Du har søgt på: Man må

- der blev fundet 1728 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Abilify^® (Manglende erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed anbefales, særligt ved høje doser på 30 mg dgl.)

Amvuttra^® (Manglende erfaring ved moderat til svært nedsat leverfunktion ( Child-Pugh B eller C ).)

Aripiprazol "Krka" (Manglende erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed anbefales, særligt ved høje doser på 30 mg dgl.)

Aripiprazol "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (Manglende erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed anbefales, særligt ved høje doser på 30 mg dgl.)

Aripiprazol "Stada" (Manglende erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed anbefales, særligt ved høje doser på 30 mg dgl.)

Aripiprazole "Accord" (Manglende erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed anbefales, særligt ved høje doser på 30 mg dgl.)

Aripiprazole "Medical Valley" (Manglende erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed anbefales, særligt ved høje doser på 30 mg dgl.)

Aripiprazole "Teva" (Manglende erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed anbefales, særligt ved høje doser på 30 mg dgl.)

Aripiprazole "Zentiva" (Manglende erfaring ved stærkt nedsat leverfunktion. Forsigtighed anbefales, særligt ved høje doser på 30 mg dgl.)

Concerta^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Corhum^®, komb. (Mannitol)

Cytarabin "Fresenius Kabi" (...Mange doseringsskemaer er i anvendelse, fx indgift af 100-200 mg/m 2 legemsoverflade/døgn k...)

Cytarabine "Accord" (...Mange doseringsskemaer er i anvendelse, fx indgift af 100-200 mg/m 2 legemsoverflade/døgn k...)

Cytarabine "Pfizer" (...Mange doseringsskemaer er i anvendelse, fx indgift af 100-200 mg/m 2 legemsoverflade/døgn k...)

Drovelis^®, komb. (Manglende erfaring. Omsætningen af steroidhormoner kan være nedsat ved leversygdom. Bør ikke anvendes ved svær leversygdom, hvis levertallene ikke er normaliserede.)

Equasym^® Depot (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Equasym XL (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Erleada^® (Mandlige patienter skal anvende kondom i behandlingsperioden og 3 måneder herefter. Kvindelige partnere i den fertile alder skal yderligere anvende anden sikker kontraception.)

Finasterid "Amarox" (...Mandlige patienter: Brug af kondom anbefales, hvis partneren er eller kan blive gravid. Kvi...)

Finasterid "Stada" 5 mg (...Mandlige patienter: Brug af kondom anbefales, hvis partneren er eller kan blive gravid. Kvi...)

Finasteride "Medical Valley" (...Mandlige patienter: Brug af kondom anbefales, hvis partneren er eller kan blive gravid. Kvi...)

Finasteride "Teva" 5 mg (...Mandlige patienter: Brug af kondom anbefales, hvis partneren er eller kan blive gravid. Kvi...)

Flecainid "2care4" (...Manifest hjerteinsufficiens Signifikant strukturelle hjertesygdomme som: Myokardieinfarkt <...)

Flecainid "Sandoz" (...Manifest hjerteinsufficiens Signifikant strukturelle hjertesygdomme som: Myokardieinfarkt <...)

Flecainidacetat "Abacus Medicine" (...Manifest hjerteinsufficiens Signifikant strukturelle hjertesygdomme som: Myokardieinfarkt <...)

Flecin (...Manifest hjerteinsufficiens Signifikant strukturelle hjertesygdomme som: Myokardieinfarkt <...)

Flenoprim (...Manifest hjerteinsufficiens Signifikant strukturelle hjertesygdomme som: Myokardieinfarkt <...)

Medanef (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Medikinet^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidat "Alternova" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidate "Actavis" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidate "Consilient Health" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidate "Medical Valley" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidate "Orifarm" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidate "Sandoz" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidate "Stada" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidate "Teva" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidate "Viatris" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Metopirone^® (Manifest primær binyrebarkinsufficiens.)

Metyrol^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Mianserin "Orifarm" (...Mani. Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, rasagilin, selegilin). Behandling med en i...)

Mianserin "Viatris" (...Mani. Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, rasagilin, selegilin). Behandling med en i...)

Mianserinhydrochlorid "2care4" (...Mani. Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, rasagilin, selegilin). Behandling med en i...)

Mianserinhydrochlorid "Nordic Prime" (...Mani. Behandling med MAO-hæmmere (isocarboxazid, rasagilin, selegilin). Behandling med en i...)

Motiron^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Nutritrace^®, komb. (Mangan)

NuvaRing^®, komb. (Manglende erfaring vedr. anvendelse til kvinder med let til moderat nedsat leverfunktion.)

Ornibel, komb. (Manglende erfaring vedr. anvendelse til kvinder med let til moderat nedsat leverfunktion.)

Osmohale^® (Mannitol)

Oxaliplatin "Accord" (...Mandlige patienter bør opfordres til at søge rådgivning om opbevaring af sæd inden behandli...)

Oxaliplatin "Fresenius Kabi" (...Mandlige patienter bør opfordres til at søge rådgivning om opbevaring af sæd inden behandli...)

Peditrace^® Novum, komb. (Manganchlorid)

Peditrace^®, komb. (Manganchlorid)

Pomalidomid "Grindeks" (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Pomalidomide "Sandoz" (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Pomalidomide Accord (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Pomalidomide Teva (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Pomalidomide Zentiva (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomid og analoger pga. risiko for krydsallergi.)

Ritalin^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

Rytmonorm^® (...Manifest hjerteinsufficiens Præeksisterende sinoatriale, atrioventrikulære og intraventriku...)

Sendoxan^® (...Mange forskellige doseringsskemaer er i anvendelse fx oralt 2-3 mg/kg legemsvægt dgl. paren...)

Tempinix (...Manifest hjerteinsufficiens Signifikant strukturelle hjertesygdomme som: Myokardieinfarkt <...)

Thalidomid "Accord" (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomidanaloger pga. risiko for krydsallergi.)

Thalidomide BMS (Manglende evne til at overholde nødvendige præventionsforholdsregler. Svær overfølsomhedsreaktion på thalidomidanaloger pga. risiko for krydsallergi.)

Tracel^® Novum, komb. (Manganchlorid)

Trinordiol^®, komb. (Manglende erfaring vedr. behandling af patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.)

Triregol, komb. (Manglende erfaring vedr. behandling af patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.)

Tuzulby^® (...Mani. Psykose. Eksisterende eller tidligere svær depression. Ikke-velkontrolleret type 1 bi...)

VANFLYTA^® (Man må ikke tage en ekstra dosis. Ved glemt dosis eller ved opkastning tages den efterfølgende dosis til planlagt tid.)

Vaniqa (...Man bør være opmærksom på, at udtalt ansigtsbehåring kan være forårsaget af: underliggende ...)

Veoza^® (...Manglende erfaring ved: Brystcancer eller andre østrogenafhængige tumorer. Anvendelse anbef...)

Abevmy^® (...gende doser indgives over 30 min. Ved bivirkninger skal behandlingen enten seponeres permanent eller afbrydes midlertidigt - dosisnedsættelse anbefales ikke. Advarsel: Koncentrat ...)

Abilify^® Maintena (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Abraxane (...l 6 måneder efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 3 månede...)

Aceinhib (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Activelle^®, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. U...)

Adriamycin^® (...ng af behandling. Embryoføtal toksicitet Doxorubicin kan forårsage genotoksicitet. Både mandlige og kvindelige patienter skal anvende sikker kontraception under og i en periode ef...)

Aduvanz (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat og atomoxetin Hvis atomo...)

Afqlir^® (...gne episoder skal behandles som nye manifestationer af sygdommen. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år. Manglende erfaring vedr. behandling af ...)

AGAMREE^® (...toin, rifampicin og perikon) kan mindske plasmakoncentrationen af vamorolon og føre til man...)

Agilus^® (...de, og der kan opstå svimmelhed eller ørhed. Disse virkninger kan vare op til 48 timer. Man...)

Agodep - Udgået: 22-12-2025 (...gtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved ri...)

Agomelatin "Glenmark" (...gtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved ri...)

Agomelatin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...gtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved ri...)

Agomelatin "Stada" (...gtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved ri...)

AJOVY (...res på den næste planlagte doseringsdag fra det forrige regime. Når behandlingen med fremanezumab initieres, kan samtidig profylaktisk behandling med andre midler mod migræne fort...)

Akeega^®, komb. (...bekræftet posteriort reversibelt encefalopatisk syndrom (PRES), seponeres behandling permanent. Nedsat knoglemineraltæthed kan forekomme. Der er registreret tilfælde af myelodyspl...)

Alecensa (... antikonception under behandlingen og i mindst 5 uger efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Alendronat "Aurobindo" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Bluefish" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den vanlgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Sandoz" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Stada" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Teva" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alendronat "Viatris" (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Alitretinoin "Nordic Prime" (...Baggrund: Betydelig risiko for human teratogenicitet. Der er meget få humane data for alitretinoin. Alitretinoin er beslægtet med tre...)

Alitretinoin "Orifarm" (...Baggrund: Betydelig risiko for human teratogenicitet. Der er meget få humane data for alitretinoin. Alitretinoin er beslægtet med tre...)

Alkindi (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der er rapporteret om hypertrofisk kardiomyopati efter administration af hydrocortison. Relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur bør udføres. Øvrige Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Almogran^® (... 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Amikacin "Macure" (...med andre antibiotika, se produktresumé . Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika . Peritonealdialyse: Ved dialyse 2 gange ugentlig gives 5 mg/kg legemsvægt eft...)

Amikacin "Medartuum" (...med andre antibiotika, se produktresumé . Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika . Peritonealdialyse: Ved dialyse 2 gange ugentlig gives 5 mg/kg legemsvægt eft...)

Amikacin "Orifarm" (...med andre antibiotika, se produktresumé . Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika . Peritonealdialyse: Ved dialyse 2 gange ugentlig gives 5 mg/kg legemsvægt eft...)

Amiodaron "Hameln" (...3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvid...)

Amiodaronhydrochlorid "2care4" (...3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvid...)

Amitriptylin "Abcur" (...mani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Amitriptylin "EQL Pharma" (...mani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Amorina^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Anafranil^® (...mani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Anastrella^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Anoro Ellipta^®, komb. (...isiko for hjertepåvirkning) Epilepsi Glaukom Urinretention Stærkt nedsat leverfunktion (manglende erfaring). Må ikke anvendes ved astma (øget risiko for svære akutte forværringer ...)

Antabus^® (...Man skal være opmærksom på leverstatus, herunder risiko for ikke-erkendt viral hepatitis eller andre forud eksisterende leversygdomme. Hvis patienten ønsker behandling med disulfiram og det vurderes at patienten er i risikogruppe, men at det ikke vil være muligt at indlede abstinensbehandling uden disulfiram, anbefales mindre, refrakte doser, fx 100 mg dgl. Måling af ALAT anbefales før behandlingsstart, særlig ved klinisk mistanke om leverlidelse eller leverlidelse i anamnesen. Selv om der er alkoholinduceret forhøjelse af ALAT, kan behandlingen påbegyndes, idet man så skal kontrollere, at ALAT normaliseres ved alkoholafholdenhed. I produktresumeet anbefales måling af ALAT hver 14. dag de første 3 måneder og derefter hver 3.-6. måned. I praksis kan dette være vanskeligt at følge og der må være tale om en afvejning af den kliniske fordel af behandlingen for den enkelte patient. Der bør dog foretages måling af ALAT indenfor de første 1-2 uger efter behandlingsstart og hvis patienten frembyder kliniske symptomer på leverpåvirkning (kvalme, almen utilpashed, træthed etc.) eller tidligere har haft en leverlidelse. Risiko for alvorlig leverskade: Alvorlig leverskade forekommer hos 1 ud af 10.000-30.000 behandlede pr. år og ses oftest efter 2-12 ugers behandling (3773) . Patienten bør instrueres om at søge læge ved symptomer på hepatitis. Risiko for nedsat metabolisering til den aktive metabolit og reduceret eller man...)

Apexelsin^® (...l 6 måneder efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 3 månede...)

AQUMELDI^® (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Aranesp^® (...es. Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt af denne undersøges for jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende...)

Arax (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Arax Extra, komb. (...binationspræparater bør generelt undgås i graviditeten. Der er data for paracetamol for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Aritavi (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Seponeres ved udvikling af kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Aromasin (...vejes pga. høj prævalens af alvorlig D-vitaminmangel hos kvinder med tidlig brystkræft. Kvinder med D-vitaminman...)

Asubtela^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Atomoxetin "Glenmark" (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Atomoxetin "Medical Valley" (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Atomoxetin "Orion" (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Atomoxetin "Teva" (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Atomoxetin "Viatris" (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Atomoxetine "Accord" (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Atomoxetine "Sandoz" (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Atomoxetine "Stada" (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Atosiban "Ever Pharma" (...iotokografi (CTG). Hvis der ikke er effekt på veerne efter nogle timers behandling, bør man overveje skift til andet vehæmmende præparat. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske m...)

Attentin^® (...n øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det skønnes, at ekstrapo...)

Avastin^® (...gende doser indgives over 30 min. Ved bivirkninger skal behandlingen enten seponeres permanent eller afbrydes midlertidigt - dosisnedsættelse anbefales ikke. Advarsel: Koncentrat ...)

Avonex^® (...Man har i dette studie dog defineret eksponering som indløsning af en recept i en periode på 6 måneder før graviditeten eller på et tidspunkt i løbet af graviditeten. Dette er er ret dårlig opløsningsgrad af eksponeringsdata, som kompromitterer fortolkningen. Der er formentligt kun et ubetydeligt overlap med den population, som er beskrevet nedenfor. Data fra et pharmacovigilance studie, som kombinerer data fra man...)

Aybintio^® (...gende doser indgives over 30 min. Ved bivirkninger skal behandlingen enten seponeres permanent eller afbrydes midlertidigt - dosisnedsættelse anbefales ikke. Advarsel: Koncentrat ...)

Azathioprin "Orifarm" (...begrænsede data fremgår det, at azathioprin ikke er effektivt hos patienter med arvelig mangel på hypoxanthin-guanin-fosforibosyltransferase (Lesch-Nyhans syndrom). Derfor bør aza...)

Azatioprin "Viatris" (...begrænsede data fremgår det, at azathioprin ikke er effektivt hos patienter med arvelig mangel på hypoxanthin-guanin-fosforibosyltransferase (Lesch-Nyhans syndrom). Derfor bør aza...)

Baclofen "Sintetica" (... at vente til spasticitetssymptomerne er stabile (dvs. mindst 1 år efter skaden), inden man fortsætter med langtidsbehandling med intratekal baclofen. Risiko for antikolinerg bela...)

Bactocin^® (...me. Infusion bør foregå langsomt, dvs. højst 10 mg/minut. for at undgå det såkaldte red man syndrome, dvs. kraftig rødme, kløe og hævelse, der skyldes histaminfrigørelse. Der er r...)

Balversa^® (...idig administration af erdafitinib kan nedsætte virkningen af hormonelle kontraceptiva. Mandlige patienter rådes til at bruge sikker kontraception (f.eks. kondom) og om ikke at do...)

Bavencio^® (...tidigt. Ved grad 3 eller 4 reaktioner skal infusionen stoppes, og avelumab seponeres perman...)

BEKEMV (Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer. Plasmahalveringstid ca. 11 dage.)

Bemfola (...mangel på LH og FSH Individuelt, sædvanligvis 75 IE lutropin-alfa dgl. sammen med 75-150 IE rFSH. Dosis af rFSH kan øges afhængigt af klinisk respons, fx med 37,5 IE eller 75 IE med 7 eller 14 dages interval. Behandling af mandlig hypogonadisme og man...)

Benferol (... børn > 12 år Sædvanligvis 0,625 mg (25.000 IE) 1 gang månedlig. Symptomatisk vitamin D-mangel. 2 støddoser á 50.000 IE i løbet af 1 uge. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 12 å...)

Benlysta (Biotilgængelighed ca. 74 % efter subkutan injektion. Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer. Plasmahalveringstid ca. 19 dage.)

Betaferon^® (...Man har i dette studie dog defineret eksponering som indløsning af en recept i en periode på 6 måneder før graviditeten eller på et tidspunkt i løbet af graviditeten. Dette er er ret dårlig opløsningsgrad af eksponeringsdata, som kompromitterer fortolkningen. Der er formentligt kun et ubetydeligt overlap med den population, som er beskrevet nedenfor. Data fra et pharmacovigilance studie, som kombinerer data fra man...)

Betmiga (... gang dgl. efter 4-8 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 3 år. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Beyfortus^® (...Nirsevimab er et langtidsvirkende, rekombinant, humant IgG1κ monoklonalt antistof rettet mod præfusionskonformationen af F-proteinet på respi...)

Binosto (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Biquetan (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Bisoprolol "2care4" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprolol "Epione" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprolol "Krka" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprolol "Medical Valley" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprolol "Paranova" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprolol "Sandoz" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprolol "Stada" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprolol "Vitabalans" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprolol "Zentiva" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprololfumarat "2care4" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bisoprololfumarat "Nordic Prime" (... kan medføre nedsat respons af adrenalin i forbindelse med allergiske reaktioner. Calciumantagonister af dihydropyridin-typen (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension og en...)

Bleomycin "Accord" (...ste dosis. Baggrunden for anbefalingerne er en mulig mutagen påvirkning af kvindlige og man...)

Bleomycin "Baxter" (...ste dosis. Baggrunden for anbefalingerne er en mulig mutagen påvirkning af kvindlige og man...)

Blincyto (... blinatumomab for at forebygge ALL-recidiv i centralnervesystemet. Midlertidig eller permanent afbrydelse af behandlingen kan blive nødvendig, se produktresumé . Der er begrænset ...)

Bonyl^® (...onen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af ka...)

Bortezomib "Accord" (...tikonception under behandlingen og i mindst 8 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 måne...)

Bortezomib "Stada" (...tikonception under behandlingen og i mindst 8 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 måne...)

Bosentan "Accord" (Baggrund: Teratogent i dyrestudier i doser svarende til humane doser. Graviditet er kontraindiceret under behandling og i mindst 3 måneder efter seponering.)

Bosentan "Zentiva" (Baggrund: Teratogent i dyrestudier i doser svarende til humane doser. Graviditet er kontraindiceret under behandling og i mindst 3 måneder efter seponering.)

Botox^® (...de for dette præparat og kan ikke overføres på andre botulinum type A-toxin-præparater. Manglende erfaring vedr. børn under 12 år (med undtagelse af visse diagnoser som neurogen d...)

Brineura (...Rekombinant form af humant TPP1 (rhTPP1), mangel på hvilket er årsagen til CLN2. Proteolytisk inaktivt proenzym ...)

Brintellix^® (...manglende erfaring. Epilepsi eller andre tilstande med kramper Udvikling af kramper er set. Behandling bør undgås ved ukontrolleret epilepsi. Øget monitorering ved kontrolleret, stabil epilepsi. Behandlingen seponeres ved tegn på forværret epilepsi eller nedsat krampetærskel. Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypomani eller mani Bør anvendes med forsigtighed til patienter med bipolar sygdom, mani eller hypomani pga. risiko for induktion af mani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun fortages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Briumvi^® (Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer. Fordelingsvolumen 0,05 l/kg Terminal plasmahalveringstid 22 dage.)

Buvidal (...dsigt i behandlingen af opioidafhængighed og må kun administreres af sundhedspersonale. Man...)

Cabometyx (...0 mg hver 4. uge. Ved uacceptable bivirkninger kan dosisreduktion, midlertidig eller permanent seponering blive nødvendig, se produktresumé . Bemærk: Kapsler og tabletter med indh...)

Calcium folinate "Kalceks" (Perniciøs anæmi og andre megaloblastære anæmier, som skyldes B 12 -vitaminmangel. Må ikke gives intratekalt.)

Calciumfolinat "Fresenius Kabi" (Perniciøs anæmi og andre megaloblastære anæmier, som skyldes B 12 -vitaminmangel. Må ikke gives intratekalt.)

Calciumfolinate "Sandoz" - Udgået: 22-12-2025 (Perniciøs anæmi og andre megaloblastære anæmier, som skyldes B 12 -vitaminmangel. Må ikke gives intratekalt.)

Calciumgluconat "2care4" (... mens thiazider nedsætter calciumudskillelsen. Calcium kan modvirke virkningen af calciumantagonister. Ceftriaxon må ikke blandes eller administreres samtidigt med calciumholdige ...)

Calciumgluconat "B. Braun" (... mens thiazider nedsætter calciumudskillelsen. Calcium kan modvirke virkningen af calciumantagonister. Ceftriaxon må ikke blandes eller administreres samtidigt med calciumholdige ...)

CAMZYOS^® (...d LVEF 50 - < 55 % bør, uanset LVOT -gradient med Valsalva, vurderes hver 3. måned. Ved man...)

Capecitabin "Stada" (...tikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Capecitabin "Zentiva" (...tikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Capecitabine Accord (...tikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Captopril "Stada" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Carblit (...tændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og plasmaniveauet kontrolleres. Lithiumbehandling overvejes seponeret 2-3 dage forud for større ki...)

Carbomedac^® (...or forværrede kramper (grundet nedsat absorption af phenytoin) og øget toksicitet eller manglende effekt af carboplatin. Andre interaktioner Ciclosporin og sandsynligvis også tacr...)

Carboplatin "Accord" (...or forværrede kramper (grundet nedsat absorption af phenytoin) og øget toksicitet eller manglende effekt af carboplatin. Andre interaktioner Ciclosporin og sandsynligvis også tacr...)

Carboplatin "Fresenius Kabi" (...or forværrede kramper (grundet nedsat absorption af phenytoin) og øget toksicitet eller manglende effekt af carboplatin. Andre interaktioner Ciclosporin og sandsynligvis også tacr...)

Cardiostad (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Cefotaxim "MIP" (...mantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Svære kutane bivirkninger, herunder akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), som kan være livstruende eller dødelige, er blevet indberettet efter markedsføring i forbindelse med behandling med cefotaxim. På tidspunktet for ordinering bør patienterne informeres om tegn og symptomer på hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, som kan tyde på disse reaktioner, bør cefotaxim straks seponeres. Hvis patienten har udviklet AGEP, SJS, TEN eller DRESS ved anvendelse af cefotaxim, må behandling med cefotaxim ikke genoptages og bør seponeres perman...)

Cefotaxim "Navamedic" (...mantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Sære kutane bivirkninger, herunder akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP), Stevens-Johnsons syndrom (SJS), toksisk epidermal nekrolyse (TEN), lægemiddelreaktion med eosinofili og systemiske symptomer (DRESS), som kan være livstruende eller dødelige, er blevet indberettet efter markedsføring i forbindelse med behandling med cefotaxim. På tidspunktet for ordinering bør patienterne informeres om tegn og symptomer på hudreaktioner. Hvis der opstår tegn og symptomer, som kan tyde på disse reaktioner, bør cefotaxim straks seponeres. Hvis patienten har udviklet AGEP, SJS, TEN eller DRESS ved anvendelse af cefotaxim, må behandling med cefotaxim ikke genoptages og bør seponeres perman...)

Ceftazidim "Fresenius Kabi" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved al...)

Ceftazidim "MIP" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved al...)

Cefurax (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved al...)

Cefuroxim "B. Braun" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved al...)

Cefuroxim "Fresenius Kabi" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved al...)

Cefuroxim "MIP" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved al...)

Cefuroxim "Navamedic" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved al...)

Cefuroxim "Nordic Prime" (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved al...)

Cerdelga (...Hjertesygdomme Eliglustat anbefales ikke ved hjertesygdomme pga. manglende erfaring og risiko for ekg-påvirkning ved høje plasmakoncentrationer. Monitorerin...)

Cerezyme^® (...Individuelt, afhængig af de kliniske manifestationer og opnåelse af terapeutiske mål. Initial dosis vil ofte være 60 E/kg legems...)

Cetraxal^® Comp, komb. (...e stærke glukokortikoidholdige hudmidler bør behandling i øregangen højst vare få uger. Man...)

Cidofovir "Macure" (... i den fertile alder bør anvende sikker kontraception. Mænd Produktresumeet angiver, at mandlige patienter bør tilrådes at anvende barriereprævention under og i tre måneder efter ...)

Cidofovir Carefarm (... i den fertile alder bør anvende sikker kontraception. Mænd Produktresumeet angiver, at mandlige patienter bør tilrådes at anvende barriereprævention under og i tre måneder efter ...)

Cifin (...t til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Human...)

Cipralex^® (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Cipramil^® (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. man...)

Ciprofloxacin "Actavis" - Udgået: 11-05-2026 (...t til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Human...)

Ciprofloxacin "Fresenius Kabi" (...t til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Human...)

Ciprofloxacin "HEXAL" (...t til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Human...)

Ciprofloxacin "Krka" (...t til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Human...)

Ciprofloxacin "Navamedic" (...t til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Human...)

Ciprofloxacin "Orion" (...t til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Human...)

Ciprofloxacin "Teva" (...t til børn på grund af bekymring for skader på voksende led, som er set i dyreforsøg. Human...)

Cisatracurium "Kalceks" (...- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved kendt allergi over f...)

Cisordinol^® (...ke effekt og bivirkninger. Akut skizofreni, andre akutte psykoser og svær akut uro samt mani Voksne. 10-50 mg dgl. evt. op til 75 mg dgl. Kronisk skizofreni og andre psykoser Voks...)

Cisplatin "Accord" (...er med 2 l infusionsvæske. Cisplatin infunderes derefter ofte parallelt med 500 ml 15 % mannitol-infusionsvæske. Diuresen bør overstige 100 ml/time. Hvis diuresen falder til < 100...)

Cisplatin "Ebewe" (...er med 2 l infusionsvæske. Cisplatin infunderes derefter ofte parallelt med 500 ml 15 % mannitol-infusionsvæske. Diuresen bør overstige 100 ml/time. Hvis diuresen falder til < 100...)

Citalopram "Jubilant" (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. man...)

Citalopram "Nordic Prime" (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. man...)

Citalopram "Orion" (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. man...)

Citalopram "Sandoz" (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. man...)

Citalopram "Stada" 10, 20 og 40 mg (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. man...)

Citalopram "Stada" 30 mg (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. man...)

Citalopram "Teva" (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. man...)

Citalopram "Viatris" (...inge CYP2C19 metabolisering. Bør ikke anvendes til børn og unge under 18 år, bl.a. pga. manglende erfaring. Delekærven i 30 mg tablet kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan...)

Cliovelle, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. U...)

Clopixol^® (...ke effekt og bivirkninger. Akut skizofreni, andre akutte psykoser og svær akut uro samt mani Voksne. 10-50 mg dgl. evt. op til 75 mg dgl. Kronisk skizofreni og andre psykoser Voks...)

Cloprinex - Udgået: 19-01-2026 (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Clozapin "Accord" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Clozapin "Epione Medicine" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Clozapin "Hexal" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Clozapin "Nordic Prime" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Clurizcare (...se. Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Combar (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Comboval, komb. (...mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er aktuelt stor interesse for mulige sammenhænge mellem eksponering for paracetamol under graviditeten og risiko for påvirket neurologisk udvikling af børnene såvel som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man...)

Cometriq (...40 mg 1 gang dgl. Ved uacceptable bivirkninger kan dosisreduktion, midlertidig eller permanent seponering blive nødvendig, se produktresumé. Bemærk: Glemt dosis kan tages indtil 1...)

Condyline^® (...skal ikke vaskes af. Bemærk: Bør ikke anvendes til børn og unge under 17 år på grund af man...)

Cordan (...3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvid...)

Cordarone^® (...3A4, CYP2C9, CYP2D6 og P-glycoprotein og kan øge eksponering af deres substrater op til mange måneder efter behandling med amiodaron pga. amiodarons lange halveringstid. Se endvid...)

Corodil^® (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Corodil^® Comp, komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Cosentyx^® (...vt. øges til 300 mg hver 2. uge. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge < 6 år. Ved manglende respons i op til 16 uger bør secukinumab seponeres. Ved initialt delvist respons ...)

Coverex-as Komb, komb. (...s, utilstrækkelige data. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Coversyl^® Comp Novum, komb. (...s, utilstrækkelige data. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Coversyl^® Novum (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Cymbalta^® (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Seponeres ved udvikling af kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Cymevene^® (...Ved langtidsbehandling kan toksiske effekter opstå i reproduktionssystemet, evt. med permanent suppression af spermatogenesen. Ganciclovir må betragtes som et potentielt karcinoge...)

Cyramza (... infusionshastigheden reduceres med 50 %, og ved grad 3-4 skal ramucirumab seponeres perman...)

Cytisiniclin "2care4" (...mer. Rygestop bør indtræde senest på femte dagen efter ovenstående behandlingsplan. Ved manglende effekt af behandlingen bør den afbrydes og kan evt. genoptages efter 2-3 måneder....)

Cytisiniclin "Orifarm" (...mer. Rygestop bør indtræde senest på femte dagen efter ovenstående behandlingsplan. Ved manglende effekt af behandlingen bør den afbrydes og kan evt. genoptages efter 2-3 måneder....)

Dabigatran etexilate "Glenmark" (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dabigatran etexilate "Krka" (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dabigatran etexilate "Medical Valley" (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dabigatran etexilate "Orion" (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dabigatran etexilate "Sandoz" (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dabigatran etexilate "Stada Nordic" (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dabigatran etexilate "Zentiva" (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dabigatran etexilate Accord (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dabigatran etexilate Teva (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Dapson "Scanpharm" (...mangel. Bestemmelse af hæmoglobin, leukocyttal og differentialtælling, trombocytter, reticulocytter og methæmoglobin bør foretages ugentligt, indtil terapeutisk effektiv dosis er opnået, derefter hver 3. måned. Albumin, kreatinin og leverenzymer bør initialt bestemmes hver 3. uge, derefter hver 3. måned. HIV-smittede patienter bør observeres omhyggeligt for hæmatologiske bivirkninger. Patienter med anden etnisk oprindelse end nordeuropæisk bør undersøges for glucose-6-fosfatdehydrogenaseman...)

Dawnzera^® (...orventes ikke at respondere på behandling. Genetisk test, hvis muligt, kan anvendes ved man...)

Decigatan (...mer. Rygestop bør indtræde senest på femte dagen efter ovenstående behandlingsplan. Ved manglende effekt af behandlingen bør den afbrydes og kan evt. genoptages efter 2-3 måneder....)

Deflazacort "Nordic Prime" (...tienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Forsigtighed ved allergi inkl. ...)

Deflazacort "XGX Pharma" (...tienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonmangel, behandling heraf og patientens navn og fødselsdato. Forsigtighed ved allergi inkl. ...)

Delepsine^® (...stninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepilepti...)

Delstrigo^®, komb. (...rbedret efter seponering af behandlingen. Knogleabnormiteter såsom osteomalaci, der kan manifestere sig som vedvarende eller forværrede knoglesmerter, og som i sjældne tilfælde bi...)

Denise^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Depakine Chrono (...stninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepilepti...)

Depo-Medrol^® (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. For tidligt fødte børn Der kan udvikles hypertrofisk kardiomyopati efter behandling af for tidligt fødte spædbørn, og der skal derfor udføres relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Deprakine^® Retard (...stninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepilepti...)

Desmopressin "2care4" - Udgået: 22-12-2025 (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk Frysetørrede tabletter anvendes sublingualt uden brug af væske. Ved man...)

Desmopressin "Newbury" (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Ved man...)

Desmopressin "Sandoz" (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Ved man...)

Desmopressin "Stada" (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Ved man...)

Desmopressin "Teva B.V." (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Resoribletten lægges under tungen. Efter opløsning i munden synkes med spyttet. Resoribletten må ikke synkes hele. Kan om nødvendigt knuses og kommes på blød mad, fx yoghurt eller æblemos. Kan tages med eller uden mad. Ved man...)

Desmopressin "Teva" (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis. Ved man...)

Desmopressin "Zentiva" (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Ved man...)

Desmopressinacetat Carefarm (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Ved man...)

Detrusitol Retard (4 mg 1 gang dgl. Bemærk: Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller specialistvurdering bør overvejes.)

Dexamfetamin "Sea Pharma" (...n øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det skønnes, at ekstrapo...)

Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (...n øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det skønnes, at ekstrapo...)

Dexatin (...n øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det skønnes, at ekstrapo...)

Dexfarm (...n øget risiko for preterm fødsel - dette signal var dog kun marginalt og inden for hvad man må betragte som plausibelt forklaret ved residual konfounding. Det skønnes, at ekstrapo...)

Diacomit^® (...hele. Skift mellem kapsler og oral suspension bør foregå under klinisk overvågning pga. man...)

Diflucan^® (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Dinetrel (...mantadin virker i løbet af nogle få dage, men virkningen kan aftage i løbet af nogle få måneders kontinuerlig behandling. Virkningen kan forlænges ved at seponere lægemidlet i 3-4 uger, hvorefter virkningen genoprettes. I denne periode bør igangværende, samtidig antiparkinsonbehandling fortsættes, eller der bør iværksættes behandling med lavdosis-L-dopa, hvis klinisk nødvendigt. Eksisterende antiparkinsonbehandling bør fortsættes i starten af behandlingen med amantadin. Efterfølgende kan dosis af det andet lægemiddel muligvis reduceres gradvist. I tilfælde af øgede bivirkninger bør dosis reduceres hurtigere. Hos patienter, der får høje doser antikolinergika eller L-dopa, bør den indledende behandlingsfase med aman...)

Diprofos Depot (...manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Diprophos (...manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Diprospan^® (...manglende antistofrespons. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling, og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Brug af ultralydsvejledt injektion anbefales. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Divigel^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles me...)

Docetaxel "Accord" (...mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måneder efter afslutning af behandlingen. Denne anbefaling synes baseret på potentiel genotoxicitet og påvirkning af gonadefunktion baseret på dyremodeller. Der er ikke human...)

Docetaxel "Kabi" (...mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måneder efter afslutning af behandlingen. Denne anbefaling synes baseret på potentiel genotoxicitet og påvirkning af gonadefunktion baseret på dyremodeller. Der er ikke human...)

Doleron, komb. (...mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er aktuelt stor interesse for mulige sammenhænge mellem eksponering for paracetamol under graviditeten og risiko for påvirket neurologisk udvikling af børnene såvel som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man...)

Donepezil "Jubilant" (... Enzyminduktorer som fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin og alkohol kan reducere plasmaniveauet af donepezil. Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligv...)

Donepezil "Krka" (... Enzyminduktorer som fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin og alkohol kan reducere plasmaniveauet af donepezil. Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligv...)

Donepezil "Sandoz" (... Enzyminduktorer som fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin og alkohol kan reducere plasmaniveauet af donepezil. Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligv...)

Donepezil "Stada" (... Enzyminduktorer som fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin og alkohol kan reducere plasmaniveauet af donepezil. Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligv...)

Donepezilhydrochlorid "Accord" (... Enzyminduktorer som fx rifampicin, phenytoin, carbamazepin og alkohol kan reducere plasmaniveauet af donepezil. Delirium er set ved samtidig indgift af tolterodin, hvilket muligv...)

Doptelet^® (...mandag, onsdag og fredag. Dosisniveau 2: To ikke sammenhængende dage om ugen, fx mandag og fredag. Dosisniveau 1: Den samme dag hver uge, fx man...)

Doxorubicin "Accord" (...ng af behandling. Embryoføtal toksicitet Doxorubicin kan forårsage genotoksicitet. Både mandlige og kvindelige patienter skal anvende sikker kontraception under og i en periode ef...)

Doxorubicin "Teva" (...ng af behandling. Embryoføtal toksicitet Doxorubicin kan forårsage genotoksicitet. Både mandlige og kvindelige patienter skal anvende sikker kontraception under og i en periode ef...)

Dronedaron 2care4 (...AV-blok af 2. eller 3. grad, komplet eller distalt grenblok, sinusknudedysfunktion, ledningsdefekt i atr...)

Dronedarone "Stada" (...AV-blok af 2. eller 3. grad, komplet eller distalt grenblok, sinusknudedysfunktion, ledningsdefekt i atr...)

Dronedarone Aristo (...AV-blok af 2. eller 3. grad, komplet eller distalt grenblok, sinusknudedysfunktion, ledningsdefekt i atr...)

Drospera^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Duloxetin "Krka" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Seponeres ved udvikling af kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Duloxetin "Nordic Prime" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Seponeres ved udvikling af kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Duloxetin "Stada" (depression) (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Seponeres ved udvikling af kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Duloxetine "Medical Valley" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Seponeres ved udvikling af kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Duloxetine "Viatris" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Seponeres ved udvikling af kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Duloxetine "Zentiva" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk. Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Seponeres ved udvikling af kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Dumirox (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Myokardieinfarkt Man...)

Duodopa^® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...Administreres som en kontinuerlig subkutan infusion 24 timer i døgnet. Voksne Den anbefalede infusionsha...)

Duodopa^® enteralgel, komb. (...n af levodopa. Derfor bør jern og levodopa administreres med mindst 4 timers interval. Amantadin har en synergistisk virkning med levodopa og kan øge levodopa-relaterede bivirknin...)

DuoTrav^®, komb. (...manglende erfaring bør travoprost anvendes med forsigtighed ved inflammatoriske øjenlidelser neovaskulær inflammatorisk lukketvinklet eller medfødt glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom hypertyroidisme Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være perman...)

Dupixent^® (...Atopisk dermatitis og prurigo nodularis Voksne Initialt. 600 mg s.c. efterfulgt af 300 mg hver anden uge...)

Dysport^® (...de for dette præparat og kan ikke overføres på andre botulinum type A-toxin-præparater. Man...)

Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Ebglyss (...Lebrikizumab er et fuldt humant IgG4-monoklonalt antistof, som specifikt binder sig til type 2-cytokinet interleukin-1...)

Ecansya^® (...tikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Efastad (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved tegn på kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Efavirenz "Medical Valley" (...hydrat. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total lactaseman...)

Efavirenz "Sandoz" (...hydrat. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total lactaseman...)

Efavirenz "Teva" (...hydrat. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total lactaseman...)

Efavirenz Aurobindo (...hydrat. Bør ikke anvendes til patienter med hereditær galactoseintolerans, total lactaseman...)

Efexor^® Depot (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Efmody (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge ≥ 12 år: Ved længerevarende behandling af børn og unge skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. Øvrige Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Eletriptan "Nordic Prime" (...r effekt af 40 mg, kan 80 mg som enkeltdosis forsøges ved efterfølgende anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned fo...)

Eletriptan "Orion" (...r effekt af 40 mg, kan 80 mg som enkeltdosis forsøges ved efterfølgende anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned fo...)

Eletriptan Viatris (...r effekt af 40 mg, kan 80 mg som enkeltdosis forsøges ved efterfølgende anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned fo...)

Elfabrio (...mant α-galactosidase-A. Et enzym, der katalyserer hydrolysen af de terminale α-galactosylenheder af oligosakkarider og polysakkarider i lysosomet, hvilket reducerer ophobningen af globotriaosylceramid (Gb3) og globotriaosylsphingosin (Lyso-Gb3). Dvs. at man...)

Eltroxin^® (...sødem er tegn på ACTH-mangel med binyrebarkinsufficiens, må der indgives cortison, inden thyroideahormonbehandling påbegyndes, idet man ellers kan provokere ...)

Elvanse^® (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat og atomoxetin Hvis atomo...)

Emla^®, komb. (... Inden injektion af lokalanæstetika på: Kvindelige kønsorganer: 1-2 g/10 cm 2 i 60 min. Mandlige kønsorganer: 1 g/10 cm 2 i 15 min. Genitalslimhinder: Kirurgisk behandling af afgr...)

Emselex^® (...,5 mg dgl. ved moderat nedsat leverfunktion ( Child-Pugh B ). Bemærk: Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Enacecor, komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enacodan^® (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enalapril "Accord" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enalapril "Epione" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enalapril "Krka" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enalapril "Sandoz" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enalapril "Teva" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Enalaprilmaleat "2care4" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Engerix-B^® (...mant hepatitis B immunglobulin . Hepatitis-B-immunglobulin og vaccine gives i hvert sit lår. Børn < 16 år 10 mikrogram (0,5 ml) i.m., dosis gentages efter 1 md. og 6 mdr. Voksne og børn ≥ 16 år 20 mikrogram (1 ml) i.m., dosis gentages efter 1 md. og 6 mdr. Dialyse- og immunkompromitterede voksne Voksne Der gives dobbeltdosis (40 mikrogram (2 ml)) i.m. fordelt på 2 injektionssteder. Denne dosis gentages efter 1 md., 2 mdr. og 6 mdr. Børn Børn med nyreinsufficiens, inklusiv børn i dialyse, har reduceret antistofrespons for hepatitis B vaccine. Der bør ske testning efter afsluttet vaccination, for at se om der er behov for en yderligere booster. Patienter med hæmofili Dosis kan gives subkutant i sædvanlig dosis eller intradermalt i en dosis på 0,1 ml, hvilket dog kan medføre reduceret immunrespons. Ved ekspositionsuheld gentages dosis efter 1 md., 2 mdr. og 12 mdr. Accelereret vaccination Hvor en hurtig beskyttelse er påkrævet, kan til voksne ≥ 16 år gives 3 intramuskulære injektioner på dag 0, 7 og 21 med en boosterdosis 12 måneder efter den første dosis. Begrænset erfaring vedr. børn. Injektion Injiceres i.m. i regio deltoidea eller hos nyfødte lateralt på lårets forside. Forhold til andre vacciner Kan gives samtidig med human...)

Enhertu (...tikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter eller deres kvindelige partner skal ligeledes anvende sikker antikoncept...)

Enrylaze^® (...mandag /onsdag/fredag 25 mg/ m 2 i.m. mandag og onsdag og 50 mg/m 2 i.m. fredag, eller 25 mg/m 2 i.v. mandag og onsdag og 50 mg/m 2 i.m. fredag, eller 25 mg/m 2 i.v. mandag og onsdag og 50 mg/m 2 i.v. fredag. Gives som i.m. injektion eller i.v. infusion: I.m. injektion: Volumen pr. injektionssted må ikke overstige 2 ml ved legemsoverfladeareal > 0,5 m 2 og 1 ml ved legemsoverfladeareal < 0,5 m 2 . I.v. infusion: Infusionstid over 2 timer. Måling af asparaginaseaktivitet Der er individuelle variationer i asparaginaseaktivitet i serum (SAA-niveau) ved i.v. administration og optimale SAA-niveauer er ≥ 0,1 E/ml. Ved 48-timers i.v. administration, måles dalniveauer af SAA 48 timer efter hver dosering og inden efterfølgende dosis. Hvis SAA-niveauer ≥ 0,1 E/ml ikke kan opnås, skal der overvejes at skifte til i.m. administration. Ved i.v. administration mandag/onsdag/fredag måles dalniveauer af SAA 72 timer efter fredagens dosering og inden efterfølgende dosis man...)

Entolex^® (... før et måltid. De må ikke tygges eller knuses. Bør ikke anvendes til børn < 8 år, pga. man...)

Epysqli^® (Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer. Plasmahalveringstid ca. 11 dage.)

Eribulin "Ever Pharma" (...tikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måne...)

Eribulin "Glenmark" (...tikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måne...)

Eribulin "Stada" (...tikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måne...)

Eribulin Baxter (...tikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måne...)

Erivedge (...er skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 24 mdr. efter seponering. Mandlige patienter skal anvende sikker antikonception i 2 mdr. efter seponering. Der bør an...)

Esbriet - Udgået: 08-12-2025 (...leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Ved ALAT over 5 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen permanent. Risiko for hyponatriæmi Plasma-natr...)

Escitalopram "Accord" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Escitalopram "Bluefish" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Escitalopram "Krka" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Escitalopram "STADA" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Escitalopram "Teva" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Estradiol "Sandoz" (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandle...)

Estrofem^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandle...)

Estrofem^® mite (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandle...)

Estrogel^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt ovariel østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt beha...)

Etindros, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Euthyrox^® (...sødem er tegn på ACTH-mangel med binyrebarkinsufficiens, må der indgives cortison, inden thyroideahormonbehandling påbegyndes, idet man ellers kan provokere ...)

EVENITY^® (...Hypocalcæmi og D-vitaminmangel skal korrigeres inden behandlingsstart. Behandlingen suppleres med tilskud af calciu...)

Evo-Sequi^®, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. P...)

Evra^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Evrysdi (...ste dosis. Mandlige patienter med fertile, kvindelige partnere skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 4 måneder efter mandens sidste...)

Exemestan "Accord" (...vejes pga. høj prævalens af alvorlig D-vitaminmangel hos kvinder med tidlig brystkræft. Kvinder med D-vitaminman...)

Eylea (...manifestationer af sygdommen. Præmaturitets-retinopati (ROP) 0,4 mg (10 mikroliter) som én enkelt intravitreal injektion. Behandling af ROP kan gives bilateralt på samme dag. I alt kan der administreres 2 injektioner pr. øje inden for 6 måneder fra påbegyndelse af behandlingen ved sygdomsaktivitet. Behandlingsintervallet mellem de 2 doser injiceret i det samme øje bør være mindst 4 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter under 18 år (ROP undtaget). Man...)

Ezetimib/Simvastatin "Krka", komb. (...rbrug. Må ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh B og C) pga. man...)

Farpenta^® (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Farydak (...tikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måne...)

Fasenra (...ærk: Midlet er ikke undersøgt ved anvendelse til patienter med organ- eller livstruende manifestation af EGPA. Bemærk Injiceres i overarm, lår eller abdomen. Ved tidligere behandl...)

Femanor^®, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. U...)

Femicept, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Femistad, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Ferinject^® (...skal foretages en vurdering af risici/fordele hos patienter med kronisk infektion, idet man skal tage suppressionen af erytropoiesen i betragtning. Ekstravasation Ekstravasal læka...)

Fesoterodin "Accord" (...ffekt ses efter 2-8 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 17 år. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Fesoterodine "Medical Valley" (...ffekt ses efter 2-8 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 17 år. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Fesoterodine "Stada" (...ffekt ses efter 2-8 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 17 år. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Fetcroja (...Svær overfølsomhed overfor β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved al...)

Fibryga^® (...d 5 ml/min ved medfødt hypo- eller afibrinogenæmi og 10 ml/min. ved erhvervet fibrinogenman...)

Finail^® (...il 12 måneder for tånegle. Bemærk: Bør indtil videre ikke anvendes til børn på grund af man...)

Finasterid "Stada" 1 mg (...andling i 3-6 måneder. Ved seponering af behandlingen vil den oprindelige alopeci atter man...)

Finasteride "Teva" 1 mg (...andling i 3-6 måneder. Ved seponering af behandlingen vil den oprindelige alopeci atter man...)

Fingolimod "Glenmark" (...Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man...)

Fingolimod "Reddy" (...Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man...)

Fingolimod "Zentiva" (...Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man...)

Fixopost, komb. (...Latanoprost: Bør på grund af manglende erfaring anvendes med forsigtighed ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært...)

Fluconazol "2care4" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "Accord" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "Bluefish" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "Epione Medicine" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "Fresenius Kabi" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "HEXAL" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "KRKA" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "Nordic Prime" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "Stada" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fluconazol "Vitabalans" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede levende fødte børn, eksponeret for 200 mg/dag eller mindre - alt overvejende 150 mg - som enkeltdosis. Overordnet er der ingen tegn på, at enkeltdosis på 150 mg medfører en klinisk betydende øget risiko for uønsket fosterpåvirkning. I nogle studier er der en lille øget risiko for hjertemisdannelser og muskuloskeletale misdannelser, men dette er ikke konsistent. En metaanalyse (2021) fandt en øget risiko for kardielle misdannelser ved eksponering i 1ste trimester uanset dosis. Denne analyse er imidlertid fejlagtig, da de anvendte data ikke stemmer overens med de primære data fra især ét studie. En ny og væsentligt bedre metaanalyse (2024) kunne ikke genfinde dette signal. I et stort dansk materiale fandtes der en øget risiko for spontanabort. Dette signal er i genfundet i senere studier og metaanalyser. En ny meta analyse (2024) finder en justeret odds-ratio på 1,6 (1,1-2,4) for miscarriage efter (any) eksponering i 1ste trimester (6 studier, N=6000 eksponerede). Ingen af disse 6 studier kunne med rimelighed korrigere for underliggende sygdom. Der er typisk heller ikke stratificeret på enkeltdosis/kumulativ dosis/behandlingsvarighed. Et meget velgennemført nyt (2025) Norsk populationsbaseret studie med omkring 2100 eksponerede, som IKKE er inkluderet i metaanalysen, fandt et lignende signal. Signalet er heller ikke her ikke forsøgt differentieret på dosis/varighed/kumulativ dosis. I dette studie har man...)

Fludara^® - Udgået: 16-03-2026 (...ntion, mens behandlingen står, på og i mindst 6 måneder efter behandlingens ophør. Mænd Mandlige patienter skal anvende sikre præventionsmetoder og rådes til ikke at gøre en kvind...)

Fludarabinphosphat "Ebewe" (...ntion, mens behandlingen står, på og i mindst 6 måneder efter behandlingens ophør. Mænd Mandlige patienter skal anvende sikre præventionsmetoder og rådes til ikke at gøre en kvind...)

Flumazenil "Hameln" (...manglende effekt inden for 1 min. gives yderligere 0,1 mg (1 ml). Denne dosering kan ved behov gentages med 1 min. mellemrum, indtil en samlet dosis på maksimalt 1 mg (10 ml) er nået. Børn > 1 år 0,01 mg/kg legemsvægt (maksimalt 0,2 mg) i.v. over 15 sek. Ved man...)

Fluorouracil "Paranova" - Udgået: 24-11-2025 (... Der er ingen antineoplastiske lægemidler, hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineopl...)

Fluoxetin "Epione Medicine" (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Fluoxetin "HEXAL" (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Fluoxetin "Orifarm" (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Fluoxetin "Viatris" (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Fluoxetine "Orion" (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Fluzap (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Folimet^® (...mangeltilstand kan udelukkes. Ved behandling af perniciøs anæmi med doser over 0,4 mg vil blodbilledet normaliseres, men den subakutte ødelæggelse af nervesystemet vil fortsætte og give irreversible skader. Denne risiko er der ikke ved profylaktiske doser på 0,2-0,4 mg dagligt, som er for små til at maskere en B 12 -vitaminman...)

Folsyre "Orifarm" (...mangeltilstand kan udelukkes. Ved behandling af perniciøs anæmi med doser over 0,4 mg vil blodbilledet normaliseres, men den subakutte ødelæggelse af nervesystemet vil fortsætte og give irreversible skader. Denne risiko er der ikke ved profylaktiske doser på 0,2-0,4 mg dagligt, som er for små til at maskere en B 12 -vitaminman...)

Folsyre "Vitabalans" (...mangeltilstand kan udelukkes. Ved behandling af perniciøs anæmi med doser over 0,4 mg vil blodbilledet normaliseres, men den subakutte ødelæggelse af nervesystemet vil fortsætte og give irreversible skader. Denne risiko er der ikke ved profylaktiske doser på 0,2-0,4 mg dagligt, som er for små til at maskere en B 12 -vitaminman...)

Fontex^® - Udgået: 08-12-2025 (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Fortum^® (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved al...)

Fosamax^® - Udgået: 16-03-2026 (Ved glemt medicin skal næste dosis tages dagen efter, og derefter fortsætter man det oprindelige regime på den valgte ugedag. Der må ikke tages 2 tabletter på samme dag.)

Froidir (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Frovatriptan "Viatris" (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Frusamil, komb. (...Kontrol af nyrefunktion og serum-elektrolytter skal gennemføres. Furosemid Latent eller manifest diabetes Porfyri Hypotension Stenoser i koronararterierne eller hjernens forsyning...)

Gablofen^® (... at vente til spasticitetssymptomerne er stabile (dvs. mindst 1 år efter skaden), inden man fortsætter med langtidsbehandling med intratekal baclofen. Risiko for antikolinerg bela...)

Gadovist (...et kan være relevant ved fx screening eller yngre patienter i kontrol, som skal scannes mange gange. MRA Legemsvægt 75 kg: 10-20 ml. Helkrops-MRI Voksne Sædvanligvis 0,1 mmol/kg ...)

Ganciclovir "Oresund Pharma" (...Ved langtidsbehandling kan toksiske effekter opstå i reproduktionssystemet, evt. med permanent suppression af spermatogenesen. Ganciclovir må betragtes som et potentielt karcinoge...)

Gencebok (... er sikre. Der er dog ikke rejst bekymring vedrørende sikkerheden i forbindelse med plasmaniveauer op til 50 mg/l. Bemærk: Dosis er angivet som caffeincitrat. Må kun gives som i.v...)

Genotropin^® (...mangel Børn 0,025-0,035 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 0,7-1 mg/m 2 legemsoverflade/døgn til afsluttet vækst. Ved fortsat væksthormonmangel efter afsluttet vækst skal dosis reduceres, se nedenfor. Voksne Væksthormonmangel opstået i barndommen. Sædvanligvis 0,2-0,5 mg/døgn. Dosis justeres løbende baseret på klinisk respons og serum-IGF-I-koncentrationen. Væsthormonman...)

GHRYVELIN (...mangel Ved anden hormonmangel, fx binyre-, thyroidea- og/eller gonade-insufficiens eller diabetes insipidus, bør tilstrækkelig erstatningsterapi med de andre manglende hormoner sikres inden test. Cushings sygdom eller i suprafysiologisk glukokortikoidbehandling Testens effektivitet kan blive påvirket hos patienter med Cushings sygdom eller i suprafysiologisk glukokortikoidbehandling, fx hydrocortison eller tilsvarende > 15 mg/m 2 /dag, hvilket kan føre til falsk positive testresultater. Hypothalamus sygdom Væksthormonman...)

Gilenya^® (...Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man...)

GlucaGen^® (...å kun anvendes i forbindelse med behandling af forgiftninger med β-blokkere eller calciuman...)

Gobivaz^® (...manglende respons efter 3-4 ekstra doser på 100 mg, bør behandlingen revurderes. VarioJect pen kan afgive 0,1-0,45 ml (10-45 mg golimumab) i intervaller på 0,05 ml. Colitis ulcerosa Voksne < 80 kg . Initialt 200 mg s.c. efterfulgt af 100 mg i uge 2 og derefter 50 mg hver 4. uge. Ved utilstrækkeligt respons efter 2. dosis kan evt. fortsættes med 100 mg hver 4. uge. Voksne ≥ 80 kg. Initialt 200 mg s.c. efterfulgt af 100 mg i uge 2 og derefter 100 mg hver 4. uge. Børn og unge ≥ 2 år ≥ 15 kg - 40 kg. Initialt 100 mg s.c. efterfulgt af 50 mg i uge 2 og derefter 50 mg hver 4. uge. Ved remission, eller efter uge 54, kan dosis nedsættes til 25 mg hver 4. uge. ≥ 40 kg - < 80 kg. Initialt 200 mg s.c. efterfulgt af 100 mg i uge 2 og derefter 100 mg hver 4. uge. Ved remission, eller efter uge 54, kan dosis nedsættes til 50 mg hver 4. uge ≥ 80 kg. Initialt 200 mg s.c. efterfulgt af 100 mg i uge 2 og derefter 100 mg hver 4. uge. Ved man...)

Gonal-f^® (...mangel på LH og FSH Individuelt, sædvanligvis 75 IE lutropin-alfa dgl. sammen med 75-150 IE rFSH. Dosis af rFSH kan øges afhængigt af klinisk respons, fx med 37,5 IE eller 75 IE med 7 eller 14 dages interval. Behandling af mandlig hypogonadisme og man...)

Gopten (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Halaven (...tikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måne...)

Harmonet^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Hemlibra^® (...ges i mindst 6 mdr. efter afsluttet emicizumab-profylakse. Se endvidere Interaktioner . Manglende data vedr.: ældre > 77 år moderat til stærkt nedsat nyrefunktion stærkt nedsat le...)

Hoanaca (...Mani og hypomani er forekommet som en almindelig bivirkning hos børn og unge. Regelmæssig kontrol for tegn på mani/hypomani anbefales. Diabetes Risiko for hypoglykæmi hos patienter med diabetes under behandlingen. Hyperglykæmi er forekommet efter seponering. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Hydrocortison "Activase" (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der er rapporteret om hypertrofisk kardiomyopati efter administration af hydrocortison. Relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur bør udføres. Øvrige Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Hydrocortison "Strides" (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der er rapporteret om hypertrofisk kardiomyopati efter administration af hydrocortison. Relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur bør udføres. Øvrige Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Hydrokortison "DAK" (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der er rapporteret om hypertrofisk kardiomyopati efter administration af hydrocortison. Relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur bør udføres. Øvrige Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Hydrokortison "Orion" (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der er rapporteret om hypertrofisk kardiomyopati efter administration af hydrocortison. Relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur bør udføres. Øvrige Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

HyQvia, komb. (...Bemærk: Se Egenskaber, håndtering og holdbarhed vedr. indgivelse af først rekombinant humant hyaluronidase og derefter immunglobulin. Initialt kan gives højere dosering af IgG for...)

Ibrance (...erstatningsdosis. Ved uacceptable bivirkninger kan dosisreduktion, midlertidig eller permanent seponering blive nødvendig, se produktresumé . Erfaring savnes vedr. patienter < 18 ...)

Imigran^® (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. behandling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dag...)

Imipramin "DAK" (...mani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Imurel^® (...begrænsede data fremgår det, at azathioprin ikke er effektivt hos patienter med arvelig mangel på hypoxanthin-guanin-fosforibosyltransferase (Lesch-Nyhans syndrom). Derfor bør aza...)

Indapamid "2care4" (... tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Iridotomi er ikke virksom, da tilstanden skyldes ødem af corpus ciliare. Ve...)

Indapamid "Teva" (... tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Iridotomi er ikke virksom, da tilstanden skyldes ødem af corpus ciliare. Ve...)

Indivina^®, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. P...)

Inegy^®, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...rbrug. Må ikke anvendes ved moderat til svær leverinsufficiens (Child Pugh B og C) pga. man...)

Injexate (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

INOmax^® (...den for 5-20 min. Ved utilstrækkelig effekt kan dosis titreres efter mindst 10 min. Ved manglende effekt efter 30 min. Bør seponering overvejes. Sædvanlig behandlingsvarighed 24-4...)

Inrebic^® (...e/lipase Carbamid og kreatinin. Behandling bør ikke påbegyndes hos patienter med thiaminman...)

Intuniv^® (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat og atomoxetin Hvis atomo...)

Invega^® (... (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Irinotecan "Accord" (...fter den sidste dosis irinotecan. Mænd På grund af potentialet for genotoksicitet, skal mandlige patienter med fertile kvindelige partnere rådgives om at benytte effektiv præventi...)

Irinotecan "Fresenius Kabi" (...fter den sidste dosis irinotecan. Mænd På grund af potentialet for genotoksicitet, skal mandlige patienter med fertile kvindelige partnere rådgives om at benytte effektiv præventi...)

Irinotecan "Sun" (...fter den sidste dosis irinotecan. Mænd På grund af potentialet for genotoksicitet, skal mandlige patienter med fertile kvindelige partnere rådgives om at benytte effektiv præventi...)

Isovorin^® (Perniciøs anæmi og andre megaloblastære anæmier, som skyldes B 12 -vitaminmangel. Må ikke gives intratekalt.)

Ivermectin "Carefarm" - Udgået: 05-01-2026 (...er 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned. Ved massebehandling af onchocerciasis eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé . Scab...)

Ivermectin "Medartuum" (...er 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned. Ved massebehandling af onchocerciasis eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé . Scab...)

Ivermectin "Medical Valley" (...er 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned. Ved massebehandling af onchocerciasis eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé . Scab...)

Ivermectin "Nordic Prime" (...er 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned. Ved massebehandling af onchocerciasis eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé . Scab...)

Ivermectin "Orifarm" (...er 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned. Ved massebehandling af onchocerciasis eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé . Scab...)

Ivermectin "Stada" (...er 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned. Ved massebehandling af onchocerciasis eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé . Scab...)

Iverprasip - Udgået: 22-12-2025 (...er 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned. Ved massebehandling af onchocerciasis eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé . Scab...)

Izamby^® (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Janumet^®, komb. (...indosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt ell...)

Jayempi^® (...begrænsede data fremgår det, at azathioprin ikke er effektivt hos patienter med arvelig mangel på hypoxanthin-guanin-fosforibosyltransferase (Lesch-Nyhans syndrom). Derfor bør aza...)

Jern og vitamin C i komb. (Vitamin-mineral) (...Voksne og børn > 12 år Profylaktisk behandling: 1 tablet dgl. Behandling af jernmangel: 1 tablet op til 3 gange dgl. Bemærk: Tages før eller efter et måltid Begrænset erfa...)

Jinarc (...seres ved bekræftelse af vedvarende eller stigende transaminaseniveauer og seponeres permanent, hvis signifikante stigninger og/eller kliniske symptomer på leverskade vedvarer. Hv...)

Jubbonti^® (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Junod^® (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Kadcyla (...tikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter eller deres kvindelige partner skal ligeledes anvende sikker antikoncept...)

Kalinox, komb. (...met. Andre kontraindikationer: Hjerteinsufficiens. Ubehandlet B12-vitamin- eller folsyremangel. Genetiske forstyrrelser, der involverer metabolismen af B12-vitamin- eller folsyre....)

Kanuma (...Voksne og børn ≥ 6 mdr . uden hurtigt progredierende symptomer på LAL-mangel før 6-måneders-alderen 1 mg/kg legemsvægt i.v. 1 gang hver 2. uge. Dosisøgning til 3...)

Kenalog^® (...manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Benzylalkohol Kenalog® indeholder benzylalkohol der kan give overfølsomhed. Skal også bruges med forsigtighed ved nedsat nyre- og leverfunktion. Læs mere her . Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Keppra^® (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Kerendia^® (...Ved stærkt nedsat leverfunktion (Child-Pugh C) bør behandling ikke påbegyndes pga. manglende data. Ved moderat nedsat leverfunktion (Child-Pugh B) bør behandling monitoreres ...)

Kesimpta^® (Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer. Fordelingsvolumen 0,077 l/kg. Terminal plasmahalveringstid 16 dage.)

Ketoconazole HRA (...sregler Ved aklorhydri bør ketoconazol gives sammen med syreholdige drikkevarer, da den man...)

Kevesy^® (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Kevzara (...C9, CYP2C19 og CYP3A4. Ved hæmning af IL-6, som følge af behandlingen med sarilumab, må man derfor forvente, at ekspressionen af disse enzymer normaliseres, og at dosis af lægemid...)

Kineret^® (...eller invasiv mekanisk ventilering eller ekstrakorporeal membranoxygenering (ECMO) pga. man...)

Kiovig (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. ...)

Klarigen^® (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede (inklusive data for det næsten identiske oxymetazoli...)

Kliogest^®, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. U...)

Klisyri (...n gang dgl. i 5 dage. Behandlingseffekt kan vurderes efter ca. 8 uger. Ved delvis eller manglende effekt bør behandlingen genovervejes. Bemærk: Påføres i et tyndt lag på behandlin...)

Klomipramin "Viatris" (...mani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Klopoxid "DAK" (...Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen. Man...)

Kodimagnyl^® Ikke-stoppende "DAK", komb. (...Frisk gastro-intestinal blødning Blødningstendens (trombocytopeni, vitamin K-mangel, hæmofili) Svær hjerteinsufficiens. Astma eller andre allergiske symptomer udløst af...)

Kodipar^®, komb. (...mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er aktuelt stor interesse for mulige sammenhænge mellem eksponering for paracetamol under graviditeten og risiko for påvirket neurologisk udvikling af børnene såvel som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For codein er der data for man...)

Kombinor, komb. - Udgået: 22-12-2025 (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Konakion^® Novum (...ts sidste uge. Gives ved kendt K-vitaminmangel, ellers gives K-vitamin kun til den nyfødte (se nedenfor). K-vitaminmangel 5-10 mg i.v. eller oralt. Doseringen...)

Koselugo ^® (...falede dosisændringer i produktresumeet. Ved bekræftet RVO bør selumetinib seponeres permanent. Leverværdier Stigninger af ASAT og ALAT kan forekomme og måling af leverværdier anb...)

Kosidina, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Kyprolis (...antikonception under behandlingen og i mindst 1 måned efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Lacidipin "Teva" (...Selektiv calciumantagonist med selektivitet for calciumkanaler i den vaskulære glatte muskulatur. Den prim...)

Lacipil^® (...Selektiv calciumantagonist med selektivitet for calciumkanaler i den vaskulære glatte muskulatur. Den prim...)

Lamictal^® (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamonor (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamoprim (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotab (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "1A Farma" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Bluefish" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Epione" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Nordic Prime" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Orifarm" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Orion" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Stada" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Teva" dispergible tabletter (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Teva" tabletter (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin "Viatris" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamotrigin 1A Pharma (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Lamzede (...1 mg/kg legemsvægt i.v. 1 gang ugentlig. Bemærk: Virkningen af behandlingen med velmanase alfa skal evalueres periodisk, og seponering skal overvejes i tilfælde, hvor der ikk...)

Lanotok (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede i monoterapi uden tegn på overhyppighed af misdannel...)

Latacomp^®, komb. (...Latanoprost: Bør på grund af manglende erfaring anvendes med forsigtighed ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært...)

Latanoprost/Timolol "Nordic Prime", komb. (...Latanoprost: Bør på grund af manglende erfaring anvendes med forsigtighed ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært...)

Latanostad comp, komb. (...Latanoprost: Bør på grund af manglende erfaring anvendes med forsigtighed ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært...)

Latox, komb. (...met. Andre kontraindikationer: Hjerteinsufficiens. Ubehandlet B12-vitamin- eller folsyremangel. Genetiske forstyrrelser, der involverer metabolismen af B12-vitamin- eller folsyre....)

Latuda (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Lazcluze^® (...grad reduceres dosis, behandlingen afbrydes midlertidigt, eller lazertinib seponeres perman...)

Lecigon^®, komb. (...Beregnet til enteral administration ved hjælp af elektronisk pumpe og permanent sonde i duodenum via perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG). Initial behandling og i...)

Ledaga (...Baggrund: Der er ikke humane data. Den systemiske absorption synes umålelig lav, men på baggrund af virkemåden og p...)

Lederspan^® (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Lenalidomid "Grindeks" (...ndst 4 uger efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og mindst 1 uge ef...)

Lenalidomid "SUN" (...ndst 4 uger efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og mindst 1 uge ef...)

Lenalidomid "Zentiva" (...ndst 4 uger efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og mindst 1 uge ef...)

Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (...ndst 4 uger efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og mindst 1 uge ef...)

Lenalidomide "Sandoz" (...ndst 4 uger efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og mindst 1 uge ef...)

Lenalidomide "Stada" (...ndst 4 uger efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og mindst 1 uge ef...)

Lenalidomide Krka (...ndst 4 uger efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og mindst 1 uge ef...)

Lenzetto^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles me...)

Leponex^® (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

LEQEMBI^® (...ed. Behandlingen seponeres, hvis patienten udvikler moderat Alzheimers sygdom eller ved manglende effekt vurderet ud fra kognitiv funktion og kliniske symptomer. Patientinformatio...)

Lercanidipine "Accord" (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt elle...)

Lercanidipine "Orion" (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt elle...)

Lercanidipinhydrochlorid "Ebb Medical" (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt elle...)

Lercanidipinhydrochlorid "Nordic Prime" - Udgået: 02-02-2026 (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciuman...)

Lercanidipinhydrochlorid "Omniapharm" - Udgået: 24-11-2025 (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt elle...)

Lercanidipinhydrochlorid "Rivopharm" (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt elle...)

Lercastad (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt elle...)

Lercatio (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt elle...)

Leverette^® 21, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Levetiracetam "1A Farma" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Accord Healthcare" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Accord" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Actavis Group" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Hospira" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Krka" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Medical Valley" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Nordic Prime" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Orion" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "Stada" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levetiracetam "SUN" (...os patienter med relevant forudeksisterende hjertesygdom eller elektrolytforstyrrelser. Manglende virkning eller forværring af anfald er fx blevet rapporteret hos patienter med ep...)

Levothyroxinnatrium "SERB" (...sødem er tegn på ACTH-mangel med binyrebarkinsufficiens, må der indgives cortison, inden thyroideahormonbehandling påbegyndes, idet man ellers kan provokere ...)

Liberelle, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Lilinorm (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der er rapporteret om hypertrofisk kardiomyopati efter administration af hydrocortison. Relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur bør udføres. Øvrige Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Lionova^® (... at vente til spasticitetssymptomerne er stabile (dvs. mindst 1 år efter skaden), inden man fortsætter med langtidsbehandling med intratekal baclofen. Risiko for antikolinerg bela...)

Lipricain^®, komb. (... Inden injektion af lokalanæstetika på: Kvindelige kønsorganer: 1-2 g/10 cm 2 i 60 min. Mandlige kønsorganer: 1 g/10 cm 2 i 15 min. Genitalslimhinder: Kirurgisk behandling af afgr...)

Lisinoplus, komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Lisinopril "2care4" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Lisinopril "Actavis" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Lisinopril "Epione" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Lisinopril STADA (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Lisipax (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Litarex^® (...tændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og plasmaniveauet kontrolleres. Lithiumbehandling overvejes seponeret 2-3 dage forud for større ki...)

Litiumkarbonat "OBA" (...tændigheder skal behandlingen midlertidigt seponeres, eller dosis skal nedsættes og plasmaniveauet kontrolleres. Lithiumbehandling overvejes seponeret 2-3 dage forud for større ki...)

Livopan, komb. (...met. Andre kontraindikationer: Hjerteinsufficiens. Ubehandlet B12-vitamin- eller folsyremangel. Genetiske forstyrrelser, der involverer metabolismen af B12-vitamin- eller folsyre....)

Lixiana^® (...åbent centralt vene- eller arteriekateter. Svær ukontrolleret hypertension. På grund af man...)

Loceryl^® (...il 12 måneder for tånegle. Bemærk: Bør indtil videre ikke anvendes til børn på grund af man...)

Loette^® 28, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Lojuxta (...vage CYP3A4-hæmmer kan dosis af lomitapid optitreres ud fra LDL-kolesterol og tolerans. Manglende erfaring ved kombination med mere end en svag CYP3A4-hæmmer. Forsigtighed anbefal...)

Lokelma^® (...et indtag af natrium kan medføre væskeophobning og dekompensering, skal monitoreres for manifestation af forværret hjertesvigt. Dette kan omfatte øget dyspnø, ødemer og hurtig væg...)

Lorazepam "Macure" (...Dosis justeres individuelt. Præmedicinering, voksne og børn > 12 år Intravenøst: Sædvanligvis 0,044 mg/k...)

Lucentis^® (...ndet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, no...)

Lucosil^® - Udgået: 24-11-2025 (...rpura haemorrhagica, drug fever, icterus eller dermatitis. Glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel. Ammoniumchlorid og methenamin. Spædbørn under 2 måneder og præmature må ikke behand...)

Lunsumio^® (...ikke administreres ved aktive infektioner. Vacciner må ikke gives under behandling pga. man...)

Lurasidone "Accord" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Lurasidone "Orifarm" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Luxturna^® (...je. Biofordelingen blev vurderet tre måneder efter subretinal administration hos ikke-humane primater. De højeste niveauer af vektor-DNA-sekvenser blev påvist i intraokulære væske...)

Lyfnua^® (Voksne 45 mg 2 gange dgl. Bemærk : Manglende erfaring vedr. børn og unge < 18 år. Tabletterne skal synkes hele. Må ikke deles, knuses eller tygges. Kan tages med eller uden mad.)

Lynparza^® (...Mandlige patienter skal bruge kondom under behandlingen og i 3 måneder efter sidste dosis med Lynparza, når de har samleje med en gravid kvinde eller en kvinde i den fertile alder. Kvindelige partnere til mandlige patienter skal også anvende højeffektiv antikonception, hvis de er i den fertile alder. Man...)

Lyomet (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Lyribastad (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Lyrica^® (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Lysodren^® (...neders behandling eller i tilfælde af toksicitet kan dosis reduceres til 1-2 g dgl. Ved manglende effekt efter 3 mdr. kan dosis øges. Hvis plasmamonitorering er mulig, kan der ini...)

Malonetta, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Maltrecol (...dgl. Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt: 100 mg dag 1 (fx mandag) 100 mg dag 3 (fx onsdag) 150 mg dag 5 (fx fredag). Supplerende terapi mod alkoholis...)

Marilamed, komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Marlodon (... anvendelse i behandlingen af opioidafhængighed er den lange virkningstid, der medfører manglende oplevelse af sus eller være høj hos brugeren ved oral indtagelse. Den antagonisti...)

Marplan^® (...man derfor undgå at indtage meget tyraminholdige fødevarer, dvs. typisk fødevarer, der har været gennem fermentering eller lignende, fx lagret ost, pølser, marineret sild, fermenterede sojaprodukter (sojasovs, tofu). Tryptophan er et forstadie til serotonin. Indtag af tryptophan kan medføre øget niveau af serotonin og øget risiko for udvikling af serotoninsyndrom, når nedbrydningen af serotonin er nedsat gennem hæmning af MAO-A. Fødevarer med et højt indhold af tryptophan er bl.a. æg (særligt hviden), visse typer ost (fx parmasan), sojaprodukter, sesamfrø, visse typer kød. Se desuden frida.fooddata.dk fra Fødevareinstituttet, DTU for mere omfattende lister over fødevarer med højt indhold af tyramin eller tryptophan. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mavenclad^® (... påvirker DNA-syntesen, kan der forventes virkninger på den humane gametogenese. Derfor skal mandlige patienter tage forholdsregler for at undgå, at deres kvi...)

Maxalt^® Smelt (... tabletter skal lægges oven på tungen. Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Mayzent^® (...Baggrund: Der er ikke humane data, men konsistente data fra dyreforsøg tyder på et væsentligt humant teratogent potentiale ved relevante dos...)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 % (...mangel Dinitrogenoxid inaktiverer vitamin B12. Hæmatologisk monitorering anbefales ved løbende administration i over 6 timer. Forsigtighed ved risiko for B12- eller folsyreman...)

Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 % (...mangel Dinitrogenoxid inaktiverer vitamin B12. Hæmatologisk monitorering anbefales ved løbende administration i over 6 timer. Forsigtighed ved risiko for B12- eller folsyreman...)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" (...mangel Dinitrogenoxid inaktiverer vitamin B12. Hæmatologisk monitorering anbefales ved løbende administration i over 6 timer. Forsigtighed ved risiko for B12- eller folsyreman...)

Medrol^® (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Melatal^® (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Melatonin "2care4" (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Melatonin "AGB" (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Melatonin "Evolan" (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Melatonin "Glenmark" (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Melatonin "Orifarm" (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Melatonin "Pharma Nord" (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Melatonin "Unimedic Pharma" (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Mellozzan (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Menopur^® (...ler har opnået en diameter på 18-20 mm, gives hCG. Behandling af mandlig hypogonadisme og mandlig infertilitet med menopausehormon kræver særlig andrologisk e...)

Mercilon^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Meriofert Set (...ler har opnået en diameter på 18-20 mm, gives hCG. Behandling af mandlig hypogonadisme og mandlig infertilitet med menopausehormon kræver særlig andrologisk e...)

Meropenem "B.Braun" (...påvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis synd...)

Meropenem "Bradex" (...påvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis synd...)

Meropenem "Fresenius Kabi" (...påvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis synd...)

Meropenem "Navamedic" (...påvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis synd...)

Meropenem "Stada" (...påvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis synd...)

Meropenem "SUN" (...påvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. Ved brug af andre betalaktamantibiotika er der rapporteret overfølsomhedsreaktioner, der udviklede sig til Kounis synd...)

Metadon "2care4" (... anvendelse i behandlingen af opioidafhængighed er den lange virkningstid, der medfører manglende oplevelse af sus eller være høj hos brugeren ved oral indtagelse. Den antagonisti...)

Metadon "DAK" tabletter (... anvendelse i behandlingen af opioidafhængighed er den lange virkningstid, der medfører manglende oplevelse af sus eller være høj hos brugeren ved oral indtagelse. Den antagonisti...)

Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (... anvendelse i behandlingen af opioidafhængighed er den lange virkningstid, der medfører manglende oplevelse af sus eller være høj hos brugeren ved oral indtagelse. Den antagonisti...)

Metex^® (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Metformin "Accord" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Actavis" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Aurobindo" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Bluefish" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Medical Valley" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Orifarm" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Sandoz" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Teva B.V." (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Teva" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Metformin "Zentiva" (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Methofill (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Methotrexat "Accord" (...ndlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Man må sikre høje diureser, og urinen skal holdes alkalisk både før og i 3 dage efter indgi...)

Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (...ndlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Man må sikre høje diureser, og urinen skal holdes alkalisk både før og i 3 dage efter indgi...)

Methotrexat "Sandoz" (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Methotrexate "Accord" - Udgået: 24-11-2025 (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Methotrexate "Pfizer" (...ndlingen styres under nøje kontrol af leukocyt- og trombocyttal samt af nyrefunktionen. Man må sikre høje diureser, og urinen skal holdes alkalisk både før og i 3 dage efter indgi...)

Methylprednisolone "Orion" (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Monitorering anbefales hos patienter med hurtig prolifererende tumorer, høj tumorbyrde og høj følsomhed over for cytotoksiske midler. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Microgyn^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Midazolam "Accord" (...mg/ml. Højere koncentrationer bør fortyndes til 1 mg/ml. Bemærk: Ved i.v. injektion bør man have midler til rådighed til behandling af en evt. respirationsinsufficiens. Rektal ind...)

Midazolam "Accordpharma" (...mg/ml. Højere koncentrationer bør fortyndes til 1 mg/ml. Bemærk: Ved i.v. injektion bør man have midler til rådighed til behandling af en evt. respirationsinsufficiens. Rektal ind...)

Midazolam "B. Braun" (...i.v. pr. time. Bemærk: Infusionshastigheden genvurderes hyppigt. Ved i.v. injektion bør man have midler til rådighed til behandling af en evt. respirationsinsufficiens. Til børn <...)

Midazolam "Hameln" (...mg/ml. Højere koncentrationer bør fortyndes til 1 mg/ml. Bemærk: Ved i.v. injektion bør man have midler til rådighed til behandling af en evt. respirationsinsufficiens. Rektal ind...)

Mifegyne (...å ikke genoptages ved svære kutane reaktioner. Underernæring Anvendelse bør undgås pga. manglende erfaring. Lægemidlet har en bivirkningsprofil med diarré, kvalme, opkastninger og...)

Mifepriston "Paranova" (...å ikke genoptages ved svære kutane reaktioner. Underernæring Anvendelse bør undgås pga. manglende erfaring. Lægemidlet har en bivirkningsprofil med diarré, kvalme, opkastninger og...)

Miglustat "Bluefish" (...il 100 mg 1-2 gange dgl. ved diarré. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter 70 år. Niemann-Picks sygdom, type C Voksne og børn > 12 år. 200 mg 3 gange dgl. Børn 1,25 200 mg x 3...)

Miglustat "Dipharma" (...il 100 mg 1-2 gange dgl. ved diarré. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter 70 år. Niemann-Picks sygdom, type C Voksne og børn > 12 år. 200 mg 3 gange dgl. Børn 1,25 200 mg x 3...)

Miglustat Gen.Orph (...il 100 mg 1-2 gange dgl. ved diarré. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter 70 år. Niemann-Picks sygdom, type C Voksne og børn > 12 år. 200 mg 3 gange dgl. Børn 1,25 200 mg x 3...)

Mini-Pe^® (...Ved amenoré må graviditet overvejes. Ved hyppige blødninger må man udelukke organisk årsag. Seponering bør overvejes ved førstegangsforekomst af migræneag...)

Minirin^® (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Sublingualt Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Næsespray Må ikke anvendes til behandling af enuresis nocturna/nykturi hos hverken børn eller voksne pga. risiko for kramper fremkaldt af hyponatriæmi. Frysetørrede tabletter anvendes sublingualt uden brug af væske. Ved man...)

Minirin Melt - Udgået: 24-11-2025 (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk Frysetørrede tabletter anvendes sublingualt uden brug af væske. Ved man...)

Minulet^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Mirabella, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Mircera^® (...rvåges. Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt undersøges for: Jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende inf...)

Mirtazapin "Actavis" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mirtazapin "Bluefish" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mirtazapin "HEXAL" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mirtazapin "KRKA" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mirtazapin "Orion" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mirtazapin "Paranova" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mirtazapin "Sandoz" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mirtazapin "Stada" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mirtin^® (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Mitforgen (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Laktatacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom. Metformin kan reducere niveauet af B 12 -vitamin. Risikoen for lave B 12 -vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B 12 -man...)

Mitoxantron "Ebewe" (...Maligne lidelser Mange typer af behandlingsskemaer anvendes, afhængig af sygdommen og evt. andre midler i ko...)

M-M-Rvaxpro^®, komb. (... og 100 % af de vaccinerede. Revaccination i 4-års-alderen virker som booster og sikrer mangeårig immunitet. Immunresponset er lidt dårligere hos børn i alderen 9-12 måneder, hvil...)

Mounjaro^® (...en potentielle risiko for dehydrering og der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel og elektrolytforstyrrelser. Tirzepatid er ikke undersøgt ved svær sygdom i mave-tarm...)

Moviprep^®, komb. (...rmsygdom Toksisk megacolon Ventrikeltømningsforstyrrelser Glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel Indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Må derfor ikke anven...)

Multaq^® (...AV-blok af 2. eller 3. grad, komplet eller distalt grenblok, sinusknudedysfunktion, ledningsdefekt i atr...)

Myalepta (... ml) Dosisjusteringer Ud fra klinisk respons kan dosis justeres jf. produktresumé . Ved manglende klinisk respons efter 6 måneders behandling kontrolleres, om der anvendes korrekt...)

Mylotarg (... kontraceptionsmetoder under behandlingen og i mindst 7 måneder efter den sidste dosis. Mandlige patienter : I produktresumeet anbefales at anvende to effektive kontraceptionsmeto...)

Myozyme^® (...bør øget dosis og immunmodulerende behandling gives fra behandlingsstart. Ligeledes kan man for late-onset patienter, som har klinisk progression på 20 mg/kg overveje dosisøgning ...)

Mysimba, komb. (...raindiceret ved nuværende eller tidligere bipolar lidelse pga. risiko for inducering af manisk episode. Epilepsi eller andre tilstande med kramper Bupropion er forbundet med en do...)

Naltrexon "Accord" (...dgl. Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt: 100 mg dag 1 (fx mandag) 100 mg dag 3 (fx onsdag) 150 mg dag 5 (fx fredag). Supplerende terapi mod alkoholis...)

Naltrexon "AOP" (...dgl. Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt: 100 mg dag 1 (fx mandag) 100 mg dag 3 (fx onsdag) 150 mg dag 5 (fx fredag). Supplerende terapi mod alkoholis...)

Naltrexone "POA Pharma" (...dgl. Daglig dosering kan evt. ændres til dosering tre gange ugentligt: 100 mg dag 1 (fx mandag) 100 mg dag 3 (fx onsdag) 150 mg dag 5 (fx fredag). Supplerende terapi mod alkoholis...)

Naproxen "Evolan" (...onen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af ka...)

Naproxen "Mashal" (...onen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af ka...)

Naproxen "Nordic Prime" (...onen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af ka...)

Naproxen "Paranova" (...onen er derfor kun klinisk relevant ved nedsat GFR. Naproxen kan nedsætte virkningen af mange antihypertensiva, fx diuretika, beta-blokkere og ACE-hæmmere. Ved samtidig brug af ka...)

Naratriptan "Ebb Medical" (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Naratriptan "Teva" (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Nasacort^® (...dgl. i højst 3 mdr. Bemærk: Omrystes inden brug. Bør ikke anvendes til børn under 2 år. Manglende erfaring vedr. kontinuerlig behandling af børn under 12 år i mere end 3 måneder. ...)

Natrilix^® Retard (... tryk forbliver ukontrolleret, da ubehandlet akut snævervinklet glaukom kan føre til permanent synstab. Iridotomi er ikke virksom, da tilstanden skyldes ødem af corpus ciliare. Ve...)

Naveruclif ^® (...l 6 måneder efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 3 månede...)

Neo-Mercazole^® - Udgået: 22-12-2025 (... Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse,...)

NeoRecormon^® (...rvåges. Ved behandlingens begyndelse og ved manglende effekt undersøges for: Jern-, folat- eller vitamin B 12 -mangel, aluminiumintoksikation, tilstødende inf...)

Neupro^® (...s er 8-16 mg/24 timer. Den maksimale dosis er 16 mg/24 timer. I et enkelt studium fandt man, at 75 % (27 af 34 patienter) tålte en dosis på 24 mg/24 timer. Bemærk: Erfaring savnes...)

Nevirapine "Medical Valley" (...ehandlingen ikke genoptages, selvom ALAT er normaliseret. Behandlingen skal afbrydes permanent, hvis der udvikles alvorlig udslæt eller udslæt sammen med feber, blæredannelse, mun...)

Nevirapine "Viatris" (...ehandlingen ikke genoptages, selvom ALAT er normaliseret. Behandlingen skal afbrydes permanent, hvis der udvikles alvorlig udslæt eller udslæt sammen med feber, blæredannelse, mun...)

Nexplanon (... indsættelsen af implantatet. Implantatet skal fjernes eller skiftes senest efter 3 år. Manglende erfaring hos unge < 18 år. Hvis implantatet ikke kan palperes, bør det lokalisere...)

Nexviadyme (...bør øget dosis og immunmodulerende behandling gives fra behandlingsstart. Ligeledes kan man for late-onset patienter, som har klinisk progression på 20 mg/kg overveje dosisøgning ...)

Niapelf^® (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Niddazol (...volumen og opkoncentreres i fedtvæv, nyre og lever, og ved længerevarende behandling må man forvente en højere koncentration i modermælken. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos ...)

Nimbex^® (...- depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning. Stor forsigtighed ved kendt allergi over f...)

Nintedanib "Zentiva" (... normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen...)

Nintedanib Viatris (... normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen...)

Niontix (...mangel Dinitrogenoxid inaktiverer vitamin B12. Hæmatologisk monitorering anbefales ved løbende administration i over 6 timer. Forsigtighed ved risiko for B12- eller folsyreman...)

Nitrofurantoin "EQL Pharma" (...mange tusinde 1. trimester-eksponerede uden tegn på væsentlig overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Kohorte data er uden signal, mens nogle case-kontrol studier viser en lille overhyppighed af misdannelser. Tilfælde af hæmolytisk anæmi hos nyfødte har været meddelt ved anvendelse sent i graviditeten, men må formodes at være en sjælden bivirkning. Behandling bør derfor undgås de sidste uger før fødslen. Bør ikke anvendes ved kendt glucose-6-fosfatdehydrogenaseman...)

Nocdurna (...rogram 1 time før sovetid. Bemærk: Tabletterne skal indtages sublingualt uden vand. Ved manglende effekt efter 4 ugers behandling med dosisøgning bør behandlingen seponeres. Ældre...)

Nocutil (...manglende effekt. Væskeindtaget skal begrænses til mindst muligt i perioden 1 time før til 8 timer efter administration. Spontan helbredelse er mulig. Derfor anbefales behandlingspause hver tredje måned. Nykturi Voksne 65 år. Behandling med desmopressin kan generelt ikke anbefales til ældre over 65 år. Skønnes behandling til ældre over 65 år nødvendig bør s-natrium måles før behandlingen igangsættes, 3 dage efter behandlingsstart eller dosisforøgelse samt hvis det i løbet af behandlingen skønnes nødvendigt. Bemærk: Delekærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv tablet indeholder halv dosis. Ved man...)

Nordimet (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Norditropin^® (...mangel Børn 0,025-0,035 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 0,7-1 mg/m 2 legemsoverflade/døgn til afsluttet vækst. Ved fortsat væksthormonmangel efter afsluttet vækst skal dosis reduceres, se nedenfor. Voksne Væksthormonmangel opstået i barndommen. Sædvanligvis 0,2-0,5 mg/døgn. Dosis justeres løbende baseret på klinisk respons og serum-IGF-I-koncentrationen. Væsthormonman...)

Noresmea^®, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. U...)

Norethisteron/estrogen "2care4", komb. - Udgået: 05-01-2026 (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. U...)

Noritren^® (...mani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Normosang^® (...nfaldet. For at reducere den lokale vævsirritationen, anbefales opblanding af hæmin i human...)

Novabig (...mant hepatitis B immunglobulin. Humant hepatitis B immunglobulin bør om muligt tidligst administreres 3-4 uger efter vaccination med levende svækkede virusvacciner. Human...)

Novofem^®, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. P...)

NovoThirteen^® (...dling herfor iværksættes. Inden behandling bestemmes patientens subunit-mangel, da mangel på koagulationsfaktor XIII B-subunit nedsætter virkningen af catride...)

Nplate^® (...erefter kontrolleres trombocyttallet med en måneds interval. Ved manglende respons eller manglende opretholdelse af et respons i trombocyttal bør de tilgrund...)

NUBEQA^® (...eret leverskade relateret til darolutamid, skal behandling med darolutamid seponeres perman...)

Nyxoid (...oksne og unge ≥ 14 år 1,8 mg i det ene næsebor. I visse tilfælde gives flere doser: Ved manglende reaktion på 1. dosis gives der efter 2-3 minutter en 2. dosis. Ved reaktion på 1....)

Obodence^® (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Ocrevus^® (Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer. Fordelingsvolumen 0,04 l/kg. Terminal plasmahalveringstid 26 dage.)

Octagam^® (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. ...)

Octreoanne^® (...fter 3 injektioner til 40 mg i.m. hver 4. uge. Skift af somatostatinanlog overvejes ved manglende remission eller bivirkninger. Væksthormon, IGF-1 og lever-galdetal bør vurderes h...)

Oculokom, komb. (...Latanoprost: Bør på grund af manglende erfaring anvendes med forsigtighed ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært...)

Odomzo (...l. Graviditetstest skal derudover foretages månedligt. Såvel kvinder i fertil alder som mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 20 måneder ef...)

Odrik^® (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Ofev^® (... normalgrænse med samtidige symptomer på nedsat leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Kontraception Det skal sikres, at fertile kvinder ikke er gravide, før behandlingen...)

OKEDI^® (...100 mg hver 28. dag anbefales ikke. Ældre > 65 år Forsigtighed vedr. ældre > 65 år pga. manglende erfaring med depotbehandling hver 28. dag. Tolerabilitet for oral behandling med ...)

Olanzapin "Accord" (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Olanzapin "Actavis" (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Olanzapin "Stada" filmovertrukne tabletter (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Olanzapin "Stada" smeltetabletter (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Olanzapine "Glenmark Europe" (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Olanzapine "Glenmark" (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Olanzapine "Teva" (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Olanzapine "Viatris" (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Olmesartan medoxomil "Krka" (...kg: Maksimalt 20 mg dgl. Bemærk: Må ikke tygges. Bør ikke anvendes til børn < 1 år pga. manglende data. Der er ingen anbefaling vedr. dosering til børn 1-5 år. Foreliggende data k...)

Omlyclo^® (...00-1.500 300 375 525 600 ** ** ** ** ** ** * Administration hver 4. uge, se tabel 1. ** Manglende data for dosisanbefaling. Ved IgE ≤ 200 IE/ml administreres kun hver 4. uge, se t...)

Omnitrope^® (...mangel Børn 0,025-0,035 mg/kg legemsvægt/døgn s.c., svarende til 0,7-1 mg/m 2 legemsoverflade/døgn til afsluttet vækst. Ved fortsat væksthormonmangel efter afsluttet vækst skal dosis reduceres, se nedenfor. Voksne Væksthormonmangel opstået i barndommen. Sædvanligvis 0,2-0,5 mg/døgn. Dosis justeres løbende baseret på klinisk respons og serum-IGF-I-koncentrationen. Væsthormonman...)

Ondansetron "Accord" (...dst 30 sekunder eller som korttidsinfusion over 15 min. umiddelbart før kemoterapi. Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontin...)

Ondansetron "Accordpharma" (...dst 30 sekunder eller som korttidsinfusion over 15 min. umiddelbart før kemoterapi. Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontin...)

Ondansetron "Fresenius Kabi" (...dst 30 sekunder eller som korttidsinfusion over 15 min. umiddelbart før kemoterapi. Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontin...)

Ondansetron "Hameln" (...dst 30 sekunder eller som korttidsinfusion over 15 min. umiddelbart før kemoterapi. Ved manglende effekt kan dosis gentages hver 4. time i alt 2 gange eller alternativt som kontin...)

Ontozry^® (... Uge 9 og 10 Vedligeholdelsesdosis 200 mg Uge 11 og 12 og fremefter Dosisoptimering Ved manglende anfaldskontrol kan gives doser over 200 mg dgl. Dosis øges med 50 mg/dag hver 2. ...)

Onytec (... 9-12 måneder for tånegle. Bemærk: Bør indtil videre ikke anvendes til børn på grund af man...)

Oracea (... doxycyclin i en formulering, der er beregnet til at producere anti-inflammatoriske plasmaniveauer under den antimikrobielle grænse. Må ikke anvendes til behandling af infektioner...)

Orencia^® (...Legemsvægt Dosis 100 kg 1.000 mg Gives som i.v. infusion over 30 minutter. Bemærk: Ved manglende respons efter 6 måneder bør behandlingen revurderes. Polyartikulær juvenil idiopa...)

Orfiril^® (...stninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepilepti...)

Orimelan (...st mellem kl. 20 og kl. 4 lokal tid. Der bør højest gennemføres 16 behandlinger per år. Manglende erfaring vedr. anvendelse på indikationen jetlag til børn og unge under 18 år. Sø...)

Orkambi, komb. (.... Initiering af behandling hos patienter med pulmonal eksacerbation anbefales ikke pga. manglende erfaring. Pga. mulig risiko for katarakt bør pædiatriske patienter undersøges oft...)

Orungal (...volumen og opkoncentreres i fedtvæv, nyre og lever, og ved længerevarende behandling må man forvente en højere koncentration i modermælken. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos ...)

Ospen^® (...Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er rapport...)

Osvyrti^® (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Otrivin^® ukonserveret (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede (inklusive data for det næsten identiske oxymetazoli...)

Ovaleap (...mangel på LH og FSH Individuelt, sædvanligvis 75 IE lutropin-alfa dgl. sammen med 75-150 IE rFSH. Dosis af rFSH kan øges afhængigt af klinisk respons, fx med 37,5 IE eller 75 IE med 7 eller 14 dages interval. Behandling af mandlig hypogonadisme og man...)

Oxytocin "Orifarm" (...Mangegangsfødende. Vesvækkelse Man bør være opmærksom på, at vesvækkelse kan skyldes et mekanisk misforhold, hvor vestimulation er kontraindiceret. Brug af store doser I større doser kan der fremkaldes uterine kontraktioner af en mere tonisk type. En overdosering vil derfor medføre ineffektive veer og øget hviletonus eller hurtigt på hinanden følgende veer og en deraf følgende risiko for asfyksi eller uterusruptur. Risiko for væskeretention Oxytocin kan give væskeretention, hvorfor det bør anvendes med forsigtighed ved svær svangerskabsforgiftning. Risiko for vandintoksikation med svære elektrolytforstyrrelser, bevidsthedssløring og kramper ved infusion af oxytocin gennem man...)

Oyavas^® (...gende doser indgives over 30 min. Ved bivirkninger skal behandlingen enten seponeres permanent eller afbrydes midlertidigt - dosisnedsættelse anbefales ikke. Advarsel: Koncentrat ...)

Padcev^® (...manent eller midlertidigt afhængigt af sværhedsgraden, jf. tabel 1 i produktresumé. Ved hyperglykæmi Behandlingen afbrydes ved P-glucose > 13,9 mmol/L og må først genoptages, når værdien er 13,9 mmol/L eller under. Ved perifer neuropati Behandlingen seponeres ved perifer neuropati grad 3 eller højere. Afbrydelse af behandlingen og evt. efterfølgende dosisreduktion ved perifer neuropati grad 2, jf. tabel 1 i produktresumé. Ved øjenlidelser Behandling med øjendråber mod tørre øjne. Henvisning til øjenlæge ved vedblivende øjensymptomer eller forværring. Ved pneumonitis Behandlingen afbrydes ved pneumonitis grad 2 og dosisreduktion overvejes. Ved pneumonitis grad ≥ 3 seponeres behandling perman...)

Palexia (...manglende smertekontrol 1. dag efter 1 time kan evt. suppleres med ekstra dosis, men døgndosis 1. døgn må ikke overstige 700 mg. Børn ≥ 2 år . Initialt 1,25 mg/kg legemsvægt hver 4. time. Højst 7,5 mg/kg legemsvægt dgl. Bemærk: Ved behov for længerevarende smertelindring af voksne bør skiftes til depottabletter. Bør ikke anvendes til børn 6 år. 1.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Startdosis maksimalt 50 mg. Dosis kan øges med 25 mg til patienter med legemsvægt under 40 kg eller dosisøgning på 25 mg eller 50 mg til patienter med legemsvægt over 40 kg, med mindst 2 dage mellem dosisøgningerne. Maksimalt 3.5 mg pr. kg legemsvægt hver 12. time. Totaldosis på 500 mg pr. dag (250 mg hver 12. time) bør ikke overskrides. Bemærk: Depottabletter kan ikke anvendes til akutte smerter eller til smertegennembrud ved kroniske smerter. Bør ikke anvendes til børn og unge < 6 år pga. man...)

Paliperidon "2care4" (... (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Paliperidon "Ebb Medical" (... (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Paliperidon "Epione" (... (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Paliperidon "Krka" (... (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Paliperidon "Nordic Prime" (... (3895) (5687) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Paliperidon "Teva" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Paliperidone "Exeltis" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Paliperidone "Stada" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Palmeux^® - Udgået: 13-04-2026 (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Pamol^® (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Pamol^® Flash (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Pancillin^® (...Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er rapport...)

Panodil^® (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Panodil^® Extra, komb. (...binationspræparater bør generelt undgås i graviditeten. Der er data for paracetamol for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Pantoloc^® - Udgået: 27-04-2026 (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Pantoprazol "2care4" (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Pantoprazol "Kalceks" (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Pantoprazol "KRKA" (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Pantoprazol "Sandoz" (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Pantoprazol "Stada" (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Pantoprazol "SUN" (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Pantoprazol "Takeda" (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Pantoprazole "Teva" (...ing. Påvirkning af vitamin B12 absorption Syrepumpehæmmere har været associeret med B12 mangel pga. hypo- eller aklorhydri. Opmærksomhed på en mulig risiko for nedsat vitamin B12 ...)

Paracetamol "B. Braun" (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Paracetamol "Baxter" (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Paracetamol "Krka" (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Paracetamol "Medical Valley" (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Paracetamol "Orifarm" (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Paracetamol "Sandoz" (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Paracetamol "Zentiva" (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Paracetamol/Ibuprofen "Viatris", komb. (...mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er aktuelt stor interesse for mulige sammenhænge mellem eksponering for paracetamol under graviditeten og risiko for påvirket neurologisk udvikling af børnene såvel som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For NSAID som gruppe (fraset lavdosis ASA) er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede; langt den største specifikke datamængde er for ibuprofen. For mange af de enkelte NSAID er den specifikke datamængde beskeden. Overordnet er der i de største datasæt ikke tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Nogle studier har antydet en øget risiko for spontan abort, mens andre ikke har kunnet genfinde dette signal. Brug efter uge 20 er forbundet med en øget risiko for føtal nyrepåvirkning, nedsat mængde fostervand og risiko for lukning af ductus arteriosus. Anvendelse efter uge 20 frarådes som udgangspunkt, og såfremt behandling skønnes indiceret efter uge 20, skal man...)

Paracoff, komb. (...binationspræparater bør generelt undgås i graviditeten. Der er data for paracetamol for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Parkadin (...mantadin virker i løbet af nogle få dage, men virkningen kan aftage i løbet af nogle få måneders kontinuerlig behandling. Virkningen kan forlænges ved at seponere lægemidlet i 3-4 uger, hvorefter virkningen genoprettes. I denne periode bør igangværende, samtidig antiparkinsonbehandling fortsættes, eller der bør iværksættes behandling med lavdosis-L-dopa, hvis klinisk nødvendigt. Eksisterende antiparkinsonbehandling bør fortsættes i starten af behandlingen med amantadin. Efterfølgende kan dosis af det andet lægemiddel muligvis reduceres gradvist. I tilfælde af øgede bivirkninger bør dosis reduceres hurtigere. Hos patienter, der får høje doser antikolinergika eller L-dopa, bør den indledende behandlingsfase med aman...)

Paroxar (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paroxetin "HEXAL" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paroxetin "Nordic Prime" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paroxetin "Orion" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paroxetin "STADA" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paroxetin "Teva" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paxicur (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Paxlovid, komb. (...man glemmer en dosis, men kommer i tanke om det inden for 8 timer efter det tidspunkt, hvor det normalt tages, skal lægemidlerne tages hurtigst muligt og den normale doseringsplan genoptages. Hvis man...)

Paxneury^® (...Enkelttilskud vil normalt kunne imødekommes hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat og atomoxetin Hvis atomo...)

Pegasys^® (...g ugentlig ved kronisk hepatitis B, tidligere ubehandlet hepatitis C og ved relaps samt manglende viralt respons ved første behandling. Ved hepatitis C gives tillige ribavirin og ...)

PenHEXAL (...Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er rapport...)

Pentamidine "Tillomed" (...maniasis Visceral Voksne og børn: 3‑4 mg/kg legemsvægt hver 2. dag som i.m. injektion. Højst 10 doser i alt. Hvis det er nødvendigt, kan en ekstra behandlingscyklus administreres. Pentamidin er ikke første valg til behandling af visceral leishmaniasis. Kutan Voksne og børn: 3‑4 mg/kg legemsvægt hver 2. dag som i.m. injektion eller i.v. infusion op til 3‑4 doser i alt. Pentamidin er ikke første valg til behandling af kutan leishmaniasis. Human...)

Perindoprilarginin "Krka" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Peyona^® (... er sikre. Der er dog ikke rejst bekymring vedrørende sikkerheden i forbindelse med plasmaniveauer op til 50 mg/l. Bemærk: Dosis er angivet som caffeincitrat. Må kun gives som i.v...)

Phenoxymethylpenicillin "EQL" (...Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er rapport...)

Phenoxymethylpenicillinkalium "EQL Pharma" (...Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er rapport...)

Pimaxiro (...denød, dysfagi og diplopi Overfølsomhed over for quinin Glucose-6-phosphatedehydrogenasemangel Porfyri Hypoglykæmi. Patienter bør advares om risikoen for hypoglykæmi og de forbund...)

Pinex^® (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Pinex^® comp, komb. (...mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er aktuelt stor interesse for mulige sammenhænge mellem eksponering for paracetamol under graviditeten og risiko for påvirket neurologisk udvikling af børnene såvel som risiko for et bredt udsnit af psykiatriske (ADHD og autismespektrumforstyrrelse (ASD) især) og somatiske sygdomme. Data har, indtil det nye svenske studie fra 2024, været inkonsistente, svært omdiskuterede og de principielle underliggende metoder er lidet overbevisende. Der er ingen af disse studier, som på rimelig vis har dokumenteret en kausal sammenhæng. Et nyt stort og meget velgennemført svensk populationsstudie tilbageviser for alle praktiske formål en meningsfuld kausal sammenhæng mellem paracetamol under graviditeten og risiko for ASD og ADHD hos børn. For codein er der data for man...)

Pinex^® Retard (...Baggrund : Der er data for mange tusinde eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er ak...)

Pirfenidon "Medical Valley" (...leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Ved ALAT over 5 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen permanent. Risiko for hyponatriæmi Plasma-natr...)

Pirfenidone "Accord" (...leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Ved ALAT over 5 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen permanent. Risiko for hyponatriæmi Plasma-natr...)

Pirfenidone "Sandoz" (...leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Ved ALAT over 5 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen permanent. Risiko for hyponatriæmi Plasma-natr...)

Pirfenidone Axunio (...leverfunktion seponeres behandlingen permanent. Ved ALAT over 5 gange øvre normalgrænse seponeres behandlingen permanent. Risiko for hyponatriæmi Plasma-natr...)

Plaquenil^® (...denød, dysfagi og diplopi Overfølsomhed over for quinin Glucose-6-phosphatedehydrogenasemangel Porfyri Hypoglykæmi. Patienter bør advares om risikoen for hypoglykæmi og de forbund...)

Plegridy^® (...man fortsætter med hver 2. uge (se tabel 1). Tabel 1: Titreringsskema ved initiering Dosis Tidspunkt* Mængde (mikrogram) Etiket, sprøjte Dosis 1 Dag 1 63 Orange Dosis 2 Uge 2 94 Blå Dosis 3 Uge 4 (og derefter) 125 (fuld dosis) Grå * Tages hver 2. uge Bemærk: Styrken bør ikke sammenlignes med styrken af et andet pegyleret eller ikke-pegyleret protein i den samme terapeutiske klasse. Hvis en dosis glemmes, skal den tages så hurtigt som muligt: Er der 7 dage eller mere til næste planlagte dosis skal patienten tage den glemte dosis med det samme. Behandlingen kan derefter fortsætte med den næste planlagte dosis efter skemaet. Er der under 7 dage til næste planlagte dosis skal patienten påbegynde et nyt 2-ugers doseringsskema startende fra det tidspunkt, hvor patienten tager den glemte dosis. Patienten må ikke tage to doser med under 7 dages interval. Man...)

Plenadren (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens, og psykiske lidelser. Monitorering af serum-kalium pga. risiko for hypokaliæmi. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med hydrocortison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, nyreinsufficiens, systemisk sklerodermi (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Ved længerevarende behandling af børn og unge, skal vækst og udvikling følges. Særlig opmærksomhed på indstilling af lavest effektive dosis til erstatningsterapi. For tidligt fødte spædbørn: Der er rapporteret om hypertrofisk kardiomyopati efter administration af hydrocortison. Relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur bør udføres. Øvrige Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Plenvu^®, komb. (...rmsygdom Toksisk megacolon Ventrikeltømningsforstyrrelser Glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel Indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Må derfor ikke anven...)

Pneumovax, komb. (...vejledning fra SSI Grundvaccination består af én dosis. Ved fortsat øget risiko og hvor man har valgt at anvende Pneumovax anbefales revaccination efter 6 år. Se beskrivelse hos S...)

Pombiliti^® (...ndling bør rutinemæssigt evalueres baseret på en omfattende evaluering af alle kliniske manifestationer af sygdommen, samt undersøgelse for antistoffer mod cipaglucosidase alfa og...)

Ponlimsi^® (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Pradaxa^® (...il 110 mg 2 gange dgl. VTE/LE og Atrieflimren/-flagren Ved følgende patientgrupper skal man foretage en individuel afvejning af den tromboemboliske risiko og risikoen for blødning...)

Prednisolon "Actavis" (...manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bla. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Prednisolon "DAK" (...manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Prednisolon "EQL Pharma" (...manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Prednison "DAK" (...manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Pregabalin "Accord" (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Pregabalin "Krka" (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Pregabalin "Medical Valley" (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Pregabalin "Oresund Pharma" (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Pregabalin "Sandoz" (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Pregabalin "Teva" (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Pregabalin "Zentiva" (...lysen viste en (ujusteret) odds-ratio på 1,79 (CI 0,80-3,99) for medfødte misdannelser. Mange af de underliggende studier er imidlertid forbundet med betydelig risiko for bias. Me...)

Prevenar 13^®, komb. (...n med 7-valent pneumokokvaccine, kan skifte til 13-valent pneumokokvaccine, uanset hvor mange vaccinationer de har fået. Personer i alderen op til 17 år, som tidligere er vacciner...)

Primcillin^® (...Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er rapport...)

Priminova (...Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er rapport...)

Primve (...Forsigtighed ved svær overfølsomhed for andre β-laktamantibiotika end penicilliner, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Der er rapport...)

Privigen (...Ved kendt IgA-mangel skal adrenalininjektionsvæske 0,1 % være parat i tilfælde af anafylaktisk reaktion. ...)

Prixanor (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Prizapin (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Prolia (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Prosterid (...andling i 3-6 måneder. Ved seponering af behandlingen vil den oprindelige alopeci atter man...)

Prothiaden^® (...mani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Prothromplex^®, komb. (... > 50 IE/kg må fordele/risiko vurderes. Blødning og perioperativ profylakse ved medfødt mangel på vitamin K-afhængige koagulationsfaktorer Individuel. Se produktresumé . Bemærk : ...)

Puregon^® (...Mandlig hypogonadotropisk hypogonadisme 300-450 IE pr. uge, fordelt på 3 doser. Behandling med rFSH og hCG skal vare i mindst 3 til 4 måneder, før der kan forventes nogen forbedring af spermatogenesen. Ved sekundær hypogonadisme og testisvolumen >4 ml, kan FSH og hCG opstartes samtidigt. Ved primær hypogonadisme kan man...)

Pyrazinamid "SAD" (...Baggrund: Der er ikke humane data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Må kun anvendes til behandling af tu...)

Qdenga^® (...rede mod alle serotyper af denguevirus og aftager muligvis over tid. Det vides ikke, om manglende beskyttelse kan resultere i en øget sværhedsgrad af denguefeber. Det anbefales, a...)

Qlaira^®, komb. (...ndeholdende ethinylestradiol eller estradiolvalerat. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Qsiva, komb. (...aokulært tryk, da ubehandlet akut vinkellukning (snævervinklet glaukom) kan føre til perman...)

Quetiapin "2care4" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Quetiapin "Accord" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Quetiapin "Epione" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Quetiapin "KRKA" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Quetiapin "Nordic Prime" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Quetiapin "Sandoz" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Quetiapine "Teva" (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Rabipur^® (...mant rabies-immunoglobulin (HRIG). Disse retningslinjer er lagt til grund for de danske anbefalinger. Læs mere på ssi.dk . Personer der kun har fået 1 vaccination anbefales at få den 2. vaccination hurtigst muligt før mulig eksponering. Der startes ikke forfra i programmet. Efter grundvaccination med 2 doser skal der ikke gives revaccination. Revaccination anbefales kun til personer med risiko for arbejdsrelateret udsættelse for rabies. Læs mere på ssi.dk . Efter eksposition* Hvis der ikke tidligere er modtaget pre-exposure profylakse (I alt 4 doser) - Én dosis (1,0 ml) i.m. på dag 0, 3, 7 og mellem dag 14 -28. Intervallet mellem de første 2 vaccinationer skal som hovedregel overholdes, men den 3. vaccine kan udskydes et par dage, uden at det forringer den beskyttende effekt. Hvis 3. vaccination flyttes til fx dag 9, skal 4. vaccination ligeledes flyttes frem, så intervallet på 7 til 21 dage mellem 3. og 4. vaccination overholdes. Hvis der tidligere er modtaget pre-exposure profylakse (I alt 2 doser) - Én dosis 1,0 ml i.m. på dag 0 og 3. Der skal ikke gives Human...)

Ramipril "HEXAL" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Ramipril "Krka" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Ramipril "Stada" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Ramipril "Teva" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Farma", komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Ranid, komb. (...ere placentaperfusionen. Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Ranivisio^® (...ndet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, no...)

Rapibloc (...er. Behandling med β-blokkere kan medføre behov for højere dosering af adrenalin. Calciumantagonister såsom dihydropyrinderivater (fx nifedipin) kan øge risikoen for hypotension o...)

Reagila (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Rebif^® (...Man har i dette studie dog defineret eksponering som indløsning af en recept i en periode på 6 måneder før graviditeten eller på et tidspunkt i løbet af graviditeten. Dette er er ret dårlig opløsningsgrad af eksponeringsdata, som kompromitterer fortolkningen. Der er formentligt kun et ubetydeligt overlap med den population, som er beskrevet nedenfor. Data fra et pharmacovigilance studie, som kombinerer data fra man...)

Reblozyl^® (...s dosis i lige store separate volumener, der gives på forskellige injektionssteder. Ved manglende reduktion i transfusionsbyrde efter 9 ugers behandling (3 doser) med maksimal dos...)

REKAMBYS (...åde kan også anvendes. Manglende injektioner Se tabel 5 (patienter på injektion hver 2. måned) i produktresumé vedr. dosering efter manglende injektioner elle...)

Relpax^® (...r effekt af 40 mg, kan 80 mg som enkeltdosis forsøges ved efterfølgende anfald. Bemærk: Manglende erfaring vedr. patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned fo...)

Remsima konc. til infusionsvæske, opl. (...t. Behandlingen gentages 2 og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Ved manglende effekt efter de 3 første doser, skal fortsat behandling nøje revurderes. Fistuler...)

Remsima pulver til konc. til infusionsvæske, opl. (...t. Behandlingen gentages 2 og 6 uger efter første infusion og herefter hver 8. uge. Ved manglende effekt efter de 3 første doser, skal fortsat behandling nøje revurderes. Fistuler...)

Revlimid^® (...ndst 4 uger efter ophør med behandling. Graviditet skal udelukkes før behandlingsstart. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og mindst 1 uge ef...)

Rhophylac^® (...Adrenalininjektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk shock. IgA-mangel. Administration af immunglobulin kan i en periode på mindst 6 uger og op til 3 måned...)

Rifampar, komb. (...Baggrund: For pyrazinamid er der ikke humane data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Må kun anvendes til behandling af tu...)

Rigevidon, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Rimactazid, komb. (... øges. Tæt klinisk og paraklinisk observation ved påvirket leverfunktion. Risiko for permanent misfarvning af bløde kontaktlinser. Ved tegn på overfølsomhed skal behandlingen sepo...)

Rimmyrah^® (...ndet m-CNV bør fastlægges individuelt baseret på den enkelte patients sygdomsaktivitet. Mange patienter vil kun have behov for én eller to injektioner i løbet af det første år, no...)

Rimstar, komb. (...Baggrund: For pyrazinamid er der ikke humane data, der tillader et meningsfyldt risikoestimat. Må kun anvendes til behandling af tu...)

Risedronatnatrium "2care4" (...idler. Tages i stående eller siddende stilling pga. risiko for irritation i spiserøret. Man...)

Risolid^® (...Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen. Man...)

Rispemyl (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperanne (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperdal^® (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperdal^® Consta^® (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Risperidon "Actavis" (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperidon "Krka" (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperidon "Paranova" (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperidon "Sandoz" (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperidon "Stada" (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperidon "Teva" (...Maniske faser Voksne. Initialt 2 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 1 mg dgl. med mindst 24 timers interval til normal vedligeholdelsesdosis på 2-6 mg 1 gang dgl. Der vil sjældent være brug for doser over 6 mg i døgnet. Ældre . Initialt 1 mg dgl. fordelt på 1-2 doser. Dosis kan justeres med 1 mg dgl. til normalt 1-2 mg 2 gange dgl. Vedvarende aggression ifm. adfærdsforstyrrelse hos børn og unge Børn og unge 5-18 år. Legemsvægt 50 kg. Initialt 0,5 mg 1 gang dgl. Doseringen kan justeres med 0,5 mg hver anden dag. Normalt 1 mg 1 gang dgl., evt. op til 1,5 mg 1 gang dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Vedvarende aggression ved moderat til svær Alzheimers sygdom Initialt 0,25 mg 2 gange dgl. Doseringen kan justeres med 0,25 mg 2 gange dgl. hver anden dag til normalt 0,5 mg 2 gange dgl., evt. op til 1 mg 2 gange dgl. Behandlingen bør højst vare 6 uger og skal evalueres hyppigt og regelmæssigt. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn og unge under 18 år for behandling ved psykoser og man...)

Risperidone "Teva GmbH" - Udgået: 05-01-2026 (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Rispolept Consta (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Rivaroxaban "Hexal" (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban "Krka" (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban "Medical Valley" (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban "Orion" (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban "Sandoz" (...ismer eller større intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormiteter På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban "Stada" (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban "Teva" (...ismer eller større intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormiteter På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban "Zentiva" (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban Accord (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaroxaban Viatris (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rivaxa^® (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Rizapax (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Rizasmelt (...se. Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Rizatriptan "2care4" (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Rizatriptan "Glenmark" (...se. Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Rizatriptan "Sandoz" (...se. Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Rizatriptan "Stada" (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Rizatriptan "Viatris" (...se. Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Rizatriptan AL (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

RoActemra (..., CYP2C19 og CYP3A4. Ved hæmning af IL-6, som følge af behandlingen med tocilizumab, må man derfor forvente, at ekspressionen af disse enzymer normaliseres, og at dosis af lægemid...)

Rocuronium "Fresenius Kabi" (...e-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved kendt allergi over fo...)

Rocuronium bromide "Aguettant" (...e-depolariserende blokkere. Der bør doseres yderst forsigtigt (10 % af normaldosis), og man må være indstillet på en forlænget virkning Stor forsigtighed ved kendt allergi over fo...)

Rotigotine"Medical Valley" (...s er 8-16 mg/24 timer. Den maksimale dosis er 16 mg/24 timer. I et enkelt studium fandt man, at 75 % (27 af 34 patienter) tålte en dosis på 24 mg/24 timer. Bemærk: Erfaring savnes...)

RXULTI^® (...Manglende erfaring ved behandling af patienter med tidligere myokardieinfarkt/iskæmisk hjertesygdom. Både ortostatisk hypotension og hypertension er forekommet. Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser associeret med ændringer i blodtrykket. Kramper Der er indrapporteret tilfælde af kramper ved behandling med brexpiprazol. Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med tidligere krampeanfald eller i høj risiko for krampeanfald. Risiko for malignt neuroleptika syndrom Ved behandling med antipsykotika kan i meget sjældne tilfælde ses malignt neuroleptika syndrom. I alvorlige tilfælde kan tilstanden være fatal, se Antipsykotika - bivirkninger . Mulige risikofaktorer for malignt neuroleptikasyndrom identificeret i epidemiologiske undersøgelser og case-studier (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Prolaktinstigning Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og er registreret som en meget almindelig bivirkning ved brexpiprazol. Flere studier har dog vist mindre prolaktinstigning for brexpiprazol sammenlignet med man...)

Rybrevant (...Et lav-fukose, fuldt humant IgG1-baseret bispecifikt EGFR-MET-antistof med immuncelleaktiverende effekt, der er må...)

Sandostatin^® Lar (...fter 3 injektioner til 40 mg i.m. hver 4. uge. Skift af somatostatinanlog overvejes ved manglende remission eller bivirkninger. Væksthormon, IGF-1 og lever-galdetal bør vurderes h...)

Sapropterin "Sandoz" - Udgået: 16-02-2026 (...t 20 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Vedligeholdelsesdosis. 5-20 mg/kg legemsvægt dgl. BH4-mangel Initialt 2-5 mg/kg legemsvægt dgl. Dosis kan justeres op til 20 mg/kg legemsvægt dgl...)

Sapropterin "Stada" (...t 20 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Vedligeholdelsesdosis. 5-20 mg/kg legemsvægt dgl. BH4-mangel Initialt 2-5 mg/kg legemsvægt dgl. Dosis kan justeres op til 20 mg/kg legemsvægt dgl...)

Sapropterin Dipharma (...mangel. Voksne og børn Fenylketonuri (PKU) Initialt gives som del af test for responsivitet 20 mg/kg legemsvægt 1 gang dgl. Vedligeholdelsesdosis. 5-20 mg/kg legemsvægt dgl. BH4-man...)

Saroten^® (...mani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Saxenda^® (...mangel Akut pancreatitis i anamnesen. Der er rapporteret om thyroidea-relaterede bivirkninger som struma, især hos patienter med allerede eksisterende thyroideasygdom. Anvendes derfor med forsigtighed hos patienter med thyroidea-relateret sygdom. På grund af man...)

Scatol (...er 0,3-0,4 mg/kg legemsvægt hver 12. måned. Ved massebehandling af onchocerciasis eller mangel på legemsvægt kan dosis i stedet for baseres på legemshøjde, se produktresumé . Scab...)

Serdolect^® (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Serenase^® (... injektionsvæske startes med samme dosis givet oralt evt. efterfulgt af dosisjustering. Maniske episoder Tabletter og oral opløsning . Sædvanligvis 2-10 mg dgl. fordelt på 1-2 dos...)

Seroquel^® Prolong (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Seroxat^® (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Epilepsi og kramper SSRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Glaukom Et øget niveau af serotonin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hjertelidelser Forsigtighed ved hjertelidelser pga. risikoen for hjertebivirkninger. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertralin "2care4" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertralin "Accord" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertralin "Hexal" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertralin "KRKA" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertralin "Orion" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertralin "Teva" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertralin "Zentiva" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertraline "Orifarm" (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertramyl (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sertrone (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Sialanar (...Manglende data ang. behandling i over 24 uger. Begrænset erfaring vedr. børn < 3 år. Forlænget halveringstid er set hos ældre. Bør ikke anvendes til ældre over 65 år pga. man...)

Signifor^® (...n kan dosis reduceres trinvis med 20 mg, enten i en periode eller permanent. Bemærk: Manglende erfaring vedr. børn og unge under 18 år. Behandling af Cushing...)

Siklos (...mangel, anbefales der profylaktisk folsyre under behandlingen. Vaccination Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandlingen og kun gennemføres, hvis fordelene klart opvejer de potentielle risici. Påvirkning af kontinuerlige glucoseovervågningssystemer (CGM) Hydroxycarbamid kan påvirke /hæve glucose resultater fra visse glucoseovervågningssystemer. Dette skal haves in mente, hvis glucoseovervågningssystemer bruges til at dosere insulin, da det kan føre til hypoglykæmi. Risiko for øjensymptomer Der er set tilfælde af mangel på limbale stamceller ifm. hydroxycarbamidbehandling. Patienter med øjensymptomer som fx nedsat syn, fotofobi og øjensmerter, bør henvises til oftamologisk undersøgelse. Ved bekræftet man...)

Sildenafil "1A Farma" (...det, at patienten på α-blokkere er hæmodynamisk stabil, før sildenafil initieres, og at man anvender den laveste dosis (dvs. 25 mg). Under behandling med sacubitril/valsarten er s...)

Sildenafil "Orion" (...det, at patienten på α-blokkere er hæmodynamisk stabil, før sildenafil initieres, og at man anvender den laveste dosis (dvs. 25 mg). Under behandling med sacubitril/valsarten er s...)

Sildenafil "Stada" (...det, at patienten på α-blokkere er hæmodynamisk stabil, før sildenafil initieres, og at man anvender den laveste dosis (dvs. 25 mg). Under behandling med sacubitril/valsarten er s...)

Sildenafil "Teva" (...det, at patienten på α-blokkere er hæmodynamisk stabil, før sildenafil initieres, og at man anvender den laveste dosis (dvs. 25 mg). Under behandling med sacubitril/valsarten er s...)

Sildenafil "Viatris" (...det, at patienten på α-blokkere er hæmodynamisk stabil, før sildenafil initieres, og at man anvender den laveste dosis (dvs. 25 mg). Under behandling med sacubitril/valsarten er s...)

Simponi^® (...manglende respons efter 3-4 ekstra doser på 100 mg, bør behandlingen revurderes. VarioJect pen kan afgive 0,1-0,45 ml (10-45 mg golimumab) i intervaller på 0,05 ml. Colitis ulcerosa Voksne < 80 kg . Initialt 200 mg s.c. efterfulgt af 100 mg i uge 2 og derefter 50 mg hver 4. uge. Ved utilstrækkeligt respons efter 2. dosis kan evt. fortsættes med 100 mg hver 4. uge. Voksne ≥ 80 kg. Initialt 200 mg s.c. efterfulgt af 100 mg i uge 2 og derefter 100 mg hver 4. uge. Børn og unge ≥ 2 år ≥ 15 kg - 40 kg. Initialt 100 mg s.c. efterfulgt af 50 mg i uge 2 og derefter 50 mg hver 4. uge. Ved remission, eller efter uge 54, kan dosis nedsættes til 25 mg hver 4. uge. ≥ 40 kg - < 80 kg. Initialt 200 mg s.c. efterfulgt af 100 mg i uge 2 og derefter 100 mg hver 4. uge. Ved remission, eller efter uge 54, kan dosis nedsættes til 50 mg hver 4. uge ≥ 80 kg. Initialt 200 mg s.c. efterfulgt af 100 mg i uge 2 og derefter 100 mg hver 4. uge. Ved man...)

Sisare (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt østrogenproduktion før det naturlige menopausetidspunkt behandles me...)

Sitagliptin/Metformin "Glenmark", komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Sitagliptin/Metformin "Grindeks", komb. (...indosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt ell...)

Sitagliptin/Metformin "Krka", komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Sitagliptin/Metformin "Sandoz", komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Sitagliptin/Metformin "Stada", komb. (...indosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt ell...)

Sitagliptin/Metformin hydrochloride Mylan, komb. (...indosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-mangel. Ved mistanke (såsom anæmi eller neuropati) skal B12-niveauet monitoreres. Kendt ell...)

Sitagliptin/Metforminhydrochlorid "Medical Valley", komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal sitagliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Ved mistanke om bulløs pemfigoid skal behandlingen seponeres. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Slenyto^® (...½-1 time før sovetid. Dosis kan øges til højst 5 mg. Bemærk: Behandlingen seponeres ved manglende effekt efter 3 måneder og bør ellers revurderes hver 6. måned. Bemærk: For at let...)

Solifenacin "Krka" (...is kan øges til 10 mg 1 gang dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Solifenacin "Medical Valley" (...is kan øges til 10 mg 1 gang dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Solifenacin "Sandoz" (...is kan øges til 10 mg 1 gang dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Solifenacin "Stada" (...is kan øges til 10 mg 1 gang dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Solifenacinsuccinat "Accord" (...is kan øges til 10 mg 1 gang dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Solifenacinsuccinat "Teva" (...is kan øges til 10 mg 1 gang dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Solipax, komb. (Voksne. 6 mg/0,4 mg 1 gang dgl. Bemærk: Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling.)

Soliris^® (Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer. Plasmahalveringstid ca. 11 dage.)

Solu-Cortef^® (... specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af ...)

Somavert (...ationen af IGF-I samtidig med en stigning i serumkoncentrationen af GH, eftersom pegvisoman...)

Spasmo-lyt^® Depot (...Voksne. 60 mg 1 gang dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 18 år. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Spektramox^®, komb. (...ukleose efter brug af amoxicillin. Svære overfølsomhedsreaktioner over for andre β-lactamantibiotika. Icterus/nedsat leverfunktion i forbindelse med tidligere behandling med amoxi...)

Sporanox^® (...volumen og opkoncentreres i fedtvæv, nyre og lever, og ved længerevarende behandling må man forvente en højere koncentration i modermælken. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos ...)

Spravato^® (...man kan komme til at inducere et misbrug som følge af behandlingen. Kardio- eller cerebrovaskulære lidelser Forsigtighed ved klinisk signifikante eller ustabile kardiovaskulære lidelser (fx lidelser, der kan føre til hæmodynamisk ustabilitet, hjertesvigt klasse NYHA III-IV) eller cerebrovaskulære lidelser, der kan forværres af blodtryksstigning. Ved administration til patienter med klinisk signifikante eller ustabile kardiovaskulære lidelser skal der være genoplivningsudstyr til rådighed. Respirationslidelser Forsigtighed ved respirationslidelser med signifikant lungeinsufficiens (fx svær KOL, ukontrolleret astma) og søvnapnø ved BMI >35. Tilfælde af respirationsdepression er både set ved anvendelse i forbindelse med anæstesi og indrapporteret i enkelte tilfælde efter nasal brug. Risiko for suicidaltanker eller -adfærd Ved behandlingsrefraktær moderat til svær depression kan øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen ikke udelukkes. Patienten følges tæt i starten af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved suicidaltanker og tidligere suicidaladfærd. Andre risikotilstande Nuværende eller tidligere psykose pga. mulig risiko for forværring af de psykotiske symptomer. Nuværende eller tidligere mani eller bipolar lidelse pga. mulig risiko for forværring eller induktion af man...)

Stadaquel (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Stefaminelle^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Stoboclo^® (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Strattera - Udgået: 08-12-2025 (...Enkelttilskud vil normal kunne imødeses hvis: Patienten har mangelfuld effekt eller uacceptable bivirkninger af methylphenidat eller Ved risiko for mis...)

Striroxin (...sødem er tegn på ACTH-mangel med binyrebarkinsufficiens, må der indgives cortison, inden thyroideahormonbehandling påbegyndes, idet man ellers kan provokere ...)

Suboxone^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...lig indsigt i behandlingen af opioidafhængighed. Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år. Manglende erfaring vedr. behandling af ældre over 65...)

Subutex^® - Udgået: 22-12-2025 (...Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år og ældre over 65 år. Depotinjektion Voksne (≥ 18 år) Administreres af sundhedspersonale som subkutan injektion i abdominal regionen. Initialt Efter stabilisering på resoribletter (8-24 mg dagligt i mindst 7 dage) gives to indledende doser på 300 mg med én måneds mellemrum. Skift fra etableret resoriblet behandling: Patienter i langtidsbehandling med transmukosal buprenorphin (8-24 mg dagligt) kan skifte direkte til Subutex depotinjektion. Supplerende transmukosal buprenorphin (op til 8 mg dagligt) kan gives kortvarigt ved behov under opstart. Vedligeholdelsesdosis 100 mg én gang månedligt med mindst 26 dages interval. Ved utilstrækkeligt klinisk respons kan vedligeholdelsesdosis øges til 300 mg månedligt (maximal dosis). Ved forsinket dosis bør næste injektion gives snarest muligt. Forsinkelser op til 2 uger forventes ikke at påvirke effekten væsentligt. Bemærk: Ældre (>65 år): Erfaring mangler. Anvendes med forsigtighed og monitorering for toksicitet og overdosering. Børn og unge (< 18 år): Bør ikke anvendes pga. man...)

Sulfametizol "Alternova" (...rpura haemorrhagica, drug fever, icterus eller dermatitis. Glucose-6-fosfatdehydrogenasemangel. Ammoniumchlorid og methenamin. Spædbørn under 2 måneder og præmature må ikke behand...)

Sulfametoxazol med trimetoprim "SAD", komb. (...mange tusinde første trimester eksponerede. Overordnet er der en potentiel lille øget risiko for medfødte misdannelser og spontanabort. Der er en del små, ældre studier og kasuistikker som angiver en betydelig øget risiko. I nyere, større studier med bedre mulighed for at kontrollere for konfoundere samt sammenligne med aktive komparatorer synes risikoen, om nogen, at være lille. I et studie fra 2025 med mere end 70.000 gravide behandlet for urinvejsinfektion i første trimester var den relative risiko for misdannelse let forhøjet til 1,35 (CI 1,04-1,75) for trimethoprim-sulfamethoxazol (N=3.500) sammenlignet med beta-laktam penicilliner, men ikke forhøjet sammenlignet med nitrofurantoin. Det største studie fra 2015 omfatter >7.500 første trimester eksponerede hvoraf 6.700 indgik i analysen efter covariat matching med børn eksponeret for penicilliner eller cephalosporiner, og ikke eksponerede børn. I dette studie undersøgte man alene for grupper af specifikke misdannelser som tidligere har været beskrevet for trimethoprim-sulfamethoxazol (hjertemisdannelser, klumpfod, læbe-ganespalte og misdannelser i urinvejene). Man fandt ikke forøget risiko for disse misdannelser i dette datasæt. Et dansk studie finder fordoblet risiko for spontanabort ved anvendelse af trimethoprim alene i 1. trimester og et canadisk datasæt med få eksponerede finder en tilsvarende øget risiko. Generelt er disse data vanskelige at fortolke med mange mulige konfoundere, som er vanskelige at kontrollere for. I et dobbeltblindt randomiseret placebokontrolleret studie med omkring 500 gravide i hver arm fandtes ingen forskel i hyppigheden af spontanabort. Kontraindikationen for anvendelse op til forventet fødsel er formentlig baseret på en teoretisk risiko for neonatal hyperbilirubinæmi og kernicterus ved behandling med sulfonamider sidst i graviditeten. Sidstnævnte er dog aldrig beskrevet. Der er ingen evidens for neonatal hyperbilirubinæmi i raske fuldbårne børn ved eksponering for sulfamethoxazol sent i graviditeten. Behandlingen bør dog undgås ved mistanke om glucose-6-fosfat-dehydrogenaseman...)

Sumatriptan "2care4" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sumatriptan "Accord" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sumatriptan "Bluefish" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sumatriptan "Ebb Medical" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sumatriptan "Epione" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sumatriptan "Nordic Prime" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sumatriptan "Paranova" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. behandling af patienter 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dag...)

Sumatriptan "Sandoz" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sumatriptan "Teva" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sumatriptan "Viatris" (... at gentage doseringen til samme anfald. I stedet kan NSAID eller paracetamol anvendes. Manglende erfaring vedr. oral og subkutan behandling af patienter 65 år. Triptaner bør høj...)

Sunlenca^® (...nreaktivering. Den rapporterede tidsperiode før sådanne opstår er variabel og kan opstå mange måneder efter påbegyndelse af behandlingen. Der skal informeres om, at Sunlenca® elle...)

Synjardy^®, komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Ældre. Tidligere tilfælde af hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension. Midlertidig afbrydelse bør overvejes under behandling af komplicerede urinvejsinfektioner, fx pyelonefritis eller urosepsis. Empagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet. Begrænset erfaring vedr. patienter med kronisk hjertesvigt i NYHA-klasse I-II. Empagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

TAKHZYRO^® (...orventes ikke at respondere på behandling. Genetisk test, hvis muligt, kan anvendes ved man...)

Talzenna^® (...tikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måned...)

Tapentadol "G.L. Pharma" (...manglende smertekontrol 1. dag efter 1 time kan evt. suppleres med ekstra dosis, men døgndosis 1. døgn må ikke overstige 700 mg. Børn ≥ 2 år . Initialt 1,25 mg/kg legemsvægt hver 4. time. Højst 7,5 mg/kg legemsvægt dgl. Bemærk: Ved behov for længerevarende smertelindring af voksne bør skiftes til depottabletter. Bør ikke anvendes til børn < 2 år pga. man...)

Tapentadol "Krka" (...skilles i tabletlignende form med fæces. Bør ikke anvendes til børn og unge < 6 år pga. man...)

Tapin, komb. (... Inden injektion af lokalanæstetika på: Kvindelige kønsorganer: 1-2 g/10 cm 2 i 60 min. Mandlige kønsorganer: 1 g/10 cm 2 i 15 min. Genitalslimhinder: Kirurgisk behandling af afgr...)

Tavneos (...Avacopan er en selektiv antagonist af den humane komplement 5a-receptor (C5aR1 eller CD88) og hæmmer effektivt interaktionen mellem C5a...)

Tecentriq (...manent seponering af behandlingen. Dosisreduktion frarådes. Hvis en planlagt dosis ikke er givet, bør den gives hurtigst muligt. Det frarådes at vente til næste planlagte dosering. Herefter justeres behandlingsplanen, så der fortsat opretholdes 2, 3 eller 4 uger mellem doseringerne, se produktresumé . Bemærk : Hvis første dosis tolereres, kan efterfølgende doser gives over 30 min. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke anvendes ufortyndet. Injektionsvæske Voksne 1,875 mg som s.c. injektion over ca. 7 min. hver 3. uge. Bemærk Gives skiftevis i højre og venstre lår, mindst 2,5 cm fra sidst anvendte injektionssted. Evt. anden s.c. behandling bør administreres andre steder. Restvolumen fra slangen skal ikke administreres. Ved anvendelse som kombinationsbehandling, henvises til SPC for kombinationspræparater. Immunrelaterede bivirkninger, fx immunrelateret hepatitis, pneumonitis, colitis, neuropatier og endokrinopatier, kan nødvendiggøre midlertidig afbrydelse eller evt. perman...)

Temelor (...Dosis justeres individuelt. Præmedicinering, voksne og børn > 12 år Intravenøst: Sædvanligvis 0,044 mg/k...)

Tepadina (...der efter behandlingen. En graviditetstest skal udføres, inden behandlingen påbegyndes. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Testavan (...Dosis justeres efter testosteronkoncentrationen i plasma og kliniske tegn på testosteronmangel. Bemærk: Appliceres så vidt muligt på samme tidspunkt hver dag, helst om morgenen. I...)

Testogel^® (...Dosis justeres efter testosteronkoncentrationen i plasma og kliniske tegn på testosteronmangel. Bemærk: Appliceres på intakt, ren og tør hud på begge skuldre og begge overarme. Ap...)

Teysuno, komb. (...tet under behandlingen. Reaktivering af hepatitis B kan forekomme. Patienter med delvis mangel på enzymet dihydropyrimidin-dehydrogenase (DPD) har øget risiko for alvorlig toksici...)

Thiamazol "2care4" (... Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse,...)

Thiamazol "Paranova" - Udgået: 02-03-2026 (... Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse,...)

Thiamazol Nordic Prime (... Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse,...)

Thiamazole "Uni-Pharma" (... Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse,...)

Thiotepa "Fresenius Kabi" (...der efter behandlingen. En graviditetstest skal udføres, inden behandlingen påbegyndes. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Thiotepa "Riemser" (...der efter behandlingen. En graviditetstest skal udføres, inden behandlingen påbegyndes. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måne...)

Thycapzol^® - Udgået: 27-04-2026 (... Dette er ikke standard inden for denne type af studier, da der på denne måde medregnes mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse,...)

Tiamin "SAD" (...Voksne Symptomgivende thiaminmangel 200 mg i.m. eller langsomt i.v. over 10 min. 1-2 gange dgl. i 7-10 dage. Herefter 30...)

Tibsovo^® (...rvåges nøje og behandlingsfordele opvejer risici for patienten. Behandling seponeres permanent ved udvikling af livstruende arytmi. Differentieringssyndrom ved akut myeloid leukæm...)

Tirosint^® (...sødem er tegn på ACTH-mangel med binyrebarkinsufficiens, må der indgives cortison, inden thyroideahormonbehandling påbegyndes, idet man ellers kan provokere ...)

Tizanidin "2care4" (...ler (antipsykotika, sedativa, hypnotika, analgetika, anæstetika og antihistaminer). Hos mandlige rygere (>10 cigaretter pr dag) ses ca. 30 % nedsættelse af systemisk eksponering a...)

Tizanidin "Nordic Prime" (...ler (antipsykotika, sedativa, hypnotika, analgetika, anæstetika og antihistaminer). Hos mandlige rygere (>10 cigaretter pr dag) ses ca. 30 % nedsættelse af systemisk eksponering a...)

Tizanidin "Paranova" (...ler (antipsykotika, sedativa, hypnotika, analgetika, anæstetika og antihistaminer). Hos mandlige rygere (>10 cigaretter pr dag) ses ca. 30 % nedsættelse af systemisk eksponering a...)

Tizanidin "Teva" (...ler (antipsykotika, sedativa, hypnotika, analgetika, anæstetika og antihistaminer). Hos mandlige rygere (>10 cigaretter pr dag) ses ca. 30 % nedsættelse af systemisk eksponering a...)

Toctino (...Baggrund: Betydelig risiko for human teratogenicitet. Der er meget få humane data for alitretinoin. Alitretinoin er beslægtet med tre...)

Tolak (... Der er ingen antineoplastiske lægemidler, hvor der er kvantitative eller kvalitative humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. Generelt, på tværs af alle antineopl...)

Tolterodin "Stada" (4 mg 1 gang dgl. Bemærk: Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller specialistvurdering bør overvejes.)

Tolterodine "Sandoz" (4 mg 1 gang dgl. Bemærk: Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller specialistvurdering bør overvejes.)

Tolterodintartrat "Teva" (4 mg 1 gang dgl. Bemærk: Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller specialistvurdering bør overvejes.)

Tostran^® (...Dosis justeres efter testosteronkoncentrationen i plasma og kliniske tegn på testosteronmangel. Bemærk: Appliceres så vidt muligt på samme tidspunkt hver dag, helst om morgenen. A...)

TOVIAZ (...ffekt ses efter 2-8 uger. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 17 år. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Tractocile^® (...iotokografi (CTG). Hvis der ikke er effekt på veerne efter nogle timers behandling, bør man overveje skift til andet vehæmmende præparat. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske m...)

Trandolapril "Aurobindo" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Trandolapril "Nordic Prime" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Trandolapril "Teva" (... endvidere ACE-hæmmere . Det anbefales fortsat at skifte behandlingen til et af de rekomman...)

Travatan^® (...manglende erfaring bør travoprost anvendes med forsigtighed: Ved inflammatoriske øjenlidelser. Ved disposition for iritis/uveitis. Ved neovaskulært, inflammatorisk, lukketvinklet eller medfødt glaukom. Ved åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom. Hos afake patienter, pseudofake patienter med ødelagt bagkammerlinsekapsel eller forkammerlinse eller hos patienter med kendte risikofaktorer for cystoidt maculaødem. Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være perman...)

Travoprost "Stada" (...manglende erfaring bør travoprost anvendes med forsigtighed: Ved inflammatoriske øjenlidelser. Ved disposition for iritis/uveitis. Ved neovaskulært, inflammatorisk, lukketvinklet eller medfødt glaukom. Ved åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki, pigmentglaukom eller pseudoeksfoliativ glaukom. Hos afake patienter, pseudofake patienter med ødelagt bagkammerlinsekapsel eller forkammerlinse eller hos patienter med kendte risikofaktorer for cystoidt maculaødem. Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være perman...)

Travoprost "Teva" (...manglende erfaring bør travoprost anvendes med forsigtighed: Ved inflammatoriske øjenlidelser. Ved disposition for iritis/uveitis. Ved neovaskulært, inflammatorisk, lukketvinklet eller medfødt glaukom. Ved åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki, pigmentglaukom eller pseudoeksfoliativ glaukom. Hos afake patienter, pseudofake patienter med ødelagt bagkammerlinsekapsel eller forkammerlinse eller hos patienter med kendte risikofaktorer for cystoidt maculaødem. Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være perman...)

Travoprost/Timolol "Medical Valley", komb. (...manglende erfaring bør travoprost anvendes med forsigtighed ved inflammatoriske øjenlidelser neovaskulær inflammatorisk lukketvinklet eller medfødt glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom hypertyroidisme Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være perman...)

Travoprost/Timolol "Stada", komb. (...manglende erfaring bør travoprost anvendes med forsigtighed ved inflammatoriske øjenlidelser neovaskulær inflammatorisk lukketvinklet eller medfødt glaukom åbenvinklet glaukom hos patienter med pseudophaki og pigmentglaukom hypertyroidisme Travoprost kan gradvis ændre øjenfarven ved at øge antallet af melanosomer (pigmentgranula) i melanocyterne. Før behandling påbegyndes, skal patienterne informeres om, at denne farveændring i øjet kan være perman...)

Tresiba^® (...hver dag, har en tidsforskydning på 8 timer ikke medført forringet glucosekontrol. Hvis man har glemt at tage insulinen om morgenen, kan den derfor tages om eftermiddagen. Erfarin...)

Trevicta^® (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Trexan^® (...eret på teoretiske overvejelser om det aktive lægemiddelstofs egenskaber. Der er ikke humane data, som understøtter anbefalingen. Se iøvrigt Dansk Reumatologisk Selskabs anbefalin...)

Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Triamcinolonacetonid "Paranova" (...manglende antistofrespons. Ved immunsupprimerende doser er der risiko for reaktivering af hepatitis B virus. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Ved symptomer som sløret syn eller andre synsforstyrrelser bør det overvejes at henvise patienten til oftalmolog med henblik på vurdering af de mulige årsager; disse kan være grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme såsom central serøs chorioretinopati (CSC). Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Administration Ved injektion omkring senehæfte eller i synovialskede eller bursa må læsioner af sener undgås. Injektion i sener eller brusk kan medføre nekrose. Subkutan injektion kan medføre fedtnekrose. Skift til oral behandling bør overvejes ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den stressinducerende situation. Patienter i længerevarende behandling bør have et kort med oplysninger om binyrebarkhormonman...)

Trilafon^® Dekanoat (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Trisekvens^®, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. P...)

Trisequens, komb. (...ende systemisk østrogenbehandling. Lokal, vaginal østrogenbehandling kan anvendes, hvis man ikke er genetisk disponeret til venøs trombose. Akut eller kronisk aktiv leversygdom. P...)

Triumeq^®, komb. (...mange orale opløsninger) eller andre osmotisk virkende polyalkoholer, fx xylitol og mannitol, bør så vidt muligt undgås. AUC og maksimal plasmakoncentration af lamivudin kan blive reduceret, sandsynligvis pga. hurtigere passage i tarmen og mindsket aborption. Andre interaktioner Ved samtidig brug af riociguat kan abacavir øge plasmakoncentrationen af riociguat via hæmning af CYP1A1. Dosis af riociguat skal muligvis reduceres. Lamivudin hæmmer den intracellulære fosforylering af cladribin med risiko for man...)

Truxal^® (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Tyenne^® (..., CYP2C19 og CYP3A4. Ved hæmning af IL-6, som følge af behandlingen med tocilizumab, må man derfor forvente, at ekspressionen af disse enzymer normaliseres, og at dosis af lægemid...)

Tyruko^® (...ken er afkræftet. Ved bekræftet opportunistisk infektion, skal behandlingen afbrydes permanent. Andre forsigtighedsregler Efter behandling med natalizumab i 6 måneder uden adminis...)

Tysabri^® (...ken er afkræftet. Ved bekræftet opportunistisk infektion, skal behandlingen afbrydes permanent. Andre forsigtighedsregler Efter behandling med natalizumab i 6 måneder uden adminis...)

Ultomiris (Humane antistoffer nedbrydes hovedsageligt til små peptider og aminosyrer. Plasmahalveringstid ca. 50 dage.)

Uman Big (...mant hepatitis B immunglobulin. Humant hepatitis B immunglobulin bør om muligt tidligst administreres 3-4 uger efter vaccination med levende svækkede virusvacciner. Human...)

Uplizna^® (... være synlige før kliniske tegn eller symptomer. Typiske symptomer forbundet med PML er mangeartede, progredierer i løbet af dage til uger og omfatter progressiv svaghed i den ene...)

Uraplex (...behandling bør genvurderes med regelmæssige mellemrum på 3-6 måneder. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Urisotam, komb. (Voksne. 6 mg/0,4 mg 1 gang dgl. Bemærk: Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling.)

UriVesc (...Voksne. 60 mg 1 gang dgl. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 18 år. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Urizia, komb. (Voksne. 6 mg/0,4 mg 1 gang dgl. Bemærk: Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling.)

Valdoxan - Udgået: 16-03-2026 (...gtighed ved tidligere manifestationer af mani/hypomani. Behandlingen seponeres ved tegn på mani. Forsigtighed ved ri...)

Valproat "Life Medical" (...stninger, diarré, abdominalsmerter eller evt. gulsot samt ophør af den kliniske effekt. Man bør i så fald straks henvende sig til den behandlende læge. Behandling med antiepilepti...)

Vancomycin "hameln" (...me. Infusion bør foregå langsomt, dvs. højst 10 mg/minut. for at undgå det såkaldte red man syndrome, dvs. kraftig rødme, kløe og hævelse, der skyldes histaminfrigørelse. Der er r...)

Varilrix^® (...tion (fx asymptomatiske HIV-inficerede patienter, patienter med selektive IgG-subklasse mangler, medfødt neutropeni, kronisk granulomatøs sygdom og komplement-defekter). For at un...)

Vasokinox (...den for 5-20 min. Ved utilstrækkelig effekt kan dosis titreres efter mindst 10 min. Ved manglende effekt efter 30 min. Bør seponering overvejes. Sædvanlig behandlingsvarighed 24-4...)

Vegzelma^® (...gende doser indgives over 30 min. Ved bivirkninger skal behandlingen enten seponeres permanent eller afbrydes midlertidigt - dosisnedsættelse anbefales ikke. Advarsel: Koncentrat ...)

Velcade - Udgået: 02-02-2026 (...tikonception under behandlingen og i mindst 8 måneder efter afslutning af behandlingen. Mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 måne...)

Velsipity^® (... midler kan forstærke påvirkningen af immunsystemet og frarådes. Samtidig brug af calciumantagonister og betablokkere, som sænker hjertefrekvensen under behandlingsstart, kan være...)

Venbig (...mant hepatitis B immunglobulin. Humant hepatitis B immunglobulin bør om muligt tidligst administreres 3-4 uger efter vaccination med levende svækkede virusvacciner. Human...)

Venlafaxin "Bluefish" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved tegn på kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Venlafaxin "Krka" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved tegn på kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Venlafaxin "Medical Valley" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved tegn på kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Venlafaxin "Nordic Prime" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved tegn på kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Venlafaxin "Orion" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved tegn på kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Venlafaxin "Sandoz" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved tegn på kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Venlafaxin "Teva" (...Manglende erfaring vedr. langtidsbehandling af børn. Kontrol af vækst, modning og kognitiv/adfærdsmæssig udvikling anbefales. Diabetes Teoretisk risiko for påvirkning af den glykæmiske kontrol hos patienter med diabetes. Forhøjet kolesterol Stigning i plasma-kolesterol er set under behandling med venlafaxin. Kontrol af plasma-kolesterol kan overvejes ved langvarig behandling. Glaukom Et øget niveau af serotonin og noradrenalin kan medføre mydriasis, der kan øge risikoen for udvikling af akut snævervinklet glaukom. Forsigtighed ved nuværende eller tidligere snævervinklet glaukom. Hypertension Blodtrykket skal måles før behandlingsstart og eksisterende hypertension skal være kontrolleret før behandlingen startes. Efter behandlingsstart og dosisøgning skal blodtrykket følges regelmæssigt. Dosisreduktion eller seponering bør overvejes ved vedvarende forhøjet blodtryk . Kramper SNRI kan anses som sikre i terapeutiske doser ved epilepsi (4529) . Forsigtighed ved kramper i anamnesen. Behandlingen seponeres ved tegn på kramper. Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Ventizolve (... Der gives 1 dosis (1,26 mg) i det ene næsebor. I visse tilfælde gives flere doser: Ved manglende reaktion på 1. dosis gives der efter 2-3 minutter en 2. dosis i det andet næsebor...)

Ventoline^® (...ide under infusionen. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyndet. Manglende erfaring vedr. børn under 12 år. Pga. risiko for alvorlige bivirkninger hos mor o...)

Verorab^® (...mant rabies-immunoglobulin (HRIG). Disse retningslinjer er lagt til grund for de danske anbefalinger. Læs mere på ssi.dk . Efter eksposition* Hvis der ikke tidligere er modtaget pre-exposure profylakse (I alt 4 doser) - Én dosis (0,5 ml) i.m. på dag 0, 3, 7 og mellem dag 14 -28*. Intervallet mellem de første 2 vaccinationer skal som hovedregel overholdes, men den 3. vaccine kan udskydes et par dage, uden at det forringer den beskyttende effekt. Hvis 3. vaccination flyttes til fx dag 9, skal 4. vaccination ligeledes flyttes frem, så intervallet på 7 til 21 dage mellem 3. og 4. vaccination overholdes. Hvis der tidligere er modtaget pre-exposure profylakse (I alt 2 doser) - Én dosis 0,5 ml i.m. på dag 0 og 3*. Der skal ikke gives Humant Rabies Immunglobulin (HRIG). Immunsvækkede (I alt 5 doser) - Èn dosis 0,5 ml i.m. på dag 0, 3, 7, 14 og 28*. Efter den fjerde vaccination (eller snarest muligt herefter) skal der måles antistoffer. Beskyttende antistofniveau er over 0,5 IU/ml for klassisk rabiesvirus, mens antistofniveauer over 4,1 IU/ml er påkrævet for at være beskyttet mod EBLV. Denne anbefaling gælder dog ikke velbehandlede HIV-positive med CD4-tal over 200 celler/mikroliter. * Vaccinationsprogrammet før og efter udsættelse for smitterisiko kan være anderledes end beskrevet i produktresuméet . Dette skyldes, at WHO pr. 1. december 2017 i en rapport fra Strategic Advisory Group of Experts on Immunization, SAGE, har udgivet nye retningslinjer på baggrund af ny evidens om brugen af rabiesvacciner og human...)

Vesicare^® (...sen skal drikkes et glas vand. Erfaring savnes vedr. børn under 2 år. Bør seponeres ved manglende effekt efter 1-2 måneders behandling og ikke-farmakologisk indsats og/eller speci...)

Vfend^® (... toksicitet eller ved ændring af anden samtidig behandling med mulig indflydelse på plasmaniveauet af voriconazol). Ved svære infektioner, som dissemineret sygdom eller CNS-infekt...)

Viagra^® (...det, at patienten på α-blokkere er hæmodynamisk stabil, før sildenafil initieres, og at man anvender den laveste dosis (dvs. 25 mg). Under behandling med sacubitril/valsarten er s...)

Vildagliptin/Metformin "KRKA", komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Bør anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Vildagliptin/Metformin "Stada", komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Bør anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Vildagliptin/Metformin "Teva", komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-laktatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og laktat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Laktat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Bør anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Vildagliptin/Metformin hydrochloride Accord, komb. - Udgået: 19-01-2026 (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Bør anvendes med forsigtighed ved svær hjertesvigt. Vildagliptin er testet hos patienter med hjertesvigt (NYHA I-III), og i forsøgene blev der ikke set nogen forværring af hjertesvigt eller udvikling af præ-hjertesvigtstilstande. Der er forsat begrænset data på NYHA III og ingen for NYHA IV, hvor behandling bør undgås. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

VIMKUNYA^® (...oidea. Forhold til andre vacciner Må ikke administreres sammen med andre vacciner, pga. man...)

Vipdomet, komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Patienten skal informeres om symptomer på akut pancreatitis. Ved mistanke om pancreatitis skal alogliptin seponeres. Akut pancreatitis i anamnesen. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Vivelle Dot^® (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandle...)

Vizarsin^® (...det, at patienten på α-blokkere er hæmodynamisk stabil, før sildenafil initieres, og at man anvender den laveste dosis (dvs. 25 mg). Under behandling med sacubitril/valsarten er s...)

Vocabria^® (...manglende dosis, men blot genoptage den sædvanlige doseringsplan. Ved opkast inden for 4 timer efter indtagelse af en tablet, skal patienten tage en ny tablet. Ved opkast efter 4 timer efter indtagelse af en tablet, skal patienten blot tage næste planlagte dosis. Injektioner Se tabel 4 (patienter på injektion hver 2. måned) i produktresumé vedr. dosering efter man...)

Vokanamet, komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Nyrefunktion bør kontrolleres før behandlingsstart og derefter mindst én gang om året. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Ældre ≥ 65 år og specielt ved øgning af dosis hos ældre ≥ 75 år. Tidligere tilfælde af hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension. Canagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet. Behandling med antihypertensiva eller diuretika. Canagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen. Patienter skal informeres om, at det er vigtigt med rutinemæssig fodpleje for at undgå rifter eller sår på fødderne. Ved rifter/sår er det vigtigt med omgående behandling for at forebygge infektion og ulceration. Patienter med øget risiko for amputation (patienter, der tidligere har fået amputation) bør monitoreres nøje. Som en sikkerhedsforanstaltning bør det overvejes at seponere behandlingen hos patienter, som udvikler betydelige fodkomplikationer. Patienter skal rådgives om vigtigheden af at indtage rigelig væske og monitoreres for tegn og symptomer på tab af væske og salt i kroppen. Der er set tilfælde af komplicerede urinvejsinfektioner, herunder pyelonefritis og urosepsis, som har været årsag til seponering af canagliflozin. Derfor skal midlertidig seponering af canagliflozin overvejes hos patienter med komplicerede urinvejsinfektioner. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Voriconazole "Accord" (... toksicitet eller ved ændring af anden samtidig behandling med mulig indflydelse på plasmaniveauet af voriconazol). Ved svære infektioner, som dissemineret sygdom eller CNS-infekt...)

Voriconazole "Hameln" (... toksicitet eller ved ændring af anden samtidig behandling med mulig indflydelse på plasmaniveauet af voriconazol). Ved svære infektioner, som dissemineret sygdom eller CNS-infekt...)

Voriconazole "Sandoz" (... toksicitet eller ved ændring af anden samtidig behandling med mulig indflydelse på plasmaniveauet af voriconazol). Ved svære infektioner, som dissemineret sygdom eller CNS-infekt...)

VPRIV (...Individuelt, afhængig af de kliniske manifestationer og opnåelse af terapeutiske mål. Initial dosis vil ofte være 60 enheder/kg ...)

Vreya^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Wainzua^® (... medfører derfor nedsatte niveauer af vitamin A i serum, hvilket kan føre til vitamin A-man...)

Wegovy^® Flextouch^® (... for dehydrering og der bør tages forholdsregler for at undgå væskemangel. På grund af manglende erfaring bør semaglutid ikke anvendes ved kongestiv hjertein...)

WELIREG^® (...dlingen permanent. Ved hypoksi grad 4 skal behandlingen seponeres permanent. Se i øvrigt produktresumé . VHL-associerede hæmangioblastome...)

Xabogard^® (...skal foretages en vurdering af risici/fordele hos patienter med kronisk infektion, idet man skal tage suppressionen af erytropoiesen i betragtning. Ekstravasation Ekstravasal læka...)

Xalcom^®, komb. (...Latanoprost: Bør på grund af manglende erfaring anvendes med forsigtighed ved: inflammatoriske øjenlidelser neovaskulært...)

Xalkori (...manent. Forsigtighed ved tidligere observeret QT-forlængelse. Alle patienter skal under behandlingen løbende monitoreres for symptomer på hjerteinsufficiens. Der er set synsfeltdefekt med synstab af grad 4 i kliniske studier med crizotinib. Ved nyligt opstået alvorligt synstab skal behandlingen seponeres, og oftalmologisk undersøgelse skal foretages. Er fotosensibiliserende, og derfor bør solbadning og brug af solarier undgås. Monitorering af pædiatriske patienter for synsforstyrrelser . Der bør foretages oftalmologisk undersøgelse inden start af behandling, opfølgende inden for 1 måned og derefter hver 3. måned og ved observation af nye visuelle symptomer, medmindre en anden årsag er identificeret. Dosisreduktion bør overvejes ved grad 2 øjenlidelser og seponeres perman...)

Xarelto^® (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Xarelto^® Startpakke (...mer eller svære intraspinale eller intracerebrale vaskulære abnormaliteter. På grund af manglende undersøgelser frarådes behandling af patienter med mekaniske hjerteklapper. Samti...)

Xeomin (...mandibularis. Den anbefalede dosis pr. behandling er 100 enheder. Denne maksimale dosis bør ikke overskrides. Behandlingen bør ikke gives hyppigere end hver 16. uge. Børn 2- 17 år (> 12 kg) Der bør anvendes en rekonstitueret opløsning med en koncentration på 2,5 enheder/0,1 ml. Injiceres i glandula parotidea og glandula submandibularis på begge sider (i alt fire injektioner pr. behandling) i forholdet 3:2 mellem glandula parotidea og glandula subman...)

Xeplion^® (... (3895) (5987) : Agitation Alkoholindtag Dehydrering Fejlernæring Fysisk udmattelse Jernmangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis...)

Xigduo, komb. (...manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt. Risikoen for laktatacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på laktatacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Ældre. Tidligere tilfælde af hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension. Dapagliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet. Midlertidig afbrydelse bør overvejes under behandling af pyelonefritis eller urosepsis. Behandling af hypertension med loop-diuretika. Dapagliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen. Metformin kan reducere niveauet af B12-vitamin. Risikoen for lave B12-vitaminniveauer øges med tiltagende metformindosis, behandlingsvarighed og/eller risikofaktorer, der er kendt for at forårsage B12-man...)

Xolair^® (...00-1.500 300 375 525 600 ** ** ** ** ** ** * Administration hver 4. uge, se tabel 1. ** Manglende data for dosisanbefaling. Ved IgE ≤ 200 IE/ml administreres kun hver 4. uge, se t...)

Xtandi^® (... CYP2C8-hæmmer, bør dosis af enzalutamid reduceres til 80 mg dgl. Enzalutamid inducerer mange enzymer, som er involveret i lægemiddelmetabolisme. Derfor er der stor risiko for int...)

Xylometazolin "Teva" (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede (inklusive data for det næsten identiske oxymetazoli...)

Yana^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Yasmin 28^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Yasmin^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Yasminelle 28^®, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Yorvipath^® (...ervejes. Risikoen er størst ifm. pludselig seponering af behandlingen. Osteosarkom Pga. manglende klinisk erfaring tilrådes forsigtighed ved øget risiko for osteosarkom, herunder ...)

Zadenvi^® (...mangel skal korrigeres inden behandlingsstart, og P-calcium bør kontrolleres forud for den halvårlige injektion. Behandlingen suppleres med et dagligt oralt tilskud af 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin. For at opnå maksimal frakturbeskyttelse er det af stor betydning at overholde doseringsintervallet med injektion hver 6. måned. Ved forsinket eller man...)

Zalasta^® (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Zanidip^® (... hypotension Akut myokardieinfarkt inden for 1 måned Svær overfølsomhed for andre calciumantagonister Samtidig indtagelse af større mængder (herunder som juice) af grapefrugt elle...)

Zavesca^® (...il 100 mg 1-2 gange dgl. ved diarré. Bemærk: Erfaring savnes vedr. patienter 70 år. Niemann-Picks sygdom, type C Voksne og børn > 12 år. 200 mg 3 gange dgl. Børn 1,25 200 mg x 3...)

Zavicefta, komb. (...Svær overfølsomhed overfor andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi < 1 %). Ved al...)

Zeldox^® (...mani/blandingstilstand ved bipolar lidelse. Initialt 40 mg 2 gange dgl. Dosis justeres efter effekt over mindst 3 døgn til normalt højst 80 mg 2 gange dgl. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis til 240 mg efter forudgående og efterfølgende ekg. Børn og unge 10-17 år Man...)

Zeltacin^® (... mens thiazider nedsætter calciumudskillelsen. Calcium kan modvirke virkningen af calciumantagonister. Ceftriaxon må ikke blandes eller administreres samtidigt med calciumholdige ...)

Zeposia^® (... for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af a...)

Ziagen^® (...bacavir. En årsagssammenhæng er ikke af- eller bekræftet. Ved ordinering af Ziagen® bør man minimere samtlige påvirkelige risikofaktorer (såsom rygning, hypertension og hyperlipid...)

Zinksulfat "SAD" (Zinkmangel Individuelt. Sædvanligvis 150 mikromol dgl. Profylakse Mindst 50 mikromol dgl. Advarsel: Infusionskoncentrat må ikke gives ufortyndet.)

Zinnat^® - Udgået: 11-05-2026 (...Svær overfølsomhed over for andre β-laktamantibiotika, selvom risikoen for krydsallergi er lav (ved penicillinallergi 2-5 %). Ved al...)

Ziprasidon "Krka" (...mani/blandingstilstand ved bipolar lidelse. Initialt 40 mg 2 gange dgl. Dosis justeres efter effekt over mindst 3 døgn til normalt højst 80 mg 2 gange dgl. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis til 240 mg efter forudgående og efterfølgende ekg. Børn og unge 10-17 år Man...)

Ziprasidon "Stada" (...mani/blandingstilstand ved bipolar lidelse. Initialt 40 mg 2 gange dgl. Dosis justeres efter effekt over mindst 3 døgn til normalt højst 80 mg 2 gange dgl. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis til 240 mg efter forudgående og efterfølgende ekg. Børn og unge 10-17 år Man...)

Ziprasidone "Sandoz" (...mani/blandingstilstand ved bipolar lidelse. Initialt 40 mg 2 gange dgl. Dosis justeres efter effekt over mindst 3 døgn til normalt højst 80 mg 2 gange dgl. Det kan dog være nødvendigt - og forsvarligt - at øge døgndosis til 240 mg efter forudgående og efterfølgende ekg. Børn og unge 10-17 år Man...)

Zoely, komb. (...indeholdende en kombination af østrogen og gestagen. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Forsigtigh...)

Zolmitriptan "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Zolmitriptan "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Zolmitriptan "Paranova" - Udgået: 08-12-2025 (...rk: Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Zolmitriptan "Rivopharm" - Udgået: 19-01-2026 (...er. Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Zolmitriptan "Stada" (...er. Hvis 1. dosis ikke virker, vindes intet ved at gentage doseringen til samme anfald. Manglende erfaring vedr. børn og unge 65 år. Triptaner bør højst benyttes 9 dage pr. måned...)

Zoloft^® (...Mani/hypomani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre man...)

Zomylac, komb. (...mange tusinde første trimester eksponerede. Overordnet er der en potentiel lille øget risiko for medfødte misdannelser og spontanabort. Der er en del små, ældre studier og kasuistikker som angiver en betydelig øget risiko. I nyere, større studier med bedre mulighed for at kontrollere for konfoundere samt sammenligne med aktive komparatorer synes risikoen, om nogen, at være lille. I et studie fra 2025 med mere end 70.000 gravide behandlet for urinvejsinfektion i første trimester var den relative risiko for misdannelse let forhøjet til 1,35 (CI 1,04-1,75) for trimethoprim-sulfamethoxazol (N=3.500) sammenlignet med beta-laktam penicilliner, men ikke forhøjet sammenlignet med nitrofurantoin. Det største studie fra 2015 omfatter >7.500 første trimester eksponerede hvoraf 6.700 indgik i analysen efter covariat matching med børn eksponeret for penicilliner eller cephalosporiner, og ikke eksponerede børn. I dette studie undersøgte man alene for grupper af specifikke misdannelser som tidligere har været beskrevet for trimethoprim-sulfamethoxazol (hjertemisdannelser, klumpfod, læbe-ganespalte og misdannelser i urinvejene). Man fandt ikke forøget risiko for disse misdannelser i dette datasæt. Et dansk studie finder fordoblet risiko for spontanabort ved anvendelse af trimethoprim alene i 1. trimester og et canadisk datasæt med få eksponerede finder en tilsvarende øget risiko. Generelt er disse data vanskelige at fortolke med mange mulige konfoundere, som er vanskelige at kontrollere for. I et dobbeltblindt randomiseret placebokontrolleret studie med omkring 500 gravide i hver arm fandtes ingen forskel i hyppigheden af spontanabort. Kontraindikationen for anvendelse op til forventet fødsel er formentlig baseret på en teoretisk risiko for neonatal hyperbilirubinæmi og kernicterus ved behandling med sulfonamider sidst i graviditeten. Sidstnævnte er dog aldrig beskrevet. Der er ingen evidens for neonatal hyperbilirubinæmi i raske fuldbårne børn ved eksponering for sulfamethoxazol sent i graviditeten. Behandlingen bør dog undgås ved mistanke om glucose-6-fosfat-dehydrogenaseman...)

Zubsolv, komb. (...lig indsigt i behandlingen af opioidafhængighed. Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år. Manglende erfaring vedr. behandling af ældre over 65...)

Zyban^® (...raindiceret ved nuværende eller tidligere bipolar lidelse pga. risiko for inducering af manisk episode. Epilepsi eller andre tilstande med kramper Bupropion er forbundet med en do...)

Zymelin^® (...Baggrund: Der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede (inklusive data for det næsten identiske oxymetazoli...)

Zymelin Care, komb. (...Baggrund: For xylometazolin er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede (inklusive data for det næsten identiske oxymetazoli...)

Zypadhera^® (...ådes pga. manglende erfaring. Ældre 65-75 år: Begrænset erfaring. Lavere initialdosis kan overvejes. Ældre over 75 år: Behandling frarådes pga. manglende erf...)

Zyprexa^® (...mangel Psykoaktive stoffer Strukturelle- eller funktionelle hjernelidelser (fx encephalitis, tumorer, delirium eller demens) Thyrotoksikose Trauma. Malignt neuroleptika syndrom er blevet associeret med de fleste dopaminantagonister, men risikoen er sandsynligvis højere for 1. generations antipsykotika sammenlignet med 2. generations antipsykotika. Risikoen synes desuden at øges ved parenteral administration, dosisøgning/behandlingsopstart og høj totaldosis. Neutropeni Olanzapin kan øge risikoen for neutropeni. Forsigtighed ved eksisterende lavt leukocyt- og/eller neutrofiltal eller tilstande, der øger risikoen for neutropeni (fx strålebehandling eller knoglemarvsdepression pga. sygdom eller medicinering). Parkinsons sygdom Anbefales ikke til behandling af dopaminagonist-relateret psykose hos patienter med Parkinsons sygdom. Der er manglende evidens for effekt og samtidigt set øget risiko for hallucinationer og forværring af parkinson-symptomer. Vægtøgning Vægtøgning forekommer ofte ved behandling med olanzapin. BMI og taljeomfang bør måles og følges. Råd om regelmæssig fysisk aktivitet og kostvejledning kan evt. modvirke vægtøgning og reducere risikoen for følgesygdomme. Se Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser fra Sundhedsstyrelsen (2867) . Ældre Generel forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension. Risikofaktorer for venøs tromboemboli (VTE) Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE, fx høj alder, familiær disposition, adipositas, venøs insufficiens, varicer, maligne tumorer, immobilisering, rygning, antitrombin man...)

Zyrona, komb. (...anvende kontraception indeholdende ethinylestradiol. Ønsker man alligevel at give p-piller, må man foretrække midler med 2. generations gestagener. Arterielle...)

Østradiol "DLF" (...Tilstande med nedsat, manglende eller ophørt produktion af østrogen før det naturlige menopausetidspunkt behandle...)

Dectova (Anvendelsesområder: ...s livstruende influenza A- eller B-virusinfektion hos voksne og børn (≥ 6 måneder) når: man ved eller mistænker, at patientens influenzavirus er resistent over for andre lægemidle...)

Hemangiol^® (Anvendelsesområder: ...mangiom Ulcereret hæmangiom med smerter og/eller manglende reaktion på enkle sårplejetiltag Hæmangiom med risiko for permanente ar eller vansiring. Behandlingen skal påbegyndes hos spædbørn i alderen fra 5 uger til 5 måneder. Behandlingen bør kun påbegyndes af læger med ekspertise i diagnosticering, behandling og håndtering af prolifererende infantilt hæman...)

Søgeresultater, Artikler:

Cookiepolitik (...u ikke mødt af et klassisk ”cookie banner” eller ”cookie pop-op”, som det ellers ses på mange andre hjemmesider. Vi opsamler stadig information om dit besøg fx til statistik, dog ...)

5 hurtige om ADD (...man sige at ADD er ligesom ADHD, men uden at du er hyperaktiv. Derfor kaldes det også for ”den stille ADHD”. 2. Hvem får ADD? Der er stort set lige mange drenge og piger, der får diagnosen ADD. 3. Hvad er symptomerne på ADD? Nogle af de symptomer du kan opleve, når du har ADD: Du skifter hurtigt fokus, har lav koncentration og du bliver let uopmærksom. Du har dårlig fornemmelse af tid, fx hvad du kan nå i et bestemt tidsrum. Du er mentalt fraværende, distræt og dagdrømmende Du mangler struktur Du har tendens til at blive distraheret af dine egne tanker, følelser og sansninger Du har svært ved at færdiggøre opgaver, især hvis der er flere ting, der skal laves på én gang Du har tendens til at miste ting Du kan være glemsom. 4. Hvordan behandles ADD? ADD kan ikke kureres, men der er man...)

5 hurtige om ADHD (...struktur. De kan også være udfordret med at skulle planlægge og gennemføre aktiviteter. Mange har også problemer med at kontrollere deres impulser og holde sig i ro. 4. Hvordan be...)

5 hurtige om angst (...mange kvinder som mænd får angstsygdomme. Mange angstformer begynder i skolealderen og ungdomsårene, panikangst opstår oftest i 20-30-års alderen. Der er en vis arvelig tendens til angstlidelser, men de vigtigste årsager er psykologiske og sociale forhold under opvæksten og senere i livet. 3. Hvad er symptomerne på angst? Symptomer på angst: Hjertebanken og åndenød Svimmelhed Snurren i fingrene Søvnproblemer Trykken for brystet og uro i maven Ubehag, der kan stige til stærk panik Uro Undvigelse - du forsøger at undgå situationer, der udløser angsten. 4. Hvordan behandles angst? For man...)

5 hurtige om binyrebarkhormon (...nyrebarkhormon. Ved visse former for kræft, for at dæmpe bivirkningerne ved den medicin man får mod kræftsygdommen (kemoterapi). 5. Hvilke bivirkninger giver binyrebarkhormon? Ved...)

5 hurtige om diabetes (...manglende motion øger risikoen markant for at udvikle diabetes 2. 3. Hvordan opdager du det? Typiske symptomer på begge typer diabetes er: Tørst Kløe Hyppig vandladning Infektioner i hud og slimhinder. Andre symptomer kan være: kvalme, træthed, syns- og føleforstyrrelser og hovedpine. Du kan godt have diabetes, selvom du ikke har alle symptomerne. 4. Hvordan er behandlingen? Behandlingen går ud på at sikre at dit blodsukker holdes på normalt niveau, så risikoen for følgesygdomme mindskes. Diabetes type 1 behandles med insulin, sund kost og motion. Diabetes type 2 behandles i man...)

5 hurtige om eksamensangst (...t præcist, hvem der får eksamensangst, men der er en sammenhæng med mange bekymringer, manglende selvtillid og eksamensangst. 1 ud 5 som går til eksamener opl...)

5 hurtige om spiseforstyrrelser (...Man skelner typisk mellem: Anoreksi. Bulimi. Tvangsoverspisning (BED = Binge Eating Disorder). Har du anoreksi, forsøger du helt at undgå at spise. Har du bulimi, får du voldsom spisetrang, og bagefter kaster du maden op. Har du tvangsoverspisning, har du tilbagevendende episoder med overspisning, uden bagefter at kompensere ved fx at kaste op. Anorektikere er oftest ekstremt tynde, det er bulimikere ikke nødvendigvis. Tvangsoverspisere vil typisk være overvægtige. Udover anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning (BED) findes en række andre spiseforstyrrelser fx ortoreksi (overdrevet fokus på at spise sundt). Du kan læse mere om disse spiseforstyrrelser på Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskades hjemmeside. 4. Hvordan behandles spiseforstyrrelser? Den væsentligste behandling er af psykologisk, pædagogisk og social art. Den medicinske behandling rettes oftest mod følgesygdomme til spiseforstyrrelse, som fx depression og angst . Stoffet fluoxetin , som bruges ved behandling af depression, bruges også til behandling af bulimi som supplement til den psykologiske og sociale behandling. 5. Er det farligt? Ja, spiseforstyrrelser kan være livstruende fx på grund af underernæring - eller selvmord. Podcast; Det Med Småt - to afsnit om hhv. spiseforstyrrelse og kropsidealer Mød den unge tømrerlærling og influencer, Loke, som fortæller om at være man...)

5 hurtige om infertilitet (...Man kalder det infertilitet hvis et par, ønsker et barn, og kvinden ikke har kunne blive gravid ved ubeskyttet sex inden for 1 år. Det gælder også, hvis et par allerede har fået et eller flere fælles børn, men ikke opnår graviditet inden for et år ved ønske om flere børn. 2. Hvor hyppig er infertilitet? Ca. hvert fjerde par eller kvinde oplever at have svært ved at opnå graviditet. 3. Hvilke undersøgelser laves ved infertilitet? Ved infertilitet bliver der typisk foretaget fire undersøgelser: Undersøgelse af kvindens livmoder og passagen gennem æggeledere. Undersøgelse af kvindens ægløsning (blodprøve i sidste halvdel af cyklus. Måling af indholdet af AMH (Anti Müllersk Hormon) i kvindens blod, som viser et udtryk for antallet af æg, der kan modnes. Undersøgelse af mandens sæd. Før henvisning til behandling skal både manden og kvinden testes i en blodprøve for HIV og hepatitis B og C . 4. Hvad er skyldes infertilitet? En væsentlig årsag til infertilitet er, at kvinder bliver ældre og ældre, før de forsøger at få børn. Derudover kan årsagerne til infertilitet være meget forskellige, fx sygdom, sundhedsadfærd og miljø (fx hvis du arbejder med kemikalier, organiske opløsningsmidler osv.). Hos 75 % af alle der oplever infertilitet findes årsagen. De væsentligste årsager er: Kvinden mangler passage i æggelederne på grund af tidligere betændelse i underlivet, (fx klamydia, kronisk betændelse i eller uden for livmoderen (endometriose) eller operation i underlivet) Når der ikke er passage i æggelederne kan ægget ikke vandre ned til livmoderen. Kvinden har ikke ægløsning og har uregelmæssig menstruation på grund af en hormonforstyrrelse. Manden har nedsat sædkvalitet. Kombinationer af forskellige årsager hos kvinden og manden. 5. Hvordan behandles infertilitet? Mangler kvinden passage gennem æggelederne, består behandlingen i kunstig befrugtning ved hjælp af IVF ( reagensglasteknik). IVF betyder In Vitro Fertilisering, dvs. at selve befrugtningen foretages i et glas (vitro) uden for livmoderen. Mangler kvinden ægløsning, kan hun få hormoner, enten med tabletter eller daglige indsprøjtninger, der gør, at ægløsningen kommer. Hvis manden har let til moderat nedsat sædkvalitet, tilbydes behandling med insemination. Ved insemination opkoncentreres de fungerende sædceller, og placeres med et lille kateter i toppen af livmoderen, så de ikke skal svømme så langt. Hvis sædkvaliteten er stærkt nedsat, kan parret behandles med såkaldt mikro-insemination, hvor én sædcelle indsprøjtes direkte i et udtaget æg, og derefter placeres i livmoderen. I meget sjældne tilfælde kan man...)

5 hurtige om Morbus Chron (...tyndtarmen, vil du i begge tilfælde mærke, at du føler dig træt. Du kan også opleve blodmangel og underernæring, fordi du mister blod og protein gennem din afføring. 4. Hvordan be...)

5 hurtige om nikotinposer (...inposer eller andre former for nikotin, kan du opleve symptomer som: Irritation. Angst. Manglende koncentration. Søvnløshed. Øget appetit. Symptomerne er ikke farlige og vil som r...)

5 hurtige om OCD (...Man kan sige, at der findes to typer af OCD. Den ene handler mest om tvangstanker - altså tanker eller billeder, der bliver ved med at poppe op i hovedet, selvom man ikke ønsker det. Den anden handler mest om tvangshandlinger - det er ting, man føler, man skal gøre, som fx at vaske hænder igen og igen eller tjekke noget mange gange. Nogle har kun tvangstanker, andre kun tvangshandlinger, men de fleste har begge dele. OCD er en forkortelse for obsessive-compulsive disorder. På dansk bliver det kaldt obsessiv-kompulsiv tilstand eller bare OCD. De mest almindelige tvangshandlinger At vakse hænder mange gange At gentage betemte handlinger At have overdrevent fokus på orden og symmetri At tælle ting At tjekke ting, fx låse døren, sikre kogepladen er slukket osv. 2. Hvem får OCD? Alle kan få OCD - både børn, unge og voksne. Mange oplever de første symptomer i barndommen eller ungdommen. OCD rammer ca. 2-3 % af befolkningen. 3. Hvad er symptomerne på OCD De fleste, der har OCD, ved godt, at deres tanker og handlinger er for voldsomme. Men det er angsten, der styrer det hele. Angsten kan føles så voldsom, at man...)

5 hurtige om PNES (...følelser eller stress, som kroppen ikke kan håndtere på andre måder. Det er ikke noget, man gør med vilje. Hør podcast-afsnittet om PNES i Det Med Småt , hvor Barbara Moleko fortæ...)

5 hurtige om p-piller (...man skal holde en månedlig pause nogle dage - det er lidt forskelligt. P-piller består af 2 slags hormoner: Østrogen, som er et hormon der dannes naturligt i æggestokkene. Østrogenet i p-piller er kemisk fremstillet, men ligner i strukturen det naturlige hormon. Gestagen, som er et kunstigt fremstillet hormon. Det ligner vores hormon progesteron, der også dannes naturligt i æggestokkene. P-piller virker ved at: Stoppe din ægløsning, så der ikke frigives noget æg. Gøre slimen i livmoderhalsen tyk, så sæden ikke kan trænge igennem for at befrugte et æg. Slimhinden i livmoderen bliver mindre modtagelig overfor at et befrugtet æg kan sætte sig fast. Når du tager p-piller vil du - hvis du holder pause - få en blødning der ligner en menstruation. Men den blødning du får, når du tager p-piller, er en kunstig blødning. Din naturlige hormonbalance og din cyklus er sat på pause, mens du tager p-piller. 2. Må jeg stoppe og starte på p-piller, som det passer mig? Nej, det er en dårlig ide af to grunde: 1. Hvis du starter og stopper med at tage p-piller, kan der være en risiko for, at du bliver gravid. 2. Mange kvinder kan få den tanke, at det er usundt at tage p-piller i mange år, og ønsker derfor at holde en pause for at ”rense kroppen”. Men hvis du holder en længere pause fra pillerne, bliver risikoen for at få blodpropper forhøjet i det første år, hver gang du starter op igen. 3. Er det svært at blive gravid når jeg stopper med p-piller, hvis jeg har taget dem i mange år? Selvom du har taget p-piller igennem mange år, har det ingen betydning for, om du kan blive gravid, når du stopper med pillerne(1). 8 ud af 10 kvinder får normalt ægløsning igen indenfor 3 måneder. Du skal dog være opmærksom på, at det generelt bliver sværere at blive gravid, jo ældre du bliver - men det har ikke noget med brug af p-piller at gøre. 4. Hvor hurtigt virker p-piller? P-piller virker med det samme, hvis du tager den første pille, på din første dag i din menstruation. Hvis du tager den første pille senere i din cyklus, skal du beskytte dig yderligere i 7 dage med en anden form for prævention. De kemisk fremstillede hormoner erstatter, de hormoner, kroppen ellers ville producere og virker ved at stoppe ægløsningen. 5. Er det farligt at tage p-piller? Ja og nej; Hvis du er sund og rask er risikoen for, at det er farligt for dig at tage p-piller, meget lille. Kvinder som ryger og er over 35 år anbefales ikke at tage p-piller. Det samme gælder kvinder, der tidligere har haft blodpropper eller har en arvelig risiko for blodpropper. Der er desuden vist en meget lille øget risiko for at få brystkræft, hvis du tager p-piller. Ca. 25 % af danske kvinder der bruger prævention, bruger p-piller. Kilder Sundhed.dk Medicin.dk Sexlinien.dk sexogsamfund.dk 1. Mikkelsen EM, Riis AH, Wise LA, Hatch EE, Rothman KJ, Toft Sørensen H. Pre-gravid oral contraceptive use and time to pregnancy: a Danish prospective cohort study. Human...)

5 hurtige om psykoser (...Mani Andre psykoser. 2. Hvem får psykoser? 3 % af befolkningen får på et eller andet tidspunkt i livet en psykose. For skizofreni gælder, at de fleste bliver syge i starten af tyverne, og at ca. lige mange mænd og kvinder rammes af sygdommen. Psykoser kan skyldes arvelige forhold, biologiske påvirkninger (fx rusmidler), pludselige eller langvarige psykologiske belastninger, eller de kan skyldes en kombination. 3. Hvad er symptomerne på psykose? Typiske symptomer på psykose: Hører stemmer (hørehallucinationer). Ser ting, andre ikke kan se (synshallucinationer). Har svære vrangforestillinger, fx at han eller hun er forfulgt af mafiaen eller kongefamilien, eller er i besiddelse af overnaturlige kræfter. 4. Hvordan behandles psykoser? Den medicinske behandling afhænger af årsagen til psykosen. I modsætning til andre psykiske lidelser behandles psykoser næsten altid med medicin (beroligende medicin eller antipsykotisk medicin). Medicinsk behandling kan evt. kombineres med samtaleterapi, når patienten har fået det så meget bedre, at han eller hun kan samarbejde omkring det. 5. Er en psykose farlig? Ja, en akut psykose kan være farlig, da personen pludselig kan være i stand til at gøre ting han/hun ellers aldrig ville have gjort, som kan have en dødelig udgang. Lyt med i Medicin.dks podcast Det Med Småt, hvor Agnes fortæller om, hvordan det er at leve med paranoid skizofreni. Læs også om Skizofreni Psykoser Borderline personlighedsforstyrrelse Dyssocial personlighedsforstyrrelse Man...)

5 hurtige om stress (...er og tolker ting forskelligt. 3. Hvad er symptomerne på stress? Stress kan vise sig på mange måder og kan både være fysiske, psykiske og adfærdsmæssige: Fysiske tegn Hjertebanken...)

5 hurtige om søvnapnø (...mange vejtrækningspauser, når du sover om natten, som gør, at din søvnkvalitet bliver dårlig. Vejrtrækningspauserne varer typisk mellem 15 og 60 sekunder, og du kan have flere hundrede af dem i løbet af en enkelt nat. 2. Hvem får søvnapnø? Det er ofte midaldrende overvægtige mænd, som lider af søvnapnø. Det er langtfra alle, der snorker, som har søvnapnø. 3. Hvad er symptomerne på søvnapnø? Det er ikke sikkert, at du selv bemærker dine vejrtrækningspauser om natten, men du vil ofte få at vide, at du snorker meget og sover meget uroligt. Når du har søvnapnø, er din søvnkvalitet dårlig, og du føler dig ikke udhvilet om morgenen, når du vågner. Om dagen er du derfor ofte træt og kan have tendens til at falde i søvn fx i biografen, til møder - eller i trafikken. 4. Hvordan behandles søvnapnø? Som regel behandles søvnapnø med en CPAP-maskine ( C ontinuous P ositive A irway P ressure). Det er en maske, der blæser lidt luft igennem næsen, når du sover, så den nederste del af svælget, og hermed de øverste luftveje, holdes åbne af den luft, som kommer ind. De fleste der har mange gener, er glade for denne behandling, selvom masken skal bruges hver nat. Det er sygehuset, der stiller maskinen til rådighed, hvis lægen vurderer, at du kan have gavn af den. Nogle voksne får foretaget en operation i ganen, eller får rettet forsnævringer i næsen for at mindske søvnapnø. Hos børn kan man ved svær snorken eller søvnapnø fjerne polypper eller man...)

5 hurtige om søvnproblemer (...man sige at du har søvnproblemer. Søvnproblemer kan inddeles efter hvor lang tid, det har stået på: Akut : Kortere end 3 måneder. (Mest almindelig/den hyppigste) Kronisk : Hvis du oplever søvnproblemer mindst 3 gange om ugen i mindst 3 måneder. 2. Hvad er symptomerne på søvnproblemer? Hvis du har haft søvnproblemer igennem længere tid, vil det ofte påvirke din hverdag negativt. Du kan være træt, uoplagt, irritabel og ikke rigtig have lyst til noget. Du kan have sværere ved at koncentrere dig og klare hverdagen. Selv kortvarig søvnløshed påvirker dit velvære og din funktionsevne. 3. Hvordan behandles søvnproblemer? Hvad kan jeg selv gøre? Det er vigtigt, at du indarbejder gode søvnvaner. I mange tilfælde er det den bedste forebyggelse mod søvnproblemer: Dyrk regelmæssig motion Drop middagsluren Gå i seng og stå op på nogenlunde samme tid hver dag Undgå stimulanser (kaffe, te, cola) og kraftig motion, lige inden du skal sove Sørg for ro, mørke og passende temperatur i soveværelset Medicinsk behandling Sovemidler bruges især, hvis du i kortere tid har haft problemer ved at falde i søvn og/eller sove igennem til næste morgen. Sovemidler bør kun bruges i korte perioder, for virkningen aftager som regel, hvis man tager dem over længere tid. 4. Hvad er årsagen til søvnproblemer? Søvnløshed kan skyldes mange ting. Ved akut søvnløshed kan man...)

5 hurtige om tis (...man tisser 5-7 gange i døgnet, svarende til hver 3.-4. time i de vågne timer. Blæren kan normalt rumme 300-500 ml, men de fleste får tissetrang, inden blæren er helt fyldt op. Jo mere fyldt blæren bliver, des stærkere bliver tissetrangen. 3. Hvad er unormalt? Det er unormalt, hvis du ikke kan holde på vandet ( inkontinens ), hvis du tisser hele tiden, hvis det gør ondt når du tisser, eller hvis din urin ser mærkelig ud. Hvis du drikker for lidt, bliver din urin mørk. Lidt mørkere urin om morgenen er normalt, men den må ikke være mørk-orange eller porter-farvet, så har du drukket for lidt væske. 4. Hvad kan man finde ved at undersøge tis? Urinen indeholder mange forskellige typer affaldsstoffer. Hvis der er blod, sukker eller ketonstoffer (affaldsstof, der produceres, når kroppen nedbryder fedt) i urinen, kan det være tegn på, at du er syg. Sukker eller ketonstoffer i urinen kan være tegn på Diabetes 1 eller Diabetes 2 . Blod i urinen kan være tegn på betændelse, fx blærebetændelse eller betændelse i nyrebækken eller betændelse prostata , eller det kan være tegn på mere alvorlige kræftformer. Man kan også finde ud af, om man...)

5 hurtige om depression (...Man kender ikke årsagen til, at depression opstår. Der synes at være mange faktorer, der spiller ind. Nogle typer depressioner er arvelige, andre er det ikke. Man ved, at depressioner kan udløses af en række belastninger af psykisk, social og fysisk art. Nogle depressioner opstår pludseligt, mens andre kommer snigende over længere tid. 2. Hvordan er symptomerne? Symptomer på depression kan være af forskellig karakter, og du behøver ikke have dem alle for at have en depression. Typiske symptomer er • Nedsat humør, trist og ked af det - som regel værst om morgenen • Øget træthed og manglende energi • Søvnbesvær • Selvbebrejdelser og skyldfølelse, tanker om død og selvmord, sortsyn og pessimisme • Fysiske smerter og ingen eller nedsat appetit • Nervøsitet, bekymring og ængstelse, koncentrationsbesvær og dårlig hukommelse, svært ved at træffe beslutninger. 3. Hvem får oftest depression? Hvis dine forældre eller søskende har gentagne depressioner, er der øget risiko for, at du selv udvikler en eller flere depressioner. Tidligere mente man, at langt flere kvinder end mænd havde depressioner, men i dag mener nogle forskere, at ligeså man...)

5 hurtige om sex og forhøjet blodtryk (...er vigtigt for de fleste mennesker. Så hvis du oplever seksuelle vanskeligheder, som fx manglende lyst eller rejsningsproblemer , er det vigtigt, at du søger hjælp hos din læge. D...)

FAQ om Medicin.dk (...nde de mest besøgte menupunkter nederst på alle sider. Hvor finder jeg film om, hvordan man bruger astma- og KOL inhalatorer og spray? Filmene, der viser korrekt brug af astmainha...)

Brugervilkår og ansvar - indlægssedler.dk (...Man vil derfor kunne opleve, at den seddel, der ligger i pakken, er af ældre dato end den, der er på Indlægssedler.dk. 3. Ansvarsfraskrivelse Informationen på Indlægssedler.dk udgør generel information og kan ikke erstatte professionel medicinsk rådgivning, diagnosticering eller behandling. Konsulter altid en læge eller en anden sundhedsprofessionel ved spørgsmål om medicin, dosering eller behandling. Indholdet på Indlægssedler.dk stammer fra Lægemiddelstyrelsen og lægemiddelvirksomhederne, og Indlægssedler.dk er ikke ansvarlig for eventuelle fejl eller man...)

Brugervilkår og ansvar - medicin.dk (...med gældende lægefaglige retningslinjer. På grund af ændringer i den lægefaglige viden, manglende konsensus blandt faglige autoriteter, specielle forhold i den enkelte konsultatio...)

5 hurtige om PCOS (...mange små blærer (cyster) i dine æggestokke. 2: Hvad er de hyppigste symptomer på PCOS? PCOS er en samling af flere symptomer (et syndrom) hvor din ægløsning ikke er helt regelmæssig og ofte danner du for meget mandligt kønshormon. Symptomerne kan fx være: Ingen eller små menstruationer. Uren hud. Du har svært ved at blive gravid. Øget hårvækst et eller flere steder fx: Ansigtet. Maven. Brysterne. Lårene. 3: Hvem får PCOS? Ca. 5-10 ud af 100 fertile kvinder rammes af PCOS. 65 ud af 100 kvinder der får PCOS, er overvægtige. PCOS er formentlig arveligt. 4: Hvad er behandlingen mod PCOS? Den vigtigste behandling er vægttab og motion. Vægttab og motion er ofte nok til at du får en mere normal hormonbalance (mindre man...)

ADHD - en voksen kvindes historie (...mange har svært ved at tro på, at hun kan have ADHD, for så kan man da ikke blive jurist. Jo, forklarer Anne, det kan man godt, for ADHD har ikke noget med intelligens at gøre. Jeg fik sat mig i hovedet som en af mine impulser, at dét ville jeg. Og så lavede jeg et system for, hvordan jeg skulle læse og holde pauser og tage tusindvis af noter og opsætte systemer- og så gik det, forklarer hun og tilføjer, at det var på jurastudiet, hun knækkede koden til, hvordan systemer og struktur kunne hjælpe hende med at få styr på det kaos, hun konstant har inde i hovedet. Ingen tidsfornemmelse Noget af det, der er rigtig svært for Anne, er at fornemme tid. Hver tirsdag svømmer Anne. Alligevel er det svært for hende hver gang at bedømme, hvor lang tid det tager at pakke svømmetasken og køre af sted, så hun kan være der til tiden. Så nu har hun udviklet et system, hvor hun skriver i den elektroniske vægkalender, hvornår hun skal pakke sit svømmetøj, og så bipper den, når det er tid. Så går hun hen til en anden tavle, hvor der hænger en liste over det, hun skal have med. Jeg kan jo godt se, det virker mærkeligt for andre, at jeg har brug for en huskeseddel, når det er det samme, jeg skal have med hver gang, men det giver mig ro, at jeg har det hele på en seddel - så sidder jeg ikke i bilen og stresser over, at jeg måske har glemt noget. Anne har både ADHD og Asperger. Hendes datter har også ADHD og Asperger, og hendes søn har ADD (ADHD uden den kropslige hyperaktivitet) og Asperger. Anne er gift med børnenes far - som ikke har nogen diagnoser. Lister og guidelines Anne forklarer, at når man har ADHD, er der ingenting, der kommer intuitivt. Hun så gerne, at der var lister eller guidelines til alt. Fx er det svært for mig, når vi skal ud. Jeg ved godt, at man skal have en værtindegave med, men jeg ved ikke, hvad en rigtig værtindegave er. Jeg kunne godt have brug for en liste over, hvilke ting man kan give som værtindegave. Eller fx nu hvor jeg snart skal til at holde min datters fødselsdag, der har jeg tænkt mig at lave en liste med de ting, der skal til, for at hun får en god dag - vi skal huske gave, hvem skal inviteres, hvad skal vi spise osv. Der er ikke noget af det her, der kommer naturligt til mig, jeg skal analysere og tænke mig frem til det, så derfor kører min hjerne i høj fart det meste af tiden, forklarer hun. Jeg er ikke medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad det vil sige at leve med ADHD. Annes tips til andre med ADHD Skaf dig viden om ADHD (læs om det, gå til foredrag, hør andres historier - det vil give dig en større selvindsigt og ro) Find ud af om medicin kan hjælpe dig (sørg for at finde en psykiater, der har viden og erfaring med ADHD og gå til regelmæssig kontrol - vær tålmodig, det kan tage tid at finde den rette medicin og dosis) Strukturer din hverdag (det kan kraftigt anbefales at få nogen til at hjælpe og støtte dig. Og brug de rigtige hjælpemidler; kalender, smartphone, Memoplanner, skemaer, Time Timer-ur og lignende) Husk at sætte tid af til dig selv (gør noget du kan lide, og som giver dig ro i hovedet) Prøv at se muligheder i stedet for begrænsninger - der er også man...)

Biologiske og biosimilære lægemidler (.... Det betyder, at de ofte virker mere præcist det sted i kroppen, man ønsker det, og at man derfor ofte oplever færre bivirkninger ved brug af biologiske læg...)

Fakta om blodsukker (...man kalder blodsukkeret. Hormonet insulin sørger for, at sukkerstofferne transporteres fra blodet og ind i cellerne i kroppens væv. Kroppens celler har brug for energi, og det får de i form af sukker. Hvis du har diabetes 1 , vil de celler (betaceller) i bugspytkirtlen, som producerer insulin, gradvist gå til grunde, hvorved produktionen af insulin vil ophøre. Sukkerstofferne kan dermed ikke komme ind i kroppens celler, eller har meget svært ved det, og bliver derfor i blodet. Ved diabetes 2 har du et øget behov for insulin, da effekten af insulin på sukkerstofskiftet er nedsat. Det kaldes insulinresistens. Den nedsatte virkning af insulin hæmmer optagelsen af sukker i kroppens fedtvæv og muskler. Når sukkeret på den måde ikke kan komme ind i cellerne, bliver sukkeret i blodet og så stiger blodsukkeret. Når der er rigtigt meget sukker i blodet, udskilles der også sukker i urinen . For højt blodsukker Hvis du har diabetes og ikke bliver behandlet, vil du have for meget sukker i dit blod. Det vil sige, du får for højt blodsukker (hyperglykæmi). Lang tid med forhøjet blodsukker kan give skader i dine blodkar. Både i de små blodkar i øjne og nyrer og i de store kar i kroppen. Det kaldes sen-komplikationer. Symptomer på for højt blodsukker er: Du føler dig træt. Du har kvalme. Du får mundtørhed. Du skal ofte tisse. Du er mere tørstig end normalt. For lavt blodsukker For lavt blodsukker betyder, at du har for lidt sukker i dit blod. Hvis du har diabetes, kan du fx få for lavt blodsukker (hypoglykæmi), hvis du har taget for meget insulin eller andre midler mod diabetes. Eller hvis du har glemt at spile, eller været mere aktiv end normalt, fx dyrket mere sport. Lavt blodsukker kan også optræde hos personer, der ikke har diabetes. Det er ikke sikkert, du får symptomer, hvis du har for lavt blodsukker. De mest almindelige symptomer er: Du sveder. Du ryster. Du føler dig mat. Du har hjertebanken. Du bliver svimmel. Du får hovedpine og kvalme. Du får koncentrationsbesvær. Du kan få kramper. Du besvimer. Hvis du har diabetes og får meget lavt blodsukker, kan du gå i insulinchok, hvor du bliver bevidstløs og får kramper. Ved symptomer på lavt blodsukker skal du derfor straks sørge for at få noget sukker (kulhydrater), der hurtigt optages i kroppen. Det kan være juice, druesukker eller almindeligt sukker. Derefter bør du spise fx rugbrød eller et stykke groft brød med pålæg for at undgå, at blodsukkeret bliver lavt igen efter kort tid. Ved ekstremt lavt blodsukker kan du blive behandlet med glucagon , som indsprøjtes i en blodåre, i en muskel eller under huden. Hvad skal dit blodsukker være? Mængden af sukker i blodet angives som en koncentration, der måles i millimol per liter (mmol/l). Er du rask, vil du normalt have et fasteblodsukker mellem 4 og 6 mmol/l. Fasteblodsukker tages om morgenen, efter du har været fastende fra midnat, i mindst 6 timer. Hvis dit fasteblodsukker er 7 mmol/l eller derover, er det tegn på, at du har diabetes, enten Diabetes type 1 eller Diabetes type 2 . Det kan være svært for en person med diabetes at opnå normale værdier af sit blodsukker. Hvis du har diabetes, Vil du sammen med din læge finde ud af behandlingsmålet for dit blodsukker. Ofte skal det ligge mellem 4-7 mmml/l. Hvordan måles blodsukkeret? Blodsukkeret kan måles meget simpelt og hurtigt med et blodsukkerapparat. Der findes mange typer apparater, men de indeholder alle en lille engangsstiks eller chip. Stiksen sættes ind i apparatet og påføres en lille dråbe blod når apparatet melder klar. I løbet af få sekunder kan du læse blodsukkerværdien på et display. Når du måler blodsukkeret, er det en fordel, hvis du har varme hænder. Det er også vigtigt, at du vasker dine hænder først, da sved, håndlotion og andre cremer kan føre til et forkert resultat. Hæmoglobin A 1c Du skal ca. hver 3. måned have målt din Hæmoglobin A 1c (HbA 1c ) hos lægen. HbA 1c, som også kaldes langtids-blodsukker eller sladrehanken, viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. HbA 1c angives i mmol/mol, og værdien bør være under 53 mmol/mol, hvis du har type 1 diabetes, men det er meget individuelt, hvilken værdi, man stræber efter. Hvad påvirker dit blodsukker? Der er mange faktorer, som påvirker dit blodsukker: Mad Slik, sodavand og chips Ændrede rutiner, fx ferie, fest, nyt job eller andet, som du ikke er vant til, Sport og motion Sygdom og utilpashed Ændringer i medicinen. Ved Type 1 diabetes er det derfor vigtigt, at du i løbet af dagen måler dit blodsukker ca. 4 gange. Tal med din læge om, hvornår det er hensigtsmæssigt, at du måler dit blodsukker , og hvordan du registrerer det. Man...)

En delekærv er ikke altid en delekærv (...se”. Delekærv/krydskærv kan ikke anvendes til at dele tabletten Ved visse tabletter kan man ikke bruge delekærven til at dele tabletten, enten fordi den smuldrer, deler upræcist e...)

5 hurtige om fortrydelsespiller (...lpas med kvalme og svimmelhed. I alle indlægssedler til fortrydelsespiller står der, at man kun må tage en fortrydelsespille i samme menstruationscyklus. Der er dog ikke noget far...)

Hvad er dosisdispenseret medicin? (...plastposer; morgen-, middag- og aftenmedicin ligger i hver sin pose, mens hvis dosis er mange tabletter eller kapsler, kan fx morgendosis være delt på to poser. Dosispakning ordin...)

Dosisdispensering (...mange tabletter eller kapsler, deles dosis i to poser. Hvad må pakkes? Det er kun tabletter og kapsler, der kan dosispakkes. Det gælder dog ikke alle tabletter og kapsler. Visse typer antibiotika, penicilliner og cefalosporiner, og visse typer af cytostatika, fx methotrexat, må ikke dosispakkes for ikke at forurene maskinen, hvori pakningen foregår. En række andre lægemidler, som brusetabletter og smeltetabletter, må heller ikke dosispakkes. Det skyldes, at de suger fugt, smuldrer eller bliver ustabile på anden vis, når de tages ud af originalemballagen. Halve tabletter kan dosispakkes, hvis tabletten har en godkendt delekærv til at dele tabletten i to (fire) dele . Tabletter med delekærv for nemmere indtagelse må ikke dosisdispenseret på apoteket. De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Dosisdispenseret medicin egner sig derfor kun til medicin, der gives i samme dosis over længere tid. Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Medicin i doseringsæske Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, så kan det også lægges i doseringsæske - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Når der står, at medicinen skal opbevares i original emballage skyldes det som regel, at lægemidlets holdbarhed udelukkende er testet i den originale emballage. Antibiotika og cytostatika, som ikke må dosisdispenseres på apoteket, kan godt man...)

Risikostyringsplan (...til sikker og effektiv anvendelse af lægemidlet, tilknyttet en Risikostyringsplan (Risk Management Plan). Det er Lægemiddelstyrelsen eller EMA, der tilknytter risikostyringsplanen...)

Brugerundersøgelse for unge (...e udgifter til transport, hvis du kommer fra Sjælland. Vi ser frem til at høre fra dig. Mange hilsner Medicin.dk Hvem er Medicin.dk? Medicin.dk er den database, hvor læger og andr...)

Fakta om antibiotika (... af resistente bakterier? For at mindske udviklingen af resistente bakterier tilstræber man, at 1. Der generelt bruges mindre antibiotika (målt ved at antallet af indløste recepte...)

Kostråd ved blødende tyktarmsbetændelse (...mange ting, både genetik, miljø og muligvis ændret bakteriesammensætning (mikrobiom) i tyktarmen. I studier hvor man har set på, hvad befolkninger spiser, kan mere kødog færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Sygdommen blødende tyktarmsbetændelse medfører ikke særlige diæter, men et flertal af patienter med colitis ulcerosa vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og derfor ændrer mange deres kost. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer som diarré, oppustethed og mavesmerter. Det er kun den enkelte patient, der kan mærke det. Ernæring ved blødende tyktarmsbetændelse skal sikre tilstrækkelig tilførsel af energi, protein, vitamin og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis du har særlige behov, fx hvis du er blevet opereret, kan du få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved colitis Ved colitis (tyktarmsbetændelse) kan der opstå vægttab, men det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Det kan medføre tab af kræfter og energi, fordi det er muskelmasse, der mindskes. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, mavesmerter efter måltider, og tab fra tarmen pga. diarré. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i maden er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan måske have gavnlig effekt. Hvad skal man spise? Der er ingen særlig diæt, som alle med colitis skal overholde, og der er ingen fødevarer, som man aldrig må spise. Alligevel er der nogle råd, som det kan hjælpe at følge. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel af forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at kostformer som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret kost med relevante indhold af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn fx havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød. Spis flere bælgfrugter fx brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve, at der er tarmsymptomer som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer tarmsymptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Ved betændelse (opblussen) i sygdommen kan der opstå smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og give vægttab. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning af protein højere, og tarmen taber mere protein fx hvis det bløder- det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit og vægttab kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist. Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg med patienter med colitis tyder det dog ikke på, at omega-3-fedtsyrer som kapsler kan mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Omvendt er omega-3-fedtsyrerne ikke vist at have en skadelig effekt. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. En sund fordeling af fedtsyrer i kosten anbefales, dvs. gerne mere fisk og lavere indtagelse af kød fra firbenede dyr. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved colitis kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Ved colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Undervejs opsuger fibrene væske og kan stabilisere tarmfunktionen. Hos nogle kan kostfibre virke afførende og hos andre mindske tendens til tynd afføring. Fedtsyrerne beskytter tarmslimhinden, mens luftdannelsen kan være genererende for nogle. Ved tarmsygdom kan der være forskellig tolerance overfor de fiberholdige fødevarer, dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Det er derfor forskelligt, om man har det bedst med et lavt eller et højt indtag af kostfibre. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved inflammatorisk tarmsygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter med colitis at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstoffer fx emulgatorer og generelt ultra forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer og ultraforarbejdet mad, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Særlige fødevarer Normalt tåles mælk ved blødende tyktarmsbetændelse, men der er enkelte personer, der reagerer på mælkesukkeret. Her kan du i stedet vælge lactosefri mælk. Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Kalk . Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og D-vitamin for at undgå knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernman...)

Kostråd ved Crohns sygdom (...mange ting, både genetik, miljø og ændret bakteriesammensætning (mikrobiom). I studier, hvor man har set på hvad befolkninger spiser, kan mere kød og færre grøntsager forbindes til udvikling af tarmsygdomme, men den præcise sammenhæng kendes ikke. Crohns sygdom kræver ikke særlige diæter, men et flertal af patienterne vil i løbet af deres sygdomsforløb kunne udpege fødevarer, som enten bedrer eller forværrer deres tarmfunktion, og der kan være fødevarer, der ikke længere tåles. Almene kostråd som at indtage hyppige små måltider, at drikke rigeligt og spise mindre fedt og sukker kan have gavnlig effekt. Hos den enkelte kan man sjældent forudsige, hvilken ernæring eller hvilke fødevarer, som kan give symptomer (diarré, oppustethed og mavesmerter). Det er kun den enkelte, der kan mærke det, og derfor ændrer mange deres kost. Ernæring ved Crohns sygdom skal sikre tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler specielt under sygdomsaktivitet. Behandling med ernæring eller diæt indgår som et vigtigt supplement til den medicinske behandling, men kan som regel ikke erstatte medicinsk behandling. Hvis man har særlige behov, fx hvis ved en operation, kan man få mere information hos lægen eller diætisten eller evt. Colitis-Crohn foreningen , som har udgivet en pjece om ernæring og livsstil. Generelt om ernæring ved Crohns sygdom Ved Crohns sygdom kan man i perioder tabe i vægt. Det er heldigvis sjældent, at det udvikler sig til egentlig underernæring. Vægttab kan især opstå i perioder med opblussen i sygdommen. Andre årsager til vægttab kan være nedsat appetit, tab fra tarmen pga. diarré eller som følge af operation. Det er derfor vigtigt, at indholdet af protein i din kost er højt i en sådan periode, men også at behovet for energi er dækket. Patienter med Crohns sygdom, som ikke kan behandles effektivt med medicin, blive opereret og få fjernet dele af tarmen. Er den sidste del af tyndtarmen syg eller bortopereret, opstår mangel på vitamin B12 og eventuelt tab af galdesyrer (malabsorption). Det betyder, at man vil reagere negativt på fed mad, da man bruger galdesyrer til at optage fedt fra maden. Kroppen har nedsat optagelse af jern ved sygdomsaktivitet i tyndtarmen, og jernmangel med nedsat blodprocent og kronisk træthed er et hyppigt problem ved Crohns sygdom. Ved opblussen af sygdommen kan der også komme smerter, ubehag og kvalme . Det kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. Hvis tarmen på grund af betændelse eller arvæv har en forsnævring, kan det være nødvendigt, at man undgår grove fødevarer, fx rugbrød med hele kerner, frugt med skræl og hinder samt trevlede grøntsager, som kan sætte sig fast i tarmen og blokere den. Man kan også risikere at tabe sig eller at udvikle fejlernæring, hvis der holdes meget restriktive diæter. Hvad skal man spise? Ved Crohns sygdom kan der ikke anbefales en specifik diæt i forhold til at nedsætte risikoen for udvikling af selve sygdommen eller sygdomsaktivitet. Noget tyder på, at den typiske vestlige kost med højere indhold af simple raffinerede kulhydrater (fx sukker, hvidt brød), animalsk fedt, rødt kød og en stor andel forarbejdede fødevarer (fx færdigretter, pizza, spegepølse) kan medvirke til ændret bakteriesammensætning i tyktarmen (dysbiose), der kan give anledning til inflammation. Modsat tyder det på, at diæter som Middelhavskost, de nordiske næringsstofsanbefalinger og en mere plante-baseret diæt med relevante tilskud af vitaminer, mineraler, sunde fedtstoffer og protein kan medvirke til et mere velbalanceret immunsystem under indflydelse af kroppens mikrobiota. Diæter kan være svære at vedholde, hvorfor generelle ernæringsråd er relevante og kunne være: Spis en sund, varieret kost med et moderat lavt indhold af fedt. Spis varieret Bevar din vægt, hvis du er normalvægtig Spis mere grønt og frugt (500-800 g daglig) Spis mere fisk og skaldyr (alle former, 350 g pr uge) og heraf gerne 200 g fed fisk. Spis mindre kød (max 350 g/uge, undgå forarbejdet kød) Tænk på sukker som et krydderi Spar på ultraforarbejdede fødevarer, emulgatorer (dressing, færdige varer) og tilsætningsstoffer Brug de sunde fedtstoffer fra rapsolie og olivenolie, mandler og nødder Spis fuldkorn (havregryn, rugbrød og fuldkornsbrød). Spis flere bælgfrugter (brune, hvide og sorte bønner, kidneybønner, mungbønner, edamamebønner, linser, gule ærter og kikærter. Alle patienter med Crohns sygdom bør spise en sund, varieret kost med et moderat indhold af fedt og mere fokus på sunde fedtstoffer som raps-og olivenolie. Almene kostråd som hyppige små måltider, rigelig væskeindtagelse og nedsat indtag af mættet fedt og simple kulhydrater (særligt sukker) har gavnlig effekt. Når sygdommen er i ro, kan omkring to tredjedele af alle voksne patienter med tarmsygdom opleve tarmsymptomer, som minder om irritabel tyktarm , og at visse fødevarer enten lindrer eller forværrer disse symptomer. Low FODMAP-diæten kan være gavnlig hos patienter med colitis og symptomer på irritabel tyktarm. Protein Behovet for protein kan være øget i perioder med aktivitet i sygdommen. Indtaget af protein bør normalt være ca. 1 g protein pr. kg legemsvægt pr. dag. Ved opblussen eller aktiv sygdom eller i forbindelse med en eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 g pr. kg legemsvægt pr. dag. Under sygdom (inflammation) er kroppens omsætning og dermed behov for protein højere og tarmen taber mere protein - det udskilles med afføringen. Ved nedsat appetit kan det være nødvendigt at supplere med særlige drikke med højt indhold af protein. Proteindrikke (Ernæringsdrikke) kan ordineres med tilskud af lægen eller den kliniske diætist, på en grøn recept . Hvis du i længere tid har aktiv betændelse, eller hvis du bliver indlagt med akut betændelse, vil det ofte være gavnligt at få vejledning om kosten fra en klinisk diætist . Fisk og fiskeolie Omega-3-fedtsyrer findes især i fede fisk og virker betændelsesdæmpende i reagensglasforsøg. I behandlingsforsøg kan omega-3-fedtsyrer dog ikke mindske eller forhindre symptomer og sygdomsaktivitet. Samlet set kan omega-3-fedtsyrer på nuværende tidspunkt hverken anbefales som enkeltstående behandling ved sygdomsaktivitet eller for at forhindre opblussen. Generelt anbefales et indtag af fisk på mindst 350 gram per uge, og heraf må 200 gram gerne være fed fisk. Andre fedtsyrer Linolsyre, der er rig på omega-6-fedtsyrer, findes specielt i mørkt kød. Nogle studier tyder på, at et højt indtag af kød fra firbenede dyr (okse, kalv, ged, lam og svin) kan fremkalde eller forværre symptomer og sygdomsaktivitet hos patienter med colitis ulcerosa. Den generelle nordiske anbefaling er, at man højst bør indtage 350 gram kød fra firbenede dyr per uge. Kulhydrat Kulhydrat er vores primære kilde til energi. Kulhydrater er sammensat i kæder af forskellige sukkermolekyler, og længden af kulhydratkæderne har betydning for hvor hurtigt de nedbrydes i tarmen. Kulhydrat findes i brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt, grøntsager og i sukkerholdige madvarer. Kartofler består hovedsagelig af stivelse, som er lange kulhydratkæder. Kartofler indeholder også protein og fibre. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, fuldkornspasta og brune ris har et højt indhold af kostfibre, fuldkorn, vitaminer og mineraler. Frugt og grøntsager har et højt indhold af vitaminer og mineraler og indeholder også fibre. Ved Crohns sygdom kan der være forskellig tolerance over for de fiberholdige fødevarer dvs. at større eller mindre mængder kan give anledning til øget luftdannelse eller tynd afføring. Kostfibre Kostfibre kan indtages uden risiko for betændelse. Hos enkelte med Crohns sygdom og forsnævring på tarmen kan et højt indtag af kostfibre medføre luftudvikling og smerter. Både ved Crohns sygdom og colitis ulcerosa kan et højt fiberindtag medvirke til at skabe en stabil tarmfunktion. Mange med kronisk inflammatorisk tarmsygdom har i perioder uden sygdomsaktivitet gener, som svarer til irritabel tarm . En irritabel tarm er en meget almindelig, men stærkt generende tilstand. Symptomerne svinger meget, nogle kan have uger eller måneder med kun beskedne symptomer, som så afløses af perioder med store gener. Low FODMAP diæt (Fermentable Oligo-, Di-, and Monosaccharides and Polyols) er en diæt baseret på nedsat indtag af bestemte kulhydrater (korte, fermenterbare kulhydrater). Der findes enkelte forsøg, hvor diæten er anvendt ved inflammatorisk tarmsygdom, og fundene er positive. Den mulige, gavnlige effekt af diæten skyldes en positiv effekt på irritabel tyktarm, som giver luft, oppustethed og dermed mavesmerter. Læs mere i artiklen Kostråd ved irritabel tarm . Alkohol Der er ingen tegn på, at alkohol fremkalder opblussen eller forværrer sygdomsaktivitet ved Crohns sygdom. Alligevel er det almindeligt for patienter at opleve symptomer i form af diarré eller mavesmerter ved indtag af alkohol, selv efter få genstande. Nogle oplever, at de tåler visse typer alkohol bedre end andre. Tilsætningsstoffer Der er kommet øget fokus på, om tilsætningsstofferne for eksempel emulgatorer og generelt meget forarbejdet mad kan være en del af forklaringen på, at der findes flere personer med inflammatorisk tarmsygdom i de vestlige lande end i udviklingslandene. Vi ved endnu ikke tilstrækkeligt om effekterne af tilsætningsstoffer, men generelt anbefales det, at indtag af fødevarer med tilsætningsstoffer holdes til et minimum. Mælk Ca. en tredjedel af patienter med Crohns sygdom, og særligt ved opblussen af sygdommen, har Lactoseintolerans . De tåler ikke mælk, fordi de i tarmslimhinden mangler det enzym (laktase), der spalter mælkesukker (lactose). Får du tarmluft, diarré eller andet ubehag efter at have indtaget mælk, kan du med fordel erstatte almindelig mælk, yoghurt og fløde med lactosefri fødevarer . Mælk er en vigtig kilde til protein og kalk. Får du slet ikke mælk, bør du dække behovet for protein på anden vis og tage et kalktilskud for at undgå Knogleskørhed . Vitaminer og mineraler Hvis du ikke spiser varieret kost, eller hvis du har svært ved at optage næringsstoffer, kan du komme i underskud med vitaminer og mineraler . Du kan evt. tage en vitamin-mineralpille dagligt. Tal med din læge, hvis du ønsker at tage vitamintilskud ud over en almindelig vitamin-mineralpille . Vitamin B 12 . Ved sygdom eller operation i tyndtarmen bliver du undersøgt for, om du mangler vitamin B 12 . Er vitamin B 12 lavt, tilbydes du behandling med vitamin B 12 -indsprøjtninger eller tabletter. Kalk. Kalk findes i mælk, syrnede mælkeprodukter, ost og visse grøntsager som broccoli og grønkål. Tilskud af kalk tages sammen med vitamin D, som øger optagelsen af kalk i tarmen. Under behandling med prednisolon ( binyrebarkhormon ) skal du altid have tilskud af kalk og vitamin D for at undgå udvikling af knogleskørhed (osteoporose). Jern. Jernman...)

Forhøjet blodtryk -Fysisk træning som behandling (... det høje og det lave blodtryk, som måles i millimeter kviksølv (mmHg), fx 130/70 mmHg. Man taler om forhøjet blodtryk, når: Det systoliske blodtryk (det høje tal) er 140 mmHg ell...)

FMB - Nedsat nyrefunktion (...is. 3. Målrettet almen praksis Modulet er især designet til brug i primærsektoren, hvor mange patienter med let til moderat nedsat nyrefunktion behandles. Det giver: Et hurtigt ov...)

Fotos af lægemidler - Nordisk Identifikations System (NIS) (...e: Felleskatalogen.no og den norske identifikationsside Finland: Lääketietokeskus . Kan man finde fotografier af alle produkter? NIS indeholder fotos af langt størstedelen af de p...)

Fysisk træning som behandling (...mange tilfælde hjælpe dig til at få det bedre, så du får mindre brug for medicin eller måske helt kan undgå anden behandling, som fx en operation. Hvor meget skal jeg bevæge mig? Det vigtigste er, at du er fysisk aktiv hver dag og at du finder noget, du kan lide og har mulighed for at gøre. Sundhedsstyrelsen anbefaler: Børn (5-17 år): Mindst 1 time om dagen - gerne med aktiviteter, der styrker muskler og knogler mindst 3 gange om ugen. Voksne (18-64 år): Mindst 30 minutter om dagen - plus styrketræning mindst 2 gange om ugen. Ældre (65+ år): Også mindst 30 minutter om dagen - plus styrketræning mindst 2 gange om ugen og øvelser for balance og smidighed mindst 3 gange om ugen. Hvad hvis jeg har en sygdom? Hvis du har en sygdom, vil det være individuelt, hvilken form og mængde af fysisk aktivitet der passer til dig. Grundlæggende gælder det at: Al bevægelse tæller og lidt er meget bedre end ingenting. Er fysisk aktivitet virkelig så godt? Ja! I 10 artikler om fysisk aktivitet som behandling ved forskellige sygdomme fortæller vi hvordan fysisk aktivitet kan hjælpe dig, hvis du har en sygdom. Indholdet bygger på forskning fra man...)

Sygesikring på rejsen (...man andet end almindeligt sygehus, og et ophold på fx en privat klinik eller privat hospital kan betyde, at du skal betale ekstra. Hjemrejse Du skal selv betale alle omkostninger til hjemrejse, der skyldes sygdom og ulykker (bortset fra død). Hvis du vil være fuldt dækket i Europa, må du betale for en privat rejsesygeforsikring. I de nordiske lande kan du i visse tilfælde få dækket merudgifter til hjemtransport. Tjek, hvordan du er dækket i de enkelte lande på Styrelsens for Patientsikkerheds hjemmeside: Det blå EU-sygesikringskort . Lande uden for EU og EØS: Albanien Andorra Bosnien-Hercegovina Isle of Man...)

Kostråd ved forstoppelse (...mangel på fibre, men kan også skyldes eller forværres af forskellige former for medicin (fx stærkt smertestillende midler ), sygdom, men evt. også manglende væske eller for lidt motion. Brug af afføringsmiddel kan nogle gange være nødvendigt. Det kan drøftes med lægen. Kostfibre er kulhydrater fra vegetabilske fødevarer som kornprodukter, frugt og grøntsager. De kaldes også ufordøjelige kulhydrater, men de adskiller sig fra andre kulhydrater, da de ikke nedbrydes af tarmens fordøjelsesenzymer. De når derfor næsten uforandrede frem til tyktarmen. Her nedbrydes de af tarmbakterierne. Kostfibre øger indholdet af væske i afføringen og dermed volumen. Derved reduceres tiden (passagetiden) gennem tyktarmen, og afføringens konsistens ændres dvs. afføringen bliver mere blød. Nogle fødevarer som fx svesker og chiafrø og hørfrø er kendt for at virke afførende. I det lange løb er det dog bedst at omlægge kosten til en generelt mere fiberrig kost, gerne suppleret med et fibertilskud. Ved behov for fibertilskud anbefales vandopløselige fibre i form af loppefrøskaller, men ikke hvedeklid. Rugbrød og rugknækbrød har det højeste fiberindhold. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med Fuldkornslogoet , er der en del hele eller forarbejdede kerner i brødet og dermed et højt fiberindhold. Gryn fra havre eller rug er også gode fiberkilder og kan spises med mælk eller koges til grød. Kartofler, ris og pasta indeholder fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Bulgur, perlebyg og perlerug kan bruges som variation for pasta og kartofler. Kartofler anbefales frem for ris og pasta bla. på indholdet af vitaminer. Frugt og grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt mange fibre, og det anbefales at spise 500-800 g (600 g) frugt, bær og grøntsager dagligt. Grøntsager kan spises rå, men må også gerne være kogte, tilberedt i ovn, i suppe eller i en smoothie. De grøntsager, der har det højeste indhold af fibre, er blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, gulerod, pastinak, selleri, porre, løg, ærter og grønne bønner. Forskellige typer af frugt og bær bør spises hver dag. Fibre findes også i tørret frugt, henkogt frugt og frugtgrød. Fibre findes også i tørrede bælgfrugter som kikærter, linser, sorte-, hvide og brune bønner samt edamamebønner. Effekt af fibre ved forstoppelse Øger du din indtagelse af fibre, får du normalt mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, bevægelserne i tarmen stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Alt dette er normalt en fordel ved forstoppelse. Mad med et højt fiberindhold er også gavnlig på andre måder. Groft brød, kartofler, grøntsager og frugt giver mange vitaminer og mineraler, har et lavt indhold af fedt og sukker, fylder godt i maven og er med til at give god mæthedsfølelse. Fiberrig kost Der er ingen fødevarer, der i sig selv giver forstoppelse. Anbefalinger for kostfibre til raske og ved forstoppelse er en daglig fiberindtagelse på 25-35 g fibre dagligt. En fiberrig kost kan give mere luft og uro i maven. Luft kan dog også skyldes forstoppelse og hård afføring. Nedenstående forslag er et eksempel på, hvordan en dags fibre kan indtages: Forslag til fiberholdig mad pr. dag Indhold af fibre 1 dl havregryn (30 g) 3 g 4 halve skiver rugbrød 9 g 1 stk. rugknækbrød 2 g 1 skive groft franskbrød 1 g 1 gulerod 3 g 1 dl ærter 2 g 1 tomat 1 g 3 kartofler (størrelse som et æg) 3 g 1 æble eller 1 pære 2 g 1 appelsin 2 g 1/2 dl kikærter, tilberedt 2 g I alt 30 g Fiberrige mellemmåltider Mellemmåltider kan give et godt tilskud af fibre. Forslag til mellemmåltid: ½ skive rugbrød med hytteost eller mager skæreost, 1 banan med ½ skive rugbrød 1 portion syrnet mælkeprodukt med rugbrødsdrys 1 smoothie med blendede bær og syrnet mælkeprodukt 1 gulerod, 1 æble, 1 stk. groft knækbrød, fx rugknækbrød 1 skive groft franskbrød med 1-2 stk. pålægschokolade eller 1 skive pålæg, fx skinke og tomat 1 revet gulerod med appelsinsaft 1 portion frugtgrød med mælk Fibertilskud Et fibertilskud kan afhjælpe forstoppelse og træg mave. Her kan loppefrøsskaller fx. HUSK have en gavnlig effekt. Loppefrøskallerne blødgør afføringen, hvis den er for hård. Væske Kroppen har brug for væske, ca. 1,5-2 liter hver dag. Du kan ikke fjerne forstoppelse ved at drikke ekstra meget væske dvs. mere end 2 liter hver dag. Undersøgelser viser, at en øgning af fiberindtaget virker bedst, når man...)

Gode råd, når dit barn er sygt (...r omkring 37 ºC (i endetarmen) c er normalt Temperatur mellem 37 ºC og 38 ºC kaldes, at man er subfebril, og kan oversættes som højere temperatur end normalt, men ikke egentlig fe...)

Grapefrugt og medicin (...mange forskellige sundheds- og slankekure. MEN grapefrugt kan være rigtig skidt at spise/drikke, hvis du tager medicin. I mange tilfælde påvirker grapefrugt(juice) nemlig din medicins virkning - oftest på en måde, så du får for kraftig virkning af din medicin. Hvorfor skal jeg passe på med grapefrugt, når jeg tager medicin? De fleste lægemidler omsættes og nedbrydes af enzymer i leveren. Grapefrugt indeholder store mængder af stoffet naringin, der bl.a. giver grapefrugt den bitre smag. Naringin (der i kroppen omsættes til naring en in) hæmmer nogle af de enzymer, der skal nedbryde lægemidlerne. Det betyder, at medicinen ikke nedbrydes, men i stedet ophobes i kroppen, og så bliver koncentrationen af stoffet i blodet for høj. Andre typer lægemidler skal omdannes til et andet stof for at virke i kroppen. Den omsætning kan grapefrugt i nogle tilfælde hæmme. Når stoffet ikke omsættes, forbliver lægemidlet i en form, der ikke har nogen effekt - og så får du for lav eller ingen effekt af medicinen. Hvilke typer medicin påvirkes i sær af grapefrugt? Mange af de typer medicin, der omsættes i leveren, påvirkes af grapefrugt/grapefrugtjuice. Det gælder fx beroligende medicin ( benzodiazepiner ), visse typer medicin mod hjertekrampe (angina pectoris) og forhøjet blodtryk ( calciuman...)

Stemmelade (...ordriv under lange, kedelige oplæg. Midlet virker desuden mod lettere stress-symptomer, manglende overskud, dårlig planlægning og it-problemer. Kan desuden øge tålmodigheden, lett...)

Habilitet (...man bliver udelukket fra at arbejde som forfatter/referent på Medicin.dk. I særlige tilfælde, hvor der opstår tvivl om betydningen af en specifik interessekonflikt, vil der blive foretaget en individuel vurdering. Vurderingen foretages af Medicin.dk’s chefredaktør og i tvivlstilfælde af Medicin.dk’s redaktion ud fra følgende hovedtemaer: Forfatteren/referenten har en særlig økonomisk interesse i artiklens emne - inkl. evt. aktier i en virksomhed relateret til emnet/lægemidlet. Forfatteren/referenten har en nærtstående relation (for eksempel familie), der har en særlig personlig eller økonomisk interesse i artiklens emne - inkl. evt. aktier i en virksomhed relateret til emnet/lægemidlet. Forfatteren/referenten har en nær tilknytning til en virksomhed, et selskab, forening eller lignende, der har en særlig interesse i artiklens emne. Eller der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kan vække tvivl om Forfatteren/referentens upartiskhed. Om selvdeklarering i Medicin.dk Alle Medicin.dk’s tilknyttede forfattere og referenter skal ved deres ansættelse selv deklarere, hvilken eventuel tilknytning vedkommende har i forhold til mulige interessekonflikter. Forfatteren/referentens eventuelle tilknytninger er offentlig tilgængelige ved, at der på siden hvor forfatteren/referenten præsenteres, linkes direkte til Lægemiddelstyrelsens liste over sundhedspersoners tilknytning til virksomheder. Forfatteren/referenten er ansvarlig for løbende at selvdeklarere, hvis der sker ændringer i vedkommendes arbejds- eller privatliv, som har betydning for vedkommendes habilitet. Ved løbende større opdateringer, sender sekretariatet en reminder til forfatteren/referenten om at selvdeklarere evt. nye tilknytninger. Hvert 5. år kontakter Medicin.dks redaktion alle forfattere og referenter og beder dem om at oplyse om eventuelle nye tilknytninger eller ændringer i disse. Hvad skal en selvdeklarering indeholde? Selvdeklarering skal indeholde oplysninger om beskæftigelse, herunder om man...)

Hvad er en "vent og se - recept"? (...lle du ikke have? Lægen vil så vidt muligt forsøge at undgå at give dig antibiotika, da man ved, at et øget forbrug af antibiotika øger risikoen for, at bakterier udvikler modtand...)

Forhøjet blodtryk - den stille dræber (...Mange tror, at man kan mærke et forhøjet blodtryk , men sådan er det desværre sjældent. Langt de fleste mærker ingenting. De, der kan mærke at deres blodtryk er forhøjet, får fx: Hovedpine Træthed Svimmelhed Unormal forpustethed Hjertekramper , hvis de anstrenger sig. Har du nogle af disse symptomer, er det en god idé at finde ud af, om de skyldes, at du har forhøjet blodtryk. Hvordan finder jeg ud af, om jeg har forhøjet blodtryk? Det bedste, du kan gøre, er at få målt dit blodtryk hos din læge. Så er du sikker på, at det bliver gjort rigtigt, og at du hurtigt kan få behandling, hvis det er nødvendigt. Din alder og evt. anden sygdom har indflydelse på, hvor højt dit blodtryk må være. Man...)

Rejsetid - hvad skal jeg huske? (...man solcreme med faktor 15, og at du holder dig i skyggen, når UV-strålingen er kraftigst mellem kl. 12 og 15. Læs mere i artiklen Solcreme, D-vitamin og liv i solen. Men hvis du tager på solferie i lande på andre breddegrader end Danmark, kan det være nødvendigt med højere beskyttelsesfaktor. Det er forskelligt, hvor meget sol vi kan tåle uden at blive røde, men for os alle gælder, at UV-strålingen er kræftfremkaldende, og at for meget sol ælder huden før tid. Spørg på apoteket, hvordan du bedst beskytter dig. Hvis du nemt får soleksem, kan det være en god ide at have creme med binyrebarkhormon med dig. Se også Kræftens Bekæmpelses kampagne Skru ned for solen . Og maden… Duften af krydret, grillet lammekød, synet af store, farverige stabler af eksotiske frugter og grøntsager kan friste på udenlandske markedspladser. Men mad og drikke kan overføre infektionssygdomme. Typisk vil det være diarré , som skyldes bakterier, virus eller parasitter. Du skal generelt betragte al rå mad som smittefarligt. Tips til mad og drikke på rejsen Undgå rå grøntsager Undgå upasteuriserede mælkeprodukter inkl. is Spis kun gennemstegt eller kogt mad, der stadig er varmt Skræl selv frugt, lige inden du spiser det Undgå isklumper Kog vand, før du drikker det. Drik alternativt mineralvand med kulsyre fra dåse eller flaske. Op mod 50 % af rejsende til Afrika, Asien, Sydamerika og Mellemøsten får rejsediarré med tynd, vanddig afføring, mavekneb og kvalme. Som regel går det over af sig selv, men hvis du har høj feber mere end tre dage, eller diarréen fortsætter mere end 14 dage, bør du søge læge. Også hvis der er blod eller slim i afføringen, bør du søge læge. Antibiotika kan mildne og forkorte forløbet af diarré fra typisk tre til et døgn. Sex på rejsen? Kondom, kondom, kondom... Kondom er den eneste rigtige præventionsform på ferien. I mange udviklingslande er risikoen for at blive smittet med gonoré , syfilis , HIV og den seksuelt overførte leverbetændelse (Hepatitis B) langt større end i Danmark. Så selvom du er beskyttet mod graviditet, fordi du tager p-piller eller bruger anden prævention , så husk kondomet. Pas på stikkene Myggestik kan overføre sygdomme som malaria , gul feber, denguefeber og japansk encephalitis (hjernehindebetændelse). Ved rejser til Afrika er der størst risiko for den alvorlige type af malaria. Ca. 100 personer kommer hvert år hjem med malaria, og man regner med, at man...)

Medicin med på rejsen (...llepas (Schengen-attest). Men hvornår er der behov for et pillepas og til hvilke lande? Man skelner mellem: Medicin uden euforiserende virkning Euforiserende medicin, fx stærke sm...)

Hvad er en "Vent og se - recept"? (...r ej. Det gælder fx ved otitis media (mellemørebetændelse), eller akut bronkitis , hvor man ikke lige kan tage en Strep A-test, eller hvor CRP’en måske ikke viser noget. Vent og s...)

Glutenfri diæt ved Cøliaki (glutenintolerans) (...Man bør i stedet for anvende en særlig fremstillet ren og dermed glutenfri havre. Der er nogle få der ikke tåler glutenfri havre. Ernæringsmæssigt er der fordele ved anvendelse af havre på grund af indholdet af fuldkorn, fibre, vitaminer og mineraler. Ved indtag af havredrik bør de glutenfri varianter benyttes. Spelt, urhvede og emmer er hvede og kan ikke indgå i en glutenfri diæt. Glutenfri diæt Hvis du lider af Cøliaki, skal du undgå gluten, og din slimhinde i tarmen vil blive normal, når du følger en glutenfri diæt. Du skal holde diæten livet igennem. Den glutenfri diæt er baseret på de samme kostprincipper og kostråd, som for raske. Behovet for protein er ikke højere end hos andre, men da hvede, rug og byg har et relativt højt indhold af protein, vil indholdet af protein i kosten være lavere, hvis der i stedet kun anvendes meltyper som ris- og majsmel, der er fattige på protein. Patienter med Cøliaki skal derfor vejledes i at bruge proteinrige mel- og plantetyper, som fx quinoa og havre. De fleste med Cøliaki får tilstrækkeligt med protein i deres kost. Som erstatning for hvede, rug og byg anbefales andre typer af korn eller planter, fx mel af majs, hirse, boghvede, quinoa (en plante), kikærter eller soja, samt særlige typer af mel baseret på stivelse fra hvede. Du kan købe en række glutenfri varer specielt fremstillet til patienter med Cøliaki, fx brød, knækbrød, pasta, kiks, knækbrød, pizzabunde og mysli. Du kan selv bage glutenfrit brød eller købe det i supermarkeder, via internettet eller eventuelt hos bageren. Køber du brød hos bageren, skal det glutenfri brød bages før alt andet, da der ellers kan ske en tilblanding fra andre meltyper. Glutenfrit brød - fremstillet af stivelse fra hvede eller andre glutenfri typer af mel har sjældent det samme indhold af næringsstoffer som almindeligt brød og derfor anbefales brød og bagværk, der ikke udelukkende er halvfabrikata/færdigfremstillet. Det kan mangle fibre og fuldkorn. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at få vejledning hos en klinisk diætist også for at sikre, at du spiser sundt og varieret. Følgende meltyper kan anvendes til glutenfri brødbagning: amarant boghvede, boghvedegryn durra (sorghum) havre, glutenfri hirse kartofler kikærter linser majs quinoa ris sago soja tapioca teff. Varedeklarationer Der kan være gluten i en række madvarer som pølser, pålæg, middagsretter, sovse, bagværk, øl og slik. Du skal derfor lære at læse varedeklarationen, når du køber ind. Er der hvede, rug og byg i en vare, skal det deklareres. EU har fastsat regler for, hvornår og hvordan fødevarer kan mærkes som ’glutenfri’. Reglerne gælder i Danmark og i alle andre EU-lande. Glutenfri: Angivelsen ’glutenfri’ må anvendes, hvis fødevaren indeholder mindre end 20 mg gluten pr. kg. Det kan være naturligt glutenfri fødevarer ( fx majsmel), fødevarer uden glutenholdige ingredienser (fx leverpostej uden hvedemel) eller fødevarer, hvor glutenindholdet er fjernet eller reduceret til under grænseværdien 20 mg gluten pr. kg (fx hvedestivelse). Det er dog ikke tilladt at anprise en fødevare som ’glutenfri’, hvis denne egenskab gælder for alle produkter i samme fødevaregruppe, fx frugt og grønsager. Meget lavt glutenindhold: Angivelsen ’meget lavt indhold af gluten’ må anvendes, hvis fødevaren har et glutenindhold under 100 mg/kg. Denne mærkning anvendes meget sjældent i Danmark. Spor af gluten Køber man en fødevare, fx mælkechokolade, pølser eller tortillachips, hvor der ikke står hvede, rug eller byg i ingredienslisten, er varen som udgangspunkt glutenfri. I nogle tilfælde kan der være risiko for et utilsigtet indhold af gluten, fx fra hvede. I så fald kan produktet være mærket med ’Kan indeholde spor af hvede’ eller et andet glutenholdigt kornprodukt. Denne mærkning bruges for at gøre opmærksom på en mulig risiko for personer, som ikke tåler gluten eller hvede. Der findes ikke faste regler for, hvor meget gluten der skal være til stede, før det anses for sundhedsskadeligt. Der er i lovgivningen ikke fastsat grænseværdier for, hvornår en evt. forurening med hvede eller et anden glutenholdigt kornprodukt udgør en sundhedsfare. Hvis du har cøliaki, kan du som udgangspunkt spise fødevarer, der ikke indeholder hvede, rug, byg eller ikke glutenfri i ingredienslisten. Det er dog en god idé at tænke over, hvordan fødevaren er fremstillet. Hvis den fx er lavet hos en bager eller i en fabrik, hvor der også produceres fødevarer med gluten, kan der være risiko for, at den er blevet forurenet med gluten. I sådanne tilfælde må du vurdere, om du vil spise produktet. Alkohol Når man følger en glutenfri diæt, må man kun drikke øl, som er mærket ’Glutenfri’. Glutenfri øl kan være lavet på bygmalt. Når det produceres korrekt, indeholder det mindre end 20 mg gluten/kg og kan betegnes som glutenfri. Glutenfri øl kan også laves på naturligt glutenfri kornsorter. Almindelig øl, lavet på bygmalt, indeholder betydeligt mere end 20 mg gluten/kg, og almindelig øl lavet på hvede har et endnu højere indhold af gluten. Gluten i glutenfri øl kan let komme til at bidrage væsentligt til det daglige glutenindtag, da man ofte kan indtage større mængder væske end fast føde Spiritus er som udgangspunkt glutenfri. Ved destillering følger gluten ikke med over i det færdige produkt. Spiritus kan dog indeholde gluten, hvis gluten er tilsat efter destilleringen. Ligeledes kan færdigblandede drinks og shots indeholde gluten, da de består af spiritus, og det er derfor vigtigt at læse varedeklarationen for at være sikker på, at der ikke er tilsat glutenholdige ingredienser. Tilskudsdrikke og ernæring til sonde indeholder ikke gluten. Vitaminer og mineraler På det tidspunkt, hvor du får stillet diagnosen Cøliaki, får du som regel målt i en blodprøve , om du har mangel på vitaminer og mineraler . Det kan fx dreje sig om jern, folsyre, B 12 -vitamin og D-vitamin. Når tarmen er normal, kan du optage vitaminer og mineraler igen. Fibre og fuldkorn Når man følger en glutenfri diæt, kan indtaget af kostfibre og fuldkorn let blive for lavt. Det gælder især, hvis diæten indeholder mange produkter lavet af stivelse, da stivelse kun bidrager med ganske få kostfibre. Desuden varierer indholdet af kostfibre meget i de forskellige glutenfri meltyper og brødblandinger. For at sikre et tilstrækkeligt indtag af kostfibre er det derfor vigtigt at spise fødevarer, som er rig på kostfibre og fuldkorn. Du bør derfor bruge melblandinger med et højt indhold af fibre. Hvis man selv bager, kan man øge fiberindholdet ved at tilsætte fx tørret frugt, nødder, revne gulerødder, hørfrø, chiafrø eller loppefrøskaller (Psyllium). Fuldkorn med hele kornet får du fra havregryn, fuldkornsmajsmel, hel hirse og fuldkornsris (brune ris). Fiberrige fødevarer er desuden frugt og grønt, bælgfrugter, quinoa og kartofler. Ris i en glutenfri diæt Ris og risbaserede produkter kan let komme til at fylde mere i kosten, når fx pasta, kiks og knækbrød indeholder rismel i stedet for glutenholdige kornsorter. Ris og risprodukter indeholder uorganisk arsen, som ved dagligt indtag kan forøge risikoen for kræft. Indholdet af arsen er uafhængigt af, om risen er økologisk eller ej. Fuldkornsris indeholder næsten dobbelt så meget uorganisk arsen som hvide ris. Ris kan sagtens indgå i en sund og varieret kost, men det er vigtigt at variere med andre kornprodukter. Særligt for børn er det væsentligt at være opmærksom på indtaget af ris og risprodukter. Det anbefales, at børn ikke drikker risdrik eller spise riskiks, ligesom babyer ikke skal have risbaseret grød hver dag. Man kan mindske indholdet af uorganisk arsen i ris ved at skylle risen og herefter lade den stå i blød eller koge den i rigeligt vand og hælde overskydende vand fra efter kogning. Se mere om tilberedning af ris på Fødevarestyrelsen. Lactoseintolerans Hvis man har fået konstateret cøliaki, kan det i en periode være svært at tåle lactose (mælkesukker). Det kan give mavesmerter og diarré. Det kan være nødvendigt at nedsætte forbruget af eller helt undgå lakcose i nogle uger for at mindske symptomerne. Det forværrer ikke sygdommen at indtage lactose. Årsagen til, at man ikke kan tåle lactose, kan være, at den skadede tarm i en periode ikke danner enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde lactose i tarmen. Lactose findes i alle former for drikkemælk, i syrnede mælkeprodukter, i fløde og i is. Man...)

Hjerte og karsygdomme - en oversigt (...knuder Ofte ingen symptomer. Tyngde- og træthedsfornemmelse i benene, specielt efter at man har stået op i længere tid. Typiske undersøgelser for hjerte-kar-sygdomme Arbejds-EKG B...)

5 hurtige om hjertesorg (...tilfælde af psykisk eller fysisk stress taler man om Broken Heart Syndrome (Takot-subo cardiomyopati), hvor man kan måle, at hjertets pumpefunktion midlertid...)

5 hurtige om KOL (...mangel på et protein (Alfa-1-antitrypsin). Det drejer sig dog kun om ca. 1-2 % af alle patienter med KOL. 3. Hvilke årsager er der til KOL? Den hyppigste årsag til KOL er rygning. Blandt storrygere vil ca. 3 ud af 10 udvikle KOL i en sådan grad, at de er hæmmet i deres daglige gøremål. Andre årsager er den førnævnte sjældne Alfa-1-antitrypsinmangel. Hvis du er under 40 år og har svære KOL-symptomer, bør du få taget en blodprøve for at undersøge, om du har Alfa-1-antitrypsinmangel. 4. Hvad er symptomerne på KOL? Typiske symptomer på KOL er: • Åndenød • Hoste med opspyt • Hyppige lungeinfektioner (lungebetændelse) • Udtalt træthed. 5. Hvordan behandles KOL? Hvis du ryger, er første led i behandlingen, at du holder op med at ryge . Hvis du holder op med at ryge, kan din lungefunktion blive lidt bedre eller stabiliseres, også selvom du har fået KOL. Man...)

Personlig medicin (...man tilpasser behandlingen til lige præcis dine gener. Personlig medicin kaldes også ”Skræddersyet medicin”, ”genomisk medicin” eller præcisionsmedicin. Hvert menneske har unikke gener. Det kan man fx se i den enkeltes evne til at optage, nedbryde og udskille lægemidler . Nogle patienter har brug for højere dosis af medicin, fordi de nedbryder særlige typer medicin hurtigere end gennemsnitspatienten. Andre har derimod brug for mindre dosis, fordi de nedbryder medicinen langsommere. De sidste kaldes for ”dårlige eller langsomme omsættere eller ”poor metabolizers”. Generelt er betydningen af dette i den almindelige behandling (med enkelte undtagelser) dog ikke klar og det er ikke rutine at undersøge for dette. Ved at tage en gen-test kan man sikre, at du får den rigtige dosis medicin, som passer til dine gener. Hvilke typer behandling findes som personlig medicin Personlig medicin bruges foreløbig især til behandling af kræft . Inden behandlingen tester man, om du er modtagelig for medicinen, dvs. om behandlingen overhovedet vil virke på dig, eller på den form for sygdom du har. Her er to eksempler på medicin, hvor man bruger gen-test inden behandling: Fluoruracil Lægemiddelstoffet fluorouracil , som bruges mod brystkræft og mave-tarmkræft , virker kun, hvis det omdannes i kroppen af enzymet ”DPD” (dihydropyrimidin-dehydrogenase). Dine gener afgør, hvor meget DPD du danner. Producerer du for lidt DPD, skal dosis sættes ned, så du ikke får alvorlige bivirkninger. Producerer du slet ikke DPD, skal du have en anden behandling. Før du får behandling med fluorouracil, vil du derfor blive anbefalet en gen-test, som viser, hvor meget DPD du har i kroppen. Trastuzumab - HER2-positiv brystkræft Nogle typer brystkræft behandles med trastuzumab , men behandlingen virker kun, hvis cellerne i kræftknuden har et specielt gen, HER2-genet. Hvis cellerne har HER2-genet, danner de store mængder af proteinet HER2. HER2 proteinerne sidder på overfladen af cellerne og det er dem, der får kræftknuden til at vokse. Lægemiddelstoffet trastuzumab virker ved at sætte sig på HER2-proteinerne, og på den måde blokere for at kræftknuden kan vokse. Inden behandling med trastuzumab vil man derfor teste celler fra kræftknuden ved hjælp af en biopsi (lille vævsprøve) for at finde ud af, om brystkræften er HER2-positiv og dermed kan behandles med trastuzumab. Har brystkræften ikke HER2-genet vil behandlingen ikke virke. Hvordan får man taget en gen-test? Kræftceller: Dette foregår automatisk på sygehusene hvor man undersøger forskellige genvarianter i kræftcellerne. Dette varierer meget i forhold til hvilken type af kræft der er tale om. Andet end kræftceller: Det er kun i undtagelsestilfælde dette er af betydning for behandlingen af dine symptomer eller sygdomme. Selve gen-testen er typisk en blodprøve. Ved gen-testen undersøger man enten nogle få udvalgte gener eller et større antal gener i dit arvemateriale (DNA). Man...)

5 hurtige om testosteron (...mandlige kønshormon. Både mænd og kvinder danner testosteron. Mænd har i gennemsnit op til 20 gange mere testosteron end kvinder. Mænd danner størstedelen af deres testosteron i testiklerne, hvor kvinder derimod danner det meste i æggestokkene, men i meget lavere niveauer end mænd. Ca. 5 % af testosteron bliver dannet i binyrerne hos begge køn. Testosteron omtales ofte i forbindelse med doping som ”anabole steroider”. Anabole steroider er kunstigt fremstillet testosteron, som bruges til at øge muskelmassen hurtigt ved træning. Doping med anabole steroider, og andre stoffer der ligner testosteron, er ulovligt i Danmark Læs mere på Antidoping Danmarks hjemmeside . Testosteronmolekyle, Kilde: Colourbox Hvordan virker testosteron? Testosteron virker i hele kroppen. Hos unge drenge sætter det gang i puberteten og sørger for at sætte gang i udviklingen af det mandlige køns biologiske træk fx øget behåring på kroppen og en dybere stemme. Hos voksne mænd har testosteron først og fremmest betydning for at udvikle muskelmassen, knoglestyrken, energiniveauet og sexlysten. Hvem får testosteron som medicin? Der kan være flere grunde til få testosteron. Behandlingen gives ofte til voksne mænd, der ikke selv danner nok testosteron. De fleste mænd der har en lav mængde af testosteron i kroppen, oplever træthed, lav sexlyst og er i risiko for tab af muskel- og knoglemasse. Testosteron kan også gives til drenge, der er forsinket i deres pubertet. Testosteron gives også til transmaskuline personer dvs. til en biologisk kvinde der ønsker at blive mere maskulin. Hvad er bivirkningerne ved testosteron? Ofte er der ingen bivirkninger ved testosteron, hvis det tages i normale doser. Bivirkninger som uren hud og aggressiv adfærd ses typisk ved overdosering, hvor det samtidig også kan ødelægge testiklernes sædproduktion og nedsætte mandens egen evne til at producere hormonet. Høje doser kan skade leveren. Hvordan tages testosteron? Der findes flere måder at blive behandlet med testosteron på: Creme og gel (skal bruges dagligt. Efter påsmøring skal man...)

Tømmermænd (...mangel - alkohol øger udskillelsen af vand fra kroppen. Du tisser mere væske, end du drikker forgiftning med en række stoffer bl.a. methanol (træsprit), som findes i næsten alle alkoholiske drikke i varierende mængde for lavt blodsukker, fordi dit stofskifte forstyrres af alkoholen. Dertil kommer, at du ofte også har sovet mindre - og dårligere - end du plejer, spist federe og mere usundt og måske ærgrer du dig også over ting, du har sagt eller gjort… Det har alt sammen betydning for, hvordan du har det dagen derpå. Hovedpine ved tømmermænd skyldes, at din hjerne rent faktisk skrumper en anelse. Det gør den, fordi du mangler væske. Så trækkes væsken fra kroppens organer - i det her tilfælde hjernen - og ind i blodet. Når hjernen skrumper, trækker det i de følsomme hinder omkring hjernen, og det gør ondt! Hjernen selv har ingen nerver, så det er ikke hjernen, der gør ondt, selvom det godt kan føles sådan. Hvem får tømmermænd, og hvilken type alkohol er værst? Alle kan få tømmermænd. Der er stor individuel forskel på, hvor meget alkohol, der skal til, for at du får tømmermænd. Kvinder får nemmere tømmermænd end mænd. Hvis du vil sikre dig, at dit alkoholforbrug ikke er skadeligt for dig, anbefaler Sundhedsstyrelsen , at du højst drikker fire genstande ved samme lejlighed og ikke mere end ti genstande på en uge - og det gælder både mænd og kvinder. Mørke drikke som whisky, rom, rødvin og cognac er generelt værre end lyse drikke som hvidvin, vodka, gin og champagne. Det skyldes, at de mørke drikke indeholder mere methanol og flere såkaldte congener, som er med til at give sværere tømmermænd. Vidste du, at der er methanol (træsprit) i stort set alle alkoholiske drikke? der er mere end seks gange så meget methanol i whisky, som der er i vodka? rødvin giver værre tømmermænd end hvidvin? at tømmermænd hedder veisalgia på latin? Hvad er forløbet? Tømmermænd starter ofte timer efter, du drak den sidste genstand. Typisk mærker du det morgenen efter en festlig aften i byen. Nogle oplever at have en hamrende hovedpine, som om der står én og banker inde i hovedet - deraf navnet tømmermænd. Andre har kvalme og dårlig mave. Mange har begge dele. Som regel fortager ubehaget sig i løbet af et døgns tid. Selvom du ikke længere er fuld, vil din reaktionsevne ofte være nedsat, så vær forsigtig med bilkørsel , hvis du har det skidt. Hvilke midler bruges mod tømmermænd? Der findes ingen mirakelmedicin mod tømmermænd. Smertestillende piller kan lindre hovedpinen. Hvis du har tendens til mavesår , så brug piller, der indeholder paracetamol i stedet for acetylsalicylsyre . Hvad kan du selv gøre? Din krop har brug for ekstra vand, både mens du drikker, og når du har drukket. Du får brug for ekstra salt (og sukker), når du har drukket, fordi du har mistet salt sammen med den væske, du har tisset. Du ved sikkert allerede, hvordan du overkommer dine tømmermænd bedst. Vi har samlet nogle af de mest almindelige husmoderråd her. Der er varierende videnskabelighed bag rådene, så du må prøve dig frem. Før tømmermændene… Sørg for ikke at drikke på tom mave Drik fløde, før du begynder at drikke (så optages alkoholen langsommere i kroppen) Drik et glas vand, hver gang du drikker et glas alkohol Drik to store glas vand, før du går i seng. Og efter… Spis mad, der indeholder salt (det behøver ikke at være fastfood, selvom du føler, at det er det eneste, der dur) Drik læskedrikke (man...)

Fakta om urin og nyrer (...mange rødbeder, kan din urin blive lidt rødlig på grund af de røde farvestoffer i rødbeder. Urin kan være helt lysegult, hvis den ikke er så koncentreret, og den kan blive mørk-orange/brunlig, hvis urinen er meget koncentreret. Er urinen brunlig eller porter-farvet, er det oftest tegn på, at du har drukket for lidt væske eller at du har blod i urinen. Mange sygdomme kan påvirke urinen, eller give symptomer når du tisser. Hvis der er blod, protein eller sukkerstoffer i urinen er det ofte et tegn på, at du er syg. Du kan fx have Diabetes 1 eller Diabetes 2 , nyrebetændelse eller blærebetændelse . En diagnose stilles dog sjældent ud fra en urinprøve alene. Hvis det gør ondt, når du tisser, skyldes det oftest blærebetændelse eller betændelse andre steder i urinvejene, men det kan også skyldes kønssygdomme som klamydia og gonore . Isjældne tilfælde kan det skyldes mere alvorlige kræftsygdomme. Urinproduktion Urinen produceres ved, at blodet presses ind i nyrerne, hvor det renses for affaldsstoffer. Urinen filtreres mange gange frem og tilbage i nyren gennem et filter, så det sikres, at de vigtige stoffer, som kroppen har brug for, genoptages i blodet, mens affaldsstofferne udskilles. Nyrerne filtrerer ca. 180 l. væske ud af blodet på et døgn, hvor langt størstedelen kommer ud i blodet igen og ikke udskilles om urin. De fleste mennesker tisser ca. 1½-2 l i døgnet, naturligvis afhængigt af, hvor meget man...)

Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...Mange diætister hjælper overvægtige mennesker med at tabe sig. Så består behandlingen i kostplanlægning og løbende motiverende samtaler. En anden type klienter er mennesker, der får konstateret overfølsomhed, fx mælkeallergi (lactoseintolerans ) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt. Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin? Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også umage for at spørge til naturmedicin, for der er faktisk mange mennesker, der ikke selv nævner naturmedicin, når jeg spørger til, om de tager medicin. For selvom det hedder natur-medicin, kan det jo have kraftig virkning, og det kan påvirke anden medicin og mad lige så kraftigt som almindelig medicin. Hvem kan have glæde af en diætist? Mange kan få glæde af en diætist, fordi man kan få ideer og vejledning til, hvad der er god kost til netop den type, man...)

Forhøjet blodtryk - hvad kan du selv gøre? (... forhøjet blodtryk. Arvelige anlæg spiller også en rolle, men det er meget sjældent, at man finder en årsag til forhøjet blodtryk. Risikofaktorer Du har øget risiko for at få forh...)

Hvilke lægemidler må pakkes i doseringsæsker? (...man så? Hvis der skal pakkes tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, må tabletten/kapslen forblive i blisteren, evt. klippes til og lægges ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må medicinen sidedoseres. Antibiotika og cytostatika? Antibiotika og cytostatika må ikke dosispakkes på apoteket, da de forurener pakkemaskinen, men de kan godt pakkes i doseringsæsken, medmindre det er en af de nævnte fugtsugende lægemiddelformer. Magistrelle lægemidler? Magistrelle tabletter og kapsler er lægemidler, som ikke er godkendt og markedsført i Danmark. Det er fx Ammoniumklorid tabl. eller Melatonin tabl., som typisk er produceret på et sygehusapotek eller på Glostrup apotek. Da der ikke er lavet holdbarhedsforsøg med disse produkter uden for emballagen, må de umiddelbart ikke pakkes i doseringsæsker. Man...)

Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (...som lægges under tungen Smeltetabletter , som lægges på tungen Sugetabletter . Hvad gør man så? Hvis du skal pakke tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, skal tabletten eller ...)

KOL og følelserne (...man spørger Bo Christiansen, hvis liv med KOL. Der er mange ting, der er med til at gøre det vanskeligt at være KOL-patient, siger Bo og ridser op: For det første er KOL en kronisk sygdom og en sygdom, mange af os måske kommer til at dø af. For det andet er det en sygdom, der begrænser os i, hvad vi kan. Man kan let komme til at isolere sig, hvis man ikke er opmærksom på det, fordi alt er anstrengende. For det tredje er det en sygdom, som vi, der har røget meget, selv bærer en del af skylden for. Så går man og slår sig selv oven i hovedet hele tiden og føler sig dum. For det fjerde er det en sygdom, man ikke kan se på os - så det kan være svært for andre at forstå, at vi har brug for ekstra hvile eller andre særlige hensyn. Og sidst, men ikke mindst, er mange KOL-patienter naturligvis konstant bange for ikke at kunne få luft nok. Bo siger afsluttende: Så cocktailen af skyldfølelse, hjælpeløsheden og frygten for ikke at kunne få luft, kan godt spænde ben og være vanskelig at komme overens med. Angst Alle, der har prøvet ikke at kunne få luft, ved, hvor skræmmende og ubehagelig en oplevelse, det er. Som KOL-patient oplever du måske, at selv de mindste ting kan give åndenød - at spise, tale i telefon eller bare det at blive nervøs. Derfor kan du have tendens til at holde dig for dig selv. Du isolerer dig i dit hjem og kommer måske slet ikke på gaden. Så kan du let komme til at føle dig ensom og hjælpeløs, hvilket kan forstærke angsten yderligere. Det kan være svært for familie, kolleger og andre at forstå, hvordan du har det, eller få dem til at tage din sygdom alvorligt. De synes måske, du bare skal tage dig sammen. Hvis det er tilfældet, så kan det være en god ide at lade dem prøve den lille øvelse, der er beskrevet i boksen nedenfor. Vil du prøve at have KOL, så prøv det her: • Skaf et sugerør af den store slags. • Tag ti dybe ind- og udåndinger, før du begynder øvelsen. • Tag sugerøret i munden og hold dig for næsen, så du kun trækker vejret gennem sugerøret. • Gå op og ned af trapper, indtil du ikke kan mere. - Sådan er det, at have KOL. Depression Som Bo beskriver, er det voldsomt at skulle forholde sig til at have en kronisk, dødelig sygdom. Det øger risikoen for at udvikle depression . Når man så dertil lægger, at KOL patienter ofte føler sig skyldige, fordi langt de fleste har røget meget, så bliver det ikke lettere. Ud over at man føler omverdenens bebrejdelser, så går man også hele tiden og bebrejder sig selv, og det er ikke godt for selvtilliden forklarer Bo og fortsætter Så er der ikke så langt til, at man bare har lyst til at grave sig ned i et sort hul og gemme sig, og det gør det jo kun værre. Udmattet og afmagret Andre hyppige følger af KOL, som kan være med til at forstærke angst eller depression, er den voldsomme træthed og i mange tilfælde også afmagring, som betyder, at du ingenting orker. Kroppen bruger så mange kræfter på at trække vejret, at du bliver udmattet og samtidig får din krop ikke den energi, den skal, fordi blodet ikke transporterer nok ilt ud til kroppens væv. Samtidig taber du dig måske, fordi du bruger megen kraft på helt almindelige ting som at trække vejret, tale og spise. Og når det er anstrengende at spise, så spiser du ofte mindre, hvilket kan føre til yderligere vægttab og manglende energi. KOL-patienter kommer på denne måde let ind i en dårlig spiral, hvor det ene symptom er med til at forværre det næste. Tryghed og god tid er vigtigt Som KOL-patient har du ofte brug for en stor grad af tryghed og vante rammer. Alt, hvad der er uden for normal rytme i dit liv, kræver en ekstra indsats, og det betyder ekstra luft. Det kan være, at der kommer gæster, der ikke ved, hvor sukkerskålen står, så skal du forklare det. Det kan være en ny hjemmehjælper, der ikke ved, hvor rengøringsmidlerne står, så skal det forklares eller vises - ting, der for raske ikke er noget særligt, men som er en ekstra byrde for dig. De fleste KOL-patienter har derfor brug for at have god tid, så tingene kan gøres i deres eget passende tempo. Søg hjælp og tal med andre KOL patienter Det er vigtigt, at du tidligt søger hjælp, så symptomerne ikke bare bliver værre og værre. Mange kommuner tilbyder træningsforløb for KOL-patienter, hvor du i dit eget tempo kan træne vejrtrækning og muskulatur. Ud over at træningen hjælper på fysikken, vil du også møde andre med KOL, og det kan være en stor støtte at opdage, at du ikke er den eneste, der har det sådan. Samtidig kan I udveksle erfaringer om sygdommen, hvordan man håndterer den, og hvad man...)

Lactosereduceret diæt (...mangler du evnen til at spalte og optage mælkesukker ( lactose ). Lactose er mælkens naturlige sukker og giver mælk den lidt sødlige smag. Stort set alle med ikke-vestlig baggrund har primær lactoseintolerans, idet laktase-enzymet forsvinder fra deres tarmslimhinde efter 2-års-alderen, når de overgår fra ammemælk til almindelig kost. Nordeuropæere derimod har en særlig genvariant, der betyder, at laktase-aktiviteten bevares hele livet, og de fleste danskere (95 %) er derfor i stand til at indtage, spalte og optage mælkesukker. Lactoseintolerans kan også opstå ved sygdomme i tyndtarmen, der ødelægger slimhinden og dermed laktase-enzymet. Lactoseintolerans kan udvikle sig i voksenalderen og skyldes hyppigt cøliaki eller andre sygdomme som Crohns sygdom . Når sygdommen behandles bliver slimhinden og dermed laktase-aktiviteten normal igen, men det kan tage flere måneder. De fleste mennesker med lactoseintolerans kan tåle små mængder lactose per måltid og undersøgelser viser at det svarer til 6-7 g lactose ad gangen. Det svarer til ca. 1,5 dl mælk. Nogle tåler mere og andre mindre, det kan kun den enkelte mærke. Lavere indhold af lactose i fødevarer er basisbehandling for personer med lactoseintolerance. I almindelig dagligvarehandel kan købes lactosefri mælk, kakaomælk, fløde og yoghurt. ”Mælk” lavet af soja, havre, mandel og ris er naturligt uden lactose og kan evt. drikkes eller anvendes som erstatning for mælk i madlavning. Men da indholdet af kalk og vitaminer er lavere end i almindelig mælk, anbefales normalt mælk og mælkeprodukter, der er lactosefri. Kvaliteten og mængden af protein i havre-, ris- og mandeldrik, men ikke sojadrik, er dårligere end i almindelig mælk. Indholdet af sukker er meget højt i risdrik. I risdrik har man desuden fundet små mængder af det giftige grundstof arsen. Derfor bør små børn undgå risdrik i store mængder, fx som erstatning for komælk. Særligt små børn under 10 kg bør man...)

Mænds sundhed og sygdom (...mange grunde til rejsningsbesvær, og mange af dem kan behandles. Så hvis du gentagne gange oplever at have problemer med rejsningen, så kontakt din læge. Læs mere om rejsningsproblemer og behandling . Hårtab At du bliver mere tyndhåret med alderen, er almindeligt kendt, men nogle mænd taber håret meget tidligt eller meget voldsomt, og så kan der være grund til at søge hjælp. Læs om hårtab (alopeci) . Sygdomme i blærehalskirtlen (prostata) Blærehalskirtlen (prostata) er ca. 2 cm i diameter. Den sidder lige under man...)

Håndvask eller sprit? (...mange små dråber. Det betyder, at smitstoffet, fx virus, befinder sig i stort antal på håndfladen. Efter et stykke tid er hånden tør igen, fordi vi har varme hænder, og væsken fordamper hurtigt. Smitstoffet bliver dog på hænderne, og det betyder at du giver mange virus videre, når du giver en anden et håndtryk. Når den, du har trykket i hånden, gnider sig i øjnene, sutter på fingeren eller piller næse, føres smitstof lige op på de slimhinder, der er indgangsporten for sygdommen. Fra det er sket, går der oftest kun et par dage, før man bliver syg. Det betyder, at selv om det er en sygdom, der let spreder sig ved host og nys, gennem dråber, der flyver rundt, så er hænderne også meget vigtige i spredningen af infektionen. Når det anbefales, at du nyser i ærmet, er det således for at undgå, at smitstof kommer på vores hænder og derfra videre til andre gennem et håndtryk. Hvad har vi normalt på hænderne? Der er mikroorganismer overalt på os. I tarmen, hvor der er flest, er der 1.000 milliarder bakterier i et gram afføring. Når vi har været på toilettet, er det derfor let at forstå, at vi får store mængder tarmbakterier på hænderne. På huden er der normalt store mængder af meget fredelige bakterier. Alle disse bakterier lever vi fint med, så længe de bliver, hvor de er. De bakterier, vi normalt har på hænderne, har alle andre også, og der sker dermed ikke noget ved at bytte rundt på dem ved håndtryk. Hvis vi derimod har en sygdomsfremkaldende bakterie eller virus på hænderne, er håndtrykket med til at sprede smitten. Ved høj risiko for smittespredning anbefales det derfor at undgå håndtryk og kram, når man hilser på andre mennesker. Hvordan vasker du hænder korrekt? Det bedste er at bruge flydende sæbe. Du kan også bruge fast sæbe, men det er vigtigt, at sæben er tør, når du bruger den. Hvis du bruger et stykke sæbe, er det derfor en god idé at bruge et magnetophæng, så sæben tørrer mellem brug. Hvis et stykke sæbe ligger i en sæbeskål og svømmer i vand, vil der i vandet og på sæbens overflade kunne findes store mængder virus og bakterier. Det betyder, at den næste, der bruger den våde sæbe, vil kunne blive smittet. Hvis du skal vaske hænderne bedst muligt, skal du også fjerne ringe og helst også armbåndsuret, så håndvasken får størst effekt. Under fingerringe og armbåndsuret gemmer der sig store mængder bakterier og virus. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om håndvask . Når du vasker hænder, skal du sikre dig, at både håndflade og håndryg, alle fingre og mellemrummet mellem fingrene bliver vasket. Når hænderne tørres, skal du bruge et tørt og rent håndklæde eller lufttørring. I håndklædet afsætter du en del af de bakterier og virus, du har på hænderne. Selvom du har vasket hænderne grundigt, kan der stadig sidde bakterier og virus på dine hænder. Det er derfor en god ide også at bruge håndsprit. Hvordan skal du bruge håndsprit korrekt? Håndsprit indeholder udover sprit også et stof, fx glycerol, som sikrer, at huden ikke tørrer ud. Ligesom ved håndvask skal du tage ringe og armbåndsuret af for at sikre den bedst mulige desinfektion af dine hænder. Du hælder et par milliliter ud i hånden og gnubber derefter hænderne mod hinanden, så spritten fordeles på håndflader, på håndryggen, på fingrene og mellem fingrene. Du skal gnubbe og gnide, indtil huden er helt tør. Når du både har vasket hænder grundigt og gnubbet dem med håndsprit, har du gjort, hvad du kunne for at nedsætte risikoen for at smitte. Hvis ikke du har adgang til vand og sæbe, kan du bruge håndsprit. Ved høj risiko for smittespredning bør man bruge håndsprit mange gange om dagen. Hav evt. en mindre flaske med dig rundt. I supermarkeder, på apoteket og andre steder kan du købe sprit til hånddesinfektion. Desinfektion er navnet for en proces, der nedsætter mængden af bakterier og virus meget. Det er kun sterilisation, der er mere effektivt; her fjerner du helt virus og bakterier, men det kræver opvarmning til meget høje temperaturer. Gode råd ved håndvask Gode råd ved håndsprit Brug sæbe, og sæben skal være tør Fjern fingerringe og armbåndsuret Tør hænderne i et tørt og rent håndklæde. Brug et par milliliter ad gangen Fordel spritten på håndflade, håndryg og fingre Gnub, indtil huden er tør. FUP ELLER FAKTA? Det er farligt at bruge sprit på hænderne. FUP! Det er mere skånsomt for huden at bruge håndsprit end håndvask. Håndvasken fjerner en del fedtstof fra huden og tørrer dermed huden ud. Håndspritten er tilført fx glycerol, som sørger for, at huden bliver fedtet igen. Du kan blive taget for promillekørsel efter brug af håndsprit. FUP! Spritdampene er ufarlige at indånde, og man...)

Julen er hård for maven (...er bekymret over dine symptomer, er det en god ide at søge læge. Der findes medicin mod mange af de symptomer, som fordøjelsesbesvær giver. Medicin er langt fra en god løsning, me...)

Børn og antibiotika (...man med til at øge bakteriers udvikling af resistens (modstandsdygtighed) overfor antibiotika. Brug ikke antibiotika ved milde infektioner Ved milde infektioner med bakterier som fx mellemørebetændelse og bihulebetændelse , gav man tidligere ofte antibiotika. Men udover at man...)

Tak til træerne - plant skov med Medicin.dk (...oducere en masse termokrus med logo på i plast og give som gave. Snakken faldt på, hvor mange tons papir vi gennem tiderne har brugt til de ca. 30.000 Lægemiddelkataloger vi hvert...)

Sådan tager du din medicin (...mange andre typer af medicin, som du selv kan tage derhjemme. Her nævnes et par af de medicintyper, hvor der er mere information i form af instruktionsfilm eller oplysninger om knusning af tabletter og åbning af kapsler. Penne og inhalatorer Medicin som skal indsprøjtes i huden kommer ofte i en pen eller en engangssprøjte. Når en sygeplejerske har oplært dig, kan du selv tage det derhjemme. Det samme gælder for inhalatorer til astma og KOL. Der vil være instruktionsfilm der viser, hvordan du tager medicinen korrekt. Tabletter, kapsler og granulater Vi har gennemgået alle tabletter, kapsler og granulater, så du nu kan få information om: Mad og drikke Knusning/åbning Håndtering 1. Mad og drikke Virkningen af din medicin kan ændres af den mad, du spiser. Det skyldes, at maden påvirker den måde medicinen optages, fordeles og nedbrydes i din krop på. Under Mad og drikke kan du finde oplysninger om du må tage din medicin sammen med mad og væske. Der vil fx stå: Tages med et glas vand Kan tages med eller uden mad, Tages forskudt af et måltid Indholdet kan kommes på kold, blød mad 2. Knusning/åbning I dette afsnit vil du finde oplysninger om knusning af tabletter eller åbning af kapsler. Der vil fx stå: Kan knuses Kan om nødvendigt åbnes Må ikke åbnes 3. Håndtering Under håndtering kan du finde oplysninger om hvordan du kan tage dine tabletter eller kapsler. Der vil fx stå: Synkes hele Må ikke tygges Knust tablet kan opslæmmes i vand Når du opslæmmer en knust tablet eller kapselindhold i vand, fordeles indholdet til en ensartet, uklar blanding, som du skal drikke med det samme, medmindre der står andet. Husk at skylle glasset, så du får det hele med. Dosering Her kan du læse om hvilken dosis, der anbefales, og om hvor man...)

Coenzym Q10 (Generelt) (...mangel. Virker det? Der er rimelige holdepunkter for effekt af Coenzym Q10 som naturlægemiddel. Dokumentation Nogle få mindre undersøgelser, har vist en effekt ved bl.a. hjertesvigt og det er sandsynligt at der kan værre en effekt af præstations evnen hos raske. Men der man...)

Djævleklorod (Generelt) (...manglende appetit og fordøjelsesbesvær. Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt af djævleklorod ved smerter pga. af slidgigt. Der er ingen holdepunkter for effekt af djævleklorod ved man...)

Kariyat og Russisk rod (Generelt) (...r er nogle holdepunkter, for at kariyat kan lindre forkølelsessymptomer. Der er ikke så mange holdepunkter for at kariyat kan mindske træthedsfølelse eller give hurtigere bedring ...)

Matrem urt (Generelt) (...man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Se beskrivelse af middel med matrem urt her Glitinum Anvendelse Bruges til forebyggelse og lindring af symptomer ved migræne. Virker det? Der er lavet nogle studier i nyere tid, men der er ikke klare beviser for, at det virker. Dokumentation Nogle studier viser, at matrem urt kan mindske antallet af migræneanfald, men ikke hvor godt det virker eller hvor længe det varer. Andre studier finder ingen forskel mellem matrem urt og placebo . Det kan også have betydning, hvor matrem kommer fra (om det er bladene, ekstrakt eller hvor det dyrkes) og hvordan det er lavet. Derfor er det usikkert, om matrem urt er et godt middel mod migræne. Læs evt. mere om undersøgelser af effekt af matrem urt på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Der er muligvis let øget risiko blødning hos særlige patientgrupper. Ellers er bivirkninger som mave- og fordøjelsesbesvær, som ved placebo. Det anbefales at man undlader at tage matrem urt, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Samtidig brug af anden medicin Der er ikke meldinger om problemer med brugen, sammen med anden medicin. Men da matrem urt kan virke blodfortyndende, kunne man...)

Perikon/hyperikum (Generelt) (...manio-depressiv sygdom). Der er usikre holdepunkter for, om perikon virker ved angst . Læs mere om undersøgelser af effekt af perikon på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde give det såkaldte serotoninsyndrom med symptomer som feber, stivhed, rysten og ændret mental tilstand. Syndromet skyldes, at der er for meget serotonin i hjernen. Man fraråder derfor brug af anden antidepressiv medicin samtidig med perikon, da det kan øge risikoen for serotoninsyndrom. I store doser kan perikon gøre huden mere følsom over for sollys (fotosensibilisering). Ligesom tricykliske antidepressiva kan perikon muligvis være med til at fremkalde mani ved bipolar sygdom. Man kender ikke til bivirkninger på længere sigt. Samtidig brug af anden medicin Perikon kan svække virkningen af man...)

Probiotika (Generelt) (...de holdepunkter for effekt af probiotika fx ved diarré, der skyldes antibiotika. Der er mangelfulde holdepunkter for effekt ved infektioner i skeden. Dokumentation Læs mere om und...)

Kønsvorter - en patienthistorie (...gvis intet til det i dag. Fakta om kønsvorter Kønsvorter skyldes en virus, der hedder humant papilloma-virus (HPV). Visse HPV-typer kan give celleforandringer og være årsag til li...)

Kredsløbsforstyrrelser -Fysisk træning som behandling (... nedsatte blodforsyning medfører, at muskulaturen især i benene (eller et organ) får iltmangel og at du derved får smerter. Det kaldes også for claudicatio intermittens eller vind...)

Podcast: Det med småt (... ADHD, Sclerose, PNES, om paranoid skizofreni, angst, ADD, hjertesorg, hatecrime, om at mangle et ben, om opioidmisbrug - kort sagt; om at være menneske... Find den på din streami...)

Kønssygdomme - er det farligt? (...man får feber og smerter i leddet. HIV/AIDS Farligt? Ja, hvis AIDS udvikles, kan følgesygdomme være dødelige. Meget få dør dog af AIDS følgesygdomme i dag. Hvad kan du selv gøre? Brug kondom, også ved analsex. Selv når infektionen ikke giver symptomer, kan du smitte andre. Risikoen for at blive smittet eller smitte andre er størst ved ubeskyttet analsex, lidt mindre ved almindeligt samleje og meget lille ved oralsex. Hvis du har sår på grund af andre sygdomme, (fx herpessår eller andre kønssygdomme) øges risikoen for smitte. Stofmisbrugere kan blive smittet ved at dele nål eller sprøjte med en HIV-smittet. Forløb: Man kan være smittet med HIV (være HIV-positiv) i man...)

Juletid - hvad fejler vi? (... ligne almindelige depressioner , men viser sig især ved nedsat energi og øget træthed. Man vurderer, at især fald i temperatur og den mindre mængde dagslys, vi udsættes for, er b...)

Alkohol og medicin (...man symptomer på forgiftning som kvalme, hovedpine og generelt ubehag. Drikker du store mængder alkohol sammen med disse lægemidler, kan du falde om, fordi dit blodtryk bliver alt for lavt. Medicin, hvor du ikke må drikke alkohol: Disulfiram (Antabus®) bruges ved et alkoholoverforbrug, så patienten ikke skal drikke alkohol. Virkningen holder mindst 14 dage efter sidste dosis. Selv små mængder alkohol, i fx madvarer, kan give ubehag så som opkast og kvalme. Metronidazol er et middel der bruges mod infektion, fx svamp i skeden. Patienter, der drikker alkohol sammen med metronidazol, kan få symptomer, der svarer til symptomerne beskrevet ovenfor. Derfor må du ikke drikke alkohol, hvis du får metronidazol. Man...)

Medicin.dk Professionel (...ofessionelle indeholder en beskrivelse af alle markedsførte lægemidler i Danmark (til human brug), herunder SAD-præparater (der produceres på sygehusapoteker i Danmark og primært ...)

Inkontinens (...man ikke kan holde urinen eller afføringen tilbage, og der derfor kommer urin eller afføring i utide. Årsager - forskel hos mænd og kvinder Der er mange årsager til urininkontinens. Hos mænd skyldes det ofte sygdomme eller tilstande i prostata (blærehalskirtlen). Prostata ligger rundt om urinrøret og lige under blæren. Med alderen kan prostata vokse og dermed komme til at trykke på urinrøret. Hvis prostata er forstørret , kan det være svært at komme ordentlig af med vandet, og det kan resultere i mange små vandladninger - også ufrivillige. Hos kvinder skyldes inkontinens typisk nedsunken livmoder , urinblærespasmer eller slap bækkenbund som fx under og efter graviditet og fødsel. Hvad kan du selv gøre? Før du starter egentlig lægelig behandling, er der meget du selv kan gøre. Kontinensforeningen anbefaler: Forsøg at tabe dig, hvis du er overvægtig Nedsæt tobaksforbruget, hvis du ryger Drik mindre - 1,5 liter væske i døgnet er tilstrækkeligt Gå på toilettet, inden du forlader hjemmet Gå regelmæssigt på toilettet - ca. hver 3. time Træn knibeøvelser Hvis ovenstående ikke er tilstrækkeligt, opsøg din læge. Mange typer inkontinens kan behandles Inkontinens er tabubelagt, fordi det for mange mennesker føles pinligt at komme til at gøre i bukserne. På grund af dette tabu går man...)

Står der noget andet i indlægssedlen? (...man nogle gange opslæmme den hele tablet eller den knuste tablet i en sprøjte med vand og derefter overføre det til sonden. Det giver et bedre arbejdsmiljø. Åbning af kapsler Visse kapsler må åbnes, og indholdet drysses ud på fx en skefuld mad. Ved depotkapsler må man...)

Kendetegn ved ADHD (... • Jeg har svært ved at huske • Jeg har svært ved forandringer • Jeg er selvdestruktiv. Manglende tidsfornemmelse • Jeg har svært ved at møde til tiden • Jeg har svært ved at komm...)

Online kursus i håndtering af risikosituationslægemidler (...mangeårige samarbejde om risikosituationslægemidler med blandt andet Styrelsen for Patientsikkerhed. Kurset består af syv film, der hver sætter fokus på, hvad du skal være særlig opmærksom på med hver lægemiddeltype. De syv film er: Opioider Insulin Blodfortyndende medicin Methotrexat Digoxin Gentamicin Kalium Omfang, medfølgende huskelister og diplom De syv film varer i alt ca. 35 minutter til sammen. Efter gennemført kursus, vil du modtage huskelister med tommelfingerregler for hver lægemiddelgruppe - og et diplom, når du har gennemført alle syv film. Pris pr. tilmeldt deltager: 1295,- DKK Du tilmelder dig på kursusudbyderen Atriums hjemmeside . Din tilmelding skal godkendes manuelt, før du får adgang til modulerne - så på hverdage kan der gå et par timer, før du har adgang. Tilmelder du dig i weekenden, må du vente til man...)

Halve tabletter - hvad må du? (...man mellem, om delekærven deler tabletten i to lige store dele, eller om delekærven er der for at lette indtagelse. Firmaet, som producerer tabletterne, angiver i produktresumeet og indlægssedlen, om de har vist, at delekærven deler tabletten i to lige store dele, dvs. vægten af de to dele må højst afvige 10 % fra hinanden. Hvis delekærven er en rigtig delekærv, kan man i princippet dosere hver halvdel til to forskellige patienter. Hvis det ikke er vist, at de to halvdele er lige store, står der at delekærven er der for at lette indtagelse . Er det nødvendigt med en halv tablet, og der ikke er andre muligheder, skal hver halvdel gå til den samme patient, og det er en god idé at lave et notat i medicinjournalen. En halv tablet må i fælles medicinrum ALDRIG lægges tilbage i originalemballagen, da det øger risikoen for medicineringsfejl. Ved borgerens egen medicin kan man forsigtigt gemme en halv tablet, men den bør bruges hurtigst muligt. Halve tabletter af tabletter med rigtig delekærv kan dosispakkes maskinelt på apoteket og manuelt i doseringsæsker. Halve tabletter af tabletter med delekærv for nemmere indtagelse kan ikke dosispakkes maskinelt på apoteket, men kan man...)

Feber, hoste og ondt i halsen? (...es at man er subfebril, og kan oversættes som højere temperatur end normalt, men ikke egentlig feber. Temperatur over 38 ºC kaldes feber Hvorfor får man feber...)

Kurser, undervisning og events (...mand Vi tilbyder at komme ud til din afdeling og undervise. Vi er eksperter i pharmaci og korrekt håndtering af lægemidler. Vi sender typisk vores sygeplejerske og en farmaceut - lidt afhængig, hvilken undervisning I har brug for. Undervisning on deman...)

Forkortelser og betegnelser (...mant Chorion Gonadotropin Kønshormon, der dannes i moderkagen. Kan måles i urin og blod ved en graviditetstest. IE Internationale Enheder Bruges til at angive mængde af visse typer medicin, fx penicillin og insulin. i.m. Intramuscularis = inden i muskel Angiver, at medicinen skal gives i en muskel. INR International Normaliseret Ratio Er et forhold mellem to værdier, der udtrykker blodets evne til at størkne. i.v. intravenøs = inden i vene Angiver, at medicinen skal gives i en vene (blodkar). Lavement Lavamentum = udvaskning Indhældning af væske i endetarmen mhp. at tømme tarmen. Man...)

Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som anvendes ved forbrugsopgørelser, prissammenligninger og andre statistiske formål, hvor man ønsker en opgørelse uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. DDD er således en teknisk værdi, der ikke nødvendigvis afspejler den i klinikken anbefalede daglige dosis. DDD for en substans angives pr. administrationsvej (fx oral, parenteral, rektal). Substitution Her er link til andre lægemidler, præparatet kan substitueres med i flg. Lægemiddelstyrelsen. Foto og identifikation I feltet identifikation kan man...)

Klima og miljøpåvirkning af medicin (... inhalationsspray På grund af de klimaskadelige drivhusgasser anbefaler man nu, at man bruger inhalatorer med pulver, så vidt det er muligt. Brug af inhalatio...)

Redaktionelle principper på Medicin.dk Borger (... forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen . På det indsatte link kan man få mere at vide om baggrunden for afvigelserne. Informationen på Medicin.dk Professione...)

Medicinrester og -affald (...ffald? Medicinrester betragtes som farligt affald af flere grunde; For det første fordi mange typer medicin (fx antibiotika og medicin med hormoner) forurener miljøet. For det and...)

Medicin med på rejsen (...Man skelner mellem: Medicin, der ikke har euforiserende virkning Euforiserende medicin, fx stærke smertestillende midler og beroligende midler. 1. Medicin, der ikke har euforiserende virkning Patienten kan frit medbringe ikke-euforiserende medicin til eget brug på sin rejse. Det kan fx være antihistaminer, medicin mod astma og KOL, antibiotika, hjertemedicin, hudmidler og p-piller. Skal patienten flyve, anbefales det, at have medicinen i håndbagagen. For det første for at være sikker på at have medicinen, hvis den øvrige bagage skulle blive væk. For det andet kan kulde eller trykforhold i flyets bagagerum være skadeligt for nogle typer medicin. 2. Euforiserende medicin til Schengen-området . Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at patienten kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler, som indeholder morfinlignende stoffer, og beroligende, sløvende midler, fx benzodiazepiner, sovemidler og visse midler mod ADHD. Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis patienten bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. Bilag 1 i Bekendtgørelse om euforiserende stoffer er en liste med euforiserende stoffer. Du kan se på beskrivelsen af det enkelte lægemiddel på pro.medicin.dk, om der er behov for en Schengen-attest. Find det under overskriften Schengen-attest, se eksempel her . Bestilling af pillepas Man kan få lavet et gratis pillepas på apoteket. Det er en fordel, hvis man henvender sig på det apotek, hvor man køber eller købte medicinen. Er medicinen allerede købt, skal man medbringe en bon og emballage. Lægemidler - også håndkøbslægemidler - kræver lægerecept, før der kan udstedes et pillepas. Patienten skal desuden medbringe eget pas, da pasnummeret skal stå på pillepasset. Man kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor man kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og gyldigt i 30 dage. Skal patienten være væk i mere end 30 dage, kan personen rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan man skal forholde sig. Evt. skal man have en recept af en læge i det land, man skal opholde sig i. Euforiserende midler til lande UDEN for Schengen-området Der gælder andre regler, hvis patienten skal have euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og man bør derfor henvende sig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede egen læge om at skrive en attest med: Patientens navn, fødselsdato og pasnummer Hvad patienten behandles for Hvad patienten behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde patienten er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk. Man kan spørge på ambassaden for det land, man rejser til, hvilke sprog de accepterer. Visse apoteker udsteder også medicinattester, og apoteket fastsætter selv gebyret for en sådan attest. Legalisering og oversættelse af attesten Lægens attest skal i visse tilfælde legaliseres af Udenrigsministeriet, og hvis patienten skal have attesten oversat, skal patienten bruge en statsautoriseret tolk. Visse lande har så skrappe krav, at deres egen ambassade skal godkende attesten. Man...)

Slidgigt -Fysisk træning som behandling (...ngen. Det skyldes at fysisk aktivitet også har en positiv effekt på andre sygdomme, som mange med slidgigt har, fx hjerte-kar-sygdomme og overvægt . Fysisk aktivitet skader ikke l...)

Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...styrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere ...)

Særligt fokus på syv lægemiddelgrupper (...idlet skal indtages Vær med til at skabe en kultur, hvor det er i orden at spørge, hvis man er i tvivl. Medicin.dk og patientsikkerhed Medicin.dk har et fast samarbejde med Styrel...)

Forhøjet blodtryk - en patienthistorie (...man altså bange, som hun siger, for hvad betyder det?. Betyder det, at jeg skal tage medicin resten af mit liv? Betyder det, at jeg lever kortere end andre, eller hvilke konsekvenser får det for mit liv fremover? Familiesvagheden og fysioterapeuten For Susan var forhøjet blodtryk ikke en ukendt størrelse. Hendes far fik det konstateret som 65-årig og hun ved, at hendes farmor døde af det som 77-årig. Det nye var mere det her med, at man kunne få det i så ung en alder. Da Susan fik sin diagnose, gik hun regelmæssigt til fysioterapi for at passe på en museskade i armen. I frustration over sin nye situation fortalte hun fysioterapeuten, at hun havde fået konstateret forhøjet blodtryk med et afsluttende lidt forarget og det kan da ikke passe, når man kun er 42 år!. Og stor var hendes overraskelse - og samtidig lettelse - da den 50-årige slanke og veltrænede fysioterapeut tørt svarede: Nå, det har jeg da været i behandling for, siden jeg var 38. Det hjalp meget at høre, at det ikke bare var mig, og at det fx ikke bare var fordi, jeg vejede lidt for meget. Det var virkelig en trøst, og samtidig en øjenåbner, for pludselig kunne jeg jo godt se, at det jo nok ikke bare var noget, jeg kunne tabe mig ud af. Højrisikogruppen Susan er en af den type patienter, der har høj risiko for at udvikle forhøjet blodtryk. Hun er disponeret til det fra sin fars side, hun er tidligere ryger , og blev, da hun holdt op med at ryge, ca. 15 kg overvægtig . Nu har hun tabt de 13 kg igen og hendes håb er, at hun ved at have tabt sig og lægge livsstilen om, kan klare sig på mindre medicin, end hun har taget hidtil. Jeg glæder mig nærmest til næste gang, jeg skal til tjek, siger hun for jeg håber virkelig, at det at jeg har tabt mig og motionerer, har gjort en forskel. Sidst jeg blev tjekket, var trykket allerede faldet lidt - og nu har jeg endda tabt mig endnu mere, så det kan vel kun være blevet bedre, siger hun med et smil. Medicin måske resten af livet? Når man har forhøjet blodtryk , kan det godt være svært at huske sin medicin, for som Susan udtrykker det: Jeg mærker jo ingenting til det, så det er lidt mærkeligt hver dag at skulle tage medicin for noget, jeg ikke er generet af. Man vil jo helst undgå at tage medicin - jeg tror, det er noget med frygten for bivirkninger , eller tanken om at medicinen går ind og ændrer ved noget naturligt i kroppen. Men jeg gør det altså alligevel. Jeg tager min medicin, for jeg ved, hvor alvorlige følger det kan få, hvis jeg ikke gør det. Det er så et livsvilkår, og det må jeg tage med. Men det kunne da være skønt, hvis jeg kunne tage lavere doser nu, hvor jeg har ændret min livsstil. Zumba, cykel og sund kost Susan er i dag meget aktiv. Hun cykler dagligt ca. ½ time de fire dage, hvor hun ikke går til Zumba. Og Zumba er bare skønt siger hun. Jeg får danset og bevæget mig og brugt min krop til god musik. Det betyder virkelig meget at finde en motionsform, man kan lide, så det ikke bliver en straf at motionere. Zumba vil jeg anbefale alle, der kan tænke sig at dyrke en skæg form for motion. Også kosten er anderledes hos Susan Olsen og hendes familie i dag, og så alligevel ikke. I virkeligheden laver jeg samme slags mad, som jeg gjorde før, jeg fik konstateret mit for høje blodtryk. Men jeg har gået hos en diætist, der har hjulpet mig med at tilpasse mængderne af de forskellige typer kost , jeg spiser. Så i dag laver jeg fx stadig pasta med kød og grønt til, men nu er det grovpasta, og på min tallerken er der nu mindre kød og mindre pasta og langt mere salat, end der var tidligere. På den måde kan min mand og mine børn spise, som de plejer. Susan fortsætter: Hvis hele familien skal ændre kostvaner, fordi mor skal på slankekur, så kan det være en næsten uoverskuelig opgave, så det her er en rigtig god løsning for mig. Mit forhøjede blodtryk har hjulpet mig Selvfølgelig spiller motivationen meget ind for, om man kan tabe sig, siger Susan. Så lige på det punkt kan man...)

Plaster i praksis - FAQ (...t man skriver på plastret. Derfor vil virksomhederne, der producerer plastrene, som regel anbefale, at du IKKE skriver på et plaster. Nogle steder løser man b...)

Temamøde om vaccination 23. september (...mand, Anne Marie Thorsens bud på, hvad du som sundhedsprofessionel kan gøre, når du møder disse borgere. V. Anne Marie Thorsen, sygeplejerske, lægemiddelkonsulent og formand for Vaccinationsforum 15.20 Pause 15.35 Udfordringer ved vaccination v Christine Stabell Benn, Læge, Professor, Global Health SDU. 16.00 Fordele ved vaccination v Lone Stensballe, Professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionsepidemiologi 16.25 Etiske og filosofiske dilemmaer ved vaccination V. filosof, medlem af - og tidligere forman...)

5 hurtige om fejl med medicin (...mange forskellige måder. Her får du overblik over typiske fejl, og hvad du selv kan gøre, for at undgå dem - uanset om du selv tager medicin, eller om du administrerer andres medicin. 1. Hvad er fejl med medicin? Fejl med medicin er ikke det samme som bivirkninger. Når der er tale om fejl med medicin, er det fejl der kan ske i processen omkring medicinen. Det kan fx være en fejl i lægens ordination, fejl i udleveringen af medicinen, forkert dosis, eller fejl i den måde medicinen indgives på. Man...)

Medicin.dk Borger (...else. Vil du integrere information fra medicin.dk i dit system eller på din hjemmeside? Mange aktører på sundhedsområdet har Medicin.dk's information integreret i deres systemer e...)

Kønsskifte - behandling med hormoner (...mandlige kønshormon testosteron? Eller omvendt? Det kan du lære om her! Vi har interviewet leder for Center for Kønsidentitet CKI, Rigshospitalet, overlæge og gynækolog Malene Hilden, og det er der kommet to små film ud af. Længere nede på siden, kan du se en personlig beretning om transitionen fra kvindeligt fødsels-køn til en maskulin retning. Maskuliniserende hormonbehandling Medicin, der bruges til maskuliniserende behandling De to indholdsstoffer, der bruges til maskuliniserende hormonbehandling er testosteron og testosteronundecanoat . Feminiserende hormonbehandling Medicin der bruges til femininiserende hormonbehandling er: Østradiol: transdermale østrogener , orale østrogener . Anti-mandlig hormon: cyproteronacetat (kun Androcur), spironolacton og GnRH-analoger En personlig beretning Her nedenfor kan du se en film om Aslan, som er i gang med transitionen fra kvindeligt fødsels-køn til en maskulin retning. Tak til Aslan for modet til at medvirke! Vi gør opmærksom på, at Aslans beretning og hans holdning til behandlingen er hans personlige oplevelse. Medicin.dk har derfor ikke fagligt revideret filmens indhold. Vi har fået kontakt til Aslan gennem Center for Kønsidentitet, Rigshospitalet. Hvordan foregår det? Hvis du har tanker omkring din kønsidentitet og måske ønsker hormonbehandling, skal du i første omgang tale med din egen læge. Lægen vil vurdere, om du kan henvises til et Center for Kønsidentitet. Når du er henvist til et center, vil der her tages stilling til, om du kan tilbydes et udredningsforløb med henblik på eventuel behandling. Et udredningsforløb strækker sig over længere tid, hvor der blandt andet spørges ind til kønsubehag og dine overvejelser og motivation for at ønske behandling, ligesom dit generelle helbred vurderes. Du kan læse mere på centrenes hjemmesider, se nedenfor. Klinikker der behandler køns-ubehag: Center for Kønsidentitet, Rigshospitalet, Købehavn Center for Kønsidentitet, Aalborg Universitetshospital Center for Kønsidentitet, Odense Universitetshospital Ikke sundhedsfaglig? Lær om det man...)

Kostråd ved irritabel tarm (...mange opleve, at den mad, de spiser, er årsag til symptomerne eller forværrer dem. Der findes kun meget sjældent egentlige fødevareallergier. Fokus i behandlingen har hidtil været fibre i form af groft brød, grøntsager og frugt, væske og motion. Fibertilskud i form af havregryn og loppefrøskaller kan give en vis lindring, men ikke hos alle, og hos nogle (med diarré) kan for mange fibre gøre symptomerne værre. Personer, som har forstoppelse , som det dominerende i deres tilstand, kan dog nogle gange have gavn af at få en gradvis optrapning af fibre, enten i form af en fiberrig kost eller kostfibertilskud, som fx loppefrøskaller. Da IBS symptomer varierer fra dag til dag, skal man være varsom med at tilskrive det man har spist, som årsag til symptomerne. Der kan ofte være tale om en tilfældighed, og det er vigtigt, at man spiser en fødevare flere gange (fx 10 gange), før den udelukkes fra kosten. Man skal være påpasselig med at udelukke mange fødevarer fra kosten, da den kan blive ensidig. En meget ensidig kost kan medføre mangeltilstande, påvirke livskvaliteten og i sig selv ende med at forværre symptomerne. Behandling af irritabel tyktarm, både med medicin og ændret ernæring, virker kun på symptomer, som fx mavesmerter, diarré, forstoppelse og/eller oppustethed, og helbreder ikke sygdommen. Som basisbehandling anbefaler man en forudsigelig og regelmæssig hverdag i relation til måltider, livsstil (stress), motion og toiletvaner. Indtagelse af frugt begrænses til ca. tre portioner om dagen. Hvis man har diarré, anbefales det at undgå sukkerfri pastiller og tyggegummi, som indeholder polyoler, der også ofte anvendes til slankeprodukter. Generelle kostråd ved irritabel tarm Spis tre hovedmåltider dagligt Spring ikke hovedmåltider over, og spis ikke sent om aftenen Spis flere måltider i løbet af dagen i stedet for få store måltider Begræns indtaget af alkohol, kaffe og kulsyreholdige drikke Indtag 1.500 ml væske i form af vand eller ikke-koffeinholdige drikke dagligt Reducer indtaget af fedholdige/friturestegte fødeemner, såsom fast food, færdiglavede retter, snacks, kager, kiks, fede sovser Begræns frugtindtaget til ca. 3 stk. dagligt (240 g) Ved symptomer efter indtag af lactose anbefales at afprøve lactosefri produkter. Low FODMAP diet Hvis der ikke er effekt af basisbehandling, kan næste skridt være at nedsætte indtaget af fermenterbare kulhydrater, der tilsammen betegnes FODMAPs - som er fermenterbare oligo-, di- og monosakkarider og polyoler. Low FODMAP (fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides og polyoler) er den, der i behandlingen af IBS er undersøgt i flest studier. Det er en kompliceret diæt, der består af tre faser; reduktion af FODMAPS, re-introduktion af enkeltvise FODMAPS og en efterfølgende individualiseret diæt. Low FODMAP-diæt er udviklet i Australien og har vist lovende resultater på symptomer som diarré og oppustethed, udspilethed, mavesmerter, maverumlen og luftudvikling i tarmen. Low FODMAP-diæten har vist gavnlig effekt hos mere end halvdelen af patienter med irritabel tyktarm ved at halvere symptomerne (særlig luftudvikling) og dermed øge livskvaliteten. Efter 4-6 uger kan man begynde igen at indtage de forskellige FODMAPs. Diæten er krævende og bør altid anvendes med vejledning af en klinisk diætist med ekspertise inden for området for at sikre, at den ikke bliver for ensidig. Diæten ændrer bakteriesammensætningen i tarmen, hvilket gør at reintroduktion af fødevarer er vigtig og at diæten ikke bliver for omfattende og fiberfattig. Der er studier der tyder på, at en moderat/light udgave af Low FODMAP-diæten også har en gavnlig effekt på symptomerne. Ved forstoppelse er det ofte nødvendigt med justering af fiberindtagelsen og evt. tilskud af et afføringsmiddel, se forstoppelse . Brug af afføringsmiddel bør drøftes med lægen. Hvad betyder FODMAP? FODMAP er en forkortelse og dækker over følgende ord: F ermenterbare - som betyder, at kulhydrater nedbrydes af bakterier i tarmen O ligosakkarider - en gruppe af korte kulhydrater med mellem to og otte molekyler (enheder) D isakkarider - en gruppe af korte kulhydrater, der består af to molekyler M onosakkarider - er en betegnelse for et enkelt molekyle A nd - står for og P olyoler - er en betegnelse for sukkeralkoholer, ender ofte på -ol. Diæten går ud på at spise færre af disse FODMAP (luftudviklende fødevarer), der også kan medvirke til tynd afføring. Følgende er eksempler på nogle af de fødevarer, der giver øget luftdannelse. Diæten holdes i 4-6 uger, og derefter må man spise nogle af fødevarerne igen. Fødevarer, som øger luftdannelse og som bør undgås Grøntsager som løg, porre, hvidløg, blomkål, artiskokker, tørrede bælgfrugter (kidneybønner, brune og hvide bønner) er luftudviklende fødevarer. (Agurk, gulerod, grønne bønner, knoldselleri og kartoffel medvirker ikke til øget luftudvikling.) Frugter som abrikos, blomme og nektarin, pære, æble og vandmelon kan medvirke til tynd afføring og øget luftudvikling. (Ananas, appelsin, kiwi og blåbær er eksempler på frugt, der ikke medvirker til øget luftdannelse.) Byg, hvede og rug kan også give øget luftudvikling. Det skyldes indholdet af fruktaner, som passerer uændret til tyktarmen. Bakterier i tyktarmen nedbryder fruktaner, og derved øges mængden af luft. I stedet kan man spise boghvede, fint sigtet spelt (gerne med surdej), quinoa, visse glutenfri brød, ris og havregryn. En del mennesker får også luftudvikling, hvis de lider af lactoseintolerans dvs. de kan ikke fordøje lactose (mælkesukker) i mælk, syrnede mælkeprodukter og fløde. Derfor anvendes der i diæten ofte lactosefri produkter. Sorbitol, xylitol og mannitol, som anvendes som sukkererstatning i tyggegummi og pastiller, kan også øge luftudviklingen i tarmen. Sorbitol findes naturligt i frugter, som fx æble, pære og vandmelon. Inulin er en lang kæde af fruktose og kaldes fructo-oligosakkarider. Det findes bl.a. i jordskokker og cikorie, men anvendes også som fiberkilde i fx mysli-og proteinbarer og visse kosttilskud. FODMAPS - som bør undgås i begyndelsen af diæten Monosakkarider Fruktoseholdige fødevarer Disakkarider Lactoseholdige fødevarer Oligosakkarider (fruktaner, galaktaner) Polyoler (sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol) Asparges Fløde Byg Abrikos Figen Flødeskum Hvede Honning Is Hvidløg Blomme Mango Kakaomælk Brombær Pære Mælk (ko, ged og får) Kidneybønner Sukkerfri pastiller og tyggegummi Æble Myseost Løg Svampe, friske Sukkerærter Syrnede mælkeprodukter Porre Svesker Vandmelon Rug Vandmelon Blomkål Ved forstoppelse Hvis problemet overvejende er forstoppelse , kan det hjælpe, hvis mængden af fibre gradvist øges i maden. Fibre findes i rugbrød, groft franskbrød, groft knækbrød, havregryn, groft mel, fuldkornspasta, fuldkornsris, kartofler, grøntsager, hørfrø, frugt og nødder. Spiser man flere fibre, får man...)

Mad og medicin (...gt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater. Blodtrykssænkende medicin (calciumantagonister, nifedipin). Den blodtryksnedsættende effekt af nifedipin afhænger af koncent...)

Søgeresultater, Forfattere og referenter:

Manan Pareek

Søgeresultater, Indholdsstoffer:

Manganchlorid

Mangangluconat

Mannitol

Søgeresultater, Hjælpestoffer:

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Midler mod hirsutisme (Man bør løbende vurdere om der er betydende klinisk effekt og efter 3-6 måneders behandling endelig tage stilling til behov for en vedligeholdelsesbehandling.)

Antiandrogen og østrogen i kombination (...Man kan ikke forvente effekt på behandling af hirsutisme før 6-12 måneder efter behandlingsopstart, da allerede eksisterende hår skal gennem en naturlig vækst- og udtyndingscyklus. Hvis effekten udebliver efter 12 måneders behandling, bør man...)

Methotrexat og immunosuppressiva mod psoriasis (...Man kan ved let til moderat psoriasis behandle kortvarigt med et lokalmiddel eller anvende UVB. Ved svær psoriasis kan man anvende UVB, og er der tale om invaliderende psoriasis, hvor systemisk behandling er indiceret, bør man...)

Antihistaminer til systemisk brug (...Man skelner mellem de sederende og non-sederende H 1 R- antihistaminer. Sederende antihista...)

Insulin (...Man skelner mellem følgende typer af bivirkninger: Bivirkninger, som er betinget af insulinets fysiologiske virkning (hypoglykæmi, refraktionsændring i øjet med tågesyn eller besvær med at læse og ødemer, der er forbigående af dages varighed, ses oftest efter større ændringer i den glykæmiske kontrol, fx på diagnosetidspunktet. Lokale ulemper på injektionsstedet Antistofdannelse. Hypoglykæmiske symptomer Symptomer på hypoglykæmi varierer individuelt og afhænger både af plasma-glucosekoncentrationen og af hypoglykæmiens varighed samt hastigheden, som glucosekoncentrationen falder med. Symptomerne skyldes den cerebrale dysfunktion, der er udløst af hypoglykæmien, og de herved udløste kompensatoriske mekanismer fra det autonome nervesystem, fra binyremarv og binyrebark samt hypofyse og Langerhans´ glukagonsecernerende alfa-celler. Symptomerne udvikler sig med forskellig hastighed og kan omfatte: mathed, koldsved, varmefølelse, kuldefornemmelse, sultfølelse svimmelhed, svigtende koncentrationsevne, indre uro, fjernhed, paræstesier, motorisk uro, tremor, indre skælven, hovedpine, ukoordineret tale, evt. afasi og parese, kan virke berusede og agiterede, man...)

Midler mod alopeci (...Mandligt hårtab ( androgenetisk alopeci ) er en normal tilstand, som i almindelighed ikke kræver medicinsk behandling. Hvis det udgør et væsentligt kosmetisk problem, kan behandling være indiceret. Terapeutisk effekt forudsætter kontinuerlig behandling, idet behandlingspause eller seponering af behandlingen resulterer i fornyet hårtab. Medicinsk behandling kan foretages med finasteridtabletter eller minoxidil-kutanopløsning. Minoxidil-kutanopløsning er desuden godkendt til behandling af kvinder med et karakteristisk ofte arveligt betinget hårtab, der også benævnes androgenetisk alopeci, men som sjældent har relation til disse kvinders androgenstatus. Finasterid hæmmer enzymet 5-α-reduktase, hvorved omdannelsen af testosteron til den aktive metabolit dihydrotestosteron (DHT) mindskes. Mænd med androgenetisk alopeci har øget lokal koncentration eller øget følsomhed af DHT i hårfolliklerne i skalpen. Behandlingen bør påbegyndes i de tidligste stadier af almindelig man...)

Dual action agonister (Mandolgin®)

Antidoter (...Mange antidoter er ikke registrerede som lægemidler i Danmark. De kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Tabellen viser antidotvalg ved forskellige lægemiddelforgiftninger, og om antidoten er registreret. Tabel 1. Forgiftninger og antidoter Se i øvrigt Giftlinjen / Antidothåndbogen (For læger (bispebjerghospital.dk)) Anvendelse Antidot Evt. handelsnavn (specialtilladelse) Adjuvans (giftbinding) Aktivt kul (antidoter) Adrenerge agonister Phentolamin (antidoter) * * Regitin® Acetylkolinesterase-hæmmere Atropin (antidoter) Antikolinergika Physostigmin (antidoter) * * Anticholium® Benzodiazepiner Flumazenil (antidoter) Beta-blokkere Atropin (antidoter) Glucagon (antidoter) Calciuman...)

Midler mod HIV (...Mange antiretrovirale lægemidler medfører hyperkolesterolæmi og forhøjede triglycerider. Ti...)

Succinyleret gelatine (plasmasubstitutter) (...Manifest hjerteinsufficiens Hypertension Kardiogent shock Oligurisk nyresvigt Hypervolæmi Svære koagulationsforstyrrelser Manifest anafylakti...)

β-blokkere (hypertension) (...Manifest og endnu ikke behandlet inkompenseret hjerteinsufficiens, atrio-ventrikulære overl...)

Ufraktionerede hepariner (...Manifest tromboembolisk sygdom Fx dyb venetrombose, lungeemboli, akut myokardieinfarkt, cer...)

Vitamin K-antagonister (...Manifest tromboembolisk sygdom Fx dyb venetrombose, lungeemboli, cerebral tromboembolisk sygdom og perifer arteriel tromboemboli. Ved disse sygdomme kan fibrinolysebehandling eller tromboembolektomi være indiceret som primær behandling. Antikoagulantia gives efterfølgende for at modvirke vækst af resttromber og reokklusion. Hvis fibrinolysebehandling eller tromboembolektomi ikke findes indiceret, kan gives VKA som primær antitrombotisk behandling. Under opstart gives sideløbende lavmolekylært heparin , indtil INR har været i terapeutisk niveau i 2 døgn. Høj risiko for tromboembolisk sygdom Fx ved atrieflimren , mekaniske hjerteklapproteser, karproteser, kongenit man...)

Osmotisk virkende diuretika (Mannitol filtreres i glomeruli uden efterfølgende reabsorption i tubuli. Derved øges diuresen gennem en osmotisk effekt.)

Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...ekstern vending ved abdominale operationer under graviditetens 2. og 3. trimester, hvor man...)

Orale midler (jern og kombinationer) (...ræparat. Absorptionen er størst ved svær jernmangelanæmi og aftager under behandlingen. Hos patienter med jernmangel (i modsætning til normale) absorberes jer...)

Nicotinsubstitution (...ftrappe nicotinprodukter, bl.a. nicotintyggegummi, gradvist over nogle uger/måneder hos mange langtidsbrugere, i forbindelse med udtrapning kan konsultationer med vejledning og st...)

Hydroxocobalamin (antidoter) (...blåsyre) er en yderst flygtig væske. Saltene er faste stoffer med en svag lugt af bittermandler, som opbevares opløst i alkali. Forbindelserne er stærkt toksiske ved indånding ell...)

Rene agonister (...a oral behandling til plasterbehandling, idet plastrene repræsenterer større doser, end man måske gør sig klart med risiko for overdosering til følge. Transdermal applikation egne...)

Albendazol (...krydser blod-hjernebarrieren med en cerebrospinalvæske-koncentration på ca. 40 % af plasman...)

Alfa-1-antitrypsin (...mangel på alfa-1-anitrypsin skyldes mutationer af et genpar på kromosom 14. Den normale allel betegnes M, hvorfor den normale genotype betegnes PiMM og resulterer i koncentration af alfa-1-antitrypsin i blodet på over 22 μM. Den hyppigste årsag til svært nedsat mængde alfa-1-antitrypsin i blodet skyldes tilstedeværelse af allel Z, som i monozygot form (PiZZ) fører til koncentration under 11 μM. PiZZ er årsagen til ca. 95 % af alle tilfælde af svær alfa-1-antitrypsinmangel i Danmark, men der kendes mange andre genetiske varianter, hvor også allel S, som især forekommer i Sydeuropa, er associeret til øget forekomst af lungesygdom. I Danmark har ca. 5 % af befolkningen Z allelet, hvilket fører til, at der hvert år fødes ca. 40 børn med PiZZ genotypen og at ca. 2.500 danskere har denne genotype. Pi null (eller Pi-) allel, som sammen med Z (PiZ(null) eller alene (Pinull,null), betegner en meget sjælden tilstand med næsten umålelige værdier af alfa-1-antitrypsin i blod, giver en meget høj risiko for svær lungesygdom. Genotypen PiZZ medfører, at alfa-1-antitrypsin molekylerne får en ændret form, hvilket fører til, at en stor del af dem bliver degraderet intracellulært kort efter syntesen og at en betydelig andel polymeriserer i hepatocytterne, hvorved der dannes såkaldte inklusionslegemer, og kun ca. 10-15 % secerneres i blodet (4729) . Klinisk er PiZZ associeret med øget forekomst af leversygdom, som neonatal hepatitis, cirrhose og hepatocellulær carcinom og til tidlig udvikling af emfysem hos rygere. Patogenesen bag udvikling af emfysem er et samspil mellem øget pulmonal udskillelse af neutrofil elastase fra leukocytterne som følge af rygning samtidig med en utilstrækkelig hæmning af elestasens nedbrydende effekt på grund af lave koncentrationer af alfa-1-antitrypsin. Denne ubalance fører til nedbrydning af lungevævet, hvilket resulterer i emfysem. Lungesygdommen bliver hos rygere manifest allerede i 30 til 40 års-alderen, hvor man ser udtalt emfysem og svær nedsættelse af FEV 1 og diffusionskapacitet. Mens alfa-1-antitryspinmangel ses hos ca. 1-2 % blandt alle patienter med KOL, udgør tilstanden en betydelig højere andel blandt dem, som bliver lungetransplanteret på grund af terminal KOL. Hos aldrig-rygere kan man hos personer med PiZZ også se udvikling af emfysem i en høj alder, men danske studier tyder ikke på en nedsat levelængde (4730) . Personer som er heterozygote (PiMZ) har en alfa-1-koncentration på ca. 11-22 μM og har ikke øget risiko for udvikling af emfysem, medmindre der er andre risikofaktorer til stede. Basisbehandling af patienter med KOL og alfa-1-antitrypsinmangel afviger ikke fra vanlig KOL-behandling og har fokus på rygestop, rehabilitering og inhalationsmedicin. Man har igennem mange år undersøgt effekterne af erstatningsterapi med intravenøs infusion af alfa-1-antitrypsin. Erstatningsterapi kan øge koncentrationen af alfa-1-antitrypsin i blod og lungevæv til relevante beskyttende niveauer, men den kliniske effekt er ikke påvist. Substitutionsterapi fører ikke til opbremsning af det årlige fald i FEV 1 , som er det vanlige effektparameter ved langtidsstudier af KOL (2754) . Et dobbeltblindet randomiseret studie har dog vist, at substitutionsterapi førte til et langsommere tab af lungetæthed målt på CT-scanning. Dette blev i studiet vurderet som et udtryk for langsommere progression af emfysem under substitutionsbehandling (2753) . Medicinrådet anbefaler human alfa-1-antitrypsin som mulig standardbehandling til alvorlig alfa-1-antitrypsinman...)

Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...r på, at der er påvist en klinisk betydende type I-overfølsomhed over for det allergen, man påtænker at anvende. Effekten ved sublingual anvendelse er bedst dokumenteret ved rhino...)

Diagnostik (Type- I allergi) (...n også blandt træer og i mindre grad inden for gruppen af dyreepiteler. Det betyder, at man ved at benytte en testserie på 8-10 luftvejsallergener til screening kan dække en meget...)

Generelt om vacciner og vaccination (...manifesterer sig med lokaliseret eksem på hud, som eksponeres for fx. neomycin, og aldrig som anafylaksi. Dansk Selskab for Allergologi anbefaler, at der ikke spørges specifikt til allergi over for disse indholdsstoffer. Desuden anbefales, at voksne patienter, som oplyser allergi overfor neomycin, gentamicin og andre aminoglykosider samt formaldehyd, kan vaccineres i vaccinationscentre uden særlige forholdsregler (6908) . I forbindelse med vaccination skal man...)

Lokale midler (erektil dysfunktion) (...-receptorantagonist. Såfremt ovennævnte præparater ikke har fornøden effekt, eller hvis man ønsker at minimere bivirkningerne for de enkelte stoffer, kan der magistrelt fremstille...)

Amning (Ernæring til spædbørn og småbørn) (...mane mælke oligosakkarider laktoferin og lysozymer. Hyppigheden af akutte infektionssygdomme er mindre hos ammede børn, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Senere i barndommen ser det også ud til, at visse immunrelaterede sygdomme (fx type 1-diabetes) er mindre hyppige hos ammede børn. Modermælken indeholder desuden man...)

Humane immunglobuliner (...mangel er i særlig risiko, da de kan have antistoffer mod humant IgA i plasma, men selv blandt patienter med IgA-mangel er det meget sjældent forekommende. I sjældne tilfælde ses også urticaria, hududslæt eller feber. Adrenalin-injektionsvæske 0,1 % skal være parat i tilfælde af anafylaktisk shock ved i.v. administration. Vaccination med levende svækkede virusvacciner bør om muligt tidligst ske 3 måneder efter administration af humant immunglobulin. Humant immunglobulin bør om muligt tidligst administreres 3-4 uger efter vaccination med levende svækkede virusvacciner. Human...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...mange patienter til øget cariesfrekvens og mundslimhindelidelser. Denne bivirkning er permanent under behandlingen, men svinder ved seponering og bør føre til hyppigere tandlægekontrol. Se afsnittet om psykiatriske lidelser i Odontologisk medicinvejledning . Cirkulatoriske bivirkninger De cirkulatoriske bivirkninger er de alvorligste. Specielt må man være opmærksom på ændringer i hjertets overledningshastighed såvel intraventrikulært i form af grenblok som varierende grader af AV-blok (2787) . Se også Dansk Psykiatrisk Selskabs og Dansk Kardiologisk Selskabs vejledning: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka . Der er korrelation mellem høje plasmakoncentrationer af tricykliske antidepressiva og de kardiotoksiske bivirkninger. Ortostatisk blodtryksfald må forventes hos ca. 20 % af patienterne (50 % > 60 år). Risikoen ved denne bivirkning er størst for ældre patienter, hvor fald med fare for collum femoris-fraktur kan forekomme. Denne bivirkning er ikke dosisafhængig og forekommer selv ved subterapeutiske plasmakoncentrationer. Bivirkningen ses mest udtalt ved behandling med tertiære aminer, fx amitriptylin og clomipramin. Det er påvist, at denne bivirkning er mindre hyppigt til stede ved nortriptylinbehandling. Psykiske bivirkninger Blandt de psykiske bivirkninger kan specielt nævnes risiko for udvikling af mani og delirøse tilstande. Hallucinatoriske psykoser er også beskrevet, men meget sjældent. Seponeringsbivirkninger Ved seponering kan der opstå influenzalignende symptomer (kulderystelse, muskelsmerter, profus sveden, hovedpine, kvalme), samt søvnløshed, mareridt og mavesmerter. Også bevægeforstyrrelser, maniske symptomer og hjerterytmeforstyrrelser er beskrevet. Symptomerne starter typisk få dage efter seponering, afhængig af bl.a. stoffets halveringstid. Seponeringssymptomer er almindeligvis milde og selvlimiterende, men kan i enkelte tilfælde være alvorlige og stå på i lang tid. Symptomerne tåler dog ikke sammenligning med dem, der kan opstå efter benzodiazepinforbrug, idet disse kan medføre svære delirøse tilstande og grand mal anfald. Seponeringssymptomer efter TCA optræder hos ca. 1/3 af de patienter, som seponerer brat. Generelt anbefales derfor aftrapning af antidepressiv medicin over mindst en 8-ugers periode, gerne længere. Der bør lægges en individuel plan, hvor man i starten af perioden kan halvere dosis fx en gang om ugen, mens man...)

Antineoplastiske midler (...unterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi og targeteret behandling. Mangfoldigheden af midler er stor, og inddelingen har sine begrænsninger. Targeteret behand...)

Antiparkinsonmidler (...mantadin MAO-B-hæmmere Amantadin Safinamid ** * Bruges stort set ikke længere i parkinson behandling. ** Kombineret MAO-B- og glutaminreceptor-hæmmer. Ved Idiopatisk Parkinsons Sygdom (IPS) er der tale om et progredierende tab af dopaminproducerende nerveceller og dermed tab af buffer-funktion og lagerkapacitet for den indtagede levodopa. Dette kan efter ca. 5-7 år udløse motoriske fluktuationer med on-off fænomener og dyskinesier, som yderligere forstærkes af levodopas korte halveringstid. Det er især yngre patienter under 70 år, som udvikler disse komplikationer, som kan udskydes ved at starte behandling med dopaminagonister. Der er dog evidens for, at der ikke er klinisk relevant forskel på motorisk funktion eller komplikationer, uanset om man...)

Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...man mellem DMARD, som omfattede de klassiske kemiske stoffer og biologiske stoffer, men i takt med at nye immunmodulerende stoffer, som ikke kan klassificeres som biologiske (fx JAK-hæmmerne) er kommet til, omtales grupperne som csDMARD (conventionel synthetic),bDMARD (biologic) og tsDMARD (targeted synthetic). csDMARD (conventionel synthetic disease modifying anti-rheumatic drugs) omfatter: visse cytostatika ( methotrexat og cyclophosphamid ) sulfasalazin ciclosporin leflunomid azathioprin mycophenolatmofetil chloroquin og derivater . De anvendes ved reumatoid artritis og andre inflammatoriske sygdomme. Virkningen indtræder i løbet af 2-4 måneder. Tidlig diagnostik og csDMARD-terapi er, sammen med intraartikulær binyrebarkhormon, hjørnestenene i behandlingen af artritis. Behandling med DMARD er en specialistopgave. Methotrexat er førstevalg ved reumatoid artritis, typisk kombineret med intraartikulære injektioner. Behandlingen bør startes samme dag, som diagnosen stilles. Ved utilstrækkelig virkning af methotrexat efter 3 måneder eller bivirkninger af oral monoterapi er der dokumentation for effekt ved skift til s.c./i.m. methotrexat. Hvis der fortsat ikke er remission efter 2-3 måneder, skiftes til kombinationsbehandling, såkaldt trippelterapi i form af methotrexat + sulfasalazin + hydroxychloroquin eller b/tsDMARD behandling efter Medicinrådets rekommandationer og gældende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) . b/tsDMARD (biologiske antireumatika og JAK-hæmmere) På basis af bioteknologi og viden om den immuninflammatoriske proces i leddene ved reumatoid artritis er der udviklet lægemidler, der specifikt hæmmer eller blokerer celler eller signalstoffer i den inflammatoriske kaskade. Eksempler herpå er: TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab pegol, etanercept, golimumab og infliximab) Interleukin-1-hæmmere (anakinra) CD20-antistoffer (rituximab) Co-stimulationshæmmere (abatacept) Interleukin-6-hæmmere (tocilizumab, sarilumab) Interleukin-17-hæmmere (secukinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis, psoriasis artritis og spondylartritis Interleukin-12-/Interleukin-23-hæmmere (ustekinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Fosfodiesterase-4-hæmmere (apremilast). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Januskinase-inhibitorer (JAK-hæmmere/jakinibs) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT pathway. JAK-hæmmere har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis og psoriasis artritis. Effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med den effekt, som man...)

Anti-thymocytglobulin (...mange år som induktionsterapi i tilslutning til organtransplantation. ATG gives ofte som induktionsbehandling til immunologisk højrisiko-patienter ved nyretransplantation, mens basiliximab er fundet ligeværdig med ATG som afstødningsprofylakse hos immunologisk lavrisiko-patienter ved nyretransplantation. ATG er førstevalg som induktionsbehandling hos hjerte- og lungetransplanterede. ATG anvendes også ved behandling af akut, svær afstødning af det transplanterede organ. ATG kan også anvendes til behandling af aplastisk anæmi samt ved graft-versus-host sygdom i forbindelse med allogen stamcelletransplantation, se Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation . ATG gives i kombination med andre immunosuppressiva som fx en calcineurinhæmmer og methotrexat for at forebygge graft versus host -sygdom. Ved aplastisk anæmi anvendes en kombination af ATG, ciclosporin og prednison for at opnå remission. ATG er oprensede IgG-antistoffer produceret i kaniner eller heste efter immunisering med humane thymusceller. ATGAM er oprensede IgG antistoffer fra heste og thymocytglobulin fra kaniner. Ved hestehår-allergi, må man ikke få ATGAM, men man må godt få thymoglobulin. Omvendt får man ATGAM, hvis man...)

Diagnostika til måling af intraokulært tryk (Anvendes til lokalanalgesi og farvning af tårevæsken ved måling af øjentrykket med Goldmann trykmåler. Anvendes ved undersøgelse for sår på hornhinden.)

Anæstetika til universel anæstesi (... ikke, man kan tillægge resultaterne af de dyreeksperimentelle undersøgelser nogen større betydning, så længe de endnu ikke er blevet bekræftet i humane studi...)

Antitrombin (...mangel Patienter med arvelig antitrombinmangel har en nedsat antitrombinaktivitet som regel til ca. 50 % af referenceområdet. På grund af disse patienters høje tromboserisiko anvendes antitrombin profylaktisk ved kirurgiske indgreb, graviditet og fødsel samt terapeutisk ved trombotiske tilstande som venøs tromboembolisk sygdom eller dissemineret intravaskulær koagulation (DIC). Erhvervet antitrombinmangel Erhvervet antitrombinmangel ses ved svær leversygdom, udbredt venøs tromboemboli, dissemineret intravaskulær koagulation, nefrotisk syndrom samt langvarig, intens heparinbehandling . Påvist antitrombinmangel ved disse tilstande samtidig med begyndende eller man...)

Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) (...mange bivirkninger. Patienten bør følges tæt i ugerne efter eksacerbationen for at sikre, at lungefunktionen og funktionsniveauet optimeres og stabiliseres, og patienten skal informeres om at henvende sig, hvis symptomerne recidiverer. I nogle tilfælde af svær astma kan langtidsbehandling med systemisk glukokortikoid være indiceret og må betragtes som specialistbehandling. Disse patienter skal undersøges for osteoporose, da der ofte vil være behov for osteoporoseprofylakse, se Farmakologisk frakturprofylakse . KOL Ved stabil KOL bør fast oral steroidbehandling undgås. I de tilfælde, hvor det ikke er muligt at seponere en behandling, som er startet i forbindelse med akut eksacerbation, bør patienten henvises til lungemediciner. I nogle tilfælde er man...)

Midler mod atopisk dermatitis (...isk behandling. I klinisk praktisk vil man ofte kræve, at der er forsøgt mindst en anden systemisk behandling, før man initierer denne behandling. Lebrikizum...)

Azathioprin (...kontrolleres delvist af en genetisk polymorfi, således at ca. 0,3 % af befolkningen har manglende TPMT-aktivitet, 11 % har intermediær aktivitet, og resten har høj aktivitet. Det ...)

Behandling af cystisk fibrose (...man DNAse). Tilvalgsbehandling: Oral acetylcystein (højdosis antioxidant). Inhalation med hypertont (7 %) saltvand 1-2 gange dagligt. Inhalation med acetylcystein kan anvendes (slimløsende, ingen antioxidant effekt, da acetylcystein kun spaltes til glutathion ved passage gennem leveren). Ved bronkospasme antiastmatisk behandling i form af inhalation med β2-agonist og inhalationssteroid . Antibiotika-behandling: Afhængig af vækst af bakterier i luftvejssekret. I Danmark behandles, også i fravær af akutte symptomer. Orale β-laktamantibiotika kombineres med probenecid (ikke markedsført pr. 16. marts 2026) for at hæmme udskillelsen og dermed øge koncentrationen. For de Gram-negative bakterier (fx Pseudomas, Burkholderia species, Achromobacter) følges et fast behandlingsregime med en kombination af oral og inhalationsantibiotika og ofte intravenøs antibiotika for at forhindre udvikling af kroniske infektioner. Hvis infektionen bliver kronisk, gives der en kombination af oral og inhalationsantibiotika, suppleret med 14 dages 2-stof intravenøs antibiotikabehandling, enten efter fast regime eller efter individuelt behov. Derudover suppleres ofte med lavdosis azithromycin som kontinuerlig behandling, da dette har vist, dels at forhindre biofilmdannelse, dels at modulere immunresponset i lungerne positivt. Ved mistanke om infektionsfokus i bihuler kan disse forsøges saneret med inhalationsantibiotika på speciel næsemaske, ellers saneres eventuelt ved bihuleoperation. Leverfunktion monitoreres ved brug af antibiotika ved iv- indgift med måling før og efter en fx 14 dages behandling. Ved længerevarende behandling af svampeinfektion med azoler monitoreres leverfunktion med 3 måneders interval. Nyrefunktion monitoreres under iv-indgift med tobramycin, og serumkoncentrationen monitoreres med serum dalværdi (på 10. dagen) og peakværdi (1/2 time efter indgift på 3. dagen). Behandling med svampemidler intravenøst monitoreres med måling af nyretal før, under og efter behandling (14 dage). Patienter, der regelmæssigt får iv antibiotika, monitoreres årligt med nyrefunktionsundersøgelse (EDTA clearence). Se endvidere Midler til behandling af luftvejssymptomer (cystisk fibrose) . Mave-tarm-kanal Basisbehandling: Fordøjelsesenzymer (amylase, lipase og protease) ved påvist fedtmalabsorption (pankreasinsufficiens). Tilskud af fedtopløselige vitaminer. I Danmark kan anvendes et ikke-indregistreret præparat DEKAs, en multivitamin tablet med ekstra A, D, E og K vitamin, som er specielt udviklet til CF. Pga. manglende tilskud til ”DEKAs” anvender man...)

Thiouracilderivater og imidazolderivater (...mange mindre defekter, som i nogle tilfælde ikke kan defineres som en egentlig misdannelse, fx rententio testis, epicantus og laryngeal stridor. For propylthiouracil er mild neonatal hypotyroidisme beskrevet i nogle studier med en frekvens på omkring 10 %. For imidazolpræparater er der, i en række kasuistikker og i to større epidemiologiske studier, beskrevet en øget risiko for en særlig gruppe af misdannelser: Aplasia cutis, choanal atresi, esophagus atresi og omphalocele. Der er ikke tvivl om, at dette signal er reelt, men den absolutte risiko er i disse to opgørelser lav, omkring 1,5 %. Patienter, som påtænker graviditet og er i imidazol-behandling, eller patienter som diagnosticeres i 1. trimester, bør behandles med PTU. Det er uændret omdiskuteret, om velbehandlede patienter bør skiftes fra et imidazol til PTU (ved konstatering af graviditet) eller vice versa (ved overgang fra 1. til 2. trimester) under graviditeten. 2017 guidelines fra det Amerikanske Thyroideaselskab (ATA) (3177) anbefaler en ret kompleks algoritme med valg af behandling i henhold til trimester og i forhold til, om der er tale om en nydiagnosticeret eller aktuelt behandlet tilstand. Anbefalingerne er dog eksplicit med forbehold for lav grad af evidens. Medicin.dk finder ikke, at der er god evidens for at skifte behandling af en klinisk velbehandlet hyperthyroid patient under graviditeten. Såfremt denne tilgang vælges, bør det hvile på en vurdering hos den konkrete patient, hvor man...)

Diuretika (hypertension) (...manglende behandlingsrespons på ACE-hæmmere eller angiotensin II-antagonist, thiazid og calciumantagonist. Hydrochlorthiazid Der er peget på en mulig association mellem langvarig brug af hydrochlorthiazid og visse cancerformer i læbe og hud (non-melanomer). Se Nyhed fra Sundhedsstyrelsen . Lægemiddelstyrelsens anbefaling lyder: Behandling med hydrochlorthiazid bør ikke stoppes hos velbehandlede patienter. Der kan være grund til at overveje andre behandlingsmuligheder til nye patienter eller i forbindelse med justering af behandlingen for patienter, som ikke er velbehandlede. Der er ikke fundet en association til andre typer diuretika. Se i øvrigt Thiazider . Loop-diuretika er særligt indiceret til hypertensionsbehandling af patienter med kardiale ødemer og patienter med nedsat nyrefunktion (eGFR < 45 ml/min/1,73 m 2 ). Man...)

Cytostatika og immunsupprimerende midler (...man bør derfor evaluere herefter. Ved manglende opnåelse af behandlingsmål (”treat to target” strategi) bør behandlingen intensiveres, enten med dosisøgning hvis muligt (præparatafhængigt), skift af præparat eller tillæg af anden behandling. Forslag til fokusområder: Oprindeligt diagnostisk grundlag og sikkerhed for diagnosen Alvorlighed af sygdommen (fx ankylose ved axSpA, ekstraartikulære man...)

Leflunomid (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...nger. Der kan forventes fuld effekt efter 3-6 måneder, og man bør derfor evaluere herefter. Ved manglende opnåelse af behandlingsmål (”treat to target” strat...)

ACE-hæmmere (hjerteinsufficiens) (...om typisk optitreres ved fordobling af dosis med 1-2 ugers intervaller, indtil den rekommanderede måldosis er nået. Kreatinin og kalium måles før behandlingsstart, efter 1 og 4 ug...)

Erytropoietiske vækstfaktorer (...mangeltilstand (B12 + folat), inflammation, infektion (parvovirus B19), malignitet, hæmolyse og knoglemarvs dysfunktion (hæmatologisk sygdom + Pure Red Cell Aplasia (PRCA)) overvejes ved man...)

Midler mod lungefibrose (...Behandlingen skal løbende revurderes, og pirfenidon bør stoppes ved stærkt nedsat leverfunktion, stærkt ...)

Lecanemab (...mptomatiske tilfælde, bør behandling seponeres permanent. Ved radiografisk svær ARIA-H bør behandling permanent seponeres. I andre tilfælde, kan det overvejes...)

Parenteral ernæring (...g med fokus rettet mod refeeding syndrom (fosfat). Det er ikke rationelt at kontrollere mangeltilstande (fx zink), medens der samtidig er i.v. indgift af det pågældende mikronærin...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner og er i øget risiko for paradokseffekt (se nedenfor), hvorfor dosering må ske med forsigtighed. Trafik Hvis man ikke er i stand til at føre et køretøj på betryggende vis pga. påvirkning af benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler, er det strafbart i lighed med promillekørsel. Ved igangsættelse af behandling og markant dosisøgning anbefales kørselspause - normalt anbefales 2-4 ugers pause, men længden skal altid bero på en konkret vurdering. Generelt kørselsforbud anbefales ved fast behandling med benzodiazepiner med lang halveringstid (> 10 timer). Ved fast behandling med benzodiazepiner med halveringstid på 10 timer (oxazepam) anbefales en maksimal døgndosis (30 mg). Ved kørekortfornyelse anbefales lægen at udføre test for de kognitive funktioner. Skønnes det, at en patient ikke vil overholde et kørselsforbud, skal dette meldes til embedslægen. I tvivlstilfælde kan man...)

Antibakterielle midler mod acne (...ørstevalgspræparat ved let til moderat acne. Ønskes hurtig og mere udtalt virkning, kan man anvende et kombinationspræparat indeholdende benzoylperoxid og clindamycin, benzoylpero...)

Glukokortikoider til injektion i led og bløddele (...ed senere injektion. Steroidbehandling, også injektioner, kan i sjældne tilfælde udløse mani eller depression. Osteoporose opstår sjældent som følge af lokal injektionsbehandling,...)

NSAID (...g effekt af et NSAID, idet der i stedet opnås øget risiko for bivirkninger. I stedet må man ved utilstrækkelig effekt overveje skift til andet NSAID, da det er velkendt, at den te...)

Calcium og D-vitamin (osteoporose) (...mangel til nedsat muskelfunktion, hvilket kan øge risikoen for faldepisoder (715) . Tilsammen fører disse effekter til en reduceret risiko for osteoporotiske frakturer (1111) . En lang række observationelle studier har associeret mangel på D-vitamin med negative effekter på den generelle folkesundhed, herunder en nedsat levetid samt en øget risiko for cancer og en række kroniske sygdomme (1335) (1898) (2324) . Imidlertid har nyere randomiserede kontrollerede studier ikke kunnet påvise gunstige effekter af tilskud med D-vitamin, hvorfor yderligere dokumentation er påkrævet, inden sådanne forhold kan indgå i begrundelsen for at anbefale tilskud med D-vitamin (4461) (4462) . Graduering af D-vitaminstatus D-vitaminstatus bedømmes ved måling af P-25-hydroxyvitamin D (P-25OHD) (1493) . D-vitaminstatus kan gradueres, som vist i tabel 1. Tabel 1. Graduering af D-vitaminstatus Plasma 25-hydroxyvitamin D 50 nmol/l Sufficient D-vitaminstatus 80-120 nmol/l Optimal status - særligt ved øget risiko for fraktur > 220 nmol/l Risiko for intoksikation I vinterhalvåret forekommer D-vitamininsufficiens hos 40-50 % af befolkningen (3407) . I flere studier er det vist, at P-PTH begynder at stige (sekundær hyperparatyroidisme) ved P-25OHD < 75 nmol/l, hvilket fører til en mindsket knoglemineraltæthed (BMD) og en øget risiko for fraktur. På baggrund heraf anses et P-25OHD-niveau på 80-120 nmol/l for ønskværdig hos patienter med osteoporose (1495) . Hovedparten (80-90 %) af kroppens indhold af D-vitamin syntetiseres endogent, når hud eksponeres for sollys i sommerhalvåret. Frakturer forekommer hyppigere i vinterhalvåret. Dette kan ikke alene tilskrives det glatte føre, men er tillige betinget af en øget knogleomsætning pga. sekundær hyperparatyroidisme samt en øget faldtendens pga. lavere P-25OHD-niveau (1508) . På denne baggrund er det relevant at tilstræbe en sufficient D-vitaminstatus året rundt. Indikation for bestemmelse af D-vitaminstatus Det kan ikke anbefales at måle P-25OHD hos i øvrigt raske personer, da den sundhedsmæssige betydning af en sådan screening er uvis (6395) . Indikationer for bestemmelse af D-vitaminstatus er anført i tabel 2. Udredning af D-vitaminmangel Ved dokumenteret eller formodet D-vitaminmangel identificeres mulige risikofaktorer (tabel 2). Ved symptomgivende mangeltilstande og ved egentlig D-vitamindeficiens (P-25OHD 25 nmol/l) anbefales supplerende plasmabestemmelse af calcium, kreatinin, PTH og basisk fosfatase (evt. fraktioneret hvis forhøjet). Tillige kan der være behov for screening for malabsorption (cøliaki og kronisk pancreatitis). Tabel 2. Indikationer for bestemmelse af D-vitaminstatus Der er indikation for måling af P-25OHD ved: 1: Øget risiko for vitamin D-mangel pga. Mørk hudfarve Livsstil (ringe soleksposition, ophold inden døre, dækkende klæder) D-vitaminfattig kost (veganer, vegetar) Sygdomme, der medfører øget risiko for D-vitaminmangel: malabsorption leversygdom (specielt kolestatisk) nyresygdom (nefrotisk syndrom) Behandling med lægemidler, der medfører øget risiko for D-vitaminmangel: farmaka, som fører til fedtmalabsorption, fx orlistat og colestyramin leverinducerende farmaka, fx phenytoin, phenobarbital, rifampicin fotosensibiliserende lægemidler, fx amiodaron 2: Mistanke om symptomgivende man...)

Amantadin (Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Amantadin reducerer prolaktinniveauet, og nedsat mælkeproduktion må forventes.)

Modermælkserstatning (ved allergi) (...serstatning efter første leveuge forebygger allergi hos spædbørn. Fra anden leveuge kan man derfor give almindelig modermælkserstatning, enten som fuld ernæring eller som suppleme...)

Calcium (...mangel, fx ved fejlernæring, steatoré, hypoparatyroidisme og langvarig kortikosteroidterapi. Behovet for calcium er øget under graviditet, laktation og opvækst. Ved svær calciummangel med man...)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...om en fireårig forsøgsordning med medicinsk cannabis i kraft. Denne ordning er gjort permanent fra 1. januar 2026. Der foreligger en vejledning fra Lægemiddelstyrelsen . Der er is...)

Caplacizumab (...Caplacizumab er et rekombinant antistofderivat bestående af humaniserede, bivalente nanofragmenter, som forhindrer binding af trombocytter til A1-domænet...)

Immunterapi med chimeric antigen-receptor T-celle (CAR-T) terapi (...manipuleret til at udtrykke en kimær antigenreceptor (CAR), rettet imod et overfladeantigen på en tumorcelle. En CAR er et fusionsprotein bestående af flere komponenter, herunder et ekstracellulært specifikt antigenbindende domæne, intracellulære signaleringsdomæner tilhørende T-cellereceptoren og forskellige co-stimulerende domæner. De co-stimulerende domæner potenserer T-lymfocyttens respons, ekspansion og forlænger dens levetid. Når en CAR-T-celle bindes til antigen på tumorcellen, vil den aktiveres via den intracellulære signalvej, hvorved den prolifererer, bliver cytotoksisk og dræber tumorcellen. I behandling af akut lymfatisk leukæmi og lymfom anvendes CAR-T-celler rettet imod antigenet CD19, som udtrykkes på B-lymfocytter. I behandling af myelomatose er target B-celle maturation antigen (BCMA). T-lymfocytter, som anvendes i fremstilling af CAR-T-celler, er autologe. Således må den enkelte patient først leukafereres, hvorved der udhentes mononukleære celler fra det perifere blod. Herfra isoleres T-lymfocytter, der efterfølgende genman...)

Hormonale kontraceptiva (...tionelle minipillers ulemper er en lidt lavere svangerskabsforebyggende effekt pga. den manglende ovulationshæmning samt tendensen til at give blødningsuregelmæssigheder og et snæ...)

Tuberkulostatika (...formere patienterne om rødfarvning af urin og sekreter som følge af rifampicin og om de mange interaktioner, herunder med hormonale kontraceptiva. Der skal også informeres om, at ...)

Organtransplantation (...man tillægge en mTOR-hæmmer samtidigt med, at calcineurinhæmmer dosis nedsættes. I takt hermed forsøger man at reducere forekomsten af bivirkninger. Hvis man ønsker at ophøre med en calcineurinhæmmer erstattes præparatet oftest af en signaltransduktionshæmmer (mTOR-hæmmer). En calcineurinhæmmer kan også erstattes af en ko-stimulatorisk signalhæmmer , som indtil videre kun anvendes i meget beskedent omfang til organtransplanterede i Danmark. Azathioprin , en antimetabolit, har været anvendt ved organtransplantation i mange år, men er blevet erstattet af mycophenolat som førstevalg. Rituximab blev introduceret på transplantationsområdet i 1990’erne til behandling af post-transplantation lymfoproliferativ sygdom (PTLD). Rituximab har i de senere år fået en plads i induktionsbehandlingen forud for AB0-uforligelig nyretransplantation med levende donor samt ved nyretransplantationer med donorspecifikke antistoffer. Selv om immunsystemet dæmpes ved organtransplantation, er der risiko for akut afstødning (rejektion) af celle- eller antistof-medieret (humoral) type. Oftest lykkes det at bremse afstødningsprocessen ved at intensivere immundæmpningen i form af højdosis steroid. Ved alvorligere akutte cellulære rejektioner behandles med anti-thymocytglobulin . Humoral afstødning behandles med plasmaferese. Højdosis immunglobulin og/eller rituximab kan også anvendes til at eliminere antistoffer. Behandlingsvejledning og rekomman...)

Prolaktinhæmmende midler (...mangeartet. Ved udtalt hyperprolaktinæmi vil tilstanden næsten altid være ledsaget af menstruationsforstyrrelse - hyppigst i form af oligo- eller amenoré - hos mænd evt. gynækomasti - samt infertilitet (hos begge køn). Ved fund af hyperprolaktinæmi bør udelukkes fejltolkninger som følge af enten stress eller medikamentelt betinget hyperprolaktinæmi. Man...)

Antipsykotika - forsigtighedsregler (...on based matched cohort study . Patienter med demens er generelt mere følsomme over for mange af bivirkningerne ved antispykotika (fx ekstrapyramidale og autonome symptomer), og a...)

Folsyre (...mangel er insufficient kost. Ved ophør med indtagelse af folsyreholdige fødemidler udvikles folsyremangel i løbet af 3-4 måneder. Folsyremalabsorption udvikles ved tarmsygdomme, som især omfatter den proksimale del af tyndtarmen. Derimod er forstyrrelser i transporten af folsyre sjældne. Profylaktisk folsyretilskud er indiceret ved graviditet på grund af risiko for neuralrørsdefekt sekundær til folsyremangel (2179) . Ved hæmolytiske tilstande kan der - afhængig af sværhedsgraden - opstå folsyreman...)

SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...forløb, dvs. gennemsnitligt mindst 6-12 måneder (vedligeholdelsesbehandlingsfasen). Ved manglende effekt, se Behandlingsrefraktær depression . Bestemmelse af plasmakoncentration S...)

Biologiske midler mod astma og KOL (...Man skelner i dag mellem forskellige endotyper af astma, herunder eosinofil astma, neutrofil astma og astma hvor luftvejsinflammation ikke er fremtrædende (pauciinflammatorisk astma, dvs astma med normalt eller næsten normalt niveau af eosinofile og neutrofile granulocytter). Nomenklaturen er løbende blevet tilpasset og baseres på sekretionen af cytokiner fra de inflammatoriske celler, som kan være mål for nye behandlingsprincipper. Der skelnes mellem såkaldt type-2 inflammation, hvor signalstoffer som interleukin (IL)-4, IL-5, IL-9 og IL-13 spiller en fremherskende rolle og non-type-2 inflammation, hvor de inflammatoriske mediatorer omfatter tumour necrosis factor (TNF), IL-1, IL-6, IL-8, IL-23 og IL-17. Skelnen mellem de forskellige typer af luftvejsinflammation ved astma er især vigtig hos patienter med svær grad af sygdommen, som, til trods for behandling med højdosis inhalationssteroid sammen med en bronkodilator (LABA og/eller LAMA), ikke opnår tilfredsstillende grad af astmakontrol. Type-2 inflammation overlapper i høj grad eosinofil astma, som kan være allergisk eller non-allergisk. Ved den allergiske type spiller immunglobulin E (IgE) en vigtig rolle for sygdomsforløbet. Ved at binde sig til IgE-receptorer på mastceller, eosinofile granulocytter, macrophager og dendritiske celler i lungen kan IgE starte en inflammatorisk kaskade, hvor der frigøres en række pro-inflammatoriske mediatorer og cytokiner. Omalizumab er et monoklonalt IgG-antistof fremstillet ved rekombinant DNA-teknik, som bindes specifikt til humant IgE, hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske reaktion, reduceres. Klinisk korrelerer IgE-reduktionen til en forbedring af symptomerne og reduktion i antallet af astmaeksacerbationer. Også ikke- IgE medierede mekanismer kan drive type-2-inflammation, herunder eksposition for luftvejsvira, bakterier eller irritanter. En vigtig mediator, som ligger højt i den inflammatoriske kaskade, er TSLP (thymisk stromal lymphopoietin), som produceres i luftvejsepitelet. Biomarkører for type2-inflammation er eosinofile i blod eller i luftvejssekreter og FeNO, som kan måles online i udåndingsluften (6623) . Selv om kortikosteroider, herunder inhalationssteroider, generelt virker godt ved type-2 inflammation, har nogle patienter såkaldt svær refraktær eosinofil astma, hvor man selv under behandling med høje doser inhalationssteroid ser eosinofil luftvejsinflammation med høje eosinofiltal i perifert blod (> 300 celler/mikroliter) og høje niveauer af FeNO. Klinisk har disse patienter betydende luftvejssymptomer, nedsat lungefunktion og hyppige eksacerbationer. Patienter med svær refraktær eosinofil astma skønnes at udgøre omkring halvdelen af patienter med svær astma (trin 5), som ses hos ca. 5-10 % af alle patienter med astma. Opgørelser fra databaser, som inkluderer patienter med svær astma, viser at biologisk behandling forbedrer lungefunktion, reducerer symptomer og eksacerbationer og kan i nogle tilfælde normalisere lungefunktionen (6189) (6190) (6626) . Benralizumab, depemokimab, dupilumab, mepolizumab og reslizumab er rekombinante humaniserede monoklonale antistoffer, der påvirker funktionen af humane interleukiner, som ses ved type-2-inflammation. Benralizumab, depemokimab, mepolizumab og reslizumab er rettet mod humant IL-5, som er det cytokin, der har størst betydning for produktion, modning, aktivering og overlevelse af eosinofilocytter. Mens depemokimab, mepolizumab og reslizumab retter sig mod selve IL-5, virker benralizumab ved at binde sig til IL-5 receptoren på den eosinofile granulocyt. Begge mekanismer resulterer i, at aktiviteten af IL-5 hæmmes, hvorved produktionen og overlevelsen af de eosinofile celler nedsættes. Studier af patienter med refraktær eosinofil astma, det vil sige patienter med eosinofiltal i blodet på over 300 celler/mikroliter, viser først og fremmest betydende reduktion af astmaeksacerbationer (typisk en reduktion på ca. 50 %) og giver mulighed for at reducere dosis af orale kortikosteroider, som disse patienter ofte må behandles med for at undgå eksacerbationer (3466) . Dupilumab er rettet mod IL-4 og IL-13 og hæmmer disse interleukiners signalering gennem påvirkning af type 1 og type 2 IL-4-receptorerne. Behandling med dupilumab er blevet undersøgt hos patienter med svær astma uden krav om forhøjelse af eosinofile celler i blod og/eller forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndindsluften (FeNO) og er vist at medføre en reduktion af hyppigheden af svære eksacerbationer (4622) , bedring af lungefunktion og reduktion af astmasymptomer i den samlede population. Effekten var dog mest udtalt blandt patienter med de højeste niveauer af eosinofiltal og FeNO. Tezepelumab er et monoklonalt antistof, der er rettet imod thymisk stromal lymfopoietin (TSLP), som er forhøjet ved astma. Blokering af TSLP med tezepelumab reducerer en række af biomarkører og cytokiner, som er involveret i luftvejsinflammation, herunder eosinofilocytter i både blod og i luftvejsslimhinden, IgE, FeNO, IL-5 og IL-13. Effekt af tezepelumab er blevet undersøgt blandt patienter med svær astma, som havde hyppige eksacerbationer, man...)

Statiner (...fektfuldt statinpræparat. Derudover kan statinbehandlingen suppleres med ezetimib, hvis man...)

β-blokkere (hjerteinsufficiens) (...æssige fokus på hindring af sygdomsprogression, og at behandlingen er vigtig trods evt. man...)

Diagnostika til påvisning af blærecancer (...man har undersøgt effekten ved brug af hexaminolevulinat ved opfølgende kontrolundersøgelser, fandt man kun en mindre effekt på recidivraten på kort sigt (5469) . Man anbefaler derfor ikke hexaminolevulinat som standard ved kontrolundersøgelser. Progression af sygdommen til højere stadium forhindres umiddelbart ikke ved brug af hexaminolevulinat, hverken ved primær diagnostik eller opfølgning. Et nordisk studie har vist, at effekten ved diagnostik af carcinoma in situ ved brug af hexaminolevulinat er identisk med effekten fundet ved brug af optisk lysman...)

Vitamin E (tocopherol) (...mangel er meget sjældne. Der er meddelelser om neuromuskulære symptomer ved langvarig svær vitamin E-mangel, som det specielt ses ved α-β-lipoproteinæmi, galdevejsatresi og i sjældne tilfælde ved fedtmalabsorption. Vitamin E-man...)

Glukokortikoider (...manglende relevant stigning i kortisol ved psykisk eller fysisk stress). Risikoen er højere ved høj dosis af glukokortikoid og længere behandlingsvarighed. Den glukokortikoidinducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering af immunsupprimerende glukokortikoidbehandling. Glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens er formentlig underdiagnosticeret i daglig klinik. Steroid seponeringssyndrom (symptomer på glukokortikoidman...)

Midler mod eksokrin pancreasinsufficiens (...es efter åbning af kapslen. Er der behov for substitution med store mængder enzymer, må man...)

Insulinanaloger (...mane insulins. Herved er det for nogle analogers vedkommende lykkedes at opnå en meget hurtigt indsættende - og ophørende - effekt, samt for andre analoger en længerevarende effekt samt også en mere forudsigelig dag til dag absorption fra underhuden til den systemiske cirkulation og virkning. Disse forbedrede absorptionskarakteristika har i nogle studier resulteret i færre klinisk betydende hypoglykæmi tilfælde specielt om natten. Se Insulin (Tabel 1) vedr. opdeling af insulinanalog-præparater efter virkningsvarighed m.m. Hurtigt virkende insulinanaloger Virkningen indtræder efter ca. 15 minutter og maksimal effekt efter 45-60 minutter. Virkningsvarighed 2-5 timer, afhængig af dosis. En bedret gennemsnitlig metabolisk kontrol (HbA 1c ) efter klinisk brug af insulinanaloger sammenlignet med humant insulin er ikke dokumenteret, men der er fundet en tendens til færre hypoglykæmitilfælde, specielt om natten (1082, 1083) . Det hurtigtvirkende insulin benyttes i forbindelse med måltider (måltidsinsulin). Insulin Fiasp har en meget hurtig initial insulinabsorption, og er speciel velegnet til brug i insulinpumper, hvor det infunderes alle 24 timer, og regulerer specielt glukosestigningerne under et måltid bedre end de øvrige hurtigtvirkende insulinanaloger. Langtidsvirkende insulinanaloger Virkningstiden af de langtidsvirkende analoger varierer fra omkring 24 timer op til en halveringstid på cirka 190 timer. Efter injektion af insulin glargin dannes mikropræcipitater, hvorfra insulin glargin langsomt frigives og absorberes. Glargin findes i 2 formuleringer som insulin Lantus® med en virkningstid på omkring 24 timer og insulin Toujeo® med en virkningstid på omkring 36 timer. I insulin detemir er insulinmolekylet acetyleret med en C14-fedtsyre, der medfører, at insulin bindes til albumin, hvorfra det frigøres, hvilket medfører mindre dag til dag variation i effekten end fx intermediært virkende insulin (NPH-insulin). Virkningstiden for insulin Levemir® er omkring 24 timer. I insulin degludec er molekylet modificeret, således at det i opløsning findes i dobbelhexamer form, men umiddelbart efter subkutan injektion dannes lange kæder af multihexamerer, som langsomt nedbrydes i monomerer, der absorberes til blodet. Virkningstiden er > 42 timer med en halveringstid på omkring 24 timer. Insulin icodec har en halveringstid på cirka 190 timer og doseres én gang om ugen. Brugen af insulin icodec adskiller sig således fra de øvrige langtidsvirkende insuliner, der doseres én evt. to gange i døgnet. Før opstart af insulin icodec bør afsnittet om praktisk brug af insulinet læses (henvisning). De langtidsvirkende insulinanaloger benyttes til behandling af type 2 diabetes, der ikke kan reguleres på orale tabletter eller en GLP-1 receptor agonist, ofte som en injektion om morgenen. Ved type 1 diabetes indgår de langtidsvirkende analoger i basal bolus regimet med langtidsvirkende insulin i kombination med hurtigtvirkende insulin til måltider. Jo mere kompliceret et insulinregime er desto flere blodglukosemålinger er nødvendige for at regulere på insulindoser. Insulinanalogernes virkninger er analoge til humant insulins, men de er ikke identiske. Insulin udøver såvel en metabol virkning gennem insulinreceptoren såvel som en mitogen virkning gennem IGF-I-receptoren. De forskellige insulinanalogernes affinitet til IGF-I-receptoren er indbyrdes forskellige og forskellig fra human...)

Vand og mineraler (parenteral ernæring) (...mol/kg Zink 70-100 mikromol 4,0-1,0 mikromol/kg Jern 10-20 mikromol 1,5-0,5 mikromol/kg Mangan 1-3 mikromol 0,02 mikromol/kg Kobber 5-20 mikromol 0,3 mikromol/kg Chrom 0,2-0,4 mik...)

Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man...)

Vitaminer (parenteral ernæring) (...x ascorbinsyre) er labile i infusionsblandingen. Cernevit indeholder ikke vitamin K, og man skal være opmærksom på, at patienterne på anden måde får dækket det daglige behov for t...)

Cannabis (... den sidste måned (5723) . Anvendelsen er udbredt i mange aldersgrupper, og ved en række tilstande kan man nu behandle med medicinsk cannabis. Forbrug i festl...)

Bisfosfonater (osteoporose) (... i klinisk praksis (1358) . Ugentlig eller månedlig oral behandling vil formentligt for man...)

Opioider (hostemidler) (...mani, at det trods den udprægede hostestillende effekt kun i undtagelsestilfælde anvendes til dette formål, fx ved terminal lungesygdom som lunge- eller lungehindekræft eller lungefibrose. Se endvidere Rene agonister . Codein er anvendeligt som hostestillende middel, men risikoen for eufoman...)

Midler mod parasitære infektioner (...maniasis x x Ascariasis x x Trikinose x x Cestoder x x x x x Trematoder x x x x Piskeorm x x x x Hageorm x x x x Microsporidiose x Denne oversigtstabel bør aldrig lægges til grund for behandling. Behandling af andet end enterobiasis bør altid konfereres med en specialist. Præparaterne er ikke markedsførte i Danmark, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek: Albendazol (Zentel) (2295) (2296) GlaxoSmithKline Ascaris, Necator og Anchylostoma (spolorm og hageorm): 400 mg som enkeltdosis. Echinococcus granulosis (hydatidose): 400 mg 2 gange daglig fra 1 måned før til og med 1 måned efter kirurgisk indgreb på Echinococcyste (Specialistopgave). Trichuris trichiura (piskeorm): 600-800 mg 1 gang dgl. i 3 dage. Lymfatisk filariasis : 400 mg 1 gang årligt (kombineret med ivermectin). Giardiasis recidiv: 400 mg 2 gange daglig i 5-7 dage. Enterobius vermicularis (Børneorm) til piger med recidiverende børneorm til behandling af vaginalt reservoir. 400 mg 1 gang ugentlig i 6 uger. Trichinella spiralis: 400 mg 2 gange daglig i 8-14 dage. Benznidazol (Radanil) Roche Trypanosoma cruzi (Chagas sygdom): Voksne: 5-7 mg/kg legemsvægt/dag fordelt på 2 doser i 60 dage Børn op til og med 11 år: 5-10 mg/kg legemsvægt/dag fordelt på 2 doser i 60 dage Diloxanid furoat (Furamide) Abbott Entamoeba histolytica infektion: 500 mg 3 gange dagligt i 10 dage Ivermectin (flere præparater) Dispenseringsform: Tabletter 3 mg. Lymfatisk filariasis: 200 mikrogram pr. kg legemsvægt 1 gang årligt (kombineret med albendazol 400 mg). Strongyloidiasis: 150-200 mikrogram pr. kg legemsvægt som enkeltdosis gentaget efter 2 uger. Ascaris, Trichuris og Enterobius: 150-200 mikrogram pr. kg legemsvægt som enkeltdosis gentaget efter 2 uger. Kutan larva migrans: 150-200 mikrogram pr. kg legemsvægt som enkeltdosis. Scabies: Bruges især til fulminante infektioner: 150-200 mikrogram pr. kg legemsvægt som enkeltdosis, evt. gentaget efter 1-2 uger. Miltefosin (Impavido) Paladin Dispenseringsform: Tabletter 50 mg. Kutan leishmaniasis: 50 mg 3 gange daglig i 28 dage. Niclosamid (Yomesan) Bayer Dispenseringsform: Tabletter. Diphyllobothrium latum, Taenia saginata, T. solium: Voksne. 2 g som engangsdosis. Børn 35-45 kg: 1,5 g som engangsdosis. Børn 11-34 kg. 1 g som engangsdosis. Hymenolepis nana og H. diminuta. Voksne og børn > 45 kg. 2 g 1 gang daglig i 7 dage. Børn 35-45 kg. 1,5 g som enkeltdosis dag 1, herefter 1 g daglig i 6 dage. Børn 11-34 kg. 1 g som enkeltdosis dag 1, herefter 0,5 g 1 gang daglig i 6 dage. Paromomycin (Humatin) Pfizer Paromomycin er et aminoglycosid isoleret fra Streptomyces . Paromomycin absorberes stort set ikke fra mave-tarm-kanalen. Behandling af cyster af Entamoeba histolytica : 25-35 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser daglig i 10 dage. Paromomycin 15 % som creme er vist at være effektiv til behandling af kutan leishmaniasis forårsaget af L. major . Praziquantel (Biltricide) Bayer Dispenseringsform: Tabletter 600 mg. Schistosoma haematobium og S. mansoni: 40 mg/kg legemsvægt som engangsdosis. S. japonicum: 60 mg/kg legemsvægt fordelt på 2 doser med mindst 4 timers mellemrum. Diphyllobotrium latum og Hymenolepis nana: 25 mg/kg legemsvægt som engangsdosis. Taenia saginata og T. solium: 10-20 mg/kg legemsvægt som engangsdosis. Trematoder ( andre ikter) - undtagen Fasciola spp: 25 mg/kg legemsvægt 3 gange daglig i 2 dage. Thiabendazol (Mintezol) MSD Dispenseringsform: Tyggetabletter 500 mg Trichinella spiralis: 50 mg/kg legemsvægt fordelt på 2 daglige doser i 5 dage. Albendazol bør være førstevalgsbehandling. Virker også mod Strongyloides og kutan larva migrans, men ivermectin er førstevalg. Nifurtimox (Lampit) Bayer Dispenseringsform: Tabletter. Trypanosoma cruzi (Chagas sygdom): Voksne. 8-10 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser i døgnet i 3-4 måneder. Børn 11-17 år . 12,5-15 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser i døgnet i 3 måneder. Børn ≤ 10 år. 15- 20 mg/kg legemsvægt fordelt på 3 doser i døgnet i 3 måneder. Kan også anvendes til behandling af Trypanosoma gambiense og T. rhodesiense (sovesyge) i kombination med eflornithin. Nitazoxanid (Alinia) Romark Laboratories Dispenseringsform: Tabletter og oral suspension. Giardiaintestinalis , Cryptosporidia , Entamoeba histolytica og Trichomonas vaginalis : Voksne og børn ≥ 12 år. 500 mg 2 gange daglig i 3-7 dage afhængig af infektion. Børn 4-11 år. 200 mg 2 gange daglig i 7 dage. Børn 1-3 år. 100 mg 2 gange daglig i 7 dage. Nitazoxanid er også virksomt mod helminter som fx Ascaris lumbricoides , Hymenolepis nana og Trichuris trichiura , hvor det er fundet at have samme virkning som andre lægemidler. Nitazoxanid administreret som suspension henholdsvis tabletter er ikke bioækvivalente, idet suspensionen giver plasmakoncentrationer på ca. 70 % af nitazoxanid administreret som tabletter. Plasmakoncentrationen fordobles, når nitazoxanid administreres i forbindelse med et måltid. Nitazoxanid er ikke undersøgt hos patienter med nedsat lever- og nyrefunktion. Potentielle bivirkninger er undersøgt hos 1.628 patienter, og 6,7 % rapporterede abdominalsmerter, 4,3 % diarré, 3,1 % hovedpine og 3,1 % kvalme. Forekomsten af disse symptomer var ikke forskellige fra symptomer rapporteret fra studiernes kontrolgrupper. Nitazoxanid er undersøgt hos 613 pædiatriske patienter, og de rapporterede bivirkninger adskilte sig ikke fra kontrolgruppen, og ingen ophørte behandlingen pga. mistænkte bivirkninger. Nitazoxanid har hos svært immunosupprimerede ikke vist virkning imod kronisk cryptosporidiose. Quinacrin (Atabrin) Bayer Dispenseringsform: Tabletter. Giardia : Voksne og børn ≥ 15 år. 100 mg 3 gange daglig i 5 dage. Børn. 8 mg/kg legemsvægt/dag, op til 300 mg/dag fordelt på 3 doser i 5 dage. Bivirkninger omfatter abdominalsmerter og diarré, samt ved længere tids anvendelse psykoser og knoglemarvssuppression. Tinidazol (Fasigyn) Pfizer Dispenseringsform: Tabletter og oral suspension. Giardia : Voksne og børn ≥ 15 år. 2 g som engangsdosis. Børn. 50 mg/kg legemsvægt, op til 2 g som engangsdosis. Tinidazol er også virksomt mod Entamoebae histolytica , trichominiasis samt som del af Helicobacter pylori eradikationsregime. Almindelige bivirkninger er risiko for disulfiram-lignende reaktion ved indtag af alkohol inden for 3 dage, efter kuren er taget, samt abdominalsmerter og metalsmag. Triclabendazol (Egaten) Novartis Dispenseringsform: Tabletter og oral suspension. Fascioliasis: Voksne og børn . 10 mg/kg legemsvægt som engangsdosis. Ved recidiv/man...)

Diuretika (...methiazid 2,5-10 100 8 1-2 12-18 Hydrochlorthiazid 12,5-50 70 4-6 2 12 Metolazon 2,5-10 Mangler 2 1-2 12-24 Loop-diuretika Bumetanid 0,5-2 80-95 25 ½ 4-6 Furosemid 20-160 50-70 25...)

Direkte Orale Antikoagulantia (DOAK) (...man sammenligner DOAK med warfarin, men sikkerhedsprofilen varierer. Apixaban og edoxaban er generelt bedst tolereret hos ældre. Risici: Høj alder, skrøbelighed, fald og polyfarmaci øger risiko for blødning. Tidligere blødningstilfælde medfører højere recidivrisiko. Kliniske pointer, især med fokus hos de ældre: Vælg DOAK med omtanke ift. alder, nyre-/leverfunktion og interaktioner. Reducér polyfarmaci og undgå unødige antitrombotika (fx er ASA kun sjældent indiceret i kombination med antikoagulationsbehandling). Monitorér nyre- og leverfunktion løbende. Behandl årsager til tidligere blødning for at forebygge recidiv. Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI-formlen: Tabel 1. Oversigt over DOAK Rivaroxaban (Xarelto®) Apixaban (Eliquis) Edoxaban (Lixiana) Dabigatran-etexilat (Pradaxa®) Virkning Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Faktor Xa-hæmmer Trombinhæmmer Prodrug Nej Nej Nej Ja Biotilgængelighed > 80 % 50 % 62 % 6,5 % T½ ved normal nyrefunktion Unge: 5-9 timer Ældre: 11-13 timer Ca. 12 timer 10-14 timer 12-14 timer Renal clearance 33 % 27 % 50 % 85 % Sensitiv analyse Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Kalibreret anti-faktor Xa Ecarintid eller Hemoclot® Farmakokinetiske interaktioner Påvirkninger P-gp og CYP3A4 P-gp P-gp og CYP3A4 P-gp Eksempler på farmaka med forstærkende virkning på effekten Azol-antimykotika, HIV-protease-hæmmere Azol-antimykotika, HIV-protease- hæmmere P-gp-hæmmere Ciclosporin, dronedaron, erythromycin eller ketoconazol Azol-antimykotika, Verapamil, Dronedaron Eksempler på farmaka med hæmmende virkning på effekten Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Rifampicin, phenytoin, carbamazepin, phenobarbital Rifampicin, phenytoin, carbamazepin Dosering hofte-/ knæalloplastik GFR > 50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 220 mg x 1 dgl. GFR 30-50 ml/min 10 mg x 1 dgl. 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt 150 mg x 1 dgl. GFR 15-29 ml/min 10 mg x 1 dgl. (F)* 2,5 mg x 2 dgl. (F)* Ikke godkendt Kontraindiceret Akut koronart syndrom GFR >15 ml/min 2,5 mg x 2 dgl. Ikke godkendt til behandling af akut koronart syndrom (juli 2019) Behandling af atrieflimren/-flagren: se tabel 2 under Atrieflimren/flagren Behandling af DVT/lungeemboli : se tabel 3 under Behandling af venøs tromboemboli * (F) = Forsigtighed tilrådes Monitorering Behandling med DOAK kræver ikke monitorering af koagulationsparametre. Aktiveret partiel tromboplastintid (APTT) og INR stiger kun beskedent. APTT og INR er således ikke egnet til at kvantitere den antikoagulerende virkning af DOAK. Ved mistanke om overdosering kan den antikoagulerende effekt bestemmes med specialanalyser, der er kalibreret til måling af det anvendte DOAK. Bestemmelse af kalibreret, fortyndet trombintid (dTT) kan anvendes til vurdering af effekten af dabigatran, men dTT er også forlænget ved fx heparinbehandling og er således ikke specifik. Heparin influerer ikke på analysen Ecarintid. Analysen anti-faktor Xa anvendes til kvantitering af den antikoagulerende effekt af LMH og DOAK af typen faktor Xa-hæmmere. For korrekt resultat er det vigtigt, at analysen er kalibreret til måling af det anvendte antikoagulans. Operation og andre invasive procedurer hos patienter i DOAK-behandling Ved operationer og andre invasive procedurer må man...)

Behandling med antipsykotika (...man generelt en langsomt stigende effekt, indtil den fulde effekt indtræder efter adskillige uger til måneder. I tilfælde af, at der efter 2-3 ugers behandling med sufficient dosis slet ikke observeres nogen antipsykotisk effekt, er sandsynligheden for en senere indtrædende effekt ret så beskeden. Den uspecifikke sedative effekt indtræder umiddelbart efter medicinindtagelsen, aftager noget i løbet af de første 4 ugers behandling (toleransudvikling) og ophører hurtigt ved seponering. Hvor patienten er ude af stand til at indtage et præparat oralt, kan en forbigående injektionsbehandling (fx intramuskulær injektion 1-2 gange dgl.) komme på tale. Endelig kan depotbehandling (intramuskulær injektion hver 2.-4. uge) anvendes, hvor patienten ikke selv er i stand til at varetage medicinindtagelsen på tilfredsstillende vis. I den initiale behandling bør depotformen ikke anvendes, før patientens reaktion på lægemidlet er belyst ved indgift af samme antipsykotikum uden depotvirkning. Hvis man...)

Antiepileptika (...epin og primidon, hvorfor profylaktisk behandling med D-vitamin kan anbefales, især ved mangeårig behandling. D-vitamin supplement kan dog også overvejes til alle patienter i beha...)

Midler mod kutane neoplasier (... aktiniske keratoser i tidligere behandlede områder eller i tilstødende områder. Skulle man ikke opnå en betydende klinisk effekt af et givet behandlingsmiddel efter 3-6 måneder, ...)

Vitamin K (hæmostatika) (...Efter indgift af små doser af K-vitamin kan man forvente en målbar effekt over for koagulationsfaktor II, VII, IX og X efter de første ...)

ACE-hæmmere (...vigtigt er dette ved hjerteinsufficiens , hvor blodtrykket initialt ofte kan være lavt. Man bør begynde med en lille dosis ACE-hæmmer og i flere trin titrere op til den ønskede do...)

Antiepileptika mod migræne (...mandlige patienter med valproat forud for befrugtning. Denne udmelding er imidlertid meget udfordret af uafhængige eksperter: For eksempel kan et nyt og meget omhyggeligt dansk registerbaseret studie ikke genfinde nogle af disse signaler for paternel eksponering (6256) . Både topiramat og valproat anses af man...)

Medikamentelt forlænget QT-interval (...mange forskellige terapeutiske lægemiddelgrupper bl.a. visse antibiotika (især blandt makrolider og fluorquinoloner ) antiarytmika antidepressiva antipsykotika mange tyrosinkinase-hæmmere methadon svampemidler . Der er særligt fokus på psykofarmaka som, i varierende grad og med varierende klinisk betydning, kan påvirke QTc-intervallet. Nogle af disse lægemidler, specielt antidepressiva, er af samme grund pålagt EKG-bestemmelse før behandlingsstart ( Behandling af voksne med antidepressive lægemidler ). For en grundig gennemgang af dette særlige område henvises til en guideline udgivet i 2022 af Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka . Derudover findes en detaljeret liste på et veldokumenteret website, QT Drug Lists by Risk Groups . Adgang kræver, at man registrerer sig som bruger. Hos de fleste patienter har disse lægemidler kun minimal betydning for den absolutte risiko for arytmier, men hos patienter med reduceret repolariseringsreserve kan disse lægemidler øge risikoen for alvorlig arytmi. Samtidig behandling med flere QT-forlængende stoffer kan øge risikoen væsentligt, selv om der oftest ikke er videnskabelige data, som tillader at sætte tal på denne additive eller synergetiske effekt. Interaktioner kan ligeledes medføre en øget risiko, hvis omsætningen af et QT-forlængende lægemiddel hæmmes. Specielt ved den sjældne arvelige hjertesygdom, langt QT-syndrom (forekomst 1 ud af 5.000 individer) med mutationer i de gener, der koder for hjertets ionkanaler, kan indtagelse af QT-forlængende stoffer være farligt og bør kun overvejes efter grundig afvejning af risici og fordele. Ekg Generelt behøver man ikke at tage ekg på alle patienter, der skal have QT-forlængende lægemidler, men det bør overvejes på patienter med kendt hjertesygdom og før behandling med klasse Ia og klasse III antiarytmika . For visse stoffer, fx sertindol er det et krav fra Sundhedsstyrelsen , at QTc-intervallet monitoreres, og det anbefales ved højdosis behandling med methadon . Fraset patienter med arveligt langt QT, så er risikoen for TdP-proarytmi lav ved QTc < 500 ms. Forlænges QTc-intervallet ≥ 500 ms., bør man overveje, om der er alternative behandlingsmuligheder. Man...)

Energitilførsel (parenteral ernæring) (...mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet under infusionen. De fleste nyreinsufficiente patienter tolererer dog 1-2 g fedt/kg legemsvægt/døgn. Pancreatitis Intravenøs fedtadministration kan også anvendes ved akut pancreatitis, men hypertriglyceridæmi må undgås, og hvis plasma-triglycerid stiger til > 12 mmol/l vedvarende, dvs., i > 72 timer anbefales stop for infusionen. Leversygdom Fedteliminationen er normal hos patienter med kronisk leversygdom, men fedttilførsel ved akut leverinsufficiens betragtes af nogle centre, der behandler patienter med fulminant leversvigt, som kontraindiceret. Behovet for essentielle fedtsyrer kan normalt dækkes med 500 ml 10 % eller 20 % fedtemulsion 1-2 gange om ugen. Kliniske symptomer på essentiel fedtsyreman...)

CGRP-antistoffer og antagonister mod migræne (...Erenumab, eptinezumab, fremanezumab, galcanezumab og atogepant er indiceret til profylaktisk behandling af migræne ho...)

Ernæringsmoduler (...hydrat og protein. Proteinkilden kan i flere af præparaterne være collagen (fra kød) og mangler derfor den essentielle aminosyre tryptophan. Det er derfor vigtigt at læse næringsd...)

Midler mod overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (...manglen på en standarddefinition af forbedring. Overordnet er der ingen væsentlig forskel i effekten præparaterne imellem, men den varierende bivirkningsprofil kan være udslagsgivende for præparatvalg og skift. Derfor vil det billigste præparat ofte være førstevalg (2828) . Ved manglende effekt af lægemidlerne anbefales præparatskift. Hvis behandlingen fortsat er uden effekt, eller der er uacceptable bivirkninger efter 4-8 uger, bør den seponeres. Antikolinerge præparater anbefales tilbudt voksne med urgency og urge-inkontinens, som ikke har haft gavn af konservativ behandling. Præparatgruppen adskiller sig gennem deres farmakologiske profiler, som fx lipidopløselighed, halveringstid og formulering. Mundtørhed er den hyppigste bivirkning, selvom forstoppelse, akkommodationssbesvær, træthed og kognitiv dysfunktion kan forekomme (3513) . De fleste patienter er vist at ophøre med den antikolinerge behandling inden for de første tre måneder på grund af utilstrækkelig effekt, bivirkninger og/eller omkostninger. Specielt hos ældre bør der i behandlingsovervejelserne indgå den multifaktorelle ætiologi af urinvejsinkontinens hos patientgruppen, komorbiditet såsom kognitiv svækkelse, medikamentel behandlingseffekt samt risikoen for bivirkninger. Oxybutynin har i modsætning til solifenacin, darifenacin, fesoterodin og trospium vist sig med risiko at forårsage eller forværre kognitiv dysfunktion hos ældre (3514) . Resultatet er ved en senere opgørelse genfundet ved behandling af 65+ årige med oral oxybutin (4840) , mens korttidsbehandling af 65-80 årige patienter med transdermal oxybutynin ikke genfandt risikoen for kognitiv dysfunktion (4841) . Oxybutynin kan nu hos voksne og børn > 5 år administreres intravesikalt, når ren intermitterende kateterisering er etableret. Særligt risikoen for antikolinerge bivirkninger er herved fundet lavere i forhold til oral anvendelse (5546) . Mirabegron er den første klinisk tilgængelige beta3-agonist. Beta3-adrenoceptorer dominerer beta-receptorerne i detrusorens glatte muskelceller. Stimulering af receptorerne fremkalder detrusor-afslapning. Mirabegron er fundet placebo overlegen og lige så effektiv som antikolinergika i behandling af urininkontinenssymptomer. Mirabegron har vist sig effektiv og sikker hos ældre patienter (3515) , og bivirkninger adskiller sig ikke sikkert fra placebo (3516) . I tilfælde af utilstrækkelig antikolinerg (solifenacin) behandlingseffekt, kan man...)

Antistofbehandling (osteoporose) (...mangel på D-vitamin korrigeres forud for iværksættelse af behandling med denosumab eller romosozumab. Under pågående behandling kan et sufficient indtag sikres ved at supplere behandlingen med et dagligt oralt tilskud på 400-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram D-vitamin . Denosumab administreres ved behandling af osteoporose som en s.c. injektion af 60 mg hver 6. måned. Denosumab administreres ved behandling af knoglemetastaser fra solide tumorer hos voksne som en s.c. injektion a 120 mg hver 4. uge. Se endvidere Lægemiddelrekomman...)

Farmakokinetiske boostere (...n bruges til farmakologisk boosting og ikke som aktivt antiretroviralt lægemiddel, idet man risikerer resistensudvikling mod ritonavir og risiko for krydsresistens mod andre prote...)

Aldosteronantagonister (diabetes) (...pe analyser tyder på, at effekten af SGLT-2 inhibitor og finerenon er additive, men der mangler specifikke studier mhp. dette. Der er klausuleret tilskud til Kerendia med følgende...)

Flucytosin (systemiske svampeinfektioner) (...ensitive celler, herunder en række Candida spp. og Cryptococcus neoformans , mens humane celler kun påvirkes i ringe grad. Intracellulært metaboliseres det t...)

Midler med follikelstimulerende effekt (... kan fremstilles rekombinant (rFSH) eller ud fra klimakterielle kvinders urin (uFSH). Humant menopause gonadotropin (hMG = menotropin) fremstilles ud fra klimakterielle kvinders u...)

Midler mod håndeksem (...For begge behandlingsmidler gælder, at man endelig bør vurdere effekt og bivirkninger efter 3-6 måneder, og kun fortsætte behandli...)

Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...man træffe aftale om varighed og aftrapning. Hvis det ved mere kronisk forløbende angsttilstande skulle vise sig nødvendigt at fortsætte behandlingen ud over to uger, tilrådes det, at behandlingen vurderes med jævne mellemrum. I vejledningen påpeges det, at benzodiazepiner ikke bør bruges kritikløst mod stress, kriser eller bekymringer over almenmenneskelige problemer. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) . Når man...)

Hæmostaseøgning ved endogen koagulationsfaktor-frisætning (.... Må ikke anvendes ved von Willebrands sygdom type II B. Bør kun anvendes klinisk, hvor man forud har dokumenteret den ønskede effekt ved konkret udmåling af de relevante hæmostas...)

Overgangskost (mature børn) (...man tilføje små mængder komælk i maden. Det anbefales, at der gives under 100 ml pr. døgn. Baggrunden for anbefalingen om først at introducere komælk fra 1-års-alderen er, at en række studier har beskrevet en positiv sammenhæng mellem et højt proteinindtag (fra fx komælk) i 1. leveår og senere overvægt. Fra 1-års-alderen kan man introducere komælk som drikkemælk i form af letmælk. Fra 2-års-alderen bør børnene hovedsageligt får de fedtfattige mælkeprodukter: skummetmælk, minimælk og kærnemælk. Den samlede mængde af mælkeprodukter bør efter 1-års-alderen ligge gennemsnitligt på ca. 350 ml og ikke overstige 500 ml om dagen. Se Sundhedsstyrelsen: Ernæring til spædbørn og småbørn (176) . Risdrik, havredrik og sojadrik kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk pga. man...)

Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtrædende i man...)

Hæmmere af kolesterolabsorption (...n og monitorer CK efter 2 uger. Vær specielt opmærksom på rhabdomyolyse (muskelsmerter, manglende kræfter og mørkfarvet urin). Hvis CK < 10 x ULN: ingen symptomer, fortsæt ezetimi...)

Gamma-hydroxy-butyrat (GHB, fantasy) (...man efter indtagelse af alkohol supplerer rusen med GHB, er der stor risiko for forgiftning, hvor symptomerne er bevidsthedspåvirkning, udsættende respiration og bradykardi. Ved samtidig indtagelse af centralstimulerende stoffer kan der optræde kramper. GHB er en klar, lugtfri, vandig opløsning, der kun smager en smule salt, så det kan let blandes i en drink, uden det kan smages. Stoffer bliver derfor i nogle tilfælde brugt som date-rape drug med den potentielt alvorlige konsekvens, at ofret, kan få udsættende respiration. Endeligt forhandles stoffet også i krystallinsk form. Der kan ses få tilfælde, hvor alkoholafhængige, for ikke at lugte af alkohol og kunne klare en arbejdsdag uden abstinenser, erstatter alkoholen med GHB. På den måde undgår man, at ens problem opdages, ligesom man...)

Midler mod dystoni (...nligvis er første valg. Europæiske guidelines anbefaler brug af type B, hvis der opstår manglende effekt af type A. (Type B er dog ikke registreret på det danske marked p.t.) Bemæ...)

Opioider (iatrogen afhængighed) (...man nødt til at screene for abstinenser, evt. ved brug af COWS Clinical Opioid withdrawal scale (5719) . Det kræver et godt kendskab til og erfaring med afhængighedsbehandling, at kunne identificere og behandle patienter, der har udviklet opioidafhængighed i forbindelse med smertebehandling. Behandlingen skal individualiseres, patientens motivation skal løbende afdækkes og understøttes og der skal etableres et tillidsfuldt læge-patientforhold. Ligeledes er det en forudsætning, at lægen eller behandleren har kendskab til at afhængighed, for nogle patienter, er en livslang tilstand, der fluktuerer. Der er således patienter, for hvem det ikke vil være muligt at ophøre med forbruget. For denne gruppe af patienter vil et stabilt lavt forbrug af det afhængighedsskabende medikament være målet for behandlingen, alternativt substitutionsbehandling (se dette). Man må også forsøge at opnå enighed om hvilket niveau, man kan smertedække på, hvis smerterne stadig er en central problematik. Ud fra klinisk erfaring vil smertepatienter generelt - til sammenligning med afhængige af illegale rusmidler - have en anden social profil, og være i besiddelse af andre mentale ressourcer. Til gengæld er tilgangen, både for dem og behandler, kompleks, da patienterne måske har grundlæggende psykiske problemer, som de ikke er meget for at opleve igen, og et højt beredskab af forsvar, da lægemidlerne er ordinerede på lovlig vis. Behandlingen Patienten bør motiveres til at indgå i et behandlingsforløb. Motivationsindsatsen skal tage udgangspunkt i psykoedukation og en åben og spørgende tilgang, fx ved brug af motivational interviewing (MI). Psykoedukation bør indeholde information om: De ændringer, som afhængighedsskabende lægemidler eller rusmidler påfører hjernen og de deraf følgende adfærdsændringer Udvikling af tolerans og abstinenser Krydsreaktion i forhold til andre rusmidler Hvilke tiltag i dagligdagen, der kan mindske det almindelige ubehag, enhver nedtrapning vil afstedkomme. Dette ubehag bør kortlægges tydeligt sammen med patienten, da det vil have værdi i forhold til at imødegå det, ligesom det at der evt. er en anden slags rus end den klassiske, bør afdækkes, fx nogle timer hvor man er uden smerter og derfor også fx uden angst. Et væsentligt spørgsmål for mange patienter, der lider af et afhængighedssyndrom, er angsten for abstinenser. Indledningsvist skal rollefordelingen være klar. Der bør være åbenhed om planen, og man er nødt til at informere om, at der kan komme betydelige udfordringer undervejs. Som udgangspunkt bør patienten medvirke til at udarbejde planen, både hvad angår tempo og evt. pauser samt endelige mål. Man kan ikke love, at forløbet og alle aftaler vil blive fulgt, men lægge op til, at dem der er ansvarlige, står ved de aftaler, der laves, ligesom man...)

Sympatomimetika (adrenergika) (...man ved valg af præparat, primært bør fokusere på, om patienten kan håndtere inhalatoren og undgå alt for mange forskellige devices hos samme patient. For de langtidsvirkendes sympatomimetikas vedkommende er der ingen forskel mellem salmeterol eller formoterol, når det gælder vedligeholdelsesbehandling af KOL og astma. Da formoterol har hurtigtindsættende effekt, kan stoffet også anvendes som p.n.-behandling ved astma i kombination med ICS. Salmeterol er ikke egnet til p.n.-behandling. Indacaterol og olodaterol anvendes kun til KOL, og da virkningsvarigheden er over 24 timer, administreres stofferne kun én gang dgl. Sammenligning mellem indacaterol og tiotropium (langstidvirekende antikolinergicum (LAMA)) over 3 måneder, hos patienter med moderat og svær KOL, viste samme effekt på lungefunktionen, men en lidt bedre effekt af indacaterol på åndenød (1753) . Sammenligning af de 2 lægemidler med fokus på forebyggelse af eksacerbationer, viste en lidt bedre effekt af tiotropium (2191) . Ved oral administration foretrækkes depotpræparater. Korttidsvirkende β2-agonister (SABA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD * Handelsnavne Kommentarer Salbutamol Autohaler (spray) 100 μg 200 5,95 Airomir® Bemærk: Autohaler kan ikke anvendes til spacer. Diskos® (pulver) 200 μg 60 5,23 Ventoline® Ventolin® Inhalatoren har dosistæller. Easyhaler® (pulver) 100 μg 200 3,80 Buventol® Easyhaler® Holdbar i 6 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. 200 μg 60, 200 2,30 Salamolspray 100 μg 200 7,87 Salamol Bemærk: Kan ikke anvendes til spacer. Standardspray 100 μg 200 2,22 Airomir® Ventoline® Terbutalin Turbuhaler® (pulver) 0,25 mg 200 6,46 Bricanyl® Turbuhaler® Terbutalinsulfat 2care4 Terbutalinsulfat Paranova En markør angiver, hvornår inhalatoren er tom. 0,5 mg 100, 200 3,60 * Priserne er gældende pr. mandag den 13. april 2026. Langtidsvirkende β2-agonister (LABA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD * Handelsnavne Kommentarer Formoterol Aerolizer (pulver) 12 μg 1 3,09 Formoterol Medical Valley Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Easyhaler® (pulver) 12 μg 120 4,39 Formo Easyhaler® Holdbar i 4 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Standardspray 12 μg 100 29,20 Atimos Turbuhaler® (pulver) 4,5 μg 60, 180 14,44 Oxis® Turbuhaler® En markør angiver, hvornår inhalatoren er tom. 9 μg 60, 180 9,46 Indacaterol Breezhaler® (pulver) 150 μg 1 7,09 Onbrez® Breezhaler® Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. 300 μg 1 3,67 Olodaterol Respimat® (spray) 2,5 μg 30 10,67 Striverdi® Respimat® Patronen er holdbar i 3 måneder efter anbrud. En markør angiver, hvornår inhalatoren er tom. Salmeterol Diskos® (pulver) 50 μg 60 2,33 Salmeterol Orifarm Serevent® Inhalatoren har dosistæller. Standardspray 25 μg 120 5,56 Salmeterol 2care4 Serevent® * Priserne er gældende pr. man...)

Angiotensin II-receptorblokkere (...man fx starte med 50 % af maksimal dosis, som kan øges til 100 % efter en måned), men bør være langsommere hos ældre og skrøbelige medborgere eller ved nedsat nyrefunktion (eGFR < 45 ml/min/1,73 m 2 ) eller nedsat systolisk hjertefunktion (LVEF 40 %) (man...)

Reninhæmmere (...enne optitrering kan være hurtig ved moderat-svær hypertension og bevaret nyrefunktion (man kan fx starte med 50 % af maksimal dosis, som kan øges til 100 % efter en måned), men b...)

β-receptorblokerende midler (...Generelt bør β-blokkerbehandling ikke gives til manifest inkompenserede. Hos patienter med obstruktiv lungesygdom bør β1-selektiv betablokk...)

Antimykotika til systemisk brug (svampeinfektioner i huden) (...man generelt være tilbageholdende med anvendelse af systemiske svampemidler, hvis der er mulighed for at behandle med imidazoler eller allylamin topikalt. Det gælder fx anvendelse af fluconazol og itraconazol ved oral- og vulvo-vaginal candiasis. Særlige problemstillinger kan forekomme ved: 1) Dermatofytosis (tinea) capitis Terbinafin er førstevalgspræparat ved tinea capitis forårsaget af Trichophyton sp. , mens Microsporum sp. ofte udviser terapiresistens over for terbinafin, primært bør behandles med griseofulvin (10-20 mg/kg i 4-12 uger) (1800) . Griseofulvin er afregistreret, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek, eller man kan alternativt henvise til en dermatolog /dermatologisk klinik, som har udleveringstilladelse. Fluconazol kan også anvendes ved dermatofytosis capitis, men er ikke så effektivt over for dermatofytter som terbinafin. Også her er behandlingstiden ofte > 8 uger. Der gives 8 mg/kg ugentligt (790) (2021) (2025) (2699) . Fluconazol er ikke registreret til behandling af børn på denne indikation i Danmark. Ved infektion med Trichophyton spp. er terbinafin sikkert og effektivt. Det drejer sig især om infektioner med T. violaceum og T. tonsurans , som er importerede arter og udgjorde ca. 35 % af hårbundsinfektionerne i 2003 (1801) . Ligesom M. audouinii - en ligeledes importeret art - er disse svampe, i modsætning til M. canis, antropofile og giver dermed risiko for småepidemier i børneinstitutioner. For at undgå smitte anbefales det derfor at kombinere den systemiske behandling med lokale midler som terbinafincreme til læsionen og shampoo indeholdende ketoconazol til 2-3 gange ugentlig hårvask 6180 - Tinea capitis asymptomatic carriers: what is the evidence behind treatment? . 2) Onykomykose Høj alder, diabetes, kredsløbsforstyrrelser i benene disponerer. Mænd rammes hyppigere end kvinder. Onykomykose skyldes hyppigst dermatofytter ( Trichophyton rubrum), mens 5-10 % skyldes gær- eller andre skimmelsvampe . Dermatofytosis (tinea) ungvium Både terbinafin og itraconazol er effektive ved dermatofytinfektioner, førstnævnte bedst som kontinuerlig behandling i 3-4 måneder, sidstnævnte kan anvendes kontinuerligt til behandling i 3-4 måneder eller pulsbehandling i 1 uge med 3 ugers interval 3-4 gange. Helbredelsesprocenten, dvs. fuldstændig klinisk og mykologisk opheling efter 5 år, ligger på 25 % og 40 % for henholdsvis itraconazol og terbinafin (4430) . Dette taler for terbinafin som førstevalg ved dermatofyt infektion. Et større antal bedres betydeligt dvs. med perifere restforandringer, mens ca. 20 % ikke responderer. Manglende effekt kan skyldes ingen eller beskeden nyvækst af negl (på grund af alder) eller dermatofytom (uigennemtrængelige områder med tæt mycelievækst). Kombination med lokale midler, fodterapi og fjernelse af mykotisk neglevæv med keratolytisk salve under okklusion eller kirurgisk er tilrådeligt. Dette kan også anbefales til resterende forandringer efter systemisk behandling (4879) . Candidosis ungvium Ved onykomykose, der skyldes gærsvampe, anvendes itraconazol eller fluconazol. Ved fingernegle involvering tilrådes udtørring og anvendelse af handsker ved udsættelse for fugt. Non-dermatofyt skimmelsvampe i negle optræder oftest som saprofytter i en beskadiget negl, hvorfor behandling ikke er indiceret. Ved skimmelinfektion med Aspergillus spp./Fusarium spp., hvor den mykologiske diagnose er bekræftet ved gentagne dyrkninger, behandles med itraconazol. Effekten af systemisk behandling af øvrige skimmelsvampe i negle er usikker, og man...)

Calciumantagonister (...mantagonister i ækvieffektive doser, indbyrdes betragtes som lige effektive til behandling af ukompliceret hypertension og angina pectoris. På basis af erfaringsgrundlag, pris, bivirkningsprofil og interaktioner er amlodipin et logisk førstevalg blandt calciumantagonisterne ved behandling af hypertension og som angina pectoris-profylakse. Verapamil anvendes især ved supraventrikulære arytmier og som frekvenskontrol ved atrieflimren. Tabel 1: Calciumantagonisters kliniske karakteristika Indikation Kontraindikation Forsigtighedsregler Bivirkninger Gruppe I. Verapamil Verapamil Supraventr. arytmi Ang.pectoris profylakse Hypertension Arteriel hypotension Svær hjerteinsufficiens Syg sinusknude AV-blok Samtidig indgift af β-blokker Hæmmer udskillelsen af digoxin Svær lever- eller nyre-insufficiens Bradykardi AV-blok Negativ inotrop virkning Kredsløbsshock Obstipation Gruppe II. Dihydropyridiner Amlodipin Ang.pectoris profylakse Raynaud Hypertension Arteriel hypotension Akut myokardieinfarkt Ustabil angina pectoris Svær hjerteinsufficiens Svær lever- eller nyre-insufficiens Felodipin og nifedipin hæmmer udskillelsen af digoxin Blodtryksfald Rødme og varme af huden Ankelødem Takykardi Kredsløbsshock Palpitationer Nifedipin Lercanidipin Felodipin Hypertension Lacidipin Nimodipin Vasospasme ved subaraknoidalblødning Gruppe III. Diltiazem Diltiazem Ang.pectoris profylakse Hypertension Arteriel hypotension Svær hjerteinsufficiens Syg sinusknude AV-blok Samtidig indgift af β-blokker Hæmmer udskillelsen af digoxin Svær lever- eller nyre-insufficiens Bradykardi AV-blok Negativ inotrop virkning Kredsløbsshock Tabel 2. Calciuman...)

Aminoglykosider til systemisk brug (...Manglende vurdering af risikopatienter Mangelfuld kontrol af plasmakoncentration og/eller nyrefunktion Bivirkninger/overset CAVE Interaktioner med andre lægemidler, patienten aktuelt behandles med Manglende kontrol af gentamicinkoncentration eller manglende opfølgning på måling af gentamicinkoncentration Forkert brug af beregningsalgoritmer Man...)

Progesteron og gestagener (...manglende ovulation og manglende dannelse af corpus luteum ikke produceres tilstrækkeligt progesteron til at regulere endometriet. Cyklisk behandling med gestagen i 10 dage, evt. gentaget hver måned, vil da have en blødningsregulerende effekt. Gestagen (administreret sekventielt eller kontinuerligt) anvendes supplerende til kontinuerlig østrogenbehandling for at forhindre østrogeninduceret hyperplasi af endometriet, se: Præmatur menopause, POI og Naturlig menopause Kvindelige kønshormoner (hormonsubstitution og hormonterapi) Den sekventielle behandling gives dagligt i 10-14 dage i cykli på én til tre måneder. Den kontinuerlige behandling gives dagligt sammen med østrogen. I praksis kan det være lettere at anvende et dertil beregnet kombinationspræparat. En kontinuerlig behandling med gestagen vil supprimere endometriet, men også endometrielignende væv uden for livmoderkaviteten, og kan derfor anvendes som medicinsk behandling af endometriose, og i sjældne tilfælde ved recidiverende eller metastaserende endometriecancer. Hvis der ved truende eller gentagne aborter er konstateret corpus luteuminsufficiens, kan man...)

Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA) (...mandag den 13. april 2026. Se endvidere WHO vedr. DDD-værdier for kombinationsmidler til inhalation: List of DDDs combined products Astma De internationale astmaguidelines (GINA) (2518) foreslår nu, at man allerede på Trin 1 til patienter med mild intermitterende astma kan anvende inhalationssteroid sammen med formoterol i samme inhalator som p.n. behandling. Ved Trin 2-5 anvendes kombination af inhalationssteroid med langtidsvirkende β2-agonist som basisbehandling til de fleste patienter. Dosis bør justeres løbende afhængigt af astmakontrollen. Ved nyopstået astma, hvor man...)

Gonadotropiner og andre ovulationsstimulerende midler (...manden stimulerer FSH spermatogenesen, mens LH stimulerer Leydig cellerne (i testiklerne) til at secernere testosteron, som har betydning for spermatogenesen. Hos mænd med hypogonadotrop hypogonadisme anvendes gonadotrophiner derfor til stimulation af sædcelleproduktionen. Anovulation inddeles i type I, II eller III, svarende til hypo-, normo- eller hypergonadotrop anovulation og baseres på måling af gonadotropiner i serum: Type I: Ved den sjældent forekommende hypogonadotrop anovulation er udskillelsen af gonadotropinerne (FSH og LH) lav med manglende follikelmodning og ovulation til følge. Type II: Ved den almindelige normogonadotrop anovulation har langt de fleste patienter Polycystisk ovariesyndrom (PCOS) eller hypothalamisk amenoré. Type III: Ved hypergonadotrop anovulation findes serumgonadotropiner i postmenopausalt niveau, dvs. stærkt forhøjede. Den primære defekt er her tab af follikler i ovarierne. Diagnostik og behandlingsprincipper for de tre typer anovulation med normalt serum prolaktin niveau: Ved type I er serum FSH, LH og østradiol meget lave eller umålelige. Anti-Mullersk Hormon (AMH) er oftest lavt, men måleligt. Behandling med ovulationsinduktion skal omfatte gonadotropinpræparater, der tilfører såvel FSH som LH. Ved type II er serum FSH og LH normale, serum østradiol svarende til tidlig follikulærfase og serum AMH normalt eller forhøjet. Tilstanden kan behandles med orale antiøstrogener, herunder aromatasehæmmeren Letrozol, som er førstevalgs-præparat (4641) og alle tilgængelige gonadotropin-præparater. Ved type III er serum FSH og LH meget forhøjede, serum østradiol lavt eller umåleligt og serum AMH ligeledes lavt eller umåleligt. Ved infertilitet findes ingen behandling, udover ægdonation. Behandling af man...)

De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...man på den måde kan ophæve alkoholens sløvende og søvndyssende virkning. Det betyder, at hvor man normalt ville være faldet i søvn og stoppet med indtagelsen af alkohol, kan man i stedet fortsætte indtaget. Risikoen er, at alkoholpromillen bliver så høj, at man går over i en alkoholforgiftning, når effekten af amfetamin hører op efter 3 til 6 timer. Intranasal anvendelse (Snifning), er den mest almindelige måde at indtage amfetamin på. Der ses dog også bomber, hvor amfetamin er pakket ind i bagepapir formet som små papirskugler. Amfetamin bliver ødelagt af mavesyre. Da bagepapir kan tåle mavesyre, men bliver opløst i det basiske miljø i duodenum, undgår man dermed, at amfetaminet nedbrydes. En særlig form for amfetamin er met-amfetamin, hvor en metyl (CH 3 ) gruppe gør stoffet mere lipofilt og dermed mere potent. Met-amfetamin findes ofte i ecstasy-tabletter, da brugeren typisk ikke kan differentiere virkningen af disse to stoffer. Ecstasy Ecstasy er i sin kemiske konstruktion nært beslægtet med dopamin. Den kemiske betegnelse er MDMA (Methylene - Deoxy - Meth - Amfetamin). Stoffet er, som navnet angiver, bygget over et met-amfetamin molekyle. I ungdomskulturen har ecstasy i mange år været mest udbredt i teknomiljøet, hvor stoffet blev solgt som farvestrålende piller med et utal af navne og symboler (fx en grøn folkevogn, lyserøde hjerter). I de senere år er MDMA også dukket op som krystaller, og i den form begyndt at optræde uden for teknomiljøet. I krystallinsk form kaldes Ecstasy sædvanligvis for Emma. Virkningen der opnås på ecstasy er, at man føler sig kærlig, glad, vågen, fuld af energi og frem for alt forsvinder genertheden. Typisk fester man i byen hele natten og går først hjem til after party, hvor der ofte indtages flere rusmidler. Sådan tilbringer man fredag og lørdag, for så søndag aftenen at tage et beroligende rusmiddel, fx cannabis, benzodiazepiner, GHB eller lattergas, til at falde i søvn på. Efterfølgende kan man være præget af en depressiv tilstand med mangel på energi, tristhed og uoverkommelighedsfølelse. Kokain Kokain - i sin rene form som et hvidt krystallinsk pulver - har været kendt siden det nittende århundrede. Det udvindes ved en kompliceret kemisk proces af kokabuskens blade. Busken er naturligt forekommende i Sydamerika, hvor bladenes sultstillende og opkvikkende virkning har været kendt og brugt af de indfødte gennem tusinder af år. Kulturelt er kokain den traditionelle centralstimulans i sydamerikanske lande som Bolivia, Peru og Colombia, hvor det i henhold til en FN-traktat er tilladt at dyrke kokabuske med det formål at tygge bladene eller bruge bladene til koka-te. Kokainderivater til øjendråber anvendes fx til lokalanalgesi af conjunctiva. Det illegale forbrug er uden sammenligning det største for de centralstimulerende rusmidler og forbruget har været stigende gennem mange år, hvilket primært skyldes effekten. Generthed forsvinder, man føler sig selvsikker, kan tale med hvem som helst om hvad som helst, føler at alles ens problemer forsvinder som dug for solen og livet er dejligt. Der findes ikke noget illegalt rusmiddel med en større social spredning blandt brugerne end kokain. Fra den veluddannede akademiker i ledende stilling, til den socialt dårligt stillede stofmisbruger omtales stoffet som godt. Derudover har kokain fået det helt forfejlede image, at man ikke er afhængig, fordi kokain ikke bruges dagligt. De centralstimulerende stoffer indtages typisk kun over nogle dage, da kroppen derefter har behov for hvile, men kriterier for afhængighed kan i man...)

Høj-effektive præparater mod attakvis multipel sklerose (...ler ≥ 2 nye /forstørrede læsioner på MR-scanning inden for det sidste år. Patienter med manglende effekt ved behandling med et andet høj-effektivt præparat. Præparaterne kan anven...)

Hæmostatika til lokal brug (...mant blod, der indeholder fibrinogen eventuelt tilsat aprotinin som fibrinolysehæmmer, dels trombinopløsning tilsat calciumsalt. Vævsforseglere består af biologiske komponenter og nedbrydes og fjernes fuldstændigt ved fibrinolyse og fagocytose. Nedbrydningshastigheden afhænger af fibrinolyse- og fagocytoseaktiviteten i applikationsområdet samt mængden af den anvendte aprotinin. Det påførte lag af vævsklæber må ikke være for tykt, da det hæmmer sårhelingsprocessen. Alternativt kan hæmostase fremmes ved anvendelse af præparater, der indeholder kollagen og human...)

β-laktamantibiotika (...mange grampositive og -negative bakterier, fx meropenem og cefuroxim / ceftriaxon / cefotaxim , har medført betydelige problemer i form af selektion af bakterier med omfattende multiresistens mod β-laktamer, fx extended spectrum β-laktamases (ESBL). Derfor må der advares mod udbredt brug af disse midler. De bør kun anvendes, hvor de mere smalspektrede midler er uvirksomme. Penicilliner kombineret med β-laktamasehæmmere (amoxicillin i kombination med clavulansyre, piperacillin i kombination med tazobactam, ceftazidim i kombination med avibactam og ceftolozan i kombination med tazobactam) har ligeledes bredt virkningsspektrum. Der er de senere år registreret en kraftig stigning i forbrug af amoxicillin i kombination med clavulansyre og af piperacillin i kombination med tazobactam. Deres anvendelse bør begrænses ved at følge Antibiotikavejledningen . Eksempler på smal- og bredspektrede β-laktaman...)

Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...intraarteriel injektion (ufortyndet kontraststof i nyrearterien), bør det overvejes, om man ikke kan få oplysningerne uden at anvende kontraststof eller ved at anvende en anden mo...)

Indapamid (...ring mhp. fordobling af dosis ved utilstrækkelig effekt uden bivirkninger. Generelt bør man være ekstra forsigtig ved optitrering af diuretika hos ældre, skrøbelige medborgere/pat...)

Kaliumbesparende diuretika (...ring mhp. fordobling af dosis ved utilstrækkelig effekt uden bivirkninger. Generelt bør man være ekstra forsigtig ved optitrering af diuretika hos ældre, skrøbelige medborgere/pat...)

Loop-diuretika (...ring mhp. fordobling af dosis ved utilstrækkelig effekt uden bivirkninger. Generelt bør man være ekstra forsigtig ved optitrering af diuretika hos ældre, skrøbelige medborgere/pat...)

Thiazider (...ring mhp. fordobling af dosis ved utilstrækkelig effekt uden bivirkninger. Generelt bør man være ekstra forsigtig ved optitrering af diuretika hos ældre, skrøbelige medborgere/pat...)

Generelt om hudmidler (...gør et væsentligt element i behandlingen af afgrænsede hudsygdomme. I nogle tilfælde må man supplere med systemisk behandling. Ved lokalbehandling anvendes mængder svarende til an...)

Centralstimulerende midler (iatrogen afhængighed) (...man kunne anvende samme metode som ved anden iatrogen afhængighed. Man vil typisk se hyppigt bortkomne og hyppigt indløste recepter, samt ønske om højere dosering. Funktionsniveauet ved opmærksomheds relaterede tilstande skal helst bedre sig, og ikke stagnere eller forværres under behandlingen, som man kan se ved lægemiddelafhængighed. En tæt opfølgning af effekten er en del af anbefalingerne ved behandlingen både hos børn, unge og voksne. Såfremt man opdager, at behandlingen ikke har den ønskede effekt eller der er mistanke om videresalg, bør det foreslås, at man skifter til andet lægemiddel mod ADHD af ikke- stimulerende type, se Midler mod ADHD . Det må forventes at patienten vil opleve træthed og evt. dysfori efter seponeringen, og dette er forventeligt, ligesom det desværre også kan være en løsning for patienten at anvende illegale centralstimulerende midler i stedet. Der bør henvises til relevant rusmiddelbehandling, såfremt man...)

β-cellestimulerende midler (...Hypoglykæmi (ved overdosering, manglende fødeindtagelse, øget fysisk aktivitet eller kumuleret virkning på grund af varier...)

Komplementaktiverings-hæmmere (...mange årsager, og herunder kan dysregulering af komplementsystemet på forskellig vis spille en væsentlig rolle ved nogle former for hæmolyse. Ved sygdomme, hvor aktivering af komplementsystemet er den primære årsdag til hæmolysen, kan behandling med komplementhæmmere reducere hæmolysen. Der kan være flere årsager til komplementmedieret hæmolyse. I kuldeagglutineringssyndromet skyldes hæmolysen, at IgM kulde agglutininet bindes til celleoverfladen af erytrocytterne og igangsætter den klassiske kaskade af komplementaktiveringen startende med C1. Kuldeagglutininerne er aktive ved lavere temperaturer end 37 grader, hvorfor hæmolysen forværres af kuldeeksponering, og derfor oftest er sværest i de kolde måneder. Sutalimamib er et monoklonalt antistof, der hæmmer C1 ved specifikt at binde sig til delkomponenten C1s, som er en serinprotease, der spalter C2 og C4. Det medfører, at aflejring af komplement-opsoniner på celleoverfladen forhindres, og den IgM-medierede hæmolyse reduceres. Sutalimamib blokerer dermed den klassiske komplementaktiveringsvej, men ikke den alternative og lectinaktiveringsvejene. Ved paroksystisk nocturnal hæmoglobinuri (PNH) mangler erytrocytterne glycosylphosphatidylinositol (GPI) i cellemembranen pga. en somatisk mutation i PIGA genet. PNH kloner kan optræde selvstændigt eller som led i myelodysplatisk syndrom. Erytrocytter fra PNH kloner kan ikke binde overflademoleproteinerne CD55 og CD59 til erytrocytmembranen. Begge er vigtige proteiner i regulering af komplementsystemet. En konsekvens af man...)

Oversigt over mikroorganismer (...mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes man...)

Hypnotika (...længere halveringstid, må forsigtighed udvises ved motorkørsel og maskinbetjening. Hvis man ikke er i stand til at føre et køretøj på betryggende vis pga. påvirkning af benzodiaze...)

Antitrombotiske midler (...manente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt man...)

Antidepressiva (...mange tilfælde 1/3 - 1/2 døgndosis, se de enkelte præparater 2) For modersubstans + aktive metabolitter 3) Amitriptylin + nortriptylin 4) Imipramin + desimipramin 5) Orienterende interval. Der findes ikke et egentligt terapeutisk interval for plasmakoncentrationerne. Det angivne er orienterende, i den forstand, at det dækker de koncentrationer der måles hos omkring 80 % af de patienter, som behandles med de anbefalede (eller typiske) doser. 6) Doser over 40 mg for citalopram og 20 mg for escitalopram må kun bruges i ganske særlige tilfælde og under omhyggelig monitorering med ekg samt beregning af QTc-interval. Kilder: * Analysefortegnelsen for kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og andre hospitaler . ** Test og analyser på Filadelfias laboratorium . Godkendte produktresumeer. The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. Wiley Blackwell 2021; 14. udgave. Neurotransmitter-genoptagshæmmere Virkningen af neurotransmittergenoptagshæmmere forklares traditionelt bl.a. med den såkaldte monoaminhypotese, efter hvilken der er en sammenhæng mellem stemningslejet og transmitterfunktionen i cerebrale synapser. Denne hypotese er dog næppe dækkende og der er de seneste år fremsat andre betydningsfulde hypoteser til forklaring af stoffernes effekt, bl.a. påvirkning af den såkaldte neurogenese i hjernen. Der findes såvel selektive serotonin- som selektive noradrenalin genoptagshæmmere. De førstnævnte ( SSRI - Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) omfatter citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin og sertralin. Se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Venlafaxin og duloxetin omtales under forkortelsen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor, eller dual action antidepressants). Se SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) . De klassiske tricykliske antidepressiva ( TCA ) hæmmer både optagelsen af serotonin og noradrenalin, men i varierende omfang. Således hæmmer stoffer, der er tertiære aminer (fx amitriptylin), i højere grad serotonin- end noradrenalingenoptagelsen, mens det forholder sig omvendt for sekundære aminer som fx nortriptylin. Af de klassiske TCA har klomipramin den kraftigste virkning på serotoninsystemet. Stofferne påvirker flere andre neurotransmittere og receptorer, hvilket primært antages at have betydning for stoffernes relativt man...)

Icosapentethyl (...iovaskuIær sygdom eller diabetes med mindst en kardiovaskulær risikofaktor, observerede man efter 5 år i den icosapentethyl behandlede gruppe 17 % kardiovaskulære hændelser og i p...)

Midler mod Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON) (...erede undersøgelse med placebokontrol blev indholdsstoffet givet som en kur på 24 uger. Man så en synsfremgang i gruppen, der fik det aktive stof. I behandlingsgruppen fik ca. 50 ...)

ACTH (kortikotropin) (...mangel. Udførelse og tolkning ACTH-test. Der tages blodprøve til måling af ACTH (undtaget patienter med kendt hypofysesygdom) og af kortisol før og 30 minutter efter intravenøs indgift af 250 mikrogram ACTH. Ved normal binyrebarkfunktion vil kortisolkoncentrationen i serum stige til mindst 420 nmol/l 30 minutter efter ACTH-stimulationen; det nøjagtige cut-off afhænger af analysemetoden for kortisol. Det er vigtigt at fastslå årsagen til kortisolmangel (primær, sekundær, tertiær) hos den enkelte patient. Ved nyopstået sekundær binyrebarkinsufficiens (< 4 uger), f.eks. efter hypofyseoperation eller en pituitær apopleksi, er ACTH-testen ikke pålidelig, idet en normal stigning i kortisol ofte iagttages. I en sådan situation vil man...)

Hurtigt virkende insulin (...Manglende kontrol af patientens blodsukker Forvekslinger af de forskellige typer af insulin (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Man...)

Intermediært virkende insulin (...Manglende kontrol af patientens blodsukker inden medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insuliner (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration. Hos skrøbelige og ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/man...)

Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (...å doser, fx 10 mg dgl. Langsom dosisøgning skal ske under regelmæssig blodtrykskontrol. Mange patienter kan derudover selv monitorere blodtrykket hjemme. Om anvendelsen af Isocarb...)

JAK-hæmmere (...RD. Hvis medicinen har den ønskede effekt, vil behandlingen oftest vare i flere år og i man...)

Virkemåde (antibiotika til systemisk brug) (...ters), som ikke er i vækst (hvilefase eller dvaletilstand), være upåvirkelige af β-laktamantibiotika. Glycopeptider ( vancomycin , dalbavancin og teicoplanin ) Stofferne hæmmer op...)

Lamotrigin (...kramper. Hypokaliæmi, overledningsforstyrrelser (QRS-forlængelse) og gastro-intestinale manifestationer er beskrevet. Behandling: Aktivt kul og symptomatisk behandling. Monitoreri...)

Øjendråber (...er dryppes i fornix inferior. Når flere forskellige øjenmidler anvendes samtidigt, skal man vente ca. 5 minutter mellem applicering af dråberne. Øjendråber skal appliceres før øje...)

Chloroquinderivater (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (... hud og bevægeapparat. Ved SLE ses gradvis aftagende ledsmerter, synovit, træthed og hudmanifestationer. Hydroxychloroquin er vist at reducere risiko for nyreskader og komorbidite...)

Midler mod rosacea (...ral isotretinoin . Er der persisterende teleangiektasier, trods optimal behandling, kan man med fordel lukke disse med farvestoflaser efter henvisning til hudlæge. En oversigt ove...)

Lavmolekylære hepariner (...manderede doser fremgår af tabel 5. Tabel 5: Daglig dosis af lavmolekylære hepariner ved forskellige indikationer. Dosis gives som s.c.-injektion 1 gang dgl., medmindre andet er anført. For dosering i specielle situationer og ved kombinationsbehandling, se under de enkelte LMH-præparater. Generisk navn Tromboseprofylakse Venøs tromboemboli Akut koronart syndrom Moderat risiko Høj risiko Dalteparin 2.500 IE 5.000 IE 200 IE/kg 120 IE/kg x 2 dgl. Enoxaparin 20 mg GFR > 30 ml/min: 40 mg GFR 15-30 ml/min: 20 mg GFR > 30 ml/min: 1,5 mg/kg eller 1 mg/kg x 2 dgl. GFR 15-30 ml/min: 1 mg/kg x 1 dgl. 1 mg/kg x 2 dgl. Tinzaparin 3.500 IE 4.500 IE 175 IE/kg Behandlingskontrol Behandlingen kan sædvanligvis gives uden monitorering, men bestemmelse af plasma-antifaktor X a kan være relevant, fx ved evaluering af blødning og tromboemboliske komplikationer under pågående behandling, mistanke om fejldosering eller akkumulation og ved behandling af gravide eller svært adipøse patienter. Ved måling af anti-Xa mhp. vurdering af effekten af LMH skal prøven tages fire timer efter s.c. injektion. Ved vurdering af akkumulation skal prøven tages umiddelbart før administration af næste dosis. Da de vejledende niveauer og enheder for anti-Xa varierer mellem laboratorier (grundet brug af forskellige assays), skal værdierne fortolkes i henhold til det lokale laboratoriums retningslinjer. Hvis LMH-behandling ikke medfører den forventede effekt, bør plasma-antitrombin kontrolleres. Ved familiær eller erhvervet antitrombinman...)

Tilskud til ernæringspræparater fra sygesikringen (... det er meget forskelligt fra kommune til kommune og afhænger også af, i hvilken region man er bosat. Det forudsættes, at hjemmesygeplejen vil fortsætte denne vederlagsfrie udleve...)

Midler mod spinal muskelatrofi (...tor) behandling, hvor der tilføjes et fungerende transgen til det dysfunktionelle eller manglende SMN1 gen. Onasemnogene abeparvovec gives som intravenøs vægtjusteret dosis én gan...)

Oral ernæring (Standardpræparater) (...Mange syge drikker ofte en vis mængde næringsfattige produkter uden for hovedmåltiderne. Hvis de erstattes med næringsrige energi- og proteintilskud, oftest i flydende form, kan protein og energiindtagelsen øges væsentligt, uden at det mindsker indtagelsen ved de øvrige måltider. Der er en dokumenteret klinisk gavnlig effekt ved anvendelse af flydende energi- og proteintilskud. Proteinkilden er oftest mælkeprotein, men kan også være plantebaseret. Målgruppen for de plantebaserede ernæringsdrikke er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk. Et standardpræparat med mælkeprotein kan ikke substitueres med et plantebaseret. Fuldgyldige ernæringspræparater (drikkeprodukter/ernæringsdrikke) med forskellige smagsvarianter er især velegnede som ernæringstilskud, fx til småtspisende patienter, men kan også anvendes som eneste ernæringskilde i en periode. Drikkene har forskellig osmolaritet og kan være tilsat fibre. Ikke-fuldgyldige drikkeprodukter , som er baseret på saft , er kun egnede, hvis man ikke bryder sig om smagen af mælk. Man bør afprøve de mælkebaserede, før de saftbaserede vælges, da de ikke bidrager med alle madens næringsstoffer, men indeholder energi (protein og kulhydrat). De indeholder ikke fedt, men er tilsat en vis mængde vitaminer og mineraler. Indholdet af protein og elektrolytter er generelt meget lavt, og osmolariteten er høj. Ernæringspræparater (drikkeprodukter, pulver, creme og budding), som er baseret på mælk, kan have et meget højt indhold af protein. De bidrager med alle madens næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat samt vitaminer og mineraler og er beregnet som ernæringstilskud til patienter med højt proteinbehov, fx postoperative patienter. Flere af disse drikke har et meget højt indhold af protein svarende til 27 % af energien. Drikkene har forskellig osmolaritet og kan være tilsat fibre. Det vil altid være nødvendigt at supplere disse præparater med en betydelig væskeindtagelse. Anvendelsen bør individualiseres mest muligt. Generelt bør den småtspisende have mulighed for at vælge mellem flere ernæringspræparater. Der findes præparater i pulverform, som kan blandes i mælk, juice eller lignende samt præparater i budding/cremekonsistens. En del af disse ernæringsdrikke er godkendt til økonomisk tilskud på 60 %, hvis der skrives grøn ernæringsrecept (Ordination af ernæringspræparater) (OS 91.105), se Ernæring til større børn og voksne . Tabel. Tilskudsdrikke og Standardpræparater med ændret konsistens Handelsnavn Enhed Energi Protein 1) Fedt 3) Osmolaritet Fuldgyldig/ ikke-fuldgyldig ml eller g kJ/100 ml eller g g/100 ml eller g g/100 ml eller g mosmol/l Cenaman Drink Energy 1,5 *) MEDIQ DANMARK 200 630 5,6 (M) 5,8 355-405 Fuldgyldig Cenaman Drink Energy Fiber 1,5 *) MEDIQ DANMARK 200 630 5,6 (M) 5,8 400-440 Fuldgyldig Cenaman Drink Protein Energy 1,5 *) MEDIQ DANMARK 200 630 10,0 (M) 6,7 380-390 Ikke-fuldgyldig Cenaman...)

Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...mandation for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer, Medicinrådet , 2020. Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med knoglemarvskræft (myelomatose), Medicinrådet , 2020. Pagets knoglesygdom Der er dokumenteret effekt af en række bisfosfonater ved Pagets knoglesygdom (ostitis deforman...)

Midler mod ADHD (...man hos børn ofte må give 3-4 doser i løbet af dagen. Hos voksne, hvor der tilstræbes dækning i de fleste vågentimer, bliver der ofte tale om 4-6 doser (i sjældne tilfælde op til 8 doser dagligt). Ved methylphenidat depot-præparater gives typisk 1-3 doser i løbet af dagen. Klinisk erfaring peger på, at en enkelt formulering virker i 7-12 timer (oros formuleringer (Concerta, 2care4, Actavis, Mylan, Sandoz), mens de øvrige depotformuleringer typisk virker i 4-7 timer. Dexamfetamin blokerer reabsorptionen af dopamin (og i mindre grad noradrenalin) fra synapserne, og frigør desuden dopamin og noradrenalin fra vesikler i neuronerne og ud i synapserne. Det har tillige en direkte virkning på dopamin- og noradrenalinreceptorerne. Hurtigtvirkende (Immediate release) dexamfetamin virker i 3-5 timer og er generelt dobbelt så potent som methylphenidat. Lisdexamfetamin er et inaktivt prodrug, der efter indtagelse og optagelse via tarmen til blodkredsløbet langsomt gennemgår en hydrolysering ved kontakt med de røde blodlegemer. Pga. den tilkoblede lycin-gruppe er der muligvis i mindre grad first-pass metabolisme samtidig med, at dexamfetamin kun langsomt frigives i blodbanen. Klinisk erfaring er, at dexamfetaminen, der findes i lisdexamfetamin, er mere effektiv end almindelig dexamfetamin, men der er ikke nogen direkte omregningsfaktor. Man må prøve sig frem, fx ved skift fra methylphenidat eller dexamfetamin til lisdexamfetamin. Atomoxetin er et ikke CNS-stimulerende stof. Midlet blokerer generelt reabsorptionen af noradrenalin, og i præfontale cortex forhøjes både niveauet af noradrenalin og dopamin. Det er kun nødvendigt at indtage Atomoxetin en gang dagligt, og maksimal effekt kan først forventes efter 1-2 måneders behandling. Atomoxetin anbefales, hvis patienten er meget præget af angst, ved tics og Tourette, ved risiko for misbrug og ved man...)

Mineraler (...Mangel som følge af utilstrækkelig indtagelse forekommer kun sjældent i Danmark (med undtagelse af jern), og raske mennesker, der spiser en dansk gennemsnitskost, har ikke behov for mineraltilskud. I de Nordiske Næringsstofanbefalinger (2318) angives anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag for de mest essentielle mineraler, se Tabel 1 nedenfor. Ændringer i blodets koncentration af natrium, kalium, jern og calcium er hyppigt forekommende blandt syge, men en bestemmelse af magnesium, fosfat og zink i blodet kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag, samt de nedre og øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne . Mineral Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Calcium 950 mg 750 mg 2.500 mg Fosfor 520 mg 420 mg 3.000 mg Iod 150 mikrogram 120 mikrogram 600 mikrogram Jern Mænd: 9 mg Mænd: 7 mg Mænd: Ukendt Kvinder: 15 mg Kvinder: 9 mg Kvinder: Ukendt Kalium 3.500 mg 2.800 mg Ukendt Kobber 900 mikrogram 700 mikrogram 5.000 mg Magnesium Mænd: 350 mg Mænd: 280 mg Mænd: 250 mg* Kvinder: 300 mg Kvinder: 240 mg Kvinder: 250 mg* Mangan 3 mg 2,4 mg Ukendt Natrium 1,5 g Ukendt Ukendt Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram Zink 9-12 mg 5 mg Voksne: 25 mg Børn: 12,5 mg * Gælder kun for magnesium i kosttilskud . Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det reproduktive system. Selenmangel er sjælden, og symptomer herpå er sjældne. Selenmangel forekommer i andre lande og kan også ses hos veganere eller vegetarer. Endvidere kan mangel ses ved overvejende parenteral ernæring (uden tilskud af selen), patienter i dialyse, levercirrose, reumatoid artrit og hos HIV-patienter. Patienter med svær malabsorption er ligeledes i risiko for selenmangel. Behovet for selen hos voksne er omkring 55-70 mikrogram/dag, og ved selenmangel 100 mikrogram/dag, hvor maksimal dosis hos voksne er op til 300 mikrogram/dag. Selen har vist sig at være associeret med CVD (hjerte-kar-sygdom), men ikke sikker effekt på behandlingen af disse. Der er desuden set effekt på reduktion af tumorstørrelse (prostata, lunge og colon), ligesom selen spiller en rolle for udvikling af T2 DM og er associeret til thyroidealidelser. Supplement af selen kan muligvis have effekt på sædcellernes kvalitet. Tilførsel af i.v. selen i høje doser (1.000-4.000 mikrogram/dag) til kritisk syge patienter (SIRS) har vist at kunne reducere dødeligheden (5627) . Zink Indgår i en lang række enzymer, bl.a. kulsyreanhydrase, alkoholdehydrogenase og alkalisk fosfatase. Zink er nødvendig for normal metabolisme af nukleinsyre, protein og mukopolysaccharid. Zinkmangel kan ses ved kronisk alkoholisme, kroniske lever- og nyresygdomme og ved malabsorption. Ændringer i lugt- og smagssans, nedsat appetit, suboptimal vækst og forsinket sårheling er de hyppigst forekommende symptomer ved zinkman...)

Mitotan (... neurologiske bivirkninger. Mitotan er en kraftig inducer af CYP3A4 hvilket kan medføre mange klinisk relevante interaktioner. Mitotans halveringstid er 18-159 dage hvilket betyde...)

Pentamidin (...maniasis kan anvendes den anbefalede dosering i produktbeskrivelsen eller en dosis på 7 mg/kg legemsvægt i.v. 1 gang ugentligt i 3 uger. Mod mucocutan leishmaniasis kan anvendes den anbefalede dosering i produktbeskrivelsen, eller der kan anvendes en dosis på 2-4 mg/kg legemsvægt i.v. hver 2. dag til i alt højst 15 gange eller markant bedring i læsionernes størrelse. Sparsomme data eksisterer for anvendelse af pentamidin som profylakse mod recidiv af visceral leishman...)

Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...kan man forsøge p-piller med en højere dosis østrogen eller flerfase p-piller. Hvis kvinden oplever depressive symptomer efter opstart af p-piller bør man ove...)

Mydriatika (...glaukomanfald (akut vinkellukningstilfælde), der ubehandlet kan føre til blindhed i løbet af et eller få døgn. Inden drypning med mydriatika sikrer man sig, ...)

Retinoider mod psoriasis (...ndt de mest teratogene lægemidler, som kendes. Risikoen for uønsket fosterpåvirkning, i mange tilfælde svære misdannelser, er formentlig mellem 30 % og 40 %. Ved graviditet under ...)

Sulfonamider og trimethoprim i kombination (..., para-aminobenzoesyre og visse lokalanalgetika, fx benzocain. Makrocytær anæmi, folsyremangel. Tidligere eller nuværende reaktioner på sulfonamidbehandling i form af bloddyskrasi...)

Natalizumab (...ptages. I tilfælde af PML eller anden opportunistisk infektion afbrydes behandlingen permanent, og plasmaferese anvendes for at reducere koncentrationen af natalizumab i blodet. D...)

Midler mod RSV-infektion, (virusinfektioner) (... humaniseret monoklonalt antistof rettet mod respiratorisk syncytialvirus (RSV). Medicinrådet har lavet en vurdering af præparatet. Palivizumab er et humanise...)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...manent behov for sondeernæring praktiseres anvendelse af almindelig blendet mad som helt eller delvist erstatning for færdigfremstillede ernæringspræparater. Det skyldes formentlig pris, men også at nogle brugere skønner det mere naturligt (økologi, egen mad er bedst) at anvende hjemmelavet mad fremfor mad i plastikbeholder. Der er risici forbundet med egen mad i sonder for tilstopning og fortynding af mad der blendes, hvorved behov for energi og protein samt vitaminer og mineraler ikke dækkes. Højosmolære drikke sonden øger risiko for mavetarmproblemer i form af dumping og diarré især hvis sondespidsen har disloceret sig til tyndtarmen. Desuden øges risikoen for infektioner ved anvendelse af hjemmefremstillet mad. Substitution mellem præparater Præparater kan substitueres, hvis de har samme karakteristika i form af næringsindhold. Særligt indholdet af protein, proteinkilde og fibre samt osmolariteten kan variere. Et standardpræparat med mælkeprotein kan f.eks. ikke substitueres med et plantebaseret. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside ( Tilskudsberettigede ernæringspræparater ) kan ses en liste over, hvilke præparater, der kan ombyttes. Specialpræparater kan almindeligvis ikke ombyttes. Tabel 3. Sondeernæring, standardpræparater Handelsnavn Enhed Energi Protein 1) Fedt 3) Osmolaritet Fuldgyldig/ ikke-fuldgyldig ml eller g kJ/100 ml eller g g/100 ml eller g g/100 ml eller g mosmol/l Cenaman Energy *) MEDIQ DANMARK 500 1.000 630 5,6 5,8 330 Fuldgyldig Cenaman Energy Fiber *) MEDIQ DANMARK 500 1.000 630 5,6 5,8 325 Fuldgyldig Cenaman Fiber Neutral *) MEDIQ DANMARK 500 1.000 420 3,8 3,4 285 Fuldgyldig Cenaman Soja Fiber *) MEDIQ DANMARK 500 1.000 420 3,8 3,6 410 Fuldgyldig Cenaman...)

Intrauterine kontraceptiva (gestagenholdige) (...ngen. Senere kan ses amenoré og oligomenoré, uden at det er udtryk for graviditet eller manglende follikelfunktion. Ved en ændring i blødningsmønstret med udebleven menstruation i...)

Antimykotika (mundhule og tænder) (...npræparater på det danske marked ( Nystimex ), som ikke indeholder saccharose. Dog skal man være opmærksom på, at xylitol og andre sødestoffer kan give blodsukkerstigning hos pers...)

Biologiske DMARDs (...mandationsliste for brugen af biologiske lægemidler, hvor både de kliniske og økonomiske aspekter er taget i betragtning. Behandlingsprincipper Behandling med biologiske DMARDs er en specialistopgave, som foregår ved det relevante speciale. Overordnet skal risici og fordele ved behandlingen overvejes. Den enkelte patient behandles ofte med kombinationer af konventionelle DMARDs eller med kombination af et konventionelt DMARD sammen med et biologisk DMARD eller et targeteret syntetisk DMARD, som er vist sikkert og effektivt. Valg af behandling baserer sig primært på viden om effekt af det pågældende lægemiddel ved den givne sygdom. Valget afhænger dog også af bivirkningsprofil og pris. Der vil ved flere sygdomme ofte være flere ligeværdige muligheder, og her vælges billigste lægemiddel ud fra vejledninger fra Medicinrådet . Der findes fortsat ikke biomarkører til at udvælge skræddersyet medicin til den enkelte patient. Virkningen af lægemidlerne viser sig ved, at symptomerne på betændelse langsomt aftager og til sidst helt forsvinder. Virkning indtræder først efter 4-12 ugers behandling. Allerede udviklede skader på led eller andre organskader bedres ikke. Men udvikling af yderligere skader kan nedsættes. Virkning ses overordnet hos 2/3 af de patienter, der starter på en given behandling. Hvis der ikke har været virkning efter 3-6 måneder, vil behandlingen erstattes eller suppleres med anden DMARD. Hvis medicinen har den ønskede effekt, vil behandlingen oftest vare i flere år og i man...)

Parasitære infektioner (...mange forskellige arter og kan inddeles på forskellige måder, fx tarmprotozoer som Giardia, Cryptosporidier og amøber, ormeinfektioner i tarmene som fx spolorm (Ascaris) og hageorm. Invasive protozoer, som fx malaria, sovesyge og flere andre, er almindelige i troperne og subtropiske områder, og rejseanamnese er vigtig for at vurdere, om disse infektioner er en differentialdiagnostisk mulighed. Invasive ormesygdomme er ofte kroniske, langvarige infektioner med få symptomer. Det kan fx være Schistosomiasis, Echinococcose, Strongyloidiasis, Filariasis. Mistanke om parasitære infektioner hviler på rejseanamnesen enten som besøgende eller indvandrere fra disse områder (2291) . Diagnostikken baserer sig på den kliniske fremtræden, på mikroskopi af relevant materiale, ofte blod eller fæces, påvisning af specifikke antistoffer, antigenpåvisning og DNA-påvisning, afhængig af hvilke infektioner man leder efter. Mistænker man en parasitær infektion, og er man...)

Midler med effekt på insulinfølsomheden (...ndling med biguanider tidligt - evt. allerede på diagnosetidspunktet, og de danske rekommandationer anbefaler opstart inden for de første 3 måneder efter diagnosen. Effekten af be...)

Midler med virkning på PCSK9 (...tors effektivitet. Ved hæmning af enten funktionen af PCSK9 eller syntesen af PCSK9 kan man opnå en øget LDL-receptor effektivitet og dermed en mere effektiv clearing af LDL-koles...)

Præmatur ejakulation (...man bør vælge et præparat med få bivirkninger. Lokalanæstesi af glans påført 20-30 minutter før seksuel aktivitet er stort set uden bivirkninger eller interaktioner og kan anvendes uden hensyn til anden medicinering eller andre sygdomme/tilstande. Tramadol 50 mg indtaget ca. 2 timer før seksuel aktivitet kan forsøges ( ikke-registreret indikation ), idet bivirkningerne er beskedne. SSRI-præparaterne kan forsøgsvis anvendes, men bivirkningerne kan være udtalte (6070) . Priligy (dapoxitin). Nogle urologisk afdelinger har ansøgt lægemiddelstyrelsen om tilladelse til at ordinerer dette. Det er oftest den sidste mulighed for patienten/parret. Patienten skal indtage 60 mg ( 2 tabl.) 1/2 time før ønsket virkning. Ifølge litteraturen ordineres det de første 3 måneder og de næste 3 måneder skal patienten indtage en tabl. 30 min før ønsket virkning. Herefter vurderer man hvordan det går idet en stor del af patienterne har effekt efter en sådan behandling. Man SKAL huske at søge om tilskud da det er en megte dyr behandling- Revurdering af behandling PE er den seksuelle lidelse hos manden der er størst tabu omkring. Det anbefales altid at lave opfølgning når en man...)

Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...mantibiotika, herunder vaskulitis, AGEP (acute generalized exanthematous pustulosis) eller DRESS (drug rash with eosinophilia and systemic symptoms), bør β-laktamantibiotika ikke anvendes. Som udgangspunkt må man regne med krydsallergi mellem alle penicilliner. Allergidiagnostik i speciallægeregi vil dog kunne afklare om allergien er sidekædespecifik og dermed afgrænset til enkelte penicilliner. Ved påvist penicillinallergi er behandling med cefuroxim og med 3. generations cefalosporiner (fx ceftriaxon og ceftazidim) eller andre betalaktamantibiotika (carbapenemer og monobaktamer) ikke kontraindiceret, da risikoen for krydsallergi overfor disse er minimal. Ved en alvorlig penicillinreaktion med svær urticaria, luftvejs- eller kredsløbspåvirkning anbefales forsigtighed inkl. anafylaksiberedskab. En særlig form for allergisk reaktion, som viser sig ved nefrotoksicitet med papilnekrose, ses i sjældne tilfælde. Denne bivirkning ses især hos børn og unge efter 1-2 ugers behandling. Neurotoksiske reaktioner, hyppigst i form af kramper, kan forekomme ved intravenøs indgift af meget store doser benzylpenicillin (over 40 mill. IE), især ved nedsat nyrefunktion. Hypokaliæmi og alkalose ses efter meget store doser og kan forklares ved, at natriumsalte af penicilliner griber ind i ionombytningen i de distale nyretubuli. Ved anvendelse af store doser cloxacillin til ældre er der set stigning i P-kreatinin. Det samme gælder formentlig også for det beslægtede flucloxacillin. Trombocytopeni, leukopeni, erytrocytopeni og hæmolytisk anæmi - muligvis på allergisk basis - forekommer i sjældne tilfælde. Disse reaktioner ses især ved behandling med meget store doser og under længerevarende behandling med penicilliner, og de kan opstå op til 14 dage efter behandlingens ophør og er reversible. Det er vigtigt, at patienter med hududslæt, der er opstået under en ampicillinbehandling (ampicillin-rash), ikke umiddelbart benævnes penicillinallergikere, medmindre udslættet under fortsat behandling udvikler sig til urticaria, eller andre type 1-reaktioner opstår. Hvis udslættet forsvinder under fortsat ampicillinbehandling eller skift til penicillin, har patienten ikke penicillinallergi. Et sådant ampicillin-rash ses ofte hos patienter med mononukleose, der behandles med ampicillin. Hvis en patient med angiven allergi har fået et penicillinpræparat og ikke har reageret på dette, er patienten ikke penicillinallergiker. Intramuskulær tilførsel af β-laktaman...)

Peritonealdialysevæsker (...manuelt skifter PD-væsken 4 gange dagligt som standard. Ved hvert skift installeres typisk 2,0-2,5 l dialysevæske i peritoneum. Resultatet er 3 mellemlange skift i løbet af dagen samt et langt skift i løbet af natten. Patienter med restnyrefunktion kan nøjes med 1-3 skift i døgnet. Automatiseret peritonealdialyse (APD) , hvor der anvendes en maskine, der automatisk skifter dialysevæsken et antal gange i løbet af natten efter et på forhånd fastlagt program. APD kan kombineres med våd dag, hvor maskinen slutter natbehandlingen med at lukke 2,0-2,5 l dialysevæske ind i bughulen, som patienten går med i dagtiden. Resultatet er man...)

Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...yrer. Behandlingen skal fortsættes gennem uger til måneder, men dokumentation herfor er mangelfuld og forbundet med en del resistensudvikling ikke kun overfor tetracycliner men og...)

PI3K-hæmmere (...del af PI3K AKT/mammalian target of rapamycin (mTOR) signalvejen, som er dysreguleret i mange kræftsygdomme. PI3K er lokaliseret ved cellemembranen og kan aktiveres fx af vækstfak...)

Postcoital kontraception (...rmonal kontraception må anses for en nødløsning, som kun skal anvendes i tilfælde, hvor man har glemt andre midler, eller hvor anden metode har svigtet (fx bristet kondom eller me...)

Thyroideahormoner (...man derimod påbegynde substitutionsbehandling med langt større doser (typisk 100 mikrogram dgl.). Herefter måling af plasma TSH med 4-6 ugers interval med henblik på dosis justering op til substitutionsdosis. Ved T 4 -behandling efter operation for cancer thyroidea tilstræbes et plasma-TSH, som afhænger af, hvilken risikogruppe patienten tilhører. For højrisikopatienter tilstræbes plasma-TSH < 0,1 IE/l. For nærmere detaljer henvises til www. dahanca.dk . Sekundært myksødem Behandling med T4 skal først initieres, når det er afklaret, om patienten har normal hypofyse-binyre funktion, eller der er startet medicinsk behandling med binyrebarkhormon i relevant dosering. Herefter startes med en lille dosis, ofte 50 mikrogram T4 dgl. Dosis justeres på basis af klinik og niveauet af serum T4. Myksødemkoma Er en livstruende tilstand (mortalitet 30-40 %), som skal behandles aggressivt. Der eksisterer ikke evidensbaserede rekomman...)

Midler mod vækstforstyrrelser (...Endvidere bør man hos patienter i behandling med GH regelmæssigt undersøge HbA 1c og/eller faste-blodsukker. Ved tendens til hypoglykæmi bør man udvise stor f...)

Rationel antibiotikaterapi (...mane mikrobiota og medfører selektion af resistente bakteriestammer. Herved øges andelen af bakterier, der er resistente, samt også risikoen for udvikling og spredning af resistente patogene bakterier. Visse bakterier er nu så resistente, at de infektioner, de giver anledning til, kun vanskeligt kan behandles med de nuværende tilgængelige antibiotika. Hertil kommer, at kun få nye antibiotika forventes at blive tilgængelige i nærmeste fremtid. WHO har fremskrevet, at i 2050 vil op mod 10 millioner personer dø om året som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Udviklingen maner til, at der udvises større forsigtighed vedrørende brug af antibiotika. Der påhviler således den enkelte læge et betydeligt medansvar ved enhver ordination af antibiotika. Antibiotisk behandling, der anses for livreddende, skal iværksættes umiddelbart. Målet med rationel antibiotikaterapi er derfor at begrænse uvirksom og unødvendig antibiotikabehandling. Sundhedsstyrelsen ønsker, at antibiotisk behandling i højere grad kommer til at basere sig på mikrobiologisk diagnostik. De basale regler, der gælder for alle lægers ordination af antibiotika til systemisk brug, er: Antibiotikabehandlingen skal kunne forventes at forhindre alvorlige/livstruende forløb eller at afkorte sygdomsforløbet væsentligt. Kliniske og diagnostiske undersøgelser skal være udført i en grad, der som minimum sandsynliggør bakteriel årsag. Det valgte antibiotikum skal være målrettet og påvirke mikrobiota så lidt som muligt, jf. generelle og lokale retningslinjer for anvendelse af antibiotika. Hvis den initiale behandling ikke virker, skal indikation og valg af antibiotikum revurderes og eventuelt justeres efter yderligere mikrobiologisk diagnostik. Varigheden af behandlingen skal være så kort som muligt og følge den evidens, som foreligger på området. Den konkrete infektionsdiagnose, der udløser recepten/ordinationen, skal specifikt angives i ordinationssystemet, herunder på recept og i journal. Bortset fra Gruppe A streptokok-antigen test og mikroskopi af urin er der stor man...)

ACE-hæmmere og thiazider i kombination (...ræparatet. Da tabletterne indeholder et thiazid eller et thiazidlignende diuretikum, må man være opmærksom på, at hypokaliæmi kan forekomme, og kontrol af serum-kalium tilrådes ef...)

Angiotensin II-receptorblokkere (ARB) og thiazider i kombination (...orfor serum-kalium bør kontrolleres efter nogle måneders behandling og årligt herefter. Man bør ligeledes være opmærksom på, at serum-urat hos nogle patienter vil stige under beha...)

Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA) (...Man kan anvende trestof-behandling hos patienter med KOL i stadium E og fortsætte, hvis behandlingen har klinisk effekt. Trestof-behandling er indiceret til patienter med tendens til eksacerbationer og virker bedst ved et eosinofilt tal i blodet på over 0,3 x 10 9 celler per liter ved at reducere antallet af eksacerbationer og mortalitet sammenlignet med behandling med LABA/LAMA (3032) (3190) (3191) (4445) (6200) (5410) (6201) . Kombinationen mometasonfuroat (ICS) med indacaterolacetat (LABA) og glycopyrroniumbromid (LAMA) er blevet undersøgt til patienter med svær astma, som ikke var tilstrækkeligt kontrolleret på en kombination af højdosis ICS og LABA og har haft 1-2 eksacerbationer det seneste år. Tillæg af glycopyrroniumbromid medførte forbedring af lungefunktionen og reduktion af eksacerbationsfrekvensen (5179) . Også kombinationen beclometason, formoterol og glycopyrriniumbromider er godkendt til vedligeholdelsesbehandling af astma hos voksne. Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist og langtidsvirkende antikolinergiks (ICS/LABA/LAMA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD * Handelsnavne Kommentarer Beclometason/formoterol/glycopyrronium Nexthaler (pulver) 88 μg/ 5 μg/ 9 μg 120 17,66 Trimbow Holdbar i 6 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Standardspray 87 μg/ 5 μg/ 9 μg 120 17,94 Trimbow Inhalatoren har dosistæller. 172 μg/ 5 μg/ 9 μg 120 17,94 Budesonid/formoterol/glycopyrronium Aerosphere (spray) 182 μg/ 5 μg/ 9 μg 120 17,94 Trixeo Aerosphere Inhalatoren har dosistæller. Holdbar i 3 måneder efter anbrud af folien. Fluticason/vilanterol/umeclidinium Ellipta® (pulver) 92 μg/ 22 μg/ 55 μg 30 16,21 Trelegy Ellipta® Holdbar i 6 uger efter anbrud af bakken. Inhalatoren har dosistæller. Mometason/indacaterol/glycopyrronium Breezhaler (pulver) 136 μg/ 114 μg/ 46 μg 1 16,22 Enerzair® Breezhaler® Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. * Priserne er gældende pr. man...)

Carbapenemer (β-laktamantibiotika) (...e medfører inaktivering af carbapenem, men som medfører resistens over for andre β-laktamantibiotika. Desuden selekterer carbapenemer for carbapenemase producerende organismer (CP...)

Fluorquinoloner (antibiotika til systemisk brug) (...oniae , Haemophilus influenzae , Moraxella catarrhalis og intracellulære eller cellevægsmangelfulde bakterier som Legionella spp., Mycoplasma spp. og Chlamydia pneumoniae . Moxifl...)

MAO-B-hæmmere (...e PS patienter (2921) . Safinamid er en glutamat NMDA receptor-antagonist i lighed med amantadin. Safinamid er ikke undersøgt hos de novo PS patienter, men er undersøgt som tillæg...)

Midler mod hypofosfatæmisk rakitis (...t oralt fosfattilskud og 1-hydroxyleret D-vitamin. Burosumab er et nyere, rekombinant humant monokonalt antistof mod FGF23, godkendt at European Medicines Agency (EMA). Medicinråd...)

Inhalationsspray uden åndingsbeholdere (...mange har ikke, hvilket øger risikoen for at patienten fortsætter med at anvende en tom inhalator. Autohaler Autohaleren gøres klar til brug ved at spænde fjederen, holde om top og bund og inhalere gennem mundstykket. Dosis udløses automatisk. Bemærk: Kan ikke anvendes med spacer. Følgende midler kan fås med Autohaler Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Airomir® Glukokortikoider til inhalation (ICS): AeroBec® Respimat® I modsætning til de vanlige inhalationsspray, der virker ved hjælp af drivmidler, anvender Respimat®-inhalatoren mekanisk energi fra en fjeder, der udløser en langsomt bevægende sky af medicin, som der er god tid til at inhalere. Der opnås en høj lunge-deponering, således at man har kunnet nedsætte medicindosis til ca. en tredjedel med bevarelse af samme kliniske effekt. Inden brug indsættes en patron med inhalationsvæske: Sikkerhedslåsen trykkes ind og det klare bundstykke fjernes. Patronen indsættes (der høres et klik, når den er indsat korrekt), og bundstykket sættes på igen. En dosis klargøres ved at bundstykket drejes i samme retning som pilene på etiketten, mens inhalatoren holdes lodret. Der høres et klik. Herefter åbnes det grønne låg og der inhaleres samtidigt med, at der trykkes på udløserknappen. Første gang en ny patron tages i brug, eller hvis der er gået mere end 3 uger siden sidste brug, skal inhalatoren affyres indtil der ses en medicinsky og derefter yderligere 3 gange før den anvendes. Har inhalatoren ikke været brugt i 1-3 uger affyres inhalatoren en enkelt gang før den anvendes. Følgende midler kan fås med Respimat® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Striverdi® Respimat® Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA): Spiriva® Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Spiolto® Respimat® Salamol inhalator Første gang sprayen bruges, eller hvis der er gået mere end 5 dage siden sidste brug, skal sprayen affyres 2 gange før den anvendes. Toppen skrues af sprayen, hætten over mundstykket åbnes og der affyres 2 doser ved at trykke ned på metalbeholderen. Inden brug skal sprayen rystes. Sprayen holdes lodret og hætten over mundstykket åbnes. Mundstykket holdes mellem læberne, og vejret trækkes langsomt gennem mundstykket, mens sprayen holdes lodret (lufthullerne øverst på sprayen må ikke blokeres). Sprayen vil herefter automatisk affyre en dosis. Bemærk: Kan ikke anvendes med spacer. Følgende midler kan fås med Salamol inhalator Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Salamol Standardinhalationsspray Inden brug skal sprayen rystes. Dosis udløses ved at holde om sprayen og trykke i toppen. Det er vigtigt, at man starter med at tømme lungerne, tager mundstykket i munden og - lige inden at man trykker - påbegynder en dyb og rolig inspiration gennem mundstykket. Følgende midler kan fås med Standardinhalationsspray Korttidsvirkende β 2 -agonister (SABA): Airomir® Ventoline® Langtidsvirkende β 2 -agonister (LABA): Salmeterol 2care4 Serevent® Langtidsvirkende β 2 -agonist i kombination med langtidsvirkende antikolinergika (LABA/LAMA): Bevespi Aerosphere Glukokortikoider til inhalation (ICS): Flixotide® Fluticasonpropionat Nordic Prime Icsori Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist (ICS/LABA): AirFluSal® Flutiform Salmeterol/Fluticasonpropionat Cipla Seretide® Symbicort® Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β 2 -agonist og langtidsvirkende antikolinergika (ICS/LABA/LAMA): Trixeo Aerosphere Standardinhalationsspray med opløsning Sprayen skal ikke rystes før brug. Det er vigtigt, at man - samtidig med at man...)

Azoler (systemiske svampeinfektioner) (...conazol Er in vitro især aktivt over for gærsvampe som C. albicans , Cryptococcus neoformans og den dimorfe svamp Coccidioides spp . og inaktivt over for skimmelsvampe samt visse ...)

Vitaminer og mineraler (mature børn) (...mangel er den hyppigste mangelsygdom i de første leveår, og hyppigheden er højst i 1-2-års-alderen. Svær jernmangelanæmi kan medføre retarderet psykomotorisk udvikling. Børn fødes med store jerndepoter, der dækker behovet frem til 6-måneders-alderen. Selv om jernindholdet i modermælk er lavt, har nyfødte, normalvægtige børn ikke brug for ekstra jerntilskud, idet absorptionen er god. Fra 6-måneders-alderen anbefales det, at overgangskosten er jernholdig og indeholder kød og fisk. Jern optages bedst, når det ikke gives sammen med et måltid (modermælk eller modermælkserstatning). Til mature børn med en fødselsvægt 1.500-2.500 g anbefales et dagligt jerntilskud på 8 mg fra 6-ugers-alderen til 6-måneders-alderen. For børn med fødselsvægt < 1.500 gram anbefales jerntilskud på 8 mg fra ca. udskrivelsen/beregnet termin til 12 måneders-alderen. Under indlæggelsen på neonatalafdelingen følges afdelingens anbefaling for jerntilskud. Se Sundhedsstyrelsen: Ernæring til spædbørn og småbørn (176) . Kosttilskud (som ikke er medtaget i medicin.dk): Jerndråber medic 34 mg/g (1,3 mg jern/dråbe), Medic Team Danasan Jerndråber (1 mg jern/dråbe), Danasan. Vitamin D Vitamin D-mangel hos spædbørn kan resultere i rakitis med knogledeformiteter, retarderet længdevækst og forsinket motorisk udvikling. Herhjemme ses det primært hos børn med anden etnisk baggrund end dansk, der ikke har fået tilskud. Indholdet af vitamin D i modermælk afhænger af moderens vitamin D-status, og niveauet er betydeligt lavere end i modermælkserstatning med tilsat vitamin D. Da der ved korrekt anvendelse ikke er risiko for overdosering, tilråder man...)

TNF-hæmmere (immunsupprimerende midler) (...mane og kimære monoklonale antistoffer. Rekombinant humaniseret Fab-fragment af antistof rettet mod TNF, som er pegyleret for at forlænge halveringstiden. Fc-fusionsprotein sammensat af TNF-receptor og Fc-delen af human...)

Opioider (analgetika) (...mange forskellige kilder, og deres store variationsbredde understreger, at der ikke findes en medikamentel standardbehandling. Individuel titrering er uomgængeligt nødvendig. 'Ultrarapid metabolizers' og 'poor metabolizers' Metaboliseringen af de fleste opioider reguleres af cytochrom P450-enzymer, hvoraf de vigtigste er CYP3A4 og CYP2D6. Duplikationer af CYP2D6 genet leder til en højere aktivitet. Jo flere duplikationer, jo højere aktivitet. Dette kan resultere i øget omdannelse af codein til morfin. Omtrent 7-9 % af den kaukasiske befolkning har variationer i CYP2D6 genet som koder for ingen- eller nedsat aktivitet af CYP2D6 (se personlig medicin ). Tramadol et produg der omdannes til den aktive metabolit via CYP2D6. Patienter med nedsat eller manglende aktivitet af CYP2D6, vil have reduceret- eller man...)

Inhalationssystemer (...manex® Twisthaler® Vertical-Haler® Tiotropium/ (LAMA): Tiotropium Stada Zonda Tiotropium/ (LAMA): Braltus ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β2-agonister LAMA = Langtidsvirkende antikolinergika SABA = Korttidsvirkende β2-agonister SAMA = Korttidsvirkende antikolinergika Tabellen senest opdateret mandag den 11. maj 2026. Tabel 2: Inhalationsspray (for nærmere instruktioner i anvendelse se: Inhalationsspray ) Device (med eksempler) LABA, SABA LAMA, SAMA ICS LABA/LAMA ICS/LABA ICS/LABA/LAMA Aerosphere Formoterol/ glycopyrronium Bevespi Aerosphere Budesonid/ formoterol/ glycopyrronium: Trixeo Aerosphere Autohaler Salbutamol/(SABA): Airomir® Beclometason: AeroBec® Flutiformspray Fluticason/ formoterol: Flutiform Respimat Olodaterol/(LABA): Striverdi® Respimat® Tiotropium/ (LAMA): Spiriva® Olodaterol/ tiotropium: Spiolto® Respimat® Salamolspray Salbutamol/(SABA): Salamol Standardspray Salbutamol/(SABA): Airomir® Ventoline® Salmeterol/(LABA): Salmeterol 2care4 Serevent® Fluticason: Flixotide® Fluticasonpropionat Nordic Prime Icsori Fluticason/ salmeterol: AirFluSal® Salmeterol/Fluticasonpropionat Cipla Seretide® Standardspray med opløsning Formoterol/(LABA): Atimos Ipratropium/ (SAMA): Atrovent® Beclometason: AeroBec® Beclometasondipropionat Carefarm Ciclesonid: Alvesco® Ciclesonide Orifarm Ciclesonide Sandoz Beclometason/ formoterol: Ambofoz® Befoair® Forobec® Innovair® Laberon® Pumunix Beclometason/ formoterol/ glycopyrronium: Trimbow Symbicortspray Budesonid/ formoterol: Symbicort® ICS = Glukokortikoider til inhalation LABA = Langtidsvirkende β2-agonister LAMA = Langtidsvirkende antikolinergika SABA = Korttidsvirkende β2-agonister SAMA = Korttidsvirkende antikolinergika Tabellen senest opdateret mandag den 30. juni 2025. Tabel 3: Fordele og ulemper ved forskellige inhalationssystemer Type Fordele Ulemper Anvendelse Inhalationsspray * Billig, lille, kan rumme mange doser, kræver ingen vedligeholdelse. Kan være svær at bruge. Relativ stor deponering i mund og svælg. Ikke tæller på alle inhalatorer. Indeholder klimaskadelige HFC-gasser. Patienter med god inhalationsteknik ** Patienter der ikke kan anvende andre typer inhalationssystem (fx ved behov for spacer). Soft mist inhaler Respimat® (inhalationsvæske) Lettere at bruge end vanlig spray, da aerosolskyen kommer langsomt ud, hvorved der er god tid til inhalation. Høj lungedeponering. Kræver ingen vedligeholdelse. Har dosisindikator. Findes kun til få typer medicin. Kræver indsættelse af patron med medicin, før inhalatoren kan tages i brug. Kan bruges af de fleste KOL-patienter. Pulverinhalator Generelt lettere at bruge end spray. Lille. Mange modeller har dosistæller. Kræver ingen vedligeholdelse. Indeholder ikke klimaskadelige HFC-gasser. Enkelte patienter med svær KOL kan have svært ved at generere tilstrækkelig inhalationsflow (især ved akut eksacerbation). Inhalatorer med kapsler, som skal placeres i apparatet, kræver fingerfærdighed. Kan bruges af de fleste patienter. Inhalationsspray med åndingsbeholdere (spacer) Mindre deponering i mund og svælg, som især har betydning ved højdosis inhalationssteroid. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen, hvorved lungedeponering er høj og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver nogen vedligeholdelse (priming, vask). Fylder en del. Enkelte spacere kan kun anvendes med bestemte inhalationsspray. Højdosis inhalationssteroid. Patienter, som har svært ved at bruge inhalationsspray eller pulverinhalator, fx patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat Inhalationen kræver ganske lidt kooperation. Der anvendes tidal-ånding under inhalationen og der kræves ikke højt inspiratorisk flow. Kræver en del vedligeholdelse. Fylder meget. Kræver strøm eller batteri. Ikke mere effektiv end inhalationsspray med åndingsbeholder eller pulverinhalator, hvis disse kan anvendes. Der gives som regel meget store doser med risiko for bivirkninger og ved anvendelse af ansigtsmaske kan der komme irritation på huden. Akut behandling på sygehus, hvor der er behov for store doser af bronkodilatator. Behandling af patienter med meget svær KOL, hvor akut åndenød kan udløse så stor angst, at andre inhalationssystemer ikke kan anvendes. * Spray med ekstra fine partikler (fx HFA beclometasondipropionatspray, ciclesonidspray samt spray med kombinationen beclometasondipropionat/formoterol) har en 2-3 gange så stor lungedeponering som de øvrige inhalationsspray. ** Selvudløsende inhalationssprays kræver ikke samme koordinering som andre devices. Inhalation er den foretrukne behandlingsform ved astma og KOL og der er udviklet en lang række inhalationssystemer til at optimere behandlingen, se tabel 1. Når man taler om et inhalationssystems effektivitet, fokuseres der på, hvor stor en del af den afmålte dosis der deponeres i de nedre luftveje (4887) . En inhalationsspray kan udvides med en spacer (åndingsbeholder), hvilket stiller færre krav til patientens koordinationsevner og øger lungedeponeringen (især relevant ved svær KOL og til børn op til ca. 4 år). Forstøverapparater anvendes hovedsageligt til administration af store doser bronkodilatatorer ved akutte eksacerbationer af astma og KOL. Forstøverapparat til inhalationsvæske kræver mindst kooperation af patienten og kan benyttes af patienter med lavt inspiratorisk flow. Forstøverapparat tillader, at dårlige patienter kan inhalere uden opsyn af plejepersonale. Da apparaterne er besværlige at transportere, kræver en del oplæring med hensyn til påfyldning af medicin og vedligeholdelse samt medfører en tidskrævende administration af medicinen, er det kun sjældent rationelt at benytte dem hjemme hos patienten, og ordination bør foregå i specialafdeling. Baggrunden for at ordinere inhalationsapparat er ofte meget svært nedsat lungefunktion og man...)

Glukokortikoider til inhalation (...aundersøgelser. I øvrigt kan henvises til: 2022 GINA Report, Global Strategy for Asthma Management and Prevention og RADS, Astma hos børn - baggrundsnotat, 2015 . Lægemiddel Lav d...)

Targeterede behandlinger med små molekyler (...Mange af de signalveje, der påvirkes af targeterede behandlinger, er essentielle cellulære processer i normale celler, og derfor kan der også være ganske betydelige og potentielt alvorlige bivirkninger. Siden introduktionen af den første tyrosinkinasehæmmer i 2001 har udviklingen af targeterede kræftlægemidler været betydelig, og der er man...)

Androgener (...mangel hos mænd er den eneste dokumenterede indikation for testosteronbehandling. Effekten på symptomerne ved testosteronmangel indtræder fra få uger til flere måneder efter påbegyndelse af behandlingen, der som regel bør være livslang. Ved medfødt testisinsufficiens eller konstitutionelt betinget pubertas tarda indledes behandlingen i pubertetsalderen. Ved total mangel på testisfunktion fx ved anorki, påbegyndes pubertetsinduktion vanligvis i 12-års-alderen afhængig af faktorer som vækst, knoglealder og modningsgrad. Hos drenge med pubertas tarda, der defineres som mangel på pubertetstegn efter 14-15-års-alderen, kan pubertetsinduktion vælges. På grund af testosterons virkning på knoglernes vækstzoner bør behandlingen styres af læger med erfaring i behandling af patienter med forstyrrelser i pubertetsvækst og -udvikling. Ved primær testosteronmangel i voksenalderen anvendes testosteronbehandling idet behandlingsstrategi afhænger af varighed og grad af testosteronmangel. Ved sekundær (hypofysebetinget) testosteronmangel foretrækkes også initialt testosteronbehandling i puberteten. I disse tilfælde kan gonadotropinbehandling dog senere komme på tale med henblik på at stimulere testes til spermatogenese i forbindelse med behandling for infertilitet. Impotens hos man...)

Humant tetanus immunglobulin (...mant tetanus immunglobulin (TIG) Vaccinationsstatus Vaccine (VAT) Mindre risiko Stor risiko A. 2 eller 3 primær- vaccinationer Tidspunktet er inden for beskyttende interval 0 0 0 Interval for beskyttelsens varighed er overskredet 2 vacciner + + + 3 vacciner + 0 + B. 1 eller ingen vaccinationer eller man...)

Proteasom- og ubiquitin system hæmmere (... således kun behandles, såfremt et særligt svangerskabsforebyggende program overholdes. Man...)

Vitamin B₁ (thiamin) (...Thiaminmangel ved alkoholisk neuropati, Wernickes encefalopati og kardiovaskulær beri-beri. Ved vi...)

Antihistaminer (hostemidler) (...Tidligere mente man, at visse antihistaminer havde en hostestillende effekt. Imidlertid har en opgørelse af...)

Midler mod tremor (...t litteratur til afdækning af behandlingseffekter. Man kan behandle som ved generaliseret dystoni eller man kan søge at behandle tremor som ved essentiel trem...)

Triptaner (...mangler dog stadig større studier. Østrogenholdige p-piller bør så vidt muligt undgås hos patienter med migræne med aura pga. let forhøjet risiko for apopleksi. Forsigtighed bør udvises ved behandling af patienter > 65 år pga. man...)

Lubrikerende øjenmidler (...ion af en eller flere komponenter, smører tårerne ikke i tilstrækkelig grad hornhinden. Mangler fedt- eller slimkomponenter, kan en hornhinde således være udtørret, selv om patien...)

Anæstetika til inhalation (...emer. Dinitrogenoxid anvendes i stigende grad til småindgreb, der ikke er forbundet med man...)

Ganciclovir og valganciclovir (virusinfektioner) (...A-polymerasen i koncentrationer, der er lavere end de, som er nødvendige for at hæmme human...)

Midler mod hyperseksualitet (...mange år - også som monoterapi. Virkningen på serumtestosteron er dosisafhængig, og hvis der ønskes sænkning af serumtestosteron med effekt på libido og erektionsevne, skal der anvendes doser, der er væsentligt højere end den dosis, der anvendes, når man...)

Lithiumsalte (...mani og ved profylaktisk behandling startes med lav dosis, fx 1-2 tabletter dgl. Efter 1 uge bestemmes plasma-lithium, og dosis justeres til en plasmakoncentration på 0,6-0,8 mmol/l. Der er ligefrem proportionalitet mellem dosis og plasmakoncentration. Ved recidiver forøges dosis. Ved væsentlige bivirkninger nedsættes den. Tidlig iværksættelse af behandling med lithium ser ud til at bedre den profylaktiske effekt. Ved behandling af akut mani kan lithium gives i højere dosis (hyppig kontrol af plasma-lithium). Lithium gives om morgenen og ved sengetid eller som éngangsdosis ved sengetid. Éngangsdosering foretrækkes af hensyn til bedre adhærens til behandlingen. Ved gastro-intestinale gener kan dosering til spisetid evt. forsøges. Depottabletter giver mindre svingninger af plasma-lithium, men det er ikke afklaret, om dette har klinisk betydning. Det vigtigste er at holde patienten på det laveste effektive dosisniveau. Hyppigt anvendte vedligeholdelsesdoser er 24-36 mmol lithium dgl. hos patienter under 60 år og 12-24 mmol lithium dgl. hos ældre. Ved behandlingsophør bør lithiumdosis aftrappes over 3 måneder, idet pludselig seponering kan fremprovokere recidiv. Før start af lithium Risiko for sværere bivirkninger diskuteres med patienten: Nedsat evne til urinkoncentration, men risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom er lav og ifølge danske undersøgelser ikke højere end ved brug af andre stemningsstabiliserende lægemidler Hypothyroidisme hos 15-25 % (2-3 % i den generelle befolkning) Primær hyperparathyroidism: 10 % (0,1 % i den generelle befolkning) Vægtøgning: Nyere data tyder ikke, eller kun i megen beskeden grad, på vægtøgning i forbindelse med behandling med lithium (6087) Fertile kvinder: risiko for medfødte fosterskader ved behandling under graviditet. Balancen mellem effekt og bivirkninger diskuteres. Undersøgelser før start Plasma-kreatinin Plasma-calcium Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) EKG. EKG Kontakt til kardiolog overvejes ved: Kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom, anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden abnormitet. Beregn QT c -intervallet her: EKG gentages ved steady state efter nogle uger/måneder. Plasma-monitorering under behandling Plasma-kreatinin, inklusiv glomerulær filtrationsrate (GFR), og plasma-lithium kontrolleres efter en uges behandling og efter dosisøgning, derefter individuelt afpasset, fx hver 3.-6. måned. Der anbefales ekstra kontrol ved recidiv og i risikosituationer samt hyppigere kontrol under graviditet og omkring fødsel. Blodprøver til kontrol af plasma-lithium bør ikke tages før 4 dage efter start af behandling eller efter dosisændring, dog tidligere ved mistanke om forgiftning. Blodprøverne tages bedst om morgenen 11-13 timer efter seneste lithiumdosis. TSH og plasma-calcium kontrolleres minimum en gang årligt og hyppigere hvis patienten har abnorme fund eller familiær disposition til endokrinologisk lidelse. Terapeutisk plasmakoncentrationsområde Hos mange patienter opnås ønsket virkning med få eller ingen bivirkninger ved plasma-lithium på 0,6-0,8 mmol/l, hos nogle kræves dog 0,9-1,0 mmol/l for maksimal virkning. Ved akut man...)

Kolinesterasehæmmere og memantin (...mantin overvejes, herunder til behandling af adfærdsforstyrrelser (2855) . Ved kombinationsbehandling forekommer konfusion umiddelbart efter opstart af kombinationsbehandlingen signifikant hyppigere (omkring 5 %) og bør, hvis der ikke er andre årsager - lede til seponering af memantin. Hvis der optræder konfusion efter en periode med stabil kombinationsbehandling, bør dette håndteres som delir og lede til systematisk årsagsanalyse (5455) med udredning af somatisk årsag og/eller medicinbivirkninger pga. andre præparater og hvis dette ikke findes, vurdering af eventuelle uopfyldte fysiske eller eksistentielle behov. Generelt anbefales særlig opmærksomhed på risikoen for bivirkninger ved kombinationsbehandling. Vurdering af behandlingseffekt Behandlingsrespons vurderes i forhold til den forventede progression uden behandling (832) (835) (1294) . Vurdering bør primært baseres på en samtale med patient og pårørende, med en gennemgang af symptomer før og under behandling med fokus på ADL-funktion og adfærdsproblemer. Det anbefales, at der foretages fx en MMSE test og/eller ADL-vurdering, men ingen af disse kan selvstændigt afgøre, om der er effekt. I vurderingen skal indgå, om der er andre faktorer, der kan påvirke funktionen på den pågældende dag. I klinisk praksis kan det være vanskeligt at afgøre, om der opnås en stabiliserende effekt, idet patienter kan svinge i symptomintensitet fra dag til dag, og vurderingen skal gøres i forhold til en estimeret progressionsrate hos den enkelte patient. Derfor bør seponering grundet mulig man...)

Parasympatolytika (antikolinergika) (...mange eksacerbationer og nedsat lungefunktion, til trods for inhaleret kortikosteroid og inhaleret langtidsvirkende β 2 -agonist, anbefales der at tillægge tiotropium, uanset om der foreligger tegn på type2-inflammation (2518) (5407) . Langtidsvirkende antikolinergika (LAMA) - inhalationsdevices Device Styrker Antal doser Billigste DDD * Handelsnavne Kommentarer Aclidinium Genuair (pulver) 322 μg 60 9,31 Bretaris Genuair Eklira Genuair Holdbar i 3 måneder efter anbrud af folien. Inhalatoren har dosistæller. Glycopyrronium Breezhaler® (pulver) 44 μg 1 20,75 Seebri Breezhaler Tovanor Breezhaler Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Glycopyrronium Medical Valley inhalator (pulver) 44 μg 1 8,88 Glycopyrronium Medical Valley Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Tiotropium HandiHaler® (pulver) 18 μg (10 μg frigivet) 1 7,17 Spiriva® Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. MRX300-R (pulver) 18 μg (10 μg frigivet) 1 6,29 Tiogiva Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Respimat® (spray) 2,5 μg 30 10,61 Spiriva® Patronen er holdbar i 3 måneder efter anbrud. En markør angiver, hvornår inhalatoren er tom. Vertcal-Haler® (pulver) 18 μg (10 μg frigivet) 1 Tiotropium Stada Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Zonda® (pulver) 13 μg (10 μg frigivet) 1 8,10 Braltus Der skal indsættes kapsel i inhalatoren. Umeclidinium Ellipta® (pulver) 55 μg 30, 90 8,01 Incruse Ellipta® Holdbar i 6 uger efter anbrud af bakken. Inhalatoren har dosistæller. * Priserne er gældende pr. man...)

Interferoner (immunstimulerende midler) (...mange. Overordnet: hæmning af cellevækst og differentiering stimulering af monocytter og makrofager forstærkning af lymfocytters toksicitet mod målceller hæmning af virusreplikationen og af produktionen af inducérbare proteiner. Virkningerne udnyttes i behandling af virusinfektioner, maligne og autoimmune sygdomme. Interferonernes påvirkning af celler fra mange forskellige organer er baggrunden for de betydelige bivirkninger, der ses ved behandlingen, bl.a. CNS-påvirkning (depression), autoimmune man...)

Lokalbehandling af blefarospasme (... ikke kan behandles tilstrækkeligt effektivt, kan lokal spasmebehandling komme på tale. Man kan benytte lokal injektionsbehandling af botulinum-toxin, som har en langvarig virknin...)

Hæmofiltreringsvæsker (...ig indsigt og er ikke omfattet af denne generelle omtale. Den tekniske udførelse rummer mange muligheder for variationer og kan indebære forskellig praksis med samme formål og res...)

Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner (...sudvikling vil blive et problem. Ved samtidig systemisk behandling med relevante β-laktamantibiotika kan der forventes en synergistisk effekt. Ved behandling af knogle- eller ledi...)

Systemisk behandling (midler mod acne) (...man vælge at behandle i første omgang med et tetracyclin præparat i 3-6 måneder. Længerevarende behandling bør undgås grundet risiko for resistentudvikling. Ved cystisk profund acne og acne med begyndende cicatricer vil man...)

Aminosyrer (parenteral ernæring) (...mange biokemiske funktioner, herunder immunapparatet. Essentielle og non-essentielle Der er 20 forskellige aminosyrer i menneskets proteiner, heraf er 8 såkaldt essentielle, da de ikke kan syntetiseres i tilstrækkeligt omfang og dermed må tilføres fra ernæringskilder. Der er stigende evidens for, at behovet for visse non-essentielle aminosyrer ikke kan dækkes ved specifikke sygdomstilstande, og det kan understøtte anvendelse af særlige aminosyreblandinger. Nogle non-essentielle aminosyrer bliver således at betragte som essentielle ved stress-metabole tilstande, hvor plasmakoncentrationen af disse falder markant i løbet af få timer. Alle præparater indeholder essentielle og non-essentielle aminosyrer i et indbyrdes mængdeforhold, der sikrer dækning af døgnbehovet, når der tilføres 1-2 g aminosyrer/kg legemsvægt i døgnet hos voksne og 1,5-2,5 g/kg legemsvægt i døgnet hos børn. Det er vigtigt at tilføre tilstrækkeligt med non-protein energi for at sikre, at tilførte aminosyrer udnyttes optimalt og ikke oxideres mere end nødvendigt. Aminosyrebehovet er størst ved udtalt oxidativt stress (svære traumer, udbredte forbrændinger, komplicerede operationer, svære infektioner) og ved genopretning af normal ernæringstilstand hos afmagrede patienter. Sidstnævnte er forløb, der typisk strækker sig over uger til måneder. Et gunstigt indbyrdes forhold mellem den samlede mængde essentielle og non-essentielle aminosyrer er formentlig af stor betydning. Det er ikke afklaret, hvor meget behovet for de individuelle aminosyrer ændrer sig ved forskellige metaboliske tilstande, men der er studier, der peger på at behovet for visse non-essentielle aminosyrer er større ved specifikke sygdomstilstande, fx er tyrosin essentiel for patienter med nyreinsufficiens (manglende fenylalaninhydroxylaseaktivitet). Dog er der generel enighed om, at man kan ernære patienter med nyresvigt parenteralt med standardblandinger. Glutamin Metabolisk stress medfører glutaminman...)

Aftrapning af antidepressiva (...manglende compliance, kan der opstå ubehag hos op mod en 1/3 af patienterne i form af influenza-lignende symptomer, afbrudt søvn, kvalme, gangforstyrrelser og svimmelhed, paraestesier, følelse af elektriske stød, synsforstyrrelser, agitation og irritabilitet (3499) (5505) (6612) . Risikoen for disse symptomer er størst ved seponering af præparater med kort halveringstid ( paroxetin og venlafaxin ). Symptomerne opstår typisk indenfor 1-3 dage og varer som regel fra to uger til flere måndeder med en median på seks uger (6610) . Akatisi, udtrykkende sig som alvorlig uro og rastløshed, og svimmelhed, som forværres af hoveddrejning, kan være meget generende. Det er meget vigtigt at skelne mellem seponeringssymptomer og recidiv af den depression eller angsttilstand, som var grunden til behandlingen. Recidiv af depressionen vil typisk indfinde sig nogle uger senere end seponeringssymptomerne, der som nævnt kommer med det samme (3499) (5505) . Lægen bør sammen med patienten, mindst én gang årligt, sikrer sig, at behandlingen med antidepressiva stadig er velindiceret og herunder gennemgå evt. bivirkninger. Når patienten befinder sig i en rolig fase, dvs. både mht. at være i remission og hvad angår psykosociale stressorer, kan der lægges en plan for aftrapningen efter nedenstående principper. De mulige seponeringssymptomer skal gennemgås sammen med patienten, og man skal sikre sig, at patienten henvender sig, hvis forværring i tilstanden kræver dette. Op til 1/3 får seponeringssymptomer, hvilket med fordel kan afdækkes anamnestisk, da en del patienter har tidligere erfaring med seponeringssymptomer, fx hvis de tidligere er stoppet brat med behandlingen eller har glemt at tage den dagligt. Aftrapningen bør foregå over 1-3 måneder eller evt. længere i særligt vanskelige tilfælde. Ved opståen af seponeringssymptomer vender man tilbage til den sidste dosis, som ikke gav problemer, og trapper endnu langsommere ned derfra. Hvis der opstår problemer under aftrapningen, opstår disse typisk, når man seponerer præparatet helt (fx går fra 5 mg citalopram til 0). Derimod er der sjældnere ubehag i starten af aftrapningsplanen. En typisk ambulant aftrapningsplan kunne se ud som nedenstående, men det er meget vigtigt at planen tilpasses den enkelte patient og løbende modificeres, afhængigt af patientens reaktion under de enkelte trin: Halvér dosis (fx fra 40 mg citalopram) og vent en til to uger Hvis dette ikke medfører problemer, halver dosis igen til 10 mg og vent yderligere en uge eller to (- alternativt blives på samme dosis yderligere én uge) Derefter går man ned på 5 mg (ved hjælp af tabletdeler fra apoteket) Vent yderligere nogle uger og forsøg derefter seponering Er der ubehag ved forsøg på ophør med mindst mulige dosis, kan man nogle gange mindske symptomerne ved at tage denne dosis hver anden dag. Hvis der er problemer ved at seponere den sidste dosis, kan man overveje at behandle med fluoxetin 20 mg i en uge og dernæst seponere brat. Pga. dette præparats lange halveringstid vil det ofte kunne løse problemet. En anden mulighed er at fortsætte med escitalopram dråber, som kan gives i meget lave doser (evt. fortyndet i et glas vand) (6611) . Endelig skal nævnes, at ifølge vejledninger fra bl.a. hospitalsapotekerne i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, kan kapsler med venlafaxin og duloxetin åbnes og på den måde kan disse præparater gives i meget mindre doser end den mindste kapselstørrelse. Dette er dog ikke i overensstemmelse med de godkendte produktresumeer, men kan forsøges under lægelig supervision. For yderligere oplysninger se RADS baggrundsnotat om depressionsbehandling (2535) . Mere udførlig beskrivelse er samlet i Maudsley deprescribing guidelines (6222) . Mht. aftrapning under indlæggelse, kan man...)

Behandlingsvarighed (antibiotika til systemisk brug) (...mange ukomplicerede akutte infektionssygdomme er der tiltagende evidens for, at korttidsbehandling med antibiotika er lige så effektiv som længerevarende behandling (4655) . Tendensen går derfor mod korttidsbehandling for også at nedsætte risikoen for udvikling af resistente bakterier. Ofte vil antibiotikabehandling kunne seponeres, når patienten er klinisk rask, men der er vigtige undtagelser, se nedenfor (3071) . Akutte, ukomplicerede urinvejsinfektioner anbefales 3 dages antibiotikabehandling. Akut tonsillitis og akut rhinosinuitis hos voksne anbefales 5 dages antibiotikabehandling, hos børn 7 dage. Akut eksacerbation i kronisk obstruktiv lungesygdom anbefales 5 dages antibiotikabehandling og pneumoni anbefales 5-7 dages antibiotikabehandling. I nogle situationer er en kortvarig antibiotikabehandling, fx i 3 dage tilstrækkelig, hvis primærfokus kan elimineres, fx ved at fjerne et kontamineret intravenøst kateter med lavvirulente bakterier som E. faecium og koagulasenegative stafylokokker. Ved infektioner med abscesdannelse og infektioner i præformerede hulrum bør der behandles, indtil de fokale læsioner er veldrænerede eller organiseres og evt. absorberes. Dette gælder fx ved osteomyelitis, endocarditis, lungeabsces, pleuraempyem og sepsis med abscesdannelse i indre organer. I disse tilfælde bør der behandles med antibiotika i 4-8 uger. Ved kroniske infektioner skal man som hovedregel behandle med antibiotika i flere måneder - kronisk osteomyelitis behandles i mindst 3 måneder efter relevant kirurgi og tuberkulose i minimum 6 måneder. Ved infektioner omkring fremmedlegemer som osteosyntesemateriale, ledproteser, hjerteklapproteser og perman...)

Keratolytika og vortemidler (...Verruca vulgaris er betegnelsen for hånd- og fodvorter og skyldes infektion med human papillomavirus. Primær behandling af almindelige vorter er påsmøring 1 gang dgl. med et...)

Vitamin A (...mangel viser sig ved natteblindhed, xeroftalmi (øjentørsot) og øget tendens til infektioner. Findes især i animalske produkter som lever, æg, mejeriprodukter og fisk. Vitamin A-mangel er udbredt i udviklingslande, hvorfor særlig opmærksomhed bør iagttages hos flygtninge, hvor mangel hyppigt forekommer i forbindelse med diarré-sygdomme. Desuden kan mangel på A-vitamin opstå hos tarmopererede, herunder opererede for fedme. Hyppighederne kendes ikke, men mangel bør mistænkes hos patienter med relevante symptomer efter fx gastric-bypass for fedme. Der er endnu ikke dokumentation for graden af man...)

Vitamin C (ascorbinsyre) (...g kost ses undertiden hypertyrosinæmi. Er formentlig nødvendig for sårheling. Vitamin C-mangel kan medføre skørbug. Hos børn, især i 6-12-måneders-alderen, er de karakteristiske s...)

Vitamin D og analoger (...mangeltilstand pga. utilstrækkelig absorption, men kan bedre tilstanden. Vitamin D skal omdannes til aktive metabolitter, før det kan udøve sin virkning. I leveren hydroxyleres vitaminet til 25-hydroxycalciferol, og i nyren sker yderligere en hydroxylering i enten 1-stilling (alfacalcidol) eller 24-stilling. Ved nedsat koncentration af calcium eller fosfat øges dannelsen af de aktive D-vitamin metabolitter, som påvirker receptorer i tyndtarm, nyrer og knoglevæv. Vitamin D-status Vitamin D-status bestemmes ved at måle koncentrationen i plasma af 25-hydroxycalciferol (langt den største del af organismens indhold findes dog intracellulært). Det optimale niveau er ukendt, men Sundhedsstyrelsen (6211) anbefaler en koncentration på > 50 nanomol/l. Hos patienter med osteoporose og nyreinsufficiens er det anbefalede niveau dog noget højere, > 75 nanomol/l. Ved koncentrationer 200 nanomol/l kan der udløses toksiske reaktioner. En større dansk undersøgelse har vist suboptimal koncentration af 25-hydroxyvitamin D (< 50 nanomol/l) hos godt halvdelen af den voksne raske befolkning (dvs. uden symptomer på mangel) (1813) . Indikationer for bestemmelse af vitamin D-status I langt de fleste tilfælde er D-vitaminstatus under 50 nanomol/l asymptomatisk. Symptomer på D-vitaminmangel ses kun ved langvarig D-vitaminmangel (og oftest først ved 25-OH-D 10-12 nanomol/l), som blandt andet er karakteriseret ved gener fra muskler og led samt træthed. Man tilråder således, at måling af vitamin D bør forbeholdes personer i risiko for svær vitamin D-mangel samt patienter med øget risiko for fald og frakturer, nyresygdom, malabsorption eller leversygdom. Det kan anbefales at måle 25-hydroxycalciferol og PTH hos nævnte risikogrupper, herunder specielt hos ældre. Specielt ved forhøjet p-PTH bør behandling iværksættes. Personer med en almindelig sund livsstil med moderat sol om sommeren, almindelig sund kost med fiskeindtag og eventuelt en vitamintablet har meget lille sandsynlighed for at få symptomgivende D-vitaminmangel og skal derfor heller ikke rutinemæssigt have målt D-vitamin ifølge Sundhedsstyrelsen (6211) . Træthed er ikke i sig selv en indikation for måling af vitamin D. Meget tyder på, at tildækket hud og pigmenteret hud er selvstændige risikofaktorer. Virkning af vitamin D Vitamin D er nødvendigt for normal knoglemineraldannelse og spiller en vigtig rolle i reguleringen af calciumkoncentrationen i blodet. Vitamin D øger den intestinale absorption og den renale reabsorption af calcium og fosfat. Vitamin D fører til en parathyroidea-afhængig mobilisering af calcium i knoglevævet. Vitamin D-receptorer er vidt udbredt i kroppens væv, hvorfor 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH) 2 D) må formodes at have en mere generel effekt i kroppen. Undersøgelser har blandt andet vist, at 1,25(OH) 2 D hæmmer proliferation og stimulerer differentiering af mange celletyper. Der er desuden effekter på muskelfunktion. Det er vist, at D-vitamin i kombination med calcium kan nedsætte mortaliteten, særligt hvis 25-hydroxycalciferol ligger under 50 nanomol/l (2324) , samt desuden nedsætte risikoen for frakturer særligt hos ældre på institution (2325) . Der er også en mulig sammenhæng mellem nedsat D-vitamin i blodet og risikoen for hjerte-kar-sygdom (2326) . Følger af vitamin D-mangel Mangel på vitamin D kan medføre rakitis hos børn og osteomalaci hos voksne. Karakteristisk er specifikke knogleforandringer, øgede alkaliske fosfataser i serum, hypofosfatæmi og noget sjældnere hypocalcæmi samt forhøjet parathyroideahormon. Man...)

Vitaminer (...mangeltilstande kan forekomme ved utilstrækkelig indtagelse (sygdom, ensidig kost), nedsat intestinal absorption (kronisk diarré, steatoré), nedsat udnyttelse (kroniske lever- og nyresygdomme), øget behov (hyperkatabolisme) og ved en kombination af disse faktorer. Anbefalede daglige vitaminindtag Tabellen angiver det anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag samt de nedre og øvre grænser for vitaminer for raske voksne i henhold til anbefalingerne fra Nordisk Råd (2318) . Den anbefalede indtagelse er højere end behovet, fordi der er indbygget en sikkerhedsfaktor. Længere tids indtagelse under den nedre eller over den øvre grænse øger risikoen for henholdsvis mangelsymptomer og toksiske virkninger. Tabel 1. Oversigt over det daglige anbefalede indtag og de nedre og øvre grænser for indtagelse af vitaminer for raske voksne Vitamin Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Vitamin A * Kvinder : 700 mikrogram Gravide : 750 mikrogram Ammende : 1.400 mikrogram Mænd : 800 mikrogram Børn 7-10 år : 450 mikrogram Børn 4-6 år : 350 mikrogram Børn 1-3 år: 300 mikrogram Kvinder : 540 mikrogram Mænd : 630 mikrogram Voksne : 3.000 mikrogram Vitamin D 75 år : 20 mikrogram 7,5 mikrogram 100 mikrogram Vitamin E Kvinder : 10 mg Mænd : 11 mg Kvinder : 8 mg Mænd : 9 mg 300 mg Vitamin K Kvinder : 65 mikrogram Mænd : 75 mikrogram Kvinder : 50 mikrogram Mænd : 60 mikrogram Ukendt Thiamin Kvinder : 0,9 mg Mænd : 1,1 mg Kvinder : 0,65 mg Mænd : 0,75 mg Ukendt Riboflavin 1,6 mg 1,3 mg Ukendt Niacin Kvinder : 14 mg Mænd : 18 mg Kvinder : 12 mg Mænd : 15 mg Nicotinamid: 900 mg Nicotinsyre: 10 mg Pyridoxin (vitamin B 6 ) Kvinder : 1,6 mg Mænd : 1,8 mg Kvinder : 1,3 mg Mænd : 1,5 mg 12 mg Folat 330 mikrogram 250 mikrogram 1.000 mikrogram B12-vitamin 4,0 mikrogram 3,2 mikrogram Ukendt Vitamin C Kvinder : 95 mg Mænd : 110 mg Kvinder : 75 mg Mænd : 90 mg Ukendt * I NNR angives tallene som RE = retinolækvivalenter Patienter med kroniske sygdomme kan meget vel have vitaminman...)

Methylthionin (methylenblåt) (...mlede indgift bør ikke overstige 5-7 mg/kg. Hvis der ikke er effekt efter 2. dosis, kan man...)

Kapillærstabiliserende midler (VAD) (...Management of chronic venous disorders of the lower limbs. Guidelines According to Scientific Evidence. Part I . Ved tilstande, hvor et øget tryk og et inflammatorisk moment indgår i patogenesen, er anvendelse af veno active drugs (VAD) beskrevet at reducere den forøgede kapillærpermeabilitet og -filtration, men der er man...)

Midler mod corneaætsninger (...Man sørger for, at der også skylles i øvre og nedre fornix. Hvis patienten bærer kontaktlinse, skal denne straks fjernes. Ved syre- eller baseætsning vil fortynding med de rigelige vandmængder hurtigt bringe pH inden for tolerable værdier (pH 5-9). Stærk baseætsning er ofte alvorligere end syreætsninger, og ophør af skylning ved baseætsning bør derfor konfereres med specialist. Kalkætsning. Kalk er stærkt basisk. Først fjernes kalkpartikler med tør vatpind. Herefter skylles som beskrevet ovenfor. Derefter kan der behandles med dinatriumedetat (EDTA), som binder de ikke-fjernede calciumioner. Der dryppes hyppigt, mens patienten transporteres til specialist. Desuden findes et middel til implantation ved alvorlig limbal stamcelleman...)

Søgeresultater, Om medicin:

Skrøbelige og ældre (...manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for man...)

Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) (...manifestationer og/eller symptomer sammenholdt med positive parakliniske testresultater. Mundslimhindeskrab med efterfølgende PAS-farvning er for tiden bedste parakliniske test til vurdering af svampeinfektion i mundslimhinde, hvor patolog vurderer forekomst af Candidahyfer og blastosporer (2781) . Fasekontrast mikroskopi og dyrkning er også diagnostiske muligheder, men det er vigtigt, at kunne skelne mellem Candida -bærerstatus og Candida -infektion. Pseudomembranøs candidose kan diagnosticeres ud fra sit kliniske udseende, mens erytematøs og hyperplastisk candidose ikke kan skelnes med sikkerhed fra kliniske manifestationer af andre mundslimhindelidelser, fx bakteriel dysbiose, erytematøs oral lichen planus og leukoplaki. En grundig anamnese er nødvendig, da det er vigtigt at identificere prædisponerende faktorer for oral candidose, da intervention på disse har betydning for behandlingssucces. Dårlig mund- og protesehygiejne samt rygning er hyppige lokalt prædisponerende faktorer, der kræver ændring af patientens adfærd. Alvorlige generelle prædisponerende faktorer, der er vigtige at identificere, er forstyrrelser i immunforsvaret (fx HIV og leukæmi) samt mangeltilstande (vitamin- og mikronæringsstofsmangel). Dette vil ofte kræve samarbejde med patientens læge. Nylig antibiotikabehandling er ofte årsag til akut oral candidose (2781) . Patienter i, eller som har været i, anti-cancerbehandling kan have akutte og kroniske orale problemer, herunder oral candidose. Organisationen The Multinational Association of Supportive Care in Cancer (MASCC) har udarbejdet mundplejevejledninger til patienter i kemoterapi eller stråleterapi på 20 forskellige sprog, herunder dansk, som kan downloades på organisationens hjemmeside . Præparatvalg Lokalbehandling er førstevalg til behandling af oral candidose eller cheilitis angularis (rhagader), men der kan være problemer med compliance pga. den hyppige dosering (3-4 x dgl.) og den lange behandlingsperiode af kroniske infektioner (4-6 uger) (2781) . Nystatin 100.000 IE sukkerfrit , er førstevalgspræparat, hvor der er risiko for interaktion med patientens daglige medicin. Nystatin passerer uomdannet gennem mave-tarm-kanalen og har ingen kendte interaktioner med andre lægemidler. Sukkerholdigt nystatin øger risikoen for caries hos betandede patienter, da præparatet skal doseres 4 x dgl. i op til 4-6 uger. Creme anvendes til behandling af cheilitis angularis: clotrimazol creme 1 % eller miconazol 2 %. Fluconazol 50-100 mg er systemisk behandling og doseres 1 x dgl., og derfor nemt for patient eller hjælpepersonale at administrere. Fluconazol fås som kapsler og som oral suspension/mikstur (højt sukker indhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml), til patienter med synkeproblemer. Effekten ved lokalbehandlingen er umiddelbart ligeværdig med systemisk behandling. Behandlingsvejledning Akutte infektioner behandles i 1-2 uger - typisk hvor akut udløsende faktor kan identificeres og er indtruffet kort forinden. Kroniske infektioner behandles ved lokalbehandling i 4-6 uger og systemisk behandling i 2-3 uger. Dosering af de forskellige præparater fremgår af præparatbeskrivelserne. Det er vigtigt at doseringsvejledningen følges. Ikke alle Candidaarter er følsomme for azol-holdige præparater (fx fluconazol, miconazol), og selektion skal sammen med resistensudvikling overvejes ved manglende behandlingssucces. Fluconazol 1x 150 mg/uge som profylakse ved hyppigt recidiverende oral candidose - dog bør der jævnligt undersøges for evt. (iatrogen) selektion af azol-insensitive Candidaarter . Iatrogen selektion kan minimeres ved skift mellem behandlingsregimer, fx nystatinbehandling ved recidiv efter behandlingsperiode med azol-præparat. Resultatet af antimykotisk behandling bør altid vurderes efter endt behandling. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn 28 dage -11 år Fluconazol: Initaldosis 6 mg/kg. Efterfølgende dosis: 3 mg/kg én gang dagligt p.o. Findes også som mikstur (højt sukkerindhold, indeholder 580 mg sakkarose/ml). Til børn bør en maksimaldosis på 400 mg dagligt ikke overskrides, hvilket er langt over den dosis, der anbefales til voksne ved oral candidose, hvor daglig dosis er 50-100 mg. Unge 12-17 år Ud fra patientens vægt og udvikling må det vurderes om voksen- eller barnedosering er mest hensigtsmæssig. Store patienter og patienter med overvægt Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige ved systemisk behandling: Fluconazol: dosering beregnes ud fra idealvægten for patientens højde + 50 % af resten af patientens vægt ved overvægt (5058) . Se Personer med svær overvægt og Vejledning i brug af antibiotika . Forsigtighed Der kan være patienter med særlige sygdomme, fx hjertesvigt, lever- og nyresygdom, hvor man...)

Antiresorptiv behandling (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Manglende heling efter ekstraktion (> 4 uger). Mobile tænder uden umiddelbar årsag. Fistel - intraoral eller ekstraoral. Mølædt knogle på røntgenbilleder. Det estimeres, at der ikke er blottet knogle ved 25 % af MRONJ-tilfældene. Ved mistanke om eller tegn på MRONJ skal patienten henvises til Tand-, Mund-, og Kæbekirurgiskafdeling på sygehus. Se endvidere: Forebyggelse af osteonekrose i kæberne, Styrelsen for Patientsikkerhed . Særlige forhold før behandling Patienter i høj-dosis antiresorptivbehandling har allerede efter ca. 3 måneders behandling øget risiko for MRONJ. Patienter i lav-dosis antiresorptivbehandling har efter 3 års behandling en stigende risiko for MRONJ. Således har ostoporosepatienter i lav-dosisbehandling i > 4 år antagelig højere, men endnu ukendt, risiko for MRONJ (5655) . Patienten bør konsultere tandlægen regelmæssigt for forebyggelse og tidlig behandling af oral sygdom. Oftest er der behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt) (5657) . Særlige forhold under behandling Informer om risiko for MRONJ (5657) . Opmærksomhed på symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) . Forebyg oral sygdom - infektion (apikalt og marginalt) er årsag til MRONJ ifm. tandekstraktion. Undgå dårlig protesefunktion, idet traumatisk betingende ulcerationer disponerer for MRONJ. Oprethold god mundhygiejne - løbende kontrol og re-instruktion. Oprethold god oral sundhed - dokumentér i journalen. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger, da traumatisering disponerer for MRONJ. Patienter i lavdosisbehandling 4 år eller høj-dosisbehandling: Der foretrækkes endodontisk behandling frem for tandekstraktion (5658) . Patienter i højdosisbehandling: Undlad tandekstraktioner og anden nødvendig oral kirurgi - henvis til kæbekirurgisk afdeling (5656) . Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter i knoglestyrkende behandling er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse, se Mukomimetika . Hjælp med at opretholde motivationen - det er oftest livslang forebyggelse. Særlige forhold ved lægemiddelordination Tjek for lægemiddelinteraktion med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Tjek om der er særlige forhold, såfremt patienten har nedsat organfunktion, der kan påvirke lægemiddelnedbrydning. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopæls region. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilskud, fx højfluoridtandpasta til patienter, der har nedsat spytsekretion som følge af kræftbehandling. Se Vejl. kriterier for enkelttilskud . Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling som patienten er tilknyttet (ud fra dennes privatadresse) ved mistanke om MRONJ (se symptomer og kliniske tegn på MRONJ (5655) ). Antiresorptivbehandling omfatter bl.a. behandling med bisfosfonater (alendronat, zolendronsyre, ibandronsyre, risedronat), biologiske antiresorptiv lægemidler (bl.a. denosumab) og målrettet (monotargeted) behandling (bl.a. tyrosin-kinase-hæmmere). Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Candida vaginitis (... initiering af systemisk behandling. Symptomerne på vaginal candidiasis er uspecifikke. Mange infektiøse og ikke-infektiøse faktorer kan fremkalde identiske symptomer. Positiv dia...)

Meningitis (akut bakteriel) (...raindiceret, da den terapeutiske gevinst, i forhold til alternative regimer uden β-laktamantibiotika, overstiger risikoen for anafylaksi. Dette gælder også i tilfælde af IgE-medie...)

Infusionspumper og patientsikkerhed (...man mellem to typer infusionspumper: Sprøjtepumper og volumetriske infusionspumper . Herudover benyttes en række mindre pumper til fokuseret smertebehandling, og forhold vedr. disse pumper er ikke medtaget i her. Fejl med anvendelsen af pumper Brugen af infusionspumper er forbundet med en række patientsikkerhedsmæssige udfordringer, og forekomsten af fejl er hyppig. De kliniske konsekvenser for patienterne afhænger af typen af medikament som indgives over pumpen. Ofte er der tale om særdeles potente lægemidler med snævert terapeutisk indeks, hvor både ophør med eller øgning i indgift kan få pludselige og fatale konsekvenser. I et standardiseret enkelt blindet observations studie fra 2003 (2516) , hvor man sammenlignede 426 konkrete pumpeindstillinger med de bagved liggende ordinationer, fandt man i alt 389 fejl (67 %). Fejlene fordelte sig i følgende kategorier: Manglende eller mangelfuld markering af den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man...)

Børn (...en. Børn over 12 år: Normal voksendosis justeret for vægt. Vægtjusteret børnedosis: Der mangler præcis viden om betydning af svær overvægt blandt børn og farmakokinetik og farmako...)

Elimination og cytokrom P450-systemet (...Mangler i leveren hos 3 % af europæisk oprindelse, hos 10 % af vestgrønlændere og hos 20 % af asiatisk oprindelse (langsomme omdannere). Adskillige inaktiverende mutationer i CYP2C19-genet. Genotypning af langsomme omdannere er mulig. CYP2D6 Antiarytmika: Flecainid Mexiletin Propafenon Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Haloperidol Perphenazindecanoat Risperidon Zuclopenthixol β-Blokkere: Atenolol Carvedilol Metoprolol Propranolol Timolol TCA: Amitriptylin Clomipramin Imipramin Maprotilinhydrochlorid Nortriptylin Opioider: Codein Dextromethorphan Oxycodon Tramadol SNRI: Duloxetin Venlafaxin SSRI: Fluoxetin * Fluvoxamin Paroxetin * Diverse: Atomoxetin Carvedilol Donepezil Eliglustat Metoclopramid Mianserin Mirtazapin Nebivolol Ondansetron Palonosetron Ponatinib Pomalidomid Promethazin Tamoxifen Tetrabenazin Tolterodin Abirateron Amiodaron Bupropion Celecoxib Cinacalcet Citalopram Clobazam Clomipramin Diphenhydramin Duloxetin Escitalopram Fluoxetin Hydroxychloroquin Methadon Panobinostat Paroxetin Promethazin Ritonavir Sertralin Terbinafin (oral) Vemurafenib Genetisk polymorfisme (spartein/debrisoquintypen). Mangler i leveren hos 7-8 % af europæisk oprindelse og hos 1-2 % af afrikansk eller asiatisk oprindelse (langsomme omdannere) pga. multiple inaktiverende mutationer i CYP2D6-genet. Genotypning af hurtige og langsomme omdannere er mulig. Ca. 1 % er ultrahurtige omdannere pga. duplikationer i CYP2D6-genet. CYP2E1 Udgør ca. 5 % af cytokrom P450-indholdet i leveren. Chlorzoxazon Isofluran Methoxyfluran Paracetamol Sevofluran Theophyllin Disulfiram Ethanol Isoniazid CYP3A4 Udgør ca. 25 % af det totale P450-indhold i leveren. Antineoplastiske midler: Abemaciclib Acalabrutinib Alectinib Axitinib Bosutinib Brigatinib Ceritinib * Crizotinib Dabrafenib Dasatinib Docetaxel Everolimus Ibrutinib Imatinib Irinotecan Neratinib Olaparib Osimertinib Palbociclib Panobinostat Ponatinib Regorafenib Ribociclib * Ruxolitinib Sonidegib Sotorasib Sunitinib Tamoxifen Vandetanib Vemurafenib Venetoclax Vinblastin Vincristin Antiemetika: Aprepitant Netupitant Ondansetron Antipsykotika: Aripiprazol Brexpiprazol Cariprazin Haloperidol Pimozid Quetiapin Ziprasidon Benzodiazepiner: Alprazolam Clobazam Diazepam Midazolam Triazolam Calciumantagonister: Amlodipin Diltiazem Felodipin Lercanidipin Nifedipin Verapamil DOAK: Apixaban Rivaroxaban Glukokortikoider: Deflazacort Dexamethason Hydrocortison Prednisolon Prednison Immunsuppressiva: Ciclosporin Sirolimus Tacrolimus Tofacitinib Proteasehæmmere: Atazanavir Elbasvir Lopinavir Nevirapin Ritonavir * Andre antivirale midler: Dolutegravir Letermovir Nevirapin Nirmatrelvir Rilpivirin Velpatasvir PDE-5-hæmmere: Avanafil Sildenafil Tadalafil Vardenafil Statiner: Atorvastatin Simvastatin Diverse: Abirateron Alfentanil Avatrombopag Bosentan Buspiron Carbamazepin Clarithromycin * Colchicin Dapson Donepezil Domperidon Eplerenon Erythromycin Estradiol Fentanyl Finasterid Isavuconazol Ivabradin Ivacaftor Linagliptin Macitentan Methadon Mirtazapin Naldemedin Naloxon Omeprazol Oxycodon Progesteron Quinin Roflumilast Ropivacain Testosteron Ticagrelor Tolvaptan Voriconazol * Zolpidem Zopiclon Amlodipin Aprepitant Atomoxetin Ceritinib Ciprofloxacin Clarithromycin Crizotinib Diltiazem Entrectinib Erythromycin Esomeprazol Fluconazol Grapefrugt og pomelo Idelalisib Imatinib Itraconazol Ivacaftor Ketoconazol Letermovir Mifepriston Netupitant Omeprazol Ribociclib Ritonavir Rucaparib Tucatinib Verapamil Voriconazol Betamethason Brigatinib Carbamazepin Clobazam Dabrafenib Dexamethason Efavirenz Enzalutamid Eslicarbazepin Fosphenytoin Lorlatinib Methylprednisolon Modafinil Nevirapin Oxcarbazepin Phenobarbital Perikon Prednisolon Prednison Rifabutin Rifampicin Sotorasib Telotristat Vemurafenib Ingen klinisk relevante genvariationer. Substrater mærket med * er samtidig meget effektive eller potente hæmmere af det CYP-enzym, de nedbrydes af. Kraftige inhibitorer eller induktorer er vist med kursiv. Det enkelte CYP-enzym er i stand til at oxidere et meget stort antal lægemidler (tabel 2). Det har vist sig, at mange lægemidler ved terapeutiske koncentrationer hovedsageligt elimineres af et bestemt enzym, hvis funktionelle karakteristika derfor bliver hovedansvarlig for inter- såvel som intraindividuelle variationer i lægemidlets eliminationskinetik. Kendskab til et lægemiddels enzymspecifikke metabolisme kan danne grundlag for en rationel forudsigelse af farmakokinetiske interaktioner. Hæmning af metabolismen Lægemiddelmetabolismen kan hæmmes ved: reduceret levergennemblødningen hindring af substratets adgang til de lægemiddelmetaboliserende enzymer hæmning af enzymernes funktion kompetitiv enzymhæmning se endvidere tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Metaboliseringen af højclearance lægemidler afhænger af blodgennemstrømningen gennem leveren. Derfor falder fx lidocains clearance ved samtidig behandling med propranolol og andre β-blokkere , som nedsætter levergennemblødningen. Ved samtidig indgift af to lægemiddelstoffer, som begge metaboliseres af det samme enzym, vil der opstå kompetitiv hæmning og dermed mulighed for en farmakokinetisk interaktion. Man kan dog ikke med sikkerhed regne med en interaktion, førend denne er dokumenteret in vivo med samtidig indgift af de to lægemidler i terapeutisk relevante doser. CYP2D6 er hovedansvarlig for eliminationen af en lang række lægemidler: tricykliske antidepressiva , visse antipsykotika ( haloperidol , perphenazin og zuclopenthixol ), visse β-blokkere (bl.a. metoprolol ) og visse antiarytmika ( flecainid , propafenon ). Funktionen af CYP2D6 udviser genetisk polymorfi (spartein/debrisoquin-typen), idet ca. 7 % af den danske befolkning som følge af en autosomal recessiv defekt mangler dette enzym. Disse individer betegnes som langsomme omdannere (slow metabolizers). Total clearance af lægemidler hos langsomme omdannere er i gennemsnit 2-5 gange lavere end hos hurtige omdannere. På tilsvarende måde kendes enzymspecifikke interaktioner, som vedrører andre P450-enzymer. Enzymet CYP1A2, som oxiderer bl.a. imipramin , clozapin , theophyllin og caffein , hæmmes meget potent af fluvoxamin . Ketoconazol hæmmer flere P450-enzymer, men særligt CYP3A4, som er et af leverens vigtigste lægemiddeloxiderende enzymer. En lang række lægemidler mod HIV er både substrater for og hæmmere af såvel P-glykoprotein som CYP3A4. Dette giver anledning til et stort antal klinisk betydningsfulde interaktioner, idet behandlingen altid består af kombinationer af flere lægemidler. Øgning af metabolismen En række lægemidler stimulerer lægemiddelmetabolismen ved at øge mængden af lægemiddelmetaboliserende enzymer, såkaldt induktion. Induktion er mere udtalt for P450-enzymer end for fase II-enzymer. Induktion udviser en vis enzymspecificitet, idet phenobarbital (og formentlig phenytoin , carbamazepin m.fl.) inducerer to specifikke enzymer, ethanol inducerer et andet enzym, mens glukokortikoider og rifampicin inducerer et helt tredje enzym. De fleste induktorer inducerer dog mere end et P450-enzym. Ved behandling med et inducerende lægemiddel bør induktion forventes, og effekten udviser ofte betydelige interindividuelle forskelle. Det kan være nødvendigt at kontrollere plasmakoncentrationen af det primære lægemiddel. En række induktorer, specielt rifampicin , inducerer tillige P-glykoprotein, hvilket reducerer absorptionen fra tarmen og øger den biliære og renale udskillelse af substrater for dette transportprotein. Induktion kan først registreres klinisk, når der er sket en nydannelse af CYP-enzym (hæmprotein) via DNA og RNA. Når det inducerende lægemiddel ikke administreres længere, ophører induktionens effekt efter 4-5 halveringstider svarende til CYP-enzymets halveringstid. Den øgede metabolisme giver sig kvantitativt udtryk i en stigning af clearance og dermed et fald i steady state-plasmakoncentrationen ved uændret dosering. Hvis et terapeutisk plasmakoncentrationsniveau opnås ved at øge dosis, risikerer man at overdosere patienten, hvis det inducerende lægemiddel efterfølgende seponeres. Renal ekskretion Renal ekskretion af lægemidler kan ske ved glomerulær filtration, passiv tubulær reabsorption og aktiv tubulær sekretion, se tabel 1 i Farmakokinetiske interaktioner . Frit, ikke-proteinbundet lægemiddelstof udfiltreres passivt i glomeruli, medmindre lægemiddelmolekylet er for stort til at passere membranen. Der er tale om en passiv proces, og interaktioner i forbindelse med lægemidlers glomerulære filtration kendes ikke. Lægemiddelkoncentrationen vil stige i tubulusvæsken i takt med reabsorption af natrium og vand. Da de fleste lægemidler er små lipofile molekyler, vil en koncentrationsgradient i forhold til plasma ikke kunne opretholdes, og lægemidlet vil derfor tilbagediffundere ved passiv reabsorption. Den passive reabsorption kan nedsættes, hvis lægemidlets polaritet øges ved ionisering. Mange lægemidler er svage syrer eller svage baser, og deres ioniseringsgrad er derfor pH-afhængig. Polariteten og dermed udskillelsen af en svag base kan øges ved acidificering af urinen. Det samme vil ske for en svag syre ved alkalinisering. Disse forhold har man...)

Lægemidler til applikation på huden (...man ikke opnå samme okklusive effekt med en creme som med en hydrofob salve. Ved et vandindhold over 20 % tilsættes konserveringsmiddel, hvis ikke øvrige indholdsstoffer besidder antimikrobiel effekt. Gel Geler har en halvfast konsistens og er et tofasesystem bestående af en geldanner og en basis som enten er hydrofil eller hydrofob. Lægemiddelstoffet er enten opløst eller suspenderet i basis. Hydrofile geler er særligt velegnede til behårede hudpartier, idet de er ikke-fedtende, lette at afvaske med vand og oftest ikke-synlige efter applikation. Pasta Pastaer har en særlig fast konsistens som følge af et stort indhold af fast lægemiddelstof. Pasta har ofte god hudkontakt. Depotplastre Der kan opnås flere fordele med et depotplaster sammenlignet med oral dosering. Med et depotplaster kan der opnås en jævn koncentration af lægemiddelstof i plasma over længere tid, fordi plasteret afgiver en konstant mængde lægemiddelstof (fx XX mg/time) direkte til det systemiske kredsløb, hvorved gastro-intestinale gener og en evt. førstepassage-metabolisme i leveren undgås. Desuden færre daglige doseringer og kan anvendes til personer med fx synkebesvær. For at forebygge fejlmedicinering er det særdeles vigtigt at informere brugeren om doseringsinterval, som for nogle plastre kan være atypisk, fx plasterskift hver tredje dag sammenlignet med anden tidligere behandling, som doseres én eller flere gange dagligt. Man...)

Organtransplantation (risikopatienter i tandlægepraksis) (...kninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Lægemiddelbivirkninger (...manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekomman...)

Demens (risikopatienter i tandlægepraksis) (...mange forskellige sygdomme, er der stor variation i symptomer og forløb. Demens inddeles dog ofte i tre grader; mild, moderat og svær demens, som kan overlappe individuelt. Der vil være forskellige forhold gældende i de tre stadier, der har betydning for tandbehandling både for praktiserende tandlæger og specialtandlæger (5690) . Mild demens: Her ses hukommelsesproblemer og problemer med at navngive ting og mennesker. Her kan der også opstå problemer med orientering, beslutningstagning og at udføre rutineopgaver. På dette stadie er personen selvkørende, evt. erhvervsaktiv. De tidlige symptomer kan fejlagtigt antages som almindelige aldersforandringer. Ængstelighed, irritabilitet og nedtrykthed kan forekomme. Moderat demens: Betegnes som det længste stadie, der kan vare i årevis. Udover mere udtalte hukommelsesproblemer, forværres funktionsevnen og sprogfunktionen, og personen trækker sig måske socialt. Mindsket sygdomsindsigt gør, at symptomer benægtes, den personlige pleje forværres og der kan opstå adfærdsændringer som neuropsykiatriske symptomer (BPSD). Forstyrrede døgnrytmer kan være et problem. Nogle demenssygdomme medfører høre-, lugt- eller synshallucinationer. Svær demens: Tidsfornemmelse, genkendelse af personer, steder og begivenheder forsvinder og personen er i høj grad afhængig af hjælp og pleje. Der opstår passivitet og lav respons på ydre stimuli. Der kan stadig forekomme adfærdsproblemer (BPSD), som fx aggressivitet, men impulsive reaktioner, som at slå armen ud kan også skyldes forvirring eller smerter. BPSD kan opstå i alle stadier af sygdommen i kortere eller længere perioder og medfører ofte, at patienterne får psykofarmaka og antidepressiva (5682) (5691) . BPSD er de symptomer hvor der kan være størst udfordring i forhold til tandbehandling, men de har oftest fluktuerende forløb. Kendte psykofarmakabivirkninger er ufrivillige ansigts- og mundbevægelser (tardiv dyskinesi) (6751) , som er irreversible, også efter seponering af præparatet. Selv om de ikke er lige så hyppige ved nyere præparater, forekommer de stadig hos denne gruppe. Dette kan yderligere komplicere både professionel og daglig tand- og mundpleje. God planlægning og tæt samarbejde med plejeperson giver bedst mulighed for patientens kooperation. Sygdomsprogressionen svækker også immunforsvaret, og i de senere stadier kan der forekomme hyppige infektioner, især urinvejsinfektioner og pneumonier. Privatpraktiserende tandlæge har mulighed for at henvise til visitation til Omsorgstandplejen, når der vurderes, at patienten ikke længere har gavn af at komme på privatklinikken (5692) . Demenssygdomme og orale forhold Det er kendt, at personer med demenssygdomme har udtalte orale problemer, især i de senere stadier af sygdommen. De har signifikant færre tænder, flere carierede tænder, dårligere oral hygiejne og dårligere parodontal status (5693) . Der er risiko for både krone- og rodcaries, som kan være opstået allerede inden diagnosticeringen af sygdommen (6750) . Der er også mange studier, der har påvist sammenhæng mellem systemisk patologi og oral sygdom (5694) . Den store mængde af mikroorganismer og ændring i mundhulefloraen (dysbiose) udgør også en potentiel risiko for det generelle helbred. Nedsat oral funktion, mundtørhed, dysfagi og dårlig mundhygiejne medfører høj risiko for aspirationspneumoni, hvor orale bakterier inficerer lungerne. Den nedsatte orale funktion påvirker tygning og synkning, som har stor indflydelse på ernæringstilstanden. Rodcaries kan medføre fraktur af kroner samt løsning af broer og partielle proteser, med risiko for fejlsynkning. Mekanisk påvirkning på grund af tandfrakturer og løse proteser kan medføre ulcerationer og andre skader af slimhinder, tunge og læber - især ved nedsat oral motorisk funktion. Særlige forhold før behandling Patienter med demenssygdom kræver særlig forberedelse før hver behandling, da der er mange faktorer og forhold, der kan ændre sig mellem klinikbesøgene. Der kan fx være ændring i sygdomssymptomer, andre sygdomme, medicinindtag, indlæggelser, funktionsevne eller sociale forhold (fx indflytning på plejehjem). Tandlægen bør være opmærksom på, og løbende vurdere, hvorvidt sygdommen påvirker patientens mulighed for at overholde klinikaftaler, kooperere til optagelse af fyldestgørende anamnese (herunder medicinindtag og sygdomme) og klinisk oral behandling (herunder også røntgenoptagelse). Der skal også tages hensyn til, at patienten kan have problemer med at udtrykke samtykke, symptomer og forstå information. Ved mild demens (de første år) er der langt henad vejen mulighed for at tage røntgenbilleder og foretage tandbehandling. Det er derfor vigtigt at lave en langsigtet behandlingsplan for hele sygdomsforløbet, hvor tandbehandling i høj grad skal foregå i de første år og hvor der tages hensyn til, at personens funktions- og kooperationsevne forværres. Behandling skal planlægges med henblik på optimal oral funktion, daglig mundpleje (også af plejeperson) og professionel tandpleje i hele sygdomsforløbet. Større kirurgiske og protetiske behandlinger bør udføres i dette stadie. Behandlinger bør være af høj kvalitet og lette at vedligeholde. Rutinemæssige hyppige forebyggende tiltag (både private og professionelle) bør indsættes her, så der indføres gode tandplejevaner tidligt. Indsættelse af implantater er ikke kontrindiceret, men det skal grundigt overvejes, hvorvidt den profylaktiske indsats fremadrettet kan bibeholdes og eventuelle komplicerende forhold skal inddrages. Behandlingsplanen bør løbende revurderes i forhold til opståede ændringer, forværring eller problemer. Ved moderat demens bør der fokuseres mere på forebyggende og vedligeholdende behandling. Patienten kan være fysisk velfungerende, men de kognitive funktioner er nedsat. I dette stadie kan patienten være verbalt eller fysisk udadreagerende, hvilket kan forværre eller umuliggøre almindelig behandling. Her kan sedering og generel anæstesi være en mulig løsning i tæt samarbejde med patientens læge eller speciallæge. Der vil typisk være behov for yderligere forebyggelse og kortere intervaller. Ved svær demens er patienten fuldstændig plejekrævende og er ofte også fysisk påvirket. Den orale funktion er hyppigt markant nedsat, og der er stor risiko for dysfagi. Kooperationen kan være nedsat, men patienten er typisk mere passiv og ikke så udadreagerende. Behandlingen bør her fokusere på forebyggelse og vedligeholdelse af oral komfort og funktion samt akut behandling. Som sygdommen progredierer, bør behandlingen være så non-invasiv som muligt og prioriteringen af behandlingen skal sættes op imod ulemperne og risikoen for patientens helbred og livskvalitet (5695) . Tandlægen skal sørge for: Klarlæggelse af demenssygdommen og dens stadie, herunder symptomer af betydning og adfærdsforstyrrelser. På grund af sygdomsprogression skal dette opdateres løbende. Klarlæggelse af detaljeret medicinsk anamnese og risikofaktorer. Både i forhold til det generelle helbred, og oral sundhed og funktion. Klarlæggelse af informeret samtykke til behandling (se afsnit om lovgivning). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx nedsat funktionsevne, kulhydratrig kost, nedsat sygdomsindsigt, mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom, herunder fysiske tegn på orale symptomer (5696) . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der vil opstå behov for hyppigere kontrolintervaller (må vurderes individuelt), fx hver 3. måned ved let til moderat demens og evt. ned til en gang om måneden ved moderat til svær demens. Særlige forhold under behandling Der kan være forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx ledsagelse eller skal foregå på et bestemt tidspunkt på dagen. Demenssymptomer kan medføre at sanseopfattelsen ændres, bl.a. forekommer lyd- og lysfølsomhed samt ændret rumopfattelse, som kan resultere i stress og forvirring. Guidning af patienten er vigtig. Impulshandlinger og udadreagerende adfærd ses også hyppigt og derfor bør patienten aldrig lades alene på klinikken. Magtanvendelse og tvang kan gennemføres i helt særlige tilfælde (se afsnit om lovgivning nedenfor). Mulighed for behandling af patienten ved sedering eller generel anæstesi skal, i tæt samarbejde med patientens læge, overvejes og afprøves, når alle andre muligheder er forsøgt anvendt. Der kan være behov for dette i en kortere eller længere periode, men almindelig behandling bør altid være første valg fra gang til gang (Se Sedering - Odontologisk medicinvejledning ). Særlig profylaktiske foranstaltninger Sygdomsforløbet er individuelt og derfor vil profylaksebehovet være forskelligt, men i de senere stadier af sygdommen, vil stort set alle have behov for massive profylaktiske tiltag og hjælp til den daglige mundhygiejne. Da funktionsevnen forværres i forløbet, vil det være en plejeperson, der må varetage mundplejen på et tidspunkt. Her er angivet forslag til indsatsområder, men disse vil afhænge af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og oral sygdomshistorie. Tandlægen bør sørge for: Hyppig kontrol og reinstruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset), som involverer eller rettes mod plejeperson ved behov Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres, hvis patienten er cariesaktiv (5637) Intensiv fluorterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko Hyppig fluorpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries (6687) Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger - herefter pause Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose Nedsat orofacial og oral motorik samt tygge- og synkereflekser: Instruere plejeperson i fjernelse af madrester efter måltid Instruere plejeperson i pleje af rhagader Kendskab til risiko for nedsat tyggefunktion og fejlsynkning Kendskab til dårlig proteseretention og risiko for fejlsynkning af proteser i sent stadie Motivationen må især rettes mod plejeperson, da patienterne ikke vil være i stand til at fastholde optimal mundhygiejne uden støtte og hjælp pga. sygdomsprogression. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ved tiltagende alder skal tandlægen generelt være opmærksom på, at ældre har en ændret medicinmetabolisme pga. nedsat metabolisk funktion i leveren, forårsaget af nedsat levermasse og gennemblødning samt aldersbetinget nedsat nyrefunktion (se evt. Medicin.dk - Ældre ). Der er forskellige lægemidler for de forskellige demenssygdomme og patienter med demens får hyppigt også andre præparater, såsom antidepressiv og antipsykotisk medicin . Dertil har de ofte en eller flere andre sygdomme ( polyfarmaci ). Der kan således være stor risiko for interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelse eller Interaktionsdatabasen.dk ). Patienter med demenssygdomme har risiko for hurtigere at få bivirkninger af smertestillende præparater, og opioider bør kun anvendes kortvarigt ved postoperative smerter (5697) . Personer med demens er ofte ikke i stand til at udtrykke smerter og andre symptomer, hvilket medfører risiko for underbehandling. Det er derfor vigtigt, at patienterne får samme mulighed for og adgang til behandling, som alle andre (5698) . Generelt bør egen læge/plejehjemslæge kontaktes, for korrekt aktuel medicinliste og før lægemiddelordination. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder Informeret samtykke. Ifølge Sundhedsloven må en behandling ikke igangsættes uden informeret samtykke. Som udgangspunkt er det personen selv, der skal give samtykke, men en del personer med demens bliver erklæret varigt inhabile, når sygdomsprogressionen er udtalt. I disse tilfælde kan nærmeste pårørende eller en værge give samtykke til behandling. Personen selv kan også have afgivet en fremtidsfuldmagt, som kan bruges som samtykkeerklæring, hvis den omfatter helbredsforhold. Hvis ingen af ovennævnte er opfyldt, kan en sundhedsperson gennemføre en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson er enig i beslutningen. Det kræver dog, at den anden sundhedsperson ikke aktuelt eller i fremtiden er involveret i behandlingen af den pågældende person. Magtanvendelse og tvang. I helt særlige undtagelsessituationer kan det være nødvendigt at anvende tvang over for personer med demens. Hvilken lovgivning, der skal følges, afhænger af både diagnose, magtanvendelsens form samt af, hvor tvangen udføres. Uanset hvilken lov, der træder i anvendelse, gælder det, at en magtanvendelse kun må udføres, hvis det ikke er muligt at opnå frivillighed, og hvis indgrebet er absolut nødvendigt. Se evt. Styrelsen for Patientsikkerhed's sundhedsfaglige vejledning vedr. tvang ved somatisk behandling . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumentér disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen eller EMA . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienten kan opleve bivirkninger som følge af sin daglige medicinering. Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin skal derfor laves (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk) Patienter med demenssygdomme er ofte medicinerede med forskellige og mange lægemidler, herunder psykofarmaka, hvorfor mundtørhed (xerostomi) kan være en bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Cytostatikabehandling og immunterapi (risikopatienter i tandlægepraksis) (...kninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Doping (...man tager, mens man dyrker idræt, er en række dopingstoffer blevet kriminaliseret, når de ikke er lægeordinerede. Det drejer sig om anabole steroider, testosteron, væksthormon, erytropoietin og stoffer, som stimulerer dannelse og frigørelse af disse stoffer. Det betyder, at det er strafbart at forhandle, udlevere, fordele eller besidde disse stoffer. ( Lov om forbud mod visse dopingmidler ). For mere information om ADD, kan du tjekke hjemmesiden www.antidoping.dk eller kontakte ADD: Anti Doping Danmark Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 DK-2605 Brøndby Telefon: +45 72 240 240 E-mail: kontakt@antidoping.dk Medicinsk dispensation (TUE) For idrætsudøvere, der har sygdomme, som kræver behandling med forbudte stoffer og/eller metoder i henhold til Dopinglisten kan man...)

Personer med svær overvægt (...Man må være opmærksom på, at der er stor interindividuel forskel på, hvordan svær overvægt påvirker lægemiddelomsætningen, idet mange faktorer spiller ind. Det gælder bl.a. det enkelte præparats fysisk-kemiske egenskaber, graden af overvægt samt patientens organfunktion og medicinske tilstand (1768) 6634 - Pharmacokinetics of obese adults: Not only an increase in weight . Mål for overvægt Overvægt er en tilstand, hvor mængden af kropsfedt er forøget i en sådan grad, at det kan have negative helbredsmæssige konsekvenser. Definitionen tager udgangspunkt i størrelsen af BMI (vægt/højde 2 ): BMI ≥ 25 kg/m 2 : Moderat overvægt BMI 30-35 kg/m 2 : Svær overvægt grad I BMI 35-40 kg/m 2 : Svær overvægt grad II BMI ≥ 40 kg/m 2 : Svær overvægt grad III (5355) Beregn BMI her: BMI giver ingen direkte information om kroppens fordeling af fedt og muskelmasse. Kroppens idealvægt kan vurderes ud fra Ideal Body Weight (IBW) (1545) : IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Farmakokinetik ved overvægt Størrelsen af fordelingsvolumen er den væsentligste farmakokinetiske faktor, der adskiller personer med svær overvægt fra personer med normalvægt, mens lægemiddelclearance i praksis ikke påvirkes af overvægt. Fordelingsvolumenn Ved svær overvægt er massen af både fedtvæv og ikke-fedtvæv forøget. Massetilvæksten er fordelt på ca. 60 % fedtmasse og 40 % fedtfri masse (1546) . Fordelingsvolumen øges for både lipofile og vandopløselige lægemidler, men da lipofile lægemidler som udgangspunkt har let ved at trænge over i fedtholdigt væv, vil deres fordelingsvolumen derfor ofte være væsentligt mere forøget end de vandopløselige lægemidlers. Metabolisme Generelt er der ikke praktisk klinisk belæg for særlige forholdsregler ved ordination af lægemidler, der overvejende metaboliseres i leveren. Induktion af P450-systemets CYP2E1 er dokumenteret ved overvægt, men enzymet har begrænset betydning for oxidation af lægemidler. Leverens øvrige CYP-systemer kan også induceres i forbindelse med overvægt, hvilket kan føre til højere clearance af lægemidler, som metaboliseres af disse systemer. Metabolisk fedtleversygdom, Metabolic dysfunction-associated fatty liver disease (MAFLD), kan påvirke enzymaktivitet i leveren, men betydningen i praksis er endnu uaflaret. Elimination Den glomerulære filtration (GFR) er øget hos raske overvægtige (1549) . Ved ukompliceret overvægt er der på nuværende tidspunkt ikke videnskabelig grund til at tro, at denne forskel har klinisk betydning for lægemiddeldoseringen. Ved overvægt relaterede sygdomme er sekundært nedsat nyrefunktion derimod mulig. Muligheder for dosis-korrektion ved svær overvægt Kliniske effektparametre Kan dosisjusteringen ske under vejledning af lægemidlets kliniske virkninger, skal man benytte sig af denne mulighed, fx blodtryk ved antihypertensiv behandling og smertelindring ved smertebehandling. Dosisjusteringen kan også ske på grundlag af laboratoriemålinger, fx koagulationsparametre ved antikoagulationsbehandling, blodsukker ved antidiabetisk behandling og kolesterol ved kolesterolsænkende behandling. Styret terapi Ved styret terapi foregår doseringen under vejledning af måling af lægemidlets plasmakoncentration. Styret terapi anvendes i forvejen ved situationer, hvor den farmakokinetiske variation er stor, eller det terapeutiske index er lille, fx antiepileptika, aminoglykosider, lithium, digoxin og antipsykotika. Dosisestimering I situationer, hvor det ikke er muligt at foretage rutinemæssig koncentrationsbestemmelse af et lægemiddel eller evaluere dets effekt ved andre effektparametre, må dosering ske på teoretisk baggrund ud fra kendskab til farmakokinetiske grundprincipper. Når et lægemiddel doseres til en patient med svær overvægt med henblik på at opnå og vedligeholde en given steady-state koncentration ved flergangsdosering, kan man dosere ud fra de almindelige anbefalinger uden at tage hensyn til vægten. Det skyldes, at skønt fordelingsvolumen for et lægemiddel er forøget, og plasmahalveringstiden øges proportionalt hermed, så påvirkes plasmakoncentrationen ved steady-state ikke. Det vil dog tage længere tid (ca. 5 halveringstider), førend steady-state indtræffer. Studier tyder ikke på, at overvægt påvirker et lægemiddels binding til albumin. Hvis lægemidlets peak-koncentration har betydning, kan der være behov for at korrigere dosis efter vægt ved behandling af overvægtige i situationer, hvor et lægemiddel anvendes som éngangsbehandling, eller hvor en vedvarende behandling ønskes indledt med en mætningsdosis. Det skyldes, at et lægemiddels maksimale plasmakoncentration efter indgift mindskes, når fordelingsvolumenet øges. Vægtkorrigeret dosering er beskrevet for lægemidler som antibiotika og lavmolekylære hepariner, men praktiske retningslinjer for øvrige lægemidler eksisterer i mange henseender ikke (se sektion i antibiotikavejledning om Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) ) (909) . Behovet for dosiskorrektion ved svær overvægt er imidlertid ikke entydigt og ikke nødvendigvis påkrævet, hvis lægemidlet har et stort terapeutisk index. Er det terapeutiske index lille, hvilket vil sige, at det optimale plasmakoncentrationsinterval er snævert, så skal dosis tilpasses den enkelte patient. En vejledende dosis kan udregnes ud fra den korrigerede kropsvægt (ABW, adjusted body weight ): ABW = IBW + C x (vægt - IBW) Beregn ABW her: hvor den ideale kropsvægt (IBW) tillægges en procentdel af den ekstra kropvægt (vægt - IBW), som formodes at bidrage med forøgelsen i fordelingsvolumen. C er en korrektionsfaktor, der repræsenterer fraktionen af den tillagte ekstra kropsvægt, og sættes til 0,4 for hydrofile lægemidler med lille fordelingsvolumen og 0,6 for lipofile lægemidler med stort fordelingsvolumen. Størrelsen af C er fastsat ud fra farmakokinetiske studier af de hydrofile aminoglykosider (1546) . Der foreligger imidlertid endnu ikke studier, der bekræfter denne fremgangsmåde for andre lægemiddelgrupper. Hvis forhøjede doser anvendes, bør man...)

Antibiotikavejledning - generelt (...mantibiotika og ofte også over for fluorquinoloner og aminoglykosider) og vancomycin resistente enterokokker. Tilbageholdenhed med anvendelse af disse bredspektrede stoffer må derfor anbefales. Sundhedsstyrelsen har udsendt vejledning til landets læger med specifikt krav om at begrænse anvendelsen af cefalosporiner , carbapenemer og fluorquinoloner (se afsnittene om carbapenemer ), cefalosporiner og fluorquinoloner samt Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination af antibiotika . Almen praksis står for ca. 75 % af antibiotikaforbruget til mennesker i Danmark. Flere undersøgelser har vist, at brugen af vent og se-recepter i almen praksis nedsætter forbruget af antibiotika, uden at det påvirker patienternes sygdomsforløb negativt. Vent og se - recepten kan anbefales i de kliniske situationer, hvor man ikke umiddelbart hverken kan be- eller afkræfte behovet for antibiotika, og hvor det derfor bliver varighed og intensitet af patientens symptomer, der bliver afgørende for, om behandling med antibiotika er indiceret. Det gælder fx ved akut otitis media hos børn > 2 år og ved akut rhinosinuitis. Recepterne anføres tidsbegrænsning for indløsning, fx 8 dage. Farmakokinetik/farmakodynamik (PK/PD) Antibiotikas aktivitet in vitro bestemmes ved den mindste hæmmende koncentration, MIC. Et antibiotikums effekt in vivo afhænger af, om dets koncentration på infektionsstedet overstiger MIC for den inficerende bakterie. En række faktorer kan påvirke dette forhold: Fysisk-kemiske forhold, lipofilicitet, proteinbinding, farmakokinetik samt farmakodynamik (dvs. den teoretiske sammenhæng mellem dosering og virkning). Kendskab til et antibiotikums farmakokinetiske egenskaber er nødvendigt for at kunne dosere det korrekt. Stoffets mulige optagelse efter oral dosering, fordelingen i vævsvæskerne, udskillelseshastigheden, fx målt ved plasmahalveringstiden, er alle afgørende for effekten. Se tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Dosering og administration Den initiale dosering for voksne er angivet for en person på ca. 70 kg. Doser og hyppighed er baseret på de data, der fremgår af tabel 1 i Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik . Hvor det er relevant, er anført børnedoser. Børnedoser beregnes ud fra legemsvægt. Dosis pr. kg legemsvægt er ofte højere end for voksne. Beregnet total børnedosis hos andre end spædbørn skal på vægtbasis være på niveau med voksendosis. Dosering af antibiotika ved overvægt (BMI > 25) Overvægt medfører en signifikant forhøjet risiko for underbehandling ved infektioner, idet en standarddosis af et antibiotikum ikke giver sufficiente koncentrationer. Det er ofte størrelsen af dosis, der bør øges, hvorimod doseringsintervallet kan være som hos personer med normalvægt. Beregn BMI her: Korrigeret vægt (ABW) bestemmes ved at måle patientens aktuelle vægt og udregne idealvægten (IBW): IBW (mænd) = 50 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm IBW (kvinder) = 45 kg + 0,9 kg pr. cm højde over 150 cm Beregn IBW her: Beregn ABW her: For β-laktamer og glykopeptider: ABW = IBW + 0,3 x (aktuel vægt - IBW). For aminoglykosider: ABW = IBW + 0,4 x (aktuel vægt - IBW). For fluorquinoloner og azoler: ABW = IBW + 0,5 x (aktuel vægt - IBW). Hydrofile antibiotika: Fx β-laktamer, aminoglykosider og glycopeptider. Lipofile antibiotika: Fx fluorquinoloner og makrolider. Dosis gives svarende til udregnet ABW. ABW Dosis Fx Ampicillin Fx Piperacillin/tazobactam* 50-80 kg Normal dosering* 2 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i.v. x 3-4 80-100 kg 125 % af normal dosering 2,5 g i.v. x 4 4 g/0,5 g i v. x 4 100-120 kg 150 % af normal dosering 3 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 3 > 120 kg 200 % af normal dosering 4 g i.v. x 4 6 g/0,75 g i.v. x 4 * Ved septisk shock, svær pneumoni og ved Pseudomonas-infektioner gives 4 g/0,5 g i.v. x 4 til normalvægtige. Eksempel: En mand med højde på 187 cm har IBW på 83 kg og aktuel vægt på 100 kg, og han har følgende ABW for β-laktamer: ABW = 83 kg + 0,3 x (100 kg - 83 kg) = 88 kg Der skal således ved behandling med fx piperacillin/tazobactam doseres med 125 % af normal dosering, dvs. 4 g/0,5 g i v. x 4. Der dosisjusteres normalt ikke for vægt hos voksne for metronidazol, moxifloxacin og linezolid. For aminoglykosider og vancomycin anbefales plasma-koncentrationsmåling. Plasma-koncentrationsmåling kan være relevant for andre antibiotika ved behandling af personer med svær overvægt og tvivl om korrekt dosis, fx ved længerevarende behandling og utilfredsstillende klinisk effekt. Oral indgift kan anvendes ved langt de fleste, ikke-livstruende infektioner. Hos den akut syge og medtagne patient kan absorptionen være utilstrækkelig pga. mave-tarmpåvirkning, så oral behandling frarådes. Parenteral indgift anvendes især til sygehusindlagte patienter med akutte, livstruende infektioner. Indgives almindeligvis intravenøst. Intramuskulær indgift bør begrænses mest muligt pga. risiko for vævsnekroser, fx ved behandling med β-laktam-antibiotika. Parenteral administration kan ændres til et relevant oralt antibiotikum, så snart der er stabil klinisk fremgang. Det skal dog sikres, at det valgte orale antibiotikum har en høj biotilgængelighed. Fx kan metronidazol efter den initiale parenterale behandling med fordel gives oralt eller rektalt, idet der opnås tilstrækkelige koncentrationer herved, mens dette ikke er tilfældet for fx cefuroxim , hvor biotilgængeligheden er lav. Lokal anvendelse bruges ved øjen- og øreinfektioner samt visse behandlingskrævende hudinfektioner som fx børnesår. Lokal anvendelse bør herudover undgås, idet risikoen for overfølsomhed og resistensudvikling er stor. Specielt for makrolidpræparater Roxithromycin anbefales ved oral behandling hos voksne og unge med legemsvægt over 40 kg. Clarithromycin findes både som oral suspension (til børn), tabletter og som parenteralt præparat. Azithromycin er nemt for patienten at tage pga. de få doser, men der foreligger videnskabelig evidens for, at azithromycin øger risikoen for resistensudvikling mere end clarithromycin. Azithromycin er førstevalg ved pneumoni forårsaget af Legionella pneumophila . Rationale: In vitro og dyreforsøg har vist ringere effekt af andre makrolider til behandling af L. pneumophila (6591) (6592) . For øvrige indikationer vurderes den kliniske effekt af de forskellige makrolider ligeværdig (6593) . På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin dog fravælges ved ekstracellulære infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag. Overvej interaktioner ved brug af makrolid Rationale: Interaktioner er især beskrevet for clarithromycin (via hæmning af CYP3A4), i mindre grad for azithromycin og mindst for roxithromycin. Dette kan for en del patienter begrænse muligheden for anvendelse af clarithromycin. Ved interaktion for clarithromycin i.v. anbefales azithromycin i.v. (6594) . Overvej risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved brug af makrolid Rationale: Ud fra observationelle data har der været en vis frygt for kardiovaskulære bivirkninger ved clarithromycin, hvilket svækkes af nyere metaanalyser af to RCT fra 2019 og 2023 (6594) (6595) . Når man blandede observationelle data med data fra RCT’er var der en øget og lige forekomst af ventrikulær arytmi og pludselig hjertedød ved både clarithromycin og azithromycin, samt flere tilfælde af myokardieinfarkt og kardiovaskulært betinget død ved azithromycin. All-cause mortaliteten blev ikke påvirket af makrolidbehandling (6596) . Overvej risiko for resistensudvikling Rationale: Der foreligger flest kliniske data på azithromycin og clarithromycin. Generelt øger makrolider risikoen for resistensudvikling under behandling signifikant, især for streptokokker og M. pneumoniae (6594) (6597) . Azithromycin ser ud til at forårsage mere resistens end clarithromycin, i luftvejspatogener, i bakterier på hud- og slimhindeflora inkl. i vagina og i gastro-intestinal-kanalen (6598) (5602) . Mekanismen synes velbelyst af bl.a. den lange halveringstid og høje intracellulær koncentration, som efterlader subinhibitoriske koncentrationer ekstracellulært i diverse væv. Et epidemiologisk canadisk studie med registrering over 7 år viste, at makrolidresistens i pneumokokker var høj i geografiske områder, hvor azithromycin blev anvendt sammenlignet med lav makrolidresistens, hvor man...)

Dosispakket medicin og patientsikkerhed (...Man ved fra tidligere, at problematikker i medicineringsprocessen ikke er unikke for dosispakket medicin, men svarer til de problemstillinger, som generelt er beskrevet i litteraturen for medicingivning. Selvom det er muligt i FMK at håndtere dosispakket medicin, og alle sundhedsprofessionelle kan se DD-kortet, er det stadig særdeles vigtigt, at der samarbejdes og kommunikeres parterne imellem. De rapporterede UTH´er viser, at de hyppigste utilsigtede hændelser i administrationen af dosispakket medicin er, at medicinen ikke bliver givet til medicinbrugeren, eller at medicinen gives på forkert tidspunkt eller til forkert medicinbruger. Årsagerne til, at medicinen ikke bliver givet, kan være flere. I nogle tilfælde er det ikke muligt at dosispakke al medicin en medicinbruger får. Konsekvensen er, at medicinbrugeren både får medicin, der er maskinelt dosispakket og medicin, som skal gives ved siden af (sidedosering). Ligger medicinen ikke samme sted, er der en større risiko for, at enten den dosispakkede eller den sidedoserede medicin glemmes. Til tider skyldes den manglende medicingivning, at det ikke er tydeligt angivet på medicinlisten, at der sammen med den dosispakkede medicin skal gives en sidedosering. De utilsigtede hændelser viser også, at der tages fejl af dage og tider, når medicinen skal udleveres. For de alvorlige hændelser er en af grundene ofte, at personalet tror, at medicinen ikke er givet, eller at personalet internt ikke har informeret hinanden, når en medicinbruger har fået udleveret medicin. Dette resulterer i, at den næste dosispose på rullen bliver taget, men uden at personalet, som administrerer medicinen, tjekker dato og tid - hvorved medicinbrugeren fejlmedicineres. Styrket patientsikkerhed i dosisdispenseringen 1) Kommandoveje og ansvar Generelt er medicineringsprocessen, og især i overgangen mellem den primære sundhedssektor og sygehussektoren, en organisatorisk omfattende proces med mange led, aktører og kommunikationsveje. Denne kompleksitet samt kommuner og regioners forskellige håndtering af medicineringsprocessen gør ændringer i den medicinske behandling til en risikofaktor. For at dosispakningen kan fungere optimalt, er det nødvendigt med et tæt samarbejde mellem medicinbruger, læge, plejepersonale og apotek, se Dosisdispensering - MedCom . Alle aktører bør have fokus på arbejdsgange og kommunikationen - også på tværs af sektorer. Der anbefales ensrettede arbejdsgange, så alt involveret sundhedspersonale, som håndterer dosisdispensering, kender og forstår kommandoveje og ansvar. I samarbejdet kan materialer udarbejdet af tværfaglige aktører anbefales. Materialerne er samlet hos MedCom og kan tilgås via deres hjemmeside om dosispakket medicin. Med kompleksitet i medicineringsprocessen er det også vigtigt, at ansvarsfordelingen de forskellige aktører imellem fungerer optimalt. Det er apotekets ansvar, at indholdet i dosisrullen er korrekt, men dette kan kun ske ved, at ændringer i medicineringen bliver kommunikeret hurtigt og korrekt til apoteket. Når der foretages ændringer, har lægen mulighed for at se, hvornår den vil kunne træde i kraft. Skal ændringen træde i kraft før det der angivet i FMK, skal apoteket kontaktes. Ifølge vejledning om ordination og håndtering af lægemidler (2965) skal den udskrivende læge tage stilling til om en medicinbruger der fik sin medicin dosispakket inden indlæggelse skal fortsætte med dette efter udskrivelse. Er dette tilfældet skal evt. ændringer i lægemiddelbehandlingen ske via lægemiddelordinationer på FMK. På den måde sikres det at apoteket får besked. Har dosispakningen desuden været sat i bero i forbindelse med indlæggelsen, skal den genoptages, førend der kan pakkes medicin. Det plejepersonale, der ved leveringen modtager dosisrullen fra apoteket, skal foretage den samme varemodtagelseskontrol, som når der modtages andre lægemidler fra apoteket. 2) Ændringer skal nøje overvejes Da dosispakkede lægemidler som regel bliver udleveret til 14 dage ad gangen, er dosisdispensering primært egnet til medicin, der gives i samme dosis over længere tid eller til planlagte op- og nedtrapninger. Det er derfor vigtigt, når der skal ændres i medicineringen, at det overvejes, hvornår en effektuering af ændringen i medicineringen skal eller kan finde sted. Om ændringen kan vente til næste pakning og levering af medicin, eller om ændringen skal ske akut. Typisk vil ændringer kunne afvente næste pakning, men i de tilfælde hvor der er behov for en akut ændring, skal tabletterne kunne identificeres sikkert og entydigt. Ellers skal al medicinen i den eller de berørte dosisposer eller rum i doserings-æsken kasseres, og medicinen skal dispenseres på ny. Med FMK Dosismodulet er det under den enkelte patient muligt at se hvornår en ændring i lægemiddelbehandlingen vil træde i kraft for netop denne person. Er det nødvendigt, at ændringen sker akut, skal medicinbruger, plejepersonale og apotek have besked. Det skal tillige aftales med apoteket, om der skal pakkes en ny rulle, eller om ændringen skal ske som en tillægsrulle/sidedosering indtil evt. ny medicin kan indgå i den samlede dosisrulle og indgå i den normale 14 dages rutine. 3) Ro og tid til administration Medicin udleveret på forkert tidspunkt eller til forkert person er ofte en konsekvens af manglende kontrol af oplysningerne på dosisposen eller manglende kommunikation personalet imellem. Det er derfor vigtigt, at alle involverede i medicinhåndteringen kender sine opgaver og ansvar, således at hvert trin i medicinhåndteringen udføres korrekt. Styrelsen for Patientsikkerhed har udgivet et værktøj til dette formål (2967) . Forstyrrelser er i de utilsigtede hændelser en hyppig årsag til, at der sker fejl i administrationen af medicin. Det anbefales, at der er ro og tid til fokus omkring administration. 4) Sidedosering til dosispakket medicin Det er ikke muligt at eliminere sidedoseringer fuldstændigt, da nogle lægemidler ikke kan eller bør dosispakkes. Sundhedspersonale og den ordinerende læge bør derfor have problematikken med sidedoseringer for øje. Det skal tydeligt fremgå af medicinlisten, om det enkelte præparat er dosispakket eller sidedoseret. Sidedoseret medicin skal også dokumenteres, og der må kun være én medicinliste. Dosispakket og sidedoseret medicin bør om muligt ligge samme sted. Vejledninger Sundhedsdatastyrelsen har udarbejdet informationsmateriale og vejledninger til sundhedsprofessionelle om FMK (5209) . Ovenstående tekst om dosispakket medicin er udarbejdet af Danmarks Apotekerforening og Medicin.dk. Er der spørgsmål til dosisdispensering kan man...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...nsende for muligheden for at udføre helkrops fysisk aktivitet. For sådanne personer kan man overveje fysisk aktivitet af eksempelvis kun overekstremiteterne, hvilket er vist at fo...)

Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) (...Mange personer med hyperlipidæmi har andre risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom, og fysisk aktivitet vil typisk have effekt på flere af disse risikofaktorer, hvorfor regelmæssig fysisk aktivitet har en vigtig plads i behandlingen af patienter med hyperlipidæmi. Påviste effekter Et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede data fra studier med i alt 8.673 personer, der blev randomiseret til en trænings- eller kontrolintervention (6531) . I gennemsnit fik de personer, der gennemførte træningsinterventionen statistisk signifikante fald i total og LDL-kolesterol samt triglycerider, og stigning i HDL-kolesterol, sammenlignet med personer der blev randomiseret til kontrolinterventionen. De gennemsnitlige effektstørrelser var dog relativt små (fald på ca. 0,1-0,2 mmol/l i total og LDL-kolesterol og ca. 0,3 mmol/l i triglycerider samt stigning i HDL-kolesterol på mindre end 0,1 mmol/l). I opgørelsen fandt man, at kredsløbstræning og kombinationen af kredsløbs- og styrketræning var mest effektiv ift. at forbedre lipidprofilen. Et andet systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2025 inkluderede udelukkende studier foretaget i personer med overvægt, og fandt her noget større effekter af træning (fald på ca. 0,2-0,4 mmol/l i total og LDL-kolesterol og ca. 0,5 mmol/l i triglycerider samt stigning i HDL-kolesterol på ca. 0,3 mmol/l) (6532) . Disse effekter sås tilsyneladende uafhængigt af om træningen medførte vægttab eller ej. Flere studier har indikeret, at der er en stærk dosis-responssammenhæng mellem mængden af fysisk aktivitet og forbedringerne i lipid-profil (6532) . Det er således foreslået, at mens intensiteten ikke ser ud til at spille den store rolle for effekterne, er den samlede træningsmængde af stor betydning for effekterne (1760) . Træningstyper og mængder Særligt kredsløbstræning er vist at kunne forbedre lipidprofilen, hvorfor dette, evt. kombineret med styrketræning, generelt anbefales (2911) . Træningsmængden bør som minimum svare til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet (6520) (6521) , men der opnås større effekt på lipidprofilen ved større mængde træning (6076) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler For personer der udelukkende har hyperlipidæmi er der ingen kontraindikationer mod fysisk aktivitet. En del personer med hyperlipidæmi vil have øvrige sygdomme og/eller risikofaktorer, hvorfor evt. kontraindikationer og forsigtighedsregler for disse tilstande bør overvejes. Se også Iskæmisk hjertesygdom , Svær overvægt , Hjerteinsufficiens , Hypertension , Type 1-diabetes , Type 2-diabetes , Claudicatio intermittens . Interaktioner med medicin Mange personer med hyperlipidæmi får statinbehandling og opfordres samtidigt til at være fysisk aktive. Enkelte studier har fundet en negativ interaktion mellem statiner og fysisk aktivitet og foreslået, at statinbehandling kan modvirke visse af de gavnlige effekter af fysisk aktivitet (6533) (6534) . Der er dog ikke konsensus om dette, og generelt er kombinationen anset for såvel sikker som gavnlig (6535) . Man...)

Håndtering af tabletter og kapsler (...mange henvendelser med spørgsmål om muligheden for at modificere lægemiddelformer, fx knusning, har Medicin.dk indhentet tilgængelig information og struktureret data vedr. knusning af tabletter og åbning af kapsler i feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler”. Formålet er at øge patientsikkerheden, da disse data bør medføre en signifikant reduktion af risikoen for fx fejlagtig knusning af en depottablet. Afvigelser fra produktresumé Information om evt. knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i produktresumé. På Medicin.dk suppleres med andre kilder, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: Bog: “Don’t Rush to Crush” (3) Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” (4) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (5) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (6) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (7) . Hvis produktresumé eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses henholdsvis åbnes, vurderer den tilknyttede specialkonsulent, hvorvidt der ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefales knusning henholdsvis åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning være angivet som ”Kan om nødvendigt knuses” henholdsvis ”Kan om nødvendigt åbnes”. ”Kan knuses” henholdsvis ”Kan åbnes” anvendes, når informationen er baseret på data i produktresumé og/eller de fem andre kilder. Beskrivelse af feltet I feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler” er der samlet strukturerede data vedr. håndtering af tabletter og kapsler til oral brug. Disse data indeholder information om, hvorvidt tabletter eller kapsler må knuses eller åbnes samt tages med eller uden mad. Hermed forbedres mulighederne for let adgang til valid vejledning mht. håndtering, specielt ved vanskeligheder med at synke hele tabletter/kapsler. Strukturering af data Data findes som standardtekster i fem grupper samt en gruppe med fritekst i et separat felt. De seks grupper er: Information om kærv, herunder foto. Knusning/åbning Administration Mad og drikke Andet OBS Uddybende information om de seks grupper: 1. Information om kærv, herunder foto Oplysninger om kærv samt foto af tablet(ter)/kapsel(kapsler) findes stadig i feltet ”Foto og identifikation” nederst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk. Tabletter kan have en delekærv eller en krydskærv, så det er muligt at dele tabletten i to henholdsvis fire dele. Der skelnes mellem: Delekærv eller krydskærv Når en delekærv eller krydskærv kan anvendes til at dosere to henholdsvis fire lige store tabletdele, betegnes den blot delekærv henholdsvis krydskærv. Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse Nogle delekærve eller krydskærve kan imidlertid kun anvendes til at dele tabletten, og disse kærve betegnes ”delekærv for nemmere indtagelse” henholdsvis ”krydskærv for nemmere indtagelse”, da de ikke kan anvendes til at dosere halve eller kvarte tabletter. 2. Knusning/åbning Herunder findes relevante standardsætninger vedr. knusning af tabletter eller åbning af kapsler, fx ”Kan knuses”, ”Kan om nødvendigt åbnes” ”Må ikke åbnes” eller ”Ingen oplysninger”. Generelt gælder: Depottabletter må aldrig knuses. Nogle depottabletter må dog godt deles, men aldrig knuses. Depotkapsler må sædvanligvis ikke åbnes. Der er dog tilfælde, hvor åbning er en mulighed; men kapselindholdet må aldrig knuses. Efter knusning af en tablet eller åbning af en kapsel skal den knuste tablet eller kapselindholdet indtages umiddelbart for at undgå fx nedbrydning af det virksomme stof og bakterievækst, hvis der ikke er anført andet. Hvis en tablet må knuses, kan den som regel også opslæmmes i lidt vand. Ved opslæmning i fx en sprøjte med vand undgår man partikler i luften fra knusningen. 3. Administration Her er anført relevant(e) standardsætning(er) vedr. indtagelse af tabletter eller kapsler, fx ”Synkes hele”, ”Må ikke tygges” eller ”Knust tablet kan opslæmmes i vand”. Ved opslæmning fordeles tablet/knust tablet/kapselindhold i vand (eller anden præciseret væske) til en ensartet, uklar blanding, som straks indtages, medmindre andet er anført. Ved opløsning af en tablet, fx opløselige tabletter, opnås en klar væske, der indtages straks, medmindre andet er anført. 4. Mad og drikke Herunder findes oplysninger om, hvorvidt der må indtages mad sammen med tabletter/kapsler, fx ”Kan tages med eller uden mad”, ”Tages forskudt af et måltid” eller ”Indholdet kan kommes på kold, blød mad”. Generelt anføres altid ”Tages med et glas vand” ved tabletter/kapsler, der er til at synke, medmindre der er modstridende information i referencerne. Hvis referencerne ikke indeholder nogen information om indtagelse sammen med mad eller forskudt af måltider, medtages altid sætningen ”Kan tages med eller uden mad”. For man...)

Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) (...manglende erfaring). Børn . Clarithromycin 7,5 mg/kg p.o.1 time før indgreb. Alternativt børn > 40 kg roxithromycin 150 mg p.o. 1 time før indgreb ( Roxithromycin frarådes til børn 12 år (2780) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 660 mg (1 mill. IE), 3 x dgl. i 7 dage. Penicillinallergi: Clindamycin 300 mg, 3 x dgl. i 7 dage. Børn mellem 28 dage og 12 år: Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) 33-66 mg (50.000-100.000 IE)/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn i 7 dage Amoxicillin: 40-90 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3 doser/døgn i 7 dage Penicillinallergi: Clindamycin: 20-40 mg/kg legemsvægt fordelt på 3-4 doser (må ikke overstige voksendosis). Patienter med nedsat immunforsvar og komplekse sygdomsbilleder: Antibiotikaprofylakse i samråd med patientens læge. Dosisberegning for særlige patientgrupper: Børn > 28 dage og under 12 år Dosis beregnes ud fra legemsvægten. Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin): 75.000 IE/kg, (50 mg/kg) po/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Amoxicillin: 50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 4 doser/døgn. Metronidazol: 20-50 mg/kg/døgn p.o. fordelt på 3-4 doser/døgn. Store patienter og overvægtige Disse patienter skal ofte have højere dosis end normalvægtige (60-70 kg) (5058) : Phenoxymethylpenicillin (V-penicillin) og amoxicillin (beta-lactaman...)

Personlig medicin (...man kunne tilpasse behandlingen af den enkelte patient til dennes genetiske profil. Her, mere end 15 år efter, er forhåbningerne ikke indfriet og der er formentlig , et uforløst potentiale. For borgerne er betydningen af genomisk profilering lige nu størst inden for kræftbehandling og ved diagnostik af sjældne sygdomme. Betydningen i forhold til de større ”folkesygdomme” som fx diabetes, hjertesygdomme, hypertension, allergier, KOL eller depression er derimod mindre åbenlyse og har endnu ikke resulteret i væsentlige ændringer i klinisk praksis. Farmakogenetik og farmakokinetik Mange studier har kunnet påvise at varianter i gener som koder for proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen har betydning for lægemidlernes kinetik herunder plasmakoncentration og samlet systemisk eksponering. Som eksempler på dokumenterede sammenhænge mellem genomiske varianter og lægemidlers kinetik kan nævnes: CYP2D6 og plasmakoncentrationer af en række tricyckliske antidepressiva ; CYP2D6 og plasmakoncentration af atomoxetin ; CYP2C19 og plasmakoncentration af citalopram ; CYP2C19 og plasmakoncentration af en række protonpumpehæmmere ; CYP2C9/VKORC1 og plasmakoncentration af warfarin , CYP3A4 og plasmakoncentration af tacrolimus ; SCLO1B1 og plasmakocentration af simvastatin . Fra disse sammenhænge og til klinisk betydning er der dog ikke en lige linje, da associationen mellem kinetik og dynamik sjældent er veldefineret, endsige lineær. For at dokumentere en klinisk nytteværdi af at teste for genvariationer er det i de allerfleste tilfælde nødvendigt med kliniske studier som belyser dette. Dette er udfordrende da sådanne studier er komplekse og omkostningstunge. De allerfleste regulatoriske rekommandationer - uden for behandling af kræftsygdommene - har basis i sådanne sammenhænge mellem genvariationer og kinetik og er ikke understøttet af kliniske studier. En specifik undtagelse er Abacavir hvor en egentlig RCT har dokumenteret en nytteværdi af gentest for varianter i HLA (HLA-B*5701) før behandlingsstart. Eksempler, germline genomisk variation Genomiske variationer i germline, altså de gener som er konstitutive hos os alle, er der mange af. Derimod er der ikke mange af disse, som har overbevisende klinisk betydning, og den kliniske gennemslagskraft er begrænset, da det ofte drejer sig om sjældne varianter og sjældne kliniske hændelser. Nedbrydning af 5-Fluorouracil Fluoropyrimidin-lægemidler, som omfatter 5-fluorouracil (5-FU) og de to prodrugs capecitabin og tegafur , er essentielle kemoterapeutiske lægemidler ved behandling af især colo-rektalcancer. De anvendes også i behandlingen af bryst-, pancreas-, hoved-hals- og oesophagus/ventrikelcancer. Bivirkningerne kan være alvorlige, især knoglemarvsdepression, diarré og kardiotoksicitet er væsentlige. Patienter med nedsat eller komplet mangel på funktion af enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase (DPD), der nedbryder både endogene pyrimidiner og 5-FU, har en væsentlig øget risiko for bivirkninger. Dette enzym kodes af DPYD- genet; der er 4 relativt hyppige varianter i dette gen (6-10 % af befolkninger i Vesteuropa er heterozygote), som medfører nedsat aktivitet af enzymet. European Medicines Agency (EMA) og Lægemiddelstyrelsen ændrede i foråret 2020 teksten i produktresuméet således, at det nu anbefales at foretage en genotype- eller fænotypebestemmelse før behandlingsstart. Det er uklart, hvilken test der er den optimale og nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypetest også. Holland og Frankrig har størst klinisk erfaring med at anvende disse tests i den kliniske hverdag. I Holland anvendes primært genotypebestemmelse og i Frankrig anvendes primært fænotypebestemmelse. I takt med at der identificeres flere sjældne genvarianter synes tendensen dog at gå i retning af en fænotypetest; i praksis bestemmelse af p-uracil under standardiserede betingelser. Nedbrydning af thiopurin-mercaptopurin TPMT (thiopurin-S-methyltransferase) er et enzym, som er essentielt for nedbrydningen af thiopurin-mercaptopurin og dettes prodrug azathioprin . Myelosuppression er en kendt bivirkning til behandling med disse lægemidler, og risikoen for alvorlig marvsuppression er betydeligt øget hos patienter med genomisk betinget nedsat aktivitet af TMPT. Dette testes i dag rutinemæssigt i forbindelse med højdosisbehandling. Tamoxifen CYP2D6 og tamoxifen er et eksempel på en kontrovers inden for farmakogenomikken og personlig medicin. Tamoxifen omdannes til adskillige mere aktive metabolitter igennem en kompleks metabolisme, hvor CYP2D6 spiller en central rolle. Da 7-9 % af kaukasiere har genomiske varianter, som koder for ingen eller meget lidt aktivitet af dette enzym, har arbejdshypotesen været, at varianter med nedsat aktivitet af CYP2D6 kunne kompromittere effektiviteten af tamoxifen på recidiv af brystkræft. De mange kliniske studier er meget heterogene i forhold til design, studiepopulation, graden og dækningen af genomisk testning og genotypemetoderne. Dette medfører, at der er ret stor uenighed om fortolkningen af disse data og dermed betydningen af CYP2D6-genotypen ved behandling med tamoxifen. Af andre eksempler, hvor der er rimelig underliggende evidens for en relevant sammenhæng, men hvor den kliniske implementering og gennemslagskraft af forskellige grunde er mindre tydelig er: stabilitet af behandling med warfarin ( CYP2C9 og VKORC1) ; trombocythæmmende effekt af clopidogrel ( CYP2C19 ); kutane bivirkninger ved visse antiepileptika og antibiotika ( HLA-B*5701, *5801, *1501 og *1502 ). Eksempler, tumor-line genomisk variation Somatiske mutationer, typisk i tumorer, har i et mere succesfuldt omfang vist sig anvendeligt i terapeutisk og prognostisk sammenhæng. Mange specifikke behandlinger inden for onkologien og hæmatologien er defineret i forhold til genomisk karakteristika i tumorvævet. Dette gælder for eksempel: Imatinib i behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (BCR-ABL1-fusion) Erlotinib i behandling af ikke-småcellet lungekræft (visse EGFR-mutationer) Vemurafenib i behandling af malignt melanom (BRAF V600-mutation) Trastuzumab i behandling af brystkræft (HER2-ekspression). Området er tiltagende komplekst. Der er betydelig grad af heterogenitet, og de somatisk genomiske karakteristika ændrer sig over tid og i tilslutning til behandling. Der er adskillige store databaser over disse somatiske mutationer (fx COSMIC : Catalog of Somatic Mutations in Cancer), men en klinisk fortolkning i forhold til at sammensætte en behandling, som er bedst muligt tilpasset den enkelte tumors genomiske karakteristika, forbliver en uløst udfordring. Der er stor fokus på cirkulerende cellefrit DNA fra tumorvæv både som markør for behandlingsrespons og tidligt recidiv. Igangværende initiativer De væsentligste strategisk/politiske danske tiltag er angivet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, under Personlig medicin . Der var afsat 100 millioner kroner til fremme af personlig medicin i periode 2017-2020. Første fase var etablering af Nationalt Genom Center og en ”køreplan” for den teknologiske implementeringsproces. Der er lige nu over 35.000 genomer sekventeret i den nationale genomdatabase. GenomeDenmark er en national platform for bestemmelse af genprofiler. Det er et samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private firmaer, finansieret af Innovationsfonden. Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling af biologisk materiale fra hele landet inden for kræft- og gigtområdet til efterfølgende forskningsbrug særlig med henblik på genetiske analyser. Der deltages tillige i et nordisk projekt, hvor der indsamles biologisk materiale fra bloddonorer til genprofilering. Internationalt er der mange initiativer, som samler genomiske data fra raske såvel som syge populationer. I USA er der mere end 20 forskellige biobanker, som allerede nu har genomiske data fra mere end 100.000 individer. Tendenser i personlig medicin Inden for kræftbehandling har den personlige medicin antaget et stigende omfang gennem de seneste 5-10 år. Ved mange former for kræft er behandlingen i et eller andet omfang knyttet til genforandringer i kræftcellerne, og undersøgelser heraf er i store træk rutine. Derudover er der et stigende antal af kræftsygdomme, der i WHO-sygdomsklassifikationerne defineres ud fra forekomst af bestemte typer af genetiske ændringer. Dette område er i hastig udvikling. Der er dog også her internationalt forskere og klinikere, som udtrykker en vis skepsis. Helt overordnet er værdien af disse tiltag ikke dokumenteret i kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. En nylig publikation skønner, at sekventering af tumor kun er relevant for omkring 15 % af alle cancere i USA, og at kun omkring halvdelen af disse kan forventes at respondere (i bred forstand) på en medikamentel intervention tilpasseret sekventeringen. For diagnostik af sjældne sygdomme er dette område af stor og stigende betydning, men i befolkningssammenhæng er antallet af disse i sagens natur ikke så omfattende. Uden for kræftområdet har fokus generelt været på at knytte effekten af lægemidler til forskellige genprofiler; succesraten er omdiskuteret, men har dog med sikkerhed endnu ikke levet op til de oprindelige forventninger. Lige nu er den internationale tendens, at man i højere grad ser muligheder for at kunne forebygge bivirkninger ved behandlingen ved at kende patienternes genetiske profil. Brugen af farmakogenetiske panelundersøgelser før start af behandling har været genstand for ganske megen debat og kontrovers de senere år. Her bestemmer man udvalgte varianter i en række gener som koder for forskellige proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen. Typiske paneler tester for 40-50 varianter i 10-12 gener. For patienter med forskellige varianter angives en tilhørende doserings- eller behandlingsvejledning. Graden af evidens som ligger til grund for sådanne anbefalinger kan i mange tilfælde udfordres. I et nyligt publiceret studie, som har vakt betydelig opsigt, angiver forfatterne at en sådan tilgang kan reducere hyppigheden af bivirkninger med 30 % [odds-ratio 0,70; CI 0,54-0,91] - i absolutte tal fra omkring 28 % til omkring 21 %. Dette meget store europæiske studie er randomiseret (gentest versus ingen gentest) men ikke blindet. Randomisering er vigtig, men den manglende blinding kompromitterer i afgørende grad fortolkningen. Bivirkninger er rapporteret (via systematiske spørgeskemaer) af patienterne selv som var vidende om i hvilken arm af forsøget de tilhørte. Det er meget bemærkelsesværdigt at den beskrevne reduktion i bivirkningshyppigheden forekom både blandt patienter med påvist genvariant og blandt patienter uden genvarianter i interventionsarmen. Dette studie giver ikke noget klart svar på nytteværdien af en sådan tilgang. Perspektiver Først og fremmest er tilgangen et overordnet forsøg på at gøre det bedre i behandlingen af vores patienter, end vi gør i dag ved en systematisk koordinering af vores samlede vidensgrundlag. Selv om optimismen i nogle kredse måske overdrives, er der ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Dette mål er realistisk med implementering af personlig medicin i en bred forstand. Sundhedsøkonomiske konsekvenser kan ikke med rimelighed forudsiges på dette stadie, men det er næppe realistisk at forvente målbare rationaliseringsgevinster. ”Big Data” holder i disse år også sit indtog på området, og blandt man...)

Polyfarmaci (...mange lægemidler og dermed uhensigtsmæssig medicinering. Definerer man polyfarmaci som samtidig behandling af mindst 5 lægemidler, er der i Danmark ca. 750.000 patienter med polyfarmaci. Ser man kun på den del af befolkningen, der er over 75 år, er ca. halvdelen polyfarmacipatienter og hver femte er i behandling med mindst 10 lægemidler dagligt (5625) . Lægemiddelindtaget vil formentlig blive endnu større i fremtiden, da befolkningen bliver ældre, der bliver flere sygdomme at behandle og flere behandlingsmuligheder. Polyfarmaci som markør for uhensigtsmæssig lægemiddelbehandling Indtag af mange lægemidler er stærkt associeret med større risiko for behandling med uhensigtsmæssige (forkerte) lægemidler, nedsat compliance og en øget risiko for interaktioner og bivirkninger, herunder fald i hjemmet (3209) (3210) (3211) . Hos ældre medicinske patienter er indtag af flere lægemidler desuden associeret med øget risiko for død, lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser eller skadestuebesøg (3212) samt større samfundsøkonomisk byrde (3213) . En grænse på ≥ 5 lægemidler har vist at kunne identificere ældre, hjemmeboende medicinske patienter med forøget risiko for at få forskellige ufavorable tilstande (3214) og kan således anvendes til at identificere risikopatienter. Polyfarmaci eller multimorbiditet Begreberne polyfarmaci og multisygdom er tæt forbundne. Polyfarmaci opstår ofte på baggrund af behandlingsregimer, hvor hvert lægemiddel isoleret set kan være velindiceret inden for det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet man...)

Typiske alvorlige fejl med lægemidler på medicin.dk (...mant normalt immunglobulin (inf. væske) Hydrocortison (inj. væske) Hydromorphon (inj. væske) I Insulin og -analoger (inj. væske). Her er der tale om: Insulin og isophaninsulin (human), insulin (glulisin, aspart, lispro, glargin, decludec, aspart protamin) Interferon (inj. væske) Itraconazol (tabl.) Isavuconazol (kaps.) K Kalium (inf. væske, oral opløs. og tabletter) L Lamotrigin (tabl.) Lavmolekylære hepariner (inj. væske) Dalteparin Enoxaparin Tinzaparin Levomepromazin (tabl.) Lithium (tabl.) M Magnesiumoxid (tabl.) Magnesiumsulfat (inf. væske) Memantin (oral opløs.) Metformin (tabl.) Methadon (inj. væske og oral opløs.) Methotrexat (inj. væske og tabl.) Metoprolol (tabl.) Miconazol (mundhulegel) Midazolam (inj. væske) N Natriumhydrogencarbonat (tabl., inj.- og inf. væske) Noradrenalin (inj. væske) NSAID inkl. ASA, COX-2-hæmmere og komb. (tabl., supp., oral opløs. og susp. og inj. væske) Celecoxib Dexibuprofen Diclofenac Etodolac Etoricoxib Ibuprofen Ketorolac Meloxicam Naproxen Parecoxib Phenylbutazon Tolfenamsyre O Opioider (rene opioidagonister minus codein - alle disp.) Alfentanil Buprenorphin Fentanyl Hydromorphon Methadon Morphin Oxycodon Remifentanil Sufentanil Orale antidiabetika (β-cellestimulerende midler, metformin, SGLT-2-hæmmere, DPP-IV-hæmmere) Oxcarbazepin (oral susp.) P Paracetamol (alle disp.) Parenteral ernæring (inf. væske) Benzylpenicillin (inj.- og inf. væske + komb.) + udvalgte penicilliner hvor handelsnavnet lyder forskelligt fra indholdsstoffet (Bioclavid, Tazocin, Dicillin, Diclocil, Penomax, Selexid, Imadrax, Amoxar, Ospen, Vepicombin, Pentrexyl, Heracillin, Augmentin Forte) og penicilliner med børnedosering. Phenobarbital (inj. væske) Phenprocoumon (tabl.) Phenylephrin (inj. væske) Phenytoin (tabl.) Posaconazol (tabl., oral susp. og inf. væske) Pramipexol (tabl.) Prasugrel (tabl.) Prednisolon (tabl.) Pregabalin (oral opl.) Propofol (inj. væske) Q Quetiapin (tabl. og depottabl.) R Ramipril Ramipril (tabl.) Risperidon (oral opl.) Rivaroxaban (tabl.) Rivastigmin (kaps. og depotplastre) S Simvastatin (tabl.) Sufentanil (inj.væske) Suxamethon (inj. væske) T Tacrolimus (kaps. og depotkaps.) Thiamazol (tabl.) Thiopental (inj. væske) Ticagrelor (tabl.) Topiramat (tabl.) Tramadol (tabl.) V Vacciner ( Gardasil® 9 + M-M-Rvaxpro® ) Vancomycin (inf. væske og kaps.) Vinorelbin (tabl.) Voriconazol (tabl. og inf. væske) W Warfarin (tabl. og inj. væske) Z Zoledronsyre (inf. væske) Zuclopenthixol (orale dråber) Bemærk: Advarsler gælder alle styrker af et præparat, men ikke alle dispenseringsformer. I praksis betyder det, at fx opioid-plastre ikke har samme advarsler som opioid-injektionsvæsker, da advarsler om fx forveksling af mg og ml kun gælder injektionsvæsken. Denne differentiering af advarsler på dispenseringsform sikrer, at sundhedspersonale, når de ordinerer/dispenserer/udleverer et lægemiddel, kun får advarsler relateret til netop den dispenseringsform, patienten skal have (webservices). Evidensbaseret og opdateret Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) varetager den centrale administration af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser. Der er etableret et særligt forum, hvis formål er at vedligeholde den nationale liste over lægemidler involveret i alvorlige eller dødelige utilsigtede hændelser. Her defineres de særlige grupper af lægemidler, der ofte optræder i indrapporteringerne og som skaber alvorlige situationer både i det primære og sekundære sundhedsvæsen. Det drejer sig særligt om 7 lægemiddelgrupper/stoffer, som kaldes for risikosituationslægemidler . Listen over lægemidler revideres løbende, og der tages stilling til både nye hændelser og de hændelser, der kan være forældede (bl.a. på grund af lægemidler, der udgår fra markedet). Medicin.dk´s kilder om medicineringsfejl omfatter bl.a.: Hændelser rapporteret til Dansk patientsikkerhedsdatabase (DPSD). Offentlige klagesager fra STPS. Danske og udenlandske publikationer, nyhedsbreve og OBS-meddelelser (Sundhedsstyrelsen, STPS (inkl. Patientombuddet), EMA, FDA, IRF m.fl.). Hvordan laves advarslerne? Det er ikke alle indberetninger, der har læringspotentiale, eller som er lige relevante at kommunikere ud i de faglige miljøer. Derfor følger advarslerne en række in- og eksklusionskriterier. Inklusion- og eksklusionskriterier Følgende hændelser inkluderes på Medicin.dk: Inklusion Alvorlige forebyggelige lægemiddelrelaterede hændelser Faktuelle hændelser (både i Danmark og udlandet) dvs. hændelser der er sket og ikke blev afværget Hændelser som giver læring, og hvor der er sandsynlighed for, at fejlen kan ske igen Visse hændelser, hvor der behandles trods kontraindikation, forsigtighedsregel eller kendt interaktion. Eksklusion Compliance problemer (inkl. misbrug og suicidaladfærd) CAVE Man...)

Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...mantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci klager ifølge international litteratur ofte over mundtørhed (xerostomi) (XIV). Mundtørhed kan fremgå af nogle lægemidlers produktresuméer. Hyposalivation fremgår sjældent af produktresumeerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektiv vurdering af spytkirtelfunktionen og tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet som følge af nedsat spytsekretion bør anmeldes som en både alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (fremgår sjældent af produktresumeerne) bivirkning. Medicin-induceret gingivahyperplasi fremgår af nogle lægemidlers produktresumé, men ofte som en meget sjælden bivirkning, hvorfor det er vigtigt, at den anmeldes, da den kan få alvorlige konsekvenser for patientens orale funktion. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og der er mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Klassifikation - graviditetstekster (...verskrift anvendes, hvis: lægemidlets indikationsområde medfører, at man på trods af manglende evidens for sikkerhed eller endog evidens for fosterpåvirkning...)

Lægemidler til injektion (...mange små blodkar i deltoideregionen kan virkningen indtræde i løbet af få minutter. Z-track-metoden kan reducere smerten ved i.m. injektion. Metoden går ud på at forskyde de forskellige hudlag, som ligger over den muskel, som man...)

Perikon/hyperikum (...mange kontrollerede studier over for placebo eller almindeligt anvendte antidepressiva hos patienter med mild til moderat depression . En metaanalyse af 35 klinisk kontrollerede studier viste, at perikon havde en bedre antidepressiv effekt end placebo (n = 18 studier), og at perikon var lige så effektiv som og ledsaget af færre bivirkninger end standardbehandling (n = 17 studier) (4559) . En anden meta-analyse (n= 27 studier) viser, at perikon er fuldt ud lige så effektiv som SSRI ved let til moderate depressioner, og der var langt færre drop-outs i perikongruppen (5855) . Disse positive tilkendegivelser støttes desuden af yderligere to meta-analyser, hvoraf den seneste er fra 2022 (6740) (6741) . Tolkningen af analysens resultater besværliggøres imidlertid af forskelle mellem de anvendte præparater, specielt mht. deres farmaceutiske kvalitet. Dosis har varieret mellem 300 mg og 1.800 mg ekstrakt, oftest 300 mg drogeekstrakt 3 gange dgl., længden af studierne har været 4-12 uger, og effekten er sædvanligvis indtrådt efter 1-2 ugers behandling. Mangel på langtidsstudier betyder, at risikoen for tilbagefald ikke kendes. Det vides heller ikke, om perikon virker ved svær depression eller ved manio-depressiv (bipolær) sygdom . Det er dog vist, at produktet synes at være mere effektivt hos non-dystyme end hos dystyme patienter (5854) . Der er usikker evidens for effekt ved angsttilstande (2138) . Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde fremkalde serotoninsyndrom, hvorfor kombinationsbehandling med andre antidepressiva eller serotonerge lægemidler ikke kan anbefales. Perikon kan i meget store doser give fotosensibilisering. Perikon kan, som tricykliske antidepressiva , formentlig fremkalde man...)

Djævleklorod (...derer, at der ikke er foretaget megen forskning på Djævleklorod de seneste 10 år, og at man ønsker flere studier, da planten er meget interessant (6713) . Lidt samme konklusion ko...)

Lakridsrod (...es patienter med hypertension eller patienter i antihypertensiv behandling. Tillige har man via meta-analyser kunnet påvise hypernatriæmi, lavere hæmoglobin og lidt mere positivt ...)

Baldrianrod, Valerianerod (...mange indholdsstoffer i valerianerod, der er virksomme. Virkningsmekanismen er ligeledes usikker, men den kan skyldes et øget indhold eller en øget virkning af γ-aminosmørsyre i CNS. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af uro og søvnbesvær. Evidens for virkning Der er mere og mere evidens for effekt på de angivne indikationer. En meta-analyse fra 2010 omfattende 18 kontrollerede undersøgelser viste ikke sikker effekt på søvnkvalitet eller indsovningstid ved indtagelse af baldrianrod sammenlignet med placebo (2150) . De inkluderede undersøgelser var dog små, generelt af dårlig kvalitet og vanskeligt sammenlignelige (forskellige doser og mangel på standardiserede målemetoder og diagnostiske kriterier). En seneste meta-analyse (2020) vurderer ud fra 42 kontrollerede studier på baldrianrod at der nok er effekt på søvnen i et vist omfang, men at der er problemer med standardiseringen af produkterne. Det er et problem at nogle af studierne er baseret på hydroalkoholiske, andre på vandige og endelig nogle på ukendte ektraktionsmetode. Lige så vel som man ved, at de stoffer, der anses for de aktive og som varierer meget fra egn til egn og fra år til år, ikke er mængdeangivet. Der er således ikke tale om velstandardiserede produkter, hvilket selvfølgelig gør sammenligninger vanskelige. Den seneste kliniske undersøgelse fra 2024 viser at baldrianrod fremmer den generelle søvnkvalitet gør indsovningstiden kortere og søvnen mere effektiv samt forlænger den samlede tid man...)

Coenzym Q10 (...mangelsymptomer på Q10. Kroppens indhold af Q10 falder med alderen og ved flere sygdomstilstande, bl.a. inkompenseret hjertesygdom (6710) . Der er således påvist en direkte relation mellem grad af hjertesvigt og Q10-indhold i hjertemuskulaturen. Anvendelse Forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Coenzym Q10 er især undersøgt for sin virkning på hjertesvigt. En metaanalyse af 14 placebokontrollerede undersøgelser kunne påvise signifikant nedsat mortalitet og en forbedret fysisk kapacitet hos patienter med hjerteinsufficiens ved daglig indtagelse af Q10 på mellem 100 og 800 mg sammenlignet med placebo, medens der ikke kunne vises forskelle i NYHA-klassifikation eller LVEF (left ventricular ejection fraction). Undersøgelserne var dog små, inkluderede patienter med varierende grad af insufficiens, og end points var utilstrækkeligt beskrevet (4548) . Effekt på oxidativ stress og på fysisk aktivitet (performance): Tilskud af Q10 til såvel raske som syge personer, øger kroppens totale oxidative kapacitet (evnen til at neutralisere oxidative anioner). Sådanne anioner opstår blandt andet under fysisk arbejde) (5835) . Et systematisk review publiceret i Lancet i 2022, viser tillige effekt af Q10 på glykæmisk kontrol specielt hos diabetikere (6711) . Selv om subgruppe analyser viser, at patienter med hjertesvigt og diabetes-2 synes at have større effekt af Q10, end raske, er det sandsynligt at raske individer kan styrke såvel den fysiske præstation som evnen til at genvinde kræfter efter hård fysisk aktivitet ved indtagelse af Q10, om end der stadig kræves yderligere forskning før endelig stadfæstelse (5836) . Indtagelse af statiner hæmmer kroppens produktion af Q10. Det har derfor været en hypotese, om årsagen til statin-myopati kunne være Q10 man...)

Savpalme (...man diskuterer om effekten kan være via en anti-inflammatorisk mekanisme og/eller via antiøstrogen og/eller antiandrogen effekt. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af vandladningsbesvær pga. lettere benign prostatahyperplasi , når læge har udelukket anden årsag til sygdommen. Evidens for virkning Der er nogen evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En metaanalyse af 17 kontrollerede studier fra 2013 viste ingen effekt af ekstrakt af savpalme sammenlignet med placebo på selvrapporterede symptomer som følge af benign prostatahyperplasi (2142) . Der var heller ingen effekt på nykturifrekvens eller urinflow. Analysen inkluderede forskellige ekstrakter af savpalme, hvorfor man må formode, at doseringen af eventuelle virksomme indholdsstoffer har været varierende. En nyere meta-analyse fra 2018 (5860) der fokuserer på et bestemt hexan baseret extract, Perminox, inkluderende 27 studier, hvoraf 15 var randomiserede kontrollerede studier, og 12 studier var observationelle inkluderende i alt 5.800 mænd viser imidlertid reduceret nykturifrekvens og øget urinflow. Og Perminox var sammenlignelig med alpha-blokade, når man...)

Sølvlysrod (...Management . Bivirkninger Bivirkningerne er sjældne. Der er rapporteret gastro-intestinale gener, som fx kvalme og diarré, hudreaktioner (bl.a. udslæt, urticaria, kløe eller eksantem), ansigtsødem og perifert ødem, metroragi og brystspænding. Med ukendt frekvens er set levertoxiske lidelser, herunder hepatitis, gulsot og ændringer af leverfunktionstest. Det Europæiske Lægemiddelagenturs Komité for Plantelægemidler (HMPC) har foretaget en vurdering af disse rapporteringer. Heraf konkluderes, at det ikke kan afvises, at der er en sammenhæng mellem påvirkning af leverfunktion og anvendelse af sølvlysrod. Patienter opfordres derfor til at ophøre med anvendelse af sølvlysrod og søge læge, hvis de får symptomer, som kan tyde på leverskader (træthed, appetitløshed, gulfarvning af huden og øjet eller kraftige smerter i den øvre del af maven med kvalme og opkastninger eller mørkfarvet urin). Det skal bemærkes at Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at man...)

Rosenrod (...mangelfulde. En anden systematisk gennemgang konkluderede ligeledes, at kvaliteten af gennemførte studier var for ringe til at hævde en adaptogen effekt af rosenrod (2140) . En meta-analyse udelukkende baseret på dyremodeller fra 2018 inkluderende 36 studier konkluderer, at rosenrod formentlig fremmer indlæring og hukommelse (5858) . En meta-analyse på human...)

Kariyat og russisk rod (...man testede personer med forkølelse 6728 - The Efficacy and Safety of Andrographis paniculata Extract for the Treatment of Acute Nonspecific Upper Respiratory Tract Infections: A Randomized Double->Blind Placebo Controlled Trial . Et andet studie fra samme år der testede kombinationen andrographis og russisk rod (Kan Jang) var dog istand til at vise, at tidlig intervention med Kan Jang kunne lindre forkølelsessymptomer 6729 - Early intervention with Kan Jang® to treat upper-respiratory tract infections: A randomized, quadruple-blind study . Kan Jang var ligeledes i et vist omfang, i stand til at mildne symptomer ved mild COVID-19 infektion 6730 - Efficacy of Kan Jang® in Patients with Mild COVID-19: Interim Analysis of a Randomized, Quadruple-Blind, Placebo-Controlled Trial . Der er ikke udført kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet for evt. effekt af Kan Jang på træthed og konvalescens hos mennesker med træthed som hovedproblem. Der er mindre kontrollerede undersøgelser, der viser effekt på træthed især hos patienter med sclerose (5845) (5846) . Der er også flere mindre studier af ældre dato, der viser effekt på gulsot via kraftig øgning af udskillelsen af bilirubin og normalisering af relevante leverenzymer (5847) . Russisk rod som monoterapi har mange ment styrker energi og præstationsevne. På trods af utrolig mange studier konkluderer European Medicines Agency dog at der kun er skabt en plausibel basis for anvendelse af produktet 6731 - Eleutherococci radix . Bivirkninger Der ses undertiden en mindre reduktion i blodtryk så forsigtighed foreslås hvis man samtidig er i behandling med anti-hypertensiva. Der er ligeledes observeret mindre hæmning af koagulationssystemet, så forsigtighed anbefales hvis man...)

Ginkgo (... vis gunstig effekt på synet. Der kræves imidlertid større og mere robuste studier, før man endelig kan tage stilling til om Ginkgo biloba skal anbefales til patienter med AMD (67...)

Inhalationsanæstetika: klimaeffekt og reduktionsmuligheder (...maaftryk end inhalationsanæstesi. Propofol har et globalt opvarmningspotentiale, der er mange gange lavere end inhalationsanæstetika (7008) , (6998) , (6999) . Derfor bør TIVA, nå...)

Sinupret, Sinux (...indrende effekt af Sinupret® sammenlignet med placebo. Undersøgelserne var metodologisk mangelfulde. Der er senere (2017) lavet en større kontrolleret klinisk undersøgelse, der in...)

Tranebær (... at støtte iagttagelserne fra 2019 (5869) (6747) . Et væsentligt problem er, at dosis i mange af undersøgelserne ikke er standardiseret mht. aktive indholdsstoffer så som procyani...)

Echinacea (purpursolhat) (...Mange af de anvendte præparater i undersøgelserne indeholdt imidlertid andre planteprodukter, hvorfor den isolerede effekt af echinacea er vanskelig at tolke. Desuden er præparaterne forskellige med hensyn til, hvilken echinaceaart og hvilken del af planten, der er brugt samt den benyttede fremstillingsmetode. En meta-analyse fra 2015, der inkluderede i alt 2458 deltagere fra 6 forskellige studier viste en signifikant reduceret risiko for forkølelse når etanol baserede ekstrakter fra echinacea blev sammenlignet med presset juice, og effekten viste sig at være dosisafhængig. Tre studier viste desuden op til en halvering af sandsynligheden for at få forkølelse hos patienter med stress og nedsat immunforsvar. Komplikationer som lungebetændelse, mellemørebetændelse og betændelse i tonsillerne var ligeledes mindre hyppig hos de, der fik echinacea (5838) . I en blindet, randomiseret undersøgelse på børn viste man...)

Lægemiddelinteraktioner med føde (...man derfor er nødt til at tage højde for tidspunktet for indtagelse i forhold til føden. Tabellen angiver anbefalinger for indtagelse samt den mekanisme, der ligger til grund for interaktionen (698) . Se endvidere Interaktioner mellem mad og lægemidler . Tabel 1. Eksempler på klinisk relevante føde-lægemiddelinteraktioner. Lægemiddel Effekt af fødeindtagelse Interaktionsmekanisme Rekommandation for indtagelse Alendronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse ½-1 time før morgenmåltid Ciprofloxacin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse (med mælk) Uden mælkeprodukter Ibandronsyre Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Isotretinoin Øget optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Itraconazol Øget optagelse Opløses kun ved lav pH Til måltid MAO-hæmmere Farmakodynamisk interaktion med tyramin MAO-virkningen forstærkes Undgå tyraminholdige fødevarer Melphalan Nedsat optagelse Konkurrence med aminosyrer i føden Fastende Risedronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Tacrolimus Variabelt nedsat optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Tetracyclin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Let måltid uden mælkeprodukter Voriconazol Nedsat optagelse Chelatdannelse Fastende Warfarin Farmakodynamisk interaktion med K-vitaminholdig føde K-vitamin antagoniserer virkningen Undgå excessiv indtagelse af fx grønkål, persille eller rosenkål Absorption Hvis en føde-lægemiddelinteraktion alene medfører en ændret absorptionshastighed af lægemidlet, vil det kun i enkelte tilfælde have indflydelse på den terapeutiske effekt. En mindsket absorptionshastighed kan dog betyde en reduceret effekt af fx lægemidler mod angina pectoris ( nifedipin ), hvor en høj peakværdi er nødvendig. En lavere absorptionshastighed kan desuden betyde færre bivirkninger i de tilfælde, hvor bivirkningerne skyldes en høj plasma-peakværdi. Omvendt vil en forøget absorptionshastighed kunne give de modsatte effekter. Betydning af fødens sammensætning Fødens sammensætning kan påvirke et lægemiddels biotilgængelighed: Højt proteinindhold øger aktiviteten af de enzymer, der er involveret i fase 1-reaktionerne i leveren. Det er således vist, at theophyllins og propranolols plasmahalveringstid reduceres i forbindelse med indtagelse af proteinrig kost. Allopurinols metaboliseringshastighed reduceres ved lavt proteinindhold i føden. Man...)

Klima/Miljø og Lægemidler (...man kalder en ”top down analyse”, hvor aftrykket (CO2-aftrykket) er beregnet ud fra en monetær enhed, dvs. at det er baseret på et indkøbsbudget i monetære enheder (kr.) (6468) . I praksis vil det sige, at man tager udgangspunkt i et overordnet indkøbsbudget, og ud fra det beregner et CO2-aftryk. Metoden har både usikkerheder og udfordringer, og derfor er der efterhånden fokus på at finde andre metoder til at beregne lægemidlers klimaaftryk på. Et alternativ er en livscyklusanalyse, kaldet LCA, som kvantificerer udledningerne fra hver fase i processen, eksempelvis energi- og ressourceforbrug under produktion, transporten, brændstofforbrug, aftryk i forbrugsfasen, og affaldshåndtering (6469) . En LCA inkluderer også et miljøaftryk, og vil derfor altid være mere korrekt og retvisende at anvende, hvis man har sådan en. Desværre har alle lægemidler ikke som udgangspunkt en LCA, og derfor kan det aktuelt være svært at sammenligne lægemidlers klimaaftryk og miljøaftryk, relativt set. Der kommer dog heldigvis løbende mere evidens på dette område. Tiltag for at fremme bæredygtighed Indsatser der kører internationalt og nationalt Flere organisationer og initiativer arbejder allerede på at fremme bæredygtighed inden for sundhedsvæsenet. Bl.a. findes der den internationale organisation Health Care Without Harm Europe , en organisation, der arbejder for at reducere sundhedsvæsenets klimaaftryk og fremme miljøvenlige løsninger i Europa. National Health Service, NHS i England var et af de første lande, der var ude og sætte krav og ambitioner om at opnå en mere bæredygtig sundhedssektor. De har en specifik ambition om, at de skal opnå klimaneutralitet. Samme mål har Danske Regioner lanceret i starten af 2024, via deres strategi Grønne Hospitaler (6470) . Lægemiddelindustriforeningen, LiF (6471) , Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler, IgL (6472) , og Foreningen for Parallelimport af Medicin, FPM, har politikker og strategier for, hvorledes der fremadrettet kan arbejdes mod mere bæredygtig medicin. Amgros bidrager også til indsatsen, og har indført kriterier i grønne udbud, der tager miljøhensyn i betragtning (6473) . Grøn Praksis (6474) , som er forankret under Dansk Selskab for Almen Medicin er med til at skubbe almen praksis i en mere bæredygtig retning. Læger for Klimaet (6475) er en forening bestående af læger og andre, som ønsker at oplyse og medvirke til den grønne omstilling af sundhedsvæsenet. Hvad kan du selv gøre? Særlige hensyn. Orienter dig, om der er særlige hensyn til det lægemiddel der udskrives, hvad angår klima og miljø, fx via feltet Klima og Miljø på præparatbeskrivelserne på Medicin.dk. Affaldssortering. Udfør korrekt affaldssortering, og aflever ubrugt medicin på primær apotek, eller send til destruktion ved medicinaffald. Husk at frasortere pap og plastisk fra lægemiddelfraktionen. Informer patienterne om, at lægemidler ikke skal smides ud i restaffald i husholdningen, og det må ikke smides i toilettet. Læs også artiklen Medicinrester og -affald . Mindste lægemiddelpakning. Ordinerende læge bør udskrive små startpakninger, hvor det er muligt, og tilpasse pakningsstørrelsen til behandlingsvarighed og behov (mængde). Eksempler på yderligere indsatser Inhalationsmedicin Mange inhalatorer bruger drivgasser med høj global opvarmningspotentiale (GWP). Skift til mere miljøvenlige inhalatorer, som fx pulverinhalatorer, dette vil reducere udledningerne betydeligt (6476) . Anæstesigasser Gasser som desfluran og sevofluran har en stor klimabelastning. Desfluran er den mest forurenende anæstesigas, og der er ikke tungtvejende kliniske fordele i at anvende desfluran i stedet for den mere klimavenlige gas sevofluran. I Danmark er brug af desfluran aktuelt udfaset i alle regioner (6477) . Lattergas Bruges ofte i fødsler og kirurgi, men har en betydelig klimabelastning. Nogle regioner har investeret i lattergas destruktorer, som neutraliserer lattergas til en klimaneutral form. Herudover arbejder man...)

Kliniske beslutningsværktøjer ved lægemiddelbehandling (...mangelfulde datakilder og ringe tilpasning af systemerne til den kliniske virkelighed er en helt central problemstilling. Kompleksiteten i virkelighedens verdens er ikke godt belyst af den teoretiske viden, som i høj grad består af mangelfulde data. For eksempel er den generel viden om lægemidlernes effekt og sikkerhed ofte svær at appliceret på den enkelte patient (se fx afsnit om polyfarmaci) og der er hyppigt mangelfuld integration mellem datakilder fx flere sideløbende eksisterende journalsystemer of registre, hvilket begrænser systemernes fuldkommenhed og effektivitet. Derfor er det essentielt, at sundhedspersonalet ikke stoler blindt på systemet, men også anvender deres kliniske vurdering i beslutningsprocessen. Alarmtræthed ved kliniske beslutningsstøtteværktøjer Alarmtræthed (Eng: Alert fatigue) er en af de udfordringer, der ofte opstår ved brugen af kliniske beslutningsstøtteværktøjer. Alarmtræthed refererer til den tilstand, hvor sundhedspersonale ikke reagerer på advarsler og alarmer, som systemerne genererer. Dette kan ske når systemet udsender et stort antal advarsler, hvoraf nogle kan være irrelevante eller ikke umiddelbart presserende. Alarmtræthed opstår typisk, når beslutningsstøttesystemet genererer for man...)

Nedsat leverfunktion (...mantagonister lidocain nitroglycerin morphin sumatriptan nortriptylin Et karakteristisk patofysiologisk træk ved levercirrose er udviklingen af portosystemiske shunts, hvor en del af portablodet går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man...)

Luftvejssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...man fortsætter til næste punkt, altså behandles et A-problem før et B-problem osv (5639) . Hvis der ikke er respiration, startes førstehjælp. A irways: er der frie luftveje? B reathing: respiration, trækker patienten vejret? C irkulation: er der puls? D iability: neurologisk status E xposure: Hvad har patienten været eksponeret for? - udredes oftest på hospitalet og kræver fuld kropsundersøgelse. Ved astmaanfald behandles med 2 pust af patientens anfaldsmedicin ( β2-agonist ), og hvis status ikke forbedres kontaktes 1813 eller 112 alt efter vurdering af alvorlighedsgrad. Ren ilt kan administreres efter anvisninger fra alarmcentral. Særlige forhold ved lægemiddelordination Vurdering af risiko for lægemiddelinteraktioner med patientens medicin (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Acetylsalicylsyre eller andre NSAID kan udløse astmaanfald hos nogle patienter. Opmærksomhed på særlige forholdsregler ved ordination med baggrund i patientens sygdom og øvrige risikofaktorer, fx respirationsdepression i forbindelse med opioider ved smertebehandling. Se Systemiske smertestillende midler (Odontologisk medicinvejledning) Orale bivirkninger Den medicinske behandling af både astma og KOL afhænger af sværhedsgraden og patientens symptomer. Ved begge sygdomme kan forekomme behandling med inhalationssteroid , β2-agonister (sympatomika) og muskarin antagonist (antikolinergikum) ofte i kombinationsterapi. Disse lægemidler kan medføre bivirkninger i munden, fx mundtørhed og nedsat hvilespytsekretion, hvor det er vigtigt at udelukke anden årsag. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved inhalationssteroid er der øget risiko for oral candidose som følge af lokal immunsuppression. Tandlægen skal informere patienten om at skylle munden efter inhalation af sin medicin, for at reducere risikoen for orale bivirkninger. Immunterapi tilbydes nogle astmapatienter, og her skal tandlægen være opmærksom på påvirkning/bivirkninger ift. mundhulens væv. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Lægemidler og graviditet (...mane data fra thalidomidbehandlede kvinder, som data fra dyreforsøg tyder konsistent på en dosisafhængig toksicitet, som dog ikke nødvendigvis er lineær. Lægemidlets farmakodynamiske karakteristika og varigheden af eksponeringen er andre betydende faktorer. De mest potente teratogene lægemidler som thalidomid og tretinoider resulterer i alvorlige misdannelser hos ca. 35 % af 1. trimester-eksponerede fostre. Konsekvenserne af lægemiddelpåvirkning meget tidligt i graviditeten er der meget lidt faktuel viden om. Det antages, at en betydelig toksisk påvirkning er uforenelig med embryomets overlevelse.; en såkaldt all-or-nothing periode, som arbitrært angives til at omfatte de første 14 dage efter konceptionen. Resultatet vil være meget tidlig fosterdød og spontan abort, men da graviditeten oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil der derfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det svenske fødselsregister, Janusinfo , forskellige internationale misdannelsesregistre (specielt for antiepileptika og antiretrovirale lægemidler ) og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (refereres i Briggs (3878) ). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå uden et meningsfyldt beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks. Resultater fra dyreforsøg indgår derfor som hovedregel ikke i Medicin.dk's vægtning af data. Bivirkningsindberetninger I de danske mediers fokus på dette emne gennem de senere år har enkeltsager og indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen spillet en meget synlig rolle. Det synes meget vanskeligt at formidle det faktum, at et sammenfald af hændelser (lægemiddelbehandling under graviditet og uønsket fosterpåvirkning) ikke siger noget om en eventuel kausalitet. Det er vigtigt at forholde sig til denne type af data og gøre sig klart at: indberetning er en vigtig signalkilde for sjældne og alvorlige hændelser, fortolkningsmæssigt skal disse data altid sættes i perspektiv: Øvrig tilgængelig datamængde Baggrundshyppighed af uønsket fosterpåvirkning Forbrug af lægemidlet blandt gravide Komorbiditet bivirkningsindberetning om formodede medfødte misdannelser er lovpligtig for læger, den enkelte læge skal indberette alene på formodning (mistanke) og skal ikke tage beslutning om graden af kausalitet. Risikoestimat Ved anvendelse af historiske data for baggrundsfrekvensen af uønsket fosterpåvirkning kan man groft estimere at: 200 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 3 gange højere end baggrundsrisikoen. 700 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 2 gange højere end baggrundsrisikoen. Dette er bevidst valgte arbitrære cut-off-punkter. Hvis der ønskes sikkerhed for en endnu lavere risiko, vil det kræve, at der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede gravide. Sådanne data findes imidlertid kun for få lægemidler. Regulatoriske forhold Produktresumeet er en integreret del af markedsføringstilladelsen. Produktresumeet binder producenten i forhold til markedsføringen, men er ikke bindende i forhold til lægers kliniske anvendelse af lægemidlet, heller ikke hvad angår anvendelse under graviditet. Produktresumeet baseres på den viden, der er om et givet lægemiddel på markedsføringstidspunktet, men skal løbende opdateres, når der tilkommer ny viden. Med hensyn til anvendelse under graviditeten er der på markedsføringstidspunktet typisk ingen eller meget få humane data, og der refereres typisk til dyreforsøg i det omfang, de har fundet sted. Det er producentens pligt at opdatere disse oplysninger i forhold til løbende indsamlet eller publiceret viden. Producentens interesse i forhold til anvendelse under graviditeten er entydigt af defensiv karakter, og motivationen for at klassificere et lægemiddel som anvendeligt under graviditeten er næsten ikke eksisterende, primært af medikolegale hensyn. Siden 2009 har der eksistereret en EMA guideline specifikt på dette område, hvor det beskrives hvilke krav, som skal opfyldes, for at et givent lægemiddel kan tilføjes specifikke rekommandationer under graviditeten. Her angives nogle ret konservative statistiske estimater med tilhørende forslag til rekommandationstekst: > 300 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 10 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig men evidensniveauet er lavt > 1.000 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 2 Rekomman...)

Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til Schengenlande, det kan fås på apoteket. Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria , giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose , kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst. Hvis man er uden sygdomstegn efter hjemkomsten, så har man...)

Matrem urt (...Man mente således at matrem var anti-inflammatorisk, og blandt andet kunne helbrede ledde gigt - den seneste påstand er dog i nyere tid klart tilbagevist. Når planten på engelsk hedder feverfew skyldes det at man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Anvendelse Som profylakse og lindring af symptomer ved migræne. Evidens for virkning Der har været stærke forlydender om at Matrem plantens blade, måske især når indtaget som et tørret pulver, skulle have effekt på migræne. Den første bedre artikel desangående kan læses i the Lancet, datidens måske højest renomerede lægetidsskrift, hvor man i 1988 kunne læse, at der i blindet undersøgelse var påvist reel effekt mod hyppigheden af migræne anfald, ved at anvende matrem (6015) . I 1998 publicerer Palevitch et al., der anvendte et ekstrakt fra matrem blade, at der var effekt både hvad angik smerter og de symptomer, der normalt er relateret til migræne så som kvalme, opkast og støjfølsomhed (6016) . Den artikel følges op af Pfaffenrath et al., i 2002 der oplyser, at matrem kunne begrænse hyppigheden af migræneanfald, dog kun i en prædefineret subgruppe (6017) . En systematisk oversigtsartikel fra 2004 af Pittler og Ernst (6018) konkluderer, at 5 studier på i alt 343 patienter ikke tilstrækkeligt bekræfter, at matrem skulle være bedre end placebo, når man vurderer hyppighed og alvor af migræneanfald, men at der ikke er sikkerhedsproblemer ved at anvende produktet. En bredt systematisk oversigtsartikel (6019) klargør i 2011, at de aktive bestanddele i matrem er terpenlactoner den vigtigste måske parthenolid (findes kun i bladene). Visse terpen lactoner hæmmer blodpladers (trombocytters) frisætning af serotonin og kan måske forklare matrems moderate trombocythæmmende effekt. Andre potentielle aktive indholdsstoffer kan være flavon glycosider. Den seneste originale publikation, der er tilgængelig, er fra 2015, og man tester et ekstrakt produceret fra en plante, der avles i Iran. Der påvises effekt (6020) , men det er mindre relevant i aktuelle sammenhæng, da det produkt der er tilgængelig i Danmark formentlig er produceret fra andre plantetyper end den iranske, og er baseret på tørrede planter - ikke ekstraktion. Det seneste tilgængelige større skrift vedrørende matrem er en Cochrane Database Systematisk Review, ligeledes fra 2015 (6021) . En mindre dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret undersøgelse fra 2021 beskriver, at kombinationen af Matrem blade og Salix Alba synes at have moderat effekt ved migraine (6736) . Konklusionen fra den store artikel fra 2015 der er baseret på 561 patienter er, at der kan være en mindre forskel til fordel for matrem hvad angår hyppighed af migræne anfald. Denne forskel er angivet til 0,6 anfald pr. måned, hos patienter, der har mere end 4 anfald pr måned. Der synes ikke at være signifikante forskelle på intensitet og varighed af migræneanfald ej heller symptomer så som kvalme og opkast, når matrem og placebo sammenlignes. Den seneste artikel fra 2021, der ser på Matrem i kombination med Salix Alba, finder også blot en mindre effekt. Den endelige konklusion draget ud fra den citerede litteratur: på den foreliggende tvivlsomme effekt. Visse studier anvender ekstrakter andre tørrede plantedele, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Det er også ofte svært at vurdere hvilken artstype af matrem, der er anvendt. Større og veldefinerede studier er ønskelige, og måske skal man satse på tørrede blade (pulver) i stedet for ekstrakter. Til gengæld synes der ikke at være væsentlige bivirkninger ved at anvende matrem, om end det ikke har været muligt at finde studier, der var længere end 6 måneder. Interaktioner Der er ikke rapporteret interaktioner med anden medicin eller for den sags skyld kosttilskud. Men flere steder kan man læse, at matrem har trombocythæmmende effekt, så teoretisk kunne man tro at der kunne være øget blødningsresiko ved indtagelse af matrem, hvorfor nogle advarer mod at tage matrem sammen med NSAIDs, acetylsalicylsyre, ginkgo biloba og blodfortynding (warfarin). Matrem anbefales ikke til gravide og ammende, da der ikke er data på matrems effekt hos disse. Bivirkninger Som omtalt ovenfor muligvis let øget tilbøjelighed for blødning hos særlig udvalgte patienter. Ellers er de angivne bivirkninger som ved placebo. Det anbefales, at man undlader at tage matrem, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Bloddonor Der er ikke rapporteret forsigtighed ved bloddonation, hvorfor man godt kan donere blod, selv om man tager matrem. Yderligere information Ud fra den foreliggende litteratur kan man...)

Lægemiddeludvikling (...man i stigende grad klar over eksistensen af subtyper og isoformer af receptorer, ionkanaler og enzymer i forskellige organer. Dette førte til lægemidler med færre bivirkninger, idet man mere specifikt kunne ramme det syge organ. Den selektive H 2 -receptorantagonist, cimetidin (afregistreret), og den selektive adrenerge β 2 -receptoragonist, salbutamol , er klassiske eksempler på denne udvikling. I begyndelsen af 80'erne blev klonet DNA for de første receptorer, ionkanaler og enzymer isoleret. Hermed blev den molekylære farmakologi født, og ved hjælp af nye biokemiske assays kunne man profilere nye stoffers subtypeselektivitet med hidtil uset præcision og hastighed. I løbet af 90'erne blev disse biokemiske metoder udviklet yderligere, og man udviklede high-throughput screening assays (farmakologiske assays med høj kapacitet), hvor tusindvis af stoffer kunne testes om dagen. DNA-sekventering High-throughput DNA-sekventering (DNA-sekvensbestemmelse) åbnede for mulighed for sekventering af hele genomer, hvilket bl.a. har ført til sekventering af en række vigtige patogene mikroorganismer og parasitter. Denne udvikling kulminerede i 2001 med den endelige afdækning af det humane genom. Siden er genomerne for mus og rotter blevet afdækket, hvilket især har betydning i lægemiddeludvikling pga. deres udbredte anvendelse som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden er, at man...)

Naturlægemidler (...Mange af de registrerede naturlægemidler er kombinationsprodukter (indeholdende flere droger). I de enkelte underafsnit følger en nærmere beskrivelse af de registrerede naturlægemidler, for kombinationspræparaterne med udgangspunkt i formodentligt aktiv droge. To kombinationspræparater indeholder adskillige plantedroger ( Padma® 28 og Sinova, Sinupret, Sinux ) og omtales derfor under deres produktnavn. Naturlægemidler kan - trods deres tillidsvækkende navn - medføre bivirkninger, undertiden er alvorlige bivirkninger beskrevet (4546) , ligesom man må være opmærksom på, at interaktioner med almindelige lægemidler også kan forekomme (4544) (4545) . Lægen bør derfor ved evaluering af lægemidler altid spørge til brug af naturlægemidler. På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside er der adgang til en database, der indeholder produktresumeer for alle registrerede naturlægemidler, se Produktresumé - naturlægemidler . Graviditet og amning Der er ikke nogen af de godkendte naturlægemidler, hvor der foreligger videnskabelige data i et omfang, som kan bruges til at vurdere sikkerheden ved anvendelse under graviditet eller amning. Formentligt er en eventuel risiko beskeden i de allerfleste tilfælde, alene vurderet ud fra mængden af de formodet aktive stoffer i naturlægemidlerne. Dette kan man imidlertid ikke lægge til grund for en egentlig sikkerhedsvurdering og rådgivning om anvendelsen. Man skal til dette formål have et betydeligt antal videnskabeligt dokumenterede observationer af gravide, som har indtaget lægemidlet og udfaldet af denne graviditet i forhold til misdannelser, spontanaborter, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Disse data findes ikke. I forhold til amning skal man...)

Leversygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...mangeltilstand. Ved planlægning af blødende kirurgiske indgreb bør patientens koagulationsparametre og almene tilstand konfereres med egen læge. Det vurderes, om der er behov for profylaktisk antibiotika og i fald hvilken, da de fleste lægemidler metaboliseres i leveren. Se Antibiotika (Odontologisk medicinvejledning) . Ved nedsat leverfunktion skal tandlæge være opmærksom på at first pass effekten gennem leveren kan være nedsat, hvor især høj-clearance lægemidler risikerer langsom nedbrydning, fx lidokain og morfin. Særlige forhold ved lægemiddelordination Ændret lægemiddelmetabolisme betyder også, at tandlægen skal være særlig opmærksom på risikofaktorer og forsigtighed samt mulige ændringer i interaktioner, når der ordineres lægemidler (se evt. relevante præparatbeskrivelser, Nedsat leverfunktion eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider bør ikke anvendes ved stærkt nedsat leverfunktion. Miconazol bør ikke anvendes ved leverinsufficiens. Clarithromycin må ikke anvendes til patienter der lider af alvorligt leversvigt i kombination med nedsat nyrefunktion. Roxithromycin frarådes til patienter med svært nedsat leverfunktion. Acetylsalicylsyre og NSAID er umiddelbart ikke velegnede, da de kan påvirke koagulationen. Amoxicillin skal dosisjusteres, og leverfunktion monitoreres hos patienter med nedsat leverfunktion. Clindamycin . Evt. behov for dosisreduktion. Metronidazol anvendes med forsigtighed til patienter med svært nedsat leverfunktion. Lidocain bør anvendes med forsigtighed . Paracetamol bør anvendes med forsigtighed til patienter med dårlig ernæringstilstand, skadeligt alkoholforbrug og leverfunktionspåvirkning. Benzodiazepiner bør anvendes med forsigtighed til patienter med nedsat leverfunktion. Fluconazol anvendes med forsigtighed (manglende erfaring). Nystatin kan anvendes da det ikke metaboliseres i leveren. Phenoxymethylpenicillin kan anvendes. Orale bivirkninger Pga. nedsat lægemiddelomsætning er det vigtigt at være opmærksom på mulige orale og systemiske bivirkninger, da ophobning af lægemidler og/eller metabolitter kan skade leveren yderligere. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Hepariner (forgiftninger) (...neutraliserer dog de forskellige lav-molekylære hepariner i varierende grad. Derfor bør man ved overdosering følge retningslinjerne fra producenten af LMH. Endvidere neutraliserer...)

Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...mange af disse får stråleterapi, der i større eller mindre grad involverer tandlægens arbejdsområde. Stråleterapien påvirker de væv, der eksponeres og således kan både knogle, muskler, tænder, spytkirtler, mundslimhinde og smagsløg påvirkes. Mere skånsom målrettet stråleterapi (intensitetsmoduleret, volumenmodulerende og adaptiv strålebehandling) har reduceret senfølger til stråleterapi også i mundens væv, fx spytkirtelpåvirkning (6867) . Senfølger i blødtvævene er typisk fibrose, der kompromitterer vævenes normale funktion, bl.a. hyposalivation, trismus, sårdannelse, infektioner, smagssanspåvirkning. Hårdtvævene påvirkes også, hvor der i knoglen ses mindre vaskularisering og påvirkning af knoglens celler og væv. Tændernes vaskularisering kan ligeledes blive påvirket, men det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller som følge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion som følge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved-halskræft som andre kræftformer, og pga. kort erfaringstid er det endnu uvist, hvordan mundhulens væv påvirkes. Se Cytostatikabehandling og immunterapi . Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Lægemidler til oral administration (...mands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved polydepotgranula frisættes. Lægemiddelstoffet frisættes afhængigt af overtrækkets egenskaber fra granula i tarmen. Orale depottabletter og depotkapsler, der er formuleret som polydepotpræparater, er beregnet til at skulle synkes hele, men kan som regel, til forskel fra monodepotformuleringer, opslæmmes i vand umiddelbart inden indtagelsen, uden at dette vil ændre på præparaternes depotvirkning. Med polydepotformuleringer opnås en mere ensartet biotilgængelighed af lægemiddelstoffet, idet granula har en størrelse, så de kan passere maveporten uhindret og uafhængig af ventrikeltømningshastigheden. Enteropræparater Orale enteropræparater har forsinket frigivelse af lægemiddelstof sammenlignet med et konventionelt oralt præparat, idet plasmakoncentrationen tidsforskydes, se figur 1. I orale enteropræparater udnytter man...)

Lægemiddelallergi (...manifesterer sig som hudsymptomer, mens svære systemiske reaktioner er sjældnere. Symptomer Straksreaktioner Urticaria og hudkløe er hyppige symptomer ved straksreaktioner og kan være ledsaget af angioødem. IgE kan være involveret i disse reaktioner. Specielt ved akut debut kan symptomerne være et varsel om sværere generaliserede reaktioner som led i anafylaksi. Anafylaksi er den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som i den praktiserende læges elektroniske journaler, og at oplysninger om lægemiddelallergi videregives i både henvisninger og i epikriser. I man...)

Hjerte- og kredsløbssygdomme (risikopatienter i tandlægepraksis) (...mantagonister ) er hyppigt forekommende ifm. hjerte-karmedicin og kan medføre betydelig oral sygdom. Generelt skal kontakt til patientens læge overvejes mhp. på mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Medicingennemgang hos egen læge eller apotek bør overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlægen er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab, kæbeknogledød eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger på mennesker og dyr anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Patienter med palliative behov (...lstand, selv om dette måtte medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. I praksis starter man med lave doser og titrerer langsomt op til den ønskede lindrende effekt, og fremskynder...)

P-glykoprotein (...kroppen spiller en vigtig rolle i at regulere optagelse, distribution og udskillelse af mange forskellige substrater, herunder bilirubin og diverse lægemidler. P-glykoprotein find...)

Psykiske lidelser (risikopatienter i tandlægepraksis) (...Mange af disse patienter får lægemidler, der kan påvirke den orale sygdomsudvikling negativt. Som ved alle patienter kan uhensigtsmæssig adfærd og livsstilsfaktorer yderligere være risikofaktorer for dårlig oral sundhed, fx rygning og misbrug. Det er dokumenteret, at nogle psykiske sygdomme er associeret med dårligere tandstatus (5640) . Særlige forhold før behandling Klarlæggelse af den psykiske lidelse (herunder ADHD, spiseforstyrrelse, selvskade). Klarlæggelse af risikofaktorer ift. oral sygdom, fx sukkerrig diæt, rygning, alkohol, misbrug, oral neglect. Klarlæggelse af orale symptomer på øget risiko for oral sygdom, fx mundtørhed. Klarlæggelse af orale symptomer på oral sygdom. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Regelmæssig indkaldelse af patienten. Der kan være behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver 1.-3. måned. Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI ) , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Opmærksomhed på risikoen for evt. interaktioner med patientens øvrige lægemidler - se de enkelte præparatbeskrivelser eller fx interaktionsdatabasen . Særlige forhold under behandling Der kan være særlige forhold, som gør, at behandlingen kræver særlig tilrettelæggelse, fx om morgenen eller om aftenen. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med psykiske lidelser er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie (5636) : Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed) (6866) . Fluorid: Højfluorid tandpasta (5637) - ordineres til daglig anvendelse hvis patienten er cariesaktiv og ældre end 12 år. Se Fluorpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (især rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider. Instruere i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at opretholde motivationen for god mundhygiejne - det kan være livslang behandling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede, hvor der kan være risiko for lægemiddel-interaktioner med de lægemidler, tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Opioider er kontraindiceret ved samtidig behandling med MAO-hæmmere eller inden for 14 dage efter seponering af MAO-hæmmere. Adrenalin (i lokalanalgetika) bør ikke anvendes til patienter i behandling med tricykliske antidepressiva . Tramadol bør undgås ved samtidig brug af andre serotonerge midler (fx SSRI , MAO-hæmmere , fentanyl og triptaner ), da der er risiko for udvikling af serotoninsyndrom. Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: 1. juli 2025 blev det muligt for patienter i behandling med tricykliske antidepresiva eller psykofarmaka for svær psykisk lidelse (fast i minimum 6. måneder), som har udviklet betydelige tandproblemer (Sundhedsstyrelsens kriterier (6865) ) som følge af nedsat spytsekretion, at søge om at få tilskud til tandpleje via Sundhedslovens § 166 . Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): Ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Se Ansøgning om individuelle tilskud til medicin . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag. Medsend dokumentation fx: Nedsat spytsekretion - medsend værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresuméerne . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter, at psykisk sygdom er associeret med dårligere tandstatus. Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med psykiske sygdomme er ofte medicinerede med lægemidler, hvor mundtørhed (xerostomi) er er en kendt og ofte almindelig (meget almindelig) bivirkning. Hyposalivation fremgår sjælden af produktresuméerne, og bør rapporters, da denne bivirkning er en objektive vurdering af spytkirtelfunktionen og således tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet, der vurderes at være relateret til medicinassocieret nedsat spytsekretion, bør anmeldes, da den er potentielt alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (caries fremgår sjældent af produktresuméerne) bivirkning. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicinforbrug. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og ved mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden for det orale område og lægemidler som tandlægen ikke selv har ordineret. Bivirkninger anmeldes til Lægemiddelstyrelsen . Se også Meld en bivirkning - brug bivirkningsman...)

Rektale lægemidler (...man undgår, at medicinbrugeren fejlagtigt indtager en rektalkapsel i troen om, at det fx er en oral kapsel. Medicinbrugeren skal informeres om, at suppositorier skal udtages af den beskyttende plastemballage før indføring. Suppositorier (benævnes oftest stikpiller i dagligdags tale) er en fast enkeltdoseret lægemiddelform, som oftest har en torpedoform med en afrundet/tilnærmelsesvis tilspidset apex og en flad stump ende. Den fysiske størrelse af et suppositorie er oftest tilpasset målgruppen, fx kan suppositorier til børn være halvt så store som til voksne. Suppositorier må ikke deles medmindre sundhedsprofessionelle ordinerer at dosis skal halveres. Hvis dosis skal halveres, så skal suppositoriet deles på langs - aldrig på tværs - da suppositorier kan være fremstillet ved støbning af en suspensionsformulering, hvorved dosis kan være uens fordelt i top og bund, hvilket oftest ikke kan ses visuelt. Suppositorier skal indføres som beskrevet i præparatets indlægsseddel. Mange producenter - dog ikke alle - beskriver at suppositoriet skal indføres i endetarmen med den flade stumpe ende forrest ind. I over de seneste 30 år har netop denne anbefaling bygget på et enkelt studie med lav metodologisk kvalitet og teoretiske antagelser om rektums muskulatur og fysiologi (6667) . Studiet er efterfølgende blevet væsentligt kritiseret (6668) . Hvis det ikke fremgår af præparatets indlægsseddel om apex eller stump ende skal indføres først er man frit stillet til intuitivt at vælge, blot man...)

Supplerende overvågning og Skærpet indberetningspligt (...Mange af de lægemidler, som er mærket med sort trekant (supplerende overvågning), vil også have Skærpet indberetningspligt jf. Lægemiddelstyrelsen. Ved skærpet indberetningspligt er sundhedspersonalet forpligtet til at indberette alle formodede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen, og alle alvorlige bivirkninger skal indberettes til Lægemiddelstyrelsen senest 15 dage efter, at sundhedspersonalet har fået formodning om dem. Lægemidler med skærpet indberetningspligt fremgår af Lægemiddelstyrelsens liste, som opdateres hver anden man...)

Antikolinergika (forgiftninger) (... Som tommelfingerregel 3-5 gange døgndosis. Klinik Spontan opkastning ses sjældent pga. manglende gastro-intestinal irritation. Ved forgiftning ses især hos børn hurtigt indsætten...)

Opioider (forgiftninger) (...manifestationer. Undersøgelser Oxymetri, evt. blodgasser. Blodsukker som led i differentialdiagnostik. Behandling Sikring af vitale funktioner. Aktivt kul hos vågne ved oral indtagelse. Naloxon i.v. Naloxon har kortere halveringstid end morphin, hvorfor patienten skal observeres mhp. rebound mindst 4 timer efter indgift. Naloxon findes som næsespray i en enkeltdosisbeholder som kan købes i håndkøb. Næsesprayen er beregnet til omgående administration som akutbehandling af kendt eller formodet opioidoverdosis, manifesteret ved respiratorisk depression og/eller depression af centralnervesystemet, både på hospitaler/lægeklinikker og uden for disse. Anvendelse af næsespray er ikke en erstatning for akut lægehjælp. Buprenorphin: Pga. buprenorphins højere affinitet til receptoren er der ofte behov for højere initialdosis af naloxon (1,2-2,0 mg i.v.) end ved forgiftning med andre opioider. Ved man...)

Calciumantagonister (forgiftninger) (...mantagonister har en lille toksisk-terapeutisk ratio, og selv en lille overskridelse af den maksimale anbefalede døgndosis kan medføre forgiftningssymptomer. Klinik Kardiale ledningsforstyrrelser, bradykardi, hypotension, stigende til shock med koma. Hypotension og rytmeforstyrrelser kan vare i dage, især efter indtagelse af depotpræparater. Hypokaliæmi og hyperglykæmi er beskrevet. Desuden CNS-depression, konfusion, nedsat tarmmotilitet, hyperglykæmi. Behandling Gastro-intestinal dekontaminering med aktivt kul , evt. aspiration med sonde, men ikke brækmiddel. Ved depotpræparater i stor dosis gives gentagne kuldoser. Giv atropin og calcium før ventrikelaspiration for at beskytte mod yderligere bradykardi. Ved bradykardi og blok gives atropin, evt. pacemaker. Ved hypotension 10 % calciumchlorid 5-10 ml over 5 min. og NaCl i.v. Ved svære forgiftninger bruges inotropistøtte til behandling af hypotension. Tilstande, der er refraktære over for disse tiltag, kan forsøges behandlet med euglykæmisk terapi (højdosis glucose-insulin-kalium = 1 IE insulin/kg/time, kræver tæt kontrol af B-glucose). Observationstiden mindst 8-12 timer (24 timer ved depotpræparater). Calciumsalt i.v. kan forsøges ved forgiftning med verapamil , men er uden gunstig virkning ved forgiftning med andre calciuman...)

β-blokkere (forgiftninger) (... primært med atropin og volumenekspansion med fx isotonisk natriumchlorid-infusion. Ved manglende effekt gives 50-150 mikrogram/kg glucagon som bolus, efterfulgt af 50-150 mikrogr...)

Digoxin (forgiftninger) (...Man kan dog forsøge at give 0,25-0,5 mg atropin i.v. 2-3 gange. I.v. infusion af kaliumsalte ved hypokaliæmi med 10-40 mmol/time under ekg-kontrol og kontrol af S-kalium, indtil S-kalium ligger højt i normalområdet, normaliserer hjertets følsomhed for digoxin. Hurtige ændringer i S-kalium kan dog forværre blokaden ved AV-blok af 2. eller 3. grad. Ved meget svære forgiftninger kan digoxin-antistof være livreddende. Se også Antidothåndbogen . Indikationer for digoxin-antistof er: Indtagelse af > 10 mg digoxin for voksne og > 4 mg (0,3 mg digoxin/kg legemsvægt) for børn. P-digoxin > 5 nanomol/l målt 6-8 timer efter indtagelsen. Digoxinforgiftning med P-kalium > 5,5 mmol/l, hvis anden forklaring kan udelukkes og tilstedeværelse af alvorlige kardiale man...)

Antipsykotika (forgiftninger) (...manifestationer. Ved moderat forgiftning med lavdosis-antipsykotika kan der ses ekstrapyramidale neurologiske symptomer. Ved svær forgiftning ses koma, kramper, evt. respirationsstop, hypotension, man...)

Hemiglobindannere (...Toksikologi Iltning af hæmoglobin-jern til ferrijern hindrer binding af O 2 og reducerer iltafgivelse - ...)

Jern (forgiftninger) (...ges (kul er uvirksomt). Tarmgennemskylning ( Whole Bowel Irrigation ) ved stor dosis og mange tabletskygger på røntgen distalt for pylorus. Hvis der ikke har været gastro-intestin...)

Acetylsalicylsyre (forgiftninger) (...ymptomatisk behandling 3,6 mmol/l, hos mindre børn - som er mere følsomme - 2,2 mmol/l. Man skal være opmærksom på, at metabolismen af acetylsalicylsyre mættes på en lav dosis (sk...)

Quinin, chloroquin/ hydroxychloroquin (forgiftninger) (...p på ulykkesstedet. På sygehus: aktivt kul . Hvis patienten er bevidsthedspåvirket, kan man anlægge en ventrikel sonde og installere kullet i denne (forudgået af aspiration på son...)

Methotrexat (forgiftninger) (...osis er farlig, se præparatbeskrivelserne. Toksiciteten er mere afhængig af, hvor længe man har været eksponeret, end hvor stor dosis der er indtaget. Derfor skal patienten behand...)

MAO-hæmmere (forgiftninger) (...øre alvorlig forgiftning. Reversible midler er mindre toksiske. Klinik Akut forgiftning manifesterer sig oftest først 12-24 timer efter indtagelsen, hvorimod interaktion indtræder...)

Vitaminpiller (forgiftninger) (...gn. Der oplyses om risiko for diarré pga. indtagelse af C-vitamin, xylitol, sorbitol og man...)

Paracetamol (forgiftninger) (...manderede daglige dosis paracetamol er 4 g. Behandling med aktivt kul anbefales op til 3-4 timer efter indtagelsen (ved samtidig indtagelse af peristaltik-hæmmende midler kan aktivt kul gives senere end 3-4 timer). Ved anafylaktisk (anafylaktoid) reaktion på N-acetylcystein, som ikke responderer på antihistamin, methylprednisolon 80 mg i.v. og langsom genoptagelse af behandlingen efter pause, skiftes behandling til L-methionin . Forgiftede i risikogruppe bør antidotbehandles, selv om der er gået 12 timer efter paracetamolindtagelsen, og selv om der er man...)

Lithium (forgiftninger) (...tegn, hvor P-lithium som regel er 2,5 mmol/l, og symptomerne er domineret af cerebrale manifestationer, fx ataksi, dyskinesier, chorea, konfusion, hyperrefleksi, kramper, bevidst...)

Udleveringsbestemmelser (...lere mindre portioner ad gangen eller at receptudstederen har angivet på recepten, hvor mange gange og med hvilke tidsmellemrum yderligere udlevering må finde sted. (BEGR) - Må ku...)

Medicintilskud - gældende beløbsgrænser (...man køber tilskudsberettiget medicin, og slutter ét år efter denne dato. En ny periode starter første gang, man køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode er udløbet. Tilskuddet gives til lægemidlets faktiske pris, medmindre lægemidlet er omfattet af en tilskudsgruppe. Tilskudsgrupper er en gruppering af lægemidler, som har tilskud og indbyrdes kan substitueres. Der er fuldstændigt sammenfald mellem tilskudsgrupper og substitutionsgrupper for tilskudsberettigede lægemidler, dette for at sikre, at patienten kan få udleveret det lægemiddel, der danner grundlag for gruppens tilskudspris (medmindre substitution er fravalgt af lægen eller af patienten selv). I hver tilskudsgruppe findes en tilskudspris, som er ens for alle lægemidler i gruppen. Tilskudsprisen er den laveste pris i tilskudsgruppen. Hvis den fastsatte tilskudspris er mindre end den faktiske pris på det lægemiddel, der udleveres, gives tilskuddet kun til tilskudsprisen. Der gives således kun fuldt tilskud til den billigste synonyme medicin. Det er tilskudsprisen, der tæller med ved opgørelsen i det Centrale Tilskuds Register (CTR). Den del af den faktiske pris, som patienten selv skal betale ved køb af tilskudsberettiget medicin, kaldes patientens egenbetaling. Beregn egenbetaling Kender du patientens CTR-saldo, så kan du udregne patientens egenbetaling på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. Henstandsordning Hvis der forventes at CTR-saldo bliver meget høj i løbet af et tilskudsår (omkring 22.000 kr.) kan der oprettes henstandsordning med det lokale apotek. En henstandsordning er en aftale mellem en borger og et apotek, hvor den årlige egenbetaling for tilskudsberettigede lægemidler deles op i 12 lige store dele. Dette betyder at der betales et fast månedlig beløb for medicin. Ordningen oprettes ved direkte kontakt med apoteket, hvor medicinen afhentes. Se endvidere: information-om-henstandsordningen . Tilskud til medicinsk cannabis i forsøgsordningen Tilskud til medicinsk cannabis bliver beregnet separat i Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister for Cannabis (CTR-C). De særlige beløbsgrænser for tilskud til cannabis produkter Samlet udgift pr. tilskudsperiode (12 mdr.) Tilskud Egenbetaling 0 - 20.000 kr. 50 % Op til 10.000 kr. 20.000 kr.- 0 % Hele produktets pris Ved gældende terminalbevilling 100 % Ingen egenbetaling Ministeren kan justere grænserne to gange om året. Terminaltilskud (tilskud til døende) Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge yde 100 % tilskud til lægemidler til døende, når lægen vurderer, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid, typisk få uger til få måneder, og hvor hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Dette tilskud ydes til alle lægemidler, uanset om lægemidlet er tilskudsberettiget eller ej. En bevilling af terminaltilskud ydes for en periode på 1 år. Lægen skal derfor orientere Lægemiddelstyrelsen skriftligt, hvis patienten mod forventning får det bedre og dermed ikke længere opfylder betingelserne for at opretholde bevillingen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Enkelttilskud I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen, efter ansøgning fra den behandlende læge, yde tilskud til et lægemiddel, hvor der ikke ydes generelt tilskud. Det kræver, at lægen begrunder, hvorfor patienten bør behandles med det pågældende lægemiddel. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Forhøjet tilskud Hvis en patient af medicinske grunde - fx pga. allergi over for et hjælpestof - er nødt til at bruge et lægemiddel, der er dyrere end tilskudsprisen, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om forhøjet tilskud, således at tilskuddet beregnes efter lægemidlets faktiske pris i stedet for efter tilskudsprisen. Hvis bevillingen imødekommes, kan apoteket se bevillingen i CTR. Det Centrale Tilskudsregister (CTR) Det er Lægemiddelstyrelsen, som løbende opgør den enkeltes forbrug af tilskudsberettiget medicin og registrerer det i et landsdækkende elektronisk register, CTR. Apotekernes computersystemer er løbende opdateret med oplysninger fra registret, hvilket betyder at de ovennævnte tilskud automatisk fratrækkes prisen, når man...)

Avulsion/eksartikulation af permanente tænder (Odontologisk medicinvejledning) (...Sikre tetanusdækning Antibiotikabehandling anbefales ved avulsion/eksartikulation af perman...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Mandlig hypogonadisme

Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler (...man indtager stoffet regelmæssigt og således medføre oplevelse af trang, og en stærkt ansporende og uimodståelig vaneindtagelse (kompulsiv adfærd). For nogle personer er trangen til rusmidlet så udtalt, at de, på trods af gentagne forsøg, ikke er i stand til at kontrollere eller ophøre med rusmiddelforbruget og der udvikles et afhængighedssyndrom, som medfører dagligt eller hyppigt indtag, ofte med tilbagefald ved forsøg på at ophøre med indtaget. Tolerans og abstinenser Abstinenstilstande optræder ved behandlingsophør eller dosisreduktion af de rusmidler, der skaber tolerans - uanset om dette sker på egen hånd eller planlagt, og ligegyldigt om et rusmiddel er lægeordineret eller illegalt. Der kan også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). Skadeligt forbrug Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. Afhængighedssyndrom I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. Biologisk/genetisk variation I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. Mange faktorer har betydning for, hvor hurtigt rusmiddelafhængighed opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere starte en afhængighedsudvikling. Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. Rusens fire faser Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time. Suset afløses af en tilstand af at føle sig høj, eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte ubehagelige. Disse oplevelser kan udløse trang til igen at indtage rusmidlet. Nogle rusmidler er akut farlige, herunder alkohol og centralstimulantia, men alle genererer helbredsproblemer på længere sigt. Tilgangen bør tilpasses farlighedsgrad, og ønsket om at reducere risikoen ved anvendelse. Dosisreduktion eller skadesreduktion som behandlingsmål I behandlingen af afhængighed kan det give god mening ikke blot at have total afholdenhed som mål for behandlingen. Reduktion i rusmiddeldoisis og skadereduktion kan også være legitime behandlingsstrategier, hvor sidstnævnte går ud på at identificere indsatser, der bedrer patientens chance for overlevelse og et godt liv, også selvom det ikke er muligt helt at ophøre med rusmiddelindtaget. Eksempler kunne være at afdække somatiske lidelser, reducere indtag, ændre dosis, ændre en risikofyldt administrationsvej eller håndtere sociale udfordringer og derved minimere risiko for selvmord eller kriminalitet. Dette kan give mening i komplekse patientforløb, hvor man ikke kan løse de samlede problemer, men måske dele af problemerne. Skadesreduktion som begreb er omdiskuteret, men i en klinisk kontekst kan det være et konkret mål. Trafik Af færdselslovens § 54 fremgår det, at kørsel med motordrevet køretøj er strafbart, hvis man er påvirket af rusmidler. Også selvom man...)

Acanthamøbe hornhindebetændelse (... livscycllus. Trophozoiten er den aktive og mobile form af protozoen. Den er følsom for mange behandlinger. I amøbens cystestadie er den imidlertid indkapslet i proteoglycan og me...)

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder/hyperkinetisk forstyrrelse) (...man laver den konkrete ADHD-udredning med fx DIVA. Det kan skabe udfordringer at anvende ICD-10´s hyperkinetiske forstyrrelser til diagnostik af voksne, da kriterierne er beregnet for børn, frem for DSM-5 ADHD-kriterier (2883) , der er konstrueret til både børn og voksne. Derfor anbefales det også i udredningsvejlendingen af ADHD hos voksne fra de Danske Multidisciplinære Psykiatrigrupper (DMPG) (6245) , at anvende DSM-5 kriterierne (og dermed DIVA-5) til at stille diagnosen indtil ICD-11 er indført i Danmark. Ved diagnostik screenes initialt med Adult ADHD Self-Report Scale (ASRS) v1.1. eller evt. senere versioner (2278) . Derefter bruges, som anført i DMPG, DIVA-5 (diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (3. version 2019), se endvidere: www.divacenter.eu ). Det må understreges, at selvom sensitivitet af ASRS er høj er dens specificitet lav, især når der også er anden komorbiditet, hvorfor den primært tjener til at identificere de patienter, der bør udredes med fx DIVA-5 (5893) . Kriterierne i DIVA-5 er nu rettet og afstemt med DSM-5 og en ikke uvæsentlig diskrepans mellem DIVA-2 og DSM er dermed elimineret. For at få diagnosen ADHD som voksen kræves nu kun 5 ud af 9 uopmærksomhedssymptomer og/eller 5 ud af 9 hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer som voksen, og der skal i barndommen nu kun have været 3 eller flere uopmærksomhedssymptomer og/eller hyperaktivitets-/impulsivitetssymptomer før 12-års alderen. Et centralt aspekt i diagnostikken er, at symptomerne medfører et konkret nedsat funktionsniveau samt at symptomerne ikke bedre må kunne forklares af anden psykisk eller somatisk lidelse. Derfor vil en udredning for ADHD også indbefatte en udredning for anden psykisk lidelse, fx ved brug af et semi-struktureret diagnostisk interview som Present State Examination (PSE) og i nogle tilfælde vurdering af PTSD, autisme og personlighedsforstyrrelser. Der kan i DSM-5 samtidigt kodes for autismespektrum forstyrrelse. ICD-11 kriterier for ADHD lægger sig tæt op ad DSM-5. Ved brug af ICD-10´s diagnosekoder skrives ved ADHD af kombinationstype og ved ADHD af overvejende hyperaktivitets/impulsivitetstype F90.0 (forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed). Ved ADHD af overvejende uopmærksomhedstype bruges F98.8 (opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet). Yderligere symptomer Ud over ovennævnte symptomer observeres der hos såvel børn og voksne ofte også en række overlappende fænomener (2281) (2282) (2886) : Eksekutiv dysfunktion Vanskeligheder med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver. Emotionel labilitet Større emotionelle udsving end normalt. Ved ADHD kan udsvingene typisk skifte hurtigt (flere gange dagligt), i modsætning til udsvingene ved unipolar og bipolar sygdom, hvor der generelt ses udsving af uger til måneders varighed. Dertil er der oftest tale om affektsvingninger og ikke ændringer i stemningsleje som ved affektive lidelser (2281) (1686) . Mental hyperaktivitet At dagdrømme er et universelt menneskeligt fænomen. Mental hyperaktivitet/”excessively mind wandering” er uophørlig tankeaktivitet, der ikke kan stoppes. Tankerne springer fra et emne til et andet, der kan være flere tankesæt på en gang. Der kan være relevante og fokuserede tanker, men typisk også mange irrelevante, tilfældige og ufokuserede tanker. Tankerne giver ofte problemer med indsovningsbesvær. En god måde at påvise dette er anvendelsen af MEWS (The Mind Excessively Wandering Scale (4804) . Mental hyperaktivitet/ “Excessively Mind Wandering” findes hos de fleste voksne med opmærksomhedsforstyrrelse, men kan ved børn være vanskeligere at registrere. Ved patienter med opmærksomhedsforstyrrelse uden hyperaktivitet kan det være nyttigt at bruge MEWS-skalaen for at stille diagnosen. Attention dysregulation Vedrørende attention deficit er der stigende enighed om, at betegnelsen mere korrekt er attention dysregulation, idet man ud over hypofokusering også ser hyperfokusering, fx ved interessante eller belønnende opgaver, mens man ved kedelige opgaver hypofokuserer. Dermed understreges det, at det ved ADHD er et centralt aspekt at have vanskeligt ved at styre opmærksomhedsfunktionen, men at der ikke som sådan er tale om et deficit. Det optimale er relevant anvendelse af koncentration og tid på en given opgave (fx ikke at bruge 4-8 timer daglig på gaming, men gerne bruge tilsvarende antal timer på fx at læse op til en eksamen) (1686) (2881) . Spektrum/high functioning ADHD ADHD er ikke en binær lidelse (normal eller syg), men udtryk for vanskeligheder, der befinder sig på et spektrum eller kontinuum. Det vil sige, at de fleste genkender ADHD-træk/symptomer hos sig selv, men at det kun er de få, der har en markant tilstedeværelse af disse, der får diagnosen. Dette har medført interesse i ”high-functioning ADHD”. Det vil sige (4805) (4806) : voksne med svære ADHD-symptomer, som alligevel er højtfungerende, eller voksne med milde ADHD-symptomer, som fungerer rimeligt vel, men på et lavere niveau end deres potentiale, eller patienter som har udtalte symptomer og betydelig funktionsnedsættelse på nogle områder, men er højt fungerende på andre. Forskning i dette område er i sin vorden. Kronobiologiske forstyrrelser Et ofte undervurderet eller overset symptombillede. Forstyrrelser i alt hvad der har med tid at gøre. Kronobiologiske problemer ses også i forbindelse med andre psykiske lidelser, men har da en anden karakter (5555) . Aftaler: Patienten har svært ved at håndtere aftaler. Aftaler glemmes fuldstændigt eller man møder op på forkerte tidspunkter. Tidsfornemmelse: Patienten kan have svært ved at vurdere, om der er gået fx 2 minutter eller 2-3 timer og kan have svært ved at huske bl.a. måltider, tandbørstning og lign. Overgange fra en tilstand til en anden: Fx indsovning, hvor patienten har svært ved at falde i søvn, ofte pga. vedvarende tankemylder eller indre/ydre uro. Opvågning : Patienten har ofte besvær med at vågne og kommer kun langsomt i gang over 1-2 timer. Hyperfokusering : Patienten kan opretholde koncentrationen i mange timer på aktivitet, der interesserer vedkommende meget (fx computerspil) også i situationer, hvor det ville være hensigtsmæssigt, at stoppe langt tidligere. Søvnkvalitet : Patienten har en dårlig søvnkvalitet, evt. med opvågninger og problemer med at falde i søvn igen. Som følge af dette har patienten problemer med vågenhedsgrad om dagen (hyppig fornemmelse af træthed og risiko for at falde i søvn, hvis lejligheden byder sig). Hormonelle ændringer. ADHD-symptomer kan mindskes under graviditet og forværres præmenstruelt (5556) . Perceptionsforstyrrelser Nogle patienter fortæller, at lyd, lugte, synsindtryk og berøring opleves kraftigt generende. Differential diagnostik og co-morbiditet Diagnostikken af ADHD kompliceres i høj grad af den psykiatriske co-morbiditet, der hos børn er op imod 70 % og hos voksne op imod 85 %. Hos voksne regner man med, at ADHD-patienter i gennemsnit har 3 andre psykiatriske diagnoser. Et tilbagevendende problem er stillingtagen til, om der foreligger differential diagnostiske symptomer eller ko-morbiditets symptomer. Se evt. tabel 2.9 i Kooij JJS. Adult ADHD. Diagnostic Assessment and Treatment vedr. forskelle og ligheder mellem ADHD, bipolar forstyrrelse og borderline personality disorder (1686) . Hos børn ses ofte ko-morbiditet i form af: Adfærdsforstyrrelse (især oppositionel adfærdsforstyrrelse) Søvnforstyrrelse (børn med ADHD har ofte svært ved at falde i søvn og vil nødigt i seng, når det er fornuftigt. Som konsekvens har de svært ved at komme op om morgenen, søvnkvaliteten er nedsat og de er ofte søvnige i løbet af dagen) Indlæringsvanskeligheder Enuresis Motoriske vanskeligheder Angstforstyrrelse Depressiv forstyrrelse (1686) Tics og Tourette Autismespektrumforstyrrelse (ca 40 % af børn med autismespektrumlidelser har også mange ADHD-karakteristika og ca. 20 % af dem med ADHD-karakteristika har også autismespektrumforstyrrelser (1686) ). Hos voksne ses ofte ko-morbiditet i form af: Søvnforstyrrelse (samme problematik som ved børn) Indlæringsvanskeligheder (dysleksi ses hos 3-4 % af befolkningen og ses hyppigt sammen med ADHD (1686) ) Affektive lidelser (tilbagevendende depressive perioder ses hos ca. halvdelen af voksne med ADHD, bipolar affektiv sindslidelse) Angstlidelser (26-63 % har en eller flere angstlidelser) OCD (patienter med ADD-symptomer udvikler ofte OCD-symptomer som kompensering (1686) ) Afhængighedslidelser (hash, (cannabinol), alkohol, andet misbrug, ludoman...)

Respiratorisk syncytialvirus (RSV) (...man efter nedlukningen under COVID-19 set en usædvanlig stigning i antal bekræftede RSV-tilfælde i sensommeren 2021, som førte til en epidemi uden for den normale sæson. Igen i 2022 så man en stigning af RSV-tilfælde uden for den normale sæson. Ligesom influenzavirus og SARS-CoV-2 smitter RSV gennem små dråber fra hoste, nys og lignende og alle kan blive smittet med RSV. RSV-infektion viser sig i de fleste tilfælde som en mild forkølelse, men kan hos især spædbørn, immunsvækkede og ældre med kroniske sygdomme medføre en alvorlig lungebetændelse med behov for indlæggelse på hospital og i sjældne tilfælde død. Næsten 70 % af børn bliver smittet inden de er et år og stort set alle inden de er to år gamle. RSV er således den hyppigste årsag til indlæggelse pga. luftvejsinfektion hos børn under 5 år. Omkring 2-3 % af børn udvikler svær RSV-infektion med behov for indlæggelse. Der er størst risiko for udvikling af svær RSV-infektion i de første tre levemåneder. Et nyligt Europæisk studie har vist at 1,8 % af børn bliver indlagt med RSV-infektion i det første leveår. Der er aktuelt ingen markedsført RSV-vaccine til børn, men i stedet kan de monoklonale antistoffer, pavilizumab eller det nyere nirsevimab, anvendes til forebyggelse af alvorlige infektioner i de nedre luftveje forårsaget af RSV (Medicinrådet anbefaler nirsevimab som forebyggende behandling mod RS-virus til spædbørn med særlig risiko for alvorlige sygdomsforløb - læs mere ). Det estimeres, at 3-7 % af ældre årligt rammes af RSV-infektion og at RSV er årsag til 3-10 % af nedre luftvejsinfektioner. En metaanalyse fandt at 1,62 % af voksne på 60 år eller ældre bliver ramt af RSV-infektion og 0,15 % bliver indlagt på hospital. Mortaliteten blandt indlagte var omkring 7 %. Især personer med komorbiditet i form af KOL, astma, iskæmisk hjertesygdom, stroke, diabetes, kronisk nyresygdom (CKD) og kronisk leversygdom har risiko for udvikling af en alvorlig indlæggelseskrævende RSV-infektion. Man har i mere end 60 år forsøgt at udvikle vacciner mod RSV. Allerede i 1967 blev en formalin inaktiveret hel-celle RSV-vaccine udviklet til vaccination af børn, men vaccinen viste sig at øge risikoen for udvikling af svær RSV-infektion. Der har siden været mange vacciner under udvikling, men først i 2023 er de første vacciner godkendte til vaccination mod RSV af voksne over 60 år og til beskyttelse mod sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV hos spædbørn, fra fødslen til 6 måneders alderen efter immunisering af moderen under graviditeten. RSV udtrykker kun tre overflade proteiner og mere end 92 % af neutraliserende antistoffer er rettet mod fusionsproteinet, glykoprotein F, som anvendes som antigen i vaccinen. En udfordring har været, at glykoprotein F findes både i en præfusion- og en postfusion form, hvor kun præfusion formen har vist sig effektiv i vacciner. Det er nu lykkedes at modificere glykoprotein F, så det holder sig i præfusion formen. Der er i løbet efteråret 2023 blevet godkendt og markedsført to vacciner, Arexvy ® og Abrysvo ® , til beskyttelse af voksne på 60 år og derover mod nedre luftvejsinfektion forårsaget af RSV. Abrysvo ® er desuden godkendt til vaccination af gravide, for at beskytte nyfødte mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i de første 6 levemåneder (6488) . Begge vacciner anvender RSV rekombinant glykoprotein F i præfusionform (RSVPreF3), som antigen. Arexvy ® er en rekombinant adjuveret vaccine, som indeholder RSVPreF3 adjuveret med AS01 E . Arexvy ® er godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje, forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I et studie hos næsten 25 000 voksne i alderen 60 år og derover blev risikoen for at få en sygdom i de nedre luftveje forårsaget af RSV mindsket med 83 % hos dem, der fik Arexvy ® , sammenlignet med dem, der fik en uvirksom indsprøjtning under aktuelle RSV-sæson. Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 75 %, 56 % i anden sæson. De hyppigste bivirkninger er lokal reaktion på indstiksstedet i form af smerter (61 %), rødme (8 %) og hævelse (6 %) og systemiske bivirkninger som træthed (34 %), hovedpine (27 %), muskelsmerter (29 %) og ledsmerter (18 %), mens feber (2 %) er sjælden. Disse bivirkninger er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen (6007) . Abrysvo ® er ligeledes en rekombinant vaccine indeholdende RSVPreF3, men anvender ikke et adjuvans. Abrysvo ® er ligeledes godkendt til vaccination af voksne på 60 år og derover, med henblik på beskyttelse mod sygdomme i de nedre luftveje forårsaget af RSV. Vaccinen administreres som én enkelt dosis på 0,5 ml intramuskulært. I det kliniske studie RENOIR, med over 36.000 deltagere i alderen 60 år eller derover, var beskyttelsen mod RSV-relateret nedre luftvejsinfektion i aktuelle RSV-sæson 89 % (6012) . Beskyttelsen over to RSV-sæsoner var 84 %, 79 % i sæson 2. Den hyppigste bivirkning var smerter på indstiksstedet (11 %). De fleste reaktioner er sædvanligvis lette eller moderate og forsvinder inden for få dage efter vaccinationen. Både Arexvy ® og Abrysvo ® kan administreres samtidig med vaccination mod sæsoninfluenza. Behov for revaccination er ikke klarlagt. For ingen af vaccinerne var der forskel i forekomst af alvorlige bivirkninger hos dem, der fik vaccine sammenlignet med placebo. Man...)

Akutte smerter (...man lidt arbitrært akutte smerter som smerter med en varighed under 3 måneder. Ved vævskader vil smerten dog betegnes som akut, så længe den ligger inden for den tidsperiode som er forventelig for normal opheling. Varer smerterne ved ud over forventet ophelingstid, bør man...)

Sygdomme i næse og bihuler (...olypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 ...)

Non-farmakologisk frakturprofylakse (...mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor man...)

Overfølsomhed (...manglende effekt på nasal sekretion kan nasal ipratroium anvendes. Patienter med både allergisk rhinokonjunktivitis og astma kan ved behandling med leukotrienreceptorantagonist opleve lindring af deres symptomer på allergisk rhinokonjunktivitis. Ved sæsonrelateret allergisk rhinoconjunctivitis med svære symptomer, som ikke lindres af ovenstående behandling, kan man...)

Prostatacancer (...mandation på området. Til behandling af metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales abirateron eller enzalutamid som førstelinjebehandling til patienter med minimale symptomer og sufficient respons på den initiale endokrine behandling. Aktuelt er abirateron førstevalg, se Medicinrådets vejledning på området . Abirateron og enzalutamid kan anvendes i senere linjer (efter kemoterapi). Hos patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatacancer og fund af BRCA-mutation (somatisk/germline) kan behandlingen med abirateron suppleres med olaparib . GnRH-analoger og abirateron anvendes desuden ved kurativt intenderet strålebehandling og bicalutamid ved salvage strålebehandling efter prostatektomi. Se endvidere: DUCG (Dansk Urologisk Cancer Gruppe) Prostatacancer, kliniske retningslinjer Medicinrådet Lægemiddelrekommandation og kliniske sammenligningsgrundlag vedrørende lægemidler til højrisiko ikke-metastaserende kastrationsresistent prostatakræft . Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekomman...)

Morbus Menière (...man ikke kunne påvise en effekt af 2x24 mg betahistin dagligt eller 3x48 mg betahistin dagligt, der adskilte sig fra placebo (3444) . Vælger man at forsøge behandling med betahistin anbefales det jf. National Klinisk Retningslinje om behandling af Menières sygdom, at der planlægges et seponeringsforsøg ved eksempelvis manglende effekt eller efter symptomfrihed allerede ved opstart af behandlingen. Diuretika såsom hydrochlorthiazid og acetazolamid er hyppigt anvendt internationalt til at opnå en reduktion af svimmelhedsanfaldets sværhedsgrad og hyppighed (3445) (3446) . Et Cochrane-review har dog ikke fundet tilstrækkelig kvalitet af de udførte studier til at give evidens for deres effekt på Menière, og brugen er forbundet med potentielt alvorlige bivirkninger, specielt hos ældre (1848) . Ligeså er der ikke fundet egnede studier, som kan understøtte brugen af thiaziddiuretika, og der er en god praksisanbefaling imod at anvende thiaziddiuretika til behandling af Meniére jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières (4636) . Behandling med trommehindedræn og pulserende overtryksterapi Det næste trin på behandlingstrappen er anlæggelse af dræn i trommehinden på det syge øre i 2-3 uger. Behandlingen er en god praksisanbefaling ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières, da der ikke foreligger studier, der kan dokumentere effekten (4636) . Ved utilstrækkelig effekt af dræn-behandling kan pulserende overtryksterapi (Meniett behandling) overvejes. Evidensen for denne behandling i forhold til placebo vurderes ufuldstændig i et Cochrane-review basseret på 5 RCT studier (3082) . Generelt er der ikke reduktion i antal af vertigo-tilfælde ved overtryksterapi sammenlignet med placebo, men en signifikant subjektiv forbedring af svimmelhedssymptomerne ses ved overtryksbehandling (3082) (3083) . Et RCT-studie af Meniett-behandlingen over for placebo har ikke bekræftet, at Meniett-behandlingen reducerede hyppigheden af eller sværhedsgrad af svimmelheds-tilfælde (4638) . Studiet er medtaget i en ny metaanalyse, som heller ikke kan bekræfte at Meniett-behandlingen signifikant reducerer anfaldshyppighed i forhold til placebo (4639) . En metaanalyse baseret på andre studier end RCT-studier, som ikke er placebokontrollerede viser en signifikant reduktion af svimmelhedsanfald (3080) . Lokal appliceret overtryks behandling bør derfor anvendes med omtanke under hensyntagen til, at placeboeffekten er betydelig. Ifølge National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der således også kun en svag anbefaling for brug af overtryksterapi, og det anbefales at aftale et seponeringsforsøg efter en behandlingsperiode (4636) . Intratympanisk steroid behandling Intratympanisk steroidbehandling med dexamethason har vist lovende resultater i et velgennemført men lille placebokontrolleret studie (3079) , men det anbefales i et Cochrane-review af 10 RCT studier med i alt 952 patienter, at yderligere og større placebokontrollerede studier gennemføres med konsensus omkring de valgte outcomes for at tilvejebringe yderligere dokumentation (6278) . Et systematisk review (4637) konkluderer endvidere, at evidensen fortsat er sparsom, og at der er behov for flere studier af høj kvalitet. Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières er der en svag anbefaling for at overveje behandling med intratympanisk steroid, hvis der er manglende effekt af anden behandling (4636) . Et RCT-studie, som ikke indgår i ovennævnte reviews, sammenligner methylprednisolon med gentamycin, og her fandt man, at methylprednisolon var lige så effektivt til at reducere hyppigheden af svimmelhedsanfald som gentamycin (3462) . Profylaktisk, destruktiv behandling Ved insufficient behandlingseffekt kan der foretages instillation af gentamicin i mellemøret, hvilket er en specialistopgave. Absorption af små mængder gentamicin foregår gennem det runde vindues membran og ødelægger funktionen af både den kokleare og den vestibulære del af det indre øre, om end sidstnævnte er mere følsom for behandlingen. Der er evidens for, at gentamicin effektivt reducerer eller ophæver svimmelhedsanfald hos patienter med Ménières sygdom i forhold til placebo (3447) . Reduktion og ophør af svimmelhedssymptomer opnås hos omkring 40 % af patienterne efter bare en instillation af gentamicin i mellemøret. 10 % af disse får recidiv inden for 5 år og må behandles igen. Der er fortsat behov for placebokontrollerede studier, der kan dokumentere langtidseffekterne af gentamicin behandling (3448) . Et nyere Cochrane review af 5 placebo kontrollerede RCT-studier, der inkluderer 137 patienter, når frem til at evidensen for gentamicin fortsat er usikker, da studierne er små og bruger forskellige outcomes, der vanskeliggør metaanalyser (6279) . På trods af god effekt i forhold til at behandle svimmelhedssymptomerne, så tilrådes forsigtighed med behandlingen, da der er en betydelig risiko for at lave stor skade på en evt. rest-hørelse (3084) . Jf. National Klinisk Retningslinje for behandling af Menières anbefales gentamicin kun brugt ved man...)

De illegale rusmidler (...mange grunde til at anvende illegale rusmidler, både som ung og ældre, men en hyppig grund er antagelsen om at være en del af et fællesskab, for unge i særdeleshed. Første gang unge prøver et illegalt rusmiddel, sker det ofte sammen med venner, der har adgang til rusmidlet. Da der ikke foreligger kvalitetskontrol af de illegale rusmidler, ved man reelt ikke, hvad man...)

Skizofreni (...Mange antipsykotika har desuden effekt på maniske tilstande og flere antipsykotika har forebyggende effekt ved bipolar affektiv sindslidelse, specielt for de man...)

Ascites og hepatisk nefropati (...Manglende behandlingseffekt bør føre til revurdering af diagnosen, compliance og mulige udløsende faktorer. Ved ascites, der ikke responderer på maksimal tolereret diuretikabehandling (spironolacton og furosemid), eller hvor behandlingen begrænses af bivirkninger som nyrepåvirkning, elektrolytforstyrrelser eller hypotension, klassificeres tilstanden som refraktær ascites. I disse tilfælde bør gentagne terapeutiske paracentese med albumintilførsel eller anlæggelse af TIPS overvejes. Ved spontan bakteriel peritonitis bør manglende klinisk eller biokemisk bedring inden for 48 timer føre til revurdering af antibiotikabehandlingen, herunder resistens, sekundær peritonitis eller andre infektionsfoci. Ved HRS-AKI bør man...)

Diagnostik af astma og KOL (...manent forsnævring og svind af de små luftveje og/eller emfysem. Lungefunktionsnedsættelsen er meget lidt reversibel og kan med tiden føre til respirationsinsufficiens. Dødeligheden er høj, hvis patienten fortsætter med at ryge. Ætiologi Genetisk disposition. Risikofaktorer: Atopi (ved astmadebut i barndom og yngre voksenalder), allergisk rhinitis og ikke-allergisk kronisk rhinitis, erhvervsmæssig eksponering (fx svejserøg, melstøv, mm). Akutte forværringer ved luftvejsinfektioner, udsættelse for allergener og irritanter. Hos småbørn spiller udsættelse for passiv rygning en rolle for udvikling af astma og for hyppighed af forværringer. Først og fremmest forårsaget af aktiv tobaksrygning (ca. 80 %-90 % af alle tilfælde i Danmark). Ca. 25 % af rygere udvikler moderat eller svær KOL. Erhvervsmæssig udsættelse for støv og røg. Akutte forværringer (eksacerbationer) skyldes især virale og bakterielle infektioner, men kan også udløses af eksposition for øget udendørs og indendørs luftforurening herunder passiv rygning. Vigtigste symptomer Perioder med langvarig, ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte eosinofili i ekspektorat og i blodet samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også angive bronkodilatorresponset i forhold til den initiale FEV 1 værdi, hvor en stigning > 12 %, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Den diagnostiske sikkerhed (positiv prædiktive værdi) for astma er højere ved en reversibilitet på 15 %/400 ml. Det er dog vigtigt at bemærke, at negativ reversibilitetstest ikke udelukker astma, ligesom en FEV 1 -reversibilitet på op til 300 ml heller ikke udelukker KOL. Op til 70-80 % af alle patienter med astma har samtidigt rhinitis både ved allergisk og ikke-allergisk astma. Der er velbeskrevet, at antallet af eosinofile leukocytter i blod hos patienter med KOL og hyppige eksacerbationer prædicerer gavnlig effekt af inhalationssteroid, som er størst hos patienter med over 300 celler/mikroliter og ikke til stede hos patienter med under 100 celler/mikroliter. De internationale retningslinjer anbefaler derfor måling af eosinofile i blodet i stabilfasen af KOL med henblik på det mest optimale behandlingsvalg (2524) . Behandlingsmål Ved både astma og KOL er princippet at fastslå sygdommens sværhedsgrad og indlede en behandling omfattende medikamenter, rygestop, hvor det er relevant, samt uddannelse af patienterne til egenomsorg. Ved KOL vil mange patienter have glæde af henvisning til rehabilitering. Patienterne skal følges regelmæssigt med registrering af symptomer, eksacerbationer og lungefunktion med henblik på behov for behandlingsjusteringer, men behandlingsmålet for de to sygdomme er forskellig: Ved astma bør stræbes efter symptomfrihed eller meget få symptomer, normal lungefunktion og forebyggelse af eksacerbationer. Ved KOL er lungeskaderne irreversible og der er kroniske symptomer og perman...)

Megaloblastær anæmi (...mangel Initialt Fem injektioner a 1 mg cyanocobalamin eller hydroxocobalamin intramuskulært med ca. 2 dages interval for at sikre reetablering af depoterne. Vedligeholdelsesbehandling Hvis der er vedvarende vitamin B 12 -malabsorption gives 1 mg med 2-3 måneders interval. Alternativt kan gives oral behandling med 1 mg dgl (1647) . Se endvidere Behandling og kontrol af B12-vitaminmangel (6367) . Folsyremangel Ved folsyremangel gives 5-15 mg Folsyre dgl. i 3-4 uger. Ved vedvarende negativ folsyrebalance gives 0,2-0,4 mg dgl. Ved malabsorptionstilstande pga. tarmsygdomme kan højere fast daglig dosis (10-15 mg) være nødvendig. Tilskud af 5 mg folsyre dgl. kan være indiceret ved medicinsk behandling, der kan inducere folsyremangel (fx valproat , carbamazepin eller salazopyrin ). Ved folatman...)

Bakteriel vaginose (...Man bør fx være opmærksom på at spørge ind til om de subjektive gener (eks. fiskelugt) forværres efter samleje (både mandlige og kvindelige partnere) eller ved menstruation som typisk er provokerende faktorer for et nyt BV-udbrud. Andre risikofaktorer er fx rygning og vaginal douching (indvendig skylning), der bør frarådes. BV findes hos 10-20 % af danske gravide kvinder, hvoraf ca. 50 % er asymptomatiske. Diagnostik I diagnosen af BV skal mindst 3 af følgende 4 kriterier være opfyldt (6099) : Gråligt eller hvidligt tyndtflydende og homogen fluor, der kan have små bobler (anaerob aktivitet) pH i vaginalsekret > 5 Clue cells (epitelceller oversået med non-mælkesyrebakterier) påvist ved mikroskopi af vaginalsekret (wet-smear). Mælkesyrebakterier ses typisk som en distinkt stav (Gram positiv), hvorimod BV-bakterier typisk er coccoide (Gram variable eller negative). Positiv amintest (lugt af rådden fisk. Lugten forstærkes ved tilsætning af en dråbe kaliumhydroxid 10 % til wetsmear). Af de 4 kriterier er wet-smear den vigtigste selvstændige undersøgelse, der udover BV-diagnostik kan bruges til en lang række andre formål (se vaginitis ). Ikke sjældent kan diagnostikken være udfordret, da en del kvinder har et vaginalt mikrobiota i en mellemkategori mellem normalt/sundt og BV. Clue cells kan forekomme uden BV, og i litteraturen angives (3506) , at > 20 % af epitelcellerne skal være omdannet til clue cells for at stille diagnosen, omend man må forholde sig til, at man...)

Autoimmun hepatitis (...mangelfuld eller inkomplet hurtig kontrol af sygdommen anvendes andre immunosuppressiva (mycomephenolatmofetil, tacrolimus, ciclosporin m.fl.) på empirisk basis og er en specialistopgave. Revurdering af behandling Non-respons ved AIH: Ved manglende signifikant biokemisk forbedring efter 2-4 uger overvejes øgning af steroid, skift til mycophenolat mofetil, eller evt. calcineurinhæmmer (tacrolimus/cyclosporin). Ved man...)

Øsofagusvaricer (...manglende blødningskontrol kan midlertidig behandling med stent i esofagus (Ella-Danis stent) eller dobbelt-ballon tamponadesonde (Sengstaken sonde) anvendes som bro til definitiv behandling. Tidlig vurdering med henblik på transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS) anbefales hos patienter med høj risiko for behandlingssvigt. Pre-emptive TIPS inden for 72 timer, ideelt inden for 24 timer, bør således overvejes hos patienter med høj risiko, især Child-Pugh C;10-13 eller Child-Pugh B; > 7 med aktiv blødning ved endoskopi. Som antibiotikaprofylakse anbefales ciprofloxacin . Der gives 400 mg x 2 dgl. i.v., indtil der er hæmostase. Derefter gives 500 mg 2 gange dgl. oralt til i alt 7 dages behandling. Profylaktisk behandling Primær profylakse Hos patienter med cirrose kan elastografi anvendes til risikovurdering for varicer. Patienter med leverstivhed (TE) 150 ×10⁹/L har lav risiko for klinisk betydende varicer og kan ofte undgå screening med gastroskopi. Ved stigning i elastografiværdi >20 kPa eller faldende trombocyttal foretages gastroskopi mhp gradering af varicer. Hos patienter med klinisk signifikant portal hypertension og øsofagusvaricer grad II-III anbefales farmakologisk behandling med non-selektiv betablokker, hvor carvedilol ofte er førstevalg. Alternativt kan endoskopisk ligaturbehandling anvendes ved kontraindikation eller intolerance over for betablokkere. Carvedilol er første valg og optrappes fra 3,25 mg × 2 dagligt til 6,25 mg × 2 dagligt. Propranolol 40 mg dagligt i stigende dosering til maksimal tolerabel dosis (160 mg dagligt) med monitorering af puls (ikke under 55) og BT (systolisk tryk ikke under 90 mm Hg) kan også anvendes, specielt blandt patienter med mere fremskreden leversygdom, der dårligt tåler α-blokade og med risiko for nyrepåvirkning. Da endoskopisk og farmakologisk behandling er fundet ligeværdige, afhænger valg af behandling af lokal ekspertise og patientens præferencer (2836) . Farmakologisk behandling forebygger ikke udvikling af nye varicer. I forbindelse med akutte blødningsepisoder pauseres den farmakologiske behandling med carvedolil/propranolol. Carvedilol og propranolol bør også overvejes seponeret ved behov for gentagen ascitestapning. Sekundær profylakse Efter en første variceblødning anbefales kombinationsbehandling med non-selektiv betablokker (fx carvedilol eller propranolol) og gentagen endoskopisk ligaturbehandling, indtil varicerne er eradikeret. Ved recidiverende blødning trods optimal behandling bør TIPS overvejes. Levertransplantation bør vurderes hos egnede patienter. Revurdering af behandling Behandlingseffekten bør vurderes løbende under indlæggelsen. Ved man...)

Fibromer i uterus (...man mindsker blødningen med cirka 40 %. Tranexamsyre hæmmer nedbrydningen af bl.a. fibrin og fibrinogen, men har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion med NSAID (fx ibuprofen 400 mg x 3 dgl. Behandling startes dagen før forventet menstruationsstart). NSAID er prostaglandinsyntesehæmmende og mindsker prostaglandins vasodilaterende effekt, hvilket fører til reduceret blødning lokalt i endometriet. Estimeret blødningsreduktion: 10-20 % hos fibrompatienter. NSAID har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion til op mod 70 % med gestagenspiral hos kvinder med fibromer er beskrevet. Blødningsreduktionen opnås pga. gestagenets atrofierende effekt på endometriet. Gestagen har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Der er en øget risiko for udstødning af spiralen på 7 % mod cirka 4 % hos kvinder uden fibromer. Udstødningsrisikoen er formentlig størst ved fibromer over 3 cm. P-piller med 30 mikrogram ethinylestradiol kan medføre en blødningsreduktion på 50-70 %, idet endometriet over tid atrofierer. P-piller har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Ved manglende effekt eller samtidige tryksymptomer henvises til gynækolog, som ved ultralydsscanning vil bedømme fibromerne og tilbyde enten målrettet medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. Målrettet medicinsk behandling af fibromer Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. Behandlingen omfatter: GnRH-analog , som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand. Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning. Relugolix : Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-scanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik. Kirurgi Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation) Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi) Fjernelse af livmoderen. Embolisering Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsscanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, tilbyde kirurgisk fjernelse og/eller medicinsk behandling med henblik på symptomlindring eller reduktion i fibromstørrelse. Den symptomlindrende behandling vil være som ovenfor beskrevet, dog ikke hormonspiral eller p-piller pga. patientens graviditetsønske. Kirurgisk fjernelse vil være ved laparoskopisk eller åben kirurgi, hvor fibromerne skæres fri af livmoderens væg, som efterfølgende sutureres. Afhængig af størrelsen og dybden af incisionen i livmoderens væg kan man vælge at fraråde kvinden vaginal fødsel, idet man...)

Porfyri (...manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom bedring over de 4 dage infusionerne pågår. Det er vigtigt at identificere evt. udløsende årsager (f.eks. ny medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved er i risiko for at kunne få porfyrianfald. Akutte porfyrianfald forebygges med information om og undgåelse af udløsende faktorer. Vigtig information til patienten og behandlere er viden om hvilke lægemidler, der kan udløse porfyrianfald, og hvilke lægemidler, der oftest tåles. Denne information fremgår ikke af gængse kilder til lægemiddelinformation. Man bør aldrig indlede medicinsk behandling af en person med anlæg for akut porfyri, før man...)

Pulmonal hypertension (...mantagonister (ved positiv vasoreaktivitetstest), og ved modulering af følgende tre signalveje: NO-signalvej ( fosfodiesterase-5 (PDE-5)-hæmmere , guanylatcyclase stimulatorer ) Endothelin-signalvej ( endothelinreceptor-antagonister (ET-blokker)) Prostanoid-signalvej (prostanoider og IP-receptor agonister), se tabel 1. Den nuværende behandling bremser sygdomsprogressionen, men 5-års-overlevelsen er kun 65 %. Et fase 3-studie med sotatercept der genopretter balancen mellem vækst-fremmende og hæmmende signalveje i lungekarrene, forbedrer funktionskapacitet hos PAH-patienter i baggrundsbehandling (5970) . Tabel 1. Specifikke PAH-farmaka Specifikke PAH farmaka Fosfodiesterase- 5 (PDE-5)-hæmmere , guanylatcyclase stimulatorer Endothelinreceptor-antagonister Prostacyklin analog og IP-receptor agonister Sildenafil Tadalafil Riociguat Bosentan Ambrisentan Macitentan Epoprostenol Iloprost Treprostinil Selexipag Som hovedregeI behandles PAH-patienter i WHO-FC II-III med PDE-5 hæmmere, ET-antagonister, guanylatcyclase stimulatorer eller IP-receptor agonister, mens prostanoider primært er led i behandlingen af patienter i WHO-FC IV. Der er ikke evidens for at behandle patienter med PAH uden symptomer (WHO-FC I). A. PAH patienter uden kardiopulmonære komorbiditeter PAH behandlingen er afhængig af risikostratificering, og ved lav og intermediær risiko indledes behandlingen med PDE-5I og ERA, og ved høj risiko yderligere i.v./s.c. prostacyklin analog (PCA). Behandlingen ved follow-up fortsættes med PDE-5I/ERA ved lav risiko status, mens ved intermediær-lavrisiko suppleres med PCA eller skiftes fra PDE5I til sGC (riociguat). Ved intermediær høj eller høj risiko suppleres med i.v. eller s.c. PCA og/eller evaluering mhp. lungetransplantation. B. PAH patienter med kardiopulmonære komorbiditeter Behandlingen indledes for alle risiko kategorier med oral monoterapi med PDE5I eller ERA. Ved follow-up tages stilling til individualiseret supplerende behandling. For mere specifikke retningslinjer henvises til behandlingsvejledning fra Medicinrådet , den Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning (2652) , og ESC/ERS guidelines (5968) . Her er angivet evidensniveauer for de enkelte behandlingsstrategier. Behandlingsstrategien vil dog altid være tilpasset den enkelte patient og afhængig af bl.a. symptomer, funktionsklasse, hæmodynamik, sygdomsprogression, subtypen af PAH, interaktioner og tidligere tolerabilitet overfor PAH-farmaka. Forholdsregler ved nedsat lever - eller nyrefunktion Behandling med endothelin-receptorantagonister kræver månedlig måling af leverenzymer på grund af risiko for levertoksicitet, specielt for bosentan og i mindre grad for ambrisentan og macitentan . Behandlingen startes ikke ved forhøjede levertransaminaser (ASAT/ALAT > 3 gange øvre normalgrænse) og seponeres senest ved ASAT/ALAT > 8 gange øvre normalgrænse. For øvrige specifikke PAH-lægemidler kan nedsat lever- eller nyrefunktion medføre reduceret dosis eller evt. seponering, se de enkelte lægemidler. Behandlingsmål Behandlingseffekten af PAH terapi vurderes ved en kombination af WHO-FC, 6MWD og NT-proBNP (4-strata risiko model). Der tilstræbes: WHO-funktionsklasse I, II 6-minutters gangdistance > 440 meter NT-proBNP niveau < 300 ng/L ( 35 pmol/L) Kirurgisk behandling Ved svigt af farmakologisk behandling vurderes patienter med PAH med henblik på lungetransplantation. Lungetransplantation skal overvejes ved man...)

Vaginitis (...man om recidiverende candida vaginitis. Recidiverne skyldes i almindelighed ikke ny smitte, men reaktivering af saprofytær forekomst af candida. I omkring en fjerdedel af tilfældene skyldes infektionen andre candidaarter end albicans, herunder C. glabrata (hyppigst) og C. tropicalis . Diabetes, nedsat immunforsvar og behandling med bredspektrede antibiotika disponerer til svampeinfektioner. Behandling af recidiverende candidainfektion retter sig dels mod symptomerne ved den akutte episode, dels en forebyggende indsats mod nye recidiver. Behandlingsvalget ved den akutte behandling er det samme som ved den sporadiske candida vaginitis. Den forebyggende behandling bør vare i mindst 6 måneder og kan gennemføres i form af: fluconazol 150 mg én gang ugentligt itraconazol 200-400 mg én gang ugentligt. Der foreligger ikke gode sammenlignende undersøgelser af de to behandlinger, men begge behandlinger nedsætter forekomsten af recidiver markant. Hvis infektionen skyldes C. glabrata , anbefales itraconazol, idet C. glabrata har ringe følsomhed for fluconazol. Ved recidiv-behandling opnås hurtigere subjektiv lindring ved en kombination af systemisk og lokal behandling. I dag anbefales individuel baseret behandling, hvor behandlingsintervallet øges ved recidiv frihed: ugentlig behandling de første 2 måneder herefter hver 2 uge i 4 måneder herefter hver måned i 6 måneder. Ved denne behandling var 77 % recidivfri efter 1 år. I flere nyere randomiserede studier (3104) (3105) (3106) er der, som ved BV, forsøgt supplement med probiotika til den vanlige behandling for candida vaginitis, og ved dette påvist mindre recidiv rate. Et Cochrane review vurderer effekten af probiotika ved vulvovaginal candidiasis hos ikke gravide (3508) . Det konkluderes fra 10 lav-kvalitets RCT-studier med ialt 1656 deltagere, at adjuverende probiotika behandling muligvis øger den kliniske og mykologiske behandlingseffekt på kort sigt, og mindsker recidiv-frekvensen den første måned, men ikke har effekt på længere sigt. Det anbefales, at det undersøges yderligere i velplanlagte randomiserede undersøgelser. Partnerbehandling Der er fundet candidastammer hos omkring halvdelen af seksualpartnere til kvinder med recidiverende candida vaginitis, og stammerne fra partnerne er enten identiske eller genetisk lignende de, som er fundet hos kvinden (3509) . I et randomiseret kontrolleret forsøg havde behandling af seksualpartner imidlertid ingen indflydelse på recidivraten hos kvinden (3107) (3108) . Partnerbehandling anbefales derfor ikke, hverken ved sporadisk eller recidiverende candida vaginitis. Behandling af aerob vaginit (bakteriel tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er lokal clindamycin 2 % (1 applikator) til natten i 7-21 dage. Behandling af Desquamativ inflammatorisk vaginit (inflammatorisk tilstand mistænkes) Førstevalgsbehandling er ikke veletableret, men man kan forsøge med suppositorie med luocortolon 21-pivalat og lidocain i kombination 2 gange dgl. i 10 dage eller middelstærkt lokalvirkende ( gruppe II eller gruppe III ) glukokortikoid til natten i 21 dage. Hvis patienten har en atrofisk komponent, er det vigtigt at behandle denne samtidigt. Opfølgning er vigtig hos disse patienter, da behandlingsrespons på det givne medikament ofte hjælper til korrekt diagnose. Behandling af Trichomonas vaginitis Der kan behandles med metronidazol enten lokalt eller oralt. Systemisk behandling er mest effektiv. Der gives 2 g som engangsdosis. Ved behandlingssvigt, dvs. hvor reinfektion er udelukket, anbefales 500 mg x 2 dgl. i 7 dage. Partnerbehandling anbefales. Behandling af atrofisk vaginitis Tilstanden behandles med lokalt østrogen . Kun ved fortsatte symptomer efter ca. 14 dage skal man...)

Bipolar lidelse (...mani, depression og vedligeholdelsesbehandling. Behandling af mani Hvis patienten er i behandling med antidepressiva , skal denne behandling straks seponeres. Ved moderat mani i ambulant regi kan forsøges behandling med lithium . Hvis patienten i forvejen er i behandling med antimanisk medicin, kan dosis øges. Ved indlæggelseskrævende mani behandles ofte med et atypisk antipsykotikum , evt. i kombination med lithium eller valproat (1862) (2675) . Alternativt kan anvendes lithium eller valproat i monoterapi. Behandling af bipolar depression Der kan primært forsøges behandling med lithium , quetiepin eller lamotrigin i monoterapi. Ved manglende respons kan kombinationsbehandling forsøges (2675) . Det er omdiskuteret, om der er effekt af antidepressiva ved bipolar depression, og effekten er i alle tilfælde begrænset som tillægsbehandling til stemningstabiliserende medicin ved bipolar depression (6086) . Da der endvidere kan være øget risiko for induktion af efterfølgende mani og blandingstilstand, skal tillægsbehandling med antidepressiv medicin kun foretages undtagelsesvist ved bipolar lidelse, type I, og efter at andre behandlingsmuligheder er forsøgt (2675) . Behandling med antidepressiv medicin må kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin (1863) (2675) . Ved sværere depression overvejes ECT, som er lige så effektivt ved bipolar depression som ved tilbagevendende (unipolar) depression. Vedligeholdelsesbehandling ved bipolar sygdom Vedligeholdelsesbehandling anbefales efter første mani eller blandingstilstand. Behandlingen er mangeårig og kan være livslang. Lithium er førstevalg, da effekten er bedst dokumenteret (1864) (2675) (4918) , men der er i dag flere andre behandlingsmuligheder i form af visse typer atypiske antipsykotika ( aripiprazol , quetiapin , olanzapin ) og antiepileptiske midler ( valproat , lamotrigin ) (2476) . Rapport fra RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefaler ved bipolar lidelse, type 1, vedligeholdelse i monoterapi med enten lithium, quetiapin eller alternativt aripiprazol , hvis formålet særligt er at forebygge mani (2675) . Hvis formålet særligt er at forebygge depression, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin (2477) (2675) . Ved bipolar lidelse, type 2, anbefales lithium, quetiapin eller lamotrigin. Ofte er kombinationsbehandling nødvendigt, afhængigt af episodesværhedsgrad, episodehyppighed, typen af affektive episoder (mani, blandingstilstand, depression). Den hyppigste grund til kombinationsbehandling er gennembrudsdepression hos patienter i stemningsstabiliserende behandling. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet nationale kliniske retningslinjer specifikt for valg af kombinationsbehandling efter gennembrudsdepression (2477) . Tilrettelæggelse af vedligeholdelsesbehandling er en opgave for speciallæger i psykiatri. Adhærens til den medicinske behandling er ofte nedsat. Det er derfor en meget væsentlig del af behandlingen, at understøtte og undersøge, om patienterne tager medicinen som anbefalet. Det anbefales ligeledes regelmæssigt at måle serum-værdier af den ordinerede medicin ved mistanke om mangelfuldt indtag. Revurdering af behandlingen Den medicinske behandling skal løbende revurderes ift. effekt og bivirkninger. Ved udvikling af nye affektive episoder skal årsagen søges kortlagt, herunder om der har været nedsat adhærens (komplians) til medicinen. Ved nedsat adhærens skal årsagen søges klarlagt og indikation for fortsat medicinsk behandling, ændring af behandlingen eller evt. aftrapning af medicinen skal diskuteres med patienten, gerne med inddragelse af nær pårørende. Seponering Behandlingen er som anført man...)

Overproduktion af gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner (...nsrande udføres. Se endvidere: Medicinrådet: Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for brug af langtidsvirkende somatostatinanaloger til neuroendokrine tumorer, 201...)

Steroidinduceret osteoporose (...mange patienter kunne stoppe den antiresorptive behandling (1 år) efter afsluttet glukokortikoidbehandling. Efter ophør med denosumab-behandling er der rapporteret et betydelig øget knogletab med øget risiko for fraktur (se afsnit om Behandlingsvarighed ). Denosumab kan derfor ikke anses for førstevalg ved steroidinduceret osteoporose, da man må forvente, at mange patienter vil kunne ophøre med behandlingen, hvilket muligvis vil føre til et betydeligt knogletab (4458) . Korrektion af en glukokortikoidinduceret hypogonadisme bør tillige overvejes, da der er dokumentation for, at såvel behandling med testosteron og østrogen øger BMD. Opfølgning Patienter, som ikke opfylder T-score-kriterierne for farmakologisk osteoporosebehandling ved indledning af steroidbehandlingen, bør ved fortsat glukokortikoidbehandling re-scannes efter (6-)12 måneder. Ved osteoporosebehandling anbefales kontrol af BMD efter det første år og dernæst med 2 års mellemrum. Behandling anbefales opretholdt i minimum 6-12 måneder efter ophør af glukokortikoidbehandling. Man...)

Arthritis urica og anden symptomgivende hyperurikæmi (...Behandlingen af arthritis urica inddeles i: Symptomatisk smertestillende og inflammationshæmmende behand...)

Cancersmerter (...man sammen med patienten opstiller mål for behandlingen og får afstemt patientens forventninger til, hvad der er realistisk at opnå. Ved et veltilrettelagt smertebehandlingsprogram vil man kunne hjælpe de fleste patienter til acceptabel smertelindring med acceptable bivirkninger (5133) . Generel behandlingsstrategi af cancersmerter Principperne for behandling af kroniske maligne smertetilstande tager udgangspunkt i principperne fra WHO's smertetrappe. Anbefalinger til ikke-specialiseret håndtering af cancersmerter fremgår af Smerteguiden og af klinisk vejledning for praksis palliation . Svage analgetika udgør basisbehandling, og ved sværere smerter suppleres smertebehandling individuelt efter behov med depotopioid. Her er morfin førstevalg. Der bør anvendes orale formuleringer så længe patienten er i stand til at tage disse, da depotplastre er svære at titrere og forbundet med øget risiko for alvorlige medicineringsfejl. Adjuverende analgetika som tricykliske antidepressiva eller antidepressiva af typen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) , hvoraf kun duloxetin har godkendt indikation samt gabapentin / pregabalin anvendes parallelt med svage analgetika og/eller opioider, hvis neuropatiske smertekomponenter er involveret. Ved fremskreden cancersygdom med behandlingsrefraktære smerter kan der være behov for glukokortikoider, palliativ stråling eller kirurgi (4474) . Specifik behandlingsstrategi af cancersmerter Non-farmakologisk behandling spiller en vigtig rolle ved cancersmerter. Behandlingen kan have smertelindrende sigte, fx massage, akupunktur, varmebehandling, musikterapi. Eller behandlingen kan være samtale med præst, psykolog eller andre behandlere og være rettet mod den psykologiske og eksistentielle del af smerten. Paracetamol benyttes som første valg ved lettere cancersmerter. Behandling med paracetamol er dog ofte uden virkning ved længerevarende smertetilstande. Langvarig behandling med paracetamol - også i doser der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , ikke kun hos hovedpinepatienter (det samme gælder for NSAID og opioider). Denne form for hovedpine forsvinder, når behandlingen med de pågældende lægemidler ophører. NSAID kan kortvarigt benyttes som tillæg til paracetamol ved lettere cancersmerter, hvis der er mistanke om en inflammatorisk komponent. Behandling med NSAID bør ikke fortsættes ud over få uger, idet fortsat behandling øger risikoen for udvikling af bl.a. gastro-intestinale og/eller kardielle bivirkninger. Ved behov for NSAID i længere perioder bør der tillægges behandling med syrepumpe-hæmmende midler, og effekten af den smertestillende behandling bør jævnligt følges op. Glukokortikoider kan være relevante ved smertetilstande med betydelig inflammatorisk komponent (knoglemetastaser, cancersår, initiale smerter efter strålebehandling). Samtidig behandling med NSAID og glukokortikoider har synergistisk effekt i forhold til risiko for mavesår, og risikoen for alvorlige GI-komplikationer kan være 4-15 gange højere sammenlignet med ingen af delene (6657) . Eftersom at denne risiko er til stede allerede ved kortvarig behandling, anbefales tillæg af PPI ved kombinationsbehandling. Opioider benyttes, når smerterne ikke længere kan dækkes af svage analgetika. Opioider skal så vidt muligt gives oralt. Førstevalg er depot morfin, som typisk doseres fordelt på 3 daglige doser. Der vil ofte være behov for behandling af gennembrudssmerter med korttidsvirkende opioider. PN dosis kan variere, men vil som tommelfinger regel være ca. 1/6 af døgndosis. Behandling med fentanylplaster kan forsøges hvis oral opioid behandling har været forsøgt uden succes. Her kan benyttes Abstral® resoriblet eller Instanyl ® næsespray ved gennembrudssmerter. Opioder som tramadol, tapentadol og codein har ingen plads i behandlingen af cancersmerter pga. ceiling effekt. Methadon har fået en vigtig plads i behandlingen af cancersmerter, pga. at der udover effekt på opioidreceptorerne også er en virkning på NMDA-receptorerne, hvilket gør methadon særligt velegnet til blandede nociceptive og neuropatiske smertetilstande. Behandling med methadon er dog en specialistopgave. Hos den terminale patient kan PN opioid evt. administreres via et subkutant kateter som let kan lægges via hjemmesygeplejen. Intramuskulære injektioner bør undgås, da absorptionen er uforudsigelig, og injektionerne forårsager vævsdestruktion og smerter. OBS: Vær opmærksom på at reducere dosis ved skift til formulering med højere biotilgængelighed. Så snart behandlingen med et opioid startes, er det vigtigt at påbegynde laksantia som obstipationsprofylakse. Der er ingen toleransudvikling mod opioidernes obstiperende effekt i modsætning til kvalmen, som for de fleste opioider i reglen aftager i løbet af 1-2 uger. Da mange patienter ved start af opioidbehandling får kvalme, bør man overveje profylaktisk behandling med et antiemetikum. I særlige tilfælde kan det være relevant at give opioidbehandling via epiduralt eller intratekalt smertekateter. Metoden kræver en medicinsk specialviden og stiller også store krav til det plejemæssige. Neuropatiske smerter ved cancer Neuropatiske smerter kan skyldes cancerindvækst, kompression af nervevæv eller følger af kirurgi, stråle- og cytostatikabehandling. Neuropatiske smerter kan være relativt opioidresistente, men kan søges behandlet med opioider til bivirkningsgrænsen. Da ødem omkring tumor kan være medvirkende årsag til smerterne, kan der suppleres med et glukokortikoid. Hyppigt anvendte adjuverende analgetika er tricykliske antidepressiva , SNRI og antikonvulsiva af typen gabapentin og pregabalin. Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Eksempelvis kan TCA ikke anbefales under pågående behandling med tyrosinkinasehæmmer grundet risiko for Qt-forlængelse. Af andre adjuverende analgetika ved neuropatiske smerter kan nævnes NMDA-receptorantagonisten S-ketamin . Lokal applikation af lokalanæstetikum (lidocain) kan mindske kutan allodyni og hyperalgesi. Behandling med ketamin er en specialistopgave. Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort som en forsøgsordning for visse typer af smerter og ubehag (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra den 1. januar 2026 gjort permanent. I Lægemiddelstyrelsens vejledning om lægers behandling af patienter med medicinsk cannabis omfattet af forsøgsordningen fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man...)

Mpox (abekopper) (...mane forsøg ikke vist toksicitet. I et NIH-støttet studie har tecovirimat dog ikke vist sig at reducere varigheden af Mpox-læsioner forårsaget af clade I. Tecovirimat kan, beroende på en individuel lægefaglig vurdering foretaget af en speciallæge i infektionsmedicin, benyttes til specifik behandling af Mpox virus. Behandling kan fx. overvejes til personer med immundefekt såsom personer med HIV med lavt CD4-tal og til børn, som vurderes at være i risiko for udvikling af alvorlig infektion. Tecovirmat er ikke på lager i Danmark, men kan fremskaffes fra udlandet ved behov. Vacciner Historiske data viser, at den koppevaccine, der blev anvendt indtil 1980, giver omkring 85 % beskyttelse mod Mpox. Selvom beskyttelsen mod kopper aftager med tiden efter vaccination, forventes koppevaccinerede personer fortsat at være beskyttede mod alvorlig sygdom. For praktiske formål kan alle personer født i 1970 eller tidligere anses som koppevaccineret. Der er godkendte nyere 3. generations levende svækkede non-replikerende vacciner mod kopper baseret på vaccinavirus med færre bivirkninger. Vaccinen Imvanex, som også markedsføres under navnene Jynneos og Imvamune, er godkendt af både EMA og FDA til vaccination mod både kopper og Mpox. Vaccinen anvendes både til præ-ekspositions og til post-ekspositions profylakse (PEP). Vaccinen er en tredjegenerations levende modificeret vaccine mod kopper, og virus i vaccinen udviser meget lille evne til at formere sig. Vaccinen kan derfor, efter lægelig vurdering, anvendes til grupper, der normalt ikke anbefales vaccination med levende svækkede vacciner, herunder immunsupprimerede/HIV-positive. Vaccinen er ikke tilgængelig i fri handel og vaccination varetages af de infektionsmedicinske afdelinger. Vaccination er siden maj måned 2022 blevet tilbudt til personer i høj risiko for smitte og som PEP til udvalgte nære kontakter, som har været udsat for smitte. Der tilbydes én dosis vaccine, der bør gives indenfor 4 dage efter udsættelse for smitte, men kan gives op til 14 dage efter. Desuden har sundhedsstyrelsen august 2022 besluttet at tilbyde forbyggende vaccination mod Mpox til mænd der har sex med mænd, som har flere skiftende partnere og er i høj risiko for at blive smittet. Der gives to vaccinedoser med mindst 28 dages interval, undtagen til tidligere koppevaccinerede (oftest fødselsår før 1973), hvor én dosis er tilstrækkeligt. Personer, der tidligere har haft Mpox, skal ikke vaccineres, da de anses for beskyttet af naturlig infektion. Vaccination kan tilbydes til følgende grupper af personer med risikoadfærd som øger risikoen for at blive smittet: Hvis man modtager PrEP (forebyggende behandling) mod HIV. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft analt samleje med mindst to mandlige partnere inden for de sidste 12 uger, uanset om samlejet har været beskyttet eller ubeskyttet. Fast, kendt partner tælles ikke med. Brug af kondom er ikke en garanti for, at man ikke bliver smittet eller smitter andre. Er en mand, der har sex med mænd, og har haft syfilis, klamydia eller gonorré inden for de sidste 24 uger. Vaccinen kan også tilbydes til kvinder, non-binære og transpersoner, som er i tæt kontakt med personer, som hører til ovenstående gruppe, og derfor har en højere risiko for smitte. En læge vil vurdere, om man falder inden for gruppen for vaccination. Aktuelt tilbydes Mpox-vaccination ikke rutinemæssigt til rejsende. Der er dog jf. Sundhedsstyrelsens vejledning (6338) mulighed for vaccination af særligt udsatte personer efter individuel vurdering ved infektionsmedicinsk læge. Dette kan omfatte personer, der rejser til områder med udbrud af Mpox af clade Ia og/eller Ib og har særlig risiko for at blive udsat for Mpox, fx sundhedsarbejdere, nødhjælpsarbejdere eller personer, der arbejder i flygtningelejre. De danske sundhedsmyndigheder forventer ikke udbredt samfundssmitte, og danskerne behøver ikke generelt at bekymre sig. Man følger man dog udbruddet nøje. Statens Serum Institut anbefaler på nuværende tidspunkt heller ikke restriktioner, når det gælder rejser til de berørte afrikanske lande. Hvis man skal rejse til et land med pågående Mpox-udbrud, anbefales man...)

Bakteriel hornhindebetændelse (...rter kan suppleres med pupiludvidende dråber med cyclopentolat 1 % 3 gange dagligt. Ved manglende effekt på pupillen kan forsøges med hyoscin øjendråber (skopolamin 0,2 %) 2 gange...)

Atrieflimren og atrieflagren (...ile og 90-115 ved moderat fysisk aktivitet. Hos patienter uden betydelige symptomer kan man også acceptere en hvilepuls 140/90 mmHg ved to forskellige målinger eller antihyperten...)

Regnbuehindebetændelse (iridocyclitis) (...er også smertelindrende. Alternativt kan anvendes tropikamid 1 % 2-3 gange dagligt. Ved manglende effekt kan forsøges med hyoscin øjendråber (Skopolamin 0,2 %) 2 gange dagligt ( i...)

Stabil angina pectoris (...mantagonister , ivabradin , nitrater og nicorandil har samme antianginøse effekt. 3. Revaskularisering og ICD Revaskularisering af myokardiet reducerer symptomerne, øger arbejdskapaciteten og bedrer oftest livskvaliteten. Afhængig af koronarsygdommens udbredelse vil revaskularisering tillige reducere mortaliteten. Vurdering af revaskulariseringsbehov bør derfor være en integreret del af behandlingstilbuddet til patienter med angina pectoris, se Tabel 1. Ved nedsat systolisk funktion af venstre ventrikel (EF < 35 % og symptomer på hjerteinsufficiens) er der indikation for ICD-pacemaker, se afsnittet Hjerteinsufficiens . Tabel 1. Behandlingsstrategi ved kronisk iskæmisk hjertesygdom Ingen angina Anginaanfald Ved fortsat angina Modifikation af risikofaktorer inkl. farmakologisk basisbehandling ved iskæmisk hjertesygdom Livsstilsændringer Kontrol af hypertension, diabetes og lipider Statiner Acetylsalicylsyre ACE-hæmmer ** Anfaldsprofylakse β-blokker * β-blokker + dihydropyridin calciumantagonist , ivabradin eller nitrat / nicorandil Anfaldsbehandling Glyceryltrinitrat Glyceryltrinitrat Revaskularisering Ved prognostisk indikation*** Ved prognostisk indikation***. Overvejes på symptomatisk indikation Anbefales på symptomatisk indikation * Ved β-blokker-intolerans eller kontraindikation anvendes calciumantagonister, ivabradin eller nicorandil som 1. valg. Nitrater anvendes ikke i monoterapi. ** Evt. forbeholdes ACE-hæmmer til patienter med høj risiko (fx post-AMI, hypertension, diabetes, nedsat venstre ventrikelfunktion). *** Bedømt på graden af koronararterielæsioner ved angiografi. Præparatvalg Anfaldsbehandling Til det aktuelle anfald anvendes de hurtigt virkende nitratpræparater . Nitroglycerin (glycerylnitrat) i mundhulen som resoribletter eller spray er den mest effektive behandling af det akutte angina pectoris anfald. Kan også anvendes forud for fx fysisk aktivitet, som forventeligt udløser smerter. Ved mistanke om ustabil angina pectoris er der behov for akut indlæggelse. Profylaktisk behandling β-blokkere , calciumantagonister , sinusknude-hæmmeren ivabradin og kaliumkanalåbneren nicorandil kan alle anvendes i døgndækkende monoterapi. Nitratpræparater med protraheret virkning bør kun undtagelsesvis anvendes i monoterapi. Som 1. valgspræparat tilrådes β-blokker, hvor der titreres til fuld dosis under kontrol af blodtryk og hjertefrekvens, så bradykardi (puls 50 slag pr. minut) og/eller blodtryksfald undgås. Ved utilstrækkelig effekt suppleres med enten dihydropyridin calciuman...)

Kvalme og opkastning (...ed i gastro-intestinale sygdomme kan metoclopramid og domperidon anvendes, dog ikke ved manifest mekanisk ileus, hvor stoffer med prokinetisk effekt kan medføre smerter. Medikamen...)

Nyre- og uretersten (...man være særligt opmærksom på risiko for hyperkaliæmi Patienter med kendt tendens til hyperkaliæmi, moderat til svær nedsat nyrefunktion eller samtidig behandling med kaliumbesparende lægemidler er ofte ikke egnede til behandling med kaliumcitrat. Behandlingen bør revurderes regelmæssigt ud fra stenaktivitet, metabolisk respons og bivirkningsprofil. Farmakologisk behandling af MIAF urolithiasis MIAF-urolithiasis (metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel årsag) kræver målrettet behandling af den bagvedliggende tilstand og er i praksis næsten altid en specialistopgave. Eksempler på MIAF-tilstande Urinsyresten Primær eller sekundær hyperparathyroidisme Cystinuri Renal tubulær acidose Enterisk hyperoxaluri (fx efter bariatrisk kirurgi eller ved inflammatorisk tarmsygdom) Infektionssten (struvit, carbonatapatit) Farmakologisk behandling tilpasses den konkrete tilstand, fx alkalinisering og allopurinol ved urinsyresten, specifik cystinbehandling ved cystinuri, korrektion af acidose ved renal tubulær acidose samt fuldstændig stenfjernelse og infektionssanering ved infektionssten. Behandling af stensmerter Målet er hurtig og sikker smertelindring samt forebyggelse af nyreskade og infektiøse komplikationer. Behandling af smerter udløst af nyresten kan ske efter følgende principper Analgetika (NSAID, opioder, paracetamol) Reduktion af tryk (NSAID, aflastning med JJ-kateter eller nefrostomi) Reduktion af ureter-tonus (NSAID, alfa-blokker) Reduktion af inflammation (NSAID) Analgetika Førstevalg er NSAID (parenteralt eller rektalt ved kvalme/opkastning), eventuelt suppleret med paracetamol. Ved utilstrækkelig effekt kan opioider anvendes som tillæg. Rationale Koliksmerter skyldes primært højt intraluminalt tryk i øvre urinveje og lokal inflammation. Prostaglandiner dilaterer nyrens afferente arterioler og øger den glomerulære filtrationsrate, hvilket forværrer trykket i nyrepelvis. NSAID hæmmer prostaglandinsyntesen, så de afferente arterioler kontraheres, GFR falder moderat, og trykket i nyrepelvis reduceres. Det mindsker både ødemet omkring stenen og smerteoplevelsen. NSAID har desuden en direkte analgetisk effekt. Forsigtighed med NSAID Nedsat nyrefunktion: øget risiko for akut nyresvigt, da nyrernes autoregulation kompromitteres ved obstruktion. Ved GFR 5 mm (sten under karkrydsningen), forudsat normal cirkulation og blodtryk og mulighed for klinisk opfølgning. Akut aflastning Anlæggelse af perkutan nefrostomi eller intern drænage med JJ-kateter er en effektiv smertelindrende og nyrebeskyttende procedure. Aflastning er indiceret ved: Mistanke om pyonefrose eller urosepsis (feber, påvirket almentilstand, udtalt flankesmerte) Truende eller manifest påvirket nyrefunktion, solitær nyre eller bilateral obstruktion Akut anlæggelse af nefrostomi eller JJ-kateter er obligatorisk i disse situationer Der er ikke påvist forskel i patientsikkerhed eller effekt mellem nefrostomi og JJ-kateter ved obstruerende infektion; valg afhænger af lokale forhold, ekspertise og patientens tilstand. Nefrostomi kan ofte anlægges i lokalbedøvelse og muliggør direkte observation af diuresen fra den afficerede nyre. Konservativ behandling af små uretersten Små uretersten (< 5 mm) vil ofte afgå spontant og kan behandles konservativt med analgetika og observation, forudsat at patienten er afebril, velbefindende og uden tegn på nyrefunktionspåvirkning. Kontrol med NCCT, eventuelt suppleret med renografi, anbefales typisk efter 2-4 uger. Ved persisterende obstruktion ud over 1-2 uger skal steneliminerende behandling iværksættes, da længerevarende obstruktion medfører risiko for permanent nyrefunktionstab. Kliniske aspekter Kaliumcitrat giver hyppigst gastrointestinale bivirkninger, særligt i opstartsfasen. Hyperkaliæmi er den alvorligste potentielle bivirkning og ses især hos ældre og patienter med nedsat nyrefunktion eller samtidig kaliumforøgende medicin. Tilstanden er reversibel ved seponering. Thiazid-diuretika kan medføre elektrolytforstyrrelser, herunder hypokaliæmi, hyponatriæmi, hypomagnesiæmi og hypocitraturi, samt metaboliske bivirkninger som hyperurikæmi og glukoseintolerans, især ved længerevarende behandling. Fotosensibilisering er en kendt bivirkning, og langvarig behandling med især hydrochlorothiazid er associeret med øget risiko for non-melanom hudkræft, særligt planocellulært karcinom, hvorfor solbeskyttelse og hudkontrol anbefales. Et større randomiseret schweizisk studie har for nylig stillet spørgsmålstegn ved effekten af thiazider til forebyggelse af nyresten, idet der ikke fandtes signifikant reduktion i stenrecidiv (6896) . Studiet omfattede imidlertid ikke stratificering efter hypercalciuri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre overføres til patienter med dokumenteret hypercalciuri, hvor thiazidbehandling fortsat anses som relevant hos udvalgte højrisikopatienter. Allopurinol er generelt veltålt, men hududslæt og hypersensitivitetsreaktioner kan forekomme, især ved nedsat nyrefunktion og høj dosis. Langsom dosisoptrapning reducerer risikoen. NSAID er førstevalg ved akut stensmerte og reducerer både smerte og intrarenalt tryk, men kan påvirke nyrefunktionen og bør anvendes med forsigtighed ved nedsat GFR. Opioider anvendes ved NSAID-resistente smerter. Skrøbelige og ældre patienter Hos skrøbelige og ældre patienter bør behandlingen af nyre- og uretersten individualiseres med særlig opmærksomhed på polyfarmaci, nedsat nyrefunktion, dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Med stigende alder ses ofte reduceret glomerulær filtrationsrate, ændret væskebalance og nedsat tolerance over for både obstruktion og farmakologisk behandling, hvilket øger risikoen for bivirkninger og behandlingsrelaterede komplikationer. Farmakologisk profylakse med thiazider eller kaliumcitrat bør derfor initieres i lav dosis med langsom optrapning og kræver tæt monitorering af nyrefunktion og væsketal. Hos denne patientgruppe bør indikationen for langvarig recidivprofylakse vurderes kritisk, især ved lav stenaktivitet eller betydelig komorbiditet. Fokus kan i højere grad være rettet mod symptomkontrol, forebyggelse af akutte komplikationer som obstruktion og infektion samt bevarelse af funktionsevne og livskvalitet frem for aggressiv forebyggelse af fremtidige recidiver. Se i øvrigt midler mod nyre- og uretersten . Revurdering af behandling Behandling bør revurderes løbende. Efter akut stenepisode eller intervention anbefales billeddiagnostisk kontrol for at bekræfte stenfrihed og vurdere ny stenaktivitet. Farmakologisk profylakse kræver kontrol af nyrefunktion og elektrolytter kort efter opstart (14 dage) og derefter regelmæssigt. Metabolisk profil kan gentages efter 6-12 måneder for at sikre behandlingseffekt. Revurdering er særlig vigtig ved man...)

Benign prostatahyperplasi (...idiverende urinvejsinfektioner samt hæmaturi. Ved lette eller forbigående symptomer kan man vælge at se tilstanden an. DANPSS - Dansk ProstataSymptomScoring-skemaet , er her et væ...)

Astma hos børn (...-dipropionat. Højt inhalationsflow (mindste effektive flow varierer med inhalatortype). Manglende effekt, hvis barnet ekspirerer gennem inhalatoren. Autohaler Børn > 7 år Alle ast...)

Neuronal ceroidlipofuscinosis type 2 (CLN2) (...molekylærgenetiske analyser af TPP1 genet. Cerliponase alfa er en rekombinant form af humant TPP1 (rhTPP1). Det er et inaktivt proenzym (zymogen), der aktiveres i lysosomet, hvore...)

COVID-19 (vaccination) (...manifesteret sig både globalt og i Danmark i bølger med forskellige dominerende varianter, den originale Wuhan-stamme, Alpha, Delta og senest Omicron. Globalt er der mere end 750 millioner bekræftede tilfælde og næsten 7 millioner dødsfald. I Danmark var der per 25. september 2022 omkring 3,3 millioner bekræftede tilfælde og ca. 7.000 dødsfald. Dødeligheden var initielt 0,7-1 %, men er i 2022 faldet til under 0,1 %. Siden juni 2022 har undervarianter af Omicron-varianten været dominerende, senest Omicron JN.1. Vacciner Der er på nuværende tidspunkt seks COVID-19 vacciner (Comirnaty, Spikevax, Nuvaxovid, COVID-19 Vaccine Valneva (udgået aug. 2024), Jcovden (ikke markedsført i DK) og Vaxzevria (udgået Nov. 23)), der har fået en betinget godkendelse i EU, herunder også i Danmark. Disse har tidligere været baseret på den originale Wuhan-stamme, men der er siden godkendt flere variantopdaterede mRNA-vacciner, senest Comirnaty JN.1 (og Comirnaty LP.8.1) og Spikevax JN.1. Man har de seneste år kun anvendt mRNA-vaccinerne i det nationale vaccinationsprogram. I sæsonen 2024/2025 anvendes Comirnaty JN.1. SARS-CoV-2 udtrykker på overfladen et Spike-protein (S-protein), som det bruger til at binde sig til angiotensin-konverterende enzym 2 (ACE2) -receptoren og inficere humane celler. Mere end 95 % af COVID-19 patienter har efter infektion neutraliserende antistoffer rettet mod S-proteinet, som beskytter dem mod infektion. Stort set alle COVID-19 vacciner bruger derfor S-proteinet som antigen. Vaccinerne anvender forskellige teknikker til at præsentere antigenet: rekombinant S-protein, virus-lignende-partikel (VLP), inaktiveret/dræbt virus, levende svækket virus, vektorbaserede vacciner og mRNA-vacciner. Virkningsmekanisme mRNA vacciner Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) og Spikevax® (tidligere COVID-19 Vaccine Moderna) er de første vacciner, der er blevet betinget godkendt i Danmark til vaccination mod Covid-19. Både Comirnaty og Spikevax er mRNA-vacciner og er de første vacciner udviklet med denne teknik. mRNA-vaccine er en ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. Det vil sige, at der ikke er risiko for infektion ved vaccination. ”Vaccineantigenet” i hætteglasset består af let modificeret messenger-RNA (mRNA), indlejret i et beskyttende lag af nanolipid, som koder for det spike-protein, som sidder på overfladen af SARS-CoV-2, og som i kroppen udgør det antigen, der genkendes af det humane immunsystem. Efter injektion i en muskel vil mRNA blive optaget i celler, hvorfra det føres til cellens proteinsyntesecenter (ribosomer). Dette vil læse mRNA-koden via såkaldt translation, og cellerne vil midlertidig producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres derefter for både B- og T-celler, hvilket betyder, at kroppen via B-lymfocytter danner neutraliserende antistoffer, og at der dannes et specifikt T-celle-medieret immunrespons. mRNA bliver i kroppen nedbrudt via de normale cellulære nedbrydningssystemer kort tid efter, at cellen er færdig med at bruge mRNA-koden. Vektorbaserede vacciner I vektorbaserede vacciner indsættes den genetiske kode for spike-protein i et virus, der ikke giver sygdom. Efter vaccination optages virusvektoren i cellerne, hvor den frigiver det kodende DNA i cellekernen, hvor der produceres mRNA. Dette mRNA transporteres igen ud af cellekernen og translateres, så cellerne midlertidig vil producere spike-protein. Spike-proteinet præsenteres efterfølgende på cellens overflade og vil dermed aktivere den vaccineredes immunsystem og inducere produktion af beskyttende antistoffer samt udløse et specifikt cellulært (T-celle-medieret) immunrespons mod SARS-CoV-2. Rekombinante vacciner Nuvaxovid er den første rekombinante adjuverede vaccine mod COVID-19, der har fået betinget godkendelse i Danmark. Vaccinen indeholder oprenset rekombinant fuldlængde SARS-CoV-2 Spike-protein, der er stabiliseret i sin præfusionskonfirmation samt det saponin-baserede Matrix-M adjuvans. Matrix-M fremmer aktiveringen af det innate immunsystem og øger det specifikke immunrespons mod Spike-proteinet. Efter injektion i en muskel medfører de to vaccinekomponenter både et humoralt og cellulært immunrespons mod Spike-proteinet, hvilket medfører beskyttelse mod COVID-19. Immunisering Comirnaty (gamle varianter XBB.1.5 og BA.4-5) (Pfizer/BioNTech) blev initialt godkendt til vaccination af personer på 16 år og ældre, men er nu også godkendt til brug til børn/unge 12-15 år. Desuden har EMA 26. november 2021 godkendt Cominarty® til børn i alderen 5-11 år. Dosis for sidstnævnte er en tredjedel af voksendosis 10 mikrogram mod 30 mikrogram vaccineantigen. Sundhedsstyrelsen anbefaler at gravide i 2 eller 3 trimester vaccineres. Primærvaccination med de gamle varianter omfattede to doser dybt intramuskulært i m. deltoideus med 21 dages interval. Vaccinen har i registreringsstudiet vist at give ca. 95 % beskyttelse mod symptomatisk COVID-19 hos personer over 16 år. Der kan først forventes fuld beskyttelse 7 dage efter 2. vaccinedosis, men i godkendelsesstudierne så man...)

Cystisk fibrose (...Mangel på dette protein medfører dannelse af abnormt sejt sekret, der tilstopper kirtler og udførselsgange i forskellige organer. I luftvejene medfører utilstrækkelig hydrering, at luftvejssekretet bliver sejt og den mukociliære clearence kompromitteres. Diagnose Siden 1. maj 2016 screenes alle nyfødte børn for CF på hælblodprøven (PKU). Findes den positiv for CF, indkaldes barnet til bekræftende diagnostik jf. nedenstående undersøgelser. Svedtest, hvor saltindholdet (Na og Cl) i sveden måles. Sved-Cl > 60 mmol/l er diagnostisk for CF, men værdier mellem 30-60 udelukker ikke diagnosen. Påvisning af pankreasinsufficiens (fækal-elastase). Nogle patienter har milde CFTR-mutationer, og kan have normal fækal elastase, dvs. være pankreassufficiente. DNA-analyse for specifikke CF-mutationer (CFTR) gennem hel genom sekventering (NGS). Symptomer Luftvejssymptomer Langvarig hoste og opspyt. Hyppige luftvejsinfektioner, som ofte progredierer til kronisk infektion. Evt. bronkial hyperreaktivitet med obstruktivt præg. Aftagende lungefunktion. Mavetarmsymptomer Mekoniumileus (10-15 %). Dårlig trivsel. Malabsorption (bl.a. steatoré). Obstipation. Galdestenssymptomer hos børn. Levercirrhose (5-10 %), evt. kompliceret af portal hypertension. Endokrinologiske symptomer Diabetes kan opstå fra ca. 10-års-alderen og hos voksne med CF har ca 1/3 udviklet insulinkrævende diabetes. Forsinket pubertet. Osteopeni og osteoporose, dels som følge af nedsat D-vitaminniveau, dels pga. nedsat aktivitet og steroidbehandling Andre symptomer Øget svedtendens pga. øget saltudskillelse og efterfølgende risiko for hypokloremisk alkalose. Nyresten (oxalatsten) pga. ændret oxalat metabolisme i tarmen. Infertilitet hos mænd. Forløb og prognose Sygdommen er progressiv, og lungeman...)

Hypercalcæmi (...manglende effekt af zoledronsyre 10 dage efter infusion af dette eller hos patienter med nedsat nyrefunktion (2537) . Der henvises til onkologisk litteratur på området. Calcitonin Calcitonin medfører en hurtig (timer) sænkning af P-calcium, til gengæld er effekten ikke langvarig (holder typisk 1-2 døgn). Ved gentagen brug kan opstå takyfylaksi med svigt af virkning. Calcitonin kan således bruges som bridging inden effekten af fx bisfosfonater sætter ind. Se Calcitonin (calciumstofskiftet) . Glukokortikoider Glukokortikoider kan være effektive ved behandling af hypercalcæmi, afhængig af ætiologien. De virker bedst ved vitamin D-forgiftning og ved øget endogen produktion af 1,25(OH) 2 D (fx sarkoidose og visse lymfomer). De er desuden ofte virksomme ved myelomatose og maligne tumorer med eller uden knoglemetastaser, idet de reducerer produktionen af cytokiner og PTHrP. Der anvendes typisk doser på 50 mg prednisolon / prednison dagligt enten over få dage som ved D-vitaminforgiftning eller over længere perioder ved malign hypercalcæmi. Se Glukokortikoider . Ved langtidsbrug af glukokortikoider skal man være opmærksom på risikoen for diabetes, binyrebarkinsufficiens ved seponering samt osteoporose, om end grundsygdommen ofte dominerer. Calcimimetika Behandlingen er kun indiceret ved svær symptomatisk hyperparatyroid hypercalcæmi, indtil operation kan gennemføres, eller ved hypercalcæmi pga. primær og tertiær hyperparatyroidisme eller cancer parathyroideae, der ikke kan kontrolleres kirurgisk. Bemærk risikoen for kvalme, der kan gøre adækvat væskeindtag vanskeligt. Se Lidelser i calciumstofskiftet . Behandling af hypercalcæmisk krise uden kendt ætiologi Hypercalcæmisk krise defineres ved ioniseret calcium > 2,00 mmol/l (total P-calcium > 4,00 mmol/l) eller ioniseret calcium > 1,85 mmol/l (total P-calcium > 3,5 mmol/l) ledsaget af udtalte kliniske symptomer eller P-kreatinin > 200 mikromol/l. Kliniske symptomer kan være mangeartede (3237) og gå fra CNS-affektion med hukommelsesbesvær, depression samt i sværere tilfælde bevidsthedspåvirkning, over mave-tarm-kanal med nedsat motilitet førende til kvalme og opkastning, forstoppelse og mavesmerter til urinvejene med polyuri og deraf følgende polydipsi samt smerter pga. nyre og urinvejssten, udtalt træthed og muskelsvaghed. Nogle patienter er a- eller oligosymptomatiske, hvis hypercalcæmien har udviklet sig langsomt. Behandlingen omfatter: Rehydrering med 3 l isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske i.v./døgn (evt. givet oralt som vandindtag hvis muligt - bemærk at de 3 liter er summen af i.v. og oralt indtag - hos nogle patienter kan højere eller lavere indtag være indiceret afhængigt af hydreringsgrad, nyrefunktion og hjertefunktion), korrektion af hypokaliæmi og hypomagnesiæmi. Bemærk, at væskeindtag er vægtafhængigt - hos normale personer indtages typisk 30 ml/kg/dag, ved hypercalcæmi skal man...)

Overaktivt blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens (...sparsom evidens for at kombinere muskarinreceptorblokker og β3-adrenoceptoragonist. Ved manglende effekt efter 3-6 måneder, trods præparatskift, bør behandlingen seponeres, og pat...)

Søvnløshed (...Mangel på motion, motion kort før sengetid. Indtagelse af kaffe, te eller alkohol. Rygning. Uregelmæssige måltider, faste. Dårlig søvnhygiejne: uregelmæssige sengetidspunkter, kort søvn, familiære forhold, arbejde, forstyrrende teknologi (TV, internet, telefoni m.v.), støj, dårligt sengemiljø. Primære søvnsygdomme: Ses ved obstruktiv og central søvnapnø, NREM og REM parasomnier, restless legs syndrome (RLS), periodiske benbevægelser (Periodic Legs Movement - PLM) og medfører ofte gennemsovningsproblemer. Indsovningsinsomni kan ses ved døgnrytmeforstyrrelser med forsinket døgnrytme (B-type). Patienter med narkolepsi har ofte gennemsovningsproblemer, hallucinationer, søvnparalyse og evt. REM sleep Behavior Disorder (RBD). Disse sygdomme har oftest DNS. Psykiatriske sygdomme såsom depression, skizofreni, angst, borderline personlighedsforstyrrelse og udviklingsforstyrrelse (fx ADHD, autisme spektrum forstyrrelser og Tourettes syndrom). Neurologiske sygdomme: Disse har hyppigt søvnforstyrrelser i form fragmenteret søvn, døgnrytmeforstyrrelser og motoriske fænomener under søvn og søvnapnø. Dette gælder i særdeleshed synucleinopatier (Parkinsons sygdom, atypisk Parkinsons sygdom, Lewy Body Demens m.v.) hvor mere end 80 % af patienterne frembyder insomni og andre søvnsygdomme. Ved demenssygdomme inklusive Alzheimers sygdom ses hyppigt insomni og døgnrytmesygdomme. Insomni er hyppig ved stroke, multipel sklerose, epilepsi med natlige anfald, natlige hovedpine m.v. Akutte og kroniske smerter. Medicinsk sygdom: Insomni er meget hyppigt ved bl.a. lunge-, hjerte,- ,endokrine- og rheumatologiske-sygdomme m.v. Patienter med cancer og patienter i neoplastisk behandling har hyppig insomni. Lægemidler: Flere midler kan medføre insomni, herunder kortikosteroider, diuretika, β-blokkere, antiepilepitika (lamotrigin), antipsykotiska, antidepressiva og central stimulerende lægemidler (methylphenidat, modafinil) samt nikotin-præparater. Kronisk behandling med hypnotika/andre sedativa og seponering heraf kan desuden give insomni. Ved primær insomni findes oftest normale forhold vurderet ved PSG og andre objektive metoder, mens ved de sekundære former for insomni (herunder andre søvnsygdomme, neurologiske, medicinske sygdomme samt lægemidler) findes oftest forandringer ved objektive målinger (DNS). Ældre Søvnstruktur og døgnrytme ændres med alderen, herunder søvnens struktur med flere opvågninger og nedsættelse af dyb (N3) og REM søvn. Antallet af opvågner og vågentid om natten øges. Der er således flere klager over insomni og døgnrytmeforstyrrelser med alderen og der ses langt hyppigere DNS og søvnsygdomme. Der er multiple årsager hertil, dels biologiske aldersændringer men også langt hyppigere comorbideter og anvendelse af medicin. Man...)

Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det være relevant at henvise til smertebehandling på et multidisciplinært smertecenter (6052) . Hos et flertal af de patienter der har brug for tværfaglig smertebehandling, vil man...)

Naturlig menopause (...Man bør vælge den lavest mulige hormondosis, der medfører symptomlindring, og opstart af HT bør ideelt være forudgået af tre måneders livsstilsintervention samt udredning af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Livsstilsintervention består i vægttab ved overvægt, motion ved inaktivitet, reduktion i alkoholforbrug ved stort forbrug og rygestop ved rygning. Kvinder med høj risiko for hjerte-kar-sygdom bør frarådes hormonterapi. Kvinder med moderat risiko for hjerte-kar-sygdom og menopause inden for de sidste 10 år anbefales primært transdermal behandling. Valg af hormonbehandling Hos kvinder uden uterus gives østrogen alene. Dog bør kvinder med histologisk verificeret endometriose suppleres med kontinuerligt gestagen. Hos kvinder med intakt uterus skal østrogenbehandling altid kombineres med progesteron eller gestagen med henblik på endometriebeskyttelse. Progesteron/gestagen kan administreres: kontinuerligt (systemisk eller via gestagenholdig IUD) cyklisk i 10 dage hver måned eller sekventielt i 14 dage i en forlænget cyklus på 2-3 måneder. Kombination af østrogen og kontinuerligt progesteron/gestagen medfører som regel blødningsfri behandling. Denne behandlingsform bør dog først initieres, når kvinden er postmenopausal (eller >50 år), for at reducere risikoen for blødningsforstyrrelser. Kontinuerlig kombinationsbehandling er forbundet med en større risikoøgning for mammacancer, men yder effektiv beskyttelse mod endometriecancer. Evidensen er dog fortsat begrænset for mikroniseret progesteron. Sekventiel eller cyklisk kombinationsbehandling gives med henblik på kontrolleret bortfaldsblødning og kan initieres, før kvinden er ophørt med egne menstruationer. Denne behandlingsform er associeret med lavere risikoøgning for mammacancer end kontinuerlig behandling, men beskytter ikke i samme grad mod endometriehyperplasi og -cancer. Også her er evidensen begrænset ved brug af mikroniseret progesteron. Hvis kvinden allerede har en gestagenholdig IUD, anbefales denne bibeholdt i den godkendte virkningsperiode, forudsat at der ikke forekommer blødningsforstyrrelser. Ved isolerede urogenitale symptomer kan behandling med lokalt vaginalt østrogen alene anvendes. Administration Transdermalt østrogen foretrækkes frem for oralt østrogen på grund af lavere tromboserisiko. Gestagen kan administreres oralt, transdermalt eller intrauterint. Mikroniseret progesteron administreres oralt. Dosering og præparatvalg Naturligt, bioidentisk 17β-østradiol foretrækkes frem for syntetiske østrogener. Behandlingen bør gives i lavest mulige effektive dosis, som sikrer sufficient symptomlindring. Dosis bør dog ikke være så lav, at forventet effekt udebliver, og kan eventuelt nedtitreres efter cirka 3 måneder. Da risikoen for mammacancer generelt vurderes at være større end risikoen for endometriecancer, foretrækkes sekventielt frem for kontinuerligt gestagenregime. Mikroniseret progesteron kan overvejes ved bivirkninger til gestagen eller ved ønske om mulig lindring af søvnforstyrrelser. Ved persisterende seksuel dysfunktion uden tilstrækkelig effekt af vaginal og/eller systemisk østrogenbehandling kan testosteron overvejes som supplement (off-label) (6894) (6895) . Kvinder der ikke ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler HT og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen kan anvende en selektiv neurokinin 3 receptor (NK3R) antagonist ( fezolinetant ), der primært har effekt på de vasomotoriske gener associeret til menopausen. Blødningsforstyrrelserne i perimenopausen er oftest anovulatoriske, og den mest effektive handling er oplægning af en gestagenspiral . Det kan være en fordel at afstøde det hypertrofiske endometrium med gestagen inden oplægning af gestagenspiral. Gestagenspiralen yder samtidig effektiv kontraception og kan suppleres med systemisk østrogenterapi, hvis tilstanden ledsages af generende og svære vasomotoriske symptomer. Alternativt kan man...)

Denguefeber vaccine (...hørende arten Aedes. Der findes fire forskellige serotyper DENV 1-4, hvilket betyder at man kan få denguefeber mere en én gang. Den primære vektor er Aedes aegypti, som er tilpass...)

Antidepressiv behandling af gravide (...man skal være opmærksom på. Indikationen skal være klar og man skal have overvejet mulighederne for ikke-medicinsk behandling, herunder kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi, som der er evidens for virker mod depression og angst. Herudover skal man være opmærksom på flg. problemer, som vil blive nøjere omtalt: risikoen for abort og for tidlig fødsel, medfødte misdannelser og komplikationer i perinatalperioden. Endelig mulig påvirkning af barnets psykiske og fysiske udvikling under opvæksten. På mange af disse områder er forskningen sparsom, men der kommer hele tiden nye undersøgelser til. Står man som læge i den situation, at man overvejer behandling af en gravid med antidepressiv medicin, bør man konsultere særligt interesseret psykiater vedr. dette for at sikre, at ens viden er opdateret. De ovennævnte risici skal vejes op imod, at en ubehandlet depression efter alt at dømme kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man...)

Kroniske smertetilstande (...man overvejende behandlet alle typer af smerter ud fra en bio-medicinsk forståelsesramme, hvor udredning har haft fokus på at finde enkle mekanistiske forklaringer på smerterne. Behandlinger som fx blokader, kirurgi og fysiurgiske behandlinger har ligeledes været mekanisme-baserede. Med paradigmeskiftet anerkendes det i større omfang, at der ved kroniske smerter sjældent er en god sammenhæng mellem smerter og vævsforandringer, og at de mekanisme-baserede behandlinger i bedste fald er uvirksomme, i værste fald kan forværre den kroniske smerte. Tendensen går således i retning af mindre behandling og mere fokus på at hjælpe patienterne til at mestre deres smerter. Behandlingen af simple kroniske smertetilstande og mildere grader af komplekse kroniske smertetilstande kan varetages i primærsektoren, men ved sværere funktionsnedsættelse og/eller sværere psykologiske eller sociale problemstillinger bør behandlingen foregå i tværfaglige behandlingsmiljøer, hvor man integrerer bio-psyko-sociale behandlingstiltag tilrettet den enkelte patients samlede situation. Det anslås at ca. 3-5 % af den danske befolkning har en sværere kronisk kompleks smertetilstand. Disse patienter er vanskelige at behandle og er meget ressourcekrævende både sundheds- og socioøkonomisk set (mange indlæggelser, stort medicinforbrug, tab af arbejde m.v.). Sådanne patienter skal gerne så tidligt som muligt henvises til integreret tværfaglig intervention på et smertecenter (6073) (2590) (5134) . Generel behandlingsstrategi ved kroniske smerter Ved kroniske smerter er non-farmakologiske behandlinger førstevalg. Ved simple kroniske smerter vil træning, afspænding og en god balance mellem aktivitet og hvile ofte være tilstrækkeligt. Ved komplekse kroniske smerter kan der være behov for psykologisk behandling og/eller socialfaglig rådgivning. Der er evidens for, at smerteedukation er noget af det, der virker bedst ved kroniske smerter (6025) . Den farmakologiske behandingsstrategi baserer sig på, om smerten er nociceptiv, neuropatisk eller nociplastisk. Ved kroniske smerter vil der ofte være tale om en blanding af forskellige smertemekanismer. Målet for den farmakologiske behandling af kroniske non-maligne smerter er bedst mulig smertelindring (ikke smertefrihed som sjældent opnås), og en for patienten acceptabel balance mellem virkning og bivirkning. Ved kroniske simple smerter er der som regel tale om en overvejende nociceptiv smerte, og paracetamol er derfor førstevalg. NB! Effekten af paracetamol i langtidsbehandling er ikke veldokumenteret. Paracetamol bør ikke ordines fast ud over 6 uger, medmindre behandlingen løbende vurderes. Dette gøres mest enkelt ved at gøre et seponeringsforsøg i 1-2 uger. Kan patienten ikke angive en klinisk relevant virkning, bør behandlingen seponeres. NSAID bør som hovedregel undgås til langtidsbehandling pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). Ved neuropatiske smerter anvendes adjuverende analgetika som amitriptylin, gabapentin, pregabalin eller duloxetin. Disse præparater anses for ligeværdige alternativer, og præparat valg kan baseres på individuelle forhold som komorbiditet, samt præparaternes bivirkningsprofil. Fx kan foretrækkes pregabalin ved samtidig angstlidelse eller duloxetin ved samtidig depression. Adjuverende analgetika kan også forsøges hos patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Effektiviteten er dog lavere end ved neuropatiske smertetilstande, og det vil ofte være sværere at finde en acceptabel balance mellem virkning og bivirkning hos disse patienter. Der bør udøves generel tilbageholdenhed med opioider til patienter med kroniske non-maligne smerter. Dette skyldes, at få har klinisk relevant effekt efter 3-6 måneders behandling grundet toleranceudvikling, samt at der er stor sandsynlighed for afhængighed og opioidinduceret hyperalgesi. Opioider kan dog efter nøje vurdering og på specifik indikation anvendes til visse patienter med svære kroniske nociceptive eller neuropatiske smertetilstande, enten alene eller i kombination med sekundære analgetika. Opioider bør i udgangspunktet ikke anvendes til patienter med smerter som følge af ændret nociception (nociplastiske smerter). Specifik behandlingsstrategi ved kroniske smerter Non-farmakologisk Behandling af kroniske smerter er overvejende non-farmakologisk og tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelsesramme . Eksempler på non-farmakologiske behandlingstiltag der kan varetages i primærsektor: Smerteedukation Træning Afspænding Søvn hygiejne Råd om balance mellem aktivitet og hvile Såfremt patienten med kroniske smerter udvikler funktionsnedsættelse, kompromitteret arbejdsevne eller psykologisk belastning som følge af smerterne, kan man henvise til tværfagligt smertercenter som typisk tilbyder flg. non-farmakologiske behandlinger: Smerteedukation på specialiseret niveau Afspænding Mindfulness Specialiseret fysioterapeutisk behandling med fokus på vedligeholdende bevægemønstre og aktivitetsregulering Smertemestringskurser Socialfaglig rådgivning Psykologisk smertebehandling Hent evt. inspiration i artiklen Gode råd til samtalen om smerter . Svage analgetika Paracetamols bivirkningsprofil er uproblematisk, og så længe den rekommanderede døgndosis på 4 g overholdes, men effekten ud over 6 ugers behandling er ikke veldokumenteret. I praksis betyder det, at effekten af behandlingen løbende bør vurderes. Dette kan gøres ved seponeringsforsøg. Hvis smerten ikke ændres væsentligt ved seponering, er der ikke indikation for fast behandling. NB! Vær særligt opmærksom på, om der fortsat er indikation for fast dosering af paracetamol hos ældre. NSAID har ingen større plads i behandlingen af kroniske smerter, idet langtidsbehandling med NSAID frarådes pga. bivirkningsprofilen (se NSAID ). NSAID kan være relevant i korte perioder, hvis der oven i den kroniske smerte skulle opstå en akut smerte betinget af inflammation, eller ved visse kroniske inflammatoriske reumatologiske lidelser (se evt. afsnittet om NSAID ). Langvarig behandling med paracetamol og NSAID - også i doser, der ligger inden for det anbefalede - kan give anledning til udvikling af medicininduceret hovedpine , og ikke kun hos hovedpinepatienter. Denne form for hovedpine vil forsvinde, når behandlingen med paracetamol og/eller NSAID ophører. Adjuverende analgetika Ved neuropatiske smertetilstande og ved smertetilstande betinget af ændret nociception (nociplastiske smerter) er de adjuverende analgetika første valg. Præparaterne er alle ligeværdige valg, men det er værd at være opmærksom på, at der er forskellig numbers needed to treat (NNT) og især ved nociplastiske smerter ses relativt høje NNT og lave numbers needed to harm (NNH) (4474) . Typen af adjuverende anagetikum vælges ud fra patientens komorbiditet, lægemidlets bivirkningsprofil samt hensyntagen til potentielle interaktioner med øvrig medicin. Tricykliske antidepressiva Amitriptylin er det præparat der har lavest NNT (numbers needed to treat) til behandling af neuropatiske smerter, men behandlingen er associeret med stor risiko for antikolinerge bivirkninger i form af mundtørhed, obstipation, urinretention. Der er desuden en risiko for kardiale overledningsforstyrrelser. Inden behandlingsstart bør der foreligge et ekg for at udelukke medfødt forlænget QT-interval, hvilket kan øge risikoen for medicinsk induceret arytmi. Ekg kontrolleres efter opstart af behandlingen og ved dosis øgning på mere end 50 %. Man anvender lavere døgndosis, end man gør i depressionsbehandlingen. Måling af serumkoncentrationer er kun sjældent relevant ved anvendelse til smertebehandling. Det kan overvejes hos ældre (se afsnit nedenfor om ældre), ved manglende effekt, bivirkninger (herunder mistanke om CYP2D6 poor metabolizer status) eller ved mistanke om toksicitet. Startdosis for amitriptylin er 10 mg og behandlingen gives bedst til natten pga. præparatets sederende effekt. Derefter kan øges med 10 mg ad gangen til effekt på indsovning og natlige smerter. Typisk ligger dosis i intervallet 10-50 mg. Analgetisk effekt kan forventes inden for få dage og altså meget før forventet effekt på depressive tilstande. Forsigtig dosering tilrådes til ældre eller patienter i behandling med Qtc-forlængende lægemidler. Nortriptylin eller imipramin kan også benyttes, selvom der ikke er godkendt indikation til smertebehandling for disse præparater. Nortriptylin og amitriptylin kan i nogle tilfælde kombineres, men betragtes som specialistbehandling. Serotonin-Noradrenalin Reuptake inhibitors (SNRI) Duloxetin har højere NNT end TCA, men har en mere gunstig bivirkningsprofil med mindre risiko for antikolinerge bivirkninger. Duloxetin kan give hypertension og bør anvendes med forsigtighed til patienter der er i hypertensionsbehandling. Der startes med en dosis på 30 mg. Dosis kan øges afhængigt af effekt og bivirkninger. Max dosis er 120 mg/døgn. Ved brug af duloxetin monitoreres blodtrykket løbende under optrapningen. Risikoen for medicinsk udløst QT-forlængelse er lille, men EKG bør kontrolleres efter opstart af behandlingen. Venlafaxin kan også anvendes, selv om der ikke er godkendt indikation til smertebehandling. Ved brug af venlafaxin skal EKG monitoreres for at udelukke medfødt og medicinsk udløst QT-forlængelse. Gabapentinoider ( gabapentin og pregabalin ) Gabapentinoiderne har lavere NNT end duloxetin, men giver oftere bivirkninger i form af sedation og vægtøgning. Startdosis for gabapentin er 300 mg x 1 dgl. i 3 dage, derefter 300 mg x 2 dgl. i 3 dage, og herefter fortsat gradvis øgning med 300 mg hver 3. dag til slutdosis på 600-900 mg x 3-4 dgl. For pregabalin er startdosis 25-75 mg x 2 dgl., og derefter gradvis øgning med 50-75 mg hver 3.-5. dag til højst 600 mg i døgnet fordelt på 2-3 doser. Det er værd at være opmærksom på at der er en lille risiko for at udvikle et misbrug af gabapentinoider. Undersøgelser har vist at særligt patienter med opioidmisbrug er i risiko for også at udvikle misbrug af gabapentinoider ( Sundhedsstyrelsen - Misbrug af gabapentin og pregabalin ). Opioder Når opioider tages i anvendelse til kroniske smertepatienter, bør patienten behandles med et langtidsvirkende opioid; døgndosis startes så lavt som muligt, og dosis fordeles på 2-3 ens doser jævnt fordelt over døgnet. Der startes typisk med depotmorfin 5-10 mg x 2-3 dgl., og patienten følges tæt mht. effekt og bivirkninger. Der er principielt ikke en maksimal dosis for brug af opioider, men døgndoser over 100 mg morfin eller morfinækvivalenter hos kroniske smertepatienter bør være undtagelsen. Patienter i langvarig opioidbehandling kan få problemer som kognitiv dysfunktion, opioidsensibilisering, afhængighed og kan risikere at udvikle tolerans. Administrationsmåden er primært oral, men for udvalgte patienter kan transdermal administration benyttes. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er øget risiko for utilsigtede hændelser ved brug af plaster. Fx kan der ske overdosering, hvis det gamle plaster ved en fejl ikke fjernes. Plasteret kan også løsne sig, mens patienten sover og ved en fejl sætte sig på en anden person i sengen (i værste fald et barn). Der er eksempler på, at særligt personer med demens kan finde på at fjerne plasteret og måske putte det i munden eller sluge det. Intravenøs, subkutan, intramuskulær eller rektal administration bør så vidt muligt undgås, da dette medfører meget ustabil smertedækning og risikoen for udvikling af tolerans og abstinenssymptomer er udtalte ved disse typer af behandling (5135) . Hvis virkningsvarigheden af et depotopioid er kortere end doseringsintervallet, opstår der behandlingssvigt mellem doserne, hvilket kan udløse gennembrudssmerter. Der kan også opstå abstinenssymptomer og abstinenssmerter i timerne op til doseringstidspunktet. Det er derfor vigtigt at spørge patienten, om han/hun kan mærke, når en dosis begynder at virke og igen aftager, inden næste dosis er berammet. Hvis dette er tilfældet, opdeles døgndoserne i flere doser. Princippet i behandlingen med depotopioider er, at den skal være kontinuerlig således, at plasmakoncentrationen holdes jævn over hele døgnet. Hvis effekten er utilstrækkelig på korrekt indikation, eller der opstår uacceptable bivirkninger, kan det overvejes at skifte til andet langtidsvirkende opioid ( opioidrotation ). Ved opioid-rotation foretages en beregning af den ækvianalgetiske dosis af det opioid, der konverteres til (se beregner ). Tolerance-udvikling viser sig typisk ved aftagende effekt og behov for stigende doser. Dosis kan øges et par gange, men bør hos patienter med non-maligne smerter ikke overstige 100 mg morfinækvivalenter i døgnet pga. risiko for opioidsensibilisering i højere doser. Første valg ved tolerans-udvikling er at forsøge udtrapning. Hvis udtrapning ikke er muligt, eller fortsat opioid behandling skønnes velindiceret, kan også foretages opioid-rotation, idet der ikke er fuld krydstolerans mellem de forskellige opioider. Hvis der roteres pga. opioid tolerans, vil det ofte være muligt at reducere den ækvipotente dosis af det nye opioid. Ved døgndoser under 100 mg morfinækvivalenter, kan der roteres på en gang. Ved doser over 100 mg morfinækvivalenter bør der foretages en krydstitrering (gradvis nedtrapning af det ene opioid, samtidig med gradvis optrapning af det nye opioid). Ved tolerance-udvikling, kan det være en fordel at rotere til metadon behandling, hvor der sjældnere opstår problemer med abstinenser mellem doserne. Håndtering af toleransudvikling ved opioidrotation, krydstitrering og behandling med metadon er en specialist-opgave. Det gælder generelt for patienter i langtidsbehandling, at p.n. administration bør undgås, idet risikoen for misbrug og tolerans sandsynligvis stiger ved disse behandlingsregimer. Desuden giver behandling med p.n. opioid ofte over tid en meget ustabil smertedækning med risiko for abstinenser og hermed abstinenssmerter mellem doserne. For visse typer af kroniske smertetilstande kan oral pn dosering med korttidsvirkende opioid dog anbefales, typisk ved mere dynamisk betingede smertetilstande, fx osteoporotiske sammenfald i columna med primært belastnings- og aktivitetsudløste smerter, eller hvis der er tale om en blandet akut og kronisk smertetilstand, som det fx ses ved kronisk pancreatitis. Hvis der anvendes korttidsvirkende opioider, bør forbruget monitoreres tæt og må ikke eskalere. Behandling med opioider giver næsten obligatorisk forstoppelse, og der bør opstartes profylaktisk behandling med laksantia. Osmotisk virkende præparater foretrækkes. Der kan søges om enkelttilskud til alle laksantia ved kronisk opioidbehandling. Naloxon er en ren antagonist og bliver brugt til at modvirke akutte opioidbivirkninger som respirationsdepression og sedation. Naloxon er markedsført i kombination med oxycodon og er formuleret således, at det frigøres langsomt og systemisk optræder i så lav en koncentration, at det alene får en perifer antagonistisk (anti-obstiperende) effekt og ikke modvirker opioidets centraludløste analgetiske virkning. Naloxegol er en opioidantagonist, der ikke passerer blod-hjernebarrieren, og som kan bruges til patienter med opioidinduceret obstipation, når andre laksantia uden held har været forsøgt. Endvidere er der markedsført en ren perifer opioidantagonist ( methylnaltrexon ). Begge præparater anvendes til at modvirke opioidinduceret obstipation og dysfunktion af tarmen. Methylnaltrexon gives subkutant, og indikationen er hårdnakket obstipation hos cancerpatienter, hvor anden behandling med laksantia ikke har haft den ønskede effekt. Der er ved behandling med opioider altid risiko for udvikling af afhængighed. Efter kortere tids behandling - få uger - vil de fleste patienter have udviklet fysisk afhængighed, hvilket typisk viser sig ved flere smerter, indre uro og svedeture, når der bliver for langt mellem de daglige doser eller i forbindelse med nedtrapning. En mindre del af kroniske smertepatienter udvikler psykisk afhængighed og vil være i risiko for at blive misbrugere. Patienter med fysisk afhængighed er ofte lette at hjælpe ud af deres opioidbehandling med støtte og forsikring om, at abstinenserne er ufarlige og kortvarige, hvorimod patienter med et psykisk afhængighedsforhold til opioiderne kan have behov for specialiseret hjælp i et misbrugscenter. Medicintilskud Siden d. 26. maj 2025 er der kommet nye tilskudsregler for opioider, og ingen opioider har nu længere generelt tilskud. De vigtigste ændringer fremgår af nedenstående. For en fuld oversigt over tilskudsregler henvises til Lægemiddelstyrelsens hjemmeside . Der er klausuleret tilskud til følgende depot opioider: Tramadol (undtaget enkelte dyre præparater), morfin, oxycodon (undtaget kombination med naloxon) og methadon. For at være omfattet af klausulen skal svagere smertestillende medicin have været forsøgt uden effekt. For nociceptive smerter gælder dette paracetamol. For neuropatiske smerter skal relevante adjuverende analgetika være afprøvet. Der er desuden klausuleret tilskud til buprenorphin resoribletter, hvor det ud over at svagere smertestillende er prøvet, desuden kræves at depot opioider der er formuleret som tabletter eller kapsler ikke kan benyttes. For buprenorphin plastre gælder i tillæg, at medicin ikke kan tages gennem munden. Samme klausul gælder for fentanyl plastre. Der er klausuleret tilskud til alle korttidsvirkende opioider, som er formuleret som tablet eller kapsel, og klausulen er kun gældende ved kortvarig behandling af smerter eller ved akutte gennembrudssmerter trods en fast behandling med depotopioid. For korttidsvirkende opioider som er formuleret som dråber, smeltetabletter eller suppositorier, gælder desuden, at tabletter og kapsler ikke kan benyttes. Tilskuddet til kodein er bortfaldet. Behandling af kroniske smerter hos ældre Generelt benyttes lavere doser til behandling af ældre for alle typer af analgetika. NSAID-behandling af ældre er forbundet med markant øget risiko for udvikling af alvorlige gastro-intestinale, kardio-cerebro-vaskulære og renale komplikationer. Længerevarende NSAID-behandling bør derfor undgås (2588) . Ved brug af gabapentin, pregabalin og opioider hos ældre, bør man være særligt opmærksom på centrale bivirkninger, der kan optræde som pseudodemens. Ældre er særligt udsatte for at få anti-kolinerge bivirkninger, hvorfor der bør udvises forsigtighed ved brug af TCA og SNRI præparater. Ved brug af adjuverende analgetika og opioider anbefales det at starte med laveste mulige dosis og trappe langsomt op efter start low - go slow princippet. Revurdering af behandlingen Effekten af smertestillende medicin aftager ofte med tiden, og derfor bør den farmakologiske behandling løbende revurderes hos den kroniske smertepatient. Paracetamol har ikke dokumenteret effekt ud over 6-ugers behandlingsvarighed, og det er desuden en klinisk erfaring af paracetamol har begrænset effekt ved langvarige smertetilstande. Effekten bør derfor løbende vurderes, hvilket lettest gøres ved at foretage en kortvarig pausering af behandlingen. Hvis patienten ikke mærker en forværring under 1-2 ugers pause, kan behandlingen seponeres. Revurdering bør foretages minimum 1 gang årligt. Patienten kan med fordel instrueres i kun at bruge paracetamol til akutte smerter, fx ved hovedpine, menstruationssmerter eller en distorsion. NSAID egner sig ikke til langtidsbrug pga. bivirkningsprofilen, og en NSAID behandling bør derfor løbende revurderes. Effekten af adjuverende analgetika kan aftage ved længere tids behandling, hvilket kan medføre, at effekten over tid ikke længere står mål med bivirkninger. En revurdering af effekt og bivirkninger bør foretages minimum 1 gang årligt. Er der tvivl om effekt eller mistanke om bivirkning, anbefales langsom nedtrapning og evt. udtrapning. Som udgangspunkt anbefaler Sundhedsstyrelsen ikke opioider til behandling af kroniske non-maligne smerter (5274) . En opioid behandling kan dog være nødvendig ved invaliderende smerter og vil ofte blive indledt på et tidspunkt, hvor patienten er belastet af både smerter og de psykosociale konsekvenser heraf. Den kroniske smerte kan ændre sig betydeligt over tid, og de fleste patienter vil med tiden tilpasse sig den kroniske smerte, hvorved opioid behandlingen ofte bliver overflødig på sigt. En opioid behandling bør derfor løbende revurderes, idet mange vil kunne trappe ud igen uden smerteforværring til følge. Behandlingen bør i starten revurderes hver 3.-6. måned og ved længere tids behandling, minimum 1 gang årligt. Langvarig opioid behandling øger risikoen for tilvænning og tolerance. Dette vil typisk vise sig ved aftagende effekt, og der kan opstå abstinenssmerter mellem doserne som udtryk for, at samme dosis ikke længere er tilstrækkeligt til at sikre en stabil serum koncentration (end of dose failure). Dosis kan øges max. 1-2 gange, men bør ikke overskride 100 mg/døgn, idet høje opioiddoser kan medføre opioid sensibilisering. Første valg ved tegn på tilvænning og tolerance er at forsøge udtrapning. Er dette ikke muligt, kan opioid rotation forsøges. Nogle patienter, som har fået opioid på recept, kan udvikle et regulært misbrug over tid. Disse patienten udvikler et kompulsivt forbrug, hvor aftaler om dosis ikke længere overholdes. Behandlingen bør straks revurderes ved tegn på misbrugsadfærd, da dette er en alvorlig komplikation til en lægeordineret opioid behandling. Det vil ofte være nødvendigt at henvise patienten til professionel hjælp på et misbrugscenter. Centrale neuropatiske smerter Central neuropatisk smerte efter apopleksi eller rygmarvslæsioner er meget vanskelig at smertelindre, men kan forsøges behandlet med tricykliske antidepressiva , gabapentin / pregabalin eller lamotrigin . Behandling er en specialistopgave. Trigeminusneuralgi Ved trigeminusneuralgi er carbamazepin og oxcarbazepin første- og andetvalg (ikke-godkendt indikation for oxcarbazepin). Ved utilstrækkelig behandlingseffekt, uacceptable bivirkninger eller problematiske interaktioner med øvrig medicin, kan som alternativ forsøges behandling med gabapentin, pregabalin eller lamotrigin (ikke-godkendt indikation). Behandling af trigeminusneuralgi er en specialistopgave, og alle patienter mistænkt for trigeminusneuralgi bør vurderes af en speciallæge i neurologi (5136) . Se også Trigeminusneuralgi . Medicinsk cannabis Behandling med medicinsk cannabis blev fra 1. januar 2018 lovliggjort i en forsøgsordning for visse typer af smerter (3224) . Lovliggørelse af medicinsk cannabis på recept er fra d. 1. januar 2026 gjort permanent. Se endvidere Medicinsk cannabis . Af Lægemiddelstyrelsens vejledning fremgår det: Medicinsk cannabis anbefales ikke i nogen national eller international klinisk retningslinje, det være sig til smertetilstande med non-malign eller malign årsag. Det forudsættes, at konventionel godkendt behandling har svigtet eller ikke tåles, inden man ordinerer medicinsk cannabis. Det er uklart, hvor medicinsk cannabis skal placeres i en behandlingsalgoritme for kroniske smerter. Det kan være relevant at behandle neuropatiske smerter med medicinsk cannabis, idet medicinsk cannabis kan have en svag analgetisk virkning ved både perifere og centrale neuropatiske smerter. Ved generaliserede smerter i bevægeapparatet, smerter ved slidgigt, smerter ved inflammatoriske ledsygdomme og smerter ved osteoporose vurderes det ikke relevant at behandle med medicinsk cannabis på grund af man...)

Hepatitis B (...man midlertidigt har anvendt en hexavalent vaccine (Infanrix eller Hexyon®) i børnevaccinationsprogrammet. Det betyder, at der er nogle årgange af danske børn, der er vaccineret mod hepatitis B. Der findes en kombinationsvaccine mod både hepatitis A og - B (Twinrix®). Vaccinationsskemaet er som for den rene hepatitis B-vaccine (Engerix B®). Til børn 1-15 år anvendes en børnevaccine. Efter fuldt vaccinationsprogram, 3 doser, regnes man...)

Medicinoverforbrugs-hovedpine (...mange patienter til at reducere deres medicinforbrug. Behandlingen af MOH består i de første 2 måneder af Undervisning og information. Patienterne skal informeres om, at man efter brat seponering kan udvikle abstinenssymptomer og rebound-hovedpine med migrænelignende hovedpine, med evt. kvalme, opkastninger, søvnforstyrrelser, uro, angst, hypotension og takykardi. Disse symptomer varer typisk 2 - 10 dage, afhængigt af den type medicin der er overforbrugt. Seponering af alle analgetika/migrænemidler i to måneder. Dette omfatter også analgetika, der tages for andre smerter. Reduktion af anfaldsmedicin til et forbrug på højst 2 dage pr. uge kan også benyttes, men er mindre effektiv end brat seponering. Støttemedicin. Ved kvalme og opkastninger kan gives metoclopramid eller domperidon. Behandling af abstinenssymptomer. Ved overforbrug af morfika er det oftest nødvendigt med indlæggelse og medicinsanering under metadondække (fx methadon 20 mg aftrappet over 4 dage). Forebyggende medicin. Opstart af forebyggende medicin samtidig med medicinsanering efter sædvanlige retningslinjer afhængig af hovedpinetype. Registrering af hovedpine. Efter 2 måneder evalueres hovedpinen. Det er derfor vigtigt, at patienten registrerer hovedpinen og medicinforbruget enten i en diagnostisk hovedpinedagbog eller i en hovedpinekalender. Det kan være en fordel at benytte en diagnostisk hovedpinedagbog, da hovedpinens fænotype kan ændre sig i forløbet. Under behandlingsforløbet er det vigtigt med støtte og forståelse fra pårørende, arbejdsgiver og egen læge. Oftest vil man anbefale en sygemelding på 2-3 uger. Når abstinenssymptomerne aftager, mærker patienterne ofte spontan bedring af hovedpinen over de næste uger til måneder. Man...)

Diagnostik af angst (...man anvende: Angst Symptom Skemaet ( ASS ) kan anvendes til udredning og monitorering af angsttilstande. Hamiltons angstskala ( HAMA ) kan ligeledes anvendes til graduering og monitorering af angsttilstande. Begge skemaer kan findes på www.dsam.dk . I ICD-10 inddeles i følgende hovedgrupper: 1 Fobiske angsttilstande Agorafobi (F40.0) - fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet. Dette er en relativt veldefineret gruppe af fobier omfattende frygt for at forlade hjemmet, komme i forretninger, forsamlinger eller på offentlige steder eller rejse alene med tog, bus eller fly. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt. Socialfobi (F40.1) - fobisk angst i sociale situationer. Frygt for at blive kritisk iagttaget af andre mennesker eller frygt for at komme til at gøre noget pinligt, førende til tilbøjelighed til at undgå forskellige sociale situationer. Mere gennemgribende sociale fobier er sædvanligvis ledsaget af lav selvfølelse og frygt for kritik. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf 1 autonomt, samt mindst 1 af følgende: ansigtsrødmen, frygt for at kaste op eller vandladnings- eller afføringstrang. Enkelfobi (F40.2) - fobisk angst i særlige situationer. Fobier begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr, højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, synet af blod eller legemsbeskadigelse. Der skal være mindst 2 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. 2 Andre angsttilstande Panikangst (F41.0). Tilbagevendende anfald af pludseligt indsættende svær panikagtig angst, som ikke er begrænset til særlige situationer eller omstændigheder, og som derfor optræder uforudsigeligt. Der skal være mindst 4 panikanfald inden for 4 uger med mindst 4 angstsymptomer, heraf mindst 1 autonomt. Generaliseret angst (F41.1). Det essentielle træk er angst, som er knyttet til mange forskellige situationer og længerevarende (≥ 6 måneder), præget af anspændthed og almen ængstelse, men ikke begrænset til særlige situationer eller omstændigheder. Der skal være mindst 4 angst-spændingssymptomer, heraf 1 autonomt. Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) (F42). Tilstanden er karakteriseret ved tilbagevendende tvangstanker eller tvangshandlinger gennem mindst 2 uger. Tvangstanker er ideer, tankebilleder eller indskydelser, som dukker op i patientens bevidsthed igen og igen på stereotyp måde. De er praktisk talt altid pinagtigt generende, og patienten prøver ofte uden held at afvise dem. De erkendes imidlertid af patienten som hans eller hendes egne tanker, selv om de er ufrivillige og ofte i modstrid med patientens følelser. Angst er næsten altid til stede, især hvis patienten prøver at modstå tvangshandlingerne. I modsætning til de øvrige angsttilstande er der ikke krav om tilstedeværelsen af autonome symptomer for at stille diagnosen OCD. 3 Akut og posttraumatisk belastningsreaktion Akut belastningsreaktion (F43). En forbigående tilstand, som udvikler sig som reaktion på exceptionel fysisk eller psykisk belastning. Tilstanden udvikler sig kort efter traumet (inden for 1 time) og fortager sig hurtigt, dvs. i løbet af timer eller få dage. Symptomerne viser et blandet og skiftende billede og omfatter initialt en tilstand af omtågethed, indsnævring af opmærksomhedsfeltet, desorientering og sanseforstyrrelser og kan stige til dissociativ stupor eller uro og overaktivitet. Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) (F43.1). En tilstand, der opstår som en forsinket eller protraheret reaktion på en traumatisk begivenhed eller situation (af kortere eller længere varighed) af exceptionel truende eller katastrofeagtig natur, som hos praktisk talt enhver vil medføre kraftig påvirkning. Tilstanden opstår inden for seks måneder efter den traumatiske hændelse. Der ses tilbagevendende episoder med genoplevelse af traumet i form af påtrængende erindringer (flashbacks), søvnløshed, mareridt eller stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. Der er undgåelse af alt, der minder om traumet. Der skal enten være delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse, eller vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab med mindst 2 af følgende: Ind- eller gennemsovningsbesvær Irritabilitet eller vredesudbrud Koncentrationsbesvær Årvågenhed Tilbøjelighed til sammenfaren Differentialdiagnostik Det er vigtigt at udelukke, at angst er et symptom på andre psykiske lidelser end de nævnte. Vigtige differentialdiagnostiske karakteristika i forhold til andre psykiske lidelser: Ved primær affektiv lidelse er angstsymptomer kun til stede under en episode med depressive symptomer eller sjældnere ved mani, hypoman...)

Behandling af dyslipidæmi (...man foreslå patienten et forsøg på få dages alkoholabstinens . Normalisering af triglyceriderne i denne situation taler for sig selv . I tilfælde, hvor svær hypertriglyceridæmi er på baggrund af stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man...)

Dyslipidæmi (...manifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi ). Diabetes Hos diabetespatienter og følgende risikofaktorer: mikroalbuminuri (urin-albumin-kreatinin ratio > 30 mg/g) eller moderat nedsat nyrefunktion (eGFR 30-60mL/min/1,73 m 2 ) eller ≥ 2 af følgende andre risikofaktorer: hypertension, familiær disposition til aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom eller aktiv rygning er målet for LDL- kolesterol 10 % anbefales lipidsænkende behandling ved alder 8 mmol/l), der ofte er betinget af monogen arvelig hyperlipidæmi, hvor den hyppigste er familiær hyperkolesterolæmi (se primær hyperlipidæmi) Den alvorligste arvelige lipid-omsætnings-defekt er familiær hyperkolesterolæmi, hvor der er meget markant forhøjelse af LDL-kolesterol og ubehandlet meget høj risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom (se primær hyperlipidæmi). Familiær kombineret dyslipidæmi er den hyppigste arvelige lipid-omsætnings-defekt. Tilstanden karakteriseres ved moderat forhøjelse af LDL-kolesterol og triglycerid samt ofte samtidigt lavt HDL-kolesterol. Langt de fleste tilfælde af let til moderat hyperlipidæmi kan diagnosticeres og behandles i almen praksis, mens patienter med svær hyperlipidæmi bør udredes for arvelig betinget dyslipidæmi, herunder familiær hyperkolesterolæmi i en lipidklinik (se Dansk Cardiologisk Selskab: Holdningspapir, Familiær hyperkolesterolæmi ). Sekundær forebyggelse Sekundær forebyggelse bør tilbydes patienter, der har dokumenteret kardiovaskulær sygdom og en forventet levetid på mere end nogle få år. Behandlingsmål er LDL-kolesterol 8 mmol/l), eller patienten har haft pancreatitis eller hudmanifestationer (eruptive xantomer), kan farmakologisk behandling være berettiget (se Dansk Cardiologisk Selskab: Dyslipidæmi Hos godt halvdelen af yngre og midaldrende (mænd 0,5 mmol/l) foretages en ekstra måling til fastlæggelse af niveauet. Det anbefales, at P-lipoprotein(a), som er associeret med øget risiko for udvikling af aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom, måles hos alle, specielt patienter med tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom ( 400 nmol/l) kan måling af lipoprotein (a) blandt voksne førsteledsslægtninge overvejes især ved tidlig aterosklerotisk kardiovaskulær sygdom i familien. Primær hyperlipidæmi Primær hyperlipidæmi kan klassificeres i følgende undergrupper: Familiær hyperkolesterolæmi . Ren LDL-kolesterol forhøjelse. Hos heterozygote (prævalens 0,3-0,5 %) er total-kolesterol ofte > 8 mmol/l. Sygdommen er meget aterogen, ca. 50 % af ubehandlede heterozygote mænd får et myokardieinfarkt før 50-års-alderen, og hos ubehandlede heterozygote kvinder ses dette hos ca. 30 % før 60-års-alderen Familiær kombineret hyperlipidæmi. Forhøjet VLDL-kolesterol og evt. LDL-kolesterol. Total-kolesterol er oftest 6-8 mmol/l, og/eller triglycerid 2,5-5,0 mmol/l. Prævalens 0,3 %. Sygdommen er aterogen Familiær dysbetalipoproteinæmi. Kendetegnes ved optræden af βVLDL-kolesterol i plasma. Prævalens 0,01-0,02 %. Sygdommen er aterogen Familiære hypertriglyceridæmier. Triglycerid er typisk over 5 mmol/l - undertiden ses værdier på op til 50 mmol/l. Prævalens ca. 1 %. Sygdommen er undertiden aterogen, og kan forårsage pancreatitis Metabolisk syndrom. Metabolisk syndrom er karakteriseret ved trunkal fedme, hyperglykæmi, hypertension, insulinresistens med hyperinsulinæmi, hyperurikæmi, hypertriglyceridæmi og lavt HDL-kolesterol. Antagelig er abdominal adipositas og insulinresistens patogenetisk centrale faktorer, mens hypertriglyceridæmi i kombination med hypertension bidrager som aterogene komponenter. Normal legemsvægt uden abdominal adipositas forhindrer man...)

Eksokrin pancreasinsufficiens (...sufficient enzymproduktion, insufficient enzymaktivering eller tidlig enzymnedbrydning. Man kan overordnet dele den eksokrine pancreasinsufficiens op i: Primær: Tab af eksokrint p...)

Svimmelhed (...manøvre (Epleys manøvre). Epleys manøvre behandler specifikt øresten i posteriore buegang, der er det hyppigste. Ved recidiv kan dette gentages, og patienten kan instrueres i selv at udføre proceduren eller alternativt Brandt-Daroff eller Semonts manøvre, som er lettere at huske. Ved manglende effekt kan patienten som regel behandles i Omnimax-Epley eller TRV stol på svimmelhedsklinik. b) Behandlingen af neuritis vestibularis er forankret i 3 terapeutiske principper (2163) : symptomatisk terapi de første 1-3 dage med antihistaminer til suppression af kvalme og opkastning. kausal terapi med kortikosteroider . En række studier (2166) (2167) (3072) og en metaanalyse (2168) støtter en positiv effekt af kortikosteroider i forhold til placebo på den vestibulære neurits forløb. Dog konkluderer en Cochrane-analyse (2169) , at der ikke er tilstrækkelig evidens generelt til at anbefale kortikosteroider til behandling af vestibularis neurit. En nyere meta-analyse finder ligeledes også, at effekten af kortikosteroider er tvivlsom over for vestibulær neuritis, og behandlingen har kun en kortvarig effekt på forløbet inden for den første måned efter behandling i forhold til vestibulær rehabilitering med fysiske øvelser (5343) . Efter 12 måneder er der ingen forskel på en effekt af kortikosteroider ved sammenligning med fysiske øvelser. Desuden bør bivirkningsprofilen ved orale kortikosteroider vurderes i forhold til den beskedne evidens for behandlingen (4634) . stimulering af den centrale vestibulære kompensation vha. vestibulære øvelser (se fx www.svimmelhed.dk ). Et nyligt mindre randomiseret studie viser, at rehabilitering hos fysioterapeut med vestibulære øvelser hurtigt efter symptomdebut og diagnose bedrer symptomerne hos patienterne efter såvel 3 måneder som 12 måneder (4948) . Svimmelhed er hyppigt en bivirkning ved medicin, specielt hos ældre. Nøglen til diagnosen er en grundig anamnese, hvor den tidsmæssige relation mellem opstart af behandling og forekomst af symptomer er særlig vigtig. Hvis en kausal relation mistænkes, må man...)

Akutte anfald og status epilepticus (...gang med NaCl, og der tages blodprøver inkl. som minimum elektrolytter, levertal og plasmaniveau for evt. igangværende antiepileptisk behandling. Om muligt følges også iltmætning....)

Epilepsi (...manifestation er et pludseligt og forbigående fænomen med motorisk eller ikke-motorisk adfærd, som kan erkendes af patienten eller en observatør. Ikke-motorisk adfærd kan for eksempel være adfærdsstop og autonome, kognitive, emotionelle og sensoriske symptomer. Epilepsi er en sygdom med gentagne eller stor sandsynlighed for gentagne epileptiske anfald. Epilepsi foreligger hvis 1) patienten har haft to uprovokerede epileptiske anfald med mindst 24 timers mellemrum, 2) et uprovokeret epileptisk anfald med andre forhold, der øger risikoen for yderligere anfald til mere end 60 % (fx et paroxystisk EEG eller stort cerebralt infarkt med involvering af cortex), eller 3) der kan stilles en syndromdiagnose på baggrund af et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald og karakteristisk sygehistorie eller EEG forandringer forenelig med en syndromdiagnose. Provokerede anfald, der er fremkaldt af fx CNS-infektioner, infarkt, blødning eller akutte hovedtraumer, er ikke tilstrækkeligt til at stille diagnosen epilepsi. Ved epilepsi lægges vægt på, at der er tale om uprovokerede epileptiske anfald, dvs. at der minimum skal gå 7 dage efter en skade på hjernen, før man kan tale om uprovokerede anfald. Der er mere end 40.000 patienter med behandlingskrævende epilepsi i Danmark. På området findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man...)

Hyperfenylalaninæmi (...om responderer på BH4, kan substitutionsbehandling med sapropterin kompensere for denne mangel, men behandlingen skal suppleres med bl.a. L-dopa, carbidopa, 5-hydroxytryptofan, ca...)

Defekter i urinstofcyklus (...ier, ved hvilke der enten dannes metabolitter, der inhiberer cyklus eller forårsager en mangel på metabolitter afgørende for urinstofcyklus funktion. De hyppigste af urinstofcyklu...)

Unipolare depressive tilstande (...Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved let depression anbefales “watchfull monitoring fremfor medicinsk behandling, medmindre patienten tidligere har haft en svær depression. Se i øvrigt indikationerne for medicinsk behandling ovenfor. Det er i flere metaanalyser vist, at kombinationen af antidepressiv medicin og psykoterapi er overlegen i forhold til hver af behandlingerne givet enkeltvis (2784) (5097) (5503) . Danske Regioner har indført pakkeforløb til behandling af moderat til svær depression, hvor man...)

Hyperprolaktinæmi (...ke nødvendigt at behandle hyperprolaktinæmi, fx ved et hypofyseadenom uden vækst, eller man kan i stedet behandle hypogonadismen med substitution af gonadeaksen, hvis der ikke er ...)

Gastro-øsofageal reflukssygdom (...Mange patienter med generende reflukssymptomer har normal endoskopi. Prøvebehandling i 1-2 uger med en syrepumpehæmmer uden forudgående øsofagoskopi har ringe diagnostisk sensitivitet for reflukssygdom. Et positivt respons på behandlingsforsøget kan være udtryk for placeboeffekt eller for anden underliggende patologi, fx ulcussygdom . Man...)

Ordination af afhængighedsskabende lægemidler (...man har mistanke om at de ofte benytter akutte lægekontakter til at få udskrevet supplerende medicin, sikre den nødvendige kommunikation til kolleger, efter samtykke fra patienten. Nægter patienten at give samtykke, kan lægen overveje at ophøre med behandlingen, og dernæst sikre at patienten kender til muligheder for abstinensbehandling. Det iatrogene afhængighedssyndrom Nogle patienter i behandling med afhængighedsskabende lægemidler udvikler et afhængighedssyndrom (se Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler ) (5717) (5718) . Der ses samme karakteristika som ved afhængighed af andre rusmidler, men iatrogen afhængighed kan klinisk præsentere sig ved nogle lidt andre symptomer: Søvnforstyrrelser, angsttilstande og kroniske non-maligne smerter, hvor det måske ikke umiddelbart er tydeligt for patienten, at det er afhængighed, netop fordi det er ordinerede lægemidler. Det karakteristiske er, at patienterne ikke tager den foreskrevne medicin regelmæssigt, men ofte over tid klager over nedsat effekt, at recepter skal fornys uregelmæssigt og at der er gennembrudssymptomer på abstinenser. De abstinenser patienten oplever, er typisk en forværring af den oprindelige tilstand (fx smerter, søvnproblemer). Patienter, der er i langvarig behandling med afhængighedsskabende lægemidler, bør jævnligt screenes for udvikling af afhængighed og ved positive fund tilbydes behandling for afhængighed eller alternativt skifte til anden farmakologisk behandling. Denne undersøgelse er en vanskelig proces, da en lægeordineret behandling ofte ses som en legitimering af anvendelsen, og alliancen med patienten kan være truet af denne screening. Dertil kommer, at det primært er udskrivelsen af smertestillende eller beroligende lægemidler, der kommer til at generere afhængighed, og at behandlingen er opstartet med afsæt i en eksisterende tilstand, der ofte ikke er forsvundet eller i bedring, selvom der er udviklet en afhængighed. Dette kunne fx være en smertetilstand, der ikke er behandlet tilstrækkeligt med andre tiltag, og derfor er en komplicerende faktor. Det er ved en dansk undersøgelse vist, at ca. 20 % af patienter i behandling med opioider for kroniske non-maligne smerte lider af et afhængighedssyndrom (1970) . Internationale studier har dog tydet på en lidt lavere forekomst 6266 - Opioid withdrawal symptoms, a consequence of chronic opioid use and opioid use disorder: Current understanding and approaches to man...)

Type 2-diabetes (...mange vil kunne normaliseres. Senere i forløbet er større vægttab på over 10-15 % ofte nødvendig for at opnå remission af diabetes. Hos patienter med lang diabetesvarighed og i insulinbehandling medfører vægttab ofte kun en mindre effekt på den glykæmiske kontrol. Der anbefales hjerterigtig kost til patienter med type 2-diabetes. Den eneste kost, der er vist at beskytte mod hjertesygdom, er Middelhavskosten, der består af olivenolie, nødder, bælgfrugter, grøntsager, fisk, fjerkræ og frugt som en fast bestanddel af kosten. Mættet fedt skiftes ud med umættet fedt, hvorfor også mængden af kød reduceres. Moderat forbrug af mælkeprodukter, helst som ost og yoghurt. Indtagelsen af frugt skal begrænses, da det indeholder kulhydrater. Brugen af lav-kulhydrat kost, hvor kulhydrater reduceres fra de normale 55 % til omkring 30-40 % og især lavere, medfører en reduktion i HbA1c på kort sigt og så længe kosten overholdes. Nærmere information omkring kost kan fås hos Diabetes- og Hjerteforeningen. Motion 3-4 gange om ugen og med en varighed af mindst 30 min. forbedrer insulinfølsomheden og medfører et fald i HbA1c på 6-8 mmol/mol (0,6-0,7 %), uanset om der benyttes aerob- eller styrketræning. Endvidere kan forventes en gunstig effekt på triglycerider og en stigning i HDL-kolesterol, mens effekten på blodtrykket er minimal. Fysisk aktive opretholder et opnået vægttab længere end fysisk inaktive. Jogging, stavgang, rask gang, cykling og svømning kan være gode forslag til at øge den fysiske aktivitet. Mange patienter med type 2-diabetes vil dog have svært ved at øge deres fysiske aktivitet pga. hjertesygdom og smerter fra bevægeapparatet. Det er vigtigt at opnå rygeophør hos rygere. Alle kommuner tilbyder en samlet livsstilsintervention ('rehabilitering') med patientuddannelse, diætvejledning, træningsforløb og evt. rygestop for patienter med type 2-diabetes. Tilbud kan tilgås via Sundhedstilbud på Sundhed.dk . Ud over livsstilsintervention anbefales det at starte behandling med metformin allerede på diagnosetidspunktet eller som hovedregel inden for de første tre måneder efter diagnosen. Metforminbehandlingen må dog ikke forsinke organbeskyttende behandling, se nedenfor. De seneste kliniske retningslinjer har fokuseret på ”organbeskyttelse” af hjertet og nyrerne ved type 2 diabetes Det er påvist, at tre forskellige SGLT-2-hæmmere og tre forskellige GLP-1-receptor agonister reducerer den kardiovaskulære risiko hos type 2-diabetes patienter med kendt hjerte-kar-sygdom (se nedenfor). SGLT-2-hæmmerne forebygger indlæggelse for og død af hjertesvigt hos patienter med kendt hjertesygdom eller hjertesvigt. Hos patienter med albuminuri mindsker SGLT-2-hæmmerne og GLP-1-receptor agonisterne risikoen for udvikling af manifest diabetisk nyresygdom, og SGLT-2-hæmmere og GLP-1 receptor agonisten semaglutide reducerer progressionen af nyresygdommen, se detaljer nedenfor. Ved klinisk hjertekarsygdom, hjertesvigt og kronisk nyresygdom er den organbeskyttende effekt så velunderbygget uanset glykæmisk kontrol, at behandlingen bør omfatte SGLT-2-hæmmer eller GLP-1-RA, og det bør ikke udsættes af evt. optrapning i behandling med metformin. Hos patienter med mikroalbuminuri med eGFR ≥ 60ml/min eller 3 ≥ risikofaktorer for hjertekarsygdom (Alder > 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår) anbefales at behandling med en SGLT-2-hæmmer eller en GLP-1-receptor agonist (hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles eller ved svær nedsat nyrefunktion (se senere) efter metformin. SCORE2-Diabetes (13) er et prædiktionsværkstøj, udviklet, kalibreret og valideret for at kunne prædiktere 10 års risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom hos patienter med type 2 diabetes. Værktøjet er valideret på bl.a svenske data, som vurderes at være sammenlignelige med danske forhold. Risiko udregnes på baggrund af land, køn, alder, alder ved diabetesdebut, rygestatus, systolisk blodtryk, totalt kolesterol, HDL, HbA1c og eGFR og vurderes derfor at kunne give et godt og individualiseret estimat for den enkeltes risiko for hjertekarsygdom (lav: < 5 %, middel: 5 ≤ 10 %, høj: 10 ≤ 20 %, meget høj: ≥ 20 %). Kalkulator er aktuelt tilgængelig som app: ESC CVD Risk Calculation App. På sigt vil en implementering af dette prædiktionsværktøj i elektroniske patientsystemer i primær- og sekundærsektoren muliggøre, at SCORE2-Diabetes vil erstatte den hidtidige liste af risikofaktorer. Hvis patienten ikke har hjerte-kar-sygdom eller ≥ 3 risikofaktorer, hjertesvigt eller nyresygdom, og livsstilændring og metformin ikke er nok til at opnå eller vedligeholde behandlingsmålet (se Behandlingsvejledning), kan man vælge at kombinere metforminbehandlingen med insulin , β-cellestimulerende midler (sulfonylurinstoffer eller meglitinid), insulinfølsomhedsøgende stoffer ( glitazoner ), DPP-IV-hæmmere og kombinationer , SGLT-2-hæmmere (selektive) og kombinationer og kombinationer eller en GLP-1-receptor agonister og kombinationer (diabetes) , som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer. Betydelig overvægt taler for, at man...)

Astma hos gravide og ammende (...man bør være tilbageholdende med behandling. Amning Inhalationsbehandling med β2-agonister , glukokortikoider og antikolinergika kan anvendes. Den systemiske absorption er ringe og udgør næppe en risiko for det ammede barn. Af systemiske midler til behandling af astma kan terbutalin , prednison og prednisolon anvendes under amning. Anvendelse af systemiske glukokortikoider i høj og længerevarende dosering i ammeperioden kræver særligt velmotiverede indikationer, og barnet må observeres for evt. vækst- og binyrebarkhæmning. Theophyllin kan almindeligvis anvendes, men barnet bør observeres for bivirkninger. Præmature og nyfødte har nedsat elimationshastighed og forsigtighed bør udvises. For de øvrige systemiske midler man...)

Alkoholafhængighed (...man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man...)

Gul feber (... Sygdommen er udbredt i Afrika og Sydamerika . Reservoiret for gul feber virus er non-humane primater og mennesker. Der kan ske myggebåren smitte både fra aber-til-mennesker, typi...)

Hepatisk encefalopati (...man være opmærksom på lægemidler, der kan påvirke centralnervesystemet, bl.a. sedativa og morfika, og være påpasselig med at anvende disse lægemidler hos patienter med HE eller som er i risiko for at udvikle HE. Patienter med HE behandles altid med lactulose og ernæringsterapi med højt kalorie- og proteinindhold samt vitamin- og mineraltilskud. Når HE er diagnosticeret, bør behandlingen påbegyndes umiddelbart, hvad enten tilstanden skyldes svigtende leverfunktion, udløsende faktorer eller portosystemisk shuntning. Ved recidiverende HE anvendes rifaximin som sekundær profylakse i tillæg til lactulose og ernæringsterapi. Data tyder på, at rifaximin også forebygger HE efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). Enteral ernæring med forgrenede aminosyrer kan være en del af ernæringsterapien ved recidiverende og persisterende HE, der omfatter energiindtag 35-40 kcal/kg legemsvægt/dag, proteinindtag 1,2-1,5 g/kg legemsvægt/dag, evt. i form af tilskudsdrikke og gerne et sent aftensmåltid. Revurdering af behandling Behandlingseffekten bør revurderes inden for 24-48 timer. Ved man...)

Hepatitis A (...n gives op til 10 år efter første dosis. Vaccinerne er udskiftelige, hvilket betyder at man kan booste Havrix® med Vaqta® og omvendt. Internationalt er der enighed om, at der for ...)

Arvelig tyrosinæmi type 1 og Alkaptonuri (...manifestationer. Det er sandsynligt, men ikke påvist, at præsymptomatisk behandling vil kunne reducere sygdomsmanifestationer mere effektivt end ved opstart af behandling efter præsentation af symptomer. Behandlingen følges op ved regelmæssige kliniske undersøgelser, biokemiske analyser, herunder plasma-tyrosin, plasma-fenylalanin, plasma-nitisinon, urin-homogentisinsyre, samt kontroller ved specialiseret klinisk diætist. Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til alkaptonuri. Revurdering af behandling Tyrosinæmi Manglende respons på nitisinon behandling er meget sjælden, og ses udelukkende hos nyfødte med meget svær sygdom. Ved respons på nitisinon er revurdering af indikation ikke nødvendig. Det er vigtigt at sikre sig komplians, dels af hensyn til sygdommens prognose og dels fordi man...)

Herpes simplex virus (virusinfektioner) (... at behandlingen institueres hurtigst muligt (tabel 1). Revurdering af behandlingen Ved manglende effekt må diagnosen overvejes med baggrund i klinik og virologiske fund. Serologi...)

Herpes zoster (...Man kan administrere anden dosis helt ned til 1 måned efter første dosis. Det anbefales, at begge doser gives inden for 6 måneder, men selv om denne tid overskrides, startes der ikke forfra. Vaccinen giver > 90 % beskyttelse mod HZ og PHN uafhængig af alder. Varighed af beskyttelsen er mindst 10 år. Behovet for revaccination er ikke afklaret. Shingrix er ikke kontraindiceret til patienter med svækket immunsystem og har vist sig immunogen og effektiv hos flere grupper immunsvækkede. Shingrix er i internationale guidelines den foretrukne vaccine. Der er ingen danske retningslinjer eller anbefalinger for vaccination mod HZ, men det er indført i vaccinationsprogrammet i flere europæiske lande. Dog anbefaler Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Transplantationsselskab transplantationskandidater og -recipienter ≥18 år vaccineret mod HZ. Generelt bør vaccination mod HZ overvejes til ældre over 50 år og immunsvækkede patienter. Man...)

Hjerteinsufficiens (...rtesvigt, og patienten bør henvises til yderligere udredning med bl.a. ekkokardiografi. Man skelner mellem systolisk hjerteinsufficiens, hvor venstre ventrikels ejection fraction ...)

Homocystinuri (...t stadium af de øvrige typer af sygdommene, herunder særligt i forhold til de cerebrale manifestationer, hvor effekt af behandling kan være beskeden og en løbende vurdering af beh...)

Endometriose (...mangel symptomer. Østrogen monoterapi bør aldrig anvendes til endometriose patienter, heller ikke i denne situation. GnRH-agonist behandling bør forestås på højt specialiseret niveau. Relugolix er en oral GnRH-antagonist, og siden december 2023 har relugolix i kombination med østrogen og gestagen været godkendt i Danmark til symptomatisk behandling af endometriose hos kvinder, der tidligere har været i medicinsk eller kirurgisk behandling for endometriose. Dette er baseret på studier, som har vist signifikant effekt af relugolix på endometrioserelaterede smerter overfor placebo (6487) . Der er foreløbig ikke publiceret studier, som har sammenlignet effekten af relugolix i forhold til p-piller, oralt gestagen eller gestagenspiral, som alle er væsentligt billigere behandlinger med veldokumenteret effekt. Kirurgisk behandling Formålet med den kirurgiske behandling er at fjerne eller destruere alt tilgængeligt endometriosevæv. Laparoskopisk fjernelse af endometriosevæv reducerer smerterne og øger formentlig også chancen for graviditet, og er indiceret hvor tolerabel hormonel behandling ikke har været tilstrækkelig effektiv. Indgrebet bør stile mod at være radikalt, men små elementer af endometriose kan unddrage sig peroperativ diagnose. Uden supprimerende hormonel efterbehandling vil man derfor hyppigt se recidiv. For at forebygge dette, vil man postoperativt tilbyde langtidsbehandling med monofasiske p-piller, gestagenspiral eller systemisk gestagen, hvis kvinden ikke har et aktuelt graviditetsønske. Patienter med svær endometriose, herunder infiltrerende endometriose i tarm eller urinveje, henvises til højt specialiseret behandling. Fertilitetsbehandling Hvis det primære behandlingsbehov skyldes uhonoreret graviditetsønske, bør patienten henvises til fertilitetsklinik med henblik på inseminationsbehandling eller IVF. Fertilitetsraten for IUI øges ved forudgående kirurgi med excision af peritoneal endometriose. Ved IVF-behandling vil man omvendt se, at resektion af endometriosecyster (endometriomer) nedsætter follikelreserven. Derfor bør indikationen for indgreb ved infertile patienter overvejes nøje, gerne i samarbejde mellem endometriosekirurger og fertilitetslæger. Indgrebet bør i givet fald udføres af erfarne operatører. Andre behandlinger Smertebehandling tilrettelægges efter behov, men anbefales altid givet fast under menstruationen. Effektiv smertelindring kan opnås med NSAID, evt. i kombination med paracetamol. Regulering af tarmfunktionen i henhold til principperne for behandling af colon irritable kan for nogle afhjælpe de gastro-intestinale gener. En stor del af patienterne har sekundære smerter relateret til myoser i muskulaturen omkring underlivet og vil derfor kunne have gavn af fysioterapi og øvelser. Regelmæssig styrke- og konditionstræning kan i nogle tilfælde også hjælpe på både de kroniske smerter og den træthedsfølelse, der opleves af man...)

Sekundær osteoporose (...mangel Hos disse patienter kan der forekomme osteoporose i kombination med osteomalaci (osteoporomalaci), som primært anbefales behandlet med tilskud af calcium og D-vitamin . Efterfølgende bør tages stilling til, hvorvidt yderligere behandling er indiceret (gentagen DXA-scanning med samtidig vurdering af andre risikofaktorer for fraktur ). malabsorption Patienter med gastro-intestinale sygdomme samt pancreas- og leversygdomme kan lide af sekundær hyperparatyroidisme og osteoporose. Disse patienter bør behandles med calcium- og D-vitamintilskud som ved osteoporomalaci. Ved malabsorption, som ikke lader sig korrigere gennem medicinsk behandling, anbefales kontrol af D-vitaminstatus 1-2 gange årligt.Farmakologisk osteoporosebehandling er kontraindiceret ved ubehandlet osteomalaci. Effekten af oral behandling med bisfosfonater kan være kompromitteret ved tilstande med malabsorption. Ofte vil parenteral administration af enten denosumab eller et bisfosfonat være hensigtsmæssigt hos disse patienter, idet en evt. D-vitamindeficiens skal korrigeres forinden. præmenopausal østrogenmangel Yngre kvinder med primær og sekundær amenoré og østrogenmangel har 20-25 % lavere BMD sammenlignet med raske aldersmatchede kvinder. Kvinder med amenoré kan derfor efter grundig udredning tilbydes østrogenbehandling , hvis den primære årsag ikke kan behandles. Behandlingen mht. osteoporosen bør principielt seponeres ved forventet menopausetidspunkt. Hos kvinder med anorexia nervosa er vægtøgning af afgørende betydning, mens effekten af østrogensubstitution er mere tvivlsom (4460) . androgenmangel Omkring 30 % af mænd med osteoporotiske frakturer har androgenman...)

Thiamintilskud (alkoholoverforbrug) (...Hos patienter, hvor man må mistænke insufficient kostindtagelse over længere tid, og især ved samtidigt dagligt...)

Hypovolæmisk shock (shockbehandling) (...moglobin, base excess/lactat, perifer perfusion og oxygenering til patienten er stabil. Mange patienter vil i denne fase også få infusion af noradrenalin grundet vasodilatation. H...)

Ændringer i plasma-natrium (...mangel med negativ væskebalance og vægttab). Natrium/kaliumoverskud (positiv væskebalance [vægtøgning] med overskud af natrium og kalium i kroppen pga. indgift af natrium og kalium som ikke udskilles tilstrækkeligt evt. pga. behandling med loop diuretika). Saltforgiftning ved accidentiel saltindtagelse (meget sjældent). Ved dehydrering med betydende hypovolæmi vurderet ud fra vitalparametre (blodtryk, puls, kapillærrespons, hudtemperatur) behandles med bolus Ringer-laktat/acetat eller 0,9 % NaCl 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) til effekt. Når der ikke er betydende hypovolæmi, korrigeres vandmanglen med vand p.o./sonde eller hypotone i.v.-væsker ud fra plasma-natrium og legemsvægt. Ved natrium/kaliumoverskud er behandlingen primært reduktion af natrium/kalium indgift og øgning af udskillelsen (eks. med kortvarig behandling med thiazid diuretika , spironolacton og om muligt pauseres evt. loop diuretika ). Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. For uddybning af årsager til og behandling af hypernatriæmi se fx National behandlingsvejledning inklusiv Natriumfolder med væskeoversigt. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v. væsker. Hyponatriæmi Defineres som plasma-natrium 144 mmol/l) Plasma-natrium måles hyppigt (ved P-Na 8 mmol/l/24 timer eller > 6 mmol/l/24 timer (risikopatient) oftest pga. store diureser: 10 ml/kg vand po/sonde over 2 timer eller 10 ml/kg 5 % glukose iv over 2 timer (OBS hyperglykæmi og korrektion af målt P-Na) Ved fortsat ukontrollabel stigning i P-Na pga. store diureser kan der anvendes desmopressin 2 µg IV, eller 20 µg nasalt eller 120 µg smelt tablet. Gentages ved behov, evt. hver - 8. time. Thiaminman...)

Hypertensio arterialis (...man anvender SCORE2/SCORE2-OP skal man være opmærksom på: Danmark regnes for at være et lavrisikoland, hvilket særligt skyldes mange års fokus på både non-farmakologisk og farmakologisk forebyggelse, specielt blodtryks- og kolesterolsænkende behandling, hvorfor man bør overveje farmakologisk forebyggelse allerede ved 10 års-kardiovaskulær risiko > 5 %. Man uanset den estimerede kardiovaskulære risiko fortsat anbefaler farmakologisk behandling af grad 1-3 hypertension samt til patienter med let forhøjet blodtryk OG hypertensionsmedieret organskade (se ovenfor), kardiovaskulær sygdom, kronisk nyresygdom, diabetes eller ubehandlet familiær hyperkolesterolæmi (Figur 27.1, NBV kap. 27 Arteriel hypertension ) uanset SCORE2/SCORE2-OP estimat. SCORE2/SCORE2-OP ikke kan anvendes ved sekundær hypertension. SCORE2/SCORE2-OP er baseret på klinikblodtryk, som i gennemsnit er 5/5 mmHg højere end de ambulante blodtryk og uobserveret automatiske klinikblodtryk. Hvis man ønsker at anvende SCORE2 til personer yngre end 40 år, kan med forbehold benyttes værdier for 40-45 år, men der bør specielt fokuseres på relativ risiko og livstidsgevinst ved beslutning om behandling. Det er vigtigt at understrege, at farmakologisk behandling baseret på SCORE2/SCORE2-OP i særlige grad bør foretages i samråd med patienten med en prioritering af den mest effektive farmakologiske behandling. Det vil sige, hvis patientens høje kardiovaskulære risiko primært er betinget af et høj non-HDL-kolesterol, bør man...)

Demens (...mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også altid foretages en vurdering af kognitive funktioner som minimum med en kort kognitiv test. Der kan i sekundærsektor være behov for supplerende undersøgelser som for eksempel neuropsykologisk undersøgelse, lumbalpunktur med undersøgelser af bl.a. Alzheimermarkører (β-amyloid, total Tau og fosforyleret Tau), måling af hjernens metabolisme eller kortikal beta-amyloidaflejring med PET-scanning samt dopaminaktivitet i basalganglierne (PET eller SPECT scanning) (2854) , foruden neurologisk undersøgelse og psykiatrisk vurdering. Diagnosen bør som udgangspunkt hvile på sygehistorien. Man...)

Inflammatoriske tarmsygdomme (...man anvende stromale stamceller fra fedtvæv til behandling af komplekse perianale fistler hos voksne efter utilstrækkeligt respons på mindst én konventionel eller biologisk behandling. Vedrørende biologisk behandling og behandling med målrettede syntetiske lægemidler af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme følges i Danmark en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Denne behandlingsvejledning opdateres flere gange årligt, og der opstilles en rangorden ud fra effekt og pris for brug. Behandling af aktiv sygdom Ved aktiv colitis ulcerosa med distal lokalisation anvendes primært lokalbehandling (suppositorier, skum eller klysma) med 5-ASA eller glukokortikoid . Der suppleres ofte med oral behandling med 5-ASA dels som led i behandling af den aktive sygdom, dels som recidivprofylaktisk vedligeholdelsesbehandling. Let til moderat aktiv venstresidig og ekstensiv sygdom, hvor 5-ASA behandling ikke er tilstrækkelig kan behandles med budesonid ( MMX-præparat med frigørelse i colon). Ved udbredning af sygdommen proksimalt for venstre colonfleksur samt ved sværere eller fulminante tilfælde af colitis ulcerosa gives glukokortikoider intravenøst eller oralt. Behandling af pouchitis (inflammation i ileoanalt reservoir) er en specialistopgave. Aktiv Crohns sygdom i ileum og proksimale colon behandles med budesonid p.o., enten alene eller i kombination med azathioprin. Hvis Crohns sygdom er udbredt til andre områder af tarmen, eller hvis der ikke er effekt af budesonid, anvendes systemisk virkende glukokortikoider, fx prednisolon - evt. i kombination med azathioprin. Methotrexat kan også være effektiv. Biologiske og målrettede syntetiske lægemidler (BMSL) anvendes især til behandling af såkaldt steroidrefraktær eller steroidafhængig colitis ulcerosa og Crohns sygdom samt fistulerende Crohns sygdom. Biologiske midler ( TNF-hæmmere , adhæsionsmolekyleantistof , antistof mod interleukin 12 og 23 og antistoffer mod interleukin 23). Ved colitis ulcerosa ved svigt af konventionel behandling eller biologisk behandling kan JAK hæmmer eller S1P receptor modulator benyttes. En af JAK hæmmerne, upadacitinib , kan også anvendes til Crohns sygdom. Man...)

Epilepsi hos børn (...man, i samarbejde med patient og pårørende, afvente evt. farmakologisk behandling. Det kan dog påvirke effektivitet af behandlingen og prognose for epilepsien, hvorvidt den farmakologiske behandling påbegyndes umiddelbart, eller man afventer flere anfald. Særligt for fx epilepsitypen infantile spasmer er der dårligere prognose ved sent iværksat behandling. Den afgørende forudsætning for et vellykket behandlingsforløb er en grundig information til barn og forældre om formålet med den medicinske behandling: anfaldsfrihed/-reduktion, færrest mulige bivirkninger og prognose, herunder risiko for påvirkning af barnets kognitive evner, som følge af anfaldene. Det er nødvendigt for barnets og forældrenes forståelse og accept af behandlingsprincippet, at de oplyses om, at afprøvning af flere forskellige præparater i prioriteret rækkefølge kan være nødvendig med stigende doser indtil anfaldsfrihed eller bivirkningsgrænse. Der oplyses om, at det, hvis der på trods af relevant valgt behandling ikke opnås anfaldsfrihed, kan være nødvendigt med revurdering af diagnose og evt. henvisning til specialiseret afdeling. Der anbefales anvendelse af anfaldskalender og doseringsæske. Overvejelse om compliance er vigtig ved anfaldsgennembrud og bestemmelse af serum-værdi af medicin i blodet kan være nyttig. Hvis barnet er anfaldsfrit på behandlingen, kan seponering, afhængig af ætiologi og epilepsisyndrom, forsøges efter 2 års anfaldsfrihed. Overordnet vil omkring 1/3 kunne behandles, så de ikke har anfald og kan udtrappes af medicin, 1/3 vil kunne blive anfaldsfri, men stadig skulle have medicin, og 1/3 vil fortsat have anfald, være medicinsk behandlingsrefraktære. Risikoen for recidiv afhænger af ætiologi og er formentlig størst ved visse genetiske typer af epilepsi, strukturelle/metaboliske typer af epilepsi, ved påvirket psykomotorisk udvikling, anfaldsdebut før 2-års-alderen og efter 12-års-alderen samt fortsatte generaliserede EEG-abnormiteter ved seponeringsforsøg. Nationale kliniske retningslinjer National behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi 2022 Præparatvalg De forskellige typer af epilepsi klassificeres på basis af ætiologi, anfaldsbeskrivelser og elektroklinisk syndrom. Der skelnes mellem fokale og generaliserede anfald. Dette er vigtigt for valg af behandling, se tabel 1. For uddybende vejledning, se Nice guidelines (2055) og National NBV for epilepsi (6361) . Tabel 1: Behandlingsvalg ved forskellige epilepsi-anfaldstyper Kilde: https://epilepsi-nbv.dk . Til generaliserede typer af epilepsi er valproat førstevalg til mange anfaldstyper. Imidlertid frarådes valproat til piger/kvinder i den fødedygtige alder pga. risiko for teratogen effekt og for udvikling af polycystisk ovariesyndrom. Førstevalg kan også være lamotrigin, som har en for mange mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil. Lamotrigin kan dog forværre myoklonier. Af hensyn til bivirkningsprofilen kan bl.a. også levetiracetam afprøves før valproat. Ethosuximid virker ikke mod generaliserede tonisk kloniske anfald, men er velegnet til absencer. Ved fokal epilepsi er der flere ligestillede førstevalgsmuligheder, herunder levetirecetam, oxcarbazepin, carbamazepin, valproat og vigabatrin, vigabatrin dog primært ved infantile spasmer. Hos børn 3 minutter) eller tendens til ophobede anfald inden for samme døgn, kan benzodiazepiner anvendes. Disse gives som diazepam rektalt eller som midazolam bukkalt. Derimod bør denne behandlingsform ikke anvendes ved kortere anfald, da epileptiske anfald oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må oftest anvendes oral opløsning eller opløselige tabletter. Hvis muligt hos ældre børn kan der være fordel i at anvende depotformuleringer, der også i nogle tilfælde kun skal doseres 1 gang om dagen. De fleste præparater skal optrappes langsomt over 4-8 uger for at undgå bivirkninger. Plasmakoncentrationsmålinger kan foretages for en række præparater, se tabel 1 i Antiepileptika . Foretages bedst som medicinfastende blodprøve morgen eller tidlig formiddag. Hos børn er der betydelig interindividuel variation i absorption og omsætningshastighed, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kontrollere plasmakoncentrationen i begyndelsen af behandlingen samt under behandlingen ved fortsatte anfald for at vurdere, om plasmaniveauet ligger i det terapeutiske plasmaniveau - og herunder vurdere compliance. Et barn kan udmærket være anfaldsfri på en værdi, der ligger under det vejledende terapeutiske niveau. Ligeledes kan et barn være velfungerende, anfaldsfrit og bivirkningsfrit, selvom plasman...)

Måling af lungefunktionen (...r med det alveolære volumen kan man udregne diffusionskonstant (DL CO /VA). Ved at tilsætte acetylen til gasblandingen kan man også udregne lungeperfusionen. ...)

Diagnosticering af depressioner (...mane eller maniske episoder Organisk ætiologi udelukkes B: Kernesymptomer Nedtrykthed Nedsat lyst/interesse Nedsat energi eller øget trætbarhed C: Ledsagesymptomer Nedsat selvtillid/selvfølelse Selvbebrejdelser/skyldfølelse Tanker om død/selvmord Tænke-/koncentrationsbesvær Agitation/hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtændring Gradsopdeling Lettere grad: A + 2 kriterier fra B + 2 kriterier fra C Moderat grad : A + 2 kriterier fra B + 4 kriterier fra C Svær grad : A + 3 kriterier fra B + 5 kriterier fra C Varigheden samt antallet og graden af disse symptomer er afgørende for diagnostik og valg af behandling. Efter ICD-10 inddeler man depression i let, moderat og svær grad. Lette depressioner er vanskelige at afgrænse over for normalpsykologiske oplevelser som sorg, pessimisme og almindelig tristhed og ved disse tilstande har antidepressiva ikke dokumenteret effekt. I ICD-10 klassifikationssystemet opdeles depression ud fra sygdomsforløbet i depressiv enkeltepisode samt tilbagevendende (periodisk) depression. Desuden forekommer en mere kronisk forstemning, som ikke opfylder kriterierne for depression, enten fordi symptomerne ikke er tilstrækkeligt udtalte eller fordi tilstanden svinger i intensitet, så den ikke er konstant til stede i mere end 14 dage. Denne tilstand betegnes dystymi. Dystymi vil typisk være til stede i mere end 2 år uden behandling. Se desuden brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression . I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory-spørgeskemaet (MDI) som supplement til diagnosticeringen og vurdering af hvor alvorlig depressionen er. Det er vigtigt at understrege, at diagnosen ikke alene kan stilles ud fra et spørgeskema, idet den skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af differentialdiagnose eller somatisk komorbiditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske sygdomme, især hos ældre patienter. Derfor anbefales det at stille diagnosen ved et grundigt interview, fx fordelt over mindst to konsultationer (2535) (2783) (3496) (6604) (6605) . Derved tages der hensyn til, at symptomerne kan være fluktuerende over tid, og at symptomernes fremtræden kan være vage eller ukarakteristiske, specielt hvad angår stemningsleje. Interview med pårørende er væsentlige, bl.a. for at kortlægge ændringer i funktionsevnen. Tabel 2 . Major Depression Inventory (MDI) Nedenstående spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden: Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 5 4 3 2 1 0 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 5 4 3 2 1 0 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? 5 4 3 2 1 0 4. Har du haft mindre selvtillid? 5 4 3 2 1 0 5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 5 4 3 2 1 0 6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 5 4 3 2 1 0 7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? 5 4 3 2 1 0 8a. Har du følt dig rastløs? 5 4 3 2 1 0 8b. Har du følt dig mere stille? 5 4 3 2 1 0 9. Har du haft besvær med at sove om natten? 5 4 3 2 1 0 10a. Har du haft nedsat appetit? 5 4 3 2 1 0 10b. Har du haft øget appetit? 5 4 3 2 1 0 Anvendt som rating skala , er det summen af de 10 spørgsmål, der angiver graden af depression. For de punkter, hvor der er to svarkategorier (a) og (b), vælges højeste score. Teoretisk kan der opnås fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression) point. 20 svarer til HAM-D17 score på 18. Ved diagnosticering skal de tre øverste punkter, der afspejler kernesymptomerne på ICD-I0 depressionsdiagnosen, have været til stede det meste af tiden. Ledsagesymptomerne findes i de resterende syv punkter og skal have været til stede gennem de sidste to uger i over halvdelen af tiden. Skemaet kan findes på www.dsam.dk og omtales nærmere i referenceprogrammet for depression (1171) . Depressionsskalaer For at sikre en korrekt vurdering af depressionens sværhedsgrad anbefales at supplere diagnosen med en kvantitativ rating skala. Mest anvendt i almen praksis er ovennævnte MDI, som er et spørgeskema. Hamiltons depressionsskala (HAMD), der er et semistruktureret interview, hvor sværhedsgraden af symptomerne vurderes og scores inden for 17 punkter, er anvendelig, hvis man er fortrolig med den. HAMD17 er dog mindre nyttig til monitorering af behandlingseffekten, da den måler bivirkninger ved fx SSRI-behandling med (Tabel 3), fx gastro-intestinale og seksuelle symptomer, så her kan med fordel anvendes den kortere udgave Hamilton depressionsskala, HAMD6 (item 1,2, 7, 8, 10, 13) eller MDI. Tabel 3. Hamiltons depressionsskala (HAMD) 1 Nedsat stemningsleje 0-4 2 Selvbebrejdelser og skyldfølelse 0-4 3 Suicidale impulser 0-4 4 Indsovningsbesvær 0-2 5 Afbrudt søvn 0-2 6 Tidlig morgenvågning 0-2 7 Arbejde og interesser 0-4 8 Hæmning (generelt) 0-4 9 Agitation 0-4 10 Psykisk angst 0-4 11 Somatisk angst 0-4 12 Gastro-intestinale symptomer 0-2 13 Somatiske symptomer (generelt) 0-2 14 Seksuelle forstyrrelser 0-2 15 Hypokondri 0-4 16 Man...)

Erektil dysfunktion (...Mange patienter med organisk ED har blot begyndende problemer, således at penetration kan gennemføres de fleste gange. I sådanne situationer kan grundig anamnese og information omkring livsstilsændringer måske løse patientens problem for kortere eller længere tid. Alle bør instrueres i grundig bækkenbundstræning, som bør udføres flere gange ugentligt. Sexologisk rådgivning med fokus på at dæmpe præstationsangst er også relevant. I guidelines fra EAU 2021 er det nu, om end med lavt evidens niveau, anbefalet at tilbyde ESWT (ekstra korporal shockwave terapi) på penis og i perineum. Til patienter med mild organisk ED eller som en alternativ førstelinjebehandling til velinformerede patienter, der ikke ønsker at få eller ikke er egnede til oral vasoaktiv behandling, eller som ønsker en helbredelig mulighed. Man anbefaler også ESWT til organisk ED-patienter, som reagerer dårligt på PDE5I'er, idet de så kan konverteres til responderes fx diabetiske patienter. Præparatvalg Oral behandling med fosfodiesterase-5-hæmmer (PDE-5- hæmmer) er førstevalg ved medikamentel behandling af ED. Behandlingen er som regel effektiv (succesrate ca. 70 %), og den imiterer de fysiologiske forhold optimalt (erektion fremkaldes kun under samtidig seksuel stimulation - erektionen falder efter sædafgang). Man bør prøve et præparat flere gange inden, man afprøver et andet. Andetvalg er alprostadil eller kombinationspræparatet aviptadil/phentolamin som injektion. Erektion fremkaldes i løbet af 10-30 min. og varer indtil den farmakologiske effekt er klinget af. Alprostadil findes også som en urethral stift eller gel, der har noget lavere succesrate. Tredjevalg er magistrelt fremstillet alprostadil/phentolamin. Ved svær erektil dysfunktion, som ikke responderer på medikamentel behandling, kan man indsætte en oppustelig erektionsprotese eller stive stave. For yderligere information se evt. systemiske- og lokale midler. Revurdering af behandling En patient vil typisk få rådgivning mht. KRAM faktorer. Det kan være at man...)

Migræne og anden hovedpine (...Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det ikke tolereres pga. bivirkninger). Ved effekt bør medicinen forsøges seponeret hver 6.-12. mdr. for at sikre, at der fortsat er behov for og effekt af medicinen. Man...)

Svær pruritus ved hæmodialyse (...g at afgrænse. CKD-aP omtales oftest som en ubehagelig følelse, som giver trang til, at man klør sig eller kradser i huden. Tilstanden afgrænses til patienter med nyreinsufficiens...)

Helicobacter pylori (...Infektionen forløber oftest asymptomatisk, men skønsmæssigt 20 % af alle inficerede udvikler komplikatio...)

Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som ved andre kroniske inflammatoriske gigtsygdomme i form af intraartikulær steroid , NSAID , DMARD og i svære tilfælde og særlig ved aksial involvering biologisk behandling. Enteropatisk artritis (SpA) Forekomst af SpA ved de inflammatoriske tarmsygdomme er hyppig, men man...)

Type 1-diabetes (...mangeårig diabetes har et langsomt aftagende insulinbehov. Det samme gælder patienter med aftagende nyrefunktion. Injektionsterapi ved type 1-diabetes Multipel injektionsterapi Efter den initiale hyperglykæmi på diagnosetidspunktet er stabiliseret efter 1-2 døgn, indledes optimalt behandling med multipel injektionsterapi (også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så der opnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/man...)

Invasiv candidiasis (...mannan antigen i blod (5112) . Ved påvist candidæmi bør behandling indledes omgående med samtidig identifikation af primært fokus for infektionen. Udgangspunktet for candidæmi er ofte et intravenøst kateter, abdominalt fokus eller en anden fremmedlegemeinfektion. Sanering af fokus ved fjernelse/udskiftning af potentielt kontaminerede katetre og/eller andre fremmedlegemer er afgørende for behandlingssucces. Tolkning af dyrkningsfund bør foretages med forsigtighed, mange patienter kan være koloniserede med candida i slimhinder, tarm, luftveje eller urin uden at have reel infektion, hvorfor dyrkningsfund fra normalt sterilt væv har størst diagnostisk værdi. Ved candidæmi anbefales daglig bloddyrkning mhp. vurdering af behandlingens effekt. Ved candidæmi ses sjældent (< 5 % af patienterne) sekundær okulær involvering. Påvisning kræver oftalmoskopi. Oftalmoskopi anbefales fortrinsvis ved øjensymptomer, ved vedvarende candidæmi, betydelig immunsupppression, samt hos patienter med man...)

Jernmangel (...mangelanæmi, hvor oral behandling ikke kan gennemføres på grund af malabsorption, intolerans eller patientens mangel på kooperation. Hos dialysepatienter i erytropoietinbehandling samt hos patienter med aktiv inflammatorisk tarmsygdom er det ofte nødvendigt at anvende parenteralt jern for at opnå den ønskede effekt (funktionel jernmangel) (2768) . De opnåelige fordele ved en parenteral behandling må afvejes mod de relativt alvorlige bivirkninger, der kan optræde. Hæmoglobinstigningen ved parenteral jerntilførsel er ikke mere udtalt eller hurtigere end ved oral jerntilførsel. Der er ikke indikation for jerntilskud ved anæmi ved inflammation, ligesom jerntilskud ved hæmolyse, hæmoglobinopatier og hæmatologiske maligne lidelser som årsag til anæmi generelt er kontraindiceret, medmindre jernmangel er dokumenteret. Inden for blodmangel (anæmi) ved nyresvigt, myelodysplastisk syndrom, myelomatose og myelofibrose findes en behandlingsvejledning fra Medicinrådet , der har overtaget RADS' opgaver. Kurativ behandling Ved kurativ behandling af jernmangel tilføres så meget jern, at den totale erytrocytmængde og hæmoglobinkoncentration normaliseres, og jerndepoterne fyldes. Behandlingseffekten viser sig ved retikulocytose efter 5-10 dage. Man kan vente en sikker stigning i hæmoglobinværdien efter ca. 2 uger (0,5 mmol/l pr. uge) og en normalisering efter 4-8 uger, afhængig af anæmigraden. Optimal dosis til voksne er ca. 200 mg jern/døgn. For at sikre fyldning af depoterne er det nødvendigt at fortsætte behandlingen i ca. 3 måneder, efter at hæmoglobinværdien er normaliseret. Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 4 måneder efter normalisering, medmindre der er tale om en persisterende årsag til negativ jernbalance, fx blødning. Hvorvidt en patient med jernman...)

Kighoste (...manent tilbud til alle gravide i 3.trimester per 1. januar 2024 på baggrund af en faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Vaccinationen har til formål at beskytte det nyfødte barn, indtil barnet kan få den første børnevaccine, når det bliver 3 måneder gammelt. Vaccination mod kighoste til gravide anvendes rutinemæssigt i man...)

Rabies (...man i det reducerede kun giver 4 doser vaccine dag 0, 3, 7 og 14. I Zagreb regimet gives 2 doser vaccine dag 0 og herefter én dosis vaccine dag 7 og 14, i alt 4 doser. I Danmark anbefales Essen-programmet. Til ikke tidligere vaccinerede raske og immunkompetente anvendes 4 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7 og 14). Til immunsupprimerede anvendes, uanset tidligere vaccination, 5 dosis Essen regimet (dag 0, 3, 7, 14, 28). Intervallet mellem de første to vaccinationer skal som hovedregel overholdes, men den tredje vaccine kan udskydes et par dage, uden at det forringer den beskyttende effekt. Hvis tredje vaccination flyttes til fx dag 9, skal fjerde vaccination ligeledes flyttes frem, så intervallet på 7 til 21 dage mellem tredje og fjerde vaccination overholdes. Hos rejsende, der i udlandet er påbegyndt rabies PEP ifølge Zagreb regimet, kan dette færdiggøres herhjemme. Ikke-tidligere vaccinerede, der bliver eksponeret for rabies, skal, som hovedregel, have human rabies-immunglobulin (HRIG). Hvis HRIG ikke kan skaffes inden for 7 dage efter første vaccination, skal der ikke gives HRIG. Dette skyldes, at vaccination da har medført dannelse af antistoffer ( SSI, Nye retningslinjer for rabies ). Det er ikke kontraindiceret at vaccinere gravide, der har været eksponeret for rabies. Profylaktisk behandling efter mulig eksposition drøftes med Afdeling for Infektionsepidemiologi, Statens Serum Institut, hvorfra human...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som fx volumenreducerende terapi, hvilket kan være relevant for patienter med svær lokaliseret emfysem. Ved fortsatte eksacerbationer på LABA+LAMA og høje eosinofiltal (se Tabel 4) suppleres med ICS. Ved fortsatte eksacerbationer, bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på yderligere udredning, herunder stillingtagen til eventuel behandling med roflumilast eller lavdosis azithromycin. KOL-patienten skal vurderes for hyppigt forekommende komorbiditeter: osteoporose, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, undervægt og hypoxæmi. Alle patienter med KOL skal opfordres og hjælpes til rygestop , tilbydes influenzavaccination , pneumokokvaccination og henvises til rehabilitering, omfattende fysisk træning , hvor det er relevant (dvs. ved et MRC-score på 3 eller højere, svarende til, at patienten ikke kan følge med jævnaldrende i jævnt terræn pga. åndenød). Man...)

Allergi over for antibiotika (...man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved provokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolereres. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx amoxicillin og ampicillin , cloxacillin eller flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men i stedet sidekæderne. En del 1. og 2. generations cefalosporiner har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Det gælder således cefalexin, der ligner ampicillin, men ikke cefuroxim eller nyere cefalosporiner. Cefalosporiner er således ikke kontraindicerede hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytemer og makulopapuløse hududslæt uden væsentlig kløe, og de fleste skyldes formentlig virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som i den praktiserende læges elektroniske journaler, og at oplysninger om lægemiddelallergi videregives i både henvisninger og i epikriser. I man...)

Leishmaniasis (...maniasis forårsages af infektion med en protozo, Leishmania spp. Leishmania overføres fra dyr eller mennesker med sandfluer, med urene nåle og ved blodtransfusion. Leishmania findes i store dele af verden (kort over udbredelsen kan findes på WHO’s hjemmeside . Leishmania kan inddeles i mange subtyper, hvilke subtyper bestemmer ofte de kliniske symptomer med et stort overlap (kutan -, mukokutan- og visceral leishmaniasis). Kutan leishmaniasis, CL Inkubationstiden er ofte nogle måneder, men kan være ned til et par uger. Ofte ses et langsomt voksende, ikke smertende krustøst sår eller en papel. Diagnosen mistænkes på baggrund af ophold i endemiske områder, og verificeres vha. skrab eller biopsi fra læsionen undersøgt med mikroskopi eller PCR. CL findes i Middelhavslandene, herunder Italien, Sydfrankrig, Spanien, Balkan, Tyrkiet og Grækenland, hvor bl.a. hunde er reservoir. I en række tilfælde vil individer smittet med CL kunne udvikle VL, især ved erhvervet immundefekt. Mukokutan leishmaniasis, ML Sjælden i forhold til kutan- og visceral leishmaniasis. Symptomerne er langsomt voksende, væskende ulcerationer, som ofte er lokaliseret i ansigtet og/eller nasopharynx. Artsbestemmelse med PCR og sekventering bør altid foretages, da der mikroskopisk ikke kan skelnes mellem former, der giver CL eller den prognostisk alvorligere ML, der kræver systemisk behandling. Visceral leishmaniasis, VL Inkubationstiden er ofte måneder til år. VL kan ligge latent i kroppen og blive klinisk man...)

Leptinmangel (...mangel giver den manglende hæmning af sult hyperfagi og dermed udvikling af svær overvægt. Leptin stimulerer desuden sekretion af gonadotropin-releasing hormone GnRH, som igen stimulerer sekretion af FSH og LH. Manglende stimulation ved leptinmangel kan give manglende pubertetsudvikling og infertilitet (5561) Lipodystrofi Lipodystrofi er en fællesbetegnelse for en række syndromer, som er karakteriseret ved partiel eller total mangel på fedtvæv (lipoatrofi) og dermed manglende sekretion af leptin (5560) . Den kongenitte form af generaliseret lipodystrofi (Berardinelli-Seips syndrom) skyldes et sjældent autosomalt recessivt syndrom med debut ved eller umiddelbart efter fødslen, hvor der ses næsten totalt fravær af fedtvæv. Den erhvervede form (Lawrences syndrom) udvikles i løbet af barndommen eller teenageårene over uger til måneder og kan opstå efter debut af autoimmun eller inflammatorisk sygdom, men er i halvdelen af tilfældene idiopatisk. Det manglende fedtvæv medfører meget lave niveauer af leptin (og adiponectin) og hyperfagi. Ved lipodystrofi kan overskud af energi ikke kan lagres i fedtvævet, hvorfor der i i cirkulationen kan måles meget høje niveauer af lipider, især triglycerider. Da triglycerider ikke kan optages i fedtvæv lagres det istedet som ektopisk fedt i eksempelvis leveren og muskelvæv. Konsekvensen af det man...)

Acne (...man anvende et kombinationspræparat indeholdende benzoylperoxid og clindamycin, clindamycin og tretinoin eller benzoylperoxid og adapalen. Typisk vil man ved utilstrækkelig effekt af enkeltstoffer skifte til et kombinationspræparat. Initialt er der dog større risiko for lokale irritative bivirkninger. Lokalbehandlingen bør fortsætte i ca. 3 måneder, før endelig vurdering foretages. Der er ofte behov for en regelmæssig vedligeholdelsesbehandling i en årrække, dog bør langtidsbehandling med clindamycin som monoterapi fravælges på grund af risiko for resistensudvikling. Kombinationsbehandlingen med clindamycin har additiv effekt, hvor risikoen for clindamycins resistensudvikling synes minimal grundet indholdet af benzoylperoxid. Ligeledes mindskes den irritative effekt af benzoylperoxid af clindamycin. Moderat til svær acne Ved utilstrækkelig effekt af lokalbehandlingsmidlerne kan man...)

Malaria (...man-patogene er: Plasmodium falciparum Plasmodium vivax Plasmodium ovale Plasmodium malariae Plasmodium knowlesi. Infektion med P. falciparum er en akut livstruende tilstand. Der skal altid overvejes malaria som mulig årsag til feber hos patienter, der er hjemvendt fra malariaområder. Resistensforhold Der eksisterer en række definitioner på resistens hos malaria-parasitter. Der findes ingen anvendelige laboratorietest til måling af resistens mod malariamidler. Resistens og følsomhed defineres derfor ud fra klinisk og parasitologisk effekt af behandlingen. P. falciparum I store områder af Asien, hele Afrika og i Amazonas er der betydelig resistens over for chloroquin. Chloroquin og chloroquinderivater som fx hydroxychloroquin anses derfor for obsolet som førstevalg til forebyggelse og behandling. I Thailands grænseområder til Cambodia, Laos, Vietnam og Myanmar (tidligere Burma) er der konstateret nedsat følsomhed for artemisininpræparater og i berørte områder arbejdes der konstant på strategier for at nedsætte hastigheden i spredning af resistens. I Afrika er der voksende udbredelse af P. falciparum varianter med potentiale til artemisinresistens, men dette udgør foreløbig ikke et klinisk problem. P. vivax Visse stammer - fra store dele af SØ-Asien og senest rapporteret fra Afghanistan og Irak - udviser nedsat følsomhed af hypnozoitstadiet overfor primaquin, så det må gives i højere totaldosis for at opnå helbredelse. Fra samme område i SØ-Asien samt flere steder i Oceanien og Amazonas er der fundet P. vivax -stammer med nedsat følsomhed for chloroquin og hydroxychloroquin. P. ovale og P. malaria Begge regnes for chloroquinfølsomme, for P.ovale er der modsat P.vivax ikke rapporteret om primaquin-resistens mod hypnozoitstadiet. P. knowlesi Udbredt i SØ-Asien. Smitter ved jungleophold og er primært en malaria, der smitter bestemte abe-arter, få tilfælde diagnosticeret i Danmark. Ukomplicerede tilfælde behandles med chloroquin, komplicerede tilfælde med ACT, og der er ikke rapporteret resistens for knowlesi malaria. Inddeling af malariamidler Malariamidler inddeles efter deres angrebspunkt i malariaparasitternes livscyklus: Midler med virkning på leverstadierne Ved virkning på de primære vævsskizonter i levercellerne opnås kausal profylakse mod P. falciparum . Det eneste i Danmark registrerede middel, der er effektivt over for leverstadierne, er en fast kombination af atovaquon og proguanil. Primaquin (og tafenoquin) er de eneste midler med virkning på lever-schizonten og på de hvilende leverstadier, hypnozoitter, af P. vivax og P. ovale og anvendes til radikal behandling. Da primaquin som et af få midler dræber gametocytten, der er den kønnede form af malariaparasitten og ansvarlig for smitten til myggen, er der håb om, at tillæg med primaquin til behandling i fremtiden vil udgøre et vigtigt bidrag til eradikation af malaria. Primaquin er i USA godkendt til profylakse til rejsende, men kræver forudgående negativ test for G6PD-mangel. Tafenoquin er et fremtidigt alternativ til primaquin, der er i godkendelsesproces hos EMA (godkendt i 2018 af FDA til både profylakse til rejsende og radikal behandling af P. vivax og P. ovale under forudsætning af negativ test for G6PD-man...)

Metakromatisk leukodystrofi (MLD) (...mangel på det lysosomale enzym, arylsulfatase A. Mangel på enzymet medfører ophobning af sulfatid eller galactosylceramid-sulfat i særlig det centrale og perifere nervesystem, hvor det medfører ødelæggelse af myelin med demyelinering til følge. MLD optræder i tre forløbsformer: sen-infantil med debut før 30-måneders-alderen (60 %), juvenil med debut i alderen fra 30 måneder til 16 år (25 %) og adult MLD fra 16-års-alderen (15 %). Den juvenile form kan opdeles i tidlig (30 måneder -7 år) og sen (7-16 år). Progressionshastighed falder og overlevelsen stiger med faldende debutalder; man...)

Niemann-Picks sygdom type C (...mann-Picks sygdom. Revurdering af behandling En revurdering af behandlingsindikation er særligt vigtig efter start af behandling i et fremskredent stadium af sygdommen med udtalte cerebrale man...)

Mukopolysakkaridoser (...manifestationer hos nogle af disse patienter. Enzymsubstitutionsbehandling kan reducere ophobningen af GAG i kroppen, og symptomerne kan regrediere, såfremt der ikke er sket irreversibel skade. Enzymsubstitutionsbehandling kan typisk forbedre kliniske manifestationer som ledbevægelighed, lungefunktion, hepatosplenomegali og gangdistance. Der er ingen af enzymerne, der kan passere blod-hjernebarrieren, og behandlingen har ingen direkte effekt på CNS-manifestationer. Enzymsubstitutionsbehandling er i Danmark aktuelt tilgængelig for fire MPS-sygdomme. Mukopolysakkaridose type I Mukopolysakkaridose type I (MPS I, som har 3 undertyper i faldende sværhedsgrad: Hurler, Hurler-Scheie og Scheie sygdom eller MPS1-H, MPS1-H/S og MPS-S) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, α-L-iduronidase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af α-L-iduronidase i leukocytter og ved molekylærgenetisk analyse. MPS1 indgår i det danske screeningsprogram for nyfødte. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af laronidase , som er en rekombinant analog til humant α-L-iduronidase. Laronidase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS I. Mukopolysakkaridose type II Mukopolysakkaridose type II (MPS II eller Hunters syndrom) skyldes en X-bunden recessiv mangel på det lysosomale enzym, iduronat-2-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af iduronat-2-sulfatase i leukocytter eller fibroblaster og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af idursulfase , som er en rekombinant analog til humant iduronat-2-sulfatase. Idursulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved MPS II. Mukopolysakkaridose type IVA Mukopolysakkaridose type IV (MPS IVA eller Morquio A syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N -acetylgalactosamin-6-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N -acetylgalaktosamin-6-sulfatase i leukocytter og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af Elosulfase-alfa , som er en rekombinant analog til humant N -acetylgalactosamin-6-sulfatase. Elosulfase-alfa katalyserer nedbrydningen af glykosaminglycaner (GAG) og reducerer ophobningen af GAGs i mange celletyper og væv ved MPS IVA. Mukopolysakkaridose type VI Mukopolysakkaridose type VI (MPS VI eller Maroteaux-Lamys syndrom) skyldes en autosomal recessiv mangel på det lysosomale enzym, N-acetylgalactosamin-sulfatase. Diagnosen stilles biokemisk ved måling af aktiviteten af N-acetylgalactosamin-sulfatase (i leukocytter eller fibroblaster) og ved molekylærgenetisk analyse. Enzymsubstitutionsbehandling er tilgængelig i form af galsulfase , som er en rekombinant analog til humant N-acetylgalactosamin-sulfatase. Galsulfase katalyserer nedbrydningen af glykosaminoglykanet (GAG) dermatansulfat, og reducerer ophobningen heraf i mange celletyper og væv ved MPS VI. Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til mukopolysakkaridoser. Revurdering af behandling En revurdering af behandlingsindikation er særligt vigtig efter start af behandling i et fremskredent stadium af sygdommen, herunder særligt i forhold til skeletale og cerebrale man...)

Multipel (dissemineret) sklerose (...manente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-man...)

Tuberkulose og andre mykobakterioser (...manifestationer 6 måneder. Patienter, som er dyrkningspositive efter 2 måneder, behandles i 9 måneder. Som noget nyt anerkender WHO et TB-behandlingsregime med varighed på 4 måneder, hvor rifampicin erstattes af rifapentin, og hvor ethambutol erstattes med moxifloxacin (5512) . Rifapentin er EMA-godkendt, men ikke markedsført i Danmark. Tabel 1: Standardbehandling og dosering* til voksne (1681) : Stofnavn Dosering Behandlings-varighed/doser Isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) 300 mg (5 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Rifampicin 600 mg (10 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Ethambutol 1.200 mg (20 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyrazinamid 2.000 mg (30 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyridoxin 20 mg 1 gang dgl. ** * Maksimale doser, øges kun for pyrazinamid ved vægt > 90 kg. ** Så længe isoniazid gives (kombinationspræparat fremstilles på Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev). Et nyt regime er ved at vinde indpas med kun 4 måneders behandling med isoniazid, rifapentin, moxifloxacin og pyrazinamid i 2 mdr. Behandlingen kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i man...)

Alkoholoverforbrug (...Man bør stile mod en samlet behandlingstid på mindst 6 måneder, men acceptere, at det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at screene for psykiatrisk komorbiditet der kan vedligeholde forbruget, og sikre behandling af denne såfremt der findes tegn på eksisterende psykiatrisk tilstand En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten møder op og er villig til at diskutere muligheder. Motivation for forandring kan fluktuere og behandlingen sigter mod at skabe en mere vedvarende adfærdsændring samt forebygge. Følgeskader til alkoholoverforbruget vil i den del tilfælde svinde af sig selv når alkoholindtaget mindskes, men bør i øvrigt identificeres og behandles hurtigst muligt og sideløbende. Revurdering af behandling I forbindelse med behandlingsstart bør opsættes behandlingsmål som kan være afholdenhed eller kontrolleret indtag, eller i svære tilfælde, skadereducerende tiltag med mål om at reducere forbruget til under genstandsgrænserne. Screeningsværktøjet AUDIT vil være relevant at inddrage ved samtalen. (Ref. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale) Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx månedligt i begyndelsen, afløst af intervaller på 3-6 måneder senere i forløbet. Ved kontakten bør det aktuelle forløb gennemgås og monitoreres, eventuelt ved hjælp af AUDIT. Det bør sikres at patienten modtager non-farmakologisk behandling et relevant sted sideløbende hvis man ikke selv varetager denne. Det kan aftales med patienten om der skal være kontrolforanstaltninger, fx i form af alkoholmetermåling ved samtaler, men det er vigtigt at have en åben dialog med patienten, og at dette har et støttende formål. Ved recidiv er det vigtigt at identificere hvad der har medført tilbagefald og have en plan for håndtering af recidiv da dette er forventeligt i mange forløb. Skrøbelige og ældre Der er særlige grupper der er mere følsomme for B-vitaminman...)

Bakteriel øjenbetændelse (...man skifte til et andet antibiotikum blandt de nævnte. Hvis der ikke forekommer bedring efter endnu 3 til 4 dage ved brug af andet præparat, kan det være relevant at lave en dyrkning fra conjunctiva, og patienten henvises til øjenlæge. Fluorquinoloner bør forbeholdes alvorlige infektioner som keratitis. Langvarig bakteriel conjunctivitis er sjældent forekommende, og man...)

Hæmorider og analfissur (...manent hæmorideprolaps) bør henvises til kirurgisk vurdering (2214) (3253) . Analfissurer Akut analfissur opstår efter traume i analkanalen, og er oftest udløst af svær obstipation eller eksplosiv diarré. Analfissuren udløser derpå smertebetinget rektal obstipation, sfinkter hypertoni, nedsat gennemblødning, lokal iskæmi og derved forsinket heling. Behandlingen stiler mod at bryde denne onde cirkel ved forsøg på at reducere den mekaniske påvirkning på analkanalen ved hjælp af afføringsregulering og eventuel farmakologisk eller kirurgisk sfinkterrelaksation (5474) . Lokalbehandling med salver med afslappende virkning på analsfinkter har effekt ved akutte, såvel som kroniske fissurer efter 6-8 uger, fx glyceryltrinitratsalve 0,4 % eller diltiazemgel 2 % (fremstilles magistrelt) (3250) (6177) . Bivirkninger til den lokale behandling er desværre hyppige (hovedpine ved glyceryltirnitrat/lokal allergisk reaktion pga. diltiazem gel). Anden lokalbehandling med ikke registrerede lægemidler som Levorag Emulgel eller E-Vitamin salve kan muligvis være virksomt (5476) (6176) . Behandlingshierarki til kronisk analfissur Pragmatisk anbefales et behandlingshierarki med afføringsregulering, sædebade, salve med lokalanæstetikum uden glukocortikoid i en uge og først derefter andre lokalbehandlinger i form af nitroglycerin- eller diltiazemgel (3250) . Ved man...)

Polycystisk ovariesyndrom (...ehandlingen tilpasses kvindens alder og symptomer, som kan ændre sig over år, hvilket i mange tilfælde gør en årlig status relevant. Der bør screenes for type II diabetes med 1-3 ...)

Stressinkontinens hos kvinder (...manglende effekt af konservativ behandling bør kvinden, uanset alder og helbredstilstand, henvises til evt. operation, der kan gennemføres i lokal anæstesi og er effektiv hos optil 65 % ved periuretral fyldstofsinjektion (bulking) og hos optil 90 % ved suburetrale kunststofslynger (fx TVT eller TVT-O). Medikamentel behandling Medicinsk behandling kan bedre stressinkontinens, men effekten er sparsom og er behæftet med mange bivirkninger (4952) (6342) . Anbefales ikke i DK. Duloxetin er en selektiv serotonin-noradrenalingenoptagshæmmer (SNRI), som stimulerer nervus pudendus’ sakrale motoriske center, hvilket giver en øget uretral tonus. Effekten er dårlig sammenlignet med operation. I forhold til placebo kureres kun få procent flere helt for deres stressinkontinens (11 % versus 8 %) og antallet af inkontinensepisoder reduceres kun med ca. 1 pr. døgn. CNS-bivirkninger er hyppige, først og fremmest kvalme der opleves af 1 ud af 4 patienter. Andre almindelige CNS-bivirkninger er søvnforstyrrelser, nervøsitet, hovedpine, nedsat libido og anorgasme. Behandlingseffekt og bivirkninger kan vurderes inden for få uger, ved man...)

Alkoholabstinens (...man ofte bruge chlordiazepoxid 50-100 mg oralt pr. dosering og vurdere patienten 1 gang i timen. Doseringen fortsættes, indtil patienten falder til ro. Undertiden vil der hos patienter med svær alkoholabstinens eller delirium tremens være behov for store doser, fx 800-1.100 mg chlordiazepoxid inden for det første døgn. Såfremt den nødvendige dosis inden for 1 døgn overstiger 600 mg chlordiazepoxid, bør det altid nøje overvejes, inden der gives yderligere behandling, om årsagen til de vedvarende symptomer er et blandingsmisbrug eller en interkurrent lidelse og ikke isoleret alkohol abstinens. Er oral behandling umulig, kan vælges behandling med diazepam , enten som suppositorier à 10 mg, gentaget indtil patienten sover, eller som i.v. infusion af 100 mg diazepam i 1 l isotonisk natriumklorid-infusionsvæske. Barbiturater anvendes kun i særlige tilfælde af svært behandleligt delir, der ikke kan kontrolleres med benzodiazepiner og kun i forbindelse med indlæggelse. Anvendelse af barbiturater er en specialistopgave og skal begrænses til hospitalsafdelinger med stor erfaring i brug af stoffet. Abstinensbehandling i praksis Almindeligvis påbegyndes behandlingen i 1. alkoholfri døgn, men under alle omstændigheder skal man påbegynde behandling, når der optræder abstinenssymptomer, uanset promille. Doseringen afgøres af abstinenssymptomernes sværhedsgrad. Ved alkoholabstinenser, kan det ikke forudses om abstinenserne er for opadgående eller for nedadgående. Behandlingen bliver derfor ofte symptomatisk. Kontrollen og effekten af den givne behandling kan ofte varetages af nærmeste pårørende. Benyttes denne procedure, bør patienten eller pårørende have udleveret doseringsskema og tabletter til 1 døgns forbrug, det vil sige 4-12 chlordiazepoxidtabletter a 10-25 mg. Begyndelsesdosis for chlordiazepoxid ligger mellem 75 mg og 250 mg/døgn, men højere dosering kan bruges ved svære abstinenssymptomer. Mange patienter ved, hvor man...)

Lungefibrose (...manifest fibrose er afgørende for behandlingseffekt og prognose. Der er ingen eller ubetydende inflammation ved IPF, hvorfor immunsuppression ikke har plads i behandlingen. Behandlingsstrategien rettes mod opbremsning af sygdomsprogression ved hjælp af antifibrosemidler, palliation og evt. lungetransplantation. En gruppe af non-IPF fibrotiske lungesygdomme vil udvikle sig fænotypisk som IPF, fx fibrotisk ILS i relation til bindevævssygdomme, fibrotisk allergisk alveolitis, fibrotisk idiopatisk ILS m.fl. Denne gruppe af fibrotisk ILS er karakteriseret ved et progressivt fald i lungefunktion, forværrede respiratoriske symptomer, radiologisk forværring, faldende livskvalitet og nedsat overlevelse. Ved inflammatorisk ILS benyttes oftest steroid som førstevalg, enten oralt eller intravenøst, afhængigt af sygdommens sværhedsgrad. Ved visse typer af ILS kan behandlingen aftrappes i løbet af 6-12 måneder, mens behandlingen ved andre typer af ILS bør suppleres med evt. årelang steroidbesparende behandling som fx azathioprin , methotrexat , mycophenolat , cyclophosphamid og og rituximab m.fl. Pirfenidon og nintedanib er antifibrosemidler til behandling af IPF, og nintedanib er også godkendt til behandling af progressiv non-IPF fibrotisk ILS. Trods de farmakologiske behandlingsmuligheder vil sygdommen ofte progrediere og palliation er derfor væsentlig. Iltbehandling tilbydes efter vanlig indikation, men man...)

Tuberkulose (...rug-resistent (MDR) og extended drug-resistent (XDR) TB, som er vanskeligt at behandle. Man har i Danmark haft rutinemæssig Bacille-Calmette-Guérin (BCG)-vaccination af tuberkulin...)

Ændringer i plasma-kalium (...g-forandringer: Høje telt-formede T-takker, breddeøget QRS-komplekser, bradykardi, flad/manglende P-tak, sinusbølge og ventrikulær takykardi. Behandling Ved forhøjet P-kalium uden...)

Osteoporose (...Manifest osteoporose defineres som tilstedeværelse af en lavenergifraktur ved T-score ≤ -2,5. Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være diagnostisk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, ribben og bækken , kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald (5312) . Der foreligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da op til 80 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer (1489) . Både kompressionsfrakturer i columna og hoftenære frakturer er associeret med en øget mortalitet. I en metaanalyse af resultater fra randomiserede kontrollerede studier er behandling med både bisfosfonat og denosumab vist at mindske mortaliteten signifikant med 10 %, hvor den reducerede mortalitet er uafhængig af effekten på risiko for frakturer (1632) . Typer af osteoporose Primær osteoporose: Senil osteoporose: Med alderen aftager den intestinale calciumabsorption, mens det renale calciumtab øges. Som følge heraf stiger plasmakoncentrationen af parathyroideahormon (PTH), hvorved knogleomsætningen øges. Dette i kombination med en aldersbetinget mindsket knogleformation fører efter 50-års-alderen til et årligt fald i knoglemassen på ½-1 %. Postmenopausal osteoporose: Kan tilskrives et accelereret knogletab på 2-6 % årligt i årene omkring menopausen pga. nedsat østrogensyntese. Sekundær osteoporose: Skyldes ydre eller indre faktorer, der påvirker knogletabet. Særligt hyppigt forekommer mangel på D-vitamin . Mangel på D-vitamin fører bl.a. til en øget plasmakoncentration af PTH (sekundær hyperparatyroidisme), hvorved knogleomsætningen og dermed knogletabet øges. Ved svær man...)

Parkinsons sygdom (...man overveje anden diagnose, herunder en af de atypiske parkinsonlidelser som Multipel-System-Atrofi (MSA), Progressiv Supranukleær Parese (PSP) og Cortiko-Basal-Syndrom (CBS) eller vaskulær parkinsonisme også kaldet lower-body parkinsonisme. Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen, inklusiv disse nervecellers axoner og terminaler i putamen og caudatus. De præsynaptiske dopaminerge nerveceller stimulerer de postsynaptiske GABA-erge nerveceller i putamen og caudatus. Disse postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner udtrykker dopamin D 1 - og dopamin D 2 -receptorer og er sæde for dopamin-effekten. Prævalensen for IPS angives meget forskelligt i den internationale litteratur. I Europa varierer prævalensen mellem 108-257/100.000 og incidensen mellem 11-19/100.000/år (5493) . I en nylig opgørelse foretaget af Parkinsonforeningen i Danmark har de praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger estimeret, at de følger henholdsvis ca. 5.000 og 7.000 med diagnosen Parkinsons sygdom. Der er taget hensyn til overlap ( www.parkinson.dk ). På verdensplan er Parkinsons sygdom den hastigst stigende neurologiske sygdom primært pga. en stigende ældrebefolkning. Årsagerne kan være: tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (præsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved IPS inkl. hereditære former som udgør ca. 5-7 % af alle former for IPS i Danmark, efter virusinfektion (postencefalitisk Parkinsons sygdom) og efter toksisk påvirkning af cellerne fx efter indtagelse af syntetiske morfika kontamineret med MPTP (1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridin), som er neurotoksisk. Den kemiske lighed mellem MPTP og visse pesticider har givet anledning til videnskabelige undersøgelser om sprøjtemidlers toksiske betydning, hvoraf nogle øger risikoen for Parkinsons sygdom 2,5 gange. tab af både dopaminerge præsynaptiske nigraneuroner og postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner i striatum (præ- og postsynaptisk Parkinsons sygdom) ses ved de atypiske parkinsonsygdomme, MSA, PSP og CBS. Tabet af de postsynaptiske receptorceller, som udtrykker dopamin D 1 - og D 2 -receptorer forklarer, hvorfor den sædvanlige parkinsonmedicin fra starten, eller efter nogen tids behandling kun har ringe eller ingen effekt ved disse lidelser. Demens med Lewy bodies (DLB) klassificeres også ofte som atypisk parkinsonsygdom. Der er tab af dopaminerge neuroner og ofte også Alzheimer patologi (bl.a. amyloide plaques) og i starten af sygdommen ofte effekt af levodopabehandling på de motoriske symptomer. Grundet demens bør levodopa administreres med forsigtighed i små doser for ikke at provokere psykotiske symptomer. tab af postsynaptiske GABAerge receptorceller i striatum (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved kronisk man...)

Pompes sygdom (...mangel på det lysosomale enzym, sur α-glukosidase. Mangel på enzymet medfører ophobning intralysosomalt af glycogen i mange væv, især hjerte- og skeletmuskulatur, herunder respirationsmuskulatur. Kliniske man...)

Primært åbenvinklet glaukom (...manifestationer. Sygdommen udvikles over år, og patienten mister først synsfeltet til siderne og nedad, men bevarer det centrale syn. Patienterne oplever først symptomer, når synsfeltindskrænkningen er udtalt. På dette tidspunkt i sygdomsforløbet er der sket væsentlig irreversibel skade på synsnerven. Der er en arvelig komponent, og børn af forældre med glaukom anbefales undersøgt fra 45-års-alderen hvert 5. år. Fra 60-års-alderen anbefales kontrol hvert 2. år. Primært åbenvinklet glaukom behandles med øjendråber, der sænker kammervandsproduktionen eller fremmer afløbet af kammervand. Herved sænkes det intraokulære tryk (IOP). IOP måles i mm kviksølv (mmHg). Undersøgelser har vist, at for hver mmHg IOP sænkes fra 20 mmHg til 15 mmHg, mindskes risikoen med 10 % for at udvikle synsfeltdefekter. Ved man...)

Transportsyge (...ater. Lægemidlerne findes kun til oral brug, hvilket forhindrer rationel anvendelse ved man...)

Amyotrofisk lateral sklerose (...ed ”ALS Functional Rating Scale-Revised” (ALSFRS-R). Der er usikkerhed om, hvorvidt den manglende effekt på patienternes funktionsniveau skyldes for kort opfølgningstid i studiet....)

Restless Legs Syndrome (...mangel og ved nedsat jernkoncentration. Herudover har flere neurologiske lidelser symptomer, der delvist opfylder kriterierne for RLS, fx neurodegenerative sygdomme som Parkinson’s sygdom, perifere neuropatier og smertetilstande. Flere lægemidler (bl.a. antipsykotika, SSRI, antihistaminer, thiaziddiuretika, metoclopramid, lithium og calciuman...)

Nicotinafhængighed (...mange år og nogle studier har vist, at de er effektive til rygestop. Imidlertid viser studierne også at e-cigaretterne oftest anvendes længere end de anbefalede 6 mdr. samt at de hyppigt bruges samtidig med cigaretrygning (dual use). Desuden er de potentielt helbredsskadelige langtidseffekter af indholdet i E-væsken fortsat ukendte (6842) . De nye nikotinposer, som bruges i stigende grad af især teenagere og unge voksne indeholder nikotin, men anbefales ikke til rygestop. Poserne kan indeholde nikotin i langt større mængder end både cigaretter og andre nikotinholdige produkter. Indenfor de sidste 10 år er der udviklet røgfri elektronisk opvarmede tobaksprodukter, der ligner cigaretter. Opvarmet tobak (heat-not-burn) indeholder tobak, som opvarmes ved lavere temperatur end almindelige cigaretter. Snus er et tobaksprodukt, der anbringes i mundhulen mellem læbe og gumme. Alle ovennævnte produkter indeholder man...)

Scabies (...manglende viden om fnatmiders overlevelsestid i almindelige frysere, hvor temperaturen ofte er -15 til -20 °C (4449) . Man kan derfor ikke generelt anbefale, at tøj lægges i almindelig fryser. Det anbefales at udlevere skriftlig information om den farmakologiske behandling og de infektionshygiejniske forholdsregler til patienten (se nedenfor). Forebyggelse af smitte Se også Håndtering af fnat Undgå tæt hudkontakt med smittede personer Undgå at dele håndklæder, tøj eller sengetøj med smittede personer Støvsug senge og møbler med betræk/polstring, og rengør hjemmet med almindelige rengøringsmidler. Vask tøj, sengetøj og håndklæder ved 60 °C. Alternativt henstand af tøj eller stofmøbler ved mindst 25 °C og lav luftfugtighed i 3 døgn eller ved lavere temperaturer eller høj luftfugtighed henstand i 1 uge. Der er sparsom viden om resistensforhold hos humane fnatmider, men data fra 1994-2000 viser en klar udvikling i tolerance for permethrin (4450) . Der er ingen nyere data tilgængelige, men da der er udbredt resistens mod permethrin hos hovedlus, sandsynliggør dette, at det samme kan være gældende hos fnatmider (4450) . Udvikling af resistens mindskes ved at følge behandlingsanvisningen om to påsmøringer med rigelig creme eller gel med en uges mellemrum, samt behandling af tætte kontakter. Revurdering af behandling Ved behandlingssvigt med permethrin bør der skiftes til et andet lægemiddel, så afkom, der kan have udviklet tolerans, bliver slået ihjel. Toleranceudvikling hos humane fnatmider i Danmark er ikke systematisk undersøgt, men der er klinisk erfaring, som viser behandlingssvigt med permethrin trods umiddelbar korrekt brug af creme eller gel og hygiejniske tiltag. Opleves der behandlingssvigt (se afsnit om opfølgning) med permethrin til trods for, at lægemidlet er anvendt korrekt, kan anden behandling forsøges. Se tabel 1. Ivermectin er det eneste lægemiddel, som kan administreres oralt, hvilket gør det belejligt at bruge ved større udbrud på institutioner, hvor den topikale behandling kan være vanskelig at gennemføre på grund af antallet, der skal behandles (4446) . Ved tilfælde af Scabies crustosa kombineres lokal og systemisk behandling. Scabies crustosa kræver desuden midesanering i miljøet, hvilket svarer til en hovedrengøring med vand og sæbe. Ud over hovedrengøring bør øvrige hygiejniske tiltag konfereres med lokal hygiejnesygeplejerske eller speciallæge i dermatologi. Ingen af behandlingsformerne forebygger reinfestation efter endt behandling, så samtidig behandling af tætte kontakter og efterlevelse af de infektionshygiejniske forholdsregler er derfor helt essentielt. Tabel 1. Lægemidler mod scabies (fnat) Behandlingsregime Bemærk Udleveringstilladelse Topikale lægemidler Permethrin 5 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde 8-12 timer. Kan give hudirritation. Kræves ikke. Ivermectin creme 1 % Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Er ikke godkendt behandling. Kræves ikke (udlevering B). Benzylbenzoat + disulfiram (Tenutex®)* Påføres dag 0 og 7. Skal sidde i 24 timer. Man...)

Farmakologisk frakturprofylakse (...mangel bør korrigeres, før medikamentel behandling iværksættes, hvor plasmakoncentrationen af 25-hydroxyvitamin D bør være større end 50 nmol/l. Antiresorptive farmaka Antiresorptiv behandling betegnes også knoglebevarende behandling og virker primært ved at nedsætte den osteoklastiske aktivitet. Herved hæmmes nedbrydningen af knoglevævet og dermed knogleomsætningen. Knoglemineraltætheden stiger i begrænset omfang, styrken øges, og risikoen for fraktur mindskes. Typisk reduceres den relative risiko for fraktur med 30-70 %. Antiresorptive farmaka omfatter bisfosfonater (alendronat, ibandronat, risedronat og zoledronsyre) antistofbehandling (denosumab) selektive østrogenreceptor-modulerende stoffer (raloxifen). Gruppen af antiresorptive lægemidler omfatter tillige østrogener . Længerevarende postmenopausal østrogenbehandling frarådes pga. uhensigtsmæssig bivirkningsprofil (bl.a. øget risiko for brystkræft) (3015) . Hos yngre kvinder med hypogonadisme kan østrogenbehandling dog anvendes frem til det forventede menopausetidspunkt. Der pågår i øjeblikket en diskussion af, om det også kan anses for hensigtsmæssigt at bruge postmenopausal østrogenbehandling, hvis denne iværksættes i forlængelse af den naturlige monopause (5316) . Kosttilskud med calcium og D-vitamin har også en antiresorptiv effekt ved bl.a. at modvirke udviklingen af sekundær hyperparatyroidisme . Anabole farmaka Anabole farmaka (knogleopbyggende behandling) omfatter parathyroideaanalogen teriparatid og antistofbehandling med romosozumab . Behandlingen stimulerer primært knogleformationen, hvorved BMD øges og risikoen for fraktur mindskes. Effekten er særligt udtalt i trabekulært knoglevæv (fx columna). Romosozumab har tillige en vis antiresorptiv virkning. Behandlingsvarigheden med teriparatid er almindeligvis 24 mdr., hvor det administreres én gang dagligt (20 mikrogram s.c.), mens romosozumab administreres én gang om måneden (210 mg s.c.) i 12 måneder. Knogleanabol behandling bør efterfølges af antiresorptiv behandling (4975) . Med anabole farmaka reduceres den relative risiko for frakturer i columna typisk med 50-90 %, mens risikoen for non-vertebrale frakturer mindskes med omkring 40 % (4974) (234) . Præparatvalg Som udgangspunkt anbefales det at vælge et lægemiddel med dokumenteret effekt på den frakturtype, som patienten har fået eller er i størst risiko for at pådrage sig (se tabel 1). Hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid gør særlige forhold sig gældende, se Glukokortikoider . Nytilkommen ( 40 år med én nytilkommen ( 25 % kompression) og T-score 25 % sammenfald), nytilkomne lavenergifrakturer i columna (uanset T-score). Da teriparatid kun har begrænset effekt på BMD i hofteregionen, kan der initialt gives en enkelt infusion med zoledronsyre til patienter med høj risiko for hoftenære frakturer (ældre med lavt BMD i hofteregionen). Herved øges BMD i hofteregionen uden at kompromittere den anabole effekt på BMD i columna (1636) (2713) . Dog foreligger der ikke frakturdata, hvad angår kombinationsbehandling. Hos mænd og kvinder med kompressionsfrakturer i columna, som ikke opfylder kriterierne for anabolbehandling, er alendronat førstevalg. Hvis der er kontraindikation for alendronatbehandling anses andre bisfosfonater og denosumab for ligeværdige alternativer (tabel 1). Patienter med en hoftenær fraktur: Hos patienter med tidligere hoftenær fraktur er der bedst dokumentation for en frakturreducerende effekt af zoledronsyre. Selvom der ikke er dokumentation for en effekt specifikt hos patienter med en tidligere hoftenær fraktur, må romosozumab, alendronat og denosusumab også antages at have en gunstig effekt. Kvinder uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Romosozumab kan overvejes hos postmenopausale kvinder med osteoporose, der inden for de sidste 3 år har haft en lavenergifraktur i bækken, over- eller underarm. Hos patienter der ikke opfylder kriterierne for romosozumab, overvejes oral behandling med alendronat eller risedronat, da begge præparater har dokumenteret effekt på alle typer af frakturer og er væsentligt billigere end de øvrige antiresorptive midler. S.c. injektion med denosumab eller i.v. infusion med zoledronsyre anses som ligeværdige behandlingsalternativer til oral behandling. Mænd uden kompressionsfrakturer i columna eller en tidligere hoftenær fraktur: Alendronat er førstevalg. Zoledronsyre og denosumab anses for ligeværdige andenvalg om end en mindsket frakturrisiko ved behandling med denosumab kun er dokumenteret i en population med prostatacancer og iatrogen hypogonadisme samt på BMD niveau hos mænd med lavt BMD (1570) (2714) . Tabel 1. Oversigt over effekten af farmakologisk osteoporoseforebyggelse dokumenteret ved randomiserede kliniske undersøgelser*) Kvinder Steroidinduceret osteoporose Osteoporose hos mænd Columna frakturer Hoftenære frakturer Perifere frakturer Calcium og D-vitamin Calcium- og D-vitamintilskud + + + Antiresorptiv behandling Bisfosfonater Alendronat + + + + + Risedronat + + + + Ibandronat + Zoledronsyre + + + + + Denosumab + + + + 2) + 1) Raloxifen + Knogleanabol behandling Teriparatid (PTH1-34) + + + + 2) Romosozumab + + *) Der er ikke medtaget resultater fra sub-analyser af randomiserede kliniske forsøg, hvis der ved randomiseringen ikke er stratificeret for den population, som indgår i sub-analysen. 1) For denosumab er effekten hos mænd kun dokumenteret ved prostatacancer med iatrogen hypogonadisme samt på BMD-niveau hos mænd med lavt BMD. 2) Effekt dokumenteret på BMD-niveau. Monitorering af behandlingseffekt Det anbefales, at patienter i behandling for osteoporose følges med en DXA-scanning hvert 2.-3. år. Ved behandling med antiresorptive farmaka forventes, at BMD holder sig på et stabilt niveau. Initialt kan der dog ses en mindre øgning af BMD. En nyopstået fraktur er ikke nødvendigvis udtryk for behandlingssvigt. Nye kompressionsfrakturer i columna opstået under pågående antiresorptiv behandling kan dog tale for behandlingsskift. En man...)

Præmatur ovariel insufficiens, POI (...man tilstræbe at efterligne den normale menstruationscyklus. Der substitueres med naturligt østrogen i fysiologiske doser og desuden cyklisk gestagen. Startdosis af østradiol er typisk 4 mg oralt østradiol eller 100 mikrogram transdermalt østradiol. Endnu højere doser kan være nødvendigt hos de yngste. Serumniveauet lægges typisk på 0,4-0,6 nmol/l. Behandlingen bør dog ikke styres udelukkende efter blodprøveværdier, men sammenholdes med den kliniske effekt og resultat af DEXA, hvor BMD skal holdes stabilt på aldersvarende niveau (6308) (6056) (6311) . For at forhindre ukontrolleret proliferation af endometriet suppleres behandlingen med cyklisk gestagen, 10 dage hver måned. Ved valg af et long-cycle regime gives cyklisk gestagen i 12-14 dage hver anden eller tredje måned. Ved long-cycle er den endometriebeskyttende virkning formentlig lige så god som ved månedlig administration af gestagen. Alternativt kan gestagenet administreres intrauterint i form af en gestagenspiral. Kvinder, som er hysterektomeret, eller som aldrig har udviklet en livmoder, substitueres med østradiol alene. Good clinical practice vil være regelmæssig kontrol ved start af behandling og herefter ved behov. Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 om østrogen og gestagen i kombination . Ved nedsat seksuallyst - trods relevant østradiol substitution og hvor andre tiltag i form af sexologisk udredning og rådgivning ikke har haft effekt kan man overveje behandling med transdermalt testosteron i fysiologiske doser. Der findes ikke et registreret testosteronpræparat til brug hos kvinder og testosteronbehandlingen er derfor off-label. Før behandlingsstart anbefales måling af lipider, levertal samt eventuelt frit og total-testosteron på indikation, ved klinisk mistanke om hyperandrogenisme. Behandling med testosteron bør følges op med en blodprøve efter 3 måneder med henblik på at undgå overdosering idet frit og totalt testosteron bør ligge indenfor præmenopausalt reference interval. Det anbefales at kontrollere testosteron hver 6.-12. måned med henblik på at undgå overdosering og bivirkninger. Testosteronbehandling er kontraindiceret hos kvinder med leversygdom eller hyperlipidæmi, da disse tilstande kan forværres under behandlingen. Behandlingen bør desuden undgås hos kvinder med tegn på klinisk hyperandrogenisme, såsom akne og hirsutisme. Endelig bør testosteron ikke anvendes hos kvinder med hormonafhængige neoplasier, medmindre behandlingen sker i samråd med en onkolog 6894 - Menopausal Hormon Terapi (MHT) . Patienten skal informeres om risiko for milde-moderate bivirkninger i form af øget akne samt øget ansigts- og kropsbehåring. Behandlingsvarighed Kvinder med tidlig menopause eller POI anbefales substitution med kvindelige kønshormoner indtil alderen for naturlig menopause (ca. 50 år). Præparatvalg Naturlige østrogener foretrækkes frem for artificielle østrogener på grund af veldokumenteret effekt på de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat østrogenproduktion. Hvis kvinden har en livmoder, suppleres behandlingen med gestagen, som beskrevet ovenfor. Se endvidere figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Valg af præparat og administrationsform afhænger først og fremmest af patientens præferencer og prisen. Nogle patienter kan have fordel af gestagenskift ved bivirkninger. Den transdermale administrationsform inducerer en mere naturlig balance mellem de forskellige østrogener end oral administration og er at foretrække hos kvinder med påvirket leverfunktion, hos rygere, hos kvinder med migræne og hos kvinder med risikofaktorer for venøs tromboemboli. Der er indikation for behandling med calcium og D-vitamin ved lav tilførsel eller mangeltilstande. Forebyggelse af osteoporose er vigtig, men manifest osteoporose dog sjældent forekommende i denne patientgruppe. Specifik behandlingsindikation for farmakologisk behandling mod osteoporose skal stilles af endokrinolog. I sædvanlige terapeutiske doser virker de naturlige østrogener ikke ovulationshæmmende, hvilket er vigtigt at informere om, hvis graviditet ikke er ønskelig, og hvis der blot er en lille sandsynlighed for, at ovulation kan forekomme. Intermitterende ovariefunktion ses således hos op til 25 % af kvinder med idiopatisk POI de første år efter diagnosen. Gennemsnitligt opnår højest 5 % af kvinder med idiopatisk POI spontan graviditet. Ved behov for sikker prævention kan man...)

Spasticitet (...Mange patienter med spastisk hemiparese kan hjælpes effektivt med injektioner i både over- og underekstremitet, og ofte kan baclofen eller anden tabletbehandling reduceres eller helt seponeres. Der er intet til hinder for, at 10-15 muskler kan behandles. Injektionerne gentages med typisk tre måneders interval. Revurdering af behandlingen Der er behov for løbende revurdering af spasticitetsbehandlingen, hvilket i særlig grad er tilfældet ved progredierende lidelser. I en række tilfælde vil der løbende være behov for at øge den spasmolytiske behandling, men det modsatte kan også være tilfældet, ikke mindst hvis der er tale om tiltagende paresegrad. Præparatvalg Baclofen med virkning på GABA-B-receptorer og tizanidin med virkning på α 2 -adrenerge receptorer er gammelkendte og hyppigt anvendte præparater. Baclofen er det mest brugte. Præparaterne anses at være lige effektive, men dog således at der kan være forskel fra patient til patient. Den væsentligste bivirkning ved begge stoffer er sedation, og denne optræder ofte, inden optrapning til effektiv dosis er opnået. Dette er særligt hyppigt tilfældet, hvis spasticiteten er cerebralt betinget. Rygmarvskadede patienter tolererer typisk behandlingen bedre, og det er ikke usædvanligt, at de kan tåle høj dosis med eksempelvis mere end 100 mg baclofen i døgnet. Præparaterne kan kombineres. Tizanidin er i mindre grad end baclofen forbundet med subjektiv muskelsvaghed. Ved brug af tizanidin kan optræde leverpåvirkning og kardiovaskulære bivirkninger. Som startdosis anbefales i reglen 5 mg baclofen 3 gange dgl. eller 2 mg tizanidin 3 gange dgl. med efterfølgende optitrering justeret efter klinisk effekt og tolerabilitet. Er spasticiteten overvejende et natligt problem, kan man overveje blot at give behandling før sengetid. Effekten af benzodiazepin, typisk clonazepam eller diazepam , er formentlig sammenlignelig med baclofen og tizanidin, men er typisk forbundet med mere sedation. Dertil kommer en eventuel problematik omkring tilvænning/afhængighed. Gabapentin bruges mindre hyppigt, men vides at have en svag antispastisk effekt og er et oplagt valg i tilfælde af, at der samtidigt optræder neuropatiske smerter. Cannabis består af en lang række forskellige cannabinoider, herunder THC (delta-9-tetrahydrocannabinol) og CBD (cannabidiol). Evidensen bygger altovervejende på studier, hvor spasticiteten er relateret til multipel sklerose. Flere randomiserede dobbeltblindede studier har påvist en moderat patientrapporteret reduktion af spasticitet ved anvendelse af Sativex , som er en mundhule spray, der indeholder THC og CBD. Med undtagelse af et enkelt studie har man...)

Narkolepsi og andre hypersomnier (...man forventes at være vågen, Excessive need for sleep (ENS) betegnes som en tilstand med øget behov for søvn. Operationelt er foreslået, at dette er mindst 10 timers søvn per 24 timer eller 9 timer + dagtidslur (af varighed >1 time). Fatigue refererer til en subjektiv mangel på fysisk eller mental energi. Klagen over fysisk og/eller mental udmattelse med vanskeligheder med at igangsætte og opretholde frivillige aktiviteter, som ikke forbedres væsentligt ved øget hvile eller søvn. Søvn-inerti og træghed (eng. drunkenness): Klagen over vanskeligheder med at aktivere fuldstændig vågenhed i slutningen af en søvnperiode, potentielt ledsaget af forvirring, desorientering og dårlig motorisk koordination. Søvn-inerti er vedholdenheden af at blive i en seng. Søvn-træghed betragtes som en alvorlig manifestation af dette fænomen. EDS og ENS betegnes samlet som hypersomni fænomener, der kan gøres til genstand for objektiv måling (fx med bestemmelse af langtids søvn-vågen måling eller ved bestemmelse af tilbøjelighed til at falde i søvn (fx med multipel søvn-latens-test - MSLT). Disse skal dokumenteres ved kombination af subjektiv rapportering og objektive metoder. Derimod bygger fatigue, søvn-inerti og søvntræghed på subjektiv rapportering - der findes ingen objektive målinger til bestemmelse heraf. Årsager til hypersomni og fatigue er sammensatte og komplekse: Livsstil, herunder kort søvn, døgnrytmeforstyrrelser, dårlig kost, nedsat motion, alkohol, overvægt mv. Sygdomme med forstyrret søvn: Obstruktiv og central søvnapnø, rastløse ben/periodiske benbevægelser, anfaldsfænomener under søvn. Patienter med søvnapnø har ofte EDS, der reduceres efter behandling med continuous positive airway pressure (CPAP). Hos en mindre gruppe er der fortsat EDS efter sufficent CPAP-behandling (såkaldt residual EDS). Centrale hypersomnier (se nedenfor). Psykiatriske sygdomme: Depression, psykoser, angst, PTSD mv. Neurologiske sygdomme: Parkinsons sygdom, demens, stroke, epilepsi og andre strukturelle hjernesygdomme. Medicinske sygdomme: Hjerte-, lunge-, endokrine, hæmatologiske, maligne sygdomme m.v. Medicinsk behandling: Sedativa inklusive hypnotika, opioider, antiepileptika, seponering af centralstimulerende lægemidler mv. Centrale hypersomnier Øget søvnighed som følge af dysfunktion i centralnervesystemet (central hypersomni) omfatter følgende diagnoser: Narkolepsi type I med pludseligt tab af muskeltonus (katapleksi) Narkolepsi type II (uden katapleksi) Idiopatisk hypersomni Periodisk hypersomni (fx Kleine Levin syndrom) Narkolepsi er karakteriseret ved uimodståelige søvnanfald (EDS), hypnagoge hallucinationer (drømmeoplevelser ved indsovning) og cirka 2/3 af patienterne har også anfald med nedsat muskeltonus (katapleksi). Herudover har patienterne ofte afbrudt, motorisk urolig søvn og søvnparalyse (episoder med muskellammelse under søvn). Debutalder er typisk 7-17 år og hyppigheden af narkolepsi er anslået til 0,05 %, hvorfor der i Danmark anslås at være op mod 2-3.000 patienter. Ifølge Landspatientregisteret har mere end 1.800 fået diagnosen narkolepsi, men formentlig harkun omkring 5-700 patienter narkolepsi med katapleksi. Idiopatisk hypersomni, der karakteriseres af øget søvnighed og øget total søvntid opstår overvejende i puberteten, forekomsten er formentlig lavere end for narkolepsi. Kleine-Levin syndrom, der karakteriseres ved anfald af hypersomni/øget søvnighed vekslende med normale perioder, opstår typisk i puberteten, men er forholdsvis sjælden, idet der diagnosticeres mindre end 20 tilfælde per år i Danmark. Årsager Ved narkolepsi type 1 er fundet tegn på destruktion/nedsat funktion af de hypothalamiske hypokretinerge celler, som producerer vågen signalstoffet hypokretin (også benævnt orexin). Lav koncentration af hypokretin (narkolepsi type I) kan påvises i cerebrospinalvæsken (csv) hos mere end 90 % af patienterne med katapleksi og hos cirka 10 % af patienterne uden katapleksi. Samlet betegnes narkolepsi med katapleksi og hypokretin deficient narkolepsi som type I. Narkolepsi er koblet til HLA systemet og HLA-DQB1*06:02 findes hos mere end 95 % af patienterne med type I og hos op mod 40 % med narkolepsi type II. HLA-bestemmelse er ikke specifik for narkolepsi: HLA-DQB1*06:02 findes hos cirka 20 % af den danske befolkning. Hypokretinsystemet er involveret i regulering og stabilisering af vågenhed, NREM/REM cyklus og motorisk kontrol. Hypokretinmanglen er derved involveret i sygdommens natur, dvs. destabilisering af søvn-vågenmønster, abnorm REM-søvnregulering og abnorm motorkontrol under søvn og vågen tilstand. Det er også sandsynligt, at en række af de comorbide sygdomme, fx overvægt, psykiatriske symptomer mv. er forbundet med læsion af hypocretinsystemet. Katapleksi er en pludselig indsættende svækkelse eller ophævelse af muskeltonus i de tværstribede muskler, der, angivet efter hyppighed, forekommer i ansigtet, halsen, ekstremiteterne eller truncus. Patogenesen er, som ved de øvrige følgesymptomer til narkolepsi, en forøget forekomst af aktivitet i de REM-søvn inducerende CNS-mekanismer og er tæt koblet til hypokretinmanglen. Man kender ikke sygdomsmekanismerne ved narkolepsi med normal csv-hypokretin (narkolepsi type II) eller til idiopatisk hypersomni (der også har normal csv-hypocretin). Det kan ikke udelukkes, at der er et betydeligt overlap mellem narkolepsi type II og idiopatisk hypersomni, da den eneste diagnostiske forskel baseres på forekomst af REM søvn i Multipel Søvn Latens Test (MSLT). Årsagen til Kleine-Levin syndromet er ukendt. Forskellige årsager har været foreslået, herunder epilepsi-lignende mekanisme eller infektiøse årsager, men disse har ikke kunnet dokumenteres. Symptomer Hovedsymptomerne ved narkolepsi omfatter: Søvnanfald (EDS) eller udtalt manglende energi der kan komme anfaldsvis og ofte ukontrollabelt. Katapleksi der viser sig ved en pludselig indsættende nedsat muskeltonus udløst af emotionel påvirkning, fx latter, vittigheder eller vrede. Anfaldene varer typisk 5-30 sek. Anfaldene er oftest partielle med talebesvær, nikken med hovedet (head drop) og muskelsvaghed i arme, ben eller truncus, men kan også være med generaliseret muskeltonustab medførende fald. Patienten er ved fuld bevidsthed under katapleksianfaldet. Sjældent ses tilfælde af længere varighed (status cataplecticus). Katapleksi er specifikt for narkolepsi type I. Hypnagoge (indsovnings-) eller hypnopompe (opvågnings-) drømmeagtige hallucinationer. Disse kan have kompleks karakter med visuel, sensorisk eller auditorisk indhold og føles af patienterne som at drømme i vågen tilstand. Forstyrret nattesøvn (Disturbed Nighttime Sleep - DNS): Søvnfragmentering, abnorm NREM/REM cyklus og REM sleep behavior disorder (RBD). Søvnparalysen opstår enten ved opvågning eller indsovning og skyldes en lammelse af den tværstribede muskulatur, der dog meget hurtigt ophæves, fx ved berøring. Opstår ofte i kombination med hypnagoge hallucinationer, hvilket kan være meget angstfyldt for patienten. Af ovenstående symptomer er katapleksi det mest specifikke symptom for narkolepsi, da søvnanfald og hypnagoge hallucinationer kan ses ved andre centrale hypersomnier, ved hypersomnier betinget af andre sygdomme (fx søvnapnø, medicinske, psykiatriske) eller søvnmangel. Søvnparalyse kan forekomme isoleret eller familiært uden sikker relation til en hypersomni. RBD forekommer også hos midaldrende eller ældre mennesker, hvor det kan være en tidlig markør for Parkinsons sygdom (hvilket ikke er relateret til narkolepsi). Ca. 1/5-1/4 af patienterne lider af forstemthed og depression, og en væsentlig andel klager over lette kognitive forstyrrelser. Nogle få patienter udvikler sværere psykiatriske sygdomme (ADHD, depression og skizofreni). Yderligere er der co-morbiditeter i form af overvægt, søvnapnø og andre medicinske og neurologiske manifestationer. Ved tidlig debut bør lægen være opmærksom på risiko for pubertas præcox. Sygdommen har væsentlig indflydelse på uddannelse og erhverv. Narkolepsi er en kronisk sygdom. Idiopatisk hypersomni karakteriseres ved øget søvntrang ofte med lang søvntid (> 10 timer, ENS), men patienterne har ikke tidligt indsættende REM-søvn (Sleep onset REM), katapleksi eller hypnagoge hallucinationer. Idiopatisk hypersomni er en udelukkelsesdiagnose, og adfærdsbetinget øget søvnighed (søvnmangel), medicinske årsager, psykiatrisk sygdom, brug af sederende lægemidler og misbrug skal udelukkes. Der kan ses komorbide psykiske symptomer. Idiopatisk hypersomni har vekslende prognose, hvor symptomerne kan svinde med årene. Kleine-Levin syndrom karakteriseres ved episodisk hypersomni, typisk af 1-2 ugers varighed med forstemthed, emotionel/social isolation og tidvis spisetrang (hyperfagi) - undertiden er også seksuelle forstyrrelser tidvist beskrevet. Imellem perioderne er patienterne oftest symptomfri. Hos flertallet af patienterne svinder symptomerne gradvist med årerne. Årsagen til tilstanden kendes ikke. Man...)

Wilsons sygdom (...kift til anden medicinsk behandling og sikre god komplians samt behandling af sekundære man...)

Allergisk betinget conjunctivitis (...gi er kløe i begge øjne. De øvrige symptomer er uspecifikke og ses ved flere tilstande. Mange voksne med allergisk conjunctivit har samtidig allergisk betinget rhinitis (66 %), at...)

Det danske børnevaccinationsprogram (...Tabel 1. Det danske børnevaccinationsprogram gældende fra 1. september 2019 Alder Vaccination mod 3 mdr....)

Skovflåtbåren meningoencephalitis (Tick-Borne Encephalitis (TBE)) (...mange lande. Der blev i 2022 rapporteret om 3.650 tilfælde af TBE i Europa. I 2023 var der alene i Sverige næsten 600 tilfælde. TBE er forsat en sjælden sygdom i Danmark, men siden 2018 har der også været en stigende tendens i antallet af TBE-tilfælde med formodet smitte i Danmark. I 2023 blev der påvist 12 tilfælde af TBE med formodet smitte i Danmark og der er hidtil påvist 14 tilfælde i 2024, primært smittet på Bornholm eller i Nordsjælland. Infektion med TBEV-Eur forløber i de fleste tilfælde (75-90 %) asymptomatisk. TBE har i sit karakteristiske symptomatiske form et tofaset forløb. Efter en inkubationstid på 7-14 dage optræder et influenzalignende sygdomsbillede, der varer nogle få dage. Cirka 1/3 af patienterne udvikler tegn på lymfocytær meningitis eller meningoencephalitis efter et symptomfrit interval på få dage op til tre uger. Risikoen for at få CNS-infektion stiger med alderen. Børn i førskolealderen udvikler sjældent encephalitis. Omtrent 35 % vil have neurologiske sekvelae. Der er flere vacciner på markedet. I Danmark markedsføres to vacciner Encepur® og TicoVac® (også kaldet FMSE-IMMUN), som begge findes i en børne- og en voksenudgave. Børn kan vaccineres fra 1 års-alderen. Begge vacciner indeholder formalininaktiveret TBEV dyrket på kyllingefibroblastceller og anvender aluminiumsalt, som adjuvans. Encepur® anvender K23 virusstammen og TicoVac® Neudörfl virusstammen. Vaccinerne beskytter mod alle tre subtyper af TBEV. Primærvaccination består af 3 doser. De to første doser gives med 1-3 måneders interval og 3 dosis 5-12 måneder efter 2. dosis. Man opnår beskyttelse efter de første to doser. Intervallet mellem de første 2 doser kan reduceres til 14 dage. For Encepur® er der godkendt et hurtig forløb, hvor der gives 3 doser dag 0 + 7+ 21. Her skal så gives en booster allerede efter 12-18 måneder. Ifølge produktresumeerne skal første booster gives 3 år efter primærvaccination og herefter gives en booster hvert 3 år, hvis man er over 50 år eller 60 år for henholdsvis Encepur® og TicoVac® og hvert 5 år, hvis man er under 50 år for Encepur® eller 60 år for TicoVac®. Serokonverteringsraten efter de første to doser i konventionelt program er omkring 95 %. Real world data fra flere Europæiske lande har vist en effektivitet på > 95 % mod TBE-tilfælde selv hos ældre over 65 år. Der er tiltagende evidens for at man kan nøjes med at give en booster hvert 10 år. Flere lande bl.a. Schweiz anbefaler kun booster-vaccination hvert 10 år. For alle praktiske formål er de to vacciner ligeværdige. I de tilfælde, hvor den vaccine man er begyndt med ikke kan skaffes kan man færdiggøre vaccinationsserien med den anden TBE-vaccine, der er til rådighed. Man...)

Forebyggelse af kroniske senfølger ved alkoholoverforbrug (...mangel Thiaminmangel fører til sygdommen beriberi, som kendes i en Asiatisk og Europæisk form. Om man rammes af våd (karakteriseret ved kardiovaskulær påvirkning) eller tør (karakteriseret ved påvirkning af nervesystemet) beriberi skyldes sandsynligvis de metaboliske problemer som opstår i forbindelse med høj alkoholindtagelse. Den asiatiske form er kendetegnet ved tab af appetit, generel træthed, problemer med fordøjelse og en følelse af nedsat sensibilitet og svaghed i ekstremiteterne, som skyldes en gradvis degeneration af de perifere nerver med deraf følgende muskelatrofi og tab af reflekser. Den europæiske form, våd beriberi, ses ved mere generelle malabsorptionsproblemer, som vedvarende opkastning og diarré, cancer, fejl- og mangelfuld ernæring og kan optræde ved interne stomier, plastikker, gastrisk ballon etc. Denne form optræder ofte mere akut. Der er typisk ødemer, som skyldes kardiel insufficiens og dårlig cirkulation på grund af påvirkning af hjertemuskulaturen. Allerede efter få dages thiaminmangel er der tegn på skader i områder af hjernen med høj energiomsætning, på grund af fald i aktiviteten af enzymet transketolase, som er essentielt i neuronernes energistofskifte og som benytter thiaminpyrofosfat som co-enzym. Dysfunktion i cerebrale endotelceller medfører problemer med blod-hjernebarrieren og frisættelse af cytotoksiske frie radikaler, fører til fragmentering af DNA og neuronnekrose. Ved mikroskopisk undersøgelse ses multiple småblødninger i hjernestammen og thalamus, som blandt andet styrer opmærksomhed og sensomotoriske signaler til hjernebarken. Samtidigt alkoholindtag medfører i sig selv en neurotoksicitet, som interagerer med den thiaminmangel, der opstår på grund af malabsorption, og som betyder, at der er behov for betydeligt større thiaminindgift, som skal være parenteral, og gerne intravenøs. Alkoholindtagelse, thiaminmangel og Wernickes encephalopathy (WE) Epidemiologi og patologi: I Danmark optræder fulminant WE for alle praktiske forhold i forbindelse med alkoholoverforbrug. Det må antages, at der forud for udvikling af kliniske tegn på WE, er et længere forløb med thiaminmangel og sandsynligvis klinisk beriberi. Der findes et klart behov for bedre diagnostik, da kun en lille andel af personer med tegn på WE opdages, mens de er i live. Alkoholoverforbrug øger presset på neuroners energiomsætning og sammen med malabsorption kan det over 2-3 uger føre til udtømning af cerebrale thiamindepoter og skader på særligt sårbare områder med stort forbrug af Thiamin. Udløsende faktorer for udvikling af WE er mangel på thiamin og/eller et øget forbrug af thiamin i hjernen, som ikke kan dækkes af det tilgængelige thiamin. Thiaminmangel og WE er kraftigt underdiagnosticeret i risikopopulationen. Post-mortemstudier har vist en langt højere forekomst af tegn på WE (0,8-2,8 %) end der var diagnosticeret klinisk før død (0,04-0,13 %) (6388) . Hos voksne med kendt alkoholoverforbrug blev tegn på WE fundet hos 75-80 % ved obduktion mens man for eksempel i et dansk studie fra 2010 klinisk konstaterede WE hos 11 % af overforbrugere som var indlagt til alkoholabstinensbehandling. WE forekommer hyppigere hos mænd i forhold til kvinder i forholdet 1,7:1. Thiaminmangel hos personer med alkoholoverforbrug ser ud til at udvikle sig hurtigere og ofte med basis i en anden somatisk sygdom oven i det generelle forbrug. Dertil kommer, at WE, alene på baggrund af thiaminman...)

Cystinose (...ssigt monitoreres mhp instituering af behandling rettet mod sygdommens mangeartede manifestationer, herunder Fanconis syndrom, gastro-intestinale og hormonal...)

Hypocalcæmi (...roniske fase. Se endvidere: Yorvipath . Magnesium Hos nogle patienter kan svær magnesiummangel bidrage til hypocalcæmi, idet magnesium er en co-faktor for syntese og sekretion af ...)

Tyfus (...man patogen bakterie. Smittekilden er derfor altid en såkaldt bærer, der udskiller bakterien i afføringen. Smittevejen er primært fæko-oral via forurenede fødemidler, men kan også ske direkte fra person til person. Tyfus er en alvorlig systemisk infektion, som kan medføre perforation af tarmen, encefalopati og ubehandlet har en dødelighed på 20-30 %. Ved sufficient antibiotisk behandling er mortalitet 2 år, dosis er 0,5 ml i.m. og giver en beskyttelse på ca. 70 % i op til 3 år. Da vaccinen er en polysaccharidvaccine, opnår man...)

Lysosomal sur lipase (LAL)-mangel (...ed særligt kendskab til lysosomale ophobningssygdomme. Revurdering af behandling Ved Wolman sygdom hos spædbørn vil indikation for fortsat behandling være absolut, såfremt barnet ...)

Skoldkopper (...ødedygtige alder. Raske børn, der endnu ikke har haft skoldkopper, kan vaccineres, hvis man ønsker at forebygge skoldkopper eller i forbindelse med afslutning på vaccination påbeg...)

Behandling af angst (...mandationerne for stoffet ved behandling af depressive tilstande. Efter 4-8 uger må yderligere dosisstigning overvejes afhængig af effekt og bivirkninger. Behandlingen skal gennemføres i mindst 12 uger, for at man...)

Diagnostik (osteoporose) (...manglende suppression under nedre normalområde være forklaret af problemer med compliance, adherence, frakturer, sekundær osteoporose eller reelt fravær af effekt. Knogleanabol behandling fører derimod til et øget niveau af knoglemarkører. Der man...)

Influenza (vaccination) (...man alligevel bliver smittet. Fluad Tetra® (udleveres via Statens Serum Institut) har vist sig at give ældre et højere niveau af antistoffer, sammenlignet med de vanlige vacciner. Efluelda®, som ikke er indgået i det offentlige vaccinationsprogram i sæsonen 2024/25, er en 4-valent højdosis-influenzavaccine, har et fire gange højere antigenindhold, 60 mikrogram i stedet for 15 mikrogram pr. virusantigen, end standarddosis-influenzavaccinerne. Vaccination af ældre over 65 år med højdosis-influenzavaccine medfører en højere serokonverteringsrate, et højere niveau af beskyttende antistoffer og 24 % relativ reduktion i influenza sammenlignet med vaccination med standarddosis-influenzavaccine. Influenzavaccination beskytter også mod alvorlige følgesygdomme, hospitalsindlæggelse og dødsfald. Et nyt dansk registerstudie viser, at vaccination af gravide udover at beskytte de gravide mod influenza også beskytter spædbørnene op til 6 måneders-alderen mod influenza (4748) . Beskyttelsen varierer dog med, hvor god overensstemmelse der er mellem vaccinestammerne og de cirkulerende influenzastammer. Beskyttelsen indtræder cirka to uger efter vaccination. Beskyttelsen varer 6 måneder, så vaccination hvert år er nødvendig. Dosis Influvactetra® og Vaxigriptetra® (udgået 15. marts 2026) : Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne og børn 9 år og derover. Samme dosering gælder for børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som tidligere er vaccineret mod influenza. Børn i alderen 6 mdr. til og med 8 år, som ikke tidligere er influenzavaccineret, bør have to vaccinationer med mindst fire ugers interval. Fluad Tetra ® (udleveres via Statens Serum Institut): Én dosis (0,5 ml) s.c. eller i.m. til voksne i alderen 50 år og derover. Efluelda® (højdosis influenzavaccine): Èn dosis (0,7 ml) i.m. til ældre personer på 65 år og derover. Gratis influenzavaccination Ifølge Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper og Bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme har følgende personer med bopæl i Danmark ret til gratis influenzavaccination i sæsonen 2024/25: Målgrupper for vaccination mod sæsoninfluenza er: Personer, der er fyldt 65 år den senest den 20. december 2024 Personer under 65 år med kronisk sygdom, herunder; Personer med kroniske lungesygdomme Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret, velreguleret forhøjet blodtryk) Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge) Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft Personer med kronisk lever- eller nyresygdom Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Personer med svær overvægt (BMI>35) Personer med andre alvorlige sygdomme eller tilstande, som ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko Gravide i 2. eller 3. trimester Personer i samme husstand som personer med medfødt eller erhvervet immundefekt eller børn i øget risiko for alvorlig eller influenza. Der udsendes invitationsbreve om vaccination mod influenza til borgere i målgrupperne, som defineres på baggrund af alder. Tilhører man én af de særlige risikogrupper (gravide og personer under 65 år i særlig risiko for et alvorligt sygdomsforløb) kan man...)

Astma hos voksne - klassifikation (...mange tidligere eksacerbationer, dårlig medicinadhærens og inhalationsteknik, tobaksrygning, overvægt og fedme, lav socialt status, lav lungefunktion, højt eosinofilt tal i blodet og højt niveau af FeNO. Den kliniske klassifikation efter indledt behandling baseres på graden af sygdomskontrol i de sidste 4 uger (Tabel 2). Ved sygdomskontrol forstås kontrol af sygdommens man...)

Væksthormonmangel (...mangel GH-mangel medfører hos børn reduceret længdevækst og - hos såvel børn som voksne - reduceret muskelmasse og fysisk formåen samt øget fedtmasse. Hos voksne med længerevarende GH-mangel er der endvidere beskrevet reduceret knoglemineralindhold, nedsat hjertemuskelkontraktilitet og generelt reduceret livskvalitet. De ovenfor beskrevne abnormiteter hos børn og voksne bedres under GH-behandling. Væksthormon-insensitivitet I tilfælde af GH-insensitivitet, fx som følge af mutation i GH-receptorgenet eller postreceptor-signalmolekyler (fx STAT5b), er IGF-I-niveauet lavt (og GH højt) som følge af primær IGF-I-mangel. I sådanne tilfælde kan behandling med IGF-I komme på tale. Årsager til væksthormonmangel GH-mangel eller nedsat produktion af GH kan være af organisk oprindelse og skyldes læsion i hypothalamus-hypofyseregionen (fx som følge af en tumor eller behandling heraf med kraniel bestråling). GH-mangel kan også være medfødt og skyldes genetiske defekter såsom mutationer i generne, der koder for GHRH og GH. Mutationer i transskriptionsfaktorer af betydning for hypofysens udvikling ses også som årsag til GH-mangel. Ofte er ætiologien dog ukendt. GH-mangel kan forekomme isoleret eller ledsaget af mangel på andre hypofysehormoner. Adækvat substitution af andre man...)

Wernicke - Korsakoff syndrom (...mangel med en kraftigere og mere kronisk symptomatologi. Neurologisk ses relativt små og nogle gange pludseligt opståede hjernelæsioner pga. neurondød, som kan medføre alvorligt kronisk hukommelsessvigt. Tilstanden omfatter tab af anterograd hukommelse, dvs. evnen til at huske ting, som sker efter, at demenstilstanden er opstået, forvirring om tid og sted, sløvhed, nedsat balanceevne og tab af spontanitet. Den altoverskyggende årsag til WE i Danmark er højt alkoholindtag. Det anslås at mere end 95 % af tilfælde af WE skyldes alkohol. Thiaminmangel hos personer med højt alkoholindtag ser ud til at udvikle sig hurtigere og ofte med basis i en anden sygdom opstået oven i det generelle misbrug. WE, som opstår på baggrund af thiaminmangel alene, udvikler sig stort set aldrig til Korsakoff-demens, mens det ses langt hyppigere ved alkoholmisbrug - som nævnt pga. interaktionen med alkohol. Diagnose Tegnene på WE kan være svære at skelne fra almindelig alkoholpåvirkethed og/eller -abstinens. Hos personer, som ankommer i en akutafdeling, kan der være komplikationer, fx i form af hovedtraumer, som komplicerer en korrekt diagnose. WE er oftest akut opstået. Symptomerne er samlet i det, der klassisk kaldes Wernickes triade, som består af: Oftalmoplegi . Problemer med øjenkoordination og nystagmus. Ataksi . Problemer med balance og koordination. Konfusion . Forvirring, hukommelsessvigt og svækkede kognitive funktion. Det er vigtigt at understrege, at kun et fåtal har alle 3 symptomer på samme tid, og blanding med symptomer fra generel alkoholtoksicitet og andre neurologiske skader og abstinenstilstand kan forstyrre billedet. Tilstanden er livstruende, og hvis den ikke behandles dør 20 % mens op mod 85 % ender med kronisk Korsakoff-demens. Der er ikke noget klart diagnostisk mønster i de makroskopiske skader, som kan findes ved en eventuel MR-scanning, men en scanning kan understøtte de kliniske fund. Diagnostisk er man henvist til at forholde sig til den generelle kliniske tilstand. De kroniske hukommelsesproblemer ved Korsakoff-demens kan være svære at få øje på umiddelbart, da demensen er anterograd, og består i manglende dannelse af ny hukommelse, mens der kan være intakt hukommelse fra før demenstilstanden opstod. Der er ingen tilgængelige diagnostiske laboratorietests og MR-scanning er ikke diagnostisk, da de læsioner, man typisk finder, også kan have andre årsager. Differentialdiagnoser er andre encefalopatier og metaboliske forstyrrelser, som kan give neurologiske symptomer, herunder blødninger og infarkter i hjernestamme og thalamus. Samlet kan siges, at mistanke om WE bør opstå ved neurologiske symptomer hos enhver, som henvises eller henvender sig med akut problemstilling og vedvarende alkoholindtag, men tidligere stadier af thiaminman...)

Søgeresultater, Vejledninger:

Troels K. Bergmann

Søgeresultater, Nyheder:

Bloddonation, medicin og karantæne (...Information om bloddonation på Medicin.dk Når man donerer blod, skal det være sikkert for både donor og modtager. Derfor indeholder alle ...)

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt (...dler, som kan hjælpe patienten med en indlægsseddel på eget sprog uanset hvor i Europa, man befinder sig. Alliancen består foreløbig af seks partnere: De fire nordiske lægemiddeli...)

Det siger I om pro.medicin.dk (...man staver forkert Bedre information om interaktioner Information om behandlingsvarighed på beskrivelse af lægemidler Flere instruktionsvideoer; Fx sådan bruger du x inhalator Resume/boks øverst på siden med det vigtigste man skal vide om medicinen Lettere adgang til at skifte mellem pro.medicin.dk og min.medicin.dk Nemmere at finde information om medicin må dosispakkes i æsker/poser eller ej Undertekster på alle film. Ønsker der kræver yderligere research Personlig visning - dette vil kræve, at man som bruger skal logge ind, før man...)

Præparatændringer

Lav risiko for smitte med hantavirus

Medicin.dk med i ambitiøst EU-projekt

Du har søgt på: Man må

Kontakt

Om medicin.dk – professionel