Du har søgt på: Er det
- der blev fundet 1378 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Detrusitol Retard
Abraxane (...Det totale fordelingsvolumen på ca. 1.741 liter indikerer omfattende ekstravaskulær fordeling og/eller vævsbinding af paclitaxel. Metaboliseres primært i leveren af CYP2C8 og CYP3A4. Plasma-clearance 13-30 l/time/m². Eliminationen er multifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 13-27 timer. Udskilles hovedsageligt som metabolitter i fæces. Renal udskillelse af paclitaxel og metabolitter udgør < 5 % af dosis (4 % som uændret lægemiddel i urinen). Sammenlignet med paclitaxel opløst i polyoxyleret ricinusolie var både clearance og fordelingsvolumen for albuminbundet paclitaxel øget med hhv. 43 og 53 %, og ligeledes var den fri fraktion af paclitaxel øget for albuminbundet...)
Adport® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Advagraf® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Afqlir® (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen. Patienten bør derfor kontrolleres indtil 60 minutter efter injektion enten ved måling af trykket eller ved vurdering af blodperfusionen af nervus opticus. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn rødt smertende øje tåreflåd. Bør ikke anvendes ved: fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS-tavle* intraokulært tryk over 30 mmHg subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
ANDEMBRY® (Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter med HAE med normal C1-esterasehæmmer (nC1-INH), som har utilstrækkelig reduktion i anfald efter 3 måneders behandling.)
Apexelsin® (...Det totale fordelingsvolumen på ca. 1.741 liter indikerer omfattende ekstravaskulær fordeling og/eller vævsbinding af paclitaxel. Metaboliseres primært i leveren af CYP2C8 og CYP3A4. Plasma-clearance 13-30 l/time/m². Eliminationen er multifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 13-27 timer. Udskilles hovedsageligt som metabolitter i fæces. Renal udskillelse af paclitaxel og metabolitter udgør < 5 % af dosis (4 % som uændret lægemiddel i urinen). Sammenlignet med paclitaxel opløst i polyoxyleret ricinusolie var både clearance og fordelingsvolumen for albuminbundet paclitaxel øget med hhv. 43 og 53 %, og ligeledes var den fri fraktion af paclitaxel øget for albuminbundet...)
Arava® (...Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo-effekter kan henføres til den aktive metabolit A771726, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Det...)
Arax (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Awiqli® (Det anbefales, at der foretages hyppige blod-glucosemålinger.)
Bosentan "Accord" (...Det anbefales, at hæmoglobinkoncentrationen undersøges inden behandling. Måles månedligt de første 4 måneder og derefter hver 3. måned. Levertransaminaseniveauer skal måles inden behandlingens start og derefter med månedlige intervaller samt 2 uger efter dosisændring. Ved stigning skal testen altid bekræftes med en ny blodprøve. Transaminasestigning > 3-5 gange øvre normalgrænse. Hvis målingen bekræftes, reduceres dosis, alternativt må behandlingen seponeres. Ved transaminaser > 5-8 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen, og transaminaser måles mindst hver anden uge. Hvis transaminaseniveauerne reetableres til de samme niveauer som før behandling, kan det...)
Bosentan "Zentiva" (...Det anbefales, at hæmoglobinkoncentrationen undersøges inden behandling. Måles månedligt de første 4 måneder og derefter hver 3. måned. Levertransaminaseniveauer skal måles inden behandlingens start og derefter med månedlige intervaller samt 2 uger efter dosisændring. Ved stigning skal testen altid bekræftes med en ny blodprøve. Transaminasestigning > 3-5 gange øvre normalgrænse. Hvis målingen bekræftes, reduceres dosis, alternativt må behandlingen seponeres. Ved transaminaser > 5-8 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen, og transaminaser måles mindst hver anden uge. Hvis transaminaseniveauerne reetableres til de samme niveauer som før behandling, kan det...)
Casgevy® (...Det er celleterapi, der består af autologe CD34+-celler redigeret ex vivo ved hjælp af CRISPR/Cas9-teknologi. Den specifikke guide-RNA gør det muligt for CRISPR/Cas9 at lave et præcist DNA-dobbeltstrengsbrud i GATA1-bindingsstedet i BCL11A-genet. Dette fører til reduceret BCL11A-ekspression, hvilket øger γ-globinekspression og produktion af føtal hæmoglobin (HbF) i erytroidceller. Ved transfusionsafhængig β-talassæmi (TDT) korrigerer det...)
Combiflure®, komb. (...Det bedøvede øje skal beskyttes mod støv og bakteriel kontaminering, og patienten skal inst...)
Cytotec® (Det vægtjusterede dosis er under 0,01 % ved disse lave doser hvilket er betryggende.)
Dailiport® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Dawnzera® (...Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter med HAE med normal C1-esterasehæmmer (nC1-INH), som har udvist utilstrækkelig reduktion i anfald efter 4 måneders behandling. Patienter med HAE nC1-INH, som har mutationer, der ikke er forbundet...)
Digoxin "DAK" (...Det anbefales at starte med vedligeholdelsesdosis, idet steady state som regel nås efter ca. 1 uge (se tabel 1). Ønskes hurtigere indsættende effekt gives mætningsdosis efterfulgt af vedligeholdelsesdosis. Vedligeholdelsesdosis afhænger af eliminationshastigheden og dermed af patientens køn, alder, vægt og nyrefunktion. Ved dosisindstilling hos patienter med nedsat nyrefunktion kan serumkoncentrationen være vejledende. Digoxin kan doseres 1 gang i døgnet, men ved gastro-intestinale bivirkninger kan dosis med fordel deles. Voksne - Akut digitalisering Oral/iv mætningsdosis. Inden for det første døgn gives en mætningsdosis på 0,75 mg til 1,0 mg fordelt på 0,5 mg initialt og efterfulgt af 0,125 mg til 0,25 mg med 6 eller 12 timers interval. I.v.-injektion skal ske langsomt over 5-10 min. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis afhænger af alder, vægt og nyrefunktion samt øvrige medicinering, se interaktioner. Vedligeholdelsesdosis i mikrogram/døgn: hvor mætningsdosis angives i mikrogram. GFR angives i ml/min. Udregning af GFR, se her : I praksis nøjes man i reglen med at se på P-kreatinin, alder og vægt, idet man som vejledning kan gå ud fra tabel 1. Tabel 1. Vedligeholdelsesdosis til voksne. Antal tabletter a 62,5 mikrogram/døgn Vægt (kg) 50-59 60-79 80-90 P-kreatinin 50-139 mikromol/l Alder 15-49 4 5 6 50-69 3 4 5 70-89 2 3 4 P-kreatinin 140-229 mikromol/l Alder 15-49 2 3 4 50-69 2 3 3 70-89 2 2 3 P-kreatinin over 230 mikromol/l Alder 15-49 2 2 2 50-69 1 2 2 70-89 1 2 2 Voksne - Ikke behov for akut digitalisering Det...)
Envarsus® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Evista® (...Det er ukendt, om raloxifen/raloxifenmetabolitter udskilles i human mælk. En risiko for den...)
Eylea (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen. Patienten bør derfor kontrolleres indtil 60 minutter efter injektion enten ved måling af trykket eller ved vurdering af blodperfusionen af nervus opticus. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten (eller dennes omsorgsperson ved spædbørn) bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn rødt smertende øje tåreflåd. Bør ikke anvendes ved: fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS-tavle* intraokulært tryk over 30 mmHg subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
Fingolimod "Glenmark" (...Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har besluttet og indskærpet: 1) at alle patienter får taget ekg forud for og 6 timer efter første indgift af Gilenya. 2) kontrol af hjertefrekvens og blodtryk i de første 6 timer efter første indgift af Gilenya. 3) desuden anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved behandlingsophør bør sikker kontraception anvendes i 2 måneder. Der henvises endvidere til produktresumé og særligt materiale udarbejdet...)
Fingolimod "Reddy" (...Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har besluttet og indskærpet: 1) at alle patienter får taget ekg forud for og 6 timer efter første indgift af Gilenya. 2) kontrol af hjertefrekvens og blodtryk i de første 6 timer efter første indgift af Gilenya. 3) desuden anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved behandlingsophør bør sikker kontraception anvendes i 2 måneder. Der henvises endvidere til produktresumé og særligt materiale udarbejdet...)
Fingolimod "Zentiva" (...Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har besluttet og indskærpet: 1) at alle patienter får taget ekg forud for og 6 timer efter første indgift af Gilenya. 2) kontrol af hjertefrekvens og blodtryk i de første 6 timer efter første indgift af Gilenya. 3) desuden anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved behandlingsophør bør sikker kontraception anvendes i 2 måneder. Der henvises endvidere til produktresumé og særligt materiale udarbejdet...)
Gilenya® (...Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har besluttet og indskærpet: 1) at alle patienter får taget ekg forud for og 6 timer efter første indgift af Gilenya. 2) kontrol af hjertefrekvens og blodtryk i de første 6 timer efter første indgift af Gilenya. 3) desuden anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved behandlingsophør bør sikker kontraception anvendes i 2 måneder. Der henvises endvidere til produktresumé og særligt materiale udarbejdet...)
Glentek (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Hemgenix® (...Det etranacogendezaparvovec-deriverede faktor IX-protein, der bliver dannet i leveren, forventes at gennemgå samme fordeling og katabolisme som det endo...)
Ibrance (...Det er registreret lungeemboli, dyb venetrombose og perifer emboli i forbindelse med behand...)
IXCHIQ® (...Det anbefales ikke at administrere IXCHIQ® sammen med andre vacciner, idet der ikke findes data for sikkerhed og immunogenicitet efter samtidig administration. Administration af immunglobuliner, blod- eller plasmatransfusioner 3 måneder før eller op til 1 måned efter administration af IXCHIQ® kan forstyrre det...)
Klimadynon (Det er uvist, hvorvidt midlet eller dets metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for det ammende barn kan dermed ikke udelukkes.)
Leflunomide medac - Udgået: 30-03-2026 (...Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo-effekter kan henføres til den aktive metabolit A771726, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Det...)
Leflunomide Zentiva (...Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo-effekter kan henføres til den aktive metabolit A771726, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Det...)
Levosimendan "Kalceks" - Udgået: 16-02-2026 (...Det anbefales at overvåge ekg, blodtryk og hjertefrekvens i mindst 3 dage efter afsluttet i...)
Levosimendan "Waymade" (...Det anbefales at overvåge ekg, blodtryk og hjertefrekvens i mindst 3 dage efter afsluttet i...)
Lucentis® (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn, rødt smertende øje og tåreflåd. Bør ikke anvendes ved fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS tavle, intraokulært tryk over 30 mmHg, retinal lækage, subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
Lupkynis (...Det anbefales at fastsætte en baseline-eGFR inden behandlingsstart og vurdere GFR hver 2. uge den første måned og derefter hver 4. uge. Immunsuppressiva øger risikoen for udvikling af lymfomer og andre maligniteter, navnlig i huden. Patienterne bør undgå eller begrænse ubeskyttet eksponering for sollys og UV-lys. Patienterne skal overvåges tæt for infektioner under behandling med voclosporin. Ved opstået infektion, skal fordelen ved behandlingen genvurderes op mod risikoen ved fortsat administration. Der er rapporteret om tilfælde af pure red cell aplasia (PRCA eller erytrocytaplasi) hos patienter i behandling med en anden calcineurinhæmmer. Hvis der konstateres PRCA, bør seponering overvejes. Voclosporin kan forårsage eller forværre systemisk hypertension. Blodtrykket bør overvåges hver 2. uge den første måned efter behandlingsstart og derefter som klinisk indiceret. Patienter, der får immunsuppressiva (herunder voclosporin), har øget risiko for neurotoksicitet. Patienterne bør overvåges for nye eller forværrede neurologiske symptomer, herunder krampeanfald, skælven eller tegn og symptomer på posteriort reversibelt encefalopatisyndrom (PRES), og det...)
Magnesia "DAK" (Det ikke-absorberede magnesium virker osmotisk og dermed lakserende. Den lakserende virkning indtræder efter 6-8 timer.)
Mavenclad® (Det er påvist, at cladribin udøver en langvarig virkning ved fortrinsvis at påvirke lymfocytter og de autoimmune processer, som er involveret i patofysiologien af MS.)
Modigraf® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Naveruclif ® (...Det totale fordelingsvolumen på ca. 1.741 liter indikerer omfattende ekstravaskulær fordeling og/eller vævsbinding af paclitaxel. Metaboliseres primært i leveren af CYP2C8 og CYP3A4. Plasma-clearance 13-30 l/time/m². Eliminationen er multifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 13-27 timer. Udskilles hovedsageligt som metabolitter i fæces. Renal udskillelse af paclitaxel og metabolitter udgør < 5 % af dosis (4 % som uændret lægemiddel i urinen). Sammenlignet med paclitaxel opløst i polyoxyleret ricinusolie var både clearance og fordelingsvolumen for albuminbundet paclitaxel øget med hhv. 43 og 53 %, og ligeledes var den fri fraktion af paclitaxel øget for albuminbundet...)
Nuvaxovid® - Udgået: 16-02-2026 (Det bindende antistofrespons mod SARS-Co-V-2 var lavere, når der samtidig blev givet en inaktiveret influenzavaccine.)
Ophthajod (...Det kirurgiske område renses 3 gange med steril gazeswaps, som forinden gennemvædes med pov...)
Pamol® (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Pamol® Flash (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Panodil® (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "B. Braun" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Baxter" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Krka" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Medical Valley" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Orifarm" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Sandoz" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Zentiva" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Pinex® (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Pinex® Retard (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Prograf® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Raloxifen "Teva" (...Det er ukendt, om raloxifen/raloxifenmetabolitter udskilles i human mælk. En risiko for den...)
Ranivisio® (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn, rødt smertende øje og tåreflåd. Bør ikke anvendes ved fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS tavle, intraokulært tryk over 30 mmHg, retinal lækage, subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
Remifemin (Det er uvist, hvorvidt midlet eller dets metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for det ammende barn kan dermed ikke udelukkes.)
Retsevmo® (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT og ASAT før behandlingsstart, hver 2. uge de første 3 måneder og derefter månedligt. Blodtrykket skal kontrolleres før behandlingsstart og monitoreres regelmæssigt under behandlingen. EKG og elektrolytter skal monitoreres 1 uge efter behandlingsstart og mindst 1 gang månedligt de første 6 måneder. Samtidig brug af stærke CYP3A4-induktorer bør undgås pga. risiko for nedsat effekt af selpercatinib. Hypotyroidisme er rapporter under behandling med selpercatinib. Måling af skjoldbruskkirtelfunktion anbefales inden start af behandling som baseline og regelmæssigt derefter. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Epifysiolyse af lårbenshovedet...)
Rilucare (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Rilutek® (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Riluzol "Abacus Medicine" (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Riluzol "Nordic Prime" (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Rimmyrah® (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn, rødt smertende øje og tåreflåd. Bør ikke anvendes ved fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS tavle, intraokulært tryk over 30 mmHg, retinal lækage, subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
Simdax® (...Det anbefales at overvåge ekg, blodtryk og hjertefrekvens i mindst 3 dage efter afsluttet i...)
Strefzap (...Det skal sikres, at sprayen afgiver en konsistent fin tåge før hver dosering. Dette gøres ved at spraye ud i luften - m...)
TAKHZYRO® (...Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter med HAE med normal C1-esterasehæmmer (nC1-INH), som har vist utilstrækkelig reduktion af anfald efter 3 måneders behandling. Patienter med HAE nC1-INH, som har mutationer, der ikke er forbundet...)
Zejula (...Det anbefales at foretage en graviditetstest inden initiering af behandling samt anvendelse...)
Abacavir/Lamivudine "Glenmark", komb. (Antiviralt middel. . Begge stoffer hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase.)
Abacavir/Lamivudine "Stada", komb. (Antiviralt middel. . Begge stoffer hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase.)
Abboticin® (...en. Ved samtidig behandling med sildenafil bør første dosis af sildenafil reduceres til det halve pga. stigning i AUC og maksimal plasmakoncentration. Ved samtidig behandling med ...)
Abilify® Maintena (Erfaring savnes ved stærkt nedsat leverfunktion - oral aripiprazol bør gives i stedet.)
Actikerall, komb. (...todynamisk terapi ikke er det mest velegnede behandlingsvalg. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet...)
Adalat LA (...l plasmahalveringstid efter sidste dosis 2-4 timer. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Adalat® Oros (...l plasmahalveringstid efter sidste dosis 2-4 timer. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Adenuric (...oncentrationen af mercaptopurin eller azathioprin øges, og kombinationen bør undgås. Er dette ikke muligt, bør dosis af mercaptopurin/azathioprin nedsættes til højst 20 % af tidli...)
Adrenalin "2care4" (...det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen. Bronkospasme i øvre luftveje Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme. Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt. Bemærk Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det...)
Adrenalin "Aguettant" (...det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen. Bronkospasme i øvre luftveje Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme. Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt. Bemærk Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det...)
Adrenalin "Bradex" (...det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen. Bronkospasme i øvre luftveje Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme. Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt. Bemærk Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det...)
Adrenalin "Epione Medicine" (...det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen. Bronkospasme i øvre luftveje Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme. Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt. Bemærk Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det...)
Adrenalin "Ethypharm" (...det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen. Bronkospasme i øvre luftveje Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme. Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt. Bemærk Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det...)
Adrenalin "Martindale Pharma" (...det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen. Bronkospasme i øvre luftveje Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme. Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt. Bemærk Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det...)
Adrenalin "Paranova" (...det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen. Bronkospasme i øvre luftveje Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme. Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt. Bemærk Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det...)
Adrenalin "SAD" (...det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst hurtigst muligt og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Hjertestop, stødbar rytme (ventrikelflimmer, pulsløs ventrikulær takykardi) Voksne 1 mg (1 ml) intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i centralt beliggende venekateter (CVK). Børn inden pubertet 0,01 mg/kg legemsvægt intravenøst eller intraossøst første gang i forbindelse med 3. stød og gentaget hvert 3.-5. min. Ved administration i perifer vene eller knogle skal injektion følges af 20-50 ml 0,9 % saltvand eller i løbende drop og løft af ekstremiteten, så det hurtigere når det centrale kredsløb. Adrenalin gives optimalt i CVK. Septisk shock Kan anvendes som supplement til noradrenalininfusion, hvis denne alene er utilstrækkelig. Startdosis 0,01-0,05 mikrogram/kg legemsvægt/min., som øges til effekt. Bør gives som i.v. infusion af fortyndet opløsning fra styrbar mekanisk pumpe til CVK under kontrol af ekg, blodtryk, perifer perfusion, lactat og diurese og evt. vejledt af hjerteminutvolumen. Bronkospasme i øvre luftveje Adrenalin inhalation kan være indiceret ved akut larynxødem, subglottisk laryngit, laryngotrakeo-bronkitis, bronchiolitis og andre sygdomme med luftvejsobstruktion af øvre luftveje og ledsagende bronkospasme. Samme dosering til børn og voksne: 2 mg Adrenalin (1 mg/ml) + 2 ml NaCl = 4 ml opløsning i alt. Bemærk Større doser kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere antagoniserer det...)
AGAMREE® (...Det binder sig til glukokortikoidreceptoren og hæmmer en vigtig inflammatorisk signalvej (NF-kB). Samtidig blokerer det aktiveringen af mineralokortikoidreceptoren, som normalt stimuleres af aldosteron. På grund af sin kemiske struktur bliver vamorolon sandsynligvis ikke omdannet af visse enzymer (11ß-HSD), og derfor forstærkes det ikke lokalt i vævet. Den præcise måde, hvorpå det...)
Aldara (...todynamisk terapi ikke er det mest velegnede behandlingsvalg. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet...)
Allopurinol "Accord" (...Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det...)
Allopurinol "EQL Pharma" (...det for S-urat er opnået og med hensyntagen til nyrefunktionen. Døgndoser på 400-600 mg vil for ca. halvdelen være nødvendige. Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det...)
Allopurinol "Orion" (...Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det...)
Allopurinol "Sandoz" (...Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen. Hos kakektiske patienter med meget lav proteinindtagelse tilrådes forsigtig dosering justeret individuelt i henhold til S-urat. Profylaktisk allopurinolbehandling ved antineoplastisk terapi bør indledes et par dage før den egentlige behandlingsstart. Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det...)
Allopurinol "Teva" (...Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det...)
Alphagan® (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. .)
Alprazolam "2care4" (...g α-hydroxyalprazolam). Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Alprazolam "Grindeks" (...g α-hydroxyalprazolam). Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Alprazolam "Krka d.d." (...g α-hydroxyalprazolam). Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Alprazolam "Krka" (...g α-hydroxyalprazolam). Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Alprazolam "Viatris" (...g α-hydroxyalprazolam). Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Alprox® (...g α-hydroxyalprazolam). Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Alyftrek®, komb. (...det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Herefter fortsættes med den oprindelige doseringsplan dagen efter. Ved over 6 timer efter det...)
Amelgen (Naturligt bioidentisk progesteron. Progesteron har en stabiliserende effekt på endometriet, og bringer det fra proliferations- til sekretionsfase med dannelse af spiralarterier.)
AMGEVITA (...Adalimumab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Ampres (... Kombinationen af forskellige lokalanæstetika udløser additive virkninger, der påvirker det...)
Anafranil® (...Det betyder, at der kun omdannes en vis mængde lægemiddelstof pr. time, uanset mængden af lægemiddel der indtages. Derfor kan en lille dosisøgning medføre en uventet risiko for forgiftning. Plasma-monitorering er således særlig vigtig. Biotilgængelighed ca. 50 % pga. first pass-metabolisme. Efter en enkeltdosis på 50 mg nås maksimal plasmakoncentration efter 2-6 timer. Steady state efter 7 til 14 dage for clomipramin. Metaboliseres i leveren via flere CYP-enzymer til primært den aktive metabolit desmethylclomipramin. Både clomipramin og desmethylclomipramin elimineres via CYP2D6. Plasmahalveringstid 19-36 timer (clomipramin) og 54-77 timer (desmethylclomipramin) ved doser på 150 mg. Pga. mætningskinetikken er der risiko for betydeligt længere halveringstider ved stigende doser (5824) . Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det...)
Andatin, komb. (...kan som andre carbapenemer nedsætte plasmakoncentrationen af valproat markant til under det terapeutiske område, og dermed øges risikoen for kramper. Kombination er kontraindicere...)
Aphiahsone (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Apozepam® (...150 % på grund af hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre hæmmere af dette enzym. Se tabel 2 Elimination og cytokrom P450-systemet . Omsætningshastigheden nedsæ...)
Apremilast "Stada" (...tidig med apremilast, da kombinationen øger apremilasts nedbrydning og dermed reducerer det...)
Apremilast Accord (...tidig med apremilast, da kombinationen øger apremilasts nedbrydning og dermed reducerer det...)
Arupsan (... er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Da den kemiske struktur af eslicarbazepinacetat ligner carbamazepins, er det muligt at...)
Asacol® (...rix), enterodepotgranulat (multimatrix) og tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Ascorbinsyre "Pascoe" (Ascorbinsyre og dehydroascorbinsyre danner et vigtigt redoxsystem. På grund af C‑vitaminets reduktionspotentiale fungerer det som medvirkende faktor i adskillige enzymsystemer.)
ASPAVELI® (...Det anbefales monitorering af nyrefunktion. Reaktion på indstiksstedet, samt overfølsomhedsreaktioner inklusive anafylaksi er blevet indberettet. Infektioner Behandling kan prædisponere for alvorlige infektioner forårsaget af indkapslede bakterier, inkl.: Neisseria meningitidis, Streptococcus pneumoniae og Haemophilus influenzae . Mindst 2 uger inden behandling anbefales vaccination mod disse bakterier jf. gældende retningslinjer. For yderligere info, se SPC . Virkning på laboratorieprøver Det...)
Atacand® (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Atacand Zid® 16 mg/12,5 mg, komb. (... ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen. Hydrochlorthiazid Den relative vægtjusterede dosis for hydrochlorthiazid...)
Atazanavir "Krka" (...dette enzym fx rifampicin. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug med apalutamid er kontraindiceret, på grund af potentialet for et fald i plasmakoncentrationen af atazanavir og ritonavir med efterfølgende tab af virologisk respons og mulig resistens over for klassen af proteasehæmmere. Ved samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af grazoprevir inkl. elbasvir/grazoprevir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af grazoprevir og elbasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af atorvastatin, rosuvastatin eller simvastatin medfører risiko for myopati inkl. rhabdomyolose. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension er kontraindiceret pga. øget risiko for PDE-5-hæmmer-relaterede bivirkninger. Atazanavir bør ikke gives sammen med præparater, der nedbrydes via CYP3A4 og har snævert terapeutisk indeks, fx pimozid, quetiapin (risiko for koma), ergotamin, triazolam og midazolam. Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af nevirapin eller efavirenz og atazanavir/ritonavir kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør derfor undgås. Hvis nødvendigt kan efavirenz gives sammen med 400 mg atazanavir/100 mg ritonavir. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af sildenafil, tadalafil eller vardenafil til behandling erektil dysfunktion, idet koncentrationen af disse lægemidler øges med risiko for PDE-5-relaterede bivirkninger. Samtidig indgift af atazanavir og salmeterol bør undgås pga. øget risiko for salmeterolrelaterede kardiovaskulære bivirkninger. Samtidig indgift af voriconazol frarådes. Hvis samtidig behandling skønnes nødvendig, skal patienten kontrolleres nøje med henblik på bivirkninger og evt. svigt af såvel atazanavir som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som kan give øget risiko for blødning. Samtidig brug med warfarin kan potentielt føre til forøgelse eller fald i warfarin-koncentration. Det...)
Atazanavir "Stada" (...dette enzym fx rifampicin. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug med apalutamid er kontraindiceret, på grund af potentialet for et fald i plasmakoncentrationen af atazanavir og ritonavir med efterfølgende tab af virologisk respons og mulig resistens over for klassen af proteasehæmmere. Ved samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af grazoprevir inkl. elbasvir/grazoprevir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af grazoprevir og elbasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af atorvastatin, rosuvastatin eller simvastatin medfører risiko for myopati inkl. rhabdomyolose. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension er kontraindiceret pga. øget risiko for PDE-5-hæmmer-relaterede bivirkninger. Atazanavir bør ikke gives sammen med præparater, der nedbrydes via CYP3A4 og har snævert terapeutisk indeks, fx pimozid, quetiapin (risiko for koma), ergotamin, triazolam og midazolam. Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af nevirapin eller efavirenz og atazanavir/ritonavir kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør derfor undgås. Hvis nødvendigt kan efavirenz gives sammen med 400 mg atazanavir/100 mg ritonavir. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af sildenafil, tadalafil eller vardenafil til behandling erektil dysfunktion, idet koncentrationen af disse lægemidler øges med risiko for PDE-5-relaterede bivirkninger. Samtidig indgift af atazanavir og salmeterol bør undgås pga. øget risiko for salmeterolrelaterede kardiovaskulære bivirkninger. Samtidig indgift af voriconazol frarådes. Hvis samtidig behandling skønnes nødvendig, skal patienten kontrolleres nøje med henblik på bivirkninger og evt. svigt af såvel atazanavir som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som kan give øget risiko for blødning. Samtidig brug med warfarin kan potentielt føre til forøgelse eller fald i warfarin-koncentration. Det...)
Atazanavir "Viatris" (...dette enzym fx rifampicin. Kombination er kontraindiceret. Samtidig brug med apalutamid er kontraindiceret, på grund af potentialet for et fald i plasmakoncentrationen af atazanavir og ritonavir med efterfølgende tab af virologisk respons og mulig resistens over for klassen af proteasehæmmere. Ved samtidig brug af glecaprevir/pibrentasvir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af glecaprevir og pibrentasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Ved samtidig brug af grazoprevir inkl. elbasvir/grazoprevir i fastdosis-kombination øges plasmakoncentrationen af grazoprevir og elbasvir. Dermed øges risikoen for ALAT-stigning potentielt. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af atorvastatin, rosuvastatin eller simvastatin medfører risiko for myopati inkl. rhabdomyolose. Kombination er kontraindiceret. Samtidig anvendelse af sildenafil til behandling af pulmonal arteriel hypertension er kontraindiceret pga. øget risiko for PDE-5-hæmmer-relaterede bivirkninger. Atazanavir bør ikke gives sammen med præparater, der nedbrydes via CYP3A4 og har snævert terapeutisk indeks, fx pimozid, quetiapin (risiko for koma), ergotamin, triazolam og midazolam. Kombination er kontraindiceret. Samtidig indgift af nevirapin eller efavirenz og atazanavir/ritonavir kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør derfor undgås. Hvis nødvendigt kan efavirenz gives sammen med 400 mg atazanavir/100 mg ritonavir. Forsigtighed ved samtidig anvendelse af sildenafil, tadalafil eller vardenafil til behandling erektil dysfunktion, idet koncentrationen af disse lægemidler øges med risiko for PDE-5-relaterede bivirkninger. Samtidig indgift af atazanavir og salmeterol bør undgås pga. øget risiko for salmeterolrelaterede kardiovaskulære bivirkninger. Samtidig indgift af voriconazol frarådes. Hvis samtidig behandling skønnes nødvendig, skal patienten kontrolleres nøje med henblik på bivirkninger og evt. svigt af såvel atazanavir som voriconazol. Bestemmelse af CYP2C19-allel anbefales (se produktresumé ). Atazanavir hæmmer CYP3A4, og der er mulighed for gensidig kompetativ hæmming mellem atazanavir og de læge midler, som omsættes af samme enzymer, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Atazanavir øger eksponeringen af ethinylestradiol, hvilket kan medføre relaterede bivirkninger, således at compliance muligvis påvirkes. Naturlægemidler, som indeholder perikon, kan nedsætte plasmakoncentrationen af atazanavir. Kombination bør undgås. Antikoagulantia (DOAK): Samtidig administration af apixaban eller rivaroxaban med atazanavir og ritonavir frarådes, da der er potentiale for øget koncentration af apixaban og rivaroxaban, som kan givet øget risiko for blødning. Atazanavir øger plasmakoncentrationen af dabigatran og dermed risikoen for blødning. Kombination frarådes. Der skal udvises forsigtighed, når edoxaban bruges samtidig med atazanavir, da der er potentiale for øget koncentration av edoxaban, som kan give øget risiko for blødning. Samtidig brug med warfarin kan potentielt føre til forøgelse eller fald i warfarin-koncentration. Det...)
Atorvastatin "Accord" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Epione Medicine" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Hexal" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Krka" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Nordic Prime" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Oresund Pharma" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Sandoz" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Teva B.V." (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Teva" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Viatris" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Atorvastatin "Xiromed" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Aubagio® - Udgået: 02-03-2026 (...ulerende middel med antiinflammatoriske egenskaber, som selektivt og reversibelt hæmmer det mitokondrielle enzym dihydro-orotat-dehydrogenase (DHO-DH), der kræves til de novo pyri...)
Avamys® (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Axhidrox (...Det er nødvendigt med kontinuerlig behandling for at opretholde effekten. Bemærk: Anvendes udelukkende i underarmsområdet. Påføring af cremen skal foretages med låget på flerdosisbeholderen og ikke med fingrene, da efterfølgende kontakt med mund eller næse kan medføre påvirkning af spytproduktion eller næsesekretioner. Hvis cremen kommer i øjnene, kan glycopyrronium forårsage midlertidig udvidelse af pupillerne og sløret syn. Sker dette, skal øjnene straks skylles med rigelige mængder vand. For at udelukke bivirkninger må det...)
Azarga®, komb. (...det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Maksimal reduktion af det...)
Azathioprin "Orifarm" (...dette ikke muligt, bør dosis af azathioprin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis. Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af azathioprin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol. Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler. Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon. Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit. Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin. Der foreligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det...)
Azatioprin "Viatris" (...dette ikke muligt, bør dosis af azathioprin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis. Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af azathioprin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol. Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler. Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon. Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit. Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin. Der foreligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det...)
Azeflone, komb. (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Newbury", komb. (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Sandoz", komb. (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Azopt® (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. . Sulfonamidderivat.)
Baclofen "Sintetica" (...det der er set forværring af disse tilstande under behandling. Alle, der er involveret i patientens behandling eller pleje, skal være instrueret i symptomer på overdosering, seponeringssyndrom, samt pleje af implanteringsstedet. Risiko for livstruende seponeringssyndrom (hypertermi, svær spasticitet tahcycardi, labilt blodtryk, hovedpine, konfusion, hallucinationer, epileptiske anfald, autonom dysfunktion, rhabdomyolyse, DIC og multiorgansvigt) kan udvikles indenfor 1-2 døgn efter brat seponering.. Risikoen er størst ved høj døgndosis og er overvejende rapporteret i forbindelse med fejlberegning af pumpereservoirets volumen, men kan også sjældent forekomme spontant ved akut pumpedefkt eller kateterdefekt. Ikke alle patienter reagerer på pumpens low volume-alarm. Patienterne må ikke have infektioner i forbindelse med implantering af pumpen eller i testfasen. Pågående infektioner kan vanskeliggøre indstilling af den korrekte dosis. Hos ældre patienter med cerebral spasticitet er sandsynligheden for initiale bivirkninger stor, hvorfor nøjere overvågning er tilrådelig. Baclofen kan sænke blodtrykket yderligere hos patienter i antihypertensiv behandling. Forsigtighed ved behandling af patienter med ulcussygdom. Før administration af baclofen skal der foretages en myelografi af subaraknoidalrummet hos patienter med posttraumatisk spasticitet. I tilfælde af radiologiske tegn på araknoiditis, bør behandling ikke initieres. Hos patienter med spasticitet, som skyldes hovedskader, er det...)
Bactocin® (...det for øgning af dosis. Hos patienter med normal nyrefunktion skal plasmakoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis. Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig måling hos stabile patienter, der viser behandlingsrespons. Se yderligere vedr. dosisjustering . Lokalt Kan gives intratekalt i tilslutning til ventiloperationer hos patienter med hydrocephalus. Til det...)
BCG "medac" (... i måned 3, 6, 12, 18, 24, 30 og 36. Behov for fortsat vedligeholdelsesbehandling efter det første år bør evalueres hver 6. måned. Advarsel: Præparatet må ikke administreres i.v.,...)
BCG Vaccine "AJ Vaccines" (...detdet kan inaktivere vaccinen. For dyb injektion øger risikoen for abscesdannelse. Beskyttelse BCG-vaccination beskytter især børn indtil puberteten (11-12 år) mod komplicerede former for tuberkulose (tuberkuløs meningitis og miliær tuberkulose). Desværre er det aldrig dokumenteret, at BCG giver nogen overbevisende beskyttelse mod TB hos voksne. Det...)
Beconase® (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Bedica "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bediol "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bediol "Scanleaf" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bedrobinol "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bedrocan "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bedrocan "Scanleaf" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bedrolite "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Benarhin® (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Bendamustine "Fresenius Kabi" (...inges DNA-matrixfunktion, -syntese og -reparation. Baseret på et lille patientantal ser det i kliniske studier ud til, at der ikke er komplet krydsresistens mellem bendamustin og ...)
Bendamustinhydrochlorid "Accord" (...inges DNA-matrixfunktion, -syntese og -reparation. Baseret på et lille patientantal ser det i kliniske studier ud til, at der ikke er komplet krydsresistens mellem bendamustin og ...)
Bendroza®, komb. (...alveringstid af 3-4 timer. Tabletter (monodepot) og mite-tabletter (monodepot) frigiver det...)
Benepali (...Etanercept binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Besponsa (...in vitro primært via nonenzymatisk reduktion, og plasmaniveauet in vivo er typisk under det...)
Betahistin "2care4" (...Betahistin menes at øge blodtilførslen til det indre øre og derved mindsker det overtryk i det indre øre, som menes at være årsagen til s...)
Betahistindihydrochlorid "2care4" (...Betahistin menes at øge blodtilførslen til det indre øre og derved mindsker det overtryk i det indre øre, som menes at være årsagen til s...)
Betahistine "Stada" (...Betahistin menes at øge blodtilførslen til det indre øre og derved mindsker det overtryk i det indre øre, som menes at være årsagen til s...)
Betaloc Zok (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Betaserc® (...Betahistin menes at øge blodtilførslen til det indre øre og derved mindsker det overtryk i det indre øre, som menes at være årsagen til s...)
Betoptic S (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. .)
Biktarvy®, komb. (Antiviralt middel. Emtricitabin og tenofoviralafenamid (TAF) hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase . Bictegravir er en HIV-integrasehæmmer .)
Bimatoprost "Stada" (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter ca. 4 timer. Maksimal reduktion af det...)
Bimatoprost/Timolol "Stada", komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Bimatoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Maksimal reduktion af det...)
Bimatoprost/Timolol "Zentiva", komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Bimatoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Maksimal reduktion af det...)
Bimtim, komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Bimatoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Maksimal reduktion af det...)
Bimzelx (...behandlingen. Der er ikke præsenteret prækliniske eller kliniske data, som understøtter det...)
Bloxazoc® (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Bopazir, komb. (...det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter det...)
Brimonidintartrat "2care4" (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. .)
Brimonidintartrat "Paranova" (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. .)
Brinzolamid "Stada" (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. . Sulfonamidderivat.)
Brinzolamid/Brimonidintartrat "2care4", komb. (Øjenmiddel der nedsætter det intraokulære tryk. (brimonidin) i kombination med .)
Brinzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Maksimal reduktion af det...)
Brinzolamide "Accord" - Udgået: 05-01-2026 (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. . Sulfonamidderivat.)
Brinzolamide "Sandoz" (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. . Sulfonamidderivat.)
Brinzolamide/Brimonidine "Stada", komb. (Øjenmiddel der nedsætter det intraokulære tryk. (brimonidin) i kombination med .)
Brinzolamide/Timolol "Zentiva", komb. (...det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Maksimal reduktion af det...)
Brufen® (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Brufen SR (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Budekron (...tof i terminale ileum og colon. Kapsler med modificeret udløsnin g (polydepot) frigiver det aktive stof i ileum og den ascenderende del af colon. Rektal administration . Biotilgæn...)
Budenofalk® (...tof i terminale ileum og colon. Kapsler med modificeret udløsnin g (polydepot) frigiver det aktive stof i ileum og den ascenderende del af colon. Rektal administration . Biotilgæn...)
Budenopar (...tof i terminale ileum og colon. Kapsler med modificeret udløsnin g (polydepot) frigiver det aktive stof i ileum og den ascenderende del af colon. Rektal administration . Biotilgæn...)
Budesonid "2care4" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Budesonid "Abacus Medicine" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Budesonid "Medical Valley" (...tof i terminale ileum og colon. Kapsler med modificeret udløsnin g (polydepot) frigiver det aktive stof i ileum og den ascenderende del af colon. Rektal administration . Biotilgæn...)
Budesonid "Nordic Prime" - Udgået: 11-05-2026 (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Budesonid "Orifarm" (...tof i terminale ileum og colon. Kapsler med modificeret udløsnin g (polydepot) frigiver det aktive stof i ileum og den ascenderende del af colon. Rektal administration . Biotilgæn...)
Budesonid "Sandoz" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Buvidal (...det bør skiftes fra gang til gang - der bør gå mindst 8 uger mellem injektion samme sted. Opstart af behandling med subkutan buprenorphin Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af methadon). For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til højst 30 mg dgl. før opstart af injektionsbehandling med buprenorphin. Behandlingen startes med 4 mg buprenorphin sublingualt efterfulgt af 1 times observation for at sikre tolerabilitet. 1. uge. Initialt sædvanligvis 16 mg 1. dag og derefter 1-2 doser på 8 mg med mindst 1 dags mellemrum til en samlet ugedosis på 24-32 mg. 2. uge. Sædvanligvis gives en dosis svarende til den samlede dosis givet i 1. behandlingsuge. Der kan sædvanligvis skiftes til månedlig behandling, når patienten er stabiliseret med ugentlig behandling (ofte 4 uger eller mere). Se tabel 2. Skift fra etableret behandling med sublingual buprenorphin Ved etableret sublingual behandling med buprenorphin kan der skiftes til s.c. injektion givet ugentligt eller månedligt efter nedenstående tabel: Tabel 1: Skift mellem sublingual og subkutan behandling. Daglig sublingual dosis Ugentlig dosis s.c. Månedlig dosis s.c. 2-6 mg 8 mg - 8-10 mg 16 mg 64 mg 12-16 mg 24 mg 96 mg 18-24 mg 32 mg 128 mg 26-32 mg - 160 mg Vedligeholdelsesbehandling og dosisjustering Administreres som ugentlig (+/- 2 dage) eller månedlig (+/- 1 uge) injektion. Dosis kan justeres ugentligt eller månedligt alt efter det...)
Cabergolin "2care4" (... dopamin-D 2 -receptorer. Stimulerer GABA-erge projektionsneuroner i striatum og dermed det...)
Cablivi® (...det normale doseringsskema. Glemt dosis kan administreres indtil 12 timer før næste dosis. Hvis der er gået mere end 12 timer, må den glemte dosis ikke administreres. Næste dosis skal administreres efter det...)
CAMZYOS® (...mning af kardiel myosin normaliserer kontraktilitet, reducerer obstruktion og forbedrer det...)
Candemox® (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Candemox® Comp, komb. (... ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen. Hydrochlorthiazid Den relative vægtjusterede dosis for hydrochlorthiazid...)
Candesartan "Epione Medicine" (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Candesartan "Krka" (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Candesartan "Medical Valley" (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Candesartan "Orion" (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Candesartan "Stada" (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion", komb. (... ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen. Hydrochlorthiazid Den relative vægtjusterede dosis for hydrochlorthiazid...)
Candesartancilexetil/Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (... ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen. Hydrochlorthiazid Den relative vægtjusterede dosis for hydrochlorthiazid...)
Candexil, komb. (... ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen. Hydrochlorthiazid Den relative vægtjusterede dosis for hydrochlorthiazid...)
Capizid (...m nyrerne og med fæces. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det...)
Carbamazepin "2care4" (...tisk plasmakoncentrationsområde 20-50 mikromol/l. Depottabletterne (polydepot) frigiver det...)
Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...e og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenyt...)
Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...e og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenyt...)
Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...e og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenyt...)
Cardil (...m nyrerne og med fæces. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det...)
Cardopax® Retard (...tter). Udskilles gennem nyrerne som metabolitter. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Carduran® Retard (... timer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Carmyne (...det nødvendigt at overvåge puls og blodtryk under og nogle minutter efter injektionen. Administration skal afbrydes hvis symptomer som bradykardi, takykardi, hypotension, hypertension, udslet, dyspnø eller bronkospasme opstår. Skal anvendes med forsigtighed ved: hypertension bradykardi hjerterytme- og ledningsforstyrrelser samtidig brug af lægemidler, der fremkalder bradykardi eller påvirker blodtrykket eller nitrogenoxidproduktionen hjertesygdomme på grund af det...)
Catiolanze (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter 3-4 timer. Maksimal reduktion af det...)
Cayston® (...det enzym, der er ansvarlig for krydsbindingerne i den del af cellevæggen, som dannes på bakteriernes delingssted (i septa). Herved hæmmes bakteriernes deling, cellevæggen bliver utæt på delingsstedet...)
Centyl® med Kaliumklorid, komb. (...alveringstid af 3-4 timer. Tabletter (monodepot) og mite-tabletter (monodepot) frigiver det...)
Cerdelga (...erapi, hvorved synteseraten af substratet glucosylceramid reduceres, og dermed aflaster det...)
Cialis® (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Cimzia® (...Certolizumab pegol binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Circadin® (...det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det...)
Cisatracurium "Kalceks" (...indgift af loop-diuretika og thiazider pga. renalt kaliumtab. Magnesiumsalte potenserer det neuromuskulære blok, og dosis bør derfor reduceres. Clindamycin, polymyxiner og aminogl...)
Citrafleet, komb. (...kser med magnesium og bør derfor indtages mindst 2 timer før eller mindst 6 timer efter det...)
Clarithromycin "Accord" (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clarithromycin "Alternova" (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clarithromycin "Hameln" (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clarithromycin "Hexal" (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clarithromycin "Krka" (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clarithromycin "Nordic Prime" (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clarithromycin "Stada" (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clarithromycin "Teva" (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clarithromycin 1A Pharma (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Clindamycin "Alternova" (...eller alvorlige hudreaktioner. På grund af risiko for øsofagitis og sår i spiserøret er det...)
Codilek Depot (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Combigan®, komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Maksimal reduktion af det...)
Combivir®, komb. (Antiviralt middel. . Begge stoffer hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase.)
Concerta® (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Contalgin® (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Cortiment (...s i leveren via CYP3A4 til overvejende inaktive metabolitter. Depottabletterne frigiver det...)
Cosopt®, komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det...)
Costad, komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det...)
Coxynon Depot (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Crestor® (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Crinone® (Naturligt bioidentisk progesteron. Progesteron har en stabiliserende effekt på endometriet, og bringer det fra proliferations- til sekretionsfase med dannelse af spiralarterier.)
Cyanokit (Hydroxocobalamin binder cyanid og danner det uskadelige cyanocobalamin (vitamin B 12 ), som udskilles renalt.)
Cyclogest (Naturligt bioidentisk progesteron. Progesteron har en stabiliserende effekt på endometriet, og bringer det fra proliferations- til sekretionsfase med dannelse af spiralarterier.)
Cymevene® (...ionsbehandling kan da iværksættes. Ved længerevarende behandling med ganciclovir (eller dets orale prodrug, valganciclovir), kan ses udvikling af resistens, hvis der har været ufu...)
Dabigatran etexilate "Glenmark" (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dabigatran etexilate "Krka" (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dabigatran etexilate "Medical Valley" (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dabigatran etexilate "Orion" (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dabigatran etexilate "Sandoz" (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dabigatran etexilate "Stada Nordic" (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dabigatran etexilate "Zentiva" (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dabigatran etexilate Accord (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dabigatran etexilate Teva (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Dalacin C hårde kapsler (...eller alvorlige hudreaktioner. På grund af risiko for øsofagitis og sår i spiserøret er det...)
Dalacin® hårde kapsler og injektionsvæske, opl. (...eller alvorlige hudreaktioner. På grund af risiko for øsofagitis og sår i spiserøret er det vigtigt at følge anbefalingerne for administration. Natriumindhold Injektionsvæske: 1 m...)
Darunavir "Glenmark" (...det tidspunkt, hvor den sædvanligvis tages, skal patienterne informeres om snarest muligt at tage den ordinerede dosis Darunavir Glenmark og ritonavir sammen med et måltid. Hvis det opdages senere end 6 timer efter det sædvanlige tidspunkt for indtagelse af en dosis, skal den glemte dosis springes over, og patienten skal fortsætte efter den sædvanlige behandlingsplan. Ved en daglig dosis: Hvis en dosis Darunavir Glenmark og/eller cobicistat eller ritonavir glemmes i op til 12 timer efter det tidspunkt, hvor den sædvanligvis tages, skal patienterne informeres om snarest muligt at tage den ordinerede dosis Darunavir Glenmark og cobicistat eller ritonavir sammen med et måltid. Hvis det opdages senere end 12 timer efter det...)
Darunavir "Medical Valley" (...det tidspunkt, hvor den sædvanligvis tages, skal patienterne informeres om snarest muligt at tage den ordinerede dosis Darunavir Medical Valley og ritonavir sammen med et måltid. Hvis det opdages senere end 6 timer efter det sædvanlige tidspunkt for indtagelse af en dosis, skal den glemte dosis springes over, og patienten skal fortsætte efter den sædvanlige behandlingsplan. Ved en daglig dosis: Hvis en dosis Darunavir Medical Valley og/eller cobicistat eller ritonavir glemmes i op til 12 timer efter det tidspunkt, hvor den sædvanligvis tages, skal patienterne informeres om snarest muligt at tage den ordinerede dosis Darunavir Medical Valley og cobicistat eller ritonavir sammen med et måltid. Hvis det opdages senere end 12 timer efter det...)
Dectova (...Det er mere sandsynligt, at der forekommer selektion af influenzaresistente vira efter behandling med antivirale lægemidler hos immunkompromitterede patienter, herunder behandling med zanamivir. Derfor er det vigtigt at monitorere for resistens og overveje at skifte til andre behandlingsmuligheder, når det...)
Delepsine® (...dette er opfyldt - der henvises til Produktresumeét. Det er den ordinerende læges ansvar, at disse kriterier er opfyldt. Mænd Produktresumeet angiver: ”Et retrospektivt observationsstudie i 3 nordiske lande tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn (0-11 år) af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning, sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom et nyere review afviste en sammenhæng. Det er ikke entydigt hvorfor PASS studiets resultat afviger fra de øvrige analyser. Det principielle datagrundlag er det...)
Delstrigo®, komb. (...af doravirin, lamivudin og tenofovirdisoproxil. Lamivudin og tenofovirdisoproxil hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase (RT). Doravirin er en non-nukleosid-RT-hæmme...)
Depakine Chrono (...dette er opfyldt - der henvises til Produktresumeét. Det er den ordinerende læges ansvar, at disse kriterier er opfyldt. Mænd Produktresumeet angiver: ”Et retrospektivt observationsstudie i 3 nordiske lande tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn (0-11 år) af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning, sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom et nyere review afviste en sammenhæng. Det er ikke entydigt hvorfor PASS studiets resultat afviger fra de øvrige analyser. Det principielle datagrundlag er det...)
Deprakine® Retard (...dette er opfyldt - der henvises til Produktresumeét. Det er den ordinerende læges ansvar, at disse kriterier er opfyldt. Mænd Produktresumeet angiver: ”Et retrospektivt observationsstudie i 3 nordiske lande tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn (0-11 år) af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning, sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom et nyere review afviste en sammenhæng. Det er ikke entydigt hvorfor PASS studiets resultat afviger fra de øvrige analyser. Det principielle datagrundlag er det...)
Desferal® (...t 15 mg/kg/time i.v., som reduceres til 5 mg/kg/time i.v., så snart tilstanden tillader det (sædvanligvis efter 4-6 timer). Maksimal døgndosis: 6 gram. Børn: Maksimal døgndosis: 8...)
Dexamcol, komb. (...Det virker på de fleste gramnegative stave, inkl. de anaerobe Bacteroides spp . , dog ikke på Pseudomonas aeruginosa. Det virker desuden på grampositive kokker, om end noget svagere. Endvidere virker det på gramnegative kokker, grampositive stave (aerobe såvel som anaerobe, idet nogle Clostridium spp . dog er resistente). Det...)
Diamicron® Uno (... < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Diazepam "Accord" (...150 % på grund af hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre hæmmere af dette enzym. Se tabel 2 Elimination og cytokrom P450-systemet . Omsætningshastigheden nedsæ...)
Diazepam "DAK" (...150 % på grund af hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre hæmmere af dette enzym. Se tabel 2 Elimination og cytokrom P450-systemet . Omsætningshastigheden nedsæ...)
Diclodan (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclofenac "Bluefish" (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclofenac Rapid "Teva" (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclofenacnatrium "2care4" Retard (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclofenacnatrium "Orifarm" depottabletter (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclofenacnatrium "Orifarm" suppositorier (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclofenacnatrium "Paranova" (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclon® (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclopar® (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclopar (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Dicloren (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diclosup (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Diflucan® (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Diklofenak "Orifarm" (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
Dimethyl fumarate "1A Farma" (...Baggrund: Det samlede antal eksponerede under graviditeten er usikkert på grund af overlappende datakilder. Skønsmæssigt er det omkring 600 ekspone...)
Dimethyl fumarate "Glenmark" (...Baggrund: Det samlede antal eksponerede under graviditeten er usikkert på grund af overlappende datakilder. Skønsmæssigt er det omkring 600 ekspone...)
Dipyridamol "2care4" - Udgået: 24-11-2025 (...redsløb). < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Dipyridamol "Carefarm" (...redsløb). < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Dipyridamol "Nordic Prime" (...redsløb). < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Dipyridamol "Strides" (...redsløb). < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Diural® (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Dolatramyl (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Dolol® (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Dolol Retard UNO (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Doltard® (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Dorlatim®, komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det...)
Dorzolamid "STADA" (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. . Sulfonamidderivat.)
Dorzolamid/Timolol "2care4", komb. - Udgået: 22-12-2025 (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det...)
Dorzolamid/Timolol "Medical Valley", komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det...)
Dorzolamide/Timolol "Stada", komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det...)
Dorzostill (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. . Sulfonamidderivat.)
Dovato®, komb. (...n af dolutegravir og lamivudin. Dolutegravir hæmmer det HIV-kodede enzym integrase . Lamivudin hæmmer det...)
Doxablox (... timer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Doxazosin "Epione Medicine" (... timer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Doxazosin "Nordic Prime" (... timer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Doxazosin "Orifarm" (... timer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Doxazosin "Sandoz" (... timer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Doxazosin "Stada" (... timer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Doxazosin Carefarm - Udgået: 24-11-2025 (... timer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Duodopa® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...det for at tage højde for en administration over 24 timer. Den maksimale, anbefalede daglige dosis af foslevodopa er 6.000 mg (eller 25 ml /dgl. svarende til ca. 4.260 mg levodopa/dgl). Om nødvendigt kan andre klasser af lægemidler mod Parkinsons sygdom indtages samtidigt. Bemærk: Administreres subkutant, fortrinsvist i abdomen, idet der undgås et område i en radius på 5 cm omkring navlen. Beregnet til patienter med Parkinsons sygdom, som allerede er på stabil dosis af oral levodopa. Erfaring savnes vedr. børn 3.100 1,04 a) Infusionshastigheden pr. time kan beregnes ved hjælp af følgende formel, hvor X er det antal timer, hvor patienten er vågen, som bruges til at bestemme LE (fx X = 16, i tabellen herover). Infusionshastighed pr. time (ml/t) i 24 timer = [(LE∙ 0,92 ∙ 1,41) ∕ 240] ∕ X Antagelser, der anvendes til at generere den Foreslåede infusionshastighed pr. time ved opstart af Duodopa: Samlet daglig LE over 16 timer øges med 50 % for at tage højde for 24-timers dosering Subkutan foslevodopa har en biotilgængelighed, der er 8 % større end enteralt absorberet levodopa Det molekylære vægtforhold mellem foslevodopa og levodopa er 1,41:1 En milliliter Duodopa indeholder 240 mg foslevodopa og 12 mg foscarbidopa De fleste patienter med Parkinsons sygdom behandles med orale lægemidler mod Parkinson i deres vågne tid (typisk behandlingsperiode 16 timer/dag). Når den påkrævede mængde af foslevodopa over denne 16-timers periode er blevet beregnet, divideres den med 240 mg for at bestemme det antal milliliter, der er brug for over 16-timers perioden, og divideres derefter med 16 timer for at fastlægge infusionshastigheden pr. time over 24 timer LE = levodopaækvivalenter; LD = levodopa. Trin 3. Bestemmelse af volumen af bolusdosis Der kan administreres en bolusdosis umiddelbart forud for igangsætningen af den timebaserede infusion for hurtigt at opnå symptomkontrol. Tabel 3 viser det anbefalede volumen (ml) af Duodopa, der skal programmeres som bolusdosis på pumpen (se det...)
Duodopa® enteralgel, komb. (...det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter det...)
Duokopt, komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Brimonidin og timolol i komb. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Dorzolamid Hæmmer enzymet carboanhydrase med efterfølgende reduktion af natrium- og væsketransport på tværs af det ciliære epitel og dermed mindre kammervandsproduktion. Maksimal reduktion af det...)
Duonasa®, komb. (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
DuoTrav®, komb. (...nde middel (timolol) i kombination med prostaglandin F2α-analog (travoprost). Nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen og udløbsmodstanden gennem tr...)
Duraphat® (...det lokale drikkevand indeholder < 0,7 mg fluorid/l 5289 - Flourkort tandlæger . Detaljerede oplysninger kan fås hos den stedlige embedslæge eller det...)
Duroferon (Absorberes i tilstrækkeligt omfang fra mave-tarm-kanalen. Tabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.)
Duspatalin® Retard (...ne i form af metabolitter. Depotkapslerne og kapsler med modificeret udløsning frigiver det...)
Dymista, komb. (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (...det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. eller i.m. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Effekt indtræder oftest først i løbet af 2-4 måneder. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Edurant® (...Hvis en dosis Edurant® glemmes inden for 12 timer efter det tidspunkt, hvor lægemidlet normalt tages, skal lægemidlet tages sammen med et måltid sn...)
Efastad (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (Antiviralt middel. . Alle tre stoffer hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase.)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (Antiviralt middel. . Alle tre stoffer hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase.)
Efavirenz/Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (Antiviralt middel. . Alle tre stoffer hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase.)
Efexor® Depot (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Eliquis® (...det antikoagulans reduceres dosis til 2,5 mg 2 gange dgl. Børn 28 dage - 17 år Behandling af VTE og forebyggelse af recidiverende VTE Efter mindst 5 dages behandling med parenteral antikoagulans Vægt ≥ 35 kg: 10 mg 2 gange dgl. i 7 dage Derefter 5 mg 2 gange dgl. Vægt < 35 kg: Se produktresumé for granulat (ikke markedsført). Bemærk: Begrænset erfaring ved børn 28 dage. Beregn eGFR her: Skift fra anden oral AK-behandling til apixaban Skift fra vitamin K-antagonist (VKA) til apixaban Ved INR < 2,0 kan apixaban opstartes samme dag. Ved INR 2,0 - 2,5 kan skift ske dagen efter ophør med VKA, dvs. der holdes en dags pause. Skift fra andre DOAKs til apixaban Seponér det fravalgte DOAK og start behandling med apixaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra apixaban til anden oral AK-behandling Skift fra apixaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra apixaban til VKA-behandling gives apixaban og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis apixaban, da apixaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Apixaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra apixaban til andet DOAK Seponér apixaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og apixaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til apixaban påbegyndes apixaban på det tidspunkt, hvor næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia skulle være givet (seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra apixaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Eltrombopag "Glenmark" (...det 1-2 uger, før der er målbare forhøjelser af trombocyttallet. Behandlingen bør seponeres, hvis trombocyttallet ikke stiger til et niveau, der er tilstrækkeligt til at undgå klinisk relevant blødning efter 4 ugers behandling med 75 mg eltrombopag daglig. Erfaring savnes vedr. børn 150 x 10 9 /l Seponer eltrombopag. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 25 mg. Den normale dosisjustering er 25 mg hver 2. uge, indtil trombocyttallet er på et niveau, som tillader initiering af antiviral behandling. Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen. Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod det...)
Eltrombopag "Zentiva" (...det 1-2 uger, før der er målbare forhøjelser af trombocyttallet. Behandlingen bør seponeres, hvis trombocyttallet ikke stiger til et niveau, der er tilstrækkeligt til at undgå klinisk relevant blødning efter 4 ugers behandling med 75 mg eltrombopag daglig. Erfaring savnes vedr. børn 150 x 10 9 /l Seponer eltrombopag. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 25 mg. Den normale dosisjustering er 25 mg hver 2. uge, indtil trombocyttallet er på et niveau, som tillader initiering af antiviral behandling. Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen. Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod det...)
Eltrombopag Viatris (...det 1-2 uger, før der er målbare forhøjelser af trombocyttallet. Behandlingen bør seponeres, hvis trombocyttallet ikke stiger til et niveau, der er tilstrækkeligt til at undgå klinisk relevant blødning efter 4 ugers behandling med 75 mg eltrombopag daglig. Erfaring savnes vedr. børn 150 x 10 9 /l Seponer eltrombopag. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 25 mg. Den normale dosisjustering er 25 mg hver 2. uge, indtil trombocyttallet er på et niveau, som tillader initiering af antiviral behandling. Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen. Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod det...)
Emla®, komb. (...er okklusion og creme er der analgesi i området i 0,5-2 timer. På grund af den forårsagede karkonstriktion er det tilrådeligt at fjerne plaster eller creme 1...)
Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (...det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Enbrel® (...Etanercept binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Encepur® (...d TBE omfattende patogener, der sommetider kan forårsage et klinisk billede, som ligner det for skovflåtbåren encephalitis. TBE-vacciner beskytter ikke mod Borrelia infektion. Der...)
Entocort® (...tof i terminale ileum og colon. Kapsler med modificeret udløsnin g (polydepot) frigiver det aktive stof i ileum og den ascenderende del af colon. Rektal administration . Biotilgæn...)
Epclusa®, komb. (...det samme, hvis behandling med amiodaron er stoppet inden for de sidste par måneder. Tilfælde af svær bradyarytmi og hjerteblok er set hos patienter i samtidig behandling med amiodaron. Mekanismen er ikke fastlagt. Ved samtidig brug af rosuvastatin øges plasmakoncentrationen af denne og dermed øges også risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Dosis af rosuvastatin må derfor være højst 10 mg. Da lignende effekt kan forventes for andre statiner, bør lav dosis og tæt monitorering overvejes for disse. Der er dog ikke interaktion med pravastatin. Ved samtidig brug af tenofovirdisoproxilfumarat skal der udvises forsigtighed med hyppig monitorering af nyrefunktionen, idet...)
EpiPen® (...er kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere svækker det...)
Equasym® Depot (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Equasym XL (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Erelzi (...Etanercept binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Erythromycin "Panpharma" (...en. Ved samtidig behandling med sildenafil bør første dosis af sildenafil reduceres til det halve pga. stigning i AUC og maksimal plasmakoncentration. Ved samtidig behandling med ...)
Eslicarbazepinacetat "Stada" (... er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Da den kemiske struktur af eslicarbazepinacetat ligner carbamazepins, er det muligt at...)
Estring® (...Absorberes fra vaginalslimhinden, omend plasmakoncentrationen ikke overstiger det postmenopausale niveau i steady state. Estradiol metaboliseres på samme måde som endoge...)
EURneffy® (...drenalin er en ikke-selektiv agonist for både α- og β-adrenerge receptorer og aktiverer det sympatiske nervesystem. Virker vasokonstriktorisk via α- receptorer og modvirker histam...)
Eviplera®, komb. (Antiviralt middel. . Alle tre stoffer hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase.)
Ezetimib/Simvastatin "Krka", komb. (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Fabrazyme® (...riaosylceramid (Gb3). Under enzymsubstitution ved Fabrys sygdom observeres clearance af det...)
Febuxostat "Krka" (...oncentrationen af mercaptopurin eller azathioprin øges, og kombinationen bør undgås. Er dette ikke muligt, bør dosis af mercaptopurin/azathioprin nedsættes til højst 20 % af tidli...)
Febuxostat "Teva" (...oncentrationen af mercaptopurin eller azathioprin øges, og kombinationen bør undgås. Er dette ikke muligt, bør dosis af mercaptopurin/azathioprin nedsættes til højst 20 % af tidli...)
Felodin (...ive metabolitter. Plasmahalveringstid ca. 24 timer. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Felodipin "HEXAL" (...ive metabolitter. Plasmahalveringstid ca. 24 timer. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Felodipin "Holsten" (...ive metabolitter. Plasmahalveringstid ca. 24 timer. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Felodipin "Teva" (...ive metabolitter. Plasmahalveringstid ca. 24 timer. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Fem-Mono Retard - Udgået: 30-03-2026 (... timer. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer. Vi...)
Ferinject® (...Jern frigives hurtigt i blodet fra en kulhydratpolymer, hvorefter det bindes til de jernbindende proteiner ferritin (cellulært ...)
Ferro Duretter® (Absorberes i tilstrækkeligt omfang fra mave-tarm-kanalen. Tabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum.)
Fiasp® (...dets start. Kan evt. tages senest 20 minutter efter måltidets start. Dog bør blodglucose monitoreres nøje ved indgivelse til børn efter dagens sidste måltid for at undgå natlig hypoglykæmi. Initialdosis Type 1-diabetes Ca. 50 % af total daglig insulindosis. Type 2-diabetes Initialt 4 enheder s.c. ved et eller flere måltider. Evt. dgl. dosisjustering kan overvejes pga. selvmålt plasma-glucose (SMPG) jf. tabel nedenfor. Dosis inden morgenmaden justeres jf. SMPG inden frokost den foregående dag. Dosis inden frokost justeres jf. SMPG inden aftensmad den foregående dag. Dosis inden aftensmad justeres jf. SMPG inden sengetid den foregående dag. SMPG* Dosisjustering mmol/l mg/dl Enhed 7,0 > 126 +1 Ovennævnte er det ideelle mål og må justeres i forhold til den enkelte patient, specielt i relation til risikoen for hypoglykæmi. Dosis justeres med 2-4 dages interval. Det er ofte en fordel at starte med at justere dosis før morgenmad, efterfulgt af dosis før frokost, og herefter dosis før aftensmad. Før hurtigtvirkende måltidsinsulin justeres, bør faste-plasma-glucose være i niveau, hvilket opnås ved at justere det langsomtvirkende basal insulin. Indgivelse Subkutan injektion Gives s.c. i abdominalvæg eller overarm. Kontinuerlig subkutan insulininfusion (CSII) Injektionsvæske i hætteglas kan gives som CSII i pumper beregnet til insulininfusion. Evt. intravenøs infusion Injektionsvæske i hætteglas kan om nødvendigt gives i.v. Blodglucose skal monitoreres under infusionen. Bemærk: Injektionsvæske i pen må udelukkende gives som s.c. injektion. Vigtigt - se mere Egenskaber, håndtering og holdbarhed . Injektionssted skal varieres inden for det...)
Filsuvez (...Ekstrakten, herunder det primære indholdsstof betulin, modulerer inflammatoriske mediatorer og er forbundet med aktivering af intracellulære si...)
Fixopost, komb. (...log (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætter udløb...)
Flagyl® vagitorier (... det mellem kønslæberne, og pres det opad og bagud ind i skeden. Bemærk : Fugt evt. vagitoriet med lidt vand for nemmere indføring. Det ...)
Flexilev, komb. (...e og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenyt...)
Flixabi (...Infliximab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Flucloxacillin "Nordic Prime" (...Det anbefales at monitorere nyrefunktionen jævnligt. Der skal udvises særlig forsigtighed hos nyfødte på grund af risikoen for høje serumniveauer af flucloxacillin på grund af nedsat udskillelseshastighed i nyrerne. Brug af flucloxacillin (som andre penicilliner) ved nedsat nyrefunktion kræver sædvanligvis ikke dosisreduktion, men ved alvorligt nedsat nyrefunktion (≤ 10 ml/min) bør en dosisreduktion eller en forlængelse af dosisintervallet overvejes på grund af risikoen for neurotoksicitet. Clostridioides difficile. Pseudomembranøs kolit er rapporteret med næsten alle antibakterielle midler. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, som får diarré, og iværksætte passende behandling, så snart diagnosen foreligger. Generaliseret eksantematøs pustulose. Hvis der ved behandlingsstart opstår febrilt generaliseret erytem med pustler, kan det være tegn på akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP). Hvis AGEP diagnosticeres, skal flucloxacillin seponeres, og senere behandling med flucloxacillin er kontraindiceret. Forværring af ødemtendens pga. natriumindholdet. Ved indgift af høje doser til ældre patienter er der set reversibel forhøjelse af serum- kreatinin. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres før og under behandlingen af denne gruppe patienter, og dosis bør reduceres, hvis nyrefunktionen er lav eller faldende. Hypokaliæmi kan forekomme, især ved høje doser. Metabolisk acidose med højt aniongap (HAGMA). Forsigtighed tilrådes, når flucloxacillin gives samtidigt med paracetamol pga. den forhøjede risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap (HAGMA). Patienter med høj risiko for HAGMA er især dem med svært nedsat nyrefunktion, sepsis eller fejlernæring, især hvis de anvender de daglige maks. doser af paracetamol. Efter samtidig administration af flucloxacillin og paracetamol anbefales nøje overvågning for at opdage forekomst af syrebaseforstyrrelser, især HAGMA, herunder analyse for 5-oxoprolin i urinen. Hvis behandling med flucloxacillin fortsættes efter seponering af paracetamol, tilrådes det at sikre, at der ikke er tegn på HAGMA, da flucloxacillin muligvis kan fastholde det kliniske billede for HAGMA. Saccharoseindhold Dette lægemiddel indeholder 592 mg saccharose pr. ml. Diabetespatienter skal tage hensyn hertil. Bør ikke anvendes ved hereditær fructoseintolerans, glucose/galactose-malabsorption eller sucrase-isomaltase-mangel. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder 4,8 mg natrium pr. ml, svarende til 0,24 % af den WHO’s anbefalede maksimale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen. Natriumbenzoat Dette lægemiddel indeholder 1 mg natriumbenzoat (E 211) pr. ml. Forøgelse af bilirubinæmi efter det...)
Fluconazol "2care4" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Accord" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Bluefish" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Epione Medicine" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "HEXAL" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "KRKA" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Nordic Prime" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Stada" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Vitabalans" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluorid "Morningside" (...det lokale drikkevand indeholder < 0,7 mg fluorid/l 5289 - Flourkort tandlæger . Detaljerede oplysninger kan fås hos den stedlige embedslæge eller det...)
Flurhin (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Fluticasonfuroat "Teva" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Fluticasonpropionat "Teva" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Fotil®, komb. (...ddel (timolol) i kombination med miotikum (pilocarpin). Timolol og pilocarpin nedsætter det intraokulære tryk ved henholdsvis at reducere kammervandsproduktionen (timolol) og øge ...)
FRUZAQLA® (...det være nødvendigt at pausere, dosisjustere eller seponere behandlingen. Sårheling På grund af risiko for utilstrækkelig sårheling anbefales at pausere behandling 2 uger inden og 2 uger efter kirurgi. Posterior R eversibel E ncefalopatisyndrom (PRES) Der er rapporteret PRES, en neurologisk lidelse, med symptomer som hovedpine, kramper, sløvhed, forvirring, ændret mental tilstand og synsforstyrrelser. Ved bekræftet PRES (helst med MR-scanning), skal behandling seponeres. Tromboemboliske hændelser Det...)
Furix® (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Furosemid "2care4" - Udgået: 11-05-2026 (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Furosemid "Accord" (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Furosemid "EQL Pharma" (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Furosemid "Hameln" (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Furosemid "HEXAL" (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Furosemid "Medical Valley" (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Furosemid "Nordic Prime" (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Gablofen® (...det der er set forværring af disse tilstande under behandling. Alle, der er involveret i patientens behandling eller pleje, skal være instrueret i symptomer på overdosering, seponeringssyndrom, samt pleje af implanteringsstedet. Risiko for livstruende seponeringssyndrom (hypertermi, svær spasticitet tahcycardi, labilt blodtryk, hovedpine, konfusion, hallucinationer, epileptiske anfald, autonom dysfunktion, rhabdomyolyse, DIC og multiorgansvigt) kan udvikles indenfor 1-2 døgn efter brat seponering.. Risikoen er størst ved høj døgndosis og er overvejende rapporteret i forbindelse med fejlberegning af pumpereservoirets volumen, men kan også sjældent forekomme spontant ved akut pumpedefkt eller kateterdefekt. Ikke alle patienter reagerer på pumpens low volume-alarm. Patienterne må ikke have infektioner i forbindelse med implantering af pumpen eller i testfasen. Pågående infektioner kan vanskeliggøre indstilling af den korrekte dosis. Hos ældre patienter med cerebral spasticitet er sandsynligheden for initiale bivirkninger stor, hvorfor nøjere overvågning er tilrådelig. Baclofen kan sænke blodtrykket yderligere hos patienter i antihypertensiv behandling. Forsigtighed ved behandling af patienter med ulcussygdom. Før administration af baclofen skal der foretages en myelografi af subaraknoidalrummet hos patienter med posttraumatisk spasticitet. I tilfælde af radiologiske tegn på araknoiditis, bør behandling ikke initieres. Hos patienter med spasticitet, som skyldes hovedskader, er det...)
Galantamin "Krka" (...timer. Ca. 20 % udskilles uomdannet gennem nyrerne, Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Galantamin "Nordic Prime" (...timer. Ca. 20 % udskilles uomdannet gennem nyrerne, Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Galantamin "Stada" (...timer. Ca. 20 % udskilles uomdannet gennem nyrerne, Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Galantamin Carefarm (...timer. Ca. 20 % udskilles uomdannet gennem nyrerne, Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Ganciclovir "Oresund Pharma" (...ionsbehandling kan da iværksættes. Ved længerevarende behandling med ganciclovir (eller dets orale prodrug, valganciclovir), kan ses udvikling af resistens, hvis der har været ufu...)
Ganfort®, komb. (...det intraokulære tryk sandsynligvis som følge af nedsat kammervandsproduktion. Har ingen signifikant sympatomimetisk, direkte myokardinal-nedsættende eller lokalbedøvende (membranstabiliserende) virkning. Bimatoprost Prostaglandin F2-analog. Selektiv prostaglandin FP-receptoragonist, som reducerer det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Maksimal reduktion af det...)
Gelisse® (...Korttidsvirkende østrogen. Normaliserer det urogenitale epitel og bindevæv, mikroflora og pH i vagina (4,5). Herved øges epitelcell...)
Gemadol® Retard (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Genvoya®, komb. (...det med en overhyppighed af medfødte misdannelser. Visse studier viser en lidt øget risiko for tidlig fødsel og lav fødselsvægt, men det er uklart, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. For cobicistat er der data for omkring 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For elvitegravir er det...)
Glaudin (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen.)
Glepark (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Gliclazid "Krka" (... < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Gliclazid "Nordic Prime" (... < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Gliclazid "Paranova" (... < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Gliclazid "Teva" (... < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Glucos "Baxter" Viaflo (...det kan medføre markant fald i elektrolytværdier, specielt alvorlig hyponatriæmi og hypokaliæmi med potentielt skadelige virkninger, fx hjerneskade eller hjertepåvirkninger. Monitorering af elektrolyt-, væske- og syre-base-balance samt blodglucose er nødvendig. Derudfra tilstrækkelig tilførsel af natrium og kalium samt evt. insulin. Da børn har nedsat evne til at regulere væske og elektrolytter, er det obligatorisk at monitorere væske-balance og elektrolytter i plasma og urin. Ved mistanke om/bekræftet fejlernæring eller kronisk alkoholoverforbrug bør gives tilskud af vitamin B, især thiamin, som er nødvendig for glucosemetabolisme. Infusion af hypotone væsker til patienter med non-osmotisk udskillelse af det...)
Glucos "Fresenius Kabi" (...det kan medføre markant fald i elektrolytværdier, specielt alvorlig hyponatriæmi og hypokaliæmi med potentielt skadelige virkninger, fx hjerneskade eller hjertepåvirkninger. Monitorering af elektrolyt-, væske- og syre-base-balance samt blodglucose er nødvendig. Derudfra tilstrækkelig tilførsel af natrium og kalium samt evt. insulin. Da børn har nedsat evne til at regulere væske og elektrolytter, er det obligatorisk at monitorere væske-balance og elektrolytter i plasma og urin. Ved mistanke om/bekræftet fejlernæring eller kronisk alkoholoverforbrug bør gives tilskud af vitamin B, især thiamin, som er nødvendig for glucosemetabolisme. Infusion af hypotone væsker til patienter med non-osmotisk udskillelse af det...)
Glucos. "B. Braun" (...det kan medføre markant fald i elektrolytværdier, specielt alvorlig hyponatriæmi og hypokaliæmi med potentielt skadelige virkninger, fx hjerneskade eller hjertepåvirkninger. Monitorering af elektrolyt-, væske- og syre-base-balance samt blodglucose er nødvendig. Derudfra tilstrækkelig tilførsel af natrium og kalium samt evt. insulin. Da børn har nedsat evne til at regulere væske og elektrolytter, er det obligatorisk at monitorere væske-balance og elektrolytter i plasma og urin. Ved mistanke om/bekræftet fejlernæring eller kronisk alkoholoverforbrug bør gives tilskud af vitamin B, især thiamin, som er nødvendig for glucosemetabolisme. Infusion af hypotone væsker til patienter med non-osmotisk udskillelse af det...)
Glukose "SAD" (...det kan medføre markant fald i elektrolytværdier, specielt alvorlig hyponatriæmi og hypokaliæmi med potentielt skadelige virkninger, fx hjerneskade eller hjertepåvirkninger. Monitorering af elektrolyt-, væske- og syre-base-balance samt blodglucose er nødvendig. Derudfra tilstrækkelig tilførsel af natrium og kalium samt evt. insulin. Da børn har nedsat evne til at regulere væske og elektrolytter, er det obligatorisk at monitorere væske-balance og elektrolytter i plasma og urin. Ved mistanke om/bekræftet fejlernæring eller kronisk alkoholoverforbrug bør gives tilskud af vitamin B, især thiamin, som er nødvendig for glucosemetabolisme. Infusion af hypotone væsker til patienter med non-osmotisk udskillelse af det...)
Glukose isotonisk "SAD" (...det kan medføre markant fald i elektrolytværdier, specielt alvorlig hyponatriæmi og hypokaliæmi med potentielt skadelige virkninger, fx hjerneskade eller hjertepåvirkninger. Monitorering af elektrolyt-, væske- og syre-base-balance samt blodglucose er nødvendig. Derudfra tilstrækkelig tilførsel af natrium og kalium samt evt. insulin. Da børn har nedsat evne til at regulere væske og elektrolytter, er det obligatorisk at monitorere væske-balance og elektrolytter i plasma og urin. Ved mistanke om/bekræftet fejlernæring eller kronisk alkoholoverforbrug bør gives tilskud af vitamin B, især thiamin, som er nødvendig for glucosemetabolisme. Infusion af hypotone væsker til patienter med non-osmotisk udskillelse af det...)
Gobivaz® (...Golimumab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Granpidam (...riel hypertension medfører dette vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Gynoflor®, komb. (...Estriol: Korttidsvirkende østrogen. Normaliserer det urogenitale epitel og bindevæv, mikroflora og pH i vagina (4,5). Herved øges epitelcell...)
Harvoni®, komb. (...det samme, hvis behandling med amiodaron er stoppet inden for de sidste par måneder. Ved samtidig behandling skal patienten advares om symptomer på bradykardi og AV-blok samt informeres om straks at kontakte en læge ved tegn på disse symptomer. Ved samtidig brug af statiner forøges plasmakoncentrationen af disse og dermed forøges også risikoen for myopati og rhabdomyolyse. Rosuvastatin er kontraindiceret, og for de øvrige statiner skal nedsat dosis og tæt monitorering overvejes. Ved samtidig brug af sofosbuvir/ledipasvir sammen med tenofovir (specielt sammen med en farmakokinetisk booster) skal der udvises forsigtighed med hyppig monitorering af nyrefunktionen, idet...)
Hemangiol® (...ndelse af inhalationsanæstetika Hyperkaliæmi Psoriasis. Påvirkning af laboratorieprøver Det er rapporteret at propranolol kan påvirke estimering af serumbilirubin ved diazo-metode...)
Human Albumin "CSL Behring" (... fysiologiske funktion er opretholdelse af blodets onkotiske tryk og transportfunktion. Albumin stabiliserer det cirkulerende blodvolumen og transporterer hor...)
Humira (...Adalimumab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Hyrimoz (...Adalimumab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Ibumax® (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Ibumetin® (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Ibuprofen "Medical Valley" (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Ibuprofen "Nordic Prime" (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Ibuprofen "Orifarm" (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Ibuprofen "Sandoz" (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Ibuprofen "Teva" (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Ibuprofen "XGX" (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Ibuprofen "Zentiva" (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Iluvien (...det afficerede øje. Samtidig behandling af begge øjne anbefales ikke. Hvert implantat frigør fluocinolonacetonid i op til 36 måneder. Diabetisk makulært ødem Der kan anvendes yderligere et implantat efter 12 måneder, hvis patienten oplever nedsat syn, eller der opstår en stigning i retinal tykkelse sekundært til recidiverende eller forværring af diabetisk makulært ødem. Der bør ikke genbehandles, medmindre de potentielle fordele opvejer risici. Implantat bør kun anvendes til patienter, der ikke har udvist tilstrækkelig respons på tidligere behandling med laserfotokoagulation eller andre tilgængelige behandlinger til diabetisk makulært ødem. Ikke infektiøs uveitis, der påvirker det...)
Imdur® (... timer. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer. Vi...)
Imraldi (...Adalimumab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Imurel® (...dette ikke muligt, bør dosis af azathioprin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis. Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af azathioprin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol. Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler. Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon. Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit. Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin. Der foreligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det...)
Indapamid "2care4" (...mmer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Indapamid "Teva" (...mmer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Inegy®, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Inhixa® (...det behandling af DVT og PE og forebyggelse af tilbagefald ved aktiv cancer 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i 5-10 dage. Efterfulgt af 1,5 mg/kg (150 IE/kg) s.c. 1 gang dgl. i op til 6 måneder. Behandling af UAP og NSTEMI 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time i 5-7 dage eller indtil revaskularisation er gennemført. Samtidig gives acetylsalicylsyre og clopidogrel begge i en dosering på 75 mg dgl. Ticagrelor eller prasugrel kan anvendes i stedet for clopidogrel. Ved GFR 15-30 ml/min. gives 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. dgl. Behandling af akut STEMI 30 mg (3.000 IE) som i.v. bolus injektion samt en dosis på 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c., efterfulgt af 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 100 mg (10.000 IE)). Hvis ikke kontraindiceret gives samtidig acetylsalicylsyre 75 mg dgl. Der behandles i 8 dage eller indtil udskrivelse. I forbindelse med trombolytika gives enoxaparin mellem 15 min. før og 30 min. efter opstart af fibrinolytisk behandling. Samtidig gives acetylsalicylsyre 75-300 mg dgl. så snart akut STEMI er konstateret. ældre ≥ 75 år . Der gives ikke initial i.v. bolus. Der indledes med 0,75 mg/kg (75 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 75 mg (7.500 IE)). Patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI). Hvis sidste dosis enoxaparin s.c. er givet 8 timer før ballonudvidelsen, er det...)
Injexate (...det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. eller i.m. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter 2-6 uger. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Insulin aspart "Sanofi" (...dets start. Kan evt. tages senest 20 minutter efter måltidets start. Dog bør blodglucose monitoreres nøje ved indgivelse til børn efter dagens sidste måltid for at undgå natlig hypoglykæmi. Initialdosis Type 1-diabetes Ca. 50 % af total daglig insulindosis. Type 2-diabetes Initialt 4 enheder s.c. ved et eller flere måltider. Evt. dgl. dosisjustering kan overvejes pga. selvmålt plasma-glucose (SMPG) jf. tabel nedenfor. Dosis inden morgenmaden justeres jf. SMPG inden frokost den foregående dag. Dosis inden frokost justeres jf. SMPG inden aftensmad den foregående dag. Dosis inden aftensmad justeres jf. SMPG inden sengetid den foregående dag. SMPG* Dosisjustering mmol/l mg/dl Enhed 7,0 > 126 +1 Ovennævnte er det ideelle mål og må justeres i forhold til den enkelte patient, specielt i relation til risikoen for hypoglykæmi. Dosis justeres med 2-4 dages interval. Det er ofte en fordel at starte med at justere dosis før morgenmad, efterfulgt af dosis før frokost, og herefter dosis før aftensmad. Før hurtigtvirkende måltidsinsulin justeres, bør faste-plasma-glucose være i niveau, hvilket opnås ved at justere det...)
Invokana (...det. Patienter skal informeres om, at det er vigtigt med rutinemæssig fodpleje for at undgå rifter eller sår på fødderne. Ved rifter/sår er det vigtigt med omgående behandling for at forebygge infektion og ulceration. Patienter med øget risiko for amputation (patienter, der tidligere har fået amputation) bør monitoreres nøje. Som en sikkerhedsforanstaltning bør det...)
Iopidine® (...det intraokulære tryk med minimal effekt på kardiovaskulære parametre. Den tryksænkende effekt beror formentlig på en nedsat kammervandsproduktion. Virkningen indtræder normalt i løbet af 1 time. Maksimal reduktion af det...)
Ipren® filmovertrukne tabletter (...imer. Ca. 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 5 timer. Vi...)
Isomex® (... timer. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer. Vi...)
Isoprenaline hydrochloride "Macure" (...det intrakardiale flow uden at påvirke blodtrykket ved lav dosis. Isoprenalin har en inotropisk (øger hjertets kontraktionskraft) og især chronotropisk (øger hjertefrekvens) virkning. Isoprenalin forårsager derudover perifer karudvidelse forbundet med nedsat perifer resistens. Det...)
Isoptin® Retard (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Isoptine L.P. (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Isosorbide Mononitraat Retard Mylan - Udgået: 27-04-2026 (... timer. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer. Vi...)
Isosorbidmononitrat "2care4" - Udgået: 27-04-2026 (... timer. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer. Vi...)
Isosorbidmononitrat "Epione Medicine" (... timer. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer. Vi...)
Isosorbidmononitrat "Nordic Prime" - Udgået: 02-03-2026 (... timer. Ca. 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 4 timer. Vi...)
Isotracin (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er det meget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko for bivi...)
Isotretinoin "Cabo" (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er det meget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko for bivi...)
Isotretinoin "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er det meget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko for bivi...)
Isotretinoin "Orion" (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er det meget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko for bivi...)
Isotretinoin "Sandoz" (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er det meget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko for bivi...)
Isotretinoin "Teva" (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er det meget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko for bivi...)
Isotretinoin Ebb Medical (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er det meget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko for bivi...)
Isturisa (Osilodrostat hæmmer 11β-hydroxylase (CYP11B1), som er det enzym, der er ansvarlig for det sidste trin i biosyntesen af kortisol i binyren.)
Izamby® (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Jayempi® (...dette ikke muligt, bør dosis af azathioprin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis. Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af azathioprin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Der er indberettet dødelige tilfælde hos patienter i samtidig behandling med azathioprin og allopurinol. Azathioprin har antagonistisk effekt over for ikke-depolariserende muskelrelakserende midler. Azathioprin kan forstærke effekten af depolariserende muskelrelakserende midler, fx suxamethon. Azathioprin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af azathioprin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Infusion af infliximab kan i 1-3 uger herefter øge koncentrationen af azathioprins aktive metabolit. Reversibel levercellenekrose er påvist ved behandling med cyclophosphamid efter azathioprin. Der foreligger indberetninger om, at azathioprin påvirker effekten af intrauterine kontraceptiva. Det...)
Jext® (...er kan være nødvendige til patienter i behandling med β-blokkere, da β-blokkere svækker det...)
Jinarc (...det nødvendigt at tage blodprøver for hepatiske transaminaser og bilirubin, før behandlingen påbegyndes samt hver måned i 18 måneder og derefter med 3 måneders interval. Ved tegn på leverskade, inkl. træthed, anoreksi, ubehag i øverste højre del af abdomen, opkastning, feber, udslæt, mørk urin eller gulsot, bør der straks tages leverfunktionsprøver. Ved symptomer på leverskade eller ved klinisk signifikante unormale ALAT- eller ASAT-stigninger under behandlingen, skal behandling øjeblikkeligt afbrydes, og blodprøver skal tages hurtigst muligt (ideelt inden for 48-72 timer). Monitorering fortsættes og med større hyppighed, og behandling kan først fortsættes, når tilstanden er stabiliseret. Behandling skal pauseres ved bekræftelse af vedvarende eller stigende transaminaseniveauer og seponeres permanent, hvis signifikante stigninger og/eller kliniske symptomer på leverskade vedvarer. Hvis ALAT- og ASAT-niveauer forbliver < 3 x øvre normalgrænse (ULN), må behandling genstartes med forsigtighed med hyppig kontrol ved den samme eller lavere doser, da transaminaseniveauer hos nogle patienter lader til at stabilisere sig ved fortsat behandling. Pga. risiko for dehydrering er det...)
Jubbonti® (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Juluca®, komb. (... af dolutegravir og rilpivirin. Dolutegravir hæmmer det HIV-kodede enzym integrase. Rilpivirin hæmmer det...)
Junod® (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Kaftrio®, komb. (...Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt. Ved over 6 timer efter det normale doseringstidspunkt: En...)
Kairasec (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Kaleorid® (Absorberes let fra mave-tarm-kanalen. Udskilles primært gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over 6-8 timer.)
Kaletra®, komb. (. Hæmmer det HIV-specifikke enzym HIV-protease. Ritonavir hæmmer omsætningen af lopinavir.)
Kaliumchlorid "Orifarm" (Absorberes let fra mave-tarm-kanalen. Udskilles primært gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over 6-8 timer.)
Kaliumklorid "EQL Pharma" (Absorberes let fra mave-tarm-kanalen. Udskilles primært gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over 6-8 timer.)
Kaliumklorid "Orifarm" (Absorberes let fra mave-tarm-kanalen. Udskilles primært gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over 6-8 timer.)
Kaliumklorid "PS" (Absorberes let fra mave-tarm-kanalen. Udskilles primært gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over 6-8 timer.)
Kaliumklorid "SAD" oral opløsning (Absorberes let fra mave-tarm-kanalen. Udskilles primært gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over 6-8 timer.)
Kandrozid (Baggrund: RVD er 0,1 % baseret på data fra 3 ammende kvinder. Plasmakoncentrationen er målt på 2 børn og var i begge tilfælde under detektionsgrænsen.)
Kevzara (...det planlagte tidspunkt. Efterfølgende dosis tages til sædvanligt planlagt tidspunkt. Hvis doseringen er glemt i mere end 4 dage springes dosis over, og den næste dosering administreres på det...)
Kinpeygo (...tof i terminale ileum og colon. Kapsler med modificeret udløsnin g (polydepot) frigiver det aktive stof i ileum og den ascenderende del af colon. Rektal administration . Biotilgæn...)
Klacid® (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Klacid SR (...efter ca. 2 timer (tabletter og oral suspension). Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 6 timer. Vi...)
Klomipramin "Viatris" (...Det betyder, at der kun omdannes en vis mængde lægemiddelstof pr. time, uanset mængden af lægemiddel der indtages. Derfor kan en lille dosisøgning medføre en uventet risiko for forgiftning. Plasma-monitorering er således særlig vigtig. Biotilgængelighed ca. 50 % pga. first pass-metabolisme. Efter en enkeltdosis på 50 mg nås maksimal plasmakoncentration efter 2-6 timer. Steady state efter 7 til 14 dage for clomipramin. Metaboliseres i leveren via flere CYP-enzymer til primært den aktive metabolit desmethylclomipramin. Både clomipramin og desmethylclomipramin elimineres via CYP2D6. Plasmahalveringstid 19-36 timer (clomipramin) og 54-77 timer (desmethylclomipramin) ved doser på 150 mg. Pga. mætningskinetikken er der risiko for betydeligt længere halveringstider ved stigende doser (5824) . Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (polydepot) frigiver det...)
Klopoxid "DAK" (...det. Den første fase er af dages varighed. Herefter kan der nedtrappestil få daglige doseringer efter 3-4 dages behandling. Der kan herefter i op til en uge anvendes lave doser til at sikre nattesøvn, 10-25 mg en gang dagligt. Eksempler på doseringsregimer kan være: 1. dag 20+20+20 mg (i alt 60 mg) 2. dag 20+10+20 mg (i alt 50 mg) 3. dag 10+10+20 mg (i alt 40 mg) 4. dag 10+10+10 mg (i alt 30 mg) 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg) 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg) Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen. Mange patienter har tidligere prøvet abstinensbehandlinger og det er altid en god ide, at spørge til effekt og dosis ved disse og bruge det som udgangspunkt ved nuværende behandling. Der nedlægges kørselsforbud i hele perioden og mindst 14 dage efter sidste administration. Ældre : Nedsat dosis, evt. til halvdelen. Ukompliceret alkoholabstinens (ved indlæggelse) Sædvanligvis påbegyndes behandlingen med 100-200 mg efter behov - det vil sige efter en valideret vurdering af abstinenssymptomer, fx ved vitale parametre og bevidsthedsniveau. Til ikke-kendte patienter (uden udtalte abstinenssymptomer) startes med 50-100 mg. Til kendte patienter med svære symptomer kan startes med 200 mg. Patienten observeres af plejepersonale hver time. Patienten tilses og vurderes af læge: Umiddelbart ved ankomst Ved behov for over 600 mg i løbet af første døgn Ved temperaturstigning Ved symptomer på delirium tremens Ved ændringer i den kliniske tilstand (herunder at søvn ikke kan opnås eller symptomer på apnø). Bemærk: Er det...)
Kloramfenikol "2care4" (...Det virker på de fleste gramnegative stave, inkl. de anaerobe Bacteroides spp . , dog ikke på Pseudomonas aeruginosa. Det virker desuden på grampositive kokker, om end noget svagere. Endvidere virker det på gramnegative kokker, grampositive stave (aerobe såvel som anaerobe, idet nogle Clostridium spp . dog er resistente). Det...)
Kloramfenikol "DAK" (...Det virker på de fleste gramnegative stave, inkl. de anaerobe Bacteroides spp . , dog ikke på Pseudomonas aeruginosa. Det virker desuden på grampositive kokker, om end noget svagere. Endvidere virker det på gramnegative kokker, grampositive stave (aerobe såvel som anaerobe, idet nogle Clostridium spp . dog er resistente). Det...)
Kloramfenikol "Orifarm" (...Det virker på de fleste gramnegative stave, inkl. de anaerobe Bacteroides spp . , dog ikke på Pseudomonas aeruginosa. Det virker desuden på grampositive kokker, om end noget svagere. Endvidere virker det på gramnegative kokker, grampositive stave (aerobe såvel som anaerobe, idet nogle Clostridium spp . dog er resistente). Det...)
Kloramfenikol "Santen" (...Det virker på de fleste gramnegative stave, inkl. de anaerobe Bacteroides spp . , dog ikke på Pseudomonas aeruginosa. Det virker desuden på grampositive kokker, om end noget svagere. Endvidere virker det på gramnegative kokker, grampositive stave (aerobe såvel som anaerobe, idet nogle Clostridium spp . dog er resistente). Det...)
Lasix® Retard (...aksimal efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4-8 timer. Depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof kontinuerligt. Virkningen indtræder efter ca. 45 minutter (fastende) og eft...)
Latacomp®, komb. (...log (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætter udløb...)
Latanoprost "Stada" (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter 3-4 timer. Maksimal reduktion af det...)
Latanoprost "Viatris" (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter 3-4 timer. Maksimal reduktion af det...)
Latanoprost/Timolol "Nordic Prime", komb. (...log (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætter udløb...)
Latanostad comp, komb. (...log (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætter udløb...)
Lecigon®, komb. (...dette præparat. Følgende interaktioner er kendt fra andre kombinationer med levodopa: Alvorlige bivirkninger ved samtidig administration af non-selektive MAO-hæmmere (isocarboxazid, linezolid). Kombinationen af selektive MAO-B- (fx selegilin) og MAO-A-hæmmere (moclobemid) virker som non-selektive MAO-hæmmere. Non-selektive MAO-hæmmere bør seponeres mindst 2 uger før behandling med levodopa. Der har været sjældne rapporter om bivirkninger, omfattende hypertension og i visse tilfælde dyskinesi, som skyldes samtidig administration af tricykliske antidepressiva og levodopa/ decarboxylasehæmmer. Sympatomimetika kan øge kardiovaskulære bivirkninger relateret til levodopa. Antikolinergika kan svække virkningen af levodopa på grund af langsommere absorption og forstærke dyskinesier. Der kan opstå behov for at justere dosis af levodopa. Antikolinergika må ikke seponeres brat, når behandling med levodopa-præparater påbegyndes, da det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx visse antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter det...)
Levodopa/Benserazid "Orifarm", komb. (...det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter det...)
Levodopa/Benserazid "Teva", komb. (...det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter det...)
Levodopa/carbidopa "Teva", komb. (...e og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenyt...)
Libtayo (...Dette synes at bero på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber - der er ingen kliniske eller prækliniske data, som understøtter det...)
Lindoxa (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Lionova® (...det der er set forværring af disse tilstande under behandling. Alle, der er involveret i patientens behandling eller pleje, skal være instrueret i symptomer på overdosering, seponeringssyndrom, samt pleje af implanteringsstedet. Risiko for livstruende seponeringssyndrom (hypertermi, svær spasticitet tahcycardi, labilt blodtryk, hovedpine, konfusion, hallucinationer, epileptiske anfald, autonom dysfunktion, rhabdomyolyse, DIC og multiorgansvigt) kan udvikles indenfor 1-2 døgn efter brat seponering.. Risikoen er størst ved høj døgndosis og er overvejende rapporteret i forbindelse med fejlberegning af pumpereservoirets volumen, men kan også sjældent forekomme spontant ved akut pumpedefkt eller kateterdefekt. Ikke alle patienter reagerer på pumpens low volume-alarm. Patienterne må ikke have infektioner i forbindelse med implantering af pumpen eller i testfasen. Pågående infektioner kan vanskeliggøre indstilling af den korrekte dosis. Hos ældre patienter med cerebral spasticitet er sandsynligheden for initiale bivirkninger stor, hvorfor nøjere overvågning er tilrådelig. Baclofen kan sænke blodtrykket yderligere hos patienter i antihypertensiv behandling. Forsigtighed ved behandling af patienter med ulcussygdom. Før administration af baclofen skal der foretages en myelografi af subaraknoidalrummet hos patienter med posttraumatisk spasticitet. I tilfælde af radiologiske tegn på araknoiditis, bør behandling ikke initieres. Hos patienter med spasticitet, som skyldes hovedskader, er det...)
Lipistad (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Lipricain®, komb. (...er okklusion og creme er der analgesi i området i 0,5-2 timer. På grund af den forårsagede karkonstriktion er det tilrådeligt at fjerne plaster eller creme 1...)
Litarex® (...eres let fra mave-tarm-kanalen. Depottabletterne er fremstilles således, at de frigiver det aktive stof over 4-5 timer, hvilket medfører en maksimal plasmakoncentration efter 6-8 ...)
Lixiana® (...Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og andre indgreb Ved planlagt kirurgi eller anden invasiv procedure på patienter med normal nyrefunktion pauseres edoxaban 1 døgn før indgreb med moderat blødningsrisiko og 2 døgn før indgreb med høj blødningsrisiko. Ved akutte indgreb skal der udvises forsigtighed pga. øget blødningsrisiko. Blødningsrisikoen bør afvejes over for risikoen ved udsættelse af indgrebet. Behandling med edoxaban bør genoptages 6-24 timer efter indgrebet, forudsat den kliniske situation tillader det...)
Lumigan® (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter ca. 4 timer. Maksimal reduktion af det...)
Lutinus® (Naturligt bioidentisk progesteron. Progesteron har en stabiliserende effekt på endometriet, og bringer det fra proliferations- til sekretionsfase med dannelse af spiralarterier.)
Mabthera® (...detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling . 500 mg i.v. ved måned 12 og 18, og derefter hver 6. måned efter behov. Bemærk: Præmedicinering med glukokortikoid, antipyretikum (fx paracetamol) og et antihistamin bør altid gives mindst 30 min. før hver administration af rituximab for at nedsætte risiko og alvorlighed af akutte infusionsreaktioner. Der er begrænset erfaring med behandling af børn, se SPC . Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyndet...)
Madopar®, komb. (...det kan tage noget tid, før virkningen af levodopa sætter ind. Ortostatisk hypotension kan forekomme, når patienten i forvejen behandles med antihypertensiva og i kombination med selegilin og COMT-hæmmere, som kan øge biotilgængeligheden af levodopa. Dosisreduktion af levodopa-præparatet kan blive nødvendig. Dopamin D 2 -receptor antagonister (fx antipsykotika) blokerer dopaminreceptorerne og ophæver virkningen af levodopa-præparatet. Omvendt kan levodopa også nedsætte effekten af antipsykotika. Der bør udvises forsigtighed ved samtidig administration af disse lægemidler. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter det...)
Malfin (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Mandolgin® (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Marplan® (...eres 2 uger før indgreb, der kræver generel anæstesi, hvis patientens tilstand tillader det. Risiko for blodtryksfald og CNS-depression under anæstesi samt alvorlige interaktioner...)
Mecastrin (...det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det...)
Medanef (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Medikinet® (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Melatal® (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Melatonin "2care4" (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Melatonin "AGB" (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Melatonin "Bluefish" (...det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det...)
Melatonin "Evolan" (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Melatonin "Glenmark" (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Melatonin "Orifarm" (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Melatonin "Pharma Nord" (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Melatonin "Unimedic Pharma" (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Melatonin "Viatris" (...det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det...)
Mellozzan (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Menisy (...Betahistin menes at øge blodtilførslen til det indre øre og derved mindsker det overtryk i det indre øre, som menes at være årsagen til s...)
Meropenem "B.Braun" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "Bradex" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "Fresenius Kabi" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "Navamedic" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "Stada" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "SUN" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Mesalazin "2care4" (...rix), enterodepotgranulat (multimatrix) og tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Mesalazin "Orion" (...rix), enterodepotgranulat (multimatrix) og tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Mesavancol (...rix), enterodepotgranulat (multimatrix) og tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Metex® (...det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. eller i.m. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter 2-6 uger. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Methofill (...det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter 2-6 uger. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Ved skift fra oral til parenteral administration med henblik på behandlingsintensivering fortsættes dosis uændret, mens dosis ofte bør reduceres og derefter optrappes, såfremt der skiftes pga. bivirkninger. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Methotrexat "Sandoz" (...det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (...det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Methotrexate "Accord" - Udgået: 24-11-2025 (...det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Methylphenidat "Alternova" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidate "Actavis" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidate "Consilient Health" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidate "Medical Valley" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidate "Orifarm" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidate "Sandoz" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidate "Stada" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidate "Teva" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidate "Viatris" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Metocar (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metomylan (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metonova (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metoprolol "GEA" (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metoprololsuccinat "2care4" (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metoprololsuccinat "Epione" (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metoprololsuccinat "Hexal" (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metoprololsuccinat "Orion" (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metoprololsuccinat "Teva" (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metoprololtartrat "2care4" (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metoprololtartrat "Nordic Prime" (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Metyrol® (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Mezavant (...rix), enterodepotgranulat (multimatrix) og tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Miktosan® (...killes uomdannet gennem nyrerne. Kapsler med modificeret udløsning (polydepot) frigiver det...)
Mitomycin "Medac" (... første 45 minutter og derefter langsommere. Efter ca. 3 timer er koncentrationen under det...)
Momenex (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Mometason "Orion" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Mometasone "Sandoz" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Mometasonfuroat "Aristo" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Mometasonfuroat "Teva" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Mometasonfuroat "Zentiva" (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Mommox® (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Monoprost (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter 3-4 timer. Maksimal reduktion af det...)
Morfin "Abcur" (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Morfin "DAK" (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Morfin "DLF" (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Morfin "EQL Pharma" (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Morfin "SAD" (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Morphinsulfat "Carefarm" (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Motiron® (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Moventig® (...dette. Bemærk Initialt gives 12,5 mg til patienter i samtidig behandling med moderate CYP3A4-inhibitorer. Hvis 12,5 mg er veltolereret, kan dosis øges til 25 mg. Se endvidere Interaktioner . Indtages om morgenen for at undgå defækation om natten, men kan evt. tages fastende på andet...)
Mylotarg (...det monoklonale CD33-antistof ca. 160 timer. N-acetyl-gamma-calicheamicin metaboliseres in vitro primært via nonenzymatisk reduktion, og plasmaniveauet in vivo er typisk under det...)
Naglazyme® (...handlingen, og i nogle tilfælde er det nødvendigt med langtidsobservation. I tilfælde af immunmedierede reaktioner bør det overvejes at afbryde indgivelsen. ...)
Nasacort® (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Nasonex® (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Natrilix® Retard (...mmer. Ca. 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Natriumklorid "B. Braun" infusionsvæske, opløsning (...ærvæsken og kontrollerer vandfordelingen, væske- og elektrolytbalancen samt opretholder det osmotiske tryk i blod og væv. Natriumioner er associeret med chloridioner og bicarbonat...)
Natriumklorid "Baxter" Viaflo 9 mg/ml (...ærvæsken og kontrollerer vandfordelingen, væske- og elektrolytbalancen samt opretholder det osmotiske tryk i blod og væv. Natriumioner er associeret med chloridioner og bicarbonat...)
Natriumklorid "Fresenius Kabi" 9 mg/ml (...ærvæsken og kontrollerer vandfordelingen, væske- og elektrolytbalancen samt opretholder det osmotiske tryk i blod og væv. Natriumioner er associeret med chloridioner og bicarbonat...)
Natriumklorid "SAD" (...ærvæsken og kontrollerer vandfordelingen, væske- og elektrolytbalancen samt opretholder det osmotiske tryk i blod og væv. Natriumioner er associeret med chloridioner og bicarbonat...)
Natriumklorid "Vantive" Clear-Flex9 mg/ml (...ærvæsken og kontrollerer vandfordelingen, væske- og elektrolytbalancen samt opretholder det osmotiske tryk i blod og væv. Natriumioner er associeret med chloridioner og bicarbonat...)
Natriumklorid isotonisk "SAD" (...ærvæsken og kontrollerer vandfordelingen, væske- og elektrolytbalancen samt opretholder det osmotiske tryk i blod og væv. Natriumioner er associeret med chloridioner og bicarbonat...)
Nemluvio® (...Vaccinationer Det bør undgås at vaccinere med levende vaccinationer under behandling med nemolizumab. Pat...)
Nerbutix (...Det anbefales at monitorere nyrefunktionen jævnligt. Der skal udvises særlig forsigtighed hos nyfødte på grund af risikoen for høje serumniveauer af flucloxacillin på grund af nedsat udskillelseshastighed i nyrerne. Brug af flucloxacillin (som andre penicilliner) ved nedsat nyrefunktion kræver sædvanligvis ikke dosisreduktion, men ved alvorligt nedsat nyrefunktion (≤ 10 ml/min) bør en dosisreduktion eller en forlængelse af dosisintervallet overvejes på grund af risikoen for neurotoksicitet. Clostridioides difficile. Pseudomembranøs kolit er rapporteret med næsten alle antibakterielle midler. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, som får diarré, og iværksætte passende behandling, så snart diagnosen foreligger. Generaliseret eksantematøs pustulose. Hvis der ved behandlingsstart opstår febrilt generaliseret erytem med pustler, kan det være tegn på akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP). Hvis AGEP diagnosticeres, skal flucloxacillin seponeres, og senere behandling med flucloxacillin er kontraindiceret. Forværring af ødemtendens pga. natriumindholdet. Ved indgift af høje doser til ældre patienter er der set reversibel forhøjelse af serum- kreatinin. Derfor bør nyrefunktionen kontrolleres før og under behandlingen af denne gruppe patienter, og dosis bør reduceres, hvis nyrefunktionen er lav eller faldende. Hypokaliæmi kan forekomme, især ved høje doser. Metabolisk acidose med højt aniongap (HAGMA). Forsigtighed tilrådes, når flucloxacillin gives samtidigt med paracetamol pga. den forhøjede risiko for metabolisk acidose med højt anion-gap (HAGMA). Patienter med høj risiko for HAGMA er især dem med svært nedsat nyrefunktion, sepsis eller fejlernæring, især hvis de anvender de daglige maks. doser af paracetamol. Efter samtidig administration af flucloxacillin og paracetamol anbefales nøje overvågning for at opdage forekomst af syrebaseforstyrrelser, især HAGMA, herunder analyse for 5-oxoprolin i urinen. Hvis behandling med flucloxacillin fortsættes efter seponering af paracetamol, tilrådes det at sikre, at der ikke er tegn på HAGMA, da flucloxacillin muligvis kan fastholde det kliniske billede for HAGMA. Saccharoseindhold Dette lægemiddel indeholder 592 mg saccharose pr. ml. Diabetespatienter skal tage hensyn hertil. Bør ikke anvendes ved hereditær fructoseintolerans, glucose/galactose-malabsorption eller sucrase-isomaltase-mangel. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder 4,8 mg natrium pr. ml, svarende til 0,24 % af den WHO’s anbefalede maksimale daglige indtagelse af 2 g natrium for en voksen. Natriumbenzoat Dette lægemiddel indeholder 1 mg natriumbenzoat (E 211) pr. ml. Forøgelse af bilirubinæmi efter det...)
Nevirapine "Medical Valley" (Antiviralt middel. Hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase .)
Nevirapine "Viatris" (Antiviralt middel. Hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase .)
Nexplanon (...eringstid ca. 25 timer. Når implantatet fjernes, falder plasmakoncentrationen til under det...)
Nexviadyme (Rekombinant human sur α-glucosidase (rhGAA), som erstatter det manglende eller reducerede endogene GAA.)
Nifedipin "Paranova" (...l plasmahalveringstid efter sidste dosis 2-4 timer. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Nifenova (...l plasmahalveringstid efter sidste dosis 2-4 timer. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Nifrocal (...m nyrerne og med fæces. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det...)
Nimbex® (...indgift af loop-diuretika og thiazider pga. renalt kaliumtab. Magnesiumsalte potenserer det neuromuskulære blok, og dosis bør derfor reduceres. Clindamycin, polymyxiner og aminogl...)
Nintedanib "Zentiva" (...det med blødningsrisiko. I studier er der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det...)
Nintedanib Viatris (...det med blødningsrisiko. I studier er der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det...)
Nitoman® (...det korrigerede QT-interval. Der bør udvises forsigtighed hos patienter med kardiovaskulær sygdom eller familiær historie af QT-forlængelse eller hjertearytmier. Ligeledes bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet. Monitorering for eksisterende akatisi og ligeledes for tegn og symptomer på rastløshed og agitation, fordi disse kan være indikatorer for udvikling af akatisi. Hvis en patient udvikler akatisi, skal tetrabenazindosis reduceres. Hos nogle patienter er det nødvendigt at behandlingen seponeres. Sedation er den mest almindelige dosisbegrænsende bivirkning for tetrabenazin. Patienter skal være forsigtige med at udføre aktiviteter, som kræver mental årvågenhed, såsom at køre en bil eller betjene farlige maskiner, indtil de er på en vedligeholdelsesdosis af tetrabenazin og de ved, hvordan lægemidlet påvirker dem. Særlig forsigtighed ved tidligere eller manifest depression eller hos patienter som tidligere har forsøgt selvmord eller haft selvmordstanker. Hvis depression eller selvmordstanker forekommer, kan de kontrolleres ved at nedsætte dosis af tetrabenazin og/eller initiere en behandling med antidepressiva. Tetrabenazin forhøjer serumprolaktin-koncentrationen. Selvom amenoré, galaktoré, gynækomasti og impotens kan forårsages af forhøjede serumkoncentrationer, er den kliniske signifikans for forhøjede koncentrationer af serumprolaktin hos de fleste patienter ukendt. Da tetrabenazin eller dens metabolitter binder sig til væv, der indeholder melanin, kan det...)
Nobligan® (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Nordimet (...det. Ved skift til injektionsbehandling er optaget, modsat tabletbehandling, næsten 100 %. Dosisjustering til en lavere dosis kan derfor være indiceret ved skift i administrationsform afhængigt af årsagen til skiftet. Derfor kan der ses bivirkninger ved injektionsbehandlingen, som ikke var til stede ved samme dosis med tabletbehandling. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn og unge 3-16 år 10-15-mg/m 2 s.c. eller i.m. 1 gang ugentlig. Dosis kan om nødvendigt øges til 20 mg/m 2 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. i.v. administration til børn og unge . Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Beregn overfladeareal og arealbestemt dosis her: Psoriasis Voksne Parenteral testdosis på 5-10 mg anbefales en uge før behandlingsstart. Initialt 7,5 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Dosis kan trinvis øges til højst 25 mg 1 gang ugentlig. Doser over 20 mg/uge kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Behandlingsrespons kan forventes efter 2-6 uger. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til lavest effektive vedligeholdelsesdosis. Crohns sygdom Voksne Initialt 25 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Behandlingsrespons kan forventes efter 8-12 uger. Vedligeholdelsesdosis. 15 mg s.c., i.m. eller i.v. 1 gang ugentlig. Erfaring savnes vedr. børn. Bemærk: Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Norvir® (. Hæmmer det HIV-specifikke enzym HIV-protease.)
Nplate® (...det til < 150 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med en ugentlig dosis, der er reduceret med 1 mikrogram/kg. Trombocyttallet kontrolleres ugentligt, indtil der på uændret dosering er opnået stabilt trombocyttal omkring 50 x 10 9 /l i 4 uger. Herefter kontrolleres trombocyttallet med en måneds interval. Ved manglende respons eller manglende opretholdelse af et respons i trombocyttal bør de tilgrundliggende faktorer undersøges. Behandlingen bør seponeres, hvis trombocyttallet ikke stiger til et niveau, der er tilstrækkeligt til at undgå klinisk betydende blødning efter 4 ugers behandling ved den højeste ugentlige dosis på 10 mikrogram/kg legemsvægt. Bemærk: På grund af betydelig individuel variation i farmakokinetikken er det...)
Nulojix® (Belatacept påvirker det ko-stimulatoriske signal ved aktivering af T-celler og hæmmer derved deres aktivitet.)
Obodence® (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Octagam® (...det overvejes at administrere en ekstra dosis IVIg hurtigst muligt og inden for 6 dage efter eksponeringen. En dosis på 0,4 g/kg legemsvægt bør give et serumniveau > 240 mIE/ml mæslingeantistoffer i mindst 2 uger. Profylakse før eksponering Hvis en PID-/SID-patient er i risiko for fremtidig eksponering for mæslinger og får en IVIg-vedligeholdelsesdosis på mindre end 0,53 g/kg legemsvægthver 3.‑4. uge, bør denne dosis øges én gang til 0,53 g/kg legemsvægt. Dette bør give et serumniveau på > 240 mIE/ml mæslingeantistoffer i mindst 22 dage efter infusionen. Bemærk: Gives som langsom i.v. infusion. Initialt gives 0,5 ml/kg legemsvægt/time i 30 minutter. Hastigheden kan gradvis øges til højst 7,2 ml/kg legemsvægt/time. Begrænset erfaring med behandling af CIPD hos børn. Dosering til børn og unge (0-18 år) er ikke forskellig fra dosering til voksne, da doseringen for hver indikation er angivet efter legemsvægt og skal justeres efter det...)
Oculokom, komb. (...log (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætter udløb...)
Odefsey®, komb. (Antiviralt middel. . Alle tre stoffer hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase.)
Ofev® (...det med blødningsrisiko. I studier er der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det...)
Omnic® (...killes uomdannet gennem nyrerne. Kapsler med modificeret udløsning (polydepot) frigiver det...)
Omnistad (...killes uomdannet gennem nyrerne. Kapsler med modificeret udløsning (polydepot) frigiver det...)
Opfolda® (...s 2 timer før og 2 timer efter indtagelsen. I løbet af denne fasteperiode på 4 timer er det tilladt at drikke vand, skummetmælk, te eller kaffe uden fløde, sukker eller sødemidler...)
Oprymea® (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Optimol® (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. .)
Oramorph® (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Orfiril® (...dette er opfyldt - der henvises til Produktresumeét. Det er den ordinerende læges ansvar, at disse kriterier er opfyldt. Mænd Produktresumeet angiver: ”Et retrospektivt observationsstudie i 3 nordiske lande tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn (0-11 år) af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning, sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom et nyere review afviste en sammenhæng. Det er ikke entydigt hvorfor PASS studiets resultat afviger fra de øvrige analyser. Det principielle datagrundlag er det...)
Orimelan (...Melatonin er det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten skyldes påvirkning af melatoninrec...)
Osvyrti® (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Otezla® (...tidig med apremilast, da kombinationen øger apremilasts nedbrydning og dermed reducerer det...)
Otrason (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Ovestin® vaginalcreme og vagitorier (...Korttidsvirkende østrogen. Normaliserer det urogenitale epitel og bindevæv, mikroflora og pH i vagina (4,5). Herved øges epitelcell...)
Oxycodone "Hameln" (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Oxycodone "Kalceks" (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Oxycodone "Teva" (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Oxycodonhydrochlorid "G.L." (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
OxyContin® Depot (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Oxylan Depot (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Oxynorm® (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Oxytocin "Orifarm" (...dette utilstrækkeligt til at ophæve hypertonien, bør gives akut tokolytisk behandling. Oxytocininfusionen kan evt. forsigtigt genoptages, hvis midlertidig seponering normaliserer tilstanden. Risiko for intrauterin asfyksi Fosteret skal overvåges med CTG med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Risiko for uterusruptur På grund af risiko for uterusruptur bør oxytocin anvendes med forsigtighed og under nøje overvågning ved: Tidligere sectio caesarea. Andre operationer på uterus, fx sectio parva eller enucleation af fibromer. Mangegangsfødende. Vesvækkelse Man bør være opmærksom på, at vesvækkelse kan skyldes et mekanisk misforhold, hvor vestimulation er kontraindiceret. Brug af store doser I større doser kan der fremkaldes uterine kontraktioner af en mere tonisk type. En overdosering vil derfor medføre ineffektive veer og øget hviletonus eller hurtigt på hinanden følgende veer og en deraf følgende risiko for asfyksi eller uterusruptur. Risiko for væskeretention Oxytocin kan give væskeretention, hvorfor det...)
Ozempic® (...id. Skift fra oral til subkutan semaglutid På grund af den variable orale absorption er det vanskeligt af forudse virkningen af et skift fra oral til subkutan administration. Eksp...)
Palexia (...glucuronyltransferase (UGT). Plasmahalveringstid ca. 4 timer. Depottabletterne frigiver det...)
Palynziq (...det evt. være nødvendigt at reducere dosis af pegvaliase. 2 Ud fra patientens tolerance over for pegvaliase kan forlænget behandlingstid være nødvendig inden hver dosisøgning. 3 Vedligeholdelsesdosis tilpasses den enkelte patient for at opnå plasma-fenylalanin i intervallet 120-600 mikromol/l. 4 Doser på 40 mg eller 60 mg gives som 2 henholdsvis 3 injektionssprøjter á 20 mg umiddelbart efter hinanden med mindst 5 cm mellem indstiksstederne. Hypofenylalaninæmi og dosisjustering Under titrering og vedligeholdelsesbehandling kan patienten udvikle hypofenylalaninæmi (plasma-fenylalanin < 30 mikromol/l). Indtagelse af øget protein i kosten kan øge plasma-fenylalanin til et passende niveau. Hvis ernæringsmæssigt passende proteinindtag ikke er tilstrækkeligt til at hindre hypofenylalaninæmi, er det nødvendigt at reducere dosis af pegvaliase, se produktresumé . Plasma-fenylalanin bør kontrolleres hver 2. uge, indtil fenylalanin-niveauet ligger stabilt inden for acceptabelt område. Præ-medicinering før induktion og titrering Før hver dosis under induktion og titrering præ-medicineres med antihistaminer og antipyretikum for at forebygge akut systemisk overfølsomhedsreaktion. Behandlingstid til respons For de fleste patienter er en behandlingstid på 18 mdr. tilstrækkeligt til at opnå respons med plasma-fenylalanin ≤ 600 mikromol/l, men tiden kan variere fra 0,5 til 54 mdr. Fortsat behandling bør genovervejes, hvis der ikke er opnået klinisk relevant reduktion af plasma-fenylalanin efter 18 mdr. Vigtigt vedr. injektion Før opstart af behandling undervises patienten i tegn og symptomer på akut systemisk overfølsomhedsreaktion og i straks at anvende adrenalin-injektionsudstyr og kontakte en læge i tilfælde af en reaktion. Patienten informeres om korrekt brug af adrenalin-injektionsudstyr samt om altid at medbringe udstyret. Det...)
Paxlovid, komb. (...det inden for 8 timer efter det tidspunkt, hvor det normalt tages, skal lægemidlerne tages hurtigst muligt og den normale doseringsplan genoptages. Hvis man glemmer en dosis, og der er gået mere end 8 timer , skal den glemte dosis ikke tages, men i stedet tages den næste dosis på det...)
Pentasa® (...rix), enterodepotgranulat (multimatrix) og tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Persantin® (...redsløb). < 5 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Piasky® (...ifikt binder med høj affinitet til komplementsystemets komponent 5 (C5), hvilket hæmmer dets spaltning til C5a og C5b og dermed forhindrer dannelsen af membranangrebskomplekset (M...)
Picoprep, komb. (...kser med magnesium og bør derfor indtages mindst 2 timer før eller mindst 6 timer efter det...)
Pifeltro® (Antiviralt middel. Non-nukleosid hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse transcriptase (RT-hæmmer) .)
Pleyris® (Naturligt bioidentisk progesteron. Progesteron har en stabiliserende effekt på endometriet, og bringer det fra proliferations- til sekretionsfase med dannelse af spiralarterier.)
Polivy (Polatuzumab vedotin er et CD79b-rettet antistof, som fortrinsvis afgiver det potente anti-mitotiske stof monomethylauristatin E (MMAE) til B-celler, som dræber maligne B-celler.)
Ponlimsi® (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Pradaxa® (...det fravalgte DOAK og start behandling med dabigatranetexilat på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra dabigatranetexilat til anden oral AK-behandling Skift fra dabigatranetexilat til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra dabigatranetexilat til VKA-behandling gives dabigatranetexilat og VKA initialt sideløbende. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis dabigatranetexilat, da dabigatranetexilat ellers vil bidrage til INR-stigningen. Dabigatranetexilat seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra dabigatranetexilat til andet DOAK Seponér dabigatranetexilat og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og dabigatranetexilat Ved skift fra parenterale antikoagulantia til dabigatranetexilat påbegyndes dabigatranetexilat 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia (som seponeres) eller på tidspunktet for seponering af kontinuerlig intravenøs administration af et parenteralt antikoagulantia. Ved skift fra dabigatranetexilat til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Pramipexol "1A Farma" (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Pramipexol "Aurobindo" (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Pramipexol "Ebb Medical" (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Pramipexol "Stada" (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Pramipexol "Teva Pharma" (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Pramipexol "Viatris" (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Pramipexol "Zentiva" (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Pramipexole "Orion" (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Pravastatin "Sandoz" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Pravastatin "Stada" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Pravastatinnatrium "Teva" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Prevymis® (...det ikke nødvendigt at justere dosis af letermovir . Børn og unge med legemsvægt ≥ 15 kg og < 30 kg (stamcelletransplantation) Tabletter 240 mg 1 gang dgl. Dosisjustering ved samtidig behandling med ciclosporin Hvis letermovir gives samtidigt med ciclosporin , bør dosis nedsættes til 120 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin initieres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis nedsættes til 120 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin seponeres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis af letermovir øges til 240 mg 1 gang dagligt. Hvis doseringen af ciclosporin afbrydes midlertidigt på grund af høje niveauer af ciclosporin, er det ikke nødvendigt at justere dosis af letermovir. Børn og unge med legemsvægt 30 kg (stamcelletransplantation) Koncentrat til infusionsvæske, opløsning: Legemsvægt Daglig i.v. dosis uden eller med ciclosporin ≥ 15 kg og < 30 kg 120 mg ≥ 7,5 kg og 15 kg 60 mg ≥ 5 kg og < 7,5 kg 40 mg Nyretransplantation Behandlingen med letermovir bør initieres på transplantationsdagen og senest 7 dage efter nyretransplantationen og fortsættes til og med 200 dage efter transplantation. Voksne, børn og unge med legemsvægt ≥ 40 kg (nyretransplantation) 480 mg 1 gang dgl. Opstart 0-7 dage efter nyretransplantation. Forsat profylakse til og med 200 dage efter transplantation. Dosisjustering ved samtidig behandling med ciclosporin Hvis letermovir gives samtidigt med ciclosporin , bør dosis nedsættes til 240 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin initieres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis nedsættes til 240 mg 1 gang dagligt. Hvis ciclosporin seponeres efter opstart med letermovir, bør den efterfølgende dosis af letermovir øges til 480 mg 1 gang dagligt. Hvis doseringen af ciclosporin afbrydes midlertidigt på grund af høje niveauer af ciclosporin, er det ikke nødvendigt at justere dosis af letermovir. Bemærk: Sikkerhed og virkning ved brug af letermovir i mere end 200 dage er ikke undersøgt i kliniske studier. Der foreligger ingen data for patienter med legemsvægt 5 kg eller for patienter der har fået en nyretransplantation og som vejer < 40 kg. Koncentrat til infusionsvæske Advarsel Koncentrat til infusionsvæske må ikke indgives ufortyndet...)
Prezista (...det tidspunkt, hvor den sædvanligvis tages, skal patienterne informeres om snarest muligt at tage den ordinerede dosis Prezista og ritonavir sammen med et måltid. Hvis det opdages senere end 6 timer efter det sædvanlige tidspunkt for indtagelse af en dosis, skal den glemte dosis springes over, og patienten skal fortsætte efter den sædvanlige behandlingsplan. Ved en daglig dosis: Hvis en dosis Prezista og/eller cobicistat eller ritonavir glemmes i op til 12 timer efter det tidspunkt, hvor den sædvanligvis tages, skal patienterne informeres om snarest muligt at tage den ordinerede dosis Prezista og cobicistat eller ritonavir sammen med et måltid. Hvis det opdages senere end 12 timer efter det...)
Progestan (Naturligt bioidentisk progesteron. Progesteron har en stabiliserende effekt på endometriet, og bringer det fra proliferations- til sekretionsfase med dannelse af spiralarterier.)
Prolia (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Prolutex® (Naturligt bioidentisk progesteron. Progesteron har en stabiliserende effekt på endometriet, og bringer det fra proliferations- til sekretionsfase med dannelse af spiralarterier.)
Propranolol "EQL Pharma" (...metabolit). < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) frigiver det...)
Propranolol "Medical Valley" (...metabolit). < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) frigiver det...)
Propranolol Retard "Nordic Prime" (...metabolit). < 1 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) frigiver det...)
Protopic® (... appliceres salve 0,1 % i et tyndt lag 2 gange dgl. Hvis den kliniske tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere applikationsfrekvensen eller benytte styrken 0,03 %. Behan...)
Purimmun (...dette ikke muligt, bør dosis af mercaptopurin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis. Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af mercaptopurin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Mercaptopurin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af mercaptopurin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Mercaptopurin kan nedsætte absorptionen af phenytoin. Monitorering af S-phenytoin eller andre antiepileptika anbefales. Azathiprin er et pro-drug til 6-mercaptopurin. Ved samtidig behandling med azathioprin og infliximab er det...)
Ramipril "HEXAL" (...Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes. Diabetes og microalbuminuri Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Begyndende nefropati Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg 2 gange dgl. Dosis fordobles med 1-2 ugers interval. Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser. Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage. Dosis øges herefter til 2,5-5 mg 2 gange dgl. med 1-3 dages interval. Behandlingen bør indledes 2-10 dage efter det akutte myokardieinfarkt. Bemærk: Ældre. Initialt 1,25 mg dgl. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 17 år. Delekærven for tabl. 1,25 mg kan anvendes til at lette indtagelse. Det...)
Ramipril "Krka" (...Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes. Diabetes og microalbuminuri Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Begyndende nefropati Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg 2 gange dgl. Dosis fordobles med 1-2 ugers interval. Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser. Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage. Dosis øges herefter til 2,5-5 mg 2 gange dgl. med 1-3 dages interval. Behandlingen bør indledes 2-10 dage efter det...)
Ramipril "Stada" (...Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes. Diabetes og microalbuminuri Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Begyndende nefropati Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg 2 gange dgl. Dosis fordobles med 1-2 ugers interval. Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser. Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage. Dosis øges herefter til 2,5-5 mg 2 gange dgl. med 1-3 dages interval. Behandlingen bør indledes 2-10 dage efter det...)
Ramipril "Teva" (...Det anbefales at fordoble dosis efter 1-2 uger og forøge dosis til 10 mg 1 gang dgl. efter endnu 2-3 uger. Ved samtidig diuretisk terapi gives initialt 1,25 mg dgl., alternativt seponeres diuretikumbehandlingen 3 døgn, før ramiprilbehandlingen indledes. Diabetes og microalbuminuri Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Begyndende nefropati Initialt 1,25 mg 1 gang dgl. Det anbefales at fordoble dosis efter 2 uger og forøge dosis til 5 mg dgl. efter endnu 2 uger. Hjerteinsufficiens Initialt 1,25 mg 2 gange dgl. Dosis fordobles med 1-2 ugers interval. Vedligeholdelsesdosis. Maksimalt 10 mg dgl. fordelt på 2 doser. Profylakse efter akut myokardieinfarkt med hjerteinsufficiens Initialt 1,25-2,5 mg 2 gange dgl. i 2 dage. Dosis øges herefter til 2,5-5 mg 2 gange dgl. med 1-3 dages interval. Behandlingen bør indledes 2-10 dage efter det...)
Regaine® Forte (...det hudområde, som ønskes behandlet. Den maksimale døgndosis bør ikke overstige 100 mg. Hårbund bør være helt tør, før kutanopløsningen appliceres og fordeles, hvorefter der foretages grundig håndvask. Stabiliserende effekt ses i 80 % af tilfældene efter 8 uger. Kosmetisk tilfredsstillende effekt kan først forventes efter behandling i 4-12 mdr. og vil kun kunne påregnes hos ca. 40 % af patienterne. Ved seponering af behandlingen vil den oprindelige alopeci atter manifestere sig. Bemærk: Bør ikke komme i kontakt med øjne, slimhinder eller ikke-intakt hud, da det vil kunne fremkalde stærk lokalirritation. Erfaring savnes vedr. behandling af børn og unge < 18 år. Forbigående hårtab kan forekomme, da minoxidil virker ved at skifte håret fra den hvilende telogene fase til den voksende anagene fase (gamle hår falder af, når nye hår vokser frem i stedet). Det...)
REKAMBYS (...det er særdeles vigtigt at overholde fremmøde til injektion for at opretholde viral suppression samt reducere risikoen for viral rebound og potentiel udvikling af resistens ved glemte doser. Vigtigt vedr. behandlingsforløb Behandlingen kan påbegyndes med indledende oral behandling, se tabel 1 eller direkte med parenteral behandling fra begyndelsen, se tabel 2. Sammen med patienten tages beslutning om, hvorvidt behandlingen skal initieres oralt eller direkte parenteralt. Ved indledende oral behandling jf. tabel 1 vurderes tolerance over for rilpivirin og cabotegravir, som gives i kombination med rilpivirin. Derefter behandles parenteralt med depotinjektionsvæsker. Tabel 1, Med oral indledende behandling samt derefter med parenteral dosering hver 2. måned til voksne Lægemiddel Tabletter Depotinjektionsvæske Indledende tolerancevurdering Initialt Vedligeholdelses- behandling 1. måned (i mindst 28 dage) 2. og 3. måned* ≥ 5. måned** Rilpivirin 25 mg p.o. 1 gang dgl. 900 mg i.m. 1 gang månedlig 900 mg i.m. 1 gang hver 2. måned Cabotegravir 30 mg p.o. 1 gang dgl. 600 mg i.m. 1 gang månedlig 600 mg i.m. 1 gang hver 2. måned * Gives på sidste dag med indledende tablet-behandling samt 1 måned efter 1. initiale injektion. ** Kan gives op til 7 dage før eller efter planlagt tidspunkt for næste dosis. Tabel 2, Direkte parenteral opstart med dosering hver 2. måned til voksne Lægemiddel Depotinjektionsvæske Initialt 1. og 2. måned Vedligeholdelses-behandling ≥ 4. måned** Rilpivirin 900 mg i.m. 1 gang månedlig 900 mg i.m. 1 gang hver 2. måned Cabotegravir 600 mg i.m. 1 gang månedlig 600 mg i.m. 1 gang hver 2. måned ** Kan gives op til 7 dage før eller efter planlagt tidspunkt for næste dosis. For mere information om dosering henvises der til produktresumeet . Injektion Rilpivirin gives som langsom intramuskulær injektion. Cabotegravir og rilpivirin indgives på separate gluteale injektionssteder. Det ventrogluteale område anbefales, men det dorsogluteale område kan også anvendes. Manglende injektioner Se tabel 5 (patienter på injektion hver 2. måned) i produktresumé vedr. dosering efter manglende injektioner eller oral behandling. Bemærk: Indgives altid samtidig med en injektion af cabotegravir depotinjektionsvæske . Risiko for resistens efter seponering af cabotegravir og rilpivirin For at minimere risikoen for udvikling af viral resistens er det...)
Reltebon Depot (...7 %. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time. Depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Bemærk: Depotformuleringerne har et bifasisk absor...)
Remicade (...Infliximab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Reminyl (...timer. Ca. 20 % udskilles uomdannet gennem nyrerne, Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Remsima injektionsvæske, opl. i pen (...Infliximab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Remsima konc. til infusionsvæske, opl. (...Infliximab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Remsima pulver til konc. til infusionsvæske, opl. (...Infliximab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Revastad (...riel hypertension medfører dette vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Revatio (...riel hypertension medfører dette vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Revolade® (...det 1-2 uger, før der er målbare forhøjelser af trombocyttallet. Behandlingen bør seponeres, hvis trombocyttallet ikke stiger til et niveau, der er tilstrækkeligt til at undgå klinisk relevant blødning efter 4 ugers behandling med 75 mg eltrombopag daglig. Pulveret til oral suspension kan medføre højere eksponering for eltrombopag end tabletformulering. Ved skift mellem tabletter og pulver til oral susppension skal trombocyttællinger monitoreres ugentligt i 2 uger. Erfaring savnes vedr. børn 150 x 10 9 /l Seponer eltrombopag. Forøg monitoreringen af trombocyttallet til to gange om ugen. Når trombocyttallet er ≤ 100 x 10 9 /l, genoptages behandlingen med 1 daglig dosis, der er nedsat med 25 mg. Den normale dosisjustering er 25 mg hver 2. uge, indtil trombocyttallet er på et niveau, som tillader initiering af antiviral behandling. Hvis der efter 2 ugers behandling med 100 mg daglig ikke er opnået tilstrækkelig højt trombocyttal til, at antiviral terapi kan indledes, seponeres behandlingen. Behandlingen med eltrombopag afsluttes, når den antivirale terapi seponeres, medmindre andet taler imod det...)
Rewellfem® (...Absorberes fra vaginalslimhinden, omend plasmakoncentrationen ikke overstiger det postmenopausale niveau i steady state. Estradiol metaboliseres på samme måde som endoge...)
Rezolsta®, komb. (Antiviralt middel. Darunavir hæmmer det HIV-specifikke enzym HIV-protease, og cobicistat forøger eksponeringen for darunavir.)
Rifabutin "Nordic Prime" (...tet over for mykobakterier, specielt Mycobacterium avium intracellulare. Desuden virker det på en lang række andre bakterier, fx: Grampositive kokker Gramnegative diplokokker Legi...)
Rifampar, komb. (...-37 kg 2 tabl. 1 gang dgl. OBS: Ved lav legemsvægt og heraf følgende lave doseringer er det væsentligt at kontrollere serumkoncentrationer af alle lægemidlerne, da de lave doserin...)
Rimactazid, komb. (...-37 kg 2 tabl. 1 gang dgl. OBS: Ved lav legemsvægt og heraf følgende lave doseringer er det væsentligt at kontrollere serumkoncentrationer af alle lægemidlerne, da de lave doserin...)
Rimstar, komb. (...-37 kg 2 tabl. 1 gang dgl. OBS: Ved lav legemsvægt og heraf følgende lave doseringer er det væsentligt at kontrollere serumkoncentrationer af alle lægemidlerne, da de lave doserin...)
Risolid® (...det. Den første fase er af dages varighed. Herefter kan der nedtrappestil få daglige doseringer efter 3-4 dages behandling. Der kan herefter i op til en uge anvendes lave doser til at sikre nattesøvn, 10-25 mg en gang dagligt. Eksempler på doseringsregimer kan være: 1. dag 20+20+20 mg (i alt 60 mg) 2. dag 20+10+20 mg (i alt 50 mg) 3. dag 10+10+20 mg (i alt 40 mg) 4. dag 10+10+10 mg (i alt 30 mg) 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg) 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg) Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen. Mange patienter har tidligere prøvet abstinensbehandlinger og det er altid en god ide, at spørge til effekt og dosis ved disse og bruge det som udgangspunkt ved nuværende behandling. Der nedlægges kørselsforbud i hele perioden og mindst 14 dage efter sidste administration. Ældre : Nedsat dosis, evt. til halvdelen. Ukompliceret alkoholabstinens (ved indlæggelse) Sædvanligvis påbegyndes behandlingen med 100-200 mg efter behov - det vil sige efter en valideret vurdering af abstinenssymptomer, fx ved vitale parametre og bevidsthedsniveau. Til ikke-kendte patienter (uden udtalte abstinenssymptomer) startes med 50-100 mg. Til kendte patienter med svære symptomer kan startes med 200 mg. Patienten observeres af plejepersonale hver time. Patienten tilses og vurderes af læge: Umiddelbart ved ankomst Ved behov for over 600 mg i løbet af første døgn Ved temperaturstigning Ved symptomer på delirium tremens Ved ændringer i den kliniske tilstand (herunder at søvn ikke kan opnås eller symptomer på apnø). Bemærk: Er det...)
Ritalin® (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Ritonavir "Accord" (. Hæmmer det HIV-specifikke enzym HIV-protease.)
Ritonavir Viatris (. Hæmmer det HIV-specifikke enzym HIV-protease.)
Rivaroxaban "Hexal" (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban "Krka" (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban "Medical Valley" (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban "Orion" (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban "Sandoz" (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban "Stada" (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban "Teva" (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban "Zentiva" (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban Accord (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaroxaban Viatris (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rivaxa® (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Rixathon (...detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m 2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling . 500 mg i.v. ved måned 12 og 18, og derefter hver 6. måned efter behov. Bemærk: Præmedicinering med glukokortikoid, antipyretikum (fx paracetamol) og et antihistamin bør altid gives mindst 30 min. før hver administration af rituximab for at nedsætte risiko og alvorlighed af akutte infusionsreaktioner. Der er begrænset erfaring med behandling af børn, se SPC . Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyndet...)
RoActemra (...ilizumab. Natriumindhold Efter fortynding med 0,9 % natriumchlorid opløsning indeholder dette lægemiddel 230,6 mg natrium pr. 800 mg, svarende til 11,5 % af den WHO-anbefalede mak...)
Roclanda, komb. (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Netarsudil, en rho-kinase hæmmer, sænker det intraokulære tryk ved at reducere det...)
Rocuronium "Fresenius Kabi" (...indgift af loop-diuretika og thiazider pga. renalt kaliumtab. Magnesiumsalte potenserer det neuromuskulære blok, og dosis bør derfor reduceres. Clindamycin, polymyxiner og aminogl...)
Rocuronium bromide "Aguettant" (...indgift af loop-diuretika og thiazider pga. renalt kaliumtab. Magnesiumsalte potenserer det neuromuskulære blok, og dosis bør derfor reduceres. Clindamycin, polymyxiner og aminogl...)
Rosuvastatin "Accord" - Udgået: 19-01-2026 (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Rosuvastatin "Glenmark" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Rosuvastatin "Krka d.d." (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Rosuvastatin "Medical Valley" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Rosuvastatin "Sandoz" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Rosuvastatin "Stada" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Rosuvastatin "Teva" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Rosuvastatin "Viatris" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Rosuvastatin "Zentiva" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Ruxience (...detaljeret behandlingsplan i tabel 1 og 2 i SPC . Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Kombinationsterapi (med kemoterapi) 375 mg/m2 legemsoverflade i.v. 1 gang i første serie. Herefter 500 mg/m2 legemsoverflade i.v. 1 gang i efterfølgende 5 serier til i alt 6 behandlingsserier som i.v. infusion på dag 1 af hver serie. I første serie behandles alene med rituximab på dag 1, og kemoterapi opstartes først dag 2. Ved de efterfølgende 5 serier gives rituximab på dag 1 forud for kemoterapi, der gives samme dag. Reumatoid artritis Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling. 500 mg i.v. ved måned 12 og 18, og derefter hver 6. måned efter behov. Bemærk: Præmedicinering med glukokortikoid, antipyretikum (fx paracetamol) og et antihistamin bør altid gives mindst 30 min. før hver administration af rituximab for at nedsætte risiko og alvorlighed af akutte infusionsreaktioner. Der er begrænset erfaring med behandling af børn, se SPC . Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyndet...)
Ryaltris, komb. (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Rybelsus® (...ne. Skift fra oral til subkutan semaglutid På grund af den variable orale absorption er det vanskeligt af forudse virkningen af et skift fra oral til subkutan administration. Eksp...)
Ryjunea® (...Før behandling med atropin påbegyndes, er det vigtigt at udelukke progressiv syndromisk myopi i barndommen (bl.a glaukom, retinitis p...)
Saflutan® (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter ca. 2 timer. Maksimal reduktion af det...)
Salofalk (...rix), enterodepotgranulat (multimatrix) og tabletter med modificeret udløsning frigiver det...)
Scemblix® (Hæmmer det onkogene fusions protein BCR/ABL-inducerende tyrosinkinaseaktivitet ved specifikt at hæmme ABL1-kinaseaktiviteten.)
Selo-Zok® (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Sendolor® (...igtvirkende præparater. Depottabletter (monodepot) og depotkapsler (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum, og effektiv plasmakoncentration kan dermed opretho...)
Serc® - Udgået: 08-12-2025 (...Betahistin menes at øge blodtilførslen til det indre øre og derved mindsker det overtryk i det indre øre, som menes at være årsagen til s...)
Sifrol® (...timer. Ca. 90 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletter (monodepot) frigiver det...)
Signifor® (...det findes klinisk hensigtsmæssigt Efter behandlingens ophør: ugentligt i 4 uger (faste-blodsukker) henholdsvis 3 måneder (HbA1c). Hvis eventuel hyperglykæmi ikke kan kontrolleres medicinsk, nedsættes dosis af pasireotid, eller behandlingen seponeres. Kontrol af leverpåvirkning Cushings sygdom. Leverpåvirkning kontrolleres før behandlingen og efter 1, 2, 4, 8 og 12 uger. Leverpåvirkningen monitoreres hyppigere, hvis klinik og/eller biokemi indicerer det. Akromegali. Leverfunktionen kontrolleres før behandlingen, efter 2-3 uger, derefter månedligt i 3 måneder og derefter hver 6. måned fremadrettet. Ved forhøjet niveau af ALAT gentages målingen. Ved fortsat forhøjet niveau foretages hyppige målinger af ALAT til værdien er normaliseret. Hvis pasireotidbehandlingen må pauseres eller seponeres, følges ALAT til normalisering, eventuelt foretages yderligere udredning for vedvarende ALAT-forhøjelse. Hjertepåvirkning Forsigtighed ved hjertesygdom pga. risiko for bradykardi eller forlænget QTc-interval. Der bør tages ekg før behandlingen, efter 1 uges behandling (ved Cushings sygdom) eller 21 dages behandling (ved akromegali) og ellers efter klinisk vurdering. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal korrigeres før behandlingen og skal monitoreres under behandlingen. Andre forhold Ved binyrebarkinsufficiens kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af pasireotid, seponere behandlingen og/eller midlertidigt give hydrokortisonbehandling. Det er vigtigt at informere patienten initialt om risiko for udvikling af binyrebarkinsufficiens. Forsigtighed ved påvisning af galdesten før eller under behandling. Galdesten ses meget almindeligt og kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Ultralydsundersøgelse af galdeblæren kan foretages før langtidsbehandling og herefter evt. med 6-12 måneders interval, hvis det...)
Simbrinza, komb. (Øjenmiddel der nedsætter det intraokulære tryk. (brimonidin) i kombination med .)
Simponi® (...Golimumab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Simvanor (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Simvastatin "KRKA" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Simvastatin "Nordic Prime" - Udgået: 19-01-2026 (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Simvastatin "Paranova" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Simvastatin "Sandoz" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Simvastatin "Stada" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Simvastatin "Teva" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Simvastatin "Viatris" (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Sinemet®, komb. (...e og ophæver virkningen. Metoclopramid øger levodopas absorptionshastighed og nedsætter dets virkning. De to stoffer bør ikke anvendes sammen. Benzodiazepiner, isoniazid og phenyt...)
Skilarence (... dosis er nået, er det ikke nødvendigt at øge dosis yderligere. Efter at der er opnået klinisk relevant forbedring af hudlæsioner, bør det overvejes gradvist...)
Slenyto® (...det naturligt forekomne søvnregulerende hormon. Effekten sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Der er kun dokumenteret virkning hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det...)
Solipax, komb. (...ombineret med antikolinergikum (solifenacin). Nedsætter den uretrale modstand og hæmmer det...)
Soluvit®, komb. (...10 kg Indholdet i et hætteglas dækker det normale døgnbehov for vandopløselige vitaminer. Børn < 10 kg Halvdelen af indholdet i et hætteg...)
Sovaldi® (...e kan undgås, bør patienten monitoreres tæt. Pga. amiodarons lange halveringstid gælder det samme, hvis behandling med amiodaron er stoppet inden for de sidste par måneder. Ved sa...)
Stesolid® (...150 % på grund af hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre hæmmere af dette enzym. Se tabel 2 Elimination og cytokrom P450-systemet . Omsætningshastigheden nedsæ...)
Stoboclo® (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Succinor (... nyrerne. Tabletter. Plasmahalveringstid 3-4 timer. Depottabletter (polydepot) frigiver det...)
Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...dette lægemiddel kun anvendes på skærpet indikation og efter resistensbestemmelse. Beslutningen bør journalføres og der bør der tilbydes folinsyretilskud. Produktresumeet angiver dette lægemiddel som kontraindiceret i 1. trimester og i 4 uger før forventet fødsel. Der er data for mange tusinde første trimester eksponerede. Overordnet er der en potentiel lille øget risiko for medfødte misdannelser og spontanabort. Der er en del små, ældre studier og kasuistikker som angiver en betydelig øget risiko. I nyere, større studier med bedre mulighed for at kontrollere for konfoundere samt sammenligne med aktive komparatorer synes risikoen, om nogen, at være lille. I et studie fra 2025 med mere end 70.000 gravide behandlet for urinvejsinfektion i første trimester var den relative risiko for misdannelse let forhøjet til 1,35 (CI 1,04-1,75) for trimethoprim-sulfamethoxazol (N=3.500) sammenlignet med beta-laktam penicilliner, men ikke forhøjet sammenlignet med nitrofurantoin. Det største studie fra 2015 omfatter >7.500 første trimester eksponerede hvoraf 6.700 indgik i analysen efter covariat matching med børn eksponeret for penicilliner eller cephalosporiner, og ikke eksponerede børn. I dette studie undersøgte man alene for grupper af specifikke misdannelser som tidligere har været beskrevet for trimethoprim-sulfamethoxazol (hjertemisdannelser, klumpfod, læbe-ganespalte og misdannelser i urinvejene). Man fandt ikke forøget risiko for disse misdannelser i det...)
Sunlenca® (...Ved seponerering er det vigtigt at påbegynde et alternativt, fuldt supprimerende antiretroviralt regime, inden ...)
Symkevi, komb. (...g mad og pancreas enzymer for at bedre optagelsen. Glemt dosis: Ved under 6 timer efter det normale doseringstidspunkt tages den glemte dosis snarest muligt, ellers springes den o...)
Symtuza®, komb. (...iviralt middel. Darunavir hæmmer det HIV-specifikke enzym HIV-protease . Emtricitabin og tenofoviralafenamid (TAF) hæmmer det HIV-specifikke enzym reverse tra...)
Synacthen® (... fortolkningen af ACTH-testen. I tvivlstilfælde, og hvis den kliniske kontekst tillader det...)
Tacrolimus "2care4" (...r Initialt appliceres 2 gange dgl. i et tyndt lag . Hvis den kliniske tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere applikationsfrekvensen eller benytte styrken 0,03 %. Behan...)
Tacrolimus "Accord" (... år Initialt appliceres i et tyndt lag 2 gange dgl. Hvis den kliniske tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere applikationsfrekvensen eller benytte styrken 0,03 %. Behan...)
Tacrolimus "Epione" (...r Initialt appliceres 2 gange dgl. i et tyndt lag . Hvis den kliniske tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere applikationsfrekvensen eller benytte styrken 0,03 %. Behan...)
Tacrolimus "Nordic Prime" (...r Initialt appliceres 2 gange dgl. i et tyndt lag . Hvis den kliniske tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere applikationsfrekvensen eller benytte styrken 0,03 %. Behan...)
Tacronova (...ne og unge > 16 år Initialt appliceres 2 gange dgl. Hvis den kliniske tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere applikationsfrekvensen eller benytte styrken 0,03 %. Behan...)
Tadalafil "Accord" (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Tadalafil "Krka" (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Tadalafil "Mylan" (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Tadalafil "Nordic Prime" (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Tadalafil "Orion" (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Tadalafil "Sandoz" (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Tadalafil "Stada Nordic" (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Tadalafil "Teva" (...det naturlige erektile respons. Seksuel stimulation er nødvendig for, at tadalafil kan være effektivt. Virkningsvarighed op til 36 timer. Ved fast lav dosering opnås døgneffekt efter ca. 5 dage. Pulmonal arteriel hypertension Hæmmer selektivt nedbrydningen af cyklisk guanosinmonofosfat (cGMP) i de pulmonale kar. Ved pulmonal arteriel hypertension medfører tadalafil vasodilatation i det pulmonale kredsløb og i mindre grad vasodilatation i det...)
Tadol (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Tafil® (...g α-hydroxyalprazolam). Udskilles gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Taflotan® (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter ca. 2 timer. Maksimal reduktion af det...)
Tafluprost "Paranova" (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter ca. 2 timer. Maksimal reduktion af det...)
Takipril (...binationen af forskellige lokalanæstetika inducerer yderligere virkninger, der påvirker det...)
Takrozem (... år Initialt appliceres i et tyndt lag 2 gange dgl. Hvis den kliniske tilstand tillader det, bør man forsøge at reducere applikationsfrekvensen eller benytte styrken 0,03 %. Behan...)
Tamsulosin "Krka" (...killes uomdannet gennem nyrerne. Kapsler med modificeret udløsning (polydepot) frigiver det...)
Tamsulosin "Medical Valley" (...killes uomdannet gennem nyrerne. Kapsler med modificeret udløsning (polydepot) frigiver det...)
Tamsulosin "Teva" (...killes uomdannet gennem nyrerne. Kapsler med modificeret udløsning (polydepot) frigiver det...)
Tamsulosin "Zentiva" (...killes uomdannet gennem nyrerne. Kapsler med modificeret udløsning (polydepot) frigiver det...)
Tamsunic (...killes uomdannet gennem nyrerne. Kapsler med modificeret udløsning (polydepot) frigiver det...)
Tapentadol "G.L. Pharma" (...glucuronyltransferase (UGT). Plasmahalveringstid ca. 4 timer. Depottabletterne frigiver det...)
Tapentadol "Krka" (...glucuronyltransferase (UGT). Plasmahalveringstid ca. 4 timer. Depottabletterne frigiver det...)
Tapentadol "Medical Valley" (...glucuronyltransferase (UGT). Plasmahalveringstid ca. 4 timer. Depottabletterne frigiver det...)
Tapentadol "Stada" (...glucuronyltransferase (UGT). Plasmahalveringstid ca. 4 timer. Depottabletterne frigiver det...)
Tapentadol "Teva" (...glucuronyltransferase (UGT). Plasmahalveringstid ca. 4 timer. Depottabletterne frigiver det...)
Tapentadol Carefarm (...glucuronyltransferase (UGT). Plasmahalveringstid ca. 4 timer. Depottabletterne frigiver det...)
Tapin, komb. (...er okklusion og creme er der analgesi i området i 0,5-2 timer. På grund af den forårsagede karkonstriktion er det tilrådeligt at fjerne plaster eller creme 1...)
Taptiqom®, komb. (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Timolol β 1 - og β 2 -adrenoceptorantagonist, der nedsætter det...)
Tecfidera (...Baggrund: Det samlede antal eksponerede under graviditeten er usikkert på grund af overlappende datakilder. Skønsmæssigt er det omkring 600 ekspone...)
Tegretal Retard (...tisk plasmakoncentrationsområde 20-50 mikromol/l. Depottabletterne (polydepot) frigiver det...)
Tegretol® (...tisk plasmakoncentrationsområde 20-50 mikromol/l. Depottabletterne (polydepot) frigiver det...)
Teriflunomide "Glenmark" (...ulerende middel med antiinflammatoriske egenskaber, som selektivt og reversibelt hæmmer det mitokondrielle enzym dihydro-orotat-dehydrogenase (DHO-DH), der kræves til de novo pyri...)
Teriflunomide "Sandoz" (...ulerende middel med antiinflammatoriske egenskaber, som selektivt og reversibelt hæmmer det mitokondrielle enzym dihydro-orotat-dehydrogenase (DHO-DH), der kræves til de novo pyri...)
Teriflunomide Accord (...ulerende middel med antiinflammatoriske egenskaber, som selektivt og reversibelt hæmmer det mitokondrielle enzym dihydro-orotat-dehydrogenase (DHO-DH), der kræves til de novo pyri...)
Tetmodis (...det korrigerede QT-interval. Der bør udvises forsigtighed hos patienter med kardiovaskulær sygdom eller familiær historie af QT-forlængelse eller hjertearytmier. Ligeledes bør der udvises forsigtighed ved samtidig behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet. Monitorering for eksisterende akatisi og ligeledes for tegn og symptomer på rastløshed og agitation, fordi disse kan være indikatorer for udvikling af akatisi. Hvis en patient udvikler akatisi, skal tetrabenazindosis reduceres. Hos nogle patienter er det nødvendigt at behandlingen seponeres. Sedation er den mest almindelige dosisbegrænsende bivirkning for tetrabenazin. Patienter skal være forsigtige med at udføre aktiviteter, som kræver mental årvågenhed, såsom at køre en bil eller betjene farlige maskiner, indtil de er på en vedligeholdelsesdosis af tetrabenazin og de ved, hvordan lægemidlet påvirker dem. Særlig forsigtighed ved tidligere eller manifest depression eller hos patienter som tidligere har forsøgt selvmord eller haft selvmordstanker. Hvis depression eller selvmordstanker forekommer, kan de kontrolleres ved at nedsætte dosis af tetrabenazin og/eller initiere en behandling med antidepressiva. Tetrabenazin forhøjer serumprolaktin-koncentrationen. Selvom amenoré, galaktoré, gynækomasti og impotens kan forårsages af forhøjede serumkoncentrationer, er den kliniske signifikans for forhøjede koncentrationer af serumprolaktin hos de fleste patienter ukendt. Da tetrabenazin eller dens metabolitter binder sig til væv, der indeholder melanin, kan det...)
Thalidomid "Accord" (Thalidomid virker immunmodulerende, antiinflammatorisk og potentielt antineoplastisk. Endvidere virker det som et centralt aktivt, non-barbiturat hypnotisk sedativ.)
Thalidomide BMS (Thalidomid virker immunmodulerende, antiinflammatorisk og potentielt antineoplastisk. Endvidere virker det som et centralt aktivt, non-barbiturat hypnotisk sedativ.)
Theo-dur® (...Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over ca. 12 timer. Maksimal plasmakoncentration efter 3-8 timer. Steady sta...)
Thiamazol "2care4" (...dazolderivat. Tidligere tilfælde af pancreatitis under behandlingen med thiamazol eller det...)
Thiamazol "Paranova" - Udgået: 02-03-2026 (...dazolderivat. Tidligere tilfælde af pancreatitis under behandlingen med thiamazol eller det...)
Thiamazol Nordic Prime (...dazolderivat. Tidligere tilfælde af pancreatitis under behandlingen med thiamazol eller det...)
Thiamazole "Uni-Pharma" (...dazolderivat. Tidligere tilfælde af pancreatitis under behandlingen med thiamazol eller det...)
Thycapzol® - Udgået: 27-04-2026 (...dazolderivat. Tidligere tilfælde af pancreatitis under behandlingen med thiamazol eller det...)
TicoVac® (...d TBE omfattende patogener, der sommetider kan forårsage et klinisk billede, som ligner det for skovflåtbåren encephalitis. TBE-vacciner beskytter ikke mod Borrelia infektion. Der...)
Timogel øjengel, endosis (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. .)
Timonil® Retard (...tisk plasmakoncentrationsområde 20-50 mikromol/l. Depottabletterne (polydepot) frigiver det...)
Timosan® Depot øjengel (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. .)
Timosan® Depot øjengel, endosis (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. .)
Tolterodin "Stada" (...s gennem nyrerne (uomdannet eller aktiv metabolit). Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Tolterodine "Sandoz" (...s gennem nyrerne (uomdannet eller aktiv metabolit). Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Tolterodintartrat "Teva" (...s gennem nyrerne (uomdannet eller aktiv metabolit). Depotkapslerne (polydepot) frigiver det...)
Tradolan® (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Tramadol "Actavis" (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Tramadol "Krka" (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Tramadol Retard "Actavis" (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Tramadol Retard "Hexal" (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Tramadolhydrochlorid "2care4" (...mdannet gennem nyrerne. Depotkapsler (polydepot) og depottabletter (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. For Dolol Retard UNO og Tramadolhydrochlorid 2care...)
Travatan® (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder i løbet af ca. 2 timer. Maksimal reduktion af det...)
Travoprost "Stada" (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder i løbet af ca. 2 timer. Maksimal reduktion af det...)
Travoprost "Teva" (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder i løbet af ca. 2 timer. Maksimal reduktion af det...)
Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (...nde middel (timolol) i kombination med prostaglandin F2α-analog (travoprost). Nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen og udløbsmodstanden gennem tr...)
Travoprost/Timolol "Stada", komb. (...nde middel (timolol) i kombination med prostaglandin F2α-analog (travoprost). Nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen og udløbsmodstanden gennem tr...)
Trental (...es gennem nyrerne hovedsageligt som metabolitter. Depottabletterne (monodepot) frigiver det...)
Trexan® (...det. Behandlingsrespons kan forventes efter 4-12 uger, og den fulde effekt opnås efter 3-6 måneder. Ved langvarig remission (år) kan man overveje gradvist at reducere dosis til laveste effektive vedligeholdelsesdosis. Dette er en specialistopgave. Ældre Hos patienter med nedsat nyre- og leverfunktion (fx den ældre patient) anbefales initialt 7,5 mg pr. uge og optrapning med forsigtighed, fx dosisøgning med 2,5 mg hver 2. uge. Polyartikulær juvenil idiopatisk artritis Børn ≥ 3 år 10-15 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Dosis kan om nødvendigt øges op til 20 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang ugentligt . Psoriasis Voksne 5-25 mg 1 gang ugentligt indtil effekt. Typisk initialt 15 mg 1 gang ugentligt . Der reduceres til laveste vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Bemærk: Behandling bør kun påbegyndes, hvis patienten eller dennes omsorgsperson(er) er i stand til at overholde doseringsregimet med 1 ugentlig dosis (gælder ikke ved onkologisk behandling). Tilskud af folinsyre forebygger bivirkninger. Det...)
Trimethoprim "Orifarm" (...e) til tetrahydrofolsyre (calciumfolinat). Ved at afbryde calciumfolinatsyntesen hæmmer det mikroorganismernes syntese af purin og dermed af DNA og RNA. Mikrobiologisk virkningssp...)
Trimonil® Retard (...tisk plasmakoncentrationsområde 20-50 mikromol/l. Depottabletterne (polydepot) frigiver det...)
Trimopan® (...e) til tetrahydrofolsyre (calciumfolinat). Ved at afbryde calciumfolinatsyntesen hæmmer det mikroorganismernes syntese af purin og dermed af DNA og RNA. Mikrobiologisk virkningssp...)
Triumeq®, komb. (...middel. Kombination af , . Dolutegravir hæmmer det HIV-kodede enzym integrase. Abacavir og lamivudin hæmmer det...)
Trodelvy (...det med neutropeni i kliniske studier med sacituzumab govitecan, især i de første to behandlingscyklusser. Primær profylakse bør overvejes hos patienter med øget risiko for febril neutropeni, og monitorering af absolutte neutrofiltal bør udføres under behandlingen. Blodtal monitoreres før hver behandling, og sacituzumab govitecan bør ikke administreres ved: absolut neutrofiltal < 1.500/mm 3 på dag 1 i en enhver cyklus absolut neutrofiltal 1.000/mm 3 på dag 8 i enhver cyklus febril neutropeni. Diarré Ved diarré af grad 3 eller 4 på tidspunktet for infusion bør sacituzumab govitecan ikke administreres, og infusionen bør først gives efter bedring til grad ≤ 1. Ved begyndende diarré uden påvist infektionsårsag bør der initieres behandling med loperamid. Til patienter med meget høj kolinerg respons, fx abdominalkramper, diarré og øget spytsekretion, på infusion af sacituzumab govitecan, kan der i forbindelse med de næste behandlinger gives fx atropin. Kvalme og opkastning Ved kvalme af grad 3 eller opkastning af grad 3 eller 4 på tidspunktet for infusion bør sacituzumab govitecan ikke administreres, og infusionen bør først gives efter bedring til grad ≤ 1. Nedsat UGT1A1-aktivitet Patienter med kendt nedsat UGT1A1-aktivitet skal monitoreres tæt for bivirkninger, da metabolisme af SN-38 sker via UGT1A1, se Farmakodynamik . Hvis UGT1A1-status ikke er kendt, er det...)
Trusopt® (Øjenmiddel, der nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. . Sulfonamidderivat.)
Tuzulby® (...det aktive stof hurtigt, mens ca. 70 % afgives over en længere periode. Terapeutiske niveauer af methylphenidat opretholdes ca. 8 timer efter administrationen. Kapsler med modificeret udløsning Methylphenidate Orifarm , Methylphenidate Stada , Methylphenidate Teva , Metyrol® og Ritalin Uno : Kapslen frigiver det aktive stof med to maksimale plasmakoncentrationer med 4 timers mellemrum (svarende til indgift af 2 tabletter med 4 timers interval). Medikinet® CR og Retard : Kapslen frigiver det aktive stof i to faser. Initialt frigives methylphenidat hurtigt, svarende til en alm. tablet, fulgt af en ny frigivelse 3 timer senere med efterfølgende langsom afgift af den resterende mængde stof. Equasym® Depot og Equasym XL ; Kapslen er fremstillet således, at der initialt afgives 30 % aktivt stof efterfulgt af en langsom afgift af det...)
Tysabri® (...det mod JC-virus i høj koncentration (index > 1,5) og kun med forsigtighed hos patienter med lavere koncentration (index 0.9). Anti-JCV-antistoftesten (ELISA) bør ikke benyttes til at diagnosticere PML. Anvendelsen af plasmaferese (PLEX) eller intravenøs immunglobulin (IVIg) kan påvirke en korrekt fortolkning af serum-anti-JCV-antistoftestning. Patienter bør ikke testes for anti-JC-virus antistoffer inden for 2 uger efter PLEX på grund af fjernelse af antistoffer fra serum eller inden for 6 måneder efter IVIg (dvs. 6 måneder svarende til 5x halveringstiden for immunglobuliner). Ved behandling af patienter med antistoffer i blodet mod JC-virus bør behandlingsskift overvejes efter 2 års behandling pga. risiko for PML. Behandling af patienter med JC-virus med index > 0,9 kan ikke anbefales og kun med forsigtighed, dvs. med hyppige MR-scanninger og skærpet klinisk årvågenhed, hos patienter med lavere koncentration (index 0.9). Ved behandling af patienter med antistoffer i blodet mod JC-virus i lav score ud over 2 år, bør MR-scanning foretages hver 3-6 måned. For patienter med lavt antistof-index, der ikke tidligere har været i immunsuppressiv behandling, anbefales antistof test hver 6 måned, når behandlingsvarigheden for natalizumab overskrider 2 år. For patienter, der tidligere er testet negative for JC-virus antistof, anbefales ny antistof test hver 6. måned. PML og infektionsrisiko Hvis der opstår nye neurologiske symptomer, der ikke er typiske for MS, skal behandlingen ophøre, indtil PML er blevet udelukket. Risikofaktorer for PML er: Tilstedeværelse af JC-virus antistof. Behandling med natalizumab i over 2 år. Brug af immunsuppressive lægemidler inden behandling med natalizumab. Ved mistanke om opportunistisk infektion skal behandlingen ophøre, indtil mistanken er afkræftet. Ved bekræftet opportunistisk infektion, skal behandlingen afbrydes permanent. Andre forsigtighedsregler Efter behandling med natalizumab i 6 måneder uden administrationsrelaterede bivirkninger, kan observationstiden reduceres til 15-30 minutter. Ved tegn på overfølsomhed skal infusionen afbrydes. Kortikosteroid kan anvendes i kort tid sammen med natalizumab. Hvis der udvikles persisterende antistoffer mod natalizumab, bør behandlingen afbrydes. Kendt leversygdom er en relativ kontraindikation, og leverfunktionen bør kontrolleres regelmæssigt. Akut retinal nekrose (ARN) er en sjælden fulminant virusinfektion i nethinden forårsaget af herpesvirus-familien (fx varicella zoster). ARN kan føre til blindhed og er observeret hos patienter i behandling med natalizumab. Patienter med øjenrelaterede symptomer såsom nedsat synsskarphed, røde øjne og øjensmerter bør henvises til nethindescreening for ARN. Efter klinisk diagnosticering af ARN bør seponering overvejes. Ved ophør af behandling med natalizumab kan ses kraftig reaktivering af klinisk og MR-sygdomsaktivitet (rebound). Overvågning af blodpladetal og hæmoglobin anbefales hos nyfødte født af kvinder eksponeret for natalizumab under graviditeten. Natriumindhold Før fortynding indeholder dette lægemiddel 52 mg natrium pr. hætteglas, svarende til 2,6 % af det af WHO anbefalede maksimale indtag på 2 g natrium for en voksen. Efter fortynding med 100 ml natriumchlorid 9 mg/ml (0,9 %) indeholder dette lægemiddel 406 mg natrium pr. dosis. Det...)
Urisotam, komb. (...ombineret med antikolinergikum (solifenacin). Nedsætter den uretrale modstand og hæmmer det...)
Urizia, komb. (...ombineret med antikolinergikum (solifenacin). Nedsætter den uretrale modstand og hæmmer det...)
Vagifem® (...Absorberes fra vaginalslimhinden, omend plasmakoncentrationen ikke overstiger det postmenopausale niveau i steady state. Estradiol metaboliseres på samme måde som endoge...)
Vagirux® (...Absorberes fra vaginalslimhinden, omend plasmakoncentrationen ikke overstiger det postmenopausale niveau i steady state. Estradiol metaboliseres på samme måde som endoge...)
Valcyte® (...ing af hud og øjne) hos nyfødte (op til 4 uger gamle). En stigning i bilirubinæmi efter dets frigørelse fra albumin kan øge neonatal gulsot, der kan udvikle sig til kernikterus (a...)
Valproat "Life Medical" (...dette er opfyldt - der henvises til Produktresumeét. Det er den ordinerende læges ansvar, at disse kriterier er opfyldt. Mænd Produktresumeet angiver: ”Et retrospektivt observationsstudie i 3 nordiske lande tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn (0-11 år) af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning, sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam som monoterapi”. Den justerede hazard ratio var 1,50 (1,09-2,07) for en ”udviklingsforstyrrelse” som en gruppe - specifikt ingen forskel i forhold til autisme eller ADHD. Dette studie er pålagt af EMA som et post-authorization safety study (PASS). På baggrund af dette angives en række forbehold ved behandling af mandlige patienter i forhold til behandlingsvalg, information og diskussion om brug af prævention. Imidlertid er disse data analyseret af adskillige andre grupper også, som ikke finder nogen association når man ser på de (samme) svenske og norske data sammenlagt. Der findes heller ikke et sådant signal i et kombineret studie af norske (igen - samme datagrundlag) og taiwanesiske data ved brug af propensity scores og aktive komparator sammenligning. Separate analyser af danske data fandt heller ikke nogen association, ligesom et nyere review afviste en sammenhæng. Det er ikke entydigt hvorfor PASS studiets resultat afviger fra de øvrige analyser. Det principielle datagrundlag er det...)
Vancomycin "hameln" (...det for øgning af dosis. Hos patienter med normal nyrefunktion skal plasmakoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis. Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig måling hos stabile patienter, der viser behandlingsrespons. Se yderligere vedr. dosisjustering . Lokalt Kan gives intratekalt i tilslutning til ventiloperationer hos patienter med hydrocephalus. Til det...)
Vaxigrip® (...njektion Vaccinen gives dybt s.c. eller i.m. De foretrukne steder til i.m. injektion er det anterolaterale område af låret (eller deltamusklen, hvis muskelmassen er tilstrækkelig)...)
Veklury (...det naturlige ATP-substrat om inkorporering i nydannede RNA-strenge af den SARS-CoV-2 RNA-afhængige RNA-polymerase, hvilket medfører forsinket terminering af RNA-strengen under replikation af det virale RNA. Remdesivirtriphosphat kan hæmme viral RNA-syntese efter dets indbinding i den virale RNA-skabelon. Når remdesivirnukleotid er til stede i den virale RNA-skabelon, er virkningen af indbindingen af det...)
Venclyxto (...ag 3 og derefter. 400 mg 1 gang dgl. Bemærk: Glemt dosis kan tages indtil 8 timer efter det planlagte tidspunkt. Dosisreduktion ved tumorlysesyndrom eller anden toksicitet, se pro...)
Venlafaxin "Bluefish" (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Venlafaxin "Krka" (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Venlafaxin "Medical Valley" (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Venlafaxin "Nordic Prime" (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Venlafaxin "Orion" (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Venlafaxin "Sandoz" (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Venlafaxin "Teva" (...g ca. 30 % som ODV. Depotkapslerne (polydepot) og depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Der kan ikke angives et terapeutisk interval for p...)
Veraloc® (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Veramacor (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Verapamil "2care4" (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Verapamil "Epione Medicine" (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Verapamil "HEXAL" (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Verapamil "Nordic Prime" (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Verapamilhydrochlorid "2care4" (...mer. Maksimal plasmakoncentration efter 1-2 timer. Depottabletter: (Monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Virkningen indtræder efter ca. 30 minutter. Virkni...)
Viclonor (... timer. < 2 % udskilles uomdannet gennem nyrerne. Depottabletterne (monodepot) frigiver det aktive stof over et længere tidsrum. Maksimal plasmakoncentration efter 2-8 timer. Efte...)
VIMKUNYA® (...Det er ukendt, om disse personer vil fremkalde samme respons på vaccineprogrammet som immunkompetente personer. Trombocytopeni og koagulationsforstyrrelser Vaccinen skal gives med forsigtighed til personer, der får antikoagulerende behandling, eller personer med trombocytopeni eller andre koagulationsforstyrrelser (såsom hæmofili), da blødning eller blå mærker kan forekomme efter intramuskulær injektion hos disse personer. Begrænsning af vaccinens virkning Som med enhver vaccine er det ikke sikkert, at der fremkaldes beskyttelse efter vaccination hos alle personer. Det...)
Visudyne® (...det vaskulære endotel og kan teoretisk set medføre øget optagelse af verteporfin i vævet. Midler, som neutraliserer frie radikaler (bl.a. alkohol), kan muligvis dæmpe de aktiverede oxygenmolekyler, som genereres af verteporfin og nedsætte det...)
Vocabria® (...Det ventrogluteale område anbefales, men det dorsogluteale område kan også anvendes. Risiko for resistens efter seponering af cabotegravir og rilpivirin For at minimere risikoen for udvikling af viral resistens er det...)
Vokanamet, komb. (...det normal. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Nyrefunktion bør kontrolleres før behandlingsstart og derefter mindst én gang om året. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Ældre ≥ 65 år og specielt ved øgning af dosis hos ældre ≥ 75 år. Tidligere tilfælde af hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension. Canagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet. Behandling med antihypertensiva eller diuretika. Canagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen. Patienter skal informeres om, at det er vigtigt med rutinemæssig fodpleje for at undgå rifter eller sår på fødderne. Ved rifter/sår er det vigtigt med omgående behandling for at forebygge infektion og ulceration. Patienter med øget risiko for amputation (patienter, der tidligere har fået amputation) bør monitoreres nøje. Som en sikkerhedsforanstaltning bør det overvejes at seponere behandlingen hos patienter, som udvikler betydelige fodkomplikationer. Patienter skal rådgives om vigtigheden af at indtage rigelig væske og monitoreres for tegn og symptomer på tab af væske og salt i kroppen. Der er set tilfælde af komplicerede urinvejsinfektioner, herunder pyelonefritis og urosepsis, som har været årsag til seponering af canagliflozin. Derfor skal midlertidig seponering af canagliflozin overvejes hos patienter med komplicerede urinvejsinfektioner. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt eller mistænkt mitokondriesygdom Metformin anbefales ikke grundet...)
Voraxaze (... 5 minutter. Anbefalinger for intervention, se SPC. Ved forsinket eliminering af MTX er det optimale tidsvindue til administration inden for 48-60 timer fra påbegyndelse af højdos...)
Vosevi®, komb. (...nde sofosbuvirholdig hepatitis C-behandling. Pga. amiodarons lange halveringstid gælder det samme, hvis behandling med amiodaron er stoppet inden for de sidste par måneder. Tilfæl...)
Voydeya® (... det, medmindre det tidsmæssigt er for tæt på den næste dosis. I så fald skal den glemte dosis springes over, og lægemidlet tages på det ...)
Wainzua® (...det selektivt til transthyretin (TTR) mRNA og medfører nedbrydning af både mutant og vildtype TTR mRNA. Dette hæmmer syntesen af TTR-protein i leveren og reducerer niveauet af TTR-protein i blodet. TTR fungerer som bærer af retinolbindende protein 4, som transporterer vitamin A (retinol) i blodet...)
Xabogard® (...Jern frigives hurtigt i blodet fra en kulhydratpolymer, hvorefter det bindes til de jernbindende proteiner ferritin (cellulært ...)
Xalatan® (...det intraokulære tryk ved at øge kammervandsafløbet via trabekelværket og de uveosklerale veje. Virkningen indtræder efter 3-4 timer. Maksimal reduktion af det...)
Xalcom®, komb. (...log (latanoprost). Timolol nedsætter det intraokulære tryk ved at reducere kammervandsproduktionen. Latanoprost øger det uveosklerale flow og nedsætter udløb...)
Xaluprine® (...dette ikke muligt, bør dosis af mercaptopurin reduceres til højst 20 % af sædvanlig dosis. Samtidig behandling med allopurinol kan medføre en forstærket immunsuppressiv effekt, og dosis af mercaptopurin skal reduceres til ca. 25 % af sædvanlig dosis. Mercaptopurin kan hæmme effekten af warfarin og phenprocoumon. Kombinationen af mercaptopurin og mesalazin, balsalazid eller sulfasalazin kan øge risiko for myelosuppression. Mercaptopurin kan nedsætte absorptionen af phenytoin. Monitorering af S-phenytoin eller andre antiepileptika anbefales. Azathiprin er et pro-drug til 6-mercaptopurin. Ved samtidig behandling med azathioprin og infliximab er det...)
Xarelto® (...det fravalgte DOAK og start behandling med rivaroxaban på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift fra rivaroxaban til anden oral AK-behandling Skift fra rivaroxaban til vitamin K-antagonist (VKA) Ved skift fra rivaroxaban til VKA-behandling gives rivaroxaban og VKA initialt sideløbende. Børn skal fortsætte med rivaroxaban i 48 timer efter den første dosis af VKA. I de første to dage af skifteperioden gives standard-initialdosis af VKA, hvorefter VKA doseres ud fra INR-målinger. Blodprøve til INR-bestemmelse skal tages umiddelbart før næste dosis rivaroxaban, da rivaroxaban ellers vil bidrage til INR-stigningen. Rivaroxaban seponeres ved INR ≥ 2,0. Skift fra rivaroxaban til andet DOAK Seponér rivaroxaban og start behandling med det andet DOAK på tidspunktet for næste dosis af oral antikoagulation. Skift mellem parenterale antikoagulantia og rivaroxaban Ved skift fra parenterale antikoagulantia til rivaroxaban påbegyndes rivaroxaban 0-2 timer før næste planlagte subkutane injektion af det parenterale antikoagulantia, som seponeres. Ved kontinuerlig intravenøs administration af parenteral antikoagulantia påbegyndes rivaroxaban på tidspunktet for seponering af det parenterale antikoagulante middel. Ved skift fra rivaroxaban til parenterale antikoagulantia skal første dosis af det...)
Xarelto® Startpakke (...Dette gælder især højrisikogruppen, som er 3-dobbelt positive for lupus antikoagulans, anticardiolipin-antistoffer og anti-beta-2-glykoprotein-I-antistoffer. Kirurgi og invasive indgreb Rivaroxaban seponeres før invasive indgreb eller kirurgi: GFR > 30 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 24 timer før GFR > 30 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Lav blødningsrisiko: mindst 48 timer før GFR 15-29 ml/min. Høj blødningsrisiko: mindst 72 timer før Hvis indgrebet ikke kan udskydes, må den øgede blødningsrisiko afvejes mod behovet for hurtig intervention. Behandling med rivaroxaban bør genstartes hurtigst muligt efter indgreb, forudsat den kliniske situation tillader det...)
Xytrina (...det intrakardiale flow uden at påvirke blodtrykket ved lav dosis. Isoprenalin har en inotropisk (øger hjertets kontraktionskraft) og især chronotropisk (øger hjertefrekvens) virkning. Isoprenalin forårsager derudover perifer karudvidelse forbundet med nedsat perifer resistens. Det...)
Yuflyma (...Adalimumab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Zadenvi® (...i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved fo...)
Zarator® (...det hastighedsbestemmende enzym i kolesterolsyntesen. Øger dannelsen af LDL-receptorer, og bl.a. derved sænkes LDL-kolesterol i blodet...)
Zebinix (... er forbundet med en let øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Da den kemiske struktur af eslicarbazepinacetat ligner carbamazepins, er det muligt at...)
Zepatier®, komb. (...det multifunktionelle protein 5A (NS5A), som er essentielt for RNA-virusreplikation og dannelse af virioner. Grazoprevir Hæmmer enzymet HCV-NS3/4A-protease, som er nødvendig for proteolytisk spaltning af det...)
Zessly (...Infliximab binder det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor), der spiller en vigtig rolle i d...)
Zolgensma (...r i rygmarven fungerer normalt. Onasemnogene abeparvovec er en genterapi, som erstatter det defekte SMN1, så patienten selv kan danne SMN-protein, som er afgørende for funktionen ...)
Zomylac, komb. (...dette lægemiddel kun anvendes på skærpet indikation og efter resistensbestemmelse. Beslutningen bør journalføres og der bør der tilbydes folinsyretilskud. Produktresumeet angiver dette lægemiddel som kontraindiceret i 1. trimester og i 4 uger før forventet fødsel. Der er data for mange tusinde første trimester eksponerede. Overordnet er der en potentiel lille øget risiko for medfødte misdannelser og spontanabort. Der er en del små, ældre studier og kasuistikker som angiver en betydelig øget risiko. I nyere, større studier med bedre mulighed for at kontrollere for konfoundere samt sammenligne med aktive komparatorer synes risikoen, om nogen, at være lille. I et studie fra 2025 med mere end 70.000 gravide behandlet for urinvejsinfektion i første trimester var den relative risiko for misdannelse let forhøjet til 1,35 (CI 1,04-1,75) for trimethoprim-sulfamethoxazol (N=3.500) sammenlignet med beta-laktam penicilliner, men ikke forhøjet sammenlignet med nitrofurantoin. Det største studie fra 2015 omfatter >7.500 første trimester eksponerede hvoraf 6.700 indgik i analysen efter covariat matching med børn eksponeret for penicilliner eller cephalosporiner, og ikke eksponerede børn. I dette studie undersøgte man alene for grupper af specifikke misdannelser som tidligere har været beskrevet for trimethoprim-sulfamethoxazol (hjertemisdannelser, klumpfod, læbe-ganespalte og misdannelser i urinvejene). Man fandt ikke forøget risiko for disse misdannelser i det...)
Zyban® (...les gennem nyrerne i form af aktive metabolitter. Depottabletterne (polydepot) frigiver det...)
Zyclara (...todynamisk terapi ikke er det mest velegnede behandlingsvalg. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet...)
Zydelig (...Voksne . 150 mg 2 gange dgl. Bemærk : Glemt dosis kan tages indtil 6 timer efter det planlagte tidspunkt. Erfaring savnes vedr. børn og unge < 18 år. Pausering og dosismodi...)
Zymeduo, komb. (...Efter nasal kirurgi afhænger det af typen af kirurgi, hvornår behandlingen kan startes. Infektioner i næseslimhinden bør...)
Spasmo-lyt® Depot (Anvendelsesområder: Detrusorinstabilitet eller detrusorhyperrefleksi med symptomerne hyppig vandladning imperiøs vandladning urgency-inkontinens.)
Uraplex (Anvendelsesområder: Detrusorinstabilitet eller detrusorhyperrefleksi med symptomerne hyppig vandladning imperiøs vandladning urgency-inkontinens.)
UriVesc (Anvendelsesområder: Detrusorinstabilitet eller detrusorhyperrefleksi med symptomerne hyppig vandladning imperiøs vandladning urgency-inkontinens.)
Søgeresultater, Artikler:
ATC-koder, hvad er det?
B for "Betalende virksomhed" (...Det betyder et B ved medicinvirksomheders navne: Betegnelsen B, som fremgår ud for visse medicinvirksomheders navne, angiver, at virksomheden betaler til driften og videreudviklingen af Medicin.dk. Betalingen er med til at sikre, at Medicin.dk fortsat kan levere lægemiddelinformation af højeste kvalitet til sundhedsprofessionelle og borgere. De virksomheder, der betaler, har - på lige fod med virksomheder, der ikke betaler - ingen indflydelse på indholdet eller udformningen af Medicin.dks tekster. Alle medicinvirksomheder har løbende mulighed for at kontakte Medicin.dks sekretariat, hvis de - ligesom øvrige brugere - mener at have fundet...)
Næsespray mod overdosis af opioider (...Det er ikke længere nødvendigt med en recept fra lægen for at kunne købe næsespray på apoteket mod overdosis af opioider. Der findes to næsesprayer, som kan købes i håndkøb: Nyxoid og Ventizolve . Begge indeholder en antidot, kaldet naloxon, der ophæver virkningen af opioider inden for få minutter. Hvordan anvendes den? Du skal være opmærksom på, at der kun er ét pust i en næsespray! Ved almindelige næsesprays, som fx bruges mod stoppet næse, skal disse klargøres inden brug. Det sker ved at toppen trykkes ned et par gange, indtil der ses en lille sky af væske komme ud af spidsen. Det må du ikke gøre ved næsesprayen mod overdosis af opioider. Der er kun én dosis i hver næsespray, som skal gives direkte op i det ene næsebor. Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ring 1-1-2 2: Sørg for at personen ligger på ryggen 3: Du må IKKE teste næsesprayen før brug 4: Støt nakken, stik næsesprayen op i det ene næsebor, tryk kraftigt på stemplet i næsesprayen til det siger klik 5: Ændre stilling, så personen kommer om på siden i aflåst sideleje - bliv til ambulancen kommer 6: Efter 2-3 minutter, uden bedring, skal du give næsespray nummer to i det modsatte næsebor. Hvad er opioider? Opioider bruges ofte mod smerter og i nogle tilfælde også mod hoste. Opioider hjælper hurtigt og effektivt på smerter, men kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Det...)
Kønsvorter - en patienthistorie (...Det er ikke så nemt at finde en person, der gerne vil stille op til interview om sin kønssygdom. For selv om det er almindelig kendt at...)
Film - Pille Palle om tabletter og kapsler (...Det kan nogle gange være svært at sluge hele tabletter og kapsler. Men hvilke tabletter må ...)
Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (Det kræver mod, lyst og vilje)
5 hurtige om fortrydelsespiller (...Det skal du vide, hvis du har brug for at tage en fortrydelsespille: Tag pillen så hurtigt som muligt. Hvis du kaster op indenfor 3 timer, skal du tage en ny pille. Fortsæt med din sædvanlige prævention som du plejer og brug kondom indtil din næste menstruation. Hvis din næste menstruation udbliver mere end 5 dage, skal du lave en graviditetstest. 1. Hvad er fortrydelsespiller? Fortrydelsespiller er piller, du kan tage, hvis du har haft ubeskyttet sex, og gerne vil undgå graviditet. Fortrydelsespiller kaldes også nødprævention eller Plan B. 2. Hvordan virker fortrydelsespiller? Fortrydelsespiller indeholder hormoner (enten ulipristalacetat eller levonorgestrel), der blokerer eller udskyder ægløsning. Når der ikke er æg i dine æggeledere eller livmoder, kan du ikke blive gravid. Hvis ægget derimod allerede er løsnet fra æggestokken, virker fortrydelsespiller ikke. 3. Hvordan bruges fortrydelsespiller? Hvis du har haft ubeskyttet sex og ikke ønsker graviditet, kan du tage en fortrydelsespille så hurtigt som muligt, efter du har haft sex. Helst inden for de første 12 -24 timer. Levonorgestrel som er det mest anvendte hormon virker kun indenfor 72 timer. Ulipristalacetat kan du tage op til 5 døgn (120 timer) efter ubeskyttet sex, men det er mest sikkert, hvis du tager det inden 3 døgn (72 timer). Du kan købe fortrydelsespiller på apoteket, og du behøver ikke en recept fra lægen. 4. Kan jeg bruge fortrydelsespiller som prævention? Nej. Som ordet understreger, er fortrydelsespiller kun beregnet til at anvendes som nød- prævention, da de kun forebygger 52-85 % af alle forventede graviditeter. 5. Er det farligt at tage fortrydelsespiller? Nej, men du kan godt få forstyrrelse i dine blødninger og opleve, at du bliver lidt utilpas med kvalme og svimmelhed. I alle indlægssedler til fortrydelsespiller står der, at man kun må tage en fortrydelsespille i samme menstruationscyklus. Der er dog ikke noget farligt i at tage flere, hvis der er behov for det, det...)
5 hurtige om insektstik (...det farligt? Nej, for langt de fleste mennesker er det ikke farligt at blive bidt eller stukket af et insekt. Bliver du bidt eller stukket i hals, mund eller svælg kan det blive farligt, fordi du kan hæve op i munden eller svælget, og på den måde få svært ved at trække vejret. Hvis du er overfølsom overfor insektstik, kan bier, gedehamse/hvepse være farlige for dig. Skovflåt kan i sjældne tilfælde medføre sygdommen Borreliose eller neuroborreliose. Læs mere i 5 hurtige om flåtbid . 2. Er det normalt, at det hæver? Ja, det er helt normalt, at det hæver og klør, når du er blevet stukket af et insekt. Det er kroppens måde at bekæmpe den gift eller det spyt, insektet har overført til din krop. De fleste mennesker hæver mere efter bi -eller hvepsestik end efter myggestik. 3. Hvad kan jeg selv gøre? Frugt og søde drikke tiltrækker bier og hvepse. Pas derfor på, når du spiser udendørs, og det er sæson for bier og hvepse. Er du blevet stukket, så husk: Fjern straks brodden. Du kan skrabe den af eller du kan suge den ud med en giftsuger. Det er en slags omvendt sprøjte, du kan købe på apoteket. Du kan mindske hævelsen ved at lægge isterninger i et viskestykke, oven på stikket. Du kan mindske hævelse og kløe ved at tage tabletter med antihistamin . Antihistaminer kan købes i håndkøb på apoteket. Læs mere om brug af antihistaminer ved insektstik . Hvis det gør ondt, kan du smøre lokalbedøvende creme eller salve på stikket. 4. Hvornår skal jeg søge læge? Kontakt lægen med det samme, hvis du: Er blevet stukket i mund, svælg eller på halsen. Også selvom du ikke er allergisk. Stikket kan hæve op og du kan få svært ved at trække vejret. Bliver utilpas eller får rødt udslæt over hele kroppen. Kontakt lægen dagene efter, hvis du hæver usædvanligt kraftigt, eller hvis hævelsen bliver værre. Du kan være ved at udvikle betændelse eller allergi . 5. Vaccination mod allergi for insektstik Hvis du er meget allergisk, dvs. du bliver dårlig eller hæver voldsomt op, kan insektstik udvikle sig til at være livstruende for dig. Det...)
5 hurtige om flåtbid (...det farligt? Nej, som hovedregel er det ikke farligt at blive bidt af en flåt. Mange mennesker bides hvert år af flåter uden at de bliver syge, men der findes 2 typer af sygdomme, som du i sjældne tilfælde kan få, ved et flåtbid: Borrelia TBE (Tick Borne Encephalitis, hjernebetændelse) 2. Hvad er borrelia og TBE? Borrelia ( Borreliose ) er en infektion med Borrelia burgdorferi -bakterien, som er den mest almindelige flåroverførte sygdom i Danmark. Infektionen ses som regel som hævelse og ømhed på bidstedet, hvor der kan udvikles en stor rund rød ring, kaldet Erythema migrans . Du kan godt have borrelia, selvom du ikke får det røde udslæt. Hvis du får borrelia, kan det behandles med antibiotika. TBE er en sjælden sygdom som skyldes en virus, som ikke kan behandles, men som du kan blive vaccineret mod. Risikoområder for flåter med TBE er indtil videre Bornholm, Nordsjælland, Vordingborg og Faxe. 3. Hvad kan jeg selv gøre? Tag lange bukser og gummistøvler på, hvis du skal i skoven eller gå i krat eller højt græs. Tag lyst tøj på, så er flåten nemmere at få øje på. Tjek om du er blevet bidt, når du kommer hjem, og fjern en evt. flåt med det samme. Vær særlig opmærksom, når du befinder dig de steder, hvor man ved, at forekomsten er højere end andre steder. Det er normalt, at det kan blive lidt rødt og hævet, og det kan klø der, hvor du er blevet bidt. Hold øje med det sted du er blevet bidt i et par ugerne efter. Hvis rødmen øges, eller du bliver utilpas, bør du søge læge. 4. Søg læge hvis: Du er blevet bidt af mange flåter samtidig Du får et femkrone-stort rødt udslæt svarende til der, hvor flåten har bidt Du bliver sløj og utilpas med influenzalignende symptomer. 5. Vaccination? Det...)
5 hurtige om angst (...det eller opholde dig på lignende offentlige steder. Enkeltfobi: Du er bange for bestemte ting, fx edderkopper eller små, lukkede rum. OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand): Ved OCD er det tvangshandlinger, der kommer til udtryk ved bestemte ritualer eller handlemønstre, som du kan have oplevelsen af, at du bliver nødt til at udføre, i frygt for at der ellers kan ske noget forfærdeligt. Sygdomsangst: Angsten for at lide af en alvorlig sygdom. 2. Hvem får angst? Angst er den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark. Det vurderes, at ca. 400.000 danskere har angst (2015). Dobbelt så mange kvinder som mænd får angstsygdomme. Mange angstformer begynder i skolealderen og ungdomsårene, panikangst opstår oftest i 20-30-års alderen. Der er en vis arvelig tendens til angstlidelser, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. 3. Hvad er symptomerne på angst? Symptomer på angst: Hjertebanken og åndenød Svimmelhed Snurren i fingrene Søvnproblemer Trykken for brystet og uro i maven Ubehag, der kan stige til stærk panik Uro Undvigelse - du forsøger at undgå situationer, der udløser angsten. 4. Hvordan behandles angst? For mange mennesker med angst er viden om angst og samtaleterapi nok, men hvis det ikke hjælper, kan det være nødvendigt at supplere med medicin. I dag bruges oftest de nyere typer medicin, der også bruges mod depression , SSRI eller SNRI . 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din angst at kende. Find ud af, hvad der belaster dig og få hjælp til at takle det. Lav afslapningsøvelser og brug vejrtrækningsteknikker til at berolige dig selv. Spis sundt, dyrk motion og få rigelig med søvn. Fortæl åbent om, hvordan du har det. Podcast: Hør de to unge mænd, Andreas og Laurits, fortælle om deres oplevelser med hhv OCD og angst i Medicin.dk-podcasten Det...)
5 hurtige om binyrebarkhormon (...Det er ofte glukokortikoider, der refereres til, når folk almindeligvis taler om binyrebarkhormoner. Det kaldes det Hvad er det? Blokade Injektion med binyrebarkhormon i et led, fx skulderen, for at dæmpe inflammation (hævelse og irritation) og dermed lindre smerte. Hormoncreme Salver og cremer, der indeholder binyrebarkhormon. Bruges til at dæmpe inflammation i huden, som fx ved eksem. Kortisol (hydrocortison) Et af de vigtigste glukokortikoider, der produceres i binyrebarken. Prednisolon og prednison Kunstigt fremstillet kortisol, men med fire gange kraftigere virkning end kortisol. Bruges typisk til at dæmpe inflammation (hævelse og irritation). 2. Hvordan virker binyrebarkhormon? De binyrebarkhormoner, der kaldes glukokortikoider, virker ved at hæmme kroppens immunforsvar. Det er kroppens eget immunforsvar, der skaber symptomerne på irriteret væv (inflammation), som fx hævelse, rødme og smerte. Når immunforsvaret hæmmes, hæmmes inflammationen. Der skelnes mellem systemisk brug af binyrebarkhormon og lokal brug. Systemisk brug: Medicinen indtages gennem munden og fordeles i hele kroppen. Lokal brug: Medicinen anvendes kun på det sted, der skal behandles. 3. Hvornår bruges binyrebarkhormon lokalt? Når binyrebarkhormon bruges lokalt, kan det bruges som fx creme eller spray: Ved astma , allergi og KOL bruges det som forebyggende behandling. Binyrebarkhormon gives da lokalt som fx inhalationsspray eller næsespray. Behandlingen dæmper inflammationen i luftvejene (bronkierne) eller næsen. Ved psoriasis og atopisk eksem (børneeksem), hvor creme eller salve smøres på huden. Det mindsker hævelse, irritation og kløe og øger helingsprocessen. Ved leddegigt , hvor leddet gør ondt pga. inflammation. Binyrebarkhormon kan sprøjtes direkte ind i leddet, hvor inflammationen er (blokade). Det mindsker inflammation og smerte. 4. Hvornår bruges binyrebark? Binyrebarkhormon bruges systemisk, som fx tabletter eller indsprøjtning: Ved behandling af akut forværring af astma eller KOL. Binyrebarkhormonet gives i en periode som tabletter eller som indsprøjtning. Ved autoimmune sygdomme (sygdomme hvor immunforsvaret angriber kroppens raske væv) fx tarmlidelserne Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) og autoimmune bindevævslidelser . Behandlingen mindsker immunforsvarets angreb på det raske væv. Ved dårligt fungerende binyrer, hvor binyrerne ikke selv kan producere nok binyrebarkhormon. Ved visse former for kræft, for at dæmpe bivirkningerne ved den medicin man får mod kræftsygdommen (kemoterapi). 5. Hvilke bivirkninger giver binyrebarkhormon? Ved brug af de kraftigste binyrebarkhormoner over lang tid, som tabletter eller indsprøjtninger, kan det give alvorlige bivirkninger. Det kan fx være knogleskørhed, tynd hud, måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben. Kortere tids behandling, lokalbehandling og behandling med mildere midler giver mindre kraftige bivirkninger. Du kan læse mere om det enkelte lægemiddels bivirkninger ved at søge på medicinens navn eller indholdsstof i søgefeltet øverst på siden. Du kan også læse mere her om bivirkninger generelt. Læs mere om de forskellige typer binyrebarkhormoner: Som tabletter og injektionsvæske Til lokal brug i lungerne og i næsen Til lokalbehandling på huden Til lokal brug i tarmen og i endet...)
5 hurtige om eksamensangst (...Det er svært at sige helt præcist, hvem der får eksamensangst, men der er en sammenhæng med mange bekymringer, manglende selvtillid og eksamensangst. 1 ud 5 som går til eksamener oplever eksamensangst. 5. Er det farligt? Eksamensangst er ikke farligt, men hvis svære angsttilfælde ikke behandles, kan det...)
5 hurtige om kønssygdomme (...det være svært at vide hvilken kønssygdom der kan være tale om, da symptomerne kan være de samme. Symptomer på en kønssygdom kan være: Udflåd. Sår. Udslæt. Knopper. Hævelse af pungen. Feber. Hævet lymfeknuder. Svie. Kløe. Rødme. Irritation. 4. Hvordan behandles kønssygdomme? Kønssygdomme behandles forskelligt, afhængig af om de skyldes virus eller bakterier. Du kan læse om behandling under den enkelte sygdom. Alle sygdommene forebygges bedst ved, at du bruger kondom ved seksuel kontakt. Herpes og kønsvorter kan dog godt smitte, selvom du bruger kondom, hvis kondomet ikke dækker det inficerede område. 5. Er det farligt? Ja, det kan det godt være. Flere kønssygdomme kan gøre at du bliver steril, hvis de ikke behandles. Det betyder, at du kan få svært ved at få børn , fordi dine æggestokke eller bitestikler har taget skade. Syfilis kan, hvis den får lov til at udvikle sig give hjernebetændelse, der kan være dødelig. HIV-virus kan i sjældne tilfælde, hvis det ikke behandles, udvikle sig til AIDS. Følgesygdommene til AIDS kan være dødelige. Læs mere om Klamydia Herpes på kønsorganerne Kønsvorter (kondylomer) Gonoré Syfilis HIV/AIDS Læs også artiklen Kønssygdomme - er det...)
5 hurtige om spiseforstyrrelser (...det til mad, krop og vægt fylder så meget i det daglige, at det går ud over det fysiske og psykiske helbred. Årsagen til en spiseforstyrrelse kendes ikke præcis endnu. Der er en vis arvelig tilbøjelighed, men også en række biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, som spiller ind. 2. Hvem får oftest spiseforstyrrelser? Spiseforstyrrelser ses især hos yngre kvinder. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade vurderer, at ca. 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning (BED), 30.000 af bulimi og 5.000 har anoreksi 1 . 3. Hvad er symptomerne? Symptomerne afhænger af sygdommen. Man skelner typisk mellem: Anoreksi. Bulimi. Tvangsoverspisning (BED = Binge Eating Disorder). Har du anoreksi, forsøger du helt at undgå at spise. Har du bulimi, får du voldsom spisetrang, og bagefter kaster du maden op. Har du tvangsoverspisning, har du tilbagevendende episoder med overspisning, uden bagefter at kompensere ved fx at kaste op. Anorektikere er oftest ekstremt tynde, det er bulimikere ikke nødvendigvis. Tvangsoverspisere vil typisk være overvægtige. Udover anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED) findes en række andre spiseforstyrrelser fx ortoreksi (overdrevet fokus på at spise sundt). Du kan læse mere om disse spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside. 4. Hvordan behandles spiseforstyrrelser? Den væsentligste behandling er af psykologisk, pædagogisk og social art. Den medicinske behandling rettes oftest mod følgesygdomme til spiseforstyrrelse, som fx depression og angst . Stoffet fluoxetin , som bruges ved behandling af depression, bruges også til behandling af bulimi som supplement til den psykologiske og sociale behandling. 5. Er det farligt? Ja, spiseforstyrrelser kan være livstruende fx på grund af underernæring - eller selvmord. Podcast; Det Med Småt - to afsnit om hhv. spiseforstyrrelse og kropsidealer Mød den unge tømrerlærling og influencer, Loke, som fortæller om at være mand og have spiseforstyrrelse . Og lyt til Natashas historie om nogle voldsomme kommentarer hun modtager om sin krop på sociale medier i episoden om kropsidealer i Det...)
5 hurtige om infertilitet (...det infertilitet hvis et par, ønsker et barn, og kvinden ikke har kunne blive gravid ved ubeskyttet sex inden for 1 år. Det gælder også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet...)
5 hurtige om plaster (...det typisk omsat i leveren. Nogle typer medicin mister deres virkning, når de omsættes denne vej, og medicinen kan gives som plaster i stedet for. Når medicin gives som plaster, optages medicinen gennem huden og direkte ind i blodbanen udenom leveren. Plastre kan også være gode at bruge, hvis der skal gives en meget lille dosis over lang tid. Læs artiklen her om medicinens vej gennem kroppen - den handler om medicin, der tages som tabletter eller kapsler og om omsætningen i leveren. 3. Hvordan bruges plastret? Plasteret skal først sættes på huden når den er tør og ren. Plastre må kun sættes på intakt hud - dvs. hud der ikke er har sår eller rifter, eller som på anden måde er irriteret fx udslæt. I indlægssedlen står der hvor på kroppen plastret skal sættes. Fjern altid plastret igen efter den anvisning, der står i indlægssedlen. Når plastret fjernes, så husk at rense huden på det sted, plastret har siddet, for at fjerne evt. medicinrester. 4. Hvad er de typiske fejl ved brug af plaster? De typiske fejl der sker ved brug af medicinsk plaster er, at plastrene sidder for længe, eller der sættes et nyt plaster på, uden at det gamle er fjernet. Det gamle plaster afgiver stadig medicin - godt nok i mindre mængde - men nok til at du får for meget medicin. Hvis patienten ikke selv kan fortælle, hvor plastret er placeret, kan det være svært at finde, fordi plastrene ofte er hudfarvede og somme tider meget små. Læs mere ved Styrelsen for Patientsikkerhed 5. Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger medicinsk plaster, så vær opmærksom på: At sætte plastret det korrekte sted på kroppen. At fjerne det igen som anvist. At sætte plastret et nyt sted, hver gang du bruger det...)
5 hurtige om misbrug (...det være du har et misbrug. Der skelnes mellem forskellige misbrug: Stofmisbrug Medicinmisbrug Alkoholmisbrug 2. Hvem får et misbrug? Psykiske lidelser og belastende livsvilkår kan medvirke til, at du udvikler et misbrug. Når det drejer sig om alkohol, har arvelige faktorer en væsentlig betydning for udvikling af afhængighed. Sociale og kulturelle forhold spiller en stor rolle for, hvilke rusmidler der er tilgængelige, og som derfor kan skabe mode. 3. Hvad er symptomerne? Typiske symptomer på misbrug er: Du har stærk fysisk og psykisk trang til det, du misbruger (stoffer, medicin, alkohol). Du får abstinenser, hvis du ikke får det, du misbruger. Din adfærd påvirkes af din afhængighed, du undgår situationer, hvor du ikke kan få det, du er afhængig af. Dine sociale relationer påvirkes af dit misbrug. 4. Hvordan behandles misbrug? Din behandling vil oftest være en kombination af medicin, samtaleterapi og forskellige former for social støtte og revalidering. Medicin mod misbrug kan fx være antabus , der gør, at du får det dårligt, hvis du drikker. Det kan også være medicin, der mindsker din trang til det, du er afhængig af, og det kan være medicin, der mindsker dine symptomer på abstinens. 5. Er det farligt? Ja. Misbrugere kan dø af deres misbrug. Dødsårsagerne er forskellige afhængig af hvilket misbrug, der er tale om, men kan fx være overdosis, infektioner ( HIV , leverbetændelse ) og skrumpelever . Podcast Det Med Småt Hør Emil fortælle, hvordan han blev afhængig af stærk smertestillende medicin (opioider) - og hvordan han kom ud af sit misbrug igen - i Medicin.dk-podcasten Det...)
5 hurtige om Morbus Chron (...detarmsåbningen og forsnævringer i tarmen. 2. Hvem får morbus Crohn? Crohns sygdom rammer som regel unge mennesker i alderen 20-30 år, og er lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen er ca. 5 % arvelig. 3. Hvad er symptomerne på morbus Crohn? Symptomerne er lidt forskellige alt efter, hvor i tarmsystemet sygdommen sidder. Sidder den i tyktarmen, kan du opleve at få diarréer med blod i. Sidder den i tyndtarmen, er det symptomer som mavesmerter og kvalme, du kan opleve. Uanset om det er i tyk- eller tyndtarmen, vil du i begge tilfælde mærke, at du føler dig træt. Du kan også opleve blodmangel og underernæring, fordi du mister blod og protein gennem din afføring. 4. Hvordan behandles morbus Chron? Når du er i medicinsk behandling, er formålet at dæmpe sygdommens aktivitet. Når Crohn blusser op, behandles den normalt med binyrebarkhormoner, som hjælper mod betændelsen i tarmvæggen. Sygdommen forløber meget individuelt, og behandlingen tilpasses derfor til dig og din situation. Hvis du har udviklet fistler eller forsnævringer i tarmen, kan det væree nødvendigt, at du bliver opereret. Hvis du oplever, at få bylder, kan metronidazol eller ciprofloxacin anvendes i behandlingen. Medicinen virker ved at: Ødelægge de stoffer, som fremmer betændelsen. Lægge en dæmper på betændelsen (fx binyrebarkhormoner). 5. Hvad kan du selv gøre? Rygning kan forværre forløbet af Crohn, så hvis du ryger, har det stor betydning, at du holder op. Det er vigtigt, at du spiser en sund og varieret kost, især på grund af det proteintab, du har fra tarmen, når slimhinden er betændt. Hvis tarmsystemet har en forsnævring, kan det...)
5 hurtige om nikotinposer (...det og kinden hvor den frigiver nikotin. Det kan være vanskeligt at omregne hvad en nikotinpose svarer til i cigaretter, da poserne svinger meget i indhold af nikotin, størrelse og vægt. Dog ses der større afhænighed ved brug af nikotinposer, især hos unge. 2. Hvad er symptomerne på afhængighed af nikotinposer? Nikotin er stærkt afhængighedsskabende og påvirker belønningssystemet i hjernen. Når du stopper med at bruge nikotinposer eller andre former for nikotin, kan du opleve symptomer som: Irritation. Angst. Manglende koncentration. Søvnløshed. Øget appetit. Symptomerne er ikke farlige og vil som regel været helt væk i løbet af 3-4 uger. 3. Hvad er forskellen på nikotinposer, snus og tyggetobak? Nikotinposer indeholder ikke tobak, det gør snus og tyggetobak. Fælles for dem alle tre, er at de indeholder nikotin, som kan gøre dig afhængig. Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak og ligger i poser, som ikke er beregnet at tygge på. Snus er ulovligt i Danmark. Det er tyggetobak og nikotinposer ikke. 4. Hvad er behandlingen, hvis du gerne vil stoppe med at bruge nikotinposer? Der findes andre Nikotinprodukter som indeholder nikotin fx tyggegummi, sugetabletter og plastre, men de giver dig mindre nikotin i kroppen, end når du bruger nikotinposer. De forskellige nikotinprodukter er lige effektive og de virker ved, at dæmpe dine symptomer på afhængighed/abstinens. 5. Er det farligt at bruge nikotinposer? Det vides ikke helt med sikkerhed, hvor farligt det er at bruge nikotinposer, men poserne kan irritere slimhinden i munden, og få tandkødet til at trække sig tilbage. Tandkødet falder ikke på plads igen, selvom du stopper med at bruge nikotinposerne. Et andet problem er, at du kan bruge flere poser samtidig eller købe nikotinposer online, som indeholder en ultrastærk styrke (op til 120 mg nikotin pr. gram pose). Selve nikotinen i poserne kan forstyrre hjernes udvikling påvirke din hukommelse og din indlærings- og koncentrationsevne, når du er teenager. Noget kan tyde på at unge nemmere bliver afhængige af nikotin, og at det kan fremkalde eller forværre angst og depression, men det...)
5 hurtige om OCD (...det bliver et problem. Man kan sige, at der findes to typer af OCD. Den ene handler mest om tvangstanker - altså tanker eller billeder, der bliver ved med at poppe op i hovedet, selvom man ikke ønsker det. Den anden handler mest om tvangshandlinger - det er ting, man føler, man skal gøre, som fx at vaske hænder igen og igen eller tjekke noget mange gange. Nogle har kun tvangstanker, andre kun tvangshandlinger, men de fleste har begge dele. OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk bliver det kaldt obsessiv-kompulsiv tilstand eller bare OCD. De mest almindelige tvangshandlinger At vakse hænder mange gange At gentage betemte handlinger At have overdrevent fokus på orden og symmetri At tælle ting At tjekke ting, fx låse døren, sikre kogepladen er slukket osv. 2. Hvem får OCD? Alle kan få OCD - både børn, unge og voksne. Mange oplever de første symptomer i barndommen eller ungdommen. OCD rammer ca. 2-3 % af befolkningen. 3. Hvad er symptomerne på OCD De fleste, der har OCD, ved godt, at deres tanker og handlinger er for voldsomme. Men det er angsten, der styrer det hele. Angsten kan føles så voldsom, at man ender med at gøre det, OCD’en kræver for at få ro . Tvangshandling, som fx at vaske hænder igen og igen, kan give en følelse af, at angsten falder lidt. Det holder ofte kun kortvarigt, da uroen og tankerne kommer igen - og så udføres de samme tvangshandlinger igen. Og igen. Og igen. Det bliver en ond cirkel, der er svær at komme ud af. OCD kan være meget forskelligt fra person til person. Nogle har det i mild grad og kan leve et ret normalt liv, mens andre kæmper med det hver dag. 4. Hvordan behandles OCD? Der findes flere måder at behandle OCD på: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) - især en metode kaldet ERP (eksponering med responshindring), hvor du lærer at møde dine tanker uden at handle på dem. Støtte og viden - det hjælper at forstå, hvad OCD er, og hvordan du kan arbejde med det. Medicin - ofte SSRI (en type antidepressiv medicin), som kan mindske symptomerne. 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din OCD at kende Find ud af, hvad der trigger dine tanker og handlinger - jo bedre du forstår det, jo nemmere er det at tage kontrollen tilbage. Tjek dine vaner Prøv at lægge mærke til, hvad du plejer at gøre, når OCD’en dukker op - og tænk over, hvad du kunne gøre anderledes. Vær ærlig med din behandler Det kan være svært, men jo mere ærlig du er, jo bedre hjælp kan du få. Din behandler er der for at støtte dig - ikke dømme dig. Pas på dig selv Stress gør det hele værre. Sørg for at få søvn, pauser og tid til ting, du godt kan lide. Hav tålmodighed Det tager tid at ændre gamle vaner - og det...)
5 hurtige om PMS (...Det betyder ”før-menstruation syndrom”. Syndromet består i, at du op til din menstruation får fysiske og psykiske symptomer, som går over igen, når du får din menstruation. Årsagen til PMS kendes ikke helt, men det kan muligvis skyldes ændringer i din hormonbalance. 2. Hvad er de hyppigste symptomer på PMS? Der er beskrevet over 100 forskellige fysiske og psykiske symptomer i forbindelse med PMS. Du vil oftest kun have nogle af dem. Typiske fysiske symptomer er at du kan få vand i kroppen, ofte er det ankler og fødder der hæver op, og din vægt kan stige lidt. Du kan få spændinger i brysterne, kvalme, hovedpine og svedeture. Typiske psykiske symptomer er, at du kan føle dig mere træt, trist, irritabel og sårbar, end du plejer at føle dig. Du kan se en liste over forskellige symptomer på PMS her . 3. Hvem får PMS? PMS er muligvis arveligt. 30 % (ca. 1 ud af 3) af alle kvinder, der menstruerer, oplever symptomer på PMS. Heraf får 5 % (1 ud af 20) så mange symptomer at det påvirker dem socialt og arbejdsmæssigt. Nogle kvinder har PMS indtil de går i overgangsalder og deres menstruation stopper, hos nogle stopper det før. 4. Hvad er behandlingen for PMS? Generelt anbefales det, at du får daglig motion og undgår stress. Nogle kvinder kan have gavn af medicin som bruges til behandling af depression i de perioder hvor de har de værste symptomer. 5. Er det...)
5 hurtige om PNES (...Det betyder, at du får anfald, som ligner epileptiske anfald, men som ikke skyldes epilepsi. Der er ingen unormal elektrisk aktivitet i hjernen, og anfald kan derfor ikke ses på et EEG. PNES er i stedet en fysisk reaktion på psykiske belastninger, følelser eller stress, som kroppen ikke kan håndtere på andre måder. Det er ikke noget, man gør med vilje. Hør podcast-afsnittet om PNES i Det Med Småt , hvor Barbara Moleko fortæller sin historie. 2. Hvem får PNES? PNES er mest udbredt blandt kvinder mellem 20-40 år. Op mod 20 % af alle der henvises til udredning for epilepsi, har PNES i stedet. 3. Hvad er årsagen til PNES? PNES‑anfald kan opstå af forskellige grunde. Hos nogle hænger anfaldene sammen med svære eller traumatiske oplevelser. Hos andre er de en reaktion på langvarig stress eller belastninger i hverdagen. For nogle handler det om, at det kan være svært at mærke egne grænser eller sige fra, når noget bliver for meget. 4. Hvad er symptomerne på PNES? Anfaldene kan være meget forskellige, men typiske tegn kan være: Rystelser eller kramper der ligner epilepsi Stivhed i kroppen Besvimelseslignende episoder Svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse At personen bliver fjern og svær at få kontakt med Anfaldene kan vare længere end epilepsianfald - fra flere minutter til timer. 5. Hvordan behandles PNES? Selvom anfaldene kan ligne epilepsi, behandles de IKKE med medicin. Behandlingen er typisk psykoterapi.Ca. 40-60 % af dem der modtager behandling, oplever at få færre anfald. Behandling af PNES foregår ofte som et samarbejde mellem flere fagpersoner. Det...)
5 hurtige om p-piller (...det er lidt forskelligt. P-piller består af 2 slags hormoner: Østrogen, som er et hormon der dannes naturligt i æggestokkene. Østrogenet i p-piller er kemisk fremstillet, men ligner i strukturen det naturlige hormon. Gestagen, som er et kunstigt fremstillet hormon. Det ligner vores hormon progesteron, der også dannes naturligt i æggestokkene. P-piller virker ved at: Stoppe din ægløsning, så der ikke frigives noget æg. Gøre slimen i livmoderhalsen tyk, så sæden ikke kan trænge igennem for at befrugte et æg. Slimhinden i livmoderen bliver mindre modtagelig overfor at et befrugtet æg kan sætte sig fast. Når du tager p-piller vil du - hvis du holder pause - få en blødning der ligner en menstruation. Men den blødning du får, når du tager p-piller, er en kunstig blødning. Din naturlige hormonbalance og din cyklus er sat på pause, mens du tager p-piller. 2. Må jeg stoppe og starte på p-piller, som det passer mig? Nej, det er en dårlig ide af to grunde: 1. Hvis du starter og stopper med at tage p-piller, kan der være en risiko for, at du bliver gravid. 2. Mange kvinder kan få den tanke, at det er usundt at tage p-piller i mange år, og ønsker derfor at holde en pause for at ”rense kroppen”. Men hvis du holder en længere pause fra pillerne, bliver risikoen for at få blodpropper forhøjet i det første år, hver gang du starter op igen. 3. Er det svært at blive gravid når jeg stopper med p-piller, hvis jeg har taget dem i mange år? Selvom du har taget p-piller igennem mange år, har det ingen betydning for, om du kan blive gravid, når du stopper med pillerne(1). 8 ud af 10 kvinder får normalt ægløsning igen indenfor 3 måneder. Du skal dog være opmærksom på, at det generelt bliver sværere at blive gravid, jo ældre du bliver - men det har ikke noget med brug af p-piller at gøre. 4. Hvor hurtigt virker p-piller? P-piller virker med det samme, hvis du tager den første pille, på din første dag i din menstruation. Hvis du tager den første pille senere i din cyklus, skal du beskytte dig yderligere i 7 dage med en anden form for prævention. De kemisk fremstillede hormoner erstatter, de hormoner, kroppen ellers ville producere og virker ved at stoppe ægløsningen. 5. Er det farligt at tage p-piller? Ja og nej; Hvis du er sund og rask er risikoen for, at det er farligt for dig at tage p-piller, meget lille. Kvinder som ryger og er over 35 år anbefales ikke at tage p-piller. Det...)
5 hurtige om rejsningsbesvær hos yngre mænd (...Det kan fx være: Jalousi Usikkerhed Præstationsangst Stress Depression Andre årsager til rejsningsbesvær kan være: Rygning Brug af steroider (doping) Du har drukket meget alkohol En sygdom, fx diabetes 3. Hvem får rejsningsproblemer? Hos unge mænd under 40 år, er det ofte en psykisk årsag eller for stort alkoholindtag, der kan give rejsningsproblemer. Fysiske årsager til rejsningsbesvær, som fx åreforkalkning eller forhøjet blodtryk, ses typisk først hos ældre mænd. 1 ud af 20 mænd oplever i 40 årsalderen rejsningsproblemer. Det vides ikke om rejsningsproblemer er arveligt. 4. Hvordan behandles rejsningsproblemer? Hvad kan du selv gøre? Hvis du er ung og har rejsningsbesvær kan du selv forbedre din rejsning ved at være fysisk aktiv, undgå tobak og alkohol. Det er også en god ide at tale med din partner om det. Er der andre tanker, der bekymrer dig eller gør dig usikker, kan samtaleterapi måske hjælpe. Medicinsk behandling Der findes fire forskellige lægemidler, som kan bruges ved rejsningsproblemer. De fire lægemidler findes blandt andet som tabletter. De giver ikke rejsning, men øger evnen til at få det. Det kræver en recept fra lægen, hvis du skal have medicinsk behandling. Du kan læse om dem her . 5. Er det farligt? Det er ikke i sig selv farligt at have rejsningsproblemer, men hvis du ikke tidligere har haft det og det pludseligt opstår flere gange, er det...)
5 hurtige om resistente bakterier (...Det er bakterier, der er blevet påvirket, så de er blevet modstandsdygtige (resistente) over for antibiotika. Når vi bruger antibiotika mod infektioner (betændelse), vil de fleste bakterier dø, men enkelte kan overleve. Hos disse overlevere øges evnen til at modstå det antibiotikum, der er brugt - det betydre at de udvikler resistens. 2. Hvorfor er det farligt? Jo mere antibiotika der bruges, jo mere udvikles det resistens. På den måde bliver det sværere og måske umuligt at behandle infektioner. Uden behandling kan nogle infektioner blive dødelige. Forbruget af antibiotika i Danmark er lavt, sammenlignet med andre lande i verden. 3. Hvilke bakterier giver problemer? Bakterier, der aktuelt giver problemer med resistens: MRSA (Meticillin Resistent Stafylococcus Aureus), som bl.a. kommer fra svin. MRSA kan give infektion i sår, bylder , børnesår , infektion i knogler og led samt blodforgiftning . ESBL (Extended Spektrum BetaLactamase) er tarmbakterier fra især fjerkræ, som kan give blærebetændelse , nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning . Clostridium difficile er en tarmbakterie, som giver diarré og smitter via afføring. Den danner sporer, som betyder, at vand, sæbe og sprit ikke har nogen virkning. VRE (Vancomycin resistente enterokokker) er bakterier, som er født resistente over for en lang række antibiotika. VRE giver typisk blærebetændelse , men kan også give betændelse på hjerteklapperne (endocarditis). 4. Hvad kan vi gøre i Danmark? Vi skal begrænse brugen af antibiotika - både til mennesker og dyr. Der må kun gives antibiotika, når det er nødvendigt og kun antibiotika, der virker på de bakterier som skal behandles. Patienter på sygehuse med meget resistente bakterier, skal isoleres, så der ikke sker smitte. Desuden skal hygiejnen på sygehusene fastholdes, fx ved at personalet altid desinficerer hænder i sprit, når de har rørt ved en patient. 5. Hvad kan du selv gøre? Vask hænder grundigt efter toiletbesøg. Sørg for god håndhygiejne, især når du håndterer råt kød, og vask grundigt spækbræt, knive osv., inden de bruges til andet. Giv ikke antibiotika til andre personer, og modtag ikke antibiotika af andre, da det ikke er sikkert, at det...)
5 hurtige om søvnproblemer (...det har stået på: Akut : Kortere end 3 måneder. (Mest almindelig/den hyppigste) Kronisk : Hvis du oplever søvnproblemer mindst 3 gange om ugen i mindst 3 måneder. 2. Hvad er symptomerne på søvnproblemer? Hvis du har haft søvnproblemer igennem længere tid, vil det ofte påvirke din hverdag negativt. Du kan være træt, uoplagt, irritabel og ikke rigtig have lyst til noget. Du kan have sværere ved at koncentrere dig og klare hverdagen. Selv kortvarig søvnløshed påvirker dit velvære og din funktionsevne. 3. Hvordan behandles søvnproblemer? Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du indarbejder gode søvnvaner. I mange tilfælde er det...)
5 hurtige om tis (...Det er normalt, at man tisser 5-7 gange i døgnet, svarende til hver 3.-4. time i de vågne timer. Blæren kan normalt rumme 300-500 ml, men de fleste får tissetrang, inden blæren er helt fyldt op. Jo mere fyldt blæren bliver, des stærkere bliver tissetrangen. 3. Hvad er unormalt? Det er unormalt, hvis du ikke kan holde på vandet ( inkontinens ), hvis du tisser hele tiden, hvis det gør ondt når du tisser, eller hvis din urin ser mærkelig ud. Hvis du drikker for lidt, bliver din urin mørk. Lidt mørkere urin om morgenen er normalt, men den må ikke være mørk-orange eller porter-farvet, så har du drukket for lidt væske. 4. Hvad kan man finde ved at undersøge tis? Urinen indeholder mange forskellige typer affaldsstoffer. Hvis der er blod, sukker eller ketonstoffer (affaldsstof, der produceres, når kroppen nedbryder fedt) i urinen, kan det være tegn på, at du er syg. Sukker eller ketonstoffer i urinen kan være tegn på Diabetes 1 eller Diabetes 2 . Blod i urinen kan være tegn på betændelse, fx blærebetændelse eller betændelse i nyrebækken eller betændelse prostata , eller det kan være tegn på mere alvorlige kræftformer. Man kan også finde ud af, om man er gravid ved at aflæse en urinprøve. Læs mere om urinprøve og urinprøve ved blærebetændelse . 5. Hvornår skal jeg søge læge? Du skal søge læge hvis: Din urin er meget mørk, blodig eller grumset. Du pludselig tisser meget mere eller mindre, end du plejer. Du ikke kan holde på vandet (tisser i bukserne). Det...)
5 hurtige om depression (...det ikke. Man ved, at depressioner kan udløses af en række belastninger af psykisk, social og fysisk art. Nogle depressioner opstår pludseligt, mens andre kommer snigende over længere tid. 2. Hvordan er symptomerne? Symptomer på depression kan være af forskellig karakter, og du behøver ikke have dem alle for at have en depression. Typiske symptomer er • Nedsat humør, trist og ked af det - som regel værst om morgenen • Øget træthed og manglende energi • Søvnbesvær • Selvbebrejdelser og skyldfølelse, tanker om død og selvmord, sortsyn og pessimisme • Fysiske smerter og ingen eller nedsat appetit • Nervøsitet, bekymring og ængstelse, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse, svært ved at træffe beslutninger. 3. Hvem får oftest depression? Hvis dine forældre eller søskende har gentagne depressioner, er der øget risiko for, at du selv udvikler en eller flere depressioner. Tidligere mente man, at langt flere kvinder end mænd havde depressioner, men i dag mener nogle forskere, at ligeså mange mænd som kvinder udvikler depressioner, men at de blot viser sig anderledes hos mænd. Depressioner kan opstå i alle aldre, men der er en let øget risiko for kvinder mellem 40 og 50 år. 4. Hvordan er behandlingen? Depressioner kan behandles med medicin ( antidepressiva ) og samtaleterapi. I nogle tilfælde kan samtaleterapi være tilstrækkeligt. Depressioner er ofte tilbagevendende. 5. Er det farligt? Ja, det kan det godt være: 20 % af de mennesker, som har tilbagevendende depressioner, ender med at tage deres eget liv. Risikoen for at begå selvmord er 15-20 gange større blandt mennesker med tilbagevendende depressioner end blandt mennesker uden depressioner. Podcast Hør den unge kvinde, Tine, fortælle hvordan hun oplevede sit forløb med depression i Medicin.dk-Podcasten Det...)
5 hurtige om sex og forhøjet blodtryk (...det seksuelle samvær er. Generelt kan anstrengelsen ved sex sammenlignes med at tage trappen til 2. sal i rask tempo, slå græs eller vaske gulv. Hvis du bliver utilpas, mens du har sex, skal du stoppe. Hvis du jævnligt bliver utilpas, når du har sex, skal du tale med din læge om det. 2. Kan jeg tage medicin, som øger potensen, når jeg har forhøjet blodtryk? Ja, det kan du godt. Der kan være andre forhold, der gør, at du ikke kan bruge potensmedicin , derfor skal du altid undersøges af din læge, før du tager potensmedicin. 3. Kan jeg tage medicin, som øger potensen, når jeg får blodtryksmedicin? Din læge skal altid undersøge dig, inden du får potensmedicin, for at vurdere, om det er den rigtige behandling i dit tilfælde. Men medicinen som du får mod forhøjet blodtryk , kan du godt tage sammen med potensmedicin. 4. Kan impotens være en bivirkning ved blodtryksmedicin? Ja, det kan det godt være. Betablokkere og nogle former for vanddrivende medicin , kan hos ca. 1 % give rejsningsbesvær . Tal med din læge, om du evt. kan forsøge med en anden medicin for dit forhøjede blodtryk, hvis du oplever bivirkninger. 5. Hvilken hjælp kan du få? Et godt sexliv er vigtigt for de fleste mennesker. Så hvis du oplever seksuelle vanskeligheder, som fx manglende lyst eller rejsningsproblemer , er det...)
FAQ om Medicin.dk (...det, du søger på medicin.dk Hvordan finder jeg rundt? Du kan bruge de fire menupunkter øverst på siden, eller du kan bruge burger-menuen (de tre små vandrette streger) i højre hjørne. Desuden kan du finde de mest besøgte menupunkter nederst på alle sider. Hvor finder jeg film om, hvordan man bruger astma- og KOL inhalatorer og spray? Filmene, der viser korrekt brug af astmainhalatorer, er placeret på alle relevante præparater. Det er markeret med et filmkamera i den lysegrå bjælke, hvis der er en tilgængelig instruktionsfilm. Du kan også finde dem under menupunktet instruktionsfilm. Hvor finder jeg antibiotikavejledningen? Den ligger i burger-menuen og under fanen Behandlingsområder på Medicin.dk Professionel. Hvor finder jeg regler for tilskud til medicin? Du finder regler for tilskud under fanen ”Om medicin. Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet på medicin.dk? Hvis du er sikker på, at du har stavet ordet korrekt, så skyldes det formodentlig, at præparatet/indholdsstoffet ikke er optaget i medicin.dk’s database. Det kan skyldes, at det er udgået fra markedet, eller at det ikke er registreret som et lægemiddel i Danmark. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du undrer dig over, at du ikke kan finde det, du søger. Skriv til kontakt@medicin.dk. Hvorfor kan jeg ikke finde et udgået præparat? Præparater, der er udgået for mere end seks måneder siden, kan ikke søges frem på Medicin.dk. Du kan læse mere i artiklen Udgåede og ikke markedsførte lægemidler . Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om et udgået præparat, da vi på Medicin.dk internt har adgang til information om præparater udgået for mere end tre måneder siden. Skriv til os på kontakt@medicin.dk. Hvorfor er der ikke nogen indlægsseddel? Medicin.dk er afhængig af, at medicinvirksomhederne lægger nye indlægssedler på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside indlægsseddel.dk , for at de kan vises på medicin.dk - indlægssedler. Er der derfor ikke nogen indlægsseddel, når du kommer fra Medicin.dk Professionel eller Borger, skyldes det formodentlig, at den endnu ikke er lagt på Lægemiddelstyrelsens side. 2. Om søgefunktionen Jeg kan ikke søge på *endelse, hvad gør jeg? Du skriver endelsen i søgefeltet og trykker enter. Så får du en række søgeresultater. Søgeresultaterne er grupperet efter emne. Du kan nu lede efter præparatet under gruppen Præparater. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan stave det ord, jeg vil søge på? Du staver ordet, så godt du kan i søgefeltet og klikker enter. Der er fonetisk søgning på Medicin.dk, så i de fleste tilfælde vil søgefunktionen give dig forskellige forslag til det ord, den tror, du mener. Hvis du kender det første bogstav, kan du også folde alfabetet (lige til højre for søgefeltet) ud, og søge ved hjælp af det. Søgeresultaterne vil blive grupperet efter emne. Hvorfor får jeg ikke noget søgeresultat? Prøv at stave ordet på en anden måde. Selvom der er fonetisk søgning på medicin.dk, så fanger maskinen ikke alle staveforslag. Hvis du søger på et præparat, og du staver det korrekt, kan det skyldes andre årsager, at du ikke får et søgeresultat. Se ovenfor under Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet i Medicin.dk. Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du søger på ord, som du ikke får noget resultat på. Send en mail til kontakt@medicin.dk og skriv, hvad du søgte på, og at du ikke fik noget søgeresultat. 3. Om at undgå forsiden Hvordan undgår jeg forside-forsiden, når jeg skal på medicin.dk? Du sætter Medicin.dk Professionel, Medicin.dk Borger eller Medicin.dk Indlægssedler op som favorit på din computer. På den måde slipper du for at skulle forbi forsiden, hver gang du skal på din valgte underside på medicin.dk. 4. Om Medicin.dk Er Medicin.dk en offentlig instans? Nej. Medicin.dk ejes af Dansk Lægemiddel Information A/S , som er et datterselskab til Lægemiddelindustriforeningen , Lif, (Lægemiddelindustriens brancheorganisation). Læs mere om de redaktionelle retningslinjer for medicin.dk professionel og borger . Hører medicin.dk sammen med Lægemiddelstyrelsen? Nej, men Medicin.dk samarbejder med Lægemiddelstyrelsen . Medicin.dk modtager hver 14. dag Medicinpriser fra Lægemiddelstyrelsen. Medicinpriser er en fil, der indeholder de nyeste opdateringer på lægemiddelmarkedet i Danmark. Du kan også finde Medicinpriser på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 5. Om indholdet i Medicin.dk Hvorfor kan der være uoverensstemmelse mellem informationen i produktresumé og Medicin.dk vedrørende graviditet og amning? Medicin.dk’s præparattekster tager udgangspunkt i de godkendte produktresuméer, men bruger også andre kilder bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters kliniske erfaring. Derfor kan Medicin.dk´s anbefalinger til gravide og ammende godt afvige fra det, som står i produktresuméet. Hvorfor er doseringen angivet anderledes på Medicin.dk end i produktresumé? Medicin.dk´s doseringstekster tager udgangspunkt i de godkendte produktresuméer, men bruger også andre kilder bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters kliniske erfaring. Derfor kan Medicin.dk´s anbefalinger til dosering af et lægemiddel godt afvige fra det...)
Brugervilkår og ansvar - medicin.dk (...dette website accepterer du følgende vilkår og betingelser. Informationen i medicin.dk er ment som støtte, og ikke erstatning, i forholdet mellem patient/bruger og dennes læge eller anden sundhedsprofessionel. Oplysningerne i medicin.dk må ikke tages som erstatning for professionel rådgivning eller behandling af læge. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred, bør du altid konsultere en læge, før du begynder en behandling. De lægefaglige bidragsydere på medicin.dk kvalitetssikrer løbende informationen i medicin.dk, så den er i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer. På grund af ændringer i den lægefaglige viden, manglende konsensus blandt faglige autoriteter, specielle forhold i den enkelte konsultation og mulighed for menneskelige fejl, kan hverken lægefaglige, tekniske og administrative bidragsydere eller udgiver garantere, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige i alle henseender. Læger, sygeplejersker, studerende og andre brugere/læsere må derfor basere kliniske afgørelser på selvstændige vurderinger og om nødvendigt søge information fra andre kilder, standardværker og produktomtaler. Medicin.dk - og Dansk Lægemiddel Information A/S , der står bag medicin.dk - kan på ingen måde drages til ansvar - direkte eller indirekte - for nogen skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brugen eller misbrugen af informationer indeholdt i medicin.dk. 2. Ansvarsfraskrivelse Alt indhold og alle oplysninger i medicin.dk er udelukkende til information og kan på ingen måde erstatte en lægekonsultation eller anden form for professionel medicinsk rådgivning og/eller behandling. Dansk Lægemiddel Information A/S fraskriver sig alt ansvar for ethvert muligt krav, som måtte opstå ved brug eller misbrug af indholdet i medicin.dk. Dette website kan indeholde links til eksterne websites. Medicin.dk har ingen kontrol over indholdet på disse sider og påtager sig intet ansvar for dem. 3. Ophavsret og brug af materiale Brug af indhold fra medicin.dk (tekster, billeder, slideshows og film) er kun tilladt på baggrund af en licensaftale eller anden skriftlig aftale med medicin.dk. Henvisning og/eller anvendelse af indhold fra medicin.dk skal angives med tydelig kildeangivelse og uden ændring af materialet. Det er tilladt at udskrive - og udlevere - patientformation fra medicin.dk - borger. 3.1 Vilkår for brug af Medicin.dk data i AI-løsninger Formål: Denne policy har til formål at beskytte integriteten og anvendelsen af data fra Medicin.dk i forbindelse med kunstig intelligens (AI) og beslægtede teknologier. Brug af Medicin.dk data i AI-sammenhænge Uden forudgående skriftlig aftale med Medicin.dk er det ikke tilladt at: Træne AI-modeller eller bots på data fra Medicin.dk. Crawle, scrape eller på anden måde systematisk indsamle data fra Medicin.dk med henblik på AI-genereret materiale. Anvende data fra Medicin.dk til at generere egne datasæt, modeller eller beslutningsstøtteværktøjer. Videresælge data til tredjepart. Krav til datakilder og kildehenvisning Alle data, der anvendes fra Medicin.dk, skal være tydeligt kildehenført og præsenteret med korrekt attribution. Det skal fremgå, at data stammer fra Medicin.dk, og hvilken version eller opdateringsdato, der er anvendt. Ansvarsfraskrivelse Medicin.dk fraskriver sig ethvert ansvar for, hvordan data anvendes og præsenteres uden for Medicin.dk’s egne platforme. Dette gælder både i kommercielle, undervisningsmæssige og forskningsmæssige sammenhænge. Medicin.dk kan ikke garantere nøjagtigheden, konteksten eller validiteten af data, der anvendes i eksterne AI-løsninger. Medicin.dk hæfter ikke for tab og skade, der direkte eller indirekte skyldes brug af data. Overtrædelse og konsekvenser Overtrædelse af denne policy kan medføre juridiske skridt, herunder ophævelse af eksisterende databrugsaftaler og krav om fjernelse af AI-genereret materiale baseret på Medicin.dk-data. 4. Links til medicin.dk Vi ser gerne, at data fra medicin.dk bruges så bredt som muligt. Hvis du linker til undersider i medicin.dk (professionel, borger eller indlægssedler), beder vi dig overholde disse retningslinjer: Du må gerne linke fra din egen side til forsiden af medicin.dk (eller forsiden på en af de tre undersider). Dybdelinker du systematisk til fx beskrivelser af sygdomme, lægemiddelgrupper eller medicin, skal du have en aftale med os. Den side, hvorfra du linker til medicin.dk, må ikke indeholde krænkende indhold. Det skal tydeligt fremgå, at der linkes til medicin.dk - eller den relevante underside. Kontakt os, for at høre om mulighederne: kontakt@medicin.dk. 5. Webservice eller integration af medicin.dk - data på din side Er du interesseret i at integrere dele af medicin.dk på dit website, sådan som fx apoteket.dk gør, så kontakt os på kontakt@medicin.dk for en aftale om, hvordan det kan lade sig gøre, og hvilken licens du skal betale. Læs mere om mulighederne for integration og dybdelinks . 6. Medicin.dk som reference Artikler fra medicin.dk kan citeres som andet internetbaseret indhold. Eksempel: Henvisning til medicin.dk's artikel om smerter vil se således ud: Handberg G, Maagaard R. Smerter. Pro.medicin.dk, revideret 25.1.2016, http://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318159 (8.7.2016). Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@medicin.dk. Læs mere om redaktionelle retningslinjer på medicin.dk - professionel og medicin.dk - borger . 7. Ændringer af brugervilkår Vi forbeholder os retten til at ændre disse brugervilkår uden forudgående varsel. Eventuelle ændringer træder i kraft, når de offentliggøres på websitet. Det...)
5 hurtige om spiral (...det samme, når den bliver sat op. Det er enten din egen læge eller en gynækolog, der skal lægge spiralen. Tidligere havde en spiral form som en spiral - deraf navnet. 2: Kobber- eller hormonspiral? Der findes 2 typer spiraler: En hormonspiral indeholder det kvindelige kønshormon progesteron (gestagen) i en lille dosis, som afgives lokalt og påvirker slimen i livmoderhalsen, så sædcellerne ikke kan trænge ind i livmoderen. Slimhinden i selve livmoderen ændres, så det befrugtede æg har svært ved at sætte sig fast. En hormonspiral indeholder hormon til 3-6 år og har ud over virkningen som prævention også en god effekt på kraftige blødninger og menstruationssmerter. Se hormonspiralerne her . Kobberspiralen indeholder ikke hormoner. Det kobber, som spiralen afgiver, påvirker sædcellerne, så de bevæger sig mindre og har sværere ved at befrugte ægget. Den virker også ved at ændre slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg har svært ved at sætte sig fast. Kobberspiraler omtales ikke på Medicin.dk, fordi de ikke indeholder medicin. Spiralen er lavet af plastic med kobber viklet om for at forhøje virkningen. En kobberspiral kan afhængig af type, sidde i 5 - 10 år før den skal skiftes. En kobberspiral kan gøre, at du bløder mere, end du plejer, når du har menstruation. I gennemsnit øges blødningen med 50 %. Også menstruationssmerter kan øges. 3: Hvor sikker er en spiral? En hormonspiral giver 99 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. En kobberspiral giver 98 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. 4: Hvem kan få spiral? Spiraler findes i forskellige former og størrelser, så du kan bruge spiral, uanset om du har født eller ej. 5: Påvirker det min fertilitet at få en spiral? Nej, spiralerne mindsker ikke din fertilitet. Som regel får du en almindelig menstruation igen, 1-3 måneder efter du har fået den fjernet, og muligheden for at blive gravid er lige så god som før. Du kan opleve at din menstruation stopper, når du får en hormonspiral. Det sker hos ca. 1 ud af 5, der bruger hormonspiral og skyldes progesteronet, som sætter dine egne hormoner på pause. Når du får fjernet hormonspiralen, vil din menstruation komme igen 1-3 måneder efter, og du kan forsøge at blive gravid lige efter, hvis du ønsker det...)
5 hurtige om PCOS (...Det betyder at dine æggestokke er forstørret og at der er mange små blærer (cyster) i dine æggestokke. 2: Hvad er de hyppigste symptomer på PCOS? PCOS er en samling af flere symptomer (et syndrom) hvor din ægløsning ikke er helt regelmæssig og ofte danner du for meget mandligt kønshormon. Symptomerne kan fx være: Ingen eller små menstruationer. Uren hud. Du har svært ved at blive gravid. Øget hårvækst et eller flere steder fx: Ansigtet. Maven. Brysterne. Lårene. 3: Hvem får PCOS? Ca. 5-10 ud af 100 fertile kvinder rammes af PCOS. 65 ud af 100 kvinder der får PCOS, er overvægtige. PCOS er formentlig arveligt. 4: Hvad er behandlingen mod PCOS? Den vigtigste behandling er vægttab og motion. Vægttab og motion er ofte nok til at du får en mere normal hormonbalance (mindre mandligt kønshormon), dermed normal ægløsning og mindre uønsket hårvækst. Hvis vægttab og motion ikke er nok, kan du få behandling med medicin fx p-piller eller metformin - det skal du tale med din læge om. 5: Er det farligt at have PCOS? Nej, PCOS er ikke i sig selv farligt, men PCOS giver en øget risiko for at udvikle diabetes. PCOS er en kronisk tilstand, hvor symptomerne bliver mindre med årene. Ca. halvdelen af de kvinder, der har PCOS vil senere udvikle diabetes (type 2). Kvinder med PCOS har en øget risiko for at udvikle diabetes under graviditet. Podcast: Hør Laura på 24 år fortælle, hvordan hun oplever at leve med PCOS i Medicin.dk-podcasten Det...)
ADHD - en voksen kvindes historie (...det kan man godt, for ADHD har ikke noget med intelligens at gøre. Jeg fik sat mig i hovedet som en af mine impulser, at dét ville jeg. Og så lavede jeg et system for, hvordan jeg skulle læse og holde pauser og tage tusindvis af noter og opsætte systemer- og så gik det, forklarer hun og tilføjer, at det var på jurastudiet, hun knækkede koden til, hvordan systemer og struktur kunne hjælpe hende med at få styr på det kaos, hun konstant har inde i hovedet. Ingen tidsfornemmelse Noget af det, der er rigtig svært for Anne, er at fornemme tid. Hver tirsdag svømmer Anne. Alligevel er det svært for hende hver gang at bedømme, hvor lang tid det tager at pakke svømmetasken og køre af sted, så hun kan være der til tiden. Så nu har hun udviklet et system, hvor hun skriver i den elektroniske vægkalender, hvornår hun skal pakke sit svømmetøj, og så bipper den, når det er tid. Så går hun hen til en anden tavle, hvor der hænger en liste over det, hun skal have med. Jeg kan jo godt se, det virker mærkeligt for andre, at jeg har brug for en huskeseddel, når det er det samme, jeg skal have med hver gang, men det giver mig ro, at jeg har det hele på en seddel - så sidder jeg ikke i bilen og stresser over, at jeg måske har glemt noget. Anne har både ADHD og Asperger. Hendes datter har også ADHD og Asperger, og hendes søn har ADD (ADHD uden den kropslige hyperaktivitet) og Asperger. Anne er gift med børnenes far - som ikke har nogen diagnoser. Lister og guidelines Anne forklarer, at når man har ADHD, er der ingenting, der kommer intuitivt. Hun så gerne, at der var lister eller guidelines til alt. Fx er det svært for mig, når vi skal ud. Jeg ved godt, at man skal have en værtindegave med, men jeg ved ikke, hvad en rigtig værtindegave er. Jeg kunne godt have brug for en liste over, hvilke ting man kan give som værtindegave. Eller fx nu hvor jeg snart skal til at holde min datters fødselsdag, der har jeg tænkt mig at lave en liste med de ting, der skal til, for at hun får en god dag - vi skal huske gave, hvem skal inviteres, hvad skal vi spise osv. Der er ikke noget af det her, der kommer naturligt til mig, jeg skal analysere og tænke mig frem til det, så derfor kører min hjerne i høj fart det meste af tiden, forklarer hun. Jeg er ikke medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad det vil sige at leve med ADHD. Annes tips til andre med ADHD Skaf dig viden om ADHD (læs om det, gå til foredrag, hør andres historier - det vil give dig en større selvindsigt og ro) Find ud af om medicin kan hjælpe dig (sørg for at finde en psykiater, der har viden og erfaring med ADHD og gå til regelmæssig kontrol - vær tålmodig, det kan tage tid at finde den rette medicin og dosis) Strukturer din hverdag (det kan kraftigt anbefales at få nogen til at hjælpe og støtte dig. Og brug de rigtige hjælpemidler; kalender, smartphone, Memoplanner, skemaer, Time Timer-ur og lignende) Husk at sætte tid af til dig selv (gør noget du kan lide, og som giver dig ro i hovedet) Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger - der er også mange gode sider ved ADHD, som du kan bruge til din fordel! Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin i seks film om ADHD . Læs andre artikler om ADHD: 5 hurtige om ADHD Kendet...)
Biologiske og biosimilære lægemidler (...Det betyder, at de ofte virker mere præcist det sted i kroppen, man ønsker det, og at man derfor ofte oplever færre bivirkninger ved brug af biologiske lægemidler end ved brug af gængse kemisk fremstillede lægemidler. Biologiske lægemidler er større og mere komplekse i deres struktur end kemisk fremstillede lægemidler. Biosimilære lægemidler Similær kommer af ordet similar, der betyder lignende. Biosimilære lægemidler er en ny version af et biologisk lægemiddel der har mistet sit patent efter 10 år. De biosimilære lægemidler ligner altså de biologiske lægemidler, de er fremstillet på samme måde, men de er ikke fuldstændig ens. Effekten og sikkerheden (fx bivirkninger) skal ligne det oprindelige biologiske lægemiddel, for at blive godkendt som biosimilært lægemiddel. Variation i produktionen Både biologiske og biosimilære stoffer varierer fra produktion til produktion, og vil derfor ikke være helt ens fra gang til gang. Det skyldes, at produktionen er en naturlig proces, og at de biologiske og biosimilære stoffer er meget større og mere komplekse end de kemisk fremstillede. Det er også grunden til, at hvis du eller lægen skal indberette bivirkninger i forbindelse med brug af et biologisk eller biosimilært lægemiddel, skal medicinpakkens produktionsnummer (batch-nummer) også indberettes. Bivirkningerne kan nemlig skyldes, forhold der kun gør sig gældende for lige præcis dét ene parti af medicinen, du har fået fra. Substitution Som noget nyt, indføres der fra 2026, gradvist substitution af biologiske/biosimilære lægemidler. Det vil sige at du kan få udleveret at andet navn af lægemidlet end du plejer, ligesom du kender det...)
Fakta om blodsukker (...Det er helt almindeligt. Hvis du har diabetes , påvirkes blodsukkeret på en anden måde, og det er derfor meget vigtigt, at du holder øje med, hvordan dit blodsukker ændrer sig i løbet af dagen. Fakta om blodsukker Når du spiser, nedbrydes maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet og danner det, man kalder blodsukkeret. Hormonet insulin sørger for, at sukkerstofferne transporteres fra blodet og ind i cellerne i kroppens væv. Kroppens celler har brug for energi, og det får de i form af sukker. Hvis du har diabetes 1 , vil de celler (betaceller) i bugspytkirtlen, som producerer insulin, gradvist gå til grunde, hvorved produktionen af insulin vil ophøre. Sukkerstofferne kan dermed ikke komme ind i kroppens celler, eller har meget svært ved det, og bliver derfor i blodet. Ved diabetes 2 har du et øget behov for insulin, da effekten af insulin på sukkerstofskiftet er nedsat. Det kaldes insulinresistens. Den nedsatte virkning af insulin hæmmer optagelsen af sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Når sukkeret på den måde ikke kan komme ind i cellerne, bliver sukkeret i blodet og så stiger blodsukkeret. Når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der også sukker i urinen . For højt blodsukker Hvis du har diabetes og ikke bliver behandlet, vil du have for meget sukker i dit blod. Det vil sige, du får for højt blodsukker (hyperglykæmi). Lang tid med forhøjet blodsukker kan give skader i dine blodkar. Både i de små blodkar i øjne og nyrer og i de store kar i kroppen. Det kaldes sen-komplikationer. Symptomer på for højt blodsukker er: Du føler dig træt. Du har kvalme. Du får mundtørhed. Du skal ofte tisse. Du er mere tørstig end normalt. For lavt blodsukker For lavt blodsukker betyder, at du har for lidt sukker i dit blod. Hvis du har diabetes, kan du fx få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis du har taget for meget insulin eller andre midler mod diabetes. Eller hvis du har glemt at spile, eller været mere aktiv end normalt, fx dyrket mere sport. Lavt blodsukker kan også optræde hos personer, der ikke har diabetes. Det er ikke sikkert, du får symptomer, hvis du har for lavt blodsukker. De mest almindelige symptomer er: Du sveder. Du ryster. Du føler dig mat. Du har hjertebanken. Du bliver svimmel. Du får hovedpine og kvalme. Du får koncentrationsbesvær. Du kan få kramper. Du besvimer. Hvis du har diabetes og får meget lavt blodsukker, kan du gå i insulinchok, hvor du bliver bevidstløs og får kramper. Ved symptomer på lavt blodsukker skal du derfor straks sørge for at få noget sukker (kulhydrater), der hurtigt optages i kroppen. Det kan være juice, druesukker eller almindeligt sukker. Derefter bør du spise fx rugbrød eller et stykke groft brød med pålæg for at undgå, at blodsukkeret bliver lavt igen efter kort tid. Ved ekstremt lavt blodsukker kan du blive behandlet med glucagon , som indsprøjtes i en blodåre, i en muskel eller under huden. Hvad skal dit blodsukker være? Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Er du rask, vil du normalt have et fasteblodsukker mellem 4 og 6 mmol/l. Fasteblodsukker tages om morgenen, efter du har været fastende fra midnat, i mindst 6 timer. Hvis dit fasteblodsukker er 7 mmol/l eller derover, er det tegn på, at du har diabetes, enten Diabetes type 1 eller Diabetes type 2 . Det kan være svært for en person med diabetes at opnå normale værdier af sit blodsukker. Hvis du har diabetes, Vil du sammen med din læge finde ud af behandlingsmålet for dit blodsukker. Ofte skal det ligge mellem 4-7 mmml/l. Hvordan måles blodsukkeret? Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med et blodsukkerapparat. Der findes mange typer apparater, men de indeholder alle en lille engangsstiks eller chip. Stiksen sættes ind i apparatet og påføres en lille dråbe blod når apparatet melder klar. I løbet af få sekunder kan du læse blodsukkerværdien på et display. Når du måler blodsukkeret, er det en fordel, hvis du har varme hænder. Det er også vigtigt, at du vasker dine hænder først, da sved, håndlotion og andre cremer kan føre til et forkert resultat. Hæmoglobin A 1c Du skal ca. hver 3. måned have målt din Hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) hos lægen. HbA 1c, som også kaldes langtids-blodsukker eller sladrehanken, viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. HbA 1c angives i mmol/mol, og værdien bør være under 53 mmol/mol, hvis du har type 1 diabetes, men det er meget individuelt, hvilken værdi, man stræber efter. Hvad påvirker dit blodsukker? Der er mange faktorer, som påvirker dit blodsukker: Mad Slik, sodavand og chips Ændrede rutiner, fx ferie, fest, nyt job eller andet, som du ikke er vant til, Sport og motion Sygdom og utilpashed Ændringer i medicinen. Ved Type 1 diabetes er det derfor vigtigt, at du i løbet af dagen måler dit blodsukker ca. 4 gange. Tal med din læge om, hvornår det er hensigtsmæssigt, at du måler dit blodsukker , og hvordan du registrerer det...)
Smerter i et nyt perspektiv (...det den bio-psyko-sociale (BPS) model. Til sidst i artiklen kan du læse 2 patient-cases som tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Hvad er smerter? Den internationale beskrivelse af smerter: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Smerter er altså en ubehagelig oplevelse, som både er noget vi sanser og føler, og som kan være til stede på trods af, at der ikke er nogen skade i eller på kroppen. Den vigtigste funktion smerte har, er at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter, som hvis du brænder dig, sikrer, at du bliver opmærksom og forebygger yderligere skade. Når du oplever smerte, vil du typisk gøre noget for at overkomme smerten, og det du vælger at gøre, afhænger af, hvad du tænker og føler om smerten, og om du har støtte fra mennesker omkring dig. Se oversigten Smerter fra et bio-psyko-socialt perspektiv Oplevelsen af smerter påvirkes som nævnt af, hvad du føler, tænker og hvilken social støtte du har, og dette vil have positiv eller negativ effekt på din oplevelse af smerter (tabel 1). Tabel 1. Eksempler på hvad der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter (Fx Det går nok over) Tillid til egen mestring (Det kan jeg godt håndtere) Kognitiv fleksibilitet Positive følelser Robusthed over for stress Tryg tilknytning i barndommen Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Katastrofetanker (fx Nu går det helt galt) Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negative følelser Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning i barndommen Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Følelser og tankers betydning Smerter aktiverer som noget helt naturligt frygt. Frygt forbereder dig på at kunne handle i farlige situationer. Hjernen foretager automatisk en vurdering af smerten baseret på tidligere oplevelser, overbevisninger og forventninger for at afgøre, om smerten er farlig. Dine tidligere erfaringer med smerte kan derfor påvirke din reaktion på smerte. Den naturlige frygt-reaktionen er som regel kortvarig. Men nogle kan opleve, at smerterne medfører en konstant bekymring ledsaget af følelser af utryghed og magtesløshed. Det kaldes også ”smerte-katastrofering” og kan forstærke smerteoplevelsen og øge risikoen for, at der udvikles kronisk smerte. Smerteadfærd Når du har smerter, vil din adfærd ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin), blive dårlig for dig på længere sigt. Undgå smerte eller overaktivitet? Når du skal klare smerter bedst muligt, er det vigtigt, at du hverken bruger en ”undgåelses-strategi”, hvor du ikke tør bevæge dig for at undgå smerter - eller en ”overaktivitets-strategi”, hvor du knokler på af frygt for at være svag. Men at du i stedet er fleksibel i forhold til din krops signaler. Personer, der er overaktive, klarer sig dårligere end personer, der er mere fleksible, men klarer sig generelt bedre end patienter, der forsøger at undgå smerten (6038)(6039)(6040) . Figur 1. Smerteoplevelse ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen. Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det...)
Original, generisk og parallelimporteret medicin (...det: 1) originalmedicin 2) generisk medicin 3) parallelimporteret medicin. Her kan du læse om forskellen på de tre: Originalmedicin Originalmedicin er den medicin, der først kom på markedet. Når en medicinvirksomhed har udviklet et nyt lægemiddel, får de patent på produktet - det betyder, at de i en fastlagt periode, er de eneste, der må producere og sælge det. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af produktet. Når patentet udløber, må andre virksomheder gerne kopiere medicinen. Parallelimporteret medicin Parallelimporteret medicin er også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- og farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin, er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medicin indeholder det samme indholdsstof som originalproduktet, men hjælpe- og farvestoffer kan variere. Generika kaldes også misvisende for kopimedicin - en betegnelse der også bruges om ulovlig, forfalsket medicin. Generisk medicin er ikke forfalsket medicin, det er medicin, der er en lovlig kopi af det...)
Organisationen bag Medicin.dk (...Det samme gælder redaktionen på Medicin.dk, som består af fire klinisk aktive speciallæger. Medicin.dk har indgået aftale med specialeselskabernes paraplyorganisation, Lægevidenskabelige Selskaber, om, at det er det...)
Services (...det specifikke lægemiddel i medicin.dk (Professionel eller Borger). Kontakt Tone på tmr@medicin.dk for at høre mere om webservice og få tilsendt specifikation. Vær opmærksom på, at dybdelinking ind i medicin.dk kræver en aftale med Medicin.dk. Lige nu er integrationen tilgængelig i brugergrænsefladen i disse større systemer: KMD Nexus (KMD), Columna Cura (Systematic), Modulus Social (Netcompany), EG Sensum Bosted (EG data). Dertil kommer en lang række andre systemer af varierende størrelse og udbredelse. Læs mere om integration med Medicin.dk . Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) Medicin.dk indgik i 2018 softwarevirksomheden Trifork om at levere beslutningsstøtte ved ordination til læger. Læs mere om FMB . APK-filer APK-filer er containere til applikationer, der kan indeholde data til Android apps. De kaldes også Android pakkefiler. Du kan fx bruge dem, hvis du ønsker at udrulle eller opdatere pro.medicin.dk eller min.medicin.dk appen på en lang række android devices samtidig, uden at hver enkelt bruger af devicet skal opdatere. Læs mere om APK-filer . SPCUpToDate SPCUpToDate er et værktøj der løbende overvåger ændringer og opdateringer i SPC'er. SPC er det engelske udtryk for produktresume, som er det juridiske dokument et lægemiddel godkendes på baggrund af. Læs mere om SPCUpToDate . For medicinvirksomheder Læs om pris og procedure for optagelse af et lægemiddel i Medicin.dk . Understøttende informationsmateriale på Medicin.dk Indlægssedler: Medicinvirksomheder kan - efter aftale - få placeret understøttende informationsmateriale på de sider, hvor virksomhedens indlægssedler præsenteres. Det kan fx være film, fotos, pdf'er mv. Læs mere om at lægge film og fotos på indlægssedler.dk Medicin.dk - MockUpload MockUpload.dk er et website, hvor medicinvirksomheder kan uploade pdf-MockUps til lægemiddelpakninger. Når pdf'en er uploaded bearbejdes den til et 3D perspektivbillede. Billedet...)
Risikostyringsplan (...Det er Lægemiddelstyrelsen eller EMA, der tilknytter risikostyringsplanen til lægemidlet i forbindelse med registrering eller opdatering af markedsføringstilladelsen. En risikostyringsplan indeholder særlige betingelser, der skal være opfyldt - enten af firmaet der markedsfører lægemidlet, eller af lægen der udskriver det. Det kan være at firmaet, der markedsfører medicinen er forpligtet til at informere på en særlig måde om medicinen. Det kan også være, at der er særlige betingelser, der skal være opfyldt for at lægen må udskrive medicinen - fx at patienten ikke er gravid. Hvis et lægemiddel har en risikostyringsplan, kan du finde det...)
Seponering (...det enkelte lægemiddel på Medicin.dk. Den enkelte forfatter og referent på Medicin.dk afgør, hvorvidt der skal være en seponeringsvejledning på en lægemiddelbeskrivelse. Det kan fx fravælges, hvis forfatter og referent vurderer, at det er irrelevant, eller hvis seponeringen er så kompleks, at man ikke kan skrive en generel vejledning. Hvor finder du information om seponering? I de tilfælde hvor der er en seponeringsvejledning på Medicin.dk Professionel, vil du kunne finde den under afsnittet Doseringsvejledning - under overskriften Seponering. Se eksempel her . I enkelte tilfælde kan seponering nævnes under afsnittet Forsigtighedsregler, se nedenfor. Find information om seponering ved at klikke på Doseringsvejledning eller Forsigtighedsregler i indholdsfortegnelsen: Tip: Er du i tvivl om seponering nævnes i beskrivelsen, så lav en søgning på siden; hold ctrl-tasten nede og klik på f. Skriv seponering og klik enter, så får du vist de steder på siden, hvor ordet seponering nævnes. Hvis du gerne vil have uddybende information om seponering, kan du finde det...)
Information til medicinvirksomheder (...det? Når et lægemiddel markedsføres i Danmark, og optages i Medicinpriser, bliver det automatisk beskrevet på Medicin.dk. Læs om optagelse i Medicin.dk og se aktuel pris . Kan jeg lægge film, fotos og andet materiale hos jer? Ja på Indlægssedler.dk. Læs om mulighederne for at lægge materiale på indlægssedler.dk . Må vi bruge Medicin.dks instruktionsvideo om vores produkt? Ja, det må I gerne, det kræver dog en licensaftale med os. Læs om brug af film og fotos . Eller kontakt os på kontakt@medicin.dk og hør om priser og muligheder. Kan Medicin.dk producere instruktionsvideo om brug af vores lægemiddel for os? Ja, det kan vi godt. Vi kender reklamereglerne og vi har både den farmaceutiske og sygeplejefaglige viden - kontakt os på kontakt@medicin.dk, for et uforpligtende tilbud. Læs mere om produktions-mulighederne her . Få vist billede af medicinpakning på Medicin.dk og i Apotekets app - upload din pakningsmockup Hvis du ønsker at få vist billede af din medicinpakning, så upload den gratis på MockUpLoad. Så vises billedet på indlægssedler.dk og i Apotekets app Apotek. Det...)
Brugerundersøgelse for unge (...Det har ingen betydning om, du tager medicin eller aldrig har gjort det, vi har brug for alle input. Du vil ikke blive spurgt om personlige informationer om medicin eller sygdom. Hvad indebærer det? Deltagelsen i undersøgelsen er enkel og ligetil: • Sammen med 7 andre vil du blive præsenteret for nogle små cases, som tager udgangspunkt i brugeroplevelsen af Medicin.dk Borger. • I vil blive inddelt i mindre grupper, hvor vi vil lave et gruppeinterview, hvor du har mulighed for at dele dine svar med os. • Undersøgelsen tager i alt 2 timer af din tid. Hvor og hvornår? Det...)
Gem din indlægsseddel på mobilen (...em Mine indlægssedler En særlig fordel i app’en, som ikke findes i PC-versionen, er, at det er muligt at gemme sine egne indlægssedler - så kan de åbnes med et enkelt klik. Hent i...)
Find og gem dine indlægssedler - gratis app (...em Mine indlægssedler En særlig fordel i app’en, som ikke findes i PC-versionen, er, at det er muligt at gemme sine egne indlægssedler - så kan de åbnes med et enkelt klik fra for...)
Tips og tricks til Medicin.dk (...det for professionel. Medicin.dk borger er en oversættelse af professionel, og sproget er helt almindeligt dansk - uden brug af fagtermer. Hvis du er nyuddannet, eller under uddannelse inden for sundhedssektoren, kan det være en god hjælp for dig at skifte frem og tilbage mellem professionel og borger. Det kan du gøre med et enkelt klik: Ét klik fra professionel til borger Der er kun et klik fra en beskrivelse af medicin på medicin.dk professionel til samme beskrivelse på medicin.dk borger. Linket er placeret lige over kvikmenuen (sorte pile). Indholdsfortegnelsen er en kvikmenu På de fleste sider på medicin.dk professionel er en indholdsfortegnelse øverst på siden (se blå pil ovenfor). Emnerne står alfabetisk. Når ordene i menuen er blå, er de klikbare, og du kan med et enkelt klik, komme til præcis det emne du ønsker - du behøver altså ikke scrolle ned i bunden af siden. Er ordet i indholdsfortegnelsen gråt, betyder det, at der ikke er information om netop dét emne i teksten. Send eller udskriv lægemiddelinformation til patienten Hvis du gerne vil orientere en patient/borger om hans eller hendes medicin, kan du gå på medicin.dk - borger. Herfra kan du printe en læsevenlig version af præparatbeskrivelsen til patienten. Du kan også klikke på send-ikonet, indtaste patientens mailadresse og sende informationen direkte til patientens indbakke. Send- og printikonerne er placeret i øvre højre hjørne på både professionel og borger (røde pile). Medicin.dk indeholder andet end præparatbeskrivelser Vi er nok mest kendt for vores præparatbeskrivelser - altså informationen om det enkelte lægemiddel, se eksempel , men vi er så meget mere. Se fx vores genkend-side , hvor du kan indtaste information om medicinens udseende og den vej finde ud af, hvad det er. Eller se oversigt over beregnere , behandlingsvejledninger , lægemiddelgrupper og en række generelle artikler om fx interaktioner, bivirkninger, forgiftninger mv. Flere søgeresultater Vil du have flere resultater, når du søger? Hvis du vælger et søgeord fra drop down menuen, får du kun vist den specifikke side, du har søgt på. Men hvis du i stedet klikker på Enter, når du har skrevet dit søgeord (eller dele af det), får du vist ALLE resultater indenfor det område, du har søgt på. Resultaterne bliver vist i kategorier i bokse øverst (blå pil nedenfor). Så, næste gang du ikke finder det...)
Stormøde om behandling af overvægt 2024 (...det: Program inklusiv ca.-tider: 14.30 Velkommen Kort om overvægts påvirkning af andre organsystemer v. Tina Vilsbøll, redaktør Medicin.dk Kort om overvægts påvirkning af andre organsystemer v. Aleksander Krag, chefredaktør på Medicin.dk 14.55 Mit liv med overvægt V. Benedikte Jensen, formand Adipositasforeningen 15.15 Status på medicinsk behandling af overvægt. Hvor er vi nu i forhold til for et år siden? V. Jens Meldgaard Bruun, Steno Diabetes Center, Aarhus Pause 15.45 - 15.55 16.00 Langtidseffekter af medicin mod overvægt - med og uden træning. Kan patienten fastholde vægten ved træning alene? V. Signe Sørensen Torekov, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet 16.30 Er det slut med kirurgi som behandling af overvægt? V. Carsten Dirksen, Amager & Hvidovre Hospital Pause 17.00 - 17.10 17.10 Biologisk regulering af appetit og vægt V. Christoffer Clemmensen, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet 17.30 Hvad ved vi om de psykologiske aspekter af overspisning? V. Birgitte Hartvig Schousboe, Kompetencecenter for spiseforstyrrelser 18.00 Tak for i dag. Medicin.dk afholdt alle udgifter i forbindelse med mødet...)
Gode råd ved høfeber (...det. Tag eventuelt et brusebad før sengetid for at skylle pollen ud af håret. Hold vinduerne lukkede i bilen, hvis den har pollenfilter. Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter. Allergi for dyrehår Lad være at have det dyr, du er allergisk overfor. Overvej nøje, om du skal have andre dyr. Din risiko for også at få allergi over for dem er stor. Allergi for husstøvmider Hold luftfugtigheden lav. Tør ikke tøj i opholdsrum. Luft ud efter bad og madlavning. Luft ud, når du støvsuger. Husk altid din medicin. Pollen- eller svampeallergi Undgå eller begræns udendørsaktiviteter, hvis du får svære symptomer trods medicin. Brug solbriller eller cykelbriller, så mindsker du pollen i øjnene. Lad være at gå i skoven når det er fugtigt, eller lige har regnet, så undgår du at udsætte dig selv for store mængder skimmelsvampesporer. Pollen og svampesporer kan sætte sig i tøj, som er tørret ude. En kort tur i tørretumbleren kan blæse partiklerne af. Kan også bruges til sengetøjet. Gode redskaber: App og Pollenkalender Plantepollen, som er en hyppig kilde til høfeber, findes i luften på forskellige tidspunkter af året: Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder og birkepollen i maj. Sommer: Græspollen i juni/juli og bynke i juli/august. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut har udarbejdet en pollenkalender på baggrund af gennemsnitsværdier fra målestationen i København for perioden 1985-2009. På pollenkalenderen kan du se, hvordan en gennemsnitlig sæson ser ud og hvor i sæsonen, du er. Er du et sted, hvor kurven stadig er opadgående, kan du forvente endnu flere pollen. Er kurven derimod på vej ned, betyder det, at du højst sandsynligt er ovre det værste pollen-boom. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan du tilmelde dig dagens pollenvarsling . Den findes både som app og som nyhedsmail, som du kan få tilsendt dagligt i høfebersæsonen. Læs mere om pollenvarsling . Oversigt over behandling af høfeber Den vigtigste behandling er, at du så vidt muligt undgår det, du er allergisk overfor. Derudover kan du lindre og forebygge anfald af høfeber med medicin, som dæmper den allergiske reaktion. Lokalbehandling: Øjendråber og næsespray med antihistamin og næsespray med binyrebarkhormon fås både i håndkøb og på recept . Tabletbehandling: Der findes et stort udvalg af antihistamin -tabletter i håndkøb og på recept. Binyrebarkhormon findes også som tabletter, de er på recept. Indsprøjtninger: Binyrebarkhormon kan gives som en enkelt depotindsprøjtning (eller som tabletter). Allergivaccination er en mere målrettet behandling, der strækker sig over flere år. Medicin til behandling af høfeber - symptomer og behandling Medicin Effekt på allergiske symptomer Behandlingsvejledning Tabletter med antihistaminer Nysen ++ Løbende næse ++ Tilstoppet næse + Kløe i øjne, næse og svælg +++ Virker efter ½-1 time. Tages dagligt. Varighed mellem 8-24 timer Øjendråber med antihistamin Øjenkløe og tåreflåd +++ Virker inden for ½ time. Tages dagligt 1-2 gange, men kan benyttes efter behov. Varighed omkring 12 timer. Næsespray med binyrebarkhormon Kløe/nysen +++ Løbende næse +++ Tilstoppet næse ++ Fuld virkning kommer først efter adskillige dage. Tages fast dagligt 1-2 gange. Virker forebyggende. Start før sæsonen. Næsespray med antihistamin Kløe/nysen ++ Løbende næse + Tilstoppet næse + Virker inden for ½ time. Tages dagligt 1-2 gange, men kan benyttes efter behov. Varighed omkring 12 timer. Øjendråber med natriumcromoglicat Øjenkløe og tåreflåd + Virker hurtigt. Tages dagligt 2-4 gange. Behandlingseffekten vurderes efter 7 dages behandling. Næsespray med ipratropium Kløe/nysen - Løbende næse +++ Tilstoppet næse - Virker hurtigt. Tages efter behov. Varighed omkring 6 timer. Næsepray med natriumcromoglicat Kløe/nysen ++ Løbende næse + Tilstoppet næse + Virker hurtigt. Tages dagligt 2-4 gange. Bør tages lige før du udsættes for det...)
Korrekt rådgivning om nødprævention: valg og vejledning (...det valgte præparat: Brug af ulipristalacetat Ulipristalacetat binder med høj affinitet til progesteronreceptoren og kan derfor påvirke virkningen af hormonelle kontraceptiva (fx p-piller, hormonspiral, p-plaster, p-ring). Derfor anbefales det at bruge barriereprævention (fx kondom) indtil næste menstruation, selvom man fortsætter eller starter hormonel prævention. Brug af levonorgestrel Levonorgestrel nedsætter ikke virkningen af hormonelle kontraceptiva og kan fortsættes som normalt, men bør suppleres med barriereprævention indtil næste menstruation. Interaktion med andre lægemidler Hvis patienten har taget et eller flere af nedenstående lægemidler inden for de seneste 4 uger, kan nødpræventionen være mindre effektiv. I disse tilfælde anbefales det...)
Fakta om antibiotika (...Det gælder især brugen af bredspektrede antibiotika . Eksperter advarer fortsat om risiko for udvikling af resistente bakterier , dvs. bakterier, der er modstandsdygtige over for antibiotika. Når bakterier bliver modstandsdygtige, er det farligt, fordi infektioner som fx lungebetændelse og meningitis kan blive vanskeligere at behandle - og dermed i værste fald livstruende. Hvordan mindskes risikoen for udvikling af resistente bakterier? For at mindske udviklingen af resistente bakterier tilstræber man, at 1. Der generelt bruges mindre antibiotika (målt ved at antallet af indløste recepter på antibiotika mindskes). 2. Der bruges smalspektret antibiotika frem for bredspektret så vidt muligt. 3. Forbruget af kritisk vigtige antibiotika mindskes. Kritisk vigtige antibiotika er de midler, der blandt andet kan bruges mod bakterier, der har udviklet resistens mod den normale behandling. Se lille tegnefilm om korrekt brug af antibiotika Film og artikler om antibiotika og udvikling af resistens Læs 5 hurtige om antibiotika Læs 5 hurtige om resistente bakterier Læs Artikel om udvikling af resistens Læs Hvornår skal børn have antibiotika? Læs Kender du Vent og se - recepten? Hvad kan du selv gøre? Det er vores fælles ansvar at medvirke til at mindske risikoen for resistensudvikling: Husk at Lade være med at presse din læge for at få antibiotika Lade være med at dele din antibiotika med andre Blive en ekstra dag under dynen i stedet...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det...)
Forhøjet kolesterol -Fysisk træning som behandling (...Det er ikke en sygdom i sig selv, men en tilstand, som øger risikoen for åreforkalkning , som på sigt kan føre til blodpropper og andre alvorlige hjertesygdomme (iskæmisk hjertesygdom). Fysisk aktivitet kan hjælpe med til at forbedre dine kolesteroltal, hvis de er for høje. For at du opnår en forbedring, som kan ses i dine blodprøver, kræver det ofte en del motion. Alligevel har fysisk aktivitet mange andre sundhedsmæssige fordele, også selvom kolesteroltallene ikke ændrer sig. Fysisk aktivitet kan fx forbedre et forhøjet blodtryk og nedsætte risikoen for diabetes . Hvordan skal jeg træne? Konditionstræning hvor du går, cykler og svømmer har den bedste effekt på dine kolesteroltal. Det kan være en fordel at kombinere det med styrketræning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen. Hvis du har andre sygdomme, skal du tale med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, før du går i gang med at træne. Motion og kolesterolsænkende medicin Mange med forhøjet kolesterol tager medicin som kaldes statiner. Du kan trygt kombinere statiner med motion. Du skal være opmærksom på, at både statiner og motion kan give ømme muskler. Hvis du starter begge dele samtidig, kan det...)
Fysisk træning som behandling (...det bedre, så du får mindre brug for medicin eller måske helt kan undgå anden behandling, som fx en operation. Hvor meget skal jeg bevæge mig? Det vigtigste er, at du er fysisk aktiv hver dag og at du finder noget, du kan lide og har mulighed for at gøre. Sundhedsstyrelsen anbefaler: Børn (5-17 år): Mindst 1 time om dagen - gerne med aktiviteter, der styrker muskler og knogler mindst 3 gange om ugen. Voksne (18-64 år): Mindst 30 minutter om dagen - plus styrketræning mindst 2 gange om ugen. Ældre (65+ år): Også mindst 30 minutter om dagen - plus styrketræning mindst 2 gange om ugen og øvelser for balance og smidighed mindst 3 gange om ugen. Hvad hvis jeg har en sygdom? Hvis du har en sygdom, vil det være individuelt, hvilken form og mængde af fysisk aktivitet der passer til dig. Grundlæggende gælder det at: Al bevægelse tæller og lidt er meget bedre end ingenting. Er fysisk aktivitet virkelig så godt? Ja! I 10 artikler om fysisk aktivitet som behandling ved forskellige sygdomme fortæller vi hvordan fysisk aktivitet kan hjælpe dig, hvis du har en sygdom. Indholdet bygger på forskning fra mange forskellige studier, der tilsammen viser, at fysisk aktivitet mindsker dine symptomer og gør det mindre sandsynligt, at du får brug for at komme på hospitalet. KOL -Fysisk træning som behandling Type 2-diabetes -Fysisk træning som behandling Type 1-diabetes -Fysisk træning som behandling Forhøjet kolesterol -Fysisk træning som behandling Kredsløbsforstyrrelser -Fysisk træning som behandling Slidgigt -Fysisk træning som behandling Svær overvægt -Fysisk træning som behandling Forhøjet blodtryk -Fysisk træning som behandling Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling Selv små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel: Gå en tur, lav nogle øvelser derhjemme eller tag trappen i stedet for elevatoren, det...)
Sygesikring på rejsen (...det ikke helt galt. Bestil det blå EU-sygesikringskort på borger.dk , hvis du ikke har det. Hav altid det gule og det blå sygesikringskort med dig på rejser. Skal du uden for Europa, må du betale for en privat rejseforsikring, fx gennem dit forsikringsselskab eller i forbindelse med køb af rejsen. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer du til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International . Du skal blot ringe til +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Holland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver udelukkende ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også for dig. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, og det dækker også, hvis du har en kronisk sygdom eller er gravid. Men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Hvis du ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan du henvende dig til de lokale myndigheder i rejselandet. Ofte kan rejseselskabets guide også være behjælpelig. Vær opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde, at du skal betale ekstra. Hjemrejse Du skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis du vil være fuldt dækket i Europa, må du betale for en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan du i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og du skal tegne en privat rejsesygeforsikring. Ofte kan den købes samtidig med rejsen. Hav altid forsikringsselskabets telefonnummer med på rejsen. Det blå EU-sygesikringskort og skiferie På nogle skisportssteder kan der være langt til det nærmeste offentlige sygehus, hvor det blå kort dækker. Redning er heller ikke altid dækket med det blå kort, hvis du fx skal hentes med helikopter eller ambulance. Det betyder, at du selv skal betale transporten til klinik eller sygehus. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Hvis du helt vil undgå egenbetaling, skal du overveje at tegne en rejsesygeforsikring gennem dit forsikringsselskab. Kronisk sygdom Hvis du er kronisk syg og skal rejse, er det en god ide at kontakte dit forsikringsselskab inden rejsen, for at sikre at du er dækket på rejsen. Nyttige links På borger.dk kan du bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. Bemærk at det kan tage op til 3 uger, før du får kortet. På SOS International kan du anmelde din skade, hvis du er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriets hjemmeside Rejse til udlandet...)
Overvægt - tema om vægttabsmedicin (...det at leve med overvægt og tage medicin for det? Hvordan er behandlingen? Og hvordan virker medicinen egentligt? Se de tre film nedenfor: Ordforklaring: GLP-1-medicin er lægemiddelstofferne semaglutid , liraglutid og tirzepatid . De typer GLP-1-medicin, der er godkendt til behandling overvægt, er kendt under handelsnavnene: Wegovy® Flextouch® , Saxenda® og Mounjaro® . Mit liv med overvægt Hør Louises fortælling om at leve med overvægt og om, hvordan hun oplever, det er at tage medicin for det...)
Glemt p-pille – hvad gør du? (...det, du skal gøre, af: Hvor lang tid siden det er, at du skulle have taget din p-pille Hvilket præparat du bruger Glemt din p-pille? Følg flowdiagrammet Vi har udarbejdet nye flowdiagrammer til feltet 'Glemt medicin' for p-piller . Flowdiagrammerne guider dig til, hvad du skal gøre, hvis du har glemt en p-pille, afhængigt af hvor du er i din cyklus og hvilket præparat du bruger. Find dit præparat ved at søge på Min.medicin.dk. Find feltet 'Sådan tager du' Find herefter 'Glemt medicin'. Her kan du se flowdiagrammet, der vil vejlede dig til, hvad du skal gøre, hvis du har glemt en p-pille. Se et eksempel her Glemt flere p-piller? Brug anden prævention Vejledningen kan kun bruges, hvis du kun har glemt én p-pille i cyklus. Hvis du har glemt flere p-piller, skal du kun tage den sidst glemte, og du skal bruge anden prævention, indtil du starter på din næste p-pille pakning. Hvis din næste blødning udebliver, bør du tage en graviditetstest. Sådan læser du flow-diagrammet NB: Husk at finde det...)
Generisk medicin (...det samme aktive stof/indholdsstof som et originalprodukt. Generiske lægemidler kan erstatte hinanden (substitueres). Generisk medicin kaldes også for kopimedicin, men den betegnelse er misvisende, da den også bruges om forfalsket medicin. Generisk medicin er lovlige kopier af originalprodukter. Hvorfor har medicinvirksomheder patent? Når et nyt lægemiddel er blevet godkendt og kommer på markedet, har det firma, der har forsket, udviklet og produceret produktet, patent på det i en fastlagt periode. Patentets funktion er at give virksomheden mulighed for at få dækket de udgifter, der har været i forbindelse med udviklingen af produktet. Generisk medicin er kopier af originalen Når patentet udløber, har andre firmaer ret til også at producere det pågældende produkt. De produkter, der altså er kopier af originalen, kaldes da generiske eller generika og kan gives på lige fod med originalproduktet. Apoteket skal altid tilbyde dig det billigste produkt på markedet - det...)
Kostråd ved forstoppelse (...Det kan drøftes med lægen. Kostfibre er kulhydrater fra vegetabilske fødevarer som kornprodukter, frugt og grøntsager. De kaldes også ufordøjelige kulhydrater, men de adskiller sig fra andre kulhydrater, da de ikke nedbrydes af tarmens fordøjelsesenzymer. De når derfor næsten uforandrede frem til tyktarmen. Her nedbrydes de af tarmbakterierne. Kostfibre øger indholdet af væske i afføringen og dermed volumen. Derved reduceres tiden (passagetiden) gennem tyktarmen, og afføringens konsistens ændres dvs. afføringen bliver mere blød. Nogle fødevarer som fx svesker og chiafrø og hørfrø er kendt for at virke afførende. I det lange løb er det dog bedst at omlægge kosten til en generelt mere fiberrig kost, gerne suppleret med et fibertilskud. Ved behov for fibertilskud anbefales vandopløselige fibre i form af loppefrøskaller, men ikke hvedeklid. Rugbrød og rugknækbrød har det højeste fiberindhold. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med Fuldkornslogoet , er der en del hele eller forarbejdede kerner i brødet og dermed et højt fiberindhold. Gryn fra havre eller rug er også gode fiberkilder og kan spises med mælk eller koges til grød. Kartofler, ris og pasta indeholder fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Bulgur, perlebyg og perlerug kan bruges som variation for pasta og kartofler. Kartofler anbefales frem for ris og pasta bla. på indholdet af vitaminer. Frugt og grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt mange fibre, og det anbefales at spise 500-800 g (600 g) frugt, bær og grøntsager dagligt. Grøntsager kan spises rå, men må også gerne være kogte, tilberedt i ovn, i suppe eller i en smoothie. De grøntsager, der har det højeste indhold af fibre, er blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, gulerod, pastinak, selleri, porre, løg, ærter og grønne bønner. Forskellige typer af frugt og bær bør spises hver dag. Fibre findes også i tørret frugt, henkogt frugt og frugtgrød. Fibre findes også i tørrede bælgfrugter som kikærter, linser, sorte-, hvide og brune bønner samt edamamebønner. Effekt af fibre ved forstoppelse Øger du din indtagelse af fibre, får du normalt mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, bevægelserne i tarmen stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Alt det...)
Grapefrugt og medicin (...det og virke forbyggende mod kræft pga. sin antioxiderende virkning. Derfor indgår grapefrugt(juice) i mange forskellige sundheds- og slankekure. MEN grapefrugt kan være rigtig skidt at spise/drikke, hvis du tager medicin. I mange tilfælde påvirker grapefrugt(juice) nemlig din medicins virkning - oftest på en måde, så du får for kraftig virkning af din medicin. Hvorfor skal jeg passe på med grapefrugt, når jeg tager medicin? De fleste lægemidler omsættes og nedbrydes af enzymer i leveren. Grapefrugt indeholder store mængder af stoffet naringin, der bl.a. giver grapefrugt den bitre smag. Naringin (der i kroppen omsættes til naring en in) hæmmer nogle af de enzymer, der skal nedbryde lægemidlerne. Det betyder, at medicinen ikke nedbrydes, men i stedet ophobes i kroppen, og så bliver koncentrationen af stoffet i blodet for høj. Andre typer lægemidler skal omdannes til et andet stof for at virke i kroppen. Den omsætning kan grapefrugt i nogle tilfælde hæmme. Når stoffet ikke omsættes, forbliver lægemidlet i en form, der ikke har nogen effekt - og så får du for lav eller ingen effekt af medicinen. Hvilke typer medicin påvirkes i sær af grapefrugt? Mange af de typer medicin, der omsættes i leveren, påvirkes af grapefrugt/grapefrugtjuice. Det gælder fx beroligende medicin ( benzodiazepiner ), visse typer medicin mod hjertekrampe (angina pectoris) og forhøjet blodtryk ( calciumantagonister ), midler mod forhøjet kolesterol ( statiner ), midler mod HIV ( proteasehæmmere ) og en række andre midler mod fx epilepsi og rejsningsproblemer . Hvor kan jeg se, om grapefrugt påvirker min medicin? På Lægemiddelstyrelsens side Medicinkombination , kan du se hvilke typer medicin, der påvirkes af grapefrugtsjuice. For hver enkelt lægemiddeltype er tilføjet en beskrivelse, der forklarer, hvordan grapefrugt(juice) påvirker det specifikke lægemiddel. Hvad sker der, hvis jeg drikker grapefrugtjuice sammen med min medicin? Det kommer an på din situation: 1) Spiser du kun grapefrugt i ny og næ, eller tager du kun medicin ind i mellem, så vil det i langt de fleste tilfælde ikke betyde noget. 2) Spiser du fast grapefrugt, og skal du begynde at tage ny medicin, så gør lægen opmærksom på det. Måske skal du have mindre (eller højere) dosis end sædvanligt. Og husk, at hvis du holder op med at spise grapefrugt, skal din medicindosis justeres igen. 3) Får du fast medicin, og begynder du pludselig en kur med fast dagligt indtag af grapefrugt, skal din medicindosis formodentlig justeres. Hvad skal jeg gøre - min medicin virker for kraftigt og jeg er bange for forgiftning? Har du drukket grapefrugtjuice (eller spist grapefrugt), og er du i tvivl, om det...)
Stemmelade (...Gå til Medicin.dks forside > Virksomme stoffer: Indeholder det aktive stof stemmelade og tilhører medicingruppen chokolantikum. Anvendelse: Stemmelade...)
Hvad er en "vent og se - recept"? (...det skulle du ikke have? Lægen vil så vidt muligt forsøge at undgå at give dig antibiotika, da man ved, at et øget forbrug af antibiotika øger risikoen for, at bakterier udvikler modtandsdygtighed (resistens) overfor medicinen. Virus eller bakterier? I Danmark kan lægen hurtigt teste, om fx en halsbetændelse skyldes bakterier. Lægen laver en podning fra halsen, en såkaldt Strep A test. Den kan vise, om du har bakterier (streptokokker) i halsen. Har du ikke streptokokker, så skal du ikke have antibiotika. Så skyldes din sygdom formodentlig virus, og så hjælper antibiotika ikke . Så kan du tage lidt smertestillende , og derudover består behandlingen af et par dage mere under dynen... Vent og se - recepten Der er imidlertid en række sygdomme, hvor lægen ikke lige kan udføre en test, der giver svar på, om din sygdom skyldes bakterier eller virus. Og så bliver det vanskeligere at vurdere, om du skal have antibiotika eller ej. Det gælder fx mellemørebetændelse . Når lægen ikke kan teste, om din sygdom skyldes bakterier eller virus, bliver det varigheden og sværhedsgraden af dine symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er nødvendig. I de tilfælde kan lægen vælge at udskrive en Vent og se - recept til dig. Begræns brug af antibiotika Det betyder konkret, at lægen beder dig vente og se sygdommen an et par dage. Bliver det værre, så ligger der en recept klar til dig på apoteket. Du behøver altså ikke gå til lægen igen. Og får du det...)
Mulighed for medicinvirksomheder (...det gratis for firmaer, der betaler licens til Medicin.dk, at lægge understøttende informationsmateriale på indlægssedler.dk. For firmaer, der ikke betaler, koster det et gebyr pr. film, foto, pdf eller lign. Skriv til Gitte på gli@medicin.dk, hvis du vil høre mere. Aftale med Lægemiddelstyrelsen Efter aftale med Lægemiddelstyrelsen er det...)
Farvestoffer (...lse om Danske lægemiddelstandarder . Du kan se navnene på de præparater, der indeholder det enkelte farvestof ved at klikke på farvestoffets navn. Nogle af farvestofferne indgår i...)
Forhøjet blodtryk - den stille dræber (...det. Hvorfor er forhøjet blodtryk farligt? Når blodtrykket konstant er for højt, bliver blodet presset igennem blodårerne med et højere tryk end normalt. Det betyder, at hjertet og blodårerne overbelastes. Denne belastning af kredsløbet øger risikoen for livstruende og alvorlige sygdomme som: Blodprop i hjernen/hjerneblødning Blodprop i hjertet Hjertesvigt Kredsløbsforstyrrelser i benene Påvirkning af nyrerne. Når det høje blodtryk sænkes, bliver denne risiko betydeligt mindre. Det er derfor vigtigt at få behandlet forhøjet blodtryk så hurtigt og effektivt som muligt. Kan jeg mærke, hvis mit blodtryk er forhøjet? Mange tror, at man kan mærke et forhøjet blodtryk , men sådan er det desværre sjældent. Langt de fleste mærker ingenting. De, der kan mærke at deres blodtryk er forhøjet, får fx: Hovedpine Træthed Svimmelhed Unormal forpustethed Hjertekramper , hvis de anstrenger sig. Har du nogle af disse symptomer, er det en god idé at finde ud af, om de skyldes, at du har forhøjet blodtryk. Hvordan finder jeg ud af, om jeg har forhøjet blodtryk? Det bedste, du kan gøre, er at få målt dit blodtryk hos din læge. Så er du sikker på, at det bliver gjort rigtigt, og at du hurtigt kan få behandling, hvis det er nødvendigt. Din alder og evt. anden sygdom har indflydelse på, hvor højt dit blodtryk må være. Man måler et højt og et lavt blodtryk ved en blodtryksmåling. Blodtrykket måles i millimeter kviksølv (mmHg). De to blodtryksmål angives for eksempel 120/80 (udtales: 120 over 80). Et normalt blodtryk hos en voksen skal ligge under 140/90. Er du over 50 år, bør du få målt dit blodtryk hvert år. Har du fået konstateret for højt blodtryk, bør du få det kontrolleret hvert halve år. Behandling Hvis lægen vurderer, at du har for højt blodtryk, vil du i første omgang blive opfordret til at ændre din livsstil. Overvægt , rygning og for lidt motion øger risikoen for forhøjet blodtryk. Læs mere om, hvad du selv kan gøre for at undgå forhøjet blodtryk . Hvis ændring af din livsstil ikke har hjulpet efter et stykke tid, skal du behandles med medicin. Hvis dit blodtryk er stærkt forhøjet, vil lægen give dig medicin med det samme, og samtidig evt. opfordre dig til at ændre livsstil . Dit blodtryk er som regel godt behandlet, når det er under 140/90. Når det er tilfældet, så har du stort set lige så lille risiko som alle andre for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Mål for behandling af forhøjet blodtryk Målet er, at få blodtrykket ned under 140/90 Har du diabetes , bør blodtrykket behandles, så det kommer ned under 130/80 Ved nyresygdom bør blodtrykket også behandles, så det...)
Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling (...Det anbefales, at du deltager i træning mindst 2 gange om ugen i 30-60 minutter , i mindst 12 uger (men meget gerne længere). Træningen skal passe til dig og din situation, det gælder både med hensyn til intensitet og varighed. Udover den planlagte træning bør du også være fysisk aktiv i hverdagen i mindst 30 minutter dagligt . Det kan fx være gåture, havearbejde eller cykling, alt efter hvad du kan og har lyst til. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at smerter fra hjertet eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at du skal sætte tempoet ned eller holde en pause. Hvis du ikke har trænet før, eller det er meget lang tid siden, kan du starte med korte, daglige træninger. Når du kan træne i 30 minutter ad gangen, kan du nøjes med 2-3 træningsdage om ugen og øge intensiteten i takt med, at du kommer i bedre form. Hvornår skal du være forsigtig med at træne? I nogle situationer kan fysisk træning være skadelig hvis du har hjertesvigt. Derfor skal du ikke træne uden at tale med en læge, hvis du: Har haft en blodprop i hjertet inden for den sidste uge Har alvorlig forværring i hjertesvigt med fx åndenød i hvile Har alvorlige hjerterytmeforstyrrelser eller ubehandlet sygdom i hjerteklapperne Har akut betændelse i hjertet eller lungerne. Fysisk aktivitet er en vigtig og sikker del af behandlingen af hjertesvigt, når det sker under de rette forhold. Det...)
Rejsetid - hvad skal jeg huske? (...Det meste er småproblemer, men 5-10 % bliver så syge, at de må have lægehjælp under rejsen, eller efter de er kommet hjem. Vaccination Hvis du skal rejse til et udviklingsland, er det en god ide at undersøge, om du bør vaccineres , før du skal af sted. Nogle vacciner skal du have flere gange, så det er godt at være tidligt ude. Du kan læse mere om vaccinationer på Statens Serum Instituts hjemmeside; Rejsevaccination . Du bør generelt være vaccineret mod difteri og stivkrampe (tetanus) inden for de sidste 5 år eller genvaccineret inden for de sidste 10 år. Læs mere om vaccination ved udlandsrejse . Nyd solen med solcreme på! Solen skal nydes i udlandet ligesom herhjemme - med solcreme, solhat, og gerne tøj, der dækker til knæ og albuer. I Danmark anbefaler man solcreme med faktor 15, og at du holder dig i skyggen, når UV-strålingen er kraftigst mellem kl. 12 og 15. Læs mere i artiklen Solcreme, D-vitamin og liv i solen. Men hvis du tager på solferie i lande på andre breddegrader end Danmark, kan det være nødvendigt med højere beskyttelsesfaktor. Det er forskelligt, hvor meget sol vi kan tåle uden at blive røde, men for os alle gælder, at UV-strålingen er kræftfremkaldende, og at for meget sol ælder huden før tid. Spørg på apoteket, hvordan du bedst beskytter dig. Hvis du nemt får soleksem, kan det være en god ide at have creme med binyrebarkhormon med dig. Se også Kræftens Bekæmpelses kampagne Skru ned for solen . Og maden… Duften af krydret, grillet lammekød, synet af store, farverige stabler af eksotiske frugter og grøntsager kan friste på udenlandske markedspladser. Men mad og drikke kan overføre infektionssygdomme. Typisk vil det være diarré , som skyldes bakterier, virus eller parasitter. Du skal generelt betragte al rå mad som smittefarligt. Tips til mad og drikke på rejsen Undgå rå grøntsager Undgå upasteuriserede mælkeprodukter inkl. is Spis kun gennemstegt eller kogt mad, der stadig er varmt Skræl selv frugt, lige inden du spiser det Undgå isklumper Kog vand, før du drikker det. Drik alternativt mineralvand med kulsyre fra dåse eller flaske. Op mod 50 % af rejsende til Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten får rejsediarré med tynd, vanddig afføring, mavekneb og kvalme. Som regel går det over af sig selv, men hvis du har høj feber mere end tre dage, eller diarréen fortsætter mere end 14 dage, bør du søge læge. Også hvis der er blod eller slim i afføringen, bør du søge læge. Antibiotika kan mildne og forkorte forløbet af diarré fra typisk tre til et døgn. Sex på rejsen? Kondom, kondom, kondom... Kondom er den eneste rigtige præventionsform på ferien. I mange udviklingslande er risikoen for at blive smittet med gonoré , syfilis , HIV og den seksuelt overførte leverbetændelse (Hepatitis B) langt større end i Danmark. Så selvom du er beskyttet mod graviditet, fordi du tager p-piller eller bruger anden prævention , så husk kondomet. Pas på stikkene Myggestik kan overføre sygdomme som malaria , gul feber, denguefeber og japansk encephalitis (hjernehindebetændelse). Ved rejser til Afrika er der størst risiko for den alvorlige type af malaria. Ca. 100 personer kommer hvert år hjem med malaria, og man regner med, at mange flere behandles for malaria under rejsen. Forebyggende medicin mod malaria er ikke 100 % effektiv, og det er derfor meget vigtigt, at du beskytter dig mod myggestik. Sådan undgår du myggestik: Brug lange bukser og bluser med lange ærmer Brug sko eller støvler i stedet for sandaler eller bare fødder Brug myggeafvisende midler Sov i rum med aircondition eller med myggenet for vinduerne Brug myggenet omkring sengen. Husk din medicin, hvis du er syg Hvis du har en sygdom, som gør, at du jævnligt tager medicin, skal du naturligvis tage medicinen med på rejse. Dog skal du være opmærksom på, at når du medbringer euforiserende stoffer, skal du medbringe en medicinattest, også kaldet et Pillepas , der dokumenterer, at du har lov at medbringe medicinen til eget brug. Euforiserende stoffer er fx sovemedicin, stærke smertestillende lægemidler, fx morfin, metadon og beroligende midler. Du kan få lavet et pillepas på apoteket eller bestille det på Borger.dk - medicin på rejsen . Er du kronisk syg og skal rejse? Hvis du er kronisk syg og skal rejse, er det...)
Medicin med på rejsen (...Det kan fx være: Hovedpinepiller . Antihistaminer. Medicin mod astma og KOL . Antibiotika. Hjertemedicin. Hudmidler. P-piller . Skal du flyve, er det altid en god idé at have din medicin i håndbagagen. For det første er du sikker på at have din medicin hos dig, hvis din øvrige bagage skulle blive væk, for det andet kan kulde eller trykforhold i flyets bagagerum være skadeligt for nogle typer medicin. 2. Euforiserende medicin til Schengen-området. Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at du kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til dit eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler , som indeholder morfinlignende stoffer, eller beroligende, sløvende midler, fx sovepiller og benzodiazepiner . Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis du bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. På Sundhedsministeriets hjemmeside kan du se en liste over euforiserende stoffer . Hvor får jeg et pillepas? Du kan få lavet et gratis pillepas på dit apotek. Det er en fordel, hvis du henvender dig på det apotek, hvor du køber eller købte din medicin. Husk bon og emballage, hvis du allerede har købt medicinen. Hvis du ønsker et pillepas, skal du have en recept fra lægen, også selvom det drejer sig om medicin, der normalt er i håndkøb. Medbring også dit eget pas, da dit pasnummer skal stå på pillepasset. Du kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor du kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og er gyldigt i 30 dage. Skal du være væk i mere end 30 dage, kan du rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan du skal forholde dig. Evt. skal du have en recept af en læge i det land, du skal opholde dig i. Medicin med til lande UDEN for Schengen-områdetDet er fx Afrika, Asien, Mellemøsten, Sydamerika og USA. Der gælder andre regler, hvis du skal have medicin og især euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og du bør derfor henvende dig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede din egen læge om at skrive en attest med: Dit navn, fødselsdato og pasnummer Hvad du behandles for Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk, men spørg på ambassaden for det land, du rejser til, hvilke sprog de accepterer. Legalisering og oversættelse af attesten Lægens attest skal i visse tilfælde legaliseres af Udenrigsministeriet, og hvis du skal have attesten oversat, skal du bruge en statsautoriseret tolk. Visse lande har så skrappe krav, at deres egen ambassade skal godkende attesten. Du kan få mere at vide på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk . Euforiserende medicin med på flyet? Skal du med fly, må du kun medbringe den mængde medicin, du skal bruge under rejsen, i din håndbagage. Ved sikkerhedskontrol skal du kunne forklare, hvorfor du har medicinen med, og at medicinen er ægte. Medbring evt. en oversigt over din medicin og/eller et brev fra din læge. Flydende medicin skal blive i den originale beholder, som du skal lægge i en klar plastpose i bakken ved sikkerhedstjek. Er du kronisk syg og skal rejse? Hvis du er kronisk syg og skal rejse, er det...)
Hvad er en "Vent og se - recept"? (...det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika anbefales eller ej. Det gælder fx ved otitis media (mellemørebetændelse), eller akut bronkitis , hvor man ikke lige kan tage en Strep A-test, eller hvor CRP’en måske ikke viser noget. Vent og se - recept stempel fra 2007. I dag sendes recepten til receptserveren med tidsbegrænsning på. Hvem kan en Vent og se- recept udskrives til? Vent og se - recepten kan gives til de patienter, som lægen mener, vil være i stand til selv at vurdere, om de har fået det værre eller bedre, og som selv kan håndtere ansvaret ved at skulle træffe den beslutning. Kan patienten ikke det, er det bedre at vente med at udskrive antibiotika og bede patienten komme igen om 3-4 dage, hvis symptomerne forværres. Brug af Vent og se - recepten giver fald i brug af antibiotika Der er påvist evidens for, at Vent og se - recepter på antibiotika medfører et lavere forbrug af antibiotika, uden at det...)
Kold eller varm lungebetændelse? (...det er faktisk misvisende. Langt de fleste, der er smittet med den bakterie, der giver den såkaldte kolde lungebetændelse , har nemlig feber. Feberen er bare ofte ikke så høj som ved almindelig lungebetændelse . Symptomerne på de to typer lungebetændelse er lidt forskellige: Den almindelige lungebetændelse giver ofte - høj feber - kulderystelser - hoste med slim - vejrtrækningsbesvær Mycoplasma lungebetændelsen (den kolde lungebetændelse) giver ofte - lavere feber - hoste uden slim - hovedpine - måske ondt i halsen. Forskellen på de to typer lungebetændelser er den bakterie, der giver sygdommen. Den kolde lungebetændelse skyldes bakterien Mycoplasma pneumoniae . Den almindelige lungebetændelse, som vi kender den med den høje feber, kan også skyldes bakterien Mycoplasma Pneumoniae , men skyldes ofte infektion med bakterien Streptococcus pneumoniae eller et influenzavirus. Skal jeg søge læge? Hvis du tror, du har lungebetændelse, er det en god ide at søge læge. Lægen vil undersøge dig for at vurdere, om du skal behandles med antibiotika eller ej. Hvis du er smittet med en bakterie, skal du behandles med antibiotika. I andre tilfælde skyldes din lungebetændelse ikke en bakterie, og så er der ikke andet at gøre end tålmodigt at kravle ned under dynen og sørge for at hvile dig. Læs mere om den kolde lungebetændelse; Mycoplasma lungebetændelse eller den almindelige lungebetændelse . I tvivl om antibiotika? Læs 5 hurtige om antibiotika . Besøg også kampagnesiden Antibiotikaellerej.dk . Antibiotikaellerej.dk er udarbejdet...)
Gigtsygdomme - en oversigt (...det syge led. Fx når du skal rejse dig op, hvis du har slidgigt i knæ- eller hofteled. Urinsyregigt Akut hævelse, rødme og smerte i et enkelt led, fx i en storetå (podagra). Smerterne er meget voldsomme, men de klinger af i løbet af en uges tid. Polymyalgi/Arteritis temporalis Polymyalgi/Arteritis: Smerte og stivhed i nakke, skuldre, evt. balder og lår, som starter ret pludseligt uden anden kendt årsag. Typisk er det værst om morgenen, hvor det kan være svært ved at løfte armene over hovedet. Der kan være væskeansamlinger (ødemer) på håndryg og fodrygge. Over halvdelen af patienterne har også træthed, manglende appetit, vægttab og evt. let feber. Arteritis temporalis : Som polymyalgi, men sygdommen starter ofte mere gradvist med hovedpine, ømhed i kraniet, evt. tyggebesvær, føleforstyrrelser i armene eller svimmelhed. Hos få procent starter sygdommen med pludselig blindhed, som regel dog kun på ét øje. Psoriasisgigt Let stivhed i leddene om morgenen, men sygdommen kan også medføre større forandringer med smerter og ømhed, især i de yderste led på fingre og tæer. Knogleskørhed Knogleskørhed giver ikke i sig selv smerter eller andre symptomer. Symptomerne kommer først, hvis du får knoglebrud. Knoglebrud i ryggen (sammenfald af ryghvirvler) kan give moderate til voldsomme smerter. Fibromyalgi Udbredte smerter i arme og ben. Dårlig søvn, ofte træthed. Stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen. Hos kvinder ofte smerter ved menstruation, desuden hovedpine og tendens til diarré og luft i maven. Du kan føle dig deprimeret , være angst og have svært ved at huske og koncentrere dig. Lupus (SLE) Symptomer fra huden, især på lysudsatte områder. Særlig karakteristisk på kinderne; sommerfugle-eksem. I slimhinder, fx i munden, kan der optræde sår. Nogle får øget hårtab . Smerter og hævelse af led. Karbetændelse med sårdannelse eller nerveforstyrrelser. Alle indre organer kan blive ramt, især er nyrebetændelse hyppig. Ved angreb i centralnervesystemet kan både epilepsi og alvorlige psykiske forstyrrelser optræde. Træthed. Hvad kan du selv gøre? For de fleste gigtsygdomme gælder samme gode råd som ved de store folkesygdomme: Sørg for at få motion (hvis du har leddegigt anbefales det...)
Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...Det består af en tredjedel gliadin og to tredjedele glutenin. Gluten anvendes som en samlet betegnelse for de lignende stoffer (komponenter) i rug og byg, dvs. de typer af korn, der giver reaktion hos patienter med Cøliaki (glutenintolerans) . Havre har en anden sammensætning end hvede, rug og byg, og undersøgelser har vist, at patienter med Cøliaki kan spise glutenfri havre. Dette gælder både børn og voksne med nydiagnosticeret Cøliaki. Ikke-glutenfri havre kan ikke indgå i en glutenfri kost. Havre og produkter med havre kan være forurenet eller opblandet med andre korn og er derfor ikke nødvendigvis fri for gluten. Man bør i stedet for anvende en særlig fremstillet ren og dermed glutenfri havre. Der er nogle få der ikke tåler glutenfri havre. Ernæringsmæssigt er der fordele ved anvendelse af havre på grund af indholdet af fuldkorn, fibre, vitaminer og mineraler. Ved indtag af havredrik bør de glutenfri varianter benyttes. Spelt, urhvede og emmer er hvede og kan ikke indgå i en glutenfri diæt. Glutenfri diæt Hvis du lider af Cøliaki, skal du undgå gluten, og din slimhinde i tarmen vil blive normal, når du følger en glutenfri diæt. Du skal holde diæten livet igennem. Den glutenfri diæt er baseret på de samme kostprincipper og kostråd, som for raske. Behovet for protein er ikke højere end hos andre, men da hvede, rug og byg har et relativt højt indhold af protein, vil indholdet af protein i kosten være lavere, hvis der i stedet kun anvendes meltyper som ris- og majsmel, der er fattige på protein. Patienter med Cøliaki skal derfor vejledes i at bruge proteinrige mel- og plantetyper, som fx quinoa og havre. De fleste med Cøliaki får tilstrækkeligt med protein i deres kost. Som erstatning for hvede, rug og byg anbefales andre typer af korn eller planter, fx mel af majs, hirse, boghvede, quinoa (en plante), kikærter eller soja, samt særlige typer af mel baseret på stivelse fra hvede. Du kan købe en række glutenfri varer specielt fremstillet til patienter med Cøliaki, fx brød, knækbrød, pasta, kiks, knækbrød, pizzabunde og mysli. Du kan selv bage glutenfrit brød eller købe det i supermarkeder, via internettet eller eventuelt hos bageren. Køber du brød hos bageren, skal det glutenfri brød bages før alt andet, da der ellers kan ske en tilblanding fra andre meltyper. Glutenfrit brød - fremstillet af stivelse fra hvede eller andre glutenfri typer af mel har sjældent det samme indhold af næringsstoffer som almindeligt brød og derfor anbefales brød og bagværk, der ikke udelukkende er halvfabrikata/færdigfremstillet. Det kan mangle fibre og fuldkorn. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at få vejledning hos en klinisk diætist også for at sikre, at du spiser sundt og varieret. Følgende meltyper kan anvendes til glutenfri brødbagning: amarant boghvede, boghvedegryn durra (sorghum) havre, glutenfri hirse kartofler kikærter linser majs quinoa ris sago soja tapioca teff. Varedeklarationer Der kan være gluten i en række madvarer som pølser, pålæg, middagsretter, sovse, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen, når du køber ind. Er der hvede, rug og byg i en vare, skal det deklareres. EU har fastsat regler for, hvornår og hvordan fødevarer kan mærkes som ’glutenfri’. Reglerne gælder i Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark. Spor af gluten Køber man en fødevare, fx mælkechokolade, pølser eller tortillachips, hvor der ikke står hvede, rug eller byg i ingredienslisten, er varen som udgangspunkt glutenfri. I nogle tilfælde kan der være risiko for et utilsigtet indhold af gluten, fx fra hvede. I så fald kan produktet være mærket med ’Kan indeholde spor af hvede’ eller et andet glutenholdigt kornprodukt. Denne mærkning bruges for at gøre opmærksom på en mulig risiko for personer, som ikke tåler gluten eller hvede. Der findes ikke faste regler for, hvor meget gluten der skal være til stede, før det anses for sundhedsskadeligt. Der er i lovgivningen ikke fastsat grænseværdier for, hvornår en evt. forurening med hvede eller et anden glutenholdigt kornprodukt udgør en sundhedsfare. Hvis du har cøliaki, kan du som udgangspunkt spise fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug, byg eller ikke glutenfri i ingredienslisten. Det er dog en god idé at tænke over, hvordan fødevaren er fremstillet. Hvis den fx er lavet hos en bager eller i en fabrik, hvor der også produceres fødevarer med gluten, kan der være risiko for, at den er blevet forurenet med gluten. I sådanne tilfælde må du vurdere, om du vil spise produktet. Alkohol Når man følger en glutenfri diæt, må man kun drikke øl, som er mærket ’Glutenfri’. Glutenfri øl kan være lavet på bygmalt. Når det produceres korrekt, indeholder det mindre end 20 mg gluten/kg og kan betegnes som glutenfri. Glutenfri øl kan også laves på naturligt glutenfri kornsorter. Almindelig øl, lavet på bygmalt, indeholder betydeligt mere end 20 mg gluten/kg, og almindelig øl lavet på hvede har et endnu højere indhold af gluten. Gluten i glutenfri øl kan let komme til at bidrage væsentligt til det daglige glutenindtag, da man ofte kan indtage større mængder væske end fast føde Spiritus er som udgangspunkt glutenfri. Ved destillering følger gluten ikke med over i det færdige produkt. Spiritus kan dog indeholde gluten, hvis gluten er tilsat efter destilleringen. Ligeledes kan færdigblandede drinks og shots indeholde gluten, da de består af spiritus, og det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen for at være sikker på, at der ikke er tilsat glutenholdige ingredienser. Tilskudsdrikke og ernæring til sonde indeholder ikke gluten. Vitaminer og mineraler På det tidspunkt, hvor du får stillet diagnosen Cøliaki, får du som regel målt i en blodprøve , om du har mangel på vitaminer og mineraler . Det kan fx dreje sig om jern, folsyre, B 12 -vitamin og D-vitamin. Når tarmen er normal, kan du optage vitaminer og mineraler igen. Fibre og fuldkorn Når man følger en glutenfri diæt, kan indtaget af kostfibre og fuldkorn let blive for lavt. Det gælder især, hvis diæten indeholder mange produkter lavet af stivelse, da stivelse kun bidrager med ganske få kostfibre. Desuden varierer indholdet af kostfibre meget i de forskellige glutenfri meltyper og brødblandinger. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af kostfibre er det derfor vigtigt at spise fødevarer, som er rig på kostfibre og fuldkorn. Du bør derfor bruge melblandinger med et højt indhold af fibre. Hvis man selv bager, kan man øge fiberindholdet ved at tilsætte fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, hørfrø, chiafrø eller loppefrøskaller (Psyllium). Fuldkorn med hele kornet får du fra havregryn, fuldkornsmajsmel, hel hirse og fuldkornsris (brune ris). Fiberrige fødevarer er desuden frugt og grønt, bælgfrugter, quinoa og kartofler. Ris i en glutenfri diæt Ris og risbaserede produkter kan let komme til at fylde mere i kosten, når fx pasta, kiks og knækbrød indeholder rismel i stedet for glutenholdige kornsorter. Ris og risprodukter indeholder uorganisk arsen, som ved dagligt indtag kan forøge risikoen for kræft. Indholdet af arsen er uafhængigt af, om risen er økologisk eller ej. Fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Ris kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, men det er vigtigt at variere med andre kornprodukter. Særligt for børn er det væsentligt at være opmærksom på indtaget af ris og risprodukter. Det anbefales, at børn ikke drikker risdrik eller spise riskiks, ligesom babyer ikke skal have risbaseret grød hver dag. Man kan mindske indholdet af uorganisk arsen i ris ved at skylle risen og herefter lade den stå i blød eller koge den i rigeligt vand og hælde overskydende vand fra efter kogning. Se mere om tilberedning af ris på Fødevarestyrelsen. Lactoseintolerans Hvis man har fået konstateret cøliaki, kan det i en periode være svært at tåle lactose (mælkesukker). Det kan give mavesmerter og diarré. Det kan være nødvendigt at nedsætte forbruget af eller helt undgå lakcose i nogle uger for at mindske symptomerne. Det forværrer ikke sygdommen at indtage lactose. Årsagen til, at man ikke kan tåle lactose, kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde lactose i tarmen. Lactose findes i alle former for drikkemælk, i syrnede mælkeprodukter, i fløde og i is. Man kan fortsat spise fast ost og smør. Der findes en lang række lactosefri mælkeprodukter i supermarkeder. En anden mulighed er at købe enzymet laktase i håndkøb, som kan tages sammen med eller tilsættes lactoseholdig mad og drikke. Irritabel tyktarm ved Cøliaki En del patienter med Cøliaki oplever at de fortsat, trods overholdelse af diæt og normalisering af transglutaminase, har tarmsymptomer der minder om irritabel tyktarm (oppustethed, luftdannelse og skiftende afføringsmønster). Behandlingen vil være det...)
5 hurtige om hjertesorg (...det helt normalt at være modløs og trist i en periode, du kan også føle ubehag i brystet og fx have svært ved at koncentrere dig. Det kaldes for hjertesorg eller knust hjerte. Og det er ikke det samme som at have en depression , eller at der er noget galt med dit hjerte - også selvom du kan opleve et ubehag i brystet. Hvad er Broken Heart Syndrome? I mere alvorlige tilfælde af psykisk eller fysisk stress taler man om Broken Heart Syndrome (Takot-subo cardiomyopati), hvor man kan måle, at hjertets pumpefunktion midlertidig er nedsat. Symptomerne på Broken Heart Syndrome kan ligne symptomerne på hjertesvigt eller en blodprop i hjertet . Du kan fx have trykken for brystet, der stråler ud i arme og op i hagen, og du kan have åndednød. Oplever du det, skal du ringe 112. 80 % af alle, der får Broken Heart syndrome, er kvinder mellem 60-75 år. Hvad er en depression? En depression , eller at være deprimeret, er ikke det samme som at have hjertesorg. Hvis du har en depression, kan du opleve at have søvnbesvær , svært ved at træffe beslutninger, have skyldfølelse og bebrejde dig selv ting, der ikke er din skyld. Du kan miste appetitten, og dine tanker kan kredse om død og selvmord. Hvis du har disse symptomer, skal du konkatkte din læge eller Livslinjen på tlf 70 201 201, de har åbent alle dage året rundt. Hvad er behandlingen for hjertesorg? Du skal normalt ikke behandles for hjertesorg, da din tristhed og det milde ubehag i brystet, som regel går over af sig selv. Får du stærke smerter og åndenød, skal du ringe 112. Hvad kan du selv gøre, hvis du har hjertesorg? Sørg for at passe godt på dig selv, find ud af, hvad der gør dig godt. Tal om din smerte og sorg, med din familie og dine venner. Hør medicin.dks podcast om Hjertesorg i Det...)
Generelt om kræft (...Det sker, fordi et arvemateriale (DNA), som styrer cellernes aktivitet, bliver beskadiget. Ændringer i arvematerialet, som står bag kræftens udvikling, kaldes mutationer. De voksende celler med beskadiget arvemateriale kan enten danne en knude (svulst, tumor), fx ved brystkræft , lungekræft eller tarmkræft , eller sprede sig i kroppen uden at danne en knude, fx ved leukæmi . Hvordan forløber kræft? En kræftsvulst kan ødelægge et livsvigtigt organ i kroppen, fx leveren, hjernen eller lungen. Kræft kan også beskadige hele kroppen, ved fx at beskadige immunforsvaret. Derfor er kræft en livstruende sygdom. Kræft kaldes en ondartet (malign) sygdom og en kræftknude kaldes en ondartet knude. Når kræftcellerne vokser, bliver de normale celler omkring kræftsvulsten ødelagt. Kræftcellerne kan også flytte sig fra det organ, hvor kræften er opstået, til andre organer, og der kan komme metastaser (dattersvulster). Tyktarmskræft kan fx sprede sig til lymfeknuder, leveren og lungerne. Kræftcellerne kan vandre via lymfe- og blodbaner. Hvem får kræft? I Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad en vævsprøve viser. Vævsprøven undersøges i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om. Vævsprøven kan også vise, hvor aggressive kræftcellerne er. Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling til dig. Stadieinddeling Valg af den bedste behandling afhænger bl.a. af kræftstadium. Man vurderer bl.a. hvor meget kræften har bredt sig i kroppen. Denne procedure kaldes stadieinddeling (staging). Når det er muligt at få kræft fjernet ved operation, bliver stadieinddelingen suppleret med informationer fra den mikroskopiske undersøgelse af knuden, der blev fjernet. Der bedømmes tre ting: selve knudens størrelse, som kaldes T (fra latin tumor, der betyder knude) tilstedeværelse af kræftcellerne i lymfeknuder, der fjernes sammen med kræftknuden, som kaldes N (fra latin nodi, der betyder lymfeknuder) tilstedeværelse af metastaser i andre organer, som kaldes M (fra latin metastases, der betyder metastaser). Ved bogstaverne T, N og M sættes der forskellige tal. Ved T kan der stå enten 1, 2, 3 eller 4. Tallet er højere, jo større knuden er. Ved N kan der stå enten 0, 1, 2 eller 3. Jo højere tallet er, jo flere lymfekirtler med kræftceller, mens 0 betyder, at der ikke findes kræftceller i lymfekirtlerne. Ved M kan der stå enten 0 eller 1. Når der ikke findes metastaser, sættes der 0, mens 1 betyder, at kræften har bredt sig til andre organer og har dannet metastaser. Når både T, N og M er bedømt, tildeles der et romersk tal fra I til IV, der står for kliniske stadie: I eller II betyder, at der ikke findes kræftceller uden for knuden (I betyder en mindre knude og II betyder en større knude) III betyder, at der findes kræftceller i lymfekirtler omkring knuden IV betyder, at der findes metastaser i andre organer. Denne fordeling i fire kliniske stadier har meget stor betydning for valg af den bedst mulige behandling. De fleste patienter med kræft i stadium IV kan ikke helbredes. Til gengæld er fremtidsudsigterne ved stadium I eller II meget bedre, og de fleste patienter er helbredt for kræft 5 år efter, at diagnosen blev stillet. Behandling Når lægen skal vælge behandling for en patient, der er ramt af kræft, skal der tages hensyn til følgende faktorer: kræftform kliniske stadie - hvor fremskredent (avanceret) er kræften symptomer pga. kræftsygdommen patientens fysiske form og eventuelle andre sygdomme patientens medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved medicinsk kræftbehandling er kræftcellernes forsvar mod medicinen. Denne mekanisme kaldes resistens. I begyndelsen af behandlingen er der tit god effekt, dvs. kræftcellerne bliver dræbt, og kræftknudens vækst går i stå, eller den skrumper. Som tiden går, lærer kræftcellerne desværre, hvordan de kan undgå at blive dræbt af medicinen. Når kræft ikke længere reagerer på behandlingen, skal der bruges anden medicin eller andre behandlingsformer. Standard og eksperimental behandling I Danmark er kræftbehandlingen godt struktureret. Det betyder, at der findes nationale retningslinjer for behandling af de forskellige kræftformer. Hver afdeling, der behandler kræft, har også detaljerede instrukser og retningslinjer for behandling. Disse retningslinjer og instrukser omfatter de former for kræftbehandling, der anses for at være videnskabeligt begrundet og accepteret internationalt. De behandlinger, der anvendes i henhold til retningslinjer kaldes standardbehandlinger. Når en standardbehandling ikke længere kan bruges, kan kræftpatienten få tilbudt at deltage i et videnskabeligt forsøg, hvor der undersøges ny medicin, som kan være aktiv mod kræft. Denne behandlingsform kaldes eksperimentel kræftbehandling. Kræftpatienten kan også få tilbudt at deltage i et forsøg, hvor man sammenligner en ny behandling, som kan være mere aktiv mod kræft, med en standard behandling. Det...)
Hvad er penicillin? (...det samme som antibiotika. Antibiotika er en fælles betegnelse for penicilliner og en lang række andre typer medicin, der alle anvendes mod infektioner med bakterier. Cefalosporiner og carbapenemer er fx andre typer antibiotika. Penicillin bruges ofte fejlagtigt som samlebetegnelse for al antibiotika. Det skyldes formodentlig, at penicillinerne er de mest brugte. Forskellige typer penicilliner Man inddeler penicilliner i forskellige kategorier, efter hvilke egenskaber de har. 1. Smalspektrede penicilliner Smalspektrede penicilliner er en type penicilliner, der virker på få (et smalt spektrum) bakterietyper. De virker især godt mod bakterier som streptokokker (ved fx halsbetændelse ), pneumokokker (ved fx lungebetændelse ), meningokokker (ved fx bakteriel meningitis ), ved borreliose eller syfilis . Primcillin® er et eksempel på et smalspektret penicillin. 2. Bredspektrede penicilliner Bredspektrede penicilliner virker på mange bakterietyper. Jo flere bakterietyper man forsøger at slå ned, jo flere bakterier vil forsøge at udvikle resistens. Risikoen for at bakterierne udvikler resistens , er derfor større ved brug af bredspektrede end smalspektrede penicilliner. Imacillin® er et eksempel på et bredspektret penicillin. 3. Penicillinasestabile penicilliner Penicillinasestabile penicilliner er modstandsdygtige over for enzymet penicillinase, som bakterier producerer. Det betyder, at bakterierne ikke kan ødelægge penicillinets virkning. Penicillinasestabile penicilliner bruges ved infektioner med fx stafylokokker (der kan give bylder og børnesår ) , der ofte er resistente over for de andre penicilliner. Dicillin® er et eksempel på et penicillinasestabilt penicillin. Se oversigt over andre penicilliner , som ikke kan placeres i en af ovenstående kategorier. Bivirkninger Penicilliner tåles godt af de fleste mennesker. Bivirkningerne er som regel milde, og de mest almindelige bivirkninger er ofte gener i mave eller tarm, fx diarré og kvalme. Penicillinallergi? Nogle mennesker tror, at de selv - eller deres børn - er allergiske overfor penicillin, fordi de har oplevet et rødt hududslæt i forbindelse med brug af penicillin. Det er en af årsagerne til, at penicillin i dag er højt placeret på listen over allergimistænkte lægemidler. Mange eksperter mener dog, at det røde udslæt, der ses i forbindelse med penicillinbehandlingen, i mange tilfælde snarere skyldes selve sygdommen, end behandlingen. Læs mere om medicinallergi . Søg på medicinens navn Hvis du får antibiotika, eller skal til at have det, så har din medicin et specifikt navn, som det sælges under. Det er det...)
5 hurtige om testosteron (...det mandlige kønshormon. Både mænd og kvinder danner testosteron. Mænd har i gennemsnit op til 20 gange mere testosteron end kvinder. Mænd danner størstedelen af deres testosteron i testiklerne, hvor kvinder derimod danner det meste i æggestokkene, men i meget lavere niveauer end mænd. Ca. 5 % af testosteron bliver dannet i binyrerne hos begge køn. Testosteron omtales ofte i forbindelse med doping som ”anabole steroider”. Anabole steroider er kunstigt fremstillet testosteron, som bruges til at øge muskelmassen hurtigt ved træning. Doping med anabole steroider, og andre stoffer der ligner testosteron, er ulovligt i Danmark Læs mere på Antidoping Danmarks hjemmeside . Testosteronmolekyle, Kilde: Colourbox Hvordan virker testosteron? Testosteron virker i hele kroppen. Hos unge drenge sætter det gang i puberteten og sørger for at sætte gang i udviklingen af det mandlige køns biologiske træk fx øget behåring på kroppen og en dybere stemme. Hos voksne mænd har testosteron først og fremmest betydning for at udvikle muskelmassen, knoglestyrken, energiniveauet og sexlysten. Hvem får testosteron som medicin? Der kan være flere grunde til få testosteron. Behandlingen gives ofte til voksne mænd, der ikke selv danner nok testosteron. De fleste mænd der har en lav mængde af testosteron i kroppen, oplever træthed, lav sexlyst og er i risiko for tab af muskel- og knoglemasse. Testosteron kan også gives til drenge, der er forsinket i deres pubertet. Testosteron gives også til transmaskuline personer dvs. til en biologisk kvinde der ønsker at blive mere maskulin. Hvad er bivirkningerne ved testosteron? Ofte er der ingen bivirkninger ved testosteron, hvis det tages i normale doser. Bivirkninger som uren hud og aggressiv adfærd ses typisk ved overdosering, hvor det samtidig også kan ødelægge testiklernes sædproduktion og nedsætte mandens egen evne til at producere hormonet. Høje doser kan skade leveren. Hvordan tages testosteron? Der findes flere måder at blive behandlet med testosteron på: Creme og gel (skal bruges dagligt. Efter påsmøring skal man undgå kontakt med børn og kvinder i 4-6 timer, da de også vil kunne opleve effekt af testosteron, hvis de kommer i berøring med det...)
Tømmermænd (...det ubehag, du kan mærke i hovedet og kroppen, timerne efter du har drukket for meget alkohol. Du har typisk kvalme, hovedpine og ondt i maven. Du kan føle dig svimmel, ryste, have hjertebanken, føle dig tung og træt og i det hele taget bare have det dårligt. Symptomerne skyldes især: væskemangel - alkohol øger udskillelsen af vand fra kroppen. Du tisser mere væske, end du drikker forgiftning med en række stoffer bl.a. methanol (træsprit), som findes i næsten alle alkoholiske drikke i varierende mængde for lavt blodsukker, fordi dit stofskifte forstyrres af alkoholen. Dertil kommer, at du ofte også har sovet mindre - og dårligere - end du plejer, spist federe og mere usundt og måske ærgrer du dig også over ting, du har sagt eller gjort… Det har alt sammen betydning for, hvordan du har det dagen derpå. Hovedpine ved tømmermænd skyldes, at din hjerne rent faktisk skrumper en anelse. Det gør den, fordi du mangler væske. Så trækkes væsken fra kroppens organer - i det her tilfælde hjernen - og ind i blodet. Når hjernen skrumper, trækker det i de følsomme hinder omkring hjernen, og det gør ondt! Hjernen selv har ingen nerver, så det er ikke hjernen, der gør ondt, selvom det godt kan føles sådan. Hvem får tømmermænd, og hvilken type alkohol er værst? Alle kan få tømmermænd. Der er stor individuel forskel på, hvor meget alkohol, der skal til, for at du får tømmermænd. Kvinder får nemmere tømmermænd end mænd. Hvis du vil sikre dig, at dit alkoholforbrug ikke er skadeligt for dig, anbefaler Sundhedsstyrelsen , at du højst drikker fire genstande ved samme lejlighed og ikke mere end ti genstande på en uge - og det gælder både mænd og kvinder. Mørke drikke som whisky, rom, rødvin og cognac er generelt værre end lyse drikke som hvidvin, vodka, gin og champagne. Det skyldes, at de mørke drikke indeholder mere methanol og flere såkaldte congener, som er med til at give sværere tømmermænd. Vidste du, at der er methanol (træsprit) i stort set alle alkoholiske drikke? der er mere end seks gange så meget methanol i whisky, som der er i vodka? rødvin giver værre tømmermænd end hvidvin? at tømmermænd hedder veisalgia på latin? Hvad er forløbet? Tømmermænd starter ofte timer efter, du drak den sidste genstand. Typisk mærker du det morgenen efter en festlig aften i byen. Nogle oplever at have en hamrende hovedpine, som om der står én og banker inde i hovedet - deraf navnet tømmermænd. Andre har kvalme og dårlig mave. Mange har begge dele. Som regel fortager ubehaget sig i løbet af et døgns tid. Selvom du ikke længere er fuld, vil din reaktionsevne ofte være nedsat, så vær forsigtig med bilkørsel , hvis du har det skidt. Hvilke midler bruges mod tømmermænd? Der findes ingen mirakelmedicin mod tømmermænd. Smertestillende piller kan lindre hovedpinen. Hvis du har tendens til mavesår , så brug piller, der indeholder paracetamol i stedet for acetylsalicylsyre . Hvad kan du selv gøre? Din krop har brug for ekstra vand, både mens du drikker, og når du har drukket. Du får brug for ekstra salt (og sukker), når du har drukket, fordi du har mistet salt sammen med den væske, du har tisset. Du ved sikkert allerede, hvordan du overkommer dine tømmermænd bedst. Vi har samlet nogle af de mest almindelige husmoderråd her. Der er varierende videnskabelighed bag rådene, så du må prøve dig frem. Før tømmermændene… Sørg for ikke at drikke på tom mave Drik fløde, før du begynder at drikke (så optages alkoholen langsommere i kroppen) Drik et glas vand, hver gang du drikker et glas alkohol Drik to store glas vand, før du går i seng. Og efter… Spis mad, der indeholder salt (det behøver ikke at være fastfood, selvom du føler, at det er det eneste, der dur) Drik læskedrikke (mange synes, at cola er det...)
Fakta om urin og nyrer (...det samme som tis . Det er en klar gullig væske, der produceres i nyrerne og kommer via urinlederne ned i blæren og ud gennem urinrøret. Urin består primært af vand og vandopløselige affaldsstoffer. Raske personer danner ca. 1½-2 L urin i døgnet. Urinens farve Urin kan skifte farve og lugt afhængig af, hvad du spiser. Fx giver asparges urinen en kraftig lugt på grund af de svovlholdige stoffer der er i asparges. Eller spiser du mange rødbeder, kan din urin blive lidt rødlig på grund af de røde farvestoffer i rødbeder. Urin kan være helt lysegult, hvis den ikke er så koncentreret, og den kan blive mørk-orange/brunlig, hvis urinen er meget koncentreret. Er urinen brunlig eller porter-farvet, er det oftest tegn på, at du har drukket for lidt væske eller at du har blod i urinen. Mange sygdomme kan påvirke urinen, eller give symptomer når du tisser. Hvis der er blod, protein eller sukkerstoffer i urinen er det ofte et tegn på, at du er syg. Du kan fx have Diabetes 1 eller Diabetes 2 , nyrebetændelse eller blærebetændelse . En diagnose stilles dog sjældent ud fra en urinprøve alene. Hvis det gør ondt, når du tisser, skyldes det oftest blærebetændelse eller betændelse andre steder i urinvejene, men det kan også skyldes kønssygdomme som klamydia og gonore . Isjældne tilfælde kan det skyldes mere alvorlige kræftsygdomme. Urinproduktion Urinen produceres ved, at blodet presses ind i nyrerne, hvor det renses for affaldsstoffer. Urinen filtreres mange gange frem og tilbage i nyren gennem et filter, så det sikres, at de vigtige stoffer, som kroppen har brug for, genoptages i blodet, mens affaldsstofferne udskilles. Nyrerne filtrerer ca. 180 l. væske ud af blodet på et døgn, hvor langt størstedelen kommer ud i blodet igen og ikke udskilles om urin. De fleste mennesker tisser ca. 1½-2 l i døgnet, naturligvis afhængigt af, hvor meget man drikker. Nyrerne Nyrerne er brunlige i farven og ligger bagtil i bughulen på hver sin side af rygsøjlen. De er bønneformede (kidneybeans) og måler ca. 12 cm i længden, 6 cm i bredden og 3 cm i dybden. Nyrernes opgave er at regulere vand og saltmængden i kroppen og rense blodet for affaldsstoffer. Nyrene er med til at styre blodtrykket og vand- og saltbalancen. Det...)
Hvilke lægemidler må pakkes i doseringsæsker? (...det for holdbarheden? Og må tabletter og kapsler pakkes i doseringsæsker, når der står i indlægssedlen, at de skal blive i originalpakningen? Svarene afhænger af flere ting, fx lægemiddelstoffet og lægemiddelformen. Her kommer et par tommelfingerregler: Hvis tabletter og kapsler kan dosispakkes maskinelt på apoteket, kan de også pakkes i doseringsæsker. Cytostatika og antibiotika må ikke dosispakkes på apoteket pga. forurening af pakkemaskinen, men de kan som regel pakkes i doseringsæsker. En række dispenseringsformer egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx sugetabletter, fordi de optager fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® og Nitroglycerin. Maskinel dosisdispensering på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen systematisk angiver retningslinjer for holdbarhed af lægemidler uden for original emballage, er ved maskinel dosisdispensering på apoteket (ref. 1) . Hvor kan du se, om medicinen må dosisdispenseres på apoteket? På pro.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis dosisdispensering er muligt. Disse oplysninger stammer fra medicinpriser.dk (ref. 2) . Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, kan det også lægges i doseringsæsker - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Læs mere i artiklen Dosisdispensering . Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af den indre pakning og lagt i lukkede doseringsæsker i 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række dispenseringsformer , som IKKE egner sig til at blive taget ud af originalemballagen, fx fordi de suger fugt: Brusetabletter Dispergible tabletter (opløses i meget lidt vand) Frysetørrede tabletter (lægges på tungen) Opløselige tabletter (kan opløses i vand) Resoribletter (lægges under tungen) Smeltetabletter (lægges på tungen) Sugetabletter. Hvad gør man så? Hvis der skal pakkes tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, må tabletten/kapslen forblive i blisteren, evt. klippes til og lægges ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må medicinen sidedoseres. Antibiotika og cytostatika? Antibiotika og cytostatika må ikke dosispakkes på apoteket, da de forurener pakkemaskinen, men de kan godt pakkes i doseringsæsken, medmindre det er en af de nævnte fugtsugende lægemiddelformer. Magistrelle lægemidler? Magistrelle tabletter og kapsler er lægemidler, som ikke er godkendt og markedsført i Danmark. Det er fx Ammoniumklorid tabl. eller Melatonin tabl., som typisk er produceret på et sygehusapotek eller på Glostrup apotek. Da der ikke er lavet holdbarhedsforsøg med disse produkter uden for emballagen, må de umiddelbart ikke pakkes i doseringsæsker. Man kan kontakte producenten, apoteket eller sygehusapoteket, der har leveret tabletterne, og de foretager et farmaceutisk skøn fra sag til sag, om de pågældende tabletter/kapsler må pakkes i doseringsæsker. Medicin i medicinbæger med låg? Der gælder samme opbevaringsregler for medicin i medicinbæger med låg, som for medicin i doseringsæsker. Drejer det sig om p.n.-medicin, anbefales det - af sikkerhedsmæssige årsager - at medicinen kasseres efter 14 dage. Det gælder også medicin i lynlås-poser. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som absolut ikke må tages ud af originalemballagen og pakkes i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og virkningen nedsættes. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil patienten skal have medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod angina pectoris (hjertekrampe) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletterne mister virkningen. Resoribletterne skal blive i original beholder, og låget skal skrues fast. Hvis resoribletterne lægges i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis de lægges på natbordet...)
Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (...det for holdbarheden? Må de lægges i doseringsæsken, når der står i indlægssedlen, at de skal blive i den originale pakning? Svarene afhænger af flere ting, og her kommer et par tommelfingerregler: De fleste tabletter og kapsler kan godt lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Nogle tabletter egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx smeltetabletter, da de suger fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® mod blodpropper og Nitroglycerin mod hjertekrampe. Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af pakningen og lagt i lukkede doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række lægemiddelformer , som IKKE egner sig til at blive puttet i doseringsæsker, fx fordi de suger fugt. Det er: Brusetabletter , som skal opløses i vand Dispergible tabletter , som opløses i meget lidt vand Frysetørrede tabletter , som kan lægges på tungen Opløselige tabletter , som kan opløses i meget lidt vand Resoribletter , som lægges under tungen Smeltetabletter , som lægges på tungen Sugetabletter . Hvad gør man så? Hvis du skal pakke tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, skal tabletten eller kapslen blive i blisteren. Evt. kan du klippe blisteren til og lægge den ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må du have disse typer medicin ved siden af doseringsæsken. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som du absolut ikke må pakke i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og du risikerer at få nedsat virkning. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil du skal tage medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod hjertekrampe (angina pectoris) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletten mister sin virkning. Resoribletterne skal blive i glasset, og låget skal skrues godt fast. Hvis du lægger resoribletterne i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis du lægger en resoriblet på natbordet, skal den skiftes hver dag. Dosispakket medicin på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen giver nogle retningslinjer for holdbarheden af medicin uden for den originale pakning, er ved dosispakket medicin på apoteket . Generelt kan medicin i dosisruller og doseringsæsker holde sig i 4 uger. Hvor kan du se, om medicinen må dosispakkes på apoteket? På min.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis det må dosispakkes på apoteket. Generelt gælder, at hvis medicin må dosispakkes på apoteket, må det også lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Det...)
Smertestillende håndkøbsmedicin - se film (...det enkelte lægemiddel). Er det skadeligt at tage smertestillende? Link omtalt i video, se komplet liste over: medicin, der indeholder paracetamol NSAID-medicin, der indeholder ibuprofen NSAID-medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (NB! nogle af disse bruges ikke mod smerter, men til at forebygge blodpropper. Læs på det enkelte lægemiddel). Se film om brug af smertestillende medicin, hvis du er gravid Link omtalt i video, se komplet liste over: medicin, der indeholder paracetamol NSAID-medicin, der indeholder ibuprofen NSAID-medicin, der indeholder acetylsalicylsyre (NB! nogle af disse bruges ikke mod smerter, men til at forebygge blodpropper. Læs på det enkelte lægemiddel). Filmene er udarbejdet...)
Forhøjet blodtryk og smertestillende i håndkøb? (...det, så skal du være ekstra opmærksom, hvis du køber smertestillende medicin i håndkøb. Når du har forhøjet blodtryk og får medicin for det, vil du typisk få både blodtrykssænkende og vanddrivende medicin. Begge disse typer medicin kan påvirke dine nyrer, og din læge vil derfor holde øje med din nyrefunktion. Vælg smertestillende medicin med paracetamol Hvis uheldet er ude og du, oveni i din blodtryksmedicin, får brug for at købe smertestillende håndkøbsmedicin, så er det vigtigt, at du vælger at købe medicin, der kun indeholder paracetamol og ikke medicin af NSAID-typen. Medicin af NSAID-typen filtreres nemlig gennem nyrerne, så hvis du tager det samtidig med din blodtryksmedicin, så belaster du dine nyrer yderligere. Det...)
KOL og følelserne (...det er ikke så mærkeligt, hvis man spørger Bo Christiansen, hvis liv med KOL. Der er mange ting, der er med til at gøre det vanskeligt at være KOL-patient, siger Bo og ridser op: For det første er KOL en kronisk sygdom og en sygdom, mange af os måske kommer til at dø af. For det andet er det en sygdom, der begrænser os i, hvad vi kan. Man kan let komme til at isolere sig, hvis man ikke er opmærksom på det, fordi alt er anstrengende. For det tredje er det en sygdom, som vi, der har røget meget, selv bærer en del af skylden for. Så går man og slår sig selv oven i hovedet hele tiden og føler sig dum. For det fjerde er det en sygdom, man ikke kan se på os - så det kan være svært for andre at forstå, at vi har brug for ekstra hvile eller andre særlige hensyn. Og sidst, men ikke mindst, er mange KOL-patienter naturligvis konstant bange for ikke at kunne få luft nok. Bo siger afsluttende: Så cocktailen af skyldfølelse, hjælpeløsheden og frygten for ikke at kunne få luft, kan godt spænde ben og være vanskelig at komme overens med. Angst Alle, der har prøvet ikke at kunne få luft, ved, hvor skræmmende og ubehagelig en oplevelse, det er. Som KOL-patient oplever du måske, at selv de mindste ting kan give åndenød - at spise, tale i telefon eller bare det at blive nervøs. Derfor kan du have tendens til at holde dig for dig selv. Du isolerer dig i dit hjem og kommer måske slet ikke på gaden. Så kan du let komme til at føle dig ensom og hjælpeløs, hvilket kan forstærke angsten yderligere. Det kan være svært for familie, kolleger og andre at forstå, hvordan du har det, eller få dem til at tage din sygdom alvorligt. De synes måske, du bare skal tage dig sammen. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god ide at lade dem prøve den lille øvelse, der er beskrevet i boksen nedenfor. Vil du prøve at have KOL, så prøv det her: • Skaf et sugerør af den store slags. • Tag ti dybe ind- og udåndinger, før du begynder øvelsen. • Tag sugerøret i munden og hold dig for næsen, så du kun trækker vejret gennem sugerøret. • Gå op og ned af trapper, indtil du ikke kan mere. - Sådan er det, at have KOL. Depression Som Bo beskriver, er det voldsomt at skulle forholde sig til at have en kronisk, dødelig sygdom. Det øger risikoen for at udvikle depression . Når man så dertil lægger, at KOL patienter ofte føler sig skyldige, fordi langt de fleste har røget meget, så bliver det ikke lettere. Ud over at man føler omverdenens bebrejdelser, så går man også hele tiden og bebrejder sig selv, og det er ikke godt for selvtilliden forklarer Bo og fortsætter Så er der ikke så langt til, at man bare har lyst til at grave sig ned i et sort hul og gemme sig, og det gør det jo kun værre. Udmattet og afmagret Andre hyppige følger af KOL, som kan være med til at forstærke angst eller depression, er den voldsomme træthed og i mange tilfælde også afmagring, som betyder, at du ingenting orker. Kroppen bruger så mange kræfter på at trække vejret, at du bliver udmattet og samtidig får din krop ikke den energi, den skal, fordi blodet ikke transporterer nok ilt ud til kroppens væv. Samtidig taber du dig måske, fordi du bruger megen kraft på helt almindelige ting som at trække vejret, tale og spise. Og når det er anstrengende at spise, så spiser du ofte mindre, hvilket kan føre til yderligere vægttab og manglende energi. KOL-patienter kommer på denne måde let ind i en dårlig spiral, hvor det ene symptom er med til at forværre det næste. Tryghed og god tid er vigtigt Som KOL-patient har du ofte brug for en stor grad af tryghed og vante rammer. Alt, hvad der er uden for normal rytme i dit liv, kræver en ekstra indsats, og det betyder ekstra luft. Det kan være, at der kommer gæster, der ikke ved, hvor sukkerskålen står, så skal du forklare det. Det kan være en ny hjemmehjælper, der ikke ved, hvor rengøringsmidlerne står, så skal det forklares eller vises - ting, der for raske ikke er noget særligt, men som er en ekstra byrde for dig. De fleste KOL-patienter har derfor brug for at have god tid, så tingene kan gøres i deres eget passende tempo. Søg hjælp og tal med andre KOL patienter Det er vigtigt, at du tidligt søger hjælp, så symptomerne ikke bare bliver værre og værre. Mange kommuner tilbyder træningsforløb for KOL-patienter, hvor du i dit eget tempo kan træne vejrtrækning og muskulatur. Ud over at træningen hjælper på fysikken, vil du også møde andre med KOL, og det kan være en stor støtte at opdage, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Samtidig kan I udveksle erfaringer om sygdommen, hvordan man håndterer den, og hvad man selv kan gøre . Du skal ikke gå alene med dine triste tanker. Tal med din læge, hvis du føler dig angst eller er deprimeret . I nogle tilfælde kan det...)
Lactosereduceret diæt (...det laktase-enzymet forsvinder fra deres tarmslimhinde efter 2-års-alderen, når de overgår fra ammemælk til almindelig kost. Nordeuropæere derimod har en særlig genvariant, der betyder, at laktase-aktiviteten bevares hele livet, og de fleste danskere (95 %) er derfor i stand til at indtage, spalte og optage mælkesukker. Lactoseintolerans kan også opstå ved sygdomme i tyndtarmen, der ødelægger slimhinden og dermed laktase-enzymet. Lactoseintolerans kan udvikle sig i voksenalderen og skyldes hyppigt cøliaki eller andre sygdomme som Crohns sygdom . Når sygdommen behandles bliver slimhinden og dermed laktase-aktiviteten normal igen, men det kan tage flere måneder. De fleste mennesker med lactoseintolerans kan tåle små mængder lactose per måltid og undersøgelser viser at det svarer til 6-7 g lactose ad gangen. Det svarer til ca. 1,5 dl mælk. Nogle tåler mere og andre mindre, det kan kun den enkelte mærke. Lavere indhold af lactose i fødevarer er basisbehandling for personer med lactoseintolerance. I almindelig dagligvarehandel kan købes lactosefri mælk, kakaomælk, fløde og yoghurt. ”Mælk” lavet af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden lactose og kan evt. drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Men da indholdet af kalk og vitaminer er lavere end i almindelig mælk, anbefales normalt mælk og mælkeprodukter, der er lactosefri. Kvaliteten og mængden af protein i havre-, ris- og mandeldrik, men ikke sojadrik, er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik. I risdrik har man desuden fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som erstatning for komælk. Særligt små børn under 10 kg bør man ikke give risdrik som mælkeerstatning, da den daglige indtagelse af stoffet arsen kan nå op på et for højt niveau. Indhold af lactose i en række fødevarer: Smør og fast ost indeholder kun spor af lactose og kan spises uden problemer. Hytteost indeholder lactose og kan spises i små mængder. Myseost indeholder relativt meget lactose og bør udelades. Almindelig mælk, dvs. sød-, let-, mini-, kærne-, kakao-, og skummetmælk indeholder 9,4 g lactose pr. glas mælk. Syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt, skyr, ymer og tykmælk, indeholder mindre lactose svarende til 7,4 g lactose pr. 2 dl. Der findes ingen danske oplysninger om indholdet af lactose i mælke- og flødeis, og det må derfor frarådes at spise mælke-og flødeis. Fødevarer, som kan være tilsat mælk, fx leverpostej, pølser, brød og flødechokolade, indeholder som regel under 1 g lactose pr. 100 g og vil derfor tåles af de fleste uden symptomer. Medicinske ernæringsdrikke, som blandt andet forhandles på apoteket, indeholder med få undtagelser meget lidt lactose (< 0,5 g pr. 100 ml). Sondeernæring indeholder ikke lactose. Enzymet laktase Laktase er et enzym, der opløser mælkesukker. Det kan enten tilsættes mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter, retter med mælk, fx risengrød og lasagne, eller det kan indtages til et måltid, som indeholder lactose. Det betyder, at du kan indtage mælk og retter, hvor mælk indgår, uden problemer. Findes som tabletter og kapsler . Tabletterne skal tages, lige før du skal drikke eller spise et måltid med lactose. Kapslerne tilsættes mælk eller retter med mælk. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, før du tilsætter enzymet. Der er ingen mulighed for overdosering. Laktase som kapsler og tabletter kan købes i håndkøb på apoteket. Der kan ikke søges om tilskud. Kalktilskud Kalk findes i mejeriprodukter som mælk og ost, samt i visse grønsager og bælgfrugter, for eksempel kål som grønkål, broccoli og hvide bønner. Det daglige behov for kalk (950-1150 mg pr dag ifølge de Nordiske Anbefalinger 2023) dækkes normalt af ovenstående fødevarer dvs. ca. ½ liter mælkeprodukt, ost og visse grønsager. Hvis du ikke er i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælkeprodukter og ost, kan det...)
Oversigt over kostråd ved forskellige sygdomme (...Hvis du lider af nogle typer kroniske sygdomme, er det ofte en væsentlig del af behandlingen, at du er omhyggelig med, hvad du spiser og ikke ...)
Mød Medicin.dk - Mød Sebastian (...det føles meningsfuldt at arbejde for, at medicin bliver brugt på den bedste måde og fordi mit arbejde bidrager positivt til samfundet. Og så er Medicin.dk en rar arbejdsplads med en virkelig god kantine… Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg har lidt et had-kærlighedsforhold til det, men jeg kan rigtig godt lide at kigge på gamle støvede systemer og få moderniseret de bagvedliggende teknologier til nye og opdaterede versioner. Det er træls, når det er bøvlet - og det er det ofte når vi starter - , og omvendt er det virkelig fedt, når det så lykkes og vi får ændret noget gammel kode til noget, der er markant bedre. Fun fact: Jeg elsker brætspil! Jeg har tre højloftede reoler fyldt med mere end 80 brætspil. Især brætspil som Twiligt Imperium, High Frontier og Europa Universalis er nogle af favoritterne. Det er ikke så tit jeg får spillet, men når jeg først går i gang, kan der nemt gå en hel weekend med det. Desuden har jeg en blakket fortid som statist fra dengang jeg var aktiv i live-rollespil. Her blev jeg blandt andet hyret til at spille med i et afsnit af Klovn, hvor jeg daskede til Frank Hvam med et latexsværd. Jeg plejede at bruge meget tid som en Ork i skoven … Så det var noget lidt andet end det jeg laver nu. Andre fakta: På Medicin.dk er jeg en del af vores udviklingsteam, hvor jeg både sidder med drift og videreudvikling af selve hjemmesiden - både backend og frontend. Generelt sidder jeg med udviklingen af software - og så er jeg en del af det...)
Mød Medicin.dk - Mød Helle (...det er meningsfuldt at være med til at sikre, at borgere og sundhedsprofessionelle får den bedste information om medicin. Og så er Medicin.dk en god arbejdsplads, med de bedste kolleger. Og jeg kan lide at jeg har ret meget indflydelse på, hvad jeg laver og hvordan jeg arbejder. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg kan virkelig godt lide at samarbejde med forskellige mennesker - både hvad angår personligheder og fagligheder. Og så kan jeg godt lide, at jeg har mange meget alsidige opgaver fra teamledelse, til nørdet lægemiddelfagligt stof til databasekendskab. Jeg synes, jeg bruger mange forskellige sider af mig selv på mit arbejde - det kan jeg virkelig godt lide. Fun facts: Jeg er et kæmpe familiemenneske - både privat - og herinde på Medicin.dk. Nogen kalder mig ”Medicin.dks mor”, og det passer nok meget godt. Jeg har det godt, når dem jeg holder af, har det godt - og det gælder både min egen familie og min udvidede arbejdsfamilie. Jeg elsker at spille badminton, som jeg har gjort, siden jeg var 6 år gammel. Jeg har køkkenredskaber til sådan ca. alt derhjemme og jeg elsker at bage. Og så har jeg en ”julekrus-fetich” kan man godt kalde det; Jeg ELSKER tyske julemarkeder og skal hvert år have et nyt julekrus med hjem til samlingen. Andre facts: Jeg er oprindelig uddannet kontorassistent og siden Lægemiddelkonsulent. Jeg kender databasen bag Medicin.dk ret godt - jeg har 30 års jubilæum til sommer. Jeg sikrer at løbende opdateringer kommer i databasen - både i forbindelse med de faste 14-dages opdateringer fra Lægemiddelstyrelsen (Medicinpriser) og andre opdateringer. Og så er det mig, der har kontakten til vores samarbejdspartnere på de øvrige nordiske kompendier i Norge, Sverige og Finland omkring fotos af tabletter, kapsler, plastre mv. Sidst men absolut ikke mindst er jeg teamleder for vores farmaceutiske studentermedhjælpere. At følge de unge og se dem vokse med opgaven, det...)
Håndvask eller sprit? (...det? Når du nyser, står der en byge af bittesmå dråber ud af næsen, som spredes med stor kraft. I hver af de små dråber er der smitstof, fx corona- eller influenzavirus. Nogle af dråberne er så små, at de kan holde sig flyvende i et stykke tid og dermed smitte personer, der står på afstand af den, der nyser. Hvad har håndhygiejne og influenza med hinanden at gøre? Hvis du nyser eller hoster i hånden, vil hænderne blive våde af de mange små dråber. Det betyder, at smitstoffet, fx virus, befinder sig i stort antal på håndfladen. Efter et stykke tid er hånden tør igen, fordi vi har varme hænder, og væsken fordamper hurtigt. Smitstoffet bliver dog på hænderne, og det betyder at du giver mange virus videre, når du giver en anden et håndtryk. Når den, du har trykket i hånden, gnider sig i øjnene, sutter på fingeren eller piller næse, føres smitstof lige op på de slimhinder, der er indgangsporten for sygdommen. Fra det er sket, går der oftest kun et par dage, før man bliver syg. Det betyder, at selv om det er en sygdom, der let spreder sig ved host og nys, gennem dråber, der flyver rundt, så er hænderne også meget vigtige i spredningen af infektionen. Når det anbefales, at du nyser i ærmet, er det således for at undgå, at smitstof kommer på vores hænder og derfra videre til andre gennem et håndtryk. Hvad har vi normalt på hænderne? Der er mikroorganismer overalt på os. I tarmen, hvor der er flest, er der 1.000 milliarder bakterier i et gram afføring. Når vi har været på toilettet, er det derfor let at forstå, at vi får store mængder tarmbakterier på hænderne. På huden er der normalt store mængder af meget fredelige bakterier. Alle disse bakterier lever vi fint med, så længe de bliver, hvor de er. De bakterier, vi normalt har på hænderne, har alle andre også, og der sker dermed ikke noget ved at bytte rundt på dem ved håndtryk. Hvis vi derimod har en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus på hænderne, er håndtrykket med til at sprede smitten. Ved høj risiko for smittespredning anbefales det derfor at undgå håndtryk og kram, når man hilser på andre mennesker. Hvordan vasker du hænder korrekt? Det bedste er at bruge flydende sæbe. Du kan også bruge fast sæbe, men det er vigtigt, at sæben er tør, når du bruger den. Hvis du bruger et stykke sæbe, er det derfor en god idé at bruge et magnetophæng, så sæben tørrer mellem brug. Hvis et stykke sæbe ligger i en sæbeskål og svømmer i vand, vil der i vandet og på sæbens overflade kunne findes store mængder virus og bakterier. Det betyder, at den næste, der bruger den våde sæbe, vil kunne blive smittet. Hvis du skal vaske hænderne bedst muligt, skal du også fjerne ringe og helst også armbåndsuret, så håndvasken får størst effekt. Under fingerringe og armbåndsuret gemmer der sig store mængder bakterier og virus. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om håndvask . Når du vasker hænder, skal du sikre dig, at både håndflade og håndryg, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene bliver vasket. Når hænderne tørres, skal du bruge et tørt og rent håndklæde eller lufttørring. I håndklædet afsætter du en del af de bakterier og virus, du har på hænderne. Selvom du har vasket hænderne grundigt, kan der stadig sidde bakterier og virus på dine hænder. Det er derfor en god ide også at bruge håndsprit. Hvordan skal du bruge håndsprit korrekt? Håndsprit indeholder udover sprit også et stof, fx glycerol, som sikrer, at huden ikke tørrer ud. Ligesom ved håndvask skal du tage ringe og armbåndsuret af for at sikre den bedst mulige desinfektion af dine hænder. Du hælder et par milliliter ud i hånden og gnubber derefter hænderne mod hinanden, så spritten fordeles på håndflader, på håndryggen, på fingrene og mellem fingrene. Du skal gnubbe og gnide, indtil huden er helt tør. Når du både har vasket hænder grundigt og gnubbet dem med håndsprit, har du gjort, hvad du kunne for at nedsætte risikoen for at smitte. Hvis ikke du har adgang til vand og sæbe, kan du bruge håndsprit. Ved høj risiko for smittespredning bør man bruge håndsprit mange gange om dagen. Hav evt. en mindre flaske med dig rundt. I supermarkeder, på apoteket og andre steder kan du købe sprit til hånddesinfektion. Desinfektion er navnet for en proces, der nedsætter mængden af bakterier og virus meget. Det er kun sterilisation, der er mere effektivt; her fjerner du helt virus og bakterier, men det kræver opvarmning til meget høje temperaturer. Gode råd ved håndvask Gode råd ved håndsprit Brug sæbe, og sæben skal være tør Fjern fingerringe og armbåndsuret Tør hænderne i et tørt og rent håndklæde. Brug et par milliliter ad gangen Fordel spritten på håndflade, håndryg og fingre Gnub, indtil huden er tør. FUP ELLER FAKTA? Det er farligt at bruge sprit på hænderne. FUP! Det er mere skånsomt for huden at bruge håndsprit end håndvask. Håndvasken fjerner en del fedtstof fra huden og tørrer dermed huden ud. Håndspritten er tilført fx glycerol, som sørger for, at huden bliver fedtet igen. Du kan blive taget for promillekørsel efter brug af håndsprit. FUP! Spritdampene er ufarlige at indånde, og man kan ikke måle spritten i blodet, efter du har brugt håndsprit. Du kan derfor uden problemer køre bil efter at have brugt håndsprit. Det skal dog understreges, at håndsprit er farligt at drikke, da spritprocenten er meget høj, og at det er farligt at bruge, hvis der er åben ild, fx tændte stearinlys i nærheden. Håndsprit er meget brændbart pga. den høje spritprocent. Du skal derfor opbevare spritten fornuftigt, dvs. uden for børns rækkevidde og væk fra åben ild. Sprit virker på alle virus og bakterier. FUP! Sprit virker ikke på alle virus og bakterier, men det virker på de fleste. Det virus, der giver den såkaldte Roskildesyge , som er en sygdom, der giver diarré og opkastning , dør ikke af håndsprit. Hvis du har diarré eller kaster op, er det meget vigtigt, at du vasker hænder grundigt og bruger håndsprit. Vi kan mindske sygdom ved brug af håndvask og håndsprit. FAKTA! Når vi alle konsekvent bruger håndvask og håndsprit, vil spredning af forkølelse og influenza og andre virus ikke finde sted nær så let, som det...)
Julen er hård for maven (...det fortsætter til langt ud på natten. Hvordan undgår jeg fordøjelsesbesvær? Hvis du vil mindske problemer med, eller helt undgå fordøjelsesbesvær, kan du prøve at overholde følgende råd: Spis små måltider med varieret indhold. Husk, at det er smagen og ikke mængden, der giver nydelsen. Spis langsomt og tyg maden grundigt. Spis, til du ikke er sulten mere - ikke til du er stopmæt. Tag en pause mellem retterne og gå lidt omkring. Drik vand for tørst og alkohol for smag. Når alt dette er sagt, skal du også huske på, at fordøjelsesbesvær ikke er farligt, selvom tarmsystemet ikke er begejstret for belastningen. Derfor er det i sidste instans dit eget valg, om du vil gennemgå fordøjelsesbesværets lidelser efter en god middag. Hvad er fordøjelsesbesvær egentligt? Fordøjelsesbesvær er en samlebetegnelse for symptomer som fx oppustethed sure opstød forstoppelse trykken i maven. Du kan også få disse symptomer ved sygdom i fordøjelsessystemet. Hvis du er bekymret over dine symptomer, er det en god ide at søge læge. Der findes medicin mod mange af de symptomer, som fordøjelsesbesvær giver. Medicin er langt fra en god løsning, men i nogle situtioner kan det...)
Driftstatus pro.medicin.dk (...er ude af drift: 1. Undersøg først, om det er dit eget system, der er nede, er det ikke tilfældet, så kontakt os: 2. Mandag-fredag fra k...)
Coenzym Q10 (Generelt) (...det? Der er rimelige holdepunkter for effekt af Coenzym Q10 som naturlægemiddel. Dokumentation Nogle få mindre undersøgelser, har vist en effekt ved bl.a. hjertesvigt og det er sandsynligt at der kan værre en effekt af præstations evnen hos raske. Men der mangler yderligere forskning på området...)
Djævleklorod (Generelt) (...lindre smerter ved slidgigt . Bruges ved manglende appetit og fordøjelsesbesvær. Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt af djævleklorod ved smerter pga. af sli...)
Echinacea (Purpursolhat) (Generelt) (...Det er ikke helt klarlagt præcis hvilke stoffer i echinacea, der virker. Se beskrivelse af middel med Echinacea: Echinaforce . Anvendelse Bruges til at lindre lette symptomer på forkølelse . Virker det? Der er holdepunkter for, at echinacea kan forebygge forkølelse. Dokumentation Undersøgelser viser, at echinacea ser ud til at have en forebyggende effekt på forkølelse, men ingen effekt på varigheden eller forløbet af forkølelse. Dog skal det tilføjes, at nogle af de testede naturlægemidler i undersøgelserne også indeholdt andre planteprodukter, og at der var forskel på hvilken echinacea-art og hvilken del af planten, der var brugt. Nyere undersøgelser tyder på at det kan påvirke immunforsvaret, effekten er dog afhængig af præparat og dosis, og der er fortsat behov for standardisering og yderligere forskning. Læs mere om undersøgelser af effekt af echinacea på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger De mest almindelige bivirkninger er allergiske reaktioner. Bør kun bruges i maksimalt otte uger, da længerevarende brug kan påvirke leveren. Da echinacea virker på immunsystemet, må du ikke tage det...)
Ginkgo (Generelt) (...det? Der er nogle holdepunkter for, at ginkgo kan forbedre kognitive funktioner (hukommelse, sprogfærdigheder, koncentration mm.) hos ældre med mild til moderat demens, og at gingko kan bedre smerter i benene ved gang. Det...)
Hestekastanjefrø (Generelt) (...Det består af ekstrakt af modne, tørrede frø fra hestekastanjer, Aesculus hippocastaneum . Det aktive stof menes at være aescin, der kan nedsætte ophobning af væske i kroppen. Se beskrivelse af middel med hestekastanjefrø: Aesculaforce forte . Anvendelse Bruges mod væske i kroppen (fx hævede ben og ankler), tyngdefornemmelse, kløe, nattekramper og uro i benene. Virker det? Der er gode holdepunkter for, at hestekastanjefrø kan have en effekt på ovenstående symptomer, på niveau med fx støttestrømper. Dokumentation Flere videnskabelige undersøgelser af acceptabel kvalitet har vist, at hestekastanjefrø kan mindske hævelser, der skyldes dårligt fungerende veneklapper, ved fx ankel og læg, og de symptomer, der er er forbundet...)
Kariyat og Russisk rod (Generelt) (...Det består af ekstrakt fra bladene af busken Andrographis paniculata . Bladene indeholder et bittert stof, diterpenlakton andrografolid. Stoffet menes at virke dæmpende på vævsreaktioner (inflammation), virke mod virus og stimulere immunssystemet. Det naturlægemiddel, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, indeholder også Russisk rod. Se beskrivelse af middel med Kariyat: Kan Jang® (Naturlægemiddel) Anvendelse Bruges til lindring af forkølelsessymptomer ved træthed eller hvis du skal komme til kræfter hurtigere efter en sygdomsperiode (rekonvalescens). Virker det...)
Lakridsrod (Generelt) (...Det består af rødder og rhizomer (fladt krybende skud, der både går over i rødder, og som afgiver blade, som fx skvalderkål) af Glycyrrhiza . Indeholder glycyrrhicin, der menes at være det aktive stof. Se beskrivelse af middel med lakridsrod: Norske Brystdråber DAK . Anvendelse Bruges til at løsne hoste med slim. Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for, at lakridsrod har effekt ved hoste med slim. Dokumentation Der er ikke lavet kontrollerede undersøgelser på mennesker, for om lakridsrod virker på symptomer ved forkølelse. Læs mere om undersøgelser af effekt af lakridsrod på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Indtagelse af lakrids kan medføre forhøjet blodtryk og lavt indhold af kalium i blodet...)
Loppefrøskaller (psyllium) (Generelt) (...rol . Ved forhøjet kolesterol skal loppefrøskaller tages efter aftale med lægen. Virker det? Der er gode holdepunkter for effekt af loppefrøskaller på alle de nævnte områder. Doku...)
Matrem urt (Generelt) (...Det er en plante som minder lidt om kamille (på latin hedder den Tanacetum parthenium L ). På engelsk kaldes den feverfew, da man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Se beskrivelse af middel med matrem urt her Glitinum Anvendelse Bruges til forebyggelse og lindring af symptomer ved migræne. Virker det? Der er lavet nogle studier i nyere tid, men der er ikke klare beviser for, at det virker. Dokumentation Nogle studier viser, at matrem urt kan mindske antallet af migræneanfald, men ikke hvor godt det virker eller hvor længe det varer. Andre studier finder ingen forskel mellem matrem urt og placebo . Det kan også have betydning, hvor matrem kommer fra (om det er bladene, ekstrakt eller hvor det dyrkes) og hvordan det er lavet. Derfor er det usikkert, om matrem urt er et godt middel mod migræne. Læs evt. mere om undersøgelser af effekt af matrem urt på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Der er muligvis let øget risiko blødning hos særlige patientgrupper. Ellers er bivirkninger som mave- og fordøjelsesbesvær, som ved placebo. Det...)
Cayennepeber (Generelt) (...uges mod muskelsmerter. Smøres på huden uden på de muskler, hvor du har smerter. Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt af cayennepeber ved muskelsmerter. Doku...)
Padma® 28 (Generelt) (...Det består af 22 forskellige indholdsstoffer, hvoraf de fleste udgøres af plantedroger. En eventuel virkningsmekanisme er ukendt. Se beskrivelse af Padma® 28, komb. . Anvendelse Bruges mod kredsløbsforstyrrelser med smerter i benene ved gang pga. dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens, også kaldet vindues-kiggersygdom). Virker det...)
Passionsblomst (...Det består af ekstrakt af tørrede blomster af Passiflora incarnata . Eventuelle aktive stoffer er ukendte. Se beskrivelse af middel med passionsblomst: Sedix Forte® . Anvendelse Bruges mod milde symptomer på stress og søvnbesvær . Virker det...)
Pebermynteolie (Generelt) (...Det består af olie fra blade af planten Mentha piperita (pebermynte) eller Mentha arvensis (japansk mynte). Det aktive stof er menthol. Pebermynteolie skal indeholde mere end 44 % menthol. Se beskrivelse af midler med pebermynte: China-Oel , Colpermin og Entolex® . Anvendelse Bruges ved fordøjelsesbesvær og luft i mave og tarm. Indtages gennem munden. ved ømme muskler og lette muskelsmerter. Smøres på huden. til at indånde ved gener ved forkølelse . Virker det...)
Perikon/hyperikum (Generelt) (...det hyperforin og hypericin, der menes at være de aktive stoffer, som formentligt virker ved at ændre effekten af transmitterstoffer (signalstoffer) i hjernen som fx serotonin, dopamin og gamma-aminosmørsyre. Se beskrivelse af middel med Perikon/hyperikum: VitaCare Modigen . Anvendelse Perikon bruges ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Virker det? Der er gode holdepunkter for, at perikon virker mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dokumentation En analyse af flere undersøgelser har vist, at perikon har bedre effekt mod mild til moderat depression end placebo (snydemedicin), og at perikon er ligeså godt, eller bedre, end traditionelle antidepressiva . Resultaterne kan dog være svære at tolke, da undersøgelserne har brugt forskellige præparater med forskellig farmaceutisk kvalitet. Der er ikke lavet undersøgelser om, hvorvidt virkningen holder sig på lang sigt, og det vides heller ikke om perikon har effekt ved svær depression eller mod bipolar sygdom (manio-depressiv sygdom). Der er usikre holdepunkter for, om perikon virker ved angst . Læs mere om undersøgelser af effekt af perikon på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde give det såkaldte serotoninsyndrom med symptomer som feber, stivhed, rysten og ændret mental tilstand. Syndromet skyldes, at der er for meget serotonin i hjernen. Man fraråder derfor brug af anden antidepressiv medicin samtidig med perikon, da det kan øge risikoen for serotoninsyndrom. I store doser kan perikon gøre huden mere følsom over for sollys (fotosensibilisering). Ligesom tricykliske antidepressiva kan perikon muligvis være med til at fremkalde mani ved bipolar sygdom. Man kender ikke til bivirkninger på længere sigt. Samtidig brug af anden medicin Perikon kan svække virkningen af mange lægemiddelstoffer, der omsættes i leveren (ca. 2/3 af alle lægemidler). Det...)
Primularod (...det tørrede ekstrakt af roden Primula veris . Se beskrivelse af naturlægemidler der indeholder Primularod og Timian i kombination: Mucopret . Anvendelse Bruges ved hoste med slim. Virker det...)
Probiotika (Generelt) (...rhed, lugt eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i skeden. Virker det? Der er gode holdepunkter for effekt af probiotika fx ved diarré, der skyldes antibioti...)
Rosenrod (Generelt) (...Det består af roden fra Rhodiola rosea, der dufter af roser, når den er frisk. Rosenrod indeholder blandt andet salidrosid og rosavin, der hævdes at øge kroppens evne til at modstå psykiske og fysiske stress-påvirkninger. Se beskrivelse af middel der indeholder rosenrod: Arctic Root rosenrod . Anvendelse Bruges mod træthed, og når du skal komme hurtigere til kræfter efter en sygdomsperiode (rekonvalescens). Virker det...)
Savpalme (Generelt) (...Det består af ekstrakt af frugten fra savpalme, Serenoa repens . De aktive stoffer kendes ikke. Se beskrivelser af midler, der indeholder savpalme: Prostasan og Sabalin . Anvendelse Bruges til at lindre vandladningsbesvær ved godartet, forstørret prostata . Virker det? Der er rimelig holdepunkter for at savpalme har effekt på vandladningsgener som følge af forstørret prostata. Dokumentation Der er udført nyere studier der bekræfter gavnlig effekt af savpalme på vandladningsbesvær ved forstørret prostata. Læs mere om undersøgelser af effekt af savpalme på Medicin.dk - Professionel . Samtidig brug af anden medicin Da ekstraktet har vist at have antiøstrogen og antiandrogen effekt i cellekulturer, må det...)
Sinova, Sinupret, Sinux (Generelt) (...t Forte og Sinux . Anvendelse Bruges mod gener i næse og bihuler ved forkølelse. Virker det? Der er nogle holdepunkter for, at Sinova, Sinopret eller Sinux kan bedre symptomer ved...)
Sølvlysrod (Generelt) (...Det består af et ekstrakt af rhizomet af planten Cimifuguae racemosa (et rhizom er et fladt krybende skud, der både går over i rødder, og som afgiver blade, som fx skvalderkål). Rhizomet indeholder actein og cimicifugosid, der menes at være de aktive stoffer. Se beskrivelser af midler, der indeholder sølvlysrod: Klimadynon og Remifemin . Anvendelse Bruges mod hedestigninger og svedeture i forbindelse med overgangsalder (klimakteriet). Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for, at sølvlysrod kan nedsætte hedestigninger og svedeture i forbindelse med overgangsalder. Dokumentation Undersøgelser har søgt at afklare, om der er nogen effekt af sølvlysrod på gener i forbindelse med overgangsalderen. Nogle har vist effekt, andre ikke. En samlet analyse af alle disse undersøgelser viste nogen effekt på gener ved overgangsalderen, men generelt har metoder og dosering, ikke været af tilstrækkelige videnskabelig kvalitet. Læs mere om undersøgelser af sølvlysrod på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Bivirkninger er sjældne. Registrerede bivirkninger er kvalme, diarré, udslæt, nældefeber , kløe, ødem , blødningsforstyrrelser og brystspænding. Der er også set skader på leveren, fx hepatitis og gulsot. Det Europæiske Lægemiddelagenturs Komité for Plantelægemidler (HMPC) konkluderer, at sølvlysrod måske kan give skader på leveren. Patienter opfordres derfor til at stoppe brug af sølvlysrod og søge læge, hvis de får symptomer, som kan tyde på leverskader. Det...)
Tranebær (Generelt) (...g behandling af lettere, tilbagevendende urinvejsinfektioner (blærebetændelser). Virker det? Der er rimelige holdepunkter for, at tranebær nedsætter risikoen for urinvejsinfektion...)
Baldrianrod/Valerianerod (Generelt) (...Det består af tørrede rødder og rhizomer af planten Valeriana officinalis (et rhizom er et fladt krybende skud, der både går over i rødder, og som afgiver blade, som fx skvalderkål). Virkning og virksomt stof er usikkert. Se beskrivelse af naturlægemidler der indeholder valerianerod/baldrianrod: Sefitude og Valerina Forte , samt kombinationspræparatet Padma® 28, komb. Anvendelse Bruges til lindring af uro og søvnbesvær. Virker det...)
Interaktioner mellem mad og lægemidler (...dettes virkningssted i organismen. Se tabel med indholdsstoffer og interaktionsmekanismer med føde i artiklen Lægemiddelinteraktioner med føde . Lægemidlets egenskaber Lægemidlernes fysisk-kemiske egenskaber har betydning for deres potentiale for føde-lægemiddelinteraktioner, og såvel forskellige lægemidler fra samme stofgruppe som forskellige formuleringer af identiske lægemidler kan have vidt forskellige kemiske egenskaber og dermed forskellige føde-lægemiddelinteraktioner. Det er dog generelt ikke muligt alene ud fra kendskab til et lægemiddels fysisk-kemiske egenskaber at forudsige føde-lægemiddelinteraktioner. Læs mere om absorption af lægemidler . Måltidets egenskaber Også måltidets størrelse, sammensætning og nøjagtige tidsmæssige relation til lægemiddelindtagelsen har indflydelse på udvikling af føde-lægemiddelinteraktioner. Således øges biotilgængeligheden (lægemidlets tilgængelighed for det væv, det skal virke i) af lipofile lægemidler - ofte af fedtrig føde fx som følge af øget opløselighed (fx isotretionin ). Omvendt kan fiberrig føde reducere biotilgængeligheden af visse lægemidler som følge af binding til fiberkomponenterne (fx digoxin ). Disse forhold er ofte dårligt belyst, og tillige anvendes flere forskellige definitioner på faste. Generelt forstås ved ’faste’ i denne sammenhæng, at fødeindtagelse undlades i mindst en time før og mindst to timer efter lægemiddelindtagelsen. Farmakokinetiske effektmål I studier af føde-lægemiddelinteraktioner er ændring i biotilgængelighed som følge af fødeindtagelse et centralt farmakokinetisk effektmål, da lægemiddeleffekten for mange lægemidler er korreleret til biotilgængeligheden . Biotilgængelighed afhænger af lægemiddelabsorption og en eventuel first-pass metabolisme. Ændringer i omfanget af lægemiddelabsorption enten som følge af en direkte kemisk reaktion mellem lægemiddel og føde (fx kelatdannelse) eller som følge af det fysiologiske respons på fødeindtagelse (fx ændring i ventrikel-pH, galdesekretion og gastro-intestinal motilitet) er den dominerende årsag til betydende farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner. Føde-lægemiddelinteraktioner, hvor kun hastigheden af lægemiddelabsorptionen påvirkes er hyppige, men sjældent klinisk relevante. Dog kan en høj absorptionshastighed give anledning til høje maksimalkoncentrationer, der kan være ledsaget af koncentrationsafhængige bivirkninger. For andre lægemidler deriblandt mange antibiotika afhænger lægemiddeleffekten snarere af det tidsrum, hvor stofkoncentrationen overstiger en vis terapeutisk grænseværdi. Ved rigelig dosering øges dette tidsrum typisk, hvis absorptionshastigheden reduceres. Føde-lægemiddelinteraktioner, der påvirker metabolisme, fordeling eller elimination er sjældne. Kliniske effektmål Da der ikke altid er en simpel sammenhæng mellem farmakokinetiske effektmål og farmakologisk effekt, kan ændringer i biotilgængelighed kun indicere, at en føde-lægemiddelinteraktion er til stede. For at afgøre om føde-lægemiddelinteraktionen også har klinisk betydning, må indvirkningen på lægemidlets farmakologiske effekt kvantificeres. De benyttede effektmål vil da afhænge af typen af lægemiddeleffekt (fx antibakteriel, antihypertensiv, lipidsænkende eller antikoagulans-effekt), og for mange lægemidler er en simpel eller nøjagtig kvantitering af den farmakologiske effekt ikke mulig. I de efterfølgende afsnit gives nogle eksempler på farmakokinetiske effektmål (oftest biotilgængelighed) samt en vurdering af den kliniske betydning af nogle vigtige føde-lægemiddelinteraktioner. Antikoagulantia Biotilgængeligheden af warfarin påvirkes ikke af fødeindtagelse. Derimod nedsættes effekten af warfarin som følge af direkte antagonisme ved indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer som kål, broccoli og lever samt diverse ernæringspræparater og kosttilskud. Enkeltstående eksessiv indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer fører dog ikke til klinisk betydende ændring af den antikoagulerende effekt, og behandlingsresistens ses først ved betydelig daglig indtagelse gennem mindst en uge. Trods lavt K-vitaminindhold kan stor indtagelse af avocado nedsætte effekten af warfarin , men mekanismen er ukendt. Af de nye antitrombotiske lægemidler ( DOAKs ) er det særligt rivaroxaban , der kan interagere med mad. Samtidig fødeindtagelse øger absorbtionen af rivaroxaban, og sikrer en høj biotilgængelighed og effekt. Det anbefales derfor, at rivaroxaban tages med mad. Hjerteglykosider Almindelig fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden af digoxin . Derimod kan et højt indhold af kostfiber fx i form af fibertilskud reducere biotilgængeligheden af digoxin med 16-32 %. Da det terapeutiske index for digoxin er snævert, kan en generel kostomlægning til en fiberrig diæt (fx indiceret af samtidig hypercholesterolæmi) give risiko for behandlingssvigt og medføre behov for dosisjustering. Diuretika Eksessiv indtagelse af kaliumholdige fødevarer som bananer og spinat sammen med kaliumbesparende diuretika kan føre til udvikling af hyperkaliæmi. Dette gælder også natrium-fattig saltsubstitution, der kan indeholde store mængder kalium, hvilket har medført livstruende hyperkaliæmi hos patienter i behandling med spironolakton . Calciumantagonister Effekten af fødeindtagelse på absorptionen af nifedipin afhænger af formuleringen. Da den blodtryksnedsættende effekt afhænger af koncentrationen, er større fluktuationer uhensigtsmæssige, og meget høje koncentrationer er forbundet med risiko for bivirkninger som hypotension, flushing og hovedpine. For nifedipinkapsler samt nifedipintabletter reduceres den initiale maksimale koncentration og dermed risikoen for bivirkninger ved samtidig fødeindtagelse, mens biotilgængeligheden og den kliniske effekt bevares. For ’sustained release’ depottabletter øges biotilgængeligheden af nifedipin med 31 % ved fødeindtagelse, hvilket medfører en signifikant yderligere blodtryksreduktion. Derimod har fødeindtagelse ingen større indvirkning på absorptionen af nifedipin fra ’controlled release’ depottabletter. Dermatologiske midler Biotilgængeligheden af aknemidlet isotretinoin øges med 72-86 % ved indtagelse til eller kort efter et måltid, hvilket øger effekten. Da dosering af isotretinoin titreres efter klinisk effekt og forekomst af bivirkninger, bør isotrenoin tages med en fast måltidrelation. Ved samtidig fødeindtagelse øges biotilgængelighed af psoriasismidlet acitretin med 91 %, og den interindividuelle variabilitet i biotilgængelighed mindskes, hvorfor dosering af acitretin til et måltid ofte foretrækkes. Tetracycliner Biotilgængeligheden af tetracyclin reduceres med 46-57 % ved samtidig fødeindtagelse, med 50-65 % ved samtidig indtagelse af mælkeprodukter og med op til 81 % ved samtidig indtagelse af jern pga. kelatdannelse. Dette giver risiko for behandlingssvigt over for visse lavfølsomme organismer. Selv beskeden anvendelse af mælk i te eller kaffe er tilstrækkeligt til at reducere absorptionen af tetracyclin med 49 %. Alle tetracycliner har høj affinitet for kelatdannelse med polyvalente kationer (fx jern, calcium, magnesium og aluminium), som kan indeholdes i forskellige kosttilskud. Quinoloner Biotilgængeligheden af ciprofloxacin påvirkes ikke af fødeindtagelse, men reduceres med 30-36 % ved indtagelse af mælkeprodukter pga. kelatdannelse. Da ciprofloxacin sjældent væsentligt overdoseres, kan dette medføre risiko for behandlingssvigt over for moderat følsomme organismer. Også sondeernæringsprodukter kan pga. indholdet af divalente kationer (fx jern, magnesium og zink) give anledning til kelatdannelse med quinoloner. Antimykotika Biotilgængeligheden af itraconazolkapsler øges med 31-163 % ved samtidig fødeindtagelse, hvilket afspejles i et bedre klinisk respons. Interaktionen tilskrives effekten af mavesyre, idet itraconazol er en svag base, der kun er opløselig ved lavt pH. Tuberkulosemidler Fødeindtagelse nedsætter biotilgængelighed af isoniazid med 12-43 %, hvilket kan give risiko for behandlingssvigt. Isoniazid er endvidere en monoaminoxidasehæmmer, hvorfor forsigtighed med tyraminholdige fødevarer må anbefales. For rifampicin reduceres biotilgængeligheden med op til 26 %, men da tidsrummet med baktericide koncentrationer ikke påvirkes, er risikoen for behandlingssvigt ringe. Antiinflammatoriske og antireumatiske midler Absorptionen af de fleste NSAID -præparater forsinkes, men reduceres ikke i væsentlig grad af samtidig fødeindtagelse. Medmindre en hurtigindsættende effekt er påkrævet, foretrækkes ofte indtagelse til måltider for at mindske de gastro-intestinale bivirkninger. Midler mod knoglesygdomme For bisfosfonater er effekten af fødeindtagelse meget markant som følge af udtalt kelatdannelse med divalente kationer i føden. Biotilgængeligheden af alendronat reduceres med 85-90 % ved indtagelse samtidig med og i mindst 2 timer efter et måltid, hvilket kan medføre behandlingssvigt. Indtagelse af kaffe eller appelsinsaft er tilstrækkeligt til at reducere biotilgængeligheden af alendronat med 60 %. Ligeledes nedsættes absorptionsfraktionen af ibandronsyre meget markant (ca. 90 %) ved samtidig indtagelse af føde og drikkevarer, undtagen postevand. Ibandronsyre skal derfor indtages om morgenen efter mindst 6 timers faste, med et glas postevand, mindst 1 time før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler. A lendronat skal indtages med vand mindst 2 timer efter og mindst ½-1 time før fødeindtagelse (fx før morgenmåltidet). Konklusion Som det fremgår, er der stor variation i omfang og klinisk relevans af føde-lægemiddelinteraktioner. De vigtigste tilfælde er forbundet...)
KOL -Fysisk træning som behandling (...det noget af det mest effektive, du kan gøre for at mindske symptomerne og undgå indlæggelser, faktisk er det mere effektivt end medicin alene. Mange med KOL undgår motion, fordi de oplever åndenød. Det betyder, at de ofte bevæger sig mindre, end hvad der anbefales. Det er vigtigt at fastslå, at åndenød ved fysisk træning ikke er farligt hvis du har KOL. Træning kan mindske træthed og åndenød, og giver dig bedre kontrol over sygdommen. Det gælder både, hvis din KOL er stabil eller hvis du for nylig har haft en forværring. Jo mere intensiv og regelmæssig din træning er, jo bedre virker den. Hvordan skal jeg træne? Det anbefales, at alle med KOL og åndenød deltager i et 6-8 ugers KOL-rehabiliteringsforløb. Det foregår ofte på hospitalet, og her får du hjælp til at træne og lærer, hvordan du bedst håndterer din sygdom. Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning kombineret med styrketræning virker. Hvis du har svært ved at træne hele kroppen, kan du fokusere på fx arme og overkrop, det...)
KOL - hvad kan du selv gøre? (...det er vigtigt, at du selv gør. Vi har samlet de vigtigste her: 1. Stop rygning Hvis du ryger, vil din lungefunktion ofte forbedres, hvis du holder op med at ryge , også selvom du allerede har fået konstateret KOL. På kurven herunder kan du se udviklingen af lungefunktionen hos en person, som er disponeret for lungesygdomme, men endnu ikke har fået konstateret KOL. På kurven er indtegnet din lungefunktion, hvis du er ikke-ryger, ryger, og hvis du er ryger, der stopper som hhv. 45- og 65-årig. Du kan altså direkte på kurven aflæse antallet af år, du statistisk set vil leve længere, hvis du holder op med at ryge. Kurven viser, hvordan lungefunktionen påvirkes af rygning og rygestop. Kilde: lunge.dk 2. Vær fysisk aktiv Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv. Anbefalinger lyder typisk på en halv times fysisk aktivitet 5-7 gange om ugen. Med fysisk aktivitet menes både vejrtrækningsøvelser og almindelig motion, som at gå tur, gå stavgang eller cykle. Fysisk aktivitet: • Forbedrer iltning af dine muskler • Mindsker depression og risiko for forværringer i dine lunger • Styrker dine muskler og knogler • Giver dig velvære og mere overskud. 3. Undgå unødig luftforurening og høj luftfugtighed Luftforurening kan forværre irritationen i dine luftveje. Det gælder både forskellige former for støv, røg og dampe. Fx vil du typisk blive påvirket af luftforurening, hvis du bor eller opholder dig i et område med meget trafik, eller hvis du arbejder i fx byggebranchen eller på kulkraftværker, hvor der er meget støv. Hvis du vil nedsætte risikoen for, at din KOL forværres, så sørg for så vidt muligt at opholde dig steder, hvor luften er mindre forurenet. 4. Brug dit netværk - vær social Når du har KOL, kan du nemt komme til at isolere dig , men det er en dårlig ide. KOL- patienter har øget risiko for angst , depression og stress, og det forstærkes, når du isolerer dig. Det er vigtigt at dele dine tanker og følelser med andre - også de tanker, der ikke er så muntre. Lungeforeningen arrangerer løbende Lungedage rundt omkring i landet, hvor du kan møde andre med KOL. Det er ofte en stor lettelse at opdage, at der er mange andre, der har det ligesom dig. 5. Undgå vægttab - hold vægten Som KOL-patient bruger du mere energi i hvile end andre, fordi du bruger mere energi på at trække vejret. Derfor er der en tendens til, at patienter med KOL taber sig i vægt. Ofte er det ikke fedt, men muskelmasse du mister, og det er uheldigt for dit sygdomsforløb. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem vægttab/undervægt og forværring af KOL. Forværringen af din sygdom skyldes også, at du har færre kræfter, og derfor bliver mindre aktiv, når du ikke får næring nok .Tab af muskelmasse og vægttab er derfor begge med til at forværre din KOL. Når du har KOL, skal dit BMI helst ligge over 20,5, hvor det hos en rask person blot skal ligge over 18,5. BMI står for Body Mass Index, og beregnes sådan: Din vægt i kg divideret med din højde i meter gange din højde i meter = Vægt i kg/ (højde i m x højde i m). Hvis du fx er 1,75 meter høj og vejer 55 kg, er dit BMI = 55 kg/(1,75 m x 1,75 m) = 18. Brug evt. beregneren i venstremargen. Klik på grafen og indtast din højde og vægt. Nogle KOL-patienter oplever, at de mister appetitten. Andre oplever, at det er anstrengende at spise, fordi det...)
Kredsløbsforstyrrelser -Fysisk træning som behandling (...Det kaldes også for claudicatio intermittens eller vindueskiggersyndrom. Fysisk aktivitet er en vigtig del af behandlingen af dine kredsløbsforstyrrelser. Selvom du kan have svært ved at bevæge dig, når benene gør ondt, kan selv små mængder af fysisk aktivitet gøre at du kan gå længere inden du får smerter. Derfor er det vigtigt at du holder dig i gang. Hvordan skal jeg træne? Gangtræning, hvor du går, indtil smerterne opstår, og så holder pause, er den bedste træning. Træningen bør være så intensiv, at du kan mærke de typiske bensmerter, det...)
Kønssygdomme - er det farligt? (Kønssygdomme - er det farligt?)
Hjælpestoffer (...det aktive stof (indholdsstoffet), og har forskellige funktioner både i produktionen af lægemidlet og for selve lægemidlet. Hjælpestoffer på medicin.dk inddeles i: Farvestoffer (fx for at skelne lægemiddelstyrker fra hinanden) Konserveringsmidler (for at øge holdbarheden ved at undgå bakterie- og svampevækst i lægemidlet) Antioxidanter (for at øge holdbarheden ved at undgå, at lægemidlet går i forbindelse med luftens ilt) Smagsstoffer (for at dække over lægemidlets - i nogle tilfælde - ubehagelige smag) Andre (det kan fx være hjælpestoffer der fylder og giver tabletter en vis størrelse, eller andre tekniske formål). Hvilke hjælpestoffer nævnes på medicin.dk? Når medicin.dk beskriver lægemidlerne, nævnes alle hjælpestoffer. Dog forkorter vi ofte navnene og nævner den overordnede gruppe, for at øge læsbarheden, fx skriver vi bare Macrogoler eller Soja . Overfølsomhed for visse hjælpestoffer Medicin.dk får jævnligt spørgsmål om, hvilke lægemidler, der indeholder visse hjælpestoffer, på grund af risiko for allergi og overfølsomhed, eller andet. På præparat beskrivelserne kan du under punktet Hjælpestoffer se hvilke hjælpestoffer der er anvendt i det enkle lægemiddel. Hjælpestof eller indholdsstof? Nogle hjælpestoffer bruges også som et indholdsstof (altså som en aktiv ingrediens). Det...)
Juletid - hvad fejler vi? (...det end flæskesteg og hummer. Vi har samlet en række gode tips om tømmermænd - både hvordan du undgår dem, og hvordan du kan reparere på dem, når skaden er sket. Du kan også læse om, hvordan du bedst undgår mave-tarminfektioner og sure opstød og overspisning , og hvordan du lindrer symptomerne, hvis du har fået en maveinfektion eller spist for meget. Gode links til artikler om sygdomme du kan få af mad og drikke Julen er hård for maven (om overspisning og sure opstød) Tømmermænd Mave-tarminfektioner Forstoppelse Alkoholoverforbrug Flirt og sex... Julefrokost på jobbet, julefrokost i klubben og julefrokost med drengene eller tøserne... Flirt og affærer finder i den grad sted - også på denne tid af året. Her kan du opfriske din hukommelse om prævention og kønssygdomme . Links til kønssygdomme og prævention Prævention Klamydia Herpes Kønsvorter Gonoré HIV/AIDS Fotos af kønssygdomme (ikke for sarte sjæle!) Artikel: 5 hurtige om kønssygdomme Artikel: Kønsvorter - en patienthistorie Tema om kønssygdomme Vinterdepression Vinterdepressioner kan ligne almindelige depressioner , men viser sig især ved nedsat energi og øget træthed. Man vurderer, at især fald i temperatur og den mindre mængde dagslys, vi udsættes for, er blandt årsagerne til vinterdepression. Samtidig er det...)
FOKUS: Mad, medicin og mennesker (...det vigtigt, at du får hjælp til at få de vitaminer og mineraler og den næring, som din krop har brug for. Læs, hvad du kan gøre i tilflæde af, at du har behov for ernæring . Læs også om behov for ernæring hos børn . Læs om de forskellige typer medicinsk ernæring, der findes på markedet...)
Alkohol og medicin (...Det medførergiver en øget koncentration af stoffet acetaldehyd i kroppen, og kan derved giveså får man symptomer på forgiftning som kvalme, hovedpine og generelt ubehag. Drikker du store mængder alkohol sammen med disse lægemidler, kan du falde om, fordi dit blodtryk bliver alt for lavt. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol: Disulfiram (Antabus®) bruges ved et alkoholoverforbrug, så patienten ikke skal drikke alkohol. Virkningen holder mindst 14 dage efter sidste dosis. Selv små mængder alkohol, i fx madvarer, kan give ubehag så som opkast og kvalme. Metronidazol er et middel der bruges mod infektion, fx svamp i skeden. Patienter, der drikker alkohol sammen med metronidazol, kan få symptomer, der svarer til symptomerne beskrevet ovenfor. Derfor må du ikke drikke alkohol, hvis du får metronidazol. Man anbefaler, at der skal gå tre dage, fra du har taget metronidazol, til du kan drikke alkohol. 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt Alkohol påvirker som bekendt din hjerne og dit nervesystem. Det er der også forskellige typer medicin, der gør. Hvis Så når du tager alkohol sammen med den type medicin, vil de ofte forstærke hinandens virkning. I nogle tilfælde er det medicinen, der forstærker alkoholens virkning, i andre tilfælde er det omvendt. I begge tilfælde kan resultatet være, at du bliver mere sløv og døsig - din reaktionsevne bliver langsommere og din vejrtrækning bliver tungere. Du bør derfor holde igen med alkohol, hvis du får medicin, der virker i din hjerne eller dit nervesystem. Hvor store mængder medicin eller alkohol der skal til, for at virkningen forstærkes, afhænger af indholdet...)
Om Medicin.dk (...Det er Medicin.dk's vision at levere et værdifuldt bidrag til det danske samfund ved at give sundhedsprofessionelle og borgere let og lige adgang til troværdig, dybtgående og brugbar viden om forebyggelse og behandling med lægemidler. Mission Det er Medicin.dk's mission at levere innovative løsninger til borgere, sundhedsvæsenet og samfundet. Services Medicin.dk services er blandt andet: frit tilgængelige websites; Medicin.dk Professionel , Medicin.dk Borger , Medicin.dk Indlægssedler . beslutningsstøtteredskaber, der understøtter ordination, integreret i lægesystemer i lægepraksisser og på hospitaler og sygehuse i Danmark. Læs mere om Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) . data der bruges i apotekssystemer, på andre sundhedswebsites (apoteket.dk, Patient- og Lægehåndbogen på Sundhed.dk). data der integreres i EPJ, EOJ og andre it-systemer, der indeholder medicinhåndteringselementer, fx bostedsystemer. apps. Læs mere om Medicin.dk services . Redaktionelt Medicin.dk udarbejdes af 250 lægefaglige eksperter en redaktion bestående af fire klinisk aktive speciallæger en række specialkonsulenter Interne medarbejdere på Medicin.dk Se film om Medicin.dk Strategi for 2025-2028 - Nye veje til en ny virkelighed Strategien er opdelt i fem strategitemaer med hver deres underlæggende ambition. 1. Styrket netværk og større synlighed Det er Medicin.dk's ambition at være en anerkendt, troværdig og synlig partner, som aktivt skaber nye forretningsmuligheder gennem synergi og forpligtigende samarbejder. 2. Nye formidlingsformer og målgrupper Det er Medicin.dk's ambition at være faglig førende i formidling til og udvikling af differentierede kommunikationsplatforme med fokus på nye teknologier og målgrupper. 3. Nye teknologier og muligheder Det er Medicin.dk's ambition at være nytænkende og skabe rum for udvikling af nye produkter og funktionaliteter som kan skabe vækst og overskud på mellemlang til lang sigt. 4. Strømlining og forbedringsprocesser Det er Medicin.dk's ambition at være en veldrevet attraktiv arbejdsplads, som kan tiltrække og udfordre de bedste medarbejdere, og skabe et fundament for faglig udvikling og en sund forretning. 5. Tilstødende strategier Det...)
Medicin.dk Professionel (...det. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere data fra medicin.dk i dit system eller i din platform . Hvad kan du finde på Medicin.dk Professionel? Medicin.dk til professionelle indeholder en beskrivelse af alle markedsførte lægemidler i Danmark (til human brug), herunder SAD-præparater (der produceres på sygehusapoteker i Danmark og primært bruges på sygehus/hospital) alle naturlægemidler , der er godkendt i Lægemiddelstyrelsen . Desuden præparatbeskrivelser af alle ernæringspræparater med tilskud ved lægeordination. Vejledninger, beregnere, identifikation og meget mere Ud over de ca. 3.300 præparatbeskrivelser indeholder Medicin.dk til professionelle meget andet, fx: Behandlingsvejledninger, se fx antibiotikavejledningen Omtale af lægemiddelgrupper, se fx benzodiazepiner Præparatvalg, se fx hypertensio arterialis Udvalgte sygdomsbeskrivelser, se fx KOL eller type 1-diabetes Beregnere , fx overfladeberegner Særlige forholdsregler vedr. specielle patientgrupper, fx gravide og ammende Genkend medicin - en funktion, hvor du kan finde ud af, hvilken tablet du står med i hånden ved at indtaste dens udseende, fx præg, farve, kærv. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler Instruktionsfilm ved alle inhalatorer, spacere og ved visse pensystemer til subkutan injektion. Lægemiddelinformationen fra Medicin.dk er den mest anvendte lægemiddelinformation i Danmark. Den bruges bredt på alle hospitaler og sygehuse i Danmark og er integreret i en lang række læge- og omsorgssystemer. Medicin.dk har månedligt mere end 5 mio. sidevisninger (december 2023). Redaktionen, lægefaglige eksperter og Lægevidenskabelige Selskaber er garanter for, at lægemiddelinformationen på medicin.dk beskriver den gældende praksis i Danmark. Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk har tilknyttet knap 250 sundhedsfaglige eksperter, der hver især skriver om deres specialområde i et redaktionelt setup, der sikrer teksternes aktualitet og neutralitet. Læs mere om de redaktionelle retningslinjer . Arbejdet med teksterne i medicin.dk foregår i et dokumenthåndteringssystem, som både forfattere, referenter, virksomheder, redaktion og sekretariat har adgang til. Du kan søge alfabetisk på forfattere og referenters navne . Redaktion Redaktionen består af fire klinisk aktive overlæger, der er deltidsansat på Medicin.dk. Læs mere om redaktionen . Lægevidenskabelige Selskaber Lægevidenskabelige Selskaber er ikke en egentlig del af organisationen bag Medicin.dk, da deres arbejde ikke lønnes af Medicin.dk . De skal dog nævnes her, da det er Lægevidenskabelige Selskaber, der udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk - professionel. Lægevidenskabelige Selskaber er således med til at garantere, at informationen udarbejdes af den eller de - til enhver tid - mest vidende klinikere på et givent felt. Redaktionssekretariat Redaktionssekretariatet består primært af farmaceuter, der koordinerer og faciliterer arbejdsgange i redaktionsprocessen. De gennemgår løbende alle tekster, ensretter dem sprogligt og sikrer, at de nyeste opdateringer tilføjes. Læs mere om redaktionssekretariatet . Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres primært ved at: Lægemiddelvirksomheder betaler en licens pr. præparat, de har optaget i pro.medicin.dk. Regioner og kommuner betaler for at integrere informationen fra Medicin.dk Professionel i deres hospitals- og omsorgssystemer. Organisation bag Medicin.dk til professionelle Medicin.dk til professionelle udgives af Medicin.dk , som er en del af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S). DLI A/S har, i næsten 50 år, formidlet en bred vifte af lægemiddelinformation i Danmark. DLI A/S er ejet af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) , som er den danske lægemiddelindustris brancheorganisation. Informationen i medicin.dk udarbejdes efter armslængdeprincippet, dvs. på en sådan måde, at Medicin.dk's ejer ikke har indflydelse på informationens indhold. Læs mere om DLI . Om eventuelle interessekonflikter For at imødekomme behovet for størst mulig gennemsigtighed omkring udarbejdelsen af medicin.dk, har vi indsat link til Lægemiddelstyrelsens liste over læger og tandlæger med tilladt tilknytning til industrien . Linket er sat ind på de sider, hvor den enkelte forfatter, referent eller det enkelte redaktionsmedlem præsenteres. På den måde får du let adgang til information om den enkelte forfatter eller referents eventuelle interessekonflikter. Læs Medicin.dk's habilitetskriterier . Om cookies på medicin.dk Vi bruger kun nødvendige cookies på medicin.dk. Læs mere om cookies . Om brug af fotos på medicin.dk Når ikke andet er angivet, er fotos på medicin.dk egne fotos eller fra fotodatasen Colourbox . Statistik over besøg på medicin.dk - Matomo Vi følger dagligt søgestatistikken på medicin.dk ved hjælp af statistikværktøjet Matomo. Det gør vi for løbende at kunne justere på opsætning og indhold på medicin.dk, så indholdet...)
Står der noget andet i indlægssedlen? (...det bare ikke lade sig gøre, fx hvis: du IKKE kan synke tabletter og kapsler hele du lider af dysfagi (synkebesvær) medicinen skal gives i en skefuld mad medicinen skal gives i sonde. Derfor har vi gennemgået alle tabletter og kapsler og brugt flere kilder end blot indlægssedlen, så du nu kan få ekstra information om: Mad og drikke Knusning og åbning Håndtering 1. Mad og drikke Den mad du spiser kan påvirke hvordan din medicin virker. Det skyldes, at maden påvirker den måde, medicinen optages på, hvor hurtigt det går, og hvordan medicinen fordeles i din krop. Under Mad og drikke kan du finde oplysninger om du må tage din medicin sammen med mad og væske. Der vil fx stå: Tages med et glas vand Kan tages med eller uden mad, Tages forskudt af et måltid Indholdet kan kommes på en skefuld kold, blød mad 2. Knusning og åbning I dette afsnit vil du finde oplysninger om du må knuse tabletter eller åbne kapsler og drysse indholdet ud. Der vil fx stå: Kan knuses Kan om nødvendigt åbnes Må ikke åbnes 3. Håndtering Under håndtering kan du finde oplysninger om hvordan du kan tage dine tabletter eller kapsler. Der vil fx stå: Synkes hele Må ikke tygges Knust tablet kan opslæmmes i vand Knusning Når du knuser en tablet i en tabletknuser eller morter, og den knuste tablet skal gives i en sonde, er det vigtigt, at du knuser tabletten til et fint pulver, så den ikke tilstoppe sonden. Når du overfører pulveret til fx et medicinglas, er det vigtigt, at du får det hele med og bagefter tørrer tabletknuseren godt af. Skal den knuste tablet gives på mad, så brug kun én skefuld mad, så ved du hvor meget medicin, der er blevet taget. Opslæmning Når du opslæmmer en knust tablet eller indholdet fra en kapsel i vand, bliver det til en uklar blanding med bundfald, som du skal drikke med det samme. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Hvis den opslæmmede tablet skal gives i en sonde, kan man nogle gange opslæmme den hele tablet eller den knuste tablet i en sprøjte med vand og derefter overføre det til sonden. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Åbning af kapsler Visse kapsler må åbnes, og indholdet drysses ud på fx en skefuld mad. Ved depotkapsler må man ikke knuse de små korn, der er inde i kapslen, men synke dem hele med vand eller komme dem på en skefuld blød mad. Skal indholdet i en sonde, kan du hælde indholdet fra kapslen i en sprøjte med lidt vand og overføre det til sonden. Husk at skylle godt efter. Muligvis skal du bruge en sonde med større diameter. Du kan ikke se på en kapsel, om den må åbnes, så tjek det...)
Original, generisk og parallelimporteret medicin (...Det skyldes, at apoteket altid skal tilbyde dig det billigste produkt af de ligeværdige produkter, der er på markedet. Det kaldes generisk substitution (latin: Substituo=erstatning). Der findes tre typer medicinprodukter på markedet: 1) originalmedicin 2) generisk medicin 3) parallelimporteret medicin. Her kan du læse om forskellen på de tre: Originalmedicin Originalmedicin er den medicin, der først kom på markedet. Når en medicinvirksomhed har udviklet et nyt lægemiddel, får de patent på produktet - det betyder, at de i en fastlagt periode, er de eneste, der må producere og sælge det. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af produktet. Når patentet udløber, må andre virksomheder gerne kopiere medicinen. Parallelimporteret medicin Parallelimporteret medicin er også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- eller farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medicin indeholder det samme aktive stof (indholdsstof) som originalproduktet, men hjælpe- og farvestoffer kan variere. Læs mere om generisk medicin . Generika kaldes også misvisende for kopimedicin - en betegnelse der også bruges om ulovlig, forfalsket medicin. Generisk medicin er ikke forfalsket medicin, det er medicin, der er en lovlig kopi af det...)
Halve tabletter - hvad må du? (...det ikke er vist, at de to halvdele er lige store, står der at delekærven er der for at lette indtagelse . Er det nødvendigt med en halv tablet, og der ikke er andre muligheder, skal hver halvdel gå til den samme patient, og det er en god idé at lave et notat i medicinjournalen. En halv tablet må i fælles medicinrum ALDRIG lægges tilbage i originalemballagen, da det øger risikoen for medicineringsfejl. Ved borgerens egen medicin kan man forsigtigt gemme en halv tablet, men den bør bruges hurtigst muligt. Halve tabletter af tabletter med rigtig delekærv kan dosispakkes maskinelt på apoteket og manuelt i doseringsæsker. Halve tabletter af tabletter med delekærv for nemmere indtagelse kan ikke dosispakkes maskinelt på apoteket, men kan manuelt pakkes i doseringsæsker. Der findes også delekærve , som IKKE kan bruges til at dele tabletten. Hvis det...)
Svær overvægt -Fysisk træning som behandling (...det adipositas , er tilstande hvor kroppens depoter af fedt er så store, at det kan påvirke dit helbred. Hvis dit Body Mass Index (BMI) (vægt/højde 2 ) er 30 eller derover kaldes det svær overvægt. Fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i din behandling af overvægt. Når du bevæger dig regelmæssigt, kan det hjælpe med at mindske mængden af fedt i kroppen og øge din muskelmasse. Selve vægttabet, der ses ved regelmæssig fysisk træning, er typisk kun 2-3 kg, men fysisk aktivitet har mange andre sundhedsmæssige fordele, også selvom vægten ikke ændrer sig. Regelmæssig motion kan mindske risikoen for at du får følgesygdomme ved svær overvægt, som fx: Type 2-diabetes Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesteroltal Hvordan skal jeg træne? Konditionstræning hvor du fx går, cykler eller svømmer er særligt effektiv til at fremme vægttab og forebygge følgesygdomme. Hvis du taber dig meget fx med hjælp fra medicin, er det en god idé også at lave styrketræning for at bevare din muskelmasse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Mere motion og højere intensitet giver endnu større effekt: For hver ekstra 30 minutters motion om ugen du dyrker, vil du i gennemsnit tabe ca. 0,5 kg., det gælder både for voksne, unge og børn. Ved svær overvægt er der øget risiko for skader ved aktiviteter, hvor kroppen skal bære hele vægten, fx ved løb og hop. Derfor kan det være en fordel at vælge skånsomme aktiviteter som cykling, svømning eller roning. Hvis du har andre sygdomme, skal du tale med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, før du går i gang med et nyt træningsprogram. Motion og medicin mod overvægt Hvis du tager medicin mod overvægt, kan motion hjælpe dig med at tabe mere fedt og gøre det lettere at holde vægttabet, når du stopper med medicinen. Derfor er det...)
Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...det samme navn, som anvendes i Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk . Hvis navnet er et registreret varemærke, er det efterfulgt af ®. Indholdsstof(fer) Under præparatets navn angives præparatets indholdsstof(fer). Ved klik på indholdsstofnavn kan du se alle andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som anvendes ved forbrugsopgørelser, prissammenligninger og andre statistiske formål, hvor man ønsker en opgørelse uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. DDD er således en teknisk værdi, der ikke nødvendigvis afspejler den i klinikken anbefalede daglige dosis. DDD for en substans angives pr. administrationsvej (fx oral, parenteral, rektal). Substitution Her er link til andre lægemidler, præparatet kan substitueres med i flg. Lægemiddelstyrelsen. Foto og identifikation I feltet identifikation kan man få oplysninger om farve, præg, kærv og se fotos af lægemidlet; det...)
Klima og miljøpåvirkning af medicin (...det er muligt. Brug af inhalationsspray anbefales kun i særlige tilfælde, fx hvor patienten ikke er i stand til at bruge en inhalator med pulver, eller har behov for brug af en spacer. Se artikel fra Rationel Farmakoterapi i Sundhedsstyrelsen, no. 4, 2022. Se oversigt over pulverinhalatorer, inhalationssprays (link virker kun på Medicin.dk Pro) samt fordele og ulemper mellem de forskellige typer inhalatorer på Medicin.dk Pro. Hvor kan jeg se det? Hvis medicinen indeholder klimaskadelige drivhusgasser, vil det stå under det ny afsnit Klima og miljø, hvis du er på Medicin.dk Pro og i feltet Dosering, hvis du er på Medicin.dk Borger. 2. Miljøpåvirkning Visse lægemidler udgør en risiko for miljøet afhængig af, hvordan de bliver brugt, omdannet, udskilt og nedbrudt. Det kan fx være visse hormonpræparater eller celledræbende lægemidler, der påvirker vandmiljøet. I de tilfælde, hvor der er en kendt påvirkning af miljøet, kan du finde information om det i feltet Klima og miljø. Se et eksempel her . Medicinrester? Husk, du skal altid aflevere medicinrester på apoteket eller på anden korrekt måde, hvis du arbejder på et hospital eller plejecenter. Især hvis lægemidlet påvirker miljøet, bør du være særlig opmærksom. Læs mere om: Medicinrester og -affald Hvor kommer informationen fra? I opstartsfasen i 2023 kommer informationen på Medicin.dk primært fra lægemidlernes produktresumeer*, men også fra videnskabelige artikler fra fx Rådet for Grøn Omstilling, Sundhedsstyrelsen m.fl. *Et produktresume er det dokument, som medicinvirksomheden får godkendt deres lægemiddel på baggrund af. Green Pharma partnership I efteråret 2023 har vi igangsat partnerskabet Green Pharma partnership i samarbejde med Afdeling for Klinisk Farmakologi, Odense Universitetshospital. Samarbejdets hensigt er at styrke: 1) datagrundlaget for viden om klima- og miljøpåvirkning. 2) forskning på området...)
Redaktionelle principper på Medicin.dk Borger (...Det betyder, at vi i nogle tilfælde vælger at forenkle eller udelade detaljer i informationen på Medicin.dk Borger. Tekster om medicin Beskrivelser af medicin udarbejdes og opdateres løbende af redaktionssekretariatet . Hver 14. dag opdateres informationer om priser og medicinpakninger i takt med Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk. Den øvrige tekst om medicin revideres årligt og i takt med de ændringer, der sker på Medicin.dk Professionel. Da beskrivelserne af medicin på medicin.dk ikke kun udarbejdes efter myndighedsgodkendte dokumenter, men også efter klinisk erfaring, er der ikke altid fuld overensstemmelse mellem medicin.dk og de indlægssedler , der er godkendt af myndighederne. Erfaringsmæssigt ved vi, at det kan give anledning til usikkerhed, især ved information i forbindelse med graviditet og amning. Hvis teksten i medicin.dk afviger fra indlægssedlen, vil teksten derfor være tilføjet sætningen: Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen . På det indsatte link kan man få mere at vide om baggrunden for afvigelserne. Informationen på Medicin.dk Professionel oversættes til Medicin.dk Borger - dog undlades information om nedenstående, da det vurderes kun at have relevans for sundhedsprofessionelle: Dosering af lægemidler, som udelukkende anvendes på sygehuse, håndteres af specialuddannet personale, og hvor dosis udregnes til den enkelte patient (fx cytostatika). Visse bivirkninger, som udelukkende kan ses i blodprøver, ekg eller test, og som ikke umiddelbart kan mærkes af patienten. Særlige advarsler og tilstande, hvor lægemidlet ikke må anvendes, og som udelukkende er møntet på sygehuspersonale. Brug af anden medicin, hvor denne er injektionsvæsker eller infusionsvæsker og udelukkende til brug på sygehuse. Oplysninger til sygehuspersonale om håndtering og opblanding af lægemidler. Ved graviditet og amning er detaljerede oplysninger kun medtaget ved kategorien Må kun anvendes under visse forudsætninger. Varenumre og pris pr. DDD. Patientsikkerhed i forbindelse med personalets håndtering af medicin. Forgiftning. Ny medicin Når et nyt lægemiddel kommer på markedet i Danmark, optages det i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser og kommer samtidig på Medicin.dk i en kort version. Efter yderligere 2-4 uger vil teksten være klar i sin fulde længde. Andre tekster på Medicin.dk Borger Redaktionen udvælger hvilke emner, der skal beskrives. Sygdomsbeskrivelser og undersøgelsesmetoder udarbejdes af en række lægefaglige specialister på baggrund af deres kliniske erfaring. Så vidt det er muligt, er det samme forfatter, der skriver om en sygdom til Medicin.dk Professionel og Medicin.dk Borger. disse tekster opdateres ca. hvert andet...)
Myggestik og erotik (...det eneste rigtige på ferien. I mange udviklingslande er risikoen for at blive smittet med gonoré , syfilis , HIV og den seksuelt overførte leverbetændelse (Hepatitis B) langt større end i Danmark. Så selvom du er beskyttet mod graviditet, fordi du tager p-piller eller bruger anden prævention, så husk kondomet. Pas på stikkene Myggestik kan overføre sygdomme som malaria , gul feber , denguefeber og japansk encephalitis . Ved rejser til Afrika er der størst risiko for den alvorlige type af malaria . Ca. 200 personer kommer hvert år hjem med malaria, og man regner med, at mange flere behandles for malaria under rejsen. Forebyggende medicin mod malaria er ikke 100 % effektiv, og det er derfor meget vigtigt, at du beskytter dig mod myggestik. Sådan undgår du myggestik: Brug lange bukser og bluse med lange ærmer. Brug sko eller støvler i stedet...)
Medicin med på rejsen (...Det kan fx være antihistaminer, medicin mod astma og KOL, antibiotika, hjertemedicin, hudmidler og p-piller. Skal patienten flyve, anbefales det, at have medicinen i håndbagagen. For det første for at være sikker på at have medicinen, hvis den øvrige bagage skulle blive væk. For det andet kan kulde eller trykforhold i flyets bagagerum være skadeligt for nogle typer medicin. 2. Euforiserende medicin til Schengen-området . Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at patienten kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler, som indeholder morfinlignende stoffer, og beroligende, sløvende midler, fx benzodiazepiner, sovemidler og visse midler mod ADHD. Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis patienten bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. Bilag 1 i Bekendtgørelse om euforiserende stoffer er en liste med euforiserende stoffer. Du kan se på beskrivelsen af det enkelte lægemiddel på pro.medicin.dk, om der er behov for en Schengen-attest. Find det under overskriften Schengen-attest, se eksempel her . Bestilling af pillepas Man kan få lavet et gratis pillepas på apoteket. Det er en fordel, hvis man henvender sig på det apotek, hvor man køber eller købte medicinen. Er medicinen allerede købt, skal man medbringe en bon og emballage. Lægemidler - også håndkøbslægemidler - kræver lægerecept, før der kan udstedes et pillepas. Patienten skal desuden medbringe eget pas, da pasnummeret skal stå på pillepasset. Man kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor man kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og gyldigt i 30 dage. Skal patienten være væk i mere end 30 dage, kan personen rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan man skal forholde sig. Evt. skal man have en recept af en læge i det land, man skal opholde sig i. Euforiserende midler til lande UDEN for Schengen-området Der gælder andre regler, hvis patienten skal have euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og man bør derfor henvende sig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede egen læge om at skrive en attest med: Patientens navn, fødselsdato og pasnummer Hvad patienten behandles for Hvad patienten behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde patienten er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk. Man kan spørge på ambassaden for det land, man rejser til, hvilke sprog de accepterer. Visse apoteker udsteder også medicinattester, og apoteket fastsætter selv gebyret for en sådan attest. Legalisering og oversættelse af attesten Lægens attest skal i visse tilfælde legaliseres af Udenrigsministeriet, og hvis patienten skal have attesten oversat, skal patienten bruge en statsautoriseret tolk. Visse lande har så skrappe krav, at deres egen ambassade skal godkende attesten. Man kan få mere at vide på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk . Euforiserende medicin med på flyet? Skal patienten med fly, må der kun medbringes den mængde medicin, der skal bruges under rejsen, i håndbagagen. Ved sikkerhedskontrol skal patienten kunne forklare, hvorfor vedkommende har medicinen med, og at medicinen er ægte. Det kan være en god ide at medbringe en oversigt over medicinen og/eller et brev fra lægen. Flydende medicin skal blive i den originale beholder, som skal lægges i en klar plastpose i bakken ved sikkerhedstjek. Kronisk sygdom og rejser? Hvis din patient er kronisk syg og skal rejse, er det...)
Slidgigt -Fysisk træning som behandling (...Det er en ledsygdom, hvor brusken i leddet bliver slidt ned. Når brusken bliver tynd, kan du opleve at få smerter, og at det er sværere at bevæge sig. Området omkring leddet med muskler, knogler og ledkapsel bliver tykkere og mere stive, og kan gøre ondt. Fysisk aktivitet kan i nogen grad lindre symptomerne ved slidgigt, især i knæ og hofter, men typisk ikke fjerne smerterne helt. Alligevel er det en vigtig del af behandlingen. Det skyldes at fysisk aktivitet også har en positiv effekt på andre sygdomme, som mange med slidgigt har, fx hjerte-kar-sygdomme og overvægt . Fysisk aktivitet skader ikke leddene, tværtimod. Derfor er det vigtigt at du bliver ved med at bevæge dig, også selvom du har ondt. Hvordan skal jeg træne? Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning, samt styrketræning virker. Hvis du har smerter, kan det være en fordel at starte med træning i varmtvandsbassin. Det anbefales, at du starter med et træningsforløb med en fagperson, så du lærer at træne på en måde, der passer til dine behov. Derefter kan du fortsætte med hjemme- eller selvtræning. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Det er uklart, om mere motion giver større effekt - men det...)
Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...det hele her: Sol og medicin Visse typer af medicin overfølsomhed over for lys som en bivirkning. Det kaldes fotosensibilisering eller fotosensitivitet. Det betyder, at din hud bliver mere følsom over for solens stråler, når du tager medicinen. Du bør være ekstra forsigtig med solen, hvis du regelmæssigt tager medicin, som bl.a. indeholder: amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelse ) isotretinoin (mod akne ) doxycyklin (til forebyggelse af malaria ) hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen. Holdbarhed Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. D-vitamin og sol Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme. De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden danner ikke mere D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet...)
Børnesygdomme oversigt (...de fleste af os det; skiltet på døren i børnehaven Vi har i øjeblikket tilfælde af... skoldkopper, diarré, opkast, lussingesyge m.m. Så er det bare om at have...)
Syv typer medicin kræver særligt fokus (...det der på fagsprog hedder Utilsigtede hændelser eller UTH'er. Syv typer medicin optræder igen og igen i indrapporteringer om alvorlige fejl. De syv typer medicin er: Insuliner og insulinanaloger (og visse andre diabetesmidler, fx metformin, som kun er relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk) Warfarin , hepariner (kun relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk), Direkte Orale Antikoagulantia (DOAKs) ( blodfortyndende midler ) Lavdosis methotrexat (bruges ved fx kræft, gigt og psoriasis ) Koncentreret kalium (bruges kun på hospitaler/sygehuse) Opioider (fx morfin , codein , fentanyl , methadon , oxycodon ) ( stærk smertestillende medicin ) Gentamicin (er en slags antibiotika, der fx bruges ved blodforgiftning (sepsis)) Digoxin (bruges ved forstyrrelser i hjerterytmen ). Hvad kan du se på medicin.dk borger? Ikonet vil fremgå i den øverste bjælke på ovenstående lægemiddelgrupper. På den måde kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, om du skal være ekstra opmærksom når du tager din medicin. STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagnematerialet . Hvad kan du selv gøre - som patient eller pårørende? Kend din medicin. Hav styr på, hvilken medicin du får og af hvilken grund. Tjek din medicinliste, når du har været indlagt - er der dubletter? Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er det mindste i tvivl. Oversigt over de syv typer medicin - og hvad du skal være opmærksom på: Hvis du eller din pårørende behandles med: Vær opmærksom på: Insulin Ikke at forveksle langsomt- og hurtigvirkende insulin. Kan give alvorligt for lavt og for højt blodsukker. Blodfortyndende medicin Ikke at få flere blodfortyndende midler samtidig medmindre det specifikt er aftalt med din læge. At behandlingen skal ændres i forbindelse med operation. Begge dele kan give livstruende blødninger. Methotrexat (lavdosis) At du kun skal have methotrexat én gang om ugen. Kan give livstruende nedsat immunforsvar. Koncentreret kalium Ikke at få for meget kallium. Behandling foregår kun på hospital. Kan give for høj koncentration af kalium i blodet...)
Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...det, og faktisk har det hjulpet Susan til et bedre liv. Som ramt af lynet. Sådan føltes det lidt, da Susan Olsen for to år siden fik konstateret forhøjet blodtryk . Dengang var hun kun 42 år og syntes, det var meget tidligt, ja, for det er jo kun ældre, der har forhøjet blodtryk, husker hun, at hun tænkte. Hun kunne godt huske, at andre i familien havde levet med - og var døde af - forhøjet blodtryk, men de havde fået konstateret det langt senere end i 42-års-alderen. Som at blive presset på panden Susan havde gennem en periode gået med en fornemmelse af tunghed, trykken og summen i hovedet, træthed i øjnene - og følelsen af at blive presset på panden. Efter et par uger gik hun til lægen, som da konstaterede et meget forhøjet blodtryk. Så højt, at Susan ikke har lyst til at fortælle hvor højt. Og så bliver man altså bange, som hun siger, for hvad betyder det?. Betyder det, at jeg skal tage medicin resten af mit liv? Betyder det, at jeg lever kortere end andre, eller hvilke konsekvenser får det for mit liv fremover? Familiesvagheden og fysioterapeuten For Susan var forhøjet blodtryk ikke en ukendt størrelse. Hendes far fik det konstateret som 65-årig og hun ved, at hendes farmor døde af det som 77-årig. Det nye var mere det her med, at man kunne få det i så ung en alder. Da Susan fik sin diagnose, gik hun regelmæssigt til fysioterapi for at passe på en museskade i armen. I frustration over sin nye situation fortalte hun fysioterapeuten, at hun havde fået konstateret forhøjet blodtryk med et afsluttende lidt forarget og det kan da ikke passe, når man kun er 42 år!. Og stor var hendes overraskelse - og samtidig lettelse - da den 50-årige slanke og veltrænede fysioterapeut tørt svarede: Nå, det har jeg da været i behandling for, siden jeg var 38. Det hjalp meget at høre, at det ikke bare var mig, og at det fx ikke bare var fordi, jeg vejede lidt for meget. Det var virkelig en trøst, og samtidig en øjenåbner, for pludselig kunne jeg jo godt se, at det jo nok ikke bare var noget, jeg kunne tabe mig ud af. Højrisikogruppen Susan er en af den type patienter, der har høj risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hun er disponeret til det fra sin fars side, hun er tidligere ryger , og blev, da hun holdt op med at ryge, ca. 15 kg overvægtig . Nu har hun tabt de 13 kg igen og hendes håb er, at hun ved at have tabt sig og lægge livsstilen om, kan klare sig på mindre medicin, end hun har taget hidtil. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal til tjek, siger hun for jeg håber virkelig, at det at jeg har tabt mig og motionerer, har gjort en forskel. Sidst jeg blev tjekket, var trykket allerede faldet lidt - og nu har jeg endda tabt mig endnu mere, så det kan vel kun være blevet bedre, siger hun med et smil. Medicin måske resten af livet? Når man har forhøjet blodtryk , kan det godt være svært at huske sin medicin, for som Susan udtrykker det: Jeg mærker jo ingenting til det, så det er lidt mærkeligt hver dag at skulle tage medicin for noget, jeg ikke er generet af. Man vil jo helst undgå at tage medicin - jeg tror, det er noget med frygten for bivirkninger , eller tanken om at medicinen går ind og ændrer ved noget naturligt i kroppen. Men jeg gør det altså alligevel. Jeg tager min medicin, for jeg ved, hvor alvorlige følger det kan få, hvis jeg ikke gør det. Det er så et livsvilkår, og det må jeg tage med. Men det kunne da være skønt, hvis jeg kunne tage lavere doser nu, hvor jeg har ændret min livsstil. Zumba, cykel og sund kost Susan er i dag meget aktiv. Hun cykler dagligt ca. ½ time de fire dage, hvor hun ikke går til Zumba. Og Zumba er bare skønt siger hun. Jeg får danset og bevæget mig og brugt min krop til god musik. Det betyder virkelig meget at finde en motionsform, man kan lide, så det ikke bliver en straf at motionere. Zumba vil jeg anbefale alle, der kan tænke sig at dyrke en skæg form for motion. Også kosten er anderledes hos Susan Olsen og hendes familie i dag, og så alligevel ikke. I virkeligheden laver jeg samme slags mad, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret mit for høje blodtryk. Men jeg har gået hos en diætist, der har hjulpet mig med at tilpasse mængderne af de forskellige typer kost , jeg spiser. Så i dag laver jeg fx stadig pasta med kød og grønt til, men nu er det grovpasta, og på min tallerken er der nu mindre kød og mindre pasta og langt mere salat, end der var tidligere. På den måde kan min mand og mine børn spise, som de plejer. Susan fortsætter: Hvis hele familien skal ændre kostvaner, fordi mor skal på slankekur, så kan det være en næsten uoverskuelig opgave, så det her er en rigtig god løsning for mig. Mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig Selvfølgelig spiller motivationen meget ind for, om man kan tabe sig, siger Susan. Så lige på det punkt kan man jo godt sige, at mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig. Det har givet mig motivationen, så jeg har tabt 13 kg - og det er da meget godt, synes jeg selv siger hun med et glimt i øjet. Susans fem råd til andre med forhøjet blodtryk: Gå regelmæssigt til tjek hos din læge Tab dig, hvis du er overvægtig Brug en diætist - diætisten kan hjælpe dig, så slankekuren ikke bliver surt slid, men i stedet en ny måde at spise på Dyrk motion og sørg for, at det er skægt. Husk små skridt, du skal ikke begynde med en ambition om et maraton i løbet af 14 dage. Tag din medicin, og hvis du ikke har lyst til det...)
Plaster i praksis - FAQ (...det? Det korte svar er nej. Der er ikke lavet undersøgelser, der dokumenterer betydningen af, at man skriver på plastret. Derfor vil virksomhederne, der producerer plastrene, som regel anbefale, at du IKKE skriver på et plaster. Nogle steder løser man behovet for at notere dato på plastret ved at sætte et stykke englehud ved siden af plastret, og der skrive dato for påsætningen. Du må ikke sætte englehud ovenpå selve plasteret. 2. Må jeg klippe medicinsk plaster over? Nej, hovedreglen er, at det må du ikke. Der findes dog enkelte plastre, der kan klippes i. Hvis du må klippe i et plaster, vil det stå under Doseringsforslag på beskrivelsen af lægemidlet, se fx Versatis® . 3. Hvordan skiller jeg mig af med et brugt medicinsk plaster? Et brugt plaster foldes sammen med den klæbende side indad, hvorefter det bortskaffes som medicinsk affald . Medicinske plastre, der er blevet for gamle, eller ikke længere skal bruges, skal bortskaffes på samme måde som al anden medicinaffald . 4. Må jeg lade det gamle plaster sidde, når det er tid til at sætte et nyt på? Nej - et gammelt medicinsk plaster er ikke tomt, når det skal skiftes. Sætter du et nyt plaster på huden uden at fjerne det gamle, risikerer du at overdosere. Der er set tilfælde med smerteplastre, hvor dette har medført alvorlig respirationsbesvær hos patienten. Find information om risiko for overdosering med smerteplaster under afsnittet Typiske alvorlige fejl, på plastre der indeholder fentanyl eller buprenorphin . 5. Hvor skal plastret sidde? Vær opmærksom eksponering for varme Hvis plastret sættes på et barn eller en borger med demens, er det en god ide at placere plastret, så borgeren ikke kan nå det, fx på den øverste del af ryggen. Der er set tilfælde, hvor borgere med demens har taget plastret af og indtaget det gennem munden. Husk altid at sætte plastret på hårfri, tør, intakt hud - og et nyt sted hver gang. For nogle lægemidler anbefales det, at plastret placeres et bestemt sted. I så fald vil det...)
5 hurtige om fejl med medicin (...det samme som bivirkninger. Når der er tale om fejl med medicin, er det fejl der kan ske i processen omkring medicinen. Det kan fx være en fejl i lægens ordination, fejl i udleveringen af medicinen, forkert dosis, eller fejl i den måde medicinen indgives på. Man siger, at der er sket en fejl i en af disse processer, hvis det forårsager skade eller indebærer risiko for at skade patienten. 2. Hvilke fejl sker ofte? Du får en forkert recept. Lægen giver dig medicin, som du allerede får, så du risikerer at få dobbelt dosis. Lægen, sygeplejersken, apoteket eller du selv forveksler to lægemidler med enslydende navne eller forveksler samme præparat i to forskellige styrker, fx 5 mg og 50 mg. Du får en recept med en forkert dosering, fx to tabletter daglig i stedet for én tablet daglig. LEller lægen laver en kommafejl og giver for lidt eller for meget medicin. Du misforstår behandlingen og tager medicin fx 1 gang daglig, hvor det skulle have været 1 gang ugentligt. Du får medicin, som du ikke kan tåle pga. allergi eller andet. 3 . Hvad kan du selv gøre for at undgå fejl? Læs grundigt, hvad der står på medicinæsken . Før en liste over al den medicin, du tager. Sig til lægen, sygeplejersken og apoteket, hvis du ikke tåler bestemt medicin - hver gang, du sættes i ny behandling. Bed om at få ændringer i medicindosering skriftligt. Gentag over for lægen, hvordan du har forstået, du skal bruge medicinen. Vær opmærksom på, hvis der sker ændringer i medicinens navn, farve eller pakning. Hvis medicinen er anderledes, skal du spørge lægen, sygeplejersken eller på apoteket. Vær opmærksom på, om du, lægen, sygeplejersken og apotekspersonalet taler om det samme. Ind imellem sker der fejl, fordi sundhedspersonen fx taler om 5 milligram af medicinen, og patienten tror, sundhedspersonen taler om 5 stk. tabletter. 4 . Hvem oplever medicinfejl? Alle kan opleve fejl med medicin, men fejl med medicin sker af naturlige årsager hyppigst for de patienter, der får meget medicin. Hvis du har været indlagt og kommer hjem igen, kan der ske fejl, hvis ikke lægens og sygehusets notater ikke er ajourførteopdateret. Hvis du samtidig også har været i et genoptræningsforløb, og der derfor har været endnu en behandler ind over dit forløb, kanså er der være tre forskellige steder, hvor din behandling kan gå galt. Sørg derfor selv for at have styr på, hvilken medicin du tager og hvorfor. Og spørg altid, hvis du er i tvivl. 5. Hvordan er forløbet? Forløbet ved en fejl med medicin kan være harmløst, hvis det drejer sig om en smertestillende tablet, du glemmer at tage. Omvendt kan det...)
Type 1-diabetes -Fysisk træning som behandling (...det sker, stopper din produktion af insulin, og det betyder at du ikke længere selv kan optage sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Når du har type 1-diabetes, skal du behandles med insulin resten af dit liv. Udover insulin er fysisk træning også en vigtig del af din behandling ved type 1-diabetes. Regelmæssig motion fører i gennemsnit til at dit langtidssukker (HbA1c) falder ca. 6 mmol/mol. Selv små mængder motion kan have en positiv effekt på dit blodtryk , kolesteroltal og Body Mass Index (BMI). Hvordan skal jeg træne Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning, samt styrketræning virker. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Jo mere aktiv du er, jo større positiv effekt har det på dit blodsukker. Vær opmærksom på Motion påvirker blodsukkeret - både op og ned: Let til moderat træning hvor du går eller cykler sænker ofte blodsukkeret. Hård træning som intervalløb eller styrketræning kan i begyndelsen hæve dit blodsukker, men vil efterfølgende sænke det. Effekten kan vare op til 48 timer efter træning, derfor er det vigtigt at du: Måler dit blodsukker før og efter træning. Justerer din insulin og madindtag. Er opmærksom på, at træning kan øge insulinoptagelsen så du er i risiko for at dit blodsukker bliver for lavt (hypoglykæmi). Særlige forholdsregler Har du nervepåvirkning i fødderne (diabetisk neuropati), bør du undgå aktiviteter med meget belastning på fødderne fx løb og lange gåture. Vælg i stedet cykling, svømning eller roning, og tjek dine fødder regelmæssigt for sår. Har du aktiv øjensygdom (proliferativ retinopati), bør du undgå hård styrketræning og øvelser, hvor du holder vejret og presser (bugpresse). Brug i stedet...)
Undgå diarré på rejsen (...det være diarré , som skyldes bakterier, virus eller parasitter. Du skal generelt betragte al rå mad som smittefarligt. Tips til mad og drikke på rejsen Undgå rå grøntsager Undgå upasteuriserede mælkeprodukter inkl. is Spis kun gennemstegt eller kogt mad, der stadig er varmt Skræl selv frugt, lige inden du spiser det Undgå isklumper Kog vand, før du drikker det. Drik alternativt mineralvand med kulsyre fra dåse eller flaske. Op mod 50 % af rejsende til Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten får rejsediarré med tynd, vanddig afføring, mavekneb og kvalme. Som regel går det...)
Hvad er et tyndt lag? Sådan doserer du cremer og salver (...det område, der skal behandles. Her kan du læse, hvad tyndt lag er. Hvilken kropsdel - og hvor stor er kroppen? I tabellen her kan du se, hvad et tyndt lag svarer til afhængig af hvilken kropsdel der skal behandles og hvor gammel/hvor stor patienten er: Tabel 1. Vejledning om mængde af creme/salve Alder Ansigt og hals En arm og en hånd Et ben og en fod Krop foran Krop ryg Antal fingerspidsenheder (FSE) Spædbørn 0-1 år 1 1 1,5 1,5 1,5 Småbørn 1-7 år 1,5 1,5 3 3 3,5 Større børn 7-16 år 2 2,5 5 4,5 5 Voksne 2,5 4 8 7 7 1 FSE svarer til 0,5 g og dækker ca. 2 håndflader hos en voksen. Hvad er en fingerspids-enhed? Når cremer og salver skal doseres, bruges en dosering angivet i FingerSpidsEnheder FSE. Se her, hvad en fingerspidsenhed er: Sådan doseres mere end én fingerspidsenhed På tegningen kan du se eksempler på, hvordan du kan opmåle fx 1,3,5 og 8 og fingerspidsenheder. Det er fingre på den, der skal behandles, der skal bruges til opmålingen, undtagen når det drejer sig om børn - da er det...)
Kostråd ved irritabel tarm (...det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastiller og tyggegummi Æble Myseost Løg Svampe, friske Sukkerærter Syrnede mælkeprodukter Porre Svesker Vandmelon Rug Vandmelon Blomkål Ved forstoppelse Hvis problemet overvejende er forstoppelse , kan det hjælpe, hvis mængden af fibre gradvist øges i maden. Fibre findes i rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, havregryn, groft mel, fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, grøntsager, hørfrø, frugt og nødder. Spiser man flere fibre, får man sædvanligvis mere regelmæssig afføring. Det...)
Privatlivspolitik for DLI A/S (...det (virksomhedskontrakt) Evt. faktureringsoplysninger Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores systemer som led i samarbejdet; herunder DOK-systemet. At etablere og/eller varetage kunde-/samarbejdsrelationen; herunder løbende kontakt. Udsendelse af relevante informationer og nyhedsbreve, herunder at registrere statistik over åbninger, klik på links mv. At indgå kontrakt ift. samarbejde/køb af ydelse/service, levere i henhold hertil og sikre korrekt fakturering samt dokumentere den solgte ydelse. Evt. registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af medicin.dk, undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At sikre vedligeholdelse og opdatering af oplysninger om lægemidler mv. på medicin.dk og undersites. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. 2. Bruger af en website/service/ydelse/system Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Loginoplysninger og evt. brugerrolle og/eller ip-adresse som adgangsgiver Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores website/services/ydelser/systemer herunder IP-adresse. Brugeradfærd i form af besøgshistorik på et website. Ofte, men ikke begrænset til, følgende: - IP-adresse - Hvilke sider der åbnes - Hvor lang tid en side er åben - Hvornår en side åbnes (tidspunkt) - Hvilken browser der anvendes - Hvilket operativsystem der anvendes. Kontakt, registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af servicen, systemet eller ydelsen; herunder Nordisk Identifikationssystem samt SPC UpToDate. At levere den service eller ydelse brugeren har adgang til. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At udarbejde statistik og aggregeret adfærdsdata der videregives i pseudonymiseret form. 3. Borger eller fagprofessionel, der retter henvendelse til medicin.dk Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Evt. stilling og/eller arbejdssted for fagprofessionelle Medicinrelateret henvendelse/spørgsmål i relation til oplysninger på medicin.dk og undersites. At besvare den registreredes henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. Fælles formål for alle typer registrerede Overholdelse af gældende lovgivning (fx EU’s databeskyttelsesforordning) og andre legitime formål, fx Dokumentationspligt Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen Drift, sikkerhed, levering af service samt statistik i forhold til brug af it-systemer og websites Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret brug og adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, herunder bekræftelse af identitet Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter. Statistiske undersøgelser Tilfredshedsundersøgelser. Profilering Personoplysninger behandles ikke til profileringsformål i relation til ovenstående formål. Kilder Personoplysninger indsamles hos dig (telefonisk, mundtligt, skriftligt eller via diverse blanketter), din arbejdsgiver eller en anden virksomhed, du er tilknyttet, hjemmesider, apps, vores IT-systemer og andre sociale medier, samarbejdspartnere, mv. Oplysningerne kan være suppleret med offentligt tilgængelige oplysninger fra hjemmesider. Det juridiske grundlag for indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne Det juridiske grundlag for vores indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne er følgende: Emne Personoplysninger Juridisk grundlag Kontraktpart Hvis du personligt er part i en kontrakt med DLI, er behandling af en række oplysninger nødvendig af hensyn til opfyldelse af den kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af kontrakten. Art. 6, stk. 1, litra b i GDPR* Bogføringsloven Samtykke Eventuelle følsomme oplysninger afgivet ved henvendelse til medicin.dk via vores blanket. Art. 9, stk. 2, litra a i GDPR* Sikkerhedsforanstaltninger Oplysninger som er nødvendige i henhold til at overholde sikkerhedskravet i forbindelse med drift af administration af DLI’s services, systemer, websites og ydelser. Art. 6, stk. 1, litra c og art. 32 i GDPR* Andre personoplysninger Behandling og videregivelse af dine øvrige personoplysninger er nødvendig for, at DLI kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor. Vi har ved interesseafvejningen lagt til grund, at DLI’s legitime interesser er, at der er tale om en forretningsmæssig relation med dig eller din arbejdsgiver eller den virksomhed, du er tilknyttet. hvis du er modtager af et nyhedsbrev, at vi har en etableret kunde-/samarbejdsrelation til dig, at behandlingen omfatter oplysninger relateret til dit professionelle virke, samt at nyhedsbrevet indeholder relevant information om relaterede produkter/services. oplysningerne ikke relaterer til din privatsfære, medmindre du har en direkte aftale med DLI. hvis du er fagprofessionel, der henvender sig til medicin.dk, at vi har en interesse i at besvare din henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. der er tale om en relation, som du frivilligt deltager i, fx som bruger, kunde eller samarbejdspartner, og som du selv har et udbytte af. Videregive information om brugeradfærd i pseudonymiseret form til brug for analyse og statistik. Oplysninger gives alene til datterselskaber af DLI A/S. DLI har en interesse i både at beskytte og videreudvikle anvendte it-systemer. Art. 6, stk. 1, litra f i GDPR* * GDPR (General Data Protection Regulation) som er EU’s databeskyttelsesforordning. På danske ofte refereret til som databeskyttelsesforordningen. Frivillighed Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du os personoplysningerne frivilligt eller for at kunne indgå en kontrakt med os. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvenserne af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder At vi ikke kan indgå i en kunde-/samarbejdsrelation med dig; herunder have løbende kontakt med dig eller den virksomhed, du er ansat i eller på anden vis tilknyttet. At vi ikke kan give dig brugeradgang til vores services, ydelser og systemer. At vi ikke kan besvare din henvendelse til os. Samtykke Hvis behandlingen er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket, dog påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke. Databehandlere P.t. er vores databehandlere følgende: Hosting-udbydere af it-systemer og websites og deres underleverandører, som varetager hosting, drift, back-up og support Behandlere af løn og fakturering og deres underleverandører - pt. koncernforbundet selskab Udbyder af system til udsendelse af nyheder/informationsmails Udbyder af system til håndtering af digitale spørgeskemaer Derudover kan der være konsulenter eller it-konsulenter, som får adgang til oplysningerne som databehandlere. Overførsler til tredjelande I det omfang vi anvender databehandlere uden for EU (EØS), så benytter vi kun databehandlere, der lever op til et af følgende krav Har hjemsted i et tredjeland godkendt af EU-kommisionen Hvis de har hjemsted i USA, at de så er omfattet af EU-U.S. Data Privacy Framework Har indgået EU's standardkontrakter (SCC) for dataoverførsel. Opbevaringsperioder Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for 1. at varetage de angivne formål, og 2. at dokumentere vores ret til behandling af personoplysningerne vores overholdelse af regler om behandling af personoplysninger og anden lovgivning, fx bogføringsloven begge ift. forældelse af straf- og erstatningsansvar (absolutte frister), hvis relevant.Hvis det ikke er relevant, sletter vi oplysningerne forinden. Dine rettigheder Du har - med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning. Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet. Kontakt Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte DLI. DLI Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 DK-2100 København Ø Danmark Separat indsigelsestekst vedr. interesseafvejning Version: 1.0., dato: januar 2018 Du har ret til at - af grunde, der vedrører din særlige situation - at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemmelen er artikel 6, stk. 1, litra e) eller f), herunder profilering baseret på disse bestemmelser. Den dataansvarlige må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre den dataansvarlige påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Separat indsigelsestekst vedr. direkte markedsføring Version: 1.0., dato: januar 2018 Hvis personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger til sådan markedsføring, herunder at gøre indsigelse mod profilering, i det omfang den vedrører direkte markedsføring. Hvis du gør indsigelse mod behandling med henblik på direkte markedsføring, må personoplysningerne ikke længere behandles til det...)
SPC - sådan gør du (...det tydeligt fremgår, hvilke ændringer der er tale om siden forrige version. Du skal derfor ikke sende os opdaterede SPC'er. 2. Nyt SPC for nyt præparat med kendt indholdsstof - du behøver ikke gøre noget Da redaktionssekretariatet på medicin.dk også har adgang til Lægemiddelstyrelsens filer med ændringer til de kommende medicinpriser (takstfilerne), vil medicin.dk altid publicere en ny præparatbeskrivelse samtidig med, at det nye præparat kommer i medicinpriser.dk. 3. Nyt SPC for nyt indholdsstof eller ny kombination af indholdsstoffer - du behøver ikke gøre noget Skal du til at lancere et helt nyt præparat med nyt indholdsstof, eller en ny kombination af indholdsstoffer , gælder det samme som punkt 2. Du kan tage kontakt til os samt sende os det godkendte SPC til kontakt@medicin.dk såfremt I vil være på forkant eller specielle forhold gør sig gældende. Vi kan dog ikke garantere at have en fuld beskrivelse klar til lanceringstidspunktet. Specielle forhold, fx.: Supplerende forklaring nødvendigt ift. et eller flere afsnit i SPC'et Behov eller ønske om sundhedsfagligt informationsmateriale, der fx kan understøtte korrekt brug af medicin, forklare komplekse sundhedsfaglige udfordringer, eller på anden måde vejlede, undervise eller visualisere information fra Medicin.dk Productions . Kort beskrivelse - om den redaktionelle procedure Udarbejdelsen af præparatbeskrivelser med nyt indholdsstof, eller ny kombination af indholdsstoffer, er en tidskrævende proces, fordi den involverer en lang række redaktionelle procedurer . Derfor vil vi, hvis vi ikke er orienteret på forhånd, i første omgang kun nå at få udarbejdet en såkaldt kort beskrivelse af præparatet. Den indeholder fx information om anvendelsesområde, dispenseringsformer, supplerende overvågning og enkelte andre oplysninger. Det...)
Mad og medicin (...Det skyldes, at maden påvirker den måde medicinen optages, fordeles og nedbrydes i din krop på. I denne artikel kan du læse om de forskellige typer medicin, og hvordan de påvirkes af maden. Du kan også læse om alkohol og medicin . Blodfortyndende medicin Virkningen af medicin, der indeholder stoffet warfarin , nedsættes, når du spiser K-vitaminholdig mad. Det er fx kål, broccoli, lever og forskellige ernæringspræparater og kosttilskud. At du spiser disse ting indimellem betyder ikke noget, selvom du er i behandling med warfarin, men spiser du det dagligt i fx en uge, mindskes den blodfortyndende effekt. Af ukendte årsager mindsker avocado også virkningen af warfarin. K-vitamin findes især i: kål, broccoli, spinat, kikærter, sojaprodukter, tang og lever. Digoxin (hjerteglykosid) Indtag af store mængder kostfibre ved fx fibertilskud kan mindske virkningen af digoxin , fordi det mindsker mængden af frit digoxin i blodet. Da behandling med digoxin kun virker i bestemte koncentrationer, kan en kostomlægning til fiberrig diæt (ved fx forhøjet kolesterol ) give risiko for, at behandlingen med digoxin ikke får den ønskede effekt. Hvis du spiser meget fiberrigt og samtidig tager digoxin, kan det derfor være nødvendigt at justere den dosis digoxin, du tager. Kostfibre findes især i: kornprodukter, grøntsager og frugt. Vanddrivende medicin ( kaliumbesparende diuretika ) Tager du vanddrivende medicin (af den kaliumbesparende type, der indeholder spironolakton eller eplerenon ), og spiser du store mængder kaliumholdige fødevarer, kan du udvikle for høj koncentration af kalium i blodet (hyperkaliæmi). For høj koncentration af kalium i blodet kan i svære tilfælde være livstruende. Symptomer på forhøjet koncentration af kalium i blodet kan være træthed, kraftesløshed og forstyrrelser i hjerterytmen. Kalium findes i høj koncentration i: bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater. Blodtrykssænkende medicin (calciumantagonister, nifedipin). Den blodtryksnedsættende effekt af nifedipin afhænger af koncentrationen af nifedipin i blodet, derfor er svingninger i koncentrationen uheldige. Høje koncentrationer giver øget risiko for lavt blodtryk, rødmen og hovedpine. Tager du kapsler eller almindelige tabletter med nifedipin sammen med mad, mindskes risikoen for bivirkninger uden at virkningen ændres. Tager du nifedipin som depottabletter sammen med mad, øges den blodtrykssænkende effekt væsentligt. Vær opmærksom på, om du tager nifedipin som kapsler , tabletter eller depottabletter . Hudmidler (bumser og psoriasis) Effekten af midlet isotretinoin , der bruges mod bumser (akne) , øges, hvis du tager det sammen med mad eller lige efter, du har spist. Lægen vurderer, hvilken dosis du skal have, ud fra den effekt, du har af behandlingen, og dine eventuelle bivirkninger For at sikre en konstant behandlingseffekt bør du derfor tage isotretinoin på samme måde, hver gang du tager det. Dvs. på samme tid i forhold til et måltid. Effekten af psoriasismidlet acitretin øges kraftigt ved samtidig fødeindtagelse. Lægen vil som regel dosere efter, at du tager medicinen sammen med mad, da du så kan nøjes med en mindre dosis. Læs om psoriasis . Antibiotika, der fx bruges mod infektioner med bakterier og nogle tilfælde af bumser (tetracyclin). Effekten af tetracyclin falder, hvis du tager det sammen med mad. Det gælder især mælkeprodukter og i endnu højere grad mad eller kosttilskud, der indeholder jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Selv mælk i te eller kaffe er nok til at mindske effekten af behandlingen væsentligt. Hvis du tager kosttilskud med jern, calcium, magnesium, aluminium og zink, bør der gå mindst tre timer, mellem du tager dit kosttilskud og tetracyclin. Pas især på mælkeprodukter og jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Antibiotika, der bruges mod alvorlige infektioner med bakterier (ciprofloxacin) Effekten af ciprofloxacin påvirkes ikke generelt af den mad, du spiser, men mælkeprodukter, jern, magnesium og zink mindsker effekten. Pas især på mælkeprodukter, jern, magnesium og zink. Svampemidler (Antimykotika) Effekten af medicin, der indeholder itraconazol øges markant, hvis du tager medicinen sammen med mad. Det skyldes formodentlig, at når du spiser, produceres der lidt mere mavesyre, og mavesyren medvirker til, at itraconazol opløses hurtigere og overføres til blodbanen. Tuberkulosemidler Effekten af isoniazid nedsættes, hvis du tager det sammen med mad. Du skal være forsigtig med mad, der indeholder tyramin, som fx lagret ost, rødvin, avocado og lever - det kan give forhøjet blodtryk , hvis du tager det sammen med isoniazid. Pas især på lagret ost, avocado, rødvin og lever. Midler mod gigtsmerter og inflammation ( Antiinflammatoriske og antireumatiske midler, NSAID ) Det...)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Cannabis (...Det aktive stof i hash er Tetra-Hydro-Cannabinol (THC), som er en harpikslignende olie, hampeplanten udskiller på sin overflade, for at undgå udtørring. Der er fundet mere end et halvt hundrede forskellige cannabinoler, men de to hyppigst forkomne er THC (Tetra-Hydro-cannabinol) og CBD (Cannabidiol). Blandt de sederende illegale rusmidler er cannabis det mest udbredte stof i Danmark. Næsten halvdelen (42,9 %) af befolkningen i alderen 16 til 44 år har prøvet at ryge cannabis, og 3,9 % indenfor den sidste måned (5723) . Anvendelsen er udbredt i mange aldersgrupper, og ved en række tilstande kan man nu behandle med medicinsk cannabis. Forbrug i festligt lag er mestendels indtagelse ved rygning, men cannabis kan også tilsættes fødevarer og indtages per os. For den gruppe, som udvikler et egentligt cannabis-afhængighedssyndrom , er der ofte psykiatrisk komorbiditet 6272 - Time trends in co-occurring substance use and psychiatric illness (dual diagnosis) from 2000 to 2017 - a nationwide study of Danish register data , så som angstlidelser, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni. En del, der anvender cannabis regelmæssigt, beskriver, at de får det...)
β-blokkere (stabil angina pectoris) (...Det anbefales almindeligvis at begynde med en dosering svarende til tredjedelen eller halvdelen af den forventede nødvendige dosis og derefter stige efter behov med 1-2 ugers mellemrum. Fx metoprolol 50 mg øget til 200 mg daglig eller ækvipotente doser af anden β-blokker. Det sikres under optitreringen, at patienten ikke udvikler symptomgivende bradykardi eller hypotension. Betablokkere kan seponeres ca. 1-2 år efter akut myokardieinfarkt med ST-elevation (STEMI), medmindre der findes andre grunde til at fortsætte behandlingen (fx systolisk hjertesvigt, hypertension eller angina pectoris). Behandlingen bør i så fald aftrappes over 1-2 uger pga. risiko for seponeringssyndrom (takykardi, hovedpine, svedet...)
DPP-IV-hæmmere og kombinationer (...Det anbefales at læse indlægssedlen, da nogle af præparaterne fx anbefaler dosisreduktion, ...)
Bisfosfonater (osteoporose) (...Det anbefales at vælge et præparat, som har en dokumenteret effekt på den type fraktur, som...)
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...Det anbefales, at godkendt medicin til behandling af spasticitet og neuropatiske smerter prøves før ordination af medicinsk cannabis, ligesom det anbefales, at det godkendte præparat nabiximols anvendes før medicinsk cannabis til behandling af spasticitet, og dronabinol eller magistrelt ordineret THC eller CBD forsøges før medicinsk cannabis til behandling af neuropatiske smerter. Ved magistrelt fremstillede produkter har den ordinerende læge det faglige ansvar, og disse kan ordineres af alle læger. Der er ingen indlægsseddel, produktresume eller doseringsvejledning tilknyttet produktet. Nedenstående behandlingsvejledning og forsigtighedsregler bygger i udtalt omfang på behandlingsvejledningen fra Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet. Grundet cannabis’ individuelle varierende effekt er det vigtigt at begynde med lav dosis, og langsomt titrere op, hvis patienten føler manglende effekt og ingen bivirkninger har. Ved bivirkninger reduceres dosis eller der holdes pause. Det...)
Lokalbehandling (midler mod psoriasis) (...Det anbefales, at iværksat behandling løbende evalueres, både hvad angår effekt og bivirkninger, og herunder vurdere behovet for fortsat terapi. Det gæld...)
Systemisk behandling (midler mod psoriasis) (...Det anbefales, at iværksat behandling løbende evalueres, både hvad angår effekt og bivirkninger, og herunder vurdere behovet for fortsat terapi. Det gæld...)
Leflunomid (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo- effekter kan henføres til den aktive metabolit, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Det...)
Andre midler mod lidelser i nervesystemet (...Det autonome nervesystem er ikke direkte under viljens kontrol, men forbundet med koordinering og regulering af kroppens viscerale funktioner, omfattende kontrol af hjerte og kredsløb, fordøjelsen, vandladning og afføring. Det autonome nervesystem er opbygget af refleksbuer. Integrationen af signaler fra de afferente nerver sker i rygmarv og medulla oblongata. De efferente nerver til de indre organer omfatter sympatiske og parasympatiske nerver. Der udøves både en ekscitatorisk og en inhibitorisk virkning på de innerverede organer, hvis funktionstilstand således reguleres af balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Acetylkolin fungerer som transmitter i de autonome ganglier for begge systemer. I de postganglionære nerveterminaler er acetylkolin og nitrogenoxid de primære transmittere i det parasympatiske nervesystem, mens noradrenalin, adenosin trifosfat og neuropeptid Y er de primære transmittere i det sympatiske nervesystem. Midler med virkning på det autonome nervesystem. Lægemidler med en stimulerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika) anvendes til behandling af forhøjet tryk i øjet (glaukom), og manglende peristaltik i urinveje og tarm (blære-og tarmatoni) efter operation. Når der anvendes acetylkolinesterasehæmmere, (der kan bruges, når der er behov for forstærket virkningen på det perifere somatiske nervesystem, fx af den neuromuskulære kontakt i tværstribet muskulatur), kan det være nødvendigt at anvende lægemidler, fx glycopyrron, som blokerer acetylkolins virkning i det parasympatiske nervesystem . Lægemidler med blokerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatolytika) anvendes til behandling af overaktiv blære (se Midler mod overaktiv blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens ). Lægemidler, der stimulerer receptorer i det sympatiske nervesystem (sympatomimetika), anvendes ved akut hjerteinsufficiens, kardiogent shock samt anafylaktisk- og septisk shock. Lægemidler med virkning på det perifere somatiske nervesystem Lægemidler som hæmmer nedbrydningen af acetylkolin (acetylkolinesterasehæmmere), udnyttes i behandlingen af den neuromuskulære lidelse myasthenia gravis, der er en autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod den nikotine (acetylkolin)-receptor i den neuromuskulære kontakt. Endvidere anvendes kolinesterasehæmmere til revertering af ikke-depolariserende neuromuskulær blokade ved fx anæstesi for at genoprette den neuromuskulære transmission i det somatiske nervesystem. Hæmning af acetylkolinesterase fører til bivirkninger ved acetylkolins aktivering af muskarine receptorer. Disse hæmmes ved samtidig indgift af en muskarinreceptor-antagonist, fx glykopyrron. Der er relativ kontraindikation for anvendelse af acetylkolinesterasehæmmer med muskarinreceptor-antagonist ved mekanisk obstruktion i gastro-intestinalkanalen og urinveje og ved peritonitis, mens kontraindikationen er absolut for alene at anvende acetylkolinesterasehæmmer ved disse tilstande (se Perifert virkende muskelrelaksantia ). Dette afsnit omtaler alene lægemidler med virkning på den perifere del af det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika), det...)
Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Det er de samme kontrastmidler, som anvendes intravenøst, der også anvendes til intraartiku...)
Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) (...Det er dårligt belyst, om der er forskelle mht. antidepressiv effekt for mirtazepin hhv. mi...)
Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...Det er påvist, at behandling med vedolizumab kan reducere sygdomsaktiviteten i bedste fald ...)
NSAID (mundhule og tænder) (Det er vigtig med grundig instruktion i anvendelse af NSAID dels for korrekt anvendelse dels for at undgå interaktioner med andre lægemidler/behandlinger og bivirkninger.)
Behandling med antipsykotika (...Det er vigtigt løbende at vurdere, om en given dosis af et antipsykotikum har effekt, om den givne effekt har været tilstrækkelig, og om den anvendte dosis er den korrekte 6707 - INTEGRATE: international guidelines for the algorithmic treatment of schizophrenia . Det vil ofte være nødvendigt at anvende højere doser i den akutte behandling, og derfor er det også vigtigt løbende at vurdere, om denne dosis skal justeres ned eller op - under samtidig hensyntagen til eventuelle bivirkninger. Når patienten efter den akutte fase befinder sig i stabiliseringsfasen, bør man igen overveje dosisniveauet, og i nogle tilfælde er det allerede her muligt at reducere dosis. Dette er i sagens natur særlig vigtigt i tilfælde, hvor der er betydende bivirkninger. Desuden stillingtagen til evt. præparatskift. I den efterfølgende fase, vedligeholdelsesfasen, er det fortsat nødvendigt at tage stilling til effekt og mulige bivirkninger: Er det...)
Desinfektion af mund og svælg (...Det er vigtigt med grundig instruktion i anvendelse af midler til desinfektion af munden de...)
SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) (Det er vigtigt, at gravide med behandlingskrævende depression tilbydes behandling, om indiceret også medikamentel behandling. Se Antidepressiv behandling af gravide .)
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (Det er vigtigt, at gravide med behandlingskrævende depression tilbydes behandling, om indiceret også medikamentel behandling. Se Antidepressiv behandling af gravide .)
Tricykliske antidepressiva (TCA) (Det er vigtigt, at gravide med behandlingskrævende depression tilbydes behandling, om indiceret også medikamentel behandling. Se desuden Antidepressiv behandling af gravide .)
Antiarytmika (...Det frarådes at kombinere antiarytmika, som forlænger QT-intervallet (dronedaron, sotalol, amiodaron). Hvis QT-intervallet under antiarytmisk behandling øges til over 500 ms eller med mere end 20 % af udgangsværdien, bør dosis reduceres eller behandlingen seponeres. Der henvises til det generelle afsnit om lægemiddelinteraktioner. QT-intervallet måles fra starten af QRS-komplekset til slutningen af T-takken. QT-intervallet varierer med hjertefrekvensen og kan korrigeres herfor ved hjælp af Bazetts formel hvor QT c er det frekvenskorrigerede interval i ms, og R-R afstanden mellem de 2 forudgående QRS-komplekser i sek. Beregn QTc-intervallet her: Under sinusrytme er QTc-intervallet normalt kortere end 440 ms. En række andre lægemidler kan, oftest ved overdosering eller kombinationsbehandling, forlænge QT-intervallet og øge risikoen for proarytmier. QT-ændringerne er bedst beskrevet for erythromycin, som omsættes via cytokrom P450 3A. Ved samtidig anvendelse af antimykotika, verapamil, diltiazem eller en række andre lægemidler, der hæmmer cytokrom P450 3A, er konstateret en op til fem gange øget risiko for pludselig hjertedød (432) . Listen over lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, er lang (213) . For en det...)
Glukokortikoider (...Det har været diskuteret, om der er en lille øget risiko for læbespalte med eller uden ganespalte associeret med brug af kortikosteroider i 1. trimester, men dette signal genfindes ikke i de største datamaterialer. Ved anvendelse under graviditet er set en højere frekvens af for tidligt fødte børn og børn med lav fødselsvægt, hvilket formentlig kan tillægges moderens underliggende sygdom. Ved høje doser over længere tid bør fosterets vækst monitoreres. En restriktiv holdning tilrådes, specielt i 1. trimester, men enhver velindiceret behandling kan iværksættes og vil i praksis opveje den mulige risiko for fosteret. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid er reglen ved immunsuppressiv terapi. Det...)
Antitrombotiske midler (...Det hæmostatiske system består dels af et hæmostaseberedskab , der aktiveres i forbindelse med karskader og sørger for reparation af skaderne ved koageldannelse i og uden for karret, dels af antitrombotiske mekanismer , som modvirker, at koageldannelsen okkluderer karret. Ved truende eller manifest tromboembolisk sygdom søges den hæmostatiske balance ændret i antitrombotisk retning med såkaldte antitrombotiske midler, hvorved forstås farmaka, der styrker de antitrombotiske mekanismer eller hæmmer hæmostaseberedskabet (1372) . Antitrombotiske midler omfatter: Koagulationshæmmende midler Trombocytfunktionshæmmende midler Fibrinolytika Antitrombotiske midler medfører latent eller manifest blødningstendens, hvilket begrænser kombinationsmulighederne. Hæmostaseberedskabet Hæmostaseberedskabet aktiveres, når blodet kommer i kontakt med vævstromboplastinproducerende celler, subendoteliale bindevævskomponenter eller fremmede overflader. Hæmostaseberedskabet omfatter ud over de beskrevne aktivatorer endvidere: trombocytter, som ved aktivering kan adhærere til overflader og danne aggregater koagulationsfaktorerne, hvor sekventiel aktivering fører til fibrindannelse, som stabiliserer trombocytaggregaterne antifibrinolytiske faktorer, som modvirker nedbrydning af dannede koagler. Antitrombotiske mekanismer De antitrombotiske mekanismer omfatter de naturlige antikoagulantia i blodet...)
Imlifidase (...Det IgG-nedbrydende enzym i imlifidase, afledt af Streptococcus pyogenes produceret i Escherichia coli-celler, er en rekombinant cysteinprotease, som spalter alle fire humane underklasser af IgG med høj specificitet. I dosis-respons studier med raske forsøgsdeltager og kronisk nyresyge patienter blev IgG-nedbrydning observeret hos alle efter imlifidase infusion (tidligere benævnt IdeS) med < 1 % plasma IgG tilbage inden for 48 timer og lave IgG niveauer op til 7 dage efter. Gennemsnitlige fluorescensintensitetsværdier (MFI) for HLA klasse I og II antistoffer blev markant reduceret hos alle patienter. C1q-binding til anti-HLA blev elimineret og membranbundet IgG-type-B-cellereceptor på CD19 + hukommelses B-celler blev spaltet. Imlifidase spalter IgG til F (ab') 2-fragmenter og Fc-fragmenter, og det...)
Bariumsulfat (...Det meget tungtopløselige bariumsulfat bruges i vandig suspension tilsat stabilisator. Til visse præparater er der tilsat et overfladeaktivt stof, så kontraststoffet lettere trænger ind mellem slimhindefolder mv. Bariumsulfat egner sig kun som kontraststof i mave-tarm-kanalen, da det...)
Hallucinogener (...Det mest alment kendte hallucinogene stof er LSD (LysergSyreDiætylamid), men derudover omfatter gruppen en lang række naturligt forekomne planter med hallucinogen virkning. Psylicybin svampen (Spids Nøgenhat), som vokser vildt i DanmarkMen derudover findes der på det danske marked en række syntetisk fremstillede hallucinogener af typen tryptaminer, som fx DMT (DiMethylTryptamin). Denne gruppe af hallucinogener udøver deres virkning ved at blokere serotonerge receptorer. LSD Meget få, om nogle, omtaler LSD som deres hovedstof. LSD forhandles som Frimærker, da det er en meget lille dosis på 0,125 mg LSD der skal til et syre trip. Der laves en vandig opløsning af LSD, hvor en dråbe fra en pipette indeholder den angivne mængde LSD, som afsættes på et stykke trækpapir. Stoffet indtages så ved at spise trækpapiret. Meget få individer udvikler afhængighed af hallucinogener. Det er mere den akutte skade under rusen, der kan udgøre en fare. LSD-rusen LSD-rusen indledes med en metallisk smag i munden. Dette efterfølges af kuldegysning, en svag fornemmelse af angst eller fysisk uro, rastløshed, øget muskeltonus i ansigt og hals og endeligt kan der optræde sovende fornemmelse i ekstremiteterne. Sanserne bliver bombarderet, da alle sanseindtryk intensiveres. Farver bliver kraftigere, flimrer og vibrerer, samtidig med at afstandsbedømmelsen ophæves. Lyde høres højere, og objekter bliver levende. Der kan optræde synæstesier, hvor farver kan høres og lyd kan ses. Grænserne mellem krop og rum ophæves, hvilket kan give en ud af kroppen- oplevelse. LSD-forgiftning En LSD-forgiftning kan være en meget skræmmende oplevelse præget af angst, og i enkelte tilfælde optræder en egentlig psykotisk tilstand. Der findes ingen antidot og behandlingen består primært i at sikre rolige omgivelser i et stille lokale med dæmpet belysning. Derudover er der behov for tilstedeværelsen af en person, der konstant prøver at berolige den forgiftede. At blive efterladt alene kan forværre symptomerne. Hvis angsttilstanden bliver for voldsom, kan et benzodiazepin som diazepam være indiceret. Symptomerne fortager sig langsomt over timer. Phencyclidin og Ketamin Phencyclidine er et psykoaktivt stof, som er kendt under navnet PCP, hvilket er en forkortelse for phencyclidin. Ketamin, der er nært beslægtet med PCP, er kendt på det danske illegale marked. Blandt unge i rusmiddelmiljøet er stoffet kendt som keto eller hestebedøvelsesmiddel. Ud over at PCP og ketamin har en sløvende, stigende til anæstetisk, virkning, optræder der også hallucinationer. Det helt specielle ved ketamin er, at respirationen ikke påvirkes, når stoffet indtages i anæstesidoser. Af denne grund har stoffet en medikamentel indikation som akut anæstesimiddel ved transport af svært traumatiserede patienter. Ketamin bruges desuden som veterinært anæstesimiddel. Fælles for stoffer i denne gruppe er at de virker som antagonister på NMDA (N-Methyl D-Aspartat) glutamatreceptorerne. Ketaminrusen Ketaminrusen opleves meget forskellig fra person til person og afhængig af den dosis, der indtages. I almindelige doser indtræder der en tilstand, som lidt kan sammenlignes med alkoholberuselse. Der optræder sløvhed, snøvlende tale, sløret syn og dårlig koordination af ekstremiteter. Der kan indtræde en følelse af at være afsondret og distanceret fra det sociale miljø. I større doser er der ingen oplevelser af smerte. De hallucinatoriske symptomer er forvrængning af visuelle indtryk, perceptionsforstyrrelser eller illusioner og hørelseshallucinationer. Noget helt specielt ved rusen er den dissociative tilstand, hvilket er en ud af kroppen-oplevelse, hvor nogle endog føler sig udødelige. Endelig er der ved indtagelse af ketamin i anæstesidoser en fuldstændig amnesi efter rusen. Ketaminforgiftning Ved forgiftning kan der ses kramper, lungeødem og hjertestop. Patienten skal overvåges i rolige omgivelser, idet...)
Reninhæmmere (hypertension) (...Det må tilrådes, at der iagttages samme forsigtighedsregler som ved behandling med ACE-hæmm...)
Melatonin (...Det naturligt forekommende hormon melatonin adskiller sig helt fra andre sovemidler. Stoffet har særligt været anvendt i forbindelse med regulering af døgnrytmeforstyrrelser og der er beskrevet moderat virkning hos patienter over 55 år med primær søvnløshed kendetegnet ved dårlig søvnkvalitet (melatonin depottabl. 2 mg). Melatonin udskilles fra corpus pineale. Udskillelsen er dels døgnrytmerelateret, dels styret neuronalt fra retina ved faldende lysintensitet. Den søvnforbedrende effekt sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Ved indtagelse sammen med eller ved afslutning af et mindre måltid opnås en forsinkelse af tidspunktet for den maksimale plasmakoncentration og derved en bedre virkning på søvnløsheden. Virkningen, der er moderat, er kun dokumenteret hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Melatonin har været forsøgt ved andre søvnforstyrrelser fx ved psykiatrisk og neurologisk sygdom men også ved døgnrytmeforstyrrelser, som fx ved jetlag og skifteholdsarbejde. I de senere år har melatonin vist sig at blive brugt til en række patientgrupper; yngre patienter med døgnrytmeforstyrrelser og søvnbesvær samt yngre og voksne patienter med neuropsykiatriske sygdomme (fx ADHD, autismespektrumforstyrrelse, demens og REM Sleep Behavior Disorder), men dokumentationen og evidensen herfor hviler på meget svagt grundlag. Bedst undersøgt er melatoninets virkninger på jetlag, hvor det...)
TNF-hæmmere (biologiske antireumatika) (...Det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor) produceres bl.a. af makrofager og Th1 lymfocytter og spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation ved flere reumatologiske sygdomme inkl. reumatoid artritis, spondylartritis, psoriasis artritis samt inflammatoriske gastro-intestinale og dermatologiske sygdomme. Lægemidlerne adalimumab , certolizumab pegol , golimumab og infliximab er antistoffer, der specifikt binder cytokinet TNF. Etanercept er en solubel TNF-receptor. Alle hindrer stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den autoimmune inflammation. På området findes en klinisk vejledning fra Dansk Reumatologisk Selskab og behandlingsvejledning fra Medicinrådet...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (Det skal bemærkes, at penicillin cave dækker alle penicilliner (inkl. kombinationspræparater) - indtil andet er påvist.)
Midler mod atopisk dermatitis (...Det valgte præparat påsmøres i et tyndt lag 2 gange dgl. Behandlingen fortsættes til svind af eksemet. Ved recidiv genoptages behandlingen. Både tacrolimus og pimecrolimus kan desuden forsøges anvendt ved øjenlågseksem, pruritus ani, ved psoriasis i ansigt og i hudfolder (invers psoriasis) samt ved tegn på kortikosteroidatrofi. Hos børn kan man anvende tacrolimussalve 0,03 %. Ved meget aktivt eksem er det...)
Perifert virkende muskelrelaksantia (...Det vides ikke, hvorvidt muskelrelaksantia udskilles i modermælk. Absorptionen fra barnets ...)
Øjensalve (...Det virksomme stof afgives mere langsomt fra salver end fra dråber. Depotvirkningen af salver er afhængig af fordelingsforhold for det aktive stof mellem salvegrundlag og tårevæske. Fx får man med det...)
Midler mod overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (Detrusitol Retard)
Albumin (plasmasubstitutter) (...dette afhængigt af sygdomsgrad. Normalt vil 5-10 % af det tilførte albumin forlade karbanen pr. time, men ved udbredt kapillærutæthed, som det...)
De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...dette skal gennemføres med forsigtighed, idet der kan udløses serotonergt syndrom ved samtidig indtagelse af ecstasy. Der er på nuværende tidspunkt kun få erfaringer med behandling af amfetamin- og kokainafhængighed. Indtil videre er den mest anvendte behandling støttende psykoterapi, kognitiv adfærdsterapi og som noget helt afgørende miljøskift. For nogle er der samtidigt indtag af alkohol, og udfordringen er her, at personen for en periode skal undvære alkohol i alle sociale sammenhænge, da det er den stigende alkoholpromille, der udløser trangen til kokain. Kokaindelir Kokain kan udløse en særlig voldsom delirøs tilstand præget af bevidshedsplumring, angst, motorisk uro og hallucinationer. Forsøges patienten medikamentelt behandlet, fx med benzodiazepiner, er der behov for så store doser, at der er risiko for benzodiazepinforgiftning, når kokainen efter nogle timer (T ½ = 30 min.) holder op med at virke. Den vigtigste behandling er derfor at afskærme patienten, så vedkommende i sin motorisk urolige tilstand ikke gør skade på sig selv eller andre, samt sikre tilstrækkelig væske. Specielt er det relativt kontraindiceret at bruge fysisk magt over for patienten, da det...)
Midler mod Fabrys sygdom (...det humane protein α-galactosidase-A (agalsidase-alfa), som katalyserer fraspaltning af galactose fra globotriaosylceramid (Gb3). Agalsidase-beta er, bortset fra glycosyleringsmønsteret, identisk med det humane protein α-galactosidase-A ( agalsidase-alfa ), som katalyserer fraspaltning af galactose fra globotriaosylceramid (Gb3). Pegunigalsidase alfa er en pegyleret rekombinant form af humant α-galactosidase-A med en aminosyresekvens, som ligner det humane enzym. Ved enzymsubstitution med agalsidase hos patienter med Fabrys sygdom observeres clearance af det ophobede Gb3 fra kroppens organer og vaskulære system. Migalastat er en farmakologisk chaperone, som kan stabilisere visse mutante former af α-galactosidase-A, således at de foldes mere korrekt og i højere grad kan transporteres til lysosomerne. Herved kan α-galactosidase-A-aktiviteten hos Fabry-patienter med behandlelige varianter i GL A-genet øges, hvorved ophobningen af Gb3 kan reduceres. Se endvidere : Medicinrådet...)
Antiallergika til øjnene (...det kan udleveres i håndkøb. Ketotifen fås desuden ukonserveret i engangsampuller, hvilket formentlig er en fordel, da konserveringsmidlet (benzalkoniumchlorid) kan være epiteltoksisk ved langvarig brug. Ved kun lejlighedsvis brug kan engangsampuller være en økonomisk fordel. Azelastins mastcelle-stabiliserende effekt er kun moderat. Alternativt kan anvendes et antihistamin uden mastcelle-stabiliserende egenskaber (antazolin, emedastin, levocabastin). Levocabastin er det eneste antihistamin, der er registreret til anvendelse hos børn fra 2 år. Ved behandling med steroid bør hydrocortison forsøges før dexamethason. Rene mastcellestabilisatorer er ikke egnet til akut behandling, da den fulde virkning først indtræder efter 1 uge. Kronisk behandling Ved vernal og atopisk allergisk conjunctivitis kan steroid ved længerevarende behandlingsbehov erstattes af ciclosporin øjendråber. Respons på ciclosporinbehandlingen skal revurderes mindst hver 6. måned. Ciclosporin må kun ordineres af oftalmologer. Ved behandling med steroider bør øjentrykket måles jævnligt. Det...)
Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...det halve for de ikke-renale bivirkninger (urticaria, kvalme/opkastning, bronkospasme, laryngal ødem, hypotension, anafylaktoide reaktioner). For de renale bivirkninger (kontraststof-induceret nefropati) er det i modsætning til efter jod-holdigt kontraststof yderst sjældent, at det ses, når stofferne anvendes i de godkendte doser. Profylaktisk hydrering anbefales ikke. Behandlingen af de ikke-renale bivirkninger er den samme som for de jod-holdige røntgenkontraststoffer. Det vides ikke, om steroid givet i profylaktisk øjemed forebygger mod reaktioner på MR-kontraststoffer; reaktioner er set trods prednison. Patienter, der tidligere har reageret på indgift af et MR-kontraststof og/eller har astma eller svær allergi, bør overvåges. Bemærk: På grund af risiko for anafylaksi skal genoplivningsudstyr være umiddelbart tilgængeligt. Sene bivirkninger Ingen kendte. Meget sene bivirkninger Siden foråret 2006 har man påvist: nefrogen systemisk fibrose (NSF) signalintensitetsstigninger i basalgangler gadolinium-plaques efter indgift af nogle af de gadoliniumbaserede lineære kontraststoffer: Nefrogen systemisk fibrose er kun set hos nyresyge, signalintensitetsstigningerne og hud-plaques er set hos nyreraske. Nefrogen systemisk fibrose er ikke med sikkerhed påvist efter anvendelse af nogen af de stoffer, der i dag markedsføres i Danmark. Det samme gælder gadolinium plaques. For så vidt angår cerebral ophobning af gadolinium, er det påvist efter gadobensyre og stoffer, der ikke markedsføres i Danmark. Der er ikke påvist kliniske konsekvenser af ophobningen. Jo flere injektioner en patient har fået udført, jo mere udbredt ophobning i hjernen. Ophobningen er i langt de flere tilfælde iagttaget på T1-vægtede sekvenser; der skal være en vis mængde gadolinium før, man kan se det...)
Alfa-1-antitrypsin (...det på over 22 μM. Den hyppigste årsag til svært nedsat mængde alfa-1-antitrypsin i blodet skyldes tilstedeværelse af allel Z, som i monozygot form (PiZZ) fører til koncentration under 11 μM. PiZZ er årsagen til ca. 95 % af alle tilfælde af svær alfa-1-antitrypsinmangel i Danmark, men der kendes mange andre genetiske varianter, hvor også allel S, som især forekommer i Sydeuropa, er associeret til øget forekomst af lungesygdom. I Danmark har ca. 5 % af befolkningen Z allelet, hvilket fører til, at der hvert år fødes ca. 40 børn med PiZZ genotypen og at ca. 2.500 danskere har denne genotype. Pi null (eller Pi-) allel, som sammen med Z (PiZ(null) eller alene (Pinull,null), betegner en meget sjælden tilstand med næsten umålelige værdier af alfa-1-antitrypsin i blod, giver en meget høj risiko for svær lungesygdom. Genotypen PiZZ medfører, at alfa-1-antitrypsin molekylerne får en ændret form, hvilket fører til, at en stor del af dem bliver degraderet intracellulært kort efter syntesen og at en betydelig andel polymeriserer i hepatocytterne, hvorved der dannes såkaldte inklusionslegemer, og kun ca. 10-15 % secerneres i blodet (4729) . Klinisk er PiZZ associeret med øget forekomst af leversygdom, som neonatal hepatitis, cirrhose og hepatocellulær carcinom og til tidlig udvikling af emfysem hos rygere. Patogenesen bag udvikling af emfysem er et samspil mellem øget pulmonal udskillelse af neutrofil elastase fra leukocytterne som følge af rygning samtidig med en utilstrækkelig hæmning af elestasens nedbrydende effekt på grund af lave koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. Denne ubalance fører til nedbrydning af lungevævet, hvilket resulterer i emfysem. Lungesygdommen bliver hos rygere manifest allerede i 30 til 40 års-alderen, hvor man ser udtalt emfysem og svær nedsættelse af FEV 1 og diffusionskapacitet. Mens alfa-1-antitryspinmangel ses hos ca. 1-2 % blandt alle patienter med KOL, udgør tilstanden en betydelig højere andel blandt dem, som bliver lungetransplanteret på grund af terminal KOL. Hos aldrig-rygere kan man hos personer med PiZZ også se udvikling af emfysem i en høj alder, men danske studier tyder ikke på en nedsat levelængde (4730) . Personer som er heterozygote (PiMZ) har en alfa-1-koncentration på ca. 11-22 μM og har ikke øget risiko for udvikling af emfysem, medmindre der er andre risikofaktorer til stede. Basisbehandling af patienter med KOL og alfa-1-antitrypsinmangel afviger ikke fra vanlig KOL-behandling og har fokus på rygestop, rehabilitering og inhalationsmedicin. Man har igennem mange år undersøgt effekterne af erstatningsterapi med intravenøs infusion af alfa-1-antitrypsin. Erstatningsterapi kan øge koncentrationen af alfa-1-antitrypsin i blod og lungevæv til relevante beskyttende niveauer, men den kliniske effekt er ikke påvist. Substitutionsterapi fører ikke til opbremsning af det årlige fald i FEV 1 , som er det vanlige effektparameter ved langtidsstudier af KOL (2754) . Et dobbeltblindet randomiseret studie har dog vist, at substitutionsterapi førte til et langsommere tab af lungetæthed målt på CT-scanning. Dette blev i studiet vurderet som et udtryk for langsommere progression af emfysem under substitutionsbehandling (2753) . Medicinrådet...)
Aminoglykosider til systemisk brug (...i mere end 3 dage. Ved længerevarende behandling, fx ved behandling af endocarditis, er det vigtigt at følge serumkoncentration og nyrefunktion. Funktionen af 8. hjernenerve bør k...)
Diagnostik (Type- I allergi) (...det som udtryk for en positiv reaktion. Falsk positive reaktioner kan udløses alene ved nåleprik (uden allergen) hos patienter med urticariel dermografisme. Dette fænomen ses ikke helt sjældent ved atopisk dermatitis. Desuden kan dårligt oprensede ekstrakter medføre en degranulering af mastcellerne på grund af irritanter eller aktivering af komplementproteiner. Luftvejsallergi skyldes oftest pollen fra græs, birk, el, hassel og bynke, husstøvmider og disses efterladenskaber samt hår og skæl fra hund og kat og visse skimmelsvampe. Der findes et stort antal overlappende allergene komponenter, specielt inden for græsarterne, men også blandt træer og i mindre grad inden for gruppen af dyreepiteler. Det betyder, at man ved at benytte en testserie på 8-10 luftvejsallergener til screening kan dække en meget stor del af det allergene spektrum. Hudtest med kommercielle ekstrakter har en mere begrænset plads ved diagnosticering af fødevareallergi , dels fordi allergenaktiviteten i ekstrakterne kan være betydeligt lavere end i friske råvarer, dels fordi de kun indeholder native (ikke tilberedte eller enzymatisk påvirkede) emner, og endelig fordi fødevarereaktioner kan optræde, uden at IgE er involveret. Kontrollerede provokationer kan være et nødvendigt supplement til anamnesen. Såkaldt prik-prik-test, hvor der først prikkes i fødeemnet og derefter i huden, giver for de fleste fødevarer mere sikre resultater end anvendelse af kommercielt tilgængelige ekstrakter. Provokationstest Provokation , hvor patienten udsættes for allergen under kontrollerede omstændigheder, kan være relevant, hvis en sikker diagnose ikke kan stilles vha. hudtest og måling af allergenspecifikt IgE. Det kan være tilfældet, hvis disse metoder ikke er tilgængelige eller tilstrækkeligt følsomme/standardiserede, som det er tilfældet fx ved lægemiddel- og fødevareallergi. Ved provokation er det også muligt at graduere den kliniske følsomhed for et allergen. Det...)
Antihistaminer til systemisk brug (...igt, hvis det væsentligste symptom er tilstoppet næse. Her fås en langt bedre effekt af kortikosteroid som næsespray, -dråber eller -pulver. Er dette ikke ti...)
Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...dette tidspunkt er lille. Men oplægning kan i princippet gøres på et hvilket som helst tidspunkt i cyklus. Oplægningen bør ikke foretages, hvis der er symptomer på bakteriel vaginose , cervicit eller anden underlivsinfektion (rødme, ømhed eller abnorm fluor, ledsaget af leukocytter i wet smear fra cervikalkanalen). Disse tilstande bør behandles for at forebygge ascenderende infektion. På grund af risikoen for asymptomatisk chlamydiainfektion bør der hos kvinder under 30 år foretages undersøgelse herfor før eller samtidig med oplægning af IUD. Hvis det efter oplægningen viser sig, at prøven er positiv, kan kvinden behandles uden seponering af spiralen, forudsat at der ikke er symptomer. Oplægning kan ske i umiddelbar forbindelse med et kirurgisk abortindgreb, hvor motivation for kontraception normalt er stor. Efter en fødsel bør spiralen ikke oplægges før involutionsprocessen i uterus er afsluttet 6-8 uger post partum. Postcoital oplægning kan forhindre implantationen af det befrugtede æg og kan finde sted op til 5 dage efter det...)
Kaliumkanalblokkere (...dette til øget præsynaptisk frisætning af acetylkolin. Lambert-Eatons myasthenia syndrom skyldes antistoffer mod præsynaptiske P/Q spændingsafhængige calciumkanaler, hvilket bl.a. medfører nedsat acetylkolin frisætning. Det...)
Amning (Ernæring til spædbørn og småbørn) (...Det ammede barn får 600-800 ml modermælk i døgnet, og mængden ligger nogenlunde konstant i alderen fra 1 til 6 måneder, selvom barnet i denne periode næsten fordobler sin vægt. Modermælk er optimalt sammensat til at dække spædbarnets behov både i forhold til næringsstoffer og i forhold til væske. Modermælken ændrer sig hele tiden, så den følger barnets behov i forhold til kvantitet og kvalitet af næringsstoffer. Modermælkserstatning er primært baseret på komælk. Modermælk adskiller sig på en række punkter fra modermælkserstatning og er meget forskellig fra sødmælk: Sammensætning af modermælk, modermælkserstatning og sødmælk pr. 100 ml Modermælk Typisk værdi Modermælks- erstatning Typisk værdi Sødmælk Typisk værdi Energi (KJ) 270-290 250-295 269 Energi (kcal) 65-70 60-70 64 Fedt (g) 3,5 3,8 3,5 Protein (g) 0,9 1,2-2,1 3,4 Valle/kasein 60/40 60/40 20/80 Kulhydrat (g) 6,7 5,5-10 4,8 Lactose (g) 7,2 6-7 4,7 Jern (mg) 0,03-0,09 0,2-0,9 0 Calcium (mg) 20-25 30-97 116 Vitamin A (µg) 30-60 35-127 31 Vitamin C (mg) 10 6,3-22 1,2 Vitamin D (µg) 0,03 0,6-1,9 0,1 Vitamin K (µg) 0,2-0,5 2,5-18 0 Modermælk og barnets tarm er tilpasset hinanden gennem evolutionen. Modermælkserstatninger har gennem årerne gennemgået og gennemgår fortsat udvikling der stiler mod at lette optagelsen af nødvendige næringsstoffer og komme så tæt på modemælk som muligt. Modermælk indeholder, udover næringsstoffer, en lang række faktorer, der er med til at beskytte barnet mod infektioner. Det er bl.a. leukocytter, sekretorisk immunglobulin A, humane mælke oligosakkarider laktoferin og lysozymer. Hyppigheden af akutte infektionssygdomme er mindre hos ammede børn, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Senere i barndommen ser det også ud til, at visse immunrelaterede sygdomme (fx type 1-diabetes) er mindre hyppige hos ammede børn. Modermælken indeholder desuden mange enzymer, vækstfaktorer og hormoner, der bl.a. har betydning for fordøjelsen og tarmens udvikling. Flere studier tyder på, at modermælk/amning også har en gunstig indflydelse på børns psykomotoriske udvikling. Amning beskytter mod udviklingen af mælkeallergi og astmatisk bronchitis/astma. Den beskyttende effekt ser ud til at være bedst hos børn med allergidisposition. I de seneste reviderede anbefalinger fra SST anbefales højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning til børn i 1. leveuge, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning, såfremt barnet skal ammes efterfølgende. Det...)
Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...det mest bredspektrede antimykotikum, der ligesom nystatin tilhører gruppen af polyen-antimykotika. Stoffet bindes reversibelt til ergosterol i svampenes cellemembran, hvorved membranpermeabiliteten øges. Amphotericin B er overvejende fungicidt, og virkningen er uafhængig af svampens væksthastighed. Resistens ses hos Aspergillus terreus, Aspergillus flavus og C. lusitaniae -isolater og er også påvist hos enkelte C. glabrata- og C. krusei- isolater i Danmark. Amphotericin B har et lavt terapeutisk indeks, men det...)
Humane immunglobuliner (...n have antistoffer mod humant IgA i plasma, men selv blandt patienter med IgA-mangel er det meget sjældent forekommende. I sjældne tilfælde ses også urticaria, hududslæt eller feb...)
β-receptorblokerende midler (...det vigtigt at trappe ud af behandlingen over 1-2 uger, da der er beskrevet takykardi, blodtryksstigning, forværring af angina pectoris og endda akut myokardieinfarkt i forbindelse med brat seponering. Dosering: Metoprolol 50-200 mg daglig eller ækvipotente doser af anden β-blokker. Akut koronart syndrom Behandling med β-blokker startes i mindre doser, som over nogle dage titreres op til den rekommanderede maksimale dosis under hensyntagen til puls og blodtryk. For en del af disse patienter vil behandlingen gå over i post-AMI profylakse. β-blokkere er kontraindicerede til AMI-patienter, som er hæmodynamisk ustabile (lavt blodtryk) eller har hjerteinsufficiens på grund af risikoen for udvikling af kardiogent shock. Dosering: Initialt metoprolol 25-50 mg daglig, herefter metoprolol 50-200 mg daglig eller ækvipotente doser af anden β-blokker. Post-AMI profylakse Man bør under hensyntagen til bivirkninger altid forsøge at nå den rekommanderede maksimale dosis, idet...)
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (...det overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik og farmakodynamik. Ændres bakteriens vækstforhold, fx ved at den vokser i en biofilm på fremmedlegemer, kan MIC forøges mangefold. Ioniseringsgraden har stor betydning Kun ikke-ioniserede antibiotika kan trænge ind gennem en bakteries cellevæg og -membran og nå deres receptor. Det er velundersøgt, at et surt miljø som i prostatakirtlen eller i makrofagers fagolysosomer fører til såkaldt ion-trapping. På grund af det lave pH ioniseres basiske antibiotika, fx makrolider eller trimethoprim, men da de ioniserede molekyler ikke kan diffundere ud igen, sker der en koncentrering af antibiotika. Dette fører til høje koncentrationer i de pågældende celler, men den antibakterielle aktivitet er minimal, da hovedparten af stoffet er ioniseret og derfor inaktivt. Binding til serum-protein De fleste antibiotika bindes i varierende grad til serum-proteiner, overvejende albumin. Selv om bindingen er reversibel, er det kun den til enhver tid frie del af stoffet, der kan diffundere ekstravaskulært. Dosis skal derfor justeres, hvis koncentrationen af den ubundne del af stoffet ikke overstiger MIC. Dette er der taget højde for ved anbefaling af dosis under Doseringsprincipper. Proteinbindingsgraden fremgår sammen med de øvrige farmakokinetiske egenskaber ved antibiotika af tabel 2. Drabseffekt på bakterier Antibiotika kan opdeles i 3 grupper efter deres drabseffekt på bakterier. ß-laktamantibiotika er maksimalt baktericide ved koncentrationer 2-4 gange MIC-værdien, dvs. en yderligere øgning af koncentrationen forøger ikke drabseffekten nævneværdigt. Den baktericide effekt er derfor mere tidsafhængig end koncentrationsafhængig. Aminoglykosider og fluorquinoloner har koncentrationsafhængig drabseffekt, dvs. jo højere koncentration over MIC-værdien, jo hurtigere drab. De to stofgrupper har maksimal drabseffekt ved 10-12 gange MIC-værdien. Bakteriostatiske antibiotika, fx makrolider, tetracycliner, fusidin, linezolid og sulfonamider virker alene hæmmende på væksten af bakterierne. Doseringsprincipper Ved dosering af antibiotika gælder følgende hovedprincipper baseret på det pågældende antibiotikums drabseffekt (dette gælder den ikke-proteinbundne fraktion = den frie koncentration ): For antibiotika med tidsafhængig drabseffekt opnås optimal effekt ved at optimere Tiden > MIC, dvs. varigheden af koncentrationen - uanset niveauet - over MIC-værdien på infektionsstedet. Den bedste effekt opnås ved, at antibiotikakoncentrationen overstiger MIC så længe, som bakteriedrabet kræver. Ved nogle infektioner som gonoré er 7-10 timers eksponering for et ß-laktamantibiotikum tilstrækkelig, fx 500 mg ceftriaxon. Ved andre infektioner som pyelonefritis kræves 7-10 dages behandling, for endocarditis 4-6 uger. For antibiotika med kort halveringstid som benzylpenicillin er den optimale administration over længere tid kontinuerlig infusion. Hvis det gives som intermitterende dosering, skal koncentrationen i mindst 50 % af intervallet ligge over MIC. Dosis og doseringsinterval for antibiotika på det danske marked er vist i tabel 1 og baseres på MIC-værdier for den følsomme population af de mest relevante bakterier. En oversigt over bakteriers MIC-værdier for relevante antibiotika er tilgængelig på EUCAST.org (4616) . Effekten af antibiotika med koncentrationsafhængig drabseffekt optimeres ved at stile mod, at C max (eller peak-koncentrationen) ligger på 10-12 gange MIC-værdien allerede ved første dosis (dette kan også angives som en AUC/MIC-ratio (AUC = arealet under kurven)). For aminoglykosider gøres dette bedst ved at give hele dagsdosis i én intravenøs dosis, fx for gentamicin en dosis på 5-7 mg/kg legemsvægt hos voksne (resulterer i en C max på 10-15 mg/l, hvilket for en følsom E. coli med MIC på 0,5 mg/l giver en peak/MIC-ratio på 20-30). Dette øger ikke toksiciteten på nyreparenkymet, da der er en maksimal bindingskapacitet på de proksimale tubulusepitelceller. Ved at dosere aminoglykosid én gang i døgnet sker der en væsentlig udvaskning af gentamicin i mellemtiden, og dosering af døgndosis én gang dagligt er derfor mindre toksisk end dosering af døgndosis fordelt på tre doser. Samtidig fører optimering af peak/MIC-ratio til hurtigere effekt, og 3 dages behandling vil oftest være tilstrækkelig. Den samme optimering af effekten gælder for fluorquinoloner: En ciprofloxacindosis på 400 mg i.v. 2 gange dgl. eller 500 mg oralt 2 gange dgl. resulterer i en AUC/MIC-ratio > 100 eller peak/MIC-ratio > 10 for E. coli . For bakteriostatiske antibiotika er lovmæssigheden for farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD)-relationen mindre åbenlys: For makroliderne erythromycin, roxithromycin og clarithromycin er Tiden > MIC vigtigst, mens det...)
Fluorpræparater (...det lokale drikkevand indeholder over 0,7 mg fluorid/l 5289 - Flourkort tandlæger . Detaljerede oplysninger kan fås hos den stedlige embedslæge eller det...)
Antiprogesteroner (...dette tidspunkt falder midlets effektivitet. Ved abort i 1. og 2. trimester kan mifepriston anvendes som forbehandling (i kombination med prostaglandin), idet aborttiden nedsættes. Igangsættelse af fødslen ved foetus mortuus. OBS: Ved igangsættelse af fødsel er det foreløbigt kun indiceret ved dødt foster, da der ikke foreligger tilstrækkelig viden om effekten på det...)
Interferon beta (...det sandsynligheden for at udvikle neutraliserende antistoffer efter dette tidspunkt er lille. Såfremt der optræder tegn på sygdomsaktivitet, bør målingerne genoptages. Hos patienter med gentagne målinger af høje antistofkoncentrationer anbefales skift til anden behandling end interferon beta. Det anbefales, at behandlingen erstattes med et højeffektivt sygdomsmodificerende præparat, såfremt der konstateres klinisk sygdomsaktivitet eller nytilkomne læsioner på MR-scanning. Aktuelt er det ikke fastlagt, hvor længe patienter bør behandles. Overgang til sekundær progressiv sygdomsfase anses ikke i sig selv som grund til behandlingsophør. På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet...)
Monobactamer (β-laktamantibiotika) (...Aztreonam er det eneste monobactam, som er markedsført i Danmark. Det findes kun som inhalationspræparat og i kombinatio...)
BCR-ABL tyrosinkinasehæmmere (...dette kromosom findes hos langt de fleste patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML). BCR-ABL1 genet transskriberes til en tyrosinkinase, som virker som et onkogen. Dette skyldes at BCR-ABL1 tyrosinkinasens er konstitutivt aktiv, og dermed ikke er underlagt normal regulation fra feedback mekanismer. BCR-ABL1 tyrosinkinasen fører til ureguleret celledeling og reduceret apoptose, hvilket betyder, at celler med denne translokation deler sig uhæmmet og ekspanderer. For CML er det typisk, at translokationen ikke fører til et modningstop i de maligne myeloide celler, men derimod ses der øget antal celler på flere modningsstadier af myeloide celler ved kronisk fase af CML. Ved senere stadier af CML kan de mere umodne blastceller være mere fremtrædende og dette kaldes blastkrise. Før udvikling af BCR-ABL1 tyrosinkinasehæmmere blev CML behandlet med kemoterapi, evt. konsolideret med allogen transplantation, og prognosen var relativt dårlig. I dag har behandling med tyrosinkinasehæmmere ændret behandlingen fundamentalt, så alle patienter i dag primært behandles med tyrosinkinasehæmmere. Det...)
Ganciclovir og valganciclovir (virusinfektioner) (...ig behandling af infektion med humant cytomegalovirus (CMV) med ganciclovir (GCV) eller dets orale prodrug valganciclovir kan resultere i antiviral lægemiddelresistens, når virusr...)
Artificielle steroider med påvirkning af østrogen-, progesteron- og androgenreceptorer (Behandlingsindikationen revurderes med års mellemrum. Se under det generelle afsnit.)
Lecanemab (...det usikkert, at påvisning af fjernelse af amyloid fra hjernen (ved amyloid PET eller måling af amyloid i CSV) kan anvendes som et stopkriterium. Seponering kan overvejes, hvis der er tvivl om effekten. Behandlingen skal seponeres ved udvikling af kontraindikationer såsom behov for opstart af anti-koagulantia og i visse tilfælde ved udvikling af ARIA (tabel 1): Tabel 1 Radiografisk sværhedsgrad* Let Moderat Svær ARIA-H** Asymptomatisk Behandling kan fortsætte Pausér Pausér Symptomatisk Pauser Pausér Pausér ARIA-E Asymptomatisk Behandling kan fortsætte Pausér Pausér Symptomatisk Pausér Pausér Pausér * Se produktresumé eller speciallitteratur for definitioner ** Ved intracerebral blødning > 1 cm bør behandling seponeres Genoptagning af behandling efter ARIA Ved ARIA-E kan behandling genoptages efter radiografisk resolution, og såfremt eventuelle symptomer er remitteret. Ved gentagne tilfælde (mere end 1 tilfælde) af ARIA-E af moderat eller svær radiografisk ARIA-E eller ved symptomatiske tilfælde, bør behandling seponeres permanent. Ved radiografisk svær ARIA-H bør behandling permanent seponeres. I andre tilfælde, kan det overvejes at genoptage behandling, såfremt der er radiografisk stabilisering og, hvis relevant at symptomer er remitteret. Beslutningen bør bero på en samlet, klinisk vurdering om behandlingen i det...)
Ko-stimulatorisk signalblokkere (...Belatacept er det første biologiske lægemiddel, som er afprøvet til vedligeholdelsesbehandling ved organt...)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...det strafbart i lighed med promillekørsel. Ved igangsættelse af behandling og markant dosisøgning anbefales kørselspause - normalt anbefales 2-4 ugers pause, men længden skal altid bero på en konkret vurdering. Generelt kørselsforbud anbefales ved fast behandling med benzodiazepiner med lang halveringstid (> 10 timer). Ved fast behandling med benzodiazepiner med halveringstid på 10 timer (oxazepam) anbefales en maksimal døgndosis (30 mg). Ved kørekortfornyelse anbefales lægen at udføre test for de kognitive funktioner. Skønnes det, at en patient ikke vil overholde et kørselsforbud, skal det...)
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...det vist, at P-PTH begynder at stige (sekundær hyperparatyroidisme) ved P-25OHD < 75 nmol/l, hvilket fører til en mindsket knoglemineraltæthed (BMD) og en øget risiko for fraktur. På baggrund heraf anses et P-25OHD-niveau på 80-120 nmol/l for ønskværdig hos patienter med osteoporose (1495) . Hovedparten (80-90 %) af kroppens indhold af D-vitamin syntetiseres endogent, når hud eksponeres for sollys i sommerhalvåret. Frakturer forekommer hyppigere i vinterhalvåret. Dette kan ikke alene tilskrives det glatte føre, men er tillige betinget af en øget knogleomsætning pga. sekundær hyperparatyroidisme samt en øget faldtendens pga. lavere P-25OHD-niveau (1508) . På denne baggrund er det relevant at tilstræbe en sufficient D-vitaminstatus året rundt. Indikation for bestemmelse af D-vitaminstatus Det kan ikke anbefales at måle P-25OHD hos i øvrigt raske personer, da den sundhedsmæssige betydning af en sådan screening er uvis (6395) . Indikationer for bestemmelse af D-vitaminstatus er anført i tabel 2. Udredning af D-vitaminmangel Ved dokumenteret eller formodet...)
Modermælkserstatning (ved allergi) (...det ikke er muligt, anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at der gives højt hydrolyseret modermælkserstatning i første leveuge, uanset allergi disposition, hvis det forventes at barnet vil fortsætte med amning. Denne anbefaling omfatter ikke præmature børn. Børn, som ikke skal ammes, kan allerede i første leveuge ernæres med en almindelig modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen har 2022 revideret anbefalingerne på baggrund af en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området, foretaget af det europæiske selskab for allergologi (EAAIC). Gennemgangen har ikke fundet evidens for, at brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning efter første leveuge forebygger allergi hos spædbørn. Fra anden leveuge kan man derfor give almindelig modermælkserstatning, enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken. Hvis forældrene foretrækker at fortsætte med at give barnet højt hydrolyseret modermælkserstatning, kan de vælge dette, men der ydes kun tilskud ved påvist komælksprotein allergi. Konstateres der komælksprotein allergi kan anvendes modermælkserstatning, der er baseret på højt hydrolyseret protein, 90 % af børn med IgE-medieret komælks-proteinallergi tåler dette. I meget sjældne tilfælde kan børn med komælks-proteinallergi dog også reagere med allergi på disse produkter. I sådanne tilfælde kan der gives et produkt, hvor proteindelen består af frie aminosyrer, som Neocate® LCP, Nutramigen® PURAMINO eller Alfamino . Althéra og Pepticate 1 indeholder lactose, mens de øvrige hydrolyserede produkter (se tabel) ikke indeholder lactose. Ved komælks-proteinallergi er der ingen grund til at undgå lactose. De lactosefri produkter er fx Nutramigen 1 og 2 og kan anvendes til spædbørn, som ikke tåler lactose, fx ved galactosæmi. Pregestimil® DHA er ligeledes hypoallergent og lactosefrit og adskiller sig fra de øvrige produkter ved at have en højere andel af MCT-fedt. Børn med komælks-proteinallergi bør ikke ernæres med soja-produkter, da de er i risiko for også at udvikle soja-allergi. Gedemælksbasseret modermælkserstatning kan ikke benyttes som alternativ ved komælksallergi da proteinerne i det...)
GIP- og GLP-1-receptor agonister, samt DPP-IV-hæmmere (diabetes) (...Det gælder specielt GLP-1-receptor agonisterne liraglutid, semaglutid, dulaglutid og exenatid én gang ugentligt. Stofferne kan relativt enkelt kombineres med såvel insulin som allerede eksisterende orale antidiabetika, dog ikke med hinanden. Hos personer med overvægt og type 2-diabetes, hvor tilfredsstillende behandlingsresultater ikke har kunnet opnås med livsstilsintervention og metformin, er det oplagt at overveje at kombinere metformin med en DPP-IV-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist - jf. DES/DSAM´s behandlingsvejledning. Hvis der hos den overvægtige patient også ønskes et vægttab, vil en GLP-1-receptor agonist ofte være at foretrække. DPP-IV-hæmmerne er vægtneutrale eller medfører kun et mindre vægttab på 1-2 kg. GLP-1-receptor agonisterne, specielt semaglutid har i sammenlignende studier med andre antidiabetika vist at være meget effektive til at regulere blodglucose. Tilstræbes et > 10 % vægttab hos personer med svær overvægt og type 2 diabetes, hvor det...)
Nicotinsubstitution (... dosering med tyggegummi eller tabletter. Hvis kvinden dårligt tåler dette, kan i stedet anvendes plaster, 16 timer/døgn. Styrken af præparaterne vælges efte...)
Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...Det er langt fra altid, at der kan opnås tilstrækkelig effekt ved brug af disse præparater uden uacceptable bivirkninger, og i sådanne tilfælde kan forsøges behandling med cannabinoider. Hos patienter med neuropatiske smerter kan behandling med cannabinoider anvendes som supplement til medikamentel behandling af neuropatiske smerter. Et Cochrane review konkluderede dog, at der ikke er god evidens for, at noget cannabis-deriveret præparat har effekt ved kroniske neuropatiske smerter. De potentielle gavnlige effekt på neuropatiske smerter af cannabis-baserede præparater opvejer ikke de mulige skadelige virkninger. Cannabisplanten (cannabis sativa) indeholder en række komponenter, og kombinationen af disse er afgørende for effekten og dets virkning. De bedst belyste komponenter er cannabinoiderne, heriblandt THC og CBD. THC (tetrahydrocannabinol) er det dominerende psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten som har euforiserende virkning. Har analgetisk, søvnfremkaldende, antiemetisk og appetitstimulerende effekt. CBD (cannabidiol) er det andet...)
Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi (...det perifere blod. Herfra isoleres T-lymfocytter, der efterfølgende genmanipuleres til at udtrykke den specifikke CAR ved hjælp af viral transduktion. Til sidst ekspanderes CAR-T-cellerne således, at der opnås det terapeutisk ønskede antal celler. Det færdige produkt reinfunderes til patienten efter forbehandling med lymfocytdepleterende kemoterapi. Behandling med CAR-T-celler er meget hyppigt ledsaget af bivirkninger. En speciel bivirkning til behandlingen er det såkaldte cytokinfrigivelsessyndrom (cytokine release syndrome, CRS). Når CAR-T-cellerne interagerer med antigen på overfladen af de maligne celler, aktiveres T-lymfocytterne, hvilket fører til frigivelse af inflammatoriske cytokiner. Det...)
CCR5-hæmmere (midler mod HIV) (...iroc, der er det eneste markedsførte lægemiddel i denne klasse. Det er muligt at få analyseret, hvilken kemokinreceptor det enkelte HIV-...)
Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CAR-T (...Det forventes, at fremtiden vil byde på stigende brug af disse type behandlinger til solide tumorer. Der er pt. EU godkendte CART produkter og bispecifikke antistoffer til behandling af lymfekræft, myelomatose og akut lymfoblastær leukæmi. Fælles for både CART og bispecifikke antistoffer er, at behandlinger udløser kraftig T-celle aktivering med deraf følgende frigivelse af cytokiner. Derfor er der nogle særlige bivirkninger til behandlingerne, der adskiller sig væsentlig fra cytostatika og andre monoklonale antistoffer. Både CART og bispecikke antistoffer kan medføre betydelig infektionstendens, herunder risiko for alvorlige livstruende infektioner på linje med mange andre intensive behandlinger mod kræft. Cytokin release syndrome (CRS) CART og bispecifikke antistoffer kan udløse cytokin release syndrome (CRS) , som kan forveksles med en alvorlig infektion, men kræver en helt anden terapeutisk tilgang rettet mod dæmpning af inflammation. Under CRS ses der stigninger i cytokinniveauerne og inflammationsparametre, for eksempel IL6, CRP og ferritin. CRS er dog en klinisk diagnose, der skal stilles umiddelbart og ikke på basis af laboratoriesvar. CRS kan være livstruende, og dødsfald som følge af CRS er beskrevet i kliniske studier. Et øget kendskab til bivirkninger og håndtering i henhold til gældende retningslinjer for CRS reducerer dog risikoen for de meget alvorlige forløb. De typiske tidlige symptomer på CRS er feber, hypotension og hypoxi. CRS kan uden korrekt håndtering i løbet af kort tid (få timer) udvikle sig til alvorlig hypotension med behov for vasopressor støtte, respiratorisk svigt, koagulationsforstyrrelser og multiorgan svigt. CRS-behandling skal indledes på mindste mistanke og ved alvorlige grader af CRS-behandling, vil patienter ofte indlægges på en intensivafdeling. Derfor er det vigtigt, at afdelinger, der anvender CART og bispecifikke antistoffer har let adgang til intensivafdelinger med kendskab til håndtering af CRS-tilfælde. CRS opstår oftest tidligt i behandlingsforløbet, særligt de første dage efter en behandling. CRS kan graderes i henhold til American Society for Transplantation and Cellular Therapy (ASTCT) graderingsskala. Der er dog også andre skalaer for CRS-gradering. Man bør i alle tilfælde anvende den protokolspecifikke CRS-gradering i kliniske forsøg eller den skala, som man har valgt at implementere lokalt. Nedenfor vises kun ASTCT konsensuskriterierne, der beskriver fire sværhedsgrader af CRS: Parameter Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Temperatur ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C med Hypotension ingen Ikke behov for vasopressor. Behov for vasopressor med eller uden vasopressin. Behov for flere vasopressorstoffer (eksklusiv vasopressin). og/eller Hypoxi ingen Krævende low-flow ilt (≤ 6 L/min) nasalt kateter eller blow-by. Krævende high-flow ilt (> 6 L/min) via nasalt kateter eller maske. Krævende overtryksbehandling, fx CPAP eller respirator. Behandling Graden af CRS er afgørende for behandlingen. Oftest kan de letteste grader behandles med febernedsættende medicin og supplerende i.v. væske samt evt. antibiotika. Som regel bør alle tilfælde over Grad 1 behandles med tocilizumab med eller uden i.v. dexametason. Ved sværere grader varetages behandlingen ofte af intensiv afdeling i tæt samarbejde med hæmatologer. Behandling skal foregå i henhold til gældende kliniske retningslinjer og evt. specifikke forholdsregler tilknyttet de enkelte CART og bispecifikke antistof produkter (se SmPC). Immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) En anden alvorlig og særlig bivirkning til CART og bispecifikke antistoffer er immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) . Typiske tidlige symptomer er tremor, dysgrafi (skrivevanskeligheder), mild ekspressiv afasi, forstyrret opmærksomhed, apraksi og let sløvhed. Tilstanden kan forværres i løbet af timer eller dage til svær neurotoksicitet med livstruende kramper og svær bevidsthedssvækkelse. I sjældne tilfælde kan der forekomme hjerneødem med risiko for inkarceration. Der findes flere graderingsskalaer for ICANS, men herunder vises kun skalaen anbefalet i ASTCTs konsensusrapport for voksne. Der er en anden version til børn (se speciallitteratur). Det...)
Hydroxychloroquin (... ikke længere markedsført i Danmark, og hydroxychloroquin er det eneste chloroquinderivat på det danske marked. Chloroquin og hydroxychloroquin er ligeværdig...)
Calcineurin-hæmmere (...Det tilskrives det faktum, at der er færre tacrolimusmolekyler, som skal absorberes, fordi stoffet er mere potent og derfor administreres i en lavere dosis. Ved øget tarmmotilitet når mere af calcineurinhæmmeren længere distalt i tyndtarmen, hvor der er mindre CYP3A4 i tyndtarmsvæggen. Som følge heraf metaboliseres en mindre andel af medikamentet i tarmvæggen og mere optages i det systemiske kredsløb. Det kan medføre, at dosis af tacrolimus skal nedsættes hos patienter med diarré. Maksimal blodkoncentration (C max ) for ciclosporin og tacrolimus nås i løbet af 1,5-3 timer efter oral indtagelse. Metabolitterne udskilles hovedsageligt med galden. Mindre end 0,1 % af calcineurinhæmmeren udskilles uomdannet gennem nyrerne. Den variable absorption af calcineurinhæmmeren gør det vanskeligt at dosere medicinen. Det er nødvendigt at anvende blodkoncentrationsmålinger. Behandlingen kan monitoreres efter dalværdi (C min ) ved at calcineurinhæmmeren måles i blodet 12 timer efter aftendosis, og før morgendosis gives. Der er en stærk sammenhæng mellem AUC og dalværdimålinger i helblod ved steady state . C max af ciclosporin, som opnås ca. 2 timer efter oralt indtag, har vist sig at korrelere bedre til AUC end C min , hvorfor nogle transplantationscentre monitorerer ciclosporinterapi efter en C 2 -værdi (blodkoncentration af ciclosporin 2 timer efter indtagelse). Der tilstræbes høje blodkoncentrationer i de første uger efter organtransplantation, hvor risikoen for akut afstødning er størst. Ændring i dosis foregår typisk på specialeafdelingen. Efterhånden nedsættes dosis gradvist. Det anbefales at dosisændring kun foretages af læger, som er vant til at håndtere de pågældende præparater. Da det terapeutiske indeks hos transplanterede patienter er snævert, er der behov for hyppig blodkoncentrationsmåling. Lægemiddelkoncentrationen i blodet reguleres også under hensyntagen til forekomst af bivirkninger, infektion, akut afstødning og udvikling af cancer. Præparaterne er påvirkelige af samtidig fødeindtagelse og fødens sammensætning, men denne påvirkning af absorptionen er beskeden i forhold til den øvrige store variation i biotilgængeligheden. I klinisk praksis oplæres patienten ofte i indtagelse af calcineurinhæmmeren klokken 8 om morgenen og kl. 20 om aftenen, med 12 timers interval. På dage hvor der skal tages blodprøver om morgenen til kontrol af blodkoncentrationen af calcineurinhæmmeren, er det vigtigt, at medicinen tages korrekt i forhold til blodprøvetagningen. Ved voclosporin behandling af lupus nefritis er det...)
Cidofovir (...isk. Den primære bivirkning er nyrefunktionsnedsættelse. For at modvirke dette er det nødvendigt at forbehandle patienten med probenecid samt at loade patient...)
Cytisin (...tinenssymptomerne ved rygeophør. Når cytisin binder sig til nicotinreceptorerne, virker det som en antagonist og nedsætter derved den positive effekt (reward) af nicotin. Cytisin ...)
Hormonale kontraceptiva (...Da der ikke er forskel på kombinationspræparaternes kontraceptive sikkerhed, er det bivirkningsprofilen, der er afgørende for præparatvalget. På grund af forskel i risiko ...)
Øremidler indeholdende glukokortikoider og antibiotika i kombination (...fte er en tilgrundliggende hudlidelse, og ved den akutte infektion et kraftigt ødem, er det...)
Vitamin B2 (riboflavin) (...ort. Mangelsymptomer er meget sjældne. Anbefalet daglig indtagelse er 1,6 mg. Mælk yder det største bidrag til indtagelsen, men riboflavin findes i mange levnedsmidler, hvor man o...)
Jernchelerende midler (...dette stof førstevalgspræparat ved akut jernforgiftning og hos multitransfunderede patienter med hæmatologiske lidelser med et kronisk behov for blodtransfusion. Anvendes desuden ved hæmokromatose og tilstande med kronisk jernophobning, hvor behandling med gentagne venesektioner ikke kan gennemføres. Deferasirox Bruges til behandling af jernoverskud hos patienter med kronisk transfusionskrævende anæmi. Sammenlignende undersøgelser med deferoxamin tyder på, at man kan opnå samme effekt med deferasirox. Den bedre compliance med oral anvendelse har medført, at deferasirox anvendes i tiltagende grad i stedet...)
Defibrotid (...Det beskytter således endotelcellerne mod fludarabinmedieret apotose og hæmmer ekspressionen af heparanase. Det hæmmer leukocyt- og trombocytadhæsion til endotelet. Desuden har defibrotid en profibrinolytisk virkning, idet aktiviteten af plasminogenaktivator (t-PA) øges, mens plasminogenaktivatorinhibitor-1 (PAI-1) aktiviteten nedsættes. Endvidere øges produktionen af prostacyclin. Samlet betyder det...)
Biologiske midler mod astma og KOL (...det cytokin, der har størst betydning for produktion, modning, aktivering og overlevelse af eosinofilocytter. Mens depemokimab, mepolizumab og reslizumab retter sig mod selve IL-5, virker benralizumab ved at binde sig til IL-5 receptoren på den eosinofile granulocyt. Begge mekanismer resulterer i, at aktiviteten af IL-5 hæmmes, hvorved produktionen og overlevelsen af de eosinofile celler nedsættes. Studier af patienter med refraktær eosinofil astma, det vil sige patienter med eosinofiltal i blodet...)
Statiner (...ellig fra præparat til præparat og afhængig af dosis. For at opnå den ønskede effekt er det derfor nødvendigt at tilrettelægge behandlingen, så patienten når de anbefalede behandl...)
Gestagener (hormonale kontraceptiva) (...det en ulempe, at sikkerheden nedsættes, hvis tabletterne ikke indtages inden for et kort tidsinterval hver dag. Øvrige bivirkninger er acne, væskeretention, brystspænding, hovedpine og humørsvingninger. Vægtstigning ses relativt hyppigt på grund af øget fødeindtag, idet...)
Melatoninagonister (...det første og eneste middel af typen melatoninagonister. Det er vist i dyremodeller vedrørende døgnrytmeforstyrrelser, at døgnrytmen normaliseres ved indgift til natten. Stoffet virker ved at stimulere melatoninreceptorerne og blokere 5-HT2C serotoninreceptoren. Hos mennesket formindskes indsovningstiden samt faldet i legemstemperatur og frigivelse af melatonin fremskyndes (3041) . Agomelatin øger desuden frigivelsen af noradrenalin og dopamin i frontal cortex, men har ingen indflydelse på niveauet af ekstracellulær serotonin. Bindingsundersøgelser viser, at agomelatin ikke påvirker optagelsen af monoaminerne og ikke har affinitet til α-, β-adrenerge, histaminerge, kolinerge, dopaminerge og benzodiazepinreceptorer. Derved adskiller agomelatin sig fra SSRI , SNRI og TCA , som alle påvirker genoptagelsen af en eller flere monoaminer. Det...)
Midler mod lungefibrose (... 2 mg efter behov, eller ved hyppigere diarré loperamid 2 mg, 30 min før måltiderne. Er dette ikke tilstrækkeligt, anbefales dosisreduktion og ved vedvarende diarré, skift til pir...)
Insulinanaloger (...det native humane insulins. Herved er det for nogle analogers vedkommende lykkedes at opnå en meget hurtigt indsættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulation og virkning. Disse forbedrede absorptionskarakteristika har i nogle studier resulteret i færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre hypoglykæmitilfælde, specielt om natten (1082, 1083) . Det hurtigtvirkende insulin benyttes i forbindelse med måltider (måltidsinsulin). Insulin Fiasp har en meget hurtig initial insulinabsorption, og er speciel velegnet til brug i insulinpumper, hvor det infunderes alle 24 timer, og regulerer specielt glukosestigningerne under et måltid bedre end de øvrige hurtigtvirkende insulinanaloger. Langtidsvirkende insulinanaloger Virkningstiden af de langtidsvirkende analoger varierer fra omkring 24 timer op til en halveringstid på cirka 190 timer. Efter injektion af insulin glargin dannes mikropræcipitater, hvorfra insulin glargin langsomt frigives og absorberes. Glargin findes i 2 formuleringer som insulin Lantus® med en virkningstid på omkring 24 timer og insulin Toujeo® med en virkningstid på omkring 36 timer. I insulin detemir er insulinmolekylet acetyleret med en C14-fedtsyre, der medfører, at insulin bindes til albumin, hvorfra det frigøres, hvilket medfører mindre dag til dag variation i effekten end fx intermediært virkende insulin (NPH-insulin). Virkningstiden for insulin Levemir® er omkring 24 timer. I insulin degludec er molekylet modificeret, således at det i opløsning findes i dobbelhexamer form, men umiddelbart efter subkutan injektion dannes lange kæder af multihexamerer, som langsomt nedbrydes i monomerer, der absorberes til blodet...)
Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV) (...det findes som kombinationstablet med 5A-hæmmeren elbasvir. Glecaprevir og voxilaprevir er pan-genotypiske. Glecaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren pibrentasvir, mens voxilaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren velpatasvir samt polymerasehæmmeren sofosbuvir. Nukleosid-polymerasehæmmere Nukleosidanaloger hæmmer den virale polymerase ved at blive indbygget i RNA-strengen; som derefter ikke kan forlænges. Den første og eneste markedsførte nukleosidanalog er sofosbuvir. Den antivirale aktivitet er pan-genotypisk. Resistensudvikling synes ikke at være et klinisk problem. Der synes heller ikke at være genetisk betingede forskelle i virus, der giver anledning til nedsat effekt. Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kureret for deres virusinfektion, er væsentlig højere - afhængig af patienttype og virus genotype - mellem 90 og 100 %. Sofosbuvir kan kombineres med ledipasvir ved HCV-genotype 1 og 4. Kombinationen med velpatasvir har derimod effekt ved alle genotyper. Til denne kombination er yderligere tilføjet proteasehæmmeren voxilaprevir. Non-nukleosid-polymerasehæmmere Disse lægemidler hæmmer HCV ved direkte at blokere den virale polymerase. De har som hovedregel kun effekt over for genotype 1, og resistensudvikling er udtalt, hvis lægemidlet ikke indgår i et potent kombinationsregime. Der er ikke længere noget markedsført lægemiddel inden for denne gruppe. NS5A-hæmmere NS5A er et HCV-protein med multiple funktioner i virus replikationscyklus. Ledipasvir, elbasvir, velpatasvir og pibrentasvir hæmmer dette proteins funktion og dermed både viral RNA-replikation og dannelsen af virioner. Ved genotype 3 - især med cirrose - har de fem førstnævnte stoffer nedsat aktivitet, det...)
Middelstærkt virkende glukokortikoider (gruppe II) (... middel ved behandling af eksemtilstande, herunder atopisk dermatitis. Ved psoriasis er det betydeligt mindre effektivt end potente lokalsteroider og anvendes her overvejende i an...)
Barbitursyrederivater (...Doseringen af barbiturater skal foretages med forsigtighed og er individuel. Varer det operative indgreb længere end virkningen af enkeltdosis, kan der gives supplerende dose...)
Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (...det første år. Desuden bør nyrefunktionen vurderes i særlige kliniske situationer, hvor der er mistanke om fald i nyrefunktionen (fx infektion, dehydrering). Ældre og skrøbelige DOAK hos ældre er bedst undersøgt blandt patienter med atrieflimren. Farmakokinetik: Aldersbetinget lav kropsvægt, muskelmassetab og nedsat nyre- og leverfunktion øger DOAK-koncentration og blødningsrisiko. Effekten mod apopleksi er stabil på tværs af aldersgrupper, når man sammenligner DOAK med warfarin, men sikkerhedsprofilen varierer. Apixaban og edoxaban er generelt bedst tolereret hos ældre. Risici: Høj alder, skrøbelighed, fald og polyfarmaci øger risiko for blødning. Tidligere blødningstilfælde medfører højere recidivrisiko. Kliniske pointer, især med fokus hos de ældre: Vælg DOAK med omtanke ift. alder, nyre-/leverfunktion og interaktioner. Reducér polyfarmaci og undgå unødige antitrombotika (fx er ASA kun sjældent indiceret i kombination med antikoagulationsbehandling). Monitorér nyre- og leverfunktion løbende. Behandl årsager til tidligere blødning for at forebygge recidiv. Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI-formlen: Tabel 1. Oversigt over DOAK Rivaroxaban (Xarelto®) Apixaban (Eliquis) Edoxaban (Lixiana) Dabigatran-etexilat (Pradaxa®) Virkning Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Trombinhæmmer Prodrug Nej Nej Nej Ja Biotilgængelighed > 80 % 50 % 62 % 6,5 % T½ ved normal nyrefunktion Unge: 5-9 timer Ældre: 11-13 timer Ca. 12 timer 10-14 timer 12-14 timer Renal clearance 33 % 27 % 50 % 85 % Sensitiv analyse Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Ecarintid eller Hemoclot® Farmakokinetiske interaktioner Påvirkninger P-gp og CYP3A4 P-gp P-gp og CYP3A4 P-gp Eksempler på farmaka med forstærkende virkning på effekten Azol-antimykotika, HIV-protease-hæmmere Azol-antimykotika, HIV-protease- hæmmere P-gp-hæmmere Ciclosporin, dronedaron, erythromycin eller ketoconazol Azol-antimykotika, Verapamil, Dronedaron Eksempler på farmaka med hæmmende virkning på effekten Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Dosering hofte-/ knæalloplastik GFR > 50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 220 mg x 1 dgl. GFR 30-50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 150 mg x 1 dgl. GFR 15-29 ml/min 10 mg x 1 dgl. (F)* 2,5 mg x 2 dgl. (F)* Ikke godkendt Kontraindiceret Akut koronart syndrom GFR >15 ml/min 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt til behandling af akut koronart syndrom (juli 2019) Behandling af atrieflimren/-flagren: se tabel 2 under Atrieflimren/flagren Behandling af DVT/lungeemboli : se tabel 3 under Behandling af venøs tromboemboli * (F) = Forsigtighed tilrådes Monitorering Behandling med DOAK kræver ikke monitorering af koagulationsparametre. Aktiveret partiel tromboplastintid (APTT) og INR stiger kun beskedent. APTT og INR er således ikke egnet til at kvantitere den antikoagulerende virkning af DOAK. Ved mistanke om overdosering kan den antikoagulerende effekt bestemmes med specialanalyser, der er kalibreret til måling af det anvendte DOAK. Bestemmelse af kalibreret, fortyndet trombintid (dTT) kan anvendes til vurdering af effekten af dabigatran, men dTT er også forlænget ved fx heparinbehandling og er således ikke specifik. Heparin influerer ikke på analysen Ecarintid. Analysen anti-faktor Xa anvendes til kvantitering af den antikoagulerende effekt af LMH og DOAK af typen faktor Xa-hæmmere. For korrekt resultat er det vigtigt, at analysen er kalibreret til måling af det anvendte antikoagulans. Operation og andre invasive procedurer hos patienter i DOAK-behandling Ved operationer og andre invasive procedurer må man afveje risikoen for tromboemboliske komplikationer ved pausering af DOAK mod risikoen for blødning ved fortsat behandling (2774) . Simple procedurer med ringe blødningsrisiko kan foretages uden pausering af DOAK. Ved planlagte procedurer med lav-moderat og høj blødningsrisiko holdes inden indgrebet en behandlingspause svarende til 2-3 henholdsvis 5 halveringstider af det anvendte DOAK. Heparin-bridging er oftest ikke indiceret. Efter indgrebet genoptages behandlingen, idet...)
Antiepileptika (...det sig om påvirkning af lever, knoglemarv eller nyrefunktion, hvorfor patienten må kontrolleres, især med henblik på det hæmatopoietiske system samt lever- og nyrefunktion. Det...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...det anvendte allergen stemmer overens med patientens sensibiliseringsmønster, og at behandlingen gives i tilstrækkelig høj dosis over en passende lang periode. Ved subkutan anvendelse anbefales, at behandlingen gennemføres i 3-5 år, i særlige tilfælde længere. Allergen immunterapi bør kun gennemføres af læger med erfaring i denne behandling, og patienten bør vurderes regelmæssigt (fx årligt) med henblik på effekt, bivirkninger, dosering, evt. anden allergi m.m. Ved sublingual anvendelse anbefales 3 års behandlingvarighed. For Acarizax®, Aitmyte®, Grazax® og Itulazax® doseres dagligt hele året. Aitgrys® gives i 4 måneder op til og under græspollensæsonen (i Danmark fra medio januar til medio/slut juli). Ved Grazax® og Itulazax® vil behandlingsstart mindst 4 måneder før sæson give en bedre effekt end en senere start. Hvis der i første pollensæson, efter opstart, ikke ses relevant symptomforbedring, seponeres behandlingen. For Acarizax® og Aitmyte® kan forventes effekt efter 4 måneder. Effekten evalueres efter et år, og behandlingen fortsættes kun ved relevant klinisk forbedring. Sublingual immunterapi administreres som smeltetabletter, der placeres under tungen, hvor de opløses uden synkning i 1 minut. Der bør ikke indtages mad eller drikke de følgende 5 minutter. Ved betydelige lokale gener kan det være nødvendigt at afkorte disse intervaller i starten. For Acarizax®, Grazax® og Itulazax® benyttes samme dosis i hele behandlingsperioden. For Aitgrys® og Aitmyte® indledes med nedsat startdosis. Ved subkutan immunterapi findes flere doseringsregimer . Det grundlæggende princip er hyppige dosisstigninger i opstartsfasen, mens vedligeholdelsesbehandling gives med længere intervaller. Oftest benyttes ugentlige injektioner med stigende doser i 8-15 uger, hvorefter det maksimalt anbefalede eller individuelt tolererede niveau nås. Herefter fortsættes med vedligeholdelsesdoser hver 6-8 uger (hver 4. uge ved vandige præparater). Opdoseringen kan accelereres ved brug af rush- eller clusterregimer. Rush-regimer indebærer 4-10 injektioner på samme dag under indlæggelse, mens cluster-regimer består af 2-4 injektioner pr. dag med 1-2 ugers interval. Disse regimer forudsætter specialiseret erfaring og anvendelse af ekstrakter uden depotvirkning, så eventuelle bivirkninger kan erkendes, før næste dosis gives. Både langsommere opdosering end anbefalet og meget intensiv opdosering er forbundet med øget bivirkningsrisiko sammenlignet med moderate regimer. Rush- og clusterregimer bør udelukkende anvendes i specialiseret regi. Injektionen gives i subkutant fedtvæv, typisk lateralt på overarmen, hvor risiko for intramuskulær deponering er minimal. Injektionen bør gives langsomt (fx 1 ml over 1 minut), og aspiration skal foretages før injektion og for hver 0,2 ml. Ved aspiration af blod seponeres injektionen straks, og indholdet kasseres. Patienten observeres, og i fravær af bivirkninger kan resten af dosis gives i den modsatte arm. Ved behandling med 2 forskellige ekstrakter anbefales én injektion/et ekstrakt i hver arm. Et interval på 30 minutter mellem injektionerne anbefales i danske retningslinjer, selvom der ikke er ikke international konsensus om nødvendigheden heraf. Nyere data indikerer, at erfarne behandlere under kontrollerede forhold kan fravige denne anbefaling hos patienter med et ukompliceret behandlingsforløb. Behandlingen bør kun gives, når patienten er symptomfri. I perioder med øget eksposition, fx under pollensæson, kan det være nødvendigt at intensivere anden behandling eller reducere allergendosis midlertidigt med 50 % eller mere, for efter sæsonen igen at blive øget til vedligeholdelsesdosis. Ved større lokale hævelser, overskredet...)
Midler mod Pompes sygdom (...det bedste resultat, men andre faktorer, herunder det immunologiske respons, ernærings- og træningsmæssige forhold spiller også ind. Avalglucosidase er fremstillet mhp på bedre targetting og optagelse ind i lysosomerne og data tyder på, at avalglucosidase alfa har bedre effekt end alglucosidase alfa på respiratorisk funktion, mobilitet og udholdenhed med en sammenlignelig bivirkningsprofil. Der er endnu relativt få data vedr. infantil-onset Pompe, men de tilgængelige tyder på, at effekt er sammenlignelig med alglucosidase-alfa. Cipaglucosidase alfa gives sammen med miglustat (Opfolda) med henblik på at stabilisere det...)
Antineoplastiske midler (...det ofte knoglemarvsfunktionen (leukocytter, trombocytter og erythrocytter) der kan være begrænsende faktor, men fx også neuropatier, gastro-intestinale bivirkninger, og hudreaktioner. Afhængig af grad og varighed fortsættes behandlingen, eller der foretages dosisreduktion, behandlings--udskydelse eller seponering. For palliative forløb stoppes behandlingen typisk ved progression eller uacceptabel toksicitet. For potentielt kurativ behandling er det rationelt at acceptere langt højere grad af toksicitet. Den beskrevne monitorering passer bedst til behandlinger der gives i kortere tid som fx kemoterapi med ugers mellemrum. Monitoreringen tilpasses forholdene i de tilfælde hvor behandlingen strækker sig over længere tid fx fast tabletbehandling gennem måneder eller år. Resultater af respons‑ og toksicitetsvurderinger dokumenteres i patientjournalen, ligesom beslutninger vedrørende fortsat behandling, ændringer eller ophør, sammen med plan for næste evaluering. Ældre og sårbare patienter Kræft opstår hyppigst hos ældre. Ældre har oftere reduceret organfunktion og kan have nedsat performance status. De har også oftere andre sygdomme, og er i behandling med andre lægemidler. Dette betyder at ældre tåler kemoterapi dårligere, har øget risiko for bivirkninger og øget risiko for lægemiddelinteraktioner. Af den grund er det vigtigt at afgøre, om den ældre patient kan forventes at tåle standardbehandlingen i standard doser, eller om det er nødvendigt at reducere dosis eller udelade enkelte lægemidler ved kombinationsbehandling. Det...)
ACE-hæmmere (...triæmi og/eller hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Særlig vigtigt er dette ved hjerteinsufficiens , hvor blodtrykket initialt ofte kan være lavt. Man bør begynd...)
Medikamentelt forlænget QT-interval (...Dette kan øge risikoen for arytmier med kliniske symptomer i form af palpitationer, besvimelser og i sjældne tilfælde pludselig død. Ved forlængelse af repolariseringen kan hjertets aktionspotentiale blive ustabilt. Dette kan i værste fald medføre Torsades de Pointes (TdP) ventrikulær takykardi. Dette er en malign arytmi, som i omkring 10 % af tilfældene resulterer i ventrikelflimren. QT-interval Repolariseringen repræsenteres elektrokardiografisk af QT-intervallet. QT-intervallet måles fra starten af QRS-komplekset til slutningen af T-takken (fig.1). Fig. 1. QT-intervallet QT-intervallet er den elektriske ækvivalent til den mekaniske systole og er resultatet af et komplekst samspil af ionstrømme i hjertets myocytter. Korrigeret QT-interval QT-intervallet varierer med hjertefrekvensen, og derfor benyttes en korrigeret parameter, QTc-intervallet (c for corrected ). Der findes forskellige korrektioner, men den i praksis mest udbredte og benyttede (men næppe den mest eksakte) er Bazetts korrektion (fig. 2). Fig. 2. Bazetts korrektion: Bazetts korrektion overvurderer dog QTc ved takykardi og undervurderer samme ved hjertefrekvens 41.000 uselekterede indlagte patienter var QTc > 500ms hos 0,7 %. Blandt disse knap 300 patienter med QTc > 500ms havde 6 % livstruende arytmier eller synkope (4483) . Ved QTc på mere end 470ms eller 480ms for henholdsvis mænd og kvinder, eller hvis QTc-forlænges med mere end 60ms fra udgangspunktet, bør behandlingen som udgangspunkt seponeres. Skønnes behandling med lægemidler, som kan forlænge QTc, nødvendig i en sådan situation, bør det konfereres med en kardiolog. QTc på mere end 500ms synes i særlig grad at øge risikoen for TdP og bør under alle omstændigheder medføre behandlingspause og kontakt til en kardiolog. En generel gennemgang og nyttige kommentarer findes tillige i Sundhedsstyrelsens Rationel Farmakoterapi 6/2012 . Prækliniske studier af QT-forlængelse Det er standard, at alle lægemidler undersøges for potentielt QT-forlængende egenskaber i prækliniske modeller. I den tidlige kliniske udvikling vil der, afhængigt af den prækliniske evaluering, blive gennemført dedikerede kliniske studier til vurdering af QTc-forlængelse efter en specifik EMA-guideline. Den regulatoriske grænse, som ikke giver anledning til bekymringer for proarytmiske egenskaber bedømt fra disse studier, er en gennemsnitlig QTc-forlængelse på højest 5ms med en øvre 95 % konfidensgrænse på < 10ms. Disse grænser er ud fra en klinisk betragtning ekstremt konservative. QT-forlængende lægemidler QT-forlængende lægemidler findes blandt mange forskellige terapeutiske lægemiddelgrupper bl.a. visse antibiotika (især blandt makrolider og fluorquinoloner ) antiarytmika antidepressiva antipsykotika mange tyrosinkinase-hæmmere methadon svampemidler . Der er særligt fokus på psykofarmaka som, i varierende grad og med varierende klinisk betydning, kan påvirke QTc-intervallet. Nogle af disse lægemidler, specielt antidepressiva, er af samme grund pålagt EKG-bestemmelse før behandlingsstart ( Behandling af voksne med antidepressive lægemidler ). For en grundig gennemgang af dette særlige område henvises til en guideline udgivet i 2022 af Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka . Derudover findes en detaljeret liste på et veldokumenteret website, QT Drug Lists by Risk Groups . Adgang kræver, at man registrerer sig som bruger. Hos de fleste patienter har disse lægemidler kun minimal betydning for den absolutte risiko for arytmier, men hos patienter med reduceret repolariseringsreserve kan disse lægemidler øge risikoen for alvorlig arytmi. Samtidig behandling med flere QT-forlængende stoffer kan øge risikoen væsentligt, selv om der oftest ikke er videnskabelige data, som tillader at sætte tal på denne additive eller synergetiske effekt. Interaktioner kan ligeledes medføre en øget risiko, hvis omsætningen af et QT-forlængende lægemiddel hæmmes. Specielt ved den sjældne arvelige hjertesygdom, langt QT-syndrom (forekomst 1 ud af 5.000 individer) med mutationer i de gener, der koder for hjertets ionkanaler, kan indtagelse af QT-forlængende stoffer være farligt og bør kun overvejes efter grundig afvejning af risici og fordele. Ekg Generelt behøver man ikke at tage ekg på alle patienter, der skal have QT-forlængende lægemidler, men det bør overvejes på patienter med kendt hjertesygdom og før behandling med klasse Ia og klasse III antiarytmika . For visse stoffer, fx sertindol er det et krav fra Sundhedsstyrelsen , at QTc-intervallet monitoreres, og det...)
Energitilførsel (parenteral ernæring) (...Det er størst hos afmagrede patienter, der skal genoprette en normal ernæringstilstand, og hos patienter med udtalt grad af oxidativt stress, fx som følge af udbredte forbrændinger. Tabellen nedenfor angiver omtrentlige energi- og proteinbehov. Tabel 1. Behov for energi og protein/kg legemsvægt/døgn Energi Protein kJ kcal g Voksne Vedligeholdelse af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 105-125 125-145 25-30 30-35 1,0-1,3 1,2 Opbygning af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 145 165 35 40 2,0 2,0 Børn 0-1 år 1-10 år 500-420 420-300 120-100 100-70 2,5-2,0 2,0-1,5 Ved feber øges hvilestofskiftet med ca. 15 % pr. grads temperaturstigning. De vigtigste non-protein energikilder til parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Glucose Glucose er den vigtigste cirkulerende kulhydratkilde, der kan metaboliseres af næsten alle kroppens celler. Centralnervesystemet har glucose som den helt dominerende energikilde. Ved parenteral ernæring er glucose den eneste kulhydratkilde, der er til rådighed. Kritisk sygdom og septiske tilstande er karakteriseret ved ændringer i glucose- og energistofskiftet, idet der ses en øget energiomsætning og en øget endogen produktion af glucose, som kan tilskrives et højere niveau af stresshormoner (især cortisol) samt nedsat insulinfølsomhed, der drives af stresshormoner og inflammatoriske cytokiner . Således kan nydannelsen af glucose ikke effektivt hæmmes ved glucosetilførsel, og den hormonelle modregulering kan føre til stigende plasmaglucose værdier og risiko for glycosuri, dehydrering og hyperosmolært koma. Der bør derfor ikke tilføres mere end 6-7 g glucose/kg legemsvægt/24 timer. Samtidig tæt monitorering af plasmaglucose anbefales. Grænsen for anbefaling af indgift af hurtigt virkende insulin diskuteres, men optimalt er et plasmaglucose-niveau på 5-10 mmol/l for at undgå hyperosmolære tilstande. Hyperglykæmi er særdeles hyppigt forekommende hos patienter med kritisk sygdom og øget stress metabolisme og er associeret med morbiditet og mortalitet. Der findes mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet...)
Vitamin K-antagonister (...det på grund af kortere halveringstid giver mulighed for hurtigere at ændre INR-niveau i forbindelse med invasive procedurer, og fordi der foreligger den største videnskabelige dokumentation for det...)
CGRP-antistoffer og antagonister mod migræne (...det imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne hos voksne, der har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandling med CGRP-antistoffer initieres. Medicinrådet har fastsat nationale kriterier for behandling med CGRP-antistoffer, se Medicinrådet...)
Generelt om vacciner og vaccination (...det eller tredje trimester for at forebygge kighoste hos spædbørn under 3 måneder, indtil de selv er gamle nok til at blive vaccineret mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet. Vaccination af gravide mod RS-virus beskytter spædbarnet mod RSV-sygdom i de første måneder efter fødslen. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle gravide, der føder op til og i løbet af RSV-sæsonen, bliver vaccineret mod RS-virus hos egen læge i forbindelse med anden graviditetsundersøgelse i graviditetsuge 32 fra 1. maj til og med 31. januar. Den gravide kan blive vaccineret hos egen læge i forbindelse med anden eller tredje rutinemæssige graviditetsundersøgelse i hhv. uge 25 eller i uge 32 eller i forbindelse med anden kontakt i andet eller tredje trimester. Det anbefales, at der går mindst to uger mellem vaccination mod kighoste og RSV. Undersøgelser har vist, at immunresponset på kighostevaccinen kan være en smule lavere, hvis vaccinerne gives samtidig. I praksis gives kighostevaccination i uge 25 og RSV-vaccination i uge 32. Vaccination mod influenza anbefales i efterårs- og vintersæsonen til raske gravide i 2. og 3. trimester samt i hele graviditeten hos gravide med medicinske risikofaktorer for alvorlig influenza. Raske gravide tilbydes ikke vaccination mod COVID-19. Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide, uanset trimester, der har en af ovenstående tilstande eller sygdomme, der udgør en risiko for alvorlig sygdom ved COVID-19, bliver vaccineret på linje med andre personer under 65 år. Det vurderes, at det er sikkert og effektivt at blive vaccineret med en af mRNA-vaccinerne, når man er gravid eller ammende. Inaktiverede polysaccharid-, toksoid- eller konjugerede vacciner kan gives, helst i 2. eller 3. trimester, hvis der foreligger en konkret risikosituation. Vacciner, der indeholder levende bakterier (BCG, oral tyfus) eller virus (MFR, gul feber, denguefeber, skoldkopper, levende influenza) udgør en teoretisk risiko for fosteret og bør generelt ikke anvendes (se Rejseråd til gravide hos SSI ). Selv om risikoen for føtal infektion fra levende vacciner er teoretisk, anbefales det...)
Eribulin (...Eribulin er en syntetisk analog til halichondrin B, som er udvundet fra marine svampe. Stoffet interfererer med mikrotubulis dynamik, og derved hæmmes mito...)
Ernæringsmoduler (...Det kan dreje sig om et rent energitilskud til småtspisende patienter, et særligt proteinrigt produkt eller evt. et produkt med både kulhydrat og protein. Proteinkilden kan i flere af præparaterne være collagen (fra kød) og mangler derfor den essentielle aminosyre tryptophan. Det er derfor vigtigt at læse næringsdeklarationen på det...)
Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (... Danmark) Erfaring savnes. Meropenem Der er langt størst dokumentation med meropenem og det...)
Erytropoietiske vækstfaktorer (...Det er nødvendigt at have en stabil produktion af erytropoietin for at opretholde en konstant mængde af erytrocytter. ESA (Erythropoiesis Stimulating Agents) er fællesbetegnelse for rekombinant fremstillede EPO-analoger og for HIF-stabiliserende lægemidler. Rekombinant humant erytropoietin (epoietin alfa, -beta og -zeta) er glykoproteiner og svarer biologisk til det endogene hormon. Alle tre præparater er farmakokinetisk sammenlignelige. Molecular weight (MW) er ca. 30 kDa. Darbepoetin alfa adskiller sig fra det endogene hormon ved at have to ekstra N-koblede kulhydratkæder og dermed en længere halveringstid og virkningsvarighed. MW er ca. 37 kDa. Methoxypolyethylen-glycol-epoetin beta, (CERA, continous erythroid receptor activator) har endnu længere halveringstid og dermed mulighed for større dosisinterval. MW er ca. 60 kDa. De nævnte epoetiner administreres subkutant eller intravenøst. HIF-Prolylhydroxylase-inhibitorer (HIF-PHI) er lægemidler, som kan hindre nedbrydning af HIF og dermed øge den endogene EPO-dannelse i nyrerne og i leveren. Fælles er, at de benævnes med endelsen -dustat, MW ca. 300 Da. Disse lægemidler administreres oralt. Der er i nogle studier fundet...)
Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (... behandling (lav/umålelig HBV-DNA) hos HBeAg-negative er det muligt at ophøre med behandling; men det kræver tæt observation, da der er risiko for opblussen i...)
Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...det anført, at benzodiazepiner ved angst højst bør ordineres i 4 uger, før behandlingen skal vurderes igen. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) . Ved anvendelse på indikationen søvnløshed bør de kun bruges ved invaliderende tilfælde af søvnløshed, som belaster patienten alvorligt, og højst i 1-2 uger. Herefter bør situationen vurderes på ny. Se endvidere Hypnotika . Ved anvendelse på indikationen angst bør de kun bruges, hvor angst kan betragtes som belastende for patientens funktionsniveau, alvorlig og af en vis varighed. Behandling ud over to uger anses som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over to uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum. I vejledningen påpeges det, at benzodiazepiner ikke bør bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymringer over almenmenneskelige problemer. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) . Når man skal vælge et beroligende middel, er det centralt at overveje indikation og seponeringsdato. Det er også vigtigt at indtænke regler for kørsel (se Trafik i Benzodiazepiner (anxiolytika) ) og aftale et mål for behandlingen. Ofte vil det anbefales at anvende et relativt korttidsvirkende lægemiddel og det bør overvejes, om der er behov for behandling ud over helt kortvarigt, dvs mindre end 14 dage. Ved søvnbesvær er der bedre evidens for god søvnhygiejne, eller ordentlig behandling for evt. psykisk lidelse (se evt. Søvnløshed ), men det kan være patientens oplevelse, at et bestemt benzodiazepin er en god løsning. Det anbefales at drøfte fordele og ulemper ved behandlingen med patienten, som led i at vurdere hvorfor patienten synes det hjælper eller er den bedste løsning. Bivirkningsprofilen er ret ens for de fleste benzodiazepiner. Forgiftning Benzodiazepinforgiftning kræver ofte ingen behandling. Den er præget af sedation og svigtende muskelkoordination, men er mestendels ufarlig. Kun ved svær forgiftning med respirationsdepression, eller hvor benzodiazepiner er indtaget samtidig med andre sløvende medikamenter, vil det...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte sammen med resistensgener for flere antibiotika, og det gælder specielt i Enterobacterales. Resistens mod trimethoprim Er udbredt, > 20 % af danske E. coli -stammer er resistente, og generne overføres via plasmider. Koblet resistens med sulfonamidresistens og ampicillinresistens er udbredt i Danmark og det...)
Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (...det afregistreret i de fleste vestlige lande. GHB er let at fremstille ud fra GBL (gamma-butyro-lacton), som kan købes på nettet. GBL bruges bl.a. til rengøring af aluminiumsfælge på biler. GHB omtales derfor nogle gange fejlagtig som fælgrens. GHB forhandles almindeligvist i væskeform i plastflasker med skruelåg, hvor skruelåget brugs som målebæger, en hætte anses for en dosis. GHB virker ved at binde sig til GABA B -receptorerne i CNS, og krydsreagerer derfor med alkohol og ikke med benzodiazepiner. Især blandingen af GHB og alkohol kan være problematisk, da GHB’s terapeutiske vindue er snævert. Det betyder, at hvis man efter indtagelse af alkohol supplerer rusen med GHB, er der stor risiko for forgiftning, hvor symptomerne er bevidsthedspåvirkning, udsættende respiration og bradykardi. Ved samtidig indtagelse af centralstimulerende stoffer kan der optræde kramper. GHB er en klar, lugtfri, vandig opløsning, der kun smager en smule salt, så det kan let blandes i en drink, uden det kan smages. Stoffer bliver derfor i nogle tilfælde brugt som date-rape drug med den potentielt alvorlige konsekvens, at ofret, kan få udsættende respiration. Endeligt forhandles stoffet også i krystallinsk form. Der kan ses få tilfælde, hvor alkoholafhængige, for ikke at lugte af alkohol og kunne klare en arbejdsdag uden abstinenser, erstatter alkoholen med GHB. På den måde undgår man, at ens problem opdages, ligesom man heller ikke behøver at kontakte egen læge mhp. abstinensmedicin. Der ses desuden et vist brug blandt socialt udsatte kroniske alkoholikere. Daglig indtagelse af GHB fører hurtigt til betydelig toleransudvikling, så der skal indtages større og større mængder. Derudover har GHB en kort halveringstid, så hvis personen ikke skal fremstå beruset eller abstinent, kræver det, at GHB indtages i små doser med fire til fem timers interval, og helt ned til hver anden time ved alvorlig toleransudvikling. Efter længere tids misbrug af GHB indtræder abstinenserne efter få timer og kan være voldsomme. Da benzodiazepiner primært virker på GABA A -receptorerne, har denne behandling kun ringe effekt og de nødvendige benzodiazepindoser kan derfor blive så store, at respiratorbehandling kan komme på tale. Behandling af akut intoksikation og abstinenser er en specialistopgave, men vigtige kliniske oplysninger er, om der anvendes GHB om natten, dvs. om brugeren står op for at indtage og modvirke abstinenser, og hvor hyppigt i vågen tilstand det...)
Midler mod epidermolysis bullosa (... det første produkt, der er godkendt til behandling af sårdannelser ved dystrofisk epidermolysis bullosa (DEB) og junktional epidermolysis bullosa (JEB). Dett...)
Opioider (iatrogen afhængighed) (...Det kræver et godt kendskab til og erfaring med afhængighedsbehandling, at kunne identificere og behandle patienter, der har udviklet opioidafhængighed i forbindelse med smertebehandling. Behandlingen skal individualiseres, patientens motivation skal løbende afdækkes og understøttes og der skal etableres et tillidsfuldt læge-patientforhold. Ligeledes er det en forudsætning, at lægen eller behandleren har kendskab til at afhængighed, for nogle patienter, er en livslang tilstand, der fluktuerer. Der er således patienter, for hvem det ikke vil være muligt at ophøre med forbruget. For denne gruppe af patienter vil et stabilt lavt forbrug af det afhængighedsskabende medikament være målet for behandlingen, alternativt substitutionsbehandling (se dette). Man må også forsøge at opnå enighed om hvilket niveau, man kan smertedække på, hvis smerterne stadig er en central problematik. Ud fra klinisk erfaring vil smertepatienter generelt - til sammenligning med afhængige af illegale rusmidler - have en anden social profil, og være i besiddelse af andre mentale ressourcer. Til gengæld er tilgangen, både for dem og behandler, kompleks, da patienterne måske har grundlæggende psykiske problemer, som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også fx uden angst. Et væsentligt spørgsmål for mange patienter, der lider af et afhængighedssyndrom, er angsten for abstinenser. Indledningsvist skal rollefordelingen være klar. Der bør være åbenhed om planen, og man er nødt til at informere om, at der kan komme betydelige udfordringer undervejs. Som udgangspunkt bør patienten medvirke til at udarbejde planen, både hvad angår tempo og evt. pauser samt endelige mål. Man kan ikke love, at forløbet og alle aftaler vil blive fulgt, men lægge op til, at dem der er ansvarlige, står ved de aftaler, der laves, ligesom man kan drøfte åbent hvilken mulighed, der skal være for at gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt, dvs. pausere en evt. nedtrapning eller genordinere den oprindelige medicin. Inden nedtrapningen begynder, skal patientens opioidbehandling skiftes til morphin depotkapsler/tabletter, methadon eller buprenorphin. Fordelen ved disse præparater er den lange halveringstid. Methadon bør kun undtagelsesvist anvendes, da det har et potentiale som rusmiddel, høj handelsværdi illegalt og kan blive toksisk ved for hurtig optrapning. Medicinen skal tages regelmæssigt en til to gange i døgnet, idet p.n.-medicinering skal undgås. Hvis patienten har svært ved at leve op til dette krav, bør nedtrapning ikke finde sted, før patienten er indstillet på at gennemføre processen vha. kognitive værktøjer. Indledningsvist stabiliseres patienten på en fast daglig dosis. Medicinen udleveres i doseringsæske til en uge ad gangen. Da patienter reagerer meget forskelligt på medicinnedtrapning, bør den valgte dosisreduktion nøje aftales med patienten, ligesom yderligere medicinreduktion først skal ske, når ny steady-state er opnået, fx efter 7 x plasmahalveringstiden. Når patienten når mindre doser, kan det være nødvendigt at holde en længere steady-state periode inden yderligere medicinreduktion. Et helt særligt problem opstår ved sidste dosisindtag. Det kan derfor anbefales, at patienten på dette tidspunkt bryder med sin hverdag, eller sørger for, der er tid og ro til at komme igennem den sidste fase. Behandlingsforløbet kan være langvarigt og for nogle patienter kan det være vanskeligt helt at ophøre med medicinen. Det skal derfor pointeres, at nogle patienter aldrig får kontrol over deres afhængighed og dermed ikke vil kunne gennemføre behandlingen. For denne lille gruppe af patienter må en stabil daglig dosis opioid være behandlingsmålet, men det...)
Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...dosis, så hurtigt tilstanden tillader det, aftrappes til den mindste dosis, der kan kontrollere sygdomsaktiviteten. Det tilstræbes, at denne dosis ikke overs...)
NSAID (...det NSAID ofte være løsningen, idet der også for bivirkninger kan være store individuelle forskelle på, om et præparat udløser bivirkninger hos den enkelte. NSAID er forbundet med betydelig øget risiko for gastro-intestinale bivirkninger, og supplerende PPI-behandling anbefales derfor ved specifikt angivne risikofaktorer (se under Forsigtighedsregler). Dette medfører, at en stor patientandel i NSAID-behandling anbefales supplerende PPI-behandling. Risikoen for symptomatiske ulcera hos disponerede kan med supplerende PPI-behandling til et non-selektivt NSAID skønsvis halveres. Hos patienter med kroniske smertetilstande i almen praksis, hvor en non-farmakologisk tilgang har interesse, kan der ligeledes hentes inspiration her: Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient. Skrøbelige og ældre Da risikofaktorerne for ulcus- og kardiovaskulær sygdom er stærkt knyttet til alder, gælder det...)
Centralt virkende muskelrelaksantia (...aring er, at effekten er sparsom. Analgetika og eventuelt antiinflammatoriske midler er det primære ved behandling af muskelspændinger ved reumatologiske tilstande. I særlige tilf...)
Mund-, svælg- og halsmidler (...det virksomme stof, som derfor over længere tid er i berøring med slimhinden. Behandling med sugetabletter er ikke velegnet til patienter med nedsat spytproduktion, da opløsning af sugetabletterne er afhængig af en vis spytmængde. Sugetabletter er heller ikke velegnede til behandling af mindre børn pga. risiko for fejlsynkning og blokering af luftveje. Det...)
Progesteron og gestagener (...det naturligt forekommende progesteron samt gestagener , der er syntetiske former af progesteron. Anvendelsesområder Det naturligt forekommende progesteron anvendes som led i fertilitetsbehandling af kvinder med insufficient lutealfase, som substitution ved mistanke om lutealinsufficiens ved habituel abort, som substitution efter nedregulering med GnRH, som substitution ved ægdonationsbehandling, eller som supplement til østrogenbehandling i peri- og postmenopausen. Gestagener er syntetiske præparater, som erstatter det...)
Progesteron (Gruppen omfatter det naturligt forekommende progesteron.)
Antivirale midler mod hepatitis B (virusinfektioner) (...det af EASL (European Association for the Study of the Liver) (6682) . Kronisk hepatitis B Kan behandles med peginterferon eller med nukleosid- og nukleotidanalogerne entecavir og tenofovir. Interferonbehandlingen har mange bivirkninger, og der er mange kontraindikationer, herunder inkompenseret cirrose. Erfaringsmæssigt er det kun få HBV-patienter, der behandles med interferon. Nukleosid- og nukleotidanalogerne giver færre bivirkninger, men til gengæld er der ikke så mange, der på kort sigt opnår selv at kunne kontrollere infektionen uden behandling. Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret, hvilket betyder, at den kan trække ud og blive meget langvarig. Akut hepatitis B Det...)
Buspiron (...det nødvendigt først at nedtrappe og så vidt muligt seponere denne behandling, se . Buspiron kan evt. gives samtidigt, i så fald med start før selve nedtrapningen (af hensyn til den langsomt indsættende virkning), uden at det...)
Kolonistimulerende faktorer (immunstimulerende midler) (...til knoglemarven, og anvendt sammen med granulocyt-kolonistimulerende faktor resulterer det i en synergistisk øgning af stamcellemobilisering til blodbanen i forbindelse med høst ...)
Oversigt over mikroorganismer (...detella pertussis Brucella species Campylobacter jejuni Capnocytophaga canimorsus Coxiella burnetii Gardnerella vaginalis Haemophilus influenzae Helicobacter pylori Legionella pneumophila Pasteurella multocida Pseudomonas aeruginosa Stenotrophomonas maltophilia Vibrio cholerae Anaerobe: Bacteroides fragilis Fusobacterium species Prevotella species Stave kølleformede Grampositive Corynebacterium diphtheriae Cutibacterium acnes Stave forgrenede Grampositive Actinomyces species Nocardia species Ikke gramfarvebare bakterier Borrelia burgdorferi Chlamydia pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Leptospira species Mycobacterium avium/intracellulare Mycobacterium kansasii Mycobacterium leprae Mycobacterium tuberculosis Mycoplasma pneumoniae Rickettsia species Treponema pallidum Andre mikroorganismer Pneumocystis jiroveci (svamp) Trichomonas vaginalis (protozo) Candida species Aspergillus species Fusarium species Hyppigt anvendte forkortelser Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser Forkortelse Forklaring ESBL-producerende bakterie Extended-Spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae , der er resistente over for cefalosporiner og mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det...)
Hypnotika (...det strafbart i lighed med promillekørsel. Patienterne skal informeres herom. Ved igangsættelse af behandling og dosisøgning anbefales kørselspause - normalt anbefales 4 ugers pause, men dette må bero på en konkret vurdering. Generelt kørselsforbud anbefales ved fast brug af sovemidler med lang halveringstid (> 10 timer, se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika) ), mens brug af de korttidsvirkende sovemidler i anbefalet dosering normalt kun bør medføre kørselsforbud i timerne efter indtagelse. Skønnes det, at en patient ikke vil overholde et kørselsforbud, skal det...)
Antidepressiva (...det følgende vil antidepressiva blive inddelt ud fra deres hæmmende virkning på den præsynaptiske genoptagelse af neurotransmitterne serotonin eller noradrenalin, det mitokondrielt lokaliserede enzym monoaminooxydase (MAO) i det præsynaptiske neuron og adrenerge receptorer i cellemembranen. Et præparat ( Vortioxetin ) har en kompliceret modulerende effekt på serotoninsystemet, og endelig har en gruppe antidepressiva effekt på melatoninsystemet. Se desuden tabel 5. Tabel 5 Antidepressivas vigtigste bivirkningsprofiler Modificeret efter The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. Wiley Blackwell 2025; 15. udgave. Præparater Sedation Hypotension Kardielle ledningsforstyrrelser Antikolinerg effekt Kvalme/opkastning Seksuel dysfunktion Tricycliske antidepressiva (TCA) Amitriptylin +++ +++ +++ +++ + +++ Clomipramin ++ +++ +++ ++ ++ +++ Dosulepin +++ +++ +++ ++ + + Imipramin ++ +++ +++ +++ + + Nortriptylin + ++ ++ + + + Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) Citalopram - - + - ++ +++ Escitalopram - - + - ++ +++ Fluoxetin - - - - ++ +++ Fluvoxamin + - - - +++ +++ Paroxetin + - - + ++ +++ Sertralin - - - - ++ +++ Serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI) Duloxetin - - * - - ++ +++ Venlafaxin - - * + - +++ +++ Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) Mianserin ++ - - - - - Mirtazapin +++ + - + + - Serotoninmodulerende og -stimulerende stoffer (SMS) Vortioxetin - + - - + + Melatoninagonister Agomelatin + - - - - - * Hypertension er forekommet. Vedrørende præparaternes farmakokinetik, indikationer, interaktioner mv. henvises til omtalen af de enkelte stofgrupper og tabel 6. Tabel 6. Antidepressiva, døgndoser, plasmahalveringstider og plasmakoncentrationsområder (i steady-state) Gruppe Generisk navn Oral døgn-dosering i mg (voksne) 1) Plasmahalveringstid i timer 2) Anbefalet plasma-koncentrationsområde TCA Tertiære aminer Amitriptylin 50-200 18-96 400-900 nmol/L (3, *) Clomipramin 50-250 54-77 250-1.200 nmol/L Dosulepin 75-225 ca. 24-50 Imipramin 100-150 6-36 500-1.200 nmol/L (4) TCA Sekundære aminer Nortriptylin 50-150 15-39 (ældre: op til 90) 200-600 nmol/L SSRI Citalopram 20-40 6) ca. 36 (ældre: op til 4 døgn) 100-400 nmol/L (5, *) Escitalopram 10-20 6) ca. 30 (ældre: længere) 50-200 nmol/L (5, *) Fluoxetin 20-60 48-360 200-1.200 nmol/L (5, *) Fluvoxamin 50-300 17-22 155-785 nmol/l ** Paroxetin 20-50 10-21 90-365 nmol/l ** Sertralin 50-200 ca. 26 25-150 nmol/L (5, *) SNRI Duloxetin 60-120 8-17 (i gennemsnit 12) 35-335 nmol/L (5, *) Venlafaxin 75-375 5-11 300-2.700 nmol/L (5, *) MAOI Irreversibel Isocarboxazid 10-250 NaSSA Mianserin 30-90 10-17 Mirtazapin 15-45 20-40 50-350 nmol/L (5, *) SMS Vortioxetin 10-20 66 Melatonin-agonister Agomelatin 25-50 1-2 1) Typisk doseringsinterval ved anvendelse til depression. Til ældre (> 65 år) anbefales i mange tilfælde 1/3 - 1/2 døgndosis, se de enkelte præparater 2) For modersubstans + aktive metabolitter 3) Amitriptylin + nortriptylin 4) Imipramin + desimipramin 5) Orienterende interval. Der findes ikke et egentligt terapeutisk interval for plasmakoncentrationerne. Det angivne er orienterende, i den forstand, at det dækker de koncentrationer der måles hos omkring 80 % af de patienter, som behandles med de anbefalede (eller typiske) doser. 6) Doser over 40 mg for citalopram og 20 mg for escitalopram må kun bruges i ganske særlige tilfælde og under omhyggelig monitorering med ekg samt beregning af QTc-interval. Kilder: * Analysefortegnelsen for kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og andre hospitaler . ** Test og analyser på Filadelfias laboratorium . Godkendte produktresumeer. The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. Wiley Blackwell 2021; 14. udgave. Neurotransmitter-genoptagshæmmere Virkningen af neurotransmittergenoptagshæmmere forklares traditionelt bl.a. med den såkaldte monoaminhypotese, efter hvilken der er en sammenhæng mellem stemningslejet og transmitterfunktionen i cerebrale synapser. Denne hypotese er dog næppe dækkende og der er de seneste år fremsat andre betydningsfulde hypoteser til forklaring af stoffernes effekt, bl.a. påvirkning af den såkaldte neurogenese i hjernen. Der findes såvel selektive serotonin- som selektive noradrenalin genoptagshæmmere. De førstnævnte ( SSRI - Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) omfatter citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin og sertralin. Se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Venlafaxin og duloxetin omtales under forkortelsen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor, eller dual action antidepressants). Se SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) . De klassiske tricykliske antidepressiva ( TCA ) hæmmer både optagelsen af serotonin og noradrenalin, men i varierende omfang. Således hæmmer stoffer, der er tertiære aminer (fx amitriptylin), i højere grad serotonin- end noradrenalingenoptagelsen, mens det forholder sig omvendt for sekundære aminer som fx nortriptylin. Af de klassiske TCA har klomipramin den kraftigste virkning på serotoninsystemet. Stofferne påvirker flere andre neurotransmittere og receptorer, hvilket primært antages at have betydning for stoffernes relativt mange bivirkninger. Se Tricykliske antidepressiva (TCA) . MAO-hæmmere (MAOI) Monoaminooxidasen nedbryder det præsynaptiske indhold af aminer. Enzymet findes i to former. Type A deaminerer især serotonin, noradrenalin og adrenalin, mens type B primært nedbryder dopamin og tyramin. Gennem hæmning af nedbrydning af transmittere øges mængden, der kan frigøres til synapsen. Der er markedsført en MAO-hæmmer indenfor depressionsområdet. Isocarboxazid er en irreversibel hæmmer af begge enzymformer. Efter seponering reetableres monoaminooxidasens aktivitet ved ny syntese af enzymet i løbet af 2 uger. Behandling med irreversible MAO-hæmmere bør varetages af læger med stort kendskab til disse præparaters ønskede og uønskede effekter. Se desuden Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere . NaSSA (Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants) Midlerne omfatter mirtazapin og mianserin. Disse hæmmer de præsynaptiske α 2 -adrenerge receptorer. Derved modvirkes noradrenalins hæmmende effekt på frigørelsen af noradrenalin (gennem blokering af de præsynaptiske α 2 -autoreceptorer) og serotonin (gennem blokering af de præsynaptiske α 2 -heteroreceptorer). Den øgede mængde noradrenalin vil desuden føre til øget frigørelse af serotonin gennem stimulering af postsynaptiske α 1 -receptorer. Resultatet er en øget serotonin- og noradrenalinaktivitet postsynaptisk. Herudover har stofferne antagonistisk virkning på flere serotoninreceptorer (5HT 2A , 5HT 2C , 5HT 3 ) og på histamin H 1 -receptoren. Mianserin har desuden antagonistvirkning på α 1 -receptorene, hvilket i en vis grad modvirker frigørelsen af serotonin, samt er en noradrenalin genoptagshæmmer. Se desuden Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) . Den væsentligste forskel på de to stoffer er dog den noget længere halveringstid for mirtazapin. Melatoninagonister Agomelatin er eneste middel af denne type. Stoffet virker ved at stimulere melatonin receptorerne og blokere 5-HT 2C serotoninreceptoren. Frigivelsen af noradrenalin og dopamin i frontal cortex øges, men stoffet har ingen indflydelse på niveauet af ekstracellulær serotonin. Agomelatin påvirker ikke optagelsen af monoaminerne og har ikke affinitet til α-, β-adrenerge, histaminerge, kolinerge, dopaminerge og benzodiazepinreceptorer. Se desuden Melatoninagonister . Effekten skyldes formentlig en pulsativ påvirkning af melatoninsystemet, idet...)
Midler mod intestinale protozoer (...dette afsnit omtales behandling af og lægemidler mod Giardia intestinalis Entamoeba histolytica. Behandling af infektion med cryptosporidier omtales nedenfor. Behandlingsalgoritme for infektion med Giardia Første valg. Metronidazol 500 mg 2 gange daglig i 5-7 dage. Ved behandlingssvigt bør næste behandling forlænges til 10 dage og en øget dosering til 3 gange daglig. Hvis der fortsat er behandlingssvigt efter 10 dages behandling, bør patienten henvises til infektionsmedicinsk specialafdeling. Her kan forsøges behandling med med albendazol 400 mg 2 gange daglig i 5-7 dage, ved svigt fx tinidazol i kombination med albendazol i henholdsvis 1 og 8 dage. En række andre nitro-imidazoler end ti- eller metro-nidazol, samt nitazoxanid og paromomycin samt quinacrin har også effekt på giardiasis, og flerstofskombinationer kan være nødvendige i behandlingsrefraktære tilfælde, quinacrin har ved resistente tilfælde en succesrate >90 % ved enkeltstofbehandling. Alle disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Rejsende, der har pådraget sig infektionen i Indien, har vist en øget frekvens af metronidazolresistent giardiasis og bør ikke genbehandles med metronidazol (2848) . Behandlingsalgoritme for infektion med Entamoeba histolytica Trofozoitstadiet (modsat cystestadiet) af E. histolytica er fuldt følsomt for metronidazol. Intestinal amøbiasis behandles med oral metronidazol 500 mg 3 gange daglig i 7-10 dage. Invasiv amøbiasis, som omfatter såvel blodig diarré, amøbomer (ansamling af amøber og arvæv, der makroskopisk kan give mistanke om malign colonsygdom), og ekstra-intestinale abscesser, bør behandles med intravenøs metronidazol 500-750 mg 3 gange daglig i 7-10 dage, behandlingen kan gives oralt ved velfungerende mave-tarmsystem. Metronidazol har ingen virkning på E. histolytica cyster i tarmen, og metronidazol behandlingen bør derfor afsluttes med behandling med et luminalt amøbicid, fx paromomycin 500 mg 3 gange daglig i 10 dage. Midlet kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandling af asymptomatiske cystebærere anbefales efter afsluttet ophold i risikoområder for nysmitte. Individer udstationeret i risikoområder bør afvente behandling af en asymptomatisk bærer-tilstand til afsluttet ophold (der regnes med høj risiko for gensmitte i endemiske områder). Fund af cyster ved mikroskopi af fæces bør konfirmeres med PCR for at skelne mellem bærertilstand af den patogene E. histolytica og den non-patogene E. dispar , der ikke skal behandles. I Danmark er PCR blevet rutine på de fleste mikrobiologiske afdelinger, men mange vil fra udlandet medbringe mikroskopisvar, der giver mistanke om amøber. Dette bør ved asymptomatiske bærere altid konfirmeres som ovenfor nævnt med PCR. Behandling af Cryptosporidium Hos immunkompetente voksne er diarré forårsaget af cryptosporidier sædvanligvis selvlimiterende, og der er oftest ikke behov for medicinsk behandling. Nitazoxanid er det eneste lægemiddel med virkning på infektion med cryptosporidier, se Midler mod parasitære infektioner . Det...)
Acetylsalicylsyre (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...det nødvendigt at benytte doser nær det toksiske niveau, hvorfor en del patienter ved optimal antiinflammatorisk behandling får bivirkninger i form af øresusen, hørenedsættelse og svimmelhed. Da plasmahalveringstiden er over 1 døgn ved høje doser ASA, øges risikoen for accidentel intoksikation i forbindelse med indtagelse af ASA-holdige analgetika, som kan fås i håndkøb under mange forskellige navne. Det terapeutiske plasmakoncentrationsområde ved reumatiske sygdomme er 1,5-2,0 mmol/l (210-280 mg/l) bestemt som summen af acetylsalicylat og salicylat. Se endvidere NSAID og Acetylsalicylsyre (analgetika) . ASA bør ikke benyttes til patienter med arthritis urica , idet...)
Kvindelige kønshormoner (hormonsubstitution og hormonterapi) (...det sted, omdannes til corpus luteum, som producerer både østrogen og progesteron. Anden halvdel af cyklus kaldes derfor den luteale fase. De naturligt forekommende østrogener er estron, estradiol og estriol. Estradiol er det biologisk mest potente og det dominerende østrogen i menstruationscyklus. Ovariet producerer desuden inhibin-A, inhibin-B og Anti-Müllersk hormon (AMH), som kan anvendes som biomarkører for follikelaktivitet. Østrogen Ovariernes produktion af østrogen stiger i puberteten og stimulerer udviklingen af de sekundære kønskarakterer (mammae, pubesbehåring og kvindelig fedtfordeling) samt væksten af uterus. I den fertile alder stimulerer østrogen i første halvdel af cyklus proliferationen af endometriet. Efter ovulationen har østrogen sammen med progesteron en stabiliserende virkning på endometriet. Østrogen stimulerer dannelsen af sekret i cervix og vagina og har en styrkende virkning på slimhinder, bindevæv og muskulatur omkring vagina og de nedre urinveje. Østrogen spiller desuden en vigtig rolle i både opbygning og vedligeholdelse af knoglemassen, og har en gunstig virkning på endotelet og den glatte muskulatur i karvæggen. Østrogen hæmmer derved både afkalkning af knoglerne og tidlige stadier af aterosklerose. Progesteron Progesteron dannes primært i corpus luteum efter ovulation, men umiddelbart inden da også i den modne follikel. Progesteron bringer i anden halvdel af menstruationscyklus det østrogenstimulerede endometrium fra proliferationsfase til sekretionsfase, således at endometriet er klar til at modtage og implantere et befrugtet æg. Hvis kvinden ikke bliver gravid, ophører corpus luteum med at fungere og hormonpåvirkningen af endometriet bortfalder, hvilket resulterer i en menstruationsblødning og starten på en ny cyklus. Androgen Hos kvinder dannes der androgener både i thecacellerne og i de interstitielle celler i ovariet samt i binyrebarken. Det...)
Midler mod Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON) (...det aktive stof. I behandlingsgruppen fik ca. 50 % med behandlingsstart inden 1 år fra debut klinisk relevant synsfremgang. Ved en gen-undersøgelse 30 måneder senere (median) sås stadig effekt over for placebogruppen. Evidensen for behandling hviler kun på en enkelt undersøgelse på 85 patienter, og evidensen må derfor forsat betegnes som spinkel. Ud fra teoretiske betragtninger kan stoffet med fordel gives så tidligt i sygdomsudbruddet som muligt, inden de retinale ganglieceller har taget varigt skade. Det er uafklaret hvor sent efter symptomdebuten, der kan forventes effekt af stoffet. Der er hos enkelte patienter med 5-års sygdomsvarighed observeret klinisk relevant synsfremgang af behandling. Der findes en vurdering fra Medicinrådet . Medicinrådet anbefaler ikke idebenon til patienter med Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON), fordi Medicinrådet ikke finder det sandsynligt, at idebenon forbedrer patienternes synsstyrke. Da idebenon ikke har nogen klinisk effekt, er omkostningerne forbundet med behandlingen ikke relevante for Medicinrådets anbefaling. Anbefalingen gælder både patienter med udvidet...)
Centralstimulerende midler (iatrogen afhængighed) (...Det er vigtigt ikke at være mistænksom overfor alle, der får behandling med centralstimulerende midler for opmærksomhedsforstyrrelse, men i lighed med andre lægemidler, der kan medføre afhængighed, være opmærksom på udvikling af et problematisk brug, og i disse tilfælde hjælpe patienterne. Prevalensen er ukendt. Som med anden iatrogen afhængighed er afhængigheden opstået enten ved en ordineret behandling, hvor der senere opstår præference for lægemidlet, eller ved en positiv oplevelse af at afprøve bekendtes lægemidler. Lægemidlerne forhandles illegalt, fx i kioskhandel i større byer og har ofte en fast plads ved behov for en stimulerende effekt også i samspil med andre rusmidler. Unge ser typisk ikke lægemidlerne som potentielt farligt i lighed med andre lægemidler i illegal handel. Hvis der er psykiatrisk lidelse, der kræver behandling med andre lægemidler, kan man se en betydende præference for det centralstimulerende lægemiddel. En særlig udfordring ses ved centralstimulantia-udløst psykose eller ved samtidig behandling af manioforme eller skizofreniforme tilstande, hvor patienten prioriterer det centralstimulerende middel over den grundlæggende behandling med antipsykotika eller stemningstabiliserende midler. Det...)
Midler mod HIV (...det reverse transcriptase (RT). Funktionen af dette enzym er afgørende for syntesen af HIV. Enzymets funktion kan blokeres af en række antivirale lægemidler, der kan inddeles i nukleosid og nukleotid-RT-hæmmere (NRTI) på den ene side og non-nukleosid-RT-hæmmere (NNRTI) på den anden. HIV integreres i kromosomer ved hjælp af integraseenzymet, denne proces kan hæmmes af integrasehæmmere. Umiddelbart efter syntesen og under frigørelsen af HIV fra den inficerede celle sker der en række enzymatisk styrede molekylære spaltninger og omlejringer i de nydannede viruspartikler (funktionel modning). Det vigtigste enzym i denne proces er den HIV-specifikke protease. Stoffer, der hæmmer denne funktion, kaldes proteasehæmmere. Hæmning af den funktionelle modning af HIV resulterer i, at de nydannede viruspartikler ikke er infektiøse, så den videre spredning af infektionen blokeres. Samling af kapsidet til en kegleformet strukturkan blokeres af kapsidhæmmere. Når HIV inficerer en ny celle, bindes overfladeproteinerne til to forskellige receptorer, CD4 og kemokinreceptorerne CCR5 eller CXCR4. Denne binding inducerer dynamiske ændringer i virusproteinerne, som resulterer i, at viruskappen smelter sammen med cellemembranen, og at virus kommer ind i cytoplasmaet. Det er muligt at hæmme HIV's indtrængen i cellen på flere måder. Det kan være med lægemidler, der binder sig til den cellulære receptor CCR5. Det kan også være med lægemidler, der binder sig til den del af HIV´s kappe-proteiner, som interagerer med CD4-receptoren. Kombinationsbehandling Da HIV relativt hurtigt udvikler resistens over for antivirale lægemidler, anvendes der i dag kombinationsbehandling - oftest bestående af 3 antivirale lægemidler. Kombinationsbehandling med 3 lægemidler har i talrige kontrollerede studier vist sig at være overlegen i forhold til behandling med et eller de fleste kombinationer med to lægemidler. Samtidigt er det dog også blevet klart, at bestemte kombinationer med to lægemidler, hvoraf det ene har en bred genetisk barriere mod resistens, fra to forskellige klasser kan bruges til behandlingsnaive patienter samt som vedligeholdelsesbehandling. Behandlingen fjerner ikke HIV fra patienten, men virusreplikationen bremses, immunsystemet restitueres, og risikoen for alvorlige opportunistiske følgesygdomme reduceres og er hos velbehandlede patienter meget lille. Det er en fordel for alle patienter - uafhængigt af CD4-tal, at der indledes antiretroviral behandling. Det er vist, at en sådan behandling reducerer forekomsten af HIV-relaterede komplikationer såvel som ikke HIV-relaterede komplikationer. Samtidig eliminerer en succesfuld behandling smitsomheden. Det er vist, at pause med behandlingen øger risikoen for død og komplikationer - også selvom immunsystemet er regenereret. Behandlingsresponset monitoreres ved mængden af HIV-RNA i plasma. En genotypisk resistensbestemmelse kan afsløre mutationer i patientens virus, som medfører nedsat følsomhed for de enkelte stoffer. Den væsentligste årsag til resistensudvikling er mangelfuld eller uregelmæssig indtagelse af den ordinerede medicin. Det er derfor vigtigt nøje at støtte patienten under behandlingen og at skifte behandlingen, hvis den på grund af bivirkninger eller andre forhold ikke passer til patientens livsførelse. Antiviral kombinationsbehandling af HIV-infektion er en specialistopgave, der hører hjemme på landet...)
Øremidler indeholdende antibiotika (...Det er vigtigt at rense øregangen for pus og debris, før øredråberne dryppes i øret. Ved meget kraftigt flåd eller ved påvirket almentilstand suppleres med systemisk antibiotikum. Lokalbehandling med antibiotika kan normalt ikke anvendes til behandling af akut otitis media, selvom der er øreflåd, idet trommehindeperforationen sjældent er stor nok til, at dråberne og dermed antibiotikum kan passere til mellemøret. Hvis der forefindes et fungerende dræn i trommehinden, er det...)
Pulverinhalatorer (...det vigtigt at instruere patienten i at foretage en fuld eksspiration, inden inhalationen af pulveret påbegyndes. Der findes forskellige træningsdevices, hvorved man kan tjekke, om patienten inhalerer med tilstrækkelig højt flow. Aerolizer Gøres klar ved at åbne inhalatoren, sætte en pulverkapsel i og lukke igen. Herefter laver man hul i kapslen ved at trykke på en knap, og pulveret kan inhaleres gennem mundstykket. Følgende middel kan fås med Aerolizer Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Formoterol Medical Valley Breezhaler® Gøres klar ved at fjerne beskyttelseshætten og åbne inhalatoren. Herefter sættes en pulverkapsel i, og inhalatoren lukkes igen. Kapslen perforeres ved at trykke på de to knapper, mens inhalatoren holdes opret med mundstykket opad - pulveret kan så inhaleres gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Breezhaler® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Onbrez® Breezhaler® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Seebri Breezhaler Tovanor Breezhaler Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Ultibro® Breezhaler® Xoterna Breezhaler® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA): Enerzair® Breezhaler® Diskos® Indeholder 60 doser. Den enkelte dosis gøres klar ved at skubbe dosisknappen hen til fingergrebet. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Dosisknappen skal være rykket tilbage, før en ny dosis kan klargøres. Diskos® lukkes efter brug ved at skubbe fingergrebet tilbage. Følgende midler kan fås med Diskos® Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Ventolin® Ventoline® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Salmeterol Orifarm Serevent® Glukokortikoider til inhalation (ICS): Flixotide® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): Salmex Serefarm Seretide® Easyhaler® Inden brug skal inhalatoren rystes. Dosis gøres klar ved at trykke i toppen af dosisbeholderen. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Easyhaler® Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Buventol® Easyhaler® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Formo Easyhaler® Glukokortikoider til inhalation (ICS): Beclomet Easyhaler® Giona Easyhaler® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): Bufomix Easyhaler® Salflumix Easyhaler® Ellipta® Den enkelte dosis gøres klar ved at trække beskyttelseshætten ned. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Ellipta® lukkes efter brug ved at skubbe beskyttelseshætten tilbage. Følgende midler kan fås med Ellipta® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Incruse Ellipta® Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Anoro Ellipta® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): Relvar® Ellipta® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA): Trelegy Ellipta® Forspiro Den enkelte dosis gøres klar ved at åbne beskyttelseshætten og trække topstykket til side og tilbage igen. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Efter brug lukkes beskyttelseshætten over mundstykket. De brugte foliestrips rives forsigtigt af i sidekammeret. Følgende midler kan fås med Forspiro Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): AirFluSal® Genuair Den enkelte dosis gøres klar ved at trykke den grønne knap helt ned og slippe. Dosis er klar, når kontrolvinduet er grønt. Dosis er inhaleret korrekt, når kontrolvinduet bliver rødt. Følgende midler kan fås med Genuair Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Bretaris Genuair Eklira Genuair Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Brimica Genuair Duaklir Genuair HandiHaler® Inden brug trykkes knappen ind, hvorved beskyttelseslåget åbnes. Mundstykket løftes op, og inhalatoren fyldes med én kapsel. Mundstykket lukkes i, og kapslen perforeres ved at trykke på knappen, som derefter slippes. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket, mens HandiHaleren holdes vandret. Følgende midler kan fås med HandiHaler® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Spiriva® Nexthaler® Indeholder op til 120 doser. Ved åbning af låget aktiveres dosistælleren, og mundstykket til inhalation bliver tilgængeligt. Følgende midler kan fås med Nexthaler® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA): Innovair Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA): Trimbow Spiromax Indeholder op til 120 doser. En dosis gøres klar ved at åbne mundstykket, til der høres et klik. Følgende midler kan fås med Spiromax Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): DuoResp Spiromax Turbuhaler® Indeholder op til 200 doser. Dosis gøres klar ved at dreje den farvede bund frem og tilbage én gang, mens turbuhaleren holdes lodret. Herefter kan pulveret inhaleres gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Turbuhaler® Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Bricanyl® Turbuhaler® Terbutalinsulfat 2care4 Terbutalinsulfat Paranova Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Oxis® Turbuhaler® Glukokortikoider til inhalation (ICS): Pulmicort Turbohaler Spirocort® Turbuhaler® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): Symbicort® Twisthaler® Inden inhalatoren åbnes, sikres det...)
Interleukin-6-hæmmere (...Det produceres af flere typer celler. IL-6 er dysreguleret ved flere autoimmune, kronisk inflammatoriske og maligne sygdomme. Siltuximab: IL-6-hæmmeren siltuximab er et monoklonalt antistof, som binder sig til IL-6, hvorved dets binding til IL-6 receptorer hindres. Ved multicentrisk Castlemans sygdom, hvor IL-6 blandt andre proinflammatoriske cytokiner spiller en rolle i patogenesen, har behandling med siltuximab demonstreret effekt. Tocilizumab: Tocilizumab er et monoklonalt antistof, der binder sig til IL-6 og blokerer det...)
JAK2-inhibitorer (...det til fosforylering af STAT, hvormed der dannes en STAT dimer, som translokerer til nucleus og virker som en transkriptionsfaktor. JAK-STAT signalvejen interagerer derudover med en række andre signalveje, bl.a. PI3K, MAPK, og NF-κB. JAK1 og JAK2 aktiveres af en række forskellige receptorer, som bl.a. kan aktiveres af interferoner og interleukiner. Desuden aktiveres JAK2 via receptorer for granulocyt-koloni stimulerende faktor (G-CSF), erythropoietin (EPO), væksthormon og thrombopoietin (TPO). JAK-STAT signalvejen har således en række funktioner, der er relateret til inflammation såvel som cellevækst og hæmatopoiese. Det...)
Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...dette niveau er betydningen af osmolaliteten begrænset. Inden for hver enkelt kontraststoftype er osmolaliteten proportional med iodindholdet. Dog har de isoosmolære kontraststoffer blodet...)
Behandling af udfældning på hornhinden (...ektiv forebygges, ved lokalbehandling med deferoxamin. Stoffet frigør og kompleksbinder det proteinbundne trivalente jern i hæmosiderin, transferrin og ferritin (3 % deferoxaminme...)
KIT (...det sammen af SCF. Dermed aktiveres den intracellulære tyrosinkinase, hvilket bl.a. fører til aktivering af PI3K og MAPK signalvejene. Derved fører aktivering af c-KIT til cellevækst, celledeling og overlevelse, bl.a. ved at hæmme apoptose. Mutationer kan gøre c-KIT til et onkogen. De fleste onkogene mutationer i KIT genet ændrer den juxta-membrane region (fx c-KIT V560G) eller det...)
Kolinesterasehæmmere og memantin (...det vist, at ketoconazol hæmmer omsætningen af donepezil og galantamin via enzymerne CYP3A4 og CYP2D6. Kliniske undersøgelser viser, at AUC af stofferne øges med 10-20 %. Lignende effekt kan forventes ved andre potente hæmmere af CYP3A4. Den kliniske effekt heraf er usikker. Enzyminduktorer som fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin og alkohol kan reducere plasmaniveauet af donepezil. Den kliniske relevans af det...)
MR-kontraststoffer (...lligevel er detdet grundstof, der har fundet størst klinisk anvendelse. Det er det stof (af de...)
Østrogener (...Dette er vejledende og bør tilpasses individuelt. Indikation for postmenopausal østrogenbehandling bør derfor revurderes med års mellemrum. De 10 år åbner mulighed for opstart ind til 10 år efter menopausen. Arteriel tromboemboli Der skelnes mellem kvinder med præmatur menopause, og peri- eller postmenopausale kvinder med naturlig menopause. Kvinder med udsættende østrogenproduktion og præmatur menopause før 40-års alderen (Premature Ovarian Insufficiency, POI) har en øget risiko for hjerte-kar-sygdom og øget kardiovaskulær mortalitet. Dette kan forebygges med østrogensubstitution, idet østrogen blandt andet beskytter endothelet, styrker karvæggen og forbedrer de hæmodynamiske forhold og således hæmmer tidlig udvikling af aterosklerose. Til gengæld påvirker peroral østrogen de hæmostatiske faktorer i protrombotisk retning. Postmenopausale kvinder med manifest aterosklerose eller kendte kardiovaskulære risikofaktorer får derfor en øget risiko for arterielle tromboembolier ved peroral østrogenbehandling, men transdermal behandling kan evt. anvendes efter vurdering af specialist. Postmenopausale kvinder tæt på naturlig menopause og uden kendt hjerte-kar-sygdom har ikke øget risiko for arteriel tromboemboli med østrogenbehandling og kan anvende dette både peroralt og transdermalt. Venøs tromboemboli Risikoen for dyb venetrombose og lungeemboli øges med oral postmenopausal østrogenbehandling, men ikke ved transdermal østrogenbehandling. Endometriecancer Ikke-hysterektomerede kvinder, som anvender systemisk østrogen alene uden supplerende gestagen, har 2-6 gange øget risiko for at udvikle endometriecancer. Derfor skal alle kvinder med en livmoder ved østrogenbehandling have gestagen eller progesteronbehandling for at modvirke denne effekt. Kontinuerlig behandling med gestagen eller progesteron beskytter endometriet bedst. Til dette kan gestagenspiral anvendes. Sekventiel behandling med gestagen eller progesteron giver ringere beskyttelse af endometriet; HR 1.88 ved mere end 10 års brug postmenopausalt. Der er ikke påvist øget risiko for endometriecancer ved lokal vaginal østrogenbehandling. Ovariecancer Postmenopausal hormonterapi, både østrogen alene og i kombination med gestagen, medfører en lille øget risiko for ovariecancer (RR = 1,3). Mammacancer Postmenopausal hormonterapi øger risikoen for udvikling af mammacancer. Risikoen øges med dosis og varighed af behandlingen, og afhænger desuden af sammensætningen af hormoner. Risikoen er højere med kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen end med østrogen kombineret med sekventiel gestagenbehandling. Risikoen er mindst ved hormonterapi med østrogen alene. Lokal vaginal behandling med østrogen øger ikke risikoen for mammacancer, se behandlingsvejledning ved den naturlige menopause . Den relative risiko for mammacancer hos postmenopausale kvinder, som har anvendt kontinuerligt kombineret østrogen-gestagen i mere end 5 år efter menopausen, er RR=2.08. Hvis man tager højde for incidensen af mammacancer hos kvinder i alderen 50-55 år svarer det...)
Leukotrien-receptorantagonister (...nist, som kan reducere faldet i lungefunktion efter allergenprovokation. Ud over en effekt i kombination med p.n. β2-agonist er det vist, at behandling med L...)
Loop-diuretika (...det opadstigende ben i Henles slynge. Karakteristisk er den stejle dosis-virkningskurve med høj maksimal virkning (high ceiling diuretics). Natriumudskillelsen kan for kortere perioder øges med 25 % ud over det...)
Letermovir (Lægemidlet synes veltolereret. Modsat andre medikamenter til CMV-profylakse er det ikke associeret med knoglemarvshæmning eller nyretoksicitet.)
Maribavir (...det samme som aktiverer ganciclovir, hvorfor kombinations behandling med de to stoffer ikke er attraktivt. Maribavir har været 25 år om at opnå godkendelse - dette skydes blandt andet...)
VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor) -hæmmere til okulær anvendelse (...det har vurderet (2021), at der ikke er klinisk betydende forskelle mellem aflibercept og ranibizumab, eller mellem aflibercept og faricimab (2022). Lægemidlerne kan derfor betragtes som ligestillede og dermed mulige førstevalgspræparater til behandling af våd AMD og DME. Aflibercept, faricimab og ranibizumab vurderes også ligeværdige ved RVO. Anbefalingen gælder for patienter, som ikke tidligere har modtaget behandling med en VEGF-hæmmer (behandlingsnaive). Faricimab er det...)
Mesna (...amid og cyclophosphamids halveringstider. Derfor er det vigtigt at der gives multiple doser af mesna. Det er afgørende for effekten, at mesna er til stede i ...)
Midler mod ADHD (...det mindre misbrugspotentiale end det hurtigere virkende dexamfetamin. Centralstimulerende medicin og atomoxetin har en stimulerende effekt på hjerte-karsystemet og kan potentielt øge puls og blodtryk. Det kan derfor være kontraindiceret at give methylphenidat, dexamfetamin og atomoxetin til patienter med kardielle arytmier, hypertension og angina pectoris. Skønnes behandling alligevel nødvendig, bør der konfereres med kardiolog. Se i øvrigt Fokusrapport fra sundhedsstyrelsen vedr. vurdering af sikkerhed ved brug af methylphenidat (1687) , Mulig kardiovaskulær risiko hos børn, unge og voksne ved medicinsk behandling af ADHD - et holdningspapir fra Dansk Cardiologisk Selskab (5557) og Faraone SV, Perlis RH, Doyle AE et al (2005) (4809) . Det er kendt, at misbrugsdoser af centralstimulantia kan udløse psykose eller mani. Ved regelret behandling med anbefalede doser er det yderst sjældent, at dette ses. Ved skrøbelige patienter med uregelmæssig døgnrytme, søvnproblemer og eventuelle perioder med misbrug bør der udvises tilbageholdenhed med behandling med centralstimulantia, idet risikoen for at udløse psykose her formentlig er betydeligt øget. Man anbefalede tidligere pause i medicineringen hos børn og unge årligt for at monitorere, om medicin fortsat er indiceret. Dette på baggrund af, at man erfaringsmæssigt ved, at hjernen modnes frem mod adolescensen. Nu er reglen, at man kun efter nøje overvejelser holder pause i den farmakologiske behandling for kernesymptomer hos børn og unge, idet...)
Midler mod morbus Menière (...Midler mod øger blodtilførslen til det indre øre og derved mindsker det overtryk i det indre øre, som menes at være årsagen til s...)
Mineraler (...dets koncentration af natrium, kalium, jern og calcium er hyppigt forekommende blandt syge, men en bestemmelse af magnesium, fosfat og zink i blodet kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag, samt de nedre og øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne . Mineral Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Calcium 950 mg 750 mg 2.500 mg Fosfor 520 mg 420 mg 3.000 mg Iod 150 mikrogram 120 mikrogram 600 mikrogram Jern Mænd: 9 mg Mænd: 7 mg Mænd: Ukendt Kvinder: 15 mg Kvinder: 9 mg Kvinder: Ukendt Kalium 3.500 mg 2.800 mg Ukendt Kobber 900 mikrogram 700 mikrogram 5.000 mg Magnesium Mænd: 350 mg Mænd: 280 mg Mænd: 250 mg* Kvinder: 300 mg Kvinder: 240 mg Kvinder: 250 mg* Mangan 3 mg 2,4 mg Ukendt Natrium 1,5 g Ukendt Ukendt Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram Zink 9-12 mg 5 mg Voksne: 25 mg Børn: 12,5 mg * Gælder kun for magnesium i kosttilskud . Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det...)
Mineralokortikoider (... på epitelcellerne i de distale nyretubuli, tarmkanalen og svedkirtlerne. Aldosteron er det mest potente naturligt forekommende mineralokortikoid. Reabsorption af natriumioner sti...)
Antipsykotika - bivirkninger (...Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det...)
Midler mod arvelig tyrosinæmi type 1 og Alkaptonuri (...det andet trin i katabolismen af tyrosin. Nitisinon blokerer således tyrosinkatabolismen proksimalt for det defekte FAH ved tyrosinæmi og det...)
Arytmi-risiko ved antidepressiva (...Dette gælder specielt citalopram, escitalopram og venlafaxin og er gennemgået i detaljer i en rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka. Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk (1906) . Nedenstående algoritme fra rapporten kan anvendes i forbindelse med valg af præparat og evt. hjertekontrol. Figur 2. Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Børne- og Undgomspsykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, 2022. 1 . For antidepressiva gælder det: Duloxetin , fluvoxamin , mianserin , paroxetin og reboxetin . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligere myokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium < 3,5 mM Behandling med to eller flere QT forlængende lægemidler, herunder også somatiske lægemidler Nedsat levermetabolisme (pga. nedsat leverfunktion eller lægemiddelinteraktion) Høj dosis og anvendelse af lægemidler med interaktion, der øger koncentrationen af QT forlængende lægemidler Anoreksia nervosa 3. Patienter med grenblok (venstre (LBBB) som højresidigt (RBBB) eller ventrikulært pacet rytme og forlænget QTc-interval anbefales konfereret med kardiolog. En metode til vurdering af QTc-intervallet hos denne gruppe er QT (målt i ms) fratrukket 50 % af QRS-bredden i ms og efterfølgende vanlig korrektion for hjertefrekvens. Der kan ligeledes benyttes vurdering af JT-intervallet, som dog ikke har stor klinisk udbredelse. Følgende antidepressiva klassificeres i henhold til algoritme som: Grønne præparater Agomelatin Vortioxitin Røde præparater Citalopram Escitalopram Venlafaxin TCA Gule præparater: Alle andre, idet ekspertgruppen fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab dog ud fra en samlet vurdering har udpeget enkelte psykofarmakologiske præparater, hvor EKG i fravær af kardiologiske risikofaktorer kan udskydes ifm. indledning af behandling. Det...)
Adrenergika (sygdomme i næse og bihuler) (...det parasympatiske nervesystem. Parasympatisk aktivitet kan medføre hypersekretion, mens sympatisk aktivitet kontraherer næsens slimhinder og mindsker luftmodstanden. Adrenergika virker det...)
Odevixibat (...det protein i tarmen (kendt som IBAT), der transporterer galdesyrer fra tarmen til leveren. Herved hæmmes ophobning af galdesyrer og heraf skader på leveren. Et randomiseret studie viste, at ca. 2/3 opnåede væsentlig reduktion (> 70 %) af galdesyrekoncentrationen i blodet...)
Midler mod kolestatisk hudkløe (... med hepatisk kløe. Herefter anionbytter (cholestyramin eller cholestipol), der ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb og lindrer hudkløen oftest efter ca. en uge. Hos pati...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...det fedtsyre i organismen (kun delvist). MCT er altovervejende vandopløseligt og transporteres direkte til leveren. C12 og længere fedtsyrer når blodbanen via lymfe og ductus thoracicus. Som udgangspunkt skal alle triglycerider spaltes af lipaser i tarmlumen uanset længden på fedtsyrerne. Blendet mad i sonder Brug af blendet mad i en ernæringssonde anvendes ikke på hospitaler og frarådes til patienter/borgere eget hjem. Men undersøgelser viser, at især til børn og også voksne med permanent behov for sondeernæring praktiseres anvendelse af almindelig blendet mad som helt eller delvist erstatning for færdigfremstillede ernæringspræparater. Det skyldes formentlig pris, men også at nogle brugere skønner det mere naturligt (økologi, egen mad er bedst) at anvende hjemmelavet mad fremfor mad i plastikbeholder. Der er risici forbundet med egen mad i sonder for tilstopning og fortynding af mad der blendes, hvorved behov for energi og protein samt vitaminer og mineraler ikke dækkes. Højosmolære drikke sonden øger risiko for mavetarmproblemer i form af dumping og diarré især hvis sondespidsen har disloceret sig til tyndtarmen. Desuden øges risikoen for infektioner ved anvendelse af hjemmefremstillet mad. Substitution mellem præparater Præparater kan substitueres, hvis de har samme karakteristika i form af næringsindhold. Særligt indholdet...)
Opioider (analgetika) (...Dette fører til formindsket ventrikeltømningshastighed, obstipation og evt. urinretention. Der ses ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt, og behandling med laksantia er derfor obligatorisk. Kognitive funktioner kan påvirkes og give anledning til konfusion, sedation og hallucinationer. Dosisændring, præparatskift eller ophør af behandling rekommanderes. Hudkløe er normalt forekommende efter opioider, specielt i forbindelse med epidural tilførsel. Dette kan behandles med 5-HT3-antagonister eller en meget lav dosis opioidantagonist naloxon (0,02-0,04 mg s.c.), en dosis, der ikke påvirker analgesien. Af øvrige bivirkninger kan nævnes svimmelhed og mundtørhed . Methadon kan give anledning til udvikling af forlænget QT-interval hvilket disponerer til arytmier , og ekg bør monitoreres både før behandlingsstart og under behandlingen. Ved svære lever- og nyrelidelser er der risiko for hæmmet elimination med forlænget halveringstid og toksiske plasmakoncentrationer. En morfin-metabolit, morfin-3-glucuronid (M3G), som elimineres renalt kan nå toksiske koncentrationer ved nyreinsufficiens. Dette kan give anledning til generel allodyni (let berøring af huden medfører smerte), myoklonier, fascikulationer, smerter og bevidsthedssvækkelse. Ved svær nyreinsufficiens bør man ved kroniske smerter skifte til metadon eller fentanyl. Buprenorphin kan også overvejes, men der foreligger utilstrækkelige kliniske data i denne sammenhæng. Ved akutte smerter kan oxycodon anvendes. Toleransudvikling mod opioidernes analgetiske effekt er sjældent et problem ved behandling af akutte smerter og cancersmerter. Ved langvarig opioidbehandling ses toleransudvikling meget ofte. Dette viser sig ved aftagende effekt og behov for dosisøgning. Det anbefales ikke at øge dosis gentagne gange, i stedet kan forsøges rotation til et andet opioid, idet der sjældent er fuld krydstolerance med andre opioider. Når tolerans indtræder, vil det desuden være relevant at overveje udtrapning hvis muligt. Langtidsbehandling med opioider kan give anledning til forstyrrelser i flere endokrine systemer . Mest velkendt er, at opioidbehandling kan medføre hypogonadisme, hvilket medfører nedsat libido, nedsat knogledensitet, nedsat muskelmasse, impotens hos mænd og amenoré hos kvinder. Desuden kan opioider stimulere prolaktinudskillelsen, hvilket kan føre til yderligere suppression af kønshormonaksen. Der er de senere år kommet mere opmærksomhed på, at opioider også kan hæmme binyrebarkhormon-aksen (5628) . Akut sekundær (opioid udløst) binyrebarkinsufficiens er kun rapporteret kasuistisk. Nyere studier viser dog, at forekomsten af lave kortisolværdier hos patienter i kronisk opioidbehandling er høj, og forekomsten af kronisk binyrebarkinsufficiens er formentlig underrapporteret. Symptomerne på lavt kortisol som træthed, appetitløshed, mavesmerter, almen svækkelse og ortostatisk hypotension kan ligne almindelige opioidbivirkninger eller ledsagesymptomer til den kroniske smertetilstand. Ved mistanke om forstyrrelser i de endokrine systemer, bør der udføres relevante laboratorietests. Da undertrykkelse af binyrebarkhormon-aksen ofte vil være reversibel, er behandlingen primært udtrapning af opioider. Ved regulær binyrebarkinsufficiens gives substitutionsbehandling med glukokortikoid. Psykisk afhængighed forekommer, men når opioider gives på korrekt indikation og i snævert samarbejde mellem patient og læge, er det sjældent forekommende. Symptomerne på, at der er udviklet en psykisk afhængighed, er, at patienten ikke kan styre sit forbrug og ikke overholder den dosering, der er aftalt. Pseudoafhængighed viser sig ved en lignende adfærd, men skyldes at smerterne er underbehandlet og symptomerne forsvinder, når dosis justeres korrekt. Fysisk afhængighed er almindelig efter nogle ugers indtagelse og viser sig ved abstinensfænomener ved pludselig seponering. Efter seponering af depotpræparater sker abstinensudviklingen betydeligt langsommere, og eventuelle abstinenser opstår senere end med korttidsvirkende præparater, hvilket kan give anledning til differentialdiagnostiske problemer. Abstinenssymptomer er almindeligt ubehag, uro, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, palpitationer, cyanose af læber, koliksmerter, diarré, tremor, feber og hovedpine. Ophør af symptomerne ved indgift af opioid er et diagnostisk kriterium. Abstinenssmerter kan være et stort problem, når patienter der har fået opioid i mange år, skal trappes ud. Abstinenssmerter viser sig ved, at patientens vanlige smerter øges i 1-2 uger efter nedtrapning, for så at stabilisere sig igen. Det...)
Neuromyelitis optica spektrumsygdom (NMOSD) (...det (fagudvalg for Multipel Sklerose) har lavet vurderinger af satralizumab , eculizumab og inebilizuma , og holdt disse stoffer op i mod den nuværende standardbehandling med rituximab. Satralizumab Medicinrådet anbefaler ikke satralizumab til patienter med neuromyelitis optica spectrum sygdom (NMOSD). Det monoklonale antistof satralizumab retter sig mod interleukin-6 (IL-6), som er involveret i dannelsen af de patologiske autoantistoffer mod AQP-4. Medicinrådet vurderer, at satralizumab mindsker antallet af attakker i forhold til ingen behandling, men at risikoen for betydelige bivirkninger især i form af infektioner også er større. Medicinrådet vurderer samlet set, at satralizumab kan være bedre for patienterne end ingen behandling. Satralizumab er væsentligt dyrere end de lægemidler, man bruger i dag. Medicinrådet vurderer, at omkostningerne forbundet med behandlingen er for høje set i lyset af usikkerheden om forholdet mellem effekt og bivirkninger (2022). Inebilizumab Medicinrådet anbefaler ikke inebilizumab til behandling af voksne patienter med nervesygdommen neuromyelitis optica spektrum (NMOSD), som er anti-aquaporin-4 immunoglobulin G-seropositive. Det monoklonale antisof inebilizumab binder sig specifikt til CD19 celleoverfladeantigen på præ-B og modne B-cellelymfocytter, herunder plasmablaster og nogle plasmaceller. Det medfører antistofafhængig cellulær cytolyse (ADCC) og -fagocytose (ADCP), som menes at spille en vigtig rolle i patogenesen for NMOSD. Medicinrådet vurderer, at inebilizumab kan reducere risikoen for attakker. De hyppigste bivirkninger ved behandling med inebilizumab er infusionsrelaterede bivirkninger og infektioner. Medicinrådet kan på det foreliggende datagrundlag ikke vurdere, om inebilizumab samlet set har bedre eller dårligere effekt og sikkerhedsprofil end nuværende standardbehandling med rituximab. Inebilizumab er væsentligt dyrere end den nuværende behandling. Medicinrådet vurderer, at de samlede omkostninger er for høje i forhold til den store usikkerhed om lægemidlets effekt sammenlignet med den nuværende standardbehandling (2024). Eculizumab Medicinrådet anbefaler ikke eculizumab til patienter med den kroniske neurologiske sygdom neuromyelitis optica spektrum sygdom (NMSOD). Medicinrådet finder, at datagrundlaget er usikkert, og at det ikke er dokumenteret, at behandlingen forsinker udviklingen af sygdommen. Desuden bekymrer det Medicinrådet, at eculizumab giver patienterne en øget risiko for infektioner. Prisen på lægemidlet er meget høj. Medicinrådet vurderer, at prisen er urimeligt høj set i lyset af usikkerheden om effekten (2021). Ravulizumab Produktet er under behandling i Medicinrådet...)
Antistofbehandling (osteoporose) (...det første år af behandlingen (1565) (1567) . Hos postmenopausale kvinder er 3 års behandling med denosumab i forhold til placebo vist at øge BMD og mindske risikoen for hoftenære frakturer og kompressionsfrakturer i columna med 60-68 % og risikoen for alle ikke-vertebrale frakturer med 20 % (1567) . Hos mænd med en histologisk verificeret ikke-metastaserende prostatacancer og hypogonadisme som følge af kirurgisk eller medicinsk (antiandrogenbehandling) kastration er 3 års behandling med denosumab vist at øge BMD og mindske risikoen for risiko for kompressionsfrakturer i columna med 62 % i forhold til placebo (1570) . Hos mænd med lavt BMD er der ligeledes vist en øgning af BMD ved behandling med denosumab, med der foreligger ikke frakturdata (2714) . Der foreligger ikke studier, som med tilstrækkelig statistisk styrke har undersøgt, om denosumab mindsker risikoen for fraktur i højere grad end andre midler mod osteoporose, og der er kun dokumentation for en gunstig effekt på BMD ved steroidinduceret osteoporose. Hos de fleste patienter er denosumab et ligeværdigt behandlingsalternativ til alendronat, risedronat og zoledronsyre. Grundet en billigere pris foretrækkes alendronat eller risedronat dog som førstevalg. Ved ønske om på et tidspunkt at kunne ophøre med behandlingen (se evt. Forsigtighedsregler )), vil denosumab ikke være førstevalg, da der ofte ses et betydeligt fald i BMD og øget risiko for fraktur i perioden efter ophør med denosumab. Ved nedsat nyrefunktion kan s.c.-behandling med denosumab overvejes, da det ikke elimineres renalt. Imidlertid er det en erfaring at denosumabbehandling af patienter med nedsat nyrefunktion jævnligt forårsager symptomgivende hypocalcæmi (specialistbehandling), hvorfor kontrol af plasma calcium både før og efter indgift af denosumab er påkrævet. Behandlingen kan nødvendiggøre ekstra tilskud af calcium og evt. aktivt D-vitamin (alfacalcidol). Romosozumab Romosozumab er indiceret til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur. Jf. Medicinrådets anbefalinger kan behandlingen giver som sygehusudleveret medicin (uden omkostninger for patienten) til postmenopausale kvinder med T-score under -2,5 og lavenergibrud på hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle (> 20 % sammenfald) inden for de seneste 3 år. Behandlingen er ikke godkendt til præ-menopausale kvinder eller til mænd. Den frakturforebyggende effekt er dokumenteret i to randomiserede kontrollerede fase III studier: 1. I et randomiseret studium, som inkluderede 7.180 postmenopausale kvinder med osteoporose, reducerede 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned antallet af nytilkomne morfometriske vertebrale frakturer fra 1,8 % i placebogruppen til 0,5 % i gruppen, der blev behandlet med romosozumab (relativ risikoreduktion på 73 %; 95 % konfidensinterval [KI]: 53 % til 84 %). Tillige var der en signifikant 36 % reduktion i forekomsten af kliniske frakturer, defineret som enten en symptomgivende vertebral fraktur eller en non-vertebral fraktur (4974) . 2. Behandling med romosozumab er sammenlignet med alendronatbehandling i et studium, som inkluderede 4.093 postmenopausale kvinder med osteoporose. Deltagerne blev randomiseret til 12 måneders behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned efterfulgt af tabletbehandling med alendronat 70 mg ugentligt i yderligere et år eller tabl. alendronat 70 mg ugentligt i alle 24 måneder. Sammenlignet med alendronat monoterapi, førte romosozumab efterfulgt af alendronat til en større øgning af BMD i lænderyg og hofte, ligesom risikoen for nye vertebrale frakturer, kliniske frakturer og for non-vertebrale frakturer blev reduceret signifikant med henholdsvis 48 %, 27 % og 19 % (4975) . Tillige er effekten af romosozumab sammenlignet med det knogleanabole lægemiddel teriparatid. I studiet indgik 436 postmenopausale kvinder, som forinden havde modtaget mindst 3 års oral behandling med et bisfosfonater. Deltagerne blev randomiseret til 1 års behandling med enten inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned eller daglig s.c. inj. teriparatid 20 mikrogram. I forhold til teriparatid førte behandling med romosozumab til en signifikant øgning af BMD i hoften (total hip) på 3,2 % (95 % KI, 2,7 % til 3,8 %). Denne forskel var resultatet af at teriparatid mindskede BMD med 0,6 % (95 % KI: -1,0 % til −0,2 %), mens romosozumab øgede BMD med 2,6 % (95 % KI 2,2 % til 3,0 %). Tillige var der en signifikant bedre effekt af romosozumab på BMD i lænderyggen (+9,8 %; 95 % KI, 9,0 % til 10,5 %) sammenlignet med teriparatid (+5,4 %; 95 % KI, 4,7 % til 6,1 %) (4976) . Studiet var ikke designet til at adressere effekt på frakturrisiko. Overordnet set er der en veldokumenteret frakturforebyggende effekt af 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned hos postmenopausale kvinder med svær osteoporose. De kliniske studier har dokumenteret en større frakturreduktion end ved behandling med alendronat. Målt på BMD-niveau tyder effekten på at være bedre end ved behandling med teriparatid. Der er ikke dokumentation for en specifik reduktion i risikoen for hoftenære frakturer eller for effekten hos mænd eller ved steroidinduceret osteoporose. Malign sygdom Denosumab er vist at kunne forebygge knoglerelaterede hændelser, som fx patologisk fraktur, rygmarvskompression eller behov for strålebehandling eller operation hos voksne med knoglemetastaser fra solide tumorer. Randomiserede dobbelt-blindede forsøg, hvor denosumab og zoledronsyre er sammenlignet head-to-head, har vist, at denosumab i højere grad end zoledronsyre mindsker risikoen for skeletrelaterede komplikationer ved knoglemetastaser som følge af prostata- eller brystcancer (1642) (1772) . Tillige er denosumab vist at være non-inferiort til behandling med zoledronsyre, hvad angår risiko for skeletrelaterede komplikationer ved andre cancertyper (1773) . I anførte studier er denosumab administreret i betydeligt højere doser (120 mg/4 uge) end den dosis, som anvendes ved osteoporosebehandling. I en serie af patienter (N=33) med malign hypercalcæmi, som ikke havde responderet på bisfosfonatbehandling, er behandling med denosumab vist at kunne sænke P-calcium (2537) . Som ofte anvendes en dosis på 120 mg pr. injektion ( Xgeva® ). Ved persisterende hypercalcæmi efter første injektion kan behandlingen gentages efter 8, 15, og 29 dage og dernæst hver 4. uge. Kan anvendes ved nedsat nyrefunktion, om end det...)
Antimykotika (mundhule og tænder) (...Patienter der får tilbagevendende oral candidose er det vigtigt at udrede årsagen/årsagerne fx rygning, hyposalivation, dårlig mundhygiejne etc...)
Midler med effekt på insulinfølsomheden (...det at starte behandling med biguanider tidligt - evt. allerede på diagnosetidspunktet, og de danske rekommandationer anbefaler opstart inden for de første 3 måneder efter diagnosen. Effekten af behandling med biguanider hos patienter med normalvægt og type 2 diabetes er ikke så velundersøgt som hos personer med overvægt og type 2 diabetes. Metformin kan kombineres med alle orale antidiabetika, GLP-1-receptoragonister og insulin. Ved hjertekarsygdom, hjertesvigt eller nyresygdom er det...)
Præmatur ejakulation (...det bivirkningerne er beskedne. SSRI-præparaterne kan forsøgsvis anvendes, men bivirkningerne kan være udtalte (6070) . Priligy (dapoxitin). Nogle urologisk afdelinger har ansøgt lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at ordinerer dette. Det er oftest den sidste mulighed for patienten/parret. Patienten skal indtage 60 mg ( 2 tabl.) 1/2 time før ønsket virkning. Ifølge litteraturen ordineres det de første 3 måneder og de næste 3 måneder skal patienten indtage en tabl. 30 min før ønsket virkning. Herefter vurderer man hvordan det går idet en stor del af patienterne har effekt efter en sådan behandling. Man SKAL huske at søge om tilskud da det er en megte dyr behandling- Revurdering af behandling PE er den seksuelle lidelse hos manden der er størst tabu omkring. Det anbefales altid at lave opfølgning når en mand endelig har taget sig sammen til at fortælle om dette problem. Det er altid vigtigt at få helt klarlagt at det...)
Lokalanalgetika ved neuropatiske smerter (...uld tilstand med blandet og ofte uklar ætiologi. Postherpetisk neuralgi er lokaliseret i de perifere nerveender. I andre tilfælde er det uklart om den neurop...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...det enkelte tilfælde ofte en god klinisk effekt. Ved udbredt anvendelse er resistensudvikling og selektion af resistente stammer imidlertid så betydelige, at der skal udvises tilbageholdenhed med anvendelse af tetracycliner. Ved infektion med følgende mikroorganismer kan tetracycliner være indiceret: Rickettsia (plettyfus, Rocky Mountain spotted fever, African Tick Bite Fever m.fl.) Coxiella burnetii (Q-feber) Chlamydia (ornitose, lymphogranuloma inguinale, trakom, pneumoni og urethritis/cervicitis) Leptospira (Weils sygdom m.fl.) Mycoplasma Legionella Listeria Pasteurella Brucella (kalvekastningsfeber, Maltafeber) Spirokæter (fx syfilis) Vibrioner Borrelia (også ved neuroborreliose) Francisella tularensis (tularæmi). Ved acne vulgaris i den cystisk nekrotiske form vil langvarig behandling have en gavnlig effekt, da tetracycliner indbygges i talgkirtlernes sekret og forhindrer den bakterielt betingede dekomposition af lipiderne til vævsbeskadigende fede syrer. Behandlingen skal fortsættes gennem uger til måneder, men dokumentation herfor er mangelfuld og forbundet med en del resistensudvikling ikke kun overfor tetracycliner men også flere andre antibiotikagrupper. Ved bakterielle infektioner i øvre og nedre luftveje bør tetracycliner kun anvendes, hvis det ikke er muligt at anvende et β-laktam, et makrolid eller et fluorquinolon. Til behandling af infektion med Chlamydia psittaci er doxycyclin førstevalg. Til behandling af urethritis/cervicitis, forårsaget af Chlamydia trachomatis anbefales doxycyclin i 7 dage eller azithromycin som engangs-ordination. Azithromycin bør foretrækkes ved forventet ringe compliance. Ved kompliceret chlamydiainfektion anbefales doxycyclin med en behandlingstid på 14 dage. Tetracycliner kan anvendes til akut behandling af og profylakse mod malaria, se Tetracycliner . Tetracycliner dispenseres også i form af salve og øjendråber til lokalbehandling. Pga. den øgede risiko for sensibilisering, resistensudvikling og superinfektion bør lokalbehandling kun undtagelsesvis finde sted og aldrig til kronisk inficerede sår som ulcus cruris og decubitus, fordi tetracycliner selekterer resistente hæmolytiske streptokokker af gruppe A og penicillinasedannende stafylokokker, som i fællesskab kan være årsag til synergistisk gangræn. Tigecyklin har vist god effekt ved behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner. Andre anvendelsesområder (2050) (2051) , når der ikke er andre behandlingsmuligheder til multiresistente bakterier: Et andet muligt indikationsområde for tigecyclin og eravacyclin er infektioner forårsaget af ESBL-producerende og carbapenemase-producerende enterobakterier og Acinetobacter spp . (2050) . I kliniske sammenlignende studier vedrørende behandling af gramnegative lunge- og abdominalinfektioner har tigecyklin imidlertid vist lavere effekt inklusive højere mortalitet (2051) . Dette forklares med, at opnåelige koncentrationer i plasma, ELF (extrabronchial lining fluid) og interstitialvæske kun i kort tid overstiger MIC-værdierne. Da det samtidig er et bakteriostatisk antibiotikum, er det ikke så effektivt som β-laktamer, aminoglykosider og fluorquinoloner. Det bør derfor kun anvendes, hvis der ikke er andre behandlingsmuligheder til multiresistente bakterier (2051) . Eravacyclin har i kliniske undersøgelser vist samme effekt, som ertapenem over for intraabdominale infektioner. Det...)
Aprotinin (...det aprotinin, som udvindes af bovint lungevæv, hæmmer relativt uspecifikt en række enzymer, herunder enzymer fra koagulations- og fibrinolysesystemet. Aprotinin skal administreres intravenøst. Polypeptidet kan, især ved gentagne ekspositioner, udløse allergiske/anafylaktiske reaktioner. Behandlingen skal derfor altid indledes med administration af en testdosis på 1 ml (10.000 KIE) mindst 10 minutter før resten af dosis, og behandlingen bør ikke gentages inden for de følgende 6 måneder. Den dominerende virkning af aprotinin er hæmning af fibrinolyseaktiviteten, men behandlingen medfører også hæmning af kontaktfaseaktivering af koagulationssystemet og dermed forlængelse af APTT. Aprotinin blev taget af markedet i 2007 på grund af mistanke om protrombotisk virkning, men efter revurdering af de foreliggende studier er det nu godkendt ved særlige hjertekirurgiske indgreb til forebyggelse af blodtab. I praksis anvendes præparatet ikke længere grundet...)
Postcoital kontraception (...å én gang, hurtigst muligt, helst inden for 12 timer, og ikke senere end 72 timer efter det ubeskyttede samleje. Behandlingen bør følges op med en graviditetstest efter ca. 3 uger...)
Anæstetika til inhalation (...det i blodet og CO 2 -udskillelse bør monitoreres. Desfluran virker luftvejsirriterende og kan fremkalde hoste, breathholding og larynxspasme, hvis det anvendes til induktion ved inhalation. Sevofluran er meget lidt luftvejsirriterende og derfor velegnet til induktion ved inhalation (maske-induktion). Kredsløb Halogenerede inhalationsanæstetika nedsætter det arterielle blodtryk dosisafhængigt på grund af påvirkning af slagvolumen, pulsfrekvens og karmodstand. Alle midlerne hæmmer myokardiets kontraktilitet dosisafhængigt via hæmning af calciuminflux over cellemembranen. Pulsfrekvensen øges dosisafhængigt af desfluran, mens den er stabil eller let faldende ved sevofluran. Ofte ses betydelig bradykardi hos børn med Downs syndrom, der indledes med sevofluran på maske, selvom disse ikke har medfødt hjertesygdom. Ved desfluran og sevofluran falder den samlede perifere karmodstand, hvilket er den væsentligste årsag til blodtryksfaldet. Se endvidere tabel 1. Tabel 1: Inhalationsanæstetikas virkning på kredsløbet SVR SV HR CO MAP CVP Desfluran ↓↓ ↓ ↑↑ → ↓↓ ↑(↑) Sevofluran ↓ ↓ →↓ ↓ ↓↓ → N2O ↑ → ↑ →↑ ↑ ↑↑ SVR: Perifer karmodstand SV: Slagvolumen HR: Hjertefrekvens CO: Hjerteminutvolumen MAP: Middel arterielt tryk CVP: Centralt venetryk Lever De halogenerede inhalationsanæstetika kan medføre toksisk leverskade ved gentagne anæstesier. Risikoen med de nye midler sevofluran og desfluran er meget lav. Isofluran, sevofluran og desfluran nedbrydes kun i mindre grad via leveren og anses derfor ikke for at være kontraindicerede hos patienter med kronisk leversvigt. Hos disse patienter er desfluran formentligt teoretisk at foretrække, da det metaboliseres mindre end de øvrige halogenerede inhalationsanæstetika og har en gunstigere blod/gas- og blod/vævs-opløselighedskvotient, hvilket betyder, at virkningsvarigheden er kortere. Postoperativ uforklaret feber kan skyldes toksisk leverbeskadigelse. Ved tilfælde af uforklarlig feber efter anæstesi med halogenerede midler bør leverfunktionen undersøges i samarbejde med anæstesiologer. En patient bør ikke udsættes for gentagen anæstesi med disse midler uden en omhyggelig klarlæggelse af forløbet efter tidligere anæstesi. Hjernens perfusions- og trykforhold Halogenerede inhalationsanæstetika udløser dosisafhængigt cerebral vasodilatation og øger det cerebrale blodvolumen og den cerebrale blodgennemstrømning ved normalt arterielt blodtryk og normal carbondioxidtension i arterieblodet. Det intrakranielle tryk kan stige dosisafhængigt, men dette kan modvirkes ved let hyperventilation. Hjernens metabolisme nedsættes af de halogenerede inhalationsanæstetika, men øges af N 2 O. Sevofluran angives at medføre den mindste øgning i hjernevolumen og den laveste stigning i det...)
Pregabalin mod angst (...basis af flere placebokontrollerede studier er det også registreret til behandling af generaliseret angst. Det drejer sig om korttidsstudier over fire til ot...)
Anti-D immunglobulin (specifikke humane immunglobuliner) (...det ikke muligt at foretage en sikker antenatal diagnostik af barnets RhD-type. Her vil det ofte anbefales at give antenatal profylakse uden sikker viden om fosterets RhD-type. Den nyfødtes RhD-type kan efterfølgende bestemmes på en navlesnorsprøve med henblik på, om der er indikation for post partum profylakse. Normalt svangerskab, kvinde med svag ekspression af D-antigen Personer med svag ekspression af D-antigen (svag D-type, weak D) kan i nogle tilfælde være registreret som RhD-negativ i blodbankens database. En sikker konklusion på kvindens D-type kræver en udredning med genomisk RHD-bestemmelse. Kun meget få med en svag D-type vil kunne udvikle anti-D (for weak D type 1, 2, eller 3 er udvikling af anti-D ikke beskrevet). Som for personer med RhD-variant kan fosterets RhD-type ikke konkluderes pga. tilstedeværelse af et maternelt RHD. Såfremt kvinden er vist at være weak D type 1, 2 eller 3, er det ikke nødvendigt at give anti-D. For alle øvrige weak D-typer anbefales, at der gives Rh-immunprofylakse. Hvis det er relevant, kan post partum immunprofylakse gives efter bestemmelse af den nyfødtes RhD-type på en navlesnorsprøve. RhD-negativ kvinde med immunt anti-D Der er ikke evidens for, at administration af Rh-immunprofylakse til gravide, som allerede har udviklet anti-D, uanset styrken på antistoffet, kan forsinke eller hæmme yderligere immunisering. Profylakse på særlige indikationer Før 8. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her er der ved fx abort eller indgreb ikke indikation for behandling med Rh-immunprofylakse. Fra 8. til og med 19. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 100-150 mikrogram anti-D immunglobulin ved abort, ekstrauterin graviditet, mola, abortus imminens eller kraftig vaginalblødning. Fra og med 20. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin på samme indikationer som ovenfor samt ved foetus mortuus, mistanke om placentaløsning og ved udvendig vending. Stor føtomaternel blødning (> 12 ml) Typisk efter flowcytometrisk kvantitering af den føtomaternelle blødning. Der gives jf. anbefaling fra producenten typisk 20 mikrogram anti-D per 1 ml pakkede blodlegemer (sv. til ca. 2 ml føtalt blod) post partum. For en komplet beskrivelse af indikationer, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Intervention efter transfusion af RhD-positiv blodkomponent Rh-profylakse kan overvejes til RhD-negative recipienter af RhD-positive blodkomponenter. Erytrocytsuspension: Såfremt den indgivne mængde af RhD-positive erytrocytter er beskeden (< 10 ml pakkede erytrocytter), er behandlingen enkel og kan ofte begrænses til en enkelt dosis anti-D immunglobulin. Profylakse i dette regi kan fx være indiceret ved transfusion af RhD-positive trombocytkoncentrater eller ved utilsigtet transfusion af RhD-positiv erytrocytsuspension, hvoraf der (typisk) kun er indgivet en lille del af portionen. Ved transfusion af store mængder RhD-positive erytrocytter, fx en hel erytrocytsuspension eller mere, vil forsøg på elimination af de transfunderede erytrocytter med anti-D immunglobulin medføre risiko for, at der hos recipienten udløses en hæmolytisk transfusionsreaktion. Det anbefales derfor, at sådanne situationer konfereres med en klinisk immunolog. Trombocytkoncentrat: Sandsynligheden for immunisering ved transfusion af RhD-positivt trombocytkoncentrat er beskeden (1-2 % risiko pr. transfusion), hvorfor Rh-profylakse i disse situationer normalt forbeholdes kvinder i den fertile alder. Friskfrosset plasma: Det...)
Proteasom- og ubiquitin system hæmmere (...Det er sammensat af tre delkomponenter, hvor proteasom 20S indeholder proteaseaktiviteten. I den humane celle varetager proteasom 26S nedbrydning af intracellulære proteiner. Proteiner, som er tilovers eller defekte, kobles til ubiquitin, hvorved de bliver substrat for proteasom 26S. Proteasom 26S spiller en vigtig rolle i cellens normale funktion, da det indgår i regulering af proteinkoncentration og omsætning for talrige cellulære processer, inkl. cellecyklus, apoptose og signaltransduktion. Ved at hæmme proteasom 26S forstyrres proteinhomeostasen, og i tumorcellen leder dette til delingsstop og celledød. Den cytotoksiske effekt er ikke begrænset til myelomceller, men bedst dokumenteret over for disse. Thalidomid og dets kemisk nært beslægtede analoger lenalidomid og pomalidomid er immunmodulerende stoffer, som inhiberer nogle komponenter af immunsystemet, mens det stimulerer andre. Dertil er de i vekslende grad anti-proliferative og hæmmer angiogenese. Samlet fører det til en antineoplastisk virkning, og stofferne anvendes specielt i kombination med andre lægemidler i behandlingen af sygdommen myelomatose (3405) . På det cellulære plan er det...)
Parathyroideahormoner og analoger (...bsorption af calcium at nedsætte den tubulære reabsorption af fosfat i nyrerne. Ud over dette bruges PTH-analogen palopegteriparatid som PTH-substitution ved hypoparathyreoidisme ...)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...det med et nyt østrogen (estetrol) i kombination med drospirenon. Der foreligger ikke evidens for, at denne kombination medfører reduceret risiko for VTE. Hvis der startes med et andet præparat end en 2.generationspille, skal der være en indikation for det. En del kvinder får bivirkninger af 2. generationspiller i form af hovedpine, kvalme, humørsvingninger eller acne, således at de ikke ønsker at fortsætte med 2. generationspiller. Her kan 3. eller 4. generationspiller være en mulighed. P-piller bruges i kombination med den svangerskabsforebyggende effekt også til behandling af andre medicinske tilstande som polycystisk ovariesyndrom, endometriose og acne. Risikoen for VTE er størst i de første 6-12 måneder efter start af p-piller. Hvad der sker med risikoen i forbindelse med skift af præparat, er der internationalt set ikke fuld enighed om. De danske anbefalinger er, at kvinden skal informeres om forskellen i risiko mellem 2. generationspille og 3.- og 4. generationspiller og tilbydes et skift, hvis hun ønsker det. Hvis en 3.- eller 4. generationspille anvendes på grund af specielle forhold (acne, endometriose) vil det være i overensstemmelse med god klinisk praksis at fortsætte. Ønsker kvinden at skifte, skal hun gå fra det ene præparat til det andet uden at holde pause. Det er vigtigt at bede kvinden komme tilbage efter 3 måneder med det nye præparat for at sikre, at p-pille anvendelsen ikke er ophørt på grund af bivirkninger. Som ved alle former for kontraception er det af stor betydning, at kvinden trives med sin kontraceptionsform. Det er det...)
Ribavirin (virusinfektioner) (...Ribavirin er det mest bredspektrede antivirale stof, der kendes. Lægemidlet har været brugt til behandli...)
Rifamyciner (...det mikrosomale cytokrom P450-oxidative system, men foreløbige undersøgelser tyder på, at rifabutins inducerende effekt er mindre udtalt end rifampicins. Efter indgift af rifampicin må dosis af følgende stoffer ofte øges: orale antikoagulantia ciclosporin digoxin glukokortikoider itraconazol methadon sulfonylurinstoffer verapamil. Nedbrydningshastigheden af østrogener forøges, og rifampicin kan derfor ophæve virkningen af hormonale kontraceptiva og medføre menstruationsforstyrrelser. P-pillebrugere bør informeres om, at samtidig indtagelse af rifampicin medfører en usikker antikonceptionel virkning. Øget omsætningshastighed af vitamin D kan ved langtidsbehandling medføre osteomalaci, specielt hos børn og gravide. Spaltningen af olsalazin og sulfasalazin hæmmes, hvorved virkningen af disse stoffer nedsættes. Den enzyminducerende virkning ophører 2-3 uger efter seponering af rifampicin. Det...)
Midler mod amyotrofisk lateral sklerose (...Riluzol er det eneste middel, der er godkendt til behandling af alle former af ALS . Tofersen (Qalsody...)
Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA) (...det på over 0,3 x 10 9 celler per liter ved at reducere antallet af eksacerbationer og mortalitet sammenlignet med behandling med LABA/LAMA (3032) (3190) (3191) (4445) (6200) (5410) (6201) . Kombinationen mometasonfuroat (ICS) med indacaterolacetat (LABA) og glycopyrroniumbromid (LAMA) er blevet undersøgt til patienter med svær astma, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret på en kombination af højdosis ICS og LABA og har haft 1-2 eksacerbationer det...)
Midler mod scabies (ektoparasitmidler) (...Scabies (fnat) behandles med permethrin, som er det eneste markedsførte dermale middel mod scabies i Danmark. Der findes også en meget smit...)
Aminosyrer (parenteral ernæring) (...det mellem energi og protein være relativt højt, så carbamidproduktionen og dermed et evt. dialysebehov bliver lavest muligt, men meget tyder på, at der samtidigt tabes muskelmasse. Hos kritisk syge patienter med nyreinsufficiens er det...)
Standard ernæringspræparater (...dette ikke er muligt ved almindelig fødeindtagelse. De opdeles i to kategorier, fuldgyldige og ikke-fuldgyldige afhængig af indholdet af makro- og mikronæringsstoffer. For fuldgyldige præparater er det et krav, at der skal være tilsat vitaminer og mineraler, så præparatet er en reel erstatning for den mad som patienten/borgeren ikke kan spise. Specifikke krav til minimums- og maksimumsindhold af vitaminer og mineraler i fuldgyldige ernæringspræparater (samt til maksimumsindhold i ikke-fuldgyldige præparater) er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/128 af 25. september 2015 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådet...)
Midler mod klyngehovedpine (Sumatriptan er det eneste registrerede middel mod .)
Parenterale midler (jern og kombinationer) (...tropoietinbehandling er det ofte nødvendigt at supplere med parenteralt jern for at opnå stigning i hæmoglobinkoncentrationen i blodet (funktionel jernmangel)...)
Inhalationssystemer (...det kun sjældent rationelt at benytte dem hjemme hos patienten, og ordination bør foregå i specialafdeling. Baggrunden for at ordinere inhalationsapparat er ofte meget svært nedsat lungefunktion og mange eksacerbationer. Medmindre patienten har udtalte kognitive forstyrrelser eller demens, er det...)
Telotristat (...det med carcinoidt syndrom, bl.a. diarré. Carcinoid syndrom forårsages af frigivelsen af primært serotonin fra levermetastaser, som øger tarmbevægelserne og udvider blodkarrene. Dette medfører hyppige, vandtynde diarréer samt flushing, dvs. rødmen i ansigtet og øvre del af brystkassen. I sjældne tilfælde ses skader på hjerteklapper og astma. Telotristat hæmmer biosyntesen af serotonin, da det er en tryptophan hydroxylase hæmmer (TPH). TPH er det hastighedsbestemmende enzym i serotoninsyntesen og findes primært i de enterochromaffine celler i mave-tarm-kanalen, hvor produktionen af serotonin så nedsættes. I et randomiseret studie er det...)
Antiparkinsonmidler (...For dopaminagonister er det prisen og administrationsform, som afgør, hvilket der vælges. Vælges dopaminagonist som førstevalg er det meget vigtigt patient o...)
Midler mod Wilsons sygdom (...ge formuleringer af trientin, tabletter og kapsler, og ved skift mellem præparaterne er det vigtigt at være opmærksom på den forskellige biotilgængelighed af formuleringerne. Zink...)
Tumorlyse syndrom (...det vigtigt at være opmærksom på risikoen for TLS, så forebyggende behandling kan indledes. Lymfoblastære lymfomer, leukæmier og Burkitt lymfom er eksempler på sygdomme, hvor der er særlig høj risiko for TLS. Behandlingsinduceret TLS kan ses også ved indolente kræftformer som kronisk lymfatisk leukæmi, når der indledes behandling med specielt BCL2 inhibitorer som venetoclax . Her reduceres risikoen betydeligt ved at indlede behandling med lave doser med optitrering til fuld dosis over flere uger. Store tumormasser er en risikofaktor. Det samme gælder forudgående nyresygdom, dehydrering og hypotension. Brug af kaliumtilskud eller medikamenter, der hæmmer udskillelse af kalium, bør undgås hos patienter med høj risiko for TLS medmindre det anses for at være nødvendigt. TLS skyldes henfald af et stor antal kræftceller indenfor kort tid. TLS kan opstå spontant eller i det behandling påbegyndes. TLS skyldes frigørelse af store mængder intracellulære elektrolytter (phosphat og kalium) og affaldsstoffer (urat). Ifølge Cairo og Bisphop klassifikationen skelnes der mellem biokemisk TLS (laboratory TLS) og klinisk TLS. Biokemisk TLS kræver mindst 2 ud af de 4 følgende elektrolytforstyrrelser: hyperurikæmi, hyperkaliæmi, hypocalciæmi og hyperphosphatæmi. Hypocalciæmien udløses af de store mængder phosphat, som frigøres fra det intracellulære kompartment og binder calcium. Kombinationen af biokemisk TLS og kliniske manifestationer i form af nyrepåvirkning (forhøjet kreatinin), arytmi, kramper eller dødsfald definerer klinisk TLS. Nyrefunktionspåvirkning, evt. nyresvigt, udløses blandt andet af udfældning af urat og calcium-phosphat i nyrerne. Arytmierne udløses af elektrolytforstyrrelserne, især hyperkaliæmi. TLS kan forebygges hos patienter, der skal starte behandling for en kræftsygdom med høj TLS-risiko ved at sikre rigelig hydrering, herunder i.v. væsketerapi. Samtidig bør der gives allopurinol eller rasburikase for at sænke urat. I praksis anvendes allopurinol ofte når risikoen ikke er betydelig, men til patienter med høj risiko for TLS anvendes ofte rasburikase . Man kan også reducere risikoen for TLS ved at give en for-fasebehandling, fx en periode med steroidbehandling med eller uden en mindre dosis kemoterapi samtidig med at patienter hydreres godt og behandles med et uratsænkende medicin. Patienter i risiko for TLS skal monitoreres tæt med hyppige blodprøver. Hjerteovervågning kan også komme på tale. Hvis der udvikles klinisk TLS er det en ganske alvorlig tilstand. Der kan være behov for intensivbehandling, dialyse og kontinuerlig hjerteovervågning. Behandling af TLS sigter mod at rette elektrolytforstyrrelser, væsketerapi og er i øvrigt symptomatisk. Pludselige dødsfald som følge af arytmier udløst af elektrolytforstyrrelser kan ses og det...)
Andre vacciner overvejende anvendt til børn (...det, kan disse vacciner mod egenbetaling også tilbydes til i øvrigt raske børn. Visse vacciner (fx vaccine mod HPV) tilbydes i vaccinationsprogrammet alene til børn i en bestemt alder, men kan mod egenbetaling tilbydes til unge og voksne, der ikke er omfattet af børnevaccinationsprogrammet . I det...)
Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug) (...det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt, som oftest er makulopapuløst, men kan være urtikarielt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Drug fever bør mistænkes, hvis der under en i øvrigt vellykket behandling optræder sekundær temperaturstigning med upåvirket almentilstand uden ledsagende leukocytose og ofte med relativ bradykardi. Eosinofili forekommer ofte, men er ikke noget konstant fund. Drug fever optræder med en hyppighed på 1-3 % af de behandlinger, som varer mere end én uge. Ved persisterende eller tilbagevendende feber trods en ellers tilsyneladende velindiceret behandling bør det overvejes at seponere alle antibiotika eller skifte til et andet præparat og benytte lejligheden til at bloddyrke patienten og lede efter hidtil upåagtede infektionsfoci. Hvis patienten får flere antibiotika, bør stofferne, hvis tilstanden tillader det, seponeres et ad gangen for at fastslå, hvilket af stofferne der har udløst tilstanden. Ved drug fever vil patienten blive afebril 1-3 døgn efter seponeringen. De biologiske bivirkninger, som omhandler resistens, omtales i Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) . Påvirkning af tarmfloraen er størst ved anvendelsen af bredspektrede stoffer som tetracycliner, makrolider, clindamycin og quinoloner. Brugen af sådanne antibiotika selekterer bl.a. for Clostridioides difficile, der formentlig forekommer som en del af den normale flora, blot i meget ringe mængde. I de senere år har der i Danmark været øget forekomst af hospitalserhvervede C. difficile infektioner, se Oversigt over mikroorganismer . C. difficile producerer potente enterotoksiner, og det...)
Midler mod hyperseksualitet (...dette anvendes: Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-agonist Gonadotropine-Releasing Hormone (GnRH)-antagonist Antiandrogenet cyproteronacetat. GnRH-agonist behandling medfører - efter en kortvarig stigning - et fald i serumtestosteron til kastrationsniveau. Alle GnRH-agonister er registreret til behandling af prostatacancer, og omtalt i det dertil hørende afsnit (se GnRH-agonister ), og er ligeværdige med hensyn til denne effekt. GnRH-agonisterne administreres sædvanligt som 3-mdr.´s depot, i hvilket tidsrum der er sikker opnåelse af den tilstræbte effekt. Der findes præparater med henholdsvis 6 og 12 måneders effekt. Tilbagevenden til normalt testosteron, og dermed habituel seksualitet, er ofte omkring 6 måneder eller længere afhængigt af personens alder og varighed af den forudgående behandling. GnRH-antagonister medfører et fald i testosteron, der indsætter lige så hurtigt som ved kirurgisk kastration. Antagonister administreres som 1-måneds depoter. Cyproteronacetat er det eneste antiandrogen, der er registreret og i brug til behandling af hyperseksualitet. Det har steroidstruktur og både gestagen og antiandrogen effekt, hvilket vil sige, at det både sænker serumtestosteron og blokerer perifert. Det...)
Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...rderes effekten af behandlingen efter 12 mdr. Ifølge Paris II-kriterier (2008) omfatter det...)
Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt høje koncentrationer af aminoglykosider i infektionsfoci ved systemisk behandling, fordi disse stoffers nefrotoksicitet og ototoksicitet ikke tillader høje doser i længere tid. Ved lokalinstillation kan der derimod opnås meget høje koncentrationer lokalt, uden at plasmakoncentrationen når toksiske værdier. Aminoglykosider er velegnede til denne applikationsmåde pga. deres brede spektrum, som i de mulige koncentrationer dækker alle de væsentligste bakterier, der er årsag til knogle- og ledinfektioner, bortset fra de anaerobe bakterier. Den baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fokus. Selv meget høje koncentrationer af aminoglykosider har ikke vist nogen skadelig effekt på knogle- og ledvæv og påvirker ikke de normale helingsprocesser. Da der som regel kun findes relativt få mikroorganismer i de behandlede områder, og da påvirkningen af normalfloraen er minimal, forventes det...)
Systemisk behandling (midler mod acne) (...det risiko for resistentudvikling. Ved cystisk profund acne og acne med begyndende cicatricer vil man ofte vælge at behandle med isotretinoin. Isotretinoin er det...)
Organtransplantation (Ved organtransplantation er det nødvendigt at anvende immundæmpende behandling for at undgå afstødning af det transplanterede organ.)
Aftrapning af antidepressiva (...det er planlagt eller på grund af manglende compliance, kan der opstå ubehag hos op mod en 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet (3499) (5505) (6612) . Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin ). Symptomerne opstår typisk indenfor 1-3 dage og varer som regel fra to uger til flere måndeder med en median på seks uger (6610) . Akatisi, udtrykkende sig som alvorlig uro og rastløshed, og svimmelhed, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499) (5505) . Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten henvender sig, hvis forværring i tilstanden kræver dette. Op til 1/3 får seponeringssymptomer, hvilket med fordel kan afdækkes anamnestisk, da en del patienter har tidligere erfaring med seponeringssymptomer, fx hvis de tidligere er stoppet brat med behandlingen eller har glemt at tage den dagligt. Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge) Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket) Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag. Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i meget lave doser (evt. fortyndet i et glas vand) (6611) . Endelig skal nævnes, at ifølge vejledninger fra bl.a. hospitalsapotekerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, kan kapsler med venlafaxin og duloxetin åbnes og på den måde kan disse præparater gives i meget mindre doser end den mindste kapselstørrelse. Dette er dog ikke i overensstemmelse med de godkendte produktresumeer, men kan forsøges under lægelig supervision. For yderligere oplysninger se RADS baggrundsnotat om depressionsbehandling (2535) . Mere udførlig beskrivelse er samlet i Maudsley deprescribing guidelines (6222) . Mht. aftrapning under indlæggelse, kan man, hvis det...)
Thyroideahormoner (...det. Efter oral indgift af såvel T 4 som T 3 ses et fald i plasma-TSH allerede efter få timer, men der kan ses et yderligere langsomt fald i plasma-TSH flere uger efter, at plasma-T 4 er i steady state (efter 5 uger). Når T 4 -behandling seponeres, varer det...)
Vitamin D og analoger (...det dannes i huden under påvirkning af sollys. En væsentlig del af behovet dækkes ved ophold udendørs i sommermånederne. Vitamin D 2 indtages normalt ikke gennem kosten, men bruges i nogle farmaceutiske præparationer. Skønnet nødvendig daglig tilførsel af vitamin D 3 er 10 mikrogram for aldersgruppen under 75 år og 20 mikrogram for aldersgruppen over 75 år. Tilførsel gennem kosten alene kan ikke normalisere en mangeltilstand pga. utilstrækkelig absorption, men kan bedre tilstanden. Vitamin D skal omdannes til aktive metabolitter, før det kan udøve sin virkning. I leveren hydroxyleres vitaminet til 25-hydroxycalciferol, og i nyren sker yderligere en hydroxylering i enten 1-stilling (alfacalcidol) eller 24-stilling. Ved nedsat koncentration af calcium eller fosfat øges dannelsen af de aktive D-vitamin metabolitter, som påvirker receptorer i tyndtarm, nyrer og knoglevæv. Vitamin D-status Vitamin D-status bestemmes ved at måle koncentrationen i plasma af 25-hydroxycalciferol (langt den største del af organismens indhold findes dog intracellulært). Det optimale niveau er ukendt, men Sundhedsstyrelsen (6211) anbefaler en koncentration på > 50 nanomol/l. Hos patienter med osteoporose og nyreinsufficiens er det anbefalede niveau dog noget højere, > 75 nanomol/l. Ved koncentrationer 200 nanomol/l kan der udløses toksiske reaktioner. En større dansk undersøgelse har vist suboptimal koncentration af 25-hydroxyvitamin D (< 50 nanomol/l) hos godt halvdelen af den voksne raske befolkning (dvs. uden symptomer på mangel) (1813) . Indikationer for bestemmelse af vitamin D-status I langt de fleste tilfælde er D-vitaminstatus under 50 nanomol/l asymptomatisk. Symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel (og oftest først ved 25-OH-D 10-12 nanomol/l), som blandt andet er karakteriseret ved gener fra muskler og led samt træthed. Man tilråder således, at måling af vitamin D bør forbeholdes personer i risiko for svær vitamin D-mangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom. Det kan anbefales at måle 25-hydroxycalciferol og PTH hos nævnte risikogrupper, herunder specielt hos ældre. Specielt ved forhøjet p-PTH bør behandling iværksættes. Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitamintablet har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel og skal derfor heller ikke rutinemæssigt have målt D-vitamin ifølge Sundhedsstyrelsen (6211) . Træthed er ikke i sig selv en indikation for måling af vitamin D. Meget tyder på, at tildækket hud og pigmenteret hud er selvstændige risikofaktorer. Virkning af vitamin D Vitamin D er nødvendigt for normal knoglemineraldannelse og spiller en vigtig rolle i reguleringen af calciumkoncentrationen i blodet. Vitamin D øger den intestinale absorption og den renale reabsorption af calcium og fosfat. Vitamin D fører til en parathyroidea-afhængig mobilisering af calcium i knoglevævet. Vitamin D-receptorer er vidt udbredt i kroppens væv, hvorfor 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D) må formodes at have en mere generel effekt i kroppen. Undersøgelser har blandt andet vist, at 1,25(OH) 2 D hæmmer proliferation og stimulerer differentiering af mange celletyper. Der er desuden effekter på muskelfunktion. Det er vist, at D-vitamin i kombination med calcium kan nedsætte mortaliteten, særligt hvis 25-hydroxycalciferol ligger under 50 nanomol/l (2324) , samt desuden nedsætte risikoen for frakturer særligt hos ældre på institution (2325) . Der er også en mulig sammenhæng mellem nedsat D-vitamin i blodet...)
Vitaminer (...det anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag samt de nedre og øvre grænser for vitaminer for raske voksne i henhold til anbefalingerne fra Nordisk Råd (2318) . Den anbefalede indtagelse er højere end behovet, fordi der er indbygget en sikkerhedsfaktor. Længere tids indtagelse under den nedre eller over den øvre grænse øger risikoen for henholdsvis mangelsymptomer og toksiske virkninger. Tabel 1. Oversigt over det...)
SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...det overvejes at reducere dosis af diuretika, når en SGLT-2 hæmmer ordineres, og omvendt når en SGLT-2 hæmmer seponeres at øge dosis af diuretika. Hos skrøbelige og ældre patienter er det vigtigt at være opmærksom på urinvejsinfektioner og dehydrering, forværring af urininkontinens, samt hos mænd forværring i prostatismegener, pollakisure og nycturi. Pausering ved akut svær sygdom. Hurtigt faldende almentilstand bør give mistanke om ketoacidose. I et stort randomiseret studie med canagliflozin fandtes en øget risiko for perifere amputationer, primært af tæer hos patienter med en i forvejen høj risiko for en amputation. Lignende fund er ikke beskrevet for empagliflozin, dapagliflozin og ertugliflozin eller i et andet studie med canagliflozin (3651) . Gennem det sidste år er der beskrevet få tilfælde af nekrotiserende fasciitis (Fournier's gangræn) under behandling med SGLT-2-hæmmere. Tilstanden er sjælden, men potentielt fatal, og viser sig ved feber, hævelse og rødme samt udtalt ømhed svarende til perinæum, externe genitalia eller scrotum. Behandlingen er akut henvisning, mest optimalt til urologisk afdeling, med henblik på antibiotika og kirurgisk fjernelse af det...)
Søgeresultater, Om medicin:
Skrøbelige og ældre (...det levede liv. Overordnet, fører aldring til nedsat organfunktion og nedsat fysiologisk reservekapacitet, mest udtalt hos skrøbelige ældre. Ældre er en heterogen gruppe, hvor den individuelle variation er betydeligt større end blandt yngre individer. Der findes ingen fast aldersgrænse for, hvornår en person betragtes som ældre. På grund af den store variation i aldringsprocessen er kronologisk alder anvendt alene en utilstrækkelig indikator for risiko for bivirkninger eller uhensigtsmæssig medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Det...)
Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin (...det vurderet, at videregivelse af < 1 % af et lægemiddels anbefalede døgndosis er uden klinisk betydning for recipienten. For lægemidler, hvor der er risiko for en allergisk reaktion (typisk antibiotika), er denne grænse væsentligt lavere ( 1:1.000.000 af døgndosis). Disse vurderingsprincipper betyder, at anvendelse af næsten alle typer lægemidler, som inhaleres, dryppes i øjne eller ører eller påføres huden, ikke i sig selv medfører, at donor tildeles karantæne. Tappeuegnet donor Der er kun undtagelsesvist foretaget en vurdering af, om indtagelse af et lægemiddel peger på, at donor har en sygdom, der gør vedkommende tappeuegnet. En sådan karantæne kan enten være som følge af en øget risiko for donor i forbindelse med tapning eller, at der en risiko for recipienten ved modtagelse af blodkomponenter fra donor. Plasmaferese For enkelte præparater vil der karantænemæssigt skelnes mellem, om donor skal have tappet fuldblod/plasma til patientbehandling eller plasmafereres med henblik på plasma til industriel fraktionering. Den praktiske konsekvens af dette er, at en donor i visse tilfælde ikke vil have karantæne for plasmaferese, men vil have det for tapning af fuldblod/plasma til patientbehandling. Karantænetekster De enkelte lægemidler er under punktet 'Bloddonor', rubriceret med en af følgende betegnelser: Kan tappes (ingen karantæne) - angiver, at donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) - angiver, at donor ikke kan tappes. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne (efter indtagelse af den seneste dosis af lægemidlet) eller beskriver eventuelle andre forholdsregler. Ingen karantæne ved tapning af plasma til fraktionering - angiver, at donor kan plasmafereres, hvis det tappede plasma alene anvendes til fraktionering i industrien. Eksempler: Må ikke tappes (4 ugers karantæne): Donor kan tappes 4 uger efter seneste dosis. Må ikke tappes ( Donor skal sandsynligvis udmeldes af donorkorps ): Donor kan ikke tappes og skal pga. tilgrundliggende sygdom eller tilstand med rimelig sandsynlighed udmeldes. Hvis en læge vurderer, at dette ikke gælder for en konkret donor, kan donor tappes. Længden af en evt. karantæne i disse situationer afgøres af den pågældende læge (se vejledning nedenfor). Obs. indikation: Angiver, at lægemidlet i sig selv ikke udelukker fra tapning, men at bagvedliggende sygdom kan medføre, at donor er tappeuegnet. Det bør derfor klarlægges, hvorfor donor behandles med det pågældende lægemiddel. Naturlægemidler, kosttilskud og stærke vitamin- og mineralpræparater Ved naturlægemidler og kosttilskud forstås præparater, der er fremstillet eller udvundet af mineraler, dyr eller planter, og som typisk indeholder aktive indholdsstoffer i koncentrationer, som svarer til det, der findes i naturlige produkter. Bliver præparatet (i reklamer eller på emballage) anbefalet til behandling eller forebyggelse af sygdomme, kaldes det et naturlægemiddel og skal være registreret af Lægemiddelstyrelsen. Sælges det uregistreret, og dermed uden anbefaling til behandling eller forebyggelse af sygdom, er det et kosttilskud. Antioxidanter, fiskeolier m.m. tilhører ingen af de to grupper, men kaldes stærke vitamin- eller mineralpræparater. Donor må gerne tappes, hvis naturlægemidlet/kosttilskuddet/vitamin- eller mineralpræparatet indtages i doser og med en hyppighed, som er lig med eller mindre end det, der er foreskrevet på pakningen. Naturmedicin, som indeholder pilebark, kan have blodfortyndende effekt, og her er der 1 døgns karantæne, før donor må tappes. Undtagelser - cannabispræparater Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Cannabisolie og Hash i Transfusionsmedicinske standarder . Der er tillige angivet anbefalede karantæneperioder under de enkelte cannabisprodukter på Medicin.dk. Dopingmidler Herved forstås ikke-lægeordinerede lægemidler eller andre præparater, der indtages med det formål at øge personens fysiske præstationer , typisk inden for konkurrencesport. Kendte lægemidler følger de almindelige karantæneregler. Kan det anvendte stof ikke identificeres (fx købt i udlandet, eller donor ikke kender navnet), kan donor gives 1 års karantæne fra seneste indtagelse. I gentagelsestilfælde udmeldes donor. Er stoffet indtaget ved i.m. eller i.v. injektion, skal donor udmeldes. Euforiserende stoffer Herved forstås ikke-godkendte eller ikke-lægeordinerede lægemidler, der indtages for at opnå en rusvirkning. Der henvises til beskrivelsen i kapitel 5 Euforiserende stoffer i Transfusionsmedicinske standarder . Vurdering af præparat og indikation (særlige tilfælde) Det er ikke muligt at opstille kriterier, som omfatter alle lægemiddelkombinationer og alle donorforhold. Dels registreres der løbende nye lægemidler, dels er der ikke altid en regelret sammenhæng mellem donors helbredstilstand og donors brug af lægemiddel. For at muliggøre en ensartet vurdering af disse undtagelsestilfælde følger nedenfor et sæt retningslinjer, som kan ligge til grund for den lægelige vurdering og estimering af en evt. karantæneperiode. Fastslå om donor er rask og i øvrigt tappeegnet i henhold til helbredskriterierne, der er anført i kap. 5 i den seneste udgave af Transfusionsmedicinske standarder fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi. Ved opslag på medicin.dk konstateres det, om lægemidlet indtages i en rimelig dosering i forhold til anbefalet døgndosis. Under punktet 'Farmakokinetik' findes de oplysninger, som kan ligge til grund for beregning af karantæneperiodens længde (tid til maksimal plasmakoncentration, fordelingsvolumen, plasmahalveringstid). Karantæneperiodens længde udregnes (se nedenfor). Denne og de for donor særlige forhold bør registreres i blodbankens journal-system. Estimering af karantæneperiode Da det tilstræbes at videreføre maksimalt 1 % af en døgndosis af lægemidlet med en tappet portion (ca. 0,5 l) fuldblod, er det i praksis nok at sikre sig, at lægemidlets koncentration er faldet til under 10 % af udgangspunktet. Dette opnås med en rimelig sikkerhedsmargin ved at sætte karantæneperioden til 5 halveringstider. Dermed er der i de fleste tilfælde tillige taget højde for tid til absorption af lægemidlet. For antibiotika og lægemidler, hvor der er kendskab til, at det kan udløse alvorlige allergiske reaktioner, skal lægemidlets koncentration svare til, at der med en tappet portion videreføres under 1/1.000.000 af en døgndosis. Det...)
Særlig risiko for blødning (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det vigtigt med nøje planlægning både før, under og efter behandlingsseancen (2387) . Blødningsrisikoen skal altid vurderes individuelt med særlig opmærksomhed på øget risiko for blødningskomplikationer hos patienten i AK-behandling pga. interaktioner med lægemidler, naturprodukter og fødevarer, hvilket skal klarlægges inden indgreb (4500) . Antikoagulationsbehandling (AK-, DOAK- og trombocytfunktions-hæmmende behandling) Der er umiddelbart lav blødningsrisiko ved dento-alveolære indgreb på patienter i monoterapi med antitrombotika. Blødningsrisikoen ved blodigt indgreb påvirkes betydeligt af tidspunktet for sidst indtagne dosis, da lægemiddelkoncentrationen har stor betydning for blødningsrisikoen. Inden blodige indgreb er det vigtigt at identificere patienter med øget blødningstendens, så de korrekte forholdsregler kan tages præoperativt. Dansk Selskab for Trombose og Hæmostases retningslinjer for lav blødningsrisiko følges (2774) : Mindre dento-alveolære kirurgiske indgreb: Kirurgisk parodontalbehandling af 1-6 tænder. Ekstraktion af 1-2 tænder. Kirurgisk fjernelse af retineret rod eller tand. Denudering af retineret tand. Kirurgisk endodonti af 1-2 tænder. Indsættelse af 1-3 implantater uden sinusløft eller anden form for knogle-opbygning. Kirurgisk påsættelse af abutment. Biopsi/fjernelse af mindre patologiske forandringer i mundslimhinden (2774) . Der kan være yderligere øget risiko for blødningskomplikationer hos patienter i AK-behandling pga. interaktioner med lægemidler, naturprodukter og fødevarer (4500) . Ved monoterapi med ét antitrombotisk middel: Vitamin K-antagonister (AK): INR ≤ 3: Ingen pause. Lavmolekylært heparin: Ingen pause efter 50 ml/min). Op til 48 timers pause inden indgreb ved nedsat nyrefunktion - hvor pause aftales i samarbejde med behandlende læge. Det er vigtigt, at patienten IKKE seponerer sin behandling, men blot pauserer en enkelt dag - medmindre andet er aftalt med behandlende læge. Overordnet er plasmakoncentrationen af DOAK 4-5 gange højere to timer efter end før indtagelsen af præparater, der tages 1 × dgl. (rivaroxaban og edoxaban). Således er risikoen for blødningskomplikationer mindre, hvis kirurgiske indgreb udføres længere tid efter indtagelsen. Der findes ikke specifikke antidoter mod FXa-inhibitorer, hvis der kommer alvorlige blødningskomplikationer. Generelt skal behandling koordineres ift. sidste tidspunkt for indtagelse af antikoagulantia for at mindske blødningsrisikoen. Kombinationsbehandling med flere antitrombotika: Ved patienter i kombinationsbehandling med flere antitrombotika konfereres med den læge, der har ansvar for den antitrombotiske behandling inden indgrebet, da der ved dual antitrombotisk behandling er øget blødningsrisiko efter tandekstraktion (2774) . Se endvidere Vitamin K-antagonister . Kosttilskud og naturlægemidler Flere kosttilskud og naturlægemidler indeholder stoffer, som kan øge risikoen for blødningskomplikationer, fx hvidløg, gingko biloba og fiskeolie (5420) (6874) . Derfor er det også vigtigt at optage en grundig anamnese forud for ekstraktion eller operation, som ud over me-dicin også omfatter naturprodukter og evt. særlig diæt (5421) . Hæmostase Hos patienter i antikoagulationsbehandling er det vigtigt, at sikre hæmotase efter ekstraktioner og mindre dento-alvolære indgreb. Det...)
Meningitis (akut bakteriel) (...det eneste steroid, hvor der foreligger evidens for effekt af behandling. Det antages, at andre steroider, fx Methylprednisolonsuccinat 40 mg i.v. x 4, i ækvivalent dosering (voksne), vil have samme effekt og bruges, indtil Dexamethason kan skaffes. Steroid kan seponeres, hvis patienten ikke diagnosticeres med akut bakteriel meningitis, eller hvis de påviste bakterier er andre end pneumokokker eller Haemophilus influenzae type B. Hvis patienten har akut purulent meningitis, men det ikke lykkes at påvise ætiologi (fx som følge af forudgående antibiotikabehandling), behandles med Ceftriaxon i 10 dage, hvorimod penicillin kan seponeres efter de første 2 dage ved ingen vækst i bloddyrkning. I en akut situation med usikkerhed om penicillinallergi er behandling med 3. generations cefalosporiner (fx ceftriaxon og ceftazidim) ikke kontraindiceret, da den terapeutiske gevinst, i forhold til alternative regimer uden β-laktamantibiotika, overstiger risikoen for anafylaksi. Det...)
Infusionspumper og patientsikkerhed (...dette via infusionspumpe, hvor det er muligt at indgive dosis med tilstrækkelig nøjagtighed over et passende tidsrum for at sikre jævn behandlingeffekt og for at undgå toksiske peak-værdier, som ellers kan ses ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. Der findes i sundhedsvæsenet i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 (2516) , hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man gøre? Benyt en indøvet back-up plan: hurtig systematisk analyse af årsag hvilke eksperter kan evt. tilkaldes? hvordan skaffes en reservepumpe? hvordan skal patienten observeres og behandles i mellemtiden? Tilslutningen til patientens intravenøse adgang Infusionen tilsluttes højt opstrøms på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt. Infusion af potent lægemiddel standses, og en medicinrest efterlades i infusionssystemet. Frakobl infusionssættet fra patienten, og skyl med fx saltvand, eller udskift hele eller dele af infusionssættet. Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift. Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen synlig, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende indikator papir fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning. Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger. Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange. Løbende kontrol Kontrollér medicin og pumper ved vagtskifte opsætning af ny medicin justering af infusionshastighed Det personale, som betjener og anvender infusionspumperne, har ikke altid den nødvendige træning eller kompetence. Benyt institutions eller afdelingsbaserede undervisnings og træningsprogrammer for relevant personale i anvendelsen af den konkrete pumpe. Sikre at nyt personale - inkl. vikarer - har den fornødne træning og uddannelse i anvendelsen af den konkrete pumpe. Udvikle og anvende enkle brugervejledninger som er tilgængelige ved pumpen. Beregningsfejl ved dispensering eller indstilling af pumpen, idet...)
DDD (...det svært at tildele en DDD, hvilket er tilfældet ved fx kræftmidler, cremer, salver, vacciner, infusionsvæsker og røntgenkontrastmidler. Sundhedsdatastyrelsen opgør derfor forbruget af disse lægemidler i forskellige måleenheder. Pris pr. DDD anvendes i Medicin.dk-regi først og fremmest til at pejle sig frem til billigste pakning blandt forskellige dispenseringsformer og styrker inden for samme præparat (se fx Cipralex® ) eller billigste pakning blandt forskellige generiske præparater med flere forskellige styrker/pakningsstørrelser (se fx afsnittet SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) ). I sidstnævnte tilfælde giver det...)
Elimination og cytokrom P450-systemet (...det cytokrom P450-afhængige enzymsystem, som er lokaliseret til membranen af cellernes glatte endoplasmatiske reticulum i en række væv, først og fremmest levervæv. Ved hjælp af et hjælpeenzym (cytokrom P450-reduktase) og kofaktorer (oxygen og NADPH) kan de lægemiddeloxiderende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, når der er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølgende seponeres. Renal ekskretion Renal ekskretion af lægemidler kan ske ved glomerulær filtration, passiv tubulær reabsorption og aktiv tubulær sekretion, se tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Frit, ikke-proteinbundet lægemiddelstof udfiltreres passivt i glomeruli, medmindre lægemiddelmolekylet er for stort til at passere membranen. Der er tale om en passiv proces, og interaktioner i forbindelse med lægemidlers glomerulære filtration kendes ikke. Lægemiddelkoncentrationen vil stige i tubulusvæsken i takt med reabsorption af natrium og vand. Da de fleste lægemidler er små lipofile molekyler, vil en koncentrationsgradient i forhold til plasma ikke kunne opretholdes, og lægemidlet vil derfor tilbagediffundere ved passiv reabsorption. Den passive reabsorption kan nedsættes, hvis lægemidlets polaritet øges ved ionisering. Mange lægemidler er svage syrer eller svage baser, og deres ioniseringsgrad er derfor pH-afhængig. Polariteten og dermed udskillelsen af en svag base kan øges ved acidificering af urinen. Det samme vil ske for en svag syre ved alkalinisering. Disse forhold har man udnyttet ved behandling af visse lægemiddelforgiftninger, fx acetylsalicylsyre-forgiftning , men generelt har denne type interaktioner ikke den store betydning. En række NSAID øger reabsorptionen af lithium i de proksimale nyretubuli, hvilket kan medføre lithiumforgiftning . Samme effekt kan natriumdepletering under behandling med thiazider eller loop-diuretika have. En del lægemidler udskilles ved aktiv sekretion i de proksimale tubuli. Der findes to uafhængige sekretionssystemer, ét for svage baser og ét for svage syrer. Det...)
Lægemidler til applikation på huden (...det fremgår af etiketten, idet hjælpestoffer kan være stabiliseret med de i parentes anførte stoffer, fx hvid/gul blød paraffin (tidligere kaldet vaseline) og paraffinolie (0,001 % tocopherol), eller lanolin (0,01 % butylhydroxytoluen). Hudens pH varierer med stedet på kroppen og kan være i intervallet 4-7. De fleste steder er pH på rask hud 5,5. Flere hudpræparater med pH ca. 5 og stødpudekapacitet kan således anvendes til normalisering af en afvigende, ofte forhøjet pH-værdi, der ses ved flere hudlidelser. Salve Salver har en blød, halvfast konsistens, og vehiklet er et homogent étfasesystem hvori lægemiddelstoffet er opløst eller suspenderet. En hydrofil salve (fx macrogoler ), eller en salve, som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet. Creme Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt. Depotplastre Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan der opnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved kontinuerlig behandling skal det gamle plaster fjernes, før et nyt plaster påsættes for at forebygge overdosering. For at imødegå utilsigtede hændelser, fx har tygning af plaster ført til overdosering, bør plaster til børn, personer med nedsatte kognitive evner og demens placeres, så det ikke kan tages af, fx placering på ryggen. Rettidigt plasterskift forebygger underdosering. Sædvanligvis er ydersiden af et depotplaster vandtæt og brugeren kan bade på normal vis. Huden har forskellig permeabilitet på forskellige steder af kroppen. Permeabiliteten gennem huden stiger med stigende hudtemperatur, og dermed utilsigtet hurtigere frigivelse og hurtigere optag af lægemiddelstof med risiko for først overdosering og efterfølgende underdosering. Et depotplaster skal derfor beskyttes mod eksterne varmekilder i længere tid ad gangen, et forhold brugeren bør være opmærksom på i forbindelse med direkte varmt vand fra en bruser i længere tid, brug af varmetæppe og ophold i direkte sol, solarium og sauna. Efter fjernelse af et depotplaster vil der gå nogen tid, før hudens indhold af resterende lægemiddelstof er nået over i blodbanen. Applikationsstedet bør sædvanligvis varieres for at forebygge hudirritation. Depotplastre kan enten være formuleret som en matrix, der indeholder lægemiddelstoffet eller bestå af en diffusionskontrollerende membran nærmest huden. Generelt anbefales det aldrig at klippe et plaster over for fx at halvere dosis. Hvis plaster med diffusionskontrollerende membran klippes over eller membranen på anden måde beskadiges kan hele dosis straks frigives. Det vil fremgå af indlægssedlens ”Doseringsforslag”, hvis et plaster må klippes til for at passe til behandlingsområdet. Bemærk: Et brugt plaster indeholder stadig aktivt lægemiddelstof, når det skal udskiftes. Det...)
Organtransplantation (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det vigtigt, at patienten går regelmæssigt til tandlæge, da der kan være øget risiko for oral sygdom (6863) (6864) . Særlige forhold før behandling Konferer med egen læge inden blodige indgreb, fx angående antibiotikaprofylakse . Afklar om der er særlige farmakologiske forhold, hvis der er nedsat organfunktion. Indkald patienten regelmæssigt. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1-3. måned. Særlige forhold under behandling Skånsom depurationsteknik i forbindelse med medicin-relateret gingivahyperplasi (ciclosporin). Der kan være behov for gingivektomi, såfremt tænder ikke kan renholdes. Dog er det ofte muligt at reducere gingivahyperplasi ved omhyggelig skånsom depuration, instruktion i skånsomme hygiejneprocedurer og hyppig hygiejnekontrol. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter, der er blevet organtransplanterede, er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie: Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Instruktion i skånsom (mhp. minimeret risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi): Børsteteknik. Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid Høj-fluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader), hvor der kan opstå caries. Dysbiose Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation Fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen - det er livslang tilstand. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin, da disse patienter ofte er multimedicinerede (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere immunterapi tilbydes også i forbindelse med organtransplantation, og her skal tandlægen være opmærksom på bivirkninger i mundhulens væv, som ofte ikke er velbeskrevet. Ofte er det ikke muligt med præparatskift, men drejer det sig om ukendte eller alvorlige bivirkninger, skal disse indrapporteres og egen læge informeres. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Lægemiddelbivirkninger (...det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det...)
Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Det er især hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og problemløsningsevnen der svækkes. Demens ledsages ofte af Behavioral Psychiatric Symptoms of Dementia (BPSD), som er psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer (fx apati, depression, agitation og hallucinationer). De hyppigst forekommende demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body og frontotemporal demens. Stort set alle demenssygdomme er kendetegnet ved progredierende tab af funktionsevne med dødelig udgang. Størstedelen, der diagnosticeres, er over 80 år, men demens kan også forekomme ned til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Sygesikring på rejsen (...Det gule sundhedskort Det blå EU-sygesikringskort, som bestilles på borger.dk . Privat rejseforsikring. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International , +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller graviditet, men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, den rejsende opholder sig i. Hvis man ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan man henvende sig til de lokale myndigheder i rejselandet. Man skal være opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde ekstra betaling. Hjemrejse Man skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis man vil være fuldt dækket i Europa, bør man have en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan man i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Læs mere om dækning i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og man bør tegne en privat rejsesygeforsikring. Nyttige links På Styrelsen for Patientsikkerhed kan man se, hvad det blå EU-sygesikringskort dækker i de enkelte lande. På www.borger.dk kan man bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. På SOS International kan man anmelde skade, hvis man er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriet (Rejse til udlandet...)
Personer med svær overvægt (...det mange faktorer spiller ind. Det gælder bl.a. det enkelte præparats fysisk-kemiske egenskaber, graden af overvægt samt patientens organfunktion og medicinske tilstand (1768) 6634 - Pharmacokinetics of obese adults: Not only an increase in weight . Mål for overvægt Overvægt er en tilstand, hvor mængden af kropsfedt er forøget i en sådan grad, at det kan have negative helbredsmæssige konsekvenser. Definitionen tager udgangspunkt i størrelsen af BMI (vægt/højde 2 ): BMI ≥ 25 kg/m 2 : Moderat overvægt BMI 30-35 kg/m 2 : Svær overvægt grad I BMI 35-40 kg/m 2 : Svær overvægt grad II BMI ≥ 40 kg/m 2 : Svær overvægt grad III (5355) Beregn BMI her: BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse. Kroppens idealvægt kan vurderes ud fra Ideal Body Weight (IBW) (1545) : IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Farmakokinetik ved overvægt Størrelsen af fordelingsvolumen er den væsentligste farmakokinetiske faktor, der adskiller personer med svær overvægt fra personer med normalvægt, mens lægemiddelclearance i praksis ikke påvirkes af overvægt. Fordelingsvolumenn Ved svær overvægt er massen af både fedtvæv og ikke-fedtvæv forøget. Massetilvæksten er fordelt på ca. 60 % fedtmasse og 40 % fedtfri masse (1546) . Fordelingsvolumen øges for både lipofile og vandopløselige lægemidler, men da lipofile lægemidler som udgangspunkt har let ved at trænge over i fedtholdigt væv, vil deres fordelingsvolumen derfor ofte være væsentligt mere forøget end de vandopløselige lægemidlers. Metabolisme Generelt er der ikke praktisk klinisk belæg for særlige forholdsregler ved ordination af lægemidler, der overvejende metaboliseres i leveren. Induktion af P450-systemets CYP2E1 er dokumenteret ved overvægt, men enzymet har begrænset betydning for oxidation af lægemidler. Leverens øvrige CYP-systemer kan også induceres i forbindelse med overvægt, hvilket kan føre til højere clearance af lægemidler, som metaboliseres af disse systemer. Metabolisk fedtleversygdom, Metabolic dysfunction-associated fatty liver disease (MAFLD), kan påvirke enzymaktivitet i leveren, men betydningen i praksis er endnu uaflaret. Elimination Den glomerulære filtration (GFR) er øget hos raske overvægtige (1549) . Ved ukompliceret overvægt er der på nuværende tidspunkt ikke videnskabelig grund til at tro, at denne forskel har klinisk betydning for lægemiddeldoseringen. Ved overvægt relaterede sygdomme er sekundært nedsat nyrefunktion derimod mulig. Muligheder for dosis-korrektion ved svær overvægt Kliniske effektparametre Kan dosisjusteringen ske under vejledning af lægemidlets kliniske virkninger, skal man benytte sig af denne mulighed, fx blodtryk ved antihypertensiv behandling og smertelindring ved smertebehandling. Dosisjusteringen kan også ske på grundlag af laboratoriemålinger, fx koagulationsparametre ved antikoagulationsbehandling, blodsukker ved antidiabetisk behandling og kolesterol ved kolesterolsænkende behandling. Styret terapi Ved styret terapi foregår doseringen under vejledning af måling af lægemidlets plasmakoncentration. Styret terapi anvendes i forvejen ved situationer, hvor den farmakokinetiske variation er stor, eller det terapeutiske index er lille, fx antiepileptika, aminoglykosider, lithium, digoxin og antipsykotika. Dosisestimering I situationer, hvor det ikke er muligt at foretage rutinemæssig koncentrationsbestemmelse af et lægemiddel eller evaluere dets effekt ved andre effektparametre, må dosering ske på teoretisk baggrund ud fra kendskab til farmakokinetiske grundprincipper. Når et lægemiddel doseres til en patient med svær overvægt med henblik på at opnå og vedligeholde en given steady-state koncentration ved flergangsdosering, kan man dosere ud fra de almindelige anbefalinger uden at tage hensyn til vægten. Det skyldes, at skønt fordelingsvolumen for et lægemiddel er forøget, og plasmahalveringstiden øges proportionalt hermed, så påvirkes plasmakoncentrationen ved steady-state ikke. Det vil dog tage længere tid (ca. 5 halveringstider), førend steady-state indtræffer. Studier tyder ikke på, at overvægt påvirker et lægemiddels binding til albumin. Hvis lægemidlets peak-koncentration har betydning, kan der være behov for at korrigere dosis efter vægt ved behandling af overvægtige i situationer, hvor et lægemiddel anvendes som éngangsbehandling, eller hvor en vedvarende behandling ønskes indledt med en mætningsdosis. Det skyldes, at et lægemiddels maksimale plasmakoncentration efter indgift mindskes, når fordelingsvolumenet øges. Vægtkorrigeret dosering er beskrevet for lægemidler som antibiotika og lavmolekylære hepariner, men praktiske retningslinjer for øvrige lægemidler eksisterer i mange henseender ikke (se sektion i antibiotikavejledning om Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) ) (909) . Behovet for dosiskorrektion ved svær overvægt er imidlertid ikke entydigt og ikke nødvendigvis påkrævet, hvis lægemidlet har et stort terapeutisk index. Er det terapeutiske index lille, hvilket vil sige, at det...)
Distribution (...Det gælder bl.a. en række opioider , antipsykotika og antidepressiva . Det tilsyneladende fordelingsvolumen Vd Det tilsyneladende fordelingsvolumen, Vd, er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Kroppens systemiske totalindhold af lægemiddelstof = Vd x plasmakoncentration Det er vigtigt at forstå, at et fordelingsvolumen ikke repræsenterer et rum i organismen, som fx plasmavolumen, ekstracellulærvæsken, total kropsvand etc. Fordelingsvolumen har ikke nogen god fysiologisk analogi, men er i praksis et udtryk for, i hvor høj grad et lægemiddelstof befinder sig andre steder end i plasma. I nogle tilfælde giver det...)
Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (...det påvirker fosteret. Fluorid kan administreres hjemme af patienten selv, men også professionelt af tandplejeteamet. I Danmark er det fornuftigt at fokusere på daglig brug af fluoridtandpasta som cariesprofylakse. Her er det vigtigt at instruere i korrekt anvendelse og informere om, at børn 16 år: 5.000 ppm fluoridtandpasta: patienter med meget-høj cariesrisiko. Bruges om aftenen inden sengetid i angivet dosis. Dosis kan øges til børstning 3 x dgl. Instrueres i ikke at synke tandpasta. Instrueres i ikke at skylle munden efter tandbørstning (alle tandpastatyper der indeholder fluorid). Der kan være forskel på indholdsstoffer, hvilket kan have betydning for patientens præference. Fluoridgel til skinnebehandling 0,2-1 % NaF i 5 minutter: patienter med meget høj cariesaktivitet/-risiko, fx efter stråleterapi i hoved-halsregionen (5424) . Daglig eller ugentlig behandling. Bemærk: Fluoridgel og -mundskyl bør ikke anvendes til cariesprofylakse af primære tænder hos børn 0,7 mg fluorid/l i drikkevandet. Kontraindikationer Overfølsomhed overfor indholdsstoffer. Må ikke appliceres på pulpa eller pulpanær dentin. Gravide og ammende. Forsigtighed Anvendelse af fluoridholdige præparater til børn bør kun finde sted, hvis det lokale drikkevand indeholder < 0,7 mg fluorid/l. Kontakt evt. den stedlige embedslæge eller det...)
Antibiotikavejledning - generelt (...det mistanke om, at patientens tilstand skyldes en bakteriel infektion. Undertiden er det kliniske billede tilstrækkeligt, men ofte er der behov for, at mistanken styrkes gennem fx mikrobiologisk diagnostik og/eller måling af inflammationsparametre. Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen. Mikrobiologisk diagnostik Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra det kliniske billede, evt. understøttet af point-of-care-tests (patientnære analyser) til måling af CRP, påvisning af Streptococcus pyogenes (gr. A) i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin/vaginalsekret udført i lægepraksis. De klinisk mikrobiologiske afdelinger tilbyder generel mikrobiologisk diagnostik til almen praksis, og laboratoriernes øgede anvendelse af molekylærbiologiske tests med korte svartider giver også almen praksis større mulighed for at kvalificere den kliniske diagnose. På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og systemisk påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer). Antibiotikaresistensproblemer I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP ). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler. Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner , fluorquinoloner og carbapenemer vist sig at fremme forekomsten af fx Clostridiodes difficile , ESBL- og CPO-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-laktamantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af vent og se-recepter i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika, uden at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. Vent og se - recepten kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis. Recepterne anføres tidsbegrænsning for indløsning, fx 8 dage. Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Dosering og administration Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Beregnet total børnedosis hos andre end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos personer med normalvægt. Beregn BMI her: Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne idealvægten (IBW): IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Beregn ABW her: For β-laktamer og glykopeptider: ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). For aminoglykosider: ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). For fluorquinoloner og azoler: ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW). Hydrofile antibiotika: Fx β-laktamer, aminoglykosider og glycopeptider. Lipofile antibiotika: Fx fluorquinoloner og makrolider. Dosis gives svarende til udregnet ABW. ABW Dosis Fx Ampicillin Fx Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men der foreligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man anvendte clarithromycin. Herhjemme registreredes en prompte stigning i makrolidresistens hos pneumokokker i forbindelse med kortvarig øget brug af makrolider ifm. Mycoplasma pneumoniae udbrud. Stigning i makrolidresistens syntes især at have været relateret til øget forbrug af azithromycin. Makrolidresistens i hæmolytiske streptokokker gruppe A er i stigning og er også høj i hæmolytiske streptokokker gruppe B og C. Yderligere resistensudvikling indebærer risiko for behandlingssvigt, fx ved behandling af erysipelas og tonsillitis acuta med makrolider. Den ugunstige effekt er langvarig. I en sammenligning mellem clarithromycin og azithromycin kunne øgede resistensrater efter behandling påvises i 6 uger hos hhv. 17 % og 85 % af behandlede børn. Se omtalen i de enkelte præparatbeskrivelser. Specielt for quinoloner Indikationsområder for fluorquinolon-antibiotika er skærpet pga. risiko for invaliderende, langvarige og potentielt irreversible bivirkninger. Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation (DHPC) må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner således ikke ordineres til: behandling af infektioner, som er lette eller selvbegrænsende, fx akut tonsillitis og akut bronchitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige. Særlig forsigtighed skal udvises hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, transplanterede organer samt patienter, der samtidigt behandles med kortikosteroider. Skift fra intravenøs til oral antibiotikabehandling Der kan typisk overgås til p.o. behandling, hvis tilstanden er bedre klinisk og para-klinisk med faldende CRP, faldende temperatur, stabil respiratorisk tilstand, normalt fungerende gastro-intestinal funktion og ikke-påvirket CNS-funktion. Generelt ses en tendens til at behandle med i.v. antibiotika i længere tid end nødvendigt, hvor patienten har kunnet overgå til p.o. behandling. At skifte fra i.v. til p.o. behandling har flere gevinster, bl.a.: Risiko for kateterrelaterede infektioner reduceres, når den intravenøse adgang fjernes. Patienten kan hurtigere udskrives fra hospitalet. Større patienttilfredshed, når patienten selv kan tage sin medicin. Sygeplejersker sparer tid med dispensering af p.o. fremfor i.v. Økonomisk gevinst ved, at p.o. antibiotika er billigere end i.v. antibiotika. Behandlingens varighed (i.v. + p.o.) Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil der er tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons. Klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte, men for følgende udvalgte infektioner anbefales til voksne: Luftveje Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, let (CURB65 0-2 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, moderat-svær (CURB65 3-5 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, svær (CURB65: 3-5 og iltkrav >4 liter/min): 5 dage Pneumokok pneumoni: 5-7 dage afhængig af ovenstående sværhedsgrad Mycoplasma pneumoniae , Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage) Legionella pneumophila pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad ved azithromycin KOL i akut eksacerbation: 5 dage Akut tonsillitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Akut rhinosinuitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7-10 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Urinveje Ukompliceret cystitis: 3 dage Komplicereret cystitis: 5 dage Akut pyelonefritis ved p.o. behandling i almen praksis: 7-10 dage (hos børn 10 dage). Børn behandles i hospitalsregi. Akut pyelonefritis ved initial i.v. behandling: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring Urosepsis: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring. Hud og bløddele Erythema migrans: 10 dage Dybe bidsår, profylakse: 3 dage (i.v. ikke indiceret) Dybe bidsår, etableret infektion: 10 dage. Bevægeapparatet Osteomyelitis acuta og purulent artritis: 6 uger hos voksne. Særligt om antibiotisk behandling af børn Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. Generelt gælder der, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår. Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere end den angivne voksendosis. Se endvidere Børn . Vurderingsværktøjer Se Vurderingsværktøjer til voksne . Nedsat nyrefunktion Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. Glomerulærfiltration rate, GFR: Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min. Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min. Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR 30 ml/min: 750 mg p.o. hver 8. time 750 mg p.o. hver 24. time Amoxicillin / Clavulansyre 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 12. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 24. time Azithromycin 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Aztreonam / Avibactam 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 1,5/0,5 g i.v. hver 6. time 1,35/0,45 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 til ≤ 50 ml/min: 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 0,75/0,25 g i.v. hver 6. time. Normal dosis ved GFR > 50 ml/min 1/0,33 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 12. time* Cefepim / Enmetazobactam 2 g/0,5 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 12 time Cefiderocol 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 1,5 g i.v. hver 8. time 0,75 g i.v. hver 12. time Ceftazidim 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time 2 g i.v. hver 24. time Ceftobiprol *** 500 mg i.v. hver 8. time 250-500 mg i.v. hver 12. time 250 mg i.v. hver 12. time Ceftriaxon 2 g i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Cefuroxim 1,5 g i.v. hver 8. time 1,5 g i.v. hver 12. time. 1,5 g i.v. hver 24. time Ciprofloxacin 400 mg i.v. hver 12. time Normal dosis 200 mg i.v. hver 12. time 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 250 mg p.o. hver 12. time Clarithromycin 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Clindamycin 600 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Cloxacillin 1 g i.v./p.o. hver 6. time Normal dosis Normal dosis 2 g i.v. hver 6. time 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time Colistimethatnatrium 4,5 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 24. time Doxycyclin 100 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Ertapenem 1-2 g i.v. hver 24. time 500 mg i.v. hver 24. time 250 mg i.v. hver 24. time Fosfomycin **** 12-24 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus 6-12 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus Ikke undersøgt Fusidin 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Gentamicin 5 mg/kg i.v. hver 24. time Doseres efter serumkoncentration Doseres efter serumkoncentration Levofloxacin 500 mg p.o hver 12. - 24. time Initialdosis 500 mg. Herefter højst 250 mg i døgnet Bør ikke anvendes Linezolid 600 mg i.v./p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Metronidazol 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis 250 mg i.v./p.o. hver 8. time 1 g rektalt hver 12. time Normal dosis 1 g rektalt hver 24. time Mecillinam / Pivmecillinam 1 g i.v./400 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Meropenem 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time 1 g i.v. hver 24. time 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time Moxifloxacin 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Benzylpenicillin Phenoxymethylpenicillin 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 6. time 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 8. time 1 mill. IE i.v./p.o. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 4. time 2 mill. IE i.v. hver 4. time 1 mill. IE i.v. hver 4. time 5 mill. IE i.v. hver 6. time 5 mill. IE i.v. hver 8. time 2 mill. IE i.v. hver 8. time Piperacillin / Tazobactam 4,0 g/0,5 g i.v. hver 6-8. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 12. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 24. time Pivampicillin 500 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Rifampicin 600 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Sulfamethizol 1 g p.o. hver 12. time. Normal dosis 1 g p.o. hver 24. time Vancomycin 15-20 mg/kg i.v. hver 8.-12. time. Højst 2 g pr. dosis Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. hver 12.-24. time. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. som initial dosis. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration Antivirale midler og antimykotika til systemisk brug Aciclovir i.v. (ved alvorlige infektioner som herpes encephalitis) 10 mg/kg i.v. hver 8. time 10 mg/kg i.v. hver 12. time 5 mg/kg i.v. hver 24. time Valaciclovir p.o. 1 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 24. time Amphotericin B (liposomal) 3 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Amphotericin B 0,25-1 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Anidulafungin 100 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Caspofungin 50 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Fluconazol 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis 200-400 mg i.v./p.o. hver 24. time Posaconazol p.o. 300 mg p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Voriconazol 200 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis 200 mg i.v. hver 14. time Bør ikke anvendes i.v. Bør ikke anvendes i.v. * Dosering ved intermitterende hæmodialyse (IHD): Hvis der gives kun én dosis pr. døgn, gives denne umiddelbart efter dialyse på dialysedage. Gives der to eller flere doser pr. døgn, gives anden eller tredje dosis umiddelbart efter dialyse. ** Aztreonam-avibactam må ikke anvendes ved GFR ≤ 15 ml/min, medmindre der iværksættes hæmodialyse eller en anden form for renal erstatningsterapi. *** Ceftobiprol: Se yderligere information i præparatbeskrivelsen; Zevtera . **** Fosfomycin oralt er udgået juni 2025. Ved let-moderat nedsat nyrefunktion (GFR 50-90 ml/min.) anvendes normal dosis. Gentamicin og vancomycin doseres efter serumkoncentration. Nedsat leverfunktion og yderligere information ved nedsat nyrefunktion Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik og de enkelte præparatbeskrivelser. Antibiotika virker ikke altid! Klinisk effekt af antibiotika vil ofte vise sig inden for det første døgn, men effekten kan indtræde op til 3 døgn senere. Hvis der ikke har været klinisk effekt inden for 1-3 døgn, kan det skyldes, at det ikke er en bakteriel infektion at infektionen kan være forårsaget af en bakterie, hvor det...)
Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...det lettere for medicinbrugeren at tage medicinen og dermed være med til, at lægens ordination efterleves bedre. Hvilke lægemidler kan dosispakkes? Det er muligt at dosispakke tabletter og kapsler. Du kan se på den enkelte lægemiddelbeskrivelse på pro.medicin.dk se, om lægemidlet må dosisdispenseres . Halve tabletter kan dosisdispenseres, hvis tabletten har en godkendt delekærv, og pakkeapoteket har den i sortiment. Ikke alle tabletter med godkendt delekærv kan tåle den maskinelle håndtering. Spørg derfor på apoteket om det er muligt for det ønskede lægemiddel. Informationen om hvilke lægemidler, der er egnet til at blive dosispakket, hentes fra Lægemiddelstyrelsens hjemmeside (2959) . Her kan du også finde information om lægemidlernes opbevaringstid uden for originalemballage. Apotekerne må, så længe de overholder bekendtgørelsens bestemmelser, også dosispakke lægemidler, der ikke er med på Lægemiddelstyrelsens liste. Dog ikke eksempelvis antibiotika eller cytostatika, se Receptbekendtgørelsen . De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Derfor er denne form for dispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid og til patienter i et stabilt behandlingsforløb, men kan for eksempel også bruges i forbindelse med planlagte op- og nedtrapninger. Det er ofte den ordinerende læge, som vurderer om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Apotekets behandlerfarmaceuter har også mulighed for at ordinere dosisdispensering med tilskud til medicinbrugere, hvis medicinbrugeren opfylder de gældende kriterier (5210) Dosisdispenseringsmodul i FMK Dosisdispenseringskortet, også kaldet DD-kortet, som apoteket opretter og bruger til at pakke medicinen efter, fremgår af FMK. Alle parter i sundhedsvæsnet har hermed adgang til de samme oplysninger, om den medicin der dosisdispenseres, hvilket øger patientsikkerheden. Lægers ændringer af lægemidlerne til dosisdispensering foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante rettigheder kan se præcist, hvad medicinbrugeren får af dosisdispenseret medicin, og hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte ændringer, der kræver pakning af en ny dosisrulle, skal apoteket kontaktes. FMK-dosisdispenseringsmodulet sender en fornyelsesanmodning på baggrund af DD-receptens udløbsdato. Det betyder, at lægen ca. 1 måned før en DD-recept udløber modtager en anmodning om fornyelse. Skal dosispakningen fortsætte skal anmodningen godkendes. Er der ikke en gyldig dosisrecept tilknyttet den ordination der skal dosispakkes efter, må apoteket ikke pakke lægemidlet efter receptens udløb. Det er muligt for lægen at regulere dosisreceptens gyldighed ved oprettelsen af den. Gyldigheden kan være op til 2 år. Korrekte ordinationer DD-kortet er dannet ud fra lægemiddelordinationer i FMK, og forud for hver pakning af en dosisrulle, laver apoteket med hjælp fra FMK en validering af, at det der står på DD-kortet, er det samme som det, der står i ordinationen. For at FMK kan læse doseringen og dermed foretage denne validering, kræver det, at ordinationen er oprettet med en struktureret dosering. Doseringer som har fritekst gør, at FMK ikke kan anvendes til validering af data, og apoteket får en meddelelse om, at data på DD-kort ikke stemmer overens med data i ordinationen. For at sikre optimal udnyttelse af de sikkerhedsvalideringer FMK tilbyder, er det derfor vigtigt, at lægemiddelordinationer bliver oprettet med strukturerede doseringer. Eksempler på strukturerede doseringer kan være: 1 tablet 2 gange dagligt, 2 tabletter om aftenen eller 1 kapsel kl.12.00. Ved at vælge de fortrykte doseringer i klinikkens it-system, sikres brug af struktureret dosering. Skærpet opmærksomhed ved brug af datoer i FMK Ved lægemiddelordinationer til brug ved dosisdispensering bør der ikke anvendes datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’ ved faste behandlinger. Dette skyldes, at der er risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren derfor ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. Fordi angivelse af datoerne er noget, der sker som et aktivt valg fra lægens side, vil FMK ikke give advarsler om, at pakningen af et lægemiddel stopper - heller ikke selvom det skulle ske midt i en dosisrulle. Brug af datoerne ’doseringsslut’ og behandlingsslut’ bør alene bruges, når det er klinisk relevant. Ved ændringer af de dosisdispenserede lægemidler skal disse foretages direkte på lægemiddelordinationen i FMK. Der skal dog være en gyldig dosisrecept tilknyttet lægemiddelordinationen for, at apoteket må dosispakke og udlevere lægemidlet. Hvis en lægemiddelordination, der dosispakkes, får slettet sin dosisrecept eller dosisrecepten udløber, vil lægemiddelordinationen ikke længere fremgå af DD-kortet, og lægemidlet pakkes ikke. Ca. 1 måned før dosisreceptens udløb, sendes der automatisk en receptfornyelsesanmodning til lægen. FMK skriver, at receptfornyelsesanmodningen kommer fra FMK, og hvis der ligger ubehandlede receptfornyelsesanmodninger hos lægen. Hvis lægen afviser anmodningen, viser FMK afvisningsårsagen, Hvis anmodningen ikke håndteres, vil den forsvinde. FMK sender ikke en ny anmodning. Apoteket får ikke besked om afvisning eller årsag til afvisning. Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se DD-kortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem. De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger. Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering. De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres. Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen 1) Kommandoveje og ansvar Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek, se Dosisdispensering - MedCom . Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer. Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar. I samarbejdet kan materialer udarbejdet af tværfaglige aktører anbefales. Materialerne er samlet hos MedCom og kan tilgås via deres hjemmeside om dosispakket medicin. Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Når der foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (2965) skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. 2) Ændringer skal nøje overvejes Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Typisk vil ændringer kunne afvente næste pakning, men i de tilfælde hvor der er behov for en akut ændring, skal tabletterne kunne identificeres sikkert og entydigt. Ellers skal al medicinen i den eller de berørte dosisposer eller rum i doserings-æsken kasseres, og medicinen skal dispenseres på ny. Med FMK Dosismodulet er det under den enkelte patient muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft for netop denne person. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/sidedosering indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine. 3) Ro og tid til administration Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte en konsekvens af manglende kontrol af oplysningerne på dosisposen eller manglende kommunikation personalet imellem. Det er derfor vigtigt, at alle involverede i medicinhåndteringen kender sine opgaver og ansvar, således at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet et værktøj til dette formål (2967) . Forstyrrelser er i de utilsigtede hændelser en hyppig årsag til, at der sker fejl i administrationen af medicin. Det anbefales, at der er ro og tid til fokus omkring administration. 4) Sidedosering til dosispakket medicin Det er ikke muligt at eliminere sidedoseringer fuldstændigt, da nogle lægemidler ikke kan eller bør dosispakkes. Sundhedspersonale og den ordinerende læge bør derfor have problematikken med sidedoseringer for øje. Det skal tydeligt fremgå af medicinlisten, om det enkelte præparat er dosispakket eller sidedoseret. Sidedoseret medicin skal også dokumenteres, og der må kun være én medicinliste. Dosispakket og sidedoseret medicin bør om muligt ligge samme sted. Vejledninger Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet informationsmateriale og vejledninger til sundhedsprofessionelle om FMK (5209) . Ovenstående tekst om dosispakket medicin er udarbejdet af Danmarks Apotekerforening og Medicin.dk. Er der spørgsmål til dosisdispensering kan man henvende sig til det...)
Claudicatio intermittens (Fysisk aktivitet som behandling) (...det anbefalede omfang, og for sundhedsprofessionelle er der en væsentlig opgave i at motivere personer med sygdommen til at øge mængden af fysisk aktivitet. Det er vigtigt at påpege, at selv mindre mængder fysisk aktivitet vil være forbundet med gavnlige effekter for personer med claudicatio intermittens. Påviste effekter Et systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2017 inkluderede data fra studier med i alt 1.835 personer med stabil claudicatio intermittens, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6560) . I gennemsnit fik personer, der gennemførte træningsinterventionen en øgning i den maksimale gangdistance på ca. 120 meter, mens den smertefri gangdistance øgedes med ca. 82 meter. Desuden sås tegn på, at livskvaliteten forbedres med træning, mens der ikke blev fundet generelle holdepunkter for at træning øger ankel-brakial-indekset. Ligeledes sås ingen tendenser til at træning påvirker amputationsrate eller mortalitet. Forfatterne konkluderede at træning (primært gangtræning) reducerer claudicatio-smerter og øger gangdistancen i klinisk relevant omfang. Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2018 sammenlignede superviserede træningsinterventioner med hjemmebaseret træning samt rådgivning om træning (6561) . I alt inkluderedes data fra studier med i alt 1.400 personer med claudicatio intermittens. Data viste at superviseret træning var såvel hjemmebaseret træning, som rådgivning om træning overlegen ift. at forbedre såvel maksimal som smertefri gangdistance. Et tredje systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2020 sammenlignede superviserede gangtræningsinterventioner med andre typer af træning (herunder cykling, styrketræning for underekstremiteter, armcykling, stavgang og kombineret styrke- og kredsløbstræning) (6562) . I alt inkluderedes data fra 527 personer med claudicatio intermittens. Data indikerede at styrketræning for underekstremiteter, stavgang og kombinerede træningsformer gav nogenlunde samme effekter som superviseret gangtræning ift. at forbedre såvel maksimal som smertefri gangdistance. Cykling og armcykling var numerisk set lidt dårligere end superviseret gangtræning ift. at forbedre såvel maksimal som smertefri gangdistance, men datagrundlaget var begrænset. Samlet set konkluderes, at evidensen for gangtræning er bedst for personer med claudicatio intermittens, men at alternative træningsformer kan være en mulighed hvis gangtræning ikke kan udføres. Personer med svær claudicatio undergår ofte kirurgiske procedurer for at afhjælpe generne associeret med sygdommen. Der har været spekuleret om en præoperativ træningsintervention kan afhjælpe komplikationer opstået under og efter det kirurgiske indgreb, men på nuværende tidspunkt er der ikke valide data, der indikerer hvorvidt dette er tilfældet (6563) . Træningstyper og mængder Kredsløbstræning i form af gangtræning er bedst belyst ift. at forbedre symptomer forbundet...)
Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...det anbefalede omfang, og for sundhedsprofessionelle er der en væsentlig opgave i at motivere personer med type 2-diabetes til at øge mængden af fysisk aktivitet. Det er vigtigt at påpege, at selv mindre mængder fysisk aktivitet vil være forbundet med gavnlige effekter for personer med type 2-diabetes. Påviste effekter Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2011 inkluderede data fra studier med i alt 8.538 personer med type 2 diabetes, der blev randomiseret til en superviseret trænings- eller kontrolintervention på mindst 12 uger (2913) . I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer i HbA1c på gennemsnitligt 7-8 mmol/mol. Større træningsmængde medførte større forbedringer i HbA1c, således at struktureret træning i mere end 150 minutter/uge i gennemsnit medførte forbedringer i HbA1c på ca. 10 mmol/mol, mens superviseret træning i mindre end 150 minutter/uge var forbundet med forbedringer i HbA1c på gennemsnitligt 3-4 mmol/mol. Desuden fandt man, at ikke-superviseret træning (=rådgivning om øget fysisk aktivitet) også medførte forbedringer i HBA1c, men at disse var mindre end de forbedringer, der sås for superviseret træning (i gennemsnit ca. 3-4 mmol/mol). Såvel kredsløbstræning som styrketræning medfører forbedringer i blodsukkerreguleringen, og der er formentligt ingen klinisk betydende forskel mellem effekten af disse træningstyper (4784) . Desuden er det påvist, at træning med højere intensitet medfører større forbedringer i blodsukkerreguleringen end træning med lavere intensitet (4782) . Personer med type 2-diabetes har ofte andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom end diabetes alene, og effekten af fysisk aktivitet på disse risikofaktorer er sammenlignelig med effekten hos personer uden diabetes. Mens der er flere, store observationelle studier der indikerer, at regelmæssig fysisk aktivitet øger overlevelsen og nedsætter risikoen for kardiovaskulære tilfælde for personer med type 2-diabetes (6541) (6542) , er der ikke evidens fra randomiserede studier der understøtter dette. LookAHEAD-studiet, et stort (5.145 personer med type 2-diabetes) studie, hvor personer med type 2-diabetes blev randomiseret til livsstilsintervention (særligt med henblik på vægttab) eller placebo, og fulgt i mediant knapt 10 år, viste ingen forskel mellem grupperne ift. det kompositte primære endepunkt (død af kardiovaskulære årsager, ikke-fatalt akut myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi, indlæggelse med angina pectoris) (6545) . Det er vigtigt at pointere, at trænings-komponenten i studiet ikke var superviseret og kun førte til en meget beskeden stigning i fysisk aktivitet 4 år inde i interventionen (ca. 10 minutter pr. uge), hvorfor det, ud fra LookAHEAD-studiet, ikke kan konkluderes, om regelmæssig træning har effekt på kardiovaskulære endepunkter. Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at forbedre blodsukkerreguleringen og andre kardiovaskulære risikofaktorer, og den blodsukkersænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning, der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , men der kan forventes større blodsukkersænkende effekter ved større træningsmængde, ligesom større træningsintensitet kan forventes at bedre den blodsukkersænkende effekt. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen (6543) . Det...)
Hjerteinsufficiens (Fysisk aktivitet som behandling) (...det omkostningseffektivt. Baseret på dette konkluderede forfatterne, at en træningsbaseret hjerterehabilitering medfører klinisk relevante og vigtige effekter for personer med hjertesvigt. Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2023 fandt, at effekten af den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter (6524) . Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret, og patienter med kliniske tegn på inkompensation bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning. Desuden bør patienter med NYHA-klasse IV i udgangspunktet ikke gennemgå træningsbaseret hjerterehabilitering (6076) (6522) . Træningstyper og mængder Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning, men bør fortrinsvist være aerob. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger). For patienter med meget lav arbejdskapacitet anbefales daglige, korte træningssessioner med lav intensitet og derefter gradvis øgning af træningsvarighed. Når patienten kan træne 30 sammenhængende minutter, kan træningshyppigheden sænkes til to til tre ugentlige sessioner med gradvis øgning af intensiteten (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i sygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest (6522) : Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage svær symptomgivende klapsygdom arytmi med påvirket hæmodynamik, utilstrækkeligt reguleret ventrikelfrekvens akut lungeemboli eller nylig tromboemboli aktiv perikarditis, myokarditis eller endokarditis behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: NYHA-klasse IV svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA moderat-svær asymptomatisk hjerteklapsygdom HOCM med høj hvilegradient symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom fx KOL (individuel vurdering) For hjertepatienter som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet...)
Iskæmisk hjertesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...det systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2023 fandt, at effekten af den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter (6524) . Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret. Med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør der først udføres en symptomlimiteret arbejdstest (6522) . Træningstyper og mængder Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning, og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning. Personer, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger) (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i bestående iskæmisk hjertesygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest: Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA Symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom, fx KOL (individuel vurdering). For hjertepatienter, som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet...)
Svær overvægt (Fysisk aktivitet som behandling) (...det medfører vægttab eller ej. Regelmæssig fysisk aktivitet nedsætter risikoen for følgesygdomme til svær overvægt og god kondition er associeret med nedsat mortalitet som følge af svær overvægt (6076) . For at øge og holde motivationen til regelmæssig fysisk aktivitet hos personer med overvægt, er det vigtigt at informere om, at det gennemsnitlige vægttab der ses af fysisk aktivitet isoleret set ikke overstiger 2-3 kilogram, men at de gavnlige effekter af fysisk aktivitet i høj grad overstiger effekten af vægttabet alene (6526) . Påviste effekter Et ældre (fra 2006) systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse inkluderede data fra studier med i alt 3.476 voksne personer med overvægt, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6527) . I gennemsnit fik de personer, der gennemførte træningsinterventionen, et mindre vægttab samt mindre forbedringer i blodtryk, lipider og blodsukkerniveauer, sammenlignet med personer der blev randomiseret til kontrolinterventionen. Højere intensitet af den fysiske aktivitet medførte større vægttab. Forfatterne konkluderede, at træning gennemsnitligt set medfører et mindre vægttab, og at træning medfører forbedringer i risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom, selv i tilfælde af, at der ikke ses et vægttab. Disse resultater er genfundet i et senere systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2024, der desuden konkluderer, at der ses en dosis-respons sammenhæng mellem mængden af regelmæssig fysisk aktivitet og vægttab, således at man for hver 30 minutters øgning i fysisk aktivitet pr. uge gennemsnitligt ser et vægttab på ca. 0,5 kg (6528) . Ovenstående resultater er genfundet i Cochrane reviews med tilhørende metaanalyser i såvel unge mellem 12 og 17 år (6529) , og børn mellem 6 og 11 år (6530) . Træningstyper og mængder Særligt kredsløbstræning er vist at være gavnligt ift. at inducere vægttab og mindske risikoen for følgesygdomme til overvægt. For at mindske tab af muskelmasse ifb. med betydeligt vægttab (evt. induceret via lægemidler til behandling af overvægt), er det hensigtsmæssigt at supplere med styrketræning. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, men der opnås større effekt ved større mængde træning og med højere intensitet (6076) (6520) (6526) (5401) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler Svær overvægt øger risikoen for overbelastningsskader ved vægtbærende aktivitet (6076) . Man kan derfor med fordel anbefale ikke-vægtbærende aktiviteter (cykling, svømning, roning, m.v.), og være særligt forsigtig med at anbefale vægtbærende aktiviteter med høj belastning (aktiviteter med løb i høj hastighed, mange spring, m.v.) (5401) . Herudover vil en del personer med overvægt have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin For personer der tager lægemidler til indikationen overvægt vil samtidig regelmæssig fysisk aktivitet medføre, at en større del af det opnåede vægttab vil være fedtmasse, og desuden vil det være nemmere at vedligeholde vægttabet ved nedtrapning/seponering af den farmakologiske behandling (6304) (6303) . Det...)
Medicintilskud - generelle forhold (...det bliver trukket fra prisen på apoteket, så patienten kun betaler sin egen andel af udgiften til lægemidlet. Ved beslutninger om tilskud til lægemidler lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på, hvad der er rationel behandling ud fra såvel et klinisk som et samfundsøkonomisk perspektiv. Overvejelser om de enkelte patienters økonomiske situation indgår ikke i grundlaget for tilskudsbeslutningerne. Meget overordnet er medicintilskudssystemet opbygget af tre faste elementer: 1. Generelt tilskud Knyttes til lægemidlet. Søges af firmaet. Udbetales til alle patienter, der køber lægemidlet efter recept på et apotek. Lægemiddelstyrelsen kan dog klausulere tilskuddet til et lægemiddel, dvs. at kun visse patientgrupper eller patienter med bestemte sygdomme får tilskud til lægemidlet. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud. 2. Individuelle tilskud Knyttes til patienten . Søges af patientens læge. Udbetales til patienter, der har særlig gavn af et bestemt lægemiddel ( enkelttilskud og forhøjet tilskud ) er døende ( terminaltilskud ). 3. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Størrelsen af tilskuddet til hver enkelt persons køb af tilskudsberettigede lægemidler afhænger af personens samlede udgifter til tilskudsberettigede lægemidler på årsbasis, se Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Generelt tilskud Nyvurdering af lægemidlers tilskudsstatus Når en virksomhed søger om generelt tilskud til et lægemiddel, vurderer Lægemiddelstyrelsen, om alle patienter, der køber det pågældende lægemiddel, bør have tilskud til det. Det er vigtigt at pointere, at spørgsmålet om generelt tilskud intet har at gøre med, om lægemidlet er sikkert og virksomt. Dette bliver vurderet, når lægemidlet bliver godkendt. I tilskudsvurderingen lægges derimod vægt på, om der er balance mellem lægemidlets effekt og pris sammenlignet med anden behandling af den sygdom, lægemidlet anvendes til, og om det er samfundsøkonomisk forsvarligt, at alle, der køber lægemidlet, får tilskud, uanset hvad de fejler. Vi har ikke priskontrol på lægemidler i Danmark. Det betyder, at virksomhederne kan sælge deres lægemidler til de priser, de ønsker. De kan således frit ændre prisen hver 14. dag. Ofte indgår regeringen og lægemiddelindustrien dog aftaler om at holde priserne i ro i en længere periode. Der findes for tiden en sådan aftale med de virksomheder, der er medlem af Lægemiddelindustriforeningen. Ved tilskudsvurderingen skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Generelt tilskud skal normalt afslås, hvis et af følgende forhold gør sig gældende: iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering (fx demensmidler), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation (fx osteoporosemidler), lægemidlet anvendes udelukkende eller overvejende til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra det offentlige (fx midler mod hårtab), lægemidlets effekt er ikke klinisk dokumenteret (fx naturlægemidler), der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset dette efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke bør være tilfældet (fx midler mod fedme), det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg (fx helt nye lægemidler, som endnu ikke har fundet deres plads i terapien), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug (fx benzodiazepiner), lægemidlet anvendes hovedsageligt i sygehusbehandling (fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) eller i ambulatoriet, eller lægemidlet kan på grund af en særlig lægemiddelform ikke indtages af patienten selv (fx infusionsvæsker). Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Det samfundsøkonomiske sigte ved såvel nyvurderinger som revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus er nødvendiggjort af, at de tilgængelige midler til medicintilskud er en begrænset pose penge, hvor hver krone kun kan bruges én gang. Det drejer sig derfor om at bruge medicintilskudskronerne der, hvor der opnås den mest værdifulde effekt for pengene. Lægemiddelstyrelsen skal således ifølge sundhedsloven løbende revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus. Alle lægemidler bliver gennemgået for at sikre, dels at de lægemidler, som har generelt tilskud, stadig opfylder de kriterier, der gælder for generelt tilskud, dels at der ikke er lægemidler uden generelt tilskud, som nu opfylder kriterierne for generelt tilskud. Medicintilskudsnævnet udarbejder anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen om tilskudsstatus. En vigtig del af Medicintilskudsnævnets arbejdsmateriale ved revurdering er de baggrundsnotater, som Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i samarbejde med forskellige specialistgrupper har udarbejdet i forbindelse med anbefalingerne i den Nationale Rekommandationsliste. Heraf fremgår evidens og argumentation for rekommandationerne. Derudover benyttes rapporter fra det engelske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) og andre nordiske lægemiddelmyndigheders rapporter. Der anvendes også originallitteratur og behandlingsvejledninger fra videnskabelige selskaber og Nationale Kliniske Retningslinjer. Individuelle tilskud Enkelttilskud For de patienter, der af særlige grunde bør behandles med et lægemiddel uden generelt tilskud, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til patientens køb af det pågældende lægemiddel. Ud over markedsførte lægemidler kan der ansøges om enkelttilskud til magistrelle lægemidler og til ikke-markedsførte lægemidler med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Ved vurderingen af om der skal bevilges enkelttilskud, skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på, om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, skal der ikke bevilges enkelttilskud til et lægemiddel, hvis lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra regionen, fx p-piller til antikonception, nicotin-tyggegummi til rygeafvænning og lægemidler mod skaldethed lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret, fx naturlægemidler og homøopatiske lægemidler der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, fx sovemedicin og lettere beroligende nervemedicin lægemidlet anvendes som led i sygehusbehandling, fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) og lægemidler der anvendes i ambulatoriet. lægemidlets pris er væsentligt højere end andre relevante behandlingsmetoder, og effekten på klinisk betydende endepunkter for det pågældende lægemiddel ikke er dokumenteret i et klinisk studie på en relevant patientpopulation overfor relevant komparator. Som udgangspunkt er der altså tale om en individuel vurdering af hver enkelt patients særlige behandlingsbehov med et givent lægemiddel. Der findes en række lægemidler uden generelt tilskud, som anvendes ganske ofte, og for disse lægemidler har Lægemiddelstyrelsen - med bistand fra Medicintilskudsnævnet - fastlagt vejledende kriterier for, hvornår der som hovedregel bør gives enkelttilskud. Kriterierne fremgår af pro.medicin.dk i tilknytning til de enkelte lægemidler/-grupper og af Lægemiddelstyrelsen (Vejledende kriterier for enkelttilskud) . Individuelle tilskudsansøgninger (enkelttilskud, forhøjet tilskud, terminaltilskud) søges elektronisk via FMK-online.dk (kræver særlig sundhedsfaglig digital signatur) af den behandlende læge. Langt de fleste enkelttilskudsansøgninger bliver imødekommet (over 90 %). Når en ansøgning imødekommes, modtager patienten en bevilling i sin e-Boks, og lægen får besked om, at der er bevilget tilskud. Samtidig registreres enkelttilskudsbevillingen i det Centrale Tilskuds Register (CTR), så apoteket kan hente oplysning om, at patienten har en bevilling. Hvis der gives afslag på ansøgningen, modtager lægen en skriftlig begrundelse, der som oftest indeholder de vejledende kriterier, der gælder for at få enkelttilskud til det pågældende lægemiddel. Patienten får ikke besked om afslaget, da det er en lægefaglig begrundelse, der gives i afslagsbrevet. Det er altså lægens opgave at fortælle patienten om afgørelsen og beslutte, om der fx skal genansøges, eller om der skal vælges en anden form for behandling. Lægemiddelstyrelsens afgørelser i enkelttilskudssager kan ikke ankes, men lægen kan søge igen, hvis der er flere eller nye oplysninger af relevans for ansøgningen. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Den procentsats, der gives i tilskud, stiger i takt med patientens lægemiddelforbrug i løbet af tilskudsåret og afhænger desuden af, om patienten er under eller over 18 år. Se de gældende beløbsgrænser i Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet er Lægemiddelstyrelsens lægefaglige rådgiver i sager om medicintilskud. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra virksomheder) og individuelle tilskud til patienter (efter ansøgning fra læger). Nævnet rådgiver desuden Lægemiddelstyrelsen ved revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus. Medlemmer af Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet har højst 8 medlemmer, der udpeges af Ministeren for Sundhed og Ældre efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Et medlem udnævnes dog efter indstilling fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Loven stiller krav om, at to af nævnets medlemmer skal være alment praktiserende læger, og at ét medlem skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser. Nævnets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, og de har tilsammen en bred faglig ekspertise. Habilitetserklæringer for nævnets medlemmer kan ses på Medicintilskudsnævnet . Som altovervejende hovedregel har nævnets medlemmer intet samarbejde med lægemiddelindustrien i deres daglige virke. Referater fra nævnsmøderne kan ligeledes ses på Medicintilskudsnævnet . Her kan man også læse nævnets anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen i generelle tilskudssager herunder revurdering. Brug af eksterne eksperter Det sker jævnligt, at nævnet har behov for ekstern faglig ekspertise for at tage stilling til de forskellige sager. I forbindelse med generelle tilskudssager sendes der derfor af og til forespørgsler til de relevante videnskabelige selskaber om, hvilke lægemidler, der bør være førstevalg, og hvilken plads et nyt lægemiddel må forventes at få i behandlingen af en given patientgruppe. Ved fastlæggelse af vejledende kriterier for enkelttilskud har der været nedsat adskillige ekspertgrupper, som har udarbejdet...)
Graviditetstekster i medicin.dk (...det af specialkyndig forfatter efter grundig gennemgang af den aktuelt eksisterende litteratur på området. Teksternes indhold er udformet efter en på forhånd fastlagt algoritme med angivelse af risikoklassifikation for hvert enkelt lægemiddel. Det betyder, at teksterne i medicin.dk i nogle tilfælde vil kunne afvige fra de tekster, der findes i lægemidlets produktresume og indlægsseddel. Se i øvrigt inddelingen af risikoklassifikation her: Klassifikation - graviditetstekster Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé Denne markering angiver, at der er forskel i anbefalingen i pro.medicin.dk og produktresuméet. Dette kan enten være en entydig klinisk relevant forskel, men kan også dække over beskrivelser, som kan give anledning til fortolkningsmæssig diskussion. Forhold beskrevet i underafsnittene Datakilder og datakvalitet; Risikoestimering og Regulatoriske forhold i afsnittet Lægemidler og graviditet medfører, at der ikke altid er overensstemmelse mellem anbefalinger i medicin.dk og andre kilder, fx produktresuméet. Særligt om anvendelse til kvinder (og/eller mænd) i den fertile alder I nogle tilfælde vil der i produktresuméerne være en passus omkring generelle forholdsregler (typisk anvendelse af sikker kontraception) ved anvendelse til kvinder i den fertile alder uagtet aktuelt graviditetsønske. Baggrunden for disse forholdsregler kan ikke altid gennemskues. I sådanne situationer vælger medicin.dk at supplere graviditetsafsnittet for de enkelte lægemidler med følgende ordlyd (der kan forekomme enkelte variationer afhængigt af det enkelte præparat): Fertile kvinder (og mænd): I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Der kan også være tale om påvirkning af fertiliteten hos kvinder og mænd (fx nedsat sædkvalitet). Enhver kendt påvirkning af kønsorganer og deres funktion forårsaget af et givent lægemiddel vil omtales som ' Fertilitet' hos hhv. kvinder og mænd i graviditetsafsnittet under det...)
Biologiske og biosimilære lægemidler (...Det skyldes, at referencelægemidlet er omfattet af en beskyttelsesperiode, i hvilken der ikke kan godkendes tilsvarende biosimilære lægemidler. I et biosimilært lægemiddel er det aktive stof i det væsentlige samme biologiske stof som i det tilsvarende referencelægemiddel, men der kan være mindre forskelle som følge af stoffernes komplekse opbygning og produktionsmetoderne. Ligesom referencelægemidlet har det biosimilære lægemiddel en vis grad af naturlig variabilitet. Når det biosimilære lægemiddel er godkendt, er det påvist, at dets variabilitet og eventuelle forskelle i forhold til referencelægemidlet ikke har betydning for dets sikkerhed eller virkning. Biosimilær substitution Biosimilære lægemidler er ikke det samme som generiske lægemidler. Generiske lægemidler har en enklere kemisk struktur og anses for at være identiske med det tilsvarende referencelægemiddel. Alligvel er der som noget nyt indført substitution på biosimlære lægemidler fra 2026, for at øge konkurrencen og dermed sænke prisen på biologiske lægemidler. Implementeringen af den nye ordning, vil ske gradvist, og der vil blive taget højde for patientsikkerhed og de device som de biologiske lægemidler leveres i. Biologiske og biosimilære lægemidler godkendes via en central procedure i EMA . En fortegnelse over alle biosimilære lægemidler, der er centralt godkendt i EU, kan ses på EMAs hjemmeside - Biosimilar medicines: Overview . Det fremgår øverst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk - Professionel, hvis der er tale om et biologisklægemiddel. Husk at registrere både produktnavn og batchnummer i patientjournalen for biologiske lægemidler, hvis de optræder på Lægemiddelstyrelsens Liste over udvalgte biologiske lægmidler , når du indberetter formodede bivirkninger ved biologiske lægemidler . Dette gøres for at Lægemiddelstyrelsen kan overvåge sikkerheden ved medicin bedst muligt, og det er særligt vigtigt at overvågningen kan foregå på produktniveau, når det...)
Personlig medicin (...det sig efter sekventeringen af menneskets genom i 2001. Dette gav store forhåbninger til, at man kunne tilpasse behandlingen af den enkelte patient til dennes genetiske profil. Her, mere end 15 år efter, er forhåbningerne ikke indfriet og der er formentlig , et uforløst potentiale. For borgerne er betydningen af genomisk profilering lige nu størst inden for kræftbehandling og ved diagnostik af sjældne sygdomme. Betydningen i forhold til de større ”folkesygdomme” som fx diabetes, hjertesygdomme, hypertension, allergier, KOL eller depression er derimod mindre åbenlyse og har endnu ikke resulteret i væsentlige ændringer i klinisk praksis. Farmakogenetik og farmakokinetik Mange studier har kunnet påvise at varianter i gener som koder for proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen har betydning for lægemidlernes kinetik herunder plasmakoncentration og samlet systemisk eksponering. Som eksempler på dokumenterede sammenhænge mellem genomiske varianter og lægemidlers kinetik kan nævnes: CYP2D6 og plasmakoncentrationer af en række tricyckliske antidepressiva ; CYP2D6 og plasmakoncentration af atomoxetin ; CYP2C19 og plasmakoncentration af citalopram ; CYP2C19 og plasmakoncentration af en række protonpumpehæmmere ; CYP2C9/VKORC1 og plasmakoncentration af warfarin , CYP3A4 og plasmakoncentration af tacrolimus ; SCLO1B1 og plasmakocentration af simvastatin . Fra disse sammenhænge og til klinisk betydning er der dog ikke en lige linje, da associationen mellem kinetik og dynamik sjældent er veldefineret, endsige lineær. For at dokumentere en klinisk nytteværdi af at teste for genvariationer er det i de allerfleste tilfælde nødvendigt med kliniske studier som belyser dette. Dette er udfordrende da sådanne studier er komplekse og omkostningstunge. De allerfleste regulatoriske rekommandationer - uden for behandling af kræftsygdommene - har basis i sådanne sammenhænge mellem genvariationer og kinetik og er ikke understøttet af kliniske studier. En specifik undtagelse er Abacavir hvor en egentlig RCT har dokumenteret en nytteværdi af gentest for varianter i HLA (HLA-B*5701) før behandlingsstart. Eksempler, germline genomisk variation Genomiske variationer i germline, altså de gener som er konstitutive hos os alle, er der mange af. Derimod er der ikke mange af disse, som har overbevisende klinisk betydning, og den kliniske gennemslagskraft er begrænset, da det ofte drejer sig om sjældne varianter og sjældne kliniske hændelser. Nedbrydning af 5-Fluorouracil Fluoropyrimidin-lægemidler, som omfatter 5-fluorouracil (5-FU) og de to prodrugs capecitabin og tegafur , er essentielle kemoterapeutiske lægemidler ved behandling af især colo-rektalcancer. De anvendes også i behandlingen af bryst-, pancreas-, hoved-hals- og oesophagus/ventrikelcancer. Bivirkningerne kan være alvorlige, især knoglemarvsdepression, diarré og kardiotoksicitet er væsentlige. Patienter med nedsat eller komplet mangel på funktion af enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase (DPD), der nedbryder både endogene pyrimidiner og 5-FU, har en væsentlig øget risiko for bivirkninger. Dette enzym kodes af DPYD- genet; der er 4 relativt hyppige varianter i dette gen (6-10 % af befolkninger i Vesteuropa er heterozygote), som medfører nedsat aktivitet af enzymet. European Medicines Agency (EMA) og Lægemiddelstyrelsen ændrede i foråret 2020 teksten i produktresuméet således, at det nu anbefales at foretage en genotype- eller fænotypebestemmelse før behandlingsstart. Det er uklart, hvilken test der er den optimale og nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypetest også. Holland og Frankrig har størst klinisk erfaring med at anvende disse tests i den kliniske hverdag. I Holland anvendes primært genotypebestemmelse og i Frankrig anvendes primært fænotypebestemmelse. I takt med at der identificeres flere sjældne genvarianter synes tendensen dog at gå i retning af en fænotypetest; i praksis bestemmelse af p-uracil under standardiserede betingelser. Nedbrydning af thiopurin-mercaptopurin TPMT (thiopurin-S-methyltransferase) er et enzym, som er essentielt for nedbrydningen af thiopurin-mercaptopurin og dettes prodrug azathioprin . Myelosuppression er en kendt bivirkning til behandling med disse lægemidler, og risikoen for alvorlig marvsuppression er betydeligt øget hos patienter med genomisk betinget nedsat aktivitet af TMPT. Dette testes i dag rutinemæssigt i forbindelse med højdosisbehandling. Tamoxifen CYP2D6 og tamoxifen er et eksempel på en kontrovers inden for farmakogenomikken og personlig medicin. Tamoxifen omdannes til adskillige mere aktive metabolitter igennem en kompleks metabolisme, hvor CYP2D6 spiller en central rolle. Da 7-9 % af kaukasiere har genomiske varianter, som koder for ingen eller meget lidt aktivitet af dette enzym, har arbejdshypotesen været, at varianter med nedsat aktivitet af CYP2D6 kunne kompromittere effektiviteten af tamoxifen på recidiv af brystkræft. De mange kliniske studier er meget heterogene i forhold til design, studiepopulation, graden og dækningen af genomisk testning og genotypemetoderne. Dette medfører, at der er ret stor uenighed om fortolkningen af disse data og dermed betydningen af CYP2D6-genotypen ved behandling med tamoxifen. Af andre eksempler, hvor der er rimelig underliggende evidens for en relevant sammenhæng, men hvor den kliniske implementering og gennemslagskraft af forskellige grunde er mindre tydelig er: stabilitet af behandling med warfarin ( CYP2C9 og VKORC1) ; trombocythæmmende effekt af clopidogrel ( CYP2C19 ); kutane bivirkninger ved visse antiepileptika og antibiotika ( HLA-B*5701, *5801, *1501 og *1502 ). Eksempler, tumor-line genomisk variation Somatiske mutationer, typisk i tumorer, har i et mere succesfuldt omfang vist sig anvendeligt i terapeutisk og prognostisk sammenhæng. Mange specifikke behandlinger inden for onkologien og hæmatologien er defineret i forhold til genomisk karakteristika i tumorvævet. Dette gælder for eksempel: Imatinib i behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (BCR-ABL1-fusion) Erlotinib i behandling af ikke-småcellet lungekræft (visse EGFR-mutationer) Vemurafenib i behandling af malignt melanom (BRAF V600-mutation) Trastuzumab i behandling af brystkræft (HER2-ekspression). Området er tiltagende komplekst. Der er betydelig grad af heterogenitet, og de somatisk genomiske karakteristika ændrer sig over tid og i tilslutning til behandling. Der er adskillige store databaser over disse somatiske mutationer (fx COSMIC : Catalog of Somatic Mutations in Cancer), men en klinisk fortolkning i forhold til at sammensætte en behandling, som er bedst muligt tilpasset den enkelte tumors genomiske karakteristika, forbliver en uløst udfordring. Der er stor fokus på cirkulerende cellefrit DNA fra tumorvæv både som markør for behandlingsrespons og tidligt recidiv. Igangværende initiativer De væsentligste strategisk/politiske danske tiltag er angivet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, under Personlig medicin . Der var afsat 100 millioner kroner til fremme af personlig medicin i periode 2017-2020. Første fase var etablering af Nationalt Genom Center og en ”køreplan” for den teknologiske implementeringsproces. Der er lige nu over 35.000 genomer sekventeret i den nationale genomdatabase. GenomeDenmark er en national platform for bestemmelse af genprofiler. Det er et samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private firmaer, finansieret af Innovationsfonden. Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling af biologisk materiale fra hele landet inden for kræft- og gigtområdet til efterfølgende forskningsbrug særlig med henblik på genetiske analyser. Der deltages tillige i et nordisk projekt, hvor der indsamles biologisk materiale fra bloddonorer til genprofilering. Internationalt er der mange initiativer, som samler genomiske data fra raske såvel som syge populationer. I USA er der mere end 20 forskellige biobanker, som allerede nu har genomiske data fra mere end 100.000 individer. Tendenser i personlig medicin Inden for kræftbehandling har den personlige medicin antaget et stigende omfang gennem de seneste 5-10 år. Ved mange former for kræft er behandlingen i et eller andet omfang knyttet til genforandringer i kræftcellerne, og undersøgelser heraf er i store træk rutine. Derudover er der et stigende antal af kræftsygdomme, der i WHO-sygdomsklassifikationerne defineres ud fra forekomst af bestemte typer af genetiske ændringer. Dette område er i hastig udvikling. Der er dog også her internationalt forskere og klinikere, som udtrykker en vis skepsis. Helt overordnet er værdien af disse tiltag ikke dokumenteret i kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. En nylig publikation skønner, at sekventering af tumor kun er relevant for omkring 15 % af alle cancere i USA, og at kun omkring halvdelen af disse kan forventes at respondere (i bred forstand) på en medikamentel intervention tilpasseret sekventeringen. For diagnostik af sjældne sygdomme er dette område af stor og stigende betydning, men i befolkningssammenhæng er antallet af disse i sagens natur ikke så omfattende. Uden for kræftområdet har fokus generelt været på at knytte effekten af lægemidler til forskellige genprofiler; succesraten er omdiskuteret, men har dog med sikkerhed endnu ikke levet op til de oprindelige forventninger. Lige nu er den internationale tendens, at man i højere grad ser muligheder for at kunne forebygge bivirkninger ved behandlingen ved at kende patienternes genetiske profil. Brugen af farmakogenetiske panelundersøgelser før start af behandling har været genstand for ganske megen debat og kontrovers de senere år. Her bestemmer man udvalgte varianter i en række gener som koder for forskellige proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen. Typiske paneler tester for 40-50 varianter i 10-12 gener. For patienter med forskellige varianter angives en tilhørende doserings- eller behandlingsvejledning. Graden af evidens som ligger til grund for sådanne anbefalinger kan i mange tilfælde udfordres. I et nyligt publiceret studie, som har vakt betydelig opsigt, angiver forfatterne at en sådan tilgang kan reducere hyppigheden af bivirkninger med 30 % [odds-ratio 0,70; CI 0,54-0,91] - i absolutte tal fra omkring 28 % til omkring 21 %. Dette meget store europæiske studie er randomiseret (gentest versus ingen gentest) men ikke blindet. Randomisering er vigtig, men den manglende blinding kompromitterer i afgørende grad fortolkningen. Bivirkninger er rapporteret (via systematiske spørgeskemaer) af patienterne selv som var vidende om i hvilken arm af forsøget de tilhørte. Det er meget bemærkelsesværdigt at den beskrevne reduktion i bivirkningshyppigheden forekom både blandt patienter med påvist genvariant og blandt patienter uden genvarianter i interventionsarmen. Dette studie giver ikke noget klart svar på nytteværdien af en sådan tilgang. Perspektiver Først og fremmest er tilgangen et overordnet forsøg på at gøre det bedre i behandlingen af vores patienter, end vi gør i dag ved en systematisk koordinering af vores samlede vidensgrundlag. Selv om optimismen i nogle kredse måske overdrives, er der ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Dette mål er realistisk med implementering af personlig medicin i en bred forstand. Sundhedsøkonomiske konsekvenser kan ikke med rimelighed forudsiges på dette stadie, men det er næppe realistisk at forvente målbare rationaliseringsgevinster. ”Big Data” holder i disse år også sit indtog på området, og blandt mange interessenter er forventningerne store. Dette kan betragtes som en slags udvidelse af ”personlig medicin”- begrebet, således at vi vil forsøge at inkludere al vores viden på individ- og befolkningsniveau i behandlingen af den enkelte patient. Der er tale om meget store mængder af data, som skal systematiseres, bearbejdes og, ikke mindst, fortolkes. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilket omfang en målbar effekt for individ eller samfund vil materialisere sig. Helt principielt er Big Data tilgang ikke uden udfordringer heller: der er en ikke-negligeabel paradoks risiko for at påvise falsk positive sammenhænge med en tilsyneladende høj grad af præcision. Udfordringer at producere kliniske data af høj kvalitet - allermest overbevisende et randomiseret forsøg - som dokumenterer effekt af personlig medicin på overlevelse og/eller livskvalitet. at sikre analytisk reproducerbarhed. at analysere af store mængder data. Disse skal udmøntes i konkrete, evidensbaserede og handlingsorienterede konklusioner, som giver mulighed for at patienten meningsfyldt kan inddrages. at implementere interventionen genomisk medicin i den kliniske hverdag - især for de store ”folkesygdomme” uden for kræftområdet...)
Polyfarmaci (...det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet mangler ligeledes ofte i kliniske behandlingsvejledninger. Det kan være svært at sikre sig, at patienten er informeret og medinddraget og således har forstået hvilke gode og mindre gode effekter, der kan være af at tillægge endnu et lægemiddel. Udfordringen her er det øgede tidsforbrug ved grundig patientinformation og at finde relevant forståelig viden - både for læger og patienter. Der er for eksempel meget begrænset viden om forholdet...)
Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...dette indholdsstof og dispenseringsform. Under afsnittet ’typiske alvorlige fejl’ i præparatbeskrivelsen bliver hændelsen beskrevet kort med dens konsekvens, samt hvor i beslutningsprocessen (ordination, administration/dispensering mm.) fejlen er sket. Til vurdering af en hændelses alvorlighed følger medicin.dk WHO's-kriterier, som Styrelsen for Patientsikkerhed også benytter. Følgende indholdsstoffer og lægemiddelgrupper har været involveret i alvorlige utilsigtede hændelser og har i dag advarsler på Medicin.dk under Typiske alvorlige fejl: A Acetylcystein (inf. væske) Adrenalin (inj. væske) Alendronat (tabl.) Amiodaron (inj. væske og tabl.) Amphotericin B (pulver til inf. væske) Antitrombin (inf. konc.) Apixaban (tabl.) Argatroban (inf. konc.) Atropin (inj. væske) B Baclofen (inj. væske) Bivalirudin (inj.- og inf. væske) Bupivacain (inj. væske) C Carboplatin (inf. væske) Ciclosporin (kaps., oral opl. og inf. væske) Cisplatin (inf. væske) Clopidogrel (tabl.) Clozapin (tabl.) D Dabigatranetexilat (kaps.) Diclofenac (tabl.) Digoxin (inj. væske, oral opløs. og tabl.) DOAKs ( epixaban , dabigatranetexilat , edoxaban og rivaroxaban ) Domperidon (tabl.) Donepezil (tabl.) E Enoxaparin (inj. væske) Erythromycin (tabl.) Etoposid (inf. væske) Ephedrin (inj. væske) F Fentanyl (inj. væske) Ferri-salte (inj.- og inf. væske) Fluconazol (oral susp, kaps. og inf. væske) Fluoruracil (inj. væske) Folinsyre (tabl.) Fondaparinux (inj. væske) Fosphenytoin (inj. væske/konc. til inf. opløs.) G Gabapentin (tabl. og kaps.) Galantamin (tabl.) Gentamicin (inj.- og inf. væske) GLP-1-agonister (semaglutid, dulaglutid, liraglutid, tirzepatid) Glucose (inj.- og inf. væske) Glyceryltrinitrat - nitroglycerin (inf. konc.) H Haloperidol (inj. væske) Heparin (inj.væske) Humant normalt immunglobulin (inf. væske) Hydrocortison (inj. væske) Hydromorphon (inj. væske) I Insulin og -analoger (inj. væske). Her er der tale om: Insulin og isophaninsulin (human), insulin (glulisin, aspart, lispro, glargin, decludec, aspart protamin) Interferon (inj. væske) Itraconazol (tabl.) Isavuconazol (kaps.) K Kalium (inf. væske, oral opløs. og tabletter) L Lamotrigin (tabl.) Lavmolekylære hepariner (inj. væske) Dalteparin Enoxaparin Tinzaparin Levomepromazin (tabl.) Lithium (tabl.) M Magnesiumoxid (tabl.) Magnesiumsulfat (inf. væske) Memantin (oral opløs.) Metformin (tabl.) Methadon (inj. væske og oral opløs.) Methotrexat (inj. væske og tabl.) Metoprolol (tabl.) Miconazol (mundhulegel) Midazolam (inj. væske) N Natriumhydrogencarbonat (tabl., inj.- og inf. væske) Noradrenalin (inj. væske) NSAID inkl. ASA, COX-2-hæmmere og komb. (tabl., supp., oral opløs. og susp. og inj. væske) Celecoxib Dexibuprofen Diclofenac Etodolac Etoricoxib Ibuprofen Ketorolac Meloxicam Naproxen Parecoxib Phenylbutazon Tolfenamsyre O Opioider (rene opioidagonister minus codein - alle disp.) Alfentanil Buprenorphin Fentanyl Hydromorphon Methadon Morphin Oxycodon Remifentanil Sufentanil Orale antidiabetika (β-cellestimulerende midler, metformin, SGLT-2-hæmmere, DPP-IV-hæmmere) Oxcarbazepin (oral susp.) P Paracetamol (alle disp.) Parenteral ernæring (inf. væske) Benzylpenicillin (inj.- og inf. væske + komb.) + udvalgte penicilliner hvor handelsnavnet lyder forskelligt fra indholdsstoffet (Bioclavid, Tazocin, Dicillin, Diclocil, Penomax, Selexid, Imadrax, Amoxar, Ospen, Vepicombin, Pentrexyl, Heracillin, Augmentin Forte) og penicilliner med børnedosering. Phenobarbital (inj. væske) Phenprocoumon (tabl.) Phenylephrin (inj. væske) Phenytoin (tabl.) Posaconazol (tabl., oral susp. og inf. væske) Pramipexol (tabl.) Prasugrel (tabl.) Prednisolon (tabl.) Pregabalin (oral opl.) Propofol (inj. væske) Q Quetiapin (tabl. og depottabl.) R Ramipril Ramipril (tabl.) Risperidon (oral opl.) Rivaroxaban (tabl.) Rivastigmin (kaps. og depotplastre) S Simvastatin (tabl.) Sufentanil (inj.væske) Suxamethon (inj. væske) T Tacrolimus (kaps. og depotkaps.) Thiamazol (tabl.) Thiopental (inj. væske) Ticagrelor (tabl.) Topiramat (tabl.) Tramadol (tabl.) V Vacciner ( Gardasil® 9 + M-M-Rvaxpro® ) Vancomycin (inf. væske og kaps.) Vinorelbin (tabl.) Voriconazol (tabl. og inf. væske) W Warfarin (tabl. og inj. væske) Z Zoledronsyre (inf. væske) Zuclopenthixol (orale dråber) Bemærk: Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opioid-plastre ikke har samme advarsler som opioid-injektionsvæsker, da advarsler om fx forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonale, når de ordinerer/dispenserer/udleverer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have (webservices). Evidensbaseret og opdateret Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Der er etableret et særligt forum, hvis formål er at vedligeholde den nationale liste over lægemidler involveret i alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser. Her defineres de særlige grupper af lægemidler, der ofte optræder i indrapporteringerne og som skaber alvorlige situationer både i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Det drejer sig særligt om 7 lægemiddelgrupper/stoffer, som kaldes for risikosituationslægemidler . Listen over lægemidler revideres løbende, og der tages stilling til både nye hændelser og de hændelser, der kan være forældede (bl.a. på grund af lægemidler, der udgår fra markedet). Medicin.dk´s kilder om medicineringsfejl omfatter bl.a.: Hændelser rapporteret til Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Offentlige klagesager fra STPS. Danske og udenlandske publikationer, nyhedsbreve og OBS-meddelelser (Sundhedsstyrelsen, STPS (inkl. Patientombuddet), EMA, FDA, IRF m.fl.). Hvordan laves advarslerne? Det er ikke alle indberetninger, der har læringspotentiale, eller som er lige relevante at kommunikere ud i de faglige miljøer. Derfor følger advarslerne en række in- og eksklusionskriterier. Inklusion- og eksklusionskriterier Følgende hændelser inkluderes på Medicin.dk: Inklusion Alvorlige forebyggelige lægemiddelrelaterede hændelser Faktuelle hændelser (både i Danmark og udlandet) dvs. hændelser der er sket og ikke blev afværget Hændelser som giver læring, og hvor der er sandsynlighed for, at fejlen kan ske igen Visse hændelser, hvor der behandles trods kontraindikation, forsigtighedsregel eller kendt interaktion. Eksklusion Compliance problemer (inkl. misbrug og suicidaladfærd) CAVE Manglende læring eller enkeltstående hændelser. Siden 2012 har medicin.dk deltaget i det Rådgivende Udvalg for Medicinområdet...)
Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) (...det vigtigt med et grundliggende kendskab til indikation, indholdsstoffer, virkningsmekanismer, håndtering, biokompatibilitet (påvirkning af helingsprocessen og infektionsrisiko), infektionsrisiko og eventuelle præparatspecifikke kontraindikationer inden behandlingsstart. Hæmostatika kan være fremstillet af biologisk materiale, syntetisk materiale eller være kombinationspræparater. Nogle hæmostatika virker ved at stimulere trombocytaggregationen og koagulationskaskaden (fx collagen, gelatine), udfældning af vævsproteiner (fx cellulose) eller hæmning af nedbrydning af koagulationsproteiner (fx tranexamsyre). Andre virker som mekanisk forsegling af såret (fx knoglevoks) og ved at forårsage karkontraktion (fx adrenalin). Nogle hæmostatika kan efterlades i operationsfeltet uden at påvirke det postoperative forløb, mens andre ikke resorberes eller er vævstoksiske og derfor skal fjernes (fx knoglevoks og cellulose). Ved nogle præparater er der beskrevet fremmedlegeme- og allergiske reaktioner. Ligeledes er der præparater, hvor der er øget infektionsrisiko, fx collagen, gelatine og cellulose, og disse bør således kombineres med antibiotikabehandling (2387) - se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Behandlingsvejledning For at kunne kontrollere blødning skal blødningsårsagen identificeres. Blødningskontrol omfatter: Perioperationelt: Kompression Koagulation Suturering/underbinding af kar Knusning af knogle Medikamentel behandling (fx gaze, svampe, skum, injektion) Postoperativt: Kompres Afkøling Skånekost Undgå varme drikke og madvarer på operationsdagen Undgå fysisk aktivitet Lokalhæmostatika Patienten skyller forsigtigt munden i 2-3 minutter med 5 % tranexamsyremundskyl 4 gange dgl. i 3-5 dage. Der anvendes tranexamsyrevædet...)
Lægemidler til injektion (...det (ca. 300 mOsm/kg) for ikke at fremkalde smerte eller anden uønsket lokal effekt. Risikoen for lokal irritation, evt. vævsnekrose, er større ved subkutan injektion end ved intravenøs og intramuskulær injektion. Injektionsvæsker kan være formuleret på en sådan måde, at de har depoteffekt. Ved at bruge prodrugs med stor affinitet til olie er der fremstillet depotinjektionsvæsker med en virkningsvarighed på flere uger. Intramuskulær injektion For at undgå overrivning af muskelfibre med hæmatomdannelse, er det vigtigt at sikre sig, at en injektion gives dybt i en afslappet muskel, når den gives intramuskulært (i.m.). Når en injektion gives i.m. i glutealregionen, er det foretrukne injektionssted i den øverste laterale kvadrant. For at være sikker på, at injektionen bliver givet i muskulaturen, skal injektionen her, specielt hos adipøse personer, gives i 40-80 mm dybde. I.m. injektioner kan også gives på låret fortil eller på ydersiden samt i regio deltoidea. Absorption fra deltoidearegionen sker sædvanligvis hurtigere end fra glutealregionen. Grundet de mange små blodkar i deltoideregionen kan virkningen indtræde i løbet af få minutter. Z-track-metoden kan reducere smerten ved i.m. injektion. Metoden går ud på at forskyde de forskellige hudlag, som ligger over den muskel, som man vil injicere lægemidlet i. Der er særligt tre muskelgrupper, som anbefales: Regio glutealis Injektionen gives i musklen på ydersiden af hoften, gluteus medius. For at udmåle til injektionsstedet kan sædeballen inddeles i fire kvadranter, hvor den øverste ydre kvadrant anvendes, og injektionen gives øverst centralt i det udvalgte område. Det er vigtigt at holde sikker afstand fra iskiasnerven og store blodkar. Det mest fortrukne sted for injektionen i det ventrogluteale område er fortil mod hoften. Patienten skal ligge på siden og her kan injektionsstedet udmåles ved hjælp af V-metoden. Regio femoralis Når en Injektion gives i låret, anvendes musklen vastus lateralis. For udmåling af injektionssted bruges en håndsbredde lige over knæskallen. Hånden skal vinkles ud mod låret yderside. Regio deltoideus Injektionen gives midt på musklen, hvor den er tykkest på overarmens yderside. Anvend 3-5 fingersbredder nedenfor skulderens øverste punkt, for at udmåling af injektionsstedet...)
Primularod (...det tørrede ekstrakt fra roden af Primula veris , der blandt andet indeholder phenol componenter samt triterpener og flavonoider. Hvad der helt reelt er det/de aktive indholdsstof/stoffer vides ikke med sikkerhed. Dyreeksperimentelle studier har vist, at primulaekstrakt har antiinflammatoriske effekter og kan nedsætte mucinproduktionen uafhængigt af den antiinflammatoriske effekt. Det...)
Coenzym Q10 (...dets andet navn ubikinon refererer til (ubique = overalt). Coenzym Q10 er elektronbærer i respirationskæden ved biosyntese af ATP og fungerer desuden som antioxidant og har membranstabiliserende virkning. Mennesket får Q10 gennem føden, men kan også selv danne Q10 (styres af enzymet hydroxymetylglutaryl coenzym A reduktase (HMGCoA reduktase)). Der er ikke beskrevet mangelsymptomer på Q10. Kroppens indhold af Q10 falder med alderen og ved flere sygdomstilstande, bl.a. inkompenseret hjertesygdom (6710) . Der er således påvist en direkte relation mellem grad af hjertesvigt og Q10-indhold i hjertemuskulaturen. Anvendelse Forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Coenzym Q10 er især undersøgt for sin virkning på hjertesvigt. En metaanalyse af 14 placebokontrollerede undersøgelser kunne påvise signifikant nedsat mortalitet og en forbedret fysisk kapacitet hos patienter med hjerteinsufficiens ved daglig indtagelse af Q10 på mellem 100 og 800 mg sammenlignet med placebo, medens der ikke kunne vises forskelle i NYHA-klassifikation eller LVEF (left ventricular ejection fraction). Undersøgelserne var dog små, inkluderede patienter med varierende grad af insufficiens, og end points var utilstrækkeligt beskrevet (4548) . Effekt på oxidativ stress og på fysisk aktivitet (performance): Tilskud af Q10 til såvel raske som syge personer, øger kroppens totale oxidative kapacitet (evnen til at neutralisere oxidative anioner). Sådanne anioner opstår blandt andet under fysisk arbejde) (5835) . Et systematisk review publiceret i Lancet i 2022, viser tillige effekt af Q10 på glykæmisk kontrol specielt hos diabetikere (6711) . Selv om subgruppe analyser viser, at patienter med hjertesvigt og diabetes-2 synes at have større effekt af Q10, end raske, er det sandsynligt at raske individer kan styrke såvel den fysiske præstation som evnen til at genvinde kræfter efter hård fysisk aktivitet ved indtagelse af Q10, om end der stadig kræves yderligere forskning før endelig stadfæstelse (5836) . Indtagelse af statiner hæmmer kroppens produktion af Q10. Det har derfor været en hypotese, om årsagen til statin-myopati kunne være Q10 mangel. Flere randomiserede undersøgelser har dog ikke vist effekt af coenzym Q10 på statin-induceret myopati (4547) . Det...)
Sølvlysrod (...det. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af hedestigninger og svedeture i forbindelse med klimakteriet. Evidens for virkning Der er delte meninger om evidensen for effekt af sølvlysrod til den godkendte anvendelse. En systematisk gennemgang af 4 og senere 16 klinisk kontrollerede undersøgelser kunne ikke finde evidens for effekt af sølvlysrod på klimakterielle symptomer hos peri- og postmenopausale kvinder (5866) (2147) . En anden metaanalyse fandt imidlertid, at sølvlysrod kunne nedsætte klimakterielle vasomotoriske symptomer sammenlignet med placebo (4579) . En senere analyse (2017) der beskriver den historiske udvikling af Cimicifuga racemosa forskning over de seneste 60 år konkluderere, at Cimicifuga racemosa har effekt på menipause symptomer (5867) . Den seneste oversigtsartikel publiceret i 2024 konkluderer, at Cimicifuga racemosa (Sølvlys) har en overall positiv effekt på menopausale symptomer, men grundet forskel i metode og dosering er det ikke muligt at bedømme den reelle effekt og ej heller bivirkningerne af sølvlys 6746 - Exploring the Efficacy and Safety of Black Cohosh (Cimicifuga racemosa) in Menopausal Symptom Management . Bivirkninger Bivirkningerne er sjældne. Der er rapporteret gastro-intestinale gener, som fx kvalme og diarré, hudreaktioner (bl.a. udslæt, urticaria, kløe eller eksantem), ansigtsødem og perifert ødem, metroragi og brystspænding. Med ukendt frekvens er set levertoxiske lidelser, herunder hepatitis, gulsot og ændringer af leverfunktionstest. Det Europæiske Lægemiddelagenturs Komité for Plantelægemidler (HMPC) har foretaget en vurdering af disse rapporteringer. Heraf konkluderes, at det ikke kan afvises, at der er en sammenhæng mellem påvirkning af leverfunktion og anvendelse af sølvlysrod. Patienter opfordres derfor til at ophøre med anvendelse af sølvlysrod og søge læge, hvis de får symptomer, som kan tyde på leverskader (træthed, appetitløshed, gulfarvning af huden og øjet eller kraftige smerter i den øvre del af maven med kvalme og opkastninger eller mørkfarvet urin). Det...)
Kariyat og russisk rod (...det stærkt bittertsmagende diterpenlakton andrografolid, som i dyreundersøgelser har antiiflammatoriske, antivirale og immunstimulerede effekter. Det registrerede præparat Kan Jang er et kombinationspræparat hvor ekstrakt af Kariyat (Andrographis paniculata) sammenblandes med russisk rod ( Eleutherococcus senticosus ). Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af forkølelsessymptomer. Naturlægemiddel ved træthed og rekonvalescens. Evidens for virkning Der er nogen evidens for effekt på forkølelsessymptomer og sparsom evidens for at produktet har effekt på træthed og rekonvalescens. En metaanalyse af 33 kontrollerede studier, heraf 4 studier hvor andrographis var undersøgt overfor placebo, viste signifikant bedring på forkølelsessymptomer og halssmerter (4553) . Der var dog heterogenicitet blandt de inkluderede studier, og den videnskabelige kvalitet var lav. Et nyere studie på andrographis fra 2021 var ikke i stand til at vise effekt bedre end placebo, når man testede personer med forkølelse 6728 - The Efficacy and Safety of Andrographis paniculata Extract for the Treatment of Acute Nonspecific Upper Respiratory Tract Infections: A Randomized Double->Blind Placebo Controlled Trial . Et andet studie fra samme år der testede kombinationen andrographis og russisk rod (Kan Jang) var dog istand til at vise, at tidlig intervention med Kan Jang kunne lindre forkølelsessymptomer 6729 - Early intervention with Kan Jang® to treat upper-respiratory tract infections: A randomized, quadruple-blind study . Kan Jang var ligeledes i et vist omfang, i stand til at mildne symptomer ved mild COVID-19 infektion 6730 - Efficacy of Kan Jang® in Patients with Mild COVID-19: Interim Analysis of a Randomized, Quadruple-Blind, Placebo-Controlled Trial . Der er ikke udført kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet for evt. effekt af Kan Jang på træthed og konvalescens hos mennesker med træthed som hovedproblem. Der er mindre kontrollerede undersøgelser, der viser effekt på træthed især hos patienter med sclerose (5845) (5846) . Der er også flere mindre studier af ældre dato, der viser effekt på gulsot via kraftig øgning af udskillelsen af bilirubin og normalisering af relevante leverenzymer (5847) . Russisk rod som monoterapi har mange ment styrker energi og præstationsevne. På trods af utrolig mange studier konkluderer European Medicines Agency dog at der kun er skabt en plausibel basis for anvendelse af produktet 6731 - Eleutherococci radix . Bivirkninger Der ses undertiden en mindre reduktion i blodtryk så forsigtighed foreslås hvis man samtidig er i behandling med anti-hypertensiva. Der er ligeledes observeret mindre hæmning af koagulationssystemet, så forsigtighed anbefales hvis man er i anti-koagulationsbehandling. Ligeledes er der rapporteret lettere hudirritationer hos enkelte brugere. Frarådes til gravide. Det...)
Inhalationsanæstetika: klimaeffekt og reduktionsmuligheder (...detekteres globalt, herunder over Antarktis (6993) . Internationalt estimeres inhalationsanæstetika at udgøre omkring 5 % af hospitalers CO₂-ækvivalente (CO₂e) emissioner og op til 50 % af emissionerne fra perioperative afdelinger i højindkomstlande (6992) (6994) . Klimaeffekten af inhalationsanæstetika beskrives ofte ved stoffernes globale opvarmningspotentiale (global warming potential, GWP), som angiver opvarmningseffekten over 100 år af 1 kg gas sammenlignet med 1 kg CO₂. GWP bestemmes især af stoffets atmosfæriske levetid og dets evne til at absorbere infrarød stråling i atmosfæren (6995) . Ved vurdering af klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika er det imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at se på GWP pr. kg stof. Der skal også tages højde for midlernes kliniske potens, da der kræves forskellige koncentrationer for at opnå tilstrækkelig anæstesidybde. Denne potens angives ved MAC (minimum alveolar concentration). Tabel 1. Atmosfærisk levetid og globalt opvarmningspotentiale for inhalationsanæstetika (6996) Inhalationsanæstetika ved MAC Atmosfærisk livstid (år) GWP 100 * Isofluran 1,2 % 3,6 539 Sevofluran 2,2 % 1,9 144 Desfluran 6,7 % 14 2540 60 % N 2 O (0,6 MAC) 114 273 * GWP100 angiver det globale opvarmningspotentiale pr. kg sammenlignet med 1 kg CO₂, hvor GWP for CO₂ = 1. Desfluran har det højeste GWP100 blandt inhalationsanæstetika. Samtidig har desfluran en lav klinisk potens, hvilket betyder, at der ved samme friskgasflow skal anvendes en markant højere koncentration end ved sevofluran eller isofluran for at opnå tilsvarende anæstesidybde. Kombinationen af et højt globalt opvarmningspotentiale og et større gasforbrug betyder, at desfluran er forbundet med et markant højere klimaaftryk end andre inhalationsanæstetika. Lattergas har ikke samme infrarøde absorptionsevne som de halogenerede inhalationsmidler, men bidrager alligevel betydeligt til klimaeffekten på grund af sin meget lange atmosfæriske levetid. Dertil kommer, at N₂O har lav klinisk potens og anvendes i store mængder. N₂O bidrager desuden til nedbrydning af ozonlaget (6997) . Reduktionstiltag Mulighederne for at reducere klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika spænder fra ændret valg af anæstesiform til tekniske tilpasninger af forsynings- og udsugningssystemer. Data på området er dog præget af betydelig heterogenitet. Desuden er der forskelle mellem sundhedssystemer, forsyningsformer, kliniske arbejdsgange og anvendelsesmønstre, hvilket betyder, at internationale estimater ikke uden videre kan overføres til danske forhold. Dette ændrer dog ikke ved, at flere indsatser fremstår fagligt velbegrundede. Total intravenøs anæstesi frem for inhalationsanæstesi Anvendelse af total intravenøs anæstesi (TIVA) med propofol er generelt forbundet med et lavere klimaaftryk end inhalationsanæstesi. Propofol har et globalt opvarmningspotentiale, der er mange gange lavere end inhalationsanæstetika (7008) , (6998) , (6999) . Derfor bør TIVA, når det er klinisk relevant og praktisk muligt, overvejes som standardvalg frem for inhalationsanæstesi. Reduktion af friskgasflow Friskgasflow har stor betydning for forbruget af inhalationsanæstetika og dermed også for klimaaftrykket. Jo højere friskgasflow, desto større forbrug af inhalationsanæstetika. Medium-flow anæstesi defineres typisk som 1-2 L/minut, low-flow som 500-1000 ml/minut og minimal-flow som 250-500 ml/minut (7000) . Ved lavere flow øges graden af genånding i anæstesikredsløbet. Dette forudsætter anvendelse af et cirkelsystem med ensretterventiler og CO₂-absorber, som muliggør genbrug af den udåndede gas og dermed også af den ikke-metaboliserede andel af inhalationsanæstetika, eksempelvis sevofluran. På den måde reduceres det samlede forbrug. Ved anvendelse af minimal-flow er det estimeret, at CO₂-udledningen kan halveres (7001) . Nedlæggelse af centrale lattergas-rørsystemer og overgang til trykflasker For lattergas er klimabelastningen ikke alene knyttet til den mængde, der gives til patienten, men også til et betydeligt upstream-spild. Internationale studier viser, at mere end 80 % af lattergas kan gå tabt som følge af lækager i centrale rørsystemer (7002) , (7003) . Dermed kan en stor del af den indkøbte lattergas være udledt, allerede inden den når patienten. Interventionsstudier har vist, at overgang fra central rørforsyning til cylinderbaseret forsyning kan reducere det samlede forbrug af N₂O med op til 96-97 % (7004) , (7005) . Denne reduktion skyldes dels mindre lækagespild, dels ændret og dels mere restriktiv anvendelse. Opsamling og destruktion De halogenerede midler For de halogenerede inhalationsmidler findes teknologier, der kan opsamle og enten destruere eller genanvende gasserne, hvorved udledningen til atmosfæren reduceres (7006) . I nogle lande, herunder Tyskland, Østrig og Canada, er genanvendelse godkendt, men dette er ikke tilfældet i Danmark. Teknologiernes effektivitet estimeres til omkring 25-70 % (6991) . Den dokumenterede effektivitet er imidlertid fortsat usikker (6991) og der er derfor behov for yderligere uafhængige livscyklusanalyser. Lattergas Der findes også destruktionsanlæg til lattergas. Disse kan enten være lokale, placeret i det...)
Tranebær (...det dog konkluderes, at tranebær beskytter raske ikke gravide kvinder og børn mod urinvejsinfektion - hvorimod der savnes yderligere evidens på om produktet gavner gravide og plejehjemsbeboere (5868) . En meta-analyse fra 2021 og en fra 2022 synes at støtte iagttagelserne fra 2019 (5869) (6747) . Et væsentligt problem er, at dosis i mange af undersøgelserne ikke er standardiseret mht. aktive indholdsstoffer så som procyanidiner (PAC) og anthocyaniner. Mængden af sådanne aktivstoffer kan nemlig variere meget, bl.a. mellem forskellige arter og hvornår på året der er høstet (2175) . Bivirkninger Kapsler med koncentrat af tranebær har et højt indhold af oxalat, som formodes at kunne øge risikoen for stendannelse i urinvejene hos patienter med stenanamnese. Interaktioner Det...)
Klima/Miljø og Lægemidler (...Dette er en alvorlig udfordring, som endelig er begyndt at få relevant opmærksomhed både nationalt og internationalt. I Danmark spiller sundhedsvæsenet en afgørende rolle i at beskytte menneskers sundhed, samt behandle og lindre syge mennesker, men det bidrager også til klimaændringer gennem sit betydelige klimaaftryk. Ifølge diverse kilder står sundhedsvæsenet for op til 6 % af de globale CO2-udledninger (6465) . Der er derfor et presserende behov for at reducere klimaaftrykket fra sundhedssektoren. Beregninger fra Danske Regioner (6466) , og det engelske sundhedsvæsen, NHS (6467) , viser at 20-25 % af sundhedsvæsenets klimaaftryk stammer fra lægemidler. Derfor er der kommet skærpet fokus på lægemidlers bæredygtighed. Et lægemiddel sætter klima og miljø aftryk gennem hele dets livscyklus. Et bæredygtigt lægemiddel defineres ved et lægemiddel, som er produceret, transporteret, brugt og bortskaffet på en måde, der minimerer dets klima og miljømæssige påvirkninger. Figur 1 , viser et lægemiddels livscyklus, som inkluderer både produktion, forbrug og bortskaffelse. Lægemidlernes klima og miljø aftryk Et lægemiddels klima aftryk refererer til den samlede mængde drivhusgasser, der udledes i forbindelse med dets livscyklus. Et lægemiddel sætter også et miljø aftryk, som dækker over lidt bredere miljø påvirkninger, end et klimaaftryk, herunder forurening af vand og jord, samt effekter på økosystemer og biodiversitet. Effekterne opstår, når lægemiddelrester diffunderer ud i miljøet, typisk via spildevandet. Klima- og miljøaftryk inkluderer faserne produktion, transport, anvendelse, forbrug og bortskaffelse af lægemidlet, som er illustreret i figur 1 . Klimaaftrykket kan beregnes på forskellige måder. Det mest brugte i sundhedssektoren, er aktuelt det man kalder en ”top down analyse”, hvor aftrykket (CO2-aftrykket) er beregnet ud fra en monetær enhed, dvs. at det er baseret på et indkøbsbudget i monetære enheder (kr.) (6468) . I praksis vil det sige, at man tager udgangspunkt i et overordnet indkøbsbudget, og ud fra det beregner et CO2-aftryk. Metoden har både usikkerheder og udfordringer, og derfor er der efterhånden fokus på at finde andre metoder til at beregne lægemidlers klimaaftryk på. Et alternativ er en livscyklusanalyse, kaldet LCA, som kvantificerer udledningerne fra hver fase i processen, eksempelvis energi- og ressourceforbrug under produktion, transporten, brændstofforbrug, aftryk i forbrugsfasen, og affaldshåndtering (6469) . En LCA inkluderer også et miljøaftryk, og vil derfor altid være mere korrekt og retvisende at anvende, hvis man har sådan en. Desværre har alle lægemidler ikke som udgangspunkt en LCA, og derfor kan det aktuelt være svært at sammenligne lægemidlers klimaaftryk og miljøaftryk, relativt set. Der kommer dog heldigvis løbende mere evidens på dette område. Tiltag for at fremme bæredygtighed Indsatser der kører internationalt og nationalt Flere organisationer og initiativer arbejder allerede på at fremme bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet. Bl.a. findes der den internationale organisation Health Care Without Harm Europe , en organisation, der arbejder for at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk og fremme miljøvenlige løsninger i Europa. National Health Service, NHS i England var et af de første lande, der var ude og sætte krav og ambitioner om at opnå en mere bæredygtig sundhedssektor. De har en specifik ambition om, at de skal opnå klimaneutralitet. Samme mål har Danske Regioner lanceret i starten af 2024, via deres strategi Grønne Hospitaler (6470) . Lægemiddelindustriforeningen, LiF (6471) , Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IgL (6472) , og Foreningen for Parallelimport af Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning (6473) . Grøn Praksis (6474) , som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet (6475) er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Hvad kan du selv gøre? Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet Klima og Miljø på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk. Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen. Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet. Læs også artiklen Medicinrester og -affald . Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde). Eksempler på yderligere indsatser Inhalationsmedicin Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt (6476) . Anæstesigasser Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner (6477) . Lattergas Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investeret i lattergas destruktorer, som neutraliserer lattergas til en klimaneutral form. Herudover arbejder man med at se på hvorledes lattergasforbruget evt. vil kunne reduceres, uden at gå på kompromis med patienters behov for smertedækning (6478) . Orale lægemiddelformer i stedet for intravenøst administrerede Der er i litteraturen begyndt at komme eksempler på, at en behandlings klimaftryk reduceres væsentligt ved at ordinere oralt i stedet for intravenøst. Fx på Changi General Hospital blev en vejledning for oral paracetamol implementeret i oktober 2018 for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning i forbindelse med operationer. Alle voksne elektive patienter fik 1 gram oral paracetamol før operationen. Implementeringen af interventionen resulterede i en reduktion af intravenøs paracetamolbrug fra 30,4 % til 16,7 %, hvilket svarerede til et årligt besparelse på cirka 3.000 flasker. Miljømæssigt medførte det en reduktion i de årlige CO2-ækvivalente emissioner fra 194,3 kgCO2e til 100,3 kgCO2e pr. 1.000 operationer. Derfor kan det være en god ide at overveje om en ordination kan foretages oralt i stedet for intravenøst hvor muligt. Genanvendelse af ubrugte lægemidler Et hollandsk studie kaldet ROAD studiet, gik ud på at bede udvalgte patientgrupper om at tilbagelevere ubrugt medicin. Medicinen blev udleveret i forseglede poser med en temperaturlogger, så det ifm. returnering var muligt at kvalitetstjekke medicinen ift. bl.a. udseende, uåbnet tilstand, holdbarhedsdato og korrekt opbevaring inden for temperaturgrænserne for den pågældende medicin. Ved returnering til sygehusapoteket gennemgik den indleverede medicin et kvalitetstjek. Herefter kunne medicinen genudleveres til nye patienter. Deres resultater viste en reduktion på 68 % af spildt medicin (som udgjorde 2,4 % af de samlede udleverede lægemiddelomkostninger i undersøgelsen) og en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på mindst 576 € (2021 US $682) pr. inkluderet patient (6479) . Returpen Returpen-projektet som køres af en række medicinalfirmaer i fællesskab med apoteker og regioner, er en bæredygtighedsindsats, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningen fra brugte insulinpenne. Initiativet indebærer indsamling og genanvendelse af de materialer, der anvendes i penne, såsom plast, i stedet for at lade dem ende som affald. Projektet er en del af en ambition om at fremme cirkulær økonomi og minimere virksomhedernes klima- og miljø-aftryk. Ved at genbruge ressourcerne bidrager Returpen-projektet både til affaldsreduktion og en mere bæredygtig fremtid inden for medicinalindustrien. Fremtiden Medicin.dk har oprettet et nyt felt kaldet ”Klima og miljø” på beskrivelsen af præparaterne. Fremover vil dette felt inkludere viden om det enkelte lægemiddels bæredygtighed, i takt med at mere konkret forskning, viden og data bliver tilgængeligt. Det...)
Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (...det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. Alarmtræthed ved kliniske beslutningsstøtteværktøjer Alarmtræthed (Eng: Alert fatigue) er en af de udfordringer, der ofte opstår ved brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer. Alarmtræthed refererer til den tilstand, hvor sundhedspersonale ikke reagerer på advarsler og alarmer, som systemerne genererer. Dette kan ske når systemet udsender et stort antal advarsler, hvoraf nogle kan være irrelevante eller ikke umiddelbart presserende. Alarmtræthed opstår typisk, når beslutningsstøttesystemet genererer for mange alarmer, herunder falske positive advarsler, som ikke er klinisk relevante for patientens aktuelle situation. Dette kan skabe en overflod af information, hvilket gør det svært for sundhedspersonalet at prioritere og reagere på de alarmer, der reelt kræver opmærksomhed. For at minimere risikoen for alarmtræthed er det vigtigt, at de kliniske beslutningsstøtteværktøjer er tilpasset den kliniske kontekst, så advarslerne er relevante og præcise. Desuden bør systemet tillade en vis grad af tilpasning, så sundhedspersonalet kan justere alarmernes følsomhed og hyppighed, hvilket kan hjælpe med at bevare relevansen af og dermed opmærksomheden på advarslerne. Alarmtræthed er derfor en central udfordring i design og implementering af kliniske beslutningsstøtteværktøjer, og det kræver en afbalanceret tilgang, hvor teknologien understøtter den kliniske praksis uden at belaste sundhedspersonalet med unødvendige alarmer. En dansk rapport (889) pegede på, en række forudsætninger, som skal være opfyldt, for at beslutningsstøtten fungerer: Omfanget af beslutningsstøtte og dermed advarsler begrænses til det klinisk mest relevante Brugergrænsefladen skal tilrettelægges så fejl relateret til anvendelsen af beslutningsstøtteværktøjet i videst muligt omfang begrænses Advarslerne skal være troværdige og rettidige Data fra forskellige databaser (fx laboratoriedata og patientspecifikke data) bør integreres. Data fra forskellige databaser (fx laboratoriedata og patientspecifikke data) bør integreres. Danske Regioner og Medicin.dk har i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og softwarevirksomheden Trifork udviklet et kliniske beslutningsstøtteværktøj til lægelig medicinordination. Systemet hedder Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) er i dag integrereret i det...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til Schengenlande, det kan fås på apoteket. Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria , giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose , kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst. Hvis man er uden sygdomstegn efter hjemkomsten, så har man sædvanligvis ikke udbytte af rutinemæssig helbredsundersøgelse efter hjemkomst, medmindre der foreligger særlig eksposition, fx for seksuelt overførte sygdomme (inkl. HIV og hepatitis B). For langtidsrejsende, udstationerede og korttidsrejsende med særligt risikofyldte ophold er det...)
Lægemiddeludvikling (...Dette førte til lægemidler med færre bivirkninger, idet man mere specifikt kunne ramme det syge organ. Den selektive H 2 -receptorantagonist, cimetidin (afregistreret), og den selektive adrenerge β 2 -receptoragonist, salbutamol , er klassiske eksempler på denne udvikling. I begyndelsen af 80'erne blev klonet DNA for de første receptorer, ionkanaler og enzymer isoleret. Hermed blev den molekylære farmakologi født, og ved hjælp af nye biokemiske assays kunne man profilere nye stoffers subtypeselektivitet med hidtil uset præcision og hastighed. I løbet af 90'erne blev disse biokemiske metoder udviklet yderligere, og man udviklede high-throughput screening assays (farmakologiske assays med høj kapacitet), hvor tusindvis af stoffer kunne testes om dagen. DNA-sekventering High-throughput DNA-sekventering (DNA-sekvensbestemmelse) åbnede for mulighed for sekventering af hele genomer, hvilket bl.a. har ført til sekventering af en række vigtige patogene mikroorganismer og parasitter. Denne udvikling kulminerede i 2001 med den endelige afdækning af det humane genom. Siden er genomerne for mus og rotter blevet afdækket, hvilket især har betydning i lægemiddeludvikling pga. deres udbredte anvendelse som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man herved også reducerer markedet ganske betragteligt, og der er således en balance mellem, hvornår det...)
Glukokortikoider (Odontologisk medicinvejledning) (...det vigtigt med korrekt diagnostik og udelukkelse af malignitet og sekundær infektion inden behandling med glucokortikoider. Optimal mundhygiejne (instruktion og opfølgning, evt. suppleret med høj-fluorid tandpasta og kortvarig behandling med klorhexidin), eliminering af skarpe kanter og optimal protesetilpasning giver det bedste udgangspunkt for symptombehandling af mundslimhindelidelser. Ofte vil symptombehandling af mundslimhindelidelser være en specialistbehandling. Reduktion af postoperative gener Præoperativ glukokortikoidbehandling kan reducere trismus og hævelse postoperativt ved større kirurgiske indgreb (6878) . Præparatvalg Mundslimhindelidelser Lokalbehandling af mundslimhindelidelser med glukokortikoider er at foretrække frem for systemisk behandling pga. mindre risiko for systemiske bivirkninger. Der findes ingen lægemidler på det danske marked, der er registreret til lokalbehandling af mundslimhinden, hvorfor off-label behandling er eneste mulighed. Tandlægen kan ordinere lægemidler uden for lægemidlets sædvanlige anvendelse, off-label ordination, fx fluocinolonacetonid-gel , hvis der er indikation. Indikation og anvendelse skal anføres på recepten (6218) (6219) . Gel-formuleringer er lettere at få til at adhærere til den fugtige mundslimhinde end creme og salve. Reduktion af postoperative gener Systemisk glukokortikoidbehandling kan være indiceret ved kirurgiske indgreb, hvor der er risiko for hævelse og trismus (6878) . Behandlingsvejledning Symptombehandling af mundslimhindelidelser: Afhængig af symptomgrad kan der behandles 2-3 x dgl. i 1-2 uger, hvorefter der nedtrappes for at mindske risiko for rebound effekt. Kortvarig behandling er at foretrække for at undgå lokale bivirkninger, som slimhindeatrofi og sekundære infektioner samt systemiske bivirkninger. Lokalbehandling med glukokortikoider er førstevalg til behandling af oral lichen planus. Der er ingen evidens for, at nogle glukokortikoider på det...)
Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) (...Det er almindeligt at opleve forbigående mundtørhed i forbindelse med nervøsitet, fx ved eksamen. Hvis fornemmelsen af mundtørhed varer ved og måske også forværres, kan det være tegn på sygdom, systemisk eller oral, og/eller bivirkning til farmakologisk behandling. Det er således vigtigt at årsagen udredes (6369) (5776) (5775) . Mundtørhed opstår som følge af nedsat spytsekretion og/eller ændringer i spyttets sammensætning. Forud for behandling af mundtørhed er det relevant at bestemme, om patienten har resterende funktionelt spytkirtelvæv, da dette oftest vil kunne stimuleres, og derfor være afgørende for behandlingsmulighederne (2394) . Det kan gøres ved sialometri, hvor der foretages måling af både den ustimulerede og den tygge-stimulerede spytsekretionshastighed (2393) . Patienter som har tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv, hvilket betyder, at de kan producere spyt ved måling af den stimulerede helspytsekretion, har ofte gavn af produkter, der kan stimulere spytsekretionen. Det kan være sukkerfrit tyggegummi (mastikatorisk stimulation) og pastiller, sugetabletter mv. med smag (gustatorisk stimulation). Behovet for stimulation er individuelt, men generelt anbefales kortvarig stimulation, dvs. ca. 5 minutter én gang i hver vågne time. Medicinbivirkning Xerostomi (den subjektive følelse af mundtørhed) og hyposalivation (patologisk lav spytsekretion målt ved sialometri) er hyppige bivirkninger ved en lang række lægemidler fra flere forskellige terapeutiske grupper, fx antipsykotika, antidepressiva, diuretika, antihistaminer, antihypertensiva og syrepumpehæmmere. Desuden kan polyfarmaci medføre xerostomi og/eller hyposalivation (5775) (3022) . Sygdom En lang række sygdomme er forbundet med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, især ved Sjögrens syndrom, diabetes (dysreguleret), depression og stresstilstande (5776) . Patienter, som er eller har været i kræftbehandling, har også ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation (5777) . Livsstilsfaktorer Overdreven indtagelse af kaffe, te eller alkohol samt tobaksrygning kan forværre mundtørhedsfølelsen. Dehydrering kan også medføre xerostomi og hyposalivation. Orale komplikationer Patienter med vedvarende nedsat spytsekretion har ofte problemer ved tale pga. tørre slimhinder og ved fødeindtagelse (tygning og synkning). Smagsoplevelsen kan også være forringet. Desuden kan mundslimhinden blive mere følsom, og der kan opstå problemer med sviende og brændende mundslimhinder . Klinisk ses typisk øget cariesforekomst, oral candidose og mundslimhindeforandringer i form af fissurering og depapillering af dorsum linguae (2393) (5776) . Det er væsentligt at informere patienten om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og den øgede risiko for at udvikle orale sygdomme. Særlige fokusområder Der er ofte behov for intensiveret instruktion i opretholdelse af optimal mundhygiejne. Ligeledes kan der være behov for kostrådgivning samt hyppigere kontrol og tandrensning hos tandlæge/tandplejer. Desuden kan der være behov for cariesprofylakse i form af daglig brug af højdosis fluoridtandpasta eller fluoridpensling med regelmæssige intervaller (2394) . Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution/seponering af xerogene lægemidler overvejes i samarbejde med egen læge (2394) . Hvis der er mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom, skal patienten udredes. Dette kan være en specialistopgave, men sialometri kan nemt udføres af sundhedspersonale med kendskab til proceduren (2393) (6370) . Sialometri (måling af helspytsekretion) Instrumentarium: En vægt, der måler med 2 decimalers præcision. To forvejede plastikbægere (skriv evt. vægten på hvert bæger). Et stopur. Forberedelse af patienten: Patienten må ikke have stimuleret spytproduktionen, dvs. ikke have spist, drukket, børstet tænder, tygget tyggegummi eller anvendt pastiller eller tobaksprodukter og lign. 1 time inden spytsekretionsmålingen. Patienten placeres på en stol i et uforstyrret rum. Patienten instrueres i at sidde med hovedet foroverbøjet og munden let åben under spytopsamlingen. Patienten instrueres i ikke at synke spyttet, mens spytopsamlingen foregår (synkerefleks kan ikke undgås, men spyttet må ikke synkes). Måling Den ustimulerede helspytsekretion måles over 15 minutter, hvor patienten lader spyttet løbe passivt ned i det forvejede bæger. Den stimulerede helspytsekretion måles over 5 minutter, hvor patienten tygger på et stykke sukkerfrit tyggegummi eller paraffin og med intervaller på ½-1 min. spytter ned i det forvejede bæger. Spytsekretionshastighed Efter spytopsamlingen vejes bægeret inkl. det...)
Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det aktive lægemiddel forekommer i forhøjet koncentration, men også at aktivering af prodrugs kan være uforudsigelig. Leversygdom og tegn på leversygdom skal, som anden tegn på sygdom hos patienter, medføre udredning hos egen læge, da hurtig behandling kan have stor betydning for sygdomsprogressionen og patientens overlevelse . Særlige forhold før behandling Patientens almentilstand vurderes, herunder tegn på koagulationsforstyrrelse, infektion og mangeltilstand. Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge. Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass effekten gennem leveren kan være nedsat, hvor især høj-clearance lægemidler risikerer langsom nedbrydning, fx lidokain og morfin. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, når der ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion. Miconazol bør ikke anvendes ved leverinsufficiens. Clarithromycin må ikke anvendes til patienter der lider af alvorligt leversvigt i kombination med nedsat nyrefunktion. Roxithromycin frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion. Acetylsalicylsyre og NSAID er umiddelbart ikke velegnede, da de kan påvirke koagulationen. Amoxicillin skal dosisjusteres, og leverfunktion monitoreres hos patienter med nedsat leverfunktion. Clindamycin . Evt. behov for dosisreduktion. Metronidazol anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat leverfunktion. Lidocain bør anvendes med forsigtighed . Paracetamol bør anvendes med forsigtighed til patienter med dårlig ernæringstilstand, skadeligt alkoholforbrug og leverfunktionspåvirkning. Benzodiazepiner bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion. Fluconazol anvendes med forsigtighed (manglende erfaring). Nystatin kan anvendes da det ikke metaboliseres i leveren. Phenoxymethylpenicillin kan anvendes. Orale bivirkninger Pga. nedsat lægemiddelomsætning er det vigtigt at være opmærksom på mulige orale og systemiske bivirkninger, da ophobning af lægemidler og/eller metabolitter kan skade leveren yderligere. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller som følge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion som følge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved-halskræft som andre kræftformer, og pga. kort erfaringstid er det endnu uvist, hvordan mundhulens væv påvirkes. Se Cytostatikabehandling og immunterapi . Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Lægemidler til oral administration (...det ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden og frigivelsen af et ioniserbart lægemiddelstof, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt. I særlige tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen at præparatet ikke må indtages med kaffe, te eller mineralvand (med eller uden brus) fordi lægemiddelstoffet kan danne uønskede kemiske komplexer med mineraler, og disse komplexer har endnu lavere absorptionsfraktion end selve lægemiddelstoffet (fx bisfosfomater). Dog kan væskeindtagelse undlades eller i særlige tilfælde ligefrem være fordelagtig ved behandling af en given lidelse med orale faste lægemiddelformer, se 'Orale hurtigere frigivelsespræparater' nedenfor. Det er yderst vigtigt at sikre, at lægemidler, der indeholder slimhindeirriterende stoffer, ikke klæber sig fast til slimhinderne, fx skal patienten indtage i lodret position sammen med mindst 200 ml postevand, synke tabletten hel og forblive oprejst - siddende eller stående - mindst 30 minutter for at undgå slimhindeætsning. Piller er i almindelig daglig lægmands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved polydepotgranula frisættes. Lægemiddelstoffet frisættes afhængigt af overtrækkets egenskaber fra granula i tarmen. Orale depottabletter og depotkapsler, der er formuleret som polydepotpræparater, er beregnet til at skulle synkes hele, men kan som regel, til forskel fra monodepotformuleringer, opslæmmes i vand umiddelbart inden indtagelsen, uden at dette vil ændre på præparaternes depotvirkning. Med polydepotformuleringer opnås en mere ensartet biotilgængelighed af lægemiddelstoffet, idet granula har en størrelse, så de kan passere maveporten uhindret og uafhængig af ventrikeltømningshastigheden. Enteropræparater Orale enteropræparater har forsinket frigivelse af lægemiddelstof sammenlignet med et konventionelt oralt præparat, idet...)
Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...det orofaciale område, fx kæbeledssmerter, varetages af specialist eller i samarbejde med kvalificeret tandlæge eller læge. Præparatvalg Ved forventning om akutte smerter: Lette smerter: Paracetamol . Moderate smerter: Ibuprofen , evt. kombination med paracetamol (5055) , hvor kombinationsterapi umiddelbart har bedre effekt (5056) . Stærke smerter: Opioid - morfin er 1. valg (5274) . Kodein (5056) eller tramadol , eventuelt i kombination med NSAID og/eller paracetamol . Ibuprofen er det NSAID der er bedst undersøgt i forbindelse med tandsmerter (5055) . Opmærksomhed på, at nogle præparater kun er til behandling af voksne og at dosisjustering kan være nødvendig hos ældre. Behandlingsvejledning Præoperativ smertebehandling (1 time præoperativt) med analgetika nedsætter de postoperative smerter, og optimal postoperativ smertebehandling er nødvendig for at undgå endokrin stressrespons med risiko for øget morbiditet. Paracetamol og NSAID Paracetamol 1 g x 4 er førstevalg. Vurderet døgndosis: 3.000 mg (højst 4.000 mg) (5275) . Paracetamol + caffein. Døgndosis: 3.000 mg paracetamol/390 mg caffein (højst 3.000 mg/390 mg]). Additiv analgetisk virkning ved kombination af paracetamol og caffein er usikker, men kombinationen kan forsøges. Bør seponeres ved manglende effekt efter 2-4 dage (5275) . Hvis der er akutte smerter i forbindelse med inflammation, kan kortvarig behandling med NSAID ved lavest mulig dosis være relevant ved fravær af risikofaktorer. Det anbefales ikke at anvende NSAID mere end 2 uger. Ibuprofen 400 mg x 3 er førstevalg (5274) , vurderet døgndosis: 1.200 mg (højst 1.800 mg) (5275) . Der er synergetisk effekt ved paracetamol og NSAID, men her skal risikofaktorer ved NSAID-behandling tages med i behandlingsovervejelserne - NSAID anvendt til kronisk smertebehandling er forbundet med øget risiko pga. gastro-intestinale og kardiovaskulære bivirkninger (2375) . Se endvidere NSAID, præparatvalg . Opioider Ved smerter, der ikke behandles sufficient med paracetamol og/eller NSAID, anbefales behandling med opioider. Pro necissitate (p.n.) dosis er 1/6 af den maksimale døgndosis (5274) . Anvend kun et opioidpræparat ad gangen, da der IKKE er synergieffekt ved brug af forskellige opioider. Skift til andet opioid ved manglende effekt eller uacceptable bivirkninger. Se evt. tabel 1 i Rene agonister for oversigt over vejledende ækvivalente doser for udvalgte opioider. Morfin Voksne og børn > 12 år: Morfin ( ren opioid agonist ) er 1. valg ved behandling med opioid. Morfin er et korttidsvirkende opioid. Der er betydelig variation i dosisbehov og -respons, også hos patienter med normal lever- og nyrefunktion. Depotmorfin giver bedre smertedækning, færre gennembrudssmerter og mindre euforiserende effekt end korttidsvirkende morfin. Doseres på faste klokkeslæt for stabil smertedækning (5274) . Voksne: Sædvanligvis 10-30 mg hver 4. time. Dosis kan øges med 5-10 mg ad gangen til ønsket effekt. Ældre: Pas på overdosering- dosis skal nedsættes. Børn > 12 år: Initialt 0,2-0,4 mg/kg legemsvægt/dosis. Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås. Maksimal virkning efter 1-1,5 timer. Virkningsvarighed 4 timer. Se evt. de enkelte præparatbeskrivelser . Kodein Kodein er en prodrug, hvor 10 % omdannes af CYP2D6 til morfin ( ren opioid agonist ). Morfin er 10 gange stærkere end kodein. Voksne og børn > 12 år: 25-50 mg hver 6. time efter behov. Maksimal døgndosis: 200 mg. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 6 timer (5274) . Kodein i kombination med paracetamol (60 mg/600 mg) giver ekstra effekt i forbindelse med amotio (5276) af 3. molar. Vurderet døgndosis: 183,6 mg kodein + 3.000 mg paracetamol (højst 244,8 mg + 4.000 mg). Tramadol Tramadol ( dual action opioid agonist ) er en prodrug, der omdannes til den aktive metabolit via CYP2D6. Morfin er > 5 gange stærkere end tramadol. Voksne og børn > 12 år: Korttidsvirkende: 50-100 mg tramadol x 3-4. Maksimal virkning efter 1-2 timer. Virkningsvarighed 4 timer (5274) . Startdosis langtidsvirkende (depot): 50-100 mg tramadol x 2. Maksimal virkning efter 5-6 timer. Virkningsvarighed 12 timer (5274) . Opmærksomhedspunkter Behandlingsvarighed med opioider er højst 1-2 uger pga. afhængighedsrisiko. Korttidsvirkende opioider anvendes ved få dages behandlingsbehov. Langtidsvirkende opioider anvendes, hvis behandlingen forventes at vare mere end en uge, idet der er mindre risiko for afhængighed ved langtidsvirkende opioider (5275) . Behandling med opioider bør suppleres med laksantia for at modvirke obstipation (5275) . Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet med opioidbehandling, og som udgangspunkt er korttidsbehandling med opioider ikke forenelig med bilkørsel . Ordination og udstedelse af recepter på afhængighedsskabende lægemidler skal ske ved personligt fremmøde og ikke over e-konsultation eller pr. telefon. Da opioider er afhængighedsskabende, skal mindst mulig pakkestørrelse udskrives. Patienter med nedsat eller manglende CYP2D6-aktivitet (5-10 % af befolkningen) får ingen eller reduceret effekt af behandling med kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Patienter med ultrahurtig CYP2D6-aktivitet (1 % af befolkningen) risikerer at få forgiftning i forbindelse med normal dosis af kodein og tramadol og bør behandles med andre opioider eller med dosisreduktion. Se Elimination og cytokrom P450-systemet . Kontraindikationer Børn 65 år: Tilbageholdenhed ved behandling. Risikofaktorer og interaktioner vurderes inden behandlingsstart. Ved kortvarig behandling hos patienter med højrisiko for ulcus ventriculi kombineres med syrepumpehæmmer . Opioider Unormal langsom eller hurtig metaboliseringsevne kan hhv. kompromittere virkningen eller medføre forgiftning (kodein og tramadol er prodrugs) - se Opioider, farmokokinetik. Nedsat nyrefunktion - se Opioider, farmokokinetik . Elimineres langsommere af ældre. Kan give konfusion hos ældre. Der kan opstå afhængighed ved længerevarende behandling. Risiko for respirationsdepression ved nedsat lungefunktion. Forsigtighed ved motorkørsel og maskinbetjening. Umiddelbart er der en trafiksikkerhedsmæssig risiko forbundet...)
Lægemiddelallergi (...Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det...)
Endokrine sygdomme og glukokortikoidbehandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...dette ifm. tandbehandling. Patienter i glukokortikoidbehandling skal være udstyret med et standardiseret krisekort, hvor det fremgår, at patienten er i ”daglig erstatningsbehandling med kortison”, og hvis der opstår ”alvorlig sygdom, trauma, opkast eller diarre skal patienten OMGÅENDE have tilført hydrocortison (SoluCortef ® ) 100 mg i.v./i.m. samt saltvandsinfusion”. Patienterne skal desuden uddannes til at forebygge Addison krise, hvilket bl.a. gøres ved (5646) : Patienten øger sin dosis af hydrokortison inden stressende situationer, hvis det er muligt. Patienten administrerer selv hydrocortison (injektionsvæske) i.m. i tilfælde af akut sygdom. Patienter eller pårørende informeres om at give 100 mg hydrocortison (injektionsvæske) i.m., hvis patienten er ude af stand til at fortsætte oral behandling pga. opkastninger, diarré eller andre årsager. Sker det...)
Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...detdet estimeres, at der er 12 år. Se endvidere Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Individuel tilpasset hyppige fluoridpensling af tanddele (specielt rodflader) hvor der er øget risiko for caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se endvidere Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruer i at fugte mundslimhinden, fx forebyggelse af mundslimhindesår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se endvidere Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp patienten med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det er et livslangt behov. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kardielle problemstillinger er ofte multimedicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer. Det er vigtigt at kontrollere for interaktioner - se de enkelte præparatbeskrivelser, www.interaktionsdatabasen.dk samt NSAID . NSAID: Selv kortvarig behandling frarådes til patienter med erkendt eller høj risiko for hjertekarsygdom pga. general øget risiko for alvorlige komplikationer . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering, hvor især hyposalivation og gingivahyperplasi ( calciumantagonister ) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom. Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Medicingennemgang hos egen læge eller apotek bør overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlægen er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab, kæbeknogledød eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
P-glykoprotein (...dette i tarmepithelceller betyde at et oralt indtaget lægemiddel vil blive transporteret af p-glykoprotein ud i tarmlumen, så mindre lægemiddel optages. Hæmmes aktiviteten af p-glykoprotein, transporteres mindre substrat ud i tarmlumen. Ved samtidig indtagelse af et lægemiddel, der er substrat for p-glykoprotein, og et andet lægemiddel, der hæmmer p-glykoprotein (inhibitor), vil der blive transporteret mindre af substratet tilbage i tarmlumen. Det kan betyde og derved optages mere lægemiddel (ift. hvis substratet blev indtaget alene, hvad det normalt gør), hvilket kan føre til toksicitet. Induceres aktiviteten af p-glykoprotein, vil der transporteres mere substrat ud i tarmlumen. Ved samtidig indtagelse af et lægemiddel, der er substrat for p-glykoprotein, og et andet lægemiddel, der inducerer p-glykoprotein, betyder dette eksempelvis, vil der blive transporteret mere af substratet tilbage i tarmlumen (ift. hvis substratet blev indtaget alene), hvilket kan føre til terapisvigt. Vurdering af interaktionspotentiale En række forskellige forhold, der relaterer sig til både den enkelte patient og til de involverede lægemidler, spiller en rolle i forhold til, om en potentiel interaktion i sidste ende viser sig at være klinisk betydende. Forhold, der relaterer sig til den enkelte patient, kan eksempelvis være nyre- eller leverfunktion, alder eller samtidig behandling med andre lægemidler. Forhold, der relaterer sig til lægemidlet, kan fx være dosis, lægemidlets terapeutiske interval (hvor langt der er fra terapeutisk til toksisk dosis) eller om lægemidlet også transporteres af andre lægemiddeltransportører eller omsættes af et eller flere lægemiddelomsættende enzymer, fx cytochrom P450-enzymerne. I relation til lægemidler, som er hæmmere/inhibitorer af p-glykoprotein, kan det spille en rolle, hvor effektivt lægemidlet hæmmer p-glykoprotein: jo mere hæmning desto mindre efflux og derved større optag af substratet. Der eksisterer et betydeligt overlap mellem lægemidler, der er substrater/inhibitorer af både p-glykoprotein og det lægemiddelomsættende enzym cytochrom P450 3A (CYP3A4). Begge findes i høje koncentrationer i tarmepitel, lever, nyrer og blod-hjerne-barrieren. I tarmen arbejder de to systemer sammen for at begrænse optagelsen af lægemidler ved henholdsvis at metabolisere dem (CYP3A4) og transportere dem tilbage i tarmlumen (p-glykoprotein). Overlappet er dog ikke fuldstændigt, og der findes ikke entydige måder, hvorpå overlappet kan afgøres eller forudsiges. I det følgende gives eksempler på lægemidler, som er henholdsvis substrater, inhibitorer og induktorer af p-glykoprotein, hvor klinisk betydende interaktioner kan forekomme. Potente inhibitorer af p-glykoprotein er markeret med fed skrift . Vurderes det af ordinerende læge for en konkret patient, at der kan være tale om en interaktion mellem to lægemidler med risiko for enten toksicitet eller terapisvigt, findes der forskellige måder, hvorpå dette kan håndteres. Det være sig øget monitorering, justering af dosis, forskudt administration, pauseret behandling eller valg af et andet...)
Medicineringsfejl og patientsikkerhed (...det lovpligtigt for sundhedspersoner i alle dele af sundhedsvæsenet at indrapportere utilsigtede hændelser, mhp. at øge patientsikkerheden. Patienter og pårørende kan indrapportere utilsigtede hændelser på frivillig basis (3767) . Med den nye rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, har sundhedspersoner pligt til at rapportere de hændelser, der har haft alvorlige eller dødelige konsekvenser eller kunne have haft det, samt øvrige hændelser, hvor der er læring at hente, og hvor rapporteringen dermed kan bidrage til at forbedre patientsikkerheden. Der er formentlig en væsentlig grad af underrapportering, men omfanget kendes ikke. Af figur 1 fremgår det, at antallet af indrapporterede UTH' er i 2023 i alt var 409.815 hændelser, hvoraf de 152.290 var individuelt indrapporterede, mens resten var grupperet som samlerapporteringer. Samlerapportering er en forenklet UTH-rapporteringsmetode i kommunerne, hvor et minimum af oplysninger anføres manuelt på papirskemaer for en måned ad gangen. Det omfatter kun ikke-alvorlige utilsigtede hændelser, hvor patienten er faldet eller ikke har fået sin medicin. Alle øvrige hændelser inklusiv hændelser med ”faktisk” eller ”mulig” alvorlig konsekvens skal rapporteres enkeltvis til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Samlerapporteringerne for 2023 har fordelt sig på 74.210 indrapporteringer for området 'fald' og 183.315 hændelser på området 'medicin ikke givet'. Der ses fortsat en stor stigning i antallet af utilsigtede hændelser rapporteret ved samlerapportering, og det er fortsat hændelser omhandlende 'Medicin ikke givet', som der samlerapporteres flest af. Det stigende antal tyder på, at den forenklede metode medvirker til, at der rapporteres flere hændelser, men kan også være tegn på et øget fokus på læring og vidensdeling. Figur 1. Udviklingen i antallet af rapporterede UTH i perioden 2018-2023. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Neden for vises den årlige udvikling af utilsigtede hændelser siden 2018 fordelt på hændelsesstederne hospital, andet regional, kommune samt privathospital og hospice. Samlerapporteringer har overtaget en del af indrapporteringerne fra kommunerne, hvilket også forklarer faldet i kommunale indrapporteringer. For de øvrige hændelsessteder ses et stabilt rapporteringsmønster med meget små variationer, når man sammenligner med de forrige år. Figur 2. Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser inkl. samlerapporteringer i kommunerne i perioden 2018 til og med 2023 fordelt på hændelsesstederne: Andet regional, Hospital, Kommune samt Privathospital og hospice. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . For alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser. Frekvensen af medicineringsfejl blandt alle rapporterede hændelser udgjorde i 2023 ca. 51 % fordelt på ca. 27 % af alle indrapporterede hændelser på hospitaler, ca. 58 % af andet regionalt (primært almen praksis, speciallæger og tandlæger), ca. 64 % i kommunerne (kommunale tandpleje, forebyggelsescentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, kommunelæger, misbrugsbehandling mm.) og ca. 33 % i den private sektor (privathospitaler og hospices). Mønstrene i utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende viser, at indrapporteringer inden for området medicinering også fylder en del. Mens det i 2023 var 51 % af sagerne indrapporteret blandt sundhedspersonale, der omhandlede medicinering, var tallet 30 % blandt patienter og pårørende (6337) . Rapporterede hændelser i læringsdatabaser suppleret med patientsikkerhedsanalyser af hændelserne giver et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Omvendt kan observation og journalgennemgang give et mere præcist billede af frekvenser af risici og hændelser. Data om medicineringsfejl kan underopdeles på forskellige måder. Almindeligvis klassificeres data i patientkategorier, alvor af skade og trin i medicineringsprocessen. Hertil kommer klassifikation efter fejltyper fx: Forkert lægemiddel Forkert patient Forkert dosis Forkert tidspunkt Forkert administrationsvej Intet lægemiddel givet. Der findes et internationalt klassifikationssystem MedDRA som benyttes til klassifikation af bivirkninger. Dette system beskriver samtidig et omfattende sæt af fejltyper. Alvor af skade Dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser er lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse eller at patienterne blot får forbigående toksisk effekt fx en for høj dosering af et lægemiddel. I en engelsk undersøgelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser, som medførte indlæggelse, var dødeligheden estimeret til 0,15 % (465) . Fordelingen af hændelser efter alvorlighed illustrerer, at de fleste hændelser er alvorlighedsklassificeret som 'ingen skade' eller 'mild'. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort nyere opgørelser af dette, og angiver fordelingen af hændelser efter alvorlighed opdelt efter hændelsessted i den seneste Årsberetning 2023 (6337) . Figur 3 viser fordelingen af UTH individuelt rapporteret i 2023 inden for de 20 forskellige DPSD-hovedgrupper. Figur 3. Figur 4. Ovenstående figur 4 viser, hvor mange UTH, der er rapporteret i de forskellige hovedgrupper inden for de fire lokationsgrupper; Kommune, Hospital. Andet regionalt samt Privathospital og hospice. Oversigten indeholder kun individuelt rapporterede UTH, ikke UTH, der er samlerapporteret. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Samlet patientsikkerhedsrisiko Med den ændrede rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, blev det obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere UTH med faktiske eller mulige alvorlige eller dødelige konsekvenser samt UTH, der kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne ikke var eller kunne være alvorlige eller dødelige. Fra 1. juli 2023 har den, der rapporterer en UTH, både skullet angive den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens af hændelsen. En hændelse, der kunne have haft dødelige konsekvenser, men som blev afværget, så der ikke var nogen faktisk konsekvens for patienten eller borgeren, kan afspejle en situation med en høj risiko for patientsikkerheden. Her kan der være potentiale for at sætte ind med forebyggende tiltag for at forhindre, at en lignende situation får alvorlige konsekvenser for den næste patient. Kombinationen af den faktiske og den mulige konsekvens af en UTH udgør den samlede patientsikkerhedsrisiko. Figur 5. Oversigt over den samlede patientsikkerhedsrisiko ud fra den faktiske og mulige konsekvens. Tallene for det første halve år med den nye måde at rapportere UTH på viser, at der blandt de i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH fra 1. juli til og med 31. december 2023 er rapporteret 53.467 UTH med lav patientsikkerhedsrisiko. Det svarer til 77 % af de rapporterede UTH i perioden. Figur 6. Samlet patientsikkerhedsrisiko for i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH 1. juli-31.december 2023. Medicineringsfejlene er fordelt således, at 1 % af alle medicineringsfejl fra kommunerne, 3 % fra hospitalerne, 2 % fra andet regionalt og 2 % fra privathospital og hospice skønnes at have en høj patientsikkerhedsrisiko. Lægemidler og risikosituationer Den mest almindelige konsekvens for patienten ved rapporterede medicineringsfejl er overdosering (1235) . En anden hyppig konsekvens er manglende medicinindgift, underdosering og evt. dermed behandlingssvigt. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis de overdoseres, selvom de indgives i få doser eller kort tid er: Insulin Koncentreret kalium Suxamethon Morphin. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis givet i for høj dosis over længere tid er: Warfarin Methotrexat. Se hele bruttolisten over samtlige risikosituationslægemidler, som optræder på medicin.dk her . Typer af fejl ved almindeligt anvendte lægemiddelgrupper - hovedbudskaber: Risici Eksempler Overset lægemiddelallergi Overset CAVE for penicilliner. Manglende hensyntagen til nedsat lever- eller nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion: NSAID og opioider, digoxin, cytostatika. Navneforvekslinger Trandate og Tramadol, Cardil og Corodil, Capoten, Coversyl og Corodil. Forvekslinger af styrken Morphin (fx 10 mg vs.100 mg), digoxin (mikrogram vs. mg). Lægemiddel dispenseret/administreret til forkert patient Fx lægemidler dispenseret på bosteder/plejehjem eller lægemidler administreret til bevidsthedspåvirkede patienter. Utilstrækkelig monitorering efter indgift Kontraststoffer, cytostatika, kalium, gentamicin. Særlig opmærksomhed på syv lægemiddelgrupper Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre og kræver derfor også særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Disse lægemidler er identificeret og kan inddeles i syv hovedgrupper, som står for største delen af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Bedre håndtering af risikosituationslægemidler indebærer et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden. De 7 særlige risikosituationslægemidler er en del af bruttolisten over samtlige lægemidler, der har været involveret i alvorlige utilsigtede medicineringshændelser. Særlige opmærksomhedspunkter ved de syv lægemiddelgrupper: Antidiabetika ( insulin og -insulinanaloger samt sulfonylurinstoffer og metfomin) Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-glucoseværdier. Forveksling af hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Dosisjustering eller seponering af metformin ved nedsat nyrefunktion. Antikoagulantia ( Vitamin K-antagonister , hepariner og lavmolekylære hepariner samt Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) ) Manglende monitorering eller manglende reaktion på en høj eller lav værdi af INR (warfarin). Manglende ordination af anden AK-behandling under pause af fx warfarin hos patient i høj tromboserisiko. Manglende antitrombotisk behandling i den perioperative fase (før og efter operation). Lavdosis methotrexat ( tabletter og inj. væsker ) Forveksling af dagsdosis og ugedosis, så der overdoseres. Samtidig indgift af inj. væske og tabletter. Manglende monitorering og/eller aktion på blodprøver og nyretal. Kalium ( koncentreret kalium til infusion og midler til oral behandling af kaliummangel ) Oral opløsning indgivet i.v. Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-kalium-koncentrationsværdier. Fejlagtig fremstilling af for stærke infusionsvæsker. Infusionen blev givet med for høj hastighed. Opioider ( morphin , tramadol , tapentadol , fentanyl , methadon , oxycodon , hydromorphon , buprenorphin ) Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik behandling med andet opioid med risiko for additiv respirationsdæmpende effekt. Manglende dosisreduktion til ældre. Gamle plastre blev ikke fjernet og deres placering var ikke dokumenteret. Regnefejl ved beregning af dosis fra mg/ml til ml. Forveksling af styrker (fx 5 mg/ml og 20 mg/ml morphin) og enheder (fx mg og ml). Gentamicin ( inf.- og inj. væskerne ) Manglende monitorering af døgndosis efter patientens plasmakoncentration og/eller nyrefunktion. Overdosering ved ordination. Patienten var overvægtig (BMI > 25), og der skal derfor udregnes en korrigeret legemsvægt. Overset kontraindikation. Behandling gives på trods af, at patienten har stærkt nedsat nyrefunktion. Digoxin ( tabletter og inj. væske ) Forveksling af styrker. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af serum-digoxin. Forvirring omkring mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis. Dobbeltadministration. Man overså, at patienten allerede havde fået ordineret og administreret digoxin. Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet syv anbefalinger for at reducere risikoen for medicineringsfejl. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af rapporterede medicineringsfejl (3770) . Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen. Forsøg at gøre kommunikationen om lægemidlerne entydig og klar. Bed en kollega om at dobbelttjekke, når der er beregnet en dosis. Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang. Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. Særlig opmærksomhed rettet mod de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set. Hjælp patienten med at kende den rette dosis, og vide hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen). Skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. For hver af de syv lægemiddelgrupper, som kræver særlig opmærksomhed findes yderligere materiale baseret på lægemidlernes individuelle fejlmønstre. Medicin.dk har haft et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her . STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Har du spørgsmål vedrørende patientsikkerhed, risikosituationslægemidler eller utilsigtede hændelser med medicin, så kontakt informationsfarmaceut Christianna Marinakis på kontakt@medicin.dk. Lovgivning og organisering Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet trådte i kraft i 2004. Den forpligter en sundhedsperson, der bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehus, til at rapportere den utilsigtede hændelse. Pligten omfatter også hændelser i relation til medicinering. Indberetningen kræver ikke patientens samtykke. I forbindelse med den videre behandling af indberetningerne fremgår lægens navn og afdeling. Sundhedspersonen kan ikke som følge af indberetningen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafretslige sanktioner af domstolene. De eksisterende muligheder for sanktioner lokalt via Patientklagenævn, tilsynsråd og embedslæger består dog. Loven sikrer central indberetning og både lokal og central bearbejdning af indberetningerne, således at læring fra utilsigtede hændelser prioriteres. I det regionale sundhedsvæsen er der opbygget et system af risikomanagere, der kan behandle konkrete utilsigtede hændelser og rådgiver om og faciliterer patientsikkerhedsanalyser samt samarbejder med patientsikkerheds- og praksiskonsulenter og risikomanagere fra øvrige sektorer og de andre regioner. Den centrale sagsbehandling af sager om medicineringsfejl foregår i Styrelsen for Patientsikkerhed. Rapporter, som inkluderer oplysninger om et konkret lægemiddel, sendes videre til Lægemiddelstyrelsen med henblik på, om rapporten skal bevirke ændringer i markedsføringstilladelsen for lægemidlet. Primærsektoren blev pr. 1. september 2010 inkluderet i Lov om Patientsikkerhed. Det betyder, at patientsikkerhedsordningen, udover hospitalerne, også omfatter praksissektoren, vagtlæger, den kommunale sundhedssektor (plejehjem, hjemmeplejen mm.), apotekerne samt det...)
Doseringsforslag (...det pågældende middel. Doseringen til en given patient bør altid fastlægges ud fra en konkret faglig vurdering. Doseringsforslaget er udarbejdet på grundlag af Lægemiddelstyrelsens/EMAs produktresumeer og klinisk litteratur. Forslaget kan efter forfatterens og redaktionens vurdering være mere forenklet og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til firmaets oplysninger. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved fx nedsat lever- og nyrefunktion eller patienter med overvægt. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittene: Nedsat leverfunktion , Nedsat nyrefunktion og Personer med svær overvægt . Dosis til ældre eller evt. forsigtighedsregler er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, eller der ikke er erfaring hermed, er det...)
Type 1-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...det vist, at fysisk inaktivitet, en stor mængde stillesiddende aktivitet samt lav kondition er associeret med højere niveauer af HbA1c (6545) . Personer med type 1-diabetes er i risiko for at få hypoglykæmi under og særligt efter træning, og skal derfor instrueres i forholdsregler, så hypoglykæmi undgås. Forholdsregler omfatter blodsukkermonitorering, diætjustering og insulinjustering, samt bevidsthed om hvornår risikoen for hypoglykæmi i relation til træning er størst (6076) . Påviste effekter Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede data fra studier med i alt 1.120 personer med type 1-diabetes (både voksne og børn), der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6546) . I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen (udført over mindst 6 uger), statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer i HbA1c på ca. 6 mmol/mol. Træningen medførte desuden signifikant reduktion i BMI (gennemsnitligt ca. 0,2 kg/m 2 ). I opgørelsen sås desuden forbedringer i lipidprofil og blodtryk, der ikke nåede statistisk signifikans, men som nogenlunde svarer til de forbedringer der generelt ses med træning (Se Hypertension og Hyperlipidæmi ). For børn og unge (mellem 6 og 18 år) med type 1-diabetes medfører struktureret træning forbedringer i HbA1c nogenlunde svarende til de forbedringer, der ses hos voksne med Type 1-diabetes (6547) . Størstedelen af de træningsstudier der er lavet med personer med type 1-diabetes har omfattet kredsløbstræning, men enkelte studier med struktureret styrketræning er udført, og disse viser gennemsnitligt set forbedringer i HbA1c der svarer til de effekter, der ses med kredsløbstræning (6548) . Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at forbedre blodsukkerreguleringen og andre kardiovaskulære risikofaktorer, og den blodsukkersænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer og risiko for træningsinduceret hypoglykæmi (se nedenfor) er således afgørende ift. hvilken type træning der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , og der kan forventes større effekter på blodsukkerregulering og andre kardiovaskulære risikofaktorer ved større træningsmængde. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet som kræver brug af bugpressen (6543) . Det betyder at sådanne personer bør frarådes træning med høj intensitet og oplyses om at evt. styrketræning udelukkende bør udføres med lette vægte (6076) . En del personer med type 1-diabetes vil desuden have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Hjerteinsufficiens , Svær overvægt , Hypertension , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden , hvilket isoleret set sænker blodsukkerniveauerne. Akut træning med høj intensitet øger omvendt frigivelsen af katecholaminer, hvilket isoleret set øger blodsukkerniveauerne. De akutte trænings-inducerede effekter på insulinfølsomheden kan vare i op til 48 timer ved hård og/eller længerevarende træning, mens effekterne på katecholaminfrigivelsen sjældent varer udover selve træningen. Personer med type 1-diabetes har således en risiko for såvel hypo- som hyperglykæmi ifb. med træning, og generelt vil træning med lav til moderat intensitet medføre et akut fald i blodsukker mens træning med høj intensitet vil medføre en akut stigning (med efterfølgende fald) i blodsukker (6549) . Det skal dog nævnes, at der er betydelige forskelle på hvordan enkeltpersoners blodsukkerregulering ændrer sig akut i forbindelse med træning. Af yderligere relevans er, at fysisk aktivitet kan øge optagelsen og dermed koncentrationen af eksogent insulin, hvilket også vil øge risikoen for hypoglykæmi ifb. med akut fysisk aktivitet (6550) . Af særlig betydning for denne effekt er insulin-injektionsstedet, således at træning med muskelgrupper der ligger i nær relation til injektionsstedet...)
Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) (...det volumen blodplasma, der filtreres i nyrernes samlede antal glomeruli pr. tid, og angives i ml/min. GFR standardiseres i forhold til kropsstørrelse med tilhørende referenceinterval. Bestemmelse af estimeret GFR (eGFR) hos voksne eGFR kan anvendes i daglig klinik til dosering af de fleste lægemidler. I Danmark opgives eGFR ved enhver måling af P-kreatinin på personer > 18 år, og den er beregnet med CKD-EPIkrea, 2009 formlen, der er korrigeret for alder og køn (men ikke race). Ved tilstande med svært nedsat muskelmasse, hvor P-kreatinin skønnes upålideligt kan eGFR med fordel beregnes på baggrund af P-Cystatin C baserede formler. Bestemmelse af GFR med eksogene markører er den mest præcise metode til bestemmelse af GFR i daglig klinik. I Danmark anvendes plasma-clearance af 99 mTc-DTPA. GFR bestemt med denne metode kan overestimeres, hvis patienten har ekspanderet ekstracellulærvolumen (fx ødemer eller ascites). Bestemmelse af GFR med denne metode anvendes, når der er behov for et meget pålideligt resultat og anbefales ved: Dosering af toksiske lægemidler, hvor dosering kræver præcis bestemmelse af GFR, fx visse typer af cytostatika. Før og efter nogle kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje med det formål at forudsige fald i GFR og eventuelt ved efterfølgende kontrol af dette. Personer 1 år, idet der anvendes særlige formler: eGFR anvendes ikke til børn 90 ml/min/1,73 m² beskrives som normal nyrefunktion. I daglig klinik er der ikke behov for dosisreduktion af lægemidler ved GFR > 60 ml/min/1,73 m². Stadium Deskriptivt GFR (ml/min/1,73 m²) G1 Normal eller høj ≥90 G2 Let nedsat 60-89 G3a Let/moderat nedsat 45-59 G3b Moderat/stærkt nedsat 30-44 G4 Stærkt nedsat 15-29 G5 Terminalt nyresvigt < 15 Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion Ved nedsat GFR kan lægemidler eller deres metabolitter, som i aktiv form hovedsalig udskilles renalt, akkumuleres med risiko for alvorlige bivirkninger eller forgiftninger. Dosis skal derfor reduceres enten ved at reducere enkeltdosis eller ved at forlænge dosisintervallet. Indledes behandlingen med bolusdosis (mætningsdosis, opfyldningsdosis) af lægemidlet, skal denne gives uafhængigt af GFR. Ved nedsat GFR forlænges tiden til opnåelse af steady state koncentrationen i blodet...)
Risikopatienter i tandlægepraksis (...det giver en unik mulighed for tidligt at opdage symptomer på begyndende eller uerkendt systemisk sygdom. Dette muliggør hurtig og korrekt udredning i samarbejde med egen læge. Efterfølgende er der visse patientgrupper der kræver særlig bevågenhed i forbindelse med tandbehandling, dels pga. risiko for interaktioner med patientens sygdom, medicinforbrug (tjek ordinationer FMK-online ) og livsstil, dels pga. øget risiko for oral sygdom. Høj alder, psykisk sygdom, hypertension, diabetes, hjertekarsygdom og osteroporose er påvist at være betydelige risikofaktorer for dårlig tandstatus (5633) . Således har nogle patienter forhøjet risiko for høj cariesaktivitet grundet meget forskellige baggrundsfaktorer, hvilket ikke ændrer på at de cariesprofylaktiske tiltag ofte er de samme fx høj- fluoridtandpasta og professionelle fluoridapplikationer. Derfor er det...)
Vitaminpiller (forgiftninger) (... at drikke, da jern og C-vitamin er lokalirriterende; der skal sørges for gode diureser det følgende døgn. Der oplyses om risiko for diarré pga. indtagelse af C-vitamin, xylitol, ...)
Trafik (...det motorkøretøj, er optaget på Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler . Disse lægemidler skal mærkes med rød advarselstrekant . Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Yderligere information: Afhængighedsskabende lægemidler Hvis man ikke er i stand til at føre et køretøj på betryggende vis pga. påvirkning af afhængighedsskabende midler, er det strafbart i lighed med promillekørsel. Ved igangsættelse af behandling eller ved markant dosisøgning kan det...)
Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...det lignende retningslinjer for voksne (> 18 år), men samme fremgangsmåde bør følges. Det er vigtigt at der optages en grundig medicinsk anamnese med fokus på kontraindikationer, forsigtighedshensyn og lægemiddelinteraktioner. Præparatvalg Ved præmedicinering er hurtig, men kortvarig, virkning ofte at foretrække. Mest velegnet er derfor stoffer med: Hurtig absorption Hurtig maksimal lægemiddelkoncentration (T max ) Kort halveringstid (t 1/2 ) - der afspejler eliminationstiden. Lægemidler kan ordineres udenfor den sædvanlige anvendelse (off-label ordination), hvis der er indikation. Anvendelsen skal anføres på recepten. Der er skærpet informationspligt til forældre ved brug af off-label ordination (2378) . Diazepam , er traditionelt anvendt, hurtig absorption, men lang t 1/2 (> 20 timer). Triazolam , hurtig absorption og kort t 1/2 (2-4 timer). Midazolam , anvendes bl.a. til præmedicinering af børn (2379) (5057) og opnår hurtig T max og kort t 1/2 (2-4 timer). Lorazepam , anvendes til behandling af voksne, opnår hurtig T max , men relativ lang t 1/2 (12-16 timer). Der er svag evidens for, at sedering af non-kooperative børn med midazolam inden tandbehandling er effektiv (5057) . Sedering med bevidsthedsbevarelse kan muligvis erstatte generalanæstesi af nogle børn og unge (2379) . Behandlingsvejledning Børn 1 år og/eller > 10 kg Oral: 0,25 mg/kg legemsvægt er den godkendte dosering for de registrerede præparater i Danmark. I en litteraturgennemgang fra 2021 udgået fra European Association of Paediatric Dentistry (5779) angives det...)
Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...det gives til lægemidlets faktiske pris, medmindre lægemidlet er omfattet af en tilskudsgruppe. Tilskudsgrupper er en gruppering af lægemidler, som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved gældende terminalbevilling 100 % Ingen egenbetaling Ministeren kan justere grænserne to gange om året. Terminaltilskud (tilskud til døende) Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge yde 100 % tilskud til lægemidler til døende, når lægen vurderer, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid, typisk få uger til få måneder, og hvor hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Dette tilskud ydes til alle lægemidler, uanset om lægemidlet er tilskudsberettiget eller ej. En bevilling af terminaltilskud ydes for en periode på 1 år. Lægen skal derfor orientere Lægemiddelstyrelsen skriftligt, hvis patienten mod forventning får det bedre og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at opretholde bevillingen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Enkelttilskud I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen, efter ansøgning fra den behandlende læge, yde tilskud til et lægemiddel, hvor der ikke ydes generelt tilskud. Det kræver, at lægen begrunder, hvorfor patienten bør behandles med det pågældende lægemiddel. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Forhøjet tilskud Hvis en patient af medicinske grunde - fx pga. allergi over for et hjælpestof - er nødt til at bruge et lægemiddel, der er dyrere end tilskudsprisen, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud, således at tilskuddet beregnes efter lægemidlets faktiske pris i stedet for efter tilskudsprisen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Det Centrale Tilskudsregister (CTR) Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende opgør den enkeltes forbrug af tilskudsberettiget medicin og registrerer det i et landsdækkende elektronisk register, CTR. Apotekernes computersystemer er løbende opdateret med oplysninger fra registret, hvilket betyder at de ovennævnte tilskud automatisk fratrækkes prisen, når man køber medicin på apoteket. Sociale tilskud Det er i visse tilfælde også muligt at få hjælp fra kommunen til medicinudgifter. Disse tilskud kaldes sociale tilskud og bevilges i henhold til pensionsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service. Der er forskellige betingelser, som skal opfyldes, for at sociale tilskud kan gives; henvendelse sker til kommunens Socialforvaltning. Læs mere i det...)
Elimination (...det aktive lægemiddelstof fra plasma. Dette sker hyppigst ved omdannelse til inaktivt stof i plasma (plasmametabolisme) og/eller ved distribution til væv og/eller ved udskillelse (ekskretion). Metabolisme foregår ved to hovedformer af enzymatiske processer: en egentlig kemisk omdannelse af lægemiddelstoffet, fase 1-reaktioner (oxidation, reduktion eller hydrolyse) eller ved en kobling af lægemiddelstoffet til andre stoffer, fase 2-reaktioner (konjugering). Sidstnævnte proces resulterer i en mere hydrofil (vandopløselig) metabolit, som dermed lettere udskilles gennem nyrerne. Fase 1-reaktioner medfører i reglen en inaktivering af lægemiddelstoffet, dog kan de dannede metabolitter i nogle tilfælde også være farmakologisk aktive. Langt de fleste lægemiddelstoffer metaboliseres gennem oxidation i leverens cytokrom P450-system . Stoffernes metabolitter er almindeligvis kun omtalt i pro.medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin.dk angivet dosering til patienter med nedsat nyrefunktion. Mange lægemiddelstoffer findes i ret høje koncentrationer i galden , men da galdeproduktionen kun udgør 0,5-1 l i døgnet, spiller galden kun en væsentlig rolle for nogle få stoffers udskillelse, fx glukokortikoider og fusidinsyres metabolitter. Den biliære ekskretion kan i en række tilfælde være efterfulgt af reabsorption fra tarmen. Clearance (Cl) for et lægemiddelstof er et udtryk for organismens evne til at eliminere det pågældende stof. Clearance er pr. definition en proportionalitetsfaktor: Eliminationshastighed = Clearance x plasmakoncentration En fysiologisk analogi for clearance udtrykker således det volumen plasma, som organismen renser for lægemiddelstof pr. minut. Clearance er af stor betydning ved opstilling af et rationelt doseringsregime, idetdet normalt gælder, at clearance for et bestemt lægemiddelstof er uafhængig af plasmakoncentrationen i de sædvanlige kliniske koncentrationsområder. Plasmakoncentrationen, som opnås i steady state, kan beregnes, når man kender absorptionsfraktionen, clearance, dosis og doseringsinterval (van Rossums formel): Css: steady state-koncentration Fa: absorptionsfraktion D: dosis τ: tau, dosisinterval i timer Cl: clearance Ved konstant halveringstid opnås steady state efter 4-5 halveringstider. Plasmahalveringstiden (t ½ ) er i reglen et udmærket praktisk udtryk for lægemiddelstoffets eliminationshastighed og i noget omfang også virkningsvarighed. Kendskab til plasmahalveringstiden har betydning for doseringsinterval, hvornår steady state nås, kumulationsrisiko og endvidere, om det...)
Avulsion/eksartikulation af permanente tænder (Odontologisk medicinvejledning) (...det oftest afgørende med hurtig og korrekt håndtering på ulykkesstedet af ofte ikke-tandfaglige personer. Til dette formål er der udviklet en Traume-app , der har til hensigt at guide i disse tilfælde (2777) . Det er afgørende for tandens prognose, at parodontalmembranen skades mindst muligt (2778) (2779) : Begrænset berøring af roden (Der holdes på kronens emalje) Synligt snavs fjernes ved kortvarig (10 sekunder) skånsom skylning under den kolde hane Kortest mulig ekstraoral udtørring: Optimalt: tanden reimplanteres på ulykkesstedet...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Det danske børnevaccinationsprogram
Hepatitis B (...Det anslås, at der globalt lever omkring 250 millioner personer med kronisk hepatitis B. Prævalensen af kronisk hepatitis B varierer fra mindre end 0,1 % i Nordamerika og Nordeuropa til mere end 20 % i visse dele af Afrika og Sydøstasien . Smitte med hepatitis B-virus (HBV) sker gennem blod, ved ubeskyttet seksuel kontakt samt under graviditeten fra smittet moder til barn. I højendemiske områder (> 8 % af befolkningen HBsAg-positive) sker smittespredning primært i barnealderen enten vertikalt fra mor-til-barn eller horisontalt mellem småbørn. I lavendemiske områder, som Danmark, sker smitte med HBV overvejende ved seksuel kontakt eller blodkontakt. Inkubationstiden er 1-6 måneder, og de fleste har et subklinisk forløb. Det er kun omkring 40 % af voksne, der udvikler klinisk hepatitis og kun få procent af børn. Cirka 3-5 % af voksne vil udvikle en kronisk hepatitis, mens det er tilfældet for > 90 % af børn smittet ved fødslen. Udover at være smittefarlige risikerer patienter med kronisk hepatitis B på sigt at udvikle levercirrose eller hepatocellulært karcinom (HCC). Personer, der bliver smittet som voksne, har dog kun en lille risiko for at udvikle disse komplikationer. Vacciner mod hepatitis B indeholder rekombinant overfladeantigen, hepatitis B surface antigen (rHBsAg) og giver beskyttende niveau af antistoffer (anti-HBs). Hepatitis B-vaccination kan gives fra fødslen, og børnevacciner (0-15 år) indeholder den halve antigenmængde af voksenvacciner. Vaccinen gives i.m. i deltoideus. Vaccinen bør ikke gives i glutealregionen, da dette medfører dårligere vaccinationseffekt. Fuldt vaccinationsprogram omfatter 3 doser til tiden 0, 1 og 6-12 måneder. Efter de første to doser er den vaccinerede beskyttet i et år. Vaccination giver beskyttende antistoffer hos mere end 90 % af de vaccinerede efter en vaccinationsserie på tre doser. Engerix-B® i voksendosis (20 mikrogram/ml) kan anvendes til børn i alderen 1-15 år ved et 2-dosis vaccinationsprogram med immunisering ved 0 og 6 måneder. Beskyttelse mod hepatitis B-infektion opnås imidlertid først med sikkerhed efter den anden dosis. Der er betydelige holdepunkter for, at vaccination giver meget langvarig, måske livslang beskyttelse mod sygdom hos raske personer, der serokonverterer (anti-HBs ≥ 10 U/l). Rutinemæssig serologisk kontrol af anti-HBs-titer efter vaccination anbefales ikke, dog efter vaccination af børn af HBV-inficerede kvinder, personer med nedsat immunforsvar, dialysepatienter, patienter med HIV, personer med intravenøst stofmisbrug eller Downs Syndrom. Ved vaccination efter eksposition gives fire doser, måned 0, 1, 2 og 12. Vaccination bør startes snarest efter eksposition og senest efter 48 timer. En enkelt vaccine (Fendrix®) indeholder udover rHBsAg et nyere adjuvans (ASO4C) og er registreret til vaccination af voksne > 15 år med nyreinsufficiens, men kan forsøges til personer, der ikke er serokonverteret efter vaccination med anden hepatitis B-vaccine. I Danmark anbefales vaccination af: Børn af HBsAg positive mødre Husstandsmedlemmer til personer med kronisk hepatitis B Seksualpartnere til patienter med akut eller kronisk hepatitis B Mænd, der har sex med mænd Intravenøse stofmisbrugere Børn i daginstitutioner, hvor der går et barn med kronisk hepatitis B Personer med Downs Syndrom, også hjemmeboende Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B Patienter, der er eller skal i kronisk hæmodialysebehandling eller skal organtransplanteres Patienter med hæmofili Patienter med HIV eller kronisk hepatitis C Udlandsrejsende Visse personalegrupper. Der er tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B til nogle af disse grupper. Der er aktuelt generelt klausuleret tilskud til hepatitis B-vaccination af personer med Downs Syndrom og personer udsat for relevant stikuheld. For rejsende anbefales vaccination af både børn og voksne, der skal opholde sig i længere tid i områder med intermediær eller høj endemisk forekomst af kronisk hepatitis B, og som vil få tæt fysisk kontakt med lokalbefolkningen, herunder børn af indvandrere, der skal på familiebesøg i hjemlandet. Vaccination af korttidsrejsende med risikoadfærd bør også overvejes. WHO har siden 1992 anbefalet, at vaccination mod hepatitis B indgår i børnevaccinationsprogrammet, men Danmark er et af de få lande, der ikke har efterlevet dette. I perioden 2014-2017 har der været perioder, hvor man midlertidigt har anvendt en hexavalent vaccine (Infanrix eller Hexyon®) i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at der er nogle årgange af danske børn, der er vaccineret mod hepatitis B. Der findes en kombinationsvaccine mod både hepatitis A og - B (Twinrix®). Vaccinationsskemaet er som for den rene hepatitis B-vaccine (Engerix B®). Til børn 1-15 år anvendes en børnevaccine. Efter fuldt vaccinationsprogram, 3 doser, regnes man for livsvarigt beskyttet mod både hepatitis A og -B. Der er desuden registret en anden vaccine (Ambirix®) til vaccination af børn 1-15 år mod hepatitis A og - B. Efter to doser givet med 6-12 måneders interval er beskyttelsen lige så god som efter tre doser af den anden vaccine (Twinrix®), men hvorimod børnene er beskyttet mod hepatitis A efter første dosis, gælder det...)
Medicinoverforbrugs-hovedpine (...Det er afgørende for behandlingssucces at patienten forstår, at den medicin der bruges til at behandle hovedpinen kan være med til at forværre og vedligeholde hovedpinen. Det vil i sig selv kunne få mange patienter til at reducere deres medicinforbrug. Behandlingen af MOH består i de første 2 måneder af Undervisning og information. Patienterne skal informeres om, at man efter brat seponering kan udvikle abstinenssymptomer og rebound-hovedpine med migrænelignende hovedpine, med evt. kvalme, opkastninger, søvnforstyrrelser, uro, angst, hypotension og takykardi. Disse symptomer varer typisk 2 - 10 dage, afhængigt af den type medicin der er overforbrugt. Seponering af alle analgetika/migrænemidler i to måneder. Dette omfatter også analgetika, der tages for andre smerter. Reduktion af anfaldsmedicin til et forbrug på højst 2 dage pr. uge kan også benyttes, men er mindre effektiv end brat seponering. Støttemedicin. Ved kvalme og opkastninger kan gives metoclopramid eller domperidon. Behandling af abstinenssymptomer. Ved overforbrug af morfika er det oftest nødvendigt med indlæggelse og medicinsanering under metadondække (fx methadon 20 mg aftrappet over 4 dage). Forebyggende medicin. Opstart af forebyggende medicin samtidig med medicinsanering efter sædvanlige retningslinjer afhængig af hovedpinetype. Registrering af hovedpine. Efter 2 måneder evalueres hovedpinen. Det er derfor vigtigt, at patienten registrerer hovedpinen og medicinforbruget enten i en diagnostisk hovedpinedagbog eller i en hovedpinekalender. Det kan være en fordel at benytte en diagnostisk hovedpinedagbog, da hovedpinens fænotype kan ændre sig i forløbet. Under behandlingsforløbet er det...)
Laktobacillose og cytolytisk vaginose (...Det er beskrevet at man, omend sjældent, kan få vaginoser og udflådstilstande af de ellers normale mælkesyrebakterier. Laktobacillose er kendetegnet ved særligt lange mælkesyrebakterier > 15 mm, kaldet leptotrix. Tilfældigt forekommende kan de være ubetydende, men sammenholdt med kløe og øget mængde udflåd kan man gøre behandlingsforsøg med amoxicillin/clavulansyre . En anden tilstand er cytolytisk vaginose, som er kendet...)
Feberkramper hos børn (...Det er vigtigt at orientere forældrene om feberkrampers godartede natur. Feberkramper kan ikke forebygges, som det i øvrigt også gælder for børn med feber generelt, men det anbefales at begrænse temperaturstigning ved hjælp af afdækning af barnet. Et højfebrilt barn kan således ligge i undertøj, dækket af et tyndt lagen. Pga. feberkrampers generelt gode prognose anbefales ikke fast profylaktisk behandling. Ved komplekse feberkramper kan der udleveres recept på diazepam rektaltube til anvendelse ved nye mulige anfald, efter at forældrene er instrueret i administration. Det anbefales at afvente 3 minutter, før der gives diazepam rektalt (0,5 mg/kg, max 10 mg). Behandling er altså ikke nødvendig, hvis anfaldet er ophørt forinden. Behandlingen sigter særligt imod at hindre udvikling af længerevarende febrilt anfald/febrilt status epilepticus. Ved simple feberkramper behøves ikke nødvendigvis instruktion og udlevering af diazepam rektalmedicin. I ganske få udvalgte tilfælde kan diazepam rektalt anvendes profylaktisk, hvilket aftales individuelt med lægen. Paracetamol og NSAID kan anvendes efter behov, fx ved smerte eller utilpashed under feber, men ændrer ikke noget ved tendensen til feberkramper eller recidiv. I tilfælde med komplekse feberkramper - tidlig debut, halvsidige/hemikonvulsive, langvarige og recidiverende anfald - bør barnet vurderes af neuropædiater, og der kan foretages EEG, idetdet...)
Infektioner i vagina (...Det naturlige vaginale udflåd Kvinder udskiller normalt 1-2 ml udflåd i døgnet. Udflåddet varierer med menstruationscyklus, kvindens alder, anvendelse af vagitorier, hormontilskud og seksuel aktivitet. Det naturlige udflåd (leukoré) er hvidligt, tyndtflydende og cremeagtigt eller klart, trådtrækkende og slimet. Det bør dog understreges, at man ikke med sikkerhed kan sige om udflåddet er normalt alene ved den kliniske undersøgelse. Det naturlige udflåd har en lav pH-værdi (4,5-5,0), fordi glykogen nedbrydes til mælkesyre af laktobakterier i sekretet. Foruden store mængder af laktobakterier indeholder det...)
Bipolar lidelse (...Det skønnes, at 60.000-120.000 danskere lider af bipolar lidelse, svarende til 1-2 % af voksenbefolkningen (3296) . Symptomer Bipolar lidelse er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med hhv. mani og/eller hypomani karakteriseret ved øget stemningsleje, aktivitetsniveau og selvvurdering, og depressive episoder med nedsat stemningsleje, energi og selvvurdering. Diagnosen Bipolar lidelse er defineret ud fra ICD-10 diagnostiske kriterier ved forekomsten af mindst to sygdomsepisoder, hvoraf mindst en skal være en mani, hypomani eller blandingsepisode (F31). I daglig behandlingspraksis kvalificerer en enkel mani også til diagnosen bipolar lidelse, da mere end 90 % udvikler flere episoder, og som det er tilfældet i detdet amerikanske diagnose-system underinddeles bipolar lidelse i type 1 og type 2, hvilket giver klinisk mening og har betydning for valg af vedligeholdelsesbehandling (se nedenfor). Bipolar lidelse type 1 er defineret ved tilstedeværelsen af mindst én manisk episode (eller blandingsepisode med fuld mani), og bipolar lidelse type 2 er defineret ved mindst én hypomani (og ingen tidligere maniske episoder) samt mindst en depressiv episode (svarende til en behandlingskrævende depression). Patienter med depression skal altid udspørges for tidligere maniske symptomer/episoder, som udtryk for at patienten lider af bipolar lidelse med aktuel depressiv episode. Ca. 15-20 % af patienter med depression udvikler på et tidspunkt bipolar lidelse. I følgende situationer er der øget risiko for bipolar lidelse hos en patient med depression: bipolar lidelse i familien patienten har haft mere end 3 depressioner tidlig debut af depression (< 25 år) udvikling af hypomani ved behandling med antidepressiv medicin fødselsdepression. Organisk årsag til udvikling af bipolar lidelse bør altid udelukkes ved grundig somatisk undersøgelse, inklusiv neurologisk undersøgelse og måling af blodtryk, puls og temperatur. CT- eller MR-scanning bør foretages ved klinisk mistanke om cerebral patologi og rutinemæssigt ved patienter, som debuterer med første maniske episode efter 60 års-alderen, og som ikke har nogen anamnese med affektiv lidelse (unipolar depressiv lidelse eller bipolar lidelse). Thyroideasygdom bør udelukkes ved normalt Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH). Rødt og hvidt blodbillede samt leverprøver bør kontrolleres. Forskellige typer af medicin, herunder steroidpræparater, cytostatika, antiviral medicin, beta-blokkere og alfa-blokkere kan udløse og vedligeholde såvel mani som depression. Forløb Forløbet af bipolar lidelse varierer. Sygdommen kan debutere i alle aldre, men debuterer typisk i 20-års-alderen, og ca. 30 % får den første sygdomsepisode, før de fylder 20 år. Debut i børne- eller ungdomsårene er således ikke ualmindeligt. Ca. 85 % af patienterne debuterer med en depressiv episode og ca. 12 % med en mani og 3 % med en blandingsepisode. Efter første maniske episode er der mere end 90 % risiko for at udvikle nye affektive episoder. Der er øget risiko for udvikling af langvarige kognitive vanskeligheder inden for indlæring, hukommelse og eksekutive funktioner i remitteret fase af sygdommen. Bipolar lidelse er associeret med øget risiko for selvmord. Omkring 7-10 % af alle patienter med bipolar lidelse ender med at tage deres liv. Somatisk komorbiditet Somatisk komorbiditet er hyppig ved bipolar lidelse med en 1.5 til 2 gange øget forekomst ift. den generelle befolkning indenfor alle sygdomsområder (dog tilsyneladende ikke cancer) (5529) . Bipolar lidelse er således associeret med øget risiko for hjertekarsygdomme, herunder iskæmisk hjertesygdom, diabetes, hypertension, hypercholesterolæmi, hyperlipidæmi, hyperthyreose og demens (5529) . Diagnostik og behandling af disse sygdomme er vigtig, da den forventede levetid er nedsat 8-12 år for bipolar lidelse primært grundet...)
Funktionelle gastro-intestinale tilstande (...Det terapeutiske respons på medikamentel behandling er generelt dårligt, og der må lægges v...)
Wernicke - Korsakoff syndrom (...Det vil ofte i behandlingen, være relevant hurtigt at overveje parenteral behandling med thiamin, hvis patienten har længerevarende stort forbrug af alkohol og under alle omstændigheder ved neurologiske skader som polyneuropati og styringsbesvær. Hos den alkoholafhængige ses ofte også andre mangeltilstande, der kan give symptomer, som overlapper med WE, men da thiamin er en sikker behandling med meget få risici, som samtidig vil kurere WE, hvis den sættes tidligt ind, er der ikke umiddelbart grund til ikke at indlede parenteral behandling. Omvendt kan manglende eller forsinket behandling føre til irreversible strukturelle cerebrale skader eller død. Patienter, som vurderes at have WE, skal indlægges akut. Der er ofte behov for abstinensbehandling og anden understøttende behandling sammen med thiamin i.v. Ved tegn på Wernicke-Korsakoff syndrom er anbefalingen gentagen indgift af 100 mg thiamin i.v. over 10 minutter i de første 3 døgn. Indgift af op til 1.000 mg i de første 12 timer kan være nødvendigt. I almen praksis og kommunal sammenhæng er dette oftest ikke en mulighed, og der kan så gives i.m. injektion. Ved symptomgivende thiaminmangel anbefales 200 mg thiamin i.m. eller langsomt i.v. over 10 min. 1-2 gange dgl. i 7-10 dage. Derefter 300 mg som tabletter dagligt. Der bør yderligere suppleres med Stærk B-combin samt zink og magnesium efter vurdering. I en britisk anbefaling (6389) foreslås 500 mg thiamin i.v. 3 gange dgl. for at sikre, at tilgængeligheden i CNS er tilstrækkeligt høj. En del af optagelsen sker via en gradient over cellemembranen og først ved 1.500 mg dagligt sikres det...)
Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler (...dette område, kan det medføre en eufori, psykisk velvære, eller alternativt fravær af smerter eller psykisk ubehag, der opleves som gavnligt for den, der anvender rusmidlet. Fælles for de psykoaktive kemiske stoffer, vi kender som rusmidler, er, at de blandt andet kan aktivere belønningssystemet, når man indtager stoffet regelmæssigt og således medføre oplevelse af trang, og en stærkt ansporende og uimodståelig vaneindtagelse (kompulsiv adfærd). For nogle personer er trangen til rusmidlet så udtalt, at de, på trods af gentagne forsøg, ikke er i stand til at kontrollere eller ophøre med rusmiddelforbruget og der udvikles et afhængighedssyndrom, som medfører dagligt eller hyppigt indtag, ofte med tilbagefald ved forsøg på at ophøre med indtaget. Tolerans og abstinenser Abstinenstilstande optræder ved behandlingsophør eller dosisreduktion af de rusmidler, der skaber tolerans - uanset om dette sker på egen hånd eller planlagt, og ligegyldigt om et rusmiddel er lægeordineret eller illegalt. Der kan også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). Skadeligt forbrug Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. Afhængighedssyndrom I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. Biologisk/genetisk variation I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. Mange faktorer har betydning for, hvor hurtigt rusmiddelafhængighed opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere starte en afhængighedsudvikling. Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. Rusens fire faser Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time. Suset afløses af en tilstand af at føle sig høj, eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte ubehagelige. Disse oplevelser kan udløse trang til igen at indtage rusmidlet. Nogle rusmidler er akut farlige, herunder alkohol og centralstimulantia, men alle genererer helbredsproblemer på længere sigt. Tilgangen bør tilpasses farlighedsgrad, og ønsket om at reducere risikoen ved anvendelse. Dosisreduktion eller skadesreduktion som behandlingsmål I behandlingen af afhængighed kan det give god mening ikke blot at have total afholdenhed som mål for behandlingen. Reduktion i rusmiddeldoisis og skadereduktion kan også være legitime behandlingsstrategier, hvor sidstnævnte går ud på at identificere indsatser, der bedrer patientens chance for overlevelse og et godt liv, også selvom det ikke er muligt helt at ophøre med rusmiddelindtaget. Eksempler kunne være at afdække somatiske lidelser, reducere indtag, ændre dosis, ændre en risikofyldt administrationsvej eller håndtere sociale udfordringer og derved minimere risiko for selvmord eller kriminalitet. Dette kan give mening i komplekse patientforløb, hvor man ikke kan løse de samlede problemer, men måske dele af problemerne. Skadesreduktion som begreb er omdiskuteret, men i en klinisk kontekst kan det være et konkret mål. Trafik Af færdselslovens § 54 fremgår det, at kørsel med motordrevet køretøj er strafbart, hvis man er påvirket af rusmidler. Også selvom man ikke oplever at være påvirket, kan der være påviste rusmidler i blodet og det...)
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...dette klassifikationssystem forventes ratificeret i Danmark, men implementeringsprocessen er lige nu sat på pause (1.2.2024). Dermed overgår vi til benævnelsen ADHD, som svarer til det amerikanske diagnosesystem DSM-5 (2883) . Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen (2281) . Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1 (2883) . Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan forklares ved en ændret funktion i hjernens frontallapper på grund af relativ dysfunktion af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin i synapsespalterne. Desuden ses dysfunktion svarende til parietallapper, basalganglier og cerebellum samt tegn på en afvigende neurofysiologisk reaktion på stress. Det...)
Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...det eneste reservoir og der findes to subtyper, henholdsvis subtype A og subtype B. Ligesom influenza er RSV-infektion typisk en vintersygdom, der optræder i epidemier af 6-10 ugers varighed, normalt i perioden december til marts. Dog har man efter nedlukningen under COVID-19 set en usædvanlig stigning i antal bekræftede RSV-tilfælde i sensommeren 2021, som førte til en epidemi uden for den normale sæson. Igen i 2022 så man en stigning af RSV-tilfælde uden for den normale sæson. Ligesom influenzavirus og SARS-CoV-2 smitter RSV gennem små dråber fra hoste, nys og lignende og alle kan blive smittet med RSV. RSV-infektion viser sig i de fleste tilfælde som en mild forkølelse, men kan hos især spædbørn, immunsvækkede og ældre med kroniske sygdomme medføre en alvorlig lungebetændelse med behov for indlæggelse på hospital og i sjældne tilfælde død. Næsten 70 % af børn bliver smittet inden de er et år og stort set alle inden de er to år gamle. RSV er således den hyppigste årsag til indlæggelse pga. luftvejsinfektion hos børn under 5 år. Omkring 2-3 % af børn udvikler svær RSV-infektion med behov for indlæggelse. Der er størst risiko for udvikling af svær RSV-infektion i de første tre levemåneder. Et nyligt Europæisk studie har vist at 1,8 % af børn bliver indlagt med RSV-infektion i det første leveår. Der er aktuelt ingen markedsført RSV-vaccine til børn, men i stedet kan de monoklonale antistoffer, pavilizumab eller det nyere nirsevimab, anvendes til forebyggelse af alvorlige infektioner i de nedre luftveje forårsaget af RSV (Medicinrådet anbefaler nirsevimab som forebyggende behandling mod RS-virus til spædbørn med særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb - læs mere ). Det estimeres, at 3-7 % af ældre årligt rammes af RSV-infektion og at RSV er årsag til 3-10 % af nedre luftvejsinfektioner. En metaanalyse fandt at 1,62 % af voksne på 60 år eller ældre bliver ramt af RSV-infektion og 0,15 % bliver indlagt på hospital. Mortaliteten blandt indlagte var omkring 7 %. Især personer med komorbiditet i form af KOL, astma, iskæmisk hjertesygdom, stroke, diabetes, kronisk nyresygdom (CKD) og kronisk leversygdom har risiko for udvikling af en alvorlig indlæggelseskrævende RSV-infektion. Man har i mere end 60 år forsøgt at udvikle vacciner mod RSV. Allerede i 1967 blev en formalin inaktiveret hel-celle RSV-vaccine udviklet til vaccination af børn, men vaccinen viste sig at øge risikoen for udvikling af svær RSV-infektion. Der har siden været mange vacciner under udvikling, men først i 2023 er de første vacciner godkendte til vaccination mod RSV af voksne over 60 år og til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen efter immunisering af moderen under graviditeten. RSV udtrykker kun tre overflade proteiner og mere end 92 % af neutraliserende antistoffer er rettet mod fusionsproteinet, glykoprotein F, som anvendes som antigen i vaccinen. En udfordring har været, at glykoprotein F findes både i en præfusion- og en postfusion form, hvor kun præfusion formen har vist sig effektiv i vacciner. Det er nu lykkedes at modificere glykoprotein F, så det holder sig i præfusion formen. Der er i løbet efteråret 2023 blevet godkendt og markedsført to vacciner, Arexvy ® og Abrysvo ® , til beskyttelse af voksne på 60 år og derover mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV. Abrysvo ® er desuden godkendt til vaccination af gravide, for at beskytte nyfødte mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i de første 6 levemåneder (6488) . Begge vacciner anvender RSV rekombinant glykoprotein F i præfusionform (RSVPreF3), som antigen. Arexvy ® er en rekombinant adjuveret vaccine, som indeholder RSVPreF3 adjuveret med AS01 E . Arexvy ® er godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje, forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I et studie hos næsten 25 000 voksne i alderen 60 år og derover blev risikoen for at få en sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV mindsket med 83 % hos dem, der fik Arexvy ® , sammenlignet med dem, der fik en uvirksom indsprøjtning under aktuelle RSV-sæson. Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 75 %, 56 % i anden sæson. De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet i form af smerter (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen (6007) . Abrysvo ® er ligeledes en rekombinant vaccine indeholdende RSVPreF3, men anvender ikke et adjuvans. Abrysvo ® er ligeledes godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I det kliniske studie RENOIR, med over 36.000 deltagere i alderen 60 år eller derover, var beskyttelsen mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i aktuelle RSV-sæson 89 % (6012) . Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 84 %, 79 % i sæson 2. Den hyppigste bivirkning var smerter på indstiksstedet (11 %). De fleste reaktioner er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Både Arexvy ® og Abrysvo ® kan administreres samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza. Behov for revaccination er ikke klarlagt. For ingen af vaccinerne var der forskel i forekomst af alvorlige bivirkninger hos dem, der fik vaccine sammenlignet med placebo. Man kan ikke umiddelbart sammenligne resultaterne fra de to kliniske studier, da der er forskelle i definitioner på RSV-relateret nedre luftvejsinfektion og varighed af RSV-sæsonerne. Ingen af studierne har styrke til at vise effekt af vaccination på RSV-relateret indlæggelse og død (6007) (6008) (6012) . Målgrupper for vaccination mod RSV-infektion vil være nogenlunde de samme som målgrupper for vaccination mod influenza og COVID-19. Det...)
Hjerteinsufficiens hos børn (...det betydelig interesse som mulig effektiv add-on terapi til konventionel hjertesvigt terapi. Aktuelt RCT (6910) undersøger dette. 9. Intravenøse kroniske terapier (kontinuerlig milrinon eller intermitterende levosimendan ). Anvendes som bridge to transplantation eller ved refraktært svigt. 10. Device CRT overvejes hos patienter på optimal medicinsk HF terapi, LVEF 120ms. ICD implantation overvejes som primær-profylakse efter individuel risikovurdering, primært ved svær DCM eller HCM. 11. Mekanisk cirkulationsstøtte og transplantation MCS/VAD er central del af kronisk HF-behandling hos børn med terminalt hjertesvigt. Hos mindre børn benyttes Berlin Heart (parakorporal) mens større børn kan få intern VAD såsom Heart Mate. MCS benyttes hos børn primært som bridge til transplantation men kan også benyttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det...)
Sygdomme i næse og bihuler (...det meste af verden. Et års prævalensen er 6-15 % og den selvlimiterende sygdom skyldes en infektion i næsen og de omgivende slimhinder med rhinovirus, corona virus, respiratorisk syncytial virus, influenza virus, adenovirus, enterovirus eller parainfluenzavirus. Corona- og rhinovirus er de hyppigste patogener og ses ved ca. 50 % af alle tilfælde af akut viral rhinosinuitis i den voksne befolkning. De epidemiologiske diagnostiske kriterier for akut viral rhinosinuitis defineres forskelligt hos børn henholdsvist voksne. Men det er fælles, at der skal være tale om en infektiøst betinget sygdom af kortere varighed (38 °C Forhøjet CRP/SR Symptomforværring efter 5 dage ved bestående viral akut rhinosinuitis. Recidiverende akut bakteriel eller postviral rhinosinuitis Defineres som ≥ 4 episoder/år med sygdomsfri intervaller. Hver enkeltepisode skal opfylde kriterierne for akut postviral eller bakteriel rhinosinuitis. Sygdomsenheden er svær at diagnosticere, idet såvel rhinoskopi som billeddiagnostik det meste af tiden vil være normal. Det anbefales således, at diagnosen kun overvejes i tilfælde af ≥1 episode af rhinoskopisk og/eller CT påvist post-viral rhinosinuitis (5141) pr år. I sådanne tilfælde af akut recidiverende rhinosinuitis bør tandanamnese indhentes og tandsættet vurderes klinisk/gerne radiologisk med henblik på afklaring af et eventuelt odontogent fokus. Komplikationer De sjældne komplikationer til akut bakteriel rhinosinuitis omfatter periorbitale, intrakranielle og ossøse kliniske tilstande. De periorbitale komplikationer inkluderer orbital cellulitis, subperiosteal- og intraorbital abscedering og bør mistænkes ved periorbitalt ødem/rødme, dobbeltsyn, smertefuld opthalmoplegi, proptosis, påvirket farvesyn (dyschromatopsi), chemosis og/eller displacering af bulbus oculi infero-lateralt. De intrakranielle komplikationer omfatter blandt andre epi- og subduralt empyem, meningitis, encephalitis og sinus cavernosus trombose. Afficerede patienter kan udvise kvalme, påvirket balance, hovedpine, opkast, nakkestivhed og varierende nonspecifikke symptomer. Sinus cavernosus trombose er yderst sjælden (12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Påvirket lugtesans Ved børn er sygdommen defineret som vedvarende (>12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Hoste Skal diagnosen verificeres, må der herudover i begge tilfælde kunne ses endoskopiske tegn på sino-nasale polypper og/eller mukopurulent sekret og/eller slimhinde ødem, primært i meatus medius, og/eller foreligge relevante radiologiske fund ved CT-scanning af ansigtsskelettet. Kronisk rhinosinuitis inddeltes tidligere diagnostisk i sygdom med (chronic rhinosinusitis with nasal polyposis - CRSwNP) henholdsvist uden polypose (chronic rhinosinusitis without nasal polyps - CRSsNP). Overordnet set er der nærmere tale om et spektrum af en kompliceret sygdomsentitet, bestående af flere diverse sygdomsvarianter og forskellige underliggende patofysiologier, hvor det fænotypiske udtryk ikke nødvendigvist giver fuld indsigt i en pågældende patogenese. Korrekt subdiagnostik er relevant grundet sammenhængen med sygdom i de dybere luftveje, (astma prævalens ved CRSw/sNP er 25-50 %, i baggrundsbefolkningen 5 %); men også for at sikre et individualiseret behandlingstilbud eventuelt inkluderende bla. endoskopisk bihule kirurgi, kombinations behandling steroid/antihistamin og/eller systemisk medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle. Den førstnævnte sygdomsentitet, er væsentligt mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til sygdomsrecidiv. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicinering og vurderingen af behandlingsniveau er en specialistopgave. Forekomsten og behandlingsresistensen afhænger af graden af inflammation og ikke af, hvorvidt sygdommen præsenterer sig med polypose. Eventuel pulmonal komorbiditet i form af type 2 astma (eosinophil astma) bør udredes. Det er væsentligt at uddifferentiere ensidig sygdom, der typisk er bakterielt udløst. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, som det ses ved devierende eller perforeret næseskillevæg og den svært behandlelige løbenæse ved autonom dysfunktion. 20 % af gravide kvinder får gestationel rhinosinuitis, der typisk svinder spontant post partum. Lugtesans Påvirket lugtesans i form af hyposmi/anosmi er et af de fire hovedsymptomer ved CRS og er associeret med graden af eosinophil inflammation i neuroepithelet i fossa olfaktoria og på conchae superiores. Undersøgelse og kontrol af lugtesans er derfor essentiel, såfremt patientens lugte- og smagssans skal forsøges rehabiliteret. Kirurgien bør optimeres for at lette passagen af nasalsteroid til de olfaktoriske subsites. Den eosinophile inflammation bør forsøges kontrolleret igennem et optimeret konservativt regime som beskrevet nedenfor. Ønskes en yderligere indsats, kan der herudover tillægges næsedråber auto-appliceret af patienten selv i Kaiteki position. Allergisk rhinosinuitis Skyldes Type I-allergi (IgE-medieret allergi). Straksreaktionen domineres af symptomer på histaminfrigørelse i forbindelse med mastcelledegranulering; klart nasalflåd, kløe, nysen og nasal tillukning. Efter 4-8 timer (< 24 timer) indtræder en senreaktion, der domineres af nasal tillukning, men som foruden lokale symptomer ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det...)
Amyotrofisk lateral sklerose (... er der beskrevet genetiske varianter med indflydelse på den kliniske fænotype. Årsager Det formodes, at interaktion mellem multiple gener og ikke kendte miljøfaktorer har ætiolog...)
De illegale rusmidler (...det danske marked, er ganske omfattende, og en samlet beskrivelse er ikke mulig her. Ved behov for en mere samlet redegørelse over de illegale rusmidler, der beslaglægges i Danmark, henvises til Sundhedsstyrelsens hjemmeside om narkotika eller kontakt til Giftlinjen på tlf. 3863 5555 (nr. til sundhedspersonale). Kun de hyppigst forekomne illegale stoffer, vil blive omtalt her. Den illegale rusmiddelkultur. Tilgængeligheden af illegale rusmidler er betydelig her i landet. Den seneste undersøgelse (2020) fra Sundhedsstyrelsen (5720) viser, at blandt de 16 til 44-årige har: 42,6 % har prøvet at ryge cannabis nogensinde 10,3 % prøvet at ryge cannabis det sidste år 4,8 % prøvet at ryge cannabis den sidste måned. De tilsvarende tal for brugen af alle andre illegale rusmidler er: 18,3 % har prøvet nogensinde 5,3 % har prøvet det sidste år 1,8 % har prøvet den sidste måned. Der kan være mange grunde til at anvende illegale rusmidler, både som ung og ældre, men en hyppig grund er antagelsen om at være en del af et fællesskab, for unge i særdeleshed. Første gang unge prøver et illegalt rusmiddel, sker det ofte sammen med venner, der har adgang til rusmidlet. Da der ikke foreligger kvalitetskontrol af de illegale rusmidler, ved man reelt ikke, hvad man indtager. Dette er årsagen til, at urin screening bør tolkes med forsigtighed og tolkning af symptomer bør baseres på såkaldte toxidromer (se forgiftningsafsnit), idet falsk positive-, falsk negative- samt krydsreaktioner er hyppigt forekommende. Antallet af narkotikarelaterede dødsfald ligger ret stabilt: fra 256 i 2017 til 268 i 2019. Ud af de 280 dødsfald i 2023 skyldtes de fleste forgiftninger, mens resten var uheld og andre følgetilstande af rusmiddel indtag (5721) . Sundhedsstyrelsen udgav i 2012 en vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger (2925) . Af indledningen fremgår det...)
Tromboemboliske sygdomme (...ielle og venøse tromboser Ved forebyggelse og behandling af tromboemboliske sygdomme er det vigtigt at skelne mellem arteriel og venøs tromboembolisk sygdom (ATE og VTE), da de to...)
COVID-19 (...det kun remdesivir, der har vist sig (moderat) effektivt hos indlagte (der ikke ligger på intensiv). Der er i 2025 ingen mAb med effekt på de cirkulerende varianter. Hvis indlagte patienter bliver ilt-krævende, kan de behandles med antiinflammatoriske lægemidler - i første omgang med dexametason, og hvis de trods denne behandling progredierer, kan der suppleres med IL-6-hæmmeren tocilizumab eller JAK-hæmmeren baricitinib. Virus findes i forskellige varianter, der udvikles drevet af det immunologiske tryk. Varianterne har betydning for effekten af vacciner og monoclonale antistoffer, derimod er der ikke med sikkerhed påvist forskelle i effekten af de antivirale lægemidler. Derudover har de forskellige varianter forskelligt spredningspotentiale og forskellig patogenesitet. I 2025 dominerer efterkommere af omikron-varianten med undervarianter, som spreder sig hurtigere end tidligere varianter; men som synes at give et mildere klinisk forløb. Hvilket giver et højere number needed to treat, end hvad der er observeret i de kliniske studier, der oftest er lavet i perioder med mere sygdomsfremkaldende varianter. Tidligt i sygdomsforløbet, før patienten bliver indlæggelseskrævende, kan behandling med antivirale stoffer mildne sygdomsforløbet. Risikoen for indlæggelse eller død kan mindskes ved tabletbehandling med nirmatrelvir/ritonavir, der nedsætter den relative risiko med 88 % og den absolutte med 5,5 % (5730) , ligesom remdesivir givet intravenøst 3 dage i træk nedsætter indlæggelsesrisikoen med 87 % og en absolut risikoreduktion på 4,6 % (5586) . Af disse lægemidler er nirmatrelvir/ritonavir det...)
Fibromer i uterus (...det endometriet over tid atrofierer. P-piller har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Ved manglende effekt eller samtidige tryksymptomer henvises til gynækolog, som ved ultralydsscanning vil bedømme fibromerne og tilbyde enten målrettet medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. Målrettet medicinsk behandling af fibromer Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. Behandlingen omfatter: GnRH-analog , som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand. Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning. Relugolix : Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-scanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik. Kirurgi Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation) Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi) Fjernelse af livmoderen. Embolisering Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsscanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, tilbyde kirurgisk fjernelse og/eller medicinsk behandling med henblik på symptomlindring eller reduktion i fibromstørrelse. Den symptomlindrende behandling vil være som ovenfor beskrevet, dog ikke hormonspiral eller p-piller pga. patientens graviditetsønske. Kirurgisk fjernelse vil være ved laparoskopisk eller åben kirurgi, hvor fibromerne skæres fri af livmoderens væg, som efterfølgende sutureres. Afhængig af størrelsen og dybden af incisionen i livmoderens væg kan man vælge at fraråde kvinden vaginal fødsel, idet...)
Porfyri (...det første trin i hæmsyntesen. Det er endvidere vigtigt at eliminere eventuelle udløsende faktorer, som kan vedligeholde eller forværre anfaldet (herunder medikamenter). Hvis dette ikke medfører bedring i løbet af nogle dage, bør indlæggelse på sygehus overvejes. På sygehus er den initiale behandling glucose-infusion (300-400 g/døgn). Behandlingen skal fortsætte, til symptomerne er svundet. Anfaldsbehandling Ved alvorlige anfald eller manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom bedring over de 4 dage infusionerne pågår. Det er vigtigt at identificere evt. udløsende årsager (f.eks. ny medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved er i risiko for at kunne få porfyrianfald. Akutte porfyrianfald forebygges med information om og undgåelse af udløsende faktorer. Vigtig information til patienten og behandlere er viden om hvilke lægemidler, der kan udløse porfyrianfald, og hvilke lægemidler, der oftest tåles. Denne information fremgår ikke af gængse kilder til lægemiddelinformation. Man bør aldrig indlede medicinsk behandling af en person med anlæg for akut porfyri, før man har sikret sig medikamentets status i forhold til porfyri. En opdateret medikamentliste (safety-liste) og informationsdatabase med søgefunktion drives af det norske Nasjonalt Kompetansesenter for Porfyrisykdommer (NAPOS) og findes på drugs-porphyria.org . Databasen drives på vegne af European Porphyria Iniative (EPI). Registrerede lægemidler og stavemåder kan variere mellem landene, men aktuel vurdering af de enkelte lægemidler kan altid ses under info i højre kolonne udfor de enkelte ATC-koder, også selvom lægemidlet ikke er registreret i det pågældende land. Alle registrerede lægemidler er grupperet i fem grupper markeret med pædagogiske farvekoder fra grøn ikke-porfyrinogent (kan anvendes) til rød porfyrinogent. En sjette gruppe (grå) omfatter ikke-klassificerede lægemidler og bør ej heller anvendes. Rådgivning Det...)
Vaginitis (...Det er ikke afgørende, hvor længe behandlingen varer, men derimod er dosisstørrelsen afgørende for behandlingsresultatet. Engangsbehandling med høj dosis er mindst lige så effektiv som en 3-dages eller 7-dages behandling. Da compliance er bedst ved den kortvarige behandling, anbefales denne. Oral behandling har samme effekt som lokalbehandling. Behandling af gravide Candida vaginitis forekommer med en højere frekvens hos gravide. Førstevalg er lokalbehandling med imidazoler ( clotrimazol ). Der er valide data for, at oral behandling med enkeltdosis af fluconazol ikke øger risikoen for misdannelser, men længerevarende behandling kan være teratogen, hvorfor den bør forbeholdes de svære tilfælde. Recidiverende candida vaginitis Hvis en kvinde har fire eller flere verificerede candidaepisoder årligt, taler man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det...)
Epilepsi hos voksne (...det ikke betragtes som uprovokeret og dermed ikke opfylder kriterierne for epilepsi. Indikationen for påbegyndelse af medicinsk anfaldsforebyggende behandling er således bl.a. betinget af anfaldstype, vurdering af risikoen for fornyede anfald, risikoen ved de enkelte anfald og anfaldenes indflydelse på patientens livskvalitet i forhold til ulemperne ved en medicinsk behandling. Det primære mål med medicinsk behandling er anfaldsfrihed uden bivirkninger. Det kan opnås med første eller andet antiepileptikum hos godt 60 % af patienterne (5198) . Hvis de første to antiepileptika er afprøvet i relevant dosering, enten hver for sig eller i kombination uden betydende bivirkninger og ikke giver anfaldsfrihed, er der stor sandsynlighed for, at patienten har en medicinsk behandlingsresistent epilepsi. Absolut medicinsk behandlingsresistens kan dog næppe fastslås, før forsøg er gjort med kombinationsbehandling med tredje eller flere antiepileptika, hvor yderligere ca. 5 % kan forventes at opnå anfaldsfrihed - dette er en specialistopgave. Svigt af den medicinske behandling bør tidligt i forløbet give anledning til overvejelser om diagnosens rigtighed eller muligheden for ikke-medicinsk behandling af epilepsien. Ved medicinsk behandlingsresistens overvejes om diagnosen er korrekt, om patienten har problemer med at tage medicinen som anbefalet (fx på grund af bivirkninger), og om det vil være relevant med kirurgisk behandling (kun relevant ved fokal epilepsi). Ved manglede effekt af medicinsk behandling eller hvis epilepsikirurgi ikke er en mulighed kan vagus nervus-stimulationsbehandling eller diætbehandling (ketogen diæt) overvejes. Valg af antiepileptika afhænger af anfaldstype, epilepsisyndrom, bivirkningsprofil, co-morbiditet, interaktioner og patientens køn og alder. Ved manglende effekt af første behandling eller uacceptable bivirkninger skiftes sædvanligvis til et andet middel i monoterapi. Derefter er der bedst dokumentation for effekt af kombinationsbehandling. Hos patienter, hvor der ikke umiddelbart opnås anfaldsfrihed, er det ofte nødvendigt at prøve en række forskellige antiepileptika, før der opnås en optimal kombination af anfaldskontrol og et minimum af bivirkninger. Det skal bemærkes, at graden af bivirkninger kan være vigtigere for patientens livskvalitet end hyppigheden af anfald. Med enkelte undtagelser bliver nye antiepileptika først undersøgt i forhold til virkningen på fokale anfald. De eneste to midler, som ikke kan bruges til fokale anfald, er ethosuximid, som alene har virkning på absencer, og stiripentol, som alene har fået påvist effekt ved Dravet syndrom. Rufinamid er kun godkendt til behandling af anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, men har som natriumkanalblokker formentlig også effekt ved fokale anfald ved andre typer af epilepsi. Acetazolamid, clobazam, clonazepam, lacosamid, lamotrigin, levetiracetam, perampanel, phenobarbital, topiramat, valproat og zonisamid kan bruges til både fokale og generaliserede anfald (se tabel 1). Præparatvalg For fokale anfald er lamotrigin førstevalg, da det er det bedst tolererede. Der kan også overvejes levetiracetam, lacosamid og carbamazepin. Ved generaliseret epilepsi vælges lamotrigin, medmindre myoklonier er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Der kan også anvendes levetiracetam. Valproat er formentligt det mest effektive lægemiddel til generaliserede anfald, men pga. de hyppige bivirkninger, især hos kvinder (specielt risikoen for fostermisdannelser), bør valproat ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. Valproat bør ikke bruges til fertile kvinder med fokal epilepsi. Hos patienter med tendens til overvægt kan topiramat eller zonisamid være hensigtsmæssigt, mens disse præparater skal benyttes med forsigtighed hos undervægtige patienter. Hos patienter, hvor interaktioner kan komplicere situationen, kan vælges gabapentin, levetiracetam eller zonisamid, som ikke påvirker omsætningen af andre præparater. Acetazolamid anvendes sjældent i epilepsibehandlingen, men kan, som clobazam, være velegnet ved intermitterende behandling, fx ved menstruationsrelaterede anfald (1 uge før og under menstruationen). I de tilfælde, hvor det er muligt at stille en syndromdiagnose, kan det have indflydelse på valg af antiepileptikum, se tabel 1 i Epilepsi hos børn . Tabel 1. Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald Anfald 1. valg ved monoterapi Andre 1. linjepræparater Tillægsbehandling eller 2. linjepræparater (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) Fokale anfald Alle typer af fokale anfald Lamotrigin Carbamazepin, Levetiracetam Brivaracetam, Cenobamat, Clobazam, Clonazepam, Eslicarbazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Perampanel, Phenobarbital, Phenytoin, Pregabalin, Rufinamid, Topiramat, Valproat**, Vigabatrin, Zonisamid. Generaliserede anfald Absencer Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Ethosuximid*** Clobazam, Clonazepam, Topiramat, Zonisamid Myoklonier Levetiracetam, Valproat** Lamotrigin*, Topiramat Clobazam, Clonazepam, Phenobarbital, Zonisamid Tonisk-kloniske anfald Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Clobazam, Clonazepam, Lacosamid, Perampanel, Topiramat Carbamazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Phenobarbital, Phenytoin Atoniske og toniske anfald Clobazam, Valproat** Lamotrigin, Topiramat Clonazepam, Rufinamid * Lamotrigin kan inducere/forværre myoklonier, men bør vælges som førstevalg til juvenil myoklon epilepsi, hvor myoklonier ikke er udprægede. ** Valproat bør ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. *** Førstevalg ved børneabsence epilepsi. Dosering Behandlingen styres primært ved klinisk observation, og det anbefales derfor, at anfaldshyppighed og behandling dokumenteres ved anvendelse af anfaldskalender. For flere stoffers vedkommende skal man begynde med en lav dosis og optrappe over dage eller uger til vedligeholdelsesdosis. Dette gælder fx for carbamazepin, clonazepam, ethosuximid, lacosamid, lamotrigin, oxcarbazepin, topiramat og zonisamid. Derimod kan man ved behandling med clobazam, eslicarbazepin, levetiracetam, phenytoin og valproat ofte trappe hurtigt op, eller der kan indledes med fuld dosis. Hvis halveringstiden for et stof er tilstrækkelig lang (> 24 timer), kan det doseres 1 gang daglig. Det kan dog være nødvendigt at opdele dagsdosis for at undgå bivirkninger, da man derved nedsætter peak-koncentrationen. Ved anfaldsgennembrud vil man ofte vælge at øge dosis, så længe der ikke optræder bivirkninger, og der er vished om, at patienten tager medicinen som aftalt. Man bør være opmærksom på, at der sjældent opnås effekt af en høj dosering, hvis der ikke har været respons på en standarddosering. Måling af plasmakoncentration Et hjælpemiddel i epilepsibehandlingen kan være at følge plasmakoncentrationen af det valgte præparat, idet såvel effekt som bivirkninger ofte korrelerer bedre med plasmakoncentration end med dosis. Plasmakoncentrationsbestemmelser kan også vise, om patienten følger den ordinerede behandling. Til bestemmelse af det individuelle terapeutiske niveau skal blodprøven tages om morgenen før første morgendosis (medicinfastende) eller sent om eftermiddagen ved medikamenter, der kun gives om aftenen. Steady state skal være opnået efter seneste dosisjustering, dvs. efter ca. 5 halveringstider. Blodprøven skal tages i en periode, hvor behandlingen betragtes som stabil. En yderligere hjælp er måling af plasmaniveau i tæt forbindelse med anfald. En sådan måling kan dels afklare, om patienten har fået den vanlige medicin, dels fastslå et niveau, hvor patienten har risiko for anfald. Akut måling af plasmakoncentration bør derfor være standard på skadestuen og ved indlæggelse med anfald. En akut måling af plasmakoncentration skal ikke afvente, at patienten er medicinfastende. Måling af koncentrationen i plasma er også en hjælp ved graviditet eller ved indstilling af behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler, som interagerer. Det skal bemærkes, at den laboratoriemæssige kontrol er et supplement til og ikke en erstatning for klinisk overvågning, og de angivne terapeutiske niveauer er vejledende, se tabel 1 i Antiepileptika . Omstilling af behandling Pludselig seponering af antiepileptika medfører risiko for anfald og specielt for udvikling af status epilepticus . Seponering bør derfor foregå langsomt over uger eller måneder, medmindre det drejer sig om svære bivirkninger. Hvis man ønsker at udskifte et præparat med et andet, bør det så vidt muligt ske ved at begynde behandling med det nye præparat og bringe det i steady state i terapeutisk område, før det første præparat aftrappes. Hvis der opstår bivirkninger, svinder disse ofte med en mindre dosisnedsættelse af det oprindelige præparat. Seponering af behandling Hvis patienten har været anfaldsfri i mindst 2, men helst 4-5 år, kan man overveje at seponere den antiepileptiske behandling. Hvis der foreligger en sikker årsag til patientens epilepsi, skal det være vejledende for rådgivningen vedr. seponering af behandling. Risikoen for recidiv efter seponering afhænger af årsagen til og typen af epilepsi. Seponeringen bør ske gradvis over et par mdr. og først efter omhyggelig information til patienten om risikoen for recidiv (som ofte er betydelig dvs. over 50 %). Patienten skal også informeres om, at udtrapning af epilepsimedicin medfører et kørselsforbud under udtrapning og minimum 6 mdr. efter, at patienten er trappet helt ud af medicin. Risikoen for recidiv er specielt høj for juvenil myoklon epilepsi, symptomatisk (strukturel/metabolisk) epilepsi, visse genetiske typer af epilepsi, og hvis epilepsien fra begyndelsen har været svær at bringe under kontrol (4652) . Behandling af gravide Behandling af gravide med epilepsi er en specialistopgave. Derfor skal gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide, følges af en neurolog. Kvinderne skal følges før, under og efter graviditet. Kvinder i den fertile alder, som er i behandling med antiepileptika, bør gøres opmærksom på, at de inden ønsket graviditet bør rådføre sig med neuropædiater eller neurolog angående videre antiepileptisk behandling samt profylaktisk folsyrebehandling. Alle fertile kvinder i behandling med antiepileptika skal oplyses om den mulige fosterbeskadigende effekt forbundet med epilepsi og medicinsk behandling. Medfødte misdannelser optræder 2-3 gange hyppigere blandt børn af mødre med epilepsi (4-9 %) end i baggrundsbefolkningen (2-3 %). Nyere studier tyder på, at dette overvejende skyldes den teratogene effekt af antiepileptika. Risikoen for føtale misdannelser er størst (men ikke udelukkende) ved behandling med valproat, phenobarbital og ved polyterapi (specielt inkluderende valproat) og er størst ved høje plasmakoncentrationer af lægemidlerne. Opgørelser fra graviditetsregistre tyder på, at lamotrigin er et relativt sikkert middel, mens valproat og phenobarbital med sikkerhed er forbundet med forøget risiko for medfødte misdannelser på op mod 10 %. Valproatbehandling under graviditet bør i videst muligt omfang undgås og være reserveret til tilstande, hvor anden behandling er utilstrækkelig og kun i samarbejde med en speciallæge i psykiatri (psykiatrisk indikation) eller neurologi (epilepsi-indikation). Valproat mistænkes endvidere for at kunne være årsag til senere indlæringsproblemer og autisme hos barnet. Valproat må ikke bruges af mænd mindre end 3 måneder før befrugtning. Der er data der tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam. Topiramat behandling under graviditet frarådes, medmindre der ikke findes et hensigtsmæssigt behandlingsalternativ. Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Neuralrørsdefekt optræder hyppigere med valproat (1,5 %) og carbamazepin (1 %) end ved de øvrige antiepileptika, men carbamazepin synes ellers at være et relativt sikkert antiepileptikum. Før graviditeten bør behandlingen med antiepileptika justeres til færrest mulige medikamenter - helst i monoterapi - i lavest mulige dosis. Dosis bør deles i mindst 2 daglige doser for at undgå peak-koncentrationer. Profylaktisk behandling med folsyre (5 mg dgl.) bør iværksættes for at forebygge neuralrørsdefekter. Denne behandling bør iværksættes forud for graviditet. Hvis patienten får leverinducerende antiepileptika (fenemal, carbamazepin, phenytoin og topiramat), kan der den sidste måned af graviditeten gives K-vitamintilskud (phytomenadion 20 mg dgl.) for at mindske risikoen for blødninger hos barnet. Graviditet indtrådt under en igangværende antiepileptisk behandling indicerer ikke i sig selv seponering eller skift af antiepileptika - men bør især ved brug af valproat diskuteres med moderen/forældrene. Der er ikke evidens for, at seponering under graviditet vil gavne fosteret og skift af medicinsk behandling indebærer altid en risiko for anfald. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden. Kontrol bør omfatte vurdering af anfaldshyppighed, bivirkninger og måling af plasmakoncentration, idet en række antiepileptika (specielt lamotrigin, i mindre grad levetiracetam og oxcarbazepin) har øget omsætningshastighed under graviditet. Hyppige dosisjusteringer med henblik på at undgå fald i plasmakoncentration anbefales. Efter fødslen vil serumkoncentrationen af disse antiepileptika stige de første dage til uger efter fødslen. Forud for fødslen skal det planlægges, hvordan dosis af medicin reduceres umiddelbart efter fødslen og der skal aftales neurologisk kontrol med henblik på klinisk vurdering og måling af plasmakoncentration. Behandling af ammende Selv om der for mange antiepileptika tages forbehold for anvendelse i forbindelse med amning, anbefales det generelt, at kvinderne ammer deres børn. Kun hos præmature børn ses væsentlige problemer. Amningen bør dog under alle omstændigheder foregå under nøje observation af barnet for tegn på sløvhed, irritabilitet eller dårlig trivsel. National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Trafik Antiepileptika kan have udtalte sedative og psykomotoriske virkninger. Patienten bør vurderes af en speciallæge i neurologi, som skal tage stilling til, om behandlingen påvirker føreregnetheden. Det...)
Steroidinduceret osteoporose (...det randomiseret studie, som inkluderede 227 mænd og kvinder i langtidsbehandling med glukokortikoid, havde 30 % en prævalent vertebral fraktur ved baseline. 1 års behandling med risedronat førte til en 71 % reduceret risiko for en incident vertebral fraktur (5,7 % i behandlingsgruppen vs. 17,3 % i placebogruppen) (2216) . Knogletabet sætter hurtigt ind, hvorfor det anbefales at iværksætte frakturprofylakse samtidigt med, at der påbegyndes systemisk behandling med glukokortikoid. Da glukokortikoider bl.a. mindsker den intestinale calciumabsorption, bør alle patienter i behandling med glukokortikoid tilrådes et dagligt tilskud af calcium (800-1.200 mg) og D-vitamin (20-40 mikrogram). Desuden bør patienten henvises til (subakut) DXA-scanning. Afhængigt af T-score, glukokortikoiddosis og behandlingens varighed anbefales antiresorptiv behandling: T-score ≤ -1,0 og nuværende eller planlagt systemisk glukokortikoidbehandling (mindst 5 mg prednisolon/døgn i mere end 3 mdr. eller intermitterende glukokortikoidbehandling med en samlet varighed på mere end 3 mdr. inden for 1 år). Behandling med glukokortikoid fører i særdeleshed til tab af trabekulært knoglevæv, hvorfor frakturrisiko er særlig stor i columna. Der er bedre frakturforebyggende effekt af anabol behandling med teriparatid end antiresorptiv behandling med alendronat (1384) , hvorfor det er tilrådeligt at være særligt opmærksom på forekomsten af kompressionsfrakturer i columna hos disse patienter. Hos patienter med kompressionsfrakturer i columna, og som opfylder kriterierne for enkelttilskud til knogleanabol behandling, anbefales 24 måneders behandling med teriparatid efterfulgt af antiresorptiv behandling. Hos patienter, som ikke opfylder kriterierne for anabol behandling, er der ingen væsentlige præparatforskelle mellem alendronat, risedronat og zoledronsyre, hvorfor billigste præparat/mest hensigtsmæssige administrationsvej kan vælges (3017) . Tillige er det dokumenteret, at denosumab øger BMD ved steroidinduceret osteoporose hos kvinder, men der foreligger endnu ikke frakturdata (2717) (4459) . Der foreligger ikke data for effekten af romosozumab ved steroidinduceret osteoporose (5317) . Da frakturprofylakse ved behandling med glukokortikoid anbefales iværksat allerede ved T-score < -1,0, vil mange patienter kunne stoppe den antiresorptive behandling (1 år) efter afsluttet glukokortikoidbehandling. Efter ophør med denosumab-behandling er der rapporteret et betydelig øget knogletab med øget risiko for fraktur (se afsnit om Behandlingsvarighed ). Denosumab kan derfor ikke anses for førstevalg ved steroidinduceret osteoporose, da man må forvente, at mange patienter vil kunne ophøre med behandlingen, hvilket muligvis vil føre til et betydeligt knogletab (4458) . Korrektion af en glukokortikoidinduceret hypogonadisme bør tillige overvejes, da der er dokumentation for, at såvel behandling med testosteron og østrogen øger BMD. Opfølgning Patienter, som ikke opfylder T-score-kriterierne for farmakologisk osteoporosebehandling ved indledning af steroidbehandlingen, bør ved fortsat glukokortikoidbehandling re-scannes efter (6-)12 måneder. Ved osteoporosebehandling anbefales kontrol af BMD efter det...)
Cancersmerter (...det væsentligt at man sammen med patienten opstiller mål for behandlingen og får afstemt patientens forventninger til, hvad der er realistisk at opnå. Ved et veltilrettelagt smertebehandlingsprogram vil man kunne hjælpe de fleste patienter til acceptabel smertelindring med acceptable bivirkninger (5133) . Generel behandlingsstrategi af cancersmerter Principperne for behandling af kroniske maligne smertetilstande tager udgangspunkt i principperne fra WHO's smertetrappe. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af cancersmerter fremgår af Smerteguiden og af klinisk vejledning for praksis palliation . Svage analgetika udgør basisbehandling, og ved sværere smerter suppleres smertebehandling individuelt efter behov med depotopioid. Her er morfin førstevalg. Der bør anvendes orale formuleringer så længe patienten er i stand til at tage disse, da depotplastre er svære at titrere og forbundet med øget risiko for alvorlige medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved neuropatiske smerter kan nævnes NMDA-receptorantagonisten S-ketamin . Lokal applikation af lokalanæstetikum (lidocain) kan mindske kutan allodyni og hyperalgesi. Behandling med ketamin er en specialistopgave. Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort som en forsøgsordning for visse typer af smerter og ubehag (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra den 1. januar 2026 gjort permanent. I Lægemiddelstyrelsens vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det kan være relevant at behandle cancersmerter med medicinsk cannabis, idet cancersmerter ofte har en neuropatisk smertekomponent. For mere information om behandling af smerter med medicinsk cannabis, se under afsnittet om behandling af kroniske smerter . Af vejledningen fremgår desuden at det...)
Hyperkaliæmi (...lyse fjerner K + betydeligt hurtigere end peritonealdialyse. Ved normal nyrefunktion er det yderst sjældent, at der er behov for dialyse. Hos patienter med akut og kronisk nyreins...)
Atrieflimren og atrieflagren (...Det samme gælder ved dosisøgning. Stofferne anvendes individuelt, men ofte startes med β-blokker efterfulgt at klasse Ic-antiarytmika (flecainid og propafenon) eller amiodaron. Frekvensregulering Anvendes til behandling af atrieflimren med hurtig ventrikelaktion. Ved hæmodynamisk instabilitet akut DC-konvertering. Til medikamentel frekvensregulering kan anvendes β-blokker , verapamil , diltiazem samt digoxin . Behandlingen er individuel i forhold til komorbiditet og aktivitetsniveau. Verapamil er førstevalgspræparat ved astma bronkiale eller KOL med bronkospasmer. Digoxin har effekt i hvile, hvorimod effekten aftager under fysisk aktivitet, hvorfor en calciumblokker (verapamil eller diltiazem) eller en β-blokker (ikke sotalol) er mest hensigtsmæssig, evt. i kombination med digoxin. Der stiles mod en hjertefrekvens på 60-80 pr. minut i hvile og 90-115 ved moderat fysisk aktivitet. Hos patienter uden betydelige symptomer kan man også acceptere en hvilepuls 140/90 mmHg ved to forskellige målinger eller antihypertensiv behandling) 1 A Alder ≥ 75 2 D Diabetes (behandling med orale antidiabetika og/eller insulin eller fasteblodsukker > 7 mmol/l) 1 S Apopleksi/TCI/perifer emboli 2 V Vaskulær sygdom (koronarsygdom inkl. tidligere myokardieinfarkt, angina pectoris, revaskularisering (PCI eller CABG), og signifikante forandringer ved KAG/ hjerte-CT, eller perifer arteriel sygdom inkl. claudicatio intermittens, revaskularisering, intervention på aorta abdominalis og komplekse aortaplaques) 1 A Alder 65-74 1 Maximum score 8 Figur 1 . Flowchart til vurdering af indikation for AK-behandling ved atrieflimren. a. Ved VKA-behandling forudsættes, at tid i terapeutisk INR-interval (TTI) ≥ 70 %. b. Der bør tages hensyn til den individuelle patients karakteristik og præferencer. DOAK = Direkte orale Antikoagulantia VKA = Vitamin K-antagonist LAA = Venstre atriums aurikel AK-behandling gives enten i form af Warfarin eller Direkte orale antikoagulantia ( DOAK ). Se AK-behandling efter DC-konvertering i National Behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab (5547) og endvidere behandlingsvejledning for Atrieflimren og atrieflagren , Dansk Cardiologisk Selskab. Ablationsbehandling Ved recidiverende typisk atrieflagren bør radiofrekvensablationsbehandling overvejes, idet succesraten er > 90 %. Ved behandlingsrefraktær paroksystisk eller persisterende atrieflimren med generende symptomer tilbydes radiofrekvensablation med ablatering omkring lungevenerne. 70-80 % er i sinusrytme efter ca. 1 år, men ofte er det nødvendigt med mere end et ablationsforsøg. Hisablation og pacemaker implantation kan anvendes til ældre patienter med svære symptomer. I forbindelse med hjertekirurgi på anden indikation kan der udføres MAZE-operation (kirurgisk behandling af forkammerflimren). Revurdering af behandling Den farmakologiske behandling af atrieflimren vurderes regelmæssigt med jævne mellemrum med henblik på effektivitet og bivirkninger, for at behandlingen kan justeres individuelt. Det...)
Kvalme og opkastning (...det opioid (opioidrotation). Metoclopramid eller domperidon anbefales til opioidudløst kvalme. Såfremt kvalme og opkastning er vedvarende, seponeres eller erstattes det udløsende præparat, hvis muligt. Kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning Der findes evidensbaserede guidelines for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning som følge af strålebehandling og kemoterapi. Se evt. MASCC/ESMO Antiemetic Guidelines . Forløbet af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning kan opdeles i en akut fase (0-24 timer efter kemoterapi) og en sen fase (25-120 timer efter kemoterapi). Valg af antiemetika afhænger dels af fase, dels af det emetogene potentiale (tilbøjeligheden til at udløse opkastning) af det givne kemoterapeutikum (6418) . Alt efter det emetogene potentiale bør antiemetika gives forud for kemoterapi og herefter fortsætte i en periode. Dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister, glukokortikoider og neurokinin-receptorantagonister har effekt i den akutte fase, og i senfasen har de to sidstnævnte samt serotonin-receptorantagonisten palonosetron også effekt. Oftest gives kombinationsbehandling. Administrationsformen, (p.o. eller i.v.), har ikke indflydelse på behandlingens effektivitet. Undertiden kan der opstå kvalme og/eller opkastning på trods af optimal forebyggelse med antiemetika. Gennembrudskvalme/opkastning kan forsøges lindret med dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister eller glukokortikoider, og såfremt disse godkendte lægemidler ikke har effekt, da er der jævnfør forsøgsordningen mulighed for at forøge at lindre med medicinsk cannabis. Forventningskvalme, som kan opstå hos patienter, der tidligere er behandlet med kemoterapi, kan behandles kortvarigt med benzodiazepiner. Stråleterapi-induceret kvalme og opkastning kan alt efter det emetogene potentiale af strålebehandlingen behandles med dopamin- eller serotonin-receptorantagonist alene eller i kombination med glukokortikoid (6417) . Postoperativ kvalme og opkastning Der er evidens for effekten af glukokortikoid og serotonin-receptorantagonister som forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning. Kombinationsbehandling er mere virksomt end monoterapi (2154) . Der er udarbejdet et valideret risikoindeks for postoperativ kvalme og opkastning. Efter inhalationsanæstesi giver en anamnese med transportsyge eller tidligere postoperativ kvalme og opkastning og postoperativt forbrug af opioider en øget risiko, ligesom kvinder og ikke-rygere har øget risiko. Kvalme og opkastning ved dissemineret cancersygdom Kvalme og opkastning er et hyppigt symptom ved fremskreden cancersygdom. Komplikationer til cancersygdommen, fx svampeinfektion i øvre mave-tarm-kanal, elektrolytforstyrrelser og smerte, kan medføre kvalme og opkastning, og behandling rettet mod den udløsende årsag er nødvendig. Der er yderst sparsom evidens for antiemetisk behandling ved dissemineret cancer (728) . Hyppigst anvendt er metoclopramid , glukokortikoider, haloperidol og olanzapin (4531) . Det vides ikke, om serotonin-receptorantagonister er bedre end disse. Benzodiazepinet lorazepam kan anvendes, når angst og smerter forstærker kvalmen. Ved behov for subkutan injektion/infusion i palliativ behandling kan fx haloperidol anvendes, om end evidensen er sparsom og mest beror på ekspertviden, ligesom octreotid kan bruges i konservativ behandling af malign tarmobstruktion (2155) (2156) . Graviditetsbetinget kvalme og opkastning Kvalme og opkastning rammer ca. 70 % af gravide, 0,3-3 % udvikler dog regulær hyperemesis gravidarum (1890) , som hyppigst forekommer i 7.-12. graviditetsuge. Graviditetsbetinget kvalme og opkastning kan forsøges behandlet med kostændringer og små hyppige måltider. Såvel pyridoxin (vitamin B 6 , 10-25 mg x 3 dgl.) som ingefær har i få undersøgelser vist effekt på kvalme (1890) . Er det...)
Chikungunya vaccine (...Det vurderes, at der har været 5 millioner tilfælde i løbet af de seneste 15 år. I 2024 er der globalt rapporteret om 480.000 tilfælde med 200 dødsfald. Hvert år ses et antal importerede tilfælde hos rejsende til Europa. Ifølge SSI er der i perioden 2010-2024 importeret 70 tilfælde til Danmark. Virkning og smitte CHIKV overføres af de samme myg, Aedes aegypti og Aedes albopictus (den asiatiske tigermyg), som overfører denguefeber og zika. Aedes albopictus er udbredt i Europa og der var i både 2007 og 2017 udbrud i Italien med få hundrede tilfælde, ligesom der er set smittespredning i Frankrig. Der har alene i 2025 været omkring 400 såkaldte autoktone tilfælde i Frankrig. Chikungunya betyder på det østafrikanske lokalsprog makonde ”den der går sammenbøjet”. Navnet hentyder til de karakteristiske ledsymptomer, der kendetegner sygdommen især i den akutte fase. Næsten alle (> 90 %), der bliver smittet med CHIKV bliver syge. Der går 3-7 dage (1-14) dage fra smitte til debut af symptomer i form af almen sygdomsfornemmelse, feber, ledsmerter (oftest ankel- og håndled), udslæt (ca. 50 %), hovedpine, kvalme, opkastninger og diarre (15-50 %). Et par dage efter symptomerne er opstået, kan et rødt hududslæt opstå, som forsvinder igen i løbet af nogle dage. De akutte symptomer varer normalt 7-10 dage, men det særlige ved Chikungunya er at 13-52 % får langvarige invaliderende ledsmerter/-betændelse, der kan ligne kronisk leddegigt (reumatoid arthritis). Chikungunya går over af sig selv og kræver i princippet ikke behandling. Behandlingen er symptomatisk i form af febernedsættende og smertestillende medicin. Vacciner IXCHIQ® er en levende svækket vaccine, der i 2024 blev godkendt af EMA til vaccination af personer på 12 år og derover mod chikungunya. IXCHIQ® indeholder levende svækket CHIKV (strain CHIKV LR2006-OPY1). Der gives en enkelt dosis (0,5 ml) i.m. i m. deltoideus. Det anbefales ikke at administrere IXCHIQ® sammen med andre vacciner, idet der ikke findes data for sikkerhed og immunogenicitet efter samtidig administration af IXCHIQ® med andre vacciner. I kliniske forsøg har vaccinen vist, at næsten alle (99 %), selv ældre over 65 år, får beskyttende niveau af antistoffer mod chikungunya. Man er beskyttet 29 dage efter vaccination. I det kliniske studie har 96 % forsat beskyttende antistofniveau tre år efter vaccination, men beskyttelsen er formentlig betydelig længere. Behovet for revaccination er ikke kendt. Bivirkninger De mest almindelige reaktioner på indstiksstedet var ømhed (10,8 %) og smerte (6,1 %). De mest almindelige systemiske bivirkninger var hovedpine (32 %), træthed (29,4 %), muskelsmerter (23,7 %), ledsmerter (16,6 %), feber (13,8 %) og kvalme (11,4 %). IXCHIQ® kan forårsage alvorlige eller langvarige chikungunya-lignende bivirkninger. Efter markedsføring er der observeret alvorlige bivirkninger, især hos personer i alderen 65 år og derover og hos personer med komorbiditet. Disse omfattede især encefalitis, encefalopati, forvirringstilstand, utilpashed og nedsat appetit og resulterede undertiden i hospitalsindlæggelse og i nogle få tilfælde i dødsfald. Det er kontraindiceret, at vaccinere personer med nedsat immunforsvar enten medfødt, pga. sygdom eller immunsvækkende behandling, gravide og ammende. Samlet gælder, at vaccinen kun bør gives, når der er betydelig risiko for chikungunya, og efter nøje overvejelse af fordele og ulemper. VIMKUNYA ® er en adjuveret Virus Like Particle (VLP) rekombinant proteinvaccine, der i april 2025 blev godkendt til vaccination af personer på 12 år og derover mod chikungunya. VIMKUNYA® indeholder CHIKV capsidprotein (C) og kappeproteiner E1 og E2 fra CHIKV Senegal-stamme 37997. Der gives en enkelt dosis (0,8 ml) i.m. i m. deltoideus. Samtidig administration af VIMKUNYA ® og andre vacciner er ikke undersøgt. Kliniske studier viste, at efter 22 dage havde 98 % af personer i alderen 12-64 år beskyttende antistofniveau mod chikungunya og efter 180 dage var det 85 %. For personer over 65 år er det 87 % og 76 %, der er beskyttede, efter henholdsvis 22 dage og 180 dage. Varighed af beskyttelsen og behov for revaccination er endnu ikke kendt. Bivirkninger Den mest almindelige lokale bivirkning på injektionsstedet efter vaccineadministration var smerter på injektionsstedet...)
Neuronal ceroidlipofuscinosis type 2 (CLN2) (...det centrale nervesystem. CLN2 er progressiv og karakteriseret ved debut med forsinket tale og efterhånden mere udbredt forsinket udvikling og regression: der tilkommer epilepsi og senere ataksi og myoclonus og slutteligt synstab og død. CLN2 forårsages af patogene varianter i TPP1 genet og nedarves autosomalt recessivt. Sygdommen diagnosticeres ved at påvise nedsat aktivitet af enzymet TPP1 eller ved molekylærgenetiske analyser af TPP1 genet. Cerliponase alfa er en rekombinant form af humant TPP1 (rhTPP1). Det er et inaktivt proenzym (zymogen), der aktiveres i lysosomet, hvorefter det...)
COVID-19 (vaccination) (...det til under 0,1 %. Siden juni 2022 har undervarianter af Omicron-varianten været dominerende, senest Omicron JN.1. Vacciner Der er på nuværende tidspunkt seks COVID-19 vacciner (Comirnaty, Spikevax, Nuvaxovid, COVID-19 Vaccine Valneva (udgået aug. 2024), Jcovden (ikke markedsført i DK) og Vaxzevria (udgået Nov. 23)), der har fået en betinget godkendelse i EU, herunder også i Danmark. Disse har tidligere været baseret på den originale Wuhan-stamme, men der er siden godkendt flere variantopdaterede mRNA-vacciner, senest Comirnaty JN.1 (og Comirnaty LP.8.1) og Spikevax JN.1. Man har de seneste år kun anvendt mRNA-vaccinerne i det nationale vaccinationsprogram. I sæsonen 2024/2025 anvendes Comirnaty JN.1. SARS-CoV-2 udtrykker på overfladen et Spike-protein (S-protein), som det bruger til at binde sig til angiotensin-konverterende enzym 2 (ACE2) -receptoren og inficere humane celler. Mere end 95 % af COVID-19 patienter har efter infektion neutraliserende antistoffer rettet mod S-proteinet, som beskytter dem mod infektion. Stort set alle COVID-19 vacciner bruger derfor S-proteinet som antigen. Vaccinerne anvender forskellige teknikker til at præsentere antigenet: rekombinant S-protein, virus-lignende-partikel (VLP), inaktiveret/dræbt virus, levende svækket virus, vektorbaserede vacciner og mRNA-vacciner. Virkningsmekanisme mRNA vacciner Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) og Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) er de første vacciner, der er blevet betinget godkendt i Danmark til vaccination mod Covid-19. Både Comirnaty og Spikevax er mRNA-vacciner og er de første vacciner udviklet med denne teknik. mRNA-vaccine er en ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” i hætteglasset består af let modificeret messenger-RNA (mRNA), indlejret i et beskyttende lag af nanolipid, som koder for det spike-protein, som sidder på overfladen af SARS-CoV-2, og som i kroppen udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem. Efter injektion i en muskel vil mRNA blive optaget i celler, hvorfra det føres til cellens proteinsyntesecenter (ribosomer). Dette vil læse mRNA-koden via såkaldt translation, og cellerne vil midlertidig producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres derefter for både B- og T-celler, hvilket betyder, at kroppen via B-lymfocytter danner neutraliserende antistoffer, og at der dannes et specifikt T-celle-medieret immunrespons. mRNA bliver i kroppen nedbrudt via de normale cellulære nedbrydningssystemer kort tid efter, at cellen er færdig med at bruge mRNA-koden. Vektorbaserede vacciner I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for spike-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Efter vaccination optages virusvektoren i cellerne, hvor den frigiver det kodende DNA i cellekernen, hvor der produceres mRNA. Dette mRNA transporteres igen ud af cellekernen og translateres, så cellerne midlertidig vil producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres efterfølgende på cellens overflade og vil dermed aktivere den vaccineredes immunsystem og inducere produktion af beskyttende antistoffer samt udløse et specifikt cellulært (T-celle-medieret) immunrespons mod SARS-CoV-2. Rekombinante vacciner Nuvaxovid er den første rekombinante adjuverede vaccine mod COVID-19, der har fået betinget godkendelse i Danmark. Vaccinen indeholder oprenset rekombinant fuldlængde SARS-CoV-2 Spike-protein, der er stabiliseret i sin præfusionskonfirmation samt det saponin-baserede Matrix-M adjuvans. Matrix-M fremmer aktiveringen af det innate immunsystem og øger det specifikke immunrespons mod Spike-proteinet. Efter injektion i en muskel medfører de to vaccinekomponenter både et humoralt og cellulært immunrespons mod Spike-proteinet, hvilket medfører beskyttelse mod COVID-19. Immunisering Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 16 år og ældre, men er nu også godkendt til brug til børn/unge 12-15 år. Desuden har EMA 26. november 2021 godkendt Cominarty® til børn i alderen 5-11 år. Dosis for sidstnævnte er en tredjedel af voksendosis 10 mikrogram mod 30 mikrogram vaccineantigen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide i 2 eller 3 trimester vaccineres. Primærvaccination med de gamle varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 95 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 16 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne så man allerede en beskyttelse på 52 % mellem 1. og 2. vaccinedosis (5263) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder. Cominarty® er godkendt til revaccination af personer over 12 år tidligst 3 måneder efter andet stik i det primære vaccinationsprogram. Der kan revaccineres med fuld dosis (0,3 ml). Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Desuden kan der gives en tredje dosis, som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede over 12 år, tidligst 28 dage efter anden dosis. Cominarty® Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Comirnaty ® JN.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Vaccinen findes i forskellige formuleringer og doseringer: Til voksne og unge over 12 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 30 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Grå hætte). Til børn fra 5 år til og med 11 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 10 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Blå hætte). Til børn 6 måneder til og med 4 år: En dosis (0,3 ml) indeholder 3 mikrogram Bretovameran COVID-19 mRNA-vaccine. (Gul hætte) Booster-vaccination med Comirnaty ® JN. 1 kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Cominarty®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant, og der er gode behandlingsmuligheder. Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 18 år og ældre, men er efterfølgende også blevet godkendt til brug til børn/unge 12-17 år. Desuden har EMA 24. februar 2022 godkendt Spikevax til brug til børn 6-11 år. Spikevax JN.1 er dog godkendt til vaccination af børn fra 6 måneder. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide i 2. eller 3. trimester og ammende vaccineres. Primær vaccination med de originale varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 28 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 94 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 14 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne er der observeret omkring 80 % beskyttelse efter 1. dosis (5278) . Den mediane opfølgningstid var kun 2 måneder efter 2. vaccinedosis. Spikevax® er blevet godkendt til revaccination af personer på 12 år eller ældre givet mindst 3 måneder efter primærvaccination. Til revaccination anvendes halv dosis, 50 mikrogram. Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination 3 måneder efter 2. stik. Der kan gives en tredje dosis Spikevax ® , som en del af primærvaccination, til svært immunsvækkede på 6 år eller derover, tidligst 28 dage efter anden dosis. Spikevax ® bivalent Original/Omicron BA.1 er kun godkendt til revaccination af voksne og unge fra 12 år, der tidligere er primærvaccineret. Der skal være et minimumsinterval på 3 måneder fra primær- eller boostervaccination. Spikevax ® JN.1 er godkendt til vaccination mod COVID-19 af voksne og børn fra 6 måneder. Boostervaccination kan tidligst ske 3 måneder fra sidst givne dosis COVID-vaccine. Spikevax JN.1 anvendes ikke i det generelle gratis vaccinationsprogram. Myocarditis og perikarditis ses i sjældne tilfælde efter vaccination med Spikevax®. Tilfældene er primært set hos yngre mænd under 30 år, og forekommer hyppigere efter 2. dosis end 1. dosis. I de fleste tilfælde forsvinder symptomerne spontant og der er gode behandlingsmuligheder. Da nogle studier tyder på at der er en øget risiko for myokarditis og perikarditis efter vaccination med Spikevax sammenlignet med Comirnaty®, har Sundhedsstyrelsen anbefalet at børn og unge under 18 år vaccineres med Comirnaty®. De der er primært vaccineret med Spikevax kan dog revaccineres med Spikevax. EMA har 20. december 2021 givet Nuvaxovid® betinget markedsførelsestilladelse. Nuvaxovid er godkendt til vaccination mod COVID-19 forårsaget af SARS-CoV-2-virus hos voksne (≥ 18 år). Der gives to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registeringsstudierne (5593)(5594) vist at give ca. 90 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 18 år over en periode på tre måneder. Ingen i vaccinegruppen blev indlagt med eller døde af COVID-19. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis. Alfa-varianten (B.1.1.7) var den dominerende variant i opfølgningsperioden. Infektion efter vaccination og vaccineeffektivitet De første godkendte COVID-19 vacciner er alle baseret på den originale SARS-CoV-2 variant, Wuhan-Hu-1. SARS-CoV-2 muterer løbende og erhverver mutationer i S-proteinet, hvilket kan medføre øget smitsomhed og/eller nedsat følsomhed for neutraliserende antistoffer. Dette kan medføre lavere vaccineeffektivitet både over for infektion med SARS-CoV-2 og mod symptomatisk COVID-19. Der cirkulerer globalt allerede flere såkaldte variants of concern. Hidtil anvendte vacciner har vist nedsat effekt over for flere varianter, det...)
Akutte smerter (...det fortsat at benytte princippet fra WHO's smertetrappe, hvor man starter med svage analgetika, paracetamol og/eller NSAID, afhængigt af smertetype. Hvis denne behandling ikke slår til, kan man overveje at tillægge et opioid. Man skelner ikke længere imellem svage og stærke opioider. Den tidligere anvendte betegnelse svage opioider henviste til opioider med lav affinitet til opioid receptoren. Men da disse opioider alle har aktive metabolitter med høj affinitet til opioid receptoren, giver denne opdeling ingen praktisk mening. Ved akutte smertetilstande hvor der er en neuropatisk smertekomponent kan det være relevant at tillægge adjuverende analgetika. Specifik behandlingsstrategi af akutte smerter Ved ikke inflammatoriske muskuloskeletale smerter er paracetamol førstevalg. Paracetamol kan med fordel gives i fast dosering fx 1 g 4 gange dagligt i starten, og efterhånden som den akutte smerte aftager, kan man overgå til behovsdosering. Ved inflammatoriske muskuloskeletale smerter kan NSAID anvendes i en afgrænset periode. Der bør benyttes lavest mulige effektive dosis. og i kortest mulige tid. NSAID vil også være førstevalgs-præparat ved akutte nyre - eller galdestensanfald, evt. som injektion. Vær dog her opmærksom på evt. kontraindikationer og vær især tilbageholdende med NSAID til patienter > 65 år, eller hvis der foreligger andre risikofaktorer for udvikling af gastro-intestinal blødning og/eller hjerte-karlidelser, se NSAID . Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til benigne muskuloskeletale smerter fraset ved frakturer, større traumer eller svære smertetilstande som fx discitis. Den akutte smerte er ofte hurtigt aftagende og dynamisk, og de korttidsvirkende opioider benyttes derfor overvejende til denne type af smerter. Hvis der er behov for behandling med opioider i mere end 1-2 uger, kan der med fordel omlægges til et depotopioid. Husk altid opfølgning og udtrapningsplan. Til ambulante patienter, hvor der er behov for opioid, startes med morfin tabletter 5-10 mg p.n. ( især hos ældre samt patienter med nedsat nyrefunktion, bør der udvises forsigtighed) og sjældent over 60 mg i døgnet hos opioid naive. Behandling med injektions-opioid vil kun meget sjældent være indiceret ved akutte benigne smerter, men kan være indiceret fx ved stensmerter. NB: Der bør aldrig gives opioid som injektion til en opioid naiv patient, hvis der ikke er mulighed for observation, pga. væsentlig risiko for overdosering, evt. med fatalt udfald. Til indlagte patienter, hvor der er behov for opioider, kan der enten gives morfin tabletter a 5-10 mg p.n. eller der kan titreres med intravenøst morfin 2,5 mg ad gangen med 10-15 minutters intervaller til der opnås sufficient smertedækning. Hvis der anvendes parenteral behandling til indlagte patienter, er intravenøs behandling at foretrække, idet den er atraumatisk og let styrbar, hvorimod subkutane og intramuskulære injektioner kan være vanskeligere at kontrollere og altid skal undgås hos patienter, som er cirkulatorisk ustabile. For børn og ældre bør startdoserne være lavere, og monitoreringen af patientens tilstand tættere. Såfremt en smertetilstand er morfinkrævende ud over mere end 1-2 uger, kan patientens samlede døgnbehov gennem de sidste 2-3 dage beregnes, og den samlede døgndosis af opioid omlægges til et langtidsvirkende opioid, fx morfin i depotformulering, og fordeles på 2-3 lige store doser med lige lange intervaller. Såfremt patienten har brug for yderligere morfin til smertegennembrud gives 1/6 af døgndosis ved hver p.n. dosis. Den samlede døgndosis vil kun sjældent være over 100 mg/døgn hos opioid naive. Hos patienter, som i forvejen er i fast opioidbehandling, kan opioidbehovet være noget større grundet toleranceudvikling. Patientens samlede behov revurderes en gang i døgnet, og om nødvendigt øges behandlingen med langtidsvirkende opioider. Husk opfølgning og udtrapningsplan. Ved akutte smertetilstande der har en neuropatisk smertekomponent, fx akutte lænderygsmerter med radikulær udstråling, kan det være relevant at benytte et adjuverende analgetikum. Af hensyn til at der ved akutte smerter er behov for en relativt hurtig optitrering, vil gabapentin typisk være førstevalg. Her kan startes med 300 mg x 1 og øges med 300 mg ad gangen fx med 1 døgns interval, til 300-600 mg x 3. Det kan være nødvendigt med langsommere optrapning af hensyn til bivirkninger. Hvis gabapentin ikke tolereres kan alternativt benyttes pregabalin, hvor der er mulighed for at starte med lavere doser, fx 25 mg x 2. Dosis øges gradvist under hensyn til effekt og bivirkninger. Ved nedsat nyrefunktion øges langsommere og max. dosis er lavere afhængigt af GFR. Desuden bør der udvises særlig forsigtighed ved ældre. Se endvidere: Gabapentinoider . Postoperative smerter Postoperative smerter er et betydeligt problem. Det anslås, at ca. 75 % oplever smerter efter et kirurgisk indgreb, og at smerterne er moderate til svære hos ca. 50 %. Det overordnede formål med behandlingen af postoperative smerter er symptomatisk og sigter mod at reducere ubehag og angst forbundet med smerteoplevelsen. Desuden stiles der imod bedst mulig smertelindring under mobilisering, så den postoperative rehabilitering fremmes. Endelig sigtes mod at reducere den postoperative morbiditet og mortalitet, idet smerter øger sympatikus aktiviteten som sammen med det kirurgiske stress respons og en smertebetinget immobilisation øger risikoen for en lang række komplikationer (kardiel iskæmi, tarmparalyse, tromboemboli m.m.) Postoperativ smertebehandling bør derfor ses som en integreret del af den postoperative pleje og rehabiliteringsproces. Generel behandlingsstrategi af postoperative smerter Behandlingen af postoperative smerter følger samme principper som håndtering af akutte smerter; svage analgetika udgør basisbehandling og ved sværere smerter, suppleres smertebehandling individuelt efter behov, typisk med korttidsvirkende morfin. Håndteringen af postoperative smerter starter allerede præ-eller perioperativt, så den analgetiske effekt er sat ind ved operationens afslutning. Her gives smertebehandlingen på baggrund af den forventede postoperative smerteintensitet baseret på størrelsen af det kirurgiske indgreb: Mindre indgreb: Paracetamol og evt. NSAID Lidt større indgreb: Paracetamol og evt. NSAID + Lokal infiltrationsanæstesi, perifere nerveblok (evt. med glukokortikoider) Store indgreb: Paracetamol og evt NSAID + Epidural analgesi med lokalanæstetika, systemisk opioid (evt ketamin eller gabapentinoider) Det overordnede formål med denne multimodale behandlingsstrategi er at opnå en opioidbesparende effekt med henblik på at reducere uønskede opioidrelaterede bivirkninger som kvalme, opkastning, urinretention, paralytisk ileus, obstipation, sedation og circulatorisk og respiratorisk depression. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af smerter i det postoperative forløb fremgår af Smerteguiden (5274) . Specifik behandlingsstrategi af postoperative smerter Paracetamol har en dokumenteret opioidbesparende effekt og anvendes som basisbehandling. Ved kortvarige operative indgreb med ringe vævsskade gives paracetamol oralt 30-60 minutter før operationen. Parenteral tilførsel af paracetamol kan overvejes, når oral eller rektal tilførsel ikke er mulig, fx postoperativt eller inden for pædiatrisk onkologi. Rektal tilførsel er på grund af meget langsom absorption og yderst variable plasmakoncentrationer ikke egnet til voksne. Den postoperative analgetiske effekt af paracetamol er signifikant mindre end for NSAID, men har færre bivirkninger, hvilket stadig gør det til førstevalg ved operationer med begrænset inflammatorisk respons. NSAID kan anvendes i kombination med paracetamol som basisbehandling, såfremt patienten ikke frembyder risikofaktorer eller ikke har komorbiditet i form af gastro-intestinale lidelser, nyreinsufficiens eller sværere hjerte-kar-sygdom. Vær varsom med NSAID til ældre . Behandlingen med især NSAID bør ikke fortsætte ud over få uger, uden at der bliver taget stilling til, om der fortsat er indikation for behandlingen. Såfremt der foreligger risikofaktor(er) for udvikling af gastro-intestinal blødning, bør NSAID-behandling suppleres med behandling med syrepumpehæmmer. Hvis det af operationstekniske eller helingsmæssige årsager ikke er ønskværdigt med selv let øget perioperativ blødning, bør man være tilbageholdende med brug af NSAID, da denne gruppe lægemidler hæmmer trombocytaggregationen. Der er ingen evidens for, at knogleheling hæmmes klinisk betydende af NSAID, hvorimod evidensen tyder på, at NSAID kan øge risikoen for anastomose lækage. Ved brug af NSAID er ibuprofen eller naproxen førstevalg (5125) (5126) (5274) . Opioider udgør fortsat hjørnestenen i den postoperative smertebehandling ved moderate til svære postoperative smerter. Fordi postoperative smerter hurtigt ændrer intensitet, er det en god strategi for behandlingen at vælge præparater, der gør behandlingen hurtig titrerbar - og dermed styrbar. Med andre ord benytter man korttidsvirkende midler og ikke langtidsvirkende eller depotformulerede præparater, hvoraf morfin er førstevalg (5274) . Under indlæggelse, kan patientstyret analgesi være en behandlingsmulighed (patient controlled analgesia - PCA). PCA er et smertebehandlingsregime, hvor patienten selv kan aktivere typisk en pumpe til at give en forudindstillet mængde analgetikum. Den mest effektive basisbehandling af smerter efter større kirurgiske indgreb med omfattende vævsskade er dog kontinuerlig kateterbaseret epidural tilførsel af lokalananæstetikum tilsat opioid. Dette er også den metode, som mest effektivt dæmper og beskytter mod det kirurgiske stressrespons. Behandling med gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) har vist sig at have minimal effekt på akutte postoperative smerter og fordobler desuden risikoen for overdosering hvis det gives i kombination med opioider. Omvendt øges sandsynligheden for tidligere ophør med opioider (se referenceliste). Gabapentinoider spiller i dag en beskeden rolle i den postoperative smertebehandling. Patienter, der allerede inden operation, er i opioidbehandling for kroniske smertetilstande, udgør en særlig gruppe og kan kun undtagelsesvis forventes at skulle behandles i et rutine- eller pakkeforløb; disse patienter kræver særlig opmærksomhed. Patienterne skal behandles for deres kroniske smerter i hele det perioperative forløb samtidig med, at de behandles for deres akutte postoperative smerter. Patienterne vil ofte have et behov for mere analgetika, herunder opioider, end andre patienter, og en del af dem vil med fordel kunne behandles med relevante blokader til den akutte smerte. Akut smertebehandling hos ældre og børn Generelt anbefales brug af lavere doser til ældre og smertebehandling til den ældre patient kan med fordel tilrettelægges efter start low and go slow princippet. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Det særlige hos børn i forhold til voksne er, at børns CYP-system først er færdigmodnet i 12-13-års-alderen, de har større renal clearance og hepatisk gennemblødning samt stor overflade sammenlignet med voksne. De helt små børn kan ikke kommunikere og derfor anvendes forskellige redskaber i den kliniske monitorering for smerter. Hjælpestoffet propylengykol, kan være problematisk hos børn under 5 år - så det bør der også tages hensyn til ved præparatvalg. Det skal bemærkes, at da størstedelen af analgetika er gamle præparater, har der fra regulatorisk side ikke været krav om pædiatriske investigation plans (PIPs) - det...)
Svær overvægt (...det kan have negative konsekvenser for helbredet. I praksis anvendes dog WHO's kriterier for svær overvægt ud fra BMI (Body Mass Index (BMI) = vægt/højde2 ≥ 30 kg/m 2 ). Forekomsten af svær overvægt er steget ganske betydeligt de sidste 50 år, og ca. 18,5 % af den voksne danske befolkning har BMI ≥ 30. Beregn BMI her: Årsager Grundlæggende er det forsat uvist hvorfor nogle mennesker udvikler overvægt og svær overvægt, mens andre ikke gør. Selvom det er vanskeligt at pege på konkrete årsagsfaktorer står det dog klart, at den genetiske baggrund kombineret med en række forskellige risikofaktorer medfører en øget risiko for at udvikle svær overvægt. Den primære årsag er den enkeltes gener, som i familie- og tvillingestudier er vist at kunne forklare op til 40-70 % af en persons kropssammensætning/BMI (6290) . Det er vigtigt at understrege, at disse gener altid virker i samspil med vores moderne livsvilkår som fx. ændrede sociale forhold, lettere adgang til energitæt, ofte ultraforarbejdet mad, og reduceret fysisk aktivitet. Det er ikke lykkes at identificere de eksakte faktorer, som er ansvarlig for den forsat stigende prævalens af svær overvægt og der er endnu ikke fundet måder at forebygge udvikling af overvægt og svær overvægt (6291) . Vedvarende højt energiindtag i forhold til energiforbruget kan medvirke til udvikling af svær overvægt, men er kun en del af forklaringen. Både energiindtaget/appetitten og energiforbruget er regulerede processer, der er underlagt neuro-endokrin, metabolisk og psykologisk kontrol. Det er derfor vanskeligt endeligt, at kvantificere de enkelte faktorers betydning for udviklingen af svær overvægt. Generelle årsager: Øget energiindtag i forhold til energiforbrug Genetisk prædisposition Miljømæssige faktorer Specifikke årsager: Der er fundet mere end 900 genvariationer, der er associeret med svær overvægt; BMI og op til 6 % af variationen af BMI kan forklares med kendte genvarianter (6292) . Svær overvægt i børne- og teenagealderen disponerer til svær overvægt i voksenårene og udvikling af sygdomme som bl.a. type 2-diabetes (4591) . Nedsat mæthedsfølelse pga. mutationer i de gener, der koder for regulering af appetitten, ses hos op til 2-3 % af børn med svær overvægt (monogene former for svær overvægt, fx leptin -og MC4r mutationer). Som del af specifikke syndromer: Fx Prader-Willis syndrom, Bardet-Biedls syndrom. Visse lægemidler, herunder antipsykotika (fx clozapin, olanzapin), antidepressiva (fx tricykliske antidepressiva, lithiumsalte, isocarboxazid), migrænemidler (fx flunarizin), visse antihistaminer, visse antiepileptika (fx valproat, carbamazepin), insulin og visse orale antidiabetika (fx sulfonylurinstoffer, glitazoner), østrogener, visse gestagener (fx megestrol, medroxyprogesteronacetat), glukokortikoider og β-blokkere. Det stigende antal personer med svær overvægt synes at være relateret til moderne vestlige livsvilkår, uden at det står klart, hvilke ændringer i ekspositioner, adfærdsmønstre, sociale forhold og kost der er årsagen. Komplikationer Dødeligheden ved svær overvægt er reduceret over de sidste 30-40 år i forhold til tidligere, formentlig grundet bedre behandling af overvægts-relaterede komplikationer (se nedenfor). Et nyere systematisk review og metaanalyse af relationen mellem BMI og død, indikerer at høj BMI i mindre grad end tidligere antaget er en risikofaktor for død (6293) . Data fra Danmark tyder på, at overvægt tegner sig for godt 2 % af alle dødsfald, svarende til et tab i danskernes middellevetid på 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Mænd med svær overvægt kan forvente knap 5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd med normalvægt. For danske kvinder med svær og moderat overvægt vurderes tabet af gode leveår at være henholdsvis 10 og 4 år (5899) . Svær overvægt medfører ofte nedsat insulinfølsomhed og øger risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der ud over øget livvidde inkluderer nedsat glucosetolerance, dyslipidæmi (højt triglycerid/lavt HDL-kolesterol) og hypertension. De vigtigste sundhedsmæssige komplikationer til svær overvægt er øget risiko for type 2-diabetes , iskæmisk hjerte-kar-sygdom, cerebrovaskulære lidelser, visse cancersygdomme (bl.a. colon- og brystkræft), psykosociale problemer problemer (se nedenfor), galdesten, søvnapnø, arthritis urica , hernier, knæartrose, steatohepatitis (non-alkoholisk), hudlidelser (bl.a. hidrosadenitis suppurativa, intertrigo mm.) og specifikt for kvinder polycystisk ovariesyndrom med fertilitetsproblemer. Personer med svær overvægt har også en let øget risiko for udvikling af astma . Helbredskomplikationerne er specielt relateret til abdominal lokalisation af fedtvæv i modsætning til gluteal/femoral (gynoid, subkutan) overvægt. Abdominal lokalisation af fedtvæv kan estimeres ved taljeomfanget eller talje-hofteratioen. Hos europæere ses en øget komplikationsrisiko ved et taljeomfang > 80 cm hos kvinder og > 94 cm hos mænd og ved taljeomfang > 88 cm (kvinder) og > 102 cm (mænd) er risikoen øget markant. Selv lettere grader af overvægt (BMI 25-30 kg/m 2 ) er forbundet med øget dødelighed hos personer med abdominal fedtfordeling (6294) . I samfundet...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det...)
Behandling af astma hos voksne (...det relevante trin i forhold til sygdommens sværhedsgrad. De fleste nydiagnosticerede patienter kan starte på Trin 2. Med stigende erkendelse af, at selv patienter med mild astma oplever eksacerbationer, lægges der vægt på, at alle patienter bør være i behandling med inhalationssteroid. Både de internationale astmaguidelines GINA (6624) og Dansk Lungemedicinsk Selskabs (5403) retningslinjer har ændret deres rekommandation vedrørende behandling af patienter med mild astma. Man har introduceret to spor, som man kan vælge imellem. Det foretrukne Spor 1 indebærer at p.n. behandling består af lavdosis-inhalationssteroid kombineret med formoterol i samme inhalator. Det betyder at i Spor 1, vil de fleste patienter kunne bruge samme inhalator (inhalationssteroid/formoterol) som både forebyggende og som p.n. behandling. Et alternativt Spor 2 er til patienter med god adhærens til den forebyggende behandling. Det består af fast forebyggende medicin hver dag sammen med korttidsvirkende β2-agonist som p.n. behandling. Man anbefaler ikke længere p.n. inhaleret korttidsvirkende β2-agonist som førstevalg, men allerede på Trin 1 introduceres inhalationssteroid sammen med formoterol i samme inhalator som p.n. behandling. Baggrunden er, at denne strategi er mere effektiv til at forebygge eksacerbationer, hvilket primært skyldes, at patienter med mild astma ofte har lav adhærens til forebyggende behandling med inhalationssteroid. Tabel 3. Trinvis behandling af astma, baseret på de internationale astmaguidelines (Global Initiative for Asthma) GINA (6624) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 (specialistbehandling) Astmauddannelse og sanering af miljø Forebyggende medicin: Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. Lavdosis ICS, som tages, når man har brugt en SABA Lavdosis ICS eller Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. Ved uacceptable bivirkninger kan vælges leukotrienantagonist Lavdosis ICS med LABA i samme inhalator Alternativt kan vælges: Middeldosis ICS eller Lavdosis ICS + leukotrienantagonist Middeldosis ICS med LABA i samme inhalator Højdosis ICS med LABA i samme inhalator Følgende kan tilføjes: Leukotrienantagonist LAMA Højdosis ICS med LABA i samme inhalator Udredning mhp indikation for: Anti-IgE* ved allergisk astma Anti-IL5** ved eosinofil astma Anti-IL4*** ved eosinofil astma Anti-IL4/IL13 (anti-TSLP)**** uanset eosinofiltal Lavdosis oral glukokortikoid Anfaldsmedicin: Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. eller SABA p.n. Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator til de patienter som i forvejen får medicinen i fast dosering p.n. eller SABA p.n. ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β2-agonist LAMA= Langtidsvikende antikolinergikum SABA = Korttidsvirkende β2-agonist * Anti-IgE: Omalizumab ** Anti-IL5: Benralizumab, mepolizumab, reslizumab *** Anti-IL4: Dupilumab **** Anti-IL4/IL13 (anti-TSLP): Tezepelumab (pt til vurdering i medicinrådet) Se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation for angivelse af lavdosis, middeldosis og højdosis for de enkelte ICS. Non-medikamentel behandling Alle patienter skal tilbydes grundig information om astma-sygdommen og tilrådes elimination af faktorer i miljøet, som kan forværre astmaen: Allergener, irritanter, erhvervsekspositioner. Ophør med både aktiv og passiv rygning og begrænsning af udsættelse for stearinlys, stegeos og røg fra pejs eller brændeovn. Medikamentel behandling På grund af risiko for akutte eksacerbationer bør patienterne have en letforståelig skriftlig handleplan, så de ved, hvad de skal gøre i tilfælde af en forværring. Astmamedicin opdeles i forebyggende medicin og anfaldsmedicin . Forebyggende medicin, omfatter: Inhalerede binyrebarkhormoner Leukotrien-antagonister Langtidsvirkende inhalerede β2-agonister Langtidsvirkende antikolinergika : Tiotropium eller glycopyrronium Orale kortikosteroider Langsomt absorberbare teofylliner Monoklonale antistoffer : omalizumab, mepolizumab, benralizumab, reslizumab, dupilumab og tezepelumab. Den hyppigst brugte forebyggende medicin består af kombinationen af inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist i samme inhalator. Inhalationssteroider spiller den vigtigste rolle i astmabehandlingen, og man skelner mellem 3 dosisintervaller: lavdosis, middeldosis og højdosis. For doseringsinterval for de markedsførte inhalationssteroider se tabel 6 i Glukokortikoider til inhalation . Den kliniske effekt af inhalationssteroid ved astma indtræder allerede i løbet af de første døgn af behandlingen, mens den maksimale effekt med henblik på dæmpning af den bronkiale hyperreaktivitet og forebyggelse af akutte forværringer først opnås efter 2-3 måneder. Langtidsvirkende β2-agonister til inhalation har en væsentlig plads i behandling af patienter med astma , men må aldrig anvendes til behandling af astma uden samtidigt inhalationssteroid på grund af øget risiko for svære akutte forværringer. Se endvidere astmaguidelines på Glukokortikoider til inhalation og Global Initiative for Asthma (GINA) . Idrætsudøvere, som kun har anstrengelsesudløst bronkospasme uden astmasymptomer i øvrigt, kan behandles med korttidsvirkende β2-agonist p.n. Man skal dog være ekstra opmærksom på, at mange patienter underrapporterer kroniske luftvejssymptomer, som de har vænnet sig til, og starte behandling med ICS ved mindste mistanke om astma eller henvise patienten til lungemedicinsk udredning. Trin 1 behandling Behandlingen er forbeholdt patienter med mild, intermitterende astma; det vil sige patienter med normal lungefunktion, ingen natlige opvågninger og med astmasymptomer under 2 gange om måneden. Førstevalg svarende til Spor 1 er: Kombinationsbehandling med lavdosis inhalationssteroid med formoterol i samme inhalator efter behov Alternativ, svarende til Spor 2 er: Inhalationssteroid samtidigt med anvendelse af en korttidsvirkende β2-agonist - dvs. et pust/sug inhalationssteroid hver gang patienten bruger en korttidsvirkende β2-agonist. Trin 2 behandling Behandling af mild persisterende astma med symptomer hyppigere end to gange om måneden. Spor 1 (førstevalg): P.n lavdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol (dvs. samme som i Trin 1) Spor 2 (alternativt valg): Fast lavdosis Inhalationssteroid, + anvend kortidsvirkende β2-agonist ved behov Tredje alternativ ved uacceptable bivirkninger fra ICS: tabletbehandling med leukotrienantagonist og inhaleret beta2-agonist ved behov (4443) . Trin 3 behandling Moderat persisterende astma, som ikke er velkontrolleret på lavdosis inhalationssteroid: Spor 1: Fast Lavdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol, + samme inhalator ved behov Spor 2: Fast lavdosis inhalationssteroid med langtidsvirkende β 2 -agonist i samme inhalator + korttidsvirkende inhaleret beta2-agonist ved behov Tredje alternativ: Fast middeldosis inhalationssteroid, eventuelt suppleret med leukotrienantagonist + β2-agonist ved behov. Trin 4 og 5 behandling Behandlingen på trin 4 og 5 bør varetages af læger med speciel indsigt og interesse i astmasygdommen og omfatter samtidig administration af flere typer forebyggende medikamenter. Førstevalg: Middeldosis/højdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol eventuelt suppleret med leukotrienanatagonist, langtidsvirkende inhaleret antikolinergicum og/eller et theophyllinpræparat + enten lavdosisnhalationssteroid kombineret med formoterol eller korttidsvirkende β2-agonist efter behov. Alternativer: Ved non-Type 2 -astma (se tabel 1 i Diagnostik af astma og KOL ), har nogle patienter gavn af fast længerevarende behandling med lavdosis azithromycin, som kan reducere både de daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Biologisk behandling. Overvejes ved dårlig astmakontrol og flere end 2 astmaeksacerbationer om året på behandling med inhalationssteroid, langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergikum, evt. suppleret med fast dosis oral prednisolon. Omfatter anti-IgE (omalizumab) ved svær allergisk astma, anti-IL-5 (benralizumab, mepolizumab, reslizumab) eller anti-IL-4/IL-13 (dupilumab) ved Type 2 -astma (eosinofil astma), samt anti-IL4/IL13 (anti-TSLP, tezepelumab), som kan anvendes ved både Type 2 - og non-Type 2 astma. Behandling med biologiske lægemidler er centraliseret til få afdelinger med særlig ekspertise i håndtering af patienter med svær astma Patienterne på disse behandlingstrin har ofte hyppige eksacerbationer, vedvarende nedsat lungefunktion og i perioder daglige symptomer. Det er vigtigt, at disse patienter er informeret om selvbehandling med oral prednisolon ved faldende peakflow og tiltagende forbrug af korttidsvirkende β2-agonist (skriftlig behandlingsplan). Langtidsvirkende antikolinergika Ved svær astma har tillæg af tiotropium til behandlingen med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist medført en reduktion i antallet af eksacerbationer og en mindre forbedring i lungefunktion (1952) . Behandling med ICS+LABA + LAMA (glycopyrronium) af patienter med svær astma, som ikke var velkontrolleret på ICS+LABA, medførte signifikant bedring af lungefunktionen og en nedsættelse af den årlige eksacerbationsfrekvens (5179) . Se endvidere Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA) . Andre behandlingsmuligheder Immunterapi (allergivaccination) ved allergisk astma Ved astma med en væsentlig allergisk komponent kan allergenspecifik immunterapi overvejes som supplement til den øvrige farmakologiske behandling. Der er især effekt af immunterapi ved husstøvmideallergi og ved pollenudløst rhinitis (4882) (4883) . Se endvidere Allergenspecifik immunterapi (Allergener) . Svær astma: Andre behandlingsmuligheder Ved svær astma med hyppige eksacerbationer kan fast behandling med azithromycin nedsætte frekvensen af eksacerbationerne (3301) . Hos patienter, som har behov for daglig oral dosis af binyrebarkhormon, vil tillæg af methorexat på ugentlig basis i nogle tilfælde muliggøre en nedsættelse af steroiddosis (3302) . Medicinrådet har en behandlingsvejledning om svær astma. Patienter med nyopdaget astma Ved start af behandling placeres disse patienter som regel på trin 2 (evt. trin 3 ved udtalte astmasymptomer): det vil sige på en fast lavdosis inhalationssteroid og med inhaleret korttidsvirkende β2-agonist som anfaldsmedicin eller kombinationsbehandling med lavdosis inhalationssteroid med formoterol i samme inhalator p.n. Nystartede patienter bør kontrolleres inden for 1 måned, hvor graden af astmakontrol bedømmes med henblik på eventuel justering af behandlingstrin (se tabel 3 og 4). Patienter med samtidig astma og KOL (ACO) Disse patienter har vedvarende luftvejsobstruktion, men samtidig udtalt reversibilitet og andre astmakarakteristika, fx rhinitis. Generelt anbefaler de internationale guidelines behandling som ved astma: Inhalationssteroid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (LABA) eventuelt suppleret med inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum (LAMA), mens behandling med LABA alene frarådes. Der tilrådes henvisning til lungespecialist ved tvivl om diagnosen og ved hyppige eksacerbationer. Revurdering af behandling Når farmakologisk behandling er iværksat, bør patienterne følges fremover med henblik på vurdering af astmakontrol, se Astma hos voksne - klassifikation . Opfølgningen bør allerede finde sted efter 1 måned for de nystartede patienter og efter 3 måneder hos patienter, hvor man har foretaget behandlingsændringer. Patienter som er stabile, bør kontrolleres årligt. Vurdering omfatter måling af lungefunktion og registrering af symptomer og antallet af episoder med opblussen i sygdommen (eksacerbationer). Ved utilfredsstillende behandlingsrespons bør man især fokusere på, om diagnosen er rigtig, om patienten anvender inhalatoren korrekt, om patienten har dårlig medicin adhærens, og om der er miljømæssige årsager til dårlig behandlingsrespons - fx tobaksrygning eller vedvarende allergener/irritanter i hjemmet eller på arbejdet. Følgende kendetegn betragtes som risikofaktorer for dårlig astmakontrol og eksacerbationer: Mange astmasymptomer Højt forbrug af anfaldsmedicin Dårlig adhærens til inhalationssteroid Psykologiske- eller socioøkonomiske problemer Rygning Vedvarende udsættelse for allergener Fedme Rhinosinuitis Graviditet Vedvarende eosinofili Tidligere behov for indlæggelse på intensivafdelingen eller intubation. Det er erfaringen, at større doser af inhalationssteroid er nødvendige for at opnå astmakontrol, end for at fastholde kontrollen fremover. Derfor er det altid vigtigt at vurdere, om man kan nedsætte dosis af inhalationssteroid til den mindste dosis, som er nødvendig for at bevare tilfredsstillende astmakontrol. Hvis patienten har været velbehandlet i længere tid og har normal lungefunktion samt ingen risikofaktorer for eksacerbationer, tilrådes det at nedtrappe dosis af inhalationssteroid til det laveste niveau, som fortsat giver en god astmakontrol. Dette kan ske hver ca. 3 måned med en dosisreduktion på 25-50 %. Akut svær forværring af astma og status asthmaticus Ved akut svær forværring af astma (astmaeksacerbation) forstås en relativ pludselig forværring af astmasymptomer, typisk med mere åndenød og hoste, som er til stede i hvile og om natten. Patienterne mærker, at deres vanlige anfaldsmedicin ikke hjælper tilstrækkeligt. Hvis patienten ikke er voldsomt medtaget, kan tilstanden behandles med en oral prednisolonkur - 37,5 mg daglig i 10 dage med kontrol af symptomer og spirometri ca. 1 uge efter afsluttet prednisolonkur. Det er vigtigt at sikre, at patienten er i relevant behandling med inhalationssteroid og eventuelt øge dosis. Patienten skal kontakte lægen, hvis der ikke er begyndende bedring efter 2-3 dages prednisolonbehandling. I de mest udtalte tilfælde, betegnes tilstanden status asthmaticus og kræver akut sygehusindlæggelse og intensiv behandling: Peakflow-måling og artieriel blodgasanalyse bruges til at vurdere sværhedsgraden af anfaldet...)
Obstipation (...det nødvendigt at skelne mellem procedure-relateret brug (udrensning) og egentlig behandling. Udrensning til endoskopi/operation foretages iht. lokal instruks. Præparatvalg Ved længerevarende behov for laksantia anvendes fortrinsvis laksantia med primær virkning på tarmindholdet...)
Kroniske smertetilstande (...det i større omfang, at der ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet...)
Viral øjenbetændelse (...det intraokulære tryk. Behandling mildner og afkorter det kliniske forløb ved at dæmpe inflammationen og forhindre sekundær bakteriel infektion. Adenovirusinfektion svinder spontant, men der kan være sløret syn og irritabel slimhinde i op til 6 måneder efter infektionen. Præparatvalg Udvalget af smørende øjendråber er stort, og det ene præparat kan ikke fremhæves frem for det andet...)
Psoriasis (...det betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov. Andet valg: Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis. I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis. Tredje valg: Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis . Systemisk behandling og fototerapi Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast, deucravacitinib eller et biologisk middel. Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt. Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat. De biologiske lægemidler, der anvendes til psoriasis, er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab, eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis . De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk. Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan kontrollere symptomerne ved psoriasis artritis, suppleres ofte med methotrexat og i de sværeste tilfælde secukinumab, ixekizumab, etanercept, adalimumab, infliximab, golimumab, apremilast, certolizumab pegol, guselkumab, bimekizumab eller ustekinumab. På området findes desuden en behandlingsvejledning fra Medicinrådet...)
Behandling af dyslipidæmi (...det tilrådes, at patienten henvises til en klinisk diætist. Højdosis Omega-3 fedtsyre præparater (fiskeolie) kan ofte reducere høje triglyceridkoncentrationer. Det samme er tilfældet for de såkaldte mellemkædede triglycerid-præparater. Alkohol Mistænkes alkohol for at være årsag til hypertriglyceridæmi, kan man foreslå patienten et forsøg på få dages alkoholabstinens . Normalisering af triglyceriderne i denne situation taler for sig selv . I tilfælde, hvor svær hypertriglyceridæmi er på baggrund af stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man ønsker at ændre hos den enkelte patient, se tabel 1. Tabel 1: Klassifikation af de vigtigste lipidforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Type Lipider Lipoproteiner Risikosygdom Monoterapi Kombinations- behandling Andre præparater Isoleret hyper- kolesterolæmi ↑ Kolesterol Triglycerid 10 mmol/l (↑) Kolesterol ↑ VLDL ↑ Kylomikroner ↓ LDL ↓ HDL Pankreatitis (aterosklerose) Fibrat + Statin Fiskeolie VLDL = very low density lipoprotein kolesterol, IDL= intermediate density lipoprotein kolesterol, LDL= low density lipoprotein kolesterol, HDL= high density lipoprotein kolesterol. Statinerne ( atorvastatin , pravastatin , simvastatin og rosuvastatin ) er i stand til at sænke LDL-kolesterol med 20-55 % - afhængigt af præparat og dosering. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil medføre den største reduktion af LDL-kolesterol. Herudover er statiner særdeles effektive i kombination med anionbyttere og kolesterolabsorptionshæmmere. Korttidsbivirkningerne er få og sjældne, og blandt disse er muskelsmerter langt den hyppigste. Der er ikke rapporteret langtidsbivirkninger udover (dosisrelateret) let til marginal øget hyppighed af type 2-diabetes inden for en observationsperiode på mere end 30 år med de første statiner. Anionbyttere som colestyramin anvendes til ren LDL-kolesterol-forhøjelse, fx familiær hyperkolesterolæmi. For at mindske gastro-intestinale bivirkninger øges dosis gradvis over uger til maksimalt 8 g colestyramin 3 gange dgl. Anionbytterne kan hæmme absorptionen af andre lægemidler, hvorfor de skal indtages 4 timer før eller 1 time efter anden oral medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte en hensigtsmæssig administrationsform. Anionbytterbehandling kan evt. kombineres med nicotinsyre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere LDL-kolesterol med 18-25 %. Fibrater ( gemfibrozil og bezafibrat ) kan sænke triglyceriderne ret effektivt (20-50 %). Som bivirkning kan LDL-kolesterol undertiden stige, men hos normotriglyceridæmiske patienter med LDL-kolesterol forhøjelse kan fibrater på den anden side nedsætte LDL-kolestol. Ligesom nicotinsyre øger fibrater HDL-kolesterol. Kolesterolabsorptionshæmmere ( Ezetimib ) hæmmer selektivt den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler i tyndtarmens børstesøm, hvilket medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren og reducerer total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol evt. øges. Ezetimib reducerer LDL-kolesterol med 15-22 % og har i kombination med et statin vist at give en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 21-27 % i forhold til intensiv statinbehandling alene. Ezetimib bør forbeholdes patienter, som ikke tåler statin i relevante doser eller i kombination med statin hos de patienter, som ikke opnår behandlingsmålet med statin alene. Statinbehandlingen nedsætter kolesterolsyntesen, en effekt der er komplementær til ezetimibs hæmning af transporten af intestinal kolesterol til leveren. Nicotinsyre og derivater : Nicotinsyre kan anvendes til hyperkolesterolæmi og til hyperlipidæmi, hvor forhøjet VLDL-kolesterol indgår, fx familiær kombineret hyperlipidæmi og dysbetalipoproteinæmi, idet nicotinsyre hæmmer dannelse af hepatisk VLDL-kolesterol. Desuden opnås en markant øgning af HDL-kolesterol og sænkning af det aterogene lipoprotein(a). Kutane bivirkninger (kløe og flushing) kan reduceres ved indtagelse af 75-300 mg acetylsalicylsyre 30 min. før nicotinsyrederivat. Dosis øges langsomt til vedligeholdelsesdosis efter 4 uger. PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) er et behandlingsprincip med monoklonale antistoffer, der doseres subkutant og ved hæmning af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) reducerer nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. PCSK9-syntesehæmmere ( incliseran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA), som doseres subkutant og ved hæmning af syntesen af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) i leveren reduceres nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med inclisiran i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 50-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Omega-3 fedtsyre-præparatet , icosapentethyl er en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemåde af icosapentethyl er ikke fuldt afklaret. Icosapentethyl anvendes til at reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos statin-behandlede patienter med triglyceridværdier ≥ 1,7 mmol/l/≥150 mg/dl, som har kardiovaskulær sygdom eller diabetes og mindst en anden kardiovaskulær risikofaktor. Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en gruppe lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. Anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som skønnes at optræde hos 1 ud af 1 mill. danskere. Behandling varetages af højt specialiserede afdelinger. Graviditet Der foreligger kun få meddelelser om teratogen effekt af de lipidsænkende lægemidler. Erfaringsgrundlaget er ringe, og de bør derfor så vidt muligt ikke anvendes under graviditet. Findes indikation for kolesterolsænkende behandling under graviditet, bør et præparat fra gruppen af anionbyttere foretrækkes, da disse stoffer ikke absorberes fra mave-tarm-kanalen. Behandling af svær graviditetsassocieret hypertriglyceridæmi (5-10 mmol/l eller mere) er en specialistopgave med bistand fra klinisk diætist. Amning Pravastatin udskilles i modermælk. Erfaring savnes vedr. atorvastatin , rosuvastatin og simvastatin . Bør derfor ikke anvendes under amning. Er der indikation for kolesterolsænkende behandling i ammeperioden, bør et præparat af gruppen anionbyttere foretrækkes. Tilskud Der er generelt tilskud til kolesterolsænkende midler indeholdende atorvastatin , ezetimib , rosuvastatin , simvastatin og pravastatin . Ved præparater indeholdende colestyramin , acipimox samt ved kombinationerne atorvastatin/ezetimib og simvastatin/ezetimib er der klausuleret tilskud til patienter, hvor behandling med generelt tilskudsberettiget statinpræparat ikke har tilstrækkelig effekt eller ikke tåles. For præparater indeholdende gemfibrozil er der klausuleret tilskud til patienter med isoleret svær forhøjelse af triglycerid eller patienter med kombineret hyperlipidæmi evt. i kombination med statin (specialistopgave). Behandling med PCSK9-hæmmere og PCSK9-syntesehæmmere er ligeledes en specialistopgave, og præparaterne kan kun udskrives af speciallæger i endokrinologi, kardiologi og neurologi. Medicinrådet...)
Dyslipidæmi (...Det gælder i særlig grad personer med flere risikofaktorer, herunder tobaksrygning, abdominal adipositas, diabetes, hypertension og nedsat nyrefunktion. Tilstedeværelse af tidlig kardiovaskulær sygdom ( 5,0 % (alder 40-59 år), > 7,5 % (alder 60-69 år), > 10,0 % (ved alder 70-75 år) og individuel vurdering ved alder over 75 år. Risikoen estimeres ud fra SCORE2/SCORE2-OP skemaer til lavrisiko land (se Dansk Cardiologisk Selskab: Forebyggelse af hjertesygdom ). Ældre vurderes ud fra en højere tærskel for intervention, specielt hvis alderen er den væsentligste risikofaktor. Alder som selvstændig risikofaktor afhænger af (fraværet af) andre risikofaktorer. Hos ældre er medicinsk behandling kun undtagelsesvis indiceret ved SCORE2/SCORE2-OP risiko 1,2 mmol/l for kvinder HDL-kolesterol > 1,0 mmol/l for mænd Triglycerider 5,0 mmol/l, er der indikation for kostvejledning og evt. alkoholreduktion (se diætbehandling) Hvis triglycerid er meget højt (> 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi ). Diabetes Hos diabetespatienter og følgende risikofaktorer: mikroalbuminuri (urin-albumin-kreatinin ratio > 30 mg/g) eller moderat nedsat nyrefunktion (eGFR 30-60mL/min/1,73 m 2 ) eller ≥ 2 af følgende andre risikofaktorer: hypertension, familiær disposition til aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom eller aktiv rygning er målet for LDL- kolesterol 10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 8 mmol/l), der ofte er betinget af monogen arvelig hyperlipidæmi, hvor den hyppigste er familiær hyperkolesterolæmi (se primær hyperlipidæmi) Den alvorligste arvelige lipid-omsætnings-defekt er familiær hyperkolesterolæmi, hvor der er meget markant forhøjelse af LDL-kolesterol og ubehandlet meget høj risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom (se primær hyperlipidæmi). Familiær kombineret dyslipidæmi er den hyppigste arvelige lipid-omsætnings-defekt. Tilstanden karakteriseres ved moderat forhøjelse af LDL-kolesterol og triglycerid samt ofte samtidigt lavt HDL-kolesterol. Langt de fleste tilfælde af let til moderat hyperlipidæmi kan diagnosticeres og behandles i almen praksis, mens patienter med svær hyperlipidæmi bør udredes for arvelig betinget dyslipidæmi, herunder familiær hyperkolesterolæmi i en lipidklinik (se Dansk Cardiologisk Selskab: Holdningspapir, Familiær hyperkolesterolæmi ). Sekundær forebyggelse Sekundær forebyggelse bør tilbydes patienter, der har dokumenteret kardiovaskulær sygdom og en forventet levetid på mere end nogle få år. Behandlingsmål er LDL-kolesterol 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi Hos godt halvdelen af yngre og midaldrende (mænd 0,5 mmol/l) foretages en ekstra måling til fastlæggelse af niveauet. Det anbefales, at P-lipoprotein(a), som er associeret med øget risiko for udvikling af aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom, måles hos alle, specielt patienter med tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ( 400 nmol/l) kan måling af lipoprotein (a) blandt voksne førsteledsslægtninge overvejes især ved tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom i familien. Primær hyperlipidæmi Primær hyperlipidæmi kan klassificeres i følgende undergrupper: Familiær hyperkolesterolæmi . Ren LDL-kolesterol forhøjelse. Hos heterozygote (prævalens 0,3-0,5 %) er total-kolesterol ofte > 8 mmol/l. Sygdommen er meget aterogen, ca. 50 % af ubehandlede heterozygote mænd får et myokardieinfarkt før 50-års-alderen, og hos ubehandlede heterozygote kvinder ses dette hos ca. 30 % før 60-års-alderen Familiær kombineret hyperlipidæmi. Forhøjet VLDL-kolesterol og evt. LDL-kolesterol. Total-kolesterol er oftest 6-8 mmol/l, og/eller triglycerid 2,5-5,0 mmol/l. Prævalens 0,3 %. Sygdommen er aterogen Familiær dysbetalipoproteinæmi. Kendetegnes ved optræden af βVLDL-kolesterol i plasma. Prævalens 0,01-0,02 %. Sygdommen er aterogen Familiære hypertriglyceridæmier. Triglycerid er typisk over 5 mmol/l - undertiden ses værdier på op til 50 mmol/l. Prævalens ca. 1 %. Sygdommen er undertiden aterogen, og kan forårsage pancreatitis Metabolisk syndrom. Metabolisk syndrom er karakteriseret ved trunkal fedme, hyperglykæmi, hypertension, insulinresistens med hyperinsulinæmi, hyperurikæmi, hypertriglyceridæmi og lavt HDL-kolesterol. Antagelig er abdominal adipositas og insulinresistens patogenetisk centrale faktorer, mens hypertriglyceridæmi i kombination med hypertension bidrager som aterogene komponenter. Normal legemsvægt uden abdominal adipositas forhindrer manifestation af den stærke genetiske disposition til syndromet. Sekundær hyperlipidæmi Sygdomme, der er kompliceret med sekundær hyperlipidæmi, er diabetes , hypotyroidisme, obstruktiv leversygdom og nefrotisk syndrom. Alkohol er en hyppig årsag til hypertriglyceridæmi. Behandling med visse lægemidler ( thiazider , β-blokkere , østrogener , steroider , isotretinoin , ciclosporin , antiretrovirale, psykofarmaka og konktraceptiva) kan fremkalde hyperlipidæmi. Tilstanden skal naturligvis udelukkes ud fra relevante kliniske oplysninger og biokemiske undersøgelser, inden der opstartes lipidmodificerende behandling. Børn Hos nyfødte er gennemsnits LDL-kolesterol ca. 1 mmol/l, senere stigende til ca. 2,5 mmol/l. Først fra pubertetsstadiet stiger det imod voksenværdi. Børn får oftest målt lipidprofil som led i udredning for familiær hyperkolesterolæmi. Et barn fra en familie med familiær hyperkolesterolæmi har høj sandsynlighed for at have familiær hyperkolesterolæmi ved LDL-kolesterol ≥ 3,5 mmol/l. Ved familiær hyperkolesterolæmi kan endotheldysfunktion og øget carotis intima-media-tykkelse allerede erkendes fra 7-10-års-alderen. Ved familiær kombineret hyperlipidæmi er det...)
Pompes sygdom (...telse af behandlingen er essentiel for opnåelsen af det bedste resultat, men andre faktorer, herunder det immunologiske respons, ernærings- og træningsmæssig...)
Eksokrin pancreasinsufficiens (...det anatomiske ændringer efter kirurgi eller grundet utilstrækkelig aktivering eller inaktivering - også kaldet postcibal asynkroni. Pancreas' eksokrine del - som udgør 80 % af kirtlen - secernerer ca. 1 liter isotonisk basisk væske daglig. Pancreassekretet indeholder enzymer, herunder lipase, der er ansvarlig for ca. 90 % af lipidfordøjelsen. Endvidere indeholder sekretet enzymer, der medvirker til nedbrydningen af protein og kulhydrater. Eksokrin pancreasinsufficiens opstår, når der er 7 g/døgn eller 25 mmol/døgn kan der foreligge eksokrin pancreasinsufficiens. Øget fæcesfedt kan dog også ses ved fx tyndtarmslidelser og bakteriel overvækst. Den test, der oftest anvendes i dag, er bestemmelse af elastase i en enkelt fæces-prøve. Det...)
Svimmelhed (...Det forudsætter, at vestibulær svimmelhed er udelukket. Vestibulær svimmelhed behandles forskelligt afhængigt af årsagen til den vestibulære svimmelhed. a) Ved BPPV (populært: øresten) kan patienten behandles med otolith repositionsmanøvre (Epleys manøvre). Epleys manøvre behandler specifikt øresten i posteriore buegang, der er det hyppigste. Ved recidiv kan dette gentages, og patienten kan instrueres i selv at udføre proceduren eller alternativt Brandt-Daroff eller Semonts manøvre, som er lettere at huske. Ved manglende effekt kan patienten som regel behandles i Omnimax-Epley eller TRV stol på svimmelhedsklinik. b) Behandlingen af neuritis vestibularis er forankret i 3 terapeutiske principper (2163) : symptomatisk terapi de første 1-3 dage med antihistaminer til suppression af kvalme og opkastning. kausal terapi med kortikosteroider . En række studier (2166) (2167) (3072) og en metaanalyse (2168) støtter en positiv effekt af kortikosteroider i forhold til placebo på den vestibulære neurits forløb. Dog konkluderer en Cochrane-analyse (2169) , at der ikke er tilstrækkelig evidens generelt til at anbefale kortikosteroider til behandling af vestibularis neurit. En nyere meta-analyse finder ligeledes også, at effekten af kortikosteroider er tvivlsom over for vestibulær neuritis, og behandlingen har kun en kortvarig effekt på forløbet inden for den første måned efter behandling i forhold til vestibulær rehabilitering med fysiske øvelser (5343) . Efter 12 måneder er der ingen forskel på en effekt af kortikosteroider ved sammenligning med fysiske øvelser. Desuden bør bivirkningsprofilen ved orale kortikosteroider vurderes i forhold til den beskedne evidens for behandlingen (4634) . stimulering af den centrale vestibulære kompensation vha. vestibulære øvelser (se fx www.svimmelhed.dk ). Et nyligt mindre randomiseret studie viser, at rehabilitering hos fysioterapeut med vestibulære øvelser hurtigt efter symptomdebut og diagnose bedrer symptomerne hos patienterne efter såvel 3 måneder som 12 måneder (4948) . Svimmelhed er hyppigt en bivirkning ved medicin, specielt hos ældre. Nøglen til diagnosen er en grundig anamnese, hvor den tidsmæssige relation mellem opstart af behandling og forekomst af symptomer er særlig vigtig. Hvis en kausal relation mistænkes, må man forsøge pausering og evt. seponering af det...)
Gastro-øsofageal reflukssygdom (...det primære behandlingsmål. Ikke alle patienter kan forvente at blive helt symptomfri, men det må tilstræbes, at symptomerne ikke påvirker patientens livskvalitet. Herudover må komplikationer forebygges. Ved erosiv reflukssygdom bedres symptomerne under opheling af erosionerne, og persisterende erosioner er ofte relateret til et uacceptabelt niveau af symptomer, hvorfor behandlingsintensitet kan justeres efter patientens symptomer. Patienter med non-erosiv eller ikke-undersøgt reflukssygdom, som har godt respons på den initiale behandling, kan instrueres i p.n.-behandling med syrepumpehæmmer i standard- eller halv dosis. Patienter med svær erosiv reflukssygdom (Grad C og D efter Los Angeles-klassifikationen) bør have langtidsbehandling med syrepumpehæmmer i daglig standarddosis for at forebygge recidiv og komplikationer (5928) (4469) . Patienter med alarmsymptomer/fund og patienter med utilfredsstillende respons på behandlingen bør have foretaget endoskopi. Endoskopisk kontrol til sikring af opheling af øsofagitis er ikke nødvendig, da symptomlindring er en tilstrækkelig prædiktor for heling. Symptomerne recidiverer ofte efter behandlingsophør, så langtidsbehandling med syrepumpehæmmer kan være indiceret, og formentlig altid i tilfælde med svær øsofagitis (5928) (4469) . Kirurgisk behandling, oftest udført laparoskopisk, er et alternativ til medikamentel langtidsbehandling efter sikker dokumentation af patologisk refluksmønster ved pH-måling og sammenhæng mellem det...)
Akutte anfald og status epilepticus (...det fortsætter, og behandling bør iværksættes med henblik på at afbryde anfaldet. Der skelnes primært mellem to typer epileptisk status afhængigt af motorisk involvering konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus non-konvulsivt status epilepticus (vedvarende fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absence status epilepticus) Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus, voksne og børn Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus er en akut livstruende tilstand, som kræver hurtig og konsekvent behandling, hvorfor det er vigtigt, at der på alle hospitalsafdelinger foreligger en instruks for status-behandling. Hvis patienten er set af læge præhospitalt, kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser. Præhospital behandling Præhospital behandling omfatter diazepam rektalvæske eller midazolam mundhulevæske (vægtafhængig dosering til børn, til voksne typisk midazolam bukkalt 10 mg eller diazepam 10 mg rektalt). Hvis patienten er set af læge præhospitalt kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser. Hospitalsbehandling Der gives umiddelbart ilt på maske (10 l/min) og måles blodsukker. Derefter etableres intravenøs adgang med NaCl, og der tages blodprøver inkl. som minimum elektrolytter, levertal og plasmaniveau for evt. igangværende antiepileptisk behandling. Om muligt følges også iltmætning. Sideløbende med nedenstående symptomatiske behandling er det vigtigt at afklare eventuel udløsende årsag, som kan være apopleksi, tumor, forgiftning (alkohol eller andre rusmidler), metaboliske forstyrrelser, neuroinfektioner m.m. Mistænkes hypoglykæmi, gives glucose (i.v.) forudgået af thiamin til voksne (300 mg i.v.). VOKSNE Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus behandling af VOKSNE Indtil der hurtigst muligt er etableret i.v. adgang, kan gives: Diazepam rektalvæske: 10 mg rektalt, max 2 gange. eller Midazolam mundhulevæske 10 mg bukkalt, max 2 gange. Trin 1: Den medicinske i.v. behandling startes med indgift af: Indgiften kan gentages 1 gang efter 5 minutter Diazepam: 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg. Injektionshastighed 5-10 mg/minut. Alternativt kan anvendes Midazolam 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg, givet over 2 minutter. Lorazepam 0,1 mg/kg i.v., typisk 4 mg. Injektionshastighed max 2 mg/minut. Clonazepam 1 mg i.v., max 1 mg, givet over 5 minutter. Trin 2: Hvis anfaldet...)
Helicobacter pylori (...hæmmer, clarithromycin og amoxicillin. Ved penicillinallergi benyttes metronidazol i stedet for amoxicillin. Triplekur anbefales fortsat som førstevalgsbehandling så længe clarith...)
Erektil dysfunktion (...det første prodrome på senere kardiovaskulær sygdom og bør derfor altid medfører anamnese og undersøgelse (disponerende faktorer, objektiv undersøgelse, blodprøver og EKG). Lægemidler kan medføre ED, specielt antihypertensiva, β-blokerende midler og psykofarmaka. Seponering eller skift af antihypertensiva eller β-blokerende præparat fører dog sjældent til bedring af patientens ED. Derimod kan seponering eller skift af psykofarmakon resultere i bortfald af ED. Da vi bliver ældre og ældre ses en større andel af ældre mænd i urologiske og sexologiske klinikker. Kirurgiske indgreb som radikal prostatektom, cystektomi eller rectumeksstirpation medfører meget ofte ED, mens transuretrale indgreb som TUR-P eller blærehalsincision kan skade rejsningsevnen med op til 10 % procent. Udredning Da behandlingstilbuddet for ED i reglen er det samme uanset den formodede årsag til tilstanden, forekommer det rimeligt at begrænse udredningen til at omfatte screening for disponerende lidelser (kardiovaskulær sygdom, diabetes, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, tobaksrygning, alkoholforbrug). Disse blodprøver kan være med til at støtte ens diagnose fx metabolisk syndrom hos en overvægtig patient. Man kan bestille blodprøver inden konsultationen med en lipid og androgenprofi, idet man så kan iværksætte en bahndling ved første konsultation. Nedsat serum-testosteron er en meget sjælden årsag til ED, hvorfor hormonel screening ikke er indiceret som rutine(androgen profil- FSH, LH, prolactin, testosteron). Tilskud Enkelttilskud til fosfodiesterase-5-hæmmer, alprostadil eller aviptadil og phentolamin til behandling af ED vil normalt kunne imødekommes, når følgende betingelser er opfyldt og fremgår af ansøgningen: at det drejer sig om en patient, hvis grundsygdom har forårsaget svær ED. Det gælder primært de i tabel 1 nævnte patientkategorier. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har og hvilke antihypertensiva patienten er i behandling med, at der er vist effekt af behandlingen med lægemidlet. Tabel 1. Patientkategorier, hvis sygdom kan forårsage erektil dysfunktion. Primær erektil dysfunktion (kræver urologisk, evt. sexologisk specialistudredning). Morbus Peyronie med persistende erektil dysfunktion. Neurologiske og medicinske lidelser, fx: Diabetes med afledet organpåvirkning ud over erektil dysfunktion Svær hypertension med afledet...)
Epilepsi (...det findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man desuden være opmærksom på komorbiditeter. Det...)
Ændringer i væske- og elektrolytbalancen (...det cirkulerende volumen og sikre et hensigtsmæssigt indhold i væskefaserne af vand, elektrolytter og glucose. Overordnet gælder, at væsketab skal erstattes med en væske af samme mængde og kvalitet (elektrolytsammensætning) som tabet. Morbiditet og mortalitet øges både ved under- og overbehandling med væske, samt hvis patienten påføres elektrolytforstyrrelser. I.v. væsker omgår normal regulering i form af kvalme og tørst. Derfor doseres væsken individuelt, og virkningen revurderes med samme omhu som ved anden medicin. Samtidig er viden om i.v. væskers indhold og monitorering afgørende for sikker patientbehandling (5345) (5346) . Der anvendes store mængder i.v. væsker i det danske sundhedsvæsen, og generelt er det sikkert i mindre mængder og særligt hos mindre syge patienter. Risikoen ved i.v. væske øges, desto mere syg, patienten er, desto yngre/ældre, og desto mere væske der indgives. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v.-væsker. Vurderes patienten at have betydende hypovolæmi, kan gives væskebolus Ringer-acetat/lactat eller 0,9 % NaCl på 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) over 15 til 30 minutter. Vitalparametre revurderes inden fornyet bolus. Er der behov for større væskemængder og hos risikopatienter (meget unge/gamle, nyre-/hjerte-/leversvigt, kritisk syge m.fl.) involveres specialist tidligt. Har patient ikke kritisk hypovolæmi, behandles eventuel vand- og elektrolytdeficit gradvist. Langt de fleste patienter har ikke større væske-/elektrolytforstyrrelser, og her er dækning af basale tab (perspiration ca. 10 ml/kg/døgn og diureser) tilstrækkeligt uden større udredning/monitorering. Ved abnorme tab, fx diarré, er monitorering af væskebehandlingen afgørende med vitalparametre, vægt og elektrolytmåling, så indgivet mængde og kvalitet kan justeres. Bemærk: Indlagte patienter har ofte nonosmotisk frigivelse af arginin-vasopressin (antidiuretisk hormon). Dette medfører nedsat renal vandudskillelse. Ved indgift af væsker som bliver svært hypotone efter indgift (fx 5 % glucose, Darrow-glucose, K-Na-glucose og Hydreringsvæske SAD) er der risiko for hospitalserhvervet hyponatriæmi, som kan være farligt pga. udvikling af hjerneødem og er associeret til øget mortalitet. Selv mindre fald i plasma-natrium (~2-4 mmol/l) som følge af væsker, som bliver hypotone efter indgift, kan være svært kritisk hos en patient med øget intrakranielt tryk (fx den bevidsthedspåvirkede med muligt hovedtraume eller intrakraniel patologi inklusiv meningitis og blødning). Derfor anvendes som udgangspunkt 0.9 % NaCl til denne patientkategori, og væsker, som bliver hypotone efter indgift, undgås inklusiv moderat hypotone væsker som Ringer-lactat/acetat. Omvendt er overdreven indgift af natrium (og vand) uhensigtsmæssig og kan give anledning til ødemer, nedsat sårheling, nyresvigt og kardiopulmonale komplikationer. Hos operationspatienter, børn, ældre og kritisk syge kan den renale natriumudskillelse være reduceret, og der skal udvises særlig opmærksomhed ved dosering. Til sammenligning anbefaler WHO et maksimalt dagligt natriumindtag på 100 mmol til den raske voksne, det...)
Akut koronart syndrom (...det ikke er muligt at foretage primær PCI inden for 2 timer, skal fibrinolyse overvejes. Ved kontraindikation mod fibrinolyse anbefales overflytning til hjertecenter mhp. PCI trods lang transporttid. Hvis reperfusionsbehandling ikke kan iværksættes inden 12 timer fra smertedebut, skal patienten håndteres som en NSTEMI-patient. Rettidig fibrinolysebehandling reducerer mortaliteten ved STEMI, men er mindre effektiv end primær PCI, som derfor foretrækkes. Ved svigt af fibrinolysebehandling bør akut overflytning til PCI atter overvejes. Efter succesfuld fibrinolyse (smertefrihed og ST resolution > 50 % i EKG) skal der snarest udføres koronararteriografi mhp. evt. supplerende subakut PCI-behandling. Se i øvrigt Fibrinolytika . Ved kardiogent shock bør patienten altid akut konfereres med hjertecenter mhp. overflytning, evt. PCI og mekanisk cirkulationsstøtte uanset transporttid og symptomvarighed. Der skal altid samtidigt gives adjuverende antitrombotisk behandling for at hæmme den trombotiske proces: Acetylsalicylsyre 75 mg dagligt livslangt. Vedrørende ADP-hæmmer, se nedenfor. Se endvidere Dansk Cardiologisk Selskab - Akut koronart syndrom . NSTEMI og UAP Ved NSTEMI og UAP prioriteres klinisk stabilisering og antikoagulerende behandling primært. Inden for 1- (max 3) dage udføres herefter koronararteriografi i rolig fase mhp. PCI-behandling eller henvisning til CABG. Hos UAP-patienter med lav risiko for koronar sygdom anbefales primært non-invasiv iskæmi-udredning. Alle NSTEMI- og UAP-patienter modtager efter ankomst til hospital oral antitrombotisk behandling i form af: 300 mg acetylsalicylsyre akut (tygges) efterfulgt af 75 mg x 1 dgl. livslangt (patienter i fast behandling skal re-loades) og antikoagulationsbehandling med inj. fondaparinux 2,5 mg s.c. x 1 i 5-7 dage, eller til revaskularisering er foretaget. Alternativt kan anvendes inj. enoxaparin 1 mg/kg s.c. x 2 dgl. (max. 100 mg x 2) eller dalteparin 120 ie/kg x 2 s.c. Patienter i behandling med VKA (INR>2) eller NOAK skal blot fortsætte i dette og ikke have fondaparinux eller LMWH. Ved svær nyreinsufficiens er fondaparinux kontraindiceret, og dosis af enoxaparin og dalteparin skal reduceres. Se endvidere pentasaccharider og lavmolekylære hepariner. ADP-receptorblokade efter KAG for STEMI, NSTEMI og UAP Som udgangspunkt gives ikke ADP-receptorblokker før KAG jf. ovenfor. Efter PCI gives: Førstevalg er tabl. prasugrel . Dosering: 60 mg loading dosis, herefter 10 mg x 1 dgl. i 12 måneder (5 mg x 1 ved alder ≥ 75 år eller vægt < 60 kg). Alternativt kan gives tabl. ticagrelor . Dosering: 180 mg loading dosis, herefter 90 mg x 2 dgl. i 12 mdr. Ved samtidig behandling med Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) eller warfarin, eller hvis patienten har øget blødningsrisiko, vælges tabl. clopidogrel . Dosering: 600 mg loading dose, herefter 75 mg x 1 dgl. i op til 12 mdr.. Hvis patienten ikke revaskulariseres med hverken PCI eller CABG (dvs. rent medicinsk behandlede patienter) er førstevalg tabl. ticagrelor doseret som angivet ovenfor. Ved samtidig behandling med DOAK eller Warfarin, eller hvis patienten har øget blødningsrisiko, vælges tabl. clopidogrel doseret som ovenfor. Hvis der skiftes fra en ADP-receptorblokker til en anden inden for 30 dage efter AKS, anbefales almindeligvis ny loading dose. Behandlingsvarigheden af ADP-receptorblokker er som udgangspunkt 12 mdr., men kan individualiseres afhængigt af trombose- og blødningsrisiko. Hvis patienten også skal behandles med orale antikoagulantia (DOAK eller warfarin ) gælder særlige forhold, da triple-terapi (ASA+ADP-hæmmer+ OAK) medfører betydelig blødningsrisiko. Hvis patienten vurderes at have relativ lav tromboserisiko gives ASA kun i 7 dage - ved samtidig høj blødningstendens kan ASA evt. helt udelades. Ved høj tromboserisiko gives triple-terapi i en måned - ved samtidig lav blødningsrisiko evt. i 3 mdr. Ved samtidig behandling med OAK foretrækkes clopidogrel som ADP-hæmmer. Det skal tillige nævnes, at prasugrel er kontraindiceret ved tidligere apopleksi/TIA og ticagrelor ved tidligere intrakraniel blødning. Efterbehandling ud over antitrombotisk behandling er: β-blokker i højest tolerable dosis i mindst 2 år, dette gælder kun ved LVEF 50 %. Aggressiv statinbehandling . ACE-hæmmerbehandling (ved hjerteinsufficiens i forløbet, nedsat venstre ventrikel funktion, diabetes, hypertension, kronisk nyresygdom, eller perifer arteriel sygdom). Aldosteronreceptor-blokade med spironolacton 25 mg dgl. alternativt eplerenon (ved nedsat venstre ventrikelfunktion og symptomer på hjerteinsufficiens). Ved kronisk hjertesvigt efter AMI skal de almindelige retningslinjer for behandling af dette følges som anført i: Hjerteinsufficiens . På området findes Behandlingsvejledning fra Dansk Cardiologisk Selskab: Behandlingsvejledning - Akut koronart syndrom (cardio.dk) . Revurdering af behandling Generelt er det vigtigt, at behandling perioden overholdes - specielt hos patienter der har fået lavet perkutan koronar intervention (PCI). Det...)
Unipolare depressive tilstande (...det misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved let depression anbefales “watchfull monitoring fremfor medicinsk behandling, medmindre patienten tidligere har haft en svær depression. Se i øvrigt indikationerne for medicinsk behandling ovenfor. Det...)
Hyperprolaktinæmi (...Dette kan føre til diagnose af non-funktionelt hypofyse-adenom i stedet for prolaktinom, og et muligt unødigt operativt indgreb. Et andet hyppigt laboratorieartefakt er falsk forhøjede værdier. Prolaktin er stress-følsomt og 2-3 gange forhøjede værdier kan ses, hvis blodprøven tages umiddelbart efter fysisk aktivitet eller fx en gynækologisk undersøgelse. Behandling af hyperprolaktinæmi er i næsten alle tilfælde medicinsk med en af de tilgængelige dopaminagonister, se prolaktinhæmmende midler . Yderst sjældent ses behandlingsresistens. Ved store hypofysetumorer, kan det blive nødvendigt at operere, og evt. supplere med strålebehandling. Lettere tilfælde med lav P-prolaktinværdi behandles let medicinsk, uanset om behandlingsmålet er at genetablere normal gonadefunktion og fertilitet, behandle galaktoré og/eller gynækomasti, stoppe amning, eller reducere størrelsen af en hypofysetumor. Behandlingsmål er normalisering af serum-prolaktin, hvorved patientens symptomer svinder, eller i tilfælde af hypofysetumorer skrumpning af tumor. I sidstnævnte tilfælde er behandlingen mest sandsynligt livslang. I enkelte tilfælde, fx ved resistens over for behandlingen eller bivirkninger, er det ikke nødvendigt at behandle hyperprolaktinæmi, fx ved et hypofyseadenom uden vækst, eller man kan i stedet...)
Invasiv candidiasis (...det invasiv candidiasis, inden svampens art og følsomhed kendes (3652) : Et echinocandin (anidulafungin eller caspofungin). Alternativt kan liposomalt amphotericin B anvendes. Echinocandin fortsættes ved dokumenteret invasiv candidiasis, og der kan efter ca. 5 dage om muligt skiftes til fluconazol efter species-bestemmelse og resistensundersøgelse. Efter speciesidentifikation Der anbefales: Fluconazol ved følsomme isolater af eksempelvis C. albicans, C. parapsilosis og C. tropicalis. Et Echinocandin anbefales ved infektioner med C. glabrata, C. krusei og andre mindre almindelige Candida -arter med naturlig azol resistens. Amphotericin B . Amphotericin B (Ambisome®), hvor liposomalt er det foretrukne valg. Højdosis Fluconazol , Voriconazol eller Posaconazol kan i udvalgte tilfælde være en mulighed som oral konsoliderende behandling ved C. glabrata- infektioner. Endocarditis og protese infektioner fordrer som hovedregel kombineret antimykotisk og kirurgisk behandling med fjernelse eller udskiftning af fremmedlegemet/protesen. Her anvendes induktion med Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) evt. i kombination med Flucytosin *, alternativt ved endocarditis, og ved knogle-/led-infektion et Echinocandin . Langvarig efterbehandling med fluconazol er oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der ofte vil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil almindeligvis være fluconazol. Præparatvalg De tre echinocandiner caspofungin, anidulafungin og micafungin er formentligt terapeutisk ligeværdige ved candidiasis, men har ikke helt enslydende indikationer, idet effekten af de enkelte stoffer er undersøgt i forskellige patient subpopulationer i de foreliggende registreringsstudier. De har desuden visse forskelle mht. interaktioner og bivirkninger. I de prækliniske studier af micafungin blev der observeret risiko for udvikling af levermalignitet blandt rotter, hvorfor de andre echinocandiner anbefales frem for micafungin. Når der vælges mellem anidulafungin og caspofungin, anses de som klinisk ligeværdige til behandling af candida. Se også Medicinrådet...)
Spændingshovedpine (...Det kan forklares, at de enkelte hovedpineepisoder kan skyldes muskelspændinger eller stress, mens der ved kronisk hovedpine desuden kan være en forstyrrelse i de smerteregulerende centre i nervesystemet. Ikke-medicinsk behandling : Ikke-medikamentel forebyggelse og behandling af spændingshovedpine skal altid overvejes, selv om der generelt er sparsom videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod spændingshovedpine, henvises til National klinisk retningslinje og (5839) . Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive daglige hjemmeøvelser som sigter mod at reducere muskuloskeletale spændinger. Anfaldsbehandling NSAID og paracetamol har dokumenteret effekt ved de enkelte episoder af spændingshovedpine, mens effekten ofte er begrænset ved den kroniske form. Følgende behandlinger kan anbefales: Ibuprofen 200-600 mg Paracetamol 1.000 mg Naproxen 250-500 mg Kontrollerede studier tyder på, at NSAID er mere effektive end paracetamol, mens der ikke er nogen sikker forskel på bivirkninger. Kombinationer har ikke vist bedre effekt end præparaterne givet enkeltvis. Det billigste NSAID kan derfor vælges. Forebyggende behandling Profylaktisk behandling kan være indiceret hos patienter med kronisk spændingshovedpine. Første valg er det...)
Alkoholafhængighed (...Det er vigtigt at få patienterne undersøgt for ko-morbide tilstande. De optræder hyppigt, dels somatiske og dels psykiske (især depression , angst og personlighedsforstyrrelser). Psykiatriske lidelselser interagerer med behandlingen af afhængighed og skal adresseres sideløbende. Det er vigtigt at erkende, at behandlingen af den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man derfor opveje de to risici over for hinanden. Hvis den gravide tidligere har været i farmakologisk behandling for alkoholafhængighed med god effekt, og hvis det har vist sig, at seponering af stofferne har medført recidiv, bør den farmakologiske behandling anbefales at fortsætte efter en grundig orientering om fordele og ulemper ved behandlingen. Ligeledes bør det overvejes at starte medikamentel behandling hos patienter med et nyopstået alkoholafhængighedssyndrom som uundgåeligt er forbundet med indtagelse af store doser alkohol ved recidiv, idet recidiver er forventelige i et behandlingsforløb. Evt. henvises patienten til et specialforløb i svangreambulatorium. Tilskud Klausuleret tilskud til acamprosat og naltrexon som supplement til samtalebehandling hos alkoholafhængige, der ønsker afholdenhed. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet...)
Arvelig tyrosinæmi type 1 og Alkaptonuri (...det sidste trin i katabolismen af aminosyren tyrosin. Nogle metabolitter proksimalt for det defekte FAH ophobes, herunder tyrosin, mens andre omdannes til bl.a. succinylacetone (SA) og succinylacetoacetat (SAA), som er primært ansvarlige for nyre- og leverskaderne. Herudover hæmmer SA enzymet porphobilinogen (PBG)-syntase og forårsager herigennem porfyrilignende kriser med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning. Alkaptonuri er en arvelig medfødt stofskiftesygdom forårsaget af en autosomal recessiv defekt i HGD genet med defekt funktion af enzymet homogentisat 1,2-dioxygenase (HGO) til følge. HGO er et enzym i nedbrydningen af tyrosin og fenylalanin, og defekten gør, at homogentisinsyre ikke kan nedbrydes. I stedet ophobes syren i kroppen og gør urin, hud og sclera mørk (okronose), giver smerter og inflammation af led og kan forårsage hjertesygdom. Debut med kliniske symptomer er oftest i voksenalderen om end mørk urin/ørevoks ses fra barnealderen. Diagnostik HT-1 indgår i det...)
Histamin og histaminreceptorer (...det enten secerneres umiddelbart efter det er syntetiseret, eller findes bundet i granula, hvorfra det kan frigives ved aktivering af mastceller og basofile leukocytter. Der er særligt mange mastceller og dermed histamin i næse, mund og blodkar. Ved aktivering af mastceller og basofile leukocytter frigøres histamin og en række andre potente signalstoffer. Flere mekanismer kan udløse en histaminfrigørelse. Ved en allergisk reaktion (type I) vil kontakt mellem et allergen og receptorforbundne IgE-molekyler på mastcellers og basofile leukocytters overflade, udløse en histaminfrigørelse. IgG- og IgM-immunologiske reaktioner, hvor komplement aktiveres, kan ligeledes resultere i en tilsvarende frigørelse. Histaminfrigørelse kan også udløses af medikamenter (fx morfika) eller diagnostika (fx visse røntgenkontrastmidler) eller andre stoffer, som direkte kan aktivere mastceller og basofile leukocytter. Endelig kan en mekanisk eller termisk påvirkning/skade medføre degranulering og dermed histaminfrigørelse fra mastcellerne. Ved urticaria er histamin det dominerende signalstof, ligesom det ved allergisk rhinitis er histamin, der udløser nysen, vandig sekretion og kløe (samt øjensymptomer). Der er imidlertid også andre mediatorer involveret i den tilstoppede næse, og antihistaminer har derfor mindre god effekt på dette symptom. Histaminreceptorer Histamin kan aktivere 4 forskellige histaminreceptorer (H 1 R-H 4 R). Antallet og typen af histaminreceptorer varierer i forskellige vævs- og celletyper. Betydelige funktioner er effekten på kar (dilatation og permeabilitetsøgning via H 1 R), sensoriske nerver (kløe, smerter, nysen, sekretion og forbigående erytem via H 1 R og H 2 R), parietalceller i tarm (øget syresekretion via H 2 R), glat muskulatur i bronkier og tarm (kontraktion via H 1 R) samt hjertet (H 1 R og H 2 R). H 4 R receptorer, som udover at findes i stort antal i hudens epitelceller, har betydning for tiltrækning af inflammatoriske celler samt for produktion og modning af celler i knoglemarv samt endokrine funktioner. Både H 1 R og H 3 R findes i hjernen og har her betydning for kognition, hukommelse og søvn. I relation til aktuelle problemstilling er H 1 R at være den mest betydningsfulde histaminreceptor, idet akutte allergiske symptomer, som kløe, akut rhinoconjunctivitis, bronkospasme, krampe, diarré samt rødme og kvadeldannelse i huden, kan fremkaldes ved aktivering af H 1 R lokaliseret på nerver, kar, samt glatte muskelceller i bronkier og tarm. De andre histaminreceptorer spiller også en rolle ved allergiske tilstande, bl.a. kan aktivering af forskellige histaminreceptorer på hvide blodlegemer og blodplader regulere immunologiske reaktioner fx produktion af allergenspecifikt IgE. I det...)
Ændringer i plasma-natrium (...Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det...)
Hypertensio arterialis (...det afgørende at følge retningslinjerne for blodtryksmåling, som kan læses i Vejledning i blodtryksmåling 2021 fra Dansk Hypertensionsselskab. Behandlingsindikation Indikation for behandling stilles på baggrund af tilstedeværelse af risikofaktorer, tegn på hypertensionsmedieret organskade, komorbiditet samt sværhedsgraden af blodtryksforhøjelsen ved anvendelse af Figur 27.1. Hypertensionsmedieret organskade eftersøges primært ved let forhøjet blodtryk og inkluderer: Venstre ventrikelhypertrofi på EKG såfremt et af følgende kriterier er opfyldt: i. aVL > 1,1 mV ii. V1 + V5 eller RV6 (den højeste R-tak vælges) ≥ 3,5 mV iii. hos mænd : (aVL + V3) x QRS varighed ≥ 244 mV ms, hos kvinder : (aVL + V3 + 6mm) x QRS varighed ≥ 244 mV ms, eGFR 30-60ml/min/1,73m2, Mikroalbuminuri 30-300 mg/g svarende til 3,4 mg/mmol på morgen spoturin svarende til 30-300 mg/døgn udskillelse. I indikation for behandling indgår SCORE2/SCORE2-OP systemet primært ved let forhøjet blodtryk. Det estimerer 10 års-risikoen for kardiovaskulær død, non-fatal myokardieinfarkt eller apopleksi ud fra alder, køn, non-HDL-kolesterol, systolisk blodtryk og rygestatus ( NBV kap. 34 Forebyggelse af hjertesygdom ). Når man anvender SCORE2/SCORE2-OP skal man være opmærksom på: Danmark regnes for at være et lavrisikoland, hvilket særligt skyldes mange års fokus på både non-farmakologisk og farmakologisk forebyggelse, specielt blodtryks- og kolesterolsænkende behandling, hvorfor man bør overveje farmakologisk forebyggelse allerede ved 10 års-kardiovaskulær risiko > 5 %. Man uanset den estimerede kardiovaskulære risiko fortsat anbefaler farmakologisk behandling af grad 1-3 hypertension samt til patienter med let forhøjet blodtryk OG hypertensionsmedieret organskade (se ovenfor), kardiovaskulær sygdom, kronisk nyresygdom, diabetes eller ubehandlet familiær hyperkolesterolæmi (Figur 27.1, NBV kap. 27 Arteriel hypertension ) uanset SCORE2/SCORE2-OP estimat. SCORE2/SCORE2-OP ikke kan anvendes ved sekundær hypertension. SCORE2/SCORE2-OP er baseret på klinikblodtryk, som i gennemsnit er 5/5 mmHg højere end de ambulante blodtryk og uobserveret automatiske klinikblodtryk. Hvis man ønsker at anvende SCORE2 til personer yngre end 40 år, kan med forbehold benyttes værdier for 40-45 år, men der bør specielt fokuseres på relativ risiko og livstidsgevinst ved beslutning om behandling. Det er vigtigt at understrege, at farmakologisk behandling baseret på SCORE2/SCORE2-OP i særlige grad bør foretages i samråd med patienten med en prioritering af den mest effektive farmakologiske behandling. Det vil sige, hvis patientens høje kardiovaskulære risiko primært er betinget af et høj non-HDL-kolesterol, bør man først behandle det...)
Hypovolæmisk shock (shockbehandling) (...det venøse systems kapacitet for at opretholde/øge hjertets fyldning. Interstitiel væske rekrutteres ved øget lymfedrænage og ved regulering af det parakapillære kredsløb. Blodtryksfald optræder i reglen først, når det...)
Epilepsi hos børn (...Det kan dog påvirke effektivitet af behandlingen og prognose for epilepsien, hvorvidt den farmakologiske behandling påbegyndes umiddelbart, eller man afventer flere anfald. Særligt for fx epilepsitypen infantile spasmer er der dårligere prognose ved sent iværksat behandling. Den afgørende forudsætning for et vellykket behandlingsforløb er en grundig information til barn og forældre om formålet med den medicinske behandling: anfaldsfrihed/-reduktion, færrest mulige bivirkninger og prognose, herunder risiko for påvirkning af barnets kognitive evner, som følge af anfaldene. Det er nødvendigt for barnets og forældrenes forståelse og accept af behandlingsprincippet, at de oplyses om, at afprøvning af flere forskellige præparater i prioriteret rækkefølge kan være nødvendig med stigende doser indtil anfaldsfrihed eller bivirkningsgrænse. Der oplyses om, at det, hvis der på trods af relevant valgt behandling ikke opnås anfaldsfrihed, kan være nødvendigt med revurdering af diagnose og evt. henvisning til specialiseret afdeling. Der anbefales anvendelse af anfaldskalender og doseringsæske. Overvejelse om compliance er vigtig ved anfaldsgennembrud og bestemmelse af serum-værdi af medicin i blodet kan være nyttig. Hvis barnet er anfaldsfrit på behandlingen, kan seponering, afhængig af ætiologi og epilepsisyndrom, forsøges efter 2 års anfaldsfrihed. Overordnet vil omkring 1/3 kunne behandles, så de ikke har anfald og kan udtrappes af medicin, 1/3 vil kunne blive anfaldsfri, men stadig skulle have medicin, og 1/3 vil fortsat have anfald, være medicinsk behandlingsrefraktære. Risikoen for recidiv afhænger af ætiologi og er formentlig størst ved visse genetiske typer af epilepsi, strukturelle/metaboliske typer af epilepsi, ved påvirket psykomotorisk udvikling, anfaldsdebut før 2-års-alderen og efter 12-års-alderen samt fortsatte generaliserede EEG-abnormiteter ved seponeringsforsøg. Nationale kliniske retningslinjer National behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi 2022 Præparatvalg De forskellige typer af epilepsi klassificeres på basis af ætiologi, anfaldsbeskrivelser og elektroklinisk syndrom. Der skelnes mellem fokale og generaliserede anfald. Dette er vigtigt for valg af behandling, se tabel 1. For uddybende vejledning, se Nice guidelines (2055) og National NBV for epilepsi (6361) . Tabel 1: Behandlingsvalg ved forskellige epilepsi-anfaldstyper Kilde: https://epilepsi-nbv.dk . Til generaliserede typer af epilepsi er valproat førstevalg til mange anfaldstyper. Imidlertid frarådes valproat til piger/kvinder i den fødedygtige alder pga. risiko for teratogen effekt og for udvikling af polycystisk ovariesyndrom. Førstevalg kan også være lamotrigin, som har en for mange mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil. Lamotrigin kan dog forværre myoklonier. Af hensyn til bivirkningsprofilen kan bl.a. også levetiracetam afprøves før valproat. Ethosuximid virker ikke mod generaliserede tonisk kloniske anfald, men er velegnet til absencer. Ved fokal epilepsi er der flere ligestillede førstevalgsmuligheder, herunder levetirecetam, oxcarbazepin, carbamazepin, valproat og vigabatrin, vigabatrin dog primært ved infantile spasmer. Hos børn 3 minutter) eller tendens til ophobede anfald inden for samme døgn, kan benzodiazepiner anvendes. Disse gives som diazepam rektalt eller som midazolam bukkalt. Derimod bør denne behandlingsform ikke anvendes ved kortere anfald, da epileptiske anfald oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må oftest anvendes oral opløsning eller opløselige tabletter. Hvis muligt hos ældre børn kan der være fordel i at anvende depotformuleringer, der også i nogle tilfælde kun skal doseres 1 gang om dagen. De fleste præparater skal optrappes langsomt over 4-8 uger for at undgå bivirkninger. Plasmakoncentrationsmålinger kan foretages for en række præparater, se tabel 1 i Antiepileptika . Foretages bedst som medicinfastende blodprøve morgen eller tidlig formiddag. Hos børn er der betydelig interindividuel variation i absorption og omsætningshastighed, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kontrollere plasmakoncentrationen i begyndelsen af behandlingen samt under behandlingen ved fortsatte anfald for at vurdere, om plasmaniveauet ligger i det terapeutiske plasmaniveau - og herunder vurdere compliance. Et barn kan udmærket være anfaldsfri på en værdi, der ligger under det vejledende terapeutiske niveau. Ligeledes kan et barn være velfungerende, anfaldsfrit og bivirkningsfrit, selvom plasmaniveauet ligger over det øverste terapeutiske niveau. Bivirkninger De fleste antiepileptika kan påvirke børnenes kognitive funktion (sedation) og medføre adfærdsforstyrrelser. Påvirkning af den kognitive funktion ses hyppigst ved brug af topiramat og benzodiazepiner , mens adfærdsforstyrrelser (hyperaktivitet/impulsivitet) kan ses ved levetiracetam og GABAerge stoffer som phenobarbital, benzodiazepiner, gabapentin og vigabatrin . Hvis sådanne bivirkninger opstår, bør der foretages dosisjustering eller præparatskift. Oxcarbazepin kan medføre hyponatriæmi, som kan blive særligt udtalt ved samtidig behandling med desmopressin. Topiramat kan give vægttab, adfærdsforstyrrelser og ordfindingsproblemer. Disse bivirkninger mindskes betydeligt ved lille startdosis (0,2-0,5 mg/kg/døgn) og langsom optrapning (0,5-1,0 mg/kg/døgn) hver 14. dag. Der stiles mod en dosis på 2-9 mg/kg/døgn eller til klinisk effekt og lavest mulige dosis pga. risiko for kognitive bivirkninger. Topiramat kan give risiko for medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret. Topiramat anbefales ikke til piger og kvinder i fertil alder, men bør kun anvendes, hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker prævention og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt (6362) . Valproat kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlig leverskade. Dette er overvejende set hos børn < 2 år i polyterapi, og som har neurometaboliske stofskiftesygdomme (fx POLG1-mutationer). Det er vigtigt at orientere forældrene om symptomerne på leversvigt (gullig kulør, opkastning og evt. øget anfaldshyppighed). Der anbefales kontrol af trombocytter og leverfunktion i blodprøver før behandling og efter 1, 3 og 6 måneder. Denne bivirkning kan også ses efter lang tids behandling med valproat. Hyppigt forekommende bivirkninger er enuresis og vægtstigning. Der er risiko for hormonforstyrrelser (polycystisk ovariesyndrom) hos kvinden og medfødte misdannelser og neurologiske udviklingsforstyrrelser hos barnet ved brug under graviditet. Derfor frarådes valproat hos piger og kvinder i fertil alder (6363) . Valproatbehandling anbefales kun hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes, før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker kontraception, og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Ifht. behandling af mænd er der risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af fædre behandlet med valproat i 3 måneder inden befrugtning (6364) . Der bør informeres om behovet for effektiv prævention både hos dem, og hos en kvindelig partner mens de tager valproat og i 3 måneder efter behandlingens ophør. Behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Vigabatrin kan medføre synsfeltindskrænkning, og jævnlig synsfeltkontrol er påkrævet. På trods heraf foretrækkes vigabatrin fortsat som førstevalg ved infantile spasmer. Det...)
Diagnosticering af depressioner (...Det er vigtigt at understrege, at diagnosen ikke alene kan stilles ud fra et spørgeskema, idet den skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af differentialdiagnose eller somatisk komorbiditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske sygdomme, især hos ældre patienter. Derfor anbefales det at stille diagnosen ved et grundigt interview, fx fordelt over mindst to konsultationer (2535) (2783) (3496) (6604) (6605) . Derved tages der hensyn til, at symptomerne kan være fluktuerende over tid, og at symptomernes fremtræden kan være vage eller ukarakteristiske, specielt hvad angår stemningsleje. Interview med pårørende er væsentlige, bl.a. for at kortlægge ændringer i funktionsevnen. Tabel 2 . Major Depression Inventory (MDI) Nedenstående spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden: Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 5 4 3 2 1 0 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 5 4 3 2 1 0 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? 5 4 3 2 1 0 4. Har du haft mindre selvtillid? 5 4 3 2 1 0 5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 5 4 3 2 1 0 6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 5 4 3 2 1 0 7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? 5 4 3 2 1 0 8a. Har du følt dig rastløs? 5 4 3 2 1 0 8b. Har du følt dig mere stille? 5 4 3 2 1 0 9. Har du haft besvær med at sove om natten? 5 4 3 2 1 0 10a. Har du haft nedsat appetit? 5 4 3 2 1 0 10b. Har du haft øget appetit? 5 4 3 2 1 0 Anvendt som rating skala , er det summen af de 10 spørgsmål, der angiver graden af depression. For de punkter, hvor der er to svarkategorier (a) og (b), vælges højeste score. Teoretisk kan der opnås fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression) point. 20 svarer til HAM-D17 score på 18. Ved diagnosticering skal de tre øverste punkter, der afspejler kernesymptomerne på ICD-I0 depressionsdiagnosen, have været til stede det...)
Migræne og anden hovedpine (...det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det...)
Mpox (abekopper) (...det første humane tilfælde blev påvist i 1970 i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) hos en 9-årig dreng. Antallet af humane tilfælde af Mpox i Central- og Vestafrika er i løbet af de seneste 50 år steget betydeligt. En af årsagerne er formentlig, at man for over fyrre år siden ophørte med at vaccinere mod kopper, efter at WHO i 1980 havde erklæret sygdommen for udryddet. I 2003 var der et udbrud af Mpox i USA med 71 humane tilfælde, sekundært til import af gnavere fra Ghana. Derudover har man både i Storbritannien og Israel fundet importerede tilfælde af Mpox hos rejsende fra Nigeria. Der har også været enkelte sekundære tilfælde bl.a. hos sundhedspersonale. Det første større udbrud af Mpox forårsaget af clade IIb, en understamme af clade II, med smittespredning uden for Afrika startede i 2022. Primo maj 2022 blev de første tilfælde af Mpox påvist i Storbritannien. Efterfølgende blev der påvist tilfælde i en række Europæiske lande, men også udenfor Europa. WHO erklærede 23. juli 2022 udbruddet med Mpox for en global sundhedskrise. Ifølge WHO og ECDC er der rapporteret 27.529 tilfælde i 46 lande i Europa. Der er kun rapporteret 10 dødsfald som følge af Mpox. I Danmark er der set 203 tilfælde af Mpox og ingen dødsfald. I dette udbrud er næsten alle (98-99 %) tilfælde set hos mænd der har sex med mænd (MSM). Det lykkedes at inddæmme epidemien ved oplysning, kontaktopsporing, vaccination af risikogrupper og vejledning om hvordan smitte kan forebygges. Der er i 2024 derfor kun rapporteret om få tilfælde og mindre udbrud i Europa. Aktuelt har en ny variant af Mpox-virus (clade Ib) spredt sig fra DRC til nærliggende lande. Clade I medfører sværere sygdom og højere dødelighed end clade II. Der er siden 1. januar 2024 rapporteret om mere end 50.000 mistænkte tilfælde og 1.000 dødsfald i 13 afrikanske lande (Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Kenya, Liberia, Nigeria, Republikken Congo, Rwanda, Sydafrika og Uganda), med de fleste tilfælde i DRC. Størstedelen (60 %) af tilfældene er blandt børn under 15 år. Derfor erklærede WHO i august 24, Mpox for en global sundhedskrise. Der har været flere importerede tilfælde til både Europa og USA. For nylig er de første tilfælde af smittespredning fra importerede tilfælde til nære kontakter blevet bekræftet i Belgien og Tyskland. Virkning og smitte Mpox er en zoonose, og det væsentligste reservoir formodes at være gnavere, som kan smitte aber og mennesker. Smitte kan ske fra dyr-til-mennesker, men også fra menneske-til-menneske. Smitte mellem mennesker sker ved tæt fysisk kontakt, herunder seksuel kontakt, ofte med personer indenfor samme husstand. Smitte kan ske via luftvejssekreter eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte gennem sengetøj m.v. Overførslen i det europæiske udbrud med clade IIb synes at være tæt hudkontakt i forbindelse med sex; men næppe egentlig seksuel smitte, hvorfor sikker sex formentlig ikke vil beskytte. Det er set, at smittede gravide også kan give smitten videre til deres ufødte børn. Hidtil har man ikke anset personer uden symptomer, som smittefarlige og der er derfor gode muligheder for at forhindre smittespredning. Et nyligt studie på MSM har dog påvist Mpox-virus ved podning fra rektum hos personer uden symptomer. Betydningen af dette for smittespredning er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt. Den centralafrikanske variant (clade Ib) synes at være mere smitsom end den vestafrikanske variant (clade IIb). Inkubationstiden er 5-21 dage. Abekopper minder om rigtige kopper, men har et mildere forløb, og viser sig oftest ved feber, kulderystelser, hovedpine, træthed, muskelsmerter og ofte hævede lymfeknuder. Efter 1-3 dage udvikles et udslæt, som ofte begynder hvor primær infektionen har fundet sted, hyppigst i ansigtet eller genitalt, og derefter spreder sig til kroppen, hænder, ben og fødder. Elementerne er typisk 0,5 til 1 cm og tæller fra nogle få til flere tusinde. Modsat skoldkopper er det karakteristisk for abekopper, at alle hudelementer i samme område er i samme stadium. Under det Europæiske udbrud har flere haft proctitis ledsaget af anogenitale smerter. De fleste bliver raske i løbet af 2-4 uger. Dødeligheden af Mpox er 1-10 %, men den vestafrikanske variant har det...)
Influenza (...det er kun type A, der forårsager de alvorlige pandemier. Pandemier Pandemier skyldes et såkaldt antigen-shift, hvor større dele af influenza A's arvemængde udskiftes, eventuelt fordi der udveksles arvemateriale med influenzavirus fra en anden art - fx fugleinfluenzastamme. Imellem pandemierne ses antigen-drift, hvilket er mindre ændringer, betinget af mutationer i influenza A eller B. Ud over mennesker inficerer influenzavirus især vandfugle - men også domesticerede fugle som ænder og høns. Desuden kan bl.a. heste, svin og sæler smittes. I forbindelse med epidemien af fugleinfluenza i Asien er der beskrevet infektioner af en række andre arter. Der er flere eksempler på, at smitte fra art til art finder sted. Det er dog usikkert, hvor hyppigt det sker. Ofte vil influenzavirus fra en anden dyreart have nedsat evne til at spredes mellem de nye værter. Opnås en høj transmissibilitet, kan virus introduceret fra fx fugle eller svin give anledning til en pandemi. Ved 2009 influenza-pandemien med influenzavirus A (H1N1) var der sket smitte fra svin til menneske med et virus, der havde arvemateriale tilbage fra tidligere humane H1N1 og fra fugle-influenza. Influenza har to vigtige overfladeproteiner, som bruges til at karakterisere virus-hæmaglutinin (H) og neuramidase (N). Der findes henholdsvis 16 og 9 varianter, men indtil videre er det kun H1-3 og N1-2, der har haft kvantitativ betydning i forbindelse med infektion af mennesker. De fire sidste pandemier har været H1N1 i 1918, H2N2 i 1957 og H3N2 i 1968 samt H1N1 i 2009. Fugleinfluenzaen i Sydøstasien fra 1997 og frem er af typen H5N1. Men selvom den har medført i alt knap 1.000 erkendte humane tilfælde frem til 2022 med en dødelighed på ca. 60 %, så man i mange år ingen spredning til mennesker. Siden har H5N1 spredt sig til det amerikanske kontinent med en langrække nye dyre værter, her under malkekøer i USA med høj viræmi i mælken, som dog ikke smitter hvis mælken er pasteuriseret, men smitten til mennesker har været begrænset til enkelt tilfælde med milde forløb. Der er stadig ikke set smitte fra menneske til menneske. Danske fugle besætninger bliver jævnligt smittet med H5N1. De aflives og personer, der deltager i oprydningen, er blevet tilbudt antiviral behandling. Betydningen af det...)
Type 1-diabetes (...Det gennemsnitlige insulinbehov ved type 1-diabetes er 0,5-0,7 IE/kg legemsvægt hos voksne normalvægtige personer med diabetes efter nogle års diabetesvarighed. En stigning af legemstemperaturen kræver ca. 25 % mere insulin pr. grad over 37,5 °C. Under graviditet stiger insulinbehovet ofte til det dobbelte, se 'Behandling af gravide' nederst i dette afsnit. I ammeperioden er insulinbehovet ofte reduceret med ca. 20 %. Ældre og patienter med mangeårig diabetes har et langsomt aftagende insulinbehov. Det samme gælder patienter med aftagende nyrefunktion. Injektionsterapi ved type 1-diabetes Multipel injektionsterapi Efter den initiale hyperglykæmi på diagnosetidspunktet er stabiliseret efter 1-2 døgn, indledes optimalt behandling med multipel injektionsterapi (også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så der opnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Behandling af gravide Nøje kontrol af gravide insulinkrævende personer med diabetes er vigtig med henblik på en reduktion af den øgede perinatale mortalitet og morbiditet hos børnene. Insulinbehovet falder ofte i 10.-12. graviditetsuge, men øges successivt i 22.-32. graviditetsuge, hvorefter insulinbehovet holder sig nogenlunde konstant forhøjet til forløsning af placenta. Insulinkrævende personer med diabetes har en øget risiko for at føde børn med medfødte misdannelser. Misdannelsesrisikoen er mindst hos børn af kvinder, der har været velregulerede prækonceptionelt og tidligt i graviditeten. Svangerskabsdiabetes (gestationel diabetes) udvikles hos et mindre antal tidligere raske kvinder - typisk efter 22. graviditetsuge. Sygdommen må opfattes som udtryk for relativt svigt af β-cellefunktionen, som ikke kan honorere det stigende behov for insulin. Behandling af gravide personer med diabetes er en specialistopgave. Særlige forholdsregler Cushings syndrom, akromegali, fæokromocytom og tyrotoksikose øger insulinbehovet. Det samme er tilfældet ved anvendelse af prednisolon , hydrocortison og andre glukokortikoider - også givet som lokal injektionsbehandling - samt ved væksthormonbehandling. I relation til prednisolonbehandling, der øger insulinresistensen i lever og muskler kan behandlingen være kompliceret, som beskrevet i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Endokrindologisk Selskab: Type 2-diabetes. Indtagelse af alkohol kan ligesom insulin hæmme leverens gluconeogenese, således at svære insulintilfælde kan udvikles hos insulinbehandlede personer med diabetes. Større alkoholindtagelse bør derfor efterfølges af en relativt stor mængde langsomt absorberbare kulhydrater, fx rugbrød. Revurdering af behandling Efter diagnosen og initiering af insulinbehandlingen er ambulante kontroller hyppige med henblik på undervisning i effekten af de forskellige insulinpræparater på glucosestofskiftet, i insulinjektionsteknik, evt. i kulhydrattælling, i brug af metoder til monitorering af glukosekontrollen, samt forholdsregler ved motion, interkurrent sygdom og ved hypoglykæmi. De første måneder efter diagnosen vil de fleste have et aftagende insulinbehov (honemoon), evt. kan enkelte patienter komme ud af insulinbehandling i en periode, herefter oplever type 1 patienten et stigende insulinbehov, der ofte vil være stabilt efter 1-2 år afhængig af alderen. I dag har type 1-diabetes patienten mulighed for at få udstyr til kontinuerlig glucosemonitorering, , som har været et kæmpefremskidt i behandlingen af type 1-diabetes, da det muliggør monitorering af glukosesvingningerne kontinuerligt uden brug af finger prikker flere gange i døgnet. Det har givet type 1-diabetespatienten en bedre indsigt i hvordan diabeten reguleres og hvordan forskellige faktorer influerer på glucosekontrollen, specielt gør alarmer det muligt at undgå hypoglykæmi eller for høje blodglucoser. Flere og flere type 1-diabetespatienter behandles med insulinpumper, der også er med til at forbedre den glykæmiske kontrol, men som er en specialistopgave. Graden af glykæmisk kontrol tilpasses til den enkelte patient ligesom antallet af insulininjektioner afpasses, Det er således ofte ikke hensigtsmæssigt at behandle skrøbelige og ældre patienter med basal-bolus, og ofte er kun basal insulin, eventuel med én injektion i døgnet af hurtigtvirkende insulin en acceptabel behandling. Hos patienter, hvor det...)
Jernmangel (...det ofte nødvendigt at anvende parenteralt jern for at opnå den ønskede effekt (funktionel jernmangel) (2768) . De opnåelige fordele ved en parenteral behandling må afvejes mod de relativt alvorlige bivirkninger, der kan optræde. Hæmoglobinstigningen ved parenteral jerntilførsel er ikke mere udtalt eller hurtigere end ved oral jerntilførsel. Der er ikke indikation for jerntilskud ved anæmi ved inflammation, ligesom jerntilskud ved hæmolyse, hæmoglobinopatier og hæmatologiske maligne lidelser som årsag til anæmi generelt er kontraindiceret, medmindre jernmangel er dokumenteret. Inden for blodmangel (anæmi) ved nyresvigt, myelodysplastisk syndrom, myelomatose og myelofibrose findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet , der har overtaget RADS' opgaver. Kurativ behandling Ved kurativ behandling af jernmangel tilføres så meget jern, at den totale erytrocytmængde og hæmoglobinkoncentration normaliseres, og jerndepoterne fyldes. Behandlingseffekten viser sig ved retikulocytose efter 5-10 dage. Man kan vente en sikker stigning i hæmoglobinværdien efter ca. 2 uger (0,5 mmol/l pr. uge) og en normalisering efter 4-8 uger, afhængig af anæmigraden. Optimal dosis til voksne er ca. 200 mg jern/døgn. For at sikre fyldning af depoterne er det...)
Risikofaktorer for fraktur (...ehandling) for at undgå yderligere frakturer (5314) (5313) . Hos den enkelte patient er det muligt at estimere 10 års-risikoen for en hoftenær fraktur og for en større osteoporoti...)
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...det sidste år. 2 eksacerbationer indenfor det seneste år, som krævede behandling med prednisolon eller antibiotika, eller én indlæggelseskrævende eksacerbation indikerer en høj eksacerbationsrisiko og patienten placeres i GOLD gruppe E. Inddeling i grupperne A, B og E er mest relevant på diagnosetidspunktet, hvor man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som fx volumenreducerende terapi, hvilket kan være relevant for patienter med svær lokaliseret emfysem. Ved fortsatte eksacerbationer på LABA+LAMA og høje eosinofiltal (se Tabel 4) suppleres med ICS. Ved fortsatte eksacerbationer, bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på yderligere udredning, herunder stillingtagen til eventuel behandling med roflumilast eller lavdosis azithromycin. KOL-patienten skal vurderes for hyppigt forekommende komorbiditeter: osteoporose, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, undervægt og hypoxæmi. Alle patienter med KOL skal opfordres og hjælpes til rygestop , tilbydes influenzavaccination , pneumokokvaccination og henvises til rehabilitering, omfattende fysisk træning , hvor det...)
Allergi over for antibiotika (...Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet (lignende) præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomhedsreaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved provokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolereres. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx amoxicillin og ampicillin , cloxacillin eller flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men i stedet sidekæderne. En del 1. og 2. generations cefalosporiner har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Det gælder således cefalexin, der ligner ampicillin, men ikke cefuroxim eller nyere cefalosporiner. Cefalosporiner er således ikke kontraindicerede hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytemer og makulopapuløse hududslæt uden væsentlig kløe, og de fleste skyldes formentlig virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det...)
Ortostatisk hypotension (...kun sidstnævnte er godkendt til den aktuelle indikation. Det er veldokumenteret, at midodrin øger det stående systoliske blodtryk, men der er ikke dokumentere...)
Behandlingsrefraktær depression (...det vigtigt at være opmærksom på bipolar sygdom, idet depressioner som led i denne sygdom ikke responderer særligt godt på antidepressiv medicin alene (se Depressioner ved bipolar lidelse ). Desuden bør man sikre, at en tilstrækkelig høj dosis af førstevalgspræparater har været givet i tilstrækkelig lang tid (samlet behandlingstid med førstevalgspræparat 4-8 uger) ved hjælp af plasmakoncentrationsbestemmelse af medikamentet efter vejledningerne i: Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Ved manglende behandlingsrespons kan vælges en af flere behandlingsstrategier (1171) : Kombination med Kognitiv adfærdsterapi (ikke omtalt nøjere her). Substitutions strategi, hvor man erstatter et antidepressivum med et andet, fx fra SSRI til SNRI . Dosisøgning af igangværende antidepressiv behandling eller skift til andet antidepressivum (fx fra serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) til serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmer ( SNRI ) eller tricyklisk antidepressivum ( TCA )). Kombination af to antidepressive lægemidler med forskellig virkningsmekanisme (fx SSRI og et noradrenergt og specifikt serotonergt antidepressivum ( NaSSA )). Augmentation, hvor et antidepressivt lægemiddels virkning potenseres af lithium eller af et andet lægemiddel, fx et antipsykotikum eller triiodthyronin (anvendelse af disse stoffer er en specialistopgave). Henvisning mhp. elektroconvulsiv behandling (ECT). Brug af MAO-hæmmer (isocarboxazid) (specialist opgave). Tillæg af esketamin , se dog Medicinrådets anbefaling . Behandlingen af behandlingsrefraktær depression er beskrevet nøjere i notatet fra RADS (2535) og bør ske i samarbejde mellem den alment praktiserende læge og en speciallæge i psykiatri. Henvisning til indlæggelse kan blive nødvendig. Augmentationsbehandling Lithium Den bedst dokumenterede og tolererede augmentationsbehandling er kombinationen af et antidepressivum og lithium (5812) . Behandlingen gennemføres ved, at der fortsættes med fuld dosis af det antidepressivum, der ikke har været tilstrækkeligt virksomt gennem 4-8 uger. Behandlingen suppleres med lithium i en dosis, med et plasma-lithiumniveau, hvor der kan ses virkning allerede ved 0,3-0,4 og op til 0,8 mmol/l. Det er væsentligt at monitorere for virkning og bivirkninger, så en evt. effekt af lavere doseringer ikke overses. Denne kombinationsbehandling gennemføres i 2-3 uger. Hvis der ikke indtræder effekt inden for dette tidsrum, kan der ikke forventes effekt, og lithium seponeres. Rationalet for anvendelsen af lithiumaugmentation er, at lithium øger serotonin-turnover og derved formentlig den serotonerge neurotransmission. Risikoen for udvikling af serotonergt syndrom ved anvendelse af især fluoxetin og lithiumcarbonat er øget, og det er vigtigt, at der gennemføres en omhyggelig plasmamonitorering (5820) . Antipsykotika Antipsykotika kan tillægges den antidepressive medicin ved behandlingsrefraktære depressioner (6221) (5812) , men indebærer risiko for udvikling af irreversible neurologiske bivirkninger, vægtøgning samt uheldig påvirkning af metabolismen. Antipsykotika bør derfor ikke bruges rutinemæssigt i behandling af unipolar depression med fx søvnforstyrrelser eller angst. Derimod kan psykotisk depression med fordel behandles med en kombination af antidepressiv og antipsykotisk medicin, hvis ikke ECT kan anvendes. Antikonvulsiva Mange af de antikonvulsiva, som anvendes i behandlingen af bipolar affektiv lidelse, har også været søgt anvendt som augmentering ved behandling af behandlingsrefraktær depression, men effekten er, bortset fra særlige tilfælde, usikker og i det hele taget mindre sikkert belyst sammenlignet med lithiumaugmentering. Lamotrigen kan dog forsøges. Methylphenidat Der er udført et begrænset antal studier, som peger på, at nogle psykostimulanter - især methylphenidat - virker veltolererede og demonstrerer en vis effektivitet mod depression præget af træthed og sedation. Evidensen er dog begrænset med få RCT'er og der peges på et behov for yderligere RCT'er af høj kvalitet (6220) . Thyroideahormon Endelig skal nævnes, at man ved manglende effekt af flere forsøg med antidepressiv medicin kan augmentere denne med thyroideahormon. Det...)
Meningitis / meningokoksygdom (...det laveste antal årlige tilfælde nogensinde. I 2022 og 2023 er der anmeldt henholdsvis 32 og 25 tilfælde. Omkring 8 % af jordens befolkning er asymptomatiske bærere af meningokokken i næsen og svælget. Smitte sker ved direkte kontakt eller dråbesmitte og kræver således tæt kontakt med en bærer. Inkubationstiden er kort, 2-10 døgn, og en livstruende infektion med svær sepsis og dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) kan udvikles i løbet af få timer. Selv behandlet er dødeligheden 10-15 %. Vaccinerne mod serotype A, C, W135 og Y er baseret på oprensede polysaccharidkapsler. De tetravalente konjugerede vacciner har erstattet de tidligere rene polysaccharidvacciner. Vaccinerne beskytter både mod invasiv meningokoksygdom og udvikling af bærertilstand for serogruppe A, C, W135 og Y. Til voksne og børn > 1 år gives én dosis (0,5 ml) i.m. ( Nimenrix® er registreret til brug fra 6 ugers alderen og Menveo® fra 2 år). Nimenrix® er registreret til spædbørn fra 6-ugers-alderen til 6 måneder, hvor der gives to doser med minimum to måneders interval. Børn i aldren 6-12 måneder gives én dosis. Der anbefales en boosterdosis ved 12 måneder, men minimum 2 måneder efter primær vaccination. Der er for Menveo® og Nimenrix® påvist persistens af antistoffer i henholdsvis 5 år og 10 år efter vaccination. Varighed af beskyttelsen anses tilsvarende at være 5 år for Menveo® og 10 år for Nimenrix®. Behovet for boosterdosis er ikke fastlagt, men bør overvejes til personer, der fortsat er i risiko for invasiv meningokoksygdom med vaccinetyperne mere end 1 år efter seneste vaccination. Fraset allergi mod indholdsstoffer er der ingen kontraindikationer mod vaccination. Der anbefales vaccination af husstandskontakter og evt. andre med tæt kontakt til patienter med meningokoksygdom, forårsaget af gruppe A, B, C, W135 eller Y (vaccination tilbydes den samme personkreds, som har modtaget antibiotikaprofylakse). Der anbefales rutinemæssigt vaccination af patienter med komplement defekt eller aspleni. Der er krav om vaccination af pilgrimsrejsende til Mekka. Vaccination anbefales af udstationerede i højendemiske områder, langtidsrejsende i det såkaldte meningitisbælte i Afrika, især i perioden december-juni og med forventet nærkontakt med lokalbefolkningen, rejsende til områder med aktuel eller nylig overstået epidemi, studerende, der skal til udlandet (USA, England og Australien) og bo på college. Der er i de senere år blevet godkendt to forskellige vacciner til beskyttelse mod gruppe B meningokoksygdom, Bexsero® og Trumenba®. Bexsero® er en multikomponent proteinvaccine, som indeholder tre meningokokproteiner NHBA (Neisseria heparinbindende antigen), NadA (Neisserial adhesin A) og fHbp (faktor H-bindende protein) samt meningokok gruppe B ydre membran vesikler (Outer Membrane Vesicles). Denne vaccine er godkendt til forebyggelse af infektion med Neisseria meningitidis gruppe B for individer > 2 måneder. Flere europæiske lande, bl.a. England, anvender Bexsero® i deres børnevaccinationsprogrammer. Trumenba® er en bivalent vaccine indeholdende rekombinant fHbp fra to forskellige bakteriestammer. Trumenba® er godkendt til voksne og børn ≥ 10 år. Vaccinen kan gives som et 2- eller 3-dosis program, og data viser, at den giver bred beskyttelse mod de meningokok serogruppe B-stammer, som i øjeblikket cirkulerer i Europa. Baseret på serologiske data er effekten af de to programmer ligeværdige, men 3-dosis regimet giver hurtigere beskyttelse. Derfor anbefales dette til personer i øget risiko for meningokoksygdom, mens 2-dosis regimet anbefales til personer, der ønsker at være beskyttet mod meningokokker gruppe B, men ikke er i øget risiko. Bexsero® eller Trumenba® vil blive tilbudt som postekspositionsprofylaktisk vaccine til personer, som har været nære kontakter til en person med gruppe B meningokoksygdom, men de kan også anvendes i andre situationer, hvor vaccination er fundet...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...det blevet klart, at B-celler også er af betydning i patogenesen, formentlig som afgørende antigenpræsenterende celler. Autoreaktive T-celler kan påvises i blodet hos raske personer, men det antages, at disse autoreaktive T-celler holdes i skak af regulatoriske immunceller, og en nedsat funktion af de regulatoriske celler er påvist ved MS. Når autoreaktive T-celler aktiveres, aktiveres adhæsionsmolekyler på celleoverfladen, hvorved de kan fæstnes til endotelcellerne og migrere over blod-hjerne-barrieren. Det menes, at autoreaktive CD4 og CD8 T-celler herefter genkender myelin autoantigener, der præsenteres af specialiserede antigenpræsenterende celler, aktiveres og producerer proinflammatoriske cytokiner, heriblandt TNF-alfa of interferon-gamma. Herefter udløses en kaskade af inflammatoriske processer, der fører til rekruttering af yderligere T-celler, antistofproducerende B-celler og plasmaceller samt monocytter fra blodbanen med produktion af proteinnedbrydende enzymer, cytokiner, og frie radikaler, som forårsager destruktion af myelinskeder, oligodendrocytter og aksoner. I den progressive fase af sygdomsforløbet vedligeholdes inflammationen bl.a. i B-celle-follikel-lignende strukturer i meninges og aktiverede mikrogliaceller i hjerneparenkymet, og der kan optræde degenerative processer som følge af tidligere skader på aksoner og oligodendrocytter. Aktivering af immunceller uden for CNS spiller derfor en mindre rolle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men synes de sidste år at have stabiliseret sig på ca. 600 nye tilfælde om året. Det totale antal patienter med MS er ca. 19.000. Sygdomsforløb MS kan traditionelt på basis af det kliniske forløb inddeles i: attakvis primær progressiv sekundær progressiv. De fleste patienter med MS (85-90 %) debuterer med et attakvis (recidiverende-remitterende) forløb. Den første begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). Det er imidlertid ofte muligt at stille diagnosen MS allerede ved den første demyeliniserende episode ved hjælp af MR-scanning og undersøgelse af spinalvæsken. Attakvis MS er karakteriseret ved anfaldsvise neurologiske udfaldssymptomer af mindst 24-48 timers varighed, som typisk udvikles i løbet af timer til få dage, og med efterfølgende hel eller delvis remission. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stort set stabil uden tegn på klinisk sygdomsaktivitet. Hos nogle patienter kan registreres perioder med forværring af de permanente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-manifestationerne. En mindre del (10-15 %) har primær progressiv MS med gradvis progredierende symptomer uden sikre attakker fra sygdomsdebut. Disse patienter er ofte ældre, når diagnosen stilles (alder ved diagnose for primær progressiv MS er godt 50 år, mod midt i 30'erne for patienter med attakvis MS). I dag defineres det kliniske forløb ikke alene ved attakvis eller progressiv MS, men disse betegnelser modificeres på grundlag af, om sygdommen er aktiv (klinisk aktiv med attakker og/eller aktiv ved MR-scanning i form af gadolinium-kontrast optagende læsioner eller nye læsioner på T2 vægtede optagelser sammenlignet med tidligere MR-scanning foretaget inden for forudgående 1-2 år), og om der er tegn på sygdomsprogression, hvilket traditionelt måles på Expanded Disability Status Scale (EDSS). Denne vurdering anbefales i udgangspunktet ca. en gang om året. Ovenstående tabel er modificeret efter artiklen: Defining the clinical course of multiple sclerosis: The 2013 revisions (4683) . Det samlede billede af sygdomsforløbet er i dag mildere end tidligere på grund af tidligere diagnose, ændrede diagnostiske kriterier, tidligere og mere effektiv behandling og ændret epidemiologi (5002) . Diagnostisk udredning Der eksisterer ikke en enkel, sikker diagnostisk test for MS. For at stille diagnosen kræves symptomer og tegn forenelig med en demyeliniserende sygdom og påvisning af flere (mindst to) inflammatoriske CNS-læsioner, der er tidsmæssigt og anatomisk adskilte samt udelukkelse af andre sygdomme, der kunne være årsag til de påviste symptomer og kliniske tegn. Diagnosen klinisk sikker MS kræver 2 adskilte attakker fra forskellig lokalisation i centralnervesystemet. En enkeltstående begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). MR-scanning og tilstedeværelsen af oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken (CSF) er de vigtigste parakliniske undersøgelser til diagnostik af MS og kan anvendes til at påvise disseminering af sygdommen både i tid og sted, hvorved diagnosen MS kan stilles. Med anvendelse af nyeste gældende (2024) McDonald diagnostiske kriterier (3432) kan diagnosen MS nu hos en stor del af patienterne stilles i forbindelse med første attak, hvis MR-scanning viser læsioner spredt i CNS (disseminering i sted), hvor involvering af n. opticus vist ved MR-scanning, optisk kohærens tomografi (OCT), visuelt evokerede potentialer (VEP) kan medregnes som en ny diagnostisk CNS lokalisation. Påvisning af centralt vene tegn (Central Vein Sign - CVS) eller paramagnetisk randlæsion (Paramagnetic Rim Lesions - PRL) ved MR-scanning og koncentrationen af kappa frie lette kæder i CSF, kan, når det...)
Alkoholoverforbrug (...det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at screene for psykiatrisk komorbiditet der kan vedligeholde forbruget, og sikre behandling af denne såfremt der findes tegn på eksisterende psykiatrisk tilstand En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten møder op og er villig til at diskutere muligheder. Motivation for forandring kan fluktuere og behandlingen sigter mod at skabe en mere vedvarende adfærdsændring samt forebygge. Følgeskader til alkoholoverforbruget vil i den del tilfælde svinde af sig selv når alkoholindtaget mindskes, men bør i øvrigt identificeres og behandles hurtigst muligt og sideløbende. Revurdering af behandling I forbindelse med behandlingsstart bør opsættes behandlingsmål som kan være afholdenhed eller kontrolleret indtag, eller i svære tilfælde, skadereducerende tiltag med mål om at reducere forbruget til under genstandsgrænserne. Screeningsværktøjet AUDIT vil være relevant at inddrage ved samtalen. (Ref. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale) Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx månedligt i begyndelsen, afløst af intervaller på 3-6 måneder senere i forløbet. Ved kontakten bør det aktuelle forløb gennemgås og monitoreres, eventuelt ved hjælp af AUDIT. Det bør sikres at patienten modtager non-farmakologisk behandling et relevant sted sideløbende hvis man ikke selv varetager denne. Det kan aftales med patienten om der skal være kontrolforanstaltninger, fx i form af alkoholmetermåling ved samtaler, men det er vigtigt at have en åben dialog med patienten, og at dette har et støttende formål. Ved recidiv er det vigtigt at identificere hvad der har medført tilbagefald og have en plan for håndtering af recidiv da det...)
Behandling af angst (...Det er vigtigt at ændre og omstrukturere uhensigtsmæssige og negative tanker ved angsten. Ved behandling af fobisk undvigelsesadfærd er gradvise og gentagne eksponeringer for angstprovokerende forhold afgørende vigtig. Ved tvangshandlinger skal eksponering ledsages af hindring af tvangshandlingerne. Der er i Danmark tradition for samtalebehandling baseret på psykodynamisk terapi, men der er begrænset evidens for effekten heraf. Patienter med angsttilstande kan i et vist omfang behandles med samtaleterapi i almen praksis, jf. DSAM vejledning om angsttilstande (2028) . Patienter med lette til moderate angsttilstande kan fra 18-års alderen henvises fra almen praksis til psykologbehandling med 60 % offentligt tilskud. Danske Regioner har endvidere indført pakkeforløb for angst og social fobi, OCD, PTSD og belastningsreaktioner. Henvisning kræver behov for en tværfaglig indsats, der ikke kan varetages i primærsektoren. Se Sundhed.dk . Farmakologisk behandling De vigtigste grupper af lægemidler til farmakologisk angstbehandling er følgende: Antidepressiva betragtes i dag som førstevalgspræparater ved behandling af angsttilstande. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt. Effekten indtræder i løbet af 2-3 uger. Mange patienter med angsttilstande er meget følsomme for medicinbivirkninger. Af hensyn til compliance er det derfor i mange tilfælde hensigtsmæssigt at begynde med en lav medicindosis og efterfølgende langsom dosisøgning. Benzodiazepiner har god angstdæmpende og hurtigt indsættende virkning, også over for normale former for situationsbetinget angst (fx forestående operation). På grund af risiko for udvikling af afhængighed og tolerans bør behandlingen være tidsbegrænset. Efter 4-8 ugers behandling kan der optræde seponeringssymptomer, der kan være så udtalte, at de vanskeliggør ophør med behandlingen. Behandling ud over 4 uger anses i almindelighed som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over 4 uger, tilrådes det...)
Type 2-diabetes (...Dette uddybes nedenfor. Som ovenfor nævnt anbefaler de nyeste retningslinjer fra Dansk Endokrinologisk Selskab , at de nævnte patientgrupper starter med en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer før metformin. Før behandlingen indledes, bør der for patienten opstilles et behandlingsmål for glucoseniveauet (HbA 1c ). Behandlingsmålet bør være individuelt og afhænger blandt andet af patientens alder og evt. forekomst af iskæmisk hjertesygdom. I sidstnævnte tilfælde bør intenderet stram kontrol med flere lægemidler med risiko for hypoglykæmi undgås, således at et behandlingsmål på omkring 53-58 mmol/mol (7,0-7,5 %) i HbA 1c vil være passende, specielt hos den lidt ældre patient, mens et højere behandlingsmål kan vælges hos ældre skrøbelige patienter og nogle gange accepteres hos patienter med dårlig compliance. Hos den yngre og/eller debuterende patient vil målet være en normalisering af HbA1c eller nærnormalisering (HbA1c 48-53 mmol/mol). Behandlingsstrategien afhænger som anført af tilstedeværende hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt og diabetisk nyresygdom. Ellers er lægemidlets effekt på hyperglykæmi, legemsvægt, hjerte-kar- og nyresygdom, kompleksitet af behandlingen, risiko for hypoglykæmi, vægtstigning, bivirkninger i øvrigt og pris afgørende for valg af lægemiddel. Hos en undergruppe af patienter med normalvægt (BMI 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår)), er der evidens for, at behandling med SGLT-2 hæmmerne empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin og GLP-1-RA liraglutid, semaglutid og dulaglutid sænker den kardiovaskulære risiko. Liraglutid og empaglilfozin er desuden vist at reducere mortaliteten. Dapagliflozin er vist at sænke den kardiovaskulære risiko og mortalitet i en subgruppe af patienter med tidligere myokardieinfarkt. Derfor bør en SGLT-2 -hæmmer eller en GLP-1-RA med dokumenteret effekt på den kardiovaskulære risiko foretrækkes som 1. valg ved klinisk hjertesygdom og bør opstartes uafhængig af individualiseret HbA1c mål. Der anbefales at stile mod HbA1c 300 mg/g) uanset eGFR eller mikroalbuminuri (albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g) kombineret med eGFR 60 ml/min eller eGFR uden albuminuri er der også påvist nyrebeskyttende effekt af SGLT-2-hæmmere, og her skal behandling overvejes. Behandling med en SGLT-2-hæmmer er den mest effektive behandling for diabetisk nyresygdom, og hos patienten der er i behandling med ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-antagonist bør den indgå i behandlingen uafhængig af HbA1c målet. Væsketal bør kontrolleres, da der ofte ses et midlertidigt ca. 8 % fald i eGFR (≈ 3-5 ml/min/1,73 m 2 ) ved initiering af SGLT-2-hæmmer. Hvis en SGLT-2-hæmmer ikke tolereres, kan en GLP-1 receptor agonist alternativt benyttes. GLP-1 RA (semaglutid) har vist nedsat progression af diabetisk nyresygdom, hjertekarsygdom og dødelighed ved type 2 diabetes med albuminuri > 100 mg/g og eGFR 25-50 ml/min/1,73m2 eller albuminuri > 300 mg/g og eGFR 50-75 trods RAS blokade (6621) . Studier designet til at afklare en eventuel effekt af kombinationsbehandling med en GLP-1 RA og en SGLT-2 hæmmer afventes. Kombinationsbehandling med SGLT-2-hæmmer og GLP-1 RA hos patienter med etableret hjerte-kar-sygdom kan overvejes afhængigt af HbA1c. Ved vedvarende/stigende albuminuri trods ARB/ACE-I og SGLT-2-hæmmer kan tillægges lavdosis spironolakton (12,5-25 mg) under monitorering af serumkalium eller finerenon, der har klausuleret tilskud til behandling af voksne med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom eGFR ≥ 25 - 30 mg/g, trods behandling med de for patienten maksimalt tolerable doser af ACE-hæmmer/ARB og SGLT-2-hæmmere. Finerenon er vist at reducere udviklingen af nyresvigt og kardiovaskulær sygdom, især indlæggelser pga. hjertesvigt. Patienter med alene nedsat nyrefunktion (fald i eGFR) uden albuminuri (fx betinget af høj alder) formodentlig vil have en mindre absolut risikoreduktion ved brug af SGLT-2 hæmmer sammenlignet med patienter, som også har albuminuri. Evidensen for absolut risikoreduktion patienter med albuminuri ≥ 30-200 mg/g er ikke så god som ved højere grader af albuminuri. Nyrefunktionen monitoreres ved hjælp af eGFR og albumin/kreatinin-ratio med måneders interval, og patienter henvises til nefrolog ved eGFR 54 mmol/mol) pga. af risikoen for hypoglykæmi. For den ældre patient kan kognitiv svækkelse med glemsomhed og forvirring, synsproblemer, dårlig økonomi, praktiske problemer med fx blisterpakninger, der kan være svære at åbne, synkevanskeligheder mv. alle være faktorer, der bidrager til manglende komplians. Det anbefales i særlig grad til denne patientgruppe at anvende enkle regimer (højst medicin 2 x dagligt) og sørge for skriftlig information til den ældre patient, samt evt. pårørende og hjemmesygeplejen. Insulinbehandling ved type 2 diabetes En simpel - og ofte effektiv - behandlingsalgoritme er, når insulinbehandling bliver nødvendigt, at fortsætte med orale antidiabetika bortset fra sulfonylurinstof og kombinere denne med isophaninsulin (NPH), insulin detemir, insulin glargin eller insulin degludec indgivet om morgenen, evt. ved sengetid. Specielt gennem de senere år er det blevet mere almindeligt at fortsætte med en GLP-1-receptor agonist eller SGLT-2-hæmmer foruden metformin. Derved reduceres insulinbehovet og risikoen for hypoglykæmi samt en eventuel vægtstigning sammenlignet med metformin alene plus insulin. Endvidere opnås hos den hjertesyge patient en reduktion i risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser ved at fortsætte med GLP-1-receptor agonisten (liraglutid,semaglutid eller dulaglutid) og/eller en SGLT-2-hæmmer (empagliflozin, dapagliflozin eller canagliflozin). Disse præparaterne reducerer også progressionen af den diabetiske nyresygdom. Insulinbehandling initieres ofte med 10 enheder af basal insulin eller 0,2 enhed per kg legemsvægt. Insulindosis titreres med 4-7 dages interval under vejledning af hjemmemåling af blod-glucose og HbA 1c . Når dosis overstiger 40 IE, deles dosis initialt ligeligt mellem morgen- og aftensmåltidet, dog ikke for insulin degludec, der altid doseres én gang i døgnet. Det samme vil ofte også gælde for insulin glargin 300. En døgndosis på 1,0-1,5 IE/kg kan være nødvendig. En anden mulighed er at benytte bifasisk insulin 2 gange i døgnet før morgen- og aftensmad. En tredje injektion før frokost kan blive nødvendig for at opnå eller vedligeholde behandlingsmålet. Hos enkelte patienter kan behandling med multiple injektioner (basal-bolus) være nødvendig. Kombinationen med metformin er insulinbesparende (25-30 %) samtidig med, at metformin reducerer vægtstigningen, der ofte ses efter start af insulinbehandling. Hos patienter, hvor behandling med metformin og insulin ikke har medført en tilfredsstilende kontrol af hyperglykæmien, kan tillæg af en DPP-IV-hæmmer, en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer være med til at bedre den glykæmiske kontrol samtidig med, at risikoen for vægtøgning reduceres. Specielt kombinationen med semaglutid og insulin har signifikant forbedret den glykæmiske kontrol, og forhindret store vægtstigninger under insulinbehandling. Dansk Endokrinologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejleding (NBV): Type 2 diabetes, diskuterer i detaljer insulinbehandling ved type 2 diabetes (6540) . Beregn eGFR her: Revurdering af behandling Type 2-diabetes er for de fleste patienter en progredierende sygdom, hvor god glykæmisk kontrol er let at opnå de første år efter diagnosen. Efterfølgende med stigende blodglukose adderes orale antidiabetika eventuel en GLP-1 receptor agonist. Senere i forløbet kan insulinbehandling være nødvendig og for de fleste er én injektion af basal insulin ofte tilstrækkelig til at opnå acceptabel kontrol. Det...)
Osteoporose (...det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald (5312) . Der foreligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da op til 80 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer (1489) . Både kompressionsfrakturer i columna og hoftenære frakturer er associeret med en øget mortalitet. I en metaanalyse af resultater fra randomiserede kontrollerede studier er behandling med både bisfosfonat og denosumab vist at mindske mortaliteten signifikant med 10 %, hvor den reducerede mortalitet er uafhængig af effekten på risiko for frakturer (1632) . Typer af osteoporose Primær osteoporose: Senil osteoporose: Med alderen aftager den intestinale calciumabsorption, mens det renale calciumtab øges. Som følge heraf stiger plasmakoncentrationen af parathyroideahormon (PTH), hvorved knogleomsætningen øges. Dette i kombination med en aldersbetinget mindsket knogleformation fører efter 50-års-alderen til et årligt fald i knoglemassen på ½-1 %. Postmenopausal osteoporose: Kan tilskrives et accelereret knogletab på 2-6 % årligt i årene omkring menopausen pga. nedsat østrogensyntese. Sekundær osteoporose: Skyldes ydre eller indre faktorer, der påvirker knogletabet. Særligt hyppigt forekommer mangel på D-vitamin . Mangel på D-vitamin fører bl.a. til en øget plasmakoncentration af PTH (sekundær hyperparatyroidisme), hvorved knogleomsætningen og dermed knogletabet øges. Ved svær mangel på D-vitamin kan børn udvikle rakitis og voksne osteomalaci, en tilstand som hos patienter med osteoporose betegnes osteoporomalaci. Epidemiologiske studier tyder på, at risikoen for fraktur er lavest når P-25OHD ligger i intervallet 75-120 nmol/l (1350) . Se endvidere Non-farmakologisk frakturprofylakse . Andre årsager til sekundær osteoporose omfatter nedsat fysisk aktivitet (immobilisation), malabsorption, fejlernæring, toksiner og medikamenter (alkohol, tobak, glukokortikoider) eller ændret hormon- eller cytokinniveau (fx Cushings sygdom, reumatoid artritis og diabetes). Tillige kan osteoporose forekomme ved kongenitte sygdomme, fx osteogenesis imperfecta. Ved diagnostik af osteoporose er det...)
Sygdomme i det ydre øre (...det inflammatoriske ødem allerede tidligt i sygdomsforløbet årsag til kardinalsymptomet smerter. Kløe, smerter, hørenedsættelse og øreflåd ses ofte. Bakteriel infektion Bakteriel infektion i øregangen er pinefuld, og man ser en ødematøs, forsnævret og rødlig eller bleg øregang. De hyppigst isolerede bakterier er Staphylococcus aureus og Pseudomonas aeruginosa , sjældnere proteus arter, Staphylococcus epidermidis , diptheroides og E. coli . Svampeinfektion Ved svampeinfektion ses debris eller en grødlignende substans i det meste af øregangen, og kløe er det fremtrædende symptom. Ved otomikroskopi findes gerne mycelier. Svampeinfektion ses også efter længerevarende behandling med øredråber, der indeholder antibiotika og/eller glukokortikoider. Otomykose skyldes typisk Aspergillus niger (80 %) og i mindre grad Candida albicans . Allergisk kontaktdermatitis Allergisk kontaktdermatitis i øregangen ses hos patienter med allergi over for indholdsstoffer i fremmedlegemer, fx ørepropper fra høreapparater og allergi over for øredråber. Kardinalsymptomet er kløe, mens flåd er sjælden. Øregangen er præget af en ofte skællende, eksematøs hud med debris og ofte tyndtflydende pus. Otitis externa necroticans/maligna Otitis externa necroticans/maligna er en sjælden, men svært traktabel øregangsinfektion. Øregangsinfektionen kan sprede sig og resultere i osteomyelitis i kraniet med intrakraniel involvering og påvirkning af kraniernerverne til følge. Dette kan være forbundet...)
Parkinsons sygdom (...Det er især yngre patienter under 70 år, som udvikler disse motoriske komplikationer. Samtidig må man tage stilling til risikoen for bivirkninger i form af uvarslede søvnanfald og impulskontrol forstyrrelser. Op til 14 % vil udvikle mindst en impulskontrol forstyrrelse i form af ludomani, hyperseksualitet, sygelig shopping eller spiseforstyrrelser (1615) . Efter ca. 2-4 år er behandlingen med dopaminagonister under alle omstændigheder utilstrækkelig og må suppleres med levodopa. Anser man risikoen for dopaminagonist-bivirkninger for stor, kan man i stedet vælge at indlede behandling med det mere effektive levodopa. Indtræder motoriske komplikationer kan suppleres med en levodopa- sparende dopaminagonist (4674) . Der er tillige evidens for, at der ikke er klinisk relevant forskel på motorisk funktion eller komplikationer, uanset om man indleder behandling med dopaminagonist eller levodopa, hvis levodopa behandling ved motoriske komplikationer suppleres med dopaminagonist. Hos patienter under 70 år kan behandlingen også indledes med MAO-B hæmmer, men effekten er beskeden i monoterapi og må ofte suppleres med dopaminagonist eller levodopa efter måneders behandling. MAO-B hæmmere kan anvendes som adjuvans til dopaminagonister og levodopa i hele sygdomsforløbet. Optræder der wearing-off-symptomer, kan behandlingen suppleres med en COMT-hæmmer , som forlænger levodopas virkningsvarighed. Man skal være opmærksom på, at behandling med COMT-hæmmer tidligt i forløbet, før der udvikles wearing-off-symptomer, øger risikoen for dyskinesier (1563) . Effekten af dopaminagonister sammenlignet med levodopa : Dopaminagonister har længere halveringstid og dermed en længere virkningsvarighed end levodopa, hvilket formentlig er medvirkende til, at man kan udskyde tidspunktet for motoriske komplikationer ved at starte behandling med dopaminagonister. Grundet hyppigere forekomst af kardial valvulær fibrose ved behandling med de ergot-deriverede dopaminagonister anbefales non-ergotderiverede dopaminagonister som førstevalg. Dopaminagonister er ofte tilstrækkeligt effektive i sygdommens første år. Men i det årelange behandlingsforløb kan patienterne ikke undvære det mere effektive levodopa. Når tillæg af levodopa bliver nødvendig, opnås en betydelig levodopabesparende effekt i kombination med dopaminagonister. Undertiden vil bivirkninger til dopaminagonister, bl.a. i form af uvarslede søvnanfald og impulskontrol sygdom (1615) , nødvendiggøre reduktion af dosis eller seponering med erstatning af dopaminagonister med levodopa på trods af risiko for tidligere udvikling af motoriske komplikationer. Grundet risiko for abstinenssymptomer (dopamine withdrawal syndrome, DAWS) skal udtrapning så vidt muligt foretages gradvis. For skift mellem dopaminagonister, se Tabel 1 . Patienter over 70 år Levodopa anbefales af flg. grunde som førstevalg hos ældre over 70 år og/eller patienter med betydende kognitive forstyrrelser: forventet kortere restlevetid ældre udvikler sjældnere end yngre parkinsonpatienter motoriske komplikationer hyppigere bivirkninger ved behandling med dopaminagonister ældre patienter uden kognitive forstyrrelser kan godt behandles med dopaminagonister i kombination med levodopa, forudsat man er meget opmærksom på evt. bivirkninger. Optræder der wearing-off-symptomer, kan behandlingen suppleres med en COMT-hæmmer , som forlænger levodopas virkningsvarighed. Behandlingen kan også suppleres med en MAO-B-hæmmer , men især hos ældre bør man være meget opmærksom på bivirkninger. Desuden har studier vist, at patientens køn også kan have betydning for behandlingen (5492) . Levodopas biotilgængelighed og dermed også den forventede effekt er større for kvinder end for mænd. Præparatvalg Til patienter under 70 år er levodopa eller de non-ergotderiverede dopaminagonister pramipexol, ropinirol og rotigotin (plaster behandling) førstevalgspræparater, se behandlingsvejledning ovenfor. For dopaminagonister er det prisen og administrationsform, som afgør, hvilket der vælges. Vælges dopaminagonist som førstevalg er det...)
Primært åbenvinklet glaukom (...det centrale syn. Patienterne oplever først symptomer, når synsfeltindskrænkningen er udtalt. På dette tidspunkt i sygdomsforløbet er der sket væsentlig irreversibel skade på synsnerven. Der er en arvelig komponent, og børn af forældre med glaukom anbefales undersøgt fra 45-års-alderen hvert 5. år. Fra 60-års-alderen anbefales kontrol hvert 2. år. Primært åbenvinklet glaukom behandles med øjendråber, der sænker kammervandsproduktionen eller fremmer afløbet af kammervand. Herved sænkes det...)
Malaria (...det skønnes, at over 50 % af børn under 5 år og gravide i Afrika syd for Sahara er beskyttet af net. Nye dobbeltimprægnerede net imprægneret med 2 forskellige insekticider udrulles i disse år i store dele af Afrika. Rejsende til områder med malariatransmission anbefales at sove under myggenet, imprægneret med syntetiske pyrethroider eller en række andre insekticider, der kan anvendes pga. tiltagende resistens mod pyrethroider hos mygge-populationen. Malariamyg ( Anopheles spp .) stikker især indendørs om natten, og imprægnerede myggenet giver derfor en basal beskyttelse. Imprægneringsmidler kan desuden bruges til både beklædning og gardiner. De syntetiske pyrethroider, der anvendes til imprægnering, er mindre egnede til hudpåføring, både fordi virkningen kræver direkte kontakt med myg, og fordi de kan være irritanter for huden. DEET (Diethyl-toluamid) En række myggeafskrækkende midler kan anvendes udendørs. På verdensplan er det mest anvendte basismiddel DEET. DEET-holdige præparationer er et afprøvet og effektivt middel mod en række forskellige myg (og flåter). Som alle kemiske forbindelser vil en del absorberes igennem intakt hud, mere ved tynd og ung hud, og midler indeholdende DEET foreslås i en række lande kun anvendt til personer, der er fyldt 3 år. Det Amerikanske EPA fraråder ikke brug hos hverken små børn eller gravide. Deres beslutning er baseret på 60 års erfaring med midlet. Midlet regnes for effektivt i formuleringer, der indeholder mindst 15 %, med bedring af effekt både på intensitet af mygge-afskrækning og længde af effekt af præparater med højere koncentration af DEET (20-30 %). Midlet kan misfarve plastprodukter (inkl. brilleglas) og opløse en række syntetiske stoffer og skal anvendes under hensyn til dette. Icaridin I en række forsøg har præparater med icaridin været lige så effektive som DEET-holdige præparater som myggeafskrækkende middel. Icaridin har ikke DEET's uheldige kemiske profil med opløsning af plastik og syntetiske stoffer og er muligvis mindre lokal-irriterende. PMD (p-menthan-3,8-diol) Citron-eukalyptusolie indeholder den kemiske forbindelse PMD, og denne har i enkelte forsøg i malaria-endemiske områder demonstreret sin effekt som beskyttende middel. Midlet skal re-appliceres oftere end både Icaridin og DEET pga. kortere virkningstid. Farmakologisk I Danmark (som i WHO) sidestilles profylakse med atovaquon/proguanil , mefloquin og doxycyclin til områder med udbredt chloroquinresistens, (undtagen SØ-Asien med udbredt mefloquin-resistens) herunder Tropisk Afrika. Både atovaquon/proguanil og doxycyclin er kontraindiceret til gravide i 2. og 3. semester, eneste mulige profylakse er mefloquin, der er vanskeligt at skaffe. Aktuelle anbefalinger om malariaprofylakse kan ses på Statens Serums Instituts (SSI) hjemmeside, Rejsevaccination . Den rejsende må gøres opmærksom på, at man kan få malaria på trods af alle forholdsregler. Hvis opholdet skal strække sig over længere tid i områder med høj risiko og vanskelig adgang til betryggende diagnose og terapi, kan der medbringes tabletter til nødbehandling. Malariabehandling Påvisning af malaria, herunder bestemmelse af procent inficerede erytrocytter (parasitæmien), er en klinisk mikrobiologisk vagtundersøgelse. Der skelnes mellem ukompliceret og kompliceret malaria. Ved ukompliceret malaria forstås, at antallet af erytrocytter med malariaparasitter er under 2 % hos patienten, og der ikke er kliniske komplikationer. Kompliceret malaria er dermed parasitæmi ≥ 2 %, eller cerebral påvirkning, tegn på nyrepåvirkning, svær anæmi, påvirket respiration eller en række kliniske eller biokemiske fund. Alle patienter med malaria skal akut henvises til nærmeste infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdeling, da man ikke klinisk kan afgøre, om en infektion er kompliceret eller ukompliceret. Ukompliceret malaria forårsaget af: P. falciparum Kan i almindelighed behandles oralt, og førstevalgsbehandling er artemisinin kombinationsbehandling (ACT). Ikke-markedsførte præparater i Danmark er tilgængelige på de infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdelinger. Udleveringstilladelse kan ansøges hos Lægemiddelstyrelsen. P. vivax, P. ovale, P. malariae eller P. knowlesi Behandles med et ACT, fx artemether/lumefantrin. P. vivax og P. ovale For at opnå radikal helbredelse af P. vivax og P. ovale malaria kræves det, at den initiale behandling suppleres med primaquin for at udrydde leverstadierne (hypnozoitter). Behandling med primaquin skal forudgås af undersøgelse for nedsat enzymaktivitet af G6PD pga. risiko for hæmolyse ved mangeltilstande. Kompliceret malaria: Behandles initialt med intravenøst artesunat . Hvis intravenøst artesunat ikke er til rådighed, kan der alternativt anvendes intravenøst quinin (ikke markedsført i Danmark, og ikke et ligeværdigt lægemiddel sammenlignet med artesunat), som med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen kan rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Artesunat-behandlingen efterfølges af behandling med et oralt administreret middel, hvor førstevalg er et ACT, fx artemether/lumefantrin. Gravide med malaria anbefales ligeledes behandling med artemether/lumefantrin. Nødbehandling af malaria: Ved længere tids ophold i områder, hvor der både er risiko for malaria og mangelfuld adgang til lægehjælp og/eller lægemidler af garanteret kvalitet, kan der inden afrejse gives recept på medicin til nødbehandling, denne skal altid kombineres med en skriftlig og mundtlig instruktion. Mange præparater, der forhandles i malariaområder, har ikke været underlagt farmaceutisk kontrol og har hyppigt for lavt eller intet indhold af virksomt lægemiddel. Rejsende frarådes derfor at købe malariamidler på rejsemålet, både til nødbehandling og som profylakse. Nødbehandling bør kun anvendes i særtilfælde og altid følges op af kontakt til læge. Der bør altid vælges et middel, som ikke har været anvendt som del af aktuelt profylakseregime. Manglen på tilgængelighed i Danmark af de internationalt anbefalede førstevalgsbehandlinger med artemisinin kombinationsbehandlinger gør, at der i praksis kun kan anbefales nødbehandling med atovaquon/proguanil . Angående valg af malariamidler til forebyggelse og nødbehandling henvises til Statens Serum Instituts hjemmeside, Rejsevaccination . Dosering ved malariaprofylakse Tabel 1. Dosering ved malariaprofylakse Styrke Dose- rings-hyppighed Dosering til 5-9 kg (2849, 2897) 10-19 kg 20-29 kg 30-39 kg > 40 kg Doxycyclin tabl. 100 mg daglig 1 tabl. Atovaquon/ proguanil tabl. 250 mg atovaquon/ 100 mg proguanil daglig 1 tabl. tabl. 62,5 mg atovaquon/ 25 mg proguanil (børnetabl.) daglig 5-9,9 kg ½ børne-tabl.* (2849) 1 børne-tabl. 2 børne-tabl. 3 børne-tabl. * Afvigelse fra produktresumé (2897) . Graviditet Hos gravide gælder samme forhold som hos ikke-gravide, at primær forebyggelse såsom brug af myggenet, myggebalsam/myggespray m.m. er meget vigtig. Det anses for anvendeligt i graviditeten på baggrund af et meget begrænset antal studier, mens der ikke er dokumenteret klinisk erfaring med icaridin (dette anbefales dog i USA af CDC på baggrund af en godkendelse af Miljøagenturet i USA (EPA)). For anvendelse under graviditet er det uklart, hvilke data der ligger til grund for denne vurdering: Prevent-mosquito-bites ). Det gælder for begge midler, at de kan anvendes på indikationen forebyggelse af insektbårne sygdomme, idet den positive beskyttende effekt anses for mere værdifuld end teoretisk risiko for fosteret. WHO fraråder generelt, at gravide rejser til områder med falciparum-malaria. Ved rejser til områder med P. falciparum malaria kunne tidligere anvendes mefloquin som førstevalgs profylakse, hvis der ikke er andre kontraindikationer, men mefloquin er ikke længere tilgængeligt i Danmark udover på specialafdelinger. I 1. trimester kan evt. anvendes doxycyclin , men det...)
Præmenstruelt syndrom (...Dette kræver, at symptomerne debuterer efter ovulationen, aftager efter menstruationens start og at der er en symptomfri periode før den næste ovulation, finder sted. Samtidig er det vigtigt at udelukke andre årsager til symptomerne. Hos nogle kvinder er brystspænding, hovedpine og/eller ødemer det væsentligste symptom, hos andre er det de psykiske gener. Hvis de psykiske symptomer dominerer, taler man om præmenstruel dysfori (PMD). PMD adskiller sig fra andre kendte affektive lidelser præget af angst og depression, ved at symptomerne forsvinder, når menstruationen starter, og at kvinden i øvrigt er velbefindende og normalt fungerende. Det er oftest kvinder over 30 år, der har mest udtalte gener, og der synes at være en vis sammenhæng mellem PMS/PMD og sværhedsgraden af klimakterielle symptomer i forbindelse med menopausen. Årsager Patofysiologien er ikke afklaret. Involveringen af det...)
Nicotinafhængighed (...Det kan dog ikke afvises at afvænningsbehandling indeholdende nicotin, er en potentiel behandling, der kan opretholde behovet for nicotin, og dermed risiko for tilbagefald. Alle nicotinmisbrugere - også rygere med rygerelaterede sygdomme - bør motiveres til rygeafvænning. Individuel rådgivning om rygeophør medfører øget chance for rygestop og stop for nicotinmisbrug (6839) . De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, og i nogle tilfælde gives tilskud til ikke-receptpligtig rygestopmedicin (NRT) ved deltagelse. Rådgivning ledsaget af 8-12 ugers behandling med nedennævnte midler øger chancen for vellykket rygestop yderligere (6840) . Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841) . Rådgivning alene Rådgivning plus NRT Rådgivning plus bupropion Rådgivning plus vareniclin Rådgivning plus cytisin 10 % 20 % 20 % 30 % Ukendt Præparatvalg Nicotinsubstitution ved rygeophør mindsker abstinenssymptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær og har i årtier været det foretrukne medicinske hjælpemiddel til tobaksafvænning på baggrund af et omfattende antal forskningsartikler samt lav bivirkningsprofil. Desuden er nicotinplaster den enestetype medicinsk behandling, som det er muligt at ordinere til indlagte patienter med tobaksabstinenssymptomer. Anvendelse af NRT i op til 6 mdr. efter rygeophør fordobler chancen for røgfrihed efter 1 år. For nylig er det vist, at NRT i højere styrker eller kombinationsbehandling med et langsomt virkende (fx plaster) og et hurtigt virkende præparat (fx tyggegummi) er mere effektiv end et enkelt lavdosis præparat eller Bupropion (4714) . Nicotin udøver sin effekt direkte på nicotinreceptorerne i hjernen. Uafhængig af hvilken vej nicotin indtages, må detdet formodes at have samme effekt ved intervention/behandling. Vareniclin og det nyere præparat på det danske marked Cytisin er plantebaserede alkaloider og virker begge som partielle agonister på nicotinreceptorerne, hvorved nicotinabstinenssymptomerne ved rygeophør aftager. Når stofferne binder sig til nicotinreceptorerne, virker de som nicotinantagonister og nedsætter derved den positive effekt (belønning) af nicotin. Begge præparater er receptpligtige. Vareniclin er mere effektivt end bupropion og et enkelt nicotinprodukt. Bupropion er et tricyclisk antidepressivum, som hæmmer genoptagelsen af dopamin og noradrenalin og dermed mindskes rygetrangen og de fysiske abstinenser. Bupropion har en række kontraindikationer pga. lægemiddelinteraktioner og kan i sjældne tilfælde udløse universelle krampeanfald, hvorfor det først anvendes, når nicotinprodukter har været prøvet. Bupropion må desuden ikke anvendes til gravide. Førstevalgspræparater: Nicotinprodukter Vareniclin Cytisin Som andetvalg anvendes Bupropion I Danmark anbefales ikke andre behandlinger til nikotinafvænning end de ovennævnte. E-cigaretter har været kendt i mange år og nogle studier har vist, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også at e-cigaretterne oftest anvendes længere end de anbefalede 6 mdr. samt at de hyppigt bruges samtidig med cigaretrygning (dual use). Desuden er de potentielt helbredsskadelige langtidseffekter af indholdet...)
Scabies (...Det er vigtigt for effektiviteten af behandlingen, at dette gøres grundigt, herunder skal særligt områderne mellem fingre og tæer, under negle, håndled, armhuler, ydre kønsdele, bryster og balder indsmøres (4446) . Området omkring øjnene undgås. Cremen/gelen skal sidde i 8-12 timer, hvorefter den vaskes af. Der smøres ny creme/gel på efter fx håndvask. Behandlingen gentages efter en uge hos den smittede. Samtidigt med den farmakologiske behandling skal hjemmet saneres for fnatmider, se vejledning fra Sundhedsstyrelsen . Det indebærer støvsugning af senge og stofmøbler og rengøring af hjemmet med almindelige rengøringsmidler samt vask af tøj ved 60 °C. Hvis tøjet ikke kan vaskes ved 60 °C, så bør det henstå urørt (fx i en plastpose) i mindst 3 døgn, evt. op til 1 uge (4448) . Denne fremgangsmåde kan også benyttes ved stofmøbler, madrasser og lignende. Der er manglende viden om fnatmiders overlevelsestid i almindelige frysere, hvor temperaturen ofte er -15 til -20 °C (4449) . Man kan derfor ikke generelt anbefale, at tøj lægges i almindelig fryser. Det anbefales at udlevere skriftlig information om den farmakologiske behandling og de infektionshygiejniske forholdsregler til patienten (se nedenfor). Forebyggelse af smitte Se også Håndtering af fnat Undgå tæt hudkontakt med smittede personer Undgå at dele håndklæder, tøj eller sengetøj med smittede personer Støvsug senge og møbler med betræk/polstring, og rengør hjemmet med almindelige rengøringsmidler. Vask tøj, sengetøj og håndklæder ved 60 °C. Alternativt henstand af tøj eller stofmøbler ved mindst 25 °C og lav luftfugtighed i 3 døgn eller ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed henstand i 1 uge. Der er sparsom viden om resistensforhold hos humane fnatmider, men data fra 1994-2000 viser en klar udvikling i tolerance for permethrin (4450) . Der er ingen nyere data tilgængelige, men da der er udbredt resistens mod permethrin hos hovedlus, sandsynliggør dette, at det samme kan være gældende hos fnatmider (4450) . Udvikling af resistens mindskes ved at følge behandlingsanvisningen om to påsmøringer med rigelig creme eller gel med en uges mellemrum, samt behandling af tætte kontakter. Revurdering af behandling Ved behandlingssvigt med permethrin bør der skiftes til et andet lægemiddel, så afkom, der kan have udviklet tolerans, bliver slået ihjel. Toleranceudvikling hos humane fnatmider i Danmark er ikke systematisk undersøgt, men der er klinisk erfaring, som viser behandlingssvigt med permethrin trods umiddelbar korrekt brug af creme eller gel og hygiejniske tiltag. Opleves der behandlingssvigt (se afsnit om opfølgning) med permethrin til trods for, at lægemidlet er anvendt korrekt, kan anden behandling forsøges. Se tabel 1. Ivermectin er det eneste lægemiddel, som kan administreres oralt, hvilket gør det belejligt at bruge ved større udbrud på institutioner, hvor den topikale behandling kan være vanskelig at gennemføre på grund af antallet, der skal behandles (4446) . Ved tilfælde af Scabies crustosa kombineres lokal og systemisk behandling. Scabies crustosa kræver desuden midesanering i miljøet, hvilket svarer til en hovedrengøring med vand og sæbe. Ud over hovedrengøring bør øvrige hygiejniske tiltag konfereres med lokal hygiejnesygeplejerske eller speciallæge i dermatologi. Ingen af behandlingsformerne forebygger reinfestation efter endt behandling, så samtidig behandling af tætte kontakter og efterlevelse af de infektionshygiejniske forholdsregler er derfor helt essentielt. Tabel 1. Lægemidler mod scabies (fnat) Behandlingsregime Bemærk Udleveringstilladelse Topikale lægemidler Permethrin 5 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde 8-12 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke. Ivermectin creme 1 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Er ikke godkendt behandling. Kræves ikke (udlevering B). Benzylbenzoat + disulfiram (Tenutex®)* Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Manglende viden om sikkerhed hos småbørn og gravide. Kan give hudirritation. Alle læger kan søge Lægemiddelstyrelsen om generel udleveringstilladelse. Svovlvaselin 10 % (magistrelt fremstillet) Påføres 3 dage i træk. Skal sidde i 24 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke Systemiske lægemidler Ivermectin 3 mg 200 mikrogram/kg på dag 0 og 7. Kontraindiceret hos børn med legemsvægt < 15 kg, gravide og ammende. Kræves ikke (udlevering B). * Kan kun rekvireres fra apotek/sygehusapotek med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det anbefales at tabletterne tages sammen med et måltid (4446) (5205) . Forsigtig dosering af ivermectin anbefales ved svært nedsat lever- og nyrefunktion. Der er som udgangspunkt ikke rationale for fraværsmelding pga. smitterisiko. Sundhedspersonale med konstateret fnat bør dog ikke deltage i direkte pleje- og behandlingsopgaver før 8-12 timer efter 1. påsmøring med permethrin (4447) . Børn kan komme i institution 8-12 timer efter iværksat behandling. Patienten anses for at være fri for fnat, hvis der en uge efter endt behandling ikke længere er nogle aktive læsioner. Det er vigtigt at informere patienterne om, at kløen kan fortsætte i op til 6 uger efter endt behandling. Kløen kan behandles med systemiske antihistaminer og milde lokale kortikosteroider. Ved sekundær bakteriel infektion skal denne behandles enten med lokale eller systemiske antibiotika. Retningslinjer vedrørende behandling og sygehushygiejne ved epidemisk optræden af scabies er offentliggjort i Ugeskrift for Læger (403) , og behandling og forebyggelse af fnat er offentliggjort i Rationel Farmakoterapi, månedsbladet...)
Invasiv aspergillose (...det invasiv aspergillose er førstevalg voriconazol . Posaconazol og isavuconazol er alternativer (582) . I sammenligning med voriconazol er disse individuelt fundet non-inferiøre til behandling af invasiv aspergillose. Voriconazol er ofte det foretrukne valg, bl.a fordi posaconazol ikke har sufficient CNS penetrans og da erfaring med voriconazol som primær behandling, er mere ekstensiv. Metabolismen af voriconazol, posaconazol, isavuconazol og itraconazol varierer. For at opnå optimale terapeutisk serum niveau justeres dosis ud fra anbefalede serumkoncentrationsmålinger. Visse Aspergillus -arter har intrinsic azol- eller amphotericin B-resistens, og da der i omkring 6 % af A. fumigatus isolater ses erhvervet resistens, bør resistens-bestemmelse foretages. I randomiserede kliniske undersøgelser har lipidformulering af amphotericin B vist sig at have mindst samme behandlingseffekt som konventionel amphotericin B med signifikant færre bivirkninger. Caspofungin er det eneste echinocandin godkendt til behandling af aspergillus. Caspofungin har kun fungistatisk effekt og penetrererer ikke CNS. Endvidere er gennembrudsinfektion under pågående behandling observeret. Behandling med lipidformulering af amphotericin B er førstevalg ved azol-resistens, amphotericin B-resistens er sjælden. Amphotericin B er udtalt nyretoksisk og medfører ofte hypokaliæmi, hvorfor GFR og kalium bør monitoreres tæt. Ved utilstrækkelig effekt, specielt hvor resistens ikke kan udelukkes, kan det være hensigtsmæssigt at skifte stofklasse. Der findes ingen evidens for, at kombinationsbehandling med to forskellige stofklasser er bedre end monoterapi. Selv ved en succesfuld medicinsk behandling er det hovedreglen, at CT-forandringerne progredierer de første uger af behandlingen (evt. som følge af immun-rekonstituering), og dette er derfor ikke i sig selv udtryk for refraktær infektion (923) . Itraconazol kan anvendes til oral konsoliderende behandling. Itraconazol optages dog ret varierende fra tarmen, bl.a afhængigt af samtidig måltidsindgift, og bør derfor forbeholdes mindre alvorlige tilfælde af aspergillosis eller som konsoliderende behandling. Behandlingsvarigheden er afhængig af karakteren og forløbet af underliggende sygdom og infektionens sværhedsgrad, men regnes i måneder snarere end uger. Det anbefales at foretage regelmæssige serumkoncentrationsbestemmelser med henblik på optimal styring af behandlingen, da voriconazol metaboliseres med forskellig hastighed, og itraconazol og posaconazol absorberes i varierende grad. Behandlingen bør fortsættes, indtil komplet resolution og underliggende reversibel immuninkompetence er reverteret. Ved fornyet immunsuppression (fx gentagen kemoterapi) bør sekundær profylakse overvejes. Empirisk behandling Da diagnostik af invasiv aspergillose er vanskelig, kan behandling af risikopatienter uden dokumenteret infektion være relevant. Førstevalgsbehandling (beskrevet ovenfor) vil i disse tilfælde være voriconazol , isavuconazol eller posaconazol eller lipid-formulering af amphotericin B . Ved sandsynlig invasiv aspergillose-/skimmelsvamp-infektion trods adækvat azol-profylakse vil første valg være lipid-formulering af amphotericin B. Profylakse Posaconazol er førstevalg, alternativt voriconazol eller itraconazol (1921) (1922) . Præparatvalg Se Medicinrådet...)
Spasticitet (...det omfang, den giver anledning til problemer. I nogle tilfælde er den direkte ønskelig, hvilket for eksempel er tilfældet i en situation, hvor gangfunktionen trods en væsentlig grad af parese er bevaret i kraft af spasticiteten. Muskelrelakserende/spasmolytisk behandling vil her kunne føre til forringet gangfunktion. Den hyppigste indikation for behandling er reduktion af spasticitetsrelaterede smerter. Der er en lang række andre behandlingsmål, herunder bedring af søvn, afhjælpning af problemer med af- og påklædning, kontraktur- og decubitusprofylakse og bedring af hygiejne, eksempelvis i form af lettere adgang til armhule og håndflade. En bedring af funktionen kan sjældent forventes ved oral behandling, idet studier, som har forsøgt at påvise sådanne effekter, generelt er faldet negative ud. Ved injektionsbehandling med botulinumtoxin vil en bedret funktion undertiden kunne opnås, eksempelvis i form af hurtigere gang eller en længere gangdistance. Som udgangspunkt bør farmakologiske tiltag ikke stå alene. Centralt er træning i form af fysioterapi og ergoterapi. Kirurgiske tiltag kan i udvalgte situationer komme på tale. Eksempelvis vil en achillesseneforlængelse kunne tjene til, at strækrefleksen ikke i samme grad udløses, og fodklonus og spidsfodsstilling vil dermed kunne afhjælpes. Tværfagligheden i håndteringen af denne patientgruppe er særlig vigtig. Afferente stimuli i forbindelse med fx decubitus, obstipation eller blæreproblemer kan forværre spasticitet betydeligt. Det er vigtigt at have sådanne problemstillinger in mente inden opstart eller intensivering af antispastisk behandling. Særligt må sådanne forhold mistænkes ved brat forværring hos en i øvrigt stabil patient. Ved svær udbredt spasticitet vil såvel oral behandling som injektioner med botulinumtoxin undertiden være utilstrækkelig, og anlæggelse af en baclofenpumpe til kontinuert administration af baclofen intratekalt bør overvejes. Pumpen implanteres fortil på abdomen, og via et kateter infunderes baclofen i spinalvæsken, hvorved blod-hjerne-barrieren omgås. Ved intratekal administration anvendes under 1 % af den orale dosis, og der kan opnås højere koncentration i spinalkanalens cerebrospinalvæske samtidig med en lavere plasmakoncentration. Spasticiteten kan herved afhjælpes mere effektivt samtidig med, at CNS-bivirkninger reduceres. Behandling med baclofenpumpe kan kombineres med injektionsbehandling. Eksempelvis i form af, at pumpen primært forsørger underekstremiteterne samtidig med, at der i overekstremiteterne suppleres med botulinumtoxin. Injektion i nøje udvalgte spastiske muskler med botulinumtoxin, typisk under vejledning af ultralyd , er en effektiv behandling, som opnår større og større udbredelse. Behandlingen er stort set uden systemiske bivirkninger, hvilket er en væsentlig forskel fra tabletbehandlingerne, hvor systemiske bivirkninger er hyppige og ofte dosislimiterende. Mange patienter med spastisk hemiparese kan hjælpes effektivt med injektioner i både over- og underekstremitet, og ofte kan baclofen eller anden tabletbehandling reduceres eller helt seponeres. Der er intet til hinder for, at 10-15 muskler kan behandles. Injektionerne gentages med typisk tre måneders interval. Revurdering af behandlingen Der er behov for løbende revurdering af spasticitetsbehandlingen, hvilket i særlig grad er tilfældet ved progredierende lidelser. I en række tilfælde vil der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Baclofen med virkning på GABA-B-receptorer og tizanidin med virkning på α 2 -adrenerge receptorer er gammelkendte og hyppigt anvendte præparater. Baclofen er det mest brugte. Præparaterne anses at være lige effektive, men dog således at der kan være forskel fra patient til patient. Den væsentligste bivirkning ved begge stoffer er sedation, og denne optræder ofte, inden optrapning til effektiv dosis er opnået. Dette er særligt hyppigt tilfældet, hvis spasticiteten er cerebralt betinget. Rygmarvskadede patienter tolererer typisk behandlingen bedre, og det er ikke usædvanligt, at de kan tåle høj dosis med eksempelvis mere end 100 mg baclofen i døgnet. Præparaterne kan kombineres. Tizanidin er i mindre grad end baclofen forbundet med subjektiv muskelsvaghed. Ved brug af tizanidin kan optræde leverpåvirkning og kardiovaskulære bivirkninger. Som startdosis anbefales i reglen 5 mg baclofen 3 gange dgl. eller 2 mg tizanidin 3 gange dgl. med efterfølgende optitrering justeret efter klinisk effekt og tolerabilitet. Er spasticiteten overvejende et natligt problem, kan man overveje blot at give behandling før sengetid. Effekten af benzodiazepin, typisk clonazepam eller diazepam , er formentlig sammenlignelig med baclofen og tizanidin, men er typisk forbundet med mere sedation. Dertil kommer en eventuel problematik omkring tilvænning/afhængighed. Gabapentin bruges mindre hyppigt, men vides at have en svag antispastisk effekt og er et oplagt valg i tilfælde af, at der samtidigt optræder neuropatiske smerter. Cannabis består af en lang række forskellige cannabinoider, herunder THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Evidensen bygger altovervejende på studier, hvor spasticiteten er relateret til multipel sklerose. Flere randomiserede dobbeltblindede studier har påvist en moderat patientrapporteret reduktion af spasticitet ved anvendelse af Sativex , som er en mundhule spray, der indeholder THC og CBD. Med undtagelse af et enkelt studie har man ikke kunnet påvise nogen statistisk signifikant effekt vurderet ud fra ændringer i tonus målt med Modified Ashworth Scale (MAS), hvor tonus graderes fra 0 til 4. MAS er imidlertid ikke et optimalt udtryk for spasticitet, idetdet alene beskriver modstanden mod passiv bevægelse, og dermed kun afspejler ét af flere fænomener, der kendetegner spasticitet. For nuværende er der fortsat utilstrækkelig evidens til at konkludere noget om effekten af cannabinoider hos patienter med spasticitet af anden årsag end multipel sklerose. Bivirkninger kan blandt andet...)
Tetanus (...det en forudsætning for udvikling af sygdom, at der er vævsnekrose, selvom indgangsporten ofte er et ganske lille sår. Inkubationstiden er sædvanligvis 3-21 dage, men kan være længere. Sygdommen starter typisk med spasmer i kæbemuskulaturen (trismus), som efterhånden udvikler sig til generaliserede smertefulde muskelspasmer, der fører til opistotonus. Et specielt problem, der forekommer i udviklingslande, er neonatal tetanus, som opstår efter forløsning under uhygiejniske forhold. Diagnosen tetanus stilles på det typiske kliniske billede samt ved påvisning af Clostridium tetani i sår. Behandlingen består i sårrevision, tetanusantitoksin og antibiotika og er i øvrigt symptomatisk. I Danmark har dødeligheden været uændret (ca. 25 %) gennem mange år trods intensiv behandling af de sjældne tilfælde, der stadig ses. Se endvidere Det...)
Hypocalcæmi (...dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet...)
Tinnitus (...Det vil typisk være undersøgeren, der kan høre lyden, fx når man stetoskoperer over halsen. Objektiv tinnitus er sjælden og udgør kun 1 % af alle tinnitus-tilfælde og kan være en følge af muskulær eller vaskulær patologi. Ved muskulær tinnitus drejer det sig om myokloni af musculus stapedius, musculus tensor tympani eller muskler til rhinopharynx og bløde gane. Det er af og til muligt at se bevægelser af trommehinden ved otoskopi synkront med den oplevede lyd. Vaskulær tinnitus er oftest pulssynkron og skyldes sædvanligvis ændringer i den cervikale eller kranielle blodtilførsel, vaskulær anormalitet eller tumorer i mellemøret. Vaskulær tinnitus kan undertiden høres ved at stetoskopere over halsens blodkar og omkring det...)
Denguefeber vaccine (...det. Vaccinen må ikke administreres intravaskulært, intradermalt eller intramuskulært. Der gives to 0,5 ml doser med 3 måneders interval (0 og 3 måneder). 2. dosis bør være givet senest én uge før afrejse. Beskyttelsen starter dog 14 dage efter 1. dosis og der er dokumenteret beskyttelse mellem 1. og 2. dosis. Derfor kan 1. dosis i følge WHO gives mindst 14 dage før rejse til dengue endemisk område. Da det er en levende svækket vaccine, er det kontraindiceret at vaccinere personer med nedsat immunforsvar enten medfødt eller erhvervet, herunder immunsupprimerende behandling. Vaccinen må heller ikke anvendes til gravide og ammende kvinder. De hyppigste bivirkninger er smerter på injektionsstedet (50 %), hovedpine (35 %), muskelsmerter (31 %), rødme på injektionsstedet (27 %), utilpashed (24 %), svækkelse/kraftesløshed (20 %) og feber (11 %). Bivirkningerne forekommer normalt inden for 2 dage efter vaccination, de er lette til moderate i sværhedsgrad, har kort varighed (1-3 dage) og var mindre hyppige efter 2. dosis end efter 1. dosis. Virkning Et studie på mere end 20.000 børn i alderen 4-16 år har vist en beskyttelse på 80 % mod symptomatisk denguefeber 12 måneder efter vaccination og 90 % mod indlæggelse på hospital pga. denguefeber 18 måneder efter vaccination. Efter 54 måneder var beskyttelsen faldet...)
Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...dette gælder i mindre grad indvandrere fra tropiske lande, hvor hyppigheden af VZV-infektion er lavere. Klinik Variceller Variceller er den kliniske manifestation af primærinfektionen. Inkubationstiden er 10-20 dage. Smitte sker fra en person med variceller via dråber fra respiratoriske sekreter eller ved direkte kontakt med sekret fra varicella- eller zosterelementer. Hos immunkompetente børn er det som hovedregel en mild sygdom af 3-5 dages varighed. Den hyppigste komplikation er bakteriel superinfektion. Sjældent ses cerebellar ataksi, der opstår 1-3 uger efter hududslættet og har en god prognose, men også cerebralevaskulære insulter forekommer. Forløbet af sygdommen er sværere hos immunsupprimerede, hvor der kan være en betydelig mortalitet. Hos immunkompetente voksne har variceller ligeledes et langt sværere forløb end hos børn. Herpes zoster Herpes zoster er den kliniske manifestation ved reaktivering af virus. Efter primærinfektionen befinder VZV sig latent i de sensoriske ganglier, hvorfra der kan ske reaktivering. Karakteristisk er involvering af sensoriske dermatomer. Hovedproblemet ved herpes zoster er de svære neuralgiforme smerter, der hos enkelte patienter persisterer i op til et par år efter infektionen. Zoster svarende til 1. trigeminusgren giver risiko for okulær infektion med risiko for synstab, og zoster svarende til nervus facialis kan medføre facialis parese og zosterudslæt i ydre øregang. Zoster ses i alle aldre, men hyppighed og risiko for alvorligt forløb stiger med alderen. Forløbet er også alvorligere hos immunkompromitterede. VZV kan sjældnere være årsag til encefalitis og til apopleksilignende sygdom, sidstnævnte på grund af infektion og inflammation svarende til større kar. Diagnostik Der er sjældent diagnostiske problemer på grund af det...)
Kolestatisk hudkløe (...det enterohepatiske galdesyrekredsløb, nedbringer plasmakoncentrationen af galdesyrer og lindrer oftest hudkløen efter ca. en uge. Den syrebindende anionbytter, colestyramin og cholestipol, kan anvendes. Ursodeoxycholsyre er en hydrofil galdesyre, som også kan have effekt på kolestatisk hudkløe. Midlet bør ikke anvendes ved galdevejsobstruktion. Ursodeoxycholsyre bindes af ionbyttere, hvorfor indgift ved kombinationsbehandling skal forskydes mindst 2 timer. Revurdering af behandling Til vurdering af sværhedsgrad af hepatisk kløe og behandlingseffekter kan man anvende Visuelt Analog Scala (VAS score) eller Numeric Rating Scale (NRS) der begge angiver sværhedsgraden fra 0-10. Specifikt for primær biliær cholangitis findes PBC-40 scoren vedr. kløe. En reduktion på ≥30 mm (VAS) eller ≥3 point (NRS) betragtes som klinisk relevant. Andre anvendelsesområder: Hos patienter med kronisk kolestatisk leversygdom kan ursodeoxycholsyre have symptomatisk effekt på kløe og ikterus. Dosis er 250 mg 2-4 gange daglig afhængigt af effekt (2472) . Ved graviditetsbetinget kolestase letter ursodeoxycholsyre kløen og reducerer galdesalte i blodet...)
Virusinfektioner (...on. For at få budskabet læst og udført er det nødvendigt, at viruspartiklens gen kommer ind i en celle, der har det enzymapparat og energistofskifte, som er ...)
Søgeresultater, Vejledninger:
Thyroideahormoner (...det 70-80 % af T 4 og næsten 100 % af T 3 absorberes. Maksimal T 3 -koncentration i blodet forekommer 2-4 timer efter indgift, maksimal T 4 -koncentration 6-12 timer efter indgift. Plasmahalveringstid for T 3 i blodet...)
Søgeresultater, Nyheder:
Det siger I om pro.medicin.dk
Flowdiagrammer til ’Glemt medicin’ for p‑piller (Nu er det nemmere at vejlede ved glemt p-pille)
Tak til Træerne fortsætter - vær med! (...Det bliver til mere skov, og så bliver det også til gavn for menneskers aktive liv og sundhed” Baggrund Tilbage i 1975 begyndte Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI) arbejdet med at udgive Lægemiddelkataloget®, og i de efterfølgende mange år blev kataloget en værdifuld hjælp for landets læger og farmaceuter, når de havde brug for information om lægemidler. Kataloget var en moppedreng på op til 1.600 sider. I anledning af Medicin.dks jubilæum i 2025 besluttede vi, at det var tid til at sige Tak til Træerne for det...)
