Du har søgt på: Ofte vil
- der blev fundet 1267 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Vildagliptin "Accord" - Udgået: 13-04-2026
Vildagliptin "Krka"
Vildagliptin "Stada"
Vildagliptin "Teva"
Vildagliptin/Metformin "KRKA", komb.
Vildagliptin/Metformin "Stada", komb.
Vildagliptin/Metformin "Teva", komb.
Vildagliptin/Metformin hydrochloride Accord, komb. - Udgået: 19-01-2026
Anoro Ellipta®, komb. (Vilanterol)
Relvar® Ellipta®, komb. (Vilanterol)
Trelegy Ellipta®, komb. (Vilanterol)
Velbe® (...Oftest 6 mg/m 2 legemsoverflade i.v. hver 2. uge. Behandlingen bør foregå under kontrol af ...)
Abstral (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Acetylsalicylsyre "Teva" (...ingskomplikationer erfaringsmæssigt ses hyppigt eller er særligt problematiske. Det er oftest ikke nødvendigt at pausere ASA inden operation, men der skal foretages individuel vu...)
Acetylsalicylsyre Carefarm (...ingskomplikationer erfaringsmæssigt ses hyppigt eller er særligt problematiske. Det er oftest ikke nødvendigt at pausere ASA inden operation, men der skal foretages individuel vu...)
Acitretin "Orifarm" (...gndosis må ikke overstige 35 mg. I kombination med PUVA- eller lysbehandling kan dosis ofte...)
Aclasta® (...patienter med en nylig lavenergi-hoftefraktur anbefales det at administrere zoledronsyre-infusion mindst to uger efter hoftefrakturhelingen. Det anbefales at ...)
Actikerall, komb. (...ermis behandles, skal opløsningen anvendes mindre hyppigt, og behandlingen monitoreres oftere. Det samlede område, der behandles, må ikke overstige 25 cm 2 (fx 5 cm x 5 cm). Bør ...)
Actiq® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Actrapid® (...les. Dosisjustering kan blive nødvendig. Leversygdom som fedtlever og cirrose medfører ofte...)
Adport® (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Advagraf® (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Advate® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Adynovi® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Afstyla® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Agodep - Udgået: 22-12-2025 (...rd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hy...)
Agomelatin "Glenmark" (...rd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hy...)
Agomelatin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...rd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hy...)
Agomelatin "Stada" (...rd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hy...)
Alkindi (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Alprazolam "Grindeks" (...ghed og hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med psykofarmaka, er der ofte behov for lavere dosering end hos patienter, der tidligere har været i behandling med ...)
Alprazolam "Krka d.d." (...ghed og hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med psykofarmaka, er der ofte behov for lavere dosering end hos patienter, der tidligere har været i behandling med ...)
Alprazolam "Krka" (...ghed og hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med psykofarmaka, er der ofte behov for lavere dosering end hos patienter, der tidligere har været i behandling med ...)
Alprazolam "Viatris" (...ghed og hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med psykofarmaka, er der ofte behov for lavere dosering end hos patienter, der tidligere har været i behandling med ...)
Alprolix® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Alprox® (...ghed og hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med psykofarmaka, er der ofte behov for lavere dosering end hos patienter, der tidligere har været i behandling med ...)
ALTUVOCT® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
AmBisome® liposomal (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Der er også rapporteret om tilfælde af hyperkaliæmi (nogle af dem fører til hjerteary...)
AMGEVITA (...pons ses oftest inden for 12 ugers behandling. Juvenil idiopatisk artritis Voksne og børn > 13 år 40 mg s.c. hver 2. uge. Behandlingsrespons ses oftest inden ...)
Amlodipin/valsartan "Stada", komb. (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Amlodipine/Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Amphotericin B liposomal "Tillomed" (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Der er også rapporteret om tilfælde af hyperkaliæmi (nogle af dem fører til hjerteary...)
Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb. (...ødte og spædbørn. Forsigtighed ved infektiøs mononukleose og lymfatisk leukæmi, da der ofte udvikles eksantem. Ampicillin/sulbactam bør ikke anvendes til behandling af mononukleo...)
Antabus® (...ade: Alvorlig leverskade forekommer hos 1 ud af 10.000-30.000 behandlede pr. år og ses oftest efter 2-12 ugers behandling (3773) . Patienten bør instrueres om at søge læge ved sy...)
Aranesp® (...tionen hver eller hver 2. til 4. uge. Dosisændring i vedligeholdelsesfasen må ikke ske oftere end hver 2. uge. Se endvidere speciallitteratur. Anæmi ved cancer Initialt 6,75 mikr...)
Awiqli® (...ienter et terapeutisk mål med et gennemsnitligt fasteblodglucose på mellem 7-10 mmol/l ofte optimalt. Evnen til at mærke hypoglykæmi svækkes med alderen. Vær opmærksom på, at pga...)
Azathioprin "Orifarm" (... men også i betydeligt omfang fra patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Azatioprin "Viatris" (... men også i betydeligt omfang fra patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Azeflone, komb. (.... Vil normalt ikke medføre systemisk effekt ved terapeutiske doser. Virkning indtræder ofte...)
Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Newbury", komb. (.... Vil normalt ikke medføre systemisk effekt ved terapeutiske doser. Virkning indtræder ofte...)
Azelastine hydrochloride/Fluticasone "Sandoz", komb. (.... Vil normalt ikke medføre systemisk effekt ved terapeutiske doser. Virkning indtræder ofte...)
Benefix® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Biktarvy®, komb. (...ammenhæng. Der er data for tenofoviralafenamid for cirka 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I ...)
Biphozyl®, komb. (...12-18 år, hvis børnedosis overstiger maksimal voksendosis. Flowhastighed hos voksne er ofte 2.500 ml/time svarende til en daglig mængde erstatningsvæske på 48-60 liter. Bemærk: T...)
Biquetan (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Brukinsa® (...henhold til anvendte retningslinjer. Risiko for blødning Blødningshændelser forekommer ofte ved behandling med zanubrutinib -også mere alvorlige og i enkelte tilfælde dødelige bl...)
Bunalict®, komb. (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Bupivacain "SAD" (...Baggrund: Lokalbedøvelse er ofte at foretrække frem for generel anæstesi til operationer hos gravide kvinder, men der s...)
Bupivacaine "Baxter" (...Baggrund: Lokalbedøvelse er ofte at foretrække frem for generel anæstesi til operationer hos gravide kvinder, men der s...)
Bupivacaine "Noridem" (...Baggrund: Lokalbedøvelse er ofte at foretrække frem for generel anæstesi til operationer hos gravide kvinder, men der s...)
Bupivacain-morfin "SAD", komb. (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Buprefarm (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Bupremyl (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Buprenorphin "Actavis" (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende resoribletter. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Buprenorphin/Naloxon "G.L. Pharma", komb. (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Buprenorphin/Naloxon "Viatris", komb. (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Buprenorphine "Bluefish" (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende resoribletter. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Buprenorphine "G.L.Pharma" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Buprenorphine "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende resoribletter. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Buprenorphine "Sandoz" depotplastre (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Buprenorphine "Sandoz" sublinguale resoribletter (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende resoribletter. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Buprenorphine "Stada" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Buprenorphine "Teva" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Buvidal (...ofte 4 uger eller mere). Se tabel 2. Skift fra etableret behandling med sublingual buprenorphin Ved etableret sublingual behandling med buprenorphin kan der skiftes til s.c. injektion givet ugentligt eller månedligt efter nedenstående tabel: Tabel 1: Skift mellem sublingual og subkutan behandling. Daglig sublingual dosis Ugentlig dosis s.c. Månedlig dosis s.c. 2-6 mg 8 mg - 8-10 mg 16 mg 64 mg 12-16 mg 24 mg 96 mg 18-24 mg 32 mg 128 mg 26-32 mg - 160 mg Vedligeholdelsesbehandling og dosisjustering Administreres som ugentlig (+/- 2 dage) eller månedlig (+/- 1 uge) injektion. Dosis kan justeres ugentligt eller månedligt alt efter det valgte dosisinterval. Ved glemt dosis gives næste dosis snarest muligt. Der kan konverteres mellem ugentlig og månedlig dosering efter nedenstående tabel: Tabel 2: Dosiskonvertering ved skift mellem ugentlig og månedlig dosering. Ugentlig dosis Månedlig dosis 16 mg 64 mg 24 mg 96 mg 32 mg 128 mg Supplerende doser Højst en supplerende dosis på 8 mg kan evt. administreres mellem de normale ugentlige eller månedlige doseringer ved behov. Bemærk: Ved skift til sublingual buprenorphin-behandling gives første sublinguale dosis 1 uge efter sidste ugentlige dosis eller 1 måned efter sidste månedlige dosis. Dosis fastlægges efter tabel 1 ovenfor. Ved seponering skal depotvirkningen tages i betragtning. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Calcitonin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (... til 10 IE/kg. givet i 500 ml isotonisk NaCl-opløsning som i.v. infusion over 6 timer (ofte givet som fx 600 IE i.v.). Forebyggelse af akut knogletab 100 IE 1 gang dgl. eller 50 ...)
Calcitonin "Orifarm" (... til 10 IE/kg. givet i 500 ml isotonisk NaCl-opløsning som i.v. infusion over 6 timer (ofte givet som fx 600 IE i.v.). Forebyggelse af akut knogletab 100 IE 1 gang dgl. eller 50 ...)
Calciumpolystyrensulfonat Carefarm (... dosis ca. 1 mmol kalium pr. 1 g resin. Ved akut hyperkaliæmi er passende initialdosis oftest 1 g resin pr. kg legemsvægt, fordelt på flere daglige doser. Vedligeholdelsesbehandl...)
Calquence (...d til anvendte retningslinjer. Risiko for blødning Milde blødningshændelser forekommer ofte ved behandling med acalabrutinib, men også mere alvorlige og i enkelte tilfælde dødeli...)
Calrecia® (Baggrund: Der er ikke humane data for anvendelse under graviditet. I klinisk praksis vil behandlingsindikationen (CRRT, SLEDD, TPE) oftest være absolut.)
Canesten® creme (...l behandling af svampeinfektioner i hårbund, skæg og negle, da disse svampeinfektioner oftest kræver systemisk behandling. Benzylalkohol Canesten® indeholder benzylalkohol der ka...)
Carbamazepin "2care4" (...Myotonisk dystrofi, da der ofte opstår kardielle ledningsforstyrrelser hos denne patientpopulation Abnorm natriummetab...)
Carbomedac® (...oftest 5-6 uger). Risiko for hæmolytisk-uræmisk syndrom Der er set tilfælde af hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS) ifm. behandlingen. Tilstanden kan være livstruende og behandlingen seponeres ved tegn på udvikling af HUS (faldende hæmoglobin med samtidig trombocytopeni samt forhøjet bilirubin, karbamid, kreatinin eller laktat-dehydrogenase). Nyresvigt er ikke nødvendigvis reversibelt og dialyse kan være nødvendig. Ældre Forsigtighed anbefales pga. højere risiko for udvikling af trombocytopeni og neurologisk toksicitet samt ofte...)
Carboplatin "Accord" (...oftest 5-6 uger). Risiko for hæmolytisk-uræmisk syndrom Der er set tilfælde af hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS) ifm. behandlingen. Tilstanden kan være livstruende og behandlingen seponeres ved tegn på udvikling af HUS (faldende hæmoglobin med samtidig trombocytopeni samt forhøjet bilirubin, karbamid, kreatinin eller laktat-dehydrogenase). Nyresvigt er ikke nødvendigvis reversibelt og dialyse kan være nødvendig. Ældre Forsigtighed anbefales pga. højere risiko for udvikling af trombocytopeni og neurologisk toksicitet samt ofte...)
Carboplatin "Fresenius Kabi" (...oftest 5-6 uger). Risiko for hæmolytisk-uræmisk syndrom Der er set tilfælde af hæmolytisk-uræmisk syndrom (HUS) ifm. behandlingen. Tilstanden kan være livstruende og behandlingen seponeres ved tegn på udvikling af HUS (faldende hæmoglobin med samtidig trombocytopeni samt forhøjet bilirubin, karbamid, kreatinin eller laktat-dehydrogenase). Nyresvigt er ikke nødvendigvis reversibelt og dialyse kan være nødvendig. Ældre Forsigtighed anbefales pga. højere risiko for udvikling af trombocytopeni og neurologisk toksicitet samt ofte...)
Carduran® Retard (...uktion af øvre urinveje, kronisk urinvejsinfektion eller blæresten, da disse tilstande ofte kræver operativ behandling. Højere initialdosis eller hurtigere dosisstigninger end de...)
Caspofungin "Lorien" (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. I tilfælde af unormale leverfunktionsprøver, skal der monitoreres for tegn på forværr...)
Caspofungin "Stada" (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. I tilfælde af unormale leverfunktionsprøver, skal der monitoreres for tegn på forværr...)
Caspofungin "SUN" (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. I tilfælde af unormale leverfunktionsprøver, skal der monitoreres for tegn på forværr...)
Cayston® (...nsforhold Aztreonam er modstandsdygtig over for metallo-β-laktamaser (MBL), men bliver ofte inaktiveret af andre extended spectrum β-laktamases (ESBL). Der er set moderat resiste...)
Cerezyme® (...ngig af de kliniske manifestationer og opnåelse af terapeutiske mål. Initial dosis vil ofte være 60 E/kg legemsvægt hver 2. uge og aftrappes til minimum 15-20 E/kg legemsvægt hve...)
Cipramil® (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Ciqorin (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Cisplatin "Accord" (...lingen hydreres over 12-24 timer med 2 l infusionsvæske. Cisplatin infunderes derefter ofte parallelt med 500 ml 15 % mannitol-infusionsvæske. Diuresen bør overstige 100 ml/time....)
Cisplatin "Ebewe" (...lingen hydreres over 12-24 timer med 2 l infusionsvæske. Cisplatin infunderes derefter ofte parallelt med 500 ml 15 % mannitol-infusionsvæske. Diuresen bør overstige 100 ml/time....)
Citalopram "Jubilant" (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Citalopram "Nordic Prime" (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Citalopram "Orion" (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Citalopram "Sandoz" (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Citalopram "Stada" 30 mg (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Citalopram "Teva" (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Citalopram "Viatris" (...forværre manien. Angst Angsten kan forbigående intensiveres i starten af behandlingen (oftest de første 2 uger). Der bør derfor startes med særligt lav dosis og langsom dosisøgni...)
Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssi...)
Clozapin "Accord" (...af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssi...)
Clozapin "Epione Medicine" (...af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssi...)
Clozapin "Hexal" (...af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssi...)
Clozapin "Nordic Prime" (...af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssi...)
Cluvot® (Baggrund: Der ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Coagadex® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Codilek Depot (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Columvi® (...tokinfrigivelsessyndrom (CRS) Der er indberettet CRS, herunder livstruende reaktioner, oftest efter den første dosis af glofitamab. Håndtering af CRS i henhold til klinisk indika...)
Combar (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Comirnaty® JN.1 (...sig inden for få dage efter vaccination og er hovedsageligt opstået inden for 14 dage, oftest efter anden vaccination. Risikoen er højst hos yngre mænd. Vær opmærksommht. symptom...)
Comirnaty® LP.8.1 (...sig inden for få dage efter vaccination og er hovedsageligt opstået inden for 14 dage, oftest efter anden vaccination. Risikoen er højst hos yngre mænd. Vær opmærksommht. symptom...)
Concerta® (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Confidex®, komb. (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologiske molekyler. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Contalgin® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Coxynon Depot (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Dabigatran etexilate "Glenmark" (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Dabigatran etexilate "Krka" (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Dabigatran etexilate "Medical Valley" (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Dabigatran etexilate "Orion" (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Dabigatran etexilate "Sandoz" (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Dabigatran etexilate "Stada Nordic" (...Øget blødningsrisiko Øsofagitis, gastritis eller gastroøsofageal refluks, der kræver behandling, pga. fo...)
Dabigatran etexilate "Zentiva" (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Dabigatran etexilate Accord (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Dabigatran etexilate Teva (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Dailiport® (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Daratekan (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Darrow-glukose "SAD", komb. (...ft let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Deflazacort "Nordic Prime" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Deflazacort "XGX Pharma" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Delepsine® (...Plasmahalveringstid 9-16 timer, hos børn dog ofte kortere. Metaboliseres til over 20 forskellige metabolitter, hvoraf nogle anses for at...)
Depakine Chrono (...Plasmahalveringstid 9-16 timer, hos børn dog ofte kortere. Metaboliseres til over 20 forskellige metabolitter, hvoraf nogle anses for at...)
Deprakine® Retard (...Plasmahalveringstid 9-16 timer, hos børn dog ofte kortere. Metaboliseres til over 20 forskellige metabolitter, hvoraf nogle anses for at...)
Descovy®, komb. (...andlingen. For tenofoviralafenamid er der data for cirka 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I ...)
Desferal® (...Behandling af patologisk jernaflejring Ved β-thalassaemia major påbegyndes deferoxaminbehandling efter 1...)
Diflucan® (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Digoxin "SAD" (...lder især for ventriklernes vedkommende. Det kan føre til ventrikulære ekstrasystoler (ofte koblede som bigemini), ventrikulær takykardi, ventrikelflimren, forlænget atrio-ventri...)
Diovan® (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Dipentum® (...gvis 500 mg 2-4 gange dgl. umiddelbart efter et måltid. For at undgå dyspepsi indledes ofte med 250 mg 2 gange dgl., og derefter øges med 250 mg dgl. indtil 1-3 g jævnt fordelt o...)
Diprofos Depot (... periartikulær injektion indtræder virkningen inden for 24 timer. Virkningsvarighed er ofte...)
Diprophos (... periartikulær injektion indtræder virkningen inden for 24 timer. Virkningsvarighed er ofte...)
Diprospan® (... periartikulær injektion indtræder virkningen inden for 24 timer. Virkningsvarighed er ofte...)
Dolatramyl (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Dolol® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Dolol Retard UNO (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Doloproct®, komb. (...ofte være tilstrækkeligt. Rektalcreme Appliceres i tyndt lag 2 gange dgl. i maksimalt 2 uger. Ved alvorlige gener kan der behandles 3 gange dgl. i de 3 første dage. Ved bedring kan 1 påføring. dgl. eller hver 2. dag ofte...)
Doltard® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Dotarem Arthro (... der skal undersøges, og leddets størrelse: Led Anbefalet rumfang Skulder 5 til 25 ml Hofte 5 til 25 ml Albue 4 til 10 ml Knæ 20 til 40 ml Håndled 3 til 9 ml Ankel 4 til 19 ml Be...)
Dovato®, komb. (...t, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Dolutegravir Der er data (oftest kombinationsbehandling) for omkring 900 1. trimester (omkring 1.800 uanset tidspunkt...)
Doxablox (...uktion af øvre urinveje, kronisk urinvejsinfektion eller blæresten, da disse tilstande ofte kræver operativ behandling. Højere initialdosis eller hurtigere dosisstigninger end de...)
Doxazosin "Epione Medicine" (...uktion af øvre urinveje, kronisk urinvejsinfektion eller blæresten, da disse tilstande ofte kræver operativ behandling. Højere initialdosis eller hurtigere dosisstigninger end de...)
Doxazosin "Nordic Prime" (...uktion af øvre urinveje, kronisk urinvejsinfektion eller blæresten, da disse tilstande ofte kræver operativ behandling. Højere initialdosis eller hurtigere dosisstigninger end de...)
Doxazosin "Orifarm" (...uktion af øvre urinveje, kronisk urinvejsinfektion eller blæresten, da disse tilstande ofte kræver operativ behandling. Højere initialdosis eller hurtigere dosisstigninger end de...)
Doxazosin "Sandoz" (...uktion af øvre urinveje, kronisk urinvejsinfektion eller blæresten, da disse tilstande ofte kræver operativ behandling. Højere initialdosis eller hurtigere dosisstigninger end de...)
Doxazosin "Stada" (...uktion af øvre urinveje, kronisk urinvejsinfektion eller blæresten, da disse tilstande ofte kræver operativ behandling. Højere initialdosis eller hurtigere dosisstigninger end de...)
Duonasa®, komb. (.... Vil normalt ikke medføre systemisk effekt ved terapeutiske doser. Virkning indtræder ofte...)
Dymista, komb. (.... Vil normalt ikke medføre systemisk effekt ved terapeutiske doser. Virkning indtræder ofte...)
Dysport® (...oftere end hver 12. uge. Symptomatisk behandling af fokal spasticitet i øvre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen > 2 år Der gives efter individuel vurdering maksimalt 16 enheder pr. kg for unilaterale injektioner i øvre ekstremiteter eller 640 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. For bilaterale injektioner i øvre ekstremiteter gives 21 enheder pr. kg eller 840 enheder afhængigt af, hvad der er lavest. Der må ikke administreres mere end 0,5 ml på hvert injektionssted. Ved behandling af fokal spasticitet i både øvre og nedre ekstremiteter hos børn med cerebral parese i alderen fra 2 år bør Dysport-dosen, der skal injiceres til samtidig behandling, ikke overstige en total dosis pr. behandlingssession på 30 E/kg eller 1.000 E, alt efter, hvad der er lavest. Injektionerne kan gentages ca. hver 16. uge eller efter behov for at opretholde respons, dog ikke ofte...)
Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (...e kan være forbundet med øget toksicitet, især knoglemarvsdepression. Effekt indtræder oftest først i løbet af 2-4 måneder. Når ønsket effekt er nået, reduceres dosis gradvis til...)
Efmody (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Elektrolyt "SAD", komb. (...ndgift svært hypoton, og kan derfor forårsage fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Eliquis® (...oftealloplastik Initialt 2,5 mg 2 gange dgl. Første dosis 12-24 timer efter indgrebet. Behandlingsvarighed 10-14 dage ved knæalloplastik 32-38 dage ved hofte...)
Elocta® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Eltroxin® (... behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes på lille dosis, ofte 50 mikrogram T4 dgl. Dosisjustering på basis af klinik og niveauet af serum T4. Børn D...)
Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (...te vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leuko...)
Enrylaze® (...behandlingsstart af fertile kvinder. På grund af risiko for anafylaksi, som forekommer ofte...)
Envarsus® (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Epidyolex® (...t af bivirkninger. Dosisjustering af cannabidiol og/eller de nævnte antiepileptika vil ofte...)
Equasym® Depot (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Equasym XL (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Esperoct® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Euthyrox® (... behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes på lille dosis, ofte 50 mikrogram T4 dgl. Dosisjustering på basis af klinik og niveauet af serum T4. Børn D...)
Farpenta® (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Feiba® pulver og solvens til infusionsvæske, opl. (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Fentanyl "Orion" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at ...)
Fentanyl "Sandoz" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at ...)
Fentanyl Carefarm - Udgået: 16-02-2026 (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at ...)
Fiasp® (...i relation til risikoen for hypoglykæmi. Dosis justeres med 2-4 dages interval. Det er ofte en fordel at starte med at justere dosis før morgenmad, efterfulgt af dosis før frokos...)
Fibrogammin (Baggrund: Der ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Fintepla® (...året. Ved tegn på patologiske klapforandringer, bør opfølgende ekkokardiografi udføres oftere for at monitorere anomalien, og fordele og ulemper ved fortsat behandling skal vurde...)
Flexilev, komb. (...dhold eller væske eller ved at øge dosis langsomt. Gastro-intestinale gener forekommer oftest i starten af behandlingen. Behovet for individuel dosistilpasning er stort, og slutd...)
Fluconazol "2care4" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "Accord" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "Bluefish" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "Epione Medicine" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forl...)
Fluconazol "HEXAL" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "KRKA" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "Nordic Prime" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "Stada" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Fluconazol "Vitabalans" (...ofte. Risiko for hepatotoksicitet og symptomer på alvorlige leverskader. Risiko for QT-forlængelse. I sjældne tilfælde kan der være risiko for at udvikle binyrebarkinsufficiens, se også Interaktioner . Candidiasis. I studier er der set en øget prævalens af infektion med andre Candida -arter end C. albicans . Disse er ofte...)
Flumazenil "Hameln" (Baggrund : Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I praksis vil behandlingsindikationen oftest være absolut.)
Fluorouracil "Accord" (...oftest ses mellem dag 7 og 14 af det første behandlingsforløb. Blodtallet vil oftest være normaliseret efter 30 dage. Daglig monitorering af leukocytter og trombocytter anbefales og behandlingen bør seponeres ved leukocyttal < 3,5x10 9 /l eller trombocyttal 100x10 9 /l. DPD-mangel Patienter med delvis mangel på enzymet dihydropyrimidin-dehydrogenase (DPD) har øget risiko for alvorlig toksicitet. Det anbefales at foretage fænotype- og genotypetestning inden behandling med fluoropyrimidiner. Risiko for encefalopati Tilfælde af encefalopati (herunder hyperammonæmisk encefalopati, posterior reversibel encefalopatisk syndrom (PRES)) er set ved behandling med fluorouracil. Ved tegn eller symptomer som ændret mentaltilstand, forvirring, ataksi eller koma, monitoreres ammonium niveauer. Hyperammonæmisk encefalopati forekommer ofte sammen med laktatacidose. Risiko for tumorlysesyndrom Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Gastro-intestinal påvirkning Gastro-intestinale bivirkninger kan være livstruende og mindskes ved samtidig administration af antiemetika, hvorefter de aftager typisk i løbet af 2 -3 dage. Stomatitis er ofte...)
Fragmin® (...anvendes en højere dosering: Tromboseprofylakse ved høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik) 5.000 IE s.c. aftenen før operation. Herefter 5.000 IE s.c. 1 x dgl. i 5 d...)
Froidir (...af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssi...)
Fycompa® (...et øget risiko for suicidaltanker eller -adfærd. Ved vedvarende aggressivitet, som ses oftere ved høje doser, bør dosisreduktion overvejes. Ved alvorlig aggressivitet bør behandl...)
Gemadol® Retard (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Gentamicin "B. Braun" (...Voksne Behandling foregår oftest i højst 3 dage, og det er ikke nødvendigt at monitorere plasma-gentamicin koncentrat...)
Gentamicin "Macure" (...Voksne Behandling foregår oftest i højst 3 dage, og det er ikke nødvendigt at monitorere plasma-gentamicin koncentrat...)
Gentamicin "Panpharma" (...Voksne Behandling foregår oftest i højst 3 dage, og det er ikke nødvendigt at monitorere plasma-gentamicin koncentrat...)
Genvoya®, komb. (...oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For elvitegravir er det data for omkring 450 1. trimester-eksponerede. Der er data for tenofoviralafenamid for omkring 900 1. trimester-eksponerede (ofte...)
Giapreza® (Baggrund: Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I praksis vil behandlingsindikationen oftest være absolut.)
Glucos "Baxter" Viaflo (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Glucos "Fresenius Kabi" (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Glucos. "B. Braun" (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Glucose-Na-K Baxter, komb. (...rium ikke stiger for hurtigt. Risiko for hyponatriæmi er særlig høj hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Patienter med potentielt forhøjet intrakranie...)
Glukose "SAD" (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Glukose isotonisk "SAD" (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Haemate®, komb. (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. . Substitutionsbehandling med fysiologiske molekyler. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Haloperidol "Orifarm" (...sis kan justeres med op til 50 mg hver 4. uge. Ældre. Generelt anbefales lavere dosis (oftest 25-75 mg i.m. hver 4. uge). Skift fra behandling med oral haloperidol til haloperido...)
Heparin "Leo"® (...kse under specielt sidste tredjedel af svangerskabet og ved særlig tromboserisiko (fx hofteoperationer) kan standarddoseringen være utilstrækkelig, og større og/eller hyppigere d...)
Heparin "Panpharma" (...kse under specielt sidste tredjedel af svangerskabet og ved særlig tromboserisiko (fx hofteoperationer) kan standarddoseringen være utilstrækkelig, og større og/eller hyppigere d...)
Heparin ukonserveret "SAD" (...kse under specielt sidste tredjedel af svangerskabet og ved særlig tromboserisiko (fx hofteoperationer) kan standarddoseringen være utilstrækkelig, og større og/eller hyppigere d...)
Hexamycin (...Voksne Behandling foregår oftest i højst 3 dage, og det er ikke nødvendigt at monitorere plasma-gentamicin koncentrat...)
Hjercatyl (...ingskomplikationer erfaringsmæssigt ses hyppigt eller er særligt problematiske. Det er oftest ikke nødvendigt at pausere ASA inden operation, men der skal foretages individuel vu...)
Hjerdyl® (...ingskomplikationer erfaringsmæssigt ses hyppigt eller er særligt problematiske. Det er oftest ikke nødvendigt at pausere ASA inden operation, men der skal foretages individuel vu...)
Hjertealbyl® (...ingskomplikationer erfaringsmæssigt ses hyppigt eller er særligt problematiske. Det er oftest ikke nødvendigt at pausere ASA inden operation, men der skal foretages individuel vu...)
Hjertemagnyl® (...ingskomplikationer erfaringsmæssigt ses hyppigt eller er særligt problematiske. Det er oftest ikke nødvendigt at pausere ASA inden operation, men der skal foretages individuel vu...)
Holoxan® (...Forskellige doseringsskemaer er anvendt Oftest 500-3.000 mg/m 2 legemsoverflade dgl. i 1-3 dage. Mindre doser anvendes i kombinatio...)
Humalog® (...les. Dosisjustering kan blive nødvendig. Leversygdom som fedtlever og cirrose medfører ofte...)
Humira (...pons ses oftest inden for 12 ugers behandling. Juvenil idiopatisk artritis Voksne og børn > 13 år 40 mg s.c. hver 2. uge. Behandlingsrespons ses oftest inden ...)
Humulin® NPH (...les. Dosisjustering kan blive nødvendig. Leversygdom som fedtlever og cirrose medfører ofte...)
Hydreringsvæske "SAD", komb. (...ft let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Hydrocortison "Activase" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Hydrocortison "Strides" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Hydrokortison "DAK" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Hydrokortison "Orion" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Hydromorphonhydrochlorid "Kalceks" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Hydroxyzine "Bluefish" (...iske effekt ses efter ca. 1 time og varer mindst 24 timer, mens den beroligende effekt ofte...)
Hydroxyzine "Medical Valley" (...iske effekt ses efter ca. 1 time og varer mindst 24 timer, mens den beroligende effekt ofte...)
Hydroxyzine "Orifarm" (...iske effekt ses efter ca. 1 time og varer mindst 24 timer, mens den beroligende effekt ofte...)
Hydroxyzinhydrochlorid "EQL Pharma" (...iske effekt ses efter ca. 1 time og varer mindst 24 timer, mens den beroligende effekt ofte...)
Hyrimoz (...pons ses oftest inden for 12 ugers behandling. Juvenil idiopatisk artritis Voksne og børn > 13 år 40 mg s.c. hver 2. uge. Behandlingsrespons ses oftest inden ...)
Idelvion® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Imbruvica (... seponeres, indtil PML er udelukket. Risiko for blødning Blødningshændelser forekommer ofte ved behandling med ibrutinib - også mere alvorlige og i enkelte tilfælde dødelige blød...)
Imraldi (...pons ses oftest inden for 12 ugers behandling. Juvenil idiopatisk artritis Voksne og børn > 13 år 40 mg s.c. hver 2. uge. Behandlingsrespons ses oftest inden ...)
Imurel® (... men også i betydeligt omfang fra patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Inhixa® (...ilisering og operationstype. Tromboseprofylakse ved høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik) 40 mg (4.000 IE) s.c. 12 timer før operation. Herefter 40 mg (4.000 IE) s....)
Innohep® (...skrivelse, typisk 5-10 dage. Tromboseprofylakse ved høj risiko for trombose (fx total hoftealloplastik) På operationsdagen 4.500 anti-X a IE s.c. 12 timer før operationen. Dereft...)
Insulatard® (...les. Dosisjustering kan blive nødvendig. Leversygdom som fedtlever og cirrose medfører ofte...)
Insulin aspart "Sanofi" (...les. Dosisjustering kan blive nødvendig. Leversygdom som fedtlever og cirrose medfører ofte...)
Isofluran® "Baxter" (...idybde er opnået. Under anæstesiinduktion ved inhalation forekommer luftvejsirritation ofte. 3 % bør kun ganske kortvarigt overskrides, fx for at muliggøre intubation. Vedligehol...)
Isofluran "Baxter" (...idybde er opnået. Under anæstesiinduktion ved inhalation forekommer luftvejsirritation ofte. 3 % bør kun ganske kortvarigt overskrides, fx for at muliggøre intubation. Vedligehol...)
Isoprenaline hydrochloride "Macure" (Baggrund: Der er ikke systematiske humane data for anvendelse under graviditet. Der er betydelig empirisk erfaring og indikationen er oftest absolut.)
Jaydess (...oration Der er risiko for, at indlægget kan perforere livmoderen eller livmoderhalsen (oftest ifm. oplægningen). Ved perforation skal indlægget fjernes (evt. ved operation). Risi...)
Jayempi® (... men også i betydeligt omfang fra patienter med kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Jivi® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfuldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Juluca®, komb. (...t, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Dolutegravir Der er data (oftest kombinationsbehandling) for omkring 900 1. trimester (omkring 1.800 uanset tidspunkt...)
Jyseleca (...e tilstande, der kan prædisponere for infektion. Forsigtighed ved ældre > 65 år, da de oftere får infektioner. Der er rapporteret viral reaktivering, inklusive tilfælde af reakti...)
Kaftrio®, komb. (...depression (herunder med suicidaladfærd) i forbindelse med behandlingen. Dette forekom oftest inden for 3 måneder efter behandlingsstart og ved psykiske lidelser i anamnesen. For...)
Kaliumklorid "SAD" konc. til infusionsvæske, opl. (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Kalium-natrium-glucose "Braun", komb. (...rium ikke stiger for hurtigt. Risiko for hyponatriæmi er særlig høj hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Patienter med potentielt forhøjet intrakranie...)
Kalium-natrium-glukose "SAD", komb. (...rium ikke stiger for hurtigt. Risiko for hyponatriæmi er særlig høj hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Patienter med potentielt forhøjet intrakranie...)
Kalydeco (...ehandlinger, hvor ivacaftor indgår - oftest i kombination med tezacaftor eller tezacaftor/elexacaftor. Dette forekom oftest inden for 3 måneder efter behandli...)
Kerendia® (...Hvis serum-kalium > 5,0 mmol/l bør behandling ikke påbegyndes. OBS: I Danmark anvendes oftest plasma-kalium værdier 6277 - Errors in potassium measurement: a laboratory perspecti...)
Kevzara (...CRP kan ofte ikke anvendes til at screene for infektion under behandling med IL-6 receptor hæmmer. ...)
Kiovig (...sk mål er at holde patienterne fri for gammaglobulin-forebyggende infektioner, hvilket ofte opnås ved en plasmakoncentration på > 6-8 g/l målt før næste infusion. Idiopatisk trom...)
Kodein "DAK" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Kodein "EQL Pharma" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Kodein "SAD" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Kodipar®, komb. (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Koselugo ® (... er rapporteret og LVEF bør måles før behandlingsstart og derefter hver 3. måned eller oftere hvis klinisk indiceret. Reduktion i LVEF kan håndteres med dosisreduktion, pausering...)
Kovaltry® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Kyleena (...oration Der er risiko for, at indlægget kan perforere livmoderen eller livmoderhalsen (oftest ifm. oplægningen). Ved perforation skal indlægget fjernes (evt. ved operation). Risi...)
Lafene (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at ...)
Lederspan® (Syntetisk glukokortikoid. Virkningen indtræder efter ca. 24 timer og varer oftest 4-6 uger eller mere.)
Leponex® (...af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssi...)
Levopidon® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Der kan være behov for at nedlægge kørselsforbud ved b...)
Levosert One (...oration Der er risiko for, at indlægget kan perforere livmoderen eller livmoderhalsen (oftest ifm. oplægningen). Ved perforation skal indlægget fjernes (evt. ved operation). Risi...)
Lilinorm (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Lindoxa (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Lipiodol® Ultra Fluid (...stof til blodbanen, er der betydelig risiko for fedtembolier i forskellige organer. De oftest rapporterede organområder for en sådan hændelse omfatter lungeembolier, cerebrale em...)
Lunsumio® (..., herunder alvorlige og livstruende reaktioner, set ifm. behandlingen. Reaktionerne er oftest forekommet i serie 1. Patienterne skal monitoreres for symptomer på ICANS og skal in...)
Lyomet (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Lysodren® (...r registreret forekomst af benigne makrocyster i ovarierne hos præmenopausale kvinder, ofte bilateralt og flerfoldigt, med symptomer som underlivssmerter/ ubehag, vaginalblødning...)
Madopar®, komb. (...n eller ved off- tilstande, fx efter større måltider, hvor latenstiden til on-tilstand ofte er forlænget ved anvendelse af tabletter eller kapsler. Dispergible tabletter doseres ...)
Magnesiumsulfat "SAD" (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Magnyl® "DAK" enterotabletter (...mal prostaglandin-hæmmende effekt i nyrerne, så den klassiske triple whammy-effekt ses oftest ikke ved lavdosis ASA. Samtidig behandling med højdosis methotrexat øger plasmakonce...)
Malfin (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Mandolgin® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Marcain® (...Baggrund: Lokalbedøvelse er ofte at foretrække frem for generel anæstesi til operationer hos gravide kvinder, men der s...)
Marcain Spinal (...rer motorisk blokade. Anæstesi indtræder 5-10 minutter efter subarachnoidal inj. og er oftest fuldstændig efter ca. 20 minutter, men anslagstider op til 45 minutter kan ses. Virk...)
Marcain® Spinal Tung (...rer motorisk blokade. Anæstesi indtræder 5-10 minutter efter subarachnoidal inj. og er oftest fuldstændig efter ca. 20 minutter, men anslagstider op til 45 minutter kan ses. Virk...)
Marcaine - Udgået: 22-12-2025 (...Baggrund: Lokalbedøvelse er ofte at foretrække frem for generel anæstesi til operationer hos gravide kvinder, men der s...)
Marevan® (...tår af et kompleks af ansigts- og skeletforandringer - typisk er midtfacial hypoplasi, oftest i form af hypoplastisk næse. De perifere skeletforandringer er typisk kalcifikation ...)
Marlodon (...er og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og ove...)
Matrifen® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at ...)
Mayzent® (... der kan opstå pludseligt og føre til alvorlige neurologiske komplikationer eller død. Ofte er tilstanden forbundet med karakteristiske ændringer på MRI. Tid til fremkomst af IRI...)
Medanef (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 % (...ner over 50 % kan påvirke bevidsthedsniveauet og koncentrationer over 60-70 % medfører ofte bevidstløshed. Risiko for bivirkninger fra ørerne (fx øresmerter, brud på trommehinden...)
Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 % (...ner over 50 % kan påvirke bevidsthedsniveauet og koncentrationer over 60-70 % medfører ofte bevidstløshed. Risiko for bivirkninger fra ørerne (fx øresmerter, brud på trommehinden...)
Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" (...ner over 50 % kan påvirke bevidsthedsniveauet og koncentrationer over 60-70 % medfører ofte bevidstløshed. Risiko for bivirkninger fra ørerne (fx øresmerter, brud på trommehinden...)
Medikinet® (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Narkolepsi Voksne. ...)
Medrol® (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Menelri (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Metadon "2care4" (...er og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og ove...)
Metadon "DAK" tabletter (...er og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og ove...)
Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...er og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og ove...)
Metformin "Accord" (...aks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Actavis" (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Aurobindo" (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Bluefish" (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Medical Valley" (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Orifarm" (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Sandoz" (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Teva B.V." (...aks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Teva" (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Metformin "Zentiva" (...aks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Methofill (...istration med henblik på behandlingsintensivering fortsættes dosis uændret, mens dosis ofte bør reduceres og derefter optrappes, såfremt der skiftes pga. bivirkninger. Crohns syg...)
Methotrexat "Accord" (...egistreret tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) med letal udgang, oftest i kombination med immunsuppressive lægemidler. Differential diagnosticering af immun...)
Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (...egistreret tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) med letal udgang, oftest i kombination med immunsuppressive lægemidler. Differential diagnosticering af immun...)
Methotrexat "Sandoz" (...te vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leuko...)
Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (...te vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leuko...)
Methotrexate "Pfizer" (...egistreret tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) med letal udgang, oftest i kombination med immunsuppressive lægemidler. Differential diagnosticering af immun...)
Methylphenidat "Alternova" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidate "Actavis" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidate "Consilient Health" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Tages konse...)
Methylphenidate "Medical Valley" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidate "Orifarm" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidate "Sandoz" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidate "Stada" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidate "Teva" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidate "Viatris" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Methylprednisolone "Orion" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Metoclopramide "G.L.Pharma" (... reaktioner, herunder hjertestop. Hjertestop kan opstå op til 2 timer efter injektion, ofte som følge af sinusarrest og forudgået af bradykardi. Må kun anvendes kortvarigt (op ti...)
Metyrol® (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følg...)
Miacalcic® (... til 10 IE/kg. givet i 500 ml isotonisk NaCl-opløsning som i.v. infusion over 6 timer (ofte givet som fx 600 IE i.v.). Forebyggelse af akut knogletab 100 IE 1 gang dgl. eller 50 ...)
Midazolam "Accord" (...ræden af sedationen kan variere individuelt. Ofte indtræder virkningen efter ca. 2 min. og maksimal virkning ofte efter 5-10 min. Voksne 60 år og svækkede/kr...)
Midazolam "Accordpharma" (...ræden af sedationen kan variere individuelt. Ofte indtræder virkningen efter ca. 2 min. og maksimal virkning ofte efter 5-10 min. Voksne 60 år og svækkede/kr...)
Midazolam "B. Braun" (...ræden af sedationen kan variere individuelt. Ofte indtræder virkningen efter ca. 2 min. og maksimal virkning ofte efter 5-10 min. Voksne 60 år og svækkede/kr...)
Midazolam "Hameln" (...ræden af sedationen kan variere individuelt. Ofte indtræder virkningen efter ca. 2 min. og maksimal virkning ofte efter 5-10 min. Voksne 60 år og svækkede/kr...)
Minprostin® - Udgået: 11-05-2026 (.... Behandling: Idet PGE 2 induceret myometrial hyperstimulation er forbigående, vil det ofte være tilstrækkeligt at afvente, at effekten ophører. Hvis der er tale om induktion af ...)
Mirena® (...oration Der er risiko for, at indlægget kan perforere livmoderen eller livmoderhalsen (oftest ifm. oplægningen). Ved perforation skal indlægget fjernes (evt. ved operation). Risi...)
Mirtazapin "Actavis" (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mirtazapin "Bluefish" (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mirtazapin "HEXAL" (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mirtazapin "KRKA" (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mirtazapin "Orion" (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mirtazapin "Paranova" (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mirtazapin "Sandoz" (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mirtazapin "Stada" (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mirtin® (...andladningsbesvær. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet - dog oftest i forbindelse med eksisterende risikofaktorer. Opmærksomhed ved faktorer, der kan di...)
Mitforgen (...aks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Ri...)
Modafinil "Orifarm" (... lidelser, herunder selvmordsrelateret adfærd. Alvorlige hudreaktioner er forekommet - ofte...)
Modafinil "Orion" (... lidelser, herunder selvmordsrelateret adfærd. Alvorlige hudreaktioner er forekommet - ofte...)
Modigraf® (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Modiodal® (... lidelser, herunder selvmordsrelateret adfærd. Alvorlige hudreaktioner er forekommet - ofte...)
Morfin "Abcur" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Morfin "DAK" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Morfin "DLF" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Morfin "EQL Pharma" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Morfin "SAD" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Morphinsulfat "Carefarm" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Motiron® (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: For at undg...)
Movymia (...g en lavenergifraktur i ryggen (≥ 25 % sammenfald), og som har en T-score i ryg eller hofte ≤ -3,0, eller som har to eller flere lavenergifrakturer i ryggen (≥ 25 % sammenfald). ...)
Moxifloxacin "Krka" (...krolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er der...)
Moxifloxacin "Orion" (...krolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er der...)
Moxiva - Udgået: 02-03-2026 (...krolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er der...)
Mycamine® (...ofte...)
Myldamo (... lidelser, herunder selvmordsrelateret adfærd. Alvorlige hudreaktioner er forekommet - ofte...)
Myozyme® (...g overfølsomhed, anafylaktiske reaktioner eller risiko for overhydrering). Oftevil immunmodulerende behandling også være nødvendig ved denne patientgruppe. Y...)
Naloxon "B. Braun" (...atriumchlorid-infusionsvæske (4 mikrogram/ml). Ved forgiftning med buprenorphin er der ofte behov for højere initialdosis (1,2-2,0 mg i.v.). Infusionshastighed: Individuel, afhæn...)
Naloxon "Hameln" (...atriumchlorid-infusionsvæske (4 mikrogram/ml). Ved forgiftning med buprenorphin er der ofte behov for højere initialdosis (1,2-2,0 mg i.v.). Infusionshastighed: Individuel, afhæn...)
Naloxone "Accord" (...atriumchlorid-infusionsvæske (4 mikrogram/ml). Ved forgiftning med buprenorphin er der ofte behov for højere initialdosis (1,2-2,0 mg i.v.). Infusionshastighed: Individuel, afhæn...)
Natriumklorid "SAD" (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Natriumklorid-Glucos Baxter Viaflo, komb. (...ft let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Natriumklorid-glucose "Braun", komb. (...ft let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Natriumklorid-glukose isotonisk "SAD", komb. (...ft let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Nebcina® (...Parenteralt Behandling foregår oftest i max. 3 dage og det er ikke nødvendigt at monitorere plasma tobramycin koncentratio...)
Neotigason® (...gndosis må ikke overstige 35 mg. I kombination med PUVA- eller lysbehandling kan dosis ofte...)
Neupro® (...okal hudreaktion anbefales rotation af applikationsstedet (skulder, overarm, abdomen, hofte...)
Nicorette® (... Plastret sættes på ren, tør, hårfri og ubeskadiget hud, fx på maven, overarmen eller hoften, og fjernes igen efter ca. 16 timer. Applikationsstedet bør varieres, således at samm...)
Nicotinell® (... Plastret sættes på ren, tør, hårfri og ubeskadiget hud, fx på maven, overarmen eller hoften. Applikationsstedet bør varieres, således at samme sted først anvendes igen efter 1 u...)
Niontix (...ner over 50 % kan påvirke bevidsthedsniveauet og koncentrationer over 60-70 % medfører ofte bevidstløshed. Risiko for bivirkninger fra ørerne (fx øresmerter, brud på trommehinden...)
Nipruss® (...dtryksniveau. Maksimal døgndosis 1,0-1,5 mg/kg legemsvægt. Bemærk: Ældre patienter har ofte...)
Nobligan® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Norspan® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Norvipren (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
NovoEight® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
NovoRapid® (...les. Dosisjustering kan blive nødvendig. Leversygdom som fedtlever og cirrose medfører ofte...)
NovoSeven® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
NovoThirteen® (Baggrund: Der ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Nuwiq® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Octagam® (...sk mål er at holde patienterne fri for gammaglobulin-forebyggende infektioner, hvilket ofte opnås ved en plasmakoncentration på > 6-8 g/l målt før næste infusion. Idiopatisk trom...)
Octanate® LV (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Octaplex®, komb. (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologiske molekyler. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Odefsey®, komb. (...alafenamid Der er data for tenofoviralafenamid for cirka 900 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I ...)
Olanzapin "Accord" (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Olanzapin "Actavis" (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Olanzapin "Stada" smeltetabletter (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Olanzapine "Glenmark Europe" (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Olanzapine "Glenmark" (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Olanzapine "Teva" (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Olanzapine "Viatris" (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Ongentys (...etid mindst en time før eller efter levodopa/decarboxylasehæmmer-kombinationen. Det er ofte nødvendigt at justere levodopadosis ved at forlænge doseringsintervallerne og/eller re...)
Onpattro (...ne, kvalme, rygsmerter, hypotension, synkope og rødmen kan forekomme. Reaktionerne ses oftest ved de første 2 infusioner. Reaktionerne kan forebygges ved præmedicinering (se dose...)
Oramorph® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Orfiril® (...Plasmahalveringstid 9-16 timer, hos børn dog ofte kortere. Metaboliseres til over 20 forskellige metabolitter, hvoraf nogle anses for at...)
Orkambi, komb. (...d suicidaladfærd) i forbindelse med behandlinger, hvor ivacaftor indgår. Dette forekom oftest inden for 3 måneder efter behandlingsstart og ved psykiske lidelser i anamnesen. For...)
Orphacol (...r ≤ 1 år Hver 3. mdr. 1-3 år Hver 6. mdr. > 3 år Årligt Leverparametre bør monitoreres oftere eller med samme hyppighed som ovenfor. Forbigående forhøjede levertransaminaser kan ...)
Oxycodone "Hameln" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Oxycodone "Kalceks" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Oxycodone "Teva" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Oxycodonhydrochlorid "G.L." (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
OxyContin® Depot (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Oxylan Depot (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Oxynorm® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Palexia (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Palladon® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Palynziq (... 2. uge, indtil passende niveau af fenylalanin er opnået. Plasma-fenylalanin bør måles oftere før og under graviditet. Under vedligeholdelsesbehandling er risikoen for udvikling ...)
Pantoloc® - Udgået: 27-04-2026 (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Pantoprazol "2care4" (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Pantoprazol "Kalceks" (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Pantoprazol "KRKA" (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Pantoprazol "Sandoz" (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Pantoprazol "Stada" (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Pantoprazol "SUN" (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Pantoprazol "Takeda" (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Pantoprazole "Teva" (...oftest længere end et år, er der sjældent rapporteret alvorlig hypomagnesiæmi, som kan medføre hypocalcæmi og /eller hypokaliæmi. Hypomagnesiæmi kan korrigeres med magnesiumtilskud. Knoglefrakturer Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (> 1 år) er forbundet med let øget risiko for fraktur (hofte...)
Panzyga® (...Symptomer på TRALI udvikles typisk under eller inden for 6 timer efter en transfusion, ofte inden for 1-2 timer. Derfor skal IVIg-modtagere overvåges for og IVIg-infusion øjeblik...)
Paroxar (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Paroxetin "HEXAL" (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Paroxetin "Nordic Prime" (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Paroxetin "Orion" (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Paroxetin "STADA" (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Paroxetin "Teva" (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Paxicur (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Pentocur (...oftest højere dosis. Yngre patienter kræver i reglen højre doser end midaldrende og ældre. Kvinder har ofte behov for lavere doser end mænd. Dosis er ofte...)
Pethidine "Macure" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Phoxilium®, komb. (...12-18 år, hvis børnedosis overstiger maksimal voksendosis. Flowhastighed hos voksne er ofte 2.000-2.500 ml/time svarende til en daglig mængde erstatningsvæske på 48-60 liter. Bem...)
Pilexam (...år. Ca. 20 mg/kg legemsvægt/døgn. Knæ- og hoftealloplastik Voksne 1 g i.v. umiddelbart inden operationsstart (hofte og knæ) eller 0,5 g inden operationsstart ...)
Pinex® comp, komb. (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Piperacillin/Tazobactam "Qilu", komb. (... med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk ...)
Piperacillin/Tazobactam "Reig Jofre", komb. (... med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk ...)
Piperacillin/Tazobactam "Sandoz", komb. (... med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk ...)
Piperacillin/Tazobactam "Stragen", komb. (... med patologisk immunaktivering i relation til behandling med piperacillin/tazobactam, ofte efter mere end 10 dages behandling. Udvikling af tidlige manifestationer på systemisk ...)
Plenadren (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Pradaxa® (...Knæ- og hoftealloplastik Ved glemt dosis anbefales det at fortsætte med dabigatranetexilat som planl...)
Praxbind (Der er ikke humane data som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I praksis vil behandlingsindikationen oftest være absolut.)
Prednisolon "Actavis" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Prednisolon "DAK" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Prednisolon "EQL Pharma" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Prednison "DAK" (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Primperan® (... reaktioner, herunder hjertestop. Hjertestop kan opstå op til 2 timer efter injektion, ofte som følge af sinusarrest og forudgået af bradykardi. Må kun anvendes kortvarigt (op ti...)
Privigen (...sk mål er at holde patienterne fri for gammaglobulin-forebyggende infektioner, hvilket ofte opnås ved en plasmakoncentration på > 6-8 g/l målt før næste infusion. Idiopatisk trom...)
Prizapin (...af risiko for tromboemboli bør immobilisering undgås. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med clozapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssi...)
Profast® (... betydelig højere doser. Nyfødte og præmature børn tåler propofol meget dårligt og vil ofte udvikle betydelig kredsløbspåvirkning (hypotension og bradykardi) efter en bolusdosis ...)
Prograf® (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Propofol "2care4" (... betydelig højere doser. Nyfødte og præmature børn tåler propofol meget dårligt og vil ofte udvikle betydelig kredsløbspåvirkning (hypotension og bradykardi) efter en bolusdosis ...)
Propofol "B. Braun" (... betydelig højere doser. Nyfødte og præmature børn tåler propofol meget dårligt og vil ofte udvikle betydelig kredsløbspåvirkning (hypotension og bradykardi) efter en bolusdosis ...)
Propofol "Orifarm" (... betydelig højere doser. Nyfødte og præmature børn tåler propofol meget dårligt og vil ofte udvikle betydelig kredsløbspåvirkning (hypotension og bradykardi) efter en bolusdosis ...)
Propolipid (... betydelig højere doser. Nyfødte og præmature børn tåler propofol meget dårligt og vil ofte udvikle betydelig kredsløbspåvirkning (hypotension og bradykardi) efter en bolusdosis ...)
Propranolol "EQL Pharma" (...oftest stigende med 1 uges intervaller til sædvanligvis 80 mg 2-3 gange dgl. Generelt anbefales depottabletter. Børn > 7 år 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 3-4 doser, højst 240 mg dgl. Børn < 7 år Bør ikke anvendes pga. manglende erfaring. Essentiel tremor Voksne Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. ofte...)
Propranolol "Medical Valley" (...oftest stigende med 1 uges intervaller til sædvanligvis 80 mg 2-3 gange dgl. Generelt anbefales depottabletter. Børn > 7 år 0,2 - 3 mg/kg legemsvægt dgl. fordelt på 3-4 doser, højst 240 mg dgl. Børn < 7 år Bør ikke anvendes pga. manglende erfaring. Essentiel tremor Voksne Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. ofte...)
Propranolol Retard "Nordic Prime" (...befales depottabletter. Essentiel tremor Voksne. Initialt 40 mg 2-3 gange dgl. (tabl.) oftest stigende med 1 uges interval til sædvanligvis 160 mg 1 gang dgl. Højst 240 mg 1 gang...)
Protaminsulfat "2care4" (Baggrund : Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I praksis vil behandlingsindikationen oftest være absolut.)
Protaminsulfat "LEO Pharma" (Baggrund : Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I praksis vil behandlingsindikationen oftest være absolut.)
Prothromplex®, komb. (Baggrund : Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Behandlingsindikationen er oftest absolut, og der er tale om fysiologiske indholdsstoffer.)
Protopic® (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Puregon® (... på in vitro-fertilisering , kan begynde med nedregulering med GnRH-agonist, men langt oftere suppleres med en GnRH-antagonist (kort protokol). Stimulation gives individuelt begy...)
Quetiapin "2care4" (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Quetiapin "Accord" (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Quetiapin "Epione" (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Quetiapin "KRKA" (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Quetiapin "Nordic Prime" (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Quetiapin "Sandoz" (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Quetiapine "Teva" (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Rayaldee (...um og calcifedioldosis være nødvendigt. Ved hypercalcæmi i anamnesen bør der overvåges oftere for mulig hypercalcæmi under behandlingen. Ved kronisk nyresygdom kan højt indtag af...)
Reblozyl® (...gemsvægt 1,33 mg/kg legemsvægt 1,75 mg/kg legemsvægt Bemærk: Dosisstigning må ikke ske oftere end hver 6. uge. Dosis bør ikke overstige maksimal dosis på 1,75 mg/kg hver 3. uge D...)
ReFacto® AF (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Refixia® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Regaine® Forte (...behandlingen stoppes. At anvende mere end den anbefalede dosis eller at anvende midlet ofte...)
Reltebon Depot (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Remifentanil "Fresenius Kabi" (... legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokere...)
Remifentanil "hameln" (... legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokere...)
Resonium Calcium (... dosis ca. 1 mmol kalium pr. 1 g resin. Ved akut hyperkaliæmi er passende initialdosis oftest 1 g resin pr. kg legemsvægt, fordelt på flere daglige doser. Vedligeholdelsesbehandl...)
Resonium Natrium (... dosis ca. 1 mmol kalium pr. 1 g resin. Ved akut hyperkaliæmi er passende initialdosis oftest 1 g resin pr. kg legemsvægt, fordelt på flere daglige doser. Vedligeholdelsesbehandl...)
Rezolsta®, komb. (...iko for misdannelser. For cobicistat er der data for ca. 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Ho...)
Rifampar, komb. (...ntligt at kontrollere serumkoncentrationer af alle lægemidlerne, da de lave doseringer ofte...)
Rimactan® (...ksne og børn > 15 år. 600 mg dgl. givet i én dosis. (Klinisk betragtning: Dette er dog ofte en underdosering og det er væsentligt at måle serumkoncentration ved længerevarende be...)
Rimactazid, komb. (...ntligt at kontrollere serumkoncentrationer af alle lægemidlerne, da de lave doseringer ofte...)
Rimstar, komb. (...ntligt at kontrollere serumkoncentrationer af alle lægemidlerne, da de lave doseringer ofte...)
Ringer-Acetat "Baxter" Viaflo, komb. (... og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Ringer-acetat "Fresenius Kabi", komb. (... og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium (5-15 mmol/l) hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Ringer-lactat "Fresenius Kabi", komb. (...ft let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Ringer-laktat "SAD", komb. (...ft let hypoton og kan derfor forårsage mindre fald i plasma-natrium hos akut syge, som ofte har ikke-osmotisk vasopressinfrigivelse. Hos patienter med potentielt forhøjet intrakr...)
Ritalin® (...ssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Narkolepsi Voksne. ...)
Rivaroxaban "Krka" (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Forebyggelse...)
Rivaroxaban "Medical Valley" (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Forebyggelse...)
Rivaroxaban "Orion" (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Forebyggelse...)
Rivaroxaban "Sandoz" (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Behandling a...)
Rivaroxaban "Stada" (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Forebyggelse...)
Rivaroxaban "Teva" (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Behandling a...)
Rivaroxaban "Zentiva" (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Forebyggelse...)
Rivaroxaban Accord (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Forebyggelse...)
Rivaroxaban Viatris (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Forebyggelse...)
Rivomoxi (...krolidresistente stammer. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er tillige ofte moxifloxacinresistente. MIC over for enterokokker er 1-4 mikrogram/ml, og disse er der...)
RoActemra (...dlingsstart og derefter jævnligt under behandlingen. Andre forsigtighedsregler CRP kan ofte ikke anvendes til at screene for infektion under behandling med IL-6 receptor hæmmer. ...)
Rotigotine"Medical Valley" (...okal hudreaktion anbefales rotation af applikationsstedet (skulder, overarm, abdomen, hofte...)
Sandimmun® (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Sativex, komb. (Pludselig seponering kan medføre abstinenssymptomer, der dog oftest er milde.)
Sendolor® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Serenase® (...ofte med 2-4 mg dgl. og ved gentagne episoder ofte med op til 10 mg dgl. Højst 20 mg dgl. Øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og oftest begrænset øget effekt ved doser over 10 mg dgl. Delirium og akut psykomotorisk agitation Tabletter og oral opløsning . Sædvanligvis 1-10 mg dgl. fordelt på 1-3 doser. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med 2-4 timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet. Injektionsvæske. Akut behandling. 1-10 mg i.m. Behandlingen startes med lavest mulige dosis. Dosis kan justeres med 2-4 timers mellemrum til højst 20 mg i døgnet. Der bør skiftes til oral behandling så snart, det er klinisk indiceret. Ved skift fra injektionsvæske startes med samme dosis givet oralt evt. efterfulgt af dosisjustering. Maniske episoder Tabletter og oral opløsning . Sædvanligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Højst 15 mg dgl. Øget risiko for ekstrapyramidale bivirkninger og ofte...)
Serenase® Dekanoat (...sis kan justeres med op til 50 mg hver 4. uge. Ældre. Generelt anbefales lavere dosis (oftest 25-75 mg i.m. hver 4. uge). Skift fra behandling med oral haloperidol til haloperido...)
Seroquel® Prolong (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Seroxat® (...ning af P450-enzymer (CYP) Paroxetin hæmmer CYP2D6 i klinisk betydende omfang, hvilket ofte fører til forhøjede plasmakoncentrationer af midler, der omsættes via CYP2D6, fx tricy...)
Sirturo (...cF-interval > 500 ms (bekræftet af nyt ekg). Leverenzymer kontrolleres månedligt eller ofte...)
Skyclarys® (...orhøjelse af ALAT og ASAT, især i de første 12 uger af behandling, hvorefter værdierne ofte bliver normaliseret. Leverværdier monitoreres før og under behandling. Ved ALAT eller ...)
Solu-Cortef® (...emisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der...)
Somavert (...a. 4 % (hos ca. 15 % ved kombinationsbehandling med somatostatinanalog). Tilstanden er ofte...)
Sondelbay (...g en lavenergifraktur i ryggen (≥ 25 % sammenfald), og som har en T-score i ryg eller hofte ≤ -3,0, eller som har to eller flere lavenergifrakturer i ryggen (≥ 25 % sammenfald). ...)
Stadaquel (...idig brug af CNS-deprimerende midler eller overvægt). Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med quetiapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Stribild®, komb. (...ves behandlingen. For cobicistat er der data for omkring 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. De...)
Striroxin (... behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes på lille dosis, ofte 50 mikrogram T4 dgl. Dosisjustering på basis af klinik og niveauet af serum T4. Børn D...)
Sublifen (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Suboxone®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Subutex® - Udgået: 22-12-2025 (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende resoribletter. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Symkevi, komb. (...depression (herunder med suicidaladfærd) i forbindelse med behandlingen. Dette forekom oftest inden for 3 måneder efter behandlingsstart og ved psykiske lidelser i anamnesen. For...)
Symtuza®, komb. (...oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I et randomiseret studie blandt 643 kvinder efter 2. trimester indgik tenofovir i alle tre arme (tenofovirafenalamid i én arm, tenofovir disoproxil i to arme) i kombination med to andre antiretrovirale lægemidler. Der var mindre forskelle mellem de tre arme i forhold til præterm fødsel og neonatal død, men man kan ikke isolere den specifikke betydning af tenofovir. Data for emtricitabin (mere end 4.500 1. trimester-eksponerede) tyder ikke på en væsentlig overrisiko for uønsket fosterpåvirkning. For darunavir er der data for ca. 400 1. trimester-eksponerede uden tegn på øget risiko for misdannelser. For cobicistat er der data for omkring 500 1. trimester-eksponerede (ofte...)
Synacthen® (...bør fremtidigt brug af tetracosactid og ACTH undgås. Hypersensitivitetsreaktioner sker oftest inden for 30 minutter efter injektion, og patienten bør holdes under observation i d...)
Tacrolimus "2care4" (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Tacrolimus "Accord" (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Tacrolimus "Epione" (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Tacrolimus "Nordic Prime" (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Tacronova (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Tadol (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tafil® (...ghed og hos patienter, der ikke tidligere har været behandlet med psykofarmaka, er der ofte behov for lavere dosering end hos patienter, der tidligere har været i behandling med ...)
Takrozem (...raf også i 1. trimester. De fleste data stammer fra nyretransplanterede patienter, som oftest har været i behandling med andre immunosuppressiva samtidigt, og det er i nogle data...)
Tamiflu® (...af behandlingen : Da behandlingen oftevil være indledt uden virologisk verifikation af diagnosen, vil det forekomme, at diagnosen er fo...)
Tapentadol "G.L. Pharma" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tapentadol "Krka" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tapentadol "Medical Valley" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tapentadol "Stada" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tapentadol "Teva" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tapentadol Carefarm (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Targin depottabletter, komb. (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Behandling med langtidsvirkende opioider anses for at ...)
Tegretal Retard (...Myotonisk dystrofi, da der ofte opstår kardielle ledningsforstyrrelser hos denne patientpopulation Abnorm natriummetab...)
Tegretol® (...Myotonisk dystrofi, da der ofte opstår kardielle ledningsforstyrrelser hos denne patientpopulation Abnorm natriummetab...)
Tegretol CR (...Myotonisk dystrofi, da der ofte opstår kardielle ledningsforstyrrelser hos denne patientpopulation Abnorm natriummetab...)
Temgesic® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tepkinly® (...Monitorering Der er indberettet CRS, herunder livstruende reaktioner, oftest i cyklus 1 efter den første fulde dosis af epcoritamab. Håndtering af CRS i henhold ...)
Terrosa (...g en lavenergifraktur i ryggen (≥ 25 % sammenfald), og som har en T-score i ryg eller hofte ≤ -3,0, eller som har to eller flere lavenergifrakturer i ryggen (≥ 25 % sammenfald). ...)
Tetridar (...g en lavenergifraktur i ryggen (≥ 25 % sammenfald), og som har en T-score i ryg eller hofte ≤ -3,0, eller som har to eller flere lavenergifrakturer i ryggen (≥ 25 % sammenfald). ...)
Tevimbra® (... ved behandling med immun-checkpoint-hæmmere. Underliggende autoimmun sygdom opblusser ofte, men forløbet er som regel mildt og håndterbart. Det anbefales generelt at observere p...)
Teysuno, komb. (...ler kardiovaskulær toksicitet. Se også produktresumé . Nyrefunktionen bør kontrolleres ofte under behandlingen. Hyperammonæmisk encefalopati er set under behandlingen. Ved sympto...)
Thiopental Life (...oftest højere dosis. Yngre patienter kræver i reglen højre doser end midaldrende og ældre. Kvinder har ofte behov for lavere doser end mænd. Dosis er ofte...)
Timonil® Retard (...Myotonisk dystrofi, da der ofte opstår kardielle ledningsforstyrrelser hos denne patientpopulation Abnorm natriummetab...)
Tiomebumalnatrium "SAD" (...oftest højere dosis. Yngre patienter kræver i reglen højre doser end midaldrende og ældre. Kvinder har ofte behov for lavere doser end mænd. Dosis er ofte...)
Tirosint® (... behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes på lille dosis, ofte 50 mikrogram T4 dgl. Dosisjustering på basis af klinik og niveauet af serum T4. Børn D...)
Tivicay® (...t, om og i hvilket omfang dette kan tilskrives behandlingen. Dolutegravir Der er data (oftest kombinationsbehandling) for omkring 900 1. trimester (omkring 1.800 uanset tidspunkt...)
Tizanidin "2care4" (...Dosis bør nedsættes ved let til moderat nedsat leverfunktion. Oftevil man undgå tizanidin til fordel for baclofen, som er mindre problematisk at...)
Tizanidin "Nordic Prime" (...Dosis bør nedsættes ved let til moderat nedsat leverfunktion. Oftevil man undgå tizanidin til fordel for baclofen, som er mindre problematisk at...)
Tizanidin "Paranova" (...Dosis bør nedsættes ved let til moderat nedsat leverfunktion. Oftevil man undgå tizanidin til fordel for baclofen, som er mindre problematisk at...)
Tizanidin "Teva" (...Dosis bør nedsættes ved let til moderat nedsat leverfunktion. Oftevil man undgå tizanidin til fordel for baclofen, som er mindre problematisk at...)
Tobramycinsulfat "Orifarm" (...Parenteralt Behandling foregår oftest i max. 3 dage og det er ikke nødvendigt at monitorere plasma tobramycin koncentratio...)
Topimax® (...iditeten, specielt valproat, hvor en ugunstig effekt er dokumenteret. Disse studier er ofte komplekse og vanskelige at fortolke. For topiramat er resultaterne ikke entydige. Beha...)
Topinor (...iditeten, specielt valproat, hvor en ugunstig effekt er dokumenteret. Disse studier er ofte komplekse og vanskelige at fortolke. For topiramat er resultaterne ikke entydige. Beha...)
Topiramat "Actavis" (...iditeten, specielt valproat, hvor en ugunstig effekt er dokumenteret. Disse studier er ofte komplekse og vanskelige at fortolke. For topiramat er resultaterne ikke entydige. Beha...)
Topiramat "Aristo" (...iditeten, specielt valproat, hvor en ugunstig effekt er dokumenteret. Disse studier er ofte komplekse og vanskelige at fortolke. For topiramat er resultaterne ikke entydige. Beha...)
Topiramat "Orion" (...iditeten, specielt valproat, hvor en ugunstig effekt er dokumenteret. Disse studier er ofte komplekse og vanskelige at fortolke. For topiramat er resultaterne ikke entydige. Beha...)
Tradolan® (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tramadol "Actavis" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tramadol "Krka" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tramadol Retard "Actavis" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tramadol Retard "Hexal" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Tramadolhydrochlorid "2care4" (...Behandling med opioider kan udgøre en trafiksikkerhedsmæssig risiko og effekten kan ofte sidestilles med promillekørsel. Fast behandling med korttidsvirkende opioider er i udg...)
Trandate® (...ravide. Initialt 100 mg 2 gange dgl. stigende til 300 mg 4 gange dgl. Ældre . Initialt ofte 100 mg 2 gange dgl. Evt. lavere vedligeholdelsesdosis end den anbefalede. Injektionsvæ...)
Tranexamsyre "Pfizer" (...år. Ca. 20 mg/kg legemsvægt/døgn. Knæ- og hoftealloplastik Voksne 1 g i.v. umiddelbart inden operationsstart (hofte og knæ) eller 0,5 g inden operationsstart ...)
Trasylol® (...oftest pga. øget risiko for anafylaktisk reaktion. Formodet tidligere eksponering for aprotinin inden for ≤ 12 måneder, herunder fibrinvævsklæbere, hvis aprotininspecifik IgG-antistofte...)
Trexan® (...te vedligeholdelsesdosis. Onkologisk behandling Forskellige doseringsregimer anvendes, oftest i kombination med andre cytostatika. Behandlingen styres under nøje kontrol af leuko...)
Trimethoprim "Orifarm" (...behold ved graviditet. Der er kohortedata for mange tusinde 1. trimester-eksponerede - oftest i kombination med et sulfonamid. De mest valide af disse data tyder ikke på en overh...)
Trimonil® Retard (...Myotonisk dystrofi, da der ofte opstår kardielle ledningsforstyrrelser hos denne patientpopulation Abnorm natriummetab...)
Trimopan® (...behold ved graviditet. Der er kohortedata for mange tusinde 1. trimester-eksponerede - oftest i kombination med et sulfonamid. De mest valide af disse data tyder ikke på en overh...)
Triumeq®, komb. (...rede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Dolutegravir Der er data (oftest kombinationsbehandling) for omkring 900 1. trimester (omkring 1.800 uanset tidspunkt...)
Tybost (...rives behandlingen. For cobicistat er der data for cirka 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Be...)
Tyenne® (...dlingsstart og derefter jævnligt under behandlingen. Andre forsigtighedsregler CRP kan ofte ikke anvendes til at screene for infektion under behandling med IL-6 receptor hæmmer. ...)
Tyruko® (...oftesten (ELISA) bør ikke benyttes til at diagnosticere PML. Anvendelsen af plasmaferese (PLEX) eller intravenøs immunglobulin (IVIg) kan påvirke en korrekt fortolkning af serum-anti-JCV-antistofte...)
Tysabri® (...oftesten (ELISA) bør ikke benyttes til at diagnosticere PML. Anvendelsen af plasmaferese (PLEX) eller intravenøs immunglobulin (IVIg) kan påvirke en korrekt fortolkning af serum-anti-JCV-antistofte...)
Ultiva® (... legemsvægt/min., vejledt af patientens analgesiniveau og respirationsfrekvens. Indgår ofte som den analgetiske komponent (sammen med et hypnotikum og evt. neuromuskulært blokere...)
Ultraproct, komb. (...ofte være tilstrækkeligt. Rektalcreme Appliceres i tyndt lag 2 gange dgl. i maksimalt 2 uger. Ved alvorlige gener kan der behandles 3 gange dgl. i de 3 første dage. Ved bedring kan 1 påføring. dgl. eller hver 2. dag ofte...)
Vafseo® (... højst hver 4. uge med 150 mg til maksimal daglig dosis 600 mg. Dosisreduktion kan ske oftere, se tabel 1. Ved skift fra behandling med ESA Startdosis 300 mg 1 gang dgl. Ved skif...)
Valdoxan (...rd i starten af behandlingen og hos unge under 25 år. Leverrelaterede bivirkninger ses oftere hos unge i forhold til voksne. Forsigtighed ved tidligere manifestationer af mani/hy...)
Valproat "Life Medical" (...Plasmahalveringstid 9-16 timer, hos børn dog ofte kortere. Metaboliseres til over 20 forskellige metabolitter, hvoraf nogle anses for at...)
Valsartan "Krka" (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Valsartan "Nordic Prime" (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant", komb. (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Valsartore Comp, komb. (...retika og andre lægemidler, som øger serum-kalium, kan forårsage hyperkaliæmi, som ses oftere hos børn og unge med en underliggende nyresygdom. Lithiumkoncentrationen kan øges, h...)
Vemlidy® (...Baggrund: Der er data for omkring 1.500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. I ...)
Vesicare® (...9-15 2 mg 4 mg Ved længerevarende behandling skal det mindst én gang årligt eller evt. oftere vurderes, om behandlingen skal fortsætte, evt. med dosisjustering. Bemærk: Oral susp...)
Veyvondi® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Vfend® (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Ved signifikant stigning i leverfunktionsværdier bør behandlingen seponeres, medmindr...)
Vitaros (...gt. Virkningen indtræder efter 5-30 minutter. Individuel variation i virkningstid, som oftest er 1-2 timer. Bemærk: Behandlingen må ikke gentages, før effekten af alprostadil er ...)
VITRAKVI® (...odes hhv. af NTRK1-, NTRK2- og NTRK3-generne. I tumorer med mutationer i NTRK-generne (ofte fusioner) dannes onkogene TRK-fusionsproteiner, som er konstitutiv aktive. Ved at inhi...)
Vivelle Dot® (...i, myokardieinfarkt, cerebrovaskulær tromboemboli eller kendte trombofile sygdomme kan ofte anvende transdermal østrogenbehandling efter vejledning af specialister. Lokal, vagina...)
Voriconazole "Accord" (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Ved signifikant stigning i leverfunktionsværdier bør behandlingen seponeres, medmindr...)
Voriconazole "Hameln" (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Ved signifikant stigning i leverfunktionsværdier bør behandlingen seponeres, medmindr...)
Voriconazole "Sandoz" (...funktion og serumelektrolytter bør kontrolleres regelmæssigt, specielt ses hypokaliæmi ofte. Ved signifikant stigning i leverfunktionsværdier bør behandlingen seponeres, medmindr...)
VPRIV (...ngig af de kliniske manifestationer og opnåelse af terapeutiske mål. Initial dosis vil ofte være 60 enheder/kg legemsvægt i.v. hver 2. uge. Nedtrapning til minimum 15-20 enheder/...)
Warfarin "Orion" (...tår af et kompleks af ansigts- og skeletforandringer - typisk er midtfacial hypoplasi, oftest i form af hypoplastisk næse. De perifere skeletforandringer er typisk kalcifikation ...)
Warfarinnatrium "2care4" (...tår af et kompleks af ansigts- og skeletforandringer - typisk er midtfacial hypoplasi, oftest i form af hypoplastisk næse. De perifere skeletforandringer er typisk kalcifikation ...)
Willfact® (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Substitutionsbehandling med fysiologisk molekyle. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Wilnativ®, komb. (Baggrund: Der er ingen data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. . Substitutionsbehandling med fysiologiske molekyler. I praksis vil indikationen oftest være absolut.)
Winrevair® (...Erytrocytose Stigning i Hgb er registreret under behandling med sotatercept, og svær erytrocytose kan øg...)
Xarelto® (...Voksne Knæalloplastik 10 mg dgl. i 14 dage. Første dosis 6-10 timer efter indgrebet. Hoftealloplastik 10 mg dgl. i 35 dage. Første dosis 6-10 timer efter operation. Forebyggelse...)
Xytrina (Baggrund: Der er ikke systematiske humane data for anvendelse under graviditet. Der er betydelig empirisk erfaring og indikationen er oftest absolut.)
Yondelis (...Bløddelssarkom Voksne . Oftest 1,5 mg/m 2 legemsoverflade i.v. over 24 timer med et interval på 3 uger mellem cykle...)
Yuflyma (...pons ses oftest inden for 12 ugers behandling. Juvenil idiopatisk artritis Voksne og børn > 13 år 40 mg s.c. hver 2. uge. Behandlingsrespons ses oftest inden ...)
Zalasta® (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Zinksulfat "SAD" (Baggrund: Der er ingen kliniske data. Aktive indholdsstoffer er fysiologiske molekyler, og behandlingsindikationen er oftest absolut.)
Zoledronsyre "Oresund Pharma" (osteoporose) (...patienter med en nylig lavenergi-hoftefraktur anbefales det at administrere zoledronsyre-infusion mindst to uger efter hoftefrakturhelingen. Det anbefales at ...)
Zoledronsyre "Sun Pharma" (...patienter med en nylig lavenergi-hoftefraktur anbefales det at administrere zoledronsyre-infusion mindst to uger efter hoftefrakturhelingen. Det anbefales at ...)
Zolgensma (...seline er påkrævet inden administration af onasemnogene abeparvovec og omfatter: antistoftest af AAV9 (adeno-associerede virale vektor serotype 9) ALAT, ASAT samt total bilirubin...)
Zubsolv, komb. (...oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 5,7-11,4 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 17,2 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 2,9-5,7 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte...)
Zymeduo, komb. (.... Vil normalt ikke medføre systemisk effekt ved terapeutiske doser. Virkning indtræder ofte...)
Zypadhera® (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Zyprexa® (...hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæss...)
Søgeresultater, Artikler:
Nyhedsbrevet Medicin.dk - tilmeld dig her (...Vil du gerne følge med i Medicin.dks nye funktioner, nyt indhold - og tilbud om events, kur...)
APK-filer (...Vil du gerne have præparaterne fra medicin.dk som APK-filer? Hvad er en APK-fil? APK-filer er containere til applikationer, der kan indeholde data til Android apps. De kaldes også Android pakkefiler. Du kan fx bruge dem, hvis du ønsker at udrulle eller opdatere pro.medicin.dk eller min.medicin.dk appen på en lang række android devices samtidig, uden at hver enkelt bruger af devicet skal opdatere. På denne måde kan du pushe opdateret data ud til alle dine devices samtidig og uden om Google Play. Data bliver sendt til dig automatisk og opdateres i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Interesseret? Vil...)
SPC - sådan gør du (...Vil du orientere om: 1. Opdateret SPC - du behøver ikke gøre noget Siden 2016 henter redaktionsekretariatet på medicin.dk automatisk og dagligt opdaterede og nye SPC’er fra EMA’s og Lægemiddelstyrelsens hjemmesider. Databasen sammenligner med foregående version af SPC, på en måde så det tydeligt fremgår, hvilke ændringer der er tale om siden forrige version. Du skal derfor ikke sende os opdaterede SPC'er. 2. Nyt SPC for nyt præparat med kendt indholdsstof - du behøver ikke gøre noget Da redaktionssekretariatet på medicin.dk også har adgang til Lægemiddelstyrelsens filer med ændringer til de kommende medicinpriser (takstfilerne), vil medicin.dk altid publicere en ny præparatbeskrivelse samtidig med, at det nye præparat kommer i medicinpriser.dk. 3. Nyt SPC for nyt indholdsstof eller ny kombination af indholdsstoffer - du behøver ikke gøre noget Skal du til at lancere et helt nyt præparat med nyt indholdsstof, eller en ny kombination af indholdsstoffer , gælder det samme som punkt 2. Du kan tage kontakt til os samt sende os det godkendte SPC til kontakt@medicin.dk såfremt I vil være på forkant eller specielle forhold gør sig gældende. Vi kan dog ikke garantere at have en fuld beskrivelse klar til lanceringstidspunktet. Specielle forhold, fx.: Supplerende forklaring nødvendigt ift. et eller flere afsnit i SPC'et Behov eller ønske om sundhedsfagligt informationsmateriale, der fx kan understøtte korrekt brug af medicin, forklare komplekse sundhedsfaglige udfordringer, eller på anden måde vejlede, undervise eller visualisere information fra Medicin.dk Productions . Kort beskrivelse - om den redaktionelle procedure Udarbejdelsen af præparatbeskrivelser med nyt indholdsstof, eller ny kombination af indholdsstoffer, er en tidskrævende proces, fordi den involverer en lang række redaktionelle procedurer . Derfor vil vi, hvis vi ikke er orienteret på forhånd, i første omgang kun nå at få udarbejdet en såkaldt kort beskrivelse af præparatet. Den indeholder fx information om anvendelsesområde, dispenseringsformer, supplerende overvågning og enkelte andre oplysninger. Det vil fremgå af en kort beskrivelse, at Præparatet er under redaktionel bearbejdning. En fuld beskrivelse vil...)
5 hurtige om ADHD (...rk. Blandt voksne er tallet noget lavere[2]. Drenge diagnosticeres med ADHD fire gange oftere end piger. 3. Hvad er symptomerne på ADHD? Symptomerne på ADHD kan inddeles i 3 områ...)
5 hurtige om angst (...oftest i 20-30-års alderen. Der er en vis arvelig tendens til angstlidelser, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. 3. Hvad er symptomerne på angst? Symptomer på angst: Hjertebanken og åndenød Svimmelhed Snurren i fingrene Søvnproblemer Trykken for brystet og uro i maven Ubehag, der kan stige til stærk panik Uro Undvigelse - du forsøger at undgå situationer, der udløser angsten. 4. Hvordan behandles angst? For mange mennesker med angst er viden om angst og samtaleterapi nok, men hvis det ikke hjælper, kan det være nødvendigt at supplere med medicin. I dag bruges ofte...)
5 hurtige om binyrebarkhormon (... - reaktioner, som ved fx astma , allergi , gigt og atopisk eksem (børneeksem). Det er ofte glukokortikoider, der refereres til, når folk almindeligvis taler om binyrebarkhormone...)
5 hurtige om diabetes (...oftest børn og teenagere, der får diabetes 1. Hvis den ene eller begge forældre har diabetes, er der en lidt øget risiko for at få diabetes. Diabetes type 2 : Findes hyppigst hos voksne og hænger ofte...)
Forskel på indlægsseddel og Medicin.dk? (...ofte skrevet med meget små bogstaver på et let gennemsigtigt papir. Indlægssedlen bruges også i nogle tilfælde af fagfolk. Ekstra materiale: Hvis firmaet bag indlægssedlen har ønsket det, kan der - sammen med indlægssedlen - ligge film, fotos eller slideshows, der fx viser, hvordan medicinen bruges. Opdatering Vær opmærksom på, at indlægssedler opdateres løbende på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside indlægsseddel.dk, som vi henter data fra. Du vil derfor kunne opleve, at den seddel der ligger i pakken, er af ældre dato end den, der er på indlægssedler.dk. Læs mere om opdateringsproceduren for indlægssedlerne her på siden i artiklen: Hvad er indlægssedler.dk? 2. Hvad er et produktresumé/SPC? Et produktresumé beskriver medicinens egenskaber og de betingelser, der knytter sig til brugen af det. Produktresumé hedder på engelsk Summary of Product Characteristics, og forkortelsen SPC bruges hyppigt af fagfolk. Produktresuméet er ofte...)
5 hurtige om spiseforstyrrelser (...oftest spiseforstyrrelser? Spiseforstyrrelser ses især hos yngre kvinder. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade vurderer, at ca. 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning (BED), 30.000 af bulimi og 5.000 har anoreksi 1 . 3. Hvad er symptomerne? Symptomerne afhænger af sygdommen. Man skelner typisk mellem: Anoreksi. Bulimi. Tvangsoverspisning (BED = Binge Eating Disorder). Har du anoreksi, forsøger du helt at undgå at spise. Har du bulimi, får du voldsom spisetrang, og bagefter kaster du maden op. Har du tvangsoverspisning, har du tilbagevendende episoder med overspisning, uden bagefter at kompensere ved fx at kaste op. Anorektikere er oftest ekstremt tynde, det er bulimikere ikke nødvendigvis. Tvangsoverspisere vil typisk være overvægtige. Udover anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED) findes en række andre spiseforstyrrelser fx ortoreksi (overdrevet fokus på at spise sundt). Du kan læse mere om disse spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside. 4. Hvordan behandles spiseforstyrrelser? Den væsentligste behandling er af psykologisk, pædagogisk og social art. Den medicinske behandling rettes ofte...)
5 hurtige om hårtab (...ofte på toppen af hovedet. Det er også ret almindeligt at der sker en udtynding af håret fortil og midt på hovedet. Pletskaldethed (alopecia areata) er en sygdom. Det skyldes en betændelsesreaktion omkring hårsækkene som gør, at hårene går til grunde. Typisk opstår der en eller flere runde eller ovale områder, hvor håret falder af. Den bare plet kan opstå overalt på hovedet. I sjældne tilfælde falder al håret af hovedet (alopecia totalis). 2. Hvem lider af hårtab? Det mest almindelige hårtab er blandt mænd og begynder som regel i 30-50-års-alderen. Pletskaldethed rammer lige mange mænd og kvinder, det starter ofte i 20-40-års-alderen. 3. Hvilke undersøgelser laves ved hårtab? Normalt bliver der ikke lavet nogle særlige undersøgelser ved hårtab. Hvis du oplever pletskaldethed, bør du altid kontakte din læge for at blive undersøgt nærmere, da det kan skyldes en infektion. 4. Hvad er skyldes hårtab? Almindeligt hårtab er arveligt og skyldes det mandlige kønshormon testosteron, der får hårsækkene til at skrumpe og afkorter hårets vækstfase. Håret bliver tyndere og tyndere, og senere stopper hårvæksten helt. Hårtab kan også opstå i forbindelse med en stresset periode. Du vil typisk opleve at fælde kraftigere end normalt. Nogle kvinder kan opleve at fælde kraftigere efter en graviditet. Ved både stress og graviditet vil håret komme igen af sig selv. Årsagen til pletskaldethed skyldes formentlig, at kroppen danner et antistof, der er rettet mod hårsækkene. Nære slægtninge til en person, der har pletskaldethed, har en øget risiko for også at udvikle pletskaldethed. I nogle tilfælde kan pletskaldethed opstå på grund af en svampeinfektion i hovedbunden. Hos patienter i kemoterapi kan hårtab opstå som en bivirkning til behandlingen. Denne form for hårtab er midlertidig, dvs. hårvæksten vender tilbage, når behandlingen er overstået. 5. Hvordan behandles hårtab? Hårtab kan behandles med tabletter eller med en væske, som bruges direkte i hovedbunden. Tabletbehandling med finasterid er kun til mænd. Det virker ved at hæmme testosterons påvirkning af hårsækkene. Både mænd og kvinder kan bruge minoxidil direkte i hovedbunden. Væsken virker ved at øge blodforsyningen til hårsækkene. Pletskaldethed forsvinder ofte...)
5 hurtige om plaster (... kan fortælle, hvor plastret er placeret, kan det være svært at finde, fordi plastrene ofte er hudfarvede og somme tider meget små. Læs mere ved Styrelsen for Patientsikkerhed 5....)
5 hurtige om misbrug (...e relationer påvirkes af dit misbrug. 4. Hvordan behandles misbrug? Din behandling vil oftest være en kombination af medicin, samtaleterapi og forskellige former for social støtt...)
5 hurtige om Morbus Chron (...g er en kronisk betændelsessygdom i tarmvæggen. Sygdommen varer hele livet og medfører ofte, at du udvikler små bylder, og små hulrum (fistler)omkring endetarmsåbningen og forsnæ...)
5 hurtige om OCD (...ofte kun kortvarigt, da uroen og tankerne kommer igen - og så udføres de samme tvangshandlinger igen. Og igen. Og igen. Det bliver en ond cirkel, der er svær at komme ud af. OCD kan være meget forskelligt fra person til person. Nogle har det i mild grad og kan leve et ret normalt liv, mens andre kæmper med det hver dag. 4. Hvordan behandles OCD? Der findes flere måder at behandle OCD på: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) - især en metode kaldet ERP (eksponering med responshindring), hvor du lærer at møde dine tanker uden at handle på dem. Støtte og viden - det hjælper at forstå, hvad OCD er, og hvordan du kan arbejde med det. Medicin - ofte...)
5 hurtige om PMD (...ipation 3. Hvem får PMD? PMD rammer ca. 3-8 % af kvinder, der har menstruation. Det er ofte kvinder over 30 år, der har flest gener. Risikoen er større, hvis du tidligere har haf...)
5 hurtige om PMS (...er i forbindelse med PMS. Du vil oftest kun have nogle af dem. Typiske fysiske symptomer er at du kan få vand i kroppen, ofte er det ankler og fødder der hæve...)
5 hurtige om PNES (...ofte som et samarbejde mellem flere fagpersoner. Det kan fx være: Neurolog Psykiater Neuropsykolog Fysioterapeut Sygeplejersker Socialrådgivere Børn Behandlingen af børn og unge med PNES foregår på hospitalet eller i psykiatrien. Ofte...)
5 hurtige om rejsningsbesvær hos yngre mænd (... sygdom, fx diabetes 3. Hvem får rejsningsproblemer? Hos unge mænd under 40 år, er det ofte en psykisk årsag eller for stort alkoholindtag, der kan give rejsningsproblemer. Fysis...)
5 hurtige om stress (...lemmer aftaler eller mister overblikket. 4. Hvordan behandles stress? Stress behandles oftest ved en kombination af ro, støtte og ændringer i hverdagen. Din læge kan hjælpe dig m...)
5 hurtige om søvnapnø (...ofte midaldrende overvægtige mænd, som lider af søvnapnø. Det er langtfra alle, der snorker, som har søvnapnø. 3. Hvad er symptomerne på søvnapnø? Det er ikke sikkert, at du selv bemærker dine vejrtrækningspauser om natten, men du vil ofte få at vide, at du snorker meget og sover meget uroligt. Når du har søvnapnø, er din søvnkvalitet dårlig, og du føler dig ikke udhvilet om morgenen, når du vågner. Om dagen er du derfor ofte...)
5 hurtige om søvnproblemer (...ofte påvirke din hverdag negativt. Du kan være træt, uoplagt, irritabel og ikke rigtig have lyst til noget. Du kan have sværere ved at koncentrere dig og klare hverdagen. Selv kortvarig søvnløshed påvirker dit velvære og din funktionsevne. 3. Hvordan behandles søvnproblemer? Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du indarbejder gode søvnvaner. I mange tilfælde er det den bedste forebyggelse mod søvnproblemer: Dyrk regelmæssig motion Drop middagsluren Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag Undgå stimulanser (kaffe, te, cola) og kraftig motion, lige inden du skal sove Sørg for ro, mørke og passende temperatur i soveværelset Medicinsk behandling Sovemidler bruges især, hvis du i kortere tid har haft problemer ved at falde i søvn og/eller sove igennem til næste morgen. Sovemidler bør kun bruges i korte perioder, for virkningen aftager som regel, hvis man tager dem over længere tid. 4. Hvad er årsagen til søvnproblemer? Søvnløshed kan skyldes mange ting. Ved akut søvnløshed kan man ofte...)
5 hurtige om depression (...oftest depression? Hvis dine forældre eller søskende har gentagne depressioner, er der øget risiko for, at du selv udvikler en eller flere depressioner. Tidligere mente man, at langt flere kvinder end mænd havde depressioner, men i dag mener nogle forskere, at ligeså mange mænd som kvinder udvikler depressioner, men at de blot viser sig anderledes hos mænd. Depressioner kan opstå i alle aldre, men der er en let øget risiko for kvinder mellem 40 og 50 år. 4. Hvordan er behandlingen? Depressioner kan behandles med medicin ( antidepressiva ) og samtaleterapi. I nogle tilfælde kan samtaleterapi være tilstrækkeligt. Depressioner er ofte...)
5 hurtige om mad og medicin (...et mad, jeg skal passe særligt på, når jeg tager medicin? Ja, nogle typer mad påvirker oftere end andre, virkningen af din medicin. Det gælder især mælkeprodukter og frugt, som f...)
5 hurtige om spiral (...1: Hvad er en spiral? En spiral er lavet af plastik og er ofte T-formet. Den placeres i livmoderen og forhindrer graviditet. Spiralen virker med det ...)
5 hurtige om PCOS (...ofte danner du for meget mandligt kønshormon. Symptomerne kan fx være: Ingen eller små menstruationer. Uren hud. Du har svært ved at blive gravid. Øget hårvækst et eller flere steder fx: Ansigtet. Maven. Brysterne. Lårene. 3: Hvem får PCOS? Ca. 5-10 ud af 100 fertile kvinder rammes af PCOS. 65 ud af 100 kvinder der får PCOS, er overvægtige. PCOS er formentlig arveligt. 4: Hvad er behandlingen mod PCOS? Den vigtigste behandling er vægttab og motion. Vægttab og motion er ofte...)
Børnesygdomme oversigt (...oftest optræder hos børn. Et andet fælles karakteristika for sygdommene er, at når man en gang har haft dem, så kan man ikke få dem igen. I dag vaccineres mod mæslinger, røde hunde og fåresyge , så forekomsten af disse er faldende i Danmark: Klassiske børnesygdomme Skoldkopper Lussingesyge Hånd-fod-mund-syge Tre-dages feber Skarlagensfeber Mæslinger Røde hunde Fåresyge Andre typiske sygdomme eller lidelser, der ofte...)
Biologiske og biosimilære lægemidler (...pens egne stoffer. Det betyder, at de ofte virker mere præcist det sted i kroppen, man ønsker det, og at man derfor ofte oplever færre bivirkninger ved brug a...)
Fakta om blodsukker (...ofte tisse. Du er mere tørstig end normalt. For lavt blodsukker For lavt blodsukker betyder, at du har for lidt sukker i dit blod. Hvis du har diabetes, kan du fx få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis du har taget for meget insulin eller andre midler mod diabetes. Eller hvis du har glemt at spile, eller været mere aktiv end normalt, fx dyrket mere sport. Lavt blodsukker kan også optræde hos personer, der ikke har diabetes. Det er ikke sikkert, du får symptomer, hvis du har for lavt blodsukker. De mest almindelige symptomer er: Du sveder. Du ryster. Du føler dig mat. Du har hjertebanken. Du bliver svimmel. Du får hovedpine og kvalme. Du får koncentrationsbesvær. Du kan få kramper. Du besvimer. Hvis du har diabetes og får meget lavt blodsukker, kan du gå i insulinchok, hvor du bliver bevidstløs og får kramper. Ved symptomer på lavt blodsukker skal du derfor straks sørge for at få noget sukker (kulhydrater), der hurtigt optages i kroppen. Det kan være juice, druesukker eller almindeligt sukker. Derefter bør du spise fx rugbrød eller et stykke groft brød med pålæg for at undgå, at blodsukkeret bliver lavt igen efter kort tid. Ved ekstremt lavt blodsukker kan du blive behandlet med glucagon , som indsprøjtes i en blodåre, i en muskel eller under huden. Hvad skal dit blodsukker være? Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Er du rask, vil du normalt have et fasteblodsukker mellem 4 og 6 mmol/l. Fasteblodsukker tages om morgenen, efter du har været fastende fra midnat, i mindst 6 timer. Hvis dit fasteblodsukker er 7 mmol/l eller derover, er det tegn på, at du har diabetes, enten Diabetes type 1 eller Diabetes type 2 . Det kan være svært for en person med diabetes at opnå normale værdier af sit blodsukker. Hvis du har diabetes, Vil du sammen med din læge finde ud af behandlingsmålet for dit blodsukker. Ofte...)
Smerter i et nyt perspektiv (...ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin), blive dårlig for dig på længere sigt. Undgå smerte eller overaktivitet? Når du skal klare smerter bedst muligt, er det vigtigt, at du hverken bruger en ”undgåelses-strategi”, hvor du ikke tør bevæge dig for at undgå smerter - eller en ”overaktivitets-strategi”, hvor du knokler på af frygt for at være svag. Men at du i stedet er fleksibel i forhold til din krops signaler. Personer, der er overaktive, klarer sig dårligere end personer, der er mere fleksible, men klarer sig generelt bedre end patienter, der forsøger at undgå smerten (6038)(6039)(6040) . Figur 1. Smerteoplevelse ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen. Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte...)
Original, generisk og parallelimporteret medicin (..., er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medici...)
Næsespray mod overdosis af opioider (... du give næsespray nummer to i det modsatte næsebor. Hvad er opioider? Opioider bruges ofte mod smerter og i nogle tilfælde også mod hoste. Opioider hjælper hurtigt og effektivt ...)
Sygeplejefaglig redaktør søges (...u skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemid...)
Lægevidenskabelig redaktør søges (...u skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemid...)
Min.medicin.dk på mobilen - app eller website (...Send til. Den ser lidt forskellig ud fra device til device og fra browser til browser. Ofte en firkant med en pil ud af firkanten. Scroll hen/ned til funktionen Føj til hjemmeskæ...)
Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...En diætist er en person, vi ofte forbinder med overvægtige, der gerne vil tabe sig, men diætistens arbejde er meget mer...)
Seponering (...i seponering; Seponeringslisten . Listen indeholder lægemiddelgrupper, hvor seponering ofte er relevant. Seponeringslisten indeholder desuden generelle tommelfingerregler for sep...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...re tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Ome...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...re tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Om...)
Forhøjet kolesterol -Fysisk træning som behandling (... er for høje. For at du opnår en forbedring, som kan ses i dine blodprøver, kræver det ofte en del motion. Alligevel har fysisk aktivitet mange andre sundhedsmæssige fordele, ogs...)
Gode råd, når dit barn er sygt (Forældre bliver ofte forskrækkede og bekymrede, når deres små børn er syge - her får du et par gode tips.)
Sygesikring på rejsen (...Ofte kan rejseselskabets guide også være behjælpelig. Vær opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde, at du skal betale ekstra. Hjemrejse Du skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis du vil være fuldt dækket i Europa, må du betale for en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan du i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og du skal tegne en privat rejsesygeforsikring. Ofte...)
Oversigt over undersøgelser af mave og tarm (... undersøgelser Afføringsprøve Tarmbiopsi (En lille vævsprøve tages fra mave eller tarm ofte i forbindelse med en kikkertundersøgelse) Undersøgelse af blod i afføringen Undersøgel...)
Grapefrugt og medicin (...er medicin. I mange tilfælde påvirker grapefrugt(juice) nemlig din medicins virkning - oftest på en måde, så du får for kraftig virkning af din medicin. Hvorfor skal jeg passe på...)
FAQ min.medicin.dk Android (...mere om redaktion, redaktionelle retningslinjer m.m. på Medicin.dk Professionel . Hvor ofte opdateres medicin.dk - borger? Information om priser og pakninger opdateres hver 14. d...)
FAQ min.medicin.dk app iOs (...mere om redaktion, redaktionelle retningslinjer m.m. på Medicin.dk Professionel . Hvor ofte opdateres medicin.dk - borger? Information om priser og pakninger, ny og udgået medici...)
FAQ pro.medicin.dk app iOs (...ter. Læs mere om redaktion, redaktionelle retningslinjer m.m. på pro.medicin.dk . Hvor ofte opdateres pro.medicin.dk? Information om priser og pakninger, nye og udgåede præparate...)
FAQ pro.medicin.dk app Android (...ter. Læs mere om redaktion, redaktionelle retningslinjer m.m. på pro.medicin.dk . Hvor ofte opdateres pro.medicin.dk? Information om priser og pakninger opdateres hver 14. dag i ...)
Hvad er en indlægsseddel? (...et på almindeligt dansk. Teksten kan alligevel være svær at læse, fordi den er lang og ofte skrevet med meget små bogstaver på et let gennemsigtigt papir. Indlægssedlen indeholde...)
Kold eller varm lungebetændelse? (...Ofte bruges betegnelsen kold lungebetændelse, når du har lungebetændelse uden feber, men det er faktisk misvisende. Langt de fleste, der er smittet med den bakterie, der giver den såkaldte kolde lungebetændelse , har nemlig feber. Feberen er bare ofte ikke så høj som ved almindelig lungebetændelse . Symptomerne på de to typer lungebetændelse er lidt forskellige: Den almindelige lungebetændelse giver ofte - høj feber - kulderystelser - hoste med slim - vejrtrækningsbesvær Mycoplasma lungebetændelsen (den kolde lungebetændelse) giver ofte - lavere feber - hoste uden slim - hovedpine - måske ondt i halsen. Forskellen på de to typer lungebetændelser er den bakterie, der giver sygdommen. Den kolde lungebetændelse skyldes bakterien Mycoplasma pneumoniae . Den almindelige lungebetændelse, som vi kender den med den høje feber, kan også skyldes bakterien Mycoplasma Pneumoniae , men skyldes ofte...)
Gigtsygdomme - en oversigt (...ofte særligt stive om morgenen. Slidgigt (osteoartrose, artrose) Ledsmerter , især når du belaster det syge led. Fx når du skal rejse dig op, hvis du har slidgigt i knæ- eller hofteled. Urinsyregigt Akut hævelse, rødme og smerte i et enkelt led, fx i en storetå (podagra). Smerterne er meget voldsomme, men de klinger af i løbet af en uges tid. Polymyalgi/Arteritis temporalis Polymyalgi/Arteritis: Smerte og stivhed i nakke, skuldre, evt. balder og lår, som starter ret pludseligt uden anden kendt årsag. Typisk er det værst om morgenen, hvor det kan være svært ved at løfte armene over hovedet. Der kan være væskeansamlinger (ødemer) på håndryg og fodrygge. Over halvdelen af patienterne har også træthed, manglende appetit, vægttab og evt. let feber. Arteritis temporalis : Som polymyalgi, men sygdommen starter ofte mere gradvist med hovedpine, ømhed i kraniet, evt. tyggebesvær, føleforstyrrelser i armene eller svimmelhed. Hos få procent starter sygdommen med pludselig blindhed, som regel dog kun på ét øje. Psoriasisgigt Let stivhed i leddene om morgenen, men sygdommen kan også medføre større forandringer med smerter og ømhed, især i de yderste led på fingre og tæer. Knogleskørhed Knogleskørhed giver ikke i sig selv smerter eller andre symptomer. Symptomerne kommer først, hvis du får knoglebrud. Knoglebrud i ryggen (sammenfald af ryghvirvler) kan give moderate til voldsomme smerter. Fibromyalgi Udbredte smerter i arme og ben. Dårlig søvn, ofte træthed. Stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen. Hos kvinder ofte...)
Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...tenfri øl kan let komme til at bidrage væsentligt til det daglige glutenindtag, da man ofte kan indtage større mængder væske end fast føde Spiritus er som udgangspunkt glutenfri....)
Hjerte og karsygdomme - en oversigt (...ofte let feber. Blodprop i hjertet Pludselige kraftige smerter i brystet (gerne bag brystbenet) og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Forhøjet blodtryk Giver sjældent symptomer. Symptomer kan være hovedpine, træthed, svimmelhed, unormal forpustethed og hjertekramper ved anstrengelse. Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet Giver ingen symptomer, men øger risiko for åreforkalkning . Åreforkalkning øger risiko for hjertekrampe , blodprop i hjertet , blodprop i hjernen/hjerneblødning , kredsløbsforstyrrelser . Hjertekrampe Smerter i brystet og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Hjerterytmeforstyrrelser Meget forskellige; fra meget få og lette symptomer, fx let hjertebanken, ekstra kraftige hjerteslag eller træthed, til stærke symptomer, fx pludselig svær åndenød, svær svimmelhed eller besvimelse. Hjertestop Patienter, der får hjertestop, mister pludselig bevidstheden og falder om eller synker sammen. Patienten bliver bleg, holder op med at trække vejret og har ingen puls. Hjertesvigt Åndenød ved let anstrengelse. Du kan også få åndenød, når du ligger ned. Denne form for åndenød lindres, når du sætter dig op. Andre symptomer er træthed og væskeophobning i kroppen , ofte omkring anklerne eller maven. Kredsløbsforstyrrelser Smerter bag i læggen ved almindelig gang. Hvis du står stille, forsvinder smerterne, men de kommer igen, når du begynder at gå. Musklerne bliver svagere, hårene på benene forsvinder, tæerne kan blive blå og gøre ondt Vand i kroppen Hævede ankler eller fødder, måske hæver hele benet. Vejrtrækningsproblemer ved vand i lungerne eller lungehinderne. Vaskulær demens Hukommelsen, koncentrationen og evnen til at løse problemer svækkes. Der kan optræde depression og følelsesmæssige ændringer. Venøse bensår Såret opstår gradvist, det begynder at væske, og måske opstår der smerter i såret. Afhængigt af hvilke bakterier, der er i såret, kan det lugte kraftigt. Åreknuder Ofte...)
5 hurtige om KOL (...nkitis, emfysem eller begge dele. Symptomerne på astma kan ligne symptomer på KOL, men ofte skyldes astma helt andre faktorer end KOL, fx allergi . 2. Hvem får KOL? Den typiske p...)
Generelt om kræft (...n i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og a...)
Hvad er penicillin? (...ofte fejlagtigt som samlebetegnelse for al antibiotika. Det skyldes formodentlig, at penicillinerne er de mest brugte. Forskellige typer penicilliner Man inddeler penicilliner i forskellige kategorier, efter hvilke egenskaber de har. 1. Smalspektrede penicilliner Smalspektrede penicilliner er en type penicilliner, der virker på få (et smalt spektrum) bakterietyper. De virker især godt mod bakterier som streptokokker (ved fx halsbetændelse ), pneumokokker (ved fx lungebetændelse ), meningokokker (ved fx bakteriel meningitis ), ved borreliose eller syfilis . Primcillin® er et eksempel på et smalspektret penicillin. 2. Bredspektrede penicilliner Bredspektrede penicilliner virker på mange bakterietyper. Jo flere bakterietyper man forsøger at slå ned, jo flere bakterier vil forsøge at udvikle resistens. Risikoen for at bakterierne udvikler resistens , er derfor større ved brug af bredspektrede end smalspektrede penicilliner. Imacillin® er et eksempel på et bredspektret penicillin. 3. Penicillinasestabile penicilliner Penicillinasestabile penicilliner er modstandsdygtige over for enzymet penicillinase, som bakterier producerer. Det betyder, at bakterierne ikke kan ødelægge penicillinets virkning. Penicillinasestabile penicilliner bruges ved infektioner med fx stafylokokker (der kan give bylder og børnesår ) , der ofte er resistente over for de andre penicilliner. Dicillin® er et eksempel på et penicillinasestabilt penicillin. Se oversigt over andre penicilliner , som ikke kan placeres i en af ovenstående kategorier. Bivirkninger Penicilliner tåles godt af de fleste mennesker. Bivirkningerne er som regel milde, og de mest almindelige bivirkninger er ofte...)
Polyfarmaci (...r at have en eller flere kroniske sygdomme stiger med alderen. Og det er sygdomme, der ofte behandles med medicin. Det gør ikke i sig selv polyfarmaci til noget negativt, men pol...)
5 hurtige om testosteron (...ofte i forbindelse med doping som ”anabole steroider”. Anabole steroider er kunstigt fremstillet testosteron, som bruges til at øge muskelmassen hurtigt ved træning. Doping med anabole steroider, og andre stoffer der ligner testosteron, er ulovligt i Danmark Læs mere på Antidoping Danmarks hjemmeside . Testosteronmolekyle, Kilde: Colourbox Hvordan virker testosteron? Testosteron virker i hele kroppen. Hos unge drenge sætter det gang i puberteten og sørger for at sætte gang i udviklingen af det mandlige køns biologiske træk fx øget behåring på kroppen og en dybere stemme. Hos voksne mænd har testosteron først og fremmest betydning for at udvikle muskelmassen, knoglestyrken, energiniveauet og sexlysten. Hvem får testosteron som medicin? Der kan være flere grunde til få testosteron. Behandlingen gives ofte til voksne mænd, der ikke selv danner nok testosteron. De fleste mænd der har en lav mængde af testosteron i kroppen, oplever træthed, lav sexlyst og er i risiko for tab af muskel- og knoglemasse. Testosteron kan også gives til drenge, der er forsinket i deres pubertet. Testosteron gives også til transmaskuline personer dvs. til en biologisk kvinde der ønsker at blive mere maskulin. Hvad er bivirkningerne ved testosteron? Ofte er der ingen bivirkninger ved testosteron, hvis det tages i normale doser. Bivirkninger som uren hud og aggressiv adfærd ses typisk ved overdosering, hvor det samtidig også kan ødelægge testiklernes sædproduktion og nedsætte mandens egen evne til at producere hormonet. Høje doser kan skade leveren. Hvordan tages testosteron? Der findes flere måder at blive behandlet med testosteron på: Creme og gel (skal bruges dagligt. Efter påsmøring skal man undgå kontakt med børn og kvinder i 4-6 timer, da de også vil kunne opleve effekt af testosteron, hvis de kommer i berøring med det). Indsprøjtninger (gives ca. hver 3. måned). Tabletter (bruges ofte...)
Tømmermænd (...ofte også har sovet mindre - og dårligere - end du plejer, spist federe og mere usundt og måske ærgrer du dig også over ting, du har sagt eller gjort… Det har alt sammen betydning for, hvordan du har det dagen derpå. Hovedpine ved tømmermænd skyldes, at din hjerne rent faktisk skrumper en anelse. Det gør den, fordi du mangler væske. Så trækkes væsken fra kroppens organer - i det her tilfælde hjernen - og ind i blodet. Når hjernen skrumper, trækker det i de følsomme hinder omkring hjernen, og det gør ondt! Hjernen selv har ingen nerver, så det er ikke hjernen, der gør ondt, selvom det godt kan føles sådan. Hvem får tømmermænd, og hvilken type alkohol er værst? Alle kan få tømmermænd. Der er stor individuel forskel på, hvor meget alkohol, der skal til, for at du får tømmermænd. Kvinder får nemmere tømmermænd end mænd. Hvis du vil sikre dig, at dit alkoholforbrug ikke er skadeligt for dig, anbefaler Sundhedsstyrelsen , at du højst drikker fire genstande ved samme lejlighed og ikke mere end ti genstande på en uge - og det gælder både mænd og kvinder. Mørke drikke som whisky, rom, rødvin og cognac er generelt værre end lyse drikke som hvidvin, vodka, gin og champagne. Det skyldes, at de mørke drikke indeholder mere methanol og flere såkaldte congener, som er med til at give sværere tømmermænd. Vidste du, at der er methanol (træsprit) i stort set alle alkoholiske drikke? der er mere end seks gange så meget methanol i whisky, som der er i vodka? rødvin giver værre tømmermænd end hvidvin? at tømmermænd hedder veisalgia på latin? Hvad er forløbet? Tømmermænd starter ofte timer efter, du drak den sidste genstand. Typisk mærker du det morgenen efter en festlig aften i byen. Nogle oplever at have en hamrende hovedpine, som om der står én og banker inde i hovedet - deraf navnet tømmermænd. Andre har kvalme og dårlig mave. Mange har begge dele. Som regel fortager ubehaget sig i løbet af et døgns tid. Selvom du ikke længere er fuld, vil din reaktionsevne ofte...)
Fakta om urin og nyrer (...oftest tegn på, at du har drukket for lidt væske eller at du har blod i urinen. Mange sygdomme kan påvirke urinen, eller give symptomer når du tisser. Hvis der er blod, protein eller sukkerstoffer i urinen er det ofte et tegn på, at du er syg. Du kan fx have Diabetes 1 eller Diabetes 2 , nyrebetændelse eller blærebetændelse . En diagnose stilles dog sjældent ud fra en urinprøve alene. Hvis det gør ondt, når du tisser, skyldes det ofte...)
Redaktionelle principper - patientsikkerhed (...onel. De fleste af de fejl, der beskrives på medicin.dk, begås på sygehus og vil defor ofte kun være relevante for sygehuspersonale. De markeres alligevel på medicin.dk - borger,...)
KOL og følelserne (...ofte føler sig skyldige, fordi langt de fleste har røget meget, så bliver det ikke lettere. Ud over at man føler omverdenens bebrejdelser, så går man også hele tiden og bebrejder sig selv, og det er ikke godt for selvtilliden forklarer Bo og fortsætter Så er der ikke så langt til, at man bare har lyst til at grave sig ned i et sort hul og gemme sig, og det gør det jo kun værre. Udmattet og afmagret Andre hyppige følger af KOL, som kan være med til at forstærke angst eller depression, er den voldsomme træthed og i mange tilfælde også afmagring, som betyder, at du ingenting orker. Kroppen bruger så mange kræfter på at trække vejret, at du bliver udmattet og samtidig får din krop ikke den energi, den skal, fordi blodet ikke transporterer nok ilt ud til kroppens væv. Samtidig taber du dig måske, fordi du bruger megen kraft på helt almindelige ting som at trække vejret, tale og spise. Og når det er anstrengende at spise, så spiser du ofte mindre, hvilket kan føre til yderligere vægttab og manglende energi. KOL-patienter kommer på denne måde let ind i en dårlig spiral, hvor det ene symptom er med til at forværre det næste. Tryghed og god tid er vigtigt Som KOL-patient har du ofte...)
Oversigt over kostråd ved forskellige sygdomme (...Hvis du lider af nogle typer kroniske sygdomme, er det ofte en væsentlig del af behandlingen, at du er omhyggelig med, hvad du spiser og ikke spis...)
Mænds sundhed og sygdom (...ofte en følgesygdom til kønssygdommene klamydia eller gonoré . Hos mænd over 35 år skyldes sygdommen oftest de samme bakterier, som er årsag til blærebetændelse . Symptomer er hævelse og rødme af testiklerne evt. også med udflåd fra penis. Betændelsen skal behandles med antibiotika. Læs om bitestikelbetændelse . Testikelkræft Typiske symptomer på kræft i testiklerne er, at du mærker hævelse eller en knude i den ene testikel. Ofte...)
Mød Medicin.dk - Mød Sebastian (...ofte når vi starter - , og omvendt er det virkelig fedt, når det så lykkes og vi får ændret noget gammel kode til noget, der er markant bedre. Fun fact: Jeg elsker brætspil! Jeg har tre højlofte...)
Håndvask eller sprit? (...ige op på de slimhinder, der er indgangsporten for sygdommen. Fra det er sket, går der oftest kun et par dage, før man bliver syg. Det betyder, at selv om det er en sygdom, der l...)
Julen er hård for maven (...e føden, trække næring ud af den og udskille affaldsstoffer. Fordøjelsesbesvær skyldes oftest en forstyrrelse i den normale funktion af tarmsystemet, hvor den typiske årsag er då...)
Børn og antibiotika (...ioner med bakterier som fx mellemørebetændelse og bihulebetændelse , gav man tidligere ofte antibiotika. Men udover at man på den måde altså har været med til at øge bakteriers r...)
STOP TÆNK TJEK på INSULIN (...ulin i kampagnen STOP TÆNK TJEK på INSULIN. Insulin er en af de syv typer medicin, der ofte sker alvorlige fejl med, og som Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk tidligere...)
Sådan tager du din medicin (...og åbning af kapsler. Penne og inhalatorer Medicin som skal indsprøjtes i huden kommer ofte i en pen eller en engangssprøjte. Når en sygeplejerske har oplært dig, kan du selv tag...)
Djævleklorod (Generelt) (...abelig undersøgelse har vist en vis smertelindring hos personer med slidgigt i knæ og hofte ved brug af djævleklorod, men der er behov for yderligere undersøgelser og dokumentati...)
Probiotika (Generelt) (...Indledning Probiotika er mikroorganismer, oftest bakterier, som kan have gavnlig effekt på visse sygdomme og symptomer. Se beskrivels...)
Interaktioner mellem mad og lægemidler (...ofte af fedtrig føde fx som følge af øget opløselighed (fx isotretionin ). Omvendt kan fiberrig føde reducere biotilgængeligheden af visse lægemidler som følge af binding til fiberkomponenterne (fx digoxin ). Disse forhold er ofte dårligt belyst, og tillige anvendes flere forskellige definitioner på faste. Generelt forstås ved ’faste’ i denne sammenhæng, at fødeindtagelse undlades i mindst en time før og mindst to timer efter lægemiddelindtagelsen. Farmakokinetiske effektmål I studier af føde-lægemiddelinteraktioner er ændring i biotilgængelighed som følge af fødeindtagelse et centralt farmakokinetisk effektmål, da lægemiddeleffekten for mange lægemidler er korreleret til biotilgængeligheden . Biotilgængelighed afhænger af lægemiddelabsorption og en eventuel first-pass metabolisme. Ændringer i omfanget af lægemiddelabsorption enten som følge af en direkte kemisk reaktion mellem lægemiddel og føde (fx kelatdannelse) eller som følge af det fysiologiske respons på fødeindtagelse (fx ændring i ventrikel-pH, galdesekretion og gastro-intestinal motilitet) er den dominerende årsag til betydende farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner. Føde-lægemiddelinteraktioner, hvor kun hastigheden af lægemiddelabsorptionen påvirkes er hyppige, men sjældent klinisk relevante. Dog kan en høj absorptionshastighed give anledning til høje maksimalkoncentrationer, der kan være ledsaget af koncentrationsafhængige bivirkninger. For andre lægemidler deriblandt mange antibiotika afhænger lægemiddeleffekten snarere af det tidsrum, hvor stofkoncentrationen overstiger en vis terapeutisk grænseværdi. Ved rigelig dosering øges dette tidsrum typisk, hvis absorptionshastigheden reduceres. Føde-lægemiddelinteraktioner, der påvirker metabolisme, fordeling eller elimination er sjældne. Kliniske effektmål Da der ikke altid er en simpel sammenhæng mellem farmakokinetiske effektmål og farmakologisk effekt, kan ændringer i biotilgængelighed kun indicere, at en føde-lægemiddelinteraktion er til stede. For at afgøre om føde-lægemiddelinteraktionen også har klinisk betydning, må indvirkningen på lægemidlets farmakologiske effekt kvantificeres. De benyttede effektmål vil da afhænge af typen af lægemiddeleffekt (fx antibakteriel, antihypertensiv, lipidsænkende eller antikoagulans-effekt), og for mange lægemidler er en simpel eller nøjagtig kvantitering af den farmakologiske effekt ikke mulig. I de efterfølgende afsnit gives nogle eksempler på farmakokinetiske effektmål (oftest biotilgængelighed) samt en vurdering af den kliniske betydning af nogle vigtige føde-lægemiddelinteraktioner. Antikoagulantia Biotilgængeligheden af warfarin påvirkes ikke af fødeindtagelse. Derimod nedsættes effekten af warfarin som følge af direkte antagonisme ved indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer som kål, broccoli og lever samt diverse ernæringspræparater og kosttilskud. Enkeltstående eksessiv indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer fører dog ikke til klinisk betydende ændring af den antikoagulerende effekt, og behandlingsresistens ses først ved betydelig daglig indtagelse gennem mindst en uge. Trods lavt K-vitaminindhold kan stor indtagelse af avocado nedsætte effekten af warfarin , men mekanismen er ukendt. Af de nye antitrombotiske lægemidler ( DOAKs ) er det særligt rivaroxaban , der kan interagere med mad. Samtidig fødeindtagelse øger absorbtionen af rivaroxaban, og sikrer en høj biotilgængelighed og effekt. Det anbefales derfor, at rivaroxaban tages med mad. Hjerteglykosider Almindelig fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden af digoxin . Derimod kan et højt indhold af kostfiber fx i form af fibertilskud reducere biotilgængeligheden af digoxin med 16-32 %. Da det terapeutiske index for digoxin er snævert, kan en generel kostomlægning til en fiberrig diæt (fx indiceret af samtidig hypercholesterolæmi) give risiko for behandlingssvigt og medføre behov for dosisjustering. Diuretika Eksessiv indtagelse af kaliumholdige fødevarer som bananer og spinat sammen med kaliumbesparende diuretika kan føre til udvikling af hyperkaliæmi. Dette gælder også natrium-fattig saltsubstitution, der kan indeholde store mængder kalium, hvilket har medført livstruende hyperkaliæmi hos patienter i behandling med spironolakton . Calciumantagonister Effekten af fødeindtagelse på absorptionen af nifedipin afhænger af formuleringen. Da den blodtryksnedsættende effekt afhænger af koncentrationen, er større fluktuationer uhensigtsmæssige, og meget høje koncentrationer er forbundet med risiko for bivirkninger som hypotension, flushing og hovedpine. For nifedipinkapsler samt nifedipintabletter reduceres den initiale maksimale koncentration og dermed risikoen for bivirkninger ved samtidig fødeindtagelse, mens biotilgængeligheden og den kliniske effekt bevares. For ’sustained release’ depottabletter øges biotilgængeligheden af nifedipin med 31 % ved fødeindtagelse, hvilket medfører en signifikant yderligere blodtryksreduktion. Derimod har fødeindtagelse ingen større indvirkning på absorptionen af nifedipin fra ’controlled release’ depottabletter. Dermatologiske midler Biotilgængeligheden af aknemidlet isotretinoin øges med 72-86 % ved indtagelse til eller kort efter et måltid, hvilket øger effekten. Da dosering af isotretinoin titreres efter klinisk effekt og forekomst af bivirkninger, bør isotrenoin tages med en fast måltidrelation. Ved samtidig fødeindtagelse øges biotilgængelighed af psoriasismidlet acitretin med 91 %, og den interindividuelle variabilitet i biotilgængelighed mindskes, hvorfor dosering af acitretin til et måltid ofte foretrækkes. Tetracycliner Biotilgængeligheden af tetracyclin reduceres med 46-57 % ved samtidig fødeindtagelse, med 50-65 % ved samtidig indtagelse af mælkeprodukter og med op til 81 % ved samtidig indtagelse af jern pga. kelatdannelse. Dette giver risiko for behandlingssvigt over for visse lavfølsomme organismer. Selv beskeden anvendelse af mælk i te eller kaffe er tilstrækkeligt til at reducere absorptionen af tetracyclin med 49 %. Alle tetracycliner har høj affinitet for kelatdannelse med polyvalente kationer (fx jern, calcium, magnesium og aluminium), som kan indeholdes i forskellige kosttilskud. Quinoloner Biotilgængeligheden af ciprofloxacin påvirkes ikke af fødeindtagelse, men reduceres med 30-36 % ved indtagelse af mælkeprodukter pga. kelatdannelse. Da ciprofloxacin sjældent væsentligt overdoseres, kan dette medføre risiko for behandlingssvigt over for moderat følsomme organismer. Også sondeernæringsprodukter kan pga. indholdet af divalente kationer (fx jern, magnesium og zink) give anledning til kelatdannelse med quinoloner. Antimykotika Biotilgængeligheden af itraconazolkapsler øges med 31-163 % ved samtidig fødeindtagelse, hvilket afspejles i et bedre klinisk respons. Interaktionen tilskrives effekten af mavesyre, idet itraconazol er en svag base, der kun er opløselig ved lavt pH. Tuberkulosemidler Fødeindtagelse nedsætter biotilgængelighed af isoniazid med 12-43 %, hvilket kan give risiko for behandlingssvigt. Isoniazid er endvidere en monoaminoxidasehæmmer, hvorfor forsigtighed med tyraminholdige fødevarer må anbefales. For rifampicin reduceres biotilgængeligheden med op til 26 %, men da tidsrummet med baktericide koncentrationer ikke påvirkes, er risikoen for behandlingssvigt ringe. Antiinflammatoriske og antireumatiske midler Absorptionen af de fleste NSAID -præparater forsinkes, men reduceres ikke i væsentlig grad af samtidig fødeindtagelse. Medmindre en hurtigindsættende effekt er påkrævet, foretrækkes ofte indtagelse til måltider for at mindske de gastro-intestinale bivirkninger. Midler mod knoglesygdomme For bisfosfonater er effekten af fødeindtagelse meget markant som følge af udtalt kelatdannelse med divalente kationer i føden. Biotilgængeligheden af alendronat reduceres med 85-90 % ved indtagelse samtidig med og i mindst 2 timer efter et måltid, hvilket kan medføre behandlingssvigt. Indtagelse af kaffe eller appelsinsaft er tilstrækkeligt til at reducere biotilgængeligheden af alendronat med 60 %. Ligeledes nedsættes absorptionsfraktionen af ibandronsyre meget markant (ca. 90 %) ved samtidig indtagelse af føde og drikkevarer, undtagen postevand. Ibandronsyre skal derfor indtages om morgenen efter mindst 6 timers faste, med et glas postevand, mindst 1 time før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler. A lendronat skal indtages med vand mindst 2 timer efter og mindst ½-1 time før fødeindtagelse (fx før morgenmåltidet). Konklusion Som det fremgår, er der stor variation i omfang og klinisk relevans af føde-lægemiddelinteraktioner. De vigtigste tilfælde er forbundet med stor risiko for behandlingssvigt ved fødeindtagelse. For en del lægemidler er der farmakokinetisk evidens for en føde-lægemiddelinteraktion, uden at denne synes væsentligt at påvirke den kliniske effekt og for visse lægemidler medfører fødeindtagelse en øget biotilgængelighed og klinisk effekt, der oftest er hensigtsmæssig. For lægemidler med et snævert terapeutisk index, kan selv små ændringer i dosis/respons-forhold have stor konsekvens. Hos enkelte patienter, hvor vedligeholdelsesdosis af et sådant lægemiddel varierer uforklarligt, kan føde-lægemiddelinteraktion være en årsag, og lægemiddelindtagelse med en fast måltidsrelation bør forsøges. For lægemidler, hvor samtidig fødeindtagelse mindsker de subjektive gener for patienten, kan kendskab til disse forhold hjælpe til at sikre komplians. Mange variable forhold hos patienter så som kostvaner, sygdomstilstande, polyfarmaci, komplians og særlig følsomhed for enkelte lægemidler gør, at behandlingen ofte...)
KOL -Fysisk træning som behandling (...ofte bevæger sig mindre, end hvad der anbefales. Det er vigtigt at fastslå, at åndenød ved fysisk træning ikke er farligt hvis du har KOL. Træning kan mindske træthed og åndenød, og giver dig bedre kontrol over sygdommen. Det gælder både, hvis din KOL er stabil eller hvis du for nylig har haft en forværring. Jo mere intensiv og regelmæssig din træning er, jo bedre virker den. Hvordan skal jeg træne? Det anbefales, at alle med KOL og åndenød deltager i et 6-8 ugers KOL-rehabiliteringsforløb. Det foregår ofte...)
KOL - hvad kan du selv gøre? (...ofte forbedres, hvis du holder op med at ryge , også selvom du allerede har fået konstateret KOL. På kurven herunder kan du se udviklingen af lungefunktionen hos en person, som er disponeret for lungesygdomme, men endnu ikke har fået konstateret KOL. På kurven er indtegnet din lungefunktion, hvis du er ikke-ryger, ryger, og hvis du er ryger, der stopper som hhv. 45- og 65-årig. Du kan altså direkte på kurven aflæse antallet af år, du statistisk set vil leve længere, hvis du holder op med at ryge. Kurven viser, hvordan lungefunktionen påvirkes af rygning og rygestop. Kilde: lunge.dk 2. Vær fysisk aktiv Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv. Anbefalinger lyder typisk på en halv times fysisk aktivitet 5-7 gange om ugen. Med fysisk aktivitet menes både vejrtrækningsøvelser og almindelig motion, som at gå tur, gå stavgang eller cykle. Fysisk aktivitet: • Forbedrer iltning af dine muskler • Mindsker depression og risiko for forværringer i dine lunger • Styrker dine muskler og knogler • Giver dig velvære og mere overskud. 3. Undgå unødig luftforurening og høj luftfugtighed Luftforurening kan forværre irritationen i dine luftveje. Det gælder både forskellige former for støv, røg og dampe. Fx vil du typisk blive påvirket af luftforurening, hvis du bor eller opholder dig i et område med meget trafik, eller hvis du arbejder i fx byggebranchen eller på kulkraftværker, hvor der er meget støv. Hvis du vil nedsætte risikoen for, at din KOL forværres, så sørg for så vidt muligt at opholde dig steder, hvor luften er mindre forurenet. 4. Brug dit netværk - vær social Når du har KOL, kan du nemt komme til at isolere dig , men det er en dårlig ide. KOL- patienter har øget risiko for angst , depression og stress, og det forstærkes, når du isolerer dig. Det er vigtigt at dele dine tanker og følelser med andre - også de tanker, der ikke er så muntre. Lungeforeningen arrangerer løbende Lungedage rundt omkring i landet, hvor du kan møde andre med KOL. Det er ofte en stor lettelse at opdage, at der er mange andre, der har det ligesom dig. 5. Undgå vægttab - hold vægten Som KOL-patient bruger du mere energi i hvile end andre, fordi du bruger mere energi på at trække vejret. Derfor er der en tendens til, at patienter med KOL taber sig i vægt. Ofte...)
Lactose (...se (mælkesukker) fungerer som hjælpestof i en række lægemidler . Lactosens funktion er oftest at være fyldstof. Lactose består af to typer sukker (glucose og galactose), derfor k...)
Lactose (...se (mælkesukker) fungerer som hjælpestof i en række lægemidler . Lactosens funktion er oftest at være fyldstof. Lactose er et disaccharid af glucose og galactose. Hvis der er lac...)
Hjælpestoffer (...dk? Når medicin.dk beskriver lægemidlerne, nævnes alle hjælpestoffer. Dog forkorter vi ofte navnene og nævner den overordnede gruppe, for at øge læsbarheden, fx skriver vi bare M...)
Kønssygdomme - er det farligt? (...oftere sætter sig uden på æggelederen (graviditet uden for livmoderen). Smitte med klamydia er sandsynligvis den mest almindelige årsag til barnløshed . Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har klamydia. Læs mere om prævention . Herpes (forkølelsessår på kønsdelene) Farligt? Nej, men ubehageligt. Herpes kan dog være farligt for nyfødte, der smittes under fødslen. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod herpes på kønsorganerne , fordi kondomet ikke dækker helt. Hvis du har et udbrud af herpes på kønsorganerne, bør du ikke dyrke sex med andre. Forløb : Det første udbrud er stærkest og varer 2-3 uger. De efterfølgende udbrud er mildere, og de varer som regel en uge. Sygdommen har en tendens til at give flere udbrud, uden at du er blevet smittet igen. Herpes på kønsorganerne efterlader ingen ar. Herpesvirus bliver i nervecellerne resten af livet, og behandling kan ikke fjerne virus her fra. Kønsvorter (kondylomer) Farligt? Nej, selve kønsvorterne er ikke farlige at have, men den virus (HPV), der giver kønsvorter, kan være årsag til livmoderhalskræft på et senere tidspunkt. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod kønsvorter, fordi kondomet ikke dækker helt. Det er i dag muligt at vaccinere mod HPV og derved forebygge smitte med kønsvorter. Vaccinen tilbydes gratis til både drenge og piger, læs mere i børnevaccinationsprogrammet . Vaccinen har ingen sikker effekt på kønsvorter. Forløb : Kondylomer kan forsvinde af sig selv - som de fleste andre infektioner. Men de kan også være meget modstandsdygtige over for behandling og holde sig længe. Det er dog sjældent, at nogen har kondylomer efter 40-års-alderen. Forløbet er ofte langvarigt, men udsigten til helbredelse er god. Visse HPV-typer, som er beslægtet med kondylomvirus, kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft. Det er dog vigtig at fremhæve, at hos langt de fleste mennesker forsvinder disse HPV-typer uden at fremkalde sygdom. Du kan læse mere om HPV (også hos mænd) og risikoen for kræft på Sexliniens temaside om HPV . Gonoré Farligt? Ja, du kan blive steril , og risiko for graviditet uden for livmoderen stiger, hvis du ikke får behandlet gonoré . Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger kondom, er risikoen for at få gonoré begrænset. Forløb : Hvis gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden bliver steril . Mænd kan få gonoré i bitestiklen ( bitestikelbetændelse ), og det kan føre til nedsat frugtbarhed. Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har gonoré ved fødslen. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt. I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. HIV/AIDS Farligt? Ja, hvis AIDS udvikles, kan følgesygdomme være dødelige. Meget få dør dog af AIDS følgesygdomme i dag. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, også ved analsex. Selv når infektionen ikke giver symptomer, kan du smitte andre. Risikoen for at blive smittet eller smitte andre er størst ved ubeskyttet analsex, lidt mindre ved almindeligt samleje og meget lille ved oralsex. Hvis du har sår på grund af andre sygdomme, (fx herpessår eller andre kønssygdomme) øges risikoen for smitte. Stofmisbrugere kan blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med en HIV-smittet. Forløb: Man kan være smittet med HIV (være HIV-positiv) i mange år uden at få AIDS. Nogle smittede får AIDS allerede 2-3 år efter smitten. Andre (et mindretal) føler sig helt raske, selvom der er gået 15 år siden smitten. Når en HIV-smittet person får behandling mod HIV, kan sygdommen i de fleste tilfælde holdes i ro, så der ikke udvikles AIDS. Syfilis Farligt? Ja, hvis syfilis ikke behandles, kan hjernen i sjældne tilfælde angribes. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, når du er sammen med en partner, som kan være smittet. Forløb : Syfilis forløber traditionelt i tre stadier: 1. stadium kommer 1-2 måneder efter, at du er blevet smittet. Det begynder med et sår dér, hvor smitten er trængt ind. Nogle patienter får 2. stadium, enten mens de har såret, eller et par måneder efter, at det er helet. I 2. stadium kommer der feber, smerter i musklerne og rødt udslæt over hele kroppen. I sjældne tilfælde udvikler syfilis sig til 3. stadium, som kommer flere år efter smitten. I 3. stadium bliver hjernen angrebet. Hvis du bliver behandlet, udvikler sygdommen sig ikke, og du bliver helt rask. Fladlus Farligt? Nej, du kan højst risikere, at der går infektion i et bid, hvis du kradser dig. Hvad kan du selv gøre? Fladlus smitter ofte...)
Hvad er macrogoler? (...on eller undersøgelse), fx Macrogol 3350 og Macrogol 4000 . Men macrogoler bruges også ofte som hjælpestof i en lang række lægemidler. Overfølsomhed overfor macrogol Macrogoler k...)
Juletid - hvad fejler vi? (...Mad og drikke Julefrokoster og nytårsmiddage byder ofte på andet end flæskesteg og hummer. Vi har samlet en række gode tips om tømmermænd - bå...)
Kommune - medicin.dk i omsorgssystemet? (...lev Dragør Fanø Faxe Fredericia Frederiksberg Frederikssund Furesø Faaborg-Midtfyn Gentofte Gladsaxe Glostrup Guldborgsund Haderslev Helsingør Herlev Hjørring Holbæk Horsens Hvid...)
Ondt i maven? Oversigt over sygdomme i mave og tarm (...ofte smerter, kvalme, forstoppelse, blodig afføring eller opkastninger. Her er de inddelt efter hvilken type sygdom, der er tale om. Almindelige mave-tarmsygdomme Her nævnes mave-tarm-sygdomme, som mange af os oplever i ny og næ. De er som regel hurtigt overstået og ganske ufarlige, selvom de kan være ubehagelige. Almindelige mave-tarmsygdomme Endetarmsrift Forstoppelse Irritabel tyktarm (Kolon irritabile) Kvalme Mave-tarminfektioner (diarré) Livsvarige mave-tarm-sygdomme Her er tale om sygdomme, der ofte sætter ind i barndommen, og som følger patienten hele livet. Patienten oplever som regel perioder, hvor sygdommen er i udbrud og forværres, og andre perioder, hvor sygdommen ikke giver så mange symptomer. Livsvarige mave-tarm-sygdomme Blødende tyktarmsbetændelse (Colitis ulcerosa) Crohns sygdom Overfølsomhedssygdomme Er sygdomme, der skyldes en allergisk reaktion på specielle typer fødevarer. Overfølsomhed Cøliaki (glutenintolerans) Lactoseintolerans (Mælkeallergi) Børn Sygdomme i mave-tarm-systemet, der typisk optræder hos børn: Sygdomme hos børn Kolik hos spædbørn Mave-tarminfektion (diarré) Ormeinfektion Infektioner Disse infektioner er sygdomme, der skyldes bakterier, amøber eller virus. De behandles ofte...)
Alkohol og medicin (...ofte noget der ikke anbefales at blande. Men, hvis du fx får penicillin mod halsbetændelse , må du faktisk godt drikke alkohol i moderate mængder (ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger). Der er dog andre situationer, hvor alkohol og medicin kan være en farlig blanding. Medicin.dk skelner mellem: 1. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol. 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt. 3. Medicin, hvor du skal være forsigtig, hvis du har et alkoholmisbrugoverforbrug . 1. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol For disse lægemidler gælder, at medicinen hæmmer nedbrydningen af alkohol. Det medførergiver en øget koncentration af stoffet acetaldehyd i kroppen, og kan derved giveså får man symptomer på forgiftning som kvalme, hovedpine og generelt ubehag. Drikker du store mængder alkohol sammen med disse lægemidler, kan du falde om, fordi dit blodtryk bliver alt for lavt. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol: Disulfiram (Antabus®) bruges ved et alkoholoverforbrug, så patienten ikke skal drikke alkohol. Virkningen holder mindst 14 dage efter sidste dosis. Selv små mængder alkohol, i fx madvarer, kan give ubehag så som opkast og kvalme. Metronidazol er et middel der bruges mod infektion, fx svamp i skeden. Patienter, der drikker alkohol sammen med metronidazol, kan få symptomer, der svarer til symptomerne beskrevet ovenfor. Derfor må du ikke drikke alkohol, hvis du får metronidazol. Man anbefaler, at der skal gå tre dage, fra du har taget metronidazol, til du kan drikke alkohol. 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt Alkohol påvirker som bekendt din hjerne og dit nervesystem. Det er der også forskellige typer medicin, der gør. Hvis Så når du tager alkohol sammen med den type medicin, vil de ofte...)
Medicin.dk Productions (...l brug på egen hjemmeside. Animationer - dvs levende tegninger. Animationer kombineres ofte med levende billeder, hvis der skal forklares noget, der ikke kan filmes (fx hvordan e...)
Inkontinens (...kel hos mænd og kvinder Der er mange årsager til urininkontinens. Hos mænd skyldes det ofte sygdomme eller tilstande i prostata (blærehalskirtlen). Prostata ligger rundt om urinr...)
Kendetegn ved ADHD (...at lade andre tale færdig • Jeg har svært ved at få og beholde venner • Jeg misforstår ofte, hvad der sker omkring mig. Se hele ADHD-foreningens ADHD-guide Læs også 5 hurtige om ...)
Original, generisk og parallelimporteret medicin (...ofte opleve, at din medicin kan ændre navn og udseende. Det skyldes, at apoteket altid skal tilbyde dig det billigste produkt af de ligeværdige produkter, der er på markedet. Det kaldes generisk substitution (latin: Substituo=erstatning). Der findes tre typer medicinprodukter på markedet: 1) originalmedicin 2) generisk medicin 3) parallelimporteret medicin. Her kan du læse om forskellen på de tre: Originalmedicin Originalmedicin er den medicin, der først kom på markedet. Når en medicinvirksomhed har udviklet et nyt lægemiddel, får de patent på produktet - det betyder, at de i en fastlagt periode, er de eneste, der må producere og sælge det. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af produktet. Når patentet udløber, må andre virksomheder gerne kopiere medicinen. Parallelimporteret medicin Parallelimporteret medicin er også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- eller farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte...)
Feber, hoste og ondt i halsen? (...gælder i høj grad på skoler og i daginstitutioner, og det er en af grundene til, at vi ofte ser virusepidemier i efterårs- og vintermånederne. Et enkelt nys fra en der er syg, ka...)
Smerteplaster (...Stada Buprenorphine Teva Norspan® Smerteplastre er blandt de syv typer lægemidler, der oftest er indblandet i alvorlige fejl. Læs mere på pro.medicin.dk om de syv lægemiddelgrupp...)
Placebo (...o er en betegnelse for behandling, som ikke har nogen medicinsk effekt. Placebo bruges ofte ved lægemiddelforsøg til at finde ud af, om et lægemiddel virker pga. dets aktive stof...)
Hudsygdomme - oversigt (...omme, der giver udslæt og/eller kløe Nældefeber på bryst Børn og unge Hudsygdomme, der oftest forekommer hos børn og unge Lussingesyge Kønssygdomme Kønssygdomme, der kan give sym...)
Slidgigt -Fysisk træning som behandling (...ndt. Fysisk aktivitet kan i nogen grad lindre symptomerne ved slidgigt, især i knæ og hofter, men typisk ikke fjerne smerterne helt. Alligevel er det en vigtig del af behandlinge...)
Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...ydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol o...)
Plaster i praksis - FAQ (...Svar på fem ofte stillede spørgsmål om medicinsk plaster 1. Må jeg skrive på et medicinsk plaster eller...)
5 hurtige om fejl med medicin (...ofte? Du får en forkert recept. Lægen giver dig medicin, som du allerede får, så du risikerer at få dobbelt dosis. Lægen, sygeplejersken, apoteket eller du selv forveksler to lægemidler med enslydende navne eller forveksler samme præparat i to forskellige styrker, fx 5 mg og 50 mg. Du får en recept med en forkert dosering, fx to tabletter daglig i stedet for én tablet daglig. LEller lægen laver en kommafejl og giver for lidt eller for meget medicin. Du misforstår behandlingen og tager medicin fx 1 gang daglig, hvor det skulle have været 1 gang ugentligt. Du får medicin, som du ikke kan tåle pga. allergi eller andet. 3 . Hvad kan du selv gøre for at undgå fejl? Læs grundigt, hvad der står på medicinæsken . Før en liste over al den medicin, du tager. Sig til lægen, sygeplejersken og apoteket, hvis du ikke tåler bestemt medicin - hver gang, du sættes i ny behandling. Bed om at få ændringer i medicindosering skriftligt. Gentag over for lægen, hvordan du har forstået, du skal bruge medicinen. Vær opmærksom på, hvis der sker ændringer i medicinens navn, farve eller pakning. Hvis medicinen er anderledes, skal du spørge lægen, sygeplejersken eller på apoteket. Vær opmærksom på, om du, lægen, sygeplejersken og apotekspersonalet taler om det samme. Ind imellem sker der fejl, fordi sundhedspersonen fx taler om 5 milligram af medicinen, og patienten tror, sundhedspersonen taler om 5 stk. tabletter. 4 . Hvem oplever medicinfejl? Alle kan opleve fejl med medicin, men fejl med medicin sker af naturlige årsager hyppigst for de patienter, der får meget medicin. Hvis du har været indlagt og kommer hjem igen, kan der ske fejl, hvis ikke lægens og sygehusets notater ikke er ajourførteopdateret. Hvis du samtidig også har været i et genoptræningsforløb, og der derfor har været endnu en behandler ind over dit forløb, kanså er der være tre forskellige steder, hvor din behandling kan gå galt. Sørg derfor selv for at have styr på, hvilken medicin du tager og hvorfor. Og spørg altid, hvis du er i tvivl. 5. Hvordan er forløbet? Forløbet ved en fejl med medicin kan være harmløst, hvis det drejer sig om en smertestillende tablet, du glemmer at tage. Omvendt kan det også få alvorlige følger, hvis du får/tager fx en ti-dobbelt dosis af den medicin, du skal have. Se hvilke typer medicin, der ofte...)
Type 1-diabetes -Fysisk træning som behandling (...blodsukkeret - både op og ned: Let til moderat træning hvor du går eller cykler sænker ofte blodsukkeret. Hård træning som intervalløb eller styrketræning kan i begyndelsen hæve ...)
Kostråd ved irritabel tarm (...ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte...)
Privatlivspolitik for DLI A/S (...Ofte, men ikke begrænset til, følgende: - IP-adresse - Hvilke sider der åbnes - Hvor lang tid en side er åben - Hvornår en side åbnes (tidspunkt) - Hvilken browser der anvendes - Hvilket operativsystem der anvendes. Kontakt, registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af servicen, systemet eller ydelsen; herunder Nordisk Identifikationssystem samt SPC UpToDate. At levere den service eller ydelse brugeren har adgang til. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At udarbejde statistik og aggregeret adfærdsdata der videregives i pseudonymiseret form. 3. Borger eller fagprofessionel, der retter henvendelse til medicin.dk Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Evt. stilling og/eller arbejdssted for fagprofessionelle Medicinrelateret henvendelse/spørgsmål i relation til oplysninger på medicin.dk og undersites. At besvare den registreredes henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. Fælles formål for alle typer registrerede Overholdelse af gældende lovgivning (fx EU’s databeskyttelsesforordning) og andre legitime formål, fx Dokumentationspligt Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen Drift, sikkerhed, levering af service samt statistik i forhold til brug af it-systemer og websites Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret brug og adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, herunder bekræftelse af identitet Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter. Statistiske undersøgelser Tilfredshedsundersøgelser. Profilering Personoplysninger behandles ikke til profileringsformål i relation til ovenstående formål. Kilder Personoplysninger indsamles hos dig (telefonisk, mundtligt, skriftligt eller via diverse blanketter), din arbejdsgiver eller en anden virksomhed, du er tilknyttet, hjemmesider, apps, vores IT-systemer og andre sociale medier, samarbejdspartnere, mv. Oplysningerne kan være suppleret med offentligt tilgængelige oplysninger fra hjemmesider. Det juridiske grundlag for indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne Det juridiske grundlag for vores indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne er følgende: Emne Personoplysninger Juridisk grundlag Kontraktpart Hvis du personligt er part i en kontrakt med DLI, er behandling af en række oplysninger nødvendig af hensyn til opfyldelse af den kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af kontrakten. Art. 6, stk. 1, litra b i GDPR* Bogføringsloven Samtykke Eventuelle følsomme oplysninger afgivet ved henvendelse til medicin.dk via vores blanket. Art. 9, stk. 2, litra a i GDPR* Sikkerhedsforanstaltninger Oplysninger som er nødvendige i henhold til at overholde sikkerhedskravet i forbindelse med drift af administration af DLI’s services, systemer, websites og ydelser. Art. 6, stk. 1, litra c og art. 32 i GDPR* Andre personoplysninger Behandling og videregivelse af dine øvrige personoplysninger er nødvendig for, at DLI kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor. Vi har ved interesseafvejningen lagt til grund, at DLI’s legitime interesser er, at der er tale om en forretningsmæssig relation med dig eller din arbejdsgiver eller den virksomhed, du er tilknyttet. hvis du er modtager af et nyhedsbrev, at vi har en etableret kunde-/samarbejdsrelation til dig, at behandlingen omfatter oplysninger relateret til dit professionelle virke, samt at nyhedsbrevet indeholder relevant information om relaterede produkter/services. oplysningerne ikke relaterer til din privatsfære, medmindre du har en direkte aftale med DLI. hvis du er fagprofessionel, der henvender sig til medicin.dk, at vi har en interesse i at besvare din henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. der er tale om en relation, som du frivilligt deltager i, fx som bruger, kunde eller samarbejdspartner, og som du selv har et udbytte af. Videregive information om brugeradfærd i pseudonymiseret form til brug for analyse og statistik. Oplysninger gives alene til datterselskaber af DLI A/S. DLI har en interesse i både at beskytte og videreudvikle anvendte it-systemer. Art. 6, stk. 1, litra f i GDPR* * GDPR (General Data Protection Regulation) som er EU’s databeskyttelsesforordning. På danske ofte...)
Søgeresultater, Forfattere og referenter:
Villadsen, Henrik
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Midler mod kolestatisk hudkløe (...Oftevil patienten være i behandling med ursodeoxycholsyre for kolestatisk leversygdom. Førstevalg til patienter med kolestatisk kløe er fibrater, særligt til patienter med Primær biliær cholangitis (PBC), men har også vist effekt ved andre kolestatiske leversygdomme. Herefter kan anvendes rifampicin. En ny behandling er IBAT-hæmmere (Ileal Bile Acid Transporter-hæmmere) der primært er undersøgt hos børn med arvelig kolestase, men formentlig også har effekt hos voksne med hepatisk kløe. Herefter anionbytter (cholestyramin eller cholestipol), der ophæver det enterohepatiske galdesyrekredsløb og lindrer hudkløen ofte...)
Sympatomimetika til behandling af shock (Oftest vil monoterapi med noradrenalin være sufficient selv hos patienter med en grad af pumpesvigt.)
DPP-IV-hæmmere og kombinationer (Vildagliptin Accord)
Methyldopa (.... Anvendes ofte i forbindelse med . Kan anvendes under . Pt. er der ingen markedsførte præparater i Da...)
Behandling med antipsykotika (...oftest også vælges ved de øvrige indikationer, se Medicinrådets behandlingsvejledning vedrørende psykotiske tilstande. 2. generations antipsykotika har som gruppe færre EPS end 1. generations antipsykotika , men hvis patienten tidligere har været velbehandlet og uden væsentlige bivirkninger på et 1. generationsantipsykotikum samt selv foretrækker dette, kan et 1. generationsantipsykotikum være det rette valg. Til gengæld kan flere 2. generations antipsykotika i højere grad end 1. generations antipsykotika inducere metaboliske forstyrrelser, hvilket er et stigende problem. I nogle situationer, fx ved tvangsbehandling, kan det være hensigtsmæssigt at anvende smeltetabletter, hvilket findes for tre 2. generations antipsykotika, aripiprazol , risperidon og olanzapin . Alternativt kan man overveje at anvende orale opløsninger af 2. generations antipsykotika ( risperidon eller aripiprazol ) eller 1.generations antipsykotika ( zuclopenthixol eller haloperidol ). Asenapin er i Europa alene godkendt til behandling af manisk episode ved bipolar lidelse. Allerede ved behandlingsstart bør der foreligge en plan for både den akutte- og efterfølgende behandling, som tilsigter at monitorere bivirkninger, forebygge tilbagefald og optimere behandlingen i tilfælde af persisterende symptomer - så som positive, negative, depressive eller kognitive symptomer. Det vil ofte...)
Calcium (...ls nedsat absorption fra tarmen - på grund af mangel på aktivt vitamin D - og dels den ofte...)
De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...aminderivater og kokain opstår der ikke akutte abstinenser. Derimod klager patienterne ofte over søvnbesvær, initiativløshed, angst og tristhed. Søvnbesværet kan behandles kortva...)
Orale midler (jern og kombinationer) (... præparatet og til den totale jernmængde, som patienten tilføres pr. døgn. Generne kan ofte mindskes ved dosisreduktion ved samtidig indtagelse af føde eller ved intermitterende ...)
ALK-hæmmere (...n førstegenerations ALK tyrosinkinasehæmmer, som også hæmmer MET og ROS1. Der udvikles ofte behandlingsresistens og penetrationen til CNS er dårlig. Anden og tredjegenerations AL...)
Anæstetika til intravenøs brug (... sedativa påvirker α2-agonister kun respirationen meget beskedent. Til gengæld ser man ofte en 10-20 % reduktion i hjertefrekvens og blodtryk. Forbigående hypertension ses af og ...)
Non-nukleosid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (...pecielt ved etravirin kan være alvorlig. Efavirenz giver bivirkninger fra CNS, som dog ofte...)
Diagnostik (Type- I allergi) (...å grund af irritanter eller aktivering af komplementproteiner. Luftvejsallergi skyldes oftest pollen fra græs, birk, el, hassel og bynke, husstøvmider og disses efterladenskaber ...)
Lokalanalgetika (...stofferne. Der er ikke krydsallergi mellem de to præparattyper (estere og amider), men ofte mellem forskellige midler af samme type. Lokalanalgetika adjuveret med adrenalin er ko...)
Allopurinol (nyre- og uretersten) (...es til behandling af urinsyresten. Nedsættelse af urinsyrekoncentrationen i urinen vil ofte...)
Parenteral ernæring (...t energi-dosis og lavt natriumindhold er derfor indiceret til svært underernærede, som ofte er svært vitamindepleterede og bør behandles med thiamin og B-Combin fra ernæringstera...)
Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...Ambisome medfører meget ofte nyrepåvirkning og infusionsreaktioner i form af utilpashed, kvalme, smerter og feber. ...)
Aminoglykosider til systemisk brug (...gnet. I behandlingsvejledningen er anvendt gentamicin som eksempel. Behandling foregår oftest i højst 3 dage, og det er ikke nødvendigt at monitorere plasma-gentamicin koncentrat...)
Teriparatid (osteoporose) (...ofteregionen kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre eller injektion med denosumab hver 6. måned til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofte...)
β-receptorblokerende midler (... iskæmi er β-blokker første valg. Dosering: Metoprolol 50-200 mg daglig. Tyrotoksikose Ofte er en lille dosis tilstrækkelig til at fjerne symptomerne. Dosering: Propranolol 10-30...)
Antacida (...entrikelindholdets pH, men denne virkning er ret kortvarig. Ved halsbrand har antacida ofte en tilfredsstillende, men kortvarig effekt, mens effekten er utilstrækkelig ved refluk...)
Antiarytmika (...C-konvertering Amiodaron Lidocain Amiodaron β-blokker ICD (implanterbar defibrillator) ofte...)
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (...dig fører optimering af peak/MIC-ratio til hurtigere effekt, og 3 dages behandling vil oftest være tilstrækkelig. Den samme optimering af effekten gælder for fluorquinoloner: En ...)
Vitamin K-antagonister (...ofte involverede i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Udebleven kontrol af blodets størkningsevne (INR) Interaktioner med andre lægemidler, patienten aktuelt behandles med Behandling omkring operationer / bridging Glemt reordination efter pausering Forvekslinger af styrker/mg og antal Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Læringsmateriale fra Styrelsen for Patientsikkerhed (4737) . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte...)
Ufraktionerede hepariner (...Antikoagulantia er ofte involverede i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurderin...)
Lavmolekylære hepariner (...Antikoagulantia er ofte involverede i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurderin...)
Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (...ofte involverede i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Udebleven kontrol af blodets størkningsevne (INR) og trombocyttal Interaktioner med andre lægemidler, patienten aktuelt behandles med Behandling omkring operationer Glemt reordination efter pausering Forvekslinger af styrker/mg og antal Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Patientombuddets tabeller, huskelister og hæfte om risikosituationslægemidler . DOAK er blandt de syv lægemiddelgrupper, der ofte...)
Tricykliske antidepressiva (TCA) (...er er urinretention, obstipation, akkomodationsbesvær og i sjældne tilfælde ileus, som oftest er beskrevet hos ældre. Mundtørhed er udtalt og fører hos mange patienter til øget c...)
Antikolinerge midler (...igere, eller indtil der optræder for kraftige bivirkninger, hvorefter dosis reduceres. Oftest skyldes bivirkningerne for hurtigt stigende doser. Overgang fra et præparat til et a...)
Antineoplastiske antistoffer og Fc-fusionsproteiner (...sionsproteiner består af et Fc-immunglobulindomæne koblet til et andet protein. Det er oftest det fusionerede protein, som udgør den terapeutiske effekt, hvor Fc-immunglobulindom...)
Antipsykotisk behandling af gravide og ammende (...timat under graviditeten. I disse tilfælde vil utilstrækkelige graviditets safety-data oftest være sekundært til et godt klinisk behandlingsrespons. Mængden af safety-data er stø...)
Tilskud til osteoporosemidler (...g en lavenergifraktur i ryggen (≥ 25 % sammenfald), og som har en T-score i ryg eller hofte ≤ -3,0, eller som har to eller flere lavenergifrakturer i ryggen (≥ 25 % sammenfald). ...)
Anti-thymocytglobulin (...endt i mange år som induktionsterapi i tilslutning til organtransplantation. ATG gives ofte som induktionsbehandling til immunologisk højrisiko-patienter ved nyretransplantation,...)
Antityroide midler (...t stofskifte over længere perioder, som fx ved Graves’ orbitopati. β-blokkere anvendes ofte i kombination med antityroid behandling og har specielt effekt på de kardiale symptome...)
Midler mod familiær transthyretin amyloidose (...autosomal dominant sygdom. Den fænotypiske præsentation kan være meget varierende, men oftest ses progressiv aksonal degenerativ neuropati karakteriseret ved sensorisk, motorisk ...)
Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...vilket er tilstrækkeligt hos langt de fleste patienter (i praksis anvendes ofte dosering på 37,5 mg daglig i 10 dage). Ved større doser stiger hyppigheden af bivirkninger, men hos enkelte patienter kan det være nødvendigt at øge dosis til 1 mg prednisolon/kg legemsvægt. Ved astma suppleres altid med inhalationssteroid . Når astmakontrollen er opnået, seponeres eller aftrappes dosis af systemisk steroid med fx 25 % dagligt over en uge under tæt kontrol af astmagraden. Ved status asthmaticus og akut eksacerbation af KOL gives glukokortikoider oralt eller intravenøst i doser på 0,5-1,0 mg prednisolon/kg legemsvægt eller ækvipotente doser af andre glukokortikoider i 7-14 dage (fx 37,5-50 mg dgl - kort prednisolonkur). De første par dage kan dosis godt være større og fordeles på 2-3 dagsdoser, hvorefter behandlingen kan gives som éngangsdosis om morgenen. Samtidig iværksættes (eller fortsættes) middel- eller højdosis inhalationssteroidbehandling. Behandlingen kan ofte seponeres efter 9-14 dage. Langvarig aftrapning bør undgås, da det forhøjer risikoen for, at patienten fortsætter på en oral steroid vedligeholdelsesdosis, hvilket på sigt fører til mange bivirkninger. Patienten bør følges tæt i ugerne efter eksacerbationen for at sikre, at lungefunktionen og funktionsniveauet optimeres og stabiliseres, og patienten skal informeres om at henvende sig, hvis symptomerne recidiverer. I nogle tilfælde af svær astma kan langtidsbehandling med systemisk glukokortikoid være indiceret og må betragtes som specialistbehandling. Disse patienter skal undersøges for osteoporose, da der oftevil...)
Midler mod atopisk dermatitis (...isk dermatitis, der er kandidater til systemisk behandling. I klinisk praktisk vil man ofte kræve, at der er forsøgt mindst en anden systemisk behandling, før man initierer denne...)
Digoxin (...ng af vagus tonus, er den frekvensregulerende effekt ofte kun til stede i hvile. Digoxin bør derfor ofte kombineres med enten en β-blokker eller verapamil fo...)
Azathioprin (... doseres som 2-3 mg/kg/dag, og det fører ofte til dosisafhængig reversibel suppression af knoglemarvsfunktionen, oftest i form af leukopeni, men undertiden og...)
Behandling af cystisk fibrose (...ofte intravenøs antibiotika for at forhindre udvikling af kroniske infektioner. Hvis infektionen bliver kronisk, gives der en kombination af oral og inhalationsantibiotika, suppleret med 14 dages 2-stof intravenøs antibiotikabehandling, enten efter fast regime eller efter individuelt behov. Derudover suppleres ofte...)
BCR-ABL tyrosinkinasehæmmere (...et betydeligt. Hos patienter med særligt dybt respons på tyrosinkinasehæmmere, kan der ofte planlægges behandlingspauser i lange perioder, således at patienterne er helt uden CML...)
Midler mod tremor (...ofte først efter et par dage. En gradvis dosisøgning op til 360 mg fordelt på 3 doser kan forsøges under kontrol af BT. Hvis generne er overvejende situationsbetingede, kan propranolol tages efter behov fx 1 time før effekt ønskes. Andre non-selektive og β-1-selektive blokkere har også vist effekt, herunder metoprolol , og kan evt. og med forsigtighed anvendes, hvis patienten har astma . Primidon Hvis propranolol giver utilstrækkelig effekt eller er kontraindiceret, er alternativet behandling med primidon ( ikke-registreret indikation ). Der startes med 25 mg eller 50 mg til natten i 1 uge, herefter langsom dosisøgning til 500 mg dagligt. Dosis gives til natten eller 1/3 dosis om morgen, 2/3 til natten. Kombinations behandling med propranolol og primidon kan forsøges. Topiramat Topiramat ( ikke-registreret indikation ). Start 25 mg x 1 dagligt stigende med 25 mg ugentlig til max dosis 200 x 2. Effekt opnås først ved daglige doser > 200 mg. Oftevil...)
Midler til behandling af anallidelser (...anvendes til personer med migræne, da anfald kan udløses. Hovedpine hos ca. 30 % fører ofte til behandlingsophør. Forsigtighed tilrådes også ved hjertesygdom. Bivirkningerne ved ...)
Kombinationspræparater til inhalation (...inhalatorer, men kan være en fordel for patienten, som ikke behøver at håndtere flere, ofte forskellige, inhalationsdevices. Da apoteket ikke kan substituere inhalationsdevices, ...)
Midler mod leptinmangel (...in vil oftest indsætte indenfor de første uger, hvor især insulinbehovet reduceres. Patienter med lipodystrofi vil grundet deres insulinresistens ofte fortsa...)
Diuretika (hypertension) (...atienter med nedsat nyrefunktion (eGFR < 45 ml/min/1,73 m 2 ). Man må i disse tilfælde ofte anvende store doser; 3-4 mg bumetanid eller 125-500 mg furosemid eller mere dagligt. I...)
Cytostatika og immunsupprimerende midler (...ngvarig remission bør dosisreduktion ofte forsøges. En strategi med gradvis nedtrapning over halve- til hele år, vil ofte være at foretrække frem for brat sep...)
Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...ngvarig remission bør dosisreduktion ofte forsøges. En strategi med gradvis nedtrapning over halve- til hele år, vil ofte være at foretrække frem for brat sep...)
ACE-hæmmere (...res sjældent ved skift til anden ACE-hæmmer. Skift til angiotensin II-antagonist løser oftest problemet. I sjældne tilfælde kan ses angioneurotisk ødem, hvilket kontraindicerer f...)
Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...er associeret med risiko for udvikling af progressiv multifokal leukoencefalopati - en ofte dødeligt forløbende opportunistisk infektion forårsaget af JC-virus. Der er endnu ikke...)
Erytropoietiske vækstfaktorer (...ende behandlingsrespons. Ofte er intravenøs jernbehandling nødvendig. Forbigående stigning i trombocyttallet kan forekomme og er oftest inden for normalområde...)
Benzodiazepiner (epilepsi) (...fektive til behandling af en række forskellige anfaldstyper, men toleransudvikling ses ofte...)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...ofte lidt før recidivsymptomer, almindeligvis fra 2. til 14. seponeringsdag, hvorefter de svinder, mens de primære angstsymptomer sætter mere langsomt og varigt ind. Den nævnte sansemæssige overfølsomhed og en influenzalignende fornemmelse er desuden karakteristisk for abstinenstilstanden. Abstinenssymptomer er udtryk for fysisk afhængighed og er ikke nødvendigvis tegn på misbrug af lægemidlerne og kan ikke sidestilles med forekomst af afhængighedssyndrom, som kræver yderligere symptomer, dvs. mindst 2 af følgende: Trang til lægemidlet Svækket evne til at styre indtagelsen Toleransudvikling Dominerende rolle i dagligdagen Vedblivende brug trods skadevirkning. Misbrug og afhængighedssyndrom Ved misbrug af benzodiazepiner indtages de typisk i betydelig højere daglig dosering end normalt for at opnå ruseffekt. De indgår ofte i blandingsmisbrug og ofte...)
Vitamin B5 (pantothensyre) (...mer er ikke beskrevet klinisk (2321) . I stedet for pantothensyre og salte heraf gives ofte dexpanthenol (pantotenol), som i organismen hurtigt omdannes til pantotensyre. Findes ...)
Biperiden (antidoter) (...mellem dopamin og acetylkolin. Denne mekanisme reducerer de motoriske symptomer og kan ofte give hurtig lindring, særligt ved akutte dystonier, hvor lægemidlet kan administreres ...)
Bisfosfonater (osteoporose) (...ofteregionen, hvorefter BMD stabiliserer sig på det opnåede niveau. Forskellige bisfosfonater udøver deres antiresorptive effekt gennem forskellige molekylære virkningsmekanismer. Størrelsen af den relative risikoreduktion for fraktur varierer, ligesom effekten på forskellige frakturlokalisationer (hofte...)
Acetylsalicylsyre (analgetika) (...ofte. Larynxødem og bronkokonstriktion hos patienter uden kendt allergi skyldes salicylat-hyperreaktivitet (næppe allergi i egentlig forstand). Urticaria og anafylaktiske reaktioner forekommer. Ved behandling af patienter med hjerteinsufficiens, hypertension, nyre- eller leverinsufficiens er der risiko for væskeretention. Hos ældre, der til stadighed indtager salicylater, ses ofte...)
Antineoplastiske midler (...ubuli (tumorlysesyndrom). Profylaktisk behandling med allopurinol eller rasburikase er ofte nødvendig. Udover hyperurikæmi, kan stort cellehenfald medfører alvorlig hyperkaliæmi ...)
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...stanke om symptomgivende mangeltilstand Proksimal myopati med nedsat muskelkraft over hofte og skuldre (vraltende gang, besvær ved trappegang og ved at rejse sig fra en stol uden...)
Hæmostatika (mundhule og tænder) (...ofte tillige ætsende virkning. De anvendes hyppigst ved overfladeblødning og appliceres direkte eller ved kortvarig tamponade med farmakonvædet gaze eller lignende. Der kan her foruden direkte proteinfældende midler, fx tannin (garvesyre 10-20 %) og zinkchlorid (opløsning 8 %), også anvendes hydrogenperoxid. Vasokonstriktoriske hæmostatika virker ved at fremkalde konstriktion af arterioler. Almindeligvis anvendes adrenalin til dette formål. Der skal være opmærksomhed på, at der efter den vasokonstriktoriske fase kan indtræde en reaktiv eller sekundær vasodilatation (rebound effect), således at blødning kan begynde igen. Koagulationsfremmende hæmostatika (vævsklæber) anvendes til hæmostaseformål i mundhulen og til fastklæbning af slimhinde- og hudtransplantater, se Hæmostatika til lokal brug . Kartilstoppende midler anvendes ved blødning fra intraossøse kanaler, hvor materialet presses ind som prop i kanalerne, som derefter langsomt absorberes. Såfremt blødning i mundhulen ikke kan kontrolleres ved almindelig kirurgisk teknik, kan absorberbare hæmostatika som oxideret regenereret cellulose eller midler, der indeholder kollagen, anvendes. Helingen vil forsinkes ved pakning af en alveole med et hæmostatikum. Ved enhver form for ukontrollabel og refraktær blødning kan den biokemiske koagulationsmekanisme være defekt, hvorfor korrekt udredning er nødvendig. Kartilstoppende midler er ikke registrerede som farmaceutiske specialiteter. Antifibrinolytiske midler . Til patienter med koagulationsforstyrrelser kan med fordel anvendes tranexamsyre til lokal mundskylning ved oralkirurgiske indgreb. Behandling af disse patienter vil dog ofte...)
Brutons tyrosin kinasehæmmere (...er. Under normale forhold aktiveres BCR af antigener, men ved B-celle maligniteter ses ofte antigen-uafhængig aktivering af BCR. Da BTK er en central tyrosinkinase i BCR signalve...)
Buspiron (...er dårligere dokumenteret. Hvor benzodiazepinerne virker næsten momentant, er buspiron ofte 3-4 uger om at nå sin maksimale effekt. Til gengæld er buspiron fri for flere af benzo...)
GIP- og GLP-1-receptor agonister, samt DPP-IV-hæmmere (diabetes) (... der hos den overvægtige patient også ønskes et vægttab, vil en GLP-1-receptor agonist ofte være at foretrække. DPP-IV-hæmmerne er vægtneutrale eller medfører kun et mindre vægtt...)
Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) (...rat, hvis der er svære søvnforstyrrelser som følge af depressionen. Vægtøgning vil dog ofte være et stort problem. Evidensen for kombinationsbehandlingen, som farmakodynamisk for...)
Calciumantagonister (...Calciumantagonister anvendes ofte som supplement til anden kardiovaskulær behandling. Særlig for non-dihydropyridin-præp...)
COMT-hæmmere (...ofte øges, hvilket kan øge mængden af dyskinesier og andre bivirkninger af levodopa. Dette er baggrunden for, at levodopa-doseringen oftest bør reduceres med 10-25 %, når behandling med COMT-hæmmere startes. Ved seponering af COMT-hæmmer-behandling må doseringen af levodopa tilsvarende ofte...)
Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...s. Penicillinallergi Ved penicillinallergi eller mistanke om penicillinallergi kan der ofte anvendes et cefalosporin, da der kun sjældent forekommer krydsallergi, medmindre der e...)
Cefalosporin kombineret med β-laktamasehæmmer (β-laktamantibiotika) (...r. Penicillinallergi Ved penicillinallergi eller mistanke om penicillinallergi kan der ofte anvendes et cefalosporin, da der kun sjældent forekommer krydsallergi, medmindre der e...)
Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CAR-T (...ofte indlægges på en intensivafdeling. Derfor er det vigtigt, at afdelinger, der anvender CART og bispecifikke antistoffer har let adgang til intensivafdelinger med kendskab til håndtering af CRS-tilfælde. CRS opstår oftest tidligt i behandlingsforløbet, særligt de første dage efter en behandling. CRS kan graderes i henhold til American Society for Transplantation and Cellular Therapy (ASTCT) graderingsskala. Der er dog også andre skalaer for CRS-gradering. Man bør i alle tilfælde anvende den protokolspecifikke CRS-gradering i kliniske forsøg eller den skala, som man har valgt at implementere lokalt. Nedenfor vises kun ASTCT konsensuskriterierne, der beskriver fire sværhedsgrader af CRS: Parameter Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Temperatur ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C med Hypotension ingen Ikke behov for vasopressor. Behov for vasopressor med eller uden vasopressin. Behov for flere vasopressorstoffer (eksklusiv vasopressin). og/eller Hypoxi ingen Krævende low-flow ilt (≤ 6 L/min) nasalt kateter eller blow-by. Krævende high-flow ilt (> 6 L/min) via nasalt kateter eller maske. Krævende overtryksbehandling, fx CPAP eller respirator. Behandling Graden af CRS er afgørende for behandlingen. Oftest kan de letteste grader behandles med febernedsættende medicin og supplerende i.v. væske samt evt. antibiotika. Som regel bør alle tilfælde over Grad 1 behandles med tocilizumab med eller uden i.v. dexametason. Ved sværere grader varetages behandlingen ofte af intensiv afdeling i tæt samarbejde med hæmatologer. Behandling skal foregå i henhold til gældende kliniske retningslinjer og evt. specifikke forholdsregler tilknyttet de enkelte CART og bispecifikke antistof produkter (se SmPC). Immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) En anden alvorlig og særlig bivirkning til CART og bispecifikke antistoffer er immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) . Typiske tidlige symptomer er tremor, dysgrafi (skrivevanskeligheder), mild ekspressiv afasi, forstyrret opmærksomhed, apraksi og let sløvhed. Tilstanden kan forværres i løbet af timer eller dage til svær neurotoksicitet med livstruende kramper og svær bevidsthedssvækkelse. I sjældne tilfælde kan der forekomme hjerneødem med risiko for inkarceration. Der findes flere graderingsskalaer for ICANS, men herunder vises kun skalaen anbefalet i ASTCTs konsensusrapport for voksne. Der er en anden version til børn (se speciallitteratur). Det kræver ikke alle fund for at opfylde en given grad - fx vil komatøs tilstand være grad 4 uanset om der er andre grad 4 kriterier til stede. Fund Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 ICE* score 7-9 3-6 0-2 0 (kan ikke udføres) Bevidsthedsniveau Spontant vågen. Vågner ved tiltale. Vågner kun ved taktil stimulering. Kan ikke vækkes eller kræver gentagen taktil stimulering for at vågne. Stuporøs eller komatøs tilstand. Krampeanfald (epileptiske anfald) Nej Nej Fokale eller generaliserede anfald, der stopper hurtigt, eller nonkonvulsiv ikke EEG dokumenteret anfald, der stopper ved intervention. Livstruende epileptiske anfald (>5 min.) eller gentagne anfald (baseret på klinik eller EEG) uden at patienten normaliseres mellem anfaldene. Motoriske udfald Nej Nej Nej Svær fokal kraftnedsættelse, fx hemiparese eller paraparese. Forhøjet intrakranielt tryk/cerebralt ødem Nej Nej Fokalt/lokalt hjerneødem på billediagnostik. Diffust cerebralt ødem, kliniske fund på decerebrering/decorticering, abducensparese, papilødem, eller cushings triade. *ICE er en klinisk gradering af kognitive evner, baseret på orientering, navngivning af ting, følge opfordringer, skrive og opmærksomhed/hovedregning. For mere information om ICE, se speciallitteratur. Behandling Afhængig af sværhedsgrad, behandles ICANS ved tæt observation, forebyggende behandling med antiepileptika, dexamethason og evt. intensivbehandling. MR af CNS kan overvejes ved ICANS. For behandling i klinisk praksis henvises til gældende lokale retningslinjer samt SPC eller protokol-specifikke retningslinjer. ICANS opstår ofte...)
Calcineurin-hæmmere (... den øvrige store variation i biotilgængeligheden. I klinisk praksis oplæres patienten ofte i indtagelse af calcineurinhæmmeren klokken 8 om morgenen og kl. 20 om aftenen, med 12...)
Dispenseringsformer (generelt om hudmidler) (...-i-vand-emulsioner, som oftest anvendes til tørre eller væskende hudområder. Salver er vandfri eller vand-i-olie-emulsioner, som oftest anvendes til tørre og...)
CDK4/6-hæmmere (...oftevil kunne hæmmes af de samme inhibitorer. Selektivitet mod specifikke CDKer er vigtigt, da en generel hæmning af CDKer er associeret med betydelig toksicitet. CDK4 og CDK6 hjælper cellerne gennem G1 fasen af cellecyklus via en fosforylering af retinoblastom 1. Fosforyleringen af retinoblastom 1 sker, når CDK4 og CDK6 danner komplekser med den stigende koncentration af cyclin D i cellens G1 fase. Når retinoblastom 1 fosforyleres øges aktiviteten af transkriptionsfaktor E2F, som medfører transkription af cellens S fase program. Dermed kan cellerne nå videre til næste stadie af cellecyklus. Ved kræftsygdomme, særligt brystkræft, kan aktiviteten af CDK4 og CDK6 være øget som følge at amplifikation af CCND1 genet, hvil...)
Midler mod hyperseksualitet (...ner og til visse former for pubertas præcox. Cyproteronacetat som depotinjektion gives ofte som supplement til GnRH hos seksuelt kriminelle, der tilbydes kønsdriftdæmpende behand...)
Antidoter ved cytostatikabehandling (...ellegifte. Det gælder generelt, at litteraturen vedrørende antidoter er meget sparsom. Ofte mangler der kliniske kontrollerede undersøgelser, og området kan være henvist til at b...)
Hormonale kontraceptiva (...triet og cervixslimen. En ulempe ved disse præparater er uregelmæssige blødninger, som ofte optræder i begyndelsen af behandlingen. Disse kan afløses af sjældnere blødninger, og ...)
Øremidler indeholdende glukokortikoider og antibiotika i kombination (...Da der ved bakterielle infektioner i øregangen ofte er en tilgrundliggende hudlidelse, og ved den akutte infektion et kraftigt ødem, er de...)
Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...ofte hypokaliæmi. Interaktioner : Nefrotoksiske medikamenter (fx ciclosporin A), digoxin, antiarytmika (betinget af hypokaliæmi), kortikosteroider og/eller kortikotropin, leukocyttransfusion Fluconazol 12 % God 80 % Sædvanligvis ubetydelige, se præparatbeskrivelse I reglen veltolereret. Ved højdosis behandling ofte...)
Ekspektorantia (...undersøger effekten på mukociliær clearance efter administration af medikamenterne, er ofte negative (5578) . For acetylcysteins vedkommende er der gennemført langtidsstudier, so...)
Kombinationsbehandling (antibiotika til systemisk brug) (...ionen af to stoffer virker dårligere end hvert af stofferne alene. Antagonisme skyldes oftest det forhold, at indgift af bakteriostatiske stoffer, fx tetracycliner og makrolider,...)
Glukokortikoider til udvortes brug (...De fleste kortikosteroider findes som cremer og salver. Da fedtindholdet ofte er en del af behandlingen, bør man i reglen vælge så fedtede præparater, som patienten...)
Mycophenolat (...f gastro-intestinal karakter med diarré, abdominalsmerter, kvalme og madlede. Disse er ofte korreleret til dosis og kan mindskes ved at fordele døgndosis over 4 doseringer i sted...)
Tuberkulostatika (... identificeret, må det (med undtagelse af rifampicin) ofte erstattes af et anden-linje lægemiddel , oftest vælges moxifloxacin 400 mg en gang dagligt. Ved rif...)
Organtransplantation (...ofte i kombination for at udnytte den synergistiske immunsupprimerende effekt af forskellige lægemidler. De anvendte medikamenter har flere forskellige angrebspunkter, og immunsystemet hæmmes således på forskellig vis. I tilslutning til solid organtransplantation gives ofte en såkaldt induktionsbehandling bestående af en interleukin-2-receptor-antagonist eller anti-thymocytglobulin for at reducere risikoen for akut afstødning i det efterfølgende forløb. Ved levertransplantation kan steroid være førstevalg i induktionsbehandling. Som vedligeholdelsesterapi gives oftest en flerstofsbehandling bestående af en calcineurinhæmmer og en antimetabolit samt prednisolon efter lokal tradition. Vedligeholdelsesbehandlingen påbegyndes før eller ved transplantationen, afhængig af om det er en levende eller afdød organdonor. Efterhånden som flere immundæmpende medikamenter er blevet tilgængelige, forsøges en mere individuel terapi ud fra en samlet risikovurdering. I de senere år er tendensen gået mod at nedsætte dosis af calcineurinhæmmer og reducere dosis af prednisolon eller måske helt udtrappe af prednisolon. Hos udvalgte patienter kan man tillægge en mTOR-hæmmer samtidigt med, at calcineurinhæmmer dosis nedsættes. I takt hermed forsøger man at reducere forekomsten af bivirkninger. Hvis man ønsker at ophøre med en calcineurinhæmmer erstattes præparatet oftest af en signaltransduktionshæmmer (mTOR-hæmmer). En calcineurinhæmmer kan også erstattes af en ko-stimulatorisk signalhæmmer , som indtil videre kun anvendes i meget beskedent omfang til organtransplanterede i Danmark. Azathioprin , en antimetabolit, har været anvendt ved organtransplantation i mange år, men er blevet erstattet af mycophenolat som førstevalg. Rituximab blev introduceret på transplantationsområdet i 1990’erne til behandling af post-transplantation lymfoproliferativ sygdom (PTLD). Rituximab har i de senere år fået en plads i induktionsbehandlingen forud for AB0-uforligelig nyretransplantation med levende donor samt ved nyretransplantationer med donorspecifikke antistoffer. Selv om immunsystemet dæmpes ved organtransplantation, er der risiko for akut afstødning (rejektion) af celle- eller antistof-medieret (humoral) type. Ofte...)
Prolaktinhæmmende midler (...urdering af hyperprolaktinæmi er således oftest en specialistopgave på medicinsk endokrinologisk specialafdeling ofte i samarbejde med specialafdeling inden f...)
Motilitetsstimulerende midler (kvalme og opkastning) (...buen nedsættes, svarende til det velkendte fænomen, at ventrikeltømning via opkastning ofte letter på kvalme. Den perifere virkning er betinget af en blokade af dopaminreceptorer...)
Proteasehæmmere (midler mod HIV) (...d svigt af tidligere proteaseregimer og udvikling af resistens vil darunavir/ritonavir oftest fortsat have effekt. Ritonavir øger koncentrationen af andre proteasehæmmere. Ritona...)
Foscarnet (virusinfektioner) (...duktion ved nedsat nyrefunktion samt ved en høj, daglig væsketilførsel. Nefropatien er oftest reversibel ved ophør med behandling. Der kan også forekomme et fald i P-calcium. Gen...)
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...ofte ind efter 1- 2 uger, selv om en vis virkning kan ses efter få dages behandling. Positivt behandlingsresultat, dvs. remission af tilstanden, ses oftest efter 4-6 ugers behandling. Oftevil omgivelserne bemærke begyndende bedring, før patienten gør det, da den psykomotoriske hæmning sædvanligvis letter nogle dage før selve depressionen. Dette kan betyde en forøget suicidalrisiko. Det er derfor vigtigt at følge patienterne tæt i denne fase. Dette er også vigtigt af hensyn til compliance. Virkningen af SSRI er symptomatisk, hvil...)
Biologiske midler mod astma og KOL (...og giver mulighed for at reducere dosis af orale kortikosteroider, som disse patienter ofte må behandles med for at undgå eksacerbationer (3466) . Dupilumab er rettet mod IL-4 og...)
Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...algspræparater til behandling af truende for tidlig fødsel. Maternelle bivirkninger er oftest milde. Der er ikke beskrevet bivirkninger for barnet. Optimal dosis og behandlingsre...)
Type- IV allergi (hudtest) (Der anvendes standardpaneler med hyppigt forekommende eksemfremkaldende stoffer i neutrale bærestoffer. Panelet må ofte suppleres med andre relevante komponenter.)
Glukokortikoider (...n samlet varighed på mere end 3 måneder inden for 1 år, og T-score i columna og/eller hoften ≤ -1,0 vurderet ved Dual-energy X-ray Absorptiometry (DXA)-scanning, anbefales antire...)
Midler mod lungefibrose (...fenidon: De hyppigste bivirkninger er kvalme, vægttab, træthed, dyspepsi og hududslæt (ofte pga. fotosensitivitet). Andre, lidt sjældnere bivirkninger er anoreksi, insomni, svimm...)
Antibiotika mod diarré (...ng af diarré med antibiotika. Dels fordi diarréen ofte ophører spontant, dels fordi en sådan behandling ofte er virkningsløs. I øvrigt er der en risiko for fo...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...medfører øget diarré-risiko. Diarré er særlig hyppig hos kritisk syge og er formentlig oftest af multifaktoriel genese. De hyppigste årsager til diarré er samtidig antibiotikabeh...)
Antiepileptika (... Hos patienter i behandling med oxcarbazepin/carbamazepin ses ved tillæg af lamotrigin ofte CNS-påvirkning med bl.a. svimmelhed, ataksi og dobbeltsyn. Dette skyldes en farmakodyn...)
Insulinanaloger (...2 diabetes, der ikke kan reguleres på orale tabletter eller en GLP-1 receptor agonist, ofte som en injektion om morgenen. Ved type 1 diabetes indgår de langtidsvirkende analoger ...)
Vand og mineraler (parenteral ernæring) (...Der findes ikke nogen enkelt opløsning, som fuldstændigt dækker mineralbehovet. Der må ofte anvendes flere opløsninger eller additiver. Tabel 1 angiver behovet hos de fleste pati...)
Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte ude...)
Antimykotika til lokal brug (svampeinfektioner i huden) (...en azoler kan også anvendes. Ved dermatofytosis capitis anvendes systemisk behandling, ofte terbinafin i kombination med lokal antimykotikum. Ved dermatofytosis capitis forårsage...)
Cannabis (...ofte psykiatrisk komorbiditet 6272 - Time trends in co-occurring substance use and psychiatric illness (dual diagnosis) from 2000 to 2017 - a nationwide study of Danish register data , så som angstlidelser, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni. En del, der anvender cannabis regelmæssigt, beskriver, at de får det bedre eller mindre dårligt, når de ryger cannabis. Dermed er forbruget ofte...)
Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (... der også anvendes til intraartikulært brug, blot i en meget lavere koncentration, men oftest i større volumina. Den billeddiagnostiske effekt er den samme; signalintensiteten i ...)
Calciumantagonister mod uterine kontraktioner (...evet. Endvidere svimmelhed, uro, træthed og tremor samt obstipation og diarré. Der ses ofte blodtryksfald på 10-15 mmHg, hvorfor det er vigtigt, at patienten er velhydreret. Der ...)
Diuretika (...ofte hyperurikæmi, men dog sjældent anfald af arthritis urica, som typisk optræder i forbindelse med hurtig afvanding i forbindelse med intravenøs administration af loop-diuretika. Hyperglykæmi og nedsat glucosetolerance ses, men sjældent ved lav dosering og kan ofte...)
Diuretika (nyre- og uretersten) (...ævnlig kontrol er nødvendig. Kombinationspræparater med kalium eller kaliumtilskud bør ofte anvendes. Se endvidere Diuretika . Patienter med hypercalciuri på baggrund af hyperpar...)
Diuretika (hjerteinsufficiens) (... til patienter med og symptomer på væskeretention i form af ødemer og åndenød. Der vil oftest være betydelig symptomatisk effekt, men behandlingen kan ikke stå alene. Loop-diuret...)
Prostaglandinsyntesehæmmere (... mhp. at kontrollere FV mængde og flowhastighed i ductus arteriosus. Behandlingen kan (oftest i forbindelse med nødcerclage) anvendes til GA 26+0. I særlige tilfælde op til GA 28...)
Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...rrekt udført injektion, bør behandlingen ikke gentages. Manglende virkning skyldes dog ofte, at stoffet ikke - eller kun delvist - er kommet ind i ledhulen. Derfor kan injektione...)
Midler mod dyskinesi (...Dyskinesier er abnorme ufrivillige bevægelser, der ofte optræder ved fremskreden Parkinsons sygdom som bivirkning til antiparkinsonbehandling,...)
Midler mod dystoni (.... Dystone bevægelser optræder i mønstre og kan være vridende eller tremolerende og kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser. Se i øvrigt også bevægeforstyrrelser...)
Midler mod kutane neoplasier (...Effekt og bivirkninger skal vurderes løbende. Der vil for alle behandlingsmidler ofte være behov for at gentage behandlingen, da der over tid kan fremkomme nye aktiniske ke...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...ninger i opstartsfasen, mens vedligeholdelsesbehandling gives med længere intervaller. Oftest benyttes ugentlige injektioner med stigende doser i 8-15 uger, hvorefter det maksima...)
Midler mod angina pectoris (...nkende præparater efter behov. Ved dokumenteret iskæmisk hjertesygdom vil behandlingen ofte være livslang medmindre der er tale om patienter med meget lavt funktionsniveau/restle...)
Carboanhydrasehæmmere (midler mod glaukom) (...r mod glaukom . Virkningen af øjendråbe monoterapi er ofte beskeden, hvorfor carboanhydrasehæmmere oftes anvendes i kombination med andre glaukom midler. Ved...)
NSAID (...g under graviditet og har ofte god effekt af NSAID, typisk gives retardpræparat til natten. Kvinder med reumatoid artritis kan ofte få det bedre under gravid...)
Andre hjertestimulerende midler (...oftest normovolæmisk kredsløbsshock eller akut hjerteinsufficiens. For en nærmere beskrivelse, se afsnittet sympatomimetika til behandling af shock . Milrinon Fosfodiesterasehæmmeren milrinons inotrope virkning skyldes en hæmmet nedbrydning af cAMP, som også medfører calciumstigning og øget kontraktilitet. Terapeutisk anvendes ofte...)
Medikamentelt forlænget QT-interval (...g behandling med flere QT-forlængende stoffer kan øge risikoen væsentligt, selv om der oftest ikke er videnskabelige data, som tillader at sætte tal på denne additive eller syner...)
Energitilførsel (parenteral ernæring) (...ucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langv...)
EGFR-Tyrosinkinasehæmmere (...yrosinkinasehæmmeren og har desuden dårlig penetration til CNS. Med tiden udvikles der ofte resistens mod førstegenerations EGFR-tyrosinkinasehæmmere, hyppigst som følge af T790M...)
Ernæringsmoduler (...Ernæringsmoduler er ikke-fuldgyldige ernæringssupplementer, ofte bestående af eller med højt indhold af et enkelt makronæringsstof. Ernæringsmoduler ka...)
Makrolider (...1. trimester. En behandlingskrævende infektion hos en penicillinallergiker vil dog som oftest opveje den mulige risiko for fosteret. Erythromycin kan om nødvendigt anvendes i 2. ...)
Midler mod overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (...l kan være udslagsgivende for præparatvalg og skift. Derfor vil det billigste præparat ofte være førstevalg (2828) . Ved manglende effekt af lægemidlerne anbefales præparatskift....)
Azoler (systemiske svampeinfektioner) (...oftest langvarig (> 3 mdr) og varierer fra patient til patient. Posaconazol Posaconazol er i reglen veltolereret. Posaconazol har insufficient CNS penetration; Ved mistanke om eller verificeret CNS-infektion bør alternativ behandling vælges. Ved behandling af azol-følsom candidiasis kan posaconazol ofte...)
Fomepizol (antidoter) (...ofte med hæmodialyse for hurtigt at fjerne både modersubstans og toksiske metabolitter samt korrigere syre-base-forstyrrelser. Derudover suppleres behandlingen ved methanolforgiftning ofte...)
Lokale midler (erektil dysfunktion) (...tligt 2 timer - afhængigt af dosis. Der foreligger ikke sikker dokumentation for, hvor ofte intrakavernøs behandling kan anvendes. Hvis alprostadil anvendes lokalt ved indgift i ...)
Thiazider og kalium i kombination (...t præparat tilsat kaliumchlorid. Hver tablet indeholder ca. 8 mmol kalium, hvilket dog ofte er utilstrækkeligt til at kompensere for diuretikainduceret kaliumtab. Dette gælder is...)
Nicotinsyre og derivater (...asteni er rapporteret. Den perifere vasodilatation, der forårsages af nicotinsyre, kan ofte forebygges ved at starte behandlingen med små doser og ved at indtage 100-500 mg acety...)
Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...Oftevil det anbefales at anvende et relativt korttidsvirkende lægemiddel og det bør overvejes, om der er behov for behandling ud over helt kortvarigt, dvs mindre end 14 dage. Ved søvnbesvær er der bedre evidens for god søvnhygiejne, eller ordentlig behandling for evt. psykisk lidelse (se evt. Søvnløshed ), men det kan være patientens oplevelse, at et bestemt benzodiazepin er en god løsning. Det anbefales at drøfte fordele og ulemper ved behandlingen med patienten, som led i at vurdere hvorfor patienten synes det hjælper eller er den bedste løsning. Bivirkningsprofilen er ret ens for de fleste benzodiazepiner. Forgiftning Benzodiazepinforgiftning kræver ofte ingen behandling. Den er præget af sedation og svigtende muskelkoordination, men er mestendels ufarlig. Kun ved svær forgiftning med respirationsdepression, eller hvor benzodiazepiner er indtaget samtidig med andre sløvende medikamenter, vil...)
Tranexamsyre (... af blødning ved kirurgiske indgreb og traumer Forebyggelse af blødning efter knæ- og hoftealloplastik Forebyggelse og behandling af blødning ved hæmofili og von Willebrands sygd...)
Opioider (iatrogen afhængighed) (...længerevarende behandling med opioider ses sjældent, men når det optræder, skyldes det ofte samtidig indtagelse af andre rus- eller lægemidler med sederende virkning, nye typer a...)
Methylthionin (methylenblåt) (Forgiftning med methæmoglobindannere. Methylenblåt gives ved klinisk betydende methæmoglobinæmi oftest ved methæmoglobinkoncentration > 20 %, se endvidere Hemiglobindannere .)
Vitamin B6 (pyridoxin) (...Fungerer som coenzym for et stort antal enzymer, som oftest er involveret i proteinmetabolismen. Væsentlige kilder er fisk, kød, indmad og karto...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte...)
Antiandrogen og østrogen i kombination (...e. Behandlingen har effekt på acne og seboré og hirsutisme. En målelig virkning kræver oftest mindst 3 måneders behandling. Nuværende evidens tyder på, at kombinationspræparater ...)
Gabapentinoider (...pioider fordobles risikoen for overdosering (6661) . Derfor er perioperativ brug i dag ofte...)
Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (...um. Behandlingen er symptomatisk. Abstinenser er ofte behandlingsrefraktære for benzodiazepiner, og vil oftest kræve behandling i intensiv regi med meget høj...)
Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...-specifikke behandlingsvejledninger. Ved behandling i mere end to uger vil nedtrapning ofte...)
Antimykotika til systemisk brug (svampeinfektioner i huden) (...ofte udviser terapiresistens over for terbinafin, primært bør behandles med griseofulvin (10-20 mg/kg i 4-12 uger) (1800) . Griseofulvin er afregistreret, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek, eller man kan alternativt henvise til en dermatolog /dermatologisk klinik, som har udleveringstilladelse. Fluconazol kan også anvendes ved dermatofytosis capitis, men er ikke så effektivt over for dermatofytter som terbinafin. Også her er behandlingstiden ofte > 8 uger. Der gives 8 mg/kg ugentligt (790) (2021) (2025) (2699) . Fluconazol er ikke registreret til behandling af børn på denne indikation i Danmark. Ved infektion med Trichophyton spp. er terbinafin sikkert og effektivt. Det drejer sig især om infektioner med T. violaceum og T. tonsurans , som er importerede arter og udgjorde ca. 35 % af hårbundsinfektionerne i 2003 (1801) . Ligesom M. audouinii - en ligeledes importeret art - er disse svampe, i modsætning til M. canis, antropofile og giver dermed risiko for småepidemier i børneinstitutioner. For at undgå smitte anbefales det derfor at kombinere den systemiske behandling med lokale midler som terbinafincreme til læsionen og shampoo indeholdende ketoconazol til 2-3 gange ugentlig hårvask 6180 - Tinea capitis asymptomatic carriers: what is the evidence behind treatment? . 2) Onykomykose Høj alder, diabetes, kredsløbsforstyrrelser i benene disponerer. Mænd rammes hyppigere end kvinder. Onykomykose skyldes hyppigst dermatofytter ( Trichophyton rubrum), mens 5-10 % skyldes gær- eller andre skimmelsvampe . Dermatofytosis (tinea) ungvium Både terbinafin og itraconazol er effektive ved dermatofytinfektioner, førstnævnte bedst som kontinuerlig behandling i 3-4 måneder, sidstnævnte kan anvendes kontinuerligt til behandling i 3-4 måneder eller pulsbehandling i 1 uge med 3 ugers interval 3-4 gange. Helbredelsesprocenten, dvs. fuldstændig klinisk og mykologisk opheling efter 5 år, ligger på 25 % og 40 % for henholdsvis itraconazol og terbinafin (4430) . Dette taler for terbinafin som førstevalg ved dermatofyt infektion. Et større antal bedres betydeligt dvs. med perifere restforandringer, mens ca. 20 % ikke responderer. Manglende effekt kan skyldes ingen eller beskeden nyvækst af negl (på grund af alder) eller dermatofytom (uigennemtrængelige områder med tæt mycelievækst). Kombination med lokale midler, fodterapi og fjernelse af mykotisk neglevæv med keratolytisk salve under okklusion eller kirurgisk er tilrådeligt. Dette kan også anbefales til resterende forandringer efter systemisk behandling (4879) . Candidosis ungvium Ved onykomykose, der skyldes gærsvampe, anvendes itraconazol eller fluconazol. Ved fingernegle involvering tilrådes udtørring og anvendelse af handsker ved udsættelse for fugt. Non-dermatofyt skimmelsvampe i negle optræder ofte...)
Glucosamin (...niske studier har vist modstridende resultater. Der er ikke fundet effekt ved knæ- og hofteartrose, og der er ikke placebokontrollerede studier på håndartrose. Samlet må skønnes,...)
Gonadotropiner og andre ovulationsstimulerende midler (...r serum FSH, LH og østradiol meget lave eller umålelige. Anti-Mullersk Hormon (AMH) er oftest lavt, men måleligt. Behandling med ovulationsinduktion skal omfatte gonadotropinpræp...)
Centralt virkende muskelrelaksantia (...muskelspændinger ved reumatologiske tilstande. Ved sidstnævnte er der en tradition for ofte at behandle med chlorzoxazon, særligt ved akutte smertetilstande, men der er ringe evi...)
Glukokortikoider til inhalation (...Halsirritation og hæshed skyldes oftest det aktive stof og ikke hjælpestofferne i sprayen. Dosisreduktion, ændret inhalation...)
Profylakse (antibiotika til systemisk brug) (... bronkier og tarmkanal, ved osteosyntese af komplicerede frakturer, ved indsætning af hofte- og knæledsproteser og ved transplantation på større brandsår, anbefales peroperativ b...)
Antivirale midler mod hepatitis B (virusinfektioner) (...Hepatitis B-infektion bliver ofte kronisk, især hos personer der er smittet i forbindelse med fødslen eller i den tidlig...)
Heroin (...n, at der kan fremkaldes en ny rus. Heroin ryges eller indtages intravenøst, og det er ofte en afhængighed, der medfører en del af de afledte effekter af intravenøst forbrug: Fle...)
Loop-diuretika (...oftest med tabl. furosemid 40 mg x 3 dgl. (højere dosis ved kendt nefropati eller svær inkompensation). Ved mistanke om nedsat tarmabsorption (højresidig inkompensation eller ascites ) vælges oftest intravenøs administration, men oral bumetamid kan også forsøges. Hos inkompenserede patienter i oral diuretisk behandling øges den diuretiske behandling ofte...)
Nitroglycerin (tokolyse) (Hovedpine forekommer ofte, men forsvinder ved længere tids anvendelse. Svimmelhed Hypotension. Der er ikke registreret alvorlige føtale og neonatale bivirkninger.)
Paracetamol (...-antagonist. Den kliniske relevans af disse observationer er uafklaret. Paracetamol er ofte uden virkning ved konstant behandling af kroniske non-maligne smerter og bør forsøges ...)
Andre NSAID (...ofte foreligger en bevægelsesudløst accentuering af smerterne. NSAID har sammenlignet med paracetamol formentlig en bedre analgetisk effekt ved reumatoid artritis. Ved degenerative smertetilstande som knæ- og hofte...)
Midler mod hypofosfatæmisk rakitis (...neralisering pga. fosfattab i urinen, oftest pga. forhøjet plasma fibroblast growth factor 23 (FGF23). Sygdommen er oftest X-bundet (X-linked hypofosfatæmi, X...)
Komplementaktiverings-hæmmere (...temperaturer end 37 grader, hvorfor hæmolysen forværres af kuldeeksponering, og derfor oftest er sværest i de kolde måneder. Sutalimamib er et monoklonalt antistof, der hæmmer C1...)
Oversigt over mikroorganismer (...ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte...)
Hypnotika (...s hos patienter med tilbøjelighed til dosisforøgelse, herunder særligt misbrugere, der ofte anvender sovemidler som supplement til deres misbrug. Melatonin er formentlig uden den...)
Antitrombotiske midler (...I det følgende gives forslag til præparatvalg og dosering i almindelige kliniske situationer. Hos visse ...)
Midler mod intestinale protozoer (...voksne er diarré forårsaget af cryptosporidier sædvanligvis selvlimiterende, og der er oftest ikke behov for medicinsk behandling. Nitazoxanid er det eneste lægemiddel med virkni...)
Calcitonin (calciumstofskiftet) (...get gennemblødning, aftage. Andre behandlingsformer, såsom bisfosfonat foretrækkes dog ofte. Calcitonin hæmmer desuden den aktive udpumpning af calcium over blod-knoglebarrieren....)
Centralstimulerende midler (iatrogen afhængighed) (...es lægemidler. Lægemidlerne forhandles illegalt, fx i kioskhandel i større byer og har ofte en fast plads ved behov for en stimulerende effekt også i samspil med andre rusmidler....)
Thiouracilderivater og imidazolderivater (...lg, og propylthiouracil (PTU) er andenvalgspræparat, da bivirkningerne er hyppigere og ofte idiosynkratiske ved behandling med PTU. Propylthiouracil (PTU) kan fås ved magistrel o...)
Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (...oftest anvendes ved allogen transplantation er fx calcineurinhæmmer og mycophenolat . Der kan hos nogle patienter tillægges andre stoffer, fx anti-thymocytglobulin og/eller sirolimus . Der henvises til speciallitteratur for information om de specifikke kombinationer anvendt ved de forskellige typer af allogene transplantationer. I tiden efter den allogene stamcelletransplantation reduceres den immunsupprimerende behandling gradvist for at optimere graft-versus-leukæmi/lymfom effekten. Hvis der ikke tilstøder GvHD, ophører den immunsupprimerende behandling typisk efter ca. 6 måneder. Hvis der tilstøder behandlingskrævende GvHD - såvel akut som kronisk - anvendes steroid ofte med tillæg af en calcineurinhæmmer. Hvis der optræder kronisk GvHD, kan behandling med immundæmpende lægemidler blive langvarig og hos nogle livsvarig. Behandling med kombinationer af immundæmpende lægemidler, som ved en allogen stamcelletransplantation, indebærer en betydelig risiko for infektioner, og der gives ofte...)
Midler mod HIV (... resistens over for antivirale lægemidler, anvendes der i dag kombinationsbehandling - oftest bestående af 3 antivirale lægemidler. Kombinationsbehandling med 3 lægemidler har i ...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...ofte et rationelt valg ved utilstrækkelig effekt af phenoxymethylpenicillin. Ved subakut bakteriel endocarditis, der er forårsaget af α-hæmolytiske eller non-hæmolytiske streptokokker, bør penicillin anvendes i kombination med et aminoglykosid, med mindre stammen er penicillinfølsom (MIC ≤ 0,125 mg/l). Phenoxymethylpenicillin Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) anvendes ved infektioner, hvor oral behandling er tilstrækkelig, fx akut otitis media, akut tonsillitis, akut rhinosinuitis og pneumoni. Erythema migrans, forårsaget af Borrelia burgdorferi , kan også behandles med phenoxymethylpenicillin. Da absorptionen af phenoxymethylpenicillin kan være meget langsom og variabel, bør det aldrig anvendes ved akutte livstruende infektioner. β-laktamase-stabile penicilliner Penicillinasestabile penicilliner Anvendes til behandling af infektioner, der er forårsaget af Staphylococcus aureus , som danner penicillinase. Stafylokokinfektioner i centralnervesystemet, fx meningitis, bør ikke behandles med penicillinasestabile penicilliner på grund af stoffernes ringe penetration af blod-hjerne barrieren. Til sådanne infektioner kan vælges fx cefuroxim. Peroperativ profylakse ved ortopæd-, thorax- og neurokirurgiske operationer med særlig risiko for stafylokokinfektioner. β-laktamase-stabilt penicillin med virkning kun på gramnegative stave og Staphylococcus saprofyticus Mecillinam Mecillinam er relativ stabilt over for de fleste β-laktamaser, også dem med udvidet spektrum - ESBL (Extended Spectrum β-Lactamases) - og kan derfor forsøges anvendt til behandling af infektioner med ESBL-producerende bakterier. Pga. den høje koncentration i urinen er det velegnet til behandling af urinvejsinfektioner. Pivmecillinam Den orale prodrug af mecillinam kan anvendes ved urinvejsinfektioner pga. den høje koncentration i urinen og ved infektioner med Salmonella, Yersinia enterocolitica og Shigella species. Penicilliner med udvidet spektrum Penicilliner med virkning også på gramnegative stave Ampicillin og amoxicillin Ampicillin og amoxicillin bør fortrinsvis anvendes ved infektioner, hvor der er behov for at behandle med et penicillin med udvidet spektrum, da de giver anledning til en forøget, uønsket effekt på kroppens mikrobiota sammenlignet med benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin. Pga. den høje koncentration i urinen er disse penicilliner meget velegnede til behandling af urinvejsinfektioner forårsaget af følsomme bakterier. Pga. den relativt høje koncentration i galden kan penicilliner med udvidet spektrum også anvendes til behandling af cholecystitis og cholangitis - i kombination med et aminoglykosid. Ampicillin absorberes dårligt fra tarmkanalen, hvorfor amoxicillin foretrækkes ved oral behandling. Ulcussygdomme med forekomst af Helicobacter pylori kan behandles med amoxicillin i kombination med metronidazol og en syrepumpehæmmer, bismuthsubcitrat eller en H 2 -receptorantagonist. Se endvidere Helicobacter pylori . Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere Amoxicillin i kombination med clavulansyre Kan anvendes ved infektioner, der er forårsaget af β-lactamaseproducerende stammer . Amoxicillin/clavulansyre kan ved ukendt ætiologi benyttes efter piperacillin/tazobactam, når man ønsker skift fra i.v. til oral administration. Ved kendt ætiologi kan ofte...)
Anæstetika til inhalation (...Oftest induceres anæstesi ved intravenøs injektion af propofol eller thiopental, hvorefter anæstesien kan vedligeholdes med et inhalationsmiddel. Induktion ved inhalation kan både hos voksne og børn også udføres med sevofluran, der i modsætning til desfluran ikke er luftvejsirriterende. Inhalation af 8 % sevofluran (med eller uden dinitrogenoxid) vil i løbet af 1-1,5 min. medføre bortfald af ciliereflekser, efter 4-5 min. kan nedlægges larynxmaske og efter 5-6 min. kan udføres intubation. Ofte...)
Interleukin-2-hæmmere (...risiko-patienter ved nyretransplantation sammen med en vedligeholdelsesbehandling, som oftest består af en calcineurinhæmmer , en antimetabolit og prednisolon. Interleukin-2-hæmm...)
ACTH (kortikotropin) (... pituitær apopleksi, er ACTH-testen ikke pålidelig, idet en normal stigning i kortisol ofte iagttages. I en sådan situation vil man typisk forlade sig på den kliniske kontekst og...)
Hurtigt virkende insulin (...ofte involverede i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende kontrol af patientens blodsukker Forvekslinger af de forskellige typer af insulin (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration Insulinregimer med hurtigtvirkende insulin øger risikoen for hypoglykæmi. Hos skrøbelige og ældre patienter, der også kan være småtspisende bør brugen af hurtigtvirkende insulin begrænses, evt. helt undgås. Det gælder også supplering efter skema (sliding scale), der altid bør være simpelt, evt. som blodglukose over 16 mmol/l: gives 4-6 enheder hurtigtvirkende insulin. Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte...)
Insulin (...ofte involverede i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende kontrol af patientens blodsukker inden medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insulin (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration. Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om Patientsikkerhed på pro.medicin.dk . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte...)
Intermediært virkende insulin (...ofte involverede i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende kontrol af patientens blodsukker inden medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insuliner (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration. Hos skrøbelige og ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Psykisk syge med type 1 diabetes har ofte nedsat kompliance og insulin regimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte...)
JAK-hæmmere (...ofte med kombinationer af et konventionelt DMARD sammen med en JAK-hæmmer. Anvendelse af JAK-hæmmere fastlægges af Medicinrådet på samme måde som de biologiske DMARDs. Valg af behandling baserer sig på viden om effekt, bivirkningsprofil og pris af det pågældende lægemiddel. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige muligheder og her vælges billigste lægemiddel ud fra vejledninger fra Medicinrådet. Der findes fortsat ikke biomarkører til at udvælge skræddersyet medicin til den enkelte patient. Virkningen af lægemidlerne viser sig ved, at symptomerne på inflammation langsomt aftager og til sidst helt forsvinder. Virkning indtræder først efter 4-12 ugers behandling. Allerede udviklede skader på led eller andre organskader bedres ikke. Men udvikling af yderligere skader kan nedsættes. Virkning ses overordnet hos 2/3 af dem, der starter på en given behandling. Hvis der ikke har været virkning efter 3-6 måneder, vil behandlingen erstattes eller suppleres med anden DMARD. Hvis medicinen har den ønskede effekt, vil behandlingen ofte...)
Ketamin (...ning. Ketamin fremkalder en såkaldt dissociativ anæstesi karakteriseret ved, at øjnene ofte er åbne, egen vejrtrækning og svælgreflekser bevarede, samt øget muskeltonus primært p...)
KRAS hæmmer (...verer en række signalveje, herunder MAPK, PI3K og NFKB. Onkogene mutationer i K-Ras er oftest gain of function mutationer, hvoraf flest er lokaliseret i codon 12 af KRAS genet. G...)
Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (...i er oftest forårsaget af autoantistoffer mod koagulationsfaktor VIII. Det er en sjælden tilstand, der opstår hos 1-2 pr. million/år. Patienterne er oftest æl...)
Midler mod ændringer i plasma-kalium (...ofte involveret i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Manglende fortynding af koncentreret kaliumklorid og kaliumfosfat Manglende dobbeltkontrol ved administration. Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Se filmene og hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte...)
Calciumsubstitution (...ofte, men ikke altid nødvendigt. Det kan ske ved systemisk antikoagulation med heparin, hvilket indebærer en risiko for blødning og heparininduceret trombocytopeni (HIT). Regional ekstrakorporal antikoagulation har den fordel, at det mindsker risikoen for blødning, idet blodet kun stabiliseres i blodcirkulationen udenfor patienten under passagen gennem dialysesystemet. Hertil anvendes citrat, som infunderes før hæmofilteret. Herved bindes calcium-ion til citrat, og Ca-ion-koncentrationen kan nedbringes til ca. 0,35 mmol, som lammer koagulationsmekanismen i det ekstrakorporale system. Der foregår en hurtig frigørelse af Ca-ion igen ved tilbagekomsten af blodet efter hæmofilteret til patientens cirkulation. Ofte anvendes calciumfri hæmofiltrationsvæske både til HD, HDF og HF. En stor del (ca. 50 %) af Citrat-Ca kompleks-substansen tabes under proceduren via hæmofilteret til effluentvæsken. Derfor tilføres løbende efter behov calcium som erstatning efter hæmofilteret, før blodet ledes tilbage til patienten. Citratdosishastighed og tilsvarende behov for erstatning med calcium øges ved højere blod- og hæmofiltrationsvæskeflow gennem dialysesystemet. Nødvendig dosishastighed af calcium kan variere efter lokale retningslinjer for behandlingen, men dosis er ofte...)
Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...Kvalme og opkastning ses relativt hyppigt og svinder oftest spontant, men kan være forløbere for alvorlige komplikationer. Milde reaktioner skyl...)
Antipsykotika (kvalme og opkastning) (...alme som følge af kemoterapi, men frembyder ikke fordele frem for metoclopramid og har oftest flere bivirkninger. Haloperidol, der er uden effekt på tarmperistaltikken, anvendes ...)
Midler med follikelstimulerende effekt (...H)) anvendes til ovariestimulation med henblik på IVF ( ikke-registreret indikation ), oftest hos kvinder med beskeden ovariereserve (4642) (4643) . Der er dog ingen dokumenteret...)
Østrogener (..., myokardieinfarkt , cerebrovaskulær tromboemboli eller kendte trombofile sygdomme kan ofte anvende transdermal østrogenbehandling efter vejledning af specialister. Lokal, vagina...)
Midler mod hepatisk encefalopati (...er virker osmotisk lakserende og nedsætter absorptionen af ammoniak fra tarmen. Dosis (oftest 20-50 ml, 1-3 gange /dag) indrettes, så der opnås 2-4 løse afføringer dagligt. Dosis...)
Methotrexat (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...ehandlingens varighed. Ved reumatoid artrit og psoriasis artrit indtræder effekten dog oftest først i løbet af 2-4 måneder jvf. Behandlingsvejledning fra Dansk Reumatologisk Sels...)
Leflunomid (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...osioner ved reumatoid artritis på linje med methotrexat. Den kliniske effekt indtræder ofte inden for 6 uger. Methotrexat anvendes som førstevalg ved behandling af reumatoid artr...)
Midler mod rosacea (... afblegning af huden. Brimonidin har ingen effekt på papler og pustler. Brimonidin vil ofte være tillægsbehandling til anden behandling mod rosacea. Patienter, der ikke responder...)
Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...ofte større doser. Medicinsk intraktabel parkinson tremor behandles godt med Deep Brain Stimulation (DBS)* eller MR-vejledt fokuseret ultralyd**. Aksiale symptomer som dysartri, dysfagi og gang- og balanceforstyrrelser reagerer mindre godt på levodopabehandling og på behandling med DBS. Evt. behandling af parkinson tremor med antikolinerge midler er problematisk grundet risiko for bl.a. centrale antikolinerge bivirkninger i form af svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion og delirsymptomer, se Sundhedsstyrelsens vejledning om Antikolinerge lægemidler . For yderligere oplysninger se Parkinsons sygdom og antiparkinsonmidler . Senbehandlingskomplikationer i form af motoriske fluktuationer med wearing-off -symptomer (slut-på-dosis-forværring) og senere on-off- fænomener samt dyskinesier optræder hos op til 50 % af patienterne efter 5-10 års behandling med levodopa og hos 70 % efter mere end 15 års behandling og især hos patienter med tidlig sygdomsdebut. Wearing-off - optræder typisk før næste dosering. On-off- fænomener er uforudsigelige - og ofte...)
Præmatur ejakulation (...l eller vardenafil) med henblik på at behandle erektionsproblemet først. Herved vil PE ofte være kureret. SSRI-præparater (selektive serotoningenoptagshæmmere) har gennem årtier ...)
Antibakterielle midler mod acne (...kalbehandlingen bør fortsætte i ca. 3 måneder, før endelig vurdering foretages. Der er ofte behov for en regelmæssig vedligeholdelsesbehandling i en årrække. Der bør løbende fore...)
Thiazider (...diuretika, inklusiv bendroflumethiazid, og hudcancer. Bendroflumethiazid 2,5 mg svarer ofte til hydrochlorthiazid 25 mg, men bendroflumethiazid fås kun i kombination med kalium (...)
Midler mod alopeci (...dil-kutanopløsning er desuden godkendt til behandling af kvinder med et karakteristisk ofte arveligt betinget hårtab, der også benævnes androgenetisk alopeci, men som sjældent ha...)
Probiotika (...Med Probiotika menes mikroorganismer, oftest bakterier, som efter indtagelse menes at kunne udøve gunstig effekt på sygdomssympto...)
Oral ernæring (Standardpræparater) (...ofte en vis mængde næringsfattige produkter uden for hovedmåltiderne. Hvis de erstattes med næringsrige energi- og proteintilskud, oftest i flydende form, kan protein og energiindtagelsen øges væsentligt, uden at det mindsker indtagelsen ved de øvrige måltider. Der er en dokumenteret klinisk gavnlig effekt ved anvendelse af flydende energi- og proteintilskud. Proteinkilden er ofte...)
Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...ofte livslangt (5151) . Behandlingen kan gentages ved recidiv. Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring. Den bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Knoglemarkører, P-calcium, -magnesium, -kreatinin og -25-OH-vitamin D bør kontrolleres før infusionen. Fibrøs dysplasi Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring (5152) . Behandlingen bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Der er dokumenteret effekt på knogleomsætning og kasuistisk på frakturer af bisfosfonater (5292) . Et systematisk review om effekten af bisfosfonat hos børn og unge er tilgængeligt på PubMed (4649) . Evidens for effekt af bisfosfonat er begrænset, især hos de ofte...)
Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis (...ofte være førstevalgspræparat ved samtidig psoriasis artritis. Doseringen ved psoriasis er individuel, ofte 10-25(30) mg 1 gang ugentlig enten p.o eller s.c. Dimethylfumarat kan anvendes ved moderat til svær psoriasis, som alternativ til eller ved kontraindikation mod methotrexat. Dosistitrering er nødvendig grundet gastro-intestinale bivirkninger. Ciclosporin hæmmer specifikt det cellemedierede immunsystem gennem en suppression af T-lymfocytmedierede immunreaktioner. Ciclosporin kan anvendes ved udbredt og i øvrigt terapiresistent psoriasis vulgaris. På grund af irreversibel nefropati vil behandlingen ofte...)
Midler mod ADHD (...r, at man hos børn ofte må give 3-4 doser i løbet af dagen. Hos voksne, hvor der tilstræbes dækning i de fleste vågentimer, bliver der ofte tale om 4-6 doser ...)
Midler mod Porfyri (...Milde symptomer kan ofte behandles med øget indtagelse af sukker eller i mere alvorlige tilfælde med glucose-in...)
Mineraler (...ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . Peroral natriumchlorid substitution kan være indiceret ved kronisk hyponatriæmi pga. gastrointestinale eller renale tab, som ikke har kunnet erstattes tilstrækkeligt med ekstra salt til måltider eller hvor dette ikke er muligt. En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det reproduktive system. Selenmangel er sjælden, og symptomer herpå er sjældne. Selenmangel forekommer i andre lande og kan også ses hos veganere eller vegetarer. Endvidere kan mangel ses ved overvejende parenteral ernæring (uden tilskud af selen), patienter i dialyse, levercirrose, reumatoid artrit og hos HIV-patienter. Patienter med svær malabsorption er ligeledes i risiko for selenmangel. Behovet for selen hos voksne er omkring 55-70 mikrogram/dag, og ved selenmangel 100 mikrogram/dag, hvor maksimal dosis hos voksne er op til 300 mikrogram/dag. Selen har vist sig at være associeret med CVD (hjerte-kar-sygdom), men ikke sikker effekt på behandlingen af disse. Der er desuden set effekt på reduktion af tumorstørrelse (prostata, lunge og colon), ligesom selen spiller en rolle for udvikling af T2 DM og er associeret til thyroidealidelser. Supplement af selen kan muligvis have effekt på sædcellernes kvalitet. Tilførsel af i.v. selen i høje doser (1.000-4.000 mikrogram/dag) til kritisk syge patienter (SIRS) har vist at kunne reducere dødeligheden (5627) . Zink Indgår i en lang række enzymer, bl.a. kulsyreanhydrase, alkoholdehydrogenase og alkalisk fosfatase. Zink er nødvendig for normal metabolisme af nukleinsyre, protein og mukopolysaccharid. Zinkmangel kan ses ved kronisk alkoholisme, kroniske lever- og nyresygdomme og ved malabsorption. Ændringer i lugt- og smagssans, nedsat appetit, suboptimal vækst og forsinket sårheling er de hyppigst forekommende symptomer ved zinkmangel. Zink findes ofte...)
MEK-hæmmere (...orskellige targeterede kræftbehandlinger, herunder MEK hæmmere. MEK hæmmere kombineres ofte med andre behandlinger, der også hæmmer MAPK aktiviteten, hvorunder fx kombinationsbeh...)
Rene agonister (...ofte ældre patienter, kan lavdosis buprenorphin-plaster være en mulighed. Ækvianalgetiske doser Tabel 1. Vejledende ækvianalgetiske doser (mg) for udvalgte opioider (5581) Må tages med forbehold, især ved langvarig opioidbehandling i.m. eller s.c. Oralt i.v. mg mg mg Agonister Morfin 10 30 10 Codein Findes ikke 300 Findes ikke Fentanyl 0,2 0,8 1) 4 ) Hydromorphon 2 4 2 Methadon * Findes ikke 5 4 ) * Findes ikke Oxycodon 7,5 20 2 ) 7,5 Tapentadol Findes ikke 100 Findes ikke Tramadol Findes ikke 150 Findes ikke Sufentanil Findes ikke 3 ) 4 ) 4 ) Partielle agonister Buprenorphin 0,3 0,6 3 ) 0,3 1) Som sugetabletter (transmukosal + g.i.-absorption). 2) Den analgetiske effekt af oxycodon i kombination med naloxon i depotpræparat er ækvivalent med oxycodon i andre depotformuleringer. 3 ) Som resoribletter (transmukosal absorption). 4 ) Anvendes kun af særligt uddannet personale. * Ved vedligeholdelsesbehandling i kronisk sammenhæng er methadon ved oral tilførsel mindst 5 gange så potent som morfin. Skift mellem opioider kan beregnes her: Tabel 2. Vejledende ækvianalgetiske doser ved skift mellem morfin (oralt) og fentanyl (depotplastre). Ofte...)
Proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) (...æmmere har en hæmmende virkning på sårheling. Behandling med en mTOR-hæmmer påbegyndes oftest først 3 måneder efter organtransplantation, hvor sårheling er sket. Samtidig med at ...)
Desinfektion af mund og svælg (...e og protozoer. Ved utilstrækkelig mundhygiejne og nedsat infektionsresistens optræder ofte en sekundær infektion med bakterier og/eller svampe. I disse tilfælde kan desinfektion...)
Antipsykotika - bivirkninger (...villige bevægelser (dystoni), Parkinsons sygdom og bevægeforstyrrelser (dyskinesi), som kan blive irreversible, og hvor tardiv dyskinesi og især tardiv dystoni kan være invaliderende. Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Oftevil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden foreslået behandlingsmulighed til behandling af malignt neuroleptikasyndrom, men primært ved samtidig forekomst af hypertermi. Behandlingen er en specialistopgave og bør som hovedregel foregå på intensiv somatisk afdeling. Andre bivirkninger I meget sjældne tilfælde, især ved anvendelse af 1. generations højdosispræparater, kan der ses priapisme, hvil...)
Antihistaminer til systemisk brug (..., levocetirizin og cetirizin , som alle kan benyttes i op til 4 gange sædvanlig dosis, ofte, fraset cetirizin, uden betydelig sedation. Tabel 2 kan være vejledende, ved behov for...)
TRK-hæmmere (...ft, skjoldbruskkirtelkræft og colorektale kræftsygdomme. Den øgede aktivitet i TRK vil ofte være ligand uafhængig. Abnorm TRK aktivitet kan skyldes mutationer og genfusioner, hvo...)
β-blokkere (hypertension) (...hos patienter med iskæmisk hjertesygdom set akut myokardieinfarkt samt endog dødsfald. Oftest ses dog kun let hjertebanken og uro i kroppen ved pludselig seponering. Se endvidere...)
Opioider (analgetika) (...ofte involverede i utilsigtede medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter (bl.a. skal dosis nedsættes hos ældre eller sygdomssvækkede patienter) Forveksling af de forskellige typer af opioider og deres anvendelse (herunder p.n. ordination og i.v. opioidbehandling) Problemer med skift mellem forskellige præparater (ækvianalgetiske doser) Bivirkninger (bl.a. afhængighed) Gamle plastre bliver ikke fjernet før nye påsættes Manglende dobbeltkontrol ved administration Forveksling mellem hurtigt- og langsomtvirkende opioid (bl.a. med oxycodon). Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl, som de pågældende lægemidler har været involveret i. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: tabeller, huskelister og hæfte om risikosituationslægemidler . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper, der ofte...)
Antimykotika (mundhule og tænder) (...raktioner med anden medicin. Hos småbørn med trøske er aftørring af mundhulen med gaze ofte tilstrækkelig. Se endvidere Odontologisk vejledning . Det er vigtigt kun at ordinere a...)
Antistofbehandling (osteoporose) (...oftenære frakturer og kompressionsfrakturer i columna med 60-68 % og risikoen for alle ikke-vertebrale frakturer med 20 % (1567) . Hos mænd med en histologisk verificeret ikke-metastaserende prostatacancer og hypogonadisme som følge af kirurgisk eller medicinsk (antiandrogenbehandling) kastration er 3 års behandling med denosumab vist at øge BMD og mindske risikoen for risiko for kompressionsfrakturer i columna med 62 % i forhold til placebo (1570) . Hos mænd med lavt BMD er der ligeledes vist en øgning af BMD ved behandling med denosumab, med der foreligger ikke frakturdata (2714) . Der foreligger ikke studier, som med tilstrækkelig statistisk styrke har undersøgt, om denosumab mindsker risikoen for fraktur i højere grad end andre midler mod osteoporose, og der er kun dokumentation for en gunstig effekt på BMD ved steroidinduceret osteoporose. Hos de fleste patienter er denosumab et ligeværdigt behandlingsalternativ til alendronat, risedronat og zoledronsyre. Grundet en billigere pris foretrækkes alendronat eller risedronat dog som førstevalg. Ved ønske om på et tidspunkt at kunne ophøre med behandlingen (se evt. Forsigtighedsregler )), vil denosumab ikke være førstevalg, da der ofte ses et betydeligt fald i BMD og øget risiko for fraktur i perioden efter ophør med denosumab. Ved nedsat nyrefunktion kan s.c.-behandling med denosumab overvejes, da det ikke elimineres renalt. Imidlertid er det en erfaring at denosumabbehandling af patienter med nedsat nyrefunktion jævnligt forårsager symptomgivende hypocalcæmi (specialistbehandling), hvorfor kontrol af plasma calcium både før og efter indgift af denosumab er påkrævet. Behandlingen kan nødvendiggøre ekstra tilskud af calcium og evt. aktivt D-vitamin (alfacalcidol). Romosozumab Romosozumab er indiceret til behandling af svær osteoporose hos postmenopausale kvinder med høj risiko for fraktur. Jf. Medicinrådets anbefalinger kan behandlingen giver som sygehusudleveret medicin (uden omkostninger for patienten) til postmenopausale kvinder med T-score under -2,5 og lavenergibrud på hofte, bækken, overarm, underarm eller rygsøjle (> 20 % sammenfald) inden for de seneste 3 år. Behandlingen er ikke godkendt til præ-menopausale kvinder eller til mænd. Den frakturforebyggende effekt er dokumenteret i to randomiserede kontrollerede fase III studier: 1. I et randomiseret studium, som inkluderede 7.180 postmenopausale kvinder med osteoporose, reducerede 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned antallet af nytilkomne morfometriske vertebrale frakturer fra 1,8 % i placebogruppen til 0,5 % i gruppen, der blev behandlet med romosozumab (relativ risikoreduktion på 73 %; 95 % konfidensinterval [KI]: 53 % til 84 %). Tillige var der en signifikant 36 % reduktion i forekomsten af kliniske frakturer, defineret som enten en symptomgivende vertebral fraktur eller en non-vertebral fraktur (4974) . 2. Behandling med romosozumab er sammenlignet med alendronatbehandling i et studium, som inkluderede 4.093 postmenopausale kvinder med osteoporose. Deltagerne blev randomiseret til 12 måneders behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned efterfulgt af tabletbehandling med alendronat 70 mg ugentligt i yderligere et år eller tabl. alendronat 70 mg ugentligt i alle 24 måneder. Sammenlignet med alendronat monoterapi, førte romosozumab efterfulgt af alendronat til en større øgning af BMD i lænderyg og hofte, ligesom risikoen for nye vertebrale frakturer, kliniske frakturer og for non-vertebrale frakturer blev reduceret signifikant med henholdsvis 48 %, 27 % og 19 % (4975) . Tillige er effekten af romosozumab sammenlignet med det knogleanabole lægemiddel teriparatid. I studiet indgik 436 postmenopausale kvinder, som forinden havde modtaget mindst 3 års oral behandling med et bisfosfonater. Deltagerne blev randomiseret til 1 års behandling med enten inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned eller daglig s.c. inj. teriparatid 20 mikrogram. I forhold til teriparatid førte behandling med romosozumab til en signifikant øgning af BMD i hoften (total hip) på 3,2 % (95 % KI, 2,7 % til 3,8 %). Denne forskel var resultatet af at teriparatid mindskede BMD med 0,6 % (95 % KI: -1,0 % til −0,2 %), mens romosozumab øgede BMD med 2,6 % (95 % KI 2,2 % til 3,0 %). Tillige var der en signifikant bedre effekt af romosozumab på BMD i lænderyggen (+9,8 %; 95 % KI, 9,0 % til 10,5 %) sammenlignet med teriparatid (+5,4 %; 95 % KI, 4,7 % til 6,1 %) (4976) . Studiet var ikke designet til at adressere effekt på frakturrisiko. Overordnet set er der en veldokumenteret frakturforebyggende effekt af 1 års behandling med inj. romosozumab 210 mg s.c. hver måned hos postmenopausale kvinder med svær osteoporose. De kliniske studier har dokumenteret en større frakturreduktion end ved behandling med alendronat. Målt på BMD-niveau tyder effekten på at være bedre end ved behandling med teriparatid. Der er ikke dokumentation for en specifik reduktion i risikoen for hoftenære frakturer eller for effekten hos mænd eller ved steroidinduceret osteoporose. Malign sygdom Denosumab er vist at kunne forebygge knoglerelaterede hændelser, som fx patologisk fraktur, rygmarvskompression eller behov for strålebehandling eller operation hos voksne med knoglemetastaser fra solide tumorer. Randomiserede dobbelt-blindede forsøg, hvor denosumab og zoledronsyre er sammenlignet head-to-head, har vist, at denosumab i højere grad end zoledronsyre mindsker risikoen for skeletrelaterede komplikationer ved knoglemetastaser som følge af prostata- eller brystcancer (1642) (1772) . Tillige er denosumab vist at være non-inferiort til behandling med zoledronsyre, hvad angår risiko for skeletrelaterede komplikationer ved andre cancertyper (1773) . I anførte studier er denosumab administreret i betydeligt højere doser (120 mg/4 uge) end den dosis, som anvendes ved osteoporosebehandling. I en serie af patienter (N=33) med malign hypercalcæmi, som ikke havde responderet på bisfosfonatbehandling, er behandling med denosumab vist at kunne sænke P-calcium (2537) . Som ofte...)
Biologiske DMARDs (...ofte med kombinationer af konventionelle DMARDs eller med kombination af et konventionelt DMARD sammen med et biologisk DMARD eller et targeteret syntetisk DMARD, som er vist sikkert og effektivt. Valg af behandling baserer sig primært på viden om effekt af det pågældende lægemiddel ved den givne sygdom. Valget afhænger dog også af bivirkningsprofil og pris. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige muligheder, og her vælges billigste lægemiddel ud fra vejledninger fra Medicinrådet . Der findes fortsat ikke biomarkører til at udvælge skræddersyet medicin til den enkelte patient. Virkningen af lægemidlerne viser sig ved, at symptomerne på betændelse langsomt aftager og til sidst helt forsvinder. Virkning indtræder først efter 4-12 ugers behandling. Allerede udviklede skader på led eller andre organskader bedres ikke. Men udvikling af yderligere skader kan nedsættes. Virkning ses overordnet hos 2/3 af de patienter, der starter på en given behandling. Hvis der ikke har været virkning efter 3-6 måneder, vil behandlingen erstattes eller suppleres med anden DMARD. Hvis medicinen har den ønskede effekt, vil behandlingen ofte...)
Methionin (L-methionin) (...Paracetamolforgiftning, hvor behandling med Acetylcystein (antidoter) ikke er mulig, oftest pga. overfølsomhed. Indikationen bør drøftes med hepatologisk specialafdeling. Se i ...)
Parasitære infektioner (...ofte kroniske, langvarige infektioner med få symptomer. Det kan fx være Schistosomiasis, Echinococcose, Strongyloidiasis, Filariasis. Mistanke om parasitære infektioner hviler på rejseanamnesen enten som besøgende eller indvandrere fra disse områder (2291) . Diagnostikken baserer sig på den kliniske fremtræden, på mikroskopi af relevant materiale, ofte...)
Vancomycin (...cielt, hvis udskillelsen af antibiotika er nedsat som følge af reduceret nyrefunktion (oftest) eller leverfunktion. At sikre tilstrækkelig høj terapeutisk koncentration. Hyppighe...)
Lokalanalgetika ved neuropatiske smerter (...ofte uklar ætiologi. Postherpetisk neuralgi er lokaliseret i de perifere nerveender. I andre tilfælde er det uklart om den neuropatiske læsion er lokaliseret perifert eller centralt. Capsaicin og lidocain har en varierende og ofte...)
Peritonealdialysevæsker (...eres bedst med APD med korte skift i løbet af natten og våd dag med icodextrin , da de ofte har beskeden UF. Optimal dialyseeffektivitet og UF opnås kun ved, at der tages hensyn ...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...deres høje aktivitet og gode penetrationsevne har tetracycliner i det enkelte tilfælde ofte en god klinisk effekt. Ved udbredt anvendelse er resistensudvikling og selektion af re...)
PI3K-hæmmere (...ære aktiverende mutationer i den katalytiske subunit af PI3K, fx ses PIK3CA mutationer ofte ved brystkræft. Der kan også være tab af PTEN (phosphatase og tensin homologue) aktivi...)
Cinacalcet og etelcalcetid (...ofte forværres ved brug af større doser calcium som fosfatbinder - særligt i forbindelse med aktive D-vitaminmetabolitter, der øger den intestinale absorption af calcium og fosfat. Disse metaboliske forstyrrelser medfører ofte...)
Neuraminidasehæmmere (influenza) (...I tilfælde, hvor der under en epidemi er resistens mod oseltamivir, vil zanamivir i.v. oftest kunne anvendes som substitut. Zanamivir (til inhalation) er ikke markedsført i Danma...)
Thyroideahormoner (...ofte 25 mikrogram T 4 dgl. Dosis kan fordobles efter 2-3 uger. Herefter foretages, ud fra måling af plasma TSH dosisøgning med 4-6 ugers interval op til substitutionsdosis, som typisk vil være 100-150 mikrogram T 4 dgl. afhængig af ætiologien og positivt relateret til fedtfri kropsmasse. Hos unge og hos personer med hurtigt udviklet myksødem fx postoperativt, kan man derimod påbegynde substitutionsbehandling med langt større doser (typisk 100 mikrogram dgl.). Herefter måling af plasma TSH med 4-6 ugers interval med henblik på dosis justering op til substitutionsdosis. Ved T 4 -behandling efter operation for cancer thyroidea tilstræbes et plasma-TSH, som afhænger af, hvilken risikogruppe patienten tilhører. For højrisikopatienter tilstræbes plasma-TSH < 0,1 IE/l. For nærmere detaljer henvises til www. dahanca.dk . Sekundært myksødem Behandling med T4 skal først initieres, når det er afklaret, om patienten har normal hypofyse-binyre funktion, eller der er startet medicinsk behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes med en lille dosis, ofte...)
Anti-D immunglobulin (specifikke humane immunglobuliner) (...ofte anbefales at give antenatal profylakse uden sikker viden om fosterets RhD-type. Den nyfødtes RhD-type kan efterfølgende bestemmes på en navlesnorsprøve med henblik på, om der er indikation for post partum profylakse. Normalt svangerskab, kvinde med svag ekspression af D-antigen Personer med svag ekspression af D-antigen (svag D-type, weak D) kan i nogle tilfælde være registreret som RhD-negativ i blodbankens database. En sikker konklusion på kvindens D-type kræver en udredning med genomisk RHD-bestemmelse. Kun meget få med en svag D-type vil kunne udvikle anti-D (for weak D type 1, 2, eller 3 er udvikling af anti-D ikke beskrevet). Som for personer med RhD-variant kan fosterets RhD-type ikke konkluderes pga. tilstedeværelse af et maternelt RHD. Såfremt kvinden er vist at være weak D type 1, 2 eller 3, er det ikke nødvendigt at give anti-D. For alle øvrige weak D-typer anbefales, at der gives Rh-immunprofylakse. Hvis det er relevant, kan post partum immunprofylakse gives efter bestemmelse af den nyfødtes RhD-type på en navlesnorsprøve. RhD-negativ kvinde med immunt anti-D Der er ikke evidens for, at administration af Rh-immunprofylakse til gravide, som allerede har udviklet anti-D, uanset styrken på antistoffet, kan forsinke eller hæmme yderligere immunisering. Profylakse på særlige indikationer Før 8. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her er der ved fx abort eller indgreb ikke indikation for behandling med Rh-immunprofylakse. Fra 8. til og med 19. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 100-150 mikrogram anti-D immunglobulin ved abort, ekstrauterin graviditet, mola, abortus imminens eller kraftig vaginalblødning. Fra og med 20. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin på samme indikationer som ovenfor samt ved foetus mortuus, mistanke om placentaløsning og ved udvendig vending. Stor føtomaternel blødning (> 12 ml) Typisk efter flowcytometrisk kvantitering af den føtomaternelle blødning. Der gives jf. anbefaling fra producenten typisk 20 mikrogram anti-D per 1 ml pakkede blodlegemer (sv. til ca. 2 ml føtalt blod) post partum. For en komplet beskrivelse af indikationer, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Intervention efter transfusion af RhD-positiv blodkomponent Rh-profylakse kan overvejes til RhD-negative recipienter af RhD-positive blodkomponenter. Erytrocytsuspension: Såfremt den indgivne mængde af RhD-positive erytrocytter er beskeden (< 10 ml pakkede erytrocytter), er behandlingen enkel og kan ofte...)
Prostanoider (...bar infusionspumpe. Forbedrer symptomer, hæmodynamiske parametre og prognose. Anvendes ofte i kombination med sildenafil , som forstærker virkningen og forlænger virkningsvarighe...)
Midler mod eksokrin pancreasinsufficiens (... IU, 25.000 IU, 40.000 IU - der skal søges om specialist udleveringstilladelse. Det er oftest hospitalsenheder, der behandler patienter med eksokrin packreasinsufficiens, der søg...)
Ret-hæmmere (...RET og CCDC6-RET. RET fusionsgener ses særligt ved ikke-små cellet lungekræft (1-2 % - ofte yngre, ikke-rygere) og kræftsygdomme i thyroidea. Selpercatinib er en tyrosinkinasehæm...)
Antirefluksmidler (...grad modvirkes med præparater, som mekanisk fremkalder en barriere mod refluks. Det er ofte...)
Rifamyciner (...indre udtalt end rifampicins. Efter indgift af rifampicin må dosis af følgende stoffer ofte øges: orale antikoagulantia ciclosporin digoxin glukokortikoider itraconazol methadon ...)
Sammenligning af infusionsvæsker med elektrolytter og/eller glucose (Sammenligning af egenskaberne for de såkaldte tynde infusionsvæsker med indhold af elektrolytter og/eller glucose er ofte relevant.)
Clindamycin (antibiotika til systemisk brug) (...kler lettere resistens over for clindamycin, og clindamycinresistente stafylokokker er ofte...)
Monobactamer (β-laktamantibiotika) (...ykosider, hvilket ofte resulterer i synergistisk virkning. Aztreonam er modstandsdygtig over for metallo-β-laktamaser (MBL), men bliver ofte inaktiveret af an...)
Forebyggelse af vaso-okklusive kriser ved seglcellesygdom (...ofte udgør lidt mere. Behandling med hydroxycarbamid kan øge andelen af HbF yderligere hos de fleste patienter med seglcellesygdom og forebygger derved kronisk organsmerte og kan nedsætte hyppigheden af vasookklusive kriser. Forebyggende behandling med hydroxycarbamid anbefales livslangt til alle patienter med HbS homozygoti eller alvorlige typer af compound heterozygot seglcellesygdom. Ikke alle patienter tåler eller har tilstrækkelig effekt af hydroxycarbamid. Blodtransfusioner Blodtransfusioner kan også benyttes til behandling og forebyggelse af vaso-okklusion. Dette kan være simple transfusioner, men ofte...)
Midler mod migræne (...ed. Dette er særligt vigtigt for ovennævnte grupper, da de ofte har flere komorbide sygdomme, ofte får polyfarmaci og kan nedbryde medicinen langsommere end ...)
Specialpræparater (...ammensætning fx mht. type af fedtstof, proteinkilde eller saltindhold. Præparaterne er ofte udarbejdet til patienter med en bestemt sygdom eller mangeltilstand, fx korttarms-, le...)
Inhalationsspray uden åndingsbeholdere (...onsproblemer. Ved akut eksacerbation kan inhalationsspray med åndingsbeholder (spacer) ofte erstatte forstøverapparater. De nye freonfrie inhalationsspray påvirker ikke ozonlaget...)
Fotodynamisk behandling af aldersbetinget makuladegeneration (...rfin næsten udelukkende findes i blodbanen. Gentagen behandling efter nogle måneder er ofte nødvendig. Central serøs chorioretinopati Voksne. 3 mg/m 2 legemsoverflade som i.v. in...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...monas aeruginosa er ciprofloxacin det bedst egnede fluorquinolon, men levofloxacin kan ofte også anvendes. Ved alvorlige infektioner med Pseudomonas aeruginosa anbefales kombinat...)
Parenterale midler (jern og kombinationer) (...v for hurtig jerntilførsel. Også hos dialysepatienter i erytropoietinbehandling er det ofte nødvendigt at supplere med parenteralt jern for at opnå stigning i hæmoglobinkoncentra...)
Klassifikation af antipsykotika (...torerne mod olanzapins 60-80 %). Det bevirker, at behandling med clozapin og quetiapin ofte medfører færre EPS. Til gengæld giver clozapin sedation og talrige autonome og metabol...)
Inhalationssystemer (...ination bør foregå i specialafdeling. Baggrunden for at ordinere inhalationsapparat er ofte meget svært nedsat lungefunktion og mange eksacerbationer. Medmindre patienten har udt...)
Targeterede behandlinger med små molekyler (...ofte en anderledes bivirkningsprofil. Små molekyler udgør en væsentlig del af de targeterede behandlinger. Udfordringerne er dog fortsat betydelige, da udvikling af behandlingsresistens, fx ved selektion af kloner med resistensmutationer, kan reducere effektiviteten over tid. Selvom targeterede behandlinger ofte...)
Antibakterielle midler til lokal brug (...r ikke er indikation for systemisk behandling. Ved større og udbredte læsioner vil der ofte...)
Tjæreholdige midler mod psoriasis (Tjærebehandling vil ofte foregå i speciallægeregi, hvor der anvendes en række magistrelle formuleringer af tjære. Ichthammolholdig middel kan anvendes ved atopisk dermatitis.)
Triptaner (... hyppigere end 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det anføres ofte, at triptaner bør ikke benyttes til behandling af hemiplegisk migræne eller basilarism...)
Tumorlyse syndrom (.... I praksis anvendes allopurinol ofte når risikoen ikke er betydelig, men til patienter med høj risiko for TLS anvendes ofte rasburikase . Man kan også reduc...)
Glitazoner (...ller kombineret med en DPP-IV-hæmmer eller kombineret med GLP-1-receptor agonist. Trestofterapi kombineret med metformin og sulfonylurinstof, DPP-IV-hæmmer eller GLP-1-receptor a...)
Quinin (...rferere med parasittens detoxificering af hæm. Resistens: I Sydøstasien er følsomheden ofte betydeligt nedsat, så helbredelsesprocenten i nogle områder af Thailand og Cambodia er...)
Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...handling af defekter i galdesyresyntesen. Ursodeoxycholsyre (UDCA) Galdestenssygdom er oftest asymptomatisk (80 %), men kan medføre risiko for cholecystitis og galdevejsobstrukti...)
Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...ngsforstyrrelser, smerter og fluor vaginalis. I de første uger efter oplægning vil der ofte optræde pletblødning og menstruationslignende smerter, og i de første cykli vil menstr...)
Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug) (...oftest 5-10 dage henne i behandlingen. Feber kan være det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt, som oftest er makulopapuløst, men kan være urtikarielt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Drug fever bør mistænkes, hvis der under en i øvrigt vellykket behandling optræder sekundær temperaturstigning med upåvirket almentilstand uden ledsagende leukocytose og ofte med relativ bradykardi. Eosinofili forekommer ofte...)
Tetracycliner (...else som forebyggelse af malaria gives doxycyclin ofte i længere tid, og vaginal candidiasis ses derfor ofte. Fotoallergisk udslæt kan ses under anvendelse af...)
Lokalbehandling af blefarospasme (...Ved blefarospasme forstås en kraftig, ofte langvarig, ufrivillig kontraktion af musculus orbicularis oculi. Årsagen kan være uken...)
Progesteron og gestagener (...oftest primært vælge at behandle oralt med 10 mg medroxyprogesteronacetat i 10 dage. Behandlingen kan eventuelt gentages cyklisk hver måned i 2-3 måneder. Når det hypertrofiske endometrium er afstødt, kan nye blødningsforstyrrelser forebygges med lokal gestagenbehandling i form af en gestagenspiral . Som supplement til østrogenbehandling kan både oral, transdermal og intrauterin gestagenbehandling anvendes i enten sekventielt eller kontinuerligt regime. Valg af præparat og regime afhænger af bivirkningsprofil, pris og kvindens præferencer. Genuint progesteron kan anvendes med henblik på minimering af eventuelle gestagene bivirkninger. Ved behandling af endometriose skal man ofte...)
Angiotensin II-receptorblokkere (...Ved hjerteinsufficiens , hvor blodtrykket initialt ofte kan være lavt, bør man begynde med en lille dosis ARB og i flere trin (med få ugers in...)
Hæmofiltreringsvæsker (...ialyse) eller filtration (hæmofiltration) gennem membranen. De to teknikker kombineres ofte. Generelt anvendes væskerne til kontinuert dialysebehandling, benævnt: Continuous Rena...)
Pancreashormoner (Ved indgift af 1 mg glukagon observeres ofte bivirkninger i form af kvalme, og evt. opkastninger.)
Antiallergika til øjnene (... (vernal og atopisk) kan forsøges antihistamin og mastcelle-stabiliserende dråber. Men ofte er længerevarende steroidbehandling nødvendigt. Steroid kan erstattes af behandling me...)
Systemisk behandling (midler mod acne) (...resistentudvikling. Ved cystisk profund acne og acne med begyndende cicatricer vil man ofte vælge at behandle med isotretinoin. Isotretinoin er det mest potente behandlingsmiddel...)
Aftrapning af antidepressiva (...mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som k...)
Behandlingsvarighed (antibiotika til systemisk brug) (...vil temperaturfald og klinisk bedring indtræde i løbet af de første 2-3 døgn. Ved mange ukomplicerede akutte infektionssygdomme er der tiltagende evidens for, at korttidsbehandling med antibiotika er lige så effektiv som længerevarende behandling (4655) . Tendensen går derfor mod korttidsbehandling for også at nedsætte risikoen for udvikling af resistente bakterier. Oftevil antibiotikabehandling kunne seponeres, når patienten er klinisk rask, men der er vigtige undtagelser, se nedenfor (3071) . Akutte, ukomplicerede urinvejsinfektioner anbefales 3 dages antibiotikabehandling. Akut tonsillitis og akut rhinosinuitis hos voksne anbefales 5 dages antibiotikabehandling, hos børn 7 dage. Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom anbefales 5 dages antibiotikabehandling og pneumoni anbefales 5-7 dages antibiotikabehandling. I nogle situationer er en kortvarig antibiotikabehandling, fx i 3 dage tilstrækkelig, hvis primærfokus kan elimineres, fx ved at fjerne et kontamineret intravenøst kateter med lavvirulente bakterier som E. faecium og koagulasenegative stafylokokker. Ved infektioner med abscesdannelse og infektioner i præformerede hulrum bør der behandles, indtil de fokale læsioner er veldrænerede eller organiseres og evt. absorberes. Dette gælder fx ved osteomyelitis, endocarditis, lungeabsces, pleuraempyem og sepsis med abscesdannelse i indre organer. I disse tilfælde bør der behandles med antibiotika i 4-8 uger. Ved kroniske infektioner skal man som hovedregel behandle med antibiotika i flere måneder - kronisk osteomyelitis behandles i mindst 3 måneder efter relevant kirurgi og tuberkulose i minimum 6 måneder. Ved infektioner omkring fremmedlegemer som osteosyntesemateriale, ledproteser, hjerteklapproteser og permanente intravenøse katetre vil...)
Vitamin D og analoger (... asymptomatisk. Symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel (og oftest først ved 25-OH-D < 10-12 nanomol/l), som blandt andet er karakteriseret ved gener f...)
Vitaminer (... retinolækvivalenter Patienter med kroniske sygdomme kan meget vel have vitaminmangel, oftest af flere vitaminer, og bør tage tilskud. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der a...)
BRAF-hæmmere (...es i op til halvdelen af alle tilfælde af malignt melanom. Derudover findes mutationen ofte hos patienter med kolorektal cancer og lungecancer. Hos patienter med hårcelleleukæmi ...)
SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...åvirket almentilstand, men ikke altid meget forhøjet blodglucose, så diagnosen stilles ofte ved at måle ketonstoffer og pH, der er under 7.3. Specielt når behandlingen initieres,...)
Midler mod corneaætsninger (...ndmængder hurtigt bringe pH inden for tolerable værdier (pH 5-9). Stærk baseætsning er ofte alvorligere end syreætsninger, og ophør af skylning ved baseætsning bør derfor konfere...)
α-blokerende midler (hypertension) (α-blokkere anvendes efterhånden sjældent i hypertensionsbehandlingen, og de er ikke førstevalgspræparater. Kan anvendes som femte præparat og da oftest i form af doxazosin.)
β-blokkere mod migræne (...mg 1 gang dagligt stigende med en uges interval til max. 240 mg 1 gang dagligt. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Anbefalet dosering for metoprolol er 50 mg 1 gang dagligt i...)
β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (...ttelsen i øjet efter β-blokkerbehandling er maksimal de første døgn, hvorefter trykket ofte stabiliseres på et lidt højere niveau, der derefter fastholdes over måneder. β-blokker...)
Søgeresultater, Om medicin:
Absorptionsfraktion og biotilgængelighed (...me end oral indgift. Til gengæld er absorptionsarealet og dermed absorptionsfraktionen ofte mindre ved rektal indgift end ved oral indgift. Mave-tarm-kanalens fyldningsgrad og ty...)
Skrøbelige og ældre (...Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte...)
Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...ofte kræve samarbejde med patientens læge. Nylig antibiotikabehandling er ofte årsag til akut oral candidose (2781) . Patienter i, eller som har været i, anti-cancerbehandling kan have akutte og kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte...)
Antiresorptiv behandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Oftest er der behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt) (5657) . Særlige forhold under behandling Informer om risiko for MRONJ (5657) . Opmærksomhed på symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) . Forebyg oral sygdom - infektion (apikalt og marginalt) er årsag til MRONJ ifm. tandekstraktion. Undgå dårlig protesefunktion, idet traumatisk betingende ulcerationer disponerer for MRONJ. Oprethold god mundhygiejne - løbende kontrol og re-instruktion. Oprethold god oral sundhed - dokumentér i journalen. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger, da traumatisering disponerer for MRONJ. Patienter i lavdosisbehandling 4 år eller høj-dosisbehandling: Der foretrækkes endodontisk behandling frem for tandekstraktion (5658) . Patienter i højdosisbehandling: Undlad tandekstraktioner og anden nødvendig oral kirurgi - henvis til kæbekirurgisk afdeling (5656) . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i knoglestyrkende behandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse, se Mukomimetika . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte...)
Gravide (...ofte kontroversielt emne blandt befolkning, patienter, politikere, journalister og sundhedsprofessionelle. Dette er blevet forstærket i de senere år i takt med informationssamfundets materialisering og en udvikling af vores videnskabelige metoder, som har medført en hastig strøm af faglige artikler på området. I 2021 kom der fx omkring 80 nye videnskabelige artikler om anvendelse af SSRI under graviditeten. Disse har langt fra altid overensstemmende resultater eller tilhørende anbefalinger. Formidlingen af sådanne resultater til den enkelte patient/patientpopulation vil meget ofte...)
Furunkulose (... aureus . Kommentarer Recidiverende, evt. familiært optrædende furunkulose skyldes som oftest, at patienten eller en i dennes husstand er bærer af Staphylococcus aureus i næsen, ...)
Ulcus cruris (... er især hæmolytiske streptokokker. Staphylococcus aureus , hæmolytiske streptokokker, ofte i kombination. Ved nekrotiske sår ses også enterobakterier, Pseudomonas aeruginosa og ...)
Diabetisk fodsår (..., væv foretrækkes frem for podning. Staphylococcus aureus , hæmolytiske streptokokker, ofte i kombination. Ved nekrotiske sår ses også enterobakterier, Pseudomonas aeruginosa og ...)
Akut otitis media hos børn (...icillin / Clavulansyre 50 mg/12,5 mg/kg p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage. Mikrobiologi Oftest virus. Pneumokokker, Haemophilus influenzae (især ikke-kapselbærende), Moraxella cat...)
Paranychion/Panaritum (...Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg p.o. fordelt på 3 doser. Mikrobiologi Oftest Staphylococcus aureus eller hæmolytiske streptokokker. Kommentarer Ved fluktuation e...)
Bidsår (...ofte nødvendigt. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 3 dage. Ved menneskebid tillægges Dicloxacillin 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 3 dage. Såret rengøres omhyggeligt. Sårrevision ofte...)
Epididymitis (Behandling Anbefalet behandling Voksne 35 år Ciprofloxacin 500 mg x 2 p.o. i 10 dage. Mikrobiologi Hos yngre 35 år Ofte gramnegative bakterier (fx E. coli ).)
Intraabdominal infektion (perforeret hulorgan, fækal peritonitis, absces) (... doser (efter 1. dosis kan skiftes til oral eller rektal administration). Mikrobiologi Ofte polymikrobiel flora af gramnegative tarmbakterier, anaerobe bakterier og hos voksne gæ...)
Akut eksacerbation af kronisk obstruktiv lungesygdom (...ofte non-kapsulate stammer), pneumokokker og Moraxella catarrhalis . Kommentarer Der er indikation for antibiotisk behandling, hvis patienten både har øget dyspnø og øget mængde ekspektorat, som er blevet purulent (gullig eller grønlig). Høj temperatur, CRP over 40 og almen påvirkning taler også for, at antibiotika kan have effekt. Behandling på sygehus Anbefalet behandling Voksne Benzylpenicillin 1,2 g (2 mill. IE) i.v. x 4 Ved manglende effekt efter 48 timer skiftes til: Amoxicillin/clavulansyre 1.000/200 mg i.v. x 3 i 5-7 dage Behandling justeres i henhold til svar på dyrkning og resistensundersøgelse af betydende bakteriefund i luftvejssekret. Ved penicillinallergi Voksne Cefuroxim * 1,5 g i.v. x 3 * Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved cefalosporinallergi/tidligere anafylaktisk reaktion på penicillin Voksne Moxifloxacin 400 mg i.v. x 1. Mikrobiologi Over halvdelen af alle eksacerbationer menes at være relateret til virusinfektioner. De hyppigst fundne bakterier er: Haemophilus influenzae (ofte...)
Akut rhinosinuitis (...oftest ikke antibiotika. Antibiotikabehandling iværksættes, hvis patienten opfylder minimum 3 af følgende symptomer/fund som indikerer, at der er tegn på bakteriel rhinosinuitis: Misfarvet næseflåd (ofte ensidigt) Svære ansigtssmerter (ofte ensidigt) Feber (≥ 38 °C) Forhøjet CRP (> 50 mg/l) 2-puklet forløb, dvs. forværring efter forbigående bedring. Anbefalet behandling Voksne Phenoxymethylpenicillin 660 mg (1 mill. IE) p.o. x 4 i 5 dage. Børn Phenoxymethylpenicillin 50 mg (0,08 mill. IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser i 7 dage. Ved penicillinallergi Voksne Roxithromycin 150 mg p.o. x 2 i 7 dage. Børn Clarithromycin * 15 mg/kg p.o. fordelt på 2 doser i 7 dage. * Clarithromycin har en række kontraindikationer og klinisk betydende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Ved behandlingssvigt/recidiv Voksne Amoxicillin / Clavulansyre 500 mg/125 mg p.o. x 3 i 7-10 dage. eller Doxycyclin 200 mg x 1 på 1. dagen, efterfulgt af 100 mg p.o. x 1 i 6 dage. Børn Amoxicillin / Clavulansyre 50 mg/12,5 mg /kg p.o. fordelt på 3 doser i 10 dage. Mikrobiologi Oftest virus. Pneumokokker, Haemophilus influenzae (især ikke-kapselbærende), Moraxella catarrhalis . Sjældent hæmolytiske streptokokker. Kommentarer Da akut sinuitis, specielt sinuitis maxillaris har stor tendens til spontan helbredelse og lav komplikationsrisiko, er antibiotika kun sjældent indiceret, og behandling kan ofte...)
Infusionspumper og patientsikkerhed (...Ofte sker dette via infusionspumpe, hvor det er muligt at indgive dosis med tilstrækkelig nøjagtighed over et passende tidsrum for at sikre jævn behandlingeffekt og for at undgå toksiske peak-værdier, som ellers kan ses ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. Der findes i sundhedsvæsenet i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte...)
Candida sepsis med kendt ætiologi (...handling Fluconazol i.v. eller p.o.: 12 mg/kg x 1 (oftest 800 mg) første dag, herefter 6-12 mg/kg x 1 (oftest 400-600 mg). * C. parapsilosis er næsten altid f...)
Børn (...ofte behov for højere dosis pr. kg, mens det samtidig er nødvendigt med længere doseringsintervaller pga. nedsat clearance. Modermælk giver hurtigere ventrikeltømning, mens modermælkserstatning giver langsommere, hvilket kan ændre onset og biotilgængelighed. Overvej derfor både alder og ernæringstype ved oral dosering. Compliance påvirkes af motorisk modstand, smagsfølsomhed og variable spise-/drikkemønstre. Børnevenlige formuleringer med god palatabilitet, lav doseringsvolumen og enkel administration. Kilde: Badhan RKS. Bridging science and practice: Insights into drug dosing in children . 83rd FIP World Congress of Pharmacy and Pharmaceutical Sciences, København, 2025. Dosering Valg af lægemiddeldosis ved behandling af børn er ofte baseret på ekstrapolation af data fra kliniske studier hos voksne samt kliniske erfaringer. Det kan være relevant at inddrage terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM) til styring af behandlingen, med henblik på at sikre terapeutiske lægemiddelkoncentrationer. Metoden er allerede veletableret, især inden for børneonkologi. Dosisjustering. Der er ikke konsensus for, hvordan dosis til børn bedst justeres i forhold til en kendt voksendosis. Korrektion alene på baggrund af alder eller vægt er ikke altid tilstrækkelig, da sådanne justeringer typisk vil undervurdere dosis. Korrektion for overfladeareal er væsentligt bedre, og ofte...)
Elimination og cytokrom P450-systemet (...ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte...)
Lægemidler til applikation på huden (...ofte forhøjet pH-værdi, der ses ved flere hudlidelser. Salve Salver har en blød, halvfast konsistens, og vehiklet er et homogent étfasesystem hvori lægemiddelstoffet er opløst eller suspenderet. En hydrofil salve (fx macrogoler ), eller en salve, som kan optage vand (fx lanolin), anvendes på fugtig/beskadiget hud, mens en salve til tør hud, evt. med skorpedannelse, bør være hydrofob (vandafvisende, fx hvid/gul blød paraffin). Til normal hud kan både hydrofile og hydrofobe salver anvendes. Applikation af en hydrofob salve hæmmer fordampning fra huden og øger derved hornlagets hydreringsgrad. Dette har ofte en positiv indflydelse på absorptionshastigheden af lægemiddelstoffet. Creme Cremer har en blød konsistens og formuleres som en emulsion, dvs. et tofasesystem, som består af en vand- og oliefase, som stabiliseres med emulgatorer. Pga. vandindholdet i en creme kan man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte...)
Organtransplantation (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ofte i immunsupprimerende behandling, og tandlægen skal være særlig opmærksom ifm. profylakse og behandling. Patienten gennemgår typisk sanering af odontologiske foci i forbindelsen med organtransplantationen . Efterfølgende er det vigtigt, at patienten går regelmæssigt til tandlæge, da der kan være øget risiko for oral sygdom (6863) (6864) . Særlige forhold før behandling Konferer med egen læge inden blodige indgreb, fx angående antibiotikaprofylakse . Afklar om der er særlige farmakologiske forhold, hvis der er nedsat organfunktion. Indkald patienten regelmæssigt. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1-3. måned. Særlige forhold under behandling Skånsom depurationsteknik i forbindelse med medicin-relateret gingivahyperplasi (ciclosporin). Der kan være behov for gingivektomi, såfremt tænder ikke kan renholdes. Dog er det ofte muligt at reducere gingivahyperplasi ved omhyggelig skånsom depuration, instruktion i skånsomme hygiejneprocedurer og hyppig hygiejnekontrol. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter, der er blevet organtransplanterede, er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie: Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Instruktion i skånsom (mhp. minimeret risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi): Børsteteknik. Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid Høj-fluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader), hvor der kan opstå caries. Dysbiose Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation Fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen - det er livslang tilstand. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin, da disse patienter ofte er multimedicinerede (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere immunterapi tilbydes også i forbindelse med organtransplantation, og her skal tandlægen være opmærksom på bivirkninger i mundhulens væv, som ofte ikke er velbeskrevet. Ofte...)
Lægemiddelbivirkninger (...oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte...)
Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ofte af Behavioral Psychiatric Symptoms of Dementia (BPSD), som er psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer (fx apati, depression, agitation og hallucinationer). De hyppigst forekommende demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body og frontotemporal demens. Stort set alle demenssygdomme er kendetegnet ved progredierende tab af funktionsevne med dødelig udgang. Størstedelen, der diagnosticeres, er over 80 år, men demens kan også forekomme ned til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte...)
Ammende (...ofte være tilgængelig. Farmakokinetiske forhold hos barnet kan have indflydelse på graden af systemisk lægemiddeleksponering, men disse faktorers betydning er beskeden i forhold til betydningen af mængden af tilført lægemiddel. Da udskillelse af lægemidler i modermælken i betydeligt omfang er en dynamisk proces, kan man i praksis ofte...)
Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ofte akutte orale forandringer ved cytostatikabehandling og immunterapi i forbindelse med kræftbehandling. Akut er især mucositis, spytkirteldysfunktion, orale infektioner og mundslimhindeulcerationer årsag til morbiditet (5649) (5650) . Tandbehandling af patienter under kræftbehandling er ofte en specialistopgave (6868) . Orale senfølger til cytostatikabehandling kan være mundtørhed og ofte...)
Personer med svær overvægt (...ofte vælges ud fra ekstrapolering af data fra farmakokinetiske studier af personer med normalvægt, kliniske effektparametre og kendskabet til farmakokinetiske grundprincipper. Man må være opmærksom på, at der er stor interindividuel forskel på, hvordan svær overvægt påvirker lægemiddelomsætningen, idet mange faktorer spiller ind. Det gælder bl.a. det enkelte præparats fysisk-kemiske egenskaber, graden af overvægt samt patientens organfunktion og medicinske tilstand (1768) 6634 - Pharmacokinetics of obese adults: Not only an increase in weight . Mål for overvægt Overvægt er en tilstand, hvor mængden af kropsfedt er forøget i en sådan grad, at det kan have negative helbredsmæssige konsekvenser. Definitionen tager udgangspunkt i størrelsen af BMI (vægt/højde 2 ): BMI ≥ 25 kg/m 2 : Moderat overvægt BMI 30-35 kg/m 2 : Svær overvægt grad I BMI 35-40 kg/m 2 : Svær overvægt grad II BMI ≥ 40 kg/m 2 : Svær overvægt grad III (5355) Beregn BMI her: BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse. Kroppens idealvægt kan vurderes ud fra Ideal Body Weight (IBW) (1545) : IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Farmakokinetik ved overvægt Størrelsen af fordelingsvolumen er den væsentligste farmakokinetiske faktor, der adskiller personer med svær overvægt fra personer med normalvægt, mens lægemiddelclearance i praksis ikke påvirkes af overvægt. Fordelingsvolumenn Ved svær overvægt er massen af både fedtvæv og ikke-fedtvæv forøget. Massetilvæksten er fordelt på ca. 60 % fedtmasse og 40 % fedtfri masse (1546) . Fordelingsvolumen øges for både lipofile og vandopløselige lægemidler, men da lipofile lægemidler som udgangspunkt har let ved at trænge over i fedtholdigt væv, vil deres fordelingsvolumen derfor ofte...)
Egenskaber ved lægemidler (...oftest tilblandes farmaceutiske Hjælpestoffer for at opnå et kemisk og mikrobiologisk stabilt præparat med god doseringsnøjagtighed i en egnet emballage, og som er brugervenligt at håndtere. Valg af administrationsvej, lægemiddelform og formuleringens sammensætning har stor indflydelse på mængden og hastigheden, hvormed en effektiv koncentration af lægemiddelstoffet opnås på virkningsstedet og som følge der af varigheden af effekten og evt. bivirkninger af lægemidlet. Lægemiddelstoffer Jævnfør Lægemiddelloven, er et lægemiddelstof den aktive bestanddel af lægemidlet, der udøver en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning mhp. at forbygge eller behandle sygdomme; genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicinsk diagnose. Ifølge Danske Lægemiddelstandarder er synonymer for lægemiddelstof: Aktiv substans, drug substance, aktiv ingrediens, active pharmaceutical ingredient (API). Lægemidler indeholder ofte...)
Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (... caries hos patienter i alle aldre, altid i kombination med mundhygiejneinstruktion og ofte suppleret med kostvejledning. Gravide og ammende skal rådes til at undgå fluoridekspon...)
Antibiotikavejledning - generelt (...ofte er der behov for, at mistanken styrkes gennem fx mikrobiologisk diagnostik og/eller måling af inflammationsparametre. Ved en række infektioner er der spontan helbredelse, hvor antibiotika ikke forkorter sygdomsperioden, eller hvor anvendelsen af antibiotika ikke er nødvendig for at forhindre, at der opstår komplikationer til infektionen. Mikrobiologisk diagnostik Antibiotisk behandling forudsætter ideelt mikrobiologisk diagnostik med henblik på at identificere den kausale mikroorganisme. I almen praksis stilles diagnosen i de fleste tilfælde ud fra det kliniske billede, evt. understøttet af point-of-care-tests (patientnære analyser) til måling af CRP, påvisning af Streptococcus pyogenes (gr. A) i svælget eller mikroskopi/dyrkning af urin/vaginalsekret udført i lægepraksis. De klinisk mikrobiologiske afdelinger tilbyder generel mikrobiologisk diagnostik til almen praksis, og laboratoriernes øgede anvendelse af molekylærbiologiske tests med korte svartider giver også almen praksis større mulighed for at kvalificere den kliniske diagnose. På sygehuse bør der ved mistanke om en bakteriel infektion altid foretages relevant mikrobiologisk diagnostik. Hos den akut syge og systemisk påvirkede patient kan resultatet af mikrobiologisk diagnostik ikke afventes. Her er det livreddende at starte bredspektret antibiotikabehandling så hurtigt som muligt (inden for få timer). Antibiotikaresistensproblemer I Danmark er forbruget af bredspektrede antibiotika stigende (se DANMAP ). Sideløbende med denne stigning i forbruget ses en øget forekomst af antibiotikaresistens såvel i praksis som på hospitaler. Specielt har anvendelsen af bredspektrede stoffer som cefalosporiner , fluorquinoloner og carbapenemer vist sig at fremme forekomsten af fx Clostridiodes difficile , ESBL- og CPO-producerende enterobakterier (tarmbakterier med resistens over for en lang række β-laktamantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af vent og se-recepter i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika, uden at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. Vent og se - recepten kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis. Recepterne anføres tidsbegrænsning for indløsning, fx 8 dage. Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Dosering og administration Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Beregnet total børnedosis hos andre end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos personer med normalvægt. Beregn BMI her: Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne idealvægten (IBW): IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Beregn ABW her: For β-laktamer og glykopeptider: ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). For aminoglykosider: ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). For fluorquinoloner og azoler: ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW). Hydrofile antibiotika: Fx β-laktamer, aminoglykosider og glycopeptider. Lipofile antibiotika: Fx fluorquinoloner og makrolider. Dosis gives svarende til udregnet ABW. ABW Dosis Fx Ampicillin Fx Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men der foreligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man anvendte clarithromycin. Herhjemme registreredes en prompte stigning i makrolidresistens hos pneumokokker i forbindelse med kortvarig øget brug af makrolider ifm. Mycoplasma pneumoniae udbrud. Stigning i makrolidresistens syntes især at have været relateret til øget forbrug af azithromycin. Makrolidresistens i hæmolytiske streptokokker gruppe A er i stigning og er også høj i hæmolytiske streptokokker gruppe B og C. Yderligere resistensudvikling indebærer risiko for behandlingssvigt, fx ved behandling af erysipelas og tonsillitis acuta med makrolider. Den ugunstige effekt er langvarig. I en sammenligning mellem clarithromycin og azithromycin kunne øgede resistensrater efter behandling påvises i 6 uger hos hhv. 17 % og 85 % af behandlede børn. Se omtalen i de enkelte præparatbeskrivelser. Specielt for quinoloner Indikationsområder for fluorquinolon-antibiotika er skærpet pga. risiko for invaliderende, langvarige og potentielt irreversible bivirkninger. Jf. EMA og brev med direkte sikkerhedsinformation (DHPC) må ciprofloxacin og andre fluorquinoloner således ikke ordineres til: behandling af infektioner, som er lette eller selvbegrænsende, fx akut tonsillitis og akut bronchitis at forhindre rejsediarré eller tilbagevendende infektioner i de nedre urinveje lette eller moderate infektioner (herunder ukompliceret cystitis, akut forværring af kronisk bronchitis og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), akut bakteriel rhinosinuitis og akut otitis media), medmindre andre antibiotika, der normalt anbefales til disse infektioner, ikke anses for at være hensigtsmæssige. Særlig forsigtighed skal udvises hos ældre patienter, patienter med nedsat nyrefunktion, transplanterede organer samt patienter, der samtidigt behandles med kortikosteroider. Skift fra intravenøs til oral antibiotikabehandling Der kan typisk overgås til p.o. behandling, hvis tilstanden er bedre klinisk og para-klinisk med faldende CRP, faldende temperatur, stabil respiratorisk tilstand, normalt fungerende gastro-intestinal funktion og ikke-påvirket CNS-funktion. Generelt ses en tendens til at behandle med i.v. antibiotika i længere tid end nødvendigt, hvor patienten har kunnet overgå til p.o. behandling. At skifte fra i.v. til p.o. behandling har flere gevinster, bl.a.: Risiko for kateterrelaterede infektioner reduceres, når den intravenøse adgang fjernes. Patienten kan hurtigere udskrives fra hospitalet. Større patienttilfredshed, når patienten selv kan tage sin medicin. Sygeplejersker sparer tid med dispensering af p.o. fremfor i.v. Økonomisk gevinst ved, at p.o. antibiotika er billigere end i.v. antibiotika. Behandlingens varighed (i.v. + p.o.) Generelt gælder, at behandling med antibiotika bør fortsætte, indtil der er tilfredsstillende klinisk og paraklinisk respons. Klinisk dokumentation for behandlingsvarighed savnes ofte, men for følgende udvalgte infektioner anbefales til voksne: Luftveje Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, let (CURB65 0-2 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, moderat-svær (CURB65 3-5 og iltkrav 0-4 liter/min): 5 dage medmindre mikrobiologi indikerer andet Pneumoni, erhvervet udenfor sygehus, svær (CURB65: 3-5 og iltkrav >4 liter/min): 5 dage Pneumokok pneumoni: 5-7 dage afhængig af ovenstående sværhedsgrad Mycoplasma pneumoniae , Chlamydia pneumoniae og Chlamydia psittaci pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad (ved azithromycin 3-5 dage) Legionella pneumophila pneumoni: 5-7 dage, afhængigt af sværhedsgrad ved azithromycin KOL i akut eksacerbation: 5 dage Akut tonsillitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Akut rhinosinuitis: 5 dage (7 dage ved behandling med et makrolid ved penicillinallergi og 7-10 dage til børn ved penicillindosering x 3 dagligt). Urinveje Ukompliceret cystitis: 3 dage Komplicereret cystitis: 5 dage Akut pyelonefritis ved p.o. behandling i almen praksis: 7-10 dage (hos børn 10 dage). Børn behandles i hospitalsregi. Akut pyelonefritis ved initial i.v. behandling: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring Urosepsis: 7 dage ved fortsat tilfredsstillende bedring. Hud og bløddele Erythema migrans: 10 dage Dybe bidsår, profylakse: 3 dage (i.v. ikke indiceret) Dybe bidsår, etableret infektion: 10 dage. Bevægeapparatet Osteomyelitis acuta og purulent artritis: 6 uger hos voksne. Særligt om antibiotisk behandling af børn Antibiotikas farmakokinetik og virkninger/bivirkninger er kun undtagelsesvist undersøgt specifikt for børn. Generelt gælder der, at absorption fra den gastro-intestinale kanal er nedsat og præget af variabilitet, specielt i neonatalperioden. Nyrefunktionen er stærkt nedsat ved fødslen, særligt hos præmature; men den glomerulære filtrationshastighed og den aktive tubulære sekretion modnes i løbet af første leveår. Leverfunktionen målt ved lægemiddelmetaboliserende enzymer er øget i barneårene undtagen i neonatalperioden. Derfor skal børn efter neonatalperioden typisk have en relativt større dosis end voksne. Ved beregning af vægtjusteret dosis til børn bør den totale dosis ikke være højere end den angivne voksendosis. Se endvidere Børn . Vurderingsværktøjer Se Vurderingsværktøjer til voksne . Nedsat nyrefunktion Doserne angiver normale vedligeholdelsesdoser for normalvægtige voksne. Glomerulærfiltration rate, GFR: Let nedsat nyrefunktion: GFR 60-89 ml/min. Let/moderat - moderat/svært nedsat nyrefunktion og ved kontinuerlig dialyse: GFR 15-59 ml/min. Svært nedsat nyrefunktion og ved anuri uden dialyse: GFR 30 ml/min: 750 mg p.o. hver 8. time 750 mg p.o. hver 24. time Amoxicillin / Clavulansyre 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 12. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 500/125 mg p.o. hver 8. time 500/125 mg p.o. hver 24. time Azithromycin 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Aztreonam / Avibactam 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 1,5/0,5 g i.v. hver 6. time 1,35/0,45 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 til ≤ 50 ml/min: 2/0,67 g i.v. efterfulgt af 0,75/0,25 g i.v. hver 6. time. Normal dosis ved GFR > 50 ml/min 1/0,33 g i.v. efterfulgt af 0,675/0,225 g i.v. hver 12. time* Cefepim / Enmetazobactam 2 g/0,5 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 8. time 1 g /0,25 g i.v. hver 12 time Cefiderocol 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time, dog ved GFR > 30 ml/min: 1,5 g i.v. hver 8. time 0,75 g i.v. hver 12. time Ceftazidim 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time 2 g i.v. hver 24. time Ceftobiprol *** 500 mg i.v. hver 8. time 250-500 mg i.v. hver 12. time 250 mg i.v. hver 12. time Ceftriaxon 2 g i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Cefuroxim 1,5 g i.v. hver 8. time 1,5 g i.v. hver 12. time. 1,5 g i.v. hver 24. time Ciprofloxacin 400 mg i.v. hver 12. time Normal dosis 200 mg i.v. hver 12. time 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 250 mg p.o. hver 12. time Clarithromycin 500 mg p.o. hver 12. time Normal dosis 500 mg i.v./p.o. hver 24. time Clindamycin 600 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Cloxacillin 1 g i.v./p.o. hver 6. time Normal dosis Normal dosis 2 g i.v. hver 6. time 2 g i.v. hver 8. time 2 g i.v. hver 12. time Colistimethatnatrium 4,5 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 24. time Doxycyclin 100 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Ertapenem 1-2 g i.v. hver 24. time 500 mg i.v. hver 24. time 250 mg i.v. hver 24. time Fosfomycin **** 12-24 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus 6-12 g fordelt på 2-4 doser afhængig af infektionens fokus Ikke undersøgt Fusidin 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Gentamicin 5 mg/kg i.v. hver 24. time Doseres efter serumkoncentration Doseres efter serumkoncentration Levofloxacin 500 mg p.o hver 12. - 24. time Initialdosis 500 mg. Herefter højst 250 mg i døgnet Bør ikke anvendes Linezolid 600 mg i.v./p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Metronidazol 500 mg i.v./p.o. hver 8. time Normal dosis 250 mg i.v./p.o. hver 8. time 1 g rektalt hver 12. time Normal dosis 1 g rektalt hver 24. time Mecillinam / Pivmecillinam 1 g i.v./400 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Meropenem 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time 1 g i.v. hver 24. time 2 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 8. time 1 g i.v. hver 12. time Moxifloxacin 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Benzylpenicillin Phenoxymethylpenicillin 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 6. time 1-2 mill. IE i.v./p.o. hver 8. time 1 mill. IE i.v./p.o. hver 12. time 3 mill. IE i.v. hver 4. time 2 mill. IE i.v. hver 4. time 1 mill. IE i.v. hver 4. time 5 mill. IE i.v. hver 6. time 5 mill. IE i.v. hver 8. time 2 mill. IE i.v. hver 8. time Piperacillin / Tazobactam 4,0 g/0,5 g i.v. hver 6-8. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 12. time 4,0 g/0,5 g i.v. hver 24. time Pivampicillin 500 mg p.o. hver 8. time Normal dosis Normal dosis Rifampicin 600 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Roxithromycin 150 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis Sulfamethizol 1 g p.o. hver 12. time. Normal dosis 1 g p.o. hver 24. time Vancomycin 15-20 mg/kg i.v. hver 8.-12. time. Højst 2 g pr. dosis Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. hver 12.-24. time. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration 15 mg/kg i.v. som initial dosis. Vedligeholdelsesdosis efter serumkoncentration Antivirale midler og antimykotika til systemisk brug Aciclovir i.v. (ved alvorlige infektioner som herpes encephalitis) 10 mg/kg i.v. hver 8. time 10 mg/kg i.v. hver 12. time 5 mg/kg i.v. hver 24. time Valaciclovir p.o. 1 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 8. time 0,5 g p.o. hver 24. time Amphotericin B (liposomal) 3 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Amphotericin B 0,25-1 mg/kg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Anidulafungin 100 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Caspofungin 50 mg i.v. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Fluconazol 400 mg i.v./p.o. hver 24. time Normal dosis 200-400 mg i.v./p.o. hver 24. time Posaconazol p.o. 300 mg p.o. hver 24. time Normal dosis Normal dosis Voriconazol 200 mg p.o. hver 12. time Normal dosis Normal dosis 200 mg i.v. hver 14. time Bør ikke anvendes i.v. Bør ikke anvendes i.v. * Dosering ved intermitterende hæmodialyse (IHD): Hvis der gives kun én dosis pr. døgn, gives denne umiddelbart efter dialyse på dialysedage. Gives der to eller flere doser pr. døgn, gives anden eller tredje dosis umiddelbart efter dialyse. ** Aztreonam-avibactam må ikke anvendes ved GFR ≤ 15 ml/min, medmindre der iværksættes hæmodialyse eller en anden form for renal erstatningsterapi. *** Ceftobiprol: Se yderligere information i præparatbeskrivelsen; Zevtera . **** Fosfomycin oralt er udgået juni 2025. Ved let-moderat nedsat nyrefunktion (GFR 50-90 ml/min.) anvendes normal dosis. Gentamicin og vancomycin doseres efter serumkoncentration. Nedsat leverfunktion og yderligere information ved nedsat nyrefunktion Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik og de enkelte præparatbeskrivelser. Antibiotika virker ikke altid! Klinisk effekt af antibiotika vil ofte...)
Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...ofte den ordinerende læge, som vurderer om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Apotekets behandlerfarmaceuter har også mulighed for at ordinere dosisdispensering med tilskud til medicinbrugere, hvis medicinbrugeren opfylder de gældende kriterier (5210) Dosisdispenseringsmodul i FMK Dosisdispenseringskortet, også kaldet DD-kortet, som apoteket opretter og bruger til at pakke medicinen efter, fremgår af FMK. Alle parter i sundhedsvæsnet har hermed adgang til de samme oplysninger, om den medicin der dosisdispenseres, hvilket øger patientsikkerheden. Lægers ændringer af lægemidlerne til dosisdispensering foretages direkte på FMK, og alle sundhedsfaglige med relevante rettigheder kan se præcist, hvad medicinbrugeren får af dosisdispenseret medicin, og hvornår eventuelle ændringer vil slå igennem. Ved akutte ændringer, der kræver pakning af en ny dosisrulle, skal apoteket kontaktes. FMK-dosisdispenseringsmodulet sender en fornyelsesanmodning på baggrund af DD-receptens udløbsdato. Det betyder, at lægen ca. 1 måned før en DD-recept udløber modtager en anmodning om fornyelse. Skal dosispakningen fortsætte skal anmodningen godkendes. Er der ikke en gyldig dosisrecept tilknyttet den ordination der skal dosispakkes efter, må apoteket ikke pakke lægemidlet efter receptens udløb. Det er muligt for lægen at regulere dosisreceptens gyldighed ved oprettelsen af den. Gyldigheden kan være op til 2 år. Korrekte ordinationer DD-kortet er dannet ud fra lægemiddelordinationer i FMK, og forud for hver pakning af en dosisrulle, laver apoteket med hjælp fra FMK en validering af, at det der står på DD-kortet, er det samme som det, der står i ordinationen. For at FMK kan læse doseringen og dermed foretage denne validering, kræver det, at ordinationen er oprettet med en struktureret dosering. Doseringer som har fritekst gør, at FMK ikke kan anvendes til validering af data, og apoteket får en meddelelse om, at data på DD-kort ikke stemmer overens med data i ordinationen. For at sikre optimal udnyttelse af de sikkerhedsvalideringer FMK tilbyder, er det derfor vigtigt, at lægemiddelordinationer bliver oprettet med strukturerede doseringer. Eksempler på strukturerede doseringer kan være: 1 tablet 2 gange dagligt, 2 tabletter om aftenen eller 1 kapsel kl.12.00. Ved at vælge de fortrykte doseringer i klinikkens it-system, sikres brug af struktureret dosering. Skærpet opmærksomhed ved brug af datoer i FMK Ved lægemiddelordinationer til brug ved dosisdispensering bør der ikke anvendes datoerne ’doseringsslut’ og ’behandlingsslut’ ved faste behandlinger. Dette skyldes, at der er risiko for, at pakningen af et lægemiddel stopper utilsigtet, og medicinbrugeren derfor ikke får sin lægemiddelbehandling som forventet. Fordi angivelse af datoerne er noget, der sker som et aktivt valg fra lægens side, vil FMK ikke give advarsler om, at pakningen af et lægemiddel stopper - heller ikke selvom det skulle ske midt i en dosisrulle. Brug af datoerne ’doseringsslut’ og behandlingsslut’ bør alene bruges, når det er klinisk relevant. Ved ændringer af de dosisdispenserede lægemidler skal disse foretages direkte på lægemiddelordinationen i FMK. Der skal dog være en gyldig dosisrecept tilknyttet lægemiddelordinationen for, at apoteket må dosispakke og udlevere lægemidlet. Hvis en lægemiddelordination, der dosispakkes, får slettet sin dosisrecept eller dosisrecepten udløber, vil lægemiddelordinationen ikke længere fremgå af DD-kortet, og lægemidlet pakkes ikke. Ca. 1 måned før dosisreceptens udløb, sendes der automatisk en receptfornyelsesanmodning til lægen. FMK skriver, at receptfornyelsesanmodningen kommer fra FMK, og hvis der ligger ubehandlede receptfornyelsesanmodninger hos lægen. Hvis lægen afviser anmodningen, viser FMK afvisningsårsagen, Hvis anmodningen ikke håndteres, vil den forsvinde. FMK sender ikke en ny anmodning. Apoteket får ikke besked om afvisning eller årsag til afvisning. Utilsigtede hændelser ved dosispakket medicin Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se DD-kortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem. De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger. Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering. De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres. Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen 1) Kommandoveje og ansvar Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek, se Dosisdispensering - MedCom . Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer. Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar. I samarbejdet kan materialer udarbejdet af tværfaglige aktører anbefales. Materialerne er samlet hos MedCom og kan tilgås via deres hjemmeside om dosispakket medicin. Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Når der foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (2965) skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. 2) Ændringer skal nøje overvejes Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Typisk vil ændringer kunne afvente næste pakning, men i de tilfælde hvor der er behov for en akut ændring, skal tabletterne kunne identificeres sikkert og entydigt. Ellers skal al medicinen i den eller de berørte dosisposer eller rum i doserings-æsken kasseres, og medicinen skal dispenseres på ny. Med FMK Dosismodulet er det under den enkelte patient muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft for netop denne person. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/sidedosering indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine. 3) Ro og tid til administration Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte...)
Kronisk obstruktiv lungesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (... forløb (6557) . Ofte medfører den sygdomsassocierede dyspnø, at personer med KOL afstår fra fysisk aktivitet, hvorfor personer med KOL ofte er mindre aktive...)
Claudicatio intermittens (Fysisk aktivitet som behandling) (... en mulighed hvis gangtræning ikke kan udføres. Personer med svær claudicatio undergår ofte kirurgiske procedurer for at afhjælpe generne associeret med sygdommen. Der har været ...)
Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...guleringen end træning med lavere intensitet (4782) . Personer med type 2-diabetes har ofte andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom end diabetes alene, og effekten af fysi...)
Artrose (Fysisk aktivitet som behandling) (...analyse fra 2016 inkluderede data fra studier med i alt 1.190 personer med knæ- eller hofteledsartrose, der blev randomiseret til en vandtrænings- eller kontrolintervention (6554...)
Håndtering af tabletter og kapsler (...r uden mad”. For mange tabletter og kapsler, som kan knuses henholdsvis åbnes, vil det ofte være angivet, at knust tablet eller indholdet (fra kapslen) ”kan kommes på kold blød m...)
Medicintilskud - generelle forhold (...Ofte indgår regeringen og lægemiddelindustrien dog aftaler om at holde priserne i ro i en længere periode. Der findes for tiden en sådan aftale med de virksomheder, der er medlem af Lægemiddelindustriforeningen. Ved tilskudsvurderingen skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Generelt tilskud skal normalt afslås, hvis et af følgende forhold gør sig gældende: iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering (fx demensmidler), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation (fx osteoporosemidler), lægemidlet anvendes udelukkende eller overvejende til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra det offentlige (fx midler mod hårtab), lægemidlets effekt er ikke klinisk dokumenteret (fx naturlægemidler), der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset dette efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke bør være tilfældet (fx midler mod fedme), det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg (fx helt nye lægemidler, som endnu ikke har fundet deres plads i terapien), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug (fx benzodiazepiner), lægemidlet anvendes hovedsageligt i sygehusbehandling (fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) eller i ambulatoriet, eller lægemidlet kan på grund af en særlig lægemiddelform ikke indtages af patienten selv (fx infusionsvæsker). Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Det samfundsøkonomiske sigte ved såvel nyvurderinger som revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus er nødvendiggjort af, at de tilgængelige midler til medicintilskud er en begrænset pose penge, hvor hver krone kun kan bruges én gang. Det drejer sig derfor om at bruge medicintilskudskronerne der, hvor der opnås den mest værdifulde effekt for pengene. Lægemiddelstyrelsen skal således ifølge sundhedsloven løbende revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus. Alle lægemidler bliver gennemgået for at sikre, dels at de lægemidler, som har generelt tilskud, stadig opfylder de kriterier, der gælder for generelt tilskud, dels at der ikke er lægemidler uden generelt tilskud, som nu opfylder kriterierne for generelt tilskud. Medicintilskudsnævnet udarbejder anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen om tilskudsstatus. En vigtig del af Medicintilskudsnævnets arbejdsmateriale ved revurdering er de baggrundsnotater, som Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i samarbejde med forskellige specialistgrupper har udarbejdet i forbindelse med anbefalingerne i den Nationale Rekommandationsliste. Heraf fremgår evidens og argumentation for rekommandationerne. Derudover benyttes rapporter fra det engelske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) og andre nordiske lægemiddelmyndigheders rapporter. Der anvendes også originallitteratur og behandlingsvejledninger fra videnskabelige selskaber og Nationale Kliniske Retningslinjer. Individuelle tilskud Enkelttilskud For de patienter, der af særlige grunde bør behandles med et lægemiddel uden generelt tilskud, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til patientens køb af det pågældende lægemiddel. Ud over markedsførte lægemidler kan der ansøges om enkelttilskud til magistrelle lægemidler og til ikke-markedsførte lægemidler med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Ved vurderingen af om der skal bevilges enkelttilskud, skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på, om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, skal der ikke bevilges enkelttilskud til et lægemiddel, hvis lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra regionen, fx p-piller til antikonception, nicotin-tyggegummi til rygeafvænning og lægemidler mod skaldethed lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret, fx naturlægemidler og homøopatiske lægemidler der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, fx sovemedicin og lettere beroligende nervemedicin lægemidlet anvendes som led i sygehusbehandling, fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) og lægemidler der anvendes i ambulatoriet. lægemidlets pris er væsentligt højere end andre relevante behandlingsmetoder, og effekten på klinisk betydende endepunkter for det pågældende lægemiddel ikke er dokumenteret i et klinisk studie på en relevant patientpopulation overfor relevant komparator. Som udgangspunkt er der altså tale om en individuel vurdering af hver enkelt patients særlige behandlingsbehov med et givent lægemiddel. Der findes en række lægemidler uden generelt tilskud, som anvendes ganske ofte, og for disse lægemidler har Lægemiddelstyrelsen - med bistand fra Medicintilskudsnævnet - fastlagt vejledende kriterier for, hvornår der som hovedregel bør gives enkelttilskud. Kriterierne fremgår af pro.medicin.dk i tilknytning til de enkelte lægemidler/-grupper og af Lægemiddelstyrelsen (Vejledende kriterier for enkelttilskud) . Individuelle tilskudsansøgninger (enkelttilskud, forhøjet tilskud, terminaltilskud) søges elektronisk via FMK-online.dk (kræver særlig sundhedsfaglig digital signatur) af den behandlende læge. Langt de fleste enkelttilskudsansøgninger bliver imødekommet (over 90 %). Når en ansøgning imødekommes, modtager patienten en bevilling i sin e-Boks, og lægen får besked om, at der er bevilget tilskud. Samtidig registreres enkelttilskudsbevillingen i det Centrale Tilskuds Register (CTR), så apoteket kan hente oplysning om, at patienten har en bevilling. Hvis der gives afslag på ansøgningen, modtager lægen en skriftlig begrundelse, der som ofte...)
Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...oftest dækkende. Præparatvalg skal desuden baseres på bl.a. patientens alder, vægt, allergier, systemiske sygdomme og medicinering samt den kliniske tilstand. Se endvidere det mikrobiologisk virkningsspektrum for præparaterne. For at imødegå resistensudvikling forbeholdes disse præparater til alvorligt syge, eller hvor der ikke er alternativer: carbapenemer , fluorquinoloner og cephalosporiner (2382) . Profylaktisk antibiotika ved kirurgiske indgreb/blødende indgreb Risikopatienter med generelt nedsat immunforsvar: Indgreb med risiko for blødning - behandling i samråd med egen læge. Risikopatienter med lokaliseret immunkompromittering, fx højdosis strålebehandling i hoved/halsområdet: Indgreb på knogle- oftest en specialistopgave. I øvrigt raske patienter: KUN rutinemæssig antibiotisk behandling i forbindelse med: Ortodontisk kirurgi Frakturkirurgi Knogletransplantation. IKKE rutinemæssigt antibiotika i forbindelse med (2950) : Parodontalkirurgiske indgreb Fjernelse af 3. molarer Mindre kirurgiske indgreb i kæbeknoglen Simpel tandimplantatindsættelse (ved samtidig knogleopbygning kan antibiotikaprofylakse overvejes) Periimplantitis. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 1 time før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg p.o 1 time før indgreb. Børn. Clindamycin 15 mg/kg p.o.1 time før indgreb (må ikke overstige voksendosis) (4501) . Patienter med risiko for infektiøs endocarditis (tidligere endocarditis, hjerteklapproteser, visse medfødte hjertesygdomme): Præoperativt ved behandling med risiko for blødning. Dosering: Voksne. 2 g amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Børn. 50 mg/kg amoxicillin p.o. 30-60 minutter før indgreb. Ved penicillinallergi: Voksne. Clindamycin 600 mg eller Clarithromycin 500 mg p.o 1 time før indgreb. Alternativt roxithromycin 300 mg p.o. 1 time før indgreb (bør ikke anvendes til gravide pga. manglende erfaring). Børn . Clarithromycin 7,5 mg/kg p.o.1 time før indgreb. Alternativt børn > 40 kg roxithromycin 150 mg p.o. 1 time før indgreb ( Roxithromycin frarådes til børn 12 år (2780) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 660 mg (1 mill. IE), 3 x dgl. i 7 dage. Penicillinallergi: Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 7 dage. Børn mellem 28 dage og 12 år: Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn i 7 dage Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser/døgn i 7 dage Penicillinallergi: Clindamycin: 20-40 mg/kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser (må ikke overstige voksendosis). Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder: Antibiotikaprofylakse i samråd med patientens læge. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn > 28 dage og under 12 år Dosis beregnes ud fra legemsvægten. Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin): 75.000 IE/kg, (50 mg/kg) po/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Amoxicillin: 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Metronidazol: 20-50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn. Store patienter og overvægtige Disse patienter skal ofte...)
Personlig medicin (...Oftest bruges begreberne dog først og fremmest om behandling med lægemidler tilpasset den enkelte patients genetiske profil. Personlig medicin bør dog nok opfattes som et mere omfattende helhedsbegreb med en række komplekse faktorer ud over den genetiske profil: Alder, køn, nyrefunktion, leverfunktion, kropsvægt Livsstilsfaktorer, fysisk aktivitet, sociale og miljømæssige faktorer Sygdommens karakteristik, alvorlighedsgrad, forløb og behandlingsrespons Behandlingens effekt og bivirkningsprofil Den enkelte patients proteinprofil (”proteom”). Den endelige profil af proteomet kan ikke nødvendigvis forudses på baggrund af den genetiske profil Mikrobiomet. Personlig medicin som begreb har for alvor indfundet sig efter sekventeringen af menneskets genom i 2001. Dette gav store forhåbninger til, at man kunne tilpasse behandlingen af den enkelte patient til dennes genetiske profil. Her, mere end 15 år efter, er forhåbningerne ikke indfriet og der er formentlig , et uforløst potentiale. For borgerne er betydningen af genomisk profilering lige nu størst inden for kræftbehandling og ved diagnostik af sjældne sygdomme. Betydningen i forhold til de større ”folkesygdomme” som fx diabetes, hjertesygdomme, hypertension, allergier, KOL eller depression er derimod mindre åbenlyse og har endnu ikke resulteret i væsentlige ændringer i klinisk praksis. Farmakogenetik og farmakokinetik Mange studier har kunnet påvise at varianter i gener som koder for proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen har betydning for lægemidlernes kinetik herunder plasmakoncentration og samlet systemisk eksponering. Som eksempler på dokumenterede sammenhænge mellem genomiske varianter og lægemidlers kinetik kan nævnes: CYP2D6 og plasmakoncentrationer af en række tricyckliske antidepressiva ; CYP2D6 og plasmakoncentration af atomoxetin ; CYP2C19 og plasmakoncentration af citalopram ; CYP2C19 og plasmakoncentration af en række protonpumpehæmmere ; CYP2C9/VKORC1 og plasmakoncentration af warfarin , CYP3A4 og plasmakoncentration af tacrolimus ; SCLO1B1 og plasmakocentration af simvastatin . Fra disse sammenhænge og til klinisk betydning er der dog ikke en lige linje, da associationen mellem kinetik og dynamik sjældent er veldefineret, endsige lineær. For at dokumentere en klinisk nytteværdi af at teste for genvariationer er det i de allerfleste tilfælde nødvendigt med kliniske studier som belyser dette. Dette er udfordrende da sådanne studier er komplekse og omkostningstunge. De allerfleste regulatoriske rekommandationer - uden for behandling af kræftsygdommene - har basis i sådanne sammenhænge mellem genvariationer og kinetik og er ikke understøttet af kliniske studier. En specifik undtagelse er Abacavir hvor en egentlig RCT har dokumenteret en nytteværdi af gentest for varianter i HLA (HLA-B*5701) før behandlingsstart. Eksempler, germline genomisk variation Genomiske variationer i germline, altså de gener som er konstitutive hos os alle, er der mange af. Derimod er der ikke mange af disse, som har overbevisende klinisk betydning, og den kliniske gennemslagskraft er begrænset, da det ofte...)
Polyfarmaci (...oftest arbitrært sat til mindst 5 lægemidler (3208) . Med til forståelsen af begrebet polyfarmaci hører også, at polyfarmaci ofte anvendes til at beskrive brugen af for mange lægemidler og dermed uhensigtsmæssig medicinering. Definerer man polyfarmaci som samtidig behandling af mindst 5 lægemidler, er der i Danmark ca. 750.000 patienter med polyfarmaci. Ser man kun på den del af befolkningen, der er over 75 år, er ca. halvdelen polyfarmacipatienter og hver femte er i behandling med mindst 10 lægemidler dagligt (5625) . Lægemiddelindtaget vil formentlig blive endnu større i fremtiden, da befolkningen bliver ældre, der bliver flere sygdomme at behandle og flere behandlingsmuligheder. Polyfarmaci som markør for uhensigtsmæssig lægemiddelbehandling Indtag af mange lægemidler er stærkt associeret med større risiko for behandling med uhensigtsmæssige (forkerte) lægemidler, nedsat compliance og en øget risiko for interaktioner og bivirkninger, herunder fald i hjemmet (3209) (3210) (3211) . Hos ældre medicinske patienter er indtag af flere lægemidler desuden associeret med øget risiko for død, lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser eller skadestuebesøg (3212) samt større samfundsøkonomisk byrde (3213) . En grænse på ≥ 5 lægemidler har vist at kunne identificere ældre, hjemmeboende medicinske patienter med forøget risiko for at få forskellige ufavorable tilstande (3214) og kan således anvendes til at identificere risikopatienter. Polyfarmaci eller multimorbiditet Begreberne polyfarmaci og multisygdom er tæt forbundne. Polyfarmaci opstår ofte på baggrund af behandlingsregimer, hvor hvert lægemiddel isoleret set kan være velindiceret inden for det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet mangler ligeledes ofte...)
Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...er dødelige utilsigtede hændelser. Her defineres de særlige grupper af lægemidler, der ofte optræder i indrapporteringerne og som skaber alvorlige situationer både i det primære ...)
Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ofte flere sygdomme samtidigt. Ved dagligt indtag af mere end et lægemiddel er der tale om polyfarmaci. Graden af polyfarmaci betegnes som minor, hvis der behandles med mellem 2-4 lægemidler og major, når der anvendes 5 eller flere lægemidler dagligt. Mere end 700.000 borgere i Danmark eksponeres for major polyfarmaci (5659) . Når patienten udsættes for flere lægemidler samtidigt, kan der opstå lægemiddelinteraktioner og øget bivirkningsbelastning (fx ved flere lægemidler med antikolinerg effekt). Desuden kan patientens sygdomme og evt. høje alder have betydning for elimination af lægemidler, fx i leveren og nyrerne. Der er fundet dosis-afhængig association mellem antal lægemidler og mundtørhed (xerostomi), og mere end 1.800 lægemidler fra over 80 terapeutiske grupper er blevet associeret med xerostomi/hyposalivation, fx antipsykotika , antidepressiva , diuretika , antihistaminer , antihypertensiva og syrepumpehæmmere (5660) . Særlige forhold før behandling Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud. Vær opmærksom på at især calciumantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci klager ifølge international litteratur ofte over mundtørhed (xerostomi) (XIV). Mundtørhed kan fremgå af nogle lægemidlers produktresuméer. Hyposalivation fremgår sjældent af produktresumeerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektiv vurdering af spytkirtelfunktionen og tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet som følge af nedsat spytsekretion bør anmeldes som en både alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (fremgår sjældent af produktresumeerne) bivirkning. Medicin-induceret gingivahyperplasi fremgår af nogle lægemidlers produktresumé, men ofte...)
Uddannelsesmateriale (...e oplysningerne i produktresumeet og indlægssedlen. Kravet om uddannelsesmateriale vil oftest fremgå af den godkendte risikostyringsplan for det pågældende lægemiddel. Se evt. yd...)
Lægemidler til injektion (...often, gluteus medius. For at udmåle til injektionsstedet kan sædeballen inddeles i fire kvadranter, hvor den øverste ydre kvadrant anvendes, og injektionen gives øverst centralt i det udvalgte område. Det er vigtigt at holde sikker afstand fra iskiasnerven og store blodkar. Det mest fortrukne sted for injektionen i det ventrogluteale område er fortil mod hoften. Patienten skal ligge på siden og her kan injektionsstedet udmåles ved hjælp af V-metoden. Regio femoralis Når en Injektion gives i låret, anvendes musklen vastus lateralis. For udmåling af injektionssted bruges en håndsbredde lige over knæskallen. Hånden skal vinkles ud mod låret yderside. Regio deltoideus Injektionen gives midt på musklen, hvor den er tykkest på overarmens yderside. Anvend 3-5 fingersbredder nedenfor skulderens øverste punkt, for at udmåling af injektionsstedet. Subkutan injektion Injektioner, der gives subkutant (s.c.), gives ofte...)
Implantater (...plantatets egenskaber og overfladeareal. Afgiften af lægemiddelstof fra præparatet går ofte...)
Perikon/hyperikum (.... deres farmaceutiske kvalitet. Dosis har varieret mellem 300 mg og 1.800 mg ekstrakt, oftest 300 mg drogeekstrakt 3 gange dgl., længden af studierne har været 4-12 uger, og effe...)
Djævleklorod (...n hviler dog kun på 1 kontrolleret studie, som inkluderede patienter med smerter pga. hofte- og knæartroser og 3 studier (af samme forfatter) med uspecifikke rygsmerter (5837) . ...)
Loppefrøskaller (psyllium) (...ra mave-tarm-kanalen er ikke ualmindelige i form af oppustethed, flatulens og smerter, oftest i starten af behandlingen. Indtagelse af geldannende fibre bør altid ske med samtidi...)
Baldrianrod, Valerianerod (...en (3709) . Den samlede konklusion er i dag, at baldrianrod kan være en både sikker og ofte udmærket måde at fremme søvnkvalitet på (5870) men at der fortsat er visse standardise...)
Probiotika (Naturlægemidler) (...Indledning Hermed menes mikroorganismer, oftest bakterier ( Lactobacillus sp., Bifidobacterium sp., Streptococcus thermophilus , Ent...)
Inhalationsanæstetika: klimaeffekt og reduktionsmuligheder (...er i højindkomstlande (6992) (6994) . Klimaeffekten af inhalationsanæstetika beskrives ofte ved stoffernes globale opvarmningspotentiale (global warming potential, GWP), som angi...)
Echinacea (purpursolhat) (...orkølelse, insekt og slangebid og når sår ikke ville hele. Til fremstillingen benyttes ofte udtræk af rødderne af Echinacea purpurea, E. angustifolia og E. pallida eller saften a...)
Klima/Miljø og Lægemidler (...Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner (6477) . Lattergas Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investe...)
Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (...ofte med elektroniske patientjournaler og kan tjekke for lægemiddelinteraktioner, doseringsfejl og allergier, og foreslå behandlinger ved hjælp af påmindelser og advarsler. Brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer ved lægemiddelbehandling er ikke uden udfordringer. Kombinationen af mangelfulde datakilder og ringe tilpasning af systemerne til den kliniske virkelighed er en helt central problemstilling. Kompleksiteten i virkelighedens verdens er ikke godt belyst af den teoretiske viden, som i høj grad består af mangelfulde data. For eksempel er den generel viden om lægemidlernes effekt og sikkerhed ofte svær at appliceret på den enkelte patient (se fx afsnit om polyfarmaci) og der er hyppigt mangelfuld integration mellem datakilder fx flere sideløbende eksisterende journalsystemer of registre, hvilket begrænser systemernes fuldkommenhed og effektivitet. Derfor er det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. Alarmtræthed ved kliniske beslutningsstøtteværktøjer Alarmtræthed (Eng: Alert fatigue) er en af de udfordringer, der ofte...)
Nedsat leverfunktion (...ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at disulfiram i meget sjældne tilfælde kan medføre en alvorlig hepatotoksisk reaktion, der ofte...)
Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...oftest på hospitalet og kræver fuld kropsundersøgelse. Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte...)
Lægemidler og graviditet (...oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil der derfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det svenske fødselsregister, Janusinfo , forskellige internationale misdannelsesregistre (specielt for antiepileptika og antiretrovirale lægemidler ) og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (refereres i Briggs (3878) ). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå uden et meningsfyldt beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks. Resultater fra dyreforsøg indgår derfor som hovedregel ikke i Medicin.dk's vægtning af data. Bivirkningsindberetninger I de danske mediers fokus på dette emne gennem de senere år har enkeltsager og indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen spillet en meget synlig rolle. Det synes meget vanskeligt at formidle det faktum, at et sammenfald af hændelser (lægemiddelbehandling under graviditet og uønsket fosterpåvirkning) ikke siger noget om en eventuel kausalitet. Det er vigtigt at forholde sig til denne type af data og gøre sig klart at: indberetning er en vigtig signalkilde for sjældne og alvorlige hændelser, fortolkningsmæssigt skal disse data altid sættes i perspektiv: Øvrig tilgængelig datamængde Baggrundshyppighed af uønsket fosterpåvirkning Forbrug af lægemidlet blandt gravide Komorbiditet bivirkningsindberetning om formodede medfødte misdannelser er lovpligtig for læger, den enkelte læge skal indberette alene på formodning (mistanke) og skal ikke tage beslutning om graden af kausalitet. Risikoestimat Ved anvendelse af historiske data for baggrundsfrekvensen af uønsket fosterpåvirkning kan man groft estimere at: 200 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 3 gange højere end baggrundsrisikoen. 700 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 2 gange højere end baggrundsrisikoen. Dette er bevidst valgte arbitrære cut-off-punkter. Hvis der ønskes sikkerhed for en endnu lavere risiko, vil det kræve, at der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede gravide. Sådanne data findes imidlertid kun for få lægemidler. Regulatoriske forhold Produktresumeet er en integreret del af markedsføringstilladelsen. Produktresumeet binder producenten i forhold til markedsføringen, men er ikke bindende i forhold til lægers kliniske anvendelse af lægemidlet, heller ikke hvad angår anvendelse under graviditet. Produktresumeet baseres på den viden, der er om et givet lægemiddel på markedsføringstidspunktet, men skal løbende opdateres, når der tilkommer ny viden. Med hensyn til anvendelse under graviditeten er der på markedsføringstidspunktet typisk ingen eller meget få humane data, og der refereres typisk til dyreforsøg i det omfang, de har fundet sted. Det er producentens pligt at opdatere disse oplysninger i forhold til løbende indsamlet eller publiceret viden. Producentens interesse i forhold til anvendelse under graviditeten er entydigt af defensiv karakter, og motivationen for at klassificere et lægemiddel som anvendeligt under graviditeten er næsten ikke eksisterende, primært af medikolegale hensyn. Siden 2009 har der eksistereret en EMA guideline specifikt på dette område, hvor det beskrives hvilke krav, som skal opfyldes, for at et givent lægemiddel kan tilføjes specifikke rekommandationer under graviditeten. Her angives nogle ret konservative statistiske estimater med tilhørende forslag til rekommandationstekst: > 300 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 10 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig men evidensniveauet er lavt > 1.000 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 2 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig, evidensniveauet er højt I praksis følges denne guideline ikke særlig ofte...)
Lægemiddelgodkendelse (...yrelsen. Den gensidige anerkendelsesprocedure (MRP) En godkendelse gælder i Danmark og oftest flere EU- eller EØS-lande og udstedes på basis af en national godkendelse i et EU- e...)
Lægemidler til applikation i øjnene (...d nedsat kontakttid. Flydende okulære vandige præparater i flerdosisbeholder tilsættes oftest konserveringsmiddel og må efter åbning kun anvendes i det foreskrevne tidsrum. Hvis ...)
Lægemidler til applikation i øret (... øret eller forud for en øreoperation skal være sterile. Vandige øredråber fremstilles oftest hypertoniske i forhold til vævsvæsker, og øresalve kan formuleres i et hygroskopisk ...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (... til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 2...)
Matrem urt (...strakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede s...)
Lægemiddeludvikling (...vilket bl.a. har ført til sekventering af en række vigtige patogene mikroorganismer og parasitter. Denne udvikling kulminerede i 2001 med den endelige afdækning af det humane genom. Siden er genomerne for mus og rotter blevet afdækket, hvilket især har betydning i lægemiddeludvikling pga. deres udbredte anvendelse som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man oftevil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler vil...)
Glukokortikoider (Odontologisk medicinvejledning) (...er det bedste udgangspunkt for symptombehandling af mundslimhindelidelser. Oftevil symptombehandling af mundslimhindelidelser være en specialistbehandling. R...)
Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) (...oftest vil kunne stimuleres, og derfor være afgørende for behandlingsmulighederne (2394) . Det kan gøres ved sialometri, hvor der foretages måling af både den ustimulerede og den tygge-stimulerede spytsekretionshastighed (2393) . Patienter som har tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv, hvilket betyder, at de kan producere spyt ved måling af den stimulerede helspytsekretion, har ofte gavn af produkter, der kan stimulere spytsekretionen. Det kan være sukkerfrit tyggegummi (mastikatorisk stimulation) og pastiller, sugetabletter mv. med smag (gustatorisk stimulation). Behovet for stimulation er individuelt, men generelt anbefales kortvarig stimulation, dvs. ca. 5 minutter én gang i hver vågne time. Medicinbivirkning Xerostomi (den subjektive følelse af mundtørhed) og hyposalivation (patologisk lav spytsekretion målt ved sialometri) er hyppige bivirkninger ved en lang række lægemidler fra flere forskellige terapeutiske grupper, fx antipsykotika, antidepressiva, diuretika, antihistaminer, antihypertensiva og syrepumpehæmmere. Desuden kan polyfarmaci medføre xerostomi og/eller hyposalivation (5775) (3022) . Sygdom En lang række sygdomme er forbundet med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, især ved Sjögrens syndrom, diabetes (dysreguleret), depression og stresstilstande (5776) . Patienter, som er eller har været i kræftbehandling, har også ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation (5777) . Livsstilsfaktorer Overdreven indtagelse af kaffe, te eller alkohol samt tobaksrygning kan forværre mundtørhedsfølelsen. Dehydrering kan også medføre xerostomi og hyposalivation. Orale komplikationer Patienter med vedvarende nedsat spytsekretion har ofte problemer ved tale pga. tørre slimhinder og ved fødeindtagelse (tygning og synkning). Smagsoplevelsen kan også være forringet. Desuden kan mundslimhinden blive mere følsom, og der kan opstå problemer med sviende og brændende mundslimhinder . Klinisk ses typisk øget cariesforekomst, oral candidose og mundslimhindeforandringer i form af fissurering og depapillering af dorsum linguae (2393) (5776) . Det er væsentligt at informere patienten om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og den øgede risiko for at udvikle orale sygdomme. Særlige fokusområder Der er ofte behov for intensiveret instruktion i opretholdelse af optimal mundhygiejne. Ligeledes kan der være behov for kostrådgivning samt hyppigere kontrol og tandrensning hos tandlæge/tandplejer. Desuden kan der være behov for cariesprofylakse i form af daglig brug af højdosis fluoridtandpasta eller fluoridpensling med regelmæssige intervaller (2394) . Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution/seponering af xerogene lægemidler overvejes i samarbejde med egen læge (2394) . Hvis der er mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom, skal patienten udredes. Dette kan være en specialistopgave, men sialometri kan nemt udføres af sundhedspersonale med kendskab til proceduren (2393) (6370) . Sialometri (måling af helspytsekretion) Instrumentarium: En vægt, der måler med 2 decimalers præcision. To forvejede plastikbægere (skriv evt. vægten på hvert bæger). Et stopur. Forberedelse af patienten: Patienten må ikke have stimuleret spytproduktionen, dvs. ikke have spist, drukket, børstet tænder, tygget tyggegummi eller anvendt pastiller eller tobaksprodukter og lign. 1 time inden spytsekretionsmålingen. Patienten placeres på en stol i et uforstyrret rum. Patienten instrueres i at sidde med hovedet foroverbøjet og munden let åben under spytopsamlingen. Patienten instrueres i ikke at synke spyttet, mens spytopsamlingen foregår (synkerefleks kan ikke undgås, men spyttet må ikke synkes). Måling Den ustimulerede helspytsekretion måles over 15 minutter, hvor patienten lader spyttet løbe passivt ned i det forvejede bæger. Den stimulerede helspytsekretion måles over 5 minutter, hvor patienten tygger på et stykke sukkerfrit tyggegummi eller paraffin og med intervaller på ½-1 min. spytter ned i det forvejede bæger. Spytsekretionshastighed Efter spytopsamlingen vejes bægeret inkl. det opsamlede spyt. Vægten af bægeret fratrækkes, og spytsekretionshastigheden beregnes ved at dividere med tidsintervallet for opsamlingen; dvs. 15 min. for ustimuleret og 5 min. for stimuleret sialometri. Da 1 g spyt antages at svare til 1 ml spyt, bliver enheden for den beregnede spytsekretionshastighed ml/min. Referenceværdier for normal spytsekretion Ustimuleret helspytsekretionshastighed: 0,3-0,5 ml/min. Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed: 1-2 ml/min. Hyposalivation (patologisk lav spytsekretion) Ustimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,1 ml/min. Tygge-stimuleret helspytsekretionshastighed på ≤ 0,7 ml/min. Specifikke grupper af patienter med hyposalivation og tandproblemer har mulighed for at søge om tilskud til forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedslovens §166. Præparatvalg Der findes talrige håndkøbsprodukter til lindring af mundtørhed. Til lokalbehandling af xerostomi kan anvendes sugetabletter, mundspray, mundgel og sukkerfrit tyggegummi. Eksisterende anbefalinger for behandling af xerostomi/hyposalivation er overvejende empiriske, og der er således ikke tilstrækkelig evidens for effekten af behandling med disse produkter (2395) (6371) . Systemisk behandling med bromhexin (mykolytikum) i en dosering på 24 mg 3 gange dagligt kan forsøges hos patienter med meget sejt spyt, som opleves vanskeligt at synke. Bromhexin er kontraindiceret hos patienter med ulcushistorik. I de tilfælde, hvor stimulation af spytkirtlerne ikke giver tilstrækkelig effekt, er anvendelse af spyterstatningsprodukter ofte eneste mulighed for at lindre mundtørhedsfornemmelsen. Behandlingsvejledning Generelle anbefalinger (2394) (2395) : Instruktion i korrekt anvendelse af spyterstatningsprodukter Regelmæssig anvendelse af spyterstatningsproduktet Lindrende effekt opnås ofte...)
Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Ofte...)
Lægemidler til oral administration (... inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx parac...)
Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning) (... fejlsynkning og blokering af luftveje. Mundskyl kan påføres hele mundslimhinden og er ofte nemt at anvende. Alkoholholdige præparater tolereres dårligt (svie) af patienter med s...)
Lægemiddelallergi (...ofte er T-cellemedierede (type IV reaktioner). Størstedelen af lægemiddelallergiske reaktioner manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er ofte...)
Ledalloplastik (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Patienter der har fået knæ, hofte eller anden ikke-temporo-mandibulær ledalloplastik, er umiddelbart ikke i større risik...)
Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (... Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kardielle problemstillinger er ofte multimedicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemi...)
Blødersygdom (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Oftest kan almindelig ikke- blødende indgreb (fyldningsterapi, protetik, almindelig tandrensning, ortograd endonti) foregå i almen tandlægepraksis. Graden af koagulationsdefekter varierer fra mild til svær. Særlige forhold før behandling Konferer med det hæmofilicenter som patienten er tilknyttet. Ledningsanalgesi skal ofte...)
Lægemidler til administration via respirationsvejene (...ofte korte retentionstid, ca. 15 minutter på nasalslimhinden, og dermed kort lokal virkningsvarighed. Korrekt administration af flydende nasale præparater reducerer mængden af lægemiddelstof, som passerer til mundhulen, hvor det evt. kan smages. Flydende nasale vandige præparater i flerdosisbeholder tilsættes ofte...)
Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) (...vilken procedure der skal udføres, patienten samt orale og systemiske faktorer. Lægemidler til injektion for lokalanalgesi i mundhulen er alle amidanalgetika. Der er forskel på anslagstid, virkningsvarighed og halveringstid, hvilket også har betydning for præparatvalg i forskellige behandlingssituationer. Overordnet tales der om kortidsvirkende og langtidsvirkende præparater - se endvidere Lokalanalgetika . Præparater (korttidsvirkende) med tilsat vasokonstriktor: Mindsker den systemiske effekt af lokalanalgetika Forlænger bedøvelsestiden Nedsætter blødning i operationsfeltet (ved infiltration og intraligamentær procedure). Lang virkningstid kan være at foretrække under lange behandlingsseancer og som forlængelse af den postoperative smertedækning. Langtidsvirkende lokalanalgetika anbefales ikke til børn eller andre patienter med risiko for selvinducerede blødtvævstraumer pga. bedøvelse (2372) (2373) . Lokalanalgetika virker længst i blødt væv (2372) (2373) . Infektion i injektionsområdet (lavt vævs-pH) og hyperventilation (øget vævs-pH) kan nedsætte/kompromittere virkningen af lokalanalgetika. Behandlingsvejledning Lednings-, infiltrations- og intraligamentær analgesi er indiceret i forskellige behandlingssituationer, og fordele og ulemper må vurderes i hver situation. I journalen anføres præparat, dosis, administrationsteknik og behandlingsprocedure. Injektion må ikke være intravenøs, hvorfor der skal aspireres inden injektion. Patienten skal instrueres så postoperativt traume af blødtvæv undgås. Maksimaldosis Viden om maksimaldosis for lokalanalgetika og vasokonstriktor forudsættes, se Lokalanalgetika med vasokonstriktor og de enkelte præparatbeskrivelser, hvor der yderligere linkes til Lægemiddelstyrelsens produktresumeer. Generelle retningslinjer for voksne: Lokalanalgetika uden vasokonstriktor: 200 mg Lokalanalgetika med vasokonstriktor: 500 mg Adrenalin/noradrenalin: 100 mikrogram Børn: Umiddelbart bliver børn > 12 år vurderet som voksne ift. lokalanalgesidosis, dog kan det være nødvendigt at dosisjustere pga. lav vægt. Dosisreduktion beregnes ud fra alder: Dette er gældende for både lokalanalgetika og vasokonstriktor. Retningslinjer for maksimal anbefalet dosis beregnet ud fra vægt (2775) - vær opmærksom på lægemidlets maksimale dosis. Lidocain (Godkendt til børn > 1 år): uden vasokonstriktor: 4,4 mg/kg med vasokonstriktor: 7 mg/kg Mepivacain (Godkendt til børn > 4 år eller > 20 kg): med vasokontriktor: 6,6 mg/kg uden eller med vasokontriktor: 4,4 mg/kg Prilocain (Godkendt til børn > 6 måneder, OBS kontrainindiceret ved historie med methæmoglobin): uden eller med vasokonstriktor: 8,0 mg/kg Bupivacain (Godkendt til børn > 12 år): med vasokontriktor: 2,0 mg/kg Articain (Godkendt til børn > 4 år eller > 20 kg) med vasokonstriktor: 7,0 mg/kg Bemærk: Børnedosis må ikke overstige den maksimale voksendosis, se de enkelte præparater. Doseringsforslag findes i beskrivelserne for de enkelte præparater. Behandlingsprincippet er umiddelbart laveste nødvendige dosis til opnåelse af tilstrækkelig lokalanalgesi. Hvis dosis er forskellig, alt efter om den beregnes efter alder eller vægt, må tandlægen vurdere dosis med udgangspunkt i den individuelle patient samt sikkerheds- og behandlingsprincipper, hvor beregning ud fra vægt oftevil...)
Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis) (...ofte medicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider er kontraindiceret ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af MAO-hæmmere. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: 1. juli 2025 blev det muligt for patienter i behandling med tricykliske antidepresiva eller psykofarmaka for svær psykisk lidelse (fast i minimum 6. måneder), som har udviklet betydelige tandproblemer (Sundhedsstyrelsens kriterier (6865) ) som følge af nedsat spytsekretion, at søge om at få tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166 . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): Ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag. Medsend dokumentation fx: Nedsat spytsekretion - medsend værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresuméerne . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter, at psykisk sygdom er associeret med dårligere tandstatus. Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede med lægemidler, hvor mundtørhed (xerostomi) er er en kendt og ofte...)
Rektale lægemidler (...oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som oftest har en torpedoform med en afrundet/tilnærmelsesvis tilspidset apex og en flad stump ende. Den fysiske størrelse af et suppositorie er oftest tilpasset målgruppen, fx kan suppositorier til børn være halvt så store som til voksne. Suppositorier må ikke deles medmindre sundhedsprofessionelle ordinerer at dosis skal halveres. Hvis dosis skal halveres, så skal suppositoriet deles på langs - aldrig på tværs - da suppositorier kan være fremstillet ved støbning af en suspensionsformulering, hvorved dosis kan være uens fordelt i top og bund, hvilket oftest ikke kan ses visuelt. Suppositorier skal indføres som beskrevet i præparatets indlægsseddel. Mange producenter - dog ikke alle - beskriver at suppositoriet skal indføres i endetarmen med den flade stumpe ende forrest ind. I over de seneste 30 år har netop denne anbefaling bygget på et enkelt studie med lav metodologisk kvalitet og teoretiske antagelser om rektums muskulatur og fysiologi (6667) . Studiet er efterfølgende blevet væsentligt kritiseret (6668) . Hvis det ikke fremgår af præparatets indlægsseddel om apex eller stump ende skal indføres først er man frit stillet til intuitivt at vælge, blot man sikrer sig, at suppositoriet er placeret forbi ringmuskulaturen uden at det kommer for højt op eller smutter ud igen. For at lette indføringen kan suppositoriet fugtes med lidt vand eller eksplorationsgel umiddelbart før indføring. Følg anvisninger i indlægssedlen. Et suppositorie består ofte...)
Substitutionsregler (...elimportørens navn. Angivelsen parallelimporteret er ikke entydig, da samme lægemiddel ofte findes fra flere parallelimportører. Hvis recepten ikke er entydig, kan apoteket uden ...)
Risikopatienter i tandlægepraksis (...ofte, at det giver en unik mulighed for tidligt at opdage symptomer på begyndende eller uerkendt systemisk sygdom. Dette muliggør hurtig og korrekt udredning i samarbejde med egen læge. Efterfølgende er der visse patientgrupper der kræver særlig bevågenhed i forbindelse med tandbehandling, dels pga. risiko for interaktioner med patientens sygdom, medicinforbrug (tjek ordinationer FMK-online ) og livsstil, dels pga. øget risiko for oral sygdom. Høj alder, psykisk sygdom, hypertension, diabetes, hjertekarsygdom og osteroporose er påvist at være betydelige risikofaktorer for dårlig tandstatus (5633) . Således har nogle patienter forhøjet risiko for høj cariesaktivitet grundet meget forskellige baggrundsfaktorer, hvilket ikke ændrer på at de cariesprofylaktiske tiltag ofte...)
Antikolinergika (forgiftninger) (...ro, tremor, excitation, hallucinationer og kramper. Sedativ effekt, ataksi og koma ses oftere hos voksne. Kardial påvirkning omfatter takykardi, ventrikulære arytmier og kardioge...)
Opioider (forgiftninger) (...kut lægehjælp. Buprenorphin: Pga. buprenorphins højere affinitet til receptoren er der ofte behov for højere initialdosis af naloxon (1,2-2,0 mg i.v.) end ved forgiftning med and...)
Dabigatran (forgiftninger) (...toksicitet medfører blødningskomplikationer med hypotension eller nedsat ilttransport. Ofte er der tale om intrakranielle blødninger, hæmothorax, hjertetamponade, retroperitoneal...)
Direkte faktor Xa-hæmmere (forgiftninger) (...sicitet kan medføre blødningskomplikationer med hypotension eller nedsat ilttransport. Ofte er der tale om intrakranielle blødninger, hæmothorax, hjertetamponade, retroperitoneal...)
β-blokkere (forgiftninger) (... vis membranstabiliserende effekt. Toksisk dosis: 5-10 gange terapeutisk dosis. Klinik Ofte ingen eller ubetydelige cirkulatoriske symptomer, men udtalt bradykardi og hypotension...)
Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger) (...10 gange terapeutisk døgndosis (fx 100 mg eller mere for diazepam ). Denne tilstand er ofte ret kortvarig og sjældent ledsaget af alvorligere komplikationer. I meget sjældne tilf...)
Antipsykotika (forgiftninger) (... evt. QRS-forlængelse, evt. arytmier, fx torsades des pointes. Akut dystoni involverer ofte hoved- og nakkemuskler, evt. med opistonus. Tilstanden er akut behandlingskrævende på ...)
Tricykliske antidepressiva (forgiftninger) (...dles med pacemaker - atropin er ikke effektivt. Relaksation og respiratorbehandling er oftest indiceret. OBS: Indgift af flumazenil er kontraindiceret ved TCA-forgiftning, da ben...)
Acetylsalicylsyre (forgiftninger) (...ofte akut nyresvigt. > 500 mg/kg kan være dødelig. Indtagelse >100 mg/kg/døgn gennem 2 døgn er potentielt toksisk. Peak P-salicylat 1-2,4 mmol/l = let forgiftning 2,4-4,5 mmol/l = moderat forgiftning > 4,5 mmol/l = svær forgiftning. Peak-værdien nås som regel først 4 timer efter indtagelse, med enterotabletter først efter 6-24 timer. Hos voksne er tærsklen for iværksættelse af mere end symptomatisk behandling 3,6 mmol/l, hos mindre børn - som er mere følsomme - 2,2 mmol/l. Man skal være opmærksom på, at metabolismen af acetylsalicylsyre mættes på en lav dosis (skift fra 1.-ordens- til 0.-ordenskinetik), hvilket kan medføre en markant stigning af P-salicylat inden for en kort periode (dårligere prognose). Særlig agtpågivenhed ved ukendt dosis eller tidspunkt for indtagelse. Klinik Svimmelhed, tinnitus, døvhed, vasodilatation, svedudbrud, kvalme, opkastning (ofte...)
Methotrexat (forgiftninger) (...taget. Derfor skal patienten behandles øjeblikkeligt. Årsag til forgiftningen er meget ofte, at patienten fejlagtigt har indtaget methotrexat dagligt i stedet for ugentligt (som ...)
Theophyllin og andre methylxanthiner (forgiftninger) (...ndles med β-blokker. Let hypokaliæmi er som regel udtryk for redistribution og svinder ofte uden aggressiv behandling. Kramper behandles primært med diazepam , men er svært behan...)
MAO-hæmmere (forgiftninger) (...ftning. Reversible midler er mindre toksiske. Klinik Akut forgiftning manifesterer sig oftest først 12-24 timer efter indtagelsen, hvorimod interaktion indtræder umiddelbart. Ras...)
SSRI (forgiftninger) (...Ofte få symptomer ved overdosis. Kardiotoksiciteten er betydeligt mindre end ved tricykliske antidepressiva. Serotoninsyndrom er beskrevet både efter forgiftning og terapeutisk dosering hos patienter, der tager to eller flere stoffer, som øger serotoninindholdet i hjernen, fx, antidepressiva, lithium, centralstimulantia, ectasy, levodopa, valproat m.fl. Indtagelse af SSRI fra dage til uger efter ophør med MAO-hæmmere kan udløse serotoninsyndrom. Toksisk dosis: Kardiale og CNS-effekter ses ved doser > 500 mg (lavere ved kombinationsforgiftninger). Klinik Ofte...)
Antidiabetika (forgiftninger) (...ypoglykæmiske anfald udløst af β-cellestimulerende midler bør observeres nøje pga. det ofte protraherede forløb. Ved tvivlsspørgsmål: Ring til Giftlinjen, telefon 3863 5555 Antid...)
Lithium (forgiftninger) (...g være indiceret ved væsentligt lavere serumkoncentrationer. Akut forgiftning forløber ofte gunstigt trods højt P-lithium. Reboundfænomen ses især ved dialyse af kronisk forgifte...)
Vaginale lægemidler (...oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som ikke bør deles. Hvis sundhedsprofessionelle skønner at dosis skal halveres, skal støbte vagitorier deles på langs - aldrig på tværs - da vagitorier kan være fremstillet som en suspensionsformulering ved støbning, hvilket oftest ikke kan ses visuelt. Vagitorier kan være komprimerede (ligner tabletter i udseende) eller være støbte og have en torpedoform som minder om suppositorier i udseende, hvor det er underordnet om den spidse eller plane ende indføres forrest. For at lette indføringen kan vagitoriet fugtes med lidt vand umiddelbart før indføring. For nogle præparater medfølger en applikator for at lette indføringen. Ved lokal vaginal behandling absorberes lægemiddelstoffet ofte...)
Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning) (...ofte at foretrække. Mest velegnet er derfor stoffer med: Hurtig absorption Hurtig maksimal lægemiddelkoncentration (T max ) Kort halveringstid (t 1/2 ) - der afspejler eliminationstiden. Lægemidler kan ordineres udenfor den sædvanlige anvendelse (off-label ordination), hvis der er indikation. Anvendelsen skal anføres på recepten. Der er skærpet informationspligt til forældre ved brug af off-label ordination (2378) . Diazepam , er traditionelt anvendt, hurtig absorption, men lang t 1/2 (> 20 timer). Triazolam , hurtig absorption og kort t 1/2 (2-4 timer). Midazolam , anvendes bl.a. til præmedicinering af børn (2379) (5057) og opnår hurtig T max og kort t 1/2 (2-4 timer). Lorazepam , anvendes til behandling af voksne, opnår hurtig T max , men relativ lang t 1/2 (12-16 timer). Der er svag evidens for, at sedering af non-kooperative børn med midazolam inden tandbehandling er effektiv (5057) . Sedering med bevidsthedsbevarelse kan muligvis erstatte generalanæstesi af nogle børn og unge (2379) . Behandlingsvejledning Børn 1 år og/eller > 10 kg Oral: 0,25 mg/kg legemsvægt er den godkendte dosering for de registrerede præparater i Danmark. I en litteraturgennemgang fra 2021 udgået fra European Association of Paediatric Dentistry (5779) angives det, at børn 10 år og/eller > 30 kg Sedering indtræffer efter 30-45 minutter Doseres efter vægt: 30-60 kg: 0,125 mg. Over 60 kg: 0,25 mg Opnås den ønskede effekt ikke, må der ikke doseres yderligere (3344) . Bemærk: Barnet skal blive på klinikken mindst en time efter administrationen (2379) og ledsages hjem, når tandlægen vurderer, at habitual tilstand er opnået (3344) . Behandlingsvejledning voksne: Minimal sedering: Diazepam: 5-10 mg oralt (2381) 1 time før behandlingsstart. Lorazpam: 1-2 mg oralt (2381) 2 time før behandlingsstart. Midazolam: 15 mg oralt 15-20 min. før behandlingsstart eller 7,5 mg rektalt 5-8 min. før behandlingsstart. Opnås den ønskede effekt ikke, må der ikke doseres yderligere i samme seance. I ny behandlingsseance kan dosis øges op til 1/3, dog ikke overskridende maksimumdosis (3344) .* Triazolam: 0,125-0,25 mg (2381) 1 time før behandling. * Off-label anvendelse. Bemærk: Patienten kan forlade klinikken ledsaget, når tandlægen vurderer, at habitual tilstand er opnået. Behandlingsvejledning ældre: Initialt halv voksendosis. Bemærk: Patienten kan forlade klinikken ledsaget, når tandlægen vurderer, at habitual tilstand er opnået. Kontraindikationer Børn som er lunge- eller hjertesyge. Tidligere alkohol- og medicinmisbrugere. Personer med svære personlighedsforstyrrelser. Graviditet. Overfølsomhed for benzodiazepiner. Porfyri. Søvnapnø. Myastenia gravis. Forsigtighed Børn, pga. mulig forlænget halveringstid. Børn, specielt med ustabil kardiovaskulær funktion. Ældre (> 60 år) påvirkes ofte...)
Avulsion/eksartikulation af permanente tænder (Odontologisk medicinvejledning) (...Ved tandtraumer er det oftest afgørende med hurtig og korrekt håndtering på ulykkesstedet af ofte ikke-tandfaglige personer. Til dette form...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Alkoholabstinens (...Ofte må der indledes med en abstinensbehandling. Behandlingen tager sigte på at observere for evt. tilstødte skader under beruselsen, fx commotio, mens alkoholen elimineres, samt at bringe de kliniske abstinenssymptomer og evt. delirøse symptomer til ophør og skal derudover forebygge abstinenskramper. Abstinensbehandling på hospital Truende delirium og udviklet delirium skal ubetinget behandles på sygehus. Førstevalgspræparat er et benzodiazepin med lille misbrugspotentiale og lang halveringstid, fx chlordiazepoxid . Til indlagte patienter vil man ofte bruge chlordiazepoxid 50-100 mg oralt pr. dosering og vurdere patienten 1 gang i timen. Doseringen fortsættes, indtil patienten falder til ro. Undertiden vil der hos patienter med svær alkoholabstinens eller delirium tremens være behov for store doser, fx 800-1.100 mg chlordiazepoxid inden for det første døgn. Såfremt den nødvendige dosis inden for 1 døgn overstiger 600 mg chlordiazepoxid, bør det altid nøje overvejes, inden der gives yderligere behandling, om årsagen til de vedvarende symptomer er et blandingsmisbrug eller en interkurrent lidelse og ikke isoleret alkohol abstinens. Er oral behandling umulig, kan vælges behandling med diazepam , enten som suppositorier à 10 mg, gentaget indtil patienten sover, eller som i.v. infusion af 100 mg diazepam i 1 l isotonisk natriumklorid-infusionsvæske. Barbiturater anvendes kun i særlige tilfælde af svært behandleligt delir, der ikke kan kontrolleres med benzodiazepiner og kun i forbindelse med indlæggelse. Anvendelse af barbiturater er en specialistopgave og skal begrænses til hospitalsafdelinger med stor erfaring i brug af stoffet. Abstinensbehandling i praksis Almindeligvis påbegyndes behandlingen i 1. alkoholfri døgn, men under alle omstændigheder skal man påbegynde behandling, når der optræder abstinenssymptomer, uanset promille. Doseringen afgøres af abstinenssymptomernes sværhedsgrad. Ved alkoholabstinenser, kan det ikke forudses om abstinenserne er for opadgående eller for nedadgående. Behandlingen bliver derfor ofte symptomatisk. Kontrollen og effekten af den givne behandling kan ofte varetages af nærmeste pårørende. Benyttes denne procedure, bør patienten eller pårørende have udleveret doseringsskema og tabletter til 1 døgns forbrug, det vil sige 4-12 chlordiazepoxidtabletter a 10-25 mg. Begyndelsesdosis for chlordiazepoxid ligger mellem 75 mg og 250 mg/døgn, men højere dosering kan bruges ved svære abstinenssymptomer. Mange patienter ved, hvor mange abstinenspiller de plejer at skulle have for at være velbehandlede, det er derfor ofte...)
Hjerteinsufficiens (...ofte en del af problemstillingen. Symptomatisk behandling med diuretika udgør hjørnestenen i behandlingen. ACE-hæmmere , angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og β-blokkere vilofte blive anvendt på andre ikke-hjertesvigtrelaterede indikationer, som fx hypertension, iskæmisk hjertesygdom eller atrieflimren. Desuden er der mulig symptomatisk effekt af såvel en mineral-corticoid-receptor antagonist som en Sodium-Glucose Cotransporter (SGLT)-2- inhibitor ved fortsatte symptomer. Kronisk hjerteinsufficiens med nedsat systolisk funktion (EF 70 slag/min. Digoxin: Hvis der samtidig er atrieflimren og/eller vedvarende betydelige symptomer trods øvrig terapi kan Digoxin anvendes. ARNi. Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor : Kan anvendes som ACE/ARB alternativt til stabile ACE/ARB-behandlede patienter med fortsat symptomatisk hjertesvigt (NYHA II-IV) med venstre ventrikel EF ≤ 40 %. Tilskud til behandlingen er betinget af at behandlingen er initieret af speciallæge i kardiologi. Andre præparater: Kombinationen af hydralazin og isosorbiddinitrat anvendes i sjældne tilfælde (specialistbehandling). Intravenøs inotropi med fx fosfodiesterasehæmmer (milrinon) eller calcium sensitizer ( levosimendan ) kan anvendes i hospitalsregi i terminalstadiet af sygdommen. Akut svær hjerteinsufficiens Ved venstre ventrikelsvigt med akut lungeødem anvendes nitroglycerin , furosemid intravenøst og morfin intravenøst 5-10 mg efter behov. Positiv inotropi anvendes til kredsløbsstøtte ved hypotension. Levosimendan kan anvendes som korttids (6-24 timer) infusion til patienter med akut forværring af kronisk hjertesvigt i situationer, hvor øvrig behandling ikke er tilstrækkelig. Akut overflyttelse til revaskulariserende behandling er indiceret ved AMI og kredsløbssvigt. 3. Invasiv/kirurgisk behandling Med henblik på såvel symptom- som mortalitetsreduktion vurderes indikationen for biventrikulær pacing hos patienter med symptomer på hjertesvigt samt EF 40 %), medmindre der er svære bivirkninger. Hypotension alene bør ikke medføre reduktion/seponering medmindre patienten er udtalt symptomatisk. Graviditet Patienter med kendt hjerteinsufficiens bør, hvis graviditet overvejes, henvises til et hjertecenter, idet medicinændringer og evt. supplerende undersøgelser, interventioner eller kirurgi kan være nødvendig før planlagt graviditet. ACE-hæmmere/ARB skal seponeres. Det samme gælder spironolacton og evt. statinbehandling. β-blokkere, digoxin og diuretika vil...)
Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler (...ofte i et komplekst samspil med andre transmittersystemer, som fx serotonin, glutamat og GABA, frigives i dette område, kan det medføre en eufori, psykisk velvære, eller alternativt fravær af smerter eller psykisk ubehag, der opleves som gavnligt for den, der anvender rusmidlet. Fælles for de psykoaktive kemiske stoffer, vi kender som rusmidler, er, at de blandt andet kan aktivere belønningssystemet, når man indtager stoffet regelmæssigt og således medføre oplevelse af trang, og en stærkt ansporende og uimodståelig vaneindtagelse (kompulsiv adfærd). For nogle personer er trangen til rusmidlet så udtalt, at de, på trods af gentagne forsøg, ikke er i stand til at kontrollere eller ophøre med rusmiddelforbruget og der udvikles et afhængighedssyndrom, som medfører dagligt eller hyppigt indtag, ofte med tilbagefald ved forsøg på at ophøre med indtaget. Tolerans og abstinenser Abstinenstilstande optræder ved behandlingsophør eller dosisreduktion af de rusmidler, der skaber tolerans - uanset om dette sker på egen hånd eller planlagt, og ligegyldigt om et rusmiddel er lægeordineret eller illegalt. Der kan også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). Skadeligt forbrug Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. Afhængighedssyndrom I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. Biologisk/genetisk variation I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. Mange faktorer har betydning for, hvor hurtigt rusmiddelafhængighed opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere starte en afhængighedsudvikling. Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. Rusens fire faser Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time. Suset afløses af en tilstand af at føle sig høj, eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte...)
Acanthamøbe hornhindebetændelse (...ffektionen en stromal herpesinfektion med diffus grålig uklarhed af hornhinden. Der er ofte påfaldende kraftige smerter. Diagnosen stilles ved farvning og dyrkning fra skrab elle...)
Acne (...okalmidler, kan der evt. suppleres kortvarigt (3-6 måneder) med systemisk antibiotika, ofte i form af tetracyclin, hvorefter lokalbehandlingen kan fortsætte som langtidsterapi. P...)
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte...)
Hjerteinsufficiens hos børn (...ofte behov for individualisering til den enkelte patient. Ved CHD søges evt. kirurgisk eller kateterbaseret behandling altid udført primært mhp. at bedre ventrikelfunktionen. 1. Neurohormonal terapi ACE-hæmmere ( enalapril , captopril ). Anses som hjørnestenen i behandlingen af pædiatrisk HFrEF. Reducerer afterload og RAAS-aktivering. Forbedrer remodellering. Velafprøvet sikkerhedsprofil i pædiatrien. ARB ( valsartan , losartan ). Alternative ved ACE-intolerans. ARNi ( sacubitril/ valsartan). Et centralt fokus i nyere pædiatrisk HF-litteratur til børn ≥1 mdr. Studier (PANORAMA-HF) viser sammenlignelige forbedringer i kliniske outcome, NT-proBNP ved behandling med ARNI vs. ACE-I mens ARNI-gruppen havde bedre selvvurderet forbedring ift. ACE-I gruppen ARNI anbefales ved fortsat symptomer trods ACE/ARB i maksimalt tolerable doser. Evidensen er dog ikke så klar som hos voksne med HFrEF (PARADIGM-HF). 2. Beta-blokkere ( carvedilol , metoprolol , bisoprolol ) Bruges til reduktion af sympatisk overstimulation og remodellering. Carvedilol har mest pædiatrisk data og anvendes bredt. Respons varierer med alder pga. forskellig adrenerg receptorbiologi. Langsom optitrering med monitorering af BT og puls. Opstartes oftest under indlæggelse ved HFrEF. 3. Mineralokortikoidantagonister ( spironolakton / eplerenon ) Vigtigt supplement ved HFrEF. Modvirker fibrose og remodellering. Eplerenon ved bivirkninger (gynækomasti). Et igangværende studie (FIORE, NCT07188805) undersøger om Finerenone tilføjet til standard hjertesvigt terapi kan forbedre outcome hos børn med HFrEF. 4. Diuretika (loop ± thiazid) Symptomatisk behandling til kontrol af stase. Ikke sygdomsmodificerende.Dosisjusteres ofte pga. børns variable væskebehov.Kombinationsterapi ved diuretikaresistens. 5. Digoxin Nichepræparat hos børn. Indikation: samtidig arytmi eller persisterende symptomer. Bedre respons hos spædbørn pga. højere hjertefrekvens. Smalt terapeutisk vindue → monitorering nødvendig. 6. Ivabradin Bruges sjældent men lovende behandling ved sinusrytme og forhøjet hvilepuls trods beta-blokker. Reducerer hjertefrekvens uden negativ inotrop effekt. Studie på DCM børn med kronisk hjertesvigt og standard hjertesvigt terapi (6909) viste forbedret LVEF og QoL i ivabradin-gruppen ift. placebo. 7. SGLT-2-hæmmere Ikke standardiseret til børn endnu, men betydelig interesse baseret på voksen-data. Aktuelle studier undersøger sikkerhed ved CHD og kardiomyopatier. 8. sGC-stimulator Ikke standardiseret til børn endnu, men baseret på voksendata har det betydelig interesse som mulig effektiv add-on terapi til konventionel hjertesvigt terapi. Aktuelt RCT (6910) undersøger dette. 9. Intravenøse kroniske terapier (kontinuerlig milrinon eller intermitterende levosimendan ). Anvendes som bridge to transplantation eller ved refraktært svigt. 10. Device CRT overvejes hos patienter på optimal medicinsk HF terapi, LVEF 120ms. ICD implantation overvejes som primær-profylakse efter individuel risikovurdering, primært ved svær DCM eller HCM. 11. Mekanisk cirkulationsstøtte og transplantation MCS/VAD er central del af kronisk HF-behandling hos børn med terminalt hjertesvigt. Hos mindre børn benyttes Berlin Heart (parakorporal) mens større børn kan få intern VAD såsom Heart Mate. MCS benyttes hos børn primært som bridge til transplantation men kan også benyttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det benyttes i Danmark sjældent/aldrig som destinationsterapi. Hjertetransplantation er bedste mulighed ved irreversibelt ventrikelsvigt. Behandling Akut HF Kronisk HFrEF HFpEF Kommentar Diuretika XX X X Symptomatisk ACE-hæmmer / ARB X XX (X) Evidens bedst ved systolisk dysfunktion Beta-blokker (X) XX (X) Carvedilol foretrukket Spironolakton - XX - Aldosteronblokade ved remodellering ARNi - X - Ved fortsatte symptomer Digoxin (X) X - Ved AF eller svære symptomer Inotropi XX - - Milrinon ofte førstevalg ICD/CRT - X - Selektivt ved kardiomyopati/arytmi Kirurgi (CHD) XX - - Definitiv behandling ved anatomisk årsag Prognose Prognosen varierer med ætiologi, progression af nedsat ventrikelfunktion, alder ved debut og adgang til avanceret kardiologisk behandling. Børn med CHD har betydelig forbedret overlevelse efter moderne kirurgi. Myokarditis kan have fuld restitution eller overgang til kronisk HF.Terminal HF kan kræve VAD og transplantation for overlevelse. Organtilbud er særligt en udfordring for små børn. Langtidsopfølgning Foruden kardiologisk behandling, stilet mod at optimere ventrikelfunktionen og cardiac output, er følgende også vigtige fokuspunkter og kræver ofte...)
Akut koronart syndrom (...Akut koronart syndrom (AKS) er en akut tilstand med myokardieiskæmi, der oftest skyldes ruptur af et ustabilt plaque i en koronararterie med helt eller delvis lukni...)
Akutte smerter (...oftest et symptom på vævsskade, vævsbelastning eller organdysfunktion og er typisk af kortere varighed. Normalt definerer man lidt arbitrært akutte smerter som smerter med en varighed under 3 måneder. Ved vævskader vil smerten dog betegnes som akut, så længe den ligger inden for den tidsperiode som er forventelig for normal opheling. Varer smerterne ved ud over forventet ophelingstid, bør man være opmærksom på, om der er psykosociale faktorer, der kan forøge risikoen for udvikling af kroniske smerter. Akutte smerter er oftest nociceptive og typiske eksempler på nociceptive viscerale smerter er galdesten eller nyresten, mens eksempler på nociceptive somatiske smerter er distorsioner, tendinitter og frakturer. Ved akutte lænderygsmerter vil der ofte...)
Akut vinkellukningstilfælde (akut glaukom) (...oftere har korte øjne med snævre forhold. Endelig er akut vinkellukning hyppigere i den asiatiske befolkning - herunder etniske grønlændere - da deres iris ofte er meget tyk. Personer, der er opereret for grå stær, får stort set aldrig akut vinkellukning. Tilstanden medfører i løbet af få timer synsnedsættelse på grund af corneaødem, som kan give regnbuesyn. Der er kraftige øjensmerter med hovedpine. I sværere tilfælde ses også kvalme, opkastning og påvirket almentilstand. Øjentrykket er svært forhøjet, ofte...)
Sygdomme i næse og bihuler (...ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det ses i tilfælde af allergi overfor fx kæledyr og husstøvmider. En kausal sammenhæng med kronisk rhinosinuitis, som ovenfor defineret, er ikke entydigt beskrevet, men antages at være hyppigst forekommende ved de årstidsuafhængige allergiske rhinosinuitter, sekundært til den vedvarende påvirkning af slimhinden, medførende ødem og eosinofil vævsinflammation (type 2 inflammation) (5145) (5146) . I disse tilfælde kan symptomerne på histaminfrigørelse træde i baggrunden og sygdommen således let forveksles med non-allergisk rhinosinuitis. Allergisk rhinosinuitis ledsages ofte af samtidig allergisk conjunctivitis med løbende og kløende røde øjne. Dertil ses ofte...)
Non-farmakologisk frakturprofylakse (...ofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. Faldulykker Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden > 80 år falder mindst én gang årligt. Faldforebyggelse omfattende multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus (5119) , seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. (5120) . Hoftebeskyttere er i nogle studier vist at være effektive, når de anvendes systematisk på plejehjem og institutioner med beboere med høj frakturrisiko. Nyere metaanalyser har imidlertid sat spørgsmålstegn ved effekten bl.a. som følge af en ofte...)
Overfølsomhed (...ofte overflødiggøre antihistamin. Effekten af kortikosteroid lokalt sætter langsomt ind (over flere dage) og præparaterne skal benyttes i fast dosering. Ved persisterende allergisk rhinitis anbefales nasalt kortikosteroid. Såfremt nasalt kortikosteroid ikke har tilstrækkelig effekt på øjengener, kan det kombineres med antihistamin øjendråber. Hvis nasalt kortikosteroid som monoterapi ikke er tilstrækkelig, kan det kombineres med lokalt eller systemisk antihistamin. Ved manglende effekt på nasal sekretion kan nasal ipratroium anvendes. Patienter med både allergisk rhinokonjunktivitis og astma kan ved behandling med leukotrienreceptorantagonist opleve lindring af deres symptomer på allergisk rhinokonjunktivitis. Ved sæsonrelateret allergisk rhinoconjunctivitis med svære symptomer, som ikke lindres af ovenstående behandling, kan man anvende kortikosteroid administreret som kortvarig oral behandling. I.m. depotinjektion kan også benyttes, men har potentielt flere bivirkninger. Ved rhinoconjunctivitis, hvor der er behov for off-label op-dosering til 2 gange vanlig dosis, vil desloratadin eller fexofenadin typisk være førstevalg grundet de non-sederende egenskaber. Allergenspecifik immunterapi kan komme på tale, hvor kortikosteroid nasalt og antihistamin oralt (evt. også i næse og øjne) ikke har givet tilstrækkelig effekt eller har givet bivirkninger. Ved allergi for træ- og græspollen, oplever næsten alle patienter, som har modtaget behandling med allergen specifik immunterapi, et væsentligt reduceret behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også dokumenteret effekt ved allergi for husstøvmider og for dyrehår, men klinisk er den ikke helt så udtalt, måske fordi andre allergier tit spiller ind. Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer (pt. under vurdering): NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) . Urticaria Kan behandles med et systemisk non-sederende H 1 R-antihistamin. Behandling kan gives som p.n., og i sværere tilfælde i fast dosering. Visse præparater (fexofenadin, bilastin, desloratadin, levocetirizin, rupatidin og cetirizin,) kan doseres i op til 4 gange normal dosis til denne patientgruppe. Fexofenadin, desloratadin og bilastin synes ikke at udvise dosisafhængig døsighed, som typisk ses når cetirizin anvendes over den anbefalede dosis. Ved meget svære anfald kan supplerende kortikosteroid oralt være nødvendigt i den akutte fase. Ved kronisk urticaria med utilstrækkelig effekt af højdosis antihistamin, anbefales behandling med omalizumab og, såfremt dette ikke giver sygdomskontrol, kan ciclosporin A overvejes. Dette vil ofte...)
Brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression (...n forsøges behandlet med antidepressiva. Man skal være opmærksom på, at denne tilstand ofte i perioder kompliceres af egentlig depression (såkaldt double depression ). Se også Di...)
Angst (...dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Forløbet af angsttilstande er varierende, oftest fluktuerende i intensitet, og hos en del personer er forløbet kronisk. Angsttilstand...)
De illegale rusmidler (...sskab, for unge i særdeleshed. Første gang unge prøver et illegalt rusmiddel, sker det ofte sammen med venner, der har adgang til rusmidlet. Da der ikke foreligger kvalitetskontr...)
Skizofreni (...Ofte er antipsykotisk behandling nødvendig for at gennemføre anden behandling, fx psykoterapi, social rehabilitering mv. Antipsykotisk behandling reducerer risikoen for psykotisk tilbagefald. Antipsykotika dæmper i varierende grad symptomerne. Effekten er typisk mest udtalt for de såkaldte positive symptomer, så som hallucinationer og vrangforestillinger, mens antipsykotika generelt har en mindre udtalt effekt på negative symptomer, såsom inaktivitet, tilbagetrukkethed og apati, og endnu mere sparsom effekt på kognitive forstyrrelser, så som opmærksomhedsfunktion, hukommelse og planlægningsevne. Antipsykotika i for høj dosis kan forværre kognitive og negative symptomer. Behandlingen med antipsykotika er symptomatisk og symptomerne kan vende tilbage, hvis behandlingen ophører, evt. først efter flere måneder. Mange antipsykotika har desuden effekt på maniske tilstande og flere antipsykotika har forebyggende effekt ved bipolar affektiv sindslidelse, specielt for de maniske faser. Samtlige antipsykotika binder sig til dopamin-D 2 -receptorer i hjernen. Langt de fleste antipsykotika blokerer D 2 receptoren (såkaldt antagonistisk virkning), mens enkelte præparater udøver en delvist stimulerende effekt (partiel agonistisk virkning). Det er virkningen på D 2 receptorer i de såkaldte limbiske hjerneområder, der primært antages at ligge bag den antipsykotiske effekt. D 2 -receptorblokade i de motoriske hjerneområder menes at inducere motoriske bivirkninger, ligesom D 2 -receptorblokade medfører øget prolaktinfrigørelse fra hypofysen med heraf relaterede bivirkninger. Antipsykotika blokerer i varierende grad desuden serotonin-, acetylkolin-, noradrenalin- og histaminreceptorer i varierende grad. Blokade af serotonerge receptorer, specielt af 5HT2A-receptorsubtypen, menes at reducere de D 2 -inducerede motoriske bivirkninger. Blokade af kolinerge receptorer reducerer også de motoriske bivirkninger, men øger samtidig risikoen for antikolinerge bivirkninger, fx mundtørhed og obstipation, og hos ældre konfusion og delir. Antihistaminerge effekter antages at bidrage til de vægtøgende og dysglykæmiske effekter af en række antipsykotika. Den antihistaminerge effekt bidrager til sedation, hvilket i sagens natur ofte...)
Tromboemboliske sygdomme (...ofte kan opnås ved kateterdirigeret fibrinolysebehandling og stentning af iliacastenose. Fjernelse af tromber i dybe vener i benene og centrale vener i lungerne kan ske inden for 2 uger efter opståen. I løbet af dette tidsrum vil tromben i venerne i benene gradvis organiseres, hvorved der sker skade på endotel og veneklapper, så senere fjernelse af tromben vil være forbundet med høj risiko for reokklusion. Ved centrale og proksimale, dybe venetromboser foretrækkes kateterdirigeret, regional fibrinolysebehandling frem for systemisk behandling, da den regionale behandling medfører betydeligt mindre risiko for alvorlige blødningskomplikationer. Ved lungeemboli ledsaget af shock eller hypotension med eller uden højre ventrikel dysfunktion gives systemisk fibrinolysebehandling for hurtigst muligt at afhjælpe belastningen af højre hjertehalvdel, medmindre der er kontraindikationer. I tilfælde af kontraindikationer bør højt specialiseret center kontaktes mhp. mulighed for kirurgisk embolektomi, kateterbaseret fibrinolyse eller embolektomi eller mekanisk kredsløbsstøtte. Behandlingen af lungeemboli uden shock eller hypotension baseres på 30-dages mortalitetsrisikoen ud fra den simplificerede Pulmonary Embolism Severity Index (sPESI) score, tegn på højre ventrikeldysfunktion ved billeddannende modalitet og hjertespecifikke biomarkører (troponiner og/eller natriuretiske peptider). Se Cardio.dk, Lungeemboli og DVT . Fjernelse af karokklusioner Den optimale behandling af tromboemboliske sygdomme er genoprettelse af normalt flow i det okkluderede kar, men dette er kun muligt i visse tilfælde. Fjernelse af okklusioner kan ske kirurgisk (åben kirurgi eller endovaskulære procedurer), ved percutane interventioner eller medicinsk (systemisk eller kateterdirigeret fibrinolysebehandling). Antikoagulantia har ingen direkte trombolytisk virkning, men hæmmer trombevæksten og øger derved muligheden for, at tromben kan nedbrydes ved endogen fibrinolyse. Fjernelse af en trombe afslører ofte en signifikant karstenose, som kan behandles med ballondilatation af karret og eventuelt efterfølgende indsættelse af en endovaskulær stent for at undgå restenose. Hæmning af trombedannelse Til hæmning af trombedannelse anvendes trombocythæmmende midler og antikoagulantia. Trombocythæmmende midler bruges ved arterielle tromboser, idet trombocytterne spiller en væsentlig rolle for dannelse af tromber i små kar med høj gennemstrømningshastighed. Trombocythæmmende midler har derimod ringe virkning på dannelsen af tromber i venesystemet, hvor der er store kar med lavt flow. Venøse tromber indeholder betydeligt mere fibrin end arterielle tromber, og deres dannelse hæmmes bedst med antikoagulerende midler. Antikoagulantia hæmmer også dannelsen af arterielle tromber, da disse også kræver fibrindannelse, og da antikoagulantia hæmmer trombininduceret trombocytaggregation. Til behandling af arterielle tromboser anvendes ofte kombinationer af trombocythæmmende midler og antikoagulantia i den akutte fase, hvorimod langtidsbehandlingen ofte...)
Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi (...dvikling af arthritis urica stiger med stigende uratkoncentration. Sygdommen viser sig oftest som en akut intermitterende artrit i underekstremiteterne, men kan også vise sig som...)
Ascites og hepatisk nefropati (...ks empirisk behandling med bredspektret antibiotikum. Kun 50 % er dyrkningspositive og oftest først efter flere dages dyrkning. Førstevalgsbehandling er piperacillin/tazobactam 4...)
Diagnostik af astma og KOL (...ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte...)
Atrieflimren og atrieflagren (...epolariseringer, hvorimod atrieflagren er karakteriseret ved en regelmæssig takykardi, oftest med en atrial frekvens omkring 300 pr. minut. Begge arytmier kan akut udløses af feb...)
Autoimmun hepatitis (...versvigt. På diagnosetidspunktet har cirka en tredjedel udviklet levercirrose, der dog ofte...)
Bakteriel vaginose (...oftest uden tegn på inflammation, hvorfor der ikke er tale om en egentlig infektion, men snarere en overvækst af en række gramnegative anaerobe bakterier der har tendens til at danne biofilm samt forskellige andre undvigelsesmekanismer overfor immunsystemet. Årsagen til ændringen i den mikrobiologiske vaginalflora kendes ikke fuldstændigt, men BV menes efterhånden at have en seksuelt overførbar komponent. BV forekommer hos en stor del af de kvinder, der henvender sig til almen praksis med klage over abnormt udflåd. Der er imidlertid ofte...)
Øsofagusvaricer (...ofte undgå screening med gastroskopi. Ved stigning i elastografiværdi >20 kPa eller faldende trombocyttal foretages gastroskopi mhp gradering af varicer. Hos patienter med klinisk signifikant portal hypertension og øsofagusvaricer grad II-III anbefales farmakologisk behandling med non-selektiv betablokker, hvor carvedilol ofte...)
COVID-19 (...oftest er lavet i perioder med mere sygdomsfremkaldende varianter. Tidligt i sygdomsforløbet, før patienten bliver indlæggelseskrævende, kan behandling med antivirale stoffer mildne sygdomsforløbet. Risikoen for indlæggelse eller død kan mindskes ved tabletbehandling med nirmatrelvir/ritonavir, der nedsætter den relative risiko med 88 % og den absolutte med 5,5 % (5730) , ligesom remdesivir givet intravenøst 3 dage i træk nedsætter indlæggelsesrisikoen med 87 % og en absolut risikoreduktion på 4,6 % (5586) . Af disse lægemidler er nirmatrelvir/ritonavir det foretrukne præparat til risikogrupperne jfr. ovenfor. Da disse patienter ofte...)
Fibromer i uterus (...g der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention...)
Porfyri (...ofte behandles af patienten selv med øget indtagelse af sukker (4-6 stykker/time svarende til 10-15 g/time). Ved sukkertilførsel hæmmes det første trin i hæmsyntesen. Det er endvidere vigtigt at eliminere eventuelle udløsende faktorer, som kan vedligeholde eller forværre anfaldet (herunder medikamenter). Hvis dette ikke medfører bedring i løbet af nogle dage, bør indlæggelse på sygehus overvejes. På sygehus er den initiale behandling glucose-infusion (300-400 g/døgn). Behandlingen skal fortsætte, til symptomerne er svundet. Anfaldsbehandling Ved alvorlige anfald eller manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom bedring over de 4 dage infusionerne pågår. Det er vigtigt at identificere evt. udløsende årsager (f.eks. ny medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved er i risiko for at kunne få porfyrianfald. Akutte porfyrianfald forebygges med information om og undgåelse af udløsende faktorer. Vigtig information til patienten og behandlere er viden om hvilke lægemidler, der kan udløse porfyrianfald, og hvilke lægemidler, der ofte...)
Primært åbenvinklet glaukom (...nanalog , som har den største tryknedsættende effekt. Vigtigste bivirkninger er lette; ofte forbigående hyperæmi og vækst af øjenvipper. I løbet af en årrække vil blå og grønne i...)
Vaginitis (...pfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles me...)
Bipolar lidelse (...ofte med et atypisk antipsykotikum , evt. i kombination med lithium eller valproat (1862) (2675) . Alternativt kan anvendes lithium eller valproat i monoterapi. Behandling af bipolar depression Der kan primært forsøges behandling med lithium , quetiepin eller lamotrigin i monoterapi. Ved manglende respons kan kombinationsbehandling forsøges (2675) . Det er omdiskuteret, om der er effekt af antidepressiva ved bipolar depression, og effekten er i alle tilfælde begrænset som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte...)
Overproduktion af gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner (...oftest som 2.linje behandling ved patienter der er inoperable eller har progression på SSA. Everolimus (mTOR hæmmer). Kan benyttes ved pancreas NET. Sunitinib (tyrosinkinasehæmmer). Kan benyttes, men vil ofte...)
Epilepsi hos voksne (...ofte nødvendigt at prøve en række forskellige antiepileptika, før der opnås en optimal kombination af anfaldskontrol og et minimum af bivirkninger. Det skal bemærkes, at graden af bivirkninger kan være vigtigere for patientens livskvalitet end hyppigheden af anfald. Med enkelte undtagelser bliver nye antiepileptika først undersøgt i forhold til virkningen på fokale anfald. De eneste to midler, som ikke kan bruges til fokale anfald, er ethosuximid, som alene har virkning på absencer, og stiripentol, som alene har fået påvist effekt ved Dravet syndrom. Rufinamid er kun godkendt til behandling af anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, men har som natriumkanalblokker formentlig også effekt ved fokale anfald ved andre typer af epilepsi. Acetazolamid, clobazam, clonazepam, lacosamid, lamotrigin, levetiracetam, perampanel, phenobarbital, topiramat, valproat og zonisamid kan bruges til både fokale og generaliserede anfald (se tabel 1). Præparatvalg For fokale anfald er lamotrigin førstevalg, da det er det bedst tolererede. Der kan også overvejes levetiracetam, lacosamid og carbamazepin. Ved generaliseret epilepsi vælges lamotrigin, medmindre myoklonier er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Der kan også anvendes levetiracetam. Valproat er formentligt det mest effektive lægemiddel til generaliserede anfald, men pga. de hyppige bivirkninger, især hos kvinder (specielt risikoen for fostermisdannelser), bør valproat ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. Valproat bør ikke bruges til fertile kvinder med fokal epilepsi. Hos patienter med tendens til overvægt kan topiramat eller zonisamid være hensigtsmæssigt, mens disse præparater skal benyttes med forsigtighed hos undervægtige patienter. Hos patienter, hvor interaktioner kan komplicere situationen, kan vælges gabapentin, levetiracetam eller zonisamid, som ikke påvirker omsætningen af andre præparater. Acetazolamid anvendes sjældent i epilepsibehandlingen, men kan, som clobazam, være velegnet ved intermitterende behandling, fx ved menstruationsrelaterede anfald (1 uge før og under menstruationen). I de tilfælde, hvor det er muligt at stille en syndromdiagnose, kan det have indflydelse på valg af antiepileptikum, se tabel 1 i Epilepsi hos børn . Tabel 1. Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald Anfald 1. valg ved monoterapi Andre 1. linjepræparater Tillægsbehandling eller 2. linjepræparater (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) Fokale anfald Alle typer af fokale anfald Lamotrigin Carbamazepin, Levetiracetam Brivaracetam, Cenobamat, Clobazam, Clonazepam, Eslicarbazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Perampanel, Phenobarbital, Phenytoin, Pregabalin, Rufinamid, Topiramat, Valproat**, Vigabatrin, Zonisamid. Generaliserede anfald Absencer Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Ethosuximid*** Clobazam, Clonazepam, Topiramat, Zonisamid Myoklonier Levetiracetam, Valproat** Lamotrigin*, Topiramat Clobazam, Clonazepam, Phenobarbital, Zonisamid Tonisk-kloniske anfald Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Clobazam, Clonazepam, Lacosamid, Perampanel, Topiramat Carbamazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Phenobarbital, Phenytoin Atoniske og toniske anfald Clobazam, Valproat** Lamotrigin, Topiramat Clonazepam, Rufinamid * Lamotrigin kan inducere/forværre myoklonier, men bør vælges som førstevalg til juvenil myoklon epilepsi, hvor myoklonier ikke er udprægede. ** Valproat bør ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. *** Førstevalg ved børneabsence epilepsi. Dosering Behandlingen styres primært ved klinisk observation, og det anbefales derfor, at anfaldshyppighed og behandling dokumenteres ved anvendelse af anfaldskalender. For flere stoffers vedkommende skal man begynde med en lav dosis og optrappe over dage eller uger til vedligeholdelsesdosis. Dette gælder fx for carbamazepin, clonazepam, ethosuximid, lacosamid, lamotrigin, oxcarbazepin, topiramat og zonisamid. Derimod kan man ved behandling med clobazam, eslicarbazepin, levetiracetam, phenytoin og valproat ofte trappe hurtigt op, eller der kan indledes med fuld dosis. Hvis halveringstiden for et stof er tilstrækkelig lang (> 24 timer), kan det doseres 1 gang daglig. Det kan dog være nødvendigt at opdele dagsdosis for at undgå bivirkninger, da man derved nedsætter peak-koncentrationen. Ved anfaldsgennembrud vil man ofte vælge at øge dosis, så længe der ikke optræder bivirkninger, og der er vished om, at patienten tager medicinen som aftalt. Man bør være opmærksom på, at der sjældent opnås effekt af en høj dosering, hvis der ikke har været respons på en standarddosering. Måling af plasmakoncentration Et hjælpemiddel i epilepsibehandlingen kan være at følge plasmakoncentrationen af det valgte præparat, idet såvel effekt som bivirkninger ofte korrelerer bedre med plasmakoncentration end med dosis. Plasmakoncentrationsbestemmelser kan også vise, om patienten følger den ordinerede behandling. Til bestemmelse af det individuelle terapeutiske niveau skal blodprøven tages om morgenen før første morgendosis (medicinfastende) eller sent om eftermiddagen ved medikamenter, der kun gives om aftenen. Steady state skal være opnået efter seneste dosisjustering, dvs. efter ca. 5 halveringstider. Blodprøven skal tages i en periode, hvor behandlingen betragtes som stabil. En yderligere hjælp er måling af plasmaniveau i tæt forbindelse med anfald. En sådan måling kan dels afklare, om patienten har fået den vanlige medicin, dels fastslå et niveau, hvor patienten har risiko for anfald. Akut måling af plasmakoncentration bør derfor være standard på skadestuen og ved indlæggelse med anfald. En akut måling af plasmakoncentration skal ikke afvente, at patienten er medicinfastende. Måling af koncentrationen i plasma er også en hjælp ved graviditet eller ved indstilling af behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler, som interagerer. Det skal bemærkes, at den laboratoriemæssige kontrol er et supplement til og ikke en erstatning for klinisk overvågning, og de angivne terapeutiske niveauer er vejledende, se tabel 1 i Antiepileptika . Omstilling af behandling Pludselig seponering af antiepileptika medfører risiko for anfald og specielt for udvikling af status epilepticus . Seponering bør derfor foregå langsomt over uger eller måneder, medmindre det drejer sig om svære bivirkninger. Hvis man ønsker at udskifte et præparat med et andet, bør det så vidt muligt ske ved at begynde behandling med det nye præparat og bringe det i steady state i terapeutisk område, før det første præparat aftrappes. Hvis der opstår bivirkninger, svinder disse ofte med en mindre dosisnedsættelse af det oprindelige præparat. Seponering af behandling Hvis patienten har været anfaldsfri i mindst 2, men helst 4-5 år, kan man overveje at seponere den antiepileptiske behandling. Hvis der foreligger en sikker årsag til patientens epilepsi, skal det være vejledende for rådgivningen vedr. seponering af behandling. Risikoen for recidiv efter seponering afhænger af årsagen til og typen af epilepsi. Seponeringen bør ske gradvis over et par mdr. og først efter omhyggelig information til patienten om risikoen for recidiv (som ofte er betydelig dvs. over 50 %). Patienten skal også informeres om, at udtrapning af epilepsimedicin medfører et kørselsforbud under udtrapning og minimum 6 mdr. efter, at patienten er trappet helt ud af medicin. Risikoen for recidiv er specielt høj for juvenil myoklon epilepsi, symptomatisk (strukturel/metabolisk) epilepsi, visse genetiske typer af epilepsi, og hvis epilepsien fra begyndelsen har været svær at bringe under kontrol (4652) . Behandling af gravide Behandling af gravide med epilepsi er en specialistopgave. Derfor skal gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide, følges af en neurolog. Kvinderne skal følges før, under og efter graviditet. Kvinder i den fertile alder, som er i behandling med antiepileptika, bør gøres opmærksom på, at de inden ønsket graviditet bør rådføre sig med neuropædiater eller neurolog angående videre antiepileptisk behandling samt profylaktisk folsyrebehandling. Alle fertile kvinder i behandling med antiepileptika skal oplyses om den mulige fosterbeskadigende effekt forbundet med epilepsi og medicinsk behandling. Medfødte misdannelser optræder 2-3 gange hyppigere blandt børn af mødre med epilepsi (4-9 %) end i baggrundsbefolkningen (2-3 %). Nyere studier tyder på, at dette overvejende skyldes den teratogene effekt af antiepileptika. Risikoen for føtale misdannelser er størst (men ikke udelukkende) ved behandling med valproat, phenobarbital og ved polyterapi (specielt inkluderende valproat) og er størst ved høje plasmakoncentrationer af lægemidlerne. Opgørelser fra graviditetsregistre tyder på, at lamotrigin er et relativt sikkert middel, mens valproat og phenobarbital med sikkerhed er forbundet med forøget risiko for medfødte misdannelser på op mod 10 %. Valproatbehandling under graviditet bør i videst muligt omfang undgås og være reserveret til tilstande, hvor anden behandling er utilstrækkelig og kun i samarbejde med en speciallæge i psykiatri (psykiatrisk indikation) eller neurologi (epilepsi-indikation). Valproat mistænkes endvidere for at kunne være årsag til senere indlæringsproblemer og autisme hos barnet. Valproat må ikke bruges af mænd mindre end 3 måneder før befrugtning. Der er data der tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam. Topiramat behandling under graviditet frarådes, medmindre der ikke findes et hensigtsmæssigt behandlingsalternativ. Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Neuralrørsdefekt optræder hyppigere med valproat (1,5 %) og carbamazepin (1 %) end ved de øvrige antiepileptika, men carbamazepin synes ellers at være et relativt sikkert antiepileptikum. Før graviditeten bør behandlingen med antiepileptika justeres til færrest mulige medikamenter - helst i monoterapi - i lavest mulige dosis. Dosis bør deles i mindst 2 daglige doser for at undgå peak-koncentrationer. Profylaktisk behandling med folsyre (5 mg dgl.) bør iværksættes for at forebygge neuralrørsdefekter. Denne behandling bør iværksættes forud for graviditet. Hvis patienten får leverinducerende antiepileptika (fenemal, carbamazepin, phenytoin og topiramat), kan der den sidste måned af graviditeten gives K-vitamintilskud (phytomenadion 20 mg dgl.) for at mindske risikoen for blødninger hos barnet. Graviditet indtrådt under en igangværende antiepileptisk behandling indicerer ikke i sig selv seponering eller skift af antiepileptika - men bør især ved brug af valproat diskuteres med moderen/forældrene. Der er ikke evidens for, at seponering under graviditet vil gavne fosteret og skift af medicinsk behandling indebærer altid en risiko for anfald. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden. Kontrol bør omfatte vurdering af anfaldshyppighed, bivirkninger og måling af plasmakoncentration, idet en række antiepileptika (specielt lamotrigin, i mindre grad levetiracetam og oxcarbazepin) har øget omsætningshastighed under graviditet. Hyppige dosisjusteringer med henblik på at undgå fald i plasmakoncentration anbefales. Efter fødslen vil serumkoncentrationen af disse antiepileptika stige de første dage til uger efter fødslen. Forud for fødslen skal det planlægges, hvordan dosis af medicin reduceres umiddelbart efter fødslen og der skal aftales neurologisk kontrol med henblik på klinisk vurdering og måling af plasmakoncentration. Behandling af ammende Selv om der for mange antiepileptika tages forbehold for anvendelse i forbindelse med amning, anbefales det generelt, at kvinderne ammer deres børn. Kun hos præmature børn ses væsentlige problemer. Amningen bør dog under alle omstændigheder foregå under nøje observation af barnet for tegn på sløvhed, irritabilitet eller dårlig trivsel. National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Trafik Antiepileptika kan have udtalte sedative og psykomotoriske virkninger. Patienten bør vurderes af en speciallæge i neurologi, som skal tage stilling til, om behandlingen påvirker føreregnetheden. Det er dog ofte...)
Steroidinduceret osteoporose (...vil 30-50 % pådrage sig en fraktur, medmindre der iværksættes frakturprofylakse (4458) . I et dobbeltblindet randomiseret studie, som inkluderede 227 mænd og kvinder i langtidsbehandling med glukokortikoid, havde 30 % en prævalent vertebral fraktur ved baseline. 1 års behandling med risedronat førte til en 71 % reduceret risiko for en incident vertebral fraktur (5,7 % i behandlingsgruppen vs. 17,3 % i placebogruppen) (2216) . Knogletabet sætter hurtigt ind, hvorfor det anbefales at iværksætte frakturprofylakse samtidigt med, at der påbegyndes systemisk behandling med glukokortikoid. Da glukokortikoider bl.a. mindsker den intestinale calciumabsorption, bør alle patienter i behandling med glukokortikoid tilrådes et dagligt tilskud af calcium (800-1.200 mg) og D-vitamin (20-40 mikrogram). Desuden bør patienten henvises til (subakut) DXA-scanning. Afhængigt af T-score, glukokortikoiddosis og behandlingens varighed anbefales antiresorptiv behandling: T-score ≤ -1,0 og nuværende eller planlagt systemisk glukokortikoidbehandling (mindst 5 mg prednisolon/døgn i mere end 3 mdr. eller intermitterende glukokortikoidbehandling med en samlet varighed på mere end 3 mdr. inden for 1 år). Behandling med glukokortikoid fører i særdeleshed til tab af trabekulært knoglevæv, hvorfor frakturrisiko er særlig stor i columna. Der er bedre frakturforebyggende effekt af anabol behandling med teriparatid end antiresorptiv behandling med alendronat (1384) , hvorfor det er tilrådeligt at være særligt opmærksom på forekomsten af kompressionsfrakturer i columna hos disse patienter. Hos patienter med kompressionsfrakturer i columna, og som opfylder kriterierne for enkelttilskud til knogleanabol behandling, anbefales 24 måneders behandling med teriparatid efterfulgt af antiresorptiv behandling. Hos patienter, som ikke opfylder kriterierne for anabol behandling, er der ingen væsentlige præparatforskelle mellem alendronat, risedronat og zoledronsyre, hvorfor billigste præparat/mest hensigtsmæssige administrationsvej kan vælges (3017) . Tillige er det dokumenteret, at denosumab øger BMD ved steroidinduceret osteoporose hos kvinder, men der foreligger endnu ikke frakturdata (2717) (4459) . Der foreligger ikke data for effekten af romosozumab ved steroidinduceret osteoporose (5317) . Da frakturprofylakse ved behandling med glukokortikoid anbefales iværksat allerede ved T-score < -1,0, vil mange patienter kunne stoppe den antiresorptive behandling (1 år) efter afsluttet glukokortikoidbehandling. Efter ophør med denosumab-behandling er der rapporteret et betydelig øget knogletab med øget risiko for fraktur (se afsnit om Behandlingsvarighed ). Denosumab kan derfor ikke anses for førstevalg ved steroidinduceret osteoporose, da man må forvente, at mange patienter vil kunne ophøre med behandlingen, hvilket muligvis vil føre til et betydeligt knogletab (4458) . Korrektion af en glukokortikoidinduceret hypogonadisme bør tillige overvejes, da der er dokumentation for, at såvel behandling med testosteron og østrogen øger BMD. Opfølgning Patienter, som ikke opfylder T-score-kriterierne for farmakologisk osteoporosebehandling ved indledning af steroidbehandlingen, bør ved fortsat glukokortikoidbehandling re-scannes efter (6-)12 måneder. Ved osteoporosebehandling anbefales kontrol af BMD efter det første år og dernæst med 2 års mellemrum. Behandling anbefales opretholdt i minimum 6-12 måneder efter ophør af glukokortikoidbehandling. Mange patienter, som behandles med glukokortikoid, har imidlertid også andre risikofaktorer for fraktur, hvorfor der oftevil...)
Enuresis nocturna hos børn (...Behandling påbegyndes oftest i 6-7-års-alderen. Non-farmakologisk behandling Konditionering af miktionsrefleksen ...)
Cancersmerter (...ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved neuropatiske smerter kan nævnes NMDA-receptorantagonisten S-ketamin . Lokal applikation af lokalanæstetikum (lidocain) kan mindske kutan allodyni og hyperalgesi. Behandling med ketamin er en specialistopgave. Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort som en forsøgsordning for visse typer af smerter og ubehag (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra den 1. januar 2026 gjort permanent. I Lægemiddelstyrelsens vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det kan være relevant at behandle cancersmerter med medicinsk cannabis, idet cancersmerter ofte...)
Eksem (...ofte være tilstrækkelig. Eksemets karakter og lokalisation er afgørende for valget af dispenseringsform. Lokalsteroidbehandlingen bør altid kombineres med brug af passende fugtighedscreme, som reducerer fordampning af vand fra huden og dermed lindrer og blødgør huden. Af non-steroidbehandlinger findes en creme indeholdende delgocitinib, som er en Janus-associerede kinaser (JAK 1, JAK 2, JAK 3) og tyrosinkinase 2 (TYK2) hæmmer. Dette behandlingsmiddel er forbeholdt speciallæger i dermatologi med kendskab til lægemidlet. Delgocitinib er godkendt til behandling af kronisk håndeksem, hvor topikale kortikosteroider har haft utilstrækkelig effekt eller været uhensigtsmæssige. Infektion kan behandles med kortvarig brug af lokalsteroid kombineret med antimikrobielt middel eller systemisk antibiotika efter resistensbestemmelse. Hvis eksemet ikke svinder under relevant behandling, bør muligheden for allergisk kontaktdermatitis overvejes, og patienten henvises til dermatolog med henblik på allergitestning med lappeprøver. Præparatvalg Lokalsteroider bør være førstevalg jvf. ovenstående. Makrolidderivaterne tacrolimus og pimecrolimus er antiinflammatoriske midler til behandling af atopisk dermatitis. Disse midler er specielt velegnede ved behov for længerevarende kontinuerlig behandling, hvor kortikosteroiderne ikke kan anvendes på grund af risiko for hudatrofi. Præparaterne kan ligeledes anvendes ved eksem på øjenlåg, hvor steroider er mindre hensigtsmæssige på grund af risiko for atrofi. Delgocitinib-holdig creme kan anvendes til behandling af kronisk håndeksem, men dette produkt bør på nuværende tidspunkt kun ordineres af speciallæger med særlig kendskab til denne behandling. Tjærepræparater kan anvendes ved kronisk eksem og psoriasis. Se Tjæreholdige midler mod psoriasis . Shampoo indeholdende alternifolia (tea tree oil), salicylsyre (salicylsyre acid), climbazole samt ketoconazolholdig shampoo kan anvendes ved seboroisk dermatitis (skæl) i hårbunden. Ved sværere eksemtilstande kan systemisk behandling være indiceret. Ofte...)
Hyperkaliæmi (...ofte indiceret hos patienter med oligurisk nyreinsufficiens. Ved plasma-K + i intervallet 6,0-7,0 mmol/l anvendes et eller flere af nedenstående medikamina afhængigt af den kliniske situation: Kationbytter Natrium- eller calciumpolystyrensulfonat: Virkningsmekanisme: 1 g natrium- eller calciumpolystyrensulfonat binder 1,6 mmol K + , hvorved den intestinale kaliumabsorption nedsættes, og den fækale udskillelse øges. Dosis: 15-45 g oralt eller rektalt evt. efterfulgt af klysma. Effekt efter 1-2 timer. Virkningsvarighed få timer. Kan gentages efter behov. Patiromer: 8,4 g patiromer 1 gang dgl. Effekt, som anført ovenfor efter 4-7 timer. Ved persisterende hyperkaliæmi kan dosis justeres med 8,4 mg ad gangen i intervaller på mindst 1 uge til højst 25,2 g dgl. Natriumzirconiumcyclosilicat : 10 g natriumzirconiumcyclosilicat 3 gange dgl. til normokaliæmi (1-2 døgn) derefter 5-10 g dgl., indtil tilstanden stabiliseres. Effekt efter 1-4 timer. Præparaterne bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tendens til obstipation og bør ikke anvendes til patienter med ileus eller colitis - herunder Clostridium-infektion. Insulin + glucose-infusion Virkningsmekanisme: Displacering af K + til intracellulærrummet. Dosis: Hurtig i.v. indgift af 100 ml 50 % glucose tilsat 16 IE hurtigtvirkende insulin . Effekt efter 0,5-1 time. Virkningsvarighed 2-3 timer. Kan gentages efter behov. Blodsukker bør monitoreres hos patienter med diabetes med henblik på evt. yderligere indgift af hurtigtvirkende insulin. Calcium Benyttes ved kardiale ledningsforstyrrelser (gives herudover ved plasma- K + > 7,0 mmol/l). Virkningsmekanisme: Displacering af K + intracellulært. Dosis: 10-20 ml calciumchlorid eller calciumgluconat i.v. indgivet over 5-10 min. Effekt inden for 1-5 min. Virkningsvarighed 0,5-2 timer. Natriumhydrogencarbonat Virkningsmekanisme: Korrektion af metabolisk acidose og displacering af K + intracellulært. Dosis: 100 ml natriumhydrogencarbonat 8,4 % (1 mmol/ml) i.v. Effekt inden for 30 min. Virkningsvarighed 2-3 timer. Forsigtighed ved samtidig lungestase. ß-receptorstimulerende sympatomimetika Virkningsmekanisme: Displacering af K + intracellulært. Dosis og effekt: Infusion/injektion af 0,5 mg eller inhalation af 20 mg terbutalin eller salbutamol reducerer plasma-K + med ca. 1 mmol/l i løbet af 20-30 min. Virkningsvarighed formentlig få timer - dog nogen resistens ved kronisk uræmi. Fludrocortisonacetat Dosis: 0,1-0,3 mg fludrocortisonacetat pr. døgn ved mistanke om hypoaldosteronisme. Ved plasma-K + > 6,5 mmol/l skal tillige overvejes: Akut dialyse Hæmodialyse fjerner K + betydeligt hurtigere end peritonealdialyse. Ved normal nyrefunktion er det yderst sjældent, at der er behov for dialyse. Hos patienter med akut og kronisk nyreinsufficiens med plasma-K + > 6,5 mmol/l er dialyse derimod ofte...)
Mpox (abekopper) (...to vaccinedoser med mindst 28 dages interval, undtagen til tidligere koppevaccinerede (oftest fødselsår før 1973), hvor én dosis er tilstrækkeligt. Personer, der tidligere har ha...)
Leptinmangel (...r er livsstilsændringer (kost og motion efter behov), metformin , statiner og fibrater ofte påkrævet. Insulin eller andre antidiabetika (fx Glucagonlike peptide-1 receoptor agoni...)
Stabil angina pectoris (...vaskularisering af myokardiet reducerer symptomerne, øger arbejdskapaciteten og bedrer oftest livskvaliteten. Afhængig af koronarsygdommens udbredelse vil revaskularisering tilli...)
Kvalme og opkastning (...ofte kvalme og opkastning, og symptomerne er mest udtalte ved behandlingsstart, ved dosisøgning eller skift til andet opioid (opioidrotation). Metoclopramid eller domperidon anbefales til opioidudløst kvalme. Såfremt kvalme og opkastning er vedvarende, seponeres eller erstattes det udløsende præparat, hvis muligt. Kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning Der findes evidensbaserede guidelines for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning som følge af strålebehandling og kemoterapi. Se evt. MASCC/ESMO Antiemetic Guidelines . Forløbet af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning kan opdeles i en akut fase (0-24 timer efter kemoterapi) og en sen fase (25-120 timer efter kemoterapi). Valg af antiemetika afhænger dels af fase, dels af det emetogene potentiale (tilbøjeligheden til at udløse opkastning) af det givne kemoterapeutikum (6418) . Alt efter det emetogene potentiale bør antiemetika gives forud for kemoterapi og herefter fortsætte i en periode. Dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister, glukokortikoider og neurokinin-receptorantagonister har effekt i den akutte fase, og i senfasen har de to sidstnævnte samt serotonin-receptorantagonisten palonosetron også effekt. Ofte...)
Gauchers sygdom (...ld til CNS manifestationer ved Gaucher type 3, om end de hæmatologiske manifestationer ofte...)
Nyre- og uretersten (...ofte behandles konservativt med analgetika og planlagt opfølgning (NCCT). Ved distale uretersten over 5 mm kan alfa-blokker overvejes hos udvalgte stabile patienter. Indikation for aktiv stenfjernelse foreligger ved vedvarende eller svære smerter, infektion, påvirket nyrefunktion, obstruktion, solitær nyre, lav sandsynlighed for spontan afgang eller betydelig stenbyrde. Uretersten behandles typisk med ureteroskopi eller ESWL afhængigt af stenstørrelse og lokalisation. Nyresten behandles med ESWL, fleksibel ureteroskopi eller perkutan nefrolithotomi afhængigt af stenbyrde, anatomi og andre patientspecifikke omstændigheder, herunder komorbiditet og patientpræferencer. Tendensen er stigende anvendelse af endoskopiske teknikker. Ved mistanke om pyonefrose eller urosepsis på baggrund af obstruerende sten er akut aflastning med nefrostomi eller JJ-kateter obligatorisk og kombineres med intravenøs antibiotika. Farmakologisk behandling af idiopatisk calciumurolithiasis Formålet er at reducere risikoen for recidiv hos patienter med dokumenteret metabolisk afvigelse og klinisk betydende stensygdom. Farmakologisk profylakse overvejes ved Recidiverende idiopatisk calciumurolithiasis, særligt hos højrisikopatienter (tidlig debut, stor stenbyrde, bilateral sygdom, solitær nyre eller nedsat nyrefunktion) Påvist hypercalciuri, hypocitraturi eller andre relevante metaboliske afvigelser ved døgnurin. Valg af behandling Hypercalciuri: thiazid-diuretika kan anvendes profylaktisk for at reducere calciuri og risiko for recidiv. Effekten synes størst hos patienter med udtalt hypercalciuri og samtidig livsstilsintervention (særligt saltreduktion). Hypocitraturi og urinsyre-/cystinprædisposition: kaliumcitrat anvendes til at øge urin-pH og citratudskillelse og dermed hæmme dannelsen af calciumoxalat-, urinsyre- og cystinsten. Monitorering og sikkerhed Patienter i behandling med thiazid eller kaliumcitrat skal være indstillet på regelmæssig monitorering: Væsketal: kreatinin, natrium, kalium, eventuelt calcium Klinisk vurdering af blodtryk, hudundersøgelse Ved behandling med kaliumcitrat skal man være særligt opmærksom på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte...)
Benign prostatahyperplasi (...lasi (BPH) forekommer hyppigt hos mænd allerede fra 40- års-alderen og leder med tiden ofte til benign prostataobstruktion (BPO), karakteriseret ved generende vandladningssymptom...)
Bevægeforstyrrelser (.... Dystone bevægelser optræder i mønstre og kan være vridende eller tremolerende og kan ofte startes eller forværres af frivillige bevægelser, se i øvrigt også midler mod dystoni ...)
Brystkræft (...eceptor-positiv. I recidivbehandling er endokrin behandling som hovedregel førstevalg, ofte i kombination med cdk 4/6 hæmmere som ribociclib/palbociclib/abemaciclib. Ovariel supp...)
Astma hos børn (...måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationss...)
Chikungunya vaccine (...a smitte til debut af symptomer i form af almen sygdomsfornemmelse, feber, ledsmerter (oftest ankel- og håndled), udslæt (ca. 50 %), hovedpine, kvalme, opkastninger og diarre (15...)
Inflammatoriske tarmsygdomme (...ofte med ét af tre følgende karakteristiske forløb: Fulminant forløb, dvs. med symptomer på svær sygdomsaktivitet Forløb med intermitterende sygdomsaktivitet Forløb med kronisk kontinuerlig sygdomsaktivitet. Sygdommene er syndromer, og diagnoserne stilles på baggrund af patientens symptomer, de billeddiagnostiske fund (endoskopi, røntgenundersøgelse, CT/MR/UL-scanning), de patoanatomiske fund samt evt. forekomst af fistel og absces. Diagnosen forudsætter udelukkelse af andre tarmsygdomme, fx cancer, infektiøs enterocolitis, diverticulitis, ligesom seksuelt overførte sygdomme bør overvejes. Udredning og behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom udføres af eller i samarbejde med speciallæge i medicinsk gastroenterologi. Colitis ulcerosa Colitis ulcerosa omfatter følgende tilstande: proktit (udbredning distalt for den rektosigmoidale overgang), venstresidig kolit (udbredning distalt for venstre colon fleksur) og ekstensiv kolit (udbredning proksimalt for venstre colon fleksur). Ved aktivitet i sygdommen er forandringerne oftest mest udtalte i rectum, der næsten altid er afficeret, og ofte findes de kun her. Det kliniske billede er præget af afføring med blod, evt. også med pus og diarré, og evt. ledsaget af tenesmi rectales, abdominalsmerter, anæmi og symptomer fra evt. ekstraintestinale manifestationer af sygdommen. Crohns sygdom Ved Crohns sygdom er tarmen sæde for en inflammatorisk tilstand, der kan strække sig gennem alle lag af tarmen. Histologisk undersøgelse kan ofte...)
Cystisk fibrose (...ymptomer Luftvejssymptomer Langvarig hoste og opspyt. Hyppige luftvejsinfektioner, som ofte progredierer til kronisk infektion. Evt. bronkial hyperreaktivitet med obstruktivt præ...)
Hypercalcæmi (...ofte er dehydrerede, er rehydrering uanset ætiologien vigtig som initialbehandling. Afhængig af dehydreringsgraden og patientens kardiale status vil indgift af ca. 3 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i.v./dag ofte være sufficient. En del patienter kan klare sig med oral indtagelse af 3 liter vand pr. dag (~ ca. 45 ml/kg pr. dag mod normalt 30 ml/kg/dag hos raske for at opretholde normohydrering). Vær opmærksom på, at der her foretrækkes isotonisk natriumchlorid for at øge udskillelsen i nyrerne og ekspandere plasmavolumenet og at fx Ringer-Acetat inf. indeholder betydende mængder calcium, hvorfor det ikke er egnet ved hypercalcæmi. Andre elektrolytabnormiteter som hypokaliæmisk alkalose og hypomagnesiæmi skal korrigeres. Loop-diuretika , der i modsætning til thiaziddiuretika øger den renale calciumudskillelse, kan anvendes i små doser som adjuvans ved symptomer på overhydrering, specielt hos ældre. Rutinebrug af potente diuretika kan være skadelig, medmindre de først anvendes efter at ekstracellulærvolumen er ekspanderet. Der skal derfor udvises forsigtighed med brug af loop-diuretika. Der pauseres med igangværende behandling med farmaka, der kan øge P-calcium, fx lithium, thiaziddiuretika, calcium, D-vitamin og aktiverede D-vitaminmetabolitter. Der er kun indikation for diætetisk calciumrestriktion, hvis der foreligger vitamin D-intoksikation eller en øget endogen syntese af 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D), fx ved sarkoidose og visse lymfomer. Ved fx primær hyperparatyroidisme vil diætetisk calciumrestriktion blot forværre afkalkningen af knoglerne uden at sænke P-calcium. Behandling af lettere hypercalcæmi Disse patienter kan ofte klare sig med en øget oral væskeindtagelse på typisk over 30-40 ml/kg pr. døgn kombineret med behandling af den udløsende årsag (primær hyperparatyroidisme, tyrotoksikose, lithiumbehandling, thiaziddiuretika, immobilisation). Behandling af sværere hypercalcæmi Ved malign hypercalcæmi suppleres med intravenøst bisfosfonat evt. kombineret med glukokortikoid. Som alternativ - hvis bisfosfonat ikke tåles (fx nedsat nyrefunktion eller allergi) eller utilstrækkelig effekt - kan denosumab anvendes. Ved meget højt P-calcium kan calcitonin bruges i den akutte fase - se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Ved D-vitaminforgiftning, lymfomer og granulomatøse sygdomme suppleres med glukokortikoider. Familiær hypocalciurisk hypercalcæmi (FHH) behandles ikke. Ved primær hyperparatyroidisme foretrækkes operation med fjernelse af den eller de syge parathyroideakirtler. Præparatvalg Afhængig af ætiologi, sværhedsgrad og behandlingsresistens kan forskellige lægemidler anvendes: Tabel 1: Oversigt over virkningsprofil ved medikamentel behandling af hypercalcæmi Sygdom Præparatvalg Bisfosfonat Calcitonin Glukokortikoid Cinacalcet Denosumab Knoglemetastaser +++ + ++ - +++ Malign humoral hypercalcæmi + ++ +++ - ++ Primær hyperparatyroidisme + ++ - +++* ++ Sarkoidose - - +++ - - D-vitamin-forgiftning - - +++ - - A-vitamin-forgiftning +++ - ++ - (++) Immobilisation +++ + - - (++) Markeringen angiver den forventede effekt på P-calcium: (+: lille effekt, ++: middel effekt, +++: betydelig effekt) - dog ses betydelig interindividuel variabilitet i respons. * Bør primært opereres, da cinacalcet ikke har dokumenteret effekt på hårde endepunkter (4648) . (++): Kan anvendes, dokumentation foreligger ikke, formodes at have effekt svarende til bisfosfonat Bisfosfonater Bruges ved malign hypercalcæmi og metastatisk knoglesygdom. Grundsygdommen søges behandlet. Bisfosfonater er ofte effektive (2975) , om end recidiv af hypercalcæmi kan ses efter kortere eller længere tid. Der foreligger kun få sammenlignende undersøgelser af effekten af de forskellige bisfosfonater ved hypercalcæmi. Zoledronsyre er marginalt mere effektivt end pamidronat på et kombineret endepunkt af patologiske frakturer, tværsnitssyndrom, strålebehandling eller operation på knogler. Andre former for hypercalcæmi. I mindre kliniske undersøgelser er bisfosfonater fundet effektive ved behandling af hypercalcæmi, der er betinget af øget osteoklastisk resorption ved bl.a. primær og tertiær hyperparatyroidisme, immobilisation og tyrotoksikose. Hvis patienten har primær hyperparatyroidisme, eller hypercalcæmi pga PTHrP, er effekten af bisfosfonat ofte ringe og kortvarig mht. P-calcium (4648) . Se endvidere Bisfosfonater (hypercalcæmi) . I.v. bisfosfonatbehandling kan i sjældne tilfælde kompliceres af alvorlige komplikationer (nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis (2709) . Kæbeosteonekrose er specielt beskrevet ved anvendelse af aminobisfosfonaterne pamidronat og zoledronsyre samt denosumab til langtidsbehandling af patienter med malign sygdom, se Bisfosfonater (hypercalcæmi) Denosumab Hos patienter med skeletmetastaser eller bisfosfonatrefraktær hypercalcæmi kan denosumab i nogle tilfælde være indiceret (2708) . Eksempler på dette kunne være ved manglende effekt af zoledronsyre 10 dage efter infusion af dette eller hos patienter med nedsat nyrefunktion (2537) . Der henvises til onkologisk litteratur på området. Calcitonin Calcitonin medfører en hurtig (timer) sænkning af P-calcium, til gengæld er effekten ikke langvarig (holder typisk 1-2 døgn). Ved gentagen brug kan opstå takyfylaksi med svigt af virkning. Calcitonin kan således bruges som bridging inden effekten af fx bisfosfonater sætter ind. Se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Glukokortikoider Glukokortikoider kan være effektive ved behandling af hypercalcæmi, afhængig af ætiologien. De virker bedst ved vitamin D-forgiftning og ved øget endogen produktion af 1,25(OH) 2 D (fx sarkoidose og visse lymfomer). De er desuden ofte virksomme ved myelomatose og maligne tumorer med eller uden knoglemetastaser, idet de reducerer produktionen af cytokiner og PTHrP. Der anvendes typisk doser på 50 mg prednisolon / prednison dagligt enten over få dage som ved D-vitaminforgiftning eller over længere perioder ved malign hypercalcæmi. Se Glukokortikoider . Ved langtidsbrug af glukokortikoider skal man være opmærksom på risikoen for diabetes, binyrebarkinsufficiens ved seponering samt osteoporose, om end grundsygdommen ofte...)
Overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (...ofte en stor dag til dag-variation i symptomerne og behandlingseffekt, og evt. bivirkninger kan først reelt vurderes efter 3-4 ugers behandling. Ved utilstrækkelig effekt kan præparatskift forsøges. Der er ingen evidens for at kombinere flere muskarinreceptorblokkere og kun sparsom evidens for at kombinere muskarinreceptorblokker og β3-adrenoceptoragonist. Ved manglende effekt efter 3-6 måneder, trods præparatskift, bør behandlingen seponeres, og patienten henvises til urogynækologisk eller urologisk vurdering. Langvarig antimuskarin-behandling bør anvendes med forsigtighed hos ældre patienter, især ved samtidig risiko for eller erkendt kognitiv dysfunktion (4540) (4541) . Hos postmenopausale kvinder med fyldningssymptomer, som imperiøsitet og pollakisuri grundet slimhindeatrofi, har lokaløstrogen ofte...)
Vaccination af immunsupprimerede mod COVID-19 med mRNA-vacciner (...ofte en lavere serokonverteringsrate og et lavere antistofniveau sammenlignet med raske kontroller og lavere vaccineeffektivitet. I efteråret 2022 blev alle immunsvækkede personer i Danmark, Finland og Sverige tilbudt en booster-vaccination med én af de opdaterede covid-19 vacciner, som er rettet mod både den oprindelige variant og omikronvarianten. Risikoen for at blive indlagt med COVID-19 var reduceret med hhv. 34 % og 43 % for borgere, der var vaccineret med hhv. BA.4-5- og BA.1-booster-vaccinerne i forhold til dem, der takkede nej til endnu et stik. Risikoen for at dø af COVID-19 var tilsvarende reduceret med 54 % og 58 % (7029) . Et nyligt studie viser at COVID-19-vaccination er forbundet med et fald på 33-56 % i antallet af hospitalsindlæggelser blandt personer med nedsat immunforsvar (7030) . Immundæmpende regime Det, der har størst indflydelse på vaccinerespons, er ikke grundsygdommen men det immundæmpende regime. Der er hos hæmatologiske-, reumatologiske og patienter med multipel sklerose i behandling med anti-CD20 monoklonale antistoffer (ocrelizumab, ofatumumab, rituximab, ublituximab) betydelig reducerede serokonverteringsrater sammenlignet med andre immundæmpende regimer (7031) . Patienter kan have sufficient cellulær immunrespons, hvilket formentlig beskytter mod alvorligt forløb af COVID-19. Anti-CD20 behandling medfører langvarig B-celle depletion, og det tager 6-12 måneder før populationen af naive B-celler er normaliseret efter ophør med behandling. I den periode kan man ikke forvente normalt humoralt vaccinerespons, mens det cellulære immunrespons kan være normalt. Der er hos patienter i behandling med TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab, etanercept, golimumab, infliximab), IL-6-hæmmere (sarilumab, tocilizumab), IL-12/23-hæmmere (guselkumab, mirikizumab, risankizumab, tildrakizumab, ustekinumab) og anti-IL-17-hæmmere (brodalumab, bimekizumab, ixekizumab, secukinumab) generelt pæne serokonverteringsrater > 90 %. Behandling med kortikosteroider, methotrexat, JAK-hæmmere (baricitinib, filgotinib, tofacitinib, upadacitinib), belimumab et humant monoklonalt antistof rettet mod B-lymfocyt stimulator (BLyS)-protein, leflunomid og mycophenolatmofetil medfører moderat nedsat vaccinerespons med serokonverteringsrater på 70-90 %. Anti-CTLA-4-hæmmere (checkpoint inhibitor) (abatacept, ipilimumab) er ligeledes associeret med nedsat serokonverteringsrate. Generelt ses bedre vaccinerespons ved monoterapi end ved kombinationsterapi. TNF-hæmmere i kombination med anden immunmodulerende behandling fx methotrexat eller azathioprin reducerer således vaccineresponset sammenlignet med monoterapi med TNF-hæmmere (7028) . Organtransplanterede Det er vist, at kun omkring en tredjedel af organtransplanterede serokonverterer efter 2. dosis mRNA-vaccine. Et studie viste, at samlet 34 % af organtransplanterede serokonverterede 4 uger efter 2. dosis, 33 % af nyretransplanterede, 50 % af levertransplanterede, 12 % af hjertetransplanterede og 20 % af pancreastransplanterede. Det dårlige vaccinerespons kan formentlig tilskrives, at organtransplanterede ofte...)
Svær overvægt (...ofte ultraforarbejdet mad, og reduceret fysisk aktivitet. Det er ikke lykkes at identificere de eksakte faktorer, som er ansvarlig for den forsat stigende prævalens af svær overvægt og der er endnu ikke fundet måder at forebygge udvikling af overvægt og svær overvægt (6291) . Vedvarende højt energiindtag i forhold til energiforbruget kan medvirke til udvikling af svær overvægt, men er kun en del af forklaringen. Både energiindtaget/appetitten og energiforbruget er regulerede processer, der er underlagt neuro-endokrin, metabolisk og psykologisk kontrol. Det er derfor vanskeligt endeligt, at kvantificere de enkelte faktorers betydning for udviklingen af svær overvægt. Generelle årsager: Øget energiindtag i forhold til energiforbrug Genetisk prædisposition Miljømæssige faktorer Specifikke årsager: Der er fundet mere end 900 genvariationer, der er associeret med svær overvægt; BMI og op til 6 % af variationen af BMI kan forklares med kendte genvarianter (6292) . Svær overvægt i børne- og teenagealderen disponerer til svær overvægt i voksenårene og udvikling af sygdomme som bl.a. type 2-diabetes (4591) . Nedsat mæthedsfølelse pga. mutationer i de gener, der koder for regulering af appetitten, ses hos op til 2-3 % af børn med svær overvægt (monogene former for svær overvægt, fx leptin -og MC4r mutationer). Som del af specifikke syndromer: Fx Prader-Willis syndrom, Bardet-Biedls syndrom. Visse lægemidler, herunder antipsykotika (fx clozapin, olanzapin), antidepressiva (fx tricykliske antidepressiva, lithiumsalte, isocarboxazid), migrænemidler (fx flunarizin), visse antihistaminer, visse antiepileptika (fx valproat, carbamazepin), insulin og visse orale antidiabetika (fx sulfonylurinstoffer, glitazoner), østrogener, visse gestagener (fx megestrol, medroxyprogesteronacetat), glukokortikoider og β-blokkere. Det stigende antal personer med svær overvægt synes at være relateret til moderne vestlige livsvilkår, uden at det står klart, hvilke ændringer i ekspositioner, adfærdsmønstre, sociale forhold og kost der er årsagen. Komplikationer Dødeligheden ved svær overvægt er reduceret over de sidste 30-40 år i forhold til tidligere, formentlig grundet bedre behandling af overvægts-relaterede komplikationer (se nedenfor). Et nyere systematisk review og metaanalyse af relationen mellem BMI og død, indikerer at høj BMI i mindre grad end tidligere antaget er en risikofaktor for død (6293) . Data fra Danmark tyder på, at overvægt tegner sig for godt 2 % af alle dødsfald, svarende til et tab i danskernes middellevetid på 3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder. Mænd med svær overvægt kan forvente knap 5 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end mænd med normalvægt. For danske kvinder med svær og moderat overvægt vurderes tabet af gode leveår at være henholdsvis 10 og 4 år (5899) . Svær overvægt medfører ofte nedsat insulinfølsomhed og øger risikoen for at udvikle det metaboliske syndrom, der ud over øget livvidde inkluderer nedsat glucosetolerance, dyslipidæmi (højt triglycerid/lavt HDL-kolesterol) og hypertension. De vigtigste sundhedsmæssige komplikationer til svær overvægt er øget risiko for type 2-diabetes , iskæmisk hjerte-kar-sygdom, cerebrovaskulære lidelser, visse cancersygdomme (bl.a. colon- og brystkræft), psykosociale problemer problemer (se nedenfor), galdesten, søvnapnø, arthritis urica , hernier, knæartrose, steatohepatitis (non-alkoholisk), hudlidelser (bl.a. hidrosadenitis suppurativa, intertrigo mm.) og specifikt for kvinder polycystisk ovariesyndrom med fertilitetsproblemer. Personer med svær overvægt har også en let øget risiko for udvikling af astma . Helbredskomplikationerne er specielt relateret til abdominal lokalisation af fedtvæv i modsætning til gluteal/femoral (gynoid, subkutan) overvægt. Abdominal lokalisation af fedtvæv kan estimeres ved taljeomfanget eller talje-hofte...)
Søvnløshed (...Ofte bruges en række synonyme termer: Søvnløshed anvendes ofte i synonym med insomni. Søvnforstyrrelser og søvnproblemer. Dette er ikke specificerede eller veldefinerede termer, der dækker mere bredt over insomni, døgnrytmeforstyrrelser og andre søvnsygdomme. Inddeling Insomni inddeles efter: hvornår på natten søvnbesværet opstår (indsovnings- eller gennemsovningsinsomni) varighed (forbigående eller, kronisk ≥ 4 uger) type/årsag (primær - uden sikker kendt årsag eller sekundær til psykiatrisk eller somatisk sygdom, lægemidler, alkohol). Forekomst Kronisk insomni forekommer hos 10-20 % af befolkningen og i sværere grad (dvs. med påvirket dagtidsfunktion) hos 8-10 %. Insomni har ofte et sammensat årsagsmønster og indeles i: primære insomnier (psykofysiologisk, idiopatisk) hvor der ikke kan identificeres sikre andre årsager. sekundære, comorbid insomni hvor insomnien er relateret til fx medicinske, neurologiske, psykiatriske sygdomme, medicin, toksiske (fx alkohol, misbrug). Almindelige årsager: Hos de fleste patienter i almen praksis, der klager over insomni, findes ingen specifik årsag. Generelt kan insomni udløses, eller forværres, af: Jetlag, skifteholdsarbejde, hospitalsindlæggelse, angst, støj, uro. Livskriser, stress, sociale- og arbejdsmæssige problemer. Livstilsforhold: Mangel på motion, motion kort før sengetid. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol. Rygning. Uregelmæssige måltider, faste. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, kort søvn, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø. Primære søvnsygdomme: Ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, restless legs syndrome (RLS), periodiske benbevægelser (Periodic Legs Movement - PLM) og medfører ofte gennemsovningsproblemer. Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har ofte gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og evt. REM sleep Behavior Disorder (RBD). Disse sygdomme har oftest DNS. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst, borderline personlighedsforstyrrelse og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser og Tourettes syndrom). Neurologiske sygdomme: Disse har hyppigt søvnforstyrrelser i form fragmenteret søvn, døgnrytmeforstyrrelser og motoriske fænomener under søvn og søvnapnø. Dette gælder i særdeleshed synucleinopatier (Parkinsons sygdom, atypisk Parkinsons sygdom, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80 % af patienterne frembyder insomni og andre søvnsygdomme. Ved demenssygdomme inklusive Alzheimers sygdom ses hyppigt insomni og døgnrytmesygdomme. Insomni er hyppig ved stroke, multipel sklerose, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v. Akutte og kroniske smerter. Medicinsk sygdom: Insomni er meget hyppigt ved bl.a. lunge-, hjerte,- ,endokrine- og rheumatologiske-sygdomme m.v. Patienter med cancer og patienter i neoplastisk behandling har hyppig insomni. Lægemidler: Flere midler kan medføre insomni, herunder kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), antipsykotiska, antidepressiva og central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil) samt nikotin-præparater. Kronisk behandling med hypnotika/andre sedativa og seponering heraf kan desuden give insomni. Ved primær insomni findes oftest normale forhold vurderet ved PSG og andre objektive metoder, mens ved de sekundære former for insomni (herunder andre søvnsygdomme, neurologiske, medicinske sygdomme samt lægemidler) findes ofte...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det være relevant at henvise til smertebehandling på et multidisciplinært smertecenter (6052) . Hos et flertal af de patienter der har brug for tværfaglig smertebehandling, vil man kunne opfatte smerterne som en sygdom i sig selv, hvor der ud over forstyrrelser i smerte processering ses forstyrrelser i flere kortikale netværk, hvilket giver anledning til ledsagende symptomer som fx fatigue, insomni og kognitive forstyrrelser (6033) (6053) . På de tværfaglige smertecentre foretages en samlet udredning af patienten, herunder hvilke biologiske, kognitive, emotionelle, sociale og adfærdsmæssige faktorer der ser ud til at påvirke patientens smerter og funktionsniveau. De tværfaglige smertecentre råder over en række tilbud, som er designet til at støtte patienten i aktive frem for passive coping strategier. Disse tilbud kan sammensættes, så de er tilpasset den enkelte patients behov. Behandling foregår ofte...)
Behandling af astma hos voksne (...ofte har lav adhærens til forebyggende behandling med inhalationssteroid. Tabel 3. Trinvis behandling af astma, baseret på de internationale astmaguidelines (Global Initiative for Asthma) GINA (6624) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 (specialistbehandling) Astmauddannelse og sanering af miljø Forebyggende medicin: Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. Lavdosis ICS, som tages, når man har brugt en SABA Lavdosis ICS eller Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. Ved uacceptable bivirkninger kan vælges leukotrienantagonist Lavdosis ICS med LABA i samme inhalator Alternativt kan vælges: Middeldosis ICS eller Lavdosis ICS + leukotrienantagonist Middeldosis ICS med LABA i samme inhalator Højdosis ICS med LABA i samme inhalator Følgende kan tilføjes: Leukotrienantagonist LAMA Højdosis ICS med LABA i samme inhalator Udredning mhp indikation for: Anti-IgE* ved allergisk astma Anti-IL5** ved eosinofil astma Anti-IL4*** ved eosinofil astma Anti-IL4/IL13 (anti-TSLP)**** uanset eosinofiltal Lavdosis oral glukokortikoid Anfaldsmedicin: Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator p.n. eller SABA p.n. Lavdosis ICS med formoterol i samme inhalator til de patienter som i forvejen får medicinen i fast dosering p.n. eller SABA p.n. ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β2-agonist LAMA= Langtidsvikende antikolinergikum SABA = Korttidsvirkende β2-agonist * Anti-IgE: Omalizumab ** Anti-IL5: Benralizumab, mepolizumab, reslizumab *** Anti-IL4: Dupilumab **** Anti-IL4/IL13 (anti-TSLP): Tezepelumab (pt til vurdering i medicinrådet) Se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation for angivelse af lavdosis, middeldosis og højdosis for de enkelte ICS. Non-medikamentel behandling Alle patienter skal tilbydes grundig information om astma-sygdommen og tilrådes elimination af faktorer i miljøet, som kan forværre astmaen: Allergener, irritanter, erhvervsekspositioner. Ophør med både aktiv og passiv rygning og begrænsning af udsættelse for stearinlys, stegeos og røg fra pejs eller brændeovn. Medikamentel behandling På grund af risiko for akutte eksacerbationer bør patienterne have en letforståelig skriftlig handleplan, så de ved, hvad de skal gøre i tilfælde af en forværring. Astmamedicin opdeles i forebyggende medicin og anfaldsmedicin . Forebyggende medicin, omfatter: Inhalerede binyrebarkhormoner Leukotrien-antagonister Langtidsvirkende inhalerede β2-agonister Langtidsvirkende antikolinergika : Tiotropium eller glycopyrronium Orale kortikosteroider Langsomt absorberbare teofylliner Monoklonale antistoffer : omalizumab, mepolizumab, benralizumab, reslizumab, dupilumab og tezepelumab. Den hyppigst brugte forebyggende medicin består af kombinationen af inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist i samme inhalator. Inhalationssteroider spiller den vigtigste rolle i astmabehandlingen, og man skelner mellem 3 dosisintervaller: lavdosis, middeldosis og højdosis. For doseringsinterval for de markedsførte inhalationssteroider se tabel 6 i Glukokortikoider til inhalation . Den kliniske effekt af inhalationssteroid ved astma indtræder allerede i løbet af de første døgn af behandlingen, mens den maksimale effekt med henblik på dæmpning af den bronkiale hyperreaktivitet og forebyggelse af akutte forværringer først opnås efter 2-3 måneder. Langtidsvirkende β2-agonister til inhalation har en væsentlig plads i behandling af patienter med astma , men må aldrig anvendes til behandling af astma uden samtidigt inhalationssteroid på grund af øget risiko for svære akutte forværringer. Se endvidere astmaguidelines på Glukokortikoider til inhalation og Global Initiative for Asthma (GINA) . Idrætsudøvere, som kun har anstrengelsesudløst bronkospasme uden astmasymptomer i øvrigt, kan behandles med korttidsvirkende β2-agonist p.n. Man skal dog være ekstra opmærksom på, at mange patienter underrapporterer kroniske luftvejssymptomer, som de har vænnet sig til, og starte behandling med ICS ved mindste mistanke om astma eller henvise patienten til lungemedicinsk udredning. Trin 1 behandling Behandlingen er forbeholdt patienter med mild, intermitterende astma; det vil sige patienter med normal lungefunktion, ingen natlige opvågninger og med astmasymptomer under 2 gange om måneden. Førstevalg svarende til Spor 1 er: Kombinationsbehandling med lavdosis inhalationssteroid med formoterol i samme inhalator efter behov Alternativ, svarende til Spor 2 er: Inhalationssteroid samtidigt med anvendelse af en korttidsvirkende β2-agonist - dvs. et pust/sug inhalationssteroid hver gang patienten bruger en korttidsvirkende β2-agonist. Trin 2 behandling Behandling af mild persisterende astma med symptomer hyppigere end to gange om måneden. Spor 1 (førstevalg): P.n lavdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol (dvs. samme som i Trin 1) Spor 2 (alternativt valg): Fast lavdosis Inhalationssteroid, + anvend kortidsvirkende β2-agonist ved behov Tredje alternativ ved uacceptable bivirkninger fra ICS: tabletbehandling med leukotrienantagonist og inhaleret beta2-agonist ved behov (4443) . Trin 3 behandling Moderat persisterende astma, som ikke er velkontrolleret på lavdosis inhalationssteroid: Spor 1: Fast Lavdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol, + samme inhalator ved behov Spor 2: Fast lavdosis inhalationssteroid med langtidsvirkende β 2 -agonist i samme inhalator + korttidsvirkende inhaleret beta2-agonist ved behov Tredje alternativ: Fast middeldosis inhalationssteroid, eventuelt suppleret med leukotrienantagonist + β2-agonist ved behov. Trin 4 og 5 behandling Behandlingen på trin 4 og 5 bør varetages af læger med speciel indsigt og interesse i astmasygdommen og omfatter samtidig administration af flere typer forebyggende medikamenter. Førstevalg: Middeldosis/højdosis inhalationssteroid kombineret med formoterol eventuelt suppleret med leukotrienanatagonist, langtidsvirkende inhaleret antikolinergicum og/eller et theophyllinpræparat + enten lavdosisnhalationssteroid kombineret med formoterol eller korttidsvirkende β2-agonist efter behov. Alternativer: Ved non-Type 2 -astma (se tabel 1 i Diagnostik af astma og KOL ), har nogle patienter gavn af fast længerevarende behandling med lavdosis azithromycin, som kan reducere både de daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Biologisk behandling. Overvejes ved dårlig astmakontrol og flere end 2 astmaeksacerbationer om året på behandling med inhalationssteroid, langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergikum, evt. suppleret med fast dosis oral prednisolon. Omfatter anti-IgE (omalizumab) ved svær allergisk astma, anti-IL-5 (benralizumab, mepolizumab, reslizumab) eller anti-IL-4/IL-13 (dupilumab) ved Type 2 -astma (eosinofil astma), samt anti-IL4/IL13 (anti-TSLP, tezepelumab), som kan anvendes ved både Type 2 - og non-Type 2 astma. Behandling med biologiske lægemidler er centraliseret til få afdelinger med særlig ekspertise i håndtering af patienter med svær astma Patienterne på disse behandlingstrin har ofte...)
Diarré (...ofte infektiøse eller medikamentelle. De hyppigste bakterier er Campylobacter, Salmonella, E Coli , Shigella samt Clostridioides difficile og hyppigste virus, norovirus. Af medikamentelle årsager til diarrè er syrepumpehæmmere , SSRI og andre antidepressiva , lithium , kemoterapi, NSAID , metformin , warfarin , ACE-hæmmere og andre. Årsagerne til kronisk diarré er multiple. De patofysiologiske mekanismer ved diarré inkluderer traditionelt sekretoriske, inflammatoriske og osmotiske (malabsorptive) forhold. Kronisk diarré klassificeres ofte...)
Naturlig menopause (...otoriske gener associeret til menopausen. Blødningsforstyrrelserne i perimenopausen er oftest anovulatoriske, og den mest effektive handling er oplægning af en gestagenspiral . D...)
Obstipation (...behov for tarmudtømning før endoskopisk undersøgelse eller kirurgiske indgreb anvendes ofte en kombination af begge præparatgrupper, dvs. osmotisk virkende laksantia og præparate...)
Antidepressiv behandling af gravide (...ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression ofte...)
Akromegali (...jet niveau af IGF-I (insulinlignende vækstfaktor). Et GH producerende hypofyseadnom er ofte synligt ved MR-skanning af hypofysen, hvor ca. 70 % af patienterne har et makrohypofys...)
Kroniske smertetilstande (...ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte...)
Svampeinfektioner i huden (...volvering af hårfollikler er systemiske antimykotika indicerede. Neglemykose behandles ofte med systemiske midler, da lokale midler kun i ganske milde og overfladiske tilfælde ka...)
Medicinoverforbrugs-hovedpine (...oftest nødvendigt med indlæggelse og medicinsanering under metadondække (fx methadon 20 mg aftrappet over 4 dage). Forebyggende medicin. Opstart af forebyggende medicin samtidig med medicinsanering efter sædvanlige retningslinjer afhængig af hovedpinetype. Registrering af hovedpine. Efter 2 måneder evalueres hovedpinen. Det er derfor vigtigt, at patienten registrerer hovedpinen og medicinforbruget enten i en diagnostisk hovedpinedagbog eller i en hovedpinekalender. Det kan være en fordel at benytte en diagnostisk hovedpinedagbog, da hovedpinens fænotype kan ændre sig i forløbet. Under behandlingsforløbet er det vigtigt med støtte og forståelse fra pårørende, arbejdsgiver og egen læge. Oftest vil man anbefale en sygemelding på 2-3 uger. Når abstinenssymptomerne aftager, mærker patienterne ofte...)
Wernicke - Korsakoff syndrom (...ofte i behandlingen, være relevant hurtigt at overveje parenteral behandling med thiamin, hvis patienten har længerevarende stort forbrug af alkohol og under alle omstændigheder ved neurologiske skader som polyneuropati og styringsbesvær. Hos den alkoholafhængige ses ofte også andre mangeltilstande, der kan give symptomer, som overlapper med WE, men da thiamin er en sikker behandling med meget få risici, som samtidig vil kurere WE, hvis den sættes tidligt ind, er der ikke umiddelbart grund til ikke at indlede parenteral behandling. Omvendt kan manglende eller forsinket behandling føre til irreversible strukturelle cerebrale skader eller død. Patienter, som vurderes at have WE, skal indlægges akut. Der er ofte behov for abstinensbehandling og anden understøttende behandling sammen med thiamin i.v. Ved tegn på Wernicke-Korsakoff syndrom er anbefalingen gentagen indgift af 100 mg thiamin i.v. over 10 minutter i de første 3 døgn. Indgift af op til 1.000 mg i de første 12 timer kan være nødvendigt. I almen praksis og kommunal sammenhæng er dette ofte...)
Diabetes (...oftest positiv for ø-celle antistoffer, fx glutamin acid decarboxylase (GAD65) og islet cell antibodies (ICA). Type 1-diabetespatienten, som har debut efter 30-års-alderen og er positiv for ø-celleantistoffer, betegnes ofte som LADA - Latent Autoimmune Diabetes in Adults eller type 1.5 diabetes og er karakteriseret ved en langsom ødelæggelse af de insulinproducerende celler sammenlignet med type 1-diabetes patienter med debut < 30-års-alderen. Type 2-diabetes Nedsat insulinvirkning (insulinresistens) kombineret med utilstrækkelig insulinsekretion. Det er ofte nødvendigt at supplere livsstilsintervention med behandling med orale antidiabetika, GLP-1 analog og evt. med insulin. Sekundær diabetes kan ses efter fx pancreatitis, hvor patienten ofte...)
Psoriasis (...ofte være tilstrækkelig ved mild til moderat psoriasis, mens fototerapi og systemisk behandling anvendes ved sværere former, herunder psoriasis artritis. Lokalbehandling Første valg: Calcipotriol i kombination med gruppe III-kortikosteroidet betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov. Andet valg: Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis. I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis. Tredje valg: Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis . Systemisk behandling og fototerapi Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast, deucravacitinib eller et biologisk middel. Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt. Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat. De biologiske lægemidler, der anvendes til psoriasis, er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab, eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis . De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk. Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan kontrollere symptomerne ved psoriasis artritis, suppleres ofte...)
Diagnostik af angst (...nten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid ...)
Difteri (...de. Smitte sker ved dråbeinfektion. Inkubationstiden er 1-6 dage, og sygdommen starter oftest som en øvre luftvejsinfektion. Sekretet er blodigt og purulent, og der dannes membra...)
Behandling af dyslipidæmi (...ofte reducere høje triglyceridkoncentrationer. Det samme er tilfældet for de såkaldte mellemkædede triglycerid-præparater. Alkohol Mistænkes alkohol for at være årsag til hypertriglyceridæmi, kan man foreslå patienten et forsøg på få dages alkoholabstinens . Normalisering af triglyceriderne i denne situation taler for sig selv . I tilfælde, hvor svær hypertriglyceridæmi er på baggrund af stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man ønsker at ændre hos den enkelte patient, se tabel 1. Tabel 1: Klassifikation af de vigtigste lipidforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Type Lipider Lipoproteiner Risikosygdom Monoterapi Kombinations- behandling Andre præparater Isoleret hyper- kolesterolæmi ↑ Kolesterol Triglycerid 10 mmol/l (↑) Kolesterol ↑ VLDL ↑ Kylomikroner ↓ LDL ↓ HDL Pankreatitis (aterosklerose) Fibrat + Statin Fiskeolie VLDL = very low density lipoprotein kolesterol, IDL= intermediate density lipoprotein kolesterol, LDL= low density lipoprotein kolesterol, HDL= high density lipoprotein kolesterol. Statinerne ( atorvastatin , pravastatin , simvastatin og rosuvastatin ) er i stand til at sænke LDL-kolesterol med 20-55 % - afhængigt af præparat og dosering. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil medføre den største reduktion af LDL-kolesterol. Herudover er statiner særdeles effektive i kombination med anionbyttere og kolesterolabsorptionshæmmere. Korttidsbivirkningerne er få og sjældne, og blandt disse er muskelsmerter langt den hyppigste. Der er ikke rapporteret langtidsbivirkninger udover (dosisrelateret) let til marginal øget hyppighed af type 2-diabetes inden for en observationsperiode på mere end 30 år med de første statiner. Anionbyttere som colestyramin anvendes til ren LDL-kolesterol-forhøjelse, fx familiær hyperkolesterolæmi. For at mindske gastro-intestinale bivirkninger øges dosis gradvis over uger til maksimalt 8 g colestyramin 3 gange dgl. Anionbytterne kan hæmme absorptionen af andre lægemidler, hvorfor de skal indtages 4 timer før eller 1 time efter anden oral medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte...)
Dyslipidæmi (...ofte er betinget af monogen arvelig hyperlipidæmi, hvor den hyppigste er familiær hyperkolesterolæmi (se primær hyperlipidæmi) Den alvorligste arvelige lipid-omsætnings-defekt er familiær hyperkolesterolæmi, hvor der er meget markant forhøjelse af LDL-kolesterol og ubehandlet meget høj risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom (se primær hyperlipidæmi). Familiær kombineret dyslipidæmi er den hyppigste arvelige lipid-omsætnings-defekt. Tilstanden karakteriseres ved moderat forhøjelse af LDL-kolesterol og triglycerid samt ofte samtidigt lavt HDL-kolesterol. Langt de fleste tilfælde af let til moderat hyperlipidæmi kan diagnosticeres og behandles i almen praksis, mens patienter med svær hyperlipidæmi bør udredes for arvelig betinget dyslipidæmi, herunder familiær hyperkolesterolæmi i en lipidklinik (se Dansk Cardiologisk Selskab: Holdningspapir, Familiær hyperkolesterolæmi ). Sekundær forebyggelse Sekundær forebyggelse bør tilbydes patienter, der har dokumenteret kardiovaskulær sygdom og en forventet levetid på mere end nogle få år. Behandlingsmål er LDL-kolesterol 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi Hos godt halvdelen af yngre og midaldrende (mænd 0,5 mmol/l) foretages en ekstra måling til fastlæggelse af niveauet. Det anbefales, at P-lipoprotein(a), som er associeret med øget risiko for udvikling af aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom, måles hos alle, specielt patienter med tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ( 400 nmol/l) kan måling af lipoprotein (a) blandt voksne førsteledsslægtninge overvejes især ved tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom i familien. Primær hyperlipidæmi Primær hyperlipidæmi kan klassificeres i følgende undergrupper: Familiær hyperkolesterolæmi . Ren LDL-kolesterol forhøjelse. Hos heterozygote (prævalens 0,3-0,5 %) er total-kolesterol ofte > 8 mmol/l. Sygdommen er meget aterogen, ca. 50 % af ubehandlede heterozygote mænd får et myokardieinfarkt før 50-års-alderen, og hos ubehandlede heterozygote kvinder ses dette hos ca. 30 % før 60-års-alderen Familiær kombineret hyperlipidæmi. Forhøjet VLDL-kolesterol og evt. LDL-kolesterol. Total-kolesterol er oftest 6-8 mmol/l, og/eller triglycerid 2,5-5,0 mmol/l. Prævalens 0,3 %. Sygdommen er aterogen Familiær dysbetalipoproteinæmi. Kendetegnes ved optræden af βVLDL-kolesterol i plasma. Prævalens 0,01-0,02 %. Sygdommen er aterogen Familiære hypertriglyceridæmier. Triglycerid er typisk over 5 mmol/l - undertiden ses værdier på op til 50 mmol/l. Prævalens ca. 1 %. Sygdommen er undertiden aterogen, og kan forårsage pancreatitis Metabolisk syndrom. Metabolisk syndrom er karakteriseret ved trunkal fedme, hyperglykæmi, hypertension, insulinresistens med hyperinsulinæmi, hyperurikæmi, hypertriglyceridæmi og lavt HDL-kolesterol. Antagelig er abdominal adipositas og insulinresistens patogenetisk centrale faktorer, mens hypertriglyceridæmi i kombination med hypertension bidrager som aterogene komponenter. Normal legemsvægt uden abdominal adipositas forhindrer manifestation af den stærke genetiske disposition til syndromet. Sekundær hyperlipidæmi Sygdomme, der er kompliceret med sekundær hyperlipidæmi, er diabetes , hypotyroidisme, obstruktiv leversygdom og nefrotisk syndrom. Alkohol er en hyppig årsag til hypertriglyceridæmi. Behandling med visse lægemidler ( thiazider , β-blokkere , østrogener , steroider , isotretinoin , ciclosporin , antiretrovirale, psykofarmaka og konktraceptiva) kan fremkalde hyperlipidæmi. Tilstanden skal naturligvis udelukkes ud fra relevante kliniske oplysninger og biokemiske undersøgelser, inden der opstartes lipidmodificerende behandling. Børn Hos nyfødte er gennemsnits LDL-kolesterol ca. 1 mmol/l, senere stigende til ca. 2,5 mmol/l. Først fra pubertetsstadiet stiger det imod voksenværdi. Børn får oftest målt lipidprofil som led i udredning for familiær hyperkolesterolæmi. Et barn fra en familie med familiær hyperkolesterolæmi har høj sandsynlighed for at have familiær hyperkolesterolæmi ved LDL-kolesterol ≥ 3,5 mmol/l. Ved familiær hyperkolesterolæmi kan endotheldysfunktion og øget carotis intima-media-tykkelse allerede erkendes fra 7-10-års-alderen. Ved familiær kombineret hyperlipidæmi er det væsentligt at være opmærksom på, at tilstanden ofte...)
Eksokrin pancreasinsufficiens (...esfedt kan dog også ses ved fx tyndtarmslidelser og bakteriel overvækst. Den test, der oftest anvendes i dag, er bestemmelse af elastase i en enkelt fæces-prøve. Det er en mere p...)
Gastro-øsofageal reflukssygdom (...ofte relateret til et uacceptabelt niveau af symptomer, hvorfor behandlingsintensitet kan justeres efter patientens symptomer. Patienter med non-erosiv eller ikke-undersøgt reflukssygdom, som har godt respons på den initiale behandling, kan instrueres i p.n.-behandling med syrepumpehæmmer i standard- eller halv dosis. Patienter med svær erosiv reflukssygdom (Grad C og D efter Los Angeles-klassifikationen) bør have langtidsbehandling med syrepumpehæmmer i daglig standarddosis for at forebygge recidiv og komplikationer (5928) (4469) . Patienter med alarmsymptomer/fund og patienter med utilfredsstillende respons på behandlingen bør have foretaget endoskopi. Endoskopisk kontrol til sikring af opheling af øsofagitis er ikke nødvendig, da symptomlindring er en tilstrækkelig prædiktor for heling. Symptomerne recidiverer ofte efter behandlingsophør, så langtidsbehandling med syrepumpehæmmer kan være indiceret, og formentlig altid i tilfælde med svær øsofagitis (5928) (4469) . Kirurgisk behandling, ofte...)
Paroksystisk supraventrikulær takykardi (...ofte en frekvens på mindst 140 pr. minut. Der kan være synlige P-takker med et andet udseende end ved sinusrytme, men ved mange tilfælde ses der ingen P-takker under takykardien. SVT er en regelmæssig takykardi med QRS-bredde < 120 millisekunder. QRS-varigheden kan dog overstige 120 millisekunder ved samtidig grenblok. Supraventrikulær takykardi skyldes ofte...)
Endometriose (...oftest ved menarchen for herefter at progrediere ved hver menstruation, og de er primært relateret til organerne i det lille bækken. Derfor er de karakteristiske symptomer dysmenoré, dyspareuni, tarmgener, vandladningsgener og infertilitet. Senere i forløbet kan også tilkomme intermenstruelle smerter. Ved betydende smerteproblem vil mange også lide af kronisk træthed. Omvendt svinder symptomerne markant i amenoroiske perioder, fx under graviditet og amning, samt efter menopausen. Cykliske, diffuse viscerale symptomer i form af colon irritabile-lignende gener og overaktiv blære forekommer hyppigt og skyldes muligvis ændret funktion af det autonome nervesystem. Lindring af symptomerne under p-pillebehandling støtter diagnosen. Diagnosen kan i nogle tilfælde stilles ved vaginal ultralydsundersøgelse eller MR-scanning, men laparoskopi er ofte...)
Akutte anfald og status epilepticus (...ofte er selvlimiterende og varer 5 minutter, er der overvejende sandsynlighed for, at anfaldet fortsætter, og behandling bør iværksættes med henblik på at afbryde anfaldet. Der skelnes primært mellem to typer epileptisk status afhængigt af motorisk involvering konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus non-konvulsivt status epilepticus (vedvarende fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absence status epilepticus) Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus, voksne og børn Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus er en akut livstruende tilstand, som kræver hurtig og konsekvent behandling, hvorfor det er vigtigt, at der på alle hospitalsafdelinger foreligger en instruks for status-behandling. Hvis patienten er set af læge præhospitalt, kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser. Præhospital behandling Præhospital behandling omfatter diazepam rektalvæske eller midazolam mundhulevæske (vægtafhængig dosering til børn, til voksne typisk midazolam bukkalt 10 mg eller diazepam 10 mg rektalt). Hvis patienten er set af læge præhospitalt kan der behandles med diazepam og midzolam i.v. i samme doser. Hospitalsbehandling Der gives umiddelbart ilt på maske (10 l/min) og måles blodsukker. Derefter etableres intravenøs adgang med NaCl, og der tages blodprøver inkl. som minimum elektrolytter, levertal og plasmaniveau for evt. igangværende antiepileptisk behandling. Om muligt følges også iltmætning. Sideløbende med nedenstående symptomatiske behandling er det vigtigt at afklare eventuel udløsende årsag, som kan være apopleksi, tumor, forgiftning (alkohol eller andre rusmidler), metaboliske forstyrrelser, neuroinfektioner m.m. Mistænkes hypoglykæmi, gives glucose (i.v.) forudgået af thiamin til voksne (300 mg i.v.). VOKSNE Konvulsivt (tonisk-klonisk) status epilepticus behandling af VOKSNE Indtil der hurtigst muligt er etableret i.v. adgang, kan gives: Diazepam rektalvæske: 10 mg rektalt, max 2 gange. eller Midazolam mundhulevæske 10 mg bukkalt, max 2 gange. Trin 1: Den medicinske i.v. behandling startes med indgift af: Indgiften kan gentages 1 gang efter 5 minutter Diazepam: 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg. Injektionshastighed 5-10 mg/minut. Alternativt kan anvendes Midazolam 0,2 mg/kg i.v., typisk 10 mg, givet over 2 minutter. Lorazepam 0,1 mg/kg i.v., typisk 4 mg. Injektionshastighed max 2 mg/minut. Clonazepam 1 mg i.v., max 1 mg, givet over 5 minutter. Trin 2: Hvis anfaldet ikke stopper efter 2 doser, bør der gives i.v. mætningsdosis af: Fosphenytoin ( Pro-Epanutin ): 20 mg PÆ/kg som i.v. infusion. Infusionshastighed max 150 mg PÆ/minut. Indgiften skal ske under EKG-monitorering og kontrol af blodtryk. ELLER Valproat: 40 mg/kg. Injektionshastighed max 5 mg/kg/minut ELLER Levetiracetam : 60 mg/kg givet over 15 minutter ELLER (særligt ved mistanke om abstinensudløst status) Phenobarbital: 10 mg/kg. Injektionshastighed 1 måned og 1 måned) Dansk Pædiatrisk Selskab, september 2023. Non-konvulsivt status epilepticus Behandles primært med intravenøs diazepam (evt. under EEG-monitorering), dog vælges valproat ved absence-status. Der kan anvendes samme lægemidler som ved konvulsivt status epilepticus, men oral behandling er ofte...)
Enuresis nocturna og nykturi (...g inkontinens, bør udelukkes, før diagnosen stilles (fx diabetes ). Et ringeapparat er ofte det første egentlige behandlingstilbud, hvis nedsat væskeindtag om aftenen, faste toil...)
Erektil dysfunktion (... indgreb som radikal prostatektom, cystektomi eller rectumeksstirpation medfører meget ofte ED, mens transuretrale indgreb som TUR-P eller blærehalsincision kan skade rejsningsev...)
Epilepsi (...gge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starte...)
Fabrys sygdom (...kulære system, der er ansvarlig for de kliniske manifestationer. Symptomerne debuterer ofte i barnealderen med smerter i hænder og fødder, nedsat svedtendens, hudforandringer i f...)
Farmakologisk frakturprofylakse (... T-score < -4.0 i ryg, total hofte eller lårbenshals (uanset tilstedeværelse af risikofaktorer) T-score ≤ -2,5 i ryg total hofte eller lårbenshals med tilsted...)
Defekter i urinstofcyklus (...lopati, koma og cerebralt ødem i de svære tilfælde, mens der ved de senere debuterende ofte mildere tilfælde ses intermitterende neurologiske og psykiatriske problemer samt gastr...)
Hypertension hos gravide (...kader. Se Behandlingsvejledning i Hypertensio arterialis . Prægestationel hypertension Ofte falder blodtrykket i første halvdel af graviditeten, og behandlingen kan evt. reducere...)
Ændringer i væske- og elektrolytbalancen (...lytmåling, så indgivet mængde og kvalitet kan justeres. Bemærk: Indlagte patienter har ofte nonosmotisk frigivelse af arginin-vasopressin (antidiuretisk hormon). Dette medfører n...)
Funktionelle gastro-intestinale tilstande (...r uden alarmsymptomer som vægttab, blod i afføringen og afvigende blodprøver og kræver ofte ikke eller kun få undersøgelser (7022) . Colon irritabile er hyppigst i 20 til 40-årsa...)
Unipolare depressive tilstande (...ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes ofte...)
Invasiv candidiasis (...oftest nødvendig. Ved hepatosplenisk eller renal candidiasis eller peritonitis anvendes initialt et echinocandin eller Amphotericin B (liposomalt amphotericin B anbefales) og såfremt der foreligger et følsomt candida isolat, Fluconazol som konsoliderende behandling. Ved CNS-infektion og endophthalmitis er echinocandiners penetration ikke sufficient og første valg er liposomalt Amphotericin B ofte kombineret med Flucytosin *, alternativt Voriconazol eller højdosis Fluconazol . I alvorlige tilfælde af endophthalmitis suppleret med vitrektomi og eventuelt intravitreal amphotericin B. Esophageal candidiasis: Fluconazol er førstevalg. Cystitis: Ved tilfælde uden urinkateter anvendes Fluconazol . Ved urinkateter er primærbehandling skift af kateter, der oftevil være kurativt uden anden behandling. Ved fluconazol-resistent verificeret vedvarende candida cystitis kan der anvendes instillation af konventionelt (ikke liposomalt) Amphotericin B 50 mg/liter forudsat verificeret vedvarende candida cystitis. *Ikke markedsført, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandlingsvarighed Candidæmi: Minimum 14 dage efter sidste positive bloddyrkning og resolution af symptomer. Ved Candida- endokarditis, -endophtalmitis, -osteomyelitis, -mediastinitis eller ved protese/fremmedlegeme-associeret infektion, hvor protesen eller fremmedlegemet ikke kan fjernes operativt, er den anbefalede behandlingslængde minimum 6 uger og kan i nogle tilfælde være livsvarig pga. Candida biofilmdannelse. Indikation Situation Præparatvalg Candidæmi, Candida peritonitis eller anden invasiv abdominal infektion Initial/empirisk behandling 1.valg: Echinocandin 2.valg: Liposomal amphotericin B Fluconazol-følsomt isolat Fluconazol Candida endocarditis Empirisk. Klap/protese kirurgi oftest påkrævet Liposomalt amphotericin B +/- flucytosin** eller Echinocandin +/- flucytosi CNS-infektion Endophtalmitis Initial behandling I svære tilfælde af endophtalmitis suppleret med vitrektomi og evt. intravitreal amphotericin B Liposomal amphotericin B* +/- flucytosin** Konsoliderende ved følsomt isolat Højdosis fluconazol eller voriconazol * Ambisome® har bedre effekt end de øvrige lipidformuleringer ved CNS-infektioner (5105) (5106) . ** Flucytosin er ikke markedsført, men det kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Empirisk behandling Da overlevelsen ved candidæmi er størst ved tidligt indsat behandling, kan behandling af risikopatienter være relevant før svar på bloddyrkning foreligger. Værdien af empirisk behandling er dog omdiskuteret. I en nylig randomiseret undersøgelse af empirisk echinocandin behandling hos intensive patienter med høj risiko for invasiv candidiasis, uden neutropeni, transplantation eller anden svær immunsuppression, var der ingen forskel i overlevelse efter 28 dage 3656 - Emperical Micafungin Treatmant and Survival Without Invasive Fungal Infection in Adults With ICU-Acquired Sepsis, Candida Colonization, and Multiple Organ Fail-ure: The EMPIRICUS Randomized Clinical Trial . Profylakse/empirisk behandling skal specielt overvejes i følgende situationer: Patientgrupper Patienter med underliggende malign sygdom, akut nekrotiserende pancreatitis, abdominal hul-organs-perforation, anastomoselækage og/eller fækal peritonitis Spædbørn med fødselsvægt < 1 kg og/eller ≤ 27. gestationsuge og med behov for intravenøs terapi og invasive procedurer (3086) . Faktorer Længerevarende bredspektret antibiotisk behandling, centralt venekateter, total parenteral ernæring, enhver form for dialyse, anvendelse af steroid, kemoterapi eller anden immunsuppresiv behandling. Bemærk, at ovenstående risikofaktorer har relativt begrænset værdi som prædiktorer for invasiv candidiasis 3654 - Problematic Dichotomization of Risk for Intensive Care Unit (ICU)-Aquired Invasive Candidiasis: Results Using a Risk-Predictive Model to Categorize 3 Levbels of Risk Fropm a Multicenter Prospective Cohort of Australian ICU Patients , og at empirisk behandling i et nyere studie (3656) af højrisiko non-neutropene patienter ikke har kunne vise overlevelses-gevinst (3654) (3655) . Førstevalg ved profylaktisk behandling af risikopatienter vil...)
Trigeminusneuralgi (...ntiepileptika. Dosis justeres løbende afhængig af smerteniveau og bivirkninger. Der er ofte behov for høje medicindoser og kombinationsbehandling. Hos medicinsk refraktære patien...)
Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...g, doseringsinterval mindst 2 timer. Orale formuleringer af triptaner og analgetika er oftest for længe om at virke og anbefales ikke. Se evt. også triptaner. Forebyggende behand...)
Spændingshovedpine (...l har dokumenteret effekt ved de enkelte episoder af spændingshovedpine, mens effekten ofte er begrænset ved den kroniske form. Følgende behandlinger kan anbefales: Ibuprofen 200...)
Ordination af afhængighedsskabende lægemidler (...ofte benytter akutte lægekontakter til at få udskrevet supplerende medicin, sikre den nødvendige kommunikation til kolleger, efter samtykke fra patienten. Nægter patienten at give samtykke, kan lægen overveje at ophøre med behandlingen, og dernæst sikre at patienten kender til muligheder for abstinensbehandling. Det iatrogene afhængighedssyndrom Nogle patienter i behandling med afhængighedsskabende lægemidler udvikler et afhængighedssyndrom (se Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler ) (5717) (5718) . Der ses samme karakteristika som ved afhængighed af andre rusmidler, men iatrogen afhængighed kan klinisk præsentere sig ved nogle lidt andre symptomer: Søvnforstyrrelser, angsttilstande og kroniske non-maligne smerter, hvor det måske ikke umiddelbart er tydeligt for patienten, at det er afhængighed, netop fordi det er ordinerede lægemidler. Det karakteristiske er, at patienterne ikke tager den foreskrevne medicin regelmæssigt, men ofte over tid klager over nedsat effekt, at recepter skal fornys uregelmæssigt og at der er gennembrudssymptomer på abstinenser. De abstinenser patienten oplever, er typisk en forværring af den oprindelige tilstand (fx smerter, søvnproblemer). Patienter, der er i langvarig behandling med afhængighedsskabende lægemidler, bør jævnligt screenes for udvikling af afhængighed og ved positive fund tilbydes behandling for afhængighed eller alternativt skifte til anden farmakologisk behandling. Denne undersøgelse er en vanskelig proces, da en lægeordineret behandling ofte ses som en legitimering af anvendelsen, og alliancen med patienten kan være truet af denne screening. Dertil kommer, at det primært er udskrivelsen af smertestillende eller beroligende lægemidler, der kommer til at generere afhængighed, og at behandlingen er opstartet med afsæt i en eksisterende tilstand, der ofte...)
Type 2-diabetes (...ofte har næsten normal insulinfølsomhed og svært nedsat insulinsekretion. Livsstilsintervention i form af motion , vægttab, diæt og rygeophør er helt centrale elementer i behandlingen og bør iværksættes energisk. Specielt kostændring og vægttab har en eklatant effekt på den glykæmiske kontrol. På diagnosetidspunktet vil blot undladelse af hurtige kulhydrater og få kilograms vægttab medføre, at blodglucose hos mange vil kunne normaliseres. Senere i forløbet er større vægttab på over 10-15 % ofte nødvendig for at opnå remission af diabetes. Hos patienter med lang diabetesvarighed og i insulinbehandling medfører vægttab ofte kun en mindre effekt på den glykæmiske kontrol. Der anbefales hjerterigtig kost til patienter med type 2-diabetes. Den eneste kost, der er vist at beskytte mod hjertesygdom, er Middelhavskosten, der består af olivenolie, nødder, bælgfrugter, grøntsager, fisk, fjerkræ og frugt som en fast bestanddel af kosten. Mættet fedt skiftes ud med umættet fedt, hvorfor også mængden af kød reduceres. Moderat forbrug af mælkeprodukter, helst som ost og yoghurt. Indtagelsen af frugt skal begrænses, da det indeholder kulhydrater. Brugen af lav-kulhydrat kost, hvor kulhydrater reduceres fra de normale 55 % til omkring 30-40 % og især lavere, medfører en reduktion i HbA1c på kort sigt og så længe kosten overholdes. Nærmere information omkring kost kan fås hos Diabetes- og Hjerteforeningen. Motion 3-4 gange om ugen og med en varighed af mindst 30 min. forbedrer insulinfølsomheden og medfører et fald i HbA1c på 6-8 mmol/mol (0,6-0,7 %), uanset om der benyttes aerob- eller styrketræning. Endvidere kan forventes en gunstig effekt på triglycerider og en stigning i HDL-kolesterol, mens effekten på blodtrykket er minimal. Fysisk aktive opretholder et opnået vægttab længere end fysisk inaktive. Jogging, stavgang, rask gang, cykling og svømning kan være gode forslag til at øge den fysiske aktivitet. Mange patienter med type 2-diabetes vil dog have svært ved at øge deres fysiske aktivitet pga. hjertesygdom og smerter fra bevægeapparatet. Det er vigtigt at opnå rygeophør hos rygere. Alle kommuner tilbyder en samlet livsstilsintervention ('rehabilitering') med patientuddannelse, diætvejledning, træningsforløb og evt. rygestop for patienter med type 2-diabetes. Tilbud kan tilgås via Sundhedstilbud på Sundhed.dk . Ud over livsstilsintervention anbefales det at starte behandling med metformin allerede på diagnosetidspunktet eller som hovedregel inden for de første tre måneder efter diagnosen. Metforminbehandlingen må dog ikke forsinke organbeskyttende behandling, se nedenfor. De seneste kliniske retningslinjer har fokuseret på ”organbeskyttelse” af hjertet og nyrerne ved type 2 diabetes Det er påvist, at tre forskellige SGLT-2-hæmmere og tre forskellige GLP-1-receptor agonister reducerer den kardiovaskulære risiko hos type 2-diabetes patienter med kendt hjerte-kar-sygdom (se nedenfor). SGLT-2-hæmmerne forebygger indlæggelse for og død af hjertesvigt hos patienter med kendt hjertesygdom eller hjertesvigt. Hos patienter med albuminuri mindsker SGLT-2-hæmmerne og GLP-1-receptor agonisterne risikoen for udvikling af manifest diabetisk nyresygdom, og SGLT-2-hæmmere og GLP-1 receptor agonisten semaglutide reducerer progressionen af nyresygdommen, se detaljer nedenfor. Ved klinisk hjertekarsygdom, hjertesvigt og kronisk nyresygdom er den organbeskyttende effekt så velunderbygget uanset glykæmisk kontrol, at behandlingen bør omfatte SGLT-2-hæmmer eller GLP-1-RA, og det bør ikke udsættes af evt. optrapning i behandling med metformin. Hos patienter med mikroalbuminuri med eGFR ≥ 60ml/min eller 3 ≥ risikofaktorer for hjertekarsygdom (Alder > 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår) anbefales at behandling med en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist (hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles eller ved svær nedsat nyrefunktion (se senere) efter metformin. SCORE2-Diabetes (13) er et prædiktionsværkstøj, udviklet, kalibreret og valideret for at kunne prædiktere 10 års risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom hos patienter med type 2 diabetes. Værktøjet er valideret på bl.a svenske data, som vurderes at være sammenlignelige med danske forhold. Risiko udregnes på baggrund af land, køn, alder, alder ved diabetesdebut, rygestatus, systolisk blodtryk, totalt kolesterol, HDL, HbA1c og eGFR og vurderes derfor at kunne give et godt og individualiseret estimat for den enkeltes risiko for hjertekarsygdom (lav: < 5 %, middel: 5 ≤ 10 %, høj: 10 ≤ 20 %, meget høj: ≥ 20 %). Kalkulator er aktuelt tilgængelig som app: ESC CVD Risk Calculation App. På sigt vil en implementering af dette prædiktionsværktøj i elektroniske patientsystemer i primær- og sekundærsektoren muliggøre, at SCORE2-Diabetes vil erstatte den hidtidige liste af risikofaktorer. Hvis patienten ikke har hjerte-kar-sygdom eller ≥ 3 risikofaktorer, hjertesvigt eller nyresygdom, og livsstilændring og metformin ikke er nok til at opnå eller vedligeholde behandlingsmålet (se Behandlingsvejledning), kan man vælge at kombinere metforminbehandlingen med insulin , β-cellestimulerende midler (sulfonylurinstoffer eller meglitinid), insulinfølsomhedsøgende stoffer ( glitazoner ), DPP-IV-hæmmere og kombinationer , SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer og kombinationer eller en GLP-1-receptor agonister og kombinationer (diabetes) , som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer. Betydelig overvægt taler for, at man vælger SGLT-2-hæmmer eller evt. en GLP-1-receptor agonist (se regler for klausuleret tilskud). På grund af sygdommens ofte...)
Alkoholafhængighed (...lig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at...)
Gruppe B-streptokokker (GBS) (...Gruppe B-streptokokker (GBS) er ofte saprofytært forekommende i vagina og giver normalt ingen symptomer, men de kan hos gra...)
Gul feber (...åde fra aber-til-mennesker, typisk ved ophold i junglen og fra mennesker-til-mennesker oftest i byerne, hvor vektoren primært er Aedes aegypti. Gul feber er en alvorlig sygdom, s...)
Hepatisk encefalopati (...HE behandles primært ved at identificere og behandle den udløsende årsag, der oftest er: Infektion Obstipation Dehydrering Gastro-intestinal blødning Elektrolytderangeri...)
Arvelig tyrosinæmi type 1 og Alkaptonuri (...oftest i barnealderen med leverinsufficiens og renalt Fanconis syndrom med rakitis. Ubehandlet tilkommer neurologiske komplikationer og hepatocellulært karcinom (HCC). HT-1 forårsages af en autosomal recessiv defekt i enzymet fumarylacetoacetathydrolase (FAH), som katalyserer det sidste trin i katabolismen af aminosyren tyrosin. Nogle metabolitter proksimalt for det defekte FAH ophobes, herunder tyrosin, mens andre omdannes til bl.a. succinylacetone (SA) og succinylacetoacetat (SAA), som er primært ansvarlige for nyre- og leverskaderne. Herudover hæmmer SA enzymet porphobilinogen (PBG)-syntase og forårsager herigennem porfyrilignende kriser med neurologiske symptomer, hypertension og respirationspåvirkning. Alkaptonuri er en arvelig medfødt stofskiftesygdom forårsaget af en autosomal recessiv defekt i HGD genet med defekt funktion af enzymet homogentisat 1,2-dioxygenase (HGO) til følge. HGO er et enzym i nedbrydningen af tyrosin og fenylalanin, og defekten gør, at homogentisinsyre ikke kan nedbrydes. I stedet ophobes syren i kroppen og gør urin, hud og sclera mørk (okronose), giver smerter og inflammation af led og kan forårsage hjertesygdom. Debut med kliniske symptomer er ofte...)
Arveligt angioødem (...f 1-5 dage. HAE-patienter er komplet symptomfrie mellem anfaldene. Sygdommen debuterer oftest omkring skolealderen, og anfaldshyppigheden og sværhedsgraden varierer fra person ti...)
Viral hornhindebetændelse (.... Hvis øjensalve ikke kan skaffes, anvendes istedet aciclovir systemisk. Patienten har ofte haft flere recidiver og er selv bekendt med diagnosen. Behandling kan startes på mista...)
Øjenlågsbetændelse (blefaritis) (...n forsøges behandlet med kombinationspræparat indeholdende steroid og antibiotika, men ofte er kirurgisk behandling hos øjenlæge nødvendigt. Kronisk øjenlågsbetændelse Blefaritis...)
Sekundær osteoporose (...vil en optimal behandling af grundsygdommen i kombination med non-farmakologisk osteoporoseprofylakse til tider kunne bedre knoglemineraltætheden i et sådant omfang, at farmakologisk osteoporosebehandling kan undlades. Behandling af fx tyrotoksikose eller hyperparatyroidisme vil således ofte øge BMD. I sådanne tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at afvente en evt. effekt på BMD som følge af, at grundsygdommen bliver behandlet (watchful waiting). Hvis en DXA-scanning foretaget 1-2 år senere fortsat viser osteoporose (T-score ≤ -2,5), anbefales farmakologisk osteoporosebehandling. Hos patienter med flere Risikofaktorer for fraktur og T-score ≤ -2,5 kan det overvejes at iværksætte umiddelbar farmakologisk behandling. Ved en række tilstande med sekundær osteoporose må det overvejes at henvise patienten til specialist, da særlige forhold kan gøre sig gældende, herunder: svær D-vitaminmangel Hos disse patienter kan der forekomme osteoporose i kombination med osteomalaci (osteoporomalaci), som primært anbefales behandlet med tilskud af calcium og D-vitamin . Efterfølgende bør tages stilling til, hvorvidt yderligere behandling er indiceret (gentagen DXA-scanning med samtidig vurdering af andre risikofaktorer for fraktur ). malabsorption Patienter med gastro-intestinale sygdomme samt pancreas- og leversygdomme kan lide af sekundær hyperparatyroidisme og osteoporose. Disse patienter bør behandles med calcium- og D-vitamintilskud som ved osteoporomalaci. Ved malabsorption, som ikke lader sig korrigere gennem medicinsk behandling, anbefales kontrol af D-vitaminstatus 1-2 gange årligt.Farmakologisk osteoporosebehandling er kontraindiceret ved ubehandlet osteomalaci. Effekten af oral behandling med bisfosfonater kan være kompromitteret ved tilstande med malabsorption. Oftevil parenteral administration af enten denosumab eller et bisfosfonat være hensigtsmæssigt hos disse patienter, idet en evt. D-vitamindeficiens skal korrigeres forinden. præmenopausal østrogenmangel Yngre kvinder med primær og sekundær amenoré og østrogenmangel har 20-25 % lavere BMD sammenlignet med raske aldersmatchede kvinder. Kvinder med amenoré kan derfor efter grundig udredning tilbydes østrogenbehandling , hvis den primære årsag ikke kan behandles. Behandlingen mht. osteoporosen bør principielt seponeres ved forventet menopausetidspunkt. Hos kvinder med anorexia nervosa er vægtøgning af afgørende betydning, mens effekten af østrogensubstitution er mere tvivlsom (4460) . androgenmangel Omkring 30 % af mænd med osteoporotiske frakturer har androgenmangel. Som hovedregel bør denne tilstand korrigeres medicinsk. Herudover er der ofte...)
Hoste (...en mest almindelige årsag til akut hoste er akut bronkitis, som er en selvlimiterende, ofte viral, nedre luftvejsinfektion. Hosten ved akut bronkitis mindskes ikke af antibiotika...)
Ændringer i plasma-natrium (...oftest pga. store diureser: 10 ml/kg vand po/sonde over 2 timer eller 10 ml/kg 5 % glukose iv over 2 timer (OBS hyperglykæmi og korrektion af målt P-Na) Ved fortsat ukontrollabel stigning i P-Na pga. store diureser kan der anvendes desmopressin 2 µg IV, eller 20 µg nasalt eller 120 µg smelt tablet. Gentages ved behov, evt. hver - 8. time. Thiaminmangel kan udløse/forværre osmotisk demyelinisering og thiamin gives på liberal indikation. Endelig korrektion af plasma-natrium afhænger af årsagerne bag hyponatriæmien. Ofte...)
Hypertensio arterialis (...Hypertensio arterialis er essentiel hos ca. 95 % og hos den resterende del sekundær, oftest på grund af parenchymatøs nyresygdom. Hypertension medfører betydelig øget risiko fo...)
Hyperprolaktinæmi (...ofte menstruationsforstyrrelser og infertilitet som første og dominerende symptom, hvorimod mænd, postmenopausale kvinder og kvinder, som indtager p-piller, ofte...)
Demens (...oftest karakteriseret ved en snigende debut af fremadskridende betydelig hukommelsessvækkelse og nedsat overblik, sproglige problemer og rum-retningsforstyrrelser, der medfører funktionstab. I alle faser af sygdommen (selv i tidlige faser) kan der opstå adfærdsforstyrrelser (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia, BPSD) så som apati/nedsat initiativ, depressive symptomer, aggression, vrangforestillinger eller hallucinationer. Ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er de kognitive symptomer oftest fluktuerende (fra dag til dag, evt. time til time) og der forekommer ekstrapyramidale symptomer (langsomme bevægelser, stivhed, tremor) tidligt i forløbet samt lav konfusionstærskel herunder lav tærskel for delir, visuelle hallucinationer, REM-søvnforstyrrelser, autonome forstyrrelser og udtalt sensitivitet overfor antipsykotika. Diagnosen ICD-10 kriterierne for demens kræver, at der objektivt kan konstateres en signifikant nedsat hukommelse i forhold til alder og uddannelse. Samtidig skal mindst en anden kognitiv funktion (fx sprog, rumretningssans eller tænkning) være påvirket, og de kognitive deficit skal påvirke ADL (Activities of Daily Living)-funktioner. Det skal dog nævnes, at patienter i praksis kan have demens uden påvirkning af hukommelsen. Patienten må ikke være delirøs, og tilstanden skal have varet i mindst 6 måneder. Andre årsager til kognitive forstyrrelser, herunder anden sygdom, mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også altid foretages en vurdering af kognitive funktioner som minimum med en kort kognitiv test. Der kan i sekundærsektor være behov for supplerende undersøgelser som for eksempel neuropsykologisk undersøgelse, lumbalpunktur med undersøgelser af bl.a. Alzheimermarkører (β-amyloid, total Tau og fosforyleret Tau), måling af hjernens metabolisme eller kortikal beta-amyloidaflejring med PET-scanning samt dopaminaktivitet i basalganglierne (PET eller SPECT scanning) (2854) , foruden neurologisk undersøgelse og psykiatrisk vurdering. Diagnosen bør som udgangspunkt hvile på sygehistorien. Man kan med fordel konsultere følgende i forhold til undersøgelsesmetoder ved demens: Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme . Gradsinddeling af demens Sværhedsgraden af demens har betydning for valg af præparat. I henhold til ICD-10 inddeles demens i 3 sværhedsgrader: Let demens : Sygdommen påvirker evnen til at udføre dagligdags aktiviteter, men patienten er stort set selvhjulpen eller klarer sig med ganske let støtte. Moderat demens : Patienten kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Svær demens : Tilstanden kræver kontinuerlig pleje og overvågning. Mini-Mental State Eksamination-skalaen (MMSE) kan være vejledende til at vurdere sværhedsgraden af demens, men det er den samlede kliniske vurdering, der ligger til grund for gradsinddelingen. Ved let demens er MMSE-scoren ofte...)
Epilepsi hos børn (...oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må ofte...)
Måling af lungefunktionen (...nes evne til at transportere gasser mellem alveoleluften og lungekapillærer. Det måles oftest som lungediffusion for kulilte (CO) ved enkelt åndedrag-metoden (single-breath) og a...)
Diagnosticering af depressioner (... antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression . I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory-spørgeskemaet (MDI) som supplement til diagnosticeringen og...)
Migræne og anden hovedpine (...oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte...)
Svær pruritus ved hæmodialyse (...y Disease associated Pruritus (CKD-aP), kan være vanskelig at afgrænse. CKD-aP omtales oftest som en ubehagelig følelse, som giver trang til, at man klør sig eller kradser i hude...)
Infantilt hæmangiom (...alderen. Der er øget forekomst hos piger og ved præmaturitet. Hæmangiomerne forsvinder ofte spontant med alderen. Denne gunstige prognose retfærdiggør kun aktiv behandling i udva...)
Helicobacter pylori (...Infektionen forløber oftest asymptomatisk, men skønsmæssigt 20 % af alle inficerede udvikler komplikation til in...)
Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som ved andre kroniske inflammatoriske gigtsygdomme i form af intraartikulær steroid , NSAID , DMARD og i svære tilfælde og særlig ved aksial involvering biologisk behandling. Enteropatisk artritis (SpA) Forekomst af SpA ved de inflammatoriske tarmsygdomme er hyppig, men mange har asymptomatisk sacroiliitis. Den aksiale artritis er ikke koblet til aktivitet i tarmlidelsen, mens den perifere artritis følger tarmsygdommen og ofte...)
Influenza (...vilket er mindre ændringer, betinget af mutationer i influenza A eller B. Ud over mennesker inficerer influenzavirus især vandfugle - men også domesticerede fugle som ænder og høns. Desuden kan bl.a. heste, svin og sæler smittes. I forbindelse med epidemien af fugleinfluenza i Asien er der beskrevet infektioner af en række andre arter. Der er flere eksempler på, at smitte fra art til art finder sted. Det er dog usikkert, hvor hyppigt det sker. Oftevil influenzavirus fra en anden dyreart have nedsat evne til at spredes mellem de nye værter. Opnås en høj transmissibilitet, kan virus introduceret fra fx fugle eller svin give anledning til en pandemi. Ved 2009 influenza-pandemien med influenzavirus A (H1N1) var der sket smitte fra svin til menneske med et virus, der havde arvemateriale tilbage fra tidligere humane H1N1 og fra fugle-influenza. Influenza har to vigtige overfladeproteiner, som bruges til at karakterisere virus-hæmaglutinin (H) og neuramidase (N). Der findes henholdsvis 16 og 9 varianter, men indtil videre er det kun H1-3 og N1-2, der har haft kvantitativ betydning i forbindelse med infektion af mennesker. De fire sidste pandemier har været H1N1 i 1918, H2N2 i 1957 og H3N2 i 1968 samt H1N1 i 2009. Fugleinfluenzaen i Sydøstasien fra 1997 og frem er af typen H5N1. Men selvom den har medført i alt knap 1.000 erkendte humane tilfælde frem til 2022 med en dødelighed på ca. 60 %, så man i mange år ingen spredning til mennesker. Siden har H5N1 spredt sig til det amerikanske kontinent med en langrække nye dyre værter, her under malkekøer i USA med høj viræmi i mælken, som dog ikke smitter hvis mælken er pasteuriseret, men smitten til mennesker har været begrænset til enkelt tilfælde med milde forløb. Der er stadig ikke set smitte fra menneske til menneske. Danske fugle besætninger bliver jævnligt smittet med H5N1. De aflives og personer, der deltager i oprydningen, er blevet tilbudt antiviral behandling. Betydningen af dette er usikker. Der er også registreret enkelte tilfælde af human smitte med H7N7 og H9N2, ligesom der i 2013 forekom tilfælde med H7N9 i Kina, hvilket gentog sig i 2016-17. Influenzaepidemier rammer ca. hver anden vinter befolkningen i Danmark og forårsager betydelig sygelighed og en overdødelighed. Klinik De typiske symptomer ved influenza er høj feber, muskelsmerter, hovedpine og hoste. Inkubationstiden er 2-5 dage. Symptomerne starter pludseligt og er ofte ledsaget af kulderystelser. Hos nogle patienter er symptomerne atypiske med bronkitis eller diarré og opkastning som hovedmanifestation. Hos enkelte er feber set som eneste symptom. Mange har en asymptomatisk infektion. Feberen varer i gennemsnit 3 dage, mens ledsagesymptomer kan vare i 1-2 uger. Komplikationer er primært pneumoni enten forårsaget af influenzavirus eller en komplicerende bakteriel infektion, ofte...)
Type 1-diabetes (...ofte til det dobbelte, se 'Behandling af gravide' nederst i dette afsnit. I ammeperioden er insulinbehovet ofte reduceret med ca. 20 %. Ældre og patienter med mangeårig diabetes har et langsomt aftagende insulinbehov. Det samme gælder patienter med aftagende nyrefunktion. Injektionsterapi ved type 1-diabetes Multipel injektionsterapi Efter den initiale hyperglykæmi på diagnosetidspunktet er stabiliseret efter 1-2 døgn, indledes optimalt behandling med multipel injektionsterapi (også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så der opnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Behandling af gravide Nøje kontrol af gravide insulinkrævende personer med diabetes er vigtig med henblik på en reduktion af den øgede perinatale mortalitet og morbiditet hos børnene. Insulinbehovet falder ofte i 10.-12. graviditetsuge, men øges successivt i 22.-32. graviditetsuge, hvorefter insulinbehovet holder sig nogenlunde konstant forhøjet til forløsning af placenta. Insulinkrævende personer med diabetes har en øget risiko for at føde børn med medfødte misdannelser. Misdannelsesrisikoen er mindst hos børn af kvinder, der har været velregulerede prækonceptionelt og tidligt i graviditeten. Svangerskabsdiabetes (gestationel diabetes) udvikles hos et mindre antal tidligere raske kvinder - typisk efter 22. graviditetsuge. Sygdommen må opfattes som udtryk for relativt svigt af β-cellefunktionen, som ikke kan honorere det stigende behov for insulin. Behandling af gravide personer med diabetes er en specialistopgave. Særlige forholdsregler Cushings syndrom, akromegali, fæokromocytom og tyrotoksikose øger insulinbehovet. Det samme er tilfældet ved anvendelse af prednisolon , hydrocortison og andre glukokortikoider - også givet som lokal injektionsbehandling - samt ved væksthormonbehandling. I relation til prednisolonbehandling, der øger insulinresistensen i lever og muskler kan behandlingen være kompliceret, som beskrevet i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Endokrindologisk Selskab: Type 2-diabetes. Indtagelse af alkohol kan ligesom insulin hæmme leverens gluconeogenese, således at svære insulintilfælde kan udvikles hos insulinbehandlede personer med diabetes. Større alkoholindtagelse bør derfor efterfølges af en relativt stor mængde langsomt absorberbare kulhydrater, fx rugbrød. Revurdering af behandling Efter diagnosen og initiering af insulinbehandlingen er ambulante kontroller hyppige med henblik på undervisning i effekten af de forskellige insulinpræparater på glucosestofskiftet, i insulinjektionsteknik, evt. i kulhydrattælling, i brug af metoder til monitorering af glukosekontrollen, samt forholdsregler ved motion, interkurrent sygdom og ved hypoglykæmi. De første måneder efter diagnosen vil de fleste have et aftagende insulinbehov (honemoon), evt. kan enkelte patienter komme ud af insulinbehandling i en periode, herefter oplever type 1 patienten et stigende insulinbehov, der oftevil være stabilt efter 1-2 år afhængig af alderen. I dag har type 1-diabetes patienten mulighed for at få udstyr til kontinuerlig glucosemonitorering, , som har været et kæmpefremskidt i behandlingen af type 1-diabetes, da det muliggør monitorering af glukosesvingningerne kontinuerligt uden brug af finger prikker flere gange i døgnet. Det har givet type 1-diabetespatienten en bedre indsigt i hvordan diabeten reguleres og hvordan forskellige faktorer influerer på glucosekontrollen, specielt gør alarmer det muligt at undgå hypoglykæmi eller for høje blodglucoser. Flere og flere type 1-diabetespatienter behandles med insulinpumper, der også er med til at forbedre den glykæmiske kontrol, men som er en specialistopgave. Graden af glykæmisk kontrol tilpasses til den enkelte patient ligesom antallet af insulininjektioner afpasses, Det er således ofte ikke hensigtsmæssigt at behandle skrøbelige og ældre patienter med basal-bolus, og ofte...)
Invasiv aspergillose (...gende lungesygdom, langvarig steroidbehandling eller alkoholmisbrug. De diagnosticeres ofte sent. Ved mistanke om invasiv aspergillose er de væsentligste undersøgelser: HRCT af t...)
Jernmangel (... erytropoietinbehandling samt hos patienter med aktiv inflammatorisk tarmsygdom er det ofte nødvendigt at anvende parenteralt jern for at opnå den ønskede effekt (funktionel jern...)
Risikofaktorer for fraktur (... det muligt at estimere 10 års-risikoen for en hoftenær fraktur og for en større osteoporotisk fraktur (hofte, ryg, underarm og skulder) ved brug af WHO Frac...)
Perifere kredsløbsforstyrrelser (...stningsudløste smerter i læggen (claudicatio). Perifere kredsløbsforstyrrelser skyldes oftest arteriosklerose, hvorfor sekundærprofylaktiske tiltag, som reducerer risikoen for ar...)
Endometriecancer (...Kræft udgående fra livmoderslimhinden diagnosticeres oftest i tidlige stadier hos postmenopausale kvinder pga. blødningssymptomer. Højt østrogen...)
Leishmaniasis (...ofte de kliniske symptomer med et stort overlap (kutan -, mukokutan- og visceral leishmaniasis). Kutan leishmaniasis, CL Inkubationstiden er ofte nogle måneder, men kan være ned til et par uger. Ofte ses et langsomt voksende, ikke smertende krustøst sår eller en papel. Diagnosen mistænkes på baggrund af ophold i endemiske områder, og verificeres vha. skrab eller biopsi fra læsionen undersøgt med mikroskopi eller PCR. CL findes i Middelhavslandene, herunder Italien, Sydfrankrig, Spanien, Balkan, Tyrkiet og Grækenland, hvor bl.a. hunde er reservoir. I en række tilfælde vil individer smittet med CL kunne udvikle VL, især ved erhvervet immundefekt. Mukokutan leishmaniasis, ML Sjælden i forhold til kutan- og visceral leishmaniasis. Symptomerne er langsomt voksende, væskende ulcerationer, som ofte er lokaliseret i ansigtet og/eller nasopharynx. Artsbestemmelse med PCR og sekventering bør altid foretages, da der mikroskopisk ikke kan skelnes mellem former, der giver CL eller den prognostisk alvorligere ML, der kræver systemisk behandling. Visceral leishmaniasis, VL Inkubationstiden er ofte...)
Præmenstruelt syndrom (...ofte bivirkninger af denne behandling i form af menopausale gener som hede/svedeture. GnRH-agonister er således ikke hensigtsmæssig langtidsbehandling af PMS pga. den øgede risiko for kardiovaskulær sygdom og osteoporose ved længere tids behandling. Der vil ofte...)
Levercirrose (...Patienter med cirrose er i øget risiko for udvikling af akut-i-kronisk leversvigt, der oftest er udløst af infektion eller inflammation med aktivering af et inflammatorisk respon...)
Sygdomme i det ydre øre (...ofte tilstrækkelig. Oprensningen af øregangen er lige så vigtig som den medicinske behandling: Øregangen rengøres omhyggeligt, så det lokalt applicerede medikament kan komme i tæt kontakt med epitelet. Der er evidens for, at lokalbehandling alene med antibiotika og steroid til ukompliceret akut otitis externa, som kun involverer øregangen uden involvering af det ydre øre, er effektiv. Eddikevandsopløsning i koncentrationen 1 dl husholdningseddike opløst i 1 liter vand kan også anvendes i kortvarige og ukomplicerede tilfælde, hvor der ikke er trommehindeperforation, men det er underlegent i forhold til antibiotikaholdige øredråber, hvis behandlingsvarigheden er over en uge (3005) (3006) (3007) . Eddikevandsopløsningen skal tempereres til 37 °C for at undgå påvirkningen af balanceorganet, og kan appliceres som en skylning af øret med en 10.- eller 20 ml. sprøjte. Det er afgørende for behandlingen med øredråber, at øregangen er tilpas stor til, at dråberne kan løbe ind i bunden, hvilket kan volde problemer med nogle meget viskøse øredråber. Ved kraftigt ødem kan det være nødvendigt at ilægge antibiotikavædet meche (specialistopgave). Der henvises til øremidler til lokal brug , øremidler indeholdende antibiotika og øremidler indeholdende glukokortikoider . Behandling af otitis externa med samtidig trommehindeperforation er en specialistopgave. Ved svampeinfektion suppleres evt. med systemisk behandling, da der ikke er registreret lokal applicerbare antimykotika, som er velegnede til selvadministration. Behandlingen af svampeinfektion (specialistopgave) er ofte...)
Nedre urinvejssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) (...oftest en defekt suspension af urinrør og blærehals pga. svækkelse af bækkenbundens muskler og bindevæv, men kan også skyldes neuromuskulære forandringer ved urinrørets lukkemuskel. Hos mænd er stressinkontinens ofte...)
Lus (...te sker ved direkte kontakt eller ved at dele kam, børste eller hue. Smitte forekommer ofte i skoleklasser og børneinstitutioner. Hovedlusen kan kun leve i ca. 2 døgn uden sin væ...)
Andre stofskiftesygdomme (...emt diagnosen ikke stilles tidligt. Konsekvenserne er ofte alvorligt fysisk og mentalt handicap. Er ofte tilgængelige for behandling, hvis sygdommen opdages t...)
Thyroideacancer og medicinsk behandling (...yroideacancer Initial behandling ved DTC består af total eller subtotal thyroidektomi, ofte efterfulgt af radioaktiv jod-behandling, som har til formål at eliminere residualt thy...)
Metakromatisk leukodystrofi (MLD) (...se af arylsulfatase A aktivitet i leukocytter efterfulgt af molekylærgenetisk analyse, oftest som del af helgenomsekventering, med påvisning af biallele patogene varianter i ARSA...)
Morbus Menière (...ofte trykken, tinnitus og fornemmelse af høretab i det afficerede øre, og hørelsen vil typisk reduceres over en årrække. Høretabet er kokleært, dvs. altid ledsaget af recruitment, som patienten oplever som overfølsomhed for kraftige lyde. Ofte...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...ofte i forbindelse med en bakteriel eller viral infektion. I de senere år er det blevet klart, at B-celler også er af betydning i patogenesen, formentlig som afgørende antigenpræsenterende celler. Autoreaktive T-celler kan påvises i blodet hos raske personer, men det antages, at disse autoreaktive T-celler holdes i skak af regulatoriske immunceller, og en nedsat funktion af de regulatoriske celler er påvist ved MS. Når autoreaktive T-celler aktiveres, aktiveres adhæsionsmolekyler på celleoverfladen, hvorved de kan fæstnes til endotelcellerne og migrere over blod-hjerne-barrieren. Det menes, at autoreaktive CD4 og CD8 T-celler herefter genkender myelin autoantigener, der præsenteres af specialiserede antigenpræsenterende celler, aktiveres og producerer proinflammatoriske cytokiner, heriblandt TNF-alfa of interferon-gamma. Herefter udløses en kaskade af inflammatoriske processer, der fører til rekruttering af yderligere T-celler, antistofproducerende B-celler og plasmaceller samt monocytter fra blodbanen med produktion af proteinnedbrydende enzymer, cytokiner, og frie radikaler, som forårsager destruktion af myelinskeder, oligodendrocytter og aksoner. I den progressive fase af sygdomsforløbet vedligeholdes inflammationen bl.a. i B-celle-follikel-lignende strukturer i meninges og aktiverede mikrogliaceller i hjerneparenkymet, og der kan optræde degenerative processer som følge af tidligere skader på aksoner og oligodendrocytter. Aktivering af immunceller uden for CNS spiller derfor en mindre rolle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men synes de sidste år at have stabiliseret sig på ca. 600 nye tilfælde om året. Det totale antal patienter med MS er ca. 19.000. Sygdomsforløb MS kan traditionelt på basis af det kliniske forløb inddeles i: attakvis primær progressiv sekundær progressiv. De fleste patienter med MS (85-90 %) debuterer med et attakvis (recidiverende-remitterende) forløb. Den første begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). Det er imidlertid ofte muligt at stille diagnosen MS allerede ved den første demyeliniserende episode ved hjælp af MR-scanning og undersøgelse af spinalvæsken. Attakvis MS er karakteriseret ved anfaldsvise neurologiske udfaldssymptomer af mindst 24-48 timers varighed, som typisk udvikles i løbet af timer til få dage, og med efterfølgende hel eller delvis remission. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stort set stabil uden tegn på klinisk sygdomsaktivitet. Hos nogle patienter kan registreres perioder med forværring af de permanente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-manifestationerne. En mindre del (10-15 %) har primær progressiv MS med gradvis progredierende symptomer uden sikre attakker fra sygdomsdebut. Disse patienter er ofte...)
Tuberkulose og andre mykobakterioser (...ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte...)
Restless Legs Syndrome (...oftest kortvarig og der er betydelig risiko for tilvænning med tilhørende risiko for opiodafhængighed. Opioider bør som udgangspunkt ikke anvendes som led i behandling af RLS. Benzodiazepiner nævnes undertiden som mulig behandling ( ikke-registreret indikation ), men har ingen dokumenteret effekt, og evidensen for behandlingen hviler på et svagt grundlag. Benzodiazepiner bør derfor ikke anvendes som led i behandling af RLS (selvom om kortvarig behandling kan have effekt på søvnforstyrrelserne, se afsnit om insomni ). Quinin har været og bliver anvendt ved natlige lægkramper, men der er ikke evidensbaseret dokumentation for effekt ved RLS ( ikke-registreret indikation ). Magnesium tabletter er kasuistisk beskrevet som effektive, men evidensen er svag, og der foreligger ikke kontrollerede undersøgelser heraf. Særlige grupper: Behandling af gravide og børn RLS hos gravide er hyppigt associeret til lavt ferritin og folat, men kan også være et tidligt symptom ved idiopatisk RLS. Derfor anbefales tilskud af folat, jern og B 12 . RLS kan også forekomme hos børn og kan ligne vokseværk. Medicinsk behandling kan ikke anbefales til gravide, ammende eller børn, da evidensgrundlaget er ringe, og langtidseffekterne er ukendte. Patienter med nedsat nyrefunktion og RLS Gabapentin i lavere doser kan som udgangspunkt forsøges. Patienter med PLM PLM findes ofte...)
Behandling af angst (...an eventuelt anvendes som augmentationsbehandling. I psykiatrien foretrækkes quetiapin ofte. Antihistaminet hydroxyzin har en vis anxiolytisk effekt ved generaliseret angst. Samm...)
Bakteriel øjenbetændelse (...t i saltvand . Småbørn kan have vedvarende øjenbetændelse på grund af snævre tåreveje. Oftest vokser barnet sig til større tårekanaler, og symptomerne forsvinder. Behandling er a...)
Hæmorider og analfissur (... (2214) (3253) . Analfissurer Akut analfissur opstår efter traume i analkanalen, og er oftest udløst af svær obstipation eller eksplosiv diarré. Analfissuren udløser derpå smerte...)
Polycystisk ovariesyndrom (...kapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed...)
Lungefibrose (...ofte har en bedre prognose ved behandling med immunsuppression. Tilstedeværelsen af manifest fibrose er afgørende for behandlingseffekt og prognose. Der er ingen eller ubetydende inflammation ved IPF, hvorfor immunsuppression ikke har plads i behandlingen. Behandlingsstrategien rettes mod opbremsning af sygdomsprogression ved hjælp af antifibrosemidler, palliation og evt. lungetransplantation. En gruppe af non-IPF fibrotiske lungesygdomme vil udvikle sig fænotypisk som IPF, fx fibrotisk ILS i relation til bindevævssygdomme, fibrotisk allergisk alveolitis, fibrotisk idiopatisk ILS m.fl. Denne gruppe af fibrotisk ILS er karakteriseret ved et progressivt fald i lungefunktion, forværrede respiratoriske symptomer, radiologisk forværring, faldende livskvalitet og nedsat overlevelse. Ved inflammatorisk ILS benyttes oftest steroid som førstevalg, enten oralt eller intravenøst, afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Ved visse typer af ILS kan behandlingen aftrappes i løbet af 6-12 måneder, mens behandlingen ved andre typer af ILS bør suppleres med evt. årelang steroidbesparende behandling som fx azathioprin , methotrexat , mycophenolat , cyclophosphamid og og rituximab m.fl. Pirfenidon og nintedanib er antifibrosemidler til behandling af IPF, og nintedanib er også godkendt til behandling af progressiv non-IPF fibrotisk ILS. Trods de farmakologiske behandlingsmuligheder vil sygdommen ofte...)
Herpes simplex virus (virusinfektioner) (...oftest uden kliniske symptomer. Ved oral smitte, kan der udvikles en svær gingivostomatitis. Ved genital smitte kan symptomerne være udtalte med feber, hovedpine og påvirket almentilstand. Lokalt vil der være vesikler og sår, eventuelt ledsaget af dysuri, udflåd og regional lymfadenopati. Symptomerne varer ofte et par uger. Efter den primære infektion forbliver virus latent i ganglion trigemini eller i de sakrale ganglier. Recidiv kan fremprovokeres af ultraviolet lys, stress og hormonelle forhold, men oftest kan der ikke påvises en direkte udløsende årsag. Recidiver er ofte...)
Ændringer i plasma-kalium (...anden livstruende. Hyperkaliæmi ses helt overvejende ved: Nedsat renal K-udskillelse - oftest på grund af akut eller kronisk nyreinsufficiens, evt. i kombination med kaliumbespar...)
Ortostatisk hypotension (...fx hjerteinsufficiens, venøs pooling, hypovolæmi) eller være medikamentelt udløst. Men oftest findes en neurogen (autonom) dysfunktion relateret til neurogenerative sygdomme (Par...)
Osteoporose (...ofte eller lårbenshals, se DXA-scanning i Diagnostik (1216) . Manifest osteoporose defineres som tilstedeværelse af en lavenergifraktur ved T-score ≤ -2,5. Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være diagnostisk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, ribben og bækken , kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald (5312) . Der foreligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da op til 80 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer (1489) . Både kompressionsfrakturer i columna og hofte...)
Præmatur ovariel insufficiens, POI (...m mange kvinder med POI oplever. Udredning for POI, primær eller sekundær amenoré, bør oftest være en specialistopgave, og hormonsubstitution bør ikke påbegyndes, før man har for...)
Parkinsons sygdom (...ofte som atypisk parkinsonsygdom. Der er tab af dopaminerge neuroner og ofte også Alzheimer patologi (bl.a. amyloide plaques) og i starten af sygdommen ofte effekt af levodopabehandling på de motoriske symptomer. Grundet demens bør levodopa administreres med forsigtighed i små doser for ikke at provokere psykotiske symptomer. tab af postsynaptiske GABAerge receptorceller i striatum (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved kronisk manganforgiftning og ved følger af svær CO-forgiftning (813) medikamentel dopaminreceptorblokade (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses under behandling med antipsykotika eller andre D 2 -receptorblokerende medikamina herunder metoclopramid. Ved seponering af antipsykotika er tilstanden ofte...)
Malaria (...iske områder demonstreret sin effekt som beskyttende middel. Midlet skal re-appliceres oftere end både Icaridin og DEET pga. kortere virkningstid. Farmakologisk I Danmark (som i ...)
Pulmonal hypertension (...ofte har comorbiditeter, med ligelig kønsfordeling, mens arvelig PAH (HPAH) ses dobbelt så hyppigt hos kvinder under 50 år. Incidensen af kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension, CTEPH, er 2-6/million/år og prævalensen 26-38/million. Symptomer Symptomerne ved PH er uspecifikke og omfatter anstrengelsesudløst dyspnø, træthed og nedsat fysisk funktionsevne. Senere optræder angina , anstrengelsesrelaterede besvimelser og højresidig hjerteinsufficiens med forøget abdominalomfang og ødemer. Diagnosen stilles ofte...)
Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...fektion med virus eller bakterier (ofte en blanding af begge). De hyppigst fundne bakterier er Haemophilus influenzae (ofte non-kapsulate stammer), pneumokokk...)
Nicotinafhængighed (...st, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også at e-cigaretterne oftest anvendes længere end de anbefalede 6 mdr. samt at de hyppigt bruges samtidig med cig...)
Scabies (...manglende viden om fnatmiders overlevelsestid i almindelige frysere, hvor temperaturen ofte er -15 til -20 °C (4449) . Man kan derfor ikke generelt anbefale, at tøj lægges i almi...)
Septisk shock (shockbehandling) (...shock med normalt eller højt hjerteminutvolumen oftest. En grad af hjertesvigt er hyppig, men kompenseres ofte af takykardi og ventrikulær dilatation. Manglen...)
Shockbehandling (...fylaktisk shock Neurogent shock . Ældre og skrøbelige Ældre og skrøbelige patienter er ofte underrepræsenteret i de kliniske forsøg inden for dette område. Kohortestudier har vis...)
Ventrikulær takykardi (VT) (...ller vekslende QRS-mønster (polymorf VT). Arytmien er potentielt livstruende og kræver ofte akut DC-konvertering. Evt. amiodaron eller lidocain til kredsløbsstabile patienter. De...)
Smerter (...ofte vellokaliserede. Ved vævsskader medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesrelateret smerte. Nociceptive viscerale smerter udgår fra slimhinder eller organer og vil typisk have en mere diffus udbredning, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad. Neuropatiske smerter er smerter, der opstår som følge af skade på eller sygdom i det somatosensoriske nervesystem. Ved en neuropatisk smerte vil smerteudbredningen følge innervationsområdet for det beskadigede nervevæv og der vil være enten positive eller negative sensoriske fund svarende til det innerverede område. Smerterne vil ofte blive beskrevet som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød. Alle disse smertebeskrivelser er klinisk vigtige for at rejse mistanken om neuropatiske smerter, men er ikke diagnostiske. Ved længerevarende smertetilstande ses ofte...)
Spasticitet (...ofte dosislimiterende. Mange patienter med spastisk hemiparese kan hjælpes effektivt med injektioner i både over- og underekstremitet, og ofte kan baclofen eller anden tabletbehandling reduceres eller helt seponeres. Der er intet til hinder for, at 10-15 muskler kan behandles. Injektionerne gentages med typisk tre måneders interval. Revurdering af behandlingen Der er behov for løbende revurdering af spasticitetsbehandlingen, hvilket i særlig grad er tilfældet ved progredierende lidelser. I en række tilfælde vil der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Baclofen med virkning på GABA-B-receptorer og tizanidin med virkning på α 2 -adrenerge receptorer er gammelkendte og hyppigt anvendte præparater. Baclofen er det mest brugte. Præparaterne anses at være lige effektive, men dog således at der kan være forskel fra patient til patient. Den væsentligste bivirkning ved begge stoffer er sedation, og denne optræder ofte...)
Tetanus (... en forudsætning for udvikling af sygdom, at der er vævsnekrose, selvom indgangsporten ofte er et ganske lille sår. Inkubationstiden er sædvanligvis 3-21 dage, men kan være længe...)
Narkolepsi og andre hypersomnier (...ofte EDS, der reduceres efter behandling med continuous positive airway pressure (CPAP). Hos en mindre gruppe er der fortsat EDS efter sufficent CPAP-behandling (såkaldt residual EDS). Centrale hypersomnier (se nedenfor). Psykiatriske sygdomme: Depression, psykoser, angst, PTSD mv. Neurologiske sygdomme: Parkinsons sygdom, demens, stroke, epilepsi og andre strukturelle hjernesygdomme. Medicinske sygdomme: Hjerte-, lunge-, endokrine, hæmatologiske, maligne sygdomme m.v. Medicinsk behandling: Sedativa inklusive hypnotika, opioider, antiepileptika, seponering af centralstimulerende lægemidler mv. Centrale hypersomnier Øget søvnighed som følge af dysfunktion i centralnervesystemet (central hypersomni) omfatter følgende diagnoser: Narkolepsi type I med pludseligt tab af muskeltonus (katapleksi) Narkolepsi type II (uden katapleksi) Idiopatisk hypersomni Periodisk hypersomni (fx Kleine Levin syndrom) Narkolepsi er karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald (EDS), hypnagoge hallucinationer (drømmeoplevelser ved indsovning) og cirka 2/3 af patienterne har også anfald med nedsat muskeltonus (katapleksi). Herudover har patienterne ofte afbrudt, motorisk urolig søvn og søvnparalyse (episoder med muskellammelse under søvn). Debutalder er typisk 7-17 år og hyppigheden af narkolepsi er anslået til 0,05 %, hvorfor der i Danmark anslås at være op mod 2-3.000 patienter. Ifølge Landspatientregisteret har mere end 1.800 fået diagnosen narkolepsi, men formentlig harkun omkring 5-700 patienter narkolepsi med katapleksi. Idiopatisk hypersomni, der karakteriseres af øget søvnighed og øget total søvntid opstår overvejende i puberteten, forekomsten er formentlig lavere end for narkolepsi. Kleine-Levin syndrom, der karakteriseres ved anfald af hypersomni/øget søvnighed vekslende med normale perioder, opstår typisk i puberteten, men er forholdsvis sjælden, idet der diagnosticeres mindre end 20 tilfælde per år i Danmark. Årsager Ved narkolepsi type 1 er fundet tegn på destruktion/nedsat funktion af de hypothalamiske hypokretinerge celler, som producerer vågen signalstoffet hypokretin (også benævnt orexin). Lav koncentration af hypokretin (narkolepsi type I) kan påvises i cerebrospinalvæsken (csv) hos mere end 90 % af patienterne med katapleksi og hos cirka 10 % af patienterne uden katapleksi. Samlet betegnes narkolepsi med katapleksi og hypokretin deficient narkolepsi som type I. Narkolepsi er koblet til HLA systemet og HLA-DQB1*06:02 findes hos mere end 95 % af patienterne med type I og hos op mod 40 % med narkolepsi type II. HLA-bestemmelse er ikke specifik for narkolepsi: HLA-DQB1*06:02 findes hos cirka 20 % af den danske befolkning. Hypokretinsystemet er involveret i regulering og stabilisering af vågenhed, NREM/REM cyklus og motorisk kontrol. Hypokretinmanglen er derved involveret i sygdommens natur, dvs. destabilisering af søvn-vågenmønster, abnorm REM-søvnregulering og abnorm motorkontrol under søvn og vågen tilstand. Det er også sandsynligt, at en række af de comorbide sygdomme, fx overvægt, psykiatriske symptomer mv. er forbundet med læsion af hypocretinsystemet. Katapleksi er en pludselig indsættende svækkelse eller ophævelse af muskeltonus i de tværstribede muskler, der, angivet efter hyppighed, forekommer i ansigtet, halsen, ekstremiteterne eller truncus. Patogenesen er, som ved de øvrige følgesymptomer til narkolepsi, en forøget forekomst af aktivitet i de REM-søvn inducerende CNS-mekanismer og er tæt koblet til hypokretinmanglen. Man kender ikke sygdomsmekanismerne ved narkolepsi med normal csv-hypokretin (narkolepsi type II) eller til idiopatisk hypersomni (der også har normal csv-hypocretin). Det kan ikke udelukkes, at der er et betydeligt overlap mellem narkolepsi type II og idiopatisk hypersomni, da den eneste diagnostiske forskel baseres på forekomst af REM søvn i Multipel Søvn Latens Test (MSLT). Årsagen til Kleine-Levin syndromet er ukendt. Forskellige årsager har været foreslået, herunder epilepsi-lignende mekanisme eller infektiøse årsager, men disse har ikke kunnet dokumenteres. Symptomer Hovedsymptomerne ved narkolepsi omfatter: Søvnanfald (EDS) eller udtalt manglende energi der kan komme anfaldsvis og ofte ukontrollabelt. Katapleksi der viser sig ved en pludselig indsættende nedsat muskeltonus udløst af emotionel påvirkning, fx latter, vittigheder eller vrede. Anfaldene varer typisk 5-30 sek. Anfaldene er oftest partielle med talebesvær, nikken med hovedet (head drop) og muskelsvaghed i arme, ben eller truncus, men kan også være med generaliseret muskeltonustab medførende fald. Patienten er ved fuld bevidsthed under katapleksianfaldet. Sjældent ses tilfælde af længere varighed (status cataplecticus). Katapleksi er specifikt for narkolepsi type I. Hypnagoge (indsovnings-) eller hypnopompe (opvågnings-) drømmeagtige hallucinationer. Disse kan have kompleks karakter med visuel, sensorisk eller auditorisk indhold og føles af patienterne som at drømme i vågen tilstand. Forstyrret nattesøvn (Disturbed Nighttime Sleep - DNS): Søvnfragmentering, abnorm NREM/REM cyklus og REM sleep behavior disorder (RBD). Søvnparalysen opstår enten ved opvågning eller indsovning og skyldes en lammelse af den tværstribede muskulatur, der dog meget hurtigt ophæves, fx ved berøring. Opstår ofte i kombination med hypnagoge hallucinationer, hvilket kan være meget angstfyldt for patienten. Af ovenstående symptomer er katapleksi det mest specifikke symptom for narkolepsi, da søvnanfald og hypnagoge hallucinationer kan ses ved andre centrale hypersomnier, ved hypersomnier betinget af andre sygdomme (fx søvnapnø, medicinske, psykiatriske) eller søvnmangel. Søvnparalyse kan forekomme isoleret eller familiært uden sikker relation til en hypersomni. RBD forekommer også hos midaldrende eller ældre mennesker, hvor det kan være en tidlig markør for Parkinsons sygdom (hvilket ikke er relateret til narkolepsi). Ca. 1/5-1/4 af patienterne lider af forstemthed og depression, og en væsentlig andel klager over lette kognitive forstyrrelser. Nogle få patienter udvikler sværere psykiatriske sygdomme (ADHD, depression og skizofreni). Yderligere er der co-morbiditeter i form af overvægt, søvnapnø og andre medicinske og neurologiske manifestationer. Ved tidlig debut bør lægen være opmærksom på risiko for pubertas præcox. Sygdommen har væsentlig indflydelse på uddannelse og erhverv. Narkolepsi er en kronisk sygdom. Idiopatisk hypersomni karakteriseres ved øget søvntrang ofte med lang søvntid (> 10 timer, ENS), men patienterne har ikke tidligt indsættende REM-søvn (Sleep onset REM), katapleksi eller hypnagoge hallucinationer. Idiopatisk hypersomni er en udelukkelsesdiagnose, og adfærdsbetinget øget søvnighed (søvnmangel), medicinske årsager, psykiatrisk sygdom, brug af sederende lægemidler og misbrug skal udelukkes. Der kan ses komorbide psykiske symptomer. Idiopatisk hypersomni har vekslende prognose, hvor symptomerne kan svinde med årene. Kleine-Levin syndrom karakteriseres ved episodisk hypersomni, typisk af 1-2 ugers varighed med forstemthed, emotionel/social isolation og tidvis spisetrang (hyperfagi) - undertiden er også seksuelle forstyrrelser tidvist beskrevet. Imellem perioderne er patienterne oftest symptomfri. Hos flertallet af patienterne svinder symptomerne gradvist med årerne. Årsagen til tilstanden kendes ikke. Man har peget på ændringer i funktionen i thalamus-hypothalamus. Der er ikke tegn til epilepsi, inflammation mv. Diagnose Diagnosen narkolepsi stilles på baggrund af klinisk mistanke, natundersøgelse med polysomnografi (PSG), efterfølgende dagtidsundersøgelse med multipel søvn latens test (MSLT), samt lumbalpunktur med bestemmelse af cerebrospinalvæskens indhold af hypokretin-1. Lavt hypocretin er et diagnostisk sikkert tegn på narkolepsi type I. Bestemmelse af HLA-DQB1*06:02 er patognomonisk men ikke diagnostisk specifikt. PSG-undersøgelsen udføres for at udelukke andre sygdomme samt for at sikre at patienten har sovet sufficient (min 6 timer). Ved den efterfølgende MSLT-undersøgelse vurderes gennemsnitlig søvnlatens og forekomst af tidligt indsættende REM søvn; en søvnlatens ≤ 8 min og ≥ 2 REM søvnperioder er diagnostisk for narkolepsi. CSV-hypokretin-1 er lavt ( 200 pg/ml) ved idiopatisk hypersomni (se nedenfor) og Kleine-Levin syndrom, samt andre sygdomme med øget træthed. Hos enkelte patienter findes værdier mellem 110-200 pg/ml med typiske symptomer og det er sandsynligt, at disse patienter har type I narkolepsi. Idiopatisk hypersomni PSG viser normale forhold og ofte...)
Stressinkontinens hos kvinder (...Stressinkontinens (anstrengelsesinkontinens) hos kvinder skyldes oftest en defekt suspension af urinrør og blærehals grundet svækkelse af bækkenbundens musk...)
Tinnitus (...ofte effekt på tinnitus. Ligeledes kan høreforbedrende operation afhjælpe tinnitus, fx forsvinder tinnitus hos ca. 50 % af otosklerose-opererede efter operationen. Information/uddannelse har i randomiserede kontrollerede studier (RCT) vist sig at have en signifikant effekt sammenlignet med ingen intervention, og effekten er større, når en behandler er involveret frem for udlevering af skriftligt materiale (1843) . Høreapparatbehandling har en dokumenteret effekt på tinnitus, og effekten er additiv i forhold til andre interventioner (3443) . Tinnitus kan også behandles med lydterapi (maskering) eller TRT. Begge metoder hjælper på tinnitus, men et RCT- studie kunne ikke påvise en signifikant forskel på effekten af de to behandlinger (3443) . Et enkelt RCT-studie undersøger behandlingen af 91 tinnituspatienter med høreapparatbehandling eller lydterapi (maskering) (3076) . Begge behandlinger hjælper på tinnitus, men der er ikke forskel på effekten af behandlingen. Studiet indgår også i et Cochrane Review om høreapparatbehandling af tinnitus med samtidigt høretab, og det konkluderes, at der ikke er tilstrækkelig evidens for effekt af høreapparatbehandling som monoterapi, da et egentligt RCT-studie med en placebobehandlet kontrolgruppe ikke er udført (3077) . Relaksationsterapi har i RCT vist sig at have god effekt på tinnitus indtrængen, mindre effekt på de depressive symptomer og ingen effekt på angsten (1843) . Der er også god evidens for effekten af kognitiv terapi på tinnitus. TRT-behandling går ud på at blokere de nervebaner, der går til cortex, og som samtidig svækker aktivering af det limbiske system. Det foregår ofte i samarbejde med en neuropsykolog, undertiden kombineret med høreapparat med mulighed for maskeringslyd. Denne behandling har ofte...)
Svimmelhed (...oftest mere konstant karakter uden anfald. Dette ses ved encephalit, multipel sklerose, epilepsi, sarkoidose og toksisk cerebral affektion, fx ved antiepileptika, antiparkinsonmidler, antidepressiva og opioider. Perifer vestibulær svimmelhed omfatter det vestibulære system, receptororganerne i det indre øre og buegangene. Svimmelheden har oftest anfaldsvis karakter og kan udløses af bevægelser af hovedet, hvor impulser fra det vestibulære apparat sendes til hjernestammen. Akut vestibulær svimmelhed Den perifere vestibulære svimmelhed er ofte...)
Allergisk betinget conjunctivitis (...ofte intens rødme af hele øjet, men kløe er ikke typisk. Ofte ses almene symptomer på virusinfektion (feber, forkølelse). Den primære herpes infektion kan give et tilsvarende billede. Diagnosen afgøres ved podning. Den sekundære herpes infektion er beskrevet i andet afsnit, se viral hornhindebetændelse . Chlamydia-infektion kan ligne både viral og allergisk conjunctivitis. Oftes ses dog små follikler (knopper) i conjunctiva på nedre øjenlågs inderside. Diagnosen afgøres ved podning. Ved keratitis kan ses en plet på cornea - men ofte kun ganske lille. Rødmen er ofte kun ved limbus (ciliær injektion). Ved akut glaukom ses middeldilateret pupil, og øjet er hårdt. Rødmen er ofte kun ved limbus (ciliær injektion). Irit er typisk ensidig med smerter og lysskyhed. Pupillen er ofte lille. Rødmen er ofte...)
Bakteriel hornhindebetændelse (...liær injektion, større eller mindre uklarhed af cornea, men kun sjældent pus. Begynder ofte som et ganske lille grå-hvidt infiltrat. Indgangsporten er næsten altid en læsion i ep...)
Systemiske svampeinfektioner (.... Dimorfe svampe, som findes endemisk i geografisk afgrænsede områder uden for Europa, ofte i jord, og via inhalation primært giver infektion i lungerne. De vigtigste disponerend...)
Det danske børnevaccinationsprogram (...ofte tidligere, og der gives ofte flere vacciner med kortere interval end i det danske program. Ved planlægning af det enkelte barns vaccinationsprogram anbefales det kun at medregne vaccinationer, for hvilke der foreligger tilfredsstillende skriftlig eller mundtlig dokumentation. Vaccination mod difteri, tetanus, kighoste og polio indgår i børnevaccinationsprogrammet i de fleste lande uden for Europa. Hvad angår kighoste, kan der være tale om både helcelle kighostevaccine og acellulær vaccine, ligesom der for polio kan være tale om både oral poliovaccine (levende svækket vaccine) og inaktiveret poliovaccine. Starttidspunktet er ofte tidligere, og intervallerne mellem vaccinationerne ofte kortere end i Danmark. Usikkerhed om vaccinationsstatus Børn under 5 år Ved usikre oplysninger om tidligere vaccinationer begyndes forfra med samme interval som i det danske børnevaccinationsprogram. Ved kraftige lokale reaktioner anbefales det at måle antistoffer mod difteri og tetanus én måned efter vaccination. Ved antistofniveau > 0,2 kIE/L for tetanus og > 0,1klE/L for difteri er barnet beskyttet, og i så fald fortsættes svarende til danske børnevaccinationsprogram i relation til barnets alder. Ved antistofniveau 0,2 klE/L for tetanus og > 0,1klE/L for difteri er barnet beskyttet, og barnet har sandsynligvis fået primærvaccinationerne. I så fald fortsættes svarende til det danske børnevaccinationsprogram efter 5-års-alderen. Ved antistofniveau 12 mdr. gives 1 vaccination. Vaccinationer givet i hjemlandet medregnes. For børn > 5 år er Hib- og pneumokokvaccine ikke indiceret. 1-3 * Der medregnes kun vaccinationer, for hvilke der foreligger tilfredsstillende dokumentation. MFR Vaccinationer givet før 12-mdrs.-alderen medregnes ikke. Såfremt barnet kun er vaccineret mod én af sygdommene (ofte...)
Mandlig hypogonadisme (...r total testosteronmangel bør afstedkomme sufficient testosteronsubsititution, hvilket oftest indebærer transdermal eller intramuskulær depotbehandling. Ved pubertas tarda eller ...)
Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug (...ofte mere akut. Der er typisk ødemer, som skyldes kardiel insufficiens og dårlig cirkulation på grund af påvirkning af hjertemuskulaturen. Allerede efter få dages thiaminmangel er der tegn på skader i områder af hjernen med høj energiomsætning, på grund af fald i aktiviteten af enzymet transketolase, som er essentielt i neuronernes energistofskifte og som benytter thiaminpyrofosfat som co-enzym. Dysfunktion i cerebrale endotelceller medfører problemer med blod-hjernebarrieren og frisættelse af cytotoksiske frie radikaler, fører til fragmentering af DNA og neuronnekrose. Ved mikroskopisk undersøgelse ses multiple småblødninger i hjernestammen og thalamus, som blandt andet styrer opmærksomhed og sensomotoriske signaler til hjernebarken. Samtidigt alkoholindtag medfører i sig selv en neurotoksicitet, som interagerer med den thiaminmangel, der opstår på grund af malabsorption, og som betyder, at der er behov for betydeligt større thiaminindgift, som skal være parenteral, og gerne intravenøs. Alkoholindtagelse, thiaminmangel og Wernickes encephalopathy (WE) Epidemiologi og patologi: I Danmark optræder fulminant WE for alle praktiske forhold i forbindelse med alkoholoverforbrug. Det må antages, at der forud for udvikling af kliniske tegn på WE, er et længere forløb med thiaminmangel og sandsynligvis klinisk beriberi. Der findes et klart behov for bedre diagnostik, da kun en lille andel af personer med tegn på WE opdages, mens de er i live. Alkoholoverforbrug øger presset på neuroners energiomsætning og sammen med malabsorption kan det over 2-3 uger føre til udtømning af cerebrale thiamindepoter og skader på særligt sårbare områder med stort forbrug af Thiamin. Udløsende faktorer for udvikling af WE er mangel på thiamin og/eller et øget forbrug af thiamin i hjernen, som ikke kan dækkes af det tilgængelige thiamin. Thiaminmangel og WE er kraftigt underdiagnosticeret i risikopopulationen. Post-mortemstudier har vist en langt højere forekomst af tegn på WE (0,8-2,8 %) end der var diagnosticeret klinisk før død (0,04-0,13 %) (6388) . Hos voksne med kendt alkoholoverforbrug blev tegn på WE fundet hos 75-80 % ved obduktion mens man for eksempel i et dansk studie fra 2010 klinisk konstaterede WE hos 11 % af overforbrugere som var indlagt til alkoholabstinensbehandling. WE forekommer hyppigere hos mænd i forhold til kvinder i forholdet 1,7:1. Thiaminmangel hos personer med alkoholoverforbrug ser ud til at udvikle sig hurtigere og ofte...)
Hypocalcæmi (...oftest i form af kosttilskud eller håndkøbspræparater) (3235) (3236) . Dosis af calcium kan variere, men vil typisk være 1-4 g dgl. afhængigt af P-calcium (3235) . Ved meget store doser calcium kan der være risiko for deponering af calcium i vævet (fx i nyrerne og karvæggene eller muskler og sener) eller i urinvejene. Hvis dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte...)
Transportsyge (...tion af visuelle stimuli og acceleratoriske indre øre-stimuli. Transportsygen begynder ofte med døsighed og hovedpine, blussen og rødme, som afløses af bleghed, koldsved, kvalme ...)
Viral øjenbetændelse (...Typiske symptomer er akut indtrædende stærkt irriterede øjne, oftest forudgået af øvre luftvejsinfektion. Objektivt ses vandigt, farveløst flåd, hævelse ...)
Skoldkopper (...Varicella (skoldkopper) forårsages af varicella zoster-virus (VZV). Sygdommen forløber oftest mildt hos børn, men alvorligere komplikationer registreres hvert år. Smitte sker luf...)
Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...r meget kraftige smerter immundefekte patienter. Graviditet Variceller hos gravide har ofte et sværere forløb og medfører hyppigere komplikationer, og derfor er der altid indikat...)
Kolestatisk hudkløe (...hepatiske galdesyrekredsløb, nedbringer plasmakoncentrationen af galdesyrer og lindrer oftest hudkløen efter ca. en uge. Den syrebindende anionbytter, colestyramin og cholestipol...)
Diagnostik (osteoporose) (...ofte ≥ 5 % og i lårbenshals ≥7 % for at være signifikant (svarende til least significant change [LSC]). På baggrund af metodeusikkerheden sammenholdt med forventede ændringer i BMD bør kontrolintervallerne ved antiresorptiv behandling være mindst 2 år. Intervallet mellem scanninger kan være kortere ved anabol behandling og under glukokortikoidbehandling. Ved BMD mellem -2,5 og -1 samt uændret risikoprofil kan der udføres en kontrol-scanning efter 3-5 år, mens behov for en ny scanning ved T-score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og er af betydning for behandlingsvalg (se Farmakologisk frakturprofylakse ) anbefales røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis på relativt vid indikation ved diagnostik af osteoporose, herunder ved: Rygsmerter forenelige med mulig kompressionsfraktur En dokumenteret eller anamnestisk højdereduktion på mere end henholdsvis 2 og 4 cm Thorakal kyfose Costa-crista afstand 50 år med en hofte...)
Megaloblastær anæmi (...tion med fiskebændelorm. Diagnose af B12-mangel Diagnosen vitamin B 12 -mangel stilles oftest ved påvisning af lav cobalamin-koncentration i plasma, men der er usikkerhed om den ...)
Astma hos voksne - klassifikation (...Oftere end 2 gange om ugen 3 eller flere karakteristika for delvist kontrolleret astma er til stede i løbet af samme uge Begrænsning i daglige aktiviteter pga. astma Ingen Undertiden Natlige symptomer/ opvågninger pga. astma Ingen Undertiden Behov for anfaldsmedicin Ingen (højst 2 gange om ugen) Ofte...)
Væksthormonmangel (...ptionsfaktorer af betydning for hypofysens udvikling ses også som årsag til GH-mangel. Ofte er ætiologien dog ukendt. GH-mangel kan forekomme isoleret eller ledsaget af mangel på...)
Søgeresultater, Nyheder:
Bloddonation, medicin og karantæne (... hvor korrekt håndtering af tappepauser er afgørende. I almen praksis , hvor patienter ofte spørger til muligheden for bloddonation ved medicinbrug. På hospitaler , hvor patiente...)
Lav risiko for smitte med hantavirus (... gnavere til mennesker, typisk via indånding af støv fra ekskrementer. Sygdommen giver ofte influenzalignende symptomer, men kan i nogle tilfælde udvikle sig alvorligt med påvirk...)
