Du har søgt på: Medicin

- der blev fundet 1667 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 %

Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 %

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen"

Medicinsk Luft "Air Liquide" 100 %, komb.

Medicinsk luft "Nippon Gases Scandinavia" 100 %, komb.

Medicinsk Oxygen "Air Liquide" 100 %

Medicinsk oxygen "Nippon Gases Scandinavia" 100 %

Medicinsk Oxygen "Strandmøllen"

Adrenalin Epione Medicine

Amoxicillin Abacus Medicine

Amoxicillin Epione Medicine

Atenolol Epione Medicine

Atorvastatin Epione Medicine

Azithromycin Epione Medicine

Baclofen Epione Medicine

Bicalutamid Epione Medicine

Budesonid Abacus Medicine

Calcipotriol/Betamethasone Epione Medicine, komb.

Candesartan Epione Medicine

Carvedilol Abacus Medicine

Clozapin Epione Medicine

Doxazosin Epione Medicine

Esomeprazol Abacus Medicine

Flecainidacetat Abacus Medicine

Fluconazol Epione Medicine

Fluoxetin Epione Medicine

Glimepirid Epione Medicine - Udgået: 08-12-2025

Isosorbidmononitrat Epione Medicine

Leuprorelinacetat Abacus Medicine

Lymecyclin Abacus Medicine

Montelukast Abacus Medicine

Ondansetron Epione Medicine

Riluzol Abacus Medicine

Ropinirol Abacus Medicine

Terbinafin Epione Medicine

Verapamil Epione Medicine

Zolpidemtartrat Epione Medicine

Zonisamid Epione Medicine

AIRAPY, komb. (Medicinsk gas.)

Conoxia 100 % (Medicinsk gas.)

Finail^® (Medicinsk neglelak 5 %. 1 ml indeholder 50 mg amorolfin (som hydrochlorid).)

Icomas, komb. (Medicinsk gas, komprimeret . Indeholder under 150 bar tryk ved 15 °C: 0,3 % carbonmonoxid 0,3 % acetylen 0,3 % methan.)

Kalinox, komb. (Medicinsk gas, komprimeret indeholder 50 % dinitrogenoxid (N 2 O, lattergas) og 50 % oxygen.)

Latox, komb. (Medicinsk gas, komprimeret indeholder 50 % dinitrogenoxid (N 2 O, lattergas) og 50 % oxygen.)

Livopan, komb. (Medicinsk gas, komprimeret indeholder 50 % dinitrogenoxid (N 2 O, lattergas) og 50 % oxygen.)

Loceryl^® (Medicinsk neglelak 5 %. 1 ml indeholder 50 mg amorolfin (som hydrochlorid).)

Lung test gas CO/He "Linde", komb. (Medicinsk gas, komprimeret . Indeholder under 150 bar tryk ved 15 °C: 0,28 % carbonmonoxid 9,3 % helium.)

Lunploro, komb. (Medicinsk gas, komprimeret . Indeholder under 150 bar tryk ved 15 °C: 0,3 % carbonmonoxid 0,3 % acetylen 0,3 % methan.)

Onytec (Medicinsk neglelak. 1 g indeholder 80 mg ciclopirox.)

Topogyne (...Medicinsk afbrydelse af graviditet Voksne. 1 dosis på 400 mikrogram tages oralt 24 (1019) -48...)

Vasokinox (Medicinsk gas, komprimeret bestående af 800 ppm mol nitrogenoxid/mol gas.)

Versatis^® (Medicinsk plaster. 1 plaster indeholder 700 mg lidocain svarende til 50 mg pr. gram klæbelag.)

Abilify^® (... ml) kan overvejes ud fra en individuel klinisk vurdering, bl.a. på baggrund af anden medicinering, se interaktioner. Der er vist effekt ved doseringer mellem 5,25 mg til 15 mg so...)

Abirateron "Sandoz" (...ination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicin...)

Abiraterone "Accord" (...ination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicin...)

Abiraterone "Glenmark" (...ination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicin...)

Abiraterone "Stada" (...ination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicin...)

Abiraterone "Zentiva" (...ination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicin...)

Acarizax^® (Samtidig behandling med symptomlindrende medicin kan øge patientens toleranceniveau over for immunterapi. Der skal tages højde for dette ved seponering af disse lægemidler.)

Aceinhib (...ialt. 2,5 mg 1 gang dgl., stigende efter effekt til maksimalt 35 mg 1 gang dgl. under medicinsk overvågning (specialistopgave). Efter akut myokardieinfarkt Voksne Initialt. 5 mg d...)

Acnatac, komb. (...Samtidig brug af topikale lægemidler, medicinske sæber og rensepræparater med en kraftig udtørrende virkning og produkter med høje ...)

Actikerall, komb. (...med fluoruracil. Hos patienter med sensoriske forstyrrelser (fx pga. diabetes) er tæt medicinsk overvågning af behandlingsområdet påkrævet. Patienter bør rådes til at beskytte hud...)

Actilax (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Aduvanz (...Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Advate^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. For patienter med eksisterende kardiovaskulære risik...)

Adynovi^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Indeholder spormængder af hamster- og museprotein, d...)

Afstyla^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Indeholder spormængder af hamsterprotein, derfor ris...)

AGAMREE^® (..., og derfor bør samtidig behandling med alle UGT-hæmmere undgås. Hvis behandlingen er medicinsk nødvendig, bør de anvendes med forsigtighed. Vamorolon virker som antagonist på min...)

Aimovig (...r kontrolleres regelmæssigt under behandling (med samme intervaller som der udleveres medicin dvs. hver 3. måned i starten herefter hver 6. måned), da der er rapporter om forhøjet...)

Aitgrys^® (...Sørg for hænderne er tørre, når du håndterer medicinen. Umiddelbart efter åbning af folien placeres den sublinguale resoriblet under tunge...)

Aitmyte^® (Samtidig behandling med symptomlindrende medicin kan øge patientens toleranceniveau over for immunterapi. Der skal tages højde for dette ved seponering af disse lægemidler.)

Akeega^®, komb. (...kombination med 5 mg (ved mHSPC) eller 10 mg (ved mCRPC) prednison / prednisolon dgl. Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under behandlingen. Bemærk : Dosisnedsætte...)

Aldurazyme^® (...usionen, skal infusionsprocessen stoppes øjeblikkeligt, og der skal indledes passende medicin...)

Alendronat "Aurobindo" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Bluefish" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den vanlgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Sandoz" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Stada" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Teva" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Viatris" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alfentanil "Kalceks" (...Individuel dosering afhængig af vægt, alder, anden medicinering, patientens fysiske tilstand og bagvedliggende sygdom samt typen af indgreb og ø...)

Alitretinoin "Nordic Prime" (...nitoreres. Behandlingen bør seponeres, hvis der forekommer symptomer på pancreatitis. Medicinsk overvåget graviditetstest udføres 1 måned før behandlingsstart, ved behandlingens s...)

Alitretinoin "Orifarm" (...nitoreres. Behandlingen bør seponeres, hvis der forekommer symptomer på pancreatitis. Medicinsk overvåget graviditetstest udføres 1 måned før behandlingsstart, ved behandlingens s...)

Almogran^® (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Alprazolam "2care4" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Alprazolam "Grindeks" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Alprazolam "Krka d.d." (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Alprazolam "Krka" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Alprazolam "Viatris" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Alprox^® (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

ALTUVOCT^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicin...)

Amelgen (Forsigtighed ved alvorlig leverinsufficiens Bør ikke gives samtidig med anden vaginalt administreret medicin Brug af kondom ved coitus anbefales.)

Amitriptylin "Abcur" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Amitriptylin "EQL Pharma" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Amlodipine/Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Anafranil^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Ancozan Comp, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

APO-go^® (...ig leversvækkelse eller signifikante elektrolytforstyrrelser. Desuden bør man vurdere medicineringer, der kan påvirke elektrolytbalancen, CYP3A4-metabolismen eller QT-intervallet....)

Apomorfin "PharmSwed" (...ig leversvækkelse eller signifikante elektrolytforstyrrelser. Desuden bør man vurdere medicineringer, der kan påvirke elektrolytbalancen, CYP3A4-metabolismen eller QT-intervallet....)

Apozepam^® (...ligere alkohol- og medicinmisbrug Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug pga. risiko...)

Arcoxia^® (...ng). Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og r...)

Aritavi (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Arixtra^® (...gen i 5-9 dage eller længere, afhængigt af patientens mobilisering og operationstype. Medicinske patienter: 2,5 mg s.c. 1 gang dgl. i 6-14 dage. Superficiel venetrombose 2,5 mg s....)

Atacand Zid^® 16 mg/12,5 mg, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Atgam^® (...Konstant medicinsk overvågning er påkrævet under infusionen, som bør standses i tilfælde af anafylakti...)

Atomoxetin "Glenmark" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Atomoxetin "Medical Valley" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Atomoxetin "Orion" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Atomoxetin "Teva" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Atomoxetin "Viatris" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Atomoxetine "Accord" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Atomoxetine "Sandoz" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Atomoxetine "Stada" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Attentin^® (...Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Axhidrox (...Overfølsomhed over for det aktive stof eller et eller flere af hjælpestofferne. Medicinske tilstande, der kan forværres af cremens antikolinerge virkning (fx glaukom, paraly...)

Bavencio^® (...ner præmedicineres med paracetamol og antihistamin før de 4 første infusioner og herefter efter behov. Ved lettere infusionsreaktioner trods præmedicinering (...)

Bedica "CannGros" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Bediol "CannGros" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Bediol "Scanleaf" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Bedrobinol "CannGros" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Bedrocan "CannGros" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Bedrocan "Scanleaf" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Bedrolite "CannGros" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

BEKEMV (...dling hos visse patienter. Det bør kun overvejes at afbryde behandlingen, hvis det er medicin...)

Bendamustine "Fresenius Kabi" (... specifikke regimer kan findes i de nationale retningslinjer på Lymphoma.dk , DMSG og Medicin...)

Bendamustinhydrochlorid "Accord" (... specifikke regimer kan findes i de nationale retningslinjer på Lymphoma.dk , DMSG og Medicin...)

Bendroza^®, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Benefix^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling for shock iværksættes. Alle patienter, der oplever allergiske reaktioner...)

Berinert^® (...af akutte anfald af angioødem Voksne og børn. 20 IE/kg legemsvægt i.v. Profylakse før medicinsk/kirurgisk indgreb eller tandbehandling Voksne . 1.000 IE i.v. < 6 timer før indgreb...)

Besponsa (... produktresumè . Bemærk: Administreres som kontinuerlig i.v. infusion over 1 time. Præmedicinering med antipyretikum (fx paracetamol), antihistamin og binyrebarkhormon anbefales. ...)

Binosto (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Bivalirudin "Reig Jofre" (...egemsvægt i.v. efterfulgt af i.v. infusion af 0,25 mg/kg legemsvægt/time. Ved fortsat medicinsk behandling kan infusionen forlænges i op til 72 timer. Se endvidere speciallitterat...)

Blenrep^® (...≥2 bør infusionen nedsættes eller afbrydes afhængigt af symptomernes sværhedsgrad. Præmedicinering kan overvejes ved efterfølgende infusioner. Pneumonitis Der er rapporteret tilfæ...)

Blincyto (...ionsposerne klargøres til kontinuerlig infusion i hhv. 24, 48, 72 eller 96 timer). Præmedicinering med antipyretikum (fx paracetamol) og binyrebarkhormon anbefales. Intratekal kem...)

Botox^® (...dvendig. Der kan forekomme autonom dysrefleksi i forbindelse med proceduren. Omgående medicinsk behandling kan være nødvendig. Der er en øget risiko for antistofdannelse ved høje ...)

Breyanzi^® (...hamid og fludarabin for yderligere oplysninger. Præmedicinering 30-60 min. før infusionen gives præmedicinering i form af oral eller iv. paracetamol (fx 650-...)

Brintellix^® (...ressiva må almindeligvis kun fortages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret, da disse kan bidrage til at ...)

Briumvi^® (...medicinering Følgende to former for præmedicin skal administreres (oralt, intravenøst, intramuskulært eller subkutant) før hver infusion for at reducere hyppigheden og sværhedsgraden af infusionsrelaterede reaktioner (IRR’er). Der bør gives: 100 mg methylprednisolon eller 10-20 mg dexamethason (eller tilsvarende) ca. 30-60 minutter før hver infusion; diphenhydramin ca. 30-60 minutter før hver infusion Derudover kan præmedicin...)

Buccolam (...kke anfaldet stopper efter 5 minutter, gentages dosis, og der rekvireres samtidig akutmedicin...)

Buprenorphine "Stada" (Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.)

Busulfan "Fresenius Kabi" (... timer hver 6. time i 4 dage (16 doser). Børn. Individuelt. Bemærk: Patienten skal præmedicineres med antikonvulsiva og antiemetika. Cyclophosphamid bør først påbegyndes 24 timer ...)

Cabazitaxel "Accord" (...Præmedicinering med kortikosteroider, antihistaminer og H 2 -antagonister pga. betydelig risiko ...)

Cabazitaxel "Sandoz" (...Præmedicinering med kortikosteroider, antihistaminer og H 2 -antagonister pga. betydelig risiko ...)

Cabazitaxel "Stada" (...Præmedicinering med kortikosteroider, antihistaminer og H 2 -antagonister pga. betydelig risiko ...)

Candemox^® Comp, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Candesartancilexetil/Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Candexil, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Captopril "Stada" (...itialt 6,25 mg 2 gange dgl. Børn og unge. Initialt ca. 0,3 mg/kg legemsvægt under tæt medicin...)

Carblit (...cialklinik for affektive lidelser og i samarbejde med en obstetrisk afdeling med føtalmedicinsk ekspertise. Da den renale lithium clearance stiger betydeligt i løbet af graviditet...)

Carboprost Carefarm (Baggrund: Må alene anvendes på indikationerne medicinsk abort i 2. trimester og foetus mortuus i 3. trimester.)

Cardiostad (...ialt. 2,5 mg 1 gang dgl., stigende efter effekt til maksimalt 35 mg 1 gang dgl. under medicinsk overvågning (specialistopgave). Efter akut myokardieinfarkt Voksne Initialt. 5 mg d...)

CARVYKTI^® (...hamid og fludarabin for yderligere oplysninger. Præmedicinering 30-60 min. før infusionen gives præmedicinering i form af oral eller iv. paracetamol (650-1.0...)

Casgevy^® (...d mobilisering af perifert blod og aferese samt konditionering inden behandling og præmedicinering, se også produktresumé . Voksne og unge ≥ 12 år Mindst 3 x10 6 CD34 + -celler/kg...)

Caverject^® Dual (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

CBD Olie "Stenocare" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

CBD100 Olie "Stenocare" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Celebra^® (...ng). Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og r...)

Celecoxib "Krka" (...ng). Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og r...)

Celecoxib "Medical Valley" (...ng). Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og r...)

Celecoxib "Stada" (...ng). Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og r...)

Celsentri (...medicin, se produktresumé . Børn ≥ 2 år med legemsvægt ≥ 10 kg 50-300 mg 2 gange dgl. Dosis afhænger af legemsvægt og kombinationen med andre HIV-midler samt anden medicin...)

Centyl^® med Kaliumklorid, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Cialis^® (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Cinryze^® (...medicinsk, dentalt eller kirurgisk indgreb Voksne og børn 12-17 år 1.000 enheder i.v. tidligst 24 timer før et medicinsk, dentalt eller kirurgisk indgreb. Børn 2-11 år Legemsvægt > 25 kg 1.000 enheder i.v. tidligst 24 timer før et medicinsk, dentalt eller kirurgisk indgreb. Legemsvægt 10-25 kg 500 enheder i.v. tidligst 24 timer før et medicin...)

Cipralex^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Cipramil^® (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Cisordinol^® (... plasmakoncentrationsområde 7-30 nanomol/l (jf. Filadelfia Laboratoriet , analyser af medicin...)

Cisordinol^® Depot (... plasmakoncentrationsområde 7-30 nanomol/l (jf. Filadelfia Laboratoriet , analyser af medicin...)

Citalopram "Jubilant" (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Citalopram "Nordic Prime" (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Citalopram "Orion" (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Citalopram "Sandoz" (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Citalopram "Stada" 30 mg (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Citalopram "Teva" (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Citalopram "Viatris" (...ssiva bør almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Citrafleet, komb. (...diuretic Hormone Secretion (SIADH). Behandlingen kan ændre absorptionen af anden oral medicin. For at undgå forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance er det vigtigt, at der unde...)

Clarityn^® (...erede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Et tidligere studie fra det svenske medicinske fødselsregister fandt en noget øget risiko for hypospadi, men efterfølgende data f...)

Cleenema Klar-til-brug, komb. (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Clopixol^® (... plasmakoncentrationsområde 7-30 nanomol/l (jf. Filadelfia Laboratoriet , analyser af medicin...)

Clopixol^® Depot (... plasmakoncentrationsområde 7-30 nanomol/l (jf. Filadelfia Laboratoriet , analyser af medicin...)

Clurizcare (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Cluvot^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natriumindhold 1 hætteglas med 250 IE henholdsvis 1....)

Coagadex^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Patienter med inhiberende antistoffer mod koagulatio...)

Columvi^® (... 1 Dag 1 Præmedicinering med obinutuzumab Dag 8 2,5 mg 4 timer Dag 15 10 mg Serie 2 Dag 1 30 mg Serie 3-12 Dag 1 30 mg 2 timer Bemærk: Præmedicinering med gl...)

Combar (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Concerta^® (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Corodil^® Comp, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Coverex-as Komb, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Coversyl^® Comp Novum, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Cozaar^® Comp., komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Crinone^® (Forsigtighed ved alvorlig leverinsufficiens Bør ikke gives samtidig med anden vaginalt administreret medicin Brug af kondom ved coitus anbefales.)

Crysvita (...Medicinrådet. For at forhindre hyperfosfatæmi skal behandlingen med burosumab afbrydes hos patienter med tumorinduceret osteomalaci, som gennemgår behandling for den underliggende tumor. Behandlingen med burosumab må kun genstartes, hvis patientens S-fosfatniveau forbliver under den nedre grænse i referenceintervallet. Monitorering Medicin...)

Cyanokit (...rdiovaskulær understøttelse, behandling af krampeanfald og korrektion af acidose. Den medicinske behandling med hydroxocobalamin er ikke en erstatning for iltterapi og må ikke for...)

Cyclogest (Forsigtighed ved alvorlig leverinsufficiens Bør ikke gives samtidig med anden vaginalt administreret medicin Brug af kondom ved coitus anbefales.)

Cyklokapron^® (...er familiær disposition hertil bør kun anvende tranexamsyre, hvis der er en væsentlig medicinsk indikation herfor. Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akut...)

Cyklonova (...er familiær disposition hertil bør kun anvende tranexamsyre, hvis der er en væsentlig medicinsk indikation herfor. Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akut...)

Cymbalta^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Cyramza (...medicinering med antihistamin samt evt. glukokortikoid og paracetamol anbefales pga. risiko for infusionsrelaterede reaktioner. Ved infusionsrelaterede reaktioner grad 1-2 til trods for præmedicin...)

Dacepton (...ig leversvækkelse eller signifikante elektrolytforstyrrelser. Desuden bør man vurdere medicineringer, der kan påvirke elektrolytbalancen, CYP3A4-metabolismen eller QT-intervallet....)

Darzalex (... Bemærk: Se dexametason , produktresumé vedr. dosis og administrationstidspunkter. Præmedicinering med antihistamin, glukokortikoid og paracetamol anbefales pga. risiko for infusi...)

Daxas^® (...k kortikosteroid (hyppigheden af eksacerbationer skal oplyses) Patienten er i optimal medicinsk KOL-behandling (patientens øvrige lægemidler til behandling af KOL skal oplyses) Or...)

Depo-Provera^® (...antikonception bør overvejes til teenagere og kvinder med udtalte livsstils- og/eller medicinske risikofaktorer for osteoporose. Ved behandling i mere end 2 år bør der foretages e...)

Dexamfetamin "Sea Pharma" (...Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (...Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Dexatin (...Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Dexfarm (...Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Diazepam "Accord" (...ligere alkohol- og medicinmisbrug Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug pga. risiko...)

Diazepam "DAK" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Digoxin "DAK" (...delsesdosis Vedligeholdelsesdosis afhænger af alder, vægt og nyrefunktion samt øvrige medicinering, se interaktioner. Vedligeholdelsesdosis i mikrogram/døgn: hvor mætningsdosis an...)

Digoxin "SAD" (...medicin. Parenterale doser er 75-80 % af de orale. Til børn uden behov for akut digitalisering, anbefales det at starte behandlingen med forventet vedligeholdelsesdosis. Dosering 2 gange i døgnet anbefales. Voksne Akut digitalisering Intravenøs mætningsdosis Inden for det første døgn gives en mætningsdosis på 0,75 mg til 1,0 mg fordelt på 0,5 mg initialt og efterfulgt af 0,125 mg til 0,25 mg med 6 eller 12 timers interval. Injiceres langsomt over 5-10 minutter. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis afhænger af alder, vægt og nyrefunktion samt øvrige medicin...)

Docetaxel "Accord" (...Præmedicinering med oralt kortikosteroid pga. risiko for betydelige overfølsomhedsreaktioner (ån...)

Docetaxel "Kabi" (...Præmedicinering med oralt kortikosteroid pga. risiko for betydelige overfølsomhedsreaktioner (ån...)

Dolatramyl (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Dolol^® (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Dolol Retard UNO (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Donepezil "Jubilant" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Pga. risikoen for diarré anbefales behandlingsopstart med morgendosering til ...)

Donepezil "Krka" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Pga. risikoen for diarré anbefales behandlingsopstart med morgendosering til ...)

Donepezil "Sandoz" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Pga. risikoen for diarré anbefales behandlingsopstart med morgendosering til ...)

Donepezil "Stada" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Pga. risikoen for diarré anbefales behandlingsopstart med morgendosering til ...)

Donepezilhydrochlorid "Accord" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Pga. risikoen for diarré anbefales behandlingsopstart med morgendosering til ...)

Doptelet^® (...ne, se tabel 3. ** Patienter, som tager avatrombopag mindre end 1 gang dgl., bør tage medicinen på samme måde fra uge til uge. Dosisniveau 3: Tre ikke sammenhængende dage om ugen,...)

Dukoral^® (...serie, skal immuniseringen starte forfra med 2 doser. Føde- og drikkevarer samt anden medicin bør ikke indtages i tidsrummet fra 1 time før til 1 time efter indtagelse af vaccinen...)

Dulcolax^® (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Duloxetin "Krka" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Duloxetin "Nordic Prime" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Duloxetin "Stada" (depression) (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Duloxetine "Medical Valley" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Duloxetine "Viatris" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Duloxetine "Zentiva" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Dumirox (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Duroferon (...ernmangelanæmi Voksne og børn ≥ 12 år. 100 mg hver 2. dag (6772) . (Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé). Profylaktisk behandling Gravide fra 10. svangerskabsuge anbefal...)

Durogesic^® - Udgået: 24-11-2025 (Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.)

Dynastat^® (...ng). Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og r...)

Dysport^® (...dst 3 dage før behandling og først genoptages dagen efter administration. Hvis det er medicinsk indiceret, kan lavmolekylære hepariner administreres 24 timer før behandlingen. Ind...)

Ebixa^® (...en bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. For oral opløsning svarer et tryk på doseringspumpen til 5 mg memantin. Først...)

Efastad (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Efexor^® Depot (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Elaprase (...me. Ved milde til moderate symptomer på overfølsomhed over for idursulfase kan der præmedicineres med antihistamin og/eller paracetamol/ibuprofen. Natriumindhold: 1 hætteglas inde...)

Eletriptan "Nordic Prime" (...ng vedr. patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Eletriptan "Orion" (...ng vedr. patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Eletriptan Viatris (...ng vedr. patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Elfabrio (...Patienter med milde til moderate infusionsrelaterede symptomer kan med god effekt præmedicineres med et antihistamin og/eller kortikosteroider. I kliniske studier er der observer...)

Elocta^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natriumindhold 1 hætteglas (uanset styrke) indeholde...)

ELREXFIO^® (...medicinering med glukokortikoid, antipyretikum og et antihistamin gives ca. 1 time inden administration af optrapningsdosis 1 og 2 samt første behandlingsdosis, som profylakse mod cytokin-release-syndrom (CRS). Patienten skal overvåges for forekomst af CRS og neurotoksicitetssyndrom (ICANS) i 48 timer efter administration af de 2 første optrapningsdoser. Administreres af sundhedspersonale med adgang til relevant medicin...)

Eltrombopag "Glenmark" (...Kronisk idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP) Voksne og børn ≥ 6 år. Initialt 50 mg 1 gang dgl. Dog ...)

Eltrombopag "Zentiva" (...Kronisk idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP) Voksne og børn ≥ 6 år. Initialt 50 mg 1 gang dgl. Dog ...)

Eltrombopag Viatris (...Kronisk idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP) Voksne og børn ≥ 6 år. Initialt 50 mg 1 gang dgl. Dog ...)

Eltroxin^® (... det er afklaret om patienten har normal hypofyse-binyrefunktion eller der er startet medicinsk behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes på lille dosi...)

Elvanse^® (...Medicinrådets vejledning som behandling i monoterapi). Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen og kriterierne for opstart af farmakologisk behandling skal være opfyldt: Opstartskriterier, børn og unge 6-17 år: Anvend ADHD medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Emla^®, komb. (Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.)

Empliciti (...medicineres med dexamethason og antihistaminer, paracetamol og H2-receptorantagonist (der er i øjeblikket ingen H2-receptorantagonister på markedet i DK, og det er derfor nødvendigt at søge Lægemiddelstyrelsen om udleveringstilladelse ). For dosering af præmedicin...)

Enacecor, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Enhertu (...ende doser gives som i.v. infusion over 30 minutter. Før hver dosis skal der gives præmedicinering for at forebygge kvalme og /eller opkastning (se under Forsigtighed ). Ved udvik...)

Enrylaze^® (...al til 48 timer og/eller til i.m. administration. Bemærk: Ved i.v. administration: Præmedicinering med paracetamol, en H1-receptorblokker og en H2-receptorblokker skal overvejes 3...)

Epclusa^®, komb. (... C Hepatitis C guidelines fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin Behandlingsvejledning fra Medicin...)

Epionira, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Epistatus (...kke anfaldet stopper efter 5 minutter, gentages dosis, og der rekvireres samtidig akutmedicinsk hjælp. Til børn < 10 år anvendes et andet præparat med sprøjter indeholdende mindre...)

Epysqli^® (...dling hos visse patienter. Det bør kun overvejes at afbryde behandlingen, hvis det er medicin...)

Equasym^® Depot (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Equasym XL (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Erbitux^® (...nfusionshastighed er 10 mg/min. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn. Patienten skal præmedicineres med antihistamin og kortikosteroid før hver infusion pga. risiko for overfølsomhe...)

Erleada^® (...Voksne. 240 mg 1 gang dgl. Medicinsk kastration med GnRH-analog bør fortsætte under behandlingen. Bemærk: Behandlingspau...)

Escitalopram "Accord" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Escitalopram "Bluefish" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Escitalopram "Krka" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Escitalopram "STADA" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Escitalopram "Teva" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Esketamine "Orifarm" (...Præmedicinering Et antikolinergikum bør gives præoperativt for at hæmme sekretion fra mundhule o...)

Estring^® (...eres, om indlægget vil påvirke behandlingen. Ved brug af anden vaginalt administreret medicin bør indlægget fjernes. Tidligere cancer eller disposition til cancer Ved tidligere en...)

Etoricoxib "Krka" (...ng). Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens eventuelle co-medicinering med protonpumpehæmmer og...)

Euthyrox^® (... det er afklaret om patienten har normal hypofyse-binyrefunktion eller der er startet medicinsk behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes på lille dosi...)

Evo-Conti^®, komb. (Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.)

Evra^®, komb. (...medicin...)

Evrenzo^® (...es med forsigtighed ved tidligere anfald (kramper eller krampeanfald), epilepsi eller medicinske tilstande, der er forbundet med prædisposition for anfald, fx infektioner i centra...)

Exelon^® (... der er rapporteret utilsigtede hændelser med personer med svær demens, der har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147) , bør depotplastre hos denne gruppe patienter p...)

Fabrazyme^® (Patienter med milde til moderate infusionsrelaterede symptomer kan med god effekt præmedicineres med et antihistamin, paracetamol/ibuprofen og/eller kortikosteroid.)

Farpenta^® (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Feiba^® pulver og solvens til infusionsvæske, opl. (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling for shock iværksættes. Patienter, der får enkeltdoser på 100 enheder/kg ...)

Fentanyl "B. Braun" (...oseres individuelt efter alder, legemsvægt, fysisk og patologisk tilstand, evt. anden medicinering, anæstesiform samt type af indgreb. Analgetisk komponent ved universel anæstesi ...)

Fentanyl "Hameln" (...oseres individuelt efter alder, legemsvægt, fysisk og patologisk tilstand, evt. anden medicinering, anæstesiform samt type af indgreb. Analgetisk komponent ved universel anæstesi ...)

Fentanyl "Kalceks" (...oseres individuelt efter alder, legemsvægt, fysisk og patologisk tilstand, evt. anden medicinering, anæstesiform samt type af indgreb. Analgetisk komponent ved universel anæstesi ...)

Ferro Duretter^® (...handling af uforklaret anæmi med jernmangel uden synlig blødning . (Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé). Profylaktisk behandling Gravide fra 10. svangerskabsuge anbefal...)

Fibrogammin (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natriumindhold 1 hætteglas med 1.250 IE indeholder 0...)

Fingolimod "Glenmark" (...medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicin...)

Fingolimod "Reddy" (...medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicin...)

Fingolimod "Zentiva" (...medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicin...)

Fluoxetin "HEXAL" (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Fluoxetin "Orifarm" (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Fluoxetin "Viatris" (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Fluoxetine "Orion" (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Fluzap (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Fontex^® - Udgået: 08-12-2025 (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Fosamax^® - Udgået: 16-03-2026 (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Frisium^® (...r. Tidligere alkohol- og medicinafhængighed Anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. risikoen...)

Frovatriptan "Viatris" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Gadovist (...idligere arytmier efter indtagelse af medicin, der forlænger den kardielle repolarisering der i øjeblikket tager medicin, der er kendt for at forlænge den kar...)

Galantamin "Krka" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Galantamin "Nordic Prime" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Galantamin "Stada" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Galantamin Carefarm (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Gangiden^®, komb. (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Gazyvaro (...infusion også er beskrevet. Bemærk: For at modvirke infusionsrelaterede reaktioner præmedicineres med glukokortikoid, paracetamol og antihistamin før hver infusion. Infusionsrelat...)

Gemadol^® Retard (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Gilenya^® (...medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicin...)

Glycerol "OBA" (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Glycopyrronium bromide "Martindale" (...medicinering Voksne. 4-5 mikrogram/kg legemsvægt, højst 400 mikrogram. Børn. 4-8 mikrogram/kg legemsvægt, højst 200 mikrogram. Gives som i.m. injektion ca. 1 time før anæstesi eller som i.v. injektion umiddelbart før anæstesiindledning. Ved peroperativ medicin...)

Glyoktyl^®, komb. (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Glypressin^® (... III og IA, erythromycin, bestemte antihistaminer og tricykliske antidepressiva eller medicin...)

Glyronul (...medicinering Voksne. 4-5 mikrogram/kg legemsvægt, højst 400 mikrogram. Børn. 4-8 mikrogram/kg legemsvægt, højst 200 mikrogram. Gives som i.m. injektion ca. 1 time før anæstesi eller som i.v. injektion umiddelbart før anæstesiindledning. Ved peroperativ medicin...)

Haemate^®, komb. (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natriumindhold 1.000 IE indeholder 3 mmol natrium, s...)

Halcion^® (...ligere alkohol- og medicinmisbrug Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug pga. risiko...)

Haldid^® (...seres individuelt efter alder, legemsvægt, fysisk og pateologisk tilstand, evt. anden medicinering, anæstesiform samt type af indgreb. Analgetisk komponent ved universel anæstesi ...)

Harvoni^®, komb. (... C Hepatitis C guidelines fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin Behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Bemærk: Granulat : Granulatet kan kommes på syrefr...)

Helius THC25 "Balancial" - Udgået: 02-03-2026 (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Hemangiol^® (...nde situationer bør overvejes i tilfælde af kombination: Børn, der samtidig får anden medicin, især dem nævnt nedenfor. Børn, der ammes af mødre, som indtager andre lægemidler, is...)

Hemgenix^® (...tilles i insektceller ved brug af rekombinant dna-teknologi. Anvendes ved hæmofili B. Medicin...)

Hoanaca (...ationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den medicinske faglitteratur ikke publiceret lignende hændelser. Evt. indhold af benzylalkohol Di...)

Hycamtin^® (...ukontrolleret emesis, synkeforstyrrelser, ukontrolleret diarré, kliniske tilstande og medicinering, som kan ændre den gastro-intestinale motilitet og lægemiddelabsorption. Topotec...)

Hydrochlorothiazide "Orifarm" (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Hydrochlorthiazid "2care4" - Udgået: 08-12-2025 (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Hydrochlorthiazid "Nordic Prime" (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Hydromed^® (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Hypernix Comp, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Idefirix (...Præmedicinering med glukokortikosteroid og antihistamin for at reducere risikoen for infusionsre...)

Idelvion^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling for dette iværksættes. Alle patienter, der oplever allergiske reaktioner...)

Ifirmacombi^®, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Imigran^® (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Imipramin "DAK" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Inaqovi^®, komb. (...i mindst 4 serier, indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Bemærk: Præmedicinering med antiemetika inden hver dosis bør overvejes. Udskiftning med et i.v. decitabi...)

Indapamid "2care4" (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Indapamid "Teva" (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

InductOs^® (Osteoinduktivt og osteokonduktivt medicinsk implantat til lokal anvendelse ved tibiafraktur og ved lumbal deseoperation.)

Inhixa^® (...se, ved cancerkirurgi i abdomen eller bækken anbefales 4 uger. Tromboseprofylakse hos medicinske patienter 40 mg (4.000 IE) s.c. 1 gang dgl. i 6-14 dage. Behandling af DVT og PE 1...)

Intuniv^® (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Invicorp, komb. (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Iomeron^® (...kontrastmidler bør præmedicinering med antihistaminer og/eller kortikosteroider overvejes. Det er dog aldrig dokumenteret, at præmedicinering har nogen effekt...)

Iqtopam (...tidig behandling med andre CNS-depressiva eller antiepileptika. Tidligere alkohol- og medicinafhængighed Risiko for fysisk og psykisk afhængighed stiger med dosis og behandlingsva...)

Irbesartan Hydrochlorothiazide Zentiva, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Itovebi^® (...ve behov for intensiveret antihyperglykæmisk behandling og hyppigere monitorering. Præmedicinering kan overvejes ved risikofaktorer for hyperglykæmi, se produktresumé . Informatio...)

Itulazax^® (...Samtidig behandling med symptomlindrende anti-allergisk medicin kan øge patientens toleranceniveau over for immunterapi. Der skal tages højde for det...)

Ivermectin "Carefarm" - Udgået: 05-01-2026 (...Medicin.dk og produktresumé). Almindelig scabies Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling. Profus og skorpedannende scabies Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission. Bemærk: Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling. Se i øvrigt detaljerede behandlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin...)

Ivermectin "Medartuum" (...Medicin.dk og produktresumé). Almindelig scabies Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling. Profus og skorpedannende scabies Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission. Bemærk: Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling. Se i øvrigt detaljerede behandlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin...)

Ivermectin "Medical Valley" (...Medicin.dk og produktresumé). Almindelig scabies Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling. Profus og skorpedannende scabies Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission. Bemærk: Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling. Se i øvrigt detaljerede behandlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin...)

Ivermectin "Nordic Prime" (...Medicin.dk og produktresumé). Almindelig scabies Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling. Profus og skorpedannende scabies Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission. Bemærk: Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling. Se i øvrigt detaljerede behandlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin...)

Ivermectin "Orifarm" (...Medicin.dk og produktresumé). Almindelig scabies Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling. Profus og skorpedannende scabies Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission. Bemærk: Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling. Se i øvrigt detaljerede behandlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin...)

Ivermectin "Stada" (...Medicin.dk og produktresumé). Almindelig scabies Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling. Profus og skorpedannende scabies Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission. Bemærk: Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling. Se i øvrigt detaljerede behandlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin...)

Iverprasip - Udgået: 22-12-2025 (...Medicin.dk og produktresumé). Almindelig scabies Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling. Profus og skorpedannende scabies Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission. Bemærk: Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling. Se i øvrigt detaljerede behandlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin...)

IXCHIQ^® (...nation . Personer med immundefekt eller immunsuppressiv tilstand grundet sygdom eller medicinsk behandling (fx. pga. hæmatologiske og massive tumorer, behandling med kemoterapi, m...)

Jivi^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Hos patienter med eksisterende kardiovaskulære risik...)

Jorveza (... før og efter indtagelse af smeltetabletterne, må der ikke indtages mad, drikkevarer, medicin...)

Jyseleca (...dling med JAK-hæmmer, der samtidig får antidiabetika. Dosisjustering af antidiabetisk medicin...)

Kaliumiodid "SERB" (...), især ved gentagen administration. Thyroidea-behandling fortsættes med regelmæssige medicinske undersøgelser og biologiske prøver med korte intervaller. Administration af jod in...)

Ketoconazole HRA (...terval Ekg udføres: Før behandlingsstart Efter 3-7 dages behandling Ved ordination af medicin, der kan medføre forlænget QTc-interval På klinisk indikation. Andre forsigtighedsreg...)

Klomipramin "Viatris" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Klopoxid "DAK" (... alkoholabstinenssymptomer er der store individuelle forskelle i behovet for abstinensmedicin. Der kan indledes med en dosering svarende til 10-25 mg ad gangen ved behov. Der selv...)

Klyx^®, komb. (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Kombinor, komb. - Udgået: 22-12-2025 (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Kovaltry^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. For patienter med eksisterende kardiovaskulære risik...)

Kymriah^® (...hvide blodlegemer (WBC) er ≤ 1.000 celler/mikroliter inden for 1 uge før infusion. Præmedicinering med paracetamol og antihistamin anbefales 30-60 min. før infusionen. En individu...)

Lacrofarm^®, komb. (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Lactulose "Orifarm" (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Laxoberal^® (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Lesamor, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Lexotan^® (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Libmeldy (...r mobilisering af perifert blod og aferese samt konditionering inden behandling og præmedicinering, se også produktresumé . Børn Mindst 3 x10 6 CD34 + -celler/kg legemsvægt i.v. H...)

Lisinoplus, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Lisinopril "2care4" (...ialt. 2,5 mg 1 gang dgl., stigende efter effekt til maksimalt 35 mg 1 gang dgl. under medicinsk overvågning (specialistopgave). Efter akut myokardieinfarkt Voksne Initialt. 5 mg d...)

Lisinopril "Actavis" (...ialt. 2,5 mg 1 gang dgl., stigende efter effekt til maksimalt 35 mg 1 gang dgl. under medicinsk overvågning (specialistopgave). Efter akut myokardieinfarkt Voksne Initialt. 5 mg d...)

Lisinopril "Epione" (...ialt. 2,5 mg 1 gang dgl., stigende efter effekt til maksimalt 35 mg 1 gang dgl. under medicinsk overvågning (specialistopgave). Efter akut myokardieinfarkt Voksne Initialt. 5 mg d...)

Lisinopril STADA (...ialt. 2,5 mg 1 gang dgl., stigende efter effekt til maksimalt 35 mg 1 gang dgl. under medicinsk overvågning (specialistopgave). Efter akut myokardieinfarkt Voksne Initialt. 5 mg d...)

Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Lisipax (...ialt. 2,5 mg 1 gang dgl., stigende efter effekt til maksimalt 35 mg 1 gang dgl. under medicinsk overvågning (specialistopgave). Efter akut myokardieinfarkt Voksne Initialt. 5 mg d...)

Litarex^® (...cialklinik for affektive lidelser og i samarbejde med en obstetrisk afdeling med føtalmedicinsk ekspertise. Da den renale lithium clearance stiger betydeligt i løbet af graviditet...)

Litiumkarbonat "OBA" (...cialklinik for affektive lidelser og i samarbejde med en obstetrisk afdeling med føtalmedicinsk ekspertise. Da den renale lithium clearance stiger betydeligt i løbet af graviditet...)

Loratadin "Teva" (...erede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Et tidligere studie fra det svenske medicinske fødselsregister fandt en noget øget risiko for hypospadi, men efterfølgende data f...)

Lorazepam "2care4" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Lorazepam "Macure" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Lorazepam "Orion" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Losanova HCT, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Losarstad Comp, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Stada", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Teva", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Nordic Prime", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Teva", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Lunsumio^® (...gdom, kan der gives yderligere højst 9 serier, afhængig af effekt og bivirkninger. Præmedicinering Alle patienter i serie 1 og 2 samt patienter i serie 3 og frem, som har oplevet ...)

Lutinus^® (Forsigtighed ved alvorlig leverinsufficiens Bør ikke gives samtidig med anden vaginalt administreret medicin Brug af kondom ved coitus anbefales.)

Luxturna^® (...spektret antibiotikum skal administreres topikalt inden operationen i henhold til den medicin...)

Mabthera^® (...medicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling . 500 mg i.v. ved måned 12 og 18, og derefter hver 6. måned efter behov. Bemærk: Præmedicin...)

Magnesia "DAK" (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Maltrecol (...meres om, at samtidig smertebehandling kan være vanskelig. Samtidig indtag af håndkøbsmedicin (fx hostemidler) indeholdende opioider bør undgås. Patienten skal instrueres i at kon...)

Mandolgin^® (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Marbodin (...en bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Marilamed, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Marplan^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret, da disse kan bidrage til at ...)

Maviret^®, komb. (...patitis B og C guidelines fra Dansk Selskab for infektionsmedicin Behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Bemærk: Ved opkastning mindre end 3 timer efter in...)

Maxalt^® Smelt (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Medanef (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Medikinet^® (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Memantin "Accord" (...enten bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at styre medicin...)

Memantin "Stada" (...en bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Et tryk på doseringspumpen svarer til 5 mg memantin. Første gang doseringspum...)

Memantine "Merz" (...en bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Et tryk på doseringspumpen svarer til 5 mg memantin. Første gang doseringspum...)

Mentixa (...en bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Methylphenidat "Alternova" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidate "Actavis" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidate "Consilient Health" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidate "Medical Valley" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidate "Orifarm" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidate "Sandoz" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidate "Stada" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidate "Teva" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidate "Viatris" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Metolazon "Abcur" (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Metyrol^® (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Microlax^®, komb. (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Midazolam "Accord" (...patienter. Myasthenia gravis kan forværres. Forsigtighed ved tidligere alkohol- eller medicinmisbrug pga. øget risiko for afhængighed. Risiko for abstinenssymptomer Tolerans og fy...)

Midazolam "Accordpharma" (...patienter. Myasthenia gravis kan forværres. Forsigtighed ved tidligere alkohol- eller medicinmisbrug pga. øget risiko for afhængighed. Risiko for abstinenssymptomer Tolerans og fy...)

Midazolam "B. Braun" (...patienter. Myasthenia gravis kan forværres. Forsigtighed ved tidligere alkohol- eller medicinmisbrug pga. øget risiko for afhængighed. Risiko for abstinenssymptomer Tolerans og fy...)

Midazolam "Hameln" (...patienter. Myasthenia gravis kan forværres. Forsigtighed ved tidligere alkohol- eller medicinmisbrug pga. øget risiko for afhængighed. Risiko for abstinenssymptomer Tolerans og fy...)

Midazolam "Medical Valley" (...kke anfaldet stopper efter 5 minutter, gentages dosis, og der rekvireres samtidig akutmedicin...)

Mifegyne (...medicinsk abort 200 mg som enkeltdosis* 24-48 timer inden planlagt administration af prostaglandin. Forbehandling før abort i 2. trimester 200 mg som enkeltdosis 12-48 timer inden planlagt administration af prostaglandin*. Doseringen kan gentages efter behov. Induktion ved foetus mortuus Forbehandling før induktion ved foetus mortuus: 200 mg som enkeltdosis 12-48 timer inden planlagt administration af prostaglandin **. * Anbefalet af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi - se guideline for Medicin...)

Mifepriston "Paranova" (...medicinsk abort 200 mg som enkeltdosis* 24-48 timer inden planlagt administration af prostaglandin. Forbehandling før abort i 2. trimester 200 mg som enkeltdosis 12-48 timer inden planlagt administration af prostaglandin*. Doseringen kan gentages efter behov. Induktion ved foetus mortuus Forbehandling før induktion ved foetus mortuus: 200 mg som enkeltdosis 12-48 timer inden planlagt administration af prostaglandin **. * Anbefalet af Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi - se guideline for Medicin...)

Miglustat "Bluefish" (...daser og dermed kan forårsage abdominalsmerter og diarré. Det kan også hjælpe at tage medicinen imellem måltiderne. Dyrestudier har vist negativ effekt på spermatogenese og spermp...)

Miglustat "Dipharma" (...daser og dermed kan forårsage abdominalsmerter og diarré. Det kan også hjælpe at tage medicinen imellem måltiderne. Dyrestudier har vist negativ effekt på spermatogenese og spermp...)

Miglustat Gen.Orph (...daser og dermed kan forårsage abdominalsmerter og diarré. Det kan også hjælpe at tage medicinen imellem måltiderne. Dyrestudier har vist negativ effekt på spermatogenese og spermp...)

Mildin (...erede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Et tidligere studie fra det svenske medicinske fødselsregister fandt en noget øget risiko for hypospadi, men efterfølgende data f...)

Milnocor (...es korrigeret. Indikationen er alvorligt hjertesvigt med lavt minutvolumen, når anden medicin...)

Milrinon "Stragen" (...es korrigeret. Indikationen er alvorligt hjertesvigt med lavt minutvolumen, når anden medicin...)

Minirin^® (...otentiale til at forlænge QT-intervallet og kan, især sammen med anden QT-forlængende medicin...)

MINJUVI^® (...å dag 1 - 21 i hver cyklus tages oral lenalidomid med startdosis på 20 mg. Bemærk: Præmedicinering gives fra 30 minutter til 2 timer før infusion og kan omfatte antipyretika (fx p...)

Mirtazapin "Actavis" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Mirtazapin "Bluefish" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Mirtazapin "HEXAL" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Mirtazapin "KRKA" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Mirtazapin "Orion" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Mirtazapin "Paranova" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Mirtazapin "Sandoz" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Mirtazapin "Stada" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Mirtin^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Motiron^® (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Mounjaro^® (... OBS! I den oprindelige pen er der, grundet tekniske årsager, overskydende indhold af medicinen tilbage i pennen, selvom alle 4 doser er taget korrekt. En ny modificeret pen er i ...)

Moventig^® (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Movicol^®, komb. (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Moxalole^®, komb. (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Myambutol^® (...medicin eller infektionsmedicin...)

Mylotarg (...r 2 timer på dag 1. Konsolideringen kan evt. gentages, se produktresumé . Bemærk : Præmedicinering med antipyretikum (fx paracetamol), antihistamin og binyrebarkhormon anbefales. ...)

Myozyme^® (Ved milde til moderate infusionsrelaterede symptomer nedsættes infusionshastigheden, og der kan præmedicineres med antihistamin og/eller paracetamol.)

Mysimba, komb. (...meres om, at samtidig smertebehandling kan være vanskelig. Samtidig indtag af håndkøbsmedicin (fx hostemidler) indeholdende opioider bør undgås. Patienten skal instrueres i at kon...)

Naglazyme^® (...atienter med milde til moderate symptomer på overfølsomhed over for galsulfase kan præmedicineres med antihistamin og/eller paracetamol/ibuprofen. Risiko for akut kardiorespirator...)

Naltrexon "Accord" (...meres om, at samtidig smertebehandling kan være vanskelig. Samtidig indtag af håndkøbsmedicin (fx hostemidler) indeholdende opioider bør undgås. Patienten skal instrueres i at kon...)

Naltrexon "AOP" (...meres om, at samtidig smertebehandling kan være vanskelig. Samtidig indtag af håndkøbsmedicin (fx hostemidler) indeholdende opioider bør undgås. Patienten skal instrueres i at kon...)

Naltrexone "POA Pharma" (...meres om, at samtidig smertebehandling kan være vanskelig. Samtidig indtag af håndkøbsmedicin (fx hostemidler) indeholdende opioider bør undgås. Patienten skal instrueres i at kon...)

Naratriptan "Ebb Medical" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Naratriptan "Teva" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Natrilix^® Retard (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Natriumoxybat "Kalceks" (...På grund af natriumoxybats misbrugspotentiale bør patienter med tidligere medicin- eller stofmisbrug følges nøje. Forsigtighed ved respiratoriske lidelser (herunder sø...)

Natriumoxybat "Reig Jofre" (...På grund af natriumoxybats misbrugspotentiale bør patienter med tidligere medicin- eller stofmisbrug følges nøje. Forsigtighed ved respiratoriske lidelser (herunder sø...)

Nemdatine (...en bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Neo-Mercazole^® - Udgået: 22-12-2025 (...Baggrund: Behandling af gravide bør forestås af speciallæge i medicinsk endokrinologi. Kvinder med graviditetsønske bør om muligt behandles med propylthiou...)

Nexavar^® (...dgreb bør behandlingen seponeres midlertidigt. I tilfælde, hvor blødning nødvendiggør medicinsk indgriben, bør permanent ophør af sorafenib overvejes. Der er rapporteret tilfælde ...)

NexoBrid (... infektiøse processer. Tilstande, der kan forårsages eller forværres af analgetisk præmedicinering (fx ventrikelretention, kvalme og risiko for pludselig opkastning, obstipation) ...)

Nicotinell^® (...medicinsk tyggegummi. 1 tyggegummi (overtrukket) indeholder 2 mg eller 4 mg nicotin. Nicotinell® IceMint, medicinsk tyggegummi. 1 tyggegummi (overtrukket) indeholder 2 mg eller 4 mg nicotin. Nicotinell® Lakrids, medicinsk tyggegummi. 1 tyggegummi (overtrukket) indeholder 2 mg eller 4 mg nicotin. Nicotinell® Mint, medicinsk tyggegummi. 1 tyggegummi (overtrukket) indeholder 2 mg eller 4 mg nicotin. Nicotinell® Spearmint, medicin...)

Nimvastid^® (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Niontix (Flydende medicinsk gas indeholder 100 % dinitrogenoxid (N 2 O, lattergas).)

Nitrazepam "Accord" (...ligere alkohol- og medicinmisbrug Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug pga. risiko...)

Nitrazepam "DAK" (...ligere alkohol- og medicinmisbrug Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinmisbrug pga. risiko...)

Nobligan^® (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Noritren^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

NovoEight^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natrium 1 hætteglas med brugsfærdig injektionsvæske ...)

NovoSeven^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicin...)

NovoThirteen^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Inden behandling bestemmes patientens subunit-mangel...)

NUBEQA^® (...d docetaxel pauseres eller seponeres. Bemærk: Ikke-kirurgisk kastrerede bør fortsætte medicinsk kastration med en luteiniserende hormonfrigivende hormon (LHRH)-agonist eller - ant...)

Nutriflex^® Omega peri, komb. (...medicinske tilstand (akut-, stabil- og restitutionsfase). Individuelt. Sædvanligvis 21,5-41,5 ml/kg legemsvægt/døgn i.v. i perifer eller central vene. Maksimal infusionshastighed 2,81 ml/kg legemsvægt/time. Børn 2 - 12 år Dosis afhænger af den medicin...)

Nutriflex^® Omega plus, komb. (...medicinske tilstand (akut-, stabil- og restitutionsfase). Individuelt. Sædvanligvis 11,5-31 ml/kg legemsvægt/døgn i.v. i central vene. Maksimal infusionshastighed 1,5 ml/kg legemsvægt/time. Børn 2 -12 år Dosis afhænger af den medicin...)

Nutriflex^® Omega Special elektrolytfri, komb. (...medicinske tilstand (akut-, stabil- og restitutionsfase). Individuelt. Sædvanligvis 9,5 - 30 ml/kg legemsvægt/døgn i.v. i central vene. Maksimal infusionshastighed 1,25 ml/kg legemsvægt/time. Børn 2 -12 år Dosis afhænger af den medicin...)

Nutriflex^® Omega special, komb. (...medicinske tilstand (akut-, stabil- og restitutionsfase). Individuelt. Sædvanligvis 9,5 - 24 ml/kg legemsvægt/døgn i.v. i central vene. Maksimal infusionshastighed 1,25 ml/kg legemsvægt/time. Børn 2 -12 år Dosis afhænger af den medicin...)

Nuwiq^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natrium 1 ml brugsfærdig injektionsvæske indeholder ...)

Ocrevus^® (... skal administreres hurtigst muligt. Erfaring savnes vedr. børn og unge (< 18 år). Præmedicinering med binyrebarkhormon og antihistamin inden hver infusion eller injektion anbefal...)

Octanate^® LV (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicin...)

Oftasen (...ion). Inden for de følgende 15 minutter er anæstesi tilstrækkelig til forud planlagte medicin...)

Olanzapin "Accord" (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Olanzapin "Actavis" (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Olanzapin "Stada" smeltetabletter (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Olanzapine "Glenmark Europe" (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Olanzapine "Glenmark" (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Olanzapine "Teva" (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Olanzapine "Viatris" (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Olmesartan medoxomil/hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Olumiant (...dling med JAK-hæmmer, der samtidig får antidiabetika. Dosisjustering af antidiabetisk medicin...)

Omnipaque^® (...kontrastmidler bør præmedicinering med antihistaminer og/eller kortikosteroider overvejes. Det er dog aldrig dokumenteret, at præmedicinering har nogen effekt...)

Onpattro (...eaktionerne ses oftest ved de første 2 infusioner. Reaktionerne kan forebygges ved præmedicinering (se doseringsforslag ). Alt efter alvorligheden af reaktionerne bør langsommere ...)

Ontozry^® (...t leverfunktion. Se i øvrigt Nedsat leverfunktion - information til sundhedsfaglige - Medicin...)

Onureg^® (... non-hæmatologiske bivirkninger. Bemærk I de to første behandlings-cyklusser gives præmedicinering med antiemetika 30 minutter før hver dosis azacitidin. Hvis patienten ikke har h...)

Optiray^® (...kontrastmidler bør præmedicinering med antihistaminer og/eller kortikosteroider overvejes. Det er dog aldrig dokumenteret, at præmedicinering har nogen effekt...)

Orilaxal (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Oxabenz^® (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Oxazepam "Alternova" (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Oxybuprocainhydrochlorid "Agepha" (...ion). Inden for de følgende 15 minutter er anæstesi tilstrækkelig til forud planlagte medicin...)

Oxybuprocainhydrochlorid "Nordic Prime" (...ion). Inden for de følgende 15 minutter er anæstesi tilstrækkelig til forud planlagte medicin...)

Ozalin (...patienter. Myasthenia gravis kan forværres. Forsigtighed ved tidligere alkohol- eller medicinmisbrug pga. øget risiko for afhængighed. Risiko for abstinenssymptomer Tolerans og fy...)

Paclitaxel "Accord" (...sreduktion. Pga. betydelig risiko for overfølsomhedsreaktioner skal alle patienter præmedicineres med glukokortikoid, antihistamin og H2-receptorantagonist (der er i øjeblikket in...)

Paclitaxel "Fresenius Kabi" (...sreduktion. Pga. betydelig risiko for overfølsomhedsreaktioner skal alle patienter præmedicineres med glukokortikoid, antihistamin og H2-receptorantagonist (der er i øjeblikket in...)

Palynziq (...en for acceptabelt område. Præ-medicinering før induktion og titrering Før hver dosis under induktion og titrering præ-medicineres med antihistaminer og anti...)

Parecoxib "Macure" (...ng). Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens eventuelle co-medicinering med syrepumpehæmmer og r...)

Parlodel^® (... og cytokrom P450-systemet . Der tilrådes forsigtighed ved samtidig administration af medicin, som er stærke hæmmere og/eller substrater af dette enzym (fx erythromycin, itraconaz...)

Paroxar (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paroxetin "HEXAL" (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paroxetin "Nordic Prime" (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paroxetin "Orion" (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paroxetin "STADA" (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paroxetin "Teva" (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paxicur (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Paxlovid, komb. (...rkninger. Ved samtidig behandling med midazolam anbefales tæt klinisk monitorering og medicinsk behandling ved respirationsdepression og/eller forlænget sedation. Tilfælde af hype...)

Paxneury^® (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Phenergan^® (.... Bemærk: Døsighed om morgenen forekommer, men svinder sædvanligvis efter få dage. Præmedicinering Voksne og børn > 12 år. 25-50 mg 1 time før proceduren eller om nødvendigt aften...)

Picoprep, komb. (...diuretic Hormone Secretion (SIADH). Behandlingen kan ændre absorptionen af anden oral medicin. For at undgå forstyrrelser i væske- og elektrolytbalance er det vigtigt, at der unde...)

Pilexam (...enerelt Individuel afhængig af tilstand. Gives som langsom intravenøs injektion. Obs. medicineringsfejl: Må ikke anvendes intratekalt, epiduralt, intraventrikulært eller intracere...)

Polivy (...Præmedicinering med antihistamin og antipyretikum pga. betydelig risiko for overfølsomhedsreakti...)

Pombiliti^® (...medicinering med oralt antihistamin, antipyretika og/eller kortikosteroider kan administreres for at afhjælpe tegn og symptomer relateret til infusionsrelaterede reaktioner oplevet med tidligere ERT-behandling. Se endvidere produktresumeet. Risiko for akut hjerte- og lungesvigt Ved akut underliggende luftvejssygdom eller nedsat hjerte- og/eller lungefunktion kan der være risiko for alvorlig forværring af hjerte- eller lungefunktion under infusioner. Passende medicinsk støtte og overvågningsforanstaltninger skal være let tilgængelige under infusion af cipaglucosidase alfa. Reaktioner relateret til immunkomplekset Reaktioner relateret til immunkomplekset er blevet rapporteret med andre ERT’er hos patienter, der havde høje IgG-antistoftitre, herunder svære hudreaktioner og nefrotisk syndrom. En potentiel klassevirkning kan ikke udelukkes. Der bør monitoreres for kliniske tegn og symptomer på systemiske reaktioner relateret til immunkomplekset, mens der gives cipaglucosidase alfa med miglustat. Hvis der opstår reaktioner relateret til immunkomplekset, skal det overvejes at afbryde administrationen af cipaglucosidase alfa, og passende medicin...)

Poteligeo (...Præmedicinering med antihistamin og antipyretikum pga. betydelig risiko for overfølsomhedsreakti...)

Pramipexol "Teva Pharma" (...kling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberett...)

Pramipexol "Zentiva" (...kling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberett...)

Pramipexole "Orion" (...kling af malignt neuroleptikasyndrom. Nogle patienter har rapporteret om forekomst af medicinrester i fæces, som ligner intakte pramipexol-depottabletter. Hvis patienter indberett...)

Profast^® (...Anæstesiindledning og anæstesi af kortere varighed Voksne og børn over 8 år Præmedicinering. Før indgift af propofol gives et analgetikum, fx fentanyl et par min. før eller...)

Progestan (...d alvorlig leverinsufficiens Bør ikke gives samtidig med anden vaginalt administreret medicin Brug af kondom ved coitus anbefales. Hjælpestoffer Vaginalkapslen indeholder lecithin...)

Prometazin "Actavis" (.... Bemærk: Døsighed om morgenen forekommer, men svinder sædvanligvis efter få dage. Præmedicinering Voksne og børn > 12 år. 25-50 mg 1 time før proceduren eller om nødvendigt aften...)

Prometazin "Orifarm" (.... Bemærk: Døsighed om morgenen forekommer, men svinder sædvanligvis efter få dage. Præmedicinering Voksne og børn > 12 år. 25-50 mg 1 time før proceduren eller om nødvendigt aften...)

Propofol "2care4" (...Anæstesiindledning og anæstesi af kortere varighed Voksne og børn over 8 år Præmedicinering. Før indgift af propofol gives et analgetikum, fx fentanyl et par min. før eller...)

Propofol "B. Braun" (...Anæstesiindledning og anæstesi af kortere varighed Voksne og børn over 8 år Præmedicinering. Før indgift af propofol gives et analgetikum, fx fentanyl et par min. før eller...)

Propofol "Orifarm" (...Anæstesiindledning og anæstesi af kortere varighed Voksne og børn over 8 år Præmedicinering. Før indgift af propofol gives et analgetikum, fx fentanyl et par min. før eller...)

Propolipid (...Anæstesiindledning og anæstesi af kortere varighed Voksne og børn over 8 år Præmedicinering. Før indgift af propofol gives et analgetikum, fx fentanyl et par min. før eller...)

Prostinfenem^® (Baggrund: Må alene anvendes på indikationerne medicinsk abort i 2. trimester og foetus mortuus i 3. trimester.)

Prothiaden^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Prucalopride "Holsten" (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Prucalopride "Orifarm" (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Prucalopride "Stada" (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Prucalopride "Zentiva" (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Purimmun (... med tidligere eksisterende leversygdom, eller som får anden potentielt hepatotoksisk medicin. Behandlingen bør straks ophøre ved tegn på gulsot. Behandlingen kan øge hudens følso...)

Pyrazinamid "SAD" (...medicin eller infektionsmedicin...)

Qarziba (...lemarvsfunktion. Udsættelse af behandlingen kan være nødvendig, se produktresume . Præmedicinering med analgetika og antihistamin er nødvendig, se produktresume . Bivirkninger kan...)

Qsiva, komb. (...kning (snævervinklet glaukom). Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør indsættes ved vedvarende forhøjet intraokulært tryk,...)

Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Farma", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Ranid, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Rapifen^® (...Individuel dosering afhængig af vægt, alder, anden medicinering, patientens fysiske tilstand og bagvedliggende sygdom samt typen af indgreb og ø...)

Rativor (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

ReFacto^® AF (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natriumindhold 1 hætteglas/1 sprøjte med brugsfærdig...)

Refixia^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling for shock iværksættes. Alle patienter, der oplever allergiske reaktioner...)

Relistor^® (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Relpax^® (...ng vedr. patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Reminyl (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Replagal (Patienter med milde til moderate infusionsrelaterede symptomer kan med god effekt præmedicineres med et antihistamin, paracetamol/ibuprofen og/eller kortikosteroid.)

Resolor^® (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Revolade^® (...Kronisk idiopatisk trombocytopenisk purpura (ITP) Voksne og børn ≥ 6 år. Initialt 50 mg 1 gang dgl. Dog ...)

Rifampar, komb. (...kulose, og behandlingen bør forestås af en speciallæge i lungemedicin eller i infektionsmedicin. For izoniazid er der data for flere tusinde eksponerede uden...)

Rigmin^® (... der er rapporteret utilsigtede hændelser med personer med svær demens, der har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147) , bør depotplastre hos denne gruppe patienter p...)

Rimstar, komb. (...kulose, og behandlingen bør forestås af en speciallæge i lungemedicin eller i infektionsmedicin. For izoniazid er der data for flere tusinde eksponerede uden...)

Rinvoq^® (...dling med JAK-hæmmer, der samtidig får antidiabetika. Dosisjustering af antidiabetisk medicin...)

Risolid^® (... alkoholabstinenssymptomer er der store individuelle forskelle i behovet for abstinensmedicin. Der kan indledes med en dosering svarende til 10-25 mg ad gangen ved behov. Der selv...)

Ritalin^® (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Rivastigmin "Orion" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Rivastigmin "Stada Arzneimittel" (... der er rapporteret utilsigtede hændelser med personer med svær demens, der har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147) , bør depotplastre hos denne gruppe patienter p...)

Rivastigmin "Viatris" (...dregel have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicin...)

Rivastor (... der er rapporteret utilsigtede hændelser med personer med svær demens, der har taget medicinske plastre af og tygget på dem (5147) , bør depotplastre hos denne gruppe patienter p...)

Rixathon (...medicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling . 500 mg i.v. ved måned 12 og 18, og derefter hver 6. måned efter behov. Bemærk: Præmedicin...)

Rizapax (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Rizasmelt (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Rizatriptan "2care4" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Rizatriptan "Glenmark" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Rizatriptan "Sandoz" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Rizatriptan "Stada" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Rizatriptan "Viatris" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Rizatriptan AL (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Robinul^® (...medicinering Voksne. 4-5 mikrogram/kg legemsvægt, højst 400 mikrogram. Børn. 4-8 mikrogram/kg legemsvægt, højst 200 mikrogram. Gives som i.m. injektion ca. 1 time før anæstesi eller som i.v. injektion umiddelbart før anæstesiindledning. Ved peroperativ medicin...)

Ropinirol "Epione" (...ittid er for kort, er der risiko for en ufuldstændig frigivelse af depottabletten, og medicinrester kan genfindes i afføringen. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabs...)

Ropinirol "KRKA" (...ittid er for kort, er der risiko for en ufuldstændig frigivelse af depottabletten, og medicinrester kan genfindes i afføringen. Mulig øget risiko for udvikling af DAWS (dopaminabs...)

Ruxience (...medicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. Induktionsbehandling: 500 - 1.000 mg efterfulgt af yderligere 500 - 1.000 mg efter 2 uger som langsom i.v.-infusion. Vedligeholdelsesbehandling Den registrerede dosis til behandling af RA er 1.000 mg intravenøs administreret dag 1 og 15. Et større systematisk review og metaanalyse kunne ikke påvise signifikant forskel på 500 mg og 1.000 mg, hvorfor den lavere dosering anbefales (Bredemeier, de Oliveira et al. 2014). Ved vedligeholdelsesbehandling kan ifølge DRS også anvendes 1.000 mg uden gantagelse efter 14 dage. Generelt tilstræbes den lavest mulige dosis ved vedligeholdelsesbehandling, efter individuelt skøn. Ved tilbagevendende sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages 6-12 mdr. efter det tidligere behandlingsforløb. Forholdet mellem risici og effekt må overvejes ved gentagen behandling. Anca-associeret vasculitis Voksne Præmedicinering: Præmedicinering med 1.000 mg paracetamol og antihistamin gives 30 minutter før administration. Kortikosteroid er ikke en del af præmedicineringen i produktresumeet for alle indikationer. Til reumatologiske indikationer anbefales i følge de fleste guidelines 100 mg i.v. methylprednisolon. I følge DRS kan anvendes 80 mg i.v. methylprednisolon. Der kan i følge produktresumeet anvendes tilsvarende kortikosteroid. I 1-3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (500-1.000 mg/dag.) efterfulgt af oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 80 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Steroiddosis er dog omdiskuteret og bør derfor tilrettelægges individuelt efter nøje vurdering af sværhedsgrad af sygdommen (fx nekrotiserende sår, hastigt aftagende nyrefunktion, alvorlige neurologiske symptomer). Induktionsbehandling: 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. Vedligeholdelsesbehandling 500 mg hver 6. måned. Børn (2-17 år) 375 mg/m 2 legemsoverflade 1 gang om ugen i 4 uger som i.v. infusion. I 3 dage forud for første infusion gives methylprednisolon i.v. (30 mg/kg/dag - højst 1.000 mg/dag). Op til yderligere 3 doser kan gives i.v. før første infusion. Herefter oralt prednison (1 mg/kg/dag - højst 60 mg/dag) med nedtitrering så hurtigt som muligt baseret på det kliniske behov. Pemfigus vulgaris 1.000 mg som langsom i.v.-infusion efterfulgt af yderligere 1.000 mg efter 2 uger i kombination med nedtitreret glukokortikoid. Vedligeholdelsesbehandling. 500 mg i.v. ved måned 12 og 18, og derefter hver 6. måned efter behov. Bemærk: Præmedicin...)

Rybelsus^® (..., 9 mg semaglutid. ** * Formulering udfases. ** Ny formulering. Se nyheden Risiko for medicin...)

Rybrevant (...a og med uge 5. * Dosisjustering er ikke nødvendig ved senere ændring i kropsvægt. Præmedicinering Før infusion af amivantamab gives antihistamin, antipyretika og glukokortikoider...)

Rydapt (...dostaurin kan medføre QTc-forlængelse. Forsigtighed ved samtidig behandling med anden medicin, som kan forlænge QTc, og/eller ved elektrolytforstyrrelser. Regelmæssig ekg bør over...)

Samarin^® (Ikke-apoteksforbeholdt håndkøbslægemiddel fritaget for at være optaget i medicinpriser.dk.)

Samsca (...følges af administration af hypotonisk væske. Samtidig administration af tolvaptan og medicin med et højt natriumindhold eller andre behandlinger af hyponatriæmi kan ikke anbefale...)

Saphnelo^® (...over 30 minutter hver 4. uge. Ved infusionsrelaterede bivirkninger i anamnesen kan præmedicinering (fx med antihistamin) administreres før infusion. Bemærk: Glemt dosis gives hurt...)

Sarclisa (...medicinering (se produktresume ) givet efter nedenstående doseringsplaner. Kombination med pomalidomid/dexamethason eller carfilzomib/dexamethason Cyklus Doseringsplan Cyklus 1 (28 dages cyklus) Dag 1, 8, 15 og 22 (ugentligt) Cyklus 2 og derefter* (28 dages cyklus) Dag 1 og 15 (hver anden uge) * Behandlingen gentages ind til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Kombination med bortezomib/lenalidomid/dexamethason til voksne med nydiagnosticeret myelomatose, som er uegnede til autolog stamcelletransplantation Cyklus Doseringsplan Cyklus 1 (42 dages cyklus) Dag 1, 8, 15, 22 og 29 Cyklus 2-4 (42 dages cyklus) Dag 1, 15 og 29 (hver anden uge) Cyklus 5-17 (28 dages cyklus) Dag 1 og 15 (hver anden uge) Cyklus 18 og derefter* (28 dages cyklus) Dag 1 (hver fjerde uge) * Behandlingen gentages ind til sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet. Kombination med bortezomib/lenalidomid/dexamethason til voksne med nydiagnosticeret myelomatose, som er egnede til autolog stamcelletransplantation Cyklus Doseringsplan Induktionsbehandling Cyklus 1 (42 dages cyklus) Dag 1, 8, 15, 22 og 29 Cyklus 2 og 3 (42 dages cyklus) Dag 1, 15 og 29 (hver anden uge) Stop for intensiveringsbehandling (høj dosis kemoterapi og autolog stamcelletransplantat) efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling. Bemærk: Pga. risiko for infusionsrelaterede reaktioner anbefales præmedicin...)

Saroten^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sativex, komb. (... relevant, hvis der forekommer ændringer i patientens tilstand eller i anden samtidig medicin, eller hvis der udvikles generende bivirkninger. Doser på over 12 pust pr. dag anbefa...)

Scatol (...Medicin.dk og produktresumé). Almindelig scabies Remission kan vurderes endeligt 4 uger efter endt behandling. Profus og skorpedannende scabies Samtidig lokal behandling kan evt. være nødvendig for at opnå komplet remission. Bemærk: Øvrige medlemmer af husstanden og partnere bør behandles samtidig med patienten for at undgå reinfestation. Sengelinned skal vaskes, og det øvrige sengeudstyr luftes efter gennemført behandling. Se i øvrigt detaljerede behandlingsanvisninger i indledende afsnit . Bemærk: Tabletterne skal tages med et glas vand til et måltid om aftenen (4446) (5205) . (Diskrepans mellem medicin...)

Selincro^® (...alkoholafhængighed) Patientens forsøg på at reducere alkoholforbruget i 14 dage (uden medicin) inden behandlingsstarten med nalmefen Effekten af nalmefenbehandlingen (dvs. redukti...)

Seroxat^® (...lle misdannelser, men efterfølgende studier har sået betydelig tvivl om dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes...)

Sertralin "2care4" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertralin "Accord" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertralin "Hexal" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertralin "KRKA" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertralin "Orion" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertralin "Teva" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertralin "Zentiva" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertraline "Orifarm" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertramyl (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Sertrone (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Shingrix (...lskud gives til personer på 18 år og derover med immunsuppression, enten som følge af medicinsk behandling (planlagt eller igangværende) eller som følge af medfødte eller erhverve...)

Signifor^® (...kker) henholdsvis 3 måneder (HbA1c). Hvis eventuel hyperglykæmi ikke kan kontrolleres medicinsk, nedsættes dosis af pasireotid, eller behandlingen seponeres. Kontrol af leverpåvir...)

Sildenafil "1A Farma" (...ese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at ED er udredt såvel urologisk som sexologisk. ...)

Sildenafil "Orion" (...ese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at ED er udredt såvel urologisk som sexologisk. ...)

Sildenafil "Stada" (...ese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at ED er udredt såvel urologisk som sexologisk. ...)

Sildenafil "Teva" (...ese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at ED er udredt såvel urologisk som sexologisk. ...)

Sildenafil "Viatris" (...ese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at ED er udredt såvel urologisk som sexologisk. ...)

S-ketamin "Pfizer" (...Præmedicinering Et antikolinergikum bør gives præoperativt for at hæmme sekretion fra mundhule o...)

Soliris^® (...dling hos visse patienter. Det bør kun overvejes at afbryde behandlingen, hvis det er medicin...)

Sorafenib "Accord" (...dgreb bør behandlingen seponeres midlertidigt. I tilfælde, hvor blødning nødvendiggør medicinsk indgriben, bør permanent ophør af sorafenib overvejes. Der er rapporteret tilfælde ...)

Sovaldi^® (... C Hepatitis C guidelines fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin Behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Bemærk: Behandlingsregimer og varighed er forskell...)

Spedra (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Stesolid^® (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Strattera - Udgået: 08-12-2025 (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Strefen^® (...sallergi er lav. alkoholisme pga. øget risiko for gastro-intestinale blødninger. multimedicinerede og kronikere grundet risiko for lægemiddelinteraktioner og sygdomsinteraktioner....)

Strefzap (...sallergi er lav. alkoholisme pga. øget risiko for gastro-intestinale blødninger. multimedicinerede og kronikere grundet risiko for lægemiddelinteraktioner og sygdomsinteraktioner....)

Striroxin (... det er afklaret om patienten har normal hypofyse-binyrefunktion eller der er startet medicinsk behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes på lille dosi...)

Sufenta^® (...Respirationsdepression på grund af anden medicinering eller tilstande hvor respirationsdepression skal undgås. Intravenøs anvendelse u...)

Sufentanil "Hameln" (...Respirationsdepression på grund af anden medicinering eller tilstande hvor respirationsdepression skal undgås. Intravenøs anvendelse u...)

Sumatriptan "2care4" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Accord" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Bluefish" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Ebb Medical" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Epione" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Nordic Prime" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Paranova" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Sandoz" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Teva" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sumatriptan "Viatris" (...dling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Sylvant (...ligeledes pauseres ved svær infektion eller svære ikke-hæmatologiske bivirkninger. Præmedicinering med antipyretikum (fx paracetamol), glukokortikoid og antihistamin kan dæmpe inf...)

Synalar^® (Glukokortikoider (Odontologisk medicinvejledning))

Tadalafil "Accord" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Tadalafil "Krka" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Tadalafil "Mylan" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Tadalafil "Nordic Prime" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Tadalafil "Orion" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Tadalafil "Sandoz" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Tadalafil "Stada Nordic" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Tadalafil "Teva" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Tadol (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Tafil^® (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

TAKHZYRO^® (Samtidig brug af en C1-esterasehæmmer som akutmedicin har en additiv virkning på responset af lanadelumab.)

TALVEY ^® (...medicineres med kortikosteroid, antihistamin og antipyretika. Se produktresumé. I 48 timer efter administration af doserne i step-up fasen skal patienten: Overvåges for tegn på CRS (cytokin-release-syndrom), fx feber, utilpashed, ledsmerter og/eller stivhed, samt tegn på ICANS (neurologisk toksicitet), fx opmærksomhedsforstyrrelse, konfusion og talebesvær. Opholde sig et sted, hvor håndtering af CRS eller ICANS er tilgængelig inden for rimelig tid. Behandlingsfase Voksne 0,4 mg/kg legemsvægt ugentlig. Hvis der er opnået tilstrækkelig klinisk respons (bekræftet ved mindst to på hinanden følgende sygdomsvurderinger), kan der skiftes til 0,8 mg/kg legemsvægt hver 2. uge. Bemærk: Administreres af sundhedspersonale med adgang til relevant medicin...)

Talzenna^® (...e. 0,5 mg 1 gang dgl. i kombination med 160 mg enzalutamid. Se i øvrigt enzalutamid . Medicinsk kastration med LHRH-analog skal fortsætte under behandlingen, hvis kirurgisk kastra...)

Tapin, komb. (Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.)

TECVAYLI^® (...medicineres med kortikosteroid, antihistamin og antipyretika, se produktresumé. Skal administreres af uddannet sundhedspersonale med adgang til relevant medicin...)

Telmisartan/Hydroklortiazid "Medical Valley", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Temelor (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Temesta^® (...gere alkohol- og medicinafhængighed Benzodiazepiner anvendes ved abstinensbehandling, men bør ellers undgås ved tidligere alkohol- og medicinafhængighed pga. ...)

Tepkinly^® (...medicinering med glukokortikoid, antipyretikum og et antihistamin gives 30-120 min. inden administration, som profylakse mod CRS. Se produktresumé for nærmere anbefalinger vedr. håndtering af CRS. Antihypertensiv behandling pauseres i 24 timer før hver epcoritamab administration. Patienten skal overvåges for immunrelaterede symptomer (fx feber, utilpashed, ledsmerter og/eller -stivhed) i 24 timer efter administration af den første dosis på 48 mg (cyklus 1, dag 15). Behandlingen fortsætter indtil sygdomsprogression eller uacceptabel toksicitet og skal ophøre permanent ved grad 4-CRS-hændelse. Skal administreres af uddannet sundhedspersonale med adgang til relevant medicin...)

Terlipressinacetat "SUN" (... III og IA, erythromycin, bestemte antihistaminer og tricykliske antidepressiva eller medicin...)

Testavan (...røget insulinsensibilitet under behandling med androgener. Justering af antidiabetisk medicinering kan være nødvendig. Monitorering af blodsukker og HbA1c anbefales. Epilepsi og m...)

Testogel^® (...røget insulinsensibilitet under behandling med androgener. Justering af antidiabetisk medicinering kan være nødvendig. Monitorering af blodsukker og HbA1c anbefales. Epilepsi og m...)

Tevimbra^® (...oterapi. Ved administration på samme dag, bør tislelizumab gives før kemoterapien. Præmedicinering med glukokortikoid bør overvejes pga. bivirkninger relateret til kemoterapien. B...)

THC 25 "Scanleaf" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

THC Olie "Stenocare" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

THC/CBD Olie "STENOCARE" (...æparater. THC kan medføre afhængighed. Risikoen antages at være højest ved rygning af medicinsk cannabis. Der savnes viden om afhængighedsrisikoen ved oral indtagelse. Se endvider...)

Thiamazol "2care4" (...Baggrund: Behandling af gravide bør forestås af speciallæge i medicinsk endokrinologi. Kvinder med graviditetsønske bør om muligt behandles med propylthiou...)

Thiamazol "Paranova" - Udgået: 02-03-2026 (...Baggrund: Behandling af gravide bør forestås af speciallæge i medicinsk endokrinologi. Kvinder med graviditetsønske bør om muligt behandles med propylthiou...)

Thiamazol Nordic Prime (...Baggrund: Behandling af gravide bør forestås af speciallæge i medicinsk endokrinologi. Kvinder med graviditetsønske bør om muligt behandles med propylthiou...)

Thiamazole "Uni-Pharma" (...Baggrund: Behandling af gravide bør forestås af speciallæge i medicinsk endokrinologi. Kvinder med graviditetsønske bør om muligt behandles med propylthiou...)

Thycapzol^® - Udgået: 27-04-2026 (...Baggrund: Behandling af gravide bør forestås af speciallæge i medicinsk endokrinologi. Kvinder med graviditetsønske bør om muligt behandles med propylthiou...)

Thymoglobuline (...Konstant medicinsk overvågning er påkrævet under infusionen, som bør standses i tilfælde af anafylakti...)

Tirosint^® (... det er afklaret om patienten har normal hypofyse-binyrefunktion eller der er startet medicinsk behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes på lille dosi...)

Toctino (...nitoreres. Behandlingen bør seponeres, hvis der forekommer symptomer på pancreatitis. Medicinsk overvåget graviditetstest udføres 1 måned før behandlingsstart, ved behandlingens s...)

Toilax^® (...mes i følgende tilfælde: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Tolucombi^®, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Tolvaptan Accord (...følges af administration af hypotonisk væske. Samtidig administration af tolvaptan og medicin med et højt natriumindhold eller andre behandlinger af hyponatriæmi kan ikke anbefale...)

Topimax^® (...kning (snævervinklet glaukom). Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør indsættes ved vedvarende forhøjet intraokulære tryk,...)

Topinor (...kning (snævervinklet glaukom). Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør indsættes ved vedvarende forhøjet intraokulære tryk,...)

Topiramat "Actavis" (...kning (snævervinklet glaukom). Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør indsættes ved vedvarende forhøjet intraokulære tryk,...)

Topiramat "Aristo" (...kning (snævervinklet glaukom). Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør indsættes ved vedvarende forhøjet intraokulære tryk,...)

Topiramat "Orion" (...kning (snævervinklet glaukom). Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør indsættes ved vedvarende forhøjet intraokulære tryk,...)

Topotecan "Accord" (...ukontrolleret emesis, synkeforstyrrelser, ukontrolleret diarré, kliniske tilstande og medicinering, som kan ændre den gastro-intestinale motilitet og lægemiddelabsorption. Topotec...)

Topotecan "Ebewe" (...ukontrolleret emesis, synkeforstyrrelser, ukontrolleret diarré, kliniske tilstande og medicinering, som kan ændre den gastro-intestinale motilitet og lægemiddelabsorption. Topotec...)

Tostran^® (...røget insulinsensibilitet under behandling med androgener. Justering af antidiabetisk medicinering kan være nødvendig. Monitorering af blodsukker og HbA1c anbefales. Epilepsi og m...)

Tracafour (...er familiær disposition hertil bør kun anvende tranexamsyre, hvis der er en væsentlig medicinsk indikation herfor. Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akut...)

Tradolan^® (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Tramadol "Actavis" (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Tramadol "Krka" (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Tramadol Retard "Actavis" (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Tramadol Retard "Hexal" (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Tramadolhydrochlorid "2care4" (...elser. Data for spontanabort er divergerende. Omkring 50 % af data er fra det svenske medicinske fødselsregister, hvor der er tegn på en let øget misdannelsesrate uden noget sikke...)

Tranexamsyre "Nordic Prime" (...er familiær disposition hertil bør kun anvende tranexamsyre, hvis der er en væsentlig medicinsk indikation herfor. Ved subarachnoidalblødning bør behandlingen kun gives i den akut...)

Tranexamsyre "Pfizer" (...enerelt Individuel afhængig af tilstand. Gives som langsom intravenøs injektion. Obs. medicineringsfejl: Må ikke anvendes intratekalt, epiduralt, intraventrikulært eller intracere...)

Treo^®, komb. (Voksne og børn > 15 år. 1-2 brusetabletter højst 4 gange dgl. Bemærk: Bør maksimalt anvendes i 10 dage pr. måned pga. øget risiko for medicinoverforbrugshovedpine.)

Treotabs, komb. (...ærk: Brusetabletter : Bør maksimalt anvendes i 10 dage pr. måned pga. øget risiko for medicin...)

Trixeo Aerosphere, komb. (...lder en fluorholdig drivhusgas (HFO‑1234ze(E)), der bruges som drivmiddel til at føre medicinen ned i lungerne. Mængden svarer til ca. 0,000013 ton CO₂‑ækvivalenter. Drivmidlet ha...)

Trodelvy (...n dosisnedsættelse. Vedr. infusionsrelaterede reaktioner, se Forsigtighedsregler . Præmedicinering Før infusion af sacituzumab govitecan gives antipyretika, antihistamin eller glu...)

True Test^® 36 (Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.)

TUKYSA (... behandling med tucatinib afbrydes, og derefter skal dosis reduceres eller seponeres. Medicinsk behandling initieres ved persisterende Grad 2 diarré med samtidig Grad ≥ 2 kvalme o...)

Tuzulby^® (...medicin, som supplement til non-farmakologiske behandlingstiltag, hos børn og unge (6-17 år) med ADHD og væsentlig funktionsnedsættelse, hvis non-farmakologiske behandlingstiltag har utilstrækkelig effekt. Opstartskriterier, voksne: Overvej medicinsk behandling til ADHD hos voksne med væsentlig funktionsnedsættelse i flere livsområder pga. ADHD. Supplér med ikke-farmakologiske tiltag såsom psykoterapeutiske og pædagogiske indsatser. Diagnosen skal være stillet af en speciallæge i relevant speciale, som også har indledt behandlingen. Bevillingen tidsbegrænses til 6 måneder, hvis effekten ikke er oplyst. Ved eventuel genansøgning om forlængelse af bevillingen, gives bevilling uden tidsbegrænsning, hvis der er effekt af behandlingen i monoterapi. Enkelttilskud ved kombinationsbehandling Medicinrådet anbefaler generelt ikke kombinationsbehandling, men enkelttilskud til kombinationsbehandling vil normalt kunne imødekommes, hvis Medicinrådets behandlingsvejledning for ADHD følges. Se Medicin...)

Ultravist^® (...kontrastmidler bør præmedicinering med antihistaminer og/eller kortikosteroider overvejes. Det er dog aldrig dokumenteret at præmedicinering har nogen effekt...)

Uplizna^® (...ioner om slange og fortynding af lægemidlet før administration, se produktresumé . Præmedicinering Det anbefales at administrere et kortikosteroid (fx methylprednisolon 80-125 mg ...)

Uptravi (...med ugentlige intervaller i trin af 200 mikrogram én gang dgl. indtil utålelige eller medicin...)

Vafseo^® (...blodtrykket. Krampeanfald Forsigtighed ved patienter med krampeanfald, epilepsi eller medicinske tilstande i anamnesen forbundet med en disponering for krampeaktivitet, såsom infe...)

Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant", komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Valsartore Comp, komb. (...og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukon...)

Vardenafil "Accord" - Udgået: 13-04-2026 (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Vardenafil "Krka" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Vardenafil "Stada" (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Vaxchora^® (... ingen data om intervaller for revaccination. Bemærk: Føde- og drikkevarer samt anden medicin bør ikke indtages 1 time før til 1 time efter indtagelse af vaccinen. Efter rekonstit...)

Venlafaxin "Bluefish" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Venlafaxin "Krka" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Venlafaxin "Medical Valley" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Venlafaxin "Nordic Prime" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Venlafaxin "Orion" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Venlafaxin "Sandoz" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Venlafaxin "Teva" (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Veoza^® (...45 mg 1 gang dgl. Glemt medicin En glemt dosis tages hurtigst muligt, medmindre der er under 12 timer til næste planl...)

Veyvondi^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Patienter med risiko for trombose bør overvåges for ...)

Viagra^® (...ese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at ED er udredt såvel urologisk som sexologisk. ...)

Visipaque^® (...kontrastmidler bør præmedicinering med antihistaminer og/eller kortikosteroider overvejes. Det er dog aldrig dokumenteret, at præmedicinering har nogen effekt...)

Vitaros (...medicinomlægning . Endvidere forudsættes det, at erektil dysfunktion er udredt såvel urologisk som sexologisk, jf. rapporten vedrørende lægemidler til behandling af erektiv dysfunktion i relation til medicin...)

Vizarsin^® (...ese, herunder diskussion af evt. uhensigtsmæssigt alkohol- og tobaksforbrug samt evt. medicinomlægning. Endvidere forudsættes det, at ED er udredt såvel urologisk som sexologisk. ...)

Vosevi^®, komb. (...r) Hepatitis C guidelines fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin Behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Bemærk: Ved opkastning mindre end 4 timer efter in...)

Vyloy^® (...roduktresumé . Der bør gives præmedicinering med antimetika for håndtering kvalme og opkastning før hver infusion. Præmedicinering med systemiske kortikoster...)

Vyxeos Liposomal, komb. (...dere produktresumé. Administreres som kontinuerlig i.v. infusion over 90 minutter. Præmedicinering med antiemetikum anbefales. Midlertidig eller permanent afbrydelse af behandling...)

Willfact^® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling for shock iværksættes. Patienter med risiko for trombose bør overvåges f...)

Wilnativ^®, komb.® (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natriumindhold 1 hætteglas indeholder 2,55 mmol (500...)

Wilnativ^®, komb. (...jrtrækning, hypotension og anafylaksi. I tilfælde af anafylaktisk shock skal standard medicinsk behandling herfor iværksættes. Natriumindhold 1 hætteglas indeholder 2,55 mmol (500...)

Xaluprine^® (... med tidligere eksisterende leversygdom, eller som får anden potentielt hepatotoksisk medicin. Behandlingen bør straks ophøre ved tegn på gulsot. Behandlingen kan øge hudens følso...)

Xeljanz (...dling med JAK-hæmmer, der samtidig får antidiabetika. Dosisjustering af antidiabetisk medicin...)

Xion^®, komb. (...0-40 mg) lidocainhydrochlorid. Se endvidere Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) . Ved dento-alveolære indgreb bør dosis ikke overstige 10 ml (svarende til...)

Xyloplyin Dental Adrenalin, komb. (...0-40 mg) lidocainhydrochlorid. Se endvidere Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) . Ved dento-alveolære indgreb bør dosis ikke overstige 10 ml (svarende til...)

Xyrem (...På grund af natriumoxybats misbrugspotentiale bør patienter med tidligere medicin- eller stofmisbrug følges nøje. Forsigtighed ved respiratoriske lidelser (herunder sø...)

Yescarta (...sphamid 500 mg/m 2 og fludarabin 30 mg/m 2 ) på 5., 4. og 3. dagen før infusionen. Præmedicinering med paracetamol og antihistamin i.v. eller p.o anbefales ca. 1 time før infusion...)

Zalasta^® (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Zanosar^® (...r indgift af streptozocin for at reducere risikoen for nyretoksicitet. Antiemetisk præmedicinering anbefales. Nyre- og leverfunktion samt hæmatologiske parametre og blod-glucose o...)

Zavesca^® (...daser og dermed kan forårsage abdominalsmerter og diarré. Det kan også hjælpe at tage medicinen imellem måltiderne. Dyrestudier har vist negativ effekt på spermatogenese og spermp...)

Zepatier^®, komb. (...atitis B and C guidelines fra Dansk Selskab for Infektionsmedicin Behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 12 år samt bø...)

Zeposia^® (... på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en ...)

Zolmitriptan "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Zolmitriptan "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Zolmitriptan "Paranova" - Udgået: 08-12-2025 (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Zolmitriptan "Rivopharm" - Udgået: 19-01-2026 (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Zolmitriptan "Stada" (...vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Zoloft^® (...essiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer sepone...)

Zypadhera^® (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Zyprexa^® (...oen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret ps...)

Zytiga (...ination med prednison eller prednisolon (5 mg dgl. ved HSPC og 10 mg dgl. ved mCRPC). Medicin...)

Zyvoxid (...s regelmæssigt ved risiko for hyponatriæmi, herunder ældre eller patienter, der tager medicin...)

Abevmy^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af metastatisk colorektal ...)

AJOVY (Anvendelsesområder: ...Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne hos voksne, der har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandling med CGRP-antistoffer initieres. I Danmark er ordinationsretten af CGRP-antistoffer begrænset til speciallæger i neurologi, som er ansat på et sygehus og til privatpraktiserende neurologer (kun visse antistoffer). Medicin...)

AKANTIOR^® (Anvendelsesområder: ...un ordineres af læger med erfaring i diagnose og behandling af acanthamøbe keratitis. Medicin...)

Alecensa (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Adjuverende behandling ved ALK-posit...)

Alhemo^® (Anvendelsesområder: ... uden FIX-inhibitorer. Behandlingen bør foretages i samarbejde med et hæmofilicenter. Medicin...)

Aloxi^® (Anvendelsesområder: Forebyggelse af forårsaget af medicinsk kræftbehandling.)

Amvuttra^® (Anvendelsesområder: ... hereditær transthyretin amyloidose hos voksne patienter med kardiomyopati (ATTR-CM). Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. denne indikation. Behandlingen bør på...)

ANDEMBRY^® (Anvendelsesområder: ...ngen forestås af læger med særlig indsigt i hereditært angioødem og behandling deraf. Medicin...)

Artesunate Amivas^® (Anvendelsesområder: ...medicin . Mht. begyndende problemer med resistens mod artemisininerne: Erhvervelse af malaria fra et område, hvor der er rapporteret resistens, medfører ikke ændringer i behandlingsforslag, for videre information henvises til afsnittet om artemisininer . Anvendelse af artesunat er en specialistopgave og bør udføres af speciallæger med erfaring i anvendelse af lægemidlet på baggrund af konference med en infektionsmedicin...)

ASPAVELI^® (Anvendelsesområder: ...-hæmmer, medmindre behandling med RAS-hæmmer ikke tolereres eller er kontraindiceret. Medicin...)

Avastin^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af metastatisk colorektal ...)

Aybintio^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af metastatisk colorektal ...)

AYVAKYT (Anvendelsesområder: ...eoplasme (SM -ANH) eller mastcelleleukæmi (MCL) efter mindst en tidligere behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet. Indolent systemisk mastocytose (ISM) med m...)

Balversa^® (Anvendelsesområder: ...r, som tidligere har fået mindst én behandlingslinje med en PD-1- eller PD-L1-hæmmer. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet. Bør kun anvendes, når behandlingen forestå...)

Besremi (Anvendelsesområder: ...behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i behandling af polycythaemia vera. Medicin...)

Beyfortus^® (Anvendelsesområder: ...rtsat er sårbare over for svær RS-virus-sygdom i løbet af deres anden RS-virus-sæson. Medicin...)

BEYONTTRA^® (Anvendelsesområder: ...lingen forestås af læger med særlig indsigt i behandling af transthyretin amyloidose. Medicin...)

Bimzelx (Anvendelsesområder: ...a (HS) hos voksne med utilstrækkelig respons på konventionel systemisk HS-behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet for denne indikation. Bimekizumab bør kun a...)

Brilique^® (Anvendelsesområder: ... patienter med: Akut myokardie infarkt (AMI). Ustabil angina pectoris (UAP), herunder medicinsk behandlede patienter samt patienter, som gennemgår perkutan koronar intervention (P...)

Bunalict^®, komb. (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Buprenorphin "Actavis" (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Buprenorphin/Naloxon "G.L. Pharma", komb. (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Buprenorphin/Naloxon "Viatris", komb. (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Buprenorphine "Bluefish" (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Buprenorphine "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Buprenorphine "Sandoz" sublinguale resoribletter (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Buvidal (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Cablivi^® (Anvendelsesområder: ...ehandlingen varetages af læger med særlig indsigt i stoffet og ovennævnte indikation. Medicin...)

Calquence (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af mantle-celle-lymfom (MC...)

Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (Anvendelsesområder: ...Skizofreni hos patienter, hvor anden antipsykotisk medicin kun har haft utilstrækkelig eller ingen effekt, eller hvor behandling med andre antip...)

Clozapin "Accord" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni hos patienter, hvor anden antipsykotisk medicin kun har haft utilstrækkelig eller ingen effekt, eller hvor behandling med andre antip...)

Clozapin "Hexal" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni hos patienter, hvor anden antipsykotisk medicin kun har haft utilstrækkelig eller ingen effekt, eller hvor behandling med andre antip...)

Clozapin "Nordic Prime" (Anvendelsesområder: ...Skizofreni hos patienter, hvor anden antipsykotisk medicin kun har haft utilstrækkelig eller ingen effekt, eller hvor behandling med andre antip...)

Cosentyx^® (Anvendelsesområder: ...)) hos voksne med et utilstrækkeligt respons på konventionel systemisk HS-behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af moderat til svær HS hos...)

Dawnzera^® (Anvendelsesområder: ...ngen forestås af læger med særlig indsigt i hereditært angioødem og behandling deraf. Medicin...)

Dupixent^® (Anvendelsesområder: ...medicinsk behandling. Bemærk: Medicinrådet har lavet en vurdering af anvendelsen ved astma og anbefaler Dupixent® som tillægsbehandling til voksne og børn over 6 år med svær astma og tegn på type 2-inflammation samt: Forhøjet eosinofiltal eller Allergi og forhøjet fraktion af ekshaleret nitrogenoxid (FeNO). Anbefalingen gælder ikke patienter uden tegn på type 2-inflammation eller patienter med type 2-inflammation og forhøjet FeNO uden samtidig forhøjet eosinofiltal og uden samtidig allergi. Herudover anbefaler Medicinrådet også dupilumab til voksne patienter med moderat til svær prurigo nodularis (PN). Anvendelsen til KOL anbefales IKKE af Medicin...)

Efmody (Anvendelsesområder: ...læge med erfaring i behandling af binyreinsufficiens og/eller adrenogenitalt syndrom. Medicin...)

Emgality (Anvendelsesområder: ...Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne hos voksne, der har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandling med CGRP-antistoffer initieres. I Danmark er ordinationsretten af CGRP-antistoffer begrænset til speciallæger i neurologi, som er ansat på et sygehus og til privatpraktiserende neurologer (kun visse antistoffer). Medicinrådet har fastsat nationale kriterier for behandling med CGRP-antistoffer. Se Medicin...)

EVENITY^® (Anvendelsesområder: ...medicin...)

Evrysdi (Anvendelsesområder: ...r kun initieres, når behandlingen forestås af læger med erfaring i behandling af SMA. Medicin...)

Fabhalta^® (Anvendelsesområder: ...te, eller for hvem en RAS-hæmmer er kontraindiceret. Præparatet er blevet behandlet i Medicin...)

Fasenra (Anvendelsesområder: ...ecidiverende eller refraktær eosinofil granulomatose med polyangiitis (EGPA). Bemærk: Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet og anbefaler anvendelse som mulig standardb...)

Fintepla^® (Anvendelsesområder: ...lægsterapi til andre antiepileptiske lægemidler. Bemærk: Der foreligger vurdering fra Medicinrådet vedr. fenfluramin, se: Anbefalinger og vejledninger . Fenfluramin bør kun anvend...)

Foscarnet "Tillomed" (Anvendelsesområder: ...ektioner forårsaget af aciclovir-resistente herpes-virus (HSV) , hvis der ikke findes medicinsk acceptable behandlingsalternativer. CMV-infektion hos organ eller hæmatopoietisk st...)

Froidir (Anvendelsesområder: ...Skizofreni hos patienter, hvor anden antipsykotisk medicin kun har haft utilstrækkelig eller ingen effekt, eller hvor behandling med andre antip...)

Givlaari^® (Anvendelsesområder: ...ørn og unge ≥ 12 år. Behandlingen bør forestås af læger med særlig indsigt i porfyri. Medicin...)

Granisetron "Stada" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller operation hos risikopatienter, fx patienter, som tidligere har haft udtalte postoperative gener.)

Holoclar (Anvendelsesområder: ...dministration af præparatet må kun forestås af specialuddannede kirurger på sygehuse. Medicin...)

Hympavzi^® (Anvendelsesområder: ...en faktor IX-inhibitorer. Behandlingen bør foretages i samarbejde med hæmofilicenter. Medicin...)

Imbruvica (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af mantle-celle-lymfom (MC...)

IMCIVREE^® (Anvendelsesområder: ...ekspertise i behandling af svær overvægt med underliggende genetisk ætiologi. Bemærk: Medicin...)

Imfinzi^® (Anvendelsesområder: ...verende behandling, efterfulgt af monoterapi som behandling efter radikal cystektomi. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet. Durvalumab bør kun anvendes, når behandlin...)

Iopidine^® (Anvendelsesområder: ...r 5 mg/ml. Korttidssupplement ved kronisk glaukom hos patienter på maksimal tolereret medicinsk terapi, som har brug for yderligere intraokulær trykreduktion for at udsætte laserb...)

Iqirvo^® (Anvendelsesområder: ...strækkeligt respons på UDCA, eller som monoterapi hos patienter, der ikke tåler UDCA. Medicin...)

Jemperli^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicin...)

Jinarc (Anvendelsesområder: ...ieres hos patienter i CKD-stadium 1 - 4 med evidens på hurtigt progredierende sygdom. Medicin...)

Keytruda^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Adjuverende behandling af melanom Ad...)

Kinpeygo (Anvendelsesområder: ...en (6050) til behandling af primær immunglobulin A (IgA)-nefropati (IgAN) hos voksne. Medicin...)

Kisqali (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicin...)

Lamzede (Anvendelsesområder: ...r en specialistopgave og bør forestås af læger med særlig indsigt i alfa-mannosidose. Medicin...)

Lenalidomid "Grindeks" (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Vedligeholdelsesbehandling af nydiag...)

Lenalidomid "SUN" (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Vedligeholdelsesbehandling af nydiag...)

Lenalidomid "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Vedligeholdelsesbehandling af nydiag...)

Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Vedligeholdelsesbehandling af nydiag...)

Lenalidomide "Sandoz" (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Vedligeholdelsesbehandling af nydiag...)

Lenalidomide "Stada" (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Vedligeholdelsesbehandling af nydiag...)

Lenalidomide Krka (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Vedligeholdelsesbehandling af nydiag...)

Lenvima (Anvendelsesområder: ...hver setting, og som ikke er kandidater til kurativ operation eller strålebehandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet ved denne indikation. Lenvatinib bør kun an...)

Leponex^® (Anvendelsesområder: ...Skizofreni hos patienter, hvor anden antipsykotisk medicin kun har haft utilstrækkelig eller ingen effekt, eller hvor behandling med andre antip...)

LEQEMBI^® (Anvendelsesområder: ...gdom og under forhold hvor MR-skanning er tilgængelig. Behandlingen anbefales ikke af Medicin...)

Leqvio (Anvendelsesområder: ...andlingen foreståes af læger med særlig indsigt i stoffet og ovennævnte indikationer. Medicin...)

Levopidon^® (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Litfulo^® (Anvendelsesområder: Svær alopecia areata. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet.)

LIVTENCITY (Anvendelsesområder: ...har gennemgået en hæmatopoietisk stamcelletransplantation eller organtransplantation. Medicin...)

Lonsurf, komb. (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af metastatisk colorektal ...)

LOQTORZI^® (Anvendelsesområder: ...lt, fremskredent, recidiverende eller metastatisk øsofagealt planocellulært karcinom. Medicin...)

Lynparza^® (Anvendelsesområder: ...Medicinrådet har lavet en vurdering af behandling. Brystkræft Monoterapi eller i kombination med endokrin behandling til adjuverende behandling til germline BRCA1/2 muteret, HER2-negativt, tidlig højrisiko-brystkræft efter tidligere behandling med neoadjuverende eller adjuverende kemoterapi. Monoterapi til germline BRCA1/2-muteret, HER2-negativ lokal fremskreden eller metastatisk brystkræft efter tidligere behandling med et antracyclin og et taxan. Til (neo)adjuverende eller metastatisk regi, medmindre patienter ikke var egnede til disse behandlinger. Adenocarcinom i pancreas Vedligeholdelsesbehandling som monoterapi af germline BRCA1/2-mutationer, som har metastatisk adenocarcinom i pancreas, som ikke er progredieret efter mindst 16 ugers platinbehandling inden for et regime med førstelinjekemoterapi. Prostatacancer Monoterapi til metastatisk kastrationsresistent prostatacancer (mCRPC) og BRCA1/2-muteret (germline og/eller somatisk), som er progredieret efter forudgående behandling, der omfatter et nyt hormonmiddel. I kombination med abirateron og prednison/prednisolon til behandling af voksne med (mCRPC), for hvem kemoterapi ikke er klinisk indiceret. Medicin...)

Marlodon (Anvendelsesområder: Stærke smerter . Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Metadon "2care4" (Anvendelsesområder: Stærke smerter . Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (Anvendelsesområder: Stærke smerter Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Nemluvio^® (Anvendelsesområder: ... behandling. Prurigo nodularis hos voksne der er kandidater til systemisk behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet til denne indikation. Behandling med nemoli...)

Nexviadyme (Anvendelsesområder: ...specialistopgave og bør forestås af læger med særlig indsigt i Pompes sygdom. Bemærk: Medicin...)

Nintedanib "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...lingen forestås af læger med særlig indsigt i behandling af pågældende lungesygdomme. Medicin...)

Nintedanib Viatris (Anvendelsesområder: ...lingen forestås af læger med særlig indsigt i behandling af pågældende lungesygdomme. Medicin...)

Nucala^® (Anvendelsesområder: ...om uden en identificerbar ikke-hæmatologisk sekundær årsag. Præparatet er vurderet af Medicinrådet . Mepolizumab bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig in...)

Ofev^® (Anvendelsesområder: ...lingen forestås af læger med særlig indsigt i behandling af pågældende lungesygdomme. Medicin...)

Omvoh^® (Anvendelsesområder: ...anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte lidelse. Medicin...)

Ondansetron "Accord" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "Accordpharma" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "Aurobindo" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "Bluefish" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "EQL Pharma" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "Fresenius Kabi" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "Hameln" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "Orifarm" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "Paranova" - Udgået: 08-12-2025 (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Ondansetron "Stada" (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Opdivo (Anvendelsesområder: ...Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet for denne indikation. Malignt pleura mesotheliom (malign lungehindecancer) I kombination med ipilimumab som førstelinjebehandling af voksne med ikke-resektabel malign lungehindecancer. Renalcellekarcinom Fremskredent renalcellekarcinom i mellem- eller højrisikogruppen, som førstelinjebehandling i kombination med ipilimumab eller cabozantinib . Fremskredent renalcellekarcinom som monoterapi efter tidligere kemoterapi. Klassisk Hodgkins lymfom Recidiverende eller refraktært klassisk Hodgkins lymfom efter autolog stamcelletransplantation og behandling med brentuximab vedotin . Recidiverende eller refraktært klassisk Hodgkins lymfom efter ét tidligere behandlingsforløb i kombination med brentuximab vedotin hos patienter fra 5 - 30 år. Planocellulær hoved-hals-cancer Recidiverende eller metastatisk planocellulær hoved-hals-cancer under eller efter platinbaseret kemoterapi. Urothelkarcinom Lokalt fremskredent inoperabelt eller metastatisk urothelkarcinom efter tidligere platinbaseret kemoterapi. Som førstelinjebehandling til inoperabelt eller metastatisk urothelkarcinom i kombination med cisplatin og gemcitabin . Muskelinvasivt urotelialt karcinom (MIUC) Som monoterapi til adjuverende behandling af voksne med muskelinvasivt urotelialt karcinom med PD-L1-tumorcelleekspression ≥ 1 %, som har høj risiko for tilbagefald efter at have gennemgået radikal resektion af MIUC. Colorectal cancer Metastatisk colorektal cancer med høj mikrosatellitinstabilitet eller mismatch repair-defekt i kombination med ipilimumab efter fluoropyrimidin-baseret kombinationskemoterapi. Øsofagealt planocellulært karcinom Inoperabelt fremskredent, recidiverende eller metastatisk øsofagealt planocellulært cellekarcinom efter tidligere fluoropyrimidin- og platinbaseret kombinationskemoterapi. I kombination med ipilimumab til førstelinjebehandling af voksne med inoperabelt fremskredent, recidiverende eller metastatisk øsofagealt planocellullært karcinom med PD- L1-tumorcelleekspression ≥ 1 %. I kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kombinationskemoterapi til førstelinjebehandling af voksne med inoperabelt fremskredent, recidiverende eller metastatisk øsofagealt planocellullært karcinom med PD-L1-tumorcelleekspression ≥ 1 %. Øsofageal eller gastro-fageal junction cancer Som monoterapi til adjuverende behandling af øsofageal eller gastro-fageal junction cancer hos patienter, der har patologisk residual sygdom efter tidligere neoadjuvant kemoradioterapi. Adenokarcinom i ventrikel, gastroøsofageal junction eller øsofagus I kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kombinations-kemoterapi til førstelinjebehandling af HER2-negativ fremskreden eller metastatisk adenokarcinom i ventrikel, gastroøsofageal junctioneller øsofagus, hvis tumorer udtrykker PD-L1 med en kombineret positiv score (CPS) ≥ 5. Hepatocellulært karcinom I kombination med ipilimumab til behandling af voksne med inoperabelt eller fremskredent hepatocellulært karcinom. Medicin...)

Opfolda^® (Anvendelsesområder: ...ygdom eller andre nedarvede stofskiftesygdomme eller neuromuskulære sygdomme. Bemærk: Medicin...)

Oyavas^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af metastatisk colorektal ...)

Padcev^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicin...)

Palonosetron "Accord" (Anvendelsesområder: Forebyggelse af forårsaget af medicinsk kræftbehandling.)

Palonosetron "Kalceks" (Anvendelsesområder: Forebyggelse af forårsaget af medicinsk kræftbehandling.)

Palonosetron "Macure" (Anvendelsesområder: Forebyggelse af forårsaget af medicinsk kræftbehandling.)

Palonosetron "Reig Jofre" (Anvendelsesområder: Forebyggelse af forårsaget af medicinsk kræftbehandling.)

Palonosetron "Stada" (Anvendelsesområder: Forebyggelse af forårsaget af medicinsk kræftbehandling.)

Perjeta (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicin...)

Piasky^® (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af paroksystisk nocturnal ...)

Prizapin (Anvendelsesområder: ...Skizofreni hos patienter, hvor anden antipsykotisk medicin kun har haft utilstrækkelig eller ingen effekt, eller hvor behandling med andre antip...)

Raxone (Anvendelsesområder: ...Medicinrådet anbefaler ikke idebenon til patienter med Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON), fordi Medicinrådet ikke finder det sandsynligt, at idebenon forbedrer patienternes synsstyrke. Da idebenon ikke har nogen klinisk effekt, er omkostningerne forbundet med behandlingen ikke relevante for Medicinrådets anbefaling. Anbefalingen gælder både patienter med udvidet og begrænset synstab (seneste revision 2021). Se desuden Medicin...)

Regaine^® Forte (Hårmedicin)

Revestive (Anvendelsesområder: ...er en specialistopgave og bør forestås af læger med særlig indsigt i korttarmsyndrom. Medicin...)

Revlimid^® (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte sygdomme. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Vedligeholdelsesbehandling af nydiag...)

Rubraca^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicin...)

Ryeqo, komb. (Anvendelsesområder: ... fertile alder. Symptombehandling ved endometriose, der tidligere har været behandlet medicinsk eller kirurgisk. Bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig in...)

Scemblix^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicin...)

Skyclarys^® (Anvendelsesområder: ...orestås af læger med særligt kendskab og erfaring i behandling af Friedreichs ataksi. Medicin...)

Skyrizi^® (Anvendelsesområder: ...anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte lidelse. Medicin...)

Spinraza^® (Anvendelsesområder: ...r med særlig indsigt i spinal muskelatrofi og med erfaring i at udføre lumbalpunktur. Medicin...)

Spravato^® (Anvendelsesområder: ...Medicinrådet , der alene anbefaler behandlingen til patienter med unipolar depression, som er indlagt med akut øget selvmordsrisiko og ikke tåler, har gavn af eller ønsker ECT (elektroconvulsiv behandling). Se desuden Medicinrådets anbefaling vedr. akut behandling . Behandlingsrefraktær moderat til svær depression Behandlingsrefraktær moderat til svær unipolar depression hos voksne, som ikke har responderet på en række andre behandlinger (herunder behandling med to eller flere andre antidepressiva). Anvendes i kombination med et SSRI eller SNRI præparat. Bemærk: Behandlingen anbefales af Medicinrådet til patienter, som ikke har haft effekt af mindst tre forskellige behandlinger med andre antidepressiva inden for den aktuelle depressive periode. Se desuden Medicinrådets anbefaling vedr. behandlingsrefraktær depression og Esketamin . Bemærk: Anvendes i kombination med SSRI , SNRI eller anden oral antidepressiv behandling, se evt. DMPG’s retningslinjer . Behandlingen skal initieres af en speciallæge i psykiatri på hospitalsafdeling udstyret med medicin...)

Suboxone^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Subutex^® - Udgået: 22-12-2025 (Anvendelsesområder: ...Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling. Behandlingen bør forestås af læger med særlig in...)

Tagrisso (Anvendelsesområder: ... vækstfaktorreceptor (eGFR) i kombination med pemetrexed og platinbaseret kemoterapi. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet. Osimertinib bør kun anvendes, når behandli...)

Tavlesse (Anvendelsesområder: ...en forestås af læger med særlig indsigt i hæmatologiske sygdomme og deres behandling. Medicin...)

Tecentriq (Anvendelsesområder: ...Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet til denne indikation. Kombinationsbehandling med bevacizumab , paclitaxel og carboplatin Førstelinjebehandling af metastatisk ikke-planocellulært, ikke-småcellet lungecancer. Ved EGFR mutation eller ALK-positiv ikke-småcellet lungecancer, er behandling med atezolizumab i kombination med bevacizumab, paclitaxel og carboplatin kun indiceret efter behandlingssvigt med relevante targeterede lægemidler. Kombinationsbehandling med paclitaxelalbumin og carboplatin Førstelinjebehandling af metastatisk ikke-planocellulært, ikke-småcellet lungecancer uden EGFR- eller ALK-positive mutationer. Småcellet lungecancer Kombinationsbehandling med carboplatin og etoposid Førstelinjebehandling af småcellet lungecancer i udvidet sygdomsstadie. Medicin...)

Teysuno, komb. (Anvendelsesområder: ...ulær toksicitet, der har udviklet sig under adjuverende eller metastatisk behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet. Præparatet bør kun anvendes, når behandlin...)

Tezspire^® (Anvendelsesområder: ...ilstrækkelig effekt af intranasale glukokortikoider alene og/eller operation. Bemærk: Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet og anbefaler anvendelse som tillægsbehandli...)

Tibsovo^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr.: Behandling af lokalt fremskreden ell...)

Ticagrelor "Holsten" (Anvendelsesområder: ... patienter med: Akut myokardie infarkt (AMI). Ustabil angina pectoris (UAP), herunder medicinsk behandlede patienter samt patienter, som gennemgår perkutan koronar intervention (P...)

Ticagrelor "Krka" (Anvendelsesområder: ... patienter med: Akut myokardie infarkt (AMI). Ustabil angina pectoris (UAP), herunder medicinsk behandlede patienter samt patienter, som gennemgår perkutan koronar intervention (P...)

Ticagrelor "Medical Valley" (Anvendelsesområder: ... patienter med: Akut myokardie infarkt (AMI). Ustabil angina pectoris (UAP), herunder medicinsk behandlede patienter samt patienter, som gennemgår perkutan koronar intervention (P...)

Ticagrelor "Newbury" (Anvendelsesområder: ... patienter med: Akut myokardie infarkt (AMI). Ustabil angina pectoris (UAP), herunder medicinsk behandlede patienter samt patienter, som gennemgår perkutan koronar intervention (P...)

Ticagrelor "Stada" (Anvendelsesområder: ... patienter med: Akut myokardie infarkt (AMI). Ustabil angina pectoris (UAP), herunder medicinsk behandlede patienter samt patienter, som gennemgår perkutan koronar intervention (P...)

Ticagrelor "Teva" (Anvendelsesområder: ... patienter med: Akut myokardie infarkt (AMI). Ustabil angina pectoris (UAP), herunder medicinsk behandlede patienter samt patienter, som gennemgår perkutan koronar intervention (P...)

Ticagrelor "Zentiva" (Anvendelsesområder: ... patienter med: Akut myokardie infarkt (AMI). Ustabil angina pectoris (UAP), herunder medicinsk behandlede patienter samt patienter, som gennemgår perkutan koronar intervention (P...)

Tremfya^® (Anvendelsesområder: ...anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i ovennævnte lidelse. Medicin...)

Ultomiris (Anvendelsesområder: ...yrrelse (NMOSD) hos voksne patienter som er anti-aquaporin 4 (AQP4)-antistofpositive. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. denne indikation. Præparatet bør kun ...)

Vegzelma^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet vedr. behandling af metastatisk colorektal ...)

Verzenios (Anvendelsesområder: ...nder bør den endokrine behandling med aromatasehæmmer kombineres med en LHRH-agonist. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet til denne indikation. Fremskreden metastati...)

Virafosc (Anvendelsesområder: ...ektioner forårsaget af aciclovir-resistente herpes-virus (HSV) , hvis der ikke findes medicinsk acceptable behandlingsalternativer. CMV-infektion hos organ eller hæmatopoietisk st...)

VITRAKVI^® (Anvendelsesområder: ...ndlingen forestås af læger med særlig indsigt i maligne lidelser og deres behandling. Medicin...)

VYEPTI^® (Anvendelsesområder: ...Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne hos voksne, der har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandling med CGRP-antistoffer initieres. I Danmark er ordinationsretten af CGRP-antistoffer begrænset til speciallæger i neurologi, som er ansat på et sygehus og til privatpraktiserende neurologer (kun visse antistoffer). Medicin...)

Vyndaqel (Anvendelsesområder: ...ed kardiomyopati. Behandlingen bør forestås af læger med særlig indsigt i amyloidose. Medicin...)

Winrevair^® (Anvendelsesområder: ... anvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i behandling af PAH. Medicin...)

Yorvipath^® (Anvendelsesområder: Middel mod kronisk hypoparatyroidisme hos voksne. Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet.)

Zofran^® (Anvendelsesområder: forårsaget af medicinsk kræftbehandling eller strålebehandling .)

Zolgensma (Anvendelsesområder: ...nvendes, når behandlingen forestås af læger med særlig indsigt i spinal muskelatrofi. Medicin...)

Zubsolv, komb. (Anvendelsesområder: Substitutionsbehandling af inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling.)

Søgeresultater, ATC-koder:

D09 (Medicinsk forbinding)

V03AN (Medicinske gasser)

V03AN05 (Medicinsk luft)

Søgeresultater, Artikler:

Medicin med på rejsen

Medicin.dk apps

Medicin.dk integreret i dit omsorgssystem eller EOJ?

Medicin.dk og Lægemiddelstyrelsen

Medicin.dk Productions

Medicin.dk Professionel

Medicin.dk´s samarbejdspartnere

Medicinrester og -affald

Beregnere på medicin.dk

Brug af medicin.dk-information i dit system?

Brugervilkår og ansvar - medicin.dk

Driftstatus pro.medicin.dk

FAQ Medicin.dk - indlægssedler

FAQ min.medicin.dk Android

FAQ min.medicin.dk app iOs

FAQ om Medicin.dk

FAQ pro.medicin.dk app Android

FAQ pro.medicin.dk app iOs

Film om Medicin.dk

FMB Fælles MedicinBeslutningsstøtte

Forskel på indlægsseddel og Medicin.dk?

Gem Medicin.dk på mobilen

How to buy medicines from a Danish pharmacy?

Hvilken grafisk stil skal Medicin.dk have?

Information til medicinvirksomheder

Klima og miljøpåvirkning af medicin

Kommune - medicin.dk i omsorgssystemet?

Mulighed for medicinvirksomheder

Mød Medicin.dk - Mød Helle

Mød Medicin.dk - Mød Sebastian

Mød Medicin.dk - Mød Trine

Mød Medicin.dk - Mød Tone

Ny film: Medicin.dk - Viden redder liv

Nyhedsbrevet Medicin.dk - tilmeld dig her

Om Medicin.dk

Om Medicin.dk - indlægssedler

Om min.medicin.dk app - app til borgere

Om pro.medicin.dk-app

Organisationen bag Medicin.dk

Original, generisk og parallelimporteret medicin

Overvægt - tema om vægttabsmedicin

Pris for brug af Medicin.dk data - film, fotos, illustrationer mm.

Pro.medicin.dk på mobilen - app eller website?

Redaktionelle principper på Medicin.dk Borger

Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk Professionel

Samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og medicin.dk

Smertestillende håndkøbsmedicin - se film

Sådan optages lægemidler i Medicin.dk

Tak til træerne - plant skov med Medicin.dk

Tips og tricks til Medicin.dk

Udgåede og ikke markedsførte præparater på medicin.dk

Vederlagsfri udlevering af medicin

Alkohol og medicin (...Medicin og alkohol er ofte noget der ikke anbefales at blande. Men, hvis du fx får penicillin mod halsbetændelse , må du faktisk godt drikke alkohol i moderate mængder (ift. Sundhedsstyrelsens anbefalinger). Der er dog andre situationer, hvor alkohol og medicin kan være en farlig blanding. Medicin.dk skelner mellem: 1. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol. 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt. 3. Medicin, hvor du skal være forsigtig, hvis du har et alkoholmisbrugoverforbrug . 1. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol For disse lægemidler gælder, at medicinen hæmmer nedbrydningen af alkohol. Det medførergiver en øget koncentration af stoffet acetaldehyd i kroppen, og kan derved giveså får man symptomer på forgiftning som kvalme, hovedpine og generelt ubehag. Drikker du store mængder alkohol sammen med disse lægemidler, kan du falde om, fordi dit blodtryk bliver alt for lavt. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol: Disulfiram (Antabus®) bruges ved et alkoholoverforbrug, så patienten ikke skal drikke alkohol. Virkningen holder mindst 14 dage efter sidste dosis. Selv små mængder alkohol, i fx madvarer, kan give ubehag så som opkast og kvalme. Metronidazol er et middel der bruges mod infektion, fx svamp i skeden. Patienter, der drikker alkohol sammen med metronidazol, kan få symptomer, der svarer til symptomerne beskrevet ovenfor. Derfor må du ikke drikke alkohol, hvis du får metronidazol. Man anbefaler, at der skal gå tre dage, fra du har taget metronidazol, til du kan drikke alkohol. 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt Alkohol påvirker som bekendt din hjerne og dit nervesystem. Det er der også forskellige typer medicin, der gør. Hvis Så når du tager alkohol sammen med den type medicin, vil de ofte forstærke hinandens virkning. I nogle tilfælde er det medicinen, der forstærker alkoholens virkning, i andre tilfælde er det omvendt. I begge tilfælde kan resultatet være, at du bliver mere sløv og døsig - din reaktionsevne bliver langsommere og din vejrtrækning bliver tungere. Du bør derfor holde igen med alkohol, hvis du får medicin, der virker i din hjerne eller dit nervesystem. Hvor store mængder medicin eller alkohol der skal til, for at virkningen forstærkes, afhænger af indholdet i medicinen og mængden af alkohol. Spørg lægen, hvis du er i tvivl. Medicin, der påvirker hjernen og nervesystem, og hvor du skal holde igen med alkohol: Beroligende medicin , medicin mod kramper, epilepsi (fx Fenemal, Stesolid®). Sovemedicin, midler mod søvnløshed . Medicin mod stærke smerter , cannabinoider, morfica (fx Contalgin®, Morfin, Tramadol). Medicin mod ADHD . Medicin mod psykoser (antipsykotika). Medicin mod angst og depression (antidepressiva). Medicin mod overfølsomhed (antihistaminer). 3. Medicin, hvor du skal være forsigtig, hvis du har et alkohol overforbrug misbrug Hvis du har - eller har haft - et alkoholoverforbrug, vil din krop i nogle tilfælde reagere anderledes på medicin, end den gør hos ikke-misbrugere. Derfor er der en række lægemidler, du skal være forsigtig med at tage. Husk derfor at fortælle lægen ærligt, hvor meget alkohol du drikker, hvis du skal have ny medicin...)

Medicin.dk Borger (Medicin.dk Borger)

Lægevidenskabelige Selskaber (...Medicin.dk har indgået aftale med Lægevidenskabelige Selskaber (paraplyorganisation for de lægefaglige specialeselskaber) om, at specialeselskaberne udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk Professionel. Når Medicin.dk har brug for en ny forfatter eller referent , kontakter vi det pågældende selskab fx Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk selskab eller Dansk Selskab for Almen Medicin. Selskabet udpeger den mest relevante kandidat, som Medicin.dk's sekretariat dernæst tager kontakt til. Der er i dag knap 250 forfattere og referenter på Medicin.dk Professionel. Hver af disse er udpeget af det specialeselskab, de tilhører. Forfattere og referenter aflønnes af Medicin.dk . Specialeselskaberne aflønnes ikke for at udpege forfattere og referenter. Det er et krav, at de udpegede forfattere og referenter lever op til Medicin.dks habilitetsregler . Læs mere om redaktionelle retningslinjer for Medicin...)

Stormøder og events 2026 (...Medicin.dk inviterer løbende til stormøder om sundhedsfagligt aktuelle emner. Stormøder i 2026: Stormøde om mænd og overgangsalder Mødet er afholdt 17. marts 2026 . Se sammenklippet film fra Stormøde om mænd og overgangsalder . Stormøde om ADHD 8. september 2026, kl. 14-17.15. Se program og tilmeld dig her . Stormøde om medicinmisbrug 4. November 2026 - program på vej. Se film fra tidligere møder her Vil du følge med? Tilmeld dig vores nyhedsbrev , hvis du løbende vil orienteres om stormøder og events. Og husk du kan altid finde møder, events og kurser under fanen Kurser og events på pro.medicin...)

Mockupload - package images (...Medicin.dk Mockupload is a database, hosted by Medicin.dk, for uploading package mockups. Why upload mockups? Uploading your mockup-pdf’s is a free of charge possibility for your company to improve your product information to patients and customers. When a mockup is uploadet it will be processed into a perspective image - se example below. How to join? Write an email to kontakt@medicin.dk - and we will reply with your user login. Login at mockupload.medicin.dk and upload as many pdf's as you want - up til 50 at a time. The pdf is processed to a perspective image and published (we ensure manual validation before publishing). The package picture will be displayed: · At indlægssedler.dk (ap. 200.000 pageviews a month). See an example here: Pantoprazol KRKA · In Apotekerforeningens app Apoteket.dk, launched in the spring of 2021. The perspective image is off course also available for your companys own use. Wan't to use your own perspective images? As soon as the perspective image is approved by the system, you can download it for your own use: Log in with your usual user Click My mockups Choose the package of interest and click show Click the button Download perspective image. Is it obligatory? No, it is up to you. It’s a service, that we offer the pharmaceutical industry, to help improve information about your product. Security You can read more about security and the use of images at mockupload.medicin.dk . Don’t hesitate to contact us for further questions: Technical questions: contact Christoffer at cjj@dli.dk Other questions: contact Tone at tmr@medicin...)

Forfattere og referenter (...Medicin.dk udarbejdes af ca. 250 sundhedsfaglige eksperter; læger, tandlæger, farmaceuter og fysioterapeuter. I overensstemmelse med procedurerne i videnskabelige tidsskrifter, er teksterne skrevet af en eller flere forfattere og dernæst gennemgået af en eller flere referenter, der, ligesom forfatterne, har specialviden inden for de pågældende områder. Udvælgelse af forfattere og referenter Både forfattere og referenter udpeges af de lægevidenskabelige selskaber fx Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin. Forfattere og referenter aflønnes af Medicin.dk . De videnskabelige selskaber aflønnes ikke for at udpege forfattere og referenter. Medicin.dk har indgået aftale med specialeselskabernes paraplyorganisationen Lægevidenskabelige Selskaber om ovenstående proces. Det er et krav, at forfattere og referenter lever op til Medicin.dks habilitetsregler . Du kan finde den enkelte forfatter eller referent på listen nedenfor - eller ved at søge på vedkommendes navn i søgefeltet. Læs også om redaktionelle retningslinjer , redaktion og om medarbejdere på Medicin.dk. Særligt om Medicin.dk Borger Medicin.dk Borger er i store træk en oversættelse til almindeligt dansk af teksterne fra Medicin.dk Professionel. Teksten er omskrevet af Medicin.dk's farmaceuter i redaktionssekretariatet efter faslagte redaktionelle principper , så sprog og indhold passer til målgruppen på Medicin...)

Redaktionel procedure - nyt lægemiddel (...Medicin.dk's procedure for præparatbeskrivelse for et helt nyt præparat (dvs. nyt indholdsstof eller ny kombination af indholdsstoffer): Proceduren igangsættes af farmaceut i sekretariatet, når præparatet er tilgængeligt i Lægemiddelstyrelsens filer med ændringer til kommende medicinpriser.dk. Proceduren er: Så snart et præparat er optaget i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser, vil der ligge en kort beskrivelse af lægemidlet på Medicin.dk. Der vil på siden være markeret, at præparatbeskrivelsen er under redaktionel bearbejdning. Dernæst udarbejder den ansvarlige farmaceut for det aktuelle behandlingsområde et forslag til præparatbeskrivelse. Beskrivelsen udarbejdes efter Medicin.dk’s redaktionelle retningslinjer og på baggrund af godkendt SPC, evt. andre tilgængelige kilder samt evt. analoge præparater. En anden farmaceut i sekretariatet gennemgår og kommenterer udkastet. Udkastet sendes til kommentering hos ansvarlig(e) forfatter(e) for behandlingsområdet og op til fire specialkonsulenter, der er eksperter inden for emner som fx bloddonation, forgiftninger, farmakokinetik og graviditet og amning. Det ansvarlige redaktionsmedlem for behandlingsområdet får beskrivelsen til gennemsyn. I sjældne tilfælde, ved uenighed mellem forfatter(e) og redaktion, får den ansvarshavende redaktør også præparatbeskrivelsen til gennemsyn. Den ansvarlige farmaceut færdiggør præparatbeskrivelsen. Har der været substantielle ændringer i teksten siden første udkast gennemser den anden farmaceut teksten igen. Til slut inddateres præparatbeskrivelsen i databasen. Præparatbeskrivelsen bliver tilgængelig på Medicin.dk efter førstkommende opdatering, dvs. ved næste opdatering af medicinpriser.dk (dog tidligst, når præparatet optages i medicinpriser.dk). Firmaet kan til enhver tid sende en mail til kontakt@medicin.dk med kommentarer til egne præparater. Læs om proceduren for opdatering af Medicin...)

Services (medicindkservices)

Medicinhåndbogen® og Medicin.dk Borger (Medicinhåndbogen)

Film om håndtering: Sådan knuser, deler og opslæmmer du (Medicinhåndtering)

Klinisk Farmakologiske Afdelinger (Medicininfo)

Næsespray mod overdosis af opioider (Medicinmisbrug)

SPC - sådan gør du (Medicinpriser)

5 hurtige om flåtbid (...es med antibiotika, men der findes ingen vaccine. Læs mere om Borreliose . Kilde: min.medicin...)

Cookiepolitik (...Medicin.dk , anvender kun nødvendige cookies. 2. Om cookies I henhold til Cookiebekendtgørelsen, skal enhver hjemmeside, der vil anvende cookies, have den besøgendes samtykke før cookies anvendes. En undtagelse til denne regel er, at cookies der er nødvendige for at hjemmesiden kan fungere, ikke behøver samtykke. 3. Vores brug af cookies På denne hjemmeside har vi fravalgt brugen af cookies til eks. præferencer, funktionalitet, statistik og markedsføring. Den eneste cookie vi anvender er en såkaldt ”session cookie”, som er en midlertidig cookie, der er nødvendig for at hjemmesiden kan fungere. Da vi derfor ikke benytter os af cookies, som efter lovgivningen kræver dit forudgående samtykke, bliver du ikke mødt af et klassisk ”cookie banner” eller ”cookie pop-op”, som det ellers ses på mange andre hjemmesider. Vi opsamler stadig information om dit besøg fx til statistik, dog uden at vi anvender cookies og uden at oplysninger om dit besøg videregives til tredjeparter. Desuden behandler vi aldrig oplysninger til statistik med henblik på at identificere den enkelte besøgende. Du kan læse mere om vores generelle behandling af personoplysninger i vores privatlivspolitik . 4. Kontakt Hvis du har spørgsmål til denne politik, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@medicin...)

5 hurtige om ADD (...Medicinsk behandling som kan styrke evnen til at koncentrere dig. 5. Hvad kan du selv gøre? Søg viden om ADD Få kendskab til ADD’ens betydning for din adfærd, reaktioner og følelser Vær åben om, at du har ADD Træn nye metoder til at mestre din ADD Hav fokus på din søvnrytme Skemalæg dine opgaver og skab struktur. Podcast Hør Sofie fortælle, hvordan hun oplever at leve med ADD i Medicin...)

5 hurtige om ADHD (...medicinsk behandling. Medicinsk behandling er en specialistopgave, der varetages af børne-ungepsykiater eller psykiater. 5. Hvad kan du selv gøre? Søg viden om ADHD Vær åben om, at du har ADHD Lav din egen ADHD-profil [3] - find ud af, hvad der særligt stresser dig, så du bedst kan undgå det Accepter, at du har ADHD og find andre, der også har ADHD, at tale med Søg støtte og hjælp i din kommune. Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin i seks film om ADHD . Læs Annes historie om at være voksen med ADHD Læs også om ADHD hos voksne og ADHD hos børn Se typiske kendetegn ved ADHD Podcast Hør Frederikkes fortælling om, hvordan hun lever med ADHD i Medicin.dk-podcasten Det Med Småt . Kilder: [1] og [2] Socialstyrelsen om ADHD [3] ADHD-foreningens ADHD-guide ADHD-foreningen Medicin...)

5 hurtige om angst (...medicin. I dag bruges oftest de nyere typer medicin, der også bruges mod depression , SSRI eller SNRI . 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din angst at kende. Find ud af, hvad der belaster dig og få hjælp til at takle det. Lav afslapningsøvelser og brug vejrtrækningsteknikker til at berolige dig selv. Spis sundt, dyrk motion og få rigelig med søvn. Fortæl åbent om, hvordan du har det. Podcast: Hør de to unge mænd, Andreas og Laurits, fortælle om deres oplevelser med hhv OCD og angst i Medicin.dk-podcasten Det Med Småt. Kilder: Psykiatrifonden.dk , http://localhost?ID=c5bd789c-1571-4f7d-9ab3-1d0a84e04bda Medicin...)

5 hurtige om antibiotika (...medicin, der bekæmper bakterier. Penicillin er ikke det samme som antibiotika, men blot en af flere forskellige typer antibiotika. Cefalosporiner , carbapenemer er andre typer antibiotika. 2. Hvorfor er overforbrug af antibiotika farligt? Hver gang der bruges antibiotika, øges risikoen for, at bakterier udvikler resistens dvs. at antibiotikaen mister sin evne til at dræbe eller hæmme bakterierne, da bakterierne bliver stærkere og stærkere. Hvis udviklingen fortsætter som nu, risikerer vi, at lægerne en dag ikke vil kunne behandle de infektioner, de kan i dag, fordi bakterierne har udviklet resistens over for medicinen. 3. Hvornår skal du ikke have antibiotika? Du skal ikke have antibiotika, hvis du har en virus. Det har ingen effekt. Hvis du har en mild infektion i hals , bihuler eller mellemøret også selvom infektionen skyldes bakterier, skal du heller ikke have antibiotika. Brug af antibiotika vil i de tilfælde kun forkorte sygdommen ½-1 døgn. 4. Hvornår skal du formodentlig have antibiotika ? Du skal kun have antibiotika, hvis du har en infektion, der skyldes bakterier. Hvis du har lungebetændelse , nyre-bækkenbetændelse eller meningitis skal du formodentlig have antibiotika. 5. Hvad kan du selv gøre? Undgår smitte - husk håndhygiejnen og bliv hjemme, når du selv er syg. Få kun antibiotika, når det er nødvendigt. Del ikke din medicin...)

5 hurtige om binyrebarkhormon (...Medicinen indtages gennem munden og fordeles i hele kroppen. Lokal brug: Medicinen anvendes kun på det sted, der skal behandles. 3. Hvornår bruges binyrebarkhormon lokalt? Når binyrebarkhormon bruges lokalt, kan det bruges som fx creme eller spray: Ved astma , allergi og KOL bruges det som forebyggende behandling. Binyrebarkhormon gives da lokalt som fx inhalationsspray eller næsespray. Behandlingen dæmper inflammationen i luftvejene (bronkierne) eller næsen. Ved psoriasis og atopisk eksem (børneeksem), hvor creme eller salve smøres på huden. Det mindsker hævelse, irritation og kløe og øger helingsprocessen. Ved leddegigt , hvor leddet gør ondt pga. inflammation. Binyrebarkhormon kan sprøjtes direkte ind i leddet, hvor inflammationen er (blokade). Det mindsker inflammation og smerte. 4. Hvornår bruges binyrebark? Binyrebarkhormon bruges systemisk, som fx tabletter eller indsprøjtning: Ved behandling af akut forværring af astma eller KOL. Binyrebarkhormonet gives i en periode som tabletter eller som indsprøjtning. Ved autoimmune sygdomme (sygdomme hvor immunforsvaret angriber kroppens raske væv) fx tarmlidelserne Crohns sygdom og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) og autoimmune bindevævslidelser . Behandlingen mindsker immunforsvarets angreb på det raske væv. Ved dårligt fungerende binyrer, hvor binyrerne ikke selv kan producere nok binyrebarkhormon. Ved visse former for kræft, for at dæmpe bivirkningerne ved den medicin man får mod kræftsygdommen (kemoterapi). 5. Hvilke bivirkninger giver binyrebarkhormon? Ved brug af de kraftigste binyrebarkhormoner over lang tid, som tabletter eller indsprøjtninger, kan det give alvorlige bivirkninger. Det kan fx være knogleskørhed, tynd hud, måneansigt, tøndeformet krop og tynde arme og ben. Kortere tids behandling, lokalbehandling og behandling med mildere midler giver mindre kraftige bivirkninger. Du kan læse mere om det enkelte lægemiddels bivirkninger ved at søge på medicinens navn eller indholdsstof i søgefeltet øverst på siden. Du kan også læse mere her om bivirkninger generelt. Læs mere om de forskellige typer binyrebarkhormoner: Som tabletter og injektionsvæske Til lokal brug i lungerne og i næsen Til lokalbehandling på huden Til lokal brug i tarmen og i endetarmen Til lokal brug i øjnene . Kilder: pro.medicin.dk , min.medicin...)

5 hurtige om diabetes (...an blive nødvendigt med amputation af fx fod eller ben. Kilder: www.diabetes.dk , min.medicin...)

5 hurtige om eksamensangst (...medicin. Terapi og øvelser Du kan tale med din studievejleder eller en psykolog. De kan hjælpe dig med at få nogle redskaber fx vejrtrækningsøvelser, så du bedre kan kontrollere eksamensangsten, når den kommer. Medicin...)

5 hurtige om kønssygdomme (...omme - er det farligt? og Malenes oplevelse i Kønsvorter - en patienthistorie Kilder: medicin...)

5 hurtige om spiseforstyrrelser (...medicinske behandling rettes oftest mod følgesygdomme til spiseforstyrrelse, som fx depression og angst . Stoffet fluoxetin , som bruges ved behandling af depression, bruges også til behandling af bulimi som supplement til den psykologiske og sociale behandling. 5. Er det farligt? Ja, spiseforstyrrelser kan være livstruende fx på grund af underernæring - eller selvmord. Podcast; Det Med Småt - to afsnit om hhv. spiseforstyrrelse og kropsidealer Mød den unge tømrerlærling og influencer, Loke, som fortæller om at være mand og have spiseforstyrrelse . Og lyt til Natashas historie om nogle voldsomme kommentarer hun modtager om sin krop på sociale medier i episoden om kropsidealer i Det Med Småt . Kilder: 1. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside . Medicin...)

5 hurtige om hårtab (...medicinsk shampoo mod svamp. Hårtab kan også behandles kirurgisk ved en hårtransplantation. Her flytter lægen hår og hårsække fra nakken op på hovedet. Denne metode egner sig bedst, hvor hårtabet er begrænset til den forreste del af hovedet. Kilder Medicin...)

5 hurtige om infertilitet (...medicinsk behandling. Sæd fra en anonym donor, kan også være en løsning for nogle par. Ved uforklarlig infertilitet er insemination af kvinden den første behandling, parret får tilbudt. Hvis graviditet ikke opnås, tilbydes IVF behandling. Kilder Medicin...)

5 hurtige om plaster (...medicinsk plaster? Medicinsk plaster er et plaster, der sættes på huden ligesom et almindeligt plaster, men som indeholder medicin, der bliver optaget gennem huden. Medicin, der typisk gives som plaster, er især medicin, der bruges til hjælp til ryge stop , til behandling af smerter og til behandling af gener ved overgangsalder hos kvinder. 2. Hvorfor plaster? Når medicin tages gennem munden, bliver det typisk omsat i leveren. Nogle typer medicin mister deres virkning, når de omsættes denne vej, og medicinen kan gives som plaster i stedet for. Når medicin gives som plaster, optages medicinen gennem huden og direkte ind i blodbanen udenom leveren. Plastre kan også være gode at bruge, hvis der skal gives en meget lille dosis over lang tid. Læs artiklen her om medicinens vej gennem kroppen - den handler om medicin, der tages som tabletter eller kapsler og om omsætningen i leveren. 3. Hvordan bruges plastret? Plasteret skal først sættes på huden når den er tør og ren. Plastre må kun sættes på intakt hud - dvs. hud der ikke er har sår eller rifter, eller som på anden måde er irriteret fx udslæt. I indlægssedlen står der hvor på kroppen plastret skal sættes. Fjern altid plastret igen efter den anvisning, der står i indlægssedlen. Når plastret fjernes, så husk at rense huden på det sted, plastret har siddet, for at fjerne evt. medicinrester. 4. Hvad er de typiske fejl ved brug af plaster? De typiske fejl der sker ved brug af medicinsk plaster er, at plastrene sidder for længe, eller der sættes et nyt plaster på, uden at det gamle er fjernet. Det gamle plaster afgiver stadig medicin - godt nok i mindre mængde - men nok til at du får for meget medicin. Hvis patienten ikke selv kan fortælle, hvor plastret er placeret, kan det være svært at finde, fordi plastrene ofte er hudfarvede og somme tider meget små. Læs mere ved Styrelsen for Patientsikkerhed 5. Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger medicinsk plaster, så vær opmærksom på: At sætte plastret det korrekte sted på kroppen. At fjerne det igen som anvist. At sætte plastret et nyt sted, hver gang du bruger det. Vær også opmærksom på, at ved høje temperaturer - fx ved ophold direkte i solen om sommeren - kan plastret afgive medicin...)

5 hurtige om misbrug (...Medicinmisbrug Alkoholmisbrug 2. Hvem får et misbrug? Psykiske lidelser og belastende livsvilkår kan medvirke til, at du udvikler et misbrug. Når det drejer sig om alkohol, har arvelige faktorer en væsentlig betydning for udvikling af afhængighed. Sociale og kulturelle forhold spiller en stor rolle for, hvilke rusmidler der er tilgængelige, og som derfor kan skabe mode. 3. Hvad er symptomerne? Typiske symptomer på misbrug er: Du har stærk fysisk og psykisk trang til det, du misbruger (stoffer, medicin, alkohol). Du får abstinenser, hvis du ikke får det, du misbruger. Din adfærd påvirkes af din afhængighed, du undgår situationer, hvor du ikke kan få det, du er afhængig af. Dine sociale relationer påvirkes af dit misbrug. 4. Hvordan behandles misbrug? Din behandling vil oftest være en kombination af medicin, samtaleterapi og forskellige former for social støtte og revalidering. Medicin mod misbrug kan fx være antabus , der gør, at du får det dårligt, hvis du drikker. Det kan også være medicin, der mindsker din trang til det, du er afhængig af, og det kan være medicin, der mindsker dine symptomer på abstinens. 5. Er det farligt? Ja. Misbrugere kan dø af deres misbrug. Dødsårsagerne er forskellige afhængig af hvilket misbrug, der er tale om, men kan fx være overdosis, infektioner ( HIV , leverbetændelse ) og skrumpelever . Podcast Det Med Småt Hør Emil fortælle, hvordan han blev afhængig af stærk smertestillende medicin (opioider) - og hvordan han kom ud af sit misbrug igen - i Medicin.dk-podcasten Det Med Småt . Kilder: Psykiatrifonden.dk Medicin...)

5 hurtige om Morbus Chron (...medicinsk behandling, er formålet at dæmpe sygdommens aktivitet. Når Crohn blusser op, behandles den normalt med binyrebarkhormoner, som hjælper mod betændelsen i tarmvæggen. Sygdommen forløber meget individuelt, og behandlingen tilpasses derfor til dig og din situation. Hvis du har udviklet fistler eller forsnævringer i tarmen, kan det væree nødvendigt, at du bliver opereret. Hvis du oplever, at få bylder, kan metronidazol eller ciprofloxacin anvendes i behandlingen. Medicinen virker ved at: Ødelægge de stoffer, som fremmer betændelsen. Lægge en dæmper på betændelsen (fx binyrebarkhormoner). 5. Hvad kan du selv gøre? Rygning kan forværre forløbet af Crohn, så hvis du ryger, har det stor betydning, at du holder op. Det er vigtigt, at du spiser en sund og varieret kost, især på grund af det proteintab, du har fra tarmen, når slimhinden er betændt. Hvis tarmsystemet har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at du undgår grove og ufordøjelige fødevarer, fx rå frugt og trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Læs mere om kost i artiklen Kostråd ved Crohns sygdom . Læs mere hos patientforeningen Colitis-Crohn Foreningen . Kilder: Medicin...)

5 hurtige om nikotinposer (...ed at bruge nikotinposer, kan du gratis kontakte STOPLINIEN . Kilder Cancer.dk SST.dk Medicin...)

5 hurtige om OCD (...Medicin - ofte SSRI (en type antidepressiv medicin), som kan mindske symptomerne. 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din OCD at kende Find ud af, hvad der trigger dine tanker og handlinger - jo bedre du forstår det, jo nemmere er det at tage kontrollen tilbage. Tjek dine vaner Prøv at lægge mærke til, hvad du plejer at gøre, når OCD’en dukker op - og tænk over, hvad du kunne gøre anderledes. Vær ærlig med din behandler Det kan være svært, men jo mere ærlig du er, jo bedre hjælp kan du få. Din behandler er der for at støtte dig - ikke dømme dig. Pas på dig selv Stress gør det hele værre. Sørg for at få søvn, pauser og tid til ting, du godt kan lide. Hav tålmodighed Det tager tid at ændre gamle vaner - og det er helt okay. Små skridt er også fremskridt. Kilder Pro.medicin...)

5 hurtige om PMD (...Medicin: Antidepressiv medicin SSRI eller SNRI er mest effektive for de psykiske symptomer. P-piller kan hjælpe på de fysiske symptomer. Vitamin B6 50-100 mg dagligt, evt. i kombination med magnesium 200 mg i hele din cyklus har ligeledes en dokumenteret effekt. Lysbehandling. 5. Hvad kan du selv gøre? Lav en symptomdagbog i 2-3 måneder for at se mønsteret. Motionér regelmæssigt - fx gåture, yoga. Spis sundt og hav fokus på at have gode søvnvaner - undgå for meget sukker, koffein og alkohol. Tal med din læge, hvis symptomerne påvirker din hverdag. Kilder Medicin...)

5 hurtige om PMS (...medicin som bruges til behandling af depression i de perioder hvor de har de værste symptomer. 5. Er det farligt at have PMS? Nej, PMS er er ikke farligt, men symptomerne kan være meget generende. Kilder Medicin...)

5 hurtige om PNES (...5. Hvordan behandles PNES? Selvom anfaldene kan ligne epilepsi, behandles de IKKE med medicin. Behandlingen er typisk psykoterapi.Ca. 40-60 % af dem der modtager behandling, oplev...)

5 hurtige om p-piller (... Ca. 25 % af danske kvinder der bruger prævention, bruger p-piller. Kilder Sundhed.dk Medicin.dk Sexlinien.dk sexogsamfund.dk 1. Mikkelsen EM, Riis AH, Wise LA, Hatch EE, Rothman ...)

5 hurtige om psykoser (...medicinske behandling afhænger af årsagen til psykosen. I modsætning til andre psykiske lidelser behandles psykoser næsten altid med medicin (beroligende medicin eller antipsykotisk medicin). Medicinsk behandling kan evt. kombineres med samtaleterapi, når patienten har fået det så meget bedre, at han eller hun kan samarbejde omkring det. 5. Er en psykose farlig? Ja, en akut psykose kan være farlig, da personen pludselig kan være i stand til at gøre ting han/hun ellers aldrig ville have gjort, som kan have en dødelig udgang. Lyt med i Medicin.dks podcast Det Med Småt, hvor Agnes fortæller om, hvordan det er at leve med paranoid skizofreni. Læs også om Skizofreni Psykoser Borderline personlighedsforstyrrelse Dyssocial personlighedsforstyrrelse Mani Depression Kilder: Psykiatrifonden.dk http://localhost?ID=757ec1d9-314b-4f9b-bb4e-69c0ddcb6f1b Medicin...)

5 hurtige om rejsningsbesvær hos yngre mænd (...Medicinsk behandling Der findes fire forskellige lægemidler, som kan bruges ved rejsningsproblemer. De fire lægemidler findes blandt andet som tabletter. De giver ikke rejsning, men øger evnen til at få det. Det kræver en recept fra lægen, hvis du skal have medicinsk behandling. Du kan læse om dem her . 5. Er det farligt? Det er ikke i sig selv farligt at have rejsningsproblemer, men hvis du ikke tidligere har haft det og det pludseligt opstår flere gange, er det vigtigt at du går til lægen. Kilder Medicin...)

5 hurtige om søvnapnø (...nø og er overvægtig, kan sygdommen muligvis forsvinde helt, hvis du taber dig. Kilder Medicin.dk Hvis du har flere spørgsmål om din sygdom, kan du kontakte Dansk søvnapnø Forening...)

5 hurtige om søvnproblemer (...Medicinsk behandling Sovemidler bruges især, hvis du i kortere tid har haft problemer ved at falde i søvn og/eller sove igennem til næste morgen. Sovemidler bør kun bruges i korte perioder, for virkningen aftager som regel, hvis man tager dem over længere tid. 4. Hvad er årsagen til søvnproblemer? Søvnløshed kan skyldes mange ting. Ved akut søvnløshed kan man ofte finde en direkte udløsende årsag som fx kan være: Bekymringer og stress Livskriser som kærestesorg, dødsfald i familien osv. Depression Angst Store måltider, hård træning, kaffe lige før sengetid For meget søvn om dagen 5. Hvem oplever søvnproblemer? Alle kan opleve søvnproblemer i kortere perioder. Ca. 10-15 % af voksne lider af kroniske søvnproblemer. Kilder: Medicin...)

5 hurtige om tis (... urin lugter mærkeligt. Læs også om inkontinens og Fakta om urin og nyrer Kilder: Min.medicin...)

5 hurtige om depression (...medicin ( antidepressiva ) og samtaleterapi. I nogle tilfælde kan samtaleterapi være tilstrækkeligt. Depressioner er ofte tilbagevendende. 5. Er det farligt? Ja, det kan det godt være: 20 % af de mennesker, som har tilbagevendende depressioner, ender med at tage deres eget liv. Risikoen for at begå selvmord er 15-20 gange større blandt mennesker med tilbagevendende depressioner end blandt mennesker uden depressioner. Podcast Hør den unge kvinde, Tine, fortælle hvordan hun oplevede sit forløb med depression i Medicin.dk-Podcasten Det Med Småt . Læs også 5 hurtige om angst Kilder: Depnet.dk Psykiatrifonden.dk Medicin...)

5 hurtige om sex og forhøjet blodtryk (...medicin, som øger potensen, når jeg har forhøjet blodtryk? Ja, det kan du godt. Der kan være andre forhold, der gør, at du ikke kan bruge potensmedicin , derfor skal du altid undersøges af din læge, før du tager potensmedicin. 3. Kan jeg tage medicin, som øger potensen, når jeg får blodtryksmedicin? Din læge skal altid undersøge dig, inden du får potensmedicin, for at vurdere, om det er den rigtige behandling i dit tilfælde. Men medicinen som du får mod forhøjet blodtryk , kan du godt tage sammen med potensmedicin. 4. Kan impotens være en bivirkning ved blodtryksmedicin? Ja, det kan det godt være. Betablokkere og nogle former for vanddrivende medicin , kan hos ca. 1 % give rejsningsbesvær . Tal med din læge, om du evt. kan forsøge med en anden medicin for dit forhøjede blodtryk, hvis du oplever bivirkninger. 5. Hvilken hjælp kan du få? Et godt sexliv er vigtigt for de fleste mennesker. Så hvis du oplever seksuelle vanskeligheder, som fx manglende lyst eller rejsningsproblemer , er det vigtigt, at du søger hjælp hos din læge. Du kan få hjælp på flere måder: Medicin...)

5 hurtige om mad og medicin (...medicin med eller uden mad? Der er ingen faste regler, for nogle typer medicin anbefales det, at medicinen tages sammen med mad, for andre typer anbefales det, at den tages på tom mave. Det kan fx skyldes, at medicinen neutraliseres af det, du spiser, eller at maden forstærker medicinens virkning. Nogle typer medicin er afhængig af pH-værdien i mavesækken for at virke optimalt, andre kan genere slimhinden i mavesækken, hvis det tages uden mad. Læs i indlægssedlen eller på min.medicin.dk , hvad der gælder for din medicin. 2. Er der noget mad, jeg skal passe særligt på, når jeg tager medicin? Ja, nogle typer mad påvirker oftere end andre, virkningen af din medicin. Det gælder især mælkeprodukter og frugt, som fx grapefrugt , men også fibre, mineraler, nogle grøntsager, kaffe og alkohol. Se, hvad du skal være særlig opmærksom på i artiklen Mad og medicin . 3. Er der nogen typer medicin, jeg skal være særlig opmærksom på? Ja, nogle typer medicin er mere følsomme overfor madens sammensætning end andre. Det gælder fx nogle typer antibiotika , visse vanddrivende midler, blodfortyndende medicin, midler mod knoglesygdomme og mange andre. Se hvilke typer medicin, du skal være særlig opmærksom på i artiklen Mad og medicin . 4. Kan det være farligt? Ja, når medicin og mad påvirker hinanden, kan det godt være farligt. Maden vil typisk forstærke eller formindske medicinens effekt. 5. Hvad kan du selv gøre? Det er altid en god ide at spørge på apoteket, om der gælder særlige forholdsregler for den medicin, du bruger. Det er også altid en god ide at læse indlægssedlen grundigt eller slå medicinens navn op på medicin...)

Brugervilkår og ansvar - indlægssedler.dk (...essionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling. Konsulter altid en læge eller en anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, doserin...)

5 hurtige om spiral (...Medicin.dk, fordi de ikke indeholder medicin. Spiralen er lavet af plastic med kobber viklet om for at forhøje virkningen. En kobberspiral kan afhængig af type, sidde i 5 - 10 år før den skal skiftes. En kobberspiral kan gøre, at du bløder mere, end du plejer, når du har menstruation. I gennemsnit øges blødningen med 50 %. Også menstruationssmerter kan øges. 3: Hvor sikker er en spiral? En hormonspiral giver 99 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. En kobberspiral giver 98 % sikkerhed for, at du ikke bliver gravid. 4: Hvem kan få spiral? Spiraler findes i forskellige former og størrelser, så du kan bruge spiral, uanset om du har født eller ej. 5: Påvirker det min fertilitet at få en spiral? Nej, spiralerne mindsker ikke din fertilitet. Som regel får du en almindelig menstruation igen, 1-3 måneder efter du har fået den fjernet, og muligheden for at blive gravid er lige så god som før. Du kan opleve at din menstruation stopper, når du får en hormonspiral. Det sker hos ca. 1 ud af 5, der bruger hormonspiral og skyldes progesteronet, som sætter dine egne hormoner på pause. Når du får fjernet hormonspiralen, vil din menstruation komme igen 1-3 måneder efter, og du kan forsøge at blive gravid lige efter, hvis du ønsker det. Kilder medicin...)

5 hurtige om PCOS (...medicin fx p-piller eller metformin - det skal du tale med din læge om. 5: Er det farligt at have PCOS? Nej, PCOS er ikke i sig selv farligt, men PCOS giver en øget risiko for at udvikle diabetes. PCOS er en kronisk tilstand, hvor symptomerne bliver mindre med årene. Ca. halvdelen af de kvinder, der har PCOS vil senere udvikle diabetes (type 2). Kvinder med PCOS har en øget risiko for at udvikle diabetes under graviditet. Podcast: Hør Laura på 24 år fortælle, hvordan hun oplever at leve med PCOS i Medicin.dk-podcasten Det Med Småt . Kilder Patienthåndbogen.dk Medicin...)

ADHD - en voksen kvindes historie (...medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad det vil sige at leve med ADHD. Annes tips til andre med ADHD Skaf dig viden om ADHD (læs om det, gå til foredrag, hør andres historier - det vil give dig en større selvindsigt og ro) Find ud af om medicin kan hjælpe dig (sørg for at finde en psykiater, der har viden og erfaring med ADHD og gå til regelmæssig kontrol - vær tålmodig, det kan tage tid at finde den rette medicin og dosis) Strukturer din hverdag (det kan kraftigt anbefales at få nogen til at hjælpe og støtte dig. Og brug de rigtige hjælpemidler; kalender, smartphone, Memoplanner, skemaer, Time Timer-ur og lignende) Husk at sætte tid af til dig selv (gør noget du kan lide, og som giver dig ro i hovedet) Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger - der er også mange gode sider ved ADHD, som du kan bruge til din fordel! Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin...)

Aleksander Krag (...Medicin.dk. Nuværende stilling Professor og overlæge på Afdeling for Mavetarm og Leversygdomme og leder af Center for Leverforskning på Odense Universitetshospital. Uddannelse Speciallæge i intern medicin...)

Børnesygdomme oversigt (... Sundhedsstyrelsens børnevaccinationsprogram Børn og medicin Læs også generelle anbefalinger for medicin...)

Ann Merete Møller (...Ann Merete Møller Professor og speciallæge i anæstesiologi. Redaktør for Medicin.dk. Nuværende stilling Overlæge, anæstesiologisk afd. Herlev Hospital. Leder af forsk...)

ATC-koder, hvad er det? (...medicinrum på sygehuse og hospitaler. ATC-koder på medicin.dk Information om medicin på Medicin.dk er struktureret efter ATC-koder. Se eksempel på ATC-hovedgruppeoversigt på Lægemiddelgrupper på Pro.medicin.dk . Desuden er der på alle præparatbeskrivelser på Medicin.dk - Professionel angivet, hvilken ATC-gruppe lægemidlet tilhører. ATC-koden er placeret til højre, øverst i præparatbeskrivelsen (blå pil): Sådan opbygges en ATC-kode : ATC-systemet inddeler medicin i 14 hovedgrupper grupperet efter menneskets organsystemer: 1. niveau A: Fordøjelsesorganer og stofskifte B: Blod og bloddannende organer C: Kardiovaskulære system D: Dermatologiske midler G: Urogenitalsystem og kønshormoner H: Systemiske hormonpræparater ex kønshormoner J: Midler mod infektionssygdomme til systemisk brug L: Antineoplastiske og immunomodulerende midler M: Muskulo-skeletal system N: Nervesystemet P: Antiparasitære midler R: Respirationssystemet S: Sanseorganer V: Varia I 2. niveau underinddeles i terapeutisk/farmakologisk undergruppe. Dernæst inddeles i to kemiske/ terapeutiske/farmakologiske undergrupper, 3. og 4. niveau. Og til sidst en undergruppe for kemisk substans, 5. niveau . Eksempel fra Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside: En fuldstændig klassifikation af det smertestillende stof acetylsalicylsyre med ATC-koden N02BA01, viser opbygningen af ATC-systemet: N: Nervesystemet (anatomisk hovedgruppe, 1. niveau) 02: Analgetika (terapeutisk hovedgruppe, 2. niveau) B: Andre analgetica og antipyretica (terapeutisk/farmakologisk undergruppe, 3. niveau) A: Salicylsyre-derivater (kemisk/terapeutisk/farmakologisk undergruppe, 4. niveau) 01: Acetylsalicylsyre (undergruppe for kemisk substans, 5. niveau). Kilder: Sundhedsdatastyrelsen: ATC-systemet og mængde opgjort i DDD Lægemiddelstyrelsen: Medicin...)

Genordination (...medicin.dk vil lægemidler, der kan genordineres, være markeret i feltet Udlevering med enten: Genordn. (J) - kan genordineres ifølge reglerne fra bekendtgørelsen Genordn. (B) - kan genordineres ifølge reglerne fra bekendtgørelsen, hvis særlige betingelser er opfyldt. Det kan fx være krav om fysisk fremmøde på apoteket, som gælder for astmamedicin...)

Antidepressiva (...Betegnelsen antidepressiva dækker over forskellige typer medicin, der bruges ved behandling af depression . Man skelner mellem SSRI-præparater: En gru...)

Biologiske og biosimilære lægemidler (...medicinpakkens produktionsnummer (batch-nummer) også indberettes. Bivirkningerne kan nemlig skyldes, forhold der kun gør sig gældende for lige præcis dét ene parti af medicin...)

Fakta om blodsukker (...ller andet, som du ikke er vant til, Sport og motion Sygdom og utilpashed Ændringer i medicinen. Ved Type 1 diabetes er det derfor vigtigt, at du i løbet af dagen måler dit blodsu...)

Smerter i et nyt perspektiv (...medicinske sygdomsmodel), men i 50’erne begyndte man at få øje for, at menneskekroppen ikke fungerer isoleret, men også er påvirket af omgivelserne. I dag anskues sygdom som påvirkeligt af både biologiske, men også psykologiske og sociale faktorer - også kaldet den bio-psyko-sociale (BPS) model. Til sidst i artiklen kan du læse 2 patient-cases som tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Hvad er smerter? Den internationale beskrivelse af smerter: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Smerter er altså en ubehagelig oplevelse, som både er noget vi sanser og føler, og som kan være til stede på trods af, at der ikke er nogen skade i eller på kroppen. Den vigtigste funktion smerte har, er at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter, som hvis du brænder dig, sikrer, at du bliver opmærksom og forebygger yderligere skade. Når du oplever smerte, vil du typisk gøre noget for at overkomme smerten, og det du vælger at gøre, afhænger af, hvad du tænker og føler om smerten, og om du har støtte fra mennesker omkring dig. Se oversigten Smerter fra et bio-psyko-socialt perspektiv Oplevelsen af smerter påvirkes som nævnt af, hvad du føler, tænker og hvilken social støtte du har, og dette vil have positiv eller negativ effekt på din oplevelse af smerter (tabel 1). Tabel 1. Eksempler på hvad der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter (Fx Det går nok over) Tillid til egen mestring (Det kan jeg godt håndtere) Kognitiv fleksibilitet Positive følelser Robusthed over for stress Tryg tilknytning i barndommen Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Katastrofetanker (fx Nu går det helt galt) Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negative følelser Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning i barndommen Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Følelser og tankers betydning Smerter aktiverer som noget helt naturligt frygt. Frygt forbereder dig på at kunne handle i farlige situationer. Hjernen foretager automatisk en vurdering af smerten baseret på tidligere oplevelser, overbevisninger og forventninger for at afgøre, om smerten er farlig. Dine tidligere erfaringer med smerte kan derfor påvirke din reaktion på smerte. Den naturlige frygt-reaktionen er som regel kortvarig. Men nogle kan opleve, at smerterne medfører en konstant bekymring ledsaget af følelser af utryghed og magtesløshed. Det kaldes også ”smerte-katastrofering” og kan forstærke smerteoplevelsen og øge risikoen for, at der udvikles kronisk smerte. Smerteadfærd Når du har smerter, vil din adfærd ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin...)

En delekærv er ikke altid en delekærv (...medicin.dk. Tabletter kan have tre slags delekærve: Doserbar delekærv/krydskærv Delekærven eller krydskærven kan bruges til at dele og dosere tabletten i to eller flere lige store dele, altså en godkendt delekærv. I feltet Dispenseringsform vil der stå (delekærv) eller (krydskærv) i parentes. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærv”. Delekærv/krydskærv til at lette indtagelse Delekærven eller krydskærven kan ikke bruges til at dele en tablet i to halve tabletter/fire kvarte tabletter, men kan anvendes til at lette indtagelse. I feltet Dispenseringsform vil delekærv ikke være nævnt. I feltet Dosering vil der stå: Bemærk: Delekærven eller krydskærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv/kvart tablet indeholder halv/fjerdedel dosis. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse”. Delekærv/krydskærv kan ikke anvendes til at dele tabletten Ved visse tabletter kan man ikke bruge delekærven til at dele tabletten, enten fordi den smuldrer, deler upræcist eller er for hård. Ifølge firmaet er delekærven ikke en delekærv, men blot en markering. I feltet ”Dispenseringsform” vil delekærv ikke være nævnt. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærven kan ikke anvendes til at dele tabletten”. Læs mere om Halve tabletter og hvad må du? Læs evt. mere om forskellige typer tabletter og kapsler på medicin.dk - Borger. Eller læs om lægemidler til oral administration på medicin...)

Polyfarmaci og multisygdom - film fra møde (...Medicin.dk temamøde om polyfarmaci og multisygdomme. I videoerne her kan du se faglige nedslagspunkter fra to af oplægsholderne og alle præsentationer i fuld længe (nederst). Se program for dagen her . Kort om polyfarmaci, v overlæge Mikkel Bring Christensen Kort om multisygdom v Anne Frølich Samlet optagelse fra dagen Tider for oplæggenes start: 00:00 Indflyvning v facilitator, speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, professor og redaktør på Medicin.dk, Jens Søndergaard. 06:00 Polyfarmaci - problemets omfang Særlige udfordringer og mulige løsninger relateret til polyfarmaci. Hvor stort er problemet, og hvilken fremtid ser vi ind i? V. overlæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital & forfatter på afsnittet om Polyfarmaci på Medicin.dk, Mikkel Bring Christensen. 43:37 Den multisyge patient, med multibehandling i en siloorganisation Baggrunden for stiftelsen af Dansk Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci. Og hvordan prioriterer vi i behandlingen og sikrer gode patientforløb. V. Stifterne af det nye Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci: Professor Anne Frølich, Videnscenter for multisygdom og kronisk sygdom, Slagelse Sygehus & Overlæge Anne Jung, Holbæk Sygehus. Læs mere om polyfarmaci på Medicin...)

Stormøde om mænd og overgangsalder - se film (...Medicin.dk. Overgangen mænd ikke taler om v Manu Sareen, coach, foredragsholder, forfatter, podcastvært og tidligere politiker. Mænd og overgangsalder - muligheder og udfordringer i almen praksis v. Morten Dahl, Praktiserende læge, Sundhedsekspert, Lægerne på Strandvejen og Lægerne Clinic. Overgangsalder hos mænd er ikke hormonelt betinget v. Niels Jørgensen, speciallæge i medicin...)

Behandling af kroniske smerter i almen praksis - film fra møde (...Den 26. oktober 2022 holdt Medicin.dk temamøde om behandling af kroniske smerter i almen praksis. I videoerne her kan du...)

Paracetamol (...e. Maksimal daglig dosis paracetamol bør ikke overstige 3 g for børn op til 50 kg. På medicin.dk er doseringer for generiske lægemidler enslydende, og derfor vil alle præparater i...)

B for "Betalende virksomhed" (...medicinvirksomheders navne: Betegnelsen B, som fremgår ud for visse medicinvirksomheders navne, angiver, at virksomheden betaler til driften og videreudviklingen af Medicin.dk. Betalingen er med til at sikre, at Medicin.dk fortsat kan levere lægemiddelinformation af højeste kvalitet til sundhedsprofessionelle og borgere. De virksomheder, der betaler, har - på lige fod med virksomheder, der ikke betaler - ingen indflydelse på indholdet eller udformningen af Medicin.dks tekster. Alle medicinvirksomheder har løbende mulighed for at kontakte Medicin.dks sekretariat, hvis de - ligesom øvrige brugere - mener at have fundet fejlagtig eller uklar information. Læs mere om Medicin.dks redaktionelle retningslinjer på pro.medicin.dk . Læs mere om information til medicin...)

5 hurtige om fortrydelsespiller (...lsespiller påvirker ikke din evne til at blive gravid senere hen. Kilder Sexlinien.dk Medicin...)

Sygeplejefaglig redaktør søges (...Medicin.dk har til huse i Life Science Huset i København og er en hjørnesten i formidling om lægemidler til sundhedsprofessionelle og borgere. Medicin.dk leverer data til det nationale Fælles Medicin Beslutningsstøtte (FMB), som anvendes af læger i Danmark. Fokus er på at udvikle innovative og brugervenlige løsninger, der opfylder høje faglige kvalitetskrav, samt på at skabe nye informationsprodukter, der kan forbedre sikkerheden og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler. Læs mere om Medicin.dk Redaktør til Medicin.dk (sygeplejefaglig redaktør) Vil du bruge din sygeplejefaglige viden til at sikre høj kvalitet, faglighed og tilgængelighed på Medicin.dk - til gavn for både sundhedsprofessionelle og borgere? Medicin.dk er Danmarks centrale platform for lægemiddelinformation. Websitet drives af Dansk Lægemiddel Information A/S som leverer opdateret, uvildig og evidensbaseret information om korrekt og sikker anvendelse af lægemidler i Danmark. Indholdet henvender sig både til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) og borgere (min.medicin.dk) og har årligt knap 70 millioner sidevisninger . Vi søger nu en redaktør til Medicin.dk med en stærk sygeplejefaglighed. Om stillingen Som redaktør bliver du en del af en redaktion, der i samarbejde med ca. 250 eksterne forfattere og referenter , udpeget af de lægevidenskabelige selskaber og et fast fagligt team, har ansvaret for indholdets faglige kvalitet, relevans og opdatering. Du vil arbejde med redaktionel vurdering, kvalitetssikring og videreudvikling af lægemiddelinformation, der understøtter rationel og sikker brug af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. Dertil vil du skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemidler håndteres på tværs af sektorer. Derfor er der et stigende behov for stærk redaktionel faglighed. Faglig profil Vi ønsker at styrke redaktionen med en sygeplejerske med både forskningsmæssig og klinisk erfaring - med særlig interesse for anvendelse af lægemidler. Ansøgere med andre sundhedsfaglige relevante profiler er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk sygeplejefaglig baggrund har forskningserfaring (ph.d.) og interesse for lægemidler og klinisk farmakologi trives med at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, evidens, formidling og kvalitetssikring kan overholde deadlines i den redaktionelle proces er klinisk aktiv (dette er et krav), gerne i plejesektoren er, eller har været, lektor (ikke et krav). Vi tilbyder En fagligt meningsfuld rolle med stor samfundsmæssig betydning Mulighed for at præge national lægemiddelinformation Tæt samarbejde med lægevidenskabelige selskaber og faglige eksperter Fleksibel tilrettelæggelse og et stærkt fagligt miljø. Praktisk: Du skal forvente at bruge i gennemsnit 6 timer ugentligt, som du kan lægge, hvor og hvornår det passer dig bedst. Der er mødepligt til 4 årlige redaktionsmøder i København, som typisk ligger i tidsrummet 13-17 på hverdage, og varer ca. 2 timer. En gang årligt holder vi en hel seminardag, hvor du forventes at tage fri fra dit øvrige arbejde. Derudover har medicin...)

Lægevidenskabelig redaktør søges (...Medicin.dk har til huse i Life Science Huset og er en hjørnesten i formidling om lægemidler til sundhedsprofessionelle og borgere. Medicin.dk leverer data til det nationale Fælles Medicin Beslutningsstøtte (FMB), som anvendes af læger i Danmark. Fokus er på at udvikle innovative og brugervenlige løsninger, der opfylder høje faglige kvalitetskrav, samt på at skabe nye informationsprodukter, der kan forbedre sikkerheden og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler. Læs mere om Medicin.dk . Redaktør til Medicin.dk (lægevidenskabelig redaktør) Vil du bruge din lægefaglige viden til at sikre høj kvalitet, faglighed og tilgængelighed på Medicin.dk - til gavn for både sundhedsprofessionelle og borgere? Medicin.dk er Danmarks centrale platform for lægemiddelinformation. Websitet drives af Dansk Lægemiddel Information A/S som leverer opdateret, uvildig og evidensbaseret information om korrekt og sikker anvendelse af lægemidler i Danmark. Indholdet henvender sig både til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) og borgere (min.medicin.dk) og har årligt knap 70 millioner sidevisninger . Vi søger nu en redaktør til Medicin.dk med stærk lægevidenskabelig faglighed. Om stillingen Som redaktør bliver du en del af en redaktion, der i samarbejde med: ca. 250 eksterne forfattere og referenter , udpeget af de lægevidenskabelige selskaber og en fast faglig enhed har ansvaret for indholdets faglige kvalitet, relevans og opdatering. Du vil arbejde med redaktionel vurdering, kvalitetssikring og videreudvikling af lægemiddelinformation, der understøtter rationel og sikker brug af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. Dertil vil du skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemidler håndteres på tværs af sektorer. Derfor er der et stigende behov for stærk redaktionel faglighed. Faglig profil Vi ønsker at styrke redaktionen med en læge med baggrund inden for intern medicin , gerne med særlig interesse eller erfaring inden for geriatri . Ansøgere fra andre relevante specialer er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk lægevidenskabelig baggrund har forskningserfaring og interesse for lægemidler og klinisk farmakologi gerne er speciallæge (ikke et krav) gerne har eller har haft universitetsansættelse (ikke et krav) trives med at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, evidens, formidling og kvalitetssikring kan overholde deadlines i den redaktionelle proces Er klinisk aktiv (dette er et krav) Vi tilbyder En fagligt meningsfuld rolle med stor samfundsmæssig betydning Mulighed for at præge national lægemiddelinformation Tæt samarbejde med lægevidenskabelige selskaber og faglige eksperter Fleksibel tilrettelæggelse og et stærkt fagligt miljø. Praktisk: Du skal forvente at bruge i gennemsnit 6 timer ugentligt, som du kan lægge, hvor og hvornår det passer dig bedst. Der er mødepligt til 4 årlige redaktionsmøder i København, som typisk ligger i tidsrummet 13-17 på hverdage, og varer ca. 2 timer. En gang årligt holder vi en hel seminardag, hvor du forventes at tage fri fra dit øvrige arbejde. Derudover har medicin...)

Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (Doseringsæske - hvilken medicin må lægges i?)

Hvad er dosisdispenseret medicin? (...medicin kaldes også dosispakket medicin. Dosispakket medicin er medicin, der er pakket i de rette doser til den enkelte patient allerede på apoteket. Medicinen doseres i ruller af små plastposer; morgen-, middag- og aftenmedicin ligger i hver sin pose, mens hvis dosis er mange tabletter eller kapsler, kan fx morgendosis være delt på to poser. Dosispakning ordineres af din læge, og selve pakningen foregår på apoteket. Ordningen er til patienter med stabil medicinering og med behov for hjælp til at håndtere den daglige medicin. Det er udelukkende kapsler og tabletter, der dosispakkes. Det gælder dog ikke alle typer tabletter og kapsler. Fx må visse antibiotika som penicilliner og visse cytostatika som methotrexat ikke dosispakkes, da de kan forurene pakkemaskinen. På medicin.dk vil der stå; kan dosisdisp. i feltet Priser, pakninger og tilskud, hvis medicinen kan dosisdispenseres. Se også artiklen om dosisdispensering i doseringsæsker . Læs mere på apoteket.dk: Dosispakket medicin...)

Dosisdispensering (...medicin er medicin, der er pakket i de rette doser til den enkelte borger. Dosispakning foregår på en række apoteker i Danmark, som leverer den dosispakkede medicin i ruller af små plastikposer, pakket i en hvid æske. På hver pose er trykt posens indhold af medicin. Hvis fx morgendosis består af mange tabletter eller kapsler, deles dosis i to poser. Hvad må pakkes? Det er kun tabletter og kapsler, der kan dosispakkes. Det gælder dog ikke alle tabletter og kapsler. Visse typer antibiotika, penicilliner og cefalosporiner, og visse typer af cytostatika, fx methotrexat, må ikke dosispakkes for ikke at forurene maskinen, hvori pakningen foregår. En række andre lægemidler, som brusetabletter og smeltetabletter, må heller ikke dosispakkes. Det skyldes, at de suger fugt, smuldrer eller bliver ustabile på anden vis, når de tages ud af originalemballagen. Halve tabletter kan dosispakkes, hvis tabletten har en godkendt delekærv til at dele tabletten i to (fire) dele . Tabletter med delekærv for nemmere indtagelse må ikke dosisdispenseret på apoteket. De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Dosisdispenseret medicin egner sig derfor kun til medicin, der gives i samme dosis over længere tid. Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Medicin i doseringsæske Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, så kan det også lægges i doseringsæske - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Når der står, at medicinen skal opbevares i original emballage skyldes det som regel, at lægemidlets holdbarhed udelukkende er testet i den originale emballage. Antibiotika og cytostatika, som ikke må dosisdispenseres på apoteket, kan godt manuelt dosisdispenseres, dvs. lægges i en doseringsæske til den enkelte borger, for her er der ikke risiko for at forurene andre borgeres medicin. Læs om UTH'er i forbindelse med brug af dosispakket medicin. Information om dosisdispensering på pro.medicin.dk På medicin...)

Genkend medicin - sådan bruger du funktionen (...er en kapsel på gulvet og vil gerne vide, hvad det er for én. Brug funktionen Genkend Medicin, som du finder på forsiden. Hvordan du bruger funktionen, kan du se her God fornøjels...)

Min.medicin.dk på mobilen - app eller website (...medicin.dk på to forskellige måder fra din mobil: Du kan bruge Min.medicin.dk - appen og du kan bruge Min.medicin.dk - websitet. Websitet er designet til alle størrelser devices, så det fungerer rigtig godt. Forskel på app og website: Brug Min.medicin.dk - appen, når du: Har brug for at have adgang til data, når du er offline Vil scanne stregkoden på medicinæsken Når du vil gemme en liste med din egen medicin Kun har brug for information om medici efter navn - dvs ikke en hel gruppe medicin som fx antidepressiva eller antihistamin. Appen har også information om generelle udleverings- og tilskudsregler. NB. Appen virker ikke på nogle af de nyeste versioner af android. En opdateret version er på vej. Brug Min.medicin.dk - websitet, når du: Har god forbindelse til internettet Har brug for hele Min.medicin.dk - dvs også fotos af tabletter og kapsler, information om medicingrupper (fx antihistainer), sygdomsbeskrivelser (fx Mundbetændelse), artikler, oversigter mm. Sådan fastgør du Min.medicin.dk websitet til din hjemmeskærm: Åbn Min.medicin.dk på din telefon i den browser, du plejer at bruge. Klik på funktionen Send til. Den ser lidt forskellig ud fra device til device og fra browser til browser. Ofte en firkant med en pil ud af firkanten. Scroll hen/ned til funktionen Føj til hjemmeskærm eller Føj til startskærm - det kan også hedde noget forskelligt afhængigt af device og browser. Telefonen vil så lægge website-ikonet på din hjemmeskærm og du kan tilgå Min.medicin.dk sitet lige så nemt som appen. Kontakt os på kontakt@medicin...)

Risikostyringsplan (...medicinen er forpligtet til at informere på en særlig måde om medicinen. Det kan også være, at der er særlige betingelser, der skal være opfyldt for at lægen må udskrive medicin...)

Seponering (...Medicin.dk Professionel? Ja, vejledning til seponering finder du på beskrivelsen af det enkelte lægemiddel på Medicin.dk. Den enkelte forfatter og referent på Medicin.dk afgør, hvorvidt der skal være en seponeringsvejledning på en lægemiddelbeskrivelse. Det kan fx fravælges, hvis forfatter og referent vurderer, at det er irrelevant, eller hvis seponeringen er så kompleks, at man ikke kan skrive en generel vejledning. Hvor finder du information om seponering? I de tilfælde hvor der er en seponeringsvejledning på Medicin...)

Brugerundersøgelse for unge (...Medicin.dk? Vi har brug for dit input og feedback for at gøre Medicin.dk endnu bedre og mere brugervenlig for alle brugere - især for unge! Hvorfor skal du deltage? Din mening er vigtig for os! Ved at deltage i denne undersøgelse får du mulighed for: • At påvirke hvordan vi præsenterer information om medicin • At hjælpe os med at gøre Medicin.dk Borger mere relevant og tilgængelig for unge som dig. Hvem kan deltage? Undersøgelsen er åben for alle unge i alderen 15 til 25 år, der har lyst til at dele deres erfaringer og idéer. Det har ingen betydning om, du tager medicin eller aldrig har gjort det, vi har brug for alle input. Du vil ikke blive spurgt om personlige informationer om medicin eller sygdom. Hvad indebærer det? Deltagelsen i undersøgelsen er enkel og ligetil: • Sammen med 7 andre vil du blive præsenteret for nogle små cases, som tager udgangspunkt i brugeroplevelsen af Medicin.dk Borger. • I vil blive inddelt i mindre grupper, hvor vi vil lave et gruppeinterview, hvor du har mulighed for at dele dine svar med os. • Undersøgelsen tager i alt 2 timer af din tid. Hvor og hvornår? Det foregår på Lersø Parkallé 101, 2100 København Ø. Tirsdag d. 22. april 2025 kl. 16-18 Eller Torsdag d. 24. april 2025 kl. 16-18. Vi serverer er lækker sandwich og noget at drikke undervejs. Hvordan tilmelder du dig? For at deltage, eller ved spørgsmål skal du blot skrive en mail til Anne Byskov på: aby@medicin.dk. Tak for din hjælp! Som tak for din tid og indsats, vil du modtage et gavekort til en brunch for 2 personer, og vi dækker dine udgifter til transport, hvis du kommer fra Sjælland. Vi ser frem til at høre fra dig. Mange hilsner Medicin.dk Hvem er Medicin.dk? Medicin.dk er den database, hvor læger og andre sundhedspersoner henter information om medicin. Der er knap 6 mio. opslag på Medicin.dk om måneden. Ca 250 lægefaglige eksperter står bag informationen der samles af et redaktionssekretariat der holder til på Østerbro i København. Se en film om Medicin...)

Gem din indlægsseddel på mobilen (...medicin markedsført i Danmark. Informationen i app’en er den samme som informationen i medicinæsken, blot er den i app'en i et stort og læsevenligt format - og altså lige til at hente frem, hvis den fysiske seddel er blevet væk. App’en opdateres hver 14. dag med de nyeste indlægssedler fra Lægemiddelstyrelsen. Informationen i app’en svarer desuden til informationen på hjemmesiden indlægssedler.dk . Gem Mine indlægssedler En særlig fordel i app’en, som ikke findes i PC-versionen, er, at det er muligt at gemme sine egne indlægssedler - så kan de åbnes med et enkelt klik. Hent indlægssedler-appen her App'en er udviklet til iOS og android og kan hentes gratis her (app'en har systemkrav 8.1 til iOS, 5.0 til android): Læs om app'en i App Store eller Google Play . Udgives af Dansk Lægemiddel Information A/S App’en er udviklet af Dansk Lægemiddel Information A/S , der også står bag hjemmesiderne Medicin.dk , Medicin.dk Professionel , Medicin.dk Borger og Indlægssedler.dk . Andre apps udviklet af Dansk Lægemiddel Information A/S Min.medicin.dk Pro.medicin...)

Find og gem dine indlægssedler - gratis app (...medicin markedsført i Danmark. Informationen i app’en er den samme som informationen i medicinæsken, blot er den i app'en i et stort og læsevenligt format - og altså lige til at hente frem, hvis den fysiske seddel er blevet væk. App’en opdateres hver 14. dag med de nyeste indlægssedler fra Lægemiddelstyrelsen. Informationen i app’en svarer desuden til informationen på hjemmesiden Medicin.dk - indlægssedler . Gem Mine indlægssedler En særlig fordel i app’en, som ikke findes i PC-versionen, er, at det er muligt at gemme sine egne indlægssedler - så kan de åbnes med et enkelt klik fra forsiden i app'en. Hent indlægssedler-appen her App'en er lige nu kun tilgængelig til iOS, og kan hentes gratis her: App Store Udgives af Medicin.dk App’en er udviklet af medicin.dk , der ejes af Dansk Lægemiddel Information A/S . Andre Medicin.dk - apps : Min.medicin.dk Pro.medicin...)

5 hurtige om fejl med medicin (fem hurtige om fejl med medicin)

Stormøde om behandling af overvægt 2024 (...Medicin.dk Kort om overvægts påvirkning af andre organsystemer v. Aleksander Krag, chefredaktør på Medicin.dk 14.55 Mit liv med overvægt V. Benedikte Jensen, formand Adipositasforeningen 15.15 Status på medicinsk behandling af overvægt. Hvor er vi nu i forhold til for et år siden? V. Jens Meldgaard Bruun, Steno Diabetes Center, Aarhus Pause 15.45 - 15.55 16.00 Langtidseffekter af medicin mod overvægt - med og uden træning. Kan patienten fastholde vægten ved træning alene? V. Signe Sørensen Torekov, Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet 16.30 Er det slut med kirurgi som behandling af overvægt? V. Carsten Dirksen, Amager & Hvidovre Hospital Pause 17.00 - 17.10 17.10 Biologisk regulering af appetit og vægt V. Christoffer Clemmensen, Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Københavns Universitet 17.30 Hvad ved vi om de psykologiske aspekter af overspisning? V. Birgitte Hartvig Schousboe, Kompetencecenter for spiseforstyrrelser 18.00 Tak for i dag. Medicin...)

Gode råd ved høfeber (...medicin. Pollen- eller svampeallergi Sørg for at få luftet ud, så du får et godt indeklima, men hold døre og vinduer lukkede i perioder med høje koncentrationer af pollen og/eller sporer fra skimmelsvampe. Vent med at lufte ud til sent om aftenen, når duggen er faldet. Tag eventuelt et brusebad før sengetid for at skylle pollen ud af håret. Hold vinduerne lukkede i bilen, hvis den har pollenfilter. Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter. Allergi for dyrehår Lad være at have det dyr, du er allergisk overfor. Overvej nøje, om du skal have andre dyr. Din risiko for også at få allergi over for dem er stor. Allergi for husstøvmider Hold luftfugtigheden lav. Tør ikke tøj i opholdsrum. Luft ud efter bad og madlavning. Luft ud, når du støvsuger. Husk altid din medicin. Pollen- eller svampeallergi Undgå eller begræns udendørsaktiviteter, hvis du får svære symptomer trods medicin. Brug solbriller eller cykelbriller, så mindsker du pollen i øjnene. Lad være at gå i skoven når det er fugtigt, eller lige har regnet, så undgår du at udsætte dig selv for store mængder skimmelsvampesporer. Pollen og svampesporer kan sætte sig i tøj, som er tørret ude. En kort tur i tørretumbleren kan blæse partiklerne af. Kan også bruges til sengetøjet. Gode redskaber: App og Pollenkalender Plantepollen, som er en hyppig kilde til høfeber, findes i luften på forskellige tidspunkter af året: Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder og birkepollen i maj. Sommer: Græspollen i juni/juli og bynke i juli/august. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut har udarbejdet en pollenkalender på baggrund af gennemsnitsværdier fra målestationen i København for perioden 1985-2009. På pollenkalenderen kan du se, hvordan en gennemsnitlig sæson ser ud og hvor i sæsonen, du er. Er du et sted, hvor kurven stadig er opadgående, kan du forvente endnu flere pollen. Er kurven derimod på vej ned, betyder det, at du højst sandsynligt er ovre det værste pollen-boom. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan du tilmelde dig dagens pollenvarsling . Den findes både som app og som nyhedsmail, som du kan få tilsendt dagligt i høfebersæsonen. Læs mere om pollenvarsling . Oversigt over behandling af høfeber Den vigtigste behandling er, at du så vidt muligt undgår det, du er allergisk overfor. Derudover kan du lindre og forebygge anfald af høfeber med medicin, som dæmper den allergiske reaktion. Lokalbehandling: Øjendråber og næsespray med antihistamin og næsespray med binyrebarkhormon fås både i håndkøb og på recept . Tabletbehandling: Der findes et stort udvalg af antihistamin -tabletter i håndkøb og på recept. Binyrebarkhormon findes også som tabletter, de er på recept. Indsprøjtninger: Binyrebarkhormon kan gives som en enkelt depotindsprøjtning (eller som tabletter). Allergivaccination er en mere målrettet behandling, der strækker sig over flere år. Medicin til behandling af høfeber - symptomer og behandling Medicin Effekt på allergiske symptomer Behandlingsvejledning Tabletter med antihistaminer Nysen ++ Løbende næse ++ Tilstoppet næse + Kløe i øjne, næse og svælg +++ Virker efter ½-1 time. Tages dagligt. Varighed mellem 8-24 timer Øjendråber med antihistamin Øjenkløe og tåreflåd +++ Virker inden for ½ time. Tages dagligt 1-2 gange, men kan benyttes efter behov. Varighed omkring 12 timer. Næsespray med binyrebarkhormon Kløe/nysen +++ Løbende næse +++ Tilstoppet næse ++ Fuld virkning kommer først efter adskillige dage. Tages fast dagligt 1-2 gange. Virker forebyggende. Start før sæsonen. Næsespray med antihistamin Kløe/nysen ++ Løbende næse + Tilstoppet næse + Virker inden for ½ time. Tages dagligt 1-2 gange, men kan benyttes efter behov. Varighed omkring 12 timer. Øjendråber med natriumcromoglicat Øjenkløe og tåreflåd + Virker hurtigt. Tages dagligt 2-4 gange. Behandlingseffekten vurderes efter 7 dages behandling. Næsespray med ipratropium Kløe/nysen - Løbende næse +++ Tilstoppet næse - Virker hurtigt. Tages efter behov. Varighed omkring 6 timer. Næsepray med natriumcromoglicat Kløe/nysen ++ Løbende næse + Tilstoppet næse + Virker hurtigt. Tages dagligt 2-4 gange. Bør tages lige før du udsættes for det, du er allergisk for. - Præparatet virker ikke, + virker, ++ virker godt, +++ virker meget godt. Kilder: Institut for Rationel Farmakoterapi. Allergisk rhinitis, 2003 samt Medicin...)

FMB - Maxdosis (...MedicinBeslutningsstøtte (FMB) er et klinisk beslutningsstøttesystem, der understøtter ordination af lægemidler gennem en række specialiserede moduler. Et af disse er Maxdosis -modulet , som har til formål at understøtte sikker lægemiddeldosering i klinisk praksis. Modulet giver den ordinerende læge advarsler og konkrete anbefalinger i forhold til den højeste mængde af et lægemiddel som kan anvendes til den enkelte patient. Sådan fastlægges maxdosis Fastlæggelsen af maksimal dosis sker på baggrund af patientens individuelle karakteristika, fx alder, vægt / legemsoverflade, nyrefunktion - og i visse tilfælde også indikation for lægemidlet. Ved samtidige ordinationer af samme aktive stof, lægger systemet alle lægemiddeldoser sammen på tværs af ordinationer. Hvis den samlede dosis for et døgn overskrider den definerede tærskelværdi, udløser Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) en advarsel til den ordinerende læge med henblik på re- vurdering af ordinationen. Dét er ikke med i maxdosis-modulet Visse lægemidler er ikke omfattet af modulet, fx dialysevæsker, diagnostika, anæstetika, parenteral ernæring, vacciner, stærke vitaminer/mineraler, naturlægemidler samt præparater med ultrakort halveringstid og genterapi. Ved fastlæggelse af maxdosis er der ikke taget hensyn til leverfunktion og eventuelle lægemiddelinteraktioner, hvorfor den kliniske vurdering fortsat er afgørende i den samlede behandlingsbeslutning. Læs mere om maxdosis som beslutningsstøtte . Læs også om FMB-modul vedr nedsat nyrefunktion. Læs mere og se film om Fælles Medicin...)

Fakta om antibiotika (...men Medicin, Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen, Danske Regioner, Lægemiddelstyrelsen og Statens Serum Institut. Kilde: Antibiotikaellerej.dk , min.medicin...)

Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (... eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du ...)

Kostråd ved Crohns sygdom (...medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin...)

Forhøjet blodtryk -Fysisk træning som behandling (...medicinsk behandling sammen med fysisk aktivitet. Hvis du er regelmæssig fysisk aktiv, kan du sænke blodtrykket betydeligt, især hvis dit blodtryk er for højt: Systolisk blodtryk (det høje tal) kan falde med ca. 10 mmHg. Diastolisk blodtryk (det lave tal) kan falde med ca. 5 mmHg. Hvordan skal jeg træne? Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning og styrketræning virker. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Jo mere aktiv du er, jo større effekt kan du forvente. Når du er fysisk aktiv, stiger blodtrykket - især under styrketræning. Det er normalt og ikke farligt for de fleste. Hvis dit blodtryk er meget højt dvs. over 175/105 mmHg, bør du først starte op med medicin...)

Forhøjet kolesterol -Fysisk træning som behandling (...år i gang med at træne. Motion og kolesterolsænkende medicin Mange med forhøjet kolesterol tager medicin som kaldes statiner. Du kan trygt kombinere statiner...)

FMB - Nedsat nyrefunktion (...MedicinBeslutningsstøtte (FMB) Fælles MedicinBeslutningsstøtte -systemet består af en række moduler, der støtter lægen ved ordination af medicin i forskellige situationer. Et af disse moduler omhandler dosering af lægemidler til patienter med nedsat nyrefunktion. Modulet giver den ordinerende læge advarsler og konkrete relevante anbefalinger til dosering af medicin relateret til patientens nyrefunktion. Modulets indhold: 1. Klinisk relevant dosisvejledning Modulet indeholder konkrete anbefalinger om: Hvornår dosis skal reduceres Hvornår et lægemiddel er kontraindiceret Hvordan dosis skal justeres (fx reduktion af enkeltdosis eller forlængelse af doseringsinterval) 2. Kliniknær oversættelse af anbefalinger I stedet for vage formuleringer som anvend med forsigtighed, omsættes informationen til konkrete og anvendelige budskaber, som fx: Start med 1 mg dagligt og optitrér langsomt Maks. 500 mg x 2 dagligt ved eGFR 30-45 ml/min Dette gør det lettere for klinikere at træffe sikre og hurtige beslutninger i praksis. 3. Målrettet almen praksis Modulet er især designet til brug i primærsektoren, hvor mange patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion behandles. Det giver: Et hurtigt overblik over relevante lægemidler Støtte til korrekt dosering uden behov for specialistkonsultation i ukomplicerede tilfælde. 4. Følgende kilder er anvendt ved udarbejdelse af modulet: Produktresuméer Nationale behandlingsvejledninger The Renal Drug Handbook Up To Date Klinisk erfaring fra nefrologer. Vil du vide mere om Fælles Medicin...)

Fotos af lægemidler - Nordisk Identifikations System (NIS) (...Medicin.dk - Nordisk Identifikations System - NIS Medicin.dk har indsamlet foto af tabletter og kapsler siden 1999. I 2007 etablerede vi et samarbejde med Sverige om en fælles database NIS, som siden er udvidet til også Norge og Finland. Når et præparat er fotograferet, bliver fotografierne placeret i en fælles database, hvorfra det enkelte land kan hente dem til brug i deres egen database. Sådan fotograferes medicin Det er Medicin.dk i Danmark, der er hovedsæde for NIS-samarbejdet, dvs. det er her, fotograferingen foregår. I Danmark rekvirerer Medicin.dk præparaterne fra lægemiddelvirksomhederne, når et nyt produkt markedsføres og dermed optages i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Det enkelte firma er selv ansvarlig for at indsende nye produkter, hvis et produkt ændrer udseende. Det enkelte firma bedes sende vareprøver til: Medicin.dk Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Att. Helle Dyjak Når medicinen er fotograferet destrueres den efter gældende regler. Procedure for fotografering Medicin.dk fotograferer, ud over tabletter, kapsler og plastre, også penne, inhalatorer og sprays. Der gælder særlige regler for præparater, der indeholder euforiserende stoffer. Disse har AP4-udlevering eller i visse tilfælde A-udlevering. Præparater, der indeholder euforiserende stoffer, skal fotograferes under skærpede sikkerhedsmæssige forhold pga. deres indhold af euforiserende stoffer. Medicin.dks procedurer for fotograferingen af både almindelige produkter og AP4 mærkede produkter er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Kontakt Helle Dyjak på hd@medicin.dk, hvis du vil vide mere om proceduren for fotografering af lægemidler. Hvordan bruges identifikationssystemet? På identifikationssiden Genkend medicin kan du indtaste informationer om en tablet, kapsel eller et plasters udseende fx farve, kærv og præg. Du vil så få vist alle de produkter, der svarer til de informationer, du har indtastet: Hvem bruger identifikation af medicin i Danmark? Identifikationsfunktionen på medicin.dk er flittigt brugt på forgiftningscentraler, af politi, Falck og ikke mindst i hjemmeplejen, på plejehjem og på socialpædagogiske bosteder, når personalet finder medicin, som de ikke ved, hvad er. Du kan se, hvordan du kan søge i den danske database på siden Genkend medicin . Nordiske søstersider til medicin.dk De øvrige nordiske lande informerer ligesom medicin.dk om lægemidler, men på forskelligt redaktionelt grundlag. Du kan se deres hjemmesider her: Sverige: Fass.se og den svenske identifikationsside Norge: Felleskatalogen.no og den norske identifikationsside Finland: Lääketietokeskus . Kan man finde fotografier af alle produkter? NIS indeholder fotos af langt størstedelen af de produkter, der er markedsført i Norden. Vi så helst, at databasen var komplet, men vi er i sagens natur afhængige af, at lægemiddelvirksomhederne sender produkter til os, for at vi kan fotografere dem. Så hermed en venlig opfordring til lægemiddelvirksomhederne, for jo flere fotos af produkter databasen indeholder - jo sikrere redskab for brugerne. Har du spørgsmål eller kommentarer til NIS, så kontakt produktassistent Helle Dyjak på hd@medicin...)

Fysisk træning som behandling (...kan motion i mange tilfælde hjælpe dig til at få det bedre, så du får mindre brug for medicin eller måske helt kan undgå anden behandling, som fx en operation. Hvor meget skal jeg...)

Sygesikring på rejsen (...gældende land, gælder det også for dig. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, og det dækker også, hvis du har en kronisk sygdom eller er gravid. Men det kræver, a...)

Glemt p-pille – hvad gør du? (...medicin' for p-piller . Flowdiagrammerne guider dig til, hvad du skal gøre, hvis du har glemt en p-pille, afhængigt af hvor du er i din cyklus og hvilket præparat du bruger. Find dit præparat ved at søge på Min.medicin.dk. Find feltet 'Sådan tager du' Find herefter 'Glemt medicin...)

Generisk medicin (Generisk medicin)

Kostråd ved forstoppelse (...medicin (fx stærkt smertestillende midler ), sygdom, men evt. også manglende væske eller for lidt motion. Brug af afføringsmiddel kan nogle gange være nødvendigt. Det kan drøftes med lægen. Kostfibre er kulhydrater fra vegetabilske fødevarer som kornprodukter, frugt og grøntsager. De kaldes også ufordøjelige kulhydrater, men de adskiller sig fra andre kulhydrater, da de ikke nedbrydes af tarmens fordøjelsesenzymer. De når derfor næsten uforandrede frem til tyktarmen. Her nedbrydes de af tarmbakterierne. Kostfibre øger indholdet af væske i afføringen og dermed volumen. Derved reduceres tiden (passagetiden) gennem tyktarmen, og afføringens konsistens ændres dvs. afføringen bliver mere blød. Nogle fødevarer som fx svesker og chiafrø og hørfrø er kendt for at virke afførende. I det lange løb er det dog bedst at omlægge kosten til en generelt mere fiberrig kost, gerne suppleret med et fibertilskud. Ved behov for fibertilskud anbefales vandopløselige fibre i form af loppefrøskaller, men ikke hvedeklid. Rugbrød og rugknækbrød har det højeste fiberindhold. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med Fuldkornslogoet , er der en del hele eller forarbejdede kerner i brødet og dermed et højt fiberindhold. Gryn fra havre eller rug er også gode fiberkilder og kan spises med mælk eller koges til grød. Kartofler, ris og pasta indeholder fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Bulgur, perlebyg og perlerug kan bruges som variation for pasta og kartofler. Kartofler anbefales frem for ris og pasta bla. på indholdet af vitaminer. Frugt og grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt mange fibre, og det anbefales at spise 500-800 g (600 g) frugt, bær og grøntsager dagligt. Grøntsager kan spises rå, men må også gerne være kogte, tilberedt i ovn, i suppe eller i en smoothie. De grøntsager, der har det højeste indhold af fibre, er blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, gulerod, pastinak, selleri, porre, løg, ærter og grønne bønner. Forskellige typer af frugt og bær bør spises hver dag. Fibre findes også i tørret frugt, henkogt frugt og frugtgrød. Fibre findes også i tørrede bælgfrugter som kikærter, linser, sorte-, hvide og brune bønner samt edamamebønner. Effekt af fibre ved forstoppelse Øger du din indtagelse af fibre, får du normalt mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, bevægelserne i tarmen stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Alt dette er normalt en fordel ved forstoppelse. Mad med et højt fiberindhold er også gavnlig på andre måder. Groft brød, kartofler, grøntsager og frugt giver mange vitaminer og mineraler, har et lavt indhold af fedt og sukker, fylder godt i maven og er med til at give god mæthedsfølelse. Fiberrig kost Der er ingen fødevarer, der i sig selv giver forstoppelse. Anbefalinger for kostfibre til raske og ved forstoppelse er en daglig fiberindtagelse på 25-35 g fibre dagligt. En fiberrig kost kan give mere luft og uro i maven. Luft kan dog også skyldes forstoppelse og hård afføring. Nedenstående forslag er et eksempel på, hvordan en dags fibre kan indtages: Forslag til fiberholdig mad pr. dag Indhold af fibre 1 dl havregryn (30 g) 3 g 4 halve skiver rugbrød 9 g 1 stk. rugknækbrød 2 g 1 skive groft franskbrød 1 g 1 gulerod 3 g 1 dl ærter 2 g 1 tomat 1 g 3 kartofler (størrelse som et æg) 3 g 1 æble eller 1 pære 2 g 1 appelsin 2 g 1/2 dl kikærter, tilberedt 2 g I alt 30 g Fiberrige mellemmåltider Mellemmåltider kan give et godt tilskud af fibre. Forslag til mellemmåltid: ½ skive rugbrød med hytteost eller mager skæreost, 1 banan med ½ skive rugbrød 1 portion syrnet mælkeprodukt med rugbrødsdrys 1 smoothie med blendede bær og syrnet mælkeprodukt 1 gulerod, 1 æble, 1 stk. groft knækbrød, fx rugknækbrød 1 skive groft franskbrød med 1-2 stk. pålægschokolade eller 1 skive pålæg, fx skinke og tomat 1 revet gulerod med appelsinsaft 1 portion frugtgrød med mælk Fibertilskud Et fibertilskud kan afhjælpe forstoppelse og træg mave. Her kan loppefrøsskaller fx. HUSK have en gavnlig effekt. Loppefrøskallerne blødgør afføringen, hvis den er for hård. Væske Kroppen har brug for væske, ca. 1,5-2 liter hver dag. Du kan ikke fjerne forstoppelse ved at drikke ekstra meget væske dvs. mere end 2 liter hver dag. Undersøgelser viser, at en øgning af fiberindtaget virker bedst, når man samtidig drikker tilstrækkeligt. Gode drikkevarer er vand, mineralvand og magre mælkeprodukter. Te og kaffe tæller med i den daglige mængde væske. Kaffe i større mængder kan hos nogle medvirke til at give øget rumlen, luft og tynd afføring. De fleste tåler to-tre kopper pr. dag. Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen Motion har betydning for vægt og trivsel, men også for tarmens normale funktion. Alle former for fysisk aktivitet kan anbefales. Læs også, hvordan den mad du spiser, kan påvirke virkningen af medicin...)

Gode råd, når dit barn er sygt (...er. Hvis dit barn er sygt, bør barnet ikke komme i daginstitution eller skole. Kilde: Medicin...)

Grapefrugt og medicin (grapefrugt og medicin)

Stemmelade (...Gå til Medicin.dks forside > Virksomme stoffer: Indeholder det aktive stof stemmelade og tilhører medicingruppen chokolantikum. Anvende...)

Spacere (åndingsbeholdere) (... give medicin som inhalation til et barn? Så kan det være en rigtig god idé at bruge en spacer (åndingsbeholder) for at få mest mulig effekt af medicinen. Se...)

Hvad er en "vent og se - recept"? (...iotika øger risikoen for, at bakterier udvikler modtandsdygtighed (resistens) overfor medicinen. Virus eller bakterier? I Danmark kan lægen hurtigt teste, om fx en halsbetændelse ...)

Webinarer - 5 hurtige om... (...medicin. Filmene er målrettet sundhedsfaglige i det nære sundhedsvæsen, fx plejecentre, hjemmepleje, bosteder mm. Find webinar om: Intramuskulære injektioner Dosisdispensering Medicinrester - og affald Risikosituationslægemidler Smerteplaster At knuse og dele tabletter og kapsler Brug af inhalatorer NY: 5 hurtige om intramuskulære injektioner 5 hurtige om dosisdispensering 5 hurtige om medicinaffald 5 hurtige om risikosituationslægemidler 5 hurtige om smerteplaster 5 hurtige om at knuse og dele tabletter 5 hurtige om brug af inhalator Har du ideer til emner til kommende webinarer, så kontakt os på kontakt@medicin.dk. Vil I have jeres eget live webinar? Kontakt os på kontakt@medicin.dk, hvis din afdeling ønsker et live webinar med Medicin.dks sygeplejerske og informationsspecialist, Anne Byskov, og en af vores farmaceuter. Det kan tage udgangspunkt i et af de eksisterende webinarer - eller et helt nyt emne. Det koster mellem kr. 10.000,- for et live webinar. Du er altid velkommen til at skrive til os på kontakt@medicin.dk, hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Ansvarsfraskrivelse Webinarerne er produceret af Medicin.dk. Indholdet er udarbejdet af vores faglige eksperter og tilstræber at være korrekt og opdateret, men informationen kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning. Konsultér altid en læge eller anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling. Medicin...)

Farvestoffer (...medicin må indeholde. Listen findes også i Bekendtgørelse om Danske lægemiddelstandarder . Du kan se navnene på de præparater, der indeholder det enkelte farvestof ved at klikke på farvestoffets navn. Nogle af farvestofferne indgår imidlertid ikke i medicin i øjeblikket. E100 Curcumin E101 Riboflavin og Riboflavin-5’-phosphat E102 Tartrazin E104 Quinolingult E110 Sunset Yellow FCF (Orange yellow S) E120 Carminsyre (carmin) E122 Azorubin (carmoisin) E123 Amaranth E124 Ponceau 4 R (cochenillerød A) E127 Erythrosin E129 Allura Red AC E131 Patent Blue V E132 Indigotin (indigocarmin) E133 Brilliant Blue FCF E140 Chlorophyl og chlorophylliner E141 Chlorophyl-kobber-komplex og chlorophyllin-kobber-komplex E142 Green S E150 Karamel (findes i flere varianter a-d) E151 Black PN (Brilliant Black BN) E153 Vegetabilsk kul (Aktivt kul) E155 Brown HT E160 Carotenoider (findes i flere varianter a-f) E161 Xantophyller E161b Lutein E161g Canthaxanthin E162 Rødbedefarve (Betaniner) E163 Anthocyaniner (drueskalsfarve) E170 Calciumcarbonat E171 Titandioxid E172 Jernoxider og jernhydroxider E173 Aluminium E174 Sølv E175 Guld E180 Rubinpigment BK (Litholrubin BK) . Læs mere om farvestoffer og hjælpestoffer i artiklen Hvad er medicin...)

Forhøjet blodtryk - den stille dræber (...medicin. Hvis dit blodtryk er stærkt forhøjet, vil lægen give dig medicin med det samme, og samtidig evt. opfordre dig til at ændre livsstil . Dit blodtryk er som regel godt behandlet, når det er under 140/90. Når det er tilfældet, så har du stort set lige så lille risiko som alle andre for alvorlige hjerte-kar-sygdomme. Mål for behandling af forhøjet blodtryk Målet er, at få blodtrykket ned under 140/90 Har du diabetes , bør blodtrykket behandles, så det kommer ned under 130/80 Ved nyresygdom bør blodtrykket også behandles, så det kommer ned under 130/80. Se også Hjemmemåling af blodtryk og Tema om forhøjet blodtryk . Kilder: Min.medicin.dk, pro.medicin...)

Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling (...i kroppen er nedsat. Hjertesvigt behandles som regel med medicin. Fysisk træning i tillæg til medicin er en vigtig del af din behandling og kan betyde færre s...)

Rejsetid - hvad skal jeg huske? (...medicin mod malaria er ikke 100 % effektiv, og det er derfor meget vigtigt, at du beskytter dig mod myggestik. Sådan undgår du myggestik: Brug lange bukser og bluser med lange ærmer Brug sko eller støvler i stedet for sandaler eller bare fødder Brug myggeafvisende midler Sov i rum med aircondition eller med myggenet for vinduerne Brug myggenet omkring sengen. Husk din medicin, hvis du er syg Hvis du har en sygdom, som gør, at du jævnligt tager medicin, skal du naturligvis tage medicinen med på rejse. Dog skal du være opmærksom på, at når du medbringer euforiserende stoffer, skal du medbringe en medicinattest, også kaldet et Pillepas , der dokumenterer, at du har lov at medbringe medicinen til eget brug. Euforiserende stoffer er fx sovemedicin, stærke smertestillende lægemidler, fx morfin, metadon og beroligende midler. Du kan få lavet et pillepas på apoteket eller bestille det på Borger.dk - medicin på rejsen . Er du kronisk syg og skal rejse? Hvis du er kronisk syg og skal rejse, er det en god ide at kontakte dit forsikringsselskab, for at sikre at du er dækket på rejsen. Kilder: Min.medicin...)

Medicin med på rejsen (...Medicin uden euforiserende virkning Euforiserende medicin, fx stærke smertestillende midler og beroligende midler. 1. Medicin uden euforiserende virkning Du kan frit medbringe ikke-euforiserende medicin til eget brug på din rejse. Det kan fx være: Hovedpinepiller . Antihistaminer. Medicin mod astma og KOL . Antibiotika. Hjertemedicin. Hudmidler. P-piller . Skal du flyve, er det altid en god idé at have din medicin i håndbagagen. For det første er du sikker på at have din medicin hos dig, hvis din øvrige bagage skulle blive væk, for det andet kan kulde eller trykforhold i flyets bagagerum være skadeligt for nogle typer medicin. 2. Euforiserende medicin til Schengen-området. Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at du kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til dit eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler , som indeholder morfinlignende stoffer, eller beroligende, sløvende midler, fx sovepiller og benzodiazepiner . Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis du bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. På Sundhedsministeriets hjemmeside kan du se en liste over euforiserende stoffer . Hvor får jeg et pillepas? Du kan få lavet et gratis pillepas på dit apotek. Det er en fordel, hvis du henvender dig på det apotek, hvor du køber eller købte din medicin. Husk bon og emballage, hvis du allerede har købt medicinen. Hvis du ønsker et pillepas, skal du have en recept fra lægen, også selvom det drejer sig om medicin, der normalt er i håndkøb. Medbring også dit eget pas, da dit pasnummer skal stå på pillepasset. Du kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor du kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og er gyldigt i 30 dage. Skal du være væk i mere end 30 dage, kan du rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan du skal forholde dig. Evt. skal du have en recept af en læge i det land, du skal opholde dig i. Medicin med til lande UDEN for Schengen-området Det er fx Afrika, Asien, Mellemøsten, Sydamerika og USA. Der gælder andre regler, hvis du skal have medicin og især euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og du bør derfor henvende dig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede din egen læge om at skrive en attest med: Dit navn, fødselsdato og pasnummer Hvad du behandles for Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk, men spørg på ambassaden for det land, du rejser til, hvilke sprog de accepterer. Legalisering og oversættelse af attesten Lægens attest skal i visse tilfælde legaliseres af Udenrigsministeriet, og hvis du skal have attesten oversat, skal du bruge en statsautoriseret tolk. Visse lande har så skrappe krav, at deres egen ambassade skal godkende attesten. Du kan få mere at vide på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk . Euforiserende medicin med på flyet? Skal du med fly, må du kun medbringe den mængde medicin, du skal bruge under rejsen, i din håndbagage. Ved sikkerhedskontrol skal du kunne forklare, hvorfor du har medicinen med, og at medicinen er ægte. Medbring evt. en oversigt over din medicin og/eller et brev fra din læge. Flydende medicin...)

Hvad er en indlægsseddel? (...medicin. Her står bl.a. information om medicinens virkning, bivirkninger og hvordan du skal tage medicinen. Hvem bruger indlægssedlen? Indlægssedlen er tiltænkt brugeren af medicinen, og derfor er den skrevet på almindeligt dansk. Teksten kan alligevel være svær at læse, fordi den er lang og ofte skrevet med meget små bogstaver på et let gennemsigtigt papir. Indlægssedlen indeholder i nogle tilfælde også vejledning til sundhedsfaglige om klargøring af medicinen, og hvordan de skal give medicinen. Hvad står der i en indlægsseddel? En indlægsseddel indeholder vigtig information om fx: Hvilke stoffer medicinen indeholder Hvordan medicinen virker Eventuelle advarsler du skal være opmærksom på Hvilken dosis du skal tage Hvilke bivirkninger du kan risikere Hvordan du skal opbevare medicinen. Opbygningen af indlægssedlen følger fælleseuropæiske regler, og er som regel inddelt i følgende seks hovedområder. Virkning og anvendelse Det skal du vide, før du begynder at tage xxx Sådan skal du tage xxx Bivirkninger Opbevaring Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger. Ud over ovenstående seks punkter, er der information om, hvem der har markedsføringstilladelsen af den pågældende medicin i Danmark. Indlægssedlen kan også indeholde en brugsanvisning til, hvordan du skal klargøre og tage medicinen. Gode råd om indlægssedler Læs altid indlægssedlen grundigt, inden du begynder at tage medicinen, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Husk, du kan gemme dine indlægssedler elektronisk i den gratis Indlægssedler-app . Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt i indlægssedlen. For enkelte lægemidler findes der ikke en indlægsseddel. Det skyldes, at producenten ikke har udarbejdet en indlægsseddel, fordi medicinen kun gives af sundhedsfaglige til patienter. Hvem udarbejder indlægssedlen? Firmaet der har markedsføringstilladelsen af medicinen, udarbejder indlægssedlen på baggrund af det godkendte Produktresumé, som indgår som dokumentation, når medicin...)

Hvad er en "Vent og se - recept"? (...t af Vent og se - recepter. Relevante links og artikler Se antibiotikavejledningen på medicin.dk. Læs også artikel om følsomhedsbestemmelse og resistens . Kilde 1: McCullough et a...)

Kold eller varm lungebetændelse? (...gioner , Danmarks Apotekerforening , Statens Serum Institut , Dansk Selskab for Almen Medicin...)

Gigtsygdomme - en oversigt (... sener) eller fra bindevæv og indre organer. Læren om gigt hedder reumatologi. På min.medicin.dk beskriver vi en række af de store gigtsygdomme. Gigtforeningen beskriver derudover...)

5 hurtige om hjertesorg (...ør medicin.dks podcast om Hjertesorg i Det med småt . Læs mere: Kilder: Sundhed.dk: Stressudløst hjertesvigt Hjerteforeningen: Stress kardiomyopati Medicin...)

5 hurtige om KOL (...medicin, der kan hjælpe på dine symptomer. Noget medicin mindsker irritationen i lungerne, mens anden medicin kan udvide de små rør i lungerne, så du bedre kan få ilt til dit blod. KOL kan ikke helbredes, men symptomerne kan mindskes eller stabiliseres med forskellig medicinsk behandling. Du kan læse mere om medicin...)

Generelt om kræft (...medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved medicinsk kræftbehandling er kræftcellernes forsvar mod medicinen. Denne mekanisme kaldes resistens. I begyndelsen af behandlingen er der tit god effekt, dvs. kræftcellerne bliver dræbt, og kræftknudens vækst går i stå, eller den skrumper. Som tiden går, lærer kræftcellerne desværre, hvordan de kan undgå at blive dræbt af medicinen. Når kræft ikke længere reagerer på behandlingen, skal der bruges anden medicin eller andre behandlingsformer. Standard og eksperimental behandling I Danmark er kræftbehandlingen godt struktureret. Det betyder, at der findes nationale retningslinjer for behandling af de forskellige kræftformer. Hver afdeling, der behandler kræft, har også detaljerede instrukser og retningslinjer for behandling. Disse retningslinjer og instrukser omfatter de former for kræftbehandling, der anses for at være videnskabeligt begrundet og accepteret internationalt. De behandlinger, der anvendes i henhold til retningslinjer kaldes standardbehandlinger. Når en standardbehandling ikke længere kan bruges, kan kræftpatienten få tilbudt at deltage i et videnskabeligt forsøg, hvor der undersøges ny medicin...)

Hvad er penicillin? (...medicin, der virker mod forskellige bakterier. Penicillin er ikke det samme som antibiotika. Antibiotika er en fælles betegnelse for penicilliner og en lang række andre typer medicin, der alle anvendes mod infektioner med bakterier. Cefalosporiner og carbapenemer er fx andre typer antibiotika. Penicillin bruges ofte fejlagtigt som samlebetegnelse for al antibiotika. Det skyldes formodentlig, at penicillinerne er de mest brugte. Forskellige typer penicilliner Man inddeler penicilliner i forskellige kategorier, efter hvilke egenskaber de har. 1. Smalspektrede penicilliner Smalspektrede penicilliner er en type penicilliner, der virker på få (et smalt spektrum) bakterietyper. De virker især godt mod bakterier som streptokokker (ved fx halsbetændelse ), pneumokokker (ved fx lungebetændelse ), meningokokker (ved fx bakteriel meningitis ), ved borreliose eller syfilis . Primcillin® er et eksempel på et smalspektret penicillin. 2. Bredspektrede penicilliner Bredspektrede penicilliner virker på mange bakterietyper. Jo flere bakterietyper man forsøger at slå ned, jo flere bakterier vil forsøge at udvikle resistens. Risikoen for at bakterierne udvikler resistens , er derfor større ved brug af bredspektrede end smalspektrede penicilliner. Imacillin® er et eksempel på et bredspektret penicillin. 3. Penicillinasestabile penicilliner Penicillinasestabile penicilliner er modstandsdygtige over for enzymet penicillinase, som bakterier producerer. Det betyder, at bakterierne ikke kan ødelægge penicillinets virkning. Penicillinasestabile penicilliner bruges ved infektioner med fx stafylokokker (der kan give bylder og børnesår ) , der ofte er resistente over for de andre penicilliner. Dicillin® er et eksempel på et penicillinasestabilt penicillin. Se oversigt over andre penicilliner , som ikke kan placeres i en af ovenstående kategorier. Bivirkninger Penicilliner tåles godt af de fleste mennesker. Bivirkningerne er som regel milde, og de mest almindelige bivirkninger er ofte gener i mave eller tarm, fx diarré og kvalme. Penicillinallergi? Nogle mennesker tror, at de selv - eller deres børn - er allergiske overfor penicillin, fordi de har oplevet et rødt hududslæt i forbindelse med brug af penicillin. Det er en af årsagerne til, at penicillin i dag er højt placeret på listen over allergimistænkte lægemidler. Mange eksperter mener dog, at det røde udslæt, der ses i forbindelse med penicillinbehandlingen, i mange tilfælde snarere skyldes selve sygdommen, end behandlingen. Læs mere om medicinallergi . Søg på medicinens navn Hvis du får antibiotika, eller skal til at have det, så har din medicin et specifikt navn, som det sælges under. Det er det navn, du skal søge på, hvis du gerne vil vide mere om bivirkninger, særlige advarsler eller hvordan du skal tage medicin...)

Personlig medicin (Hvad er personlig medicin?)

Polyfarmaci (...medicin. Det gør ikke i sig selv polyfarmaci til noget negativt, men polyfarmaci er blot forbundet med flere risikosituationer. Hvad skal du være opmærksom på Hvis du tager mange lægemidler samtidigt, skal du være særlig opmærksom på, om du har en eller flere af disse tre symptomer: Svimmelhed Tendens til at falde Forvirring Og du skal være ekstra opmærksom, hvis du tager nogle af disse tre medicintyper: Sovemedicin Beroligende medicin Stærk smertestillende medicin Hvad kan du selv gøre Hvis du oplever symptomerne ovenfor, eller tager en eller flere typer af den nævnte medicin, kan det være en god ide at tale med din praktiserende læge, eller den læge der står for din medicin. Det kan være dosis skal sættes ned, eller at du helt skal stoppe med at tage medicinen. Snak altid med lægen først, inden du ændrer noget i din medicin. Kilder Medicin...)

5 hurtige om testosteron (...medicin? Der kan være flere grunde til få testosteron. Behandlingen gives ofte til voksne mænd, der ikke selv danner nok testosteron. De fleste mænd der har en lav mængde af testosteron i kroppen, oplever træthed, lav sexlyst og er i risiko for tab af muskel- og knoglemasse. Testosteron kan også gives til drenge, der er forsinket i deres pubertet. Testosteron gives også til transmaskuline personer dvs. til en biologisk kvinde der ønsker at blive mere maskulin. Hvad er bivirkningerne ved testosteron? Ofte er der ingen bivirkninger ved testosteron, hvis det tages i normale doser. Bivirkninger som uren hud og aggressiv adfærd ses typisk ved overdosering, hvor det samtidig også kan ødelægge testiklernes sædproduktion og nedsætte mandens egen evne til at producere hormonet. Høje doser kan skade leveren. Hvordan tages testosteron? Der findes flere måder at blive behandlet med testosteron på: Creme og gel (skal bruges dagligt. Efter påsmøring skal man undgå kontakt med børn og kvinder i 4-6 timer, da de også vil kunne opleve effekt af testosteron, hvis de kommer i berøring med det). Indsprøjtninger (gives ca. hver 3. måned). Tabletter (bruges ofte til at sætte gang i pubertet). Behandling med creme, gel eller indsprøjtninger anses for at være lige effektive. Kilder Sundhed.dk Medicin...)

Tømmermænd (..., hvis du har det skidt. Hvilke midler bruges mod tømmermænd? Der findes ingen mirakelmedicin mod tømmermænd. Smertestillende piller kan lindre hovedpinen. Hvis du har tendens til...)

Fakta om urin og nyrer (...rør er placeret i bækkenet. Læs også om inkontinens og 5 hurtige om tis . Kilder: Min.medicin...)

5 hurtige om østrogen (...plaster, gel, spray eller vaginalindlæg. Læs mere om østrogen her . Kilder Sundhed.dk Medicin...)

Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...Medicinsk afd. V. Hvilke typer mennesker hjælper en diætist? De patienter jeg arbejder med, er oftest alvorligt syge. Det er typisk patienter med mave-tarmsygdomme, fx kræft i maven , tarmsystemet eller leveren, skrumpelever , cøliaki (glutenintolerans) og Crohns sygdom . Oftest er disse patienter under- og/eller fejlernærede, så min opgave med dem er typisk at motivere patienten til at spise. I de tilfælde hvor patienten ikke selv kan spise, kan vi give sondeernæring eller intravenøs næring (næring, der tilføres via blodkarrene). Nu er du jo diætist på et hospital - hvilken type mennesker hjælper diætister uden for et hospital? Mange diætister hjælper overvægtige mennesker med at tabe sig. Så består behandlingen i kostplanlægning og løbende motiverende samtaler. En anden type klienter er mennesker, der får konstateret overfølsomhed, fx mælkeallergi (lactoseintolerans ) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt. Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin? Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også umage for at spørge til naturmedicin, for der er faktisk mange mennesker, der ikke selv nævner naturmedicin, når jeg spørger til, om de tager medicin. For selvom det hedder natur-medicin, kan det jo have kraftig virkning, og det kan påvirke anden medicin og mad lige så kraftigt som almindelig medicin...)

Forhøjet blodtryk - hvad kan du selv gøre? (...medicin fx binyrebarkhormon og slankepiller. Hvad kan du selv gøre? Du kan mindske risikoen for at få forhøjet blodtryk, eller du kan nedbringe dit blodtryk, hvis det allerede er forhøjet, ved at ændre i dine levevaner: 1. Undgå rygning Forhøjet blodtryk forværres af rygning . Det skyldes, at nikotin i tobakken øger frigivelsen af blandt andet adrenalin. Adrenalin får kroppens små blodkar til at trække sig lidt sammen, og samtidig får det hjertet til at slå lidt hurtigere, og så øges blodtrykket. 2. Tab dig i vægt Hvis du har overvægt og taber dig, kan det være med til at sænke dit blodtryk. Du skal spise færre kalorier enten ved at spise mindre mad eller spise mad, der indeholder få kalorier som fx frugt og grøntsager. Læs mere om kostråd længere nede på siden. Det er en god ide samtidig at øge din fysiske aktivitet, hvis du gerne vil tabe dig. Fysisk aktivitet bevarer din muskelmasse, og høj muskelmasse øger stofskiftet og dermed vægttabet. Efter et vægttab skal du fortsat spise færre kalorier og gerne røre dig mere end tidligere, hvis du skal holde vægten nede. 3. Dyrk motion Hvis du vil sænke dit blodtryk med motion, skal du træne mindst ½ time hver dag - og gerne mere. Det er mængden og ikke intensiteten af træningen, som giver den gode effekt. Personer med forhøjet blodtryk kan sænke deres diastoliske blodtryk (det lave tal) med ca. 5-10 millimeter kviksølv (mmHg) ved at motionere en halv time hver dag. Træningen kan fx være jogging, svømning, cykling eller en rask spadseretur. Hvis dit blodtryk er over 140/90, bør du tale med din læge, inden du begynder at motionere. 4. Spis hjerterigtigt Dit hjerte belastes, når du har forhøjet blodtryk, fordi det tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Samtidig vil det øgede tryk i karrene øge risikoen for åreforkalkning. Hvis du spiser hjerterigtigt, nedsætter du risikoen for at udvikle eller forværre hjertesygdom. Hjerteforeningen har udarbejdet en række anbefalinger for, hvordan du kan sammensætte din kost , så du passer bedst på dit hjerte. Andre gode råd, hvis du har forhøjet blodtryk Følg lægen eller sygeplejerskens råd om forebyggelse og behandling. Hvis blodtrykket kræver medicinsk behandling, er du sandsynligvis nødt til at tage medicinen resten af dit liv. Fortsæt med din medicin, selv om du føler dig rask og frisk. Du bør aldrig stoppe med medicinen, uden først at have talt med din læge. Læs om sygdommen Forhøjet blodtryk . Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger om alkohol . Kilder: Min.medicin...)

Hvilke lægemidler må pakkes i doseringsæsker? (...medicinen må dosisdispenseres på apoteket? På pro.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis dosisdispensering er muligt. Disse oplysninger stammer fra medicinpriser.dk (ref. 2) . Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, kan det også lægges i doseringsæsker - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Læs mere i artiklen Dosisdispensering . Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af den indre pakning og lagt i lukkede doseringsæsker i 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række dispenseringsformer , som IKKE egner sig til at blive taget ud af originalemballagen, fx fordi de suger fugt: Brusetabletter Dispergible tabletter (opløses i meget lidt vand) Frysetørrede tabletter (lægges på tungen) Opløselige tabletter (kan opløses i vand) Resoribletter (lægges under tungen) Smeltetabletter (lægges på tungen) Sugetabletter. Hvad gør man så? Hvis der skal pakkes tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, må tabletten/kapslen forblive i blisteren, evt. klippes til og lægges ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må medicinen sidedoseres. Antibiotika og cytostatika? Antibiotika og cytostatika må ikke dosispakkes på apoteket, da de forurener pakkemaskinen, men de kan godt pakkes i doseringsæsken, medmindre det er en af de nævnte fugtsugende lægemiddelformer. Magistrelle lægemidler? Magistrelle tabletter og kapsler er lægemidler, som ikke er godkendt og markedsført i Danmark. Det er fx Ammoniumklorid tabl. eller Melatonin tabl., som typisk er produceret på et sygehusapotek eller på Glostrup apotek. Da der ikke er lavet holdbarhedsforsøg med disse produkter uden for emballagen, må de umiddelbart ikke pakkes i doseringsæsker. Man kan kontakte producenten, apoteket eller sygehusapoteket, der har leveret tabletterne, og de foretager et farmaceutisk skøn fra sag til sag, om de pågældende tabletter/kapsler må pakkes i doseringsæsker. Medicin i medicinbæger med låg? Der gælder samme opbevaringsregler for medicin i medicinbæger med låg, som for medicin i doseringsæsker. Drejer det sig om p.n.-medicin, anbefales det - af sikkerhedsmæssige årsager - at medicinen kasseres efter 14 dage. Det gælder også medicin i lynlås-poser. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som absolut ikke må tages ud af originalemballagen og pakkes i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og virkningen nedsættes. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil patienten skal have medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod angina pectoris (hjertekrampe) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletterne mister virkningen. Resoribletterne skal blive i original beholder, og låget skal skrues fast. Hvis resoribletterne lægges i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis de lægges på natbordet, er holdbarheden 1 døgn. Flere tips ved dosisdispensering Husk altid handsker, når du pakker medicin. Husk at mærke doseringsæsker med borgerens navn og personnummer og P.N.-medicin i bægre eller poser med navn, personnummer, lægemidlets navn, styrke og dosis, dato og holdbarhed (3) . Lægemiddelstyrelsens liste om holdbarhed ved maskinel dosisdispensering Lægemiddelstyrelsen udgiver en liste (Excel-ark) med de lægemidler, som kan maskinelt dosisdispenseres. Listen opdateres dagligt. I Excel-arket er der en kolonne med holdbarhed i dosisrullerne (1) . Tjek listen, hvis du er i tvivl om holdbarhed. Referencer: Lægemiddelstyrelsens liste over lægemidler, der må dosispakkes. https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/apoteker/dosisdispensering/liste-over-dosisdispenserede-laegemidler/ https://www.medicinpriser.dk/default.aspx Sundhedsstyrelsen. Korrekt håndtering af medicin. Et værktøj for plejecentre, hjemmepleje, hjemmesygepleje, bosteder m.v. Ansvar, sikkerhed og opgaver. 2. udgave, november 2019. https://stps.dk/da/udgivelser/2019/korrekt-medicinhaandtering. Har du kommentarer til artiklen, så mail gerne til mig på lt@medicin...)

Redaktionelle principper - patientsikkerhed (...medicin beskrives på medicin.dk - borger? Vi orienterer om fejl med medicin på medicin.dk - borger på de samme lægemidler som på medicin.dk - professionel. Se redaktionelle principper for beskrivelsen af risiko-situations-lægemidler på medicin,dk professionel. De fleste af de fejl, der beskrives på medicin.dk, begås på sygehus og vil defor ofte kun være relevante for sygehuspersonale. De markeres alligevel på medicin.dk - borger, for at borgere og studerende/elever skal have mulighed for at orientere sig på lige fod med sundhedsprofessionelle. Hvor og hvordan orienteres på min.medicin.dk? Vi orienterer om fejlen på den enkelte præparatbeskrivelse under overskriften Det skal du vide, når du tager xxx. Under punktet Særlige hensyn , vil være en grøn boks, hvor der står Bemærk, der er sket alvorlige fejl ved håndteringen af dette lægemiddel. Og derefter følger en kort beskrivelse af det, man skal være opmærksom på. Se eksempel her . Læs generelt om typiske fejl med medicin...)

Forhøjet blodtryk og smertestillende i håndkøb? (...medicin for det, så skal du være ekstra opmærksom, hvis du køber smertestillende medicin i håndkøb. Når du har forhøjet blodtryk og får medicin for det, vil du typisk få både blodtrykssænkende og vanddrivende medicin. Begge disse typer medicin kan påvirke dine nyrer, og din læge vil derfor holde øje med din nyrefunktion. Vælg smertestillende medicin med paracetamol Hvis uheldet er ude og du, oveni i din blodtryksmedicin, får brug for at købe smertestillende håndkøbsmedicin, så er det vigtigt, at du vælger at købe medicin, der kun indeholder paracetamol og ikke medicin af NSAID-typen. Medicin af NSAID-typen filtreres nemlig gennem nyrerne, så hvis du tager det samtidig med din blodtryksmedicin, så belaster du dine nyrer yderligere. Det øger risikoen for nyresvigt og kaldes ”Den farlige trio” eller Triple Whammy. + Du kan godt tage medicin med paracetamol - Se listen her . Du kender sikkert Panodil® , Pinex® , Pamol® , som er medicin der indeholder paracetamol . - Du skal så vidt muligt undgå at tage NSAID typen - du kan se en oversigt over dem her og her. Du kender sikkert NSAID-typerne: Ibuprofen , Ibumetin® , Ipren® , Treo® . Hvis du er i tvivl, så kontakt din læge eller spørg på apoteket. Se medicin, der typisk anvendes ved forhøjet blodtryk: Medicin der indeholder Angiotensin ll-blokkere. Medicin der indeholder Angiotensin ll-blokkere og vanddrivende. Medicin der indeholder ACE-hæmmere. Medicin der indeholder ACE-hæmmere og vanddrivende. Medicin...)

KOL og følelserne (...tilfælde kan det hjælpe med en samtale hos en psykolog, og i andre tilfælde kan du få medicin, der måske kan hjælpe dig. Læs også 5 hurtige om KOL og KOL - hvad kan du selv gøre? ...)

Lactosereduceret diæt (...Medicinske ernæringsdrikke, som blandt andet forhandles på apoteket, indeholder med få undtagelser meget lidt lactose (< 0,5 g pr. 100 ml). Sondeernæring indeholder ikke lactose. Enzymet laktase Laktase er et enzym, der opløser mælkesukker. Det kan enten tilsættes mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter, retter med mælk, fx risengrød og lasagne, eller det kan indtages til et måltid, som indeholder lactose. Det betyder, at du kan indtage mælk og retter, hvor mælk indgår, uden problemer. Findes som tabletter og kapsler . Tabletterne skal tages, lige før du skal drikke eller spise et måltid med lactose. Kapslerne tilsættes mælk eller retter med mælk. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, før du tilsætter enzymet. Der er ingen mulighed for overdosering. Laktase som kapsler og tabletter kan købes i håndkøb på apoteket. Der kan ikke søges om tilskud. Kalktilskud Kalk findes i mejeriprodukter som mælk og ost, samt i visse grønsager og bælgfrugter, for eksempel kål som grønkål, broccoli og hvide bønner. Det daglige behov for kalk (950-1150 mg pr dag ifølge de Nordiske Anbefalinger 2023) dækkes normalt af ovenstående fødevarer dvs. ca. ½ liter mælkeprodukt, ost og visse grønsager. Hvis du ikke er i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælkeprodukter og ost, kan det være en idé at supplere med et kalktilskud tilsat D-vitamin for at forebygge knogleskørhed (osteoporose). Læs om lactose som hjælpestof i medicin...)

Julen er hård for maven (...medicin mod mange af de symptomer, som fordøjelsesbesvær giver. Medicin er langt fra en god løsning, men i nogle situtioner kan det være nødvendigt at afhjælpe generne. Læs om medicin...)

Børn og antibiotika (...medicinen, og ved at give barnet en antibiotikakur er man med til at øge bakteriers udvikling af resistens (modstandsdygtighed) overfor antibiotika. Brug ikke antibiotika ved milde infektioner Ved milde infektioner med bakterier som fx mellemørebetændelse og bihulebetændelse , gav man tidligere ofte antibiotika. Men udover at man på den måde altså har været med til at øge bakteriers resistens , så har undersøgelser siden vist, at det kun er ét barn ud af 20, der får effekt af antibiotika (typisk forkortes sygdommen ½-1 døgn). Samtidig vil ét ud af 14 børn få bivirkninger af at tage antibiotika, fx diarré, ondt i maven, opkastninger og/eller udslæt. Hvordan hjælper jeg mit syge barn, der har feber og ondt i ører/hals/bihuler? Sørg for at barnet får hvile, ikke ligger for varmt, hvis det har feber, og at barnet drikker rigeligt. Du kan også give smertestillende medicin fx paracetamol som brusetablet , som flydende væske eller som stikpille i endetarmen (suppositorie) , hvis barnet er plaget af smerter. Hvis barnet ikke bliver bedre efter et par dage, eller hvis barnet bliver slapt, får svært ved at trække vejret eller bliver svært at få kontakt til, skal du søge læge. Læs også Gode råd, når dit barn er sygt . Hvornår skal børn typisk have antibiotika og hvornår IKKE ? Infektioner, der ikke kræver behandling med antibiotika: Hoste Forkølelse Influenza Infektioner, der meget sjældent kræver behandling med antibiotika: Halsbetændelse Mellemørebetændelse Bihulebetændelse Infektioner, der kræver behandling med antibiotika: Lungebetændelse Meningitis Nyre-bækkenbetændelse Læs mere om antibiotika i oversigtsartiklen Fakta om antibiotika Læs også 5 hurtige om resistens . Kilder: Antibiotikaellerej.dk , min.medicin...)

Film fra stormøder (...Hør oplæg og se slides fra tema- og stormøder hos Medicin.dk: 2026 Stormøde om mænd og overgangsalder Hør oplæg og se slides fra dagen: 2025 St...)

STOP TÆNK TJEK på INSULIN (...Medicin.dk - i samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og Danmarks Apotekerforening - fokus på håndtering af insulin i kampagnen STOP TÆNK TJEK på INSULIN. Insulin er en af de syv typer medicin, der ofte sker alvorlige fejl med, og som Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk tidligere har sat fokus på i kampagnen STOP TÆNK TJEK . I kampagnen kan du finde: en quiz, hvor du kan tjekke, om du har styr på grundreglerne. et lomme-postkort med huskeregler insulin-filmen fra STOP TÆNK TJEK. Du kan også læse generelt om insulin på Medicin.dk Professionel . Find kampagnemateriale her nedenfor: Quiz - fem spørgsmål Har du styr på hovedreglerne? Prøv quizzen. NB! Vær opmærksom på, at hvis du går videre til quizzen, bevæger du dig uden for Medicin.dks domæne og dermed til et website med andre regler for cookies og tracking . --------------------------- Lommekort ------------------------- Film Se film fra kampagnen STOP TÆNK TJEK om de ting, du skal være særlig opmærksom på, når du håndterer insulin: Denne kampagne er blevet til i et samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed, Danmarks Apotekerforening og Medicin...)

ADHD - se 6 film i tema om ADHD (...Medicin.dk. De to giver her - i seks korte film - indblik i behandling af ADHD hos hhv børn & unge og voksne. I filmene her forklarer Niels og Simon om myter om ADHD, om dosering af medicin til behandlingen af ADHD, og så giver de gode råd - både til dig der selv lever med ADHD og til dig, der er forælder til et barn med ADHD. Find de her film nedenfor: Syv myter om ADHD Behandling af ADHD hos voksne Behandling af ADHD hos børn og unge Dosering af medicin ved behandling af ADHD 5 råd til dig der har ADHD 3 råd til forældre til børn med ADHD Du kan også læse Medicin.dks beskrivelser om ADHD hos børn og ADHD hos voksne . Syv myter om ADHD Behandling af ADHD hos voksne Behandling af ADHD hos børn og unge Dosering af medicin...)

Ansøgning om udleveringstilladelse af ikke markedsførte præparater (...medicin, der ikke er markedsført i Danmark . Det kræver en udleveringstilladelse til medicinen. Udleveringstilladelser gives kun til lægemidler, der er fremstillet af medicin...)

Sådan tager du din medicin (...medicin. Hvordan du tager medicinen afhænger af, hvilken type medicin, du tager . Injektionsvæsker er medicin der gives direkte ind i en blodåre og normalt kun noget, du vil få på hospitalet. Men der er mange andre typer af medicin, som du selv kan tage derhjemme. Her nævnes et par af de medicintyper, hvor der er mere information i form af instruktionsfilm eller oplysninger om knusning af tabletter og åbning af kapsler. Penne og inhalatorer Medicin som skal indsprøjtes i huden kommer ofte i en pen eller en engangssprøjte. Når en sygeplejerske har oplært dig, kan du selv tage det derhjemme. Det samme gælder for inhalatorer til astma og KOL. Der vil være instruktionsfilm der viser, hvordan du tager medicinen korrekt. Tabletter, kapsler og granulater Vi har gennemgået alle tabletter, kapsler og granulater, så du nu kan få information om: Mad og drikke Knusning/åbning Håndtering 1. Mad og drikke Virkningen af din medicin kan ændres af den mad, du spiser. Det skyldes, at maden påvirker den måde medicinen optages, fordeles og nedbrydes i din krop på. Under Mad og drikke kan du finde oplysninger om du må tage din medicin sammen med mad og væske. Der vil fx stå: Tages med et glas vand Kan tages med eller uden mad, Tages forskudt af et måltid Indholdet kan kommes på kold, blød mad 2. Knusning/åbning I dette afsnit vil du finde oplysninger om knusning af tabletter eller åbning af kapsler. Der vil fx stå: Kan knuses Kan om nødvendigt åbnes Må ikke åbnes 3. Håndtering Under håndtering kan du finde oplysninger om hvordan du kan tage dine tabletter eller kapsler. Der vil fx stå: Synkes hele Må ikke tygges Knust tablet kan opslæmmes i vand Når du opslæmmer en knust tablet eller kapselindhold i vand, fordeles indholdet til en ensartet, uklar blanding, som du skal drikke med det samme, medmindre der står andet. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Dosering Her kan du læse om hvilken dosis, der anbefales, og om hvor mange gange om dagen du skal tage din medicin. Du skal dog altid tage din medicin, som din læge har anbefalet. Instruktioner I dette felt kan du bl.a. se instruktionsfilm om hvordan du tager din medicin korrekt. Afvigelser fra indlægssedlen Information om knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i indlægssedlen. På Medicin...)

Coenzym Q10 (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Meget sjældne; hovedpine, svimmelhed og kvalme. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager Coenzym Q10 i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du bruger naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Djævleklorod (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Ingen alvorlige bivirkninger. Men der er rapporteret om forhøjet blodtryk og milde mave-tarmgener ses hos 2-3 %. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager djævleklorod i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Echinacea (Purpursolhat) (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger De mest almindelige bivirkninger er allergiske reaktioner. Bør kun bruges i maksimalt otte uger, da længerevarende brug kan påvirke leveren. Da echinacea virker på immunsystemet, må du ikke tage det, hvis du har en autoimmun sygdom (fx leddegigt ), eller tuberkulose , HIV/AIDS eller sklerose . Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager echinacea i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Ginkgo (Generelt) (...medicin). Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt på kognitive funktioner hos raske. Ved kredsløbsforstyrrelser i benene (claudicatio intermittens) har undersøgelser påvist en beskeden bedring i gangdistance ved brug af ginkgo sammenlignet med placebo. Andre undersøgelser har påvist en lille positiv effekt ved tinnitus og svimmelhed hos personer med demens efter 6 måneders brug. Læs mere om undersøgelser af effekt af ginkgo på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Der er stoffer i ginkgo, der kan øge risikoen for blødning, og der er forekommet sjældne tilfælde af blødninger. Se den lille film om virkning og bivirkninger af ginkgo: Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager ginkgo i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Hestekastanjefrø (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Gener i mave og tarm, svimmelhed, hovedpine og kløe. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager hestekastanjefrø i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Kariyat og Russisk rod (Generelt) (...medicin.dk . Bivirkninger Der er ikke beskrevet bivirkninger. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager kariyat i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Lakridsrod (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Indtagelse af lakrids kan medføre forhøjet blodtryk og lavt indhold af kalium i blodet. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager lakridsrod i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Loppefrøskaller (psyllium) (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Oppustethed og luft i maven, i sær i starten af behandlingen, er en almindelig bivirkning. Se den lille film om virkning og bivirkninger af loppefrøskaller Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager loppefrøskaller i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du bruger naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Matrem urt (Generelt) (...medicin som er godkendt som et Tradionelt plantelægemiddel. Det er en plante som minder lidt om kamille (på latin hedder den Tanacetum parthenium L ). På engelsk kaldes den feverfew, da man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Se beskrivelse af middel med matrem urt her Glitinum Anvendelse Bruges til forebyggelse og lindring af symptomer ved migræne. Virker det? Der er lavet nogle studier i nyere tid, men der er ikke klare beviser for, at det virker. Dokumentation Nogle studier viser, at matrem urt kan mindske antallet af migræneanfald, men ikke hvor godt det virker eller hvor længe det varer. Andre studier finder ingen forskel mellem matrem urt og placebo . Det kan også have betydning, hvor matrem kommer fra (om det er bladene, ekstrakt eller hvor det dyrkes) og hvordan det er lavet. Derfor er det usikkert, om matrem urt er et godt middel mod migræne. Læs evt. mere om undersøgelser af effekt af matrem urt på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Der er muligvis let øget risiko blødning hos særlige patientgrupper. Ellers er bivirkninger som mave- og fordøjelsesbesvær, som ved placebo. Det anbefales at man undlader at tage matrem urt, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Samtidig brug af anden medicin Der er ikke meldinger om problemer med brugen, sammen med anden medicin. Men da matrem urt kan virke blodfortyndende, kunne man forestille sig at der ville være risiko for blødning, hos patienter der i forvejen tager blodfortyndende medicin eller ginkgo biloba . Bloddonor Du må gerne donere blod, hvis du tager matrem urt i den mængde, som anbefales på pakningen. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler og traditionelle plantelægemidler på Medicin...)

Cayennepeber (Generelt) (...medicin.dk. Se en fuld beskrivelse af cayennepeber som naturlægemiddel i produktresumeét på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Referencer 2093. Gagnier JJ, Oltean H, van Tulder MW et al. Herbal medicin...)

Padma® 28 (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Der er registreret få bivirkninger - typisk fordøjelsesbesvær som ubehag eller ondt i maven. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager Padma®28 i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Passionsblomst (... tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på min.medicin.dk. Se en fuld beskrivelse af passionsblomst som naturlægemiddel i produktresumeét på...)

Pebermynteolie (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Brug af menthol på huden kan give allergisk hudreaktion. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager pebermynte i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Perikon/hyperikum (Generelt) (...medicin), og at perikon er ligeså godt, eller bedre, end traditionelle antidepressiva . Resultaterne kan dog være svære at tolke, da undersøgelserne har brugt forskellige præparater med forskellig farmaceutisk kvalitet. Der er ikke lavet undersøgelser om, hvorvidt virkningen holder sig på lang sigt, og det vides heller ikke om perikon har effekt ved svær depression eller mod bipolar sygdom (manio-depressiv sygdom). Der er usikre holdepunkter for, om perikon virker ved angst . Læs mere om undersøgelser af effekt af perikon på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde give det såkaldte serotoninsyndrom med symptomer som feber, stivhed, rysten og ændret mental tilstand. Syndromet skyldes, at der er for meget serotonin i hjernen. Man fraråder derfor brug af anden antidepressiv medicin samtidig med perikon, da det kan øge risikoen for serotoninsyndrom. I store doser kan perikon gøre huden mere følsom over for sollys (fotosensibilisering). Ligesom tricykliske antidepressiva kan perikon muligvis være med til at fremkalde mani ved bipolar sygdom. Man kender ikke til bivirkninger på længere sigt. Samtidig brug af anden medicin Perikon kan svække virkningen af mange lægemiddelstoffer, der omsættes i leveren (ca. 2/3 af alle lægemidler). Det gælder bl.a. digoxin , theophyllin , simvastatin , visse blodfortyndende midler, P-piller , verapamil , midazolam , ciclosporin , HIV-proteasehæmmere . Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager perikon i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Primularod (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Primularod giver sjældent bivirkninger. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager primularod i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du bruger naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Probiotika (Generelt) (...Medicin.dk. Anvendelse Bruges til at normalisere tarmfloraen ved fx mild diarré. Bruges også lokalt i skeden ved svie, kløe, tørhed, lugt eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i skeden. Virker det? Der er gode holdepunkter for effekt af probiotika fx ved diarré, der skyldes antibiotika. Der er mangelfulde holdepunkter for effekt ved infektioner i skeden. Dokumentation Læs mere om undersøgelser af effekt af probiotika på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Bivirkninger er meget sjældne. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager probiotika i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du bruger naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Rosenrod (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Der er ikke beskrevet bivirkninger ved brug af rosenrod. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager rosenrod i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Savpalme (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Samtidig brug af anden medicin Da ekstraktet har vist at have antiøstrogen og antiandrogen effekt i cellekulturer, må det formodes at reagere med lægemidler, der bruges ved østrogen- eller androgenbehandling. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager savpalme i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Sinova, Sinupret, Sinux (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Kan give allergiske bivirkninger. Ellers er bivirkninger sjældne, men kan give gener fra mave og tarm. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager Sinova, Sinopret eller Sinux i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Sølvlysrod (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Bivirkninger er sjældne. Registrerede bivirkninger er kvalme, diarré, udslæt, nældefeber , kløe, ødem , blødningsforstyrrelser og brystspænding. Der er også set skader på leveren, fx hepatitis og gulsot. Det Europæiske Lægemiddelagenturs Komité for Plantelægemidler (HMPC) konkluderer, at sølvlysrod måske kan give skader på leveren. Patienter opfordres derfor til at stoppe brug af sølvlysrod og søge læge, hvis de får symptomer, som kan tyde på leverskader. Det kan fx være træthed, appetitløshed, gulfarvning af huden og øjet eller mørkfarvet urin. Eller kraftige smerter i den øvre del af maven med kvalme og opkastninger. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager sølvlysrod i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Tranebær (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Kapsler med koncentrat af tranebær har højt indhold af oxalat. Oxalat ser ud til at kunne øge risikoen for dannelse af nyresten hos patienter, der tidligere har haft nyresten. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager tranebør i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Baldrianrod/Valerianerod (Generelt) (...Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Sjældne, hyppigst diarré. Der er registreret leverskader og forstyrrelser i hjertefunktionen. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager baldrianrod i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager naturlægemidler. Yderligere information Læs generelt om naturlægemidler på Medicin...)

Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling (...operation. Iskæmisk hjertesygdom behandles som regel med medicin. Fysisk træning i tillæg til medicin er en vigtig del af din behandling, der kan betyde færre...)

Kønsvorter - en patienthistorie (...medicin Nå, men så tog jeg op til lægen, som med et hurtigt kig konstaterede, at det var kønsvorter . Behandlingen bestod i, at jeg skulle pensle kønsvorterne med noget syreholdigt medicin, der skulle ætse dem væk. Jeg kan huske, lægen sagde til mig, at det ætsede så stærkt, så jeg skulle vaske det af igen efter et par timer. Og så stod jeg der på gymnasiets toilet og forsøgte at vaske ætsende syre af mine kønslæber. Virkelig pinligt. Og det tog hundrede år. Jeg tror, jeg blev behandlet i flere måneder, før den sidste var væk. Pinligt, pinligt, pinligt Og hvad med ekskæresten? Informerede du ham? Helt ærligt - jeg kan ikke huske det. Vil meget gerne sige, ja, selvfølgelig gjorde jeg det, og det tror jeg også, jeg gjorde. Min mor sagde i alt fald, at jeg skulle. Men det er bare SÅ pinligt, så jeg kunne næsten ikke få det over mine læber. Jeg var i hvert fald meget omhyggelig med ikke at have sex med nogen, mens jeg havde kønsvorterne. Kondom havde været smartere… Hvad med prævention? Hvad brugte du dengang? Jeg brugte kondom, hvis jeg var sammen med en, jeg ikke kendte godt, men ham her havde jeg kendt i nogle måneder, så jeg brugte pessar og sæddræbende creme. Og der er jeg blevet klogere nu - det vil jeg ikke anbefale mine egne døtre, når de bliver teenagere. Om HPV vaccination og kønsvorter Hvad med den nye HPV vaccination - er det noget, du har overvejet? Ja, jeg har faktisk overvejet det, men jeg har ikke fået gjort noget ved det. Jeg er usikker på, om risikoen for at udvikle kræft er større, fordi jeg har haft kønsvorter, end hvis jeg ikke havde haft det, så det er en god ide at undersøge det. Men jeg tænker jo ikke så meget på, at jeg engang har haft kønsvorter, jeg mærker jo heldigvis intet til det i dag. Fakta om kønsvorter Kønsvorter skyldes en virus, der hedder humant papilloma-virus (HPV). Visse HPV-typer kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft . Kønsvorter rammer typisk 15-25-årige. Kønsvorter smitter ved tæt kropskontakt, især seksuel kontakt. Der kan gå 2-3 måneder, fra du er smittet, til du får symptomer. Det kan være svært at opdage, at du er smittet, da vorterne kan være små og flade. Du kan læse mere om kønssygdomme i artiklen Kønssygdomme - er det farligt? og om HPV (også hos mænd) og risikoen for kræft på Sexliniens temaside om HPV . Kilder: Min.medicin...)

Jens Søndergaard (...medicin. Redaktør på Medicin.dk. Nuværende stilling Leder af den samlede forskningsenhed for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU). Uddannelse Speciallæge i almen medicin...)

Udvidet forbeholdt virksomhedsområde for jordemødre (...lægemidler, forstås både ordination og administration af de pågældende lægemidler. På Medicin.dk er de markeret med ” Jdm. ordn .” i feltet Udlevering under pakninger, priser, til...)

KOL -Fysisk træning som behandling (...medicin . Ud over inhalationsmedicin er fysisk aktivitet en vigtig del af din behandling. Sammen med rygestop er det noget af det mest effektive, du kan gøre for at mindske symptomerne og undgå indlæggelser, faktisk er det mere effektivt end medicin...)

KOL - hvad kan du selv gøre? (...medicin, der kan forbedre din vejrtrækning, når du har KOL, men derudover er der en lang række ting, det er vigtigt, at du selv gør. Vi har samlet de vigtigste her: 1. Stop rygning Hvis du ryger, vil din lungefunktion ofte forbedres, hvis du holder op med at ryge , også selvom du allerede har fået konstateret KOL. På kurven herunder kan du se udviklingen af lungefunktionen hos en person, som er disponeret for lungesygdomme, men endnu ikke har fået konstateret KOL. På kurven er indtegnet din lungefunktion, hvis du er ikke-ryger, ryger, og hvis du er ryger, der stopper som hhv. 45- og 65-årig. Du kan altså direkte på kurven aflæse antallet af år, du statistisk set vil leve længere, hvis du holder op med at ryge. Kurven viser, hvordan lungefunktionen påvirkes af rygning og rygestop. Kilde: lunge.dk 2. Vær fysisk aktiv Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv. Anbefalinger lyder typisk på en halv times fysisk aktivitet 5-7 gange om ugen. Med fysisk aktivitet menes både vejrtrækningsøvelser og almindelig motion, som at gå tur, gå stavgang eller cykle. Fysisk aktivitet: • Forbedrer iltning af dine muskler • Mindsker depression og risiko for forværringer i dine lunger • Styrker dine muskler og knogler • Giver dig velvære og mere overskud. 3. Undgå unødig luftforurening og høj luftfugtighed Luftforurening kan forværre irritationen i dine luftveje. Det gælder både forskellige former for støv, røg og dampe. Fx vil du typisk blive påvirket af luftforurening, hvis du bor eller opholder dig i et område med meget trafik, eller hvis du arbejder i fx byggebranchen eller på kulkraftværker, hvor der er meget støv. Hvis du vil nedsætte risikoen for, at din KOL forværres, så sørg for så vidt muligt at opholde dig steder, hvor luften er mindre forurenet. 4. Brug dit netværk - vær social Når du har KOL, kan du nemt komme til at isolere dig , men det er en dårlig ide. KOL- patienter har øget risiko for angst , depression og stress, og det forstærkes, når du isolerer dig. Det er vigtigt at dele dine tanker og følelser med andre - også de tanker, der ikke er så muntre. Lungeforeningen arrangerer løbende Lungedage rundt omkring i landet, hvor du kan møde andre med KOL. Det er ofte en stor lettelse at opdage, at der er mange andre, der har det ligesom dig. 5. Undgå vægttab - hold vægten Som KOL-patient bruger du mere energi i hvile end andre, fordi du bruger mere energi på at trække vejret. Derfor er der en tendens til, at patienter med KOL taber sig i vægt. Ofte er det ikke fedt, men muskelmasse du mister, og det er uheldigt for dit sygdomsforløb. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem vægttab/undervægt og forværring af KOL. Forværringen af din sygdom skyldes også, at du har færre kræfter, og derfor bliver mindre aktiv, når du ikke får næring nok .Tab af muskelmasse og vægttab er derfor begge med til at forværre din KOL. Når du har KOL, skal dit BMI helst ligge over 20,5, hvor det hos en rask person blot skal ligge over 18,5. BMI står for Body Mass Index, og beregnes sådan: Din vægt i kg divideret med din højde i meter gange din højde i meter = Vægt i kg/ (højde i m x højde i m). Hvis du fx er 1,75 meter høj og vejer 55 kg, er dit BMI = 55 kg/(1,75 m x 1,75 m) = 18. Brug evt. beregneren i venstremargen. Klik på grafen og indtast din højde og vægt. Nogle KOL-patienter oplever, at de mister appetitten. Andre oplever, at det er anstrengende at spise, fordi det er svært at få luft nok undervejs. Du kan få gode ideer til kosten, når du er lungesyg, i Lungeforeningens pjece Mad til lungepatienter . Flere artikler om KOL Læs også om KOL og følelserne og få et hurtigt overblik over KOL i 5 hurtige om KOL . Kilder: Lungeforeningen : Mad til lungepatienter , 2015 Dansk Selskab for Almen Medicin...)

Lactose (... (di = to, saccharid = sukker). Hvis der er lactose i et lægemiddel, beskrives det på medicin.dk i afsnittet Hjælpestoffer på den enkelte præparatbeskrivelse. Lactoseintolerans og...)

Lactose (...charid af glucose og galactose. Hvis der er lactose i et lægemiddel, beskrives det på medicin.dk i afsnittet Hjælpestoffer på den enkelte præparatbeskrivelse. Lactoseintolerans og...)

STOP TÆNK TJEK (...medicin, der kaldes risikosituationslægemiddelgrupper. Det er medicin hvor der sker flest fejl. Se, eller gense, de syv film om, hvad du skal være særlig opmærksom på, når du håndterer lægemidler fra en af de syv risikosituationslægemiddelgrupper. Se de 7 film om risikosituationslægemidler nedenfor. Se film om Digoxin Se film om gentamicin Se film om kalium Se film om insulin Se film om blodfortyndende medicin Se film om methotrexat Se film om opioider YouTube Du kan også finde og dele filmene på YouTube . Materiale til download: Print - hæng op eller del ud! Se kampagnen på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside . Læs mere om risikosituationslægemidler på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside . Læs mere om patientsikkerhed og medicin på Medicin.dk . Vil du høre mere om kampagnen, så kontakt: Teamleder Digital Content og Kommunikation, Tone Marstrand Reersted, Medicin.dk, på 3927 4488 eller mail: tmr@medicin...)

Hjælpestoffer (...medicin.dk inddeles i: Farvestoffer (fx for at skelne lægemiddelstyrker fra hinanden) Konserveringsmidler (for at øge holdbarheden ved at undgå bakterie- og svampevækst i lægemidlet) Antioxidanter (for at øge holdbarheden ved at undgå, at lægemidlet går i forbindelse med luftens ilt) Smagsstoffer (for at dække over lægemidlets - i nogle tilfælde - ubehagelige smag) Andre (det kan fx være hjælpestoffer der fylder og giver tabletter en vis størrelse, eller andre tekniske formål). Hvilke hjælpestoffer nævnes på medicin.dk? Når medicin.dk beskriver lægemidlerne, nævnes alle hjælpestoffer. Dog forkorter vi ofte navnene og nævner den overordnede gruppe, for at øge læsbarheden, fx skriver vi bare Macrogoler eller Soja . Overfølsomhed for visse hjælpestoffer Medicin...)

App support (...Medicin.dk's app til sundhedsprofessionelle; pro.medicin.dk-app Læs mere og hent Medicin.dk's app til borgere; min.medicin.dk-app Læs mere og hent indlægssedler-app . Har du problemer med din app, er du altid velkommen til at kontakte os på kontakt@medicin...)

Kønssygdomme - er det farligt? (...rnes. Læs mere Kønsvorter - en patienthistorie Se fotos af kønssygdomme her Kilde Min.medicin...)

Hvad er macrogoler? (...medicin.dk Hvis et lægemiddel indeholder et macrogol som hjælpestof, vil det være beskrevet under afsnittet Hjælpestoffer i præparatbeskrivelserne på medicin...)

Juletid - hvad fejler vi? (...koser Artikel: 5 hurtige om misbrug God jul, godt nytår - og pas på dig selv. Kilder: Medicin...)

FOKUS: Mad, medicin og mennesker (...medicin Læs, hvordan den mad du spiser, kan påvirke din medicins virkning i artiklen Mad og medicin skrevet af overlæge på Bispebjerg hospital, Kim P. Dalhoff . Folkesygdomme og kost Hvis du lider af en af de store folkesygdomme, type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol er der meget, du selv kan gøre ved at ændre din kost og dyrke motion. Læs om kostrådene under den enkelte sygdom, og hør evt. din læge om mulighederne for at blive henvist til en diætist. Hvad laver en diætist - og kan en diætist hjælpe dig? Er du overvægtig, undervægtig eller kan du ikke spise almindelig mad af andre grunde? Læs interviewet med klinisk diætist på Århus Universitetshospital, Mette Borre, Hvad kan diætisten hjælpe dig med? Artiklen handler om diætistens arbejde, og hvad hun kan hjælpe dig med. Andre sygdomme og særlige kostråd Se eksempler på sygdomme, hvor der gælder særlige kostråd Kostråd ved forstoppelse Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa) Kostråd ved irritabel tyktarm Kostråd ved Crohns sygdom Kostråd til glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) Kostråd til lactosefri diæt ved lactoseintolerans (mælkeallergi) Undervægt - behov for ernæring Hvis du er underernæret, er det vigtigt, at du får hjælp til at få de vitaminer og mineraler og den næring, som din krop har brug for. Læs, hvad du kan gøre i tilflæde af, at du har behov for ernæring . Læs også om behov for ernæring hos børn . Læs om de forskellige typer medicin...)

Mad og medicin (Mad påvirker medicins virkning)

Medarbejdere - og sådan arbejder vi (...Medicin.dk består af både interne og eksterne Medicin.dk udarbejdes af en lang række eksterne forfattere og referenter , en ekstern redaktion - og 24 interne medarbejdere, der har deres faste gang på Medicin.dk. De 24 medarbejdere fordeler sig på et farmaceutteam, et team for sundhedsfaglig digital kommunikation og formidling og et team for software udvikling. Farmaceutteam Christianna Marinakis Informationsfarmaceut Gitte Scheel Liljeroth, Informationsfarmakonom Emma Vesterby Chabert, Stud. Pharm. Helena Marjanovic, Informationsfarmaceut Helle Dyjak, Informationsassistent Jeanett Veirup, Informationsfarmaceut Katja Sommer Jensen Stud. Pharm. Louise Thrane, Informationsfarmaceut Maria Lærke Nord Stud. Pharm. Nikoline Holm Dalhoff, Stud. Pharm Selma Jandal Informationsfarmaceut Thomas Nødvig, Faglig leder farmaceutteam, Trine Engelund Informationsfamaceut Team for digital content og kommunikation Amalie Søderberg Stud. Medieproduktion og ledelse Anne Byskov Informationsspecialist Jonas Drotner Mouritsen, Motion graphic designer Foto på vej Tone Marstrand Reersted Teamleder Bertram Strandvig Stud. Miljøteknologi Team for softwareudvikling Bo Helleskov Systemudvikler Casper Maro Madsen Softwareudvikler Dan Skov Jørgensen Senior udvikler David Sebastian Eriksen Senior backend udvikler Sebastian Behrndtz Senior .net udvikler Anette Petersen, Strategisk Innovationsleder Tina Hou Marer, Direktør for Medicin.dk Læs også om Medicin.dk's redaktion Redaktionelle retningslinjer på Medicin.dk Professionel Redaktionelle principper på Medicin.dk Borger. Læs mere om Medicin.dk Professionel eller Medicin.dk Borger . Kontakt os Kontakt Medicin.dk på: kontakt@medicin...)

Stormøde om behandling af depression (...Medicin.dk inviterer til stormøde om behandling af depression Life Science Huset, Lersø Parkallé 101, 2100 Kbh Ø 14.00 Velkommen V. Jens Søndergaard, Professor og speciallæge i klinisk farmakologi og almen medicin og redaktør på Medicin.dk. 14.05 Behandling af depression i almen praksis V. Kaj Sparle Christensen, Professor i Almen Medicin, Praktiserende læge 14.25 At leve med depression V. Sille Vibe Rasmussen, Ambassadør for En Af Os, PsykInfo 14.55 Pause og snacks 15.15 Depression og selvmord, hyppighed og risikofaktorer? V. Maj Vinberg, overlæge og professor ved Psykiatrisk Center Nordsjælland og Institut for Klinisk Medicin...)

Står der noget andet i indlægssedlen? (...medicin.dk om, hvordan du skal tage dine tabletter eller kapsler. Her kommer forklaringen: Generelt skal du synke dine tabletter og kapsler hele med et glas vand, men nogle gange kan det bare ikke lade sig gøre, fx hvis: du IKKE kan synke tabletter og kapsler hele du lider af dysfagi (synkebesvær) medicinen skal gives i en skefuld mad medicinen skal gives i sonde. Derfor har vi gennemgået alle tabletter og kapsler og brugt flere kilder end blot indlægssedlen, så du nu kan få ekstra information om: Mad og drikke Knusning og åbning Håndtering 1. Mad og drikke Den mad du spiser kan påvirke hvordan din medicin virker. Det skyldes, at maden påvirker den måde, medicinen optages på, hvor hurtigt det går, og hvordan medicinen fordeles i din krop. Under Mad og drikke kan du finde oplysninger om du må tage din medicin sammen med mad og væske. Der vil fx stå: Tages med et glas vand Kan tages med eller uden mad, Tages forskudt af et måltid Indholdet kan kommes på en skefuld kold, blød mad 2. Knusning og åbning I dette afsnit vil du finde oplysninger om du må knuse tabletter eller åbne kapsler og drysse indholdet ud. Der vil fx stå: Kan knuses Kan om nødvendigt åbnes Må ikke åbnes 3. Håndtering Under håndtering kan du finde oplysninger om hvordan du kan tage dine tabletter eller kapsler. Der vil fx stå: Synkes hele Må ikke tygges Knust tablet kan opslæmmes i vand Knusning Når du knuser en tablet i en tabletknuser eller morter, og den knuste tablet skal gives i en sonde, er det vigtigt, at du knuser tabletten til et fint pulver, så den ikke tilstoppe sonden. Når du overfører pulveret til fx et medicinglas, er det vigtigt, at du får det hele med og bagefter tørrer tabletknuseren godt af. Skal den knuste tablet gives på mad, så brug kun én skefuld mad, så ved du hvor meget medicin, der er blevet taget. Opslæmning Når du opslæmmer en knust tablet eller indholdet fra en kapsel i vand, bliver det til en uklar blanding med bundfald, som du skal drikke med det samme. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Hvis den opslæmmede tablet skal gives i en sonde, kan man nogle gange opslæmme den hele tablet eller den knuste tablet i en sprøjte med vand og derefter overføre det til sonden. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Åbning af kapsler Visse kapsler må åbnes, og indholdet drysses ud på fx en skefuld mad. Ved depotkapsler må man ikke knuse de små korn, der er inde i kapslen, men synke dem hele med vand eller komme dem på en skefuld blød mad. Skal indholdet i en sonde, kan du hælde indholdet fra kapslen i en sprøjte med lidt vand og overføre det til sonden. Husk at skylle godt efter. Muligvis skal du bruge en sonde med større diameter. Du kan ikke se på en kapsel, om den må åbnes, så tjek det altid først på medicin.dk. Afvigelser fra indlægssedlen Information om knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i indlægssedlen. På Medicin...)

Kendetegn ved ADHD (...s også 5 hurtige om ADHD Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin...)

Online kursus i håndtering af risikosituationslægemidler (...Medicin.dk. På kurset vil du lære at forbygge risikosituationer og dermed mindske risikoen for fejl med medicin. Du kan tilmelde dig kurset her - kurset koster DKK 1295,- Hvem er kurset til? Kurset henvender sig til social- og sundhedshjælpere eller ufaglærte, der i det daglige håndterer medicin for andre. Filmene er på almindeligt dansk uden brug af fagtermer. Se en lille bid af filmen, der handler om opioider her: Hvad handler kurset om? Kurset er udviklet på baggrund af Medicin.dk's mangeårige samarbejde om risikosituationslægemidler med blandt andet Styrelsen for Patientsikkerhed. Kurset består af syv film, der hver sætter fokus på, hvad du skal være særlig opmærksom på med hver lægemiddeltype. De syv film er: Opioider Insulin Blodfortyndende medicin...)

Original, generisk og parallelimporteret medicin (...medicin på recept på apoteket, vil du ofte opleve, at din medicin kan ændre navn og udseende. Det skyldes, at apoteket altid skal tilbyde dig det billigste produkt af de ligeværdige produkter, der er på markedet. Det kaldes generisk substitution (latin: Substituo=erstatning). Der findes tre typer medicinprodukter på markedet: 1) originalmedicin 2) generisk medicin 3) parallelimporteret medicin. Her kan du læse om forskellen på de tre: Originalmedicin Originalmedicin er den medicin, der først kom på markedet. Når en medicinvirksomhed har udviklet et nyt lægemiddel, får de patent på produktet - det betyder, at de i en fastlagt periode, er de eneste, der må producere og sælge det. Patentet sikrer, at virksomheden, der har udviklet lægemidlet, så vidt muligt kan få dækket de udgifter, virksomheden har haft i forbindelse med udviklingen af produktet. Når patentet udløber, må andre virksomheder gerne kopiere medicinen. Parallelimporteret medicin Parallelimporteret medicin er også originalmedicin, men det er originalmedicin købt i andre EU-lande end Danmark. Parallelimporteret medicin og originalmedicin er i udgangspunktet ens, men emballage og medicinens udseende kan variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. I enkelte tilfælde kan hjælpe- eller farvestoffer i medicinen variere fra originalproduktet, der sælges i Danmark. Læs mere om parallelimporteret medicin . Generisk medicin (generika) Generisk medicin er lovlige kopier af det originale produkt, produceret efter patentets udløb. Det er ofte produceret af andre firmaer end det firma, der har udviklet medicinen. Generisk medicin indeholder det samme aktive stof (indholdsstof) som originalproduktet, men hjælpe- og farvestoffer kan variere. Læs mere om generisk medicin . Generika kaldes også misvisende for kopimedicin - en betegnelse der også bruges om ulovlig, forfalsket medicin. Generisk medicin er ikke forfalsket medicin, det er medicin, der er en lovlig kopi af det oprindelige produkt. Læs mere om parallelimporteret medicin og generisk medicin...)

Dansk Lægemiddel Information A/S (...Medicin.dk . DLI A/S består af Atrium, der tilbyder en bred vifte af kurser og uddannelser indenfor lægemiddelrelaterede emner. Atrium afholder selv kurser og uddannelser i det nyrenoverede Life Science Hus på Østerbro i København, ligesom Atrium tilbyder alle Life Science aktører at afholde møder, konferencer mm i Life Science Husets lokaler. Læs mere om Atrium , og kontakt Atrium på contact@atriumcph.com. Medicin.dk, der leverer hårdt strukturerede, opdaterede og videnskabelige data om lægemiddelinformation via et stort antal platforme. Læs mere om Medicin.dk . Desuden ejer DLI A/S en andel af Signum Life Science ApS (tidl. DLIMI), der tilbyder en lang række services indenfor rådgivning, analyse og markedsindsigt på lægemiddelområdet både i Danmark og andre dele af Norden. Læs mere om Signum Life Science ApS og kontakt Signum på info@signumlifescience.com. Historik for Medicin.dk i DLI A/S Dansk Lægemiddel Information har siden 1976, under skiftende navn, produceret lægemiddelinformation. I først omgang udelukkende til sundhedsprofessionelle via bogen Lægemiddelkataloget®, men siden 1985 også til den almindelige borger i udgivelsen Medicinhåndbogen®. Da selskabet Dansk Lægemiddel Information A/S blev stiftet i 1995, blev det firmaets opgave at levere lægemiddelinformation bredt, dvs. både at producere statistikker over lægemiddelsalg, og at udarbejde præparatinformation. I samarbejde med Lægeforeningen, i det fælles selskab Infomatum A/S, kom også håndbogsudgaven af Lægemiddelkataloget® til i 2004. Den kom til at hedde medicin.dk-Kittelbogen, og samtidig skiftede Lægemiddelkataloget® navn til medicin.dk. Dansk Lægemiddel Information A/S har lokaler i Life Science Huset på Lersø Parkallé 101, på Østerbro i København. Du kan kontakte DLI A/S på telefonnr.: +45 3927 4488 Du er altid velkommen til at skrive til os på kontakt@medicin...)

Halve tabletter - hvad må du? (...medicinjournalen. En halv tablet må i fælles medicinrum ALDRIG lægges tilbage i originalemballagen, da det øger risikoen for medicineringsfejl. Ved borgerens egen medicin kan man forsigtigt gemme en halv tablet, men den bør bruges hurtigst muligt. Halve tabletter af tabletter med rigtig delekærv kan dosispakkes maskinelt på apoteket og manuelt i doseringsæsker. Halve tabletter af tabletter med delekærv for nemmere indtagelse kan ikke dosispakkes maskinelt på apoteket, men kan manuelt pakkes i doseringsæsker. Der findes også delekærve , som IKKE kan bruges til at dele tabletten. Hvis det er absolut sidste udvej for at give en dosis, skal der laves et notat i medicin...)

Feber, hoste og ondt i halsen? (...medicin? De fleste af disse infektionssygdomme skyldes virus, og når det er tilfældet, er der ingen virkning af antibiotika (fx penicillin ). Smertestillende medicin kan bruges til at lindre symptomerne, men det kurerer ikke sygdommen. Læs mere og se den lille tegnefilm om antibiotika og udviklingen af resistente bakterier. På vej til lægen? Det er almindeligt at være sløj lidt over en uge af vintersygdommene, men du kan godt hoste lidt længere tid. Bliver du ved med at føle dig utilpas, hoste eller have feber, bør du kontakte din læge. Det er altid en god ide at have målt din temperatur, før du besøger lægen. Husk at måle dit barns temperatur, hvis det er dit barn, der er sygt. Fakta om feber Temperatur omkring 37 ºC (målt i endetarmen) er normalt Temperatur mellem 37 ºC og 38 ºC kaldes at man er subfebril, og kan oversættes som højere temperatur end normalt, men ikke egentlig feber. Temperatur over 38 ºC kaldes feber Hvorfor får man feber? Når bakterier og virus trænger ind i kroppen, aktiveres kroppens immunforsvar. En del af den proces gør, at kroppens temperatur stiger. Den proces, der skal medvirke til at bekæmpe virus og bakterier, forløber mest effektivt, når kropstemperaturen er mellem 38 ºC og 39 ºC. På den måde kan feber med moderat temperaturforhøjelse ses som et tegn på, at kroppen er i gang med at bekæmpe sygdommen. Det er derfor en god ide at undlade febernedsættende medicin, når temperaturen er moderat forhøjet. Stiger temperaturen til op omkring 40 ºC, kan febernedsættende medicin være en god ide. Andre typiske vintersygdomme Mellemørebetændelse Bihulebetændelse Børneeksem Depression . Kilder: Patienthåndbogen, Sundhed.dk Medicin...)

Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (Om sol og medicin, solcreme, D-vitamin mm)

Kurser, undervisning og events (...medicin for andre. Der opkræves et kursusgebyr på kr. 1295,- . Læs mere og tilmeld dig online-kurset i håndtering af risikosituationslægemidler EVENTS & STORMØDER: Stormøder i 2026 I 2026 sætter vi fokus på Mænd og overgangsalder den 17. marts , Behandling af ADHD den 8. september og Medicinmisbrug 4. november . Stormøderne er åbne for alle men primært målrettet sundhedsfaglige. Programmer for møderne vil blive annonceret løbende. Se aktuelle stormøder og events her WEBINARER & UNDERVISNING Målgruppe: Sundhedsfaglige og andet relevant personale i sundhedssektoren Webinarer om håndtering af medicin: Vi udvikler løbende konkrete webinarer om håndtering af fx tabletter/kapsler, inhalatorer og plastre. Webinarerne er udviklet på baggrund af en skabelon med tommelfingerregler formuleret som 5 hurtige om.... Webinarerne er frit tilgængelige på Medicin.dk . Undervisning on demand Vi tilbyder at komme ud til din afdeling og undervise. Vi er eksperter i pharmaci og korrekt håndtering af lægemidler. Vi sender typisk vores sygeplejerske og en farmaceut - lidt afhængig, hvilken undervisning I har brug for. Undervisning on demand 2-3 timer koster mellem kr 10.000-20.000,- afhængig af emnet, antal medarbejdere vi skal sende og hvor I landet vi skal hen. Kontakt sygeplejerske, cand. cur. Anne Byskov på aby@medicin...)

Forkortelser og betegnelser (...medicinske forkortelser og betegnelser: Betegnelse/Forkortelse Står for/ betyder Brug BMI Body Mass Index Er et mål for sammenhængen mellem vægt og højde. Læs mere om BMI i artikel om overvægt . CAVE Advarsel Skrives i journalen, hvis patienten har allergi fx overfor et lægemiddel. Cres. Crescat = vokse Bruges i journal om dosisøgning af ordineret præparat. CRP C-reaktivt protein Er et protein, der dannes i leveren i forbindelse med betændelse i kroppen. DAK Danmarks Apotekerforenings Kontrollaboratorium Betegnelse, der angiver at medicinen oprindeligt er udviklet i Apotekerforeningens eget laboratorium. Siden 1990 producerer Apotekerforeningen ikke længere medicin. Dem. Deminuatur = nedsættelse Bruges i journal om dosisnedsættelse af ordineret præparat. Forte Stærk Betegnelse der angiver et lægemiddels styrke - i modsætning til mite. DOAK Direkte orale antikoagulantia Nyere type blodfortyndende medicin, der virker på blodets evne til at størkne. Læs mere om DOAK s. GFR Glomerulær Filtrations Rate Er et udtryk for nyrernes evne til at rense blodet. HCG Humant Chorion Gonadotropin Kønshormon, der dannes i moderkagen. Kan måles i urin og blod ved en graviditetstest. IE Internationale Enheder Bruges til at angive mængde af visse typer medicin, fx penicillin og insulin. i.m. Intramuscularis = inden i muskel Angiver, at medicinen skal gives i en muskel. INR International Normaliseret Ratio Er et forhold mellem to værdier, der udtrykker blodets evne til at størkne. i.v. intravenøs = inden i vene Angiver, at medicinen skal gives i en vene (blodkar). Lavement Lavamentum = udvaskning Indhældning af væske i endetarmen mhp. at tømme tarmen. Mane Morgen Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om morgenen. Mite Svag Betegnelse der angiver et lægemiddels styrke - i modsætning til forte. Nihil Intet Bruges i journalskrivning, hvis der intet er at notere. Fx at patienten ikke har allergi. Nocte Nat Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om natten. p.n. pro necessitate = efter behov Recept- og journaludtryk, der bruges til at angive, at medicinen må tages/gives efter behov. p.o. per os = gennem munden Angiver, at medicinen skal gives gennem munden. Pt. Patient Recept- og journaludtryk. ® Registreret varemærke Betyder, at medicinens navn er beskyttet af patent, og at andre lægemidler derfor ikke må hedde det samme. Rapid Hurtig Bruges om lægemidler, der har hurtig indsættende virkning. Retard Retardatio = forsinket Bruges om medicin, der er fremstillet med forsinket virkning, så den frigives langsomt. PEP-fløjte Positive Expiratory Pressure = positivt tryk ved udånding PEP-fløjte er en fløjte, der bruges til lungepatienter for at forbedre lungefunktionen. PEP Post-Exposure Prophylaxis Forebyggende behandling mod HIV PrEP Pre-Exposure Prophylaxis Behandling efter eksponering for HIV SAD Sygehus Apotekerne i Danmark Betegnelse, der angiver, at medicinen produceres på sygehuse i Danmark. Sep. Seponatur = der skal ophøres med Betegnelse, der angiver ophør af medicinering eller anden behandling. Sic Sådan/ Således Bruges til at understrege, at noget atypisk ikke er en fejl. s.c. Subcutis, sub = under, cutis = hud Angiver, at medicinen skal gives under huden. SR Sedimentum Rate = sænkningsreaktion Hastighed af røde blodlegemers bundfældning, bruges fx til påvise og følge kronisk betændelse. Vesp. Vespere = Aften Receptudtryk der angiver, at medicinen skal tages om aftenen. Kilder: Medicin.dk, Patienthåndbogen og Klinisk Ordbog, 16. udgave, Munksgaard, jmhs.dk (Medicin...)

Smerteplaster (...t de syv typer lægemidler, der oftest er indblandet i alvorlige fejl. Læs mere på pro.medicin...)

Svær overvægt -Fysisk træning som behandling (...medicin, er det en god idé også at lave styrketræning for at bevare din muskelmasse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Mere motion og højere intensitet giver endnu større effekt: For hver ekstra 30 minutters motion om ugen du dyrker, vil du i gennemsnit tabe ca. 0,5 kg., det gælder både for voksne, unge og børn. Ved svær overvægt er der øget risiko for skader ved aktiviteter, hvor kroppen skal bære hele vægten, fx ved løb og hop. Derfor kan det være en fordel at vælge skånsomme aktiviteter som cykling, svømning eller roning. Hvis du har andre sygdomme, skal du tale med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, før du går i gang med et nyt træningsprogram. Motion og medicin mod overvægt Hvis du tager medicin mod overvægt, kan motion hjælpe dig med at tabe mere fedt og gøre det lettere at holde vægttabet, når du stopper med medicinen. Derfor er det vigtigt at kombinere medicin...)

Placebo (...Placebo er en betegnelse for behandling, som ikke har nogen medicinsk effekt. Placebo bruges ofte ved lægemiddelforsøg til at finde ud af, om et lægemidd...)

Fyraftensmøde om smertebehandling i almen praksis (...f kroniske smerter. Program: 16.30- 16.35 Velkommen V. Henrik Villadsen, direktør for Medicin.dk, speciallæge i kardiologi 16.35 - 17.10 Update på kroniske smerter Et oprids af de...)

Privatlivspolitik for DLI A/S (Privatlivspolitik for Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI). DLI står bag medicin.dk.)

Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...Medicin.dk Professionel indeholder følgende type oplysninger i følgende rækkefølge. Kviklinks til borgerversionen af Medicin.dk og til indlægssedler Herfra kan du med et enkelt klik komme til beskrivelsen af samme lægemiddel på hhv. Medicin.dk Borger og Medicin.dk Indlægssedler . Præparatnavn Under præparatets handelsnavn er angivet eventuelle andre handelsnavne. Præparatnavnet er det samme navn, som anvendes i Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk . Hvis navnet er et registreret varemærke, er det efterfulgt af ®. Indholdsstof(fer) Under præparatets navn angives præparatets indholdsstof(fer). Ved klik på indholdsstofnavn kan du se alle andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin...)

Hvad er psykofarmaka? (...medicin, der bruges mod psykiske lidelser. De første psykofarmaka kom frem i 1950'erne. Man skelner mellem psykofarmaka ud fra deres hovedvirkning: Midler mod psykoser Psykosemidler (antipsykotika), der bruges mod psykose , skizofreni . Bruges desuden ved depression og manier , hvor patienten også lider af vrangforestillinger. Der findes forskellige typer antipsykotika: 1. generations antipsykotika (klassiske antipsykotika). De inddeles i Højdosis midler Middeldosis midler Lavdosis midler . 2. generations antipsykotika (nyere antipsykotika) Heraf findes nogle som depotpræparater . Midler mod depression Antidepressiva , der primært bruges mod depression og angst Der findes forskellige typer antidepressiva: SSRI SNRI NaSSA Tricykliske antidepressive midler MAO-hæmmere Midler til normalisering af døgnrytmen . Midler mod angst Angstdæmpende medicin bruges typisk ved angsttilstande og panikangst . Forskellige typer medicin, der bruges ved behandling af angst: SSRI SNRI Benzodiazepiner mod angst og uro Buspiron . Midler mod ADHD Midler mod ADHD bruges både ved ADHD hos børn og ADHD hos voksne . Sovemidler Bruges ved søvnløshed og ved andre forstyrrelser i døgnrytmen. Man skelner mellem: Benzodiazepiner mod søvnbesvær Benzodiazepinlignende midler (Andre sovemidler). Midler mod mani Midler mod mani : Lithium . Andre psykiske lidelser, hvor psykofarmaka kan bruges Ved andre psykiske lidelser, der beskrives som forstyrrelser, findes ikke medicin...)

Redaktion (...Medicin.dk udarbejdes af en uafhængig redaktion, der består af fire læger, som alle er aktive klinikere i det daglige. Redaktionen er ansvarlig for indholdet og den videre udvikling af medicin.dk. Redaktionen er: Foto på vej Aleksander Krag , professor og speciallæge i gastroenterologi og hepatologi (ansvarshavende redaktør). Daniel Pilsgaard Henriksen, overlæge, speciallæge i klinisk farmakologi. Foto på vej Jens Søndergaard , professor og speciallæge i klinisk farmakologi og almen medicin. Jon Trærup Andersen, overlæge, professor i klinisk farmakologi. Specialkonsulenter Desuden er tilknyttet fem specialkonsulenter, med ekspertise inden for hver deres specialområde: Charlotte Vermehren : Lektor, ph.d., Specialkonsulent på området vedrørende knusning og deling af tabletter og kapsler. Jakob Henriksen : Overlæge, dr. med., specialkonsulent, referent på området vedrørende brug af medicin til gravide og ammende. Kim P. Dalhoff : Professor, Overlæge, dr.med., specialkonsulent på området vedrørende forgiftninger. Per Damkier : Professor, overlæge, ph.d., specialkonsulent, forfatter på området vedrørende brug af medicin til gravide og ammende. Ulrik Sprogøe : Overlæge, ph.d., specialkonsulent på området vedrørende brug af medicin i forbindelse med bloddonation. Det er et krav at redaktører og specialkonsulenter, ligesom forfattere og referenter , lever op til Medicin.dk's habilitetsregler . Læs også om Redaktionelle retningslinjer for Medicin.dk Professionel Redaktionelle principper for Medicin.dk Borger Redaktionssekretariatet på Medicin...)

Redaktionssekretariat (...Medicin.dks medarbejdere, der håndterer og koordinerer arbejdsgangene på medicin.dk, først og fremmest i forbindelse med den årlige revision, hvor både forfattere, referenter og lægemiddelvirksomheder høres. Derudover opdaterer sekretariatet informationer om priser og pakninger hver 14. dag, i takt med Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk . Redaktionssekretariatet ensretter ordlyden af teksterne i medicin.dk, så den samlede information er konsistent og ensartet. Sekretariatet varetager ligeledes bearbejdningen af informationen i Medicin.dk til professionelle, så den tilpasses Medicin.dk til borgere. Læs mere om Medarbejderne på Medicin.dk . Læs også om Medicin.dk's redaktion Redaktionelle retningslinjer på Medicin.dk Professionel Redaktionelle principper på Medicin.dk Borger. Kontakt os Du er velkommen til at kontakte os på kontakt@medicin...)

Stormøde om overgangsalder - se film (...ilsbøll, Professor og speciallæge i klinisk farmakologi og endokrinologi. Redaktør på Medicin.dk Overgang eller undergang? Hvad jeg ville ønske alle sundhedsfaglige (også) vidste ...)

Myggestik og erotik (...a, og man regner med, at mange flere behandles for malaria under rejsen. Forebyggende medicin mod malaria er ikke 100 % effektiv, og det er derfor meget vigtigt, at du beskytter d...)

Per Damkier (...Specialkonsulent, forfatter på information om brug af medicin til gravide og ammende Nuværende stilling: Specialeansvarlig overlæge, Farmakologi, O...)

Ulrik Sprogøe (...medicinbrug og bloddonation Nuværende stilling: Analyseansvarlig ledende overlæge, Odense Universitetshospital Uddannelse: Cand. med. 1988 Speciallæge i klinisk immunologi, 1999 Ph.d., Flowcytometrisk undersøgelse af blodtypeantistoffer, 1999 Især ekspertise inden for: Transfusionsmedicin...)

Jakob Henriksen (...Specialkonsulent, referent på information om brug af medicin til gravide og ammende Nuværende stilling: Overlæge, uddannelsesansvarlig. Klinisk Fa...)

Stormøde om ADHD, 8. september 2026 (...n alt er godt, vi modtager din tilmelding alligevel.) 14.00 Velkommen v. Redaktør for medicin.dk. 14.05 Far, tidl. minister, coach og forfatter med ADHD . v. Manu Sareen, coach , ...)

Syv typer medicin kræver særligt fokus (...medicin og fejl i sundhedssektoren - det der på fagsprog hedder Utilsigtede hændelser eller UTH'er. Syv typer medicin optræder igen og igen i indrapporteringer om alvorlige fejl. De syv typer medicin er: Insuliner og insulinanaloger (og visse andre diabetesmidler, fx metformin, som kun er relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk) Warfarin , hepariner (kun relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk), Direkte Orale Antikoagulantia (DOAKs) ( blodfortyndende midler ) Lavdosis methotrexat (bruges ved fx kræft, gigt og psoriasis ) Koncentreret kalium (bruges kun på hospitaler/sygehuse) Opioider (fx morfin , codein , fentanyl , methadon , oxycodon ) ( stærk smertestillende medicin ) Gentamicin (er en slags antibiotika, der fx bruges ved blodforgiftning (sepsis)) Digoxin (bruges ved forstyrrelser i hjerterytmen ). Hvad kan du se på medicin.dk borger? Ikonet vil fremgå i den øverste bjælke på ovenstående lægemiddelgrupper. På den måde kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, om du skal være ekstra opmærksom når du tager din medicin. STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagnematerialet . Hvad kan du selv gøre - som patient eller pårørende? Kend din medicin. Hav styr på, hvilken medicin du får og af hvilken grund. Tjek din medicinliste, når du har været indlagt - er der dubletter? Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er det mindste i tvivl. Oversigt over de syv typer medicin - og hvad du skal være opmærksom på: Hvis du eller din pårørende behandles med: Vær opmærksom på: Insulin Ikke at forveksle langsomt- og hurtigvirkende insulin. Kan give alvorligt for lavt og for højt blodsukker. Blodfortyndende medicin Ikke at få flere blodfortyndende midler samtidig medmindre det specifikt er aftalt med din læge. At behandlingen skal ændres i forbindelse med operation. Begge dele kan give livstruende blødninger. Methotrexat (lavdosis) At du kun skal have methotrexat én gang om ugen. Kan give livstruende nedsat immunforsvar. Koncentreret kalium Ikke at få for meget kallium. Behandling foregår kun på hospital. Kan give for høj koncentration af kalium i blodet. Stærke smertestillende (opioider) At gamle plastre fjernes, før nye sættes på huden. Ikke at tage flere stærke smertestillende kort tid efter hinanden - du skal give medicinen god tid til at virke. Begge dele kan give dårlig/nedsat vejrtrækning. Gentamicin Ikke at få for meget gentamicin. Behandling foregår kun på hospital. Kan påvirke nyrerne. Digoxin Ikke at få for meget digoxin. Kan give svære forstyrrelser i hjertets rytme. Læs også om patientsikkerhed generelt. Se også temaet om at undgå fejl med medicin...)

Særligt fokus på syv lægemiddelgrupper (...medicin. Siden 2016 har det været de samme syv lægemiddelgrupper, der gentagne gange optræder i indrapporteringerne. De syv lægemiddelgrupper er : Insuliner og insulinanaloger samt orale og s.c. antidiabetika Warfarin , hepariner , Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) samt visse trombocythæmmere (ADP-hæmmere) og lavdosis ASA. Lavdosis methotrexat Kalium (både som depottabletter, oral opløsning og konc. til infusionsvæske) Opioider (fx morphin , fentanyl , methadon , oxycodon ) Gentamicin Digoxin . Print ud og hæng op! Hent skema over de syv lægemiddelgrupper - og hæng det i medicinrummet, på opslagstavlen eller hvor den bliver set: STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Rapporten anbefaler samtidig en række sikkerhedsforanstaltninger, der kan mindske antallet af UTH'er (utilsigtede hændelser) med lægemidler: Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen Forsøg at gøre din kommunikation om lægemidler entydig og klar Bed en kollega dobbelttjekke, når du har beregnet en dosis Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang Dobbeltkontrollér om ordinationen er i mg, i antal tabletter, i ml eller i.e. Vær særlig opmærksom på, om de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set Sørg for, at patienten kender den rette dosis og ved, hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages Vær med til at skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. Medicin.dk og patientsikkerhed Medicin.dk har et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her: Risikosituationslægemidler på Medicin.dk . Du har også mulighed for at købe adgang til kurset om risikosituationslægemidler , som er lavet i samarbejde med Gyldendal e-learning og Medicin.dk. Har du spørgsmål vedrørende patientsikkerhed, risikosituationslægemidler eller utilsigtede hændelser med medicin, så kontakt informationsfarmaceut Christianna Marinakis på kontakt@medicin...)

Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...medicin resten af mit liv? Betyder det, at jeg lever kortere end andre, eller hvilke konsekvenser får det for mit liv fremover? Familiesvagheden og fysioterapeuten For Susan var forhøjet blodtryk ikke en ukendt størrelse. Hendes far fik det konstateret som 65-årig og hun ved, at hendes farmor døde af det som 77-årig. Det nye var mere det her med, at man kunne få det i så ung en alder. Da Susan fik sin diagnose, gik hun regelmæssigt til fysioterapi for at passe på en museskade i armen. I frustration over sin nye situation fortalte hun fysioterapeuten, at hun havde fået konstateret forhøjet blodtryk med et afsluttende lidt forarget og det kan da ikke passe, når man kun er 42 år!. Og stor var hendes overraskelse - og samtidig lettelse - da den 50-årige slanke og veltrænede fysioterapeut tørt svarede: Nå, det har jeg da været i behandling for, siden jeg var 38. Det hjalp meget at høre, at det ikke bare var mig, og at det fx ikke bare var fordi, jeg vejede lidt for meget. Det var virkelig en trøst, og samtidig en øjenåbner, for pludselig kunne jeg jo godt se, at det jo nok ikke bare var noget, jeg kunne tabe mig ud af. Højrisikogruppen Susan er en af den type patienter, der har høj risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hun er disponeret til det fra sin fars side, hun er tidligere ryger , og blev, da hun holdt op med at ryge, ca. 15 kg overvægtig . Nu har hun tabt de 13 kg igen og hendes håb er, at hun ved at have tabt sig og lægge livsstilen om, kan klare sig på mindre medicin, end hun har taget hidtil. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal til tjek, siger hun for jeg håber virkelig, at det at jeg har tabt mig og motionerer, har gjort en forskel. Sidst jeg blev tjekket, var trykket allerede faldet lidt - og nu har jeg endda tabt mig endnu mere, så det kan vel kun være blevet bedre, siger hun med et smil. Medicin måske resten af livet? Når man har forhøjet blodtryk , kan det godt være svært at huske sin medicin, for som Susan udtrykker det: Jeg mærker jo ingenting til det, så det er lidt mærkeligt hver dag at skulle tage medicin for noget, jeg ikke er generet af. Man vil jo helst undgå at tage medicin - jeg tror, det er noget med frygten for bivirkninger , eller tanken om at medicinen går ind og ændrer ved noget naturligt i kroppen. Men jeg gør det altså alligevel. Jeg tager min medicin, for jeg ved, hvor alvorlige følger det kan få, hvis jeg ikke gør det. Det er så et livsvilkår, og det må jeg tage med. Men det kunne da være skønt, hvis jeg kunne tage lavere doser nu, hvor jeg har ændret min livsstil. Zumba, cykel og sund kost Susan er i dag meget aktiv. Hun cykler dagligt ca. ½ time de fire dage, hvor hun ikke går til Zumba. Og Zumba er bare skønt siger hun. Jeg får danset og bevæget mig og brugt min krop til god musik. Det betyder virkelig meget at finde en motionsform, man kan lide, så det ikke bliver en straf at motionere. Zumba vil jeg anbefale alle, der kan tænke sig at dyrke en skæg form for motion. Også kosten er anderledes hos Susan Olsen og hendes familie i dag, og så alligevel ikke. I virkeligheden laver jeg samme slags mad, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret mit for høje blodtryk. Men jeg har gået hos en diætist, der har hjulpet mig med at tilpasse mængderne af de forskellige typer kost , jeg spiser. Så i dag laver jeg fx stadig pasta med kød og grønt til, men nu er det grovpasta, og på min tallerken er der nu mindre kød og mindre pasta og langt mere salat, end der var tidligere. På den måde kan min mand og mine børn spise, som de plejer. Susan fortsætter: Hvis hele familien skal ændre kostvaner, fordi mor skal på slankekur, så kan det være en næsten uoverskuelig opgave, så det her er en rigtig god løsning for mig. Mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig Selvfølgelig spiller motivationen meget ind for, om man kan tabe sig, siger Susan. Så lige på det punkt kan man jo godt sige, at mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig. Det har givet mig motivationen, så jeg har tabt 13 kg - og det er da meget godt, synes jeg selv siger hun med et glimt i øjet. Susans fem råd til andre med forhøjet blodtryk: Gå regelmæssigt til tjek hos din læge Tab dig, hvis du er overvægtig Brug en diætist - diætisten kan hjælpe dig, så slankekuren ikke bliver surt slid, men i stedet en ny måde at spise på Dyrk motion og sørg for, at det er skægt. Husk små skridt, du skal ikke begynde med en ambition om et maraton i løbet af 14 dage. Tag din medicin...)

Plaster i praksis - FAQ (...medicinsk plaster 1. Må jeg skrive på et medicinsk plaster eller sætte englehud på og skrive på det? Det korte svar er nej. Der er ikke lavet undersøgelser, der dokumenterer betydningen af, at man skriver på plastret. Derfor vil virksomhederne, der producerer plastrene, som regel anbefale, at du IKKE skriver på et plaster. Nogle steder løser man behovet for at notere dato på plastret ved at sætte et stykke englehud ved siden af plastret, og der skrive dato for påsætningen. Du må ikke sætte englehud ovenpå selve plasteret. 2. Må jeg klippe medicinsk plaster over? Nej, hovedreglen er, at det må du ikke. Der findes dog enkelte plastre, der kan klippes i. Hvis du må klippe i et plaster, vil det stå under Doseringsforslag på beskrivelsen af lægemidlet, se fx Versatis® . 3. Hvordan skiller jeg mig af med et brugt medicinsk plaster? Et brugt plaster foldes sammen med den klæbende side indad, hvorefter det bortskaffes som medicinsk affald . Medicinske plastre, der er blevet for gamle, eller ikke længere skal bruges, skal bortskaffes på samme måde som al anden medicinaffald . 4. Må jeg lade det gamle plaster sidde, når det er tid til at sætte et nyt på? Nej - et gammelt medicinsk plaster er ikke tomt, når det skal skiftes. Sætter du et nyt plaster på huden uden at fjerne det gamle, risikerer du at overdosere. Der er set tilfælde med smerteplastre, hvor dette har medført alvorlig respirationsbesvær hos patienten. Find information om risiko for overdosering med smerteplaster under afsnittet Typiske alvorlige fejl, på plastre der indeholder fentanyl eller buprenorphin . 5. Hvor skal plastret sidde? Vær opmærksom eksponering for varme Hvis plastret sættes på et barn eller en borger med demens, er det en god ide at placere plastret, så borgeren ikke kan nå det, fx på den øverste del af ryggen. Der er set tilfælde, hvor borgere med demens har taget plastret af og indtaget det gennem munden. Husk altid at sætte plastret på hårfri, tør, intakt hud - og et nyt sted hver gang. For nogle lægemidler anbefales det, at plastret placeres et bestemt sted. I så fald vil det være beskrevet under Doseringsforslag, se fx Scopoderm® . Vær opmærkom på at varme, fx direkte sollys eller feber, kan øge optagelsen af lægemidlet med 50 %. Lær mere i webinar om smerteplaster . Kilder: Medicin...)

Forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker (...er vacciner, forstås både ordination og administration af de pågældende lægemidler På Medicin.dk er de markeret med ” Spl. ordn. ” i feltet Udlevering under pakninger, priser, til...)

Meld en bivirkning - brug bivirkningsmanageren (...medicin , medicin i håndkøb og medicin på recept. Det er især vigtigt, når produktet har skærpet indberetning , eller når der er tale om en ny bivirkning, der ikke står nævnt i produktresumeet. Lægemiddelstyrelsen bruger disse informationer til at vurdere sikkerheden ved den medicin, som er på markedet. Se, hvordan sundhedsprofessionelle skal gøre på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside , eller hent indberetningsblanketten her. Brug bivirkningsmanageren, hvis du er ansat i Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland eller Region Sjælland I Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Sjælland er der ansat bivirkningsmanagere til at samle og melde de bivirkninger, som regionens læger og andet sundhedspersonale registrerer. Hensigten med bivirkningsmanagerordningen er at få flere læger/sundhedsprofessionelle til at melde det, når de registrerer uventede, alvorlige eller nye bivirkninger. Kontakt din bivirkningsmanager og oplys Patientens navn og CPR- nummer Mistænkt lægemiddel, dosis og bivirkning Hospital og afdeling - så klarer bivirkningsmanageren resten for dig, og du undgår papirarbejdet. Kontakt bivirkningsmanager - Region Hovedstaden Kontakt bivirkningsmanageren på Bispebjerg Hospital: Telefon: 51 72 20 80, åbent hverdage 8-15 Mail: bivirkningsmanager@regionh.dk Tager imod henvendelser fra alle hospitalslæger fra Region Hovedstaden. Læs om bivirkningsmanageren på Bispebjerg Hospital s hjemmeside. Kontakt bivirkningsmanager - Region Midtjylland Kontakt bivirkningsmanageren på Telefon: 23 28 06 01, åben hverdage 8-15 Mail: bivirkningsmanager@auh.rm.dk Tager imod al henvendelse fra alt sygehuspersonale fra hele Region Midtjylland Læs om bivirkningsmanageren på Klinisk Farmakologisk Afdeling , Aarhus Universitetshospitals hjemmeside. Kontakt bivirkningsmanager - Region Nordjylland Kontakt bivirkningsmanageren på: Mail: bivirkningsmanager@rn.dk Tager imod henvendelser fra alle sygehuslæger fra hele Region Nordjylland. Læs om bivirkningsmanageren på Aalborg Universitetshospitals hjemmeside . Kontakt bivirkningsmanager - Region Sjælland Kontakt bivirkningsmanageren på: Telefon: 47 32 89 33, åbent hverdage 9-15 Mail: bivirkning@regionsjaelland.dk Tager imod henvendelser fra alt sygehuspersonale fra hele Region Sjælland. Læs om bivirkningsmanageren i Region Sjælland . Er du ansat i Region Syddanmark , skal du melde bivirkninger direkte på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Find andre relevante links og læs pro.medicin...)

Temamøde om vaccination 23. september (...medicin.dk, der er i berøring med vaccinationsproblematikker i deres hverdag. Tilmeld dig her 14.30 Velkommen v. Jens Søndergård, læge, professor, redaktør på Medicin.dk 14.35 Hvad er vacciner? Hvorfor og på hvilken baggrund udarbejder Sundhedsstyrelsen anbefalinger af vaccination af befolkningen? v. Kirstine Moll, Sundhedsstyrelsen. 15.00 Vaccineskader - et overset problem? Vaccinationsforum er et forum for mennesker, der oplever/har oplevet vaccineskader. Hør formand, Anne Marie Thorsens bud på, hvad du som sundhedsprofessionel kan gøre, når du møder disse borgere. V. Anne Marie Thorsen, sygeplejerske, lægemiddelkonsulent og formand for Vaccinationsforum 15.20 Pause 15.35 Udfordringer ved vaccination v Christine Stabell Benn, Læge, Professor, Global Health SDU. 16.00 Fordele ved vaccination v Lone Stensballe, Professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi 16.25 Etiske og filosofiske dilemmaer ved vaccination V. filosof, medlem af - og tidligere formand for - etisk råd, Jacob Birkler 16.50 Diskussion 17.00 Afrunding Udgifter til mødet afholdes udelukkende af Medicin.dk Tone M Reersted tmr@medicin...)

Mistanke om øget risiko for NAION ved brug af Ozempic® (...m ved brug af Ozempic bør undersøges nærmere Læs mere om SDU studierne: Dansk diabetesmedicin...)

Film fra møde om vaccination 23. september 2024 (...Medicin.dk 14.35 De nationale vaccinationsprogrammer. V. Kirstine Moll Harboe, Enhedschef, Sundhedsstyrelsen. 15.00 Vaccineskader - et overset problem? V. Annemarie Thorsen, sygeplejerske, tidligere produktspecialist i vacciner, heilpraktiker og formand for VaccinationsForum. 15.20 Ny viden om vacciner: Uspecifikke effekter på immunforsvaret V. Christine Stabell Benn, Læge, Professor i Global Sundhed, SDU. 15.45-16.00 Pause 16.00 Vacciner forebygger alvorlig sygdom og død V. Lone Graff Stensballe, Professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi 16.25 Etik og vaccination V. filosof, ph.d. i medicin...)

Kønsskifte - behandling med hormoner (...Medicin, der bruges til maskuliniserende behandling De to indholdsstoffer, der bruges til maskuliniserende hormonbehandling er testosteron og testosteronundecanoat . Feminiserende hormonbehandling Medicin der bruges til femininiserende hormonbehandling er: Østradiol: transdermale østrogener , orale østrogener . Anti-mandlig hormon: cyproteronacetat (kun Androcur), spironolacton og GnRH-analoger En personlig beretning Her nedenfor kan du se en film om Aslan, som er i gang med transitionen fra kvindeligt fødsels-køn til en maskulin retning. Tak til Aslan for modet til at medvirke! Vi gør opmærksom på, at Aslans beretning og hans holdning til behandlingen er hans personlige oplevelse. Medicin...)

Kostråd ved irritabel tarm (... sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse...)

APK-filer (...medicin.dk som APK-filer? Hvad er en APK-fil? APK-filer er containere til applikationer, der kan indeholde data til Android apps. De kaldes også Android pakkefiler. Du kan fx bruge dem, hvis du ønsker at udrulle eller opdatere pro.medicin.dk eller min.medicin.dk appen på en lang række android devices samtidig, uden at hver enkelt bruger af devicet skal opdatere. På denne måde kan du pushe opdateret data ud til alle dine devices samtidig og uden om Google Play. Data bliver sendt til dig automatisk og opdateres i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Interesseret? Vil du høre mere om brug af APK-filerne og pris, så kontakt os på kontakt@medicin.dk. Læs også om muligheden for at integrere medicin...)

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Medicinsk behandling af kønsinkongruens

Medicinsk cannabis (Analgetika)

Medicinsk cannabis (Sklerose)

Medicinsk luft (medicinske gasser)

Medicinske gasser

Odontologisk medicinvejledning

Oxygen (medicinske gasser)

Siponimod (...Medicinrådet anbefaler, at siponimod anvendes til patienter med aktiv sekundær progressiv mul...)

Midler mod spinal muskelatrofi (...Medicinrådet har godkendt følgende tre medicinske behandlinger til SMA. Nusinersen (Spinraza) er en SMN2 pre-mRNA splicing modifier, som øger mængden af funktionelt SMN-protein. Nusinersen administreres ved intratekalt injektion hver fjerde måned (efter indledende loading forløb). Risdiplam (Evrysdi) er en behandling, som modificerer SMN2 pre-mRNA splicing, og som dermed øger mængden af funktionelt SMN-protein. Risdiplam administreres som daglig oral behandling. Onasemnogene abeparvovec (Zolgensma) er en genmodificerende (adenovirus vektor) behandling, hvor der tilføjes et fungerende transgen til det dysfunktionelle eller manglende SMN1 gen. Onasemnogene abeparvovec gives som intravenøs vægtjusteret dosis én gang. Fælles for disse behandlinger er, at patienten skal opfylde de af Medicinrådet skitserede betingelser. Det betyder, at ikke alle patienter med SMA kan behandles med ovennævnte lægemidler. Generelt gælder, at jo før behandlingen påbegyndes, des bedre er effekten. På området findes desuden en vejledning fra Medicin...)

Biologiske midler mod astma og KOL (...Medicinrådet har i deres seneste lægemiddelrekommandation vedrørende svær, eosinofil astma vurderet at benralizumab, dupilumab, mepolizumab, og reslizumab er klinisk ligeværdige og kan ligestilles som tillægsbehandling til 80 % af voksne patienter med svær, eosinofil astma, som opfylder kriterierne for opstart. Med hensyn til svær, allergisk astma har rådet vurderet, at de biologiske lægemidler dupilumab og omalizumab er klinisk ligeværdige og kan ligestilles som tillægsbehandling til voksne patienter og unge ≥ 12 år, som opfylder indikationen for begge lægemidler og kriterierne for opstart: ved dupilumab skal der i tillæg til allergi være forhøjet FeNO eller eosinofili, mens der ved omalizumab i tillæg til allergi skal total-IgE være forhøjet. Tezepelumab anbefales af Medicin...)

Interferon beta (...Medicinrådet har ligestillet interferon beta-præparaterne herunder også peginterferon beta-1a...)

VEGF (Vascular Endothelial Growth Factor) -hæmmere til okulær anvendelse (...Medicinrådet har vurderet (2021), at der ikke er klinisk betydende forskelle mellem afliberce...)

Antiprogesteroner (medicinsk abort)

Midler mod familiær transthyretin amyloidose (...Medicinsk behandling Patisiran er en dobbelt-strenget lille interfererende ribonukleinsyre (s...)

Midler mod stressinkontinens (Medicinsk behandling tilbydes stort set ikke i Danmark med baggrund i reduceret effekt og intraktabel bivirkninger. Se i øvrigt også stressinkontinens hos kvinder .)

Anæstetika til inhalation (Medicinsk Dinitrogenoxid Air Liquide 100 %)

Oral ernæring (Standardpræparater) (...Medicinske ernæringsdrikke anvendes for at øge energi- og/eller proteinindtagelsen. De bruges...)

ASA kombinationspræparat mod migræne (...g bør foretages tidligt i et anfald. Bør højst benyttes 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Der er påvist effekt af ASA alene ved anfaldsbehandling af migr...)

Acoramidis (...patienter med transthyretinbetinget kardiomyopati. Behandlingen, som er vurderet af i Medicin...)

Esketamin (...medicin og apparatur til håndtering af eventuelle komplikationer. Behandlingen forudsætter, at patienten forinden er grundigt psykiatrisk og somatisk udredt, bl.a. mht. flg. punkter: Er diagnosen korrekt? Foreligger der et uopdaget misbrug af alkohol eller euforisende stoffer? Er relevante somatiske sygdomme, der kan give depressive symptomer, udelukket? Har man udelukket bivirkninger ved andre medikamenter som patienten modtager? Har kompliance været sikret i tilstrækkelig grad ved de hidtidige behandlingsforsøg? Er medicin...)

Adrenalin og dopamin (Adrenalin Epione Medicine)

Sympatomimetika til behandling af shock (Adrenalin Epione Medicine)

Midler mod Fabrys sygdom (...varianter i GL A-genet øges, hvorved ophobningen af Gb3 kan reduceres. Se endvidere : Medicin...)

Albendazol (...ste infektionsmedicinske afdelinger har en generel tilladelse til anvendelse af albendazol, hvorfor patienten kan henvises til infektionsmedicin...)

Alfa-1-antitrypsin (...medicin. Man har igennem mange år undersøgt effekterne af erstatningsterapi med intravenøs infusion af alfa-1-antitrypsin. Erstatningsterapi kan øge koncentrationen af alfa-1-antitrypsin i blod og lungevæv til relevante beskyttende niveauer, men den kliniske effekt er ikke påvist. Substitutionsterapi fører ikke til opbremsning af det årlige fald i FEV 1 , som er det vanlige effektparameter ved langtidsstudier af KOL (2754) . Et dobbeltblindet randomiseret studie har dog vist, at substitutionsterapi førte til et langsommere tab af lungetæthed målt på CT-scanning. Dette blev i studiet vurderet som et udtryk for langsommere progression af emfysem under substitutionsbehandling (2753) . Medicin...)

Anæstetika til intravenøs brug (...n og dexmedetomidin) inden for klinisk anæstesi. De anvendes primært til sedering (præmedicinering/diagnostiske procedurer eller i forbindelse med kritisk sygdom til tolerans/abst...)

Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...iljøsanering både af specifikke og uspecifikke provokerende faktorer samt tilgængelig medicinsk behandling og praktiske forhold, der kan påvirke behandlingsforløbet med allergen i...)

Vejledning i brug af antibiotika (Amoxicillin Abacus Medicine)

β-laktamase-sensitive penicilliner med udvidet spektrum og med virkning også på gramnegative stave (Amoxicillin Abacus Medicine)

Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...Amphotericin B har et lavt terapeutisk indeks, men det er i visse studier vist, at præmedicinering med 0,5 l isotonisk natriumchlorid og paracetamol reducerede bivirkningerne. Kon...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...imulation (ECT) nødvendiggør ikke ændringer i den medikamentelle behandling. Somatisk medicin Forsigtighed skal udvises ved brug af lokalanalgetika adjuveret med adrenalin hos pat...)

Midler mod migræne (...gere information, se migræne . På området findes desuden en behandlingsvejledning fra Medicin...)

Echinocandiner (systemiske svampeinfektioner) (...rgillose. Inden for systemisk antimykotisk behandling findes en behandlingsvejledning Medicin...)

Midler mod kvalme og opkastning (...Medicinsk cannabis kan anvendes ved refraktær kvalme og/eller opkastning efter kemoterapi, hvor behandling med konventionelle antiemetika har svigtet, jævnfør forsøgsordning med medicin...)

Vitamin K-antagonister (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Udebleven kontrol af blodets størkningsevne (INR) Interaktioner med andre lægemidler, patienten aktuelt behandles med Behandling omkring operationer / bridging Glemt reordination efter pausering Forvekslinger af styrker/mg og antal Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Læringsmateriale fra Styrelsen for Patientsikkerhed (4737) . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Ufraktionerede hepariner (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Udebleven kontrol af blodets størkningsevne (INR) og trombocyttal Interaktioner med andre lægemidler, patienten aktuelt behandles med Behandling omkring operationer / bridging Glemt reordination efter pausering Forvekslinger af styrker/mg og enheder Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer i dosering af orale antikoagulantia til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: på pro.medicin...)

Lavmolekylære hepariner (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Udebleven kontrol af blodets størkningsevne (INR) og trombocyttal Interaktioner med andre lægemidler, patienten aktuelt behandles med Behandling omkring operationer / bridging Glemt reordination efter pausering Forvekslinger af styrker/mg og enheder Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: på pro.medicin...)

Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Udebleven kontrol af blodets størkningsevne (INR) og trombocyttal Interaktioner med andre lægemidler, patienten aktuelt behandles med Behandling omkring operationer Glemt reordination efter pausering Forvekslinger af styrker/mg og antal Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Patientombuddets tabeller, huskelister og hæfte om risikosituationslægemidler . DOAK er blandt de syv lægemiddelgrupper, der ofte er involverede i alvorlige utilsigtede hændelser. Hent skemaet . Hæng det i medicin...)

Antikolinerge midler (...merne. Ved udtalt generende spytflåd , der ikke bedres ved optimering af antiparkinsonmedicinen, kan atropin-øjendråber 0,5 eller 1 % (1 dråbe under tungen 1-3 gange dgl.) anbefal...)

Antineoplastiske midler (...kræftdiagnose. Behandlingsmodaliteterne omfatter medicinsk kræftbehandling, kirurgi, og stråleterapi. Medicinsk behandling af kræft rammer i princippet hele o...)

Tilskud til osteoporosemidler (...r i ryggen (≥ 25 % sammenfald). Romosozumab Behandlingen gives som hospitalsudleveret medicin...)

Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...Medicinrådets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) . b/tsDMARD (biologiske antireumatika og JAK-hæmmere) På basis af bioteknologi og viden om den immuninflammatoriske proces i leddene ved reumatoid artritis er der udviklet lægemidler, der specifikt hæmmer eller blokerer celler eller signalstoffer i den inflammatoriske kaskade. Eksempler herpå er: TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab pegol, etanercept, golimumab og infliximab) Interleukin-1-hæmmere (anakinra) CD20-antistoffer (rituximab) Co-stimulationshæmmere (abatacept) Interleukin-6-hæmmere (tocilizumab, sarilumab) Interleukin-17-hæmmere (secukinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis, psoriasis artritis og spondylartritis Interleukin-12-/Interleukin-23-hæmmere (ustekinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Fosfodiesterase-4-hæmmere (apremilast). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Januskinase-inhibitorer (JAK-hæmmere/jakinibs) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT pathway. JAK-hæmmere har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis og psoriasis artritis. Effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med den effekt, som man ser ved biologiske antireumatika. Fælles for JAK-hæmmerne er, at de har en relativ hurtigt indsættende og kraftigt antiinflammatorisk effekt. De virker både symptomlindrende og hæmmer udviklingen af irreversible ledskader. Generelt er b/tsDMARD dyre, men prisen på specielt TNF-hæmmere er faldet meget de seneste år. Medicin...)

Trombocytfunktionshæmmende midler (... 75 år eller vægt < 60 kg) (mætningsdosis 60 mg). Denne kombination anvendes ikke ved medicinsk behandlet akut koronart syndrom. Prasugrel er kontraindiceret ved tidligere apoplek...)

Co-stimulationshæmmere (biologiske antireumatika) (... har medført uacceptable bivirkninger. Anvendelse af biologiske stoffer fastlægges af Medicin...)

Artemisininer (...idler (quinin) medførte brugen af artesunat en klar overlevelsesfordel. Nobelprisen i medicin...)

Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (... som er startet i forbindelse med akut eksacerbation, bør patienten henvises til lungemediciner. I nogle tilfælde er man nødt til at fortsætte med en prednisolondosis på 5-10 mg d...)

β₁-selektive β-blokkere (Atenolol Epione Medicine)

Midler mod atopisk dermatitis (...e i afsnittet om JAK-hæmmere . På området findes desuden en behandlingsvejledning fra Medicin...)

Statiner (Atorvastatin Epione Medicine)

Ocrelizumab (...Medicinrådet defineret ocrelizumab som en højeffektiv behandling til anvendelse hos patienter med høj sygdomsaktivitet. Høj sygdomsaktivitet defineres efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe konsensus kriterier . Medicin...)

Ofatumumab (...MS med aktiv sygdom defineret ved kliniske eller ved radiologiske fund. I Danmark har Medicinrådet defineret ofatumumab som en højeffektiv behandling til anvendelse hos patienter ...)

Ublituximab (...defineres efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe konsensus kriterier . Der henvises til Medicinrådets gældende behandlingsvejledning: Attakvis multipel sklerose . I kliniske forsøg ...)

Makrolider (Azithromycin Epione Medicine)

Centralt virkende muskelrelaksantia (Baclofen Epione Medicine)

Midler mod spasticitet (Baclofen Epione Medicine)

Thiouracilderivater og imidazolderivater (...dlet tilstand. Anbefalingerne er dog eksplicit med forbehold for lav grad af evidens. Medicin.dk finder ikke, at der er god evidens for at skifte behandling af en klinisk velbehan...)

Midler mod Tourettes syndrom (...medicinsk med alfa-adrenerg agonist clonidin (ikke markedsført) med start dosis 0.05 mg med øgning til 0,1-0,3 mg. Vedrørende dosering med antipsykotika (aripiprazol, risperidon, topiramat)( ikke-registreret indikation )) henvises til referencer. Guanfacin 1-3 mg anbefales internationalt som 2. valg (særligt hos børn) se europæiske guidleines. Fokal behandling af tics med med botulinum toxin. Deep Brain Stimulation (DBS) kan anvendes ved svære medicin...)

Angiotensin II-receptorblokker og neprilysin-inhibitor (ARNi) (Hjerteinsufficiens) (...dling med ARNi bør overvejes hos patienter, der er stabile på traditionel hjertesvigtsmedicin, hvis: De fortsat har symptomatisk hjertesvigt (NYHA II-IV) med venstre ventrikel EF ...)

Komplementaktiverings-hæmmere (...es aktivering af C3, hvormed den ekstravaskulære hæmolyse også reduceres. Desuden har Medicinrådet udgivet en behandlingsvejledning på området med deres rekommandationer, se Parok...)

Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis (...denvalgs biologisk behandling. På området findes desuden en behandlingsvejledning fra Medicin...)

Glatirameracetat (...læger med erfaring i behandling af MS. På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Opfølgning af behandling Behandling med glatirameracetat bør følges op med kli...)

Lokalanalgetika med vasokonstriktor (...Behandling med MAO-hæmmere inden for de sidste 14 dage før medicinering. Behandling med cykliske antidepressiva. Ved anæstesi med halogenerede anæstetik...)

Fampridin (...mrådet findes desuden en behandlingsvejledning fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin...)

Integrasehæmmere (midler mod HIV) (...emper fx langtidsbi-virkninger. Skift pga. lægemiddelinteraktion med samtidig brug af medicin...)

Kapsid-hæmmer (...emper fx. langtidsbivirkninger. Skift pga. lægemiddelinteraktion med samtidig brug af medicin...)

Midler mod HIV (...emper fx. langtidsbivirkninger. Skift pga. lægemiddelinteraktion med samtidig brug af medicin for anden sygdom. Skift pga. af virologisk svigt af behandlingen. Pre eksposure profy...)

Integrasehæmmer i kombination med RT-hæmmere (...er fx. langtidsbivirkninger. 3. Skift pga. lægemiddelinteraktion med samtidig brug af medicin...)

Proteasehæmmere (midler mod HIV) (...emper fx. langtidsbivirkninger. Skift pga. lægemiddelinteraktion med samtidig brug af medicin...)

Nukleosid- og nukleotid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (...per fx.. langtidsbi-virkninger. Skift pga. lægemiddelinteraktion med samtidig brug af medicin...)

Midler mod lungefibrose (...medicinske afdelinger med højtspecialiseret funktion. Se endvidere retningslinjerne for Idiopatisk Pulmonal Fibrose (IPF) og Progressiv Fibrotisk ILS (PF-ILS) på www.lungemedicin...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (... øge vækst af maligne tumorer (2484) . På området findes en behandlingsvejledning fra Medicin...)

Ko-stimulatorisk signalblokkere (...ndikation hos patienter, hvor manglende compliance vedrørende indtagelse af ordineret medicin...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...rstyrrelser, se Hypnotika . Abstinenstilstande og delir, forårsaget af alkohol- eller medicinmisbrug. Bemærk: Risiko for ny afhængighed. Skizofreni og skizotypiske sindslidelser s...)

Antiandrogener (endokrin terapi) (Bicalutamid Epione Medicine)

Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (...allucinationer og vrangforestillinger. Generelt anbefales aftrapning af antidepressiv medicin...)

Glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (Budesonid Abacus Medicine)

Vitamin B (B-vitaminmangel. En del vitamin-præparater er ikke registrerede som lægemidler, men som kosttilksud, og findes derfor ikke på Medicin.dk.)

Ernæring til spædbørn og småbørn (...voksne Specialpræparater til børn og voksne . På de forskellige afsnit om ernæring på Medicin.dk er tilskudsberettigede præparater markeret med * . For nærmere beskrivelse af præp...)

Fingolimod (...nisk og MR-sygdomsaktivitet (rebound). På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også oversigten over midler mod multipel skler...)

Vitamin D-derivater, kombinationer (Calcipotriol/Betamethasone Epione Medicine, komb.)

Midler mod hyperfosfatæmi (Calciumcarbonat tabletter a 450-500 mg er den hyppigst anvendte calciumholdige fosfatbinder. Disse forhandles som kosttilskud og bliver ikke nærmere omtalt på Medicin.dk.)

Angiotensin II-receptorblokkere (Candesartan Epione Medicine)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...medicin, der indeholder stoffer, der findes i cannabisplanten, og som skal opfylde myndighedernes krav til lægemidler, fx Sativex (må kun ordineres af neurologer), Marinol (kræver udleveringstilladelse) og dronabinol (magistral ordination). Medicinsk cannabis, der er tørrede plantedele eller udtræk af plantedele (cannabisolier) af stamplanten Cannabis Sativa. Medicinsk cannabis er ingen steder i verden godkendt som et lægemiddel, men som i Danmark er omfattet af lov om forsøgsordning med medicinsk cannabis. Spastisk parese er et af hovedsymptomerne ved multipel sklerose (MS), karakteriseret ved pareser med øget tonus, hyperrefleksi samt klonus. Den medikamentelle behandling tilstræber en nedsættelse af tonusforøgelsen uden at svække den motoriske funktion. De hyppigst anvendte præparater er baclofen, tizanidin og gabapentin samt diazepam. Det er langt fra altid, at der kan opnås tilstrækkelig effekt ved brug af disse præparater uden uacceptable bivirkninger, og i sådanne tilfælde kan forsøges behandling med cannabinoider. Hos patienter med neuropatiske smerter kan behandling med cannabinoider anvendes som supplement til medikamentel behandling af neuropatiske smerter. Et Cochrane review konkluderede dog, at der ikke er god evidens for, at noget cannabis-deriveret præparat har effekt ved kroniske neuropatiske smerter. De potentielle gavnlige effekt på neuropatiske smerter af cannabis-baserede præparater opvejer ikke de mulige skadelige virkninger. Cannabisplanten (cannabis sativa) indeholder en række komponenter, og kombinationen af disse er afgørende for effekten og dets virkning. De bedst belyste komponenter er cannabinoiderne, heriblandt THC og CBD. THC (tetrahydrocannabinol) er det dominerende psykoaktive cannabinoid i cannabisplanten som har euforiserende virkning. Har analgetisk, søvnfremkaldende, antiemetisk og appetitstimulerende effekt. CBD (cannabidiol) er det andet dominerende cannabinoid, som potentielt har modvirkende virkning på nogle af THC’s effekter, herunder den psykoaktive effekt. Har immunmodulerende, antiinflammatorisk, antispastisk og krampestillende effekt. Der findes et registreret produkt Nabiximols til symptomforbedrende behandling hos patienter med moderat til svær spasticitet på grund af multipel sklerose, som ikke har responderet tilstrækkeligt på anden antispastisk medicin. Ved medicinsk cannabis forstås tørrede plantedele eller udtræk af plantedele (cannabisolier) af stamplanten Cannabis Sativa. Den 1. januar 2018 trådte en lov om en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Denne ordning er gjort permanent fra 1. januar 2026. Der foreligger en vejledning fra Lægemiddelstyrelsen . Der er isoleret flere hundrede forskellige stoffer i Cannabis, hvoraf delta-9-tetra-hydro-cannabinol (THC) og cannabidiol (CBD) er kendte aktive komponenter. Nabiximols er en blanding af cannabinoiderne delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) og cannabidiol (CBD), der er partielle agonister til endogene cannabinoider. Kombinationen er godkendt som cannabis-baseret medicin...)

Cannabinoider (Kvalme og opkastning) (...le en rolle for nogle af cannabis' virkninger, men de præcise mekanismer kendes ikke. Medicinsk cannabis indeholder dels THC (tetrahydrocannabinol), dels CBD (cannabidiol). THC fu...)

β-blokkere med α-blokerende effekt (Carvedilol Abacus Medicine)

Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CAR-T (...ørende for behandlingen. Oftest kan de letteste grader behandles med febernedsættende medicin og supplerende i.v. væske samt evt. antibiotika. Som regel bør alle tilfælde over Gra...)

Calcineurin-hæmmere (...medicinen. Det er nødvendigt at anvende blodkoncentrationsmålinger. Behandlingen kan monitoreres efter dalværdi (C min ) ved at calcineurinhæmmeren måles i blodet 12 timer efter aftendosis, og før morgendosis gives. Der er en stærk sammenhæng mellem AUC og dalværdimålinger i helblod ved steady state . C max af ciclosporin, som opnås ca. 2 timer efter oralt indtag, har vist sig at korrelere bedre til AUC end C min , hvorfor nogle transplantationscentre monitorerer ciclosporinterapi efter en C 2 -værdi (blodkoncentration af ciclosporin 2 timer efter indtagelse). Der tilstræbes høje blodkoncentrationer i de første uger efter organtransplantation, hvor risikoen for akut afstødning er størst. Ændring i dosis foregår typisk på specialeafdelingen. Efterhånden nedsættes dosis gradvist. Det anbefales at dosisændring kun foretages af læger, som er vant til at håndtere de pågældende præparater. Da det terapeutiske indeks hos transplanterede patienter er snævert, er der behov for hyppig blodkoncentrationsmåling. Lægemiddelkoncentrationen i blodet reguleres også under hensyntagen til forekomst af bivirkninger, infektion, akut afstødning og udvikling af cancer. Præparaterne er påvirkelige af samtidig fødeindtagelse og fødens sammensætning, men denne påvirkning af absorptionen er beskeden i forhold til den øvrige store variation i biotilgængeligheden. I klinisk praksis oplæres patienten ofte i indtagelse af calcineurinhæmmeren klokken 8 om morgenen og kl. 20 om aftenen, med 12 timers interval. På dage hvor der skal tages blodprøver om morgenen til kontrol af blodkoncentrationen af calcineurinhæmmeren, er det vigtigt, at medicin...)

2. generationsantipsykotika (Clozapin Epione Medicine)

Midler mod hyperseksualitet (...ært kriminelle seksuelle handlinger. Primær behandling af hyperseksualitet er nu depotmedicin i form af GnRH-agonister. De gives på ovenstående indikationer og til visse former fo...)

Lubrikerende øjenmidler (...medicin...)

Antidepressiva (...ar ingen af de 43 børn, der begik selvmord i perioden, i behandling med antidepressiv medicin (2788) (5502) . Se desuden Unipolare depressive tilstande, Behandlingsvejledning . Ti...)

Midler mod ADHD (...en kan der ses seksuelle bivirkninger som fx erektil dysfunktion. Centralstimulerende medicin påvirker hjertet med såvel øget hjertefrekvens som minimalt øget diastolisk- og systo...)

Organtransplantation (...ing og rekommandationer: Behandlingsvejledninger fra RADS og seneste anbefalinger fra Medicin...)

Prolaktinhæmmende midler (...prolaktinæmi. Vurdering af hyperprolaktinæmi er således oftest en specialistopgave på medicinsk endokrinologisk specialafdeling ofte i samarbejde med specialafdeling inden for gyn...)

Jernchelerende midler (...e eneste måder at fjerne jern på er enten ved gentagne venesectio -behandlinger eller medicinsk. Førstnævnte anvendes ved hereditær hæmokromatose og porphyria cutanea tarda , hvor...)

Kolonistimulerende faktorer (immunstimulerende midler) (...cytstimulerende vækstfaktor (G-CSF) ved mobilisering af stamceller til perifært blod, Medicin...)

Depotpræparater (antipsykotika) (...fald og genindlæggelser, evt. på grund af patienternes tilbøjelighed til at negligere medicinindtagelsen, men kan også anvendes tidligt i sygdomsforløbet. Depotpræparater ser gene...)

Glukokortikoider (...mg + 5 mg + 5 mg + relevant øgning ved stress, og efter et par uger, kan der måles et medicinfastende morgen plasma-kortisol eller udføres en Synacthen® -test med henblik på kortl...)

Mineraler (...istrerede som lægemidler, men som kosttilskud (fx Unikalk), og omtales derfor ikke på Medicin...)

Antiepileptika (...etage opslag i Interaktionsdatabasen.dk specielt i forbindelse med introduktion af ny medicin...)

Humane immunglobuliner til i.v. brug (...Medicinrådet inden for flg. områder: Immunglobulinsubstitution til patienter med Sekundære immundefekter Immunglobulinsubstitution til patienter med Primære immundefekter Immunmodulerende behandling af Immun trombocytopeni (ITP) med immunglobuliner Immunmodulerende behandling af Guillain-Barré syndromi (GBS) med immunglobuliner Immunmodulerende behandling af Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP) og Multifokal motorisk neuropati (MNN) med immunglobuliner (ITP) med immunglobuliner Immunmodulerende behandling af Kawasaki sygdom med immunglobuliner Immunmodulerende behandling med immunglobuliner Immunglobulinsubstitution. Se endvidere Medicin...)

Humane immunglobuliner til s.c. eller evt. i.m. brug (...Medicinrådet inden for flg. områder: Immunglobulinsubstitution til patienter med Sekundære immundefekter Immunglobulinsubstitution til patienter med Primære immundefekter Immunmodulerende behandling af Immun trombocytopeni (ITP) med immunglobuliner Immunmodulerende behandling af Guillain-Barré syndromi (GBS) med immunglobuliner Immunmodulerende behandling af Kronisk inflammatorisk demyeliniserende polyneuropati (CIDP) og Multifokal motorisk neuropati (MNN) med immunglobuliner (ITP) med immunglobuliner Immunmodulerende behandling af Kawasaki sygdom med immunglobuliner. Se endvidere Medicin...)

Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...medicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se Hepatitis B og C på Guidelines og retningslinjer . Akut hepatitis C Hepatitis C diagnosticeres sjældent i den akutte fase. Fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. Der findes en generel vejledning fra Sundhedsstyrelsen ( Vejledning om HIV og hepatitis B og C, 2013 . Inden for hepatitis C findes også behandlingsvejledning fra Medicin...)

Cladribin (...is B og C før behandlingsstart i år 2. På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også oversigten over midler mod multipel skler...)

Desinfektion af mund og svælg (... midler til brug i munden er ikke registeret som lægemidler og omtales derfor ikke på medicin...)

Cannabis (...n er udbredt i mange aldersgrupper, og ved en række tilstande kan man nu behandle med medicinsk cannabis. Forbrug i festligt lag er mestendels indtagelse ved rygning, men cannabis...)

Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...cerosa og Crohns sygdom. Behandling med vedolizumab er relevant, såfremt konventionel medicin...)

TNF-hæmmere (biologiske antireumatika) (...es en klinisk vejledning fra Dansk Reumatologisk Selskab og behandlingsvejledning fra Medicin...)

Digoxin (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Ordinationsfejl: Forveksling af styrkerne 62,5 mikrogram og 250 mikrogram pga. fejl i valg af styrke i medicinmodulet Mangelfuld dosistilpasning som følge af monitorering af serum-digoxin Manglende skift til vedligeholdelsesdosis efter anvendt mætningsdosis Der ordineres mætningsdosis som vedligeholdelsesdosis (650 mikrogram i stedet for 62,5 mikrogram x 3) Administrations-/dispenseringsfejl: Visuel forveksling mellem digoxin 62.5 mikrogram og Marevan: Digoxin 62,5 mikrogram (lyseblå rund tablet uden kærv ) Marevan (lyseblå rund tablet med krydskærv ) Dokumentationsfejl: Overset seponering. Overførselsfejl mellem journal og medicinskema Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl, de pågældende lægemidler har været involveret i. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Risikosituationslægemidler på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Orale fumarater (dimethylfumarat og diroximelfumarat) (...er nytilkomne læsioner på MR-scanning. På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også oversigten over midler mod multipel skler...)

Midler mod parasitære infektioner (...medicinske afdelinger, som har en stående tilladelse til ordination af midlerne. Der bør ved fund af sjældent sete parasitære infektioner hos patienter altid konfereres med den nærmeste infektionsmedicin...)

Diuretika (hjerteinsufficiens) (...uretika kan variere over tid, og det kan være en fordel at oplære patienten i at tage medicinen efter behov og hensyn til bivirkninger. Patienten kan selv vurdere behovet ud fra s...)

Dopaminagonister (...stration kan også være en fordel i situationer, hvor patienten ikke kan tage parkinsonmedicin per os. Bortset fra en mulig hudreaktion synes bivirkningsprofilen ikke væsentlig for...)

Polymyxiner (...(CBA). Da de forskellige termer for dosisstyrke har givet anledning til forvirring og medicineringsfejl, findes her en omregningstabel, hvori værdierne udelukkende skal betragtes ...)

α-blokerende midler (hypertension) (Doxazosin Epione Medicine)

α-blokerende midler mod prostatahyperplasi (Doxazosin Epione Medicine)

Midler mod dyskinesi (...s sygdom . Behandlingen af dyskinesier ved Parkinsons sygdom er reduktion af parkinsonmedicin og/eller behandling med amantadin (2531) (2532) . Akut dystoni ses i forbindelse med ...)

Hypnotika (...r undertiden anterograd amnesi (hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af medicinen). Middeltidsvirkende sovemidler Anvendes, hvis der både er indsovnings- og gennemso...)

Calcium (En del mineral-præparater er ikke registrerede som lægemidler, men som kosttilskud (fx Unikalk), og omtales derfor ikke på Medicin.dk.)

Medikamentelt forlænget QT-interval (...En række lægemidler påvirker hjertets repolarisering. Dette kan øge risikoen for arytmier med kliniske s...)

Laksantia (...t kunne imødekommes til: patienter i opioidbehandling eller anden stærkt obstiperende medicinsk behandling svært immobile patienter med obstipation, fx kørestolsbundne patienter e...)

Fosfodiesterase-4-hæmmere (...k kortikosteroid (hyppigheden af eksacerbationer skal oplyses) Patienten er i optimal medicinsk KOL-behandling (patientens øvrige lægemidler til behandling af KOL skal oplyses) Or...)

CGRP-antistoffer og antagonister mod migræne (...Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne hos voksne, der har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. Et eventuelt medicinoverforbrug bør være forsøgt saneret inden behandling med CGRP-antistoffer initieres. Medicinrådet har fastsat nationale kriterier for behandling med CGRP-antistoffer, se Medicin...)

Generelt om vacciner og vaccination (...sonen til raske gravide i 2. og 3. trimester samt i hele graviditeten hos gravide med medicinske risikofaktorer for alvorlig influenza. Raske gravide tilbydes ikke vaccination mod...)

Syrepumpehæmmere (Esomeprazol Abacus Medicine)

Antistofbehandling (osteoporose) (... af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer, Medicinrådet , 2019. Hos patienter uden tegn på malign hypercalcæmi anbefales supplement med ...)

Antiarytmika (Flecainidacetat Abacus Medicine)

Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...koen for progression af leversygdommen samt udvikling af hepatocellulært carcinom. Da medicinen giver få bivirkninger og ikke er bekostelig arbejder WHO for at få udbredt behandli...)

Antimykotika til systemisk brug (infektioner i vagina) (Fluconazol Epione Medicine)

Antimykotika til systemisk brug (svampeinfektioner i huden) (Fluconazol Epione Medicine)

Azoler (systemiske svampeinfektioner) (Fluconazol Epione Medicine)

Fluorpræparater (...luorpensling kan anvendes til patienter med væsentligt forhøjet risiko for caries, fx medicin eller stråleterapi-associeret hyposalivation eller patienter hvor der ikke kan opreth...)

Vitalfarver (...og vurdering af hårde kontaktlinser, skadelige dampe eller støv (oftalmologisk arbejdsmedicin, miljøpåvirkning), applanationstonometri i kombination med lokalanalgetika. Overflade...)

SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (Fluoxetin Epione Medicine)

Folsyre (...inflammatoriske reumatiske sygdomme) . Medicinsk behandling Tilskud af 5 mg folsyre dgl. kan være indiceret ved medicinsk behandling, der kan inducere folsyre...)

Pentasaccharider (...kirurgiske indgreb i underekstremiteterne, visse former for abdominalkirurgi samt hos medicinske patienter, som har høj risiko for venøse tromboemboliske komplikationer. Forebygge...)

Diuretika (...e i glomerulus og nedsætter dermed blodgennemstrømningen i glomerulus og kan føre til medicininduceret akut nyresvigt. Risikoen er størst hos patienter med diabetes, nyrefunktions...)

Teriflunomid (...eriflunomid være fjernet fra kroppen i tilstrækkelig grad. Den normale udskillelse af medicinen varer i gennemsnit 9 måneder, men kan vare op til 2 år. Udskillelsestiden kan reduc...)

Midler mod Friedreichs ataksi (...s til behandling af Friedreichs ataksi hos voksne og unge i alderen 16 år og derover. Medicin...)

Midler mod multipel (dissemineret) sklerose (...latorer: Fingolimod Ozanimod Ponesimod (godkendt af EMA og i DK, men ikke vurderet af Medicinrådet og ikke markedsført i DK) Siponimod ( OBS: kun godkendt til behandling af sekund...)

Hæmmere af kolesterolabsorption (..., må anden årsag overvejes, og patienten henvises til ultralydsskanning og evt. gastromedicinsk vurdering. Hvis CK > 4 x ULN, påbegyndes behandlingen normalt ikke. CK kontrolleres...)

Midler mod profunde og systemiske mykoser (systemiske svampeinfektioner) (...teret Inden for systemisk antimykotisk behandling findes en behandlingsvejledning fra Medicin...)

Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (... problem opdages, ligesom man heller ikke behøver at kontakte egen læge mhp. abstinensmedicin. Der ses desuden et vist brug blandt socialt udsatte kroniske alkoholikere. Daglig in...)

Midler mod dystoni (...medicinsk med oral medicin, men en række lægemidler kan forsøges (nævnt i prioriteret rækkefølge): levodopa antikolinergika (trihexyphenidyl, kræver udleveringstilladelse ) clonazepam baclofen tetrabenazin klorzoxazon propranolol (mod dyston tremor) Litteraturen er i stor grad baseret på klinisk erfaring og åbne ukontrollerede studier (4980) . Det er ofte nødvendigt at kombinere behandling med flere af ovenævnte præparater. Diagnostik og behandling er en specialistopgave. Ved medicinsk behandlingsrefraktær generaliseret dystoni kan patienten henvises til specialafdeling med stillingtagen til såkaldt Deep Brain Stimulation (DBS). Fokale dystonier fx blefarospasmer, torticollis og skrivekrampe samt fokal spasticitet behandles primært med intramuskulær injektion af botulinum toxin. Botulinum toksin-behandling (Botulinum toksin type A, Botulinum toksin type B) er anerkendt som den sikreste og mest effektive symptomdæmpende behandling ved fokal dystoni. Der er ingen forskel i sikkerhed og effektivitet af serotype A og B, men der er en større risiko for udvikling af antistoffer ved serotype B, hvorfor serotype A vanligvis er første valg. Europæiske guidelines anbefaler brug af type B, hvis der opstår manglende effekt af type A. (Type B er dog ikke registreret på det danske marked p.t.) Bemærk: Individuel doseringsguide er tilgængelig. Ved behandling af børn bør tages specielle forholdsregler vedr. dosis. Doseringsenhederne for de enkelte præparater må betragtes som specifikke og kan ikke overføres fra det ene til det andet præparat. Behandlingen er en specialist opgave Ved medicin...)

Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...medicinering skiftes til et benzodiazepin med lang halveringstid, fx diazepam - se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika) . Den første opgave, inden en nedtrapning kan begynde, er at sikre at patienten ved, der skal ske noget nyt. Det kan være at tematisere at tage medicinen fast og udelukkende det ordinerede og derved også at udholde noget af det ubehag, der opstår, når man ikke umiddelbart indtager benzodiazepin ved angst eller uro. Egentlig bør man sigte imod - pga. den lange halveringstid for diazepam - at nøjes med at tage medicinen en gang dagligt, men for en del patienter har det en psykologisk betydning at få medicinen to eller flere gange dagligt. Andre kan opleve, at der kan opstå begyndende abstinenser sidst på døgnet, hvis der udelukkende administreres en gang dagligt. P.n.-situationer er typisk udløst af dagligdags frustrationer, stressfaktorer eller psykisk ubehag. Situationer patienten skal lære at håndtere på anden vis end ved indtagelse af benzodiazepiner. Hvis dette ikke kan opnås, kan en nedtrapning blive vanskelig. Det bør være tydeligt for patienten, at dette er en lang proces med ugentlig forværring, når et nyt trin påbegyndes. Patienten bør også være gjort bekendt med, at benzodiazepiner krydsreagerer med alkohol. Det betyder, at hvis patienten under nedtrapningen oplever ubehagelige abstinenser, bør man undgå at indtage alkohol i stedet, da risikoen for udvikling af et skadeligt alkoholforbrug dermed øges. Se i øvrigt Opioider (iatrogen afhængighed) . Patienter med langvarigt brug af benzodiazepiner, bør ikke have recepten fornyet, uden først at have haft en samtale om afrusnings- eller nedtrapningsstrategier med lægen. Det er en del af en god behandling for afhængighed at skabe muligheder for forandring. Se endvidere også Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger (2925) . Klinisk erfaring har vist, at mange patienter er ophørt med brugen af benzodiazepiner og hypnotika efter en relativ kort behandlingsindsats. Det er patienter, som antageligt ikke har været afhængige af benzodiazepiner. En anden gruppe patienter har brugt 1-2 år på at trappe ud, mens en tredje gruppe kontakter flere læger for at fortsætte med at få udskrevet benzodiazepiner. Det er vigtigt at pointere, at en lille gruppe patienter er så belastede af deres afhængighed eller grundlidelse, at de ikke kan ophøre behandlingen. For at disse patienter ikke skal udvikle et andet afhængighedsproblem, fx med alkohol, eller skaffe sig medicin...)

Opioider (iatrogen afhængighed) (...medicin evidens for kompulsivt stofindtag forsøg på at få den behandlende læge til at ordinere højere dosering rekvirering af medicinen fra andre læger eller gennem familiemedlemmer. Desuden er man nødt til at screene for abstinenser, evt. ved brug af COWS Clinical Opioid withdrawal scale (5719) . Det kræver et godt kendskab til og erfaring med afhængighedsbehandling, at kunne identificere og behandle patienter, der har udviklet opioidafhængighed i forbindelse med smertebehandling. Behandlingen skal individualiseres, patientens motivation skal løbende afdækkes og understøttes og der skal etableres et tillidsfuldt læge-patientforhold. Ligeledes er det en forudsætning, at lægen eller behandleren har kendskab til at afhængighed, for nogle patienter, er en livslang tilstand, der fluktuerer. Der er således patienter, for hvem det ikke vil være muligt at ophøre med forbruget. For denne gruppe af patienter vil et stabilt lavt forbrug af det afhængighedsskabende medikament være målet for behandlingen, alternativt substitutionsbehandling (se dette). Man må også forsøge at opnå enighed om hvilket niveau, man kan smertedække på, hvis smerterne stadig er en central problematik. Ud fra klinisk erfaring vil smertepatienter generelt - til sammenligning med afhængige af illegale rusmidler - have en anden social profil, og være i besiddelse af andre mentale ressourcer. Til gengæld er tilgangen, både for dem og behandler, kompleks, da patienterne måske har grundlæggende psykiske problemer, som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også fx uden angst. Et væsentligt spørgsmål for mange patienter, der lider af et afhængighedssyndrom, er angsten for abstinenser. Indledningsvist skal rollefordelingen være klar. Der bør være åbenhed om planen, og man er nødt til at informere om, at der kan komme betydelige udfordringer undervejs. Som udgangspunkt bør patienten medvirke til at udarbejde planen, både hvad angår tempo og evt. pauser samt endelige mål. Man kan ikke love, at forløbet og alle aftaler vil blive fulgt, men lægge op til, at dem der er ansvarlige, står ved de aftaler, der laves, ligesom man kan drøfte åbent hvilken mulighed, der skal være for at gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt, dvs. pausere en evt. nedtrapning eller genordinere den oprindelige medicin. Inden nedtrapningen begynder, skal patientens opioidbehandling skiftes til morphin depotkapsler/tabletter, methadon eller buprenorphin. Fordelen ved disse præparater er den lange halveringstid. Methadon bør kun undtagelsesvist anvendes, da det har et potentiale som rusmiddel, høj handelsværdi illegalt og kan blive toksisk ved for hurtig optrapning. Medicinen skal tages regelmæssigt en til to gange i døgnet, idet p.n.-medicinering skal undgås. Hvis patienten har svært ved at leve op til dette krav, bør nedtrapning ikke finde sted, før patienten er indstillet på at gennemføre processen vha. kognitive værktøjer. Indledningsvist stabiliseres patienten på en fast daglig dosis. Medicinen udleveres i doseringsæske til en uge ad gangen. Da patienter reagerer meget forskelligt på medicinnedtrapning, bør den valgte dosisreduktion nøje aftales med patienten, ligesom yderligere medicinreduktion først skal ske, når ny steady-state er opnået, fx efter 7 x plasmahalveringstiden. Når patienten når mindre doser, kan det være nødvendigt at holde en længere steady-state periode inden yderligere medicinreduktion. Et helt særligt problem opstår ved sidste dosisindtag. Det kan derfor anbefales, at patienten på dette tidspunkt bryder med sin hverdag, eller sørger for, der er tid og ro til at komme igennem den sidste fase. Behandlingsforløbet kan være langvarigt og for nogle patienter kan det være vanskeligt helt at ophøre med medicin...)

Aminoglykosider til systemisk brug (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Mangelfuld kontrol af plasmakoncentration og/eller nyrefunktion Bivirkninger/overset CAVE Interaktioner med andre lægemidler, patienten aktuelt behandles med Manglende kontrol af gentamicinkoncentration eller manglende opfølgning på måling af gentamicinkoncentration Forkert brug af beregningsalgoritmer Manglende dobbeltkontrol ved administration For hyppig administration (højst én gang i døgnet) Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Progesteron og gestagener (...en også endometrielignende væv uden for livmoderkaviteten, og kan derfor anvendes som medicinsk behandling af endometriose, og i sjældne tilfælde ved recidiverende eller metastase...)

β-cellestimulerende midler (Glimepirid Epione Medicine)

Primaquin (midler mod malaria) (...g gives under observation eller undlades. Behandling bør altid foregå på en infektionsmedicin...)

De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...mstillet af amfetamin i Tyskland omkring år 1900. Fra omkring 1930 havde amfetamin en medicinsk indikation til behandling af astma, lavt blodtryk, narkolepsi og minimal brain dysf...)

Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...er: Fingolimod Ozanimod Ponesimod (godkendt af EMA og i Danmark, men ikke vurderet af Medicinrådet. Ikke markedsført i DK) Siponimod Terapeutiske antistoffer: Natalizumab Anti-CD2...)

Glukokortikoider til inhalation (...en i larynx. Paradoks bronkospasme ses i sjældne tilfælde i forbindelse med inhaleret medicin. Efter brug i 1-2 uger af inhalationsspray kan der hos < 5 % af patienterne opstå sva...)

Profylakse (antibiotika til systemisk brug) (...b med risiko for bakteriæmi. Se endvidere hjerte- og kredsløbssygdomme i Odontologisk medicinvejledning . Profylaktisk anvendelse af antibiotika hos husstanden til patienter med m...)

Calciumantagonister (PAH) (...Hos en lille gruppe af patienter med idiopatisk, hereditær eller medicininduceret pulmonal arteriel hypertension , hvor trykforhøjelsen i lungekredsløbet prim...)

Paracetamol (...andling - også i doser inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter Denne form for hovedpine forsvin...)

Metabolisk alkalose (ændringer i syre-basebalancen) (...syredeficit i ECV ca. 450 mmol. Hertil kommer et lignende deficit i ICV (se eventuelt Medicin...)

ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister (hypertension) (...nder seponering af igangsat behandling følger øvrige retningslinjer for seponering af medicin...)

Calciumantagonister (hypertension) (...nder seponering af igangsat behandling følger øvrige retningslinjer for seponering af medicin...)

Diuretika (hypertension) (...nder seponering af igangsat behandling følger øvrige retningslinjer for seponering af medicin...)

Reninhæmmere (hypertension) (...nder seponering af igangsat behandling følger øvrige retningslinjer for seponering af medicin...)

β-blokkere (hypertension) (...nder seponering af igangsat behandling følger øvrige retningslinjer for seponering af medicin...)

Remdesivir (...ndlæggelses-krævende patienter, der er syge af COVID eller er immundefekte. Infektionsmedicin...)

Antitrombotiske midler (...I det følgende gives forslag til præparatvalg og dosering i almindelige kliniske situationer. Hos visse ...)

Midler mod intestinale protozoer (...medicinsk specialafdeling. Her kan forsøges behandling med med albendazol 400 mg 2 gange daglig i 5-7 dage, ved svigt fx tinidazol i kombination med albendazol i henholdsvis 1 og 8 dage. En række andre nitro-imidazoler end ti- eller metro-nidazol, samt nitazoxanid og paromomycin samt quinacrin har også effekt på giardiasis, og flerstofskombinationer kan være nødvendige i behandlingsrefraktære tilfælde, quinacrin har ved resistente tilfælde en succesrate >90 % ved enkeltstofbehandling. Alle disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Rejsende, der har pådraget sig infektionen i Indien, har vist en øget frekvens af metronidazolresistent giardiasis og bør ikke genbehandles med metronidazol (2848) . Behandlingsalgoritme for infektion med Entamoeba histolytica Trofozoitstadiet (modsat cystestadiet) af E. histolytica er fuldt følsomt for metronidazol. Intestinal amøbiasis behandles med oral metronidazol 500 mg 3 gange daglig i 7-10 dage. Invasiv amøbiasis, som omfatter såvel blodig diarré, amøbomer (ansamling af amøber og arvæv, der makroskopisk kan give mistanke om malign colonsygdom), og ekstra-intestinale abscesser, bør behandles med intravenøs metronidazol 500-750 mg 3 gange daglig i 7-10 dage, behandlingen kan gives oralt ved velfungerende mave-tarmsystem. Metronidazol har ingen virkning på E. histolytica cyster i tarmen, og metronidazol behandlingen bør derfor afsluttes med behandling med et luminalt amøbicid, fx paromomycin 500 mg 3 gange daglig i 10 dage. Midlet kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandling af asymptomatiske cystebærere anbefales efter afsluttet ophold i risikoområder for nysmitte. Individer udstationeret i risikoområder bør afvente behandling af en asymptomatisk bærer-tilstand til afsluttet ophold (der regnes med høj risiko for gensmitte i endemiske områder). Fund af cyster ved mikroskopi af fæces bør konfirmeres med PCR for at skelne mellem bærertilstand af den patogene E. histolytica og den non-patogene E. dispar , der ikke skal behandles. I Danmark er PCR blevet rutine på de fleste mikrobiologiske afdelinger, men mange vil fra udlandet medbringe mikroskopisvar, der giver mistanke om amøber. Dette bør ved asymptomatiske bærere altid konfirmeres som ovenfor nævnt med PCR. Behandling af Cryptosporidium Hos immunkompetente voksne er diarré forårsaget af cryptosporidier sædvanligvis selvlimiterende, og der er oftest ikke behov for medicin...)

Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...pa. Undersøgelser tyder indtil videre på, at dette skyldes grundsygdommen og ikke den medicin...)

Humant hepatitis B immunglobulin (...is B og C 2013) . Inden for hepatitis B og C findes også en behandlingsvejledning fra Medicin...)

Midler til behandling af arveligt angioødem (...vendende anfald af heriditært angioødem (HAE) via hæmning af dannelsen af bradykinin. Medicinrådet har lavet lægemiddelrekommandationer vedr. lægemidler til forebyggende behandlin...)

Midler mod Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON) (...Medicinrådet . Medicinrådet anbefaler ikke idebenon til patienter med Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON), fordi Medicinrådet ikke finder det sandsynligt, at idebenon forbedrer patienternes synsstyrke. Da idebenon ikke har nogen klinisk effekt, er omkostningerne forbundet med behandlingen ikke relevante for Medicin...)

Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (...d og graden af vævstypematch mellem donor og patient. Nogle af de typer immundæmpende medicin, der oftest anvendes ved allogen transplantation er fx calcineurinhæmmer og mycopheno...)

Kemiske kontraceptiva til lokal brug (...ke specialiteter og der findes derfor heller ingen beskrivelse af præparaterne på pro.medicin...)

Kolinesterasehæmmere og memantin (.... Patienten bør som hovedregel have en omsorgsperson, som hjælper med at administrere medicineringen. Før behandling med en kolinesterasehæmmer bør der foreligge et ekg for at ude...)

Lecanemab (...Mild cognitive impairment (MCI)) og let demens stadie. Behandlingen anbefales ikke af Medicinrådet som standardbehandling i Danmark. Dvs. behandlingen tilbydes ikke via det offent...)

Hurtigt virkende insulin (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende kontrol af patientens blodsukker Forvekslinger af de forskellige typer af insulin (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration Insulinregimer med hurtigtvirkende insulin øger risikoen for hypoglykæmi. Hos skrøbelige og ældre patienter, der også kan være småtspisende bør brugen af hurtigtvirkende insulin begrænses, evt. helt undgås. Det gælder også supplering efter skema (sliding scale), der altid bør være simpelt, evt. som blodglukose over 16 mmol/l: gives 4-6 enheder hurtigtvirkende insulin. Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Insulin (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende kontrol af patientens blodsukker inden medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insulin (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration. Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om Patientsikkerhed på pro.medicin.dk . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Insulinanaloger (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende kontrol af patientens blodsukker inden medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insulin (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration. Manglende dobbeltkontrol ved administration. Hos skrøbelige og ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Psykisk syge med type 1 diabetes har ofte nedsat kompliance og insulin regimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Intermediært virkende insulin (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende kontrol af patientens blodsukker inden medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insuliner (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration. Hos skrøbelige og ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Psykisk syge med type 1 diabetes har ofte nedsat kompliance og insulin regimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Interleukin-17-hæmmere (biologiske antireumatika) (...lartrit. På området findes der både anbefalinger vedr. bimekizumab og secukinumab fra Medicin...)

Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...e specialiteter, og der findes derfor heller ingen beskrivelse af præparaterne på pro.medicin.dk. Fælles for både kobber-og gestagenholdige intrauterine kontraceptiva er høj effek...)

IDH-hæmmere (...e til generne der koder for IDH1 og IDH2, hvorfor der har været fokus på udvikling af medicin målrettet disse to varianter af enzymet. IDH1 er lokaliseret i cytosolen mens IDH2 er...)

Nitrater med protraheret virkning (Isosorbidmononitrat Epione Medicine)

JAK-hæmmere (...Medicinrådet på samme måde som de biologiske DMARDs. Valg af behandling baserer sig på viden om effekt, bivirkningsprofil og pris af det pågældende lægemiddel. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige muligheder og her vælges billigste lægemiddel ud fra vejledninger fra Medicinrådet. Der findes fortsat ikke biomarkører til at udvælge skræddersyet medicin til den enkelte patient. Virkningen af lægemidlerne viser sig ved, at symptomerne på inflammation langsomt aftager og til sidst helt forsvinder. Virkning indtræder først efter 4-12 ugers behandling. Allerede udviklede skader på led eller andre organskader bedres ikke. Men udvikling af yderligere skader kan nedsættes. Virkning ses overordnet hos 2/3 af dem, der starter på en given behandling. Hvis der ikke har været virkning efter 3-6 måneder, vil behandlingen erstattes eller suppleres med anden DMARD. Hvis medicin...)

Midler mod ændringer i plasma-kalium (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter Manglende fortynding af koncentreret kaliumklorid og kaliumfosfat Manglende dobbeltkontrol ved administration. Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Se filmene og hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

NSAID (...ygning) Patientens eventuelle co-medicinering med ASA profylaktisk mod iskæmisk hjertesygdom m.m. Patientens evt. co-medicinering med syrepumpehæmmer og resu...)

GnRH-agonister (Leuprorelinacetat Abacus Medicine)

GnRH-analoger (endokrin terapi) (Leuprorelinacetat Abacus Medicine)

Lokalanalgetika i odontologisk praksis (...ler og omtales derfor ikke på Medicin.dk. Se i øvrigt Overfladeanalgesi og Lokalanalgetika til injektion i Odontologisk medicin...)

Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (Lymecyclin Abacus Medicine)

Thiazider (...er og kalium i kombination ), hvorfor man bør kontrollere serum-kalium en måned efter medicin...)

Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen (...ndtgørelse om tilskud til ernæringspræparater Bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål til spædbørn I produktoversigterne er der med * markeret hvilke ernæringspr...)

Midler mod alopeci (...medicinsk behandling. Hvis det udgør et væsentligt kosmetisk problem, kan behandling være indiceret. Terapeutisk effekt forudsætter kontinuerlig behandling, idet behandlingspause eller seponering af behandlingen resulterer i fornyet hårtab. Medicin...)

Mavacamten (...Medicinrådet (http://www.medicinraadet.dk/) har vurderet, at omkostningerne ved anvendelse af stoffet er for høje i forhold til den kliniske effekt og anbefaler derfor ikke brug. Mavacamten indgår ikke i de gældende nationale behandlings guide-lines, i Medicin...)

Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...er, Medicinrådet , 2020. Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med knoglemarvskræft (myelomatose), Medicinråde...)

Methotrexat (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Forveksling af dag- og ugedosering Manglende vurdering af risikopatienter Udebleven kontrol af hvide blodlegemer og blodplader Bivirkninger Ændringer i behandlingsregime Manglende opfølgning på blodprøvekontrol Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration/udlevering. Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl, som de pågældende lægemidler har været involveret i. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: Tabeller, huskelister og hæfte Hent skema over de syv lægemiddelgrupper , der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Theophyllin og derivater (...kan forsøge behandlingen hos patienter, som ikke kan finde ud af at anvende inhaleret medicin. Theophyllin kan give anledning til interaktioner med en del andre midler (bl.a. hæmm...)

Leukotrien-receptorantagonister (Montelukast Abacus Medicine)

Retinoider mod psoriasis (...stetrisk specialafdeling. Dette er en blandt få situationer, hvor der er tungtvejende medicinsk indikation for svangerskabsafbrydelse på baggrund af lægemiddeleksponering. Særligt...)

Natalizumab (...isk og MR-sygdomsaktivitet (rebound) . På området findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Se præparatbeskrivelsen og evt. også oversigten over midler mod multipel skler...)

Antipsykotika - bivirkninger (...l.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan o...)

Neuromyelitis optica spektrumsygdom (NMOSD) (...ater med satralizumab på det danske marked. Ingen af produkterne anbefales aktuelt af Medicin...)

Midler mod RSV-infektion, (virusinfektioner) (...er et humaniseret monoklonalt antistof rettet mod respiratorisk syncytialvirus (RSV). Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet. Palivizumab er et humaniseret monoklonalt ...)

Non-nukleosid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (... fordel anvendes til patienter, hvor der er mistanke om mangelfuld eller uregelmæssig medicinindtagelse. Etravirin gives overvejende til patienter med behandlingssvigt og kombiner...)

Genterapi (...ionen af BCL11A genet reduceres. Derved øges produktionen af føtalt hæmoglobin (HbF). Medicin...)

Acetylcystein (...men da inhalationer kan have lokalirriterende effekt og udløse bronkospasme, indtages medicinen primært som brusetabletter. Efter oral indgift af acetylcystein indtræder effekten ...)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...Indhold af vitaminer og mineraler er tilsvarende regelværket for fødevare til særlige medicinske formål. 1) (M) = mælkeprotein, (B) = protein fra valle, soja og ærter, (P) = plant...)

Serotonin-receptorantagonister (Ondansetron Epione Medicine)

Opioider (analgetika) (...medicineringshændelser bl.a. på grund af: Manglende vurdering af risikopatienter (bl.a. skal dosis nedsættes hos ældre eller sygdomssvækkede patienter) Forveksling af de forskellige typer af opioider og deres anvendelse (herunder p.n. ordination og i.v. opioidbehandling) Problemer med skift mellem forskellige præparater (ækvianalgetiske doser) Bivirkninger (bl.a. afhængighed) Gamle plastre bliver ikke fjernet før nye påsættes Manglende dobbeltkontrol ved administration Forveksling mellem hurtigt- og langsomtvirkende opioid (bl.a. med oxycodon). Under de enkelte præparater findes et patientsikkerhedsfelt med korte beskrivelser af de mest almindelige alvorlige fejl, som de pågældende lægemidler har været involveret i. Ønsker du yderligere information, kan du læse mere om: Patientsikkerhed på pro.medicin.dk Styrelsen for Patientsikkerhed: tabeller, huskelister og hæfte om risikosituationslægemidler . Hent skema over de syv lægemiddelgrupper, der ofte er involverede i utilsigtede hændelser. Hæng det i medicin...)

Antimykotika (mundhule og tænder) (...medicin. Hos småbørn med trøske er aftørring af mundhulen med gaze ofte tilstrækkelig. Se endvidere Odontologisk vejledning . Det er vigtigt kun at ordinere antimykotisk behandling ved verificeret svampeinfektion, da resistensudvikling er et stigende problem. Svampeinfektion kan påvises ved tilstedeværelse af hyfer i skrab ved fasekontrastmikroskopi eller ved PAS-farvning af fikseret skrab fra område(r) i mundslimhinden/mundvinkler, hvor der er mistanke om svampeinfektion. Se endvidere tabel 1 i Svampeinfektioner i huden . Fluconazolbehandling ordineres til patienter med dårlig compliance, og hvis der ikke er mistanke om azol-insensitiv Candidainfektion eller risiko for lægemiddelinteraktioner. Nystatin kan anvendes lokal ved oral candidose. Da der ikke er kendte interaktioner med andre lægemidler, er nystatin velegnet til behandling af multimedicin...)

Ernæring til større børn og voksne (...medicinske formål kan ikke forebygge eller helbrede sygdomme. Fødevarer til særlige medicinske formål skal have lægeligt bestemte ernæringsbehov, som ikke kan opfyldes ved hjælp af en ændring af den normale kost, af andre fødevarer til særlige ernæringsformål eller ved en kombination heraf. Anvendelsen af fødevarer til særlige medicinske formål skal være sikker, gavnlig og effektiv til opfyldelse af de særlige ernæringsmæssige krav hos de personer, som præparaterne er beregnet til. Dette stiller følgende krav: præparaterne skal som udgangspunkt indeholde alle næringsstoffer i balanceret mængde svarende til de nordiske næringsstofanbefalinger fra 2023 ( NNR 2023 ). Det gælder især, hvis de anvendes som eneste kilde til ernæring, fx må indholdet af mættet fedt ikke overskride anbefalinger fra NNR. amino- og fedtsyreprofilen skal være egnet til, at præparatet kan opfylde sit formål. præparaterne skal overholde de minimums- og maksimumsgrænser for indhold af vitaminer og mineraler, der er anført i bekendtgørelse om fødevarer til særlige medicinske formål. Præparaterne registreres som fødevarer til særlige medicinske formål. Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med kontrol træffe afgørelser om præparatets mærkning, markedsføring og sammensætning. Se Fødevarer til særlige medicinske formål , Fødevarestyrelsen. Forhandlere For at sikre den nødvendige patientvejledning må fødevarer til særlige medicinske formål kun sælges gennem hospitaler, apoteker, klinikker ledet af læger eller gennem kliniske diætister. Inddeling Ernæringspræparaterne inddeles i kategorierne Standardpræparater og Specialpræparater, som også kan opdeles i fuldgyldige og ikke-fuldgyldige. Derudover findes der også ernæringsmoduler: Standardpræparater som er beregnet til personer, der ikke har behov for en speciel diæt, men som på grund af sygdom eller alvorlig svækkelse efter lægeligt skøn ikke er i stand til at indtage almindelig mad i tilstrækkelig mængde til at dække behovet for næringsstoffer. Enteral ernæring (sondeernæring) Oral ernæring (drikke, budding m.v.) Specialpræparater som er beregnet til personer, hvis sygdom kræver en speciel diæt. Der kan eksempelvis være tale om personer med en medfødt eller erhvervet stofskiftesygdom, eller som på grund af sygdom har behov for et særligt sammensat produkt. Enteral ernæring (sondeernæring) Oral ernæring (drikke, pulver (fx protein, aminosyrer og kulhydrat) og fedt) Fuldgyldige præparater , som skal kunne anvendes som patientens eneste ernæring, men kan i lige så høj grad benyttes til supplering af den almindelige kost. Ikke-fuldgyldige præparater , som ikke kan anvendes som eneste ernæring, men udelukkende som supplement. Ernæringsmoduler Se også afsnittet Ernæring til spædbørn og småbørn . Tilskud til ernæringspræparater Lægemiddelstyrelsen udgiver to lister med ernæringspræparater, hvor den offentlige sygesikring dækker 60 % af udgiften, såfremt præparatet er lægeordineret på grøn recept . Se henholdsvis: Standardpræparater til børn og voksne Specialpræparater til børn og voksne . På de forskellige afsnit om ernæring på Medicin...)

Biologiske DMARDs (...Medicinrådet , som udarbejder en prioriteret rekommandationsliste for brugen af biologiske lægemidler, hvor både de kliniske og økonomiske aspekter er taget i betragtning. Behandlingsprincipper Behandling med biologiske DMARDs er en specialistopgave, som foregår ved det relevante speciale. Overordnet skal risici og fordele ved behandlingen overvejes. Den enkelte patient behandles ofte med kombinationer af konventionelle DMARDs eller med kombination af et konventionelt DMARD sammen med et biologisk DMARD eller et targeteret syntetisk DMARD, som er vist sikkert og effektivt. Valg af behandling baserer sig primært på viden om effekt af det pågældende lægemiddel ved den givne sygdom. Valget afhænger dog også af bivirkningsprofil og pris. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige muligheder, og her vælges billigste lægemiddel ud fra vejledninger fra Medicinrådet . Der findes fortsat ikke biomarkører til at udvælge skræddersyet medicin til den enkelte patient. Virkningen af lægemidlerne viser sig ved, at symptomerne på betændelse langsomt aftager og til sidst helt forsvinder. Virkning indtræder først efter 4-12 ugers behandling. Allerede udviklede skader på led eller andre organskader bedres ikke. Men udvikling af yderligere skader kan nedsættes. Virkning ses overordnet hos 2/3 af de patienter, der starter på en given behandling. Hvis der ikke har været virkning efter 3-6 måneder, vil behandlingen erstattes eller suppleres med anden DMARD. Hvis medicin...)

Uteruskontraherende midler (...samt PGF2 anvendes til igangsættelse af fødsel, behandling af atoni efter fødsel, ved medicinsk abort samt til forbehandling ved kirurgisk abort. Bemærk: Ved svær post partum blød...)

Ozanimod (... med aktiv sygdom defineret ved kliniske fund eller ved billeddannelse. I Danmark har Medicinrådet defineret ozanimod som en højeffektiv behandling til anvendelse hos patienter me...)

Parasitære infektioner (...n diagnostiske udredning og behandling, bør patienten henvises til nærmeste infektionsmedicin...)

ACE-hæmmere (...iole i glomerulus og nedsætter dermed blodgennemstrømningen i nyrerne og kan føre til medicininduceret akut nyresvigt. Risikoen er størst hos patienter med diabetes, nyrefunktions...)

Midler med virkning på PCSK9 (...medicinrådets kriterier for iværksættelse af behandlingen, se anbefalinger fra Medicinrådet . PCSK9-syntesehæmmere PCSK9-syntesehæmmere ( inclisiran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA). Incliseran er en syntetisk fremstillet kolesterolsænkende, dobbeltstrenget, lille siRNA, som er konjugeret på den kodende streng med triantennært N-acetylgalactosamin (GalNAc) for at sikre optagelsen i hepatocytterne. I hepatocytterne udnytter inclisiran RNA-interferensmekanismen, hvilket medfører katalytisk nedbrydning af mRNA for PCSK9-proteinet. Denne intracellulære hæmning af PCSK9-syntesen medfører en øget recirkulation af LDL-C-receptoren og ekspression på hepatocytcelleoverfladen, hvilket øger optagelsen af LDL-kolesterol og reducerer LDL-kolesterol-niveauerne i cirkulationen. En samlet fase III-analyse af inclisiran viste en reduktion af LDL-kolesterol på mellem 50-55 % efter 90 dage, som blev opretholdt ved langvarig behandling. Virkningen af inclisiran på den kardiovaskulære morbiditet og mortalitet er imidlertid endnu ikke klarlagt. Behandling med PCSK9-syntesehæmmeren inclisiran anvendes ved primær hyperkolesterolæmi og til patienter med kardiovaskulær sygdom, hvor den lipidsænkende behandling med statin i maksimal tolereret dosis (eller hvor statin er kontraindiceret), kolesterolabsorptionshæmmere og eventuelt anionbytter ikke er tilfredsstillende. PCSK9-syntesehæmmeren gives som en enkel subkutan injektion ved start, igen efter tre måneder og herefter hver 6. måned. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Det er kun speciallæger i kardiologi, endokrinologi og neurologi, der kan ordinere PCSK9-syntesehæmmere. Præparatet udleveres fra hospital vederlagsfrit til patienten og følger medicinrådets kriterier for iværksættelse af behandlingen, se anbefalinger fra Medicin...)

Præmatur ejakulation (...stort set uden bivirkninger eller interaktioner og kan anvendes uden hensyn til anden medicinering eller andre sygdomme/tilstande. Tramadol 50 mg indtaget ca. 2 timer før seksuel ...)

Cinacalcet og etelcalcetid (...re sygdommen ved kirurgisk behandling, eller hvis kirurgi er kontraindiceret (6348) . Medicinsk behandling er endvidere hensigtsmæssig i tilfælde af hypercalcæmisk krise, som skyl...)

Thyroideahormoner (...t er afklaret, om patienten har normal hypofyse-binyre funktion, eller der er startet medicinsk behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes med en lille ...)

Botulinum type A-toxin (migræneprofylakse) (...æneprofylaktiske lægemidler, og hvor der ikke er overforbrug af anfaldsmedicin (medicin...)

Midler mod tremor (...etremor behandles med dopaminerge medikamenter som 1. valg, evt. antikolinergika. Ved medicinsk behandlingsrefraktær essentiel- og parkinson tremor kan patienten henvises til spec...)

Somatostatinanaloger (endokrin terapi) (...ller hos patienter som er inoperable. Ang. neuroendokrine tumorer : Se vejledning fra Medicin...)

Prostaglandiner (...se med mifepriston (progesteron-antagonist) ved medicinsk abort og missed abortion i første trimester. Medicinsk abort og missed abortion i andet trimester. M...)

Vitaminer og mineraler (præmature børn) (...vitamin- og jerntilskud til børn under 2 år . Kosttilskud mm. (som ikke er medtaget i medicin.dk): Jerndråber medic 34 mg/ml (1,3 mg jern/dråbe), Medic Team Danasan Jerndråber (1 ...)

Koagulationsfaktorer og andre hæmostasefaktorer (...Præparatvalg følger Medicinrådets behandlingsvejledninger: Lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning for ...)

Rationel antibiotikaterapi (...medicin (RADS; nu Medicinrådet) i 2016 udgivet anbefalinger for hensigtsmæssig anvendelse af antibiotika ved nedre luftvejsinfektioner i almen praksis og på hospital. Anbefalingerne har fokus på differentieret udredning og behandling herunder behandlingsvarighed afhængig af sektor og sværhedsgrad af nedre luftvejsinfektion. Se RADS baggrundsnotat . I 2019 har Medicin...)

Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...es i kombination med den svangerskabsforebyggende effekt også til behandling af andre medicinske tilstande som polycystisk ovariesyndrom, endometriose og acne. Risikoen for VTE er...)

CNS-deprimerende midler (...På grund af natriumoxybats misbrugspotentiale bør muligheden for tidligere medicin- eller stofmisbrug overvejes nøje. På grund af risiko for svær respirationsdepression...)

Probiotika (...ældre. En del probiotika er ikke registrerede som lægemidler og findes derfor ikke på medicin...)

Midler mod amyotrofisk lateral sklerose (Riluzol Abacus Medicine)

CD20-antistoffer (biologiske antireumatika) (...gvarig. Ved fornyet sygdomsaktivitet kan behandlingen gentages efter 6-12 måneder. Præmedicinering med 100 mg i.v. methylprednisolon , 1.000 mg paracetamol og et antihistamin bør ...)

S1P-receptor modulatorer (...imod Siponimod Ozanimod Ponesimod (Godkendt af EMA og i Danmark, men ikke vurderet af Medicin...)

Proliferative signalinhibitorer (mTOR-hæmmere) (... et snævert terapeutisk indeks. Der monitoreres efter dalværdi (12 timers-værdi efter medicin...)

Antityroide midler (... mest hensigtsmæssigt med radioaktivt iod med eller uden forbehandling med antityroid medicin. Disse patienter kan tilbydes symptomdæmpende behandling med β-blokkere . Tyrotoksisk...)

Midler mod hypofosfatæmisk rakitis (...Medicines Agency (EMA). Medicinrådet under Danske Regioner har opført følgende indikationer: HF med påvist PHEX mutation; alder over 12 måneder, vækst minimum 3 cm/år og/eller knoglealder < 16 år for drenge; 15 år for piger; og RSS på 2 eller derover . Det skal bemærkes, at Medicin...)

Inhalationsspray uden åndingsbeholdere (...medicin, som der er god tid til at inhalere. Der opnås en høj lunge-deponering, således at man har kunnet nedsætte medicindosis til ca. en tredjedel med bevarelse af samme kliniske effekt. Inden brug indsættes en patron med inhalationsvæske: Sikkerhedslåsen trykkes ind og det klare bundstykke fjernes. Patronen indsættes (der høres et klik, når den er indsat korrekt), og bundstykket sættes på igen. En dosis klargøres ved at bundstykket drejes i samme retning som pilene på etiketten, mens inhalatoren holdes lodret. Der høres et klik. Herefter åbnes det grønne låg og der inhaleres samtidigt med, at der trykkes på udløserknappen. Første gang en ny patron tages i brug, eller hvis der er gået mere end 3 uger siden sidste brug, skal inhalatoren affyres indtil der ses en medicin...)

Standard ernæringspræparater (...dt angår de særlige krav til sammensætningen af og oplysning om fødevarer til særlige medicin...)

Vitamin D og analoger (...ter er ikke registreret som lægemidler, men som kosttilskud, og findes derfor ikke på Medicin.dk. 1-α,25-dihydroxycholecalciferol (samt 1-α-hydroxycholecalciferol (alfacalcidol)) ...)

Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...edre luftvejsinfektioner. Pga. risiko for alvorlig levertoksicitet anbefaler European Medicines Agency (EMA), at brugen af oral moxifloxacin begrænses mest muligt og kun anvendes,...)

Vitaminer og mineraler (mature børn) (...medicin.dk): Jerndråber medic 34 mg/g (1,3 mg jern/dråbe), Medic Team Danasan Jerndråber (1 mg jern/dråbe), Danasan. Vitamin D Vitamin D-mangel hos spædbørn kan resultere i rakitis med knogledeformiteter, retarderet længdevækst og forsinket motorisk udvikling. Herhjemme ses det primært hos børn med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke har fået tilskud. Indholdet af vitamin D i modermælk afhænger af moderens vitamin D-status, og niveauet er betydeligt lavere end i modermælkserstatning med tilsat vitamin D. Da der ved korrekt anvendelse ikke er risiko for overdosering, tilråder man samme vitamin D-profylakse til spædbørn, uanset om de ammes eller får modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen anbefaler et dagligt vitamin D-tilskud på 10 mikrogram (400 IE) = 5 dråber fra 2 uger til 4 år. Fra 4 år anbefales dagligt 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april. Anbefalingerne til præmature børn er angivet i afsnittet om præmature børn. Spædbørn, som dagligt indtager over 800 ml modermælkserstatning med mindst 1,3 mikrogram vitamin D pr. 100 ml, skal ikke have D-vitamintilskud. Hvis barnet i takt med, at det spiser mere mad, senere drikker mindre end 800 ml modermælkserstatning dagligt, skal D-vitamintilskuddet genintroduceres (5161) . Kosttilskud (som ikke er medtaget i medicin...)

Mund-, svælg- og halsmidler (...om. For odontologisk anvendelse se: Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicin...)

Sammenligning af infusionsvæsker med elektrolytter og/eller glucose (...om hver enkelt infusionsvæske er den samme, som kan ses i præparatbeskrivelsen på pro.medicin.dk. Der er kun anført de mest gængse elektrolytter, og præparater med indhold af yder...)

Inhalationssystemer (...medicin. Kræver indsættelse af patron med medicin, før inhalatoren kan tages i brug. Kan bruges af de fleste KOL-patienter. Pulverinhalator Generelt lettere at bruge end spray. Lille. Mange modeller har dosistæller. Kræver ingen vedligeholdelse. Indeholder ikke klimaskadelige HFC-gasser. Enkelte patienter med svær KOL kan have svært ved at generere tilstrækkelig inhalationsflow (især ved akut eksacerbation). Inhalatorer med kapsler, som skal placeres i apparatet, kræver fingerfærdighed. Kan bruges af de fleste patienter. Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacer) Mindre deponering i mund og svælg, som især har betydning ved højdosis inhalationssteroid. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen, hvorved lungedeponering er høj og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver nogen vedligeholdelse (priming, vask). Fylder en del. Enkelte spacere kan kun anvendes med bestemte inhalationsspray. Højdosis inhalationssteroid. Patienter, som har svært ved at bruge inhalationsspray eller pulverinhalator, fx patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat Inhalationen kræver ganske lidt kooperation. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver en del vedligeholdelse. Fylder meget. Kræver strøm eller batteri. Ikke mere effektiv end inhalationsspray med åndingsbeholder eller pulverinhalator, hvis disse kan anvendes. Der gives som regel meget store doser med risiko for bivirkninger og ved anvendelse af ansigtsmaske kan der komme irritation på huden. Akut behandling på sygehus, hvor der er behov for store doser af bronkodilatator. Behandling af patienter med meget svær KOL, hvor akut åndenød kan udløse så stor angst, at andre inhalationssystemer ikke kan anvendes. * Spray med ekstra fine partikler (fx HFA beclometasondipropionatspray, ciclesonidspray samt spray med kombinationen beclometasondipropionat/formoterol) har en 2-3 gange så stor lungedeponering som de øvrige inhalationsspray. ** Selvudløsende inhalationssprays kræver ikke samme koordinering som andre devices. Inhalation er den foretrukne behandlingsform ved astma og KOL og der er udviklet en lang række inhalationssystemer til at optimere behandlingen, se tabel 1. Når man taler om et inhalationssystems effektivitet, fokuseres der på, hvor stor en del af den afmålte dosis der deponeres i de nedre luftveje (4887) . En inhalationsspray kan udvides med en spacer (åndingsbeholder), hvilket stiller færre krav til patientens koordinationsevner og øger lungedeponeringen (især relevant ved svær KOL og til børn op til ca. 4 år). Forstøverapparater anvendes hovedsageligt til administration af store doser bronkodilatatorer ved akutte eksacerbationer af astma og KOL. Forstøverapparat til inhalationsvæske kræver mindst kooperation af patienten og kan benyttes af patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat tillader, at dårlige patienter kan inhalere uden opsyn af plejepersonale. Da apparaterne er besværlige at transportere, kræver en del oplæring med hensyn til påfyldning af medicin og vedligeholdelse samt medfører en tidskrævende administration af medicin...)

Lokalanalgetika til overfladeanalgesi (...s lidocain kombineret med metaoxedrin. Vedr. odontologisk anvendelse: Se Odontologisk Medicin...)

NSAID mod migræne (...es tidligt i et anfald, og midlerne bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicin...)

Triptaner (...Triptaner bør ikke gives hyppigere end 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det anføres ofte, at triptaner bør ikke benyttes til behandling...)

Tumorlyse syndrom (...s kemoterapi samtidig med at patienter hydreres godt og behandles med et uratsænkende medicin. Patienter i risiko for TLS skal monitoreres tæt med hyppige blodprøver. Hjerteovervå...)

Midler mod galdesten og hepatobiliære sygdomme (...Medicinsk behandling af kolesterol galdesten omfatter litholyse med kunstige galdesyrer i form af ursodeoxycholsyre (UDCA). Bezafibrat Behandling med bezafibrater varetages af afdelinger med særlig ekspertise indenfor kolestatiske leversygdomme. Bezafibrater har vist effekt på leverenzymer og kolestatisk kløe og på begrænsning af udvikling af fibrose. Der kræves udleveringstilladelse (6622) (5441) . Elafibranor Elafibranor og dets aktive metabolit er dobbelt peroxisomproliferator-aktiveret receptor α/δ-agonister (PPAR- alfa og delta agonister). PPAR α/δ receptorer regulerer homøostase, inflammation og fibrose af galdesyre. Aktivering af PPAR α og PPAR δ reducerer galdetoksicitet og forbedrer kolestase ved modulering af galdesyre -syntese, -afgiftning og -transportører. Derudover har aktivering en antiinflammatorisk effekt. Behandling med Elafibranor varetages kun af afdelinger med særlig ekspertise indenfor kolestatiske leversygdomme. Der afventes vurdering fra Medicin...)

Vasopressinantagonister (...n af nyreinsufficiens muligvis bremses. Behandlingen har imidlertid været vurderet af Medicinrådet, som ikke finder en dokumenteret klinisk merværdi for disse patienter sammenlign...)

Midler til præhospital behandling (...Ved akut koronart syndrom anbefales telemedicinsk ekg-diagnostik med henblik på optimal præhospital behandling, samt reduktion af tra...)

Ivabradin (hjerteinsufficiens) (...medicin...)

Lithiumsalte (...medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden abnormitet. Beregn QT c -intervallet her: EKG gentages ved steady state efter nogle uger/måneder. Plasma-monitorering under behandling Plasma-kreatinin, inklusiv glomerulær filtrationsrate (GFR), og plasma-lithium kontrolleres efter en uges behandling og efter dosisøgning, derefter individuelt afpasset, fx hver 3.-6. måned. Der anbefales ekstra kontrol ved recidiv og i risikosituationer samt hyppigere kontrol under graviditet og omkring fødsel. Blodprøver til kontrol af plasma-lithium bør ikke tages før 4 dage efter start af behandling eller efter dosisændring, dog tidligere ved mistanke om forgiftning. Blodprøverne tages bedst om morgenen 11-13 timer efter seneste lithiumdosis. TSH og plasma-calcium kontrolleres minimum en gang årligt og hyppigere hvis patienten har abnorme fund eller familiær disposition til endokrinologisk lidelse. Terapeutisk plasmakoncentrationsområde Hos mange patienter opnås ønsket virkning med få eller ingen bivirkninger ved plasma-lithium på 0,6-0,8 mmol/l, hos nogle kræves dog 0,9-1,0 mmol/l for maksimal virkning. Ved akut manibehandling kan det være nødvendigt at øge plasma-lithium til 1,0-1,2 mmol/l i en periode. Koncentrationer over 1,2 mmol/l bør undgås. Ældre behandles med lithium som øvrige voksne, idet hyppigere kontrol af serum-lithium og tilhørende blodprøver generelt anbefales. Ved hukommelsesproblemer og demens kan medicin...)

Parasympatolytika (antikolinergika) (.... I en stor 4-årig undersøgelse (UPLIFT), hvor tiotropium blev givet sammen med anden medicinsk behandling, sås en 20-25 % nedgang i antallet af eksacerbationer og en signifikant ...)

Antiallergika til øjnene (...behandling er en øjenlægeopgave. Ved vernal og atopisk allergisk conjunctivit bør den medicinske behandling altid suppleres med viskøse øjendråber. Sundhedsstyrelsen har en vejled...)

Aftrapning af antidepressiva (...Ved pludselig seponering af antidepressiv medicin, hvad enten det er planlagt eller på grund af manglende compliance, kan der opstå ube...)

Ovulationsstimulerende syntetiske midler (Ved tryksymptomer, synsforstyrrelser eller utilstrækkelig effekt af medicinsk behandling af hyperprolactinæmi, bør kirurgisk intervention overvejes.)

Calciumantagonister (Verapamil Epione Medicine)

Vitaminer (...egistrerede som lægemidler, men som kosttilskud (fx Apovit), og findes derfor ikke på Medicin...)

Okulær genterapi (...aget i nethindens pigment-epitelceller, som herefter kan danne normalt RPE65-protein. Medicinrådet (4826) har i sin seneste vurdering af 23. april 2020 anbefalet, at produktet kan...)

BRAF-hæmmere (...enet et af de hyppige muterede gener ved kræft, som også kan targeteres målrettet med medicinsk behandling. BRAF V600E/K mutationen medfører ændring af valin på position 600 til e...)

Benzodiazepinlignende midler (Zolpidemtartrat Epione Medicine)

Zonisamid (Zonisamid Epione Medicine)

Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacere) (...rbrug af bronkodilatator. Åndingsbeholdere kan på grund af usikkerhed ved priming med medicin eller vask og elektrostatiske kræfter afgive en noget varierende aerosolmængde. Det e...)

Søgeresultater, Medicinvirksomheder:

Abacus Medicine

BeOne Medicines Danmark

Cabo Medicine (Danmark)

Concorde Medicine

Epione Medicine

Svenska Örtmedicinska Instituttet (Sverige)

Søgeresultater, Om medicin:

Medicineringsfejl og patientsikkerhed

Medicintilskud - generelle forhold

Medicintilskud - gældende beløbsgrænser

Amningstekster i medicin.dk

Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning)

Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning)

Avulsion/eksartikulation af permanente tænder (Odontologisk medicinvejledning)

Bloddonorers karantæneforhold ved indtagelse af medicin

Dosispakket medicin og patientsikkerhed

Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning)

Glukokortikoider (Odontologisk medicinvejledning)

Graviditetstekster i medicin.dk

Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning)

Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning)

Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning)

Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning)

Odontologisk medicinvejledning

Personlig medicin

Referencer på medicin.dk

Sederende midler (Odontologisk medicinvejledning)

Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning)

Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk

Skrøbelige og ældre (...medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Dette kan resultere i forbigående forværring af symptomer, som fejltolkes som sygdomsprogression og kan fører til inkorrekt genopstart af behandlingen. Afmedicinering bør ske gradvist og velovervejet med information til den ældre om fordele og ulemper. En systematisk tilgang med regelmæssig medicingennemgang sikrer en målrettet, rationel og sikker farmakoterapi tilpasset funktionsevne, livskvalitet og forventet restlevetid. Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til skrøbelige ældre Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler, fx årlig medicingennemgang med afsæt i den ældres prognose, behov og ønsker. Særligt ved større ændringer, som indlæggelser eller indflytning på plejehjem. Lav en grundig og kritisk vurdering af lægemiddelbehandlingen ved indlæggelse på hospital, nogle lægemidler kan være medvirkende til indlæggelsen. Start med lav dosis og øg langsomt (start low, go slow). Begræns antallet af lægemidler. Anvend lægemidler, som doseres maksimalt 2 gange daglig. Redskaber til medicin...)

Antiresorptiv behandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Medicins Relateret Osteonekrose i kæberne . Medicin-relateret-osteonekrose-i-kæben (MRONJ) er en kendt, frygtet og ikke ualmindelig bivirkning hos patienter, der er i antiresorptivbehandling. Tandudtrækning er den udløsende faktor i 60-80 % af alle MRONJ tilfælde. Risikoen for MRONJ afhænger umiddelbart af dosis og varighed af behandlingen, hvor især høj-dosisbehandling er forbundet med MRONJ, men MRONJ rapporteres også i relation til patienter i lav-dosisbehandling. MRONJ behandles ved, at en større eller mindre del af kæben og tænder i nærheden bortopereres på hospital. Afhængig af hvor udbredt knoglenekrosen har været, nedsættes patientens basale funktioner som tale, synkning og indtag af føde og drikkevarer. Knoglenekroser kan desuden medføre stor smerte, påvirke udseendet og drastisk nedsætte livskvaliteten hos patienten. MRONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle ≥ 8 uger hos en patient i antiresorptivbehandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne (5654) . I princippet bør alle patienter være uden infektioner i eller omkring tænderne før start af antiresorptivbehandling (5655) . Risikofaktorer for udvikling af osteonekrose i kæberne (5656) : Dosis - jo højere knoglestyrkende dosis, jo højere risiko. Varighed af den knoglestyrkende behandling - jo længere, jo højere risiko. Rygning. Diabetes. Dårlig mundhygiejne og/eller tandstatus. Orale infektionstilstande - fx parodontitis/ periimplantitis og apikal parodontitis. Exostoser i kæben - fx tori og knoglefremspring (5656) . Symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5656) : Smerter, hævelser, tryksår og/eller føleforstyrrelser. Dårlig smag (grundet infektion). Blottet knogle. Manglende heling efter ekstraktion (> 4 uger). Mobile tænder uden umiddelbar årsag. Fistel - intraoral eller ekstraoral. Mølædt knogle på røntgenbilleder. Det estimeres, at der ikke er blottet knogle ved 25 % af MRONJ-tilfældene. Ved mistanke om eller tegn på MRONJ skal patienten henvises til Tand-, Mund-, og Kæbekirurgiskafdeling på sygehus. Se endvidere: Forebyggelse af osteonekrose i kæberne, Styrelsen for Patientsikkerhed . Særlige forhold før behandling Patienter i høj-dosis antiresorptivbehandling har allerede efter ca. 3 måneders behandling øget risiko for MRONJ. Patienter i lav-dosis antiresorptivbehandling har efter 3 års behandling en stigende risiko for MRONJ. Således har ostoporosepatienter i lav-dosisbehandling i > 4 år antagelig højere, men endnu ukendt, risiko for MRONJ (5655) . Patienten bør konsultere tandlægen regelmæssigt for forebyggelse og tidlig behandling af oral sygdom. Oftest er der behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt) (5657) . Særlige forhold under behandling Informer om risiko for MRONJ (5657) . Opmærksomhed på symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) . Forebyg oral sygdom - infektion (apikalt og marginalt) er årsag til MRONJ ifm. tandekstraktion. Undgå dårlig protesefunktion, idet traumatisk betingende ulcerationer disponerer for MRONJ. Oprethold god mundhygiejne - løbende kontrol og re-instruktion. Oprethold god oral sundhed - dokumentér i journalen. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger, da traumatisering disponerer for MRONJ. Patienter i lavdosisbehandling 4 år eller høj-dosisbehandling: Der foretrækkes endodontisk behandling frem for tandekstraktion (5658) . Patienter i højdosisbehandling: Undlad tandekstraktioner og anden nødvendig oral kirurgi - henvis til kæbekirurgisk afdeling (5656) . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i knoglestyrkende behandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse, se Mukomimetika . Hjælp med at opretholde motivationen - det er oftest livslang forebyggelse. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin...)

Gravide (...llede af de involverede risici. En fejlagtig overdreven frygt for at behandle gravide medicinsk kan medføre, at man fraråder graviditet, en insufficient behandling, unødvendige li...)

Syfilis (Behandling af syfilis er en specialistopgave. Der henvises til lokal Klinik for Kønssygdomme eller Infektionsmedicinsk afdeling.)

Infusionspumper og patientsikkerhed (...medicin eller ernæring er meget hyppigt forekommende i sundhedsvæsenet. Ofte sker dette via infusionspumpe, hvor det er muligt at indgive dosis med tilstrækkelig nøjagtighed over et passende tidsrum for at sikre jævn behandlingeffekt og for at undgå toksiske peak-værdier, som ellers kan ses ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. Der findes i sundhedsvæsenet i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 (2516) , hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man gøre? Benyt en indøvet back-up plan: hurtig systematisk analyse af årsag hvilke eksperter kan evt. tilkaldes? hvordan skaffes en reservepumpe? hvordan skal patienten observeres og behandles i mellemtiden? Tilslutningen til patientens intravenøse adgang Infusionen tilsluttes højt opstrøms på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt. Infusion af potent lægemiddel standses, og en medicinrest efterlades i infusionssystemet. Frakobl infusionssættet fra patienten, og skyl med fx saltvand, eller udskift hele eller dele af infusionssættet. Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift. Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen synlig, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende indikator papir fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning. Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger. Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange. Løbende kontrol Kontrollér medicin og pumper ved vagtskifte opsætning af ny medicin...)

Børn (...medicinrelaterede skader end voksne. Medicineringsfejl ses i alle faser af medicinhåndteringen, herunder ordination, dispensering, administration og dokumentation. Derfor kræver behandling af børn særlig opmærksomhed på både farmakokinetik, formuleringer, dosering og praktiske forhold. Farmakokinetik Absorption. Absorption fra gastro-intestinalkanalen er præget af stor variabilitet - specielt i neonatalperioden. I neonatalperioden er den kutane absorption øget. Absorption påvirkes af højere ventrikel‑pH, langsommere ventrikeltømning og forskelle i ernæringstyper heraf amning eller modermælkserstatning. Distribution. Hos børn - og mest udtalt i neonatalperioden - er fordeling af ekstracellulært og intracellulært vand samt fedtsammensætning anderledes med en højere Total Body Water (TBW) end hos voksne. Dette har især betydning, når hydrofile lægemidler gives som bolus. Nyfødte har lavere koncentrationer og ændret kvalitet af plasmaproteiner (primært albumin og α1‑syreglykoprotein), hvilket reducerer lægemidlers proteinbinding og dermed øger den frie (farmakologisk aktive) fraktion i plasma. Konsekvensen er, at samme totale plasmakoncentration kan være forbundet med større klinisk effekt og/eller toksicitetsrisiko, særligt for lægemidler med høj proteinbinding og snævert terapeutisk indeks (fx phenytoin, warfarin). Nyrefunktion. Den glomerulære filtrationshastighed er lav ved fødslen, men når voksenniveau, når barnet er ca. 6 måneder. Den tubulære ekretion er funktionelt umoden hos nyfødte og spædbørn og modnes gradvist gennem barndommen. Hos børn - især nyfødte og spædbørn - er den tubulære reabsorption umoden, både strukturelt og funktionelt. Den modnes gradvist i de første leveår og når voksenlignende funktion typisk i 1-2‑års‑alderen (senere hos præmature). Metabolisme. Børns metabolisme varierer med modning af CYP-enzymer, og den totale elimination påvirkes derfor også af umoden nyrefunktion, især de første levemåneder. Aktiviteten af de lægemiddelmetaboliserende enzymer i P450-systemet (CYP-enzymer), glucuronideringen og sulfateringen er betydeligt nedsat ved fødslen og i den neonatale periode. Disse enzymer er modnet fuldt ud ved 1-års-alderen. På grund af den relativt store lever (i forhold til legemsvægten) er kroppens totale metaboliske kapacitet øget i barneårene, fraset neonatalperioden. Clearance af lægemidler, der metaboliseres i leveren, er derfor øget, og børn i 1-12-års-alderen skal typisk have en relativt større dosis end voksne. Den relative leverstørrelse falder gradvis til voksenniveau i teenageårene ligeledes svarer doseringen i disse år gradvist til voksendosering. Faktor Nyfødt (0-28 dage) Spædbarn (1-12 måneder) Småbarn (ca. 1-3 år) Leverfunktion Umoden, lav enzymaktivitet Enzymer begynder at modnes Øget metabolisme Nyrefunktion Lav GFR Forbedret GFR Næsten voksen-niveau Plasmaproteiner Lav koncentration Øges gradvist Næsten normal Fordelingsvolumen Højt (pga. meget kropsvand) Falder gradvist Stabiliseres Vævsfordeling Meget vand, lidt fedt Mindre vand, mere fedt Nærmer sig voksenprofil Enzymaktivitet (CYP) Meget lav Øges hurtigt Næsten voksen-niveau Generelle overvejelser ved medicin...)

DDD (...rfor forbruget af disse lægemidler i forskellige måleenheder. Pris pr. DDD anvendes i Medicin.dk-regi først og fremmest til at pejle sig frem til billigste pakning blandt forskell...)

Lægemidler til applikation på huden (...medicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man kan notere dato og tid på et stykke englehud ved siden af plasteret, om hvornår det påsættes, og hvornår det skal skiftes, alternativt anvend et kropsskema til dokumentation af placering og doseringstidspunkt. Plasteret påsættes på tør, hårløs og intakt hud. Ved kontinuerlig behandling skal det gamle plaster fjernes, før et nyt plaster påsættes for at forebygge overdosering. For at imødegå utilsigtede hændelser, fx har tygning af plaster ført til overdosering, bør plaster til børn, personer med nedsatte kognitive evner og demens placeres, så det ikke kan tages af, fx placering på ryggen. Rettidigt plasterskift forebygger underdosering. Sædvanligvis er ydersiden af et depotplaster vandtæt og brugeren kan bade på normal vis. Huden har forskellig permeabilitet på forskellige steder af kroppen. Permeabiliteten gennem huden stiger med stigende hudtemperatur, og dermed utilsigtet hurtigere frigivelse og hurtigere optag af lægemiddelstof med risiko for først overdosering og efterfølgende underdosering. Et depotplaster skal derfor beskyttes mod eksterne varmekilder i længere tid ad gangen, et forhold brugeren bør være opmærksom på i forbindelse med direkte varmt vand fra en bruser i længere tid, brug af varmetæppe og ophold i direkte sol, solarium og sauna. Efter fjernelse af et depotplaster vil der gå nogen tid, før hudens indhold af resterende lægemiddelstof er nået over i blodbanen. Applikationsstedet bør sædvanligvis varieres for at forebygge hudirritation. Depotplastre kan enten være formuleret som en matrix, der indeholder lægemiddelstoffet eller bestå af en diffusionskontrollerende membran nærmest huden. Generelt anbefales det aldrig at klippe et plaster over for fx at halvere dosis. Hvis plaster med diffusionskontrollerende membran klippes over eller membranen på anden måde beskadiges kan hele dosis straks frigives. Det vil fremgå af indlægssedlens ”Doseringsforslag”, hvis et plaster må klippes til for at passe til behandlingsområdet. Bemærk: Et brugt plaster indeholder stadig aktivt lægemiddelstof, når det skal udskiftes. Det er derfor vigtigt, at plasteret fjernes rettidigt, foldes sammen med den klæbende side indad og kasseres på samme måde som anden medicin...)

Organtransplantation (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicin-relateret gingivahyperplasi (ciclosporin). Der kan være behov for gingivektomi, såfremt tænder ikke kan renholdes. Dog er det ofte muligt at reducere gingivahyperplasi ved omhyggelig skånsom depuration, instruktion i skånsomme hygiejneprocedurer og hyppig hygiejnekontrol. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter, der er blevet organtransplanterede, er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie: Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Instruktion i skånsom (mhp. minimeret risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi): Børsteteknik. Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid Høj-fluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader), hvor der kan opstå caries. Dysbiose Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation Fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen - det er livslang tilstand. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin, da disse patienter ofte er multimedicinerede (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin...)

Maks. dosis som beslutningsstøtte (...Medicin.dk og en gennemgående tilknyttet erfaren kliniker. Maks. dosis er udarbejdet for: lægemiddelstoffer, der indgår i medicinpriser.dk inkl. historiske data 5 år tilbage. lægemiddelstoffer, der kun findes som SAD-præparater. Undtagelser Der er en række undtagelser, fx: diagnostika dialyse- og hæmodialysevæsker infusionsvæsker i ATC-gruppe B05 (undtagen kalium) visse anæstetika medicinsk gas parenteral ernæring stoffer med udelukkende lokal virkning vacciner stærke vitaminer og mineraler naturlægemidler (Lægemiddelstyrelsens liste). Se en udførlig liste over undtagelser . Omregning og addering af doser Modulet adderer alle doser af et lægemiddelstof i det aktuelle døgn og fremkommer med en advarsel, hvis den samlede dosis overskrider maks. dosis. Der er udarbejdet et princip om brug af faktorer til omregning af maks. dosis for forskellige administrationsveje af et lægemiddelstof. Faktoren for et lægemiddelstof til oral administration er altid defineret som 1,0, og faktorer for andre administrationsveje er beregnet i forhold til den orale maks. dosis. Maks. dosis modulet omregner alle doser for andre administrationsveje til orale doser vha. faktorerne for de andre administrationsveje. Modulet adderer derefter alle patientens doser, som kan omfatte såvel egentlig oral dosis, som omregnede orale doser. Kilder Som kilder ved fastlæggelse af maks. doser er anvendt: Produktresumeer hos Lægemiddelstyrelsen Produktresumeer hos EMA Databasen Micromedex® C. Ashley, A. Dunleavy: The Renal Drug Handbook, 5th Edition Wolters Kluwer: UpToDate® Koble.info Kliniske nationale guidelines Viden leveret af forfattere/referenter på pro.medicin.dk (udpegede af Lægevidenskabelige Selskaber i Danmark). Opdateringer og ændringer 14. dages opdateringer fra medicinpriser.dk Nye lægemiddelstoffer og administrationsveje indarbejdes i maks. dosis, når de optages i medicinpriser.dk. Årlig revision Forfatteres og referenters ændringer af dosering under den årlige revision af pro.medicin.dk kan medføre ændring i maks. dosis. Andre ændringer Når ændringer i produktresumeer, nationale behandlingsvejledninger o.a. medfører ændring af doseringsforslag på pro.medicin...)

Lægemiddelbivirkninger (...medicineringsfejl, forkert brug og misbrug af lægemidlet. Endvidere omfatter lægemiddelbivirkninger utilsigtede og skadelige reaktioner opstået i forbindelse med off-label brug af midlet, dvs. hvis det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekommandationsliste, har mulighed for at opnå et større kendskab til de anvendte lægemidler og dermed mindre risiko for at udsætte deres patienter for bivirkninger, der kunne have været undgået. De fleste lægepraksissystemer har indbygget et interaktionsmodul, som reagerer ved udskrivning af medicin...)

Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin...)

Sygesikring på rejsen (...lder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller graviditet, men det kræver, at behandleren er tilknyt...)

Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Infektion: Profylakse ved herpes simplexinfektion, som kan forekomme hyppigere hos patienter i anticancerbehandling (5651) . Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruer i at fugte mundslimhinden for at forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp med at opretholde motivationen for at opretholde oral sundhed. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Ansøgning om enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud, fx høj-fluorid tandpasta): Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin...)

Doping (...medicin Du kan selv let og hurtigt tjekke, om din medicin er på Dopinglisten ved at søge i ADD’s Medicinsøgningsapp, som kan downloades i App Store og Google Play . Du kan også søge direkte på Anti Doping Danmarks hjemmeside på fanen Medicin . Vær opmærksom på, at du ikke kan tjekke naturmedicin og kosttilskud via medicinsøgningen. Vil du vide mere om kosttilskud og risikoen for doping, kan du læse mere på ADD's hjemmeside under afsnittet Kosttilskud Anabole steroider, væksthormon og EPO Udover regler for den medicin, man tager, mens man dyrker idræt, er en række dopingstoffer blevet kriminaliseret, når de ikke er lægeordinerede. Det drejer sig om anabole steroider, testosteron, væksthormon, erytropoietin og stoffer, som stimulerer dannelse og frigørelse af disse stoffer. Det betyder, at det er strafbart at forhandle, udlevere, fordele eller besidde disse stoffer. ( Lov om forbud mod visse dopingmidler ). For mere information om ADD, kan du tjekke hjemmesiden www.antidoping.dk eller kontakte ADD: Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Telefon: +45 72 240 240 E-mail: kontakt@antidoping.dk Medicinsk dispensation (TUE) For idrætsudøvere, der har sygdomme, som kræver behandling med forbudte stoffer og/eller metoder i henhold til Dopinglisten kan man søge en medicinsk dispensation, kaldet en TUE (Therapeutic Use Exemption). Læs mere om, hvem der skal søge TUE samt proceduren for ansøgning på ADD’s hjemmeside om Medicin...)

Personer med svær overvægt (...parats fysisk-kemiske egenskaber, graden af overvægt samt patientens organfunktion og medicinske tilstand (1768) 6634 - Pharmacokinetics of obese adults: Not only an increase in w...)

Egenskaber ved lægemidler (...medicinsk diagnose. Et lægemiddel består af et lægemiddelstof (eller i kombinationspræparater flere lægemiddelstoffer) og må oftest tilblandes farmaceutiske Hjælpestoffer for at opnå et kemisk og mikrobiologisk stabilt præparat med god doseringsnøjagtighed i en egnet emballage, og som er brugervenligt at håndtere. Valg af administrationsvej, lægemiddelform og formuleringens sammensætning har stor indflydelse på mængden og hastigheden, hvormed en effektiv koncentration af lægemiddelstoffet opnås på virkningsstedet og som følge der af varigheden af effekten og evt. bivirkninger af lægemidlet. Lægemiddelstoffer Jævnfør Lægemiddelloven, er et lægemiddelstof den aktive bestanddel af lægemidlet, der udøver en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning mhp. at forbygge eller behandle sygdomme; genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner eller at stille en medicin...)

Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...ciens , Hypertension , Type 1-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden. De akutte effekt...)

Svær overvægt (Fysisk aktivitet som behandling) (...on , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin For personer der tager lægemidler til indikationen overvægt vil samtidig regelmæssig ...)

Fysisk aktivitet som behandling (...ormer. I mange tilfælde kan regelmæssig fysisk aktivitet således nedsætte behovet for medicinsk og/eller kirurgisk behandling og i visse tilfælde helt fjerne det. En detaljeret ge...)

Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) (...on , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Mange personer med hyperlipidæmi får statinbehandling og opfordres samtidigt til at v...)

Håndtering af tabletter og kapsler (...Medicin.dk indhentet tilgængelig information og struktureret data vedr. knusning af tabletter og åbning af kapsler i feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler”. Formålet er at øge patientsikkerheden, da disse data bør medføre en signifikant reduktion af risikoen for fx fejlagtig knusning af en depottablet. Afvigelser fra produktresumé Information om evt. knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i produktresumé. På Medicin.dk suppleres med andre kilder, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: Bog: “Don’t Rush to Crush” (3) Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” (4) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (5) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (6) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (7) . Hvis produktresumé eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses henholdsvis åbnes, vurderer den tilknyttede specialkonsulent, hvorvidt der ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefales knusning henholdsvis åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning være angivet som ”Kan om nødvendigt knuses” henholdsvis ”Kan om nødvendigt åbnes”. ”Kan knuses” henholdsvis ”Kan åbnes” anvendes, når informationen er baseret på data i produktresumé og/eller de fem andre kilder. Beskrivelse af feltet I feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler” er der samlet strukturerede data vedr. håndtering af tabletter og kapsler til oral brug. Disse data indeholder information om, hvorvidt tabletter eller kapsler må knuses eller åbnes samt tages med eller uden mad. Hermed forbedres mulighederne for let adgang til valid vejledning mht. håndtering, specielt ved vanskeligheder med at synke hele tabletter/kapsler. Strukturering af data Data findes som standardtekster i fem grupper samt en gruppe med fritekst i et separat felt. De seks grupper er: Information om kærv, herunder foto. Knusning/åbning Administration Mad og drikke Andet OBS Uddybende information om de seks grupper: 1. Information om kærv, herunder foto Oplysninger om kærv samt foto af tablet(ter)/kapsel(kapsler) findes stadig i feltet ”Foto og identifikation” nederst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk. Tabletter kan have en delekærv eller en krydskærv, så det er muligt at dele tabletten i to henholdsvis fire dele. Der skelnes mellem: Delekærv eller krydskærv Når en delekærv eller krydskærv kan anvendes til at dosere to henholdsvis fire lige store tabletdele, betegnes den blot delekærv henholdsvis krydskærv. Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse Nogle delekærve eller krydskærve kan imidlertid kun anvendes til at dele tabletten, og disse kærve betegnes ”delekærv for nemmere indtagelse” henholdsvis ”krydskærv for nemmere indtagelse”, da de ikke kan anvendes til at dosere halve eller kvarte tabletter. 2. Knusning/åbning Herunder findes relevante standardsætninger vedr. knusning af tabletter eller åbning af kapsler, fx ”Kan knuses”, ”Kan om nødvendigt åbnes” ”Må ikke åbnes” eller ”Ingen oplysninger”. Generelt gælder: Depottabletter må aldrig knuses. Nogle depottabletter må dog godt deles, men aldrig knuses. Depotkapsler må sædvanligvis ikke åbnes. Der er dog tilfælde, hvor åbning er en mulighed; men kapselindholdet må aldrig knuses. Efter knusning af en tablet eller åbning af en kapsel skal den knuste tablet eller kapselindholdet indtages umiddelbart for at undgå fx nedbrydning af det virksomme stof og bakterievækst, hvis der ikke er anført andet. Hvis en tablet må knuses, kan den som regel også opslæmmes i lidt vand. Ved opslæmning i fx en sprøjte med vand undgår man partikler i luften fra knusningen. 3. Administration Her er anført relevant(e) standardsætning(er) vedr. indtagelse af tabletter eller kapsler, fx ”Synkes hele”, ”Må ikke tygges” eller ”Knust tablet kan opslæmmes i vand”. Ved opslæmning fordeles tablet/knust tablet/kapselindhold i vand (eller anden præciseret væske) til en ensartet, uklar blanding, som straks indtages, medmindre andet er anført. Ved opløsning af en tablet, fx opløselige tabletter, opnås en klar væske, der indtages straks, medmindre andet er anført. 4. Mad og drikke Herunder findes oplysninger om, hvorvidt der må indtages mad sammen med tabletter/kapsler, fx ”Kan tages med eller uden mad”, ”Tages forskudt af et måltid” eller ”Indholdet kan kommes på kold, blød mad”. Generelt anføres altid ”Tages med et glas vand” ved tabletter/kapsler, der er til at synke, medmindre der er modstridende information i referencerne. Hvis referencerne ikke indeholder nogen information om indtagelse sammen med mad eller forskudt af måltider, medtages altid sætningen ”Kan tages med eller uden mad”. For mange tabletter og kapsler, som kan knuses henholdsvis åbnes, vil det ofte være angivet, at knust tablet eller indholdet (fra kapslen) ”kan kommes på kold blød mad”. Dette kan være fx yoghurt eller æblemos. 5. Andet Her findes standardsætninger vedr. personalerisiko, fx ” Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed.” ved fx cytostatika. 6. OBS I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra præparatspecifik tekst, fx information om opløsning i speciel væske. Der er anført information om brug i sonder i de få tilfælde, hvor disse data hidtil har været tilgængelige på Medicin.dk. Ensretning Da de fleste data vedr. håndtering af tabletter og kapsler afhænger af dispenseringsformen, fx depotkapsler, eller af indholdsstof(fer)s kemiske struktur og stabilitet, kan de fleste af disse ikke-præparatspecifikke data ensrettes for generika. Der gælder følgende mht. ensretning af information: Kærv, herunder foto, er præparatspecifikke data, som ikke kan ensrettes. Knusning/åbning: Oplysninger kan ensrettes. Administration: Data kan sædvanligvis ensrettes, undtagen mht. synkes hele, halve eller kvarte, da dette afhænger af pkt. 1. Mad og drikke: Oplysninger kan ensrettes. Andet: Oplysninger kan sædvanligvis ensrettes. OBS: Teksten kan afhængig af informationen være ensrettet eller præparatspecifik. Kilder Som kilder ved udarbejdelse af informationen om håndtering af tabletter og kapsler er anvendt følgende: Produktresumeer hos Lægemiddelstyrelsen Produktresumeer hos EMA Bog: “Don’t Rush to Crush” Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” Norsk lægemiddelinformation Felleskatalogen.no Svensk lægemiddelinformation: FASS.se Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes” Specialkonsulent. Produktresumé (kilde 1 og 2) indgår altid som førstevalg. Kilderne 3-8 anvendes i den anførte rækkefølge. Specialkonsulent Som specialkonsulent er tilknyttet Ph.D. Charlotte Vermehren, leder af Medicin...)

Parallelimporterede og paralleldistribuerede lægemidler (...Medicin.dk i præparatbeskrivelsen under originalpræparatet, når det sælges under samme navn som originalpræparatet. Pakninger af det parallelimporterede produkt kan ses i feltet Pakninger, priser, tilskud og udlevering. I parentes, efter dispenseringsform og styrke, vil navnet på det parallelimporterende firma være anført (i eksemplet nedenfor 2care4): Parallelimporteret lægemiddel med eget navn Når det parallelimporterede lægemiddel har eget navn (dvs. ikke samme navn som originalpræparatet), har det også sin egen præparatbeskrivelse på Medicin.dk. Det vil fremgå i feltet Firma, at præparatet er parallelimporteret som vist herunder: H j ælpe- og farvestoffer Parallelimporterede lægemidler kan indeholde andre hjælpe- og farvestoffer . end det originale præparat. Hvis der er anført hjælpestoffer i produktresumeet for det parallelimporterede lægemiddel, vil de sædvanligvis også være angivet på Medicin.dk jf. de redaktionelle retningslinjer for hjælpestoffer . Oplysninger om parallelimporterede lægemidlers udseende, evt. farvestoffer og andre hjælpestoffer fremgår af indlægssedlen, som kan ses på: indlægssedler.dk . Paralleldistribuerede lægemidler Ved paralleldistribution distribueres et centralt godkendt lægemiddel fra ét medlemsland til ét andet medlemsland uafhængig af indehaveren af markedsføringstilladelsen. Paralleldistribueret lægemiddel omtales på Medicin...)

Biologiske og biosimilære lægemidler (...medicines: Overview . Det fremgår øverst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk - Professionel, hvis der er tale om et biologisklægemiddel. Husk at registrere både produktnavn og batchnummer i patientjournalen for biologiske lægemidler, hvis de optræder på Lægemiddelstyrelsens Liste over udvalgte biologiske lægmidler , når du indberetter formodede bivirkninger ved biologiske lægemidler . Dette gøres for at Lægemiddelstyrelsen kan overvåge sikkerheden ved medicin bedst muligt, og det er særligt vigtigt at overvågningen kan foregå på produktniveau, når det drejer sig om biologiske lægemidler. Læs mere her: Lægemiddelstyrelsen: Biologiske og biosimilære lægemidler Retsinformation: Journalføringsbekendtgørelsen EMA: Biosimilar medicin...)

Polyfarmaci (...medicinering. Definerer man polyfarmaci som samtidig behandling af mindst 5 lægemidler, er der i Danmark ca. 750.000 patienter med polyfarmaci. Ser man kun på den del af befolkningen, der er over 75 år, er ca. halvdelen polyfarmacipatienter og hver femte er i behandling med mindst 10 lægemidler dagligt (5625) . Lægemiddelindtaget vil formentlig blive endnu større i fremtiden, da befolkningen bliver ældre, der bliver flere sygdomme at behandle og flere behandlingsmuligheder. Polyfarmaci som markør for uhensigtsmæssig lægemiddelbehandling Indtag af mange lægemidler er stærkt associeret med større risiko for behandling med uhensigtsmæssige (forkerte) lægemidler, nedsat compliance og en øget risiko for interaktioner og bivirkninger, herunder fald i hjemmet (3209) (3210) (3211) . Hos ældre medicinske patienter er indtag af flere lægemidler desuden associeret med øget risiko for død, lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser eller skadestuebesøg (3212) samt større samfundsøkonomisk byrde (3213) . En grænse på ≥ 5 lægemidler har vist at kunne identificere ældre, hjemmeboende medicinske patienter med forøget risiko for at få forskellige ufavorable tilstande (3214) og kan således anvendes til at identificere risikopatienter. Polyfarmaci eller multimorbiditet Begreberne polyfarmaci og multisygdom er tæt forbundne. Polyfarmaci opstår ofte på baggrund af behandlingsregimer, hvor hvert lægemiddel isoleret set kan være velindiceret inden for det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet mangler ligeledes ofte i kliniske behandlingsvejledninger. Det kan være svært at sikre sig, at patienten er informeret og medinddraget og således har forstået hvilke gode og mindre gode effekter, der kan være af at tillægge endnu et lægemiddel. Udfordringen her er det øgede tidsforbrug ved grundig patientinformation og at finde relevant forståelig viden - både for læger og patienter. Der er for eksempel meget begrænset viden om forholdet mellem seponering af uhensigtsmæssig eller bivirkningstung medicin...)

Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicin for ofte flere sygdomme samtidigt. Ved dagligt indtag af mere end et lægemiddel er der tale om polyfarmaci. Graden af polyfarmaci betegnes som minor, hvis der behandles med mellem 2-4 lægemidler og major, når der anvendes 5 eller flere lægemidler dagligt. Mere end 700.000 borgere i Danmark eksponeres for major polyfarmaci (5659) . Når patienten udsættes for flere lægemidler samtidigt, kan der opstå lægemiddelinteraktioner og øget bivirkningsbelastning (fx ved flere lægemidler med antikolinerg effekt). Desuden kan patientens sygdomme og evt. høje alder have betydning for elimination af lægemidler, fx i leveren og nyrerne. Der er fundet dosis-afhængig association mellem antal lægemidler og mundtørhed (xerostomi), og mere end 1.800 lægemidler fra over 80 terapeutiske grupper er blevet associeret med xerostomi/hyposalivation, fx antipsykotika , antidepressiva , diuretika , antihistaminer , antihypertensiva og syrepumpehæmmere (5660) . Særlige forhold før behandling Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud. Vær opmærksom på at især calciumantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci klager ifølge international litteratur ofte over mundtørhed (xerostomi) (XIV). Mundtørhed kan fremgå af nogle lægemidlers produktresuméer. Hyposalivation fremgår sjældent af produktresumeerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektiv vurdering af spytkirtelfunktionen og tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet som følge af nedsat spytsekretion bør anmeldes som en både alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (fremgår sjældent af produktresumeerne) bivirkning. Medicin-induceret gingivahyperplasi fremgår af nogle lægemidlers produktresumé, men ofte som en meget sjælden bivirkning, hvorfor det er vigtigt, at den anmeldes, da den kan få alvorlige konsekvenser for patientens orale funktion. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicin...)

Klassifikation - amningstekster (...Medicin.dk klassificeret efter følgende principper: Må ikke anvendes Denne overskrift anvendes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: lægemidlets egenskaber giver grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning der er evidens for uønsket neonatal påvirkning RVD ( relative vægtjusterede dosis ) er > 10 %. Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data Denne overskrift anvendes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: der er ikke tilstrækkelige data til at estimere RVD RVD er over 5 % men mindre end 10 %, uden at der foreligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning. Må kun anvendes under visse forudsætninger Denne overskrift anvendes, hvis der er specifikke forbehold, der skal iagttages - typisk vedrørende præmaturitet, dosis, behandlingsvarighed eller skærpet opmærksomhed på bivirkninger hos det ammede barn. Kan om nødvendigt anvendes Denne overskrift anvendes, hvis ét af tre nedenstående sæt af kriterier er opfyldt: 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Der foreligger ikke data, der tyder på neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 5 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Der foreligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 10 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Den systemiske absorption er minimal. Ikke relevant Denne overskrift anvendes, hvis amning skønnes irrelevant i forhold til lægemidlets indikationsområde og praktiske anvendelse. I visse tilfælde vil lægemidler med en høj RVD få en klassifikation som Må kun anvendes under visse forudsætninger i stedet for Må ikke anvendes. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der foreligger betydelige mængder af kliniske data, som sandsynliggør, at klinisk betydende påvirkning af barnet er usandsynligt, fx lamotrigin. Overskriften efterfølges i nogle tilfælde af en uddybende brødtekst. Her resumeres kort den kendte viden om lægemidlet, RVD og eventuel yderligere specifik information. Læs evt. yderligere i afsnittet amningstekster i medicin...)

Perikon/hyperikum (...ales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af VitaCare Modigen på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Djævleklorod (...medicin, især i egnene omkring Sydafrika, hvor den menes at kunne behandle forskellige smertetilstande blandt andet ved slidgigt, samt appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Der er imidlertid utilstrækkelig evidens for effekt hos patienter med smerter som følge af slidgigt og ingen evidens for effekt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. En systematisk gennemgang kunne konkludere, at der var evidens for effekt på lændesmerter og osteoartrosesmerter ved indtag af djævleklorod i en daglig dosis svarende til > 50 mg harpagosid (2094) . Denne konklusion hviler dog kun på 1 kontrolleret studie, som inkluderede patienter med smerter pga. hofte- og knæartroser og 3 studier (af samme forfatter) med uspecifikke rygsmerter (5837) . En oversigtsartikel fra 2022, der fokuserer på anti-inflammation og smerte konkluderer, at der ikke er foretaget megen forskning på Djævleklorod de seneste 10 år, og at man ønsker flere studier, da planten er meget interessant (6713) . Lidt samme konklusion kommer en oversigtsartikel fra 2024, der fokuserer på neurodegenerative sygdomme, også frem til (6714) . Der er således ingen tvivl om, at Djævleklorod er en meget spændende medicinsk plante, men der er brug for mere forskning. Den samlede konklusion er dog stadig at der må forventes en vis effekt af djævleklorod på smerte ved slidgigt. Bivirkninger Der er en enkelt case-report refereret hvor Devils Claw (djævleklorod) refereres at forårsage hypertension (6715) . Ellers er der ikke fundet alvorlige bivirkninger hos brugere af djævleklorod. Milde gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst og forekommer hos 2-3 %. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager djævleklorod i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Giduxa på Medicin...)

Lakridsrod (...fales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse Norske Brystdråber på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Pebermynteolie (...Medicine: A Review of the Phytochemical and Pharmocological Significance of Mentha Piperita (Peppermint) . Bivirkninger Menthol kan give allergisk kontaktdermatitis. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager pebermynte i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af China-Oel , Colpermin og Entolex® på Medicin...)

Primularod (...er ved brug af primularod. Yderligere information Præparat beskrivelse af Mucopret på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Hestekastanjefrø (...es på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Aesculaforce forte på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Passionsblomst (...s på pakningen. Yderligere information Se også præparatbeskrivelse af Sedix® Forte på Medicin.dk. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes der en database, der indeholder produkt...)

Loppefrøskaller (psyllium) (...00 ml/dag, helst 1.500 ml/dg). Yderligere information Præparat beskrivelse af Husk på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Coenzym Q10 (...svimmelhed og kvalme. Yderligere information Præparat beskrivelse af Bio-Qinon Q10 på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Savpalme (... på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Prostatan og Sabalin på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Sølvlysrod (...s på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Klimadyn og Remifen på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Rosenrod (... på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Arctic Root rosenrod på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Kariyat og russisk rod (...Medicines Agency dog at der kun er skabt en plausibel basis for anvendelse af produktet 6731 - Eleutherococci radix . Bivirkninger Der ses undertiden en mindre reduktion i blodtryk så forsigtighed foreslås hvis man samtidig er i behandling med anti-hypertensiva. Der er ligeledes observeret mindre hæmning af koagulationssystemet, så forsigtighed anbefales hvis man er i anti-koagulationsbehandling. Ligeledes er der rapporteret lettere hudirritationer hos enkelte brugere. Frarådes til gravide. Det vides ikke om ammende kvinder bør undgå produktet. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager kariyat i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Kan Jang på Medicin...)

Ginkgo (... anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Bio-Biloba på Medicin.dk. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresu...)

Probiotika (Naturlægemidler) (...se af Idoform eller Vivag Plus på Medicin.dk. Derudover findes en del kosttilskud, som ikke er nærmere beskrevet på Medicin.dk. På Lægemiddelstyrelsens hjemm...)

Padma® 28 (...m anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Padma® 28 på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Sinupret, Sinux (...n. Yderligere information Præparat beskrivelse af Sinupret/Sinupret Forte og Sinux på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Tranebær (...les på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af VitaCare Femicare på Medicin.dk På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside findes en database, der indeholder produktresum...)

Echinacea (purpursolhat) (...medicin (6717) . Det skal afslutningsvis nævnes at en oversigtsartikel fra 2024 viser at der sker en modulation af immunresponset, hvad både angår virale og bakteriel infektion under indtagelse af Echinacea extrakt (6718) . Bivirkninger De hyppigste bivirkninger er allergiske. Echinacea bør kun indtages kortvarigt, maksimalt i 8 uger, da længerevarende brug i nogle tilfælde har givet påvirkede leverenzymer. Echinacea er, som følge af effekter på immunsystemet, kontraindiceret til patienter med autoimmune sygdomme, tuberkulose, HIV/AIDS eller sklerose. Interaktioner Disulfiram og metronidazol. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager echinacea i den mængde (eller mindre), som anbefales på pakningen. Yderligere information Præparat beskrivelse af Echinaforce på Medicin...)

Lægemiddelinteraktioner med føde (...eden med en faktor ca. 10, og indtagelse af samme mængde grapefrugtjuice 24 timer før medicinering kan øge biotilgængeligheden med en faktor ca. 2. C max blev øget med tilsvarende...)

Klima/Miljø og Lægemidler (...Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning (6473) . Grøn Praksis (6474) , som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet (6475) er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Hvad kan du selv gøre? Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet Klima og Miljø på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk. Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen. Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet. Læs også artiklen Medicinrester og -affald . Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde). Eksempler på yderligere indsatser Inhalationsmedicin Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt (6476) . Anæstesigasser Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner (6477) . Lattergas Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investeret i lattergas destruktorer, som neutraliserer lattergas til en klimaneutral form. Herudover arbejder man med at se på hvorledes lattergasforbruget evt. vil kunne reduceres, uden at gå på kompromis med patienters behov for smertedækning (6478) . Orale lægemiddelformer i stedet for intravenøst administrerede Der er i litteraturen begyndt at komme eksempler på, at en behandlings klimaftryk reduceres væsentligt ved at ordinere oralt i stedet for intravenøst. Fx på Changi General Hospital blev en vejledning for oral paracetamol implementeret i oktober 2018 for at reducere omkostninger og miljøpåvirkning i forbindelse med operationer. Alle voksne elektive patienter fik 1 gram oral paracetamol før operationen. Implementeringen af interventionen resulterede i en reduktion af intravenøs paracetamolbrug fra 30,4 % til 16,7 %, hvilket svarerede til et årligt besparelse på cirka 3.000 flasker. Miljømæssigt medførte det en reduktion i de årlige CO2-ækvivalente emissioner fra 194,3 kgCO2e til 100,3 kgCO2e pr. 1.000 operationer. Derfor kan det være en god ide at overveje om en ordination kan foretages oralt i stedet for intravenøst hvor muligt. Genanvendelse af ubrugte lægemidler Et hollandsk studie kaldet ROAD studiet, gik ud på at bede udvalgte patientgrupper om at tilbagelevere ubrugt medicin. Medicinen blev udleveret i forseglede poser med en temperaturlogger, så det ifm. returnering var muligt at kvalitetstjekke medicinen ift. bl.a. udseende, uåbnet tilstand, holdbarhedsdato og korrekt opbevaring inden for temperaturgrænserne for den pågældende medicin. Ved returnering til sygehusapoteket gennemgik den indleverede medicin et kvalitetstjek. Herefter kunne medicinen genudleveres til nye patienter. Deres resultater viste en reduktion på 68 % af spildt medicin (som udgjorde 2,4 % af de samlede udleverede lægemiddelomkostninger i undersøgelsen) og en gennemsnitlig årlig nettobesparelse på mindst 576 € (2021 US $682) pr. inkluderet patient (6479) . Returpen Returpen-projektet som køres af en række medicinalfirmaer i fællesskab med apoteker og regioner, er en bæredygtighedsindsats, der sigter mod at reducere miljøpåvirkningen fra brugte insulinpenne. Initiativet indebærer indsamling og genanvendelse af de materialer, der anvendes i penne, såsom plast, i stedet for at lade dem ende som affald. Projektet er en del af en ambition om at fremme cirkulær økonomi og minimere virksomhedernes klima- og miljø-aftryk. Ved at genbruge ressourcerne bidrager Returpen-projektet både til affaldsreduktion og en mere bæredygtig fremtid inden for medicinalindustrien. Fremtiden Medicin.dk har oprettet et nyt felt kaldet ”Klima og miljø” på beskrivelsen af præparaterne. Fremover vil dette felt inkludere viden om det enkelte lægemiddels bæredygtighed, i takt med at mere konkret forskning, viden og data bliver tilgængeligt. Dette vil ikke blot øge opmærksomheden, men også inspirere til handling blandt sundhedsprofessionelle og patienter, mhp. at bidrage til den overordnede grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Du kan læse mere om Medicin...)

Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion, hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved inhalationssteroid er der øget risiko for oral candidose som følge af lokal immunsuppression. Tandlægen skal informere patienten om at skylle munden efter inhalation af sin medicin...)

Lægemidler og graviditet (...medicin blandt gravide. Opfattelse af teratogent potentiale Perceptionen af lægemidlers potentiale for uønsket fosterpåvirkning er dokumenteret overestimeret blandt sundhedsprofessionelle såvel som blandt patienter. I et spansk studie fra 2001 dokumenteredes det, at sundhedsprofessionelles og gravides opfattelse af risikoen ved anvendelse af lægemidler generelt, såvel som for specifikke lægemidler, under graviditeten er ude af proportion med faktuelle dokumenterede forhold (5667) . Nyere danske data viser dog en klart bedre overensstemmelse mellem faktuelle forhold og risikoopfattelse blandt sundhedsprofessionelle. Blandt 175 speciallæger i gynækologi og obstetrik (hele Danmark) og 177 praktiserende læger (i Region Syd), var der relativt beskedne forskelle i opfattelsen af risici og faktuelle forhold for 10 almindeligt anvendte lægemidler. Blandt gravide viste et norsk internetbaseret spørgeskemastudie blandt > 8.000 gravide fra 18 lande i 2014 et uændret væsentligt misforhold mellem opfattelse af risiko og faktuel risiko (5667) (5668) . Baggrundshyppighed af uønskede hændelser Baggrundshyppigheden af medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald som spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt er ikke præcist beskrevet. Frekvensen af medfødte misdannelser i Danmark synes svagt stigende, uden at årsagen er klar, men en væsentlig komponent er formentlig en bedre registrering (5653) . For praktiske forhold kan det antages, at hyppigheden af medfødte misdannelser i populationen er 5 %, og at spontanabortfrekvensen i Danmark er ca. 15 %. Nyere tal med en mere stringent definition af major misdannelser (se nedenfor) reducerer baggrundshyppigheden til ca. 3 % i henhold til opgørelser fra European Surveilliance of Congenital Abnormalities, EUROCAT. En del misdannelser erkendes først i løbet af de første leveår; dette gælder fx nogle kardielle misdannelser og funktionelle påvirkninger af centralnervesystemet. Det er uklart, i hvilket omfang medfødte misdannelser kan tilskrives anvendelse af lægemidler under graviditeten, men de udgør utvivlsomt kun en mindre del af alle misdannelser. Definitioner Ved en teratogen effekt (teratos er græsk for monster) forstås en strukturel udviklingsdefekt hos fostret. Disse kan klassificeres som minor eller major , hvor major misdannelser typisk er karakteriseret ved at medføre en livstruende tilstand, større kirurgiske indgreb eller væsentlige, varige handicap. Opdelingen er præciseret i forskellige internationale registre, fx det europæiske EUROCAT -samarbejde. En funktionel udviklingsdefekt er typisk relateret til CNS-defekter med varierende grader af mental retardering og hæmmet psykosocial udvikling. Ud over disse klassiske teratogene påvirkninger er interessen for andre uønskede påvirkninger, som kan medføre en øget risiko for spontan abort, lav fødselsvægt og tidlig fødsel, stigende. Der forskes også i mulige langtidseffekter; fx er der stor interesse for psykosocial udvikling hos børn, som har været eksponeret for psykofarmaka og andre CNS-aktive lægemidler under graviditeten. Faktorer af betydning for fosterpåvirkning Tidspunktet for eksponering for lægemidlet er den vigtigste risikofaktor for skadelig påvirkning af fosteret. Organogenesen finder især sted i 3.-10. graviditetsuge, og fosteret vil i denne periode være mest følsom for påvirkninger, som kan medføre strukturelle misdannelser. Dosis er af stor betydning. Såvel humane data fra thalidomidbehandlede kvinder, som data fra dyreforsøg tyder konsistent på en dosisafhængig toksicitet, som dog ikke nødvendigvis er lineær. Lægemidlets farmakodynamiske karakteristika og varigheden af eksponeringen er andre betydende faktorer. De mest potente teratogene lægemidler som thalidomid og tretinoider resulterer i alvorlige misdannelser hos ca. 35 % af 1. trimester-eksponerede fostre. Konsekvenserne af lægemiddelpåvirkning meget tidligt i graviditeten er der meget lidt faktuel viden om. Det antages, at en betydelig toksisk påvirkning er uforenelig med embryomets overlevelse.; en såkaldt all-or-nothing periode, som arbitrært angives til at omfatte de første 14 dage efter konceptionen. Resultatet vil være meget tidlig fosterdød og spontan abort, men da graviditeten oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil der derfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det svenske fødselsregister, Janusinfo , forskellige internationale misdannelsesregistre (specielt for antiepileptika og antiretrovirale lægemidler ) og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (refereres i Briggs (3878) ). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå uden et meningsfyldt beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks. Resultater fra dyreforsøg indgår derfor som hovedregel ikke i Medicin...)

Lægemidler til administration i mundhulen (...pasta film smeltefilm pulver mundhulekapsel bukkaltablet sugetablet pastil resoriblet medicinsk tyggegummi. Hvis lægemidler ønskes appliceret på hele eller bestemte dele af mundhu...)

Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...isk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronis...)

Matrem urt (... længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har tr...)

Lægemiddeludvikling (...medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man herved også reducerer markedet ganske betragteligt, og der er således en balance mellem, hvornår det kan eller ikke kan betale sig, da udviklingsomkostningerne jo stadig er de samme. Læs mere om Fælles europæiske anbefalinger for udvikling af personlig medicin Læs mere om lægemiddeludvikling set fra industriens side på Mennesker og medicin...)

Lægemidler og amning (...n mængde lægemiddel, som det diende barn vil få tilført gennem modermælken. I moderne medicin anvendes nu det direkte mål Relative Infant Dose (eller Relative Weight-Adjusted Dose...)

Naturlægemidler (...det aktive stoffer i modermælken, og sådanne findes heller ikke. Du vil derfor se, at Medicin.dk fraråder anvendelser af næsten alle naturlægemidler under graviditet og amning. No...)

Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...vilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass e...)

Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin...)

Lægemidler til oral administration (...mindre omfang anvendes pulver og granulater. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om at tabletter eller kapsler, som emball...)

Lægemiddelallergi (...medicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin...)

Ledalloplastik (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicin...)

Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Individuel tilpasset hyppige fluoridpensling af tanddele (specielt rodflader) hvor der er øget risiko for caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se endvidere Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruer i at fugte mundslimhinden, fx forebyggelse af mundslimhindesår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se endvidere Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp patienten med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det er et livslangt behov. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kardielle problemstillinger er ofte multimedicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer. Det er vigtigt at kontrollere for interaktioner - se de enkelte præparatbeskrivelser, www.interaktionsdatabasen.dk samt NSAID . NSAID: Selv kortvarig behandling frarådes til patienter med erkendt eller høj risiko for hjertekarsygdom pga. general øget risiko for alvorlige komplikationer . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering, hvor især hyposalivation og gingivahyperplasi ( calciumantagonister ) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom. Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Medicin...)

Patienter med palliative behov (...Medicin bør af etiske årsager ikke administreres rektalt til den uafvendeligt døende og bevidsthedssvækkede patient. Al unødvendig medicin (fx medicin for stofskifte, diabetes, blodtryk mv.) kan seponeres. Subkutan behandling Subkutan administration af lægemidler er velegnet til lindring af gener hos patienter i den sene eller terminale fase, hvor indtagelse af tabletter af forskellige årsager er vanskelig. Alle præparater, der er fremstillet til parenteral anvendelse, kan principielt administreres både intravenøst (i.v.), subkutant (s.c.) eller via andre parenterale administrationsveje, da de er produceret efter kravene for parenteral indgivelse. Det betyder i praksis, at selv om der på en præparatbeskrivelse i Medicin.dk, kun angives i.v. eller i.m. anvendelse, kan præparatet administreres subkutant. I.v. behandling i den terminale fase er sjældent indiceret. Den lindrende behandling kan administreres subkutant hvilket gør udskrivelse til eget hjem lettere. Enkelte præparater, som ikke er udviklet til den subkutan anvendelse, kan give anledning til vævsirritation eller vævsskade. Det gælder fx methadon og Solu-medrol ( methylprednisolon ). Varigheden af subkutan administration bør for disse præparater begrænses mest muligt. Optimalt volumen til subkutan administration er 1.5 ml og bør ikke overstige 4 ml. Behandling med depotmorfin kan konverteres til fentanylplaster eller morfin , der gives som bolusdoser 4-6 gange dagligt subkutant, alternativt via subkutan pumpe. Konvertering til fentanylplaster foretages kun, hvis restlevetiden skønnes at være > 24-48 timer. Angst og uro kan lindres med injektion midazolam subkutant. De fleste døende lindres tilfredsstillende med morfin og midazolam indgivet subkutant i fast dosering og/eller efter behov. I henhold til sundhedsloven kan en læge, i en situation hvor en patient er uafvendeligt døende, indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette måtte medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. I praksis starter man med lave doser og titrerer langsomt op til den ønskede lindrende effekt, og fremskynder derved ikke dødstidspunktet. Den subkutane behandling administreres hos indlagte patienter af sygeplejerske og hos patienter, der opholder sig i eget hjem, af hjemmesygeplejerske. I hjemmet er der også mulighed for at pårørende, som måtte ønske det, oplæres i at indgive medicin...)

Blødersygdom (risikopatienter i tandlægepraksis) (...e adgang til nødvendig hæmostatika for blødningskontrol. Se Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) . Særlige forhold ved lægemiddelordination Lægemidler, der påvirker koagul...)

Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis) (...medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruere i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det kan være livslang behandling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider er kontraindiceret ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af MAO-hæmmere. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: 1. juli 2025 blev det muligt for patienter i behandling med tricykliske antidepresiva eller psykofarmaka for svær psykisk lidelse (fast i minimum 6. måneder), som har udviklet betydelige tandproblemer (Sundhedsstyrelsens kriterier (6865) ) som følge af nedsat spytsekretion, at søge om at få tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166 . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): Ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag. Medsend dokumentation fx: Nedsat spytsekretion - medsend værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresuméerne . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter, at psykisk sygdom er associeret med dårligere tandstatus. Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede med lægemidler, hvor mundtørhed (xerostomi) er er en kendt og ofte almindelig (meget almindelig) bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporters, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicin...)

Doseringsforslag (...På alle præparatbeskrivelser i medicin.dk er angivet et doseringsforslag. Doseringsforslaget tager udgangspunkt i en patient...)

Type 1-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...rvægt , Hypertension , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Såvel akut som regelmæssig fysisk aktivitet øger insulinfølsomheden , hvilket isolere...)

Rektale lægemidler (...medicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om administrationsvejen, så man undgår, at medicinbrugeren fejlagtigt indtager en rektalkapsel i troen om, at det fx er en oral kapsel. Medicin...)

Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m²) (...Renal udskillelse af lægemidler Den renale elimination af lægemidler og evt. metabolitter foregår hoveds...)

Substitutionsregler (...en kan erstatte hinanden. Gældende substitutionsgrupper og tilskudsgrupper kan ses på medicinpriser.dk . Se også Lægemiddelgrupper - substitutionsgrupper . Fravalg af substitution...)

Supplerende overvågning og Skærpet indberetningspligt (...Medicin.dk er lægemidler med Supplerende overvågning mærket med en sort trekant øverst i præparatbeskrivelsen. Sundhedspersonalet anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger af lægemidler med sort trekant til Lægemiddelstyrelsen, brug Meld bivirkninger ved medicin og vacciner til mennesker . Hvorfor overvåges lægemidler, efter de er godkendt? De Europæiske lægemiddelmyndigheder træffer beslutning om godkendelse af lægemidler efter at have vurderet resultaterne af laboratorieundersøgelser og kliniske studier. Lægemidler kan kun markedsføres, hvis deres fordele er påvist at være større end risiciene. Derved sikres det, at patienterne har adgang til den behandling, de har behov for, uden at de udsættes for uacceptable bivirkninger. Kliniske studier omfatter sædvanligvis kun et begrænset antal patienter, der deltager i et bestemt tidsrum under kontrollerede betingelser. I praksis vil lægemidlet blive anvendt af en større og mere uensartet gruppe af patienter. De kan have andre sygdomme og kan tage andre lægemidler. Visse mindre almindelige bivirkninger vil muligvis først vise sig, efter at lægemidlet har været anvendt i lang tid af et stort antal mennesker. Det er derfor afgørende, at sikkerheden af alle lægemidler fortsat overvåges, mens de er på markedet. Nyere lægemidler Et lægemiddel sættes under supplerende overvågning bl.a. i disse tilfælde: hvis det indeholder et nyt stof, der er godkendt i EU efter 1. januar 2011 hvis det er et biologisk lægemiddel, fx en vaccine, eller et præparat udvundet af plasma (blod), og der kun er begrænsede erfaringer med lægemidlet efter markedsføring hvis det har fået en betinget godkendelse (dvs. at den virksomhed, der markedsfører lægemidlet, er blevet pålagt at fremskaffe mere viden om det) eller er godkendt under særlige omstændigheder (dvs. at der er særlige grunde til, at virksomheden ikke kan fremskaffe tilstrækkelig viden om det) hvis den virksomhed, der markedsfører lægemidlet, er blevet pålagt at udføre supplerende undersøgelser af fx langvarig brug af lægemidlet eller en sjælden bivirkning, der har vist sig i de kliniske undersøgelser. hvis der er særlige forpligtelser vedrørende registrering af bivirkninger ved lægemidlet. Andre lægemidler kan også sættes under supplerende overvågning, hvis det besluttes af EU's bivirkningskomité, Pharmacovigilance Risk Assessment Committee (PRAC) . Læs mere om Medicin under supplerende overvågning og Lægemiddelgodkendelse . Skærpet indberetningspligt jf. Lægemiddelstyrelsen Mange af de lægemidler, som er mærket med sort trekant (supplerende overvågning), vil også have Skærpet indberetningspligt jf. Lægemiddelstyrelsen. Ved skærpet indberetningspligt er sundhedspersonalet forpligtet til at indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, og alle alvorlige bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at sundhedspersonalet har fået formodning om dem. Lægemidler med skærpet indberetningspligt fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste, som opdateres hver anden mandag (dato for ny udgave af medicinpriser.dk). Der er link til listen her . På Medicin.dk er skærpet indberetningspligt angivet lige før bivirkningsskemaet sammen med et link til Meld bivirkninger ved medicin...)

Risikopatienter i tandlægepraksis (...indelse med tandbehandling, dels pga. risiko for interaktioner med patientens sygdom, medicinforbrug (tjek ordinationer FMK-online ) og livsstil, dels pga. øget risiko for oral sy...)

Direkte faktor Xa-hæmmere (forgiftninger) (...rivaroxaban . Siden kan overvejes dialyse og eventuel kirurgisk sikring af hæmostase. Medicinrådet har en anbefaling vedr. behandling med andexanet alfa . Antidoter Andexanet alfa...)

Trafik (...il kørekort (se punkt 9 om Trafikfarlig medicin) hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Særligt for bilkørsel og medicinsk cannabis Se anbefalingerne fra Styrel...)

Udleveringsbestemmelser (...Medicinske gasser. (HA) - Håndkøb - apoteksforbeholdt. (HA18) - Håndkøb - apoteksforbeholdt. Må kun udleveres til personer over 18 år. Hvis der ikke foreligger en recept, må apoteket udlevere op til 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (HF) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. (HX) - Håndkøb - Ikke apoteksforbeholdt. Højst 1 pakning pr. kunde pr. dag (gælder dog ikke ved køb på apotek). (HX18) - Håndkøb - ikke apoteksforbeholdt. Må kun udleveres til personer over 18 år. Ved køb uden for apotek må der højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag. Ved køb på apotek, må apoteket, hvis der ikke foreligger en recept, højst udlevere 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (NBS) - Apoteket må kun udlevere til sygehuse eller efter anvisning af læger på sygehuse samt efter anvisning af nærmere bestemte speciallæger. Lægemidlerne skal udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe (A). Lægemiddelstyrelsen fastsætter for hvert enkelt lægemiddel, hvilke speciallæger der må anvise lægemidlet. Disse er angivet i tabellen vha. følgende koder: Kode Speciale Almmed.end Almen/intern medicin, endokrinologi Anæstesi Anæstesi Anæst,Kiru Anæstesi, kirurgi B/u.ps,psy Børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri Barn/ung.p Børne- og ungdomspsykiatri De.Gas.Oft Dermatologi, gastroenterologi, oftalmologi De.neu.pl. Dermatologi, neurologi, plastikkirurgi De.pæd.all Dermatologi, pædiatri, allergologi De.pæd.reu Dermatologi, pædiatri, reumatologi Deneofplur Dermato-venerologi, neurologi, oftalmologi, plastikkirurgi, urologi Deneuoftpl Dermato-venerologi, neurologi, oftalmologi, plastikkirurgi Der.pla.pæ Dermatologi, plastikkirurgi, pædiatri Der.Reu.Of Dermatologi, reumatologi, oftalmologi DeReHæOnPæ Dermatologi, reumatologi, hæmatologi, onkologi, pædiatri Derm.reuma Dermatologi, reumatologi Derm.Ven. Dermato-venerologi Dermatolog Dermatologi D-v,G+h,Re Dermato-venerologi, gastroenterologi, hepatologi, reumatologi D-v,LPØrnh Dermato-venerologi, lungemedicin, pædiatri, øre-næse-hals D-v,Lu,Pæd Dermato-venerologi, lungemedicin, pædiatri DvGaLuPæØn Dermato-venerologi, gastroenterologi, lungemedicin, pædiatri, øre-næse-hals En.ge.r.im Endokrinologi, geriatri, reumatologi, intern medicin End.ge.reu Endokrinologi, geriatri, reumatologi Endokrin. Endokrinologi Ga+heCaLuN Gastroenterologi, hepatologi, kardiologi, lungemedicin, nefrologi Gas+he,Reu Gastroenterologi, hepatologi, reumatologi Gas+he,Ki Gastroenterologi, hepatologi, kirurgi Gastroente Gastroenterologi Ger.ps.ne. Geriatri, psykiatri, neurologi Gyn.obstr. Gynækologi/obstetrik Inf.lun.pæ Infektionssygdomme, lungesygdomme, pædiatri Infekm.kmb Infektionsmedicin, klinisk mikrobiologi Int. med. Intern medicin Kar.end.im Kardiologi, endokrinologi, intern medicin Kar.End.Ne Kardiologi, endokrinologi, neurologi Kard.endo Kardiologi, endokrinologi Kardiologi Kardiologi Lungesygd. Lungesygdomme Med.endok. Intern medicin, endokrinologi Med.hepat. Intern medicin, hepatologi Med. hæmat. Intern medicin. hæmatologi Med.Rheum. Intern medicin, reumatologi Nefr.kard. Nefrologi, kardiologi Nefr.pæd. Nefrologi, pædiatri Nefrologi Nefrologi Neur,pæd. Neurologi, pædiatri Neur.psyk. Neurologi, psykiatri Neurologi Neurologi Oftal.neur Oftalmologi, neurologi Oftal.Pædi Oftalmologi, pædiatri Oftalmol. Oftalmologi Onkologi Onkologi Ortopædkir Ortopædkirurgi Ortopæ.urol. Ortopædkirurgi, urologi Plastikkir Plastikkirurgi Psy,neu.pæ Børne-/ungdomspsykiatri, neurologi, psykiatri, pædiatri Psyk,pæd. Børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri Psykiatri Psykiatri Pæd.med. Pædiatri, intern medicin Pædiatri Pædiatri Rheumatol. Reumatologi Thoraxkiru Thoraxkirurgi Urologi Urologi Vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte patienter I visse tilfælde kan ikke-indlagte patienter få udleveret medicin vederlagsfrit fra sygehuset. Regionerne har udarbejdet fælles retningslinjer for alle regioner, således at der tilstræbes ensartet praksis på alle landets sygehuse. Se endvidere Vederlagsfri udlevering af medicin...)

Vaginale lægemidler (...Medicinbrugeren skal informeres om at vagitorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om administrationsvejen, så man undgår, at medicinbrugeren fejlagtigt indtager en vaginalkapsel eller vaginaltablet i troen om, at det er en kapsel eller tablet til oral administration. Medicin...)

Elimination (...medicin.dk, hvis de er terapeutisk aktive eller kan give bivirkninger. Ekskretion kan finde sted gennem nyrerne eller med galde, sved, spyt eller ekspirationsluft. Kvantitativt spiller nyrerne langt den største rolle. De fleste stoffer udskilles ved glomerulær filtration og koncentreres i urinen ved passagen gennem tubuli. Hvis sekretionen er tubulær, betyder det i reglen en hurtig elimination. Urinens pH kan spille en rolle. Syreholdige stoffer ioniseres og har en højere vandopløselighed i alkalisk urin (fx carboxylsyrer som salicylater og penicilliner) og vil derfor elimineres hurtigst ved alkalisk urin. Basiske stoffer (fx aminer som ephedrin) ioniseres og har en højere vandopløselighed i surt miljø og vil derfor elimineres hurtigst ved sur urin. En nedsat glomerulær filtration ved nyreinsufficiens kan kræve dosisreduktion for at undgå kumulation. Hvor disse forhold har klinisk betydning, er der i pro.medicin...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Medicinoverforbrugs-hovedpine

Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler

Thyroideacancer og medicinsk behandling

Ortostatisk hypotension (...Medicinsaneringsforsøg og non-farmakologiske behandlingstiltag i form af eleveret hovedgærde ...)

Demens (...Medicinsk behandling er en del af den samlede behandling, som tillige omfatter information, rådgivning, pleje og andre psykosociale tilbud og ikke-medicinske behandlinger. Kolinesterasehæmmerne (donepezil, rivastigmin eller galantamin) og memantin (partiel glutamat (N-methyl-D-aspartat, NMDA) receptor antagonist) anvendes i behandlingen af Alzheimers sygdom, Lewy body demens og demens ved Parkinsons sygdom. Lecanemab er et IgG1 monoklonalt antistof rettet mod ophobede opløselige og uopløselige former for beta-amyloid. Lecenemab reducerer beta-amyloide plaques. Anvendes til behandling af Alzheimers sygdom i let kognitiv svækkelse (Mild cognitive impairment (MCI)) og let demens stadiet. Ud fra en vurdering af midlets begrænsede effekt, risikoen for alvorlige bivirkninger samt prissætning og behandlingsomkostninger, anbefales behandling med lecanemab ikke af Medicin...)

Hjerteinsufficiens (...hjerteinsufficiens bør, hvis graviditet overvejes, henvises til et hjertecenter, idet medicinændringer og evt. supplerende undersøgelser, interventioner eller kirurgi kan være nød...)

Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...Medicinrådet anbefaler nirsevimab som forebyggende behandling mod RS-virus til spædbørn med særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb - læs mere ). Det estimeres, at 3-7 % af ældre årligt rammes af RSV-infektion og at RSV er årsag til 3-10 % af nedre luftvejsinfektioner. En metaanalyse fandt at 1,62 % af voksne på 60 år eller ældre bliver ramt af RSV-infektion og 0,15 % bliver indlagt på hospital. Mortaliteten blandt indlagte var omkring 7 %. Især personer med komorbiditet i form af KOL, astma, iskæmisk hjertesygdom, stroke, diabetes, kronisk nyresygdom (CKD) og kronisk leversygdom har risiko for udvikling af en alvorlig indlæggelseskrævende RSV-infektion. Man har i mere end 60 år forsøgt at udvikle vacciner mod RSV. Allerede i 1967 blev en formalin inaktiveret hel-celle RSV-vaccine udviklet til vaccination af børn, men vaccinen viste sig at øge risikoen for udvikling af svær RSV-infektion. Der har siden været mange vacciner under udvikling, men først i 2023 er de første vacciner godkendte til vaccination mod RSV af voksne over 60 år og til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen efter immunisering af moderen under graviditeten. RSV udtrykker kun tre overflade proteiner og mere end 92 % af neutraliserende antistoffer er rettet mod fusionsproteinet, glykoprotein F, som anvendes som antigen i vaccinen. En udfordring har været, at glykoprotein F findes både i en præfusion- og en postfusion form, hvor kun præfusion formen har vist sig effektiv i vacciner. Det er nu lykkedes at modificere glykoprotein F, så det holder sig i præfusion formen. Der er i løbet efteråret 2023 blevet godkendt og markedsført to vacciner, Arexvy ® og Abrysvo ® , til beskyttelse af voksne på 60 år og derover mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV. Abrysvo ® er desuden godkendt til vaccination af gravide, for at beskytte nyfødte mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i de første 6 levemåneder (6488) . Begge vacciner anvender RSV rekombinant glykoprotein F i præfusionform (RSVPreF3), som antigen. Arexvy ® er en rekombinant adjuveret vaccine, som indeholder RSVPreF3 adjuveret med AS01 E . Arexvy ® er godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje, forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I et studie hos næsten 25 000 voksne i alderen 60 år og derover blev risikoen for at få en sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV mindsket med 83 % hos dem, der fik Arexvy ® , sammenlignet med dem, der fik en uvirksom indsprøjtning under aktuelle RSV-sæson. Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 75 %, 56 % i anden sæson. De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet i form af smerter (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen (6007) . Abrysvo ® er ligeledes en rekombinant vaccine indeholdende RSVPreF3, men anvender ikke et adjuvans. Abrysvo ® er ligeledes godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I det kliniske studie RENOIR, med over 36.000 deltagere i alderen 60 år eller derover, var beskyttelsen mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i aktuelle RSV-sæson 89 % (6012) . Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 84 %, 79 % i sæson 2. Den hyppigste bivirkning var smerter på indstiksstedet (11 %). De fleste reaktioner er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Både Arexvy ® og Abrysvo ® kan administreres samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza. Behov for revaccination er ikke klarlagt. For ingen af vaccinerne var der forskel i forekomst af alvorlige bivirkninger hos dem, der fik vaccine sammenlignet med placebo. Man kan ikke umiddelbart sammenligne resultaterne fra de to kliniske studier, da der er forskelle i definitioner på RSV-relateret nedre luftvejsinfektion og varighed af RSV-sæsonerne. Ingen af studierne har styrke til at vise effekt af vaccination på RSV-relateret indlæggelse og død (6007) (6008) (6012) . Målgrupper for vaccination mod RSV-infektion vil være nogenlunde de samme som målgrupper for vaccination mod influenza og COVID-19. Det vil sige personer over 60 år med en kronisk medicin...)

Hjerteinsufficiens hos børn (...medicinsk HF terapi, LVEF 120ms. ICD implantation overvejes som primær-profylakse efter individuel risikovurdering, primært ved svær DCM eller HCM. 11. Mekanisk cirkulationsstøtte og transplantation MCS/VAD er central del af kronisk HF-behandling hos børn med terminalt hjertesvigt. Hos mindre børn benyttes Berlin Heart (parakorporal) mens større børn kan få intern VAD såsom Heart Mate. MCS benyttes hos børn primært som bridge til transplantation men kan også benyttes til bridge til recovery (myokarditis) eller bridge to candidacy. Det benyttes i Danmark sjældent/aldrig som destinationsterapi. Hjertetransplantation er bedste mulighed ved irreversibelt ventrikelsvigt. Behandling Akut HF Kronisk HFrEF HFpEF Kommentar Diuretika XX X X Symptomatisk ACE-hæmmer / ARB X XX (X) Evidens bedst ved systolisk dysfunktion Beta-blokker (X) XX (X) Carvedilol foretrukket Spironolakton - XX - Aldosteronblokade ved remodellering ARNi - X - Ved fortsatte symptomer Digoxin (X) X - Ved AF eller svære symptomer Inotropi XX - - Milrinon ofte førstevalg ICD/CRT - X - Selektivt ved kardiomyopati/arytmi Kirurgi (CHD) XX - - Definitiv behandling ved anatomisk årsag Prognose Prognosen varierer med ætiologi, progression af nedsat ventrikelfunktion, alder ved debut og adgang til avanceret kardiologisk behandling. Børn med CHD har betydelig forbedret overlevelse efter moderne kirurgi. Myokarditis kan have fuld restitution eller overgang til kronisk HF.Terminal HF kan kræve VAD og transplantation for overlevelse. Organtilbud er særligt en udfordring for små børn. Langtidsopfølgning Foruden kardiologisk behandling, stilet mod at optimere ventrikelfunktionen og cardiac output, er følgende også vigtige fokuspunkter og kræver oftest multidisciplinære teams (kardiologi, intensiv, diætist, fysioterapi, psykologi) Vækst- og ernæringsmonitorering Neurokognitiv vurdering og udviklingsopfølgning Rytmeovervågning ved kardiomyopati. Revurdering af behandling Behandlingen af hjertesvigt hos børn bør revurderes regelmæssigt og tilpasses i forhold til barnets kliniske tilstand, symptomer og objektive fund. Ved hver opfølgning foretages en samlet vurdering af symptomer (fx træthed, dyspnø, nedsat udholdenhed og trivsel-/ernæringsproblemer), kliniske tegn på kongestion eller hypoperfusion, vækst og trivsel samt parakliniske undersøgelser såsom ekkokardiografi og NT-pro-BNP. På baggrund af denne vurdering justeres behandlingen løbende. Ved utilstrækkelig symptomkontrol eller tegn på persisterende eller tiltagende ventrikeldysfunktion kan behandlingen eskaleres, eksempelvis ved optitrering af eksisterende medicin eller tillæg af yderligere hjertesvigtsbehandling. Omvendt bør der ved vedvarende klinisk stabilitet, bedring i ventrikelfunktion eller fravær af symptomer overvejes gradvis nedtrapning eller seponering af dele af behandlingen (typisk initialt diuretisk behandling) under tæt klinisk monitorering. Formålet er til enhver tid at sikre tilstrækkelig symptomkontrol og optimal ventrikelfunktion med mindst mulig medicin...)

Arveligt angioødem (...til langtidsforebyggende behandling. Se Midler til behandling af arveligt angioødem . Medicinrådet har lavet behandlingsvejledning og lægemiddelrekomentation vedr. lægemidler til ...)

Akut koronart syndrom (...ntion (PCI) eller Coronary Artery Bypass Grafting (CABG) parallelt med antitrombotisk medicinsk behandling. Behandlingen af UAP og NSTEMI er ens, og AKS opdeles derfor operationel...)

Sygdomme i næse og bihuler (...medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle. Den førstnævnte sygdomsentitet, er væsentligt mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til sygdomsrecidiv. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicin...)

Non-farmakologisk frakturprofylakse (...multiple interventioner herunder optimering af D-vitaminstatus (5119) , seponering af medicin, der forårsager sløvhed eller påvirker balanceevnen, og behandling af katarakt mv. (5...)

Overfølsomhed (...et behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner....)

Prostatacancer (...Medicinrådets rekommandation på området. Til behandling af metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales abirateron eller enzalutamid som førstelinjebehandling til patienter med minimale symptomer og sufficient respons på den initiale endokrine behandling. Aktuelt er abirateron førstevalg, se Medicinrådets vejledning på området . Abirateron og enzalutamid kan anvendes i senere linjer (efter kemoterapi). Hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer og fund af BRCA-mutation (somatisk/germline) kan behandlingen med abirateron suppleres med olaparib . GnRH-analoger og abirateron anvendes desuden ved kurativt intenderet strålebehandling og bicalutamid ved salvage strålebehandling efter prostatektomi. Se endvidere: DUCG (Dansk Urologisk Cancer Gruppe) Prostatacancer, kliniske retningslinjer Medicinrådet Lægemiddelrekommandation og kliniske sammenligningsgrundlag vedrørende lægemidler til højrisiko ikke-metastaserende kastrationsresistent prostatakræft . Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicin...)

Morbus Menière (...ehabilitering anbefales (1846) . Farmakologisk behandling Betahistin kan forsøges som medicinsk behandling, men det bør ikke anvendes rutinemæssigt jf. National Klinisk Retningsli...)

Paroksystisk supraventrikulær takykardi (...V-ledningsbundt eller præeksiteret atrieflimren. Forebyggende behandling Forebyggende medicinsk behandling anvendes ved generende anfaldsfrekvens, evt. i ventetiden på radiofrekve...)

Skizofreni (...links til Medicinrådet behandlingsvejledning og national klinisk retningslinje. Behandlingsvejledning fra Medicinrådet: Medicinrådet, beh...)

Tromboemboliske sygdomme (...medicinsk (systemisk eller kateterdirigeret fibrinolysebehandling). Antikoagulantia har ingen direkte trombolytisk virkning, men hæmmer trombevæksten og øger derved muligheden for, at tromben kan nedbrydes ved endogen fibrinolyse. Fjernelse af en trombe afslører ofte en signifikant karstenose, som kan behandles med ballondilatation af karret og eventuelt efterfølgende indsættelse af en endovaskulær stent for at undgå restenose. Hæmning af trombedannelse Til hæmning af trombedannelse anvendes trombocythæmmende midler og antikoagulantia. Trombocythæmmende midler bruges ved arterielle tromboser, idet trombocytterne spiller en væsentlig rolle for dannelse af tromber i små kar med høj gennemstrømningshastighed. Trombocythæmmende midler har derimod ringe virkning på dannelsen af tromber i venesystemet, hvor der er store kar med lavt flow. Venøse tromber indeholder betydeligt mere fibrin end arterielle tromber, og deres dannelse hæmmes bedst med antikoagulerende midler. Antikoagulantia hæmmer også dannelsen af arterielle tromber, da disse også kræver fibrindannelse, og da antikoagulantia hæmmer trombininduceret trombocytaggregation. Til behandling af arterielle tromboser anvendes ofte kombinationer af trombocythæmmende midler og antikoagulantia i den akutte fase, hvorimod langtidsbehandlingen oftest består af en eller flere trombocythæmmere. Forebyggelse af trombosedannelse Forebyggelse af ATE og VTE sker ved at reducere eller om muligt eliminere foreliggende risikofaktorer. Alle patienter bør opfordres til daglig motion og sund kost, så overvægt undgås. Der anbefales passende daglig væskeindtagelse, så dehydrering undgås. Der anbefales mådeholdent alkoholforbrug . Kvinder med øget risiko for tromboembolisk sygdom frarådes brug af oral hormonal antikonception og oral postmenopausal hormonbehandling. Tromboseprofylakse anbefales til akut syge medicinske patienter og efter større kirurgiske indgreb, specielt ved langvarigt sengeleje. Kroniske inflammatoriske sygdomme, myeloproliferative sygdomme og andre lidelser, der medfører høj blod/plasmaviskositet, søges bragt i remission. Der tilrådes altid rygeophør. Der undersøges og behandles for hypertension , diabetes og hyperkolesterolæmi. Patienter med særlig risiko for VTE bør undersøges og behandles for venøs insufficiens og venøs obstruktion samt opfordres til jævnligt at foretage venepumpeøvelser i perioder med langvarig fysisk inaktivitet, fx ved langvarige rejser og sengeleje. Se endvidere Medicin...)

Ascites og hepatisk nefropati (...ion og elektrolytter monitoreres tæt. Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicinlisten bør derfor gennemgås regelmæssigt med henblik på reduktion eller seponering af ...)

Diagnostik af astma og KOL (...Astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) hører begge til gruppen af obstruktive lungesygdomme, men ...)

Megaloblastær anæmi (... dosis (10-15 mg) være nødvendig. Tilskud af 5 mg folsyre dgl. kan være indiceret ved medicinsk behandling, der kan inducere folsyremangel (fx valproat , carbamazepin eller salazo...)

Epilepsi hos voksne (...or udløsning af anfald. Formålet med medicinsk behandling af epilepsi er forebyggelse af anfald. Derimod har den medicinske behandling formentlig ingen indfl...)

Fibromer i uterus (...medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. Målrettet medicinsk behandling af fibromer Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. Behandlingen omfatter: GnRH-analog , som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand. Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning. Relugolix : Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-scanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik. Kirurgi Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation) Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi) Fjernelse af livmoderen. Embolisering Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsscanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, tilbyde kirurgisk fjernelse og/eller medicin...)

Bakteriel vaginose (...cidiver. Fordelen ved lokal behandling er, at systemiske bivirkninger samt risiko for medicininteraktioner og alkoholintolerans undgås. Som alternativt førstevalgspræparat kan ogs...)

Porfyri (...medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved er i risiko for at kunne få porfyrianfald. Akutte porfyrianfald forebygges med information om og undgåelse af udløsende faktorer. Vigtig information til patienten og behandlere er viden om hvilke lægemidler, der kan udløse porfyrianfald, og hvilke lægemidler, der oftest tåles. Denne information fremgår ikke af gængse kilder til lægemiddelinformation. Man bør aldrig indlede medicin...)

Pulmonal hypertension (...behandling. For mere specifikke retningslinjer henvises til behandlingsvejledning fra Medicinrådet , den Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning (2652) , og ESC/ERS guidelin...)

Bipolar lidelse (...medicin, kan dosis øges. Ved indlæggelseskrævende mani behandles ofte med et atypisk antipsykotikum , evt. i kombination med lithium eller valproat (1862) (2675) . Alternativt kan anvendes lithium eller valproat i monoterapi. Behandling af bipolar depression Der kan primært forsøges behandling med lithium , quetiepin eller lamotrigin i monoterapi. Ved manglende respons kan kombinationsbehandling forsøges (2675) . Det er omdiskuteret, om der er effekt af antidepressiva ved bipolar depression, og effekten er i alle tilfælde begrænset som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. Revurdering af behandlingen Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende. Seponering Behandlingen er som anført mangeårig og kan være livslang, idet der formentlig er livslang øget risiko for udvikling af nye affektive episoder. Evt. nedtrapning eller aftrapning skal derfor kun gennemføres efter nøje afvejning af effekt/bivirkninger af medicinen og risikoen for tilbagefald. Beslutning om nedtrapning/aftrapning er en opgave for speciallæge i psykiatri. Besluttes aftrapning i samråd med patient og pårørende, skal denne foretages i stabil remitteret fase, og helst hvor patienten er i en afbalanceret livsfase. Aftrapningen skal foretages forsigtigt, helst så langsomt som muligt, over fx et halvt til et år, mhp. at mindske risiko for tilbagefald samt tidlig identifikation af evt. nyopståede affektive symptomer. Psykologisk behandling Den medicinske behandling bør tidligt i sygdomsforløbet kombineres med psykologisk behandling i form af struktureret gruppepsykoedukation, som har vist betydelig effekt i randomiserede undersøgelser (1865) (1866) (4919) , om muligt i specialiserede ambulante klinikker for affektive lidelser, herunder Kliniske Akademiske Grupper (CAG). Hvis patienten ikke kan deltage i gruppepsykoedukation, bør individuel psykoedukation tilbydes. Behandling i specialklinikker for affektive lidelser Behandling i specialklinikker tidligt i forløbet har vist at bedre langtidssygdomsforløbet betydeligt (2231) (6571) og i særlig grad ved yngre voksne mellem 18 og 25 år (2478) . Klinikkerne tilbyder diagnostik og integreret forebyggende medicinsk og psykologisk behandling for patienter, der debuterer med bipolar lidelse, patienter, hvor sygdommen er vanskelig at behandle (fx rapid cycling med fire eller flere sygdomsepisoder årligt) og kvinder, der ønsker eller planlægger at blive gravide (1868) . Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer og rapport fra Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS): NKR: Bipolar lidelse Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS): Baggrundsnotat for medicin...)

Overproduktion af gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner (...ndre en tidlig resektion med mikroskopisk frie resektionsrande udføres. Se endvidere: Medicinrådet: Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for brug af langtidsvirken...)

Depressioner ved bipolar lidelse (...medicin er førstevalg ved behandling af bipolar depressiv episode (2675) . Førstevalgspræparater er lithium, lamotrigin, og quetiapin, hvorimod der ikke er fundet evidens for effekt af aripiprazol og ziprasidon. Enkelte studier har vist, at olanzapin har et potentiale i behandlingen af bipolare depressioner. Ved alvorligere depressioner kan det være nødvendigt samtidigt at starte en behandling med et antidepressivum ( SSRI eller NaSSA ). Figur 1. Kliniske retningslinjer for medikamentel behandling af bipolar depression I modsætning til, hvad der er tilfældet for behandling af unipolar depression, bør behandling af bipolar depression med antidepressiva hos de fleste patienter med bipolar type I være af kortere varighed eller altid kombineres med profylakse for manisk gennembrud, fx lithium. Ved bipolar type II, bipolar affektiv sindslidelse, hvor der i forløbet har været hypomanier, men ikke manier, kan SSRI og SNRI dog også anvendes profylaktisk. Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) har i 2015 udgivet et notat om den medicin...)

Enuresis nocturna hos børn (...Medicinsk behandling Behandling med antidiuretisk hormon kan anvendes alene eller i kombination med ringeapparat og kan for visse patientgrupper forbedre behandlingsresultatet i forhold til ringeapparat alene. Behandlingspauser af 1 uges varighed bør foretages med jævne mellemrum for at evaluere, om barnet kan undvære medicin og /eller ringeapparat. Ved manglende effekt af antidiuretisk hormon kan behandling med amitriptylin forsøges. Behandlingseffekten synes dog mindre end ved brug af ringeapparat (2977) . Risikoen for tilbagefald ved seponering er stor, men behandlingspauser bør foretages for at evaluere, om medicin...)

Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi (...Behandlingen af arthritis urica inddeles i: Symptomatisk smertestillende og inflammationshæmmende behand...)

Cancersmerter (...medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved neuropatiske smerter kan nævnes NMDA-receptorantagonisten S-ketamin . Lokal applikation af lokalanæstetikum (lidocain) kan mindske kutan allodyni og hyperalgesi. Behandling med ketamin er en specialistopgave. Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort som en forsøgsordning for visse typer af smerter og ubehag (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra den 1. januar 2026 gjort permanent. I Lægemiddelstyrelsens vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det kan være relevant at behandle cancersmerter med medicinsk cannabis, idet cancersmerter ofte har en neuropatisk smertekomponent. For mere information om behandling af smerter med medicinsk cannabis, se under afsnittet om behandling af kroniske smerter . Af vejledningen fremgår desuden at det kan være relevant at behandle kvalme og opkastning efter kemoterapi med medicinsk cannabis. Evidensen for effekt af medicinsk cannabis på kvalme og opkastning baserer sig dog udelukkende på ældre studier og der er derfor ikke studier der har sammenlignet effekten med de nyere serotonin- og neurokininreceptorantagonister (3224) . Se endvidere Medicin...)

Mpox (abekopper) (...medicin, benyttes til specifik behandling af Mpox virus. Behandling kan fx. overvejes til personer med immundefekt såsom personer med HIV med lavt CD4-tal og til børn, som vurderes at være i risiko for udvikling af alvorlig infektion. Tecovirmat er ikke på lager i Danmark, men kan fremskaffes fra udlandet ved behov. Vacciner Historiske data viser, at den koppevaccine, der blev anvendt indtil 1980, giver omkring 85 % beskyttelse mod Mpox. Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom. For praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Der er godkendte nyere 3. generations levende svækkede non-replikerende vacciner mod kopper baseret på vaccinavirus med færre bivirkninger. Vaccinen Imvanex, som også markedsføres under navnene Jynneos og Imvamune, er godkendt af både EMA og FDA til vaccination mod både kopper og Mpox. Vaccinen anvendes både til præ-ekspositions og til post-ekspositions profylakse (PEP). Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille evne til at formere sig. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede/HIV-positive. Vaccinen er ikke tilgængelig i fri handel og vaccination varetages af de infektionsmedicinske afdelinger. Vaccination er siden maj måned 2022 blevet tilbudt til personer i høj risiko for smitte og som PEP til udvalgte nære kontakter, som har været udsat for smitte. Der tilbydes én dosis vaccine, der bør gives indenfor 4 dage efter udsættelse for smitte, men kan gives op til 14 dage efter. Desuden har sundhedsstyrelsen august 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod Mpox til mænd der har sex med mænd, som har flere skiftende partnere og er i høj risiko for at blive smittet. Der gives to vaccinedoser med mindst 28 dages interval, undtagen til tidligere koppevaccinerede (oftest fødselsår før 1973), hvor én dosis er tilstrækkeligt. Personer, der tidligere har haft Mpox, skal ikke vaccineres, da de anses for beskyttet af naturlig infektion. Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet: Hvis man modtager PrEP (forebyggende behandling) mod HIV. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Brug af kondom er ikke en garanti for, at man ikke bliver smittet eller smitter andre. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger. Vaccinen kan også tilbydes til kvinder, non-binære og transpersoner, som er i tæt kontakt med personer, som hører til ovenstående gruppe, og derfor har en højere risiko for smitte. En læge vil vurdere, om man falder inden for gruppen for vaccination. Aktuelt tilbydes Mpox-vaccination ikke rutinemæssigt til rejsende. Der er dog jf. Sundhedsstyrelsens vejledning (6338) mulighed for vaccination af særligt udsatte personer efter individuel vurdering ved infektionsmedicin...)

Kvalme og opkastning (...e har effekt, da er der jævnfør forsøgsordningen mulighed for at forøge at lindre med medicinsk cannabis. Forventningskvalme, som kan opstå hos patienter, der tidligere er behandl...)

Nyre- og uretersten (...es især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytfor...)

Benign prostatahyperplasi (...medicinsk og kirurgisk. Målet med behandling af patienter med generende BPO-relaterede vandladningssymptomer (LUTS) er at mindske symptomerne i en sådan grad, at patienten ikke har væsentlige vandladningsgener i dagligdagen samt i udtalte tilfælde ultimativt at beskytte nyrefunktionen. Under udredning eller sideløbende med anden behandling bør der gives supplerende livsstilsråd om bl.a. hensigtsmæssige vaner i forhold til væskeindtagelse (mængder og tidpunkt), om praktisering af dobbelt vandladning ved dårlig blæretømning samt strygning af perineum ved efterdryp. Medicinsk behandling Medicin...)

Astma hos børn (...medicin SABA p.n. Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS* Mediumdosis ICS* Mediumdosis ICS* + leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist Lavdosis ICS* + leukotrienantagonist ICS = Glukokortikoider til inhalation SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * For angivelse af lav- og middeldoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . Børn over 5 år Hjørnestenen i medicinsk behandling af astma hos børn > 5 år er fast behandling med inhalationssteroid samt inhaleret β2-agonist ved behov og profylaktisk før anstrengelse. Ved nydiagnosticeret astma foreslås at begynde med en lav eller moderat daglig dosis inhalationssteroid i en periode på minimum 3 måneder for at reducere luftvejsinflammationen. Effekten monitoreres ved spirometri, dagbogsregistreringer af symptomer og behov for β2-agonist . Størstedelen opnår optimal astmakontrol (normal lungefunktion (FEV 1 > 90 % af den forventede værdi), symptomfrihed, normalt aktivitetsniveau og ingen/ringe behov for p.n. β2-agonist ). Er optimal kontrol opnået, reduceres dosis af inhalationssteroid gradvist til den mindste dosis, der kan opretholde optimal kontrol. Tabel 2. Trinvis behandling af astma hos børn fra 6 til og med 18 år Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4 Trin 5 Anfaldsmedicin SABA eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.* Specialistopgave Forebyggende medicin, 1. valg Lavdosis ICS** Mediumdosis ICS** Mediumdosis ICS** + LABA og/eller leukotrienantagonist Specialistopgave Forebyggende medicin, 2. valg Leukotrienantagonist eller kombinationspræparat med ICS og LABA p.n.*** Lavdosis ICS** + LABA eller leukotrienantagonist Højdosis ICS** ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β 2 -agonist SABA = Korttidsvirkende β 2 -agonist * Kombinationspræparat med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist anbefales p.n. til børn fra 12 år (primært teenagere i transitionsfase til voksenmedicin), der er skiftet til dette præparat som fast forebyggende behandling. Denne behandlingsstrategi har vist sig at reducere antal eksacerbationer i forhold til korttidsvirkende β2-agonist p.n. (5567) , men anbefales kun med kombinationspræparater, der indeholder formoterol og budesonid . ** For angivelse af lav-, middel- og højdoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . *** Anbefales til børn fra 12 år (særligt teenagere, der ikke er adhærente til fast forebyggende behandling). Denne behandlingsstrategi er non-inferior for risiko for eksacerbationer, men inferior for daglig symptombyrde i forhold til lavdosis fast forebyggende inhalationssteroid. Revurdering af behandlingen Monitorering og kontrol Spirometri, inhalationsteknik samt dagbogsoptegnelser over symptomer, aktivitetsniveau og behovet for korttidsvirkende β2-agonist bør vurderes mindst 1-2 gange pr. år mhp. eventuel behandlingsjustering. Barnets højde bør måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Vurdering af nuværende astma kontrol baseres på en vurdering af barnets symptomer, påvirkning af aktivitetsniveau og behov for anfaldsmedicin...)

Intestinale rundorme (nematoder) (...ste infektionsmedicinske afdelinger har en generel tilladelse til anvendelse af albendazol, hvorfor patienten kan henvises til infektionsmedicinsk afdeling el...)

Chikungunya vaccine (...ehandling. Behandlingen er symptomatisk i form af febernedsættende og smertestillende medicin. Vacciner IXCHIQ® er en levende svækket vaccine, der i 2024 blev godkendt af EMA til ...)

Inflammatoriske tarmsygdomme (... af kronisk inflammatorisk tarmsygdom udføres af eller i samarbejde med speciallæge i medicinsk gastroenterologi. Colitis ulcerosa Colitis ulcerosa omfatter følgende tilstande: pr...)

Søvnløshed (...medicinske, neurologiske, psykiatriske sygdomme, medicin, toksiske (fx alkohol, misbrug). Almindelige årsager: Hos de fleste patienter i almen praksis, der klager over insomni, findes ingen specifik årsag. Generelt kan insomni udløses, eller forværres, af: Jetlag, skifteholdsarbejde, hospitalsindlæggelse, angst, støj, uro. Livskriser, stress, sociale- og arbejdsmæssige problemer. Livstilsforhold: Mangel på motion, motion kort før sengetid. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol. Rygning. Uregelmæssige måltider, faste. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, kort søvn, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø. Primære søvnsygdomme: Ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, restless legs syndrome (RLS), periodiske benbevægelser (Periodic Legs Movement - PLM) og medfører ofte gennemsovningsproblemer. Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har ofte gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og evt. REM sleep Behavior Disorder (RBD). Disse sygdomme har oftest DNS. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst, borderline personlighedsforstyrrelse og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser og Tourettes syndrom). Neurologiske sygdomme: Disse har hyppigt søvnforstyrrelser i form fragmenteret søvn, døgnrytmeforstyrrelser og motoriske fænomener under søvn og søvnapnø. Dette gælder i særdeleshed synucleinopatier (Parkinsons sygdom, atypisk Parkinsons sygdom, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80 % af patienterne frembyder insomni og andre søvnsygdomme. Ved demenssygdomme inklusive Alzheimers sygdom ses hyppigt insomni og døgnrytmesygdomme. Insomni er hyppig ved stroke, multipel sklerose, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v. Akutte og kroniske smerter. Medicinsk sygdom: Insomni er meget hyppigt ved bl.a. lunge-, hjerte,- ,endokrine- og rheumatologiske-sygdomme m.v. Patienter med cancer og patienter i neoplastisk behandling har hyppig insomni. Lægemidler: Flere midler kan medføre insomni, herunder kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), antipsykotiska, antidepressiva og central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil) samt nikotin-præparater. Kronisk behandling med hypnotika/andre sedativa og seponering heraf kan desuden give insomni. Ved primær insomni findes oftest normale forhold vurderet ved PSG og andre objektive metoder, mens ved de sekundære former for insomni (herunder andre søvnsygdomme, neurologiske, medicinske sygdomme samt lægemidler) findes oftest forandringer ved objektive målinger (DNS). Ældre Søvnstruktur og døgnrytme ændres med alderen, herunder søvnens struktur med flere opvågninger og nedsættelse af dyb (N3) og REM søvn. Antallet af opvågner og vågentid om natten øges. Der er således flere klager over insomni og døgnrytmeforstyrrelser med alderen og der ses langt hyppigere DNS og søvnsygdomme. Der er multiple årsager hertil, dels biologiske aldersændringer men også langt hyppigere comorbideter og anvendelse af medicin...)

Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...medicinske versus den bio-psyko-sociale sygdomsmodel En konceptuel sygdomsmodel kan beskrives som en ramme til forståelse af sygdom, baseret på en række teoretiske ideer som desuden guider, hvordan forskning i sygdom praktiseres. Den biomedicinske (BM) sygdomsmodel opstod i det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin...)

Obstipation (...medicinlisten gennemgås med henblik på mulighed for justering. Inden behandling med laksantia påbegyndes, er det nødvendigt at skelne mellem procedure-relateret brug (udrensning) og egentlig behandling. Udrensning til endoskopi/operation foretages iht. lokal instruks. Præparatvalg Ved længerevarende behov for laksantia anvendes fortrinsvis laksantia med primær virkning på tarmindholdet ( osmotisk virkende laksantia ). Peristaltikfremmende laksantia er laksantia med primær virkning på tarmmotorikken (bisacodyl og natriumpicosulfat) og anvendes fortrinsvis ved akut opstået obstipation. Ved behov for tarmudtømning før endoskopisk undersøgelse eller kirurgiske indgreb anvendes ofte en kombination af begge præparatgrupper, dvs. osmotisk virkende laksantia og præparater med virkning på tarmmotorikken - typisk i form af kombinationspræparater. Fosfatholdige laksantia skal pga. risiko for udvikling af akut eller kronisk fosfatnefropati bruges med stor forsigtighed til ældre, ved dehydrering, nyresygdom og til patienter, som tager medicin...)

Antidepressiv behandling af gravide (...medicinsk behandling, herunder kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi, som der er evidens for virker mod depression og angst. Herudover skal man være opmærksom på flg. problemer, som vil blive nøjere omtalt: risikoen for abort og for tidlig fødsel, medfødte misdannelser og komplikationer i perinatalperioden. Endelig mulig påvirkning af barnets psykiske og fysiske udvikling under opvæksten. På mange af disse områder er forskningen sparsom, men der kommer hele tiden nye undersøgelser til. Står man som læge i den situation, at man overvejer behandling af en gravid med antidepressiv medicin, bør man konsultere særligt interesseret psykiater vedr. dette for at sikre, at ens viden er opdateret. De ovennævnte risici skal vejes op imod, at en ubehandlet depression efter alt at dømme kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man allerede under planlægningen af graviditet får gennemgået den psyko-farmakologiske behandling samt fordele, ulemper og risici ved at blive gravid og gennemføre graviditeten i medicinsk behandling. Ligesom muligheden for at trappe ud af medicin...)

Kroniske smertetilstande (...medicinsk forståelsesramme, hvor udredning har haft fokus på at finde enkle mekanistiske forklaringer på smerterne. Behandlinger som fx blokader, kirurgi og fysiurgiske behandlinger har ligeledes været mekanisme-baserede. Med paradigmeskiftet anerkendes det i større omfang, at der ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet bivirkninger som takykardi, svimmelhed og blodtryksfald øger risikoen for faldulykker For information om bivirkninger og øvrige forsigtighedsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens vejledning (3224) . Ved behandling med medicinsk cannabis er der skærpet indberetningspligt af bivirkninger. Lægemiddelstyrelsen har ikke opfanget signaler, der har givet anledning til mistanke om sikkerhedsproblemer ved anvendelsen af medicinsk cannabis (Vejledning til lægerne, LMST rapport (5425) . Ved behandling med THC-holdige præparater under forsøgsordningen med medicin...)

Osteoartrose (...t. Glukosamin. Der er ikke dokumenteret klinisk betydende effekt. Skrøbelige og ældre Medicinsk behandling skal revurderes regelmæssigt med henblik på fortsat relevans, effektivit...)

Feberkramper hos børn (...le feberkramper behøves ikke nødvendigvis instruktion og udlevering af diazepam rektalmedicin. I ganske få udvalgte tilfælde kan diazepam rektalt anvendes profylaktisk, hvilket af...)

Psoriasis (...bimekizumab eller ustekinumab. På området findes desuden en behandlingsvejledning fra Medicin...)

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...medicinske behandling bør overvejes i tilfælde med middelsvær og svær funktionshæmning som følge af ADHD. Den kliniske erfaring er, at centralstimulerende medicin er mest effektiv for hovedparten af patienterne, hvilket understøttes af større litteraturgennemgange (5894) . Methylphenidat er førstevalg. Hvis methylphenidat ikke tåles eller ikke har effekt, kan lisdexamfetamin eller dexamfetamin forsøges. Ved alle CNS-stimulerende midler ses effekten umiddelbart. Dvs. den indtræder i løbet af 15-45 minutter og ophører, alt efter præparat, efter 2-12 timer. Dog bør der regnes med dosis-titrering og symptom-registrering (observation) af ugers varighed for at finde rette præparat og rette dosis. Atomoxetin kan anvendes ved: Særlige komorbiditetsmønstre (fx ved samtidigt optrædende tics eller angst). Behandlingsresistens for CNS-stimulerende midler. Misbrug eller øget risiko for misbrug. Bivirkninger ved methylphenidat eller andre CNS-stimulerende midler. Behov for døgndækning, når patientens symptomer ikke kan reguleres i morgen- og aftentimerne. Store vanskeligheder ved at huske at tage CNS-stimulerende midler, som oftest doseres flere gange dagligt. Maksimal effekt af atomoxetin nås først efter 1-3 måneder, men effekten vedvarer i uger efter behandlingsophør. Enkelte glemte doser under behandlingen vil derfor ikke have betydende indvirkning på effekten. Guanfacin kan anvendes, hvis der ikke er effekt af- eller patienten ikke tåler hverken methylphenidat, lisdexamfetamin, dexamfetamin eller atomoxetin. Endvidere anbefales guanfacin hvis traditionel behandling medfører belastning af hjertet - høj puls eller forhøjet blodtryk. I sjældne tilfælde, ved manglende behandlingseffekt eller intolerans over for registrerede præparater, kan bupropion eller modafinil (ikke-registreret indikation for begge midler) anvendes. Den medicinske behandling bør evalueres med rating-scales (2884) (2885) . Flere informanter som forældre, lærere, ægtefælle/samlever/søskende og selvrapport bør inddrages. Sufficient behandling reducerer risikoen for udvikling af misbrug. Det anbefales også at evaluere effekten på patientens funktion, enten ved anvendelse af standard globale funktionsskalaer (GAF/GAPD/CGAS) eller specifik funktionsskala udviklet til patienter med ADHD (WFIRS) (5892) . Den medikamentielle behandling bør løbende evalueres - og det skal sikres, at der fortsat er effekt. Hvis symptomerne ikke viser sig ved medicinpause eller når patienten glemmer at tage medicinen, bør man holde planlagt pause og evaluere symptomerne (rating med ADHD-RS/ASRS). Man kan stoppe med centralstimulerende medicin og atomoxetin uden udtrapning - dog vil det for mange være hensigtsmæssigt med gradvis udtrapning, især hvis der har været tale om længerevarende behandling med høje doser centralstimulantia. Nationale kliniske retningslinjer: National klinisk retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos børn og unge. (2884) Udredning af ADHD hos voksne i hospitalsregi, Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper. 6245 - Udredning af ADHD hos voksne i hospitalsregi Behandlingsvejledning og rekommandationer fra RADS: Behandlingsvejledning for medicin...)

Behandling af dyslipidæmi (...medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte en hensigtsmæssig administrationsform. Anionbytterbehandling kan evt. kombineres med nicotinsyre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere LDL-kolesterol med 18-25 %. Fibrater ( gemfibrozil og bezafibrat ) kan sænke triglyceriderne ret effektivt (20-50 %). Som bivirkning kan LDL-kolesterol undertiden stige, men hos normotriglyceridæmiske patienter med LDL-kolesterol forhøjelse kan fibrater på den anden side nedsætte LDL-kolestol. Ligesom nicotinsyre øger fibrater HDL-kolesterol. Kolesterolabsorptionshæmmere ( Ezetimib ) hæmmer selektivt den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler i tyndtarmens børstesøm, hvilket medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren og reducerer total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol evt. øges. Ezetimib reducerer LDL-kolesterol med 15-22 % og har i kombination med et statin vist at give en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 21-27 % i forhold til intensiv statinbehandling alene. Ezetimib bør forbeholdes patienter, som ikke tåler statin i relevante doser eller i kombination med statin hos de patienter, som ikke opnår behandlingsmålet med statin alene. Statinbehandlingen nedsætter kolesterolsyntesen, en effekt der er komplementær til ezetimibs hæmning af transporten af intestinal kolesterol til leveren. Nicotinsyre og derivater : Nicotinsyre kan anvendes til hyperkolesterolæmi og til hyperlipidæmi, hvor forhøjet VLDL-kolesterol indgår, fx familiær kombineret hyperlipidæmi og dysbetalipoproteinæmi, idet nicotinsyre hæmmer dannelse af hepatisk VLDL-kolesterol. Desuden opnås en markant øgning af HDL-kolesterol og sænkning af det aterogene lipoprotein(a). Kutane bivirkninger (kløe og flushing) kan reduceres ved indtagelse af 75-300 mg acetylsalicylsyre 30 min. før nicotinsyrederivat. Dosis øges langsomt til vedligeholdelsesdosis efter 4 uger. PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) er et behandlingsprincip med monoklonale antistoffer, der doseres subkutant og ved hæmning af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) reducerer nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. PCSK9-syntesehæmmere ( incliseran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA), som doseres subkutant og ved hæmning af syntesen af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) i leveren reduceres nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med inclisiran i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 50-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Omega-3 fedtsyre-præparatet , icosapentethyl er en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemåde af icosapentethyl er ikke fuldt afklaret. Icosapentethyl anvendes til at reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos statin-behandlede patienter med triglyceridværdier ≥ 1,7 mmol/l/≥150 mg/dl, som har kardiovaskulær sygdom eller diabetes og mindst en anden kardiovaskulær risikofaktor. Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en gruppe lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. Anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som skønnes at optræde hos 1 ud af 1 mill. danskere. Behandling varetages af højt specialiserede afdelinger. Graviditet Der foreligger kun få meddelelser om teratogen effekt af de lipidsænkende lægemidler. Erfaringsgrundlaget er ringe, og de bør derfor så vidt muligt ikke anvendes under graviditet. Findes indikation for kolesterolsænkende behandling under graviditet, bør et præparat fra gruppen af anionbyttere foretrækkes, da disse stoffer ikke absorberes fra mave-tarm-kanalen. Behandling af svær graviditetsassocieret hypertriglyceridæmi (5-10 mmol/l eller mere) er en specialistopgave med bistand fra klinisk diætist. Amning Pravastatin udskilles i modermælk. Erfaring savnes vedr. atorvastatin , rosuvastatin og simvastatin . Bør derfor ikke anvendes under amning. Er der indikation for kolesterolsænkende behandling i ammeperioden, bør et præparat af gruppen anionbyttere foretrækkes. Tilskud Der er generelt tilskud til kolesterolsænkende midler indeholdende atorvastatin , ezetimib , rosuvastatin , simvastatin og pravastatin . Ved præparater indeholdende colestyramin , acipimox samt ved kombinationerne atorvastatin/ezetimib og simvastatin/ezetimib er der klausuleret tilskud til patienter, hvor behandling med generelt tilskudsberettiget statinpræparat ikke har tilstrækkelig effekt eller ikke tåles. For præparater indeholdende gemfibrozil er der klausuleret tilskud til patienter med isoleret svær forhøjelse af triglycerid eller patienter med kombineret hyperlipidæmi evt. i kombination med statin (specialistopgave). Behandling med PCSK9-hæmmere og PCSK9-syntesehæmmere er ligeledes en specialistopgave, og præparaterne kan kun udskrives af speciallæger i endokrinologi, kardiologi og neurologi. Medicinrådet har fastsat grænseværdier for behandlingen, og medicin...)

Svimmelhed (...efter såvel 3 måneder som 12 måneder (4948) . Svimmelhed er hyppigt en bivirkning ved medicin, specielt hos ældre. Nøglen til diagnosen er en grundig anamnese, hvor den tidsmæssig...)

Gastro-øsofageal reflukssygdom (...instrueres i at tage en dosis syrepumpehæmmer daglig indtil symptomfrihed i 24 timer. Medicinforbruget kan herved reduceres til ca. en tredjedel uden at kompromittere patientens l...)

Influenza (...uidelines vedr. håndtering af influenza, disse kan ses på Dansk Selskab for Infektionsmedicins hjemmeside ( Guidelines og retningslinjer ). Førstevalgs præparat er oral oseltamivi...)

Akutte anfald og status epilepticus (...t, max 2 gange. eller Midazolam mundhulevæske 10 mg bukkalt, max 2 gange. Trin 1: Den medicinske i.v. behandling startes med indgift af: Indgiften kan gentages 1 gang efter 5 minu...)

Erektil dysfunktion (...medicinske lidelser, fx: Diabetes med afledet organpåvirkning ud over erektil dysfunktion Svær hypertension med afledet organpåvirkning ud over erektil dysfunktion og/eller i behandling med tre eller flere antihypertensiva Cerebralt insult Dissemineret sklerose Columna- og bækkentraumer med nerveskade Kronisk uræmi Svær arteriel insufficiens Parkinsons sygdom. Operationer, fx: Coronaropererede Discusprolapsopererede Rectumkirurgi Cystektomi Radikal prostatektomi Rygoperationer Iatrogen betinget erektil dysfunktion (fx efter strålebehandling, kirurgisk eller medicin...)

Kolera (... lav, at vaccinen ikke anbefales på denne indikation. Internationale eksperter i rejsemedicin er dog enige om, at vaccinen kan anbefales til visse risikogrupper, der risikerer alv...)

Ændringer i væske- og elektrolytbalancen (...for doseres væsken individuelt, og virkningen revurderes med samme omhu som ved anden medicin. Samtidig er viden om i.v. væskers indhold og monitorering afgørende for sikker patie...)

Unipolare depressive tilstande (...medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved let depression anbefales “watchfull monitoring fremfor medicinsk behandling, medmindre patienten tidligere har haft en svær depression. Se i øvrigt indikationerne for medicinsk behandling ovenfor. Det er i flere metaanalyser vist, at kombinationen af antidepressiv medicin...)

Hyperprolaktinæmi (...medicin med dopamin-antagonistisk virkning (fx antidepressiva). Hos patienter med kendt makroadenom i hypofysen skal sikres, at der ikke er tale om laboratorieartefakt i form af falsk for lav P-prolaktin. Dette kan føre til diagnose af non-funktionelt hypofyse-adenom i stedet for prolaktinom, og et muligt unødigt operativt indgreb. Et andet hyppigt laboratorieartefakt er falsk forhøjede værdier. Prolaktin er stress-følsomt og 2-3 gange forhøjede værdier kan ses, hvis blodprøven tages umiddelbart efter fysisk aktivitet eller fx en gynækologisk undersøgelse. Behandling af hyperprolaktinæmi er i næsten alle tilfælde medicinsk med en af de tilgængelige dopaminagonister, se prolaktinhæmmende midler . Yderst sjældent ses behandlingsresistens. Ved store hypofysetumorer, kan det blive nødvendigt at operere, og evt. supplere med strålebehandling. Lettere tilfælde med lav P-prolaktinværdi behandles let medicin...)

Invasiv candidiasis (...n og caspofungin, anses de som klinisk ligeværdige til behandling af candida. Se også Medicin...)

Trigeminusneuralgi (...for høje medicindoser og kombinationsbehandling. Hos medicinsk refraktære patienter bør kirurgisk behandling overvejes. Medicinsk behand...)

Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...medicin mod de akutte anfald og samtidig sættes i en forebyggende medicinsk behandling. Forebyggende behandling er den vigtigste behandling og skal opstartes hurtigst muligt ved hver ny klynge. Ved total anfaldsfrihed over 14 dage eller når patienten selv fornemmer, at perioden er slut, bør nedtrapning af forebyggende medicin forsøges. Anfaldsbehandling Oxygen-inhalation Inhalation af ren (100 %) ilt via en ikke-genåndbar ansigtsmaske med et flow på 15 l/min i 10-20 minutter er førstevalgsbehandling af anfald. Inhalationen skal foretages i siddende, oprejst position. Transportabelt ilt udstyr (iltbombe + maske) leveres af private firmaer efter ordination fra neurologisk afdeling. Se endvidere Oxygen (medicin...)

Spændingshovedpine (...medicinsk behandling : Ikke-medikamentel forebyggelse og behandling af spændingshovedpine skal altid overvejes, selv om der generelt er sparsom videnskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicin...)

Hoste (...idligere lungerask bør der tages røntgen af thorax og patienten bør henvises til lungemedicinsk udredning, især hvis patienten er eller har været ryger (4832) . Se også afsnittet ...)

Svær overvægt (...medicin - STEP-studierne (A quick guide to the STEP trials), hvor det længste har opfølgning på ca. 40 måneder (6305) . Samlet har disse studier vist, at semaglutid i kombination med livsstilsintervention (non-farmakologisk behandling) giver vægttab på op til 15 % af udgangsvægten efter 40 ugers behandling. Ser man på, hvor mange som taber sig ≥ 15 % af deres udgangsvægt, har et studie fundet, at halvdelen af de patienter, som fik semaglutid reducerede vægten ≥ 15 %, mens det var 7 % blandt dem, der fik placebo (5896) (5897) (5898) . Liraglutid (3 mg) er et anoreksikum af GLP-1ra gruppen, og tages som én subkutan injektion dagligt. Der foreligger studier på op til 3 år, der viser et placebo-fratrukket vægttab på 4-6 kg (5-6 %) efter 1 år og 4,3 % efter 3 år (4593) (4928) . Et års data viser, at 33 % opnår et vægttab på mere end 10 % (mod 11 % i placebogruppen), og at efter 3 år opnår ca. 25 % dette. Anoreksika reducerer risikofaktorer for følgesygdomme (2664) (4589) , men der savnes langtidsstudier. Et tredje middel i denne gruppe er et kombinationspræparat bestående af opioidantagonisten naltrexon og antirygemidlet bupropion. Denne kombination nedsætter fødeindtaget og giver efter ét års behandling et placebo-fratrukket vægttab på 5-6 % af udgangsvægten svarende til 5-6 kg. Efter ét års behandling opnår ca. 35 % et vægttab på mere end 10 %, mens ca. 20 % opnår dette i placebobehandling (3528) (3529) . Malabsorptiva virker ved at nedsætte fødeoptaget i tarmen. Orlistat er det eneste middel i den gruppe, og orlistat begrænser fedtoptagelsen i tarmen ved hæmning af mave-tarm-kanalens lipaser. Efter 1 års behandling med orlistat (120 mg x 3 dgl.) er vægttabet 2,5-3,5 kg større sammenlignet med placebo (4922) . Et studie med orlistatbehandling (120 mg x 3 dgl.) i 4 år viste et vægttab på 2,2-2,8 kg sammenlignet med placebo. I dette studie var behandling med orlistat associeret med en 37 % reduktion i udviklingen af type 2-diabetes (734) . Præparatvalg Semaglutid (2,4 mg ugentligt) er vist at medføre vægttab på 14-15 % af udgangsvægten, liraglutid (3 mg dagligt) på 10 %. Naltrexon og bupropion (2 tbl. X 2 dgl.) op til 5-7 % og orlistat (120 mg x 3 dgl.) på 5 % (4929) . Liraglutid og semaglutid skal tages som en subkutan injektion, og de to andre stoffer tages som tabletter. Valget af præparat må tages under hensyntagen til patient præference, effekten, bivirkninger, kontraindikationer og prisen. Der foreligger ingen konsensus om, hvilket præparat der skal være førstevalg, så det må indtil videre bero på en individuel vurdering mellem patient og læge. Hos patienter med hjertekarsygdom overvejes semaglutid dog som førstevalg. Som udgangspunkt frarådes kombination af flere præparater grundet manglende evidens og øget risiko for bivirkninger. Orlistat er også markedsført i en svagere receptfri håndkøbsversion på 60 mg. Med denne dosis opnås ca. ⅔ af vægttabseffekten i forhold til den dobbelte receptpligtige dosis (4594) . Bivirkningerne er lidt svagere for 60 mg tabletterne i forhold til 120 mg tabletterne (se disse). Orlistat 60 mg anbefales indtil videre kun anvendt i 6 mdr., hvorefter patienten anbefales at henvende sig til egen læge mht. den videre behandling. Kirurgisk behandling Hvis non-farmakologisk og farmakologisk behandling ikke er tilstrækkelig i forhold til. at opnå de ønskede sundhedsmæssige effekter, er kirurgisk behandling et alternativ blandt personer med den sværeste overvægt. I Danmark tilbydes gastrisk bypass og sleeve gastrectomi, begge udført laparoskopisk. Det maximale vægttab opnås ca. 2 år efter operationen og er på 25-30 % af udgangsvægten svarende til 25-50 kg afhængig af udgangsvægten. Vægttabene er mere permanente end ved andre former for vægttabsbehandling. Observationsstudier tyder på, at det større vægttab medfører overbevisende effekt på komplikationer som type-2 diabetes , hjerte-kar-sygdom og søvnapnø samt en reduktion i den øgede dødelighed ved svær overvægt (2176) (4595) (4930) . Patienter med BMI > 35 kg/m 2 ledsaget af sværere overvægts-relaterede komplikationer og patienter med BMI > 40 kg/m 2 kan henvises til vurdering af indikation for kirurgisk behandling i offentligt regi. Kirurgisk behandling af svær overvægt kan tilbydes efter en individuel vurdering, når der foreligger en væsentlig sundhedsfaglig begrundelse. Der foretages en medicin...)

Ordination af afhængighedsskabende lægemidler (...medicin til sig selv eller nærtstående familiemedlemmer. Her gælder der som hovedregel, at behandlingen bør varetages af en anden læge (1969) . Ved ordination af afhængighedsskabende medicin til egne patienter, skal lægen ved fravær, og hvis kendskabet til patienten indikerer, at man har mistanke om at de ofte benytter akutte lægekontakter til at få udskrevet supplerende medicin, sikre den nødvendige kommunikation til kolleger, efter samtykke fra patienten. Nægter patienten at give samtykke, kan lægen overveje at ophøre med behandlingen, og dernæst sikre at patienten kender til muligheder for abstinensbehandling. Det iatrogene afhængighedssyndrom Nogle patienter i behandling med afhængighedsskabende lægemidler udvikler et afhængighedssyndrom (se Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler ) (5717) (5718) . Der ses samme karakteristika som ved afhængighed af andre rusmidler, men iatrogen afhængighed kan klinisk præsentere sig ved nogle lidt andre symptomer: Søvnforstyrrelser, angsttilstande og kroniske non-maligne smerter, hvor det måske ikke umiddelbart er tydeligt for patienten, at det er afhængighed, netop fordi det er ordinerede lægemidler. Det karakteristiske er, at patienterne ikke tager den foreskrevne medicin...)

Astma hos gravide og ammende (...medicin er større end eventuelle risici som skyldes astmamedicin (6625) . Ved nyopstået behandlingsbehov under graviditet bør inhalerede kortikosteroider og β2-receptorstimulerende midler foretrækkes. Henvisning til specialist i lungemedicin...)

Alkoholafhængighed (...medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicin...)

Hepatisk encefalopati (...Medicinlisten bør gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af CNS-dæmpende lægemidler. Ved persisterende eller recidiverende HE trods optimal behandling bør ernæringsterapi optimeres og betydende portosystemisk shunt, herunder efter TIPS, overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter bør behandling tilpasses med særlig opmærksomhed på risiko for dehydrering, elektrolytforstyrrelser og underernæring. Lactulose bør titreres forsigtigt for at undgå diarré og væsketab, og væske- og elektrolytbalance bør monitoreres. Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicin...)

Infektioner med helminter (...hed blandt rejsende, og ved positivt fund bør dette altid konfereres med en infektionsmedicin...)

Herpes zoster (...nationsprogrammet i flere europæiske lande. Dog anbefaler Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Transplantationsselskab transplantationskandidater og -recipienter ≥18 år va...)

Øjenlågsbetændelse (blefaritis) (...n række produkter på markedet, men ingen registreret som medicin og præsenteres derfor ikke i Medicin.dk. Antibiotisk behandling er kun sjældent indiceret, og...)

Endometriose (...medicinsk overgangsalder. På grund af det kraftige fald i ovariernes produktion af østrogen giver denne behandling ikke blot bivirkninger i form af klimakterielle gener, men på sigt også en øget risiko for afkalkning af knoglerne. Behandling med GnRH-agonister er derfor specialistbehandling. Behandling i mere end 4 måneder bør kombineres med add-back af lav-dosis, kontinuerligt østrogen-gestagen præparat for at kvinden ikke får østrogenmangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. Relugolix er en oral GnRH-antagonist, og siden december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i medicin...)

Sekundær osteoporose (...medicinsk behandling, anbefales kontrol af D-vitaminstatus 1-2 gange årligt.Farmakologisk osteoporosebehandling er kontraindiceret ved ubehandlet osteomalaci. Effekten af oral behandling med bisfosfonater kan være kompromitteret ved tilstande med malabsorption. Ofte vil parenteral administration af enten denosumab eller et bisfosfonat være hensigtsmæssigt hos disse patienter, idet en evt. D-vitamindeficiens skal korrigeres forinden. præmenopausal østrogenmangel Yngre kvinder med primær og sekundær amenoré og østrogenmangel har 20-25 % lavere BMD sammenlignet med raske aldersmatchede kvinder. Kvinder med amenoré kan derfor efter grundig udredning tilbydes østrogenbehandling , hvis den primære årsag ikke kan behandles. Behandlingen mht. osteoporosen bør principielt seponeres ved forventet menopausetidspunkt. Hos kvinder med anorexia nervosa er vægtøgning af afgørende betydning, mens effekten af østrogensubstitution er mere tvivlsom (4460) . androgenmangel Omkring 30 % af mænd med osteoporotiske frakturer har androgenmangel. Som hovedregel bør denne tilstand korrigeres medicin...)

Epilepsi hos børn (...medicinske behandling: anfaldsfrihed/-reduktion, færrest mulige bivirkninger og prognose, herunder risiko for påvirkning af barnets kognitive evner, som følge af anfaldene. Det er nødvendigt for barnets og forældrenes forståelse og accept af behandlingsprincippet, at de oplyses om, at afprøvning af flere forskellige præparater i prioriteret rækkefølge kan være nødvendig med stigende doser indtil anfaldsfrihed eller bivirkningsgrænse. Der oplyses om, at det, hvis der på trods af relevant valgt behandling ikke opnås anfaldsfrihed, kan være nødvendigt med revurdering af diagnose og evt. henvisning til specialiseret afdeling. Der anbefales anvendelse af anfaldskalender og doseringsæske. Overvejelse om compliance er vigtig ved anfaldsgennembrud og bestemmelse af serum-værdi af medicin i blodet kan være nyttig. Hvis barnet er anfaldsfrit på behandlingen, kan seponering, afhængig af ætiologi og epilepsisyndrom, forsøges efter 2 års anfaldsfrihed. Overordnet vil omkring 1/3 kunne behandles, så de ikke har anfald og kan udtrappes af medicin, 1/3 vil kunne blive anfaldsfri, men stadig skulle have medicin, og 1/3 vil fortsat have anfald, være medicinsk behandlingsrefraktære. Risikoen for recidiv afhænger af ætiologi og er formentlig størst ved visse genetiske typer af epilepsi, strukturelle/metaboliske typer af epilepsi, ved påvirket psykomotorisk udvikling, anfaldsdebut før 2-års-alderen og efter 12-års-alderen samt fortsatte generaliserede EEG-abnormiteter ved seponeringsforsøg. Nationale kliniske retningslinjer National behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi 2022 Præparatvalg De forskellige typer af epilepsi klassificeres på basis af ætiologi, anfaldsbeskrivelser og elektroklinisk syndrom. Der skelnes mellem fokale og generaliserede anfald. Dette er vigtigt for valg af behandling, se tabel 1. For uddybende vejledning, se Nice guidelines (2055) og National NBV for epilepsi (6361) . Tabel 1: Behandlingsvalg ved forskellige epilepsi-anfaldstyper Kilde: https://epilepsi-nbv.dk . Til generaliserede typer af epilepsi er valproat førstevalg til mange anfaldstyper. Imidlertid frarådes valproat til piger/kvinder i den fødedygtige alder pga. risiko for teratogen effekt og for udvikling af polycystisk ovariesyndrom. Førstevalg kan også være lamotrigin, som har en for mange mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil. Lamotrigin kan dog forværre myoklonier. Af hensyn til bivirkningsprofilen kan bl.a. også levetiracetam afprøves før valproat. Ethosuximid virker ikke mod generaliserede tonisk kloniske anfald, men er velegnet til absencer. Ved fokal epilepsi er der flere ligestillede førstevalgsmuligheder, herunder levetirecetam, oxcarbazepin, carbamazepin, valproat og vigabatrin, vigabatrin dog primært ved infantile spasmer. Hos børn 3 minutter) eller tendens til ophobede anfald inden for samme døgn, kan benzodiazepiner anvendes. Disse gives som diazepam rektalt eller som midazolam bukkalt. Derimod bør denne behandlingsform ikke anvendes ved kortere anfald, da epileptiske anfald oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må oftest anvendes oral opløsning eller opløselige tabletter. Hvis muligt hos ældre børn kan der være fordel i at anvende depotformuleringer, der også i nogle tilfælde kun skal doseres 1 gang om dagen. De fleste præparater skal optrappes langsomt over 4-8 uger for at undgå bivirkninger. Plasmakoncentrationsmålinger kan foretages for en række præparater, se tabel 1 i Antiepileptika . Foretages bedst som medicin...)

Migræne og anden hovedpine (...medicinske behandlingsmetoder mod migræne, henvises til Retningslinjen for ikke-medicinsk behandling fra det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det ikke tolereres pga. bivirkninger). Ved effekt bør medicinen forsøges seponeret hver 6.-12. mdr. for at sikre, at der fortsat er behov for og effekt af medicinen. Manglende effekt af en type profylakse udelukker ikke effekt af andre typer profylakse. Der foreligger ikke evidens for effekt ved kombination af flere former for profylakse. Ved ≥ 4 anfald pr. måned eller ≥ 10 hovedpinedage pr. måned skal medicinoverforbrug udelukkes. Ved medicin...)

Ulcussygdom (...r pylori -infektion kan påvises hos cirka halvdelen af alle ulcuspatienter. Ulcerogen medicin (Non-Steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) inkl. acetylsalicylsyre (ASA)) udgør...)

Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicin...)

Jernmangel (...odysplastisk syndrom, myelomatose og myelofibrose findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet , der har overtaget RADS' opgaver. Kurativ behandling Ved kurativ behandling af ...)

Akromegali (...medicinsk behandling af akromegali ofte gives livslangt. Stråleterapi anvendes undtagelsesvist til patienter, der ikke responderer på eller tåler medicinsk behandling. Det biokemiske respons på strålebehandling kommer ofte sent, og medfører en øget risiko for bl.a. hypofyseinsufficiens og cerebrovaskulær sygdom. Ved kirurgi ses de bedste behandlingsresultater ved mikroadenomer (< 10 mm), hvor op til 80 % af patienterne opnår acceptable niveauer af GH og IGF-I efter en operation; men i løbet af en 10-årig periode vil over 60 % af patienterne med akromegali få behov for medicinsk behandling . Medicinsk behandling med en somatostatin-analog er indiceret: ved manglende remission efter kirurgi og/eller strålebehandling som primær terapi, hvis operation ikke er mulig, eller afvises af patienten. Ved manglende remission på en somatostatin-analog eller bivirkninger til denne, kan man forsøge at skifte mellem de to primære og konventionelle præparater, Sandostatin® LAR og Ipstyl® Autogel . En somatostatin-analog kan kombineres med væksthormonreceptor-antagonisten pegvisomant , hvis der ikke opnås remission eller ved bivirkninger på monoterapi med en somatostatin-analog. Ved denne kombinationsbehandling vil ca. 15 % af patienterne, udvikle et forhøjet niveau af levertransaminase. Somatostatin-analoger kan også kombineres med en dopamin-agonist, cabergolin , der kan have nogen effekt hos en mindre del af patienter. Pasireotid Pasireotid er en nyere somatostatin-analog med bredere somatostatin-receptorbindingsprofil. Behandling med pasireotid medfører meget ofte hyperglykæmi eller manifest diabetes. Dets plads i behandlingen er derfor endnu uafklaret, men præparatet kan overvejes ved manglende effekt af konventionel somatostatin-analogbehandling. Behandlingsvejledning og rekommandationer fra Medicinrådet: Der findes en behandlingsvejledning for akromegali fra Medicin...)

Rabies (...kut, kan det blive nødvendigt, at den første vaccine/HRIG administreres fra infektionsmedicinsk afdeling eller skadestue. Vaccination mod rabies bør tilbydes personer i Danmark, d...)

Risikofaktorer for fraktur (...rtikoidbehandling Rygning Stort alkoholforbrug Ældre med øget faldtendens Sygdomme og medicinske behandlinger, som er associeret med osteoporose, fx: Anorexia nervosa Malabsorptio...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...medicinsk behandling, inddeles i kliniske grupper A, B og E på baggrund af sværhedsgraden af daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Symptomerne bedømmes enten ved Medical Research Councils Dyspnoea Scale (MRC, som går fra grad 1 til grad 5) eller modified MRC (mMRC, som går fra grad 0 til grad 4) eller ved hjælp af såkaldt COPD assessment test (CAT) (2524) . Patienter uden tilbøjelighed til eksacerbationer, men med flere daglige symptomer placeres i gruppen B, mens patienter uden svære symptomer placeres i gruppen A. Vurderingen af risikoen for fremtidige eksacerbationer baseres på antallet af eksacerbationer det sidste år. 2 eksacerbationer indenfor det seneste år, som krævede behandling med prednisolon eller antibiotika, eller én indlæggelseskrævende eksacerbation indikerer en høj eksacerbationsrisiko og patienten placeres i GOLD gruppe E. Inddeling i grupperne A, B og E er mest relevant på diagnosetidspunktet, hvor man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som fx volumenreducerende terapi, hvilket kan være relevant for patienter med svær lokaliseret emfysem. Ved fortsatte eksacerbationer på LABA+LAMA og høje eosinofiltal (se Tabel 4) suppleres med ICS. Ved fortsatte eksacerbationer, bør patienten henvises til lungemedicin...)

Sygdomme i det ydre øre (...emføres og er ofte tilstrækkelig. Oprensningen af øregangen er lige så vigtig som den medicinske behandling: Øregangen rengøres omhyggeligt, så det lokalt applicerede medikament k...)

Behandlingsrefraktær depression (...medicin alene (se Depressioner ved bipolar lidelse ). Desuden bør man sikre, at en tilstrækkelig høj dosis af førstevalgspræparater har været givet i tilstrækkelig lang tid (samlet behandlingstid med førstevalgspræparat 4-8 uger) ved hjælp af plasmakoncentrationsbestemmelse af medikamentet efter vejledningerne i: Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Ved manglende behandlingsrespons kan vælges en af flere behandlingsstrategier (1171) : Kombination med Kognitiv adfærdsterapi (ikke omtalt nøjere her). Substitutions strategi, hvor man erstatter et antidepressivum med et andet, fx fra SSRI til SNRI . Dosisøgning af igangværende antidepressiv behandling eller skift til andet antidepressivum (fx fra serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) til serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmer ( SNRI ) eller tricyklisk antidepressivum ( TCA )). Kombination af to antidepressive lægemidler med forskellig virkningsmekanisme (fx SSRI og et noradrenergt og specifikt serotonergt antidepressivum ( NaSSA )). Augmentation, hvor et antidepressivt lægemiddels virkning potenseres af lithium eller af et andet lægemiddel, fx et antipsykotikum eller triiodthyronin (anvendelse af disse stoffer er en specialistopgave). Henvisning mhp. elektroconvulsiv behandling (ECT). Brug af MAO-hæmmer (isocarboxazid) (specialist opgave). Tillæg af esketamin , se dog Medicinrådets anbefaling . Behandlingen af behandlingsrefraktær depression er beskrevet nøjere i notatet fra RADS (2535) og bør ske i samarbejde mellem den alment praktiserende læge og en speciallæge i psykiatri. Henvisning til indlæggelse kan blive nødvendig. Augmentationsbehandling Lithium Den bedst dokumenterede og tolererede augmentationsbehandling er kombinationen af et antidepressivum og lithium (5812) . Behandlingen gennemføres ved, at der fortsættes med fuld dosis af det antidepressivum, der ikke har været tilstrækkeligt virksomt gennem 4-8 uger. Behandlingen suppleres med lithium i en dosis, med et plasma-lithiumniveau, hvor der kan ses virkning allerede ved 0,3-0,4 og op til 0,8 mmol/l. Det er væsentligt at monitorere for virkning og bivirkninger, så en evt. effekt af lavere doseringer ikke overses. Denne kombinationsbehandling gennemføres i 2-3 uger. Hvis der ikke indtræder effekt inden for dette tidsrum, kan der ikke forventes effekt, og lithium seponeres. Rationalet for anvendelsen af lithiumaugmentation er, at lithium øger serotonin-turnover og derved formentlig den serotonerge neurotransmission. Risikoen for udvikling af serotonergt syndrom ved anvendelse af især fluoxetin og lithiumcarbonat er øget, og det er vigtigt, at der gennemføres en omhyggelig plasmamonitorering (5820) . Antipsykotika Antipsykotika kan tillægges den antidepressive medicin ved behandlingsrefraktære depressioner (6221) (5812) , men indebærer risiko for udvikling af irreversible neurologiske bivirkninger, vægtøgning samt uheldig påvirkning af metabolismen. Antipsykotika bør derfor ikke bruges rutinemæssigt i behandling af unipolar depression med fx søvnforstyrrelser eller angst. Derimod kan psykotisk depression med fordel behandles med en kombination af antidepressiv og antipsykotisk medicin, hvis ikke ECT kan anvendes. Antikonvulsiva Mange af de antikonvulsiva, som anvendes i behandlingen af bipolar affektiv lidelse, har også været søgt anvendt som augmentering ved behandling af behandlingsrefraktær depression, men effekten er, bortset fra særlige tilfælde, usikker og i det hele taget mindre sikkert belyst sammenlignet med lithiumaugmentering. Lamotrigen kan dog forsøges. Methylphenidat Der er udført et begrænset antal studier, som peger på, at nogle psykostimulanter - især methylphenidat - virker veltolererede og demonstrerer en vis effektivitet mod depression præget af træthed og sedation. Evidensen er dog begrænset med få RCT'er og der peges på et behov for yderligere RCT'er af høj kvalitet (6220) . Thyroideahormon Endelig skal nævnes, at man ved manglende effekt af flere forsøg med antidepressiv medicin...)

Leishmaniasis (...ling af leishmaniasis er en specialistopgave, og patienten bør henvises til infektionsmedicinsk afdeling. Miltefosine (Impavido) er ikke registreret i Danmark, men kan med udlever...)

Restless Legs Syndrome (...skud af folat, jern og B 12 . RLS kan også forekomme hos børn og kan ligne vokseværk. Medicinsk behandling kan ikke anbefales til gravide, ammende eller børn, da evidensgrundlaget...)

Alkoholoverforbrug (.../Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale) Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx måned...)

Nykturi hos voksne (...r medicinsk behandling overvejes, bør man korrigere evt. uhensigtsmæssige drikke- og toiletvaner. Et stort væskeindtag i aftentimerne bør reduceres. Medicinsk...)

Behandling af angst (...eget følsomme for medicinbivirkninger. Af hensyn til compliance er det derfor i mange tilfælde hensigtsmæssigt at begynde med en lav medicindosis og efterfølg...)

Hypertensio arterialis (...medicin bør startes inden for dage, når blodtryksniveauet er fastlagt ved gentagne målinger. Tostofsbehandling bør overvejes initialt. Blodtrykket bør initialt kontrolleres med dage til få ugers interval. Lipidsænkende behandling Lipidsænkende behandling ved hypertension: Ved forhøjet risiko SCORE2/SCORE2-OP risiko >10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 20 mmHg eller diastolisk blodtryksfald > 10 mmHg er behæftet med øget mortalitet og kardiovaskulære hændelser. Der kan vælges frit blandt de fire anbefalede førstevalgspræparater, og konkurrende komorbiditet afgør oftest præparatvalget. Behandlingsmålet justeres ved ortostatisk hypotension eller ved betydelig frailty (clinical frailty scale > 5), hvor al forebyggende behandling bør genovervejes). Diabetes Ved diabetes bør en ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist indgå i behandlingen. Iskæmisk hjertesygdom med bevaret venstre ventrikel ejection fraction ACE-hæmmer/angiotensin II-antagonist bør foretrækkes. Evt. calciumantagonist ved anginøse symptomer. Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - uden symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol). Hjertesvigt med nedsat venstre ventrikel ejection fraction - med symptomer ACE-hæmmer (eller angiotensin II-antagonist ved ACE-hæmmer intolerans) med tillæg af en α-/ β-blokker (carvedilol) eller β-blokker (metoprolol, nebivolol eller bisoprolol) og SGLT2-hæmmer også ved normalt eller lavt blodtryk. Desuden aldosteronantagonist hvis det tåles og loop-diuretika som symptombehandling. Hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction -med symptomer Patienten skal være vurderet kardiologisk med ekkokardiografi for korrekt diagnose. SGLT2-hæmmer anbefales ved symptomatisk hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction, hvis kriterierne fra EMPEROR-Preserved eller DELIVER er opfyldt se NBV kap. 5 Kronisk hjertesvigt. Kronisk nyresygdom ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist evt. i kombination med diuretika (ved eGFR 20 mmHg i stående stilling. Nedre grænse for blodtryksmåling kan fraviges i særlige udvalgte tilfælde fx ved hjertesvigt, hvor fokus er på at optitrere hjertesvigtsmedicin...)

Perifere kredsløbsforstyrrelser (...medicinske behandling af perifer arteriesygdom og iværksættes hos alle, hvor der ikke er kontraindikationer. Der fokuseres endvidere på behandlingsoptimering af komorbiditet, som fx hypertension og/eller diabetes . Se endvidere Stabil angina pectoris og Dyslipidæmi . Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 dgl. kombineret med rivaroxaban 2,5 mg x 2 dgl. anbefales til patienter, som er revaskulariset under ligamentum inguinale, og til patienter, som vurderes i høj risiko for nye iskæmiske events (samtidig diabetes, nyresygdom, hjerteinsufficiens og polyvaskulær sygdom). Ved denne behandling skal man være opmærksom på øget blødningsrisiko. Midler til behandling af perifere vaskulære sygdomme ( iloprost , pentoxifyllin ) har en usikker effekt og kan ikke erstatte ovenstående tiltag. Der er derimod gunstig effekt af vasodilatationsbehandling (dihydropyridin- Calciumantagonister ) ved perifere karspasmer, fx som led i Raynauds syndrom. Revurdering af behandling Reduktion af risikofaktorer og anden sygdomsmodificerende behandling (fx fysisk træning, pladehæmmer og statin) bør gives livslangt. Behandlingseffekt revurderes efter 3 mdr mhp. behov for evt. intensivering af medicin...)

Polycystisk ovariesyndrom (...medicinsk behandling. Metformin bør generelt seponeres, hvis graviditet indtræder, da der ikke er nogen sikker gevinst af metformin ved graviditet, herunder i forhold til risiko for abort. Letrozol anbefales som 1. valg ved anovulatorisk infertilitet hos kvinder med PCOS af det europæiske fertilitetsselskab (ESHRE). Den gældende guideline om ovulationsinduktion fra Dansk Fertilitetsselskab er nu opdateret (6307) , men Letrozol er endnu ikke registreret til brug ved ovulationsinduktion i Danmark. Kvinderne skal derfor informeres om, at behandlingen er off-label. Dette indebærer lægens pligt til grundig information om virkning og bivirkninger samt en skærpet indberetningspligt af bivirkninger . Såfremt der ikke er graviditetsønske, er p-piller en god behandling af symptomerne ved PCOS. Med p-pillebehandlingen opnås blødningsregulering samt suppression af ovariernes androgene sekretion og en stigning i SHBG. Herved sænkes niveauet af frit testosteron, hvilket som regel giver en reduktion i akne- og hirsutismeforekomst. Effekten på hirsutisme er mindre udtalt end effekten på akne. Spironolacton er en aldosteronantagonist, der samtidig virker som androgenreceptorblokker (hæmmer 5-alfareduktase i omdannelsen af testosteron til dihydrostestosteron i perifert væv). Behandlingen skal gives i en relativ høj dosis (100-200 mg daglig) i denne sammenhæng, og bivirkninger med træthed, svimmelhed og gastro-intestinale gener kan ses. Spironolacton bør ikke anvendes under graviditet, hvorfor sikker prævention anbefales ved behandling med spironolacton. S-kalium bør kontrolleres under behandlingen med blodprøver 4 uger efter behandlingsstart og herefter halv-helårligt. De tre behandlingsformer (p-piller, metformin, androgenreceptorblokker) kan kombineres. Kirurgisk behandling Laparoskopisk elektro- eller laserkoagulation af ovariekapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed, men kan ikke anbefales generelt pga. follikeldestruktion. Ved hirsutisme har kutan IPL (intenst pulserende lys) eller laserterapi god effekt. Ikke alle hud- og hårtyper egner sig dog til IPL eller laserbehandling. Behandlingen bør generelt først opstartes ved samtidig medicinsk intervention for at sikre en længerevarende effekt af behandlingen, hvor formålet med den medicin...)

Stressinkontinens hos kvinder (...l 90 % ved suburetrale kunststofslynger (fx TVT eller TVT-O). Medikamentel behandling Medicinsk behandling kan bedre stressinkontinens, men effekten er sparsom og er behæftet med ...)

Type 2-diabetes (.... Det anbefales i særlig grad til denne patientgruppe at anvende enkle regimer (højst medicin 2 x dagligt) og sørge for skriftlig information til den ældre patient, samt evt. pårø...)

Parkinsons sygdom (...udtrykker dopamin D 1 - og D 2 -receptorer forklarer, hvorfor den sædvanlige parkinsonmedicin fra starten, eller efter nogen tids behandling kun har ringe eller ingen effekt ved d...)

Pneumokok (...n under 2 år, personer uden milt eller uden miltfunktion, personer med visse kroniske medicinske sygdomme samt ældre, der er fyldt 65 år. Pneumokokker forekommer naturligt på slim...)

Primært åbenvinklet glaukom (..., mindskes risikoen med 10 % for at udvikle synsfeltdefekter. Ved manglende effekt af medicin...)

Malaria (...medicinske eller infektionspædiatriske afdeling, da man ikke klinisk kan afgøre, om en infektion er kompliceret eller ukompliceret. Ukompliceret malaria forårsaget af: P. falciparum Kan i almindelighed behandles oralt, og førstevalgsbehandling er artemisinin kombinationsbehandling (ACT). Ikke-markedsførte præparater i Danmark er tilgængelige på de infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdelinger. Udleveringstilladelse kan ansøges hos Lægemiddelstyrelsen. P. vivax, P. ovale, P. malariae eller P. knowlesi Behandles med et ACT, fx artemether/lumefantrin. P. vivax og P. ovale For at opnå radikal helbredelse af P. vivax og P. ovale malaria kræves det, at den initiale behandling suppleres med primaquin for at udrydde leverstadierne (hypnozoitter). Behandling med primaquin skal forudgås af undersøgelse for nedsat enzymaktivitet af G6PD pga. risiko for hæmolyse ved mangeltilstande. Kompliceret malaria: Behandles initialt med intravenøst artesunat . Hvis intravenøst artesunat ikke er til rådighed, kan der alternativt anvendes intravenøst quinin (ikke markedsført i Danmark, og ikke et ligeværdigt lægemiddel sammenlignet med artesunat), som med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen kan rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Artesunat-behandlingen efterfølges af behandling med et oralt administreret middel, hvor førstevalg er et ACT, fx artemether/lumefantrin. Gravide med malaria anbefales ligeledes behandling med artemether/lumefantrin. Nødbehandling af malaria: Ved længere tids ophold i områder, hvor der både er risiko for malaria og mangelfuld adgang til lægehjælp og/eller lægemidler af garanteret kvalitet, kan der inden afrejse gives recept på medicin...)

Akut højdesyge (...medicinsk profylakse ( ikke-registreret indikation og dosering ) med carboanhydrasehæmmeren acetazolamid 125 mg 2 gange dgl. fra 2 dage før opstigning til et døgn efter opnået sluthøjde. Der er ikke påvist forøget effekt i forhold til forebyggelse af højdesyge ved højere dosering. Effekten ved lavere dosering (62,5 mg x 2) er reduceret i forhold til den anbefalede dosering (5834) (2357) (2358) (2359) . Medikamentel profylakse udelukker ikke mulighed for højdesyge og effekten menes størst hos patienter disponeret til højdesyge, hvilket i praksis kan vurderes på baggrund af anamnese om tidligere symptomer på højdesyge (2356) (2357) (2358) (2359) . Bivirkninger Ved kortere anvendelse som medicin...)

Amyotrofisk lateral sklerose (...nder ”extraordinary circumstances” af EMA. Medicinrådet konkluderede i en anbefaling af 27. marts 2025, at Medicinrådet ikke anbefaler tofersen som tillæg ti...)

Depression (... Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) december 2014 udgivet et notat om anvendelsen af antidepressiv medicin, der opsummerer den kendte evidens ...)

Nicotinafhængighed (...medicin. Afhængighed af nicotin, ved øvrige administrationsformer, må være individuelt ift. administrationsform. Behandling af nicotinafhængighed er mere cost-effektivt, sammenlignet med alle andre behandlings- og forebyggelsestiltag. 73 % af alle daglig-rygere har et ønske om at holde op, og halvdelen af disse ønsker hjælp til rygestop (6843) . Alene sundhedspersoners rutinemæssige registrering af patienters rygestatus har vist at øge rygestopraten. Uden hverken non-farmakologisk eller farmakologisk behandling er den spontane rygestoprate efter 1 år 2-3 %. Den mest effektive behandling af tobaksafhængighed er en kombination af professionel rygestopvejledning og farmakologisk behandling hvorved der opnås en rygestoprate på omkring 20-30 %/år jvf nedenstående tabel. Behandling af nicotinafhængighed, ved andre øvrige indtag af nicotin, er endnu ikke veldokumenteret. Det kan dog ikke afvises at afvænningsbehandling indeholdende nicotin, er en potentiel behandling, der kan opretholde behovet for nicotin, og dermed risiko for tilbagefald. Alle nicotinmisbrugere - også rygere med rygerelaterede sygdomme - bør motiveres til rygeafvænning. Individuel rådgivning om rygeophør medfører øget chance for rygestop og stop for nicotinmisbrug (6839) . De fleste kommuner tilbyder gratis rygestopkurser, og i nogle tilfælde gives tilskud til ikke-receptpligtig rygestopmedicin (NRT) ved deltagelse. Rådgivning ledsaget af 8-12 ugers behandling med nedennævnte midler øger chancen for vellykket rygestop yderligere (6840) . Præparaterne til rygeophør har også vist sig effektive til patienter med kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, KOL og psykiske lidelser (6841) . Rådgivning alene Rådgivning plus NRT Rådgivning plus bupropion Rådgivning plus vareniclin Rådgivning plus cytisin 10 % 20 % 20 % 30 % Ukendt Præparatvalg Nicotinsubstitution ved rygeophør mindsker abstinenssymptomer som rastløshed og koncentrationsbesvær og har i årtier været det foretrukne medicinske hjælpemiddel til tobaksafvænning på baggrund af et omfattende antal forskningsartikler samt lav bivirkningsprofil. Desuden er nicotinplaster den enestetype medicin...)

Invasiv aspergillose (...medicinsk behandling er det hovedreglen, at CT-forandringerne progredierer de første uger af behandlingen (evt. som følge af immun-rekonstituering), og dette er derfor ikke i sig selv udtryk for refraktær infektion (923) . Itraconazol kan anvendes til oral konsoliderende behandling. Itraconazol optages dog ret varierende fra tarmen, bl.a afhængigt af samtidig måltidsindgift, og bør derfor forbeholdes mindre alvorlige tilfælde af aspergillosis eller som konsoliderende behandling. Behandlingsvarigheden er afhængig af karakteren og forløbet af underliggende sygdom og infektionens sværhedsgrad, men regnes i måneder snarere end uger. Det anbefales at foretage regelmæssige serumkoncentrationsbestemmelser med henblik på optimal styring af behandlingen, da voriconazol metaboliseres med forskellig hastighed, og itraconazol og posaconazol absorberes i varierende grad. Behandlingen bør fortsættes, indtil komplet resolution og underliggende reversibel immuninkompetence er reverteret. Ved fornyet immunsuppression (fx gentagen kemoterapi) bør sekundær profylakse overvejes. Empirisk behandling Da diagnostik af invasiv aspergillose er vanskelig, kan behandling af risikopatienter uden dokumenteret infektion være relevant. Førstevalgsbehandling (beskrevet ovenfor) vil i disse tilfælde være voriconazol , isavuconazol eller posaconazol eller lipid-formulering af amphotericin B . Ved sandsynlig invasiv aspergillose-/skimmelsvamp-infektion trods adækvat azol-profylakse vil første valg være lipid-formulering af amphotericin B. Profylakse Posaconazol er førstevalg, alternativt voriconazol eller itraconazol (1921) (1922) . Præparatvalg Se Medicin...)

Smertefuldt blæresyndrom (...an forsøges helet ved dels blæreskylninger med glucosaminglycaner, dels systemisk ved medicinsk behandling med pentosanpolysulfatnatrium. I akutte smertefaser kan daglige blæresky...)

Wilsons sygdom (...medicin: D-penicillamin eller trientin; zink og evt. antioxiderende stoffer samt en diæt med reduktion af fødevarer med meget højt kobberindhold. D-penicillamin er ikke markedsført, men kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Trientin anvendes til patienter, der ikke tåler behandling med D-penicillamin. Zink anvendes til vedligeholdelsesbehandling efter initial kobberchelaterende behandling hos symptomatiske patienter samt som initial- og vedligeholdelsesbehandling hos asymptomatiske patienter. Dosis justeres efter frit kobber i plasma (non-ferroxidase-plasma-kobber) og kobberudskillelse i urinen, og terapeutiske intervaller varierer med medikament og behandlingsfase. Ved skift fra chelatbehandling til vedligeholdelsesbehandling med zink skal chelatbehandling fortsættes i 2-3 uger samtidig med zinkbehandlingen. Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til Wilsons sygdom. Revurdering af behandling Indikation for behandling af Wilsons sygdom er absolut, og mål for revurdering er primært at dosisjustere den givne behandling, overveje skift til anden medicin...)

Multipel (dissemineret) sklerose (...medicinsk cannabis på recept. Dette indtages som te, der drikkes eller inhaleres eller som cannabis olie. Det anbefales dog primært at anvende nabiximols mod spasticitet og magistrelt ordineret delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) eller cannabidiol (CBD) mod smerter. Forsøgsordningen, der udløb i 2025, er ved Folketingsbeslutning gjort permanent fra 2026. Gangbesvær kan søges mindsket ved behandling med kaliumkanal-blokkeren fampridin . For fampridin og nabiximols findes desuden en Behandlingsvejledning fra RADS og fra Medicinrådet . Akutte sygdomsattakker Methylprednisolon mindsker symptomerne og afkorter varigheden af et attak, men effekt på den endelige grad af remission af et attak er aldrig påvist. Der anbefales 1 g intravenøst i 3 dage eller 500 mg intravenøst eller oralt i 5 dage, evt. med efterfølgende oral aftrapning af behandlingen over 10-14 dage. Sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose En række præparater er godkendt som sygdomsmodificerende behandling af MS. Virkningsmekanisme, behandlingseffekt og bivirkninger er omtalt under de enkelte præparater. Undersøgelser har vist, at behandling med sygdomsmodificerende medicin efter den første demyeliniserende episode (CIS) forsinker udviklingen af klinisk sikker MS. Flere studier viser, at tidlig behandling giver et bedre terapeutisk respons også på langt sigt, ligesom tidlig behandling anbefales af den europæiske behandlingsvejledning (3433) . Det gælder for alle sygdomsmodificerende behandlinger, at MR-scanning bør foretages før behandlingsstart, 3-6 måneder efter behandlingsstart (re-baseline MR) og herefter årligt. I henhold til gældende europæiske vejledende retningslinjer for behandling af multipel sklerose og den danske Neurologisk National Behandlingsvejledning , samt Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (tidligere RKKP) ( Sclerosebehandlingsregistret (SCBH) - RKKP ) foretages MR-scanning 3-6 måneder efter start af ny behandling eller behandlingsskift for at sikre, at det nye præparat virker før denne nye basis-scanning foretages. Traditionelt opdeles de sygdomsmodificerende behandlinger i moderat effektive behandlinger og høj-effektive behandlinger . Moderat effektive behandlinger Interferon beta Interferon beta-1a intramuskulært: 30 mikrogram en gang ugentlig. Interferon beta-1a subkutant: 44 mikrogram (anbefalet) eller 22 mikrogram 3 gange ugentlig (hvis 44 mikrogram ikke tolereres). Interferon beta-1b subkutant: 250 mikrogram hver 2. dag. Peginterferon beta-1a subkutant 125 mikrogram hver 2. uge. Glatirameracetat 40 mg subkutant 3 gange ugentligt (eller 20 mg subkutant dagligt). Medicinrådet har vurderet, at de former af glatirameracetat, som markedsføres i Danmark, er ækvivalente. Teriflunomid 14 mg oralt daglig. Dimethylfumarat 240 mg oralt 2 gange daglig. Diroximelfumarat 462 mg oralt 2 gange daglig. Høj-effektive behandlinger Natalizumab 300 mg intravenøst hver 4. uge eller 300 mg subkutant hver 4. uge. Fingolimod 0,5 mg oralt daglig. Ozanimod 0,92 mg oralt daglig. Ponesimod 20 mg oralt daglig (godkendt af EMA og i DK, men ikke vurderet af Medicinrådet). Siponimod 2 mg oralt daglig (kun godkendt til behandling af sekundær progressiv MS). Ocrelizumab 600 mg intravenøst hver 6. måned eller 920 mg subkutant hver 6. måned. Ofatumumab 20 mg subkutant hver 4. uge. Ublituximab 450 mg intravenøst hver 24. uge. Cladribin 3,5 mg/kg oralt fordelt på 2 behandlingsuger med et års interval, én i begyndelsen af den første måned og én i begyndelsen af den anden måned i det pågældende behandlingsår. Disse høj-effektive behandlinger bør anvendes: 1. Hos patienter, der har et suboptimalt behandlingsrespons på et moderat effektivt præparat 1 eller flere attakker seneste år eller 2 eller flere nye /forstørrede læsioner på MR-scanning seneste år eller 1 eller flere kontrastopladende læsionerpå MR-scanning seneste år 2. Som første behandlingsvalg til patienter med høj sygdomsaktivitet, eksemplificeret som: 2 eller flere attakker seneste år eller 1 attak seneste år og residual EDSS på 3.0 eller 1 attak seneste år og 9 eller flere læsioner (både cerebrum og medulla) samt en eller flere kontrastopladende læsioner eller 1 eller flere nye/forstørrede læsioner i forhold til en tidligere MR-scanning. Udover ovennævnte kriterier kan faktorer som multifokal debut, infratentorielle læsioner, rygmarvslæsioner samt kortikale læsioner tale for start af høj-effektiv behandling som første behandlingsvalg. Patienter med moderat sygdomsaktivitet (førstegangs-behandlede) Der findes én sammenlignende undersøgelse mellem teriflunomid og interferon beta-1a subkutant 44 mikrogram 3 gange ugentlig og en placebo-kontrolleret undersøgelse af dimethylfumarat med glatirameracetat som referencebehandling, men ingen undersøgelser mellem de orale præparater indbyrdes. Der foreligger en række sammenlignende undersøgelser imellem forskellige interferon beta præparater og en sammenlignende undersøgelse af interferon beta-1a intramuskulært og glatirameracetat. Konklusionen af disse undersøgelser er: Der ses ingen forskel i effekt mellem teriflunomid og interferon beta-1a subkutant. Der ses hurtigere og evt. større effekt af interferon beta-1b og interferon beta-1a subkutant i forhold til interferon beta-1a intramuskulært. Modsat er risikoen for udvikling af neutraliserende antistoffer mindre og injektionshyppigheden lavere for interferon beta-1a intramuskulært og peginterferon beta-1a subkutant, dernæst for interferon beta-1a subkutant. Glatirameracetat har samme effekt som interferonerne og indebærer ikke risiko for udvikling af neutraliserende antistoffer eller influenzalignende bivirkninger. Injektionspræparater skønnes at indebære risiko for større non-adhærence sammenlignet med de orale præparater. Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose - version 2.6 (Godkendt den 11. april 2025 og gældende fra den 1. august 2025) giver anbefalinger vedrørende sygdomsmodificerende behandling. Medicinrådet har endnu ikke indplaceret ponesimod i behandlingsvejledningen (og ikke modtaget nogen anmodning om dette for nuværende). Nydiagnosticerede patienter med moderat sygdomsaktivitet Til nydiagnosticerede mænd og kvinder, som anvender antikonception og ikke har graviditetsønske Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Teriflunomid 14 mg p.o. 1 gang dgl. 2. valg Dimethylfumarat 240 mg p.o. 2 gange dgl. 3. valg Diroximelfumerat 462 mg p.o. 2 gange dgl. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Til nydiagnosticerede kvinder, som har graviditetsønske inden for ca. et år, men anvender antikonception Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Dimethylfumarat 240 mg p.o. 2 gange dgl. 2. valg Diroximelfumerat 462 mg p.o. 2 gange dgl. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Til kvinder, som ikke anvender antikonception og har aktuelt graviditetsønske eller er gravide Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn og styrke Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Glatirameracetat 40 mg 40 mg s.c. x 3 ugtl. 2. valg Glatirameracetat 20 mg 20 mg s.c. x 1 dgl. 3. valg Interferon beta-1a 22 mikrogram 22 mikrogram s.c. x 3 ugtl. 4. valg Interferon beta-1a 30 mikrogram 30 mikrogram i.m. x 1 ugtl. 5. valg Interferon beta-1a 44 mikrogram 44 mikrogram s.c. x 3 ugtl. 6. valg Peginterferon beta-1a 125 mikrogram s.c. hver 2. uge 7. valg (overvej) Interferon beta-1b 250 mikrogram s.c. hver 2. dag * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Se i øvrigt også midler mod multipel (dissemineret) sklerose . Nydiagnosticerede patienter med høj sygdomsaktivitet Patienter, som er JC-virus antistof-negative: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Natalizumab s.c. 300 mg s.c. hver 4. uge. 3. valg Ofatumumab s.c. 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 4. valg Natalizumab i.v. 300 mg i.v. hver 4. uge. 5. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 6. valg Ocrelizumab i.v. 600 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 7. valg Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 8. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 9. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Patienter, der er JC-virus antistof positive: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 3. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 4. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 5. valg (overvej) Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 6. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 7. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. På grund af risikoen for udvikling af PML kan det som hovedregel ikke anbefales at starte behandling med natalizumab hos JC-virus antistof-positive patienter, og behandling udover 12-24 måneder hos JC-virus antistof-positive patienter må generelt frarådes. Se i øvrigt også midler mod multipel (dissemineret) sklerose . Patienter med sygdomsaktivitet eller uacceptable bivirkninger under sygdomsmodificerende behandling Patienter, som er JC-virus antistof-negative: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Natalizumab s.c. 300 mg s.c. hver 4. uge. 3. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 4. valg Natalizumab i.v. 300 mg i.v. hver 4. uge. 5. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 6. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 7. valg (overvej) Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 8. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 9. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Patienter, der er JC-virus antistof-positive: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 3. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 4. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 5. valg Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 6. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 7. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Behandling af primær og sekundær progressiv MS Sygdomsmodificerende behandling af primær progressiv multipel sklerose Patienter med tidlig primær progressiv multipel sklerose (PPMS) defineret ved sygdomsvarighed, graden af funktionsnedsættelse samt radiologiske fund, der er karakteristiske for inflammatorisk aktivitet, kan behandles med ocrelizumab. Ocrelizumab reducerer risikoen for sygdomsprogression med 24 % i forhold til placebo. Medicinrådet har vurderet, at ocrelizumab giver en lille klinisk merværdi for voksne patienter til og med 45 år med primær progressiv multipel sklerose, sammenlignet med placebo (meget lav evidenskvalitet). Medicinrådet anbefaler ocrelizumab som mulig standardbehandling til voksne patienter til og med 45 år med primær progressiv multipel sklerose (PPMS). Sygdomsvarighed må være højst 10 år for patienter med EDSS-score mellem 3-5 og højst 15 år for patienter med EDSS-score mellem 5-6,5. Se i øvrigt ocrelizumab til behandling af attakvis multipel sklerose mht. administration, bivirkninger og opfølgning af behandlingen. Sygdomsmodificerende behandling af sekundær progressiv multipel sklerose Siponimod Medicin...)

Hypocalcæmi (... anvendes ved behov for calciumtilskud. Disse produkter bliver ikke nærmere omtalt på medicin.dk. Se endvidere Calcium . Parathyreoideahormon og analoger I udvalgte tilfælde kan Y...)

Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...for behandling. Gravide, der er mistænkt for variceller, bør vurderes af en infektionsmediciner. Ved svær infektion behandles med parenteral aciclovir. Variceller før 20. gravidit...)

Blæretømningsbesvær (...korrektion med ringpessar eller vaginalplastik. Ved tilstande, der ikke kan behandles medicinsk eller kirurgisk, kan pædagogiske livstilstiltag evt. kombineret med intermitterende...)

Astma hos voksne - klassifikation (...medicin, komorbiditerer, medicinadhærens, inhalationsteknik og bivirkninger til behandlingen. Det er vigtigt at skelne mellem astma, som er svær at behandle, og astma, som ikke er velbehandlet på grund af dårlig medicinadhærens. Faktorer, som er associeret til høj risiko for eksacerbationer omfatter anamnese med mange tidligere eksacerbationer, dårlig medicinadhærens og inhalationsteknik, tobaksrygning, overvægt og fedme, lav socialt status, lav lungefunktion, højt eosinofilt tal i blodet og højt niveau af FeNO. Den kliniske klassifikation efter indledt behandling baseres på graden af sygdomskontrol i de sidste 4 uger (Tabel 2). Ved sygdomskontrol forstås kontrol af sygdommens manifestationer herunder daglige og natlige symptomer, begrænsninger i dagligdagen på grund af astma, opblussen (akutte forværringer) samt forbrug af anfaldsmedicin. Sygdommen klassificeres, efter opnået grad af kontrol, i velkontrolleret, delvis kontrolleret og ukontrolleret astma. Tabel 2. Klassifikation af astma på baggrund af graden af astmakontrol efter indledt behandling Karakteristika Velkontrolleret Delvist kontrolleret Ukontrolleret Symptom-hyppighed Ingen symptomer (højst 2 gange om ugen) Oftere end 2 gange om ugen 3 eller flere karakteristika for delvist kontrolleret astma er til stede i løbet af samme uge Begrænsning i daglige aktiviteter pga. astma Ingen Undertiden Natlige symptomer/ opvågninger pga. astma Ingen Undertiden Behov for anfaldsmedicin...)

Væksthormonmangel (...cialafdeling med særlig erfaring inden for dette område. Se behandlingsvejledning fra Medicin...)

Søgeresultater, Vejledninger:

Odontologisk medicinvejledning

Thyroideacancer og medicinsk behandling

Søgeresultater, Nyheder:

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Bloddonation, medicin og karantæne

Det siger I om pro.medicin.dk

Flowdiagrammer til ’Glemt medicin’ for p‑piller

Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør

Risiko for medicineringsfejl ved Rybelsus

Tager du Rybelsus®? (...En ny styrke Rybelsus® kommer på markedet den 1. september 2025. Rybelsus® er medicin, der bruges ved diabetes type 2 . Den nye tablet indeholder en lavere dosis af indhol...)

Åbent redaktionsmøde 21. maj (...medicin.dk. På pro.medicin.dk diskuterer vi løbende, hvilke udviklingsprojekter vi skal gribe fat i, hvilket indhold du - vores kernebruger - har brug for, og hvordan vi skal levere og formidle informationen, så den bedst muligt hjælper dig i den kliniske hverdag. Derfor vil vi gerne invitere dig til åbent redaktionsmøde og tale med dig og andre brugere om de valg, vi løbende træffer og høre dit input om det. Tidspunkt: Torsdag den 21. maj kl. 8.00 - 8.45 og 17.00 - 17.45. Tilmeld dig her og vælg tidspunkt. (Samme møde, to tidsrum for at flere kan deltage). Program 10 minutter: Generelt nyt fra pro.medicin.dk Nedslag om: Revurdering af behandling/afmedicinering Brug af AI Evidens for håndteringsvejledning 30 min: Fælles diskussion af de tre punkter: Revurdering af behandling/afmedicinering, Brug af AI, Evidens for håndteringsvejledning: Hvad har du brug for? Hvad skal vi være opmærkomme på? Hvad mangler? Hvad vil du gerne have indsigt i? 5 min. Evt. Fra pro.medicin...)

Stigning i polyfarmaci i 2025 (...medicin på recept inden for et halvt år, mens det i 2025 var 18 pct Sådan skriver Sundhedsdatastyrelsen på deres hjemmeside i januar 2026 . Styrelsen understreger, at stigningen skal ses i sammenhæng med, at der bliver flere ældre, som er den gruppe, der har højest sandsynlighed for at have behov for flere lægemidler samtidig. En aldrende befolkning kan dog ikke forklare hele stigningen. Læs nyheden og se rapporten på Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside . Sundhedsfaglig: Læs om polyfarmaci på pro.medicin...)

Tilfælde af ny Mpox (abekopper) i Danmark (...undhedsfaglig: Læs om Mpox (abekopper) på min.medicin.dk Sundhedsfaglig: Læs om Mpox (abekopper) på pro.medicin...)

Tilmelding er nu åben til stormøde om ADHD (...n alt er godt, vi modtager din tilmelding alligevel.) 14.00 Velkommen v. Redaktør for medicin.dk. 14.05 Far, tidl. minister, coach og forfatter med ADHD . v. Manu Sareen, coach , ...)

Tak til Træerne fortsætter - vær med! (...Medicin.dks skovrejsnings-projekt kører fortsat, og alle kan nu være med til at bidrage. Læs mere om Tak til Træerne på Medicin.dk og giv dit bidrag på Klimaskovfondens hjemmeside . Om Tak til Træerne Medicin.dk bidrager selv med lige over 15.000 m 2 af skoven gennem bidrag i 2025 og 2026. Tak til Træerne er en anerkendelse af de ressourcer, der gennem tiden er blevet brugt til at producere vores fysiske udgivelser af Lægemiddelkataloget, siger Tina Hou Marer, som er direktør for Medicin.dk. Det bliver til mere skov, og så bliver det også til gavn for menneskers aktive liv og sundhed” Baggrund Tilbage i 1975 begyndte Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI) arbejdet med at udgive Lægemiddelkataloget®, og i de efterfølgende mange år blev kataloget en værdifuld hjælp for landets læger og farmaceuter, når de havde brug for information om lægemidler. Kataloget var en moppedreng på op til 1.600 sider. I anledning af Medicin.dks jubilæum i 2025 besluttede vi, at det var tid til at sige Tak til Træerne for det papir, vi gennem tiden har brugt til produktion af de mange Lægemiddelkataloger. Kontakt: For yderligere information, kontakt: Tone Marstrand hos Medicin.dk på tmr@medicin...)

Nyt: Film fra møde om mænd og overgangsalder (...m mænd og overgangsalder den 17. marts? Så kan du her se film fra mødet . Tilmeld dig Medicin...)

Præparatændringer

Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør

Lav risiko for smitte med hantavirus

Du har søgt på: Medicin

Kontakt

Om medicin.dk – professionel