Du har søgt på: Det meget
- der blev fundet 1637 resultaterVælg område:
Søgeresultater, Præparater:
Detrusitol Retard
Detrusitol SR
Abraxane (...Det totale fordelingsvolumen på ca. 1.741 liter indikerer omfattende ekstravaskulær fordeling og/eller vævsbinding af paclitaxel. Metaboliseres primært i leveren af CYP2C8 og CYP3A4. Plasma-clearance 13-30 l/time/m². Eliminationen er multifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 13-27 timer. Udskilles hovedsageligt som metabolitter i fæces. Renal udskillelse af paclitaxel og metabolitter udgør < 5 % af dosis (4 % som uændret lægemiddel i urinen). Sammenlignet med paclitaxel opløst i polyoxyleret ricinusolie var både clearance og fordelingsvolumen for albuminbundet paclitaxel øget med hhv. 43 og 53 %, og ligeledes var den fri fraktion af paclitaxel øget for albuminbundet...)
Adport® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Advagraf® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Afqlir® (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen. Patienten bør derfor kontrolleres indtil 60 minutter efter injektion enten ved måling af trykket eller ved vurdering af blodperfusionen af nervus opticus. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn rødt smertende øje tåreflåd. Bør ikke anvendes ved: fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS-tavle* intraokulært tryk over 30 mmHg subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
ANDEMBRY® (Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter med HAE med normal C1-esterasehæmmer (nC1-INH), som har utilstrækkelig reduktion i anfald efter 3 måneders behandling.)
Apexelsin® (...Det totale fordelingsvolumen på ca. 1.741 liter indikerer omfattende ekstravaskulær fordeling og/eller vævsbinding af paclitaxel. Metaboliseres primært i leveren af CYP2C8 og CYP3A4. Plasma-clearance 13-30 l/time/m². Eliminationen er multifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 13-27 timer. Udskilles hovedsageligt som metabolitter i fæces. Renal udskillelse af paclitaxel og metabolitter udgør < 5 % af dosis (4 % som uændret lægemiddel i urinen). Sammenlignet med paclitaxel opløst i polyoxyleret ricinusolie var både clearance og fordelingsvolumen for albuminbundet paclitaxel øget med hhv. 43 og 53 %, og ligeledes var den fri fraktion af paclitaxel øget for albuminbundet...)
Arava® - Udgået: 08-06-2026 (...Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo-effekter kan henføres til den aktive metabolit A771726, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Det...)
Arax (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Awiqli® (Det anbefales, at der foretages hyppige blod-glucosemålinger.)
Bosentan "Accord" (...Det anbefales, at hæmoglobinkoncentrationen undersøges inden behandling. Måles månedligt de første 4 måneder og derefter hver 3. måned. Levertransaminaseniveauer skal måles inden behandlingens start og derefter med månedlige intervaller samt 2 uger efter dosisændring. Ved stigning skal testen altid bekræftes med en ny blodprøve. Transaminasestigning > 3-5 gange øvre normalgrænse. Hvis målingen bekræftes, reduceres dosis, alternativt må behandlingen seponeres. Ved transaminaser > 5-8 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen, og transaminaser måles mindst hver anden uge. Hvis transaminaseniveauerne reetableres til de samme niveauer som før behandling, kan det...)
Bosentan "Zentiva" (...Det anbefales, at hæmoglobinkoncentrationen undersøges inden behandling. Måles månedligt de første 4 måneder og derefter hver 3. måned. Levertransaminaseniveauer skal måles inden behandlingens start og derefter med månedlige intervaller samt 2 uger efter dosisændring. Ved stigning skal testen altid bekræftes med en ny blodprøve. Transaminasestigning > 3-5 gange øvre normalgrænse. Hvis målingen bekræftes, reduceres dosis, alternativt må behandlingen seponeres. Ved transaminaser > 5-8 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen, og transaminaser måles mindst hver anden uge. Hvis transaminaseniveauerne reetableres til de samme niveauer som før behandling, kan det...)
Casgevy® (...Det er celleterapi, der består af autologe CD34+-celler redigeret ex vivo ved hjælp af CRISPR/Cas9-teknologi. Den specifikke guide-RNA gør det muligt for CRISPR/Cas9 at lave et præcist DNA-dobbeltstrengsbrud i GATA1-bindingsstedet i BCL11A-genet. Dette fører til reduceret BCL11A-ekspression, hvilket øger γ-globinekspression og produktion af føtal hæmoglobin (HbF) i erytroidceller. Ved transfusionsafhængig β-talassæmi (TDT) korrigerer det...)
Clobetasolpropionat "Teva" (...Meget stærkt virkende glukokortikoid. Topikale glukokortikoider har antiinflammatoriske, ant...)
Clobex® (...Meget stærkt virkende glukokortikoid. Topikale glukokortikoider har antiinflammatoriske, ant...)
Combiflure®, komb. (...Det bedøvede øje skal beskyttes mod støv og bakteriel kontaminering, og patienten skal inst...)
Cytotec® (Det vægtjusterede dosis er under 0,01 % ved disse lave doser hvilket er betryggende.)
Dailiport® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Dawnzera® (...Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter med HAE med normal C1-esterasehæmmer (nC1-INH), som har udvist utilstrækkelig reduktion i anfald efter 4 måneders behandling. Patienter med HAE nC1-INH, som har mutationer, der ikke er forbundet...)
Dermovat® (...Meget stærkt virkende glukokortikoid. Topikale glukokortikoider har antiinflammatoriske, ant...)
Dermovate® (...Meget stærkt virkende glukokortikoid. Topikale glukokortikoider har antiinflammatoriske, ant...)
Digoxin "DAK" (...Det anbefales at starte med vedligeholdelsesdosis, idet steady state som regel nås efter ca. 1 uge (se tabel 1). Ønskes hurtigere indsættende effekt gives mætningsdosis efterfulgt af vedligeholdelsesdosis. Vedligeholdelsesdosis afhænger af eliminationshastigheden og dermed af patientens køn, alder, vægt og nyrefunktion. Ved dosisindstilling hos patienter med nedsat nyrefunktion kan serumkoncentrationen være vejledende. Digoxin kan doseres 1 gang i døgnet, men ved gastro-intestinale bivirkninger kan dosis med fordel deles. Voksne - Akut digitalisering Oral/iv mætningsdosis. Inden for det første døgn gives en mætningsdosis på 0,75 mg til 1,0 mg fordelt på 0,5 mg initialt og efterfulgt af 0,125 mg til 0,25 mg med 6 eller 12 timers interval. I.v.-injektion skal ske langsomt over 5-10 min. Vedligeholdelsesdosis Vedligeholdelsesdosis afhænger af alder, vægt og nyrefunktion samt øvrige medicinering, se interaktioner. Vedligeholdelsesdosis i mikrogram/døgn: hvor mætningsdosis angives i mikrogram. GFR angives i ml/min. Udregning af GFR, se her : I praksis nøjes man i reglen med at se på P-kreatinin, alder og vægt, idet man som vejledning kan gå ud fra tabel 1. Tabel 1. Vedligeholdelsesdosis til voksne. Antal tabletter a 62,5 mikrogram/døgn Vægt (kg) 50-59 60-79 80-90 P-kreatinin 50-139 mikromol/l Alder 15-49 4 5 6 50-69 3 4 5 70-89 2 3 4 P-kreatinin 140-229 mikromol/l Alder 15-49 2 3 4 50-69 2 3 3 70-89 2 2 3 P-kreatinin over 230 mikromol/l Alder 15-49 2 2 2 50-69 1 2 2 70-89 1 2 2 Voksne - Ikke behov for akut digitalisering Det...)
Envarsus® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Evista® (...Det er ukendt, om raloxifen/raloxifenmetabolitter udskilles i human mælk. En risiko for den...)
Eylea (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen. Patienten bør derfor kontrolleres indtil 60 minutter efter injektion enten ved måling af trykket eller ved vurdering af blodperfusionen af nervus opticus. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten (eller dennes omsorgsperson ved spædbørn) bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn rødt smertende øje tåreflåd. Bør ikke anvendes ved: fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS-tavle* intraokulært tryk over 30 mmHg subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
Fingolimod "Glenmark" (...Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har besluttet og indskærpet: 1) at alle patienter får taget ekg forud for og 6 timer efter første indgift af Gilenya. 2) kontrol af hjertefrekvens og blodtryk i de første 6 timer efter første indgift af Gilenya. 3) desuden anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved behandlingsophør bør sikker kontraception anvendes i 2 måneder. Der henvises endvidere til produktresumé og særligt materiale udarbejdet...)
Fingolimod "Reddy" (...Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har besluttet og indskærpet: 1) at alle patienter får taget ekg forud for og 6 timer efter første indgift af Gilenya. 2) kontrol af hjertefrekvens og blodtryk i de første 6 timer efter første indgift af Gilenya. 3) desuden anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved behandlingsophør bør sikker kontraception anvendes i 2 måneder. Der henvises endvidere til produktresumé og særligt materiale udarbejdet...)
Fingolimod "Zentiva" (...Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har besluttet og indskærpet: 1) at alle patienter får taget ekg forud for og 6 timer efter første indgift af Gilenya. 2) kontrol af hjertefrekvens og blodtryk i de første 6 timer efter første indgift af Gilenya. 3) desuden anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved behandlingsophør bør sikker kontraception anvendes i 2 måneder. Der henvises endvidere til produktresumé og særligt materiale udarbejdet...)
Gilenya® (...Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har besluttet og indskærpet: 1) at alle patienter får taget ekg forud for og 6 timer efter første indgift af Gilenya. 2) kontrol af hjertefrekvens og blodtryk i de første 6 timer efter første indgift af Gilenya. 3) desuden anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden beskyttelse og bør ikke modtage samtidig behandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Ved behandlingsophør bør sikker kontraception anvendes i 2 måneder. Der henvises endvidere til produktresumé og særligt materiale udarbejdet...)
Glentek (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Hemgenix® (...Det etranacogendezaparvovec-deriverede faktor IX-protein, der bliver dannet i leveren, forventes at gennemgå samme fordeling og katabolisme som det endo...)
Ibrance (...Det er registreret lungeemboli, dyb venetrombose og perifer emboli i forbindelse med behand...)
IXCHIQ® (...Det anbefales ikke at administrere IXCHIQ® sammen med andre vacciner, idet der ikke findes data for sikkerhed og immunogenicitet efter samtidig administration. Administration af immunglobuliner, blod- eller plasmatransfusioner 3 måneder før eller op til 1 måned efter administration af IXCHIQ® kan forstyrre det...)
Klimadynon (Det er uvist, hvorvidt midlet eller dets metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for det ammende barn kan dermed ikke udelukkes.)
Leflunomide medac - Udgået: 30-03-2026 (...Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo-effekter kan henføres til den aktive metabolit A771726, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Det...)
Leflunomide Zentiva (...Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo-effekter kan henføres til den aktive metabolit A771726, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Det...)
Levosimendan "Kalceks" - Udgået: 16-02-2026 (...Det anbefales at overvåge ekg, blodtryk og hjertefrekvens i mindst 3 dage efter afsluttet i...)
Levosimendan "Waymade" (...Det anbefales at overvåge ekg, blodtryk og hjertefrekvens i mindst 3 dage efter afsluttet i...)
Lucentis® (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn, rødt smertende øje og tåreflåd. Bør ikke anvendes ved fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS tavle, intraokulært tryk over 30 mmHg, retinal lækage, subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
Lupkynis (...Det anbefales at fastsætte en baseline-eGFR inden behandlingsstart og vurdere GFR hver 2. uge den første måned og derefter hver 4. uge. Immunsuppressiva øger risikoen for udvikling af lymfomer og andre maligniteter, navnlig i huden. Patienterne bør undgå eller begrænse ubeskyttet eksponering for sollys og UV-lys. Patienterne skal overvåges tæt for infektioner under behandling med voclosporin. Ved opstået infektion, skal fordelen ved behandlingen genvurderes op mod risikoen ved fortsat administration. Der er rapporteret om tilfælde af pure red cell aplasia (PRCA eller erytrocytaplasi) hos patienter i behandling med en anden calcineurinhæmmer. Hvis der konstateres PRCA, bør seponering overvejes. Voclosporin kan forårsage eller forværre systemisk hypertension. Blodtrykket bør overvåges hver 2. uge den første måned efter behandlingsstart og derefter som klinisk indiceret. Patienter, der får immunsuppressiva (herunder voclosporin), har øget risiko for neurotoksicitet. Patienterne bør overvåges for nye eller forværrede neurologiske symptomer, herunder krampeanfald, skælven eller tegn og symptomer på posteriort reversibelt encefalopatisyndrom (PRES), og det...)
Magnesia "DAK" (Det ikke-absorberede magnesium virker osmotisk og dermed lakserende. Den lakserende virkning indtræder efter 6-8 timer.)
Mavenclad® (Det er påvist, at cladribin udøver en langvarig virkning ved fortrinsvis at påvirke lymfocytter og de autoimmune processer, som er involveret i patofysiologien af MS.)
Modigraf® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Naveruclif ® (...Det totale fordelingsvolumen på ca. 1.741 liter indikerer omfattende ekstravaskulær fordeling og/eller vævsbinding af paclitaxel. Metaboliseres primært i leveren af CYP2C8 og CYP3A4. Plasma-clearance 13-30 l/time/m². Eliminationen er multifasisk med en terminal plasmahalveringstid på 13-27 timer. Udskilles hovedsageligt som metabolitter i fæces. Renal udskillelse af paclitaxel og metabolitter udgør < 5 % af dosis (4 % som uændret lægemiddel i urinen). Sammenlignet med paclitaxel opløst i polyoxyleret ricinusolie var både clearance og fordelingsvolumen for albuminbundet paclitaxel øget med hhv. 43 og 53 %, og ligeledes var den fri fraktion af paclitaxel øget for albuminbundet...)
Nuvaxovid® - Udgået: 16-02-2026 (Det bindende antistofrespons mod SARS-Co-V-2 var lavere, når der samtidig blev givet en inaktiveret influenzavaccine.)
Ophthajod (...Det kirurgiske område renses 3 gange med steril gazeswaps, som forinden gennemvædes med pov...)
Pamol® (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Pamol® Flash (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Panodil® (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "B. Braun" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Baxter" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Krka" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Medical Valley" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Orifarm" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Sandoz" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Paracetamol "Zentiva" (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Pinex® (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Pinex® Retard (Det anbefales at øge doseringsintervallet til Ved GFR 10-50 ml/min: 6 timer Ved GFR < 10 ml/min: 6-8 timer)
Prograf® (Det kan være nødvendigt at reducere dosis ved stærk nedsat leverfunktion.)
Raloxifen "Teva" (...Det er ukendt, om raloxifen/raloxifenmetabolitter udskilles i human mælk. En risiko for den...)
Ranivisio® (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn, rødt smertende øje og tåreflåd. Bør ikke anvendes ved fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS tavle, intraokulært tryk over 30 mmHg, retinal lækage, subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
Remifemin (Det er uvist, hvorvidt midlet eller dets metabolitter udskilles i human mælk. En risiko for det ammende barn kan dermed ikke udelukkes.)
Retsevmo® (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT og ASAT før behandlingsstart, hver 2. uge de første 3 måneder og derefter månedligt. Blodtrykket skal kontrolleres før behandlingsstart og monitoreres regelmæssigt under behandlingen. EKG og elektrolytter skal monitoreres 1 uge efter behandlingsstart og mindst 1 gang månedligt de første 6 måneder. Samtidig brug af stærke CYP3A4-induktorer bør undgås pga. risiko for nedsat effekt af selpercatinib. Hypotyroidisme er rapporter under behandling med selpercatinib. Måling af skjoldbruskkirtelfunktion anbefales inden start af behandling som baseline og regelmæssigt derefter. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Epifysiolyse af lårbenshovedet...)
Rilucare (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Rilutek® (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Riluzol "Abacus Medicine" (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Riluzol "Nordic Prime" (...Det anbefales at måle leverenzymer inkl. ALAT før og under behandling med riluzol. ALAT bør måles hver måned i de første 3 behandlingsmåneder, hver 3. måned i resten af det første år og herefter lejlighedsvis. Stigning af ALAT til mere end 5 gange øverste grænseværdi bør medføre seponering. Leukocyttal og differentialtælling bør foretages før behandlingsstart. Ved febrile tilstande bør leukocyttallet kontrolleres, og ved neutropeni bør behandlingen afbrydes. Forsigtighed ved hypertension, idet...)
Rimmyrah® (...Det intraokulære tryk kan stige efter injektionen og skal derfor monitoreres indtil 60 minutter efter injektionen, ligesom blodperfusionen af nervus opticus skal bedømmes. Forøget intraokulært tryk behandles med tryksænkende øjendråber. Patienten bør informeres om at henvende sig akut til øjenlæge ved et eller flere tegn på endophthalmitis: akut nedsat syn, rødt smertende øje og tåreflåd. Bør ikke anvendes ved fald i synsstyrke på mere end 30 bogstaver på ETDRS tavle, intraokulært tryk over 30 mmHg, retinal lækage, subretinal blødning omfattende centret af fovea eller blødning større end 50 % af det...)
Simdax® (...Det anbefales at overvåge ekg, blodtryk og hjertefrekvens i mindst 3 dage efter afsluttet i...)
Strefzap (...Det skal sikres, at sprayen afgiver en konsistent fin tåge før hver dosering. Dette gøres ved at spraye ud i luften - m...)
TAKHZYRO® (...Det bør overvejes at seponere behandlingen hos patienter med HAE med normal C1-esterasehæmmer (nC1-INH), som har vist utilstrækkelig reduktion af anfald efter 3 måneders behandling. Patienter med HAE nC1-INH, som har mutationer, der ikke er forbundet...)
Zejula (...Det anbefales at foretage en graviditetstest inden initiering af behandling samt anvendelse...)
Abboticin® (...t på få (3) cases, og selv hvis en sammenhæng er reel, er den absolutte risiko fortsat meget...)
Abevmy® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Abilify® (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Abilify® Maintena (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Acitretin "Orifarm" (...Baggrund: Der er risiko for teratogenicitet. Der er meget få data. Acitretin er beslægtet med tretinoin, der er et potent teratogen, og acitreti...)
Acnatac, komb. (...gde tillader dog ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er meget potente teratogene lægemidler, bør også lokalbehandling undgås og seponeres ved indtrå...)
Adcetris (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Adenocor® (...Medfører total og meget kortvarig blokering af impulsoverledningen i AV-knuden. Supraventrikulære takykardier,...)
Adenosin "Life Medical" (...Medfører total og meget kortvarig blokering af impulsoverledningen i AV-knuden. Supraventrikulære takykardier,...)
Adenosin "Macure" (...Medfører total og meget kortvarig blokering af impulsoverledningen i AV-knuden. Supraventrikulære takykardier,...)
Adriamycin® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Aduvanz (...imester. Der er ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser i dette studie. Det skønnes, at ekstrapolation fra disse data vil være relevant for lisde...)
Aethoxysklerol® (...esagtige hudsygdomme i behandlingsområdet Kendt hyperkoagulabilitet Kendt stærk tilbøjelighed til allergi Diabetes, idet perifert kredsløb skal vurderes før b...)
Akineton® (...tienter med epilepsi. Risiko for antikolinerg belastning Biperiden er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Aklief (...gde tillader dog ikke at udelukke en øget risiko. Da retinoider ved oral anvendelse er meget potente teratogene lægemidler, bør også lokalbehandling undgås og seponeres ved indtrå...)
Aktiprol (...det skyldes agranulocytose. Behandlingen pauseres og der foretages kontrol af knoglemarvsfunktionen. Hyperglykæmi På grund af risikoen for hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det...)
Aldara (...det. Ved vorter under forhuden trækkes forhuden tilbage og området vaskes dagligt. Ved tegn på forhudsforsnævring (fx erosion, sårdannelse, ødemer, induration) eller besvær med at trække forhuden tilbage skal behandlingen afbrydes. Hvis der er åbne sår, bør behandlingen ikke påbegyndes, før området er helet. Anbefales ikke på indvendige kondylomer. Skal afvaskes inden seksuel aktivitet. Patienten bør informeres om at minimere eksponering af det...)
Alecensa (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Alendronat "Aurobindo" (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Alendronat "Bluefish" (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Alendronat "Sandoz" (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Alendronat "Stada" (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Alendronat "Teva" (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Alendronat "Viatris" (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Alensol (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Alfentanil "Kalceks" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Alhemo® (...kstrapoleret fra udskillelse af human IgG i modermælk formodes koncentrationen at være meget lav efter få dage, og absorptionen fra mave-tarm-kanalen af IgG er ydermere generelt l...)
Alitretinoin "Nordic Prime" (...Baggrund: Betydelig risiko for human teratogenicitet. Der er meget få humane data for alitretinoin. Alitretinoin er beslægtet med tretinoin, der er et po...)
Alitretinoin "Orifarm" (...Baggrund: Betydelig risiko for human teratogenicitet. Der er meget få humane data for alitretinoin. Alitretinoin er beslægtet med tretinoin, der er et po...)
Alkeran® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Allopurinol "Accord" (...Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det...)
Allopurinol "EQL Pharma" (...det for S-urat er opnået og med hensyntagen til nyrefunktionen. Døgndoser på 400-600 mg vil for ca. halvdelen være nødvendige. Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det...)
Allopurinol "Orion" (...Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det...)
Allopurinol "Sandoz" (...Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det vigtigt at indtage rigelig væske under behandlingen. Hos kakektiske patienter med meget lav proteinindtagelse tilrådes forsigtig dosering justeret individuelt i henhold til S-urat. Profylaktisk allopurinolbehandling ved antineoplastisk terapi bør indledes et par dage før den egentlige behandlingsstart. Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det...)
Allopurinol "Teva" (...Det kan i visse tilfælde, specielt ved lettere nyrefunktionsnedsættelse, være indiceret at overskride nedennævnte retningslinjer for højeste døgndosis for at opnå den ønskede effekt. Undersøgelser tyder på, at langsom dosisøgning over 4 mdr. ikke medfører øgning i bivirkninger. Børn. 5-15 mg/kg legemsvægt/døgn fordelt på 2-3 doser. Uratsedimenter i urinvejene Sædvanligvis 100 mg morgen og 100 mg aften. Bemærk: For at undgå xanthinudfældning i urinvejene er det...)
Alluzience (...rlige bivirkninger relateret til spredning af botulinum toxin væk fra administrationsstedet, herunder muskelsvaghed, dysfagi og aspirationspneumoni - i nogle tilfælde med fatalt u...)
Alunbrig (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
AmBisome® liposomal (...mphoriticin B i AmBisome® liposomal og for konventionel amphotericin B i Fungizone® er meget forskellig . (Fungizone® er udgået, men fås med udleveringstilladelse (juni 23)). Maks...)
Ameluz (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Amisulprid "DLF" - Udgået: 05-01-2026 (...det skyldes agranulocytose. Behandlingen pauseres og der foretages kontrol af knoglemarvsfunktionen. Hyperglykæmi På grund af risikoen for hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det...)
Amisulprid "Nordic Prime" (...det skyldes agranulocytose. Behandlingen pauseres og der foretages kontrol af knoglemarvsfunktionen. Hyperglykæmi På grund af risikoen for hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det...)
Amitriptylin "Abcur" (...vikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængel...)
Amitriptylin "EQL Pharma" (...vikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængel...)
Amlodipin/valsartan "Stada", komb. (...Baggrund: Valsartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Amlodipine/Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...det er sikkert at anvende amlodipin ved hjerteinsufficiens, hvor behandling med en calciumantagonist er indiceret. Forsigtighed ved dosisøgning til ældre. Valsartan Angioødem i anamnesen Nyrearteriestenose Mitralklapstenose Aortastenose Hypertrofisk kardiomyopati I forbindelse med de første doser er der hos enkelte patienter konstateret excessivt blodtryksfald, specielt ved samtidig behandling med diuretika og/eller andre vasodilatorer. Hypovolæmi bør korrigeres, før behandlingen indledes. Risiko for hyperkaliæmi ved samtidig indgift af aldosteronantagonister eller ACE-hæmmere. Der er indberettet intestinalt angioødem, med symptomer som mavesmerter, kvalme, opkastning og diarré der forsvandt efter seponering af angiotensin II-receptorantagonister. Hydrochlorthiazid Arthritis urica Alvorlig koronar eller cerebral arteriosklerose Regelmæssig kontrol af elektrolytbalancen tilrådes Diabetes, da hydrochlorthiazid kan øge fasteblodsukker og nedsætte glucosetolerancen Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhedsreaktion for antibakterielle sulfonamider, fx sulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, der medfører choroidal effusion med synsfeltsdefekt, forbigående myopi og akut snævervinklet glaukom. Primær behandling er øjeblikkelig seponering. Omgående medicinsk eller kirurgisk behandling bør overvejes, hvis det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Amphotericin B liposomal "Tillomed" (...mphoriticin B i AmBisome® liposomal og for konventionel amphotericin B i Fungizone® er meget forskellig . (Fungizone® er udgået, men fås med udleveringstilladelse (juni 23)). Maks...)
Amvuttra® (...maliseret før evt. graviditet. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Sammenhængen mellem risiko for uønsket fosterpåvirkning og vit...)
Anafranil® (...det en meget beskeden overrisiko for kardielle misdannelser. Dette kan være en følge af confounding by indication, men er også beskrevet for andre serotonerge præparater. I det...)
Anagrelide "Sandoz" - Udgået: 22-12-2025 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Anagrelide "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Anatera (...n efter at have truffet foranstaltninger for at undgå ekstravasation. Når der anvendes meget følsomme billedsystemer (fx laserscanningsoftalmoskop), bør dosis reduceres til 2 ml. ...)
Ancozan (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Ancozan Comp, komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Andatin, komb. (... i ringe grad i modermælken, og absorptionen efter enteral administration er meget lav. Det ammede barn skønnes derfor ikke at blive eksponeret for lægemidlet i et klinisk menings...)
Aranesp® (Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Det er et meget stort molekyle, som formentlig kun i meget ringe grad placerer placenta.)
Arax Extra, komb. (...Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. D...)
Aripiprazol "Krka" (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Aripiprazol "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Aripiprazol "Stada" (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Aripiprazole "Accord" (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Aripiprazole "Medical Valley" (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Aripiprazole "Teva" (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Aripiprazole "Zentiva" (...hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika, og patienten bør løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Arsenic trioxide "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Asacol® (...n højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication . Der er beskrevet et tilfælde af medfødt ...)
Ascorbinsyre "Pascoe" (...re doser (et eller flere gram) kan niveauet af ascorbinsyre i urinen stige så meget, at det kan påvirke test for visse klinisk‑kemiske parametre, fx glucose, urinsyre, kreatinin o...)
Atacand® (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Atacand Zid® 16 mg/12,5 mg, komb. (...Baggrund: Candesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Atriance® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Atropin "2care4" (...Risiko for antikolinerg belastning Atropin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Atropin "Abboxia" (...Risiko for antikolinerg belastning Atropin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Atropin "Aguettant" (...Risiko for antikolinerg belastning Atropin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Atropin "Paranova" (...Risiko for antikolinerg belastning Atropin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Atropin "SAD" (...Risiko for antikolinerg belastning Atropin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Atropine "Accord" (...Risiko for antikolinerg belastning Atropin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Attentin® (...dette studie. I et andet studie fandtes tegn på en mindre øget risiko for præeklampsi - i absolutte tal en øgning fra ca. 3.7 % (ueksponerede) til 5,3 % blandt gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det...)
Augmentin Forte, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Avastin® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Avonex® (...Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er meget lav (< 0.01 %) og absorption efter oral indtagelse er tillige minimal. Bivirkninger ho...)
Axitinib "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Axitinib "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Aybintio® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
AYVAKYT (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Azacitidin "SUN" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Azacitidine "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Azacitidine "betapharm" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Azacitidine "Sandoz" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Azacitidine "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Azacitidine "Zentiva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Azathioprin "Orifarm" (...det ammede barn, og der synes ikke beskrevet alvorlige bivirkninger. I nogle serier er der dog beskrevet påvirket blodbillede hos det ammede barn uden kliniske symptomer. Nogle har rapporteret en overhyppighed af infektioner, men disse data er mindre egnede til at vurdere kausalitet. Såfremt man beslutter at behandle med azathioprin under amning, bør man have øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Azatioprin "Viatris" (...det ammede barn, og der synes ikke beskrevet alvorlige bivirkninger. I nogle serier er der dog beskrevet påvirket blodbillede hos det ammede barn uden kliniske symptomer. Nogle har rapporteret en overhyppighed af infektioner, men disse data er mindre egnede til at vurdere kausalitet. Såfremt man beslutter at behandle med azathioprin under amning, bør man have øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Azzalure (...rlige bivirkninger relateret til spredning af botulinum toxin væk fra administrationsstedet, herunder muskelsvaghed, dysfagi og aspirationspneumoni - i nogle tilfælde med fatalt u...)
Baclofen "Sintetica" (...dette tilfælde bør den daglige startdosis være testdosis administreret over 24 timer. Dosis må ikke øges i de første 24 timer. Derefter øges dosis langsomt, til den ønskede effekt er opnået. Daglig dosisøgning højst 10-30 % hos patienter med spasticitet af spinal årsag og højst 5-15 % hos patienter med spasticitet af cerebral årsag. Vedligeholdelsesdosis. Voksne. Meget individuel. Sædvanligvis 300-800 mikrogram dgl. hos patienter med spasticitet af spinal årsag, hvor dosis kan variere mellem under 20 til over 2.000 mikrogram dgl. Hos patienter med spasticitet af cerebral årsag ligger vedligeholdelsesdosis for langtidsbehandling med kontinuerlig infusion i området fra under 20-1.400 mikrogram dgl. med en gennemsnitlig daglig dosis på 276 mikrogram dgl. efter 12 måneders behandling og 307 mikrogram dgl. efter 24 måneders behandling. Børn og unge (4-18 år). Den initiale vedligeholdelsesdosis for langtids, kontinuerlig intratekal infusion hos børn i alderen fra 4 til 18 år med spasticitet af cerebral og spinal årsag, er mellem 25 og 200 mikrogram dgl. (mediandosis: 100 mikrogram/dag). Den totale daglige dosis har tendens til at stige i løbet af det første behandlingsår. Vedligeholdelsesdosis skal derfor justeres baseret på det...)
Bactroban® (...s er rapporteret ved anvendelse af antibiotika og kan variere fra mild til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré - også selvom ...)
Balversa® (...ser dog ikke væsentligt forøget. Hvis der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Bavencio® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Baxumil, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Bedica "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bediol "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bediol "Scanleaf" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bedrobinol "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bedrocan "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bedrocan "Scanleaf" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bedrolite "CannGros" (...dette i fordamperen, opvarm den medicinske cannabis og inhaler derefter én gang. Vent 5 til 15 minutter før du inhalerer igen. Gentag dette et par gange - med 5 til 15 minutter mellem to inhalationer - indtil den ønskede effekt opnås, eller indtil starten af uønskede bivirkninger (fysiske eller mentale). Start med at udføre denne procedure 1 eller 2 gange om dagen. Det...)
Bemfola (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Bendamustine "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Bendamustinhydrochlorid "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Benelyte®, komb. (...endig. Risiko for udvikling af laktatacidose kan ikke udelukkes ved brug af acetat ved meget sjældne lidelser i acetatmetabolismen. Lidelser i acetatmetabolismen kan forekomme før...)
Benylan® (.... Læs mere her . Risiko for antikolinerg belastning Diphenhydramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Besponsa (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Betaferon® (...det kliniske forløb. Der synes data (der er usikkerhed om graden af overlap af studiepopulationer) for omkring 1.300 levende fødte børn eksponeret for interferon beta-1a/1b i første trimester uden tegn til overhyppighed af medfødte misdannelser. Data er forbundet med nogen usikkerhed. Et farmakoepidemiologisk studie fra Finland og Sverige beskriver 14 medfødte misdannelser blandt 718 levendefødte børn eksponerede for interferon beta - dette er betryggende lavt. Der var ikke tegn på overhyppighed af lav fødselsvægt eller for tidlig fødsel. Man har i dette studie dog defineret eksponering som indløsning af en recept i en periode på 6 måneder før graviditeten eller på et tidspunkt i løbet af graviditeten. Dette er er ret dårlig opløsningsgrad af eksponeringsdata, som kompromitterer fortolkningen. Der er formentligt kun et ubetydeligt overlap med den population, som er beskrevet nedenfor. Data fra et pharmacovigilance studie, som kombinerer data fra mange producenter i 26 europæiske lande, beskriver knapt 600 levendefødte børn eksponeret i første trimester uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Studiet adskiller ikke interferon beta-1a og -1b i forhold til eksponering. Kvaliteten af disse data er dog kompromitteret af et meget stort loss-to-follow-up (61 %), og nogen uklarhed i forhold til indsamling af observationerne. Men studiet er alt andet...)
Betaklav®, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Bevespi Aerosphere, komb. (Baggrund: Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælk. Den systemiske eksponering hos det ammede barn skønnes dog meget lav.)
Bexarotene "Amdipharm" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Binocrit® (Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Det er et meget stort molekyle, som formentlig kun i meget ringe grad placerer placenta.)
Binosto (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Bioclavid®, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Biquetan (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Blenrep® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Bleomycin "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Bleomycin "Baxter" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Blincyto (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Bocouture (...rlige bivirkninger relateret til spredning af botulinum toxin væk fra administrationsstedet, herunder muskelsvaghed, dysfagi og aspirationspneumoni - i nogle tilfælde med fatalt u...)
Bortezomib "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Bortezomib "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Bosulif (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Bosutinib "Zentiva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Botox® (...det, herunder: muskelsvaghed dysfagi dyspnø respirationssvigt respirationsophør aspirationspneumoni - i nogle tilfælde med fatalt udfald. Ved opståede synke-, tale- eller åndedrætsproblemer skal der omgående iværksættes passende symptombehandling. Forsigtighed ved blødningsforstyrrelser og/eller ved samtidig brug af AK-behandling eller andre stoffer med antikoagulerende effekt. Patienter, der tidligere har været ubevægelige eller inaktive, skal mindes om, at genoptræning skal ske gradvist efter injektion af botulinum toxin. Mænd med overaktiv blære og symptomer på urinvejsobstruktion. Ved behandling af urininkontinens, som skyldes neurogen det...)
Braftovi® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Brevibloc® (...g medfører et fald i hjertets minutvolumen. Esmolol har hurtig indtrædende virkning af meget...)
Briumvi® (...ter få dages amning, og den systemiske optagelse fra barnets mave-tarm-kanal forventes meget...)
Bumacor (... snævervinklet glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Hyoscin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Bumetanid "Nordic Prime" (...stigende til 2 mg 2-3 gange dgl. Ved kronisk nyreinsufficiens kan bumetanid anvendes i meget store doser, op til 5-15 mg 1-4 gange dgl. under samtidig intensiv overvågning af den ...)
Bupivacain-morfin "SAD", komb. (...elative vægtjusterede dosis for morfin og den aktive metabolit findes op til 27 %, med meget stor intervariation. Den dosis, barnet indtager, er høj, men biotilgængeligheden er re...)
Burinex® (...stigende til 2 mg 2-3 gange dgl. Ved kronisk nyreinsufficiens kan bumetanid anvendes i meget store doser, op til 5-15 mg 1-4 gange dgl. under samtidig intensiv overvågning af den ...)
Buronil® (...ldosis. Risiko for kramper Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Buscopan® (... snævervinklet glaukom. Risiko for antikolinerg belastning Hyoscin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Busulfan "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cabometyx (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Caelyx® pegylated liposomal (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Calquence (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Candemox® (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candemox® Comp, komb. (...Baggrund: Candesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candesartan "Epione Medicine" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candesartan "Krka" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candesartan "Medical Valley" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candesartan "Orion" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candesartan "Stada" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion", komb. (...Baggrund: Candesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candesartancilexetil/Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...Baggrund: Candesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Candexil, komb. (...Baggrund: Candesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Capecitabin "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Capecitabin "Zentiva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Capecitabine Accord (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Caprelsa (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Carbamazepin "2care4" (...ivirkninger hos barnet. Plasmakoncentrationen hos barnet er, i de tilfælde hvor den kan det...)
Carbomedac® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Carboplatin "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Carboplatin "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Carmustin "Waymade" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Carmustine "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Carmustine "Macure" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Carmustine medac (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cayston® (Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er meget lav.)
Cefepim "MIP" (Ved CAPD gives: 1 g hver 48. time ved alvorlige infektioner. 2 g hver 48. time ved meget alvorlige infektioner.)
Cellcristin (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cerubidine® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cetraxal® Comp, komb. (Baggrund: Der er ingen data om systemisk tilgængelighed efter ototopikal applikation, men denne skønnes meget lav og uden klinisk relevans.)
Cibinqo (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ciflox, komb. (Baggrund: Der er ingen data om systemisk tilgængelighed efter ototopikal applikation, men denne skønnes meget lav og uden klinisk relevans.)
Cimzia® (... er < 1 %. Biotilgængeligheden af denne lave mængde hos et diende barn er forventeligt meget...)
Cipralex® (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Cipramil® (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Ciqorin (...det nefrotoksiske lægemiddel. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af digoxin, statiner og repaglinid. En række midler kan øge eller nedsætte koncentrationen af ciclosporin ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Det...)
Cisordinol® (...n registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Cisordinol® Depot (...en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Cisordinol-Acutard® (...n registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Cisplatin "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cisplatin "Ebewe" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Citalopram "Jubilant" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Citalopram "Nordic Prime" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Citalopram "Orion" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Citalopram "Sandoz" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Citalopram "Stada" 30 mg (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Citalopram "Teva" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Citalopram "Viatris" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Clavuzop, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Clemastin "Paranova" (...konfusion. Alkoholindhold Injektionsvæsken indeholder 0,14 g alkohol pr. dosis på 2 ml. Det svarer til ca. 1 % af én genstand. Risiko for antikolinerg belastning Clemastin er et m...)
Clopixol® (...n registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Clopixol® Depot (...en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Clopixol®-Acuphase (...n registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Cloxacillin "Macure" (...Baggrund: Der er ikke tilstrækkelige specifikke data for cloxacillin. For detmeget nært beslægtede dicloxacillin (ét chlorid-atom versus to chlorid-atomer) ...)
Cloxacillin "Navamedic" (...Baggrund: Der er ikke tilstrækkelige specifikke data for cloxacillin. For detmeget nært beslægtede dicloxacillin (ét chlorid-atom versus to chlorid-atomer) ...)
Cloxacillin "Stragen" (...Baggrund: Der er ikke tilstrækkelige specifikke data for cloxacillin. For detmeget nært beslægtede dicloxacillin (ét chlorid-atom versus to chlorid-atomer) ...)
Cloxacillin "XGX Pharma" (...Baggrund: Der er ikke tilstrækkelige specifikke data for cloxacillin. For detmeget nært beslægtede dicloxacillin (ét chlorid-atom versus to chlorid-atomer) ...)
Clozapin "Accord" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Clozapin "Epione Medicine" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Clozapin "Hexal" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Clozapin "Nordic Prime" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Codilek Depot (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Colchicin "Strides" (...er af blodbilledet skal foretages. Gastro-intestinal sygdom. Ældre og svækkede patienter. Langvarig anvendelse af colchicin kan være forbundet med mangel på ...)
Colchicin "Tiofarma" (...er af blodbilledet skal foretages. Gastro-intestinal sygdom. Ældre og svækkede patienter. Langvarig anvendelse af colchicin kan være forbundet med mangel på ...)
Colrefuz® (...er af blodbilledet skal foretages. Gastro-intestinal sygdom. Ældre og svækkede patienter. Langvarig anvendelse af colchicin kan være forbundet med mangel på ...)
Columvi® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Comboval, komb. (...det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet...)
Cometriq (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Concerta® (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Constella (Baggrund: Den systemiske tilgængelighed er meget ringe, og barnet vil ikke udsættes for klinisk betydende mængder af lægemidlet.)
Contalgin® (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Corodil® Comp, komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Cotellic (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Coxynon Depot (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Cozaar® (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Cozaar® Comp., komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Crestor® (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Curosurf® (Overfladeaktivt stof til behandling af respiratorisk distress-syndrom (RDS) hos nyfødte meget præmature børn.)
Cyclophosphamid "2care4" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cyramza (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cystadrops (Baggrund: Den systemiske tilgængelighed er ikke undersøgt efter okulær administration. Den skønnes meget lav og lokal appliceret dosis er højst 0,4 % af en oral dosis.)
Cytarabin "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cytarabine "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Cytarabine "Pfizer" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dacarbazine "Lipomed" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dacarbazine "Medac" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dacogen (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dapson "Scanpharm" (... eksponerede gravide, som primært var i behandling for kutan lepra og malaria. Data er meget mangelfulde mht. ekspositionstidspunkt og uønsket fosterpåvirkning, men der er tilsyne...)
Daratekan (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Darzalex (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dasatinib "Sandoz" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dasatinib "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dasatinib "Zentiva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dexamfetamin "Sea Pharma" (...dette studie. I et andet studie fandtes tegn på en mindre øget risiko for præeklampsi - i absolutte tal en øgning fra ca. 3.7 % (ueksponerede) til 5,3 % blandt gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det...)
Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (...dette studie. I et andet studie fandtes tegn på en mindre øget risiko for præeklampsi - i absolutte tal en øgning fra ca. 3.7 % (ueksponerede) til 5,3 % blandt gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det...)
Dexatin (...dette studie. I et andet studie fandtes tegn på en mindre øget risiko for præeklampsi - i absolutte tal en øgning fra ca. 3.7 % (ueksponerede) til 5,3 % blandt gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det...)
Dexfarm (...dette studie. I et andet studie fandtes tegn på en mindre øget risiko for præeklampsi - i absolutte tal en øgning fra ca. 3.7 % (ueksponerede) til 5,3 % blandt gravide eksponerede inden for de første 20 uger af graviditeten. I Produktresumeet er også angivet, at der var en øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det...)
Diflucan® (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Dinetrel (...en Medicaid opgørelse fra USA. I denne sidste serie blev der rapporteret 5 tilfælde af meget...)
Diovan® (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Dipentum® (...n højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication . Der er beskrevet ét tilfælde af medfødt ...)
Dipiperon® (...en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Diural® (... ml dråber)/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget svær hjerteinsufficiens op til 5 mg (0,5 ml dråber)/kg legemsvægt i døgnet i kortere t...)
Docetaxel "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Docetaxel "Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Dolenio (...r er glucosamin næsten umålelig i plasma. Samtidig er biotilgængeligheden meget lav, og det...)
Doleron, komb. (...det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet...)
Doloproct®, komb. (Fluocortolon Øget absorption ved defekt hornlag, ved behandling af meget store hudområder eller ved okklusion af det behandlede område. Lidocain Absorberes fra hud og slimhinder.)
Doltard® (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Doxorubicin "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Doxorubicin "Teva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Duraphat® (...gelse af fluorid ændrer ikke koncentrationen i modermælk væsentligt. Ved indtagelse af meget høje doser (25 mg) er den relative vægtjusterede dosis 2 %, hvilket er betryggende lav...)
Dysport® (...rlige bivirkninger relateret til spredning af botulinum toxin væk fra administrationsstedet, herunder: muskelsvaghed dysfagi dyspnø respirationssvigt respirationsophør aspirations...)
Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ecansya® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
ELAHERE® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Elektrolyt "SAD", komb. (...fficiens. Infusionsmængde og -hastighed bør tilpasses patientens cirkulatoriske status meget nøje, især minutvolumen for at undgå væske- og cirkulatorisk overbelastning. Tilstande...)
Ellaone® (...sis 0,2 %: Dette svarer til, at et barn på 5 kg tilføres i alt omkring 0,004 mg af lægemidlet og den aktive metabolit i løbet af disse 4 dage. Dette er meget...)
Elonva (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
ELREXFIO® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Eltroxin® (Baggrund: Der er divergerende meddelelser om udskillelse i modermælk. Hvis det udskilles, er udskillelsen meget lav.)
Elucirem (Den systemiske eksponering hos det ammende barn skønnes meget lavt.)
Elvanse® (...imester. Der er ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser i dette studie. Det skønnes, at ekstrapolation fra disse data vil være relevant for lisde...)
Empliciti (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Glenmark", komb. (...nen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen. Anden behan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Krka", komb. (...nen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen. Anden behan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Mylan", komb. (...nen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen. Anden behan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Stada", komb. (...nen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen. Anden behan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Teva", komb. (...nen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen. Anden behan...)
Emtricitabine/Tenofovir disoproxil "Zentiva", komb. (...nen følges meget tæt. Bør ikke anvendes samtidig med nefrotoksiske lægemidler, men hvis dette ikke kan undgås, skal nyrefunktionen kontrolleres mindst én gang om ugen. Anden behan...)
Enacecor, komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Enhertu (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Enrylaze® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Entresto®, komb. (...Baggrund: Valsartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Epionira, komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Epirubicin "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Epirubicin "medac" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Epirubicin "Teva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Epivir® (...egemsvægt 2 gange dgl. eller 10 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Højst 300 mg dgl. Bemærk: Meget begrænset erfaring med én daglig dosering til børn i alderen 3 mdr. - 1 år. Bemærk: Ti...)
Equasym® Depot (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under 6 år. Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl. ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl. ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Equasym XL (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. børn under 6 år. Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl. ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl. ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Erbitux® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Eribulin "Ever Pharma" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Eribulin "Glenmark" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Eribulin "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Eribulin Baxter (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Erivedge (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Erlotinib "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ertapenem "Qilu" (...effekt af bakteriernes β-laktamaser. Mikrobiologisk virkningsspektrum Ertapenem har et meget bredt spektrum omfattende næsten alle grampositive og gramnegative bakterier, aerobe s...)
Ertapenem Sun (...effekt af bakteriernes β-laktamaser. Mikrobiologisk virkningsspektrum Ertapenem har et meget bredt spektrum omfattende næsten alle grampositive og gramnegative bakterier, aerobe s...)
Erwinase (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Erythromycin "Panpharma" (...t på få (3) cases, og selv hvis en sammenhæng er reel, er den absolutte risiko fortsat meget...)
Escitalopram "Accord" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Escitalopram "Bluefish" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Escitalopram "Krka" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Escitalopram "STADA" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Escitalopram "Teva" (...dnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det nyfødt...)
Esketamine "Orifarm" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Esomeprazol "2care4" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Abacus Medicine" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Actavis" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Hexal" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Jubilant" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Krka" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Oresund Pharma" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Sandoz" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Stada" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "SUN" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazol "Viatris" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazole "Demo S.A." (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Esomeprazole "Orifarm" (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Etoposid "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Etoposid "Ebewe" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Etoposid "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
EURneffy® (Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk, men den systemiske tilgængelighed hos et ammet barn skønnes meget lav.)
Euthyrox® (Baggrund: Der er divergerende meddelelser om udskillelse i modermælk. Hvis det udskilles, er udskillelsen meget lav.)
Everolimus "Krka" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Everolimus "Sandoz" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Everolimus "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Evoltra® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Evrenzo® (...ker kontraception under behandlingen og i mindst en uge efter den sidste dosis Evrenzo. Det...)
Farpenta® (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Farydak (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fentanyl "B. Braun" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Fentanyl "Hameln" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Fentanyl "Kalceks" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Fiasp® (...det evt. kan være nødvendigt at indtage insulin og mad på andre tidspunkter. Anden samtidig sygdom, især infektioner og febertilstande, øger normalt insulinbehovet. Ved samtidige sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse eller thyroidea, eller nyre- eller leversygdomme kan det...)
Filsuvez (Bemærk: Den systemiske tilgængelighed er meget lav.)
Finlee (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Finomel, komb. (...Risiko for hypermagnesiæmi, specielt ved maksimal dosis. Tilsætning af meget store mængder calcium og fosfat til den parenterale ernæring øger risikoen for dannels...)
Firmagon (...meget...)
Flagyl® filmovertrukne tabletter og oral suspension (...det kombinationen med metronidazol undertiden kan fremkalde en disulfiram (Antabus®)/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet...)
Flagyl® vagitorier (...lde af svær hepatotoksicitet/akut leversvigt (herunder tilfælde med dødeligt udfald og meget...)
Flagyl-S oral suspension (...det kombinationen med metronidazol undertiden kan fremkalde en disulfiram (Antabus®)/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet...)
Florinef® (...dette signal skyldes formentlig i overvejende grad moderens underliggende sygdom. Det har været diskuteret, om der er en lille øget risiko for læbespalte med eller uden ganespalte associeret med brug af kortikosteroider i 1. trimester, men det...)
Fluanxol® (...en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Fluanxol® Depot (...en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Fluconazol "2care4" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Accord" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Bluefish" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Epione Medicine" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Fresenius Kabi" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "HEXAL" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "KRKA" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Nordic Prime" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Stada" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fluconazol "Vitabalans" (...dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man forsøgt med en probabilistisk bias analyse for at belyse betydningen af den underliggende infektion. Uanset modellen (4 forskellige præmisser) reduceredes OR betydeligt i retning mod en nul-association (den forsvandt dog ikke i alle modeller), hvilket tyder på at confounding by indication er en væsentlig faktor. Sammenfattende er det således muligt at der er en mindre øget risiko for spontanabort knyttet til behandling med fluconazol men i hvilket omfang den underliggende sygdom/behandlingsindikation er en del af det...)
Fludara® - Udgået: 16-03-2026 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fludarabinphosphat "Ebewe" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fluorescein Paranova (...n efter at have truffet foranstaltninger for at undgå ekstravasation. Når der anvendes meget følsomme billedsystemer (fx laserscanningsoftalmoskop), bør dosis reduceres til 2 ml. ...)
Fluorid "Morningside" (...gelse af fluorid ændrer ikke koncentrationen i modermælk væsentligt. Ved indtagelse af meget høje doser (25 mg) er den relative vægtjusterede dosis 2 %, hvilket er betryggende lav...)
Fluorouracil "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fluoxetin "Epione Medicine" (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Fluoxetin "HEXAL" (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Fluoxetin "Orifarm" (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Fluoxetin "Viatris" (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Fluoxetine "Orion" (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Fluzap (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Fosamax® - Udgået: 16-03-2026 (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Fosastad, komb. (...skvand, nedsætter absorptionen med 40-60 %. Bindes til knoglevæv, hvorfra detmeget langsomt afgives igen (biologisk halveringstid > 10 år). Plasmahalverings...)
Foscarnet "Tillomed" (...det anvendes i kombination med andre nefrotoksiske lægemidler som fx aminoglykosider, amphotericin B, ciclosporin A, aciclovir, methotrexat og tacrolimus. Foscarnet kan reducere serumniveauerne af ioniseret kalcium, der skal derfor udvises meget stor forsigtighed ved samtidig brug med andre aktive stoffer med kendt påvirkning af serumkalciumniveauerne, fx intravenøst pentamidin. Der er observeret nedsat nyrefunktion og symptomatisk hypocalcæmi (Trousseaus og Chvosteks tegn) under samtidig behandling med foscarnet og intravenøst pentamidin. Der er rapporteret om unormal nyrefunktion i forbindelse med brug af foscarnetnatrium i kombination med ritonavir og/eller saquinavir. Pga. den potentielt øgede risiko for forlænget QT og torsade de pointes skal foscarnet undgås sammen med lægemidler, som man ved forlænger QT-intervallet. Det...)
Fosfomycin "Infectopharm" (...rn 16 g i døgnet. Forsigtighed tilrådes. Doseringsanbefalinger for børn er baseret på meget begrænsede data. Indgives som i.v. infusion over mindst 15 minutter (2 g) hhv. 30 minu...)
Fostimon® Set - Udgået: 13-04-2026 (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Fotivda (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Froidir (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
FRUZAQLA® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fulvestrant "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fulvestrant "Ever Pharma" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fulvestrant "Medical Valley" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fulvestrant "Reddy" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Fulvestrant "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Furix® (...meget store doser, op til 4 g i døgnet, under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for fx elektrolyt- og kreatininkoncentrationer Børn. 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget...)
Furosemid "2care4" (...meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget...)
Furosemid "EQL Pharma" (...meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget...)
Furosemid "HEXAL" (...meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget...)
Furosemid "Medical Valley" (...meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget...)
Furosemid "Nordic Prime" (...meget store doser - op til 4 g i døgnet - under samtidig intensiv overvågning af den kliniske tilstand og plasmaundersøgelse for elektrolyt- og kreatininkoncentrationer m.m. Børn 1-3 mg/kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-3 doser, dog højst 40 mg i døgnet. Ved meget...)
Gabafarm (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabamed (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapenstad (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "2care4" filmovertrukne tabletter (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "2care4" hårde kapsler (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Accord" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Carefarm" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Nordic Prime" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Orifarm" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Orion" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Sandoz" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Strides" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Teva" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabapentin "Viatris" (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabaprozap (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gabaratio (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Gablofen® (...dette tilfælde bør den daglige startdosis være testdosis administreret over 24 timer. Dosis må ikke øges i de første 24 timer. Derefter øges dosis langsomt, til den ønskede effekt er opnået. Daglig dosisøgning højst 10-30 % hos patienter med spasticitet af spinal årsag og højst 5-15 % hos patienter med spasticitet af cerebral årsag. Vedligeholdelsesdosis. Voksne. Meget individuel. Sædvanligvis 300-800 mikrogram dgl. hos patienter med spasticitet af spinal årsag, hvor dosis kan variere mellem under 20 til over 2.000 mikrogram dgl. Hos patienter med spasticitet af cerebral årsag ligger vedligeholdelsesdosis for langtidsbehandling med kontinuerlig infusion i området fra under 20-1.400 mikrogram dgl. med en gennemsnitlig daglig dosis på 276 mikrogram dgl. efter 12 måneders behandling og 307 mikrogram dgl. efter 24 måneders behandling. Børn og unge (4-18 år). Den initiale vedligeholdelsesdosis for langtids, kontinuerlig intratekal infusion hos børn i alderen fra 4 til 18 år med spasticitet af cerebral og spinal årsag, er mellem 25 og 200 mikrogram dgl. (mediandosis: 100 mikrogram/dag). Den totale daglige dosis har tendens til at stige i løbet af det første behandlingsår. Vedligeholdelsesdosis skal derfor justeres baseret på det...)
Gazyvaro (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Gefitinib "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Gefitinib "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Gelaspan, komb. (...ngsfyldt risikoestimat. Gelatinemolekylet er dog meget stort, og det er usandsynligt, at det...)
Gelofusine®, komb. (...ngsfyldt risikoestimat. Gelatinemolekylet er dog meget stort, og det er usandsynligt, at det...)
Gemcitabin "Sandoz" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Gemcitabin "SUN" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Gemkabi (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Gemstada (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Gliolan (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Glucofarm Once (...r er glucosamin næsten umålelig i plasma. Samtidig er biotilgængeligheden meget lav, og det...)
Glucosamin "Copyfarm" (...r er glucosamin næsten umålelig i plasma. Samtidig er biotilgængeligheden meget lav, og det...)
Glucosamin "Pharma Nord"® (...r er glucosamin næsten umålelig i plasma. Samtidig er biotilgængeligheden meget lav, og det...)
Glycopyrronium "Medical Valley" (Baggrund: Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælk. Den systemiske eksponering hos det ammede barn skønnes dog meget lav.)
Gonal-f® (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Gonasi® Set (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Gotur (... mulig misbrugsrisiko. Risiko for antikolinerg belastning Cyclizin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Granon® (...sigtighed ved astma eller tidligere mavesår (pga. den histamin frigørende virkning). I meget sjældne tilfælde er der set alvorlige hudreaktioner. Ved tegn på forandringer i hud el...)
Halaven (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Haldid® (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Haloperidol "Orifarm" (...det med kramper eller nedsat krampetærskel. Monitorering Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen. Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering. Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det...)
Herceptin® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
HETRONIFLY® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Hoanaca (...det med en let øget (omkring 25 %) risiko for misdannelser, men ikke i andre. Specifikt for fluoxetin har der været rapporteret signaler, som tyder på en lille øget risiko for medfødte hjertemisdannelser. Der er stadig nogen kontrovers om disse signaler. I det klart største datasæt (> 11.000 eksponerede i 1. trimester) forsvinder signalet, når man justerer for forskellige forhold og begrænser analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Holoxan® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Hycamtin® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Hydrochlorothiazide "Orifarm" (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Iridotomi er ikke virksom, da tilstanden skyldes ødem af corpus ciliare. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Hydrochlorthiazid "Nordic Prime" (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Iridotomi er ikke virksom, da tilstanden skyldes ødem af corpus ciliare. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Hydromed® (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Iridotomi er ikke virksom, da tilstanden skyldes ødem af corpus ciliare. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Hydroxyzine "Bluefish" (...suden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Hydroxyzine "Medical Valley" (...suden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Hydroxyzine "Orifarm" (...suden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Hydroxyzinhydrochlorid "EQL Pharma" (...suden Mukomimetika . Risiko for antikolinerg belastning Hydroxyzin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Hypernix Comp, komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Iclusig (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ifirmacombi®, komb. (...Baggrund: Irbesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Ifirmasta® (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Iluvien (Baggrund: Den systemiske eksponering hos et ammet barn efter intravitreal administration til moderen skønnes meget lav og uden klinisk betydning.)
Imatinib "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Imatinib "Sandoz" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Imatinib "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Imatinib "Zentiva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Imbruvica (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Imfinzi® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Imigran® (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Imipramin "DAK" (...vikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Porfyri Imipramin bør anvendes med forsigtigh...)
IMJUDO® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Imurel® (...det ammede barn, og der synes ikke beskrevet alvorlige bivirkninger. I nogle serier er der dog beskrevet påvirket blodbillede hos det ammede barn uden kliniske symptomer. Nogle har rapporteret en overhyppighed af infektioner, men disse data er mindre egnede til at vurdere kausalitet. Såfremt man beslutter at behandle med azathioprin under amning, bør man have øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Inaqovi®, komb. (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Indapamid "2care4" (... anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Årsagen er, at disse patienter er meget...)
Indapamid "Teva" (... anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Årsagen er, at disse patienter er meget...)
Injexate (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Inlyta® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Innohep® (... Tilgængelige data findes i Produktresume . Tromboseprofylakse: Ved meget lav eller meget høj legemsvægt kan 50 anti-Xa pr. kg 1 gang dgl. overvejes, så læng...)
Inrebic® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Invanz® (...effekt af bakteriernes β-laktamaser. Mikrobiologisk virkningsspektrum Ertapenem har et meget bredt spektrum omfattende næsten alle grampositive og gramnegative bakterier, aerobe s...)
Invega® (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Irbesartan "Accord" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Irbesartan "Medical Valley" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Irbesartan "STADA" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Irbesartan Hydrochlorothiazide Zentiva, komb. (...Baggrund: Irbesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Irbesartan Zentiva (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Irbesartan/hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...Baggrund: Irbesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada", komb. (...Baggrund: Irbesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Irinotecan "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Irinotecan "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Irinotecan "Sun" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Isofluran "Baxter" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Isotracin (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er detmeget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko ...)
Isotretinoin "Cabo" (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er detmeget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko ...)
Isotretinoin "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er detmeget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko ...)
Isotretinoin "Orion" (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er detmeget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko ...)
Isotretinoin "Sandoz" (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er detmeget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko ...)
Isotretinoin "Teva" (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er detmeget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko ...)
Isotretinoin Ebb Medical (...Baggrund: Da isotretinoin er stærkt lipofilt, er detmeget sandsynligt, at lægemidlet passerer over i modermælk. På grund af risiko ...)
Itovebi® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Jakavi (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Janumet®, komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Javlor® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Jayempi® (...det ammede barn, og der synes ikke beskrevet alvorlige bivirkninger. I nogle serier er der dog beskrevet påvirket blodbillede hos det ammede barn uden kliniske symptomer. Nogle har rapporteret en overhyppighed af infektioner, men disse data er mindre egnede til at vurdere kausalitet. Såfremt man beslutter at behandle med azathioprin under amning, bør man have øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Jemperli® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Jorveza (...n. Varighed fastlægges individuelt. 1 mg 2 gange dgl. anbefales ved langvarig og/eller meget udbredt øsofageal inflammation. Bemærk I mindst 30 minutter før og efter indtagelse af...)
Kabiven, komb. (...Risiko for hypermagnesiæmi, specielt ved maksimal dosis. Tilsætning af meget store mængder calcium og fosfat til den parenterale ernæring øger risikoen for dannels...)
Kadcyla (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Kairasec (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Kalinox, komb. (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Kaliumiodid "SERB" (...tivt jod i miljøet. På grund af dets høje volatilitet kan det let inhaleres og resorberes i lungerne. Det radioaktive jod ophobes i store...)
Kandrozid (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Kemadrin® (...enter med epilepsi. Risiko for antikolinerg belastning Procyclidin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Keytruda® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
KIMMTRAK® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Kisplyx (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Kisqali (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Klaximol, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Klisyri (...ke kvantitative data for udskillelse i modermælk. Den forventede mængde lægemiddel, som det ammede barn indtager, forventes at være meget lav, men på grund af virkemåden frarådes ...)
Klomipramin "Viatris" (...det en meget beskeden overrisiko for kardielle misdannelser. Dette kan være en følge af confounding by indication, men er også beskrevet for andre serotonerge præparater. I det...)
Kodamid® "DAK", komb. (...det ammede barn. Der er meddelelser om neonatal apnø hos 4 børn efter store doser (240-360 mg dgl.), selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos et barn. Årsagen til akkumulation hos barnet var moderens ultrahurtige CYP2D6-metaboliseringsevne kombineret med den forringede metabolisme og elimination af morfin hos nyfødte. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 17 % (35/210) af de eksponerede børn. 4 børn blev set på skadestuen pga. letargi. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 1,4 mg/kg/dag mod 0,9 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Kodein "DAK" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 8 %. Der er meddelelser om neonatal apnø hos 4 børn efter store doser (240-360 mg dgl.), selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos et barn. Årsagen til akkumulation hos barnet var moderens ultrahurtige CYP2D6-metaboliseringsevne kombineret med den forringede metabolisme og elimination af morfin hos nyfødte. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 17 % (35/210) af de eksponerede børn. 4 børn blev set på skadestuen pga. letargi. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 1,4 mg/kg/dag mod 0,9 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Kodein "EQL Pharma" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 8 %. Der er meddelelser om neonatal apnø hos 4 børn efter store doser (240-360 mg dgl.), selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos et barn. Årsagen til akkumulation hos barnet var moderens ultrahurtige CYP2D6-metaboliseringsevne kombineret med den forringede metabolisme og elimination af morfin hos nyfødte. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 17 % (35/210) af de eksponerede børn. 4 børn blev set på skadestuen pga. letargi. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 1,4 mg/kg/dag mod 0,9 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Kodein "SAD" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 8 %. Der er meddelelser om neonatal apnø hos 4 børn efter store doser (240-360 mg dgl.), selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos et barn. Årsagen til akkumulation hos barnet var moderens ultrahurtige CYP2D6-metaboliseringsevne kombineret med den forringede metabolisme og elimination af morfin hos nyfødte. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 17 % (35/210) af de eksponerede børn. 4 børn blev set på skadestuen pga. letargi. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 1,4 mg/kg/dag mod 0,9 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Kodimagnyl® Ikke-stoppende "DAK", komb. (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis for codein er ca. 8 %. Der er meddelelser om neonatal apnø hos 4 børn efter store doser (240-360 mg dgl.), selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos et barn. Årsagen til akkumulation hos barnet var moderens ultrahurtige CYP2D6-metaboliseringsevne kombineret med den forringede metabolisme og elimination af morfin hos nyfødte. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 17 % (35/210) af de eksponerede børn. 4 børn blev set på skadestuen pga. letargi. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 1,4 mg/kg/dag mod 0,9 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Kodipar®, komb. (...det ammede barn. Der er meddelelser om neonatal apnø hos 4 børn efter store doser (240-360 mg dgl.), selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos et barn. Årsagen til akkumulation hos barnet var moderens ultrahurtige CYP2D6-metaboliseringsevne kombineret med den forringede metabolisme og elimination af morfin hos nyfødte. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 17 % (35/210) af de eksponerede børn. 4 børn blev set på skadestuen pga. letargi. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 1,4 mg/kg/dag mod 0,9 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Kombinor, komb. - Udgået: 22-12-2025 (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Kymriah® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Kyprolis (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Lamictal® (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamonor (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamoprim (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotab (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "1A Farma" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Bluefish" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Epione" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Nordic Prime" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Orifarm" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Orion" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Stada" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Teva" dispergible tabletter (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Teva" tabletter (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin "Viatris" (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamotrigin 1A Pharma (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lamzede (Baggrund: Den systemiske tilgængelighed hos et ammet barn skønnes meget lav og uden klinisk relevans.)
Lanotok (...det ammede barn. Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det...)
Lapatinib "Newbury" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Latox, komb. (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Latuda (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet...)
Lazcluze® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Lenalidomid "Grindeks" (...d: Der er ingen humane data, men lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Lenalidomid "SUN" (...d: Der er ingen humane data, men lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Lenalidomid "Zentiva" (...d: Der er ingen humane data, men lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (...d: Der er ingen humane data, men lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Lenalidomide "Sandoz" (...d: Der er ingen humane data, men lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Lenalidomide "Stada" (...d: Der er ingen humane data, men lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Lenalidomide Krka (...d: Der er ingen humane data, men lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Lenvima (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Leponex® (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Lesamor, komb. (...Baggrund: Telmisartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Leukeran® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Levofloxacin "Macure" (...det og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder. Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (318345) Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. og hypomagnesiæmi. Tenditis og seneruptur Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Øjensygdomme Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Levernekrose Der er rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på leversygdom, fx anoreksi, gulsot, mørk urin, hudkløe eller ømt abdomen. Perifer neuropati Akut pancreatitis Patienter skal informeres om at kontakte egen læge ved kvalme, generel utilpashed, ubehag i maveregionen, akutte mavesmerter eller opkastning, da der kan opstå akut pancreatitis under behandlingen. Laboratorieprøver Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet...)
Levofloxacin "Nordic Prime" (...det og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder. Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet (318345) Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. og hypomagnesiæmi. Tenditis og seneruptur Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Øjensygdomme Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Levernekrose Der er rapporteret tilfælde af levernekrose op til letal leverinsufficiens. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på leversygdom, fx anoreksi, gulsot, mørk urin, hudkløe eller ømt abdomen. Perifer neuropati Akut pancreatitis Patienter skal informeres om at kontakte egen læge ved kvalme, generel utilpashed, ubehag i maveregionen, akutte mavesmerter eller opkastning, da der kan opstå akut pancreatitis under behandlingen. Laboratorieprøver Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet...)
Levothyroxinnatrium "SERB" (Baggrund: Der er divergerende meddelelser om udskillelse i modermælk. Hvis det udskilles, er udskillelsen meget lav.)
Libtayo (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Lindoxa (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Lionova® (...dette tilfælde bør den daglige startdosis være testdosis administreret over 24 timer. Dosis må ikke øges i de første 24 timer. Derefter øges dosis langsomt, til den ønskede effekt er opnået. Daglig dosisøgning højst 10-30 % hos patienter med spasticitet af spinal årsag og højst 5-15 % hos patienter med spasticitet af cerebral årsag. Vedligeholdelsesdosis. Voksne. Meget individuel. Sædvanligvis 300-800 mikrogram dgl. hos patienter med spasticitet af spinal årsag, hvor dosis kan variere mellem under 20 til over 2.000 mikrogram dgl. Hos patienter med spasticitet af cerebral årsag ligger vedligeholdelsesdosis for langtidsbehandling med kontinuerlig infusion i området fra under 20-1.400 mikrogram dgl. med en gennemsnitlig daglig dosis på 276 mikrogram dgl. efter 12 måneders behandling og 307 mikrogram dgl. efter 24 måneders behandling. Børn og unge (4-18 år). Den initiale vedligeholdelsesdosis for langtids, kontinuerlig intratekal infusion hos børn i alderen fra 4 til 18 år med spasticitet af cerebral og spinal årsag, er mellem 25 og 200 mikrogram dgl. (mediandosis: 100 mikrogram/dag). Den totale daglige dosis har tendens til at stige i løbet af det første behandlingsår. Vedligeholdelsesdosis skal derfor justeres baseret på det...)
Lisinoplus, komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Litak (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Livopan, komb. (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Lomustine "Medac" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Lonsurf, komb. (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Lorviqua® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Losanova HCT, komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losarstad Comp, komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartan "Medical Valley" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartan "Stada" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Stada", komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartan/Hydrochlorothiazide "Teva", komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartankalium "Krka" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartankalium "TEVA" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Nordic Prime", komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Losartankalium/hydrochlorthiazid "Teva", komb. (...Baggrund: Losartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Lumykras® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Lunsumio® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Lurasidone "Accord" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet...)
Lurasidone "Orifarm" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer. Klinisk monitorering anbefales ved GFR < 15 ml/min. Parkinsons sygdom Parkinsons sygdom er registreret som almindelig bivirkning. Lurasidon bør undgås ved Parkinsons sygdom pga. risiko for forværring af tilstanden. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kram-per, sygdom forbundet...)
Lynparza® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Lyomet (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Lysantin® (...enter med epilepsi. Risiko for antikolinerg belastning Orphenadrin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Lysodren® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Mabthera® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Malfin (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Marevan® (...ringer er typisk kalcifikation omkring epifyserne. Risikoen for denne embryopati synes meget tæt relateret til eksponering i 6.-9. graviditetsuge. Blindhed og mental retardering e...)
Marilamed, komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Marplan® (...eres 2 uger før indgreb, der kræver generel anæstesi, hvis patientens tilstand tillader det. Risiko for blodtryksfald og CNS-depression under anæstesi samt alvorlige interaktioner...)
Marzine® (... mulig misbrugsrisiko. Risiko for antikolinerg belastning Cyclizin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Medanef (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under 6 år. For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid. Narkolepsi Voksne. Individuelt 10-60 mg dgl., sædvanligvis 20-30 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Sidste dosis bør tages senest 6 timer før sengetid. Bemærk - generelt: Delekærven i tablet 10 mg og 20 mg kan anvendes til at lette indtagelse. Det...)
Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 % (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at nogle GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika,benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbitutarer og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 % (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at nogle GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika,benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbitutarer og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at nogle GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika,benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbitutarer og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Medikinet® (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Narkolepsi Voksne. Tabletter. Individuelt 10-60 mg dgl., sædvanligvis 20-30 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Sidste dosis bør tages senest 6 timer før sengetid. Bemærk Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under 6 år. Tabletter : For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid. Kapsler : Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl. ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl. ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. ved 20 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 40 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Medoclav®, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Megace® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Mekinist (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Mektovi® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Melphalan "Macure" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Menelri (...det nefrotoksiske lægemiddel. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af digoxin, statiner og repaglinid. En række midler kan øge eller nedsætte koncentrationen af ciclosporin ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Det...)
Menopur® (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Meriofert Set (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Meropenem "B.Braun" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "Bradex" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "Fresenius Kabi" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "Navamedic" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "Stada" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Meropenem "SUN" (...d dannelsen af sfæriske protoplaster, der er meget labile og let lyserer. Derfor virker det hurtigt baktericidt på bakterier i vækst. Pga. sidekædens struktur og placering er β-la...)
Mesalazin "2care4" (...n højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication . Der er beskrevet et tilfælde af medfødt ...)
Mesalazin "Orion" (...n højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication . Der er beskrevet et tilfælde af medfødt ...)
Mesavancol (...n højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication . Der er beskrevet et tilfælde af medfødt ...)
Metex® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Metformin "Accord" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Actavis" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Aurobindo" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Bluefish" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Medical Valley" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Orifarm" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Sandoz" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Teva B.V." (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Teva" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Metformin "Zentiva" (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Methofill (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Methotrexat "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Methotrexat "Sandoz" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Methotrexate "Pfizer" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Methylphenidat "Alternova" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under 6 år. For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid. Narkolepsi Voksne. Individuelt 10-60 mg dgl., sædvanligvis 20-30 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Sidste dosis bør tages senest 6 timer før sengetid. Bemærk - generelt: Delekærven i tablet 10 mg og 20 mg kan anvendes til at lette indtagelse. Det...)
Methylphenidate "Actavis" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Methylphenidate "Consilient Health" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Tages konsekvent med mad eller uden mad. For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste dosis tages mindst 4 timer før sengetid. Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Methylphenidate "Medical Valley" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Methylphenidate "Orifarm" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under 6 år. Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl. ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl. ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Methylphenidate "Sandoz" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Methylphenidate "Stada" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under 6 år. Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl. ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl. ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Methylphenidate "Teva" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under 6 år. Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl. ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl. ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Methylphenidate "Viatris" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under 6 år. Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Metronidazol "Actavis" filmovertrukne tabletter (...det kombinationen med metronidazol undertiden kan fremkalde en disulfiram (Antabus®)/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet...)
Metronidazol "B. Braun" (...det kombinationen med metronidazol undertiden kan fremkalde en disulfiram/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopenim eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet...)
Metronidazol "Baxter" Viaflo (...det kombinationen med metronidazol undertiden kan fremkalde en disulfiram/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet...)
Metronidazol "DAK" (...det kombinationen med metronidazol undertiden kan fremkalde en disulfiram (Antabus®)/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet...)
Metvix® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Metyrol® (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes for ældre over 60 år og børn under 6 år. Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl. ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl. ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Mezavant (...n højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication . Der er beskrevet et tilfælde af medfødt ...)
Mini-Pe® (...lødningerne. Bemærk: Det er meget væsentligt at tage tabletterne meget regelmæssigt. Brugeren må derfor vælge at tage tabletterne på det tidspunkt af døgnet,...)
MINJUVI® (...ods af manglende humane data, da lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Mircera® (Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Det er et meget stort molekyle, som formentlig kun i meget ringe grad placerer placenta.)
Mitforgen (...ndt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end ...)
Mitomycin "Medac" (... første 45 minutter og derefter langsommere. Efter ca. 3 timer er koncentrationen under det...)
Mitoxantron "Ebewe" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
M-M-Rvaxpro®, komb. (...MFR-vaccinen indeholder meget små mængder æg-protein (nanogram-picogram), hvilket for praktiske formål ikke kan udlø...)
Morfin "Abcur" (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Morfin "DAK" (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Morfin "DLF" (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Morfin "EQL Pharma" (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Morfin "SAD" (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Morphinsulfat "Carefarm" (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Motiron® (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Bemærk: For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid. Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det...)
Mucolysin® (...sigtighed ved astma eller tidligere mavesår (pga. den histamin frigørende virkning). I meget sjældne tilfælde er der set alvorlige hudreaktioner. Ved tegn på forandringer i hud el...)
Mucolysin Skovbær® (...sigtighed ved astma eller tidligere mavesår (pga. den histamin frigørende virkning). I meget sjældne tilfælde er der set alvorlige hudreaktioner. Ved tegn på forandringer i hud el...)
Mucomyst® (...sigtighed ved astma eller tidligere mavesår (pga. den histamin frigørende virkning). I meget sjældne tilfælde er der set alvorlige hudreaktioner. Ved tegn på forandringer i hud el...)
Mupirocin Carefarm (...s er rapporteret ved anvendelse af antibiotika og kan variere fra mild til livstruende. Det er vigtigt at overveje denne diagnose hos patienter, der udvikler diarré - også selvom ...)
Myalepta (...detaljerede retningslinjer for dosisberegning i produktresumé . Voksne Legemsvægt ved baseline Daglig startdosis (injektionsvolumen) Dosisjusteringer (injektionsvolumen) Maksimal daglig dosis (injektionsvolumen) Patienter ≤ 40 kg 0,06 mg/kg legemsvægt (0,012 ml/kg legemsvægt) 0,02 mg/kg legemsvægt (0,004 ml/kg legemsvægt) 0,13 mg/kg legemsvægt (0,026 ml/kg legemsvægt) Mænd og drenge > 40 kg 2,5 mg (0,5 ml) 1,25-2,5 mg (0,25-0,5 ml) 10 mg (2 ml) Kvinder og piger > 40 kg 5 mg (1 ml) 1,25-2,5 mg (0,25-0,5 ml) 10 mg (2 ml) Dosisjusteringer Ud fra klinisk respons kan dosis justeres jf. produktresumé . Ved manglende klinisk respons efter 6 måneders behandling kontrolleres, om der anvendes korrekt administrationsteknik og korrekt dosis, samt om diæt overholdes. Injektion Indgives subkutant i abdomen, lår eller overarmen. Der bør hver gang anvendes et nyt injektionssted i samme område. Doser > 1 ml opdeles i to lige store doser for at minimere ubehag på injektionsstedet. De to doser gives umiddelbart efter hinanden på forskellige injektionssteder. Bemærk Tidspunkt og mad: Indgives på samme tidspunkt hver dag. Der kan vælges et vilkårligt tidspunkt på dagen uafhængigt af måltider. Glemt dosis: Indgives umiddelbart, og det...)
Mykronor® (...hastighed, metabolisme) og en stærk vasokontraherende effekt med øget perifer modstand. Dette giver en betydelig stigning i både systolisk og diastolisk blodtryk i tillæg til de k...)
Mylotarg (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Naloxon "B. Braun" (...Specifik kompetitiv opioidantagonist med meget høj affinitet til opioidreceptorerne. Displacerer derfor både opioidagonister og parti...)
Naloxon "Hameln" (...Specifik kompetitiv opioidantagonist med meget høj affinitet til opioidreceptorerne. Displacerer derfor både opioidagonister og parti...)
Naloxone "Accord" (...Specifik kompetitiv opioidantagonist med meget høj affinitet til opioidreceptorerne. Displacerer derfor både opioidagonister og parti...)
Natrilix® Retard (... anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Årsagen er, at disse patienter er meget...)
Navelbine® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Nebcina® (...e . Mikrobiologisk virkningsspektrum Tobramycin virker især på gramnegative stave, mens det kun har ringe virkning på grampositive kokker med undtagelse af Staphylococcus aureus ,...)
Nebido (...o for pulmonale mikroembolier (olieopløsning) skal injektionen gives intramuskulært og meget langsomt. Ved langvarig behandling skal doseringen individualiseres på baggrund af kli...)
Neo-Mercazole® - Udgået: 22-12-2025 (...ningslinjer kan anføres: Voksne Svære tilfælde 20-60 mg dgl. fordelt på flere doser. I meget svære tilfælde med tyrotoksisk krise op til 120 mg dgl. Dosis reduceres under kontrol ...)
NeoRecormon® (Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Det er et meget stort molekyle, som formentlig kun i meget ringe grad placerer placenta.)
Neotigason® (...Baggrund: Der er risiko for teratogenicitet. Der er meget få data. Acitretin er beslægtet med tretinoin, der er et potent teratogen, og acitreti...)
Nerlynx (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Neurontin® (Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)
Nexavar® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Nexium® (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Nexizol (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
NEXPOVIO® (...ser dog ikke væsentligt forøget. Hvis der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Niapelf® (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Nilotinib Accord (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ninlaro (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Nintedanib "Zentiva" (...det med blødningsrisiko. I studier er der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det...)
Nintedanib Viatris (...det med blødningsrisiko. I studier er der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det...)
Niontix (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at nogle GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika,benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbitutarer og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Noradrenalin "Aguettant" (...hastighed, metabolisme) og en stærk vasokontraherende effekt med øget perifer modstand. Dette giver en betydelig stigning i både systolisk og diastolisk blodtryk i tillæg til de k...)
Noradrenalin "Fresenius Kabi" (...hastighed, metabolisme) og en stærk vasokontraherende effekt med øget perifer modstand. Dette giver en betydelig stigning i både systolisk og diastolisk blodtryk i tillæg til de k...)
Noradrenalin "Kalceks" (...hastighed, metabolisme) og en stærk vasokontraherende effekt med øget perifer modstand. Dette giver en betydelig stigning i både systolisk og diastolisk blodtryk i tillæg til de k...)
Noradrenalin "SAD" (...hastighed, metabolisme) og en stærk vasokontraherende effekt med øget perifer modstand. Dette giver en betydelig stigning i både systolisk og diastolisk blodtryk i tillæg til de k...)
Noradrenalin "Zentiva" (...hastighed, metabolisme) og en stærk vasokontraherende effekt med øget perifer modstand. Dette giver en betydelig stigning i både systolisk og diastolisk blodtryk i tillæg til de k...)
Nordimet (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Noritren® (...vikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængel...)
Normix - Udgået: 22-12-2025 (... isolerede bakterier havde en MIC90 på 32 mg/ml, et niveau, der formentlig nemt opnås i det intestinale lumen med baggrund i de høje koncentrationer af rifaximin i fæces, der er m...)
Numeta, komb. (...e nyfødte, men beskyttelse mod lys bør også anvendes hos mature nyfødte og børn < 2 år. Dette gælder for al parenteral ernæring med indhold af aminosyrer og/eller lipider, især i ...)
Nyxoid (...Specifik kompetitiv opioidantagonist med meget høj affinitet til opioidreceptorerne. Displacerer derfor både opioidagonister og parti...)
Octreoanne® (...galdesten før eller under behandling. Galdesten ses meget almindeligt og kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Pancreasfunktion Der er observeret ekso...)
Octreotid "Sun" (...galdesten før eller under behandling. Galdesten ses meget almindeligt og kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Pancreasfunktion Der er observeret ekso...)
Odomzo (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ofev® (...det med blødningsrisiko. I studier er der set lidt højere forekomst af ikke-alvorlige blødning (fx epistaxis), mens forekomsten af alvorlige blødninger var på niveau med placebo. Efter markedsføring er der rapporteret enkelttilfælde af alvorlig blødning hos patienter i behandling med nintedanib. Forsigtighed ved øget risiko for blødning. Risiko for aneurismer/arterielle dissektioner Det er set, at VEGF-hæmmere kan fremme dannelse af aneurismer og/eller arterielle dissektioner. Risikoen bør overvejes for patienter med risikofaktorer - fx hypertension eller tidligere aneurismer (blodtrykket skal være velreguleret før behandlingen startes). Trombotisk mikroangiopati Der er set tilfælde af trombotisk mikroangiopati (TMF) hos patienter i behandling med VEGF-hæmmere - herunder meget få tilfælde hos patienter i behandling med nintedanib. Ved symptomer eller laboratoriefund, der kan associeres til TMF, bør behandlingen seponeres og evaluering for TMF foretages. Risiko for gastro-intestinal perforation og iskæmisk colitis Gastro-intestinal perforation og iskæmsik colitis er set i meget få tilfælde: Forsigtighed ved tidligere abdominalkirurgi og ulcus pepticum eller diverticulosis coli i anamnesen eller samtidig behandling med NSAID eller glukokortikoider. Pga. mulig risiko for hæmmet opheling og perforation anbefales det i produktresumeet, at behandlingen tidligst startes 4 uger efter evt. abdominalkirurgi, men dette må opvejes mod risikoen for akut forværring af IPF ved pausering. Ved gastro-intestinal perforation eller iskæmisk colitis bør behandlingen seponeres. Det kan overvejes at genoptage behandlingen efter en evt. iskæmisk colitis er væk. Sårheling Opmærksomhed på, at nintedanib potentielt kan hæmme sårheling iht. virkningsmekanismen, men kliniske data foreligger ikke. Elektiv kirurgi Ved kirurgi bør behandlingen med nintedanib pauseres, fx 1 uge før til 1 uge efter operationen. Blodtryk Blodtrykket skal være velkontrolleret før behandling med nintedanib og der bør, pga. risiko for hypertension, måles blodtryk regelmæssigt under behandlingen eller ved klinisk indikation. Monitorering af leverfunktion Ingen erfaring ved moderat ( Child-Pugh B) eller stærkt ( Child-Pugh C) nedsat leverfunktion. Mulig øget risiko for bivirkninger ved let nedsat leverfunktion ( Child-Pugh A). ALAT bør måles: Før behandling påbegyndes Løbende under behandlingen, med højeste frekvens i starten af behandlingen, fx efter 2 uger, månedligt de næste 6 måneder og derefter hver 3. måned samt efter klinisk indikation. Særlig opmærksomhed anbefales ved øget risiko for forhøjede leverenzymer (fx vægt under 65 kg., kvinder, patienter af asiatisk herkomst): Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse nedsættes dosis, eller behandlingen seponeres, indtil ALAT er inden for normalområdet. Behandlingen kan herefter genoptages med enten fuld dosis (150 mg 2 gange dgl.) eller reduceret dosis (100 mg 2 gange dgl.), der så kan øges til fuld dosis. Ved ALAT over 3 gange øvre normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen startes og der skal anvendes sikker prævention under behandlingen og i 3 måneder efter seponering. Da det er ukendt, om nintedanib kan påvirke effekten af hormonelle kontraceptiva, tilrådes det...)
Ogivri® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
OKEDI® (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Olanzapin "Accord" (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Olanzapin "Actavis" (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Olanzapin "Stada" smeltetabletter (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Olanzapine "Glenmark Europe" (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Olanzapine "Glenmark" (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Olanzapine "Teva" (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Olanzapine "Viatris" (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Olmesartan medoxomil "Krka" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Olmesartan medoxomil/hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...Baggrund: Olmesartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Omjjara® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Oncaspar (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Oncovin® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ondansetron "Accord" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "Accordpharma" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "Aurobindo" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "Bluefish" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "Epione Medicine" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "EQL Pharma" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "Fresenius Kabi" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "Hameln" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "Orifarm" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Ondansetron "Stada" (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Onpattro (...maliseret før evt. graviditet. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Sammenhængen mellem risiko for uønsket fosterpåvirkning og vit...)
Ontruzant (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Onureg® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Opdivo (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Opdualag®, komb. (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ophtesic (Efter okulær administration af lidocain er den systemiske eksponering meget lav.)
Oramorph® (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Orap® (...Det anbefales, at elektrolytter monitoreres periodisk. Fæokromocytom Forsigtighed anbefales pga. mulig forværring af tilstanden og i sjældne tilfælde udløsning af hypertensiv krise. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. pimozid. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Ovaleap (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Ovitrelle (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Oxaliplatin "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Oxaliplatin "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Oxybutynin "Unimedic" (...gekontrol anbefales. Risiko for antikolinerg belastning Oxybutynin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt (risikoen for antikolinerge bivirkninger er dog lavere ved i...)
Oxycodone "Hameln" (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Oxycodone "Kalceks" (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Oxycodone "Teva" (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Oxycodonhydrochlorid "G.L." (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
OxyContin® Depot (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Oxylan Depot (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Oxynorm® (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Oxytocin "Orifarm" (...dette utilstrækkeligt til at ophæve hypertonien, bør gives akut tokolytisk behandling. Oxytocininfusionen kan evt. forsigtigt genoptages, hvis midlertidig seponering normaliserer tilstanden. Risiko for intrauterin asfyksi Fosteret skal overvåges med CTG med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Risiko for uterusruptur På grund af risiko for uterusruptur bør oxytocin anvendes med forsigtighed og under nøje overvågning ved: Tidligere sectio caesarea. Andre operationer på uterus, fx sectio parva eller enucleation af fibromer. Mangegangsfødende. Vesvækkelse Man bør være opmærksom på, at vesvækkelse kan skyldes et mekanisk misforhold, hvor vestimulation er kontraindiceret. Brug af store doser I større doser kan der fremkaldes uterine kontraktioner af en mere tonisk type. En overdosering vil derfor medføre ineffektive veer og øget hviletonus eller hurtigt på hinanden følgende veer og en deraf følgende risiko for asfyksi eller uterusruptur. Risiko for væskeretention Oxytocin kan give væskeretention, hvorfor det...)
Oyavas® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Paclitaxel "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Paclitaxel "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Padcev® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Paliperidon "2care4" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Paliperidon "Abacus Medicine" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Paliperidon "Ebb Medical" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Paliperidon "Epione" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Paliperidon "Krka" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Paliperidon "Nordic Prime" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Paliperidon "Teva" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Paliperidone "Exeltis" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Paliperidone "Stada" (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Palmeux® - Udgået: 13-04-2026 (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Panodil® Extra, komb. (...Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. D...)
Paracetamol/Ibuprofen "Viatris", komb. (...det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet...)
Paracoff, komb. (...Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. D...)
Parkadin (...en Medicaid opgørelse fra USA. I denne sidste serie blev der rapporteret 5 tilfælde af meget...)
Paroxar - Udgået: 08-06-2026 (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Paroxetin "HEXAL" (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Paroxetin "Nordic Prime" (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Paroxetin "Orion" (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Paroxetin "STADA" (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Paroxetin "Teva" (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Paxicur (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Pazopanib "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pazopanib "Glenmark" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pazopanib "Newbury" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pazopanib "Viatris" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pazopanib "Zentiva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pemazyre (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pemetrexed "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pemetrexed "Ever Pharma" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pemetrexed "Fresenius Kabi" - Udgået: 02-03-2026 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pemetrexed "STADA" - Udgået: 08-06-2026 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pemetrexed "Zentiva" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pentasa® (...n højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication . Der er beskrevet et tilfælde af medfødt ...)
Pentocur (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Pergoveris, komb. (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Perjeta (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
PHELINUN® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Phenergan® (... på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Pinex® comp, komb. (...det ammede barn. Der er meddelelser om neonatal apnø hos 4 børn efter store doser (240-360 mg dgl.), selvom codein ikke var måleligt i børnenes plasma. Apnøen ophørte ved seponering. Der er ved langtidsbehandling set et tilfælde af letal opioidtoksicitet hos et barn. Årsagen til akkumulation hos barnet var moderens ultrahurtige CYP2D6-metaboliseringsevne kombineret med den forringede metabolisme og elimination af morfin hos nyfødte. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 17 % (35/210) af de eksponerede børn. 4 børn blev set på skadestuen pga. letargi. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 1,4 mg/kg/dag mod 0,9 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Piqray (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Polivy (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Pomalidomid "Grindeks" (...d: Der er ingen humane data, men pomalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Pomalidomide "Sandoz" (...d: Der er ingen humane data, men pomalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Pomalidomide Accord (...d: Der er ingen humane data, men pomalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Pomalidomide Teva (...d: Der er ingen humane data, men pomalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Pomalidomide Zentiva (...d: Der er ingen humane data, men pomalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Postafen® (... gravis Krampetendens. Risiko for antikolinerg belastning Meclozin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Poteligeo (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Praxbind (...nteraktionsstudier med andre lægemidler. Baseret på farmakokinetiske egenskaber og den meget specifikke binding til dabigatran betragtes klinisk relevante interaktioner med andre ...)
Premid® (...en en højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan meget vel fortolkes som confounding by indication, og en velindiceret behandling bør fortsæt...)
Prevenar 13®, komb. (... bør overvejes, når den primære immuniseringsserie administreres til børn, der er født meget for tidligt (født ≤ 28 ugers svangerskab), og især hos dem med respiratorisk umodenhed...)
Prizapin (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor faste glucose bør måles i begyndelsen af behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Feber eller andre infektionssymptomer Forbigående benigne temperaturstigninger over 38 ⁰C ses hos nogle patienter, med de højeste temperaturstigninger inden for de første 3 måneders behandling. Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner, specielt halsinfektioner , bør der straks (samme dag) tages blodprøve med henblik på bestemmelse af ANC. Er blodprøvetagning ikke mulig samme dag, bør clozapin pauseres, til blodprøvesvaret foreligger. Patienten skal jævnligt informeres om at henvende sig til læge ved forekomst af disse symptomer. Hvis der forekommer høj feber, kan der også være tale om malignt neuroleptikasyndrom, der kræver omgående seponering. Se Risiko for malignt neuroleptika syndrom . Monitoreringshyppighed af ANC Der foretages kontrol af absolut neutrofiltal (ANC) inden for 10 dage før behandlingens start, ugentligt de første 18 uger og derefter månedligt de følgende 34 uger. Hvis der ikke ses neutropeni det første år af behandlingen, kan monitorering af ANC reduceres til én gang hver 12. uge. Hvis der ikke ses neutropeni de første 2 år af behandlingen kan monitorering af ANC reduceres yderligere til én gang årligt. Hyppigere monitorering af ANC kan overvejes hos ældre eller samtidig behandling med valproat. Ændringer i ANC Ved let neutropeni (ANC mellem 1,0x10 9 /l - 1,5x10 9 /l og ved DANC mellem 0,5x10 9 /l - 1,0x10 9 /l) øges monitoreringen til 2 gange om ugen. Hvis ANC stabiliseres eller bedres, fortsættes behandlingen, men ANC skal fremadrettet monitoreres månedligt under hele behandlingen. Ved ANC 18 uger - 2 år) kræver nøjere monotorering efter afbrydelser ≥ 3 dage - < 4 uger. Alle patienter, på nær de nævnte i punkt 1, der har afbrudt behandlingen i ≥ 4 uger, skal genoptage monitorering af ANC som ved behandlingsstart (dvs. indledningsvist én gang om ugen). Leverfunktionen Ved stabil leversygdom udføres regelmæssig kontrol af leverfunktionen. Opstår der mistanke om leversygdom under behandlingen, kontrolleres leverfunktionen. Ved klinisk relevant påvirkning af leverfunktionen eller ved symptomer på icterus seponeres behandlingen og må kun genoptages ved normale levertal og under monitorering af leverfunktionen. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Pauser i behandlingen Clozapin elimineres hurtigt på grund af den korte halveringstid. Efter ca. 60 timer er stort set alt stof udskilt. Ved pauser eller non-compliance på mere end 48 timer bør genoptagelse af clozapinbehandlingen derfor ske ved langsom optrapning som i begyndelsen af en behandling og med samme kontrol af hjerte- og knoglemarvsfunktion. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Pro-Epanutin (...n enkelte meddelelser om mulige bivirkninger. Hvor plasmakoncentrationen hos barnet kan det...)
Profast® (...m en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intrav...)
Prometazin "Actavis" (... på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Prometazin "Orifarm" (... på Reye’s syndrom. Risiko for antikolinerg belastning Promethazin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Propofol® "2care4" (...m en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intrav...)
Propofol "2care4" (...m en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intrav...)
Propofol "B. Braun" (...m en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intrav...)
Propofol "Orifarm" (...m en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intrav...)
Propolipid (...m en længerevarende hypnotisk virkning ønskes, kan den intravenøse injektion gentages, idet der sædvanligvis gives 25-50 mg efter behov, eller anæstesien kan fortsættes med intrav...)
Puregon® (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Purimmun (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Qarziba (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
QINLOCK® (...ser dog ikke væsentligt forøget. Hvis der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Quetiapin "2care4" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quetiapin "Accord" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quetiapin "Epione" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quetiapin "KRKA" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quetiapin "Nordic Prime" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quetiapin "Sandoz" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quetiapin Carefarm (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quetiapine "Teva" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Quinsair (...det og efter overvejelse af andre behandlingsmuligheder. Prædisposition for hjerteklapinsufficiens (medfødt eller præeksisterende hjerteklapsygdom) omfatter fx Marfans syndrom/Ehlers-Danlos syndrom, Turner-syndrom, Behcets sygdom, hypertension, reumatoid artritis og infektiøs endocarditis. Patienter skal informeres om at søge øjeblikkelig lægehjælp i tilfælde af akut dyspnø, nyopstået hjertebanken eller ved udvikling af væskeansamling i abdomen eller underekstremiteter. Forsigtighed ved risiko for QT-forlængelse: Medfødt forlænget QT-interval Samtidig behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet Klinisk betydende bradykardi Svær hjerteinsufficiens Myokardieinfarkt Elektrolytforstyrrelser, fx hypokaliæmi. Bør gives med særlig forsigtighed til ældre, ved nedsat nyrefunktion, til organtransplanterede og ved samtidig behandling med glukokortikoider, fordi risikoen for fluorquinolon-induceret tendinitis og seneruptur kan forværres. Ved tegn på polyneuropati og senesygdomme, fx tendinitis (fx smertefuld hævelse eller inflammation) og seneruptur (specielt af akillessenen), skal behandlingen med levofloxacin seponeres. Patienter skal informeres om straks at kontakte læge/lægevagt i tilfælde af pludselige abdominal-, bryst- eller rygsmerter. Patienter skal informeres om: at afbryde behandlingen ved første tegn på tendinitis eller seneruptur samt straks kontakte egen læge og aflaste afficerede ekstremitet. at kontakte egen læge ved symptomer på neuropati, da levofloxacin bør seponeres for at hindre udvikling af irreversibel tilstand. Patienter skal informeres om straks at kontakte: Øjenlæge, hvis de oplever synsnedsættelse eller andre påvirkninger af øjnene Praktiserende eller anden læge, hvis de oplever pludselige mave-, bryst- eller rygsmerter. Patienter skal informeres om at kontakte egen læge, hvis der under behandling opstår symptomer på: Leversygdom Perifer neuropati. Levofloxacin kan påvirke visse analyseresultater og derfor medføre: Falsk positivt resultat ved bestemmelse af opiater i urin Falsk negativt resultat ved dyrkningsmæssig undersøgelse for tuberkulose, idet...)
Rabipur® (Så meget som mulig rabiesimmunoglobulin bør indgives i eller omkring sår.)
Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Farma", komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Ranid, komb. (...det intraokulære tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Der er observeret øget risiko for non-melanom hudkræft ved langvarig brug af hydrochlorthiazid, muligvis pga. det...)
Rapifen® (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Reagila (... for D 3 -receptorerne medfører, at cariprazin primært binder til disse receptorer ved meget lave doser. De to vigtigste aktive metabolitter, desmethyl-cariprazin og didesmethyl-c...)
Rebif® (...Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er meget lav (< 0.01 %) og absorption efter oral indtagelse er tillige minimal. Bivirkninger ho...)
REKOVELLE (... modermælk. Biotilgængeligheden efter oral administration via modermælk er forventelig meget...)
Relfydess® (...rlige bivirkninger relateret til spredning af botulinum toxin væk fra administrationsstedet, herunder muskelsvaghed, dysfagi og aspirationspneumoni - i nogle tilfælde med fatalt u...)
Reltebon Depot (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Remifentanil "Fresenius Kabi" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Remifentanil "hameln" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Renvela (...nde hormon (TSH) anbefales. Ved samtidig administration af protonpumpehæmmere er der i meget sjældne tilfælde set forhøjede fosfatniveauer. Pga. manglende erfaring bør antiarytmik...)
Revadol (...r er glucosamin næsten umålelig i plasma. Samtidig er biotilgængeligheden meget lav, og det...)
Revlimid® - Udgået: 08-06-2026 (...d: Der er ingen humane data, men lenalidomid er strukturelt beslægtet med detmeget...)
Rhophylac® (...virusvacciner som mæslinger, røde hunde, fåresyge og varicella. Efter administration af dette produkt bør der være et interval på 3 måneder før vaccination med levende svækkede vi...)
Rifampar, komb. (...meget udtalt induktion af cytokrom P450-enzymer: Samtidig brug af rifamapicin og flg. er kontraindiceret: bedaquilin gestagener lurasidon netupitant nifedipin verapamil voriconazol visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib visse antiretrovirale protease- eller integrase hæmmere, fx nevirapine eller rilpirivin. Se HIV Drug Interactions . Absorptionen af ethambutol nedsættes ved samtidig indgift af aluminiumhydroxidholdige præparater. Isoniazid øger plasmakoncentrationen og virkningen af phenytoin, carbamazepin og triazolam pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Isoniazid kan forlænge plasmahalveringstiden for diazepam. Antacida hæmmer absorptionen af isoniazid. Pyrazinamid hæmmer allopurinols urikosuriske virkning. Allopurinol øger plasmakoncentrationen af pyrazinsyre, som direkte hæmmer den renale uratudskillelse. Probenecids urikosuriske effekt mindskes af pyrazinamid. Pyrazinamid kan nedsætte plasmakoncentrationen af ciclosporin. Kombination af pyrazinamid og rifampicin øger levertoksiciteten. Rifampicin øger metaboliseringen af en række stoffer på grund af meget...)
Rimactan® (...Rifampicin øger metaboliseringen af en række stoffer pga. meget udtalt induktion af cytokrom P450-enzymer: Samtidig brug af rifamapicin og flg. er kon...)
Rimactazid, komb. (...ge clearance af theophyllin. Rifampicin øger metaboliseringen af en række stoffer pga. meget udtalt induktion af cytokrom P450-enzymer: samtidig brug af rifamapicin og flg. er kon...)
Rimstar, komb. (...meget udtalt induktion af cytokrom P450-enzymer: Samtidig brug af rifamapicin og flg. er kontraindiceret: bedaquilin gestagener lurasidon netupitant nifedipin verapamil voriconazol visse proteinkinasehæmmere, fx osimertinib eller regorafenib visse antiretrovirale protease- eller integrase hæmmere, fx nevirapine eller rilpirivin. Se HIV Drug Interactions . Absorptionen af ethambutol nedsættes ved samtidig indgift af aluminiumhydroxidholdige præparater. Isoniazid øger plasmakoncentrationen og virkningen af phenytoin, carbamazepin og triazolam pga. hæmmet hepatisk metabolisme. Isoniazid kan forlænge plasmahalveringstiden for diazepam. Antacida hæmmer absorptionen af isoniazid. Pyrazinamid hæmmer allopurinols urikosuriske virkning. Allopurinol øger plasmakoncentrationen af pyrazinsyre, som direkte hæmmer den renale uratudskillelse. Probenecids urikosuriske effekt mindskes af pyrazinamid. Pyrazinamid kan nedsætte plasmakoncentrationen af ciclosporin. Kombination af pyrazinamid og rifampicin øger levertoksiciteten. Rifampicin øger metaboliseringen af en række stoffer på grund af meget...)
Rispemyl (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperanne (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperdal® (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperdal® Consta® (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperidon "Actavis" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperidon "Krka" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperidon "Paranova" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperidon "Sandoz" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperidon "Stada" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperidon "Teva" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Risperidone "Teva GmbH" - Udgået: 05-01-2026 (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Rispolept Consta (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Ved leukopeni/neutropeni kontrolleres patienten. Behandlingen seponeres ved neutrofile leukocytter < 1 x 10 9 /L. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Stigning i prolaktin kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. risperidon. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Ved tegn på prolaktin-relaterede bivirkninger anbefales kontrol af plasma-prolaktin. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Ritalin® (...det er nødvendigt at titrere individuelt. Vedligeholdelsesdosis hos de fleste patienter vil erfaringsmæssigt være 30-150 mg dgl. I sjældne tilfælde kan højere doser være nødvendige. Der vil ofte være behov for, at doseringen sikrer dækning i hele vågenperioden. Narkolepsi Voksne. Tabletter. Individuelt 10-60 mg dgl., sædvanligvis 20-30 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. Sidste dosis bør tages senest 6 timer før sengetid. Bemærk Ved at følge ovennævnte doseringsforslag kan dosis blive højere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år og børn under 6 år. Tabletter : For at undgå søvnforstyrrelser bør sidste tablet tages mindst 4 timer før sengetid. Kapsler : Ved skift fra et ikke-depot methylphenidatpræparat gives kapslerne i en dosis svarende til doseringen af ikke-depot præparatet efter følgende anbefalinger: ved 5 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 10 mg 1 gang dgl. ved 10 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 20 mg 1 gang dgl. ved 15 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 30 mg 1 gang dgl. ved 20 mg 2 gange dgl. skiftes til kapsler 40 mg 1 gang dgl. For at undgå søvnforstyrrelser bør kapslerne tages passende tidligt om morgenen. Ved manglende effekt eftermiddag/aften kan det...)
Rixathon (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Rosuvastatin "Accord" - Udgået: 19-01-2026 (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Rosuvastatin "Glenmark" (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Rosuvastatin "Krka d.d." (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Rosuvastatin "Medical Valley" (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Rosuvastatin "Sandoz" (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Rosuvastatin "Stada" (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Rosuvastatin "Teva" (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Rosuvastatin "Viatris" (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Rosuvastatin "Zentiva" (...ition til rhabdomyolyse bør initialdosis på 5 mg altid overholdes, også ved skift fra andet statinderivat til rosuvastatin. Risikoen for rhabdomyolyse synes forøget ved højere ini...)
Roximstad (...Dette kan vise sig ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet...)
Roxithromycin "2care4" - Udgået: 30-03-2026 (...Dette kan vise sig ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet...)
Roxithromycin "Epione" (...Dette kan vise sig ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet...)
Roxithromycin "Medical Valley" (...Dette kan vise sig ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet...)
Roxithromycin "Nordic Prime" (...Dette kan vise sig ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet...)
Roxithromycin STADA (...Dette kan vise sig ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet...)
Roxithrostad (...Dette kan vise sig ved symptomer såsom kvalme, opkastning, diarré, hovedpine eller svimmelhed; digitalis-glykosid-toksicitet kan også udløse lednings-forstyrrelser og/eller forstyrrelse af hjerterytmen. Patienter i behandling med roxithromycin og digoxin eller andet digitalis-glykosid bør derfor EKG-monitoreres, og serumkoncentrationen af digitalis-glykosid bør kontrolleres. Dette er obligatorisk, hvis der forekommer symptomer, som kan tyde på digitalis-glykosid-overdosering. Risiko for øgede cyclosporin- og kreatininkoncentrationer i blodet. Der bør udføres bestemmelse af cyclosporinkoncentration i blodet...)
Rozlytrek® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Rubraca® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ruxience (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
RXULTI® (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære sygdomme Manglende erfaring ved behandling af patienter med tidligere myokardieinfarkt/iskæmisk hjertesygdom. Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er indrapporteret tilfælde af kramper ved behandling med brexpiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og er registreret som en meget almindelig bivirkning ved brexpiprazol. Flere studier har dog vist mindre prolaktinstigning for brexpiprazol sammenlignet med mange andre antipsykotika (5922) (5923) , muligvis grundet...)
Rybrevant (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Rydapt (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Salazopyrin® (...en en højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan meget vel fortolkes som confounding by indication, og en velindiceret behandling bør fortsæt...)
Salazopyrina (...en en højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan meget vel fortolkes som confounding by indication, og en velindiceret behandling bør fortsæt...)
Salofalk (...n højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan dog meget vel fortolkes som confounding by indication . Der er beskrevet et tilfælde af medfødt ...)
Samsca (...mrum til maksimalt 60 mg dgl. Ved risiko for meget hurtig korrektion af natrium, fx onkologiske tilstande, meget lav baseline-værdi af serum-natrium eller sa...)
Sandimmun® (...det nefrotoksiske lægemiddel. Ciclosporin øger plasmakoncentrationen af digoxin, statiner og repaglinid. En række midler kan øge eller nedsætte koncentrationen af ciclosporin ved hæmning eller øgning af omsætningen af CYP3A4, fx kan P-ciclosporin øges ved samtidig indgift af diltiazem, erythromycin, glibenclamid, itraconazol, voriconazol, colchicin, lercanidipin og methylprednisolon. P-ciclosporin kan nedsættes ved samtidig indgift af carbamazepin, oxcarbazepin, bosentan, rifampicin og trimethoprim. Fuldblodskoncentrationer af ciclosporin bør kontrolleres, hvis andre lægemidler adderes eller seponeres. Ved samtidig indgift af epoetin kan dosisøgning af ciclosporin være nødvendig ved epoetininduceret stigning i hæmoglobinværdi. Ciclosporin er en meget potent inhibitor af P-glykoprotein og kan derfor øge koncentrationen af substrater for P-glykoprotein, fx kan AUC for samtidig administreret aliskiren øges ca. 5 gange, og kombinationen bør undgås. Naturlægemidler med perikon kan medføre en betydelig nedsættelse af plasmakoncentrationen af ciclosporin, og kombinationen bør undgås. Ciclosporin nedsætter biotilgængeligheden af mycophenolsyre med 20-50 %. Det...)
Sandostatin® (...galdesten før eller under behandling. Galdesten ses meget almindeligt og kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Pancreasfunktion Der er observeret ekso...)
Sandostatin® Lar (...galdesten før eller under behandling. Galdesten ses meget almindeligt og kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Pancreasfunktion Der er observeret ekso...)
Sarclisa (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Saroten® (...vikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængel...)
Scemblix® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Scopoderm® (... scanningsundersøgelse. Risiko for antikolinerg belastning Hyoscin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Seebri Breezhaler (Baggrund: Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælk. Den systemiske eksponering hos det ammede barn skønnes dog meget lav.)
Sendolor® (...g bør kun finde sted ved lave doser og ved øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det...)
Sendoxan® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Serdolect® (...det med kramper eller nedsat krampetærskel. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Monitorering af ekg Ekg skal tages før behandlingsstart. Løbende ekg-kontrol under behandlingen: Første gang når steady state (normalt 3 uger efter behandlingsstart) eller en daglig dosis på 16 mg er nået. Derefter hver 3. måned samt før og efter hver dosisøgning. Dosisøgning kan således foretages, når der foreligger et acceptabelt ekg. Efterfølgende ekg kan med fordel tages 2-3 uger efter dosisøgning, hvor plasmakoncentrationen af lægemidlet igen er i ligevægt. Ekg tages desuden ved påbegyndelse af behandling med midler, der kan øge koncentrationen af sertindol eller forlænge QT-intervallet og ved synkoper eller andre symptomer tydende på arytmier. Hvis QT-intervallet overstiger 500 msek, bør behandlingen seponeres. Monitorering af blodtryk Blodtrykket bør monitoreres i titreringsfasen og den tidlige vedligeholdelsesfase. Kontrol af kalium og magnesium Serum-kalium og serum-magnesium kontrolleres inden behandlingsstart, og evt. hypokaliæmi eller hypomagnesiæmi bør korrigeres inden behandlingen. Hyperglykæmi Svær hyperglykæmi er set ved anvendelse af antipsykotika og patienten bør løbende vurderes. Det...)
Serenase® (...det med kramper eller nedsat krampetærskel. Monitorering Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen. Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering. Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det...)
Serenase® Dekanoat (...det med kramper eller nedsat krampetærskel. Monitorering Arytmier: Patienten monitoreres for symptomer på arytmier under behandlingen. Ekg: Der bør tages ekg før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Ved forlængelse af QT-intervallet anbefales dosisreduktion og ved forlængelse til over 500 ms seponering. Elektrolytter: Det anbefales at monitorere elektrolytter før behandlingen og regelmæssigt under behandlingen. Elektrolytforstyrrelser skal være korrigeret før behandlingen startes. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risikofaktorer for cerebrovaskulære hændelser Der er set øget risiko for cerebrovaskulære hændelser hos ældre med demens og det...)
Seroquel® Prolong (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Seroxat® (...dette. Det er medicin.dk's vurdering, at signalet ikke er reelt. En metodeteknisk dårlig metaanalyse syntes at bekræfte sammenhængen, men denne var præget at mangel på omhu (duplikerede datasæt). I det klart største datasæt (over 11.000 1. trimester eksponerede) er der ikke noget signal efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. Internationalt er der ikke fuldstændig konsensus om fortolkningen af data. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne, men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertralin "2care4" (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertralin "Accord" (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertralin "Hexal" (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertralin "KRKA" (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertralin "Orion" (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertralin "Teva" (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertralin "Zentiva" (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertraline "Orifarm" - Udgået: 08-06-2026 (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertramyl (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sertrone (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Sevelamer "Sandoz" (...nde hormon (TSH) anbefales. Ved samtidig administration af protonpumpehæmmere er der i meget sjældne tilfælde set forhøjede fosfatniveauer. Pga. manglende erfaring bør antiarytmik...)
Sevelamercarbonat "Stada" (...nde hormon (TSH) anbefales. Ved samtidig administration af protonpumpehæmmere er der i meget sjældne tilfælde set forhøjede fosfatniveauer. Pga. manglende erfaring bør antiarytmik...)
Sevelamerhydrochlorid "Waymade" (...nde hormon (TSH) anbefales. Ved samtidig administration af protonpumpehæmmere er der i meget sjældne tilfælde set forhøjede fosfatniveauer. Pga. manglende erfaring bør antiarytmik...)
Sevofluran "Baxter" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Sevorane® (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Sialanar (...Meget varmt vejr, hvor der er risiko for overophedning. I disse tilfælde bør lægen revurdere behandlingen og evt. dosisjustering kan overvejes. Risiko for antikolinerg belastning Glycopyrronium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Samtidig behandling skal normalt undgås. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Hjertepåvirkning Midlet kan medføre øget hjertefrekvens og blodtryk samt forstyrrelser af hjerterytmen. Forsigtighed ved bl.a. AMI, hypertension, arytmier, koronararteriesygdom og tilstande med risiko for takykardi (fx tyrotoksikose, hjerteinsufficiens). Ved mistanke om hjertepåvirkning bør omsorgspersonen tage patientens puls og kontakte lægen ved meget...)
Signifor® (...det findes klinisk hensigtsmæssigt Efter behandlingens ophør: ugentligt i 4 uger (faste-blodsukker) henholdsvis 3 måneder (HbA1c). Hvis eventuel hyperglykæmi ikke kan kontrolleres medicinsk, nedsættes dosis af pasireotid, eller behandlingen seponeres. Kontrol af leverpåvirkning Cushings sygdom. Leverpåvirkning kontrolleres før behandlingen og efter 1, 2, 4, 8 og 12 uger. Leverpåvirkningen monitoreres hyppigere, hvis klinik og/eller biokemi indicerer det. Akromegali. Leverfunktionen kontrolleres før behandlingen, efter 2-3 uger, derefter månedligt i 3 måneder og derefter hver 6. måned fremadrettet. Ved forhøjet niveau af ALAT gentages målingen. Ved fortsat forhøjet niveau foretages hyppige målinger af ALAT til værdien er normaliseret. Hvis pasireotidbehandlingen må pauseres eller seponeres, følges ALAT til normalisering, eventuelt foretages yderligere udredning for vedvarende ALAT-forhøjelse. Hjertepåvirkning Forsigtighed ved hjertesygdom pga. risiko for bradykardi eller forlænget QTc-interval. Der bør tages ekg før behandlingen, efter 1 uges behandling (ved Cushings sygdom) eller 21 dages behandling (ved akromegali) og ellers efter klinisk vurdering. Hypokaliæmi og hypomagnesiæmi skal korrigeres før behandlingen og skal monitoreres under behandlingen. Andre forhold Ved binyrebarkinsufficiens kan det være nødvendigt at nedsætte dosis af pasireotid, seponere behandlingen og/eller midlertidigt give hydrokortisonbehandling. Det er vigtigt at informere patienten initialt om risiko for udvikling af binyrebarkinsufficiens. Forsigtighed ved påvisning af galdesten før eller under behandling. Galdesten ses meget almindeligt og kan være forbundet med cholecystitis og dilatation af galdegangen. Ultralydsundersøgelse af galdeblæren kan foretages før langtidsbehandling og herefter evt. med 6-12 måneders interval, hvis det...)
Siklos (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Sirturo (...d legemsvægt 30-40 kg forventes højere eksponering end for voksne. Dette kan være forbundet med øget risiko for forlænget QT-interval eller hepatotoksicitet. ...)
Sitagliptin/Metformin "Glenmark", komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Sitagliptin/Metformin "Grindeks", komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Sitagliptin/Metformin "Krka", komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Sitagliptin/Metformin "Sandoz", komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Sitagliptin/Metformin "Stada", komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Sitagliptin/Metformin "Zentiva ApS", komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Sitagliptin/Metformin hydrochloride Mylan, komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Sitagliptin/Metforminhydrochlorid "Medical Valley", komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
S-ketamin "Pfizer" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
SmofKabiven®, komb. (...Risiko for hypermagnesiæmi, specielt ved maksimal dosis. Tilsætning af meget store mængder calcium og fosfat til den parenterale ernæring øger risikoen for dannels...)
Solaraze (Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. Behandling af meget store hudområder (over 30 % af legemsoverfladen) bør dog undgås.)
Solian® (...det skyldes agranulocytose. Behandlingen pauseres og der foretages kontrol af knoglemarvsfunktionen. Hyperglykæmi På grund af risikoen for hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det...)
Sorafenib "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Sorafenib "Viatris" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
SOTYKTU® (...andlingen bør evalueres med jævne mellemrum. Bemærk: Erfaring med patienter ≥ 75 år er meget...)
Spektramox®, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Spexotras (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Sprycel (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Stadaquel (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Generel forsigtighed pga. risiko for hypotension. Der er set kardiomyopati og myokarditis hos personer i behandling med quetiapin. Seponering bør overvejes ved tegn på kardiomyopati eller myokarditis. Kramper Tilfælde af kramper er set ved behandling med quetiapin. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Stamaril® (...l feber-vaccineassocieret lidelse. Derfor bør disse personer kun blive vaccineret, hvis det vurderes, at der vil være en signifikant og uundgåelig risiko for at blive smittet med ...)
Stivarga (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Striroxin (Baggrund: Der er divergerende meddelelser om udskillelse i modermælk. Hvis det udskilles, er udskillelsen meget lav.)
Striverdi® Respimat® (Baggrund: Den systemiske biotilgængelighed er lav og der forventes følgelig en meget lav udskillelse i modermælken.)
Sufenta® (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Sufentanil "Hameln" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Sulfasalazin "Hexal" (...en en højere frekvens af lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Disse observationer kan meget vel fortolkes som confounding by indication, og en velindiceret behandling bør fortsæt...)
Sumatriptan "2care4" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Accord" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Bluefish" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Ebb Medical" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Epione" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Nordic Prime" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Paranova" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Sandoz" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Teva" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sumatriptan "Viatris" (...de af øsofagusatresi ud af 2.500 eksponerede, hvor den normale frekvens er ca. 1/5.000. Det...)
Sunitinib "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Sunitinib "Sandoz" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Sunitinib "Stada" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Sunitinib "Teva" - Udgået: 22-12-2025 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Sunitinib "Viatris" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Suprane (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at nogle GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Synjardy®, komb. (...det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/sulfonylurinstof for at undgå hypoglykæmi. Empagliflozin kan øge udskillelsen af lithium gennem nyrerne og dermed sænke lithiumniveauet i blodet. Ved samtidig behandling med lithium monitoreres serumkoncentrationen af lithium hyppigere ved opstart af empagliflozin og ved dosisjusteringer. Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β1-selektive β-blokkere bør derfor anvendes. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen. ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi. Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Tabrecta® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tafinlar® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tagrisso (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
TALVEY ® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Talzenna® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tamoxifen "Sandoz" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tamoxifen "Viatris" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Targin depottabletter, komb. (...det ammede barn. I en retrospektiv serie fandtes subjektivt rapporterede (af moderen) tegn på CNS-påvirkning (søvnighed/afmattethed/barnet vågner ikke til vanlig ammeperiode) blandt ca. 20 % (28/139) af de eksponerede børn. 4 børn rapporteredes at have uregelmæssig vejrtrækning. Dosis til mødre af børn med rapporterede symptomer var i gennemsnit 0,4 mg/kg/dag mod 0,2 mg/kg/dag til mødre med børn uden rapporterede symptomer. Det...)
Targretin® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tasigna® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tavegyl® (... ældre med konfusion. Risiko for antikolinerg belastning Clemastin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Tecentriq (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
TECVAYLI® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tegretal Retard (...ivirkninger hos barnet. Plasmakoncentrationen hos barnet er, i de tilfælde hvor den kan det...)
Tegretol® (...ivirkninger hos barnet. Plasmakoncentrationen hos barnet er, i de tilfælde hvor den kan det...)
Tegretol CR (...ivirkninger hos barnet. Plasmakoncentrationen hos barnet er, i de tilfælde hvor den kan det...)
Telmisartan "Actavis" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Telmisartan "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Telmisartan "Stada" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Telmisartan/Hydroklortiazid "Medical Valley", komb. (...Baggrund: Telmisartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Temozolomid "STADA" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Temozolomide "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Temozolomide "SUN" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tepadina (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tepkinly® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
TEPMETKO® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Terbinafin "Actavis" (...temisk lupus erythematosus og er relativt kontraindiceret hos denne patientkategori. I meget sjældne tilfælde kan ses forværring af psoriasis. Leverfunktionen bør monitoreres (eft...)
Terbinafin "Epione Medicine" (...temisk lupus erythematosus og er relativt kontraindiceret hos denne patientkategori. I meget sjældne tilfælde kan ses forværring af psoriasis. Leverfunktionen bør monitoreres (eft...)
Terbinafin "Hexal" (...temisk lupus erythematosus og er relativt kontraindiceret hos denne patientkategori. I meget sjældne tilfælde kan ses forværring af psoriasis. Leverfunktionen bør monitoreres (eft...)
Terbinafin "Medical Valley" (...temisk lupus erythematosus og er relativt kontraindiceret hos denne patientkategori. I meget sjældne tilfælde kan ses forværring af psoriasis. Leverfunktionen bør monitoreres (eft...)
Terbinafin "Nordic Prime" (...temisk lupus erythematosus og er relativt kontraindiceret hos denne patientkategori. I meget sjældne tilfælde kan ses forværring af psoriasis. Leverfunktionen bør monitoreres (eft...)
Testonur - Udgået: 02-02-2026 (...o for pulmonale mikroembolier (olieopløsning) skal injektionen gives intramuskulært og meget langsomt. Ved langvarig behandling skal doseringen individualiseres på baggrund af kli...)
Testosteron "Medical Valley" (...o for pulmonale mikroembolier (olieopløsning) skal injektionen gives intramuskulært og meget langsomt. Ved langvarig behandling skal doseringen individualiseres på baggrund af kli...)
Testosterone "Teva" (...o for pulmonale mikroembolier (olieopløsning) skal injektionen gives intramuskulært og meget langsomt. Ved langvarig behandling skal doseringen individualiseres på baggrund af kli...)
Tetravac® (...lomer. Se evt. vedr. Aluminiumsholdige vacciner i Generelt om vacciner og vaccination . Det bør overvejes at undlade yderligere vaccination mod pertussis , hvis: der inden for 48 ...)
Tevimbra® (...ser dog ikke væsentligt forøget. Hvis der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Teysuno, komb. (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Theo-dur® - Udgået: 08-06-2026 (...Depottabletterne (polydepot) frigiver det aktive stof over ca. 12 timer. Maksimal plasmakoncentration efter 3-8 timer. Steady sta...)
Thiamazol "2care4" (...ningslinjer kan anføres: Voksne Svære tilfælde 30-60 mg dgl. fordelt på flere doser. I meget svære tilfælde med tyrotoksisk krise (fx ved intolerans over for propylthiouracil) op ...)
Thiamazol "Paranova" - Udgået: 02-03-2026 (...ningslinjer kan anføres: Voksne Svære tilfælde 30-60 mg dgl. fordelt på flere doser. I meget svære tilfælde med tyrotoksisk krise (fx ved intolerans over for propylthiouracil) op ...)
Thiamazol Nordic Prime (...ningslinjer kan anføres: Voksne Svære tilfælde 30-60 mg dgl. fordelt på flere doser. I meget svære tilfælde med tyrotoksisk krise (fx ved intolerans over for propylthiouracil) op ...)
Thiamazole "Uni-Pharma" (...ningslinjer kan anføres: Voksne Svære tilfælde 30-60 mg dgl. fordelt på flere doser. I meget svære tilfælde med tyrotoksisk krise (fx ved intolerans over for propylthiouracil) op ...)
Thiopental Life (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Thiotepa "Fresenius Kabi" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Thiotepa "Riemser" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Thycapzol® (...ningslinjer kan anføres: Voksne Svære tilfælde 30-60 mg dgl. fordelt på flere doser. I meget svære tilfælde med tyrotoksisk krise (fx ved intolerans over for propylthiouracil) op ...)
Tibsovo® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Timonil® Retard (...ivirkninger hos barnet. Plasmakoncentrationen hos barnet er, i de tilfælde hvor den kan det...)
Tiomebumalnatrium "SAD" (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en ”warning” baseret på det...)
Tirosint® (Baggrund: Der er divergerende meddelelser om udskillelse i modermælk. Hvis det udskilles, er udskillelsen meget lav.)
Tizanidin "2care4" (...pertensiv behandling. Risiko for antikolinerg belastning Tizanidin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Tizanidin "Nordic Prime" (...pertensiv behandling. Risiko for antikolinerg belastning Tizanidin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Tizanidin "Paranova" (...pertensiv behandling. Risiko for antikolinerg belastning Tizanidin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Tizanidin "Teva" (...pertensiv behandling. Risiko for antikolinerg belastning Tizanidin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ...)
Tobramycinsulfat "Orifarm" (...e . Mikrobiologisk virkningsspektrum Tobramycin virker især på gramnegative stave, mens det kun har ringe virkning på grampositive kokker med undtagelse af Staphylococcus aureus ,...)
Toctino (...Baggrund: Betydelig risiko for human teratogenicitet. Der er meget få humane data for alitretinoin. Alitretinoin er beslægtet med tretinoin, der er et po...)
Tolak (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tolterodin "Rivopharm" (...hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombinatio...)
Tolterodin "Stada" - Udgået: 25-05-2026 (...hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombinatio...)
Tolterodine "Sandoz" (...hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombinatio...)
Tolterodintartrat "2care4" (...hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombinatio...)
Tolterodintartrat "Teva" (...hæmmere. Risiko for antikolinerg belastning Tolterodin er et middel med en stærk eller meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombinatio...)
Tolucombi®, komb. (...Baggrund: Telmisartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Tolura® (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Tolvaptan Accord (...mrum til maksimalt 60 mg dgl. Ved risiko for meget hurtig korrektion af natrium, fx onkologiske tilstande, meget lav baseline-værdi af serum-natrium eller sa...)
Topotecan "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Topotecan "Ebewe" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tovanor Breezhaler (Baggrund: Der er ingen kvantitative data for udskillelse i modermælk. Den systemiske eksponering hos det ammede barn skønnes dog meget lav.)
Tozaron (...o for pulmonale mikroembolier (olieopløsning) skal injektionen gives intramuskulært og meget langsomt. Ved langvarig behandling skal doseringen individualiseres på baggrund af kli...)
Trazimera® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Trecondi (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Trevicta® (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Trexan® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Trilafon® Dekanoat (...en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet med kramper eller ved nedsat krampetærskel. Venøs tromboemboli Venøs tromboemboli (VTE)...)
Trimonil® Retard (...ivirkninger hos barnet. Plasmakoncentrationen hos barnet er, i de tilfælde hvor den kan det...)
Trisenox (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Trodelvy (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
TRUQAP® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Truxal® (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition. HbA1c og fastelipider bør måles før behandlingsstart og efterfølgende kontrolleres. Myasthenia gravis Forsigtighed anbefales pga. mulig risiko for forværring af tilstanden. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
TUKYSA (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Tuzulby® (...øjere end anbefalingerne i produktresumeet. I fald der er tale om meget høje doser, bør det overvejes, om stoffet er effektivt eller der foreligger misbrug eller videresalg. Erfar...)
Tyverb (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Ulcerex® (...siko for medfødte misdannelser (justeret relativ risiko 1,10; CI 1,02-1,20). I lyset af dette fund og meget gode data for omeprazol, rabeprasol og lansoprazol uden signal for medf...)
Ulinox (...sis 0,2 %: Dette svarer til, at et barn på 5 kg tilføres i alt omkring 0,004 mg af lægemidlet og den aktive metabolit i løbet af disse 4 dage. Dette er meget...)
Ultiva® (...det specifikke valg af anæstesimidler, under graviditet vil altid følge en meget specifik og individuel vurdering. Der er meget få specifikke data for de enkelte lægemidler, som anvendes ved generel anæstesi tidligt i graviditeten. Der er derimod data for mange tusinde gravide, som har været i generel anæstesi i 1. trimester uden tegn på overhyppighed af fostermisdannelser. Kirurgiske indgreb kan i sig selv øge risikoen for spontan abort eller preterm fødsel. Ved anvendelse i forbindelse med fødslen kan der ses neonatal respirationspåvirkning. Dyrestudier har vist, at GABA-receptoragonister (inhalationsanæstetika, benzodiazepinerne lorazepam og midazolam, barbiturater og propofol), og nogle NDMA-antagonister (ketamin) kan forårsage CNS-skade hos fosteret, når de anvendes i 3. trimester til anæstesi og sedation i mere end 3 timer. FDA udsendte i 2016 en warning baseret på det...)
Ultraproct, komb. (Fluocortolon Øget absorption ved defekt hornlag, ved behandling af meget store hudområder eller ved okklusion af det behandlede område. Lidocain Absorberes fra hud og slimhinder.)
Uplizna® (...ter få dages amning, og den systemiske optagelse fra barnets mave-tarm-kanal forventes meget...)
Valsartan "Krka" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Valsartan "Nordic Prime" (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...Baggrund: Valsartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant", komb. (...Baggrund: Valsartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Valsartore Comp, komb. (...Baggrund: Valsartan Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
VANFLYTA® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Vectibix (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Vegzelma® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Velbe® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Velcade - Udgået: 02-02-2026 (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Venclyxto (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Venoruton® (...det ikke tegn på øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. Ved en meget stratificeret analyse beskriver forfatterne et signal for en specifik øjenmisdannelse blandt omkring 200 levendefødte børn, som alene var eksponeret i 2. eller 3. trimester, sammenlignet med mere end 1.100 eksponeret i hele graviditeten. Det...)
Ventizolve (...Specifik kompetitiv opioidantagonist med meget høj affinitet til opioidreceptorerne. Displacerer derfor både opioidagonister og parti...)
Veoza® (...om kontraindiceret på baggrund af prækliniske studier - doserne i disse studier er dog meget...)
Vepesid® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Verorab® (Så meget som mulig rabiesimmunoglobulin bør indgives i eller omkring sår.)
Verzenios (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Vfend® (...eget afhængige af CYP3A4-metabolisme, og ved dem, hvor plasmakoncentrationerne er forbundet med alvorlige og/eller livstruende reaktioner fx terfenadin, cisaprid, pimozid, lurasid...)
Vildagliptin/Metformin "KRKA", komb. (...det normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Forsigtighed anbefales ved samtidig brug af lægemidler, der kan forstyrre nyrernes almindelige tubulære transportsystemer involveret i den renale elimination af metformin (fx vandet...)
Vildagliptin/Metformin "Stada", komb. (...det normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Forsigtighed anbefales ved samtidig brug af lægemidler, der kan forstyrre nyrernes almindelige tubulære transportsystemer involveret i den renale elimination af metformin (fx vandet...)
Vildagliptin/Metformin "Teva", komb. (...det normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Forsigtighed anbefales ved samtidig brug af lægemidler, der kan forstyrre nyrernes almindelige tubulære transportsystemer involveret i den renale elimination af metformin (fx vandet...)
Vildagliptin/Metformin hydrochloride Accord, komb. - Udgået: 19-01-2026 (...det normal. Se Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer . Forsigtighed anbefales ved samtidig brug af lægemidler, der kan forstyrre nyrernes almindelige tubulære transportsystemer involveret i den renale elimination af metformin (fx vandet...)
Vinorelbin "Accord" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Vinorelbine "Orifarm" (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Vipdomet, komb. (...48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Virafosc (...det anvendes i kombination med andre nefrotoksiske lægemidler som fx aminoglykosider, amphotericin B, ciclosporin A, aciclovir, methotrexat og tacrolimus. Foscarnet kan reducere serumniveauerne af ioniseret kalcium, der skal derfor udvises meget stor forsigtighed ved samtidig brug med andre aktive stoffer med kendt påvirkning af serumkalciumniveauerne, fx intravenøst pentamidin. Der er observeret nedsat nyrefunktion og symptomatisk hypocalcæmi (Trousseaus og Chvosteks tegn) under samtidig behandling med foscarnet og intravenøst pentamidin. Der er rapporteret om unormal nyrefunktion i forbindelse med brug af foscarnetnatrium i kombination med ritonavir og/eller saquinavir. Pga. den potentielt øgede risiko for forlænget QT og torsade de pointes skal foscarnet undgås sammen med lægemidler, som man ved forlænger QT-intervallet. Det...)
Vistabel® (...rlige bivirkninger relateret til spredning af botulinum toxin væk fra administrationsstedet, herunder muskelsvaghed, dysfagi og aspirationspneumoni - i nogle tilfælde med fatalt u...)
VitaCare "Glucosamin JemoPharm" (...r er glucosamin næsten umålelig i plasma. Samtidig er biotilgængeligheden meget lav, og det...)
Vitaros (...krogram. Dosis kan ved bivirkninger justeres 200 mikrogram/gang. Patienten skal lade vandet før påføring af cremen, da et fugtigt urinrør letter påføringen og forbedrer optagelsen...)
VITRAKVI® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Vocabria® (...Hypersensitivitetsreaktioner Andre integrasehæmmere har være forbundet med hypersensitivitetsreaktioner, fx alvorligt hududslæt og organdysfunktion, herunder ...)
Voltaren® øjendråber, opløsning (Potentialet for interaktioner med andre lægemidler er meget lavt, dog kan samtidig anvendelse af topikale NSAID’ere og topikale steroider muligvis forsinke opheling.)
Voranigo® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Voriconazole "Accord" (...eget afhængige af CYP3A4-metabolisme, og ved dem, hvor plasmakoncentrationerne er forbundet med alvorlige og/eller livstruende reaktioner fx terfenadin, cisaprid, pimozid, lurasid...)
Voriconazole "Hameln" (...eget afhængige af CYP3A4-metabolisme, og ved dem, hvor plasmakoncentrationerne er forbundet med alvorlige og/eller livstruende reaktioner fx terfenadin, cisaprid, pimozid, lurasid...)
Voriconazole "Sandoz" (...eget afhængige af CYP3A4-metabolisme, og ved dem, hvor plasmakoncentrationerne er forbundet med alvorlige og/eller livstruende reaktioner fx terfenadin, cisaprid, pimozid, lurasid...)
Votrient (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Votubia (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Vueway® (Den systemiske eksponering hos det ammende barn skønnes meget lavt.)
Vyloy® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Vyxeos Liposomal, komb. (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Wakix (...rede lidelser, fx ulcussygdom. Tilstande med øget risiko for forlænget QT-interval Ved meget høje doser over terapeutisk niveau kan pitolisant medføre forlænget QT-interval. Øget ...)
Warfarin "Orion" (...ringer er typisk kalcifikation omkring epifyserne. Risikoen for denne embryopati synes meget tæt relateret til eksponering i 6.-9. graviditetsuge. Blindhed og mental retardering e...)
Warfarinnatrium "2care4" (...ringer er typisk kalcifikation omkring epifyserne. Risikoen for denne embryopati synes meget tæt relateret til eksponering i 6.-9. graviditetsuge. Blindhed og mental retardering e...)
Xadago (Antiparkinsonmiddel. Meget selektiv og reversibel hæmmer af enzymet monoaminooxidase-B (MAO-B) i hjernen samt glutaminreceptor-hæmmer.)
Xagrid® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Xalkori (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Xaluprine® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Xeomin (...rlige bivirkninger relateret til spredning af botulinum toxin væk fra administrationsstedet, herunder muskelsvaghed dysfagi dyspnø respirationssvigt respirationsophør aspirationsp...)
Xeplion® (...det samme vil formentlig gælde paliperidon. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen og efterfølgende (1906) (2867) . Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Gastro-intestinal obstruktion Forsigtighed ved risiko for gastro-intestinal obstruktion, da depottabletterne ikke ændrer form i mave-tarm-kanalen og dermed kan medføre risiko for forværret obstruktion. Grå stær Ved operation for grå stær, kan der være mulig risiko for Intraoperative Floppy Iris Syndrome (IFIS). Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kardiovaskulære lidelser Opmærksomhed på tilstande, der øger risikoen for udvikling af ortostatisk hypotension (fx hjertesvigt, myokardieinfarkt eller ledningsforstyrrelser). Hvis der opstår ortostatisk hypotension, bør dosisreduktion overvejes. Leukopeni/neutropeni Patienter med tidligere leukopeni/neutropeni skal monitoreres i de første måneder af behandlingen. Ved tegn på fald i leukocytter bør behandlingen genovervejes. Ved neutrofilocyttal < 1x10 9 /l skal behandlingen seponeres. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Risiko for kramper Kramper er en registreret bivirkning. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Xifaxan (... isolerede bakterier havde en MIC90 på 32 mg/ml, et niveau, der formentlig nemt opnås i det intestinale lumen med baggrund i de høje koncentrationer af rifaximin i fæces, der er m...)
Xigduo, komb. (...det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/sulfonylurinstof for at undgå hypoglykæmi. Samtidig indgift af non-selektive β-blokkere medfører, at symptomerne på hypoglykæmi først optræder ved meget lave blodglucosekoncentrationer, og stigningen i blodsukkeret er langsom. β 1 -selektive β-blokkere bør anvendes. Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen. ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde udløse hypoglykæmi. Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof givet intravaskulært er der øget risiko for laktatacidose pga. nyrepåvirkning. Afhængig af nyrefunktionen skal metformin evt. pauseres, og behandlingen først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet...)
Xilmac®, komb. (...det mukopolypeptid (peptidoglycan), der indgår som en væsentlig bestanddel af bakteriens cellevæg. Under påvirkning af amoxicillin eller andet β-laktam vil bakterier i vækstfasen få stadigt svagere cellevæg. De kan ikke dele sig, men svulmer op pga. det...)
Xospata (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Yervoy® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Yescarta (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Yondelis (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Zalasta® (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Zanacodar (...Baggrund: Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Zanosar® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Zavedos® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Zelboraf (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Zeldox® (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Zercepac (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Zidoval (...lde af svær hepatotoksicitet/akut leversvigt (herunder tilfælde med dødeligt udfald og meget...)
Ziprasidon "Krka" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Ziprasidon "Stada" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Ziprasidone "Sandoz" (...Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c bør kontrolleres med passende mellemrum (2867) . Kramper Kramper er registreret som en bivirkning ved behandling med ziprasidon. Forsigtighed ved tidligere tilfælde af kramper, sygdom forbundet...)
Zofran® (...nyere meget stort datasæt. Nyeste data tyder på lille overrisiko for læbe-gane-spalte; fra 0,11 % til 0,14 %. Risikoen er i absolutte tal uændret meget lav. ...)
Zoloft® (...dette signal forsvinder efter justering for forskellige forhold og begrænsning af analyserne til kun at omfatte patienter med depression. SSRI generelt: Risikoen for preterm fødsel synes øget med omkring 20 %, mens data for spontan abort ikke synes at pege på en risiko for lægemidlerne men snarere en mindre øget risiko relateret til sygdommen. Ved anvendelse af SSRI i 2. og 3. trimester er der en øget - men i absolutte tal stadig meget lille - risiko for persisterende pulmonal hypertension (PPNH; en alvorlig og potentiel dødelig tilstand). Risikoen synes øget fra 1.8/1.000 i baggrundspopulationen til omkring 2.9/1.000 eksponerede. Irritative neonatale symptomer i form af gråd, uro, sove og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress er velbeskrevet efter eksponering for SSRI i tredje trimester. Frekvensen og sværhedsgraden er omdiskuteret, men langt de fleste tilfælde er milde og selvlimiterende. Hyppigheden er af størrelsesordenen 20 %. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere. Det er usikkert i hvilket omfang disse symptomer er relateret til et seponeringssyndrom eller en direkte øget serotonerg aktivitet i CNS hos det...)
Zolsketil® pegylated liposomal (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Zomylac, komb. (...Dette gælder specielt patienter over 65 år. Forsigtighed ved alvorlig overfølsomhed over for andre sulfonamider, som carboanhydrasehæmmere, furosemid, proteinkinasehæmmere, thiazider, triptaner og sulfonylurinstoffer, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Nedsat dosering ved oliguri. Sulfonamider kan forårsage hæmolytisk anæmi. Dette er blandt andet beskrevet i forbindelse med glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel. Ved nedsat nyrefunktion eller ved samtidig behandling med kaliumbesparende diuretika bør serum-kalium kontrolleres jævnligt pga. risiko for hyperkaliæmi. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af hæmofagocystisk lymfohistiocytose (HLH). Patienter, der udvikler tidlige manifestationer af patologisk immunaktivering, bør straks evalueres. Hvis diagnosen HLH stilles, bør behandlingen med trimethoprim/sulfamethoxazol seponeres. Meget sjældne, alvorlige tilfælde af respiratorisk toksicitet, der undertiden udvikler sig til akut respiratorisk distresssyndrom (ARDS), er rapporteret. Indtræden af lungesymptomer såsom hoste, feber og dyspnø i forbindelse med radiologiske tegn på lungeinfiltrater og forringelse af lungefunktionen kan være tidlige tegn på ARDS. Under sådanne omstændigheder skal trimethoprim/sulfa-methoxazol seponeres, og passende behandling gives. Folatmangel: Hyppige blodprøver med ugentlige intervaller anbefales til behandling af patienter, der er disponeret for folatmangel. Folattilskud bør overvejes ved langtidsbehandling med trimethoprim/sulfa-methoxazol i høje doser, men det bør påbegyndes med forsigtighed på grund af risikoen for interferens med den antimikrobielle virkning. Der bør til enhver tid opretholdes en tilstrækkelig urinproduktion. Tegn på krystalluri in vivo er sjældne, selvom sulfonamidkrystaller er blevet observeret i afkølet urin fra behandlede patienter. Hos patienter med hypoalbuminæmi, såsom hos patienter, hvor trimethoprim/sulfa-methoxazol administreres sammen med methenamin, kan risikoen for krystalluri være forhøjet. Forsigtighed under behandling af patienter med porfyri, svær atopi eller bronkial astma. Alkoholindhold: 1 hætteglas (5 ml) indeholder 535 mg alkohol (ethanol), hvilket svarer til 13 ml øl eller 5 ml vin og forventes ikke at påvirke voksne, unge og børn. Det...)
Zonegran® (...Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 35 %...)
Zonisamid "Desitin" (...Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 35 %...)
Zonisamid "Epione Medicine" (...Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 35 %...)
Zonisamid "Glenmark" (...Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 35 %...)
Zonisamide "1A Farma" (...Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 35 %...)
Zonisamide "Mylan" (...Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 35 %...)
Zonisamide "Teva" (...Baggrund: Der findes meget få data for udskillelse i modermælk. Den relative vægtjusterede dosis er høj, ca. 35 %...)
Zyclara (...det. Hvis der er åbne sår, bør behandlingen ikke påbegyndes, før området er helet. Patienten bør informeres om at minimere eksponering af det...)
Zydelig (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Zykadia® (... dog ikke væsentligt forøget. Såfremt der er behov for en detaljeret gennemgang af evidensen for det enkelte specifikke lægemiddel, anbefales kontakt til en K...)
Zypadhera® (...Det skal sikres, at patienten ikke udviser tegn på postinjektionssyndrom, før behandlingsstedet forlades. Den resterende del af dagen skal patienten være opmærksom på overdoseringstegn og bør ikke køre bil eller betjene maskiner. Et patientkort med en beskrivelse af postinjektionssyndrom udleveres til alle patienter. Brystcancer Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika. Forsigtighed ved anvendelse til kvinder i behandling for brystcancer, da den kliniske betydning af prolaktinstigning ved prolaktinafhængige tumorer er ukendt. Demens Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser. Forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere til forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det...)
Zyprexa® (.... Hyperglykæmi På grund af risiko for svær hyperglykæmi bør patienten løbende vurderes. Det gælder især patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition, hvor HbA1c b...)
Søgeresultater, ATC-koder:
D07AD (Glukokortikoider, meget stærkt virkende (grp.IV))
Søgeresultater, Artikler:
B for "Betalende virksomhed" (...Det betyder et B ved medicinvirksomheders navne: Betegnelsen B, som fremgår ud for visse medicinvirksomheders navne, angiver, at virksomheden betaler til driften og videreudviklingen af Medicin.dk. Betalingen er med til at sikre, at Medicin.dk fortsat kan levere lægemiddelinformation af højeste kvalitet til sundhedsprofessionelle og borgere. De virksomheder, der betaler, har - på lige fod med virksomheder, der ikke betaler - ingen indflydelse på indholdet eller udformningen af Medicin.dks tekster. Alle medicinvirksomheder har løbende mulighed for at kontakte Medicin.dks sekretariat, hvis de - ligesom øvrige brugere - mener at have fundet...)
Næsespray mod overdosis af opioider (...Det er ikke længere nødvendigt med en recept fra lægen for at kunne købe næsespray på apoteket mod overdosis af opioider. Der findes to næsesprayer, som kan købes i håndkøb: Nyxoid og Ventizolve . Begge indeholder en antidot, kaldet naloxon, der ophæver virkningen af opioider inden for få minutter. Hvordan anvendes den? Du skal være opmærksom på, at der kun er ét pust i en næsespray! Ved almindelige næsesprays, som fx bruges mod stoppet næse, skal disse klargøres inden brug. Det sker ved at toppen trykkes ned et par gange, indtil der ses en lille sky af væske komme ud af spidsen. Det må du ikke gøre ved næsesprayen mod overdosis af opioider. Der er kun én dosis i hver næsespray, som skal gives direkte op i det ene næsebor. Der er seks trin, som altid skal følges, når du skal give en næsespray mod overdosis: 1: Ring 1-1-2 2: Sørg for at personen ligger på ryggen 3: Du må IKKE teste næsesprayen før brug 4: Støt nakken, stik næsesprayen op i det ene næsebor, tryk kraftigt på stemplet i næsesprayen til det siger klik 5: Ændre stilling, så personen kommer om på siden i aflåst sideleje - bliv til ambulancen kommer 6: Efter 2-3 minutter, uden bedring, skal du give næsespray nummer to i det modsatte næsebor. Hvad er opioider? Opioider bruges ofte mod smerter og i nogle tilfælde også mod hoste. Opioider hjælper hurtigt og effektivt på smerter, men kan medføre både psykisk og fysisk afhængighed. Det...)
Kønsvorter - en patienthistorie (...Det er ikke så nemt at finde en person, der gerne vil stille op til interview om sin kønssygdom. For selv om det er almindelig kendt at...)
Film - Pille Palle om tabletter og kapsler (...Det kan nogle gange være svært at sluge hele tabletter og kapsler. Men hvilke tabletter må ...)
Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (Det kræver mod, lyst og vilje)
5 hurtige om fortrydelsespiller (...Det skal du vide, hvis du har brug for at tage en fortrydelsespille: Tag pillen så hurtigt som muligt. Hvis du kaster op indenfor 3 timer, skal du tage en ny pille. Fortsæt med din sædvanlige prævention som du plejer og brug kondom indtil din næste menstruation. Hvis din næste menstruation udbliver mere end 5 dage, skal du lave en graviditetstest. 1. Hvad er fortrydelsespiller? Fortrydelsespiller er piller, du kan tage, hvis du har haft ubeskyttet sex, og gerne vil undgå graviditet. Fortrydelsespiller kaldes også nødprævention eller Plan B. 2. Hvordan virker fortrydelsespiller? Fortrydelsespiller indeholder hormoner (enten ulipristalacetat eller levonorgestrel), der blokerer eller udskyder ægløsning. Når der ikke er æg i dine æggeledere eller livmoder, kan du ikke blive gravid. Hvis ægget derimod allerede er løsnet fra æggestokken, virker fortrydelsespiller ikke. 3. Hvordan bruges fortrydelsespiller? Hvis du har haft ubeskyttet sex og ikke ønsker graviditet, kan du tage en fortrydelsespille så hurtigt som muligt, efter du har haft sex. Helst inden for de første 12 -24 timer. Levonorgestrel som er det mest anvendte hormon virker kun indenfor 72 timer. Ulipristalacetat kan du tage op til 5 døgn (120 timer) efter ubeskyttet sex, men det er mest sikkert, hvis du tager det inden 3 døgn (72 timer). Du kan købe fortrydelsespiller på apoteket, og du behøver ikke en recept fra lægen. 4. Kan jeg bruge fortrydelsespiller som prævention? Nej. Som ordet understreger, er fortrydelsespiller kun beregnet til at anvendes som nød- prævention, da de kun forebygger 52-85 % af alle forventede graviditeter. 5. Er det farligt at tage fortrydelsespiller? Nej, men du kan godt få forstyrrelse i dine blødninger og opleve, at du bliver lidt utilpas med kvalme og svimmelhed. I alle indlægssedler til fortrydelsespiller står der, at man kun må tage en fortrydelsespille i samme menstruationscyklus. Der er dog ikke noget farligt i at tage flere, hvis der er behov for det, det...)
5 hurtige om insektstik (...det farligt? Nej, for langt de fleste mennesker er det ikke farligt at blive bidt eller stukket af et insekt. Bliver du bidt eller stukket i hals, mund eller svælg kan det blive farligt, fordi du kan hæve op i munden eller svælget, og på den måde få svært ved at trække vejret. Hvis du er overfølsom overfor insektstik, kan bier, gedehamse/hvepse være farlige for dig. Skovflåt kan i sjældne tilfælde medføre sygdommen Borreliose eller neuroborreliose. Læs mere i 5 hurtige om flåtbid . 2. Er det normalt, at det hæver? Ja, det er helt normalt, at det hæver og klør, når du er blevet stukket af et insekt. Det er kroppens måde at bekæmpe den gift eller det spyt, insektet har overført til din krop. De fleste mennesker hæver mere efter bi -eller hvepsestik end efter myggestik. 3. Hvad kan jeg selv gøre? Frugt og søde drikke tiltrækker bier og hvepse. Pas derfor på, når du spiser udendørs, og det er sæson for bier og hvepse. Er du blevet stukket, så husk: Fjern straks brodden. Du kan skrabe den af eller du kan suge den ud med en giftsuger. Det er en slags omvendt sprøjte, du kan købe på apoteket. Du kan mindske hævelsen ved at lægge isterninger i et viskestykke, oven på stikket. Du kan mindske hævelse og kløe ved at tage tabletter med antihistamin . Antihistaminer kan købes i håndkøb på apoteket. Læs mere om brug af antihistaminer ved insektstik . Hvis det gør ondt, kan du smøre lokalbedøvende creme eller salve på stikket. 4. Hvornår skal jeg søge læge? Kontakt lægen med det samme, hvis du: Er blevet stukket i mund, svælg eller på halsen. Også selvom du ikke er allergisk. Stikket kan hæve op og du kan få svært ved at trække vejret. Bliver utilpas eller får rødt udslæt over hele kroppen. Kontakt lægen dagene efter, hvis du hæver usædvanligt kraftigt, eller hvis hævelsen bliver værre. Du kan være ved at udvikle betændelse eller allergi . 5. Vaccination mod allergi for insektstik Hvis du er meget allergisk, dvs. du bliver dårlig eller hæver voldsomt op, kan insektstik udvikle sig til at være livstruende for dig. Det...)
Medicin.dk integreret i dit omsorgssystem eller EOJ? (...Det effektiviserer arbejdsgange, skaber tryghed og mindsker risikoen for fejl. Kontakt os for at høre mere om webservice og få tilsendt specifikation, kontakt@medicin.dk. 2. Omsorgssystemer, hvor integration allerede er mulig? Lige nu er integrationen tilgængelig i brugergrænsefladen i disse systemer: KMD Nexus (KMD) Columna Cura (Systematic) Modulus Social (Netcompany) EG Sensum Bosted (EG data) Se også hvordan andre hjemmesider, fx apoteket.dk bruger data fra medicin.dk . 3. Hvad koster integrationen? Sundhedsområdet: Integration med Medicin.dk (dybe links eller API) kræver en licensaftale med Medicin.dk. Licensaftale på sundhedsområdet (hjemmepleje/plejecentre) koster 68 øre pr. borger i kommunen pr år, dog minimum 5.000,- pr år. Priseksempel: Kommune med 35.000 indbyggere koster 35.000 x 0,68 Kr. = Kr. 23.800,- pr. år/ Kr. 1983,- pr måned. Socialområdet: Licensaftaler på socialomådet (bosteder o.lign) prissættes efter antal trustede brugere af systemet - dog med en minimumspris på Kr. 1.000,- pr mdr. for op til 100 brugere. 4. Ja tak - hvordan gør jeg? Du skriver til Medicin.dk på kontakt@medicin.dk, så udarbejder vi kontrakt på aftalen. Og derudover skal jeres systemudbyder orienteres om at aktivere interationen. Nogle tager et gebyr for dette. Hvad siger brugerne? Brugerne, der i dag har købt integrationen, er rigtig glade for det. De giver udtryk for, at det effektiviserer arbejdsgange og højner patientsikkerheden: At have medicin.dk integreret i vores dokumentationssystem sparer en del arbejdsgange og dermed tid. Samtidig øger det patientsikkerheden, da man med ét klik slår det præcise præparat op, man kommer ikke til at tage fejl af evt. enslydende handelsnavne. SOSU-assistent Vibeke Lange, hjemmeplejen Bygaden i Høje-Taastrup Kommune . At have medicin.dk integreret i KMDcare er en kæmpe hjælp i hverdagen. Lad os sige, vi sparer ca. 5 sekunder pr. medicinopslag. Det bliver rigtig meget tid, vi sparer på den måde på årsbasis. Det...)
5 hurtige om angst (...det eller opholde dig på lignende offentlige steder. Enkeltfobi: Du er bange for bestemte ting, fx edderkopper eller små, lukkede rum. OCD (Obsessiv-kompulsiv tilstand): Ved OCD er det tvangshandlinger, der kommer til udtryk ved bestemte ritualer eller handlemønstre, som du kan have oplevelsen af, at du bliver nødt til at udføre, i frygt for at der ellers kan ske noget forfærdeligt. Sygdomsangst: Angsten for at lide af en alvorlig sygdom. 2. Hvem får angst? Angst er den mest udbredte psykiske sygdom i Danmark. Det vurderes, at ca. 400.000 danskere har angst (2015). Dobbelt så mange kvinder som mænd får angstsygdomme. Mange angstformer begynder i skolealderen og ungdomsårene, panikangst opstår oftest i 20-30-års alderen. Der er en vis arvelig tendens til angstlidelser, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. 3. Hvad er symptomerne på angst? Symptomer på angst: Hjertebanken og åndenød Svimmelhed Snurren i fingrene Søvnproblemer Trykken for brystet og uro i maven Ubehag, der kan stige til stærk panik Uro Undvigelse - du forsøger at undgå situationer, der udløser angsten. 4. Hvordan behandles angst? For mange mennesker med angst er viden om angst og samtaleterapi nok, men hvis det ikke hjælper, kan det være nødvendigt at supplere med medicin. I dag bruges oftest de nyere typer medicin, der også bruges mod depression , SSRI eller SNRI . 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din angst at kende. Find ud af, hvad der belaster dig og få hjælp til at takle det. Lav afslapningsøvelser og brug vejrtrækningsteknikker til at berolige dig selv. Spis sundt, dyrk motion og få rigelig med søvn. Fortæl åbent om, hvordan du har det. Podcast: Hør de to unge mænd, Andreas og Laurits, fortælle om deres oplevelser med hhv OCD og angst i Medicin.dk-podcasten Det...)
Forskel på indlægsseddel og Medicin.dk? (...det er blot formatet, fx skrifttype og størrelse, der er ændret, for at det skal være lettere at læse. En indlægsseddel indeholder vigtig information om fx: Hvilke stoffer medicinen indeholder Hvordan medicinen virker Eventuelle advarsler du skal være opmærksom på Hvilken dosis du skal tage Hvilke bivirkninger du kan risikere Hvordan du skal opbevare medicinen. Hvem skriver indlægssedlen? Firmaet, der står bag medicinen, skriver indlægssedlen på baggrund af Produktresuméet (se nedenfor). Opbygningen af indlægssedlen følger fælleseuropæiske regler. Hvem bruger indlægssedlen? Indlægssedlen er tiltænkt brugeren af medicinen, og derfor er den skrevet på almindeligt dansk. Teksten kan alligevel være svær at læse, fordi den er lang og ofte skrevet med meget små bogstaver på et let gennemsigtigt papir. Indlægssedlen bruges også i nogle tilfælde af fagfolk. Ekstra materiale: Hvis firmaet bag indlægssedlen har ønsket det, kan der - sammen med indlægssedlen - ligge film, fotos eller slideshows, der fx viser, hvordan medicinen bruges. Opdatering Vær opmærksom på, at indlægssedler opdateres løbende på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside indlægsseddel.dk, som vi henter data fra. Du vil derfor kunne opleve, at den seddel der ligger i pakken, er af ældre dato end den, der er på indlægssedler.dk. Læs mere om opdateringsproceduren for indlægssedlerne her på siden i artiklen: Hvad er indlægssedler.dk? 2. Hvad er et produktresumé/SPC? Et produktresumé beskriver medicinens egenskaber og de betingelser, der knytter sig til brugen af det. Produktresumé hedder på engelsk Summary of Product Characteristics, og forkortelsen SPC bruges hyppigt af fagfolk. Produktresuméet er ofte langt (ca. 20 A4-sider) og skrevet på fagsprog. Produktresuméet er godkendt af Lægemiddelstyrelsen og/eller EMA (det europæiske lægemiddelagentur) og oplyser bl.a. om: Indholdsstoffer (deklaration) Lægemiddelform og styrke Godkendt anvendelsesområde (indikationer) Bivirkninger Advarsler og forsigtighedsregler Holdbarhed Opbevaringsbetingelser Producent/importør Hvem skriver produktresumeet? Firmaet bag medicinen udarbejder produktresuméet og får medicinen godkendt på baggrund af det. Indholdet i produktresuméer er ensartet opbygget og følger fælleseuropæiske regler. Et produktresumé holdes løbende opdateret, når der er nye data om virkning eller sikkerhed. Hvem bruger produktresuméet? Produktresuméet er ud over at være et juridisk dokument også et dokument, hvor sundhedsprofessionelle kan hente basisinformation om, hvordan medicinen bruges sikkert og effektivt. Indlægssedlen skrives på baggrund af produktresuméet, ligesom produktresuméet er primær kilde til informationen om lægemidler på Medicin.dk. 3. Hvad er Medicin.dk Professionel? Medicin.dk Professionel er en hjemmeside og en database, der indeholder information om al godkendt medicin på det danske marked. Medicin.dk Professionel er skrevet på fagsprog til fagfolk. Hjemmesiden indeholder desuden en lang række andre artikler om fx behandlingsvejledninger, baggrundsartikler om farmakologi etc. Læs mere om redaktion , sekretariat og redaktionelle retningslinjer . Hvem skriver Medicin.dk Professionel? Information om medicin på Medicin.dk Professionel udarbejdes af informationsfarmaceuter i redaktionssekretariatet på medicin.dk og gennemlæses af relevante forfattere/referenter. Forfattere og referenter udpeges af de Lægevidenskabelige Selskaber . Informationen i medicin.dk's præparatbeskrivelser tager udgangspunkt i produktresuméer, men lægefaglige specialisters kliniske erfaring med medicinen inddrages i den redaktionelle bearbejdning af teksten. Derudover har medicin.dk en specialforfatter og referent , der udarbejder informationen om brug af medicin til gravide og ammende. Hvem bruger Medicin.dk Professionel? Medicin.dk Professionel bruges som værktøj i det daglige arbejde af læger, farmaceuter, sygeplejersker, farmakonomer og andre sundhedsprofessionelle. Medicin.dk er integreret i sygehuse, hospitaler og i almen praksis' it-systemer. Læs mere om, hvad beskrivelsen af lægemidler på Medicin.dk Professionel indeholder . Læs mere om Medicin.dk Professionel . 4. Hvad er Medicin.dk Borger? Medicin.dk Borger er en hjemmeside og en database, der indeholder information om al godkendt medicin på det danske marked. Medicin.dk Borger er skrevet på almindeligt dansk til ikke-fagfolk. Siden indeholder desuden information om sygdomme, undersøgelsesmetoder etc. Hvem skriver Medicin.dk Borger? Det...)
5 hurtige om spiseforstyrrelser (...det til mad, krop og vægt fylder så meget i det daglige, at det går ud over det fysiske og psykiske helbred. Årsagen til en spiseforstyrrelse kendes ikke præcis endnu. Der er en vis arvelig tilbøjelighed, men også en række biologiske, psykologiske, sociale og kulturelle faktorer, som spiller ind. 2. Hvem får oftest spiseforstyrrelser? Spiseforstyrrelser ses især hos yngre kvinder. Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade vurderer, at ca. 40.000 danskere lider af tvangsoverspisning (BED), 30.000 af bulimi og 5.000 har anoreksi 1 . 3. Hvad er symptomerne? Symptomerne afhænger af sygdommen. Man skelner typisk mellem: Anoreksi. Bulimi. Tvangsoverspisning (BED = Binge Eating Disorder). Har du anoreksi, forsøger du helt at undgå at spise. Har du bulimi, får du voldsom spisetrang, og bagefter kaster du maden op. Har du tvangsoverspisning, har du tilbagevendende episoder med overspisning, uden bagefter at kompensere ved fx at kaste op. Anorektikere er oftest ekstremt tynde, det er bulimikere ikke nødvendigvis. Tvangsoverspisere vil typisk være overvægtige. Udover anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED) findes en række andre spiseforstyrrelser fx ortoreksi (overdrevet fokus på at spise sundt). Du kan læse mere om disse spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside. 4. Hvordan behandles spiseforstyrrelser? Den væsentligste behandling er af psykologisk, pædagogisk og social art. Den medicinske behandling rettes oftest mod følgesygdomme til spiseforstyrrelse, som fx depression og angst . Stoffet fluoxetin , som bruges ved behandling af depression, bruges også til behandling af bulimi som supplement til den psykologiske og sociale behandling. 5. Er det farligt? Ja, spiseforstyrrelser kan være livstruende fx på grund af underernæring - eller selvmord. Podcast; Det Med Småt - to afsnit om hhv. spiseforstyrrelse og kropsidealer Mød den unge tømrerlærling og influencer, Loke, som fortæller om at være mand og have spiseforstyrrelse . Og lyt til Natashas historie om nogle voldsomme kommentarer hun modtager om sin krop på sociale medier i episoden om kropsidealer i Det...)
5 hurtige om infertilitet (...det infertilitet hvis et par, ønsker et barn, og kvinden ikke har kunne blive gravid ved ubeskyttet sex inden for 1 år. Det gælder også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet...)
5 hurtige om plaster (...det typisk omsat i leveren. Nogle typer medicin mister deres virkning, når de omsættes denne vej, og medicinen kan gives som plaster i stedet for. Når medicin gives som plaster, optages medicinen gennem huden og direkte ind i blodbanen udenom leveren. Plastre kan også være gode at bruge, hvis der skal gives en meget lille dosis over lang tid. Læs artiklen her om medicinens vej gennem kroppen - den handler om medicin, der tages som tabletter eller kapsler og om omsætningen i leveren. 3. Hvordan bruges plastret? Plasteret skal først sættes på huden når den er tør og ren. Plastre må kun sættes på intakt hud - dvs. hud der ikke er har sår eller rifter, eller som på anden måde er irriteret fx udslæt. I indlægssedlen står der hvor på kroppen plastret skal sættes. Fjern altid plastret igen efter den anvisning, der står i indlægssedlen. Når plastret fjernes, så husk at rense huden på det sted, plastret har siddet, for at fjerne evt. medicinrester. 4. Hvad er de typiske fejl ved brug af plaster? De typiske fejl der sker ved brug af medicinsk plaster er, at plastrene sidder for længe, eller der sættes et nyt plaster på, uden at det gamle er fjernet. Det gamle plaster afgiver stadig medicin - godt nok i mindre mængde - men nok til at du får for meget medicin. Hvis patienten ikke selv kan fortælle, hvor plastret er placeret, kan det være svært at finde, fordi plastrene ofte er hudfarvede og somme tider meget små. Læs mere ved Styrelsen for Patientsikkerhed 5. Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger medicinsk plaster, så vær opmærksom på: At sætte plastret det korrekte sted på kroppen. At fjerne det igen som anvist. At sætte plastret et nyt sted, hver gang du bruger det...)
5 hurtige om Morbus Chron (...detarmsåbningen og forsnævringer i tarmen. 2. Hvem får morbus Crohn? Crohns sygdom rammer som regel unge mennesker i alderen 20-30 år, og er lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen er ca. 5 % arvelig. 3. Hvad er symptomerne på morbus Crohn? Symptomerne er lidt forskellige alt efter, hvor i tarmsystemet sygdommen sidder. Sidder den i tyktarmen, kan du opleve at få diarréer med blod i. Sidder den i tyndtarmen, er det symptomer som mavesmerter og kvalme, du kan opleve. Uanset om det er i tyk- eller tyndtarmen, vil du i begge tilfælde mærke, at du føler dig træt. Du kan også opleve blodmangel og underernæring, fordi du mister blod og protein gennem din afføring. 4. Hvordan behandles morbus Chron? Når du er i medicinsk behandling, er formålet at dæmpe sygdommens aktivitet. Når Crohn blusser op, behandles den normalt med binyrebarkhormoner, som hjælper mod betændelsen i tarmvæggen. Sygdommen forløber meget individuelt, og behandlingen tilpasses derfor til dig og din situation. Hvis du har udviklet fistler eller forsnævringer i tarmen, kan det væree nødvendigt, at du bliver opereret. Hvis du oplever, at få bylder, kan metronidazol eller ciprofloxacin anvendes i behandlingen. Medicinen virker ved at: Ødelægge de stoffer, som fremmer betændelsen. Lægge en dæmper på betændelsen (fx binyrebarkhormoner). 5. Hvad kan du selv gøre? Rygning kan forværre forløbet af Crohn, så hvis du ryger, har det stor betydning, at du holder op. Det er vigtigt, at du spiser en sund og varieret kost, især på grund af det proteintab, du har fra tarmen, når slimhinden er betændt. Hvis tarmsystemet har en forsnævring, kan det...)
5 hurtige om nikotinposer (...det og kinden hvor den frigiver nikotin. Det kan være vanskeligt at omregne hvad en nikotinpose svarer til i cigaretter, da poserne svinger meget i indhold af nikotin, størrelse og vægt. Dog ses der større afhænighed ved brug af nikotinposer, især hos unge. 2. Hvad er symptomerne på afhængighed af nikotinposer? Nikotin er stærkt afhængighedsskabende og påvirker belønningssystemet i hjernen. Når du stopper med at bruge nikotinposer eller andre former for nikotin, kan du opleve symptomer som: Irritation. Angst. Manglende koncentration. Søvnløshed. Øget appetit. Symptomerne er ikke farlige og vil som regel været helt væk i løbet af 3-4 uger. 3. Hvad er forskellen på nikotinposer, snus og tyggetobak? Nikotinposer indeholder ikke tobak, det gør snus og tyggetobak. Fælles for dem alle tre, er at de indeholder nikotin, som kan gøre dig afhængig. Snus og tyggetobak minder meget om hinanden. Tyggetobak er groftskåret og forarbejdet, så det kan tåle at blive tygget på, mens snus er pulveriseret tobak og ligger i poser, som ikke er beregnet at tygge på. Snus er ulovligt i Danmark. Det er tyggetobak og nikotinposer ikke. 4. Hvad er behandlingen, hvis du gerne vil stoppe med at bruge nikotinposer? Der findes andre Nikotinprodukter som indeholder nikotin fx tyggegummi, sugetabletter og plastre, men de giver dig mindre nikotin i kroppen, end når du bruger nikotinposer. De forskellige nikotinprodukter er lige effektive og de virker ved, at dæmpe dine symptomer på afhængighed/abstinens. 5. Er det farligt at bruge nikotinposer? Det vides ikke helt med sikkerhed, hvor farligt det er at bruge nikotinposer, men poserne kan irritere slimhinden i munden, og få tandkødet til at trække sig tilbage. Tandkødet falder ikke på plads igen, selvom du stopper med at bruge nikotinposerne. Et andet problem er, at du kan bruge flere poser samtidig eller købe nikotinposer online, som indeholder en ultrastærk styrke (op til 120 mg nikotin pr. gram pose). Selve nikotinen i poserne kan forstyrre hjernes udvikling påvirke din hukommelse og din indlærings- og koncentrationsevne, når du er teenager. Noget kan tyde på at unge nemmere bliver afhængige af nikotin, og at det kan fremkalde eller forværre angst og depression, men det...)
5 hurtige om OCD (...det bliver et problem. Man kan sige, at der findes to typer af OCD. Den ene handler mest om tvangstanker - altså tanker eller billeder, der bliver ved med at poppe op i hovedet, selvom man ikke ønsker det. Den anden handler mest om tvangshandlinger - det er ting, man føler, man skal gøre, som fx at vaske hænder igen og igen eller tjekke noget mange gange. Nogle har kun tvangstanker, andre kun tvangshandlinger, men de fleste har begge dele. OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk bliver det kaldt obsessiv-kompulsiv tilstand eller bare OCD. De mest almindelige tvangshandlinger At vakse hænder mange gange At gentage betemte handlinger At have overdrevent fokus på orden og symmetri At tælle ting At tjekke ting, fx låse døren, sikre kogepladen er slukket osv. 2. Hvem får OCD? Alle kan få OCD - både børn, unge og voksne. Mange oplever de første symptomer i barndommen eller ungdommen. OCD rammer ca. 2-3 % af befolkningen. 3. Hvad er symptomerne på OCD De fleste, der har OCD, ved godt, at deres tanker og handlinger er for voldsomme. Men det er angsten, der styrer det hele. Angsten kan føles så voldsom, at man ender med at gøre det, OCD’en kræver for at få ro . Tvangshandling, som fx at vaske hænder igen og igen, kan give en følelse af, at angsten falder lidt. Det holder ofte kun kortvarigt, da uroen og tankerne kommer igen - og så udføres de samme tvangshandlinger igen. Og igen. Og igen. Det bliver en ond cirkel, der er svær at komme ud af. OCD kan være meget forskelligt fra person til person. Nogle har det i mild grad og kan leve et ret normalt liv, mens andre kæmper med det hver dag. 4. Hvordan behandles OCD? Der findes flere måder at behandle OCD på: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) - især en metode kaldet ERP (eksponering med responshindring), hvor du lærer at møde dine tanker uden at handle på dem. Støtte og viden - det hjælper at forstå, hvad OCD er, og hvordan du kan arbejde med det. Medicin - ofte SSRI (en type antidepressiv medicin), som kan mindske symptomerne. 5. Hvad kan du selv gøre? Lær din OCD at kende Find ud af, hvad der trigger dine tanker og handlinger - jo bedre du forstår det, jo nemmere er det at tage kontrollen tilbage. Tjek dine vaner Prøv at lægge mærke til, hvad du plejer at gøre, når OCD’en dukker op - og tænk over, hvad du kunne gøre anderledes. Vær ærlig med din behandler Det kan være svært, men jo mere ærlig du er, jo bedre hjælp kan du få. Din behandler er der for at støtte dig - ikke dømme dig. Pas på dig selv Stress gør det hele værre. Sørg for at få søvn, pauser og tid til ting, du godt kan lide. Hav tålmodighed Det tager tid at ændre gamle vaner - og det...)
5 hurtige om PMD (...det PMDD). Det betyder, at du får kraftige psykiske og fysiske symptomer i ugerne op til din menstruation. Symptomerne forsvinder igen, når din menstruation begynder. PMD minder meget om PMS (PræMenstruelt Syndrom), men de psykiske symptomer der ses ved PMD er langt mere alvorlige. 2. Hvad er symptomerne på PMD? Psykiske symptomer, du kan føle dig meget irritabel eller vred have en følelse af håbløshed eller tristhed opleve angst eller uro opleve humørsvingninger føle dig træt og have svært ved at koncentrere dig Fysiske symptomer Brystspænding Oppustethed Hovedpine Søvnproblemer Obstipation 3. Hvem får PMD? PMD rammer ca. 3-8 % af kvinder, der har menstruation. Det...)
5 hurtige om PMS (...Det betyder ”før-menstruation syndrom”. Syndromet består i, at du op til din menstruation får fysiske og psykiske symptomer, som går over igen, når du får din menstruation. Årsagen til PMS kendes ikke helt, men det kan muligvis skyldes ændringer i din hormonbalance. 2. Hvad er de hyppigste symptomer på PMS? Der er beskrevet over 100 forskellige fysiske og psykiske symptomer i forbindelse med PMS. Du vil oftest kun have nogle af dem. Typiske fysiske symptomer er at du kan få vand i kroppen, ofte er det ankler og fødder der hæver op, og din vægt kan stige lidt. Du kan få spændinger i brysterne, kvalme, hovedpine og svedeture. Typiske psykiske symptomer er, at du kan føle dig mere træt, trist, irritabel og sårbar, end du plejer at føle dig. Du kan se en liste over forskellige symptomer på PMS her . 3. Hvem får PMS? PMS er muligvis arveligt. 30 % (ca. 1 ud af 3) af alle kvinder, der menstruerer, oplever symptomer på PMS. Heraf får 5 % (1 ud af 20) så mange symptomer at det påvirker dem socialt og arbejdsmæssigt. Nogle kvinder har PMS indtil de går i overgangsalder og deres menstruation stopper, hos nogle stopper det før. 4. Hvad er behandlingen for PMS? Generelt anbefales det, at du får daglig motion og undgår stress. Nogle kvinder kan have gavn af medicin som bruges til behandling af depression i de perioder hvor de har de værste symptomer. 5. Er det...)
5 hurtige om PNES (...Det betyder, at du får anfald, som ligner epileptiske anfald, men som ikke skyldes epilepsi. Der er ingen unormal elektrisk aktivitet i hjernen, og anfald kan derfor ikke ses på et EEG. PNES er i stedet en fysisk reaktion på psykiske belastninger, følelser eller stress, som kroppen ikke kan håndtere på andre måder. Det er ikke noget, man gør med vilje. Hør podcast-afsnittet om PNES i Det Med Småt , hvor Barbara Moleko fortæller sin historie. 2. Hvem får PNES? PNES er mest udbredt blandt kvinder mellem 20-40 år. Op mod 20 % af alle der henvises til udredning for epilepsi, har PNES i stedet. 3. Hvad er årsagen til PNES? PNES‑anfald kan opstå af forskellige grunde. Hos nogle hænger anfaldene sammen med svære eller traumatiske oplevelser. Hos andre er de en reaktion på langvarig stress eller belastninger i hverdagen. For nogle handler det om, at det kan være svært at mærke egne grænser eller sige fra, når noget bliver for meget. 4. Hvad er symptomerne på PNES? Anfaldene kan være meget forskellige, men typiske tegn kan være: Rystelser eller kramper der ligner epilepsi Stivhed i kroppen Besvimelseslignende episoder Svimmelhed eller uvirkelighedsfølelse At personen bliver fjern og svær at få kontakt med Anfaldene kan vare længere end epilepsianfald - fra flere minutter til timer. 5. Hvordan behandles PNES? Selvom anfaldene kan ligne epilepsi, behandles de IKKE med medicin. Behandlingen er typisk psykoterapi.Ca. 40-60 % af dem der modtager behandling, oplever at få færre anfald. Behandling af PNES foregår ofte som et samarbejde mellem flere fagpersoner. Det...)
5 hurtige om p-piller (...det er lidt forskelligt. P-piller består af 2 slags hormoner: Østrogen, som er et hormon der dannes naturligt i æggestokkene. Østrogenet i p-piller er kemisk fremstillet, men ligner i strukturen det naturlige hormon. Gestagen, som er et kunstigt fremstillet hormon. Det ligner vores hormon progesteron, der også dannes naturligt i æggestokkene. P-piller virker ved at: Stoppe din ægløsning, så der ikke frigives noget æg. Gøre slimen i livmoderhalsen tyk, så sæden ikke kan trænge igennem for at befrugte et æg. Slimhinden i livmoderen bliver mindre modtagelig overfor at et befrugtet æg kan sætte sig fast. Når du tager p-piller vil du - hvis du holder pause - få en blødning der ligner en menstruation. Men den blødning du får, når du tager p-piller, er en kunstig blødning. Din naturlige hormonbalance og din cyklus er sat på pause, mens du tager p-piller. 2. Må jeg stoppe og starte på p-piller, som det passer mig? Nej, det er en dårlig ide af to grunde: 1. Hvis du starter og stopper med at tage p-piller, kan der være en risiko for, at du bliver gravid. 2. Mange kvinder kan få den tanke, at det er usundt at tage p-piller i mange år, og ønsker derfor at holde en pause for at ”rense kroppen”. Men hvis du holder en længere pause fra pillerne, bliver risikoen for at få blodpropper forhøjet i det første år, hver gang du starter op igen. 3. Er det svært at blive gravid når jeg stopper med p-piller, hvis jeg har taget dem i mange år? Selvom du har taget p-piller igennem mange år, har det ingen betydning for, om du kan blive gravid, når du stopper med pillerne(1). 8 ud af 10 kvinder får normalt ægløsning igen indenfor 3 måneder. Du skal dog være opmærksom på, at det generelt bliver sværere at blive gravid, jo ældre du bliver - men det har ikke noget med brug af p-piller at gøre. 4. Hvor hurtigt virker p-piller? P-piller virker med det samme, hvis du tager den første pille, på din første dag i din menstruation. Hvis du tager den første pille senere i din cyklus, skal du beskytte dig yderligere i 7 dage med en anden form for prævention. De kemisk fremstillede hormoner erstatter, de hormoner, kroppen ellers ville producere og virker ved at stoppe ægløsningen. 5. Er det farligt at tage p-piller? Ja og nej; Hvis du er sund og rask er risikoen for, at det er farligt for dig at tage p-piller, meget lille. Kvinder som ryger og er over 35 år anbefales ikke at tage p-piller. Det...)
5 hurtige om psykoser (...det normale. En psykose er kendetegnet ved, at virkelighed og fantasi smelter sammen. Nogle psykoser er forbigående, andre kan være livslange. Der skelnes mellem: Akutte psykoser som kan opstå pga. svær infektionssygdom et rusmiddel eller alkoholabstinens . Kroniske psykoser som kan opstå pga. vedvarende skader på hjernen, fx efter en blodprop i hjernen . Skizofreni Depression med svære vrangforestillinger Mani Andre psykoser. 2. Hvem får psykoser? 3 % af befolkningen får på et eller andet tidspunkt i livet en psykose. For skizofreni gælder, at de fleste bliver syge i starten af tyverne, og at ca. lige mange mænd og kvinder rammes af sygdommen. Psykoser kan skyldes arvelige forhold, biologiske påvirkninger (fx rusmidler), pludselige eller langvarige psykologiske belastninger, eller de kan skyldes en kombination. 3. Hvad er symptomerne på psykose? Typiske symptomer på psykose: Hører stemmer (hørehallucinationer). Ser ting, andre ikke kan se (synshallucinationer). Har svære vrangforestillinger, fx at han eller hun er forfulgt af mafiaen eller kongefamilien, eller er i besiddelse af overnaturlige kræfter. 4. Hvordan behandles psykoser? Den medicinske behandling afhænger af årsagen til psykosen. I modsætning til andre psykiske lidelser behandles psykoser næsten altid med medicin (beroligende medicin eller antipsykotisk medicin). Medicinsk behandling kan evt. kombineres med samtaleterapi, når patienten har fået det så meget bedre, at han eller hun kan samarbejde omkring det. 5. Er en psykose farlig? Ja, en akut psykose kan være farlig, da personen pludselig kan være i stand til at gøre ting han/hun ellers aldrig ville have gjort, som kan have en dødelig udgang. Lyt med i Medicin.dks podcast Det Med Småt, hvor Agnes fortæller om, hvordan det...)
5 hurtige om rejsningsbesvær hos yngre mænd (...Det kan fx være: Jalousi Usikkerhed Præstationsangst Stress Depression Andre årsager til rejsningsbesvær kan være: Rygning Brug af steroider (doping) Du har drukket meget alkohol En sygdom, fx diabetes 3. Hvem får rejsningsproblemer? Hos unge mænd under 40 år, er det ofte en psykisk årsag eller for stort alkoholindtag, der kan give rejsningsproblemer. Fysiske årsager til rejsningsbesvær, som fx åreforkalkning eller forhøjet blodtryk, ses typisk først hos ældre mænd. 1 ud af 20 mænd oplever i 40 årsalderen rejsningsproblemer. Det vides ikke om rejsningsproblemer er arveligt. 4. Hvordan behandles rejsningsproblemer? Hvad kan du selv gøre? Hvis du er ung og har rejsningsbesvær kan du selv forbedre din rejsning ved at være fysisk aktiv, undgå tobak og alkohol. Det er også en god ide at tale med din partner om det. Er der andre tanker, der bekymrer dig eller gør dig usikker, kan samtaleterapi måske hjælpe. Medicinsk behandling Der findes fire forskellige lægemidler, som kan bruges ved rejsningsproblemer. De fire lægemidler findes blandt andet som tabletter. De giver ikke rejsning, men øger evnen til at få det. Det kræver en recept fra lægen, hvis du skal have medicinsk behandling. Du kan læse om dem her . 5. Er det farligt? Det er ikke i sig selv farligt at have rejsningsproblemer, men hvis du ikke tidligere har haft det og det pludseligt opstår flere gange, er det...)
5 hurtige om resistente bakterier (...Det er bakterier, der er blevet påvirket, så de er blevet modstandsdygtige (resistente) over for antibiotika. Når vi bruger antibiotika mod infektioner (betændelse), vil de fleste bakterier dø, men enkelte kan overleve. Hos disse overlevere øges evnen til at modstå det antibiotikum, der er brugt - det betydre at de udvikler resistens. 2. Hvorfor er det farligt? Jo mere antibiotika der bruges, jo mere udvikles det resistens. På den måde bliver det sværere og måske umuligt at behandle infektioner. Uden behandling kan nogle infektioner blive dødelige. Forbruget af antibiotika i Danmark er lavt, sammenlignet med andre lande i verden. 3. Hvilke bakterier giver problemer? Bakterier, der aktuelt giver problemer med resistens: MRSA (Meticillin Resistent Stafylococcus Aureus), som bl.a. kommer fra svin. MRSA kan give infektion i sår, bylder , børnesår , infektion i knogler og led samt blodforgiftning . ESBL (Extended Spektrum BetaLactamase) er tarmbakterier fra især fjerkræ, som kan give blærebetændelse , nyrebækkenbetændelse og blodforgiftning . Clostridium difficile er en tarmbakterie, som giver diarré og smitter via afføring. Den danner sporer, som betyder, at vand, sæbe og sprit ikke har nogen virkning. VRE (Vancomycin resistente enterokokker) er bakterier, som er født resistente over for en lang række antibiotika. VRE giver typisk blærebetændelse , men kan også give betændelse på hjerteklapperne (endocarditis). 4. Hvad kan vi gøre i Danmark? Vi skal begrænse brugen af antibiotika - både til mennesker og dyr. Der må kun gives antibiotika, når det er nødvendigt og kun antibiotika, der virker på de bakterier som skal behandles. Patienter på sygehuse med meget resistente bakterier, skal isoleres, så der ikke sker smitte. Desuden skal hygiejnen på sygehusene fastholdes, fx ved at personalet altid desinficerer hænder i sprit, når de har rørt ved en patient. 5. Hvad kan du selv gøre? Vask hænder grundigt efter toiletbesøg. Sørg for god håndhygiejne, især når du håndterer råt kød, og vask grundigt spækbræt, knive osv., inden de bruges til andet. Giv ikke antibiotika til andre personer, og modtag ikke antibiotika af andre, da det ikke er sikkert, at det...)
5 hurtige om søvnapnø (...Det kaldes søvnapnø, hvis du har mange vejtrækningspauser, når du sover om natten, som gør, at din søvnkvalitet bliver dårlig. Vejrtrækningspauserne varer typisk mellem 15 og 60 sekunder, og du kan have flere hundrede af dem i løbet af en enkelt nat. 2. Hvem får søvnapnø? Det er ofte midaldrende overvægtige mænd, som lider af søvnapnø. Det er langtfra alle, der snorker, som har søvnapnø. 3. Hvad er symptomerne på søvnapnø? Det er ikke sikkert, at du selv bemærker dine vejrtrækningspauser om natten, men du vil ofte få at vide, at du snorker meget og sover meget uroligt. Når du har søvnapnø, er din søvnkvalitet dårlig, og du føler dig ikke udhvilet om morgenen, når du vågner. Om dagen er du derfor ofte træt og kan have tendens til at falde i søvn fx i biografen, til møder - eller i trafikken. 4. Hvordan behandles søvnapnø? Som regel behandles søvnapnø med en CPAP-maskine ( C ontinuous P ositive A irway P ressure). Det er en maske, der blæser lidt luft igennem næsen, når du sover, så den nederste del af svælget, og hermed de øverste luftveje, holdes åbne af den luft, som kommer ind. De fleste der har mange gener, er glade for denne behandling, selvom masken skal bruges hver nat. Det...)
5 hurtige om søvnproblemer (...det har stået på: Akut : Kortere end 3 måneder. (Mest almindelig/den hyppigste) Kronisk : Hvis du oplever søvnproblemer mindst 3 gange om ugen i mindst 3 måneder. 2. Hvad er symptomerne på søvnproblemer? Hvis du har haft søvnproblemer igennem længere tid, vil det ofte påvirke din hverdag negativt. Du kan være træt, uoplagt, irritabel og ikke rigtig have lyst til noget. Du kan have sværere ved at koncentrere dig og klare hverdagen. Selv kortvarig søvnløshed påvirker dit velvære og din funktionsevne. 3. Hvordan behandles søvnproblemer? Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du indarbejder gode søvnvaner. I mange tilfælde er det...)
5 hurtige om tis (...Det er normalt, at man tisser 5-7 gange i døgnet, svarende til hver 3.-4. time i de vågne timer. Blæren kan normalt rumme 300-500 ml, men de fleste får tissetrang, inden blæren er helt fyldt op. Jo mere fyldt blæren bliver, des stærkere bliver tissetrangen. 3. Hvad er unormalt? Det er unormalt, hvis du ikke kan holde på vandet ( inkontinens ), hvis du tisser hele tiden, hvis det gør ondt når du tisser, eller hvis din urin ser mærkelig ud. Hvis du drikker for lidt, bliver din urin mørk. Lidt mørkere urin om morgenen er normalt, men den må ikke være mørk-orange eller porter-farvet, så har du drukket for lidt væske. 4. Hvad kan man finde ved at undersøge tis? Urinen indeholder mange forskellige typer affaldsstoffer. Hvis der er blod, sukker eller ketonstoffer (affaldsstof, der produceres, når kroppen nedbryder fedt) i urinen, kan det være tegn på, at du er syg. Sukker eller ketonstoffer i urinen kan være tegn på Diabetes 1 eller Diabetes 2 . Blod i urinen kan være tegn på betændelse, fx blærebetændelse eller betændelse i nyrebækken eller betændelse prostata , eller det kan være tegn på mere alvorlige kræftformer. Man kan også finde ud af, om man er gravid ved at aflæse en urinprøve. Læs mere om urinprøve og urinprøve ved blærebetændelse . 5. Hvornår skal jeg søge læge? Du skal søge læge hvis: Din urin er meget mørk, blodig eller grumset. Du pludselig tisser meget mere eller mindre, end du plejer. Du ikke kan holde på vandet (tisser i bukserne). Det...)
5 hurtige om PCOS (...Det betyder at dine æggestokke er forstørret og at der er mange små blærer (cyster) i dine æggestokke. 2: Hvad er de hyppigste symptomer på PCOS? PCOS er en samling af flere symptomer (et syndrom) hvor din ægløsning ikke er helt regelmæssig og ofte danner du for meget mandligt kønshormon. Symptomerne kan fx være: Ingen eller små menstruationer. Uren hud. Du har svært ved at blive gravid. Øget hårvækst et eller flere steder fx: Ansigtet. Maven. Brysterne. Lårene. 3: Hvem får PCOS? Ca. 5-10 ud af 100 fertile kvinder rammes af PCOS. 65 ud af 100 kvinder der får PCOS, er overvægtige. PCOS er formentlig arveligt. 4: Hvad er behandlingen mod PCOS? Den vigtigste behandling er vægttab og motion. Vægttab og motion er ofte nok til at du får en mere normal hormonbalance (mindre mandligt kønshormon), dermed normal ægløsning og mindre uønsket hårvækst. Hvis vægttab og motion ikke er nok, kan du få behandling med medicin fx p-piller eller metformin - det skal du tale med din læge om. 5: Er det farligt at have PCOS? Nej, PCOS er ikke i sig selv farligt, men PCOS giver en øget risiko for at udvikle diabetes. PCOS er en kronisk tilstand, hvor symptomerne bliver mindre med årene. Ca. halvdelen af de kvinder, der har PCOS vil senere udvikle diabetes (type 2). Kvinder med PCOS har en øget risiko for at udvikle diabetes under graviditet. Podcast: Hør Laura på 24 år fortælle, hvordan hun oplever at leve med PCOS i Medicin.dk-podcasten Det...)
ADHD - en voksen kvindes historie (...det kan man godt, for ADHD har ikke noget med intelligens at gøre. Jeg fik sat mig i hovedet som en af mine impulser, at dét ville jeg. Og så lavede jeg et system for, hvordan jeg skulle læse og holde pauser og tage tusindvis af noter og opsætte systemer- og så gik det, forklarer hun og tilføjer, at det var på jurastudiet, hun knækkede koden til, hvordan systemer og struktur kunne hjælpe hende med at få styr på det kaos, hun konstant har inde i hovedet. Ingen tidsfornemmelse Noget af det, der er rigtig svært for Anne, er at fornemme tid. Hver tirsdag svømmer Anne. Alligevel er det svært for hende hver gang at bedømme, hvor lang tid det tager at pakke svømmetasken og køre af sted, så hun kan være der til tiden. Så nu har hun udviklet et system, hvor hun skriver i den elektroniske vægkalender, hvornår hun skal pakke sit svømmetøj, og så bipper den, når det er tid. Så går hun hen til en anden tavle, hvor der hænger en liste over det, hun skal have med. Jeg kan jo godt se, det virker mærkeligt for andre, at jeg har brug for en huskeseddel, når det er det samme, jeg skal have med hver gang, men det giver mig ro, at jeg har det hele på en seddel - så sidder jeg ikke i bilen og stresser over, at jeg måske har glemt noget. Anne har både ADHD og Asperger. Hendes datter har også ADHD og Asperger, og hendes søn har ADD (ADHD uden den kropslige hyperaktivitet) og Asperger. Anne er gift med børnenes far - som ikke har nogen diagnoser. Lister og guidelines Anne forklarer, at når man har ADHD, er der ingenting, der kommer intuitivt. Hun så gerne, at der var lister eller guidelines til alt. Fx er det svært for mig, når vi skal ud. Jeg ved godt, at man skal have en værtindegave med, men jeg ved ikke, hvad en rigtig værtindegave er. Jeg kunne godt have brug for en liste over, hvilke ting man kan give som værtindegave. Eller fx nu hvor jeg snart skal til at holde min datters fødselsdag, der har jeg tænkt mig at lave en liste med de ting, der skal til, for at hun får en god dag - vi skal huske gave, hvem skal inviteres, hvad skal vi spise osv. Der er ikke noget af det her, der kommer naturligt til mig, jeg skal analysere og tænke mig frem til det, så derfor kører min hjerne i høj fart det meste af tiden, forklarer hun. Jeg er ikke medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad det vil sige at leve med ADHD. Annes tips til andre med ADHD Skaf dig viden om ADHD (læs om det, gå til foredrag, hør andres historier - det vil give dig en større selvindsigt og ro) Find ud af om medicin kan hjælpe dig (sørg for at finde en psykiater, der har viden og erfaring med ADHD og gå til regelmæssig kontrol - vær tålmodig, det kan tage tid at finde den rette medicin og dosis) Strukturer din hverdag (det kan kraftigt anbefales at få nogen til at hjælpe og støtte dig. Og brug de rigtige hjælpemidler; kalender, smartphone, Memoplanner, skemaer, Time Timer-ur og lignende) Husk at sætte tid af til dig selv (gør noget du kan lide, og som giver dig ro i hovedet) Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger - der er også mange gode sider ved ADHD, som du kan bruge til din fordel! Hør om myter om ADHD, gode råd som pårørende, om dosering af medicin i seks film om ADHD . Læs andre artikler om ADHD: 5 hurtige om ADHD Kendet...)
Antidepressiva (...onin-systemet: Lægemidler, der påvirker døgnrytmen og hjælper til, at den normaliseres. Det kan have god effekt på depressionen. Læs mere om midler, der virker på melatonin-system...)
Biologiske og biosimilære lægemidler (...Det betyder, at de ofte virker mere præcist det sted i kroppen, man ønsker det, og at man derfor ofte oplever færre bivirkninger ved brug af biologiske lægemidler end ved brug af gængse kemisk fremstillede lægemidler. Biologiske lægemidler er større og mere komplekse i deres struktur end kemisk fremstillede lægemidler. Biosimilære lægemidler Similær kommer af ordet similar, der betyder lignende. Biosimilære lægemidler er en ny version af et biologisk lægemiddel der har mistet sit patent efter 10 år. De biosimilære lægemidler ligner altså de biologiske lægemidler, de er fremstillet på samme måde, men de er ikke fuldstændig ens. Effekten og sikkerheden (fx bivirkninger) skal ligne det oprindelige biologiske lægemiddel, for at blive godkendt som biosimilært lægemiddel. Variation i produktionen Både biologiske og biosimilære stoffer varierer fra produktion til produktion, og vil derfor ikke være helt ens fra gang til gang. Det skyldes, at produktionen er en naturlig proces, og at de biologiske og biosimilære stoffer er meget større og mere komplekse end de kemisk fremstillede. Det er også grunden til, at hvis du eller lægen skal indberette bivirkninger i forbindelse med brug af et biologisk eller biosimilært lægemiddel, skal medicinpakkens produktionsnummer (batch-nummer) også indberettes. Bivirkningerne kan nemlig skyldes, forhold der kun gør sig gældende for lige præcis dét ene parti af medicinen, du har fået fra. Substitution Som noget nyt, indføres der fra 2026, gradvist substitution af biologiske/biosimilære lægemidler. Det vil sige at du kan få udleveret at andet navn af lægemidlet end du plejer, ligesom du kender det...)
Fakta om blodsukker (...Det er helt almindeligt. Hvis du har diabetes , påvirkes blodsukkeret på en anden måde, og det er derfor meget vigtigt, at du holder øje med, hvordan dit blodsukker ændrer sig i løbet af dagen. Fakta om blodsukker Når du spiser, nedbrydes maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet og danner det, man kalder blodsukkeret. Hormonet insulin sørger for, at sukkerstofferne transporteres fra blodet og ind i cellerne i kroppens væv. Kroppens celler har brug for energi, og det får de i form af sukker. Hvis du har diabetes 1 , vil de celler (betaceller) i bugspytkirtlen, som producerer insulin, gradvist gå til grunde, hvorved produktionen af insulin vil ophøre. Sukkerstofferne kan dermed ikke komme ind i kroppens celler, eller har meget svært ved det, og bliver derfor i blodet. Ved diabetes 2 har du et øget behov for insulin, da effekten af insulin på sukkerstofskiftet er nedsat. Det kaldes insulinresistens. Den nedsatte virkning af insulin hæmmer optagelsen af sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Når sukkeret på den måde ikke kan komme ind i cellerne, bliver sukkeret i blodet og så stiger blodsukkeret. Når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der også sukker i urinen . For højt blodsukker Hvis du har diabetes og ikke bliver behandlet, vil du have for meget sukker i dit blod. Det vil sige, du får for højt blodsukker (hyperglykæmi). Lang tid med forhøjet blodsukker kan give skader i dine blodkar. Både i de små blodkar i øjne og nyrer og i de store kar i kroppen. Det kaldes sen-komplikationer. Symptomer på for højt blodsukker er: Du føler dig træt. Du har kvalme. Du får mundtørhed. Du skal ofte tisse. Du er mere tørstig end normalt. For lavt blodsukker For lavt blodsukker betyder, at du har for lidt sukker i dit blod. Hvis du har diabetes, kan du fx få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis du har taget for meget insulin eller andre midler mod diabetes. Eller hvis du har glemt at spile, eller været mere aktiv end normalt, fx dyrket mere sport. Lavt blodsukker kan også optræde hos personer, der ikke har diabetes. Det er ikke sikkert, du får symptomer, hvis du har for lavt blodsukker. De mest almindelige symptomer er: Du sveder. Du ryster. Du føler dig mat. Du har hjertebanken. Du bliver svimmel. Du får hovedpine og kvalme. Du får koncentrationsbesvær. Du kan få kramper. Du besvimer. Hvis du har diabetes og får meget lavt blodsukker, kan du gå i insulinchok, hvor du bliver bevidstløs og får kramper. Ved symptomer på lavt blodsukker skal du derfor straks sørge for at få noget sukker (kulhydrater), der hurtigt optages i kroppen. Det kan være juice, druesukker eller almindeligt sukker. Derefter bør du spise fx rugbrød eller et stykke groft brød med pålæg for at undgå, at blodsukkeret bliver lavt igen efter kort tid. Ved ekstremt lavt blodsukker kan du blive behandlet med glucagon , som indsprøjtes i en blodåre, i en muskel eller under huden. Hvad skal dit blodsukker være? Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Er du rask, vil du normalt have et fasteblodsukker mellem 4 og 6 mmol/l. Fasteblodsukker tages om morgenen, efter du har været fastende fra midnat, i mindst 6 timer. Hvis dit fasteblodsukker er 7 mmol/l eller derover, er det tegn på, at du har diabetes, enten Diabetes type 1 eller Diabetes type 2 . Det kan være svært for en person med diabetes at opnå normale værdier af sit blodsukker. Hvis du har diabetes, Vil du sammen med din læge finde ud af behandlingsmålet for dit blodsukker. Ofte skal det ligge mellem 4-7 mmml/l. Hvordan måles blodsukkeret? Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med et blodsukkerapparat. Der findes mange typer apparater, men de indeholder alle en lille engangsstiks eller chip. Stiksen sættes ind i apparatet og påføres en lille dråbe blod når apparatet melder klar. I løbet af få sekunder kan du læse blodsukkerværdien på et display. Når du måler blodsukkeret, er det en fordel, hvis du har varme hænder. Det er også vigtigt, at du vasker dine hænder først, da sved, håndlotion og andre cremer kan føre til et forkert resultat. Hæmoglobin A 1c Du skal ca. hver 3. måned have målt din Hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) hos lægen. HbA 1c, som også kaldes langtids-blodsukker eller sladrehanken, viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. HbA 1c angives i mmol/mol, og værdien bør være under 53 mmol/mol, hvis du har type 1 diabetes, men det er meget individuelt, hvilken værdi, man stræber efter. Hvad påvirker dit blodsukker? Der er mange faktorer, som påvirker dit blodsukker: Mad Slik, sodavand og chips Ændrede rutiner, fx ferie, fest, nyt job eller andet, som du ikke er vant til, Sport og motion Sygdom og utilpashed Ændringer i medicinen. Ved Type 1 diabetes er det derfor vigtigt, at du i løbet af dagen måler dit blodsukker ca. 4 gange. Tal med din læge om, hvornår det er hensigtsmæssigt, at du måler dit blodsukker , og hvordan du registrerer det...)
Smerter i et nyt perspektiv (...det den bio-psyko-sociale (BPS) model. Til sidst i artiklen kan du læse 2 patient-cases som tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Hvad er smerter? Den internationale beskrivelse af smerter: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Smerter er altså en ubehagelig oplevelse, som både er noget vi sanser og føler, og som kan være til stede på trods af, at der ikke er nogen skade i eller på kroppen. Den vigtigste funktion smerte har, er at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter, som hvis du brænder dig, sikrer, at du bliver opmærksom og forebygger yderligere skade. Når du oplever smerte, vil du typisk gøre noget for at overkomme smerten, og det du vælger at gøre, afhænger af, hvad du tænker og føler om smerten, og om du har støtte fra mennesker omkring dig. Se oversigten Smerter fra et bio-psyko-socialt perspektiv Oplevelsen af smerter påvirkes som nævnt af, hvad du føler, tænker og hvilken social støtte du har, og dette vil have positiv eller negativ effekt på din oplevelse af smerter (tabel 1). Tabel 1. Eksempler på hvad der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter (Fx Det går nok over) Tillid til egen mestring (Det kan jeg godt håndtere) Kognitiv fleksibilitet Positive følelser Robusthed over for stress Tryg tilknytning i barndommen Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Katastrofetanker (fx Nu går det helt galt) Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negative følelser Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning i barndommen Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Følelser og tankers betydning Smerter aktiverer som noget helt naturligt frygt. Frygt forbereder dig på at kunne handle i farlige situationer. Hjernen foretager automatisk en vurdering af smerten baseret på tidligere oplevelser, overbevisninger og forventninger for at afgøre, om smerten er farlig. Dine tidligere erfaringer med smerte kan derfor påvirke din reaktion på smerte. Den naturlige frygt-reaktionen er som regel kortvarig. Men nogle kan opleve, at smerterne medfører en konstant bekymring ledsaget af følelser af utryghed og magtesløshed. Det kaldes også ”smerte-katastrofering” og kan forstærke smerteoplevelsen og øge risikoen for, at der udvikles kronisk smerte. Smerteadfærd Når du har smerter, vil din adfærd ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin), blive dårlig for dig på længere sigt. Undgå smerte eller overaktivitet? Når du skal klare smerter bedst muligt, er det vigtigt, at du hverken bruger en ”undgåelses-strategi”, hvor du ikke tør bevæge dig for at undgå smerter - eller en ”overaktivitets-strategi”, hvor du knokler på af frygt for at være svag. Men at du i stedet er fleksibel i forhold til din krops signaler. Personer, der er overaktive, klarer sig dårligere end personer, der er mere fleksible, men klarer sig generelt bedre end patienter, der forsøger at undgå smerten (6038)(6039)(6040) . Figur 1. Smerteoplevelse ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen. Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det...)
Sygeplejefaglig redaktør søges (...det nationale Fælles Medicin Beslutningsstøtte (FMB), som anvendes af læger i Danmark. Fokus er på at udvikle innovative og brugervenlige løsninger, der opfylder høje faglige kvalitetskrav, samt på at skabe nye informationsprodukter, der kan forbedre sikkerheden og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler. Læs mere om Medicin.dk Redaktør til Medicin.dk (sygeplejefaglig redaktør) Vil du bruge din sygeplejefaglige viden til at sikre høj kvalitet, faglighed og tilgængelighed på Medicin.dk - til gavn for både sundhedsprofessionelle og borgere? Medicin.dk er Danmarks centrale platform for lægemiddelinformation. Websitet drives af Dansk Lægemiddel Information A/S som leverer opdateret, uvildig og evidensbaseret information om korrekt og sikker anvendelse af lægemidler i Danmark. Indholdet henvender sig både til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) og borgere (min.medicin.dk) og har årligt knap 70 millioner sidevisninger . Vi søger nu en redaktør til Medicin.dk med en stærk sygeplejefaglighed. Om stillingen Som redaktør bliver du en del af en redaktion, der i samarbejde med ca. 250 eksterne forfattere og referenter , udpeget af de lægevidenskabelige selskaber og et fast fagligt team, har ansvaret for indholdets faglige kvalitet, relevans og opdatering. Du vil arbejde med redaktionel vurdering, kvalitetssikring og videreudvikling af lægemiddelinformation, der understøtter rationel og sikker brug af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. Dertil vil du skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemidler håndteres på tværs af sektorer. Derfor er der et stigende behov for stærk redaktionel faglighed. Faglig profil Vi ønsker at styrke redaktionen med en sygeplejerske med både forskningsmæssig og klinisk erfaring - med særlig interesse for anvendelse af lægemidler. Ansøgere med andre sundhedsfaglige relevante profiler er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk sygeplejefaglig baggrund har forskningserfaring (ph.d.) og interesse for lægemidler og klinisk farmakologi trives med at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, evidens, formidling og kvalitetssikring kan overholde deadlines i den redaktionelle proces er klinisk aktiv (dette er et krav), gerne i plejesektoren er, eller har været, lektor (ikke et krav). Vi tilbyder En fagligt meningsfuld rolle med stor samfundsmæssig betydning Mulighed for at præge national lægemiddelinformation Tæt samarbejde med lægevidenskabelige selskaber og faglige eksperter Fleksibel tilrettelæggelse og et stærkt fagligt miljø. Praktisk: Du skal forvente at bruge i gennemsnit 6 timer ugentligt, som du kan lægge, hvor og hvornår det passer dig bedst. Der er mødepligt til 4 årlige redaktionsmøder i København, som typisk ligger i tidsrummet 13-17 på hverdage, og varer ca. 2 timer. En gang årligt holder vi en hel seminardag, hvor du forventes at tage fri fra dit øvrige arbejde. Derudover har medicin.dk værtskab for 3 årlige stormøder, hvor du som redaktør forventes at bidrage fagligt såvel fysisk på selve dagen. Løn forhandles ved samtalen. Kontakt os: Ønsker du at bruge din faglighed til at sikre, at lægemiddelinformation i Danmark er korrekt, opdateret, relevant og tilgængelig, kan det...)
Lægevidenskabelig redaktør søges (...det nationale Fælles Medicin Beslutningsstøtte (FMB), som anvendes af læger i Danmark. Fokus er på at udvikle innovative og brugervenlige løsninger, der opfylder høje faglige kvalitetskrav, samt på at skabe nye informationsprodukter, der kan forbedre sikkerheden og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler. Læs mere om Medicin.dk . Redaktør til Medicin.dk (lægevidenskabelig redaktør) Vil du bruge din lægefaglige viden til at sikre høj kvalitet, faglighed og tilgængelighed på Medicin.dk - til gavn for både sundhedsprofessionelle og borgere? Medicin.dk er Danmarks centrale platform for lægemiddelinformation. Websitet drives af Dansk Lægemiddel Information A/S som leverer opdateret, uvildig og evidensbaseret information om korrekt og sikker anvendelse af lægemidler i Danmark. Indholdet henvender sig både til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) og borgere (min.medicin.dk) og har årligt knap 70 millioner sidevisninger . Vi søger nu en redaktør til Medicin.dk med stærk lægevidenskabelig faglighed. Om stillingen Som redaktør bliver du en del af en redaktion, der i samarbejde med: ca. 250 eksterne forfattere og referenter , udpeget af de lægevidenskabelige selskaber og en fast faglig enhed har ansvaret for indholdets faglige kvalitet, relevans og opdatering. Du vil arbejde med redaktionel vurdering, kvalitetssikring og videreudvikling af lægemiddelinformation, der understøtter rationel og sikker brug af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. Dertil vil du skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemidler håndteres på tværs af sektorer. Derfor er der et stigende behov for stærk redaktionel faglighed. Faglig profil Vi ønsker at styrke redaktionen med en læge med baggrund inden for intern medicin , gerne med særlig interesse eller erfaring inden for geriatri . Ansøgere fra andre relevante specialer er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk lægevidenskabelig baggrund har forskningserfaring og interesse for lægemidler og klinisk farmakologi gerne er speciallæge (ikke et krav) gerne har eller har haft universitetsansættelse (ikke et krav) trives med at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, evidens, formidling og kvalitetssikring kan overholde deadlines i den redaktionelle proces Er klinisk aktiv (dette er et krav) Vi tilbyder En fagligt meningsfuld rolle med stor samfundsmæssig betydning Mulighed for at præge national lægemiddelinformation Tæt samarbejde med lægevidenskabelige selskaber og faglige eksperter Fleksibel tilrettelæggelse og et stærkt fagligt miljø. Praktisk: Du skal forvente at bruge i gennemsnit 6 timer ugentligt, som du kan lægge, hvor og hvornår det passer dig bedst. Der er mødepligt til 4 årlige redaktionsmøder i København, som typisk ligger i tidsrummet 13-17 på hverdage, og varer ca. 2 timer. En gang årligt holder vi en hel seminardag, hvor du forventes at tage fri fra dit øvrige arbejde. Derudover har medicin.dk værtskab for 3 årlige stormøder i København, hvor du som redaktør forventes at bidrage fagligt såvel fysisk på selve dagen. Løn forhandles ved samtalen. Kontakt os: Ønsker du at bruge din faglighed til at sikre, at lægemiddelinformation i Danmark er korrekt, opdateret, relevant og tilgængelig, kan det...)
Tips og tricks til Medicin.dk (...det for professionel. Medicin.dk borger er en oversættelse af professionel, og sproget er helt almindeligt dansk - uden brug af fagtermer. Hvis du er nyuddannet, eller under uddannelse inden for sundhedssektoren, kan det være en god hjælp for dig at skifte frem og tilbage mellem professionel og borger. Det kan du gøre med et enkelt klik: Ét klik fra professionel til borger Der er kun et klik fra en beskrivelse af medicin på medicin.dk professionel til samme beskrivelse på medicin.dk borger. Linket er placeret lige over kvikmenuen (sorte pile). Indholdsfortegnelsen er en kvikmenu På de fleste sider på medicin.dk professionel er en indholdsfortegnelse øverst på siden (se blå pil ovenfor). Emnerne står alfabetisk. Når ordene i menuen er blå, er de klikbare, og du kan med et enkelt klik, komme til præcis det emne du ønsker - du behøver altså ikke scrolle ned i bunden af siden. Er ordet i indholdsfortegnelsen gråt, betyder det, at der ikke er information om netop dét emne i teksten. Send eller udskriv lægemiddelinformation til patienten Hvis du gerne vil orientere en patient/borger om hans eller hendes medicin, kan du gå på medicin.dk - borger. Herfra kan du printe en læsevenlig version af præparatbeskrivelsen til patienten. Du kan også klikke på send-ikonet, indtaste patientens mailadresse og sende informationen direkte til patientens indbakke. Send- og printikonerne er placeret i øvre højre hjørne på både professionel og borger (røde pile). Medicin.dk indeholder andet end præparatbeskrivelser Vi er nok mest kendt for vores præparatbeskrivelser - altså informationen om det enkelte lægemiddel, se eksempel , men vi er så meget mere. Se fx vores genkend-side , hvor du kan indtaste information om medicinens udseende og den vej finde ud af, hvad det er. Eller se oversigt over beregnere , behandlingsvejledninger , lægemiddelgrupper og en række generelle artikler om fx interaktioner, bivirkninger, forgiftninger mv. Flere søgeresultater Vil du have flere resultater, når du søger? Hvis du vælger et søgeord fra drop down menuen, får du kun vist den specifikke side, du har søgt på. Men hvis du i stedet klikker på Enter, når du har skrevet dit søgeord (eller dele af det), får du vist ALLE resultater indenfor det område, du har søgt på. Resultaterne bliver vist i kategorier i bokse øverst (blå pil nedenfor). Så, næste gang du ikke finder det...)
Gode råd ved høfeber (...det. Tag eventuelt et brusebad før sengetid for at skylle pollen ud af håret. Hold vinduerne lukkede i bilen, hvis den har pollenfilter. Har du et ventilationsanlæg i boligen, kan du undersøge, om der kan monteres et pollenfilter. Allergi for dyrehår Lad være at have det dyr, du er allergisk overfor. Overvej nøje, om du skal have andre dyr. Din risiko for også at få allergi over for dem er stor. Allergi for husstøvmider Hold luftfugtigheden lav. Tør ikke tøj i opholdsrum. Luft ud efter bad og madlavning. Luft ud, når du støvsuger. Husk altid din medicin. Pollen- eller svampeallergi Undgå eller begræns udendørsaktiviteter, hvis du får svære symptomer trods medicin. Brug solbriller eller cykelbriller, så mindsker du pollen i øjnene. Lad være at gå i skoven når det er fugtigt, eller lige har regnet, så undgår du at udsætte dig selv for store mængder skimmelsvampesporer. Pollen og svampesporer kan sætte sig i tøj, som er tørret ude. En kort tur i tørretumbleren kan blæse partiklerne af. Kan også bruges til sengetøjet. Gode redskaber: App og Pollenkalender Plantepollen, som er en hyppig kilde til høfeber, findes i luften på forskellige tidspunkter af året: Forår: Hasselpollen, ellepollen og elmepollen i de tidlige forårsmåneder og birkepollen i maj. Sommer: Græspollen i juni/juli og bynke i juli/august. Astma-Allergi Danmark og Danmarks Meteorologiske Institut har udarbejdet en pollenkalender på baggrund af gennemsnitsværdier fra målestationen i København for perioden 1985-2009. På pollenkalenderen kan du se, hvordan en gennemsnitlig sæson ser ud og hvor i sæsonen, du er. Er du et sted, hvor kurven stadig er opadgående, kan du forvente endnu flere pollen. Er kurven derimod på vej ned, betyder det, at du højst sandsynligt er ovre det værste pollen-boom. På Astma-Allergi Danmarks hjemmeside kan du tilmelde dig dagens pollenvarsling . Den findes både som app og som nyhedsmail, som du kan få tilsendt dagligt i høfebersæsonen. Læs mere om pollenvarsling . Oversigt over behandling af høfeber Den vigtigste behandling er, at du så vidt muligt undgår det, du er allergisk overfor. Derudover kan du lindre og forebygge anfald af høfeber med medicin, som dæmper den allergiske reaktion. Lokalbehandling: Øjendråber og næsespray med antihistamin og næsespray med binyrebarkhormon fås både i håndkøb og på recept . Tabletbehandling: Der findes et stort udvalg af antihistamin -tabletter i håndkøb og på recept. Binyrebarkhormon findes også som tabletter, de er på recept. Indsprøjtninger: Binyrebarkhormon kan gives som en enkelt depotindsprøjtning (eller som tabletter). Allergivaccination er en mere målrettet behandling, der strækker sig over flere år. Medicin til behandling af høfeber - symptomer og behandling Medicin Effekt på allergiske symptomer Behandlingsvejledning Tabletter med antihistaminer Nysen ++ Løbende næse ++ Tilstoppet næse + Kløe i øjne, næse og svælg +++ Virker efter ½-1 time. Tages dagligt. Varighed mellem 8-24 timer Øjendråber med antihistamin Øjenkløe og tåreflåd +++ Virker inden for ½ time. Tages dagligt 1-2 gange, men kan benyttes efter behov. Varighed omkring 12 timer. Næsespray med binyrebarkhormon Kløe/nysen +++ Løbende næse +++ Tilstoppet næse ++ Fuld virkning kommer først efter adskillige dage. Tages fast dagligt 1-2 gange. Virker forebyggende. Start før sæsonen. Næsespray med antihistamin Kløe/nysen ++ Løbende næse + Tilstoppet næse + Virker inden for ½ time. Tages dagligt 1-2 gange, men kan benyttes efter behov. Varighed omkring 12 timer. Øjendråber med natriumcromoglicat Øjenkløe og tåreflåd + Virker hurtigt. Tages dagligt 2-4 gange. Behandlingseffekten vurderes efter 7 dages behandling. Næsespray med ipratropium Kløe/nysen - Løbende næse +++ Tilstoppet næse - Virker hurtigt. Tages efter behov. Varighed omkring 6 timer. Næsepray med natriumcromoglicat Kløe/nysen ++ Løbende næse + Tilstoppet næse + Virker hurtigt. Tages dagligt 2-4 gange. Bør tages lige før du udsættes for det...)
Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det...)
Kostråd ved Crohns sygdom (...Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernmangel viser sig ved træthed, svimmelhed og bleghed. Det...)
Forhøjet blodtryk -Fysisk træning som behandling (...det høje og det lave blodtryk, som måles i millimeter kviksølv (mmHg), fx 130/70 mmHg. Man taler om forhøjet blodtryk, når: Det systoliske blodtryk (det høje tal) er 140 mmHg eller højere Det diastoliske blodtryk (det lave tal) er 90 mmHg eller højere. Fysisk aktivitet er vigtigt for at forebygge og behandle forhøjet blodtryk. Uanset hvor meget dit blodtryk er forhøjet anbefales det, at du ændrer livsstil, og her spiller fysisk aktivitet en stor rolle: Ved let forhøjet blodtryk kan fysisk aktivitet og andre livsstilsændringer være nok i sig selv. Ved mere alvorligt forhøjet blodtryk anbefales medicinsk behandling sammen med fysisk aktivitet. Hvis du er regelmæssig fysisk aktiv, kan du sænke blodtrykket betydeligt, især hvis dit blodtryk er for højt: Systolisk blodtryk (det høje tal) kan falde med ca. 10 mmHg. Diastolisk blodtryk (det lave tal) kan falde med ca. 5 mmHg. Hvordan skal jeg træne? Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning og styrketræning virker. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Jo mere aktiv du er, jo større effekt kan du forvente. Når du er fysisk aktiv, stiger blodtrykket - især under styrketræning. Det...)
Fysisk træning som behandling (...det bedre, så du får mindre brug for medicin eller måske helt kan undgå anden behandling, som fx en operation. Hvor meget skal jeg bevæge mig? Det vigtigste er, at du er fysisk aktiv hver dag og at du finder noget, du kan lide og har mulighed for at gøre. Sundhedsstyrelsen anbefaler: Børn (5-17 år): Mindst 1 time om dagen - gerne med aktiviteter, der styrker muskler og knogler mindst 3 gange om ugen. Voksne (18-64 år): Mindst 30 minutter om dagen - plus styrketræning mindst 2 gange om ugen. Ældre (65+ år): Også mindst 30 minutter om dagen - plus styrketræning mindst 2 gange om ugen og øvelser for balance og smidighed mindst 3 gange om ugen. Hvad hvis jeg har en sygdom? Hvis du har en sygdom, vil det være individuelt, hvilken form og mængde af fysisk aktivitet der passer til dig. Grundlæggende gælder det at: Al bevægelse tæller og lidt er meget bedre end ingenting. Er fysisk aktivitet virkelig så godt? Ja! I 10 artikler om fysisk aktivitet som behandling ved forskellige sygdomme fortæller vi hvordan fysisk aktivitet kan hjælpe dig, hvis du har en sygdom. Indholdet bygger på forskning fra mange forskellige studier, der tilsammen viser, at fysisk aktivitet mindsker dine symptomer og gør det mindre sandsynligt, at du får brug for at komme på hospitalet. KOL -Fysisk træning som behandling Type 2-diabetes -Fysisk træning som behandling Type 1-diabetes -Fysisk træning som behandling Forhøjet kolesterol -Fysisk træning som behandling Kredsløbsforstyrrelser -Fysisk træning som behandling Slidgigt -Fysisk træning som behandling Svær overvægt -Fysisk træning som behandling Forhøjet blodtryk -Fysisk træning som behandling Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling Selv små ændringer i hverdagen kan gøre en stor forskel: Gå en tur, lav nogle øvelser derhjemme eller tag trappen i stedet for elevatoren, det...)
Sygesikring på rejsen (...det ikke helt galt. Bestil det blå EU-sygesikringskort på borger.dk , hvis du ikke har det. Hav altid det gule og det blå sygesikringskort med dig på rejser. Skal du uden for Europa, må du betale for en privat rejseforsikring, fx gennem dit forsikringsselskab eller i forbindelse med køb af rejsen. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer du til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International . Du skal blot ringe til +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Holland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritannien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver udelukkende ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også for dig. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, og det dækker også, hvis du har en kronisk sygdom eller er gravid. Men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, du opholder dig i. Hvis du ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan du henvende dig til de lokale myndigheder i rejselandet. Ofte kan rejseselskabets guide også være behjælpelig. Vær opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde, at du skal betale ekstra. Hjemrejse Du skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis du vil være fuldt dækket i Europa, må du betale for en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan du i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og du skal tegne en privat rejsesygeforsikring. Ofte kan den købes samtidig med rejsen. Hav altid forsikringsselskabets telefonnummer med på rejsen. Det blå EU-sygesikringskort og skiferie På nogle skisportssteder kan der være langt til det nærmeste offentlige sygehus, hvor det blå kort dækker. Redning er heller ikke altid dækket med det blå kort, hvis du fx skal hentes med helikopter eller ambulance. Det betyder, at du selv skal betale transporten til klinik eller sygehus. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Hvis du helt vil undgå egenbetaling, skal du overveje at tegne en rejsesygeforsikring gennem dit forsikringsselskab. Kronisk sygdom Hvis du er kronisk syg og skal rejse, er det en god ide at kontakte dit forsikringsselskab inden rejsen, for at sikre at du er dækket på rejsen. Nyttige links På borger.dk kan du bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. Bemærk at det kan tage op til 3 uger, før du får kortet. På SOS International kan du anmelde din skade, hvis du er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriets hjemmeside Rejse til udlandet...)
Kostråd ved forstoppelse (...Det kan drøftes med lægen. Kostfibre er kulhydrater fra vegetabilske fødevarer som kornprodukter, frugt og grøntsager. De kaldes også ufordøjelige kulhydrater, men de adskiller sig fra andre kulhydrater, da de ikke nedbrydes af tarmens fordøjelsesenzymer. De når derfor næsten uforandrede frem til tyktarmen. Her nedbrydes de af tarmbakterierne. Kostfibre øger indholdet af væske i afføringen og dermed volumen. Derved reduceres tiden (passagetiden) gennem tyktarmen, og afføringens konsistens ændres dvs. afføringen bliver mere blød. Nogle fødevarer som fx svesker og chiafrø og hørfrø er kendt for at virke afførende. I det lange løb er det dog bedst at omlægge kosten til en generelt mere fiberrig kost, gerne suppleret med et fibertilskud. Ved behov for fibertilskud anbefales vandopløselige fibre i form af loppefrøskaller, men ikke hvedeklid. Rugbrød og rugknækbrød har det højeste fiberindhold. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med Fuldkornslogoet , er der en del hele eller forarbejdede kerner i brødet og dermed et højt fiberindhold. Gryn fra havre eller rug er også gode fiberkilder og kan spises med mælk eller koges til grød. Kartofler, ris og pasta indeholder fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Bulgur, perlebyg og perlerug kan bruges som variation for pasta og kartofler. Kartofler anbefales frem for ris og pasta bla. på indholdet af vitaminer. Frugt og grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt mange fibre, og det anbefales at spise 500-800 g (600 g) frugt, bær og grøntsager dagligt. Grøntsager kan spises rå, men må også gerne være kogte, tilberedt i ovn, i suppe eller i en smoothie. De grøntsager, der har det højeste indhold af fibre, er blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, gulerod, pastinak, selleri, porre, løg, ærter og grønne bønner. Forskellige typer af frugt og bær bør spises hver dag. Fibre findes også i tørret frugt, henkogt frugt og frugtgrød. Fibre findes også i tørrede bælgfrugter som kikærter, linser, sorte-, hvide og brune bønner samt edamamebønner. Effekt af fibre ved forstoppelse Øger du din indtagelse af fibre, får du normalt mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, bevægelserne i tarmen stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Alt det...)
Grapefrugt og medicin (...det og virke forbyggende mod kræft pga. sin antioxiderende virkning. Derfor indgår grapefrugt(juice) i mange forskellige sundheds- og slankekure. MEN grapefrugt kan være rigtig skidt at spise/drikke, hvis du tager medicin. I mange tilfælde påvirker grapefrugt(juice) nemlig din medicins virkning - oftest på en måde, så du får for kraftig virkning af din medicin. Hvorfor skal jeg passe på med grapefrugt, når jeg tager medicin? De fleste lægemidler omsættes og nedbrydes af enzymer i leveren. Grapefrugt indeholder store mængder af stoffet naringin, der bl.a. giver grapefrugt den bitre smag. Naringin (der i kroppen omsættes til naring en in) hæmmer nogle af de enzymer, der skal nedbryde lægemidlerne. Det betyder, at medicinen ikke nedbrydes, men i stedet ophobes i kroppen, og så bliver koncentrationen af stoffet i blodet for høj. Andre typer lægemidler skal omdannes til et andet stof for at virke i kroppen. Den omsætning kan grapefrugt i nogle tilfælde hæmme. Når stoffet ikke omsættes, forbliver lægemidlet i en form, der ikke har nogen effekt - og så får du for lav eller ingen effekt af medicinen. Hvilke typer medicin påvirkes i sær af grapefrugt? Mange af de typer medicin, der omsættes i leveren, påvirkes af grapefrugt/grapefrugtjuice. Det gælder fx beroligende medicin ( benzodiazepiner ), visse typer medicin mod hjertekrampe (angina pectoris) og forhøjet blodtryk ( calciumantagonister ), midler mod forhøjet kolesterol ( statiner ), midler mod HIV ( proteasehæmmere ) og en række andre midler mod fx epilepsi og rejsningsproblemer . Hvor kan jeg se, om grapefrugt påvirker min medicin? På Lægemiddelstyrelsens side Medicinkombination , kan du se hvilke typer medicin, der påvirkes af grapefrugtsjuice. For hver enkelt lægemiddeltype er tilføjet en beskrivelse, der forklarer, hvordan grapefrugt(juice) påvirker det specifikke lægemiddel. Hvad sker der, hvis jeg drikker grapefrugtjuice sammen med min medicin? Det kommer an på din situation: 1) Spiser du kun grapefrugt i ny og næ, eller tager du kun medicin ind i mellem, så vil det i langt de fleste tilfælde ikke betyde noget. 2) Spiser du fast grapefrugt, og skal du begynde at tage ny medicin, så gør lægen opmærksom på det. Måske skal du have mindre (eller højere) dosis end sædvanligt. Og husk, at hvis du holder op med at spise grapefrugt, skal din medicindosis justeres igen. 3) Får du fast medicin, og begynder du pludselig en kur med fast dagligt indtag af grapefrugt, skal din medicindosis formodentlig justeres. Hvad skal jeg gøre - min medicin virker for kraftigt og jeg er bange for forgiftning? Har du drukket grapefrugtjuice (eller spist grapefrugt), og er du i tvivl, om det...)
Hjertesvigt -Fysisk træning som behandling (...Det anbefales, at du deltager i træning mindst 2 gange om ugen i 30-60 minutter , i mindst 12 uger (men meget gerne længere). Træningen skal passe til dig og din situation, det gælder både med hensyn til intensitet og varighed. Udover den planlagte træning bør du også være fysisk aktiv i hverdagen i mindst 30 minutter dagligt . Det kan fx være gåture, havearbejde eller cykling, alt efter hvad du kan og har lyst til. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at smerter fra hjertet eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at du skal sætte tempoet ned eller holde en pause. Hvis du ikke har trænet før, eller det er meget lang tid siden, kan du starte med korte, daglige træninger. Når du kan træne i 30 minutter ad gangen, kan du nøjes med 2-3 træningsdage om ugen og øge intensiteten i takt med, at du kommer i bedre form. Hvornår skal du være forsigtig med at træne? I nogle situationer kan fysisk træning være skadelig hvis du har hjertesvigt. Derfor skal du ikke træne uden at tale med en læge, hvis du: Har haft en blodprop i hjertet inden for den sidste uge Har alvorlig forværring i hjertesvigt med fx åndenød i hvile Har alvorlige hjerterytmeforstyrrelser eller ubehandlet sygdom i hjerteklapperne Har akut betændelse i hjertet eller lungerne. Fysisk aktivitet er en vigtig og sikker del af behandlingen af hjertesvigt, når det sker under de rette forhold. Det...)
Rejsetid - hvad skal jeg huske? (...Det meste er småproblemer, men 5-10 % bliver så syge, at de må have lægehjælp under rejsen, eller efter de er kommet hjem. Vaccination Hvis du skal rejse til et udviklingsland, er det en god ide at undersøge, om du bør vaccineres , før du skal af sted. Nogle vacciner skal du have flere gange, så det er godt at være tidligt ude. Du kan læse mere om vaccinationer på Statens Serum Instituts hjemmeside; Rejsevaccination . Du bør generelt være vaccineret mod difteri og stivkrampe (tetanus) inden for de sidste 5 år eller genvaccineret inden for de sidste 10 år. Læs mere om vaccination ved udlandsrejse . Nyd solen med solcreme på! Solen skal nydes i udlandet ligesom herhjemme - med solcreme, solhat, og gerne tøj, der dækker til knæ og albuer. I Danmark anbefaler man solcreme med faktor 15, og at du holder dig i skyggen, når UV-strålingen er kraftigst mellem kl. 12 og 15. Læs mere i artiklen Solcreme, D-vitamin og liv i solen. Men hvis du tager på solferie i lande på andre breddegrader end Danmark, kan det være nødvendigt med højere beskyttelsesfaktor. Det er forskelligt, hvor meget sol vi kan tåle uden at blive røde, men for os alle gælder, at UV-strålingen er kræftfremkaldende, og at for meget sol ælder huden før tid. Spørg på apoteket, hvordan du bedst beskytter dig. Hvis du nemt får soleksem, kan det være en god ide at have creme med binyrebarkhormon med dig. Se også Kræftens Bekæmpelses kampagne Skru ned for solen . Og maden… Duften af krydret, grillet lammekød, synet af store, farverige stabler af eksotiske frugter og grøntsager kan friste på udenlandske markedspladser. Men mad og drikke kan overføre infektionssygdomme. Typisk vil det være diarré , som skyldes bakterier, virus eller parasitter. Du skal generelt betragte al rå mad som smittefarligt. Tips til mad og drikke på rejsen Undgå rå grøntsager Undgå upasteuriserede mælkeprodukter inkl. is Spis kun gennemstegt eller kogt mad, der stadig er varmt Skræl selv frugt, lige inden du spiser det Undgå isklumper Kog vand, før du drikker det. Drik alternativt mineralvand med kulsyre fra dåse eller flaske. Op mod 50 % af rejsende til Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten får rejsediarré med tynd, vanddig afføring, mavekneb og kvalme. Som regel går det over af sig selv, men hvis du har høj feber mere end tre dage, eller diarréen fortsætter mere end 14 dage, bør du søge læge. Også hvis der er blod eller slim i afføringen, bør du søge læge. Antibiotika kan mildne og forkorte forløbet af diarré fra typisk tre til et døgn. Sex på rejsen? Kondom, kondom, kondom... Kondom er den eneste rigtige præventionsform på ferien. I mange udviklingslande er risikoen for at blive smittet med gonoré , syfilis , HIV og den seksuelt overførte leverbetændelse (Hepatitis B) langt større end i Danmark. Så selvom du er beskyttet mod graviditet, fordi du tager p-piller eller bruger anden prævention , så husk kondomet. Pas på stikkene Myggestik kan overføre sygdomme som malaria , gul feber, denguefeber og japansk encephalitis (hjernehindebetændelse). Ved rejser til Afrika er der størst risiko for den alvorlige type af malaria. Ca. 100 personer kommer hvert år hjem med malaria, og man regner med, at mange flere behandles for malaria under rejsen. Forebyggende medicin mod malaria er ikke 100 % effektiv, og det er derfor meget vigtigt, at du beskytter dig mod myggestik. Sådan undgår du myggestik: Brug lange bukser og bluser med lange ærmer Brug sko eller støvler i stedet for sandaler eller bare fødder Brug myggeafvisende midler Sov i rum med aircondition eller med myggenet for vinduerne Brug myggenet omkring sengen. Husk din medicin, hvis du er syg Hvis du har en sygdom, som gør, at du jævnligt tager medicin, skal du naturligvis tage medicinen med på rejse. Dog skal du være opmærksom på, at når du medbringer euforiserende stoffer, skal du medbringe en medicinattest, også kaldet et Pillepas , der dokumenterer, at du har lov at medbringe medicinen til eget brug. Euforiserende stoffer er fx sovemedicin, stærke smertestillende lægemidler, fx morfin, metadon og beroligende midler. Du kan få lavet et pillepas på apoteket eller bestille det på Borger.dk - medicin på rejsen . Er du kronisk syg og skal rejse? Hvis du er kronisk syg og skal rejse, er det...)
Hvad er en indlægsseddel? (...Det skal du vide, før du begynder at tage xxx Sådan skal du tage xxx Bivirkninger Opbevaring Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger. Ud over ovenstående seks punkter, er der information om, hvem der har markedsføringstilladelsen af den pågældende medicin i Danmark. Indlægssedlen kan også indeholde en brugsanvisning til, hvordan du skal klargøre og tage medicinen. Gode råd om indlægssedler Læs altid indlægssedlen grundigt, inden du begynder at tage medicinen, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Husk, du kan gemme dine indlægssedler elektronisk i den gratis Indlægssedler-app . Spørg lægen eller apotekspersonalet, hvis der er mere, du vil vide. Lægen har ordineret dette lægemiddel til dig personligt. Lad derfor være med at give det til andre. Det kan være skadeligt for andre, selvom de har de samme symptomer, som du har. Kontakt lægen eller apotekspersonalet, hvis en bivirkning bliver værre, eller du får bivirkninger, som ikke er nævnt i indlægssedlen. For enkelte lægemidler findes der ikke en indlægsseddel. Det skyldes, at producenten ikke har udarbejdet en indlægsseddel, fordi medicinen kun gives af sundhedsfaglige til patienter. Hvem udarbejder indlægssedlen? Firmaet der har markedsføringstilladelsen af medicinen, udarbejder indlægssedlen på baggrund af det...)
Gigtsygdomme - en oversigt (...det syge led. Fx når du skal rejse dig op, hvis du har slidgigt i knæ- eller hofteled. Urinsyregigt Akut hævelse, rødme og smerte i et enkelt led, fx i en storetå (podagra). Smerterne er meget voldsomme, men de klinger af i løbet af en uges tid. Polymyalgi/Arteritis temporalis Polymyalgi/Arteritis: Smerte og stivhed i nakke, skuldre, evt. balder og lår, som starter ret pludseligt uden anden kendt årsag. Typisk er det værst om morgenen, hvor det kan være svært ved at løfte armene over hovedet. Der kan være væskeansamlinger (ødemer) på håndryg og fodrygge. Over halvdelen af patienterne har også træthed, manglende appetit, vægttab og evt. let feber. Arteritis temporalis : Som polymyalgi, men sygdommen starter ofte mere gradvist med hovedpine, ømhed i kraniet, evt. tyggebesvær, føleforstyrrelser i armene eller svimmelhed. Hos få procent starter sygdommen med pludselig blindhed, som regel dog kun på ét øje. Psoriasisgigt Let stivhed i leddene om morgenen, men sygdommen kan også medføre større forandringer med smerter og ømhed, især i de yderste led på fingre og tæer. Knogleskørhed Knogleskørhed giver ikke i sig selv smerter eller andre symptomer. Symptomerne kommer først, hvis du får knoglebrud. Knoglebrud i ryggen (sammenfald af ryghvirvler) kan give moderate til voldsomme smerter. Fibromyalgi Udbredte smerter i arme og ben. Dårlig søvn, ofte træthed. Stivhed og fornemmelse af hævelse i leddene om morgenen. Hos kvinder ofte smerter ved menstruation, desuden hovedpine og tendens til diarré og luft i maven. Du kan føle dig deprimeret , være angst og have svært ved at huske og koncentrere dig. Lupus (SLE) Symptomer fra huden, især på lysudsatte områder. Særlig karakteristisk på kinderne; sommerfugle-eksem. I slimhinder, fx i munden, kan der optræde sår. Nogle får øget hårtab . Smerter og hævelse af led. Karbetændelse med sårdannelse eller nerveforstyrrelser. Alle indre organer kan blive ramt, især er nyrebetændelse hyppig. Ved angreb i centralnervesystemet kan både epilepsi og alvorlige psykiske forstyrrelser optræde. Træthed. Hvad kan du selv gøre? For de fleste gigtsygdomme gælder samme gode råd som ved de store folkesygdomme: Sørg for at få motion (hvis du har leddegigt anbefales det...)
Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...Det består af en tredjedel gliadin og to tredjedele glutenin. Gluten anvendes som en samlet betegnelse for de lignende stoffer (komponenter) i rug og byg, dvs. de typer af korn, der giver reaktion hos patienter med Cøliaki (glutenintolerans) . Havre har en anden sammensætning end hvede, rug og byg, og undersøgelser har vist, at patienter med Cøliaki kan spise glutenfri havre. Dette gælder både børn og voksne med nydiagnosticeret Cøliaki. Ikke-glutenfri havre kan ikke indgå i en glutenfri kost. Havre og produkter med havre kan være forurenet eller opblandet med andre korn og er derfor ikke nødvendigvis fri for gluten. Man bør i stedet for anvende en særlig fremstillet ren og dermed glutenfri havre. Der er nogle få der ikke tåler glutenfri havre. Ernæringsmæssigt er der fordele ved anvendelse af havre på grund af indholdet af fuldkorn, fibre, vitaminer og mineraler. Ved indtag af havredrik bør de glutenfri varianter benyttes. Spelt, urhvede og emmer er hvede og kan ikke indgå i en glutenfri diæt. Glutenfri diæt Hvis du lider af Cøliaki, skal du undgå gluten, og din slimhinde i tarmen vil blive normal, når du følger en glutenfri diæt. Du skal holde diæten livet igennem. Den glutenfri diæt er baseret på de samme kostprincipper og kostråd, som for raske. Behovet for protein er ikke højere end hos andre, men da hvede, rug og byg har et relativt højt indhold af protein, vil indholdet af protein i kosten være lavere, hvis der i stedet kun anvendes meltyper som ris- og majsmel, der er fattige på protein. Patienter med Cøliaki skal derfor vejledes i at bruge proteinrige mel- og plantetyper, som fx quinoa og havre. De fleste med Cøliaki får tilstrækkeligt med protein i deres kost. Som erstatning for hvede, rug og byg anbefales andre typer af korn eller planter, fx mel af majs, hirse, boghvede, quinoa (en plante), kikærter eller soja, samt særlige typer af mel baseret på stivelse fra hvede. Du kan købe en række glutenfri varer specielt fremstillet til patienter med Cøliaki, fx brød, knækbrød, pasta, kiks, knækbrød, pizzabunde og mysli. Du kan selv bage glutenfrit brød eller købe det i supermarkeder, via internettet eller eventuelt hos bageren. Køber du brød hos bageren, skal det glutenfri brød bages før alt andet, da der ellers kan ske en tilblanding fra andre meltyper. Glutenfrit brød - fremstillet af stivelse fra hvede eller andre glutenfri typer af mel har sjældent det samme indhold af næringsstoffer som almindeligt brød og derfor anbefales brød og bagværk, der ikke udelukkende er halvfabrikata/færdigfremstillet. Det kan mangle fibre og fuldkorn. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at få vejledning hos en klinisk diætist også for at sikre, at du spiser sundt og varieret. Følgende meltyper kan anvendes til glutenfri brødbagning: amarant boghvede, boghvedegryn durra (sorghum) havre, glutenfri hirse kartofler kikærter linser majs quinoa ris sago soja tapioca teff. Varedeklarationer Der kan være gluten i en række madvarer som pølser, pålæg, middagsretter, sovse, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen, når du køber ind. Er der hvede, rug og byg i en vare, skal det deklareres. EU har fastsat regler for, hvornår og hvordan fødevarer kan mærkes som ’glutenfri’. Reglerne gælder i Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark. Spor af gluten Køber man en fødevare, fx mælkechokolade, pølser eller tortillachips, hvor der ikke står hvede, rug eller byg i ingredienslisten, er varen som udgangspunkt glutenfri. I nogle tilfælde kan der være risiko for et utilsigtet indhold af gluten, fx fra hvede. I så fald kan produktet være mærket med ’Kan indeholde spor af hvede’ eller et andet glutenholdigt kornprodukt. Denne mærkning bruges for at gøre opmærksom på en mulig risiko for personer, som ikke tåler gluten eller hvede. Der findes ikke faste regler for, hvor meget gluten der skal være til stede, før det anses for sundhedsskadeligt. Der er i lovgivningen ikke fastsat grænseværdier for, hvornår en evt. forurening med hvede eller et anden glutenholdigt kornprodukt udgør en sundhedsfare. Hvis du har cøliaki, kan du som udgangspunkt spise fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug, byg eller ikke glutenfri i ingredienslisten. Det er dog en god idé at tænke over, hvordan fødevaren er fremstillet. Hvis den fx er lavet hos en bager eller i en fabrik, hvor der også produceres fødevarer med gluten, kan der være risiko for, at den er blevet forurenet med gluten. I sådanne tilfælde må du vurdere, om du vil spise produktet. Alkohol Når man følger en glutenfri diæt, må man kun drikke øl, som er mærket ’Glutenfri’. Glutenfri øl kan være lavet på bygmalt. Når det produceres korrekt, indeholder det mindre end 20 mg gluten/kg og kan betegnes som glutenfri. Glutenfri øl kan også laves på naturligt glutenfri kornsorter. Almindelig øl, lavet på bygmalt, indeholder betydeligt mere end 20 mg gluten/kg, og almindelig øl lavet på hvede har et endnu højere indhold af gluten. Gluten i glutenfri øl kan let komme til at bidrage væsentligt til det daglige glutenindtag, da man ofte kan indtage større mængder væske end fast føde Spiritus er som udgangspunkt glutenfri. Ved destillering følger gluten ikke med over i det færdige produkt. Spiritus kan dog indeholde gluten, hvis gluten er tilsat efter destilleringen. Ligeledes kan færdigblandede drinks og shots indeholde gluten, da de består af spiritus, og det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen for at være sikker på, at der ikke er tilsat glutenholdige ingredienser. Tilskudsdrikke og ernæring til sonde indeholder ikke gluten. Vitaminer og mineraler På det tidspunkt, hvor du får stillet diagnosen Cøliaki, får du som regel målt i en blodprøve , om du har mangel på vitaminer og mineraler . Det kan fx dreje sig om jern, folsyre, B 12 -vitamin og D-vitamin. Når tarmen er normal, kan du optage vitaminer og mineraler igen. Fibre og fuldkorn Når man følger en glutenfri diæt, kan indtaget af kostfibre og fuldkorn let blive for lavt. Det gælder især, hvis diæten indeholder mange produkter lavet af stivelse, da stivelse kun bidrager med ganske få kostfibre. Desuden varierer indholdet af kostfibre meget i de forskellige glutenfri meltyper og brødblandinger. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af kostfibre er det derfor vigtigt at spise fødevarer, som er rig på kostfibre og fuldkorn. Du bør derfor bruge melblandinger med et højt indhold af fibre. Hvis man selv bager, kan man øge fiberindholdet ved at tilsætte fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, hørfrø, chiafrø eller loppefrøskaller (Psyllium). Fuldkorn med hele kornet får du fra havregryn, fuldkornsmajsmel, hel hirse og fuldkornsris (brune ris). Fiberrige fødevarer er desuden frugt og grønt, bælgfrugter, quinoa og kartofler. Ris i en glutenfri diæt Ris og risbaserede produkter kan let komme til at fylde mere i kosten, når fx pasta, kiks og knækbrød indeholder rismel i stedet for glutenholdige kornsorter. Ris og risprodukter indeholder uorganisk arsen, som ved dagligt indtag kan forøge risikoen for kræft. Indholdet af arsen er uafhængigt af, om risen er økologisk eller ej. Fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Ris kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, men det er vigtigt at variere med andre kornprodukter. Særligt for børn er det væsentligt at være opmærksom på indtaget af ris og risprodukter. Det anbefales, at børn ikke drikker risdrik eller spise riskiks, ligesom babyer ikke skal have risbaseret grød hver dag. Man kan mindske indholdet af uorganisk arsen i ris ved at skylle risen og herefter lade den stå i blød eller koge den i rigeligt vand og hælde overskydende vand fra efter kogning. Se mere om tilberedning af ris på Fødevarestyrelsen. Lactoseintolerans Hvis man har fået konstateret cøliaki, kan det i en periode være svært at tåle lactose (mælkesukker). Det kan give mavesmerter og diarré. Det kan være nødvendigt at nedsætte forbruget af eller helt undgå lakcose i nogle uger for at mindske symptomerne. Det forværrer ikke sygdommen at indtage lactose. Årsagen til, at man ikke kan tåle lactose, kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde lactose i tarmen. Lactose findes i alle former for drikkemælk, i syrnede mælkeprodukter, i fløde og i is. Man kan fortsat spise fast ost og smør. Der findes en lang række lactosefri mælkeprodukter i supermarkeder. En anden mulighed er at købe enzymet laktase i håndkøb, som kan tages sammen med eller tilsættes lactoseholdig mad og drikke. Irritabel tyktarm ved Cøliaki En del patienter med Cøliaki oplever at de fortsat, trods overholdelse af diæt og normalisering af transglutaminase, har tarmsymptomer der minder om irritabel tyktarm (oppustethed, luftdannelse og skiftende afføringsmønster). Behandlingen vil være det...)
Hjerte og karsygdomme - en oversigt (...det (Beregn BMI) Hjertekrampe Hjerterytmeforstyrrelser Hjertestop Hjertesvigt Kredsløbsforstyrrelser Vand i kroppen Vaskulær demens Venøse bensår Åreknuder Hjerte-kar-sygdomme Typiske symptomer Bensår pga. åreforkalkning Kommer fx efter mindre slag, breder sig og der kommer flere sår. Smerter - også i hvile og om natten. Der kan evt. dannes koldbrand, hvor fødder er ildrøde og iskolde. Blodprop i de dybe vener Ømhed og hævelse af benet. Benet kan føles varmt, og huden kan være rødlig eller blålig misfarvet. Du har ofte let feber. Blodprop i hjertet Pludselige kraftige smerter i brystet (gerne bag brystbenet) og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Forhøjet blodtryk Giver sjældent symptomer. Symptomer kan være hovedpine, træthed, svimmelhed, unormal forpustethed og hjertekramper ved anstrengelse. Forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet Giver ingen symptomer, men øger risiko for åreforkalkning . Åreforkalkning øger risiko for hjertekrampe , blodprop i hjertet , blodprop i hjernen/hjerneblødning , kredsløbsforstyrrelser . Hjertekrampe Smerter i brystet og/eller smerter, der stråler ud i venstre arm, op i halsen, til mellemgulvet eller ud i ryggen. Nogle får ikke smerter, men får i stedet pludselig åndenød. Hjerterytmeforstyrrelser Meget forskellige; fra meget få og lette symptomer, fx let hjertebanken, ekstra kraftige hjerteslag eller træthed, til stærke symptomer, fx pludselig svær åndenød, svær svimmelhed eller besvimelse. Hjertestop Patienter, der får hjertestop, mister pludselig bevidstheden og falder om eller synker sammen. Patienten bliver bleg, holder op med at trække vejret og har ingen puls. Hjertesvigt Åndenød ved let anstrengelse. Du kan også få åndenød, når du ligger ned. Denne form for åndenød lindres, når du sætter dig op. Andre symptomer er træthed og væskeophobning i kroppen , ofte omkring anklerne eller maven. Kredsløbsforstyrrelser Smerter bag i læggen ved almindelig gang. Hvis du står stille, forsvinder smerterne, men de kommer igen, når du begynder at gå. Musklerne bliver svagere, hårene på benene forsvinder, tæerne kan blive blå og gøre ondt Vand i kroppen Hævede ankler eller fødder, måske hæver hele benet. Vejrtrækningsproblemer ved vand i lungerne eller lungehinderne. Vaskulær demens Hukommelsen, koncentrationen og evnen til at løse problemer svækkes. Der kan optræde depression og følelsesmæssige ændringer. Venøse bensår Såret opstår gradvist, det begynder at væske, og måske opstår der smerter i såret. Afhængigt af hvilke bakterier, der er i såret, kan det...)
5 hurtige om KOL (...Det er en sygdom, hvor lungernes væv er ødelagt, og hvor luftvejene er forsnævrede. Patienter med KOL har nedsat lungefunktion og kan have svært ved at gå, spise og tale, fordi de ikke får luft nok, når de trækker vejret. De kan opleve følelsen af at de trækker vejret gennem et sugerør. Hvad er hvad? Emfysem (for store lunger) er en betegnelse for, når de fineste forgreninger i luftvejene er beskadigede. Kronisk bronkitis er en vedvarende betændelse i forgreningerne i lungerne (bronkierne). KOL (tidligere kaldt rygerlunger) er en betegnelse som bruges, når luftvejene enten er forsnævrede pga. kronisk bronkitis, emfysem eller begge dele. Symptomerne på astma kan ligne symptomer på KOL, men ofte skyldes astma helt andre faktorer end KOL, fx allergi . 2. Hvem får KOL? Den typiske patient med KOL er over 50 år og ryger, eller tidligere ryger . En del undersøgelser tyder på, at kvinder, der har røget eller været passive rygere, har større risiko for at udvikle KOL end mænd. I meget sjældne tilfælde kan en medvirkende faktor til udviklingen af KOL være en genetisk mangel på et protein (Alfa-1-antitrypsin). Det...)
Generelt om kræft (...Det sker, fordi et arvemateriale (DNA), som styrer cellernes aktivitet, bliver beskadiget. Ændringer i arvematerialet, som står bag kræftens udvikling, kaldes mutationer. De voksende celler med beskadiget arvemateriale kan enten danne en knude (svulst, tumor), fx ved brystkræft , lungekræft eller tarmkræft , eller sprede sig i kroppen uden at danne en knude, fx ved leukæmi . Hvordan forløber kræft? En kræftsvulst kan ødelægge et livsvigtigt organ i kroppen, fx leveren, hjernen eller lungen. Kræft kan også beskadige hele kroppen, ved fx at beskadige immunforsvaret. Derfor er kræft en livstruende sygdom. Kræft kaldes en ondartet (malign) sygdom og en kræftknude kaldes en ondartet knude. Når kræftcellerne vokser, bliver de normale celler omkring kræftsvulsten ødelagt. Kræftcellerne kan også flytte sig fra det organ, hvor kræften er opstået, til andre organer, og der kan komme metastaser (dattersvulster). Tyktarmskræft kan fx sprede sig til lymfeknuder, leveren og lungerne. Kræftcellerne kan vandre via lymfe- og blodbaner. Hvem får kræft? I Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad en vævsprøve viser. Vævsprøven undersøges i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om. Vævsprøven kan også vise, hvor aggressive kræftcellerne er. Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling til dig. Stadieinddeling Valg af den bedste behandling afhænger bl.a. af kræftstadium. Man vurderer bl.a. hvor meget kræften har bredt sig i kroppen. Denne procedure kaldes stadieinddeling (staging). Når det er muligt at få kræft fjernet ved operation, bliver stadieinddelingen suppleret med informationer fra den mikroskopiske undersøgelse af knuden, der blev fjernet. Der bedømmes tre ting: selve knudens størrelse, som kaldes T (fra latin tumor, der betyder knude) tilstedeværelse af kræftcellerne i lymfeknuder, der fjernes sammen med kræftknuden, som kaldes N (fra latin nodi, der betyder lymfeknuder) tilstedeværelse af metastaser i andre organer, som kaldes M (fra latin metastases, der betyder metastaser). Ved bogstaverne T, N og M sættes der forskellige tal. Ved T kan der stå enten 1, 2, 3 eller 4. Tallet er højere, jo større knuden er. Ved N kan der stå enten 0, 1, 2 eller 3. Jo højere tallet er, jo flere lymfekirtler med kræftceller, mens 0 betyder, at der ikke findes kræftceller i lymfekirtlerne. Ved M kan der stå enten 0 eller 1. Når der ikke findes metastaser, sættes der 0, mens 1 betyder, at kræften har bredt sig til andre organer og har dannet metastaser. Når både T, N og M er bedømt, tildeles der et romersk tal fra I til IV, der står for kliniske stadie: I eller II betyder, at der ikke findes kræftceller uden for knuden (I betyder en mindre knude og II betyder en større knude) III betyder, at der findes kræftceller i lymfekirtler omkring knuden IV betyder, at der findes metastaser i andre organer. Denne fordeling i fire kliniske stadier har meget stor betydning for valg af den bedst mulige behandling. De fleste patienter med kræft i stadium IV kan ikke helbredes. Til gengæld er fremtidsudsigterne ved stadium I eller II meget bedre, og de fleste patienter er helbredt for kræft 5 år efter, at diagnosen blev stillet. Behandling Når lægen skal vælge behandling for en patient, der er ramt af kræft, skal der tages hensyn til følgende faktorer: kræftform kliniske stadie - hvor fremskredent (avanceret) er kræften symptomer pga. kræftsygdommen patientens fysiske form og eventuelle andre sygdomme patientens medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved medicinsk kræftbehandling er kræftcellernes forsvar mod medicinen. Denne mekanisme kaldes resistens. I begyndelsen af behandlingen er der tit god effekt, dvs. kræftcellerne bliver dræbt, og kræftknudens vækst går i stå, eller den skrumper. Som tiden går, lærer kræftcellerne desværre, hvordan de kan undgå at blive dræbt af medicinen. Når kræft ikke længere reagerer på behandlingen, skal der bruges anden medicin eller andre behandlingsformer. Standard og eksperimental behandling I Danmark er kræftbehandlingen godt struktureret. Det betyder, at der findes nationale retningslinjer for behandling af de forskellige kræftformer. Hver afdeling, der behandler kræft, har også detaljerede instrukser og retningslinjer for behandling. Disse retningslinjer og instrukser omfatter de former for kræftbehandling, der anses for at være videnskabeligt begrundet og accepteret internationalt. De behandlinger, der anvendes i henhold til retningslinjer kaldes standardbehandlinger. Når en standardbehandling ikke længere kan bruges, kan kræftpatienten få tilbudt at deltage i et videnskabeligt forsøg, hvor der undersøges ny medicin, som kan være aktiv mod kræft. Denne behandlingsform kaldes eksperimentel kræftbehandling. Kræftpatienten kan også få tilbudt at deltage i et forsøg, hvor man sammenligner en ny behandling, som kan være mere aktiv mod kræft, med en standard behandling. Det...)
Om Medicin.dk - indlægssedler (...det danske marked. Indholdet i indlægssedlerne her på siden er en kopi af den tekst, som er på sedlen i din medicinpakke. Der er således ingen redaktionel bearbejdning af teksten, men ren kopiering efter aftale med Lægemiddelstyrelsen. Den eneste ændring er, at teksterne er sat op, så de er mere læsevenlige. Hvad kan jeg bruge Medicin.dk- indlægssedler til? Det kan være svært at læse indlægssedlerne fra en medicinæske eller et medicinglas, fordi informationen er skrevet med meget små bogstaver, eller fordi papiret har være foldet så meget, at teksten er forsvundet eller vanskelig at læse. Teksten er sat op, så den er let at læse Her på siden er indlægssedlerne de samme, som findes i pakningerne, men vi har sat teksten op, så den er tydelig og nem at læse på en computer eller telefon. Det...)
Personlig medicin (...Det kan man fx se i den enkeltes evne til at optage, nedbryde og udskille lægemidler . Nogle patienter har brug for højere dosis af medicin, fordi de nedbryder særlige typer medicin hurtigere end gennemsnitspatienten. Andre har derimod brug for mindre dosis, fordi de nedbryder medicinen langsommere. De sidste kaldes for ”dårlige eller langsomme omsættere eller ”poor metabolizers”. Generelt er betydningen af dette i den almindelige behandling (med enkelte undtagelser) dog ikke klar og det er ikke rutine at undersøge for dette. Ved at tage en gen-test kan man sikre, at du får den rigtige dosis medicin, som passer til dine gener. Hvilke typer behandling findes som personlig medicin Personlig medicin bruges foreløbig især til behandling af kræft . Inden behandlingen tester man, om du er modtagelig for medicinen, dvs. om behandlingen overhovedet vil virke på dig, eller på den form for sygdom du har. Her er to eksempler på medicin, hvor man bruger gen-test inden behandling: Fluoruracil Lægemiddelstoffet fluorouracil , som bruges mod brystkræft og mave-tarmkræft , virker kun, hvis det omdannes i kroppen af enzymet ”DPD” (dihydropyrimidin-dehydrogenase). Dine gener afgør, hvor meget DPD du danner. Producerer du for lidt DPD, skal dosis sættes ned, så du ikke får alvorlige bivirkninger. Producerer du slet ikke DPD, skal du have en anden behandling. Før du får behandling med fluorouracil, vil du derfor blive anbefalet en gen-test, som viser, hvor meget DPD du har i kroppen. Trastuzumab - HER2-positiv brystkræft Nogle typer brystkræft behandles med trastuzumab , men behandlingen virker kun, hvis cellerne i kræftknuden har et specielt gen, HER2-genet. Hvis cellerne har HER2-genet, danner de store mængder af proteinet HER2. HER2 proteinerne sidder på overfladen af cellerne og det er dem, der får kræftknuden til at vokse. Lægemiddelstoffet trastuzumab virker ved at sætte sig på HER2-proteinerne, og på den måde blokere for at kræftknuden kan vokse. Inden behandling med trastuzumab vil man derfor teste celler fra kræftknuden ved hjælp af en biopsi (lille vævsprøve) for at finde ud af, om brystkræften er HER2-positiv og dermed kan behandles med trastuzumab. Har brystkræften ikke HER2-genet vil behandlingen ikke virke. Hvordan får man taget en gen-test? Kræftceller: Dette foregår automatisk på sygehusene hvor man undersøger forskellige genvarianter i kræftcellerne. Dette varierer meget i forhold til hvilken type af kræft der er tale om. Andet end kræftceller: Det er kun i undtagelsestilfælde det...)
5 hurtige om testosteron (...det mandlige kønshormon. Både mænd og kvinder danner testosteron. Mænd har i gennemsnit op til 20 gange mere testosteron end kvinder. Mænd danner størstedelen af deres testosteron i testiklerne, hvor kvinder derimod danner det meste i æggestokkene, men i meget lavere niveauer end mænd. Ca. 5 % af testosteron bliver dannet i binyrerne hos begge køn. Testosteron omtales ofte i forbindelse med doping som ”anabole steroider”. Anabole steroider er kunstigt fremstillet testosteron, som bruges til at øge muskelmassen hurtigt ved træning. Doping med anabole steroider, og andre stoffer der ligner testosteron, er ulovligt i Danmark Læs mere på Antidoping Danmarks hjemmeside . Testosteronmolekyle, Kilde: Colourbox Hvordan virker testosteron? Testosteron virker i hele kroppen. Hos unge drenge sætter det gang i puberteten og sørger for at sætte gang i udviklingen af det mandlige køns biologiske træk fx øget behåring på kroppen og en dybere stemme. Hos voksne mænd har testosteron først og fremmest betydning for at udvikle muskelmassen, knoglestyrken, energiniveauet og sexlysten. Hvem får testosteron som medicin? Der kan være flere grunde til få testosteron. Behandlingen gives ofte til voksne mænd, der ikke selv danner nok testosteron. De fleste mænd der har en lav mængde af testosteron i kroppen, oplever træthed, lav sexlyst og er i risiko for tab af muskel- og knoglemasse. Testosteron kan også gives til drenge, der er forsinket i deres pubertet. Testosteron gives også til transmaskuline personer dvs. til en biologisk kvinde der ønsker at blive mere maskulin. Hvad er bivirkningerne ved testosteron? Ofte er der ingen bivirkninger ved testosteron, hvis det tages i normale doser. Bivirkninger som uren hud og aggressiv adfærd ses typisk ved overdosering, hvor det samtidig også kan ødelægge testiklernes sædproduktion og nedsætte mandens egen evne til at producere hormonet. Høje doser kan skade leveren. Hvordan tages testosteron? Der findes flere måder at blive behandlet med testosteron på: Creme og gel (skal bruges dagligt. Efter påsmøring skal man undgå kontakt med børn og kvinder i 4-6 timer, da de også vil kunne opleve effekt af testosteron, hvis de kommer i berøring med det...)
Tømmermænd (...det ubehag, du kan mærke i hovedet og kroppen, timerne efter du har drukket for meget alkohol. Du har typisk kvalme, hovedpine og ondt i maven. Du kan føle dig svimmel, ryste, have hjertebanken, føle dig tung og træt og i det hele taget bare have det dårligt. Symptomerne skyldes især: væskemangel - alkohol øger udskillelsen af vand fra kroppen. Du tisser mere væske, end du drikker forgiftning med en række stoffer bl.a. methanol (træsprit), som findes i næsten alle alkoholiske drikke i varierende mængde for lavt blodsukker, fordi dit stofskifte forstyrres af alkoholen. Dertil kommer, at du ofte også har sovet mindre - og dårligere - end du plejer, spist federe og mere usundt og måske ærgrer du dig også over ting, du har sagt eller gjort… Det har alt sammen betydning for, hvordan du har det dagen derpå. Hovedpine ved tømmermænd skyldes, at din hjerne rent faktisk skrumper en anelse. Det gør den, fordi du mangler væske. Så trækkes væsken fra kroppens organer - i det her tilfælde hjernen - og ind i blodet. Når hjernen skrumper, trækker det i de følsomme hinder omkring hjernen, og det gør ondt! Hjernen selv har ingen nerver, så det er ikke hjernen, der gør ondt, selvom det godt kan føles sådan. Hvem får tømmermænd, og hvilken type alkohol er værst? Alle kan få tømmermænd. Der er stor individuel forskel på, hvor meget alkohol, der skal til, for at du får tømmermænd. Kvinder får nemmere tømmermænd end mænd. Hvis du vil sikre dig, at dit alkoholforbrug ikke er skadeligt for dig, anbefaler Sundhedsstyrelsen , at du højst drikker fire genstande ved samme lejlighed og ikke mere end ti genstande på en uge - og det gælder både mænd og kvinder. Mørke drikke som whisky, rom, rødvin og cognac er generelt værre end lyse drikke som hvidvin, vodka, gin og champagne. Det skyldes, at de mørke drikke indeholder mere methanol og flere såkaldte congener, som er med til at give sværere tømmermænd. Vidste du, at der er methanol (træsprit) i stort set alle alkoholiske drikke? der er mere end seks gange så meget methanol i whisky, som der er i vodka? rødvin giver værre tømmermænd end hvidvin? at tømmermænd hedder veisalgia på latin? Hvad er forløbet? Tømmermænd starter ofte timer efter, du drak den sidste genstand. Typisk mærker du det morgenen efter en festlig aften i byen. Nogle oplever at have en hamrende hovedpine, som om der står én og banker inde i hovedet - deraf navnet tømmermænd. Andre har kvalme og dårlig mave. Mange har begge dele. Som regel fortager ubehaget sig i løbet af et døgns tid. Selvom du ikke længere er fuld, vil din reaktionsevne ofte være nedsat, så vær forsigtig med bilkørsel , hvis du har det skidt. Hvilke midler bruges mod tømmermænd? Der findes ingen mirakelmedicin mod tømmermænd. Smertestillende piller kan lindre hovedpinen. Hvis du har tendens til mavesår , så brug piller, der indeholder paracetamol i stedet for acetylsalicylsyre . Hvad kan du selv gøre? Din krop har brug for ekstra vand, både mens du drikker, og når du har drukket. Du får brug for ekstra salt (og sukker), når du har drukket, fordi du har mistet salt sammen med den væske, du har tisset. Du ved sikkert allerede, hvordan du overkommer dine tømmermænd bedst. Vi har samlet nogle af de mest almindelige husmoderråd her. Der er varierende videnskabelighed bag rådene, så du må prøve dig frem. Før tømmermændene… Sørg for ikke at drikke på tom mave Drik fløde, før du begynder at drikke (så optages alkoholen langsommere i kroppen) Drik et glas vand, hver gang du drikker et glas alkohol Drik to store glas vand, før du går i seng. Og efter… Spis mad, der indeholder salt (det behøver ikke at være fastfood, selvom du føler, at det er det eneste, der dur) Drik læskedrikke (mange synes, at cola er det...)
Fakta om urin og nyrer (...det samme som tis . Det er en klar gullig væske, der produceres i nyrerne og kommer via urinlederne ned i blæren og ud gennem urinrøret. Urin består primært af vand og vandopløselige affaldsstoffer. Raske personer danner ca. 1½-2 L urin i døgnet. Urinens farve Urin kan skifte farve og lugt afhængig af, hvad du spiser. Fx giver asparges urinen en kraftig lugt på grund af de svovlholdige stoffer der er i asparges. Eller spiser du mange rødbeder, kan din urin blive lidt rødlig på grund af de røde farvestoffer i rødbeder. Urin kan være helt lysegult, hvis den ikke er så koncentreret, og den kan blive mørk-orange/brunlig, hvis urinen er meget koncentreret. Er urinen brunlig eller porter-farvet, er det oftest tegn på, at du har drukket for lidt væske eller at du har blod i urinen. Mange sygdomme kan påvirke urinen, eller give symptomer når du tisser. Hvis der er blod, protein eller sukkerstoffer i urinen er det ofte et tegn på, at du er syg. Du kan fx have Diabetes 1 eller Diabetes 2 , nyrebetændelse eller blærebetændelse . En diagnose stilles dog sjældent ud fra en urinprøve alene. Hvis det gør ondt, når du tisser, skyldes det oftest blærebetændelse eller betændelse andre steder i urinvejene, men det kan også skyldes kønssygdomme som klamydia og gonore . Isjældne tilfælde kan det skyldes mere alvorlige kræftsygdomme. Urinproduktion Urinen produceres ved, at blodet presses ind i nyrerne, hvor det renses for affaldsstoffer. Urinen filtreres mange gange frem og tilbage i nyren gennem et filter, så det sikres, at de vigtige stoffer, som kroppen har brug for, genoptages i blodet, mens affaldsstofferne udskilles. Nyrerne filtrerer ca. 180 l. væske ud af blodet på et døgn, hvor langt størstedelen kommer ud i blodet igen og ikke udskilles om urin. De fleste mennesker tisser ca. 1½-2 l i døgnet, naturligvis afhængigt af, hvor meget man drikker. Nyrerne Nyrerne er brunlige i farven og ligger bagtil i bughulen på hver sin side af rygsøjlen. De er bønneformede (kidneybeans) og måler ca. 12 cm i længden, 6 cm i bredden og 3 cm i dybden. Nyrernes opgave er at regulere vand og saltmængden i kroppen og rense blodet for affaldsstoffer. Nyrene er med til at styre blodtrykket og vand- og saltbalancen. Det...)
Forhøjet blodtryk - hvad kan du selv gøre? (...det er mest udbredt hos personer over 50 år. Der findes sygdomme i nyrerne, binyrerne og stofskiftesygdomme, som kan være årsag til forhøjet blodtryk. Arvelige anlæg spiller også en rolle, men det er meget sjældent, at man finder en årsag til forhøjet blodtryk. Risikofaktorer Du har øget risiko for at få forhøjet blodtryk, hvis du: Er overvægtig Har et alkoholproblem Spiser meget salt og fed mad Får for lidt motion Har forhøjet kolesteroltal Bruger visse typer medicin fx binyrebarkhormon og slankepiller. Hvad kan du selv gøre? Du kan mindske risikoen for at få forhøjet blodtryk, eller du kan nedbringe dit blodtryk, hvis det allerede er forhøjet, ved at ændre i dine levevaner: 1. Undgå rygning Forhøjet blodtryk forværres af rygning . Det skyldes, at nikotin i tobakken øger frigivelsen af blandt andet adrenalin. Adrenalin får kroppens små blodkar til at trække sig lidt sammen, og samtidig får det hjertet til at slå lidt hurtigere, og så øges blodtrykket. 2. Tab dig i vægt Hvis du har overvægt og taber dig, kan det være med til at sænke dit blodtryk. Du skal spise færre kalorier enten ved at spise mindre mad eller spise mad, der indeholder få kalorier som fx frugt og grøntsager. Læs mere om kostråd længere nede på siden. Det er en god ide samtidig at øge din fysiske aktivitet, hvis du gerne vil tabe dig. Fysisk aktivitet bevarer din muskelmasse, og høj muskelmasse øger stofskiftet og dermed vægttabet. Efter et vægttab skal du fortsat spise færre kalorier og gerne røre dig mere end tidligere, hvis du skal holde vægten nede. 3. Dyrk motion Hvis du vil sænke dit blodtryk med motion, skal du træne mindst ½ time hver dag - og gerne mere. Det er mængden og ikke intensiteten af træningen, som giver den gode effekt. Personer med forhøjet blodtryk kan sænke deres diastoliske blodtryk (det lave tal) med ca. 5-10 millimeter kviksølv (mmHg) ved at motionere en halv time hver dag. Træningen kan fx være jogging, svømning, cykling eller en rask spadseretur. Hvis dit blodtryk er over 140/90, bør du tale med din læge, inden du begynder at motionere. 4. Spis hjerterigtigt Dit hjerte belastes, når du har forhøjet blodtryk, fordi det tvinges til at arbejde hårdere for at pumpe blodet rundt. Samtidig vil det øgede tryk i karrene øge risikoen for åreforkalkning. Hvis du spiser hjerterigtigt, nedsætter du risikoen for at udvikle eller forværre hjertesygdom. Hjerteforeningen har udarbejdet...)
Hvilke lægemidler må pakkes i doseringsæsker? (...det for holdbarheden? Og må tabletter og kapsler pakkes i doseringsæsker, når der står i indlægssedlen, at de skal blive i originalpakningen? Svarene afhænger af flere ting, fx lægemiddelstoffet og lægemiddelformen. Her kommer et par tommelfingerregler: Hvis tabletter og kapsler kan dosispakkes maskinelt på apoteket, kan de også pakkes i doseringsæsker. Cytostatika og antibiotika må ikke dosispakkes på apoteket pga. forurening af pakkemaskinen, men de kan som regel pakkes i doseringsæsker. En række dispenseringsformer egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx sugetabletter, fordi de optager fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® og Nitroglycerin. Maskinel dosisdispensering på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen systematisk angiver retningslinjer for holdbarhed af lægemidler uden for original emballage, er ved maskinel dosisdispensering på apoteket (ref. 1) . Hvor kan du se, om medicinen må dosisdispenseres på apoteket? På pro.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis dosisdispensering er muligt. Disse oplysninger stammer fra medicinpriser.dk (ref. 2) . Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, kan det også lægges i doseringsæsker - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Læs mere i artiklen Dosisdispensering . Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af den indre pakning og lagt i lukkede doseringsæsker i 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række dispenseringsformer , som IKKE egner sig til at blive taget ud af originalemballagen, fx fordi de suger fugt: Brusetabletter Dispergible tabletter (opløses i meget lidt vand) Frysetørrede tabletter (lægges på tungen) Opløselige tabletter (kan opløses i vand) Resoribletter (lægges under tungen) Smeltetabletter (lægges på tungen) Sugetabletter. Hvad gør man så? Hvis der skal pakkes tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, må tabletten/kapslen forblive i blisteren, evt. klippes til og lægges ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må medicinen sidedoseres. Antibiotika og cytostatika? Antibiotika og cytostatika må ikke dosispakkes på apoteket, da de forurener pakkemaskinen, men de kan godt pakkes i doseringsæsken, medmindre det er en af de nævnte fugtsugende lægemiddelformer. Magistrelle lægemidler? Magistrelle tabletter og kapsler er lægemidler, som ikke er godkendt og markedsført i Danmark. Det er fx Ammoniumklorid tabl. eller Melatonin tabl., som typisk er produceret på et sygehusapotek eller på Glostrup apotek. Da der ikke er lavet holdbarhedsforsøg med disse produkter uden for emballagen, må de umiddelbart ikke pakkes i doseringsæsker. Man kan kontakte producenten, apoteket eller sygehusapoteket, der har leveret tabletterne, og de foretager et farmaceutisk skøn fra sag til sag, om de pågældende tabletter/kapsler må pakkes i doseringsæsker. Medicin i medicinbæger med låg? Der gælder samme opbevaringsregler for medicin i medicinbæger med låg, som for medicin i doseringsæsker. Drejer det sig om p.n.-medicin, anbefales det - af sikkerhedsmæssige årsager - at medicinen kasseres efter 14 dage. Det gælder også medicin i lynlås-poser. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som absolut ikke må tages ud af originalemballagen og pakkes i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og virkningen nedsættes. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil patienten skal have medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod angina pectoris (hjertekrampe) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletterne mister virkningen. Resoribletterne skal blive i original beholder, og låget skal skrues fast. Hvis resoribletterne lægges i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis de lægges på natbordet...)
Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (...det for holdbarheden? Må de lægges i doseringsæsken, når der står i indlægssedlen, at de skal blive i den originale pakning? Svarene afhænger af flere ting, og her kommer et par tommelfingerregler: De fleste tabletter og kapsler kan godt lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Nogle tabletter egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx smeltetabletter, da de suger fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® mod blodpropper og Nitroglycerin mod hjertekrampe. Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af pakningen og lagt i lukkede doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række lægemiddelformer , som IKKE egner sig til at blive puttet i doseringsæsker, fx fordi de suger fugt. Det er: Brusetabletter , som skal opløses i vand Dispergible tabletter , som opløses i meget lidt vand Frysetørrede tabletter , som kan lægges på tungen Opløselige tabletter , som kan opløses i meget lidt vand Resoribletter , som lægges under tungen Smeltetabletter , som lægges på tungen Sugetabletter . Hvad gør man så? Hvis du skal pakke tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, skal tabletten eller kapslen blive i blisteren. Evt. kan du klippe blisteren til og lægge den ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må du have disse typer medicin ved siden af doseringsæsken. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som du absolut ikke må pakke i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og du risikerer at få nedsat virkning. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil du skal tage medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod hjertekrampe (angina pectoris) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletten mister sin virkning. Resoribletterne skal blive i glasset, og låget skal skrues godt fast. Hvis du lægger resoribletterne i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis du lægger en resoriblet på natbordet, skal den skiftes hver dag. Dosispakket medicin på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen giver nogle retningslinjer for holdbarheden af medicin uden for den originale pakning, er ved dosispakket medicin på apoteket . Generelt kan medicin i dosisruller og doseringsæsker holde sig i 4 uger. Hvor kan du se, om medicinen må dosispakkes på apoteket? På min.medicin vil der i afsnittet Pakninger, priser, tilskud og udlevering på et præparat stå kan dosisdisp. i en parentes efter dispenseringsform og styrke, hvis det må dosispakkes på apoteket. Generelt gælder, at hvis medicin må dosispakkes på apoteket, må det også lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Det...)
KOL og følelserne (...det er ikke så mærkeligt, hvis man spørger Bo Christiansen, hvis liv med KOL. Der er mange ting, der er med til at gøre det vanskeligt at være KOL-patient, siger Bo og ridser op: For det første er KOL en kronisk sygdom og en sygdom, mange af os måske kommer til at dø af. For det andet er det en sygdom, der begrænser os i, hvad vi kan. Man kan let komme til at isolere sig, hvis man ikke er opmærksom på det, fordi alt er anstrengende. For det tredje er det en sygdom, som vi, der har røget meget, selv bærer en del af skylden for. Så går man og slår sig selv oven i hovedet hele tiden og føler sig dum. For det fjerde er det en sygdom, man ikke kan se på os - så det kan være svært for andre at forstå, at vi har brug for ekstra hvile eller andre særlige hensyn. Og sidst, men ikke mindst, er mange KOL-patienter naturligvis konstant bange for ikke at kunne få luft nok. Bo siger afsluttende: Så cocktailen af skyldfølelse, hjælpeløsheden og frygten for ikke at kunne få luft, kan godt spænde ben og være vanskelig at komme overens med. Angst Alle, der har prøvet ikke at kunne få luft, ved, hvor skræmmende og ubehagelig en oplevelse, det er. Som KOL-patient oplever du måske, at selv de mindste ting kan give åndenød - at spise, tale i telefon eller bare det at blive nervøs. Derfor kan du have tendens til at holde dig for dig selv. Du isolerer dig i dit hjem og kommer måske slet ikke på gaden. Så kan du let komme til at føle dig ensom og hjælpeløs, hvilket kan forstærke angsten yderligere. Det kan være svært for familie, kolleger og andre at forstå, hvordan du har det, eller få dem til at tage din sygdom alvorligt. De synes måske, du bare skal tage dig sammen. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god ide at lade dem prøve den lille øvelse, der er beskrevet i boksen nedenfor. Vil du prøve at have KOL, så prøv det her: • Skaf et sugerør af den store slags. • Tag ti dybe ind- og udåndinger, før du begynder øvelsen. • Tag sugerøret i munden og hold dig for næsen, så du kun trækker vejret gennem sugerøret. • Gå op og ned af trapper, indtil du ikke kan mere. - Sådan er det, at have KOL. Depression Som Bo beskriver, er det voldsomt at skulle forholde sig til at have en kronisk, dødelig sygdom. Det øger risikoen for at udvikle depression . Når man så dertil lægger, at KOL patienter ofte føler sig skyldige, fordi langt de fleste har røget meget, så bliver det ikke lettere. Ud over at man føler omverdenens bebrejdelser, så går man også hele tiden og bebrejder sig selv, og det er ikke godt for selvtilliden forklarer Bo og fortsætter Så er der ikke så langt til, at man bare har lyst til at grave sig ned i et sort hul og gemme sig, og det gør det jo kun værre. Udmattet og afmagret Andre hyppige følger af KOL, som kan være med til at forstærke angst eller depression, er den voldsomme træthed og i mange tilfælde også afmagring, som betyder, at du ingenting orker. Kroppen bruger så mange kræfter på at trække vejret, at du bliver udmattet og samtidig får din krop ikke den energi, den skal, fordi blodet ikke transporterer nok ilt ud til kroppens væv. Samtidig taber du dig måske, fordi du bruger megen kraft på helt almindelige ting som at trække vejret, tale og spise. Og når det er anstrengende at spise, så spiser du ofte mindre, hvilket kan føre til yderligere vægttab og manglende energi. KOL-patienter kommer på denne måde let ind i en dårlig spiral, hvor det ene symptom er med til at forværre det næste. Tryghed og god tid er vigtigt Som KOL-patient har du ofte brug for en stor grad af tryghed og vante rammer. Alt, hvad der er uden for normal rytme i dit liv, kræver en ekstra indsats, og det betyder ekstra luft. Det kan være, at der kommer gæster, der ikke ved, hvor sukkerskålen står, så skal du forklare det. Det kan være en ny hjemmehjælper, der ikke ved, hvor rengøringsmidlerne står, så skal det forklares eller vises - ting, der for raske ikke er noget særligt, men som er en ekstra byrde for dig. De fleste KOL-patienter har derfor brug for at have god tid, så tingene kan gøres i deres eget passende tempo. Søg hjælp og tal med andre KOL patienter Det er vigtigt, at du tidligt søger hjælp, så symptomerne ikke bare bliver værre og værre. Mange kommuner tilbyder træningsforløb for KOL-patienter, hvor du i dit eget tempo kan træne vejrtrækning og muskulatur. Ud over at træningen hjælper på fysikken, vil du også møde andre med KOL, og det kan være en stor støtte at opdage, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Samtidig kan I udveksle erfaringer om sygdommen, hvordan man håndterer den, og hvad man selv kan gøre . Du skal ikke gå alene med dine triste tanker. Tal med din læge, hvis du føler dig angst eller er deprimeret . I nogle tilfælde kan det...)
Lactosereduceret diæt (...det laktase-enzymet forsvinder fra deres tarmslimhinde efter 2-års-alderen, når de overgår fra ammemælk til almindelig kost. Nordeuropæere derimod har en særlig genvariant, der betyder, at laktase-aktiviteten bevares hele livet, og de fleste danskere (95 %) er derfor i stand til at indtage, spalte og optage mælkesukker. Lactoseintolerans kan også opstå ved sygdomme i tyndtarmen, der ødelægger slimhinden og dermed laktase-enzymet. Lactoseintolerans kan udvikle sig i voksenalderen og skyldes hyppigt cøliaki eller andre sygdomme som Crohns sygdom . Når sygdommen behandles bliver slimhinden og dermed laktase-aktiviteten normal igen, men det kan tage flere måneder. De fleste mennesker med lactoseintolerans kan tåle små mængder lactose per måltid og undersøgelser viser at det svarer til 6-7 g lactose ad gangen. Det svarer til ca. 1,5 dl mælk. Nogle tåler mere og andre mindre, det kan kun den enkelte mærke. Lavere indhold af lactose i fødevarer er basisbehandling for personer med lactoseintolerance. I almindelig dagligvarehandel kan købes lactosefri mælk, kakaomælk, fløde og yoghurt. ”Mælk” lavet af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden lactose og kan evt. drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Men da indholdet af kalk og vitaminer er lavere end i almindelig mælk, anbefales normalt mælk og mælkeprodukter, der er lactosefri. Kvaliteten og mængden af protein i havre-, ris- og mandeldrik, men ikke sojadrik, er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik. I risdrik har man desuden fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som erstatning for komælk. Særligt små børn under 10 kg bør man ikke give risdrik som mælkeerstatning, da den daglige indtagelse af stoffet arsen kan nå op på et for højt niveau. Indhold af lactose i en række fødevarer: Smør og fast ost indeholder kun spor af lactose og kan spises uden problemer. Hytteost indeholder lactose og kan spises i små mængder. Myseost indeholder relativt meget lactose og bør udelades. Almindelig mælk, dvs. sød-, let-, mini-, kærne-, kakao-, og skummetmælk indeholder 9,4 g lactose pr. glas mælk. Syrnede mælkeprodukter, fx yoghurt, skyr, ymer og tykmælk, indeholder mindre lactose svarende til 7,4 g lactose pr. 2 dl. Der findes ingen danske oplysninger om indholdet af lactose i mælke- og flødeis, og det må derfor frarådes at spise mælke-og flødeis. Fødevarer, som kan være tilsat mælk, fx leverpostej, pølser, brød og flødechokolade, indeholder som regel under 1 g lactose pr. 100 g og vil derfor tåles af de fleste uden symptomer. Medicinske ernæringsdrikke, som blandt andet forhandles på apoteket, indeholder med få undtagelser meget lidt lactose (< 0,5 g pr. 100 ml). Sondeernæring indeholder ikke lactose. Enzymet laktase Laktase er et enzym, der opløser mælkesukker. Det kan enten tilsættes mælk, fløde, syrnede mælkeprodukter, retter med mælk, fx risengrød og lasagne, eller det kan indtages til et måltid, som indeholder lactose. Det betyder, at du kan indtage mælk og retter, hvor mælk indgår, uden problemer. Findes som tabletter og kapsler . Tabletterne skal tages, lige før du skal drikke eller spise et måltid med lactose. Kapslerne tilsættes mælk eller retter med mælk. Laktase tåler ikke opvarmning, og derfor skal varme retter afkøle lidt, før du tilsætter enzymet. Der er ingen mulighed for overdosering. Laktase som kapsler og tabletter kan købes i håndkøb på apoteket. Der kan ikke søges om tilskud. Kalktilskud Kalk findes i mejeriprodukter som mælk og ost, samt i visse grønsager og bælgfrugter, for eksempel kål som grønkål, broccoli og hvide bønner. Det daglige behov for kalk (950-1150 mg pr dag ifølge de Nordiske Anbefalinger 2023) dækkes normalt af ovenstående fødevarer dvs. ca. ½ liter mælkeprodukt, ost og visse grønsager. Hvis du ikke er i stand til at få dækket dit kalkbehov fra mælkeprodukter og ost, kan det...)
Brug af medicin.dk-information i dit system? (...det kan man godt. En lang række hjemmesider og it-systemer gør det allerede i dag - fx Lægehåndbogen, apoteket.dk , alle sygehuse/hospitaler, 74 kommuner , omsorgssystemer på bosteder og patientforeninger. Se information om integration i pleje- og omsorgssystemer (NB: Det rette antal kommuner i 2026 er 74 kommuner - ikke 61, som det fremgår af pdf'en) Se information om integration til bosteder, opholdssteder o.lign Webservice? Der er mange måder at integrere medicin.dks information på. Nogen ønsker adgang til alle præparater integreret i deres eget system - de køber typisk adgang til webservice. Det gælder fx apoteket.dk. Når en apoteket.dk-bruger laver en forespørgsel på et præparat på apoteket.dks hjemmeside, kalder apoteket.dk min.medicin.dks server, og brugeren får vist den pågældende min.medicin.dk-side i apoteket.dks set up. Se eksempel her, hvor Panodil vises på apoteket.dk - og til sammenligning Panodil på Medicin.dk . Informationen er den samme, men rammen er forskellig. Andre brugere henter data hver 14. dag i takt med medicin.dk's opdateringer og har så data liggende i deres eget system indtil næste opdatering. Da prisen afhænger af fx antal brugere af systemet eller er afhængig af, hvor meget vores teknikere skal bidrage ved implementeringen, er der ikke en fast listepris. Der er samme muligheder for integration for alle tre undersider fra medicin.dk; Professionel, Borger og Indlægssedler. Pris eksempler: Integration med Medicin.dk kræver en licensaftale med Medicin.dk. Licensaftale på sundhedsområdet (hjemmepleje/plejecentre) koster 68 øre pr. borger i kommunen på aftaletidspunktet pr. år, dog minimum 5.000,- pr år. Licensaftaler på socialområdet (bosteder o.lign) prissættes efter antal trustede brugere af systemet - dog med en minimumspris på Kr. 1.000,- pr mdr. for op til 100 brugere. Dybdelinks - kontakt os? Ønsker du at dybdelink til medicin.dk's information eller bruge informationen i kommercielt øjemed, skal du kontakte os for en aftale om, hvordan det...)
Mænds sundhed og sygdom (...det til for mænd og deres helbred? Selskab for mænds sundhed , hvis formål er at forbedre mænds sundhed, har lavet en lang række undersøgelser om mænd og sundhed. De viser blandt andet, at mænd har stort set alle sygdomme hyppigere end kvinder. Det gælder kræftsygdomme (fx lungekræft , tarmkræft ), hjertesygdomme ( blodprop i hjertet , hjerterytmeforstyrrelser , forhøjet blodtryk ) og diabetes ( Type 1 og type 2 ). Og mænd har større dødelighed end kvinder af stort set alle disse sygdomme. Som nævnt ovenfor rammes mænd typisk af de store folkesygdomme, men derudover findes en række sygdomme, som kun rammer mænd. Vi har samlet nogle af dem her: Sexualitet og udseende Rejsningsbesvær Der kan være mange grunde til rejsningsbesvær, og mange af dem kan behandles. Så hvis du gentagne gange oplever at have problemer med rejsningen, så kontakt din læge. Læs mere om rejsningsproblemer og behandling . Hårtab At du bliver mere tyndhåret med alderen, er almindeligt kendt, men nogle mænd taber håret meget tidligt eller meget voldsomt, og så kan der være grund til at søge hjælp. Læs om hårtab (alopeci) . Sygdomme i blærehalskirtlen (prostata) Blærehalskirtlen (prostata) er ca. 2 cm i diameter. Den sidder lige under mandens urinblære, og urinrøret løber igennem den på vej fra blæren mod penis. Har du vandladningsbesvær, kan det være et symptom på en sygdom i blærehalskirtlen. Vandladningsbesværet kan fx være hyppig vandladning, svie ved vandladning, besvær med at komme af med vandet...)
Mød Medicin.dk - Mød Sebastian (...det føles meningsfuldt at arbejde for, at medicin bliver brugt på den bedste måde og fordi mit arbejde bidrager positivt til samfundet. Og så er Medicin.dk en rar arbejdsplads med en virkelig god kantine… Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg har lidt et had-kærlighedsforhold til det, men jeg kan rigtig godt lide at kigge på gamle støvede systemer og få moderniseret de bagvedliggende teknologier til nye og opdaterede versioner. Det er træls, når det er bøvlet - og det er det ofte når vi starter - , og omvendt er det virkelig fedt, når det så lykkes og vi får ændret noget gammel kode til noget, der er markant bedre. Fun fact: Jeg elsker brætspil! Jeg har tre højloftede reoler fyldt med mere end 80 brætspil. Især brætspil som Twiligt Imperium, High Frontier og Europa Universalis er nogle af favoritterne. Det er ikke så tit jeg får spillet, men når jeg først går i gang, kan der nemt gå en hel weekend med det. Desuden har jeg en blakket fortid som statist fra dengang jeg var aktiv i live-rollespil. Her blev jeg blandt andet hyret til at spille med i et afsnit af Klovn, hvor jeg daskede til Frank Hvam med et latexsværd. Jeg plejede at bruge meget tid som en Ork i skoven … Så det var noget lidt andet end det jeg laver nu. Andre fakta: På Medicin.dk er jeg en del af vores udviklingsteam, hvor jeg både sidder med drift og videreudvikling af selve hjemmesiden - både backend og frontend. Generelt sidder jeg med udviklingen af software - og så er jeg en del af det...)
Mød Medicin.dk - Mød Helle (...det er meningsfuldt at være med til at sikre, at borgere og sundhedsprofessionelle får den bedste information om medicin. Og så er Medicin.dk en god arbejdsplads, med de bedste kolleger. Og jeg kan lide at jeg har ret meget indflydelse på, hvad jeg laver og hvordan jeg arbejder. Hvad kan du bedst lide ved dit arbejde? Jeg kan virkelig godt lide at samarbejde med forskellige mennesker - både hvad angår personligheder og fagligheder. Og så kan jeg godt lide, at jeg har mange meget alsidige opgaver fra teamledelse, til nørdet lægemiddelfagligt stof til databasekendskab. Jeg synes, jeg bruger mange forskellige sider af mig selv på mit arbejde - det kan jeg virkelig godt lide. Fun facts: Jeg er et kæmpe familiemenneske - både privat - og herinde på Medicin.dk. Nogen kalder mig ”Medicin.dks mor”, og det passer nok meget godt. Jeg har det godt, når dem jeg holder af, har det godt - og det gælder både min egen familie og min udvidede arbejdsfamilie. Jeg elsker at spille badminton, som jeg har gjort, siden jeg var 6 år gammel. Jeg har køkkenredskaber til sådan ca. alt derhjemme og jeg elsker at bage. Og så har jeg en ”julekrus-fetich” kan man godt kalde det; Jeg ELSKER tyske julemarkeder og skal hvert år have et nyt julekrus med hjem til samlingen. Andre facts: Jeg er oprindelig uddannet kontorassistent og siden Lægemiddelkonsulent. Jeg kender databasen bag Medicin.dk ret godt - jeg har 30 års jubilæum til sommer. Jeg sikrer at løbende opdateringer kommer i databasen - både i forbindelse med de faste 14-dages opdateringer fra Lægemiddelstyrelsen (Medicinpriser) og andre opdateringer. Og så er det mig, der har kontakten til vores samarbejdspartnere på de øvrige nordiske kompendier i Norge, Sverige og Finland omkring fotos af tabletter, kapsler, plastre mv. Sidst men absolut ikke mindst er jeg teamleder for vores farmaceutiske studentermedhjælpere. At følge de unge og se dem vokse med opgaven, det...)
Mød Medicin.dk - Mød Trine (...det tager afsæt i ’real world problems’. Jeg får lov til at arbejde et sted, hvor vi forholder os til alle aspekter omkring ’medicin og mennesker’ - fx korrekt medicinering, konkret og tilpasset information til målgruppen og at arbejde med de problemstillinger sundhedsfaglige og borgere møder ude i deres dagligdag. Fun facts: Jeg har altid drømt om at blive forfatter og har stadig et stort ønske om at skrive og udgive en bog en dag. I 2025 læste jeg 47 bøger og jeg var 11 år gammel, da jeg første gang læste Jordens Søjler af Ken Follett. Jeg elsker dyr og har som barn haft hund, hest, kaniner, marsvin, hamstre og undulater - på én gang. I min fritid går jeg bl.a. til hundetræning og rally med min hund, som er en border collie. Hun hedder Oona efter en tegneseriefigur der hedder ’Queen Oona’, hvilket meget godt beskriver hendes rolle i husholdningen. Jeg har haft ca. 31 planter på én gang i en københavner lejlighed, men de er blevet kraftigt reduceret, efter vi har anskaffet os en hundehvalp. Andre facts: Jeg arbejder på Medicin.dk som informationsfarmaceut. Jeg er uddannet Cand.Pharm. fra Københavns Universitet og har tidligere arbejdet...)
Håndvask eller sprit? (...det? Når du nyser, står der en byge af bittesmå dråber ud af næsen, som spredes med stor kraft. I hver af de små dråber er der smitstof, fx corona- eller influenzavirus. Nogle af dråberne er så små, at de kan holde sig flyvende i et stykke tid og dermed smitte personer, der står på afstand af den, der nyser. Hvad har håndhygiejne og influenza med hinanden at gøre? Hvis du nyser eller hoster i hånden, vil hænderne blive våde af de mange små dråber. Det betyder, at smitstoffet, fx virus, befinder sig i stort antal på håndfladen. Efter et stykke tid er hånden tør igen, fordi vi har varme hænder, og væsken fordamper hurtigt. Smitstoffet bliver dog på hænderne, og det betyder at du giver mange virus videre, når du giver en anden et håndtryk. Når den, du har trykket i hånden, gnider sig i øjnene, sutter på fingeren eller piller næse, føres smitstof lige op på de slimhinder, der er indgangsporten for sygdommen. Fra det er sket, går der oftest kun et par dage, før man bliver syg. Det betyder, at selv om det er en sygdom, der let spreder sig ved host og nys, gennem dråber, der flyver rundt, så er hænderne også meget vigtige i spredningen af infektionen. Når det anbefales, at du nyser i ærmet, er det således for at undgå, at smitstof kommer på vores hænder og derfra videre til andre gennem et håndtryk. Hvad har vi normalt på hænderne? Der er mikroorganismer overalt på os. I tarmen, hvor der er flest, er der 1.000 milliarder bakterier i et gram afføring. Når vi har været på toilettet, er det derfor let at forstå, at vi får store mængder tarmbakterier på hænderne. På huden er der normalt store mængder af meget fredelige bakterier. Alle disse bakterier lever vi fint med, så længe de bliver, hvor de er. De bakterier, vi normalt har på hænderne, har alle andre også, og der sker dermed ikke noget ved at bytte rundt på dem ved håndtryk. Hvis vi derimod har en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus på hænderne, er håndtrykket med til at sprede smitten. Ved høj risiko for smittespredning anbefales det derfor at undgå håndtryk og kram, når man hilser på andre mennesker. Hvordan vasker du hænder korrekt? Det bedste er at bruge flydende sæbe. Du kan også bruge fast sæbe, men det er vigtigt, at sæben er tør, når du bruger den. Hvis du bruger et stykke sæbe, er det derfor en god idé at bruge et magnetophæng, så sæben tørrer mellem brug. Hvis et stykke sæbe ligger i en sæbeskål og svømmer i vand, vil der i vandet og på sæbens overflade kunne findes store mængder virus og bakterier. Det betyder, at den næste, der bruger den våde sæbe, vil kunne blive smittet. Hvis du skal vaske hænderne bedst muligt, skal du også fjerne ringe og helst også armbåndsuret, så håndvasken får størst effekt. Under fingerringe og armbåndsuret gemmer der sig store mængder bakterier og virus. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om håndvask . Når du vasker hænder, skal du sikre dig, at både håndflade og håndryg, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene bliver vasket. Når hænderne tørres, skal du bruge et tørt og rent håndklæde eller lufttørring. I håndklædet afsætter du en del af de bakterier og virus, du har på hænderne. Selvom du har vasket hænderne grundigt, kan der stadig sidde bakterier og virus på dine hænder. Det er derfor en god ide også at bruge håndsprit. Hvordan skal du bruge håndsprit korrekt? Håndsprit indeholder udover sprit også et stof, fx glycerol, som sikrer, at huden ikke tørrer ud. Ligesom ved håndvask skal du tage ringe og armbåndsuret af for at sikre den bedst mulige desinfektion af dine hænder. Du hælder et par milliliter ud i hånden og gnubber derefter hænderne mod hinanden, så spritten fordeles på håndflader, på håndryggen, på fingrene og mellem fingrene. Du skal gnubbe og gnide, indtil huden er helt tør. Når du både har vasket hænder grundigt og gnubbet dem med håndsprit, har du gjort, hvad du kunne for at nedsætte risikoen for at smitte. Hvis ikke du har adgang til vand og sæbe, kan du bruge håndsprit. Ved høj risiko for smittespredning bør man bruge håndsprit mange gange om dagen. Hav evt. en mindre flaske med dig rundt. I supermarkeder, på apoteket og andre steder kan du købe sprit til hånddesinfektion. Desinfektion er navnet for en proces, der nedsætter mængden af bakterier og virus meget. Det er kun sterilisation, der er mere effektivt; her fjerner du helt virus og bakterier, men det kræver opvarmning til meget høje temperaturer. Gode råd ved håndvask Gode råd ved håndsprit Brug sæbe, og sæben skal være tør Fjern fingerringe og armbåndsuret Tør hænderne i et tørt og rent håndklæde. Brug et par milliliter ad gangen Fordel spritten på håndflade, håndryg og fingre Gnub, indtil huden er tør. FUP ELLER FAKTA? Det er farligt at bruge sprit på hænderne. FUP! Det er mere skånsomt for huden at bruge håndsprit end håndvask. Håndvasken fjerner en del fedtstof fra huden og tørrer dermed huden ud. Håndspritten er tilført fx glycerol, som sørger for, at huden bliver fedtet igen. Du kan blive taget for promillekørsel efter brug af håndsprit. FUP! Spritdampene er ufarlige at indånde, og man kan ikke måle spritten i blodet, efter du har brugt håndsprit. Du kan derfor uden problemer køre bil efter at have brugt håndsprit. Det skal dog understreges, at håndsprit er farligt at drikke, da spritprocenten er meget høj, og at det er farligt at bruge, hvis der er åben ild, fx tændte stearinlys i nærheden. Håndsprit er meget brændbart pga. den høje spritprocent. Du skal derfor opbevare spritten fornuftigt, dvs. uden for børns rækkevidde og væk fra åben ild. Sprit virker på alle virus og bakterier. FUP! Sprit virker ikke på alle virus og bakterier, men det virker på de fleste. Det virus, der giver den såkaldte Roskildesyge , som er en sygdom, der giver diarré og opkastning , dør ikke af håndsprit. Hvis du har diarré eller kaster op, er detmeget vigtigt, at du vasker hænder grundigt og bruger håndsprit. Vi kan mindske sygdom ved brug af håndvask og håndsprit. FAKTA! Når vi alle konsekvent bruger håndvask og håndsprit, vil spredning af forkølelse og influenza og andre virus ikke finde sted nær så let, som det...)
Børn og antibiotika (...det kun er ét barn ud af 20, der får effekt af antibiotika (typisk forkortes sygdommen ½-1 døgn). Samtidig vil ét ud af 14 børn få bivirkninger af at tage antibiotika, fx diarré, ondt i maven, opkastninger og/eller udslæt. Hvordan hjælper jeg mit syge barn, der har feber og ondt i ører/hals/bihuler? Sørg for at barnet får hvile, ikke ligger for varmt, hvis det har feber, og at barnet drikker rigeligt. Du kan også give smertestillende medicin fx paracetamol som brusetablet , som flydende væske eller som stikpille i endet...)
Coenzym Q10 (Generelt) (...det? Der er rimelige holdepunkter for effekt af Coenzym Q10 som naturlægemiddel. Dokumentation Nogle få mindre undersøgelser, har vist en effekt ved bl.a. hjertesvigt og det er sandsynligt at der kan værre en effekt af præstations evnen hos raske. Men der mangler yderligere forskning på området...)
Pebermynteolie (Generelt) (...Det består af olie fra blade af planten Mentha piperita (pebermynte) eller Mentha arvensis (japansk mynte). Det aktive stof er menthol. Pebermynteolie skal indeholde mere end 44 % menthol. Se beskrivelse af midler med pebermynte: China-Oel , Colpermin og Entolex® . Anvendelse Bruges ved fordøjelsesbesvær og luft i mave og tarm. Indtages gennem munden. ved ømme muskler og lette muskelsmerter. Smøres på huden. til at indånde ved gener ved forkølelse . Virker det...)
Perikon/hyperikum (Generelt) (...det hyperforin og hypericin, der menes at være de aktive stoffer, som formentligt virker ved at ændre effekten af transmitterstoffer (signalstoffer) i hjernen som fx serotonin, dopamin og gamma-aminosmørsyre. Se beskrivelse af middel med Perikon/hyperikum: VitaCare Modigen . Anvendelse Perikon bruges ved nedtrykthed, modløshed og tristhed. Virker det? Der er gode holdepunkter for, at perikon virker mod nedtrykthed, modløshed og tristhed. Dokumentation En analyse af flere undersøgelser har vist, at perikon har bedre effekt mod mild til moderat depression end placebo (snydemedicin), og at perikon er ligeså godt, eller bedre, end traditionelle antidepressiva . Resultaterne kan dog være svære at tolke, da undersøgelserne har brugt forskellige præparater med forskellig farmaceutisk kvalitet. Der er ikke lavet undersøgelser om, hvorvidt virkningen holder sig på lang sigt, og det vides heller ikke om perikon har effekt ved svær depression eller mod bipolar sygdom (manio-depressiv sygdom). Der er usikre holdepunkter for, om perikon virker ved angst . Læs mere om undersøgelser af effekt af perikon på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde give det såkaldte serotoninsyndrom med symptomer som feber, stivhed, rysten og ændret mental tilstand. Syndromet skyldes, at der er for meget serotonin i hjernen. Man fraråder derfor brug af anden antidepressiv medicin samtidig med perikon, da det kan øge risikoen for serotoninsyndrom. I store doser kan perikon gøre huden mere følsom over for sollys (fotosensibilisering). Ligesom tricykliske antidepressiva kan perikon muligvis være med til at fremkalde mani ved bipolar sygdom. Man kender ikke til bivirkninger på længere sigt. Samtidig brug af anden medicin Perikon kan svække virkningen af mange lægemiddelstoffer, der omsættes i leveren (ca. 2/3 af alle lægemidler). Det...)
Probiotika (Generelt) (...rhed, lugt eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i skeden. Virker det? Der er gode holdepunkter for effekt af probiotika fx ved diarré, der skyldes antibioti...)
Interaktioner mellem mad og lægemidler (...dettes virkningssted i organismen. Se tabel med indholdsstoffer og interaktionsmekanismer med føde i artiklen Lægemiddelinteraktioner med føde . Lægemidlets egenskaber Lægemidlernes fysisk-kemiske egenskaber har betydning for deres potentiale for føde-lægemiddelinteraktioner, og såvel forskellige lægemidler fra samme stofgruppe som forskellige formuleringer af identiske lægemidler kan have vidt forskellige kemiske egenskaber og dermed forskellige føde-lægemiddelinteraktioner. Det er dog generelt ikke muligt alene ud fra kendskab til et lægemiddels fysisk-kemiske egenskaber at forudsige føde-lægemiddelinteraktioner. Læs mere om absorption af lægemidler . Måltidets egenskaber Også måltidets størrelse, sammensætning og nøjagtige tidsmæssige relation til lægemiddelindtagelsen har indflydelse på udvikling af føde-lægemiddelinteraktioner. Således øges biotilgængeligheden (lægemidlets tilgængelighed for det væv, det skal virke i) af lipofile lægemidler - ofte af fedtrig føde fx som følge af øget opløselighed (fx isotretionin ). Omvendt kan fiberrig føde reducere biotilgængeligheden af visse lægemidler som følge af binding til fiberkomponenterne (fx digoxin ). Disse forhold er ofte dårligt belyst, og tillige anvendes flere forskellige definitioner på faste. Generelt forstås ved ’faste’ i denne sammenhæng, at fødeindtagelse undlades i mindst en time før og mindst to timer efter lægemiddelindtagelsen. Farmakokinetiske effektmål I studier af føde-lægemiddelinteraktioner er ændring i biotilgængelighed som følge af fødeindtagelse et centralt farmakokinetisk effektmål, da lægemiddeleffekten for mange lægemidler er korreleret til biotilgængeligheden . Biotilgængelighed afhænger af lægemiddelabsorption og en eventuel first-pass metabolisme. Ændringer i omfanget af lægemiddelabsorption enten som følge af en direkte kemisk reaktion mellem lægemiddel og føde (fx kelatdannelse) eller som følge af det fysiologiske respons på fødeindtagelse (fx ændring i ventrikel-pH, galdesekretion og gastro-intestinal motilitet) er den dominerende årsag til betydende farmakokinetiske føde-lægemiddelinteraktioner. Føde-lægemiddelinteraktioner, hvor kun hastigheden af lægemiddelabsorptionen påvirkes er hyppige, men sjældent klinisk relevante. Dog kan en høj absorptionshastighed give anledning til høje maksimalkoncentrationer, der kan være ledsaget af koncentrationsafhængige bivirkninger. For andre lægemidler deriblandt mange antibiotika afhænger lægemiddeleffekten snarere af det tidsrum, hvor stofkoncentrationen overstiger en vis terapeutisk grænseværdi. Ved rigelig dosering øges dette tidsrum typisk, hvis absorptionshastigheden reduceres. Føde-lægemiddelinteraktioner, der påvirker metabolisme, fordeling eller elimination er sjældne. Kliniske effektmål Da der ikke altid er en simpel sammenhæng mellem farmakokinetiske effektmål og farmakologisk effekt, kan ændringer i biotilgængelighed kun indicere, at en føde-lægemiddelinteraktion er til stede. For at afgøre om føde-lægemiddelinteraktionen også har klinisk betydning, må indvirkningen på lægemidlets farmakologiske effekt kvantificeres. De benyttede effektmål vil da afhænge af typen af lægemiddeleffekt (fx antibakteriel, antihypertensiv, lipidsænkende eller antikoagulans-effekt), og for mange lægemidler er en simpel eller nøjagtig kvantitering af den farmakologiske effekt ikke mulig. I de efterfølgende afsnit gives nogle eksempler på farmakokinetiske effektmål (oftest biotilgængelighed) samt en vurdering af den kliniske betydning af nogle vigtige føde-lægemiddelinteraktioner. Antikoagulantia Biotilgængeligheden af warfarin påvirkes ikke af fødeindtagelse. Derimod nedsættes effekten af warfarin som følge af direkte antagonisme ved indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer som kål, broccoli og lever samt diverse ernæringspræparater og kosttilskud. Enkeltstående eksessiv indtagelse af K-vitaminholdige fødevarer fører dog ikke til klinisk betydende ændring af den antikoagulerende effekt, og behandlingsresistens ses først ved betydelig daglig indtagelse gennem mindst en uge. Trods lavt K-vitaminindhold kan stor indtagelse af avocado nedsætte effekten af warfarin , men mekanismen er ukendt. Af de nye antitrombotiske lægemidler ( DOAKs ) er det særligt rivaroxaban , der kan interagere med mad. Samtidig fødeindtagelse øger absorbtionen af rivaroxaban, og sikrer en høj biotilgængelighed og effekt. Det anbefales derfor, at rivaroxaban tages med mad. Hjerteglykosider Almindelig fødeindtagelse påvirker ikke biotilgængeligheden af digoxin . Derimod kan et højt indhold af kostfiber fx i form af fibertilskud reducere biotilgængeligheden af digoxin med 16-32 %. Da det terapeutiske index for digoxin er snævert, kan en generel kostomlægning til en fiberrig diæt (fx indiceret af samtidig hypercholesterolæmi) give risiko for behandlingssvigt og medføre behov for dosisjustering. Diuretika Eksessiv indtagelse af kaliumholdige fødevarer som bananer og spinat sammen med kaliumbesparende diuretika kan føre til udvikling af hyperkaliæmi. Dette gælder også natrium-fattig saltsubstitution, der kan indeholde store mængder kalium, hvilket har medført livstruende hyperkaliæmi hos patienter i behandling med spironolakton . Calciumantagonister Effekten af fødeindtagelse på absorptionen af nifedipin afhænger af formuleringen. Da den blodtryksnedsættende effekt afhænger af koncentrationen, er større fluktuationer uhensigtsmæssige, og meget høje koncentrationer er forbundet med risiko for bivirkninger som hypotension, flushing og hovedpine. For nifedipinkapsler samt nifedipintabletter reduceres den initiale maksimale koncentration og dermed risikoen for bivirkninger ved samtidig fødeindtagelse, mens biotilgængeligheden og den kliniske effekt bevares. For ’sustained release’ depottabletter øges biotilgængeligheden af nifedipin med 31 % ved fødeindtagelse, hvilket medfører en signifikant yderligere blodtryksreduktion. Derimod har fødeindtagelse ingen større indvirkning på absorptionen af nifedipin fra ’controlled release’ depottabletter. Dermatologiske midler Biotilgængeligheden af aknemidlet isotretinoin øges med 72-86 % ved indtagelse til eller kort efter et måltid, hvilket øger effekten. Da dosering af isotretinoin titreres efter klinisk effekt og forekomst af bivirkninger, bør isotrenoin tages med en fast måltidrelation. Ved samtidig fødeindtagelse øges biotilgængelighed af psoriasismidlet acitretin med 91 %, og den interindividuelle variabilitet i biotilgængelighed mindskes, hvorfor dosering af acitretin til et måltid ofte foretrækkes. Tetracycliner Biotilgængeligheden af tetracyclin reduceres med 46-57 % ved samtidig fødeindtagelse, med 50-65 % ved samtidig indtagelse af mælkeprodukter og med op til 81 % ved samtidig indtagelse af jern pga. kelatdannelse. Dette giver risiko for behandlingssvigt over for visse lavfølsomme organismer. Selv beskeden anvendelse af mælk i te eller kaffe er tilstrækkeligt til at reducere absorptionen af tetracyclin med 49 %. Alle tetracycliner har høj affinitet for kelatdannelse med polyvalente kationer (fx jern, calcium, magnesium og aluminium), som kan indeholdes i forskellige kosttilskud. Quinoloner Biotilgængeligheden af ciprofloxacin påvirkes ikke af fødeindtagelse, men reduceres med 30-36 % ved indtagelse af mælkeprodukter pga. kelatdannelse. Da ciprofloxacin sjældent væsentligt overdoseres, kan dette medføre risiko for behandlingssvigt over for moderat følsomme organismer. Også sondeernæringsprodukter kan pga. indholdet af divalente kationer (fx jern, magnesium og zink) give anledning til kelatdannelse med quinoloner. Antimykotika Biotilgængeligheden af itraconazolkapsler øges med 31-163 % ved samtidig fødeindtagelse, hvilket afspejles i et bedre klinisk respons. Interaktionen tilskrives effekten af mavesyre, idet itraconazol er en svag base, der kun er opløselig ved lavt pH. Tuberkulosemidler Fødeindtagelse nedsætter biotilgængelighed af isoniazid med 12-43 %, hvilket kan give risiko for behandlingssvigt. Isoniazid er endvidere en monoaminoxidasehæmmer, hvorfor forsigtighed med tyraminholdige fødevarer må anbefales. For rifampicin reduceres biotilgængeligheden med op til 26 %, men da tidsrummet med baktericide koncentrationer ikke påvirkes, er risikoen for behandlingssvigt ringe. Antiinflammatoriske og antireumatiske midler Absorptionen af de fleste NSAID -præparater forsinkes, men reduceres ikke i væsentlig grad af samtidig fødeindtagelse. Medmindre en hurtigindsættende effekt er påkrævet, foretrækkes ofte indtagelse til måltider for at mindske de gastro-intestinale bivirkninger. Midler mod knoglesygdomme For bisfosfonater er effekten af fødeindtagelse meget markant som følge af udtalt kelatdannelse med divalente kationer i føden. Biotilgængeligheden af alendronat reduceres med 85-90 % ved indtagelse samtidig med og i mindst 2 timer efter et måltid, hvilket kan medføre behandlingssvigt. Indtagelse af kaffe eller appelsinsaft er tilstrækkeligt til at reducere biotilgængeligheden af alendronat med 60 %. Ligeledes nedsættes absorptionsfraktionen af ibandronsyre meget markant (ca. 90 %) ved samtidig indtagelse af føde og drikkevarer, undtagen postevand. Ibandronsyre skal derfor indtages om morgenen efter mindst 6 timers faste, med et glas postevand, mindst 1 time før andre føde- og drikkevarer, kosttilskud eller lægemidler. A lendronat skal indtages med vand mindst 2 timer efter og mindst ½-1 time før fødeindtagelse (fx før morgenmåltidet). Konklusion Som det fremgår, er der stor variation i omfang og klinisk relevans af føde-lægemiddelinteraktioner. De vigtigste tilfælde er forbundet...)
Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling (...Det kan være hvis du fx har haft en blodprop i hjertet , angina pectoris (brystsmerter) eller hvis du har fået foretaget en ballonudvidelse eller en bypass-operation. Iskæmisk hjertesygdom behandles som regel med medicin. Fysisk træning i tillæg til medicin er en vigtig del af din behandling, der kan betyde færre symptomer som åndenød og brystsmerter, og færre indlæggelser på grund af sygdommen. Hvordan skal jeg træne? Din træning bør indeholde både: Konditionstræning: Gang, cykling, eller løb Styrketræning : Øvelser med elastikker eller lette vægte Det anbefales, at du deltager i planlagt træning mindst 2 gange om ugen i 30-60 minutter , i mindst 12 uger. Træningen skal passe til dig og din situation, det gælder både med hensyn til intensitet og varighed. Udover den planlagte træning bør du også være fysisk aktiv i hverdagen i mindst 30 minutter dagligt . Det kan fx være gåture, havearbejde eller cykling, alt efter hvad du kan og har lyst til. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er signal om at du skal sætte tempoet ned eller holde en pause. Hvornår skal du være forsigtig med at træne? I nogle situationer kan fysisk træning være skadelig. Derfor skal du ikke træne uden at tale med en læge, hvis du: Har haft en ny blodprop inden for den seneste uge Har alvorlige symptomer på hjertesvigt (fx åndenød i hvile eller pludselig vægtøgning) Har alvorlige forstyrrelser i kroppens saltbalance Har lavt blodtryk under træning eller uregelmæssig hjerterytme Du bør være ekstra forsigtig med at træne, hvis du også har: Meget højt blodtryk Feber eller en infektion Anden alvorlig sygdom (fx svær KOL) Selvom træning er godt og sikkert for de fleste, kan det være at du skal undersøges af en hjertelæge, før du starter. Det gælder hvis du: Ikke er fuldt “åbnet op” i hjertets kranspulsårer Har udposning eller revne på hovedpulsåren Har hjertesvigt med symptomer Har komplikationer efter en hjerteoperation Har andre alvorlige sygdomme ved siden af hjertesygdommen Fysisk aktivitet er en vigtig og sikker del af behandlingen af iskæmisk hjertesygdom, når det sker under de rette forhold. Det...)
KOL - hvad kan du selv gøre? (...det er vigtigt, at du selv gør. Vi har samlet de vigtigste her: 1. Stop rygning Hvis du ryger, vil din lungefunktion ofte forbedres, hvis du holder op med at ryge , også selvom du allerede har fået konstateret KOL. På kurven herunder kan du se udviklingen af lungefunktionen hos en person, som er disponeret for lungesygdomme, men endnu ikke har fået konstateret KOL. På kurven er indtegnet din lungefunktion, hvis du er ikke-ryger, ryger, og hvis du er ryger, der stopper som hhv. 45- og 65-årig. Du kan altså direkte på kurven aflæse antallet af år, du statistisk set vil leve længere, hvis du holder op med at ryge. Kurven viser, hvordan lungefunktionen påvirkes af rygning og rygestop. Kilde: lunge.dk 2. Vær fysisk aktiv Det er vigtigt, at du er fysisk aktiv. Anbefalinger lyder typisk på en halv times fysisk aktivitet 5-7 gange om ugen. Med fysisk aktivitet menes både vejrtrækningsøvelser og almindelig motion, som at gå tur, gå stavgang eller cykle. Fysisk aktivitet: • Forbedrer iltning af dine muskler • Mindsker depression og risiko for forværringer i dine lunger • Styrker dine muskler og knogler • Giver dig velvære og mere overskud. 3. Undgå unødig luftforurening og høj luftfugtighed Luftforurening kan forværre irritationen i dine luftveje. Det gælder både forskellige former for støv, røg og dampe. Fx vil du typisk blive påvirket af luftforurening, hvis du bor eller opholder dig i et område med meget trafik, eller hvis du arbejder i fx byggebranchen eller på kulkraftværker, hvor der er meget støv. Hvis du vil nedsætte risikoen for, at din KOL forværres, så sørg for så vidt muligt at opholde dig steder, hvor luften er mindre forurenet. 4. Brug dit netværk - vær social Når du har KOL, kan du nemt komme til at isolere dig , men det er en dårlig ide. KOL- patienter har øget risiko for angst , depression og stress, og det forstærkes, når du isolerer dig. Det er vigtigt at dele dine tanker og følelser med andre - også de tanker, der ikke er så muntre. Lungeforeningen arrangerer løbende Lungedage rundt omkring i landet, hvor du kan møde andre med KOL. Det er ofte en stor lettelse at opdage, at der er mange andre, der har det ligesom dig. 5. Undgå vægttab - hold vægten Som KOL-patient bruger du mere energi i hvile end andre, fordi du bruger mere energi på at trække vejret. Derfor er der en tendens til, at patienter med KOL taber sig i vægt. Ofte er det ikke fedt, men muskelmasse du mister, og det er uheldigt for dit sygdomsforløb. Der er nemlig en klar sammenhæng mellem vægttab/undervægt og forværring af KOL. Forværringen af din sygdom skyldes også, at du har færre kræfter, og derfor bliver mindre aktiv, når du ikke får næring nok .Tab af muskelmasse og vægttab er derfor begge med til at forværre din KOL. Når du har KOL, skal dit BMI helst ligge over 20,5, hvor det hos en rask person blot skal ligge over 18,5. BMI står for Body Mass Index, og beregnes sådan: Din vægt i kg divideret med din højde i meter gange din højde i meter = Vægt i kg/ (højde i m x højde i m). Hvis du fx er 1,75 meter høj og vejer 55 kg, er dit BMI = 55 kg/(1,75 m x 1,75 m) = 18. Brug evt. beregneren i venstremargen. Klik på grafen og indtast din højde og vægt. Nogle KOL-patienter oplever, at de mister appetitten. Andre oplever, at det er anstrengende at spise, fordi det...)
Kønssygdomme - er det farligt? (...det føre til, at du får svært ved at få børn . Det kan også betyde, at en graviditet oftere sætter sig uden på æggelederen (graviditet uden for livmoderen). Smitte med klamydia er sandsynligvis den mest almindelige årsag til barnløshed . Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har klamydia. Læs mere om prævention . Herpes (forkølelsessår på kønsdelene) Farligt? Nej, men ubehageligt. Herpes kan dog være farligt for nyfødte, der smittes under fødslen. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod herpes på kønsorganerne , fordi kondomet ikke dækker helt. Hvis du har et udbrud af herpes på kønsorganerne, bør du ikke dyrke sex med andre. Forløb : Det første udbrud er stærkest og varer 2-3 uger. De efterfølgende udbrud er mildere, og de varer som regel en uge. Sygdommen har en tendens til at give flere udbrud, uden at du er blevet smittet igen. Herpes på kønsorganerne efterlader ingen ar. Herpesvirus bliver i nervecellerne resten af livet, og behandling kan ikke fjerne virus her fra. Kønsvorter (kondylomer) Farligt? Nej, selve kønsvorterne er ikke farlige at have, men den virus (HPV), der giver kønsvorter, kan være årsag til livmoderhalskræft på et senere tidspunkt. Hvad kan du selv gøre? Kondom kan kun beskytte delvist mod kønsvorter, fordi kondomet ikke dækker helt. Det er i dag muligt at vaccinere mod HPV og derved forebygge smitte med kønsvorter. Vaccinen tilbydes gratis til både drenge og piger, læs mere i børnevaccinationsprogrammet . Vaccinen har ingen sikker effekt på kønsvorter. Forløb : Kondylomer kan forsvinde af sig selv - som de fleste andre infektioner. Men de kan også være meget modstandsdygtige over for behandling og holde sig længe. Det er dog sjældent, at nogen har kondylomer efter 40-års-alderen. Forløbet er ofte langvarigt, men udsigten til helbredelse er god. Visse HPV-typer, som er beslægtet med kondylomvirus, kan give celleforandringer og være årsag til livmoderhalskræft. Det er dog vigtig at fremhæve, at hos langt de fleste mennesker forsvinder disse HPV-typer uden at fremkalde sygdom. Du kan læse mere om HPV (også hos mænd) og risikoen for kræft på Sexliniens temaside om HPV . Gonoré Farligt? Ja, du kan blive steril , og risiko for graviditet uden for livmoderen stiger, hvis du ikke får behandlet gonoré . Hvad kan du selv gøre? Hvis du bruger kondom, er risikoen for at få gonoré begrænset. Forløb : Hvis gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden bliver steril . Mænd kan få gonoré i bitestiklen ( bitestikelbetændelse ), og det kan føre til nedsat frugtbarhed. Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse , hvis moderen har gonoré ved fødslen. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt. I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. HIV/AIDS Farligt? Ja, hvis AIDS udvikles, kan følgesygdomme være dødelige. Meget få dør dog af AIDS følgesygdomme i dag. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, også ved analsex. Selv når infektionen ikke giver symptomer, kan du smitte andre. Risikoen for at blive smittet eller smitte andre er størst ved ubeskyttet analsex, lidt mindre ved almindeligt samleje og meget lille ved oralsex. Hvis du har sår på grund af andre sygdomme, (fx herpessår eller andre kønssygdomme) øges risikoen for smitte. Stofmisbrugere kan blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med en HIV-smittet. Forløb: Man kan være smittet med HIV (være HIV-positiv) i mange år uden at få AIDS. Nogle smittede får AIDS allerede 2-3 år efter smitten. Andre (et mindretal) føler sig helt raske, selvom der er gået 15 år siden smitten. Når en HIV-smittet person får behandling mod HIV, kan sygdommen i de fleste tilfælde holdes i ro, så der ikke udvikles AIDS. Syfilis Farligt? Ja, hvis syfilis ikke behandles, kan hjernen i sjældne tilfælde angribes. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, når du er sammen med en partner, som kan være smittet. Forløb : Syfilis forløber traditionelt i tre stadier: 1. stadium kommer 1-2 måneder efter, at du er blevet smittet. Det begynder med et sår dér, hvor smitten er trængt ind. Nogle patienter får 2. stadium, enten mens de har såret, eller et par måneder efter, at det er helet. I 2. stadium kommer der feber, smerter i musklerne og rødt udslæt over hele kroppen. I sjældne tilfælde udvikler syfilis sig til 3. stadium, som kommer flere år efter smitten. I 3. stadium bliver hjernen angrebet. Hvis du bliver behandlet, udvikler sygdommen sig ikke, og du bliver helt rask. Fladlus Farligt? Nej, du kan højst risikere, at der går infektion i et bid, hvis du kradser dig. Hvad kan du selv gøre? Fladlus smitter oftest ved seksuel kontakt, og da lusene for det meste sidder i kønsbehåringen, beskytter kondom ikke. Den eneste måde, du kan undgå smitte på, er at holde dig væk fra smittede personer. Vær opmærksom på, at fladlus også kan smitte fra sengetøj og toiletsæder i op til 24 timer efter, en smittet person har været i kontakt med det. Forløb: Du opdager som regel lusene, fordi de giver en generende kløe. Du skal behandles med en shampoo eller lotion, som du smører ind i området...)
Juletid - hvad fejler vi? (...det end flæskesteg og hummer. Vi har samlet en række gode tips om tømmermænd - både hvordan du undgår dem, og hvordan du kan reparere på dem, når skaden er sket. Du kan også læse om, hvordan du bedst undgår mave-tarminfektioner og sure opstød og overspisning , og hvordan du lindrer symptomerne, hvis du har fået en maveinfektion eller spist for meget. Gode links til artikler om sygdomme du kan få af mad og drikke Julen er hård for maven (om overspisning og sure opstød) Tømmermænd Mave-tarminfektioner Forstoppelse Alkoholoverforbrug Flirt og sex... Julefrokost på jobbet, julefrokost i klubben og julefrokost med drengene eller tøserne... Flirt og affærer finder i den grad sted - også på denne tid af året. Her kan du opfriske din hukommelse om prævention og kønssygdomme . Links til kønssygdomme og prævention Prævention Klamydia Herpes Kønsvorter Gonoré HIV/AIDS Fotos af kønssygdomme (ikke for sarte sjæle!) Artikel: 5 hurtige om kønssygdomme Artikel: Kønsvorter - en patienthistorie Tema om kønssygdomme Vinterdepression Vinterdepressioner kan ligne almindelige depressioner , men viser sig især ved nedsat energi og øget træthed. Man vurderer, at især fald i temperatur og den mindre mængde dagslys, vi udsættes for, er blandt årsagerne til vinterdepression. Samtidig er det...)
FOKUS: Mad, medicin og mennesker (...det vigtigt, at du får hjælp til at få de vitaminer og mineraler og den næring, som din krop har brug for. Læs, hvad du kan gøre i tilflæde af, at du har behov for ernæring . Læs også om behov for ernæring hos børn . Læs om de forskellige typer medicinsk ernæring, der findes på markedet...)
Alkohol og medicin (...det er en god idé at drikke alkohol. Medicin.dk skelner mellem: 1. Medicin, hvor du ikke bør drikke alkohol . 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt. 3. Medicin, hvor du skal være forsigtig, hvis du har et alkoholoverforbrug. 1. Medicin, hvor du ikke bør drikke alkohol For disse lægemidler gælder, at medicinen hæmmer nedbrydningen af alkohol. Det giver en øget koncentration af stoffet acetaldehyd i kroppen, og du får symptomer på forgiftning med kvalme, hovedpine og generelt ubehag. Drikker du store mængder alkohol sammen med disse lægemidler, kan du falde om, fordi dit blodtryk bliver alt for lavt. Medicin, hvor du ikke bør drikke alkohol: Disulfiram (Antabus®) som bruges ved et alkoholoverforbrug for at få borgeren til ikke at drikke alkohol. Virkningen holder mindst 14 dage efter sidste dosis. Selv små mængder alkohol, i fx madvarer, kan give ubehag som opkast og kvalme. Metronidazol der bruges mod infektioner. Hvis du drikker alkohol sammen med metronidazol, kan du få symptomer, der svarer til symptomerne beskrevet ovenfor. Derfor bør du ikke drikke alkohol, hvis du får metronidazol. Lægen vil anbefale at der skal gå tre dage fra du har taget metronidazol til du kan drikke alkohol. 2. Situationer, hvor alkohol forstærker medicinens sløvende effekt, eller medicinen forstærker alkoholens sløvende effekt Alkohol påvirker som bekendt din hjerne og dit nervesystem. Det er der også forskellige typer medicin, der gør. Hvis du tager alkohol sammen med den type medicin, vil de ofte forstærke hinandens virkning. I nogle tilfælde er det medicinen der forstærker alkoholens virkning, i andre tilfælde er det omvendt. I begge tilfælde kan resultatet være, at du bliver mere sløv og døsig - din reaktionsevne bliver langsommere, og din vejrtrækning bliver tungere. Du bør derfor holde igen med alkohol, hvis du får medicin der virker i din hjerne eller dit nervesystem. Hvor store mængder medicin eller alkohol der skal til for at virkningen forstærkes, afhænger af indholdet...)
Medicin.dk Professionel (...det. Læs mere om, hvilke forskellige muligheder du har for at integrere data fra medicin.dk i dit system eller i din platform . Hvad kan du finde på Medicin.dk Professionel? Medicin.dk til professionelle indeholder en beskrivelse af alle markedsførte lægemidler i Danmark (til human brug), herunder SAD-præparater (der produceres på sygehusapoteker i Danmark og primært bruges på sygehus/hospital) alle naturlægemidler , der er godkendt i Lægemiddelstyrelsen . Desuden præparatbeskrivelser af alle ernæringspræparater med tilskud ved lægeordination. Vejledninger, beregnere, identifikation og meget mere Ud over de ca. 3.300 præparatbeskrivelser indeholder Medicin.dk til professionelle meget andet, fx: Behandlingsvejledninger, se fx antibiotikavejledningen Omtale af lægemiddelgrupper, se fx benzodiazepiner Præparatvalg, se fx hypertensio arterialis Udvalgte sygdomsbeskrivelser, se fx KOL eller type 1-diabetes Beregnere , fx overfladeberegner Særlige forholdsregler vedr. specielle patientgrupper, fx gravide og ammende Genkend medicin - en funktion, hvor du kan finde ud af, hvilken tablet du står med i hånden ved at indtaste dens udseende, fx præg, farve, kærv. Læs mere om det nordiske samarbejde om fotos af tabletter og kapsler Instruktionsfilm ved alle inhalatorer, spacere og ved visse pensystemer til subkutan injektion. Lægemiddelinformationen fra Medicin.dk er den mest anvendte lægemiddelinformation i Danmark. Den bruges bredt på alle hospitaler og sygehuse i Danmark og er integreret i en lang række læge- og omsorgssystemer. Medicin.dk har månedligt mere end 5 mio. sidevisninger (december 2023). Redaktionen, lægefaglige eksperter og Lægevidenskabelige Selskaber er garanter for, at lægemiddelinformationen på medicin.dk beskriver den gældende praksis i Danmark. Redaktionelle retningslinjer Medicin.dk har tilknyttet knap 250 sundhedsfaglige eksperter, der hver især skriver om deres specialområde i et redaktionelt setup, der sikrer teksternes aktualitet og neutralitet. Læs mere om de redaktionelle retningslinjer . Arbejdet med teksterne i medicin.dk foregår i et dokumenthåndteringssystem, som både forfattere, referenter, virksomheder, redaktion og sekretariat har adgang til. Du kan søge alfabetisk på forfattere og referenters navne . Redaktion Redaktionen består af fire klinisk aktive overlæger, der er deltidsansat på Medicin.dk. Læs mere om redaktionen . Lægevidenskabelige Selskaber Lægevidenskabelige Selskaber er ikke en egentlig del af organisationen bag Medicin.dk, da deres arbejde ikke lønnes af Medicin.dk . De skal dog nævnes her, da det er Lægevidenskabelige Selskaber, der udpeger forfattere og referenter til Medicin.dk - professionel. Lægevidenskabelige Selskaber er således med til at garantere, at informationen udarbejdes af den eller de - til enhver tid - mest vidende klinikere på et givent felt. Redaktionssekretariat Redaktionssekretariatet består primært af farmaceuter, der koordinerer og faciliterer arbejdsgange i redaktionsprocessen. De gennemgår løbende alle tekster, ensretter dem sprogligt og sikrer, at de nyeste opdateringer tilføjes. Læs mere om redaktionssekretariatet . Sådan finansieres Medicin.dk Medicin.dk finansieres primært ved at: Lægemiddelvirksomheder betaler en licens pr. præparat, de har optaget i pro.medicin.dk. Regioner og kommuner betaler for at integrere informationen fra Medicin.dk Professionel i deres hospitals- og omsorgssystemer. Organisation bag Medicin.dk til professionelle Medicin.dk til professionelle udgives af Medicin.dk , som er en del af Dansk Lægemiddel Information A/S (DLI A/S). DLI A/S har, i næsten 50 år, formidlet en bred vifte af lægemiddelinformation i Danmark. DLI A/S er ejet af Lægemiddelindustriforeningen (Lif) , som er den danske lægemiddelindustris brancheorganisation. Informationen i medicin.dk udarbejdes efter armslængdeprincippet, dvs. på en sådan måde, at Medicin.dk's ejer ikke har indflydelse på informationens indhold. Læs mere om DLI . Om eventuelle interessekonflikter For at imødekomme behovet for størst mulig gennemsigtighed omkring udarbejdelsen af medicin.dk, har vi indsat link til Lægemiddelstyrelsens liste over læger og tandlæger med tilladt tilknytning til industrien . Linket er sat ind på de sider, hvor den enkelte forfatter, referent eller det enkelte redaktionsmedlem præsenteres. På den måde får du let adgang til information om den enkelte forfatter eller referents eventuelle interessekonflikter. Læs Medicin.dk's habilitetskriterier . Om cookies på medicin.dk Vi bruger kun nødvendige cookies på medicin.dk. Læs mere om cookies . Om brug af fotos på medicin.dk Når ikke andet er angivet, er fotos på medicin.dk egne fotos eller fra fotodatasen Colourbox . Statistik over besøg på medicin.dk - Matomo Vi følger dagligt søgestatistikken på medicin.dk ved hjælp af statistikværktøjet Matomo. Det gør vi for løbende at kunne justere på opsætning og indhold på medicin.dk, så indholdet...)
Inkontinens (...det ofte sygdomme eller tilstande i prostata (blærehalskirtlen). Prostata ligger rundt om urinrøret og lige under blæren. Med alderen kan prostata vokse og dermed komme til at trykke på urinrøret. Hvis prostata er forstørret , kan det være svært at komme ordentlig af med vandet, og det kan resultere i mange små vandladninger - også ufrivillige. Hos kvinder skyldes inkontinens typisk nedsunken livmoder , urinblærespasmer eller slap bækkenbund som fx under og efter graviditet og fødsel. Hvad kan du selv gøre? Før du starter egentlig lægelig behandling, er der meget du selv kan gøre. Kontinensforeningen anbefaler: Forsøg at tabe dig, hvis du er overvægtig Nedsæt tobaksforbruget, hvis du ryger Drik mindre - 1,5 liter væske i døgnet er tilstrækkeligt Gå på toilettet, inden du forlader hjemmet Gå regelmæssigt på toilettet - ca. hver 3. time Træn knibeøvelser Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt, opsøg din læge. Mange typer inkontinens kan behandles Inkontinens er tabubelagt, fordi det for mange mennesker føles pinligt at komme til at gøre i bukserne. På grund af dette tabu går mange mennesker rundt med ubehandlet inkontinens og dermed forringet livskvalitet. Så hvis du har et eller flere af nedenstående symptomer, så søg læge. Du kan ikke rigtig komme af med vandet...)
Står der noget andet i indlægssedlen? (...det bare ikke lade sig gøre, fx hvis: du IKKE kan synke tabletter og kapsler hele du lider af dysfagi (synkebesvær) medicinen skal gives i en skefuld mad medicinen skal gives i sonde. Derfor har vi gennemgået alle tabletter og kapsler og brugt flere kilder end blot indlægssedlen, så du nu kan få ekstra information om: Mad og drikke Knusning og åbning Håndtering 1. Mad og drikke Den mad du spiser kan påvirke hvordan din medicin virker. Det skyldes, at maden påvirker den måde, medicinen optages på, hvor hurtigt det går, og hvordan medicinen fordeles i din krop. Under Mad og drikke kan du finde oplysninger om du må tage din medicin sammen med mad og væske. Der vil fx stå: Tages med et glas vand Kan tages med eller uden mad, Tages forskudt af et måltid Indholdet kan kommes på en skefuld kold, blød mad 2. Knusning og åbning I dette afsnit vil du finde oplysninger om du må knuse tabletter eller åbne kapsler og drysse indholdet ud. Der vil fx stå: Kan knuses Kan om nødvendigt åbnes Må ikke åbnes 3. Håndtering Under håndtering kan du finde oplysninger om hvordan du kan tage dine tabletter eller kapsler. Der vil fx stå: Synkes hele Må ikke tygges Knust tablet kan opslæmmes i vand Knusning Når du knuser en tablet i en tabletknuser eller morter, og den knuste tablet skal gives i en sonde, er det vigtigt, at du knuser tabletten til et fint pulver, så den ikke tilstoppe sonden. Når du overfører pulveret til fx et medicinglas, er det vigtigt, at du får det hele med og bagefter tørrer tabletknuseren godt af. Skal den knuste tablet gives på mad, så brug kun én skefuld mad, så ved du hvor meget medicin, der er blevet taget. Opslæmning Når du opslæmmer en knust tablet eller indholdet fra en kapsel i vand, bliver det til en uklar blanding med bundfald, som du skal drikke med det samme. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Hvis den opslæmmede tablet skal gives i en sonde, kan man nogle gange opslæmme den hele tablet eller den knuste tablet i en sprøjte med vand og derefter overføre det til sonden. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Åbning af kapsler Visse kapsler må åbnes, og indholdet drysses ud på fx en skefuld mad. Ved depotkapsler må man ikke knuse de små korn, der er inde i kapslen, men synke dem hele med vand eller komme dem på en skefuld blød mad. Skal indholdet i en sonde, kan du hælde indholdet fra kapslen i en sprøjte med lidt vand og overføre det til sonden. Husk at skylle godt efter. Muligvis skal du bruge en sonde med større diameter. Du kan ikke se på en kapsel, om den må åbnes, så tjek det...)
Kendetegn ved ADHD (...lare andre, hvordan du/eller dit barn har det, og hvad det er, du har svært ved. Generelt • Det er svært for mig at give udtryk for de va...)
Type 2-diabetes -Fysisk træning som behandling (...Det anbefales, at alle med type 2-diabetes er fysisk aktive uanset alder, vægt eller sygdommens varighed. Selv små mængder motion kan have en positiv effekt på dit blodsukker og mindske risikoen for følgesygdomme, som fx blodpropper, forhøjet kolesterol eller dårligt kredsløb i benene. Hvordan skal du træne Hvis du træner mere end 2½ timer om ugen, vil dit langtidsblodsukker (hbA1c) i gennemsnit være ca. 10 mmol/mol lavere, end hvis du ikke træner. Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning, samt styrketræning virker. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Jo mere aktiv du er, jo større positiv effekt har det på dit blodsukker. Vær opmærksom på Har du nervepåvirkning i fødderne ( diabetisk neuropati ), bør du undgå aktiviteter med meget belastning på fødderne, fx løb og lange gåture. Vælg i stedet cykling, svømning eller roning, og tjek dine fødder regelmæssigt for sår. Har du aktiv øjensygdom (proliferativ retinopati), bør du undgå hård styrketræning og øvelser, hvor du holder vejret og presser (bugpresse). Brug i stedet...)
Svær overvægt -Fysisk træning som behandling (...det adipositas , er tilstande hvor kroppens depoter af fedt er så store, at det kan påvirke dit helbred. Hvis dit Body Mass Index (BMI) (vægt/højde 2 ) er 30 eller derover kaldes det svær overvægt. Fysisk aktivitet spiller en vigtig rolle i din behandling af overvægt. Når du bevæger dig regelmæssigt, kan det hjælpe med at mindske mængden af fedt i kroppen og øge din muskelmasse. Selve vægttabet, der ses ved regelmæssig fysisk træning, er typisk kun 2-3 kg, men fysisk aktivitet har mange andre sundhedsmæssige fordele, også selvom vægten ikke ændrer sig. Regelmæssig motion kan mindske risikoen for at du får følgesygdomme ved svær overvægt, som fx: Type 2-diabetes Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesteroltal Hvordan skal jeg træne? Konditionstræning hvor du fx går, cykler eller svømmer er særligt effektiv til at fremme vægttab og forebygge følgesygdomme. Hvis du taber dig meget fx med hjælp fra medicin, er det en god idé også at lave styrketræning for at bevare din muskelmasse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Mere motion og højere intensitet giver endnu større effekt: For hver ekstra 30 minutters motion om ugen du dyrker, vil du i gennemsnit tabe ca. 0,5 kg., det gælder både for voksne, unge og børn. Ved svær overvægt er der øget risiko for skader ved aktiviteter, hvor kroppen skal bære hele vægten, fx ved løb og hop. Derfor kan det være en fordel at vælge skånsomme aktiviteter som cykling, svømning eller roning. Hvis du har andre sygdomme, skal du tale med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, før du går i gang med et nyt træningsprogram. Motion og medicin mod overvægt Hvis du tager medicin mod overvægt, kan motion hjælpe dig med at tabe mere fedt og gøre det lettere at holde vægttabet, når du stopper med medicinen. Derfor er det...)
Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...det samme navn, som anvendes i Lægemiddelstyrelsens medicinpriser.dk . Hvis navnet er et registreret varemærke, er det efterfulgt af ®. Indholdsstof(fer) Under præparatets navn angives præparatets indholdsstof(fer). Ved klik på indholdsstofnavn kan du se alle andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. ATC-kode The Anatomical Therapeutic Chemical Classification System (ATC) administreres af WHO Collaborating Centre for Drug Statistics, Oslo, og bruges til at inddele lægemidler i grupper efter hvilke organsystemer, de påvirker. Koden består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som anvendes ved forbrugsopgørelser, prissammenligninger og andre statistiske formål, hvor man ønsker en opgørelse uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. DDD er således en teknisk værdi, der ikke nødvendigvis afspejler den i klinikken anbefalede daglige dosis. DDD for en substans angives pr. administrationsvej (fx oral, parenteral, rektal). Substitution Her er link til andre lægemidler, præparatet kan substitueres med i flg. Lægemiddelstyrelsen. Foto og identifikation I feltet identifikation kan man få oplysninger om farve, præg, kærv og se fotos af lægemidlet; det...)
Medicinrester og -affald (...det skal afleveres på apoteket. Ved andre genstande er der flere muligheder. Sådan gør du: Du skal aflevere medicinrester i en gennemsigtig pose, så apoteket kan se, hvad du afleverer. Medicinen må gerne være i blisterpakning eller i glas eller hældt løst ned i posen. En evt. papæske skal ikke med - den skal blot i din egen affaldsspand til pap. Dette er medicinaffald og skal afleveres på apoteket: Medicin - både recept og håndkøb. Tabletter (piller), inhalatorer (med restfyld), medicinsk plaster (foldet sammen), salver, cremer, dråber, væsker til både mennesker og dyr. Injektionspenne fx insulinpenne Penne kan afleveres i en gennemsigtig pose ligesom andre medicinrester. Nogle insulinpenne kan afleveres i en ReturPen-pose til genbrug. Det gælder fx injektionspenne fra Novo Nordisk, Lilly og Sanofi. returpen-posen er gratis, og kan fås på apoteket. NB! Du skal altid fjerne nålen fra pennen, før du afleverer den på apoteket. Nålen lægges i en kanyleboks, som du får på apoteket (i nogle kommuner gratis - andre steder mod betaling). Skarpe genstande kan afleveres på apoteket, men apoteket er ikke forpligtet til at tage imod det. (Kontakt din kommune eller apoteket for at få mere at vide): Sprøjter, kanyler, ampuller og skalpeller skal lægges i en kanyleboks. Husk at lukke låget ordentligt på den fyldte kanyleboks, inden du afleverer boksen. Dette er IKKE medicinaffald og kan smides i din egen affaldsspand: Tom emballage Tomme medicinbøtter i plast eller glas samt tomme blisterpakninger skal du sortere efter din kommunens retningslinjer. Fx som plast, glas, pap eller restaffald. Elektronik Elektroniske termometre, blodtryksmålere m.m. skal du sortere som elektronisk affald. Plejeprodukter og kosttilskud Solcreme, kosmetik, lusemidler og andre plejeprodukter der ikke indeholder lægemidler, skal sorteres som husholdningsaffald efter de regler, der er i din kommune. Det samme gælder kosttilskud som fx vitaminer og mineraler. 1. Særlige regler for overskydende creme og gel på huden Hvis du får for meget creme eller gel på hænderne, når du bruger fx hormoncreme eller smertestillende geler, skal du tørre hænderne af med køkkenrulle, før du vasker dem, for at undgå creme eller gel i spildevandet. Smid papiret i skraldespanden - ikke i toilettet . På den måde hjælper du med at passe på miljøet og undgår, at unødvendige medicinrester ender i vores vand. Læs mere om Klima og miljø og lægemidler . 2. Særlige regler for kviksølv Termometre og batterier fra høreapparater som indeholder kviksølv, skal samles i en lufttæt kviksølvsbeholder (frysepose/syltetøjsglas). Sørg for at pakke knuste og defekte termometre ind, så hverken glasskår eller kviksølvrester kan give skade. Kviksølvsaffaldet kan afleveres på visse apoteker eller som farligt affald til genbrugspladsen. Hvorfor er medicinrester farligt affald? Medicinrester betragtes som farligt affald af flere grunde; For det første fordi mange typer medicin (fx antibiotika og medicin med hormoner) forurener miljøet. For det andet fordi medicin kan have kraftig virkning og gøre skade, hvis det havner i forkerte hænder, fx hos børn. Derfor skal du aflevere dit medicinaffald på apoteket, som sørger for det...)
Saltvand (...Det er saltvand, der har den samme koncentration af salt som fx tårer. Rense øjne eller skylle næse Det er fx fysiologisk saltvand, du kan rense øjne eller skylle næse med, uden at det svier og gør ondt. Det er også fysiologisk saltvand, du vil få givet ind i et blodkar, hvis du er meget dehydreret (mangler væske). En saltvandsblanding kan købes på apoteket, men du kan også lave den selv. Saltvand hedder typisk noget med NaCl, Natriumchlorid 0,9 % eller 9 g/l , fordi der går 9 g salt til 1 l vand. Sådan laver du fysiologisk saltvand selv: Til 2,5 dl vand skal du bruge ca. ½ teske salt, svarende til 2,25 g salt. Til ½ l vand skal du bruge ca. 1 teske salt, svarende til 4,5 g salt. Til 1 l vand skal du bruge ca. 1 spiseske salt, svarende til ca 9 g salt. Sådan gør du: Bring vandet i kog - hæld det i en rengjort beholder sammen med den mængde salt, der passer til. Det skal bare være helt almindeligt husholdningssalt. Afkøl blandingen, og brug den først, når den når ned under ca. 37 grader. Holdbarhed Blandingen kan holde sig op til et døgn i køleskab og bør derefter udskiftes. Tag saltvandet ud i god tid, før det skal bruges, så det...)
Myggestik og erotik (...det eneste rigtige på ferien. I mange udviklingslande er risikoen for at blive smittet med gonoré , syfilis , HIV og den seksuelt overførte leverbetændelse (Hepatitis B) langt større end i Danmark. Så selvom du er beskyttet mod graviditet, fordi du tager p-piller eller bruger anden prævention, så husk kondomet. Pas på stikkene Myggestik kan overføre sygdomme som malaria , gul feber , denguefeber og japansk encephalitis . Ved rejser til Afrika er der størst risiko for den alvorlige type af malaria . Ca. 200 personer kommer hvert år hjem med malaria, og man regner med, at mange flere behandles for malaria under rejsen. Forebyggende medicin mod malaria er ikke 100 % effektiv, og det er derfor meget vigtigt, at du beskytter dig mod myggestik. Sådan undgår du myggestik: Brug lange bukser og bluse med lange ærmer. Brug sko eller støvler i stedet...)
Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...det hele her: Sol og medicin Visse typer af medicin overfølsomhed over for lys som en bivirkning. Det kaldes fotosensibilisering eller fotosensitivitet. Det betyder, at din hud bliver mere følsom over for solens stråler, når du tager medicinen. Du bør være ekstra forsigtig med solen, hvis du regelmæssigt tager medicin, som bl.a. indeholder: amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelse ) isotretinoin (mod akne ) doxycyklin (til forebyggelse af malaria ) hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen. Holdbarhed Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. D-vitamin og sol Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme. De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden danner ikke mere D-vitamin, når der er dannet nok. Der er derfor ikke vundet...)
Samarbejde mellem Styrelsen for Patientsikkerhed og medicin.dk (...det) samarbejdet om at vedligeholde listen over risikosituationslægemidler . Det sikrer en harmonisering af advarsler på landsplan, og at alle nye, alvorlige og relevante medicineringsfejl bliver vurderet, beskrevet og formidlet på medicin.dk. Sådan samarbejder Medicin.dk og Styrelsen for Patientsikkerhed 1. Styrelsen for Patientsikkerhed opsamler alle rapporterede utilsigtede hændelser i Sundhedsvæsenet i Danmark gennem Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD). 2. Udvalgte alvorlige, utilsigtede hændelser vedrørende medicinhåndtering videreformidles til medicin.dk på fællesmøder afholdt ca. 3 gange årligt. 3. På møderne diskuteres de rapporterede hændelser og om de opfylder inklusionskriterierne, dvs. det er forebyggelige fejl, der faktuelt har gjort skade på patienten og som har læringspotentiale. 4. På den baggrund besluttes, hvilke advarsler der skal formidles på de relevante lægemiddelbeskrivelser og lægemiddelgrupper på medicin.dk. Se eksempel på formidling af patientsikkerhedsinformation på medicin.dk i feltet Typiske alvorlige fejl på Tresiba® . Historik Systematisk rapportering af utilsigtede hændelser begyndte i 2004. I 2007-2010 udarbejdede Sundhedsstyrelsen temarapporter om risikomedicin i Danmark og en liste over de daværende risikosituationslægemidler. Rapporterne havde fokus på de præparater, som i Danmark havde været involveret i faktuelle og alvorlige hændelser, som medførte død, alvorligt funktionstab, akut indlæggelse eller forlænget indlæggelsestid. Siden 2008 har medicin.dk udarbejdet information om risikosituationslægemidler på baggrund af Sundhedsstyrelsens rapporter. I 2011 overtog det daværende Patientombuddet (nu Styrelsen for Patientsikkerhed) administrationen af Rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser gennem Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD) og vedligeholdelsen af listen over risikosituationslægemidler. I 2015 blev Styrelsen for Patientsikkerhed oprettet som fusion af Patientombuddet og tilsynsområdet fra den tidligere Sundhedsstyrelse. Siden 2012 har medicin.dk og Patientombuddet/Styrelsen for Patientsikkerhed, som nævnt først i artiklen, samarbejdet...)
Syv typer medicin kræver særligt fokus (...det der på fagsprog hedder Utilsigtede hændelser eller UTH'er. Syv typer medicin optræder igen og igen i indrapporteringer om alvorlige fejl. De syv typer medicin er: Insuliner og insulinanaloger (og visse andre diabetesmidler, fx metformin, som kun er relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk) Warfarin , hepariner (kun relevant for sundhedsfaglige - se komplet liste på pro.medicin.dk), Direkte Orale Antikoagulantia (DOAKs) ( blodfortyndende midler ) Lavdosis methotrexat (bruges ved fx kræft, gigt og psoriasis ) Koncentreret kalium (bruges kun på hospitaler/sygehuse) Opioider (fx morfin , codein , fentanyl , methadon , oxycodon ) ( stærk smertestillende medicin ) Gentamicin (er en slags antibiotika, der fx bruges ved blodforgiftning (sepsis)) Digoxin (bruges ved forstyrrelser i hjerterytmen ). Hvad kan du se på medicin.dk borger? Ikonet vil fremgå i den øverste bjælke på ovenstående lægemiddelgrupper. På den måde kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, om du skal være ekstra opmærksom når du tager din medicin. STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagnematerialet . Hvad kan du selv gøre - som patient eller pårørende? Kend din medicin. Hav styr på, hvilken medicin du får og af hvilken grund. Tjek din medicinliste, når du har været indlagt - er der dubletter? Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er det mindste i tvivl. Oversigt over de syv typer medicin - og hvad du skal være opmærksom på: Hvis du eller din pårørende behandles med: Vær opmærksom på: Insulin Ikke at forveksle langsomt- og hurtigvirkende insulin. Kan give alvorligt for lavt og for højt blodsukker. Blodfortyndende medicin Ikke at få flere blodfortyndende midler samtidig medmindre det specifikt er aftalt med din læge. At behandlingen skal ændres i forbindelse med operation. Begge dele kan give livstruende blødninger. Methotrexat (lavdosis) At du kun skal have methotrexat én gang om ugen. Kan give livstruende nedsat immunforsvar. Koncentreret kalium Ikke at få for meget kallium. Behandling foregår kun på hospital. Kan give for høj koncentration af kalium i blodet...)
Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...det, og faktisk har det hjulpet Susan til et bedre liv. Som ramt af lynet. Sådan føltes det lidt, da Susan Olsen for to år siden fik konstateret forhøjet blodtryk . Dengang var hun kun 42 år og syntes, det var meget tidligt, ja, for det er jo kun ældre, der har forhøjet blodtryk, husker hun, at hun tænkte. Hun kunne godt huske, at andre i familien havde levet med - og var døde af - forhøjet blodtryk, men de havde fået konstateret det langt senere end i 42-års-alderen. Som at blive presset på panden Susan havde gennem en periode gået med en fornemmelse af tunghed, trykken og summen i hovedet, træthed i øjnene - og følelsen af at blive presset på panden. Efter et par uger gik hun til lægen, som da konstaterede et meget forhøjet blodtryk. Så højt, at Susan ikke har lyst til at fortælle hvor højt. Og så bliver man altså bange, som hun siger, for hvad betyder det?. Betyder det, at jeg skal tage medicin resten af mit liv? Betyder det, at jeg lever kortere end andre, eller hvilke konsekvenser får det for mit liv fremover? Familiesvagheden og fysioterapeuten For Susan var forhøjet blodtryk ikke en ukendt størrelse. Hendes far fik det konstateret som 65-årig og hun ved, at hendes farmor døde af det som 77-årig. Det nye var mere det her med, at man kunne få det i så ung en alder. Da Susan fik sin diagnose, gik hun regelmæssigt til fysioterapi for at passe på en museskade i armen. I frustration over sin nye situation fortalte hun fysioterapeuten, at hun havde fået konstateret forhøjet blodtryk med et afsluttende lidt forarget og det kan da ikke passe, når man kun er 42 år!. Og stor var hendes overraskelse - og samtidig lettelse - da den 50-årige slanke og veltrænede fysioterapeut tørt svarede: Nå, det har jeg da været i behandling for, siden jeg var 38. Det hjalp meget at høre, at det ikke bare var mig, og at det fx ikke bare var fordi, jeg vejede lidt for meget. Det var virkelig en trøst, og samtidig en øjenåbner, for pludselig kunne jeg jo godt se, at det jo nok ikke bare var noget, jeg kunne tabe mig ud af. Højrisikogruppen Susan er en af den type patienter, der har høj risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hun er disponeret til det fra sin fars side, hun er tidligere ryger , og blev, da hun holdt op med at ryge, ca. 15 kg overvægtig . Nu har hun tabt de 13 kg igen og hendes håb er, at hun ved at have tabt sig og lægge livsstilen om, kan klare sig på mindre medicin, end hun har taget hidtil. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal til tjek, siger hun for jeg håber virkelig, at det at jeg har tabt mig og motionerer, har gjort en forskel. Sidst jeg blev tjekket, var trykket allerede faldet lidt - og nu har jeg endda tabt mig endnu mere, så det kan vel kun være blevet bedre, siger hun med et smil. Medicin måske resten af livet? Når man har forhøjet blodtryk , kan det godt være svært at huske sin medicin, for som Susan udtrykker det: Jeg mærker jo ingenting til det, så det er lidt mærkeligt hver dag at skulle tage medicin for noget, jeg ikke er generet af. Man vil jo helst undgå at tage medicin - jeg tror, det er noget med frygten for bivirkninger , eller tanken om at medicinen går ind og ændrer ved noget naturligt i kroppen. Men jeg gør det altså alligevel. Jeg tager min medicin, for jeg ved, hvor alvorlige følger det kan få, hvis jeg ikke gør det. Det er så et livsvilkår, og det må jeg tage med. Men det kunne da være skønt, hvis jeg kunne tage lavere doser nu, hvor jeg har ændret min livsstil. Zumba, cykel og sund kost Susan er i dag meget aktiv. Hun cykler dagligt ca. ½ time de fire dage, hvor hun ikke går til Zumba. Og Zumba er bare skønt siger hun. Jeg får danset og bevæget mig og brugt min krop til god musik. Det betyder virkelig meget at finde en motionsform, man kan lide, så det ikke bliver en straf at motionere. Zumba vil jeg anbefale alle, der kan tænke sig at dyrke en skæg form for motion. Også kosten er anderledes hos Susan Olsen og hendes familie i dag, og så alligevel ikke. I virkeligheden laver jeg samme slags mad, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret mit for høje blodtryk. Men jeg har gået hos en diætist, der har hjulpet mig med at tilpasse mængderne af de forskellige typer kost , jeg spiser. Så i dag laver jeg fx stadig pasta med kød og grønt til, men nu er det grovpasta, og på min tallerken er der nu mindre kød og mindre pasta og langt mere salat, end der var tidligere. På den måde kan min mand og mine børn spise, som de plejer. Susan fortsætter: Hvis hele familien skal ændre kostvaner, fordi mor skal på slankekur, så kan det være en næsten uoverskuelig opgave, så det her er en rigtig god løsning for mig. Mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig Selvfølgelig spiller motivationen meget ind for, om man kan tabe sig, siger Susan. Så lige på det punkt kan man jo godt sige, at mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig. Det har givet mig motivationen, så jeg har tabt 13 kg - og det er da meget godt, synes jeg selv siger hun med et glimt i øjet. Susans fem råd til andre med forhøjet blodtryk: Gå regelmæssigt til tjek hos din læge Tab dig, hvis du er overvægtig Brug en diætist - diætisten kan hjælpe dig, så slankekuren ikke bliver surt slid, men i stedet en ny måde at spise på Dyrk motion og sørg for, at det er skægt. Husk små skridt, du skal ikke begynde med en ambition om et maraton i løbet af 14 dage. Tag din medicin, og hvis du ikke har lyst til det...)
Gem Medicin.dk på mobilen (...n gør du: Der findes forskellige måder at tilføje en side til din telefons hjemmeskærm, det afhænger af, hvilken telefon og hvilken browser du bruger. Vi har vist et par eksempler...)
5 hurtige om fejl med medicin (...det samme som bivirkninger. Når der er tale om fejl med medicin, er det fejl der kan ske i processen omkring medicinen. Det kan fx være en fejl i lægens ordination, fejl i udleveringen af medicinen, forkert dosis, eller fejl i den måde medicinen indgives på. Man siger, at der er sket en fejl i en af disse processer, hvis det forårsager skade eller indebærer risiko for at skade patienten. 2. Hvilke fejl sker ofte? Du får en forkert recept. Lægen giver dig medicin, som du allerede får, så du risikerer at få dobbelt dosis. Lægen, sygeplejersken, apoteket eller du selv forveksler to lægemidler med enslydende navne eller forveksler samme præparat i to forskellige styrker, fx 5 mg og 50 mg. Du får en recept med en forkert dosering, fx to tabletter daglig i stedet for én tablet daglig. LEller lægen laver en kommafejl og giver for lidt eller for meget medicin. Du misforstår behandlingen og tager medicin fx 1 gang daglig, hvor det skulle have været 1 gang ugentligt. Du får medicin, som du ikke kan tåle pga. allergi eller andet. 3 . Hvad kan du selv gøre for at undgå fejl? Læs grundigt, hvad der står på medicinæsken . Før en liste over al den medicin, du tager. Sig til lægen, sygeplejersken og apoteket, hvis du ikke tåler bestemt medicin - hver gang, du sættes i ny behandling. Bed om at få ændringer i medicindosering skriftligt. Gentag over for lægen, hvordan du har forstået, du skal bruge medicinen. Vær opmærksom på, hvis der sker ændringer i medicinens navn, farve eller pakning. Hvis medicinen er anderledes, skal du spørge lægen, sygeplejersken eller på apoteket. Vær opmærksom på, om du, lægen, sygeplejersken og apotekspersonalet taler om det samme. Ind imellem sker der fejl, fordi sundhedspersonen fx taler om 5 milligram af medicinen, og patienten tror, sundhedspersonen taler om 5 stk. tabletter. 4 . Hvem oplever medicinfejl? Alle kan opleve fejl med medicin, men fejl med medicin sker af naturlige årsager hyppigst for de patienter, der får meget medicin. Hvis du har været indlagt og kommer hjem igen, kan der ske fejl, hvis ikke lægens og sygehusets notater ikke er ajourførteopdateret. Hvis du samtidig også har været i et genoptræningsforløb, og der derfor har været endnu en behandler ind over dit forløb, kanså er der være tre forskellige steder, hvor din behandling kan gå galt. Sørg derfor selv for at have styr på, hvilken medicin du tager og hvorfor. Og spørg altid, hvis du er i tvivl. 5. Hvordan er forløbet? Forløbet ved en fejl med medicin kan være harmløst, hvis det drejer sig om en smertestillende tablet, du glemmer at tage. Omvendt kan det...)
Type 1-diabetes -Fysisk træning som behandling (...det sker, stopper din produktion af insulin, og det betyder at du ikke længere selv kan optage sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Når du har type 1-diabetes, skal du behandles med insulin resten af dit liv. Udover insulin er fysisk træning også en vigtig del af din behandling ved type 1-diabetes. Regelmæssig motion fører i gennemsnit til at dit langtidssukker (HbA1c) falder ca. 6 mmol/mol. Selv små mængder motion kan have en positiv effekt på dit blodtryk , kolesteroltal og Body Mass Index (BMI). Hvordan skal jeg træne Du kan frit vælge den form for træning, du bedst kan lide, det vigtigste er, at du er fysisk aktiv. Både konditionstræning som gang, cykling og svømning, samt styrketræning virker. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen og samtidig styrketræner mindst 2 gange om ugen . Jo mere aktiv du er, jo større positiv effekt har det på dit blodsukker. Vær opmærksom på Motion påvirker blodsukkeret - både op og ned: Let til moderat træning hvor du går eller cykler sænker ofte blodsukkeret. Hård træning som intervalløb eller styrketræning kan i begyndelsen hæve dit blodsukker, men vil efterfølgende sænke det. Effekten kan vare op til 48 timer efter træning, derfor er det vigtigt at du: Måler dit blodsukker før og efter træning. Justerer din insulin og madindtag. Er opmærksom på, at træning kan øge insulinoptagelsen så du er i risiko for at dit blodsukker bliver for lavt (hypoglykæmi). Særlige forholdsregler Har du nervepåvirkning i fødderne (diabetisk neuropati), bør du undgå aktiviteter med meget belastning på fødderne fx løb og lange gåture. Vælg i stedet cykling, svømning eller roning, og tjek dine fødder regelmæssigt for sår. Har du aktiv øjensygdom (proliferativ retinopati), bør du undgå hård styrketræning og øvelser, hvor du holder vejret og presser (bugpresse). Brug i stedet...)
Kostråd ved irritabel tarm (...det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastiller og tyggegummi Æble Myseost Løg Svampe, friske Sukkerærter Syrnede mælkeprodukter Porre Svesker Vandmelon Rug Vandmelon Blomkål Ved forstoppelse Hvis problemet overvejende er forstoppelse , kan det hjælpe, hvis mængden af fibre gradvist øges i maden. Fibre findes i rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, havregryn, groft mel, fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, grøntsager, hørfrø, frugt og nødder. Spiser man flere fibre, får man sædvanligvis mere regelmæssig afføring. Det...)
Mad og medicin (...Det skyldes, at maden påvirker den måde medicinen optages, fordeles og nedbrydes i din krop på. I denne artikel kan du læse om de forskellige typer medicin, og hvordan de påvirkes af maden. Du kan også læse om alkohol og medicin . Blodfortyndende medicin Virkningen af medicin, der indeholder stoffet warfarin , nedsættes, når du spiser K-vitaminholdig mad. Det er fx kål, broccoli, lever og forskellige ernæringspræparater og kosttilskud. At du spiser disse ting indimellem betyder ikke noget, selvom du er i behandling med warfarin, men spiser du det dagligt i fx en uge, mindskes den blodfortyndende effekt. Af ukendte årsager mindsker avocado også virkningen af warfarin. K-vitamin findes især i: kål, broccoli, spinat, kikærter, sojaprodukter, tang og lever. Digoxin (hjerteglykosid) Indtag af store mængder kostfibre ved fx fibertilskud kan mindske virkningen af digoxin , fordi det mindsker mængden af frit digoxin i blodet. Da behandling med digoxin kun virker i bestemte koncentrationer, kan en kostomlægning til fiberrig diæt (ved fx forhøjet kolesterol ) give risiko for, at behandlingen med digoxin ikke får den ønskede effekt. Hvis du spiser meget fiberrigt og samtidig tager digoxin, kan det derfor være nødvendigt at justere den dosis digoxin, du tager. Kostfibre findes især i: kornprodukter, grøntsager og frugt. Vanddrivende medicin ( kaliumbesparende diuretika ) Tager du vanddrivende medicin (af den kaliumbesparende type, der indeholder spironolakton eller eplerenon ), og spiser du store mængder kaliumholdige fødevarer, kan du udvikle for høj koncentration af kalium i blodet (hyperkaliæmi). For høj koncentration af kalium i blodet kan i svære tilfælde være livstruende. Symptomer på forhøjet koncentration af kalium i blodet kan være træthed, kraftesløshed og forstyrrelser i hjerterytmen. Kalium findes i høj koncentration i: bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater. Blodtrykssænkende medicin (calciumantagonister, nifedipin). Den blodtryksnedsættende effekt af nifedipin afhænger af koncentrationen af nifedipin i blodet, derfor er svingninger i koncentrationen uheldige. Høje koncentrationer giver øget risiko for lavt blodtryk, rødmen og hovedpine. Tager du kapsler eller almindelige tabletter med nifedipin sammen med mad, mindskes risikoen for bivirkninger uden at virkningen ændres. Tager du nifedipin som depottabletter sammen med mad, øges den blodtrykssænkende effekt væsentligt. Vær opmærksom på, om du tager nifedipin som kapsler , tabletter eller depottabletter . Hudmidler (bumser og psoriasis) Effekten af midlet isotretinoin , der bruges mod bumser (akne) , øges, hvis du tager det sammen med mad eller lige efter, du har spist. Lægen vurderer, hvilken dosis du skal have, ud fra den effekt, du har af behandlingen, og dine eventuelle bivirkninger For at sikre en konstant behandlingseffekt bør du derfor tage isotretinoin på samme måde, hver gang du tager det. Dvs. på samme tid i forhold til et måltid. Effekten af psoriasismidlet acitretin øges kraftigt ved samtidig fødeindtagelse. Lægen vil som regel dosere efter, at du tager medicinen sammen med mad, da du så kan nøjes med en mindre dosis. Læs om psoriasis . Antibiotika, der fx bruges mod infektioner med bakterier og nogle tilfælde af bumser (tetracyclin). Effekten af tetracyclin falder, hvis du tager det sammen med mad. Det gælder især mælkeprodukter og i endnu højere grad mad eller kosttilskud, der indeholder jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Selv mælk i te eller kaffe er nok til at mindske effekten af behandlingen væsentligt. Hvis du tager kosttilskud med jern, calcium, magnesium, aluminium og zink, bør der gå mindst tre timer, mellem du tager dit kosttilskud og tetracyclin. Pas især på mælkeprodukter og jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Antibiotika, der bruges mod alvorlige infektioner med bakterier (ciprofloxacin) Effekten af ciprofloxacin påvirkes ikke generelt af den mad, du spiser, men mælkeprodukter, jern, magnesium og zink mindsker effekten. Pas især på mælkeprodukter, jern, magnesium og zink. Svampemidler (Antimykotika) Effekten af medicin, der indeholder itraconazol øges markant, hvis du tager medicinen sammen med mad. Det skyldes formodentlig, at når du spiser, produceres der lidt mere mavesyre, og mavesyren medvirker til, at itraconazol opløses hurtigere og overføres til blodbanen. Tuberkulosemidler Effekten af isoniazid nedsættes, hvis du tager det sammen med mad. Du skal være forsigtig med mad, der indeholder tyramin, som fx lagret ost, rødvin, avocado og lever - det kan give forhøjet blodtryk , hvis du tager det sammen med isoniazid. Pas især på lagret ost, avocado, rødvin og lever. Midler mod gigtsmerter og inflammation ( Antiinflammatoriske og antireumatiske midler, NSAID ) Det...)
Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:
Cannabis (...Det aktive stof i hash er Tetra-Hydro-Cannabinol (THC), som er en harpikslignende olie, hampeplanten udskiller på sin overflade, for at undgå udtørring. Der er fundet mere end et halvt hundrede forskellige cannabinoler, men de to hyppigst forkomne er THC (Tetra-Hydro-cannabinol) og CBD (Cannabidiol). Blandt de sederende illegale rusmidler er cannabis det mest udbredte stof i Danmark. Næsten halvdelen (42,9 %) af befolkningen i alderen 16 til 44 år har prøvet at ryge cannabis, og 3,9 % indenfor den sidste måned (5723) . Anvendelsen er udbredt i mange aldersgrupper, og ved en række tilstande kan man nu behandle med medicinsk cannabis. Forbrug i festligt lag er mestendels indtagelse ved rygning, men cannabis kan også tilsættes fødevarer og indtages per os. For den gruppe, som udvikler et egentligt cannabis-afhængighedssyndrom , er der ofte psykiatrisk komorbiditet 6272 - Time trends in co-occurring substance use and psychiatric illness (dual diagnosis) from 2000 to 2017 - a nationwide study of Danish register data , så som angstlidelser, personlighedsforstyrrelse eller skizofreni. En del, der anvender cannabis regelmæssigt, beskriver, at de får det...)
β-blokkere (stabil angina pectoris) (...Det anbefales almindeligvis at begynde med en dosering svarende til tredjedelen eller halvdelen af den forventede nødvendige dosis og derefter stige efter behov med 1-2 ugers mellemrum. Fx metoprolol 50 mg øget til 200 mg daglig eller ækvipotente doser af anden β-blokker. Det sikres under optitreringen, at patienten ikke udvikler symptomgivende bradykardi eller hypotension. Betablokkere kan seponeres ca. 1-2 år efter akut myokardieinfarkt med ST-elevation (STEMI), medmindre der findes andre grunde til at fortsætte behandlingen (fx systolisk hjertesvigt, hypertension eller angina pectoris). Behandlingen bør i så fald aftrappes over 1-2 uger pga. risiko for seponeringssyndrom (takykardi, hovedpine, svedet...)
DPP-IV-hæmmere og kombinationer (...Det anbefales at læse indlægssedlen, da nogle af præparaterne fx anbefaler dosisreduktion, ...)
Bisfosfonater (osteoporose) (...Det anbefales at vælge et præparat, som har en dokumenteret effekt på den type fraktur, som...)
Medicinsk cannabis (Sklerose) (...Det anbefales, at godkendt medicin til behandling af spasticitet og neuropatiske smerter prøves før ordination af medicinsk cannabis, ligesom det anbefales, at det godkendte præparat nabiximols anvendes før medicinsk cannabis til behandling af spasticitet, og dronabinol eller magistrelt ordineret THC eller CBD forsøges før medicinsk cannabis til behandling af neuropatiske smerter. Ved magistrelt fremstillede produkter har den ordinerende læge det faglige ansvar, og disse kan ordineres af alle læger. Der er ingen indlægsseddel, produktresume eller doseringsvejledning tilknyttet produktet. Nedenstående behandlingsvejledning og forsigtighedsregler bygger i udtalt omfang på behandlingsvejledningen fra Dansk Multipel Sclerose Center, Rigshospitalet. Grundet cannabis’ individuelle varierende effekt er det vigtigt at begynde med lav dosis, og langsomt titrere op, hvis patienten føler manglende effekt og ingen bivirkninger har. Ved bivirkninger reduceres dosis eller der holdes pause. Det...)
Lokalbehandling (midler mod psoriasis) (...Det anbefales, at iværksat behandling løbende evalueres, både hvad angår effekt og bivirkninger, og herunder vurdere behovet for fortsat terapi. Det gæld...)
Systemisk behandling (midler mod psoriasis) (...Det anbefales, at iværksat behandling løbende evalueres, både hvad angår effekt og bivirkninger, og herunder vurdere behovet for fortsat terapi. Det gæld...)
Leflunomid (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...Det antages, at praktisk taget alle leflunomids in vivo- effekter kan henføres til den aktive metabolit, der hæmmer enzymet dihydroorotatdehydrogenase. Herved reduceres de novo syntese af pyrimidin og dermed DNA-baserne cytosin og thymin. Aktiverede lymfocytter er afhængige af denne syntese, mens andre celler via andre synteseveje kan danne disse stoffer. Det...)
Andre midler mod lidelser i nervesystemet (...Det autonome nervesystem er ikke direkte under viljens kontrol, men forbundet med koordinering og regulering af kroppens viscerale funktioner, omfattende kontrol af hjerte og kredsløb, fordøjelsen, vandladning og afføring. Det autonome nervesystem er opbygget af refleksbuer. Integrationen af signaler fra de afferente nerver sker i rygmarv og medulla oblongata. De efferente nerver til de indre organer omfatter sympatiske og parasympatiske nerver. Der udøves både en ekscitatorisk og en inhibitorisk virkning på de innerverede organer, hvis funktionstilstand således reguleres af balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Acetylkolin fungerer som transmitter i de autonome ganglier for begge systemer. I de postganglionære nerveterminaler er acetylkolin og nitrogenoxid de primære transmittere i det parasympatiske nervesystem, mens noradrenalin, adenosin trifosfat og neuropeptid Y er de primære transmittere i det sympatiske nervesystem. Midler med virkning på det autonome nervesystem. Lægemidler med en stimulerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika) anvendes til behandling af forhøjet tryk i øjet (glaukom), og manglende peristaltik i urinveje og tarm (blære-og tarmatoni) efter operation. Når der anvendes acetylkolinesterasehæmmere, (der kan bruges, når der er behov for forstærket virkningen på det perifere somatiske nervesystem, fx af den neuromuskulære kontakt i tværstribet muskulatur), kan det være nødvendigt at anvende lægemidler, fx glycopyrron, som blokerer acetylkolins virkning i det parasympatiske nervesystem . Lægemidler med blokerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatolytika) anvendes til behandling af overaktiv blære (se Midler mod overaktiv blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens ). Lægemidler, der stimulerer receptorer i det sympatiske nervesystem (sympatomimetika), anvendes ved akut hjerteinsufficiens, kardiogent shock samt anafylaktisk- og septisk shock. Lægemidler med virkning på det perifere somatiske nervesystem Lægemidler som hæmmer nedbrydningen af acetylkolin (acetylkolinesterasehæmmere), udnyttes i behandlingen af den neuromuskulære lidelse myasthenia gravis, der er en autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod den nikotine (acetylkolin)-receptor i den neuromuskulære kontakt. Endvidere anvendes kolinesterasehæmmere til revertering af ikke-depolariserende neuromuskulær blokade ved fx anæstesi for at genoprette den neuromuskulære transmission i det somatiske nervesystem. Hæmning af acetylkolinesterase fører til bivirkninger ved acetylkolins aktivering af muskarine receptorer. Disse hæmmes ved samtidig indgift af en muskarinreceptor-antagonist, fx glykopyrron. Der er relativ kontraindikation for anvendelse af acetylkolinesterasehæmmer med muskarinreceptor-antagonist ved mekanisk obstruktion i gastro-intestinalkanalen og urinveje og ved peritonitis, mens kontraindikationen er absolut for alene at anvende acetylkolinesterasehæmmer ved disse tilstande (se Perifert virkende muskelrelaksantia ). Dette afsnit omtaler alene lægemidler med virkning på den perifere del af det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika), det...)
Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...Det er de samme kontrastmidler, som anvendes intravenøst, der også anvendes til intraartiku...)
Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) (...Det er dårligt belyst, om der er forskelle mht. antidepressiv effekt for mirtazepin hhv. mi...)
Selektive immunsuppressive midler (tarm-anti-inflammatorika) (...Det er påvist, at behandling med vedolizumab kan reducere sygdomsaktiviteten i bedste fald ...)
NSAID (mundhule og tænder) (Det er vigtig med grundig instruktion i anvendelse af NSAID dels for korrekt anvendelse dels for at undgå interaktioner med andre lægemidler/behandlinger og bivirkninger.)
Behandling med antipsykotika (...Det er vigtigt løbende at vurdere, om en given dosis af et antipsykotikum har effekt, om den givne effekt har været tilstrækkelig, og om den anvendte dosis er den korrekte 6707 - INTEGRATE: international guidelines for the algorithmic treatment of schizophrenia . Det vil ofte være nødvendigt at anvende højere doser i den akutte behandling, og derfor er det også vigtigt løbende at vurdere, om denne dosis skal justeres ned eller op - under samtidig hensyntagen til eventuelle bivirkninger. Når patienten efter den akutte fase befinder sig i stabiliseringsfasen, bør man igen overveje dosisniveauet, og i nogle tilfælde er det allerede her muligt at reducere dosis. Dette er i sagens natur særlig vigtigt i tilfælde, hvor der er betydende bivirkninger. Desuden stillingtagen til evt. præparatskift. I den efterfølgende fase, vedligeholdelsesfasen, er det fortsat nødvendigt at tage stilling til effekt og mulige bivirkninger: Er det...)
Desinfektion af mund og svælg (...Det er vigtigt med grundig instruktion i anvendelse af midler til desinfektion af munden de...)
SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) (Det er vigtigt, at gravide med behandlingskrævende depression tilbydes behandling, om indiceret også medikamentel behandling. Se Antidepressiv behandling af gravide .)
SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (Det er vigtigt, at gravide med behandlingskrævende depression tilbydes behandling, om indiceret også medikamentel behandling. Se Antidepressiv behandling af gravide .)
Tricykliske antidepressiva (TCA) (Det er vigtigt, at gravide med behandlingskrævende depression tilbydes behandling, om indiceret også medikamentel behandling. Se desuden Antidepressiv behandling af gravide .)
Antiarytmika (...Det frarådes at kombinere antiarytmika, som forlænger QT-intervallet (dronedaron, sotalol, amiodaron). Hvis QT-intervallet under antiarytmisk behandling øges til over 500 ms eller med mere end 20 % af udgangsværdien, bør dosis reduceres eller behandlingen seponeres. Der henvises til det generelle afsnit om lægemiddelinteraktioner. QT-intervallet måles fra starten af QRS-komplekset til slutningen af T-takken. QT-intervallet varierer med hjertefrekvensen og kan korrigeres herfor ved hjælp af Bazetts formel hvor QT c er det frekvenskorrigerede interval i ms, og R-R afstanden mellem de 2 forudgående QRS-komplekser i sek. Beregn QTc-intervallet her: Under sinusrytme er QTc-intervallet normalt kortere end 440 ms. En række andre lægemidler kan, oftest ved overdosering eller kombinationsbehandling, forlænge QT-intervallet og øge risikoen for proarytmier. QT-ændringerne er bedst beskrevet for erythromycin, som omsættes via cytokrom P450 3A. Ved samtidig anvendelse af antimykotika, verapamil, diltiazem eller en række andre lægemidler, der hæmmer cytokrom P450 3A, er konstateret en op til fem gange øget risiko for pludselig hjertedød (432) . Listen over lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, er lang (213) . For en det...)
Glukokortikoider (...Det har været diskuteret, om der er en lille øget risiko for læbespalte med eller uden ganespalte associeret med brug af kortikosteroider i 1. trimester, men dette signal genfindes ikke i de største datamaterialer. Ved anvendelse under graviditet er set en højere frekvens af for tidligt fødte børn og børn med lav fødselsvægt, hvilket formentlig kan tillægges moderens underliggende sygdom. Ved høje doser over længere tid bør fosterets vækst monitoreres. En restriktiv holdning tilrådes, specielt i 1. trimester, men enhver velindiceret behandling kan iværksættes og vil i praksis opveje den mulige risiko for fosteret. Lavest mulig dosis i kortest mulig tid er reglen ved immunsuppressiv terapi. Det...)
Antitrombotiske midler (...Det hæmostatiske system består dels af et hæmostaseberedskab , der aktiveres i forbindelse med karskader og sørger for reparation af skaderne ved koageldannelse i og uden for karret, dels af antitrombotiske mekanismer , som modvirker, at koageldannelsen okkluderer karret. Ved truende eller manifest tromboembolisk sygdom søges den hæmostatiske balance ændret i antitrombotisk retning med såkaldte antitrombotiske midler, hvorved forstås farmaka, der styrker de antitrombotiske mekanismer eller hæmmer hæmostaseberedskabet (1372) . Antitrombotiske midler omfatter: Koagulationshæmmende midler Trombocytfunktionshæmmende midler Fibrinolytika Antitrombotiske midler medfører latent eller manifest blødningstendens, hvilket begrænser kombinationsmulighederne. Hæmostaseberedskabet Hæmostaseberedskabet aktiveres, når blodet kommer i kontakt med vævstromboplastinproducerende celler, subendoteliale bindevævskomponenter eller fremmede overflader. Hæmostaseberedskabet omfatter ud over de beskrevne aktivatorer endvidere: trombocytter, som ved aktivering kan adhærere til overflader og danne aggregater koagulationsfaktorerne, hvor sekventiel aktivering fører til fibrindannelse, som stabiliserer trombocytaggregaterne antifibrinolytiske faktorer, som modvirker nedbrydning af dannede koagler. Antitrombotiske mekanismer De antitrombotiske mekanismer omfatter de naturlige antikoagulantia i blodet...)
Imlifidase (...Det IgG-nedbrydende enzym i imlifidase, afledt af Streptococcus pyogenes produceret i Escherichia coli-celler, er en rekombinant cysteinprotease, som spalter alle fire humane underklasser af IgG med høj specificitet. I dosis-respons studier med raske forsøgsdeltager og kronisk nyresyge patienter blev IgG-nedbrydning observeret hos alle efter imlifidase infusion (tidligere benævnt IdeS) med < 1 % plasma IgG tilbage inden for 48 timer og lave IgG niveauer op til 7 dage efter. Gennemsnitlige fluorescensintensitetsværdier (MFI) for HLA klasse I og II antistoffer blev markant reduceret hos alle patienter. C1q-binding til anti-HLA blev elimineret og membranbundet IgG-type-B-cellereceptor på CD19 + hukommelses B-celler blev spaltet. Imlifidase spalter IgG til F (ab') 2-fragmenter og Fc-fragmenter, og det...)
Bariumsulfat (...Detmeget tungtopløselige bariumsulfat bruges i vandig suspension tilsat stabilisator. Til visse præparater er der tilsat et overfladeaktivt stof, så kontraststoffet lettere trænger ind mellem slimhindefolder mv. Bariumsulfat egner sig kun som kontraststof i mave-tarm-kanalen, da det...)
Hallucinogener (...Det mest alment kendte hallucinogene stof er LSD (LysergSyreDiætylamid), men derudover omfatter gruppen en lang række naturligt forekomne planter med hallucinogen virkning. Psylicybin svampen (Spids Nøgenhat), som vokser vildt i DanmarkMen derudover findes der på det danske marked en række syntetisk fremstillede hallucinogener af typen tryptaminer, som fx DMT (DiMethylTryptamin). Denne gruppe af hallucinogener udøver deres virkning ved at blokere serotonerge receptorer. LSD Meget få, om nogle, omtaler LSD som deres hovedstof. LSD forhandles som Frimærker, da det er en meget lille dosis på 0,125 mg LSD der skal til et syre trip. Der laves en vandig opløsning af LSD, hvor en dråbe fra en pipette indeholder den angivne mængde LSD, som afsættes på et stykke trækpapir. Stoffet indtages så ved at spise trækpapiret. Meget få individer udvikler afhængighed af hallucinogener. Det er mere den akutte skade under rusen, der kan udgøre en fare. LSD-rusen LSD-rusen indledes med en metallisk smag i munden. Dette efterfølges af kuldegysning, en svag fornemmelse af angst eller fysisk uro, rastløshed, øget muskeltonus i ansigt og hals og endeligt kan der optræde sovende fornemmelse i ekstremiteterne. Sanserne bliver bombarderet, da alle sanseindtryk intensiveres. Farver bliver kraftigere, flimrer og vibrerer, samtidig med at afstandsbedømmelsen ophæves. Lyde høres højere, og objekter bliver levende. Der kan optræde synæstesier, hvor farver kan høres og lyd kan ses. Grænserne mellem krop og rum ophæves, hvilket kan give en ud af kroppen- oplevelse. LSD-forgiftning En LSD-forgiftning kan være en meget skræmmende oplevelse præget af angst, og i enkelte tilfælde optræder en egentlig psykotisk tilstand. Der findes ingen antidot og behandlingen består primært i at sikre rolige omgivelser i et stille lokale med dæmpet belysning. Derudover er der behov for tilstedeværelsen af en person, der konstant prøver at berolige den forgiftede. At blive efterladt alene kan forværre symptomerne. Hvis angsttilstanden bliver for voldsom, kan et benzodiazepin som diazepam være indiceret. Symptomerne fortager sig langsomt over timer. Phencyclidin og Ketamin Phencyclidine er et psykoaktivt stof, som er kendt under navnet PCP, hvilket er en forkortelse for phencyclidin. Ketamin, der er nært beslægtet med PCP, er kendt på det danske illegale marked. Blandt unge i rusmiddelmiljøet er stoffet kendt som keto eller hestebedøvelsesmiddel. Ud over at PCP og ketamin har en sløvende, stigende til anæstetisk, virkning, optræder der også hallucinationer. Det helt specielle ved ketamin er, at respirationen ikke påvirkes, når stoffet indtages i anæstesidoser. Af denne grund har stoffet en medikamentel indikation som akut anæstesimiddel ved transport af svært traumatiserede patienter. Ketamin bruges desuden som veterinært anæstesimiddel. Fælles for stoffer i denne gruppe er at de virker som antagonister på NMDA (N-Methyl D-Aspartat) glutamatreceptorerne. Ketaminrusen Ketaminrusen opleves meget forskellig fra person til person og afhængig af den dosis, der indtages. I almindelige doser indtræder der en tilstand, som lidt kan sammenlignes med alkoholberuselse. Der optræder sløvhed, snøvlende tale, sløret syn og dårlig koordination af ekstremiteter. Der kan indtræde en følelse af at være afsondret og distanceret fra det sociale miljø. I større doser er der ingen oplevelser af smerte. De hallucinatoriske symptomer er forvrængning af visuelle indtryk, perceptionsforstyrrelser eller illusioner og hørelseshallucinationer. Noget helt specielt ved rusen er den dissociative tilstand, hvilket er en ud af kroppen-oplevelse, hvor nogle endog føler sig udødelige. Endelig er der ved indtagelse af ketamin i anæstesidoser en fuldstændig amnesi efter rusen. Ketaminforgiftning Ved forgiftning kan der ses kramper, lungeødem og hjertestop. Patienten skal overvåges i rolige omgivelser, idet...)
Reninhæmmere (hypertension) (...Det må tilrådes, at der iagttages samme forsigtighedsregler som ved behandling med ACE-hæmm...)
Melatonin (...Det naturligt forekommende hormon melatonin adskiller sig helt fra andre sovemidler. Stoffet har særligt været anvendt i forbindelse med regulering af døgnrytmeforstyrrelser og der er beskrevet moderat virkning hos patienter over 55 år med primær søvnløshed kendetegnet ved dårlig søvnkvalitet (melatonin depottabl. 2 mg). Melatonin udskilles fra corpus pineale. Udskillelsen er dels døgnrytmerelateret, dels styret neuronalt fra retina ved faldende lysintensitet. Den søvnforbedrende effekt sker overvejende gennem påvirkning af melatoninreceptoren MT2, der regulerer døgnrytmen. Ved indtagelse sammen med eller ved afslutning af et mindre måltid opnås en forsinkelse af tidspunktet for den maksimale plasmakoncentration og derved en bedre virkning på søvnløsheden. Virkningen, der er moderat, er kun dokumenteret hos patienter over 55 år, formentlig fordi der hos denne aldersgruppe opnås en substitution af det aldersrelaterede fald i det natlige melatoninniveau. Melatonin har været forsøgt ved andre søvnforstyrrelser fx ved psykiatrisk og neurologisk sygdom men også ved døgnrytmeforstyrrelser, som fx ved jetlag og skifteholdsarbejde. I de senere år har melatonin vist sig at blive brugt til en række patientgrupper; yngre patienter med døgnrytmeforstyrrelser og søvnbesvær samt yngre og voksne patienter med neuropsykiatriske sygdomme (fx ADHD, autismespektrumforstyrrelse, demens og REM Sleep Behavior Disorder), men dokumentationen og evidensen herfor hviler på meget svagt grundlag. Bedst undersøgt er melatoninets virkninger på jetlag, hvor det...)
TNF-hæmmere (biologiske antireumatika) (...Det proinflammatoriske cytokin TNF (Tumor Necrosis Factor) produceres bl.a. af makrofager og Th1 lymfocytter og spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation ved flere reumatologiske sygdomme inkl. reumatoid artritis, spondylartritis, psoriasis artritis samt inflammatoriske gastro-intestinale og dermatologiske sygdomme. Lægemidlerne adalimumab , certolizumab pegol , golimumab og infliximab er antistoffer, der specifikt binder cytokinet TNF. Etanercept er en solubel TNF-receptor. Alle hindrer stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den autoimmune inflammation. På området findes en klinisk vejledning fra Dansk Reumatologisk Selskab og behandlingsvejledning fra Medicinrådet...)
Penicilliner (β-laktamantibiotika) (Det skal bemærkes, at penicillin cave dækker alle penicilliner (inkl. kombinationspræparater) - indtil andet er påvist.)
Midler mod atopisk dermatitis (...Det valgte præparat påsmøres i et tyndt lag 2 gange dgl. Behandlingen fortsættes til svind af eksemet. Ved recidiv genoptages behandlingen. Både tacrolimus og pimecrolimus kan desuden forsøges anvendt ved øjenlågseksem, pruritus ani, ved psoriasis i ansigt og i hudfolder (invers psoriasis) samt ved tegn på kortikosteroidatrofi. Hos børn kan man anvende tacrolimussalve 0,03 %. Ved meget aktivt eksem er det...)
Perifert virkende muskelrelaksantia (...Det vides ikke, hvorvidt muskelrelaksantia udskilles i modermælk. Absorptionen fra barnets ...)
Øjensalve (...Det virksomme stof afgives mere langsomt fra salver end fra dråber. Depotvirkningen af salver er afhængig af fordelingsforhold for det aktive stof mellem salvegrundlag og tårevæske. Fx får man med det...)
Midler mod overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (Detrusitol Retard)
β-receptorblokerende midler (...det er foreneligt med indikationsstillingen. Kolde hænder og fødder som følge af perifer vasokontraktion kan ses, men er mindre hyppigt med β-blokkere med egenstimulerende eller vasodilaterende effekt. Hypotension kan ses, men er relativt sjælden, hvis kontraindikationerne for behandlingen med β-blokkere overholdes. Bronkospasmer hos patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse ses primært med non-selektive β-blokkere, men også tidvist ved brug af β-blokkere med selektivitet og egenstimulerende effekt. Anafylaktiske reaktioner kan forstærkes under behandling med β-blokkere samtidig med, at det normale terapeutiske respons på adrenalin svækkes. Impotens forekommer under β-blokkerbehandling, men er dog en relativt sjælden bivirkning. Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom har impotens i 90 % af tilfældene psykologiske årsager frem for farmakologiske, og det...)
AKT-kinasehæmmere (...t som protein-kinase B, er en helt central kinase i PI3K/AKT signalvejen og spiller en meget vigtig rolle for cellevækst og metabolisme. Der findes tre forskellige AKT gener, AKT1...)
Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...det halve for de ikke-renale bivirkninger (urticaria, kvalme/opkastning, bronkospasme, laryngal ødem, hypotension, anafylaktoide reaktioner). For de renale bivirkninger (kontraststof-induceret nefropati) er det i modsætning til efter jod-holdigt kontraststof yderst sjældent, at det ses, når stofferne anvendes i de godkendte doser. Profylaktisk hydrering anbefales ikke. Behandlingen af de ikke-renale bivirkninger er den samme som for de jod-holdige røntgenkontraststoffer. Det vides ikke, om steroid givet i profylaktisk øjemed forebygger mod reaktioner på MR-kontraststoffer; reaktioner er set trods prednison. Patienter, der tidligere har reageret på indgift af et MR-kontraststof og/eller har astma eller svær allergi, bør overvåges. Bemærk: På grund af risiko for anafylaksi skal genoplivningsudstyr være umiddelbart tilgængeligt. Sene bivirkninger Ingen kendte. Meget sene bivirkninger Siden foråret 2006 har man påvist: nefrogen systemisk fibrose (NSF) signalintensitetsstigninger i basalgangler gadolinium-plaques efter indgift af nogle af de gadoliniumbaserede lineære kontraststoffer: Nefrogen systemisk fibrose er kun set hos nyresyge, signalintensitetsstigningerne og hud-plaques er set hos nyreraske. Nefrogen systemisk fibrose er ikke med sikkerhed påvist efter anvendelse af nogen af de stoffer, der i dag markedsføres i Danmark. Det samme gælder gadolinium plaques. For så vidt angår cerebral ophobning af gadolinium, er det påvist efter gadobensyre og stoffer, der ikke markedsføres i Danmark. Der er ikke påvist kliniske konsekvenser af ophobningen. Jo flere injektioner en patient har fået udført, jo mere udbredt ophobning i hjernen. Ophobningen er i langt de flere tilfælde iagttaget på T1-vægtede sekvenser; der skal være en vis mængde gadolinium før, man kan se det...)
Albendazol (...n patientserie blev udskillelsen af albendazol forlænget, og højeste koncentration i blodet fordoblet ved ekstrabiliær galdestase. Halvering af dosis ved denne tilstand synes derf...)
Alfa-1-antitrypsin (...det på over 22 μM. Den hyppigste årsag til svært nedsat mængde alfa-1-antitrypsin i blodet skyldes tilstedeværelse af allel Z, som i monozygot form (PiZZ) fører til koncentration under 11 μM. PiZZ er årsagen til ca. 95 % af alle tilfælde af svær alfa-1-antitrypsinmangel i Danmark, men der kendes mange andre genetiske varianter, hvor også allel S, som især forekommer i Sydeuropa, er associeret til øget forekomst af lungesygdom. I Danmark har ca. 5 % af befolkningen Z allelet, hvilket fører til, at der hvert år fødes ca. 40 børn med PiZZ genotypen og at ca. 2.500 danskere har denne genotype. Pi null (eller Pi-) allel, som sammen med Z (PiZ(null) eller alene (Pinull,null), betegner en meget sjælden tilstand med næsten umålelige værdier af alfa-1-antitrypsin i blod, giver en meget høj risiko for svær lungesygdom. Genotypen PiZZ medfører, at alfa-1-antitrypsin molekylerne får en ændret form, hvilket fører til, at en stor del af dem bliver degraderet intracellulært kort efter syntesen og at en betydelig andel polymeriserer i hepatocytterne, hvorved der dannes såkaldte inklusionslegemer, og kun ca. 10-15 % secerneres i blodet (4729) . Klinisk er PiZZ associeret med øget forekomst af leversygdom, som neonatal hepatitis, cirrhose og hepatocellulær carcinom og til tidlig udvikling af emfysem hos rygere. Patogenesen bag udvikling af emfysem er et samspil mellem øget pulmonal udskillelse af neutrofil elastase fra leukocytterne som følge af rygning samtidig med en utilstrækkelig hæmning af elestasens nedbrydende effekt på grund af lave koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. Denne ubalance fører til nedbrydning af lungevævet, hvilket resulterer i emfysem. Lungesygdommen bliver hos rygere manifest allerede i 30 til 40 års-alderen, hvor man ser udtalt emfysem og svær nedsættelse af FEV 1 og diffusionskapacitet. Mens alfa-1-antitryspinmangel ses hos ca. 1-2 % blandt alle patienter med KOL, udgør tilstanden en betydelig højere andel blandt dem, som bliver lungetransplanteret på grund af terminal KOL. Hos aldrig-rygere kan man hos personer med PiZZ også se udvikling af emfysem i en høj alder, men danske studier tyder ikke på en nedsat levelængde (4730) . Personer som er heterozygote (PiMZ) har en alfa-1-koncentration på ca. 11-22 μM og har ikke øget risiko for udvikling af emfysem, medmindre der er andre risikofaktorer til stede. Basisbehandling af patienter med KOL og alfa-1-antitrypsinmangel afviger ikke fra vanlig KOL-behandling og har fokus på rygestop, rehabilitering og inhalationsmedicin. Man har igennem mange år undersøgt effekterne af erstatningsterapi med intravenøs infusion af alfa-1-antitrypsin. Erstatningsterapi kan øge koncentrationen af alfa-1-antitrypsin i blod og lungevæv til relevante beskyttende niveauer, men den kliniske effekt er ikke påvist. Substitutionsterapi fører ikke til opbremsning af det årlige fald i FEV 1 , som er det vanlige effektparameter ved langtidsstudier af KOL (2754) . Et dobbeltblindet randomiseret studie har dog vist, at substitutionsterapi førte til et langsommere tab af lungetæthed målt på CT-scanning. Dette blev i studiet vurderet som et udtryk for langsommere progression af emfysem under substitutionsbehandling (2753) . Medicinrådet...)
Dopaminagonister (...det sikkert effektiv til modvirkning heraf (823) . Disse potentielt meget farlige bivirkninger ses især i optitreringsfasen. Det er derfor sikrest, at patienten afstår fra at køre bil samt undgår potentielt farlige arbejdsopgaver, indtil der er opnået en vedligeholdelsesdosis. Alle dopaminagonister er vist at øge risikoen for impulskontrol sygdom (IKS), som er den samlende betegnelse for ludomani, hyperseksualitet, tvangsshopping og hyperfagi. Forekomsten af IKS i et nordamerikansk studie af 3090 PS patienter blev fundet at være 13,6 %: heraf havde 5,0 % ludomani, 3,5 % hyperseksualitet, 5,7 % patologisk shopping samt 4,3 % hyperfagi. Incidensen af ludomani er ca.1,7 % i baggrundsbefolkningen. Yngre mænd har højere risiko end andre for at udvikle ludomani på dopaminagonist behandling. Ergotderivat-specifikke bivirkninger . Det har længe været kendt, at ergotderivaterne i sjældne tilfælde og i høje doser kan bevirke pleural, pulmonal, perikardial og retroperitoneal fibrosering samt hudinflammation. Sådanne reaktioner er ikke observeret under behandling med ropinirol eller pramipexol. Det...)
Lokalanalgetika (...en lave systemiske maternelle eksposition og orale biotilgængelighed hos barnet gør, at det...)
Anæstetika til intravenøs brug (...si. α2-receptoragonister I Danmark anvendes der i dag to α2-agonister (clonidin og dexmedetomidin) inden for klinisk anæstesi. De anvendes primært til sedering (præmedicinering/di...)
Diagnostik (Type- I allergi) (...det som udtryk for en positiv reaktion. Falsk positive reaktioner kan udløses alene ved nåleprik (uden allergen) hos patienter med urticariel dermografisme. Dette fænomen ses ikke helt sjældent ved atopisk dermatitis. Desuden kan dårligt oprensede ekstrakter medføre en degranulering af mastcellerne på grund af irritanter eller aktivering af komplementproteiner. Luftvejsallergi skyldes oftest pollen fra græs, birk, el, hassel og bynke, husstøvmider og disses efterladenskaber samt hår og skæl fra hund og kat og visse skimmelsvampe. Der findes et stort antal overlappende allergene komponenter, specielt inden for græsarterne, men også blandt træer og i mindre grad inden for gruppen af dyreepiteler. Det betyder, at man ved at benytte en testserie på 8-10 luftvejsallergener til screening kan dække en meget stor del af det allergene spektrum. Hudtest med kommercielle ekstrakter har en mere begrænset plads ved diagnosticering af fødevareallergi , dels fordi allergenaktiviteten i ekstrakterne kan være betydeligt lavere end i friske råvarer, dels fordi de kun indeholder native (ikke tilberedte eller enzymatisk påvirkede) emner, og endelig fordi fødevarereaktioner kan optræde, uden at IgE er involveret. Kontrollerede provokationer kan være et nødvendigt supplement til anamnesen. Såkaldt prik-prik-test, hvor der først prikkes i fødeemnet og derefter i huden, giver for de fleste fødevarer mere sikre resultater end anvendelse af kommercielt tilgængelige ekstrakter. Provokationstest Provokation , hvor patienten udsættes for allergen under kontrollerede omstændigheder, kan være relevant, hvis en sikker diagnose ikke kan stilles vha. hudtest og måling af allergenspecifikt IgE. Det kan være tilfældet, hvis disse metoder ikke er tilgængelige eller tilstrækkeligt følsomme/standardiserede, som det er tilfældet fx ved lægemiddel- og fødevareallergi. Ved provokation er det også muligt at graduere den kliniske følsomhed for et allergen. Det...)
Generelt om vacciner og vaccination (...rmaldehyd, neomycin, gentamycin eller andre aminoglykosider. Allergi over for disse er meget sjælden, og der er typisk tale om kontaktallergi, som manifesterer sig med lokaliseret...)
Sympatomimetika (mydriatika) (Almene adrenerge symptomer kan forekomme. Allergiske reaktioner er set, men er sjældne. Sekundær konjunktival hyperæmi, som kan være meget udtalt.)
Parenteral ernæring (...det nedsat perifer glucoseoptagelse og oxidation. Ca. 30 minutter efter afsluttet glucoseinfusion kan der opstå hypoglykæmi pga. øget endogen insulinproduktion, typisk hos patienter uden metabolisk stress. Gastro-intestinale gener For hurtig infusion af aminosyrer kan give utilpashed, kvalme og opkastninger, også pga. hyperosmolaritet. Mangelsyndrom Insufficiente mængder af forskellige mineraler kan medføre mangelsyndromer. Hyppigst forekommende er hypomagnesiæmi (paræstesier, kramper, opkastninger, ventrikulær takykardi), hypofosfatæmi (hæmolyse, rhabdomyolyse, konfusion, kramper, hjerteinsufficiens) og zinkmangel (dermatitis, diarré, apati). Refeeding-syndrom Man skal være opmærksom på den kliniske tilstand, der betegnes refeeding-syndrom. Det medfølgende kliniske billede kan bestå af ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takyarytmier og/eller hypotension. Dette kan ses hos patienter med langvarigt (adapteret) vægttab, som starter i ernæringsterapi. Underernærede patienter, som ved starten på parenteral (og enteral) ernæring har elektrolytforstyrrelser, typisk mangel på kalium, magnesium og fosfat, skal monitoreres dagligt med blodprøver, fordi ernæringsterapien øger behovet for disse elektrolytter. Langsom opstart med parenteral ernæring med reduceret energi-dosis og lavt natriumindhold er derfor indiceret til svært underernærede, som ofte er svært vitamindepleterede og bør behandles med thiamin og B-Combin fra ernæringsterapi påbegyndes (5873) . Leverpåvirkning Biokemisk leverpåvirkning er ikke en kontraindikation mod parenteral ernæring. Forhøjede serumværdier af leverenzymer ses meget hyppigt i forbindelse med anvendelse af parenteral ernæring, og det skal sædvanligvis ikke medføre ændringer i doseringen af parenteral ernæring. Vær opmærksom på ikke at tilføre mere ernæring end svarende til behovet (= kapaciteten for oxidation af ernæringen), og tilfør ernæring enteralt, når det...)
Amphotericin B (systemiske svampeinfektioner) (...Ambisome medfører meget ofte nyrepåvirkning og infusionsreaktioner i form af utilpashed, kvalme, smerter og fe...)
Aminoglykosider til systemisk brug (...det er ikke nødvendigt at monitorere plasma-gentamicin koncentrationen de første 3 dage. Gentamicin 1. dosis (uafhængig af nyrefunktion): 5 mg/kg legemsvægt. 2. og 3. dosis: Ved eGFR ≥ 60 ml/min: Højst 3 doser (samme dosis som 1. dosis): 2. dosis gives tidligst 16 timer efter 1. dosis 3. dosis gives døgnet efter 2. dosis (samme klokkeslæt som 2. dosis). Ved eGFR 45-60 ml/min: Højst 2 doser (samme dosis som 1. dosis): 2. dosis gives tidligst 36-48 timer efter 1. dosis. Ved eGFR 25) udregnes en korrigeret legemsvægt/kropsvægt (ABW) ud fra højde i cm og vægt i kg: ABW = IBW + 0,4 x (vægt - IBW) IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn ABW her: Beregn BMI her: Ved undtagelsesvis behov for behandling med gentamicin udover 3 dage, fx ved endocarditis, bestemmes doseringsinterval efter serum-gentamicin koncentrationsniveau. Figur 1. Nomogram f or dosering af gentamicin 5 mg/kg 1 gang daglig . Nomogrammet er en hjælp ved bestemmelse af det optimale doseringsinterval for den samme dosis på 5 mg/kg. Nomogram kan også anvendes til dosering af tobramycin, men ikke til amikacin. Metode til måling af serumkoncentration af amikacin er ikke standard i Klinisk Biokemisk afdeling. Kontakt lokal Klinisk Biokemisk afdeling. For at monitorere behandlingen og bestemme det optimale doseringsinterval (hver 24., 36. eller 48. time) Udtages en blodprøve til gentamicin-bestemmelse på et tilfældigt tidspunkt inden for intervallet 6 til 14 timer efter påbegyndt indgift. Koncentrationen vurderes i forhold til nomogrammet i figur 1. Hvis den målte koncentration falder inden for området mærket Q24, fortsættes med dosering hver 24. time. Hvis den målte koncentration falder inden for området mærket Q36, fortsættes med dosering hver 36. time. Hvis den falder inden for området mærket Q48, fortsættes med dosering hver 48. time. Hvis den målte koncentration ligger uden for området, dvs. over den øverste linje, stoppes indgift af gentamicin, og koncentrationen følges for at finde det...)
Amning (Ernæring til spædbørn og småbørn) (...Det ammede barn får 600-800 ml modermælk i døgnet, og mængden ligger nogenlunde konstant i alderen fra 1 til 6 måneder, selvom barnet i denne periode næsten fordobler sin vægt. Modermælk er optimalt sammensat til at dække spædbarnets behov både i forhold til næringsstoffer og i forhold til væske. Modermælken ændrer sig hele tiden, så den følger barnets behov i forhold til kvantitet og kvalitet af næringsstoffer. Modermælkserstatning er primært baseret på komælk. Modermælk adskiller sig på en række punkter fra modermælkserstatning og er meget forskellig fra sødmælk: Sammensætning af modermælk, modermælkserstatning og sødmælk pr. 100 ml Modermælk Typisk værdi Modermælks- erstatning Typisk værdi Sødmælk Typisk værdi Energi (KJ) 270-290 250-295 269 Energi (kcal) 65-70 60-70 64 Fedt (g) 3,5 3,8 3,5 Protein (g) 0,9 1,2-2,1 3,4 Valle/kasein 60/40 60/40 20/80 Kulhydrat (g) 6,7 5,5-10 4,8 Lactose (g) 7,2 6-7 4,7 Jern (mg) 0,03-0,09 0,2-0,9 0 Calcium (mg) 20-25 30-97 116 Vitamin A (µg) 30-60 35-127 31 Vitamin C (mg) 10 6,3-22 1,2 Vitamin D (µg) 0,03 0,6-1,9 0,1 Vitamin K (µg) 0,2-0,5 2,5-18 0 Modermælk og barnets tarm er tilpasset hinanden gennem evolutionen. Modermælkserstatninger har gennem årerne gennemgået og gennemgår fortsat udvikling der stiler mod at lette optagelsen af nødvendige næringsstoffer og komme så tæt på modemælk som muligt. Modermælk indeholder, udover næringsstoffer, en lang række faktorer, der er med til at beskytte barnet mod infektioner. Det er bl.a. leukocytter, sekretorisk immunglobulin A, humane mælke oligosakkarider laktoferin og lysozymer. Hyppigheden af akutte infektionssygdomme er mindre hos ammede børn, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Senere i barndommen ser det også ud til, at visse immunrelaterede sygdomme (fx type 1-diabetes) er mindre hyppige hos ammede børn. Modermælken indeholder desuden mange enzymer, vækstfaktorer og hormoner, der bl.a. har betydning for fordøjelsen og tarmens udvikling. Flere studier tyder på, at modermælk/amning også har en gunstig indflydelse på børns psykomotoriske udvikling. Amning beskytter mod udviklingen af mælkeallergi og astmatisk bronchitis/astma. Den beskyttende effekt ser ud til at være bedst hos børn med allergidisposition. I de seneste reviderede anbefalinger fra SST anbefales højt hydrolyseret modermælkserstatning eller aminosyrebaseret modermælkserstatning til børn i 1. leveuge, der har behov for at få tilskud af modermælkserstatning, såfremt barnet skal ammes efterfølgende. Det...)
Midler mod HIV (...ning frarådes som udgangspunkt, selv om risikoen for overførsel af virus formentlig er meget lav hos velbehandlede kvinder. De fleste antiretrovirale lægemidler udskilles i lav ko...)
Humane immunglobuliner (...ffer mod humant IgA i plasma, men selv blandt patienter med IgA-mangel er detmeget sjældent forekommende. I sjældne tilfælde ses også urticaria, hududslæt e...)
CD20-antistoffer (biologiske antireumatika) (...lobulin er beskrevet ved langtidsbrug. Vacciner slår ikke an eller meget dårligt an, så det...)
Nitrater med hurtig virkning (...Angina pectoris, anfaldsbehandling og forebyggelse. Meget svær , som ikke kan behandles på anden måde, kan brydes med kontinuerlig intravenøs in...)
Angiotensin II-receptorblokkere (hjerteinsufficiens) (...vasokonstriktion) af angiotensin II. Den hæmodynamiske virkning af disse lægemidler er meget...)
Antacida (...Antacida medfører en hurtig neutralisation af øsofagus' og ventrikelindholdets pH, men denne virkning er ret kortvarig. Ved halsbrand har antacida ofte en tilfredsst...)
Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...dets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) . b/tsDMARD (biologiske antireumatika og JAK-hæmmere) På basis af bioteknologi og viden om den immuninflammatoriske proces i leddene ved reumatoid artritis er der udviklet lægemidler, der specifikt hæmmer eller blokerer celler eller signalstoffer i den inflammatoriske kaskade. Eksempler herpå er: TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab pegol, etanercept, golimumab og infliximab) Interleukin-1-hæmmere (anakinra) CD20-antistoffer (rituximab) Co-stimulationshæmmere (abatacept) Interleukin-6-hæmmere (tocilizumab, sarilumab) Interleukin-17-hæmmere (secukinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis, psoriasis artritis og spondylartritis Interleukin-12-/Interleukin-23-hæmmere (ustekinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Fosfodiesterase-4-hæmmere (apremilast). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Januskinase-inhibitorer (JAK-hæmmere/jakinibs) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT pathway. JAK-hæmmere har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis og psoriasis artritis. Effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med den effekt, som man ser ved biologiske antireumatika. Fælles for JAK-hæmmerne er, at de har en relativ hurtigt indsættende og kraftigt antiinflammatorisk effekt. De virker både symptomlindrende og hæmmer udviklingen af irreversible ledskader. Generelt er b/tsDMARD dyre, men prisen på specielt TNF-hæmmere er faldetmeget de seneste år. Medicinrådet...)
Antitrombin (...det omsætningshastigheden for antitrombin-heparinkomplekset er væsentlig større end omsætningshastigheden for antitrombin. Efter langvarig, intens heparinbehandling kan antitrombinkoncentrationen således falde så meget, at heparin bliver uvirksomt. Det...)
Trombocytfunktionshæmmende midler (...eksi, stabil iskæmisk hjertesygdom og akut koronart syndrom er skitseret i Tabel 2. For detaljer henvises til behandlingsvejledninger fra Dansk Cardiologisk Selskab (826) og Dansk...)
Anæstetika til universel anæstesi (... pga. deres ændrede metabolisme hos leversyge patienter. Remifentanil anses for at være det bedste opioid til disse patienter (5367) (5368) . Patienter med svær nyrepåvirkning (es...)
Midler med effekt på insulinfølsomheden (...meget sjældent, men er livsfarlig og provokeres af stofkumulation og/eller komplicerende tilstande som hjerteinsufficiens, infektionssygdomme, leverlidelser, nyreinsufficiens og alkoholindtagelse. Laktatatacidosen kommer snigende uden karakteristiske symptomer med almindelig sygdomsfølelse, kvalme og påvirket sensorium. Der er som regel normoglykæmi og ingen ketonuri. Bør behandles med seponering af stoffet og glucose-insulininfusion, evt. hæmodialyse samt natriumhydrogencarbonat intravenøst. Ketonuri kan ses trods normalt blodsukkerniveau, da metformin ikke virker ketosehæmmende og skyldes øget lipolyse, som fx kan ses ved faste (sultketose) eller under behandling med en meget...)
Midler mod familiær transthyretin amyloidose (...llemprodukter til amyloidfibriller. Amyloidfibrillerne aflejres ekstracellulært i bl.a. det perifere nervesystem, hjerte, mavetarmsystem, nyrer, centralnervesystem og øjne, hvilke...)
Natalizumab (...nsensus kriterier. Før behandling skal der foretages test for JC-virus antistoffer i blodet. Hvis patienten er JC-virus negativ kan behandling med natalizumab ske med meget lille ...)
BCL2- hæmmere (...det B-cell lymphoma-2 (BCL2). Genet der koder for proteinet er lokaliseret på kromosom 14. Det blev primært beskrevet i forbindelse med lymfekræft, hvor translokation af kromosom 14 til kromosom 18, t (14;18), er en hyppigt forekommende genetisk ændring. Denne translokation fører til overekspression af BCL2 genet og dermed større mængder af BCL2 proteinet i de celler, hvor translokationen findes. Det er dog senere vist, at BCL2 også spiller en vigtig rolle ved andre kræftsygdomme, fx akut myeloid leukæmi (AML) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Det vil sige, at BCL2 proteinet har betydning ved kræftsygdomme uden t (14;18). BCL2 er ikke et onkogen i klassisk forstand, dvs., at proteinet ikke medfører uhæmmet celledeling og dermed tumorvækst. BCL2 spiller derimod en vigtig rolle for cellernes regulering af apoptose (kontrolleret celledød). BCL2 er blot et af flere vigtige proteiner, der virker anti-apoptotiske, og dermed øger kræftcellernes overlevelse. BCL2 virker ved at binde sig til BAX og BAK, hvorved disse pro-apoptotiske proteiner ikke længere kan interagere med mitokondriemembranen og starte apoptose via den mitokondrie-medierede apoptose vej. BCL2 hæmmes naturligt af pro-apoptiske proteiner, fx BIM og BAD, der begge tilhører BH3-only familien. Det betyder, at cellernes apoptose under normale forhold er en meget nøjagtigt reguleret balance mellem pro-apoptotiske og anti-apoptotiske proteiner. Særligt ved hæmatologiske kræftsygdomme er denne balance dysreguleret, fx ved overekspression af BCL2 eller via andre mekanismer. Venetoclax er et BH3-lignende molekyle, der binder selektivt til BCL2 proteinet. Derved reducerer venetoclax BCL2 proteinets anti-apoptotiske virkning på samme måde som BH3-only proteinerne gør det under normale forhold. Resultatet er, at den mitokondrie-medierede apoptose forstærkes, hvilket fører til øget celledød. Da venetoclax fremmer apoptose, har stoffet en hurtigt indsættende virkning. Det betyder, at der er risiko for potentielt livstruende tumorlyse i den indledende fase af behandlingen. Det gælder også ved nogle af de hæmatologiske kræftsygdomme, hvor tumorlyse normalt kun forekommer sjældent, fx kronisk lymfatisk leukæmi. Derfor er der specielle forholdsregler, når venetoclax anvendes, herunder en optitreringsfase, hvor der monitoreres for tumorlyse med blodprøver, før og efter dosisøgning. Forebyggende behandling mod tumorlyse med væske og urinsyresænkende stoffer (se EU SmPC for det...)
BCR-ABL tyrosinkinasehæmmere (...dette kromosom findes hos langt de fleste patienter med kronisk myeloid leukæmi (CML). BCR-ABL1 genet transskriberes til en tyrosinkinase, som virker som et onkogen. Dette skyldes at BCR-ABL1 tyrosinkinasens er konstitutivt aktiv, og dermed ikke er underlagt normal regulation fra feedback mekanismer. BCR-ABL1 tyrosinkinasen fører til ureguleret celledeling og reduceret apoptose, hvilket betyder, at celler med denne translokation deler sig uhæmmet og ekspanderer. For CML er det typisk, at translokationen ikke fører til et modningstop i de maligne myeloide celler, men derimod ses der øget antal celler på flere modningsstadier af myeloide celler ved kronisk fase af CML. Ved senere stadier af CML kan de mere umodne blastceller være mere fremtrædende og dette kaldes blastkrise. Før udvikling af BCR-ABL1 tyrosinkinasehæmmere blev CML behandlet med kemoterapi, evt. konsolideret med allogen transplantation, og prognosen var relativt dårlig. I dag har behandling med tyrosinkinasehæmmere ændret behandlingen fundamentalt, så alle patienter i dag primært behandles med tyrosinkinasehæmmere. Det...)
Kolinesterasehæmmere og memantin (...Det kan i klinisk praksis være svært at vurdere, om der er en effekt af behandlingen, da det kan være en forhaling af udviklingen eller forebyggelse af adfærdsforstyrrelser. Dette bør indgå i overvejelserne i forhold til eventuelle seponeringsforsøg. Langtidsstudier, inklusive placebo kontrollerede seponeringsforsøg, viser effekt op til mindst 6 år (6748) . Ved tidlig diagnose og/eller langsom progression må der forventes effekt i længere tid, end hvis diagnosen stilles sent og/eller progression er hurtig. Seponering Når patienten tåler behandling, fortsættes som udgangspunkt til patientens sygdom ikke længere er i indikationsområdet, det...)
Vitamin B (...det og da især hos ældre, som lever af ensidig kost, samt patienter med svært stof- og alkoholmisbrug. En væsentlig undtagelse herfra er vitamin B 12 hvor op mod en tredjedel af veganere vil udvikle B 12 -mangel, hvis de ikke tager tilskud. Det samme er tilfældet...)
Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...omielle infektioner. Bivirkningsmæssigt ligger tigecyclin på linje med tetracyclinerne. Det er specielt vigtigt at huske binding til og misfarvning af knogler og tænder, og derfor...)
NSAID (...det der i stedet opnås øget risiko for bivirkninger. I stedet må man ved utilstrækkelig effekt overveje skift til andet NSAID, da det er velkendt, at den terapeutiske effekt af et NSAID kan variere meget fra individ til individ. Skønsmæssigt dør mere end 100 personer i Danmark hvert år pga. NSAID-induceret gastro-intestinal blødning og perforation. Risikoen er størst hos ældre. Antallet af dødsfald pga. kardiovaskulære bivirkninger er ikke opgjort. I meget sjældne tilfælde kan også andre bivirkninger, fx knoglemarvsaplasi, medføre dødsfald. Gastro-intestinale bivirkninger Der kan opstå ventrikelulcera og ulcuskomplikationer som ventrikelblødning eller ventrikelperforation samt slimhindeulcerationer længere nede i tarmen, og dette kan opstå uanset præparatets formulering og administrationsvej. Øvre dyspepsi angives af ca. 30 %, og gastroskopisk påvises ventrikelulcerationer hos ca. 30 %, men fundene korrelerer meget dårligt. 1,5 % i langvarig NSAID-behandling får pr. behandlingsår kompliceret ulcus med en gastro-intestinal blødning eller perforation med en mortalitet på 10 %. Risikoen er især høj hos patienter > 65 år, ved samtidig glukokortikoidbehandling, dårlig almentilstand og ved anamnestisk tidligere ulcussygdom. Risikoen øges med højere doser, men ses også ved lavdosis ASA-behandling. Der er ligeledes risiko for nedre gastro-intestinal ulcus. Andre mindre alvorlige gastro-intestinale bivirkninger (diarré eller obstipation) forekommer hos 1-10 %. Alvorlige gastro-intestinale bivirkninger forekommer også ved COX-2-selektive NSAID, men sjældnere. Kardiovaskulære (CV) bivirkninger Behandling med NSAID øger risikoen for arteriel trombose. Tromboserisikoen er specielt øget ved eksisterende CV-sygdom eller ved disponerende risikofaktorer hertil, og risikoen er generelt relateret til dosis og behandlingsvarighed. Visse præparater og doser er dog ikke sikkert fundet associeret til tromboserisiko, og en hel del præparater har indtil nu ikke været mulige at evaluere pga. utilstrækkelige data. Selektive COX-2-hæmmere var de første præparater, hvor en dosisafhængig øget risiko for kardielle og cerebrale tromboser blev påvist. Siden er øget risiko også påvist for visse non-selektive NSAID endog hos hjerteraske personer. Flere registerundersøgelser har således påvist dosisafhængig øget risiko for død eller AMI ved hjerteraske, ikke blot ved COX-2-hæmmere (absolut risikoøgning var 1 dødsfald pr. hhv. 14.000 og 20.000 behandlede pr. år), men også ved diclofenac (1 dødsfald pr. 77.000 behandlede pr. år) og i mindre grad ved ibuprofen (1 dødsfald pr. 432.000 behandlede pr. år) (1389) . I undersøgelsen var kun ovennævnte NSAID, samt COX-2-selektive NSAID, evaluerbare. Fundet af tromboserisiko er i overensstemmelse med en metaanalyse (1749) , inkluderende de samme præparater, også ved non-selektive NSAID. Samme ses i et tidligere stort amerikansk kohortestudie, hvor tromboserisikoen (AMI eller apopleksi) ved selektive COX-2-hæmmere i forhold til placebo var øget relativt x 2,5-3,9 afhængigt af præparat, dosering og patientgruppe. Den absolutte risikoforøgelse for celecoxib var dosisafhængig, og ved 400 mg eller 800 mg dgl. henholdsvis 1,3 % og 2,1 %. IRF/Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab fraråder selektive COX-2-hæmmere og non-selektive NSAID med overvejende COX-2-hæmning, såsom etodolac, diclofenac og meloxicam til patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom grundet formodet større kardiovaskulær risikoprofil af disse stoffer. Selskabets anbefalinger ved behov for NSAID er naproxen (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.) (6929) (5516) . Et prospektivt studie med > 24.000 reumatologiske patienter behandlet i > 20 måneder viste ingen forskel i CV-bivirkninger mellem ibuprofen, naproxen og celecoxib i lav dosis (2995) . Flere studier viser, at patienter med reumatoid artritis har mindre risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved NSAID-behandling end non-RA patienter (2565) . Pga. en vand- og natriumretinerende virkning af NSAID og dermed hæmning af loop-diuretikas effekt, kan det være nødvendigt at øge dosis af loop-diuretika ved behandling af hjerteinkompensation eller hypertension. Samme mekanismer menes at være forklaringen på fundet i en dansk case-control-undersøgelse, hvor non-selektive NSAID (eksklusiv ASA) og COX-2-hæmmere synes at øge risikoen for atrieflimren, om end i ringe grad. 4-7 ekstra tilfælde af atrieflimren pr. 1.000 nye NSAID-brugere opstår pr. år. Naproxen og ibuprofen var også i denne undersøgelse forbundet med laveste risiko (1893) . Allergiske reaktioner Allergiske og allergilignende bivirkninger omfatter både hududslæt (herunder urticaria) og Quinckes ødem, allergisk rhinitis, næsepolypper, astma og optræden af symptomer som ved serumsyge. I sjældnere tilfælde kan der forekomme anafylaktisk shock. Det er muligt, at de allergiske symptomer skyldes hæmningen af prostaglandinsyntesen med sekundær øget dannelse af leukotriener. Dette kan være forklaringen på en tilsyneladende krydsallergi mellem NSAID. Alvorlige hudreaktioner (hvoraf nogle var fatale, inkluderende eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) har været rapporteret, men meget sjældent. Risikoen synes at være størst den første måned, hvor enhver optræden af hududslæt, mucosalæsioner eller ethvert andet tegn på hypersensitivitet bør føre til behandlingsophør. Hæmatologiske bivirkninger For flere af stofferne er der beskrevet enkelte tilfælde med udvikling af agranulocytose, trombocytopeni og aplastisk anæmi, heraf få med dødelig udgang. Den årlige incidens er < 1/100.000. Disse bivirkninger optræder hyppigst ved brug af fenylbutazon, som ikke bør anvendes til langtidsbehandling. ASAs hæmning af trombocytternes aggregationsevne er irreversibel i modsætning til de øvrige NSAID. Enkelte tilfælde af autoimmun hæmolytisk anæmi er beskrevet. Symptomer fra centralnervesystemet Hovedpine, svimmelhed, konfusion og evt. kognitiv dysfunktion kan ses - og relativt hyppigt hos ældre. Sjældne bivirkninger er søvnforstyrrelser, depression og paræstesier. Sjældent er beskrevet tilfælde med aseptisk meningitis eller neuritis optica. Ved intoksikation kan ses koma og kramper. Hepatotoksicitet Enzymstigninger, der tyder på påvirkninger af leverparenkymet, kan ses ved de fleste NSAID. Forandringerne er sædvanligvis reversible ved seponering, men svær - undertiden kolestatisk - toksisk hepatitis er beskrevet i enkelte tilfælde. Nyre- og urinvejssymptomer En hæmning af nyrernes prostaglandiner ved brug af NSAID kan medføre: aftagende nyrefunktion hyponatriæmi ødemer hyperkaliæmi. Disse bivirkninger ses især hos patienter med kronisk nyresygdom, kronisk lever- og hjerteinsufficiens, sekundær hyperaldosteronisme eller saltdepleterede patienter i diuretisk behandling og ved shocktilstande i forbindelse med fx blødning og sepsis. Generel anæstesi angives at øge risikoen for uønskede renale NSAID-virkninger. Akut nyreinsufficiens kan indtræde inden for den første uge efter påbegyndt behandling med NSAID. Risiko for nyreinsufficiens øges ved samtidig brug af ACE-hæmmere, som dilaterer de efferente nyrearterioler, mens NSAID kontraherer de afferente arterioler. Desuden ses akut interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom og papilnekroser, hvoraf sidstnævnte opstår på iskæmisk basis i forbindelse med NSAID-behandling. Triple Whammy Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Mekanismen bag er en kombination af tre effekter, der alle medvirker til at nedsætte det hydrostatiske tryk i glomerulus og dermed filtrationen (GFR). ACE/AT-II kan dilatere den efferente arteriole fra glomerulus, mens NSAID kan medføre kontraktion af den afferente arteriole til glomerulus. Diuretika medfører nedsat volumen i karbanen. Samtidig brug øger derfor risikoen for nyresvigt betydeligt. Hvorvidt det...)
Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...det vist, at P-PTH begynder at stige (sekundær hyperparatyroidisme) ved P-25OHD < 75 nmol/l, hvilket fører til en mindsket knoglemineraltæthed (BMD) og en øget risiko for fraktur. På baggrund heraf anses et P-25OHD-niveau på 80-120 nmol/l for ønskværdig hos patienter med osteoporose (1495) . Hovedparten (80-90 %) af kroppens indhold af D-vitamin syntetiseres endogent, når hud eksponeres for sollys i sommerhalvåret. Frakturer forekommer hyppigere i vinterhalvåret. Dette kan ikke alene tilskrives det glatte føre, men er tillige betinget af en øget knogleomsætning pga. sekundær hyperparatyroidisme samt en øget faldtendens pga. lavere P-25OHD-niveau (1508) . På denne baggrund er det relevant at tilstræbe en sufficient D-vitaminstatus året rundt. Indikation for bestemmelse af D-vitaminstatus Det kan ikke anbefales at måle P-25OHD hos i øvrigt raske personer, da den sundhedsmæssige betydning af en sådan screening er uvis (6395) . Indikationer for bestemmelse af D-vitaminstatus er anført i tabel 2. Udredning af D-vitaminmangel Ved dokumenteret eller formodet...)
Monoaminooxidasehæmmere (MAO-hæmmere) (...bilitet, ataksi, bevægeforstyrrelser, søvnløshed, mareridt og kognitive forstyrrelser. Meget sjældent ses konfusionelle psykoser med hallucinationer og vrangforestillinger. Genere...)
Partielle agonister/antagonister (...ynes risikoen for afhængighed mindre end ved de rene opioidagonister. Buprenorphin har meget lav biotilgængelighed oralt (ca. 10 %) og gives derfor enten parenteralt, transdermalt...)
Modermælkserstatning (ved allergi) (...det ikke er muligt, anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at der gives højt hydrolyseret modermælkserstatning i første leveuge, uanset allergi disposition, hvis det forventes at barnet vil fortsætte med amning. Denne anbefaling omfatter ikke præmature børn. Børn, som ikke skal ammes, kan allerede i første leveuge ernæres med en almindelig modermælkserstatning. Sundhedsstyrelsen har 2022 revideret anbefalingerne på baggrund af en gennemgang af den videnskabelige litteratur på området, foretaget af det europæiske selskab for allergologi (EAAIC). Gennemgangen har ikke fundet evidens for, at brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning efter første leveuge forebygger allergi hos spædbørn. Fra anden leveuge kan man derfor give almindelig modermælkserstatning, enten som fuld ernæring eller som supplement til modermælken. Hvis forældrene foretrækker at fortsætte med at give barnet højt hydrolyseret modermælkserstatning, kan de vælge dette, men der ydes kun tilskud ved påvist komælksprotein allergi. Konstateres der komælksprotein allergi kan anvendes modermælkserstatning, der er baseret på højt hydrolyseret protein, 90 % af børn med IgE-medieret komælks-proteinallergi tåler dette. I meget sjældne tilfælde kan børn med komælks-proteinallergi dog også reagere med allergi på disse produkter. I sådanne tilfælde kan der gives et produkt, hvor proteindelen består af frie aminosyrer, som Neocate® LCP, Nutramigen® PURAMINO eller Alfamino . Althéra og Pepticate 1 indeholder lactose, mens de øvrige hydrolyserede produkter (se tabel) ikke indeholder lactose. Ved komælks-proteinallergi er der ingen grund til at undgå lactose. De lactosefri produkter er fx Nutramigen 1 og 2 og kan anvendes til spædbørn, som ikke tåler lactose, fx ved galactosæmi. Pregestimil® DHA er ligeledes hypoallergent og lactosefrit og adskiller sig fra de øvrige produkter ved at have en højere andel af MCT-fedt. Børn med komælks-proteinallergi bør ikke ernæres med soja-produkter, da de er i risiko for også at udvikle soja-allergi. Gedemælksbasseret modermælkserstatning kan ikke benyttes som alternativ ved komælksallergi da proteinerne i det...)
GIP- og GLP-1-receptor agonister, samt DPP-IV-hæmmere (diabetes) (...Det gælder specielt GLP-1-receptor agonisterne liraglutid, semaglutid, dulaglutid og exenatid én gang ugentligt. Stofferne kan relativt enkelt kombineres med såvel insulin som allerede eksisterende orale antidiabetika, dog ikke med hinanden. Hos personer med overvægt og type 2-diabetes, hvor tilfredsstillende behandlingsresultater ikke har kunnet opnås med livsstilsintervention og metformin, er det oplagt at overveje at kombinere metformin med en DPP-IV-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist - jf. DES/DSAM´s behandlingsvejledning. Hvis der hos den overvægtige patient også ønskes et vægttab, vil en GLP-1-receptor agonist ofte være at foretrække. DPP-IV-hæmmerne er vægtneutrale eller medfører kun et mindre vægttab på 1-2 kg. GLP-1-receptor agonisterne, specielt semaglutid har i sammenlignende studier med andre antidiabetika vist at være meget effektive til at regulere blodglucose. Tilstræbes et > 10 % vægttab hos personer med svær overvægt og type 2 diabetes, hvor det...)
Nukleosid- og nukleotid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (...det øget risiko for myokardieinfarkt; men det er usikkert, om sammenhængen er kausal. Tenofovirdisoproxilfumarat (TDF) er potentielt nefrotoksisk og bør undgås hos patienter med nedsat nyrefunktion. Det påvirker endvidere knoglemetabolismen, hvor det giver lavere knogletæthed (bone mineral density) - den kliniske betydning på lang sigt er usikker. Tenofoviralafenamid (TAF), et andet...)
Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi (...det perifere blod. Herfra isoleres T-lymfocytter, der efterfølgende genmanipuleres til at udtrykke den specifikke CAR ved hjælp af viral transduktion. Til sidst ekspanderes CAR-T-cellerne således, at der opnås det terapeutisk ønskede antal celler. Det færdige produkt reinfunderes til patienten efter forbehandling med lymfocytdepleterende kemoterapi. Behandling med CAR-T-celler er meget hyppigt ledsaget af bivirkninger. En speciel bivirkning til behandlingen er det såkaldte cytokinfrigivelsessyndrom (cytokine release syndrome, CRS). Når CAR-T-cellerne interagerer med antigen på overfladen af de maligne celler, aktiveres T-lymfocytterne, hvilket fører til frigivelse af inflammatoriske cytokiner. Det...)
Midler mod apnø hos præmature børn (...ngig af alder og almen tilstand. Andre årsager end cerebral umodenhed hos detmeget for tidligt fødte barn bør altid udelukkes. Eksempelvis obstruktion, seps...)
Immunologiske bivirkninger til cellulære terapier og CAR-T (...Det forventes, at fremtiden vil byde på stigende brug af disse type behandlinger til solide tumorer. Der er pt. EU godkendte CART produkter og bispecifikke antistoffer til behandling af lymfekræft, myelomatose og akut lymfoblastær leukæmi. Fælles for både CART og bispecifikke antistoffer er, at behandlinger udløser kraftig T-celle aktivering med deraf følgende frigivelse af cytokiner. Derfor er der nogle særlige bivirkninger til behandlingerne, der adskiller sig væsentlig fra cytostatika og andre monoklonale antistoffer. Både CART og bispecikke antistoffer kan medføre betydelig infektionstendens, herunder risiko for alvorlige livstruende infektioner på linje med mange andre intensive behandlinger mod kræft. Cytokin release syndrome (CRS) CART og bispecifikke antistoffer kan udløse cytokin release syndrome (CRS) , som kan forveksles med en alvorlig infektion, men kræver en helt anden terapeutisk tilgang rettet mod dæmpning af inflammation. Under CRS ses der stigninger i cytokinniveauerne og inflammationsparametre, for eksempel IL6, CRP og ferritin. CRS er dog en klinisk diagnose, der skal stilles umiddelbart og ikke på basis af laboratoriesvar. CRS kan være livstruende, og dødsfald som følge af CRS er beskrevet i kliniske studier. Et øget kendskab til bivirkninger og håndtering i henhold til gældende retningslinjer for CRS reducerer dog risikoen for de meget alvorlige forløb. De typiske tidlige symptomer på CRS er feber, hypotension og hypoxi. CRS kan uden korrekt håndtering i løbet af kort tid (få timer) udvikle sig til alvorlig hypotension med behov for vasopressor støtte, respiratorisk svigt, koagulationsforstyrrelser og multiorgan svigt. CRS-behandling skal indledes på mindste mistanke og ved alvorlige grader af CRS-behandling, vil patienter ofte indlægges på en intensivafdeling. Derfor er det vigtigt, at afdelinger, der anvender CART og bispecifikke antistoffer har let adgang til intensivafdelinger med kendskab til håndtering af CRS-tilfælde. CRS opstår oftest tidligt i behandlingsforløbet, særligt de første dage efter en behandling. CRS kan graderes i henhold til American Society for Transplantation and Cellular Therapy (ASTCT) graderingsskala. Der er dog også andre skalaer for CRS-gradering. Man bør i alle tilfælde anvende den protokolspecifikke CRS-gradering i kliniske forsøg eller den skala, som man har valgt at implementere lokalt. Nedenfor vises kun ASTCT konsensuskriterierne, der beskriver fire sværhedsgrader af CRS: Parameter Grad 1 Grad 2 Grad 3 Grad 4 Temperatur ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C ≥38 °C med Hypotension ingen Ikke behov for vasopressor. Behov for vasopressor med eller uden vasopressin. Behov for flere vasopressorstoffer (eksklusiv vasopressin). og/eller Hypoxi ingen Krævende low-flow ilt (≤ 6 L/min) nasalt kateter eller blow-by. Krævende high-flow ilt (> 6 L/min) via nasalt kateter eller maske. Krævende overtryksbehandling, fx CPAP eller respirator. Behandling Graden af CRS er afgørende for behandlingen. Oftest kan de letteste grader behandles med febernedsættende medicin og supplerende i.v. væske samt evt. antibiotika. Som regel bør alle tilfælde over Grad 1 behandles med tocilizumab med eller uden i.v. dexametason. Ved sværere grader varetages behandlingen ofte af intensiv afdeling i tæt samarbejde med hæmatologer. Behandling skal foregå i henhold til gældende kliniske retningslinjer og evt. specifikke forholdsregler tilknyttet de enkelte CART og bispecifikke antistof produkter (se SmPC). Immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) En anden alvorlig og særlig bivirkning til CART og bispecifikke antistoffer er immune effector cell-associated neurotoxicity syndrome (ICANS) . Typiske tidlige symptomer er tremor, dysgrafi (skrivevanskeligheder), mild ekspressiv afasi, forstyrret opmærksomhed, apraksi og let sløvhed. Tilstanden kan forværres i løbet af timer eller dage til svær neurotoksicitet med livstruende kramper og svær bevidsthedssvækkelse. I sjældne tilfælde kan der forekomme hjerneødem med risiko for inkarceration. Der findes flere graderingsskalaer for ICANS, men herunder vises kun skalaen anbefalet i ASTCTs konsensusrapport for voksne. Der er en anden version til børn (se speciallitteratur). Det...)
Calcineurin-hæmmere (...Det tilskrives det faktum, at der er færre tacrolimusmolekyler, som skal absorberes, fordi stoffet er mere potent og derfor administreres i en lavere dosis. Ved øget tarmmotilitet når mere af calcineurinhæmmeren længere distalt i tyndtarmen, hvor der er mindre CYP3A4 i tyndtarmsvæggen. Som følge heraf metaboliseres en mindre andel af medikamentet i tarmvæggen og mere optages i det systemiske kredsløb. Det kan medføre, at dosis af tacrolimus skal nedsættes hos patienter med diarré. Maksimal blodkoncentration (C max ) for ciclosporin og tacrolimus nås i løbet af 1,5-3 timer efter oral indtagelse. Metabolitterne udskilles hovedsageligt med galden. Mindre end 0,1 % af calcineurinhæmmeren udskilles uomdannet gennem nyrerne. Den variable absorption af calcineurinhæmmeren gør det vanskeligt at dosere medicinen. Det er nødvendigt at anvende blodkoncentrationsmålinger. Behandlingen kan monitoreres efter dalværdi (C min ) ved at calcineurinhæmmeren måles i blodet 12 timer efter aftendosis, og før morgendosis gives. Der er en stærk sammenhæng mellem AUC og dalværdimålinger i helblod ved steady state . C max af ciclosporin, som opnås ca. 2 timer efter oralt indtag, har vist sig at korrelere bedre til AUC end C min , hvorfor nogle transplantationscentre monitorerer ciclosporinterapi efter en C 2 -værdi (blodkoncentration af ciclosporin 2 timer efter indtagelse). Der tilstræbes høje blodkoncentrationer i de første uger efter organtransplantation, hvor risikoen for akut afstødning er størst. Ændring i dosis foregår typisk på specialeafdelingen. Efterhånden nedsættes dosis gradvist. Det anbefales at dosisændring kun foretages af læger, som er vant til at håndtere de pågældende præparater. Da det terapeutiske indeks hos transplanterede patienter er snævert, er der behov for hyppig blodkoncentrationsmåling. Lægemiddelkoncentrationen i blodet reguleres også under hensyntagen til forekomst af bivirkninger, infektion, akut afstødning og udvikling af cancer. Præparaterne er påvirkelige af samtidig fødeindtagelse og fødens sammensætning, men denne påvirkning af absorptionen er beskeden i forhold til den øvrige store variation i biotilgængeligheden. I klinisk praksis oplæres patienten ofte i indtagelse af calcineurinhæmmeren klokken 8 om morgenen og kl. 20 om aftenen, med 12 timers interval. På dage hvor der skal tages blodprøver om morgenen til kontrol af blodkoncentrationen af calcineurinhæmmeren, er det vigtigt, at medicinen tages korrekt i forhold til blodprøvetagningen. Ved voclosporin behandling af lupus nefritis er det...)
Cidofovir (...isk. Den primære bivirkning er nyrefunktionsnedsættelse. For at modvirke dette er det nødvendigt at forbehandle patienten med probenecid samt at loade patient...)
α2-receptoragonister (...det været anvendt en del inden for især den pædiatriske anæstesi. Det er et lipofilt lægemiddel med en beskeden plasmaproteinbinding (20-40 %). Anslagstiden efter i.v. indgift er typisk 5-10 min, men noget længere efter oral indgift (60 min). Virkningsvarigheden er 6-12 timer, men kan være noget længere hos visse individer. Clonidin udskilles renalt (70 %) og hepatisk, der er ingen aktive metabolitter. Den terminale eliminationshalveringstid er varierende (6-24 timer) og kan være fordoblet hos patienter med nedsat nyrefunktion. Doseringen til børn (> 6 mdr.) er: bolusdosis 0,5-2,0 µg/kg, og infusion 0,2 µg/kg/time. Til voksne anvendes 150 µ x 2-3 i døgnet som supplement til opioider eller ved abstinens tilstande. Clonidin påvirker ikke respirationen eller mave-tarmmotiliteten, kan være anti-emetisk, og reducerer behovet for anæstetika (under en anæstesi) og opioider postoperativt. Dexmedetomidin Dexmedetomidin er en anden α2-agonist med en affinitet for α2-receptoren i forhold til α1-receptoren (1.600:1), der er meget højere end clonidins (300:1). Et forhold der forklarer dexmedetomidins mere lineære dosis-respons kurve på kredsløbet, og dets mere liberale dosisanvendelse. Dexmedetomidin er et meget lipofilt lægemiddel med en høj plasmaproteinbindingsgrad (94 %). Det elimineres hepatisk (via såvel cytokrom P450 og glucuronidation), og der er ingen aktive metabolitter. Anslagstiden efter i.v.-indgift er 5-8 min, og meget længere ved oral indgift (1-3 timer). Virkningsvarigheden er 2-4 timer og den terminale eliminationshalveringstid er 2-3 timer. Doseringen til børn (> 6 mdr.) er: bolusdosis 1 µg/kg (over 20 min for at mindske risikoen for kardiovaskulære bivirkninger) og infusion 0.2-0.1 µg/kg/time. Dexmedet...)
Cytisin (...tinenssymptomerne ved rygeophør. Når cytisin binder sig til nicotinreceptorerne, virker det som en antagonist og nedsætter derved den positive effekt (reward) af nicotin. Cytisin ...)
Antidoter ved cytostatikabehandling (...Det gælder generelt, at litteraturen vedrørende antidoter er meget sparsom. Ofte mangler der kliniske kontrollerede undersøgelser, og området kan være henvist til at basere sin praksis på kliniske erfaringer og kasuistikker. Ekstravasation er lækage af et injiceret eller infunderet lægemiddel fra blodkaret til det omkringliggende væv. Ekstravasation af cytostatika i forbindelse med infusion i perifer eller central vene er en potentielt alvorlig komplikation. Der kan opstå smerter, svien, brændende fornemmelse, og lokalt ødem. I de mest alvorlige tilfælde kan der opstå nekrose. Dette kan forårsage funktionsnedsættelse, og kan medføre forsinkelse af den planlagte behandling. Det er vigtigt, at sundhedsprofessionelle, der arbejder med cytostatika, har kendskab til forholdsregler for både forebyggelse og behandling af ekstravasation, herunder de antidoter og behandlingsmuligheder, der knytter sig til det...)
Hormonale kontraceptiva (...Da der ikke er forskel på kombinationspræparaternes kontraceptive sikkerhed, er det bivirkningsprofilen, der er afgørende for præparatvalget. På grund af forskel i risiko ...)
Vitamin K-antagonister (...medfører således ikke en direkte hæmning af vitamin K, men hæmning af regenerationen af dette. Virkningen af endog meget store doser VKA kan derfor altid modvirkes ved indgift af ...)
Vitamin B2 (riboflavin) (...ort. Mangelsymptomer er meget sjældne. Anbefalet daglig indtagelse er 1,6 mg. Mælk yder det største bidrag til indtagelsen, men riboflavin findes i mange levnedsmidler, hvor man o...)
Organtransplantation (...det efterfølgende forløb. Ved levertransplantation kan steroid være førstevalg i induktionsbehandling. Som vedligeholdelsesterapi gives oftest en flerstofsbehandling bestående af en calcineurinhæmmer og en antimetabolit samt prednisolon efter lokal tradition. Vedligeholdelsesbehandlingen påbegyndes før eller ved transplantationen, afhængig af om det er en levende eller afdød organdonor. Efterhånden som flere immundæmpende medikamenter er blevet tilgængelige, forsøges en mere individuel terapi ud fra en samlet risikovurdering. I de senere år er tendensen gået mod at nedsætte dosis af calcineurinhæmmer og reducere dosis af prednisolon eller måske helt udtrappe af prednisolon. Hos udvalgte patienter kan man tillægge en mTOR-hæmmer samtidigt med, at calcineurinhæmmer dosis nedsættes. I takt hermed forsøger man at reducere forekomsten af bivirkninger. Hvis man ønsker at ophøre med en calcineurinhæmmer erstattes præparatet oftest af en signaltransduktionshæmmer (mTOR-hæmmer). En calcineurinhæmmer kan også erstattes af en ko-stimulatorisk signalhæmmer , som indtil videre kun anvendes i meget beskedent omfang til organtransplanterede i Danmark. Azathioprin , en antimetabolit, har været anvendt ved organtransplantation i mange år, men er blevet erstattet af mycophenolat som førstevalg. Rituximab blev introduceret på transplantationsområdet i 1990’erne til behandling af post-transplantation lymfoproliferativ sygdom (PTLD). Rituximab har i de senere år fået en plads i induktionsbehandlingen forud for AB0-uforligelig nyretransplantation med levende donor samt ved nyretransplantationer med donorspecifikke antistoffer. Selv om immunsystemet dæmpes ved organtransplantation, er der risiko for akut afstødning (rejektion) af celle- eller antistof-medieret (humoral) type. Oftest lykkes det at bremse afstødningsprocessen ved at intensivere immundæmpningen i form af højdosis steroid. Ved alvorligere akutte cellulære rejektioner behandles med anti-thymocytglobulin . Humoral afstødning behandles med plasmaferese. Højdosis immunglobulin og/eller rituximab kan også anvendes til at eliminere antistoffer. Behandlingsvejledning og rekommandationer: Behandlingsvejledninger fra RADS og seneste anbefalinger fra Medicinrådet...)
Parasympatolytika (antikolinergika) (...meget svær KOL. Ipratropium anbefales til behandling af akut svær astma sammen med inhaleret β 2 -agonist, men ikke som vedligeholdesbehandling af astma. Anvendes til p.n.- og vedligeholdelsesbehandling af KOL, enten alene eller i kombination med inhaleret β 2 -agonist. Samtidig behandling med ipratropium og LAMA er uhensigtsmæssig. LAMA anvendes mod åndenød som vedligeholdelsesbehandling af moderat, svær eller meget svær KOL. Behandlingen fører til mindre åndenød, nedsat forbrug af p.n. β 2 -agonist og bedret helbredsrelateret livskvalitet. Længerevarende undersøgelser viser, at antallet af eksacerbationer nedsættes med 20-25 % (svarende til effekten af inhalationssteroid). LAMA bør forsøges hos alle patienter med moderat, svær og meget...)
Prolaktinhæmmende midler (...ktinæmi. Man må også være opmærksom på, at plasma-prolaktin kan være falsk for lav ved meget store prolaktinomer, eller falsk for høj som følge af makroprolaktinæmi. Vurdering af ...)
Loop-diuretika (...nefrotisk syndrom og ved levercirrose . Et særligt anvendelsesområde er anvendelsen af meget store orale eller intravenøse doser (op til 2 g furosemid eller 60 mg bumetanid i døgn...)
Midler mod Cushings syndrom (...re periode, og virker ved at hæmme dannelsen af kortisol. Pasireotid er indiceret i de meget sjældne tilfælde af ACTH-afhængig Cushings syndrom, hvor kirurgi eller bilateral adren...)
Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (..., som er gestagenet i de nyeste 4. generations p-piller, er udviklet fra spironolacton. Det har færre androgene bivirkninger end de øvrige gestagener, men risikoen for trombose er...)
Korttidsvirkende β2-agonist (SABA) i kombination med ipratropium (...enne kombination anvendes i dag primært som behandling via forstøver til patienter med meget svær KOL i hjemmet og til behandling af akutte eksacerbationer af KOL eller astma på h...)
Vitamin E (tocopherol) (...Der er meddelelser om neuromuskulære symptomer ved langvarig svær vitamin E-mangel, som det specielt ses ved α-β-lipoproteinæmi, galdevejsatresi og i sjældne tilfælde ved fedtmala...)
Antibiotika mod diarré (... overvækst i tarmen inklusive Clostridioides difficile enteritis og resistensudvikling. Det er relevant at indsende afføringsprøve til undersøgelse for patogene tarmbakterier og p...)
Angiotensin II-receptorblokkere (...Der er meget sparsomme data for angiotensin II-antagonister med lidt over 300 gravide eksponeret i ...)
Enteral ernæring (Standardpræparater) (...det er muligt, holdes hovedgærdet eleveret 30°-45° under indgift og indtil 2 timer efter. Aspiration kan desuden modvirkes ved placering af sondespidsen i tyndtarmen, men det...)
Insulinanaloger (...det native humane insulins. Herved er det for nogle analogers vedkommende lykkedes at opnå en meget hurtigt indsættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulation og virkning. Disse forbedrede absorptionskarakteristika har i nogle studier resulteret i færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre hypoglykæmitilfælde, specielt om natten (1082, 1083) . Det hurtigtvirkende insulin benyttes i forbindelse med måltider (måltidsinsulin). Insulin Fiasp har en meget hurtig initial insulinabsorption, og er speciel velegnet til brug i insulinpumper, hvor det infunderes alle 24 timer, og regulerer specielt glukosestigningerne under et måltid bedre end de øvrige hurtigtvirkende insulinanaloger. Langtidsvirkende insulinanaloger Virkningstiden af de langtidsvirkende analoger varierer fra omkring 24 timer op til en halveringstid på cirka 190 timer. Efter injektion af insulin glargin dannes mikropræcipitater, hvorfra insulin glargin langsomt frigives og absorberes. Glargin findes i 2 formuleringer som insulin Lantus® med en virkningstid på omkring 24 timer og insulin Toujeo® med en virkningstid på omkring 36 timer. I insulin detemir er insulinmolekylet acetyleret med en C14-fedtsyre, der medfører, at insulin bindes til albumin, hvorfra det frigøres, hvilket medfører mindre dag til dag variation i effekten end fx intermediært virkende insulin (NPH-insulin). Virkningstiden for insulin Levemir® er omkring 24 timer. I insulin degludec er molekylet modificeret, således at det i opløsning findes i dobbelhexamer form, men umiddelbart efter subkutan injektion dannes lange kæder af multihexamerer, som langsomt nedbrydes i monomerer, der absorberes til blodet...)
Direkte aktive antivirale (DAA) lægemidler mod hepatitis C (HCV) (...det findes som kombinationstablet med 5A-hæmmeren elbasvir. Glecaprevir og voxilaprevir er pan-genotypiske. Glecaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren pibrentasvir, mens voxilaprevir findes i kombinationstablet med 5A-hæmmeren velpatasvir samt polymerasehæmmeren sofosbuvir. Nukleosid-polymerasehæmmere Nukleosidanaloger hæmmer den virale polymerase ved at blive indbygget i RNA-strengen; som derefter ikke kan forlænges. Den første og eneste markedsførte nukleosidanalog er sofosbuvir. Den antivirale aktivitet er pan-genotypisk. Resistensudvikling synes ikke at være et klinisk problem. Der synes heller ikke at være genetisk betingede forskelle i virus, der giver anledning til nedsat effekt. Kombinationsregimer med sofosbuvir har generelt haft markant færre bivirkninger end traditionel behandling, og fraktionen af patienter, der bliver kureret for deres virusinfektion, er væsentlig højere - afhængig af patienttype og virus genotype - mellem 90 og 100 %. Sofosbuvir kan kombineres med ledipasvir ved HCV-genotype 1 og 4. Kombinationen med velpatasvir har derimod effekt ved alle genotyper. Til denne kombination er yderligere tilføjet proteasehæmmeren voxilaprevir. Non-nukleosid-polymerasehæmmere Disse lægemidler hæmmer HCV ved direkte at blokere den virale polymerase. De har som hovedregel kun effekt over for genotype 1, og resistensudvikling er udtalt, hvis lægemidlet ikke indgår i et potent kombinationsregime. Der er ikke længere noget markedsført lægemiddel inden for denne gruppe. NS5A-hæmmere NS5A er et HCV-protein med multiple funktioner i virus replikationscyklus. Ledipasvir, elbasvir, velpatasvir og pibrentasvir hæmmer dette proteins funktion og dermed både viral RNA-replikation og dannelsen af virioner. Ved genotype 3 - især med cirrose - har de fem førstnævnte stoffer nedsat aktivitet, det...)
Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...det af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi, se Hepatitis B og C på Guidelines og retningslinjer . Akut hepatitis C Hepatitis C diagnosticeres sjældent i den akutte fase. Fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. Der findes en generel vejledning fra Sundhedsstyrelsen ( Vejledning om HIV og hepatitis B og C, 2013 . Inden for hepatitis C findes også behandlingsvejledning fra Medicinrådet...)
Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...det anvendte allergen stemmer overens med patientens sensibiliseringsmønster, og at behandlingen gives i tilstrækkelig høj dosis over en passende lang periode. Ved subkutan anvendelse anbefales, at behandlingen gennemføres i 3-5 år, i særlige tilfælde længere. Allergen immunterapi bør kun gennemføres af læger med erfaring i denne behandling, og patienten bør vurderes regelmæssigt (fx årligt) med henblik på effekt, bivirkninger, dosering, evt. anden allergi m.m. Ved sublingual anvendelse anbefales 3 års behandlingvarighed. For Acarizax®, Aitmyte®, Grazax® og Itulazax® doseres dagligt hele året. Aitgrys® gives i 4 måneder op til og under græspollensæsonen (i Danmark fra medio januar til medio/slut juli). Ved Grazax® og Itulazax® vil behandlingsstart mindst 4 måneder før sæson give en bedre effekt end en senere start. Hvis der i første pollensæson, efter opstart, ikke ses relevant symptomforbedring, seponeres behandlingen. For Acarizax® og Aitmyte® kan forventes effekt efter 4 måneder. Effekten evalueres efter et år, og behandlingen fortsættes kun ved relevant klinisk forbedring. Sublingual immunterapi administreres som smeltetabletter, der placeres under tungen, hvor de opløses uden synkning i 1 minut. Der bør ikke indtages mad eller drikke de følgende 5 minutter. Ved betydelige lokale gener kan det være nødvendigt at afkorte disse intervaller i starten. For Acarizax®, Grazax® og Itulazax® benyttes samme dosis i hele behandlingsperioden. For Aitgrys® og Aitmyte® indledes med nedsat startdosis. Ved subkutan immunterapi findes flere doseringsregimer . Det grundlæggende princip er hyppige dosisstigninger i opstartsfasen, mens vedligeholdelsesbehandling gives med længere intervaller. Oftest benyttes ugentlige injektioner med stigende doser i 8-15 uger, hvorefter det maksimalt anbefalede eller individuelt tolererede niveau nås. Herefter fortsættes med vedligeholdelsesdoser hver 6-8 uger (hver 4. uge ved vandige præparater). Opdoseringen kan accelereres ved brug af rush- eller clusterregimer. Rush-regimer indebærer 4-10 injektioner på samme dag under indlæggelse, mens cluster-regimer består af 2-4 injektioner pr. dag med 1-2 ugers interval. Disse regimer forudsætter specialiseret erfaring og anvendelse af ekstrakter uden depotvirkning, så eventuelle bivirkninger kan erkendes, før næste dosis gives. Både langsommere opdosering end anbefalet og meget intensiv opdosering er forbundet med øget bivirkningsrisiko sammenlignet med moderate regimer. Rush- og clusterregimer bør udelukkende anvendes i specialiseret regi. Injektionen gives i subkutant fedtvæv, typisk lateralt på overarmen, hvor risiko for intramuskulær deponering er minimal. Injektionen bør gives langsomt (fx 1 ml over 1 minut), og aspiration skal foretages før injektion og for hver 0,2 ml. Ved aspiration af blod seponeres injektionen straks, og indholdet kasseres. Patienten observeres, og i fravær af bivirkninger kan resten af dosis gives i den modsatte arm. Ved behandling med 2 forskellige ekstrakter anbefales én injektion/et ekstrakt i hver arm. Et interval på 30 minutter mellem injektionerne anbefales i danske retningslinjer, selvom der ikke er ikke international konsensus om nødvendigheden heraf. Nyere data indikerer, at erfarne behandlere under kontrollerede forhold kan fravige denne anbefaling hos patienter med et ukompliceret behandlingsforløb. Behandlingen bør kun gives, når patienten er symptomfri. I perioder med øget eksposition, fx under pollensæson, kan det være nødvendigt at intensivere anden behandling eller reducere allergendosis midlertidigt med 50 % eller mere, for efter sæsonen igen at blive øget til vedligeholdelsesdosis. Ved større lokale hævelser, overskredet...)
Midler mod angina pectoris (...jertesygdom vil behandlingen ofte være livslang medmindre der er tale om patienter med meget lavt funktionsniveau/restlevetid, plejebehov og skrøbelighed. I så fald henvises til S...)
Systemiske antihistaminer (sygdomme i næse og bihuler) (...Effekten er individuel og meget varierende. De systemiske antihistaminer anvendes ved allergi med samtidige symptomer ...)
Plasmasubstitutter af polypeptidtypen (...stid på ca. 8 timer i første fase og en plasmahalveringstid på flere dage i anden fase. Det udskilles hovedsageligt gennem nyrerne. En meget lille mængde udskilles med fæces, og k...)
Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...Eksacerbation af astma og KOL (kort prednisolonkur). Langtidsbehandling af meget svær astma med systemisk steroid kan i sjældne tilfælde være en nødvendighed, når inha...)
Antiepileptika mod migræne (...det anvendes under graviditet. Topiramat må ikke bruges under graviditet og hos kvinder i den fødedygtige alder, som ikke bruger en meget effektiv form for svangerskabsforebyggelse. Hvis der benyttes hormonel svangerskabsforebyggelse, bør der også bruges en barrieremetode (fx kondom). Der skal foretages en graviditetstest, før behandlingen påbegyndes. Valproat kan ligeledes forårsage fosterskade, hvis det...)
Andre hjertestimulerende midler (...om igen medfører stigning i intracellulært calcium og dermed øget muskelkontraktilitet. Dette gælder fx for adrenalin og dobutamin . Indikationen for disse sympatomimetika er ofte...)
Energitilførsel (parenteral ernæring) (...Det er størst hos afmagrede patienter, der skal genoprette en normal ernæringstilstand, og hos patienter med udtalt grad af oxidativt stress, fx som følge af udbredte forbrændinger. Tabellen nedenfor angiver omtrentlige energi- og proteinbehov. Tabel 1. Behov for energi og protein/kg legemsvægt/døgn Energi Protein kJ kcal g Voksne Vedligeholdelse af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 105-125 125-145 25-30 30-35 1,0-1,3 1,2 Opbygning af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 145 165 35 40 2,0 2,0 Børn 0-1 år 1-10 år 500-420 420-300 120-100 100-70 2,5-2,0 2,0-1,5 Ved feber øges hvilestofskiftet med ca. 15 % pr. grads temperaturstigning. De vigtigste non-protein energikilder til parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Glucose Glucose er den vigtigste cirkulerende kulhydratkilde, der kan metaboliseres af næsten alle kroppens celler. Centralnervesystemet har glucose som den helt dominerende energikilde. Ved parenteral ernæring er glucose den eneste kulhydratkilde, der er til rådighed. Kritisk sygdom og septiske tilstande er karakteriseret ved ændringer i glucose- og energistofskiftet, idet der ses en øget energiomsætning og en øget endogen produktion af glucose, som kan tilskrives et højere niveau af stresshormoner (især cortisol) samt nedsat insulinfølsomhed, der drives af stresshormoner og inflammatoriske cytokiner . Således kan nydannelsen af glucose ikke effektivt hæmmes ved glucosetilførsel, og den hormonelle modregulering kan føre til stigende plasmaglucose værdier og risiko for glycosuri, dehydrering og hyperosmolært koma. Der bør derfor ikke tilføres mere end 6-7 g glucose/kg legemsvægt/24 timer. Samtidig tæt monitorering af plasmaglucose anbefales. Grænsen for anbefaling af indgift af hurtigt virkende insulin diskuteres, men optimalt er et plasmaglucose-niveau på 5-10 mmol/l for at undgå hyperosmolære tilstande. Hyperglykæmi er særdeles hyppigt forekommende hos patienter med kritisk sygdom og øget stress metabolisme og er associeret med morbiditet og mortalitet. Der findes mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet...)
Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...atitis B, der primært bruges til behandling af HIV, men også med effekt på hepatitis B. Det var den første nukleosid analog , der blev anvendt mod hepatitis B. Der dannes let resi...)
Ernæringsmoduler (...Det kan dreje sig om et rent energitilskud til småtspisende patienter, et særligt proteinrigt produkt eller evt. et produkt med både kulhydrat og protein. Proteinkilden kan i flere af præparaterne være collagen (fra kød) og mangler derfor den essentielle aminosyre tryptophan. Det er derfor vigtigt at læse næringsdeklarationen på det...)
Knoglemorfogene proteiner (...Det hidtil største randomiserede studie med 450 patienter viste, at rhBMP-2 er sikkert at anvende ved åbne tibiafrakturer, som stabiliseres med reamet eller ureamet marvsøm, og fører til hurtigere heling og færre komplikationer end uden vækstfaktor (1873) . Et randomiseret studie med 227 åbne tibiafrakturer behandlet med reamet marvsøm viste ingen effekt af rhBMP-2-implantation på helingstid eller komplikationsrate (1874) . En metaanalyse af 8 randomiserede studier inddragende 1.113 patienter undersøgte effekt af BMP på heling af akutte tibiafrakturer og tibia non-unions (3377) . BMP syntes at give hurtigere heling ved akutte frakturer, mens BMP gav tilsvarende resultater som autolog knoglegraft ved behandling af tibial non-union. Den kliniske evidens for brug af BMP bygger således på få studier med et samlet lavt antal patienter. Studierne er af ældre dato, og der er ikke tilkommet nye randomiserede studier i de seneste år. Det synes fornuftigt, at BMP ikke anvendes rutinemæssigt ved behandling af åbne frakturer i Danmark. I et randomiseret studie med 131 anteriore 1. niveau-deser af columna lumbalis med cage fyldt med allograft anvendtes i den ene gruppe rhBMP-2 til stimulering af knogleheling og autolog knogle høstet fra crista iliaca i den anden. Der fandtes radiologisk bedre heling, kortere operationstid og færre smerter i BMP-gruppen. En metaanalyse af kliniske studier, som undersøgte effekten af autograft og BMP ved posterolateral dese af columna lumbalis, påviste bedre radiologisk heling , bedre funktionelt behandlingsresultat og færre re-operationer ved brug af rhBMP-2 (men ikke rhBMP-7) i forhold til autograft (5197) . Brug af BMP i forbindelse med spondylodesekirurgi i columna udviste initielt en stærk stigning i den seneste 10 års periode. Initiale randomiserede studier viste øget helingsrate og bedre funktionelt behandlingsresultat ved brug af BMP. Efterfølgende er der dog udført kritisk gennemgang af undersøgelserne, som bekræfter øget helingsrate, men ikke bedre funktionelt behandlingsresultat (2857) . Nyere studier fokuserer på effekt af BMP på helingsrater ved deformitetskirurgi, hvor der kan påvises signifikant bedre helingsrater og dermed færre reoperationer (2858) . I et randomiseret multicenterstudie på 113 patienter, hvor rhBMP-7 blev sammenlignet med autograft, fandtes, at rhBMP-7 ikke var lige så effektivt som autograft til at opnå heling ved ét-nivaeu posterolateral dese af columna lumbalis (3378) . Der er således ikke evidens for rutinemæssig brug af BMP ved spondylodeser på få niveauer. Der synes at være nogle holdepunkter for, at brug ved større deformitetskirurgi, hvor opnåelse af knogleindheling kan være problematisk, kan være indiceret hos den selekterede patient. BMP bør ikke anvendes ved spondylodese i cervikal columna, ved posterior lumbar interbody fusion (PLIF) eller ved transforaminal lumbar interbody fusion (TLIF) pga. høj hyppighed af ektopisk knogledannelse i spinalkanalen, hvilket medfører øget hyppighed af neurologiske komplikationer og livstruende halsødem ved anvendelse cervikalt. Der er ikke evidens for, at BMP blandet med autograft er mere effektivt end BMP eller autograft alene. Der er ikke evidens for, at BMP blandet med allograft kan erstatte behandling med knogle autograft ved knogledefekter efter åbne tibiafrakturer initialt behandlet med marvsøm (4609) . Internationalt førende kirurger, der behandler kongenit tibia pseudartrose, anbefaler off-label brug af recombinant BMP-2 som adjuverende behandling (level IV evidens) (5583) . Da kongenit tibia pseudartrose er en meget sjælden lidelse, har det...)
Azoler (systemiske svampeinfektioner) (...oral absorption og få bivirkninger. Intravenøs behandling bør skiftes til oral så snart det er muligt. Ved utilfredsstillende behandlingsrespons af invasiv infektion, bør risiko f...)
De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...det vigtigt at få oplyst hvilket stof, personen mener at have indtaget, selvom det ofte ikke er muligt at få klarhed over det. Ikke fordi der findes en specifik antidot mod nogle af stofferne, men for at kunne forudsige udviklingen i symptomer og dermed tilrettelægge en behandling. Urintest er af begrænset værdi, da der skal behandles symptomatisk og der er lille gevinst ved en test, der kun er delvist pålidelig pga risiko for falsk positive og falsk negative svar. Det er centralt at følge toxidromet og behandle symptomatisk. Forgiftning kan medføre øget respiration og puls. Forhøjet blodtryk udløses, fordi stofferne giver en mere eller mindre udtalt karkonstriktion. Da denne reaktion også indtræder i koronarkarrene, hvor der også kan opstå spasmer, ses der ekg-forandringer som ved iskæmi, ligesom der kan optræde arytmi. Unge med smerter i brystet bør altid udspørges om brugen af centralstimulerende stoffer. Ved betydelig fysisk aktivitet kan der indtræde dehydrering, feber og overbelastning af muskler med deraf følgende forhøjet kreatininkinase. Tremor, stigende til kramper af generaliseret type. Pseudohallucinatoriske og egentlige hallucinatoriske symptomer. Angst præget af motorisk uro kan også optræde ved forgiftning. Ecstasy kan udløse en aktivering af det antidiuretiske hormon, hvilket kan føre til lungeødem. Det...)
Biotin (...f aminosyrer. Findes i kød og kornprodukter. Mangelsymptomer er sjældne og ses kun ved meget ensidig kost eller ved parenteral ernæring uden biotin. Gennemsnitsindtaget ligger omk...)
Fusidin (systemisk brug) (...Det trænger ind i betændelsesfoci og kumuleres i fedtvæv. Det passerer ikke den normale blod-hjernebarriere og kun i ringe grad den inflammerede. Fusidin er meget proteinbundet...)
Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i mange år. Der er resistens hos ca. 30 % E. coli fra ukomplicerede urinvejsinfektioner i almen praksis og på sygehuse i Danmark. Et af de resistensgener, der koder for sulfonamidresistens, sul 1, forekommer ofte sammen med resistensgener for flere antibiotika, og det gælder specielt i Enterobacterales. Resistens mod trimethoprim Er udbredt, > 20 % af danske E. coli -stammer er resistente, og generne overføres via plasmider. Koblet resistens med sulfonamidresistens og ampicillinresistens er udbredt i Danmark og det...)
β-cellestimulerende midler (...ering. Nås det opstillede behandlingsmål ikke i løbet af få måneder, kan sulfonylurinstofferne eller repaglinid kombineres med biguanid , hvis det ikke aller...)
Diuretika (...det i enkelte tilfælde være nødvendigt at anvende tripelterapi med et thiazid + loop-diuretikum + kaliumbesparende diuretikum. Ved sværere ødemtendens kan det være hensigtsmæssigt at skifte til det...)
Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (...det afregistreret i de fleste vestlige lande. GHB er let at fremstille ud fra GBL (gamma-butyro-lacton), som kan købes på nettet. GBL bruges bl.a. til rengøring af aluminiumsfælge på biler. GHB omtales derfor nogle gange fejlagtig som fælgrens. GHB forhandles almindeligvist i væskeform i plastflasker med skruelåg, hvor skruelåget brugs som målebæger, en hætte anses for en dosis. GHB virker ved at binde sig til GABA B -receptorerne i CNS, og krydsreagerer derfor med alkohol og ikke med benzodiazepiner. Især blandingen af GHB og alkohol kan være problematisk, da GHB’s terapeutiske vindue er snævert. Det betyder, at hvis man efter indtagelse af alkohol supplerer rusen med GHB, er der stor risiko for forgiftning, hvor symptomerne er bevidsthedspåvirkning, udsættende respiration og bradykardi. Ved samtidig indtagelse af centralstimulerende stoffer kan der optræde kramper. GHB er en klar, lugtfri, vandig opløsning, der kun smager en smule salt, så det kan let blandes i en drink, uden det kan smages. Stoffer bliver derfor i nogle tilfælde brugt som date-rape drug med den potentielt alvorlige konsekvens, at ofret, kan få udsættende respiration. Endeligt forhandles stoffet også i krystallinsk form. Der kan ses få tilfælde, hvor alkoholafhængige, for ikke at lugte af alkohol og kunne klare en arbejdsdag uden abstinenser, erstatter alkoholen med GHB. På den måde undgår man, at ens problem opdages, ligesom man heller ikke behøver at kontakte egen læge mhp. abstinensmedicin. Der ses desuden et vist brug blandt socialt udsatte kroniske alkoholikere. Daglig indtagelse af GHB fører hurtigt til betydelig toleransudvikling, så der skal indtages større og større mængder. Derudover har GHB en kort halveringstid, så hvis personen ikke skal fremstå beruset eller abstinent, kræver det, at GHB indtages i små doser med fire til fem timers interval, og helt ned til hver anden time ved alvorlig toleransudvikling. Efter længere tids misbrug af GHB indtræder abstinenserne efter få timer og kan være voldsomme. Da benzodiazepiner primært virker på GABA A -receptorerne, har denne behandling kun ringe effekt og de nødvendige benzodiazepindoser kan derfor blive så store, at respiratorbehandling kan komme på tale. Behandling af akut intoksikation og abstinenser er en specialistopgave, men vigtige kliniske oplysninger er, om der anvendes GHB om natten, dvs. om brugeren står op for at indtage og modvirke abstinenser, og hvor hyppigt i vågen tilstand det...)
Opioider (iatrogen afhængighed) (...Det kræver et godt kendskab til og erfaring med afhængighedsbehandling, at kunne identificere og behandle patienter, der har udviklet opioidafhængighed i forbindelse med smertebehandling. Behandlingen skal individualiseres, patientens motivation skal løbende afdækkes og understøttes og der skal etableres et tillidsfuldt læge-patientforhold. Ligeledes er det en forudsætning, at lægen eller behandleren har kendskab til at afhængighed, for nogle patienter, er en livslang tilstand, der fluktuerer. Der er således patienter, for hvem det ikke vil være muligt at ophøre med forbruget. For denne gruppe af patienter vil et stabilt lavt forbrug af det afhængighedsskabende medikament være målet for behandlingen, alternativt substitutionsbehandling (se dette). Man må også forsøge at opnå enighed om hvilket niveau, man kan smertedække på, hvis smerterne stadig er en central problematik. Ud fra klinisk erfaring vil smertepatienter generelt - til sammenligning med afhængige af illegale rusmidler - have en anden social profil, og være i besiddelse af andre mentale ressourcer. Til gengæld er tilgangen, både for dem og behandler, kompleks, da patienterne måske har grundlæggende psykiske problemer, som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også fx uden angst. Et væsentligt spørgsmål for mange patienter, der lider af et afhængighedssyndrom, er angsten for abstinenser. Indledningsvist skal rollefordelingen være klar. Der bør være åbenhed om planen, og man er nødt til at informere om, at der kan komme betydelige udfordringer undervejs. Som udgangspunkt bør patienten medvirke til at udarbejde planen, både hvad angår tempo og evt. pauser samt endelige mål. Man kan ikke love, at forløbet og alle aftaler vil blive fulgt, men lægge op til, at dem der er ansvarlige, står ved de aftaler, der laves, ligesom man kan drøfte åbent hvilken mulighed, der skal være for at gå tilbage til det oprindelige udgangspunkt, dvs. pausere en evt. nedtrapning eller genordinere den oprindelige medicin. Inden nedtrapningen begynder, skal patientens opioidbehandling skiftes til morphin depotkapsler/tabletter, methadon eller buprenorphin. Fordelen ved disse præparater er den lange halveringstid. Methadon bør kun undtagelsesvist anvendes, da det har et potentiale som rusmiddel, høj handelsværdi illegalt og kan blive toksisk ved for hurtig optrapning. Medicinen skal tages regelmæssigt en til to gange i døgnet, idet p.n.-medicinering skal undgås. Hvis patienten har svært ved at leve op til dette krav, bør nedtrapning ikke finde sted, før patienten er indstillet på at gennemføre processen vha. kognitive værktøjer. Indledningsvist stabiliseres patienten på en fast daglig dosis. Medicinen udleveres i doseringsæske til en uge ad gangen. Da patienter reagerer meget forskelligt på medicinnedtrapning, bør den valgte dosisreduktion nøje aftales med patienten, ligesom yderligere medicinreduktion først skal ske, når ny steady-state er opnået, fx efter 7 x plasmahalveringstiden. Når patienten når mindre doser, kan det være nødvendigt at holde en længere steady-state periode inden yderligere medicinreduktion. Et helt særligt problem opstår ved sidste dosisindtag. Det kan derfor anbefales, at patienten på dette tidspunkt bryder med sin hverdag, eller sørger for, der er tid og ro til at komme igennem den sidste fase. Behandlingsforløbet kan være langvarigt og for nogle patienter kan det være vanskeligt helt at ophøre med medicinen. Det skal derfor pointeres, at nogle patienter aldrig får kontrol over deres afhængighed og dermed ikke vil kunne gennemføre behandlingen. For denne lille gruppe af patienter må en stabil daglig dosis opioid være behandlingsmålet, men det...)
Gonadotropiner og andre ovulationsstimulerende midler (...iner er en specialistopgave. Hyperprolaktinæmi Forhøjet koncentration af prolaktin i blodet hæmmer den pulsative frigørelse af gonadotropinerne, og kvinder får oligo- eller amenor...)
Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...det. Ikke markedsført i DK) Siponimod Terapeutiske antistoffer: Natalizumab Anti-CD20 monoklonale antistoffer: Ocrelizumab Ofatumumab Ublituximab Høj sygdomsaktivitet (definitionen efter Dansk Multipel Sklerose Gruppe konsensus kriterier): Patienter med sygdomsaktivitet trods behandling med en moderat effektiv behandling, defineret som mindst et attak eller ≥ 1 kontrastoptagende eller ≥ 2 nye /forstørrede læsioner på MR-scanning inden for det sidste år. Patienter med manglende effekt ved behandling med et andet høj-effektivt præparat. Præparaterne kan anvendes som 1. valg hos ikke tidligere behandlede patienter med hurtigt udviklende svær attakvis multipel sklerose (MS), defineret som inden for det seneste år at have haft: a) ≥ 2 attakker b) 1 attak med residual EDSS på 3.0 eller c) 1 attak og ≥ 1 kontrastopladende læsion eller ≥ 1 nye/forstørret læsion i forhold til en tidligere MR-scanning, og som har mindst 9 eller flere læsioner (både cerebrum og medulla). Udover ovennævnte kriterier kan faktorer som multifokal debut, infratentorielle læsioner, rygmarvslæsioner samt kortikale læsioner tale for start af høj-effektiv behandling som første behandlingsvalg. Skrøbelige og ældre Behandling af multipel sklerose (MS) hos personer på 55 år og derover præsenterer særlige udfordringer på grund af det komplekse samspil mellem aldring, polyfarmaci, komorbiditeter, immunosenescens, ændring i MS patofysiologi og øgede behandlingsrelaterede risici. Høj-effektive behandlinger for multipel sklerose (MS) hos ældre kræver omhyggelig overvejelse på grund af øgede risici for bivirkninger, komorbiditeter og potentielt aftagende lægemiddelvirkning. Nogle terapier som fingolimod, cladribin og monoklonale antistoffer (fx ocrelizumab, ofatumumab) har dog vist sig at være sikre og effektive i real-world studier hos personer over 50. Faktorer som høj sygdomsaktivitet eller sygdomsprogression kan indicere brugen af høj-effektive behandlinger hos ældre. Der findes dog ingen overbevisende studier, der har vurderet effekten af moderat effektive behandlinger over for højeffektive behandlinger hos patienter over 55 år. Behandlingsvalget må individuelt fortages på baggrund af prognostiske faktorer og risikoprofilen hos den enkelte patient. Tabel 2. Vigtigste højeffektive præparater Præparat Vigtigste virkningsmekanismer Effekt på attakker og sygdomsforværring Vigtigste bivirkninger Terapeutiske antistoffer Natalizumab 300 mg i.v. eller s.c. hver 4 uge Monoklonalt antistof, der blokerer adhæsionsmolekylet VLA-4 og medfører hæmning af leukocytmigration over blod-hjerne-barrieren, herunder af pro-inflammatoriske B- og T-celler. Administreres intravenøst. 68 % færre attakker* 42 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS* Infusionsreaktioner; reaktion på indstiksstedet ved subkutan administration, urinvejsinfektioner; blokerende antistoffer; luftvejsinfektioner; progressiv multifokal leukoencephalitis. Ocrelizumab 600 mg i.v. eller 920 mg s.c. hver 6. måned Monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ocrelizumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. 46-47 % færre attakker og 37 %-43 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med interferon beta-1a 44 mikrogram subkutant 3 gange ugentligt Hyppigst er infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses infektion i øvre luftveje, nasopharyngitis, influenzalignende symptomer, hypoglobulinæmi (fald i IgM), virale infektioner, herpes zoster. Ofatumumab 20 mg subkutant hver 4. uge Monoklonalt antistof selektivt rettet mod B-celler, der udtrykker antigenet CD20 på celleoverfladen. Ofatumumab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. Administreres subkutant. 51-59 % færre attakker og 34 % reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med teriflunomid 14 mg oralt dagligt. Hyppigst er infektioner i øvre luftveje og urinveje. Desuden ses hyppigt systemiske og lokale injektions-relaterede reaktioner (hyppigst efter første injektion). Herudover forekommer hypoglobulinæmi (fald i IgM), herpes zoster og andre virale infektioner. Ublituximab 150 mg i.v. og 2 uger senere 450 mg i.v. Herefter 450 mg hver 24. uge. Monoklonalt immunglobulin G1 (IgG1)-antistof rettet mod CD20 overfladereceptoren på lymfocytter. Ublituximab medfører en selektiv immunsuppression gennem en reducering af antallet og funktionen af B-celler. Administreres intravenøst. 49-59 % færre attakker. Ingen reduktion i 3-måneders bekræftet symptomforværring i EDSS sammenlignet med teriflunomid 14 mg oralt dagligt Hyppigst ses Infektioner i øvre luftveje og infusionsrelaterede reaktioner. Desuden ses herpesvirusinfektioner, infektioner i nedre luftveje, neutropeni og smerter i ekstremiteter. S1P-modulatorer Fingolimod 0,5 mg daglig p.o. Fingolimod metaboliseres til det...)
Antivirale midler mod hepatitis B (virusinfektioner) (...det af EASL (European Association for the Study of the Liver) (6682) . Kronisk hepatitis B Kan behandles med peginterferon eller med nukleosid- og nukleotidanalogerne entecavir og tenofovir. Interferonbehandlingen har mange bivirkninger, og der er mange kontraindikationer, herunder inkompenseret cirrose. Erfaringsmæssigt er det kun få HBV-patienter, der behandles med interferon. Nukleosid- og nukleotidanalogerne giver færre bivirkninger, men til gengæld er der ikke så mange, der på kort sigt opnår selv at kunne kontrollere infektionen uden behandling. Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret, hvilket betyder, at den kan trække ud og blive meget langvarig. Akut hepatitis B Det...)
HER tyrosinkinasehæmmere (...år der dannes en dimer, der medfører fosporylering af det intracellulære domæne af HER2 receptoren. Dette øger aktiviteten i PI3K og MAPK signalvejene, som s...)
Midler mod dyskinesi (...Hvis seponering af det udløsende præparat ikke har effekt, kan akut dystoni, hvor symptomerne er svære, behand...)
Hydroxyzin (Hydroxyzin har meget stærk antikolinerg virkning. Opmærksomhed på risikoen for øget antikolinerg belastning ved kombination med andre midler med antikolinerg virkning.)
Fluorpræparater (...e områder i tandemaljen. Fluoridindtagelse på 0,02 mg/kg legemsvægt/døgn vil udgøre en meget lille risiko for dental fluorose, mens 0,1 mg/kg legemsvægt/døgn med stor sikkerhed vi...)
Remdesivir (...e af omikron varianter med et mildere forløb end tidligere varianter, yderligere er en meget stor del af de ældre vaccineret og boosted flere gange. Derfor behandles ambulante pat...)
Oversigt over mikroorganismer (...detella pertussis Brucella species Campylobacter jejuni Capnocytophaga canimorsus Coxiella burnetii Gardnerella vaginalis Haemophilus influenzae Helicobacter pylori Legionella pneumophila Pasteurella multocida Pseudomonas aeruginosa Stenotrophomonas maltophilia Vibrio cholerae Anaerobe: Bacteroides fragilis Fusobacterium species Prevotella species Stave kølleformede Grampositive Corynebacterium diphtheriae Cutibacterium acnes Stave forgrenede Grampositive Actinomyces species Nocardia species Ikke gramfarvebare bakterier Borrelia burgdorferi Chlamydia pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Leptospira species Mycobacterium avium/intracellulare Mycobacterium kansasii Mycobacterium leprae Mycobacterium tuberculosis Mycoplasma pneumoniae Rickettsia species Treponema pallidum Andre mikroorganismer Pneumocystis jiroveci (svamp) Trichomonas vaginalis (protozo) Candida species Aspergillus species Fusarium species Hyppigt anvendte forkortelser Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser Forkortelse Forklaring ESBL-producerende bakterie Extended-Spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae , der er resistente over for cefalosporiner og mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det...)
Midler til desinficering og sårbehandling (...peroxid har desinficerende effekt, men anvendes i meget begrænset omfang, idetdet er erstattet af mere effektive behandlinger med fx sølvimprægnerede absorb...)
Immunsupprimerende midler (... cyclophosphamid (se Alkylerende midler ) CD20-antistoffer (biologiske antireumatika) I dette afsnit omtales lægemidlerne gruppevis, og der angives principper for anvendelse i for...)
Antimikrobielle øjenmidler til prækirurgisk brug (...intraokulær kirurgi kan huden og øjets overflade med fordel desinficeres. En tidligere meget...)
Metabolisk alkalose (ændringer i syre-basebalancen) (... langt de fleste tilfælde nedsat ECV, som korrigeres med isotonisk natriumchlorid. Kun meget sjældent (ved koma, , hypotension og larynxspasmer) er deficit så stort, at syrebehand...)
Øremidler indeholdende antibiotika (...Det er vigtigt at rense øregangen for pus og debris, før øredråberne dryppes i øret. Ved meget kraftigt flåd eller ved påvirket almentilstand suppleres med systemisk antibiotikum. Lokalbehandling med antibiotika kan normalt ikke anvendes til behandling af akut otitis media, selvom der er øreflåd, idet trommehindeperforationen sjældent er stor nok til, at dråberne og dermed antibiotikum kan passere til mellemøret. Hvis der forefindes et fungerende dræn i trommehinden, er det...)
Anæstetika til inhalation (...stesimidler. Desfluran er på initiativ fra EU fjernet fra det europæiske marked af klimahensyn, idet stoffet har et meget højt globalt opvarmningspotentiale (...)
Interleukin-2-hæmmere (...det cellemedierede immunforsvar. IL-2 secerneres fra aktiverede T-lymfocytter, og dets virkning som vækstfaktor for lymfocytter medieres via IL-2-receptorens α-kæde (CD25), som har høj affinitet for IL-2-molekylet. CD25 præsenteres kun på aktiverede og ikke på hvilende lymfocytter. Immunsuppression ved organtransplantation er blandt andet rettet mod at hæmme syntese af IL-2 og hindre IL-2’s virkningsmekanisme. Hæmning af IL-2’s receptorbinding blokerer for klonal ekspansion af aktiverede T-lymfocytter i det cellemedierede immunforsvar. En interleukin-2-hæmmer er et monoklonalt CD25-antistof, som hæmmer IL-2’s binding til dets receptors α-kæde (CD25). En IL-2-hæmmer kan gives som induktionsbehandling for at forebygge akut afstødning efter organtransplantation. Basiliximab er et kimært muse-humant monoklonalt CD25-antistof af IgG 1 -type. Det...)
IDH-hæmmere (...i stedet for α-ketoglutarat. Herved opstår der meget høje koncentrationer af D2HG i cellerne, hvormed D2HG påvirker cellers differentiering blandt andet via ...)
Makrolider (...t på få (3) cases, og selv hvis en sammenhæng er reel, er den absolutte risiko fortsat meget...)
KRAS hæmmer (...ner er membranbundne proteiner, som findes i aktive og inaktive former. Når K-Ras er bundet til GDP er proteinet inaktivt, men ved fosforylering af GDP til GTP dannes den aktive f...)
Glukokortikoider til udvortes brug (...ukokortikoider (gruppe I) middelstærkt virkende glukokortikoider (gruppe II) stærkt og meget...)
Midler med follikelstimulerende effekt (...det hCG har LH-effekt. Ved behandling af anovulatoriske patienter er målet at inducere mono-ovulation. Behandlingen bør påbegyndes efter en gestagen- eller p-pille-induceret blødning. Anovulatoriske patienter behandles med lavdosis FSH/hMG. Enkelte anovulatoriske patienter med hypothalamisk eller hypofysær hypogonadotrop hypogonadisme (Type I) har en meget lav LH-sekretion. Disse patienter med udtalt LH-mangel kan ikke behandles adækvat med rFSH eller uFSH alene, men bør gives såvel LH som FSH. Dette kan enten ske ved at behandle med hMG eller ved at give et præparat med såvel rFSH som rLH. Anovulatoriske patienter, der behandles med rFSH, uFSH, hMG eller kombinationen af rFSH og rLH, kræver nøje kontrol med gentagne ultralydscanninger for at følge follikelvæksten og antallet af follikler, der stimuleres. Der er ingen erfaring med anvendelse af follitropin delta til ovulationsinduktion ved anovulation eller som led i behandling med intrauterin insemination. Corifollitropin alfa giver kraftig stimulation og er kun egnet til IVF-behandling. Kvinder, der behandles med in vitro-fertilisering, gives større gonadotropin-doser, da målet er at fremkalde fuld modning af omkring 10 follikler. Man kan behandle med såvel rFSH-, uFSH-, hMG- eller kombinationspræparater med rFSH og rLH. Corrifollitropin alfa kan ligeledes anvendes. Kombinationspræparatet (follitropin alfa (rFSH)/lutropin-a (rLH)) anvendes til ovariestimulation med henblik på IVF ( ikke-registreret indikation ), oftest hos kvinder med beskeden ovariereserve (4642) (4643) . Der er dog ingen dokumenteret fordel ved det...)
Midler mod hepatisk encefalopati (... med minimal encefalopati (5437) . Rifaximin Et semisyntetisk derivat af rifamycin med meget lav intestinal absorption. Rifaximin virker baktericidt på en række grampositive og gr...)
Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...det risiko for bl.a. centrale antikolinerge bivirkninger i form af svimmelhed, faldtendens, hukommelsesbesvær, konfusion og delirsymptomer, se Sundhedsstyrelsens vejledning om Antikolinerge lægemidler . For yderligere oplysninger se Parkinsons sygdom og antiparkinsonmidler . Senbehandlingskomplikationer i form af motoriske fluktuationer med wearing-off -symptomer (slut-på-dosis-forværring) og senere on-off- fænomener samt dyskinesier optræder hos op til 50 % af patienterne efter 5-10 års behandling med levodopa og hos 70 % efter mere end 15 års behandling og især hos patienter med tidlig sygdomsdebut. Wearing-off - optræder typisk før næste dosering. On-off- fænomener er uforudsigelige - og ofte pludselige - skift mellem on- og off- perioder uden relation til tidspunktet for indtagelse af parkinsonmedicinen. Off -perioderne kan vare fra minutter til timer. På grund af det progredierende tab af dopaminproducerende nerveceller og dermed af endogen dopaminsyntese og deponeringsmuligheder for dopamin i striatum bliver virkningsvarigheden af levodopadoserne med tiden kortere og kortere. Medvirkende til tiltagende fluktuationer i det terapeutiske respons er også uforudsigelig absorption fra mave-tarm-kanalen og transport over blod-hjerne-barrieren. Levodopa-inducerede dyskinesier (LID) kan vise sig som en abnorm dyston stilling af en ekstremitet typisk i off- perioder eller som choreatiske bevægelser, typisk når medicinen virker bedst. Såkaldte difasiske dyskinesier fremkommer ved start og slut på dosisrespons. Levodopas korte halveringstid og dermed korte virkningsvarighed medfører en pulserende påvirkning af dopaminreceptorerne og anses for at være en væsentlig medvirkende faktor til udvikling af dyskinesier. To randomiserede og kontrollerede studier viser, at depotpræparater er lige så effektive som standardlevodopa til kontrol af parkinsonsymptomer, men ikke udskyder tiden til debut af levodoparelaterede motoriske komplikationer (818) . Et tillæg af COMT-hæmmere kan forlænge virkningsvarigheden af levodopa og forlænge on -tiden med 1-2 timer dagligt. I modsætning til det forventede giver tillæg af entacapon fra starten af levodopabehandling, sammenlignet med levodopabehandling uden entacapon, dyskinesier på et tidligere tidspunkt i sygdommen og med større hyppighed. Denne effekt er mere udtalt for de patienter, som også behandles med dopaminagonister. Tidspunktet for wearing-off symptomer er ikke signifikant forskellig i de to grupper. Med andre ord vil tillæg af entacapon fra starten af levodopa behandling ikke udskyde tidspunktet for motoriske komplikationer (1563) . Behandling med Deep Brain Stimulation og kontinuerlig dopaminerg stimulation, herunder subkutan apomorphin-pumpebehandling og levodopainfusion via en perkutan endoskopisk anlagt sonde, en såkaldt PEG-sonde i duodenum, eller subkutan infusion af foslevodopa reducerer i væsentlig grad motoriske fluktuationer og dyskinesier. Oral og perkutan (plaster) administration af agonist stabiliserer ligeledes fluktuationerne til en vis grad. * Deep Brain Stimulation (DBS): elektroder implanteret bilateralt i nucleus subthalamicus (STN) eller den ventrointermediære kerne (VIM) i thalamus forbindes til et kabel som føres subkutant bag øret til en pulsgenerator implanteret subkutant på thorax forflade. Ved STN DBS dæmpes hypokinesi, rigiditet og tremor. Ved VIM DBS dæmpes blot tremor. Behandlingen udføres som regel kun ensidigt grundet...)
Lightergas/lattergas (...Det er især unge, der eksperimenterer med brugen af lightergas. Få udvikler en egentlig afhængighed af dette rusmiddel. Rusens karakter kan variere meget, lige fra sløvende med påvirket usikker motorik til en mere opkvikkende aggressiv rus. I nogle tilfælde ses også hallucinationer. Efter ophør med indånding af gassen, har rusen en varighed af 15 til 45 minutter. Der ses ulykker, hvor misbrugeren bliver forbrændt, hvis blandingen af gas og luft er antændelig. I de situationer kan der optræde forbrænding i lungerne. Lattergas Kvælstofforilte (N 2 O), også kendt som lattergas, kan købes i ren form, idet gassen leveres i gaspatroner som drivgas til en særlig flødeskums-chiffon. Der er tale om en metalbeholder, som fyldes med piskefløde, låget skrues på og der monteres en gaspatron med lattergas. Når chiffonen aktiveres, laves der flødeskum. Ved ønske om inhalation undlades piskefløden og den rene gas indåndes uden tilblanding af ilt, hvilket kan medføre respirationsproblemer og i værste fald dødsfald. Når gassen indhaleres gentagne gange uden ophold, får man ikke indåndet ilt, men kommer af med kuldioxid. I de tilfælde indtræder der først lufthunger ved lav iltsaturation, og hvis lungerne samtidig er fyldt med gas, kan det føre til kvælning. Ved langvarigt forbrug kan også optræde irreversibel polyneuropati, da et B12 afhængigt enzym (methionine synthase) hæmmes med i flere tilfælde irreversible nerveskader til følge (5724) . Efter en længere periode med tiltagende forbrug blev der lovgivet på området...)
Thiazider (...det en association mellem kumulativ brug af hydrochlorthiazid på 50.000 mg (sv.t. 25 mg dgl i ca. 5,5 år) og forekomsten af det relativt hyppige basalcellekarcinom (HR=1,3) og det sjældne squamous cellekarcinom (HR=4,0). Begge typer cancer spreder sig yderst sjældent og kan derfor næsten altid blive behandlet radikalt ved lokal kirurgi. Det findes derfor hensigtsmæssigt hos yngre patienter med lang forventet behandlingsvarighed eller med tidligere hudkræft at seponere hydrochlorthiazid, hvis man kan kontrollere patientens blodtryk på anden vis. I den sammenhæng skal bemærkes, at det...)
Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen (...det tilbehør, som er nødvendigt for tilførsel af ernæring. Det er en betingelse for at opnå tilskud, at det tilskudsberettigede ernæringspræparat er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom. Eksempler er patienter med kræft i mund eller hals, patienter med neurologiske lidelser og andre patientgrupper med sygdomme, der medfører svær anoreksi eller nedsat optagefunktion i tarmen. Der ydes tilskud ved alvorlig svækkelse . Der er typisk tale om personer, som har gennemgået langvarig hospitalsbehandling, store eller gentagne kirurgiske indgreb eller svære infektioner, der er ledsaget af eller risikerer at være ledsaget af sygdomsbetinget vægttab på mere end 10 pct. i løbet af 3-6 måneder. Gennem dette krav sikres, at der alene ydes tilskud til personer, der har et helbredsmæssigt begrundet behov for ernæringspræparater: Tilskuddet til ernæring lægeordineres på grøn ernæringsblanket også kaldet grøn recept (Ordination af ernæringspræparater) (OS 91.105). Blanketten udfyldes med produktnavn og daglig dosis og ordinationen gælder i 6 måneder. Bemærk, at den udfyldte blanket ikke kan fremsendes elektronisk, men kan faxes til apoteket eller medgives patienten. Nødvendigt tilbehør (sonder, tilslutningssæt og sprøjter samt leje af pumpe) skrives ligeledes på blanketten, da dette også er tilskudsberettiget, hvis følgende er opfyldt: Hjælpemidler er ordineret som led i behandling og opstartet på hospitalet. Der er på hospitalet givet undervisning i anvendelsen af remedier inkl. ernæringspumpe. Hospitalet medvirker ved kontrol af anvendelsen af hjælpemidler. I praksis er disse forhold opfyldt, når patientens ernæringsterapi, herunder anvendelsen af de nødvendige hjælpemidler er etableret under indlæggelse med relevant undervisning af patient eller pårørende, eller hvis ernæringsterapien monitoreres af afdelingen. Tilskuddet dækkes ved, at der ordineres på en grøn recept og skrives ”100 % refusion”, hvorefter hjælpemidler købes direkte fra grossist med levering til patienten. Dette gælder også til PEG-sonder. Til patienter, der er i kontakt med hjemmesygeplejen, udleveres disse remedier som regel vederlagsfrit af hjemmesygeplejen, men det er meget forskelligt fra kommune til kommune og afhænger også af, i hvilken region man er bosat. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udlevering i det...)
Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (...isse neurotransmittere. Dette medfører en antidepressiv effekt, men kan også give anledning til en række alvorlige interaktioner. Det gælder bl.a. ved kombin...)
Insulin (...det Antistofdannelse. Hypoglykæmiske symptomer Symptomer på hypoglykæmi varierer individuelt og afhænger både af plasma-glucosekoncentrationen og af hypoglykæmiens varighed samt hastigheden, som glucosekoncentrationen falder med. Symptomerne skyldes den cerebrale dysfunktion, der er udløst af hypoglykæmien, og de herved udløste kompensatoriske mekanismer fra det autonome nervesystem, fra binyremarv og binyrebark samt hypofyse og Langerhans´ glukagonsecernerende alfa-celler. Symptomerne udvikler sig med forskellig hastighed og kan omfatte: mathed, koldsved, varmefølelse, kuldefornemmelse, sultfølelse svimmelhed, svigtende koncentrationsevne, indre uro, fjernhed, paræstesier, motorisk uro, tremor, indre skælven, hovedpine, ukoordineret tale, evt. afasi og parese, kan virke berusede og agiterede, mani, kramper, bevidstløshed palpitationer, evt. angina pectoris-anfald dobbeltsyn. Symptomerne optræder især før måltiderne, hvis måltider udskydes, og i tilslutning til øget fysisk aktivitet. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne indtræde op til adskillige timer efter den fysiske aktivitet, fx om natten. Tågesyn ved ændring i glykæmisk kontrol Ændringer af refraktionen i pupillen (tågesyn) ses navnlig ved overgang fra en periode med dårlig metabolisk kontrol til en periode med bedre kontrol, fx efter påbegyndt insulin hos ny-diagnosticerede type 1-patienter, og varer som regel nogle dage. Væskekumulation Væskekumulation, som forbigående kan føre til store ødemer, ses specielt ved hurtigt øget insulindosis, fx ved behandlingsstart og hos gravide. Lokale bivirkninger I form af lipodystrofi er almindelige. Lipodystrofien optræder enten som fedtvævshypertrofi omkring injektionsstederne eller sjældnere som fedtvævsatrofi. Dette kan være af stor betydning for insulinabsorptionen og kan være af kosmetisk betydning for patienten. Endvidere kan kutan insulinallergi ses, om end meget sjældent. Lipodystrofi undgås ved, at injektionerne spredes over et større område, så det...)
Mavacamten (...detegnet for hypertrofisk kardiomyopati. Erfaringen med behandlingen er endnu beskeden, men studier tyder på at mavacamten øger patienternes fysiske formåen og reducerer sygdomsrelaterede symptomer. Mavacamten har en række kontraindikationer og potentielt alvorlige bivirkninger og skal iværksættes/gennemføres under meget nøje overvågning. Behandling må således betragtes som en specialistopgave. Medicinrådet (http://www.medicinraadet.dk/) har vurderet, at omkostningerne ved anvendelse af stoffet er for høje i forhold til den kliniske effekt og anbefaler derfor ikke brug. Mavacamten indgår ikke i de gældende nationale behandlings guide-lines, i Medicinrådet...)
Behandling af medfødt ADAMTS13-mangel (...es ADAMTS13 mangel. cTTP diagnosticeres hos spædbørn eller under graviditet, og der er meget...)
Oral ernæring (Standardpræparater) (...det mindsker indtagelsen ved de øvrige måltider. Der er en dokumenteret klinisk gavnlig effekt ved anvendelse af flydende energi- og proteintilskud. Proteinkilden er oftest mælkeprotein, men kan også være plantebaseret. Målgruppen for de plantebaserede ernæringsdrikke er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk. Et standardpræparat med mælkeprotein kan ikke substitueres med et plantebaseret. Fuldgyldige ernæringspræparater (drikkeprodukter/ernæringsdrikke) med forskellige smagsvarianter er især velegnede som ernæringstilskud, fx til småtspisende patienter, men kan også anvendes som eneste ernæringskilde i en periode. Drikkene har forskellig osmolaritet og kan være tilsat fibre. Ikke-fuldgyldige drikkeprodukter , som er baseret på saft , er kun egnede, hvis man ikke bryder sig om smagen af mælk. Man bør afprøve de mælkebaserede, før de saftbaserede vælges, da de ikke bidrager med alle madens næringsstoffer, men indeholder energi (protein og kulhydrat). De indeholder ikke fedt, men er tilsat en vis mængde vitaminer og mineraler. Indholdet af protein og elektrolytter er generelt meget lavt, og osmolariteten er høj. Ernæringspræparater (drikkeprodukter, pulver, creme og budding), som er baseret på mælk, kan have et meget højt indhold af protein. De bidrager med alle madens næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat samt vitaminer og mineraler og er beregnet som ernæringstilskud til patienter med højt proteinbehov, fx postoperative patienter. Flere af disse drikke har et meget højt indhold af protein svarende til 27 % af energien. Drikkene har forskellig osmolaritet og kan være tilsat fibre. Det...)
Midler mod ADHD (...Dette medfører, at man hos børn ofte må give 3-4 doser i løbet af dagen. Hos voksne, hvor der tilstræbes dækning i de fleste vågentimer, bliver der ofte tale om 4-6 doser (i sjældne tilfælde op til 8 doser dagligt). Ved methylphenidat depot-præparater gives typisk 1-3 doser i løbet af dagen. Klinisk erfaring peger på, at en enkelt formulering virker i 7-12 timer (oros formuleringer (Concerta, 2care4, Actavis, Mylan, Sandoz), mens de øvrige depotformuleringer typisk virker i 4-7 timer. Dexamfetamin blokerer reabsorptionen af dopamin (og i mindre grad noradrenalin) fra synapserne, og frigør desuden dopamin og noradrenalin fra vesikler i neuronerne og ud i synapserne. Det har tillige en direkte virkning på dopamin- og noradrenalinreceptorerne. Hurtigtvirkende (Immediate release) dexamfetamin virker i 3-5 timer og er generelt dobbelt så potent som methylphenidat. Lisdexamfetamin er et inaktivt prodrug, der efter indtagelse og optagelse via tarmen til blodkredsløbet langsomt gennemgår en hydrolysering ved kontakt med de røde blodlegemer. Pga. den tilkoblede lycin-gruppe er der muligvis i mindre grad first-pass metabolisme samtidig med, at dexamfetamin kun langsomt frigives i blodbanen. Klinisk erfaring er, at dexamfetaminen, der findes i lisdexamfetamin, er mere effektiv end almindelig dexamfetamin, men der er ikke nogen direkte omregningsfaktor. Man må prøve sig frem, fx ved skift fra methylphenidat eller dexamfetamin til lisdexamfetamin. Atomoxetin er et ikke CNS-stimulerende stof. Midlet blokerer generelt reabsorptionen af noradrenalin, og i præfontale cortex forhøjes både niveauet af noradrenalin og dopamin. Det er kun nødvendigt at indtage Atomoxetin en gang dagligt, og maksimal effekt kan først forventes efter 1-2 måneders behandling. Atomoxetin anbefales, hvis patienten er meget præget af angst, ved tics og Tourette, ved risiko for misbrug og ved manglende effekt af stimulantia. Guanfacin er et ikke CNS-stimulerende stof og er aktuelt kun godkendt til behandling af ADHD hos børn og unge i Danmark. Der er tale om en selektiv alfa IIa adrenerg receptoragonist, der ud over at bedre ADHD-symptomer også sænker blodtrykket og mindsker angst og tics. Virkningsmekanismen er muligvis påvirkning af den adrenerge tonus og foregår hovedsageligt i præfrontale cortex og locus coeruleus, hvilket medfører bedre hukommelse og fokusering og mindsker distraktion. Modafinil er et ikke CNS-stimulerende stof, der anvendes ved narkolepsi og søvnapnø. Det øger neuronal aktivitet selektivt i hypothalamus, aktiverer tuberomammilære neuroner, der frigør histamin og aktiverer andre hypothalamiske neuroner, der frigør hypocretin. Bupropion er oprindeligt et antidepressivum og er i Danmark registreret til nikotinafhængighed. Det har også effekt ved ADHD, idetdet...)
Mineraler (...dets koncentration af natrium, kalium, jern og calcium er hyppigt forekommende blandt syge, men en bestemmelse af magnesium, fosfat og zink i blodet kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag, samt de nedre og øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne . Mineral Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Calcium 950 mg 750 mg 2.500 mg Fosfor 520 mg 420 mg 3.000 mg Iod 150 mikrogram 120 mikrogram 600 mikrogram Jern Mænd: 9 mg Mænd: 7 mg Mænd: Ukendt Kvinder: 15 mg Kvinder: 9 mg Kvinder: Ukendt Kalium 3.500 mg 2.800 mg Ukendt Kobber 900 mikrogram 700 mikrogram 5.000 mg Magnesium Mænd: 350 mg Mænd: 280 mg Mænd: 250 mg* Kvinder: 300 mg Kvinder: 240 mg Kvinder: 250 mg* Mangan 3 mg 2,4 mg Ukendt Natrium 1,5 g Ukendt Ukendt Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram Zink 9-12 mg 5 mg Voksne: 25 mg Børn: 12,5 mg * Gælder kun for magnesium i kosttilskud . Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . Oral natriumchlorid substitution kan være indiceret ved kronisk hyponatriæmi pga. gastrointestinale eller renale tab, som ikke har kunnet erstattes tilstrækkeligt med ekstra salt til måltider eller hvor dette ikke er muligt. En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det...)
Rene agonister (...det oralt opioid. Transdermal behandling kan være indiceret til kroniske non-maligne smerter, såfremt der er særlige forhold, der gør oral behandling vanskelig, fx korttarmssyndrom. For enkelte meget bivirkningsfølsomme, ofte ældre patienter, kan lavdosis buprenorphin-plaster være en mulighed. Ækvianalgetiske doser Tabel 1. Vejledende ækvianalgetiske doser (mg) for udvalgte opioider (5581) Må tages med forbehold, især ved langvarig opioidbehandling i.m. eller s.c. Oralt i.v. mg mg mg Agonister Morfin 10 30 10 Codein Findes ikke 300 Findes ikke Fentanyl 0,2 0,8 1) 4 ) Hydromorphon 2 4 2 Methadon * Findes ikke 5 4 ) * Findes ikke Oxycodon 7,5 20 2 ) 7,5 Tapentadol Findes ikke 100 Findes ikke Tramadol Findes ikke 150 Findes ikke Sufentanil Findes ikke 3 ) 4 ) 4 ) Partielle agonister Buprenorphin 0,3 0,6 3 ) 0,3 1) Som sugetabletter (transmukosal + g.i.-absorption). 2) Den analgetiske effekt af oxycodon i kombination med naloxon i depotpræparat er ækvivalent med oxycodon i andre depotformuleringer. 3 ) Som resoribletter (transmukosal absorption). 4 ) Anvendes kun af særligt uddannet personale. * Ved vedligeholdelsesbehandling i kronisk sammenhæng er methadon ved oral tilførsel mindst 5 gange så potent som morfin. Skift mellem opioider kan beregnes her: Tabel 2. Vejledende ækvianalgetiske doser ved skift mellem morfin (oralt) og fentanyl (depotplastre). Ofte synes plasterdoseringen dog at være i underkanten, hvorfor man i danske lærebøger anbefaler multipla af oralt morfin mg/døgn svarende til 25 mikrogram/time fentanyl depotplaster Morfin oralt (mg/døgn) Fentanyl depotplastre (µg/time) 30 12 60 25 120 50 180 75 240 100 300 125 360 150 420 175 480 200 Dosisjustering bør tidligst finde sted efter 2 døgn. Tabel 3. Omregning fra morfin (oralt) til fentanyl (plaster) til børn Omregningstabellen skal ikke bruges ved skift fra fentanyl depotplaster til andre opioider, da der kan forekomme overdosering (data baseres på undersøgelser med Durogesic®) Morfin oralt (mg/døgn) Fentanyl depotplastre µg/time 30-44 12 45-134 25 For børn, der behandles med > 90 mg oral morfin dgl., findes der begrænsede tilgængelige data fra kliniske studier. Tabel 4. Vejledende ækvianalgetiske doser mellem morfin (oralt) og buprenorphin (depotplastre) Morfin oralt (mg/døgn) Buprenorphin som depotplasterstyrker (mikrogram/time) 7,5 5 15 10 22,5 15 30 20 45 35 75 52,5 105 70 135 2 x 52,5 165 1 x 70 + 1 x 52,5 195 2 x 70 Ved epidural indgift af det...)
Retinoider mod psoriasis (...under behandling bør kvinden straks henvises til udvidet rådgivning på en obstetrisk specialafdeling. Dette er en blandt få situationer, hvor der er tungtveje...)
Antineoplastiske midler (...det derfor ikke muligt at give et meningsfyldt risikoestimat ved anvendelse af de enkelte lægemidler, og beslutningen om abort versus behandling er derfor baseret på en vurdering af det enkelte sygdomstilfælde, og i høj grad patientens/familiens graviditetsønske og etiske overvejelser i forhold til abort. Kemoterapi bør om muligt undgås i 1. trimester. Såfremt graviditet skulle indtræde under behandling med cytostatika eller andre antineoplastiske midler, er det en specialistopgave at vurdere, i hvilken grad dette bør inddrages i overvejelser om abort, idet de forskellige cytostatika og andre antineoplastiske midler har forskelligt teratogent potentiale. De stærkt begrænsede data for eksponering senere i graviditeten tyder ikke på nogen væsentlig overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning, som kan tilskrives lægemidlerne. Selv om sæd- og ægceller kan skades af kemoterapi og stråling, har der ikke kunnet påvises øget forekomst af genetiske defekter og medfødte misdannelser blandt børn med forældre, der opnår graviditet efter endt kemoterapi eller strålebehandling. Pga. risikoen for recidiv af sygdommen tilråder nogle centre patienten at vente med graviditet 1-2 år efter endt behandling. Under alle omstændigheder tilrådes anvendelse af sikker antikonception under behandlingen samt 3 måneder efter endt behandling. Det...)
Antipsykotika - bivirkninger (...Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det...)
Vitamin B3 (nicotinamid) (Nicotinamid er, modsat nicotinsyre, vidtgående atoksisk, men kan i meget høje doser (> 900 mg dgl.) give påvirkede leverenzymer.)
Midler mod RSV-infektion, (virusinfektioner) (...m. Neonataludvalget under Dansk Pædiatrisk Selskab anbefaler behandlingen til børn med meget stor risiko for at udvikle svære komplikationer til RSV-infektion, fx børn, som i neon...)
NSAID (øjenmidler) (...ationer . Ved brug efter grå stær-operation (katarakt) er alvorlig corneal udtynding i meget...)
Opioider (analgetika) (...Dette fører til formindsket ventrikeltømningshastighed, obstipation og evt. urinretention. Der ses ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt, og behandling med laksantia er derfor obligatorisk. Kognitive funktioner kan påvirkes og give anledning til konfusion, sedation og hallucinationer. Dosisændring, præparatskift eller ophør af behandling rekommanderes. Hudkløe er normalt forekommende efter opioider, specielt i forbindelse med epidural tilførsel. Dette kan behandles med 5-HT3-antagonister eller en meget lav dosis opioidantagonist naloxon (0,02-0,04 mg s.c.), en dosis, der ikke påvirker analgesien. Af øvrige bivirkninger kan nævnes svimmelhed og mundtørhed . Methadon kan give anledning til udvikling af forlænget QT-interval hvilket disponerer til arytmier , og ekg bør monitoreres både før behandlingsstart og under behandlingen. Ved svære lever- og nyrelidelser er der risiko for hæmmet elimination med forlænget halveringstid og toksiske plasmakoncentrationer. En morfin-metabolit, morfin-3-glucuronid (M3G), som elimineres renalt kan nå toksiske koncentrationer ved nyreinsufficiens. Dette kan give anledning til generel allodyni (let berøring af huden medfører smerte), myoklonier, fascikulationer, smerter og bevidsthedssvækkelse. Ved svær nyreinsufficiens bør man ved kroniske smerter skifte til metadon eller fentanyl. Buprenorphin kan også overvejes, men der foreligger utilstrækkelige kliniske data i denne sammenhæng. Ved akutte smerter kan oxycodon anvendes. Toleransudvikling mod opioidernes analgetiske effekt er sjældent et problem ved behandling af akutte smerter og cancersmerter. Ved langvarig opioidbehandling ses toleransudvikling meget ofte. Dette viser sig ved aftagende effekt og behov for dosisøgning. Det anbefales ikke at øge dosis gentagne gange, i stedet kan forsøges rotation til et andet opioid, idet der sjældent er fuld krydstolerance med andre opioider. Når tolerans indtræder, vil det desuden være relevant at overveje udtrapning hvis muligt. Langtidsbehandling med opioider kan give anledning til forstyrrelser i flere endokrine systemer . Mest velkendt er, at opioidbehandling kan medføre hypogonadisme, hvilket medfører nedsat libido, nedsat knogledensitet, nedsat muskelmasse, impotens hos mænd og amenoré hos kvinder. Desuden kan opioider stimulere prolaktinudskillelsen, hvilket kan føre til yderligere suppression af kønshormonaksen. Der er de senere år kommet mere opmærksomhed på, at opioider også kan hæmme binyrebarkhormon-aksen (5628) . Akut sekundær (opioid udløst) binyrebarkinsufficiens er kun rapporteret kasuistisk. Nyere studier viser dog, at forekomsten af lave kortisolværdier hos patienter i kronisk opioidbehandling er høj, og forekomsten af kronisk binyrebarkinsufficiens er formentlig underrapporteret. Symptomerne på lavt kortisol som træthed, appetitløshed, mavesmerter, almen svækkelse og ortostatisk hypotension kan ligne almindelige opioidbivirkninger eller ledsagesymptomer til den kroniske smertetilstand. Ved mistanke om forstyrrelser i de endokrine systemer, bør der udføres relevante laboratorietests. Da undertrykkelse af binyrebarkhormon-aksen ofte vil være reversibel, er behandlingen primært udtrapning af opioider. Ved regulær binyrebarkinsufficiens gives substitutionsbehandling med glukokortikoid. Psykisk afhængighed forekommer, men når opioider gives på korrekt indikation og i snævert samarbejde mellem patient og læge, er det sjældent forekommende. Symptomerne på, at der er udviklet en psykisk afhængighed, er, at patienten ikke kan styre sit forbrug og ikke overholder den dosering, der er aftalt. Pseudoafhængighed viser sig ved en lignende adfærd, men skyldes at smerterne er underbehandlet og symptomerne forsvinder, når dosis justeres korrekt. Fysisk afhængighed er almindelig efter nogle ugers indtagelse og viser sig ved abstinensfænomener ved pludselig seponering. Efter seponering af depotpræparater sker abstinensudviklingen betydeligt langsommere, og eventuelle abstinenser opstår senere end med korttidsvirkende præparater, hvilket kan give anledning til differentialdiagnostiske problemer. Abstinenssymptomer er almindeligt ubehag, uro, gaben, tåreflåd, snue, nysen, svedudbrud, gåsehud, palpitationer, cyanose af læber, koliksmerter, diarré, tremor, feber og hovedpine. Ophør af symptomerne ved indgift af opioid er et diagnostisk kriterium. Abstinenssmerter kan være et stort problem, når patienter der har fået opioid i mange år, skal trappes ud. Abstinenssmerter viser sig ved, at patientens vanlige smerter øges i 1-2 uger efter nedtrapning, for så at stabilisere sig igen. Det...)
Neuromyelitis optica spektrumsygdom (NMOSD) (...det (fagudvalg for Multipel Sklerose) har lavet vurderinger af satralizumab , eculizumab og inebilizuma , og holdt disse stoffer op i mod den nuværende standardbehandling med rituximab. Satralizumab Medicinrådet anbefaler ikke satralizumab til patienter med neuromyelitis optica spectrum sygdom (NMOSD). Det monoklonale antistof satralizumab retter sig mod interleukin-6 (IL-6), som er involveret i dannelsen af de patologiske autoantistoffer mod AQP-4. Medicinrådet vurderer, at satralizumab mindsker antallet af attakker i forhold til ingen behandling, men at risikoen for betydelige bivirkninger især i form af infektioner også er større. Medicinrådet vurderer samlet set, at satralizumab kan være bedre for patienterne end ingen behandling. Satralizumab er væsentligt dyrere end de lægemidler, man bruger i dag. Medicinrådet vurderer, at omkostningerne forbundet med behandlingen er for høje set i lyset af usikkerheden om forholdet mellem effekt og bivirkninger (2022). Inebilizumab Medicinrådet anbefaler ikke inebilizumab til behandling af voksne patienter med nervesygdommen neuromyelitis optica spektrum (NMOSD), som er anti-aquaporin-4 immunoglobulin G-seropositive. Det monoklonale antisof inebilizumab binder sig specifikt til CD19 celleoverfladeantigen på præ-B og modne B-cellelymfocytter, herunder plasmablaster og nogle plasmaceller. Det medfører antistofafhængig cellulær cytolyse (ADCC) og -fagocytose (ADCP), som menes at spille en vigtig rolle i patogenesen for NMOSD. Medicinrådet vurderer, at inebilizumab kan reducere risikoen for attakker. De hyppigste bivirkninger ved behandling med inebilizumab er infusionsrelaterede bivirkninger og infektioner. Medicinrådet kan på det foreliggende datagrundlag ikke vurdere, om inebilizumab samlet set har bedre eller dårligere effekt og sikkerhedsprofil end nuværende standardbehandling med rituximab. Inebilizumab er væsentligt dyrere end den nuværende behandling. Medicinrådet vurderer, at de samlede omkostninger er for høje i forhold til den store usikkerhed om lægemidlets effekt sammenlignet med den nuværende standardbehandling (2024). Eculizumab Medicinrådet anbefaler ikke eculizumab til patienter med den kroniske neurologiske sygdom neuromyelitis optica spektrum sygdom (NMSOD). Medicinrådet finder, at datagrundlaget er usikkert, og at det ikke er dokumenteret, at behandlingen forsinker udviklingen af sygdommen. Desuden bekymrer det Medicinrådet, at eculizumab giver patienterne en øget risiko for infektioner. Prisen på lægemidlet er meget høj. Medicinrådet vurderer, at prisen er urimeligt høj set i lyset af usikkerheden om effekten (2021). Ravulizumab Produktet er under behandling i Medicinrådet...)
Paracetamol (...amol har ingen kendt virkning på trombocytfunktionen og har i den rekommanderede dosis meget...)
Pentamidin (...muligt valg til behandling af både kutan og visceral leishmaniasis. Der eksisterer dog meget begrænsede data, der sammenligner pentamidin med miltefosin, med liposomalt amphoteric...)
Primaquin (midler mod malaria) (... falder hurtigt med en plasmahalveringstid på 3-6 timer. Fordelingsvolumen er 3-4 l/kg. Det koncentreres i lever og lunger. Eliminationen sker væsentligst ved metabolisering til b...)
Anti-D immunglobulin (specifikke humane immunglobuliner) (...det ikke muligt at foretage en sikker antenatal diagnostik af barnets RhD-type. Her vil det ofte anbefales at give antenatal profylakse uden sikker viden om fosterets RhD-type. Den nyfødtes RhD-type kan efterfølgende bestemmes på en navlesnorsprøve med henblik på, om der er indikation for post partum profylakse. Normalt svangerskab, kvinde med svag ekspression af D-antigen Personer med svag ekspression af D-antigen (svag D-type, weak D) kan i nogle tilfælde være registreret som RhD-negativ i blodbankens database. En sikker konklusion på kvindens D-type kræver en udredning med genomisk RHD-bestemmelse. Kun meget få med en svag D-type vil kunne udvikle anti-D (for weak D type 1, 2, eller 3 er udvikling af anti-D ikke beskrevet). Som for personer med RhD-variant kan fosterets RhD-type ikke konkluderes pga. tilstedeværelse af et maternelt RHD. Såfremt kvinden er vist at være weak D type 1, 2 eller 3, er det ikke nødvendigt at give anti-D. For alle øvrige weak D-typer anbefales, at der gives Rh-immunprofylakse. Hvis det er relevant, kan post partum immunprofylakse gives efter bestemmelse af den nyfødtes RhD-type på en navlesnorsprøve. RhD-negativ kvinde med immunt anti-D Der er ikke evidens for, at administration af Rh-immunprofylakse til gravide, som allerede har udviklet anti-D, uanset styrken på antistoffet, kan forsinke eller hæmme yderligere immunisering. Profylakse på særlige indikationer Før 8. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her er der ved fx abort eller indgreb ikke indikation for behandling med Rh-immunprofylakse. Fra 8. til og med 19. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 100-150 mikrogram anti-D immunglobulin ved abort, ekstrauterin graviditet, mola, abortus imminens eller kraftig vaginalblødning. Fra og med 20. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin på samme indikationer som ovenfor samt ved foetus mortuus, mistanke om placentaløsning og ved udvendig vending. Stor føtomaternel blødning (> 12 ml) Typisk efter flowcytometrisk kvantitering af den føtomaternelle blødning. Der gives jf. anbefaling fra producenten typisk 20 mikrogram anti-D per 1 ml pakkede blodlegemer (sv. til ca. 2 ml føtalt blod) post partum. For en komplet beskrivelse af indikationer, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Intervention efter transfusion af RhD-positiv blodkomponent Rh-profylakse kan overvejes til RhD-negative recipienter af RhD-positive blodkomponenter. Erytrocytsuspension: Såfremt den indgivne mængde af RhD-positive erytrocytter er beskeden (< 10 ml pakkede erytrocytter), er behandlingen enkel og kan ofte begrænses til en enkelt dosis anti-D immunglobulin. Profylakse i dette regi kan fx være indiceret ved transfusion af RhD-positive trombocytkoncentrater eller ved utilsigtet transfusion af RhD-positiv erytrocytsuspension, hvoraf der (typisk) kun er indgivet en lille del af portionen. Ved transfusion af store mængder RhD-positive erytrocytter, fx en hel erytrocytsuspension eller mere, vil forsøg på elimination af de transfunderede erytrocytter med anti-D immunglobulin medføre risiko for, at der hos recipienten udløses en hæmolytisk transfusionsreaktion. Det anbefales derfor, at sådanne situationer konfereres med en klinisk immunolog. Trombocytkoncentrat: Sandsynligheden for immunisering ved transfusion af RhD-positivt trombocytkoncentrat er beskeden (1-2 % risiko pr. transfusion), hvorfor Rh-profylakse i disse situationer normalt forbeholdes kvinder i den fertile alder. Friskfrosset plasma: Det...)
Vitaminer og mineraler (præmature børn) (...det de fødes med små jerndepoter og vokser meget hurtigt. Se ny vejledning fra SST . Tabel 1. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vitaminer og jern til præmature børn (ved gestationsalder 1.500 g: 8 mg dgl. til 6-måneders-alderen (opstart 2 uger efter fødslen) Børn, som primært ernæres med jernberiget modermælkserstatning (min. 4-8 mg/L), bør reduceres i jerntilskud til halvdelen af mængden dagligt eller til hver anden dag. Vitamin D Under indlæggelsen på neonatalafdelingen: 10-25 mikrogram/dag (400-1.000 IU). Opstart afhængig af ernæringen under indlæggelsen. Efter udskrivelsen: 10 mikrogram (400 IE) dgl. til 4-års-alderen. Fra 4 år 5-10 mikrogram D-vitamin i vinterhalvåret fra oktober til og med april. Vitamin K Præmature gives inden for de første timer efter fødslen 1,0 mg phytomenadion i.m. De allermindste præmature nyfødte med gestationsalder (GA) < 28 uger får ligeledes K-vitamin i.m. umiddelbart efter fødslen, hvor dosis er 0,5 mg (3376) . Multivitaminer Nogle præmature børn kan have behov for tilskud med et multivitaminprodukt i form af Abidec® eller AB Uni, som indeholder A, C, D og B-vitaminer (AB Uni desuden E-vitamin) eller ADEK-vitamintilskud. Det...)
Glukokortikoider (sygdomme i næse og bihuler) (...g og graden af systemisk optagelse. Det systemiske optag er meget lavt for fluticason, mometason og triamcinolon, mens det er noget højere for budesonid (34 %...)
Benzodiazepiner (anxiolytika) (...Det er vigtigt at anvende så lille en dosis som muligt, ofte begyndende med den svageste tabletstyrke af det pågældende præparat, givet én gang dgl. ved behov. Ved manglende effekt kan dosis fordobles, og patienten skal informeres om risiko for toleransudvikling. Man tilstræber en behandlingsperiode på maksimalt 4 uger. Herefter skal tilstanden vurderes på ny, og vurderingen skal fremgå af journalen. Ved sværere angststande, fx invaliderende panikangst, kan en kontinuerlig behandling - eventuelt i relativt høje doser - være nødvendig, men altid under nøje kontrol, og behandling bør initieres hos psykiatrisk speciallæge. Doseringen af benzodiazepiner ved akutte urotilstande, særligt psykotiske, vil ofte kræve høje doser og tæt opfølgning med vurdering af effekt og bivirkninger. Lorazepam anbefales i internationale guidelines til i.m. brug, men ikke diazepam, der har uforudsigelig absorption og er vævsirriterende. Behandling af sværere alkoholabstinenstilstande med benzodiazepiner kræver hyppig indtagelse per os eller i.v. med meget høj samlet daglig dosis. De generelle retningslinjer og dosering af benzodiazepiner for behandling af angsttilstande gælder således ikke for sådanne tilstande (se evt. Alkoholabstinens eller lærebøger i psykiatri). Aftrapning af benzodiazepiner Aftrapning kan ske over få dage, dersom behandlingen kun har varet 4-6 uger. Er der udviklet fysisk afhængighed, skal der ske gradvis nedtrapning af dosis efter følgende principper: Patienten skal være motiveret og enig i aftalen om aftrapning. Patienten skal orienteres grundigt om mulige bivirkninger (søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for lyd, lys, lugt og berøring), der kan opstå undervejs (se desuden nedenfor). Aftrap med det pågældende benzodiazepin eller et benzodiazepin med lang halveringstid (fx chlordiazepoxid eller diazepam ). Døgndosis reduceres med 10-20 % med 1-2 ugers interval. Det kan være nødvendigt at strække perioden over flere måneder. Det afgørende er, at nedtrapningen går fremad. Stå fast på samme dosis hvis der opstår svære abstinenssymptomer. Udstræk evt. aftrapningen i den sidste tid, hvor det er sværest. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (1969) . Den foreskriver bl.a., at der udarbejdes behandlingsplan inden behandling påbegyndes og der er vilkår for udstedelse/fornyelse/generhvervelse af kørekort (4936) . Ordination bør kun ske ved personlig konsultation. Indsatser for Rationel Farmakoterapi har udarbejdet...)
Prostaglandiner (...dette og opfordres til at søge læge ved meget kraftig blødning. Der er beskrevet tilfælde af alvorlige maternelle bivirkninger i forbindelse med intramyometriel injektion af carboprost, formentlig pga. accidentel intravaskulær injektion, hvorfor det anbefales at give præparatet intramuskulært andet...)
Interferon beta (...Reaktioner på injektionsstedet opstår hyppigt ved subkutan, men sjældent efter intramuskulær injektion. Hos de fleste ...)
ADP-receptorhæmmere (...for behandling med både en ADP-receptorhæmmer og antikoagulerende behandling, anbefales det at anvende clopidogrel og ikke de mere potente stoffer prasugrel og ticagrelor . Behand...)
Midler mod scabies (ektoparasitmidler) (...Scabies (fnat) behandles med permethrin, som er det eneste markedsførte dermale middel mod scabies i Danmark. Der findes også en meget smit...)
Vitamin B-kompleks (...on for specielle effekter af meget høje doser, hvis der ikke foreligger mangeltilstand. Det...)
Rifamyciner (...la spp ., Nocardia spp. og Chlamydia spp. Over for Staphylococcus aureus er rifampicin meget...)
Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...) . Anvendelsen af carbapenemer begrænses til patienter med alvorlige infektioner, hvor det...)
Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...lgende bakterier er følsomme for ciprofloxacin: Enterobacterales, Haemophilus spp ., Bordetella spp ., Neisseria spp ., Legionella spp ., Moraxella spp. og Aeromonas spp . Speciel...)
Opioider (anæstetika) (...Som analgetisk komponent i en total intravenøs anæstesi. Hvis opioider i meget høj dosis, fx fentanyl 50 mikrog/kg, anvendes som eneste anæstesimiddel til stressfri ...)
Aminosyrer (parenteral ernæring) (...det mellem energi og protein være relativt højt, så carbamidproduktionen og dermed et evt. dialysebehov bliver lavest muligt, men meget tyder på, at der samtidigt tabes muskelmasse. Hos kritisk syge patienter med nyreinsufficiens er det...)
Cefalosporiner (β-laktamantibiotika) (...det med en øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, men den specifikke datamængde varierer meget. Cefalexin kan om nødvendigt anvendes, og for cefuroxim er der ret mange data. Hvis et andet...)
Stærkt og meget stærkt virkende glukokortikoider (gruppe III og IV)
Antiepileptika (...det skønnes, at risikoen for betydelige bivirkninger er stor. Laboratoriet bør derfor give telefonisk besked til rekvirerende afdeling eller læge. Grænserne er ikke evidensbaserede, men udarbejdet på baggrund af kliniske erfaringer, grænserne er lavere, hvor der er stor risiko for toksicitet og højere, hvor risikoen er lav. 3) Gældende for det...)
Inhalationssystemer (...det kun sjældent rationelt at benytte dem hjemme hos patienten, og ordination bør foregå i specialafdeling. Baggrunden for at ordinere inhalationsapparat er ofte meget svært nedsat lungefunktion og mange eksacerbationer. Medmindre patienten har udtalte kognitive forstyrrelser eller demens, er det...)
Antiparkinsonmidler (...onister er det prisen og administrationsform, som afgør, hvilket der vælges. Vælges dopaminagonist som førstevalg er detmeget vigtigt pa...)
Triptaner (...ør ikke gives hyppigere end 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det anføres ofte, at triptaner bør ikke benyttes til behandling af hemiplegisk migræne elle...)
Intrauterine kontraceptiva (gestagenholdige) (...Det er derfor vigtigt at informere kvinden om, at pletblødninger almindeligvis forekommer, men at disse gradvis aftager 3-6 måneder efter oplægningen. I sammenlignende undersøgelser er blødningsforstyrrelser kun halvt så hyppige som ved anvendelse af de kobberafgivende IUD-modeller. Kraftige blødninger ses signifikant sjældnere med levonorgestrel-IUD, mens pletblødninger ses lige hyppigt. Oligo- og amenoré er hyppigere forekommende og ses hos omkring 17 %. En dansk registerundersøgelse tyder på, at hormonal kontraception - herunder gestagenholdig IUD - kan være forbundet med en let øget risiko for brystcancer (3450) . Studiet er fortsat omdiskuteret, men patienterne bør informeres om denne mulige lille øget risiko. Særligt hos kvinder med brystkræft, kan der være et rationale i at fraråde gestagenspiral. Flere studier har de senere år fundet mulig sammenhæng mellem depression og anvendelse af gestagenholdig IUD, i særdeleshed hos kvinder i adolescensen (6285) (4898) . Den kausale sammenhæng er dog fortsat ikke afklaret. Et dansk studie har fundet, at kvinder, der anvender IUD i højere grad anvender SSRI (4898) , og et andet dansk studie har fundet...)
Kemiske kontraceptiva til lokal brug (...Uønsket graviditet. Pearlindeks varierer fra 18 til 30 og er meget afhængig af brugerfejl. Spermiciders potentielle teratogene effekt har været diskutere...)
Bivirkninger (antibiotika til systemisk brug) (...det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt, som oftest er makulopapuløst, men kan være urtikarielt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Drug fever bør mistænkes, hvis der under en i øvrigt vellykket behandling optræder sekundær temperaturstigning med upåvirket almentilstand uden ledsagende leukocytose og ofte med relativ bradykardi. Eosinofili forekommer ofte, men er ikke noget konstant fund. Drug fever optræder med en hyppighed på 1-3 % af de behandlinger, som varer mere end én uge. Ved persisterende eller tilbagevendende feber trods en ellers tilsyneladende velindiceret behandling bør det overvejes at seponere alle antibiotika eller skifte til et andet præparat og benytte lejligheden til at bloddyrke patienten og lede efter hidtil upåagtede infektionsfoci. Hvis patienten får flere antibiotika, bør stofferne, hvis tilstanden tillader det, seponeres et ad gangen for at fastslå, hvilket af stofferne der har udløst tilstanden. Ved drug fever vil patienten blive afebril 1-3 døgn efter seponeringen. De biologiske bivirkninger, som omhandler resistens, omtales i Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) . Påvirkning af tarmfloraen er størst ved anvendelsen af bredspektrede stoffer som tetracycliner, makrolider, clindamycin og quinoloner. Brugen af sådanne antibiotika selekterer bl.a. for Clostridioides difficile, der formentlig forekommer som en del af den normale flora, blot i meget ringe mængde. I de senere år har der i Danmark været øget forekomst af hospitalserhvervede C. difficile infektioner, se Oversigt over mikroorganismer . C. difficile producerer potente enterotoksiner, og det...)
Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...det vanskeligt at opnå tilstrækkeligt høje koncentrationer af aminoglykosider i infektionsfoci ved systemisk behandling, fordi disse stoffers nefrotoksicitet og ototoksicitet ikke tillader høje doser i længere tid. Ved lokalinstillation kan der derimod opnås meget høje koncentrationer lokalt, uden at plasmakoncentrationen når toksiske værdier. Aminoglykosider er velegnede til denne applikationsmåde pga. deres brede spektrum, som i de mulige koncentrationer dækker alle de væsentligste bakterier, der er årsag til knogle- og ledinfektioner, bortset fra de anaerobe bakterier. Den baktericide effekt øges proportionalt med stigende koncentrationer. Aminoglykosider er også velegnede til dette formål pga. deres gode stabilitet og langsomme elimination fra fokus. Selv meget høje koncentrationer af aminoglykosider har ikke vist nogen skadelig effekt på knogle- og ledvæv og påvirker ikke de normale helingsprocesser. Da der som regel kun findes relativt få mikroorganismer i de behandlede områder, og da påvirkningen af normalfloraen er minimal, forventes det...)
Fosfodiesterase-4-hæmmere (...ste, at stoffet er virksomt hos den subgruppe af KOL-patienter med moderat til svær og meget svær sygdom, som har kronisk bronkitis (hoste og ekspektoration) og mange eksacerbatio...)
Aftrapning af antidepressiva (...det er planlagt eller på grund af manglende compliance, kan der opstå ubehag hos op mod en 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet (3499) (5505) (6612) . Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin ). Symptomerne opstår typisk indenfor 1-3 dage og varer som regel fra to uger til flere måndeder med en median på seks uger (6610) . Akatisi, udtrykkende sig som alvorlig uro og rastløshed, og svimmelhed, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499) (5505) . Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten henvender sig, hvis forværring i tilstanden kræver dette. Op til 1/3 får seponeringssymptomer, hvilket med fordel kan afdækkes anamnestisk, da en del patienter har tidligere erfaring med seponeringssymptomer, fx hvis de tidligere er stoppet brat med behandlingen eller har glemt at tage den dagligt. Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge) Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket) Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag. Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i meget lave doser (evt. fortyndet i et glas vand) (6611) . Endelig skal nævnes, at ifølge vejledninger fra bl.a. hospitalsapotekerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, kan kapsler med venlafaxin og duloxetin åbnes og på den måde kan disse præparater gives i meget mindre doser end den mindste kapselstørrelse. Dette er dog ikke i overensstemmelse med de godkendte produktresumeer, men kan forsøges under lægelig supervision. For yderligere oplysninger se RADS baggrundsnotat om depressionsbehandling (2535) . Mere udførlig beskrivelse er samlet i Maudsley deprescribing guidelines (6222) . Mht. aftrapning under indlæggelse, kan man, hvis det...)
Vitamin D og analoger (...det dannes i huden under påvirkning af sollys. En væsentlig del af behovet dækkes ved ophold udendørs i sommermånederne. Vitamin D 2 indtages normalt ikke gennem kosten, men bruges i nogle farmaceutiske præparationer. Skønnet nødvendig daglig tilførsel af vitamin D 3 er 10 mikrogram for aldersgruppen under 75 år og 20 mikrogram for aldersgruppen over 75 år. Tilførsel gennem kosten alene kan ikke normalisere en mangeltilstand pga. utilstrækkelig absorption, men kan bedre tilstanden. Vitamin D skal omdannes til aktive metabolitter, før det kan udøve sin virkning. I leveren hydroxyleres vitaminet til 25-hydroxycalciferol, og i nyren sker yderligere en hydroxylering i enten 1-stilling (alfacalcidol) eller 24-stilling. Ved nedsat koncentration af calcium eller fosfat øges dannelsen af de aktive D-vitamin metabolitter, som påvirker receptorer i tyndtarm, nyrer og knoglevæv. Vitamin D-status Vitamin D-status bestemmes ved at måle koncentrationen i plasma af 25-hydroxycalciferol (langt den største del af organismens indhold findes dog intracellulært). Det optimale niveau er ukendt, men Sundhedsstyrelsen (6211) anbefaler en koncentration på > 50 nanomol/l. Hos patienter med osteoporose og nyreinsufficiens er det anbefalede niveau dog noget højere, > 75 nanomol/l. Ved koncentrationer 200 nanomol/l kan der udløses toksiske reaktioner. En større dansk undersøgelse har vist suboptimal koncentration af 25-hydroxyvitamin D (< 50 nanomol/l) hos godt halvdelen af den voksne raske befolkning (dvs. uden symptomer på mangel) (1813) . Indikationer for bestemmelse af vitamin D-status I langt de fleste tilfælde er D-vitaminstatus under 50 nanomol/l asymptomatisk. Symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel (og oftest først ved 25-OH-D 10-12 nanomol/l), som blandt andet er karakteriseret ved gener fra muskler og led samt træthed. Man tilråder således, at måling af vitamin D bør forbeholdes personer i risiko for svær vitamin D-mangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom. Det kan anbefales at måle 25-hydroxycalciferol og PTH hos nævnte risikogrupper, herunder specielt hos ældre. Specielt ved forhøjet p-PTH bør behandling iværksættes. Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitamintablet har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel og skal derfor heller ikke rutinemæssigt have målt D-vitamin ifølge Sundhedsstyrelsen (6211) . Træthed er ikke i sig selv en indikation for måling af vitamin D. Meget tyder på, at tildækket hud og pigmenteret hud er selvstændige risikofaktorer. Virkning af vitamin D Vitamin D er nødvendigt for normal knoglemineraldannelse og spiller en vigtig rolle i reguleringen af calciumkoncentrationen i blodet. Vitamin D øger den intestinale absorption og den renale reabsorption af calcium og fosfat. Vitamin D fører til en parathyroidea-afhængig mobilisering af calcium i knoglevævet. Vitamin D-receptorer er vidt udbredt i kroppens væv, hvorfor 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D) må formodes at have en mere generel effekt i kroppen. Undersøgelser har blandt andet vist, at 1,25(OH) 2 D hæmmer proliferation og stimulerer differentiering af mange celletyper. Der er desuden effekter på muskelfunktion. Det er vist, at D-vitamin i kombination med calcium kan nedsætte mortaliteten, særligt hvis 25-hydroxycalciferol ligger under 50 nanomol/l (2324) , samt desuden nedsætte risikoen for frakturer særligt hos ældre på institution (2325) . Der er også en mulig sammenhæng mellem nedsat D-vitamin i blodet...)
Vitamin K (hæmostatika) (...(protrombin), VII, IX og X samt de fysiologiske antikoagulantia protein C og protein S. Det daglige behov for voksne er 70-140 mikrogram. Vitamin K-mangel kan medvirke til øget bl...)
Vitaminer (...det anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag samt de nedre og øvre grænser for vitaminer for raske voksne i henhold til anbefalingerne fra Nordisk Råd (2318) . Den anbefalede indtagelse er højere end behovet, fordi der er indbygget en sikkerhedsfaktor. Længere tids indtagelse under den nedre eller over den øvre grænse øger risikoen for henholdsvis mangelsymptomer og toksiske virkninger. Tabel 1. Oversigt over det...)
SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer (...det overvejes at reducere dosis af diuretika, når en SGLT-2 hæmmer ordineres, og omvendt når en SGLT-2 hæmmer seponeres at øge dosis af diuretika. Hos skrøbelige og ældre patienter er det vigtigt at være opmærksom på urinvejsinfektioner og dehydrering, forværring af urininkontinens, samt hos mænd forværring i prostatismegener, pollakisure og nycturi. Pausering ved akut svær sygdom. Hurtigt faldende almentilstand bør give mistanke om ketoacidose. I et stort randomiseret studie med canagliflozin fandtes en øget risiko for perifere amputationer, primært af tæer hos patienter med en i forvejen høj risiko for en amputation. Lignende fund er ikke beskrevet for empagliflozin, dapagliflozin og ertugliflozin eller i et andet studie med canagliflozin (3651) . Gennem det sidste år er der beskrevet få tilfælde af nekrotiserende fasciitis (Fournier's gangræn) under behandling med SGLT-2-hæmmere. Tilstanden er sjælden, men potentielt fatal, og viser sig ved feber, hævelse og rødme samt udtalt ømhed svarende til perinæum, externe genitalia eller scrotum. Behandlingen er akut henvisning, mest optimalt til urologisk afdeling, med henblik på antibiotika og kirurgisk fjernelse af det...)
Sympatomimetika (adrenergika) (...på receptorerne i den glatte muskel og bronkieslimhinden. Absorptionen via lungerne er meget lille. De korttidsvirkende præparater virker typisk i 4-6 timer, mens de langtidsvirke...)
Søgeresultater, Om medicin:
Skrøbelige og ældre (...det levede liv. Overordnet, fører aldring til nedsat organfunktion og nedsat fysiologisk reservekapacitet, mest udtalt hos skrøbelige ældre. Ældre er en heterogen gruppe, hvor den individuelle variation er betydeligt større end blandt yngre individer. Der findes ingen fast aldersgrænse for, hvornår en person betragtes som ældre. På grund af den store variation i aldringsprocessen er kronologisk alder anvendt alene en utilstrækkelig indikator for risiko for bivirkninger eller uhensigtsmæssig medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Det...)
Antiresorptiv behandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det med MRONJ, men MRONJ rapporteres også i relation til patienter i lav-dosisbehandling. MRONJ behandles ved, at en større eller mindre del af kæben og tænder i nærheden bortopereres på hospital. Afhængig af hvor udbredt knoglenekrosen har været, nedsættes patientens basale funktioner som tale, synkning og indtag af føde og drikkevarer. Knoglenekroser kan desuden medføre stor smerte, påvirke udseendet og drastisk nedsætte livskvaliteten hos patienten. MRONJ defineres som tilstedeværelse af blottet kæbeknogle ≥ 8 uger hos en patient i antiresorptivbehandling, som ikke har modtaget strålebehandling på kæberne (5654) . I princippet bør alle patienter være uden infektioner i eller omkring tænderne før start af antiresorptivbehandling (5655) . Risikofaktorer for udvikling af osteonekrose i kæberne (5656) : Dosis - jo højere knoglestyrkende dosis, jo højere risiko. Varighed af den knoglestyrkende behandling - jo længere, jo højere risiko. Rygning. Diabetes. Dårlig mundhygiejne og/eller tandstatus. Orale infektionstilstande - fx parodontitis/ periimplantitis og apikal parodontitis. Exostoser i kæben - fx tori og knoglefremspring (5656) . Symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5656) : Smerter, hævelser, tryksår og/eller føleforstyrrelser. Dårlig smag (grundet infektion). Blottet knogle. Manglende heling efter ekstraktion (> 4 uger). Mobile tænder uden umiddelbar årsag. Fistel - intraoral eller ekstraoral. Mølædt knogle på røntgenbilleder. Det estimeres, at der ikke er blottet knogle ved 25 % af MRONJ-tilfældene. Ved mistanke om eller tegn på MRONJ skal patienten henvises til Tand-, Mund-, og Kæbekirurgiskafdeling på sygehus. Se endvidere: Forebyggelse af osteonekrose i kæberne, Styrelsen for Patientsikkerhed . Særlige forhold før behandling Patienter i høj-dosis antiresorptivbehandling har allerede efter ca. 3 måneders behandling øget risiko for MRONJ. Patienter i lav-dosis antiresorptivbehandling har efter 3 års behandling en stigende risiko for MRONJ. Således har ostoporosepatienter i lav-dosisbehandling i > 4 år antagelig højere, men endnu ukendt, risiko for MRONJ (5655) . Patienten bør konsultere tandlægen regelmæssigt for forebyggelse og tidlig behandling af oral sygdom. Oftest er der behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt) (5657) . Særlige forhold under behandling Informer om risiko for MRONJ (5657) . Opmærksomhed på symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) . Forebyg oral sygdom - infektion (apikalt og marginalt) er årsag til MRONJ ifm. tandekstraktion. Undgå dårlig protesefunktion, idet traumatisk betingende ulcerationer disponerer for MRONJ. Oprethold god mundhygiejne - løbende kontrol og re-instruktion. Oprethold god oral sundhed - dokumentér i journalen. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger, da traumatisering disponerer for MRONJ. Patienter i lavdosisbehandling 4 år eller høj-dosisbehandling: Der foretrækkes endodontisk behandling frem for tandekstraktion (5658) . Patienter i højdosisbehandling: Undlad tandekstraktioner og anden nødvendig oral kirurgi - henvis til kæbekirurgisk afdeling (5656) . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i knoglestyrkende behandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse, se Mukomimetika . Hjælp med at opretholde motivationen - det er oftest livslang forebyggelse. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilskud, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Se Vejl. kriterier for enkelttilskud . Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling som patienten er tilknyttet (ud fra dennes privatadresse) ved mistanke om MRONJ (se symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) ). Antiresorptivbehandling omfatter bl.a. behandling med bisfosfonater (alendronat, zolendronsyre, ibandronsyre, risedronat), biologiske antiresorptiv lægemidler (bl.a. denosumab) og målrettet (monotargeted) behandling (bl.a. tyrosin-kinase-hæmmere). Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Gravide (...Dette er blevet forstærket i de senere år i takt med informationssamfundets materialisering og en udvikling af vores videnskabelige metoder, som har medført en hastig strøm af faglige artikler på området. I 2021 kom der fx omkring 80 nye videnskabelige artikler om anvendelse af SSRI under graviditeten. Disse har langt fra altid overensstemmende resultater eller tilhørende anbefalinger. Formidlingen af sådanne resultater til den enkelte patient/patientpopulation vil meget ofte hvile på personlig overbevisning og livsopfattelse relateret til empati og risikoopfattelse. For medierne er der ret let spil med hensyn til at finde ulykkelige hændelser og sætte disse i relation til et tilsyneladende misforhold mellem faglige informationskilder og videnskabelige meddelelser. Flere undersøgelser har samstemmende vist, at risikoen for uønsket fosterpåvirkning under graviditet som følge af lægemiddelpåvirkning er overvurderet både i befolkningen generelt, men også blandt sundhedsprofessionelle. Nyere danske data tyder dog på, at læger i Danmark generelt har et nogenlunde realistisk billede af de involverede risici. En fejlagtig overdreven frygt for at behandle gravide medicinsk kan medføre, at man fraråder graviditet, en insufficient behandling, unødvendige lidelser for den gravide eller ubegrundet svangerskabsafbrydelse. I praksis vil man til de fleste sygdomme kunne finde lægemidler, der kan anvendes med meget lille risiko for fosterpåvirkning. Selv ved lav risiko for fosterpåvirkning skal man selvfølgelig altid vurdere nytten af behandlingen i forhold til de mulige risici og tilgængelige sikkerhedsdata. Under graviditet sker en række fysiologiske ændringer, der kan have betydning for, hvorledes et lægemiddel skal anvendes. Det gælder især lægemidler, som overvejende elimineres renalt, idet den glomerulære filtrationshastighed øges med op til 50 % under graviditeten. Dosisjustering kan derfor være nødvendig, hvis der er tale om renalt udskilte lægemidler med et snævert terapeutisk indeks, fx lithium og digoxin . Dosisjusteringen bør vejledes af koncentrationsbestemmelser af lægemidlerne. Det er vigtigt straks efter fødslen at reducere dosis igen, idet den glomerulære filtrationshastighed normaliseres kort efter fødslen. Visse lægemiddelmetaboliserende enzymer i lever induceres i betydeligt omfang under graviditeten. Dette gælder især CYP2D6, CYP3A4 og CYP2C9. Dette kan medføre subterapeutiske plasmakoncentrationer, og man bør være opmærksom på muligheden for dette. Såfremt der er tale om prodrugs, kan det modsatte gøre sig gældende (5670) (5671) . Andre fysiologiske ændringer under graviditeten, fx nedsat plasma-albumin, induceret hepatisk enzymaktivitet og øget hepatisk blodgennemstrømning, har ingen praktiske konsekvenser for valg af lægemiddel eller dosis. Klinisk Farmakologiske Afdelinger De Klinisk Farmakologiske Afdelinger i Danmark tilbyder systematisk Lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle i den pågældende region - fra både sygehuse og almen praksis. Det...)
Furunkulose (...creme 2 % x 3. Universel antibiotikabehandling er kun undtagelsesvis indiceret, fx ved meget udbredte læsioner. I sværere tilfælde kan incision af absces være nødvendig. Evt. supp...)
Infusionspumper og patientsikkerhed (...dette via infusionspumpe, hvor det er muligt at indgive dosis med tilstrækkelig nøjagtighed over et passende tidsrum for at sikre jævn behandlingeffekt og for at undgå toksiske peak-værdier, som ellers kan ses ved bolusindgift eller ukontrolleret infusion. Anvendelsen af infusionspumper har derved løst en række patientsikkerhedsmæssige problemer, mens både design, funktionalitet og anvendelsen af pumperne har introduceret nye risikomomenter. Der findes i sundhedsvæsenet i dag en lang række forskellige infusionspumper, hvor variationer i fysisk design, software og ergonomi i sig selv stiller krav til det sundhedsfaglige personales uddannelse og træning for at opnå tilstrækkelig sikkerhed ved betjeningen. Principielt skelner man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 (2516) , hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man gøre? Benyt en indøvet back-up plan: hurtig systematisk analyse af årsag hvilke eksperter kan evt. tilkaldes? hvordan skaffes en reservepumpe? hvordan skal patienten observeres og behandles i mellemtiden? Tilslutningen til patientens intravenøse adgang Infusionen tilsluttes højt opstrøms på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt. Infusion af potent lægemiddel standses, og en medicinrest efterlades i infusionssystemet. Frakobl infusionssættet fra patienten, og skyl med fx saltvand, eller udskift hele eller dele af infusionssættet. Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift. Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen synlig, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende indikator papir fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning. Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger. Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange. Løbende kontrol Kontrollér medicin og pumper ved vagtskifte opsætning af ny medicin justering af infusionshastighed Det personale, som betjener og anvender infusionspumperne, har ikke altid den nødvendige træning eller kompetence. Benyt institutions eller afdelingsbaserede undervisnings og træningsprogrammer for relevant personale i anvendelsen af den konkrete pumpe. Sikre at nyt personale - inkl. vikarer - har den fornødne træning og uddannelse i anvendelsen af den konkrete pumpe. Udvikle og anvende enkle brugervejledninger som er tilgængelige ved pumpen. Beregningsfejl ved dispensering eller indstilling af pumpen, idet...)
Børn (...Dette har især betydning, når hydrofile lægemidler gives som bolus. Nyfødte har lavere koncentrationer og ændret kvalitet af plasmaproteiner (primært albumin og α1‑syreglykoprotein), hvilket reducerer lægemidlers proteinbinding og dermed øger den frie (farmakologisk aktive) fraktion i plasma. Konsekvensen er, at samme totale plasmakoncentration kan være forbundet med større klinisk effekt og/eller toksicitetsrisiko, særligt for lægemidler med høj proteinbinding og snævert terapeutisk indeks (fx phenytoin, warfarin). Nyrefunktion. Den glomerulære filtrationshastighed er lav ved fødslen, men når voksenniveau, når barnet er ca. 6 måneder. Den tubulære ekretion er funktionelt umoden hos nyfødte og spædbørn og modnes gradvist gennem barndommen. Hos børn - især nyfødte og spædbørn - er den tubulære reabsorption umoden, både strukturelt og funktionelt. Den modnes gradvist i de første leveår og når voksenlignende funktion typisk i 1-2‑års‑alderen (senere hos præmature). Metabolisme. Børns metabolisme varierer med modning af CYP-enzymer, og den totale elimination påvirkes derfor også af umoden nyrefunktion, især de første levemåneder. Aktiviteten af de lægemiddelmetaboliserende enzymer i P450-systemet (CYP-enzymer), glucuronideringen og sulfateringen er betydeligt nedsat ved fødslen og i den neonatale periode. Disse enzymer er modnet fuldt ud ved 1-års-alderen. På grund af den relativt store lever (i forhold til legemsvægten) er kroppens totale metaboliske kapacitet øget i barneårene, fraset neonatalperioden. Clearance af lægemidler, der metaboliseres i leveren, er derfor øget, og børn i 1-12-års-alderen skal typisk have en relativt større dosis end voksne. Den relative leverstørrelse falder gradvis til voksenniveau i teenageårene ligeledes svarer doseringen i disse år gradvist til voksendosering. Faktor Nyfødt (0-28 dage) Spædbarn (1-12 måneder) Småbarn (ca. 1-3 år) Leverfunktion Umoden, lav enzymaktivitet Enzymer begynder at modnes Øget metabolisme Nyrefunktion Lav GFR Forbedret GFR Næsten voksen-niveau Plasmaproteiner Lav koncentration Øges gradvist Næsten normal Fordelingsvolumen Højt (pga. meget kropsvand) Falder gradvist Stabiliseres Vævsfordeling Meget vand, lidt fedt Mindre vand, mere fedt Nærmer sig voksenprofil Enzymaktivitet (CYP) Meget lav Øges hurtigt Næsten voksen-niveau Generelle overvejelser ved medicinering Nyfødte har en højere andel total‑kropsvand, hvilket giver et større fordelingsvolumen for vandopløselige lægemidler. Dette medfører ofte behov for højere dosis pr. kg, mens det samtidig er nødvendigt med længere doseringsintervaller pga. nedsat clearance. Modermælk giver hurtigere ventrikeltømning, mens modermælkserstatning giver langsommere, hvilket kan ændre onset og biotilgængelighed. Overvej derfor både alder og ernæringstype ved oral dosering. Compliance påvirkes af motorisk modstand, smagsfølsomhed og variable spise-/drikkemønstre. Børnevenlige formuleringer med god palatabilitet, lav doseringsvolumen og enkel administration. Kilde: Badhan RKS. Bridging science and practice: Insights into drug dosing in children . 83rd FIP World Congress of Pharmacy and Pharmaceutical Sciences, København, 2025. Dosering Valg af lægemiddeldosis ved behandling af børn er ofte baseret på ekstrapolation af data fra kliniske studier hos voksne samt kliniske erfaringer. Det kan være relevant at inddrage terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM) til styring af behandlingen, med henblik på at sikre terapeutiske lægemiddelkoncentrationer. Metoden er allerede veletableret, især inden for børneonkologi. Dosisjustering. Der er ikke konsensus for, hvordan dosis til børn bedst justeres i forhold til en kendt voksendosis. Korrektion alene på baggrund af alder eller vægt er ikke altid tilstrækkelig, da sådanne justeringer typisk vil undervurdere dosis. Korrektion for overfladeareal er væsentligt bedre, og oftest angives en relativ vægtjusteret (mg/kg) dosis justeret for overfladeareal. Dosis og doseringsinterval bør løbende justeres efter alder, vægt, organfunktion og modningsgrad. Halveringstid alene er utilstrækkelig til dosering i pædiatri. Et groft skøn over dosisjusteringer er: Præmature og mature børn i neonatalperioden: Væsentligt nedsat dosis. Typisk 50-75 % vægtjusteret dosisreduktion. Børn fra ca. 1 måned til ca. 12 år: Øget dosis. Typisk 30-75 % vægtjusteret dosisøgning, idet...)
Elimination og cytokrom P450-systemet (...det cytokrom P450-afhængige enzymsystem, som er lokaliseret til membranen af cellernes glatte endoplasmatiske reticulum i en række væv, først og fremmest levervæv. Ved hjælp af et hjælpeenzym (cytokrom P450-reduktase) og kofaktorer (oxygen og NADPH) kan de lægemiddeloxiderende P450-enzymer, som er en gruppe på knap 10 forskellige hæmproteiner (tabel 2), indbygge et iltatom i et meget stort antal lægemiddelmolekyler. Den oxiderede metabolit videreomdannes som regel spontant til en hydroxyleret eller demethyleret metabolit. P450-enzymerne (og de tilhørende gener) inddeles i familier og subfamilier på grundlag af forskelle i aminosyresammensætning. Hvert enzym betegnes med præfixet CYP ( C ytokrom P 450) efterfulgt af et arabertal for familie, et bogstav (A, B, C, D etc.) for subfamilie og endelig et tal for det enkelte enzym, fx CYP2D6. De fleste lægemidler omdannes parallelt og i serie til et større antal oxiderede metabolitter, som herefter angribes af såkaldte fase II- eller konjugerende enzymer, der sammenkobler lægemiddel eller hydroxyleret metabolit med fx glucuronsyre, sulfat eller acetat. En oxideret metabolit vil ofte have den samme eller højst en let ændret virkning sammenlignet med modersubstansen, mens en konjugeret metabolit er meget polær og næsten altid farmakologisk inaktiv. Tabel 2: Nogle klinisk farmakokinetiske karakteristika for lægemiddelnedbrydende P450-enzymer Bemærk: tabellen er ikke en komplet liste over alle substrater, inhibitorer og induktorer. Se også Indiana University - Clinical Pharmacology. Drug Interactions, Flockhart Table . Enzym Substrater* Inhibitorer Induktorer Genvariationer CYP1A2 Udgør ca. 10 % af det totale P450-indhold i leveren. Apremilast Caffein Clomipramin Clozapin Duloxetin Estradiol Fezolinetant Fluvoxamin Haloperidol Imipramin Lidocain Melatonin Mexiletin Naproxen Olanzapin Ondansetron Pirfenidon Pomalidomid Propranolol Riluzol Roflumilast Ropinirol Ropivacain Theophyllin Tizanidin Warfarin Zolmitriptan Ciprofloxacin Citalopram Efavirenz Fluvoxamin Ribociclib Rucaparib Vemurafenib Broccoli Carbamazepin Omeprazol Rifampicin Teriflunomid Tobaksrygning Udviser betydelig genetisk variation. CYP2B6 Bupropion Clobazam Cyclophosphamid Efavirenz Ifosfamid Ketamin Methadon Nevirapin Propofol Selegilin Sorafenib Tramadol Velpatasvir Clopidogrel Thiotepa Voriconazol Carbamazepin Efavirenz Nevirapin Rifampicin CYP2C8 Dabrafenib Enzalutamid Iptacopan Olodaterol Paclitaxel Ponatinib Repaglinid Selexipag Sorafenib Tucatinib Abirateron Clopidogrel Deferasirox Efavirenz Gemfibrozil Lapatinib Teriflunomid Trimethoprim Tucatinib Rifampicin CYP2C9 Udgør 10-15 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Avatrombopag Capecitabin Celecoxib Clopidogrel Diclofenac Fluoxetin Flurbiprofen Fosphenytoin Glimepirid Glipizid Ibuprofen Irbesartan Losartan Meloxicam Naproxen Olodaterol Ruxolitinib Siponimod Tamoxifen Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Amiodaron Capecitabin Ceritinib Efavirenz Fluconazol Isoniazid Metronidazol Rucaparib Sulfamethoxazol Voriconazol Carbamazepin Dabrafenib Enzalutamid Nevirapin Phenobarbital Rifampicin Perikon Ca. 4 % er langsomme omdannere pga. polymorfi i CYP2C9-genet. CYP2C19 Udgør ca. 5 % af det totale P450-indhold i leveren. Amitriptylin Atomoxetin Brivaracetam Chloramphenicol Citalopram Clobazam Clomipramin Clopidogrel Cyclophosphamid Diazepam Escitalopram Esomeprazol Fosphenytoin Imipramin Labetalol Lansoprazol Mavacamten Moclobemid Omeprazol Pantoprazol Proguanil Primidon Progesteron Proguanil Propranolol Tofacitinib Valproat Venlafaxin Voriconazol Warfarin Esomeprazol Fluconazol Fluoxetin Fluvoxamin Isoniazid Ketoconazol Modafinil Omeprazol Orale kontra-ceptiva Rucaparib Voriconazol Efavirenz Enzalutamid Letermovir Rifampicin Ritonavir Perikon Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, når der er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølgende seponeres. Renal ekskretion Renal ekskretion af lægemidler kan ske ved glomerulær filtration, passiv tubulær reabsorption og aktiv tubulær sekretion, se tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Frit, ikke-proteinbundet lægemiddelstof udfiltreres passivt i glomeruli, medmindre lægemiddelmolekylet er for stort til at passere membranen. Der er tale om en passiv proces, og interaktioner i forbindelse med lægemidlers glomerulære filtration kendes ikke. Lægemiddelkoncentrationen vil stige i tubulusvæsken i takt med reabsorption af natrium og vand. Da de fleste lægemidler er små lipofile molekyler, vil en koncentrationsgradient i forhold til plasma ikke kunne opretholdes, og lægemidlet vil derfor tilbagediffundere ved passiv reabsorption. Den passive reabsorption kan nedsættes, hvis lægemidlets polaritet øges ved ionisering. Mange lægemidler er svage syrer eller svage baser, og deres ioniseringsgrad er derfor pH-afhængig. Polariteten og dermed udskillelsen af en svag base kan øges ved acidificering af urinen. Det samme vil ske for en svag syre ved alkalinisering. Disse forhold har man udnyttet ved behandling af visse lægemiddelforgiftninger, fx acetylsalicylsyre-forgiftning , men generelt har denne type interaktioner ikke den store betydning. En række NSAID øger reabsorptionen af lithium i de proksimale nyretubuli, hvilket kan medføre lithiumforgiftning . Samme effekt kan natriumdepletering under behandling med thiazider eller loop-diuretika have. En del lægemidler udskilles ved aktiv sekretion i de proksimale tubuli. Der findes to uafhængige sekretionssystemer, ét for svage baser og ét for svage syrer. Det...)
Organtransplantation (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det vigtigt, at patienten går regelmæssigt til tandlæge, da der kan være øget risiko for oral sygdom (6863) (6864) . Særlige forhold før behandling Konferer med egen læge inden blodige indgreb, fx angående antibiotikaprofylakse . Afklar om der er særlige farmakologiske forhold, hvis der er nedsat organfunktion. Indkald patienten regelmæssigt. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1-3. måned. Særlige forhold under behandling Skånsom depurationsteknik i forbindelse med medicin-relateret gingivahyperplasi (ciclosporin). Der kan være behov for gingivektomi, såfremt tænder ikke kan renholdes. Dog er det ofte muligt at reducere gingivahyperplasi ved omhyggelig skånsom depuration, instruktion i skånsomme hygiejneprocedurer og hyppig hygiejnekontrol. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter, der er blevet organtransplanterede, er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie: Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed). Instruktion i skånsom (mhp. minimeret risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi): Børsteteknik. Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid Høj-fluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader), hvor der kan opstå caries. Dysbiose Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation Fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen - det er livslang tilstand. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin, da disse patienter ofte er multimedicinerede (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Orale bivirkninger Immunsupprimerende behandling kan være årsag til orale bivirkninger, hvor de mest kendte er medicin-relateret gingivahyperplasi i relation til ciclosporin og oral candidose. Anden og nyere immunterapi tilbydes også i forbindelse med organtransplantation, og her skal tandlægen være opmærksom på bivirkninger i mundhulens væv, som ofte ikke er velbeskrevet. Ofte er det ikke muligt med præparatskift, men drejer det sig om ukendte eller alvorlige bivirkninger, skal disse indrapporteres og egen læge informeres. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Lægemiddelbivirkninger (...det anvendes til formål, som det ikke er godkendt til, eller hvis det anvendes anderledes, end godkendelsen af lægemidlet tilskriver (se Nyt Om Bivirkninger #8 2012 ). Bivirkninger er et væsentligt klinisk problem og primær årsag til 5-8 % af alle indlæggelser på medicinske afdelinger. Ca. 2 % af alle henvendelser til praktiserende læger skyldes bivirkninger til medicin (294) . Selvom bivirkninger er en hyppig årsag til lægekontakt, så er forekomsten af alvorlige bivirkninger lav (980) . Klassifikation Lægemiddelbivirkninger kan inddeles i: Type A-bivirkninger skyldes farmakologiske reaktioner på lægemidlet og følger samme farmakodynamiske principper som de tilstræbte virkninger. De er forudsigelige, kræver ingen særlig disposition, er dosisafhængige, hyppige og sjældent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det...)
Lægemiddelinteraktioner (...det lægemiddel. Interaktioner kan udnyttes terapeutisk, men i det følgende omtales kun de uønskede virkninger. Klinisk betydning En meget stor del af de interaktioner, som findes omtalt i den klinisk-farmakologiske litteratur, er helt uden klinisk betydning. Mange lægemiddelinteraktioner kan forudsiges ud fra et kendskab til lægemidlets farmakodynamik og -kinetik, og kan derfor forebygges. Muligheden for interaktion udelukker ikke nødvendigvis kombinationsbehandling, når blot der tages passende forholdsregler i form af fx dosisjustering. En given interaktion behøver ikke at optræde hos alle patienter. De interindividuelle variationer kan bl.a. skyldes genetiske faktorer. Langt de fleste lægemiddelinteraktionsstudier er udført med 2 forskellige lægemidler. Den kliniske betydning, når en patient er i behandling med mange lægemidler på én gang, er stort set uafklaret, idet...)
Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Det er især hukommelse, koncentration, rumopfattelse, sprogfærdighed og problemløsningsevnen der svækkes. Demens ledsages ofte af Behavioral Psychiatric Symptoms of Dementia (BPSD), som er psykiatriske og adfærdsmæssige symptomer (fx apati, depression, agitation og hallucinationer). De hyppigst forekommende demenssygdomme er Alzheimers sygdom, vaskulær demens, Lewy body og frontotemporal demens. Stort set alle demenssygdomme er kendetegnet ved progredierende tab af funktionsevne med dødelig udgang. Størstedelen, der diagnosticeres, er over 80 år, men demens kan også forekomme ned til 40-50-års-alderen. Mennesker med demens er skrøbelige og derfor i større risiko for bl.a. komplikationer, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering end mennesker uden demens. Også pga. høj alder er der øget risiko for komorbiditet og polyfarmaci (5689) (se evt. Skrøbelige og ældre samt Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) . Da demens er mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Ammende (...det ammede barn er et kvantitativt estimat af den lægemiddeleksponering, der sker gennem modermælken. Mængden af lægemiddel i modermælken er primært afhængig af egenskaber ved lægemidlet. Vigtigst er molekylets størrelse, fedtopløselighed, plasmakoncentration, proteinbinding og halveringstid. Lægemidlets karakter og egenskaber vægtes selvfølgelig også. Bortset fra de allerstørste molekyler, fx heparin , så udskilles alle lægemidler i modermælken. En række lægemidler absorberes ikke eller kun i meget ringe grad fra barnets mave-tarm-kanal. Det er ikke muligt at prædiktere mængden i modermælk alene ud fra kendskabet til lægemidlets fysisk-kemiske egenskaber. I praksis indhentes denne viden gennem bestemmelse af lægemiddelkoncentrationen i modermælken. For lægemidler, som ikke er helt nye på markedet...)
Sygesikring på rejsen (...Det gule sundhedskort Det blå EU-sygesikringskort, som bestilles på borger.dk . Privat rejseforsikring. Lande Sygesikring Info Danmark inkl. Færøerne Grønland Gult kort Kommer man til skade på en rejse i Grønland eller på Færøerne, har regionerne lavet aftale med SOS International , +45 70 10 50 50. EU og EØS : Azorerne Belgien Bulgarien Cypern Estland Finland Frankrig Gibraltar Grækenland Irland Island Italien Kanariske øer Kroatien Letland Liechtenstein Litauen Luxembourg Madeira Malta Nederlandene Norge Polen Portugal Rumænien Schweiz Slovakiet Slovenien Spanien Storbritanien Sverige Tjekkiet Tyskland Ungarn Vatikanstaten Østrig Blåt kort Det blå EU-sygesikringskort giver ret til offentlig læge- og sygehusbehandling på samme vilkår som landets egne borgere. Hvis der er egenbetaling i det pågældende land, gælder det også den rejsende fra Danmark. Kortet dækker lægehjælp, sygehusbehandling og medicin, også ved kronisk lidelse eller graviditet, men det kræver, at behandleren er tilknyttet den offentlige sygesikring i det land, den rejsende opholder sig i. Hvis man ønsker at vide, om en læge eller klinik er omfattet af rejselandets offentlige sundhedsvæsen, kan man henvende sig til de lokale myndigheder i rejselandet. Man skal være opmærksom på, at i visse lande har man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde ekstra betaling. Hjemrejse Man skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis man vil være fuldt dækket i Europa, bør man have en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan man i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Læs mere om dækning i de enkelte lande på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man Kanaløerne Makedonien Moldavien Monaco Montenegro Rusland San Marino Serbien Tyrkiet Ukraine Verdensdelene: Afrika Antarktis Asien Australien Nordamerika Sydamerika Privat rejseforsikring Her dækker hverken det gule eller det blå sygesikringskort, og man bør tegne en privat rejsesygeforsikring. Nyttige links På Styrelsen for Patientsikkerhed kan man se, hvad det blå EU-sygesikringskort dækker i de enkelte lande. På www.borger.dk kan man bestille det gratis Blå EU-sygesikringskort. På SOS International kan man anmelde skade, hvis man er på Færøerne eller i Grønland. På Udenrigsministeriet (Rejse til udlandet...)
Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...dette. Der er dog efterhånden stor viden om de alvorlige orale bivirkninger forbundet med check point-inhibitorer, og tandlægen skal være opmærksom på disse, anmelde sicca symptomer og hjælpe med at patienten hurtigt får vejledning på den kræftafdeling denne er tilknyttet. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Farmakodynamiske interaktioner (...Dette udgør en meget stor del af klinisk betydningsfulde interaktioner, specielt hos ældre. β-blokkere og verapamil har en synergistisk, blodtrykssænkende effekt, og stor forsigtighed tilrådes ved kombinationsbehandling. Aminoglykosider virker muskelrelakserende i høje doser, hvilket kan potensere virkningen af ikke-depolariserede neuromuskulært blokerende midler . ændring i organismens væske- eller elektrolytsammensætning Myokardiets følsomhed for digoxin øges ved hypokaliæmi, fx opstået ved behandling med diuretika . Hypokaliæmi medfører hyperpolarisering af den motoriske endeplade, hvilket resulterer i forlænget apnø efter indgift af ikke-depolariserende neuromuskulært blokerende midler. En række NSAID medfører natrium- og væskeretention, hvilket modvirker den blodtrykssænkende virkning af diuretika og β-blokkere. effekt på neurotransmitterreuptake ved sympatiske nerveender Tricykliske antidepressiva øger noradrenalinkoncentrationen i synapsespalten. Der er beskrevet svære arytmier hos ældre patienter i behandling med tricykliske antidepressiva ved behandling med lokalanæstetika tilsat noradrenalin. Det såkaldte serotoninsyndrom kan opstå ved indgift af en MAO-hæmmer ( Isocarboxazid ), som hæmmer den intraneuronale nedbrydning af serotonin, i kombination med et lægemiddel, der hæmmer den præsynaptiske genoptagelse af serotonin (typisk en selektiv serotoningenoptagshæmmer). Denne type reaktioner spiller formentlig en væsentlig større klinisk rolle, end antallet af publicerede data giver indtryk af. Det...)
Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (...det påvirker fosteret. Fluorid kan administreres hjemme af patienten selv, men også professionelt af tandplejeteamet. I Danmark er det fornuftigt at fokusere på daglig brug af fluoridtandpasta som cariesprofylakse. Her er det vigtigt at instruere i korrekt anvendelse og informere om, at børn 16 år: 5.000 ppm fluoridtandpasta: patienter med meget-høj cariesrisiko. Bruges om aftenen inden sengetid i angivet dosis. Dosis kan øges til børstning 3 x dgl. Instrueres i ikke at synke tandpasta. Instrueres i ikke at skylle munden efter tandbørstning (alle tandpastatyper der indeholder fluorid). Der kan være forskel på indholdsstoffer, hvilket kan have betydning for patientens præference. Fluoridgel til skinnebehandling 0,2-1 % NaF i 5 minutter: patienter med meget høj cariesaktivitet/-risiko, fx efter stråleterapi i hoved-halsregionen (5424) . Daglig eller ugentlig behandling. Bemærk: Fluoridgel og -mundskyl bør ikke anvendes til cariesprofylakse af primære tænder hos børn 0,7 mg fluorid/l i drikkevandet. Kontraindikationer Overfølsomhed overfor indholdsstoffer. Må ikke appliceres på pulpa eller pulpanær dentin. Gravide og ammende. Forsigtighed Anvendelse af fluoridholdige præparater til børn bør kun finde sted, hvis det lokale drikkevand indeholder < 0,7 mg fluorid/l. Kontakt evt. den stedlige embedslæge eller det...)
Type 2-diabetes (Fysisk aktivitet som behandling) (...det anbefalede omfang, og for sundhedsprofessionelle er der en væsentlig opgave i at motivere personer med type 2-diabetes til at øge mængden af fysisk aktivitet. Det er vigtigt at påpege, at selv mindre mængder fysisk aktivitet vil være forbundet med gavnlige effekter for personer med type 2-diabetes. Påviste effekter Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2011 inkluderede data fra studier med i alt 8.538 personer med type 2 diabetes, der blev randomiseret til en superviseret trænings- eller kontrolintervention på mindst 12 uger (2913) . I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen statistisk signifikante og klinisk relevante forbedringer i HbA1c på gennemsnitligt 7-8 mmol/mol. Større træningsmængde medførte større forbedringer i HbA1c, således at struktureret træning i mere end 150 minutter/uge i gennemsnit medførte forbedringer i HbA1c på ca. 10 mmol/mol, mens superviseret træning i mindre end 150 minutter/uge var forbundet med forbedringer i HbA1c på gennemsnitligt 3-4 mmol/mol. Desuden fandt man, at ikke-superviseret træning (=rådgivning om øget fysisk aktivitet) også medførte forbedringer i HBA1c, men at disse var mindre end de forbedringer, der sås for superviseret træning (i gennemsnit ca. 3-4 mmol/mol). Såvel kredsløbstræning som styrketræning medfører forbedringer i blodsukkerreguleringen, og der er formentligt ingen klinisk betydende forskel mellem effekten af disse træningstyper (4784) . Desuden er det påvist, at træning med højere intensitet medfører større forbedringer i blodsukkerreguleringen end træning med lavere intensitet (4782) . Personer med type 2-diabetes har ofte andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom end diabetes alene, og effekten af fysisk aktivitet på disse risikofaktorer er sammenlignelig med effekten hos personer uden diabetes. Mens der er flere, store observationelle studier der indikerer, at regelmæssig fysisk aktivitet øger overlevelsen og nedsætter risikoen for kardiovaskulære tilfælde for personer med type 2-diabetes (6541) (6542) , er der ikke evidens fra randomiserede studier der understøtter dette. LookAHEAD-studiet, et stort (5.145 personer med type 2-diabetes) studie, hvor personer med type 2-diabetes blev randomiseret til livsstilsintervention (særligt med henblik på vægttab) eller placebo, og fulgt i mediant knapt 10 år, viste ingen forskel mellem grupperne ift. det kompositte primære endepunkt (død af kardiovaskulære årsager, ikke-fatalt akut myokardieinfarkt, ikke-fatal apopleksi, indlæggelse med angina pectoris) (6545) . Det er vigtigt at pointere, at trænings-komponenten i studiet ikke var superviseret og kun førte til en meget beskeden stigning i fysisk aktivitet 4 år inde i interventionen (ca. 10 minutter pr. uge), hvorfor det, ud fra LookAHEAD-studiet, ikke kan konkluderes, om regelmæssig træning har effekt på kardiovaskulære endepunkter. Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at forbedre blodsukkerreguleringen og andre kardiovaskulære risikofaktorer, og den blodsukkersænkende effekt af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning, der bør anbefales. Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , men der kan forventes større blodsukkersænkende effekter ved større træningsmængde, ligesom større træningsintensitet kan forventes at bedre den blodsukkersænkende effekt. Kontraindikationer og forsigtighedsregler Personer med diabetisk polyneuropati og risiko for udvikling af fodsår bør være forsigtige med vægtbærende aktiviteter (fx løb, jogging, lange gåture), og bør i stedet anbefales ikke vægtbærende aktiviteter (fx cykling, svømning, roning). Sådanne personer bør desuden instrueres i regelmæssigt at holde øje med deres fødder ved regelmæssig fysisk aktivitet (6076) . Personer med aktiv proliferativ retinopati med blødning bør frarådes fysisk aktivitet, som kræver brug af bugpressen (6543) . Det...)
Hjerteinsufficiens (Fysisk aktivitet som behandling) (...det omkostningseffektivt. Baseret på dette konkluderede forfatterne, at en træningsbaseret hjerterehabilitering medfører klinisk relevante og vigtige effekter for personer med hjertesvigt. Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2023 fandt, at effekten af den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter (6524) . Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret, og patienter med kliniske tegn på inkompensation bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning. Desuden bør patienter med NYHA-klasse IV i udgangspunktet ikke gennemgå træningsbaseret hjerterehabilitering (6076) (6522) . Træningstyper og mængder Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning, men bør fortrinsvist være aerob. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger). For patienter med meget lav arbejdskapacitet anbefales daglige, korte træningssessioner med lav intensitet og derefter gradvis øgning af træningsvarighed. Når patienten kan træne 30 sammenhængende minutter, kan træningshyppigheden sænkes til to til tre ugentlige sessioner med gradvis øgning af intensiteten (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i sygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest (6522) : Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage svær symptomgivende klapsygdom arytmi med påvirket hæmodynamik, utilstrækkeligt reguleret ventrikelfrekvens akut lungeemboli eller nylig tromboemboli aktiv perikarditis, myokarditis eller endokarditis behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: NYHA-klasse IV svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA moderat-svær asymptomatisk hjerteklapsygdom HOCM med høj hvilegradient symptomatisk febrilia svær anden/ikke-kardiel sygdom fx KOL (individuel vurdering) For hjertepatienter som er færdigudredte og i stabil fase af sygdommen er fysisk træning generelt forbundet...)
Medicintilskud - generelle forhold (...det bliver trukket fra prisen på apoteket, så patienten kun betaler sin egen andel af udgiften til lægemidlet. Ved beslutninger om tilskud til lægemidler lægger Lægemiddelstyrelsen vægt på, hvad der er rationel behandling ud fra såvel et klinisk som et samfundsøkonomisk perspektiv. Overvejelser om de enkelte patienters økonomiske situation indgår ikke i grundlaget for tilskudsbeslutningerne. Meget overordnet er medicintilskudssystemet opbygget af tre faste elementer: 1. Generelt tilskud Knyttes til lægemidlet. Søges af firmaet. Udbetales til alle patienter, der køber lægemidlet efter recept på et apotek. Lægemiddelstyrelsen kan dog klausulere tilskuddet til et lægemiddel, dvs. at kun visse patientgrupper eller patienter med bestemte sygdomme får tilskud til lægemidlet. For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet tilskud. 2. Individuelle tilskud Knyttes til patienten . Søges af patientens læge. Udbetales til patienter, der har særlig gavn af et bestemt lægemiddel ( enkelttilskud og forhøjet tilskud ) er døende ( terminaltilskud ). 3. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Størrelsen af tilskuddet til hver enkelt persons køb af tilskudsberettigede lægemidler afhænger af personens samlede udgifter til tilskudsberettigede lægemidler på årsbasis, se Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Generelt tilskud Nyvurdering af lægemidlers tilskudsstatus Når en virksomhed søger om generelt tilskud til et lægemiddel, vurderer Lægemiddelstyrelsen, om alle patienter, der køber det pågældende lægemiddel, bør have tilskud til det. Det er vigtigt at pointere, at spørgsmålet om generelt tilskud intet har at gøre med, om lægemidlet er sikkert og virksomt. Dette bliver vurderet, når lægemidlet bliver godkendt. I tilskudsvurderingen lægges derimod vægt på, om der er balance mellem lægemidlets effekt og pris sammenlignet med anden behandling af den sygdom, lægemidlet anvendes til, og om det er samfundsøkonomisk forsvarligt, at alle, der køber lægemidlet, får tilskud, uanset hvad de fejler. Vi har ikke priskontrol på lægemidler i Danmark. Det betyder, at virksomhederne kan sælge deres lægemidler til de priser, de ønsker. De kan således frit ændre prisen hver 14. dag. Ofte indgår regeringen og lægemiddelindustrien dog aftaler om at holde priserne i ro i en længere periode. Der findes for tiden en sådan aftale med de virksomheder, der er medlem af Lægemiddelindustriforeningen. Ved tilskudsvurderingen skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på om lægemidlet har en sikker og værdifuld terapeutisk effekt på en velafgrænset indikation om lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Generelt tilskud skal normalt afslås, hvis et af følgende forhold gør sig gældende: iværksættelse af behandling med lægemidlet kræver særlig undersøgelse og diagnosticering (fx demensmidler), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet vil blive anvendt uden for den godkendte indikation (fx osteoporosemidler), lægemidlet anvendes udelukkende eller overvejende til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra det offentlige (fx midler mod hårtab), lægemidlets effekt er ikke klinisk dokumenteret (fx naturlægemidler), der er risiko for, at lægemidlet anvendes som førstevalg, uanset dette efter Lægemiddelstyrelsens vurdering ikke bør være tilfældet (fx midler mod fedme), det er uafklaret, om eller hvornår lægemidlet skal anvendes som førstevalg (fx helt nye lægemidler, som endnu ikke har fundet deres plads i terapien), der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug (fx benzodiazepiner), lægemidlet anvendes hovedsageligt i sygehusbehandling (fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) eller i ambulatoriet, eller lægemidlet kan på grund af en særlig lægemiddelform ikke indtages af patienten selv (fx infusionsvæsker). Revurdering af lægemidlers tilskudsstatus Det samfundsøkonomiske sigte ved såvel nyvurderinger som revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus er nødvendiggjort af, at de tilgængelige midler til medicintilskud er en begrænset pose penge, hvor hver krone kun kan bruges én gang. Det drejer sig derfor om at bruge medicintilskudskronerne der, hvor der opnås den mest værdifulde effekt for pengene. Lægemiddelstyrelsen skal således ifølge sundhedsloven løbende revurdere alle lægemidlers tilskudsstatus. Alle lægemidler bliver gennemgået for at sikre, dels at de lægemidler, som har generelt tilskud, stadig opfylder de kriterier, der gælder for generelt tilskud, dels at der ikke er lægemidler uden generelt tilskud, som nu opfylder kriterierne for generelt tilskud. Medicintilskudsnævnet udarbejder anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen om tilskudsstatus. En vigtig del af Medicintilskudsnævnets arbejdsmateriale ved revurdering er de baggrundsnotater, som Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) i samarbejde med forskellige specialistgrupper har udarbejdet i forbindelse med anbefalingerne i den Nationale Rekommandationsliste. Heraf fremgår evidens og argumentation for rekommandationerne. Derudover benyttes rapporter fra det engelske National Institute for Health and Clinical Excellence (NICE) og andre nordiske lægemiddelmyndigheders rapporter. Der anvendes også originallitteratur og behandlingsvejledninger fra videnskabelige selskaber og Nationale Kliniske Retningslinjer. Individuelle tilskud Enkelttilskud For de patienter, der af særlige grunde bør behandles med et lægemiddel uden generelt tilskud, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om enkelttilskud til patientens køb af det pågældende lægemiddel. Ud over markedsførte lægemidler kan der ansøges om enkelttilskud til magistrelle lægemidler og til ikke-markedsførte lægemidler med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Ved vurderingen af om der skal bevilges enkelttilskud, skal Lægemiddelstyrelsen lægge vægt på, om lægemidlet er af særlig behandlingsmæssig betydning for patienten, herunder om det har vist effekt på patienten, eller den forventede effekt må anses for overvejende sandsynlig, og om andre relevante behandlingsmetoder i det konkrete tilfælde er fundet utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Medmindre ganske særlige forhold gør sig gældende, skal der ikke bevilges enkelttilskud til et lægemiddel, hvis lægemidlet anvendes til formål, hvortil der ikke med rimelighed kan forventes tilskud fra regionen, fx p-piller til antikonception, nicotin-tyggegummi til rygeafvænning og lægemidler mod skaldethed lægemidlets effekt ikke er klinisk dokumenteret, fx naturlægemidler og homøopatiske lægemidler der er nærliggende risiko for, at lægemidlet gøres til genstand for misbrug, fx sovemedicin og lettere beroligende nervemedicin lægemidlet anvendes som led i sygehusbehandling, fx lægemidler i udleveringsgruppe BEGR (må kun udleveres til sygehuse) og lægemidler der anvendes i ambulatoriet. lægemidlets pris er væsentligt højere end andre relevante behandlingsmetoder, og effekten på klinisk betydende endepunkter for det pågældende lægemiddel ikke er dokumenteret i et klinisk studie på en relevant patientpopulation overfor relevant komparator. Som udgangspunkt er der altså tale om en individuel vurdering af hver enkelt patients særlige behandlingsbehov med et givent lægemiddel. Der findes en række lægemidler uden generelt tilskud, som anvendes ganske ofte, og for disse lægemidler har Lægemiddelstyrelsen - med bistand fra Medicintilskudsnævnet - fastlagt vejledende kriterier for, hvornår der som hovedregel bør gives enkelttilskud. Kriterierne fremgår af pro.medicin.dk i tilknytning til de enkelte lægemidler/-grupper og af Lægemiddelstyrelsen (Vejledende kriterier for enkelttilskud) . Individuelle tilskudsansøgninger (enkelttilskud, forhøjet tilskud, terminaltilskud) søges elektronisk via FMK-online.dk (kræver særlig sundhedsfaglig digital signatur) af den behandlende læge. Langt de fleste enkelttilskudsansøgninger bliver imødekommet (over 90 %). Når en ansøgning imødekommes, modtager patienten en bevilling i sin e-Boks, og lægen får besked om, at der er bevilget tilskud. Samtidig registreres enkelttilskudsbevillingen i det Centrale Tilskuds Register (CTR), så apoteket kan hente oplysning om, at patienten har en bevilling. Hvis der gives afslag på ansøgningen, modtager lægen en skriftlig begrundelse, der som oftest indeholder de vejledende kriterier, der gælder for at få enkelttilskud til det pågældende lægemiddel. Patienten får ikke besked om afslaget, da det er en lægefaglig begrundelse, der gives i afslagsbrevet. Det er altså lægens opgave at fortælle patienten om afgørelsen og beslutte, om der fx skal genansøges, eller om der skal vælges en anden form for behandling. Lægemiddelstyrelsens afgørelser i enkelttilskudssager kan ikke ankes, men lægen kan søge igen, hvis der er flere eller nye oplysninger af relevans for ansøgningen. Det behovsafhængige medicintilskudssystem Den procentsats, der gives i tilskud, stiger i takt med patientens lægemiddelforbrug i løbet af tilskudsåret og afhænger desuden af, om patienten er under eller over 18 år. Se de gældende beløbsgrænser i Medicintilskud - gældende beløbsgrænser . Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet er Lægemiddelstyrelsens lægefaglige rådgiver i sager om medicintilskud. Det gælder både generelle tilskud til lægemidler (efter ansøgning fra virksomheder) og individuelle tilskud til patienter (efter ansøgning fra læger). Nævnet rådgiver desuden Lægemiddelstyrelsen ved revurderinger af lægemidlers tilskudsstatus. Medlemmer af Medicintilskudsnævnet Medicintilskudsnævnet har højst 8 medlemmer, der udpeges af Ministeren for Sundhed og Ældre efter indstilling fra Lægemiddelstyrelsen. Et medlem udnævnes dog efter indstilling fra Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Loven stiller krav om, at to af nævnets medlemmer skal være alment praktiserende læger, og at ét medlem skal repræsentere patient- og forbrugerinteresser. Nævnets medlemmer udpeges for 4 år ad gangen, og de har tilsammen en bred faglig ekspertise. Habilitetserklæringer for nævnets medlemmer kan ses på Medicintilskudsnævnet . Som altovervejende hovedregel har nævnets medlemmer intet samarbejde med lægemiddelindustrien i deres daglige virke. Referater fra nævnsmøderne kan ligeledes ses på Medicintilskudsnævnet . Her kan man også læse nævnets anbefalinger til Lægemiddelstyrelsen i generelle tilskudssager herunder revurdering. Brug af eksterne eksperter Det sker jævnligt, at nævnet har behov for ekstern faglig ekspertise for at tage stilling til de forskellige sager. I forbindelse med generelle tilskudssager sendes der derfor af og til forespørgsler til de relevante videnskabelige selskaber om, hvilke lægemidler, der bør være førstevalg, og hvilken plads et nyt lægemiddel må forventes at få i behandlingen af en given patientgruppe. Ved fastlæggelse af vejledende kriterier for enkelttilskud har der været nedsat adskillige ekspertgrupper, som har udarbejdet...)
Personlig medicin (...det sig efter sekventeringen af menneskets genom i 2001. Dette gav store forhåbninger til, at man kunne tilpasse behandlingen af den enkelte patient til dennes genetiske profil. Her, mere end 15 år efter, er forhåbningerne ikke indfriet og der er formentlig , et uforløst potentiale. For borgerne er betydningen af genomisk profilering lige nu størst inden for kræftbehandling og ved diagnostik af sjældne sygdomme. Betydningen i forhold til de større ”folkesygdomme” som fx diabetes, hjertesygdomme, hypertension, allergier, KOL eller depression er derimod mindre åbenlyse og har endnu ikke resulteret i væsentlige ændringer i klinisk praksis. Farmakogenetik og farmakokinetik Mange studier har kunnet påvise at varianter i gener som koder for proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen har betydning for lægemidlernes kinetik herunder plasmakoncentration og samlet systemisk eksponering. Som eksempler på dokumenterede sammenhænge mellem genomiske varianter og lægemidlers kinetik kan nævnes: CYP2D6 og plasmakoncentrationer af en række tricyckliske antidepressiva ; CYP2D6 og plasmakoncentration af atomoxetin ; CYP2C19 og plasmakoncentration af citalopram ; CYP2C19 og plasmakoncentration af en række protonpumpehæmmere ; CYP2C9/VKORC1 og plasmakoncentration af warfarin , CYP3A4 og plasmakoncentration af tacrolimus ; SCLO1B1 og plasmakocentration af simvastatin . Fra disse sammenhænge og til klinisk betydning er der dog ikke en lige linje, da associationen mellem kinetik og dynamik sjældent er veldefineret, endsige lineær. For at dokumentere en klinisk nytteværdi af at teste for genvariationer er det i de allerfleste tilfælde nødvendigt med kliniske studier som belyser dette. Dette er udfordrende da sådanne studier er komplekse og omkostningstunge. De allerfleste regulatoriske rekommandationer - uden for behandling af kræftsygdommene - har basis i sådanne sammenhænge mellem genvariationer og kinetik og er ikke understøttet af kliniske studier. En specifik undtagelse er Abacavir hvor en egentlig RCT har dokumenteret en nytteværdi af gentest for varianter i HLA (HLA-B*5701) før behandlingsstart. Eksempler, germline genomisk variation Genomiske variationer i germline, altså de gener som er konstitutive hos os alle, er der mange af. Derimod er der ikke mange af disse, som har overbevisende klinisk betydning, og den kliniske gennemslagskraft er begrænset, da det ofte drejer sig om sjældne varianter og sjældne kliniske hændelser. Nedbrydning af 5-Fluorouracil Fluoropyrimidin-lægemidler, som omfatter 5-fluorouracil (5-FU) og de to prodrugs capecitabin og tegafur , er essentielle kemoterapeutiske lægemidler ved behandling af især colo-rektalcancer. De anvendes også i behandlingen af bryst-, pancreas-, hoved-hals- og oesophagus/ventrikelcancer. Bivirkningerne kan være alvorlige, især knoglemarvsdepression, diarré og kardiotoksicitet er væsentlige. Patienter med nedsat eller komplet mangel på funktion af enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase (DPD), der nedbryder både endogene pyrimidiner og 5-FU, har en væsentlig øget risiko for bivirkninger. Dette enzym kodes af DPYD- genet; der er 4 relativt hyppige varianter i dette gen (6-10 % af befolkninger i Vesteuropa er heterozygote), som medfører nedsat aktivitet af enzymet. European Medicines Agency (EMA) og Lægemiddelstyrelsen ændrede i foråret 2020 teksten i produktresuméet således, at det nu anbefales at foretage en genotype- eller fænotypebestemmelse før behandlingsstart. Det er uklart, hvilken test der er den optimale og nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypetest også. Holland og Frankrig har størst klinisk erfaring med at anvende disse tests i den kliniske hverdag. I Holland anvendes primært genotypebestemmelse og i Frankrig anvendes primært fænotypebestemmelse. I takt med at der identificeres flere sjældne genvarianter synes tendensen dog at gå i retning af en fænotypetest; i praksis bestemmelse af p-uracil under standardiserede betingelser. Nedbrydning af thiopurin-mercaptopurin TPMT (thiopurin-S-methyltransferase) er et enzym, som er essentielt for nedbrydningen af thiopurin-mercaptopurin og dettes prodrug azathioprin . Myelosuppression er en kendt bivirkning til behandling med disse lægemidler, og risikoen for alvorlig marvsuppression er betydeligt øget hos patienter med genomisk betinget nedsat aktivitet af TMPT. Dette testes i dag rutinemæssigt i forbindelse med højdosisbehandling. Tamoxifen CYP2D6 og tamoxifen er et eksempel på en kontrovers inden for farmakogenomikken og personlig medicin. Tamoxifen omdannes til adskillige mere aktive metabolitter igennem en kompleks metabolisme, hvor CYP2D6 spiller en central rolle. Da 7-9 % af kaukasiere har genomiske varianter, som koder for ingen eller meget lidt aktivitet af dette enzym, har arbejdshypotesen været, at varianter med nedsat aktivitet af CYP2D6 kunne kompromittere effektiviteten af tamoxifen på recidiv af brystkræft. De mange kliniske studier er meget heterogene i forhold til design, studiepopulation, graden og dækningen af genomisk testning og genotypemetoderne. Dette medfører, at der er ret stor uenighed om fortolkningen af disse data og dermed betydningen af CYP2D6-genotypen ved behandling med tamoxifen. Af andre eksempler, hvor der er rimelig underliggende evidens for en relevant sammenhæng, men hvor den kliniske implementering og gennemslagskraft af forskellige grunde er mindre tydelig er: stabilitet af behandling med warfarin ( CYP2C9 og VKORC1) ; trombocythæmmende effekt af clopidogrel ( CYP2C19 ); kutane bivirkninger ved visse antiepileptika og antibiotika ( HLA-B*5701, *5801, *1501 og *1502 ). Eksempler, tumor-line genomisk variation Somatiske mutationer, typisk i tumorer, har i et mere succesfuldt omfang vist sig anvendeligt i terapeutisk og prognostisk sammenhæng. Mange specifikke behandlinger inden for onkologien og hæmatologien er defineret i forhold til genomisk karakteristika i tumorvævet. Dette gælder for eksempel: Imatinib i behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (BCR-ABL1-fusion) Erlotinib i behandling af ikke-småcellet lungekræft (visse EGFR-mutationer) Vemurafenib i behandling af malignt melanom (BRAF V600-mutation) Trastuzumab i behandling af brystkræft (HER2-ekspression). Området er tiltagende komplekst. Der er betydelig grad af heterogenitet, og de somatisk genomiske karakteristika ændrer sig over tid og i tilslutning til behandling. Der er adskillige store databaser over disse somatiske mutationer (fx COSMIC : Catalog of Somatic Mutations in Cancer), men en klinisk fortolkning i forhold til at sammensætte en behandling, som er bedst muligt tilpasset den enkelte tumors genomiske karakteristika, forbliver en uløst udfordring. Der er stor fokus på cirkulerende cellefrit DNA fra tumorvæv både som markør for behandlingsrespons og tidligt recidiv. Igangværende initiativer De væsentligste strategisk/politiske danske tiltag er angivet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, under Personlig medicin . Der var afsat 100 millioner kroner til fremme af personlig medicin i periode 2017-2020. Første fase var etablering af Nationalt Genom Center og en ”køreplan” for den teknologiske implementeringsproces. Der er lige nu over 35.000 genomer sekventeret i den nationale genomdatabase. GenomeDenmark er en national platform for bestemmelse af genprofiler. Det er et samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private firmaer, finansieret af Innovationsfonden. Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling af biologisk materiale fra hele landet inden for kræft- og gigtområdet til efterfølgende forskningsbrug særlig med henblik på genetiske analyser. Der deltages tillige i et nordisk projekt, hvor der indsamles biologisk materiale fra bloddonorer til genprofilering. Internationalt er der mange initiativer, som samler genomiske data fra raske såvel som syge populationer. I USA er der mere end 20 forskellige biobanker, som allerede nu har genomiske data fra mere end 100.000 individer. Tendenser i personlig medicin Inden for kræftbehandling har den personlige medicin antaget et stigende omfang gennem de seneste 5-10 år. Ved mange former for kræft er behandlingen i et eller andet omfang knyttet til genforandringer i kræftcellerne, og undersøgelser heraf er i store træk rutine. Derudover er der et stigende antal af kræftsygdomme, der i WHO-sygdomsklassifikationerne defineres ud fra forekomst af bestemte typer af genetiske ændringer. Dette område er i hastig udvikling. Der er dog også her internationalt forskere og klinikere, som udtrykker en vis skepsis. Helt overordnet er værdien af disse tiltag ikke dokumenteret i kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. En nylig publikation skønner, at sekventering af tumor kun er relevant for omkring 15 % af alle cancere i USA, og at kun omkring halvdelen af disse kan forventes at respondere (i bred forstand) på en medikamentel intervention tilpasseret sekventeringen. For diagnostik af sjældne sygdomme er dette område af stor og stigende betydning, men i befolkningssammenhæng er antallet af disse i sagens natur ikke så omfattende. Uden for kræftområdet har fokus generelt været på at knytte effekten af lægemidler til forskellige genprofiler; succesraten er omdiskuteret, men har dog med sikkerhed endnu ikke levet op til de oprindelige forventninger. Lige nu er den internationale tendens, at man i højere grad ser muligheder for at kunne forebygge bivirkninger ved behandlingen ved at kende patienternes genetiske profil. Brugen af farmakogenetiske panelundersøgelser før start af behandling har været genstand for ganske megen debat og kontrovers de senere år. Her bestemmer man udvalgte varianter i en række gener som koder for forskellige proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen. Typiske paneler tester for 40-50 varianter i 10-12 gener. For patienter med forskellige varianter angives en tilhørende doserings- eller behandlingsvejledning. Graden af evidens som ligger til grund for sådanne anbefalinger kan i mange tilfælde udfordres. I et nyligt publiceret studie, som har vakt betydelig opsigt, angiver forfatterne at en sådan tilgang kan reducere hyppigheden af bivirkninger med 30 % [odds-ratio 0,70; CI 0,54-0,91] - i absolutte tal fra omkring 28 % til omkring 21 %. Dette meget store europæiske studie er randomiseret (gentest versus ingen gentest) men ikke blindet. Randomisering er vigtig, men den manglende blinding kompromitterer i afgørende grad fortolkningen. Bivirkninger er rapporteret (via systematiske spørgeskemaer) af patienterne selv som var vidende om i hvilken arm af forsøget de tilhørte. Det er meget bemærkelsesværdigt at den beskrevne reduktion i bivirkningshyppigheden forekom både blandt patienter med påvist genvariant og blandt patienter uden genvarianter i interventionsarmen. Dette studie giver ikke noget klart svar på nytteværdien af en sådan tilgang. Perspektiver Først og fremmest er tilgangen et overordnet forsøg på at gøre det bedre i behandlingen af vores patienter, end vi gør i dag ved en systematisk koordinering af vores samlede vidensgrundlag. Selv om optimismen i nogle kredse måske overdrives, er der ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Dette mål er realistisk med implementering af personlig medicin i en bred forstand. Sundhedsøkonomiske konsekvenser kan ikke med rimelighed forudsiges på dette stadie, men det er næppe realistisk at forvente målbare rationaliseringsgevinster. ”Big Data” holder i disse år også sit indtog på området, og blandt mange interessenter er forventningerne store. Dette kan betragtes som en slags udvidelse af ”personlig medicin”- begrebet, således at vi vil forsøge at inkludere al vores viden på individ- og befolkningsniveau i behandlingen af den enkelte patient. Der er tale om meget store mængder af data, som skal systematiseres, bearbejdes og, ikke mindst, fortolkes. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilket omfang en målbar effekt for individ eller samfund vil materialisere sig. Helt principielt er Big Data tilgang ikke uden udfordringer heller: der er en ikke-negligeabel paradoks risiko for at påvise falsk positive sammenhænge med en tilsyneladende høj grad af præcision. Udfordringer at producere kliniske data af høj kvalitet - allermest overbevisende et randomiseret forsøg - som dokumenterer effekt af personlig medicin på overlevelse og/eller livskvalitet. at sikre analytisk reproducerbarhed. at analysere af store mængder data. Disse skal udmøntes i konkrete, evidensbaserede og handlingsorienterede konklusioner, som giver mulighed for at patienten meningsfyldt kan inddrages. at implementere interventionen genomisk medicin i den kliniske hverdag - især for de store ”folkesygdomme” uden for kræftområdet...)
Polyfarmaci (...det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet mangler ligeledes ofte i kliniske behandlingsvejledninger. Det kan være svært at sikre sig, at patienten er informeret og medinddraget og således har forstået hvilke gode og mindre gode effekter, der kan være af at tillægge endnu et lægemiddel. Udfordringen her er det øgede tidsforbrug ved grundig patientinformation og at finde relevant forståelig viden - både for læger og patienter. Der er for eksempel meget begrænset viden om forholdet...)
Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det dosis-afhængig association mellem antal lægemidler og mundtørhed (xerostomi), og mere end 1.800 lægemidler fra over 80 terapeutiske grupper er blevet associeret med xerostomi/hyposalivation, fx antipsykotika , antidepressiva , diuretika , antihistaminer , antihypertensiva og syrepumpehæmmere (5660) . Særlige forhold før behandling Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud. Vær opmærksom på at især calciumantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci klager ifølge international litteratur ofte over mundtørhed (xerostomi) (XIV). Mundtørhed kan fremgå af nogle lægemidlers produktresuméer. Hyposalivation fremgår sjældent af produktresumeerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektiv vurdering af spytkirtelfunktionen og tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet som følge af nedsat spytsekretion bør anmeldes som en både alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (fremgår sjældent af produktresumeerne) bivirkning. Medicin-induceret gingivahyperplasi fremgår af nogle lægemidlers produktresumé, men ofte som en meget sjælden bivirkning, hvorfor det er vigtigt, at den anmeldes, da den kan få alvorlige konsekvenser for patientens orale funktion. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og der er mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Perikon/hyperikum (...Det vides heller ikke, om perikon virker ved svær depression eller ved manio-depressiv (bipolær) sygdom . Det er dog vist, at produktet synes at være mere effektivt hos non-dystyme end hos dystyme patienter (5854) . Der er usikker evidens for effekt ved angsttilstande (2138) . Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde fremkalde serotoninsyndrom, hvorfor kombinationsbehandling med andre antidepressiva eller serotonerge lægemidler ikke kan anbefales. Perikon kan i meget store doser give fotosensibilisering. Perikon kan, som tricykliske antidepressiva , formentlig fremkalde mani ved bipolær sygdom. Langtidsbivirkninger kendes ikke. Interaktioner Perikon (primært indholdet af hyperforin) øger aktiviteten af leverens cytokromsystem (P450, primært isoenzym CYP3A4 og 2C) og kan medføre en klinisk betydende svækkelse af virkningen af de lægemidler, der metaboliseres af det...)
Djævleklorod (...det aktive indholdsstof. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af lettere slidgigtsymptomer. Naturlægemiddel ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Evidens for virkning Planten er meget omtalt i den afrikanske folkemedicin, især i egnene omkring Sydafrika, hvor den menes at kunne behandle forskellige smertetilstande blandt andet ved slidgigt, samt appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Der er imidlertid utilstrækkelig evidens for effekt hos patienter med smerter som følge af slidgigt og ingen evidens for effekt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. En systematisk gennemgang kunne konkludere, at der var evidens for effekt på lændesmerter og osteoartrosesmerter ved indtag af djævleklorod i en daglig dosis svarende til > 50 mg harpagosid (2094) . Denne konklusion hviler dog kun på 1 kontrolleret studie, som inkluderede patienter med smerter pga. hofte- og knæartroser og 3 studier (af samme forfatter) med uspecifikke rygsmerter (5837) . En oversigtsartikel fra 2022, der fokuserer på anti-inflammation og smerte konkluderer, at der ikke er foretaget megen forskning på Djævleklorod de seneste 10 år, og at man ønsker flere studier, da planten er meget interessant (6713) . Lidt samme konklusion kommer en oversigtsartikel fra 2024, der fokuserer på neurodegenerative sygdomme, også frem til (6714) . Der er således ingen tvivl om, at Djævleklorod er en meget spændende medicinsk plante, men der er brug for mere forskning. Den samlede konklusion er dog stadig at der må forventes en vis effekt af djævleklorod på smerte ved slidgigt. Bivirkninger Der er en enkelt case-report refereret hvor Devils Claw (djævleklorod) refereres at forårsage hypertension (6715) . Ellers er der ikke fundet...)
Pebermynteolie (... olie fra blade af Mentha piperita (pebermynte) eller Mentha arvensis (japansk mynte) . Det aktive indholdsstof, som har spasmolytisk aktivitet, er menthol, et cyklisk monoterpen,...)
Passionsblomst (...det ikke kan vises i alle kliniske studier. Der er skepsis hvad angår ekstraktionsmetoderne - ekstrakter fra passionsblomst er ikke nødvendigvis ens hvad angår indholdet...)
Baldrianrod, Valerianerod (...Det er usikkert, hvilke af de mange indholdsstoffer i valerianerod, der er virksomme. Virkningsmekanismen er ligeledes usikker, men den kan skyldes et øget indhold eller en øget virkning af γ-aminosmørsyre i CNS. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af uro og søvnbesvær. Evidens for virkning Der er mere og mere evidens for effekt på de angivne indikationer. En meta-analyse fra 2010 omfattende 18 kontrollerede undersøgelser viste ikke sikker effekt på søvnkvalitet eller indsovningstid ved indtagelse af baldrianrod sammenlignet med placebo (2150) . De inkluderede undersøgelser var dog små, generelt af dårlig kvalitet og vanskeligt sammenlignelige (forskellige doser og mangel på standardiserede målemetoder og diagnostiske kriterier). En seneste meta-analyse (2020) vurderer ud fra 42 kontrollerede studier på baldrianrod at der nok er effekt på søvnen i et vist omfang, men at der er problemer med standardiseringen af produkterne. Det...)
Coenzym Q10 (...dets andet navn ubikinon refererer til (ubique = overalt). Coenzym Q10 er elektronbærer i respirationskæden ved biosyntese af ATP og fungerer desuden som antioxidant og har membranstabiliserende virkning. Mennesket får Q10 gennem føden, men kan også selv danne Q10 (styres af enzymet hydroxymetylglutaryl coenzym A reduktase (HMGCoA reduktase)). Der er ikke beskrevet mangelsymptomer på Q10. Kroppens indhold af Q10 falder med alderen og ved flere sygdomstilstande, bl.a. inkompenseret hjertesygdom (6710) . Der er således påvist en direkte relation mellem grad af hjertesvigt og Q10-indhold i hjertemuskulaturen. Anvendelse Forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Coenzym Q10 er især undersøgt for sin virkning på hjertesvigt. En metaanalyse af 14 placebokontrollerede undersøgelser kunne påvise signifikant nedsat mortalitet og en forbedret fysisk kapacitet hos patienter med hjerteinsufficiens ved daglig indtagelse af Q10 på mellem 100 og 800 mg sammenlignet med placebo, medens der ikke kunne vises forskelle i NYHA-klassifikation eller LVEF (left ventricular ejection fraction). Undersøgelserne var dog små, inkluderede patienter med varierende grad af insufficiens, og end points var utilstrækkeligt beskrevet (4548) . Effekt på oxidativ stress og på fysisk aktivitet (performance): Tilskud af Q10 til såvel raske som syge personer, øger kroppens totale oxidative kapacitet (evnen til at neutralisere oxidative anioner). Sådanne anioner opstår blandt andet under fysisk arbejde) (5835) . Et systematisk review publiceret i Lancet i 2022, viser tillige effekt af Q10 på glykæmisk kontrol specielt hos diabetikere (6711) . Selv om subgruppe analyser viser, at patienter med hjertesvigt og diabetes-2 synes at have større effekt af Q10, end raske, er det sandsynligt at raske individer kan styrke såvel den fysiske præstation som evnen til at genvinde kræfter efter hård fysisk aktivitet ved indtagelse af Q10, om end der stadig kræves yderligere forskning før endelig stadfæstelse (5836) . Indtagelse af statiner hæmmer kroppens produktion af Q10. Det har derfor været en hypotese, om årsagen til statin-myopati kunne være Q10 mangel. Flere randomiserede undersøgelser har dog ikke vist effekt af coenzym Q10 på statin-induceret myopati (4547) . Det...)
Probiotika (Naturlægemidler) (...det en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika (4569) . Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus ) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori -infektion med omkring 10 % og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn (4562) og voksne (4571) . Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter (4570) . Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile (4575) kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) (4567) , hepatisk encefalopati (4561) , NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) (4568) eller stråleinduceret diarré (4574) er ikke tilstrækkeligt klarlagt. Der er ingen eller usikker evidens (som følge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion (4566) (4573) (3508) (5856) (5857) . Hos præmature kan tilskud af probiotika nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis og sepsis samt sænke mortalitet og indlæggelsestid (4572) . Probiotika er desuden i metaanalyser undersøgt for deres effekt ved en lang række andre sygdomstilstande, herunder overvægt, reumatoid artritis, urinvejsinfektion, luftvejsinfektion, hypertension, hyperkolesterolæmi, allergisk rhinitis og eksem. Nogle af disse studier har vist klinisk effekt, men det...)
Inhalationsanæstetika: klimaeffekt og reduktionsmuligheder (...detekteres globalt, herunder over Antarktis (6993) . Internationalt estimeres inhalationsanæstetika at udgøre omkring 5 % af hospitalers CO₂-ækvivalente (CO₂e) emissioner og op til 50 % af emissionerne fra perioperative afdelinger i højindkomstlande (6992) (6994) . Klimaeffekten af inhalationsanæstetika beskrives ofte ved stoffernes globale opvarmningspotentiale (global warming potential, GWP), som angiver opvarmningseffekten over 100 år af 1 kg gas sammenlignet med 1 kg CO₂. GWP bestemmes især af stoffets atmosfæriske levetid og dets evne til at absorbere infrarød stråling i atmosfæren (6995) . Ved vurdering af klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika er det imidlertid ikke tilstrækkeligt alene at se på GWP pr. kg stof. Der skal også tages højde for midlernes kliniske potens, da der kræves forskellige koncentrationer for at opnå tilstrækkelig anæstesidybde. Denne potens angives ved MAC (minimum alveolar concentration). Tabel 1. Atmosfærisk levetid og globalt opvarmningspotentiale for inhalationsanæstetika (6996) Inhalationsanæstetika ved MAC Atmosfærisk livstid (år) GWP 100 * Isofluran 1,2 % 3,6 539 Sevofluran 2,2 % 1,9 144 Desfluran 6,7 % 14 2540 60 % N 2 O (0,6 MAC) 114 273 * GWP100 angiver det globale opvarmningspotentiale pr. kg sammenlignet med 1 kg CO₂, hvor GWP for CO₂ = 1. Desfluran har det højeste GWP100 blandt inhalationsanæstetika. Samtidig har desfluran en lav klinisk potens, hvilket betyder, at der ved samme friskgasflow skal anvendes en markant højere koncentration end ved sevofluran eller isofluran for at opnå tilsvarende anæstesidybde. Kombinationen af et højt globalt opvarmningspotentiale og et større gasforbrug betyder, at desfluran er forbundet med et markant højere klimaaftryk end andre inhalationsanæstetika. Lattergas har ikke samme infrarøde absorptionsevne som de halogenerede inhalationsmidler, men bidrager alligevel betydeligt til klimaeffekten på grund af sin meget lange atmosfæriske levetid. Dertil kommer, at N₂O har lav klinisk potens og anvendes i store mængder. N₂O bidrager desuden til nedbrydning af ozonlaget (6997) . Reduktionstiltag Mulighederne for at reducere klimaaftrykket fra inhalationsanæstetika spænder fra ændret valg af anæstesiform til tekniske tilpasninger af forsynings- og udsugningssystemer. Data på området er dog præget af betydelig heterogenitet. Desuden er der forskelle mellem sundhedssystemer, forsyningsformer, kliniske arbejdsgange og anvendelsesmønstre, hvilket betyder, at internationale estimater ikke uden videre kan overføres til danske forhold. Dette ændrer dog ikke ved, at flere indsatser fremstår fagligt velbegrundede. Total intravenøs anæstesi frem for inhalationsanæstesi Anvendelse af total intravenøs anæstesi (TIVA) med propofol er generelt forbundet med et lavere klimaaftryk end inhalationsanæstesi. Propofol har et globalt opvarmningspotentiale, der er mange gange lavere end inhalationsanæstetika (7008) , (6998) , (6999) . Derfor bør TIVA, når det er klinisk relevant og praktisk muligt, overvejes som standardvalg frem for inhalationsanæstesi. Reduktion af friskgasflow Friskgasflow har stor betydning for forbruget af inhalationsanæstetika og dermed også for klimaaftrykket. Jo højere friskgasflow, desto større forbrug af inhalationsanæstetika. Medium-flow anæstesi defineres typisk som 1-2 L/minut, low-flow som 500-1000 ml/minut og minimal-flow som 250-500 ml/minut (7000) . Ved lavere flow øges graden af genånding i anæstesikredsløbet. Dette forudsætter anvendelse af et cirkelsystem med ensretterventiler og CO₂-absorber, som muliggør genbrug af den udåndede gas og dermed også af den ikke-metaboliserede andel af inhalationsanæstetika, eksempelvis sevofluran. På den måde reduceres det samlede forbrug. Ved anvendelse af minimal-flow er det estimeret, at CO₂-udledningen kan halveres (7001) . Nedlæggelse af centrale lattergas-rørsystemer og overgang til trykflasker For lattergas er klimabelastningen ikke alene knyttet til den mængde, der gives til patienten, men også til et betydeligt upstream-spild. Internationale studier viser, at mere end 80 % af lattergas kan gå tabt som følge af lækager i centrale rørsystemer (7002) , (7003) . Dermed kan en stor del af den indkøbte lattergas være udledt, allerede inden den når patienten. Interventionsstudier har vist, at overgang fra central rørforsyning til cylinderbaseret forsyning kan reducere det samlede forbrug af N₂O med op til 96-97 % (7004) , (7005) . Denne reduktion skyldes dels mindre lækagespild, dels ændret og dels mere restriktiv anvendelse. Opsamling og destruktion De halogenerede midler For de halogenerede inhalationsmidler findes teknologier, der kan opsamle og enten destruere eller genanvende gasserne, hvorved udledningen til atmosfæren reduceres (7006) . I nogle lande, herunder Tyskland, Østrig og Canada, er genanvendelse godkendt, men dette er ikke tilfældet i Danmark. Teknologiernes effektivitet estimeres til omkring 25-70 % (6991) . Den dokumenterede effektivitet er imidlertid fortsat usikker (6991) og der er derfor behov for yderligere uafhængige livscyklusanalyser. Lattergas Der findes også destruktionsanlæg til lattergas. Disse kan enten være lokale, placeret i det...)
Padma® 28 (...fri gangdistance. Konklusionen var, at der som følge af ringe videnskabelig kvalitet og det relativt lave antal patienter, der var inkluderet i hvert af de omtalte studier, ikke f...)
Tranebær (...det dog konkluderes, at tranebær beskytter raske ikke gravide kvinder og børn mod urinvejsinfektion - hvorimod der savnes yderligere evidens på om produktet gavner gravide og plejehjemsbeboere (5868) . En meta-analyse fra 2021 og en fra 2022 synes at støtte iagttagelserne fra 2019 (5869) (6747) . Et væsentligt problem er, at dosis i mange af undersøgelserne ikke er standardiseret mht. aktive indholdsstoffer så som procyanidiner (PAC) og anthocyaniner. Mængden af sådanne aktivstoffer kan nemlig variere meget, bl.a. mellem forskellige arter og hvornår på året der er høstet (2175) . Bivirkninger Kapsler med koncentrat af tranebær har et højt indhold af oxalat, som formodes at kunne øge risikoen for stendannelse i urinvejene hos patienter med stenanamnese. Interaktioner Det...)
Echinacea (purpursolhat) (...det brugte den mod smerter, forkølelse, insekt og slangebid og når sår ikke ville hele. Til fremstillingen benyttes ofte udtræk af rødderne af Echinacea purpurea, E. angustifolia og E. pallida eller saften af den overjordiske del af E. purpurea. Echinacea indeholder en række stoffer, bl.a. koffeinsyre, glykoproteiner, polysaccharider og alkamider, som har antiinflammatorisk og immunstimulerende virkning. På trods af flere hundrede artikler er aktive indholdsstof(fer) ikke tilstrækkeligt klarlagt. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af lettere forkølelsessymptomer. Evidens for virkning Der er evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En Cochrane-analyse fra 2014, som inkluderede 24 randomiserede og blindede undersøgelser, viste, at echinacea var noget bedre til at forebygge forkølelse end placebo (risikoreduktion: 17 %), mens der ikke syntes at være nogen effekt på varighed af forkølelsessymptomer (2896) . Mange af de anvendte præparater i undersøgelserne indeholdt imidlertid andre planteprodukter, hvorfor den isolerede effekt af echinacea er vanskelig at tolke. Desuden er præparaterne forskellige med hensyn til, hvilken echinaceaart og hvilken del af planten, der er brugt samt den benyttede fremstillingsmetode. En meta-analyse fra 2015, der inkluderede i alt 2458 deltagere fra 6 forskellige studier viste en signifikant reduceret risiko for forkølelse når etanol baserede ekstrakter fra echinacea blev sammenlignet med presset juice, og effekten viste sig at være dosisafhængig. Tre studier viste desuden op til en halvering af sandsynligheden for at få forkølelse hos patienter med stress og nedsat immunforsvar. Komplikationer som lungebetændelse, mellemørebetændelse og betændelse i tonsillerne var ligeledes mindre hyppig hos de, der fik echinacea (5838) . I en blindet, randomiseret undersøgelse på børn viste man i 2021 også af Echinacea extrakt reducerer brugen af antibiotika ved almindelig forkølelses sygdom (6716) , og året efter blev det dokumenteret ar Echinacea i nye formuleringer og højere doser viste sig mere effektive end de tidligere anvendte præparater ved behandling af forkølelse. Det skal også erindres at Echinacea er et af de få naturlægemidler, hvor der er rapporteret en mulig tendens til dosis-afhængighed, hvilket jo er én af de garanter vi læner os op af når vi vurderer almindelig, gængs medicin (6717) . Det...)
Lægemiddelinteraktioner med føde (...det påvirker den kliniske effekt. Imidlertid er der eksempler på lægemidler, hvor der sker en betydende ændring i biotilgængeligheden. Tabel 1 viser eksempler på lægemidler, hvor interaktion med føden har klinisk relevans, og hvor man derfor er nødt til at tage højde for tidspunktet for indtagelse i forhold til føden. Tabellen angiver anbefalinger for indtagelse samt den mekanisme, der ligger til grund for interaktionen (698) . Se endvidere Interaktioner mellem mad og lægemidler . Tabel 1. Eksempler på klinisk relevante føde-lægemiddelinteraktioner. Lægemiddel Effekt af fødeindtagelse Interaktionsmekanisme Rekommandation for indtagelse Alendronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse ½-1 time før morgenmåltid Ciprofloxacin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse (med mælk) Uden mælkeprodukter Ibandronsyre Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Isotretinoin Øget optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Itraconazol Øget optagelse Opløses kun ved lav pH Til måltid MAO-hæmmere Farmakodynamisk interaktion med tyramin MAO-virkningen forstærkes Undgå tyraminholdige fødevarer Melphalan Nedsat optagelse Konkurrence med aminosyrer i føden Fastende Risedronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Tacrolimus Variabelt nedsat optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Tetracyclin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Let måltid uden mælkeprodukter Voriconazol Nedsat optagelse Chelatdannelse Fastende Warfarin Farmakodynamisk interaktion med K-vitaminholdig føde K-vitamin antagoniserer virkningen Undgå excessiv indtagelse af fx grønkål, persille eller rosenkål Absorption Hvis en føde-lægemiddelinteraktion alene medfører en ændret absorptionshastighed af lægemidlet, vil det kun i enkelte tilfælde have indflydelse på den terapeutiske effekt. En mindsket absorptionshastighed kan dog betyde en reduceret effekt af fx lægemidler mod angina pectoris ( nifedipin ), hvor en høj peakværdi er nødvendig. En lavere absorptionshastighed kan desuden betyde færre bivirkninger i de tilfælde, hvor bivirkningerne skyldes en høj plasma-peakværdi. Omvendt vil en forøget absorptionshastighed kunne give de modsatte effekter. Betydning af fødens sammensætning Fødens sammensætning kan påvirke et lægemiddels biotilgængelighed: Højt proteinindhold øger aktiviteten af de enzymer, der er involveret i fase 1-reaktionerne i leveren. Det er således vist, at theophyllins og propranolols plasmahalveringstid reduceres i forbindelse med indtagelse af proteinrig kost. Allopurinols metaboliseringshastighed reduceres ved lavt proteinindhold i føden. Mangelfuld fedtindtagelse eller reduceret indhold i føden af essentielle fedtsyrer kan føre til en reduktion af fase-1-reaktionerne i leveren. Ved faste nedbrydes triglycerider i organismen til fedtsyrer. Frie fedtsyrer bindes til plasma-albumin og kan derved kompetitivt hæmme bindingen af et lægemiddel. Omvendt udløser et fedtrigt måltid en øget galdesekretion, som kan forkorte henfaldstiden af lipofile tabletter og granula samt øge udløsningshastigheden fra depotpræparater baseret på lipid/voksmatriks. Ved indtagelse i forbindelse med et fedtrigt måltid ses endvidere større biotilgængelighed af fx, acitretin kapsler og tabletter med atovaquon og proguanil . Mælk og mælkeprodukter kan give anledning til chelatdannelse mellem calcium og lægemidlet, fx tetracycliner , og derved reducere biotilgængeligheden af begge komponenter. Flere bisfosfonater danner chelater såvel med calciumioner som med andre almindeligt forekommende divalente ioner i føden i så høj grad, at de bedst indtages 1 time før eller 2 timer efter et måltid. Hos patienter i behandling med isoniazid eller en MAO-hæmmer, fx isocarboxacid , har fødeemner med højt indhold af tyramin forårsaget hypertensive reaktioner. Det antages, at tyramin hos disse patienter på grund af enzymhæmning ikke undergår oxidativ deaminering og derfor frigøres fra lokale depoter i nerveender. Tyramin i en mængde på 10-25 mg kan forventes at udløse alvorlig hypertension. Den hypertensive virkning ses 0,5-1 time efter indtagelsen. Øget vitaminindtagelse, fx pyridoxin (vitamin B6) under levodopabehandling af Parkinsons sygdom , kan give anledning til en reduceret terapeutisk virkning. Det skyldes formentlig, at pyridoxin er en cofaktor for dopadecarboxylase. Calciumfolinat i overskud reducerer virkningen af methotrexat . En større indtagelse af vitamin K forårsager en reduceret virkning af warfarin , se tabel 3 i Vitamin K-antagonister . Fiberholdig føde eller føde med et højt indhold af pektin kan medføre adsorption og deraf følgende retention af lægemiddelstof, fx digoxin og paracetamol . Derved kan absorptionen forsinkes og evt. reduceres. Nogle grøntsager af korsblomstfamilien, kål som broccoli, rosenkål og blomkål, indeholder en række indolderivater. De er vist at øge metabolismen af paracetamol . Indtagelse af bananer/spinat, der indeholder relativt meget kalium, kan medføre hyperkaliæmi, hvis de indtages sammen med kaliumbesparende diuretika , fx spironolacton. Samtidig indtagelse af avocado og warfarin har ført til nedsat effekt af warfarin . Årsagen hertil er ikke klarlagt. Det er vist, at indtagelse af et glas grapefrugtjuice i op til 24 timer forud for oral administration af nifedipin øger såvel C max som biotilgængeligheden. Nifedipin metaboliseres bl.a. ved en CYP3A4-katalyseret oxidation. Lignende påvirkninger af biotilgængeligheden ved interaktion med grapefrugtjuice er set for bl.a. felodipin (op til ca. 100 % forhøjelse af C max ) og midazolam , triazolam , verapamil og ciclosporin (op til ca. 50 % øget biotilgængelighed). Biotilgængeligheden af simvastatin er sædvanligvis kun ca. 5 %, men det...)
Nedsat leverfunktion (...det går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at disulfiram i meget sjældne tilfælde kan medføre en alvorlig hepatotoksisk reaktion, der ofte først indtræder efter flere ugers behandling. P-pille-behandling er ikke kontraindiceret til patienter med hepatitis eller ved levercirrose. Lægemidler, der indgår i et enterohepatisk kredsløb, kan forårsage kolestase. Da patienter med cirrose også er i øget risiko for nyrepåvirkning, skal nyretoksiske stoffer (aminoglykosider, NSAID og røntgenkontraststoffer) anvendes med forsigtighed særligt ved dekompensation med ascites. Patienter med velkompenseret cirrose tåler udmærket paracetamol i en dosis, der ligger inden for det...)
Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...dette. Om patienten har kendskab til udløsere af astmaanfald, fx lægemidler, fødevarer, allergi, andet, for at undgå disse. Mundhygiejnen da plakbakterier kan medføre pneumoni ved inhalation (5638) . Risikofaktorer for oral sygdom. Risikofaktorer for recidiverende oral candidose. Særlige forhold under behandling Hvis der opstår akut situation med patient med luftvejssygdom: Stop enhver behandling og fjern alle fremmedlegemer fra munden. Vurder patienten ud fra ABCDE-kriterierne (gælder alle patienter, der bliver akut dårlige). Livstruende problemer behandles, før man fortsætter til næste punkt, altså behandles et A-problem før et B-problem osv (5639) . Hvis der ikke er respiration, startes førstehjælp. A irways: er der frie luftveje? B reathing: respiration, trækker patienten vejret? C irkulation: er der puls? D iability: neurologisk status E xposure: Hvad har patienten været eksponeret for? - udredes oftest på hospitalet og kræver fuld kropsundersøgelse. Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion, hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved inhalationssteroid er der øget risiko for oral candidose som følge af lokal immunsuppression. Tandlægen skal informere patienten om at skylle munden efter inhalation af sin medicin, for at reducere risikoen for orale bivirkninger. Immunterapi tilbydes nogle astmapatienter, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning/bivirkninger ift. mundhulens væv. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Lægemidler og graviditet (...det målbart fra lidt over 4 % i 2011 til ca. 2,7 % i 2016 (4732) . Der er ingen valide data for anvendelse af håndkøbsmedicin blandt gravide. Opfattelse af teratogent potentiale Perceptionen af lægemidlers potentiale for uønsket fosterpåvirkning er dokumenteret overestimeret blandt sundhedsprofessionelle såvel som blandt patienter. I et spansk studie fra 2001 dokumenteredes det, at sundhedsprofessionelles og gravides opfattelse af risikoen ved anvendelse af lægemidler generelt, såvel som for specifikke lægemidler, under graviditeten er ude af proportion med faktuelle dokumenterede forhold (5667) . Nyere danske data viser dog en klart bedre overensstemmelse mellem faktuelle forhold og risikoopfattelse blandt sundhedsprofessionelle. Blandt 175 speciallæger i gynækologi og obstetrik (hele Danmark) og 177 praktiserende læger (i Region Syd), var der relativt beskedne forskelle i opfattelsen af risici og faktuelle forhold for 10 almindeligt anvendte lægemidler. Blandt gravide viste et norsk internetbaseret spørgeskemastudie blandt > 8.000 gravide fra 18 lande i 2014 et uændret væsentligt misforhold mellem opfattelse af risiko og faktuel risiko (5667) (5668) . Baggrundshyppighed af uønskede hændelser Baggrundshyppigheden af medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald som spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt er ikke præcist beskrevet. Frekvensen af medfødte misdannelser i Danmark synes svagt stigende, uden at årsagen er klar, men en væsentlig komponent er formentlig en bedre registrering (5653) . For praktiske forhold kan det antages, at hyppigheden af medfødte misdannelser i populationen er 5 %, og at spontanabortfrekvensen i Danmark er ca. 15 %. Nyere tal med en mere stringent definition af major misdannelser (se nedenfor) reducerer baggrundshyppigheden til ca. 3 % i henhold til opgørelser fra European Surveilliance of Congenital Abnormalities, EUROCAT. En del misdannelser erkendes først i løbet af de første leveår; dette gælder fx nogle kardielle misdannelser og funktionelle påvirkninger af centralnervesystemet. Det er uklart, i hvilket omfang medfødte misdannelser kan tilskrives anvendelse af lægemidler under graviditeten, men de udgør utvivlsomt kun en mindre del af alle misdannelser. Definitioner Ved en teratogen effekt (teratos er græsk for monster) forstås en strukturel udviklingsdefekt hos fostret. Disse kan klassificeres som minor eller major , hvor major misdannelser typisk er karakteriseret ved at medføre en livstruende tilstand, større kirurgiske indgreb eller væsentlige, varige handicap. Opdelingen er præciseret i forskellige internationale registre, fx det europæiske EUROCAT -samarbejde. En funktionel udviklingsdefekt er typisk relateret til CNS-defekter med varierende grader af mental retardering og hæmmet psykosocial udvikling. Ud over disse klassiske teratogene påvirkninger er interessen for andre uønskede påvirkninger, som kan medføre en øget risiko for spontan abort, lav fødselsvægt og tidlig fødsel, stigende. Der forskes også i mulige langtidseffekter; fx er der stor interesse for psykosocial udvikling hos børn, som har været eksponeret for psykofarmaka og andre CNS-aktive lægemidler under graviditeten. Faktorer af betydning for fosterpåvirkning Tidspunktet for eksponering for lægemidlet er den vigtigste risikofaktor for skadelig påvirkning af fosteret. Organogenesen finder især sted i 3.-10. graviditetsuge, og fosteret vil i denne periode være mest følsom for påvirkninger, som kan medføre strukturelle misdannelser. Dosis er af stor betydning. Såvel humane data fra thalidomidbehandlede kvinder, som data fra dyreforsøg tyder konsistent på en dosisafhængig toksicitet, som dog ikke nødvendigvis er lineær. Lægemidlets farmakodynamiske karakteristika og varigheden af eksponeringen er andre betydende faktorer. De mest potente teratogene lægemidler som thalidomid og tretinoider resulterer i alvorlige misdannelser hos ca. 35 % af 1. trimester-eksponerede fostre. Konsekvenserne af lægemiddelpåvirkning meget tidligt i graviditeten er der meget lidt faktuel viden om. Det antages, at en betydelig toksisk påvirkning er uforenelig med embryomets overlevelse.; en såkaldt all-or-nothing periode, som arbitrært angives til at omfatte de første 14 dage efter konceptionen. Resultatet vil være meget tidlig fosterdød og spontan abort, men da graviditeten oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil der derfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det svenske fødselsregister, Janusinfo , forskellige internationale misdannelsesregistre (specielt for antiepileptika og antiretrovirale lægemidler ) og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (refereres i Briggs (3878) ). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå uden et meningsfyldt beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks. Resultater fra dyreforsøg indgår derfor som hovedregel ikke i Medicin.dk's vægtning af data. Bivirkningsindberetninger I de danske mediers fokus på dette emne gennem de senere år har enkeltsager og indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen spillet en meget synlig rolle. Det synes meget vanskeligt at formidle det faktum, at et sammenfald af hændelser (lægemiddelbehandling under graviditet og uønsket fosterpåvirkning) ikke siger noget om en eventuel kausalitet. Det er vigtigt at forholde sig til denne type af data og gøre sig klart at: indberetning er en vigtig signalkilde for sjældne og alvorlige hændelser, fortolkningsmæssigt skal disse data altid sættes i perspektiv: Øvrig tilgængelig datamængde Baggrundshyppighed af uønsket fosterpåvirkning Forbrug af lægemidlet blandt gravide Komorbiditet bivirkningsindberetning om formodede medfødte misdannelser er lovpligtig for læger, den enkelte læge skal indberette alene på formodning (mistanke) og skal ikke tage beslutning om graden af kausalitet. Risikoestimat Ved anvendelse af historiske data for baggrundsfrekvensen af uønsket fosterpåvirkning kan man groft estimere at: 200 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 3 gange højere end baggrundsrisikoen. 700 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 2 gange højere end baggrundsrisikoen. Dette er bevidst valgte arbitrære cut-off-punkter. Hvis der ønskes sikkerhed for en endnu lavere risiko, vil det kræve, at der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede gravide. Sådanne data findes imidlertid kun for få lægemidler. Regulatoriske forhold Produktresumeet er en integreret del af markedsføringstilladelsen. Produktresumeet binder producenten i forhold til markedsføringen, men er ikke bindende i forhold til lægers kliniske anvendelse af lægemidlet, heller ikke hvad angår anvendelse under graviditet. Produktresumeet baseres på den viden, der er om et givet lægemiddel på markedsføringstidspunktet, men skal løbende opdateres, når der tilkommer ny viden. Med hensyn til anvendelse under graviditeten er der på markedsføringstidspunktet typisk ingen eller meget få humane data, og der refereres typisk til dyreforsøg i det omfang, de har fundet sted. Det er producentens pligt at opdatere disse oplysninger i forhold til løbende indsamlet eller publiceret viden. Producentens interesse i forhold til anvendelse under graviditeten er entydigt af defensiv karakter, og motivationen for at klassificere et lægemiddel som anvendeligt under graviditeten er næsten ikke eksisterende, primært af medikolegale hensyn. Siden 2009 har der eksistereret en EMA guideline specifikt på dette område, hvor det beskrives hvilke krav, som skal opfyldes, for at et givent lægemiddel kan tilføjes specifikke rekommandationer under graviditeten. Her angives nogle ret konservative statistiske estimater med tilhørende forslag til rekommandationstekst: > 300 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 10 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig men evidensniveauet er lavt > 1.000 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 2 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig, evidensniveauet er højt I praksis følges denne guideline ikke særlig ofte, da det er producenten, der som udgangspunkt skal tage initiativet til den løbende opdatering. Producentens interesse er ekstraordinært konservativ hvilket ikke nødvendigvis er sammenfaldende med patientens og det ufødte barns bedste interesser. Derudover er der fortsat ikke altid konsistens i produktresumeernes anbefalinger for de samme indholdsstoffer, selv om der fra regulatorisk side er tilstræbt en harmonisering på det...)
Lægemiddelgodkendelse (...det hører til blandt de mest harmoniserede inden for EU, og hovedparten af den danske lovgivning bygger på EU-direktiver. Det er i EU-lovgivningen krævet, at hver enkelt medlemsstat i EU skal benytte de samme regler og krav vedr. godkendelse og overvågning af lægemidler - dvs. ét sæt fælles regler for forskellige godkendelsesprocedurer i samtlige EU-lande. Lægemidler på det danske marked opfylder meget høje krav til kvalitet, sikkerhed og effekt, da dette er en forudsætning for godkendelse. Godkendelsesprocedurer Lægemidler skal være godkendt af Lægemiddelstyrelsen eller Europa-Kommissionen, før de må sælges i Danmark. Ved godkendelse af et lægemiddel udsteder myndighederne en markedsføringstilladelse for det pågældende lægemiddel, og den godkendte produktinformation (kaldet produktresumé eller SPC, indlægsseddel og labelling) bliver tilgængelig enten hos EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur) eller hos Lægemiddelstyrelsen. Der kan ansøges om markedsføringstilladelse for lægemidler efter én af flg. procedurer: Den centrale procedure Den decentrale procedure (DCP) Den gensidige anerkendelsesprocedure (MRP) Den nationale procedure Den centrale procedure (CP) Den centrale procedure varetages af EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur). Den centrale procedure er obligatorisk for bioteknologisk fremstillede lægemidler, nye lægemidler til behandling af visse sygdomme samt lægemidler til behandling af sjældne sygdomme (orphan drugs) . En godkendelse gælder i alle EU-lande, herunder Danmark, på én gang. De enkelte lande er på skift ansvarlige for den faglige vurdering af ansøgningerne . Produktresuméet kan tilgås centralt fra EMA . Den decentrale procedure (DCP) En godkendelse gælder samtidigt i Danmark og visse andre EU- eller EØS-lande. Et referenceland (RMS) er ansvarlig for proceduren og den faglige vurdering af ansøgningen . Produktresumé et kan tilgås fra Lægemiddelstyrelsen. Den gensidige anerkendelsesprocedure (MRP) En godkendelse gælder i Danmark og oftest flere EU- eller EØS-lande og udstedes på basis af en national godkendelse i et EU- eller EØS-land . Produktresumé et kan tilgås fra Lægemiddelstyrelsen. Den nationale procedure En godkendelse gælder kun i det...)
Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til Schengenlande, det kan fås på apoteket. Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria , giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose , kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst. Hvis man er uden sygdomstegn efter hjemkomsten, så har man sædvanligvis ikke udbytte af rutinemæssig helbredsundersøgelse efter hjemkomst, medmindre der foreligger særlig eksposition, fx for seksuelt overførte sygdomme (inkl. HIV og hepatitis B). For langtidsrejsende, udstationerede og korttidsrejsende med særligt risikofyldte ophold er det...)
Lægemiddeludvikling (...Dette førte til lægemidler med færre bivirkninger, idet man mere specifikt kunne ramme det syge organ. Den selektive H 2 -receptorantagonist, cimetidin (afregistreret), og den selektive adrenerge β 2 -receptoragonist, salbutamol , er klassiske eksempler på denne udvikling. I begyndelsen af 80'erne blev klonet DNA for de første receptorer, ionkanaler og enzymer isoleret. Hermed blev den molekylære farmakologi født, og ved hjælp af nye biokemiske assays kunne man profilere nye stoffers subtypeselektivitet med hidtil uset præcision og hastighed. I løbet af 90'erne blev disse biokemiske metoder udviklet yderligere, og man udviklede high-throughput screening assays (farmakologiske assays med høj kapacitet), hvor tusindvis af stoffer kunne testes om dagen. DNA-sekventering High-throughput DNA-sekventering (DNA-sekvensbestemmelse) åbnede for mulighed for sekventering af hele genomer, hvilket bl.a. har ført til sekventering af en række vigtige patogene mikroorganismer og parasitter. Denne udvikling kulminerede i 2001 med den endelige afdækning af det humane genom. Siden er genomerne for mus og rotter blevet afdækket, hvilket især har betydning i lægemiddeludvikling pga. deres udbredte anvendelse som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man herved også reducerer markedet ganske betragteligt, og der er således en balance mellem, hvornår det...)
Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) (...Det er almindeligt at opleve forbigående mundtørhed i forbindelse med nervøsitet, fx ved eksamen. Hvis fornemmelsen af mundtørhed varer ved og måske også forværres, kan det være tegn på sygdom, systemisk eller oral, og/eller bivirkning til farmakologisk behandling. Det er således vigtigt at årsagen udredes (6369) (5776) (5775) . Mundtørhed opstår som følge af nedsat spytsekretion og/eller ændringer i spyttets sammensætning. Forud for behandling af mundtørhed er det relevant at bestemme, om patienten har resterende funktionelt spytkirtelvæv, da dette oftest vil kunne stimuleres, og derfor være afgørende for behandlingsmulighederne (2394) . Det kan gøres ved sialometri, hvor der foretages måling af både den ustimulerede og den tygge-stimulerede spytsekretionshastighed (2393) . Patienter som har tilbageværende funktionelt spytkirtelvæv, hvilket betyder, at de kan producere spyt ved måling af den stimulerede helspytsekretion, har ofte gavn af produkter, der kan stimulere spytsekretionen. Det kan være sukkerfrit tyggegummi (mastikatorisk stimulation) og pastiller, sugetabletter mv. med smag (gustatorisk stimulation). Behovet for stimulation er individuelt, men generelt anbefales kortvarig stimulation, dvs. ca. 5 minutter én gang i hver vågne time. Medicinbivirkning Xerostomi (den subjektive følelse af mundtørhed) og hyposalivation (patologisk lav spytsekretion målt ved sialometri) er hyppige bivirkninger ved en lang række lægemidler fra flere forskellige terapeutiske grupper, fx antipsykotika, antidepressiva, diuretika, antihistaminer, antihypertensiva og syrepumpehæmmere. Desuden kan polyfarmaci medføre xerostomi og/eller hyposalivation (5775) (3022) . Sygdom En lang række sygdomme er forbundet med xerostomi og/eller nedsat spytsekretion, især ved Sjögrens syndrom, diabetes (dysreguleret), depression og stresstilstande (5776) . Patienter, som er eller har været i kræftbehandling, har også ofte akutte og kroniske orale problemer, herunder xerostomi og hyposalivation (5777) . Livsstilsfaktorer Overdreven indtagelse af kaffe, te eller alkohol samt tobaksrygning kan forværre mundtørhedsfølelsen. Dehydrering kan også medføre xerostomi og hyposalivation. Orale komplikationer Patienter med vedvarende nedsat spytsekretion har ofte problemer ved tale pga. tørre slimhinder og ved fødeindtagelse (tygning og synkning). Smagsoplevelsen kan også være forringet. Desuden kan mundslimhinden blive mere følsom, og der kan opstå problemer med sviende og brændende mundslimhinder . Klinisk ses typisk øget cariesforekomst, oral candidose og mundslimhindeforandringer i form af fissurering og depapillering af dorsum linguae (2393) (5776) . Det er væsentligt at informere patienten om sammenhængen mellem nedsat spytsekretion og den øgede risiko for at udvikle orale sygdomme. Særlige fokusområder Der er ofte behov for intensiveret instruktion i opretholdelse af optimal mundhygiejne. Ligeledes kan der være behov for kostrådgivning samt hyppigere kontrol og tandrensning hos tandlæge/tandplejer. Desuden kan der være behov for cariesprofylakse i form af daglig brug af højdosis fluoridtandpasta eller fluoridpensling med regelmæssige intervaller (2394) . Ved medicininduceret xerostomi/hyposalivation bør substitution/seponering af xerogene lægemidler overvejes i samarbejde med egen læge (2394) . Hvis der er mistanke om Sjögrens syndrom eller anden bagvedliggende sygdom, skal patienten udredes. Dette kan være en specialistopgave, men sialometri kan nemt udføres af sundhedspersonale med kendskab til proceduren (2393) (6370) . Sialometri (måling af helspytsekretion) Instrumentarium: En vægt, der måler med 2 decimalers præcision. To forvejede plastikbægere (skriv evt. vægten på hvert bæger). Et stopur. Forberedelse af patienten: Patienten må ikke have stimuleret spytproduktionen, dvs. ikke have spist, drukket, børstet tænder, tygget tyggegummi eller anvendt pastiller eller tobaksprodukter og lign. 1 time inden spytsekretionsmålingen. Patienten placeres på en stol i et uforstyrret rum. Patienten instrueres i at sidde med hovedet foroverbøjet og munden let åben under spytopsamlingen. Patienten instrueres i ikke at synke spyttet, mens spytopsamlingen foregår (synkerefleks kan ikke undgås, men spyttet må ikke synkes). Måling Den ustimulerede helspytsekretion måles over 15 minutter, hvor patienten lader spyttet løbe passivt ned i det forvejede bæger. Den stimulerede helspytsekretion måles over 5 minutter, hvor patienten tygger på et stykke sukkerfrit tyggegummi eller paraffin og med intervaller på ½-1 min. spytter ned i det forvejede bæger. Spytsekretionshastighed Efter spytopsamlingen vejes bægeret inkl. det...)
Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det aktive lægemiddel forekommer i forhøjet koncentration, men også at aktivering af prodrugs kan være uforudsigelig. Leversygdom og tegn på leversygdom skal, som anden tegn på sygdom hos patienter, medføre udredning hos egen læge, da hurtig behandling kan have stor betydning for sygdomsprogressionen og patientens overlevelse . Særlige forhold før behandling Patientens almentilstand vurderes, herunder tegn på koagulationsforstyrrelse, infektion og mangeltilstand. Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge. Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass effekten gennem leveren kan være nedsat, hvor især høj-clearance lægemidler risikerer langsom nedbrydning, fx lidokain og morfin. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, når der ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion. Miconazol bør ikke anvendes ved leverinsufficiens. Clarithromycin må ikke anvendes til patienter der lider af alvorligt leversvigt i kombination med nedsat nyrefunktion. Roxithromycin frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion. Acetylsalicylsyre og NSAID er umiddelbart ikke velegnede, da de kan påvirke koagulationen. Amoxicillin skal dosisjusteres, og leverfunktion monitoreres hos patienter med nedsat leverfunktion. Clindamycin . Evt. behov for dosisreduktion. Metronidazol anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat leverfunktion. Lidocain bør anvendes med forsigtighed . Paracetamol bør anvendes med forsigtighed til patienter med dårlig ernæringstilstand, skadeligt alkoholforbrug og leverfunktionspåvirkning. Benzodiazepiner bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion. Fluconazol anvendes med forsigtighed (manglende erfaring). Nystatin kan anvendes da det ikke metaboliseres i leveren. Phenoxymethylpenicillin kan anvendes. Orale bivirkninger Pga. nedsat lægemiddelomsætning er det vigtigt at være opmærksom på mulige orale og systemiske bivirkninger, da ophobning af lægemidler og/eller metabolitter kan skade leveren yderligere. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller som følge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion som følge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved-halskræft som andre kræftformer, og pga. kort erfaringstid er det endnu uvist, hvordan mundhulens væv påvirkes. Se Cytostatikabehandling og immunterapi . Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Lægemidler til oral administration (...det ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden og frigivelsen af et ioniserbart lægemiddelstof, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt. I særlige tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen at præparatet ikke må indtages med kaffe, te eller mineralvand (med eller uden brus) fordi lægemiddelstoffet kan danne uønskede kemiske komplexer med mineraler, og disse komplexer har endnu lavere absorptionsfraktion end selve lægemiddelstoffet (fx bisfosfomater). Dog kan væskeindtagelse undlades eller i særlige tilfælde ligefrem være fordelagtig ved behandling af en given lidelse med orale faste lægemiddelformer, se 'Orale hurtigere frigivelsespræparater' nedenfor. Det er yderst vigtigt at sikre, at lægemidler, der indeholder slimhindeirriterende stoffer, ikke klæber sig fast til slimhinderne, fx skal patienten indtage i lodret position sammen med mindst 200 ml postevand, synke tabletten hel og forblive oprejst - siddende eller stående - mindst 30 minutter for at undgå slimhindeætsning. Piller er i almindelig daglig lægmands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved polydepotgranula frisættes. Lægemiddelstoffet frisættes afhængigt af overtrækkets egenskaber fra granula i tarmen. Orale depottabletter og depotkapsler, der er formuleret som polydepotpræparater, er beregnet til at skulle synkes hele, men kan som regel, til forskel fra monodepotformuleringer, opslæmmes i vand umiddelbart inden indtagelsen, uden at dette vil ændre på præparaternes depotvirkning. Med polydepotformuleringer opnås en mere ensartet biotilgængelighed af lægemiddelstoffet, idet granula har en størrelse, så de kan passere maveporten uhindret og uafhængig af ventrikeltømningshastigheden. Enteropræparater Orale enteropræparater har forsinket frigivelse af lægemiddelstof sammenlignet med et konventionelt oralt præparat, idet...)
Lokalanalgetika - overfladeanalgesi (Odontologisk medicinvejledning) (...Det er vigtigt, at årsagen til symptomerne er under udredning eller diagnosticeret, da mundslimhindesmerter kan være tegn på alvorlig sygdom. Præparatvalg Overfladeanalgesi giver analgetisk effekt på den yderste del af mundslimhinden (2-3 mms dybde) (2373) . Gel adhærerer bedre til den fugtige mundslimhinde og kan placeres præcist modsat salve og creme. Spray kan påføres et større område uden at berøre området...)
Lægemiddelallergi (...Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det...)
Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...detdet estimeres, at der er 12 år. Se endvidere Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Individuel tilpasset hyppige fluoridpensling af tanddele (specielt rodflader) hvor der er øget risiko for caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose. Se endvidere Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruer i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruer i at fugte mundslimhinden, fx forebyggelse af mundslimhindesår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se endvidere Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælp patienten med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det er et livslangt behov. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kardielle problemstillinger er ofte multimedicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer. Det er vigtigt at kontrollere for interaktioner - se de enkelte præparatbeskrivelser, www.interaktionsdatabasen.dk samt NSAID . NSAID: Selv kortvarig behandling frarådes til patienter med erkendt eller høj risiko for hjertekarsygdom pga. general øget risiko for alvorlige komplikationer . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering, hvor især hyposalivation og gingivahyperplasi ( calciumantagonister ) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom. Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Medicingennemgang hos egen læge eller apotek bør overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlægen er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab, kæbeknogledød eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Blødersygdom (risikopatienter i tandlægepraksis) (...det hæmofilicenter som patienten er tilknyttet. Ledningsanalgesi skal ofte forudgås med faktorkoncentrat (samarbejde med hæmofilicenter) (5644) . Planlægning af tiltag for at opnå blødningskontrol, hvis blødning opstår. Særlige forhold under behandling Efter aftale med hæmofilicenter skal der være adgang til nødvendig hæmostatika for blødningskontrol. Se Hæmostatika (Odontologisk medicinvejledning) . Særlige forhold ved lægemiddelordination Lægemidler, der påvirker koagulationen, bør udgås ( acetylsalicylsyre og NSAID ), hvorfor paracetamol bør anvendes til smertebehandling evt. i kombination med opioider . Umiddelbart kan lokalanalgetika med og uden vasokontriktor anvendes, hvor infiltationsanalgesi foretrækkes (5644) . Interaktioner med evt. daglige lægemidler skal udelukkes inden ordination (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Orale bivirkninger Som andre patienter kan patienter med koagulationsdefekter opleve orale og almene bivirkninger, hvor alvorlige og ukendte skal indberettes. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Medicineringsfejl og patientsikkerhed (...det lovpligtigt for sundhedspersoner i alle dele af sundhedsvæsenet at indrapportere utilsigtede hændelser, mhp. at øge patientsikkerheden. Patienter og pårørende kan indrapportere utilsigtede hændelser på frivillig basis (3767) . Med den nye rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, har sundhedspersoner pligt til at rapportere de hændelser, der har haft alvorlige eller dødelige konsekvenser eller kunne have haft det, samt øvrige hændelser, hvor der er læring at hente, og hvor rapporteringen dermed kan bidrage til at forbedre patientsikkerheden. Der er formentlig en væsentlig grad af underrapportering, men omfanget kendes ikke. Af figur 1 fremgår det, at antallet af indrapporterede UTH' er i 2023 i alt var 409.815 hændelser, hvoraf de 152.290 var individuelt indrapporterede, mens resten var grupperet som samlerapporteringer. Samlerapportering er en forenklet UTH-rapporteringsmetode i kommunerne, hvor et minimum af oplysninger anføres manuelt på papirskemaer for en måned ad gangen. Det omfatter kun ikke-alvorlige utilsigtede hændelser, hvor patienten er faldet eller ikke har fået sin medicin. Alle øvrige hændelser inklusiv hændelser med ”faktisk” eller ”mulig” alvorlig konsekvens skal rapporteres enkeltvis til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Samlerapporteringerne for 2023 har fordelt sig på 74.210 indrapporteringer for området 'fald' og 183.315 hændelser på området 'medicin ikke givet'. Der ses fortsat en stor stigning i antallet af utilsigtede hændelser rapporteret ved samlerapportering, og det er fortsat hændelser omhandlende 'Medicin ikke givet', som der samlerapporteres flest af. Det stigende antal tyder på, at den forenklede metode medvirker til, at der rapporteres flere hændelser, men kan også være tegn på et øget fokus på læring og vidensdeling. Figur 1. Udviklingen i antallet af rapporterede UTH i perioden 2018-2023. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Neden for vises den årlige udvikling af utilsigtede hændelser siden 2018 fordelt på hændelsesstederne hospital, andet regional, kommune samt privathospital og hospice. Samlerapporteringer har overtaget en del af indrapporteringerne fra kommunerne, hvilket også forklarer faldet i kommunale indrapporteringer. For de øvrige hændelsessteder ses et stabilt rapporteringsmønster med meget små variationer, når man sammenligner med de forrige år. Figur 2. Udviklingen i antal rapporterede utilsigtede hændelser inkl. samlerapporteringer i kommunerne i perioden 2018 til og med 2023 fordelt på hændelsesstederne: Andet regional, Hospital, Kommune samt Privathospital og hospice. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . For alle rapporteringssteder gælder, at medicineringsfejl er den hyppigst rapporterede form for utilsigtede hændelser. Frekvensen af medicineringsfejl blandt alle rapporterede hændelser udgjorde i 2023 ca. 51 % fordelt på ca. 27 % af alle indrapporterede hændelser på hospitaler, ca. 58 % af andet regionalt (primært almen praksis, speciallæger og tandlæger), ca. 64 % i kommunerne (kommunale tandpleje, forebyggelsescentre, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen, kommunelæger, misbrugsbehandling mm.) og ca. 33 % i den private sektor (privathospitaler og hospices). Mønstrene i utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende viser, at indrapporteringer inden for området medicinering også fylder en del. Mens det i 2023 var 51 % af sagerne indrapporteret blandt sundhedspersonale, der omhandlede medicinering, var tallet 30 % blandt patienter og pårørende (6337) . Rapporterede hændelser i læringsdatabaser suppleret med patientsikkerhedsanalyser af hændelserne giver et detaljeret billede af, hvad personalet oplever som bagvedliggende årsager til utilsigtede hændelser. Omvendt kan observation og journalgennemgang give et mere præcist billede af frekvenser af risici og hændelser. Data om medicineringsfejl kan underopdeles på forskellige måder. Almindeligvis klassificeres data i patientkategorier, alvor af skade og trin i medicineringsprocessen. Hertil kommer klassifikation efter fejltyper fx: Forkert lægemiddel Forkert patient Forkert dosis Forkert tidspunkt Forkert administrationsvej Intet lægemiddel givet. Der findes et internationalt klassifikationssystem MedDRA som benyttes til klassifikation af bivirkninger. Dette system beskriver samtidig et omfattende sæt af fejltyper. Alvor af skade Dødeligheden af medicinrelaterede utilsigtede hændelser er lav. Det skyldes en kombination af, at mange fejl er harmløse eller at patienterne blot får forbigående toksisk effekt fx en for høj dosering af et lægemiddel. I en engelsk undersøgelse af medicinrelaterede utilsigtede hændelser, som medførte indlæggelse, var dødeligheden estimeret til 0,15 % (465) . Fordelingen af hændelser efter alvorlighed illustrerer, at de fleste hændelser er alvorlighedsklassificeret som 'ingen skade' eller 'mild'. Styrelsen for Patientsikkerhed har offentliggjort nyere opgørelser af dette, og angiver fordelingen af hændelser efter alvorlighed opdelt efter hændelsessted i den seneste Årsberetning 2023 (6337) . Figur 3 viser fordelingen af UTH individuelt rapporteret i 2023 inden for de 20 forskellige DPSD-hovedgrupper. Figur 3. Figur 4. Ovenstående figur 4 viser, hvor mange UTH, der er rapporteret i de forskellige hovedgrupper inden for de fire lokationsgrupper; Kommune, Hospital. Andet regionalt samt Privathospital og hospice. Oversigten indeholder kun individuelt rapporterede UTH, ikke UTH, der er samlerapporteret. Kilde: Dansk Patientsikkerhedsdatabase, Årsberetning 2023. Styrelsen for Patientsikkerhed (6337) . Samlet patientsikkerhedsrisiko Med den ændrede rapporteringspligt, der trådte i kraft 1. juli 2023, blev det obligatorisk for sundhedspersoner at rapportere UTH med faktiske eller mulige alvorlige eller dødelige konsekvenser samt UTH, der kan bidrage til læring og forbedring af patientsikkerheden, selvom konsekvenserne ikke var eller kunne være alvorlige eller dødelige. Fra 1. juli 2023 har den, der rapporterer en UTH, både skullet angive den faktiske konsekvens og den mulige konsekvens af hændelsen. En hændelse, der kunne have haft dødelige konsekvenser, men som blev afværget, så der ikke var nogen faktisk konsekvens for patienten eller borgeren, kan afspejle en situation med en høj risiko for patientsikkerheden. Her kan der være potentiale for at sætte ind med forebyggende tiltag for at forhindre, at en lignende situation får alvorlige konsekvenser for den næste patient. Kombinationen af den faktiske og den mulige konsekvens af en UTH udgør den samlede patientsikkerhedsrisiko. Figur 5. Oversigt over den samlede patientsikkerhedsrisiko ud fra den faktiske og mulige konsekvens. Tallene for det første halve år med den nye måde at rapportere UTH på viser, at der blandt de i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH fra 1. juli til og med 31. december 2023 er rapporteret 53.467 UTH med lav patientsikkerhedsrisiko. Det svarer til 77 % af de rapporterede UTH i perioden. Figur 6. Samlet patientsikkerhedsrisiko for i alt 69.308 individuelt rapporterede UTH 1. juli-31.december 2023. Medicineringsfejlene er fordelt således, at 1 % af alle medicineringsfejl fra kommunerne, 3 % fra hospitalerne, 2 % fra andet regionalt og 2 % fra privathospital og hospice skønnes at have en høj patientsikkerhedsrisiko. Lægemidler og risikosituationer Den mest almindelige konsekvens for patienten ved rapporterede medicineringsfejl er overdosering (1235) . En anden hyppig konsekvens er manglende medicinindgift, underdosering og evt. dermed behandlingssvigt. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis de overdoseres, selvom de indgives i få doser eller kort tid er: Insulin Koncentreret kalium Suxamethon Morphin. Eksempler på lægemidler, som er potentielt livsfarlige, hvis givet i for høj dosis over længere tid er: Warfarin Methotrexat. Se hele bruttolisten over samtlige risikosituationslægemidler, som optræder på medicin.dk her . Typer af fejl ved almindeligt anvendte lægemiddelgrupper - hovedbudskaber: Risici Eksempler Overset lægemiddelallergi Overset CAVE for penicilliner. Manglende hensyntagen til nedsat lever- eller nyrefunktion. Nedsat nyrefunktion: NSAID og opioider, digoxin, cytostatika. Navneforvekslinger Trandate og Tramadol, Cardil og Corodil, Capoten, Coversyl og Corodil. Forvekslinger af styrken Morphin (fx 10 mg vs.100 mg), digoxin (mikrogram vs. mg). Lægemiddel dispenseret/administreret til forkert patient Fx lægemidler dispenseret på bosteder/plejehjem eller lægemidler administreret til bevidsthedspåvirkede patienter. Utilstrækkelig monitorering efter indgift Kontraststoffer, cytostatika, kalium, gentamicin. Særlig opmærksomhed på syv lægemiddelgrupper Nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre og kræver derfor også særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Disse lægemidler er identificeret og kan inddeles i syv hovedgrupper, som står for største delen af de utilsigtede hændelser med medicin, som medfører alvorlige konsekvenser for patienterne. Bedre håndtering af risikosituationslægemidler indebærer et meget stort potentiale for at forbedre patientsikkerheden. De 7 særlige risikosituationslægemidler er en del af bruttolisten over samtlige lægemidler, der har været involveret i alvorlige utilsigtede medicineringshændelser. Særlige opmærksomhedspunkter ved de syv lægemiddelgrupper: Antidiabetika ( insulin og -insulinanaloger samt sulfonylurinstoffer og metfomin) Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-glucoseværdier. Forveksling af hurtigtvirkende og langsomtvirkende insulin. Dosisjustering eller seponering af metformin ved nedsat nyrefunktion. Antikoagulantia ( Vitamin K-antagonister , hepariner og lavmolekylære hepariner samt Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) ) Manglende monitorering eller manglende reaktion på en høj eller lav værdi af INR (warfarin). Manglende ordination af anden AK-behandling under pause af fx warfarin hos patient i høj tromboserisiko. Manglende antitrombotisk behandling i den perioperative fase (før og efter operation). Lavdosis methotrexat ( tabletter og inj. væsker ) Forveksling af dagsdosis og ugedosis, så der overdoseres. Samtidig indgift af inj. væske og tabletter. Manglende monitorering og/eller aktion på blodprøver og nyretal. Kalium ( koncentreret kalium til infusion og midler til oral behandling af kaliummangel ) Oral opløsning indgivet i.v. Manglende monitorering og/eller aktion på plasma-kalium-koncentrationsværdier. Fejlagtig fremstilling af for stærke infusionsvæsker. Infusionen blev givet med for høj hastighed. Opioider ( morphin , tramadol , tapentadol , fentanyl , methadon , oxycodon , hydromorphon , buprenorphin ) Dobbeltordination. Man overså, at patienten i forvejen fik behandling med andet opioid med risiko for additiv respirationsdæmpende effekt. Manglende dosisreduktion til ældre. Gamle plastre blev ikke fjernet og deres placering var ikke dokumenteret. Regnefejl ved beregning af dosis fra mg/ml til ml. Forveksling af styrker (fx 5 mg/ml og 20 mg/ml morphin) og enheder (fx mg og ml). Gentamicin ( inf.- og inj. væskerne ) Manglende monitorering af døgndosis efter patientens plasmakoncentration og/eller nyrefunktion. Overdosering ved ordination. Patienten var overvægtig (BMI > 25), og der skal derfor udregnes en korrigeret legemsvægt. Overset kontraindikation. Behandling gives på trods af, at patienten har stærkt nedsat nyrefunktion. Digoxin ( tabletter og inj. væske ) Forveksling af styrker. Ingen dosistilpasning som følge af monitorering af serum-digoxin. Forvirring omkring mætningsdosis og vedligeholdelsesdosis. Dobbeltadministration. Man overså, at patienten allerede havde fået ordineret og administreret digoxin. Forslag til sikkerhedsforanstaltninger Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet syv anbefalinger for at reducere risikoen for medicineringsfejl. Anbefalingerne er udviklet på baggrund af rapporterede medicineringsfejl (3770) . Forsøg at skabe ro omkring medicinhåndteringen. Forsøg at gøre kommunikationen om lægemidlerne entydig og klar. Bed en kollega om at dobbelttjekke, når der er beregnet en dosis. Tjek indløbshastigheden på dråbetælleren og følg slangen fra patient til pumpe en ekstra gang. Dobbeltkontrollere om ordinationen er i mg eller i antal tabletter, i antal ml eller i.e. Særlig opmærksomhed rettet mod de blodprøver, som bruges til kontrol, er bestilt, taget og set. Hjælp patienten med at kende den rette dosis, og vide hvornår og hvordan lægemidlet skal indtages (fx antal enheder eller at lægemidlet kun tages en gang om ugen). Skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. For hver af de syv lægemiddelgrupper, som kræver særlig opmærksomhed findes yderligere materiale baseret på lægemidlernes individuelle fejlmønstre. Medicin.dk har haft et fast samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed og andre aktører, der arbejder med lægemiddelsikkerhed. Læs mere om samarbejdet her . STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagne materialet . Har du spørgsmål vedrørende patientsikkerhed, risikosituationslægemidler eller utilsigtede hændelser med medicin, så kontakt informationsfarmaceut Christianna Marinakis på kontakt@medicin.dk. Lovgivning og organisering Loven om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet trådte i kraft i 2004. Den forpligter en sundhedsperson, der bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse i forbindelse med en patients behandling eller ophold på sygehus, til at rapportere den utilsigtede hændelse. Pligten omfatter også hændelser i relation til medicinering. Indberetningen kræver ikke patientens samtykke. I forbindelse med den videre behandling af indberetningerne fremgår lægens navn og afdeling. Sundhedspersonen kan ikke som følge af indberetningen underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af ansættelsesmyndigheden, tilsynsmæssige reaktioner af Sundhedsstyrelsen eller strafretslige sanktioner af domstolene. De eksisterende muligheder for sanktioner lokalt via Patientklagenævn, tilsynsråd og embedslæger består dog. Loven sikrer central indberetning og både lokal og central bearbejdning af indberetningerne, således at læring fra utilsigtede hændelser prioriteres. I det regionale sundhedsvæsen er der opbygget et system af risikomanagere, der kan behandle konkrete utilsigtede hændelser og rådgiver om og faciliterer patientsikkerhedsanalyser samt samarbejder med patientsikkerheds- og praksiskonsulenter og risikomanagere fra øvrige sektorer og de andre regioner. Den centrale sagsbehandling af sager om medicineringsfejl foregår i Styrelsen for Patientsikkerhed. Rapporter, som inkluderer oplysninger om et konkret lægemiddel, sendes videre til Lægemiddelstyrelsen med henblik på, om rapporten skal bevirke ændringer i markedsføringstilladelsen for lægemidlet. Primærsektoren blev pr. 1. september 2010 inkluderet i Lov om Patientsikkerhed. Det betyder, at patientsikkerhedsordningen, udover hospitalerne, også omfatter praksissektoren, vagtlæger, den kommunale sundhedssektor (plejehjem, hjemmeplejen mm.), apotekerne samt det...)
Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Det er dokumenteret, at nogle psykiske sygdomme er associeret med dårligere tandstatus (5640) . Særlige forhold før behandling Klarlæggelse af den psykiske lidelse (herunder ADHD, spiseforstyrrelse, selvskade). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx sukkerrig diæt, rygning, alkohol, misbrug, oral neglect. Klarlæggelse af orale symptomer på øget risiko for oral sygdom, fx mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1.-3. måned. Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI ) , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Opmærksomhed på risikoen for evt. interaktioner med patientens øvrige lægemidler - se de enkelte præparatbeskrivelser eller fx interaktionsdatabasen . Særlige forhold under behandling Der kan være særlige forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx om morgenen eller om aftenen. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med psykiske lidelser er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) : Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed) (6866) . Fluorid: Højfluorid tandpasta (5637) - ordineres til daglig anvendelse hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruere i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det kan være livslang behandling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider er kontraindiceret ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af MAO-hæmmere. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: 1. juli 2025 blev det muligt for patienter i behandling med tricykliske antidepresiva eller psykofarmaka for svær psykisk lidelse (fast i minimum 6. måneder), som har udviklet betydelige tandproblemer (Sundhedsstyrelsens kriterier (6865) ) som følge af nedsat spytsekretion, at søge om at få tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166 . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): Ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag. Medsend dokumentation fx: Nedsat spytsekretion - medsend værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresuméerne . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter, at psykisk sygdom er associeret med dårligere tandstatus. Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede med lægemidler, hvor mundtørhed (xerostomi) er er en kendt og ofte almindelig (meget almindelig) bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporters, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det...)
Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) (...det volumen blodplasma, der filtreres i nyrernes samlede antal glomeruli pr. tid, og angives i ml/min. GFR standardiseres i forhold til kropsstørrelse med tilhørende referenceinterval. Bestemmelse af estimeret GFR (eGFR) hos voksne eGFR kan anvendes i daglig klinik til dosering af de fleste lægemidler. I Danmark opgives eGFR ved enhver måling af P-kreatinin på personer > 18 år, og den er beregnet med CKD-EPIkrea, 2009 formlen, der er korrigeret for alder og køn (men ikke race). Ved tilstande med svært nedsat muskelmasse, hvor P-kreatinin skønnes upålideligt kan eGFR med fordel beregnes på baggrund af P-Cystatin C baserede formler. Bestemmelse af GFR med eksogene markører er den mest præcise metode til bestemmelse af GFR i daglig klinik. I Danmark anvendes plasma-clearance af 99 mTc-DTPA. GFR bestemt med denne metode kan overestimeres, hvis patienten har ekspanderet ekstracellulærvolumen (fx ødemer eller ascites). Bestemmelse af GFR med denne metode anvendes, når der er behov for et meget pålideligt resultat og anbefales ved: Dosering af toksiske lægemidler, hvor dosering kræver præcis bestemmelse af GFR, fx visse typer af cytostatika. Før og efter nogle kirurgiske indgreb på nyrer og urinveje med det formål at forudsige fald i GFR og eventuelt ved efterfølgende kontrol af dette. Personer 1 år, idet der anvendes særlige formler: eGFR anvendes ikke til børn 90 ml/min/1,73 m² beskrives som normal nyrefunktion. I daglig klinik er der ikke behov for dosisreduktion af lægemidler ved GFR > 60 ml/min/1,73 m². Stadium Deskriptivt GFR (ml/min/1,73 m²) G1 Normal eller høj ≥90 G2 Let nedsat 60-89 G3a Let/moderat nedsat 45-59 G3b Moderat/stærkt nedsat 30-44 G4 Stærkt nedsat 15-29 G5 Terminalt nyresvigt < 15 Dosering af lægemidler ved nedsat nyrefunktion Ved nedsat GFR kan lægemidler eller deres metabolitter, som i aktiv form hovedsalig udskilles renalt, akkumuleres med risiko for alvorlige bivirkninger eller forgiftninger. Dosis skal derfor reduceres enten ved at reducere enkeltdosis eller ved at forlænge dosisintervallet. Indledes behandlingen med bolusdosis (mætningsdosis, opfyldningsdosis) af lægemidlet, skal denne gives uafhængigt af GFR. Ved nedsat GFR forlænges tiden til opnåelse af steady state koncentrationen i blodet...)
Risikopatienter i tandlægepraksis (...det giver en unik mulighed for tidligt at opdage symptomer på begyndende eller uerkendt systemisk sygdom. Dette muliggør hurtig og korrekt udredning i samarbejde med egen læge. Efterfølgende er der visse patientgrupper der kræver særlig bevågenhed i forbindelse med tandbehandling, dels pga. risiko for interaktioner med patientens sygdom, medicinforbrug (tjek ordinationer FMK-online ) og livsstil, dels pga. øget risiko for oral sygdom. Høj alder, psykisk sygdom, hypertension, diabetes, hjertekarsygdom og osteroporose er påvist at være betydelige risikofaktorer for dårlig tandstatus (5633) . Således har nogle patienter forhøjet risiko for høj cariesaktivitet grundetmeget forskellige baggrundsfaktorer, hvilket ikke ændrer på at de cariesprofylaktiske tiltag ofte er de samme fx høj- fluoridtandpasta og professionelle fluoridapplikationer. Derfor er det...)
Dextromethorphan (forgiftninger) (... Toksisk dosis : Usikker, alvorlige forgiftninger kun ved doser > 10 mg/kg. Klinik Ved meget høje doser er der beskrevet døsighed, respirationsdepression, bevidsthedssvækkelse og ...)
Digoxin (forgiftninger) (.../time under ekg-kontrol og kontrol af S-kalium, indtil S-kalium ligger højt i normalområdet, normaliserer hjertets følsomhed for digoxin. Hurtige ændringer i S-kalium kan dog forv...)
Benzodiazepiner og benzodiazepinlignende midler (forgiftninger) (... af flumazenil derfor være aftaget inden plasmakoncentrationen af benzodiazepinet er faldet tilstrækkeligt, og forgiftningssymptomer (inkl. respirationsstop) kan recidivere inden ...)
NSAID (forgiftninger) (...ose og elektrolytforstyrrelser. Dødsfald er forekommet, men de formodede letaldoser er meget forskellige. Alvorlige forgiftninger er sjældne. Behandling Gastro-intestinal dekontam...)
Methotrexat (forgiftninger) (...giftningen er meget ofte, at patienten fejlagtigt har indtaget methotrexat dagligt i stedet for ugentligt (som ordineret af lægen). Klinik I løbet af timer: Kvalme, opkastninger. ...)
SSRI (forgiftninger) (...utisk dosering hos patienter, der tager to eller flere stoffer, som øger serotoninindholdet i hjernen, fx, antidepressiva, lithium, centralstimulantia, ectasy, levodopa, valproat ...)
Vaginale lægemidler (...det er en kapsel eller tablet til oral administration. Medicinbrugeren skal informeres om at vagitorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring. Vagitorier (benævnes oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som ikke bør deles. Hvis sundhedsprofessionelle skønner at dosis skal halveres, skal støbte vagitorier deles på langs - aldrig på tværs - da vagitorier kan være fremstillet som en suspensionsformulering ved støbning, hvilket oftest ikke kan ses visuelt. Vagitorier kan være komprimerede (ligner tabletter i udseende) eller være støbte og have en torpedoform som minder om suppositorier i udseende, hvor det...)
Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...det gives til lægemidlets faktiske pris, medmindre lægemidlet er omfattet af en tilskudsgruppe. Tilskudsgrupper er en gruppering af lægemidler, som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved gældende terminalbevilling 100 % Ingen egenbetaling Ministeren kan justere grænserne to gange om året. Terminaltilskud (tilskud til døende) Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge yde 100 % tilskud til lægemidler til døende, når lægen vurderer, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid, typisk få uger til få måneder, og hvor hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Dette tilskud ydes til alle lægemidler, uanset om lægemidlet er tilskudsberettiget eller ej. En bevilling af terminaltilskud ydes for en periode på 1 år. Lægen skal derfor orientere Lægemiddelstyrelsen skriftligt, hvis patienten mod forventning får det bedre og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at opretholde bevillingen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Enkelttilskud I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen, efter ansøgning fra den behandlende læge, yde tilskud til et lægemiddel, hvor der ikke ydes generelt tilskud. Det kræver, at lægen begrunder, hvorfor patienten bør behandles med det pågældende lægemiddel. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Forhøjet tilskud Hvis en patient af medicinske grunde - fx pga. allergi over for et hjælpestof - er nødt til at bruge et lægemiddel, der er dyrere end tilskudsprisen, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud, således at tilskuddet beregnes efter lægemidlets faktiske pris i stedet for efter tilskudsprisen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Det Centrale Tilskudsregister (CTR) Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende opgør den enkeltes forbrug af tilskudsberettiget medicin og registrerer det i et landsdækkende elektronisk register, CTR. Apotekernes computersystemer er løbende opdateret med oplysninger fra registret, hvilket betyder at de ovennævnte tilskud automatisk fratrækkes prisen, når man køber medicin på apoteket. Sociale tilskud Det er i visse tilfælde også muligt at få hjælp fra kommunen til medicinudgifter. Disse tilskud kaldes sociale tilskud og bevilges i henhold til pensionsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om social service. Der er forskellige betingelser, som skal opfyldes, for at sociale tilskud kan gives; henvendelse sker til kommunens Socialforvaltning. Læs mere i det...)
Søgeresultater, Sygdomme:
Det danske børnevaccinationsprogram
Hepatitis B (...Det anslås, at der globalt lever omkring 250 millioner personer med kronisk hepatitis B. Prævalensen af kronisk hepatitis B varierer fra mindre end 0,1 % i Nordamerika og Nordeuropa til mere end 20 % i visse dele af Afrika og Sydøstasien (7033) . Smitte med hepatitis B-virus (HBV) sker gennem blod, ved ubeskyttet seksuel kontakt samt under graviditeten fra smittet moder til barn. I højendemiske områder (> 8 % af befolkningen HBsAg-positive) sker smittespredning primært i barnealderen enten vertikalt fra mor-til-barn eller horisontalt mellem småbørn. I lavendemiske områder, som Danmark, sker smitte med HBV overvejende ved seksuel kontakt eller blodkontakt. Inkubationstiden er 1-6 måneder, og de fleste har et subklinisk forløb. Det er kun omkring 40 % af voksne, der udvikler klinisk hepatitis og kun få procent af børn. Cirka 3-5 % af voksne vil udvikle en kronisk hepatitis, mens det er tilfældet for > 90 % af børn smittet ved fødslen. Udover at være smittefarlige risikerer patienter med kronisk hepatitis B på sigt at udvikle levercirrose eller hepatocellulært karcinom (HCC). Personer, der bliver smittet som voksne, har dog kun en lille risiko for at udvikle disse komplikationer. Vacciner mod hepatitis B indeholder rekombinant overfladeantigen, hepatitis B surface antigen (rHBsAg) og giver beskyttende niveau af antistoffer (anti-HBs). Hepatitis B-vaccination kan gives fra fødslen, og børnevacciner (0-15 år) indeholder den halve antigenmængde af voksenvacciner. Vaccinen gives i.m. i deltoideus. Vaccinen bør ikke gives i glutealregionen, da dette medfører dårligere vaccinationseffekt. Fuldt vaccinationsprogram omfatter 3 doser til tiden 0, 1 og 6-12 måneder. Efter de første to doser er den vaccinerede beskyttet i et år. Vaccination giver beskyttende antistoffer hos mere end 90 % af de vaccinerede efter en vaccinationsserie på tre doser. Engerix-B® i voksendosis (20 mikrogram/ml) kan anvendes til børn i alderen 1-15 år ved et 2-dosis vaccinationsprogram med immunisering ved 0 og 6 måneder. Beskyttelse mod hepatitis B-infektion opnås imidlertid først med sikkerhed efter den anden dosis. Der er betydelige holdepunkter for, at vaccination giver meget langvarig, måske livslang beskyttelse mod sygdom hos raske personer, der serokonverterer (anti-HBs ≥ 10 U/l). Rutinemæssig serologisk kontrol af anti-HBs-titer efter vaccination anbefales ikke, dog efter vaccination af børn af HBV-inficerede kvinder, personer med nedsat immunforsvar, dialysepatienter, patienter med HIV, personer med intravenøst stofmisbrug eller Downs Syndrom. Ved vaccination efter eksposition gives fire doser, måned 0, 1, 2 og 12. Vaccination bør startes snarest efter eksposition og senest efter 48 timer. En enkelt vaccine (Fendrix®) indeholder udover rHBsAg et nyere adjuvans (ASO4C) og er registreret til vaccination af voksne > 15 år med nyreinsufficiens, men kan forsøges til personer, der ikke er serokonverteret efter vaccination med anden hepatitis B-vaccine. I Danmark anbefales vaccination af: Børn af HBsAg positive mødre Husstandsmedlemmer til personer med kronisk hepatitis B Seksualpartnere til patienter med akut eller kronisk hepatitis B Mænd, der har sex med mænd Intravenøse stofmisbrugere Børn i daginstitutioner, hvor der går et barn med kronisk hepatitis B Personer med Downs Syndrom, også hjemmeboende Alle beboere i institutioner for udviklingshæmmede, der bor under husstandslignende forhold sammen med personer med kronisk hepatitis B Patienter, der er eller skal i kronisk hæmodialysebehandling eller skal organtransplanteres Patienter med hæmofili Patienter med HIV eller kronisk hepatitis C Udlandsrejsende Visse personalegrupper. Der er tilbud om gratis vaccination mod hepatitis B til nogle af disse grupper. Der er aktuelt generelt klausuleret tilskud til hepatitis B-vaccination af personer med Downs Syndrom og personer udsat for relevant stikuheld. For rejsende anbefales vaccination af både børn og voksne, der skal opholde sig i længere tid i områder med intermediær eller høj endemisk forekomst af kronisk hepatitis B, og som vil få tæt fysisk kontakt med lokalbefolkningen, herunder børn af indvandrere, der skal på familiebesøg i hjemlandet. Vaccination af korttidsrejsende med risikoadfærd bør også overvejes. WHO har siden 1992 anbefalet, at vaccination mod hepatitis B indgår i børnevaccinationsprogrammet, men Danmark er et af de få lande, der ikke har efterlevet dette. I perioden 2014-2017 har der været perioder, hvor man midlertidigt har anvendt en hexavalent vaccine (Infanrix eller Hexyon®) i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at der er nogle årgange af danske børn, der er vaccineret mod hepatitis B. Der findes en kombinationsvaccine mod både hepatitis A og - B (Twinrix®). Vaccinationsskemaet er som for den rene hepatitis B-vaccine (Engerix B®). Til børn 1-15 år anvendes en børnevaccine. Efter fuldt vaccinationsprogram, 3 doser, regnes man for livsvarigt beskyttet mod både hepatitis A og -B. Der er desuden registret en anden vaccine (Ambirix®) til vaccination af børn 1-15 år mod hepatitis A og - B. Efter to doser givet med 6-12 måneders interval er beskyttelsen lige så god som efter tre doser af den anden vaccine (Twinrix®), men hvorimod børnene er beskyttet mod hepatitis A efter første dosis, gælder det...)
Medicinoverforbrugs-hovedpine (...Det er afgørende for behandlingssucces at patienten forstår, at den medicin der bruges til at behandle hovedpinen kan være med til at forværre og vedligeholde hovedpinen. Det vil i sig selv kunne få mange patienter til at reducere deres medicinforbrug. Behandlingen af MOH består i de første 2 måneder af Undervisning og information. Patienterne skal informeres om, at man efter brat seponering kan udvikle abstinenssymptomer og rebound-hovedpine med migrænelignende hovedpine, med evt. kvalme, opkastninger, søvnforstyrrelser, uro, angst, hypotension og takykardi. Disse symptomer varer typisk 2 - 10 dage, afhængigt af den type medicin der er overforbrugt. Seponering af alle analgetika/migrænemidler i to måneder. Dette omfatter også analgetika, der tages for andre smerter. Reduktion af anfaldsmedicin til et forbrug på højst 2 dage pr. uge kan også benyttes, men er mindre effektiv end brat seponering. Støttemedicin. Ved kvalme og opkastninger kan gives metoclopramid eller domperidon. Behandling af abstinenssymptomer. Ved overforbrug af morfika er det oftest nødvendigt med indlæggelse og medicinsanering under metadondække (fx methadon 20 mg aftrappet over 4 dage). Forebyggende medicin. Opstart af forebyggende medicin samtidig med medicinsanering efter sædvanlige retningslinjer afhængig af hovedpinetype. Registrering af hovedpine. Efter 2 måneder evalueres hovedpinen. Det er derfor vigtigt, at patienten registrerer hovedpinen og medicinforbruget enten i en diagnostisk hovedpinedagbog eller i en hovedpinekalender. Det kan være en fordel at benytte en diagnostisk hovedpinedagbog, da hovedpinens fænotype kan ændre sig i forløbet. Under behandlingsforløbet er det...)
Laktobacillose og cytolytisk vaginose (...Det er beskrevet at man, omend sjældent, kan få vaginoser og udflådstilstande af de ellers normale laktobaciller. Laktobacillose er kendetegnet ved særligt lange laktobaciller > 15 mm, kaldet leptotrix. Tilfældigt forekommende kan de være ubetydende, men sammenholdt med kløe og øget mængde udflåd kan man gøre behandlingsforsøg med amoxicillin/clavulansyre . En anden tilstand er cytolytisk vaginose, som er kendetegnet ved udtalt cytolyse, for mange laktobaciller og undertiden en meget lav pH på ca 3,5. Symptomerne er kløe og svie samt rigeligt udflåd. I litteraturen beskrives, at man kan forsøge med lokal natriumbikarbonat (evt. 2 % tabletter til vaginal brug efter magistrel fremstilling eller der er beskrevet at man kan gøre brug af siddebade med natron i forholdet...)
Feberkramper hos børn (...Det er vigtigt at orientere forældrene om feberkrampers godartede natur. Feberkramper kan ikke forebygges, som det i øvrigt også gælder for børn med feber generelt, men det anbefales at begrænse temperaturstigning ved hjælp af afdækning af barnet. Et højfebrilt barn kan således ligge i undertøj, dækket af et tyndt lagen. Pga. feberkrampers generelt gode prognose anbefales ikke fast profylaktisk behandling. Ved komplekse feberkramper kan der udleveres recept på diazepam rektaltube til anvendelse ved nye mulige anfald, efter at forældrene er instrueret i administration. Det anbefales at afvente 3 minutter, før der gives diazepam rektalt (0,5 mg/kg, max 10 mg). Behandling er altså ikke nødvendig, hvis anfaldet er ophørt forinden. Behandlingen sigter særligt imod at hindre udvikling af længerevarende febrilt anfald/febrilt status epilepticus. Ved simple feberkramper behøves ikke nødvendigvis instruktion og udlevering af diazepam rektalmedicin. I ganske få udvalgte tilfælde kan diazepam rektalt anvendes profylaktisk, hvilket aftales individuelt med lægen. Paracetamol og NSAID kan anvendes efter behov, fx ved smerte eller utilpashed under feber, men ændrer ikke noget ved tendensen til feberkramper eller recidiv. I tilfælde med komplekse feberkramper - tidlig debut, halvsidige/hemikonvulsive, langvarige og recidiverende anfald - bør barnet vurderes af neuropædiater, og der kan foretages EEG, idetdet...)
Infektioner i vagina (...Det naturlige vaginale udflåd Kvinder udskiller normalt 1-2 ml udflåd i døgnet. Udflåddet varierer med menstruationscyklus, kvindens alder, anvendelse af vagitorier, hormontilskud og seksuel aktivitet. Det naturlige udflåd (leukoré) er hvidligt, tyndtflydende og cremeagtigt eller klart, trådtrækkende og slimet. Det bør dog understreges, at man ikke med sikkerhed kan sige om udflåddet er normalt alene ved den kliniske undersøgelse. Kun ved direkte mikroskopi (typisk wetsmear) kan man med nogen rimelighed kvalificere hvad der er normalt og abnormt. Det naturlige udflåd har en lav pH-værdi (4,0-4,5), fordi laktobakterier producerer rigelig mælkesyre der er en af de vigtigste beskyttelsesmekanismer mod infektioner i både vagina og øvre genitalia. Foruden store mængder af kun ganske få laktobakterie arter indeholder det...)
Bipolar lidelse (...Det skønnes, at 60.000-120.000 danskere lider af bipolar lidelse, svarende til 1-2 % af voksenbefolkningen (3296) . Symptomer Bipolar lidelse er karakteriseret ved tilbagevendende episoder med hhv. mani og/eller hypomani karakteriseret ved øget stemningsleje, aktivitetsniveau og selvvurdering, og depressive episoder med nedsat stemningsleje, energi og selvvurdering. Diagnosen Bipolar lidelse er defineret ud fra ICD-10 diagnostiske kriterier ved forekomsten af mindst to sygdomsepisoder, hvoraf mindst en skal være en mani, hypomani eller blandingsepisode (F31). I daglig behandlingspraksis kvalificerer en enkel mani også til diagnosen bipolar lidelse, da mere end 90 % udvikler flere episoder, og som det er tilfældet i detdet amerikanske diagnose-system underinddeles bipolar lidelse i type 1 og type 2, hvilket giver klinisk mening og har betydning for valg af vedligeholdelsesbehandling (se nedenfor). Bipolar lidelse type 1 er defineret ved tilstedeværelsen af mindst én manisk episode (eller blandingsepisode med fuld mani), og bipolar lidelse type 2 er defineret ved mindst én hypomani (og ingen tidligere maniske episoder) samt mindst en depressiv episode (svarende til en behandlingskrævende depression). Patienter med depression skal altid udspørges for tidligere maniske symptomer/episoder, som udtryk for at patienten lider af bipolar lidelse med aktuel depressiv episode. Ca. 15-20 % af patienter med depression udvikler på et tidspunkt bipolar lidelse. I følgende situationer er der øget risiko for bipolar lidelse hos en patient med depression: bipolar lidelse i familien patienten har haft mere end 3 depressioner tidlig debut af depression (< 25 år) udvikling af hypomani ved behandling med antidepressiv medicin fødselsdepression. Organisk årsag til udvikling af bipolar lidelse bør altid udelukkes ved grundig somatisk undersøgelse, inklusiv neurologisk undersøgelse og måling af blodtryk, puls og temperatur. CT- eller MR-scanning bør foretages ved klinisk mistanke om cerebral patologi og rutinemæssigt ved patienter, som debuterer med første maniske episode efter 60 års-alderen, og som ikke har nogen anamnese med affektiv lidelse (unipolar depressiv lidelse eller bipolar lidelse). Thyroideasygdom bør udelukkes ved normalt Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH). Rødt og hvidt blodbillede samt leverprøver bør kontrolleres. Forskellige typer af medicin, herunder steroidpræparater, cytostatika, antiviral medicin, beta-blokkere og alfa-blokkere kan udløse og vedligeholde såvel mani som depression. Forløb Forløbet af bipolar lidelse varierer. Sygdommen kan debutere i alle aldre, men debuterer typisk i 20-års-alderen, og ca. 30 % får den første sygdomsepisode, før de fylder 20 år. Debut i børne- eller ungdomsårene er således ikke ualmindeligt. Ca. 85 % af patienterne debuterer med en depressiv episode og ca. 12 % med en mani og 3 % med en blandingsepisode. Efter første maniske episode er der mere end 90 % risiko for at udvikle nye affektive episoder. Der er øget risiko for udvikling af langvarige kognitive vanskeligheder inden for indlæring, hukommelse og eksekutive funktioner i remitteret fase af sygdommen. Bipolar lidelse er associeret med øget risiko for selvmord. Omkring 7-10 % af alle patienter med bipolar lidelse ender med at tage deres liv. Somatisk komorbiditet Somatisk komorbiditet er hyppig ved bipolar lidelse med en 1.5 til 2 gange øget forekomst ift. den generelle befolkning indenfor alle sygdomsområder (dog tilsyneladende ikke cancer) (5529) . Bipolar lidelse er således associeret med øget risiko for hjertekarsygdomme, herunder iskæmisk hjertesygdom, diabetes, hypertension, hypercholesterolæmi, hyperlipidæmi, hyperthyreose og demens (5529) . Diagnostik og behandling af disse sygdomme er vigtig, da den forventede levetid er nedsat 8-12 år for bipolar lidelse primært grundet...)
Wernicke - Korsakoff syndrom (...Det vil ofte i behandlingen, være relevant hurtigt at overveje parenteral behandling med thiamin, hvis patienten har længerevarende stort forbrug af alkohol og under alle omstændigheder ved neurologiske skader som polyneuropati og styringsbesvær. Hos den alkoholafhængige ses ofte også andre mangeltilstande, der kan give symptomer, som overlapper med WE, men da thiamin er en sikker behandling med meget få risici, som samtidig vil kurere WE, hvis den sættes tidligt ind, er der ikke umiddelbart grund til ikke at indlede parenteral behandling. Omvendt kan manglende eller forsinket behandling føre til irreversible strukturelle cerebrale skader eller død. Patienter, som vurderes at have WE, skal indlægges akut. Der er ofte behov for abstinensbehandling og anden understøttende behandling sammen med thiamin i.v. Ved tegn på Wernicke-Korsakoff syndrom er anbefalingen gentagen indgift af 100 mg thiamin i.v. over 10 minutter i de første 3 døgn. Indgift af op til 1.000 mg i de første 12 timer kan være nødvendigt. I almen praksis og kommunal sammenhæng er dette oftest ikke en mulighed, og der kan så gives i.m. injektion. Ved symptomgivende thiaminmangel anbefales 200 mg thiamin i.m. eller langsomt i.v. over 10 min. 1-2 gange dgl. i 7-10 dage. Derefter 300 mg som tabletter dagligt. Der bør yderligere suppleres med Stærk B-combin samt zink og magnesium efter vurdering. I en britisk anbefaling (6389) foreslås 500 mg thiamin i.v. 3 gange dgl. for at sikre, at tilgængeligheden i CNS er tilstrækkeligt høj. En del af optagelsen sker via en gradient over cellemembranen og først ved 1.500 mg dagligt sikres det...)
Acanthamøbe hornhindebetændelse (...Acanthamøbe keratit ses med stigende hyppighed i udlandet og må derfor mistænkes hos personer efter ophold i især Amerika og Asien. Sygdommen ses...)
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...dette klassifikationssystem forventes ratificeret i Danmark, men implementeringsprocessen er lige nu sat på pause (1.2.2024). Dermed overgår vi til benævnelsen ADHD, som svarer til det amerikanske diagnosesystem DSM-5 (2883) . Hyperkinetisk forstyrrelse er den sværest ramte undergruppe af ADHD: ADHD af kombinationstypen. Mellem 4 og 8 % af alle børn og unge og 2,5-5 % af voksne har ADHD (2285) (2885) (6246) (6245) . Færre studier har undersøgt forekomsten af hyperkinetisk forstyrrelse hos børn og unge, men der regnes med, at 1-2 % af alle børn og unge har lidelsen (2281) . Sygdommen diagnosticeres dobbelt så hyppigt hos drenge som hos piger og hos voksne er forholdet mellem mænd og kvinder 1,6 til 1 (2883) . Drenge henvises også langt oftere til udredning og behandling for ADHD end piger. Piger har oftere undertypen opmærksomhedsvanskeligheder uden hyperaktivitet samt et ko-morbiditetsmønster præget af angst og depression, mens drenge oftere har oppositionel, trodsig adfærdsforstyrrelse eller usocialiseret adfærdsforstyrrelse. Diagnostiske kriterier, børn Tabel 1: Hyperkinetiske forstyrrelser - diagnostiske kriterier (ICD-10) A : Opmærksomhedsforstyrrelse gennem mindst 6 måneder med mindst 6 af følgende: Kan ikke fæstne opmærksomheden ved detaljer, laver skødesløse fejl. Kan ikke fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ikke at høre, hvad der bliver sagt. Kan ikke følge instrukser eller fuldføre opgaver. Kan ikke tilrettelægge arbejde eller aktiviteter. Undgår eller afskyr opgaver, som kræver vedholdende opmærksomhed. Mister blyanter, bøger, legetøj eller andre ting, som er nødvendige for at udføre opgaver og aktiviteter. Lader sig let distrahere af ydre stimuli. Er glemsom i forbindelse med dagliglivsaktiviteter. B: Hyperaktivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 3 af følgende: Uro i hænder eller fødder, sidder uroligt. Forlader sin plads i klassen eller ved bordet. Løber, klatrer, farer omkring på utilpasset måde. Støjende adfærd ved leg, har vanskeligt ved at være stille. Excessiv motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre. C: Impulsivitet gennem mindst 6 måneder med mindst 1 af følgende: Svarer, før spørgsmål er afsluttet. Kan ikke vente på, at det bliver deres tur. Afbryder eller maser sig på. Taler for meget, uden situationsfornemmelse. Øvrige kriterier: D: Begyndelsesalder under 7 år. E: Forstyrrelserne optræder i flere forskellige situationer, fx både i skolen og hjemmet såvel som ved klinisk undersøgelse. F: Forstyrrelserne forårsager betydelige vanskeligheder eller vanskeliggør sociale, skole- og beskæftigelsesmæssige funktioner. G: Skyldes ikke affektive lidelser (F30-F39) eller angsttilstande (F40-41) og opfylder ikke kriterierne for F84. For at opfylde kriterierne for hyperkinetisk forstyrrelse (se tabel 1) (jf. ICD-10) skal symptomerne optræde i en grad, der ikke er alderssvarende, og som interfererer negativt på sociale, uddannelses- og arbejdsmæssige aktiviteter. Hos børn stilles diagnosen først og fremmest på det kliniske billede og en omhyggelig anamnese med deltagelse af barnet og forældre. Der suppleres sideløbende med spørgeskemaer (se www.bupnet.dk ) og interviews vedrørende symptomer og sværhedsgraden af disse (spørgeskema om ADHD symptomer for før-skolebørn og skolebørn; forældre og pædagog-/lærerversion - ADHD-RS (Attention Deficit Hyperactive Disorder-Rating Scale) (1903) (1904) ). Diagnostiske kriterier, voksne Hos voksne er diagnostikken i praksis en smule anderledes, idet diagnosen først og fremmest stilles på anamnesen, meget gerne med deltagelse af nære pårørende, suppleret med det kliniske billede og bedømmelsesskalaer - Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. (2278) og et semistrukturetet diagnostisk interview, fx DIVA (se www.divacenter.eu ). Hos voksne kompliceres diagnostikken af, at hyperaktivitet ofte træder i baggrunden og bliver til indre rastløshed. De voksne ADHD-patienter bliver bedre til at kompensere for nogle af deres vanskeligheder, men der resterer fortsat vanskeligheder med opmærksomhed. Dette medfører planlægningsvanskeligheder, uddannelses- og arbejdsmæssige problematikker samt sociale problemer, bl.a. i familielivet. Dertil ses ADHD oftere i kombination med andre psykiske forstyrrelser (komorbiditet) hos voksne, end tilfældet er hos børn. Da en lang række psykiske og somatiske lidelser kan give kognitive vanskeligheder med bl.a. opmærksomhedsforstyrrelse og eksekutive/overbliksvanskeligheder, er det vigtigt først at udrede for tilstedeværelsen af anden psykisk eller somatisk sygdom, inden man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludomani og andre adfærdsafhængigheder) (1686) Personlighedsforstyrrelse (emotionelt ustabil og dyssocial personlighedsforstyrrelse) Vedr. differential diagnostik mellem borderline og ADHD; borderline har hverken hyperaktivitet eller opmærksomhedsproblemer. Ved borderline søges emotionel spænding, mens patienter med ADHD søger kognitiv spænding (Kirley A, Chapter 3: Diagnosis and Classification of ADHD in Adulthood, s 45) (5553) . Tics og Tourette (ved tics forstyrrelser mindskes de som regel med alderen, men persisterer hos ca. 20 % (1686) (1086) ) Autismespektrumforstyrrelser (se ovenfor under komorbiditet hos børn) Spiseforstyrrelser (især Binge Eating Disorder (BED - tvangsoverspisning) og overvægt ses hyppigt hos unge og voksne med ADHD (1686) (4808) ). Ætiologi Ætiologien til ADHD er uafklaret, men udvikling af det fulde syndrom sker i et samspil mellem genetiske og miljømæssige faktorer. 60-80 % af variansen for ADHD skyldes genetiske faktorer (1686) (2881) (4809) . En del af kernesymptomerne kan forklares ved en ændret funktion i hjernens frontallapper på grund af relativ dysfunktion af transmitterstofferne dopamin og noradrenalin i synapsespalterne. Desuden ses dysfunktion svarende til parietallapper, basalganglier og cerebellum samt tegn på en afvigende neurofysiologisk reaktion på stress. Det...)
Akut vinkellukningstilfælde (akut glaukom) (...af en frembulende iris. Tilstanden ses overvejende hos ældre med fremskreden grå stær, idet linsen vokser i tykkelse ved grå stær udvikling. Tilstanden er hyppigere hos langsynede...)
Non-farmakologisk frakturprofylakse (...Dette for at sikre mod mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer (3012) (3013) (4456) . Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose) . Fysisk aktivitet Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da det...)
Overfølsomhed (...det kombineres med antihistamin øjendråber. Hvis nasalt kortikosteroid som monoterapi ikke er tilstrækkelig, kan det kombineres med lokalt eller systemisk antihistamin. Ved manglende effekt på nasal sekretion kan nasal ipratroium anvendes. Patienter med både allergisk rhinokonjunktivitis og astma kan ved behandling med leukotrienreceptorantagonist opleve lindring af deres symptomer på allergisk rhinokonjunktivitis. Ved sæsonrelateret allergisk rhinoconjunctivitis med svære symptomer, som ikke lindres af ovenstående behandling, kan man anvende kortikosteroid administreret som kortvarig oral behandling. I.m. depotinjektion kan også benyttes, men har potentielt flere bivirkninger. Ved rhinoconjunctivitis, hvor der er behov for off-label opdosering til 2 gange vanlig dosis, vil desloratadin eller fexofenadin typisk være førstevalg grundet de non-sederende egenskaber. Allergenspecifik immunterapi kan komme på tale, hvor kortikosteroid nasalt og antihistamin oralt (evt. også i næse og øjne) ikke har givet tilstrækkelig effekt eller har givet bivirkninger. Ved allergi for træ- og græspollen, oplever næsten alle patienter, som har modtaget behandling med allergen specifik immunterapi, et væsentligt reduceret behov for antiallergisk medicin, symptomer reduceres og symptomperioden bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også dokumenteret effekt ved allergi for husstøvmider og for dyrehår, men klinisk er den ikke helt så udtalt, måske fordi andre allergier tit spiller ind. Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer (pt. under vurdering): NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) . Urticaria Kan behandles med et systemisk non-sederende H 1 R-antihistamin. Behandling kan gives som p.n., og i sværere tilfælde i fast dosering. Visse præparater (fexofenadin, bilastin, desloratadin, levocetirizin, rupatidin og cetirizin,) kan doseres i op til 4 gange normal dosis til denne patientgruppe. Fexofenadin, desloratadin og bilastin synes ikke at udvise dosisafhængig døsighed, som typisk ses når cetirizin anvendes over den anbefalede dosis. Ved meget svære anfald kan supplerende kortikosteroid oralt være nødvendigt i den akutte fase. Ved kronisk urticaria med utilstrækkelig effekt af højdosis antihistamin, anbefales behandling med omalizumab og, såfremt dette ikke giver sygdomskontrol, kan ciclosporin A overvejes. Dette vil ofte kræve kontrol i speciallægeregi. Ved urticaria hvor der kan være behov for off-label opdosering til 3-4 gange anbefalet dosis, vil fexofenadin typisk være førstevalg grundet non-sederende egenskaber. Anafylaksi Behandles med adrenalin, ilt, i.v.-væske. Ved astma suppleres med β 2 -agonist. Yderligere behandling omfatter antihistamin og kortikosteroid. Personer med risiko for anafylaksi uden for lægeligt regi bør udstyres med en adrenalin autoinjektor til i.m. selvadministration. Astma Antihistaminer har ingen plads i behandlingen af astma. Behandlingen af astma hos patienter med overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden astmabehandling mht. valg af præparater. Dog er der ved særlig svær allergisk astma mulighed for at supplere med behandling med biologiske lægemidler. Det...)
Diagnostik af astma og KOL (...det samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også angive bronkodilatorresponset i forhold til den initiale FEV 1 værdi, hvor en stigning > 12 %, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Den diagnostiske sikkerhed (positiv prædiktive værdi) for astma er højere ved en reversibilitet på 15 %/400 ml. Det er dog vigtigt at bemærke, at negativ reversibilitetstest ikke udelukker astma, ligesom en FEV 1 -reversibilitet på op til 300 ml heller ikke udelukker KOL. Op til 70-80 % af alle patienter med astma har samtidigt rhinitis både ved allergisk og ikke-allergisk astma. Der er velbeskrevet, at antallet af eosinofile leukocytter i blod hos patienter med KOL og hyppige eksacerbationer prædicerer gavnlig effekt af inhalationssteroid, som er størst hos patienter med over 300 celler/mikroliter og ikke til stede hos patienter med under 100 celler/mikroliter. De internationale retningslinjer anbefaler derfor måling af eosinofile i blodet i stabilfasen af KOL med henblik på det mest optimale behandlingsvalg (2524) . Behandlingsmål Ved både astma og KOL er princippet at fastslå sygdommens sværhedsgrad og indlede en behandling omfattende medikamenter, rygestop, hvor det er relevant, samt uddannelse af patienterne til egenomsorg. Ved KOL vil mange patienter have glæde af henvisning til rehabilitering. Patienterne skal følges regelmæssigt med registrering af symptomer, eksacerbationer og lungefunktion med henblik på behov for behandlingsjusteringer, men behandlingsmålet for de to sygdomme er forskellig: Ved astma bør stræbes efter symptomfrihed eller meget få symptomer, normal lungefunktion og forebyggelse af eksacerbationer. Ved KOL er lungeskaderne irreversible og der er kroniske symptomer og permanent nedsat lungefunktion. Det...)
Bakteriel vaginose (...det danske marked til behandling af BV. Der findes mange såkaldte probiotika på markedet, som typisk er reguleret som kosttilskud. Fælles for dem alle er, at de er utilstrækkeligt undersøgt med hensyn på deres eventuelle kliniske effekt. Nogle meta-analyser mener at finde en overall effekt ved probiotika som et samlet hele, men studiekvaliteten er meget svingende, hvorfor kliniske retningslinjer er meget tilbageholdende med at anbefale enkelte probiotika. Anvendelse af håndkøbspræparater, der markedsføres som pH-sænkende vaginale midler, har ikke dokumenteret effekt i behandling af BV (6100) . Nyere behandlingsmuligheder er dog på vej. I et fase 2b studie påvistes en nedsat BV-recidiv rate ved at supplere standard antibiotisk behandling med et såkaldt live biotherapeutic drug med levende mælkesyrebakterier af en særlig gunstig art (6101) . Dette produkt (LACTIN-V) er imidlertid ikke på markedet endnu. Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV Man kan nedsætte risikoen for postoperativ endometritis/PID efter provokeret abort til ca. en tredjedel hos kvinder med konstateret BV, hvis de sættes i behandling en uge før indgrebet. BV er associeret til øget risiko for at erhverve seksuelt overførbare sygdomme, men det vil som udgangspunkt ikke være indiceret at screene og behandle BV af den årsag. Nogle studier associerer BV til nedsat fekunditet og fertilitet, men der er ikke evidens for at screene og behandle BV mhp. at fremme fertiliteten (7040) . Behandling af gravide Bør, som hos ikke-gravide, kun iværksættes ved tilstrækkelig symptombyrde. Der er ikke fundet øget risiko for fosteret, hvis den gravide behandles med metronidazol eller clindamycin, men ud fra et forsigtighedsprincip vil man initialt anbefale metronidazol (oral/vaginal) eller vaginal clindamycin. Clindamycin-vaginalcreme kan anvendes i 2. og 3. trimester. Data fra mere end 1.200 gravide i 1. trimester eksponerede med lokal eller systemisk administration har ligeledes været uden tegn på uønsket fosterpåvirkning. Forebyggende behandling efter screening for asymptomatisk BV Det har været omdiskuteret, om der er effekt på forekomsten af spontan for tidlig fødsel ved screening og behandling af asymptomatisk BV hos lavrisikogravide. Der er flere nye reviews, og en guideline fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG), der konkluderer, at behandling ikke rekommanderes for at hindre spontan præterm fødsel (3100) (3101) (3102) . Hos kvinder med tidligere spontan præterm fødsel gælder tilsvarende, at screening og behandling for BV ikke rekommanderes (2208) for at forebygge spontan præterm fødsel. Behandling af recidiverende BV BV kan recidivere og være svært at komme til livs. Udover at genoverveje om BV-diagnosen er korrekt kan man benytte en eller flere af nedenstående råd baseret på en blanding af evidens og klinisk erfaring: Skifte antibiotika: Ved behandlingssvigt med metronidazol vil det være indiceret at skifte til clindamycin eller dequaliniumchlorid i et af ovenstående behandlingsregimer. Cyklus: Menstruation vil ofte være en risikofaktor for BV-recidiv. Hos kvinder på p-piller kan man udsætte menstruationen ved kontinuerligt indtag. Seksuel afholdenhed: Det vil formentlig være fordelagtigt at afholde sig fra seksuel aktivitet i behandlingsperioden. Partnerbehandling som nævnt ovenfor. Da kvinder, der har sex med kvinder, også har høj forekomst af BV, kan det overvejes at behandle den kvindelige partner, om end der ikke foreligger nogle studier på dette. IUD: Der er nogen evidens for at hormonspiral påvirker BV incidens, og man bør overveje at fjerne især en kobberspiral ved behandlingsrefraktær BV (7041) . Probiotika: Man kan informere patienten om utilstrækkelig evidens for effekt, men at det formentlig ikke gør nogen skade. Hvis patienten er villig til at betale for et probiotikum på den baggrund, bør man tilstræbe at afprøve et vaginalt probiotika umiddelbart efter antibiotika og formentlig henover 1 eller 2 menstruationer, før en evt. effekt kan vurderes. Vedvarende antibiotisk behandling: I særligt svære tilfælde kan det være indiceret at benytte langvarig profylaktisk behandling efter endt symptombehandling. Eksempelvis, lokal metronidazol 2 gange ugentligt i 4 måneder eller borsyre 600 mg vaginalt 1 gang dgl. i 21-30 dage. Det...)
Epilepsi hos voksne (...det ikke betragtes som uprovokeret og dermed ikke opfylder kriterierne for epilepsi. Indikationen for påbegyndelse af medicinsk anfaldsforebyggende behandling er således bl.a. betinget af anfaldstype, vurdering af risikoen for fornyede anfald, risikoen ved de enkelte anfald og anfaldenes indflydelse på patientens livskvalitet i forhold til ulemperne ved en medicinsk behandling. Det primære mål med medicinsk behandling er anfaldsfrihed uden bivirkninger. Det kan opnås med første eller andet antiepileptikum hos godt 60 % af patienterne (5198) . Hvis de første to antiepileptika er afprøvet i relevant dosering, enten hver for sig eller i kombination uden betydende bivirkninger og ikke giver anfaldsfrihed, er der stor sandsynlighed for, at patienten har en medicinsk behandlingsresistent epilepsi. Absolut medicinsk behandlingsresistens kan dog næppe fastslås, før forsøg er gjort med kombinationsbehandling med tredje eller flere antiepileptika, hvor yderligere ca. 5 % kan forventes at opnå anfaldsfrihed - dette er en specialistopgave. Svigt af den medicinske behandling bør tidligt i forløbet give anledning til overvejelser om diagnosens rigtighed eller muligheden for ikke-medicinsk behandling af epilepsien. Ved medicinsk behandlingsresistens overvejes om diagnosen er korrekt, om patienten har problemer med at tage medicinen som anbefalet (fx på grund af bivirkninger), og om det vil være relevant med kirurgisk behandling (kun relevant ved fokal epilepsi). Ved manglede effekt af medicinsk behandling eller hvis epilepsikirurgi ikke er en mulighed kan vagus nervus-stimulationsbehandling eller diætbehandling (ketogen diæt) overvejes. Valg af antiepileptika afhænger af anfaldstype, epilepsisyndrom, bivirkningsprofil, co-morbiditet, interaktioner og patientens køn og alder. Ved manglende effekt af første behandling eller uacceptable bivirkninger skiftes sædvanligvis til et andet middel i monoterapi. Derefter er der bedst dokumentation for effekt af kombinationsbehandling. Hos patienter, hvor der ikke umiddelbart opnås anfaldsfrihed, er det ofte nødvendigt at prøve en række forskellige antiepileptika, før der opnås en optimal kombination af anfaldskontrol og et minimum af bivirkninger. Det skal bemærkes, at graden af bivirkninger kan være vigtigere for patientens livskvalitet end hyppigheden af anfald. Med enkelte undtagelser bliver nye antiepileptika først undersøgt i forhold til virkningen på fokale anfald. De eneste to midler, som ikke kan bruges til fokale anfald, er ethosuximid, som alene har virkning på absencer, og stiripentol, som alene har fået påvist effekt ved Dravet syndrom. Rufinamid er kun godkendt til behandling af anfald ved Lennox-Gastaut syndrom, men har som natriumkanalblokker formentlig også effekt ved fokale anfald ved andre typer af epilepsi. Acetazolamid, clobazam, clonazepam, lacosamid, lamotrigin, levetiracetam, perampanel, phenobarbital, topiramat, valproat og zonisamid kan bruges til både fokale og generaliserede anfald (se tabel 1). Præparatvalg For fokale anfald er lamotrigin førstevalg, da det er det bedst tolererede. Der kan også overvejes levetiracetam, lacosamid og carbamazepin. Ved generaliseret epilepsi vælges lamotrigin, medmindre myoklonier er en væsentlig del af sygdomsbilledet. Der kan også anvendes levetiracetam. Valproat er formentligt det mest effektive lægemiddel til generaliserede anfald, men pga. de hyppige bivirkninger, især hos kvinder (specielt risikoen for fostermisdannelser), bør valproat ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. Valproat bør ikke bruges til fertile kvinder med fokal epilepsi. Hos patienter med tendens til overvægt kan topiramat eller zonisamid være hensigtsmæssigt, mens disse præparater skal benyttes med forsigtighed hos undervægtige patienter. Hos patienter, hvor interaktioner kan komplicere situationen, kan vælges gabapentin, levetiracetam eller zonisamid, som ikke påvirker omsætningen af andre præparater. Acetazolamid anvendes sjældent i epilepsibehandlingen, men kan, som clobazam, være velegnet ved intermitterende behandling, fx ved menstruationsrelaterede anfald (1 uge før og under menstruationen). I de tilfælde, hvor det er muligt at stille en syndromdiagnose, kan det have indflydelse på valg af antiepileptikum, se tabel 1 i Epilepsi hos børn . Tabel 1. Præparatvalg ved forskellige typer af epileptiske anfald Anfald 1. valg ved monoterapi Andre 1. linjepræparater Tillægsbehandling eller 2. linjepræparater (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) (alfabetisk orden) Fokale anfald Alle typer af fokale anfald Lamotrigin Carbamazepin, Levetiracetam Brivaracetam, Cenobamat, Clobazam, Clonazepam, Eslicarbazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Perampanel, Phenobarbital, Phenytoin, Pregabalin, Rufinamid, Topiramat, Valproat**, Vigabatrin, Zonisamid. Generaliserede anfald Absencer Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Ethosuximid*** Clobazam, Clonazepam, Topiramat, Zonisamid Myoklonier Levetiracetam, Valproat** Lamotrigin*, Topiramat Clobazam, Clonazepam, Phenobarbital, Zonisamid Tonisk-kloniske anfald Lamotrigin, Levetiracetam, Valproat** Clobazam, Clonazepam, Lacosamid, Perampanel, Topiramat Carbamazepin, Gabapentin, Oxcarbazepin, Phenobarbital, Phenytoin Atoniske og toniske anfald Clobazam, Valproat** Lamotrigin, Topiramat Clonazepam, Rufinamid * Lamotrigin kan inducere/forværre myoklonier, men bør vælges som førstevalg til juvenil myoklon epilepsi, hvor myoklonier ikke er udprægede. ** Valproat bør ikke vælges til fertile kvinder, medmindre anden relevant behandling har vist sig at have utilstrækkelig virkning. *** Førstevalg ved børneabsence epilepsi. Dosering Behandlingen styres primært ved klinisk observation, og det anbefales derfor, at anfaldshyppighed og behandling dokumenteres ved anvendelse af anfaldskalender. For flere stoffers vedkommende skal man begynde med en lav dosis og optrappe over dage eller uger til vedligeholdelsesdosis. Dette gælder fx for carbamazepin, clonazepam, ethosuximid, lacosamid, lamotrigin, oxcarbazepin, topiramat og zonisamid. Derimod kan man ved behandling med clobazam, eslicarbazepin, levetiracetam, phenytoin og valproat ofte trappe hurtigt op, eller der kan indledes med fuld dosis. Hvis halveringstiden for et stof er tilstrækkelig lang (> 24 timer), kan det doseres 1 gang daglig. Det kan dog være nødvendigt at opdele dagsdosis for at undgå bivirkninger, da man derved nedsætter peak-koncentrationen. Ved anfaldsgennembrud vil man ofte vælge at øge dosis, så længe der ikke optræder bivirkninger, og der er vished om, at patienten tager medicinen som aftalt. Man bør være opmærksom på, at der sjældent opnås effekt af en høj dosering, hvis der ikke har været respons på en standarddosering. Måling af plasmakoncentration Et hjælpemiddel i epilepsibehandlingen kan være at følge plasmakoncentrationen af det valgte præparat, idet såvel effekt som bivirkninger ofte korrelerer bedre med plasmakoncentration end med dosis. Plasmakoncentrationsbestemmelser kan også vise, om patienten følger den ordinerede behandling. Til bestemmelse af det individuelle terapeutiske niveau skal blodprøven tages om morgenen før første morgendosis (medicinfastende) eller sent om eftermiddagen ved medikamenter, der kun gives om aftenen. Steady state skal være opnået efter seneste dosisjustering, dvs. efter ca. 5 halveringstider. Blodprøven skal tages i en periode, hvor behandlingen betragtes som stabil. En yderligere hjælp er måling af plasmaniveau i tæt forbindelse med anfald. En sådan måling kan dels afklare, om patienten har fået den vanlige medicin, dels fastslå et niveau, hvor patienten har risiko for anfald. Akut måling af plasmakoncentration bør derfor være standard på skadestuen og ved indlæggelse med anfald. En akut måling af plasmakoncentration skal ikke afvente, at patienten er medicinfastende. Måling af koncentrationen i plasma er også en hjælp ved graviditet eller ved indstilling af behandlingen i forbindelse med brug af lægemidler, som interagerer. Det skal bemærkes, at den laboratoriemæssige kontrol er et supplement til og ikke en erstatning for klinisk overvågning, og de angivne terapeutiske niveauer er vejledende, se tabel 1 i Antiepileptika . Omstilling af behandling Pludselig seponering af antiepileptika medfører risiko for anfald og specielt for udvikling af status epilepticus . Seponering bør derfor foregå langsomt over uger eller måneder, medmindre det drejer sig om svære bivirkninger. Hvis man ønsker at udskifte et præparat med et andet, bør det så vidt muligt ske ved at begynde behandling med det nye præparat og bringe det i steady state i terapeutisk område, før det første præparat aftrappes. Hvis der opstår bivirkninger, svinder disse ofte med en mindre dosisnedsættelse af det oprindelige præparat. Seponering af behandling Hvis patienten har været anfaldsfri i mindst 2, men helst 4-5 år, kan man overveje at seponere den antiepileptiske behandling. Hvis der foreligger en sikker årsag til patientens epilepsi, skal det være vejledende for rådgivningen vedr. seponering af behandling. Risikoen for recidiv efter seponering afhænger af årsagen til og typen af epilepsi. Seponeringen bør ske gradvis over et par mdr. og først efter omhyggelig information til patienten om risikoen for recidiv (som ofte er betydelig dvs. over 50 %). Patienten skal også informeres om, at udtrapning af epilepsimedicin medfører et kørselsforbud under udtrapning og minimum 6 mdr. efter, at patienten er trappet helt ud af medicin. Risikoen for recidiv er specielt høj for juvenil myoklon epilepsi, symptomatisk (strukturel/metabolisk) epilepsi, visse genetiske typer af epilepsi, og hvis epilepsien fra begyndelsen har været svær at bringe under kontrol (4652) . Behandling af gravide Behandling af gravide med epilepsi er en specialistopgave. Derfor skal gravide og kvinder, der ønsker at blive gravide, følges af en neurolog. Kvinderne skal følges før, under og efter graviditet. Kvinder i den fertile alder, som er i behandling med antiepileptika, bør gøres opmærksom på, at de inden ønsket graviditet bør rådføre sig med neuropædiater eller neurolog angående videre antiepileptisk behandling samt profylaktisk folsyrebehandling. Alle fertile kvinder i behandling med antiepileptika skal oplyses om den mulige fosterbeskadigende effekt forbundet med epilepsi og medicinsk behandling. Medfødte misdannelser optræder 2-3 gange hyppigere blandt børn af mødre med epilepsi (4-9 %) end i baggrundsbefolkningen (2-3 %). Nyere studier tyder på, at dette overvejende skyldes den teratogene effekt af antiepileptika. Risikoen for føtale misdannelser er størst (men ikke udelukkende) ved behandling med valproat, phenobarbital og ved polyterapi (specielt inkluderende valproat) og er størst ved høje plasmakoncentrationer af lægemidlerne. Opgørelser fra graviditetsregistre tyder på, at lamotrigin er et relativt sikkert middel, mens valproat og phenobarbital med sikkerhed er forbundet med forøget risiko for medfødte misdannelser på op mod 10 %. Valproatbehandling under graviditet bør i videst muligt omfang undgås og være reserveret til tilstande, hvor anden behandling er utilstrækkelig og kun i samarbejde med en speciallæge i psykiatri (psykiatrisk indikation) eller neurologi (epilepsi-indikation). Valproat mistænkes endvidere for at kunne være årsag til senere indlæringsproblemer og autisme hos barnet. Valproat må ikke bruges af mænd mindre end 3 måneder før befrugtning. Der er data der tyder på en øget risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af mænd behandlet med valproat i de 3 måneder inden befrugtning sammenlignet med børn af mænd behandlet med lamotrigin eller levetiracetam. Topiramat behandling under graviditet frarådes, medmindre der ikke findes et hensigtsmæssigt behandlingsalternativ. Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Neuralrørsdefekt optræder hyppigere med valproat (1,5 %) og carbamazepin (1 %) end ved de øvrige antiepileptika, men carbamazepin synes ellers at være et relativt sikkert antiepileptikum. Før graviditeten bør behandlingen med antiepileptika justeres til færrest mulige medikamenter - helst i monoterapi - i lavest mulige dosis. Dosis bør deles i mindst 2 daglige doser for at undgå peak-koncentrationer. Profylaktisk behandling med folsyre (5 mg dgl.) bør iværksættes for at forebygge neuralrørsdefekter. Denne behandling bør iværksættes forud for graviditet. Hvis patienten får leverinducerende antiepileptika (fenemal, carbamazepin, phenytoin og topiramat), kan der den sidste måned af graviditeten gives K-vitamintilskud (phytomenadion 20 mg dgl.) for at mindske risikoen for blødninger hos barnet. Graviditet indtrådt under en igangværende antiepileptisk behandling indicerer ikke i sig selv seponering eller skift af antiepileptika - men bør især ved brug af valproat diskuteres med moderen/forældrene. Der er ikke evidens for, at seponering under graviditet vil gavne fosteret og skift af medicinsk behandling indebærer altid en risiko for anfald. Gravide i antiepileptisk behandling bør kontrolleres ca. 1 gang om måneden. Kontrol bør omfatte vurdering af anfaldshyppighed, bivirkninger og måling af plasmakoncentration, idet en række antiepileptika (specielt lamotrigin, i mindre grad levetiracetam og oxcarbazepin) har øget omsætningshastighed under graviditet. Hyppige dosisjusteringer med henblik på at undgå fald i plasmakoncentration anbefales. Efter fødslen vil serumkoncentrationen af disse antiepileptika stige de første dage til uger efter fødslen. Forud for fødslen skal det planlægges, hvordan dosis af medicin reduceres umiddelbart efter fødslen og der skal aftales neurologisk kontrol med henblik på klinisk vurdering og måling af plasmakoncentration. Behandling af ammende Selv om der for mange antiepileptika tages forbehold for anvendelse i forbindelse med amning, anbefales det generelt, at kvinderne ammer deres børn. Kun hos præmature børn ses væsentlige problemer. Amningen bør dog under alle omstændigheder foregå under nøje observation af barnet for tegn på sløvhed, irritabilitet eller dårlig trivsel. National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Trafik Antiepileptika kan have udtalte sedative og psykomotoriske virkninger. Patienten bør vurderes af en speciallæge i neurologi, som skal tage stilling til, om behandlingen påvirker føreregnetheden. Det...)
Mpox (abekopper) (...Det Europæiske Lægemiddel Agentur (EMA) har godkendt det antivirale middel tecovirimat til behandling af Mpox. Tecovirimat har i dyreforsøg vist sig at reducere dødeligheden af kopper og Mpox og har i små humane forsøg ikke vist toksicitet. I et NIH-støttet studie har tecovirimat dog ikke vist sig at reducere varigheden af Mpox-læsioner forårsaget af clade I. Tecovirimat kan, beroende på en individuel lægefaglig vurdering foretaget af en speciallæge i infektionsmedicin, benyttes til specifik behandling af Mpox virus. Behandling kan fx. overvejes til personer med immundefekt såsom personer med HIV med lavt CD4-tal og til børn, som vurderes at være i risiko for udvikling af alvorlig infektion. Tecovirmat er ikke på lager i Danmark, men kan fremskaffes fra udlandet ved behov. Vacciner Historiske data viser, at den koppevaccine, der blev anvendt indtil 1980, giver omkring 85 % beskyttelse mod Mpox. Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom. For praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Der er godkendte nyere 3. generations levende svækkede non-replikerende vacciner mod kopper baseret på vaccinavirus med færre bivirkninger. Vaccinen Imvanex, som også markedsføres under navnene Jynneos og Imvamune, er godkendt af både EMA og FDA til vaccination mod både kopper og Mpox. Vaccinen anvendes både til præ-ekspositions og til post-ekspositions profylakse (PEP). Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille evne til at formere sig. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede/HIV-positive. Vaccinen er ikke tilgængelig i fri handel og vaccination varetages af de infektionsmedicinske afdelinger. Vaccination er siden maj måned 2022 blevet tilbudt til personer i høj risiko for smitte og som PEP til udvalgte nære kontakter, som har været udsat for smitte. Der tilbydes én dosis vaccine, der bør gives indenfor 4 dage efter udsættelse for smitte, men kan gives op til 14 dage efter. Desuden har sundhedsstyrelsen august 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod Mpox til mænd der har sex med mænd, som har flere skiftende partnere og er i høj risiko for at blive smittet. Der gives to vaccinedoser med mindst 28 dages interval, undtagen til tidligere koppevaccinerede (oftest fødselsår før 1973), hvor én dosis er tilstrækkeligt. Personer, der tidligere har haft Mpox, skal ikke vaccineres, da de anses for beskyttet af naturlig infektion. Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet: Hvis man modtager PrEP (forebyggende behandling) mod HIV. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Brug af kondom er ikke en garanti for, at man ikke bliver smittet eller smitter andre. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger. Vaccinen kan også tilbydes til kvinder, non-binære og transpersoner, som er i tæt kontakt med personer, som hører til ovenstående gruppe, og derfor har en højere risiko for smitte. En læge vil vurdere, om man falder inden for gruppen for vaccination. Aktuelt tilbydes Mpox-vaccination ikke rutinemæssigt til rejsende. Der er dog jf. Sundhedsstyrelsens vejledning (6338) mulighed for vaccination af særligt udsatte personer efter individuel vurdering ved infektionsmedicinsk læge. Dette kan omfatte personer, der rejser til områder med udbrud af Mpox af clade Ia og/eller Ib og har særlig risiko for at blive udsat for Mpox, fx sundhedsarbejdere, nødhjælpsarbejdere eller personer, der arbejder i flygtningelejre. De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke udbredt samfundssmitte, og danskerne behøver ikke generelt at bekymre sig. Man følger man dog udbruddet nøje. Statens Serum Institut anbefaler på nuværende tidspunkt heller ikke restriktioner, når det...)
Defekter i urinstofcyklus (...rammoniæmi. Cargluminsyre er en analog til NAG, som aktiverer karbamoylfosfatsyntetase, det første trin i urinstofcyklus Levertransplantation kan blive nødvendig hos nogle patient...)
Kvalme og opkastning (...det opioid (opioidrotation). Metoclopramid eller domperidon anbefales til opioidudløst kvalme. Såfremt kvalme og opkastning er vedvarende, seponeres eller erstattes det udløsende præparat, hvis muligt. Kemoterapi- og stråleterapi-induceret kvalme og opkastning Der findes evidensbaserede guidelines for forebyggelse og behandling af kvalme og opkastning som følge af strålebehandling og kemoterapi. Se evt. MASCC/ESMO Antiemetic Guidelines . Forløbet af kemoterapi-induceret kvalme og opkastning kan opdeles i en akut fase (0-24 timer efter kemoterapi) og en sen fase (25-120 timer efter kemoterapi). Valg af antiemetika afhænger dels af fase, dels af det emetogene potentiale (tilbøjeligheden til at udløse opkastning) af det givne kemoterapeutikum (6418) . Alt efter det emetogene potentiale bør antiemetika gives forud for kemoterapi og herefter fortsætte i en periode. Dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister, glukokortikoider og neurokinin-receptorantagonister har effekt i den akutte fase, og i senfasen har de to sidstnævnte samt serotonin-receptorantagonisten palonosetron også effekt. Oftest gives kombinationsbehandling. Administrationsformen, (p.o. eller i.v.), har ikke indflydelse på behandlingens effektivitet. Undertiden kan der opstå kvalme og/eller opkastning på trods af optimal forebyggelse med antiemetika. Gennembrudskvalme/opkastning kan forsøges lindret med dopamin-receptorantagonister, serotonin-receptorantagonister eller glukokortikoider, og såfremt disse godkendte lægemidler ikke har effekt, da er der jævnfør forsøgsordningen mulighed for at forøge at lindre med medicinsk cannabis. Forventningskvalme, som kan opstå hos patienter, der tidligere er behandlet med kemoterapi, kan behandles kortvarigt med benzodiazepiner. Stråleterapi-induceret kvalme og opkastning kan alt efter det emetogene potentiale af strålebehandlingen behandles med dopamin- eller serotonin-receptorantagonist alene eller i kombination med glukokortikoid (6417) . Postoperativ kvalme og opkastning Der er evidens for effekten af glukokortikoid og serotonin-receptorantagonister som forebyggelse og behandling af postoperativ kvalme og opkastning. Kombinationsbehandling er mere virksomt end monoterapi (2154) . Der er udarbejdet et valideret risikoindeks for postoperativ kvalme og opkastning. Efter inhalationsanæstesi giver en anamnese med transportsyge eller tidligere postoperativ kvalme og opkastning og postoperativt forbrug af opioider en øget risiko, ligesom kvinder og ikke-rygere har øget risiko. Kvalme og opkastning ved dissemineret cancersygdom Kvalme og opkastning er et hyppigt symptom ved fremskreden cancersygdom. Komplikationer til cancersygdommen, fx svampeinfektion i øvre mave-tarm-kanal, elektrolytforstyrrelser og smerte, kan medføre kvalme og opkastning, og behandling rettet mod den udløsende årsag er nødvendig. Der er yderst sparsom evidens for antiemetisk behandling ved dissemineret cancer (728) . Hyppigst anvendt er metoclopramid , glukokortikoider, haloperidol og olanzapin (4531) . Det vides ikke, om serotonin-receptorantagonister er bedre end disse. Benzodiazepinet lorazepam kan anvendes, når angst og smerter forstærker kvalmen. Ved behov for subkutan injektion/infusion i palliativ behandling kan fx haloperidol anvendes, om end evidensen er sparsom og mest beror på ekspertviden, ligesom octreotid kan bruges i konservativ behandling af malign tarmobstruktion (2155) (2156) . Graviditetsbetinget kvalme og opkastning Kvalme og opkastning rammer ca. 70 % af gravide, 0,3-3 % udvikler dog regulær hyperemesis gravidarum (1890) , som hyppigst forekommer i 7.-12. graviditetsuge. Graviditetsbetinget kvalme og opkastning kan forsøges behandlet med kostændringer og små hyppige måltider. Såvel pyridoxin (vitamin B 6 , 10-25 mg x 3 dgl.) som ingefær har i få undersøgelser vist effekt på kvalme (1890) . Er det...)
Astma hos børn (...dette præparat som fast forebyggende behandling. Denne behandlingsstrategi har vist sig at reducere antal eksacerbationer i forhold til korttidsvirkende β2-agonist p.n. (5567) , men anbefales kun med kombinationspræparater, der indeholder formoterol og budesonid . ** For angivelse af lav-, middel- og højdoser samt ækvipotens mellem forskellige præparater - se tabel 7 i Glukokortikoider til inhalation . *** Anbefales til børn fra 12 år (særligt teenagere, der ikke er adhærente til fast forebyggende behandling). Denne behandlingsstrategi er non-inferior for risiko for eksacerbationer, men inferior for daglig symptombyrde i forhold til lavdosis fast forebyggende inhalationssteroid. Revurdering af behandlingen Monitorering og kontrol Spirometri, inhalationsteknik samt dagbogsoptegnelser over symptomer, aktivitetsniveau og behovet for korttidsvirkende β2-agonist bør vurderes mindst 1-2 gange pr. år mhp. eventuel behandlingsjustering. Barnets højde bør måles mindst en gang årligt under behandling med inhaleret steroid. Børn med astma har ofte en langsom vækst/forsinket pubertet. Dette ses også hos børn som ikke får inhalationssteroid . Tabel 3. Astmasymptomkontrol hos børn Behandlingsvejledning for Astma hos børn, Dansk Pædiatrisk Selskab, 2023 (2676) Vurdering af nuværende astma kontrol baseres på en vurdering af barnets symptomer, påvirkning af aktivitetsniveau og behov for anfaldsmedicin i de sidste 4 uger. Hos større børn desuden lungefunktion. Karakteristika Kontrolleret (alle nedenstående) Delvist kontrolleret (én af nedenstående) Ukontrolleret Symptomer i dagtimerne Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Tre eller flere tegn på delvist kontrolleret Begrænsning af aktivitet Ingen Enhver Symptomer i nattetimerne/opvågning Ingen Enhver Behov for β 2 -agonist Ingen (højst 2 gange per uge) 2 gange eller mere per uge Lunge funktion (FEV 1 ) hos børn fra ca. 6 års alderen som kan koopere hertil Normal ≥ 80 % af forventet eller personligt bedste 92 %. Der kræves særlig opmærksomhed, hvis pCO 2 stiger til > 5,3 kPa og O 2 -saturation falder til under 92 %. Børn, der har et let til moderat astmaanfald med en O 2 -saturation > 92 %, kan forsøges behandlet med β2-agonist inhalationsspray via spacer. Der gives 4 pust umiddelbart efter hinanden. Evaluer efter 10-15 min. Inhalation kan gentages med 20 min. intervaller den første time. Børn, der har været indlagt med en svær eksacerbation, bør være i fast behandling med inhalationssteroid ved udskrivelsen, og der bør arrangeres et follow-up besøg 1-2 uger efter udskrivelsen. Inhalatorer til børn Inhalationsspray . Det anbefales ikke at anvende en inhalationsspray til børn uden et spacersystem. Spacersystemer . Affyr dosis, når masken er sat om barnets mund. En dosisaffyring skal efterfølges af 5-10 rolige vejrtrækninger hos barnet. Hvis der anvendes ansigtsmaske ved administrationen, bør barnets ansigt aftørres efter inhalationen for at fjerne rester af steroid fra huden. Pulverinhalatorer . Inhalationsflow skal i alle pulverinhalatorer være så højt som muligt. Ved anvendelse af steroid anbefales mundskylning eller indtagelse af mad umiddelbart efter inhalationen. Tabel 4: Valg af inhalationsbehandling af børn i forskellige aldersgrupper. Inhalator Alder Lægemidler Optimal teknik Problemer Inhalationsspray på spacersystem A) Børn ≤ 4 år (+ ansigtsmaske) B) Børn 4-5 år (- ansigtsmaske) Alle astmamidler. Langsom dyb inhalation (30 l/min.) eller almindelig langsom tidal-ånding umiddelbart efter affyring. Kun affyring af én dosis pr. inhalation. Fylder meget. Statisk elektricitet, fx efter rengøring, nedsætter effekten. Pulverinhalator Børn > 5 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Højt inhalationsflow (mindste effektive flow varierer med inhalatortype). Manglende effekt, hvis barnet ekspirerer gennem inhalatoren. Autohaler Børn > 7 år Alle astmamidler undtagen steroider med høj oral bio-tilgængelighed så som beclomethason-dipropionat. Langsom (30 l/min.) dyb inhalation, hvorefter vejret skal holdes i 10 sek. Langsom inhalation er vanskelig. Forstøver Børn 200 mikrogram kan påvirke barnets vækst i en periode lige efter behandlingens start. Børnenes højde som voksne bliver som regel normal - selv efter behandling i mere end 10 år med inhalationssteroid. Et enkelt studie har dog fundet...)
Inflammatoriske tarmsygdomme (...Det kliniske billede og de patoanatomiske forhold samt den medikamentelle behandling af de to sygdomme har både ligheder og forskelligheder. Sygdomsforløbet er uforudsigeligt og meget variabelt, men ofte med ét af tre følgende karakteristiske forløb: Fulminant forløb, dvs. med symptomer på svær sygdomsaktivitet Forløb med intermitterende sygdomsaktivitet Forløb med kronisk kontinuerlig sygdomsaktivitet. Sygdommene er syndromer, og diagnoserne stilles på baggrund af patientens symptomer, de billeddiagnostiske fund (endoskopi, røntgenundersøgelse, CT/MR/UL-scanning), de patoanatomiske fund samt evt. forekomst af fistel og absces. Diagnosen forudsætter udelukkelse af andre tarmsygdomme, fx cancer, infektiøs enterocolitis, diverticulitis, ligesom seksuelt overførte sygdomme bør overvejes. Udredning og behandling af kronisk inflammatorisk tarmsygdom udføres af eller i samarbejde med speciallæge i medicinsk gastroenterologi. Colitis ulcerosa Colitis ulcerosa omfatter følgende tilstande: proktit (udbredning distalt for den rektosigmoidale overgang), venstresidig kolit (udbredning distalt for venstre colon fleksur) og ekstensiv kolit (udbredning proksimalt for venstre colon fleksur). Ved aktivitet i sygdommen er forandringerne oftest mest udtalte i rectum, der næsten altid er afficeret, og ofte findes de kun her. Det...)
Akutte smerter (...det fortsat at benytte princippet fra WHO's smertetrappe, hvor man starter med svage analgetika, paracetamol og/eller NSAID, afhængigt af smertetype. Hvis denne behandling ikke slår til, kan man overveje at tillægge et opioid. Man skelner ikke længere imellem svage og stærke opioider. Den tidligere anvendte betegnelse svage opioider henviste til opioider med lav affinitet til opioid receptoren. Men da disse opioider alle har aktive metabolitter med høj affinitet til opioid receptoren, giver denne opdeling ingen praktisk mening. Ved akutte smertetilstande hvor der er en neuropatisk smertekomponent kan det være relevant at tillægge adjuverende analgetika. Specifik behandlingsstrategi af akutte smerter Ved ikke inflammatoriske muskuloskeletale smerter er paracetamol førstevalg. Paracetamol kan med fordel gives i fast dosering fx 1 g 4 gange dagligt i starten, og efterhånden som den akutte smerte aftager, kan man overgå til behovsdosering. Ved inflammatoriske muskuloskeletale smerter kan NSAID anvendes i en afgrænset periode. Der bør benyttes lavest mulige effektive dosis. og i kortest mulige tid. NSAID vil også være førstevalgs-præparat ved akutte nyre - eller galdestensanfald, evt. som injektion. Vær dog her opmærksom på evt. kontraindikationer og vær især tilbageholdende med NSAID til patienter > 65 år, eller hvis der foreligger andre risikofaktorer for udvikling af gastro-intestinal blødning og/eller hjerte-karlidelser, se NSAID . Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til benigne muskuloskeletale smerter fraset ved frakturer, større traumer eller svære smertetilstande som fx discitis. Den akutte smerte er ofte hurtigt aftagende og dynamisk, og de korttidsvirkende opioider benyttes derfor overvejende til denne type af smerter. Hvis der er behov for behandling med opioider i mere end 1-2 uger, kan der med fordel omlægges til et depotopioid. Husk altid opfølgning og udtrapningsplan. Til ambulante patienter, hvor der er behov for opioid, startes med morfin tabletter 5-10 mg p.n. ( især hos ældre samt patienter med nedsat nyrefunktion, bør der udvises forsigtighed) og sjældent over 60 mg i døgnet hos opioid naive. Behandling med injektions-opioid vil kun meget sjældent være indiceret ved akutte benigne smerter, men kan være indiceret fx ved stensmerter. NB: Der bør aldrig gives opioid som injektion til en opioid naiv patient, hvis der ikke er mulighed for observation, pga. væsentlig risiko for overdosering, evt. med fatalt udfald. Til indlagte patienter, hvor der er behov for opioider, kan der enten gives morfin tabletter a 5-10 mg p.n. eller der kan titreres med intravenøst morfin 2,5 mg ad gangen med 10-15 minutters intervaller til der opnås sufficient smertedækning. Hvis der anvendes parenteral behandling til indlagte patienter, er intravenøs behandling at foretrække, idet den er atraumatisk og let styrbar, hvorimod subkutane og intramuskulære injektioner kan være vanskeligere at kontrollere og altid skal undgås hos patienter, som er cirkulatorisk ustabile. For børn og ældre bør startdoserne være lavere, og monitoreringen af patientens tilstand tættere. Såfremt en smertetilstand er morfinkrævende ud over mere end 1-2 uger, kan patientens samlede døgnbehov gennem de sidste 2-3 dage beregnes, og den samlede døgndosis af opioid omlægges til et langtidsvirkende opioid, fx morfin i depotformulering, og fordeles på 2-3 lige store doser med lige lange intervaller. Såfremt patienten har brug for yderligere morfin til smertegennembrud gives 1/6 af døgndosis ved hver p.n. dosis. Den samlede døgndosis vil kun sjældent være over 100 mg/døgn hos opioid naive. Hos patienter, som i forvejen er i fast opioidbehandling, kan opioidbehovet være noget større grundet toleranceudvikling. Patientens samlede behov revurderes en gang i døgnet, og om nødvendigt øges behandlingen med langtidsvirkende opioider. Husk opfølgning og udtrapningsplan. Ved akutte smertetilstande der har en neuropatisk smertekomponent, fx akutte lænderygsmerter med radikulær udstråling, kan det være relevant at benytte et adjuverende analgetikum. Af hensyn til at der ved akutte smerter er behov for en relativt hurtig optitrering, vil gabapentin typisk være førstevalg. Her kan startes med 300 mg x 1 og øges med 300 mg ad gangen fx med 1 døgns interval, til 300-600 mg x 3. Det kan være nødvendigt med langsommere optrapning af hensyn til bivirkninger. Hvis gabapentin ikke tolereres kan alternativt benyttes pregabalin, hvor der er mulighed for at starte med lavere doser, fx 25 mg x 2. Dosis øges gradvist under hensyn til effekt og bivirkninger. Ved nedsat nyrefunktion øges langsommere og max. dosis er lavere afhængigt af GFR. Desuden bør der udvises særlig forsigtighed ved ældre. Se endvidere: Gabapentinoider . Postoperative smerter Postoperative smerter er et betydeligt problem. Det anslås, at ca. 75 % oplever smerter efter et kirurgisk indgreb, og at smerterne er moderate til svære hos ca. 50 %. Det overordnede formål med behandlingen af postoperative smerter er symptomatisk og sigter mod at reducere ubehag og angst forbundet med smerteoplevelsen. Desuden stiles der imod bedst mulig smertelindring under mobilisering, så den postoperative rehabilitering fremmes. Endelig sigtes mod at reducere den postoperative morbiditet og mortalitet, idet smerter øger sympatikus aktiviteten som sammen med det kirurgiske stress respons og en smertebetinget immobilisation øger risikoen for en lang række komplikationer (kardiel iskæmi, tarmparalyse, tromboemboli m.m.) Postoperativ smertebehandling bør derfor ses som en integreret del af den postoperative pleje og rehabiliteringsproces. Generel behandlingsstrategi af postoperative smerter Behandlingen af postoperative smerter følger samme principper som håndtering af akutte smerter; svage analgetika udgør basisbehandling og ved sværere smerter, suppleres smertebehandling individuelt efter behov, typisk med korttidsvirkende morfin. Håndteringen af postoperative smerter starter allerede præ-eller perioperativt, så den analgetiske effekt er sat ind ved operationens afslutning. Her gives smertebehandlingen på baggrund af den forventede postoperative smerteintensitet baseret på størrelsen af det kirurgiske indgreb: Mindre indgreb: Paracetamol og evt. NSAID Lidt større indgreb: Paracetamol og evt. NSAID + Lokal infiltrationsanæstesi, perifere nerveblok (evt. med glukokortikoider) Store indgreb: Paracetamol og evt NSAID + Epidural analgesi med lokalanæstetika, systemisk opioid (evt ketamin eller gabapentinoider) Det overordnede formål med denne multimodale behandlingsstrategi er at opnå en opioidbesparende effekt med henblik på at reducere uønskede opioidrelaterede bivirkninger som kvalme, opkastning, urinretention, paralytisk ileus, obstipation, sedation og circulatorisk og respiratorisk depression. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af smerter i det postoperative forløb fremgår af Smerteguiden (5274) . Specifik behandlingsstrategi af postoperative smerter Paracetamol har en dokumenteret opioidbesparende effekt og anvendes som basisbehandling. Ved kortvarige operative indgreb med ringe vævsskade gives paracetamol oralt 30-60 minutter før operationen. Parenteral tilførsel af paracetamol kan overvejes, når oral eller rektal tilførsel ikke er mulig, fx postoperativt eller inden for pædiatrisk onkologi. Rektal tilførsel er på grund af meget langsom absorption og yderst variable plasmakoncentrationer ikke egnet til voksne. Den postoperative analgetiske effekt af paracetamol er signifikant mindre end for NSAID, men har færre bivirkninger, hvilket stadig gør det til førstevalg ved operationer med begrænset inflammatorisk respons. NSAID kan anvendes i kombination med paracetamol som basisbehandling, såfremt patienten ikke frembyder risikofaktorer eller ikke har komorbiditet i form af gastro-intestinale lidelser, nyreinsufficiens eller sværere hjerte-kar-sygdom. Vær varsom med NSAID til ældre . Behandlingen med især NSAID bør ikke fortsætte ud over få uger, uden at der bliver taget stilling til, om der fortsat er indikation for behandlingen. Såfremt der foreligger risikofaktor(er) for udvikling af gastro-intestinal blødning, bør NSAID-behandling suppleres med behandling med syrepumpehæmmer. Hvis det af operationstekniske eller helingsmæssige årsager ikke er ønskværdigt med selv let øget perioperativ blødning, bør man være tilbageholdende med brug af NSAID, da denne gruppe lægemidler hæmmer trombocytaggregationen. Der er ingen evidens for, at knogleheling hæmmes klinisk betydende af NSAID, hvorimod evidensen tyder på, at NSAID kan øge risikoen for anastomose lækage. Ved brug af NSAID er ibuprofen eller naproxen førstevalg (5125) (5126) (5274) . Opioider udgør fortsat hjørnestenen i den postoperative smertebehandling ved moderate til svære postoperative smerter. Fordi postoperative smerter hurtigt ændrer intensitet, er det en god strategi for behandlingen at vælge præparater, der gør behandlingen hurtig titrerbar - og dermed styrbar. Med andre ord benytter man korttidsvirkende midler og ikke langtidsvirkende eller depotformulerede præparater, hvoraf morfin er førstevalg (5274) . Under indlæggelse, kan patientstyret analgesi være en behandlingsmulighed (patient controlled analgesia - PCA). PCA er et smertebehandlingsregime, hvor patienten selv kan aktivere typisk en pumpe til at give en forudindstillet mængde analgetikum. Den mest effektive basisbehandling af smerter efter større kirurgiske indgreb med omfattende vævsskade er dog kontinuerlig kateterbaseret epidural tilførsel af lokalananæstetikum tilsat opioid. Dette er også den metode, som mest effektivt dæmper og beskytter mod det kirurgiske stressrespons. Behandling med gabapentinoider (gabapentin og pregabalin) har vist sig at have minimal effekt på akutte postoperative smerter og fordobler desuden risikoen for overdosering hvis det gives i kombination med opioider. Omvendt øges sandsynligheden for tidligere ophør med opioider (se referenceliste). Gabapentinoider spiller i dag en beskeden rolle i den postoperative smertebehandling. Patienter, der allerede inden operation, er i opioidbehandling for kroniske smertetilstande, udgør en særlig gruppe og kan kun undtagelsesvis forventes at skulle behandles i et rutine- eller pakkeforløb; disse patienter kræver særlig opmærksomhed. Patienterne skal behandles for deres kroniske smerter i hele det perioperative forløb samtidig med, at de behandles for deres akutte postoperative smerter. Patienterne vil ofte have et behov for mere analgetika, herunder opioider, end andre patienter, og en del af dem vil med fordel kunne behandles med relevante blokader til den akutte smerte. Akut smertebehandling hos ældre og børn Generelt anbefales brug af lavere doser til ældre og smertebehandling til den ældre patient kan med fordel tilrettelægges efter start low and go slow princippet. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Det særlige hos børn i forhold til voksne er, at børns CYP-system først er færdigmodnet i 12-13-års-alderen, de har større renal clearance og hepatisk gennemblødning samt stor overflade sammenlignet med voksne. De helt små børn kan ikke kommunikere og derfor anvendes forskellige redskaber i den kliniske monitorering for smerter. Hjælpestoffet propylengykol, kan være problematisk hos børn under 5 år - så det bør der også tages hensyn til ved præparatvalg. Det skal bemærkes, at da størstedelen af analgetika er gamle præparater, har der fra regulatorisk side ikke været krav om pædiatriske investigation plans (PIPs) - det...)
Hypercalcæmi (...det ikke er egnet ved hypercalcæmi. Andre elektrolytabnormiteter som hypokaliæmisk alkalose og hypomagnesiæmi skal korrigeres. Loop-diuretika , der i modsætning til thiaziddiuretika øger den renale calciumudskillelse, kan anvendes i små doser som adjuvans ved symptomer på overhydrering, specielt hos ældre. Rutinebrug af potente diuretika kan være skadelig, medmindre de først anvendes efter at ekstracellulærvolumen er ekspanderet. Der skal derfor udvises forsigtighed med brug af loop-diuretika. Der pauseres med igangværende behandling med farmaka, der kan øge P-calcium, fx lithium, thiaziddiuretika, calcium, D-vitamin og aktiverede D-vitaminmetabolitter. Der er kun indikation for diætetisk calciumrestriktion, hvis der foreligger vitamin D-intoksikation eller en øget endogen syntese af 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D), fx ved sarkoidose og visse lymfomer. Ved fx primær hyperparatyroidisme vil diætetisk calciumrestriktion blot forværre afkalkningen af knoglerne uden at sænke P-calcium. Behandling af lettere hypercalcæmi Disse patienter kan ofte klare sig med en øget oral væskeindtagelse på typisk over 30-40 ml/kg pr. døgn kombineret med behandling af den udløsende årsag (primær hyperparatyroidisme, tyrotoksikose, lithiumbehandling, thiaziddiuretika, immobilisation). Behandling af sværere hypercalcæmi Ved malign hypercalcæmi suppleres med intravenøst bisfosfonat evt. kombineret med glukokortikoid. Som alternativ - hvis bisfosfonat ikke tåles (fx nedsat nyrefunktion eller allergi) eller utilstrækkelig effekt - kan denosumab anvendes. Ved meget højt P-calcium kan calcitonin bruges i den akutte fase - se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Ved D-vitaminforgiftning, lymfomer og granulomatøse sygdomme suppleres med glukokortikoider. Familiær hypocalciurisk hypercalcæmi (FHH) behandles ikke. Ved primær hyperparatyroidisme foretrækkes operation med fjernelse af den eller de syge parathyroideakirtler. Præparatvalg Afhængig af ætiologi, sværhedsgrad og behandlingsresistens kan forskellige lægemidler anvendes: Tabel 1: Oversigt over virkningsprofil ved medikamentel behandling af hypercalcæmi Sygdom Præparatvalg Bisfosfonat Calcitonin Glukokortikoid Cinacalcet Denosumab Knoglemetastaser +++ + ++ - +++ Malign humoral hypercalcæmi + ++ +++ - ++ Primær hyperparatyroidisme + ++ - +++* ++ Sarkoidose - - +++ - - D-vitamin-forgiftning - - +++ - - A-vitamin-forgiftning +++ - ++ - (++) Immobilisation +++ + - - (++) Markeringen angiver den forventede effekt på P-calcium: (+: lille effekt, ++: middel effekt, +++: betydelig effekt) - dog ses betydelig interindividuel variabilitet i respons. * Bør primært opereres, da cinacalcet ikke har dokumenteret effekt på hårde endepunkter (4648) . (++): Kan anvendes, dokumentation foreligger ikke, formodes at have effekt svarende til bisfosfonat Bisfosfonater Bruges ved malign hypercalcæmi og metastatisk knoglesygdom. Grundsygdommen søges behandlet. Bisfosfonater er ofte effektive (2975) , om end recidiv af hypercalcæmi kan ses efter kortere eller længere tid. Der foreligger kun få sammenlignende undersøgelser af effekten af de forskellige bisfosfonater ved hypercalcæmi. Zoledronsyre er marginalt mere effektivt end pamidronat på et kombineret endepunkt af patologiske frakturer, tværsnitssyndrom, strålebehandling eller operation på knogler. Andre former for hypercalcæmi. I mindre kliniske undersøgelser er bisfosfonater fundet effektive ved behandling af hypercalcæmi, der er betinget af øget osteoklastisk resorption ved bl.a. primær og tertiær hyperparatyroidisme, immobilisation og tyrotoksikose. Hvis patienten har primær hyperparatyroidisme, eller hypercalcæmi pga PTHrP, er effekten af bisfosfonat ofte ringe og kortvarig mht. P-calcium (4648) . Se endvidere Bisfosfonater (hypercalcæmi) . I.v. bisfosfonatbehandling kan i sjældne tilfælde kompliceres af alvorlige komplikationer (nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis (2709) . Kæbeosteonekrose er specielt beskrevet ved anvendelse af aminobisfosfonaterne pamidronat og zoledronsyre samt denosumab til langtidsbehandling af patienter med malign sygdom, se Bisfosfonater (hypercalcæmi) Denosumab Hos patienter med skeletmetastaser eller bisfosfonatrefraktær hypercalcæmi kan denosumab i nogle tilfælde være indiceret (2708) . Eksempler på dette kunne være ved manglende effekt af zoledronsyre 10 dage efter infusion af dette eller hos patienter med nedsat nyrefunktion (2537) . Der henvises til onkologisk litteratur på området. Calcitonin Calcitonin medfører en hurtig (timer) sænkning af P-calcium, til gengæld er effekten ikke langvarig (holder typisk 1-2 døgn). Ved gentagen brug kan opstå takyfylaksi med svigt af virkning. Calcitonin kan således bruges som bridging inden effekten af fx bisfosfonater sætter ind. Se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Glukokortikoider Glukokortikoider kan være effektive ved behandling af hypercalcæmi, afhængig af ætiologien. De virker bedst ved vitamin D-forgiftning og ved øget endogen produktion af 1,25(OH) 2 D (fx sarkoidose og visse lymfomer). De er desuden ofte virksomme ved myelomatose og maligne tumorer med eller uden knoglemetastaser, idet de reducerer produktionen af cytokiner og PTHrP. Der anvendes typisk doser på 50 mg prednisolon / prednison dagligt enten over få dage som ved D-vitaminforgiftning eller over længere perioder ved malign hypercalcæmi. Se Glukokortikoider . Ved langtidsbrug af glukokortikoider skal man være opmærksom på risikoen for diabetes, binyrebarkinsufficiens ved seponering samt osteoporose, om end grundsygdommen ofte dominerer. Calcimimetika Behandlingen er kun indiceret ved svær symptomatisk hyperparatyroid hypercalcæmi, indtil operation kan gennemføres, eller ved hypercalcæmi pga. primær og tertiær hyperparatyroidisme eller cancer parathyroideae, der ikke kan kontrolleres kirurgisk. Bemærk risikoen for kvalme, der kan gøre adækvat væskeindtag vanskeligt. Se Lidelser i calciumstofskiftet . Behandling af hypercalcæmisk krise uden kendt ætiologi Hypercalcæmisk krise defineres ved ioniseret calcium > 2,00 mmol/l (total P-calcium > 4,00 mmol/l) eller ioniseret calcium > 1,85 mmol/l (total P-calcium > 3,5 mmol/l) ledsaget af udtalte kliniske symptomer eller P-kreatinin > 200 mikromol/l. Kliniske symptomer kan være mangeartede (3237) og gå fra CNS-affektion med hukommelsesbesvær, depression samt i sværere tilfælde bevidsthedspåvirkning, over mave-tarm-kanal med nedsat motilitet førende til kvalme og opkastning, forstoppelse og mavesmerter til urinvejene med polyuri og deraf følgende polydipsi samt smerter pga. nyre og urinvejssten, udtalt træthed og muskelsvaghed. Nogle patienter er a- eller oligosymptomatiske, hvis hypercalcæmien har udviklet sig langsomt. Behandlingen omfatter: Rehydrering med 3 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i.v./døgn (evt. givet oralt som vandindtag hvis muligt - bemærk at de 3 liter er summen af i.v. og oralt indtag - hos nogle patienter kan højere eller lavere indtag være indiceret afhængigt af hydreringsgrad, nyrefunktion og hjertefunktion), korrektion af hypokaliæmi og hypomagnesiæmi. Bemærk, at væskeindtag er vægtafhængigt - hos normale personer indtages typisk 30 ml/kg/dag, ved hypercalcæmi skal man typisk over 40-45 ml/kg/dag. Ved kendt hjerteinsufficiens eller tegn på overhydrering suppleres med loop-diuretika efter korrektion af dehydrering. Bisfosfonat i.v. efter initial rehydrering. Der bør primært vælges et potent 3. generations aminobisfosfonat, fx zoledronsyre 4 mg, pamidronat 60-90 mg eller ibandronat 3-4 mg. Som rescue kan anvendes denosumab , fx 120 mg. For pamidronat og ibandronat gives varierende doser afhængig af graden af hypercalcæmi (se de enkelte præparater). Ved nedsat nyrefunktion reduceres dosis, og infusionstiden øges. P-calcium, elektrolytter, nyrefunktion og hydrering monitoreres dgl. Effekten på P-calcium indtræder efter 1-3 døgn. Calcitonin. Der gives 600 IE (MRC-enheder) calcitonin som infusion over 6 timer i 1. og evt. 2. døgn. Herved opnås et hurtigere initialt fald i P-calcium. Behandlingsmodifikation ved kendt ætiologi (se tabel 1) Ved malign sygdom med mistanke om en væsentlig humoral komponent (få eller ingen knoglemetastaser, forhøjet S-PTHrP, hypofosfatæmi eller forhøjet S-1,25(OH) 2 D (lymfomer)) suppleres med glukokortikoider. Initial i.v. bisfosfonatbehandling kan følges op med oral behandling ( ibandronat ). Alternativt kan patienten følges, og evt. recidiv af hypercalcæmi kan behandles med fornyet i.v. bisfosfonat. I behandlingsrefraktære tilfælde kan denosumab overvejes. (Bemærk, at der kan gå flere dage før effekten af bisfosfonat sætter fuldt ind). Ved primær hyperparatyroidisme bør der primært stiles mod operativ behandling, hvis det...)
Porfyri (...det deres nervetoksiske egenskaber kan udløse porfyrianfald. I Danmark, som i andre lande, ses hyppigst akut intermitterende porfyri (defekt i porfobilinogen (PBG)-deaminase), mens heriditær koproporfyri (defekt i koproporfyrinogenoxidase) og variegat porfyri (defekt i protoporfyrinogenoxidase) findes hos cirka 25 % (6903) . I Danmark er knap 200 personer diagnosticeret med akut hepatisk porfyri. Formentlig er der dog langt flere, der har arveanlæggene. Disse personer har således risiko for at udvikle potentielt livstruende porfyrianfald under uheldige omstændigheder, fx ved hård faste, bariatrisk operation, anæstesi, eller hvis de får lægemidler, der kan udløse porfyrianfald. Sygdommen har dog nedsat penetrans, idet opgørelser viser, at kun 10-20 % af disponerede personer oplever at få porfyrianfald. Flertallet af personer med genetisk disposition til akut hepatisk porfyri er således at betragtes som asymptomatiske bærere. Det akutte porfyrianfald viser sig ved neuro-viscerale symptomer forårsaget af en akkumulering af ALA og PBG: Intense abdominal smerter (hyppigst), kvalme og opkastninger, takykardi, hypertension, ryg- og muskelsmerter, kraftnedsættelse, mentale forstyrrelser (agitation, konfusion, hallucinationer) og pareser, der i værste fald kan progrediere til respirationslammelse. Krampeanfald kan også ses. Kardielle arytmier og svær hyponatriæmi (ADH-effekt) kan forekomme (1339) . Et porfyrianfald varer sædvanligvis fra nogle dage til nogle uger. Kommer der lammelser og respirationspåvirkning, er de neurologiske udfald ikke altid reversible. Svære anfald er ubehandlet forbundet med en høj mortalitet. Smerterne under anfald er ofte meget kraftige og morfin-krævende. Anfaldsudløsende årsager Hos det disponerede individ kan et porfyrianfald udløses af en række forskellige faktorer. Hyppigste årsag er porfyrinogene lægemidler, men også faste, infektion, stress eller alkohol i større mængde kan bidrage. Desuden er der kasuistikker, der beskriver at fedme-operation på personer, der bærer en ikke-erkendt sygdomsdisponerende mutation i hæmsyntesen, kan få alvorlige anfald som følge af det post-operative vægttab. De involverede mekanismer synes bl.a. at være induktion af cytokrom P450 (øget forbrug af intracellulær hæm) og/eller opregulering af hæmoxygenase (øget nedbrydning af intracellulær hæm) med deraf følgende øget behov for hæmsyntese. Diagnose Ved de akutte porfyrianfald er der altid ophobning i plasma og dermed forøget udskillelse af ALA og PBG i urinen. Markant forhøjet urin-udskillelse af især PBG, men også ALA under anfald, er en forudsætning for at diagnosen akut porfyrianfald kan stilles. Mange patienter med porfyri har normal urinudskillelse af ALA og PBG uden for anfald (kaldet...)
Syrerelaterede sygdomme (..., nedsat appetit eller med vage klager over dårlig fordøjelse eller for meget mavesyre. Det er ikke ud fra symptomerne muligt at skelne mellem de forskellige sygdomme. Patienter m...)
Søvnløshed (...det biologiske behov) døgnrytmeforstyrrelser dvs. forstyrret rytme i forhold til døgnet forstyrret nattesøvn (eng. Disturbed Nighttime Sleep (DNS)), der er faktuelt forstyrret søvn med påvirkning af søvnens struktur, fordeling og opvågninger bestemt ved objektive metoder, fx polysomnografi (PSG). Insomni kan således forekomme isoleret, men der kan godt være overlap til kort søvnvarighed og/eller forstyrret nattesøvn. Ofte bruges en række synonyme termer: Søvnløshed anvendes ofte i synonym med insomni. Søvnforstyrrelser og søvnproblemer. Dette er ikke specificerede eller veldefinerede termer, der dækker mere bredt over insomni, døgnrytmeforstyrrelser og andre søvnsygdomme. Inddeling Insomni inddeles efter: hvornår på natten søvnbesværet opstår (indsovnings- eller gennemsovningsinsomni) varighed (forbigående eller, kronisk ≥ 4 uger) type/årsag (primær - uden sikker kendt årsag eller sekundær til psykiatrisk eller somatisk sygdom, lægemidler, alkohol). Forekomst Kronisk insomni forekommer hos 10-20 % af befolkningen og i sværere grad (dvs. med påvirket dagtidsfunktion) hos 8-10 %. Insomni har ofte et sammensat årsagsmønster og indeles i: primære insomnier (psykofysiologisk, idiopatisk) hvor der ikke kan identificeres sikre andre årsager. sekundære, comorbid insomni hvor insomnien er relateret til fx medicinske, neurologiske, psykiatriske sygdomme, medicin, toksiske (fx alkohol, misbrug). Almindelige årsager: Hos de fleste patienter i almen praksis, der klager over insomni, findes ingen specifik årsag. Generelt kan insomni udløses, eller forværres, af: Jetlag, skifteholdsarbejde, hospitalsindlæggelse, angst, støj, uro. Livskriser, stress, sociale- og arbejdsmæssige problemer. Livstilsforhold: Mangel på motion, motion kort før sengetid. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol. Rygning. Uregelmæssige måltider, faste. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, kort søvn, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø. Primære søvnsygdomme: Ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, restless legs syndrome (RLS), periodiske benbevægelser (Periodic Legs Movement - PLM) og medfører ofte gennemsovningsproblemer. Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har ofte gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og evt. REM sleep Behavior Disorder (RBD). Disse sygdomme har oftest DNS. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst, borderline personlighedsforstyrrelse og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser og Tourettes syndrom). Neurologiske sygdomme: Disse har hyppigt søvnforstyrrelser i form fragmenteret søvn, døgnrytmeforstyrrelser og motoriske fænomener under søvn og søvnapnø. Dette gælder i særdeleshed synucleinopatier (Parkinsons sygdom, atypisk Parkinsons sygdom, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80 % af patienterne frembyder insomni og andre søvnsygdomme. Ved demenssygdomme inklusive Alzheimers sygdom ses hyppigt insomni og døgnrytmesygdomme. Insomni er hyppig ved stroke, multipel sklerose, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v. Akutte og kroniske smerter. Medicinsk sygdom: Insomni er meget hyppigt ved bl.a. lunge-, hjerte,- ,endokrine- og rheumatologiske-sygdomme m.v. Patienter med cancer og patienter i neoplastisk behandling har hyppig insomni. Lægemidler: Flere midler kan medføre insomni, herunder kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), antipsykotiska, antidepressiva og central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil) samt nikotin-præparater. Kronisk behandling med hypnotika/andre sedativa og seponering heraf kan desuden give insomni. Ved primær insomni findes oftest normale forhold vurderet ved PSG og andre objektive metoder, mens ved de sekundære former for insomni (herunder andre søvnsygdomme, neurologiske, medicinske sygdomme samt lægemidler) findes oftest forandringer ved objektive målinger (DNS). Ældre Søvnstruktur og døgnrytme ændres med alderen, herunder søvnens struktur med flere opvågninger og nedsættelse af dyb (N3) og REM søvn. Antallet af opvågner og vågentid om natten øges. Der er således flere klager over insomni og døgnrytmeforstyrrelser med alderen og der ses langt hyppigere DNS og søvnsygdomme. Der er multiple årsager hertil, dels biologiske aldersændringer men også langt hyppigere comorbideter og anvendelse af medicin. Man skal derfor være opmærksom på, at søvnklager kan have langt flere årsager med alderen. Ældre er også langt mere sensitive for sederende lægemidler. Hypnotika og andre sedativa er stærkt forbundet...)
Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er detmeget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det...)
Antidepressiv behandling af gravide (...Dette gælder i særlig grad for kvinder med bipolar sygdom, hvorfor forebyggende stemningsstabiliserende behandling er vigtig i forbindelse med graviditet og fødsel. Ved antidepressiv behandling af gravide er der flere forhold, man skal være opmærksom på. Indikationen skal være klar og man skal have overvejet mulighederne for ikke-medicinsk behandling, herunder kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi, som der er evidens for virker mod depression og angst. Herudover skal man være opmærksom på flg. problemer, som vil blive nøjere omtalt: risikoen for abort og for tidlig fødsel, medfødte misdannelser og komplikationer i perinatalperioden. Endelig mulig påvirkning af barnets psykiske og fysiske udvikling under opvæksten. På mange af disse områder er forskningen sparsom, men der kommer hele tiden nye undersøgelser til. Står man som læge i den situation, at man overvejer behandling af en gravid med antidepressiv medicin, bør man konsultere særligt interesseret psykiater vedr. dette for at sikre, at ens viden er opdateret. De ovennævnte risici skal vejes op imod, at en ubehandlet depression efter alt at dømme kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man allerede under planlægningen af graviditet får gennemgået den psyko-farmakologiske behandling samt fordele, ulemper og risici ved at blive gravid og gennemføre graviditeten i medicinsk behandling. Ligesom muligheden for at trappe ud af medicin, med de ricisi dette måtte indebære, også skal drøftes. Det er vigtigt også at tage hensyn til eventuelle kliniske erfaringer med tidligere AD for den enkelte kvinde. Grundig information til kvinden om risici ved AD-behandling hhv. ikke-behandling er særdeles vigtig, ligesom mulighederne for evidensbaseret psykoterapeutisk behandling skal overvejes. Desuden erindres om Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. watch-full waiting ved førstegangsdepressioner af let grad. Det...)
Kroniske smertetilstande (...det i større omfang, at der ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af manglende evidens herfor (3224) . Kontraindikationer: Medicinsk cannabis skal ikke anvendes af patienter med kendt allergi over for indholdsstofferne. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med svært nedsat lever- eller nyrefunktion. Medicinsk cannabis skal ikke anvendes til patienter med skizofreni, eller med skizofreni i familieanamnesen, eller til patienter med andre alvorlige psykotiske tilstande, depression eller tidligere selvmordsforsøg i anamnesen. Særlig forsigtighed bør udvises ved behandling af ældre, idet...)
Osteoartrose (...n generelt ikke anbefales. Det er uafklaret, om der er langtidsbivirkninger ved behandlingen fx acceleration af OA udviklingen. Det er derfor vigtigt at regis...)
Psoriasis (...det betamethason har effekt på linje med meget stærkt virkende kortikosteroider (gruppe IV), og kan ved daglig anvendelse i 4 uger inducere hurtig remission. Efter 4 uger aftrappes behandlingen gradvis. Ved relaps kan gentagen behandling med calcipotriol i kombination med betamethasondipropionat initieres efter behov. Andet valg: Kortikosteroider kan være virksomme ved mild til moderat nummulat-plaque psoriasis. Generelt anvendes stærkere virkende kortikosteroider til hårbund, krop og ekstremiteter, og svagerevirkende kortikosteroider til ansigt, hudfolder og ano-genitalregionen. Stærkt virkende kortikosteroider bør ikke anvendes ved svær udbredt psoriasis på grund af risiko for præcipitering af pustuløs- eller erytrodermisk psoriasis. I starten bør salver foretrækkes frem for cremer, idet salvegrundlaget er med til at opløse psoriasisskæl. Ved meget hyperkeratotiske forandringer kan det være en fordel dagligt at fjerne det tykke stearinagtige skællag med madolie eller salicylsalve 5 % eller 10 % før påsmøring af det aktive stof, dog er det ikke nødvendigt at fjerne skæl før anvendelse af calcipotriol-betamethason-holdige produkter til psoriasis, herunder skalp psoriasis. Tredje valg: Tjæresalve eller -bade, ofte givet under indlæggelse, kan være et alternativ til kortikosteroid- og calcipotriolbehandling. Se endvidere Tjæreholdige midler mod psoriasis . Systemisk behandling og fototerapi Ved udbredt psoriasis eller svær psoriasis på hænder og fødder, eller svær ano-genital psoriasis, vil man ofte vælge at behandle systemisk med fotokemoterapi (PUVA), methotrexat, acitretin, dimethylfumarat, ciclosporin, apremilast, deucravacitinib eller et biologisk middel. Systemisk behandling kan med fordel kombineres med lokalbehandling med calcipotriol, idet der opnås additiv effekt. Ved i øvrigt behandlingsrefraktær moderat til svær psoriasis eller ved intolerans/kontraindikationer mod anden systemisk behandling kan et biologisk middel, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat anvendes. Det er alment accepteret, at man før anvendelse af et af de biologiske midler, apremilast, deucravacitinib eller dimethylfumarat har forsøgt behandling med mindst en anden systemisk behandling, herunder methotrexat. De biologiske lægemidler, der anvendes til psoriasis, er etanercept, adalimumab, ustekinumab, ixekizumab, brodalumab, secukinumab, guselkumab, certolizumab pegol, tildrakinumab, risankizumab, bimekizumab, eller infliximab, se Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis . De biologiske midler og apremilast er forbeholdt til sygehusbrug. Pustuløs psoriasis og psoriasis erythrodermi behandles altid systemisk. Man skal være opmærksom på, at 10-20 % af patienterne med psoriasis samtidig har artritis som led i sygdommen. Hvis NSAID ikke kan kontrollere symptomerne ved psoriasis artritis, suppleres ofte med methotrexat og i de sværeste tilfælde secukinumab, ixekizumab, etanercept, adalimumab, infliximab, golimumab, apremilast, certolizumab pegol, guselkumab, bimekizumab eller ustekinumab. På området findes desuden en behandlingsvejledning fra Medicinrådet...)
Dyslipidæmi (...Det gælder i særlig grad personer med flere risikofaktorer, herunder tobaksrygning, abdominal adipositas, diabetes, hypertension og nedsat nyrefunktion. Tilstedeværelse af tidlig kardiovaskulær sygdom ( 5,0 % (alder 40-59 år), > 7,5 % (alder 60-69 år), > 10,0 % (ved alder 70-75 år) og individuel vurdering ved alder over 75 år. Risikoen estimeres ud fra SCORE2/SCORE2-OP skemaer til lavrisiko land (se Dansk Cardiologisk Selskab: Forebyggelse af hjertesygdom ). Ældre vurderes ud fra en højere tærskel for intervention, specielt hvis alderen er den væsentligste risikofaktor. Alder som selvstændig risikofaktor afhænger af (fraværet af) andre risikofaktorer. Hos ældre er medicinsk behandling kun undtagelsesvis indiceret ved SCORE2/SCORE2-OP risiko 1,2 mmol/l for kvinder HDL-kolesterol > 1,0 mmol/l for mænd Triglycerider 5,0 mmol/l, er der indikation for kostvejledning og evt. alkoholreduktion (se diætbehandling) Hvis triglycerid er meget højt (> 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi ). Diabetes Hos diabetespatienter og følgende risikofaktorer: mikroalbuminuri (urin-albumin-kreatinin ratio > 30 mg/g) eller moderat nedsat nyrefunktion (eGFR 30-60mL/min/1,73 m 2 ) eller ≥ 2 af følgende andre risikofaktorer: hypertension, familiær disposition til aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom eller aktiv rygning er målet for LDL- kolesterol 10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 8 mmol/l), der ofte er betinget af monogen arvelig hyperlipidæmi, hvor den hyppigste er familiær hyperkolesterolæmi (se primær hyperlipidæmi) Den alvorligste arvelige lipid-omsætnings-defekt er familiær hyperkolesterolæmi, hvor der er meget markant forhøjelse af LDL-kolesterol og ubehandlet meget høj risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom (se primær hyperlipidæmi). Familiær kombineret dyslipidæmi er den hyppigste arvelige lipid-omsætnings-defekt. Tilstanden karakteriseres ved moderat forhøjelse af LDL-kolesterol og triglycerid samt ofte samtidigt lavt HDL-kolesterol. Langt de fleste tilfælde af let til moderat hyperlipidæmi kan diagnosticeres og behandles i almen praksis, mens patienter med svær hyperlipidæmi bør udredes for arvelig betinget dyslipidæmi, herunder familiær hyperkolesterolæmi i en lipidklinik (se Dansk Cardiologisk Selskab: Holdningspapir, Familiær hyperkolesterolæmi ). Sekundær forebyggelse Sekundær forebyggelse bør tilbydes patienter, der har dokumenteret kardiovaskulær sygdom og en forventet levetid på mere end nogle få år. Behandlingsmål er LDL-kolesterol 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi Hos godt halvdelen af yngre og midaldrende (mænd 0,5 mmol/l) foretages en ekstra måling til fastlæggelse af niveauet. Det anbefales, at P-lipoprotein(a), som er associeret med øget risiko for udvikling af aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom, måles hos alle, specielt patienter med tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ( 400 nmol/l) kan måling af lipoprotein (a) blandt voksne førsteledsslægtninge overvejes især ved tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom i familien. Primær hyperlipidæmi Primær hyperlipidæmi kan klassificeres i følgende undergrupper: Familiær hyperkolesterolæmi . Ren LDL-kolesterol forhøjelse. Hos heterozygote (prævalens 0,3-0,5 %) er total-kolesterol ofte > 8 mmol/l. Sygdommen er meget aterogen, ca. 50 % af ubehandlede heterozygote mænd får et myokardieinfarkt før 50-års-alderen, og hos ubehandlede heterozygote kvinder ses dette hos ca. 30 % før 60-års-alderen Familiær kombineret hyperlipidæmi. Forhøjet VLDL-kolesterol og evt. LDL-kolesterol. Total-kolesterol er oftest 6-8 mmol/l, og/eller triglycerid 2,5-5,0 mmol/l. Prævalens 0,3 %. Sygdommen er aterogen Familiær dysbetalipoproteinæmi. Kendetegnes ved optræden af βVLDL-kolesterol i plasma. Prævalens 0,01-0,02 %. Sygdommen er aterogen Familiære hypertriglyceridæmier. Triglycerid er typisk over 5 mmol/l - undertiden ses værdier på op til 50 mmol/l. Prævalens ca. 1 %. Sygdommen er undertiden aterogen, og kan forårsage pancreatitis Metabolisk syndrom. Metabolisk syndrom er karakteriseret ved trunkal fedme, hyperglykæmi, hypertension, insulinresistens med hyperinsulinæmi, hyperurikæmi, hypertriglyceridæmi og lavt HDL-kolesterol. Antagelig er abdominal adipositas og insulinresistens patogenetisk centrale faktorer, mens hypertriglyceridæmi i kombination med hypertension bidrager som aterogene komponenter. Normal legemsvægt uden abdominal adipositas forhindrer manifestation af den stærke genetiske disposition til syndromet. Sekundær hyperlipidæmi Sygdomme, der er kompliceret med sekundær hyperlipidæmi, er diabetes , hypotyroidisme, obstruktiv leversygdom og nefrotisk syndrom. Alkohol er en hyppig årsag til hypertriglyceridæmi. Behandling med visse lægemidler ( thiazider , β-blokkere , østrogener , steroider , isotretinoin , ciclosporin , antiretrovirale, psykofarmaka og konktraceptiva) kan fremkalde hyperlipidæmi. Tilstanden skal naturligvis udelukkes ud fra relevante kliniske oplysninger og biokemiske undersøgelser, inden der opstartes lipidmodificerende behandling. Børn Hos nyfødte er gennemsnits LDL-kolesterol ca. 1 mmol/l, senere stigende til ca. 2,5 mmol/l. Først fra pubertetsstadiet stiger det imod voksenværdi. Børn får oftest målt lipidprofil som led i udredning for familiær hyperkolesterolæmi. Et barn fra en familie med familiær hyperkolesterolæmi har høj sandsynlighed for at have familiær hyperkolesterolæmi ved LDL-kolesterol ≥ 3,5 mmol/l. Ved familiær hyperkolesterolæmi kan endotheldysfunktion og øget carotis intima-media-tykkelse allerede erkendes fra 7-10-års-alderen. Ved familiær kombineret hyperlipidæmi er det...)
Erektil dysfunktion (...det første prodrome på senere kardiovaskulær sygdom og bør derfor altid medfører anamnese og undersøgelse (disponerende faktorer, objektiv undersøgelse, blodprøver og EKG). Lægemidler kan medføre ED, specielt antihypertensiva, β-blokerende midler og psykofarmaka. Seponering eller skift af antihypertensiva eller β-blokerende præparat fører dog sjældent til bedring af patientens ED. Derimod kan seponering eller skift af psykofarmakon resultere i bortfald af ED. Da vi bliver ældre og ældre ses en større andel af ældre mænd i urologiske og sexologiske klinikker. Kirurgiske indgreb som radikal prostatektom, cystektomi eller rectumeksstirpation medfører meget ofte ED, mens transuretrale indgreb som TUR-P eller blærehalsincision kan skade rejsningsevnen med op til 10 % procent. Udredning Da behandlingstilbuddet for ED i reglen er det samme uanset den formodede årsag til tilstanden, forekommer det rimeligt at begrænse udredningen til at omfatte screening for disponerende lidelser (kardiovaskulær sygdom, diabetes, dyslipidæmi, metabolisk syndrom, tobaksrygning, alkoholforbrug). Disse blodprøver kan være med til at støtte ens diagnose fx metabolisk syndrom hos en overvægtig patient. Man kan bestille blodprøver inden konsultationen med en lipid og androgenprofi, idet man så kan iværksætte en bahndling ved første konsultation. Nedsat serum-testosteron er en meget sjælden årsag til ED, hvorfor hormonel screening ikke er indiceret som rutine(androgen profil- FSH, LH, prolactin, testosteron). Tilskud Enkelttilskud til fosfodiesterase-5-hæmmer, alprostadil eller aviptadil og phentolamin til behandling af ED vil normalt kunne imødekommes, når følgende betingelser er opfyldt og fremgår af ansøgningen: at det drejer sig om en patient, hvis grundsygdom har forårsaget svær ED. Det gælder primært de i tabel 1 nævnte patientkategorier. For personer med diabetes skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har. For patienter med svær hypertension skal det fremgå, hvilken afledet organpåvirkning patienten har og hvilke antihypertensiva patienten er i behandling med, at der er vist effekt af behandlingen med lægemidlet. Tabel 1. Patientkategorier, hvis sygdom kan forårsage erektil dysfunktion. Primær erektil dysfunktion (kræver urologisk, evt. sexologisk specialistudredning). Morbus Peyronie med persistende erektil dysfunktion. Neurologiske og medicinske lidelser, fx: Diabetes med afledet organpåvirkning ud over erektil dysfunktion Svær hypertension med afledet...)
Epilepsi (...det findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man desuden være opmærksom på komorbiditeter. Det...)
Familiært chylomikronæmisyndrom (FCS) (...t, mens traditionelle triglycerid-reducerende behandlinger som fibrater og omega-3 har meget beskeden effekt hos disse patienter. Volanesorsen er en antisense oligonukleotid, der ...)
Hyperfenylalaninæmi (...det kan holdes i terapeutisk niveau. En alternativ diætetisk behandling involverer udnyttelse af store neutrale aminosyrers, inkl. fenylalanins, fælles transport via LAT1-transporteren over blod-hjerne-barrieren, hvorved højt indtag i kosten af disse aminosyrer (eksl. fenylalanin) kan nedsætte transport af fenylalanin ind i hjernen. Hos patienter, som har en restaktivitet af PAH-enzymet, og som responderer på BH4 (i form af Sapropterin ), kan tilførsel af BH4 medføre en øget omsætning af fenylalanin, så fenylalanin i blodet sænkes til terapeutisk niveau. BH4 anvendes som udgangspunkt som tillægsbehandling til diæt, der dog kan gennemføres mindre restriktivt. Endelig kan fenylalanin i blodet reduceres ved anvendelse af fenylalaninammoniaklyase (rAvPAL). Sapropterin er en syntetisk udgave af naturligt forekommende 6R-BH4, som er kofaktor for både fenylalanin-, tyrosin- og tryptofanhydrolaserne. Hos patienter med BH4-defekter, som responderer på BH4, kan substitutionsbehandling med sapropterin kompensere for denne mangel, men behandlingen skal suppleres med bl.a. L-dopa, carbidopa, 5-hydroxytryptofan, calciumfolinat og evt. proteinbegrænset diæt, afhængigt af den specifikke enzymdefekt. Fenylalaninammoniaklyase (rAvPAL, pegvaliase) omdanner fenylalanin til ammoniak og trans-kanelsyre, som primært elimineres ved metabolisering i leveren. Herved kan fenylalanin i blodet...)
Fibromer i uterus (...det være sammensat. Det er dog alment accepteret, at type 0-2 fibromer kan være årsag til infertilitet og menoragi. Type 3-5 fibromer kan give menoragi, hvis de opnår en vis størrelse, mens betydningen for fertiliteten er usikker. Type 5-7 myomer får oftest først betydning, når de bliver større og giver tyngdegener. Stilkede fibromer (type 7) kan i sjældne tilfælde torkvere. Det...)
Cancersmerter (...ati, som kan blive kronisk. Endelig spiller de eksistentielle smerter ofte ind, hvorfor det er nødvendigt at benytte en bio-psyko-social-eksistentiel behandlingsmodel. For meget s...)
Ændringer i væske- og elektrolytbalancen (...det cirkulerende volumen og sikre et hensigtsmæssigt indhold i væskefaserne af vand, elektrolytter og glucose. Overordnet gælder, at væsketab skal erstattes med en væske af samme mængde og kvalitet (elektrolytsammensætning) som tabet. Morbiditet og mortalitet øges både ved under- og overbehandling med væske, samt hvis patienten påføres elektrolytforstyrrelser. I.v. væsker omgår normal regulering i form af kvalme og tørst. Derfor doseres væsken individuelt, og virkningen revurderes med samme omhu som ved anden medicin. Samtidig er viden om i.v. væskers indhold og monitorering afgørende for sikker patientbehandling (5345) (5346) . Der anvendes store mængder i.v. væsker i det danske sundhedsvæsen, og generelt er det sikkert i mindre mængder og særligt hos mindre syge patienter. Risikoen ved i.v. væske øges, desto mere syg, patienten er, desto yngre/ældre, og desto mere væske der indgives. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v.-væsker. Vurderes patienten at have betydende hypovolæmi, kan gives væskebolus Ringer-acetat/lactat eller 0,9 % NaCl på 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) over 15 til 30 minutter. Vitalparametre revurderes inden fornyet bolus. Er der behov for større væskemængder og hos risikopatienter (meget unge/gamle, nyre-/hjerte-/leversvigt, kritisk syge m.fl.) involveres specialist tidligt. Har patient ikke kritisk hypovolæmi, behandles eventuel vand- og elektrolytdeficit gradvist. Langt de fleste patienter har ikke større væske-/elektrolytforstyrrelser, og her er dækning af basale tab (perspiration ca. 10 ml/kg/døgn og diureser) tilstrækkeligt uden større udredning/monitorering. Ved abnorme tab, fx diarré, er monitorering af væskebehandlingen afgørende med vitalparametre, vægt og elektrolytmåling, så indgivet mængde og kvalitet kan justeres. Bemærk: Indlagte patienter har ofte nonosmotisk frigivelse af arginin-vasopressin (antidiuretisk hormon). Dette medfører nedsat renal vandudskillelse. Ved indgift af væsker som bliver svært hypotone efter indgift (fx 5 % glucose, Darrow-glucose, K-Na-glucose og Hydreringsvæske SAD) er der risiko for hospitalserhvervet hyponatriæmi, som kan være farligt pga. udvikling af hjerneødem og er associeret til øget mortalitet. Selv mindre fald i plasma-natrium (~2-4 mmol/l) som følge af væsker, som bliver hypotone efter indgift, kan være svært kritisk hos en patient med øget intrakranielt tryk (fx den bevidsthedspåvirkede med muligt hovedtraume eller intrakraniel patologi inklusiv meningitis og blødning). Derfor anvendes som udgangspunkt 0.9 % NaCl til denne patientkategori, og væsker, som bliver hypotone efter indgift, undgås inklusiv moderat hypotone væsker som Ringer-lactat/acetat. Omvendt er overdreven indgift af natrium (og vand) uhensigtsmæssig og kan give anledning til ødemer, nedsat sårheling, nyresvigt og kardiopulmonale komplikationer. Hos operationspatienter, børn, ældre og kritisk syge kan den renale natriumudskillelse være reduceret, og der skal udvises særlig opmærksomhed ved dosering. Til sammenligning anbefaler WHO et maksimalt dagligt natriumindtag på 100 mmol til den raske voksne, det...)
Overproduktion af gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner (...tion er asymptomatiske og opdages tilfældigt. Symptomer ved fungerende NEN domineres af det specifikke hormon der produceres og har en meget heterogen præsentation. Den hyppigste ...)
Svær overvægt (...det er vigtigt, at patienterne vurderes individuelt (5895) . Man har de seneste år opereret med begrebet metabolisk sund svær overvægt (Metabolically Healthy Obese) (6295) (6296) , hvor disse personer adskilles fra de tilsvarende usunde. Ifm. med denne opdeling ser fysisk aktivitet ud til at spille en vigtig rolle, men også at personer som på et tidspunkt karakteriseres med metabolisk sund svær overvægt, på trods af dette er i øget risiko for at udvikle overvægts-relaterede følgetilstande (5895) . Indikationen for farmakologisk behandling af overvægt og svær overvægt bør altid være, at behandlingen medfører en vægttabs-relateret sundhedsgevinst hos voksne med 1) BMI > 30 kg/m 2 eller 2) BMI > 27 kg/m 2 (eller taljemål > 80 cm (kvinder)/> 94 cm (mænd)) med samtidige komplikationer, som type 2-diabetes, hypertension, hjerte-kar-sygdom søvnapnø, knæartrose mv. (se under Komplikationer). Inden behandlingen opstartes bør patienten informeres grundigt om betydningen af en samtidig non-farmakologisk indsats (se nedenfor), det forventede vægttabs størrelse, om det valgte præparats virkning og bivirkninger samt om at patienten ved ophør af den farmakologiske behandling kan forvente en vægtøgning. Virkning af præparat ophører, når behandlingen ophører. Under behandlingen bør patienten løbende informeres om ovenstående forhold (6297) . Derudover er det vigtigt at sikre sig, at patienten ikke har en aktiv spiseforstyrrelse, da vægttabsindsatser kan være en kontraindikation i forbindelse med en spiseforstyrrelse (fx BED). Sundhedseffekter af vægttabsbehandling Kirurgisk behandling af svær overvægt med store (gennemsnit 25-30 % af udgangsvægten) og blivende vægttab (opretholdt over adskillige år) er associeret med reduceret dødelighed og reduktion af de mange overvægts-relaterede komplikationer ved svær overvægt (se afsnit om Kirurgi). I modsætning til kirurgisk behandling er vægttab opnået ved livsstilændringer og farmakologisk behandling ofte relativt små og midlertidige. I Look AHEAD-studiet, der har været det længste og mest intensive studie med konventionel vægttabsintervention hos personer med type 2-diabetes, fandtes efter 10 år ingen ændring i total mortalitet eller i kardiovaskulære endpoints (3530) . I post hoc analyser (6298) (6299) har man dog fundet, at deltagere, der kunne vedligeholde et vægttab på mindst 7 % (4 år efter afslutningen af studiet, kombineret med øget fysisk aktivitet), faktisk fik reduceret både forekomsten af kardiovaskulær sygdom og total dødelighed med mellem 20-60 %. Man må dog have in mente, at disse post hoc analyser er observationsstudier, som ikke var justeret for socioøkonomisk status. Det er derfor muligt, at det er effekten af social ulighed man har målt snarere end effekten af vægttabet. I et observationsstudie af et repræsentativt udsnit af patienter med type 2-diabetes i almen praksis i Danmark fandt man ingen sammenhæng mellem vægttab og 13 års forekomst af kardiovaskulær sygdom eller total dødelighed (3531) . I en metaanalyse af vægttabsstudier fandt man, at livsstilsinterventioner med henblik på vægttab hos personer med overvægt resulterede i let nedsat dødelighed (4592) . Det kan dog ikke umiddelbart konkluderes, om det var kostændringerne, motionen eller vægttabet i sig selv, der var årsagen. En metaanalyse af langtidsopfølgning af livsstilsbaserede vægttabsindsatser til patienter med type 2 diabetes eller prædiabetes, viste at indsatserne ikke reducerede forekomsten af hjertekar-events og ikke reducerede dødeligheden. Studier af vægttab opnået ved forskellige livsstilsinterventioner er således ikke entydige i forhold til om der opnås en reduktion i forekomsten af hjerte-kar-sygdom eller dødelighed. Observationsstudier tyder på at vægttab skal være af en vis størrelse og opretholdt i flere år, hvis der skal opnås effekt på kardiovaskulær sygdom og mortalitet. Et stort antal interventioner har dog vist, at selv mindre vægttab (ca. 5 % efter 1 år) er i stand til at forbedre og forbygge nogle af de overvægts-relaterede sygdomme, især type 2-diabetes. I relation til type 2-diabetes har flere nyere studier vist, at vægttab på omkring 15 kg (svarende til ca. 15 %) vedligeholdt i 2 år medfører remission af type 2-diabetes hos 70-80 % (4926) . Større og vedvarende vægttab kan forbedre dyslipidæmi og hypertension , men der savnes god dokumentation for effekt på kardiovaskulære events. Det er et grundlæggende problem, at kun de færreste er i stand til at opretholde et opnået vægttab gennem lang tid, da stigende vægt (rebound) oftest resulterer i, metaboliske forbedringer efter vægttabet forsvinder igen. Man må dog også være opmærksom på, at vægttabsindsatser også kan have skadelige effekter. Fx. er afkalkning af knoglerne en kendt bivirkning til store vægttab, og en langtidsopfølgning af LookAHEAD studiet viste øget forekomst af osteoporotiske frakturer med Number needed to harm på 90 (6300) (6301) . Ved konventionel behandling af svær overvægt er sandsynligheden for at opnå blivende normalvægt lille, hvorfor svær overvægt kan betragtes som en kronisk tilstand. Derfor anbefales det at råde personer med overvægt (BMI 25-30 kg/m 2 ) uden komplikationer med øget abdominalomfang til en sundere livsstil, der kan imødegå vægtøgning (5400) . Beregn BMI her: Typer af behandling Non-farmakologisk behandling Kost Fysisk aktivitet Adfærdsændring Farmakologisk behandling Amfepramon Orlistat Naltrexon-bupropion Human GLP-1-receptor agonist Phentermin - topiramat Kirurgisk behandling Non-farmakologisk behandling Kost En energireduceret kost er afgørende med henblik på at opnå et vægttab. I Nordisk Næringsstofsanbefalinger (2318) foreslås, at energireduktionen primært opnås ved at reducere indtaget af fedt, kulhydrater og alkohol. For børn, der stadig vokser i højden, anbefales vægtvedligeholdelse frem for vægttab. Hos voksne nedsættes det daglige energiindtag med 500-1.000 kcal de første måneder, hvilket gennemsnitligt medfører et vægttab på 0,5-1 kg/uge. Valg af energitrin må afpasses efter overvægtens grad, alvoren af evt. komplikationer og patientens motivation. Det er vanskeligt med almindelige fødevarer at opnå en lødig og afvekslende diæt ved energiindtag på 800 kcal/dag, hvorfor diæten bør suppleres med et kombineret vitamin-mineralpræparat. Very Low Calorie Diet (VLCD) i form af næringspulvere med et energiindhold på 600-800 kcal har dokumenteret effekt og kan anvendes initialt som eneste næring eller senere som måltidserstatning. VLCD har i nyere studier vist sig at være en mulighed i op til 20 uger med gode effekter på både vægttab og blodsukkerregulering hos personer med type 2-diabetes (4926) (4927) . Det er dog vigtigt at konsultere personer med viden om sådanne produkter, fx en autoriseret klinisk diætist inden påbegyndelse af et længerevarende VLCD-forløb. VLCD-behandling alene frarådes bl.a. til børn, patienter med hjertesygdom og gravide. Efter et tilfredsstillende vægttab på VLCD må energitilførslen langsomt øges, indtil vægten er stabil på en ernæringsmæssig forsvarlig og for patienten acceptabel kost. Den anbefalede kost er svarende til de officielle 7 kostråd med et højt indtag af frugt, grønt og fuldkornsprodukter (5399) . Betydningen af en langsigtet ændring af livsstilen, der både involverer kostomlægning og tilstrækkelig motion, understreges af, at den opnåede vægtreduktion kun opretholdes af relativt få patienter på længere sigt (> 1 år). Langtidseffekten er især afhængig af intensiteten af opfølgningen, mens det har mindre betydning, hvilken diætform der anvendes. Langt de fleste tager dog de tabte kilo på igen. Et systematisk review og metaanalyse viser et gennemsnitligt bevaret vægttab på 1.8 kg efter 24 måneder ved højintensive livsstilsindsatser mhp. vægttab (6302) . Fysisk aktivitet Øget fysisk aktivitet er godt for sundheden generelt, men vægttabseffekten hos personer med svær overvægt er relativt beskeden. Fysisk aktivitet har dog i sig selv, også uden vægttab, en gavnlig virkning på en lang række overvægts-relaterede symptomer og sygdomme - også for personer med svær overvægt (4754) (6076) . Mens personer med let overvægt godt kan udføre vægtbærende motion som gang, løb og fitness, kan motionsformen til nogle personer med meget højt BMI med fordel være ikke-vægtbærende som fx svømning, roning og cykling. Ved fysisk aktivitet øges den magre legemsmasse på bekostning af fedtmassen. Med øget mager legemsmasse øges også den basale energiomsætningshastighed, hvilket kan medvirke til at vedligeholde et opnået vægttab (6303) (6304) . Selv almindelig motion i dagligdagen som trappegang, gåture og cykling kan således være med til at forebygge yderligere vægtøgning samt tilbagefald efter vægttab (5401) . Samtidigt øger fysisk aktivitet insulinfølsomheden og reducerer blodtryk og lipider, hvorved den samlede risikoprofil bedres. Hvis den øgede fysiske aktivitet kan opretholdes, er effekten uafhængig af evt. samtidigt vægttab. Værdien af understøttende foranstaltninger er stor. Hyppige patientkontroller med vejning, indskærpelse af ernæringsmæssig rådgivning, kost- og motionsdagbog samt opmuntring øger behandlingseffekten. Behandling i grupper er ressourcebesparende, og patienternes indbyrdes støtte bedrer overholdelsen af forskrifterne. Et væsentligt element for størrelsen af det opnåede vægttab efter 1 år skyldes mere de sociale understøttende foranstaltninger så som mødehyppigheden mv. end den ordinerede absolutte energireduktion og øgning i fysisk aktivitet (4923) . Livsstilsinterventioner generelt På trods af at mange typer livsstilsbaserede vægttabsindsatser er effektive til at opnå en lavere vægt på kort sigt, skal det pointeres at kun ganske få personer kan opretholde et betydende vægttab i det lange løb. Sundhedsstyrelsen fandt i deres systematiske litteraturgennemgang, at livsstilsindsatser med adfærdsændringer kombineret med øget fysisk aktivitet og en energi reduceret kost med henblik på vægttab resulterede i et gennemsnitligt varigt vægttab på 1,5 - 3,5 kg , målt efter 2 år (4923) . Et systematisk review og metaanalyse fandt 1.8 kg bevaret vægttab efter 2 år (6302) . Farmakologisk behandling Hvis der er indikation for et vægttab (jf. de overvægts-relaterede følgetilstande beskrevet ovenfor), og formodning om en vægttabsrelateret sundhedsgevinst kan farmakologisk behandling tilbydes som supplement til den motiverede patient, der ikke har tabt sig tilfredsstillende efter 3-6 måneder på non-farmakologisk behandling. Der foreligger dokumentation for effekten af op til 3,5 års farmakologisk behandling i kombination med kost- og livsstilsintervention (6305) . Disse studier viser, at selv vægttab på 3-5 kg fra udgangsvægten nedsætter risikoen for udvikling af type 2-diabetes og det metaboliske syndrom (734) . Denne effekt ses både ved farmakologisk og non-farmakologisk behandling af overvægt. Har patienten ikke opnået et vægttab på 5 % af udgangsvægten efter 12 uger, bør den farmakologiske behandling seponeres. Der er i 2022 publiceret et studie udført med børn, mellem 12-18 år, som fandt at farmakologisk-kombineret med non-farmakologisk behandling medførte et vægttab på ca. 15 % af udgangsvægten (6306) , men der er endnu ikke dokumentation for effekt af farmakologisk behandling af overvægt eller svær overvægt hos børn yngre end 12 år. SELECT studiet viste, at behandling med Semaglutid 2,4 mg/uge hos patienter med etableret hjertekarsygdom (men ikke type 2-diabetes), reducerede forekomsten af MACE og all-cause mortality (NNTT i 3½ år hhv. 65 og 106). Det er fortsat til debat hvilken plads semaglutid eller andre GLP-1 analoger skal have i behandlingen af patienter med kendt hjertekarsygdom og svær overvægt. Foreløbig er der ingen studier som har undersøgt om behandling af patienter, i medium eller lav kardiovaskulær risiko, påvirker risikoen for kardiovaskulær sygdom. Farmakologisk behandling af svær overvægt opdeles sædvanligvis i anoreksika og Malabsorptiva . Anoreksika nedsætter appetitten. Semaglutid (2,4 mg) er et anoreksikum af gruppen glucagon-lignende peptid-1 receptor agonister (GLP-1ra) og tages som én subkutan injektion ugentligt. Der er lavet en række randomiserede kliniske studier, som belyser effekten af semaglutid som vægttabsmedicin - STEP-studierne (A quick guide to the STEP trials), hvor det længste har opfølgning på ca. 40 måneder (6305) . Samlet har disse studier vist, at semaglutid i kombination med livsstilsintervention (non-farmakologisk behandling) giver vægttab på op til 15 % af udgangsvægten efter 40 ugers behandling. Ser man på, hvor mange som taber sig ≥ 15 % af deres udgangsvægt, har et studie fundet, at halvdelen af de patienter, som fik semaglutid reducerede vægten ≥ 15 %, mens det var 7 % blandt dem, der fik placebo (5896) (5897) (5898) . Liraglutid (3 mg) er et anoreksikum af GLP-1ra gruppen, og tages som én subkutan injektion dagligt. Der foreligger studier på op til 3 år, der viser et placebo-fratrukket vægttab på 4-6 kg (5-6 %) efter 1 år og 4,3 % efter 3 år (4593) (4928) . Et års data viser, at 33 % opnår et vægttab på mere end 10 % (mod 11 % i placebogruppen), og at efter 3 år opnår ca. 25 % dette. Anoreksika reducerer risikofaktorer for følgesygdomme (2664) (4589) , men der savnes langtidsstudier. Et tredje middel i denne gruppe er et kombinationspræparat bestående af opioidantagonisten naltrexon og antirygemidlet bupropion. Denne kombination nedsætter fødeindtaget og giver efter ét års behandling et placebo-fratrukket vægttab på 5-6 % af udgangsvægten svarende til 5-6 kg. Efter ét års behandling opnår ca. 35 % et vægttab på mere end 10 %, mens ca. 20 % opnår dette i placebobehandling (3528) (3529) . Malabsorptiva virker ved at nedsætte fødeoptaget i tarmen. Orlistat er det eneste middel i den gruppe, og orlistat begrænser fedtoptagelsen i tarmen ved hæmning af mave-tarm-kanalens lipaser. Efter 1 års behandling med orlistat (120 mg x 3 dgl.) er vægttabet 2,5-3,5 kg større sammenlignet med placebo (4922) . Et studie med orlistatbehandling (120 mg x 3 dgl.) i 4 år viste et vægttab på 2,2-2,8 kg sammenlignet med placebo. I dette studie var behandling med orlistat associeret med en 37 % reduktion i udviklingen af type 2-diabetes (734) . Præparatvalg Semaglutid (2,4 mg ugentligt) er vist at medføre vægttab på 14-15 % af udgangsvægten, liraglutid (3 mg dagligt) på 10 %. Naltrexon og bupropion (2 tbl. X 2 dgl.) op til 5-7 % og orlistat (120 mg x 3 dgl.) på 5 % (4929) . Liraglutid og semaglutid skal tages som en subkutan injektion, og de to andre stoffer tages som tabletter. Valget af præparat må tages under hensyntagen til patient præference, effekten, bivirkninger, kontraindikationer og prisen. Der foreligger ingen konsensus om, hvilket præparat der skal være førstevalg, så det må indtil videre bero på en individuel vurdering mellem patient og læge. Hos patienter med hjertekarsygdom overvejes semaglutid dog som førstevalg. Som udgangspunkt frarådes kombination af flere præparater grundet manglende evidens og øget risiko for bivirkninger. Orlistat er også markedsført i en svagere receptfri håndkøbsversion på 60 mg. Med denne dosis opnås ca. ⅔ af vægttabseffekten i forhold til den dobbelte receptpligtige dosis (4594) . Bivirkningerne er lidt svagere for 60 mg tabletterne i forhold til 120 mg tabletterne (se disse). Orlistat 60 mg anbefales indtil videre kun anvendt i 6 mdr., hvorefter patienten anbefales at henvende sig til egen læge mht. den videre behandling. Kirurgisk behandling Hvis non-farmakologisk og farmakologisk behandling ikke er tilstrækkelig i forhold til. at opnå de ønskede sundhedsmæssige effekter, er kirurgisk behandling et alternativ blandt personer med den sværeste overvægt. I Danmark tilbydes gastrisk bypass og sleeve gastrectomi, begge udført laparoskopisk. Det maximale vægttab opnås ca. 2 år efter operationen og er på 25-30 % af udgangsvægten svarende til 25-50 kg afhængig af udgangsvægten. Vægttabene er mere permanente end ved andre former for vægttabsbehandling. Observationsstudier tyder på, at det større vægttab medfører overbevisende effekt på komplikationer som type-2 diabetes , hjerte-kar-sygdom og søvnapnø samt en reduktion i den øgede dødelighed ved svær overvægt (2176) (4595) (4930) . Patienter med BMI > 35 kg/m 2 ledsaget af sværere overvægts-relaterede komplikationer og patienter med BMI > 40 kg/m 2 kan henvises til vurdering af indikation for kirurgisk behandling i offentligt regi. Kirurgisk behandling af svær overvægt kan tilbydes efter en individuel vurdering, når der foreligger en væsentlig sundhedsfaglig begrundelse. Der foretages en medicinsk og psykiatrisk/psykologisk risikovurdering mht., om kirurgi i det...)
Type 2-diabetes (...det indeholder kulhydrater. Brugen af lav-kulhydrat kost, hvor kulhydrater reduceres fra de normale 55 % til omkring 30-40 % og især lavere, medfører en reduktion i HbA1c på kort sigt og så længe kosten overholdes. Nærmere information omkring kost kan fås hos Diabetes- og Hjerteforeningen. Motion 3-4 gange om ugen og med en varighed af mindst 30 min. forbedrer insulinfølsomheden og medfører et fald i HbA1c på 6-8 mmol/mol (0,6-0,7 %), uanset om der benyttes aerob- eller styrketræning. Endvidere kan forventes en gunstig effekt på triglycerider og en stigning i HDL-kolesterol, mens effekten på blodtrykket er minimal. Fysisk aktive opretholder et opnået vægttab længere end fysisk inaktive. Jogging, stavgang, rask gang, cykling og svømning kan være gode forslag til at øge den fysiske aktivitet. Mange patienter med type 2-diabetes vil dog have svært ved at øge deres fysiske aktivitet pga. hjertesygdom og smerter fra bevægeapparatet. Det er vigtigt at opnå rygeophør hos rygere. Alle kommuner tilbyder en samlet livsstilsintervention ('rehabilitering') med patientuddannelse, diætvejledning, træningsforløb og evt. rygestop for patienter med type 2-diabetes. Tilbud kan tilgås via Sundhedstilbud på Sundhed.dk . Ud over livsstilsintervention anbefales det at starte behandling med metformin allerede på diagnosetidspunktet eller som hovedregel inden for de første tre måneder efter diagnosen. Metforminbehandlingen må dog ikke forsinke organbeskyttende behandling, se nedenfor. De seneste kliniske retningslinjer har fokuseret på ”organbeskyttelse” af hjertet og nyrerne ved type 2 diabetes Det er påvist, at tre forskellige SGLT-2-hæmmere og tre forskellige GLP-1-receptor agonister reducerer den kardiovaskulære risiko hos type 2-diabetes patienter med kendt hjerte-kar-sygdom (se nedenfor). SGLT-2-hæmmerne forebygger indlæggelse for og død af hjertesvigt hos patienter med kendt hjertesygdom eller hjertesvigt. Hos patienter med albuminuri mindsker SGLT-2-hæmmerne og GLP-1-receptor agonisterne risikoen for udvikling af manifest diabetisk nyresygdom, og SGLT-2-hæmmere og GLP-1 receptor agonisten semaglutide reducerer progressionen af nyresygdommen, se detaljer nedenfor. Ved klinisk hjertekarsygdom, hjertesvigt og kronisk nyresygdom er den organbeskyttende effekt så velunderbygget uanset glykæmisk kontrol, at behandlingen bør omfatte SGLT-2-hæmmer eller GLP-1-RA, og det bør ikke udsættes af evt. optrapning i behandling med metformin. Hos patienter med mikroalbuminuri med eGFR ≥ 60ml/min eller 3 ≥ risikofaktorer for hjertekarsygdom (Alder > 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår) anbefales at behandling med en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist (hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles eller ved svær nedsat nyrefunktion (se senere) efter metformin. SCORE2-Diabetes (13) er et prædiktionsværkstøj, udviklet, kalibreret og valideret for at kunne prædiktere 10 års risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom hos patienter med type 2 diabetes. Værktøjet er valideret på bl.a svenske data, som vurderes at være sammenlignelige med danske forhold. Risiko udregnes på baggrund af land, køn, alder, alder ved diabetesdebut, rygestatus, systolisk blodtryk, totalt kolesterol, HDL, HbA1c og eGFR og vurderes derfor at kunne give et godt og individualiseret estimat for den enkeltes risiko for hjertekarsygdom (lav: < 5 %, middel: 5 ≤ 10 %, høj: 10 ≤ 20 %, meget høj: ≥ 20 %). Kalkulator er aktuelt tilgængelig som app: ESC CVD Risk Calculation App. På sigt vil en implementering af det...)
Arvelig tyrosinæmi type 1 og Alkaptonuri (...Det er sandsynligt, men ikke påvist, at præsymptomatisk behandling vil kunne reducere sygdomsmanifestationer mere effektivt end ved opstart af behandling efter præsentation af symptomer. Behandlingen følges op ved regelmæssige kliniske undersøgelser, biokemiske analyser, herunder plasma-tyrosin, plasma-fenylalanin, plasma-nitisinon, urin-homogentisinsyre, samt kontroller ved specialiseret klinisk diætist. Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til alkaptonuri. Revurdering af behandling Tyrosinæmi Manglende respons på nitisinon behandling er meget sjælden, og ses udelukkende hos nyfødte med meget svær sygdom. Ved respons på nitisinon er revurdering af indikation ikke nødvendig. Det...)
Herpes simplex virus (virusinfektioner) (...Det mest effektive er en 1-dags intensiv oral behandling, som giver bedre compliance, er billigere og dokumenteret lige så effektiv som de traditionelle 5 dages behandlinger. Se tabel (4596) (4597) , der giver forslag til behandling, men generelt gælder, at der ikke er sikre forskelle på de tre præparater, så pris og antal doseringer vil være afgørende for valg. Tabel 1. Behandlingsforslag ved HSV-infektion hos immunkompetente personer. Behandling af udbrud Profylakse Herpes orofacialis rekurrente tilfælde Valaciclovir 2 g x 2 i 1 dag Valaciclovir 0,5 g-1 g x 1 Herpes genitalis første episode Valaciclovir 1 g x 2 i 10 dage Herpes genitalis rekurrente tilfælde Famciclovir 1 g x 1 Valaciclovir 0,5 g x 1 Herpes encephalitis Aciclovir 10 mg/kg i.v. x 3 i 21 dage Herpes meningitis (HSV-2) Aciclovir 10 mg/kg i.v. x 3 i 1 døgn Derefter valaciclovir 1g x 3 i 7 dage Neonatal herpes infektion Aciclovir 20 mg/kg i.v. x 3 i 21 dage Ved hyppige generende HSV-recidiver (> 8 pr. år) nedsætter profylaktisk behandling med aciclovir, valaciclovir eller famciclovir recidiv-frekvensen med en faktor 5 ved herpes genitalis; mens effekten er noget mindre ved orofaciale recidiver. Præparatvalg afhænger af pris og ønsket doseringshyppighed (tabel 1). Den profylaktiske behandling seponeres med 1-2 års mellemrum for at se, om der fortsat er aktivitet, idet der over tid er et spontant fald i hyppighed og sværhedsgrad af herpes udbruddene. Livstruende infektioner som neonatal herpes, herpes encefalitis samt alvorlige infektioner hos immundefekte patienter behandles med aciclovir i.v., og det...)
Øjenlågsbetændelse (blefaritis) (...det. Tilstanden kan være led i rosacea. Behandling af de to tilstande er den samme: Daglig afvaskning af øjenlågsrandene enten med isotonisk NaCl eller med særlige renseprodukter til øjenomgivelserne (fx Blephagel m.fl.). Behandlingen ved den kroniske øjenlågsbetændelse er langvarig. Fedt er en vigtig komponent i tårefilmen. Derfor bruges ved blefarit viskøse øjendråber tilsat en lille smule fedt. Der findes en række produkter på markedet...)
Hoste (...med Adenovirus eller Mycoplasma Pneumoniae vare op til 8 uger og efter infektion med Bordetella Pertussis (kighoste) vare op til 12 uger. Hos børn er persisterende bakteriel bronk...)
Ændringer i plasma-natrium (...Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det...)
Demens (...Det skal dog nævnes, at patienter i praksis kan have demens uden påvirkning af hukommelsen. Patienten må ikke være delirøs, og tilstanden skal have varet i mindst 6 måneder. Andre årsager til kognitive forstyrrelser, herunder anden sygdom, mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også altid foretages en vurdering af kognitive funktioner som minimum med en kort kognitiv test. Der kan i sekundærsektor være behov for supplerende undersøgelser som for eksempel neuropsykologisk undersøgelse, lumbalpunktur med undersøgelser af bl.a. Alzheimermarkører (β-amyloid, total Tau og fosforyleret Tau), måling af hjernens metabolisme eller kortikal beta-amyloidaflejring med PET-scanning samt dopaminaktivitet i basalganglierne (PET eller SPECT scanning) (2854) , foruden neurologisk undersøgelse og psykiatrisk vurdering. Diagnosen bør som udgangspunkt hvile på sygehistorien. Man kan med fordel konsultere følgende i forhold til undersøgelsesmetoder ved demens: Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme . Gradsinddeling af demens Sværhedsgraden af demens har betydning for valg af præparat. I henhold til ICD-10 inddeles demens i 3 sværhedsgrader: Let demens : Sygdommen påvirker evnen til at udføre dagligdags aktiviteter, men patienten er stort set selvhjulpen eller klarer sig med ganske let støtte. Moderat demens : Patienten kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Svær demens : Tilstanden kræver kontinuerlig pleje og overvågning. Mini-Mental State Eksamination-skalaen (MMSE) kan være vejledende til at vurdere sværhedsgraden af demens, men det...)
Måling af lungefunktionen (...det første sekund af eksspirationen (FEV 1 ) og forceret vitalkapacitet (FVC) samt udregning af forholdet imellem de to variable (FEV 1 /FVC) for at afgøre, om der foreligger obstruktion. Ved udredning af åndenød og især ved mistanke om interstitiel lungesygdom eller emfysem foretages også måling af diffusionskapacitet og de statiske lungevolumina, herunder total lungekapacitet (TLC) og residualvolumen (RV). Lungediffusionskapacitet er udtryk for lungernes evne til at transportere gasser mellem alveoleluften og lungekapillærer. Det måles oftest som lungediffusion for kulilte (CO) ved enkelt åndedrag-metoden (single-breath) og angives som DLco, også kaldet transfer factor (T L CO). Princippet er, at patienten inhalerer en luftblanding, med en lille koncentration af CO, som diffunderer hurtigt over alveolemembranen og binder sig til hæmoglobin, samt en lille koncentration af inert gas, fx metan eller helium, som fordeler sig i lungen og benyttes til udregning af fortyndingsvolumen (det alveolære volumen (VA)). Luftblandingen udåndes efter en kort vejtrækningspause og mængden af sporgasserne i udåndingsluften analyseres med henblik på en udregning af, hvor meget af CO er forsvundet og hvor meget den inerte gas er fortyndet. Ved at dividere transfer factor med det...)
Alkoholafhængighed (...det sidste år, for at man kan tale om alkoholafhængighed: Et stærkt ønske eller følelse af trang til alkoholindtagelse (craving) . Besvær med at kontrollere indtagelsen af alkohol: Efter overskridelsen af et kritisk punkt på ganske få, evt. kun en enkelt genstand, er der nedsat kontrol med det videre drikkeri, ofte fuldstændigt kontroltab. Forekomst af abstinenssymptomer: se senere. Toleransfænomener: Der kræves øget dosis af alkohol for at opnå effekt. Tiltagende indskrænkning i sociale aktiviteter på grund af brug af alkohol: fx problemer i hjemmet, på arbejdet...)
Migræne og anden hovedpine (...det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det...)
Panoftalmi (...Infektion inde i selve øjeæblet benævnes panoftalmi og er en akut og meget synstruende tilstand. Panoftalmi ses næsten kun efter penetrerende læsioner, dvs. trau...)
Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...det følgende. Reumatoid artritis (RA) RA er en kronisk autoimmun sygdom karakteriseret ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc. Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet...)
Invasiv candidiasis (...les det at indlede antifungal behandling med et echinocandin (315409) pga. den høje frekvens af non- Candida albicans candidæmi (ca. 60 %) i Danmark. Det er ...)
Jernmangel (...det ofte nødvendigt at anvende parenteralt jern for at opnå den ønskede effekt (funktionel jernmangel) (2768) . De opnåelige fordele ved en parenteral behandling må afvejes mod de relativt alvorlige bivirkninger, der kan optræde. Hæmoglobinstigningen ved parenteral jerntilførsel er ikke mere udtalt eller hurtigere end ved oral jerntilførsel. Der er ikke indikation for jerntilskud ved anæmi ved inflammation, ligesom jerntilskud ved hæmolyse, hæmoglobinopatier og hæmatologiske maligne lidelser som årsag til anæmi generelt er kontraindiceret, medmindre jernmangel er dokumenteret. Inden for blodmangel (anæmi) ved nyresvigt, myelodysplastisk syndrom, myelomatose og myelofibrose findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet , der har overtaget RADS' opgaver. Kurativ behandling Ved kurativ behandling af jernmangel tilføres så meget jern, at den totale erytrocytmængde og hæmoglobinkoncentration normaliseres, og jerndepoterne fyldes. Behandlingseffekten viser sig ved retikulocytose efter 5-10 dage. Man kan vente en sikker stigning i hæmoglobinværdien efter ca. 2 uger (0,5 mmol/l pr. uge) og en normalisering efter 4-8 uger, afhængig af anæmigraden. Optimal dosis til voksne er ca. 200 mg jern/døgn. For at sikre fyldning af depoterne er det...)
Kighoste (...detella pertussis. Sygdommen forekommer i alle aldersgrupper og er meget smitsom. Der er smittereservoir blandt større børn og voksne. Smitte sker ved dråbeinfektion. Vaccination giver hos de fleste god, men ikke varig beskyttelse. Når immuniteten aftager, vil børnene kunne inficeres med kighostebakterien igen, men sygdommen vil som regel have et mildt forløb. Der rapporteres normalt mellem 500 og 1.000 tilfælde af kighoste pr. år i Danmark. I 2019 blev der dog diagnosticeret over 3.500 tilfælde af kighoste, hvilket var betydeligt højere end de foregående år. I forbindelsen med de tiltag, der blev indført for at hindre udbredelsen af COVID-19 i 2020, stoppede epidemien (5910) , men i 2023 var der over 6.000 tilfælde. Epidemien fortsatte ind i 2024 med over 3.500 indrapporterede tilfælde per 1. december 2024, se Overvågning i tal, grafer og kort hos SSI . Kighostevaccination blev indført som et gratis og permanent tilbud til alle gravide i 3.trimester per 1. januar 2024 på baggrund af en faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Vaccinationen har til formål at beskytte det nyfødte barn, indtil barnet kan få den første børnevaccine, når det bliver 3 måneder gammelt. Vaccination mod kighoste til gravide anvendes rutinemæssigt i mange lande og er vist at være meget effektiv til at forhindre kighoste, indtil barnet selv kan blive vaccineret. Samtidig beskyttes moderen også mod at få kighoste, mens barnet er helt lille. Til vaccination skal anvendes vaccinen diTekiBooster . Denne vaccine er godkendt til voksne og giver beskyttelse mod både stivkrampe, difteri og kighoste. Vaccinen Tetravac®, som normalt anvendes til revaccination af 5-årige, er ikke godkendt til brug hos voksne. Se nyheder fra Statens Serum Institut og EPI-NYT uge 51 . Behandlingen af kighoste er overvejende symptomatisk. Makrolider , der administreres tidligt i sygdomsforløbet, kan nedsætte smitteperioden, men det er tvivlsomt, om sygdomsforløbet påvirkes. Se endvidere Det...)
Akromegali (...Det biokemiske respons på strålebehandling kommer ofte sent, og medfører en øget risiko for bl.a. hypofyseinsufficiens og cerebrovaskulær sygdom. Ved kirurgi ses de bedste behandlingsresultater ved mikroadenomer (< 10 mm), hvor op til 80 % af patienterne opnår acceptable niveauer af GH og IGF-I efter en operation; men i løbet af en 10-årig periode vil over 60 % af patienterne med akromegali få behov for medicinsk behandling . Medicinsk behandling med en somatostatin-analog er indiceret: ved manglende remission efter kirurgi og/eller strålebehandling som primær terapi, hvis operation ikke er mulig, eller afvises af patienten. Ved manglende remission på en somatostatin-analog eller bivirkninger til denne, kan man forsøge at skifte mellem de to primære og konventionelle præparater, Sandostatin® LAR og Ipstyl® Autogel . En somatostatin-analog kan kombineres med væksthormonreceptor-antagonisten pegvisomant , hvis der ikke opnås remission eller ved bivirkninger på monoterapi med en somatostatin-analog. Ved denne kombinationsbehandling vil ca. 15 % af patienterne, udvikle et forhøjet niveau af levertransaminase. Somatostatin-analoger kan også kombineres med en dopamin-agonist, cabergolin , der kan have nogen effekt hos en mindre del af patienter. Pasireotid Pasireotid er en nyere somatostatin-analog med bredere somatostatin-receptorbindingsprofil. Behandling med pasireotid medfører meget ofte hyperglykæmi eller manifest diabetes. Dets plads i behandlingen er derfor endnu uafklaret, men præparatet kan overvejes ved manglende effekt af konventionel somatostatin-analogbehandling. Behandlingsvejledning og rekommandationer fra Medicinrådet: Der findes en behandlingsvejledning for akromegali fra Medicinrådet...)
Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...iderende. Der er ofte glimrende effekt af anfaldsbehandling og forebyggende behandling. Det er derfor vigtigt, at kunne diagnosticere patienter med klyngehovedpine således, at de ...)
Leptinmangel (...det reducerer leverens gluconeogenese. Ved leptinmangel giver den manglende hæmning af sult hyperfagi og dermed udvikling af svær overvægt. Leptin stimulerer desuden sekretion af gonadotropin-releasing hormone GnRH, som igen stimulerer sekretion af FSH og LH. Manglende stimulation ved leptinmangel kan give manglende pubertetsudvikling og infertilitet (5561) Lipodystrofi Lipodystrofi er en fællesbetegnelse for en række syndromer, som er karakteriseret ved partiel eller total mangel på fedtvæv (lipoatrofi) og dermed manglende sekretion af leptin (5560) . Den kongenitte form af generaliseret lipodystrofi (Berardinelli-Seips syndrom) skyldes et sjældent autosomalt recessivt syndrom med debut ved eller umiddelbart efter fødslen, hvor der ses næsten totalt fravær af fedtvæv. Den erhvervede form (Lawrences syndrom) udvikles i løbet af barndommen eller teenageårene over uger til måneder og kan opstå efter debut af autoimmun eller inflammatorisk sygdom, men er i halvdelen af tilfældene idiopatisk. Det manglende fedtvæv medfører meget lave niveauer af leptin (og adiponectin) og hyperfagi. Ved lipodystrofi kan overskud af energi ikke kan lagres i fedtvævet, hvorfor der i i cirkulationen kan måles meget høje niveauer af lipider, især triglycerider. Da triglycerider ikke kan optages i fedtvæv lagres det istedet som ektopisk fedt i eksempelvis leveren og muskelvæv. Konsekvensen af det...)
Sygdomme i det ydre øre (...det lokalt applicerede medikament kan komme i tæt kontakt med epitelet. Der er evidens for, at lokalbehandling alene med antibiotika og steroid til ukompliceret akut otitis externa, som kun involverer øregangen uden involvering af det ydre øre, er effektiv. Eddikevandsopløsning i koncentrationen 1 dl husholdningseddike opløst i 1 liter vand kan også anvendes i kortvarige og ukomplicerede tilfælde, hvor der ikke er trommehindeperforation, men det er underlegent i forhold til antibiotikaholdige øredråber, hvis behandlingsvarigheden er over en uge (3005) (3006) (3007) . Eddikevandsopløsningen skal tempereres til 37 °C for at undgå påvirkningen af balanceorganet, og kan appliceres som en skylning af øret med en 10.- eller 20 ml. sprøjte. Det er afgørende for behandlingen med øredråber, at øregangen er tilpas stor til, at dråberne kan løbe ind i bunden, hvilket kan volde problemer med nogle meget viskøse øredråber. Ved kraftigt ødem kan det være nødvendigt at ilægge antibiotikavædet meche (specialistopgave). Der henvises til øremidler til lokal brug , øremidler indeholdende antibiotika og øremidler indeholdende glukokortikoider . Behandling af otitis externa med samtidig trommehindeperforation er en specialistopgave. Ved svampeinfektion suppleres evt. med systemisk behandling, da der ikke er registreret lokal applicerbare antimykotika, som er velegnede til selvadministration. Behandlingen af svampeinfektion (specialistopgave) er ofte langvarig og bør udstrækkes til mindst 14 dage efter symptomophør. Glukokortikoid er kontraindiceret, medmindre der samtidig behandles med antimykotikum. Det...)
Lysosomal sur lipase (LAL)-mangel (...det lysosomale enzym LAL. Mangel på enzymet medfører lysosomal ophobning af kolesterylestre og triglycerider. Kliniske manifestationer inkluderer hepatomegali med forhøjet leverfedtindhold og progredierende leverinsufficiens, splenomegali med anæmi og trombocytopeni, malabsorption og væksthæmning. Der ses forhøjede triglycerider og højt LDL-kolesterol med øget kardiovaskulær morbiditet. Hos spædbørn er sygdommen (som på det...)
Andre stofskiftesygdomme (...Det kan bl.a. skyldes etniske forskelle og usikker registrering. Sygdommene i tabellen har alle autosomal recessiv arvegang, undtagen OTC, Mukopolysaccharidose II (Hunter syndrom) og Fabrys sygdom, som nedarves kønsbundent. Tabel 1. Hyppighed af stofskiftesygdomme , for hvilke der er markedsførte lægemidler i Danmark Aminoacidopatier Prævalens ved fødslen udtrykt som 1/antal nyfødte Urinstofcyklus defekt Prævalens ved fødslen udtrykt som 1/antal nyfødte Lysosomale ophobnings- defekter Prævalens ved fødslen udtrykt som 1/antal nyfødte Andre Prævalens ved fødslen udtrykt som 1/antal nyfødte Fenylketonuri (PKU) 10.000 Samlet 35.000 Gauchers sygdom 47.000 Wilsons sygdom 30.000 Homocystinuri pga. CBS-defekt 6.000 - 350.000 OTC 55.000 Fabrys sygdom 90.000 Hypofosfatasi 10.000-100.000 Homocystinuri pga. Cbl-defekt 30.000 - 200.000 ASL 220.000 Pompes sygdom 139.000 Metakromatisk leukodystrofi (MLD) 40.000 Arvelig tyrosinæmi Type 1 110.000 ASS 250.000 Mukopoly- sakkaridose I 149.000 CPS1 300.000 Niemann-Picks sygdom type C 150.000 ARG 950.000 Mukopoly- sakkaridose VI 260.000 NAGS 2.000.000 Cystinose 260.000 Mukopoly- sakkaridose II 297.000 Mukopoly- sakkaridose IVA 347.000 Lysosomal lipase defekt 50.000 - 350.000 Alfa-Mannosidase 500.000 - 1.100.000 Fællestræk for IEM Sjældne, monogent nedarvede sygdomme. Defekter, der leder til ophobning af og mangel på metabolitter henholdsvis før og efter enzym-blokket. Symptomer kan derfor fremkomme som resultat af ophobede metabolitter og mangel på andre. Har hyppigt en præsymptomatisk periode - dage til år. Er forbundet...)
Mæslinger (...Dette betyder, at der ikke har været vedvarende transmission af mæslinger inden for de sidste 3 år. Inden indførelse af mæslingevaccination i Danmark i 1987 var mortaliteten 1:10.000. Vaccinationsdækningen for MFR-2 i Danmark er ca. 91-94 %, hvilket er problematisk, da tilslutningen skal være mindst 95 % til begge vaccinationer for at opnå tilstrækkelig immunitet i populationen til, at de sidste 5 % også er beskyttede. Se endvidere: Det...)
Behandling af angst (...Det er vigtigt at ændre og omstrukturere uhensigtsmæssige og negative tanker ved angsten. Ved behandling af fobisk undvigelsesadfærd er gradvise og gentagne eksponeringer for angstprovokerende forhold afgørende vigtig. Ved tvangshandlinger skal eksponering ledsages af hindring af tvangshandlingerne. Der er i Danmark tradition for samtalebehandling baseret på psykodynamisk terapi, men der er begrænset evidens for effekten heraf. Patienter med angsttilstande kan i et vist omfang behandles med samtaleterapi i almen praksis, jf. DSAM vejledning om angsttilstande (2028) . Patienter med lette til moderate angsttilstande kan fra 18-års alderen henvises fra almen praksis til psykologbehandling med 60 % offentligt tilskud. Danske Regioner har endvidere indført pakkeforløb for angst og social fobi, OCD, PTSD og belastningsreaktioner. Henvisning kræver behov for en tværfaglig indsats, der ikke kan varetages i primærsektoren. Se Sundhed.dk . Farmakologisk behandling De vigtigste grupper af lægemidler til farmakologisk angstbehandling er følgende: Antidepressiva betragtes i dag som førstevalgspræparater ved behandling af angsttilstande. Effekten af SSRI og SNRI på angsttilstande er formentligt en klasseeffekt. Effekten indtræder i løbet af 2-3 uger. Mange patienter med angsttilstande er meget følsomme for medicinbivirkninger. Af hensyn til compliance er det derfor i mange tilfælde hensigtsmæssigt at begynde med en lav medicindosis og efterfølgende langsom dosisøgning. Benzodiazepiner har god angstdæmpende og hurtigt indsættende virkning, også over for normale former for situationsbetinget angst (fx forestående operation). På grund af risiko for udvikling af afhængighed og tolerans bør behandlingen være tidsbegrænset. Efter 4-8 ugers behandling kan der optræde seponeringssymptomer, der kan være så udtalte, at de vanskeliggør ophør med behandlingen. Behandling ud over 4 uger anses i almindelighed som uhensigtsmæssig, og allerede ved starten af behandlingen bør man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over 4 uger, tilrådes det...)
Hypertensio arterialis (...det tåles og loop-diuretika som symptombehandling. Hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction -med symptomer Patienten skal være vurderet kardiologisk med ekkokardiografi for korrekt diagnose. SGLT2-hæmmer anbefales ved symptomatisk hjertesvigt med bevaret venstre ventrikel ejection fraction, hvis kriterierne fra EMPEROR-Preserved eller DELIVER er opfyldt se NBV kap. 5 Kronisk hjertesvigt. Kronisk nyresygdom ACE-hæmmer eller angiotensin II-antagonist evt. i kombination med diuretika (ved eGFR 20 mmHg i stående stilling. Nedre grænse for blodtryksmåling kan fraviges i særlige udvalgte tilfælde fx ved hjertesvigt, hvor fokus er på at optitrere hjertesvigtsmedicinen i højeste mulige doser svarende til hjertesvigtsretningslinjer. Det...)
Perifere kredsløbsforstyrrelser (...ger i form af rygeophør og kostomlægning. Fysisk træning (minimum ½ time daglig) er en meget effektiv symptombehandling. Farmakologisk behandling Profylaktisk behandling med bl.a....)
Hæmorider og analfissur (... af symptomerne. Nogen kausal effekt har det ikke. Salver bør foretrækkes, da de virker lokalt på applikationsstedet. Stikpiller kan migrere op i rectum, og ...)
Nyre- og uretersten (...det er diagnostisk forsvarligt. Ultralyd er førstevalg hos gravide og børn samt ved opfølgning af kendt sten, især ved gentagne scanninger. Kontrast-CT eller anden avanceret billeddiagnostik anvendes ved atypisk præsentation, mistanke om differentialdiagnose (fx tumor, vaskulær patologi) eller behov for detaljeret anatomisk vurdering, ikke rutinemæssigt ved ukompliceret stenanfald. Stenanalyse bør foretages, når en sten er tilgængelig, da den er central for risikovurdering og forebyggende strategi. Metabolisk udredning og risikostratificering Patienter stratificeres i lav- og højrisiko for recidiv. Højrisikopatienter omfatter blandt andet patienter med tidlig debut, gentagne stenepisoder, bilateral stenbyrde, ikke-calciumsten, sten i solitær nyre, kronisk nyresygdom eller kendt metabolisk sygdom. Hos højrisikopatienter anbefales udvidet...)
Parkinsons sygdom (...det lower-body parkinsonisme. Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen, inklusiv disse nervecellers axoner og terminaler i putamen og caudatus. De præsynaptiske dopaminerge nerveceller stimulerer de postsynaptiske GABA-erge nerveceller i putamen og caudatus. Disse postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner udtrykker dopamin D 1 - og dopamin D 2 -receptorer og er sæde for dopamin-effekten. Prævalensen for IPS angives meget forskelligt i den internationale litteratur. I Europa varierer prævalensen mellem 108-257/100.000 og incidensen mellem 11-19/100.000/år (5493) . I en nylig opgørelse foretaget af Parkinsonforeningen i Danmark har de praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger estimeret, at de følger henholdsvis ca. 5.000 og 7.000 med diagnosen Parkinsons sygdom. Der er taget hensyn til overlap ( www.parkinson.dk ). På verdensplan er Parkinsons sygdom den hastigst stigende neurologiske sygdom primært pga. en stigende ældrebefolkning. Årsagerne kan være: tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (præsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved IPS inkl. hereditære former som udgør ca. 5-7 % af alle former for IPS i Danmark, efter virusinfektion (postencefalitisk Parkinsons sygdom) og efter toksisk påvirkning af cellerne fx efter indtagelse af syntetiske morfika kontamineret med MPTP (1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridin), som er neurotoksisk. Den kemiske lighed mellem MPTP og visse pesticider har givet anledning til videnskabelige undersøgelser om sprøjtemidlers toksiske betydning, hvoraf nogle øger risikoen for Parkinsons sygdom 2,5 gange. tab af både dopaminerge præsynaptiske nigraneuroner og postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner i striatum (præ- og postsynaptisk Parkinsons sygdom) ses ved de atypiske parkinsonsygdomme, MSA, PSP og CBS. Tabet af de postsynaptiske receptorceller, som udtrykker dopamin D 1 - og D 2 -receptorer forklarer, hvorfor den sædvanlige parkinsonmedicin fra starten, eller efter nogen tids behandling kun har ringe eller ingen effekt ved disse lidelser. Demens med Lewy bodies (DLB) klassificeres også ofte som atypisk parkinsonsygdom. Der er tab af dopaminerge neuroner og ofte også Alzheimer patologi (bl.a. amyloide plaques) og i starten af sygdommen ofte effekt af levodopabehandling på de motoriske symptomer. Grundet demens bør levodopa administreres med forsigtighed i små doser for ikke at provokere psykotiske symptomer. tab af postsynaptiske GABAerge receptorceller i striatum (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved kronisk manganforgiftning og ved følger af svær CO-forgiftning (813) medikamentel dopaminreceptorblokade (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses under behandling med antipsykotika eller andre D 2 -receptorblokerende medikamina herunder metoclopramid. Ved seponering af antipsykotika er tilstanden ofte reversibel over 6-18 måneder. vaskulær parkinsonisme skyldes infarkt eller blødning i nigrostriatale baner med deraf følgende hemiparkinsonisme eller småkarssygdom i hvid substans med gradvis udvikling af gang- og balanceforstyrrelser. I sidstnævnte tilfælde er der ikke tab af dopamin i nerveceller og derfor ikke effekt af medikamentel parkinson behandling. En relativ hyperfunktion af kolinerge synapser i striatum ved Parkinsons sygdom skønnes at være en mindre betydningsfuld faktor ved IPS. Den relative kolinerge hyperfunktion er dog særlig udtalt ved det...)
Malaria (...det skønnes, at over 50 % af børn under 5 år og gravide i Afrika syd for Sahara er beskyttet af net. Nye dobbeltimprægnerede net imprægneret med 2 forskellige insekticider udrulles i disse år i store dele af Afrika. Rejsende til områder med malariatransmission anbefales at sove under myggenet, imprægneret med syntetiske pyrethroider eller en række andre insekticider, der kan anvendes pga. tiltagende resistens mod pyrethroider hos mygge-populationen. Malariamyg ( Anopheles spp .) stikker især indendørs om natten, og imprægnerede myggenet giver derfor en basal beskyttelse. Imprægneringsmidler kan desuden bruges til både beklædning og gardiner. De syntetiske pyrethroider, der anvendes til imprægnering, er mindre egnede til hudpåføring, både fordi virkningen kræver direkte kontakt med myg, og fordi de kan være irritanter for huden. DEET (Diethyl-toluamid) En række myggeafskrækkende midler kan anvendes udendørs. På verdensplan er det mest anvendte basismiddel DEET. DEET-holdige præparationer er et afprøvet og effektivt middel mod en række forskellige myg (og flåter). Som alle kemiske forbindelser vil en del absorberes igennem intakt hud, mere ved tynd og ung hud, og midler indeholdende DEET foreslås i en række lande kun anvendt til personer, der er fyldt 3 år. Det Amerikanske EPA fraråder ikke brug hos hverken små børn eller gravide. Deres beslutning er baseret på 60 års erfaring med midlet. Midlet regnes for effektivt i formuleringer, der indeholder mindst 15 %, med bedring af effekt både på intensitet af mygge-afskrækning og længde af effekt af præparater med højere koncentration af DEET (20-30 %). Midlet kan misfarve plastprodukter (inkl. brilleglas) og opløse en række syntetiske stoffer og skal anvendes under hensyn til dette. Icaridin I en række forsøg har præparater med icaridin været lige så effektive som DEET-holdige præparater som myggeafskrækkende middel. Icaridin har ikke DEET's uheldige kemiske profil med opløsning af plastik og syntetiske stoffer og er muligvis mindre lokal-irriterende. PMD (p-menthan-3,8-diol) Citron-eukalyptusolie indeholder den kemiske forbindelse PMD, og denne har i enkelte forsøg i malaria-endemiske områder demonstreret sin effekt som beskyttende middel. Midlet skal re-appliceres oftere end både Icaridin og DEET pga. kortere virkningstid. Farmakologisk I Danmark (som i WHO) sidestilles profylakse med atovaquon/proguanil , mefloquin og doxycyclin til områder med udbredt chloroquinresistens, (undtagen SØ-Asien med udbredt mefloquin-resistens) herunder Tropisk Afrika. Både atovaquon/proguanil og doxycyclin er kontraindiceret til gravide i 2. og 3. semester, eneste mulige profylakse er mefloquin, der er vanskeligt at skaffe. Aktuelle anbefalinger om malariaprofylakse kan ses på Statens Serums Instituts (SSI) hjemmeside, Rejsevaccination . Den rejsende må gøres opmærksom på, at man kan få malaria på trods af alle forholdsregler. Hvis opholdet skal strække sig over længere tid i områder med høj risiko og vanskelig adgang til betryggende diagnose og terapi, kan der medbringes tabletter til nødbehandling. Malariabehandling Påvisning af malaria, herunder bestemmelse af procent inficerede erytrocytter (parasitæmien), er en klinisk mikrobiologisk vagtundersøgelse. Der skelnes mellem ukompliceret og kompliceret malaria. Ved ukompliceret malaria forstås, at antallet af erytrocytter med malariaparasitter er under 2 % hos patienten, og der ikke er kliniske komplikationer. Kompliceret malaria er dermed parasitæmi ≥ 2 %, eller cerebral påvirkning, tegn på nyrepåvirkning, svær anæmi, påvirket respiration eller en række kliniske eller biokemiske fund. Alle patienter med malaria skal akut henvises til nærmeste infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdeling, da man ikke klinisk kan afgøre, om en infektion er kompliceret eller ukompliceret. Ukompliceret malaria forårsaget af: P. falciparum Kan i almindelighed behandles oralt, og førstevalgsbehandling er artemisinin kombinationsbehandling (ACT). Ikke-markedsførte præparater i Danmark er tilgængelige på de infektionsmedicinske eller infektionspædiatriske afdelinger. Udleveringstilladelse kan ansøges hos Lægemiddelstyrelsen. P. vivax, P. ovale, P. malariae eller P. knowlesi Behandles med et ACT, fx artemether/lumefantrin. P. vivax og P. ovale For at opnå radikal helbredelse af P. vivax og P. ovale malaria kræves det, at den initiale behandling suppleres med primaquin for at udrydde leverstadierne (hypnozoitter). Behandling med primaquin skal forudgås af undersøgelse for nedsat enzymaktivitet af G6PD pga. risiko for hæmolyse ved mangeltilstande. Kompliceret malaria: Behandles initialt med intravenøst artesunat . Hvis intravenøst artesunat ikke er til rådighed, kan der alternativt anvendes intravenøst quinin (ikke markedsført i Danmark, og ikke et ligeværdigt lægemiddel sammenlignet med artesunat), som med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen kan rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Artesunat-behandlingen efterfølges af behandling med et oralt administreret middel, hvor førstevalg er et ACT, fx artemether/lumefantrin. Gravide med malaria anbefales ligeledes behandling med artemether/lumefantrin. Nødbehandling af malaria: Ved længere tids ophold i områder, hvor der både er risiko for malaria og mangelfuld adgang til lægehjælp og/eller lægemidler af garanteret kvalitet, kan der inden afrejse gives recept på medicin til nødbehandling, denne skal altid kombineres med en skriftlig og mundtlig instruktion. Mange præparater, der forhandles i malariaområder, har ikke været underlagt farmaceutisk kontrol og har hyppigt for lavt eller intet indhold af virksomt lægemiddel. Rejsende frarådes derfor at købe malariamidler på rejsemålet, både til nødbehandling og som profylakse. Nødbehandling bør kun anvendes i særtilfælde og altid følges op af kontakt til læge. Der bør altid vælges et middel, som ikke har været anvendt som del af aktuelt profylakseregime. Manglen på tilgængelighed i Danmark af de internationalt anbefalede førstevalgsbehandlinger med artemisinin kombinationsbehandlinger gør, at der i praksis kun kan anbefales nødbehandling med atovaquon/proguanil . Angående valg af malariamidler til forebyggelse og nødbehandling henvises til Statens Serum Instituts hjemmeside, Rejsevaccination . Dosering ved malariaprofylakse Tabel 1. Dosering ved malariaprofylakse Styrke Dose- rings-hyppighed Dosering til 5-9 kg (2849, 2897) 10-19 kg 20-29 kg 30-39 kg > 40 kg Doxycyclin tabl. 100 mg daglig 1 tabl. Atovaquon/ proguanil tabl. 250 mg atovaquon/ 100 mg proguanil daglig 1 tabl. tabl. 62,5 mg atovaquon/ 25 mg proguanil (børnetabl.) daglig 5-9,9 kg ½ børne-tabl.* (2849) 1 børne-tabl. 2 børne-tabl. 3 børne-tabl. * Afvigelse fra produktresumé (2897) . Graviditet Hos gravide gælder samme forhold som hos ikke-gravide, at primær forebyggelse såsom brug af myggenet, myggebalsam/myggespray m.m. er meget vigtig. Det anses for anvendeligt i graviditeten på baggrund af et meget begrænset antal studier, mens der ikke er dokumenteret klinisk erfaring med icaridin (dette anbefales dog i USA af CDC på baggrund af en godkendelse af Miljøagenturet i USA (EPA)). For anvendelse under graviditet er det uklart, hvilke data der ligger til grund for denne vurdering: Prevent-mosquito-bites ). Det gælder for begge midler, at de kan anvendes på indikationen forebyggelse af insektbårne sygdomme, idet den positive beskyttende effekt anses for mere værdifuld end teoretisk risiko for fosteret. WHO fraråder generelt, at gravide rejser til områder med falciparum-malaria. Ved rejser til områder med P. falciparum malaria kunne tidligere anvendes mefloquin som førstevalgs profylakse, hvis der ikke er andre kontraindikationer, men mefloquin er ikke længere tilgængeligt i Danmark udover på specialafdelinger. I 1. trimester kan evt. anvendes doxycyclin , men det...)
Amyotrofisk lateral sklerose (...det eneste godkendte middel mod ALS. Tofersen (Qalsody) er indiceret til behandling af voksne patienter med ALS, forbundet med en mutation i SOD1-genet. Tofersen er godkendt under ”extraordinary circumstances” af EMA. Medicinrådet konkluderede i en anbefaling af 27. marts 2025, at Medicinrådet ikke anbefaler tofersen som tillæg til standardbehandling for voksne patienter med ALS med en mutation i superoxiddismutase 1 (SOD1)-genet, idet at det fandtes meget usikkert, om der er effekt af at tillægge tofersen til nuværende standardbehandling. Dette skyldes, at det kliniske studie ikke kunne påvise en effekt på patienternes funktionsniveau målt ved ”ALS Functional Rating Scale-Revised” (ALSFRS-R). Der er usikkerhed om, hvorvidt den manglende effekt på patienternes funktionsniveau skyldes for kort opfølgningstid i studiet. Dokumentation Dokumentation for Riluzol s effekt hviler i al væsentlighed på to klinisk kontrollerede undersøgelser, der omfatter henholdsvis 155 og 959 ALS-patienter under 75 år med sygdomsvarighed mindre end 5 år og med respiratorisk vitalkapacitet på mere end 60 % af den forventede. En samlet vurdering viser, at riluzol forlænger livet eller tiden til behov for trakeostomi eller mekanisk ventilation. Den effektive døgndosis var 100 mg, og der fandtes ikke nogen signifikant bedre effekt af en højere daglig dosis på 200 mg. Den livsforlængende effekt var beskeden og gennemsnitlig i størrelsesorden 2-3 måneder efter 18 måneders behandling. Størst effekt observeredes i gruppen med debut af bulbære symptomer. Der var ingen påviselig gavnlig indflydelse på muskelstyrke, spasticitet, fascikulationer, motorisk funktion eller lungefunktion. Retrospektive studier har fundet...)
Shockbehandling (...Ældre og skrøbelige patienter er ofte underrepræsenteret i de kliniske forsøg inden for dette område. Kohortestudier har vist meget høj dødelighed hos disse patienter, derfor bør ...)
COVID-19 (...Det kliniske forløb varierer fra asymptomatiske/milde symptomer til svær lungebetændelse, multiorganssvigt og død. Heldigvis er de fleste (90 %) symptomfri eller har et mildt forløb, hvor de hyppigste symptomer er feber, tør hoste og træthed. Sjældnere symptomer er ondt i halsen, hovedpine, muskelsmerter, diarré, øjenbetændelse samt tab af lugte- og smagssans. Nogle vil efter 7-10 dage udvikle symptomer på lungebetændelse med vejtrækningsbesvær eller åndenød og smerter eller trykkende fornemmelse i brystet og iltbehov. Få vil udvikle svær COVID-19 med respirationsvigt/ARDS med behov for respiratorbehandling, sepsis, multiorgansvigt og død. I 2025 er forløbet af infektionen helt overvejende godartet. Dette skyldes den høje vaccinationsdækning blandt ældre, i kombination med immunitet efter tidligere COVID-19 infektion samt de cirkulerende varianter, der godt nok er meget smitsomme, men kun undtagelsesvis forårsager en alvorlig sygdom. Til definition af højrisikopatienter i denne behandlingsvejledning skeles til rapporter om COVID-19 i Danmark. Det...)
Spændingshovedpine (...det ugentligt og cirka 3 % har kronisk spændingshovedpine. Mekanismerne bag spændingshovedpine er ikke fuldt klarlagte, men ved den episodiske form spiller meddelt smerte fra perikranielle muskuloskeletale væv samt stress sandsynligvis en vigtig rolle. Hos patienter med hyppig episodisk og kronisk spændingshovedpine er det...)
Narkolepsi og andre hypersomnier (...Det er centralt at kunne skelne mellem årsager hertil, udredning og potentiel behandling. Definitioner Træthed (engelsk tiredness) er en fællesbetegnelse for en række symptomer og fund. Symptomerne inddeles i: Excessive daytime sleepiness (EDS) betegnes som en tilstand, hvor søvn indtræder, når vågenhed forventes. Eller med andre ord: En tilstand karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald eller tilbøjelighed til søvnanfald, hvor man forventes at være vågen, Excessive need for sleep (ENS) betegnes som en tilstand med øget behov for søvn. Operationelt er foreslået, at dette er mindst 10 timers søvn per 24 timer eller 9 timer + dagtidslur (af varighed >1 time). Fatigue refererer til en subjektiv mangel på fysisk eller mental energi. Klagen over fysisk og/eller mental udmattelse med vanskeligheder med at igangsætte og opretholde frivillige aktiviteter, som ikke forbedres væsentligt ved øget hvile eller søvn. Søvn-inerti og træghed (eng. drunkenness): Klagen over vanskeligheder med at aktivere fuldstændig vågenhed i slutningen af en søvnperiode, potentielt ledsaget af forvirring, desorientering og dårlig motorisk koordination. Søvn-inerti er vedholdenheden af at blive i en seng. Søvn-træghed betragtes som en alvorlig manifestation af dette fænomen. EDS og ENS betegnes samlet som hypersomni fænomener, der kan gøres til genstand for objektiv måling (fx med bestemmelse af langtids søvn-vågen måling eller ved bestemmelse af tilbøjelighed til at falde i søvn (fx med multipel søvn-latens-test - MSLT). Disse skal dokumenteres ved kombination af subjektiv rapportering og objektive metoder. Derimod bygger fatigue, søvn-inerti og søvntræghed på subjektiv rapportering - der findes ingen objektive målinger til bestemmelse heraf. Årsager til hypersomni og fatigue er sammensatte og komplekse: Livsstil, herunder kort søvn, døgnrytmeforstyrrelser, dårlig kost, nedsat motion, alkohol, overvægt mv. Sygdomme med forstyrret søvn: Obstruktiv og central søvnapnø, rastløse ben/periodiske benbevægelser, anfaldsfænomener under søvn. Patienter med søvnapnø har ofte EDS, der reduceres efter behandling med continuous positive airway pressure (CPAP). Hos en mindre gruppe er der fortsat EDS efter sufficent CPAP-behandling (såkaldt residual EDS). Centrale hypersomnier (se nedenfor). Psykiatriske sygdomme: Depression, psykoser, angst, PTSD mv. Neurologiske sygdomme: Parkinsons sygdom, demens, stroke, epilepsi og andre strukturelle hjernesygdomme. Medicinske sygdomme: Hjerte-, lunge-, endokrine, hæmatologiske, maligne sygdomme m.v. Medicinsk behandling: Sedativa inklusive hypnotika, opioider, antiepileptika, seponering af centralstimulerende lægemidler mv. Centrale hypersomnier Øget søvnighed som følge af dysfunktion i centralnervesystemet (central hypersomni) omfatter følgende diagnoser: Narkolepsi type I med pludseligt tab af muskeltonus (katapleksi) Narkolepsi type II (uden katapleksi) Idiopatisk hypersomni Periodisk hypersomni (fx Kleine Levin syndrom) Narkolepsi er karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald (EDS), hypnagoge hallucinationer (drømmeoplevelser ved indsovning) og cirka 2/3 af patienterne har også anfald med nedsat muskeltonus (katapleksi). Herudover har patienterne ofte afbrudt, motorisk urolig søvn og søvnparalyse (episoder med muskellammelse under søvn). Debutalder er typisk 7-17 år og hyppigheden af narkolepsi er anslået til 0,05 %, hvorfor der i Danmark anslås at være op mod 2-3.000 patienter. Ifølge Landspatientregisteret har mere end 1.800 fået diagnosen narkolepsi, men formentlig harkun omkring 5-700 patienter narkolepsi med katapleksi. Idiopatisk hypersomni, der karakteriseres af øget søvnighed og øget total søvntid opstår overvejende i puberteten, forekomsten er formentlig lavere end for narkolepsi. Kleine-Levin syndrom, der karakteriseres ved anfald af hypersomni/øget søvnighed vekslende med normale perioder, opstår typisk i puberteten, men er forholdsvis sjælden, idet der diagnosticeres mindre end 20 tilfælde per år i Danmark. Årsager Ved narkolepsi type 1 er fundet tegn på destruktion/nedsat funktion af de hypothalamiske hypokretinerge celler, som producerer vågen signalstoffet hypokretin (også benævnt orexin). Lav koncentration af hypokretin (narkolepsi type I) kan påvises i cerebrospinalvæsken (csv) hos mere end 90 % af patienterne med katapleksi og hos cirka 10 % af patienterne uden katapleksi. Samlet betegnes narkolepsi med katapleksi og hypokretin deficient narkolepsi som type I. Narkolepsi er koblet til HLA systemet og HLA-DQB1*06:02 findes hos mere end 95 % af patienterne med type I og hos op mod 40 % med narkolepsi type II. HLA-bestemmelse er ikke specifik for narkolepsi: HLA-DQB1*06:02 findes hos cirka 20 % af den danske befolkning. Hypokretinsystemet er involveret i regulering og stabilisering af vågenhed, NREM/REM cyklus og motorisk kontrol. Hypokretinmanglen er derved involveret i sygdommens natur, dvs. destabilisering af søvn-vågenmønster, abnorm REM-søvnregulering og abnorm motorkontrol under søvn og vågen tilstand. Det er også sandsynligt, at en række af de comorbide sygdomme, fx overvægt, psykiatriske symptomer mv. er forbundet med læsion af hypocretinsystemet. Katapleksi er en pludselig indsættende svækkelse eller ophævelse af muskeltonus i de tværstribede muskler, der, angivet efter hyppighed, forekommer i ansigtet, halsen, ekstremiteterne eller truncus. Patogenesen er, som ved de øvrige følgesymptomer til narkolepsi, en forøget forekomst af aktivitet i de REM-søvn inducerende CNS-mekanismer og er tæt koblet til hypokretinmanglen. Man kender ikke sygdomsmekanismerne ved narkolepsi med normal csv-hypokretin (narkolepsi type II) eller til idiopatisk hypersomni (der også har normal csv-hypocretin). Det kan ikke udelukkes, at der er et betydeligt overlap mellem narkolepsi type II og idiopatisk hypersomni, da den eneste diagnostiske forskel baseres på forekomst af REM søvn i Multipel Søvn Latens Test (MSLT). Årsagen til Kleine-Levin syndromet er ukendt. Forskellige årsager har været foreslået, herunder epilepsi-lignende mekanisme eller infektiøse årsager, men disse har ikke kunnet dokumenteres. Symptomer Hovedsymptomerne ved narkolepsi omfatter: Søvnanfald (EDS) eller udtalt manglende energi der kan komme anfaldsvis og ofte ukontrollabelt. Katapleksi der viser sig ved en pludselig indsættende nedsat muskeltonus udløst af emotionel påvirkning, fx latter, vittigheder eller vrede. Anfaldene varer typisk 5-30 sek. Anfaldene er oftest partielle med talebesvær, nikken med hovedet (head drop) og muskelsvaghed i arme, ben eller truncus, men kan også være med generaliseret muskeltonustab medførende fald. Patienten er ved fuld bevidsthed under katapleksianfaldet. Sjældent ses tilfælde af længere varighed (status cataplecticus). Katapleksi er specifikt for narkolepsi type I. Hypnagoge (indsovnings-) eller hypnopompe (opvågnings-) drømmeagtige hallucinationer. Disse kan have kompleks karakter med visuel, sensorisk eller auditorisk indhold og føles af patienterne som at drømme i vågen tilstand. Forstyrret nattesøvn (Disturbed Nighttime Sleep - DNS): Søvnfragmentering, abnorm NREM/REM cyklus og REM sleep behavior disorder (RBD). Søvnparalysen opstår enten ved opvågning eller indsovning og skyldes en lammelse af den tværstribede muskulatur, der dog meget hurtigt ophæves, fx ved berøring. Opstår ofte i kombination med hypnagoge hallucinationer, hvilket kan være meget angstfyldt for patienten. Af ovenstående symptomer er katapleksi det mest specifikke symptom for narkolepsi, da søvnanfald og hypnagoge hallucinationer kan ses ved andre centrale hypersomnier, ved hypersomnier betinget af andre sygdomme (fx søvnapnø, medicinske, psykiatriske) eller søvnmangel. Søvnparalyse kan forekomme isoleret eller familiært uden sikker relation til en hypersomni. RBD forekommer også hos midaldrende eller ældre mennesker, hvor det kan være en tidlig markør for Parkinsons sygdom (hvilket ikke er relateret til narkolepsi). Ca. 1/5-1/4 af patienterne lider af forstemthed og depression, og en væsentlig andel klager over lette kognitive forstyrrelser. Nogle få patienter udvikler sværere psykiatriske sygdomme (ADHD, depression og skizofreni). Yderligere er der co-morbiditeter i form af overvægt, søvnapnø og andre medicinske og neurologiske manifestationer. Ved tidlig debut bør lægen være opmærksom på risiko for pubertas præcox. Sygdommen har væsentlig indflydelse på uddannelse og erhverv. Narkolepsi er en kronisk sygdom. Idiopatisk hypersomni karakteriseres ved øget søvntrang ofte med lang søvntid (> 10 timer, ENS), men patienterne har ikke tidligt indsættende REM-søvn (Sleep onset REM), katapleksi eller hypnagoge hallucinationer. Idiopatisk hypersomni er en udelukkelsesdiagnose, og adfærdsbetinget øget søvnighed (søvnmangel), medicinske årsager, psykiatrisk sygdom, brug af sederende lægemidler og misbrug skal udelukkes. Der kan ses komorbide psykiske symptomer. Idiopatisk hypersomni har vekslende prognose, hvor symptomerne kan svinde med årene. Kleine-Levin syndrom karakteriseres ved episodisk hypersomni, typisk af 1-2 ugers varighed med forstemthed, emotionel/social isolation og tidvis spisetrang (hyperfagi) - undertiden er også seksuelle forstyrrelser tidvist beskrevet. Imellem perioderne er patienterne oftest symptomfri. Hos flertallet af patienterne svinder symptomerne gradvist med årerne. Årsagen til tilstanden kendes ikke. Man har peget på ændringer i funktionen i thalamus-hypothalamus. Der er ikke tegn til epilepsi, inflammation mv. Diagnose Diagnosen narkolepsi stilles på baggrund af klinisk mistanke, natundersøgelse med polysomnografi (PSG), efterfølgende dagtidsundersøgelse med multipel søvn latens test (MSLT), samt lumbalpunktur med bestemmelse af cerebrospinalvæskens indhold af hypokretin-1. Lavt hypocretin er et diagnostisk sikkert tegn på narkolepsi type I. Bestemmelse af HLA-DQB1*06:02 er patognomonisk men ikke diagnostisk specifikt. PSG-undersøgelsen udføres for at udelukke andre sygdomme samt for at sikre at patienten har sovet sufficient (min 6 timer). Ved den efterfølgende MSLT-undersøgelse vurderes gennemsnitlig søvnlatens og forekomst af tidligt indsættende REM søvn; en søvnlatens ≤ 8 min og ≥ 2 REM søvnperioder er diagnostisk for narkolepsi. CSV-hypokretin-1 er lavt ( 200 pg/ml) ved idiopatisk hypersomni (se nedenfor) og Kleine-Levin syndrom, samt andre sygdomme med øget træthed. Hos enkelte patienter findes værdier mellem 110-200 pg/ml med typiske symptomer og det...)
Wilsons sygdom (...entin; zink og evt. antioxiderende stoffer samt en diæt med reduktion af fødevarer med meget højt kobberindhold. D-penicillamin er ikke markedsført, men kan rekvireres med udlever...)
Multipel (dissemineret) sklerose (...det muligt som en forsøgsordning at behandle MS patienter med smertefulde spasmer eller neuropatiske smerter med medicinsk cannabis på recept. Dette indtages som te, der drikkes eller inhaleres eller som cannabis olie. Det anbefales dog primært at anvende nabiximols mod spasticitet og magistrelt ordineret delta-9-tetrahydrocannabinol (THC) eller cannabidiol (CBD) mod smerter. Forsøgsordningen, der udløb i 2025, er ved Folketingsbeslutning gjort permanent fra 2026. Gangbesvær kan søges mindsket ved behandling med kaliumkanal-blokkeren fampridin . For fampridin og nabiximols findes desuden en Behandlingsvejledning fra RADS og fra Medicinrådet . Akutte sygdomsattakker Methylprednisolon mindsker symptomerne og afkorter varigheden af et attak, men effekt på den endelige grad af remission af et attak er aldrig påvist. Der anbefales 1 g intravenøst i 3 dage eller 500 mg intravenøst eller oralt i 5 dage, evt. med efterfølgende oral aftrapning af behandlingen over 10-14 dage. Sygdomsmodificerende behandling af attakvis multipel sklerose En række præparater er godkendt som sygdomsmodificerende behandling af MS. Virkningsmekanisme, behandlingseffekt og bivirkninger er omtalt under de enkelte præparater. Undersøgelser har vist, at behandling med sygdomsmodificerende medicin efter den første demyeliniserende episode (CIS) forsinker udviklingen af klinisk sikker MS. Flere studier viser, at tidlig behandling giver et bedre terapeutisk respons også på langt sigt, ligesom tidlig behandling anbefales af den europæiske behandlingsvejledning (3433) . Det gælder for alle sygdomsmodificerende behandlinger, at MR-scanning bør foretages før behandlingsstart, 3-6 måneder efter behandlingsstart (re-baseline MR) og herefter årligt. I henhold til gældende europæiske vejledende retningslinjer for behandling af multipel sklerose og den danske Neurologisk National Behandlingsvejledning , samt Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (tidligere RKKP) ( Sclerosebehandlingsregistret (SCBH) - RKKP ) foretages MR-scanning 3-6 måneder efter start af ny behandling eller behandlingsskift for at sikre, at det nye præparat virker før denne nye basis-scanning foretages. Traditionelt opdeles de sygdomsmodificerende behandlinger i moderat effektive behandlinger og høj-effektive behandlinger . Moderat effektive behandlinger Interferon beta Interferon beta-1a intramuskulært: 30 mikrogram en gang ugentlig. Interferon beta-1a subkutant: 44 mikrogram (anbefalet) eller 22 mikrogram 3 gange ugentlig (hvis 44 mikrogram ikke tolereres). Interferon beta-1b subkutant: 250 mikrogram hver 2. dag. Peginterferon beta-1a subkutant 125 mikrogram hver 2. uge. Glatirameracetat 40 mg subkutant 3 gange ugentligt (eller 20 mg subkutant dagligt). Medicinrådet har vurderet, at de former af glatirameracetat, som markedsføres i Danmark, er ækvivalente. Teriflunomid 14 mg oralt daglig. Dimethylfumarat 240 mg oralt 2 gange daglig. Diroximelfumarat 462 mg oralt 2 gange daglig. Høj-effektive behandlinger Natalizumab 300 mg intravenøst hver 4. uge eller 300 mg subkutant hver 4. uge. Fingolimod 0,5 mg oralt daglig. Ozanimod 0,92 mg oralt daglig. Ponesimod 20 mg oralt daglig (godkendt af EMA og i DK, men ikke vurderet af Medicinrådet). Siponimod 2 mg oralt daglig (kun godkendt til behandling af sekundær progressiv MS). Ocrelizumab 600 mg intravenøst hver 6. måned eller 920 mg subkutant hver 6. måned. Ofatumumab 20 mg subkutant hver 4. uge. Ublituximab 450 mg intravenøst hver 24. uge. Cladribin 3,5 mg/kg oralt fordelt på 2 behandlingsuger med et års interval, én i begyndelsen af den første måned og én i begyndelsen af den anden måned i det pågældende behandlingsår. Disse høj-effektive behandlinger bør anvendes: 1. Hos patienter, der har et suboptimalt behandlingsrespons på et moderat effektivt præparat 1 eller flere attakker seneste år eller 2 eller flere nye /forstørrede læsioner på MR-scanning seneste år eller 1 eller flere kontrastopladende læsionerpå MR-scanning seneste år 2. Som første behandlingsvalg til patienter med høj sygdomsaktivitet, eksemplificeret som: 2 eller flere attakker seneste år eller 1 attak seneste år og residual EDSS på 3.0 eller 1 attak seneste år og 9 eller flere læsioner (både cerebrum og medulla) samt en eller flere kontrastopladende læsioner eller 1 eller flere nye/forstørrede læsioner i forhold til en tidligere MR-scanning. Udover ovennævnte kriterier kan faktorer som multifokal debut, infratentorielle læsioner, rygmarvslæsioner samt kortikale læsioner tale for start af høj-effektiv behandling som første behandlingsvalg. Patienter med moderat sygdomsaktivitet (førstegangs-behandlede) Der findes én sammenlignende undersøgelse mellem teriflunomid og interferon beta-1a subkutant 44 mikrogram 3 gange ugentlig og en placebo-kontrolleret undersøgelse af dimethylfumarat med glatirameracetat som referencebehandling, men ingen undersøgelser mellem de orale præparater indbyrdes. Der foreligger en række sammenlignende undersøgelser imellem forskellige interferon beta præparater og en sammenlignende undersøgelse af interferon beta-1a intramuskulært og glatirameracetat. Konklusionen af disse undersøgelser er: Der ses ingen forskel i effekt mellem teriflunomid og interferon beta-1a subkutant. Der ses hurtigere og evt. større effekt af interferon beta-1b og interferon beta-1a subkutant i forhold til interferon beta-1a intramuskulært. Modsat er risikoen for udvikling af neutraliserende antistoffer mindre og injektionshyppigheden lavere for interferon beta-1a intramuskulært og peginterferon beta-1a subkutant, dernæst for interferon beta-1a subkutant. Glatirameracetat har samme effekt som interferonerne og indebærer ikke risiko for udvikling af neutraliserende antistoffer eller influenzalignende bivirkninger. Injektionspræparater skønnes at indebære risiko for større non-adhærence sammenlignet med de orale præparater. Medicinrådets lægemiddelrekommandation og behandlingsvejledning vedrørende lægemidler til attakvis multipel sklerose - version 2.6 (Godkendt den 11. april 2025 og gældende fra den 1. august 2025) giver anbefalinger vedrørende sygdomsmodificerende behandling. Medicinrådet har endnu ikke indplaceret ponesimod i behandlingsvejledningen (og ikke modtaget nogen anmodning om dette for nuværende). Nydiagnosticerede patienter med moderat sygdomsaktivitet Til nydiagnosticerede mænd og kvinder, som anvender antikonception og ikke har graviditetsønske Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Teriflunomid 14 mg p.o. 1 gang dgl. 2. valg Dimethylfumarat 240 mg p.o. 2 gange dgl. 3. valg Diroximelfumerat 462 mg p.o. 2 gange dgl. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Til nydiagnosticerede kvinder, som har graviditetsønske inden for ca. et år, men anvender antikonception Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Dimethylfumarat 240 mg p.o. 2 gange dgl. 2. valg Diroximelfumerat 462 mg p.o. 2 gange dgl. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Til kvinder, som ikke anvender antikonception og har aktuelt graviditetsønske eller er gravide Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn og styrke Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Glatirameracetat 40 mg 40 mg s.c. x 3 ugtl. 2. valg Glatirameracetat 20 mg 20 mg s.c. x 1 dgl. 3. valg Interferon beta-1a 22 mikrogram 22 mikrogram s.c. x 3 ugtl. 4. valg Interferon beta-1a 30 mikrogram 30 mikrogram i.m. x 1 ugtl. 5. valg Interferon beta-1a 44 mikrogram 44 mikrogram s.c. x 3 ugtl. 6. valg Peginterferon beta-1a 125 mikrogram s.c. hver 2. uge 7. valg (overvej) Interferon beta-1b 250 mikrogram s.c. hver 2. dag * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Se i øvrigt også midler mod multipel (dissemineret) sklerose . Nydiagnosticerede patienter med høj sygdomsaktivitet Patienter, som er JC-virus antistof-negative: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Natalizumab s.c. 300 mg s.c. hver 4. uge. 3. valg Ofatumumab s.c. 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 4. valg Natalizumab i.v. 300 mg i.v. hver 4. uge. 5. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 6. valg Ocrelizumab i.v. 600 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 7. valg Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 8. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 9. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Patienter, der er JC-virus antistof positive: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 3. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 4. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 5. valg (overvej) Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 6. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 7. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. På grund af risikoen for udvikling af PML kan det som hovedregel ikke anbefales at starte behandling med natalizumab hos JC-virus antistof-positive patienter, og behandling udover 12-24 måneder hos JC-virus antistof-positive patienter må generelt frarådes. Se i øvrigt også midler mod multipel (dissemineret) sklerose . Patienter med sygdomsaktivitet eller uacceptable bivirkninger under sygdomsmodificerende behandling Patienter, som er JC-virus antistof-negative: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Natalizumab s.c. 300 mg s.c. hver 4. uge. 3. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 4. valg Natalizumab i.v. 300 mg i.v. hver 4. uge. 5. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 6. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 7. valg (overvej) Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 8. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 9. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Patienter, der er JC-virus antistof-positive: Prioriteret anvendelse Lægemiddelnavn Dosering og dispenseringsform Anvend som 1. valg til 80 % af patienterne* Ublituximab 150 mg i.v. ved uge 0. 450 mg i.v. ved uge 2 og 24. Herefter 450 mg i.v. hver 24. uge. 2. valg Ofatumumab 20 mg s.c. i uge 0, 1, 2 og 4. Herefter én gang hver måned. 3. valg Ocrelizumab s.c. 920 mg s.c. hver 6. måned. 4. valg Ocrelizumab i.v. 300 mg i.v. på dag 1 og 15. Herefter 600 mg i.v. hver 6. måned. 5. valg Cladribin Cladribin 1,75 mg/kg p.o. over to uger i år 1 og 2. Herefter ikke behov for cladribin i år 3 og 4. 6. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Fingolimod 0,5 mg p.o. x 1 dagligt. 7. valg (anvend ikke rutinemæssigt) Ozanimod 0,92 mg p.o. x 1 dagligt. * Procentsatsen beskriver den andel af populationen, der som minimum bør begynde behandling med det på gældende lægemiddel. Behandling af primær og sekundær progressiv MS Sygdomsmodificerende behandling af primær progressiv multipel sklerose Patienter med tidlig primær progressiv multipel sklerose (PPMS) defineret ved sygdomsvarighed, graden af funktionsnedsættelse samt radiologiske fund, der er karakteristiske for inflammatorisk aktivitet, kan behandles med ocrelizumab. Ocrelizumab reducerer risikoen for sygdomsprogression med 24 % i forhold til placebo. Medicinrådet har vurderet, at ocrelizumab giver en lille klinisk merværdi for voksne patienter til og med 45 år med primær progressiv multipel sklerose, sammenlignet med placebo (meget lav evidenskvalitet). Medicinrådet anbefaler ocrelizumab som mulig standardbehandling til voksne patienter til og med 45 år med primær progressiv multipel sklerose (PPMS). Sygdomsvarighed må være højst 10 år for patienter med EDSS-score mellem 3-5 og højst 15 år for patienter med EDSS-score mellem 5-6,5. Se i øvrigt ocrelizumab til behandling af attakvis multipel sklerose mht. administration, bivirkninger og opfølgning af behandlingen. Sygdomsmodificerende behandling af sekundær progressiv multipel sklerose Siponimod Medicinrådet anbefalede d. 21.juni 2023, at siponimod anvendes til patienter med aktiv sekundær progressiv multipel sklerose, der ikke modtager sygdomsmodificerende behandling, og patienter, der er i behandling med interferon beta-1a, interferon beta-1b eller glatirameracetat og har sygdomsaktivitet trods denne behandling. Afgrænsningen af populationen er baseret på datagrundlaget i det kliniske fase-III studie. Interferon beta Interferon beta-1b medfører, hos patienter i tidlig fase af sekundær progressiv MS, der inden for de sidste 2 år har haft attakker eller hurtig progression af neurologiske udfaldssymptomer, en mindre reduktion af sygdomsaktivitet og -progression (se behandling af MS ). Der er ikke påvist effekt af interferon beta ved fremskreden sekundær progressiv MS. Revurdering af behandlingen Som resultat af fremskridt inden for sygdomsmodificerende behandling af MS, længere levetid for mennesker med MS, og en stigning i antallet af MS-patienter, der diagnosticeres senere i livet, ældes den del af MS-populationen, der er i sygdomsmodificerende behandling. MS sygdommens naturlige forløb viser en tendens i ældre alder til færre attakker og mindre inflammatorisk aktivitet på MR-scanning. Denne formindskede aktivitet sætter spørgsmålstegn ved det fortsatte behov for antiinflammatorisk immunmodulation. Samtidig kendetegnes ældre patienter ofte ved komorbiditeter og polyfarmaci, og sygdomsmodificerende behandling giver udfordringer i form af risiko for infektion, kardiovaskulære problemer og nedsat nyrefunktion, hvilket medfører, at risiko-fordel-forholdet...)
Viral hornhindebetændelse (...endritica-figur). Den ses lettest efter farvning med fluorescein. Hvis læsionen bliver meget stor, ses en større sammenhængende læsion (geografica-figur). Geografiske læsioner ses...)
Hypocalcæmi (...dette er tilfældet, vælges oftest at supplere med aktiveret vitamin D og reducere indtag af calcium. Ofte er patienterne relativt resistente over for tilførsel af alfacalcidol og calcium, dvs. der skal store doser til for at øge P-calcium. Regulering af calciumniveauer i blod og urin omfatter regelmæssig måling af plasma-calcium, fosfat og kreatinin. Døgnurinudskillelsen af calcium kan monitoreres og justeres ved justering af indtag af calcium og aktivt D-vitamin samt hos nogle tillæg af thiaziddiuretikum (3235) (3236) . Forebyggelse og kontrol for nyresten indebærer justering af væskeindtag, justering af calcium-fosfor-produkt samt døgnurin-calcium og evt. ultralyd eller CT af nyrer og urinveje ved behov. Der henvises til urologiske vejledninger på området. Supplerende D-vitamin Hos nogle er det nødvendigt at supplere behandlingen med aktiveret D-vitamin ( alfacalcidol ) for at opretholde et tilfredsstillende P-calcium ved at øge absorptionsfraktionen i tarmen samt nedsætte tabet i nyrerne. Dosis af alfacalcidol kan variere, men vil typisk være 1-4 mikrogram dgl (3235) (3236) . Ved meget høje doser af aktiveret D-vitamin kan der ses forskydninger i P-calcium, således at calcium-fosfor-produktet bliver for højt med deraf følgende symptomer på udfældning af calciumforbindelser i vævene, fx i karvægge (åreforkalkning med blodpropsrisiko), sener med smerter etc. Hos disse patienter kan det være nødvendigt at reducere brugen af aktiveret D-vitamin og omlægge til et højere calciumtilskud, der også virker som fosfatbindere. Parathyroidektomerede patienter Hos parathyroidektomerede er det ikke altid nødvendigt at hæve P-calcium til normalområdet - blot symptomfrihed opnås. Dette skyldes, at der hos totalt parathyroidektomerede ikke er risiko for sekundær hyperparathyroidisme. Hos subtotalt parathyroidektomerede, hvor der tilstræbes reetablering af normal parathyroideafunktion, vil P-calcium lige under normalområdet befordre reetablering af parathyroideafunktion i modsætning til P-calcium højt i normalområdet. Hertil kommer, at risikoen for hypercalcæmi mindskes, hvis calciumniveauerne holdes lige under eller i nedre del af normalområdet (typisk i området ioniseret calcium 1,10-1,17 mmol/l, albuminkorrigeret P-calcium eller totalcalcium i området 2,00-2,20 mmol/l. Disse grænser er dog meget variable, og der er stor variabilitet i de af patienterne oplevede symptomer, hos nogle ses døgnvariation i symptomerne afhængigt af virkningsvarigheden af de benyttede calcium og D-vitaminpræparater. Akutte situationer I helt akutte situationer med svær akut symptomgivende hypocalcæmi med tetani eller andre svære symptomer kan anvendes i.v. calcium enten som engangsinjektion eller som kontinuerlig infusion, hvis engangsinjektion med calcium i.v. ikke er tilstrækkelig til symptomlindring. Det er vanskeligt at angive eksakte grænser for, hvornår behandling med i.v. calcium bør overvejes, men typisk vil P-ioniseret calcium < 0,9 mmol/l (albuminkorrigeret P-calcium eller total calcium 1,45 mmol/l) kunne afgive indikation for i.v. behandling, om end en del patienter er asymptomatiske og derfor ikke kræver i.v. behandling. Hos nogle kan supplement med parathyroideahormon eller hormonanaloger være nødvendigt for at opnå et tilfredsstillende P-calcium både i den akutte fase og hos nogle også i den kroniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af PTH, hvorfor der kan ses funktionel hypoparathyreoidisme (5291) . Korrektion af hypomagnesiæmi vil så genoprette PTH-sekretionen, så calciumtilskud og tilskud af D-vitamin ikke altid er nødvendigt. Se endvidere: Calcium Vitamin D og analoger . Præparatvalg Calcium og vitamin D i kombination Der vælges typisk en kombination af calcium og vitamin D, hvis der er tale om insufficient indtag af både calcium og vitamin D. Hos de fleste kan de relativt billige kosttilskud anvendes uden problemer. I en del af disse midler er der også vitamin D i doser på 5-38 mikrogram pr. tablet. Tabletter med disse mængder vitamin D kan bruges. Hos ganske få patienter, hvor kosttilskud med calcium (ofte som calciumcarbonat eller -citrat) og vitamin D ikke kan opretholde P-calcium, kan andre calciumpræparater forsøges (fx Calcium-Sandoz® ). I stedet...)
Trigeminusneuralgi (...timuli. Op til halvdelen af patienterne har i tillæg en mere konstant murrende smerte i det afficerede område. Smerterne mistolkes ofte i starten som kommende fra tænder eller sin...)
Vaginitis (...det skyldes autoimmune tilstande og fremmedlegemer. Svampevaginitis Svampevaginitis viser sig typisk ved grynet eller homogen vattotagtig belægning på vaginalslimhinden ledsaget af genital kløe. Ved wet smear ses en øget forekomst af leukocytter (flere leukocytter end epitelceller) som udtryk for den inflammatoriske reaktion i vaginalslimhinden. Hvis svampeinfektionen skyldes Candida albicans (ca. 80 %) , vil der ved wet smear mikroskopi være stor forekomst af både hyfer og sporer. Ved infektion med Candida glabrata (ca. 15 %) ses kun sporer, idet denne svamp ikke er hyfedannende. Bakteriel aerob vaginitis Hvis der sker en ændring i den vaginale mikrobiota, hvor bakterier som streptokokker, enterokokker eller stafylokokker dominerer, kan det give anledning til vaginitissymptomer. En af de hyppigste årsager er colibakterier, hvilket forekommer specielt perimenopausalt samt i forbindelse med langvarig amning. Diagnosen kan stilles ved wet-smear, som viser øget antal leukocytter, enten talrige bevægelige stave eller kokker og få eller ingen laktobaciller (ubevægelige stave). Desquamative inflammatorisk vaginitis Er egentlig en overordnet betegnelse for aerob vaginit og en mere heterogen gruppe, hvor den inflammatorisk autoimmune komponent fylder mere. Man må i denne gruppe være særlig opmærksom på Lichen planus, pemphigus samt atrofi. Modsat aerob vaginit er disse tilstande hyppigst i menopausen. Diagnosen er ofte en udelukkelsesdiagnose, men som dog baserer sig på wet-smear med betydeligt antal leukocytter samt nedbrudt vaginal slimhinde (mange basalceller). Trichomonasvaginitis Her i landet er den éncellede protozoo Trichomonas vaginalis en sjælden årsag til vaginitis/cervicitis, men på verdensplan er den meget udbredt. De bevægelige trichomonader kan påvises ved direkte wetsmear mikroskopi i fase kontrast eller PCR test (SSI). Førstevalgsbehandling er metronidazol oral/lokal. Atrofisk vaginitis Atrofisk vaginitis skyldes oftest østrogenmangel, og tilstanden er ofte kompliceret med sekundære infektioner med ændringer i den normale vaginale mikrobiota. De beskyttende laktobaciller er ofte forsvundet...)
Variceller og herpes zoster (virusinfektioner) (...fremkomst af hududslæt ved risiko for okulær involvering og ved andre tilstande, hvor andet end huden er afficeret yngre, der inden for 72 timer har meget kraftige smerter immunde...)
Søgeresultater, Nyheder:
Risiko for medicineringsfejl ved Rybelsus® (...det af semaglutid er derfor mindre. Patienter i igangværende behandling med Rybelsus®, vil derfor opleve at få en lavere dosis i de nye tabletter. Der vil i en periode blive solgt tabletter af begge formuleringer af hensyn til forsyningssikkerheden. Det er derfor meget vigtigt, at patienter og apotek er opmærksomme på, hvilken formulering der udleveres. Information vedr. den nye formulering udsendt af Lægemiddelstyrelsen: Patienter, der får diabetesmedicinen Rybelsus, skal være opmærksomme på risiko for medicineringsfejl . DHPC brev - risiko for medicineringsfejl i forbindelse med introduktion af ny formulering med øget biotilgængelighed Kort opsummering: De nye tabletter skal tages på samme måde, og der er ingen ændring i virkning og sikkerhed. Det...)
Lav risiko for smitte med hantavirus (...det af hantavirus tæt. Risiko for smitte i danmark og EU vurderes fortsat meget lav. Hvad er hantavirus? Statens Serum Institut skriver: Hantavirus er en gruppe virus, der primært smitter fra gnavere til mennesker, typisk via indånding af støv fra ekskrementer. Sygdommen giver ofte influenzalignende symptomer, men kan i nogle tilfælde udvikle sig alvorligt med påvirkning af lunger og nyrer. I sjældne tilfælde kan visse varianter - herunder Andes-virus fra Sydamerika, som er involveret i det...)
