Du har søgt på: I den

- der blev fundet 1926 resultater

Vælg område:

Søgeresultater, Præparater:

Denbrayce^®

Denise^®, komb.

Dentocaine, komb.

Aciclodan creme (Den systemiske absorption er ringe.)

Acivir (Den systemiske absorption er ringe.)

Actikerall, komb. (Den systemiske absorption af fluoruracil er ringe.)

Actilax (Den systemiske absorption er ringe.)

Adalat LA (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Adalat^® Oros (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Adapalen "2care4" (Den systemiske absorption er ringe.)

Adapalen "Cabo" (Den systemiske absorption er ringe.)

Adapalen "Nordic Prime" (Den systemiske absorption er ringe.)

Adapalene/Benzoyl peroxide "Orifarm", komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

AeroBec^® (Den systemiske absorption fra luftvejene er ringe. Sekundær absorption fra mave-tarm-kanalen kan forekomme. Oral biotilgængelighed er 10-15 %.)

Aklief (Den systemiske absorption er ringe.)

Aldara (Den systemiske absorption er ringe.)

Allergodil^® næsespray, opløsning (Den systemiske absorption er ringe.)

Allergodil^® øjendråber, opløsning (Den systemiske absorption er ringe.)

Alphagan^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Alvesco^® (Den systemiske absorption fra luftvejene er ringe. Oral biotilgængelighed < 0,5 % (ciclesonid) og 1 % (aktiv metabolit).)

Ameluz (Den systemiske absorption er ringe.)

Amlodipin "2care4" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodipin "Accord" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodipin "Bluefish" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodipin "Krka" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodipin "Medical Valley" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodipin "Sandoz" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodipin "Teva" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodipin "Zentiva" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodipine "Vitabalans" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amlodistad (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Amoxicillin/clavulansyre "2care4", komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Amoxicillin/clavulansyre "Aurobindo", komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Amoxicillin/Clavulansyre "Orifarm", komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Ampicillin/Sulbactam "Aptapharma", komb. (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. Diarre hos barnet kan dog forekomme.)

Andolex (Den systemiske absorption er ringe.)

Antepsin^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Aphiahsone (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Aprokam (Den systemiske absorption er ikke undersøgt, men forventes at være ubetydelig.)

ARIKAYCE liposomal (...Den nefrotoksiske virkning kan forstærkes af amphotericin B, polymyxin, ciclosporin, tacrolimus eller loop-diuretika . Loop-diuretika hæmmer den renale tubulære ekskretion af amikacin hos nogle patienter og øger derved risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed, og inhalation af liposomal amikacin og loop-diuretika bør adskilles med mindst 2 timer. Samtidig brug af vancomycin kan øge risikoen for nefro- og ototoksicitet og bør derfor undgås. Ved samtidig brug af cefalosporiner kan nefrotoksicitet øges, og der kan måles falsk høj plasma-kreatinin. Den...)

Artesunate Amivas^® (...Den antimalarielle virkningsmekanisme menes at afhænge af aktivering ved jernmedieret spalt...)

Asmanex^® Twisthaler^® (Den systemiske absorption fra luftvejene er ringe. Sekundær absorption fra mave-tarm-kanalen kan forekomme. Metaboliseres i leveren via CYP3A4.)

Atomoxetin "Glenmark" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Atomoxetin "Medical Valley" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Atomoxetin "Orion" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Atomoxetin "Teva" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Atomoxetin "Viatris" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Atomoxetine "Accord" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Atomoxetine "Sandoz" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Atomoxetine "Stada" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Atrovent^® inhalationsspray, opløsning og inhalationsvæske til nebulisator, enkeltdosis (Den systemiske absorption er ringe. Det absorberede metaboliseres delvis, men ca. 25 % heraf udskilles uomdannet gennem nyrerne.)

Atrovent Nasal (Den systemiske absorption er ringe.)

Atrovent^® næsespray, opløsning (Den systemiske absorption er ringe.)

Augmentin Forte, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Axhidrox (Den systemiske absorption fra intakt hud er ringe.)

Axiumopto (Den systemiske absorption er ringe.)

Azyter (Den systemiske absorption er ringe.)

Bactroban^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Basiron^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Baxumil, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Beclomet Easyhaler^® (Den systemiske absorption fra luftvejene er ringe. Sekundær absorption fra mave-tarm-kanalen kan forekomme. Oral biotilgængelighed er 10-15 %.)

Beclometasondipropionat Carefarm (Den systemiske absorption fra luftvejene er ringe. Sekundær absorption fra mave-tarm-kanalen kan forekomme. Oral biotilgængelighed er 10-15 %.)

Benaliv^® næsespray, suspension (Den systemiske absorption er ringe.)

Benaliv^® øjendråber, suspension (Den systemiske absorption er ringe.)

Betaklav^®, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Betoptic S (Den systemiske absorption er ringe.)

Bioclavid^®, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Bomyntra^® (Denosumab)

Brentan^® creme (Den systemiske absorption er ringe.)

Brimonidintartrat "2care4" (Den systemiske absorption er ringe.)

Brimonidintartrat "Paranova" (Den systemiske absorption er ringe.)

Brintellix^® (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 % og bivirkninger hos ammede børn synes ikke beskrevet.)

Buccolam (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Det anbefales dog at observere barnet for sedativ påvirkning.)

Bumacor (Den systemiske absorption er ringe. Plasmahalveringstid ca. 5 timer.)

Buscopan^® (Den systemiske absorption er ringe. Plasmahalveringstid ca. 5 timer.)

Calcipotriol "Sandoz" (Den systemiske absorption er ringe.)

Canesten^® (vaginaltablet, vaginalkapsel og creme) (Den systemiske absorption er ringe (3-10 %).)

Canesten^® creme (Den systemiske absorption er ringe.)

Canoderm^® (Den systemiske absorption af carbamid er ikke undersøgt, men vurderes at være ubetydelig.)

Carblit (...Den renale lithiumclearance kan nedsættes ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den re...)

Cayston^® (...Den systemiske absorption varierer, men er generelt ringe, og serumkoncentrationen er ca. 1...)

Cetraxal^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Cetraxal^® Comp, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Ciclesonide "Orifarm" (Den systemiske absorption fra luftvejene er ringe. Oral biotilgængelighed < 0,5 % (ciclesonid) og 1 % (aktiv metabolit).)

Ciclesonide "Sandoz" (Den systemiske absorption fra luftvejene er ringe. Oral biotilgængelighed < 0,5 % (ciclesonid) og 1 % (aktiv metabolit).)

Ciflox, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Cilodex, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Ciloxadex, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Ciloxan^® øjendråber, opløsning og øjensalve (Den systemiske absorption er ringe.)

Ciloxan^® øredråber, opløsning (Den systemiske absorption er ringe.)

Cipralex^® (Den relative vægtjusterede dosis er 3-4 % og bivirkninger som med rimelig sandsynlighed kan relateres til brug af escitalopram under amning, synes ikke rapporteret. (6495))

Citrafleet, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Clavuzop, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Clindamycin "2care4" (Den systemiske absorption er ringe (ca. 4 %).)

Clindonix, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Clindoxyl^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Constella (Den systemiske absorption er ringe.)

Copneg, komb. (...Den muskelrelakserende virkning af suxamethon potenseres/forlænges. Antihistaminer og gluko...)

Cortiment (...Den systemiske optagelse af budesonid kan øges ved samtidig: brug af CYP3A4-inhibitorer, se...)

Cystadrops (Den systemiske tilgængelighed hos et ammet barn skønnes umålelig.)

Dacogen (...Den AML-inducerede myelosuppression kan forstærkes af decitabin. Der er set kardiomyopati med hjertedekompensation ved behandling med decitabin. Tæt monitorering, især ved hjertesygdom i anamnesen. Differentieringssyndrom er set ved behandling med decitabin. Syndromet medfører hurtig proliferation og differentiering af myeloide celler og kan være letal uden...)

Daivonex^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Dalacin C vaginalcreme (Den systemiske absorption er ringe (ca. 4 %).)

Dalacin^® kutanemulsion (Den systemiske absorption er ringe.)

Dalacin^® vaginalcreme (Den systemiske absorption er ringe (ca. 4 %).)

Dexafree (Den systemiske absorption er ringe.)

Dexamcol, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Diclac^® Forte (Den systemiske absorption er ringe.)

Differine^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Diprofos Depot (...Den vandopløselige komponent (dinatriumfosfat) absorberes hurtigt og spaltes i blodbanen ti...)

Diprophos (...Den vandopløselige komponent (dinatriumfosfat) absorberes hurtigt og spaltes i blodbanen ti...)

Diprospan^® (...Den vandopløselige komponent (dinatriumfosfat) absorberes hurtigt og spaltes i blodbanen ti...)

Dobutrex^® (...Den primære virkning er en forøgelse af hjertets kontraktionskraft (positiv inotrop effekt). Den kronotrope, hypertensive, aryt...)

Ducressa, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Duraphat^® (...Dentalsuspension Appliceres i et tyndt lag efter grundig tandrensning. Der anvendes ca. 1 ml opløsning til fuldstændig pensling af et tandsæt hos større børn og voksne og ca. 0,3 ml til pensling af primært tandsæt. Overskydende størknet lak tørres eller skylles bort. Der må ikke børstes tænder eller tygges fast føde i 4 timer efter appliceringen. Behandlingen kan gentages hver 6. måned, men bør ikke foretages sideløbende med andre lokale fluoridbehandlinger. Tandpasta Voksne. Tænderne børstes grundigt i ca. 3 min. med ca. 2 cm tandpasta (3-5 mg fluorid) 1-3 gange dgl. afhængig af vurderet cariesrisiko. Bemærk: Må ikke synkes. Skyl ikke munden...)

Elidel^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Elucirem (Den systemiske eksponering hos det ammende barn skønnes meget lavt.)

Emadine^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Epiduo^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Epistatus (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Det anbefales dog at observere barnet for sedativ påvirkning.)

Escitalopram "Accord" (Den relative vægtjusterede dosis er 3-4 % og bivirkninger som med rimelig sandsynlighed kan relateres til brug af escitalopram under amning, synes ikke rapporteret. (6495))

Escitalopram "Bluefish" (Den relative vægtjusterede dosis er 3-4 % og bivirkninger som med rimelig sandsynlighed kan relateres til brug af escitalopram under amning, synes ikke rapporteret. (6495))

Escitalopram "Krka" (Den relative vægtjusterede dosis er 3-4 % og bivirkninger som med rimelig sandsynlighed kan relateres til brug af escitalopram under amning, synes ikke rapporteret. (6495))

Escitalopram "STADA" (Den relative vægtjusterede dosis er 3-4 % og bivirkninger som med rimelig sandsynlighed kan relateres til brug af escitalopram under amning, synes ikke rapporteret. (6495))

Escitalopram "Teva" (Den relative vægtjusterede dosis er 3-4 % og bivirkninger som med rimelig sandsynlighed kan relateres til brug af escitalopram under amning, synes ikke rapporteret. (6495))

Ezetimib/Simvastatin "Krka", komb. (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV . Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er er substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se neden...)

Fampyra^® (...Den aktive sekretion af fampridin i nyrerne foregår via transportproteinet OCT2. Samtidig a...)

Fenemal "DLF" (...Den respirationsdeprimerende virkning af barbiturater potenseres af opioider. Barbiturater og specielt phenobarbital øger gennem enzyminduktion eliminationen af androgener, carbamazepin, ethosuximid, felodipin, glukokortikoider, lamotrigin, oxcarbazepin/eslicarbazepin, metronidazol, orale antikoagulantia, phenytoin, tricykliske antidepressiva, valproat og østrogen og nedsætter dermed plasmakoncentrationen af disse stoffer. Således kan lavdosis hormonale kontraceptiva blive uvirksomme ved langvarig brug af barbiturater. Barbiturater hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Barbiturater nedsætter virkningen af theophyllin ved enzyminduktion. Ved langvarig behandling med phenobarbital kan der forekomme accelereret vitamin D-katabolisme og nedsat serumkoncentration af 25-hydroxyvitamin D, hvilket kan medføre osteomalaci. Valproat hæmmer metaboliseringen af barbitursyrederivater med risiko for forgiftning. Kombinationen kan medføre hyperammoniæmi. MAO-hæmmere forstærker virkningen af barbiturater. Dicoumarol og muligvis warfarin forstærker den...)

Finacea^® (Den systemiske absorption er ringe (ca. 4 %).)

Finail^® (Den systemiske absorption er ringe. Amorolfin penetrerer neglekeratin.)

Finigen (Den systemiske absorption er ringe (ca. 5 %). Forbliver i stratum corneum i op til 13 dage efter applikation.)

Flagyl^® vagitorier (Den systemiske absorption er ringe. Se endvidere Metronidazol (antibiotika til systemisk brug) .)

Fludara^® - Udgået: 16-03-2026 (Den terapeutiske effekt af fludarabinfosfat kan nedsættes af dipyridamol eller andre hæmmere af adenosin-optagelse.)

Fludarabinphosphat "Ebewe" (Den terapeutiske effekt af fludarabinfosfat kan nedsættes af dipyridamol eller andre hæmmere af adenosin-optagelse.)

Fluorouracil "Paranova" - Udgået: 24-11-2025 (Den systemiske absorption af fluoruracil er ringe.)

Fosrenol^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Fucidin^® creme og salve (Den systemiske absorption er ringe.)

Fucidine salve (Den systemiske absorption er ringe.)

Fucithalmic^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Fusidinsyre "Orifarm" (Den systemiske absorption er ringe.)

Fusidinsyre Nordic Prime (Den systemiske absorption er ringe.)

Gangiden^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Glaudin (Den systemiske absorption er ringe.)

Hibiwash (Den systemiske absorption er ringe.)

Hirudoid^® (Den systemiske absorption er ringe efter lokal applikation på intakt hud. Koagulationshæmmende koncentrationer kan ikke opnås.)

Hydrochlorothiazide "Orifarm" (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)

Hydrochlorthiazid "2care4" - Udgået: 08-12-2025 (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)

Hydrochlorthiazid "Nordic Prime" (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)

Hydromed^® (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.)

Hydroxyurea "Medac" (Den vigtigste effekt ved hydroxycarbamid synes at være blokering af ribonukleotidreduktase systemet, hvilket medfører hæmning af DNA-syntesen.)

Ibutop^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Ikervis (Den systemiske absorption er ringe.)

Iluvien (Den systemiske absorption er ringe.)

Inegy^®, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV . Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er er substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se neden...)

Iopidine^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Iprazap (Den systemiske absorption er ringe.)

Iqtopam (...Den sederende virkning forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika, antihistaminer og o...)

Izamby^® (Denosumab)

Jubbonti^® (Denosumab)

Junod^® (Denosumab)

Keppra^® (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Ketazed (Den systemiske absorption er ringe.)

Ketoconazole Shampoo "Actavis" 2 % (Den systemiske absorption er ringe.)

Kevesy^® (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Klarigen^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Klaximol, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Klisyri (Den systemiske absorption er ringe.)

Kloramfenikol "2care4" (Den systemiske absorption er ringe.)

Kloramfenikol "DAK" (Den systemiske absorption er ringe.)

Kloramfenikol "Orifarm" (Den systemiske absorption er ringe.)

Kloramfenikol "Santen" (Den systemiske absorption er ringe.)

Lacrofarm^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Lactulose "Orifarm" (Den systemiske absorption er ringe.)

Lamisil^® creme og kutanopløsning (Den systemiske absorption er ringe (ca. 5 %). Forbliver i stratum corneum i op til 13 dage efter applikation.)

Lanthanum "Viatris" (Den systemiske absorption er ringe.)

Latuda (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Laxoberal^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Lecrolyn^® sine (Den systemiske absorption er ringe.)

Ledaga (Den systemiske absorption er ringe.)

Levetiracetam "1A Farma" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Accord Healthcare" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Accord" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Actavis Group" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Hospira" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Krka" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Medical Valley" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Nordic Prime" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Orion" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "Stada" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Levetiracetam "SUN" (...Den relative vægtjusterede dosis er rapporteret mellem 8 og 14 % (hos fuldt ammede børn). D...)

Litarex^® (...Den renale lithiumclearance kan nedsættes ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den re...)

Litiumkarbonat "OBA" (...Den renale lithiumclearance kan nedsættes ved længerevarende indgift af diuretika af thiazidgruppen . Behandling med ACE-hæmmere nedsætter ligeledes den re...)

Loceryl^® (Den systemiske absorption er ringe. Amorolfin penetrerer neglekeratin.)

Locoid^® (Den systemiske absorption fra intakt hud er ringe. Absorptionen er øget fra læderet hud og samtidig okklusion.)

Locoid Capilar (Den systemiske absorption fra intakt hud er ringe. Absorptionen er øget fra læderet hud og samtidig okklusion.)

Lomudal^® øjendråber, opløsning og øjendråber, endosis (Den systemiske absorption er ringe.)

Lomuspray^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Lorazepam "2care4" (...Den relative vægtjusterede dosis er 3-5 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. E...)

Lorazepam "Macure" (...Den relative vægtjusterede dosis er 3-5 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. E...)

Lorazepam "Orion" (...Den relative vægtjusterede dosis er 3-5 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. E...)

Lurasidone "Accord" (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Lurasidone "Orifarm" (Den relative vægtjusterede dosis er under 2 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Lyribastad (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Lyrica^® (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Maxidex^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Air Liquide" 100 % (Den nærmere virkningsmekanisme er ikke fuldt belyst. Hæmmer bl.a. NMDA-receptorer i hjernen og fremmer stimuleringen af parasympatiske GABA-receptorer.)

Medicinsk dinitrogenoxid "Nippon Gases Scan" 100 % (Den nærmere virkningsmekanisme er ikke fuldt belyst. Hæmmer bl.a. NMDA-receptorer i hjernen og fremmer stimuleringen af parasympatiske GABA-receptorer.)

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" (Den nærmere virkningsmekanisme er ikke fuldt belyst. Hæmmer bl.a. NMDA-receptorer i hjernen og fremmer stimuleringen af parasympatiske GABA-receptorer.)

Medoclav^®, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Megace^® (Den præcise virkningsmekanisme er ikke kendt.)

Metronidazol "2care4" - Udgået: 13-04-2026 (Den systemiske absorption er ringe.)

Metronidazol "Actavis" creme (Den systemiske absorption er ringe.)

Metronidazol "Paranova" (Den systemiske absorption er ringe.)

Metronidazol Carefarm (Den systemiske absorption er ringe.)

Metvix^® (...Den systemiske absorption er ringe. Ca. 5 % af dosis deponeres intracellulært i de behandlede hudlæsioner i form af porfyriner. Efter 3 timer og efterfølgende lysbehandling falder mængden...)

Microcid^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Midazolam "Medical Valley" (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Det anbefales dog at observere barnet for sedativ påvirkning.)

Minprostin^® - Udgået: 11-05-2026 (Den systemiske absorption er ringe.)

Mircera^® (Den glemte dosis administreres så hurtigt som muligt, og behandling påbegyndes igen med den foreskrevne doseringshyppighed.)

Mirvaso (Den systemiske absorption er ringe.)

Momenex (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Mometason "Orion" (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Mometasone "Sandoz" (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Mometasonfuroat "Aristo" (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Mometasonfuroat "Teva" (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Mometasonfuroat "Zentiva" (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Mommox^® (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Monopex^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Movicol^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Moviprep^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Moxalole^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Mupirocin Carefarm (Den systemiske absorption er ringe.)

Mycostatin^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Nasacort^® (Den systemiske absorption er ringe. Sekundær absorption fra mave-tarm-kanalen kan forekomme. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer. Plasmahalveringstid ca. 3 timer.)

Nasonex^® (Den systemiske absorption er ringe. Pga. lav biotilgængelighed (< 0,1 %) ses som regel ikke målelige plasmakoncentrationer ved klinisk anvendelse.)

Natriumoxybat "Kalceks" (...Den CNS-depressive virkning forstærkes af alkohol, sedativa , hypnotika , opioider og andre...)

Natriumoxybat "Reig Jofre" (...Den CNS-depressive virkning forstærkes af alkohol, sedativa , hypnotika , opioider og andre...)

Nifedipin "Paranova" (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Nifenova (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Niontix (Den nærmere virkningsmekanisme er ikke fuldt belyst. Hæmmer bl.a. NMDA-receptorer i hjernen og fremmer stimuleringen af parasympatiske GABA-receptorer.)

Nix^® (Den systemiske absorption er ringe. Metaboliseres til inaktive metabolitter, som udskilles gennem nyrerne.)

Nizoral^® creme og shampoo (Den systemiske absorption er ringe.)

Normix - Udgået: 22-12-2025 (Den systemiske absorption er ringe.)

Norvasc^® (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den...)

Nystatin "Orifarm" (Den systemiske absorption er ringe.)

Nystimex (Den systemiske absorption er ringe.)

Obodence^® (Denosumab)

Oftaquix (Den systemiske absorption er ringe.)

Oftasen (Den antimikrobielle virkning af sulfonamider kan reduceres. Oxybuprocainhydrochlorid er uforenelig med sølvnitrat, kviksølvsalte, fluoresceinnatrium og alkaliske stoffer.)

Olopatadin "Epione" (Den systemiske absorption er ringe.)

Olopatadin "Orifarm" (Den systemiske absorption er ringe.)

Omnipaque^® (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 %. Absorberes ikke.)

Ontozry^® (...Den præcise virkningsmekanisme hos patienter med fokale anfald kendes ikke, men cenobamat b...)

Onytec (Den systemiske absorption er ringe. Ciclopirox penetrerer neglekeratin. Absorberet ciclopirox udskilles uomdannet gennem nyrerne.)

Opatanol^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Oridecin, komb. - Udgået: 16-03-2026 (Den systemiske absorption er ringe.)

Orilaxal (Den systemiske absorption er ringe.)

Orlistat "Rivopharm" (Den systemiske absorption er ringe (< 2 %).)

Orlistat "Sandoz" (Den systemiske absorption er ringe (< 2 %).)

Orlistat "Teva" (Den systemiske absorption er ringe (< 2 %).)

Osvyrti^® (Denosumab)

Otazem (Den systemiske absorption er ringe.)

Otrivin^® ukonserveret (Den systemiske absorption er ringe.)

Oxybuprocainhydrochlorid "Agepha" (Den antimikrobielle virkning af sulfonamider kan reduceres. Oxybuprocainhydrochlorid er uforenelig med sølvnitrat, kviksølvsalte, fluoresceinnatrium og alkaliske stoffer.)

Oxybuprocainhydrochlorid "Nordic Prime" (Den antimikrobielle virkning af sulfonamider kan reduceres. Oxybuprocainhydrochlorid er uforenelig med sølvnitrat, kviksølvsalte, fluoresceinnatrium og alkaliske stoffer.)

Ozurdex (Den systemiske absorption er ringe.)

Pentocur (Den relative vægtjusterede dosis er under 3 % og der er ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn.)

Permethrin "LMP" (Den systemiske absorption er ringe. Metaboliseres til inaktive metabolitter, som udskilles gennem nyrerne.)

Permethrin "Morningside" (Den systemiske absorption er ringe. Metaboliseres til inaktive metabolitter, som udskilles gennem nyrerne.)

Permethrin Carefarm (Den systemiske absorption er ringe. Metaboliseres til inaktive metabolitter, som udskilles gennem nyrerne.)

Perxine (Den systemiske absorption er ringe. Metaboliseres til inaktive metabolitter, som udskilles gennem nyrerne.)

Piasky^® (...Den glemte dosis administreres så hurtigt som muligt før dagen for den næste planlagte dosis. Den næste dosis skal derefter administreres på den planlagte, regelmæssige doseringsdag. Der må ikke administreres mere end den ordinerede dosis samme dag som erstatning for den...)

Picoprep, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Plenvu^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Ponlimsi^® (Denosumab)

Pregabalin "Accord" (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Pregabalin "Krka" (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Pregabalin "Medical Valley" (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Pregabalin "Oresund Pharma" (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Pregabalin "Sandoz" (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Pregabalin "Teva" (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Pregabalin "Zentiva" (...Den relative vægtjusterede dosis, RVD, er omkring 7-8 %. Børn af ammende mødre er beskrevet med en plasmakoncentration på omkring 8 % af moders koncentration. Der er beskrevet besvær med at etablere amning hos et mindre antal børn, men der synes ikke beskrevet egentlige bivirkninger hos ammede børn. Amning kan fortsættes ved doser på højest 300 mg dagligt med øget opmærksomhed på mulige bivirkninger hos det ammede barn, specielt sløvhed, søvnmængde, mælkeindtag og diarré/opkastninger. Ved højere doser er der ikke kliniske observationer til at understøtte sikkerheden...)

Prevenar 13^®, komb. (...Den potentielle risiko for apnø og behovet for respiratorisk overvågning i 48-72 timer bør overvejes, når den primære immuniseringsserie administreres til børn, der er født meget for tidligt (født ≤ 28 ugers svangerskab), og især hos dem med respiratorisk umodenhed i anamnesen. Da fordelen ved vaccination er høj i denne gruppe spædbørn, bør vaccination ikke tilbageholdes eller udskydes. Hvis vaccination med 23-valent pneumokokvaccine anses for hensigtsmæssig, skal den 13-valente pneumokokvaccine gives først uanset tidligere pneumokokvaccinationsstatus. I almindelighed bør vaccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden...)

Primidon "Orifarm" (...Den respirationsdeprimerende virkning af barbituraterne potenseres af opioider. Barbituraterne og specielt phenobarbital forøger gennem enzyminduktion eliminationen af androgener, carbamazepin, ethosuximid, felodipin, glukokortikoider, lamotrigin, oxcarbazepin/eslicarbazepin, metronidazol, orale antikoagulantia, phenytoin, tricykliske antidepressiva, valproat og østrogen og nedsætter dermed plasmakoncentrationen af disse stoffer. Således kan lavdosis hormonale kontraceptiva blive uvirksomme ved langvarig brug af barbiturater. Barbiturater hæmmer den hypoglykæmiske virkning af orale antidiabetika (sulfonylurinstoffer). Barbiturater nedsætter virkningen af theophyllin ved enzyminduktion. Ved langvarig behandling med phenobarbital kan der forekomme accelereret vitamin D-katabolisme og nedsat S-koncentration af 25-hydroxyvitamin D, hvilket kan medføre osteomalaci. Valproat og MAO-hæmmere hæmmer metaboliseringen af barbitursyrederivater med risiko for forgiftning. MAO-hæmmere forstærker virkningen af barbiturater. Dicoumarol og muligvis warfarin forstærker den...)

Prolia (Denosumab)

Protopic^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Pulmozyme^® (Den systemiske absorption er ringe. Koncentrationen i sputum falder hurtigt efter inhalation.)

Qdenga^® (Denguefeber vaccine)

Qutenza (Den systemiske absorption er ringe.)

Rativor (...Den relative vægtjusterede dosis er 3-5 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. E...)

Regaine^® Forte (Den systemiske absorption er ringe.)

REKOVELLE (Den primære virkning er udvikling og modning af antrale follikler. Koncentrationen af FSH er kritisk for follikeludviklingens indtræden og varighed.)

Rivotril^® (Den sederende virkning forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika, antihistaminer og opioider. Se endvidere Benzodiazepiner (anxiolytika) .)

Robaz - Udgået: 16-03-2026 (Den systemiske absorption er ringe.)

Robinul-Neostigmin^®, komb. (...Den muskelrelakserende virkning af suxamethon potenseres/forlænges. Antihistaminer og gluko...)

Rosacel (Den systemiske absorption er ringe.)

Rozex^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Ryaltris, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Salmeterol "2care4" (Den systemiske absorption er ringe.)

Salmeterol "Orifarm" (Den systemiske absorption er ringe.)

Serevent^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Simvanor (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden...)

Simvastatin "KRKA" (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden...)

Simvastatin "Nordic Prime" - Udgået: 19-01-2026 (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden...)

Simvastatin "Paranova" (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden...)

Simvastatin "Sandoz" (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden...)

Simvastatin "Stada" (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden...)

Simvastatin "Teva" (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden...)

Simvastatin "Viatris" (...Den aktive β-hydroxycarboxylsyre metabolit af simvastatin metaboliseres via CYP3A4, og inhibitorer af dette enzym kan øge koncentrationen med følgende øget risiko for myopati. Samtidig brug af potente hæmmere af CYP3A4 er kontraindiceret, det gælder bl.a. itraconazol, posaconazol, voriconazol, erythromycin, clarithromycin, cobicistat og proteasehæmmere mod HIV. Forsigtighed ved samtidig brug af mindre potente CYP3A4-hæmmere (fx fluconazol, verapamil og diltiazem). For nogle kombinationer bør simvastatindosis ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Simvastatin er et substrat for BCRP og samtidig behandling med midler, som hæmmer BCRP kan øge koncentrationen. For visse af midlerne bør dosis af simvastatin ikke overstige et bestemt niveau - se nedenfor. Kombination med ciclosporin og gemfibrozil er ligeledes kontraindiceret. Ved samtidig anvendelse af fusidin og HMG-CoA-reduktasehæmmere som simvastatin øges risikoen for myopati. Simvastatin skal normalt midlertidigt seponeres ved behandling med fusidin - simvastatinbehandlingen kan genoptages 7 dage efter sidste dosis fusidin. Ved kombination med en række midler, bør dosis af simvastatin ikke overstige bestemte niveauer, på grund af øget risiko for bl.a. myopati: Fibrater bortset fra gemfibrozil (kontraindiceret); højst anbefalede simvastatindosis er 10 mg (specialistopgave) Amiodaron, amlodipin, diltiazem, elbasvir, grazoprevir og verapamil; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg Nicotinsyre > 1g/dgl.; højst anbefalede simvastatindosis er 20 mg (bør helt undgås ved patienter af asiatisk herkomst) Lomitapid og ticagrelor; højst anbefalede simvastatindosis er 40 mg. Samtidig indtagelse af anionbyttere reducerer biotilgængeligheden...)

Skinoren^® (Den systemiske absorption er ringe (ca. 4 %).)

Softacort (Den systemiske absorption er ringe.)

Sotalol "Nordic Prime" (...Den β-blokerende egenskab svarer til andre non-selektive β-blokkere og viser sig elektrofysiologisk ved en hæmning af sinusknuden og den atrio-ventrikulære overledning. Sotalol fremkalder en hæmning eller blokering af kaliumkanalerne i cellemembranen, hvilket medfører en forlængelse af refraktærtiderne i atrier, atrio-ventrikulærknuden og ventriklerne samt en forlængelse af repolarisationstiden...)

Sotalol "Viatris" (...Den β-blokerende egenskab svarer til andre non-selektive β-blokkere og viser sig elektrofysiologisk ved en hæmning af sinusknuden og den atrio-ventrikulære overledning. Sotalol fremkalder en hæmning eller blokering af kaliumkanalerne i cellemembranen, hvilket medfører en forlængelse af refraktærtiderne i atrier, atrio-ventrikulærknuden og ventriklerne samt en forlængelse af repolarisationstiden...)

Spektramox^®, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Spirocort^® Turbuhaler^® (Denne film findes også med arabisk speak. Klik her, og scroll lidt ned .)

Spravato^® (...Den maksimale dosis på 84 mg bør anvendes med forsigtighed ved moderat nedsat leverfunktion...)

Stoboclo^® (Denosumab)

Strattera - Udgået: 08-12-2025 (Den relative vægtjusterede dosis er under 1 % og bivirkninger hos ammede børn er ikke beskrevet.)

Symbicort^®, komb. (...Denne film findes også med arabisk speak. Klik her, og scroll lidt ned . Til visse patiente...)

Tacrolimus "2care4" (Den systemiske absorption er ringe.)

Tacrolimus "Accord" (Den systemiske absorption er ringe.)

Tacrolimus "Epione" (Den systemiske absorption er ringe.)

Tacrolimus "Nordic Prime" (Den systemiske absorption er ringe.)

Tacronova (Den systemiske absorption er ringe.)

Takrozem (Den systemiske absorption er ringe.)

Tantum Verde (Den systemiske absorption er ringe.)

Tavlesse (...Den vigtigste metabolit, R406, er en tyrosinkinasehæmmer med aktivitet mod milt-tyrosinkinase (SYK). R406 hæmmer signaltransduktionen hos B-cellereceptorer og Fc-aktiverende receptorer, hvilket spiller en rolle i antistof-medierede cellulære responser. R406 reducerer den...)

Temelor (...Den relative vægtjusterede dosis er 3-5 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. E...)

Temesta^® (...Den relative vægtjusterede dosis er 3-5 %. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. E...)

Terbistad (Den systemiske absorption er ringe (ca. 5 %). Forbliver i stratum corneum i op til 13 dage efter applikation.)

Terramycin^®-Polymyxin B salve, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Terramycin^®-Polymyxin B øjensalve, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Thiopental Life (Den relative vægtjusterede dosis er under 3 % og der er ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn.)

Tiomebumalnatrium "SAD" (Den relative vægtjusterede dosis er under 3 % og der er ikke beskrevet bivirkninger hos ammede børn.)

Tobi^® (Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika. Den baktericide virkning hæmmes af tetracycliner og polymyxiner.)

Tobi^® Podhaler (Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika. Den baktericide virkning hæmmes af tetracycliner og polymyxiner.)

Tobradex^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Tobramycin "Teva" (Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika. Den baktericide virkning hæmmes af tetracycliner og polymyxiner.)

Tolak (Den systemiske absorption af fluoruracil er ringe.)

Toredin (Den systemiske absorption er ringe.)

Trinordiol^®, komb. (...Den relative vægtjusterede dosis for henholdsvis ethinylestradiol og levonorgestrel er 1 % og 2-5 %, hvilket er betryggende lavt. Kan nedsætte mængden af modermælk, hvilket er mest udtalt de første uger efter fødslen og ved doser over 30 mikrogram ethinylestradiol. Behandlingen bør derfor tidligst startes 6 uger efter fødslen, medmindre kvinden...)

Triregol, komb. (...Den relative vægtjusterede dosis for henholdsvis ethinylestradiol og levonorgestrel er 1 % og 2-5 %, hvilket er betryggende lavt. Kan nedsætte mængden af modermælk, hvilket er mest udtalt de første uger efter fødslen og ved doser over 30 mikrogram ethinylestradiol. Behandlingen bør derfor tidligst startes 6 uger efter fødslen, medmindre kvinden...)

Ultracortenol^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Vaniqa (Den systemiske absorption er ringe.)

Vectavir^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Verkazia (Den systemiske absorption er ringe.)

Vevizye^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Vigamox^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Voltaren^® gel (Den systemiske absorption er ringe.)

Vueway^® (Den systemiske eksponering hos det ammende barn skønnes meget lavt.)

Vyndaqel (...Den relative biotilgængelighed er ens for 61 mg tafamidis og 80 mg tafamidismeglumin ved steady state, men tafamidis og tafimidsmeglumin er ikke indbyrdes ombyttelige på mg-basis. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 2 timer for tafamidismeglumin og ca. 4 timer for tafamidis. Plasmahalveringstiden...)

Vyxeos Liposomal, komb. (...Den liposomale formulering medfører konvergerende farmakokinetiske parametre trods enkeltst...)

Wyost^® (Denosumab)

Xbryk^® (Denosumab)

Xenical^® - Udgået: 02-03-2026 (Den systemiske absorption er ringe (< 2 %).)

Xgeva (Denosumab)

Xifaxan (Den systemiske absorption er ringe.)

Xilmac^®, komb. (...Den baktericide virkning kan hæmmes ved samtidig indgift af bakteriostatisk virkende midler, fx makrolider tetracycliner men ikke sulfonamider. Amoxicillin kan forstærke den baktericide virkning af samtidigt indgivne aminoglykosider. Probenecid hæmmer den...)

Xylometazolin "Teva" (Den systemiske absorption er ringe.)

Xyrem (...Den CNS-depressive virkning forstærkes af alkohol, sedativa , hypnotika , opioider og andre...)

Zadenvi^® (Denosumab)

Zaditen^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Zalerg (Den systemiske absorption er ringe.)

Zidoval (Den systemiske absorption er ringe. Se endvidere Metronidazol (antibiotika til systemisk brug) .)

Zoviduo^®, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Zovir^® creme (Den systemiske absorption er ringe.)

Zyclara (Den systemiske absorption er ringe.)

Zymelin^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Zymelin Care, komb. (Den systemiske absorption er ringe.)

Zyx^® (Den systemiske absorption er ringe.)

Abasaglar KwikPen (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucoseko...)

Abevmy^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

Abirateron "Sandoz" (Patienten skal anvende kondom, hvis partneren er gravid. Kvindelige partnere i den fertile alder skal yderligere anvende anden sikker kontraception.)

Abiraterone "Accord" (Patienten skal anvende kondom, hvis partneren er gravid. Kvindelige partnere i den fertile alder skal yderligere anvende anden sikker kontraception.)

Abiraterone "Glenmark" (Patienten skal anvende kondom, hvis partneren er gravid. Kvindelige partnere i den fertile alder skal yderligere anvende anden sikker kontraception.)

Abiraterone "Stada" (Patienten skal anvende kondom, hvis partneren er gravid. Kvindelige partnere i den fertile alder skal yderligere anvende anden sikker kontraception.)

Abiraterone "Zentiva" (Patienten skal anvende kondom, hvis partneren er gravid. Kvindelige partnere i den fertile alder skal yderligere anvende anden sikker kontraception.)

Abraxane (...Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 6 måneder...)

Abrysvo^®, komb. (...rund: Der er data for mere end 4.000 eksponerede gravide mellem gestationsuge 24 og 36 uden...)

Acitretin "Orifarm" (...den kontraceptionsmetode. Kontrolforanstaltninger Kontrol af leverfunktion, P-kreatinin, P-kolesterol og P-triglycerider skal foretages, før behandlingen indledes samt hver 3. måned, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, når der forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 3 år efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes kvinden...)

Actilyse^® (...m trombolytikum. Human vævsplasminogenaktivator (rt-PA), fremstillet ved genteknologi. Iden...)

Actrapid^® (...s s.c. i abdomen, lår, gluteal- eller deltoideusområdet. Injektionssted skal varieres inden for det samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi. Evt. intravenøs infusion ...)

Adempas (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Adenocor^® (Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 3 mg adenosin.)

Adenosin "Life Medical" (Injektions- og infusionsvæske, opløsning . 1 ml indeholder 5 mg adenosin.)

Adenosin "Macure" (Injektions- og infusionsvæske, opløsning . 1 ml indeholder 5 mg adenosin. Egenskab: pH: 4,5-7,5.)

Adrenalin "2care4" (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Adrenalin "Aguettant" (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Adrenalin "Bradex" (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Adrenalin "Epione Medicine" (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Adrenalin "Ethypharm" (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Adrenalin "Martindale Pharma" (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Adrenalin "Paranova" (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Adrenalin "SAD" (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Adriamycin^® (...icin skal på grund af den lokalirriterende effekt altid doseres i.v. i løbende drop. For at mindske risikoen for kardiomyopatier bør den kumulative totaldosis...)

Aduvanz (...med 10-20 mg ugentlig til normalt højst 70 mg dgl. Bemærk: Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og ikke alder, vægt eller symptomer. Ingen erfaring...)

AGAMREE^® (Kvinder i den fertile alder. Produktresumeet anbefaler brug af sikker kontraception under behandling)

Agilus^® (...Hæmmer frigivelsen af calcium fra det sarcoplasmatiske reticulum i den tværstribede muskulatur. Ved en malign hypertermi krise opnås derved en normalisering a...)

Agodep - Udgået: 22-12-2025 (...ringen af 5HT 2C -receptoren øger mængden af noradrenalin og dopamin i den præfrontale cortex. Den samtidige stimulering af melatonin 1 ...)

Agomelatin "Glenmark" (...ringen af 5HT 2C -receptoren øger mængden af noradrenalin og dopamin i den præfrontale cortex. Den samtidige stimulering af melatonin 1 ...)

Agomelatin "Nordic Prime" - Udgået: 22-12-2025 (...ringen af 5HT 2C -receptoren øger mængden af noradrenalin og dopamin i den præfrontale cortex. Den samtidige stimulering af melatonin 1 ...)

Agomelatin "Stada" (...ringen af 5HT 2C -receptoren øger mængden af noradrenalin og dopamin i den præfrontale cortex. Den samtidige stimulering af melatonin 1 ...)

AirFluSal^®, komb. (...1 sug 2 gange dgl. i den styrke, der svarer til optimal behandling. Inhalationsspray Voksne og børn over 12 år. 2 pust 2 gange dgl. i den styrke, der svarer t...)

Airomir^® (...se af øvrige lægemiddelformer med salbutamol er forbudt og medfører diskvalifikation af den...)

Akynzeo, komb. (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 1 måned efter afslutning af behandlingen.)

Alecensa (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 uger ...)

Alfentanil "Kalceks" (...den medicinering, patientens fysiske tilstand og bagvedliggende sygdom samt typen af indgreb og ønskede anæstesi. Voksne Sædvanligt dosisregime: Spontan respiration: Initialt 500 mikrogram (1 ml), evt. suppleret med 250 mikrogram (0,5 ml) Assisteret ventilation: 20-30 mikrogram/kg, evt. suppleret med 10-15 mikrogram /kg. Bemærk: Hos patienter med spontan vejrtrækning bør den indleden...)

Alfuzosin "Orion" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med alfuzosin virker afslappende på m...)

Alfuzosin "Sandoz" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med alfuzosin virker afslappende på m...)

Alfuzosin "Stada" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med alfuzosin virker afslappende på m...)

Alfuzosin "Teva" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med alfuzosin virker afslappende på m...)

Alfuzosinhydrochlorid "2care4" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med alfuzosin virker afslappende på m...)

Alitretinoin "Nordic Prime" (...rvitaminosis A Samtidig tilskud af vitamin A eller behandling med tetracyclin Kvinder i den...)

Alitretinoin "Orifarm" (...rvitaminosis A Samtidig tilskud af vitamin A eller behandling med tetracyclin Kvinder i den...)

Alprimox (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med alfuzosin virker afslappende på m...)

Alunbrig (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 månede...)

Ambofoz^®, komb. (...deling, som medfører en større lungedeponering. 100 mikrogram beclometasondipropionat i denne formulering svarer til 250 mikrogram beclometasondipropionat i en CFC-inhalationsspra...)

Ambrisentan "Accord" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception.)

Ambrisentan Viatris (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception.)

Amelgen (...il vedvarende plasmakoncentration af progesteron svarende til det fysiologiske niveau i den midtluteale fase i cyklus og tidlig graviditet. V aginalkapsler . Udskilles primært via...)

AMGEVITA (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Amiodaron "Hameln" (...vejes efter 15 min. ved vedvarende ventrikelflimren. Infusions- eller injektionshastigheden afpasses efter patientens tilstand og foretages under ekg-kontrol. Når konvertering er ...)

Amiped^®, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)

Amitriptylin "Abcur" (...patienter med kardiovaskulær sygdom. Samme dosering som ved voksne, men initial dosis i den lave ende af intervallet og forsigtighed ved doser over 75 mg dgl. anbefales. Bemærk: I...)

Amitriptylin "EQL Pharma" (...patienter med kardiovaskulær sygdom. Samme dosering som ved voksne, men initial dosis i den lave ende af intervallet og forsigtighed ved doser over 75 mg dgl. anbefales. Bemærk: I...)

Amlodipine/Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...Den antihypertensive virkning skyldes en direkte afslappende effekt på karvæggenes glatte muskulatur. Reducerer desudenden samlede iskæmiske belastning ved at dilatere de perifere arterioler, hvorved den samlede perifere modstand reduceres. Da hjertefrekvensen forbliver stabil, nedsættes det myokardielle energiforbrug og iltbehov. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Valsartan Blokerer angiotensin-II-type 1- receptoren, hvilket resulterer i en forhøjelse af plasma-renin- og angiotensin-II-niveauerne samt nedsat aldosteron i plasma. Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder i løbet af 4-6 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Ampres (Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer.)

Amvuttra^® (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og at for lave eller for høje niveauer af vitamin A kan medføre risiko for føtale misdannelser. Vutrisiran og vitamin A tilskud skal være seponerede og plasmaniveauet af vitamin A normaliseret før evt. graviditet. Den...)

Anafranil^® (...den Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Blodtryk Blodtryksmåling anbefales før behandlingen pga. øget risiko for blodtryksfald ved fx ortostatisk hypotension. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Hypomani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Hyperthyroidisme Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Katapleksi Der kan forekomme forværring af symptomerne ved katapleksi, herunder status cataplecticus, ved pludselig seponering. Kramper Clomipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Leukocyttal Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen, anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på grund af risiko for leukopeni og agranulocytose. Obstipation Bør anvendes med forsigtighed ved obstipation grundet risiko for paralytisk ileus. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis clomipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Clomipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.; Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Tumor i binyre Der bør udvises forsigtighed, når clomipramin administreres til patienter med tumorer i den...)

Ancozan Comp, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Andatin, komb. (...dende proteiner) i bakteriernes periplasmatiske rum, som er nødvendige for opbygningen af bakteriernes cellevæg. Cilastatin En kompetitiv, reversibel specifik hæmmer af enzymet dehydropeptidase-I, der i nyrerne metaboliserer og inaktiverer imipenem. Uden antibakteriel aktivitet. Ingen virkning på imipenems antibakterielle aktivitet. Mikrobiologisk virkningsspektrum for imipenem Et meget bredt spektrum omfattende mange grampositive og gramnegative bakterier, aerobe såvel som anaerobe, dog ikke aktiv over for fx meticillinresistente stafylokokker og Stenotrophomonas malt o philia . Vildtypen af P. aeruginosa , Morganella morganii , Proteus spp., Providen...)

Angusta (...den ardannelse i uterus som følge af tidligere kirurgiske indgreb. Ved anomalier i uterus, som forhindrer vaginal fødsel. Ved placenta prævia eller ved vaginalblødning uden kendt årsag efter 24. svangerskabsuge i den...)

Antitrombin III "Baxalta" (... injektions/infusionshastighed: 250 IE (5 ml)/min. Behandlingsvarigheden afhænger af den kliniske tilstand. Suppleres med sædvanlig antikoagulationsbehandlin...)

Apexelsin^® (...Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 6 måneder...)

Apidra^® Solostar^® (...den flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucosekoncentrationen indtræder efter 10-20 minutter. Virkningsvarighed afhænger af dosis, efter 0,3 E/kg er virkningsvarigheden...)

Aprepitant "Medical Valley" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Aprepitant "Sandoz" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Aprepitant "Stada" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 måneder efter afslutning af behandlingen.)

AQUMELDI^® (...Start-/testdosis. 0,01-0,04 mg/kg, højst 2 mg som enkelt indledende dosis. Dosis vælges i den lave ende ved ustabile patienter og spædbørn 2 × baseline Ned...)

Arax Extra, komb. (...Den relative vægtjusterede dosis for paracetamol har varieret mellem 1 % og 6 %. Der er beskrevet et enkelt tilfælde af udslæt hos et barn. Den relative vægtjusterede dosis for caffein er ca. 6 %, og kortvarig anvendelse er tilladelig. Langvarig anvendelse kan føre til høje plasmakoncentrationer hos barnet, især i den...)

Aritavi (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den...)

Arsenic trioxide "Accord" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og 6 måneder efter a...)

Arthrotec^®, komb. (...den aktive metabolit, misoprostolsyre. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 30 minutter (misoprostolsyre). Misoprostolsyre metaboliseres til inaktive metabolitter. Plasmahalveringstid ca. 45 minutter (misoprostolsyre). Tabletterne er formuleret således, at diclofenac er indesluttet i den...)

Arupsan (Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog Interaktioner ang. hormonale kontraceptiva.)

ASPAVELI^® (...Fertile kvinder Produktresumeet anbefaler at kvinder i den fertile alder bruger sikker kontraception under og i 8 uger efter behandling. Dette er ...)

Atacand Zid^® 16 mg/12,5 mg, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Virkningen indtræder inden for 2 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Atenativ^® (...den bør ikke overstige 300 IE/min (voksne). Infusionen bør gives inden for 12 timer. Behandlingsvarigheden afhænger af den...)

Atenodan (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Atenolol "2care4" - Udgået: 05-01-2026 (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Atenolol "Epione Medicine" (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Atenolol "Medical Valley" (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Atriance^® (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Attentin^® (...malt først. Dosering sent på dagen kan give søvnproblemer. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og ikke alder, vægt eller symptomer. Krydskærven ka...)

Aubagio^® - Udgået: 02-03-2026 (...d proliferationen af celler i deling, som er afhængige af de novo syntese af pyrimidin. Den præcise mekanisme, der ligger til grund for teriflunomids effekt på MS, er ikke til ful...)

Avastin^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

Avonex^® (...splejsede ovarieceller fra hamstere. Molekylet er glykosyleret og har aminosyresekvens iden...)

Awiqli^® (...den ugentlige injektion. Hvis det terapeutiske mål er et fasteblodglucose mellem 4,4 -8 mmol/l og det gennemsnitlige fasteblodglucose er over 8 mmol/l øges dosis med 20 enheder (140+20 = 160 enheder). Ved et gennemsnitlig fasteblodglucose under 4,4 mmol/l reduceres dosis med 20 enheder (140-20 = 120 enheder), eventuel med mere ved behov, fx skønnet risiko for hypoglykæmi. Det terapeutiske mål afhænger bl.a. af personens compliance, variation i fasteblodglucose fra dag til dag, evnen til at mærke lave blodglucoser (hypoglykæmi) og personens alder. Hos ældre og skrøbelige patienter et terapeutisk mål med et gennemsnitligt fasteblodglucose på mellem 7-10 mmol/l ofte optimalt. Evnen til at mærke hypoglykæmi svækkes med alderen. Vær opmærksom på, at pga. af den lange halveringstid varer det 3-4 uger efter dosisændringer før der opnås ny ligevægt i den glucosesænkende effekt. Diabetes 2 Voksne (≥ 18 år) Initialt: 70 E s.c. én gang ugentligt. Herefter individuel s.c. dosering én gang ugentligt på samme ugedag. Justering af insulindosis: som ovenfor beskrevet. Som monoterapi eller i kombination med oral antidiabetika , GLP-1-receptoragonister og bolusinsulin. Når insulin icodec tilføjes til behandling med sulfonylurinstof , skal det overvejes at seponere eller reducere dosis af sulfonylurinstof, hvorimod behandlingen med metformin, antidiabetika, eventuel GLP-1 receptor agonist fortsættes Antidiabetika og GLP-1 receptor agonister reducere insulindosis, og derved risikoen for hypoglykæmi. GLP-1 receptor agonister og SGLT-2 hæmmere har organbeskyttende effekter på specielt hjertekar - og nyresygdom, samt er med til at regulere blodtrykket. Skift fra basalinsulin administreret én eller to gange dagligt Ved skift fra basalinsulin (1-2 gange dagligt) gives første dosis dagen efter sidste basalinsulindosis. Initialt: Samlet daglig basaldosis × 7. Til første injektion gives en ekstra engangsdosis på 50 %, hvis der søges hurtigere opnåelse af glykæmisk kontrol hos patienter med type 2-diabetes. Beregnes ved samlet daglig basaldosis × 7 × 1,5, afrundet til nærmeste 10 E. Eksempler på beregningen kan ses i produktresumé . Vedligeholdelsesdosis : Én gang ugentligt på samme ugedag med samlet daglig basaldosis × 7. Se også eksempel ovenfor. Bemærk Virkning og sikkerhed af insulin icodec er ikke klarlagt hos nyligt diagnosticerede patienter med type 1-diabetes. Injektionssted skal varieres inden for det samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi og kutan amyloidose. På grund af den...)

Aybintio^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

AYVAKYT (...Der skal foreligge negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under b...)

Azacitidin "SUN" (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måned...)

Azacitidine "Accord" (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måned...)

Azacitidine "betapharm" (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måned...)

Azacitidine "Sandoz" (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måned...)

Azacitidine "Stada" (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måned...)

Azacitidine "Zentiva" (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måned...)

Azathioprin "Orifarm" (...den sygdommen reelt kommer under kontrol. Myasthenia gravis Voksne. Sædvanligvis 2-3 mg/kg legemsvægt/dag. Effekten ses normalt tidligst 2-6 måneder efter behandlingsstart. Gives i kombination med glukokortikosteroider ved behandlingsstart, fordi virkningen indtræder langsomt. Glukokortikoid-dosen kan reduceres gradvist over flere måneder. Behandling bør fortsættes i mindst 2-3 år. Kronisk aktiv hepatitis (autoimmun hepatitis) Voksne og børn . 1-2 mg/kg legemsvægt dgl. Andre tilstande Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/dag. Justeres efter klinisk respons (der kan være fraværende i flere uger eller måneder) og hæmatologisk tolerance. Hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme bør en behandlingsvarighed på mindst 12 måneder dog overvejes, idet et behandlingsrespons typisk først kan konstateres klinisk efter 3-4 måneder. Bemærk: Hos ældre anbefales, at dosis ligger i den lavere ende af normaldoseringen. Børn, der vurderes at være overvægtige, kan have brug for doser i den...)

Azatioprin "Viatris" (...den sygdommen reelt kommer under kontrol. Myasthenia gravis Voksne. Sædvanligvis 2-3 mg/kg legemsvægt/dag. Effekten ses normalt tidligst 2-6 måneder efter behandlingsstart. Gives i kombination med glukokortikosteroider ved behandlingsstart, fordi virkningen indtræder langsomt. Glukokortikoid-dosen kan reduceres gradvist over flere måneder. Behandling bør fortsættes i mindst 2-3 år. Kronisk aktiv hepatitis (autoimmun hepatitis) Voksne og børn . 1-2 mg/kg legemsvægt dgl. Andre tilstande Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/dag. Justeres efter klinisk respons (der kan være fraværende i flere uger eller måneder) og hæmatologisk tolerance. Hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme bør en behandlingsvarighed på mindst 12 måneder dog overvejes, idet et behandlingsrespons typisk først kan konstateres klinisk efter 3-4 måneder. Bemærk: Hos ældre anbefales, at dosis ligger i den lavere ende af normaldoseringen. Børn, der vurderes at være overvægtige, kan have brug for doser i den...)

Bactocin^® (...Den indledende dosis bør baseres på legemsvægt. Efterfølgende dosisjusteringer bør baseres på plasmakoncentrationer for at opnå målrettede terapeutiske koncentrationer. Nyrefunktionen skal tages i betragtning ved efterfølgende doser og administrationsinterval. Børn 35 uger . 15 mg/kg legemsvægt hver 8. time. PMA 29-35 uger . 15 mg/kg legemsvægt hver 12. time. PMA 40 mg/l pauseres, indtil ny måling er < 20 mg/l. Ved koncentration af vancomycin 10 mg/l kan dosering 3 gange daglig overvejes i stedet for øgning af dosis. Hos patienter med normal nyrefunktion skal plasmakoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis. Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den...)

balance glucos calcium, komb. (Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.)

Balversa^® (...den fertile alder bør anvende sikker kontraception før og under behandlingen og i 1 måned efter den sidste dosis af erdafitinib. Samtidig administration af erdafitinib kan nedsætte virkningen af hormonelle kontraceptiva. Mandlige patienter rådes til at bruge sikker kontraception (f.eks. kondom) og om ikke at donere eller deponere sæd under behandlingen med og i 1 måned efter den...)

BCG Vaccine "AJ Vaccines" (...den samme arm som denne. Senere vaccination i den arm, hvor BCG-vaccine er givet, bør undgås i de efterfølgende 3 mdr. pga. risiko for lokal lymfaden...)

Bedica "CannGros" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Bediol "CannGros" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Bediol "Scanleaf" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Bedrobinol "CannGros" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Bedrocan "CannGros" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Bedrocan "Scanleaf" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Bedrolite "CannGros" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Befoair^®, komb. (...deling, som medfører en større lungedeponering. 100 mikrogram beclometasondipropionat i denne formulering svarer til 250 mikrogram beclometasondipropionat i en CFC-inhalationsspra...)

BEKEMV (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Bemfola (...på en ovariel hyperstimulering, som opstår nogle dage efter indgift af hCG, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se også Midle...)

Bendamustine "Fresenius Kabi" (...den fødedygtige alder skal rådes til at undgå graviditet under behandling og i mindst 6 måneder efter den sidste dosis. Mænd med kvindelige partnere i den fødedygtige alder skal rådes til at anvende effektiv prævention under behandling med bendamustin og i mindst 3 måneder efter den...)

Bendamustinhydrochlorid "Accord" (...den fødedygtige alder skal rådes til at undgå graviditet under behandling og i mindst 6 måneder efter den sidste dosis. Mænd med kvindelige partnere i den fødedygtige alder skal rådes til at anvende effektiv prævention under behandling med bendamustin og i mindst 3 måneder efter den...)

Bendroza^®, komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Benefix^® (...tor. Hos patienter med eksisterende kardiovaskulære risikofaktorer kan behandlingen øge den...)

Benepali (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Benlysta (...Dosis på 400 mg bør gives som 2 doser på hver 200 mg administreret mindst 5 cm fra hinanden. Ved overgang fra intravenøs injektion til subkutan injektion gives første subkutane do...)

Berinert^® (...nhibitor (serpin), som hæmmer komplementaktivering via C1 i den klassiske aktiveringsvej. Desuden hæmmer C1-esteraseinhibitor kontaktaktivering af koagulatio...)

Berodual^®, komb. (...holdere) indgivet gennem nebulisator, evt. tilsluttet respirator. Kan anvendes direkte uden fortynding. Erfaring savnes vedr. børn under 12 år. Bemærk: Film med instruktion i brug...)

Besponsa (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 8 månede...)

BEYONTTRA^® (...irkning Der er registreret et fald i estimeret glomerulær filtrationshastighed (eGFR) i den første behandlingsmåned og en tilsvarende stigning i plasma kreatinin. Disse ændringer ...)

bicaVera Glucose, komb. (Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.)

Bilaska (...den luminale del af tarmepitelcellerne og hepatocyternes sinusoidal membran). Hæmmere af - eller andre substrater for OATP1A2 (fx rifampicin, ritonavir, visse typer frugtjuice) kan potentielt nedsætte biotilgængeligheden...)

Bilastin "2care4" (...den luminale del af tarmepitelcellerne og hepatocyternes sinusoidal membran). Hæmmere af - eller andre substrater for OATP1A2 (fx rifampicin, ritonavir, visse typer frugtjuice) kan potentielt nedsætte biotilgængeligheden...)

Bilastin "Paranova" - Udgået: 11-05-2026 (...den luminale del af tarmepitelcellerne og hepatocyternes sinusoidal membran). Hæmmere af - eller andre substrater for OATP1A2 (fx rifampicin, ritonavir, visse typer frugtjuice) kan potentielt nedsætte biotilgængeligheden...)

Bimzelx (...Produktresuméet angiver: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 17 uger ...)

Biphozyl^®, komb. (...den. Hvis hyperkaliæmi/hyperfosfatæmi ikke forsvinder derved, skal administrationen straks ophøre. Hæmodynamisk status, væskebalance, elektrolyt- og syre/basebalance skal nøje overvåges under hele proceduren. Vurdering af bufferbehov gennem gentagne målinger af blodets pH-værdi samt gennemgang af den...)

Biquetan (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Bleomycin "Accord" (...den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter sidste dosis. Det anbefales at mænd anvender sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter sidste dosis. Baggrunden...)

Bleomycin "Baxter" (...den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter sidste dosis. Det anbefales at mænd anvender sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter sidste dosis. Baggrunden...)

Blincyto (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 48 timer efter afslutning af behandlingen.)

Boostrix^® Polio, komb. (...den for 48 timer efter vaccinationen forekommer: hypotont hyporesponsivt anfald (HHE) feber > 40,5 °C uden anden kendt årsag vedvarende, utrøstelig gråd varende ≥ 3 timer der inden for 3 dage efter vaccinationen opstår: kramper med eller uden...)

Boostrix^®, komb. (...ccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Hos personer med kompromitteret ...)

Bopazir, komb. (...dende kognitive forstyrrelser, eller hvis patienten tidligere har haft konfusionstilstand. * Grundet den korte halveringstid får patienten større effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Bemærk: Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særlig vigtigt, hvis der er betyden...)

Bortezomib "Accord" (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 8 måned...)

Bortezomib "Stada" (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 8 måned...)

Bosentan "Accord" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception. Hormonel prævention skal suppleres med anden prævention, jf. interaktioner.)

Bosentan "Zentiva" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception. Hormonel prævention skal suppleres med anden prævention, jf. interaktioner.)

Bosulif (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 1 måned efter afslutning af behandlingen.)

Bosutinib "Zentiva" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 1 måned efter afslutning af behandlingen.)

Botox^® (...Den anbefalede initialdosis er 1,25-2,5 enheder injiceret i det øvre øjenlågs mediale og laterale musculus orbicularis oculi og det nedre øjenlågs laterale musculus orbicularis oculi. Ekstra steder i pandeområdet, det laterale orbicularis og i det øvre ansigtsområde kan også injiceres, hvis spasmer her påvirker synet. Initialdosen må ikke overstige 25 enheder pr. øje. Til behandling af blefarospasme må den totale administrerede dosis ikke overstige 100 enheder hver 12. uge Spastisk torticollis Der gives efter individuel vurdering 50-100 (-200) enheder fordelt på flere injektionssteder i relevante muskelgrupper. (På hvert injektionssted bør ikke gives mere end 50 enheder). En samlet dosis på 300 enheder pr. behandling bør ikke overskrides. Der bør gå mindst 12 uger mellem behandlingerne. Se i øvrigt indlægsseddel eller speciallitteratur. Spasticitet i arm, håndled, ankel og fod Voksne Individuelt. Arm og håndled: 10-60 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-2 injektionssteder, samlet dosis for hver behandlingsserie typisk 100-240 enheder. Ankel og fod: 25-75 enheder pr. muskelgruppe fordelt på 1-3 injektionssteder. Den maksimale anbefalede dosis ved en behandling er 400 enheder. Der må tidligst gives reinjektion efter 12 uger. Cerebral parese Se speciallitteratur. Fokal spasticitet af ankel og fod i forbindelse med infantil cerebral parese Børn > 2 år Individuelt dog maksimalt 8 enheder/kg legemsvægt eller 300 enheder, afhængig af hvad der er lavest fordelt på flere injektionssteder. Ved behandling af begge underekstremiteter bør den totale dosis ikke overstige 10 enheder/kg legemsvægt eller 340 enheder, afhængig af hvad der er lavest. Hemiparese: Den initiale anbefalede dosis er 4 enheder/kg legemsvægt i den afficerede ekstremitet. Diplegi: Den initiale anbefalede dosis er 6 enheder/kg legemsvægt fordelt på de afficerede ekstremiteter. Behandlingen kan gentages med mindst 12 ugers intervaller. Aksillær hyperhidrose 50 enheder intradermalt pr. aksil fordelt på flere steder. Behandlingen kan gentages med mindst 16 ugers intervaller. Overaktiv blære Voksne 100 enheder fordelt som injektioner 20 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 12 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Urininkontinens som følge af neurogen detrusoroveraktivitet Voksne 200 enheder som injektioner 30 steder i detrusormusklen. Klinisk forbedring forekommer sædvanligvis inden for 2 uger. Ny injektion bør overvejes hos patienter, hvor den kliniske virkning af den foregående injektion er aftaget, dog tidligst 3 måneder efter den foregående blæreinjektion. Børn > 5 år Sikkerhed og virkning af botulinum A til den pædiatriske population er ikke klarlagt. Der kan ikke gives nogen anbefalinger vedrørende dosering til andre indikationer end infantil fokal spasticitet i forbindelse med cerebral parese. Kronisk migræne Individuelt. Op til 155-195 enheder i.m. Injektionerne bør fordeles hen over 7 specifikke muskelområder i hoved/nakke som injektioner a 5 enheder på 31 eller op til 39 injektionssteder. Bemærk: De angivne enheder gælder udelukkende for dette præparat og kan ikke overføres på andre botulinum type A-toxin-præparater. Manglende erfaring vedr. børn under 12 år (med undtagelse af visse diagnoser som neurogen detrusoroveraktivitet og fokal spasticitet). Der er begrænset erfaring ved behandling af blefarospasme/halvsidig facialisspasme, cervikal dystoni eller aksillær hyperhidrose hos børn og unge mellem 12-17 år. Kronisk migræne bør diagnosticeres af speciallæge i neurologi, og præparatet kun administreres under supervision af neurologer med erfaring i behandling af kronisk migræne. Ved behandling af voksne patienter, herunder ved behandling af flere indikationer, bør den...)

Braftovi^® (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 1 måned efter behandlingsophør. Encorafenib kan nedsætte effekten af hormonale kontraceptiva, og der bør derfor anvendes anden...)

Breyanzi^® (...Infusionsvæske, dispersion. Et eller flere hætteglas indeholdende en celledispersion af 5,1-322 × 10 6 levedygtige CAR-positive T-celler (1,1-70 × 10 6...)

Bricanyl^® Turbuhaler^® (Inhalationsbehandling med terbutalin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.)

Briumvi^® (...den infusion) 2 uger senere. Efterfølgende doser administreres som en enkelt 450 mg intravenøs infusion hver 24. uge (se tabel 1), som initieres 24 uger efter den første infusion. Der bør opretholdes et minimumsinterval på 5 måneder mellem hver dosis. Tabel 1: Dosis og tidsplan Mængde og volumen Infusionshastighed Varighed 1 Første infusion 150 mg i 250 ml Initialt 10 ml pr. time i de første 30 minutter Der øges til 20 ml pr. time i de næste 30 minutter Der øges til 35 ml pr. time i den næste time Der øges til 100 ml pr. time i de resterende 2 timer 4 timer Anden infusion (2 uger senere) 450 mg i 250 ml Initialt 100 ml pr. time i de første 30 minutter Der øges til 400 ml pr. time i de resterende 30 minutter 1 time Efterfølgende infusioner (en gang hver 24. uge) 2 450 mg i 250 ml Initialt med 100 ml pr. time i de første 30 minutter Der øges til 400 ml pr. time i de resterende 30 minutter 1 time 1 Infusionsvarigheden kan være længere, hvis infusionen afbrydes eller hastigheden sænkes. 2 Den første efterfølgende infusion skal administreres 24 uger efter den første infusion. Bemærk: Administreres efter fortynding som en intravenøs infusion igennem en dedikeret slange. Begrænset erfaring vedr. voksne > 55 år. Dosisjustering anses dog ikke som nødvendig. Erfaring savnes ved børn og unge < 18 år. Præmedicinering Følgende to former for præmedicin skal administreres (oralt, intravenøst, intramuskulært eller subkutant) før hver infusion for at reducere hyppigheden og sværhedsgraden...)

Brukinsa^® (...Inden behandling påbegyndes, bør patientens hepatitis B-status fastslås. Profylakse i henhold...)

Budenova - Udgået: 22-12-2025 (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Budesonid "Paranova" (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Budesonide "Stada" (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Budesonide "Teva Pharma" (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Bufomix Easyhaler^®, komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den...)

Bunalict^®, komb. (...den maksimale døgndosis på 24 mg kan være nødvendige. 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg p.n. 3. og 4. dag: Stabilisering (abstinensfrihed og intet indtag af opioider) på sædvanligvis 8-24 mg pr. dag (erfaringsmæssigt kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at øge dosis op til 32 mg i døgnet). Ved tvivl om risiko for udvikling af abstinenssymptomer kan der startes med 0,8-2 mg. For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til under 40 mg dgl. før skift til buprenorphin. Behandling med buprenorphin indledes først ved sikre abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Graden...)

Bupivacain "SAD" (Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer.)

Bupivacaine "Baxter" (Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer.)

Bupivacaine "Noridem" (Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer.)

Buprenorphin/Naloxon "G.L. Pharma", komb. (...den maksimale døgndosis på 24 mg kan være nødvendige. 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg p.n. 3. og 4. dag: Stabilisering (abstinensfrihed og intet indtag af opioider) på sædvanligvis 8-24 mg pr. dag (erfaringsmæssigt kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at øge dosis op til 32 mg i døgnet). Ved tvivl om risiko for udvikling af abstinenssymptomer kan der startes med 0,8-2 mg. For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til under 40 mg dgl. før skift til buprenorphin. Behandling med buprenorphin indledes først ved sikre abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Graden...)

Buprenorphin/Naloxon "Viatris", komb. (...den maksimale døgndosis på 24 mg kan være nødvendige. 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg p.n. 3. og 4. dag: Stabilisering (abstinensfrihed og intet indtag af opioider) på sædvanligvis 8-24 mg pr. dag (erfaringsmæssigt kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at øge dosis op til 32 mg i døgnet). Ved tvivl om risiko for udvikling af abstinenssymptomer kan der startes med 0,8-2 mg. For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til under 40 mg dgl. før skift til buprenorphin. Behandling med buprenorphin indledes først ved sikre abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Graden...)

Buventol^® Easyhaler^® (...se af øvrige lægemiddelformer med salbutamol er forbudt og medfører diskvalifikation af den...)

Bylvay^® (...den behandling overvejes. Bemærk Ved beregning af antal kapsler, se evt. tabel 1 og 2 i produktresumé . Tages med et glas vand. Kan tages med eller uden mad. Glemt dosis tages hurtigst muligt uden at overskride daglig dosis. 200 mikrogram og 600 mikrogram: Åbnes (beregnet til at åbne). Kan synkes hele. 400 mikrogram og 1.200 mikrogram: Synkes hele. Kan åbnes. Åbning og tømning af kapsler Umiddelbart før indtagelse kommes indholdet på kold, blød mad. Åbning og tømning af kapslen: Kapslen holdes vandret i begge ender, drejes i modsatte retninger og trækkes fra hinanden for at tømme pellets i en skål med kold, blød mad. Kapslen bør bankes let for at sikre, at alle pellets kommer ud. Gentages, hvis dosering kræver mere end én kapsel. Pellets blandes forsigtigt i den...)

Cablivi^® (...ele perioden med daglig plasmaudskiftning. Efterfulgt af 10 mg s.c. dgl. i 30 dage efter afslutning af hele behandlingen. Hvis der fortsat er evidens for aTT...)

Caelyx^® pegylated liposomal (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Calcium folinate "Kalceks" (...dene for methotrexat (nyrefunktion, kumulation i ascites og pleuravæske). Måling af serumkoncentrationen af methotrexat kan da være vejledende: Ved koncentration ≥ 0,5 mikromol/l gives yderligere behandling med calciumfolinat 15 mg/m 2 hver 6. time i alt 8 gange. Dosis øges til 100 mg/m 2 ved koncentration ≥ 1 mikromol/l og til 200 mg/m 2 ved koncentration ≥ 2 mikromol/l. Behandlingen fortsættes, indtil koncentrationen er faldet til < 0,05 mikromol/l. Methotrexatforgiftning Behandling påbegyndes hurtigst muligt (essentielt) og inden...)

Calciumfolinat "Fresenius Kabi" (...dene for methotrexat (nyrefunktion, kumulation i ascites og pleuravæske). Måling af serumkoncentrationen af methotrexat kan da være vejledende: Ved koncentration ≥ 0,5 mikromol/l gives yderligere behandling med calciumfolinat 15 mg/m 2 hver 6. time i alt 8 gange. Dosis øges til 100 mg/m 2 ved koncentration ≥ 1 mikromol/l og til 200 mg/m 2 ved koncentration ≥ 2 mikromol/l. Behandlingen fortsættes, indtil koncentrationen er faldet til < 0,05 mikromol/l. Methotrexatforgiftning Behandling påbegyndes hurtigst muligt (essentielt) og inden...)

Calciumfolinate "Sandoz" - Udgået: 22-12-2025 (...dene for methotrexat (nyrefunktion, kumulation i ascites og pleuravæske). Måling af serumkoncentrationen af methotrexat kan da være vejledende: Ved koncentration ≥ 0,5 mikromol/l gives yderligere behandling med calciumfolinat 15 mg/m 2 hver 6. time i alt 8 gange. Dosis øges til 100 mg/m 2 ved koncentration ≥ 1 mikromol/l og til 200 mg/m 2 ved koncentration ≥ 2 mikromol/l. Behandlingen fortsættes, indtil koncentrationen er faldet til < 0,05 mikromol/l. Methotrexatforgiftning Behandling påbegyndes hurtigst muligt (essentielt) og inden...)

Calcium-Sandoz^® (25-50 % absorberes, overvejende i den proximale del af tyndtarmen, og videregives til de udskiftelige calciumreserver. Udskilles gennem nyrerne og med fæces.)

Calquence (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen.)

Calrecia^® (Identisk med egenskaberne for calcium, der findes endogent i det systemiske kredsløb som resultat af den fysiologiske regulering af calcium i blodet.)

Candemox^® Comp, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Virkningen indtræder inden for 2 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Candesartan/Hydrochlorothiazide "Orion", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Virkningen indtræder inden for 2 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Candesartancilexetil/Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Virkningen indtræder inden for 2 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Candexil, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Virkningen indtræder inden for 2 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Capecitabin "Stada" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 månede...)

Capecitabin "Zentiva" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 månede...)

Capecitabine Accord (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 månede...)

Carbamazepin "2care4" (Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog Interaktioner ang. hormonale kontraceptiva.)

Carbetocin "Aguettant" (...tivt til oxytocinreceptorer i den glatte muskulatur af uterus og stimulerer derved kontraktion. Kraftig kontraktion opnås inden...)

Carbidopa/levodopa "Fair-Med", komb. (...den korte halveringstid får patienten større effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særligt vigtigt, hvis der er betyden...)

Carbidopa/Levodopa "Orifarm", komb. (...den korte halveringstid får patienten større effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særligt vigtigt, hvis der er betyden...)

Carbidopa/Levodopa "Orion", komb. (...den korte halveringstid får patienten større effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særligt vigtigt, hvis der er betyden...)

Carbomedac^® (...den fødedygtige alder skal rådes til at undgå graviditet under behandling og i mindst 6 måneder efter den sidste dosis. Mænd med kvindelige partnere i den fødedygtige alder skal rådes til at anvende effektiv prævention under behandling med carboplatin og i mindst 3 måneder efter den...)

Carboplatin "Accord" (...den fødedygtige alder skal rådes til at undgå graviditet under behandling og i mindst 6 måneder efter den sidste dosis. Mænd med kvindelige partnere i den fødedygtige alder skal rådes til at anvende effektiv prævention under behandling med carboplatin og i mindst 3 måneder efter den...)

Carboplatin "Fresenius Kabi" (...den fødedygtige alder skal rådes til at undgå graviditet under behandling og i mindst 6 måneder efter den sidste dosis. Mænd med kvindelige partnere i den fødedygtige alder skal rådes til at anvende effektiv prævention under behandling med carboplatin og i mindst 3 måneder efter den...)

Carmustin "Waymade" (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

Carmustine "Accord" (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

Carmustine "Macure" (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

Carmustine medac (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

Carmyne (... det administreres intravenøst, farves urinen mørkeblå inden for 5‑15 minutter efter injektionen. Denne intense farve gør det muligt at afsløre eventuelle læs...)

Carvedilol "2care4" (...den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås. Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Carvedilol "Abacus Medicine" (...den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås. Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Carvedilol "Aurobindo" (...den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås. Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Carvedilol "HEXAL" (...den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås. Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Carvedilol "KRKA" (...den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås. Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Carvedilol "Nordic Prime" (...den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås. Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Carvedilol "STADA" (...den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås. Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Carvedilol "Teva" (...den negative inotrope effekt af andre antiarytmika, især diltiazem og verapamil, hvor samtidig intravenøs behandling bør undgås. Carvedilol øger plasmakoncentrationen af ciclosporin med ca. 20 % og digoxin med ca. 20 %. Carvedilol metaboliseres via CYP3A4 og derfor kan påvirke farmakokinetikken af tacrolimus. Rifampicin nedsætter plasmakoncentrationen af carvedilol med ca. 60 %. Ved samtidig behandling med amiodaron, hvis metabolit er en stærk hæmmer af CYP2C9, kan effekten af carvedilol blive nedsat. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Stor forsigtighed ved samtidig behandling med dobutamin. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

CARVYKTI^® (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception og der bør foreligge en negativ graviditetstest før behandlingsstart.)

Caverject^® Dual (...Identisk med prostaglandin E1, hvis virkning inkluderer vasodilatation af blodkarrene i det ...)

CBD Olie "Stenocare" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

CBD100 Olie "Stenocare" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Cellcept^® (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception, før behandling påbegyndes, under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af behandlingen. Det anbefales fra regulatorisk side, at mandlige patienter eller deres kvindelige partnere anvender sikker kontraception under og i 90 dage efter ophør med behandling. Den videnskabelige humane evidens understøtter ikke den...)

Centyl^® med Kaliumklorid, komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Certican^® (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 8 uger efter afslutning af behandlingen.)

Cidofovir "Macure" (...den fertile alder bør anvende sikker kontraception. Mænd Produktresumeet angiver, at mandlige patienter bør tilrådes at anvende barriereprævention under og i tre måneder efter behandlingen med cidofovir. Eviden...)

Cidofovir Carefarm (...den fertile alder bør anvende sikker kontraception. Mænd Produktresumeet angiver, at mandlige patienter bør tilrådes at anvende barriereprævention under og i tre måneder efter behandlingen med cidofovir. Eviden...)

Cifin (...nvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af meningokoksygdom . Behandling af ukompliceret gonoré 500 mg som éngangsdosis, hvis g...)

Cimzia^® (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Cinacalcet "Accordpharma" (...den administration af den første dosis og bør monitoreres nøje. Tendens til kramper Tærsklen for krampeanfald sænkes ved betydelig reduktion i S-calcium, monitorering anbefales. Risikofaktorer for forlænget QT-interval Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hjerteinsufficiens Der er rapporteret tilfælde af hypotension og/eller forværring af hjerteinsufficiens hos patienter med nedsat hjertefunktion. Hypocalcæmi Behandling bør ikke påbegyndes ved eksisterende hypocalcæmi. Pga. risiko for hypocalcæmi måles P-calcium inden for 1 uge efter behandlingens start og efter dosisjustering. Ved P-albumin korrigeret calcium 1,9 mmol/l (ioniseret calcium ca. 1,14, respektive 1,06 mmol/l) eller symptomer på hypocalcæmi kan P-calcium hæves via calciumholdige fosfatbindere, D-vitaminmetabolitter eller justering af calciumindholdet i dialysevæsken. Kan P-calcium ikke øges eller vedvarer symptomerne på hypocalcæmi, reduceres dosis, eller behandlingen seponeres. Ved P-calcium < 1,9 mmol/l eller vedvarende symptomer på hypocalcæmi, hvor vitamin D ikke kan øges, seponeres behandlingen, indtil P-calcium når 2,0 mmol/l og/eller symptomerne på hypocalcæmi forsvinder. Behandlingen genoptages med næstlaveste dosis, som har været anvendt i den...)

Cinacalcet "Amarox" (...den administration af den første dosis og bør monitoreres nøje. Tendens til kramper Tærsklen for krampeanfald sænkes ved betydelig reduktion i S-calcium, monitorering anbefales. Risikofaktorer for forlænget QT-interval Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hjerteinsufficiens Der er rapporteret tilfælde af hypotension og/eller forværring af hjerteinsufficiens hos patienter med nedsat hjertefunktion. Hypocalcæmi Behandling bør ikke påbegyndes ved eksisterende hypocalcæmi. Pga. risiko for hypocalcæmi måles P-calcium inden for 1 uge efter behandlingens start og efter dosisjustering. Ved P-albumin korrigeret calcium 1,9 mmol/l (ioniseret calcium ca. 1,14, respektive 1,06 mmol/l) eller symptomer på hypocalcæmi kan P-calcium hæves via calciumholdige fosfatbindere, D-vitaminmetabolitter eller justering af calciumindholdet i dialysevæsken. Kan P-calcium ikke øges eller vedvarer symptomerne på hypocalcæmi, reduceres dosis, eller behandlingen seponeres. Ved P-calcium < 1,9 mmol/l eller vedvarende symptomer på hypocalcæmi, hvor vitamin D ikke kan øges, seponeres behandlingen, indtil P-calcium når 2,0 mmol/l og/eller symptomerne på hypocalcæmi forsvinder. Behandlingen genoptages med næstlaveste dosis, som har været anvendt i den...)

Cinacalcet "Epione" (...den administration af den første dosis og bør monitoreres nøje. Tendens til kramper Tærsklen for krampeanfald sænkes ved betydelig reduktion i S-calcium, monitorering anbefales. Risikofaktorer for forlænget QT-interval Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hjerteinsufficiens Der er rapporteret tilfælde af hypotension og/eller forværring af hjerteinsufficiens hos patienter med nedsat hjertefunktion. Hypocalcæmi Behandling bør ikke påbegyndes ved eksisterende hypocalcæmi. Pga. risiko for hypocalcæmi måles P-calcium inden for 1 uge efter behandlingens start og efter dosisjustering. Ved P-albumin korrigeret calcium 1,9 mmol/l (ioniseret calcium ca. 1,14, respektive 1,06 mmol/l) eller symptomer på hypocalcæmi kan P-calcium hæves via calciumholdige fosfatbindere, D-vitaminmetabolitter eller justering af calciumindholdet i dialysevæsken. Kan P-calcium ikke øges eller vedvarer symptomerne på hypocalcæmi, reduceres dosis, eller behandlingen seponeres. Ved P-calcium < 1,9 mmol/l eller vedvarende symptomer på hypocalcæmi, hvor vitamin D ikke kan øges, seponeres behandlingen, indtil P-calcium når 2,0 mmol/l og/eller symptomerne på hypocalcæmi forsvinder. Behandlingen genoptages med næstlaveste dosis, som har været anvendt i den...)

Cinacalcet "Glenmark" (...den administration af den første dosis og bør monitoreres nøje. Tendens til kramper Tærsklen for krampeanfald sænkes ved betydelig reduktion i S-calcium, monitorering anbefales. Risikofaktorer for forlænget QT-interval Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hjerteinsufficiens Der er rapporteret tilfælde af hypotension og/eller forværring af hjerteinsufficiens hos patienter med nedsat hjertefunktion. Hypocalcæmi Behandling bør ikke påbegyndes ved eksisterende hypocalcæmi. Pga. risiko for hypocalcæmi måles P-calcium inden for 1 uge efter behandlingens start og efter dosisjustering. Ved P-albumin korrigeret calcium 1,9 mmol/l (ioniseret calcium ca. 1,14, respektive 1,06 mmol/l) eller symptomer på hypocalcæmi kan P-calcium hæves via calciumholdige fosfatbindere, D-vitaminmetabolitter eller justering af calciumindholdet i dialysevæsken. Kan P-calcium ikke øges eller vedvarer symptomerne på hypocalcæmi, reduceres dosis, eller behandlingen seponeres. Ved P-calcium < 1,9 mmol/l eller vedvarende symptomer på hypocalcæmi, hvor vitamin D ikke kan øges, seponeres behandlingen, indtil P-calcium når 2,0 mmol/l og/eller symptomerne på hypocalcæmi forsvinder. Behandlingen genoptages med næstlaveste dosis, som har været anvendt i den...)

Cinacalcet "Orion" - Udgået: 22-12-2025 (...den administration af den første dosis og bør monitoreres nøje. Tendens til kramper Tærsklen for krampeanfald sænkes ved betydelig reduktion i S-calcium, monitorering anbefales. Risikofaktorer for forlænget QT-interval Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hjerteinsufficiens Der er rapporteret tilfælde af hypotension og/eller forværring af hjerteinsufficiens hos patienter med nedsat hjertefunktion. Hypocalcæmi Behandling bør ikke påbegyndes ved eksisterende hypocalcæmi. Pga. risiko for hypocalcæmi måles P-calcium inden for 1 uge efter behandlingens start og efter dosisjustering. Ved P-albumin korrigeret calcium 1,9 mmol/l (ioniseret calcium ca. 1,14, respektive 1,06 mmol/l) eller symptomer på hypocalcæmi kan P-calcium hæves via calciumholdige fosfatbindere, D-vitaminmetabolitter eller justering af calciumindholdet i dialysevæsken. Kan P-calcium ikke øges eller vedvarer symptomerne på hypocalcæmi, reduceres dosis, eller behandlingen seponeres. Ved P-calcium < 1,9 mmol/l eller vedvarende symptomer på hypocalcæmi, hvor vitamin D ikke kan øges, seponeres behandlingen, indtil P-calcium når 2,0 mmol/l og/eller symptomerne på hypocalcæmi forsvinder. Behandlingen genoptages med næstlaveste dosis, som har været anvendt i den...)

Cinacalcet "Stada" (...den administration af den første dosis og bør monitoreres nøje. Tendens til kramper Tærsklen for krampeanfald sænkes ved betydelig reduktion i S-calcium, monitorering anbefales. Risikofaktorer for forlænget QT-interval Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hjerteinsufficiens Der er rapporteret tilfælde af hypotension og/eller forværring af hjerteinsufficiens hos patienter med nedsat hjertefunktion. Hypocalcæmi Behandling bør ikke påbegyndes ved eksisterende hypocalcæmi. Pga. risiko for hypocalcæmi måles P-calcium inden for 1 uge efter behandlingens start og efter dosisjustering. Ved P-albumin korrigeret calcium 1,9 mmol/l (ioniseret calcium ca. 1,14, respektive 1,06 mmol/l) eller symptomer på hypocalcæmi kan P-calcium hæves via calciumholdige fosfatbindere, D-vitaminmetabolitter eller justering af calciumindholdet i dialysevæsken. Kan P-calcium ikke øges eller vedvarer symptomerne på hypocalcæmi, reduceres dosis, eller behandlingen seponeres. Ved P-calcium < 1,9 mmol/l eller vedvarende symptomer på hypocalcæmi, hvor vitamin D ikke kan øges, seponeres behandlingen, indtil P-calcium når 2,0 mmol/l og/eller symptomerne på hypocalcæmi forsvinder. Behandlingen genoptages med næstlaveste dosis, som har været anvendt i den...)

Cinacalcet "Viatris" (...den administration af den første dosis og bør monitoreres nøje. Tendens til kramper Tærsklen for krampeanfald sænkes ved betydelig reduktion i S-calcium, monitorering anbefales. Risikofaktorer for forlænget QT-interval Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Hjerteinsufficiens Der er rapporteret tilfælde af hypotension og/eller forværring af hjerteinsufficiens hos patienter med nedsat hjertefunktion. Hypocalcæmi Behandling bør ikke påbegyndes ved eksisterende hypocalcæmi. Pga. risiko for hypocalcæmi måles P-calcium inden for 1 uge efter behandlingens start og efter dosisjustering. Ved P-albumin korrigeret calcium 1,9 mmol/l (ioniseret calcium ca. 1,14, respektive 1,06 mmol/l) eller symptomer på hypocalcæmi kan P-calcium hæves via calciumholdige fosfatbindere, D-vitaminmetabolitter eller justering af calciumindholdet i dialysevæsken. Kan P-calcium ikke øges eller vedvarer symptomerne på hypocalcæmi, reduceres dosis, eller behandlingen seponeres. Ved P-calcium < 1,9 mmol/l eller vedvarende symptomer på hypocalcæmi, hvor vitamin D ikke kan øges, seponeres behandlingen, indtil P-calcium når 2,0 mmol/l og/eller symptomerne på hypocalcæmi forsvinder. Behandlingen genoptages med næstlaveste dosis, som har været anvendt i den...)

Cinryze^® (...nhibitor (serpin), som hæmmer komplementaktivering via C1 i den klassiske aktiveringsvej. Desuden hæmmer C1-esteraseinhibitor kontaktaktivering af koagulatio...)

Ciprofloxacin "Actavis" - Udgået: 11-05-2026 (...nvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af meningokoksygdom . Behandling af ukompliceret gonoré 500 mg som éngangsdosis, hvis g...)

Ciprofloxacin "HEXAL" (...nvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af meningokoksygdom . Behandling af ukompliceret gonoré 500 mg som éngangsdosis, hvis g...)

Ciprofloxacin "Krka" (...nvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af meningokoksygdom . Behandling af ukompliceret gonoré 500 mg som éngangsdosis, hvis g...)

Ciprofloxacin "Orion" (...nvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af meningokoksygdom . Behandling af ukompliceret gonoré 500 mg som éngangsdosis, hvis g...)

Ciprofloxacin "Teva" (...nvises til Sundhedsstyrelsens Vejledning om profylaktisk antibiotikabehandling ved optræden af meningokoksygdom . Behandling af ukompliceret gonoré 500 mg som éngangsdosis, hvis g...)

Cisatracurium "Kalceks" (Virker ved kompetitiv hæmning af de nikotine kolinerge receptorer i den neuromuskulære endeplade. Virkningen modvirkes af acetylkolinesterasehæmmere.)

Cisplatin "Accord" (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 måned...)

Cisplatin "Ebewe" (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 måned...)

Clinimix N17G35E, komb. (.../kg legemsvægt/time Bemærk Infusionshastigheden øges gradvist den første time Infusionstiden...)

Clinoleic, komb. (...den af intravenøst tilført fedt er normalt 1 g (højst 2 g)/kg legemsvægt i døgnet, og infusionshastigheden bør ikke overstige 0,15 g fedt/kg legemsvægt/time. Hvis der er mistanke om nedsat fedtelimination, fx ved nyreinsufficiens, bør plasma-triglycerid indledningsvis kontrolleres 1-2 gange om ugen. Hvis plasma-triglycerid er forhøjet (> 3 mmol/l), bør dosis reduceres, eller infusionstiden øges. Børn Dosis bør ikke overstige 3 g fedt/kg legemsvægt i døgnet, og infusionshastigheden bør ikke overstige 0,15 g fedt/kg legemsvægt/time. Præmature med mindst 28 ugers gestationsalder og nyfødte med lav fødselsvægt Den...)

Clurizcare (...ner . Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings s...)

Coagadex^® (...Den forventede in vivo-peak-stigning i faktor X-niveau udtrykt som IE/dl (eller % af det normale) kan estimeres ved hjælp af følgende formler: Voksne og børn > 12 år Dosis (IE) = legemsvægt (kg) x den ønskede faktor X-stigning (IE/dl eller % af det normale) x 0,5, eller Stigning i faktor X-niveau (IE/dl eller % af det normale) = [total dosis (IE)/legemsvægt (kg)] x 2 Børn < 12 år Dosis (IE) = legemsvægt (kg) x den...)

Cohemin (...Serum-kalium bør overvåges i den tidlige behandling med vitamin B12, og om nødvendigt skal der gives kalium, da omvendel...)

Colistimethatnatrium "Orifarm" (...Inhalation Den systemiske absorption er ringe. Parenteralt Hos raske omdannes ca. 30 % efter indgift t...)

Colistimethatnatrium "Xellia" (...Inhalation Den systemiske absorption er ringe. Parenteralt Hos raske omdannes ca. 30 % efter indgift t...)

Colobreathe (...Inhalation Den systemiske absorption er ringe. Parenteralt Hos raske omdannes ca. 30 % efter indgift t...)

Columvi^® (Maksimal koncentration opnås ved afslutning af infusionen. Fordelingsvolumen ca. 0,04 l/kg. Plasmahalveringstid er ca. 6 dage (i den lineære fase).)

Combivent^®, komb. (...Ipratropium Den systemiske absorption er ringe. Metaboliseres delvis, men ca. 25 % heraf udskilles uomd...)

Comirnaty^® JN.1 (...for det virale spike (S) protein i SARS-CoV-2. COVID-19 mRNA-vaccine er integreret i flyden...)

Concerta^® (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Conoxia 100 % (...Individuelt. Bemærk: Ved opblanding med andre gasser skal oxygenkoncentrationen i den inhalerede gasblanding (FiO 2 ) være mellem 21 % og 100 %. Behandling skal forestås af ...)

Corbilta, komb. - Udgået: 11-05-2026 (...den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse til dopamin intracerebralt. Entacapon Reversibel, specifik og hovedsagelig perifert virkende COMT-hæmmer. Hæmmer nedbrydningen af levodopa, så virkningsvarigheden...)

Corodil^® Comp, komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Cotellic (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Cozaar^® Comp., komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Cresemba^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Crinone^® (...il vedvarende plasmakoncentration af progesteron svarende til det fysiologiske niveau i den midtluteale fase i cyklus og tidlig graviditet. V aginalkapsler . Udskilles primært via...)

Crysvita (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen med burosumab og i mindst 14 uger efter ophør af behandlingen.)

Cutaquig (... spektrum af antistoffer mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den befolkningsgruppe som donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unor...)

Cyclogest (...il vedvarende plasmakoncentration af progesteron svarende til det fysiologiske niveau i den midtluteale fase i cyklus og tidlig graviditet. V aginalkapsler . Udskilles primært via...)

Cyklokapron^® (...den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved behandling af patienter med kendt eller vurderet øget trombosetenden...)

Cyklonova (...den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved behandling af patienter med kendt eller vurderet øget trombosetenden...)

Cymbalta^® (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den...)

Cystagon^® (...inniveauet under 0,5 nanomol helcystin/mg protein. Begyndelsesdosis bør være 17-25 % af den forventede vedligeholdelsesdosis. Dosis øges gradvis over 4-6 uger. Vedligeholdelsesdos...)

Cytotec^® (...den fertile alder bør derfor kun behandles, hvis der anvendes sikker antikonception, og graviditet er udelukket. Ved mistanke om graviditet bør behandlingen med misoprostol seponeres. Inflammatorisk tarmsygdom Forsigtighed ved prædisposition for diarré, fx ved inflammatoriske tarmsygdomme. For at mindske risikoen for diarré bør misoprostol indtages med mad, og antacida med magnesium bør undgås. Risiko for hypotension Forsigtighed ved fx cerebrovaskulær sygdom, koronar arteriesygdom, eller alvorlige perifere vaskulære sygdomme, herunder hypertension hvor misoprostols antihypertensive effekt kan forværre tilstanden...)

Dacarbazine "Lipomed" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. Mænd med kvindelige partnere i den...)

Dacarbazine "Medac" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. Mænd med kvindelige partnere i den...)

Dantanol (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Darunavir "Glenmark" (... 30-40 kg 675 mg x 1 100 mg x 1 Børn ≥ 3 år 15-30 kg 600 mg x 1 100 mg x 1 ART-erfarne uden darunavirresistens og med HIV-1-RNA 100 x 10 6 /l Daglig dosis til indtagelse sammen m...)

Darunavir "Medical Valley" (... 30-40 kg 675 mg x 1 100 mg x 1 Børn ≥ 3 år 15-30 kg 600 mg x 1 100 mg x 1 ART-erfarne uden darunavirresistens og med HIV-1-RNA 100 x 10 6 /l Daglig dosis til indtagelse sammen m...)

Darzalex (...denstående doseringsplaner. Koncentrat til infusionsvæske Voksne. 16 mg/kg legemsvægt som i.v. infusion efter nedenstående doseringsplaner. Første dosis kan evt. fordeles på to på hinanden følgende dage (8 mg/kg på hhv. dag 1 og dag 2). Koncentratet fortyndes til en volumen på 1.000 ml ved 1. dosis og ellers til 500 ml. Infusionshastigheden bør initialt være 50 ml/time de første 2 uger og derefter 100 mg/time. Ved fraværd af infusionsrelaterede reaktioner kan hstigheden...)

Dasatinib "Sandoz" (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen.)

Dasatinib "Stada" (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen.)

Dasatinib "Zentiva" (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen.)

Dectova (...den af epitelcellerne i luftvejene. Neuraminidase er i stand til at spalte sialylsyre, der findes i store mængder på overfladen af epitelcellerne i luftvejene og i den slim, der dækker epitelcellerne. Neuraminidase kan således spalte den cellulære receptor for hæmaglutinin. Uden en funktionel neuraminidase vil luftvejssekretet opretholde sin viskositet, og virus vil klumpe sammen og ikke være i stand til at forlade den...)

Deferipron "Orifarm" (...Produktresumeet angiver, baseret på prækliniske data, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception og undgå at blive gravide, mens de beha...)

Defitelio^® (Kvinder i den fertile alder, mandlige patienter og deres partnere skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 1 uge efter afslutning af behandlingen.)

Deflazacort "Nordic Prime" (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Deflazacort "XGX Pharma" (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Synsændringer Ved synsforstyrrelser bør en øjenlæge konsulteres mhp. vurdering af mulige årsager, fx grå stær, glaukom eller sjældne sygdomme som central serøs chorioretinopati (CSCR), som er blevet rapporteret efter brug af systemiske og topiske kortikosteroider. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Forsigtighed ved kramper og epilepsi, myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Delepsine^® (...den behandling er utilstrækkelig, og valproat skønnes absolut nødvendigt og kun i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på neden...)

Depakine Chrono (...den behandling er utilstrækkelig, og valproat skønnes absolut nødvendigt og kun i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på neden...)

Depo-Medrol^® (...vende eller levende, svækkede mikroorganismer. Hvis der er infektion i strukturen eller den...)

Depo-Provera^® (...den er gravid ved 1. injektion, bør denne gives mellem 1. og 5. cyklusdag i en normal menstruationscyklus eller i perioden efter en fødsel. Bemærk: Injektionsvæsken (suspensionen) skal omrystes grundigt før brug. Bør kun anvendes hos unge (14-18 år) når andre præventionsmetoder anses for uegnede eller uacceptable, grundet de ukendte langtidsvirkninger ved potentielt knogletab forårsaget af medroxyprogesteronacetat i den...)

Deprakine^® Retard (...den behandling er utilstrækkelig, og valproat skønnes absolut nødvendigt og kun i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på neden...)

Descovy^®, komb. (...nder i den fertile alder skal anvende hormonale antikonceptiva, der indeholder mindst 30 mikrogram ethinylestradiol og norgestimat eller anvende anden sikker...)

Dexacur (...den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden...)

Dexametason "Abcur" (...den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den...)

Dexamethason "2care4" (...den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den...)

Dexamethasone "Krka" (...den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den...)

Dexamethasone "Orifarm" (...den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Diagnostisk test af hypofyse- og binyrebarkfunktion Kort dexamethason suppressionstest: Sædvanligvis 1 mg dexamethason kl. 23-24, hvorefter der tages blodprøve til kortisol-bestemmelse kl. 8-9 den...)

Dexamethasone phosphate "hameln" (...den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg iv til voksne) har desuden...)

Dexamethasone phosphate "Kalceks" (...den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden...)

Dexamfetamin "Sea Pharma" (...malt først. Dosering sent på dagen kan give søvnproblemer. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og ikke alder, vægt eller symptomer. Begrænset erfa...)

Dexamfetaminsulfat "Waymade" - Udgået: 02-02-2026 (...malt først. Dosering sent på dagen kan give søvnproblemer. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og ikke alder, vægt eller symptomer. Begrænset erfa...)

Dexatin (...malt først. Dosering sent på dagen kan give søvnproblemer. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og ikke alder, vægt eller symptomer. Begrænset erfa...)

Dexavit (...den cytostatiske behandling. Gives typisk 1 time før cytostatika, og behandlingen med glukokortikoid kan strække sig over 4 dage, evt. længere. Der anvendes doser på 4-24 mg dgl. Dexamethason (4 mg som enkeltdosis ved anæstesistart) er effektivt til at forebygge og behandle postoperativ kvalme og opkastning. Analgetisk effekt på postoperativ smerte Dexamethason (8-10 mg i.v. til voksne) har desuden...)

Dexfarm (...malt først. Dosering sent på dagen kan give søvnproblemer. Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og ikke alder, vægt eller symptomer. Begrænset erfa...)

Diflucan^® (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Digoxin "SAD" (...den behov for akut digitalisering, anbefales det at starte behandlingen med forventet vedligeholdelsesdosis. Dosering 2 gange i døgnet anbefales. Voksne Akut digitalisering Intravenøs mætningsdosis Inden...)

Dimethyl fumarate "1A Farma" (...den behandlingsstart bør der foreligge en nylig foretaget komplet blodtælling (dvs. inden for de sidste 3 måneder) og denne gentages hver 3. måned i hele behandlingsforløbet. Behandling bør afbrydes hos patienter med lymfocyttal < 0,5 x 10 9 /l i mere end 6 måneder pga. risikoen for udvikling af PML (progressiv multifokal leukoencefalopati). Behandlingen kan genoptages, når lymfocyttallet er normaliseret. Symptomer på PML kan ligne et MS-attak. De udvikles i løbet af dage til uger og omfatter progressiv svaghed i den...)

Dimethyl fumarate "Glenmark" (...den behandlingsstart bør der foreligge en nylig foretaget komplet blodtælling (dvs. inden for de sidste 3 måneder) og denne gentages hver 3. måned i hele behandlingsforløbet. Behandling bør afbrydes hos patienter med lymfocyttal < 0,5 x 10 9 /l i mere end 6 måneder pga. risikoen for udvikling af PML (progressiv multifokal leukoencefalopati). Behandlingen kan genoptages, når lymfocyttallet er normaliseret. Symptomer på PML kan ligne et MS-attak. De udvikles i løbet af dage til uger og omfatter progressiv svaghed i den...)

Dinetrel (...skyldes dets antagonisme på glutamatreceptorer af undertypen NMDA, idet overaktivitet i den glutamaterge neurotransmission menes at være involveret i genereringen af parkinsonsymp...)

diTekiBooster, komb. (...ccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Hos personer med kompromitteret ...)

Diural^® (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Divigel^® (...den dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden...)

Docetaxel "Accord" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under og i to måneder efter behandlingen. I produktresumeét angives, at mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måneder efter afslutning af behandlingen. Denne anbefaling synes baseret på potentiel genotoxicitet og påvirkning af gonadefunktion baseret på dyremodeller. Der er ikke humane data. Mænd tilrådes at søge vejledning vedrørende opbevaring af sæd inden...)

Docetaxel "Kabi" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under og i to måneder efter behandlingen. I produktresumeét angives, at mandlige patienter skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måneder efter afslutning af behandlingen. Denne anbefaling synes baseret på potentiel genotoxicitet og påvirkning af gonadefunktion baseret på dyremodeller. Der er ikke humane data. Mænd tilrådes at søge vejledning vedrørende opbevaring af sæd inden...)

Doltard^® (...-30 mg 2 gange dgl. stigende efter behov. Ældre . Dosis skal nedsættes. Ved skift fra anden oral morphinbehandling gives uændret døgndosis morphin fordelt på 2 enkeltdoser Ved ski...)

Doptelet^® (... den fertile alder bør anvende sikker kontraception. Dette synes baseret på et generelt sikkerhedsprincip. Der er ikke prækliniske data, som understøtter denn...)

Doxorubicin "Accord" (...doxorubicin på grund af den lokalirriterende effekt altid doseres i løbende drop. For at mindske risikoen for kardiomyopatier bør den kumulative totaldosis i...)

Doxorubicin "Teva" (...doxorubicin på grund af den lokalirriterende effekt altid doseres i løbende drop. For at mindske risikoen for kardiomyopatier bør den kumulative totaldosis i...)

Dronedaron 2care4 (...er i den fertile alder Kvinder skal anvende sikker kontraception under og i mindst en uge efter ophør med behandling. Behandling må ikke påbegyndes uden nega...)

Dronedarone "Stada" (...er i den fertile alder Kvinder skal anvende sikker kontraception under og i mindst en uge efter ophør med behandling. Behandling må ikke påbegyndes uden nega...)

Dronedarone Aristo (...er i den fertile alder Kvinder skal anvende sikker kontraception under og i mindst en uge efter ophør med behandling. Behandling må ikke påbegyndes uden nega...)

Drovelis^®, komb. (...slignende blødning (bortfaldsblødning). Opkastning/diarré Ved opkastning eller diarré inden for 3-4 timer efter indtagelse af en tablet med drospirenon/estetrol (lyserød tablet) k...)

Duloxetin "Krka" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den...)

Duloxetin "Nordic Prime" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den...)

Duloxetin "Stada" (depression) (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den...)

Duloxetine "Medical Valley" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den...)

Duloxetine "Viatris" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den...)

Duloxetine "Zentiva" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den...)

Duodopa^® (subkutan) infusionsvæske, opløsning, komb. (...rieren. Hæmmer den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, s...)

Duodopa^® enteralgel, komb. (...Inden behandlingsstart Inden behandling foretages blodprøvekontrol af leverfunktion, nyrefunkt...)

DuoResp Spiromax, komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den...)

Duta Tamsaxiro, komb. (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Duvyzat^® (...den maksimale plasmakoncentration [Cmax]) og en forsinkelse i tiden til maksimal koncentration (Tmax) fra 2 til 3 timer). Metaboliseres i vid udstrækning til inaktive metabolitter, hovedsageligt uden involvering af CYP450- eller UGT-enzymer. Plasmahalveringstid (T1/2) ca. 6 timer. Steady state opnås inden...)

Ebetrex - Udgået: 02-02-2026 (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Ebixa^® (...den første uge. I den anden uge gives 10 mg 1 gang dgl. I den tredje uge gives 15 mg 1 gang dgl. Fra fjerde uge fortsættes med vedligeholdelsesdosis 20 mg 1 gang dgl. Bemærk: Dosis bør tages på samme tidspunkt hver dag. Patienten bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. For oral opløsning svarer et tryk på doseringspumpen til 5 mg memantin. Første gang doseringspumpen anvendes, skal der trykkes ned 5 gange på pumpen, før den...)

Ecansya^® (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 månede...)

Efastad (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Efexor^® Depot (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Ellaone^® (Kvinder i den fertile alder 30 mg hurtigst muligt efter coitus og ikke senere end 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje eller efter svigt af svangerskabsforebyggende metode.)

Elonva (...den selv eller en partner efter oplæring. Kvinder med legemsvægt ≤ 60 kg og højst 36 år Enkeltdosis på 100 mikrogram. Kvinder med legemsvægt > 60 kg uanset alder eller Kvinder med legemsvægt ≥ 50 kg og ældre end 36 år Enkeltdosis på 150 mikrogram. Bemærk: På det danske marked findes præparatet kun i én styrke (150 mikrogam). Behandlingsforløb Stimulationsdag 1: Corifollitropin alfa skal gives som en enkelt s.c. injektion, fortrinsvis i maveskindet, i den tidlige follikulære fase i menstruationscyklus. Stimulationsdag 5 (eller 6): Behandling med en GnRH-antagonist bør startes på stimulationsdag 5 (eller 6) afhængigt af klinisk respons (dvs. antal og størrelse af voksende follikler) for at undgå præmatur stigning i luteiniserende hormon. Stimulationsdag 8: Daglige injektioner af follikelstimulerende hormon uden forlænget aktivitet (rFSH) påbegyndes, indtil kriteriet for follikelmodning (3 follikler ≥ 17mm) er nået. Normalt anbefales en daglig dosis på 150 IE rFSH, men dosis afhænger af det kliniske respons. Afhængigt af klinisk respons kan administration af rFSH undlades på dagen for administration af humant choriongonadotropin (hCG). Der opnås almindeligvis tilstrækkelig follikeludvikling på ca. 9. behandlingsdag (ml. 6-18 dage). Når der ses 3 follikler ≥ 17mm, udløses ovulationen med en injektion af choriongonadotropin. Bemærk: Anvendelse af Corifollitropin alfa er kun fastslået i et behandlingsregime med en GnRH-antagonist, som blev administreret fra stimulationsdag 5 eller 6 og videre frem. Generelt udløser corifollitropin alfa et betydeligt ovarielt respons, hvorfor forsigtighed kræves hos kvinder med stort antal antral follikler og høj AMH. Hypogonadotrop hypogonadisme Administreres som s.c. injektion i bugvæggen af patienten selv eller en omsorgsperson efter oplæring. Dosis fastlægges ud fra legemsvægt: ≤ 60 kg. 100 mikrogram hver anden uge i 12 uger efterfulgt af 100 mikrogram hver anden uge samtidigt med hCG (der administreres 2 gange ugentligt). > 60 kg. 150 mikrogram hver anden uge i 12 uger efterfulgt af 150 mikrogram hver anden...)

ELREXFIO^® (...den fertile alder/kontraception Graviditetsstatus for kvinder i den fertile alder skal verificeres, inden behandling med ELREXFIO påbegyndes. Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen med ELREXFIO og i 6 måneder efter den...)

Elvanse^® (...med 10-20 mg ugentlig til normalt højst 70 mg dgl. Bemærk: Optimal dosis er afhængig af den enkeltes følsomhed over for stoffet og ikke alder, vægt eller symptomer. Ingen erfaring...)

Empliciti (...den fertile alder skal anvende sikker prævention under behandlingen og yderligere 120 dage efter behandlingens ophør. Mandlige patienter skal anvende sikker prævention under behandlingen og yderligere 180 dage efter behandlingens ophør, såfremt deres partner er gravid eller i den...)

Emthexate tabletter - Udgået: 16-03-2026 (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Enacecor, komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Enalapril/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Enalapril-Hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Enbrel^® (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Enerzair^® Breezhaler^®, komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Indacaterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Glycopyrronium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M 3 -receptorerne, der medierer sammentrækningen af den...)

Engerix-B^® (...ccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Vaccination af immunkompromitter...)

Enhertu (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 månede...)

Entyvio (...binder sig specifikt til α4β7- integrin Tarm-selektiv integrin-antagonist uden iden...)

Epionira, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

EpiPen^® (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Epirubicin "Accord" (...re cytostatika. For at mindske risikoen for kardiomyopati bør den kumulative totaldosis sjældent overstige 900-1.000 mg/m 2 legemsoverflade (se bivirkninger ...)

Epirubicin "medac" (...re cytostatika. For at mindske risikoen for kardiomyopati bør den kumulative totaldosis sjældent overstige 900-1.000 mg/m 2 legemsoverflade (se bivirkninger)...)

Epirubicin "Teva" (...re cytostatika. For at mindske risikoen for kardiomyopati bør den kumulative totaldosis sjældent overstige 900-1.000 mg/m 2 legemsoverflade (se bivirkninger ...)

Epysqli^® (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Equasym^® Depot (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Equasym XL (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Erelzi (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Eribulin "Ever Pharma" (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 månede...)

Eribulin "Glenmark" (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 månede...)

Eribulin "Stada" (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 månede...)

Eribulin Baxter (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 månede...)

Erivedge (...start skal der foreligge negativ graviditetstest, som er højst 7 dage gammel. Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception (to metoder) under behandlingen og i mi...)

Erleada^® (...m i behandlingsperioden og 3 måneder herefter. Kvindelige partnere i den fertile alder skal yderligere anvende anden sikker kontraceptio...)

Eslicarbazepinacetat "Stada" (Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog Interaktioner ang. hormonale kontraceptiva.)

Estradiol "Sandoz" (...den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til 1-2 mg dagligt. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Prostatacancer. 4-10 mg dgl. Bemærk: Tabletterne bør tages på nogenlunde samme tid hver dag for at undgå for store ændringer i plasmakoncentrationen. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, bør behandles samtidigt: Enten medprogesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned, i 12 dage hver anden...)

Estring^® (...den stilling, som er mest behagelig for dig, fx stående med det ene ben løftet, siddende på hug eller liggende. Tag ringen ud af folieposen og gem posen til senere brug. Indføring Hold ringen mellem tommel- og pegefinger. Klem den sammen, og indsæt ringen i skeden. Når ringen er placeret rigtigt, bør du ikke kunne mærke den. Ved ubehag, skub forsigtigt ringen lidt længere op i skeden. Ringens nøjagtige placering i skeden er ikke afgørende. Fjernelse Fjern ringen efter 3 måneder ved at gribe fat i den forreste del af ringen med pegefingeren som en krog. Du kan også tage fat i kanten af ringen og trække den ud. Hvis du kan mærke ringen i skeden, men ikke er i stand til at fjerne den, skal du kontakte din læge. Smid den brugte ring ud sammen med det normale husholdningsaffald, helst i den...)

Estrofem^® (...den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til 1-2 mg dagligt. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Prostatacancer. 4-10 mg dgl. Bemærk: Tabletterne bør tages på nogenlunde samme tid hver dag for at undgå for store ændringer i plasmakoncentrationen. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, bør behandles samtidigt: Enten medprogesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned, i 12 dage hver anden...)

Estrofem^® mite (...den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til 1-2 mg dagligt. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Prostatacancer. 4-10 mg dgl. Bemærk: Tabletterne bør tages på nogenlunde samme tid hver dag for at undgå for store ændringer i plasmakoncentrationen. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, bør behandles samtidigt: Enten medprogesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned, i 12 dage hver anden...)

Estrogel^® (...den dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (1-2,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Første pump i doseringspumpen bør ikke anvendes grundet mindre mængde end planlagt dosering. Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden...)

Etoposid "Accord" (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Etoposid "Ebewe" (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Etoposid "Fresenius Kabi" (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Evrenzo^® (...eet angiver, at Kvinder i den fertile alder skal anvende meget sikker kontraception under behandlingen og i mindst en uge efter den sidste dosis Evrenzo. Det...)

Evrysdi (... uger). Fertilitetsbevaringsstrategier bør diskuteres med fertile, mandlige patienter inden...)

Extraneal^®, komb. (Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.)

Fabhalta^® (...den alternative komplementkaskade. Dermed hæmmes aktivering af C3-konvertase og den efterfølgende dannelse af C5-konvertase. Ved at hæmme disse proteiner bremses resten af komplementsystemet, og dermed kontrolleres både den C3-medierede ekstravaskulær hæmolyse (EVH) og den terminale komplement-medierede intravaskulær hæmolyse (IVH). C3G Ved C3G fører overaktivering af den alternative komplementsignalvej til aflejring af C3 i glomeruli, hvilket udløser inflammation, glomerulære skader og nyrefibrose. Iptacopan blokerer selektivt overaktiveringen af den...)

Ferriprox^® (...Produktresumeet angiver, baseret på prækliniske data, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception og undgå at blive gravide, mens de beha...)

Fetcroja (...den ydre membran er cefiderocol i stand til at binde til ekstracellulært frit jern via dets siderofor-sidekæde, hvilket muliggør aktiv transport ind i det periplasmatiske rum i Gramnegative bakterier via siderofor-optagelsessystemerne. Cefiderocol binder dernæst til penicillinbindende proteiner (PBP'er), hvilket hæmmer bakteriel peptidoglycan-cellevægssyntese og fører til cellelysis og død. Antibakteriel aktivitet mod specifikke patogener In vitro -studier tyder på, at de følgende patogener vil være følsomme over for cefiderocol, hvis erhvervede resistensmekanismer ikke er til stede: Aerobe Gram-negative organismer Achromobacter spp . Acinetobacter baumannii complex Burkholderia cepacia complex Citrobacter freundii complex Citrobacter koseri Escherichia coli Enterobacter cloacae complex Klebsiella (Enterobacter) aerogenes Klebsiella pneumoniae Klebsiella oxytoca Morganella morganii Proteus mirabilis Proteus vulgaris Providen...)

Fiasp^® (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Nicotinamid medfører hurtig...)

Fingolimod "Glenmark" (...den anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden...)

Fingolimod "Reddy" (...den anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden...)

Fingolimod "Zentiva" (...den anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes , har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden...)

Finlee (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i 2 uger efter behandlingsophør. Dabrafenib kan nedsætte effekten af hormonale kontraceptiva, og der skal derfor anvendes anden...)

Firmagon (...-niveauet allerede inden for 3 dage uden stigning i S-testosteron, hvorfor supplerende antiandrogen behandling i den første måned ikke er...)

Flagyl^® filmovertrukne tabletter og oral suspension (...den kan fremkalde en disulfiram (Antabus®)/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved eviden...)

Flagyl-S oral suspension (...den kan fremkalde en disulfiram (Antabus®)/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved eviden...)

Flexilev, komb. (...den korte halveringstid får patienten større effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særligt vigtigt, hvis der er betyden...)

Flixabi (...Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for hepatitis B og C. Forsigtighed ved infektionstendens, hjerteinsufficie...)

Flixotide^® (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Flolan^® (...den høje pH-værdi i den færdige infusionsvæske kan ekstravasal infusion give vævsbeskadigelser. Epoprostenol virker stærkt kardilaterende, hvorfor blodtryk og hjertefrekvens bør kontrolleres under infusionen. Den kardiovaskulære virkning svinder inden...)

Fluad^® (...s samtidigt med en anden injicerbar vaccine, bør immunisering ske på separate kropsdele. # Navn må ikke blandes med andre vacciner i den samme sprøjte. Besky...)

Fluanxol^® Depot (...uge eller 8 gange x mg depotinjektion hver 4. uge. I den første uge efter første injektion nedtrappes den...)

Fluconazol "2care4" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "Accord" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "Bluefish" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "Epione Medicine" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "Fresenius Kabi" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "HEXAL" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "KRKA" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "Nordic Prime" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "Orifarm" - Udgået: 27-04-2026 (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "Stada" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluconazol "Vitabalans" (Kvinder i den fertile alder Ved behandling ud over en enkeltdosis på 150 mg bør der anvendes sikker kontraception under og i en uge efter behandlingsophør.)

Fluorouracil "Accord" (...den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen. Produktresumeet angiver at mænd , der behandles med fluorouracil, frarådes at gøre en kvinde gravid under behand-lingen og i op til 3 måneder efter behandlingens ophør og at der søges rådgivning om opbevaring af sæd før behandlingen på grund af muligheden...)

Fluoxetin "Epione Medicine" (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Fluoxetin "HEXAL" (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Fluoxetin "Nordic Prime" - Udgået: 30-03-2026 (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Fluoxetin "Orifarm" (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Fluoxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Fluoxetin "Viatris" (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Fluoxetine "Orion" (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Fluticasonpropionat "2care4" (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Fluticasonpropionat "Nordic Prime" (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Flutiform, komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den...)

Fluzap (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Fontex^® - Udgået: 08-12-2025 (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Forobec^®, komb. (...deling, som medfører en større lungedeponering. 100 mikrogram beclometasondipropionat i denne formulering svarer til 250 mikrogram beclometasondipropionat i en CFC-inhalationsspra...)

Forsteo^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Fostimon^® Set - Udgået: 13-04-2026 (...k ovariesyndrom. Det første symptom på et ovarielt hyperstimulationssyndrom er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se endvidere ...)

Frusamil, komb. (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

FRUZAQLA^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 2 uger efter behandlingens ophør.)

Fulvestrant "Accord" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 år efter afslutning af behandlingen.)

Fulvestrant "Ever Pharma" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 år efter afslutning af behandlingen.)

Fulvestrant "Medical Valley" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 år efter afslutning af behandlingen.)

Fulvestrant "Reddy" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 år efter afslutning af behandlingen.)

Fulvestrant "Stada" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 år efter afslutning af behandlingen.)

Furix^® (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Furosemid "2care4" - Udgået: 11-05-2026 (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Furosemid "Accord" (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Furosemid "EQL Pharma" (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Furosemid "Hameln" (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Furosemid "HEXAL" (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Furosemid "Medical Valley" (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Furosemid "Nordic Prime" (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Gazyvaro (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 18 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Gelisse^® (...ram (1 applikatordosis) dybt i skeden 1 gang dgl. ved sengetid i 2-3 uger. Vedligeholdelsesdosis. 50 mikrogram dybt i skeden...)

Gemcitabin "Sandoz" (...Kvinder Kvinder i den fødedygtige alder skal benytte effektiv prævention under og i 6 måneder efter afsluttet...)

Gemcitabin "SUN" (...Kvinder Kvinder i den fødedygtige alder skal benytte effektiv prævention under og i 6 måneder efter afsluttet...)

Gemkabi (...Kvinder Kvinder i den fødedygtige alder skal benytte effektiv prævention under og i 6 måneder efter afsluttet...)

Gemstada (...Kvinder Kvinder i den fødedygtige alder skal benytte effektiv prævention under og i 6 måneder efter afsluttet...)

Gentacoll^® (...den nefrotoksiske virkning gennem lang tid. Kombination bør undgås. Den nefrotoksiske virkning kan forstærkes af polymyxin, vancomycin, ciclosporin og loop-diuretika. Loop-diuretika hæmmer den renale tubulære ekskretion af gentamicin hos nogle patienter og øger derved risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed, og indgift af gentamicin og loop-diuretika bør adskilles med mindst 2 timer. Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika. Den baktericide virkning hæmmes af tetracycliner og chloramphenicol samt polymyxiner. Den...)

Genvoya^®, komb. (...nder i den fertile alder skal anvende hormonale antikonceptiva, der indeholder mindst 30 mikrogram ethinylestradiol og norgestimat eller anvende anden sikker...)

Gilenya^® (...den anbefales kontinuerlig ekg-overvågning de første 6 timer efter første Gilenya dosis. 4) i tilfælde af nyopstået 3. grads AV-blok i løbet af de 6 timer, samt persisterende 2. grads AV-blok, QT c -interval større end 500 ms og puls under 45 slag pr. minut, eller fortsat pulsfald ved afslutningen af de 6 timers overvågning og fortsat pulsfald, anbefales det at udvide monitoreringsperioden. Beregn QTc-intervallet her: Det anbefales, at der søges rådgivning hos en kardiolog for at fastlægge den mest hensigtsmæssige monitorering. Levertal Tilfælde af akut leversvigt, krævende levertransplantation og andre klinisk signifikante leverskader, er blevet indberettet for patienter i behandling med fingolimod. Retningslinjerne for monitorering af leverfunktion og kriterierne for seponering er derfor blevet opdateret for at minimere risikoen for lægemiddelinduceret leverskade (DILI): 5) Der skal udføres leverfunktionstest, herunder måling af serum bilirubin før påbegyndelse af behandling samt ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 under behandlingen og derefter periodisk indtil 2 måneder efter seponering af fingolimod. 6) Hvis der ikke er kliniske symptomer, men lever-aminotransferaser er: > end 3 gange den øvre normalgrænse (ULN), men 5 gange ULN eller > 3 gange ULN forbundet med enhver øgning af serum bilirubin, bør behandling med fingolimod seponeres. Hvis serum-niveauerne bliver normale igen, kan genoptagelse af behandling med fingolimod overvejes baseret på en grundig benefit/risk-vurdering af patienten. Hvis der er kliniske symptomer, der tyder på leverdysfunktion, bør leverenzymer og bilirubin måles straks og fingolimod bør seponeres, hvis betydelig leverskade bekræftes. Kardiologiske forsigtighedsregler Påbegyndelse af behandling medfører forbigående fald i hjertefrekvens og evt. også forsinket AV-overledning, inklusive forbigående, spontant ophørende komplet AV-blok i enkeltstående tilfælde. På den baggrund skal alle patienter have optaget ekg og målt blodtryk før og 6 timer efter den første dosis for symptomer på bradykardi. Ved fortsat behandling vender hjertefrekvensen tilbage til det vanlige i løbet af en måned. Nogle patienter vil dog opleve, at hjertefrekvensen ikke er vendt tilbage til udgangsværdien ved slutningen af første måned. Ledningsforstyrrelserne er normalt ikke behandlingskrævende. Man bør undgå behandling med lægemidler, som kan forlænge QT-intervallet, hos patienter med relevante risikofaktorer som fx hypokaliæmi eller medfødt QT-forlængelse. Samtidig anvendelse af beta-blokkere, antiarytmika, calcium-antagonister eller digoxin samt kolinesterase-hæmmere eller pilocarpin bør kun ske efter rådføring med kardiolog. Der er rapporteret meget sjældne tilfælde af T-tak inversion, hvorfor man bør sikre, at patienten ikke har symptomer relateret til myokardieiskæmi. Bør ikke gives til patienter med tidligere kardiovaskulær og cerebrovaskulær sygdom eller til patienter, som tager medicin for at sænke hjertefrekvensen. Hos patienter med kendte hjertearytmier eller anden betydende hjertesygdom tilrådes samråd med kardiolog inden behandlingsstart. Patienter med utilstrækkelig behandlet hypertension. Kontrol af perifert blodbillede, leverblodprøver og blodtryk tilrådes jævnligt under behandlingen. Immunsystem og infektioner Der er risiko for infektion pga. fald i perifert lymfocyttal og patienter, som ikke har haft skoldkopper eller er vaccineret, bør undersøges for antistoffer, og evt. vaccineres før behandlingsstart. Indledning af behandling med fingolimod skal udsættes til 1 måned efter vaccination for at opnå fuld effekt af vaccinen. Patienter med aktiv infektion bør ikke behandles, før infektionen er overstået. Hvis lymfocyttallet er < 0,2 x 10 9 bør behandling udsættes. Ved skift af patienter fra natalizumab til fingolimod skal der, på grund af natalizumabs lange halveringstid og risiko for progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), foretages en MR-scanning før skift til fingolimod. Hos anti-JCV-antistof positive overvejes lumbalpunktur med PCR analyse for JCV DNA. Hvis der ikke er tegn på PML, kan behandling med fingolimod påbegyndes 6-8 uger efter sidste natalizumab infusion, se også Fingolimod . Der er rapporteret et lille antal tilfælde af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) under behandling med fingolimod. MR-scanning bør overvejes som led i øget agtpågivenhed hos patienter, der anses for at have en øget risiko for PML. Ved mistanke om PML skal MR-scanning udføres straks med henblik på diagnosticering, og fingolimod skal seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Der er rapporteret tilfælde af symptomatisk PML baseret på MR-scanningsfund og positiv JCV-DNA i cerebrospinalvæsken hos patienter behandlet med fingolimod. Der er efter markedsføringen indberettet isolerede tilfælde af kryptokokmeningitis. Patienter med symptomer, som stemmer overens med kryptokokmeningitis (fx hovedpine forbundet med mentale ændringer som fx konfusion, hallucinationer og/eller personlighedsændringer) skal straks udredes diagnostisk. Hvis kryptokokmeningitis diagnosticeres, skal fingolimod seponeres, og der skal iværksættes passende behandling. Lymfopeni kan vedvare i flere måneder efter afsluttet behandling, og lymfocyttal bør kontrolleres før start af ny behandling. Den øgede infektionsrisiko kan vare op til 2 måneder efter afsluttet behandling. Bemærk at lymfocyttælling kan være fejlbehæftet, pga. omfordeling af lymfocytter til sekundære lymfoide organer, og derfor kræve større mængder blod ved serologisk testning. Ved behov for seponering er et 6-ugers interval uden behandling nødvendig for at udvaske fingolimod. Der er i denne periode høj risiko for tilbagevendende og usædvanlig høj sygdomsaktivitet. Patienterne bør overvåges for relevante tegn på mulig recidiv. Andre forsigtighedsregler Pga. risiko for makulært ødem tilrådes oftalmologisk undersøgelse 3-4 måneder efter påbegyndt behandling og tillige ved synsforstyrrelser. Patienter, som tidligere har haft uveitis og patienter med diabetes, har øget risiko for makulært ødem. Oftalmologisk kontrol tilrådes både før og under behandling. Der er rapporteret basalcellekarcinom (BCC) hos patienter, der får Gilenya. Der skal udvises opmærksomhed på hudlæsioner, og en medicinsk vurdering af huden anbefales ved start, efter et års behandling og derefter mindst årligt baseret på en klinisk vurdering. Patienter bør henvises til en dermatolog i tilfælde af observation af mistænkelige hudlæsioner. Patienter bør advares mod udsættelse for sollys uden...)

Giona Easyhaler^® (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Glimepirid "Bluefish" (...poglykæmi. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1-4 mg dgl. Dagdoser over 4 mg giver sjældent yderligere effekt. Anbefalet maksimal dosis er 6 mg. Bemærk: Delekærven kan anvendes t...)

Glimepirid "Epione Medicine" - Udgået: 08-12-2025 (...poglykæmi. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1-4 mg dgl. Dagdoser over 4 mg giver sjældent yderligere effekt. Anbefalet maksimal dosis er 6 mg. Bemærk: Tabletter med delekærv ka...)

Glimepirid "Nordic Prime" (...poglykæmi. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1-4 mg dgl. Dagdoser over 4 mg giver sjældent yderligere effekt. Anbefalet maksimal dosis er 6 mg. Bemærk: Tabletter med delekærv ka...)

Glimepirid "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (...poglykæmi. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1-4 mg dgl. Dagdoser over 4 mg giver sjælden...)

Glimepirid "Sandoz" (...poglykæmi. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1-4 mg dgl. Dagdoser over 4 mg giver sjælden...)

Glimepirid "Stada" (...poglykæmi. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1-4 mg dgl. Dagdoser over 4 mg giver sjældent yderligere effekt. Anbefalet maksimal dosis er 6 mg. Bemærk: Delekærven kan anvendes t...)

Glimonor (...poglykæmi. Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 1-4 mg dgl. Dagdoser over 4 mg giver sjældent yderligere effekt. Anbefalet maksimal dosis er 6 mg. Bemærk: Delekærven kan anvendes t...)

Glucos "Baxter" Viaflo (...den bør ikke overskride 500 ml/time. Væsketilførsel uden samtidig elektrolyttilførsel 1 til flere liter i døgnet. Infusionshastigheden bør ikke overskride 500 ml/time eller ca. 5 ml/kg legemsvægt/time. Infusionsvæske 100 mg/ml Parenteral energitilførsel 500 mg/kg legemsvægt/time i.v. Infusionshastigheden...)

Glucos "Fresenius Kabi" (...den bør ikke overskride 500 ml/time. Væsketilførsel uden samtidig elektrolyttilførsel 1 til flere liter i døgnet. Infusionshastigheden bør ikke overskride 500 ml/time eller ca. 5 ml/kg legemsvægt/time. Infusionsvæske 100 mg/ml Parenteral energitilførsel 500 mg/kg legemsvægt/time i.v. Infusionshastigheden bør ikke overskride 250 ml/time. Bør gives i centralt venekateter eller i en velfungerende kanyle i en større vene. Infusionsvæske 200 mg/ml Infusionshastigheden til voksne bør ikke overskride 125 ml/time. Advarsel: Infusionsvæsken er stærkt hypertonisk. Bør indgives i centralt venekateter. Infusionsvæske 500 mg/ml Infusionshastigheden...)

Glucos. "B. Braun" (...den bør ikke overskride 500 ml/time. Væsketilførsel uden samtidig elektrolyttilførsel 1 til flere liter i døgnet. Infusionshastigheden bør ikke overskride 500 ml/time eller ca. 5 ml/kg legemsvægt/time. Infusionsvæske 100 mg/ml Parenteral energitilførsel 500 mg/kg legemsvægt/time i.v. Infusionshastigheden bør ikke overskride 250 ml/time. Bør gives i centralt venekateter eller i en velfungerende kanyle i en større vene. Infusionsvæske 200 mg/ml Infusionshastigheden...)

Glukose "SAD" (...Individuelt. Gives som langsom i.v. injektion. Infusionshastigheden til voksne bør ikke overskride 50 ml/time. Advarsel: Infusionsvæsken er stærkt hyperton...)

Glukose isotonisk "SAD" (...eden bør ikke overskride 500 ml/time. Væsketilførsel uden samtidig elektrolyttilførsel 1 til flere liter i døgnet. Infusionshastigheden ...)

Glycophos (Individuelt. Den anbefalede daglige vedligeholdelsesdosis af fosfat ved total parenteral ernæring er 20-40 mmol. Advarsel: Koncentrat til infusionsvæske må ikke gives ufortyndet.)

Gobivaz^® (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Gonal-f^® (...på en ovariel hyperstimulering, som opstår nogle dage efter indgift af hCG, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se også Midle...)

Gonapeptyl^® (...den nederste del af maveregionen. Behandling indledes på 21. cyklusdag. Behandlingen fortsættes sædvanligvis i 2-3 uger. Derefter påbegyndes stimulation med gonadotropin, samtidig med at triptorelin doseringen fortsættes. Behandlingen fortsættes under FSH- eller hMG-stimulationen, indtil ovulation fremkaldes med et hCG-præparat. Den totale behandlingsvarighed er normalt 4-7 uger. Bemærk : De daglige injektioner kan administreres af patienten efter instruktion. Injektionsstedet bør varieres for at forebygge lipoatrofi. Film om brug af den...)

Gonasi^® Set (...syndrom (PCOS). Det første symptom på et ovarielt hyperstimulationssyndrom, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se endvidere ...)

Haemate^®, komb. (Individuel i.v. dosering i henhold til bestemmelser af koagulationsfaktor VIII og mængden af von Willebrand-faktor i patientens plasma.)

Halaven (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 månede...)

Helius THC25 "Balancial" - Udgået: 02-03-2026 (...n grundigt inden brug. Den ønskede mængde trækkes ud i henhold til måleenhederne på sprøjten, og dosis sprøjtes ind i munden og synkes me...)

Hemangiol^® (...den medicin, især dem nævnt nedenfor. Børn, der ammes af mødre, som indtager andre lægemidler, især dem nævnt nedenfor. Nødvendigheden af at afbryde amningen bør drøftes i sådanne tilfælde. Interaktioner for voksne: Verapamil, diltiazem, lidocain og antiarytmika, som har negativ inotrop effekt samtidig med, at de påvirker overledningstiden, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Både digoxin og β-blokkere forlænger AV-overledningstiden og nedsætter hjertefrekvensen. Samtidig brug kan øge risikoen for bradykardi. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af propranolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Samtidig administration af enzyminduktorer, som fx rifampicin eller phenobarbital kan nedsætte P-propranolol. Kombination med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske respons over for insulin. Administration af cholestyramin eller colestipol sammen med propranolol har resulteret i et fald på op til 50 % af S-propranolol. Halogenerede anæstesistoffer kan svække myokardiekontraktilitet, når de administreres sammen med propranolol. β-stimulerende midler kan anvendes til at modvirke β-blokaden. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den metaboliske omsætning af theophyllin, hvorved dettes plasmakoncentration og effekt øges, specielt ved langvarig dosering. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Hemgenix^® (...den behandlingen skal patientens levertransaminaser vurderes, og der skal gennemføres ultralydsundersøgelse og elastografi af leveren. Infusionsrelaterede reaktioner, herunder overfølsomhedsreaktioner, er mulige. Der bør derfor monitoreres tæt for infusionsreaktioner i hele infusionsperioden...)

Herceptin^® (...r behandling med trastuzumab, og kombination af trastuzumab og antracyclin bør undgås i den adjuverende behandling af tidlig brystkræft og ved behandling af metastatisk brystkræft...)

Hizentra (... spektrum af antistoffer mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den befolkningsgruppe som donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unor...)

Hoanaca (...Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7 %. Da akkumulation på grund af lang halveringstid kan udgøre en risiko, bør der vælges et alternativt middel. Der er i Danmark indberettet et tilfælde af spædbarnsdød efter eksponering for fluoxetin under hele graviditeten og under amning. Barnet udviste tegn på moderate irritative neonatale symptomer og blev fundet død på 11. dagen. Post-mortem koncentrationen af fluoxetin var 0,1 mg/kg, hvilket er i den lave ende af koncentrationer, som typisk ses hos voksne i behandling med 20 mg fluoxetin dgl. Der er i den...)

Holoxan^® (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Humalog^® (..., men kan om nødvendigt tages umiddelbart efter. Bemærk: Injektionssted skal varieres inden...)

Humira (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Humulin^® NPH (Individuel s.c. dosering. Bemærk: Injektionssted skal varieres inden for det samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi og kutan amyloidose.)

Hyalgan^® (Intraartikulær indgift af glukokortikoid bør undgås i behandlingsperioden. Desinfektionsmidler, der indeholder kvaternære ammoniumsalte, kan bevirke udfældning af hyaluronsyre.)

Hycamtin^® (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandling med topotecan og i min...)

Hydroxocobalamin "Alternova" (...Serum-kalium bør overvåges i den tidlige behandling med vitamin B12, og om nødvendigt skal der gives kalium, da omvendel...)

Hydroxocobalamin "Epione" (...Serum-kalium bør overvåges i den tidlige behandling med vitamin B12, og om nødvendigt skal der gives kalium, da omvendel...)

Hydroxocobalamin "G.L. Pharma" (...Serum-kalium bør overvåges i den tidlige behandling med vitamin B12, og om nødvendigt skal der gives kalium, da omvendel...)

Hydroxocobalamin "Nordic Prime" (...Serum-kalium bør overvåges i den tidlige behandling med vitamin B12, og om nødvendigt skal der gives kalium, da omvendel...)

Hypernix Comp, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Hypoloc^® (...densen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Hyrimoz (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Ibrance (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 uger e...)

Icsori (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Idelvion^® (...a med en plasmahalveringstid på ca. 20 dage. Albumin forlænger dermed plasmahalveringstiden for koagulationsfaktor IX. Albutrepenonacog alfa cirkulerer uomdannet, indtil koagulati...)

Ifirmacombi^®, komb. (...ulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, ...)

Ilomedin^® (...Iloprost kan forstærke den antihypertensive effekt af β-blokkere, calciumantagonister, vasodilatorer og ACE-hæmmer...)

Ilumetri (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under og i mindst 17 uger efter sidste injektion. Denne anbefaling er formentlig baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber (bl.a. halveringstiden...)

Imbruvica (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i 3 mdr. efter be...)

Imfinzi^® (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Imigran^® (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Imraldi (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

IMULDOSA^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende en effektiv præventionsmetode under behandlingen og op til 15 uger efter behandlingen.)

Imurel^® (...den sygdommen reelt kommer under kontrol. Myasthenia gravis Voksne. Sædvanligvis 2-3 mg/kg legemsvægt/dag. Effekten ses normalt tidligst 2-6 måneder efter behandlingsstart. Gives i kombination med glukokortikosteroider ved behandlingsstart, fordi virkningen indtræder langsomt. Glukokortikoid-dosen kan reduceres gradvist over flere måneder. Behandling bør fortsættes i mindst 2-3 år. Kronisk aktiv hepatitis (autoimmun hepatitis) Voksne og børn . 1-2 mg/kg legemsvægt dgl. Andre tilstande Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/dag. Justeres efter klinisk respons (der kan være fraværende i flere uger eller måneder) og hæmatologisk tolerance. Hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme bør en behandlingsvarighed på mindst 12 måneder dog overvejes, idet et behandlingsrespons typisk først kan konstateres klinisk efter 3-4 måneder. Bemærk: Hos ældre anbefales, at dosis ligger i den lavere ende af normaldoseringen. Børn, der vurderes at være overvægtige, kan have brug for doser i den...)

Inaqovi^®, komb. (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i 6 mdr. efter be...)

InductOs^® (...termin alfa og reamet marvsømning, hvorfor man fraråder anvendelse af dibotermin alfa i denne sammenhæng Der er observeret ektopisk knogledannelse, der kan medføre nervekompressio...)

Inhixa^® (...dende VTE. 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i ca. 10 dage til alle andre patienter, fx med svær overvægt, symptomatisk PE, cancer, tilbagevendende VTE eller proksimal (vena iliaca) trombose. Ved samtidig behandling med vitamin K-antagonister gives enoxaparin, indtil INR ligger på ≥ 2 i mindst 2 dage, dog i alt i mindst 5 døgn, medmindre der foreligger særlig risiko for blødningskomplikationer, fx ved udtalt følsomhed for vitamin K-antagonist. Udvidet behandling af DVT og PE og forebyggelse af tilbagefald ved aktiv cancer 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. 2 gange dgl. i 5-10 dage. Efterfulgt af 1,5 mg/kg (150 IE/kg) s.c. 1 gang dgl. i op til 6 måneder. Behandling af UAP og NSTEMI 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time i 5-7 dage eller indtil revaskularisation er gennemført. Samtidig gives acetylsalicylsyre og clopidogrel begge i en dosering på 75 mg dgl. Ticagrelor eller prasugrel kan anvendes i stedet for clopidogrel. Ved GFR 15-30 ml/min. gives 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. dgl. Behandling af akut STEMI 30 mg (3.000 IE) som i.v. bolus injektion samt en dosis på 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c., efterfulgt af 1 mg/kg (100 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 100 mg (10.000 IE)). Hvis ikke kontraindiceret gives samtidig acetylsalicylsyre 75 mg dgl. Der behandles i 8 dage eller indtil udskrivelse. I forbindelse med trombolytika gives enoxaparin mellem 15 min. før og 30 min. efter opstart af fibrinolytisk behandling. Samtidig gives acetylsalicylsyre 75-300 mg dgl. så snart akut STEMI er konstateret. ældre ≥ 75 år . Der gives ikke initial i.v. bolus. Der indledes med 0,75 mg/kg (75 IE/kg) s.c. hver 12. time (de to første subkutane doser højst 75 mg (7.500 IE)). Patienter behandlet med perkutan koronar intervention (PCI). Hvis sidste dosis enoxaparin s.c. er givet 8 timer før ballonudvidelsen, er det nødvendigt med en i.v. bolusinjektion på 0,3 mg/kg (30 IE/kg) enoxaparin. Forebyggelse af trombosedannelse ved ekstrakorporal cirkulation under hæmodialyse 1 mg/kg (100 IE/kg). Ved høj risiko for ukontrolleret blødning nedsættes dosis til 0,5 mg/kg (50 IE/kg) ved karadgang med dobbeltlumenkateter og 0,75 mg/kg (75 IE/kg) ved enkeltlumenkateter. Under hæmodialyse administreres enoxaparin i den arterielle linje ved dialysens begyndelse. Den...)

Injexate (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Innohep^® (...dende 2.500 anti-X a IE 0,35 ml indeholdende 3.500 anti-X a IE 0,45 ml indeholdende 4.500 anti-X a IE Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 20.000 anti-X a IE tinzaparin (som natriumsalt). Injektionsvæske, opløsning i fyldt injektionssprøjte. 1 ml indeholder 20.000 anti-X a IE tinzaparin (som natriumsalt). Findes som injektionssprøjter med: 0,4 ml indeholdende 8.000 anti-X a IE 0,5 ml indeholdende 10.000 anti-X a IE 0,6 ml indeholdende 12.000 anti-X a IE 0,7 ml indeholdende 14.000 anti-X a IE 0,8 ml indeholdende 16.000 anti-X a IE 0,9 ml indeholden...)

Innovair^® inhalationspulver og inhalationsspray, opløsning, komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den...)

Inovelon^® (...epticus, bør behandlingen revurderes Kvinder i den fertile alder bør supplere hormonale kontraceptiva med anden antikonceptionsmetode pga. interaktion mellem ...)

Inrebic^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 1 måned efter afslutning af behandlingen.)

Insulatard^® (Individuel s.c. dosering. Bemærk: Injektionssted skal varieres inden for det samme område for at nedsætte risiko for lipodystrofi og kutan amyloidose.)

Insulin aspart "Sanofi" (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucoseko...)

Intrarosa^® (...den. Fjern forsigtigt vagitoriet fra plasticindpakningen. Den flade ende af vagitoriet placeres i den åbne ende af den aktiverede applikator. Indføring : Vælg den stilling, som er mest behagelig for dig. Du kan enten ligge eller stå op når du skal indføre vagitoriet. Hold applikatoren mellem tommel- og langefingeren. Din pegefinger skal være fri til at trykke applikatorens stempel ned, når du har ført applikatoren ind i skeden. Før forsigtigt den ende af applikatoren, hvor vagitoriet sidder, ind i skeden. Tryk stemplet i bund med pegefingeren for at frigøre vagitoriet. Du må ikke trykke for hårdt. Træk applikatoren ud og vask den...)

Intuniv^® (Virkningsmekanismen ved ADHD er ikke fuldt klarlagt. Guanfacin modulerer signaleringen i den præfrontale cortex via påvirkning af postsynaptiske α 2A -receptorer.)

Iomeron^® (Iod dæmper røntgenstrålerne mere end det omliggende bløde væv. Denne forskel muliggør røntgenbilleddiagnostik.)

Ipramol Steri-Neb, komb. (...Ipratropium Den systemiske absorption er ringe. Metaboliseres delvis, men ca. 25 % heraf udskilles uomd...)

Ipratropium/salbutamol "Orion", komb. (...Ipratropium Den systemiske absorption er ringe. Metaboliseres delvis, men ca. 25 % heraf udskilles uomd...)

Ipstyl^® Autogel® (...den forfyldte sprøjte kan anvendes direkte. Injektionen gives dybt subkutant. Nålen indføres vinkelret på huden i sin fulde længde. Der skal injiceres i yderste øvre del af låret (hver anden gang i venstre lår og hver anden...)

Ipstyl^® Autogel (...den forfyldte sprøjte kan anvendes direkte. Injektionen gives dybt subkutant. Nålen indføres vinkelret på huden i sin fulde længde. Der skal injiceres i yderste øvre del af låret (hver anden gang i venstre lår og hver anden...)

Irbesartan Hydrochlorothiazide Zentiva, komb. (...ulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, ...)

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...ulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, ...)

Irbesartan/hydrochlorthiazid "Stada", komb. (...ulfamethizol, sulfamethoxazol og sulfasalazin, selvom risikoen for krydsallergi er beskeden. Sulfonamid-afledte lægemidler som thiazider kan forårsage en idiosynkratisk reaktion, ...)

Isotracin (...Med baggrund i den lange halveringstid skal graviditet undgås 1 måned efter seponering. Data for 88 kvinder i behandling 2-60 dage inden det estimerede ko...)

Isotretinoin "Cabo" (...Med baggrund i den lange halveringstid skal graviditet undgås 1 måned efter seponering. Data for 88 kvinder i behandling 2-60 dage inden det estimerede ko...)

Isotretinoin "Orifarm" - Udgået: 02-03-2026 (...Med baggrund i den lange halveringstid skal graviditet undgås 1 måned efter seponering. Data for 88 kvinder i behandling 2-60 dage inden det estimerede ko...)

Isotretinoin "Orion" (...Med baggrund i den lange halveringstid skal graviditet undgås 1 måned efter seponering. Data for 88 kvinder i behandling 2-60 dage inden det estimerede ko...)

Isotretinoin "Sandoz" (...Med baggrund i den lange halveringstid skal graviditet undgås 1 måned efter seponering. Data for 88 kvinder i behandling 2-60 dage inden det estimerede ko...)

Isotretinoin "Teva" (...Med baggrund i den lange halveringstid skal graviditet undgås 1 måned efter seponering. Data for 88 kvinder i behandling 2-60 dage inden det estimerede ko...)

Isotretinoin Ebb Medical (...Med baggrund i den lange halveringstid skal graviditet undgås 1 måned efter seponering. Data for 88 kvinder i behandling 2-60 dage inden det estimerede ko...)

Isovorin^® (...funktion bør monitoreres dagligt. Mad, drikkevarer og lægemidler, der kan øge surhedsgraden...)

Isturisa (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception.)

Jakavi (...Inden behandlingsstart skal der screenes for aktiv og latent tuberkulose og for hepatitis B. ...)

Jaydess (...ødningsstyrke og -varighed. T-formet røntgenfast plastlegeme med et hormondepot omkring den vertikale stamme, hvorfra gestagen af gonangruppen (levonorgestrel) afgives med kontrol...)

Jayempi^® (...den sygdommen reelt kommer under kontrol. Myasthenia gravis Voksne. Sædvanligvis 2-3 mg/kg legemsvægt/dag. Effekten ses normalt tidligst 2-6 måneder efter behandlingsstart. Gives i kombination med glukokortikosteroider ved behandlingsstart, fordi virkningen indtræder langsomt. Glukokortikoid-dosen kan reduceres gradvist over flere måneder. Behandling bør fortsættes i mindst 2-3 år. Kronisk aktiv hepatitis (autoimmun hepatitis) Voksne og børn . 1-2 mg/kg legemsvægt dgl. Andre tilstande Initialt 1-3 mg/kg legemsvægt/dag. Justeres efter klinisk respons (der kan være fraværende i flere uger eller måneder) og hæmatologisk tolerance. Hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme bør en behandlingsvarighed på mindst 12 måneder dog overvejes, idet et behandlingsrespons typisk først kan konstateres klinisk efter 3-4 måneder. Bemærk: Hos ældre anbefales, at dosis ligger i den lavere ende af normaldoseringen. Børn, der vurderes at være overvægtige, kan have brug for doser i den...)

Jemperli^® (...ngiver, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen med dostarlimab og indtil 4 måneder efter den sidste dosis af dost...)

Jext^® (...r eksponerede uden tegn på overhyppighed af medfødte misdannelser. Datamængden udelukker ikke en noget øget risiko. I den akutte situati...)

Jinarc (...den for 48-72 timer). Monitorering fortsættes og med større hyppighed, og behandling kan først fortsættes, når tilstanden er stabiliseret. Behandling skal pauseres ved bekræftelse af vedvarende eller stigende transaminaseniveauer og seponeres permanent, hvis signifikante stigninger og/eller kliniske symptomer på leverskade vedvarer. Hvis ALAT- og ASAT-niveauer forbliver < 3 x øvre normalgrænse (ULN), må behandling genstartes med forsigtighed med hyppig kontrol ved den...)

Kadcyla (...ing med trastuzumab emtansin, og kombination af trastuzumab og antracyclin bør undgås i den adjuverende behandling af tidlig brystkræft og ved behandling af metastatisk brystkræft...)

Kalinox, komb. (...denne koncentration (50 % N 2 0/50 % O 2 ). Bemærk Risikoen for overdosering reduceres, hvis patienten selv kan holde masken. I modsat fald gives midlet med konstant flow under nøjere observation. Anvendes i stigende omfang til mindre, ikke smertefulde, indgreb hos børn, omend den kliniske evidens herfor er beskeden...)

Kaliumiodid "SERB" (...dministration af kaliumiodid. Da forbigående hypothyroidisme under hjernens udvikling i denne tidlige periode kan resultere i nedsatte intellektuelle evner, bør nyfødte op til 1 m...)

Kaliumklorid-glukose "SAD", komb. (...s. Til parenteral substitution af dagligt behov 1-1,5 l i.v. i døgnet. Infusionshastigheden...)

Kenalog^® (...vende eller levende, svækkede mikroorganismer. Hvis der er infektion i strukturen eller dennes nære omgivelser, må det ikke gives i: Led Bursae Synovialskeder Omkring senehæfter. ...)

Kestine (... for forlænget QT-interval. Rifampicin reducerer AUC for den aktive metabolit til 15 % og svækker den...)

Kevzara (...uktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i 3 måneder efter behandling. Denne anbefaling er baseret på en teore...)

Keytruda^® (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Kiovig (... spektrum af antistoffer mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den population donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unormalt lave k...)

Kisplyx (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 1 måned ...)

Kisqali (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 uger efter afslutning af behandlingen.)

Klimadynon (Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.)

Klomipramin "Viatris" (...den Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Blodtryk Blodtryksmåling anbefales før behandlingen pga. øget risiko for blodtryksfald ved fx ortostatisk hypotension. Mundtørhed og cariesrisiko Den antikolinerge effekt medfører mundtørhed med øget risiko for udvikling af caries. Regelmæssig tandlægekontrol tilrådes, fx hver 3. måned. Se desuden Mukomimetika . Hypomani eller mani Risiko for induktion af mani. Forsigtighed ved tidligere mani/hypomani. Behandling af bipolar depression med antidepressiva må almindeligvis kun foretages under samtidig dække af stemningsstabiliserende medicin. Ved udvikling af mani anbefales behandlingen seponeret eller, hvis der kommer seponeringssymptomer, udtrappet, da disse kan bidrage til at forværre manien. Hyperthyroidisme Øget risiko for arytmier. Patienten følges nøje. Kardiovaskulær lidelse Overdødelighed er set ved behandling med TCA hos patienter med hjertelidelser, især af arteriosklerotisk art. Se afsnit om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Katapleksi Der kan forekomme forværring af symptomerne ved katapleksi, herunder status cataplecticus, ved pludselig seponering. Kramper Clomipramin kan sænke krampetærsklen. Mulig risiko for forværring af anfaldstendens hos patienter med epilepsi eller udvikling af kramper hos patienter med nedsat krampetærskel. Behandlingen seponeres, hvis dette viser sig at udgøre et klinisk problem. Leukocyttal Periodiske laboratorieværdier og monitorering af symptomer, som feber og ondt i halsen, anbefales særligt i de første måneder af behandlingen og ved længerevarende behandling, på grund af risiko for leukopeni og agranulocytose. Obstipation Bør anvendes med forsigtighed ved obstipation grundet risiko for paralytisk ileus. Risiko for forlænget QT-interval QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Se afsnittet om Arytmi-risiko ved antidepressiva . Forsigtighed ved faktorer, der kan disponere for forlænget QT-interval, bl.a.: Elektrolytforstyrrelser Bradykardi, palpitationer Uafklarede brystsmerter Strukturel hjertesygdom Hypothyroidisme Samtidig behandling med diuretika Langt QT-syndrom Uforklarede besvimelsestilfælde Kvinder ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Risiko for overdosering Opmærksomhed på den mulige risiko for overdosering i suicidalt øjemed. Skizofreni De psykotiske symptomer kan forværres, især hvis clomipramin er eneste behandling. Ubehandlet skizofreni er en relativ kontraindikation på grund af risiko for provokation respektivt eksacerbation af symptomer. Suicidaltanker og -adfærd Mulig øget risiko for suicidaltanker og -adfærd i starten af behandlingen, specielt hos unge under 25 år. Alle patienter følges tæt de første uger af behandlingen og ved dosisændringer. Speciel forsigtighed ved angstsymptomer eller ved tidligere suicidaladfærd. Risiko for antikolinerg belastning Clomipramin er et middel med en meget stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning - særligt hos ældre og ved kombination med andre antikolinerge midler. Se desuden Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, juni 2019 . Tilstande der påvirkes af den antikolinerge effekt En række tilstande kan forværres pga. den antikolinerge effekt, bl.a.; Autonom neuropati GI-obstruktion (fx svær obstipation, risiko for ileus) Snævervinklet glaukom Hjertesvigt Myastenia gravis Prostatahyperplasi Vandladningsbesvær. Tumor i binyre Der bør udvises forsigtighed, når clomipramin administreres til patienter med tumorer i den...)

Klopoxid "DAK" (...Den første fase er af dages varighed. Herefter kan der nedtrappestil få daglige doseringer efter 3-4 dages behandling. Der kan herefter i op til en uge anvendes lave doser til at sikre nattesøvn, 10-25 mg en gang dagligt. Eksempler på doseringsregimer kan være: 1. dag 20+20+20 mg (i alt 60 mg) 2. dag 20+10+20 mg (i alt 50 mg) 3. dag 10+10+20 mg (i alt 40 mg) 4. dag 10+10+10 mg (i alt 30 mg) 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg) 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg) Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen. Mange patienter har tidligere prøvet abstinensbehandlinger og det er altid en god ide, at spørge til effekt og dosis ved disse og bruge det som udgangspunkt ved nuværende behandling. Der nedlægges kørselsforbud i hele perioden og mindst 14 dage efter sidste administration. Ældre : Nedsat dosis, evt. til halvdelen. Ukompliceret alkoholabstinens (ved indlæggelse) Sædvanligvis påbegyndes behandlingen med 100-200 mg efter behov - det vil sige efter en valideret vurdering af abstinenssymptomer, fx ved vitale parametre og bevidsthedsniveau. Til ikke-kendte patienter (uden udtalte abstinenssymptomer) startes med 50-100 mg. Til kendte patienter med svære symptomer kan startes med 200 mg. Patienten observeres af plejepersonale hver time. Patienten tilses og vurderes af læge: Umiddelbart ved ankomst Ved behov for over 600 mg i løbet af første døgn Ved temperaturstigning Ved symptomer på delirium tremens Ved ændringer i den kliniske tilstand (herunder at søvn ikke kan opnås eller symptomer på apnø). Bemærk: Er det nødvendigt med doser over 600 mg i døgnet, bør muligheden...)

Kolistimetatnatrium "Accord" (...Inhalation Den systemiske absorption er ringe. Parenteralt Hos raske omdannes ca. 30 % efter indgift t...)

Kolistimetatnatrium "Noridem" (...Inhalation Den systemiske absorption er ringe. Parenteralt Hos raske omdannes ca. 30 % efter indgift t...)

Kombinor, komb. - Udgået: 22-12-2025 (...den for 2 timer og er maksimal efter ca. 6 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Kosidina, komb. (...es sædvanligvis 1 tabl. dgl. (75 mikrogram gestoden/20 mikrogram ethinylestradiol eller 75 mikrogram gestoden/30 mikrogram ethinylestradiol) i 21 dage. Deref...)

Kyleena (...ødningsstyrke og -varighed. T-formet røntgenfast plastlegeme med et hormondepot omkring den vertikale stamme, hvorfra gestagen af gonangruppen (levonorgestrel) afgives med kontrol...)

Kymriah^® (...dentificere og eliminere CD19-udtrykkende celler. CAR består af et murint enkeltkædeantistof-fragment, der genkender CD19, og er fusioneret med intracellulære signaleringsdomæner fra 4-1BB (CD137) og CD3 zeta. CD3 zeta-komponenten er afgørende for initiering af T-celle-aktivering og antitumoraktivitet, mens 4-1BB forstærker ekspansionen og persistensen af tisagenlecleucel. Ved binding til CD19-udtrykkende celler transmitterer den...)

Laberon^®, komb. (...deling, som medfører en større lungedeponering. 100 mikrogram beclometasondipropionat i denne formulering svarer til 250 mikrogram beclometasondipropionat i en CFC-inhalationsspra...)

Labetalol "S.A.L.F." (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Labetalol hæmmer metaboliseringen af tricykliske antidepressiva, opmærksomhed på hjertebivirkninger. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Ved kombination med digoxin eller adrenalin er der risiko for bradykardi. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Lacidipin "Teva" (...umkanaler i den vaskulære glatte muskulatur. Den primære virkemåde er dilatation af de perifere arterioler, reduktion af den perifere va...)

Lacipil^® (...umkanaler i den vaskulære glatte muskulatur. Den primære virkemåde er dilatation af de perifere arterioler, reduktion af den perifere va...)

Lamictal^® (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamonor (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamoprim (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotab (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "1A Farma" (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Bluefish" (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Epione" (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Nordic Prime" (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Orifarm" (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Orion" (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Stada" (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Teva" dispergible tabletter (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Teva" tabletter (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin "Viatris" (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lamotrigin 1A Pharma (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lanotok (...Den relative vægtjusterede dosis er 8-10 %, og plasmakoncentrationen hos barnet er 20-30 % af moderens. Nogle børn opnår dog koncentrationer, som svarer til terapeutisk niveau hos voksne. Langt de fleste kliniske observationer er uden tegn på bivirkninger hos ammede børn. Der er dog publiceret tilfælde med irritative bivirkninger og enkelte tilfælde med påvirket respiration, udslæt og biokemiske afvigende prøver som mulige bivirkninger. Hvis amning vælges, bør der gøres opmærksom på mulige bivirkninger hos det ammede barn. Lamotrigin metaboliseres primært ved glucuronidering, som er meget dårligt udviklet hos præmature og kan i den...)

Lantus^® (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucoseko...)

Lapatinib "Newbury" (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 dage efter afslutning af behandlingen.)

Lasix^® Retard (...den luminale cellemembran i Henles slynges tykke ascenderende ben. Den diuretiske virkning skyldes hæmning af natriumchlorids reabsorption i denne del af Henles slynge. Furosemid har desuden en udtalt direkte vasodilaterende virkning, som indtræder før den...)

Latox, komb. (...denne koncentration (50 % N 2 0/50 % O 2 ). Bemærk: Risikoen for overdosering reduceres, hvis patienten selv kan holde masken. I modsat fald gives midlet med konstant flow under nøjere observation. Anvendes i stigende omfang til mindre, ikke smertefulde, indgreb hos børn, omend den kliniske evidens herfor er beskeden...)

Lazcluze^® (...ntibiotika i hovedbunden (fx clindamycin ) i op til 9 måneder. Non-komedogen fugtighedscreme til ansigt og krop (bortset fra hovedbunden) samt klorhexidinopl...)

Lecigon^®, komb. (...den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse til dopamin intracerebralt. Entacapon Reversibel, specifik og hovedsagelig perifert virkende COMT-hæmmer. Hæmmer nedbrydningen af levodopa, så virkningsvarigheden...)

Lederspan^® (...vende eller levende, svækkede mikroorganismer. Hvis der er infektion i strukturen eller dennes nære omgivelser, må det ikke gives i: Led Bursae Synovialskeder Omkring senehæfter. ...)

Lenalidomid "Grindeks" (...Kvinder i den fertile alder skal benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsst...)

Lenalidomid "SUN" (...Kvinder i den fertile alder skal benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsst...)

Lenalidomid "Zentiva" (...Kvinder i den fertile alder skal benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsst...)

Lenalidomide "Mylan" - Udgået: 16-02-2026 (...Kvinder i den fertile alder skal benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsst...)

Lenalidomide "Sandoz" (...Kvinder i den fertile alder skal benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsst...)

Lenalidomide "Stada" (...Kvinder i den fertile alder skal benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsst...)

Lenalidomide Krka (...Kvinder i den fertile alder skal benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsst...)

Lenvima (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 1 måned ...)

Lenzetto^® (...den dagligt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Højst 3 spraydoser (4,59 mg) dgl. Bemærk: Se Egenskaber, håndtering og holdbarhed vedr. klargøring og brug af kutanspray. Kutanspray pustes direkte på den ene underarm. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. For at undgå risiko for overførsel af midlet vaskes applikationsstedet før situationer med hudkontakt til andre. Det skal særligt undgås, at børn kommer i kontakt med et hudområde, hvor der er påført østradiol. Tilfælde af overførsel til børn er forekommet, resulterende i symptomer på systemisk østrogenpåvirkning hos præpubertære børn. Hvis personer, der ikke behandles (eller kæledyr), kommer i kontakt med midlet, bør det berørte område vaskes med sæbe og vand. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned, i 12 dage hver anden...)

Leqvio (...den kodende streng med triantennært N-acetylgalactosamin (GalNAc) for at sikre optagelsen i hepatocytterne. I hepatocytterne udnytter inclisiran RNA-interferensmekanismen og medfører katalytisk nedbrydning af mRNA for proprotein-convertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9). Dette medfører øget recirkulation af LDL-receptoren og ekspression på hepatocytcelleoverfladen...)

Lesamor, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder i løbet af ca. 3 timer. Virkningsvarighed minimum 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Levemir^® (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucoseko...)

Levodopa/Benserazid "Orifarm", komb. (...dende kognitive forstyrrelser, eller hvis patienten tidligere har haft konfusionstilstand. * Grundet den korte halveringstid får patienten større effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Bemærk: Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særlig vigtigt, hvis der er betyden...)

Levodopa/Benserazid "Teva", komb. (...den korte halveringstid får patienten større effekt af 100/25 mg x 8 frem for 200/50 mg x 4. Jo lavere dosis per gang formentlig også mindre tendens til at provokere bivirkninger i form af dyskinesier. Bemærk: Til ældre parkinsonpatienter anbefales lavere initialdoser (50 % af ovenstående) og forsigtigere dosisstigning. Dette er særlig vigtigt, hvis der er betyden...)

Levodopa/carbidopa "Teva", komb. (...rieren. Hæmmer den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, s...)

Levodopa/Carbidopa/Entacapone "Orion", komb. (...den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse til dopamin intracerebralt. Entacapon Reversibel, specifik og hovedsagelig perifert virkende COMT-hæmmer. Hæmmer nedbrydningen af levodopa, så virkningsvarigheden...)

Levopidon^® (...den kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Levomethadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patalogi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan influere evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinal obstruktion Levomethadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulær lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da levomethadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Levomethadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg racemisk methadon (svarende til 20 mg levomethadon) pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Særlig opmærksomhed på information til patienten om at levomethadon er dobbelt så potent som racemisk methadon. Gentagne doseringer kan føre til akkumulation. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering af racemisk methadon. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for QTc-forlængelse Levomethadon blokerer HERG-kanalen i mindre grad end dextromethadon (6430) , men dosisafhængig QTc-forlængelse er dog indberette ved behandling med levomethadon. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog og overvågning af ekg. Særlig opmærksomhed på anden QTc-forlængende psykofarmakologisk behandling. Søvnapnø Det bør overvejes at sænke den...)

Levosert One (...ødningsstyrke og -varighed. T-formet røntgenfast plastlegeme med et hormondepot omkring den vertikale stamme, hvorfra gestagen af gonangruppen (levonorgestrel) afgives med kontrol...)

Libmeldy (...den hurtigt progredierende fase. Patientens egnethed til behandling vurderes ved en komplet neurologisk undersøgelse og en neuropsykologisk undersøgelse. Komplikationer ved centralt venekateter Omhyggelig monitorering for potentielle infektioner og kateterrelaterede hændelser, herunder tromboser. Hypersensitivitets- og infusionsrelaterede reaktioner Parenteral indgivelse af hjælpestoffet dimethylsulfoxid (DMSO) kan muligvis forårsage anafylaktiske reaktioner. Monitorering mht. cytopenier og forsinket engraftment af trombocytter Monitorering for tegn og symptomer på cytopenier, herunder svær neutropeni og trombocytopeni, i mindst 6 uger efter infusion af det autologe produkt. Hvis cytopeni fortsætter i mere end 6-7 uger, selvom der er behandlet med granulocytmobiliserende lægemidler, gives infusion med ikke-transducerende backup-stamceller. Trombocyttallet monitoreres, indtil der er opnået engraftment af disse celler og genopretning. Metabolisk acidose Før initiering af behandlingen vurderes risici for udvikling af metabolisk acidose. Syre-base-status monitoreres under konditioneringen, og indtil patienten ikke længere er under metabolisk stress. Monitorering af thyroidea Funktion og struktur af thyroidea monitoreres kort efter behandlingen og derefter ved behov, da thyroidea-sygdommen kan blive maskeret af kritisk sygdom. Anti-ARSA-antistoffer Anti-ARSA-antistoffer (AAA) er observeret. Derfor monitoreres for AAA før behandlingsstart, 1-2 måneder efter geneterapi samt derefter 6 mdr., 1 år, 3 år, 5 år, 7 år, 9 år, 12 år og 15 år efter behandling. Interferens med HIV-test Efter behandling vil der sandsynligvis opnås falsk positiv PCR-test for HIV, og behandlede patienter bør derfor screenes for HIV med en anden...)

Libtayo (...I produktresumeet angives, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 måned...)

Lipiodol^® Ultra Fluid (Iod dæmper røntgenstrålerne mere end det omliggende bløde væv. Denne forskel muliggør røntgenbilleddiagnostik.)

Lisinoplus, komb. (...den for 2 timer og er maksimal efter ca. 6 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Lisinopril-hydrochlorthiazid "Actavis", komb. (...den for 2 timer og er maksimal efter ca. 6 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Livopan, komb. (...denne koncentration (50 % N 2 0/50 % O 2 ). Bemærk Risikoen for overdosering reduceres, hvis patienten selv kan holde masken. I modsat fald gives midlet med konstant flow under nøjere observation. Anvendes i stigende omfang til mindre, ikke smertefulde, indgreb hos børn, omend den kliniske evidens herfor er beskeden...)

Lojuxta (...Fertile kvinder Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, når det forud er sikret: At kvinden ikke er gravid. At der anvendes sikker ant...)

Lomustine "Medac" (...Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandling med lomustin o...)

Lonsurf, komb. (...den fertile alder bør undgå at blive gravide, under og i 6 måneder efter endt behandling. Kvinder i den fertile alder skal bruge effektive præventionsmidler i samme periode. Mænd , med en partner i den...)

Lorviqua^® (...den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 35 dage efter afslutning af behandlingen. Hormonel prævention skal suppleres med anden...)

Losanova HCT, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Losarstad Comp, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Medical Valley", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Stada", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Losartan/Hydrochlorothiazide "Teva", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Krka", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Losartankalium/Hydrochlorthiazid "Medical Valley", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Nordic Prime", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Losartankalium/hydrochlorthiazid "Teva", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter 5-6 timer. Virkningsvarighed mindst 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Lutinus^® (...il vedvarende plasmakoncentration af progesteron svarende til det fysiologiske niveau i den midtluteale fase i cyklus og tidlig graviditet. V aginalkapsler . Udskilles primært via...)

Lynparza^® (...den fertile alder skal anvende to typer pålidelig antikonception før initiering af Lynparza-behandling, under behandlingen og i 1 måned efter sidste dosis med Lynparza. Mandlige patienter skal bruge kondom under behandlingen og i 3 måneder efter sidste dosis med Lynparza, når de har samleje med en gravid kvinde eller en kvinde i den fertile alder. Kvindelige partnere til mandlige patienter skal også anvende højeffektiv antikonception, hvis de er i den...)

Mabthera^® (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 12 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Madopar^®, komb. (...rieren. Hæmmer den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, s...)

Malfin (...ndlede Voksne. Sædvanligvis 10-30 mg 2 gange dgl. stigende efter behov. Ved skift fra anden oral morphinbehandling gives uændret døgndosis morphin fordelt på 2 enkeltdoser. Ved sk...)

Marbodin (...Voksne 5 mg 1 gang dgl. i den første uge. I den anden uge gives 10 mg 1 gang dgl. I den tredje uge gives 15 mg 1 g...)

Marcain^® (Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer.)

Marcain Spinal (Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer.)

Marcain^® Spinal Tung (Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer.)

Marcain-Adrenalin^®, komb. (Indgift af fedt (Intralipid®) reducerer den toksiske effekt af bupivacain.)

Marcaine - Udgået: 22-12-2025 (Indgift af fedt (Intralipid®) kan muligvis reducere den toksiske virkning. Symptomer fra CNS vil altid ses før kardielle symptomer.)

Marcoumar^® (...den fertile alder skal anvende effektiv antikonception under behandling og bør fortsætte hermed i 3 måneder efter sidste dosis. Fertile kvinder, der planlægger graviditet, bør overgå til anden, sikrere behandling inden...)

Marilamed, komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Marlodon (...den CNS-deprimerende virkning. Binyrebarkinsufficiens Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinale lidelser Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan føre til akkumulation. Risiko for QTc-forlængelse QTc-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier, og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Særlig opmærksomhed på anden QTc-forlængende psykofarmakologisk behandling. Søvnapnø Det bør overvejes at sænke den...)

Marplan^® (...n og hæmning af type A øger derfor mængden af disse neurotransmittere, der kan frigøres til synapsen, hvilket giver den antidepressive effekt. Dopamin nedbryd...)

Mavenclad^® (...efales, at kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i mindst 6 måneder efter sidste behandling. Denne anbefaling er baseret på e...)

Maxalt^® Smelt (... Frysetørrede tabletter indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings s...)

Mayzent^® (...den behandlingen initieres, skal der foreligge en nylig komplet blodtælling (dvs. inden for de seneste 6 måneder eller efter seponering af tidligere behandling) og 3-4 måneder efter opstart af behandling og mindst årligt herefter samt i tilfælde af tegn på infektion. Patienten skal instrueres i at rapportere symptomer på infektion. Det skal overvejes at afbryde siponimod-behandlingen midlertidigt, hvis patienten udvikler en alvorlig infektion. Der er bl.a. rapporteret tilfælde af kryptokokmeningitis og progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) for siponimod i lighed med andre S1P-receptor modulatorer. Behandlende læge skal være opmærksom på kliniske symptomer eller MR-scanningsresultater, som kan tyde på PML. Ved mistanke om PML skal behandlingen med siponimod afbrydes midlertidigt, indtil PML er udelukket. Der er rapporteret tilfælde af herpes-virusinfektion (herunder tilfælde af reaktivering af infektion med varicella zoster-virus [VZV], som førte til varicella zoster-meningitis). Patienter uden lægebekræftet varicella i anamnesen eller uden dokumenteret fuldført vaccinationsprogram mod VZV skal testes for antistoffer mod VZV, inden behandlingen med siponimod påbegyndes. Vacciner Brugen af levende, svækkede vacciner skal undgås, mens patienten får siponimod og i 4 uger efter seponering af behandlingen. Ved anden planlagt vaccination anbefales det at seponere behandlingen 1 uge før vaccination og først genoptage behandlingen efter 4 uger. Ved seponering af behandling med siponimod før vaccination bør risikoen for fornyet sygdomsaktivitet overvejes. Kardiologi Som en sikkerhedsforanstaltning skal patienter med følgende hjertelidelser observeres i en periode på 6 timer efter den første dosis siponimod for tegn og symptomer på bradyarytmi: Sinus-bradyarytmi (hjertefrekvens 500 msek.). Bradyarytmi-virkninger er mere udtalte, når siponimod gives i tillæg til behandling med β-blokkere. For patienter, der får en stabil dosis af en β-blokker, skal hjertefrekvensen i hvile tages i betragtning inden behandlingsstart. Hvis hjertefrekvensen i hvile er >50 slag/minut under kronisk behandling med en β-blokker, kan behandling med siponimod indledes. Hvis hjertefrekvensen i hvile er ≤50 slag/minut, skal behandlingen med β-blokkeren afbrydes, indtil baseline-hjertefrekvensen er >50 slag/minut. Derefter kan behandling med siponimod indledes, og behandling med β-blokkeren kan genoptages, når siponimod er blevet optitreret til den tilsigtede vedligeholdelsesdosis. Blodtrykket skal overvåges regelmæssigt under behandlingen. Levertal Der skal foreligge nylige resultater for transaminase- og bilirubinniveauer (dvs. indhentet inden for de seneste 6 måneder) inden indledning af behandling med siponimod. Immunologi og hæmatologi Ved skift fra anden immunsupprimerende behandling anbefales det at indhente en perifer lymfocyttælling før initiering af behandlingen med siponimod for at sikre, at den tidligere behandlings virkning på immunsystemet (dvs. cytopeni) er ophørt. Behandling med siponimod kan generelt påbegyndes umiddelbart efter seponering af interferon beta eller glatirameracetat. I sjældne tilfælde er der rapporteret svær sygdomsforværring, herunder genopblussen af sygdom (rebound), efter seponering af en anden S1P-receptormodulator. Efter seponering forbliver siponimod i blodet i op til 10 dage. Påbegyndelse af andre behandlinger i denne periode kan medføre en additiv virkning på immunsystemet, og derfor skal der udvises forsigtighed i 3 til 4 uger efter den sidste dosis. Da siponimod nedsætter antallet af lymfocytter i blodet på grund af redistribution til sekundære lymfoide organer, kan tællinger af det perifere lymfocyttal give misvisende resultater. Andre forsigtighedsregler Patienten må ikke eksponeres for sollys uden beskyttelse eller modtage samtidig lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Regelmæssig dermatologisk undersøgelse anbefales for alle patienter ved start af behandling, og derefter hver 6.-12. måned baseret på klinisk vurdering. Ved udvikling af uventede neurologiske eller psykiske symptomer/tegn (fx kognitive svækkelser, adfærdsændringer, kortikale synsforstyrrelser eller anden neurologisk forværring tyden...)

Medanef (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Medicinsk Oxygen "Air Liquide" 100 % (...Individuelt. Bemærk: Ved opblanding med andre gasser skal oxygenkoncentrationen i den inhalerede gasblanding (FiO2) være mellem 21 % og 100 %. Behandling skal forestås af pe...)

Medicinsk oxygen "Nippon Gases Scandinavia" 100 % (...Individuelt. Bemærk: Ved opblanding med andre gasser skal oxygenkoncentrationen i den inhalerede gasblanding (FiO 2 ) være mellem 21 % og 100 %. Behandling skal forestås af ...)

Medicinsk Oxygen "Strandmøllen" (...Individuelt. Bemærk: Ved opblanding med andre gasser skal oxygenkoncentrationen i den inhalerede gasblanding (FiO2) være mellem 21 % og 100 %. Behandling skal forestås af pe...)

Medikinet^® (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Medrol^® (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Mekinist (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i 4 måneder efter behandlingsophør. Anvendelse sammen med dabrafenib kan nedsætte effekten af hormonelle præventionsmidler, og der bør ved samtidig anvendelse benyttes anden...)

Mektovi^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 1 måned efter behandlingsophør.)

Melphalan "Macure" (...Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst...)

Memantin "Accord" (...Voksne 5 mg 1 gang dgl. i den første uge. I den anden uge gives 10 mg 1 gang dgl. I den tredje uge gives 15 mg 1 g...)

Memantin "Stada" (...den første uge. I den anden uge gives 10 mg 1 gang dgl. I den tredje uge gives 15 mg 1 gang dgl. Fra fjerde uge fortsættes med vedligeholdelsesdosis 20 mg 1 gang dgl. Bemærk: Dosis bør tages på samme tidspunkt hver dag. Patienten bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Et tryk på doseringspumpen svarer til 5 mg memantin. Første gang doseringspumpen anvendes, skal der trykkes ned 5 gange på pumpen, før den...)

Memantine "Merz" (...den første uge. I den anden uge gives 10 mg 1 gang dgl. I den tredje uge gives 15 mg 1 gang dgl. Fra fjerde uge fortsættes med vedligeholdelsesdosis 20 mg 1 gang dgl. Bemærk: Kan tages med eller uden mad. Dosis bør tages på samme tidspunkt hver dag. Patienten bør have en omsorgsperson (kan være fra hjemmeplejen), som hjælper med at håndtere medicineringen. Et tryk på doseringspumpen svarer til 5 mg memantin. Første gang doseringspumpen anvendes, skal der trykkes ned 5 gange på pumpen, før den...)

Menopur^® (...den gonale steroidproduktion hos kvinder, der ikke lider af primært ovariesvigt. Follikelstimulering og follikeltilvækst i den tidlige follikulogenese induceres primært af FSH, mens LH er vigtig for ovariets steroidgenese og er involveret i det fysiologiske forløb som leder til udviklingen af en kompetent præovulatorisk follikel. Maksimal FSH-koncentration inden...)

Mentixa (...Voksne 5 mg 1 gang dgl. i den første uge. I den anden uge gives 10 mg 1 gang dgl. I den tredje uge gives 15 mg 1 g...)

Meriofert Set (...den gonale steroidproduktion hos kvinder, der ikke lider af primært ovariesvigt. Follikelstimulering og follikeltilvækst i den tidlige follikulogenese induceres primært af FSH, mens LH er vigtig for ovariets steroidgenese og er involveret i det fysiologiske forløb som leder til udviklingen af en kompetent præovulatorisk follikel. Maksimal FSH-koncentration inden...)

Metadon "2care4" (...den CNS-deprimerende virkning. Binyrebarkinsufficiens Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinale lidelser Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan føre til akkumulation. Risiko for QTc-forlængelse QTc-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier, og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Særlig opmærksomhed på anden QTc-forlængende psykofarmakologisk behandling. Søvnapnø Det bør overvejes at sænke den...)

Metadon "DAK" tabletter (...den CNS-deprimerende virkning. Binyrebarkinsufficiens Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinale lidelser Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan føre til akkumulation. Risiko for QTc-forlængelse QTc-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier, og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Søvnapnø Det bør overvejes at sænke den...)

Metadon "DAK" tabletter og oral opløsning (...den CNS-deprimerende virkning. Binyrebarkinsufficiens Opioider hæmmer produktionen af ACTH og kan føre til sekundær binyrebarkinsufficiens. Substitutionsbehandling kan være nødvendig. Anvendes med forsigtighed ved eksisterende binyrebarkinsufficiens, da tilstanden kan forværres. Forhøjet intrakranielt tryk Forsigtighed ved forhøjet intrakranielt tryk og/eller kranietraume pga. risiko for (yderligere) stigning i det intrakranielle tryk. Methadon kan desuden medføre miosis, der kan maskere omfang eller årsag til intrakraniel patologi, samt bevidsthedspåvirkning, der kan påvirke evalueringen af patientens mentale status. Fæokromocytom Anvendes med forsigtighed pga. risikoen for hypertension og malign hypertension, der kan føre til tegn på respirationsdepression. Gastro-intestinale lidelser Methadon har, som andre opioider, en peristaltikhæmmende virkning. Anvendes derfor med forsigtighed ved gastro-intestinal obstruktion (fx paralytisk ileus) og inflammatoriske tarmlidelser. Hypofyseinsufficiens Risiko for forlænget depression af CNS og respiration. Hypotyroidisme Bør anvendes med forsigtighed. Serumkoncentrationen af thyroxinbindende globulin, trijodthyronin og thyroxin kan øges. Monitorering af disse bør overvejes. Kardiovaskulær lidelse Forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser, da der er en øget risiko for hypotension og synkope. Lidelser i galdeveje Bør anvendes med forsigtighed hos patienter med lidelse i galdeveje, da methadon kan forårsage Sphincter Oddi kontraktion. Prostatahyperplasi Methadon øger tonus i den ydre sphincter og øger blærevolumen. Vandladningsrefleksen hæmmes. Urinretention forekommer derfor ofte. Risiko for hypoglykæmi Hypoglykæmi er forekommet i forbindelse med dosisøgning og overdosering. Monitorering af blodsukker anbefales ved dosisøgning. Risiko for forgiftning og overdosering Dødelig forgiftning er set efter 40 mg pr. døgn - forsigtighed ved ukendt opioidtolerans. Gentagne doseringer kan føre til akkumulation. Risiko for QTc-forlængelse QTc-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier, og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50 % eller mere. Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre. Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog. Særlig opmærksomhed på anden QTc-forlængende psykofarmakologisk behandling. Søvnapnø Det bør overvejes at sænke den...)

Metex^® (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Methofill (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Methotrexat "Accord" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Som forholdsregel anbefales seksuelt aktive mandlige patienter eller deres kvindelige partnere, at anvende sikker prævention under behandlingen af den...)

Methotrexat "Ebewe" konc. til infusionsvæske, opl. (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Som forholdsregel anbefales seksuelt aktive mandlige patienter eller deres kvindelige partnere, at anvende sikker prævention under behandlingen af den...)

Methotrexat "Sandoz" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Methotrexat Ebewe - Udgået: 22-12-2025 (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Methotrexate "Accord" - Udgået: 24-11-2025 (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Methotrexate "Pfizer" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Som forholdsregel anbefales seksuelt aktive mandlige patienter eller deres kvindelige partnere, at anvende sikker prævention under behandlingen af den...)

Methylphenidat "Alternova" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidate "Actavis" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidate "Consilient Health" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidate "Medical Valley" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidate "Orifarm" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidate "Sandoz" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidate "Stada" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidate "Teva" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidate "Viatris" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidatehydrochlorid "Epione" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidathydrochlorid "2care4" (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylphenidathydrochlorid Copyfarm (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Methylprednisolone "Orion" (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu med den antimikrobielle behandling er påkrævet. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Monitorering anbefales hos patienter med hurtig prolifererende tumorer, høj tumorbyrde og høj følsomhed over for cytotoksiske midler. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Metolazon "Abcur" (...hed ved samtidig administration af antihypertensiva pga. risiko for hypotension, især i den initiale fase. Alkohol og barbiturater forstærker ortostatisk hypotension, som kan fore...)

Metronidazol "Actavis" filmovertrukne tabletter (...den kan fremkalde en disulfiram (Antabus®)/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved eviden...)

Metronidazol "B. Braun" (...den kan fremkalde en disulfiram/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopenim eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet. Forstyrrelser i den...)

Metronidazol "Baxter" Viaflo (...den kan fremkalde en disulfiram/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopti metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved evidens for eller anamnese med bloddyskrasi pga. observeret agranulocytose, leukopeni eller neutropeni. Hos patienter med Cockaynes syndrom skal udføres leverfunktionstest før, under og efter behandling. Disse patienter skal informeres om straks at kontakte en læge og ophøre med at tage metronidazol ved ethvert symptom på en mulig leverskade, da der har været tilfælde af hepatotoksicitet med letal udgang og meget hurtig symptomdebut. Til patienter med Cockaynes syndrom bør metronidazol derfor kun anvendes efter omhyggelig vurdering risici-fordel-forholdet. Forstyrrelser i den...)

Metronidazol "DAK" (...den kan fremkalde en disulfiram (Antabus®)/alkohollignende reaktion. Ved længerevarende behandling bør det perifere blodbillede kontrolleres. Patienter med svær hepatisk encefalopati metaboliserer langsomt metronidazol, som dermed akkumuleres. Dette kan medføre forværrede CNS-bivirkninger. Dosis nedsættes om nødvendigt. Forsigtighed ved eviden...)

Metyrol^® (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Miktosan^® (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Milnocor (...den akutte fase af myokardieinfarkt, selvom milrinon ikke øger myokardiets oxygenforbrug (MVO2) ved kronisk hjerteinsufficiens. Bør ikke anvendes umiddelbart efter AMI, da milrinon i den akutte fase af post-myokardieinfarkt kan føre til en uønsket stigning i MVO2. Atrieflimren eller -flagren med øget ventrikulær responsrate, da milrinon forårsager en let forøget overledning i AV-knuden...)

Milrinon "Stragen" (...den akutte fase af myokardieinfarkt, selvom milrinon ikke øger myokardiets oxygenforbrug (MVO2) ved kronisk hjerteinsufficiens. Bør ikke anvendes umiddelbart efter AMI, da milrinon i den akutte fase af post-myokardieinfarkt kan føre til en uønsket stigning i MVO2. Atrieflimren eller -flagren med øget ventrikulær responsrate, da milrinon forårsager en let forøget overledning i AV-knuden...)

MINJUVI^® (...ile kvinder Ved behandling med kombination af tafasitamab og lenalidomid skal kvinder i den fertile alder benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsstart o...)

Mirena^® (...ødningsstyrke og -varighed. T-formet røntgenfast plastlegeme med et hormondepot omkring den vertikale stamme, hvorfra gestagen af gonangruppen (levonorgestrel) afgives med kontrol...)

Modafinil "Orifarm" (...Kvinder i den fertile alder Produktresumeet angiver, at der skal anvendes sikker prævention under og ...)

Modafinil "Orion" (...Kvinder i den fertile alder Produktresumeet angiver, at der skal anvendes sikker prævention under og ...)

Modiodal^® (...Kvinder i den fertile alder Produktresumeet angiver, at der skal anvendes sikker prævention under og ...)

MonoFer (...den kumulative jerndosis er indgivet. Bemærk: Hvis den totale dosis overstiger 20 mg jern/kg legemsvægt, skal dosis deles i 2 doser, der gives med mindst 1 uges interval. Infusionstid: 0 - 1.000 mg gives over ≥ 15 minutter. > 1.000 mg gives over ≥ 30 minutter. Injektion under hæmodialyse Kan gives som direkte injektion på den venøse side af dialyseapparatet. Samme dosering og injektionshastighed som ved i.v. bolusinjektion. Bemærk: Man kan skønne totaldosis ud fra hæmoglobindeficit ved hjælp af følgende formel: Totaldosis (mg Fe) = pt.s vægt (kg) x (normal hb-værdi (mmol/l) - pt.s hb-værdi (mmol/l)) x 3,84 + depotjern. Depotjern er ca. 15 mg/kg legemsvægt, dog 500 mg ved legemsvægt > 35 kg. Medmindre der er tale om et fortsat jerntab, bør den...)

Morphinsulfat "Carefarm" (...Dosis justeres herefter, således at smertegennembrud så vidt muligt undgås. Skift fra anden oral morphinbehandling: Der gives uændret døgndosis morphin fordelt på 2 enkeltdoser af...)

Motiron^® (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Mounjaro^® (...den aktuelle dosis. De anbefalede vedligeholdelsesdoser er 5 mg, 10 mg og 15 mg én gang ugentligt. Maksimal dosis er 15 mg én gang ugentligt. Har patienten ikke opnået et vægttab på mindst 5 % af udgangsvægten efter 12 ugers behandling, bør seponering overvejes. Børn og unge ≥ 10 år Ved behandling af diabetes type 2: Startdosis er 2,5 mg s.c. én gang ugentligt. Efter 4 uger øges dosis hvis behov til 5 mg s.c. én gang ugentligt. Om nødvendigt kan dosisøgninger foretages i trin på 2,5 mg efter mindst 4 uger med den aktuelle dosis. Anbefalede vedligeholdelsesdoser 5 mg og maksimalt 10 mg én gang ugentligt. Forsigtighed bør udvises hos børn med en kropsvægt < 60 kg ved dosis på 10 mg. Indgivelse Injiceres s.c. i maven, lår eller overarm. Injektionsstederne skal skiftes med hver dosis. Hvis en patient også injicerer insulin, skal denne injicere Mounjaro® på et andet injektionssted. Dosen kan administreres på et hvilket som helst tidspunkt af dagen i forbindelse med eller uafhængigt af måltider. Bemærk: Den ugentlige administrationsdag kan om nødvendigt ændres, så længe der er mindst 3 dage (≥ 72 timer) mellem de to doser. OBS! I den oprindelige pen er der, grundet tekniske årsager, overskyden...)

Movymia (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Multaq^® (...er i den fertile alder Kvinder skal anvende sikker kontraception under og i mindst en uge efter ophør med behandling. Behandling må ikke påbegyndes uden nega...)

Myastad (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception, før behandling påbegyndes, under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af behandlingen. Det anbefales fra regulatorisk side, at mandlige patienter eller deres kvindelige partnere anvender sikker kontraception under og i 90 dage efter ophør med behandling. Den videnskabelige humane evidens understøtter ikke den...)

Mycophenolatmofetil "Accord" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception, før behandling påbegyndes, under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af behandlingen. Det anbefales fra regulatorisk side, at mandlige patienter eller deres kvindelige partnere anvender sikker kontraception under og i 90 dage efter ophør med behandling. Den videnskabelige humane evidens understøtter ikke den...)

Mycophenolatmofetil "Nordic Prime" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception, før behandling påbegyndes, under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af behandlingen. Det anbefales fra regulatorisk side, at mandlige patienter eller deres kvindelige partnere anvender sikker kontraception under og i 90 dage efter ophør med behandling. Den videnskabelige humane evidens understøtter ikke den...)

Mycophenolsyre "Accord" (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception, før behandling påbegyndes, under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af behandlingen. Det anbefales fra regulatorisk side, at mandlige patienter eller deres kvindelige partnere anvender sikker kontraception under og i 90 dage efter ophør med behandling. Den videnskabelige humane evidens understøtter ikke den...)

Myfenax (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception, før behandling påbegyndes, under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af behandlingen. Det anbefales fra regulatorisk side, at mandlige patienter eller deres kvindelige partnere anvender sikker kontraception under og i 90 dage efter ophør med behandling. Den videnskabelige humane evidens understøtter ikke den...)

Myfortic^® (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception, før behandling påbegyndes, under behandlingen og i mindst 6 uger efter seponering af behandlingen. Det anbefales fra regulatorisk side, at mandlige patienter eller deres kvindelige partnere anvender sikker kontraception under og i 90 dage efter ophør med behandling. Den videnskabelige humane evidens understøtter ikke den...)

Mykronor^® (Baggrund : Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.)

Myldamo (...Kvinder i den fertile alder Produktresumeet angiver, at der skal anvendes sikker prævention under og ...)

Myrelez (...den forfyldte sprøjte kan anvendes direkte. Injektionen gives dybt subkutant. Nålen indføres vinkelret på huden i sin fulde længde. Der skal injiceres i yderste øvre del af låret (hver anden gang i venstre lår og hver anden...)

Mysimba, komb. (...den kardiale natriumkanal). Forsigtighed ved familiær anamnese med hjertestop. Kardiovaskulære lidelser Ingen erfaring ved nyligt myokardieinfarkt eller hjertesvigt NYHA III-IV. Forsigtighed anbefales. Patientinformation Patienten bør advares om, at forsøg på at omgå naltrexons blokerende virkning ved indtag af opioider kan resultere i akut og potentiel livstruende opioidforgiftning, når den blokerende virkning aftager. Patienten bør informeres om, at samtidig smertebehandling kan være vanskelig. Samtidig indtag af håndkøbsmedicin (fx hostemidler) indeholden...)

Namuscla^® (...den opstart Monitorering af hjertet (ekg, Holter-monitorering og ekkokardiografi), gentages senest 48 timer efter opstart. Elektrolytforstyrrelser skal korrigeres inden opstart og monitoreres under behandlingen. Patienter med hjertesygdom Inden og efter dosisøgning anbefales monitorering af hjertet, inklusiv ekg. Under vedligeholdelsesbehandling anbefales ekg, Holter-monitorering og ekkokardiografi mindst 1 gang årligt eller hyppigere. Patienter uden hjertesygdom Regelmæssig ekg-monitorering anbefales fx hvert 2. år eller hyppigere. Patienter med epilepsi Mexiletin kan øge hyppigheden...)

Navelbine^® (...i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom vinorelbin er genotoksisk, er genetisk rådgivning desuden a...)

Naveruclif ^® (...Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 6 måneder...)

Nebivolol "Accord" (...densen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Nebivolol "Krka" (...densen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Nebivolol "Orion" (...densen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af nebivolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Nemdatine (...Voksne 5 mg 1 gang dgl. i den første uge. I den anden uge gives 10 mg 1 gang dgl. I den tredje uge gives 15 mg 1 g...)

Neofordex (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- eller svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje glukokortikoiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis af kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Neo-Mercazole^® - Udgået: 22-12-2025 (... produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk ...)

Neotigason^® (...den kontraceptionsmetode. Kontrolforanstaltninger Kontrol af leverfunktion, P-kreatinin, P-kolesterol og P-triglycerider skal foretages, før behandlingen indledes samt hver 3. måned, så længe behandlingen varer. Behandling af kvinder i den fertile alder må kun finde sted, når der forud er draget omsorg for: at kvinden ikke er gravid at der anvendes sikker antikonception, der skal fortsættes i mindst 3 år efter seponering af behandlingen graviditetstest 1 gang månedligt tilrådes kvinden...)

Neupro^® (...Den maksimale dosis er 8 mg/24 timer. Fremskredne stadier med motoriske fluktuationer Plastret påføres 1 gang dgl. Initialt . 4 mg/24 timer. Dosis øges i ugentlige trin på 2 mg/24 timer, til der opnås en effektiv dosis. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 8-16 mg/24 timer. Den...)

Niapelf^® (...den inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (6463) (4934) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den...)

Niddazol (...denafil (mod pulmonal hypertension) simvastatin triazolam vardenafil (ved > 75 år). Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Itraconazol øger plasmakoncentrationen af clarithromycin, colchicin, fesoterodin og solifenacin. Kombination er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion . Eliglustat er kontraindiceret ved samtidig behandling med stærk-moderat CYP2D6-hæmmer. Vincristin er pga. øget risiko for neurotoksicitet kontraindiceret. Ved samtidig brug af vinorelbin er der øget risiko for neurotoksicitet, og dosis af vinorelbin bør derfor reduceres. Ved samtidig behandling med atorvastatin bør dosis af atorvastatin nedsættes, og der skal være tæt monitorering mht. muskelbivirkninger. Samtidig brug af buspiron eller busulfan kræver nedsat dosis af buspiron/busulfan. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. HIV-proteasehæmmere, fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, ciclosporin og carbamazepin. Itraconazol kan potensere virkningen af warfarin. Kraftige CYP3A4-induktorer som rifampicin, rifabutin, phenytoin og naturlægemidler med perikon nedsætter biotilgængeligheden af itraconazol med risiko for behandlingssvigt. Kombination kræver dosisøgning af itraconazol og/eller dosisreduktion af den...)

Nimbex^® (Virker ved kompetitiv hæmning af de nikotine kolinerge receptorer i den neuromuskulære endeplade. Virkningen modvirkes af acetylkolinesterasehæmmere.)

Ninlaro (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 90 dage efter afslutning af behandlingen.)

Noradrenalin "Aguettant" (Baggrund : Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.)

Noradrenalin "Fresenius Kabi" (Baggrund : Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.)

Noradrenalin "Kalceks" (Baggrund : Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.)

Noradrenalin "SAD" (Baggrund : Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.)

Noradrenalin "Zentiva" (Baggrund : Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. I den akutte situation er behandlingsindikationen dog absolut.)

Nordimet (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Norprolac^® (...orstyrrelser, kan fertilitet blive genoprettet ved behandling med quinagolid. Kvinder i den frugtbare alder, som ikke ønsker at blive gravide, bør derfor rådes til at benytte en s...)

Novofem^®, komb. (...1 tabl. dgl. Tabletterne tages i den i pakken angivne rækkefølge. De første 16 dage tages de røde, som kun indeholder østrog...)

NovoMix^®, komb. (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucoseko...)

NovoRapid^® (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucoseko...)

Nplate^® (...rombotiske/tromboemboliske hændelser. Recidiv af trombocytopeni og eventuel blødningstendens må forventes ved behandlingsophør. Der er risiko for forøget knoglemarvsretikulin ved ...)

Nulojix^® (...Infusion af første dosis bør gives umiddelbart i den præoperative periode eller under operationen, men inden afslutning af transplantatets vaskulære anastomo...)

Nutriflex^® Omega peri, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)

Nutriflex^® Omega plus, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)

Nutriflex^® Omega Special elektrolytfri, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)

Nutriflex^® Omega special, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)

Nutrineal^® PD4, komb. (Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.)

NuvaRing^®, komb. (...den stilling, som er mest behagelig for dig, fx stående med det ene ben løftet, siddende på hug eller liggende. Tag ringen ud af folieposen og gem posen til senere brug. Indføring Hold ringen mellem tommel- og pegefinger. Klem den sammen, og indsæt ringen i skeden. Når ringen er placeret rigtigt, bør du ikke kunne mærke den. Ved ubehag, skub forsigtigt ringen lidt længere op i skeden. Ringens nøjagtige placering i skeden er ikke afgørende. Fjernelse Fjern ringen efter 3 uger ved at gribe fat i den forreste del af ringen med pegefingeren som en krog. Du kan også tage fat i kanten af ringen og trække den ud. Hvis du kan mærke ringen i skeden, men ikke er i stand til at fjerne den, skal du kontakte din læge. Smid den brugte ring ud sammen med det normale husholdningsaffald, helst i den...)

Ocrevus^® (...tresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i 4 måneder efter sidste infusion. Denne anbefaling er baseret på en teo...)

Octagam^® (... spektrum af antistoffer mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den population donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unormalt lave k...)

Octreoanne^® (...den forudgående behandling med hurtigvirkende somatostatinanalog eller kan gives dagen efter sidste injektion med hurtigvirkende somatostatinanalog. Voksne. Initialt 20 mg i.m. hver 4. uge. Efter 3 injektioner justeres dosis afhængig af væksthormon og IGF-1-koncentration samt kliniske symptomer. Er væksthormon, IGF-1 og de kliniske symptomer ikke tilstrækkeligt kontrollerede øges dosis til 30 mg hver 4. uge og evt. igen efter 3 injektioner til 40 mg i.m. hver 4. uge. Skift af somatostatinanlog overvejes ved manglende remission eller bivirkninger. Væksthormon, IGF-1 og lever-galdetal bør vurderes hver 6. måned. Diskrepans mellem væksthormon og IGF-1-koncentrationer forekommer hos ca. 25 % af patienter, der er i somatostatinanlogbehandling for akromegali. GEP-tumorer Initialt 30 mg i.m. hver 4. uge. Ved igangværende behandling med octreotid injektionsvæske, opløsning s.c. kan denne evt. fortsættes sideløbende med behandlingen i de 2 første uger. Dosis kan øges yderligere, hvis der vedvarende er hormonrelaterede gener. Under behandling kan der på dage med forværrede symptomer, gives tillæg af octreotid injektionsvæske, opløsning s.c. (samme dosis som anvendt før behandling med octreotid injektionsvæske, suspension). TSH-producerende hypofyseaden...)

Odomzo (...højst 7 dage gammel. Der henvises til forsigtighedsregler og produktresumeet. Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception (to metoder) under behandlingen og i mi...)

Ogivri^® (...r behandling med trastuzumab, og kombination af trastuzumab og antracyclin bør undgås i den adjuverende behandling af tidlig brystkræft og ved behandling af metastatisk brystkræft...)

Olmesartan medoxomil/hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder efter ca. 8 uger. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Omegaven^®, komb. (indeholdende langkædede omega-3 fedtsyrer.)

Omjjara^® (...ienter med øget risiko for alvorlig kardiovaskulær sygdom patienter med rygeanamnese. Anden primær malignitet Lymfomer og andre maligniteter er forekommet ved behandling med JAK-h...)

Omnic^® (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Omnistad (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Oncaspar (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Onpattro (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og at for lave eller for høje niveauer af vitamin A kan medføre risiko for føtale misdannelser. Patisiran og vitamin A tilskud skal være seponerede og plasmaniveauet af vitamin A normaliseret før evt. graviditet. Den...)

Ontruzant (...r behandling med trastuzumab, og kombination af trastuzumab og antracyclin bør undgås i den adjuverende behandling af tidlig brystkræft og ved behandling af metastatisk brystkræft...)

Onureg^® (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måned...)

Opsumit (... og ETB-receptorer. Har høj affinitet til og vedvarende okkupation af ET-receptorerne i den glatte muskulatur i lungearterierne. Dette forhindrer endothelinmedieret aktivering af ...)

Orencia^® (...den behandlingsstart bør undersøges for latent tuberkulose samt for viral hepatitis Vaccination med levende vacciner skal undgås under behandling og indtil 3 mdr. efter seponering Bør ikke anvendes i kombination med TNF-hæmmende midler eller interleukinreceptorantagonister pga. manglende erfaring Ved mistanke om multifokal leukoencefalopati (PML) skal behandlingen seponeres, indtil den...)

Orfiril^® (...den behandling er utilstrækkelig, og valproat skønnes absolut nødvendigt og kun i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på neden...)

Orladeyo^® (...resuméet bør kvinder i den fertile alder anvende sikker kontraception under behandlingen med berotralstat og i mindst 1 måned efter den...)

Ornibel, komb. (...den stilling, som er mest behagelig for dig, fx stående med det ene ben løftet, siddende på hug eller liggende. Tag ringen ud af folieposen og gem posen til senere brug. Indføring Hold ringen mellem tommel- og pegefinger. Klem den sammen, og indsæt ringen i skeden. Når ringen er placeret rigtigt, bør du ikke kunne mærke den. Ved ubehag, skub forsigtigt ringen lidt længere op i skeden. Ringens nøjagtige placering i skeden er ikke afgørende. Fjernelse Fjern ringen efter 3 uger ved at gribe fat i den forreste del af ringen med pegefingeren som en krog. Du kan også tage fat i kanten af ringen og trække den ud. Hvis du kan mærke ringen i skeden, men ikke er i stand til at fjerne den, skal du kontakte din læge. Smid den brugte ring ud sammen med det normale husholdningsaffald, helst i den...)

Orphacol (...Cholsyre er den dominerende primære galdesyre. Ved medfødt fejl i den primære galdesyresyntese genopretter behandling m...)

Orungal (...denafil (mod pulmonal hypertension) simvastatin triazolam vardenafil (ved > 75 år). Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Itraconazol øger plasmakoncentrationen af clarithromycin, colchicin, fesoterodin og solifenacin. Kombination er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion . Eliglustat er kontraindiceret ved samtidig behandling med stærk-moderat CYP2D6-hæmmer. Vincristin er pga. øget risiko for neurotoksicitet kontraindiceret. Ved samtidig brug af vinorelbin er der øget risiko for neurotoksicitet, og dosis af vinorelbin bør derfor reduceres. Ved samtidig behandling med atorvastatin bør dosis af atorvastatin nedsættes, og der skal være tæt monitorering mht. muskelbivirkninger. Samtidig brug af buspiron eller busulfan kræver nedsat dosis af buspiron/busulfan. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. HIV-proteasehæmmere, fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, ciclosporin og carbamazepin. Itraconazol kan potensere virkningen af warfarin. Kraftige CYP3A4-induktorer som rifampicin, rifabutin, phenytoin og naturlægemidler med perikon nedsætter biotilgængeligheden af itraconazol med risiko for behandlingssvigt. Kombination kræver dosisøgning af itraconazol og/eller dosisreduktion af den...)

Ospolot^® (...og nyrefunktionsparametre bør tages før behandlingsstart og med ugentlige intervaller i den første behandlingsmåned og derefter med månedlige intervaller. Efter seks måneders beha...)

Ospolot-tab^® (...og nyrefunktionsparametre bør tages før behandlingsstart og med ugentlige intervaller i den første behandlingsmåned og derefter med månedlige intervaller. Efter seks måneders beha...)

Ovaleap (...på en ovariel hyperstimulering, som opstår nogle dage efter indgift af hCG, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se også Midle...)

Ovestin^® vaginalcreme og vagitorier (...ordosis eller 1 vagitorie) dybt i skeden 1 gang dgl. ved sengetid i 2-3 uger. Vedligeholdelsesdosis. 0,5 mg dybt i skeden...)

Ovitrelle (...syndrom (PCOS). Det første symptom på et ovarielt hyperstimulationssyndrom, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se endvidere ...)

Oxaliplatin "Accord" (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 15 måneder eft...)

Oxaliplatin "Fresenius Kabi" (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i 15 måneder eft...)

Oxytocin "Orifarm" (...Den fødende må nøje overvåges med henblik på udvikling af uterin hypertoni. Ved uterin hypertoni reduceres eller seponeres oxytocininfusionen. Er dette utilstrækkeligt til at ophæve hypertonien, bør gives akut tokolytisk behandling. Oxytocininfusionen kan evt. forsigtigt genoptages, hvis midlertidig seponering normaliserer tilstanden. Risiko for intrauterin asfyksi Fosteret skal overvåges med CTG med henblik på tegn på intrauterin asfyksi. Risiko for uterusruptur På grund af risiko for uterusruptur bør oxytocin anvendes med forsigtighed og under nøje overvågning ved: Tidligere sectio caesarea. Andre operationer på uterus, fx sectio parva eller enucleation af fibromer. Mangegangsfødende. Vesvækkelse Man bør være opmærksom på, at vesvækkelse kan skyldes et mekanisk misforhold, hvor vestimulation er kontraindiceret. Brug af store doser I større doser kan der fremkaldes uterine kontraktioner af en mere tonisk type. En overdosering vil derfor medføre ineffektive veer og øget hviletonus eller hurtigt på hinanden...)

Oyavas^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

Ozempic^® (...ales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 2 måneder efter behandlingens ophør. Denne anbefaling er ba...)

Pabal (...tivt til oxytocinreceptorer i den glatte muskulatur af uterus og stimulerer derved kontraktion. Kraftig kontraktion opnås inden...)

Paclitaxel "Accord" (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Paclitaxel "Fresenius Kabi" (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Paliperidon "Teva" (...den inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den...)

Paliperidone "Exeltis" (...den inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den...)

Paliperidone "Stada" (...den inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den...)

Palmeux^® - Udgået: 13-04-2026 (...den inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (4934) (6463) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den...)

Panodil^® Extra, komb. (...Den relative vægtjusterede dosis for paracetamol har varieret mellem 1 % og 6 %. Der er beskrevet et enkelt tilfælde af udslæt hos et barn. Den relative vægtjusterede dosis for caffein er ca. 6 %, og kortvarig anvendelse er tilladelig. Langvarig anvendelse kan føre til høje plasmakoncentrationer hos barnet, især i den...)

Panzyga^® (... spektrum af antistoffer mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den population donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unormalt lave k...)

Paracoff, komb. (...Den relative vægtjusterede dosis for paracetamol har varieret mellem 1 % og 6 %. Der er beskrevet et enkelt tilfælde af udslæt hos et barn. Den relative vægtjusterede dosis for caffein er ca. 6 %, og kortvarig anvendelse er tilladelig. Langvarig anvendelse kan føre til høje plasmakoncentrationer hos barnet, især i den...)

Parkadin (...skyldes dets antagonisme på glutamatreceptorer af undertypen NMDA, idet overaktivitet i den glutamaterge neurotransmission menes at være involveret i genereringen af parkinsonsymp...)

Paroxar (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "HEXAL" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Nordic Prime" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Orifarm" - Udgået: 30-03-2026 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Orion" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Paranova" - Udgået: 22-12-2025 (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "STADA" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paroxetin "Teva" (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paxicur (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Paxneury^® (Virkningsmekanismen ved ADHD er ikke fuldt klarlagt. Guanfacin modulerer signaleringen i den præfrontale cortex via påvirkning af postsynaptiske α 2A -receptorer.)

Pazopanib "Glenmark" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 uger e...)

Pazopanib "Newbury" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 uger e...)

Pazopanib "Viatris" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 uger e...)

Pazopanib "Zentiva" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 uger e...)

Pedismof^®, komb. (...id). For nærmere deklaration og højest tilladte additiver, se feltet Instruktioner og anden...)

Peditrace^® Novum, komb. (Infusionskoncentrat indeholdende spormineraler til til præmature, børn og unge.)

Peditrace^®, komb. (Infusionskoncentrat indeholdende spormineraler til børn under 3 måneder.)

Pegasys^® (...ugeret med monomethoxypolyethylenglycol. Fremstillet ved genteknologi (colibakterier). Identisk med humant leukocytinterferon. Interferon-alfa har antiviral og antineoplastisk akt...)

Pentamidine "Tillomed" (Ingen specifikke dosisanbefalinger. Hos patienter med et fald i leverfunktionen skal fordelene ved at fortsætte behandlingen opveje den potentielle risiko.)

Pentiro, komb. (...den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse til dopamin intracerebralt. Entacapon Reversibel, specifik og hovedsagelig perifert virkende COMT-hæmmer. Hæmmer nedbrydningen af levodopa, så virkningsvarigheden...)

Pergoveris, komb. (...ultralydscanning, evt. suppleret med regelmæssig måling af serum-estradiol, indtil en moden...)

PHELINUN^® (...Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst...)

Phesgo, komb. (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Physioneal^®, komb. (Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.)

Pilexam (..., lungeemboli, arteriel trombose og cerebral trombose Subaraknoidalblødning, undtaget i den akutte fase Kramper i anamnese Dissemineret intravaskulær koagulation, undtaget ved aku...)

Plasmalyte Glucos 50 mg/ml, komb. (...den i plasma. Elektrolytter gives for at opnå eller bibeholde normale osmotiske forhold i såvel det ekstracellulære og intracellulære rum. Natriumacetat og gluconat er bicarbonat-producerende salte og er således alkaliniserende stoffer. Glucose er den...)

Plasmalyte, komb. (...Infusionsvæskens kvalitative og kvantitative sammensætning af elektrolytter svarer til den i plasma. Elektrolytter gives for at opnå eller bibeholde normale osmotiske forhold i s...)

Plegridy^® (...ol). * Dosis angiver mængden af interferon beta-1a-fraktionen af peginterferon beta-1a uden hensyntagen til den...)

Polivy (...den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 9 måneder efter afslutning af behandlingen. Produktresumeét angiver, at også partnere til kvinder, som påtænker graviditet bør bruge prævention under behandling og i mindst 6 måneder efterfølgende. De understøttende data er af lav eviden...)

Pomalidomid "Grindeks" (...I produktresumeet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i mindst 4 uger før behandlingsstart og...)

Pomalidomide "Sandoz" (...I produktresumeet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i mindst 4 uger før behandlingsstart og...)

Pomalidomide Accord (...I produktresumeet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i mindst 4 uger før behandlingsstart og...)

Pomalidomide Teva (...I produktresumeet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i mindst 4 uger før behandlingsstart og...)

Pomalidomide Zentiva (...I produktresumeet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i mindst 4 uger før behandlingsstart og...)

Prednisolon "Actavis" (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bla. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Prednisolon "DAK" (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Prednisolon "EQL Pharma" (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Hos patienter i behandling med høje doser prednisolon anbefales det at seponere behandlingen 1 måned før og efter vaccination med levende vacciner, da nedsat immunrespons kan medføre risiko for infektion. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmi (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med prednison-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Prednisolon "Unimedic" (...ning. Særlig forsigtighed ved skift fra orale steroider pga. forventede forstyrrelser i den...)

Prednison "DAK" (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. BMD-måling bør udføres hos alle patienter, der sættes i systemisk glukokortikoidbehandling i farmakologiske doser. Ved T-score i columna og/eller hofte ≤ -1,0 anbefales antiresorptiv behandling, hvis dosis i gennemsnit overstiger hvad der svarer til 5 mg prednisolon dgl. i mere end 3 måneder. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens og hyperglykæmik (5876) . Mulig udvikling af diabetes under behandlingen, specielt ved overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Børn og unge Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. Seponering Risiko for glukokortikoid-induceret binyrebarkinsufficiens med withdrawal-symptomer ved hurtig seponering efter længerevarende systemisk behandling med kortikosteroider. Synacthen® -test er et vigtigt værktøj i diagnosticeringen heraf. Den glukokortikoid-inducerede binyrebarkinsufficiens kan vedvare i flere år efter seponering. Symptomer som fx træthed, myalgi, artralgi og feber kan forekomme ved pludselig seponering, uden at være relateret til binyrebarkinsufficiens. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Prezista (... 30-40 kg 675 mg x 1 100 mg x 1 Børn ≥ 3 år 15-30 kg 600 mg x 1 100 mg x 1 ART-erfarne uden darunavirresistens og med HIV-1-RNA 100 x 10 6 /l Daglig dosis til indtagelse sammen m...)

Primovist^® (...creenes for nedsat nyrefunktion. Levertransplantation Forsigtighed ved akut nyreskade i den perioperative periode ved levertransplantation. Nefrogen systemisk fibrose (NSF) har væ...)

Primovist PFS (...creenes for nedsat nyrefunktion. Levertransplantation Forsigtighed ved akut nyreskade i den perioperative periode ved levertransplantation. Nefrogen systemisk fibrose (NSF) har væ...)

Privigen (... spektrum af antistoffer mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den population donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unormalt lave k...)

Procysbi^® (...inniveauet under 0,5 nanomol helcystin/mg protein. Begyndelsesdosis bør være 17-25 % af den forventede vedligeholdelsesdosis Dosis øges gradvis over 4-6 uger. Vedligeholdelsesdosi...)

Progestan (...il vedvarende plasmakoncentration af progesteron svarende til det fysiologiske niveau i den midtluteale fase i cyklus og tidlig graviditet. V aginalkapsler . Udskilles primært via...)

Promixin^® (...Inhalation Den systemiske absorption er ringe. Parenteralt Hos raske omdannes ca. 30 % efter indgift t...)

Propranolol "EQL Pharma" (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af propranolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den...)

Propranolol "Medical Valley" (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af propranolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den...)

Propranolol Retard "Nordic Prime" (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Fluoxetin og paroxetin reducerer omsætningen af propranolol på grund af hæmning af CYP2D6. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus. Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi. Ved samtidig indgift af theophyllin nedsættes den...)

Prostivas^® (...den første time af behandlingen. Muligheden for ventilation skal være umiddelbart tilgængelig ved behandlings start og under behandlingen. Det arterielle blodtryk og barnets vejrtrækning bør overvåges tæt . Hvis blodtrykket falder mærkbart, bør infusionshastigheden reduceres. Anvendes med forsigtighed til nyfødte med: blødningstendens vejrtrækningsbesvær og apnø tendens. Indhold af alkohol 1 ampul (1 ml) indeholder 1 g alkohol. Alkoholindhold i mindre koncentrationer kan medføre bivirkninger hos nyfødte, der fortsat har umoden...)

Prothiaden^® (...ersibel MAO-hæmmer (fx isocarboxazid) inden for de sidste 14 dage eller en reversibel MAO-hæmmer (fx linezolid) inden for det sidste døgn. Det antibiotiske m...)

Provocholine (...Inden provokationstesten skal der foreligge en baseline-FEV 1 . Ved starten af provokationste...)

Pulmicort Turbohaler (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den...)

Pumunix, komb. (...deling, som medfører en større lungedeponering. 100 mikrogram beclometasondipropionat i denne formulering svarer til 250 mikrogram beclometasondipropionat i en CFC-inhalationsspra...)

Puregon^® (...nde S-estradiol. Det første symptom på en ovariel hyperstimulationssyndrom, er smerte i den nedre del af abdomen, oppustethed, kvalme, evt. opkastning og vægtøgning. Se endvidere ...)

Purimmun (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Pyzchiva^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende en effektiv præventionsmetode under behandlingen og op til 15 uger efter behandlingen.)

Qarziba (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 6 måneder efter af afslutning af behandlingen.)

Qlaira^®, komb. (...den sidste aktive tablet eller den dag, hvor ringen eller plastret bliver fjernet. Ved skift fra gestagenpræparater (minipiller, injektion, implantat) eller fra et intrauterint indlæg, der frigiver gestagen (spiral) Behandling kan starte en hvilken som helst dag, efter sidste minipille er taget. Ved skift fra implantat eller intrauterint indlæg på den dag det fjernes Ved skift fra injektion, når næste injektion skulle være givet. I alle tilfælde bør en barrieremetode benyttes i de første 9 dage af tabletindtagelsen. Efter abort i 1. trimester Behandling kan begynde straks. Herved opnås sikker beskyttelse, og det er ikke nødvendigt at tage yderligere svangerskabsforebyggende forholdsregler. Efter fødsel eller abort i 2. trimester Behandling bør starte på dag 21-28 efter fødsel eller abort i 2. trimester. Sker tabletindtagelsen senere, bør kvinden samtidig benytte en barrieremetode i de første 9 dage. Har kvinden...)

Quetiapin "2care4" (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Quetiapin "Accord" (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter. Voksne < 65 år. Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Depottabletter. Voksne 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter og depottabletter. Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Depottabletter. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales: Tabletter . Initialt 25 mg dgl. og dosisøgning med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis. Depottabletter. Initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. Depottabletter. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Quetiapin "Epione" (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Quetiapin "KRKA" (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter. Voksne < 65 år . Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Depottabletter. Voksne 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter og depottabletter. Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Depottabletter. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales: Tabletter . Initialt 25 mg dgl. og dosisøgning med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis. Depottabletter. Initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. Depottabletter. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Quetiapin "Medical Valley" - Udgået: 02-03-2026 (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Quetiapin "Nordic Prime" (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Quetiapin "Sandoz" (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år . Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den...)

Quetiapine "Teva" (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Tabletter. Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Depottabletter. Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter. Voksne < 65 år . Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Depottabletter. Voksne 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Tabletter og depottabletter. Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Depottabletter. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales: Tabletter . Initialt 25 mg dgl. og dosisøgning med 25-50 mg dgl. til effektiv dosis. Depottabletter. Initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. Depottabletter. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Ramipril/hydrochlorthiazid "1A Farma", komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Ranid, komb. (...Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Rapamune^® (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 12 uger efter afslutning af behandlingen.)

Rapibloc (...den behandling, fx orale antiarytmika Inden for den første time efter første dosis alternativt lægemiddel reduceres landiolol-infusionshastigheden med 50 %. Efter administration af næste dosis alternativt lægemiddel skal patientens respons overvåges, og ved tilfredsstillende regulering i den...)

Rapifen^® (...den medicinering, patientens fysiske tilstand og bagvedliggende sygdom samt typen af indgreb og ønskede anæstesi. Voksne Sædvanligt dosisregime: Spontan respiration: Initialt 500 mikrogram (1 ml), evt. suppleret med 250 mikrogram (0,5 ml) Assisteret ventilation: 20-30 mikrogram/kg, evt. suppleret med 10-15 mikrogram /kg. Bemærk: Hos patienter med spontan vejrtrækning bør den indleden...)

Rapiscan (Injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas (5 ml) indeholder 0,4 mg regadenoson.)

Reagila (...I Produktresuméeet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception indtil 10 uger efter ophør med behandli...)

Rebif^® (...splejsede ovarieceller fra hamstere. Molekylet er glykosyleret og har aminosyresekvens iden...)

Refixia^® (...tor. Hos patienter med eksisterende kardiovaskulære risikofaktorer kan behandlingen øge den...)

Regiocit^®, komb. (...Individuelt. Flowhastigheden for antikoagulation af det ekstrakorporale kredsløb bør titreres for at opnå en koncent...)

Relvar^® Ellipta^®, komb. (...Astma Voksne og børn over 12 år. 1 sug 1 gang dgl. i den styrke, der svarer til optimal behandling. Se endvidere . KOL Voksne. 22 mikrogram vila...)

Remicade (...Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for hepatitis B og C. Forsigtighed ved infektionstendens, hjerteinsufficie...)

Remifemin (Der er ingen eller utilstrækkelige data fra gravide. Bør ikke anvendes under graviditet og til kvinder i den fertile alder, som ikke anvender sikker kontraception.)

Remsima injektionsvæske, opl. i pen (...den uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab givet med 2 ugers mellemrum. Moderat til svært aktiv Crohns sygdom: Hvis patienten ikke responderer efter 2 doser af intravenøse infusioner, bør der ikke behandles yderligere. Fistulerende Crohns sygdom og colitis ulcerosa: Hvis ingen effekt efter 6 doser (dvs. 2 infusioner og 4 injektioner), bør der ikke gives yderligere behandling. Reumatoid artritis Voksne Initialt. 120 mg s.c. efterfulgt af yderligere s.c. injektioner 1, 2, 3 og 4 uger efter den første injektion, og hver 2. uge derefter. Vedligeholdelsesbehandling påbegyndes 4 uger efter den 2. infusion infliximab og derefter 120 mg s.c. hver 2. uge. Ved manglende klinisk respons efter 12 uger bør behandlingen revurderes. Anvendes i kombination med methotrexat. Spondylartritis Voksne Vedligeholdelsesbehandling. 120 mg s.c hver anden uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab givet med 2 ugers mellemrum. Psoriasis og psoriasis artritis Voksne Vedligeholdelsesbehandling. 120 mg s.c hver anden uge påbegyndes 4 uger efter den sidste infusion infliximab af to givet med 2 ugers mellemrum. Behandlingen bør give respons inden for 14 uger (dvs. 2 infusioner og 5 injektioner), i modsat fald bør behandlingen seponeres. Genadministration på tværs af indikationer Hvis vedligeholdelsesbehandlingen afbrydes, og der er behov for genstart af behandlingen, initieres den igen som en enkelt dosis intravenøs infusion efterfulgt af s.c. vedligeholdelsesdoser, som beskrevet ovenfor givet 4 uger efter den sidste infusion. Glemt dosis Ved glemt s.c. dosis skal den glemte dosis tages, hvis dette sker inden for 7 dage efter den glemte dosis. Derefter fortsætter den oprindelige doseringsplan. Hvis dosis er forsinket med 8 dage eller mere, skal den glemte dosis springes over, og patienten skal vente til den næste planlagte dosis i den...)

Remsima konc. til infusionsvæske, opl. (...Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for hepatitis B og C. Forsigtighed ved infektionstendens, hjerteinsufficie...)

Remsima pulver til konc. til infusionsvæske, opl. (...Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for hepatitis B og C. Forsigtighed ved infektionstendens, hjerteinsufficie...)

Replagal (...Identisk med humant α-galactosidase-A, som katalyserer fraspaltning af galactose fra globotr...)

Revlimid^® (...Kvinder i den fertile alder skal benytte effektiv præventionsmetode i mindst 4 uger før behandlingsst...)

Rezolsta^®, komb. (...den tegn på øget risiko for misdannelser. For cobicistat er der data for ca. 500 1. trimester-eksponerede (oftest i kombinationsbehandling) uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Hos gravide falder dalværdien af darunavir i denne kombination med 90 % i 2. og 3. trimester. Dette kan have betydning for den...)

Rifampar, komb. (Isoniazid: Se . Rifampicin: Forbigående orange misfarvning af huden samt ansigtsødem.)

Rimactazid, komb. (...(efter enkeltdoser) og 1-2 timer (efter multiple doser). Udskilles hovedsageligt med galden...)

Rimstar, komb. (Isoniazid: Se . Rifampicin: Forbigående orange misfarvning af huden samt ansigtsødem.)

Ringer-Acetat "Baxter" Viaflo, komb. (...iaxon er kontraindiceret, da der er risiko for fatale ceftriaxon-calcium-udfældninger i den nyfødtes blodbane. Hos andre patienter: Må ceftriaxon ikke gives samtidigt gennem samme...)

Ringer-acetat "Fresenius Kabi", komb. (...iaxon er kontraindiceret, da der er risiko for fatale ceftriaxon-calcium-udfældninger i den nyfødtes blodbane. Hos andre patienter: Må ceftriaxon ikke gives samtidigt gennem samme...)

Rinvoq^® (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 uger e...)

Risolid^® (...Den første fase er af dages varighed. Herefter kan der nedtrappestil få daglige doseringer efter 3-4 dages behandling. Der kan herefter i op til en uge anvendes lave doser til at sikre nattesøvn, 10-25 mg en gang dagligt. Eksempler på doseringsregimer kan være: 1. dag 20+20+20 mg (i alt 60 mg) 2. dag 20+10+20 mg (i alt 50 mg) 3. dag 10+10+20 mg (i alt 40 mg) 4. dag 10+10+10 mg (i alt 30 mg) 5. dag 10+0+10 mg (i alt 20 mg) 6. dag 0+0+10 mg (i alt 10 mg) Man kan også begynde med 50+50+50 mg eller 25+25+25+25 mg den første dag og så justere derfra. Der bør sikres at patienten ikke er alene under den ambulante afrusning. Det vigtigste er, at patienten ikke får abstinenssymptomer under aftrapningen. Man må derfor have kontakt med patienten hyppigt, evt. dagligt, i starten af abstinensbehandlingen (patienten skal tilses af læge inden for de første 24 timer) og være forberedt på at justere doseringen. Mange patienter har tidligere prøvet abstinensbehandlinger og det er altid en god ide, at spørge til effekt og dosis ved disse og bruge det som udgangspunkt ved nuværende behandling. Der nedlægges kørselsforbud i hele perioden og mindst 14 dage efter sidste administration. Ældre : Nedsat dosis, evt. til halvdelen. Ukompliceret alkoholabstinens (ved indlæggelse) Sædvanligvis påbegyndes behandlingen med 100-200 mg efter behov - det vil sige efter en valideret vurdering af abstinenssymptomer, fx ved vitale parametre og bevidsthedsniveau. Til ikke-kendte patienter (uden udtalte abstinenssymptomer) startes med 50-100 mg. Til kendte patienter med svære symptomer kan startes med 200 mg. Patienten observeres af plejepersonale hver time. Patienten tilses og vurderes af læge: Umiddelbart ved ankomst Ved behov for over 600 mg i løbet af første døgn Ved temperaturstigning Ved symptomer på delirium tremens Ved ændringer i den kliniske tilstand (herunder at søvn ikke kan opnås eller symptomer på apnø). Bemærk: Er det nødvendigt med doser over 600 mg i døgnet, bør muligheden...)

Ritalin^® (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Rivaroxaban "Hexal" (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban "Krka" (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban "Medical Valley" (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban "Orion" (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban "Sandoz" (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban "Stada" (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban "Teva" (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban "Zentiva" (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban Accord (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaroxaban Viatris (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rivaxa^® (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Rixathon (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 12 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Rizasmelt (...ner . Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings s...)

Rizatriptan "Glenmark" (...tter og smeltetabletter indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings s...)

Rizatriptan "Sandoz" (...ner . Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings s...)

Rizatriptan "Viatris" (...ner . Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings s...)

RoActemra (...den behandling med tocilizumab påbegyndes. Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandlingen. Særligt hos COVID-19 patienter Må ikke administreres til COVID-19 patienter, som ikke får systemiske kortikosteroider, da en stigning i dødeligheden ikke kan udelukkes i denne undergruppe. COVID-19 patienter med samtidig anden alvorlig aktiv infektion (fx diverticulitis, diabetes og interstitiel lungesygdom), forhøjet ALAT eller ASAT over 10 x øvre normalgrænse eller som udvikler absolut neutrofilocyttal < 1 x 109 /l eller trombocyttal 50 x 103 /μl, anbefales ikke behandling med tocilizumab. Natriumindhold Efter fortynding med 0,9 % natriumchlorid opløsning indeholder dette lægemiddel 230,6 mg natrium pr. 800 mg, svarende til 11,5 % af den...)

Rocuronium "Fresenius Kabi" (Virker ved kompetitiv hæmning af de nikotine kolinerge receptorer i den neuromuskulære endeplade. Virkningen modvirkes af acetylkolinesterasehæmmere.)

Rocuronium bromide "Aguettant" (...anæstesi reduceres til 0,075-0,1 mg/kg legemsvægt. **Anvendes ikke til børn < 12 år, da den fyldte sprøjte ikke har målangivelse til nøjagtig dosering. Rocuronium fås imidlertid i...)

Rotigotine"Medical Valley" (...Den maksimale dosis er 8 mg/24 timer. Fremskredne stadier med motoriske fluktuationer Plastret påføres 1 gang dgl. Initialt . 4 mg/24 timer. Dosis øges i ugentlige trin på 2 mg/24 timer, til der opnås en effektiv dosis. Sædvanlig vedligeholdelsesdosis er 8-16 mg/24 timer. Den...)

Rozlytrek (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen.)

Rubraca^® (Fertile kvinder Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Ruxience (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 12 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Rybelsus^® (...ales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 2 måneder efter behandlingens ophør. Denne anbefaling er ba...)

Rybrevant (...den før afbrydelsen. Amivantamab seponeres ved recidiverende infusionsrelaterede reaktioner af grad 3 eller 4. Interstitiel lungesygdom Under behandlingen monitoreres for symptomer, der indikerer udvikling af interstitiel lungesygdom/pneumonitis, fx dyspnø, hoste og feber. Ved udvikling af symptomer afbrydes behandlingen. Amivantamab seponeres ved permanent interstitiel lungesygdom. Hud- og neglereaktioner Patienter informeres om at begrænse eksponering for sol under behandlingen og i 2 måneder efter afsluttet behandling med amivantamab. Ved udvikling af hudreaktioner gives topikale kortikosteroider og topikale og/eller orale antibiotika. Ved hændelser af grad 3 eller af grad 2, som tolereres dårligt, bør der også gives systemiske antibiotika og orale steroider. Ved alvorligt hududslæt med atypisk udseende/fordeling eller ved manglende bedring inden...)

Rydapt (...den fertile alder bør anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 4 måneder efter afslutning af behandlingen. Hormonel prævention skal suppleres med anden...)

Ryeqo, komb. (...den første måned af behandlingen. Ved afbrydelse af behandlingen vil ægløsningen hurtigt vende tilbage. Evt. prævention skal derfor anvendes umiddelbart efter afbrydelse af behandlingen. Lidelser i galdevejene Der er set opstået eller forværret galdevejslidelse (fx galdesten, kolecystit) under behandling med østrogen og gestagen. Forsigtighed ved eksisterende galdevejslidelser. Monitorering Blodtrykket bør kontrolleres før behandlingsstart. DXA-scanning anbefales efter 52 ugers behandling og før behandlingsstart ved risikofaktorer for nedsat knoglemineraltæthed (BMD) -fx samtidig behandling med lægemidler der kan påvirke BMD. Porfyri Østrogener og progesteroner er potentielt porfyrinogene og akutte anfald er set under behandling med midlerne. Opmærksomhed på anfaldsymptomer hos patienter med porfyri anbefales (3775) . Risikofaktorer for arteriel eller venøs tromboemboli Anvendelse af midler, der indeholder østrogen og gestagen er forbundet med øget risiko for arteriel eller venøs tromboemboli (ATE/VTE). Den evt. øgede risiko ved kombination med GnRH-antagonist er ikke kendt. Forsigtighed anbefales ved eksisterende risikofaktorer for ATE eller VTE, fx: Rygning. Hypertension. Migræne (behandlingen bør seponeres ved øget anfalds hyppighed eller forværring af anfald, da dette kan være prodromalsymptomer på en cerebrovaskulær hændelse). Diabetes. Atrieflimren. Svær overvægt (BMI > 30 kg/m 2 ) Langvarig immobilisering (seponering anbefales mindst 4 uger før elektiv kirurgi og behandlingen bør først genoptages 2 uger efter remobilisering). Familiær anamnese med ATE eller VTE (henvisning til specialist anbefales). Alder over 35 år. Kronisk inflammatorisk tarmsygdom. Maligne sygdomme. Submukøse fibromer Ved tilstedeværelsen af submukøse fibromer kan disse i visse tilfælde prolabere gennem cervix eller blive afstødt og medføre forbigående forværret blødning. Patienten bør informeres om at kontakte lægen, hvis der opstår kraftig blødning efter foregående bedring af blødningssymptomerne. Ændret blødningsmønster Der ses normalt reduceret blødning inden...)

Ryzodeg^®, komb. (...semetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Insulin degludec . Virkningen varer ca. 42 timer inden for det terapeutisk...)

Salamol (...se af øvrige lægemiddelformer med salbutamol er forbudt og medfører diskvalifikation af den...)

Salbutamol "Teva" (... Dosisstørrelsen er individuel og afhænger af den anvendte nebulisators forstøvningsevne. Inhalationsvarigheden, som bør være 5-15 min., reguleres ved tilsæt...)

Salflumix Easyhaler^®, komb. (...den styrke, der svarer til optimal behandling. Børn 4-12 år. 50 mikrogram salmeterol og 100 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange dgl. Ved opnået astmakontrol bør dosis forsøgt reduceret, se endvidere Kombinationspræparater til inhalation . KOL Voksne. 50 mikrogram salmeterol og 500 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange dgl. Bemærk: Easyhaler® skal omrystes inden...)

Salmeterol/Fluticasonpropionat "Cipla", komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Salmeterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den...)

Salmex, komb. (...Astma Voksne og børn over 12 år. 1 sug 2 gange dgl. i den styrke, der svarer til optimal behandling. Børn 4-12 år. 50 mikrogram salmeterol og 100...)

Samsca (...tresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen med tolvaptan. Denne anbefaling er baseret på en teo...)

Sandostatin^® Lar (...den forudgående behandling med hurtigvirkende somatostatinanalog eller kan gives dagen efter sidste injektion med hurtigvirkende somatostatinanalog. Voksne. Initialt 20 mg i.m. hver 4. uge. Efter 3 injektioner justeres dosis afhængig af væksthormon og IGF-1-koncentration samt kliniske symptomer. Er væksthormon, IGF-1 og de kliniske symptomer ikke tilstrækkeligt kontrollerede øges dosis til 30 mg hver 4. uge og evt. igen efter 3 injektioner til 40 mg i.m. hver 4. uge. Skift af somatostatinanlog overvejes ved manglende remission eller bivirkninger. Væksthormon, IGF-1 og lever-galdetal bør vurderes hver 6. måned. Diskrepans mellem væksthormon og IGF-1-koncentrationer forekommer hos ca. 25 % af patienter, der er i somatostatinanlogbehandling for akromegali. GEP-tumorer Initialt 30 mg i.m. hver 4. uge. Ved igangværende behandling med octreotid injektionsvæske, opløsning s.c. kan denne evt. fortsættes sideløbende med behandlingen i de 2 første uger. Dosis kan øges yderligere, hvis der vedvarende er hormonrelaterede gener. Under behandling kan der på dage med forværrede symptomer, gives tillæg af octreotid injektionsvæske, opløsning s.c. (samme dosis som anvendt før behandling med octreotid injektionsvæske, suspension). TSH-producerende hypofyseaden...)

Sarclisa (...orligelighedsundersøgelser (detektion af blodtypeantistoffer) forud for blodtransfusion.Denne interferens kan vare ved i mindst 6 måneder efter sidste administration af isatuximab...)

Saroten^® (...patienter med kardiovaskulær sygdom. Samme dosering som ved voksne, men initial dosis i den lave ende af intervallet og forsigtighed ved doser over 75 mg dgl. anbefales. Bemærk: I...)

Sativex, komb. (...istanke om psykotisk sygdom hos patienten eller i dennes familie. Svære personlighedsforstyrrelser. Betydende psykiatrisk lidelse ud over let til moderat dep...)

Savene^® (Kvinder i den fertile alder og mænd skal benytte sikker antikonception under og 6 måneder efter behandlingen.)

Selincro^® (... og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefe...)

Semglee (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucoseko...)

Serefarm, komb. (...Astma Voksne og børn over 12 år. 1 sug 2 gange dgl. i den styrke, der svarer til optimal behandling. Ved opnået astmakontrol bør dosis forsøgt re...)

Seretide^®, komb. (...den styrke, der svarer til optimal behandling. Børn 4-12 år. 50 mikrogram salmeterol og 100 mikrogram fluticasonpropionat 2 gange dgl. Inhalationsspray Voksne og børn over 12 år. 2 pust 2 gange dgl. i den...)

Seroquel^® Prolong (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 400-800 mg 1 gang dgl. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis tages 1 gang daglig mindst 1 time før et måltid. 1. dag: 300 mg, 2. dag: 600 mg. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg i døgnet. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år. Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Supplerende behandling ved unipolar depression Dosis tages almindeligvis ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 50 mg, 3. dag: 150 mg og 4. dag: 150 mg. Hvis nødvendigt kan dosis øges til 300 mg dgl. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den godkendte produktinformation anbefales initialt 50 mg dgl. og dosisøgning på 50 mg dgl. til effektiv dosis. Depressiv episode ved bipolar lidelse. Ingen erfaring vedr. ældre over 65 år. Supplerende behandling ved unipolar depression. 1.-3. dag: 50 mg, 4. dag: 100 mg og 8. dag: 150 mg. Den...)

Seroxat^® (Ved stærkt nedsat leverfunktion anbefales dosering i den lave del af dosisområdet.)

Sialanar (...den gastro-intestinale transittid og øger dermed risikoen for skader i den øvre del af mave-tarm-kanalen ved behandling med oral kaliumchlorid i fast form. Samtidig behandling med oral kaliumchlorid i fast form er derfor kontraindiceret. Samtidig brug af andre antikolinergika øger risikoen for antikolinerge bivirkninger og skal undgås. Forsigtighed ved samtidig brug af midler, der kan have antikolinerg virkning (fx sederende antihistaminer, TCA og visse antipsykotika). Opioider kan øge risikoen for bivirkninger som svær obstipation, paralytisk ileus og CNS-depression. Glycopyrronium kan potensere oligohidrose og hypertermi ved behandling med topiramat. Den...)

Sibnayal, komb. (...den øverste del af tyndtarmen Oralt indtaget bicarbonat optages i hele mave-tarm-kanalen og neutraliserer mavesyre ved at producere CO 2 , der udskilles via luftvejene. Bicarbonat, der ikke er involveret i denne reaktion, absorberes hurtigt fra tarmslimhinden. Kaliumionerne absorberes fuldt ud uanset den indtagne mængde. Kaliumabsorptionen sker for det meste i tyndtarmen, hovedsagelig ved passiv diffusion. Citrat udskilles hovedsageligt via nyrerne. Bicarbonat kan også delvis udskilles ad luftvejene (i form af CO 2 ). Den...)

Signifor^® (...thromycin) muligvis kan øge koncentrationen af pasireotid. Kan nedsætte biotilgængeligheden af ciclosporin. Dosisjustering af ciclosporin kan være nødvendig. Forsigtighed ved komb...)

Simponi^® (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Sinemet^®, komb. (...rieren. Hæmmer den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, s...)

Sisare (...den dagligt. Dosis kontrolleres klinisk og biokemisk efter 4 ugers anvendelse og justeres om nødvendigt. Ved behandling af klimakterielle gener gives østrogen i den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring, hvilket typisk vil svare til 0,5-1,5 mg estradiol (0,5-1,5 g gel) appliceret på huden én gang dgl. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Gelen bør fordeles over et hudområde, som i størrelse svarer til 2 håndflader. Bør ikke appliceres i ansigtet, på mammae, omkring introitus vaginae eller på irriteret eller ødelagt hud. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, behandles samtidigt: Enten med progesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned eller i 12 dage hver anden...)

Skilarence (...den, indtil niveauet er 1,0x10 9 /l eller derover i to måneder i træk, hvorefter blodprøver igen kan tages hver 3. måned. Hvis lymfocyttallet falder under 0,7x10 9 /l, skal blodprøven gentages, og hvis det bekræftes, at niveauerne er under 0,7x10 9 /l, skal behandlingen straks afbrydes. Patienter, som udvikler lymfopeni, bør overvåges, efter behandlingen er stoppet, indtil deres lymfocyttal er i det normale område. Hvis en patient udvikler en infektion under behandlingen, bør det overvejes at indstille den. Patienter skal informeres om at kontakte en læge ved symptomer på infektion. Tilfælde af opportunistiske infektioner, især af progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er blevet indberettet med andre dimethylfumarat-holdige præparater. Tidligere infektion med John Cunningham virus (JCV) betragtes som en forudsætning for udvikling af PML. Risikofaktorer kan omfatte tidligere immunosuppressiv behandling og tilstedeværelse af visse samtidige lidelser (såsom visse autoimmune lidelser eller maligne hæmatologiske tilstande). Ved mistanke om PML (svaghed i den ene side af kroppen, bevægeforstyrrelser, synsforstyrrelser eller ændringer i tænkemåde, hukommelse og orientering, der fører til forvirring og personlighedsændringer) skal behandlingen omgående seponeres, og yderligere relevante neurologiske og radiologiske undersøgelser udføres. Fanconis syndrom. Nyrefunktion (fx kreatinin, carbamid og urinanalyse) skal undersøges inden...)

SMOFlipid, komb. (indeholdende en blanding af fiskeolie, olivenolie, sojaolie og mellemkædede triglycerider.)

Soliris^® (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Solu-medrol^® (...Den antiinflammatoriske virkning nedsætter ydermere organismens forsvar mod infektioner (herunder parasit- og svampeinfektioner) og særlig omhu er påkrævet ved behandling af en evt. infektion. Immunisering (fx koppevaccination) bør undgås - specielt ved høje kortikosteroiddoser - pga. risiko for neurologiske komplikationer og manglende antistofrespons. Forsigtighed ved tuberkulose - ved længerevarende behandling af patienter med latent tuberkulose bør der også gives antituberkulosebehandling profylaktisk. Osteoporoserisiko Ved systemisk påvirkning bør der indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen - specielt hvis patienten har andre risikofaktorer for osteoporose. Udredning for osteopeni/osteoporose bør foretages i henhold til relevante faglige behandlingsvejledninger. Særlige patientgrupper Glukokortikoider kan inducere insulinresistens, hyperglykæmi og udvikling af diabetes under behandlingen, særligt ved samtidig overvægt og familiær disposition til diabetes. Ved eksisterende diabetes kan der være behov for øget antidiabetisk behandling og kontrol af blodsukker anbefales. Omhyggelig kontrol af patienter ved hypertension, hjerteinsufficiens og psykiske lidelser. Øget risiko for myokardieruptur ved anvendelse af glukokortikoider efter et nyligt hjerteinfarkt er set i nogle studier - muligvis pga. dårligere opheling med tyndere arvæv. Særlig forsigtighed anbefales. Tromboembolier er forekommet ved brug af glukokortikoider, særligt ved systemisk anvendelse. Forsigtighed ved tromboemboliske sygdomme og risikofaktorer for udvikling af tromboemboli. Bør om muligt undgås ved kramper. Forsigtighed ved myasthenia gravis (risiko for myopati), okulær herpes simplex (risiko for corneaperforation), fæokromocytom, systemisk sklerose (risiko for sklerodermisk renal krise) samt til ældre (bl.a. risiko for hypertension). Ved hypotyroidisme og levercirrose øges steroidvirkningen. Der er rapporteret tilfælde af tumorlysesyndrom (TLS). Derfor skal patienter med sygdomme med høj risiko for tumorlyse monitoreres for tumorlyse og have passende forebyggende behandling i henhold til anvendte retningslinjer. Der kan forekomme thyrotoksisk periodisk paralyse (TPP) hos patienter med hyperthyroidisme og med methylprednisolon-induceret hypokaliæmi. Ved mistanke om TPP skal kalium-niveauet i blodet monitoreres, og passende behandling påbegynde for at normalisere kalium-niveauet. Børn og unge: Anvendelse til børn kræver særligt velbegrundede indikationer. Ved længerevarende behandling af børn, skal vækst og udvikling følges. Opmærksomhed på øget risiko for visse bivirkninger som pancreatitis ved højdosisbehandling og særlig risiko for pseudotumor cerebri ved længerevarende behandling. For tidligt fødte børn: Der kan udvikles hypertrofisk kardiomyopati efter behandling af for tidligt fødte spædbørn, og der skal derfor udføres relevant diagnostisk evaluering og monitorering af hjertefunktion og -struktur. Øvrige Ved udsættelse for stress (fx kirurgiske indgreb) kan øget dosis kortidsvirkende glukokortikoid være nødvendig før, under og efter den...)

Sondelbay (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

SOTYKTU^® (...Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose Forsigtighed ved infektionstendens og alvorlige hjertelidelser V...)

Spexotras (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i 4 måneder efter behandlingsophør. Anvendelse sammen med dabrafenib kan nedsætte effekten af hormonelle præventionsmidler, og der bør ved samtidig anvendelse benyttes anden...)

Sporanox^® (...denafil (mod pulmonal hypertension) simvastatin triazolam vardenafil (ved > 75 år). Se endvidere Elimination og cytokrom P450-systemet . Itraconazol øger plasmakoncentrationen af clarithromycin, colchicin, fesoterodin og solifenacin. Kombination er kontraindiceret hos patienter med nedsat nyrefunktion . Eliglustat er kontraindiceret ved samtidig behandling med stærk-moderat CYP2D6-hæmmer. Vincristin er pga. øget risiko for neurotoksicitet kontraindiceret. Ved samtidig brug af vinorelbin er der øget risiko for neurotoksicitet, og dosis af vinorelbin bør derfor reduceres. Ved samtidig behandling med atorvastatin bør dosis af atorvastatin nedsættes, og der skal være tæt monitorering mht. muskelbivirkninger. Samtidig brug af buspiron eller busulfan kræver nedsat dosis af buspiron/busulfan. For andre lægemidler, der nedbrydes via CYP3A4, kan også forventes øgede plasmakoncentrationer med muligt behov for dosisjustering, herunder bl.a. HIV-proteasehæmmere, fosfodiesterasehæmmere som sildenafil og tadalafil, ciclosporin og carbamazepin. Itraconazol kan potensere virkningen af warfarin. Kraftige CYP3A4-induktorer som rifampicin, rifabutin, phenytoin og naturlægemidler med perikon nedsætter biotilgængeligheden af itraconazol med risiko for behandlingssvigt. Kombination kræver dosisøgning af itraconazol og/eller dosisreduktion af den...)

Sprycel (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen.)

Stadaquel (...Den normale vedligeholdelsesdosis er 300-750 mg fordelt på 2 doser. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Manisk episode Voksne. Dosis fordeles på 2 daglige doser. 1. dag: 100 mg, 2. dag: 200 mg, 3. dag: 300 mg og 4. dag: 400 mg. Derefter titreres dosis afhængig af effekt med maksimalt 200 mg i døgnet. Normal effektiv dosis er i intervallet 400-800 mg fordelt på 2 doser. Sikkerhedsstudier har vist, at det er forsvarligt at øge dosis til 1.200 mg i døgnet. Depressiv episode ved bipolar lidelse Voksne < 65 år . Dosis tages ved sengetid. 1. dag: 50 mg, 2. dag: 100 mg, 3. dag: 200 mg og 4. dag: 300 mg. Derefter kan dosis titreres afhængig af effekt til maksimalt 600 mg i døgnet. Forebyggelse af manisk eller depressiv episode ved bipolar lidelse Almindeligvis samme dosis som anvendt ved sidste episode. Ældre Clearance kan være reduceret med 30-50 % hos ældre. Generelt anbefales lavere initialdosis, langsommere dosistitrering og øget monitorering. I den...)

Stalevo^®, komb. (...den ekstracerebrale decarboxylering af levodopa, overvejende i den intestinale mucosa. Dermed øges mængden af levodopa, som er tilgængelig for transport igennem blod-hjernebarrieren med efterfølgende omdannelse til dopamin intracerebralt. Entacapon Reversibel, specifik og hovedsagelig perifert virkende COMT-hæmmer. Hæmmer nedbrydningen af levodopa, så virkningsvarigheden...)

Stelara^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende en effektiv præventionsmetode under behandlingen og op til 15 uger efter behandlingen.)

Steqeyma^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende en effektiv præventionsmetode under behandlingen og op til 15 uger efter behandlingen.)

Stilnoct^® (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Stribild^®, komb. (...nder i den fertile alder skal anvende hormonale antikonceptiva, der indeholder mindst 30 mikrogram ethinylestradiol og norgestimat, eller anvende anden sikker...)

Suboxone^®, komb. - Udgået: 16-02-2026 (...den maksimale døgndosis på 24 mg kan være nødvendige. 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg p.n. 3. og 4. dag: Stabilisering (abstinensfrihed og intet indtag af opioider) på sædvanligvis 8-24 mg pr. dag (erfaringsmæssigt kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at øge dosis op til 32 mg i døgnet). Ved tvivl om risiko for udvikling af abstinenssymptomer kan der startes med 0,8-2 mg. For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til under 40 mg dgl. før skift til buprenorphin. Behandling med buprenorphin indledes først ved sikre abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen. Sufficient behandling i de første døgn er ofte afgørende for vellykket behandling. Behandlingen bør forestås af læger med særlig indsigt i behandlingen af opioidafhængighed. Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år. Manglende erfaring vedr. behandling af ældre over 65 år. Resoribletterne må ikke synkes eller tygges, men anbringes under tungen. Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Sublingualfilm Må ikke synkes eller tygges. Anbringes under tungen (sublingualt) eller på indersiden...)

Sumatriptan "2care4" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Accord" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Bluefish" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Ebb Medical" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Epione" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Nordic Prime" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Paranova" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Sandoz" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Teva" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sumatriptan "Viatris" (...administration af monoaminooxidase-hæmmere (MAO-hæmmere). Sumatriptan bør ikke bruges inden...)

Sunosi (... produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk ...)

Suxamethonium chloride "Aguettant" (...denervering af større områder (fx medullalæsion med paraplegi eller cerebralt insult), alvorlig sepsis og langvarig immobilisering/sengeleje (> 72 timer) dannes ekstra immature acetylkolinreceptorer. Depolarisering af disse i forbindelse med indgift af suxamethon kan forårsage livstruende hyperkaliæmi. Risikoen består fra 24 timer til mindst 6 måneder efter læsionen, og patienten er tilbage i sin habitualtilstand. Tetanus Hyperkaliæmi Muskeldystrofi og andre myopatier Tidligere tilfælde af malign hypertermi hos patienten eller i den...)

Suxameton "SAD" (...denervering af større områder (fx medullalæsion med paraplegi eller cerebralt insult), alvorlig sepsis og langvarig immobilisering/sengeleje (>72 timer) dannes ekstra immature acetylkolinreceptorer. Depolarisering af disse i forbindelse med indgift af suxamethon kan forårsage livstruende hyperkaliæmi. Risikoen består fra 24 timer til mindst 6 måneder efter læsionen, og patienten er tilbage i sin habitualtilstand. Tetanus Hyperkaliæmi Muskeldystrofi og andre myopatier Tidligere tilfælde af malign hypertermi hos patienten eller i den...)

Sylvant (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Symtuza^®, komb. (...nder i den fertile alder skal anvende hormonale antikonceptiva, der indeholder mindst 30 mikrogram ethinylestradiol og norgestimat, eller anvende anden sikker...)

Tafinlar^® (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i 2 uger efter behandlingsophør. Dabrafenib kan nedsætte effekten af hormonale kontraceptiva, og der skal derfor anvendes anden...)

Talzenna^® (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 7 månede...)

Tamiflu^® (...den af epitelcellerne i luftvejene. Neuraminidase er i stand til at spalte sialylsyre, der findes i store mængder på overfladen af epitelcellerne i luftvejene og i den slim, der dækker epitelcellerne. Neuraminidase kan således spalte den cellulære receptor for hæmaglutinin. Uden en funktionel neuraminidase vil luftvejssekretet opretholde sin viskositet, og virus vil klumpe sammen og ikke være i stand til at forlade den...)

Tamsulosin "Krka" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Tamsulosin "Medical Valley" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Tamsulosin "Teva" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Tamsulosin "Zentiva" (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Tamsunic (...tiske nerveimpulser, da stimulation af de postsynaptiske α-receptorer øger spændingen i den glatte muskulatur i de nedre urinveje. Behandling med tamsulosin virker afslappende på ...)

Targin depottabletter, komb. (...is 5+2,5 mg hver 12. time, stigende efter behov. Doseres ikke oftere end hver 12. time. Den maksimale døgndosis er 80+40 mg. Ældre . Dosis bør nedsættes. Bemærk Erfaring savnes ve...)

Tecentriq (...den immunstimulerende behandling. Monitorering for svære hudreaktioner under behandlingen anbefales, da der er rapporteret om svære kutane bivirkninger inkl. tilfælde af Stevens-Johnsons Syndrom og toksisk epidermal nekrolyse. Behandlingen seponeres permanent ved grad 4 udslæt og formodning om Stevens-Johnsons Syndrom eller toksisk epidermal nekrolyse. Der er observeret tilfælde af myocarditis‑myositis‑myasthenia gravis‑overlapssyndrom (overlap af to eller alle tre tilstande), herunder tilfælde med dødelig udgang. Patienter med tegn eller symptomer på én af tilstanden...)

Tecfidera (...den behandlingsstart bør der foreligge en nylig foretaget komplet blodtælling (dvs. inden for de sidste 3 måneder) og denne gentages hver 3. måned i hele behandlingsforløbet. Behandling bør afbrydes hos patienter med lymfocyttal < 0,5 x 10 9 /l i mere end 6 måneder pga. risikoen for udvikling af PML (progressiv multifokal leukoencefalopati). Behandlingen kan genoptages, når lymfocyttallet er normaliseret. Symptomer på PML kan ligne et MS-attak. De udvikles i løbet af dage til uger og omfatter progressiv svaghed i den...)

Tegretal Retard (Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog Interaktioner ang. hormonale kontraceptiva.)

Tegretol^® (Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog Interaktioner ang. hormonale kontraceptiva.)

Telmisartan/Hydroklortiazid "Medical Valley", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder i løbet af ca. 3 timer. Virkningsvarighed minimum 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Temozolomid "STADA" (...Produktresumeet angiver, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under og i 6 måneder efter ophørt behan...)

Temozolomide "Accord" (...Produktresumeet angiver, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under og i 6 måneder efter ophørt behan...)

Temozolomide "SUN" (...Produktresumeet angiver, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under og i 6 måneder efter ophørt behan...)

Tepadina (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under og i mindst 6 måneder efter behandlingen. En graviditetstest skal udføres, inden behandlingen påbegyndes. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter behandlingens ophør. Kryopræservering af sæd inden...)

Tepkinly^® (...den fertile alder bør anvende sikker kontraception under behandlingen med epcoritamab og i mindst 4 måneder efter den sidste dosis. Der bør foreligge en negativ graviditetstest inden...)

TEPMETKO^® (...den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 1 måned efter afslutning af behandlingen. Produktresumeet anbefaler barriere metode hos fertile mænd under behandling og i mindst 7 dage efterfølgende - rationalet herfor synes dog beskeden...)

Terbutalinsulfat "2care4" (Inhalationsbehandling med terbutalin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.)

Terbutalinsulfat "Paranova" (Inhalationsbehandling med terbutalin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende.)

Teriflunomide "Glenmark" (...d proliferationen af celler i deling, som er afhængige af de novo syntese af pyrimidin. Den præcise mekanisme, der ligger til grund for teriflunomids effekt på MS, er ikke til ful...)

Teriflunomide "Sandoz" (...d proliferationen af celler i deling, som er afhængige af de novo syntese af pyrimidin. Den præcise mekanisme, der ligger til grund for teriflunomids effekt på MS, er ikke til ful...)

Teriflunomide Accord (...d proliferationen af celler i deling, som er afhængige af de novo syntese af pyrimidin. Den præcise mekanisme, der ligger til grund for teriflunomids effekt på MS, er ikke til ful...)

Terrosa (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Tetravac^® (...den feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Den potentielle risiko for apnø og behovet for respiratorisk overvågning efter vaccinationen i 48-72 timer bør overvejes, når den primære immuniseringsserie administreres til børn, der er født meget for tidligt (født ≤ 28 ugers svangerskab), og især hos de spædbørn med en respiratorisk umodenhed i anamnesen. Da fordelen ved vaccination er høj i denne gruppe spædbørn, bør vaccination ikke undlades eller udskydes. Hos personer med kompromitteret immunfunktion, inklusiv patienter i immunsuppressiv behandling kan ses reduceret antistofrespons. Vaccination bør fortages dybt intramuskulært for at mindske risikoen for granulomer. Se evt. vedr. Aluminiumsholdige vacciner i Generelt om vacciner og vaccination . Det bør overvejes at undlade yderligere vaccination mod pertussis , hvis: der inden for 48 timer efter vaccinationen forekommer: hypotont hyporesponsivt anfald (HHE) feber > 40,5 °C uden anden kendt årsag vedvarende, utrøstelig gråd varende ≥ 3 timer der inden for 3 dage efter vaccinationen opstår: kramper med eller uden...)

Tetridar (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Teysuno, komb. (...Der skal foreligge negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Kvinder og mænd i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under b...)

Thalidomid "Accord" (...Kvinder i den fertile alder må kun behandles, såfremt et særligt svangerskabsforebyggende program ove...)

Thalidomide BMS (...Kvinder i den fertile alder må kun behandles, såfremt et særligt svangerskabsforebyggende program ove...)

THC 25 "Scanleaf" (...Individuel. Den ønskede mængde trækkes ud i henhold til måleenhederne på sprøjten, og dosis sprøjtes ind i munden og synkes med det samme. St...)

THC Olie "Stenocare" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

THC/CBD Olie "STENOCARE" (...Inhalation: Maksimal virkning opnås inden for 15 minutter og forsvinder langsomt over 3-4 timer. Oral indtagelse : Virkning opnås...)

Thiamazol "2care4" (... produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk ...)

Thiamazol "Paranova" - Udgået: 02-03-2026 (... produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk ...)

Thiamazol Nordic Prime (... produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk ...)

Thiamazole "Uni-Pharma" (... produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk ...)

Thiotepa "Fresenius Kabi" (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under og i mindst 6 måneder efter behandlingen. En graviditetstest skal udføres, inden behandlingen påbegyndes. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter behandlingens ophør. Kryopræservering af sæd inden...)

Thiotepa "Riemser" (...den fertile alder skal anvende sikker kontraception under og i mindst 6 måneder efter behandlingen. En graviditetstest skal udføres, inden behandlingen påbegyndes. Mandlige patienter skal benytte sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter behandlingens ophør. Kryopræservering af sæd inden...)

Thycapzol^® - Udgået: 27-04-2026 (... produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen. Denne anbefaling er baseret på en teoretisk ...)

Tibsovo^® (Ivosidenib)

Timonil^® Retard (Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog Interaktioner ang. hormonale kontraceptiva.)

Tisseel^®, komb. (...ætning og slut-tidal CO 2 overvåges tæt pga. risikoen for luft- eller gasemboli. Muligheden for at overføre smitsomme stoffer kan ikke udelukkes, når der anvendes lægemidler frems...)

Toctino (...rvitaminosis A Samtidig tilskud af vitamin A eller behandling med tetracyclin Kvinder i den...)

Tolucombi^®, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder i løbet af ca. 3 timer. Virkningsvarighed minimum 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Tolvaptan Accord (...tresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen med tolvaptan. Denne anbefaling er baseret på en teo...)

Topotecan "Accord" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandling med topotecan og i min...)

Topotecan "Ebewe" (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandling med topotecan og i min...)

Toujeo^® (.... Insuliner og insulinanaloger: Primær virkning: Regulering af glucosemetabolismen. Desuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen på blodglucoseko...)

Tracafour (...den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved behandling af patienter med kendt eller vurderet øget trombosetenden...)

Trandate^® (...den, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser. Labetalol hæmmer metaboliseringen af tricykliske antidepressiva, opmærksomhed på hjertebivirkninger. Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID. Kombinationen med antidiabetika kan sløre hypoglykæmiens symptomer og forlænge den hypoglykæmiske restitutionsfase. Ved kombination med digoxin eller adrenalin er der risiko for bradykardi. Centralt virkende antihypertensiva, fx methyldopa og moxonidin, kan forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den...)

Tranexamsyre "Nordic Prime" (...den akutte fase og højst i 72 timer. Senere eller længerevarende behandling øger risikoen for cerebralt ødem og cerebralt infarkt. Ved behandling af patienter med kendt eller vurderet øget trombosetenden...)

Tranexamsyre "Pfizer" (..., lungeemboli, arteriel trombose og cerebral trombose Subaraknoidalblødning, undtaget i den akutte fase Kramper i anamnese Dissemineret intravaskulær koagulation, undtagen ved aku...)

Trasylol^® (...r initialt med en plasmahalveringstid på 0,3-0,7 timer. Plasmahalveringstiden i den...)

Trazimera^® (...r behandling med trastuzumab, og kombination af trastuzumab og antracyclin bør undgås i den adjuverende behandling af tidlig brystkræft og ved behandling af metastatisk brystkræft...)

Trecondi (...Kvinder i den fertile alder/kontraception hos mænd og kvinder Både seksuelt aktive mænd og kvinder i den fertile alder skal anvende sikk...)

Trelegy Ellipta^®, komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Vilanterol Langtidsvirkende β2-agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β2-receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Umeclidinium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M3-receptorerne, der medierer sammentrækningen af den...)

Tremfya^® (...suméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception i mindst 12 uger efter sidste injektion. Denne anbefaling er baseret på en ...)

Treo^®, komb. (...Den relative vægtjusterede dosis for en enkelt dosis har varieret mellem 0,3 og 8,1 %, hvilket almindeligvis ikke er bekymrende. Hos nyfødte er eliminationshalveringstiden 3-4 gange forlænget i forhold til voksne, hvilket øger risikoen for akkumulation. Der har været en enkelt meddelelse om metabolisk acidose hos et 16 dage gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at intermitterende anvendelse af moderate doser har negativ effekt på barnet. Trombocythæmmende lavdosis-ASA kan anvendes. Caffein : Den relative vægtjusterede dosis er ca. 6 %, og kortvarig anvendelse er tilladelig. Langvarig anvendelse kan føre til høje plasmakoncentrationer hos barnet, især i den...)

Treotabs, komb. (...Den relative vægtjusterede dosis for en enkelt dosis har varieret mellem 0,3 og 8,1 %, hvilket almindeligvis ikke er bekymrende. Hos nyfødte er eliminationshalveringstiden 3-4 gange forlænget i forhold til voksne, hvilket øger risikoen for akkumulation. Der har været en enkelt meddelelse om metabolisk acidose hos et 16 dage gammelt barn, hvis mor indtog ca. 4 g dgl. Abnorm trombocytfunktion hos et barn har også været meddelt. Teoretisk er der risiko for Reyes syndrom. Der er ingen tegn på, at intermitterende anvendelse af moderate doser har negativ effekt på barnet. Trombocythæmmende lavdosis-ASA kan anvendes. Caffein : Den relative vægtjusterede dosis er ca. 6 %, og kortvarig anvendelse er tilladelig. Langvarig anvendelse kan føre til høje plasmakoncentrationer hos barnet, især i den...)

Tresiba^® (...g af glucosemetabolismen. Dsuden flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen varer ca. 42 timer inden for det terapeutiske dosisom...)

Trexan^® (...den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter. Produktresumeét angiver derudover, at mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder herefter. Den...)

Triamcinolonacetonid "Orifarm" (...vende eller levende, svækkede mikroorganismer. Hvis der er infektion i strukturen eller dennes nære omgivelser, må det ikke gives i: Led Bursae Synovialskeder Omkring senehæfter. ...)

Triamcinolonacetonid "Paranova" (...vende eller levende, svækkede mikroorganismer. Hvis der er infektion i strukturen eller dennes nære omgivelser, må det ikke gives i: Led Bursae Synovialskeder Omkring senehæfter. ...)

Triaxis^®, komb. (...ccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Hos personer med kompromitteret ...)

Trimbow, komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Glycopyrronium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M 3 -receptorerne, der medierer sammentrækningen af den...)

Trimonil^® Retard (Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog Interaktioner ang. hormonale kontraceptiva.)

Trisekvens^®, komb. (...1 tabl. dgl. Tabletterne tages i den i pakken angivne rækkefølge. De første 12 dage tages de blå, som kun indeholder østroge...)

Trisenox (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og 6 måneder efter a...)

Trisequens, komb. (...1 tabl. dgl. Tabletterne tages i den i pakken angivne rækkefølge. De første 12 dage tages de blå, som kun indeholder østroge...)

Trixeo Aerosphere, komb. (...Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. Formoterol Langtidsvirkende β 2 -agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β 2 -receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene. Glycopyrronium Langtidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarin M3-receptorerne, der medierer sammentrækningen af den...)

Trodelvy (...den, eller behandlingen afbrydes. Sacituzumab govitecan bør seponeres permanent ved livstruende infusionsrelaterede bivirkninger. Neutropeni Der er observeret fatale infektioner forbundet med neutropeni i kliniske studier med sacituzumab govitecan, især i de første to behandlingscyklusser. Primær profylakse bør overvejes hos patienter med øget risiko for febril neutropeni, og monitorering af absolutte neutrofiltal bør udføres under behandlingen. Blodtal monitoreres før hver behandling, og sacituzumab govitecan bør ikke administreres ved: absolut neutrofiltal < 1.500/mm 3 på dag 1 i en enhver cyklus absolut neutrofiltal 1.000/mm 3 på dag 8 i enhver cyklus febril neutropeni. Diarré Ved diarré af grad 3 eller 4 på tidspunktet for infusion bør sacituzumab govitecan ikke administreres, og infusionen bør først gives efter bedring til grad ≤ 1. Ved begyndende diarré uden påvist infektionsårsag bør der initieres behandling med loperamid. Til patienter med meget høj kolinerg respons, fx abdominalkramper, diarré og øget spytsekretion, på infusion af sacituzumab govitecan, kan der i forbindelse med de næste behandlinger gives fx atropin. Kvalme og opkastning Ved kvalme af grad 3 eller opkastning af grad 3 eller 4 på tidspunktet for infusion bør sacituzumab govitecan ikke administreres, og infusionen bør først gives efter bedring til grad ≤ 1. Nedsat UGT1A1-aktivitet Patienter med kendt nedsat UGT1A1-aktivitet skal monitoreres tæt for bivirkninger, da metabolisme af SN-38 sker via UGT1A1, se Farmakodynamik . Hvis UGT1A1-status ikke er kendt, er det dog ikke nødvendigt med en test til bestemmelse af denne, fordi behandling af bivirkninger, herunder dosisændring, er den...)

Tuzulby^® (...den af dopamin og noradrenalin uden for nervecellen øges derved. Effekten ved ADHD skyldes formentlig en regulering af dopamin og noradrenalin i den præfrontale cortex og dermed henholdsvis en reduktion af uønskede signaler (via dopamins stimulering af D 1 -receptorer) og en øgning af signalstyrken (via noradrenalins stimulering af α 2A -receptorer) i nervebanerne. Hastigheden og graden af blokering af transportproteinerne har betydning for misbrugsrisikoen - en langsom og kun delvis blokering er ønskelig ved terapeutisk anvendelse. Methylphenidat er en racemisk blanding af en dex- og levoisomer, hvor dexmethylphenidat er den...)

Tyenne^® (...den behandling med tocilizumab påbegyndes. Vaccination med levende vacciner bør undgås under behandlingen. Særligt hos COVID-19 patienter Må ikke administreres til COVID-19 patienter, som ikke får systemiske kortikosteroider, da en stigning i dødeligheden ikke kan udelukkes i denne undergruppe. COVID-19 patienter med samtidig anden alvorlig aktiv infektion (fx diverticulitis, diabetes og interstitiel lungesygdom), forhøjet ALAT eller ASAT over 10 x øvre normalgrænse eller som udvikler absolut neutrofilocyttal < 1 x 109 /l eller trombocyttal 50 x 103 /μl, anbefales ikke behandling med tocilizumab. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder mindre end 1 mmol (23 mg) natrium pr. dosisenhed, dvs. det er i det væsentlige natriumfrit. Hvis der imidlertid anvendes en opløsning af almindeligt salt (0,9 % NaCl-opløsning) til fortynding før administration, vil den...)

Typhim VI^® (...yfus sjældent forekommer hos børn under 2 år, må vaccination i denne aldersgruppe vurderes ud fra smitterisikoen. Indgivelse Den foretruk...)

Tyverb (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 5 dage efter afslutning af behandlingen.)

Ulinox (Kvinder i den fertile alder 30 mg hurtigst muligt efter coitus og ikke senere end 120 timer (5 dage) efter ubeskyttet samleje eller efter svigt af svangerskabsforebyggende metode.)

Ultomiris (...I produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 8 måneder e...)

Ultravist^® (Iod dæmper røntgenstrålerne mere end det omliggende bløde væv. Denne forskel muliggør røntgenbilleddiagnostik.)

Uplizna^® (...den behandlingen opstartes, bør følgende analyser udføres: Kvantitativ S-immunglobulin, tælling af B-lymfocytter og komplet blodtælling (CBC), herunder differentialer Screening for hepatitis B-virus (HBV) Screening for hepatitis C-virus (HCV) og behandling heraf før opstart af behandling med inebilizumab Evaluering for aktiv tuberkulose og test for latent infektion Patienten bør monitoreres for infusionsrelaterede reaktioner i mindst en time efter udførelse af infusionen. Infektioner I tilfælde af infektion skal infusionen udsættes, indtil infektionen er sufficient behandlet. Patienter skal informeres om straks at rapportere symptomer på infektion til deres læge. Det skal overvejes at seponere behandlingen, hvis en patient udvikler en alvorlig infektion eller har recidiverende infektion, hvis Ig-niveauer antyder svækket immunforsvar. HBV- og HCV-screening bør udføres hos alle patienter og behandles før opstart. Inebilizumab må ikke administreres til patienter med aktiv hepatitis fra HBV, som er positive for hepatitis B- overfladeantigen (HBsAg) eller hepatitis B-kerneantistof (HBcAb) pga. risiko for reaktivering af virus. Patienter, som er kroniske bærere af HBV [HBsAg+], skal rådgives af gastroenterolog/hepatolog før opstart af og under behandlingen. Før opstart af inebilizumab skal patienterne evalueres for aktiv tuberkulose og testes for latent infektion. Ved aktiv tuberkulose eller ved positiv test for tuberkulose ved screening skal der rådføres med speciallæge i infektionssygdomme før behandling med inebilizumab iværksættes. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML), forårsaget af John Cunningham virus (JCV), forekommer typisk hos patienter med komprommiteret immunforsvar. JCV-infektion, der fører til PML, er blevet observeret hos patienter behandlet med andre B-celle-depleterende antistoffer. Læger bør være opmærksomme på kliniske symptomer eller fund på MR-scanninger, som kan være tegn på PML, og som kan være synlige før kliniske tegn eller symptomer. Typiske symptomer forbundet med PML er mangeartede, progredierer i løbet af dage til uger og omfatter progressiv svaghed i den ene side af kroppen eller klodsede bevægelser i arme og ben, synsforstyrrelse og ændret tankemåde, hukommelse og orientering, som kan føre til forvirring og personlighedsændringer. Ved det første tegn eller symptom, som kan antyde PML, skal inebilizumab seponeres, indtil PML er blevet udelukket. Hæmatologi En nylig (dvs. inden for 6 måneder) komplet blodtælling, herunder differentialtælling og immunglobuliner skal indhentes inden opstart af inebilizumab. Der er blevet rapporteret tilfælde af neutropeni med sen debut mindst 4 uger efter den seneste infusion (nogle af tilfældene var grad 3, de fleste grad 1 eller 2). Det anbefales at måle neutrofile granulocytter i blodet hos patienter med tegn og symptomer på infektion. Patienter med alvorlig immunkompromitteret tilstand (herunder HIV-infektion eller splenektomi) må ikke behandles, før tilstanden er bedret. Spædbørn, hvis mødre er eksponeret for inebilizumab under graviditeten, må ikke få levende eller levende, svækkede vacciner, før regenerering af B-celletal hos spædbarnet er blevet bekræftet. Tiden til B-celle-repletering efter administration af inebilizumab kendes ikke. Bemærk: B-celle-depletering under den nedre normalgrænse blev opretholdt hos 94 % af patienterne i mindst 6 måneder efter behandling. Natriumindhold Dette lægemiddel indeholder 48,3 mg natrium pr. dosisenhed, svarende til 2 % af den...)

Uptravi (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Urografin^® - Udgået: 22-12-2025 (Iod dæmper røntgenstrålerne mere end det omliggende bløde væv. Denne forskel muliggør røntgenbilleddiagnostik.)

Uromitexan^® (..., der som nedbrydningsprodukt af de alkylerende oxazaphosphoriner er hovedansvarlig for den uroteltoksiske effekt. Stabiliserer endvidere 4-hydroxymetabolitterne og mindsker derve...)

Usymro^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende en effektiv præventionsmetode under behandlingen og op til 15 uger efter behandlingen.)

Utrogestan^® (...den behandlingsstart og regelmæssigt derefter bør kvinden have foretaget bryst- og gynækologisk undersøgelse samt cytologi af cervix. Der bør optages en komplet anamnese med oplysninger om familiær disposition for brystkræft og tromboemboliske hændelser. Patienter med kardiovaskulære sygdomme bør overvåges nøje, da der er rapporteret en let øget risiko for disse sygdomme ved indtagelse af p-piller indeholden...)

Uzpruvo (Kvinder i den fertile alder skal anvende en effektiv præventionsmetode under behandlingen og op til 15 uger efter behandlingen.)

Vabysmo^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under og i tre måneder efter sidste behandling.)

Vafseo^® (...dende fald i Hb-niveauerne, før de gradvist vender tilbage til niveauerne ved baseline i uge 16 til 20. Hvis Hb-værdierne falder til under 9,0 g/dl, eller responset er uacceptabelt, kan der overvejes nødbehandling i form af transfusion af røde blodceller (RBC) eller ESA i overgangsfasen. Ved RBC-transfusion anbefales det at fortsætte behandling med vadadustat i transfusionsperioden. Vadadustat bør sættes på pause ved midlertidig nødbehandling med ESA, og kan genoptages, når Hb-niveauerne er ≥ 10 g/dl. Afhængigt af den anvendte ESA bør pause i behandling med vadadustat udvides til: 2 dage efter sidste dosis epoetin 7 dage efter sidste dosis darbepoetin alfa 14 dage efter sidste dosis methoxypolyethylenglycol-epoetin beta. Efter nødbehandling med ESA bør vadadustat genoptages ved den tidligere dosis eller en dosis højere med efterfølgende titrering, se retningslinjer for dosistitrering i tabel 1. Dosistitrering Hæmoglobin monitoreres hver 2. uge, indtil den er stabil og derefter mindst 1 gang om måneden...)

Valdoxan - Udgået: 16-03-2026 (...ringen af 5HT 2C -receptoren øger mængden af noradrenalin og dopamin i den præfrontale cortex. Den samtidige stimulering af melatonin 1 ...)

Valproat "Life Medical" (...den behandling er utilstrækkelig, og valproat skønnes absolut nødvendigt og kun i samarbejde med en speciallæge i neurologi. Ved anvendelse bør der gives folsyre 5 mg dgl. EMA’s bivirkningskomité, PRAC, fraråder anvendelsen af valproat til kvinder i den fødedygtige alder på neden...)

Valsartan/Hydrochlorothiazide "Krka", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder i løbet af 4-6 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Valsartan/hydroklortiazid "Jubilant", komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder i løbet af 4-6 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Valsartore Comp, komb. (...Den kliniske effekt er universel vasodilatation uden sympatikusaktivering som ved ACE-hæmmere. Maksimal virkning indtræder i løbet af 4-6 timer. Virkningsvarighed ca. 24 timer. Hydrochlorthiazid Thiazider hæmmer reabsorptionen af natrium og chlorid i de renale tubuli, hvilket medfører en øget, dosisafhængig udskillelse af natrium og vand. Natriuresen medfører en sekundær udskillelse af kalium og hydrogencarbonat. Den blodtryksænkende virkning skyldes initialt en reduktion i plasmavolumen og dermed i slagvolumen. Ved fortsat behandling skyldes blodtryksænkningen hovedsagelig et fald i den...)

Vamin^® 14 g N/l Elektrolytfri, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)

Vamin^® 18 g N/l Elektrolytfri, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)

Vaminolac^®, komb. (Indgår i kroppens pulje af frie aminosyrer og alle efterfølgende metaboliske processer på samme måde som aminosyrer fra føden.)

Vancomycin "hameln" (...Den indledende dosis bør baseres på legemsvægt. Efterfølgende dosisjusteringer bør baseres på plasmakoncentrationer for at opnå målrettede terapeutiske koncentrationer. Nyrefunktionen skal tages i betragtning ved efterfølgende doser og administrationsinterval. Børn 35 uger . 15 mg/kg legemsvægt hver 8. time. PMA 29-35 uger . 15 mg/kg legemsvægt hver 12. time. PMA 40 mg/l pauseres, indtil ny måling er < 20 mg/l. Ved koncentration af vancomycin 10 mg/l kan dosering 3 gange daglig overvejes i stedet for øgning af dosis. Hos patienter med normal nyrefunktion skal plasmakoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis. Hyppigheden af plasmakoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den...)

VANFLYTA^® (...den sidste dosis. Mænd Mandlige patienter med kvindelige partnere i den fertile alder skal bruge sikker kontraception under behandling med quizartinib og i mindst 4 måneder efter den...)

Varilrix^® (...den af serokonversion noget lavere, og det anbefales derfor at give 2 doser med 4-8 ugers interval. Der kan påregnes 70-90 % beskyttelse mod infektion og 95 % beskyttelse mod alvorlig sygdom i 7-10 år. Hos børn > 1 år, som er eksponeret for varicella zoster virus, kan skoldkopper forebygges ved vaccination, hvis den...)

Vaxneuvance^®, komb. (...Den 1. dosis gives så tidligt som i 6-ugers alderen, efterfulgt af 2. dosis 8 uger senere. Det anbefales, at give den 3. dosis (boosterdosis) i alderen 11-15 måneder. Primær serie med 3 doser efterfulgt af en boosterdosis Der kan gives et vaccinationsregime bestående af 4 doser hver på 0,5 ml. Den primære serie består af 3 doser, hvor 1. dosis gives så tidligt, som i 6-ugers alderen og med et interval på 4 til 8 uger mellem doserne i den primære serie. Det anbefales, at give den 4. dosis (boosterdosis) i alderen 11-15 måneder og mindst 2 måneder efter den 3. dosis. Spædbørn, præmature (født < 37. svangerskabsuge) Det anbefalede vaccinationsregime består af en primær serie med 3 doser, efterfulgt af en 4. dosis (boosterdosis), hver på 0,5 ml, som i henhold til doseringen i den primære serie med 3 doser efterfulgt af en boosterdosis (se produktresuméet for yderligere information). Tidligere vaccination med en anden konjugeret pneumokokvaccine Spædbørn og børn, som har påbegyndt vaccination med en anden...)

Vazkepa (...omalt triglyceridtransferprotein (MTP), hvilket medfører nedsat hepatisk TG og very low den...)

Vectibix (Ikke-lineær farmakokinetik. Eliminationstiden varierer fra 4 til 11 dage.)

Vegzelma^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder herefter.)

Veklury (...denosin-nukleotid prodrug, der metaboliseres i værtsceller og danner den farmakologisk aktive nukleosidtrifosfat-metabolit. Remdesivirtriphosphat virker som en analog af adenosintrifosfat (ATP) og konkurrerer med det naturlige ATP-substrat om inkorporering i nydannede RNA-strenge af den SARS-CoV-2 RNA-afhængige RNA-polymerase, hvilket medfører forsinket terminering af RNA-strengen under replikation af det virale RNA. Remdesivirtriphosphat kan hæmme viral RNA-syntese efter dets indbinding i den virale RNA-skabelon. Når remdesivirnukleotid er til stede i den virale RNA-skabelon, er virkningen af indbindingen af det komplementære naturlige nukleotid kompromitteret, og derved hæmmes den...)

Velcade - Udgået: 02-02-2026 (...Produktresumeet angiver at: Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 8 måned...)

Velsipity^® (...den for 6 måneder eller efter seponering af tidligere colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling (differential tælling), herunder lymfocyttal, før etrasimod påbegyndes. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er rapporteret hos patienter med multipel sklerose, som fik behandling med (S1P)-receptormodulatorer. Ved kliniske symptomer og/eller neurologiske fund, der kan tyde på PML, skal behandlingen med etrasimod afbrydes, indtil PML er udelukket eller konfirmeret. Sjældne tilfælde af posterior reversibelt encefalopatisyndrom (PRES) er set hos patienter, der fik S1P-receptormodulatorer. Ved udvikling af neurologiske eller psykiske symptomer (fx kognitiv svækkelse, adfærdsændringer, synsforstyrrelserellerandre tegn på stigning i det intrakranielle tryk) bør PRES overvejes. Behandling med etrasimod skal seponeres ved mistanke om PRES. Kardiologiske forholdsregler Monitorering: På grund af risikoen for forbigående fald i hjertefrekvensen i forbindelse med initiering af behandling med etrasimod anbefales det, at første dosis ledsages af 4 timers overvågning for symptomer på symptomatisk bradykardi hos patienter med en hvilepuls på < 50 slag pr. minut, 2. grads [Mobitz type I], AV-blok, tidligere myokardieinfarkt eller hjertesvigt. I overvågningsperioden skal patienterne kontrolleres med puls-og blodtryksmåling hver time i 4 timer samt have optaget et ekg før og efter de 4 timer. Leverskade Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med etrasimod. Der skal foreligge nylige resultater for transaminase- og bilirubinniveauer (dvs. indhentet inden for de seneste 6 måneder) inden behandlingsstart. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på nedsat leverfunktion (fx uforklarlig kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og etrasimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Vaccination Anvendelse af levende svækkede vacciner kan indebære en risiko for infektion, og skal derfor undgås under behandling med etrasimod og i mindst 2 uger efter seponering af behandling. Hvis immuniseringer med levende, svækkede vacciner er nødvendige, skal de administreres mindst 1 måned, før behandlingsstart. Andre forsigtighedsregler Pga. mulig risiko for maligne hudvækster bør eksponering for sollys uden beskyttelse undgås. Tilsvarende må der ikke gives lysbehandling med UVB-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Makulært ødem med eller uden...)

Venlafaxin "Bluefish" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Venlafaxin "Krka" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Venlafaxin "Medical Valley" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Venlafaxin "Nordic Prime" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Venlafaxin "Orion" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Venlafaxin "Sandoz" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Venlafaxin "Teva" (...den af noradrenalin og serotonin uden for nervecellen øges derved. Pga. hæmningen af NET øges desuden mængden af dopamin i den præfrontale cortex. Venlafaxin hæmmer SERT i højere grad end NET - særligt ved lavere doser. Den...)

Ventavis (...oseringsintervaller på 3-4 timer, som efterfølgende kan afkortes i overensstemmelse med den...)

Ventolin^® (...se af øvrige lægemiddelformer med salbutamol er forbudt og medfører diskvalifikation af den...)

Ventoline^® (...se af øvrige lægemiddelformer med salbutamol er forbudt og medfører diskvalifikation af den...)

Veoza^® (... spille en rolle i de menopausale vasomotoriske symptomer via den autonome varmeregulering i den mediane præoptiske kerne i hypothalamus. Ved blokering af NKB...)

Vepesid^® (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Verzenios (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 uger efter afslutning af behandlingen.)

Vibeden^® (...Serum-kalium bør overvåges i den tidlige behandling med vitamin B12, og om nødvendigt skal der gives kalium, da omvendel...)

Vildagliptin/Metformin "KRKA", komb. (...emidler, der kan forstyrre nyrernes almindelige tubulære transportsystemer involveret i den...)

Vildagliptin/Metformin "Stada", komb. (...emidler, der kan forstyrre nyrernes almindelige tubulære transportsystemer involveret i den...)

Vildagliptin/Metformin "Teva", komb. (...emidler, der kan forstyrre nyrernes almindelige tubulære transportsystemer involveret i den...)

Vildagliptin/Metformin hydrochloride Accord, komb. - Udgået: 19-01-2026 (...emidler, der kan forstyrre nyrernes almindelige tubulære transportsystemer involveret i den...)

Vinorelbin "Accord" (...i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom vinorelbin er genotoksisk, er genetisk rådgivning desuden a...)

Vinorelbine "Orifarm" (...i den fertile alder anvende sikker kontraception under og i 7 måneder efter behandlingen. Eftersom vinorelbin er genotoksisk, er genetisk rådgivning desuden a...)

Visudyne^® (...denne periode skal patienten beskytte øjne, hud og andre organer mod direkte solskin, kraftig indendørs belysning såsom solarium, halogenlys og operations- eller tandlægelamper. Hvis patienten ønsker at bevæge sig udendørs i dagslys de første 48 timer efter behandling, skal hud og øjne beskyttes med dækkende tøj og mørke solbriller. Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion, galdevejsobstruktion samt ved samtidig indgift af andre fotosensibiliserende lægemidler, fx: tetracycliner phenothiaziner thiazider. Patienter, som får et alvorligt synstab (svarende til 4 linjer eller mere) inden...)

Vitaros (...Identisk med prostaglandin E1, hvis virkning inkluderer vasodilatation af blodkarrene i det ...)

VITRAKVI^® (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 1 måned efter afslutning af behandlingen.)

Vivelle Dot^® (...den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette svarer typisk til 25-50 mikrogram/24 timer transdermalt. Dosis (plasterstørrelse) justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Bemærk: Plaster skiftes to gange om ugen, og der bør skiftes applikationssted fra gang til gang. Plastret anbringes på et hårfrit, tørt hudområde, fx nedadtil på ryggen, maven eller over glutealregionen. Må ikke appliceres på mammae. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, bør behandles samtidigt: Enten med gestagen i sekvensbehandling (i 10 dage hver måned, i 12 dage hver anden...)

Volibris (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker kontraception.)

Voranigo^® (...den fertile alder skal rådgives om at anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 2 måneder efter sidste dosis. Vorasidenib kan nedsætte plasmakoncentrationen af hormonale kontraceptiva og der bør derfor suppleres med en barriere metode. Der bør foreligge en negativ graviditetstest inden behandlingsstart. Mænd skal bruge sikker kontraception under behandlingen og i mindst 2 måneder efter den...)

Votrient (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 2 uger e...)

Vreya^®, komb. (...den kan skifte fra orale tabletter på en hvilken som helst dag (ved skift fra implantat eller intrauterint indlæg på den dag det fjernes; ved skift fra injektion, når næste injektion skulle være givet). I alle tilfælde skal kvinden tilrådes at bruge en barrieremetode samtidig i de første 7 dage af tabletindtagelsen. Ved glemt indtagelse: En glemt tablet indtages straks - også selvom det betyder, at der skal indtages to tabletter samtidig. Hvis der er forløbet mere end 36 timer mellem indtagelse af to tabletter, kan den svangerskabsforebyggende effekt være usikker - specielt inden for seriens første eller sidste 7 dage. Glemmes tabletten inden for de første 7 dage, bør der suppleres med en anden kontraceptiv metode i de næste 7 dage. Glemmes tabletten inden for de sidste 7 dage kan man enten vælge, at overspringe den kommende pause og straks starte på næste pakning eller straks at holde op til 7 dages pause og derefter starte på en ny pakning på den sædvanlige ugedag. Patienten bør kontrolleres som ved anden...)

Vyloy^® (...den første behandlingscyklus. I kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi. Vedligeholdelsesdosis : 600 mg/m² hver 3. uge eller 400 mg/m² hver 2. uge, som i.v. infusion i kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi. Bemærk: Administreres som infusion over mindst 2 timer. Zolbetuximab skal gives først, hvis fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi administreres samme dag. Vedr. infusionshastighed, dosisreduktion, pausering eller seponering ved toksicitet, se produktresumé . Der bør gives præmedicinering med antimetika for håndtering kvalme og opkastning før hver infusion. Præmedicinering med systemiske kortikosteroider i henhold til lokale behandlingsretningslinjer kan også overvejes, især før den...)

Wakix (...les, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i mindst 21 dage efter behandlingens ophør. Denne anbefaling er b...)

Wegovy^® Flextouch^® (...ales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker prævention under behandlingen og i mindst 2 måneder efter behandlingens ophør. Denne anbefaling er ba...)

WEZENLA^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende en effektiv præventionsmetode under behandlingen og op til 15 uger efter behandlingen.)

Willfact^® (...ndividuel i.v. dosering i henhold til bestemmelser af af koagulationsfaktor VIII og mængden af von Willebrand-faktor i patientens plasma. Bemærk: Ved svære blødninger gives samtid...)

Wilnativ^®, komb. (Individuel dosering i.v. i henhold til bestemmelser af koagulationsfaktor VIII og mængden af von Willebrand-faktor i patientens plasma. Bemærk: Erfaring savnes vedr. børn < 6 år.)

Winrevair^® (...den fertile alder får foretaget en graviditetstest, før behandling påbegyndes og anvendelse af sikker kontraception under behandling og i mindst 4 måneder efter den...)

Xaluprine^® (Kvinder i den fertile alder og mænd bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 3 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Xarelto^® (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Xarelto^® Startpakke (...dende perikon og andre stærke CYP3A4-induktorer kan nedsætte plasmakoncentrationen af rivaroxaban og bør undgås. Forsigtighed ved samtidig behandling med ASA og trombocythæmmende stoffer. Behandling med et NSAID må ikke igangsættes hos patienter, der er i behandling med et DOAK-præparat , medmindre dosisjustering er overvejet mhp. den...)

Xeljanz (Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 4 uger efter afslutning af behandlingen.)

Xembify^® (... spektrum af antistoffer mod infektiøse stoffer. De IgG-antistoffer, der er til stede i den befolkningsgruppe som donorerne er rekrutteret fra. Passende doser kan normalisere unor...)

Xenpozyme^® (...Inden for 3 dage efter planlagt dato for dosis: Glemt dosis gives og dosisregimet fortsættes ...)

Xeplion^® (...den inden for det anbefalede interval 25-150 mg. Ved overvægt kan der være behov for doser i den øvre ende af intervallet. Pga. den langsomme frigivelse af paliperidon kan den fulde effekt evt. først ses efter flere måneder. Gives som i.m.-injektion i enten musculus deltoideus eller musculus gluteus maximus. Skift fra oral paliperidon eller risperidon Den orale behandling seponeres normalt ved første initialdosis (visse patienter kan have fordel af gradvis seponering). Nedenstående skema angiver den månedlige vedligeholdelsesdosis paliperidonpalmitat, der kan forventes at give tilsvarende steady-state-eksponering, som en tidligere behandling med paliperidon depottabletter eller oral risperidon (6463) (4934) . Paliperidon depottabl. Risperidon oral Paliperidonpalmitat injektion 3 mg dgl. 1-2 mg dgl. 25-50 mg månedligt 6 mg dgl. 3 mg dgl. 75 mg månedligt 9 mg dgl. 4 mg dgl. 100 mg månedligt 12 mg dgl. 6 mg dgl. 150 mg månedligt Ved skift fra høje doser oralt paliperidon (9-12 mg dgl.) kan der de første 6 måneder, være behov for kun at give paliperidonpalmitat som injektion i musculus deltoideus, hvor optagelsen er hurtigere og mere forudsigelig pga. bedre blodgennemstrømning. Skift fra depotinjektionsbehandling med risperidon Der kan gås direkte til vedligeholdelsesdosis efter følgende skema: Risperidon depotinjektion Paliperidonpalmitat injektion 25 mg hver 2. uge 50 mg månedligt 37,5 mg hver 2. uge 75 mg månedligt 50 mg hver 2. uge 100 mg månedligt Bemærk: Erfaring savnes vedr. ældre over 65 år samt for børn og unge under 18 år. Pga. den...)

Xion^®, komb. (...hlorid. Se endvidere Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) . Ved dento-alveolære indgreb bør dosis ikke overstige 10 ml (svarende til 200 mg lidocainhydroch...)

Xultophy^®, komb. (...den flere anabole og antikatabole virkninger i forskellige væv. Virkningen varer ca. 42 timer inden for det terapeutiske dosisområde. Liraglutid GLP-1-receptoragonist. Stimulerer den...)

Xyloplyin Dental Adrenalin, komb. (...hlorid. Se endvidere Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) . Ved dento-alveolære indgreb bør dosis ikke overstige 10 ml (svarende til 200 mg lidocainhydroch...)

Yondelis (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 8 månede...)

Yuflyma (...r spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation. Herved hindres stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Zanosar^® (...Kvinder i den fertile alder bør anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 30 dage ...)

Zebinix (Kvinder i den fertile alder skal benytte sikker antikonception under behandlingen og indtil 2 uger efter ophør med behandling, se dog Interaktioner ang. hormonale kontraceptiva.)

Zejula (...ndling med midler, der metaboliseres via dette enzym (fx clozapin og ropinirol). Se desuden tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Hæmning af P-glykoprotein og Breast C...)

Zeposia^® (...denne population, især ved langvarig behandling. Kardiologiske forholdsregler Før behandling skal der altid tages et ekg. Ozanimod kan føre til forbigående reduktioner i hjertefrekvensen, og derfor skal det indledende dosisoptrapningsprogram følges for at nå til vedligeholdelsesdosen (0,92 mg) på dag 8. Efter første dosis bør patienten med præeksisterende hjerteanomalier monitoreres mht. puls- og blodtrykskontrol hver time i 6 timer samt ekg-måling efter de 6 timer. Der anbefales yderligere overvågning efter 6 timer hos patienter: med en hjertefrekvens under 45 slag i minuttet hvor hjertefrekvensen i observationsperioden forbliver faldende. Dette kan tyde på, at hjertefrekvensen kan falde yderligere også efter de initiale 6 timers observation med evidens for et nyopstået 2. grads eller højere AV-blok på ekg 6 timer efter dosis med et QTc-interval ≥ 500 msek Hvis det er nødvendigt med medicinsk behandling, skal overvågningen fortsættes natten over, og der skal igen udføres en 6-timers overvågning efter den anden dosis ozanimod. Før initiering af behandling bør der rådføres med en kardiolog hos følgende patienter for at beslutte, om ozanimod kan påbegyndes på sikker vis, og for at bestemme den mest hensigtsmæssige overvågningsstrategi: anamnese med hjertestop, cerebrovaskulær sygdom, ukontrolleret hypertension eller svær, ubehandlet søvnapnø, anamnese med tilbagevendende synkope eller symptomatisk bradykardi, præeksisterende signifikant forlængelse af QT-intervallet (QTc over 500 msek) eller andre risici for QT-forlængelse, og hos patienter, der får andre lægemidler end β-blokkere og calciumantagonister, der kan potensere bradykardi. Levertal Der kan opstå forhøjede niveauer af aminotransferaser under behandling med ozanimod. Der bør foreligge nylige (dvs. inden for de seneste 6 måneder) levertransaminaser - og bilirubinniveauer, før behandling med ozanimod påbegyndes. Hvis der ikke er kliniske symptomer til stede, skal levertransaminaser og bilirubin kontrolleres ved måned 1, 3, 6, 9 og 12 i løbet af behandlingen og derefter periodisk. Hvis levertransaminaserne stiger til over 5 gange den øvre normalgrænse (upper limit of normal, ULN), bør hyppigere kontroller iværksættes. Hvis levertransaminaserne bekræftes til at være over 5 gange ULN, skal behandlingen med ozanimod afbrydes og først genstartes, når niveauet af levertransaminaser er normaliseret. Patienter, der udvikler symptomer, der tyder på leverdysfunktion (uforklaret kvalme, opkastning, abdominalsmerter, træthed, anoreksi eller icterus og/eller mørk urin), skal have kontrolleret deres leverenzymer, og ozanimod skal seponeres, hvis signifikant leverskade bekræftes. Immunsystemet og infektioner Ozanimod har en immunsuppressiv virkning, der prædisponerer patienterne for en risiko for infektion, herunder opportunistiske infektioner, og kan øge risikoen for at udvikle maligniteter (inkl. i huden). Ozanimod forårsager en gennemsnitlig reduktion i det perifere lymfocyttal i blodet på 45 % af baseline-værdierne som følge af en reversibel tilbageholdelse af lymfocytter i det lymfoide væv. Virkningen kan vedvare flere uger efter seponering og ozanimod kan derfor øge følsomheden over for infektioner. Der skal indhentes en nylig (dvs. inden for 6 måneder efter seponering af tidligere MS- eller colitis ulcerosa-behandling) komplet blodtælling, herunder lymfocyttal, før ozanimod påbegyndes. Det anbefales også, at komplet blodtælling vurderes periodisk i løbet af behandlingen. Hvis der bekræftes et absolut lymfocyttal 0,5 x 10 9 /l, hvor det kan overvejes at genstarte behandlingen igen. Initiering af behandling med ozanimod hos patienter med en aktiv infektion skal udsættes, indtil infektionen er overstået. Patienterne skal instrueres i straks at indberette symptomer på infektion til lægen. Ved alvorlig infektion skal det overvejes at afbryde behandlingen. Da eliminationen af ozanimod efter seponering kan tage op til 3 måneder, skal overvågningen for infektioner fortsættes i denne periode. Progressiv multifokal leukoencefalopati (PML) er en opportunistisk virusinfektion af hjernen forårsaget af John Cunningham-virus (JCV), som typisk opstår hos immunkompromitterede, kan medføre døden eller svær invaliditet. Symptomer på PML kan ligne et skleroseattak og forværres i løbet af dage til uger. Typiske symptomer er nedsat kraft eller bevægeforstyrrelser i arm eller ben, synsforstyrrelser, kognitiv dysfunktion og personlighedsforstyrrelser. Lægerne skal være årvågne for kliniske symptomer på PML eller fund på MR-scanninger, der kan tyde på PML, da disse kan fremkomme før kliniske tegn eller symptomer. Ved mistanke om PML, skal behandlingen med ozanimod afsluttes, indtil PML er blevet udelukket. Hvis PML bekræftes, skal behandlingen med ozanimod seponeres. Vacciner Anvendelse af levende, svækkede vacciner bør undgås under og i 3 måneder efter behandling med ozanimod. Hvis immuniseringer med levende, svækkede vacciner er nødvendige, skal de administreres mindst 1 måned, før ozanimod påbegyndes. Vaccination mod varicella zoster-virus (VZV) af patienter, hvor der ikke er dokumenteret immunitet mod VZV, anbefales før behandling med ozanimod. Andre forhold Pga. mulig risiko for maligne hudvækster bør eksponering for sollys uden beskyttelse undgås. Tilsvarende må der ikke gives lysbehandling med UV-B-stråling eller PUVA-fotokemoterapi. Makulært ødem med eller uden visuelle symptomer er observeret hos patienter med præeksisterende risikofaktorer eller komorbide sygdomme. Det anbefales, at patienter med diabetes, uveitis eller en anamnese med retinal sygdom gennemgår en oftalmologisk undersøgelse, før behandling med ozanimod påbegyndes, og at de har opfølgende evalueringer under behandlingen. Blodtrykket skal overvåges regelmæssigt under behandlingen. Forsigtighed ved svær luftvejssygdom, lungefibrose og kronisk obstruktiv lungesygdom. Svær sygdomsforværring, herunder sygdomsrecidiv, er i sjældne tilfælde blevet rapporteret efter seponering af en anden...)

Zercepac (...r behandling med trastuzumab, og kombination af trastuzumab og antracyclin bør undgås i den adjuverende behandling af tidlig brystkræft og ved behandling af metastatisk brystkræft...)

Zessly (...Inden behandlingsstart skal der screenes for latent tuberkulose og for hepatitis B og C. Forsigtighed ved infektionstendens, hjerteinsufficie...)

Zolcare (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Zolmitriptan "Rivopharm" - Udgået: 19-01-2026 (...ner . Smeltetabletterne indeholder aspartam, der i organismen omdannes til fenylalanin. Denne dispenseringsform må derfor ikke anvendes til patienter med fenylketonuri (Føllings s...)

Zolpidem "2care4" (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Zolpidem "Actavis" (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Zolpidem "Hexal" (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Zolpidem "Vitabalans" (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Zolpidem Carefarm (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Zolpidemtartrat "Epione Medicine" (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Zolsketil^® pegylated liposomal (Kvinder i den fertile alder og mænd skal anvende sikker antikonception under behandlingen og i mindst 6 måneder efter afslutning af behandlingen.)

Zonegran^® (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Zonisamid "Desitin" (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Zonisamid "Epione Medicine" (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Zonisamid "Glenmark" (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Zonisamide "1A Farma" (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Zonisamide "Mylan" (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Zonisamide "Teva" (Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen.)

Zonoct (...urotransmitter. GABA åbner chloridkanalen og den resulterende hyperpolarisering af cellemembranen fremkalder den neuronale hæmning. Hypnotisk virkning indtræ...)

Zubsolv, komb. (...dende effekt og der doseres efter indholdet af buprenorphin. Initialt Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af methadon): 1. dag: sædvanligvis 2,9 mg stigende med 1,4 mg hver 1.-2. time til ophør af klager over abstinenser. Normal mætningsdosis 5,7-11,4 mg i døgnet, men doser op til den maksimale døgndosis på 17,2 mg kan være nødvendige. 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 1,4-2,9 mg p.n. 3. og 4. dag: Stabilisering (abstinensfrihed og intet indtag af opioider) på sædvanligvis 5,7-17,2 mg pr. dag (erfaringsmæssigt kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at øge dosis op til 22,8 mg i døgnet). Ved tvivl om risiko for udvikling af abstinenssymptomer kan der startes med 1,4 mg. For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til under 40 mg dgl. før skift til buprenorphin. Behandling med buprenorphin indledes først ved sikre abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). Vedligeholdelsesdosis Sædvanligvis 5,7-11,4 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 17,2 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 2,9-5,7 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. Bemærk: Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse. Graden...)

Zyban^® (...Brugada syndrom Bupropion kan afsløre Brugada syndrom (arvelig lidelse i den kardiale natriumkanal). Forsigtighed ved familiær anamnese med hjertestop. Risiko for h...)

Zydelig (...Kvinder i den fertile alder skal anvendes sikker kontraception under behandlingen og i 1 måned efter ...)

Zykadia^® (...Kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception under behandlingen og i 3 mdr. efter be...)

Zyrona, komb. (...den kan skifte fra orale tabletter på en hvilken som helst dag (ved skift fra implantat eller intrauterint indlæg på den dag det fjernes; ved skift fra injektion, når næste injektion skulle være givet). I alle tilfælde skal kvinden tilrådes at bruge en barrieremetode samtidig i de første 7 dage af tabletindtagelsen. Ved glemt indtagelse: En glemt tablet indtages straks - også selvom det betyder, at der skal indtages to tabletter samtidig. Hvis der er forløbet mere end 36 timer mellem indtagelse af to tabletter, kan den svangerskabsforebyggende effekt være usikker - specielt inden for seriens første eller sidste 7 dage. Glemmes tabletten inden for de første 7 dage, bør der suppleres med en anden kontraceptiv metode i de næste 7 dage. Glemmes tabletten inden for de sidste 7 dage kan man enten vælge, at overspringe den kommende pause og straks starte på næste pakning eller straks at holde op til 7 dages pause og derefter starte på en ny pakning på den sædvanlige ugedag. Patienten bør kontrolleres som ved anden...)

Zytiga (Patienten skal anvende kondom, hvis partneren er gravid. Kvindelige partnere i den fertile alder skal yderligere anvende anden sikker kontraception.)

Østradiol "DLF" (...den laveste dosis, som medfører tilfredsstillende symptomlindring. Dette vil typisk svare til 1-2 mg dagligt. Dosis justeres om nødvendigt efter 1-2 måneder. Prostatacancer. 4-10 mg dgl. Bemærk: Tabletterne bør tages på nogenlunde samme tid hver dag for at undgå for store ændringer i plasmakoncentrationen. Kvinder, som ikke er hysterektomerede, bør behandles samtidigt: Enten medprogesteron eller gestagen i sekvensbehandling (10 dage hver måned, i 12 dage hver anden...)

Cyramza (Anvendelsesområder: ...den gastrisk cancer eller adenokarcinom i den gastro-øsofagale overgang med sygdomsprogression efter tidligere platin- og fluoropyrimidinbaseret kemoterapi. Kan anvendes som monoterapi eller i kombination med paclitaxel . Metastatisk colorektal cancer med sygdomsprogression efter tidligere behandling med bevacizumab , oxaliplatin og et fluoropyrimidin. Anvendes i kombination med irinotecan , folsyre og fluoruracil . Førstelinjebehandling af metastatisk ikke-småcellet lungecancer med aktiverende epidermal vækstfaktorreceptor-mutationer (EGFR-mutationer). Anvendes i kombination med erlotinib . Lokalt fremskreden eller metastatisk ikke-småcellet lungecancer med sygdomsprogression efter platinbaseret kemoterapi. Anvendes i kombination med docetaxel . Fremskreden...)

Glepark (Anvendelsesområder: ...den andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillægsbehandling til levodopa. Den længere virkningsvarighed kan reducere fluktuationer i det terapeutiske respons ( wearing off- eller on-off - fluktuationer), og den...)

Methoxsalen "Macopharma" (Anvendelsesområder: ...Anvendes i forbindelse med fotoferese i den palliative behandling af hudmanifestationer ved fremskreden kutant T-celle-lymfom (CTCL), som er resistent...)

Oprymea^® (Anvendelsesområder: ...den andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillægsbehandling til levodopa. Den længere virkningsvarighed kan reducere fluktuationer i det terapeutiske respons ( wearing off- eller on-off - fluktuationer), og den...)

Pramipexol "Stada" (Anvendelsesområder: ...den andre parkinsonsyndromer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillægsbehandling til levodopa. Den længere virkningsvarighed kan reducere fluktuationer i det terapeutiske respons ( wearing off- eller on-off - fluktuationer), og den...)

Pramipexol "Teva Pharma" (Anvendelsesområder: ...den andre parkinsonsyndomer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillægsbehandling til levodopa. Den længere virkningsvarighed kan reducere fluktuationer i det terapeutiske respons ( wearing off- eller on-off -fluktuationer), og den...)

Pramipexol "Zentiva" (Anvendelsesområder: ...den andre parkinsonsyndomer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillægsbehandling til levodopa. Den længere virkningsvarighed kan reducere fluktuationer i det terapeutiske respons ( wearing off- eller on-off -fluktuationer), og den...)

Pramipexole "Orion" (Anvendelsesområder: ...den andre parkinsonsyndomer under følgende omstændigheder: initialbehandling som monoterapi for at udsætte behandling med levodopa tillægsbehandling til levodopa. Den længere virkningsvarighed kan reducere fluktuationer i det terapeutiske respons ( wearing off- eller on-off -fluktuationer), og den...)

Theo-dur^® (Anvendelsesområder: ...denne har være effektiv. Som tillæg til behandling med inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist ved moderat eller svær astma. Kan desuden forsøges hos patienter med astma eller KOL, som ikke kan anvende inhalationssystemer . Bemærk: Theophyllin anvendes i dag så sjælden...)

Uvadex (Anvendelsesområder: ...Anvendes i forbindelse med fotoferese i den palliative behandling af hudmanifestationer ved fremskreden kutant T-celle-lymfom (CTCL), som er resistent...)

Vivag plus (Anvendelsesområder: Forebyggelse og behandling af kløe, svie, tørhedsfornemmelse, lugt og/eller let øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i vagina.)

Søgeresultater, Artikler:

Polyfarmaci og multisygdom - film fra møde (...Den 11. oktober 2022 holdt Medicin.dk temamøde om polyfarmaci og multisygdomme. I videoerne her kan du se faglige nedslagspunkter fra to af oplægsholderne og alle præsentationer i fuld længe (nederst). Se program for dagen her . Kort om polyfarmaci, v overlæge Mikkel Bring Christensen Kort om multisygdom v Anne Frølich Samlet optagelse fra dagen Tider for oplæggenes start: 00:00 Indflyvning v facilitator, speciallæge i almen medicin og klinisk farmakologi, professor og redaktør på Medicin.dk, Jens Søndergaard. 06:00 Polyfarmaci - problemets omfang Særlige udfordringer og mulige løsninger relateret til polyfarmaci. Hvor stort er problemet, og hvilken fremtid ser vi ind i? V. overlæge, Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital & forfatter på afsnittet om Polyfarmaci på Medicin.dk, Mikkel Bring Christensen. 43:37 Den multisyge patient, med multibehandling i en siloorganisation Baggrunden for stiftelsen af Dansk Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci. Og hvordan prioriterer vi i behandlingen og sikrer gode patientforløb. V. Stifterne af det nye Selskab for Multisygdom og Polyfarmaci: Professor Anne Frølich, Viden...)

Stormøde om mænd og overgangsalder - se film (...Den 17. marts 2026, satte vi fokus på Mænd og overgangsalder. Se sammenklippet film fra dagen her: Program for dagen var: Velkommen V. Aleksander Krag, Professor og speciallæge i gastroenterologi og hepatologi. Ansvarshavende redaktør for Medicin.dk. Overgangen mænd ikke taler om v Manu Sareen, coach, foredragsholder, forfatter, podcastvært og tidligere politiker. Mænd og overgangsalder - muligheder og udfordringer i almen praksis v. Morten Dahl, Praktiserende læge, Sundhedsekspert, Lægerne på Strandvejen og Lægerne Clinic. Overgangsalder hos mænd er ikke hormonelt betinget v. Niels Jørgensen, speciallæge i medicinsk endokrinologi og EAA certificeret androlog, phd og overlæge ved afd. for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet. 16.30 Argumenter for mænd - mænden...)

Behandling af kroniske smerter i almen praksis - film fra møde (...Den 26. oktober 2022 holdt Medicin.dk temamøde om behandling af kroniske smerter i almen praksis. I videoerne her kan du se faglige nedslagspunkter fra de to oplægsholdere og begge præsentationer i sin fulde længe (nederst). Se program for mødet . Kort om tre typer kroniske smerter v læge, phd, Smertecenter Syd, Laila Bendix Kort om behandling af den...)

Paracetamol (...Den anbefalede dosering til børn er blevet ændret, idet nogle firmaer har fået godkendt doseringer til børn, der ligger lidt højere end det, som var klinisk praksis tidligere. Det er naturligvis vigtigt at overholde doseringen, som tilpasses barnets vægt , og at en hensigtsmæssig formulering anvendes. Det gælder stadig, at paracetamol bør anvendes i laveste effektive dosis i kortest mulig tid. Den anbefalede daglige dosis paracetamol er derfor nu max. 60 mg/kg fordelt på 4 eller 6 doseringer daglig, dvs. ca. 15 mg/kg hver 6. time eller 10 mg/kg hver 4. time. Maksimal daglig dosis paracetamol bør ikke overstige 3 g for børn op til 50 kg. På medicin.dk er doseringer for generiske lægemidler enslydende, og derfor vil alle præparater indeholden...)

Forhøjet blodtryk og smertestillende i håndkøb? (Den farlige trio)

Medicinhåndbogen® og Medicin.dk Borger (...Den første version af Medicinhåndbogen® var et alfabetisk opslagsværk i telefonbogsformat, der indeholdt information - på helt almindeligt dansk - om alle lægemidler markedsført i Danmark, direkte oversat fra de sundhedsfagliges Lægemiddelkataloget®. Medicinhåndbogen® udkom første gang i 1985. Sidenhen udviklede Medicinhåndbogen® sig til også at indeholde en CD-rom, hvor informationen kunne læses. Sidste bog-version udkom i 2007 og var en tre-binds udgave, der var opdateret med sygdomsbeskrivelser, tegninger, fotografier og log in til hjemmesiden www.medicinhåndbogen.dk. Fælles portal; Medicin.dk I 2011 blev den borgerrettede information om medicin en del af den fælles portal Medicin.dk - hvor både sundhedsfaglige og borgere kan få opdateret og viden...)

Grøn recept (...Den offentlige sygesikring giver tilskud til ernæringspræparater, til personer der enten ha...)

FAQ om Medicin.dk (...den, eller du kan bruge burger-menuen (de tre små vandrette streger) i højre hjørne. Desuden kan du finde de mest besøgte menupunkter nederst på alle sider. Hvor finder jeg film om, hvordan man bruger astma- og KOL inhalatorer og spray? Filmene, der viser korrekt brug af astmainhalatorer, er placeret på alle relevante præparater. Det er markeret med et filmkamera i den lysegrå bjælke, hvis der er en tilgængelig instruktionsfilm. Du kan også finde dem under menupunktet instruktionsfilm. Hvor finder jeg antibiotikavejledningen? Den ligger i burger-menuen og under fanen Behandlingsområder på Medicin.dk Professionel. Hvor finder jeg regler for tilskud til medicin? Du finder regler for tilskud under fanen ”Om medicin. Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet på medicin.dk? Hvis du er sikker på, at du har stavet ordet korrekt, så skyldes det formodentlig, at præparatet/indholdsstoffet ikke er optaget i medicin.dk’s database. Det kan skyldes, at det er udgået fra markedet, eller at det ikke er registreret som et lægemiddel i Danmark. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du undrer dig over, at du ikke kan finde det, du søger. Skriv til kontakt@medicin.dk. Hvorfor kan jeg ikke finde et udgået præparat? Præparater, der er udgået for mere end seks måneder siden, kan ikke søges frem på Medicin.dk. Du kan læse mere i artiklen Udgåede og ikke markedsførte lægemidler . Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om et udgået præparat, da vi på Medicin.dk internt har adgang til information om præparater udgået for mere end tre måneder siden. Skriv til os på kontakt@medicin.dk. Hvorfor er der ikke nogen indlægsseddel? Medicin.dk er afhængig af, at medicinvirksomhederne lægger nye indlægssedler på Lægemiddelstyrelsen hjemmeside indlægsseddel.dk , for at de kan vises på medicin.dk - indlægssedler. Er der derfor ikke nogen indlægsseddel, når du kommer fra Medicin.dk Professionel eller Borger, skyldes det formodentlig, at den endnu ikke er lagt på Lægemiddelstyrelsens side. 2. Om søgefunktionen Jeg kan ikke søge på *endelse, hvad gør jeg? Du skriver endelsen i søgefeltet og trykker enter. Så får du en række søgeresultater. Søgeresultaterne er grupperet efter emne. Du kan nu lede efter præparatet under gruppen Præparater. Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan stave det ord, jeg vil søge på? Du staver ordet, så godt du kan i søgefeltet og klikker enter. Der er fonetisk søgning på Medicin.dk, så i de fleste tilfælde vil søgefunktionen give dig forskellige forslag til det ord, den tror, du mener. Hvis du kender det første bogstav, kan du også folde alfabetet (lige til højre for søgefeltet) ud, og søge ved hjælp af det. Søgeresultaterne vil blive grupperet efter emne. Hvorfor får jeg ikke noget søgeresultat? Prøv at stave ordet på en anden måde. Selvom der er fonetisk søgning på medicin.dk, så fanger maskinen ikke alle staveforslag. Hvis du søger på et præparat, og du staver det korrekt, kan det skyldes andre årsager, at du ikke får et søgeresultat. Se ovenfor under Hvorfor kan jeg ikke finde præparatet i Medicin.dk. Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du søger på ord, som du ikke får noget resultat på. Send en mail til kontakt@medicin.dk og skriv, hvad du søgte på, og at du ikke fik noget søgeresultat. 3. Om at undgå forsiden Hvordan undgår jeg forside-forsiden, når jeg skal på medicin.dk? Du sætter Medicin.dk Professionel, Medicin.dk Borger eller Medicin.dk Indlægssedler op som favorit på din computer. På den måde slipper du for at skulle forbi forsiden, hver gang du skal på din valgte underside på medicin.dk. 4. Om Medicin.dk Er Medicin.dk en offentlig instans? Nej. Medicin.dk ejes af Dansk Lægemiddel Information A/S , som er et datterselskab til Lægemiddelindustriforeningen , Lif, (Lægemiddelindustriens brancheorganisation). Læs mere om de redaktionelle retningslinjer for medicin.dk professionel og borger . Hører medicin.dk sammen med Lægemiddelstyrelsen? Nej, men Medicin.dk samarbejder med Lægemiddelstyrelsen . Medicin.dk modtager hver 14. dag Medicinpriser fra Lægemiddelstyrelsen. Medicinpriser er en fil, der indeholder de nyeste opdateringer på lægemiddelmarkedet i Danmark. Du kan også finde Medicinpriser på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside. 5. Om indholdet i Medicin.dk Hvorfor kan der være uoverensstemmelse mellem informationen i produktresumé og Medicin.dk vedrørende graviditet og amning? Medicin.dk’s præparattekster tager udgangspunkt i de godkendte produktresuméer, men bruger også andre kilder bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters kliniske erfaring. Derfor kan Medicin.dk´s anbefalinger til gravide og ammende godt afvige fra det, som står i produktresuméet. Hvorfor er doseringen angivet anderledes på Medicin.dk end i produktresumé? Medicin.dk´s doseringstekster tager udgangspunkt i de godkendte produktresuméer, men bruger også andre kilder bl.a. de nyeste videnskabelige undersøgelser og lægefaglige specialisters kliniske erfaring. Derfor kan Medicin.dk´s anbefalinger til dosering af et lægemiddel godt afvige fra det, som står i produktresuméet. Hvorfor er der forskel på informationen i interaktionsdatabasen.dk og på Medicin.dk? I Medicin.dk medtages alle de røde og de gule interaktioner fra interaktionsdatabasen . Derudover nævnes interaktionerne fra produktresuméet. Kontraindicerede interaktioner fra produktresuméet placeres også under kontraindikationer i den...)

Brugervilkår og ansvar - medicin.dk (...dennes læge eller anden sundhedsprofessionel. Oplysningerne i medicin.dk må ikke tages som erstatning for professionel rådgivning eller behandling af læge. Hvis du har spørgsmål eller bekymringer om dit helbred, bør du altid konsultere en læge, før du begynder en behandling. De lægefaglige bidragsydere på medicin.dk kvalitetssikrer løbende informationen i medicin.dk, så den er i overensstemmelse med gældende lægefaglige retningslinjer. På grund af ændringer i den lægefaglige viden, manglende konsensus blandt faglige autoriteter, specielle forhold i den enkelte konsultation og mulighed for menneskelige fejl, kan hverken lægefaglige, tekniske og administrative bidragsydere eller udgiver garantere, at alle oplysninger er korrekte og fuldstændige i alle henseender. Læger, sygeplejersker, studerende og andre brugere/læsere må derfor basere kliniske afgørelser på selvstændige vurderinger og om nødvendigt søge information fra andre kilder, standardværker og produktomtaler. Medicin.dk - og Dansk Lægemiddel Information A/S , der står bag medicin.dk - kan på ingen måde drages til ansvar - direkte eller indirekte - for nogen skader eller gener, der måtte være konsekvensen af brugen eller misbrugen af informationer indeholdt i medicin.dk. 2. Ansvarsfraskrivelse Alt indhold og alle oplysninger i medicin.dk er udelukkende til information og kan på ingen måde erstatte en lægekonsultation eller anden form for professionel medicinsk rådgivning og/eller behandling. Dansk Lægemiddel Information A/S fraskriver sig alt ansvar for ethvert muligt krav, som måtte opstå ved brug eller misbrug af indholdet i medicin.dk. Dette website kan indeholde links til eksterne websites. Medicin.dk har ingen kontrol over indholdet på disse sider og påtager sig intet ansvar for dem. 3. Ophavsret og brug af materiale Brug af indhold fra medicin.dk (tekster, billeder, slideshows og film) er kun tilladt på baggrund af en licensaftale eller anden skriftlig aftale med medicin.dk. Henvisning og/eller anvendelse af indhold fra medicin.dk skal angives med tydelig kildeangivelse og uden ændring af materialet. Det er tilladt at udskrive - og udlevere - patientformation fra medicin.dk - borger. 3.1 Vilkår for brug af Medicin.dk data i AI-løsninger Formål: Denne policy har til formål at beskytte integriteten og anvendelsen af data fra Medicin.dk i forbindelse med kunstig intelligens (AI) og beslægtede teknologier. Brug af Medicin.dk data i AI-sammenhænge Uden forudgående skriftlig aftale med Medicin.dk er det ikke tilladt at: Træne AI-modeller eller bots på data fra Medicin.dk. Crawle, scrape eller på anden måde systematisk indsamle data fra Medicin.dk med henblik på AI-genereret materiale. Anvende data fra Medicin.dk til at generere egne datasæt, modeller eller beslutningsstøtteværktøjer. Videresælge data til tredjepart. Krav til datakilder og kildehenvisning Alle data, der anvendes fra Medicin.dk, skal være tydeligt kildehenført og præsenteret med korrekt attribution. Det skal fremgå, at data stammer fra Medicin.dk, og hvilken version eller opdateringsdato, der er anvendt. Ansvarsfraskrivelse Medicin.dk fraskriver sig ethvert ansvar for, hvordan data anvendes og præsenteres uden for Medicin.dk’s egne platforme. Dette gælder både i kommercielle, undervisningsmæssige og forskningsmæssige sammenhænge. Medicin.dk kan ikke garantere nøjagtigheden, konteksten eller validiteten af data, der anvendes i eksterne AI-løsninger. Medicin.dk hæfter ikke for tab og skade, der direkte eller indirekte skyldes brug af data. Overtrædelse og konsekvenser Overtrædelse af denne policy kan medføre juridiske skridt, herunder ophævelse af eksisterende databrugsaftaler og krav om fjernelse af AI-genereret materiale baseret på Medicin.dk-data. 4. Links til medicin.dk Vi ser gerne, at data fra medicin.dk bruges så bredt som muligt. Hvis du linker til undersider i medicin.dk (professionel, borger eller indlægssedler), beder vi dig overholde disse retningslinjer: Du må gerne linke fra din egen side til forsiden af medicin.dk (eller forsiden på en af de tre undersider). Dybdelinker du systematisk til fx beskrivelser af sygdomme, lægemiddelgrupper eller medicin, skal du have en aftale med os. Den side, hvorfra du linker til medicin.dk, må ikke indeholde krænkende indhold. Det skal tydeligt fremgå, at der linkes til medicin.dk - eller den relevante underside. Kontakt os, for at høre om mulighederne: kontakt@medicin.dk. 5. Webservice eller integration af medicin.dk - data på din side Er du interesseret i at integrere dele af medicin.dk på dit website, sådan som fx apoteket.dk gør, så kontakt os på kontakt@medicin.dk for en aftale om, hvordan det kan lade sig gøre, og hvilken licens du skal betale. Læs mere om mulighederne for integration og dybdelinks . 6. Medicin.dk som reference Artikler fra medicin.dk kan citeres som andet internetbaseret indhold. Eksempel: Henvisning til medicin.dk's artikel om smerter vil se således ud: Handberg G, Maagaard R. Smerter. Pro.medicin.dk, revideret 25.1.2016, http://pro.medicin.dk/Sygdomme/Sygdom/318159 (8.7.2016). Har du spørgsmål eller kommentarer, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@medicin.dk. Læs mere om redaktionelle retningslinjer på medicin.dk - professionel og medicin.dk - borger . 7. Ændringer af brugervilkår Vi forbeholder os retten til at ændre disse brugervilkår uden forudgående varsel. Eventuelle ændringer træder i kraft, når de offentliggøres på websitet. Det er brugerens ansvar løbende at holde sig opdateret om de gælden...)

ADHD - en voksen kvindes historie (...den til, hvordan systemer og struktur kunne hjælpe hende med at få styr på det kaos, hun konstant har inde i hovedet. Ingen tidsfornemmelse Noget af det, der er rigtig svært for Anne, er at fornemme tid. Hver tirsdag svømmer Anne. Alligevel er det svært for hende hver gang at bedømme, hvor lang tid det tager at pakke svømmetasken og køre af sted, så hun kan være der til tiden. Så nu har hun udviklet et system, hvor hun skriver i den elektroniske vægkalender, hvornår hun skal pakke sit svømmetøj, og så bipper den, når det er tid. Så går hun hen til en anden tavle, hvor der hænger en liste over det, hun skal have med. Jeg kan jo godt se, det virker mærkeligt for andre, at jeg har brug for en huskeseddel, når det er det samme, jeg skal have med hver gang, men det giver mig ro, at jeg har det hele på en seddel - så sidder jeg ikke i bilen og stresser over, at jeg måske har glemt noget. Anne har både ADHD og Asperger. Hendes datter har også ADHD og Asperger, og hendes søn har ADD (ADHD udenden kropslige hyperaktivitet) og Asperger. Anne er gift med børnenes far - som ikke har nogen diagnoser. Lister og guidelines Anne forklarer, at når man har ADHD, er der ingenting, der kommer intuitivt. Hun så gerne, at der var lister eller guidelines til alt. Fx er det svært for mig, når vi skal ud. Jeg ved godt, at man skal have en værtindegave med, men jeg ved ikke, hvad en rigtig værtindegave er. Jeg kunne godt have brug for en liste over, hvilke ting man kan give som værtindegave. Eller fx nu hvor jeg snart skal til at holde min datters fødselsdag, der har jeg tænkt mig at lave en liste med de ting, der skal til, for at hun får en god dag - vi skal huske gave, hvem skal inviteres, hvad skal vi spise osv. Der er ikke noget af det her, der kommer naturligt til mig, jeg skal analysere og tænke mig frem til det, så derfor kører min hjerne i høj fart det meste af tiden, forklarer hun. Jeg er ikke medicinforskrækket Anne tager flere typer medicin for hendes ADHD. Det er jeg overhovedet ikke bange for, jeg ved jo, hvordan jeg får det, hvis jeg ikke får min medicin. Så er der total kaos i hjernen og uro i kroppen. Jeg har prøvet flere forskellige slags medicin og er nu landet et godt sted, hvor jeg ikke har bivirkninger af medicinen mere, og hvor jeg kan fungere med den medicin, jeg får. Jeg får fast medicin tre gange om dagen, og derudover har jeg en ekstra pille, jeg kan tage, hvis jeg har behov for det. Mindfullness for en ADHD’er Min omgangskreds spørger nogen gange, hvorfor jeg ikke bare lægger mig på sofaen med et dameblad og hviler mig når alt bliver kaos i mit hoved. Det er så svært for folk at forstå at det er lige præcis det, jeg ikke kan. Det er nærmest tortur for mig. Jeg har det rigtig godt, når jeg sætter mig ved computeren og oversætter bøger fra engelsk. Så er min hjerne beskæftiget på en måde som ikke skaber kaos. Jeg ved, hvad jeg skal, og hvordan jeg skal gøre det - så oversættelse er min mindfullness. Ser muligheder i stedet for begrænsninger Anne har valgt at se udfordringer som muligheder i stedet for begrænsninger. Hun er, som hun er. Og det at være så initiativrig og igangsættende kan have masser gode aspekter, siger Anne, og hentyder til hendes oversættelser, medvirken i bøger, træning, rejser og meget andet. I dag er Anne førtidspensionist, men som hun selv siger kan hun ikke rigtig forlige sig med den titel. Hun er meget adræt - i super form, lynhurtig og kvik, men der skal ikke så meget til, før hendes hoved nedsmelter. Udover ADHD har Anne også Aspergers syndrom, og størstedelen af hendes liv har hun levet uden at kende diagnoserne. Derfor har hun heller ikke kunnet tage de nødvendige forholdsregler, og det er hendes oplevelse, at det har gjort hendes hjerne træt. Indimellem går jeg simpelthen i sort og bliver næsten som lammet, ligesom de folk man hører om, der ligger i narkose og kan mærke al smerten, men ikke kan bevæge sig - sådan føles det forklarer hun. Derfor er det i dag ikke muligt for Anne at passe et almindeligt arbejde. Omverdenen skal ADHD-uddannes For Anne er det vigtigt at uddanne sine omgivelser og skabe mere forståelse for ADHD, og det gør hun bl.a. ved at finde relevante fagbøger og oversætte dem til dansk. Det har hun haft stor succes med. Hun er nu i gang med den femte bog. Jeg vælger altid bøger, som er skrevet af personer med ADHD eller fagpersoner med stor viden. Det er jo os med ADHD, der er de bedste til at fortælle, hvad det handler om. Vi er de eneste, der virkelig ved, hvad det vil sige at leve med ADHD. Annes tips til andre med ADHD Skaf dig viden om ADHD (læs om det, gå til foredrag, hør andres historier - det vil give dig en større selvindsigt og ro) Find ud af om medicin kan hjælpe dig (sørg for at finde en psykiater, der har viden og erfaring med ADHD og gå til regelmæssig kontrol - vær tålmodig, det kan tage tid at finde den...)

Antidepressiva (...den forebyggende behandling. Midlerne bruges også ved angst og tvangstilstande. Midlerne kaldes i folkemunde misvisende for lykkepiller. Læs mere om SSRI-præparater . SNRI-præparater: En gruppe af lægemidler, der typisk påvirker de to signalstoffer serotonin og noradrenalin i hjernen (SNRI står for S erotonin og N oradrenaline R euptake I nhibitor). Har færre bivirkninger end de ældre typer antidepressiva; tricykliske antidepressiva og MAO-hæmmere. Læs mere om SNRI-præparater . NaSSA-præparater: Lægemidler, der især påvirker noradrenalin i hjernen (NaSSA står for N oradrenergic a nd S pecific S erotonergic A ntidepressants. Virker bedst ved moderate depressioner Læs mere om NaSSA-præparater . Tricykliske antidepressiva: En gruppe af lægemidler, der har været brugt mod depression i mere end 50 år. Har typisk flere bivirkninger end de nyere antideprressiva, og forgiftninger kan være livsfarlige. Bruges både ved behandling af akut depression og i den forebyggende behandling. Nogle undersøgelser har vist, at de tricykliske antidepressive midler er mere effektive end de nyere midler til behandling af de meget svære depressioner. Læs mere om tricykliske antidepressiva . MAO-hæmmere: Lægemidler, der hæmmer enzymet monoaminooxidase (MAO står for M ono- A mino- O xidase-hæmmer). Enzymet hæmmer nedbrydningen af en række signalstoffer i hjernen. Læs mere om MAO-hæmmere . Midler, der virker på melatonin-systemet: Lægemidler, der påvirker døgnrytmen og hjælper til, at den...)

Smerter i et nyt perspektiv (...denskaben primært anskuet sygdom som noget, der udelukkende skyldtes biologiske faktorer (den biomedicinske sygdomsmodel), men i 50’erne begyndte man at få øje for, at menneskekroppen ikke fungerer isoleret, men også er påvirket af omgivelserne. I dag anskues sygdom som påvirkeligt af både biologiske, men også psykologiske og sociale faktorer - også kaldet den bio-psyko-sociale (BPS) model. Til sidst i artiklen kan du læse 2 patient-cases som tager udgangspunkt i den bio-psyko-sociale model. Hvad er smerter? Den internationale beskrivelse af smerter: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Smerter er altså en ubehagelig oplevelse, som både er noget vi sanser og føler, og som kan være til stede på trods af, at der ikke er nogen skade i eller på kroppen. Den vigtigste funktion smerte har, er at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter, som hvis du brænder dig, sikrer, at du bliver opmærksom og forebygger yderligere skade. Når du oplever smerte, vil du typisk gøre noget for at overkomme smerten, og det du vælger at gøre, afhænger af, hvad du tænker og føler om smerten, og om du har støtte fra mennesker omkring dig. Se oversigten Smerter fra et bio-psyko-socialt perspektiv Oplevelsen af smerter påvirkes som nævnt af, hvad du føler, tænker og hvilken social støtte du har, og dette vil have positiv eller negativ effekt på din oplevelse af smerter (tabel 1). Tabel 1. Eksempler på hvad der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter (Fx Det går nok over) Tillid til egen mestring (Det kan jeg godt håndtere) Kognitiv fleksibilitet Positive følelser Robusthed over for stress Tryg tilknytning i barndommen Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Katastrofetanker (fx Nu går det helt galt) Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negative følelser Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning i barndommen Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Følelser og tankers betydning Smerter aktiverer som noget helt naturligt frygt. Frygt forbereder dig på at kunne handle i farlige situationer. Hjernen foretager automatisk en vurdering af smerten baseret på tidligere oplevelser, overbevisninger og forventninger for at afgøre, om smerten er farlig. Dine tidligere erfaringer med smerte kan derfor påvirke din reaktion på smerte. Den naturlige frygt-reaktionen er som regel kortvarig. Men nogle kan opleve, at smerterne medfører en konstant bekymring ledsaget af følelser af utryghed og magtesløshed. Det kaldes også ”smerte-katastrofering” og kan forstærke smerteoplevelsen og øge risikoen for, at der udvikles kronisk smerte. Smerteadfærd Når du har smerter, vil din adfærd ofte være et resultat af, hvordan du tolker smerten, og hvad du har lært gennem egne eller pårørendes erfaringer. Adfærden vil typisk blive forstærket, hvis du oplever, at den giver dig færre smerter eller øget støtte og omsorg. Hvis du har langvarige smerter, kan den adfærd, der var god i den akutte fase (fx aflastning og brug af smertestillende medicin), blive dårlig for dig på længere sigt. Undgå smerte eller overaktivitet? Når du skal klare smerter bedst muligt, er det vigtigt, at du hverken bruger en ”undgåelses-strategi”, hvor du ikke tør bevæge dig for at undgå smerter - eller en ”overaktivitets-strategi”, hvor du knokler på af frygt for at være svag. Men at du i stedet er fleksibel i forhold til din krops signaler. Personer, der er overaktive, klarer sig dårligere end personer, der er mere fleksible, men klarer sig generelt bedre end patienter, der forsøger at undgå smerten (6038)(6039)(6040) . Figur 1. Smerteoplevelse ved undgåelse eller overaktivitet. Andre faktorer Der er mange andre faktorer, som kan påvirke, hvordan du oplever og håndterer smerte. Social støtte Social støtte er oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen i positiv retning, så du oplever at have mindre smerte. Omsorg kan dog også have en negativ effekt, særligt hvis dine pårørende - for at hjælpe - overtager dine funktioner i stedet for at støtte dig i, at du kan selv. Tilknytningsmønster Tilknytningsmønstre udvikles i den tidlige barndom og afhænger af forældres eller andre omsorgspersoners evner til at støtte barnet følelsesmæssigt. Hvis barnet får den bedste følelsesmæssige omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Jo mere utryg du var som barn, jo større er sandsynligheden for, at du også som voksen føler dig utryg, og ikke har tillid til dine egne evner til at overkomme smerter. Det kan give øget smertefølsomhed og kroniske smerter (6042) . Traumatiske livsbegivenheder Der er en stærk sammenhæng mellem kroniske smerter og traumatiske begivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, operationer, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . Behandling af smerter - Brug den forstuvede fod! Når du søger behandling for nye smerter, vil det oftest være for at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. Det kan være en hjælp for dig at få en afklaring på, hvor længe smerterne forventes at vare, og få nogle råd om hvordan du kan håndtere din situation bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere anbefalede man at aflaste det skadede område, så man undgik smerte. Men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men faktisk bør udsættes for så meget belastning som muligt, dog uden at der sker yderligere skade. Hvis du søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid (kroniske), skyldes det ofte utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller måske har du brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. Smerteuddannelse (smerte-edukation) Uddannelse i din smerte (smerte-edukation) er en vigtig del i behandlingen af langvarige/kroniske smerter. Når smerterne varer ved ud over den tid det normalt tager for væv at hele, så vil årsagen til smerterne typisk ikke længere kunne forklares ud fra de fysiske forandringer i kroppen. I stedet vil man ofte kunne forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer. Man kan sige, at hjernen kan lære en smerte udenad, og smerten kan derfor fortsætte, selv om kroppen er helet. Viden om smerter kan derfor give større tryghed og støtte en hensigtsmæssig adfærd. (6036) . Smerte-uddannelse kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning. Se oversigten Psykologisk behandling En række psykologiske behandlingsformer som fx kognitiv terapi og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen ved kroniske smerter (6036) . Det er også vist, at nogle terapiformer kan være med til at forebygge, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertebehandlingsformer, hvor man har fokus på: smerte-uddannelse ændring af overbevisninger om smerter ændring af undgåelsesmønster i forhold til smerter Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) bliver du guidet til at kunne genoptage bevægelser som du, på grund af negative overbevisninger om smerter, har frygtet at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) bliver du guidet i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, samtidig med at der skabes større tryghed i forhold til din krop, så smerterne føles mindre truende (6051) . Smertecentre Hvis du har langvarige smerter, som påvirker dig følelsesmæssigt eller nedsætter din evne til at fungere - og behandling hos din egen læge ikke har hjulpet dig nok, kan det være relevant, at du bliver henvist til smertebehandling på et smertecenter (6052) . På smertecentrene laves en samlet udredning af de faktorer, der ser ud til at påvirke dine smerter og dit funktionsniveau. Behandling på smertecentre foregår ofte holdbaseret og kan være fx smerte-uddannelse, teknikker til afspænding, mindfulness, fysioterapi eller psykoterapi (6052) . Referencer 6036. Edwards RR, Dworkin RH, Sullivan MD et al. The Role of Psychosocial Processes in the Development and Maintenance of Chronic Pain. J Pain. 2016; 17(9):T70-92, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27586832/ (Lokaliseret 27. november 2023) 6038. Vlaeyen JWS, Linton SJ. Fear-avoidance and its consequences in chronic musculoskeletal pain: a state of the art. Pain. 2000; 85(3):317-32, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10781906/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6039. Hasenbring MI, Verbunt JA. Fear-avoidance and endurance-related responses to pain: new models of behavior and their consequences for clinical practice. Clin J Pain. 2010; 26(9):747-53, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/20664333/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6040. Andrews NE, Strong J, Meredith PJ. Activity pacing, avoidance, endurance, and associations with patient functioning in chronic pain: a systematic review and meta-analysis. Arch Phys Med Rehabil. 2012; 93(11):2109-21, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/22728699/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6042. Romeo A, Tesio V, Castelnuovo G et al. Attachment Style and Chronic Pain: Toward an Interpersonal Model of Pain. Front Psychol. 2017; 24:8:284, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/28286493/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6047. Kent P, Haines T, O’Sullivan P et al. Cognitive functional therapy with or without movement sensor biofeedback versus usual care for chronic, disabling low back pain (RESTORE): a ovemberd, controlled, three-arm, parallel group, phase 3, clinical trial. Lancet. 2023; 401(10391):1866-77, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37146623/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6051. K Ashar YK, Gordon A, Schubiner H et al. Effect of Pain Reprocessing Therapy vs Placebo and Usual Care for Patients With Chronic Back Pain: A Randomized Clinical Trial. JAMA. 2022; 79(1):13-23, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/34586357/ (Lokaliseret 29. november 2023) 6052. Vaegter HB, Christoffersen LO, Enggaard TP et al. Socio-Demographics, Pain Characteristics, Quality of Life and Treatment Values Before and After Specialized Interdisciplinary Pain Treatment: Results from the Danish Clinical Pain Registry (PainData). J Pain Res. 2021; 14:1215-30, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33976571/ (Lokaliseret 29. november 2023) Patientcases Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænden, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang. Hans stopper straks havearbejdet, tager noget smertestillende og går i seng. Hans er bange for at komme til at fremprovokere en ny diskusprolaps, hvis han gør forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Der er nu gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har nu fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide, at hendes muskler er meget spændte. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen. Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tenden...)

En delekærv er ikke altid en delekærv (...den. Men det gælder ikke alle delekærve, så her er beskrivelse af de forskellige delekærve og de oplysninger, vi giver på medicin.dk. Tabletter kan have tre slags delekærve: Doserbar delekærv/krydskærv Delekærven eller krydskærven kan bruges til at dele og dosere tabletten i to eller flere lige store dele, altså en godkendt delekærv. I feltet Dispenseringsform vil der stå (delekærv) eller (krydskærv) i parentes. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærv”. Delekærv/krydskærv til at lette indtagelse Delekærven eller krydskærven kan ikke bruges til at dele en tablet i to halve tabletter/fire kvarte tabletter, men kan anvendes til at lette indtagelse. I feltet Dispenseringsform vil delekærv ikke være nævnt. I feltet Dosering vil der stå: Bemærk: Delekærven eller krydskærven kan anvendes til at lette indtagelse. Det kan ikke garanteres, at en halv/kvart tablet indeholder halv/fjerdedel dosis. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse”. Delekærv/krydskærv kan ikke anvendes til at dele tabletten Ved visse tabletter kan man ikke bruge delekærven til at dele tabletten, enten fordi den smuldrer, deler upræcist eller er for hård. Ifølge firmaet er delekærven ikke en delekærv, men blot en markering. I feltet ”Dispenseringsform” vil delekærv ikke være nævnt. Under ”Foto og identifikation” vil der ved foto af tabletten stå ”Delekærven kan ikke anvendes til at dele tabletten”. Læs mere om Halve tabletter og hvad må du? Læs evt. mere om forskellige typer tabletter og kapsler på medicin.dk - Borger. Eller læs om lægemidler til oral administration på medicin.dk - Professionel. Se den...)

Klinisk Farmakologiske Afdelinger (...den pågældende region - både fra sygehuse og almen praksis. Hvis du vil indberette en bivirkning, så klik her Region Midtjylland Klinisk Farmakologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Palle Juul-Jensens Boulevard 11 8200 Aarhus N Mail: kfa@auh.rm.dk ( Lægemiddelrådgivningen ) Telefon : 7846 3666 (vagthavende) hverdage kl. 8-15 Cheflæge, ph.d., lektor Eva Sædder ------------------------------ Region Nordjylland Klinisk Farmakologisk Enhed Aalborg Universitetshospital Gartnerboligen Mølleparkvej 8a, stuen 9000 Aalborg Mail: kfa@auh.rm.dk ( Lægemiddelrådgivningen ) eller kliniskfarmakologiskenhed@rn.dk (andre henvendelser) Telefon: 2328 0601 (vagthavende) hverdage kl. 8-15 eller 9766 4375 (kontor) Ledende overlæge, lektor Birgitte Klindt Poulsen ------------------------------- Region Syd Lægemiddelrådgivningen Farmakologi Odense Universitetshospital Campusvej 55, 5230 Odense M Bygning 45.3, 2. sal Kontakt til vagthavende i Lægemiddelrådgivningen Mail: lmr@rsyd.dk Telefon: 2127 5087 - Hverdage kl. 8-15. Cheflæge Mette Marie H. Christensen ------------------------------- Region Hovedstaden Klinisk Farmakologisk Afdeling , Medicininfo Bispebjerg Hospital Esther Ammundsens Vej 24B Indgang 24B 2400 København NV Mail: medicininfo@regionh.dk Telefon: 3863 5700 Leden...)

Sygeplejefaglig redaktør søges (...den og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler. Læs mere om Medicin.dk Redaktør til Medicin.dk (sygeplejefaglig redaktør) Vil du bruge din sygeplejefaglige viden til at sikre høj kvalitet, faglighed og tilgængelighed på Medicin.dk - til gavn for både sundhedsprofessionelle og borgere? Medicin.dk er Danmarks centrale platform for lægemiddelinformation. Websitet drives af Dansk Lægemiddel Information A/S som leverer opdateret, uvildig og evidensbaseret information om korrekt og sikker anvendelse af lægemidler i Danmark. Indholdet henvender sig både til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) og borgere (min.medicin.dk) og har årligt knap 70 millioner sidevisninger . Vi søger nu en redaktør til Medicin.dk med en stærk sygeplejefaglighed. Om stillingen Som redaktør bliver du en del af en redaktion, der i samarbejde med ca. 250 eksterne forfattere og referenter , udpeget af de lægevidenskabelige selskaber og et fast fagligt team, har ansvaret for indholdets faglige kvalitet, relevans og opdatering. Du vil arbejde med redaktionel vurdering, kvalitetssikring og videreudvikling af lægemiddelinformation, der understøtter rationel og sikker brug af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. Dertil vil du skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemidler håndteres på tværs af sektorer. Derfor er der et stigende behov for stærk redaktionel faglighed. Faglig profil Vi ønsker at styrke redaktionen med en sygeplejerske med både forskningsmæssig og klinisk erfaring - med særlig interesse for anvendelse af lægemidler. Ansøgere med andre sundhedsfaglige relevante profiler er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk sygeplejefaglig baggrund har forskningserfaring (ph.d.) og interesse for lægemidler og klinisk farmakologi trives med at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, evidens, formidling og kvalitetssikring kan overholde deadlines i den redaktionelle proces er klinisk aktiv (dette er et krav), gerne i plejesektoren er, eller har været, lektor (ikke et krav). Vi tilbyder En fagligt meningsfuld rolle med stor samfundsmæssig betydning Mulighed for at præge national lægemiddelinformation Tæt samarbejde med lægevidenskabelige selskaber og faglige eksperter Fleksibel tilrettelæggelse og et stærkt fagligt miljø. Praktisk: Du skal forvente at bruge i gennemsnit 6 timer ugentligt, som du kan lægge, hvor og hvornår det passer dig bedst. Der er mødepligt til 4 årlige redaktionsmøder i København, som typisk ligger i tidsrummet 13-17 på hverdage, og varer ca. 2 timer. En gang årligt holder vi en hel seminardag, hvor du forventes at tage fri fra dit øvrige arbejde. Derudover har medicin.dk værtskab for 3 årlige stormøder, hvor du som redaktør forventes at bidrage fagligt såvel fysisk på selve dagen. Løn forhandles ved samtalen. Kontakt os: Ønsker du at bruge din faglighed til at sikre, at lægemiddelinformation i Danmark er korrekt, opdateret, relevant og tilgængelig, kan dette være den...)

Lægevidenskabelig redaktør søges (...den og kvaliteten i anvendelsen af lægemidler. Læs mere om Medicin.dk . Redaktør til Medicin.dk (lægevidenskabelig redaktør) Vil du bruge din lægefaglige viden til at sikre høj kvalitet, faglighed og tilgængelighed på Medicin.dk - til gavn for både sundhedsprofessionelle og borgere? Medicin.dk er Danmarks centrale platform for lægemiddelinformation. Websitet drives af Dansk Lægemiddel Information A/S som leverer opdateret, uvildig og evidensbaseret information om korrekt og sikker anvendelse af lægemidler i Danmark. Indholdet henvender sig både til sundhedsprofessionelle (pro.medicin.dk) og borgere (min.medicin.dk) og har årligt knap 70 millioner sidevisninger . Vi søger nu en redaktør til Medicin.dk med stærk lægevidenskabelig faglighed. Om stillingen Som redaktør bliver du en del af en redaktion, der i samarbejde med: ca. 250 eksterne forfattere og referenter , udpeget af de lægevidenskabelige selskaber og en fast faglig enhed har ansvaret for indholdets faglige kvalitet, relevans og opdatering. Du vil arbejde med redaktionel vurdering, kvalitetssikring og videreudvikling af lægemiddelinformation, der understøtter rationel og sikker brug af lægemidler i hele sundhedsvæsenet. Dertil vil du skulle bidrage til den strategiske udvikling af Medicin.dk. Lægemiddelinformation er ofte kompleks: mange patienter - særligt ældre - behandles med flere lægemidler, og lægemidler håndteres på tværs af sektorer. Derfor er der et stigende behov for stærk redaktionel faglighed. Faglig profil Vi ønsker at styrke redaktionen med en læge med baggrund inden for intern medicin , gerne med særlig interesse eller erfaring inden for geriatri . Ansøgere fra andre relevante specialer er dog også meget velkomne. Vi lægger vægt på, at du: har en stærk lægevidenskabelig baggrund har forskningserfaring og interesse for lægemidler og klinisk farmakologi gerne er speciallæge (ikke et krav) gerne har eller har haft universitetsansættelse (ikke et krav) trives med at arbejde i krydsfeltet mellem klinik, evidens, formidling og kvalitetssikring kan overholde deadlines i den redaktionelle proces Er klinisk aktiv (dette er et krav) Vi tilbyder En fagligt meningsfuld rolle med stor samfundsmæssig betydning Mulighed for at præge national lægemiddelinformation Tæt samarbejde med lægevidenskabelige selskaber og faglige eksperter Fleksibel tilrettelæggelse og et stærkt fagligt miljø. Praktisk: Du skal forvente at bruge i gennemsnit 6 timer ugentligt, som du kan lægge, hvor og hvornår det passer dig bedst. Der er mødepligt til 4 årlige redaktionsmøder i København, som typisk ligger i tidsrummet 13-17 på hverdage, og varer ca. 2 timer. En gang årligt holder vi en hel seminardag, hvor du forventes at tage fri fra dit øvrige arbejde. Derudover har medicin.dk værtskab for 3 årlige stormøder i København, hvor du som redaktør forventes at bidrage fagligt såvel fysisk på selve dagen. Løn forhandles ved samtalen. Kontakt os: Ønsker du at bruge din faglighed til at sikre, at lægemiddelinformation i Danmark er korrekt, opdateret, relevant og tilgængelig, kan dette være den...)

Dosisdispensering (...den enkelte borger. Dosispakning foregår på en række apoteker i Danmark, som leverer den dosispakkede medicin i ruller af små plastikposer, pakket i en hvid æske. På hver pose er trykt posens indhold af medicin. Hvis fx morgendosis består af mange tabletter eller kapsler, deles dosis i to poser. Hvad må pakkes? Det er kun tabletter og kapsler, der kan dosispakkes. Det gælder dog ikke alle tabletter og kapsler. Visse typer antibiotika, penicilliner og cefalosporiner, og visse typer af cytostatika, fx methotrexat, må ikke dosispakkes for ikke at forurene maskinen, hvori pakningen foregår. En række andre lægemidler, som brusetabletter og smeltetabletter, må heller ikke dosispakkes. Det skyldes, at de suger fugt, smuldrer eller bliver ustabile på anden vis, når de tages ud af originalemballagen. Halve tabletter kan dosispakkes, hvis tabletten har en godkendt delekærv til at dele tabletten i to (fire) dele . Tabletter med delekærv for nemmere indtagelse må ikke dosisdispenseret på apoteket. De dosispakkede lægemidler bliver typisk pakket og udleveret til en periode på 14 dage. Dosisdispenseret medicin egner sig derfor kun til medicin, der gives i samme dosis over længere tid. Det er den ordinerende læges ansvar at vurdere, om dosispakket medicin er velegnet for den enkelte medicinbruger og i givet fald ordinere dosispakningen. Medicin i doseringsæske Generelt gælder, at hvis et lægemiddel kan dosisdispenseres, så kan det også lægges i doseringsæske - også selvom der står i indlægssedlen, at medicinen skal opbevares i original emballage. Når der står, at medicinen skal opbevares i original emballage skyldes det som regel, at lægemidlets holdbarhed udelukkende er testet i den originale emballage. Antibiotika og cytostatika, som ikke må dosisdispenseres på apoteket, kan godt manuelt dosisdispenseres, dvs. lægges i en doseringsæske til den...)

Min.medicin.dk på mobilen - app eller website (...den på medicinæsken Når du vil gemme en liste med din egen medicin Kun har brug for information om medici efter navn - dvs ikke en hel gruppe medicin som fx antidepressiva eller antihistamin. Appen har også information om generelle udleverings- og tilskudsregler. NB. Appen virker ikke på nogle af de nyeste versioner af android. En opdateret version er på vej. Brug Min.medicin.dk - websitet, når du: Har god forbindelse til internettet Har brug for hele Min.medicin.dk - dvs også fotos af tabletter og kapsler, information om medicingrupper (fx antihistainer), sygdomsbeskrivelser (fx Mundbetændelse), artikler, oversigter mm. Sådan fastgør du Min.medicin.dk websitet til din hjemmeskærm: Åbn Min.medicin.dk på din telefon i den browser, du plejer at bruge. Klik på funktionen Send til. Den...)

Pro.medicin.dk på mobilen - app eller website? (...den browser, du plejer at bruge. Klik på funktionen Send til. Den ser lidt forskellig ud fra device til device og fra browser til browser. Scroll hen/ned til funktionen Føj til hjemmeskærm eller Føj til startskærm - det kan også hedde noget forskelligt afhængigt af device og browser. Telefonen vil så lægge website-ikonet på din hjemmeskærm og du kan tilgå Pro.medicin.dk sitet lige så nemt som appen. Forskel på app og website på mobil: Pro.medicin.dk - websitet giver dig adgang til hele pro.medicin.dk-databasen inkl fotos, behandlingsbvejleninger mm. Det kræver dog at du har adgang til internettet. Pro.medicin-websitet er udviklet til at fungere godt på alle størrelser skærme Pro.medicin.dk - appen, giver mulighed for Off-line brug Oprette liste med dine lægemidler Adgang til lægemiddelbeskrivelser Læs mere om appen og hent den...)

Brugerundersøgelse for unge (...denne undersøgelse får du mulighed for: • At påvirke hvordan vi præsenterer information om medicin • At hjælpe os med at gøre Medicin.dk Borger mere relevant og tilgængelig for unge som dig. Hvem kan deltage? Undersøgelsen er åben for alle unge i alderen 15 til 25 år, der har lyst til at dele deres erfaringer og idéer. Det har ingen betydning om, du tager medicin eller aldrig har gjort det, vi har brug for alle input. Du vil ikke blive spurgt om personlige informationer om medicin eller sygdom. Hvad indebærer det? Deltagelsen i undersøgelsen er enkel og ligetil: • Sammen med 7 andre vil du blive præsenteret for nogle små cases, som tager udgangspunkt i brugeroplevelsen af Medicin.dk Borger. • I vil blive inddelt i mindre grupper, hvor vi vil lave et gruppeinterview, hvor du har mulighed for at dele dine svar med os. • Undersøgelsen tager i alt 2 timer af din tid. Hvor og hvornår? Det foregår på Lersø Parkallé 101, 2100 København Ø. Tirsdag d. 22. april 2025 kl. 16-18 Eller Torsdag d. 24. april 2025 kl. 16-18. Vi serverer er lækker sandwich og noget at drikke undervejs. Hvordan tilmelder du dig? For at deltage, eller ved spørgsmål skal du blot skrive en mail til Anne Byskov på: aby@medicin.dk. Tak for din hjælp! Som tak for din tid og indsats, vil du modtage et gavekort til en brunch for 2 personer, og vi dækker dine udgifter til transport, hvis du kommer fra Sjælland. Vi ser frem til at høre fra dig. Mange hilsner Medicin.dk Hvem er Medicin.dk? Medicin.dk er den database, hvor læger og andre sundhedspersoner henter information om medicin. Der er knap 6 mio. opslag på Medicin.dk om måneden...)

FMB - Maxdosis (...den ordinerende læge advarsler og konkrete anbefalinger i forhold til den højeste mængde af et lægemiddel som kan anvendes til den enkelte patient. Sådan fastlægges maxdosis Fastlæggelsen af maksimal dosis sker på baggrund af patientens individuelle karakteristika, fx alder, vægt / legemsoverflade, nyrefunktion - og i visse tilfælde også indikation for lægemidlet. Ved samtidige ordinationer af samme aktive stof, lægger systemet alle lægemiddeldoser sammen på tværs af ordinationer. Hvis den samlede dosis for et døgn overskrider den definerede tærskelværdi, udløser Fælles MedicinBeslutningsstøtte (FMB) en advarsel til den ordinerende læge med henblik på re- vurdering af ordinationen. Dét er ikke med i maxdosis-modulet Visse lægemidler er ikke omfattet af modulet, fx dialysevæsker, diagnostika, anæstetika, parenteral ernæring, vacciner, stærke vitaminer/mineraler, naturlægemidler samt præparater med ultrakort halveringstid og genterapi. Ved fastlæggelse af maxdosis er der ikke taget hensyn til leverfunktion og eventuelle lægemiddelinteraktioner, hvorfor den kliniske vurdering fortsat er afgørende i den...)

Fotos af lægemidler - Nordisk Identifikations System (NIS) (...dentifikations System - NIS Medicin.dk har indsamlet foto af tabletter og kapsler siden 1999. I 2007 etablerede vi et samarbejde med Sverige om en fælles database NIS, som siden er udvidet til også Norge og Finland. Når et præparat er fotograferet, bliver fotografierne placeret i en fælles database, hvorfra det enkelte land kan hente dem til brug i deres egen database. Sådan fotograferes medicin Det er Medicin.dk i Danmark, der er hovedsæde for NIS-samarbejdet, dvs. det er her, fotograferingen foregår. I Danmark rekvirerer Medicin.dk præparaterne fra lægemiddelvirksomhederne, når et nyt produkt markedsføres og dermed optages i Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser. Det enkelte firma er selv ansvarlig for at indsende nye produkter, hvis et produkt ændrer udseende. Det enkelte firma bedes sende vareprøver til: Medicin.dk Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 2100 København Ø Att. Helle Dyjak Når medicinen er fotograferet destrueres den efter gældende regler. Procedure for fotografering Medicin.dk fotograferer, ud over tabletter, kapsler og plastre, også penne, inhalatorer og sprays. Der gælder særlige regler for præparater, der indeholder euforiserende stoffer. Disse har AP4-udlevering eller i visse tilfælde A-udlevering. Præparater, der indeholder euforiserende stoffer, skal fotograferes under skærpede sikkerhedsmæssige forhold pga. deres indhold af euforiserende stoffer. Medicin.dks procedurer for fotograferingen af både almindelige produkter og AP4 mærkede produkter er godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Kontakt Helle Dyjak på hd@medicin.dk, hvis du vil vide mere om proceduren for fotografering af lægemidler. Hvordan bruges identifikationssystemet? På identifikationssiden Genkend medicin kan du indtaste informationer om en tablet, kapsel eller et plasters udseende fx farve, kærv og præg. Du vil så få vist alle de produkter, der svarer til de informationer, du har indtastet: Hvem bruger identifikation af medicin i Danmark? Identifikationsfunktionen på medicin.dk er flittigt brugt på forgiftningscentraler, af politi, Falck og ikke mindst i hjemmeplejen, på plejehjem og på socialpædagogiske bosteder, når personalet finder medicin, som de ikke ved, hvad er. Du kan se, hvordan du kan søge i den danske database på siden Genkend medicin . Nordiske søstersider til medicin.dk De øvrige nordiske lande informerer ligesom medicin.dk om lægemidler, men på forskelligt redaktionelt grundlag. Du kan se deres hjemmesider her: Sverige: Fass.se og den svenske identifikationsside Norge: Felleskatalogen.no og den norske identifikationsside Finland: Lääketietokeskus . Kan man finde fotografier af alle produkter? NIS indeholder fotos af langt størstedelen af de produkter, der er markedsført i Norden...)

Kostråd ved forstoppelse (...den (passagetiden) gennem tyktarmen, og afføringens konsistens ændres dvs. afføringen bliver mere blød. Nogle fødevarer som fx svesker og chiafrø og hørfrø er kendt for at virke afførende. I det lange løb er det dog bedst at omlægge kosten til en generelt mere fiberrig kost, gerne suppleret med et fibertilskud. Ved behov for fibertilskud anbefales vandopløselige fibre i form af loppefrøskaller, men ikke hvedeklid. Rugbrød og rugknækbrød har det højeste fiberindhold. Mængden af fibre i brød kan variere, men er brødet mærket med Fuldkornslogoet , er der en del hele eller forarbejdede kerner i brødet og dermed et højt fiberindhold. Gryn fra havre eller rug er også gode fiberkilder og kan spises med mælk eller koges til grød. Kartofler, ris og pasta indeholder fibre. Fuldkornspasta og fuldkornsris har et højere indhold af fibre end almindelig pasta og hvide ris. Bulgur, perlebyg og perlerug kan bruges som variation for pasta og kartofler. Kartofler anbefales frem for ris og pasta bla. på indholdet af vitaminer. Frugt og grøntsager giver mange vitaminer og mineraler samt mange fibre, og det anbefales at spise 500-800 g (600 g) frugt, bær og grøntsager dagligt. Grøntsager kan spises rå, men må også gerne være kogte, tilberedt i ovn, i suppe eller i en smoothie. De grøntsager, der har det højeste indhold af fibre, er blomkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, broccoli, gulerod, pastinak, selleri, porre, løg, ærter og grønne bønner. Forskellige typer af frugt og bær bør spises hver dag. Fibre findes også i tørret frugt, henkogt frugt og frugtgrød. Fibre findes også i tørrede bælgfrugter som kikærter, linser, sorte-, hvide og brune bønner samt edamamebønner. Effekt af fibre ved forstoppelse Øger du din indtagelse af fibre, får du normalt mere regelmæssig afføring. Dette skyldes, at fibre binder væske, så afføringen bliver mere blød, bevægelserne i tarmen stimuleres, og afføringen passerer hurtigere. Fibre øger mængden af gavnlige bakterier i tyktarmen. Alt dette er normalt en fordel ved forstoppelse. Mad med et højt fiberindhold er også gavnlig på andre måder. Groft brød, kartofler, grøntsager og frugt giver mange vitaminer og mineraler, har et lavt indhold af fedt og sukker, fylder godt i maven og er med til at give god mæthedsfølelse. Fiberrig kost Der er ingen fødevarer, der i sig selv giver forstoppelse. Anbefalinger for kostfibre til raske og ved forstoppelse er en daglig fiberindtagelse på 25-35 g fibre dagligt. En fiberrig kost kan give mere luft og uro i maven. Luft kan dog også skyldes forstoppelse og hård afføring. Nedenstående forslag er et eksempel på, hvordan en dags fibre kan indtages: Forslag til fiberholdig mad pr. dag Indhold af fibre 1 dl havregryn (30 g) 3 g 4 halve skiver rugbrød 9 g 1 stk. rugknækbrød 2 g 1 skive groft franskbrød 1 g 1 gulerod 3 g 1 dl ærter 2 g 1 tomat 1 g 3 kartofler (størrelse som et æg) 3 g 1 æble eller 1 pære 2 g 1 appelsin 2 g 1/2 dl kikærter, tilberedt 2 g I alt 30 g Fiberrige mellemmåltider Mellemmåltider kan give et godt tilskud af fibre. Forslag til mellemmåltid: ½ skive rugbrød med hytteost eller mager skæreost, 1 banan med ½ skive rugbrød 1 portion syrnet mælkeprodukt med rugbrødsdrys 1 smoothie med blendede bær og syrnet mælkeprodukt 1 gulerod, 1 æble, 1 stk. groft knækbrød, fx rugknækbrød 1 skive groft franskbrød med 1-2 stk. pålægschokolade eller 1 skive pålæg, fx skinke og tomat 1 revet gulerod med appelsinsaft 1 portion frugtgrød med mælk Fibertilskud Et fibertilskud kan afhjælpe forstoppelse og træg mave. Her kan loppefrøsskaller fx. HUSK have en gavnlig effekt. Loppefrøskallerne blødgør afføringen, hvis den er for hård. Væske Kroppen har brug for væske, ca. 1,5-2 liter hver dag. Du kan ikke fjerne forstoppelse ved at drikke ekstra meget væske dvs. mere end 2 liter hver dag. Undersøgelser viser, at en øgning af fiberindtaget virker bedst, når man samtidig drikker tilstrækkeligt. Gode drikkevarer er vand, mineralvand og magre mælkeprodukter. Te og kaffe tæller med i den daglige mængde væske. Kaffe i større mængder kan hos nogle medvirke til at give øget rumlen, luft og tynd afføring. De fleste tåler to-tre kopper pr. dag. Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen Motion har betydning for vægt og trivsel, men også for tarmens normale funktion. Alle former for fysisk aktivitet kan anbefales. Læs også, hvordan den...)

FAQ min.medicin.dk Android (...den tom. Det betyder, at første gang du åbner den, skal den hente alle data. Da det er store mængder data, der skal hentes, vil det typisk tage 1-5 minutter afhængig af din forbindelses hastighed. Hvordan opdateres data i appen? Hver 14. dag - i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser - opdateres data i appen. Det sker automatisk. Husk at slå dataroaming fra i udlandet, hvis du ikke ønsker, appen skal opdateres automatisk, mens du er i udlandet. Indeholder appen det samme som hjemmesiden? Nej, appen indeholder kun information om medicin og tilskud- og udleveringsbestemmelser. Hvordan søger jeg? Tryk på søgeknappen eller bak tilbage til søgeskærmen vha. tilbage-knappen. Hvilke søgeresultater får jeg? Når du søger, søger du både i lægemidler og indholdsstoffer. Du får dog kun vist lægemidler i søgeresultatet - og ikke indholdsstoffer. Hvis du fx søger på par, vil du få vist medicin, hvis indholdsstof, hedder noget med par og du vil få vist lægemidler, der hedder noget med par. Hvad gør jeg, hvis søgeresultatet vises bagved tastaturet? Klik på skærmen, så forsvinder tastaturet. Kan jeg hurtigt scrolle ned i den alfabetiske liste? Ja, der er en grå knap øverst til højre, når du går ind på siden. Brug den til at scrolle hurtigt ned gennem alfabetet. Hvordan laver jeg min egen opsætning? Du går ind på et præparat, trykker på menu-knappen. Så vises Tilpas min visning. Klik på den og træk emnerne på plads i den rækkefølge, du ønsker. Den visning du vælger, vil blive vist på alle præparater. Hvordan gemmer jeg mine favoritsider? Gå ind på det præparat, du ønsker at føje til dine favoritter. Klik på stjernen i øverste højre hjørne, så gemmes den pågældende side som en af dine favoritter. Hvor finder jeg mine favoritter? Klik på stjernen i øverste højre hjørne. Har du ikke oprettet nogle favoritter, vil stjernen være mat i stedet for markeret. Hvad skal stregkode-ikonet bruges til? Hvis du klikker på stregkode-ikonet, kan du scanne stregkoden på din medicinpakke. Så vil du få vist beskrivelsen af medicinen. Hvorfor beder appen om tilladelse til at bruge mit kamera? Det gør den, fordi dit kamera skal bruges, hvis du skal scanne stregkoder. Kan jeg scanne stregkoder på medicinæsker med appen? Ja. Klik på stregkode-ikonet i øvre højre hjørne. Hold telefonen/tablettens kamera foran stregkoden i passende afstand, indtil der fremkommer en grøn firkantet ramme og en bip-lyd. Hvordan kommer jeg tilbage til præparatbeskrivelsen, når jeg har været inde på medicin.dk - borger? Du kan enten klikke på tilbage-knappen, eller holde hjem-knappen inde og vælge min.medicin.dk appen. Hvordan udarbejdes medicin.dk - borger? Medicin.dk - borger er en oversættelse til almindelig dansk af informationen på medicin.dk - professionel. Medicin.dk - professionel er på fagsprog og til sundhedsprofessionelle. Medicin.dk - professionel udarbejdes, efter viden...)

FAQ pro.medicin.dk app Android (...den tom. Det betyder, at første gang du åbner den, skal den hente alle data. Da det er store mængder data, der skal hentes, vil det typisk tage 1-10 minutter afhængig af din forbindelses hastighed. Hvordan opdateres data i app'en? Hver 14. dag - i takt med Lægemiddelstyrelsens Medicinpriser - opdateres data i app'en. Det sker automatisk. Husk at slå dataroaming fra i udlandet, hvis du ikke ønsker, app'en skal opdateres automatisk, mens du er i udlandet. Indeholder app'en det samme som hjemmesiden? Nej, app'en indeholder kun præparatinformation og tilskud - og udleveringsbestemmelser . Hvordan søger jeg? Tryk på søgeknappen eller bak tilbage til søgeskærmen vha. tilbage-knappen. Hvilke søgeresultater får jeg? Når du søger, søger du både i præparater og indholdsstoffer. Du får dog kun vist præparater i søgeresultatet - og ikke indholdsstoffer. Hvis du fx søger på par, vil du få vist præparater, hvis indholdsstof, hedder noget med par og du vil få vist præparater, der hedder noget med par. Hvad gør jeg, hvis søgeresultatet vises bagved tastaturet? Klik på skærmen, så forsvinder tastaturet. Kan jeg hurtigt scrolle ned i den alfabetiske liste? Ja, der er en grå knap øverst til højre, når du går ind på siden. Brug den til at scrolle hurtigt ned gennem alfabetet. Hvordan laver jeg min egen opsætning? Du går ind på et præparat, trykker på menu-knappen. Så vises Tilpas min visning. Klik på den og træk emnerne på plads i den rækkefølge, du ønsker. Den visning du vælger, vil blive vist på alle præparater. Hvordan gemmer jeg mine favoritsider? Gå ind på det præparat, du ønsker at føje til dine favoritter. Tryk på stjernen i øverste højre hjørne, så gemmes den pågældende side som en af dine favoritter. Hvor finder jeg mine favoritter? Klik på stjernen i øverste højre hjørne, og du vil få vist dine favoritter. Har du ikke oprettet nogle favoritter, vil stjernen være mat i stedet for markeret. Hvad skal stregkode-ikonet bruges til? Hvis du klikker på stregkode-ikonet, kan du scanne EAN-stregkoden på en medicinpakning. Så vil du få vist præparatbeskrivelsen af det pågældende præparat. Hvorfor beder app'en om tilladelse til at bruge mit kamera? Det gør den, fordi dit kamera skal bruges, hvis du skal scanne stregkoder. Kan jeg scanne stregkoder med app'en? Ja. Klik på stregkode-ikonet i øvre højre hjørne. Hold telefonen/tablettens kamera foran stregkoden i passende afstand, indtil der fremkommer en grøn firkantet ramme og en bip-lyd. Hvordan kommer jeg tilbage til præparatbeskrivelsen, når jeg har været inde på pro.medicin.dk? Du kan enten klikke på tilbage-knappen, eller holde hjem-knappen inde og vælge medicin.dk app'en. Hvordan udarbejdes pro.medicin.dk? Pro.medicin.dk udarbejdes, efter viden...)

Medicin med på rejsen (...den euforiserende virkning Euforiserende medicin, fx stærke smertestillende midler og beroligende midler. 1. Medicin uden euforiserende virkning Du kan frit medbringe ikke-euforiserende medicin til eget brug på din rejse. Det kan fx være: Hovedpinepiller . Antihistaminer. Medicin mod astma og KOL . Antibiotika. Hjertemedicin. Hudmidler. P-piller . Skal du flyve, er det altid en god idé at have din medicin i håndbagagen. For det første er du sikker på at have din medicin hos dig, hvis din øvrige bagage skulle blive væk, for det andet kan kulde eller trykforhold i flyets bagagerum være skadeligt for nogle typer medicin. 2. Euforiserende medicin til Schengen-området. Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at du kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til dit eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler , som indeholder morfinlignende stoffer, eller beroligende, sløvende midler, fx sovepiller og benzodiazepiner . Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis du bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. På Sundhedsministeriets hjemmeside kan du se en liste over euforiserende stoffer . Hvor får jeg et pillepas? Du kan få lavet et gratis pillepas på dit apotek. Det er en fordel, hvis du henvender dig på det apotek, hvor du køber eller købte din medicin. Husk bon og emballage, hvis du allerede har købt medicinen. Hvis du ønsker et pillepas, skal du have en recept fra lægen, også selvom det drejer sig om medicin, der normalt er i håndkøb. Medbring også dit eget pas, da dit pasnummer skal stå på pillepasset. Du kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor du kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og er gyldigt i 30 dage. Skal du være væk i mere end 30 dage, kan du rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan du skal forholde dig. Evt. skal du have en recept af en læge i det land, du skal opholde dig i. Medicin med til lande UDEN for Schengen-området Det er fx Afrika, Asien, Mellemøsten, Sydamerika og USA. Der gælder andre regler, hvis du skal have medicin og især euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og du bør derfor henvende dig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede din egen læge om at skrive en attest med: Dit navn, fødselsdato og pasnummer Hvad du behandles for Hvad du behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde du er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk, men spørg på ambassaden for det land, du rejser til, hvilke sprog de accepterer. Legalisering og oversættelse af attesten Lægens attest skal i visse tilfælde legaliseres af Udenrigsministeriet, og hvis du skal have attesten oversat, skal du bruge en statsautoriseret tolk. Visse lande har så skrappe krav, at deres egen ambassade skal godkende attesten. Du kan få mere at vide på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk . Euforiserende medicin med på flyet? Skal du med fly, må du kun medbringe den mængde medicin, du skal bruge under rejsen, i din håndbagage. Ved sikkerhedskontrol skal du kunne forklare, hvorfor du har medicinen med, og at medicinen er ægte. Medbring evt. en oversigt over din medicin og/eller et brev fra din læge. Flydende medicin skal blive i den...)

Hvad er en indlægsseddel? (...den seddel, som følger med i pakken, eller som sidder på glasset, når du køber medicin. Her står bl.a. information om medicinens virkning, bivirkninger og hvordan du skal tage medicinen. Hvem bruger indlægssedlen? Indlægssedlen er tiltænkt brugeren af medicinen, og derfor er den skrevet på almindeligt dansk. Teksten kan alligevel være svær at læse, fordi den er lang og ofte skrevet med meget små bogstaver på et let gennemsigtigt papir. Indlægssedlen indeholder i nogle tilfælde også vejledning til sundhedsfaglige om klargøring af medicinen, og hvordan de skal give medicinen. Hvad står der i en indlægsseddel? En indlægsseddel indeholder vigtig information om fx: Hvilke stoffer medicinen indeholder Hvordan medicinen virker Eventuelle advarsler du skal være opmærksom på Hvilken dosis du skal tage Hvilke bivirkninger du kan risikere Hvordan du skal opbevare medicinen. Opbygningen af indlægssedlen følger fælleseuropæiske regler, og er som regel inddelt i følgende seks hovedområder. Virkning og anvendelse Det skal du vide, før du begynder at tage xxx Sådan skal du tage xxx Bivirkninger Opbevaring Pakningsstørrelser og yderligere oplysninger. Ud over ovenstående seks punkter, er der information om, hvem der har markedsføringstilladelsen af den pågældende medicin i Danmark. Indlægssedlen kan også indeholde en brugsanvisning til, hvordan du skal klargøre og tage medicinen. Gode råd om indlægssedler Læs altid indlægssedlen grundigt, inden du begynder at tage medicinen, da den indeholder vigtige oplysninger. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at læse den igen. Husk, du kan gemme dine indlægssedler elektronisk i den...)

Generelt om kræft (...den hæmning. Det sker, fordi et arvemateriale (DNA), som styrer cellernes aktivitet, bliver beskadiget. Ændringer i arvematerialet, som står bag kræftens udvikling, kaldes mutationer. De voksende celler med beskadiget arvemateriale kan enten danne en knude (svulst, tumor), fx ved brystkræft , lungekræft eller tarmkræft , eller sprede sig i kroppen uden at danne en knude, fx ved leukæmi . Hvordan forløber kræft? En kræftsvulst kan ødelægge et livsvigtigt organ i kroppen, fx leveren, hjernen eller lungen. Kræft kan også beskadige hele kroppen, ved fx at beskadige immunforsvaret. Derfor er kræft en livstruende sygdom. Kræft kaldes en ondartet (malign) sygdom og en kræftknude kaldes en ondartet knude. Når kræftcellerne vokser, bliver de normale celler omkring kræftsvulsten ødelagt. Kræftcellerne kan også flytte sig fra det organ, hvor kræften er opstået, til andre organer, og der kan komme metastaser (dattersvulster). Tyktarmskræft kan fx sprede sig til lymfeknuder, leveren og lungerne. Kræftcellerne kan vandre via lymfe- og blodbaner. Hvem får kræft? I Danmark bliver ca. 45.000 personer ramt af kræft hvert år*. Ved udgangen af 2021 var der ca. 374.000 personer, der levede med diagnosen kræft her i landet*. Kræft er lige så almindeligt hos kvinder, som hos mænd, men det er lidt flere mænd end kvinder, der får stillet en kræftdiagnose. Årsagen og symptomer Kræft kan opstå i stort set ethvert organ i menneskets krop. Der findes over 200 forskellige kræftformer. Årsagen til kræft er ofte et samspil mellem livsstil, arv og miljø. Symptomer på kræft er meget forskellige og afhænger af hvilket organ, der er angrebet. Mere om årsagen og symptomerne findes i beskrivelsen af de forskellige kræftformer. Prognosen Hvert år dør ca. 16.000 mennesker af kræft i Danmark. Risiko for død er generelt lidt større hos mænd end hos kvinder. 67 pct. af mænd og 70 pct. af kvinder lever i minimum 5 år efter, at kræften blev konstateret*. Overlevelse er meget forskellig ved forskellige kræftformer. Ved Kræft i bugspytkirtlen (pancreas cancer) er der kun 1 ud af 20 patienter, som lever efter 5 år fra diagnosen er stillet**. Til gengæld er prognosen ved testikelkræft meget bedre, og ca. 95 pct. af patienterne lever efter 5 år fra diagnosen er stillet***. Udredning ved mistanke om kræft I Danmark foregår undersøgelser for kræft i kræftpakker. Pakkeforløbene giver patienter med kræft, eller mistanke om kræft, den bedst mulige udredning og behandling uden unødig ventetid. Når patienten henvender sig til en læge, og lægen vurderer, at en mulig årsag til patientens symptomer kan være kræft, bliver patienten henvist til den afdeling, som står for pakkeforløbet. De undersøgelser, som bliver foretaget, kan være ret forskellige. Det kommer an på, hvilken kræftform der mistænkes. Typisk kan følgende undersøgelser komme på tale: blodprøver kikkertundersøgelser, fx gastroskopi scanninger og billedundersøgelser. Kræftdiagnosen kan først stilles, når en vævsprøve (biopsi) taget fra knuden viser, at der er tale om kræftceller. Der går som regel syv til ti dage, inden du kan få svar på, hvad en vævsprøve viser. Vævsprøven undersøges i mikroskop. I mikroskopet kan lægen se, om der er kræftceller til stede, og hvilken type kræftceller det drejer sig om. Vævsprøven kan også vise, hvor aggressive kræftcellerne er. Alle disse oplysninger er nødvendige for, at lægen kan stille diagnosen og vælge den bedst mulige behandling til dig. Stadieinddeling Valg af den bedste behandling afhænger bl.a. af kræftstadium. Man vurderer bl.a. hvor meget kræften har bredt sig i kroppen. Denne procedure kaldes stadieinddeling (staging). Når det er muligt at få kræft fjernet ved operation, bliver stadieinddelingen suppleret med informationer fra den mikroskopiske undersøgelse af knuden, der blev fjernet. Der bedømmes tre ting: selve knudens størrelse, som kaldes T (fra latin tumor, der betyder knude) tilstedeværelse af kræftcellerne i lymfeknuder, der fjernes sammen med kræftknuden, som kaldes N (fra latin nodi, der betyder lymfeknuder) tilstedeværelse af metastaser i andre organer, som kaldes M (fra latin metastases, der betyder metastaser). Ved bogstaverne T, N og M sættes der forskellige tal. Ved T kan der stå enten 1, 2, 3 eller 4. Tallet er højere, jo større knuden er. Ved N kan der stå enten 0, 1, 2 eller 3. Jo højere tallet er, jo flere lymfekirtler med kræftceller, mens 0 betyder, at der ikke findes kræftceller i lymfekirtlerne. Ved M kan der stå enten 0 eller 1. Når der ikke findes metastaser, sættes der 0, mens 1 betyder, at kræften har bredt sig til andre organer og har dannet metastaser. Når både T, N og M er bedømt, tildeles der et romersk tal fra I til IV, der står for kliniske stadie: I eller II betyder, at der ikke findes kræftceller uden for knuden (I betyder en mindre knude og II betyder en større knude) III betyder, at der findes kræftceller i lymfekirtler omkring knuden IV betyder, at der findes metastaser i andre organer. Denne fordeling i fire kliniske stadier har meget stor betydning for valg af den bedst mulige behandling. De fleste patienter med kræft i stadium IV kan ikke helbredes. Til gengæld er fremtidsudsigterne ved stadium I eller II meget bedre, og de fleste patienter er helbredt for kræft 5 år efter, at diagnosen blev stillet. Behandling Når lægen skal vælge behandling for en patient, der er ramt af kræft, skal der tages hensyn til følgende faktorer: kræftform kliniske stadie - hvor fremskredent (avanceret) er kræften symptomer pga. kræftsygdommen patientens fysiske form og eventuelle andre sygdomme patientens medicin patientens ønsker. Lægen vælger mellem følgende behandlingsformer: operation strålebehandling medicinsk behandling, herunder kemoterapi, hvor der bruges celledræbende midler (antineoplastika). Når kræft kan fjernes fra kroppen, og patienten kan helbredes, er der tale om helbredende (kurativ) behandling. Når kræft er meget fremskreden og ikke kan fjernes, er der tale om livsforlængende (palliativ) behandling. Operation Operation bruges som regel ved klinisk stadie I eller II. Operation kan også gennemføres ved stadie III, men det kræver tit enten medicinsk behandling eller strålebehandling før operation. Flere patienter tilbydes også medicinsk behandling og strålebehandling efter operation. Denne behandling kaldes forebyggende (adjuverende) behandling, fordi den mindsker risikoen for at få tilbagefald (recidiv) af kræftsygdom. Ved nogle kræftformer (fx tyktarmskræft ) er det muligt at fjerne metastaser. Strålebehandling Strålebehandling kan bruges som forbehandling før operation og som forebyggende behandling efter operation. Strålebehandling bruges også mod kræft, som ikke kan fjernes ved operation. Medicinsk behandling Medicinsk behandling omfatter: kemoterapi antistoffer hormoner antihormoner biologisk medicin cytoregulatorer . Medicinsk behandling kan bruges både før og efter operation. Medicin bruges også som livsforlængende (palliativ) behandling, når det ikke er muligt at få kræft fjernet. Kemoterapi er den ældste form for medicinsk kræftbehandling. Den rammer både kræftceller og normale celler, og giver derfor flere bivirkninger. Antistoffer , som er rettet mod bestemte proteiner produceret af kræftcellerne, forstærker virkningen af kemoterapi. Mange antistoffer virker som immunoterapi, dvs. de forstærker kroppens immunforsvar mod kræftceller. Nogle af dem gør også kræftcellerne mere følsomme over for kroppens forsvarsmekanismer. Hormoner og antihormoner brugues mest mod brystkræft og prostatakræft , da begge kræftformer kan være afhængige af hormoner, hhv. østrogener og testosteron. Biologiske lægemidler bremser bestemte mekanismer i kræftcellerne. Det betyder, at kræftcellerne får mindre chance for at overleve. Herunder hører fx proteinkinasehæmmere. De gives typisk som tabletter og har relativt færre bivirkninger end kemoterapi. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) stimulerer immunforsvar rettet mod kræftcellerne. De gives som infusioner (drop) eller indsprøjtninger. Hovedproblemet ved medicinsk kræftbehandling er kræftcellernes forsvar mod medicinen. Denne mekanisme kaldes resistens. I begyndelsen af behandlingen er der tit god effekt, dvs. kræftcellerne bliver dræbt, og kræftknudens vækst går i stå, eller den skrumper. Som tiden går, lærer kræftcellerne desværre, hvordan de kan undgå at blive dræbt af medicinen. Når kræft ikke længere reagerer på behandlingen, skal der bruges anden medicin eller andre behandlingsformer. Standard og eksperimental behandling I Danmark er kræftbehandlingen godt struktureret. Det betyder, at der findes nationale retningslinjer for behandling af de forskellige kræftformer. Hver afdeling, der behandler kræft, har også detaljerede instrukser og retningslinjer for behandling. Disse retningslinjer og instrukser omfatter de former for kræftbehandling, der anses for at være videnskabeligt begrundet og accepteret internationalt. De behandlinger, der anvendes i henhold til retningslinjer kaldes standardbehandlinger. Når en standardbehandling ikke længere kan bruges, kan kræftpatienten få tilbudt at deltage i et videnskabeligt forsøg, hvor der undersøges ny medicin, som kan være aktiv mod kræft. Denne behandlingsform kaldes eksperimentel kræftbehandling. Kræftpatienten kan også få tilbudt at deltage i et forsøg, hvor man sammenligner en ny behandling, som kan være mere aktiv mod kræft, med en standard behandling. Det er gennem denne viden...)

FAQ Medicin.dk - indlægssedler (...den har lagt indlægssedlen elektronisk på Lægemiddelstyrelsens indlægsseddel.dk . Hvad betyder play-symbolet? Playsymbolet betyder, at der er en instruktionsfilm eller et slideshow eller andet understøttende informationsmateriale i beskrivelsen af lægemidlet. Det er den enkelte lægemiddelvirksomhed, der afgør om de ønsker materiale placeret her. Læs mere om muligheder for medicinvirksomheder . Hvad betyder kamerasymbolet i den grå bjælke i indlægssedlen? Kamerasymbolet i den grå bjælke viser, at du kan se fotos af, hvordan medicinen ser ud. Kan jeg se indlægssedlen som pdf? Øverst i højre side af indlægssedlen er der et pdf-ikon. Hvis du klikker på det, åbner indlægssedlen som en pdf, der svarer til den indlægsseddel, du finder på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside indlægsseddel.dk . Er pdf-filen på Medicin.dk - indlægssedler den samme som på indlægsseddel.dk? Vi tilstræber, at indlægssedlerne altid er opdateret i forhold til Lægemiddelstyrelsens indlægsseddel.dk, men der kan gå op til 14 dage, før vi har den nyeste udgave. Kan jeg altid se indlægssedlen fra min medicinpakning på Medicin.dk - indlægssedler? Hvis indlægssedlen findes på indlægsseddel.dk, vil du normalt også kunne finde den her. Disclaimer Dansk Lægemiddel Information A/S tager forbehold for fejl, der måtte være opstået i forbindelse med overførslen af data fra Lægemiddelstyrelsens indlægsseddel-database til indlægssedler.dk. Ophavsret Alt materiale og sammenstilling af oplysninger indeholdt i denne applikation og tilgængeligt her, er beskyttet af Lov om Ophavsret og tilhører DLI - Dansk Lægemiddel Information A/S. Materiale eller oplysninger herfra eller fra andre medier, herunder hjemmesider og applikationer ejet, anvendt eller brugt under licens fra Dansk Lægemiddel Information A/S eller tilhørende/associeret enhed, må ikke kopieres, gengives, uploades, linkes eller på nogen anden måde distribueres, uanset i hvilken form. Alle varemærker, produktnavne og vareudstyr er tillige beskyttede i henhold til varemærkelovgivning og Markedsføringsloven. Meta tags, søgemaskineoptimering eller benyttelse af screendumps med sløring må ikke ske uden...)

Personlig medicin (...den enkeltes evne til at optage, nedbryde og udskille lægemidler . Nogle patienter har brug for højere dosis af medicin, fordi de nedbryder særlige typer medicin hurtigere end gennemsnitspatienten. Andre har derimod brug for mindre dosis, fordi de nedbryder medicinen langsommere. De sidste kaldes for ”dårlige eller langsomme omsættere eller ”poor metabolizers”. Generelt er betydningen af dette i den almindelige behandling (med enkelte undtagelser) dog ikke klar og det er ikke rutine at undersøge for dette. Ved at tage en gen-test kan man sikre, at du får den rigtige dosis medicin, som passer til dine gener. Hvilke typer behandling findes som personlig medicin Personlig medicin bruges foreløbig især til behandling af kræft . Inden behandlingen tester man, om du er modtagelig for medicinen, dvs. om behandlingen overhovedet vil virke på dig, eller på den form for sygdom du har. Her er to eksempler på medicin, hvor man bruger gen-test inden behandling: Fluoruracil Lægemiddelstoffet fluorouracil , som bruges mod brystkræft og mave-tarmkræft , virker kun, hvis det omdannes i kroppen af enzymet ”DPD” (dihydropyrimidin-dehydrogenase). Dine gener afgør, hvor meget DPD du danner. Producerer du for lidt DPD, skal dosis sættes ned, så du ikke får alvorlige bivirkninger. Producerer du slet ikke DPD, skal du have en anden behandling. Før du får behandling med fluorouracil, vil du derfor blive anbefalet en gen-test, som viser, hvor meget DPD du har i kroppen. Trastuzumab - HER2-positiv brystkræft Nogle typer brystkræft behandles med trastuzumab , men behandlingen virker kun, hvis cellerne i kræftknuden har et specielt gen, HER2-genet. Hvis cellerne har HER2-genet, danner de store mængder af proteinet HER2. HER2 proteinerne sidder på overfladen af cellerne og det er dem, der får kræftknuden til at vokse. Lægemiddelstoffet trastuzumab virker ved at sætte sig på HER2-proteinerne, og på den måde blokere for at kræftknuden kan vokse. Inden behandling med trastuzumab vil man derfor teste celler fra kræftknuden...)

Hvad kan diætisten hjælpe dig med? (...den type kost eller ernæring, der ud fra deres specifikke situation er den bedste - det er den korte version, siger Mette Borre. Diætistens arbejde er baseret på videnskabelige undersøgelser om kost og ernæring. Inden vi planlægger en ny diæt for en klient, udfører vi en række beregninger, ud fra klientens køn, højde og vægt, og vi taler med klienten om, hvad hun [2] plejer at spise, og hvad hun kan lide at spise. Om Diætistuddannelsen Diætistuddannelsen er en sundhedsfaglig bacheloruddannelse. På uddannelsen undervises i bl.a. fysik og kemi, fysiologi, anatomi, psykologi og pædagogik. Mette Borre, klinisk diætist ved Århus Universitetshospital, Medicinsk afd. V. Hvilke typer mennesker hjælper en diætist? De patienter jeg arbejder med, er oftest alvorligt syge. Det er typisk patienter med mave-tarmsygdomme, fx kræft i maven , tarmsystemet eller leveren, skrumpelever , cøliaki (glutenintolerans) og Crohns sygdom . Oftest er disse patienter under- og/eller fejlernærede, så min opgave med dem er typisk at motivere patienten til at spise. I de tilfælde hvor patienten ikke selv kan spise, kan vi give sondeernæring eller intravenøs næring (næring, der tilføres via blodkarrene). Nu er du jo diætist på et hospital - hvilken type mennesker hjælper diætister uden for et hospital? Mange diætister hjælper overvægtige mennesker med at tabe sig. Så består behandlingen i kostplanlægning og løbende motiverende samtaler. En anden type klienter er mennesker, der får konstateret overfølsomhed, fx mælkeallergi (lactoseintolerans ) eller glutenintolerans - de har oftest brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type kost, de kan spise, når de ikke længere kan gøre, som de plejer. En tredje gruppe klienter vi ofte ser, er mennesker, der lider af de store folkesygdomme, og sidst skal nævnes, at også en del ældre borgere har brug for hjælp til at få den rette ernæring. Hvordan er et typisk forløb hos en diætist? Det afhænger af situationen. Hvis det drejer sig om at tabe sig i vægt eller genvinde nogle kilo for at få kræfter igen, så indleder vi ofte med hyppige besøg. Fx en gang om ugen eller en gang om måneden. Efterhånden som klientens vægt bevæger sig i den rigtige retning, drosler vi ned på hyppigheden. Til sidst kan der godt være tale om et årligt besøg, afhængig af klientens behov for stadig at have kontakt til diætisten, for at holde sig på ret kurs. Jeg gør mig umage for ikke at kalde det, at klienten kommer til kontrol, men at der er tale om et opfølgende besøg eller en motiverende samtale. Det er ikke min opgave at kontrollere, om klienten har gjort som aftalt, men i stedet at følge op og motivere. Hvordan sikrer du, at klienten kan holde diæten, når forløbet hos diætisten er slut? Det kan jeg jo selvfølgelig ikke sikre hundrede procent, desværre. Det er klientens liv og klientens ansvar, og det forklarer jeg også tidligt i forløbet. Men jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at udarbejde en så langtidsholdbar diæt som muligt - altså en diæt, som er realistisk og mulig for klienten at overholde. Jeg skal motivere klienten eller patienten lidt forskelligt afhængig af, om det fx er en klient med overfølsomhed, underernæring eller overvægt. Man skulle måske ikke tro det, men i mange tilfælde kan det faktisk være sværere at få en undervægtig patient at spise end at få en overvægtig til at spise mindre eller anderledes kost. Hvordan kan det være? Det skyldes, at de mennesker, der er alvorligt undervægtige, ofte er undervægtige, fordi de på den ene eller anden måde er syge. Og som en del af deres sygdom lider de ofte af kvalme, madlede og nedsat appetit. I de tilfælde kan det næsten være uoverskueligt for patienten at få stillet en portion mad foran sig. Uanset hvem vi arbejder med, er det vores opgave som diætister at give folk mod, lyst og vilje til at følge diæten. Det er altafgørende, at vi giver klienterne muligheder i stedet for begrænsninger. Så i stedet for at kigge på, hvad klienten ikke må spise, eller hvad klienten skal spise, bruger jeg kræfter på at opstille muligheder for, hvad der vil være godt for klienten at spise. Ja, for der er jo sådan lidt myter om, at diætister er strikse, og at en diæt primært går ud på, at alt usundt er bandlyst, og alt sundt er godt - hvordan ser virkeligheden ud? Ja, jeg ved det godt, men vi er faktisk ikke sådan nogle skrappe madammer griner Mette Borre og fortsætter: Vi sikrer os, at klienten får den viden om lige netop hendes situation, der gør, at hun kan se logikken i at følge diæten. Og vi gør meget ud af at rose og anerkende alle former for skridt i den rigtige retning - også de bittesmå. Er der sygdomme, der kan afhjælpes helt eller i nogen grad af en bestemt diæt? Ja. En række af de store folkesygdomme kan i høj grad afhjælpes ved kostomlægning. Type 2-diabetes , fedme , forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol kan i mange tilfælde helt reguleres ved kostomlægning, ofte kombineret med motion. Det kan i mange tilfælde betyde, at patienten kan trappe helt ud af sin medicin, eller mindske behovet for medicin væsentligt. Hvordan håndterer du det, hvis klienten får medicin? Jeg tjekker altid, hvilken medicin patienten får, inden jeg udarbejder en kostplan. Der er visse fødevarer, der reagerer med mange typer medicin, ligesom der er visse typer medicin, hvis virkning er mere påvirkelig af fødevarer end andre. Så det tjekker jeg altid. Jeg gør mig også umage for at spørge til naturmedicin, for der er faktisk mange mennesker, der ikke selv nævner naturmedicin, når jeg spørger til, om de tager medicin. For selvom det hedder natur-medicin, kan det jo have kraftig virkning, og det kan påvirke anden medicin og mad lige så kraftigt som almindelig medicin. Hvem kan have glæde af en diætist? Mange kan få glæde af en diætist, fordi man kan få ideer og vejledning til, hvad der er god kost til netop den...)

Hvilken medicin må du lægge i doseringsæsken? (...den? Må de lægges i doseringsæsken, når der står i indlægssedlen, at de skal blive i den originale pakning? Svarene afhænger af flere ting, og her kommer et par tommelfingerregler: De fleste tabletter og kapsler kan godt lægges i doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Nogle tabletter egner sig ikke til at blive taget ud af den originale emballage, fx smeltetabletter, da de suger fugt. For visse lægemidler gælder særlige regler, fx Pradaxa® mod blodpropper og Nitroglycerin mod hjertekrampe. Doseringsæsker med låg De allerfleste tabletter og kapsler kan godt tåle at blive taget ud af pakningen og lagt i lukkede doseringsæsker i maksimalt 4 uger. Hvad kan ikke pakkes? Der er en række lægemiddelformer , som IKKE egner sig til at blive puttet i doseringsæsker, fx fordi de suger fugt. Det er: Brusetabletter , som skal opløses i vand Dispergible tabletter , som opløses i meget lidt vand Frysetørrede tabletter , som kan lægges på tungen Opløselige tabletter , som kan opløses i meget lidt vand Resoribletter , som lægges under tungen Smeltetabletter , som lægges på tungen Sugetabletter . Hvad gør man så? Hvis du skal pakke tabletter og kapsler, som nemt suger fugt, skal tabletten eller kapslen blive i blisteren. Evt. kan du klippe blisteren til og lægge den ned i doseringsæsken. De kan så tages ud af blisteren lige inden brug. Alternativt må du have disse typer medicin ved siden af doseringsæsken. Særlige forhold ved udvalgte præparater Der er et par præparater, som du absolut ikke må pakke i doseringsæsker: Pradaxa® kapsler (blodfortyndende medicin) Indholdsstoffet bliver ustabilt, hvis det suger fugt, og du risikerer at få nedsat virkning. Pradaxa® kapsler skal derfor blive i blisterarket, indtil du skal tage medicinen. Nitroglycerin resoribletter ( Nitrolingual DAK ) mod hjertekrampe (angina pectoris) Lægemiddelstoffet kan fordampe, og resoribletten mister sin virkning. Resoribletterne skal blive i glasset, og låget skal skrues godt fast. Hvis du lægger resoribletterne i en pilleæske, skal de skiftes hver 3. dag. Hvis du lægger en resoriblet på natbordet, skal den skiftes hver dag. Dosispakket medicin på apoteket Det eneste sted, hvor Lægemiddelstyrelsen giver nogle retningslinjer for holdbarheden af medicin uden for den...)

Mænds sundhed og sygdom (...Den sidder lige under mandens urinblære, og urinrøret løber igennem den på vej fra blæren mod penis. Har du vandladningsbesvær, kan det være et symptom på en sygdom i blærehalskirtlen. Vandladningsbesværet kan fx være hyppig vandladning, svie ved vandladning, besvær med at komme af med vandet eller blod i urinen. Læs mere om de forskellige sygdomme i blærehalskirtlen: Forstørret prostata Betændelse i prostata Prostatakræft . Sygdomme i testikler og bitestikler Bitestikelbetændelse Bitestiklerne er placeret lige oven over testiklerne i pungen. Betændelse i bitestiklerne er hos yngre mænd ofte en følgesygdom til kønssygdommene klamydia eller gonoré . Hos mænd over 35 år skyldes sygdommen oftest de samme bakterier, som er årsag til blærebetændelse . Symptomer er hævelse og rødme af testiklerne evt. også med udflåd fra penis. Betændelsen skal behandles med antibiotika. Læs om bitestikelbetændelse . Testikelkræft Typiske symptomer på kræft i testiklerne er, at du mærker hævelse eller en knude i den...)

Julen er hård for maven (...den, trække næring ud af den og udskille affaldsstoffer. Fordøjelsesbesvær skyldes oftest en forstyrrelse i den normale funktion af tarmsystemet, hvor den typiske årsag er dårlige spisevaner. De hyppigste årsager til fordøjelsesbesvær er: Store måltider med stort indhold af fedt og/eller proteiner, som fører til langsom tarmfunktion og fornemmelsen af tyngde i maven. For hurtig spisning, hvor du synker masser af luft. Lav fysisk aktivitet, hvor bevægeligheden af tarmen nedsættes. Alkohol, som irriterer mavesækken og tarmen. Tarmen har en døgnrytme, og den er ikke vild med at skulle afvige fra den. En timelang, stillesiddende middag med rigelige mængder alkohol er derfor en oplagt kilde til fordøjelsesbesvær - særligt hvis det fortsætter til langt ud på natten. Hvordan undgår jeg fordøjelsesbesvær? Hvis du vil mindske problemer med, eller helt undgå fordøjelsesbesvær, kan du prøve at overholde følgende råd: Spis små måltider med varieret indhold. Husk, at det er smagen og ikke mængden, der giver nydelsen. Spis langsomt og tyg maden...)

STOP TÆNK TJEK på INSULIN (...denfor: Quiz - fem spørgsmål Har du styr på hovedreglerne? Prøv quizzen. NB! Vær opmærksom på, at hvis du går videre til quizzen, bevæger du dig uden for Medicin.dks domæne og dermed til et website med andre regler for cookies og tracking . --------------------------- Lommekort ------------------------- Film Se film fra kampagnen STOP TÆNK TJEK om de ting, du skal være særlig opmærksom på, når du håndterer insulin: Den...)

ADHD - se 6 film i tema om ADHD (...elv lever med ADHD og til dig, der er forælder til et barn med ADHD. Find de her film nedenfor: Syv myter om ADHD Behandling af ADHD hos voksne Behandling af ADHD hos børn og unge...)

Tak til træerne - plant skov med Medicin.dk (...den om at plante skov - og være med til at sikre rent drikkevand og biodiversitet i Høje Taastrup. Nu kan alle være med Ideen til projektet opstod, da Medicin.dk gerne ville give en gave i forbindelse med vores jubilæum. Men det føltes som om, tiden var løbet fra at producere en masse termokrus med logo på i plast og give som gave. Snakken faldt på, hvor mange tons papir vi gennem tiderne har brugt til de ca. 30.000 Lægemiddelkataloger vi hvert år har trykt - og sådan opstod ideen til at give træerne tilbage til naturen - som en Tak til Træerne. Ny skov, renere drikkevand Projektet Tak til Træerne udføres i samarbejde med Klimaskovfonden på en mark ejet af Høje Taastrup Kommune. Den kommende skov på i alt 258.000 m2 ligger i udkanten af Høje-Taastrup og forventes at optage 10.484 ton CO2 over 100 år. Arealet ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser - Københavns Kommune får bl.a. sit drikkevand herfra. Den nye skov vil derfor være med til at sikre renere drikkevand til hovedstadens beboere. Dronefoto af arealet i Høje-Tåstrup, hvor der skal rejses skov. Venligst udlånt af Klimaskovfonden Du kan være med (- og trække bidraget fra i skat) Medicin.dk giver selv lige over 15.000 m 2 af skov til omådet de første to år. Og vi opfordrer alle - også privatpersoner både i og udenfor sundhedssektoren - til at være med, så skoven kan vokse sig endnu større. Læs mere på klimaskovfonden.dk/medicin.dk . For yderligere information, kontakt: Tone Marstrand hos Medicin.dk på tmr@medicin.dk eller Alexander Vissing på av@klimaskovfonden...)

Sådan tager du din medicin (...den kommer ofte i en pen eller en engangssprøjte. Når en sygeplejerske har oplært dig, kan du selv tage det derhjemme. Det samme gælder for inhalatorer til astma og KOL. Der vil være instruktionsfilm der viser, hvordan du tager medicinen korrekt. Tabletter, kapsler og granulater Vi har gennemgået alle tabletter, kapsler og granulater, så du nu kan få information om: Mad og drikke Knusning/åbning Håndtering 1. Mad og drikke Virkningen af din medicin kan ændres af den mad, du spiser. Det skyldes, at maden påvirker den måde medicinen optages, fordeles og nedbrydes i din krop på. Under Mad og drikke kan du finde oplysninger om du må tage din medicin sammen med mad og væske. Der vil fx stå: Tages med et glas vand Kan tages med eller uden...)

Driftstatus pro.medicin.dk (...ontakt straks Medicin.dk på tlf. nr +45 39274488 eller skriv til kontakt@medicin.dk 3. Uden for normal arbejdstid (gælder også fri- og helligdage): Kontakt straks Direktør for Med...)

Coenzym Q10 (Generelt) (...den latinske betegnelse ubique, der betyder overalt . Coenzym Q10 findes i den føde, vi indtager, men dannes også i kroppen. Coenzym Q10 er et hjælpestof, som indgår i kroppens produktionen af energi. Se beskrivelse af middel, der indeholder Coenzym Q10: Bio-Qinon Q10 . Anvendelse Bruges ved forebyggelse og behandling af Coenzym Q10-mangel. Virker det? Der er rimelige holdepunkter for effekt af Coenzym Q10 som naturlægemiddel. Dokumentation Nogle få mindre undersøgelser, har vist en effekt ved bl.a. hjertesvigt og det er sandsynligt at der kan værre en effekt af præstations evnen hos raske. Men der mangler yderligere forskning på området. Læs mere om undersøgelser af effekt af Coenzym Q10 på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Meget sjældne; hovedpine, svimmelhed og kvalme. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager Coenzym Q10 i den...)

Djævleklorod (Generelt) (...denskabelig undersøgelse har vist en vis smertelindring hos personer med slidgigt i knæ og hofte ved brug af djævleklorod, men der er behov for yderligere undersøgelser og dokumentation for at kunne bekræfte effekten. Læs mere om undersøgelser af effekt af djævleklorod på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Ingen alvorlige bivirkninger. Men der er rapporteret om forhøjet blodtryk og milde mave-tarmgener ses hos 2-3 %. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager djævleklorod i den...)

Echinacea (Purpursolhat) (Generelt) (...den overjordiske del af planten. Echinacea indeholder en række stoffer, som virker dæmpende på betændelser (anti-inflammatorisk effekt) og som styrker immunforsvaret. Det er ikke helt klarlagt præcis hvilke stoffer i echinacea, der virker. Se beskrivelse af middel med Echinacea: Echinaforce . Anvendelse Bruges til at lindre lette symptomer på forkølelse . Virker det? Der er holdepunkter for, at echinacea kan forebygge forkølelse. Dokumentation Undersøgelser viser, at echinacea ser ud til at have en forebyggende effekt på forkølelse, men ingen effekt på varigheden eller forløbet af forkølelse. Dog skal det tilføjes, at nogle af de testede naturlægemidler i undersøgelserne også indeholdt andre planteprodukter, og at der var forskel på hvilken echinacea-art og hvilken del af planten, der var brugt. Nyere undersøgelser tyder på at det kan påvirke immunforsvaret, effekten er dog afhængig af præparat og dosis, og der er fortsat behov for standardisering og yderligere forskning. Læs mere om undersøgelser af effekt af echinacea på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger De mest almindelige bivirkninger er allergiske reaktioner. Bør kun bruges i maksimalt otte uger, da længerevarende brug kan påvirke leveren. Da echinacea virker på immunsystemet, må du ikke tage det, hvis du har en autoimmun sygdom (fx leddegigt ), eller tuberkulose , HIV/AIDS eller sklerose . Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager echinacea i den...)

Ginkgo (Generelt) (...den sygdom. Længerevarende svimmelhed og susen for ørerne (tinnitus), hvor lægen har udelukket anden sygdom. Ved tendens til kolde hænder og fødder og ved smerter i benene ved gang pga. dårlig blodforsyning (claudicatio intermittens). Virker det? Der er nogle holdepunkter for, at ginkgo kan forbedre kognitive funktioner (hukommelse, sprogfærdigheder, koncentration mm.) hos ældre med mild til moderat demens, og at gingko kan bedre smerter i benene ved gang. Det ser ud til at ginkgo har en mindre effekt på svimmelhed og susen for ørene. Dokumentation Ginkgo er, i en analyse af 12 undersøgelser, vist at have effekt på kognitive funktioner ved mild til moderat demens, herunder Alzheimers demens , hos patienter, der indtog 240 mg ginkgo dagligt i mindst fem måneder. Begge analyser er lavet på baggrund af undersøgelser, hvor brugen af ginkgo er sammenlignet med brug af placebo (snydemedicin). Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt på kognitive funktioner hos raske. Ved kredsløbsforstyrrelser i benene (claudicatio intermittens) har undersøgelser påvist en beskeden bedring i gangdistance ved brug af ginkgo sammenlignet med placebo. Andre undersøgelser har påvist en lille positiv effekt ved tinnitus og svimmelhed hos personer med demens efter 6 måneders brug. Læs mere om undersøgelser af effekt af ginkgo på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Der er stoffer i ginkgo, der kan øge risikoen for blødning, og der er forekommet sjældne tilfælde af blødninger. Se den lille film om virkning og bivirkninger af ginkgo: Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager ginkgo i den...)

Hestekastanjefrø (Generelt) (...denskabelige undersøgelser af acceptabel kvalitet har vist, at hestekastanjefrø kan mindske hævelser, der skyldes dårligt fungerende veneklapper, ved fx ankel og læg, og de symptomer, der er er forbundet med hævelser, fx smerter, kløe, træthed og spænding i benene. Læs mere om undersøgelser af effekt af hestkastanjefrø på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Gener i mave og tarm, svimmelhed, hovedpine og kløe. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager hestekastanjefrø i den...)

Kariyat og Russisk rod (Generelt) (...dene af busken Andrographis paniculata . Bladene indeholder et bittert stof, diterpenlakton andrografolid. Stoffet menes at virke dæmpende på vævsreaktioner (inflammation), virke mod virus og stimulere immunssystemet. Det naturlægemiddel, der er godkendt af Lægemiddelstyrelsen, indeholder også Russisk rod. Se beskrivelse af middel med Kariyat: Kan Jang® (Naturlægemiddel) Anvendelse Bruges til lindring af forkølelsessymptomer ved træthed eller hvis du skal komme til kræfter hurtigere efter en sygdomsperiode (rekonvalescens). Virker det? Der er nogle holdepunkter, for at kariyat kan lindre forkølelsessymptomer. Der er ikke så mange holdepunkter for at kariyat kan mindske træthedsfølelse eller give hurtigere bedring efter sygdom. Dokumentation Enkelte studier af skiftende kvalitet har vist en nedsættelse af sværhedsgrad og varighed af forkølelsessymptomer. Få undersøgelser med sparsom dokumentation, viser at kariyat urt og russisk rod har effekt på trætheds symptomer. Læs mere om undersøgelser af effekt af kariyat på pro.medicin.dk . Bivirkninger Der er ikke beskrevet bivirkninger. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager kariyat i den...)

Lakridsrod (Generelt) (...hold af kalium i blodet. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager lakridsrod i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager na...)

Loppefrøskaller (psyllium) (Generelt) (...irkning. Se den lille film om virkning og bivirkninger af loppefrøskaller Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager loppefrøskaller i den mængde, som...)

Matrem urt (Generelt) (...den Tanacetum parthenium L ). På engelsk kaldes den feverfew, da man tidligere troede at planten kunne modvirke feber - det er ikke tilfældet. Se beskrivelse af middel med matrem urt her Glitinum Anvendelse Bruges til forebyggelse og lindring af symptomer ved migræne. Virker det? Der er lavet nogle studier i nyere tid, men der er ikke klare beviser for, at det virker. Dokumentation Nogle studier viser, at matrem urt kan mindske antallet af migræneanfald, men ikke hvor godt det virker eller hvor længe det varer. Andre studier finder ingen forskel mellem matrem urt og placebo . Det kan også have betydning, hvor matrem kommer fra (om det er bladene, ekstrakt eller hvor det dyrkes) og hvordan det er lavet. Derfor er det usikkert, om matrem urt er et godt middel mod migræne. Læs evt. mere om undersøgelser af effekt af matrem urt på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Der er muligvis let øget risiko blødning hos særlige patientgrupper. Ellers er bivirkninger som mave- og fordøjelsesbesvær, som ved placebo. Det anbefales at man undlader at tage matrem urt, hvis man er overfølsom over for morgenfruer, brandbæger, chrysantemum og andre medlemmer af kurveblomst familien. Samtidig brug af anden medicin Der er ikke meldinger om problemer med brugen, sammen med anden medicin. Men da matrem urt kan virke blodfortyndende, kunne man forestille sig at der ville være risiko for blødning, hos patienter der i forvejen tager blodfortyndende medicin eller ginkgo biloba . Bloddonor Du må gerne donere blod, hvis du tager matrem urt i den...)

Cayennepeber (Generelt) (...den uden på de muskler, hvor du har smerter. Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for effekt af cayennepeber ved muskelsmerter. Dokumentation Nogle få undersøgelser, af ringe videnskabelig kvalitet, har vist, at plaster med capsaicin var mere smertelindrende ved lændesmerter end et snydeplaster. Bivirkninger Cayennepeber kan give varmefornemmelse i huden. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager cayennepeber i den...)

Padma® 28 (Generelt) (...denskabelig kvalitet, har vist, at patienter med smerter i benene pga. dårlig blodforsyning kunne gå en lille smule længere. Læs mere om undersøgelser af effekt af Padma®28 på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Der er registreret få bivirkninger - typisk fordøjelsesbesvær som ubehag eller ondt i maven. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager Padma®28 i den...)

Passionsblomst (...ke til bivirkninger. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager passionsblomst i den mængde, som anbefales på pakningen. NB! Husk altid at informere lægen, hvis du tager na...)

Pebermynteolie (Generelt) (...den. ved ømme muskler og lette muskelsmerter. Smøres på huden. til at indånde ved gener ved forkølelse . Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for, at pebermynteolie har gavnlig virkning ved fordøjelsesbesvær og luft i mave og tarm (ved fx irritabel tyktarm ). Der er ingen holdepunkter for at pebermynteolie kan nedsætte ømhed af muskler eller lette forkølelsessymptomer. Dokumentation Enkelte undersøgelser har vist bedring af symptomer hos patienter med irritabel tyktarm. Undersøgelserne var dog af ringe kvalitet og meget kort varighed. Der er ingen undersøgelser, hvor effekten af pebermynteolie er afprøvet mod ømme muskler eller forkølelsessymptomer. Læs mere om undersøgelser af effekt af pebermynte på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Brug af menthol på huden kan give allergisk hudreaktion. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager pebermynte i den...)

Perikon/hyperikum (Generelt) (...den antidepressiv medicin samtidig med perikon, da det kan øge risikoen for serotoninsyndrom. I store doser kan perikon gøre huden mere følsom over for sollys (fotosensibilisering). Ligesom tricykliske antidepressiva kan perikon muligvis være med til at fremkalde mani ved bipolar sygdom. Man kender ikke til bivirkninger på længere sigt. Samtidig brug af anden medicin Perikon kan svække virkningen af mange lægemiddelstoffer, der omsættes i leveren (ca. 2/3 af alle lægemidler). Det gælder bl.a. digoxin , theophyllin , simvastatin , visse blodfortyndende midler, P-piller , verapamil , midazolam , ciclosporin , HIV-proteasehæmmere . Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager perikon i den...)

Primularod (...den Primula veris . Se beskrivelse af naturlægemidler der indeholder Primularod og Timian i kombination: Mucopret . Anvendelse Bruges ved hoste med slim. Virker det? Der er nogle holdepunkter for virkningen af primularod ved hoste , og andre undersøgelse viser at der var nedsat hoste hos patienter med akut bronkitis. Dokumentation Læs mere om undersøgelser af effekt af primularod på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Primularod giver sjældent bivirkninger. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager primularod i den...)

Probiotika (Generelt) (...den ved svie, kløe, tørhed, lugt eller øget udflåd pga. ubalance i den normale bakterieflora i skeden. Virker det? Der er gode holdepunkter for effekt af probiotika fx ved diarré, der skyldes antibiotika. Der er mangelfulde holdepunkter for effekt ved infektioner i skeden. Dokumentation Læs mere om undersøgelser af effekt af probiotika på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Bivirkninger er meget sjældne. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager probiotika i den...)

Rosenrod (Generelt) (...den fra Rhodiola rosea, der dufter af roser, når den er frisk. Rosenrod indeholder blandt andet salidrosid og rosavin, der hævdes at øge kroppens evne til at modstå psykiske og fysiske stress-påvirkninger. Se beskrivelse af middel der indeholder rosenrod: Arctic Root rosenrod . Anvendelse Bruges mod træthed, og når du skal komme hurtigere til kræfter efter en sygdomsperiode (rekonvalescens). Virker det? Der er utilstrækkelige holdepunkter for, at rosenrod nedsætter træthed eller afkorter rekonvalescens. Dokumentation Undersøgelser, hvor effekten af rosenrod er undersøgt mod fysisk og mental træthed, har givet forskellige resultater, men undersøgelserne var alle af ringe videnskabelig kvalitet. Læs mere om undersøgelser af effekt af rosenrod på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Der er ikke beskrevet bivirkninger ved brug af rosenrod. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager rosenrod i den...)

Savpalme (Generelt) (...den medicin Da ekstraktet har vist at have antiøstrogen og antiandrogen effekt i cellekulturer, må det formodes at reagere med lægemidler, der bruges ved østrogen- eller androgenbehandling. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager savpalme i den...)

Sinova, Sinupret, Sinux (Generelt) (...den af Gentiana lutea (ensianrod), blomsten af Primula , blomsten af Sambucus niger (hyldeblomst) og den overjordiske del af Verbena officinalis (lægejernurt). Eventuelle aktive stoffer og virkningsmekanisme er ukendt. Se beskrivelse af midler, der indeholder skræppeurt, ensianrod, primula blomst og hyldeblomst: Sinupret og Sinupret Forte og Sinux . Anvendelse Bruges mod gener i næse og bihuler ved forkølelse. Virker det? Der er nogle holdepunkter for, at Sinova, Sinopret eller Sinux kan bedre symptomer ved forkølelse Dokumentation Undersøgelser har vist lindrende effekt ved forkølelse, men undersøgelsernes var af ringe videnskabelig kvalitet. Læs mere om om undersøgelser af Sinupret og Sinux på Medicin.dk - Professionel. Bivirkninger Kan give allergiske bivirkninger. Ellers er bivirkninger sjældne, men kan give gener fra mave og tarm. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager Sinova, Sinopret eller Sinux i den...)

Sølvlysrod (Generelt) (...denskabelig kvalitet. Læs mere om undersøgelser af sølvlysrod på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Bivirkninger er sjældne. Registrerede bivirkninger er kvalme, diarré, udslæt, nældefeber , kløe, ødem , blødningsforstyrrelser og brystspænding. Der er også set skader på leveren, fx hepatitis og gulsot. Det Europæiske Lægemiddelagenturs Komité for Plantelægemidler (HMPC) konkluderer, at sølvlysrod måske kan give skader på leveren. Patienter opfordres derfor til at stoppe brug af sølvlysrod og søge læge, hvis de får symptomer, som kan tyde på leverskader. Det kan fx være træthed, appetitløshed, gulfarvning af huden og øjet eller mørkfarvet urin. Eller kraftige smerter i den øvre del af maven med kvalme og opkastninger. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager sølvlysrod i den...)

Tranebær (Generelt) (...dende urinvejsinfektioner (blærebetændelser). Virker det? Der er rimelige holdepunkter for, at tranebær nedsætter risikoen for urinvejsinfektion hos raske kvinder og børn med tilbagevendende symptomer. Dokumentation Flere undersøgelser har vist, at indtag af tranebær kan nedsætte risikoen for urinvejsinfektion hos patienter med øget risiko for infektion, fx kvinder med tilbagevendende urinvejsinfektion. Undersøgelserne var dog af videnskabelig ringe kvalitet. Læs mere om undersøgelser af effekt af tranebær på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Kapsler med koncentrat af tranebær har højt indhold af oxalat. Oxalat ser ud til at kunne øge risikoen for dannelse af nyresten hos patienter, der tidligere har haft nyresten. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager tranebør i den...)

Baldrianrod/Valerianerod (Generelt) (...dens for effekt. Læs mere om undersøgelser af effekt af baldrianrod på Medicin.dk - Professionel . Bivirkninger Sjældne, hyppigst diarré. Der er registreret leverskader og forstyrrelser i hjertefunktionen. Bloddonor Du må gerne donere blod , hvis du tager baldrianrod i den...)

Iskæmisk hjertesygdom -Fysisk aktivitet som behandling (...denød og brystsmerter, og færre indlæggelser på grund af sygdommen. Hvordan skal jeg træne? Din træning bør indeholde både: Konditionstræning: Gang, cykling, eller løb Styrketræning : Øvelser med elastikker eller lette vægte Det anbefales, at du deltager i planlagt træning mindst 2 gange om ugen i 30-60 minutter , i mindst 12 uger. Træningen skal passe til dig og din situation, det gælder både med hensyn til intensitet og varighed. Udover den planlagte træning bør du også være fysisk aktiv i hverdagen i mindst 30 minutter dagligt . Det kan fx være gåture, havearbejde eller cykling, alt efter hvad du kan og har lyst til. Det er vigtigt at du er opmærksom på, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er signal om at du skal sætte tempoet ned eller holde en pause. Hvornår skal du være forsigtig med at træne? I nogle situationer kan fysisk træning være skadelig. Derfor skal du ikke træne uden at tale med en læge, hvis du: Har haft en ny blodprop inden for den seneste uge Har alvorlige symptomer på hjertesvigt (fx åndenød i hvile eller pludselig vægtøgning) Har alvorlige forstyrrelser i kroppens saltbalance Har lavt blodtryk under træning eller uregelmæssig hjerterytme Du bør være ekstra forsigtig med at træne, hvis du også har: Meget højt blodtryk Feber eller en infektion Anden alvorlig sygdom (fx svær KOL) Selvom træning er godt og sikkert for de fleste, kan det være at du skal undersøges af en hjertelæge, før du starter. Det gælder hvis du: Ikke er fuldt “åbnet op” i hjertets kranspulsårer Har udposning eller revne på hovedpulsåren Har hjertesvigt med symptomer Har komplikationer efter en hjerteoperation Har andre alvorlige sygdomme ved siden af hjertesygdommen Fysisk aktivitet er en vigtig og sikker del af behandlingen af iskæmisk hjertesygdom, når det sker under de rette forhold. Det handler om at finde den rette mængde og type træning, der passer til dig og dit helbred. Tal altid med din læge eller sundhedspersonalet i klinikken, så du kan få hjælp til at finde den...)

Juletid - hvad fejler vi? (...den er sket. Du kan også læse om, hvordan du bedst undgår mave-tarminfektioner og sure opstød og overspisning , og hvordan du lindrer symptomerne, hvis du har fået en maveinfektion eller spist for meget. Gode links til artikler om sygdomme du kan få af mad og drikke Julen er hård for maven (om overspisning og sure opstød) Tømmermænd Mave-tarminfektioner Forstoppelse Alkoholoverforbrug Flirt og sex... Julefrokost på jobbet, julefrokost i klubben og julefrokost med drengene eller tøserne... Flirt og affærer finder i den grad sted - også på denne tid af året. Her kan du opfriske din hukommelse om prævention og kønssygdomme . Links til kønssygdomme og prævention Prævention Klamydia Herpes Kønsvorter Gonoré HIV/AIDS Fotos af kønssygdomme (ikke for sarte sjæle!) Artikel: 5 hurtige om kønssygdomme Artikel: Kønsvorter - en patienthistorie Tema om kønssygdomme Vinterdepression Vinterdepressioner kan ligne almindelige depressioner , men viser sig især ved nedsat energi og øget træthed. Man vurderer, at især fald i temperatur og den mindre mængde dagslys, vi udsættes for, er blandt årsagerne til vinterdepression. Samtidig er det heller ikke ukendt, at juletiden kan være en ensom og svær tid for mennesker, der måske ikke har familie, eller på anden måde føler sig ensomme. Læs mere om depression og andre psykiske sygdomme . Links til psykiske sygdomme Tema om Psykiske lidelser Artikel: 5 hurtige om depression Sygdomsbeskrivelse: Depression Artikel: 5 hurtige om angst Sygdomsbeskrivelse: Angst Artikel: 5 hurtige om psykoser Sygdomsbeskrivelse: Psykoser Artikel: 5 hurtige om misbrug God jul, godt nytår - og pas på dig selv. Kilder: Medicin.dk Psykiatrifonden...)

Medicin.dk apps (...den af et wi-fi) Er gratis Findes til iOS og Android Læs mere og hent Min.medicin.dk præparat-app'en App med indlægssedler Nyeste app fra medicin.dk er en indlægsseddel-app. I den kan du hente og gemme dine indlægssedler, så du kan have dem lige ved hånden...)

Placebo (...denne type forsøg testes et lægemiddelstof, man formoder er aktivt, fx en tablet med et nyt smertestillende lægemiddelstof, imod en tablet uden virkning, et placebo-præparat. Det kan være en tablet, som kun indeholder lactose og kalk. Begge lægemidler ser ens ud under forsøget, og det er derfor muligt at dobbeltblinde det, dvs. at hverken patienten eller sundhedspersonalet ved, hvem der får hvilken behandling. Når forsøget er afsluttet, kan man konkludere, at tabletter med det nye smertestillende stof er en aktiv behandlingsform mod smerter, hvis patienterne, der får det formodede aktive stof, oplever en større smertelindring end de patienter, der får placebo. Placeboeffekt Hvis en patient oplever en virkning ved at få placebobehandling, kaldes dette placeboeffekt. Dette skyldes suggestion, som er en mental påvirkning hos patienten, som gør at vedkommende har tiltro til, at en behandling har en helbreden...)

Hvad indeholder en præparatbeskrivelse? (...den består af 5 niveauer, som vist i eksemplet her: N Nervesystemet N05 Psykoleptika N05B Anxiolytika N05BA Benzodiazepin (anxiolytika) N05BA01 Diazepam Læs mere om brug af ATC-koder i artiklen, Hvad er en ATC-kode . Se også WHO's hjemmeside . Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelsen er klikbar. Med blåt er markeret de emner, der kan klikkes på. Er et emne gråt, betyder det, at der ikke er information om emnet i den pågældende præparatbeskrivelse. Klikker du på et blåt link, hopper du ned på siden til det emne, du har klikket på. Supplerende overvågning (sort trekant) Hvis lægemidlet er underlagt supplerende overvågning , vil det være angivet her efter en sort trekant. Kort karakteristik af præparatet Her angives, hvilken lægemiddeltype (fx anxiolytikum, antiepileptikum, opioidagonist) lægemidlet tilhører. Anvendelsesområder Her angives Lægemiddelstyrelsens registrerede indikation. Ny viden eller nye, bedre præparater kan medføre, at en registreret indikation ikke længere er relevant. I disse tilfælde anføres dette i det indledende afsnit med en forklarende tekst. Den registrerede indikation kan af redaktionelle årsager være forkortet eller omformuleret. Når en indikation er registreret for et præparat, angives denne indikation i Medicin.dk på alle tilsvarende præparater (dvs. præparater med samme stof i samme formulering og styrke). Den fulde ordlyd af de registrerede indikationer kan findes på produktresume.dk hos Lægemiddelstyrelsen eller på EMA , hvortil der er link fra Medicin.dk Professionel. Andre anvendelsesområder I de tilfælde, hvor der er overbevisende viden om, at et lægemiddelstof kan anvendes til andre indikationer end den registrerede, angives dette under afsnittet Andre anvendelsesområder. Her vil der linkes til et afsnit med yderligere information, bl.a. referencer, som viser baggrunden for at nævne pågældende anvendelsesområde. Dispenseringsform Dispenseringsformerne er angivet i følgende rækkefølge: orale, parenterale, rektale og lokale. Hver dispenseringsform er anført med kvantitativt indhold af virksomme stoffer. For tabletter findes også oplysning om evt. delekærv/krydskærv. De enkelte lægemiddelformer er omtalt i afsnittet Egenskaber ved lægemidler . Doseringsforslag Dosering er givet som doseringsforslag, hvilket vil sige en normal dosering til en normalvægtig patient, der ikke lider af anden sygdom eller er under indflydelse af andre lægemidler, som kan have interaktion med det pågældende middel. Doseringsforslagene er udarbejdet på grundlag af klinisk litteratur og godkendt produktresumé/SPC. Forslagene kan efter redaktionens vurderinger være mere forenklede og i enkelte tilfælde afvigende i forhold til produktresumé/SPC. Hvor konkrete oplysninger kan gives, er også angivet doseringsforslag ved overvægtige patienter. De principielle retningslinjer herfor er angivet i afsnittet Overvægtige . Dosis til ældre er angivet, hvor der foreligger konkrete oplysninger herom. Hvis der ikke er erfaring med behandling, anføres forsigtighed ved anvendelse til ældre. Se i øvrigt afsnittet om Ældre . Hvor der findes en børnedosering, er den angivet for de enkelte præparater. Se i øvrigt afsnittet om Børn vedrørende dosering af lægemidler til børn. Hvis et præparat er uegnet til anvendelse til børn under en vis alder, er dette angivet. Nedsat nyrefunktion Feltet indeholder særlige forhold, der gælder ved behandling af patienter med nedsat nyrefunktion - dvs. med GFR 10 % meget almindelige 1-10 % almindelige 0,1-1 % ikke almindelige 0,01-0,1 % sjældne < 0,01 % meget sjældne ikke kendt frekvens. Disse tal skal tages som en rettesnor og tolkes med varsomhed, hvis man vælger at sammenligne bivirkningsfrekvensen for to præparater. Oplysningerne kan nemlig i visse tilfælde stamme fra randomiserede forsøg, hvor de registrerede bivirkningsfrekvenser typisk er høje, mens oplysningerne i andre tilfælde er opgjort på baggrund af kliniske erfaringer, hvor kun bivirkninger, der med sandsynlighed kan tilskrives præparatet, er medtaget. Under tabellen kan der være angivet yderligere oplysninger. Dette kan fx være uddybende information om konkrete bivirkninger anført i tabellen. For mange præparater er tabellen med de registrerede bivirkninger desuden suppleret med et afsnit om de kliniske aspekter. Dette afsnit indeholder en klinisk perspektivering på de registrerede bivirkninger og bygger bl.a. på input fra Medicin.dk's tilknyttede klinikere. Se endvidere afsnittet om Bivirkninger . Interaktioner I dette afsnit er omtalt de interaktioner, der skønnes at have praktisk betydning for behandlingen. Hvor det er muligt, gives en kort beskrivelse af interaktionens virkningsmekanisme. Hvis et lægemiddels anvendelse specifikt hviler på en interaktion, fx disulfiram ved alkoholindtagelse, er denne ikke omtalt i interaktionsafsnittet. Hvis samtidig indgift af to lægemidler er kontraindiceret, er dette tillige kort nævnt under kontraindikationer. Læs mere om Interaktioner . Graviditet En specialforfatter på Medicin.dk beskriver det enkelte præparats anvendelse til gravide. Det angives fx hvor mange gravide, der typisk i første trimester har fået præparatet, og hvilken evt. fosterskadende effekt dette har haft. Hver tekst indeholder en konklusion vedr. stoffets anvendelighed i forbindelse med graviditet, idet der primært er taget hensyn til de overvejelser, som kan forekomme i almen lægepraksis. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur, og referencerne vil vises nederst i afsnittet. I tilfælde af manglende data, vil dette fremgå. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Gravide . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Fertile kvinder og mænd Under denne overskrift vil det fremgå, hvis der er særlige forhold, der skal tages i betragtning i den fertile alder hos kvinder og/eller mænd. Er der data, vil kilden nævnes. Hvis der ingen data er, men stadig et forbehold i SPC, benyttes vendingen Fertile kvinder: I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Fertilitet hos kvinder Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos kvinder dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af uhensigtsmæssig påvirkning af oocytter. Evt. kilder angives. Fertilitet hos mænd Her findes oplysninger, hvis et givent lægemiddel påvirker fertiliteten hos mænd dvs. evnen til at få børn, typisk på grund af påvirkning af sædkvaliteten. Evt. kilder angives. Amning En specialforfatter beskriver det enkelte præparats anvendelse til ammende, herunder hvor meget, der kan findes i modermælken samt evt. skadevirkninger på de børn, der er ammet under behandling. Under de enkelte lægemidler er angivet kortfattet information og en konklusion om stoffets anvendelighed under amning. Teksterne er udarbejdet af en speciallæge i klinisk farmakologi og gennemgået af en referent, der også er speciallæge i klinisk farmakologi. Informationen bygger på aktuelt tilgængelig litteratur. Man bør være opmærksom på, at anbefalingerne i Medicin.dk kan afvige fra Lægemiddelstyrelsens produktresumé. Er det tilfældet, vil konklusionen være efterfulgt af sætningen Diskrepans mellem Medicin.dk og produktresumé. Vedr. baggrunden for konklusionerne og den anvendte graduering henvises til afsnittet om Ammende . Det anbefales, at man altid konsulterer dette afsnit. Trafik Her angives det, med tekst og en rød trekant, hvis lægemidlet kan påvirke, den der tager det på en måde, så det nedsætter evnen til at køre bil eller andet motorkøretøj. Informationen er udarbejdet på baggrund af Lægemiddelstyrelsens liste over trafikfarlige lægemidler, som mærkes med en rød advarselstrekant. Denne mærkning er obligatorisk. Det betyder ikke, at lægemidler uden mærkning kan betegnes som trafiksikre. Mange lægemidler uden mærkning har - især i starten af behandlingen - en række bivirkninger, der gør, at der skal udvises særlig forsigtighed i trafikken. Se også afsnittet Trafik . Bloddonor Her er anført, om en donor kan tappes trods indtagelse af det pågældende præparat. Må ikke tappes (karantæneforhold) angiver, at donor ikke kan tappes umiddelbart. Kommentaren i parentesen angiver donors karantæne eller andre forholdsregler. Desuden er angivet, hvis der ingen karantæne er ved tapning af plasma til fraktionering. Se også afsnittet om Bloddonors karantæneforhold ved indtagelse af medicin . Doping Her er anført evt. dopingklausuler. Se endvidere afsnittet om Doping . Schengen-attest (Pillepas) Hvis lægemidlet kræver Schengen-attest ved udlandsrejse, vil det være angivet her. Forgiftning Her står de vigtigste forgiftningssymptomer og evt. karakteristika i forgiftningforløbet, samt summariske retningslinjer for behandlingen. Virkningen af en klinisk overdosering eller en kronisk forgiftning på grund af kumulation er omtalt i bivirkningsafsnittet. Se endvidere afsnittet om Forgiftninger . Farmakodynamik I dette afsnit er beskrives virkemåden for de præparater, hvor den skønnes at have betydning for forståelsen for behandling med lægemidlet. Farmakokinetik For hvert enkelt præparat beskrives absorption, biotilgængelighed, metabolisering, elimination, plasmahalveringstid, fordelingsvolumen og evt. clearance i det omfang, som antages at have klinisk interesse. Her nævnes kun forhold ved lægemiddelbrug hos mennesker. Læs mere om Farmakokinetik . Egenskaber, håndtering og holdbarhed Hvor det er relevant, er der for parenterale dispenseringsformer og visse andre dispenseringsformer angivet: Egenskaber Fx pH, osmolaritet, specifik aktivitet, elektrolytindhold og absorptionsareal. Håndtering Fx omrystning før brug, tilberedning af færdigblandede opløsninger, klargøring af infusions- eller dialyseposer, infusionsteknik, forligelighed og personalerisiko. Holdbarhed Opbevaringstemperatur anføres altid for præparater, som skal opbevares i køleskab eller fryser. Opbevaringstemperatur og/eller opbevaringstid efter åbning anføres for fx øjendråber. Det nævnes også, hvis et præparat fx ikke må fryses. Indholdsstoffer Her er indholdsstoffet nævnt, ligesom i toppen af beskrivelsen. Klikker du på indholdsstofnavn kan du se samtlige andre lægemidler med samme indholdsstof, også selvom de ikke er substituerbare med det aktuelle præparat. Hjælpestoffer Her nævnes hjælpestoffer i følgende rækkefølge: Farve, konservering, smag og andre. En fuldstændig deklaration af samtlige hjælpestoffer er kun givet i de tilfælde, hvor risikoen for allergiske reaktioner skønnes mest udtalt, specielt ved præparater til injektion eller implantation eller til lokalapplikation på hud eller i øjne. For alle præparater er angivet evt. indhold af alkohol, aspartam, jordnødolie, farvestoffer, fenylalanin, iod, konserveringsmidler, lactose, sojaolie og æg. For orale væsker og smelte-/tyggetabletter anføres smag. Firma Her står hvilket firma, der markedsfører produktet i Danmark. Et klik på firmanavnet leder til kontaktinformationer for det pågældende firma, og en liste over alle de produkter, det pågældende firma markedsfører i Danmark. Tilskud Her nævnes kriterierne for, at der kan ydes klausuleret tilskud. Endvidere nævnes kriterierne for, at lægen kan ansøge om enkelttilskud. Udlevering, pakninger og priser Udleveringbestemmelserne for det pågældende lægemiddel, dispenseringsform og styrke, varenumre, pakninger, pris og pris pr. DDD*. Et link til de generelle tilskudsregler og udleveringsbestemmelser findes i skemaet. *DDD: Den definerede døgndosis (DDD) for en lægemiddelsubstans fastsættes af WHO og er en teknisk værdi, som anvendes ved forbrugsopgørelser, prissammenligninger og andre statistiske formål, hvor man ønsker en opgørelse uafhængig af fx styrkeforskelle og varierende pakningsstørrelser. DDD er således en teknisk værdi, der ikke nødvendigvis afspejler den i klinikken anbefalede daglige dosis. DDD for en substans angives pr. administrationsvej (fx oral, parenteral, rektal). Substitution Her er link til andre lægemidler, præparatet kan substitueres med i flg. Lægemiddelstyrelsen. Foto og identifikation I feltet identifikation kan man få oplysninger om farve, præg, kærv og se fotos af lægemidlet; det gælder tabletter, kapsler, insulinpenne, inhalatorer til astma og KOL samt enkelte andre lægemidler. Links til gælden...)

Medicin med på rejsen (...den øvrige bagage skulle blive væk. For det andet kan kulde eller trykforhold i flyets bagagerum være skadeligt for nogle typer medicin. 2. Euforiserende medicin til Schengen-området . Danmark er med i Schengen-aftalen. Det betyder, at patienten kan få en Schengen-attest, populært kaldet et pillepas (men det er ikke et krav), som dokumenterer, at medicinen, som indeholder euforiserende stoffer, er til eget brug. Aftalen gælder for disse lande: Belgien, Bulgarien, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Hvilke midler er euforiserende? Euforiserende midler er fx stærke smertestillende lægemidler, som indeholder morfinlignende stoffer, og beroligende, sløvende midler, fx benzodiazepiner, sovemidler og visse midler mod ADHD. Disse lægemidler vil typisk være på recept og mærket med en rød trekant på æsken. Hvis patienten bruger flere slags medicin, skal der udstedes en attest for hvert præparat. Bilag 1 i Bekendtgørelse om euforiserende stoffer er en liste med euforiserende stoffer. Du kan se på beskrivelsen af det enkelte lægemiddel på pro.medicin.dk, om der er behov for en Schengen-attest. Find det under overskriften Schengen-attest, se eksempel her . Bestilling af pillepas Man kan få lavet et gratis pillepas på apoteket. Det er en fordel, hvis man henvender sig på det apotek, hvor man køber eller købte medicinen. Er medicinen allerede købt, skal man medbringe en bon og emballage. Lægemidler - også håndkøbslægemidler - kræver lægerecept, før der kan udstedes et pillepas. Patienten skal desuden medbringe eget pas, da pasnummeret skal stå på pillepasset. Man kan også bestille et pillepas på apoteket.dk , hvor man kan læse mere om pillepasset. Pris og gyldighed Pillepasset er gratis og gyldigt i 30 dage. Skal patienten være væk i mere end 30 dage, kan personen rette henvendelse til rejselandets ambassade i Danmark for at få oplyst, hvordan man skal forholde sig. Evt. skal man have en recept af en læge i det land, man skal opholde sig i. Euforiserende midler til lande UDEN for Schengen-området Der gælder andre regler, hvis patienten skal have euforiserende midler med til lande uden for Schengen-området. Reglerne kan variere fra land til land, og man bør derfor henvende sig til landets ambassade/repræsentation her i Danmark, for at høre, hvilke krav der gælder. Som regel vil det være nok at bede egen læge om at skrive en attest med: Patientens navn, fødselsdato og pasnummer Hvad patienten behandles for Hvad patienten behandles med (navn og styrke på din medicin) Hvilken mængde patienten er ordineret (mængde pr. dag). Attesten bør skrives på engelsk. Man kan spørge på ambassaden for det land, man rejser til, hvilke sprog de accepterer. Visse apoteker udsteder også medicinattester, og apoteket fastsætter selv gebyret for en sådan attest. Legalisering og oversættelse af attesten Lægens attest skal i visse tilfælde legaliseres af Udenrigsministeriet, og hvis patienten skal have attesten oversat, skal patienten bruge en statsautoriseret tolk. Visse lande har så skrappe krav, at deres egen ambassade skal godkende attesten. Man kan få mere at vide på Udenrigsministeriets hjemmeside um.dk . Euforiserende medicin med på flyet? Skal patienten med fly, må der kun medbringes den mængde medicin, der skal bruges under rejsen, i håndbagagen. Ved sikkerhedskontrol skal patienten kunne forklare, hvorfor vedkommende har medicinen med, og at medicinen er ægte. Det kan være en god ide at medbringe en oversigt over medicinen og/eller et brev fra lægen. Flydende medicin skal blive i den...)

Sol og medicin? Solråd, solcreme og D-vitamin? (...dene? Hvad er forskellen på fysisk og kemisk filter i solcreme? Og hvilke UV-stråler er de skadelige...? Læs det hele her: Sol og medicin Visse typer af medicin overfølsomhed over for lys som en bivirkning. Det kaldes fotosensibilisering eller fotosensitivitet. Det betyder, at din hud bliver mere følsom over for solens stråler, når du tager medicinen. Du bør være ekstra forsigtig med solen, hvis du regelmæssigt tager medicin, som bl.a. indeholder: amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelse ) isotretinoin (mod akne ) doxycyklin (til forebyggelse af malaria ) hydrochlorthiazid ( vanddrivende middel ). Under bivirkninger kan du se, om din medicin ofte giver øget følsomhed over for lys. Det vil også stå i indlægssedlen. Læs mere om sol og medicin på Sundhed.dk . De tre solråd Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til solbeskyttelse , som består af tre vigtige råd: Skygge - i sær mellem kl. 12 og 15 Solhat og tøj Solcreme - brug faktor 30 (én håndfuld til én krop) Solrådene er opstillet i prioriteret rækkefølge. Det bedste, du kan gøre, er at søge skygge. Har du ikke mulighed for det, eller vil du gerne være i solen, skal du bruge tøj, der dækker til knæ og albuer, solhat og solcreme. Desuden indskærper Sundhedsstyrelsen, at du bør undgå solarie . Hvordan virker solcremen? Produkter, der beskytter mod solen, kan købes som creme, lotion eller gel - alle virker lige godt. Vælg en vandfast solcreme, da den holder bedre. Ved at bruge solcreme reducerer du risikoen for at blive solskoldet. Men vær opmærksom på, at risikoen for at få soleksem , solkeratoser og hudkræft øges jo længere tid, du opholder dig i solen - også selvom du bruger solcreme. Når du vælger en solcreme, skal du være opmærksom på: solcremens evne til at beskytte dig - solcremens faktor hvilken stråling, den beskytter mod hvilken type filter, der er i cremen. Om solfaktor Solcremer skal være mærket med faktortal eller SPF (Sun Protection Factor), og virkningen skal kunne dokumenteres. Faktortallet siger noget om, hvor meget stråling, der skal til for at give rødme i huden med solcreme på, i forhold til, hvis du ikke havde solcreme på. Har en solcreme faktor 30, så vil du kunne opholde dig 30 gange så længe i solen, før du bliver rød, som hvis du ikke havde solcremen på. Jo højere faktor en solcreme har, des bedre beskytter den. Faktortallet er kun vejledende. Hvor længe en person er om at få en solskoldning afhænger af tidspunktet på dagen og året, mængden af UV-stråling, skydække og hudtype. Sundhedsstyrelsen anbefaler , at man i Danmark bruger solcreme med faktor (SPF) 30 på de dele af kroppen, der ikke er dækket af tøj, hvis man er i direkte sol i mere end få minutter. Om UV-stråling… Der findes to typer UV stråling; UV-A og UV-B. De fleste solcremer beskytter både mod UV-A og UV-B stråling. UV-A-stråler er pigmentdannende og gør huden brun, men påvirker også hudens ældning. (Huskeregel: A for aldring) UV-B stråler kan give solforbrænding og hudkræft . (Huskeregel: B for brændt) UV-indekset viser styrken af UV-strålingen, og hvornår du skal passe på i solen. Når UV-indekset er 3 eller højere, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du beskytter dig i solen. Prognoserne for solens UV-stråling beregnes af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). Du kan finde information om UV-indekset i dit lokalområde på dmi.dk. Læs mere om DMIs UV-indeks her . Om filter… Solcreme virker ved at bortfiltrere en del af UV-strålingen. Det kan gøres med: fysisk filter, der lægger sig som et hvidligt lag på huden og reflekterer stråling kemisk filter, som trænger ind i huden og opsuger solens stråling. Fysisk filter Det fysiske filter lægger sig som en tynd hinde oven på huden og reflekterer solens stråler. Det eneste fysiske solfilter, der på nuværende tidspunkt må anvendes i solcremer inden for EU, er titaniumdioxid. Titaniumoxid optages ikke gennem huden. Cremer med fysisk filter kan give huden et hvidt skær, når de smøres på. Det er en vigtig del af solbeskyttelsen. Det hvide skær forsvinder hurtigt igen. Kemisk filter Det kemiske solfilter indeholder stoffer, der trænger ind i det øverste hudlag. Når UV-strålerne rammer huden, absorberer filteret UV-strålingen, så den ikke når de nedre hudlag og forårsager skade. Smør rigeligt på ! Det er vigtigt, at du bruger nok solcreme, hvor tøjet ikke dækker. En god tommelfingerregel er én krop - en håndfuld. Og husk at smøre ca. 20 min. før du går ud i solen. Når du har smurt dig med solcreme, holder virkningen i nogle timer, men du skal smøre dig igen, hvis du har badet, svedt meget eller har tørret dig med håndklæde. Børn skal som regel smøres flere gange om dagen. Holdbarhed Holdbarheden på de fleste solcremer er ca. to år. Holdbarheden og dermed effekten kan imidlertid være nedsat, hvis solcremen opbevares forkert. Du skal opbevare solcremen ved stuetemperatur, undgå at der kommer sand eller andet snavs ned i den, og ikke lade den ligge i direkte sol. Hvis cremen ser underlig ud eller lugter mærkeligt, skal du ikke bruge den - uanset udløbsdatoen. D-vitamin og sol Sollys er vigtigt og livgivende, ikke mindst pga. vores behov for D-vitamin for at kunne optage kalk og opbygge og bevare stærke knogler livet igennem. D-vitamin forebygger også en række sygdomme. De fleste danskere får tilstrækkelig D-vitamin fra solen, når de i hverdagen opholder sig kort tid udendørs og solbeskytter sig i timerne midt på dagen. Om vinteren, hvor vi får meget lidt D-vitamin fra solen, bruger kroppen af det lagrede D-vitamin, der er optaget i vores krop. Huden...)

Syv typer medicin kræver særligt fokus (...dende midler ) Lavdosis methotrexat (bruges ved fx kræft, gigt og psoriasis ) Koncentreret kalium (bruges kun på hospitaler/sygehuse) Opioider (fx morfin , codein , fentanyl , methadon , oxycodon ) ( stærk smertestillende medicin ) Gentamicin (er en slags antibiotika, der fx bruges ved blodforgiftning (sepsis)) Digoxin (bruges ved forstyrrelser i hjerterytmen ). Hvad kan du se på medicin.dk borger? Ikonet vil fremgå i den øverste bjælke på ovenstående lægemiddelgrupper. På den måde kan du nemt og hurtigt danne dig et overblik over, om du skal være ekstra opmærksom når du tager din medicin. STOP TÆNK TJEK I efteråret 2019 lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed og Medicin.dk kampagnen STOP TÆNK TJEK , der består af film og print-materiale om risikosituationslægemidlerne. Se film og hent kampagnematerialet . Hvad kan du selv gøre - som patient eller pårørende? Kend din medicin. Hav styr på, hvilken medicin du får og af hvilken grund. Tjek din medicinliste, når du har været indlagt - er der dubletter? Spørg din læge eller på apoteket, hvis du er det mindste i tvivl. Oversigt over de syv typer medicin - og hvad du skal være opmærksom på: Hvis du eller din pårørende behandles med: Vær opmærksom på: Insulin Ikke at forveksle langsomt- og hurtigvirkende insulin. Kan give alvorligt for lavt og for højt blodsukker. Blodfortyndende medicin Ikke at få flere blodfortyndende midler samtidig medmindre det specifikt er aftalt med din læge. At behandlingen skal ændres i forbindelse med operation. Begge dele kan give livstruende blødninger. Methotrexat (lavdosis) At du kun skal have methotrexat én gang om ugen. Kan give livstruende nedsat immunforsvar. Koncentreret kalium Ikke at få for meget kallium. Behandling foregår kun på hospital. Kan give for høj koncentration af kalium i blodet. Stærke smertestillende (opioider) At gamle plastre fjernes, før nye sættes på huden. Ikke at tage flere stærke smertestillende kort tid efter hinanden...)

5 hurtige om fejl med medicin (...den måde medicinen indgives på. Man siger, at der er sket en fejl i en af disse processer, hvis det forårsager skade eller indebærer risiko for at skade patienten. 2. Hvilke fejl sker ofte? Du får en forkert recept. Lægen giver dig medicin, som du allerede får, så du risikerer at få dobbelt dosis. Lægen, sygeplejersken, apoteket eller du selv forveksler to lægemidler med enslydende navne eller forveksler samme præparat i to forskellige styrker, fx 5 mg og 50 mg. Du får en recept med en forkert dosering, fx to tabletter daglig i stedet for én tablet daglig. LEller lægen laver en kommafejl og giver for lidt eller for meget medicin. Du misforstår behandlingen og tager medicin fx 1 gang daglig, hvor det skulle have været 1 gang ugentligt. Du får medicin, som du ikke kan tåle pga. allergi eller andet. 3 . Hvad kan du selv gøre for at undgå fejl? Læs grundigt, hvad der står på medicinæsken . Før en liste over al den medicin, du tager. Sig til lægen, sygeplejersken og apoteket, hvis du ikke tåler bestemt medicin - hver gang, du sættes i ny behandling. Bed om at få ændringer i medicindosering skriftligt. Gentag over for lægen, hvordan du har forstået, du skal bruge medicinen. Vær opmærksom på, hvis der sker ændringer i medicinens navn, farve eller pakning. Hvis medicinen er anderledes, skal du spørge lægen, sygeplejersken eller på apoteket. Vær opmærksom på, om du, lægen, sygeplejersken og apotekspersonalet taler om det samme. Ind imellem sker der fejl, fordi sundhedspersonen fx taler om 5 milligram af medicinen, og patienten tror, sundhedspersonen taler om 5 stk. tabletter. 4 . Hvem oplever medicinfejl? Alle kan opleve fejl med medicin, men fejl med medicin sker af naturlige årsager hyppigst for de patienter, der får meget medicin. Hvis du har været indlagt og kommer hjem igen, kan der ske fejl, hvis ikke lægens og sygehusets notater ikke er ajourførteopdateret. Hvis du samtidig også har været i et genoptræningsforløb, og der derfor har været endnu en behandler ind over dit forløb, kanså er der være tre forskellige steder, hvor din behandling kan gå galt. Sørg derfor selv for at have styr på, hvilken medicin du tager og hvorfor. Og spørg altid, hvis du er i tvivl. 5. Hvordan er forløbet? Forløbet ved en fejl med medicin kan være harmløst, hvis det drejer sig om en smertestillende tablet, du glemmer at tage. Omvendt kan det også få alvorlige følger, hvis du får/tager fx en ti-dobbelt dosis af den medicin, du skal have. Se hvilke typer medicin, der oftest er involveret i alvorlige fejl med medicin . Læs mere om typiske medicinfejl og patientsikkerhed . Læs mere om, hvordan du bruger din medicin korrekt . Læs om, hvad du kan finde ud af blot ved at læse på æsken og etiketten . Besøg Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside Besøg Godt du spør' - et samarbejde mellem Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Trygfonden, der arbejder på at forbedre patientsikkerheden...)

Ny film: Medicin.dk - Viden redder liv (...så, at vi er en del af den beslutningsstøtte, du får i klinikken? Få et kig bagom medicin.dk - og mød også nogle af medarbejderne i den her lille film: Har du...)

Privatlivspolitik for DLI A/S (...denne privatlivspolitik beskriver vi forhold om indsamling, behandling og videregivelse af personoplysninger i DLI; herunder ift. drift og vedligehold for medicin.dk, undersites og relaterede services, ydelser og systemer. Du bedes læse teksten grundigt igennem. Du eller den virksomhed, du er ansat i eller på anden vis tilknyttet, er aktuel eller potentiel Kunde/samarbejdspartner Bruger af en website/service/ydelse/system Borger eller fagprofessionel der retter henvendelse til medicin.dk. DLI er dataansvarlig for personoplysninger om dig beskrevet her. Personoplysninger kan også være omfattet af en anden privatlivspolitik i Lif-koncernen. Sådanne personoplysninger er ikke dækket af denne privatlivspolitik. Typer af oplysninger og formål Vi indsamler og behandler personoplysninger om dig afhængig af kategori. Derudover er der nogle formål, der er fælles for alle kategorierne. De er oplistet i tabellen længst nedenfor. Vi behandler også historiske oplysninger om nedenstående, indtil de bliver slettet. Du kan godt være i flere kategorier på samme tid. Når du bruger vores hjemmeside, placerer vi udelukkende nødvendige cookies. Læs mere om vores brug af cookies . 1. Kunde/samarbejdsparter Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Virksomhed og evt. stilling Hvis kontraktansvarlig: Kontrakt for samarbejdet (virksomhedskontrakt) Evt. faktureringsoplysninger Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores systemer som led i samarbejdet; herunder DOK-systemet. At etablere og/eller varetage kunde-/samarbejdsrelationen; herunder løbende kontakt. Udsendelse af relevante informationer og nyhedsbreve, herunder at registrere statistik over åbninger, klik på links mv. At indgå kontrakt ift. samarbejde/køb af ydelse/service, levere i henhold hertil og sikre korrekt fakturering samt dokumentere den solgte ydelse. Evt. registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af medicin.dk, undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At sikre vedligeholdelse og opdatering af oplysninger om lægemidler mv. på medicin.dk og undersites. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. 2. Bruger af en website/service/ydelse/system Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Loginoplysninger og evt. brugerrolle og/eller ip-adresse som adgangsgiver Oplysninger som afgives i forbindelse med brug af vores website/services/ydelser/systemer herunder IP-adresse. Brugeradfærd i form af besøgshistorik på et website. Ofte, men ikke begrænset til, følgende: - IP-adresse - Hvilke sider der åbnes - Hvor lang tid en side er åben - Hvornår en side åbnes (tidspunkt) - Hvilken browser der anvendes - Hvilket operativsystem der anvendes. Kontakt, registrering og samarbejde for at kunne varetage drift, administration og levering af servicen, systemet eller ydelsen; herunder Nordisk Identifikationssystem samt SPC UpToDate. At levere den service eller ydelse brugeren har adgang til. Drift, sikkerhed, vedligehold og udvikling af medicin.dk undersites og relaterede services, systemer eller ydelser. At udarbejde statistik og aggregeret adfærdsdata der videregives i pseudonymiseret form. 3. Borger eller fagprofessionel, der retter henvendelse til medicin.dk Personoplysninger Formål Navn og kontaktoplysninger Evt. stilling og/eller arbejdssted for fagprofessionelle Medicinrelateret henvendelse/spørgsmål i relation til oplysninger på medicin.dk og undersites. At besvare den registreredes henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. Fælles formål for alle typer registrerede Overholdelse af gældende lovgivning (fx EU’s databeskyttelsesforordning) og andre legitime formål, fx Dokumentationspligt Overholdelse af basale principper for behandling af personoplysninger og juridisk hjemmel for behandlingen Drift, sikkerhed, levering af service samt statistik i forhold til brug af it-systemer og websites Iværksættelse og vedligeholdelse af tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder men ikke begrænset til at hindre uautoriseret brug og adgang til systemer og oplysninger, hindre modtagelse eller distribution af ondsindet kode, standsning af overbelastningsangreb (denial-of-service-angreb) og beskadigelser af computersystemer og elektroniske kommunikationssystemer Undersøgelse af mistanke eller viden om sikkerhedsbrud og rapportering til individer og myndigheder Håndtering af forespørgsler og klager fra registrerede og andre, herunder bekræftelse af identitet Håndtering af inspektioner og forespørgsler fra tilsynsmyndigheder Håndtering af tvister med registrerede og tredjeparter. Statistiske undersøgelser Tilfredshedsundersøgelser. Profilering Personoplysninger behandles ikke til profileringsformål i relation til ovenstående formål. Kilder Personoplysninger indsamles hos dig (telefonisk, mundtligt, skriftligt eller via diverse blanketter), din arbejdsgiver eller en anden virksomhed, du er tilknyttet, hjemmesider, apps, vores IT-systemer og andre sociale medier, samarbejdspartnere, mv. Oplysningerne kan være suppleret med offentligt tilgængelige oplysninger fra hjemmesider. Det juridiske grundlag for indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne Det juridiske grundlag for vores indsamling, behandling og videregivelse af personoplysningerne er følgende: Emne Personoplysninger Juridisk grundlag Kontraktpart Hvis du personligt er part i en kontrakt med DLI, er behandling af en række oplysninger nødvendig af hensyn til opfyldelse af den kontrakt, som du er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på din anmodning forud for indgåelse af kontrakten. Art. 6, stk. 1, litra b i GDPR* Bogføringsloven Samtykke Eventuelle følsomme oplysninger afgivet ved henvendelse til medicin.dk via vores blanket. Art. 9, stk. 2, litra a i GDPR* Sikkerhedsforanstaltninger Oplysninger som er nødvendige i henhold til at overholde sikkerhedskravet i forbindelse med drift af administration af DLI’s services, systemer, websites og ydelser. Art. 6, stk. 1, litra c og art. 32 i GDPR* Andre personoplysninger Behandling og videregivelse af dine øvrige personoplysninger er nødvendig for, at DLI kan forfølge en legitim interesse, medmindre dine interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, der kræver beskyttelse af personoplysninger, går forud herfor. Vi har ved interesseafvejningen lagt til grund, at DLI’s legitime interesser er, at der er tale om en forretningsmæssig relation med dig eller din arbejdsgiver eller den virksomhed, du er tilknyttet. hvis du er modtager af et nyhedsbrev, at vi har en etableret kunde-/samarbejdsrelation til dig, at behandlingen omfatter oplysninger relateret til dit professionelle virke, samt at nyhedsbrevet indeholder relevant information om relaterede produkter/services. oplysningerne ikke relaterer til din privatsfære, medmindre du har en direkte aftale med DLI. hvis du er fagprofessionel, der henvender sig til medicin.dk, at vi har en interesse i at besvare din henvendelse som led i at yde service og sikre høj kvalitet samt korrekt brug af oplysninger på medicin.dk og undersites. der er tale om en relation, som du frivilligt deltager i, fx som bruger, kunde eller samarbejdspartner, og som du selv har et udbytte af. Videregive information om brugeradfærd i pseudonymiseret form til brug for analyse og statistik. Oplysninger gives alene til datterselskaber af DLI A/S. DLI har en interesse i både at beskytte og videreudvikle anvendte it-systemer. Art. 6, stk. 1, litra f i GDPR* * GDPR (General Data Protection Regulation) som er EU’s databeskyttelsesforordning. På danske ofte refereret til som databeskyttelsesforordningen. Frivillighed Når vi indsamler personoplysninger direkte fra dig, giver du os personoplysningerne frivilligt eller for at kunne indgå en kontrakt med os. Du er ikke forpligtet til at give disse personoplysninger til os. Konsekvenserne af ikke at give os personoplysningerne vil være, at vi ikke kan varetage formålene ovenfor, herunder At vi ikke kan indgå i en kunde-/samarbejdsrelation med dig; herunder have løbende kontakt med dig eller den virksomhed, du er ansat i eller på anden vis tilknyttet. At vi ikke kan give dig brugeradgang til vores services, ydelser og systemer. At vi ikke kan besvare din henvendelse til os. Samtykke Hvis behandlingen er baseret på samtykke, har du ret til at tilbagekalde samtykket, dog påvirker det ikke behandlingen forud for tilbagekaldelse af samtykket, herunder en videregivelse baseret på samtykke. Databehandlere P.t. er vores databehandlere følgende: Hosting-udbydere af it-systemer og websites og deres underleverandører, som varetager hosting, drift, back-up og support Behandlere af løn og fakturering og deres underleverandører - pt. koncernforbundet selskab Udbyder af system til udsendelse af nyheder/informationsmails Udbyder af system til håndtering af digitale spørgeskemaer Derudover kan der være konsulenter eller it-konsulenter, som får adgang til oplysningerne som databehandlere. Overførsler til tredjelande I det omfang vi anvender databehandlere uden for EU (EØS), så benytter vi kun databehandlere, der lever op til et af følgende krav Har hjemsted i et tredjeland godkendt af EU-kommisionen Hvis de har hjemsted i USA, at de så er omfattet af EU-U.S. Data Privacy Framework Har indgået EU's standardkontrakter (SCC) for dataoverførsel. Opbevaringsperioder Vi opbevarer personoplysninger om dig, så længe vi har behov for 1. at varetage de angivne formål, og 2. at dokumentere vores ret til behandling af personoplysningerne vores overholdelse af regler om behandling af personoplysninger og anden lovgivning, fx bogføringsloven begge ift. forældelse af straf- og erstatningsansvar (absolutte frister), hvis relevant.Hvis det ikke er relevant, sletter vi oplysningerne forinden. Dine rettigheder Du har - med lovens begrænsninger - visse rettigheder, herunder retten til indsigt i personoplysninger, retten til at få ændret ukorrekte oplysninger, retten til at få slettet oplysninger, retten til at få begrænset oplysninger, retten til dataportabilitet, retten til at gøre indsigelse mod behandlingen af personoplysningerne, herunder ift. automatiseret, individuel beslutningstagning. Du har også ret til at klage til en kompetent tilsynsmyndighed, herunder Datatilsynet. Kontakt Hvis du har nogen spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger eller udnyttelsen af dine rettigheder, er du velkommen til at kontakte DLI. DLI Dansk Lægemiddel Information A/S Lersø Parkallé 101 DK-2100 København Ø Danmark Separat indsigelsestekst vedr. interesseafvejning Version: 1.0., dato: januar 2018 Du har ret til at - af grunde, der vedrører din særlige situation - at gøre indsigelse mod behandling af personoplysninger, hvor hjemmelen er artikel 6, stk. 1, litra e) eller f), herunder profilering baseret på disse bestemmelser. Den dataansvarlige må derefter ikke længere behandle personoplysningerne, medmindre den dataansvarlige påviser vægtige legitime grunde til behandlingen, der går forud for dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, eller behandlingen er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. Separat indsigelsestekst vedr. direkte markedsføring Version: 1.0., dato: januar 2018 Hvis personoplysninger behandles med henblik på direkte markedsføring, har du til enhver tid ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger til sådan markedsføring, herunder at gøre indsigelse mod profilering, i det omfang den...)

SPC - sådan gør du (...den 2016 henter redaktionsekretariatet på medicin.dk automatisk og dagligt opdaterede og nye SPC’er fra EMA’s og Lægemiddelstyrelsens hjemmesider. Databasen sammenligner med foregående version af SPC, på en måde så det tydeligt fremgår, hvilke ændringer der er tale om siden forrige version. Du skal derfor ikke sende os opdaterede SPC'er. 2. Nyt SPC for nyt præparat med kendt indholdsstof - du behøver ikke gøre noget Da redaktionssekretariatet på medicin.dk også har adgang til Lægemiddelstyrelsens filer med ændringer til de kommende medicinpriser (takstfilerne), vil medicin.dk altid publicere en ny præparatbeskrivelse samtidig med, at det nye præparat kommer i medicinpriser.dk. 3. Nyt SPC for nyt indholdsstof eller ny kombination af indholdsstoffer - du behøver ikke gøre noget Skal du til at lancere et helt nyt præparat med nyt indholdsstof, eller en ny kombination af indholdsstoffer , gælder det samme som punkt 2. Du kan tage kontakt til os samt sende os det godkendte SPC til kontakt@medicin.dk såfremt I vil være på forkant eller specielle forhold gør sig gældende. Vi kan dog ikke garantere at have en fuld beskrivelse klar til lanceringstidspunktet. Specielle forhold, fx.: Supplerende forklaring nødvendigt ift. et eller flere afsnit i SPC'et Behov eller ønske om sundhedsfagligt informationsmateriale, der fx kan understøtte korrekt brug af medicin, forklare komplekse sundhedsfaglige udfordringer, eller på anden måde vejlede, undervise eller visualisere information fra Medicin.dk Productions . Kort beskrivelse - om den redaktionelle procedure Udarbejdelsen af præparatbeskrivelser med nyt indholdsstof, eller ny kombination af indholdsstoffer, er en tidskrævende proces, fordi den involverer en lang række redaktionelle procedurer . Derfor vil vi, hvis vi ikke er orienteret på forhånd, i første omgang kun nå at få udarbejdet en såkaldt kort beskrivelse af præparatet. Den...)

Mad og medicin (...den mad, du spiser. Det skyldes, at maden påvirker den måde medicinen optages, fordeles og nedbrydes i din krop på. I denne artikel kan du læse om de forskellige typer medicin, og hvordan de påvirkes af maden. Du kan også læse om alkohol og medicin . Blodfortyndende medicin Virkningen af medicin, der indeholder stoffet warfarin , nedsættes, når du spiser K-vitaminholdig mad. Det er fx kål, broccoli, lever og forskellige ernæringspræparater og kosttilskud. At du spiser disse ting indimellem betyder ikke noget, selvom du er i behandling med warfarin, men spiser du det dagligt i fx en uge, mindskes den blodfortyndende effekt. Af ukendte årsager mindsker avocado også virkningen af warfarin. K-vitamin findes især i: kål, broccoli, spinat, kikærter, sojaprodukter, tang og lever. Digoxin (hjerteglykosid) Indtag af store mængder kostfibre ved fx fibertilskud kan mindske virkningen af digoxin , fordi det mindsker mængden af frit digoxin i blodet. Da behandling med digoxin kun virker i bestemte koncentrationer, kan en kostomlægning til fiberrig diæt (ved fx forhøjet kolesterol ) give risiko for, at behandlingen med digoxin ikke får den ønskede effekt. Hvis du spiser meget fiberrigt og samtidig tager digoxin, kan det derfor være nødvendigt at justere den dosis digoxin, du tager. Kostfibre findes især i: kornprodukter, grøntsager og frugt. Vanddrivende medicin ( kaliumbesparende diuretika ) Tager du vanddrivende medicin (af den kaliumbesparende type, der indeholder spironolakton eller eplerenon ), og spiser du store mængder kaliumholdige fødevarer, kan du udvikle for høj koncentration af kalium i blodet (hyperkaliæmi). For høj koncentration af kalium i blodet kan i svære tilfælde være livstruende. Symptomer på forhøjet koncentration af kalium i blodet kan være træthed, kraftesløshed og forstyrrelser i hjerterytmen. Kalium findes i høj koncentration i: bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater. Blodtrykssænkende medicin (calciumantagonister, nifedipin). Den blodtryksnedsættende effekt af nifedipin afhænger af koncentrationen af nifedipin i blodet, derfor er svingninger i koncentrationen uheldige. Høje koncentrationer giver øget risiko for lavt blodtryk, rødmen og hovedpine. Tager du kapsler eller almindelige tabletter med nifedipin sammen med mad, mindskes risikoen for bivirkninger uden at virkningen ændres. Tager du nifedipin som depottabletter sammen med mad, øges den blodtrykssænkende effekt væsentligt. Vær opmærksom på, om du tager nifedipin som kapsler , tabletter eller depottabletter . Hudmidler (bumser og psoriasis) Effekten af midlet isotretinoin , der bruges mod bumser (akne) , øges, hvis du tager det sammen med mad eller lige efter, du har spist. Lægen vurderer, hvilken dosis du skal have, ud fra den effekt, du har af behandlingen, og dine eventuelle bivirkninger For at sikre en konstant behandlingseffekt bør du derfor tage isotretinoin på samme måde, hver gang du tager det. Dvs. på samme tid i forhold til et måltid. Effekten af psoriasismidlet acitretin øges kraftigt ved samtidig fødeindtagelse. Lægen vil som regel dosere efter, at du tager medicinen sammen med mad, da du så kan nøjes med en mindre dosis. Læs om psoriasis . Antibiotika, der fx bruges mod infektioner med bakterier og nogle tilfælde af bumser (tetracyclin). Effekten af tetracyclin falder, hvis du tager det sammen med mad. Det gælder især mælkeprodukter og i endnu højere grad mad eller kosttilskud, der indeholder jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Selv mælk i te eller kaffe er nok til at mindske effekten af behandlingen væsentligt. Hvis du tager kosttilskud med jern, calcium, magnesium, aluminium og zink, bør der gå mindst tre timer, mellem du tager dit kosttilskud og tetracyclin. Pas især på mælkeprodukter og jern, calcium, magnesium, aluminium og zink. Antibiotika, der bruges mod alvorlige infektioner med bakterier (ciprofloxacin) Effekten af ciprofloxacin påvirkes ikke generelt af den mad, du spiser, men mælkeprodukter, jern, magnesium og zink mindsker effekten. Pas især på mælkeprodukter, jern, magnesium og zink. Svampemidler (Antimykotika) Effekten af medicin, der indeholder itraconazol øges markant, hvis du tager medicinen sammen med mad. Det skyldes formodentlig, at når du spiser, produceres der lidt mere mavesyre, og mavesyren medvirker til, at itraconazol opløses hurtigere og overføres til blodbanen. Tuberkulosemidler Effekten af isoniazid nedsættes, hvis du tager det sammen med mad. Du skal være forsigtig med mad, der indeholder tyramin, som fx lagret ost, rødvin, avocado og lever - det kan give forhøjet blodtryk , hvis du tager det sammen med isoniazid. Pas især på lagret ost, avocado, rødvin og lever. Midler mod gigtsmerter og inflammation ( Antiinflammatoriske og antireumatiske midler, NSAID ) Det anbefales, at du tager denne type medicin sammen med mad for at mindske risikoen for gener fra maven og tarmene, som fx mavesår . Kun hvis du har brug for hurtig effekt, kan du tage medicinen på tom mave. Midler mod knoglesygdomme ( bisfosfonater ) Effekten af bisfosfonater (alendronat og risedronat) mindskes betydeligt ved samtidig indtagelse af mad og op til flere timer efter et måltid er spist. Kaffe eller appelsinsaft mindsker effekten kraftigt. Alendronat og risedronat skal tages med vand mindst ½-1 time før et måltid (fx før morgenmad) eller 2 timer efter et måltid. Pas i sær på... Hvis du tager ... Der indeholder... Grønne grøntsager (mad, der indeholder K-vitamin) og avocado Blodfortyndende medicin Warfarin Mælkeprodukter (mad, der indeholder calcium) Visse typer medicin mod infektion og bumser (antibiotika) Ciprofloxacin, tetracyclin Kød, lever, tørrede abrikoser (mad, der indeholder jern) Visse typer medicin mod infektion og bumser (antibiotika) Ciprofloxacin, tetracyclin Lagrede ostetyper, avocado, rødvin, lever (mad, der indeholder tyramin) Medicin mod tuberkulose Isoniazid Frugt, gryn og korn (Mad med højt fiberindhold) Medicin for hjerterytmen og medicin mod forhøjet kolesterol Digoxin Kaffe, appelsinjuice Medicin mod knogleskørhed Alendronat, risedronat Bananer, rosiner (og anden tørret frugt), spinat, melon, appelsiner, grapefrugt og tomater (mad med højt indhold af kalium) Kaliumbesparende, vanddrivende medicin Spironolakton, eplerenon HUSK! Vær altid opmærksom på, om der er særlige fødevarer, du skal undgå, når du tager din medicin - spørg lægen eller apoteket, hvis du er i tvivl. Hvis du vil vide mere, kan du læse hele den viden...)

Søgeresultater, Indholdsstoffer:

Søgeresultater, Lægemiddelgrupper:

Aktive D-vitamin-metabolitter (osteoporose) (...Den 1-α-hydroxylerede D-vitaminmetabolit alfacalcidol har formentlig en begrænset antifraktureffekt, men den er ikke tilstrækkeligt dokumenteret (229) (714) (724) (1504) . Behandling med 1-α-hydroxylerede D-vitaminmetabolitter kan anvendes til patienter med spinal osteoporose, såfremt anden...)

Neurokinin-receptorantagonister (...Den antiemetiske effekt er betinget af en blokade af NK 1 -receptorerne i den centrale del af opkastnings-refleksbuen. Kemoterapeutika kan forårsage frigørelse af substans P, der ved påvirkning af centrale NK 1 -receptorer kan udløse kvalme og opkastning. NK 1 -receptorantagonisterne aprepitant og netupitant blokerer opkastningsrefleksen via centrale NK 1 -receptorer. Virkningen af NK 1 -receptorantagonister i den...)

Serotonin-receptorantagonister (...Den antiemetiske effekt er betinget af en blokade af serotoninreceptorerne både perifert og centralt. Perifert medfører serotonin-receptorstimulationen en aktivering af afferente vagusneuroner, der sender impulser til den...)

Motilitetsstimulerende midler (kvalme og opkastning) (...Den antiemetiske effekt er betinget dels af en blokade af dopaminreceptorerne i den centrale del af opkastnings-refleksbuen, dels af en accelereret ventrikeltømning, hvorved impulsaktiviteten i de afferente nerver fra pylorus til den centrale del af opkastnings-refleksbuen nedsættes, svarende til det velkendte fænomen, at ventrikeltømning via opkastning ofte letter på kvalme. Den perifere virkning er betinget af en blokade af dopaminreceptorer lokaliseret i den øvre del af mave-tarm-kanalen. Også en parasympatomimetisk virkning samt en direkte effekt på den glatte muskulatur har været fremhævet som mulige virkningsmekanismer. Sfinkterfunktionen i den nedre del af øsofagus potenseres. Styrken og koordinationen af de antrale og duodenale kontraktioner bedres, samtidig med at pylorussfinkteren afslappes, således at ventrikeltømningen til duoden...)

Glukokortikoider (kvalme og opkastning) (...Den antiemetiske virkningsmekanisme for glukokortikoider er ukendt. Den kliniske effekt er bedst belyst ved kemote...)

α-blokerende midler (hypertension) (...Den antihypertensive virkning af doxazosin og terazosin skyldes postsynaptisk α-receptorblokade, hvilket medfører en perifer vasodilatation og blodtryksreduktion som følge af den nedsatte perifere modstand. Den...)

Difelikefalin mod svær pruritus ved hæmodialyse (...Den antipruretiske virkning tilskrives perifer aktivering af kappa opioid receptorer (KOR) ...)

Aminoglykosider til systemisk brug (...Den baktericide virkning forstærkes af β-laktamantibiotika (synergisme), og dette udnyttes ved behandling af fx endocarditis. Den hæmmes af tetracycliner, chloramphenicol og polymyxiner (antagonisme). Den nefrotoksiske virkning kan forstærkes af polymyxin, vancomycin, ciclosporin og loop-diuretika. Loop-diuretika hæmmer den renale tubulære ekskretion af gentamicin og øger risikoen for nefro- og ototoksicitet. Ved anvendelse af loop-diuretika i store doser i forbindelse med behandling af shocknyrer ved septisk shock skal der udvises særlig forsigtighed. Cisplatin i kombination med et aminoglykosid kan medføre irreversibel nyreskade og for carboplatin også ototoksicitet. Efter indgift af cisplatin er patienten formentlig disponeret for den...)

Endothelin-receptorantagonister (ET-blokker) (...Den endogene produktion af endothelin 1 (ET-1) er forhøjet hos patienter med Pulmonal arter...)

Proteasehæmmere (midler mod HIV) (...Den foretrukne proteasehæmmer er darunavir/ritonavir. Cobicistat kan benyttes som farmakologisk booster i stedet for ritonavir. Ulemper ved disse lægemidler er gastro-intestinale bivirkninger og påvirkning af blodlipider. Hos patienter med svigt af tidligere proteaseregimer og udvikling af resistens vil darunavir/ritonavir oftest fortsat have effekt. Ritonavir øger koncentrationen af andre proteasehæmmere. Ritonavir i lille dosis hæmmer CYP3A4 og muligvis P-glykoprotein, og det medfører en mindre omsætning i leveren og en mulig øget absorption af den anden proteasehæmmer. Ved boostningen opnås derfor en højere plasmakoncentration (AUC) og en længere plasmahalveringstid af den anden proteasehæmmer. En tilsvarende effekt kan opnås med cobicistat. Dette er den...)

Gastro-intestinale antikolinergika og spasmolytika (...Den glatte muskulatur i mave-tarm-kanalen stimuleres hovedsageligt fra det parasympatiske n...)

Foscarnet (virusinfektioner) (...Den hyppigste bivirkning er nefropati, som dog kan forebygges ved dosisreduktion ved nedsat...)

Folsyre (...Den hyppigste årsag til folsyremangel er insufficient kost. Ved ophør med indtagelse af folsyreholdige fødemidler udvikles folsyremangel i løbet af 3-4 måneder. Folsyremalabsorption udvikles ved tarmsygdomme, som især omfatter den proksimale del af tyndtarmen. Derimod er forstyrrelser i transporten af folsyre sjældne. Profylaktisk folsyretilskud er indiceret ved graviditet på grund af risiko for neuralrørsdefekt sekundær til folsyremangel (2179) . Ved hæmolytiske tilstande kan der - afhængig af sværhedsgraden...)

SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) (...Den initiale behandlingseffekt sætter ofte ind efter 1- 2 uger, selv om en vis virkning kan ses efter få dages behandling. Positivt behandlingsresultat, dvs. remission af tilstanden, ses oftest efter 4-6 ugers behandling. Ofte vil omgivelserne bemærke begyndende bedring, før patienten gør det, da den psykomotoriske hæmning sædvanligvis letter nogle dage før selve depressionen. Dette kan betyde en forøget suicidalrisiko. Det er derfor vigtigt at følge patienterne tæt i denne fase. Dette er også vigtigt af hensyn til compliance. Virkningen af SSRI er symptomatisk, hvilket ses af, at depressionen recidiverer, hvis behandlingen afbrydes, før den...)

Kolonistimulerende faktorer (immunstimulerende midler) (...Den kliniske anvendelse af granulocyt-kolonistimulerende faktorer er indiceret ved tilstande med primær eller sekundær (induceret) neutropeni: Primær neutropeni ses ved aplastisk anæmi, visse tilfælde af myelodysplastisk syndrom (kombination med erytrocytstimulerende midler), alvorlig kongenit neutropeni og cyclisk neutropeni. Sekundær (induceret) neutropeni ses hyppigst efter anvendelse af cytostatika. Granulocyt-kolonistimulerende faktor - og i specielle situationer plerixafor - bruges endvidere til mobilisering af stamceller fra knoglemarv til perifert blod, således at stamcellerne kan høstes ved leukaferese. Denne teknik bruges både til patienter, der skal gennemgå en autolog transplantation, og til raske donorer, der skal donere stamceller til en allogen transplantation. Se desuden...)

Biologiske midler mod astma og KOL (...Den kliniske betegnelse astma dækker over flere sygdomstilstande, som til trods for lignende kliniske præsentation, er karakteriseret ved forskellige typer inflammation i luftvejene. Man skelner i dag mellem forskellige endotyper af astma, herunder eosinofil astma, neutrofil astma og astma hvor luftvejsinflammation ikke er fremtrædende (pauciinflammatorisk astma, dvs astma med normalt eller næsten normalt niveau af eosinofile og neutrofile granulocytter). Nomenklaturen er løbende blevet tilpasset og baseres på sekretionen af cytokiner fra de inflammatoriske celler, som kan være mål for nye behandlingsprincipper. Der skelnes mellem såkaldt type-2 inflammation, hvor signalstoffer som interleukin (IL)-4, IL-5, IL-9 og IL-13 spiller en fremherskende rolle og non-type-2 inflammation, hvor de inflammatoriske mediatorer omfatter tumour necrosis factor (TNF), IL-1, IL-6, IL-8, IL-23 og IL-17. Skelnen mellem de forskellige typer af luftvejsinflammation ved astma er især vigtig hos patienter med svær grad af sygdommen, som, til trods for behandling med højdosis inhalationssteroid sammen med en bronkodilator (LABA og/eller LAMA), ikke opnår tilfredsstillende grad af astmakontrol. Type-2 inflammation overlapper i høj grad eosinofil astma, som kan være allergisk eller non-allergisk. Ved den allergiske type spiller immunglobulin E (IgE) en vigtig rolle for sygdomsforløbet. Ved at binde sig til IgE-receptorer på mastceller, eosinofile granulocytter, macrophager og dendritiske celler i lungen kan IgE starte en inflammatorisk kaskade, hvor der frigøres en række pro-inflammatoriske mediatorer og cytokiner. Omalizumab er et monoklonalt IgG-antistof fremstillet ved rekombinant DNA-teknik, som bindes specifikt til humant IgE, hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske reaktion, reduceres. Klinisk korrelerer IgE-reduktionen til en forbedring af symptomerne og reduktion i antallet af astmaeksacerbationer. Også ikke- IgE medierede mekanismer kan drive type-2-inflammation, herunder eksposition for luftvejsvira, bakterier eller irritanter. En vigtig mediator, som ligger højt i den inflammatoriske kaskade, er TSLP (thymisk stromal lymphopoietin), som produceres i luftvejsepitelet. Biomarkører for type2-inflammation er eosinofile i blod eller i luftvejssekreter og FeNO, som kan måles online i udåndingsluften (6623) . Selv om kortikosteroider, herunder inhalationssteroider, generelt virker godt ved type-2 inflammation, har nogle patienter såkaldt svær refraktær eosinofil astma, hvor man selv under behandling med høje doser inhalationssteroid ser eosinofil luftvejsinflammation med høje eosinofiltal i perifert blod (> 300 celler/mikroliter) og høje niveauer af FeNO. Klinisk har disse patienter betydende luftvejssymptomer, nedsat lungefunktion og hyppige eksacerbationer. Patienter med svær refraktær eosinofil astma skønnes at udgøre omkring halvdelen af patienter med svær astma (trin 5), som ses hos ca. 5-10 % af alle patienter med astma. Opgørelser fra databaser, som inkluderer patienter med svær astma, viser at biologisk behandling forbedrer lungefunktion, reducerer symptomer og eksacerbationer og kan i nogle tilfælde normalisere lungefunktionen (6189) (6190) (6626) . Benralizumab, depemokimab, dupilumab, mepolizumab og reslizumab er rekombinante humaniserede monoklonale antistoffer, der påvirker funktionen af humane interleukiner, som ses ved type-2-inflammation. Benralizumab, depemokimab, mepolizumab og reslizumab er rettet mod humant IL-5, som er det cytokin, der har størst betydning for produktion, modning, aktivering og overlevelse af eosinofilocytter. Mens depemokimab, mepolizumab og reslizumab retter sig mod selve IL-5, virker benralizumab ved at binde sig til IL-5 receptoren på den eosinofile granulocyt. Begge mekanismer resulterer i, at aktiviteten af IL-5 hæmmes, hvorved produktionen og overlevelsen af de eosinofile celler nedsættes. Studier af patienter med refraktær eosinofil astma, det vil sige patienter med eosinofiltal i blodet på over 300 celler/mikroliter, viser først og fremmest betydende reduktion af astmaeksacerbationer (typisk en reduktion på ca. 50 %) og giver mulighed for at reducere dosis af orale kortikosteroider, som disse patienter ofte må behandles med for at undgå eksacerbationer (3466) . Dupilumab er rettet mod IL-4 og IL-13 og hæmmer disse interleukiners signalering gennem påvirkning af type 1 og type 2 IL-4-receptorerne. Behandling med dupilumab er blevet undersøgt hos patienter med svær astma uden krav om forhøjelse af eosinofile celler i blod og/eller forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndindsluften (FeNO) og er vist at medføre en reduktion af hyppigheden af svære eksacerbationer (4622) , bedring af lungefunktion og reduktion af astmasymptomer i den samlede population. Effekten var dog mest udtalt blandt patienter med de højeste niveauer af eosinofiltal og FeNO. Tezepelumab er et monoklonalt antistof, der er rettet imod thymisk stromal lymfopoietin (TSLP), som er forhøjet ved astma. Blokering af TSLP med tezepelumab reducerer en række af biomarkører og cytokiner, som er involveret i luftvejsinflammation, herunder eosinofilocytter i både blod og i luftvejsslimhinden, IgE, FeNO, IL-5 og IL-13. Effekt af tezepelumab er blevet undersøgt blandt patienter med svær astma, som havde hyppige eksacerbationer, mange symptomer og nedsat lungefunktion til trods for behandling med højdosis inhaleret kortikosteroid i kombination med en anden forebyggende astmamiddel (5781) (5782) . Tezepelumab førte til en 50-70 % reduktion i svære astmaeksacerbationer, reduktion i symptomerne og bedring i lungefunktionen. I tezepelumab-studierne, var der ikke inklusionskrav om bestemt astma-inflammationstype og behandlingen reducererede frekvensen af svære astmaeksacerbationer, uanset baseline-niveau af eosinofilocytter, FeNO og allergisk status. Post-hoc analyserne har dog vist, at den...)

Vehæmmende og uteruskontraktionshæmmende midler (...Den kliniske effekt af de forskellige vehæmmende midler synes at være nogenlunde ligeværdig. Effekten er bedst dokumenteret for oxytocinantagonister, β 2 -stimulerende midler, prostaglandinsyntesehæmmere og calciumantagonister. Oxytocinantagonister er 1. valgspræparat ved truende for tidlig fødsel ved såvel singleton som flerfold graviditet. Maternelle bivirkninger er beskedne og der er ikke beskrevet bivirkninger for barnet. β2-stimulerende midler er 1. valgspræparat ved behov for kortvarig vehæmning fx ved intrauterin asfyksi, men kan ikke anbefales ved truende for tidlig fødsel pga. risiko for alvorlige bivirkninger for mor og barn. Prostaglandinsyntesehæmmere udgør sammen med calciumantagonister ligeværdige 2. valgspræparater til behandling af truende for tidlig fødsel. Prostaglandinsyntesehæmmere indebærer en risiko for barnet bl.a. i form af for tidlig lukning af ductus arteriosus ved længerevarende behandling og behandling i sidste del af graviditeten. Ved behandling under 48 timer og før uge 32 synes denne risiko at være beskeden...)

Intrauterine kontraceptiva (kobberholdige) (...Den kontraceptive virkning skyldes flere mekanismer: Oocytten påvirkes af de frigivne kobberioner, således at den i ringere grad kan be...)

Loop-diuretika (...Den kraftige og hurtigt indsættende virkning gør disse diuretika særligt egnede til akut be...)

Statiner (...Den LDL-kolesterol-sænkende effekt er forskellig fra præparat til præparat og afhængig af dosis. For at opnå den ønskede effekt er det ...)

Prostaglandinanaloger (midler mod glaukom) (...Den maksimale virkning indtræder efter 8 timer. Optimalt appliceres dråberne derfor til natten, idet den maksimale virkning således...)

β-receptorblokerende midler og kombinationer (midler mod glaukom) (...Den non-selektive β-blokker timolol har kraftigst tryknedsættende virkning. Timolol bør ikke anvendes til patienter med astma. Her kan den selektive...)

Leukotrien-receptorantagonister (Den orale biotilgængelighed er 60-70 %. Den maksimale plasmakoncentration nås efter 3 timer. Metaboliseres i leveren via CYP450 og udskilles med fæces.)

Osmotisk virkende laksantia (...Den osmotiske virkning af ikke-absorberbare stoffer gør fæces blødere. Elektrolytblandinger...)

Midler mod Cushings syndrom (...Den primære behandling af endogen Cushings syndrom er kirurgisk fjernelse af tumor, se Cush...)

Lungesurfactanter (...Den primære behandling af RDS er CPAP (Continuous Positive Airway Pressure). Ved stigende iltkrav over 30 % hos immature/præmaturebørn med RDS gives surfactant tidligst muligt efter fødslen. Røngten eller ultralyd af lungerne kan udelukke anden genese til det stigende iltkrav og bekræfte RDS-diagnosen. Surfactant ( Curosurf 200 mg/kg) gives endotrakealt enten ved intubation eller MIST (Minimally Invasive Surfactant Therapy) enten via et tyndt endotrakealt kateter LISA (Less Invasive Surfactant Administration), LMA (Laryngeal Mask Airways) eller SALSA (Surfactant administration Laryngeal - or Supraglottic Airway) (4830) . Såfremt der er god effekt af surfactantbehandling, og barnets iltkrav kan reduceres, kan barnet ekstuberes/undgå respirator terapi umiddelbart efter behandlingen (InSuRE - Intubate Surfactant Rapidly Extubate). Herefter behandles med CPAP eller optiflow/high flow, som forebygger sammenfald af alveolerne. Er ekstubation ikke muligt, må barnet respiratorbehandles. Prognose Tidspunktet for surfactantindgift er afgørende for barnets prognose og risiko for komplikationer. Tidlig surfactantbehandling ved RDS hos præmature reducerer risiko for komplikationer, forekomsten af kronisk bronkopulmonal dysplasi (BPD) og død. Surfactantbehandling medfører en hurtig bedring af oxygeneringen ved RDS. Ved kraftig stigning i oxygeneringen udvikles frie radikaler, der er skadelige for barnets lungevæv og øjne. llttilskuddet skal reduceres i takt med at barnets oxygenering bedres. Surfactantbehandlingens gavnlige nedsættelse af modstanden...)

Hypnotika (...Den respirationsdeprimerende virkning af visse hypnotika forstærkes af opioider. Antipsykotika potenserer den anæstetiske virkning. Den ...)

Benzodiazepiner (anxiolytika) (...Den sederende virkning forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika (specielt højdosis), antihistaminer samt opioider. Omeprazol kan forlænge eliminationstiden...)

Antidepressiva mod angst (...Den specifikke effekt på angstsymptomer antages at skyldes antidepressivas indvirkning på i...)

Gestagener (hormonale kontraceptiva) (...Den største ulempe ved gestagenpræparaterne er blødningsuregelmæssighed, som ses hos op mod 50 %, enten som pletblødninger eller som cyklusforstyrrelser. Én ud af fem kvinder ophører med at have blødninger, hvilket kan medføre konstant graviditetsangst. For de lavdoserede minipillers vedkommende er det en ulempe, at sikkerheden nedsættes, hvis tabletterne ikke indtages inden...)

Monobactamer (β-laktamantibiotika) (...Den systemiske absorption varierer, men er generelt ringe, og serumkoncentrationen er ca. 1...)

Thyroideahormoner (...Den ubehandlede sygdom udgør en risiko for barnet, men hvis den gravide er velbehandlet på konceptionstidspunktet og under graviditeten, er der ingen risiko. Behandling under graviditet kræver tæt kontrol. Thyroideahormoner passerer kun i ringe grad placenta. Thyroxinbehovet øges typisk 25-50 % under graviditet. Øget behov starter allerede tidligt i graviditeten. TSH bør kontrolleres hver 4.-6. uge i graviditeten og bør ligge lavt i normalområdet (≤ 2.5 mU/L i første og ≤ 3.5 mU/L i anden...)

Antivirale midler mod hepatitis D (virusinfektioner) (...Den vigtigste bivirkning er hudkløe, der dog sjældent er alvorlig og medfører afbrud af behandling. Behan...)

Gefapixant (Den vigtigste bivirkning er smagsforstyrrelser.)

Kombinationspræparater (hormonale kontraceptiva) (...Den vigtigste uønskede effekt er gestagenernes androgenvirkning, der kan give bivirkninger i form af acne, kvalme og humørsvingninger. Hos nogle p-pille brugere ses en bedring af acne, formentlig pga. øget SHBG og nedsat frit androgen. De androgene bivirkninger er mindst udtalt for gestagener af 3. og 4. generation, dienogest og cyproteronacetat der er meget stærke antiandrogener. 3. og 4. generations gestagener medfører formentlig den samme risiko for arteriel trombe (cerebral trombose og AMI), men en højere risiko for venøs tromboemboli end præparater med 2. generations-gestagener. Drospirenon, som er gestagenet i de nyeste 4. generations p-piller, er udviklet fra spironolacton. Det har færre androgene bivirkninger end de øvrige gestagener, men risikoen for trombose er den samme som for 3. generations p-piller. Gennembrudsblødninger . Blødningsproblemer ses hos helt op til 50 % i de første tre måneder. De ses hyppigere ved p-piller med lavt hormonindhold og hos rygere. Gennembrudsblødninger forsvinder som regel efter de første tre måneder. Amenoré. P-piller reducerer blødningsmængden i forhold til den normale menstruation. Få procent vil opleve amenoré. Tilstanden er ufarlig, men kan give bekymring om graviditet. Kvalme, brystspænding og vægtstigning. Optræder med lavere hyppighed ved brug af lavdosis p-piller. Symptomerne er mest udtalte i begyndelsen af behandlingen og forsvinder som regel. I kontrollerede studier er der ikke påvist signifikant vægtøgning ved anvendelse af lavdosis p-piller. Galdesten . P-piller medfører ikke udvikling af galdesten, men øger risikoen for symptomer ved allerede eksisterende galdesten. Leveradenomer . Anvendelse af p-piller øger risikoen for udvikling af benigne hepatocellulære aden...)

3. generations gestagen og ethinylestradiol (hormonale kontraceptiva) (Denise®, komb.)

Korttidsvirkende β2-agonist (SABA) i kombination med ipratropium (...Denne kombination anvendes i dag primært som behandling via forstøver til patienter med meg...)

Lokalanalgetika med vasokonstriktor (Dentocaine, komb.)

Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere (I denne gruppe findes kun isocarboxazid.)

AKT-kinasehæmmere (...Den aktiverede form af AKT frigøres derefter fra cellemembranen og translokeres til cytosolen, nucleus eller mitokondrierne. Her regulerer AKT via phosphoryleringer en række essentielle cellulære funktioner relateret til celleoverlevelse, proliferation, metabolisme og cellevækst. Af vigtige substrater for AKT kan nævnes MDM2, som medfører degradering af p53 og hæmning af de pro-apoptotiske proteiner Bim/Bad. Derfor er AKT et onkogen, når aktiviteten øges eller der sker forstyrrelser i den normale regulering. Øget aktivitet af AKT kan fx ses i situationer, hvor der er overaktivitet af PI3K. Der kan også være tale om amplifikation af AKT genet eller ændret transkription/translation af gener, der koder for negative regulatorer af AKT. Mutationer i AKT genet, fx aktiverende E17K mutationer som ses ved en række cancere, kan øge AKTs affinitet for PIP3 og dermed føre til overaktivitet. AKT kan hæmmes ved at anvende molekyler, der bindes til ATP sitet på AKT og dermed kompetitivt forhindrer binding af ATP. AKT-inhibitoren capivasertib virker på den...)

Tranexamsyre (..., lungeemboli, arteriel trombose og cerebral trombose Subaraknoidalblødning, undtaget i den akutte fase Kramper i anamnese Dissemineret intravaskulær koagulation, undtagen ved aku...)

Østrogen og gestagen i kombination (...denne gruppe indeholder naturligt østrogen i kombination med gestagen. Der er følgende to undergrupper: Monofasepræparater (kontinuerlige kombinationspræparater). Kontinuerlig behandling med såvel østrogen som gestagen uden pauser. Anvendes som blødningsfrit regime i hormonterapi. Flerfasepræparater (sekventielle kombinationspræparater). Kontinuerlig eller cyklisk behandling med østrogen kombineret med gestagen givet sekventielt i 10 eller 14 dage, hver eller hver tredje måned. Regimet efterligner den naturlige menstruationscyklus og medfører en menstruationslignende bortfaldsblødning, idet endometriet afstødes, når gestagenpåvirkningen af endometriet bortfalder. Anvendes i hormonsubstitution eller hormonterapi. Oplysninger om bivirkninger mm. ved hormonbehandling, se østrogener . Vedr. gruppering af gestagener, se Progesteron og gestagener . Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 neden...)

Non-nukleosid-RT-hæmmere (midler mod HIV) (...Alle præparater i denne gruppe kan give hududslæt, som specielt ved etravirin kan være alvorlig. Efavirenz gi...)

Amning (Ernæring til spædbørn og småbørn) (...den bedste ernæring i den første del af spædbarnsåret og er også et vigtigt supplement til overgangskosten. Sundhedsstyrelsen anbefaler i Amning - en håndbog for sundhedspersonale, 2023 , at børn udelukkende bliver ammet til omkring 6-måneders-alderen. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Tidspunktet for introduktion af overgangskost er afhængigt af barnets udvikling og parathed. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at overgangskost ikke bør introduceres, før barnet er 4 måneder og ikke meget senere end 6 måneder efter fødslen, hvilket også anbefales til præmature børn. Det ammede barn får 600-800 ml modermælk i døgnet, og mængden ligger nogenlunde konstant i alderen fra 1 til 6 måneder, selvom barnet i denne periode næsten fordobler sin vægt. Modermælk er optimalt sammensat til at dække spædbarnets behov både i forhold til næringsstoffer og i forhold til væske. Modermælken ændrer sig hele tiden, så den følger barnets behov i forhold til kvantitet og kvalitet af næringsstoffer. Modermælkserstatning er primært baseret på komælk. Modermælk adskiller sig på en række punkter fra modermælkserstatning og er meget forskellig fra sødmælk: Sammensætning af modermælk, modermælkserstatning og sødmælk pr. 100 ml Modermælk Typisk værdi Modermælks- erstatning Typisk værdi Sødmælk Typisk værdi Energi (KJ) 270-290 250-295 269 Energi (kcal) 65-70 60-70 64 Fedt (g) 3,5 3,8 3,5 Protein (g) 0,9 1,2-2,1 3,4 Valle/kasein 60/40 60/40 20/80 Kulhydrat (g) 6,7 5,5-10 4,8 Lactose (g) 7,2 6-7 4,7 Jern (mg) 0,03-0,09 0,2-0,9 0 Calcium (mg) 20-25 30-97 116 Vitamin A (µg) 30-60 35-127 31 Vitamin C (mg) 10 6,3-22 1,2 Vitamin D (µg) 0,03 0,6-1,9 0,1 Vitamin K (µg) 0,2-0,5 2,5-18 0 Modermælk og barnets tarm er tilpasset hinanden gennem evolutionen. Modermælkserstatninger har gennem årerne gennemgået og gennemgår fortsat udvikling der stiler mod at lette optagelsen af nødvendige næringsstoffer og komme så tæt på modemælk som muligt. Modermælk indeholder, udover næringsstoffer, en lang række faktorer, der er med til at beskytte barnet mod infektioner. Det er bl.a. leukocytter, sekretorisk immunglobulin A, humane mælke oligosakkarider laktoferin og lysozymer. Hyppigheden af akutte infektionssygdomme er mindre hos ammede børn, specielt diarré, mellemørebetændelse og luftvejsinfektioner. Senere i barndommen ser det også ud til, at visse immunrelaterede sygdomme (fx type 1-diabetes) er mindre hyppige hos ammede børn. Modermælken indeholder desuden mange enzymer, vækstfaktorer og hormoner, der bl.a. har betydning for fordøjelsen og tarmens udvikling. Flere studier tyder på, at modermælk/amning også har en gunstig indflydelse på børns psykomotoriske udvikling. Amning beskytter mod udviklingen af mælkeallergi og astmatisk bronchitis/astma. Den...)

Anagrelid (...den er ikke kendt i alle detaljer, men både in vitro og in vivo studier viser, at antallet af trombocytter reduceres via anagrelids hæmmende effekt på megakaryocytter, der reduceres i antal, størrelse og indhold af kerner samt modnes dårligere. Levetiden af de dannede trombocytter påvirkes ikke. Anagrelid har ingen antiaggregatorisk effekt på trombocytter i den...)

Tricykliske antidepressiva (TCA) (...den øgede plasmakoncentration i relation til kliniske effekter kendes ikke. Ekg-forandringer og CNS-toksicitet er beskrevet. Det tilrådes at kontrollere ekg ved denne kombinationsbehandling. Samtidig behandling med SSRI og TCA kan medføre risiko for serotoninsyndrom, mens SNRI og TCA i kombination kan øge risikoen for kardiovaskulære bivirkninger. Se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . En supplerende behandling med elektrostimulation (ECT) nødvendiggør ikke ændringer i den medikamentelle behandling. Somatisk medicin Forsigtighed skal udvises ved brug af lokalanalgetika adjuveret med adrenalin hos patienter i behandling med tricykliske antidepressiva, idet hypertensive reaktioner kan udløses. Barbiturater, specielt phenobarbital og visse antiepileptika, fx carbamazepin, reducerer plasmakoncentrationen af tricykliske antidepressiva, idet de ved enzyminduktion accelererer biotransformation. Terbinafin hæmmer CYP2D6 og øger dermed plasmakoncentrationen af tricykliske antidepressiva. Antihistaminer øger de antikolinerge virkninger af tricykliske antidepressiva. Mefloquin og antiarytmika bør kun gives med stor forsigtighed sammen med antidepressiva, idet der er risiko for ledningsforstyrrelser i hjertet (1906) . Tricykliske antidepressiva øger amfetamins plasmakoncentration og dermed den...)

Antipsykotisk behandling af gravide og ammende (...den beslutningsproces, som afgør behandlingsvalget. Ud over den tilgængelige viden om sikkerhed under graviditeten og risikoen for det ufødte barn, er individuelt behandlingsrespons og sygdomsforløb, bivirkningsprofilen, compliance og patientpræference væsentlige faktorer. Dosis bør aktivt justeres til den lavest effektive dosis, gerne understøttet af plasmakoncentrationsbestemmelse. Generelt har mængden af graviditetsdata for 2. generations antipsykotika i løbet af de sidste 5 år langt overhalet de tilsvarende data for 1. generations antipsykotika. Dette gælder eksplicit også i forhold til det tidligere anbefalede perfenazin, som i lyset af disse data ikke bør være 1. valgs behandling til gravide. Alle andre præparater end de nedennævnte bør principielt undgås, da datamængden er utilstrækkelig til et klinisk meningsfyldt risikoestimat. Valget af lægemiddel kan dog i praksis sætte den behandlende læge i et dilemma, idet en acceptabel klinisk effekt kan være opnået efter lang tids justering af behandlingen. Patienten kan i denne situation være i behandling med antipsykotika, hvor der er utilstrækkelige data til et meningsfyldt risikoestimat under graviditeten. I disse tilfælde vil utilstrækkelige graviditets safety-data oftest være sekundært til et godt klinisk behandlingsrespons. Mængden af safety-data er størst for quetiapin , olanzapin og aripiprazol . Der er data for henholdsvis mere end 5.300 (quetiapin), omkring 2.500 (olanzapin) og omkring 1.900 (aripiprazol) 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. For risperidon er der data for omkring 1.900 1. trimester-eksponerede med tegn på en lille overhyppighed af medfødte misdannelser. Risperidon bør ikke være 1. valg i lyset af de andre 3 tilgængelige præparater med bedre dokumenteret sikkerhedsprofil. Langt de fleste data vedrører specifikt risikoen for medfødte misdannelser. For andre udfald (spontanabort, dødfødsel, væksthæmning, præmaturitet, neonatal tilpasning og senere udvikling i barneårene) er datamængden og datakvaliteten utilstrækkelig til meningsfyldte specifikke analyser. Overordnet er de tilgængelige data dog uden tegn på væsentligt øgede risici. Neonatale irritabile seponeringssymptomer (agitation, hypertoni, hypotoni, tremor, somnolens, respirationsforstyrrelser eller spiseforstyrrelser) forekommer. Frekvensen og alvorligheden...)

Antiinflammatoriske og antireumatiske midler (...dende NBV . Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme . Mere end 20 % af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. Glukokortikoider Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele . Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtigt i ro. De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid ved reumatoid artrtitis bør begrænses til udvalgte tilfælde og bør anvendes i lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) . b/tsDMARD (biologiske antireumatika og JAK-hæmmere) På basis af bioteknologi og viden om den immuninflammatoriske proces i leddene ved reumatoid artritis er der udviklet lægemidler, der specifikt hæmmer eller blokerer celler eller signalstoffer i den inflammatoriske kaskade. Eksempler herpå er: TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab pegol, etanercept, golimumab og infliximab) Interleukin-1-hæmmere (anakinra) CD20-antistoffer (rituximab) Co-stimulationshæmmere (abatacept) Interleukin-6-hæmmere (tocilizumab, sarilumab) Interleukin-17-hæmmere (secukinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis, psoriasis artritis og spondylartritis Interleukin-12-/Interleukin-23-hæmmere (ustekinumab). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Fosfodiesterase-4-hæmmere (apremilast). Bruges i behandlingen af psoriasis artritis Januskinase-inhibitorer (JAK-hæmmere/jakinibs) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT pathway. JAK-hæmmere har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis og psoriasis artritis. Effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med den...)

Anæstetika til universel anæstesi (...den sandsynlige prognose ved en leversygdom. Flere scoringssystemer er blevet udviklet og stamfaderen til disse er Child-Turcotte-Pugh score . Patienter med leversygdomme (specielt patienter med inkompenseret leversygdom) er mere følsomme for anæstetika. Propofol og inhalationsmidlerne sevofluran og desfluran anbefales som anæstetika til leversyge doseret med forsigtighed. Opioider skal titreres forsigtigt i den...)

Interferon beta (...denne periode har været negative, så kan målingerne ophøre, idet sandsynligheden for at udvikle neutraliserende antistoffer efter dette tidspunkt er lille. Såfremt der optræder tegn på sygdomsaktivitet, bør målingerne genoptages. Hos patienter med gentagne målinger af høje antistofkoncentrationer anbefales skift til anden...)

BCL2- hæmmere (...Denne translokation fører til overekspression af BCL2 genet og dermed større mængder af BCL2 proteinet i de celler, hvor translokationen findes. Det er dog senere vist, at BCL2 også spiller en vigtig rolle ved andre kræftsygdomme, fx akut myeloid leukæmi (AML) og kronisk lymfatisk leukæmi (CLL). Det vil sige, at BCL2 proteinet har betydning ved kræftsygdomme uden t (14;18). BCL2 er ikke et onkogen i klassisk forstand, dvs., at proteinet ikke medfører uhæmmet celledeling og dermed tumorvækst. BCL2 spiller derimod en vigtig rolle for cellernes regulering af apoptose (kontrolleret celledød). BCL2 er blot et af flere vigtige proteiner, der virker anti-apoptotiske, og dermed øger kræftcellernes overlevelse. BCL2 virker ved at binde sig til BAX og BAK, hvorved disse pro-apoptotiske proteiner ikke længere kan interagere med mitokondriemembranen og starte apoptose via den mitokondrie-medierede apoptose vej. BCL2 hæmmes naturligt af pro-apoptiske proteiner, fx BIM og BAD, der begge tilhører BH3-only familien. Det betyder, at cellernes apoptose under normale forhold er en meget nøjagtigt reguleret balance mellem pro-apoptotiske og anti-apoptotiske proteiner. Særligt ved hæmatologiske kræftsygdomme er denne balance dysreguleret, fx ved overekspression af BCL2 eller via andre mekanismer. Venetoclax er et BH3-lignende molekyle, der binder selektivt til BCL2 proteinet. Derved reducerer venetoclax BCL2 proteinets anti-apoptotiske virkning på samme måde som BH3-only proteinerne gør det under normale forhold. Resultatet er, at den mitokondrie-medierede apoptose forstærkes, hvilket fører til øget celledød. Da venetoclax fremmer apoptose, har stoffet en hurtigt indsættende virkning. Det betyder, at der er risiko for potentielt livstruende tumorlyse i den indledende fase af behandlingen. Det gælder også ved nogle af de hæmatologiske kræftsygdomme, hvor tumorlyse normalt kun forekommer sjælden...)

Komplementaktiverings-hæmmere (...den terminale fase af komplementkaskaden. Stofferne har dermed primært effekt på den intravaskulære hæmolyse. Pegcetacoplan er et peptidmolekyle, som binder sig til C3 og dets kløvningsprodukt C3b, hvorved C3-aktivering via dets konvertase inhiberes. Da pegcetacoplan virker mere proximalt i komplementkaskaden, har dette stof en virkning imod såvel intra- som ekstravaskulær hæmolyse. Faktor B hæmmeren iptacopan har hæmmende virkning på C3 aktivering og dermed effekt på både intra- og ekstravaskulær hæmolyse. Hos patienter med betydelig hæmolyse under pågående behandling med C5-hæmmere (eculizumab eller ravulizumab), kan tillægsbehandling med faktor D hæmmeren danicopan overvejes. Via hæmning af faktor D nedsættes aktivering af C3, hvormed den ekstravaskulære hæmolyse også reduceres. Desuden...)

Ganciclovir og valganciclovir (virusinfektioner) (...nciclovir gives parenteralt. Valganciclovir er en oral formulering, der især anvendes i den ikke akutte behandlingsfase. Langvarig behandling af infektion med humant cytomegalovir...)

Kolinesterasehæmmere og memantin (...den sprog) og sengeliggende, som følge af sin demenssygdom, skal seponering overvejes. Ved seponering anbefales opfølgning (evt. per telefon med omsorgsperson) inden for 4 uger. Hvis der i denne periode har været en accelereret progression, evt. med falden...)

Parenteral ernæring (...den ernæringsmæssige intervention. Såvel den totale mængde af energi og fordelingen heraf på forskellige nutrienter skal bedømmes. Energitilførslen skal fastsættes i forhold til organismens behov, men må også vurderes i forhold til patientens evne til at metabolisere og til graden af parametrene oxidativt stress og malnutrition. Energibehovet styres især af muskelmassen. Kropsvægten alene kan ikke anvendes til at fastsætte organismens behov. Hos hæmodynamisk ustabile patienter udvises tilbageholdenhed med parenteral energitilførsel. Selvom der er enighed om, at for lav energitilførsel til den kritisk og akut syge fører til et ringere klinisk forløb, så er der i litteraturen ikke konsensus om størrelsen af energitilførsel ved ernæring parenteralt. Der er bedre og bedre dokumentation for, at hyperalimentation (energi) øger mortaliteten, især hos de kritisk syge. Indgift af protein i overkanten af behovet er ikke så velbelyst i forhold til klinisk effekt. Natriumbalancen er altid en udfordring, og urin natrium bør kontrolleres. Under en rekonvalescens fase kan der i parenteral ernæring tilføres mere energi og protein, end organismen forbruger til genopbygning af vævs- og strukturproteiner. For høj energitilførsel i parenteral ernæring kan generelt være forbundet med både kardiovaskulære, respiratoriske og leverrelaterede komplikationer. Jo mere fysisk aktivitet, jo færre problemer i denne fase. Opstart af total eller næsten total parenteral ernæring bør ske gradvist til 70 % af det skønnede behov på dag 3, og i det følgende øges til 100 % af behovet på dag 7, hvis behandlingen tolereres. Supplerende tiltag skal overvejes efter dag 3 til patienter i svær ernæringsmæssig risiko. Ved supplerende parenteral ernæring kan fuld dosis gives fra behandlingsstart. Dette gælder også postoperativt. Administration Parenteral ernæring gives normalt via centrale venekatetre. Ved behandling i mere end 2 måneder anvendes venekatetre, der anlægges i en subkutan tunnel. Parenteral ernæring kan tilføres via perifert beliggende venøs adgang, hvis behovet for tilførsel af energi ikke overstiger ca. 1.000 kcal/døgn, og hvis behandlingsvarigheden er kort, typisk < 1 uge, og hvis osmolariteten af de anvendte infusionsvæsker er 1.000 mosmol/l. Perifert anlagt kateter (peripherally inserted central catheter - PICC-lines) med spidsen placeret centralt i venesystemet kan derimod anvendes i uger til måneder. Infusionstiden er almindeligvis 10-12 timer, men kan forlænges ved behov for at undgå for store fluktuationer i plasmaglucose- og lipidkoncentrationen i blodet. Der bør altid tages elektrolytstatus blodprøver inden start af parenteral ernæring (inklusiv p-magnesium, p-zink og p-fosfat) og kontrolblodprøver 1-3 gange ugentligt. Kontrol af blodprøver har flere formål: Glykæmisk kontrol (plasmaglucose), kontrol af overdosering af lipider (triglycerid, ALAT) og protein (carbamid), kontrol af elektrolytforstyrrelser (natrium, kalium, kreatinin), hydrering (hgb, albumin) og med fokus rettet mod refeeding syndrom (fosfat). Det er ikke rationelt at kontrollere mangeltilstande (fx zink), medens der samtidig er i.v. indgift af det pågælden...)

Intravenøs anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (...den for 4 timer efter injektionen af kontraststoffet hos patienter med normal nyrefunktion. Man bør heller ikke indsamle urin til analyse inden for 24 timer efter indgift af kontrast, da der forekommer interaktion mellem visse biokemiske analysemetoder, afhængigt af koncentrationen af stoffet i den pågælden...)

NSAID (...den terapeutiske effekt ikke tilsvarende. Kombinationsbehandling med flere forskellige NSAID frarådes ved utilstrækkelig effekt af et NSAID, idet der i stedet opnås øget risiko for bivirkninger. I stedet må man ved utilstrækkelig effekt overveje skift til andet NSAID, da det er velkendt, at den terapeutiske effekt af et NSAID kan variere meget fra individ til individ. Skønsmæssigt dør mere end 100 personer i Danmark hvert år pga. NSAID-induceret gastro-intestinal blødning og perforation. Risikoen er størst hos ældre. Antallet af dødsfald pga. kardiovaskulære bivirkninger er ikke opgjort. I meget sjældne tilfælde kan også andre bivirkninger, fx knoglemarvsaplasi, medføre dødsfald. Gastro-intestinale bivirkninger Der kan opstå ventrikelulcera og ulcuskomplikationer som ventrikelblødning eller ventrikelperforation samt slimhindeulcerationer længere nede i tarmen, og dette kan opstå uanset præparatets formulering og administrationsvej. Øvre dyspepsi angives af ca. 30 %, og gastroskopisk påvises ventrikelulcerationer hos ca. 30 %, men fundene korrelerer meget dårligt. 1,5 % i langvarig NSAID-behandling får pr. behandlingsår kompliceret ulcus med en gastro-intestinal blødning eller perforation med en mortalitet på 10 %. Risikoen er især høj hos patienter > 65 år, ved samtidig glukokortikoidbehandling, dårlig almentilstand og ved anamnestisk tidligere ulcussygdom. Risikoen øges med højere doser, men ses også ved lavdosis ASA-behandling. Der er ligeledes risiko for nedre gastro-intestinal ulcus. Andre mindre alvorlige gastro-intestinale bivirkninger (diarré eller obstipation) forekommer hos 1-10 %. Alvorlige gastro-intestinale bivirkninger forekommer også ved COX-2-selektive NSAID, men sjældnere. Kardiovaskulære (CV) bivirkninger Behandling med NSAID øger risikoen for arteriel trombose. Tromboserisikoen er specielt øget ved eksisterende CV-sygdom eller ved disponerende risikofaktorer hertil, og risikoen er generelt relateret til dosis og behandlingsvarighed. Visse præparater og doser er dog ikke sikkert fundet associeret til tromboserisiko, og en hel del præparater har indtil nu ikke været mulige at evaluere pga. utilstrækkelige data. Selektive COX-2-hæmmere var de første præparater, hvor en dosisafhængig øget risiko for kardielle og cerebrale tromboser blev påvist. Siden er øget risiko også påvist for visse non-selektive NSAID endog hos hjerteraske personer. Flere registerundersøgelser har således påvist dosisafhængig øget risiko for død eller AMI ved hjerteraske, ikke blot ved COX-2-hæmmere (absolut risikoøgning var 1 dødsfald pr. hhv. 14.000 og 20.000 behandlede pr. år), men også ved diclofenac (1 dødsfald pr. 77.000 behandlede pr. år) og i mindre grad ved ibuprofen (1 dødsfald pr. 432.000 behandlede pr. år) (1389) . I undersøgelsen var kun ovennævnte NSAID, samt COX-2-selektive NSAID, evaluerbare. Fundet af tromboserisiko er i overensstemmelse med en metaanalyse (1749) , inkluderende de samme præparater, også ved non-selektive NSAID. Samme ses i et tidligere stort amerikansk kohortestudie, hvor tromboserisikoen (AMI eller apopleksi) ved selektive COX-2-hæmmere i forhold til placebo var øget relativt x 2,5-3,9 afhængigt af præparat, dosering og patientgruppe. Den absolutte risikoforøgelse for celecoxib var dosisafhængig, og ved 400 mg eller 800 mg dgl. henholdsvis 1,3 % og 2,1 %. IRF/Sundhedsstyrelsen og Dansk Cardiologisk Selskab fraråder selektive COX-2-hæmmere og non-selektive NSAID med overvejende COX-2-hæmning, såsom etodolac, diclofenac og meloxicam til patienter med erkendt kardiovaskulær sygdom grundet formodet større kardiovaskulær risikoprofil af disse stoffer. Selskabets anbefalinger ved behov for NSAID er naproxen (≤ 500 mg dgl.) eller ibuprofen (≤ 1.200 mg dgl.) (6929) (5516) . Et prospektivt studie med > 24.000 reumatologiske patienter behandlet i > 20 måneder viste ingen forskel i CV-bivirkninger mellem ibuprofen, naproxen og celecoxib i lav dosis (2995) . Flere studier viser, at patienter med reumatoid artritis har mindre risiko for kardiovaskulære bivirkninger ved NSAID-behandling end non-RA patienter (2565) . Pga. en vand- og natriumretinerende virkning af NSAID og dermed hæmning af loop-diuretikas effekt, kan det være nødvendigt at øge dosis af loop-diuretika ved behandling af hjerteinkompensation eller hypertension. Samme mekanismer menes at være forklaringen på fundet i en dansk case-control-undersøgelse, hvor non-selektive NSAID (eksklusiv ASA) og COX-2-hæmmere synes at øge risikoen for atrieflimren, om end i ringe grad. 4-7 ekstra tilfælde af atrieflimren pr. 1.000 nye NSAID-brugere opstår pr. år. Naproxen og ibuprofen var også i denne undersøgelse forbundet med laveste risiko (1893) . Allergiske reaktioner Allergiske og allergilignende bivirkninger omfatter både hududslæt (herunder urticaria) og Quinckes ødem, allergisk rhinitis, næsepolypper, astma og optræden af symptomer som ved serumsyge. I sjældnere tilfælde kan der forekomme anafylaktisk shock. Det er muligt, at de allergiske symptomer skyldes hæmningen af prostaglandinsyntesen med sekundær øget dannelse af leukotriener. Dette kan være forklaringen på en tilsyneladende krydsallergi mellem NSAID. Alvorlige hudreaktioner (hvoraf nogle var fatale, inkluderende eksfoliativ dermatitis, Stevens-Johnsons syndrom og toksisk epidermal nekrolyse) har været rapporteret, men meget sjældent. Risikoen synes at være størst den første måned, hvor enhver optræden af hududslæt, mucosalæsioner eller ethvert andet tegn på hypersensitivitet bør føre til behandlingsophør. Hæmatologiske bivirkninger For flere af stofferne er der beskrevet enkelte tilfælde med udvikling af agranulocytose, trombocytopeni og aplastisk anæmi, heraf få med dødelig udgang. Den årlige incidens er < 1/100.000. Disse bivirkninger optræder hyppigst ved brug af fenylbutazon, som ikke bør anvendes til langtidsbehandling. ASAs hæmning af trombocytternes aggregationsevne er irreversibel i modsætning til de øvrige NSAID. Enkelte tilfælde af autoimmun hæmolytisk anæmi er beskrevet. Symptomer fra centralnervesystemet Hovedpine, svimmelhed, konfusion og evt. kognitiv dysfunktion kan ses - og relativt hyppigt hos ældre. Sjældne bivirkninger er søvnforstyrrelser, depression og paræstesier. Sjældent er beskrevet tilfælde med aseptisk meningitis eller neuritis optica. Ved intoksikation kan ses koma og kramper. Hepatotoksicitet Enzymstigninger, der tyder på påvirkninger af leverparenkymet, kan ses ved de fleste NSAID. Forandringerne er sædvanligvis reversible ved seponering, men svær - undertiden kolestatisk - toksisk hepatitis er beskrevet i enkelte tilfælde. Nyre- og urinvejssymptomer En hæmning af nyrernes prostaglandiner ved brug af NSAID kan medføre: aftagende nyrefunktion hyponatriæmi ødemer hyperkaliæmi. Disse bivirkninger ses især hos patienter med kronisk nyresygdom, kronisk lever- og hjerteinsufficiens, sekundær hyperaldosteronisme eller saltdepleterede patienter i diuretisk behandling og ved shocktilstande i forbindelse med fx blødning og sepsis. Generel anæstesi angives at øge risikoen for uønskede renale NSAID-virkninger. Akut nyreinsufficiens kan indtræde inden for den første uge efter påbegyndt behandling med NSAID. Risiko for nyreinsufficiens øges ved samtidig brug af ACE-hæmmere, som dilaterer de efferente nyrearterioler, mens NSAID kontraherer de afferente arterioler. Desuden ses akut interstitiel nefritis, nefrotisk syndrom og papilnekroser, hvoraf sidstnævnte opstår på iskæmisk basis i forbindelse med NSAID-behandling. Triple Whammy Kombinationen af ACE-hæmmer eller angiotensin II-receptorblokker + NSAID + diuretika øger risikoen for såkaldt Triple Whammy (en tredobbelt belastning af nyrerne). Mekanismen bag er en kombination af tre effekter, der alle medvirker til at nedsætte det hydrostatiske tryk i glomerulus og dermed filtrationen (GFR). ACE/AT-II kan dilatere den efferente arteriole fra glomerulus, mens NSAID kan medføre kontraktion af den...)

Avacopan (...den fælles del af komplementkaskaden. C5a virker kemotaktisk for neutrofile granulocytter og antigenpræsenterende celler, som et anafylatoksin og ved at modulere udtrykket af Fc-receptorer. C5a har således funktioner i både den medfødte og den...)

Calciumfolinat (antidoter ved cytostatikabehandling) (...den antineoplastiske effekt af fluoruracil. Effekten anvendes terapeutisk. Calciumfolinat er et racemat i modsætning til calciumlevofolinat. Derfor anvendes calciumlevofolinat i den...)

CCR5-hæmmere (midler mod HIV) (...V-isolater bruger en anden kemokinreceptor og vil derfor være resistente mod maraviroc, der er det eneste markedsførte lægemiddel i denne klasse. Det er mulig...)

Calcineurin-hæmmere (...den øverste del af tyndtarmen. Biotilgængeligheden af en calcineurinhæmmer er 10-35 %, og den er stærkt varierende fra patient til patient og kan også være forskellig hos samme patient til forskellige tidspunkter. Den variable og lave absorption skyldes primært, at ciclosporin og tacrolimus er substrater for P-glykoprotein i enterocytter og for CYP3A4/A5 i tyndtarm og lever. Tacrolimus’ biotilgængelighed er mere påvirkelig af tarmmotiliteten end ciclosporins. Det tilskrives det faktum, at der er færre tacrolimusmolekyler, som skal absorberes, fordi stoffet er mere potent og derfor administreres i en lavere dosis. Ved øget tarmmotilitet når mere af calcineurinhæmmeren længere distalt i tyndtarmen, hvor der er mindre CYP3A4 i tyndtarmsvæggen. Som følge heraf metaboliseres en mindre andel af medikamentet i tarmvæggen og mere optages i det systemiske kredsløb. Det kan medføre, at dosis af tacrolimus skal nedsættes hos patienter med diarré. Maksimal blodkoncentration (C max ) for ciclosporin og tacrolimus nås i løbet af 1,5-3 timer efter oral indtagelse. Metabolitterne udskilles hovedsageligt med galden. Mindre end 0,1 % af calcineurinhæmmeren udskilles uomdannet gennem nyrerne. Den variable absorption af calcineurinhæmmeren gør det vanskeligt at dosere medicinen. Det er nødvendigt at anvende blodkoncentrationsmålinger. Behandlingen kan monitoreres efter dalværdi (C min ) ved at calcineurinhæmmeren måles i blodet 12 timer efter aftendosis, og før morgendosis gives. Der er en stærk sammenhæng mellem AUC og dalværdimålinger i helblod ved steady state . C max af ciclosporin, som opnås ca. 2 timer efter oralt indtag, har vist sig at korrelere bedre til AUC end C min , hvorfor nogle transplantationscentre monitorerer ciclosporinterapi efter en C 2 -værdi (blodkoncentration af ciclosporin 2 timer efter indtagelse). Der tilstræbes høje blodkoncentrationer i de første uger efter organtransplantation, hvor risikoen for akut afstødning er størst. Ændring i dosis foregår typisk på specialeafdelingen. Efterhånden nedsættes dosis gradvist. Det anbefales at dosisændring kun foretages af læger, som er vant til at håndtere de pågældende præparater. Da det terapeutiske indeks hos transplanterede patienter er snævert, er der behov for hyppig blodkoncentrationsmåling. Lægemiddelkoncentrationen i blodet reguleres også under hensyntagen til forekomst af bivirkninger, infektion, akut afstødning og udvikling af cancer. Præparaterne er påvirkelige af samtidig fødeindtagelse og fødens sammensætning, men denne påvirkning af absorptionen er beskeden i forhold til den øvrige store variation i biotilgængeligheden. I klinisk praksis oplæres patienten ofte i indtagelse af calcineurinhæmmeren klokken 8 om morgenen og kl. 20 om aftenen, med 12 timers interval. På dage hvor der skal tages blodprøver om morgenen til kontrol af blodkoncentrationen af calcineurinhæmmeren, er det vigtigt, at medicinen tages korrekt i forhold til blodprøvetagningen. Ved voclosporin behandling af lupus nefritis er det ikke nødvendigt med blodkoncentrationsmålinger af voclosporin. Behandlingsdosis skal justeres, hvis der sker påvirkning af nyrefunktionen med faldende eGFR. I øvrigt monitoreres dosis ud fra behandlingsrespons og forekomst af eventuelle bivirkninger. Skift mellem forskellige lægemiddelformer af tacrolimus bør så vidt muligt undgås pga. risiko for klinisk betydende forskelle i biotilgængelighed. Skift til anden...)

Colchicin (...Colchicin optages i den øvre del af tyndtarmen. Maksimal plasmakoncentration nås efter 1-2 timer, og plasmahalveringstiden er ca. 4 timer. Colchicin m...)

Antivirale midler mod COVID-19 (...den første fosfat, som efter tri-fosforrylering indbygges i RNA-kæden, som derefter termineres. Remdesivir er udviklet til behandling af Ebola; men monoklonale antistoffer virkede i denne sammenhæng bedre. Remdesivir har vist nogen effekt på patienter indlagt med iltbehov; men der har ikke været effekt ved opstart af behandling i mere fremskredne stadier, ligesom der også er studier, der ikke finder effekt. Hos ambulante patienter med risiko for alvorligt forløb kan remdesivir givet 3 konsekutive dage tidligt i forløbet nedsætte den relative risiko for indlæggelse med 85 % (5586) . Remdesivir skal gives intravenøst - oral behandling er ikke mulig pga. first pass metabolisme. Remdesivir nedbrydes bl.a. via CYP3A4. Det har vist sig som en logistisk udfordring at give i.v. ambulant behandling 3 dage i træk til smitsomme patienter. Proteasehæmmere Nirmatrelvir/ritonavir Nirmatrelvir er en proteasehæmmer, der hæmmer kløvningen af de virale proteiner, således at der ikke kan dannes infektiøst virus. Ritonavir anvendes som en farmakologisk booster, der hæmmer nedbrydningen af nirmatrelvir. Kombinationen er blevet førstevalg i USA (5730) . Studiet blev udført blandt ikke-vaccinerede ambulante patienter med risiko for alvorligt forløb, og endpoint var indlæggelse eller død. Den relative reduktion var 88 % og den...)

Hormonale kontraceptiva (...Den absolutte risiko for venetrombose (VTE) er imidlertid meget lille. Hos kvinder i aldersgruppen 15 -49 år uden brug af p-piller og uden graviditet er risikoen 2-3 per 10.000 kvinder per år. Hos kvinder, der anvender 1. og 2. generations p-piller, er den 4-6 tilfælde per år, og hos kvinder, der anvender 3. og 4. generations p-piller, er den 6-9 tilfælde per 10.000 kvinder per år (2846) . Risikoen for VTE ved anvendelse af ring er identisk med risikoen ved 3. og 4. generations p-piller i overensstemmelse med, at gestagenet i ringen er 3. generation. Risikoen for VTE ved anvendelse af plaster er i de danske registerbaserede studier ca. 7 gange højere end risikoen hos ikke p-pille brugere. Der er dog tale om et relativt lille antal brugere af plaster og antallet af VTE i denne gruppe er følgelig meget lille. Også risikoen for arteriel trombose (hjerte og hjerne) øges ved anvendelse af et kombineret hormonelt kontraceptivum, dog i mindre grad end risikoen for venøs trombose (RR 1,5 - 2,0). Der ser ikke ud til at være forskel på de forskellige gestagener i forhold til risikoen for arteriel tromboemboli. Kombinationspræparater kan mindske mælkedannelsen . Anvendelse af kombinationspræparater bør derfor først begyndes, når amningen er veletableret, i almindelighed ikke tidligere end 6 uger efter fødsel. Virkningen på mælkeproduktionen er reversibel. Ophør med indtagelse af kombinationspræparat vil normalisere produktionen. Kontraceptiva udelukkende med gestagen Kontraceptiva udelukkende med gestagen er særligt egnede under laktation, da gestagenet ikke påvirker mælkeproduktionen. De kan desuden anvendes til kvinder over 35 år, som ryger, samt ved andre kontraindikationer mod ethinylestradiol. Ved anvendelse af rene gestagenpræparater er der ikke påvist øget risiko for kredsløbssygdomme. Endelig kan de forsøges til den lille gruppe kvinder, som har almene bivirkninger (fx kvalme, vægtstigning, hovedpine, depression) ved anvendelsen af kombinationspræparater. De traditionelle minipillers ulemper er en lidt lavere svangerskabsforebyggende effekt pga. den manglende ovulationshæmning samt tendensen til at give blødningsuregelmæssigheder og et snævert tidsinterval (3 timer) for tabletindtagelsen. Kontinuerlig behandling med gestagen i større doser kan administreres i form af implantater (gestagenstav), som er virksomme over en 3-årig periode, i form af depotinjektion af medroxyprogesteronacetat hver 3. måned eller som en høj-gestagen minipille indeholden...)

Ekspektorantia (...den mængde slim, som hostes op, men kan måske have en vis lindrende virkning. Virkningen tilskrives en nedsættelse af sekretets viskositet. Generelt er dokumentationen af en klinisk effekt på ekspektoratrelaterede gener dårlig. En Cochrane-evaluering (504) over effekten af håndkøbshostemidler ved akut hoste hos børn og voksne konkluderer, at der ikke er nogen stærk evidens for effekten af hostemidler i denne situation. Et tilsvarende review (2986) , som fokuserede på effekten hos patienter med bronkieektasier, nåede til samme konklusion. Ekspektorantia som acetylcystein , bromhexin og guaifenesin har muligvis en slimløsende effekt, men studier, som undersøger effekten på mukociliær clearance efter administration af medikamenterne, er ofte negative (5578) . For acetylcysteins vedkommende er der gennemført langtidsstudier, som viser en ca. 20 % reduktion i antallet af eksacerbationer hos patienter med kronisk bronkitis med og uden...)

Angiotensin II-receptorblokkere (...ensiva er forsøgt, eller hvor valget af angiotensin II-antagonister skønnes optimalt. I den...)

Antivirale midler mod hepatitis C (virusinfektioner) (...dent i den akutte fase. Fremkomst af meget effektive interferonfrie regimer til behandling af kronisk hepatitis C har medført, at strategien er ændret således, at man nu går efter at eliminere HCV, og en akut HCV vil udgøre en mulighed for videre smitte. Derfor behandles en akut HCV såvel som en kronisk. Kronisk hepatitis C Kronisk HCV infektion defineres ud fra positivt HCV-RNA > 6 mdr. Det vil aktuelt kun sjældent forekomme, da behandling indledes umiddelbart efter en positiv prøve - HCV patienter har det med at forsvinde fra opfølgning i sundhedssystemet. Er på lang sigt forbundet med risiko for udvikling af cirrose og hepatocellulært karcinom. Kronisk hepatitis C behandles med direkte aktive antivirale stoffer (DAA) . Behandlingerne gives i forskellige kombinationer, betinget af den virale genotype, graden af fibrose samt respons på eventuelle tidligere behandlinger. Behandlingstiden er typisk 8-12 uger. DAA (318352) opdeles i fire klasser, der kan kombineres. De fire klasser er proteasehæmmere (209076), NS5A-hæmmerere og polymerasehæmmere, hvor sidstnævnte underinddeles i nukleotidanaloger og non-nukleotidanaloger Målet med behandlingen er at helbrede patienten. Dette anses for opnået, når HCV-RNA i blodet er negativ 3 mdr. efter ophørt behandling. Mange af patienterne er smittet for 30-40 år siden. De befinder sig ofte på plejehjem eller psykiatriske institutioner. Behandlingen bliver gennemført ved at samarbejde med lokalt sundheds- eller social personale. Ofte uden at patienten kommer på hospitalet. Det samlede antal blodprøve kontroller er 3-4 gange. Alle patienter kan få behandling. Det er besluttet af WHO, at HCV skal eradikeres inden 2030, hvilket Danmark har tilsluttet sig. Behandlingerne er stort set bivirkningsfri, og man opnår den ønskede effekt (at virus cleares) i > 95 % af behandlingerne. De få, der ikke opnår effekt, kan behandles med andre regimer efter resistens undersøgelse. Hvis patienten ikke har udviklet svær fibrose eller cirrhose, er der ikke grund til fortsat kontrol, medmindre patienten fortsat har en risiko-adfærd. Det er derfor fortsat nødvendigt at fibrose-graduere patienterne, dette sker primært med fibroscanning, som også i nogle tilfælde giver vejledning mhp. valg af lægemiddel og behandlingslængde. Genotypning af virus bruges stadig, idet man til nogle genotyper kan anvende en billigere behandling. Men flere af de nyere behandlinger er pan-genotypiske. Der findes regimer anbefalet af Medicinrådet ultimo 2018: Genotype 1 eller 4 : Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + ledipasvir 90 mg x 1 i 8-12 uger*. Andet valg: Grazoprevir 100 mg x 1 + elbasvir 50 mg i 12 uger. * ved cirrhose Child-Pugh A i 12 uger, ellers i 8 uger. Genotype 2 eller 3: Første valg: Sofosbuvir 400 mg x 1 + velpatasvir 100 mg x 1 i 12 uger. Andet valg: Glecaprevir 300 mg x 1 + pibentasvir 120 mg x 1 i 8 uger For yderligere information se retningslinjerne fra de lægevidenskabelige selskaber, der opdateres flere gange årligt: se Guidelines og retningslinjer . Det vigtigste non-farmakologiske tiltag ved hepatitis C-infektion er alkoholabstinens. Der findes en generel vejledning fra Sundhedsstyrelsen ( Vejledning om HIV og hepatitis B og C, 2013 . Inden...)

Andre midler mod lidelser i nervesystemet (...denosin trifosfat og neuropeptid Y er de primære transmittere i det sympatiske nervesystem. Midler med virkning på det autonome nervesystem. Lægemidler med en stimulerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika) anvendes til behandling af forhøjet tryk i øjet (glaukom), og manglende peristaltik i urinveje og tarm (blære-og tarmatoni) efter operation. Når der anvendes acetylkolinesterasehæmmere, (der kan bruges, når der er behov for forstærket virkningen på det perifere somatiske nervesystem, fx af den neuromuskulære kontakt i tværstribet muskulatur), kan det være nødvendigt at anvende lægemidler, fx glycopyrron, som blokerer acetylkolins virkning i det parasympatiske nervesystem . Lægemidler med blokerende virkning på det parasympatiske nervesystem (parasympatolytika) anvendes til behandling af overaktiv blære (se Midler mod overaktiv blæresyndrom, urgency og urgency-inkontinens ). Lægemidler, der stimulerer receptorer i det sympatiske nervesystem (sympatomimetika), anvendes ved akut hjerteinsufficiens, kardiogent shock samt anafylaktisk- og septisk shock. Lægemidler med virkning på det perifere somatiske nervesystem Lægemidler som hæmmer nedbrydningen af acetylkolin (acetylkolinesterasehæmmere), udnyttes i behandlingen af den neuromuskulære lidelse myasthenia gravis, der er en autoimmun lidelse, hvor der dannes autoantistoffer mod den nikotine (acetylkolin)-receptor i den neuromuskulære kontakt. Endvidere anvendes kolinesterasehæmmere til revertering af ikke-depolariserende neuromuskulær blokade ved fx anæstesi for at genoprette den neuromuskulære transmission i det somatiske nervesystem. Hæmning af acetylkolinesterase fører til bivirkninger ved acetylkolins aktivering af muskarine receptorer. Disse hæmmes ved samtidig indgift af en muskarinreceptor-antagonist, fx glykopyrron. Der er relativ kontraindikation for anvendelse af acetylkolinesterasehæmmer med muskarinreceptor-antagonist ved mekanisk obstruktion i gastro-intestinalkanalen og urinveje og ved peritonitis, mens kontraindikationen er absolut for alene at anvende acetylkolinesterasehæmmer ved disse tilstande (se Perifert virkende muskelrelaksantia ). Dette afsnit omtaler alene lægemidler med virkning på den perifere del af det parasympatiske nervesystem (parasympatomimetika), det sympatiske nervesystem (sympatomimetika), antikolinerge spasmolytika (parasymptomatolytika), og acetylkolinesterasehæmmere med virkning på den...)

Behandling med antipsykotika (...den givne effekt har været tilstrækkelig, og om den anvendte dosis er den korrekte 6707 - INTEGRATE: international guidelines for the algorithmic treatment of schizophrenia . Det vil ofte være nødvendigt at anvende højere doser i den akutte behandling, og derfor er det også vigtigt løbende at vurdere, om denne dosis skal justeres ned eller op - under samtidig hensyntagen til eventuelle bivirkninger. Når patienten efter den akutte fase befinder sig i stabiliseringsfasen, bør man igen overveje dosisniveauet, og i nogle tilfælde er det allerede her muligt at reducere dosis. Dette er i sagens natur særlig vigtigt i tilfælde, hvor der er betydende bivirkninger. Desuden stillingtagen til evt. præparatskift. I den...)

Hallucinogener (...Denne gruppe af hallucinogener udøver deres virkning ved at blokere serotonerge receptorer. LSD Meget få, om nogle, omtaler LSD som deres hovedstof. LSD forhandles som Frimærker, da det er en meget lille dosis på 0,125 mg LSD der skal til et syre trip. Der laves en vandig opløsning af LSD, hvor en dråbe fra en pipette indeholder den angivne mængde LSD, som afsættes på et stykke trækpapir. Stoffet indtages så ved at spise trækpapiret. Meget få individer udvikler afhængighed af hallucinogener. Det er mere den akutte skade under rusen, der kan udgøre en fare. LSD-rusen LSD-rusen indledes med en metallisk smag i munden. Dette efterfølges af kuldegysning, en svag fornemmelse af angst eller fysisk uro, rastløshed, øget muskeltonus i ansigt og hals og endeligt kan der optræde sovende fornemmelse i ekstremiteterne. Sanserne bliver bombarderet, da alle sanseindtryk intensiveres. Farver bliver kraftigere, flimrer og vibrerer, samtidig med at afstandsbedømmelsen ophæves. Lyde høres højere, og objekter bliver levende. Der kan optræde synæstesier, hvor farver kan høres og lyd kan ses. Grænserne mellem krop og rum ophæves, hvilket kan give en ud af kroppen- oplevelse. LSD-forgiftning En LSD-forgiftning kan være en meget skræmmende oplevelse præget af angst, og i enkelte tilfælde optræder en egentlig psykotisk tilstand. Der findes ingen antidot og behandlingen består primært i at sikre rolige omgivelser i et stille lokale med dæmpet belysning. Derudover er der behov for tilstedeværelsen af en person, der konstant prøver at berolige den forgiftede. At blive efterladt alene kan forværre symptomerne. Hvis angsttilstanden bliver for voldsom, kan et benzodiazepin som diazepam være indiceret. Symptomerne fortager sig langsomt over timer. Phencyclidin og Ketamin Phencyclidine er et psykoaktivt stof, som er kendt under navnet PCP, hvilket er en forkortelse for phencyclidin. Ketamin, der er nært beslægtet med PCP, er kendt på det danske illegale marked. Blandt unge i rusmiddelmiljøet er stoffet kendt som keto eller hestebedøvelsesmiddel. Ud over at PCP og ketamin har en sløvende, stigende til anæstetisk, virkning, optræder der også hallucinationer. Det helt specielle ved ketamin er, at respirationen ikke påvirkes, når stoffet indtages i anæstesidoser. Af denne grund har stoffet en medikamentel indikation som akut anæstesimiddel ved transport af svært traumatiserede patienter. Ketamin bruges desuden som veterinært anæstesimiddel. Fælles for stoffer i denne gruppe er at de virker som antagonister på NMDA (N-Methyl D-Aspartat) glutamatreceptorerne. Ketaminrusen Ketaminrusen opleves meget forskellig fra person til person og afhængig af den dosis, der indtages. I almindelige doser indtræder der en tilstand, som lidt kan sammenlignes med alkoholberuselse. Der optræder sløvhed, snøvlende tale, sløret syn og dårlig koordination af ekstremiteter. Der kan indtræde en følelse af at være afsondret og distanceret fra det sociale miljø. I større doser er der ingen oplevelser af smerte. De hallucinatoriske symptomer er forvrængning af visuelle indtryk, perceptionsforstyrrelser eller illusioner og hørelseshallucinationer. Noget helt specielt ved rusen er den dissociative tilstand, hvilket er en ud af kroppen-oplevelse, hvor nogle endog føler sig udødelige. Endelig er der ved indtagelse af ketamin i anæstesidoser en fuldstændig amnesi efter rusen. Ketaminforgiftning Ved forgiftning kan der ses kramper, lungeødem og hjertestop. Patienten skal overvåges i rolige omgivelser, idet der i opvågningsfasen kan optræde voldsomme angstfremkalden...)

TNF-hæmmere (biologiske antireumatika) (...den autoimmune inflammation ved flere reumatologiske sygdomme inkl. reumatoid artritis, spondylartritis, psoriasis artritis samt inflammatoriske gastro-intestinale og dermatologiske sygdomme. Lægemidlerne adalimumab , certolizumab pegol , golimumab og infliximab er antistoffer, der specifikt binder cytokinet TNF. Etanercept er en solubel TNF-receptor. Alle hindrer stimulation af immunologiske målceller og udvikling i den...)

Antipsykotika (kvalme og opkastning) (...den centrale del af opkastnings-refleksbuen og på andre dele af CNS, som har dopamin som transmitter, bl.a. i neostriatum. Derfor kan der optræde ekstrapyramidale bivirkninger, dog som regel efter noget højere doser end der normalt skal til, for at opnå antiemetisk effekt. Flere har desuden antikolinerg og antihistaminerg virkning på CNS. Dette har formentlig betydning for den...)

Dopaminagonister (...dens for, at der ikke er klinisk relevant forskel på motorisk funktion eller komplikationer, uanset om man indleder behandling med dopaminagonist eller levodopa, hvis levodopa behandling ved motoriske komplikationer suppleres med dopaminagonist. I dag anvendes stort set udelukkende non-ergotderiverede dopaminagonister som pramipexol, ropinirol og rotigotin. De ergotderiverede dopaminagonister giver stor risiko for udvikling af kardial valvulær fibrose, og det anbefales ikke længere at anvende disse præparater i parkinsonbehandling. . Årsagen menes at være disse præparaters 5-HT 2B -agonistiske aktivitet og induktion af fibrose i hjerteklapperne. Det antages, at der er tale om en klasseeffekt medinddragende andre ergotaminderiverede præparater med 5-HT 2B -agonistisk aktivitet som ergotamin og methysergid. For yderligere oplysninger om behandling af Parkinsons sygdom , se antiparkinsonmidler . Ergotderiverede dopaminagonister Cabergolin er et ergotderivat med lang plasmahalveringstid på 65 timer. Det betyder teoretisk en særlig langvarig virkning på receptorerne og muliggør dosering med kun én daglig dosis. Effekt og bivirkningsfrekvens er sammenlignelig med carbidopa/levodopa, og cabergolin har vist udtalt levodopabesparende effekt og kan desuden udskyde udviklingen af fluktuationer og hyperkinesier sammenlignet med levodopa/carbidopa som monoterapi. Man bør være opmærksom på den mulige risiko for kardial valvulær fibrose, og cabergolin er derfor fremover at betragte som andetvalgspræparat efter et non-ergotderivat (1002) . Pergolid er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres med særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . For yderligere vedr. ergotderiverede dopaminagonister, se Dansk Selskab for Bevægeforstyrrelser´s anbefalinger . Non-ergotderiverede dopaminagonister Ropinirol er et non-ergolinderivat. I den tidlige sygdomsfase er virkning og bivirkninger sammenlignelige med levodopas. Initial og fortsat behandling med ropinirol udskyder signifikant tidspunktet for udvikling af hyperkinesier og fluktuationer sammenlignet med levodopa/benserazid som monoterapi. Pramipexol er et non-ergolinderivat, som er fundet effektiv som monoterapi i initialbehandlingen af IPS. I langtidsstudier over 4 år har behandling med pramipexol vist sig at have en levodopabesparende effekt. Godt 1/3 kunne i denne periode klare sig uden tilskud af levodopa. Sammenlignet med levodopa var der signifikant bedre reduktion af de motoriske komplikationer, men den symptomdæmpende effekt var ringere. I avancerede sygdomsfaser reducerer pramipexol i kombination med levodopa de motoriske komplikationer. Rotigotin er et non-ergolinderivat, som er fundet effektiv som monoterapi i initialbehandlingen af IPS og i senere stadier i kombination med levodopa. Rotigotin administreres transdermalt over 24 timer. Påsættes en gang daglig i en siliconebaseret plasterformulering. Transdermal administration kan også være en fordel i situationer, hvor patienten ikke kan tage parkinsonmedicin per os. Bortset fra en mulig hudreaktion synes bivirkningsprofilen ikke væsentlig forskellig fra andre dopaminagonister. Sikkerheden ved anvendelse af rotigotin ligger fuldt på højde med sikkerheden ved anvendelse af ropinirol. Apomorphin er en opløselig dopaminagonist, som anvendes i behandlingen af de svært invaliderende off- perioder, der kan optræde i sene faser af levodopabehandlet IPS. Patienten forbehandles i mindst 3 døgn med domperidon, der blokerer ekstracerebrale dopaminreceptorer, og som eliminerer kvalme forårsaget af apomorphin. Apomorphin administreres som s.c. injektion i individuelt optitrerede enkeltdoser på 1,5-7 mg ved begynden...)

Allergen immunterapi (Type- I allergi) (...denne behandling, og patienten bør vurderes regelmæssigt (fx årligt) med henblik på effekt, bivirkninger, dosering, evt. anden allergi m.m. Ved sublingual anvendelse anbefales 3 års behandlingvarighed. For Acarizax®, Aitmyte®, Grazax® og Itulazax® doseres dagligt hele året. Aitgrys® gives i 4 måneder op til og under græspollensæsonen (i Danmark fra medio januar til medio/slut juli). Ved Grazax® og Itulazax® vil behandlingsstart mindst 4 måneder før sæson give en bedre effekt end en senere start. Hvis der i første pollensæson, efter opstart, ikke ses relevant symptomforbedring, seponeres behandlingen. For Acarizax® og Aitmyte® kan forventes effekt efter 4 måneder. Effekten evalueres efter et år, og behandlingen fortsættes kun ved relevant klinisk forbedring. Sublingual immunterapi administreres som smeltetabletter, der placeres under tungen, hvor de opløses uden synkning i 1 minut. Der bør ikke indtages mad eller drikke de følgende 5 minutter. Ved betydelige lokale gener kan det være nødvendigt at afkorte disse intervaller i starten. For Acarizax®, Grazax® og Itulazax® benyttes samme dosis i hele behandlingsperioden. For Aitgrys® og Aitmyte® indledes med nedsat startdosis. Ved subkutan immunterapi findes flere doseringsregimer . Det grundlæggende princip er hyppige dosisstigninger i opstartsfasen, mens vedligeholdelsesbehandling gives med længere intervaller. Oftest benyttes ugentlige injektioner med stigende doser i 8-15 uger, hvorefter det maksimalt anbefalede eller individuelt tolererede niveau nås. Herefter fortsættes med vedligeholdelsesdoser hver 6-8 uger (hver 4. uge ved vandige præparater). Opdoseringen kan accelereres ved brug af rush- eller clusterregimer. Rush-regimer indebærer 4-10 injektioner på samme dag under indlæggelse, mens cluster-regimer består af 2-4 injektioner pr. dag med 1-2 ugers interval. Disse regimer forudsætter specialiseret erfaring og anvendelse af ekstrakter uden depotvirkning, så eventuelle bivirkninger kan erkendes, før næste dosis gives. Både langsommere opdosering end anbefalet og meget intensiv opdosering er forbundet med øget bivirkningsrisiko sammenlignet med moderate regimer. Rush- og clusterregimer bør udelukkende anvendes i specialiseret regi. Injektionen gives i subkutant fedtvæv, typisk lateralt på overarmen, hvor risiko for intramuskulær deponering er minimal. Injektionen bør gives langsomt (fx 1 ml over 1 minut), og aspiration skal foretages før injektion og for hver 0,2 ml. Ved aspiration af blod seponeres injektionen straks, og indholdet kasseres. Patienten observeres, og i fravær af bivirkninger kan resten af dosis gives i den modsatte arm. Ved behandling med 2 forskellige ekstrakter anbefales én injektion/et ekstrakt i hver arm. Et interval på 30 minutter mellem injektionerne anbefales i danske retningslinjer, selvom der ikke er ikke international konsensus om nødvendigheden heraf. Nyere data indikerer, at erfarne behandlere under kontrollerede forhold kan fravige denne anbefaling hos patienter med et ukompliceret behandlingsforløb. Behandlingen bør kun gives, når patienten er symptomfri. I perioder med øget eksposition, fx under pollensæson, kan det være nødvendigt at intensivere anden behandling eller reducere allergendosis midlertidigt med 50 % eller mere, for efter sæsonen igen at blive øget til vedligeholdelsesdosis. Ved større lokale hævelser, overskredet doseringsinterval eller forudgående systemiske bivirkninger reduceres planlagt dosis et til flere doseringstrin som anvist for de enkelte produkter. Før og efter injektion bør patienter med astma eller høfeber vurderes for bronkokonstriktion ved lungefunktionsmåling (peakflow eller FEV1). For minimere risiko for systemiske bivirkninger bør patienten på behandlingsdagen undgå fysisk overbelastning, udsætte sig for varme (som fx i sauna), og større mængder alkohol. Fejldosering har udløst alvorlige bivirkninger. Derfor anbefales dobbeltkontrol af allergen, koncentration, volumen og doseringsinterval samt patientiden...)

Kolinesterasehæmmere med perifer virkning (...m agonist. Dette gælder i den perifere del af det parasympatiske nervesystem (muskarineffekt) og i det somatiske nervesystem ved den neuromuskulære kontakt ti...)

Antiepileptika mod migræne (...den fertile alder. Brugen af anti-epileptika hos disse kvinder er problematisk, da præparaterne ikke må bruges ved mulighed for graviditet. Lægemiddelstyrelsen har meddelt: Topiramat kan forårsage alvorlige medfødte misdannelser, neurologiske udviklingsforstyrrelser og væksthæmning hos fosteret, hvis det anvendes under graviditet. Topiramat må ikke bruges under graviditet og hos kvinder i den fødedygtige alder, som ikke bruger en meget effektiv form for svangerskabsforebyggelse. Hvis der benyttes hormonel svangerskabsforebyggelse, bør der også bruges en barrieremetode (fx kondom). Der skal foretages en graviditetstest, før behandlingen påbegyndes. Valproat kan ligeledes forårsage fosterskade, hvis det anvendes under graviditet. Behandlingen bør derfor følge samme forsigtighedsregler som for topiramat. Den europæiske bivirkningskomité, PRAC, anbefaler en række forebyggende tiltag i forbindelse med behandling af mandlige patienter med valproat forud for befrugtning. Denne udmelding er imidlertid meget udfordret af uafhængige eksperter: For eksempel kan et nyt og meget omhyggeligt dansk registerbaseret studie ikke genfinde nogle af disse signaler for paternel eksponering (6256) . Både topiramat og valproat anses af mange migrænespecialister for kontraindicerede i en betyden...)

Medikamentelt forlænget QT-interval (...dene resulterer i ventrikelflimren. QT-interval Repolariseringen repræsenteres elektrokardiografisk af QT-intervallet. QT-intervallet måles fra starten af QRS-komplekset til slutningen af T-takken (fig.1). Fig. 1. QT-intervallet QT-intervallet er den elektriske ækvivalent til den mekaniske systole og er resultatet af et komplekst samspil af ionstrømme i hjertets myocytter. Korrigeret QT-interval QT-intervallet varierer med hjertefrekvensen, og derfor benyttes en korrigeret parameter, QTc-intervallet (c for corrected ). Der findes forskellige korrektioner, men den i praksis mest udbredte og benyttede (men næppe den mest eksakte) er Bazetts korrektion (fig. 2). Fig. 2. Bazetts korrektion: Bazetts korrektion overvurderer dog QTc ved takykardi og undervurderer samme ved hjertefrekvens 41.000 uselekterede indlagte patienter var QTc > 500ms hos 0,7 %. Blandt disse knap 300 patienter med QTc > 500ms havde 6 % livstruende arytmier eller synkope (4483) . Ved QTc på mere end 470ms eller 480ms for henholdsvis mænd og kvinder, eller hvis QTc-forlænges med mere end 60ms fra udgangspunktet, bør behandlingen som udgangspunkt seponeres. Skønnes behandling med lægemidler, som kan forlænge QTc, nødvendig i en sådan situation, bør det konfereres med en kardiolog. QTc på mere end 500ms synes i særlig grad at øge risikoen for TdP og bør under alle omstændigheder medføre behandlingspause og kontakt til en kardiolog. En generel gennemgang og nyttige kommentarer findes tillige i Sundhedsstyrelsens Rationel Farmakoterapi 6/2012 . Prækliniske studier af QT-forlængelse Det er standard, at alle lægemidler undersøges for potentielt QT-forlængende egenskaber i prækliniske modeller. I den tidlige kliniske udvikling vil der, afhængigt af den prækliniske evaluering, blive gennemført dedikerede kliniske studier til vurdering af QTc-forlængelse efter en specifik EMA-guideline. Den regulatoriske grænse, som ikke giver anledning til bekymringer for proarytmiske egenskaber bedømt fra disse studier, er en gennemsnitlig QTc-forlængelse på højest 5ms med en øvre 95 % konfidensgrænse på < 10ms. Disse grænser er ud fra en klinisk betragtning ekstremt konservative. QT-forlængende lægemidler QT-forlængende lægemidler findes blandt mange forskellige terapeutiske lægemiddelgrupper bl.a. visse antibiotika (især blandt makrolider og fluorquinoloner ) antiarytmika antidepressiva antipsykotika mange tyrosinkinase-hæmmere methadon svampemidler . Der er særligt fokus på psykofarmaka som, i varierende grad og med varierende klinisk betydning, kan påvirke QTc-intervallet. Nogle af disse lægemidler, specielt antidepressiva, er af samme grund pålagt EKG-bestemmelse før behandlingsstart ( Behandling af voksne med antidepressive lægemidler ). For en grundig gennemgang af dette særlige område henvises til en guideline udgivet i 2022 af Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka . Derudover findes en detaljeret liste på et veldokumenteret website, QT Drug Lists by Risk Groups . Adgang kræver, at man registrerer sig som bruger. Hos de fleste patienter har disse lægemidler kun minimal betydning for den absolutte risiko for arytmier, men hos patienter med reduceret repolariseringsreserve kan disse lægemidler øge risikoen for alvorlig arytmi. Samtidig behandling med flere QT-forlængende stoffer kan øge risikoen væsentligt, selv om der oftest ikke er videnskabelige data, som tillader at sætte tal på denne additive eller synergetiske effekt. Interaktioner kan ligeledes medføre en øget risiko, hvis omsætningen af et QT-forlængende lægemiddel hæmmes. Specielt ved den...)

Energitilførsel (parenteral ernæring) (...denfor angiver omtrentlige energi- og proteinbehov. Tabel 1. Behov for energi og protein/kg legemsvægt/døgn Energi Protein kJ kcal g Voksne Vedligeholdelse af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 105-125 125-145 25-30 30-35 1,0-1,3 1,2 Opbygning af ernæringstilstand - Sengeliggende - Oppegående 145 165 35 40 2,0 2,0 Børn 0-1 år 1-10 år 500-420 420-300 120-100 100-70 2,5-2,0 2,0-1,5 Ved feber øges hvilestofskiftet med ca. 15 % pr. grads temperaturstigning. De vigtigste non-protein energikilder til parenteral ernæring er glucose og fedtemulsioner. Glucose Glucose er den vigtigste cirkulerende kulhydratkilde, der kan metaboliseres af næsten alle kroppens celler. Centralnervesystemet har glucose som den helt dominerende energikilde. Ved parenteral ernæring er glucose den eneste kulhydratkilde, der er til rådighed. Kritisk sygdom og septiske tilstande er karakteriseret ved ændringer i glucose- og energistofskiftet, idet der ses en øget energiomsætning og en øget endogen produktion af glucose, som kan tilskrives et højere niveau af stresshormoner (især cortisol) samt nedsat insulinfølsomhed, der drives af stresshormoner og inflammatoriske cytokiner . Således kan nydannelsen af glucose ikke effektivt hæmmes ved glucosetilførsel, og den hormonelle modregulering kan føre til stigende plasmaglucose værdier og risiko for glycosuri, dehydrering og hyperosmolært koma. Der bør derfor ikke tilføres mere end 6-7 g glucose/kg legemsvægt/24 timer. Samtidig tæt monitorering af plasmaglucose anbefales. Grænsen for anbefaling af indgift af hurtigt virkende insulin diskuteres, men optimalt er et plasmaglucose-niveau på 5-10 mmol/l for at undgå hyperosmolære tilstande. Hyperglykæmi er særdeles hyppigt forekommende hos patienter med kritisk sygdom og øget stress metabolisme og er associeret med morbiditet og mortalitet. Der findes mange internationale kliniske retningslinjer, der anbefaler stram kontrol med plasma-glucose ved passende tilførsel af insulin, men vær opmærksom på risikoen for hypoglykæmi. Pludseligt ophør med glucoseinfusion kan også medføre symptomgivende hypoglykæmi på grund af stimulation af den endogene insulinproduktion. Vedvarende refraktær hyperglykæmi, trods relevant insulinbehandling, bør føre til overvejelser om reduktion i parenteral energitilførsel, samt give mistanke om mangel på co-enzymer (fx thiamin). Diabetes Hos patienter med diabetes kræver i.v. glucosetilførsel altid samtidig insulinindgift. En accelereret glucoseomsætning medfører ofte faldende serum-fosfat, som bør korrigeres. Ved mistanke om thiaminmangel, fx ved langvarigt skadeligt overforbrug af alkohol eller beskedent kostindtag, er det vigtigt at give store doser thiamin på 500 mg i.v. 3 gange dgl. inden evt. glucosetilførsel for at undgå udvikling af Wernicke-Korsakoff syndrom. Fedtemulsioner Intravenøse fedtemulsioner ligner meget i opbygning chylomicroner, der normalt optages fra tarmen, men fedtsyresammensætningen vil variere afhængig af, hvilket præparat der vælges. Infusion af energi i form af fedtemulsion indebærer den fordel, at der kan reduceres i tilførslen af glucose, og derved kan hyppighed og sværhedsgrad af hyperglykæmi mindskes. Anvendelsen af fedtemulsioner vil tillige sikre, at behovet for essentielle fedtsyrer tilgodeses. En passende balance energimæssigt mellem glucose og fedt kan bedre kvælstofbalancen, men den kliniske betydning heraf er uafklaret, men også sammensætningen af fedtemulsionen i forhold til fedtsyreprofil, mættet, umættet, ratio mellem omega-6 og omega-3 kan i nogle tilfælde være af klinisk betydning. Ideelt set skal fedtemulsioner til parenteral brug let kunne metaboliseres, uden at det påfører patienten inflammatorisk eller oxidativt stress. Med dette mål er der gennem tiden udviklet flere forskellige fedtemulsioner til klinisk brug. De fleste undersøgelser er dog koncentreret om spaltningen af triglycerid i glycerol og frie fedtsyrer. Glycerol kan oxideres hos alle, men fedtsyreoxidationen er hæmmet ved stress-metabole tilstande, hvilket medfører deponering af fedtsyrer i primært lever og immunceller. Det er uklart om tilført fedt metaboliseres bedre end kroppens eget depotfedt. Sojaolie De første fedtemulsioner, der blev kommercielt tilgængelige, var baseret på sojaolie, der indeholder langkædede triglycerider (LCT) med et højt indhold af polyumættede fedtsyrer (linolensyre). Teoretiske overvejelser om, at denne sammensætning kunne medføre dannelsen af proinflammatoriske fedtsyrer, var med til inspirere den videre udvikling. Olivenolie De olivenoliebaserede fedtemulsioner indeholder LCT med et højt indhold af monoumættede fedtsyrer. Indholdet af essentielle fedtsyrer i olivenoliebaserede præparater er lavere end i sojaoliebaserede. Soja- og olivenolie De soja- og olivenoliebaserede emulsioner har været tilgængelige i en lang årrække og en omfattende videnskabelig litteratur viser, at begge fedtemulsioner mht. bivirkninger er ligeværdige og sikre at anvende, også til langvarig parenteral ernæring. Der diskuteres, om der bør udvises tilbageholdenhed med anvendelse af fedtemulsioner alene baseret på sojaolie til patienter med kritisk sygdom og øget oxidativt stress. Flere studier og metaanalyser peger i retning af at de nyere fedtemulsioner med MCT og fiskeolie medfører kortere indlæggelsestid for patienter i intensivt regi. MCT Mellemkædede triglycerider (MCT) anvendes som anført nu som energikilde, men kun i kombination med LCT. SMOFlipid er en 20 % fedtemulsion, der består af en blanding af 30 % MCT, 30 % sojaolie, 25 % olivenolie og 15 % fiskeolie. Sammenlignet med de øvrige fedtemulsioner har denne blanding et mere balanceret forhold mellem linolsyre og den flerumættede alfa-linolensyre. Således kan denne type af fedtemulsion dels tilføre energi og muligvis skabe bedre balance i forhold til immunfunktion og regenererende mekanismer. Tilførslen af essentielle fedtsyrer er med SMOFlipid mindre end ved anvendelsen af fx olivenoliebaserede emulsioner, men det vil i de fleste tilfælde være uden klinisk betydning. Der foreligger en klinisk kontrolleret undersøgelse, der viser, at SMOFlipid sammenlignet med sojaoliebaseret lipidemulsion er sikkert at anvende i en periode på op til 4 uger. I forhold til anvendelsen af SMOFlipid til kritisk syge foreligger der nu en relativt omfattende litteratur, der sammenfatter de ikke kontrollerede kliniske opgørelser over anvendelsen. Der beskrives her positiv effekt ved anvendelsen af SMOFlipid i forhold til immunfunktion og infektionskontrol, mindre udtalt biokemisk leverpåvirkning og generelt kortere indlæggelsestid. Det er vigtigt at notere sig, at det er retrospektive gennemgange af patientforløb . Omegaven® er baseret på fiskeolie. Denne fedtemulsion kan indgives i kombination med andre fx sojaoliebaserede emulsioner, så fiskeolieemulsionen bidrager med 10-20 % af infunderet fedt. Eksperimentelle data viser, at fiskeolie kan reducere produktionen af proinflammatoriske mediatorer, fx TNF-α. Klinisk kontrollerede studier med postoperative patienter, som fik tilskud af fiskeolieemulsion, viser en klar tendens i retning af reduceret sepsis rate og kortere liggetid i den behandlede gruppe . Det gælder dog ikke intensive, svært syge patienter med faldende immunfunktion (multi-organ-svigt). Oxidation af fedtsyrer Generelt er fedtemulsioner gjort isotoniske ved tilsætning af glycerol, som metaboliseres meget lig glucose. Energiværdien af metaboliseret fedt er 38 kJ (9 kcal)/g i laboratoriet, men forudsætter fuldstændig oxidation af fedtsyrer, hvilket sjældent er tilfældet hos stress-metabole patienter. Indgiften bør ikke være større end 0,11 g/kg legemsvægt/time og 1,5 g/kg legemsvægt/døgn , da der ellers er risiko for, at omsætningshastigheden overskrides, og at LCT fagocyteres af neutrofilocytter og makrofager, hvilket resulterer i nedsat immunforsvar. Fedtoverbelastningssyndrom Ved total parenteral ernæring er der også risiko for fedtoverbelastningssyndrom med hyperlipidæmi, feber, blødningstendens, anæmi, leukopeni, trombocytopeni, hepato-splenomegali og koma. Dette er dog kun beskrevet i ganske få tilfælde primært ved infusion af sojaoliebaseret fedtemulsion, men også ved anvendelse af fedtemulsioner, der består af blanding af flere typer fedt. Ved supplerende parenteral ernæring er problemerne i praksis få og små. Nyreinsufficiens Fedteliminationen er nedsat ved nyreinsufficiens (nedsat lipoprotein-lipase-aktivitet), og ved intravenøs fedttilførsel til disse patienter bør triglyceridkoncentrationen i plasma kontrolleres. Plasma-triglycerid bør ideelt set ligge inden for normalområdet under infusionen. De fleste nyreinsufficiente patienter tolererer dog 1-2 g fedt/kg legemsvægt/døgn. Pancreatitis Intravenøs fedtadministration kan også anvendes ved akut pancreatitis, men hypertriglyceridæmi må undgås, og hvis plasma-triglycerid stiger til > 12 mmol/l vedvarende, dvs., i > 72 timer anbefales stop for infusionen. Leversygdom Fedteliminationen er normal hos patienter med kronisk leversygdom, men fedttilførsel ved akut leverinsufficiens betragtes af nogle centre, der behandler patienter med fulminant leversvigt, som kontraindiceret. Behovet for essentielle fedtsyrer kan normalt dækkes med 500 ml 10 % eller 20 % fedtemulsion 1-2 gange om ugen. Kliniske symptomer på essentiel fedtsyremangel ses meget sjælden...)

Cannabinoider (Multipel (dissemineret) sklerose) (...istanke om psykotisk sygdom hos patienten eller i dennes familie. Svære personlighedsforstyrrelser. Betydende psykiatrisk lidelse ud over let til moderat dep...)

Knoglemorfogene proteiner (...densen for behandling med BMP hviler på få randomiserede studier, som er sammenfattet nedenfor, samt mere end 10 års klinisk brug. Det hidtil største randomiserede studie med 450 patienter viste, at rhBMP-2 er sikkert at anvende ved åbne tibiafrakturer, som stabiliseres med reamet eller ureamet marvsøm, og fører til hurtigere heling og færre komplikationer end uden vækstfaktor (1873) . Et randomiseret studie med 227 åbne tibiafrakturer behandlet med reamet marvsøm viste ingen effekt af rhBMP-2-implantation på helingstid eller komplikationsrate (1874) . En metaanalyse af 8 randomiserede studier inddragende 1.113 patienter undersøgte effekt af BMP på heling af akutte tibiafrakturer og tibia non-unions (3377) . BMP syntes at give hurtigere heling ved akutte frakturer, mens BMP gav tilsvarende resultater som autolog knoglegraft ved behandling af tibial non-union. Den kliniske evidens for brug af BMP bygger således på få studier med et samlet lavt antal patienter. Studierne er af ældre dato, og der er ikke tilkommet nye randomiserede studier i de seneste år. Det synes fornuftigt, at BMP ikke anvendes rutinemæssigt ved behandling af åbne frakturer i Danmark. I et randomiseret studie med 131 anteriore 1. niveau-deser af columna lumbalis med cage fyldt med allograft anvendtes i den ene gruppe rhBMP-2 til stimulering af knogleheling og autolog knogle høstet fra crista iliaca i den anden. Der fandtes radiologisk bedre heling, kortere operationstid og færre smerter i BMP-gruppen. En metaanalyse af kliniske studier, som undersøgte effekten af autograft og BMP ved posterolateral dese af columna lumbalis, påviste bedre radiologisk heling , bedre funktionelt behandlingsresultat og færre re-operationer ved brug af rhBMP-2 (men ikke rhBMP-7) i forhold til autograft (5197) . Brug af BMP i forbindelse med spondylodesekirurgi i columna udviste initielt en stærk stigning i den seneste 10 års periode. Initiale randomiserede studier viste øget helingsrate og bedre funktionelt behandlingsresultat ved brug af BMP. Efterfølgende er der dog udført kritisk gennemgang af undersøgelserne, som bekræfter øget helingsrate, men ikke bedre funktionelt behandlingsresultat (2857) . Nyere studier fokuserer på effekt af BMP på helingsrater ved deformitetskirurgi, hvor der kan påvises signifikant bedre helingsrater og dermed færre reoperationer (2858) . I et randomiseret multicenterstudie på 113 patienter, hvor rhBMP-7 blev sammenlignet med autograft, fandtes, at rhBMP-7 ikke var lige så effektivt som autograft til at opnå heling ved ét-nivaeu posterolateral dese af columna lumbalis (3378) . Der er således ikke evidens for rutinemæssig brug af BMP ved spondylodeser på få niveauer. Der synes at være nogle holdepunkter for, at brug ved større deformitetskirurgi, hvor opnåelse af knogleindheling kan være problematisk, kan være indiceret hos den selekterede patient. BMP bør ikke anvendes ved spondylodese i cervikal columna, ved posterior lumbar interbody fusion (PLIF) eller ved transforaminal lumbar interbody fusion (TLIF) pga. høj hyppighed af ektopisk knogledannelse i spinalkanalen, hvilket medfører øget hyppighed af neurologiske komplikationer og livstruende halsødem ved anvendelse cervikalt. Der er ikke evidens for, at BMP blandet med autograft er mere effektivt end BMP eller autograft alene. Der er ikke evidens for, at BMP blandet med allograft kan erstatte behandling med knogle autograft ved knogledefekter efter åbne tibiafrakturer initialt behandlet med marvsøm (4609) . Internationalt førende kirurger, der behandler kongenit tibia pseudartrose, anbefaler off-label brug af recombinant BMP-2 som adjuverende behandling (level IV evidens) (5583) . Da kongenit tibia pseudartrose er en meget sjælden lidelse, har det vist sig praktisk umuligt at gennemføre randomiserede studier, som kan afdække effekten af BMP-2 ved den...)

Nukleosid- og nukleotidanaloger (virusinfektioner) (...den fibrose (> F2 eller fibroscan > 7 kPa). Den optimale behandlingsstrategi for anvendelse af nukleosidanaloger ved kronisk HBV er endnu ikke fastlagt. Entecavir og tenofovirdisoproxil eller - alafenamid er de mest effektive lægemidler og har kun minimal risiko for resistensudvikling, hvorfor der ikke er behov for kombinationsbehandling. Tenofoviralafenamid fortrækkes ved nedsat GFR eller osteoporose. Behandlingsvarigheden er mindst ½-1 år efter HBe-serokonvertering og optimalt til HBs-konvertering. Hos HBeAg-negative behandles til HBsAg-serokonvertering. For en del patienter kan der blive tale om livslang behandling. Efter en langvarig succesfuld behandling (lav/umålelig HBV-DNA) hos HBeAg-negative er det muligt at ophøre med behandling; men det kræver tæt observation, da der er risiko for opblussen i den...)

Vitalfarver (...irkning), applanationstonometri i kombination med lokalanalgetika. Overfladeaktivitet i den præcorneale tårefilm (break up time til påvisning af tørt øje). Fluorometri (blod-kamme...)

Følsomhedsbestemmelse og resistens (antibiotika til systemisk brug) (...den eller de receptorer, som stoffet virker på, dels af, om stoffet kan nå frem til receptorerne, dvs. passere cellevæg og -membran i en tilstrækkelig koncentration. En bakteries følsomhed for et antibiotikum angives ved stoffets mindste hæmmende koncentration (minimal inhibitory concentration, MIC). MIC-værdien er afgørende for, om et antibiotikum kan forventes at have effekt in vivo. Samtidig kræves det, at stoffet kan administreres på en måde, som sikrer, at der på infektionsstedet opnås en koncentration over MIC-værdien. Svaret på resistensbestemmelsen udført af laboratoriet vil være angivet som: S (følsom), I (intermediær) eller R (resistent). Betydningen af disse betegnelser er i Danmark revideret i 2021: Nogle bakterier har en mindre følsom vildtype for visse antibiotika. For at opnå tilstrækkelig effekt kræves høj standarddosis. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier enten som S (følsom) under forudsætning af, at der anvendes høj standard dosis eller som I (intermediær følsom). I begge tilfælde vil anbefalet dosis enten være angivet på prøvesvar, eller prøvesvar vil være forsynet med henvisning til lokal antibiotikatabel. Nogle bakterier kan have en erhvervet lav-resistens , som gør dem nedsat følsomme for et antibiotikum. Disse bakteriers følsomhed besvares i danske mikrobiologiske laboratorier som I (intermediær følsom) og betyder at højere dosering er nødvendig. Nogle bakterier mangler den nødvendige receptor eller har en uigennemtrængelig cellemembran og er naturligt resistente over for visse antibiotika, fx aerobe bakterier over for metronidazol eller anaerobe bakterier over for gentamicin. Ved erhvervet resistens er bakteriens bindingssted for et antibiotikum ændret gennem en mutation i genet for bindingsstedet, eller bakterien har fået overført genetisk materiale, som koder for en ændring i bindingsstedet eller for et enzym, der kan inaktivere et antibiotikum (fx aminoglycosid modificerende enzym eller kan nedbryde et antibiotikum, fx en β-laktamase). Der kan også overføres gener, som koder for ændringer i transporten over cellemembranen. Disse bakteriers følsomhed vil fra laboratoriet været angivet som R (resistent). Bakterien er resistent over for det pågældende lægemiddel, som ikke kan forventes at have effekt selv i høj dosis. Resistensudvikling Antimikrobiel resistens udgør én af de største trusler mod folkesundheden. Det er estimeret, at der i Europa dør 33.000 personer hvert år, som følge af infektioner forårsaget af resistente bakterier. Forekomsten af infektioner med carbapenemase-producerende organismer (CPO) er steget markant over de senere år. Dette gælder også i Europa inkl. Danmark, hvor der er rapporteret om udbrud, både på og imellem danske hospitaler (4617) . Disse bakterier forårsager ofte infektioner, der er meget vanskelige at behandle på grund af få virksomme antibiotika. For at styrke indsatsen imod CPO blev der i 2018 indført CPO-meldepligt, og Sundhedsstyrelsen udgav Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO (4618) . Se også DANMAP . Der er en nøje sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og resistensudvikling. Ved indtagelse af et antibiotikum spredes det med blodet til alle dele af kroppen, inkl. sekreter, sved, tårevæske, modermælk, tarmsekret osv. De følsomme bakterier på hud og slimhinder bliver hæmmet i deres vækst eller fjernet, og pladsen vil blive overtaget af bakteriearter eller andre mikroorganismer, fx svampearter, der er enten naturligt resistente eller har erhvervet resistens over for det pågældende stof. Dette kaldes selektion. Når indtagelsen af antibiotika ophører, kan bakteriefloraen returnere til den oprindelige mikrobiota, hvis der stadig forekommer - eller tilføres - følsomme bakterier. Det koster som regel noget for en bakterie at opretholde en resistensegenskab i form af et eller flere resistensgener med produktion af fx enzymer, der ikke har en naturlig funktion for bakterien. Da livet i tarm eller på slimhinder er en kamp for ernæring og overlevelse, vil denne resistens-omkostning hæmme en resistent bakterie i konkurrence med dens følsomme modpart, og de følsomme bakterier vil udkonkurrere de resistente. Dette ses fx ved normalisering af hud-, mundslimhinde- og tarmflora hos patienter uger til nogle måneder efter en antibiotikabehandling. Resistente ESBL-/CPO-bakterier kan dog stadig isoleres selv efter længere tid. I et miljø som det danske, hvor antibiotikaforbruget er relativt lavt, vil der være en dominerende repræsentation af følsomme bakterier. I mange Sydeuropæiske lande, som fx Spanien, Italien og Grækenland, der har et væsentligt højere antibiotikaforbrug sammenlignet med Danmark, vil den almindelige forekomst af følsomme bakterier være sparsom, og mikrobiota vil for det meste bestå af resistente bakterier. Hvis der konstant opretholdes et stort selektionspres med antibiotika og en pool af resistente bakterier, der kan overføre deres resistensegenskaber, vil følsomme bakterier kun overleve ved at erhverve de resistente bakteriers resistensegenskaber. I CPO findes mange forskellige carbapenemaser. I Danmark tilhører langt de fleste carbapenemaser i Enterobacterales oxacillinase (OXA)-48 like enzymer og New Delhi Metallo-β-laktamase (NDM). I P. aeruginosa er carbapenemaser sjældne, men der forekommer metallo-β-laktamaser (Verona Integron-encoded Metallo-β-laktamase (VIM) og NDM). I Acinetobacter baumannii findes der overvejende oxacillinase (OXA-23). Den samme bakterie kan producere flere forskellige carbapenemaser. Behandling af CPO infektioner afhænger af infektionsfokus, bakterieart og carbapenemasetype og er afhængig af den fænotypiske følsomhedsbestemmelse. Ved ikke-alvorlige infektioner med CPO tilhørende Enterobacterales med fokus i urinveje kan infektion ofte behandles med gængse antibiotika som nitrofurantoin, pivmecillinam og trimethoprim. Behandling af alvorlige infektioner med CPO omfatter særlige antibiotika og er en specialistopgave, som varetages i samråd med en klinisk mikrobiologisk speciallæge. Resistensforekomsten hos E. coli og enterokokker i den normale danske befolknings tarmflora følges i DANMAP-overvågningen, hvor der hvert år udkommer en rapport om det sidste år, se DANMAP . Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier under behandling er relativt sjælden, da behandlingen netop stiler mod at fjerne disse bakterier, før resistens kan forekomme. Ved visse infektioner nedsættes risikoen for resistensudvikling ved anvendelse af kombinationsbehandling fx behandling af tuberkulose og Pseudomonas aeruginosa infektioner. Da nogle resistensegenskaber opstår hurtigt (høj mutationshyppighed) mod visse antibiotika eller disse allerede eksisterer i overførbar form (plasmider) hos udvalgte varianter af visse bakteriearter fremmes selektion af sådanne resistensegenskaber lettere under en antibiotikabehandling. Resistens opstår således nemt under behandling af stafylokokinfektioner, hvor rifampicin eller fusidin anvendes som enkeltstofbehandling. Fluorquinoloner som ciprofloxacin selekterer hurtigere for resistens hos P. aeruginosa og cefalosporiner hos Enterobacterales , der allerede producerer kromosomale β-laktamaser, fx Enterobacter cloacae, Citrobacter freundii, Proteus vulgaris og Serratia marcescens . Hvis resistensgenerne forekommer på overførbare DNA-elementer som plasmider , transposoner e.l., sker overførsel af resistens lettere, hvor der ligger mange bakteriearter sammen, som det er tilfældet på hud, slimhinder eller i tarmen. Det er påvist, at resistente bakterier i fødevarer, fx E. coli med extended spectrum β-laktamaser (ESBL) eller Enterococcus faecium , som er vancomycinresistent (VRE), nemt passerer ventriklen til tarmen og fastholdes eller overfører deres resistens til andre bakterier i tarmens mikrobiota i forbindelse med antibiotikabehandling. Derfor er resistensforholdene hos bakterier fra produktionsdyr i landbruget - og hermed antibiotikaforbruget i landbruget - også vigtige for mennesker. Dette kan også følges i DANMAP-rapporterne. Mange plasmider indeholder resistensgener for flere forskellige antibiotika, hvorved bakterier med disse plasmider vil være multiresistente - samtidig resistens over for flere forskellige antibiotika. Ved såkaldt co-selektion vil disse bakterier kunne selekteres af hver enkelt af de antibiotika, som bakterierne er resistente overfor. Derfor bør det i særlig grad forhindres, at der sker en spredning af sådanne multiresistente bakterier, fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), E. coli med ESBL, der spalter de fleste β-laktamantibiotika eller carbapenemase producerende organismer (CPO). Resistensmekanismer β-laktamantibiotika Der er tre resistensmekanismer for β-laktamantibiotika: Enzymatisk nedbrydning af β-laktamringen (β-laktamase) Der er nu påvist mere end 500 forskellige β-laktamaser, og nye dannes i takt med introduktionen af nye β-laktamantibiotika. Generne for disse enzymer kan sidde på kromosomet eller på plasmider, og en bakterie kan bære generne for flere enzymer samtidig. β-laktamaser findes hos de gramnegative bakterier i det periplasmatiske rum, hvor de forhindrer β-laktamantibiotika i at nå frem til de penicillinbindende proteiner ved cellemembranen. Hos grampositive bakterier som stafylokokker udskilles β-laktamaser til det omkringliggende miljø, hvor det kan ødelægge β-laktamantibiotika. Det er en af forklaringerne på, at penicillinbehandling af gruppe A-streptokoktonsillitis kan svigte: Den patogene bakterie er ikke resistent, men penicillinet ødelægges af andre bakterier i infektionsområdet. β-laktamaser kan være inducerbare, dvs. de dannes først, når bakterien møder β-laktamantibiotika, fx hos Enterobacter spp., Serratia spp., Proteus vulgaris og Morganella spp. Ikke sjældent sker der mutationer i styringen af repressorgenet, så der opstår en konstant højproducerende derepresseret stamme, som er meget resistent over for de fleste cefalosporiner. I de senere år er der set en alarmerende stigning i Extended Spectrum β-laktamase (ESBL) producerende enterobakterier, som ud over de almindelige penicilliner og cefalosporiner også ødelægger de bredspektrede cefalosporiner (cefotaxim, ceftriaxon og ceftazidim). De findes hyppigst i E. coli og Klebsiella pneumoniae og forekommer høj-endemisk på sygehuse i Sydeuropa. I Danmark ses også en betydelig forekomst. Blandt E. coli fra blod var forekomsten af ESBL 6 % i 2023. Det er i særlig grad cefalosporiner som cefuroxim, cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon, der selekterer for ESBL. De fleste ESBL-stammer er in vitro følsomme for mecillinam. Tigecyklin kan muligvis anvendes til behandling af infektioner med ESBL-stammer. ESBL-stammer er følsomme for carbapenemer, men et øget forbrug af disse antibiotika selekterer for carbapenemase producerende organismer (CPO). Carbapenemase enzymer (NDM, KPC, VIM, MBL, OXA) spalter carbapenem og forekom tidligere primært i E. coli og Klebsiella pneumoniae (NDM-1 og KPC), Pseudomonas aeruginosa (MBL og VIM) og Acinetobacter baumanii (OXA) påvistes tidligere meget sjældent i Danmark. Da generne for disse enzymer er beliggende på mobile genelementer (plasmider) ses nu spredning til andre enterobakterier, og samtidigt er nye enzymtyper kommet til. Aktuelt registreres en meget bekymrende stigning af CPO i Danmark. I 2020 er den første panresistente (resistent for alle antibiotika) stamme påvist i Danmark. Se DANMAP . Derfor bør disse bredspektrede β-laktamantibiotika (carbapenemer) bruges med største tilbageholdenhed. Ændring i de penicillinbindende proteiner (PBP) β-laktamantibiotika binder til forskellige enzymer i cellemembranen, de såkaldte penicillinbindende proteiner, der har forskellige funktioner omkring cellevægsdannelsen. Mutationer i generne for PBP'er kan ændre bindingsaffiniteten af β-laktamantibiotika, uden at enzymernes funktion ændres - og derved føre til resistens. Denne resistenstype er den vigtigste årsag til β-laktamresistens hos pneumokokker, enterokokker, meticillinresistente S. aureus (MRSA), og i nogen grad hos H. influenzae . Ændring i efflux- eller transportmekanismer i cellemembranen Specielt hos P. aeruginosa forekommer hyppigt ændring i transportmekanismer, der også berører β-laktamantibiotika. Dette kan medføre resistens over for næsten alle antibiotikagrupper. Resistensudvikling i udvalgte bakterier Pneumokokker Pneumokokker med MIC > 0,06 mikrogram/ml har nedsat følsomhed for penicillin forårsaget af ændringer i de penicillinbindende proteiner. Nedsat følsomhed over for penicillin ses hos ca. 5 % af pneumokokker i Danmark og er meget hyppig i fx Spanien og Asien. Andre infektioner end meningitis kan fortsat behandles med benzylpenicillin i højere dosering: Ved MIC benzylpenicillin 0,12-0,5 mikrogram/ml bør benzylpenicillin doseres 2 mill. IE x 4, ved MIC 1 mikrogram/ml, 4 mill. IE x 4 eller 2 mill. IE x 6, og ved MIC 2 mikrogram/ml bør doseringen være 4 mill. IE x 6. Stammer med MIC > 2 mikrogram/ml må betragtes som penicillinresistente. Disse pneumokokker har også nedsat følsomhed over for cefalosporiner, og højresistente stammer for ceftriaxon er registreret, men er meget sjældne. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-laktamer. Pneumokokstammer med MIC > 2 mikrogram/ml kan behandles med vancomycin, teicoplanin, linezolid og moxifloxacin. β-laktamresistente pneumokokker er hyppige i Sydeuropa og Asien, men ses sjældent i Danmark ( 128 mg/l, og derfor ses der ikke synergisme med penicillin, fx ved behandling af endocarditis foråsaget af sådanne stammer. Resistensmekanismer tetracycliner De mest udbredte resistensmekanismer for tetracycliner omfatter transportmekanismer i cellemembranen, dvs. mekanismer, der enten forhindrer stoffet i at komme ind i cellen eller pumper stoffet ud af bakteriecellen kort efter diffusion ind i cellen. Tetracyclinresistens-gener er udbredt i mange bakteriearter pga. omfattende brug af disse antibiotika til mennesker, i landbruget og i industriel fiskeproduktion. Generne sidder oftest på plasmider og overføres let mellem stammer og arter. Da der ofte forekommer andre resistensgener på samme plasmider, er der også en høj grad af co-selektion af andre resistensegenskaber ved anvendelse af tetracyclin. Tetracyclinresistens forekommer hos omkring 20 % af danske E. coli fra mennesker og hos flere E. coli fra produktionsdyr. Tetracyclinresistens er almindelig (30-40 %) hos danske S. pyogenes samt udbredt i S. pneumoniae , specielt de penicillinresistente. Resistensmekanismer fluorquinoloner En enkelt mutation i gyrasegenet er tilstrækkelig til at ændre bindingen af et fluorquinolon. Herved reduceres aktiviteten, som fører til en stigning i MIC. Flere mutationer i gyrasegenet medfører yderligere stigning i MIC. Selv en lille stigning i MIC kan skjule et væsentligt fald i fluorquinoloners drabseffekt, så behandlingen svigter. Quinolonresistens hos E. coli i Danmark er de seneste år steget til over 10 %, højest hos isolater fra hospitalsindlagte. Gyrasegenmutation er kromosomal og kan ikke overføres til andre bakterier. Den anden hyppige resistensmekanisme er ændring i effluxmekanismer med udpumpning af fluorquinolon, før det når frem til gyrasen. Disse effluxpumper kan optræde samtidigt med mutationer - evt. som første trin i resistensudvikling - og er set i næsten alle bakterier. Ligesom mutationerne er denne mekanisme kromosomal og ikke overførbar. En tredje resistensmekanisme skyldes qnr -genet og er i modsætning til de to øvrige mekanismer overførbar via plasmider. Generne qnrA , -B, -C, -D eller -S koder for proteiner, der beskytter gyrasen mod binding til fluorquinolonet. Det er nu rapporteret fra både Amerika, Asien og Europa og er set i først Klebsiella spp. og derefter i E. coli og Salmonella spp. Senest er det påvist, at et af de aminoglykosidmodificerende enzymer, aac(6)-lb-cr kan inaktivere fluorquinoloner, som dermed mister aktiviteten, når de er kommet ind i bakteriecellen. Resistensmekanismer vancomycin Vancomycin hæmmer de sidste trin af peptidoglycan-biosyntesen, og dermed forhindres cellevægsdannelsen. I slutningen af 1980'erne rapporteredes for første gang vancomycin-højresistente Enterococcus faecium (VRE) fra England og Frankrig. Mens det oftest forekommer i enterokokker, er vanA -induceret vancomycinresistens i S. aureus endnu kun sporadisk fundet i USA. Vancomycinresistens var i Europa tæt forbundet med brugen af en vækstfremmer, avoparcin, der viste sig at selektere for vancomycinresistente enterokokker i produktionsdyr, hvorefter de overførtes til mennesker via kødvarer. Efter forbud mod vækstfremmere i Europa faldt frekvensen af VRE væsentligt, men i de senere år er registreret en ny bekymrende stigning i vancomycinresistens E. faecium (både af vanA og vanB -typen) i Danmark, især hos patienter som har været i forudgående bredspektret antibiotika behandling. I 2023 var således 12 % af E. faecium vancomycin resistente, hvilket er betydelig højere end i andre nordiske lande. Der er endvidere nu også i Danmark påvist vancomycin-variable enterokokker (VVE), som er karakteriseret ved at være fænotypisk vancomycin-følsomme E. faecium , men som indeholder vanA -genkomplekset. Det er vist, at ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. VVE lader sig kun påvise med molekylærbiologiske metoder og er derfor underdiagnostiseret, se DANMAP . Resistensmekanismer lipopeptider Daptomycinresistens er rapporteret som årsag til behandlingssvigt ved Staphylococcus aureus -bakteriæmi. Resistensmekanismen er ukendt. Resistensmekanismer andre antibiotika Resistens mod rifampicin Kan optræde allerede i første døgn af behandlingen. Resistens på baggrund af et par forskellige punktmutationer i rpoB er blevet beskrevet for en række bakterier som Neisseria meningitidis , Streptococcus pneumoniae , Staphylococcus aureus , Escherichia coli m.fl. Andre mekanismer som mutationer i membran-effluxpumper er blevet beskrevet, fx for Neisseria gonorrhoeae . Fusidinresistens Resistens mod fusidin er ofte associeret med mutationer i genet for EF-G (“elongation factor - fusA ), RplF ( fusE ) eller optagelse af generne fusB , fusC eller fusD . Er de senere år steget til 12-17 % i S. aureus isoleret fra blod. Se DANMAP . Resistens mod linezolid Resistens skyldes overvejende mutationer i ribosom-bindingsstedet og kan optræde under behandling med linesolid. Linesolid-resistens blev i 2022 påvist i henholdsvis 0,8 og 1,0 % i invasive stammer af E. faecium og E. faecalis . Er rapporteret - om end sjældent hos stafylokokker. Andre mutationer har medført resistens - ikke blot mod linezolid, men også mod erythromycin og chloramphenicol. Linezolidresistens kan også skyldes et plasmidbårent gen. Sulfonamidresistensmekanismer Er velbeskrevet i Enterobacterales , hvor de specielt hos E. coli har været fremtræden...)

Antiandrogen og østrogen i kombination (...den årsag. Binyrebarkhyperplasi og androgenproducerende tumorer i binyrer og ovarier skal udelukkes. Trods en normal androgenstatus kan man godt forsøge behandling med cyproteronacetat kombineret med artificielt østrogen, især hvis der samtidig foreligger ønske om svangerskabsforebyggelse, idet denne suppressionsbehandling vil: øge koncentrationen af det kønshormonbindende globulin (SHBG), der med stor affinitet binder androgener kompetitivt blokere androgenreceptorer i perifert væv nedsætte aktiviteten af 5-α-reduktasen i hud, der omdanner testosteron til det mere potente 5-α-dihydrotestosteron. Resultatet vil være mindre mængder cirkulerende frit androgen og nedsat stimulation af androgenreceptorer i perifert væv, specielt i talgkirtler og hårsække. Behandlingen har effekt på acne og seboré og hirsutisme. En målelig virkning kræver oftest mindst 3 måneders behandling. Nuværende evidens tyder på, at kombinationspræparater indeholdende et antiandrogen, såsom ethinylestradiol med cyproteronacetat (EE/CPA), kan være mere effektive end konventionelle p-piller til at reducere symptomer på hyperandrogenisme hos kvinder med PCOS. På grund af den øgede risiko for venøse tromboemboliske hændelser (VTE) forbundet med EE/CPA i den generelle befolkning, kan EE/CPA dog ikke anbefales som førstevalg til kvinder med PCOS, der muligvis har en øget risiko for tromboembolisk sygdom (6326) . Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at behandlingen seponeres fra 3. til 4. cykli, efter de udløsende symptomer er forsvundet, og at kombinationsbehandlingen herefter ikke anvendes udelukkende som svangerskabsforebyggende middel. Man vil i så fald anbefale p-piller, der indeholder 2. generations gestagen pga. den lavere risiko for venøs trombose. Optræder der bivirkninger, kan man alternativt forsøge andre p-pillepræparater med et gestagen af gonantype (gestoden, desogestrel, norgestimat), dienogest eller drospirenon, der ligeledes øger koncentrationen af SHBG, og dermed har klinisk antiandrogen effekt. Drospirenon har yderligere en vis androgenreceptor blokerende effekt. For alle kombinationspræparater gælder, at hirsutismen recidiverer, når behandlingen seponeres. Ved recidiv med svære acne eller hirsutisme og manglende effekt af alternative gestagener kan p-pillebehandling med cyproteronacetat genoptages hos yngre kvinder uden særlig disposition til venøs trombose. Se evt. også generelt om antikonception . Desuden...)

Generelt om vacciner og vaccination (...den med ca. 1-2 tilfælde pr. 1 million vaccinedoser, men der bør altid være adgang til anafylaksi-beredskab. De alvorligste reaktioner ses normalt straks efter vaccinationen. Sundhedsstyrelsen anbefaler en observationsperiode på 15 minutter efter vaccination. I almindelighed bør vaccination udskydes i tilfælde af akut febril sygdom. Almindelig øvre luftvejsinfektion uden feber giver ikke anledning til at udskyde vaccination. Man bør så vidt muligt undgå at give intramuskulære injektioner til personer, der er i AK-behandling. I stedet kan de fleste vacciner gives subkutant. Dette gælder dog ikke de mRNA- og vektor-baserede vacciner mod COVID-19, som skal gives intramuskulært. Efter nøje afvejning af fordele og ulemper ved vaccination kan personer i stabil og velreguleret AK-behandling dog vaccineres i m. deltoideus . Aluminiumsholdige vacciner (2894) Vaccination med aluminiumsholdige vacciner bør foretages dybt intramuskulært for at mindske risikoen for granulomer (anbefaling fra Statens Serum Institut siden 1999). Risikoen for gendannelse af granulomer ved forsat vaccination synes ud fra svenske studier beskeden. Således udviklede 2 (8 %) af 25 børn med aluminiumsallergi igen granulomer ved revaccination, mens de øvrige tålte vaccinationen (2895) . Det er vigtigt at opveje risikoen for gendannelse af granulomer mod risikoen for at blive smittet med en potentiel livsfarlig infektion. Der kan være forskel på aluminiumsindholdet og aluminiumssaltet i den...)

Anxiolytika og hypnotika (iatrogen afhængighed) (...den akutte fase. Det bør efterfølgende tilstræbes, at patienten i takt med at tilstanden bedres, reduceres i benzodiazepindosis, og der bør fastsættes en dato for hvornår behandlingen ophører, hvis der ikke var en ordination inden forværringen opstod. Behandling Som omtalt under behandling af opioidafhængighed (se Opioider (iatrogen afhængighed) ), er det vigtigt med en motivationsskabende indsats. Det medfører, at patienten nøje undervises i, hvad nedtrapningen indebærer og at man advarer og påpeger udfordringerne, samt der er fuld gennemsigtighed i, hvad man planlægger, og hvad patienten ønsker, også selvom det ikke er overensstemmende. For mange er det ikke en mulighed at fortsætte som vanligt, så det er vigtigt at pointere, at de skal i gang , men at de vil få gennemgribende indflydelse på nedtrapningen. Hvis patienten har trappet for hurtigt ned og dermed fået abstinenser, kan det i enkelte tilfælde være nødvendigt med en mindre dosisøgning, eller fastholdelse af dosis, af nogle dages varighed, igen ud fra et skadesreduktionsperspektiv. Det er vigtigt at gøre sig klart, at nogle patienter er så afhængige, at det aldrig vil lykkes at få dem ud af afhængigheden. Der bør så lægges en plan for hvordan forløbet fremover skal sikres mod pludselige behandlingsophør, fx hvis der kommer en ny behandler, der ikke er enig i planen. Hvis en ny læge overtager behandlingen og ikke ønsker at fortsætte denne, kan en mulighed være, at få patienten henvist til andet behandlingssted, som så kan overtage behandlingen Patientens daglige forbrug af benzodiazepiner skal nøje kortlægges i samarbejde med patienten. Der kortlægges både hvad der er ordineret, om det tages som ordineret, om der suppleres (fra andre eller illegalt) og hvilke præparater, der anvendes hvornår og hvorfor. Hvis man opdager uregelmæssigheder, bør dette afklares med patienten med forståelse og åbenhed, for bedst muligt at sikre viden og alliance. Inden behandlingen påbegyndes, skal patientens medicinering skiftes til et benzodiazepin med lang halveringstid, fx diazepam - se tabel 1 i Benzodiazepiner (anxiolytika) . Den første opgave, inden en nedtrapning kan begynde, er at sikre at patienten ved, der skal ske noget nyt. Det kan være at tematisere at tage medicinen fast og udelukkende det ordinerede og derved også at udholde noget af det ubehag, der opstår, når man ikke umiddelbart indtager benzodiazepin ved angst eller uro. Egentlig bør man sigte imod - pga. den lange halveringstid for diazepam - at nøjes med at tage medicinen en gang dagligt, men for en del patienter har det en psykologisk betydning at få medicinen to eller flere gange dagligt. Andre kan opleve, at der kan opstå begyndende abstinenser sidst på døgnet, hvis der udelukkende administreres en gang dagligt. P.n.-situationer er typisk udløst af dagligdags frustrationer, stressfaktorer eller psykisk ubehag. Situationer patienten skal lære at håndtere på anden vis end ved indtagelse af benzodiazepiner. Hvis dette ikke kan opnås, kan en nedtrapning blive vanskelig. Det bør være tydeligt for patienten, at dette er en lang proces med ugentlig forværring, når et nyt trin påbegyndes. Patienten bør også være gjort bekendt med, at benzodiazepiner krydsreagerer med alkohol. Det betyder, at hvis patienten under nedtrapningen oplever ubehagelige abstinenser, bør man undgå at indtage alkohol i stedet, da risikoen for udvikling af et skadeligt alkoholforbrug dermed øges. Se i øvrigt Opioider (iatrogen afhængighed) . Patienter med langvarigt brug af benzodiazepiner, bør ikke have recepten fornyet, uden først at have haft en samtale om afrusnings- eller nedtrapningsstrategier med lægen. Det er en del af en god behandling for afhængighed at skabe muligheder for forandring. Se endvidere også Sundhedsstyrelsen vejledning om behandling af akutte rusmiddelforgiftninger (2925) . Klinisk erfaring har vist, at mange patienter er ophørt med brugen af benzodiazepiner og hypnotika efter en relativ kort behandlingsindsats. Det er patienter, som antageligt ikke har været afhængige af benzodiazepiner. En anden...)

Glukokortikoid i kombination med langtidsvirkende β2-agonist (ICS/LABA) (...dende pr. mandag den 13. april 2026. Se endvidere WHO vedr. DDD-værdier for kombinationsmidler til inhalation: List of DDDs combined products Astma De internationale astmaguidelines (GINA) (2518) foreslår nu, at man allerede på Trin 1 til patienter med mild intermitterende astma kan anvende inhalationssteroid sammen med formoterol i samme inhalator som p.n. behandling. Ved Trin 2-5 anvendes kombination af inhalationssteroid med langtidsvirkende β2-agonist som basisbehandling til de fleste patienter. Dosis bør justeres løbende afhængigt af astmakontrollen. Ved nyopstået astma, hvor man vurderer, at behandlingen svarer til Trin 3, kan en fast kombination af inhalationssteroid og langtidsvirkende β2-agonist benyttes, indtil der er opnået astmakontrol. KOL Ved svær KOL med tendens til eksacerbationer kan kombinationen af inhalationsteroid og langtidsvirkende β 2 -agonist anvendes i fast dosering som eksacerbationsprofylakse og daglig symptomkontrol. Det ser også ud til, at kombinationen fluticason/salmeterol kan reducere det fald i FEV 1 , som ses ved KOL (1316) , og behandlingen har vist en beskeden effekt på overlevelsen (absolut risikoreduktion for død, 2-3 %) (1314) . Et nyt studie, gennemført i regi af almen praksis, viser, at et simpelt regime bestående af ICS/LABA-kombinationen, var andre kombinationer overlegen hvad angår eksacerbationsprofylakse (3034) . I den...)

Glukokortikoider (...denfor omtales nogle af de mest almindelige indikationer kort. Substitutionsbehandling Primær, sekundær og tertiær binyrebarkinsufficiens. En hyppig årsag til binyrebarkinsufficiens er behandling med farmakologiske doser af syntetiske glukokortikoider, især ved langtidsbehandling på grund af hæmning af ACTH og CRH. Som substitutionsbehandling ved primær, sekundær og tertiær binyrebarkinsufficiens anvendes hydrocortison i doser, der svarer til det fysiologiske niveau (dvs. 10-20 mg hydrocortison/døgn afhængig af legemsvægt og endogen kortisolsekretion). Ved primær binyrebarkinsufficiens og ved salttabende adrenogenitalt syndrom er det oftest nødvendigt at supplere med mineralokortikoidbehandling. Immunsuppressiv terapi De væsentligste anvendelsesområder er: Inflammatoriske reumatiske sygdomme, bl.a. reumatoid artritis, systemisk lupus erythematosus og andre bindevævs- og vaskulitissygdomme, som omtales nærmere under Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme) . Allergiske/inflammatoriske sygdomme, fortrinsvis astma (se Systemiske glukokortikoider (astma og KOL) ), rhinoconjunctivitis, urticaria og eksem, hvor lidelsen er af en sådan sværhedsgrad, at basisbehandlingen ikke er tilstrækkelig symptomlindrende. Lungesygdomme som kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hvor inhalations-steroid bruges dagligt ved moderat og svær KOL, og hvor systemisk prednisolon/prednison bruges ved eksacerbationer. Hæmatologiske sygdomme, hvor glukokortikoider er indiceret ved immunologisk patogenese, som kan være hæmolytisk anæmi og specielt trombocytopeni. Nyresygdomme, hvor glukokortikoider kan medføre remission hos omkring 80 % af børn med idiopatisk nefrotisk syndrom. Glukokortikoider i kombination med cytostatika anvendes ved visse typer glomerulonefritis. Desuden anvendes glukokortikoider i den immunsuppressive terapi ved nyretransplantation. Sygdomme i fordøjelsesorganerne, hvor glukokortikoider bl.a. anvendes ved autoimmun hepatitis, Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Neurologiske sygdomme: Dissemineret sklerose og andre autoimmunt betingede neurologiske sygdomme samt ødemdæmpende behandling ved hjernetumorer. Endokrinologiske sygdomme: Hypofysitis (primær og sekundær), hvis der er tryksymptomer (hovedpine, synsfeltsdefekt), Graves' ophthalmopati med moderat til høj immunologisk aktivitet. Cancerimmunterapi , checkpoint inhibitorer kan medføre alvorlige immunrelaterede bivirkninger, som nødvendiggør systemisk behandling med syntetiske glukokortikoider. Antiemetikum Glukokortikoider anvendes ved kvalme og opkastning induceret af kemoterapi eller postoperativt. Virkningsmekanismen er ikke fuldstændig klarlagt, men glukokortikoider menes at hæmme inflammation samt påvirke receptorer i CNS. Se endvidere Glukokortikoider (kvalme og opkastning) . Dexamethason suppressionstest Dexamethason anvendes til diagnostik af overproduktion af kortisol, idet mangelfuld suppression af plasma-kortisol efter indtagelse af dexamethason tyder på autonom produktion af kortisol, testen er dog abnorm hos ca. 20 % af raske. Dexamethason interfererer ikke med kortisolbestemmelsen i plasma eller med metabolitudskillelsen i urinen. Vedr. udførelse og tolkning af testen henvises til speciallitteratur. Dexamethason kan også anvendes i behandlingen af adrenogenitalt syndrom, hvilket er en specialistopgave. Desuden benyttes den...)

De centralstimulerende stoffer (rekreativt brug og afhængighed) (...den af stofferne er meget svingende og dertil kommer, at de almindeligvis indtages i en blanding med andre stoffer, hvilket øger risikoen for dødelig forgiftning. Amfetamin Den bladløse plante Ephedra’s helbredende virkning over for astma har været kendt i mere end tusind år. Det var denne plantes aktive stof efedrin, der blev udgangspunktet for fremstillet af amfetamin i Tyskland omkring år 1900. Fra omkring 1930 havde amfetamin en medicinsk indikation til behandling af astma, lavt blodtryk, narkolepsi og minimal brain dysfunction. Efter at have været på markedet i nogle år, blev det almindelig kendt, at amfetamin også gav en oplevelse af øget energi, kunne holde en vågen og virkede sultstillende. I dag bliver amfetamin ofte indtaget sammen med alkohol, fordi man på den måde kan ophæve alkoholens sløvende og søvndyssende virkning. Det betyder, at hvor man normalt ville være faldet i søvn og stoppet med indtagelsen af alkohol, kan man i stedet fortsætte indtaget. Risikoen er, at alkoholpromillen bliver så høj, at man går over i en alkoholforgiftning, når effekten af amfetamin hører op efter 3 til 6 timer. Intranasal anvendelse (Snifning), er den mest almindelige måde at indtage amfetamin på. Der ses dog også bomber, hvor amfetamin er pakket ind i bagepapir formet som små papirskugler. Amfetamin bliver ødelagt af mavesyre. Da bagepapir kan tåle mavesyre, men bliver opløst i det basiske miljø i duodenum, undgår man dermed, at amfetaminet nedbrydes. En særlig form for amfetamin er met-amfetamin, hvor en metyl (CH 3 ) gruppe gør stoffet mere lipofilt og dermed mere potent. Met-amfetamin findes ofte i ecstasy-tabletter, da brugeren typisk ikke kan differentiere virkningen af disse to stoffer. Ecstasy Ecstasy er i sin kemiske konstruktion nært beslægtet med dopamin. Den kemiske betegnelse er MDMA (Methylene - Deoxy - Meth - Amfetamin). Stoffet er, som navnet angiver, bygget over et met-amfetamin molekyle. I ungdomskulturen har ecstasy i mange år været mest udbredt i teknomiljøet, hvor stoffet blev solgt som farvestrålende piller med et utal af navne og symboler (fx en grøn folkevogn, lyserøde hjerter). I de senere år er MDMA også dukket op som krystaller, og i den form begyndt at optræde uden for teknomiljøet. I krystallinsk form kaldes Ecstasy sædvanligvis for Emma. Virkningen der opnås på ecstasy er, at man føler sig kærlig, glad, vågen, fuld af energi og frem for alt forsvinder genertheden. Typisk fester man i byen hele natten og går først hjem til after party, hvor der ofte indtages flere rusmidler. Sådan tilbringer man fredag og lørdag, for så søndag aftenen at tage et beroligende rusmiddel, fx cannabis, benzodiazepiner, GHB eller lattergas, til at falde i søvn på. Efterfølgende kan man være præget af en depressiv tilstand med mangel på energi, tristhed og uoverkommelighedsfølelse. Kokain Kokain - i sin rene form som et hvidt krystallinsk pulver - har været kendt siden det nittende århundrede. Det udvindes ved en kompliceret kemisk proces af kokabuskens blade. Busken er naturligt forekommende i Sydamerika, hvor bladenes sultstillende og opkvikkende virkning har været kendt og brugt af de indfødte gennem tusinder af år. Kulturelt er kokain den traditionelle centralstimulans i sydamerikanske lande som Bolivia, Peru og Colombia, hvor det i henhold til en FN-traktat er tilladt at dyrke kokabuske med det formål at tygge bladene eller bruge bladene til koka-te. Kokainderivater til øjendråber anvendes fx til lokalanalgesi af conjunctiva. Det illegale forbrug er uden sammenligning det største for de centralstimulerende rusmidler og forbruget har været stigende gennem mange år, hvilket primært skyldes effekten. Generthed forsvinder, man føler sig selvsikker, kan tale med hvem som helst om hvad som helst, føler at alles ens problemer forsvinder som dug for solen og livet er dejligt. Der findes ikke noget illegalt rusmiddel med en større social spredning blandt brugerne end kokain. Fra den veluddannede akademiker i ledende stilling, til den socialt dårligt stillede stofmisbruger omtales stoffet som godt. Derudover har kokain fået det helt forfejlede image, at man ikke er afhængig, fordi kokain ikke bruges dagligt. De centralstimulerende stoffer indtages typisk kun over nogle dage, da kroppen derefter har behov for hvile, men kriterier for afhængighed kan i mange tilfælde opfyldes. Almindeligvis indtages kokain intranasalt, men intravenøst indtag er også i stigning og følgerne heraf er omfattende, da stoffet skal indtages meget hyppigt for at holde rusen ved lige. Alle de følgevirkninger, der kan komme af intravenøst forbrug ved heroin, er der høj risiko for ved intravenøs brug af kokain, da stoffet ofte skal indtages op til 8-10 gange i døgnet. (se endvidere Heroin ) I rusmiljøer ryges det også som den frie base kaldet Crack, der kan give alvorlige skader i lungevævet pga. forbrændinger som følge af den...)

Hedgehog pathway inhibitorer (...den embroynale udvikling af organer, inklusive centralnervesystemet. Sonic Hedgehog signalvejens vigtigste komponenter er liganden Sonic Hedgehog, overfladereceptoren PTCH og det intracellulære signalprotein smoothened (SMO). Sonic Hedgehog signalvejen kan aktiveres via binding af Sonic Hedgehog til PTCH, hvorefter PTCH internaliseres og degraderes. Derved bortfalder PTCHs hæmning af SMO og signalvejen aktiveres. Aktivering af Sonic Hedgehog signalvejen resulterer i, at transskriptionsfaktorerne GLI1, GLI2 og GLI3 translokeres ind i nucleus og regulerer genekspressionen for en række gener, der spiller vigtige roller inden...)

Antivirale midler mod hepatitis B (virusinfektioner) (...den tidlige barndom. Ved kronisk hepatitis B-virus (HBV) infektion er der på lang sigt risiko for cirrose og hepatocellulært karcinom. Der foreligger Europæiske guidelines vedr. HBV udarbejdet af EASL (European Association for the Study of the Liver) (6682) . Kronisk hepatitis B Kan behandles med peginterferon eller med nukleosid- og nukleotidanalogerne entecavir og tenofovir. Interferonbehandlingen har mange bivirkninger, og der er mange kontraindikationer, herunder inkompenseret cirrose. Erfaringsmæssigt er det kun få HBV-patienter, der behandles med interferon. Nukleosid- og nukleotidanalogerne giver færre bivirkninger, men til gengæld er der ikke så mange, der på kort sigt opnår selv at kunne kontrollere infektionen uden behandling. Den optimale behandlingsvarighed er uafklaret, hvilket betyder, at den...)

β-receptorblokerende midler (...denne situation er med til at forebygge arytmier samtidig med, at det nedsætter hjertets iltforbrug og dermed begrænser behovet for smertestillende behandling. Profylakse efter akut myokardieinfarkt (AMI) gives i mindst to år. Effekt er dokumenteret for carvedilol, metoprolol, propranolol og timolol. Behandlingen er særlig vigtig ved større myokardieskade. Arytmier Arytmier betinget af øget sympatikustonus kan behandles med β-blokkere. Det gælder såvel supraventrikulære som ventrikulære arytmier. Ved arytmier, hvor øget sympatikustonus ikke er den udløsende faktor, er β-blokkere mindre effektive. Se Antiarytmika . β-blokkere er førstevalg ved frekvensregulering af hurtig atrieflimren/flagren, men bør anvendes med forsigtighed ved samtidig nedsat hjertefunktion. Hjerteinsufficiens Hos patienter med kronisk hjerteinsufficiens forbedrer β-blokkerne hjertets pumpefunktion efter nogen tids behandling og dermed arbejdsevnen, ligesom mortaliteten nedsættes. Behandling med β-blokkere skal normalt først indledes efter, at patienten er sat i behandling med diuretika samt ACE-hæmmer og ikke længere er inkompenseret. Der bør kun anvendes medikamenter, hvor effekten er dokumenteret, hvilket gælder for bisoprolol, carvedilol, metoprolol og nebivolol. Se Hjerteinsufficiens . Hypertension Den...)

Calciumantagonister (...den intracellulære calciumkoncentration. Hæmning af calciuminfluks udløser således både nedsat hjertemuskelkontraktion og blodtryksreduktion på grund af nedsat perifer modstand. Alle calciumantagonister fremkalder perifer og koronar vasodilatation, og de kan ud fra deres kardiovaskulære virkningsprofil klassificeres i 3 grupper, se tabel 1 og 2 under Præparatvalg (2875) . Calciumantagonisterne har forskellige kliniske virkningsprofiler: Dihydropyridinderivaterne amlodipin, felodipin, lacidipin, nifedipin og nimodipin virker overvejende via kardilatation af perifere og koronare arterier og vener. Non-dihydropyridinerne verapamil (og diltiazem) udviser også en negativ inotrop og antiarytmisk effekt via hæmning af myokardiekontraktion og impulsoverledning i AV-knuden...)

Reninhæmmere (...den situation bør patienten informeres grundigt om overvejelserne bag valget. Bør anvendes med forsigtighed til patienter med nyrearteriestenose, svær hjerteinsufficiens eller stærkt nedsat nyrefunktion, hvor der er øget risiko for hyperkaliæmi. Væske- og elektrolytforstyrrelser bør korrigeres inden...)

Sympatomimetika (adrenergika) (...den tværstribede muskulatur med kompensatorisk takykardi. En direkte stimulation af receptorer i den tværstribede skeletmuskulatur er årsagen til tremor hos nogle patienter. Den...)

Oversigt over mikroorganismer (...dende bakterier. Nedenfor er disse, suppleret med enkelte andre relevante mikroorganismer, omtalt kort. Se Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer efter tabel 2. I gennemgangen er der redegjort for forekomst og infektioner, som mikroorganismerne giver anledning til. Omtalen er ikke en lærebog i klinisk mikrobiologi, men en kort gennemgang. Navngivning af bakterier Generiske bakterienavne skrives med kursiv. Genus (slægtsnavnet) skrives med stort begyndelsesbogstav og må forkortes. Species (artsnavnet) skrives med småt og må aldrig forkortes. Staphylococcus species omfatter derfor alle stafylokokker, og Staphylococcus aureus , eventuelt forkortet til S. aureus , er én af dem. Bakteriers form, lejring og gramfarvning Tabel 1. Opdeling af bakterierne i forhold til form, lejring og gramfarvning Mikroskopisk udseende gramfarvning Eksempler på generiske navne Diplokokker Grampositive Streptococcus pneumoniae Gramnegative Moraxella catarrhalis Neisseria gonorrhoeae Neisseria meningitidis Kokker i kæde Grampositive α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker): Streptokokker af anginosusgruppen Streptokokker af mitisgruppen Streptokokker af bovisgruppen Streptokokker af mutansgruppen Streptokokker af salivariusgruppen β-hæmolytiske streptokokker: Gruppe A-streptokokker - Streptococcus pyogenes Gruppe B-streptokokker - Streptococcus agalactiae Gruppe C og G streptokokker - Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis Enterokokker: Enterococcus faecalis Enterococcus faecium Anaerobe kokker: Peptostreptococcus species Kokker i hobe Grampositive Staphylococcus aureus Staphylococcus epidermidis Staphylococcus saprophyticus Stave Grampositive Bacillus anthracis Bacillus cereus Clostridium botulinum Clostridi oides (tidligere Clostridium ) difficile Clostridium perfringens Clostridium tetani Listeria monocytogenes Gramnegative Enterobacterales: Citrobacter species Enterobacter cloacae Escherichia coli Klebsiella species Morganella morganii Proteus mirabilis Proteus vulgaris Providencia species Salmonella Paratyphi Salmonella Typhi Serratia marcescens Shigella species Yersinia enterocolitica Andre gramnegative stave: Acinetobacter calcoaceticus Aeromonas species Bordetella pertussis Brucella species Campylobacter jejuni Capnocytophaga canimorsus Coxiella burnetii Gardnerella vaginalis Haemophilus influenzae Helicobacter pylori Legionella pneumophila Pasteurella multocida Pseudomonas aeruginosa Stenotrophomonas maltophilia Vibrio cholerae Anaerobe: Bacteroides fragilis Fusobacterium species Prevotella species Stave kølleformede Grampositive Corynebacterium diphtheriae Cutibacterium acnes Stave forgrenede Grampositive Actinomyces species Nocardia species Ikke gramfarvebare bakterier Borrelia burgdorferi Chlamydia pneumoniae Chlamydia psittaci Chlamydia trachomatis Leptospira species Mycobacterium avium/intracellulare Mycobacterium kansasii Mycobacterium leprae Mycobacterium tuberculosis Mycoplasma pneumoniae Rickettsia species Treponema pallidum Andre mikroorganismer Pneumocystis jiroveci (svamp) Trichomonas vaginalis (protozo) Candida species Aspergillus species Fusarium species Hyppigt anvendte forkortelser Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser Forkortelse Forklaring ESBL-producerende bakterie Extended-Spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae , der er resistente over for cefalosporiner og mange typer af penicilliner. Resistensgener er overførbare. Carbapenemase producerende organismer (CPO) Stammer af især enterobakterier , der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensmekanisme er produktion af β-laktamase. Resistensgener, som koder for disse enzymer, er overførbare. MRSA Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus , der er resistente over for næsten alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. VRE Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium , som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer Acinetobacter calcoaceticus Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. Actinomyces species Findes normalt i mundhulen og i vagina. Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel, og det kan være nødvendigt at give antibiotika langvarigt. Aeromonas species Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Kan give akut gastroenteritis og sårinfektioner. Aspergillus species Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter Hyppigst er A. fumigatus . Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom. Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarkoidose. Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF). Bacillus anthracis Giver miltbrand. Er toksinproducerende og sporedannende. En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme. Bacillus cereus Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin. Bacteroides fragilis Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Findes normalt i tarmfloraen i colon og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår herfra. Bordetella pertussis Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned og revaccination 5. leveår. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling med et makrolid kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede. Borrelia burgdorferi En spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses 2. stadie med bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis. Brucella species , Brucella abortus og Brucella melitensis Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Indtages oftest med ikke-pasteuriserede mælkeprodukter, fx gedeost. Har forårsaget infektioner, oftest bakteriæmi og artritis eller osteomyelitis, hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark. Campylobacter jejuni og coli Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis blandt zoonoser på verdens plan og i Danmark. C. jejuni infektion skyldes oftest indtagelse af utilstrækkeligt varmebehandlet kyllingekød eller kontaminering af andre fødevarer grundet dårlig køkken hygiejne. C. coli infektioner er sjældnere, hvor smittekilde oftest er svinekød. Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika. Candida species Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species. Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni. Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarm-kanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling. Hos immunkompetente også årsag til vaginitis. Hyppigste art er C. albicans. Visse Candida arter (fx C. krusei , C. glabrata ) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling. Fungæmi med Candida arter kan kompliceres med endophthalmitis, hvorfor kontrol ved øjenlæge er nødvendig. Capnocytophaga canimorsus Er kendt som hundebidsbakterien. Forekommer sjældnere efter kattebid. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet. Chlamydia pneumoniae Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn. Chlamydia psittaci Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle. Chlamydia trachomatis Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase. Citrobacter species Tilhører Enterobacterales og findes i colon. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis. Clostridium botulinum Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Findes i naturen (jord, støv). Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk. Clostridioides difficile (tidligere Clostridium difficile ) Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter. Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling. Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion. De fleste infektioner er sygehuserhvervede. Sygdomsmekanismen er toksinproduktion: Toksin B, evt. også toksin A. Nogle stammer har et tillægstoksin benævnt binært toksin, og nogle stammer producerer store mængder af toksiner, fx CD027. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis. Behandles med vancomycin, sjældnere med fidaxomicin. Metronidazol kan anvendes, hvis der ikke er umiddelbar adgang til vancomycin og som supplement til vancomycin ved svære infektioner. Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30 % og øges med antal recidiver). Recidiverende infektioner anbefales behandlet med Fækal Mikrobiotisk Transplantation (FMT). Clostridium perfringens Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Sporedanner, findes i tarmen og i miljøet. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved traumer med stor vævsskade og stærk forurening. Clostridium tetani Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe) . Findes i miljøet, fx jord. Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet . I skadestuen gives der også rutinemæssigt re-vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer. Corynebacterium diphtheriae Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri er meget sjælden i Danmark, men endemisk i en stor del af verden. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen. Coxiella burnetii Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser) . Cryptococcus neoformans Har reservoir hos fugle. Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi hos svært immunsvækkede personer. Cutibacterium (tidligere Propionibacterium) acnes Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder som i ansigt og aksiller. Medvirker til acne. Kan forårsage knogleinfektioner, og er hyppig årsag til dybe infektioner efter skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling. Enterobacterales (enterobakterier) Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer. Enterobacter cloacae Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Kan også være årsag til sepsis. Enterococcus faecalis Er en af tarmens streptokok lignende bakterier. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt er hyppig årsag til endocarditis. Enterococcus faecium En af tarmens streptokok lignende bakterier. Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer og endocarditis. Ses ofte som i.v. kateterinfektion. Er oftest særdeles resistent, men dog oftest følsom for vancomycin . Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse. Vancomycin-variable stammer (kaldet VVE) forekommer også. Disse stammer er fænotypisk følsomme for vancomycin, men ved behandling med vancomycin kan disse stammer konvertere til VRE. Escherichia coli Tilhører Enterobacterales. Forekommer i tarmen hos de fleste mennesker. Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. Nogle stammer af shigatoksinproducerende Escherichia coli (STEC) kan give hæmoragisk colitis og to subtyper, vtx2a og vtx2d, er årsag til hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). Disse stammer benævnes HUS-associeret STEC, øvrige lav-risiko STEC. Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til selvlimiterende turistdiarré. Fusarium species Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed. Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol. Fusobacterium species Findes i mundhulen og i mave-tarm-kanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. F. necrophorum er årsag til en alvorlig halsbetændelse (Lemierres syndrom). Gardnerella vaginalis Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende. Haemophilus influenzae Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae . De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae -infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib -vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet . De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom . Helicobacter pylori Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget. Klebsiella species Tilhører Enterobacterales . Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis. Legionella pneumophila Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60 °C. Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber). Leptospira species Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug. Listeria monocytogenes Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. I Danmark er koldrøget laks og ørred, gravad fisk og kødpålæg hyppigst påviste smittekilder. Kan formere sig ved køleskabstemperatur. Ældre, immunsupprimerede og gravide er i særlig risiko. Er årsag til sepsis, meningitis og abort. Moraxella catarrhalis Findes normalt i næsesvælgrummet. Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. Morganella morganii Tilhører Enterobacterales og den ligner Proteus -arterne. Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse. Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis. Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier. Mycobacterium leprae Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre. Smitter mellem mennesker. Mycobacterium tuberculosis Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion fra ubehandlet patient. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer. Mycoplasma genitalium Forekommer naturligt i uretralsekret. Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Kan være vanskelig at behandle og er tiltagende resistent over for makrolider. Mycoplasma hominis Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10 % af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. Mycoplasma pneumoniae Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum. Neisseria gonorrhoeae (gonokokker) Giver gonorré og conjunctivitis hos nyfødte. Neisseria meningitidis (meningokokker) Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom. Nocardia species Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS. Pasteurella multocida Findes i mundhulens sekret hos dyr og er hyppig årsag til sårinfektion efter dyrebid - oftest efter katte- eller hundebid. Peptostreptococcus og Peptococcus species Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen. Pneumocystis jiroveci En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi. Prevotella species Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. Kan give infektioner, der udgår herfra. Proteus species Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacterales. Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner ligesom andre enterobakterier biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre. Providencia species Tilhører Enterobacterales og ligner Proteus . Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis. Pseudomonas aeruginosa Findes udbredt i naturen bl.a. i vand. Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Er hyppig årsag til asymptomatisk kolonisation af blærekatetre, som ikke kræver behandling med antibiotika. Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika og dobbeltbehandles med 2 antibiotika for at undgå yderligere resistensudvikling. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis. Rickettsia species Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark. Salmonella species Tilhører Enterobacterales . Indtages som regel via uopvarmede fødevarer. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske serotyper, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte, men antallet af registrerede infektioner er faldet de seneste årtier. De zoonotiske serotyper er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling. Serratia marcescens Tilhører Enterobacterales. Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Shigella species Tilhører Enterobacterales og ligner E. coli. Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske med lavt inokulum, hvorfor sekundær smitte er hyppig, især blandt børn. Der har været udbrud i Danmark, der var relateret til importerede fækalt forurenede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling og elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. Staphylococcus aureus Findes som normalflora i næsen hos 10-15 % af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Giver abscesser og er hyppigste årsag til sårinfektioner. Kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er oftest resistent over for penicillin, men følsom for cloxacillin, dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion. En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stort omfang påvist hos personer med kontakt til svin. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin. Staphylococcus epidermidis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led. Staphylococcus saprophyticus Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder. Staphylococcus lugdunensis Indgår i gruppen af koagulasenegative stafylokokker, men er mere virulent. Findes på huden som en del af normalfloraen og kan give sår- og knogleinfektioner samt sepsis. Stenotrophomonas maltophilia Findes udbredt i naturen. Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika (selektion). Hos immunkompetente kræver påvisning sjældent antibiotikabehandling. Streptococcus α-hæmolytiske streptokokker/ non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces. Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker) Findes hos 20-30 % i vagina og tarm som en del af normalfloraen. Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort. Streptococcus dysgalactiae subsp. equisimilis (gruppe C og G-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give erysipelas, sårinfektioner, artritis, tonsillitis og sepsis. Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens. Vaccination mod pneumokokker blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2007. Desuden anbefales vaccination mod pneumokokker af alle, der er fyldt 65 år, og til visse risikogrupper, fx kronisk syge under 65 år. Læs mere på Pneumokok . Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker) Findes i næse-svælgrummet og på huden hos raske bærere. Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende bløddelsinfektioner (fasciitis/myositis), som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. Treponema pallidum Spirokæt, som er årsag til syfilis, en seksuelt overført sygdom med stigende forekomst i Danmark. Trichomonas vaginalis (en protozo) Kan findes i vagina. Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter. Vibrio cholerae Toksinproducerende stammer findes i troper og subtroper, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. Ikke-toksinproducerende stammer er årsag til øre- og hudinfektioner efter kontakt med saltvand med temperatur over typisk 20 °C. Forekommer også i Danmark i varme somre. Yersinia enterocolitica Tilhører Enterobacterales og findes hos flere dyr, hvoraf svin er vigtigst som smittekilde til mennesker. Svin bærer bakterien i tonsiller og tarmkanal. Smitte sker fødemiddelbårent, og bakterien kan formere sig ved køleskabstemperatur. Kan især hos børn give diarré og sepsis, og den kan især hos voksne forårsage en reaktiv artritis. Diarréen er selvlimiterende. Biotype 1A påvises hyppigt i fæces, men er ikke diarréfremkalden...)

HDAC-hæmmere (...denne måde, reduceres transskriptionen af gener. Blandt de mekanismer, der regulerer genekspression, har histonernes acetyleringsgrad en vigtig betydning. Er histonerne acetyleret, åbnes der op for DNA-histonstrukturen, og generne kan transskriberes. Når histonerne er deacetylerede, vil DNA være tæt pakket og dermed reduceres transskriptionen. Histondeacetylaser (HDACs, histone deacetylases), er en gruppe enzymer, der regulerer acetyleringsgraden af histoner. Der findes flere forskellige HDAC klasser og indenfor hver klasse finder der forskellige HDAC typer. Histondeacetylase-hæmmere (HDAC-hæmmere) udøver en af deres antineoplastiske virkninger ved at hæmme histondeacetylase enzymerne. som under normale forhold fjerner acetylgrupper fra histoner. Dermed øges histonernes acetyleringsgrad og transkribtion af gener, der er vigtige i forbindelse med kontrol af cellecyklus og celleoverlevelse, opreguleres. Blandt disse gener findes vigtige tumorsuppressorgener (fx Tp53) og pro-apoptotiske gener. Samlet medfører ændringerne hæmmet celledeling og øget apoptose. HDAC-hæmmere er ikke specifikke for histondeacetylaser, men rammer også deacetylaser, som regulerer acetyleringsgraden...)

Prolaktinhæmmende midler (...den rækkefølge, præparaterne er nævnt i. Cabergolin er 1. valgs præparat med bedre behandlingsprofil i forhold til sikkerhed end 2. valgspræparatet bromocriptin. Under graviditet er bromocriptin imidlertid 1. valgs præparat overvejende fordi, der haves bedst evidens for sikkerheden i relation til føtus. Quinagolid anvendes sjældent, men har samme bivirkningsprofil som de øvrige, om end der sjældnere er bivirkninger ved dets anvendelse end ved de øvrige. Der er ringe erfaring ved graviditet. Cabergolin giver sædvanligvis sjældnere bivirkninger og er mere effektivt til at normalisere plasmaprolaktin end bromocriptin. Cabergolin vil derfor generelt være at foretrække, medmindre der er tale om behandling af en kvinde med et umiddelbart graviditetsønske, hvor bromocriptin må foretrækkes pga. større erfaring med dette stof under graviditet. Cabergolin kan forårsage fibrose af hjerteklapper, om end kun i ringe omfang ved de doser, som oftest anvendes ved hyperprolaktinæmi. Ekkokardiografisk kontrol anbefales i henhold til Dansk Selskab for Kardiologis vejledning. Der er nye rekommandationer i Dansk Endokrinologisk Selskabs NBV om sjældnere kontrolhyppighed på baggrund af ny viden...)

Antitrombotiske midler (...Den gennemsnitlige hyppighed af recidiv er ca. 15 % det første år og ca. 30 % 5-10 år efter behandlingsophør. Generelt skønnes recidivrisikoen lav ved VTE, der er provokeret af forbigående risikofaktorer som nylig kirurgi, traume eller forbigående immobilisering. Det er vigtigt, at denne revurdering altid afvejer fordele af behandling og risiko for blødning ved fortsat behandling. Alvorlige, permanente risikofaktorer Livslang antikoagulationsbehandling er indiceret hos patienter med alvorlige, permanente risikofaktorer som fx medfødt mangel på antitrombin, protein C eller protein S, homozygot faktor V Leiden mutation, vedvarende tilstedeværelse af lupusantikoagulans, udvikling af posttrombotisk syndrom (PTS) efter DVT eller kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) efter lungeemboli eller recidiv af lungemboli. Se endvidere Cardio.dk (Lungeemboli) . Patienter med cancer-associeret VTE Lavmolekylært heparin og DOAK (apixaban, rivaroxaban eller edoxaban) kan begge anvendes ved cancerassocieret venøs tromboemboli. Lægemiddelgrupperne er generelt ligestillede, men DOAK er som udgangspunkt kun indiceret hos patienter uden høj blødningsrisiko, og lavmolekylært heparin anbefales desuden til patienter med luminal gastro-intestinal eller urogenital cancer, alternativ kan apixaban overvejes. Lavmolekylært heparin anvendes ved nedsat nyrefunktion (eGFR 100 kg: 10 mg s.c. x 1 dgl. Dosis reduceres ved moderat nedsat nyrefunktion (GFR 20-50 ml/min). Fondaparinux er kontraindiceret ved GFR < 20 ml/min. Der gives da i stedet argatroban som kontinuerlig i.v. infusion begynden...)

Antidepressiva (...den præsynaptiske genoptagelse af neurotransmitterne serotonin eller noradrenalin, det mitokondrielt lokaliserede enzym monoaminooxydase (MAO) i det præsynaptiske neuron og adrenerge receptorer i cellemembranen. Et præparat ( Vortioxetin ) har en kompliceret modulerende effekt på serotoninsystemet, og endelig har en gruppe antidepressiva effekt på melatoninsystemet. Se desuden tabel 5. Tabel 5 Antidepressivas vigtigste bivirkningsprofiler Modificeret efter The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. Wiley Blackwell 2025; 15. udgave. Præparater Sedation Hypotension Kardielle ledningsforstyrrelser Antikolinerg effekt Kvalme/opkastning Seksuel dysfunktion Tricycliske antidepressiva (TCA) Amitriptylin +++ +++ +++ +++ + +++ Clomipramin ++ +++ +++ ++ ++ +++ Dosulepin +++ +++ +++ ++ + + Imipramin ++ +++ +++ +++ + + Nortriptylin + ++ ++ + + + Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) Citalopram - - + - ++ +++ Escitalopram - - + - ++ +++ Fluoxetin - - - - ++ +++ Fluvoxamin + - - - +++ +++ Paroxetin + - - + ++ +++ Sertralin - - - - ++ +++ Serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere (SNRI) Duloxetin - - * - - ++ +++ Venlafaxin - - * + - +++ +++ Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) Mianserin ++ - - - - - Mirtazapin +++ + - + + - Serotoninmodulerende og -stimulerende stoffer (SMS) Vortioxetin - + - - + + Melatoninagonister Agomelatin + - - - - - * Hypertension er forekommet. Vedrørende præparaternes farmakokinetik, indikationer, interaktioner mv. henvises til omtalen af de enkelte stofgrupper og tabel 6. Tabel 6. Antidepressiva, døgndoser, plasmahalveringstider og plasmakoncentrationsområder (i steady-state) Gruppe Generisk navn Oral døgn-dosering i mg (voksne) 1) Plasmahalveringstid i timer 2) Anbefalet plasma-koncentrationsområde TCA Tertiære aminer Amitriptylin 50-200 18-96 400-900 nmol/L (3, *) Clomipramin 50-250 54-77 250-1.200 nmol/L Dosulepin 75-225 ca. 24-50 Imipramin 100-150 6-36 500-1.200 nmol/L (4) TCA Sekundære aminer Nortriptylin 50-150 15-39 (ældre: op til 90) 200-600 nmol/L SSRI Citalopram 20-40 6) ca. 36 (ældre: op til 4 døgn) 100-400 nmol/L (5, *) Escitalopram 10-20 6) ca. 30 (ældre: længere) 50-200 nmol/L (5, *) Fluoxetin 20-60 48-360 200-1.200 nmol/L (5, *) Fluvoxamin 50-300 17-22 155-785 nmol/l ** Paroxetin 20-50 10-21 90-365 nmol/l ** Sertralin 50-200 ca. 26 25-150 nmol/L (5, *) SNRI Duloxetin 60-120 8-17 (i gennemsnit 12) 35-335 nmol/L (5, *) Venlafaxin 75-375 5-11 300-2.700 nmol/L (5, *) MAOI Irreversibel Isocarboxazid 10-250 NaSSA Mianserin 30-90 10-17 Mirtazapin 15-45 20-40 50-350 nmol/L (5, *) SMS Vortioxetin 10-20 66 Melatonin-agonister Agomelatin 25-50 1-2 1) Typisk doseringsinterval ved anvendelse til depression. Til ældre (> 65 år) anbefales i mange tilfælde 1/3 - 1/2 døgndosis, se de enkelte præparater 2) For modersubstans + aktive metabolitter 3) Amitriptylin + nortriptylin 4) Imipramin + desimipramin 5) Orienterende interval. Der findes ikke et egentligt terapeutisk interval for plasmakoncentrationerne. Det angivne er orienterende, i den forstand, at det dækker de koncentrationer der måles hos omkring 80 % af de patienter, som behandles med de anbefalede (eller typiske) doser. 6) Doser over 40 mg for citalopram og 20 mg for escitalopram må kun bruges i ganske særlige tilfælde og under omhyggelig monitorering med ekg samt beregning af QTc-interval. Kilder: * Analysefortegnelsen for kliniske afdelinger på Aarhus Universitetshospital og andre hospitaler . ** Test og analyser på Filadelfias laboratorium . Godkendte produktresumeer. The Maudsley Prescribing Guidelines in Psychiatry. Wiley Blackwell 2021; 14. udgave. Neurotransmitter-genoptagshæmmere Virkningen af neurotransmittergenoptagshæmmere forklares traditionelt bl.a. med den såkaldte monoaminhypotese, efter hvilken der er en sammenhæng mellem stemningslejet og transmitterfunktionen i cerebrale synapser. Denne hypotese er dog næppe dækkende og der er de seneste år fremsat andre betydningsfulde hypoteser til forklaring af stoffernes effekt, bl.a. påvirkning af den såkaldte neurogenese i hjernen. Der findes såvel selektive serotonin- som selektive noradrenalin genoptagshæmmere. De førstnævnte ( SSRI - Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) omfatter citalopram, escitalopram, fluoxetin, fluvoxamin, paroxetin og sertralin. Se SSRI (Selective Serotonin Reuptake Inhibitor) . Venlafaxin og duloxetin omtales under forkortelsen SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor, eller dual action antidepressants). Se SNRI (Serotonin and Noradrenaline Reuptake Inhibitor) . De klassiske tricykliske antidepressiva ( TCA ) hæmmer både optagelsen af serotonin og noradrenalin, men i varierende omfang. Således hæmmer stoffer, der er tertiære aminer (fx amitriptylin), i højere grad serotonin- end noradrenalingenoptagelsen, mens det forholder sig omvendt for sekundære aminer som fx nortriptylin. Af de klassiske TCA har klomipramin den kraftigste virkning på serotoninsystemet. Stofferne påvirker flere andre neurotransmittere og receptorer, hvilket primært antages at have betydning for stoffernes relativt mange bivirkninger. Se Tricykliske antidepressiva (TCA) . MAO-hæmmere (MAOI) Monoaminooxidasen nedbryder det præsynaptiske indhold af aminer. Enzymet findes i to former. Type A deaminerer især serotonin, noradrenalin og adrenalin, mens type B primært nedbryder dopamin og tyramin. Gennem hæmning af nedbrydning af transmittere øges mængden, der kan frigøres til synapsen. Der er markedsført en MAO-hæmmer indenfor depressionsområdet. Isocarboxazid er en irreversibel hæmmer af begge enzymformer. Efter seponering reetableres monoaminooxidasens aktivitet ved ny syntese af enzymet i løbet af 2 uger. Behandling med irreversible MAO-hæmmere bør varetages af læger med stort kendskab til disse præparaters ønskede og uønskede effekter. Se desuden Irreversible, non-selektive MAO-hæmmere . NaSSA (Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants) Midlerne omfatter mirtazapin og mianserin. Disse hæmmer de præsynaptiske α 2 -adrenerge receptorer. Derved modvirkes noradrenalins hæmmende effekt på frigørelsen af noradrenalin (gennem blokering af de præsynaptiske α 2 -autoreceptorer) og serotonin (gennem blokering af de præsynaptiske α 2 -heteroreceptorer). Den øgede mængde noradrenalin vil desuden føre til øget frigørelse af serotonin gennem stimulering af postsynaptiske α 1 -receptorer. Resultatet er en øget serotonin- og noradrenalinaktivitet postsynaptisk. Herudover har stofferne antagonistisk virkning på flere serotoninreceptorer (5HT 2A , 5HT 2C , 5HT 3 ) og på histamin H 1 -receptoren. Mianserin har desuden antagonistvirkning på α 1 -receptorene, hvilket i en vis grad modvirker frigørelsen af serotonin, samt er en noradrenalin genoptagshæmmer. Se desuden Hæmmere af adrenerge receptorer (NaSSA) . Den væsentligste forskel på de to stoffer er dog den noget længere halveringstid for mirtazapin. Melatoninagonister Agomelatin er eneste middel af denne type. Stoffet virker ved at stimulere melatonin receptorerne og blokere 5-HT 2C serotoninreceptoren. Frigivelsen af noradrenalin og dopamin i frontal cortex øges, men stoffet har ingen indflydelse på niveauet af ekstracellulær serotonin. Agomelatin påvirker ikke optagelsen af monoaminerne og har ikke affinitet til α-, β-adrenerge, histaminerge, kolinerge, dopaminerge og benzodiazepinreceptorer. Se desuden Melatoninagonister . Effekten skyldes formentlig en pulsativ påvirkning af melatoninsystemet, idet halveringstiden af stoffet er ganske kort. N-Methyl-D-Aspartat (NMDA) receptorantagonist (esketamin) Virkningsmekanismen er ikke endelig klarlagt. Virkningen skyldes muligvis den...)

Midler mod intestinale protozoer (...denfor. Behandlingsalgoritme for infektion med Giardia Første valg. Metronidazol 500 mg 2 gange daglig i 5-7 dage. Ved behandlingssvigt bør næste behandling forlænges til 10 dage og en øget dosering til 3 gange daglig. Hvis der fortsat er behandlingssvigt efter 10 dages behandling, bør patienten henvises til infektionsmedicinsk specialafdeling. Her kan forsøges behandling med med albendazol 400 mg 2 gange daglig i 5-7 dage, ved svigt fx tinidazol i kombination med albendazol i henholdsvis 1 og 8 dage. En række andre nitro-imidazoler end ti- eller metro-nidazol, samt nitazoxanid og paromomycin samt quinacrin har også effekt på giardiasis, og flerstofskombinationer kan være nødvendige i behandlingsrefraktære tilfælde, quinacrin har ved resistente tilfælde en succesrate >90 % ved enkeltstofbehandling. Alle disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Rejsende, der har pådraget sig infektionen i Indien, har vist en øget frekvens af metronidazolresistent giardiasis og bør ikke genbehandles med metronidazol (2848) . Behandlingsalgoritme for infektion med Entamoeba histolytica Trofozoitstadiet (modsat cystestadiet) af E. histolytica er fuldt følsomt for metronidazol. Intestinal amøbiasis behandles med oral metronidazol 500 mg 3 gange daglig i 7-10 dage. Invasiv amøbiasis, som omfatter såvel blodig diarré, amøbomer (ansamling af amøber og arvæv, der makroskopisk kan give mistanke om malign colonsygdom), og ekstra-intestinale abscesser, bør behandles med intravenøs metronidazol 500-750 mg 3 gange daglig i 7-10 dage, behandlingen kan gives oralt ved velfungerende mave-tarmsystem. Metronidazol har ingen virkning på E. histolytica cyster i tarmen, og metronidazol behandlingen bør derfor afsluttes med behandling med et luminalt amøbicid, fx paromomycin 500 mg 3 gange daglig i 10 dage. Midlet kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Behandling af asymptomatiske cystebærere anbefales efter afsluttet ophold i risikoområder for nysmitte. Individer udstationeret i risikoområder bør afvente behandling af en asymptomatisk bærer-tilstand til afsluttet ophold (der regnes med høj risiko for gensmitte i endemiske områder). Fund af cyster ved mikroskopi af fæces bør konfirmeres med PCR for at skelne mellem bærertilstand af den patogene E. histolytica og den non-patogene E. dispar , der ikke skal behandles. I Danmark er PCR blevet rutine på de fleste mikrobiologiske afdelinger, men mange vil fra udlandet medbringe mikroskopisvar, der giver mistanke om amøber. Dette bør ved asymptomatiske bærere altid konfirmeres som ovenfor nævnt med PCR. Behandling af Cryptosporidium Hos immunkompetente voksne er diarré forårsaget af cryptosporidier sædvanligvis selvlimiterende, og der er oftest ikke behov for medicinsk behandling. Nitazoxanid er det eneste lægemiddel med virkning på infektion med cryptosporidier, se Midler mod parasitære infektioner . Dette lægemiddel er dog i metaanlyser vist at være uden...)

Glatirameracetat (...den første formodede demyeliniserende episode, og typiske MS-forandringer på MR-scanning eller mindre typiske forandringer på MR-scanning kombineret med oligoklonale bånd, hvoraf de fleste opfylder McDonald kriterier 2017 for attakvis MS, medfører behandling med glatirameracetat, at tiden...)

Levodopa kombineret med decarboxylasehæmmer (...levodopa. Undersøgelser tyder indtil videre på, at dette skyldes grundsygdommen og ikke den...)

Acetylsalicylsyre (inflammatoriske reumatiske sygdomme) (...edsættelse og svimmelhed. Da plasmahalveringstiden er over 1 døgn ved høje doser ASA, øges risikoen for accidentel intoksikation i forbindelse med indtagelse ...)

Kvindelige kønshormoner (hormonsubstitution og hormonterapi) (...den follikulære fase - stimulerer FSH væksten af follikler i ovarierne og dermed produktionen af østrogen i folliklernes granulosaceller. Den stigende koncentration af østrogen ændrer hypofysens følsomhed for GnRH, hvorved der i midten af cyklus på kort tid frigives en stor mængde LH (LH peak), hvilket udløser ovulationen. Den bristede follikel, hvor ovulationen har fundet sted, omdannes til corpus luteum, som producerer både østrogen og progesteron. Anden halvdel af cyklus kaldes derfor den luteale fase. De naturligt forekommende østrogener er estron, estradiol og estriol. Estradiol er det biologisk mest potente og det dominerende østrogen i menstruationscyklus. Ovariet producerer desuden inhibin-A, inhibin-B og Anti-Müllersk hormon (AMH), som kan anvendes som biomarkører for follikelaktivitet. Østrogen Ovariernes produktion af østrogen stiger i puberteten og stimulerer udviklingen af de sekundære kønskarakterer (mammae, pubesbehåring og kvindelig fedtfordeling) samt væksten af uterus. I den fertile alder stimulerer østrogen i første halvdel af cyklus proliferationen af endometriet. Efter ovulationen har østrogen sammen med progesteron en stabiliserende virkning på endometriet. Østrogen stimulerer dannelsen af sekret i cervix og vagina og har en styrkende virkning på slimhinder, bindevæv og muskulatur omkring vagina og de nedre urinveje. Østrogen spiller desuden en vigtig rolle i både opbygning og vedligeholdelse af knoglemassen, og har en gunstig virkning på endotelet og den glatte muskulatur i karvæggen. Østrogen hæmmer derved både afkalkning af knoglerne og tidlige stadier af aterosklerose. Progesteron Progesteron dannes primært i corpus luteum efter ovulation, men umiddelbart inden da også i den modne follikel. Progesteron bringer i anden halvdel af menstruationscyklus det østrogenstimulerede endometrium fra proliferationsfase til sekretionsfase, således at endometriet er klar til at modtage og implantere et befrugtet æg. Hvis kvinden...)

Calcitonin (calciumstofskiftet) (...den og antallet af osteoklaster og reducerer hermed knogleresorptionen. På grund af koblingen mellem knogleresorption og -formation nedsættes knogleformationen gradvist. Hos patienter med ostitis deformans (Pagets knoglesygdom) kan knoglesmerter, der er betinget af en øget gennemblødning, aftage. Andre behandlingsformer, såsom bisfosfonat foretrækkes dog ofte. Calcitonin hæmmer desudenden aktive udpumpning af calcium over blod-knoglebarrieren. I nyrerne øger calcitonin den renale udskillelse af calcium, fosfat, magnesium, natrium, kalium og klorid. Den...)

Fampridin (... undersøgelser forbedres gangfunktionen. I begge studier dokumenteredes en relativ beskeden effekt (25 % øget ganghastighed over knap 8 meter hos 43 % henholdsvis 35 %), men resul...)

Humant hepatitis B immunglobulin (...indes vejledning fra Sundhedsstyrelsen (Vejledning om HIV og hepatitis B og C 2013) . Inden...)

Midler til behandling af arveligt angioødem (...dende anfald, herunder anfaldsprofylakse før risikoindgreb. Lanadelumab og berotralstat , begge hæmmende plasma-kallikrein, kan anvendes som langtidsprofylakse. Gardacimab , som blokkerer dannelsen af kallikrein og bradykinin, anvendes som forebyggelse mod tilbagevendte anfald, dvs. som langtidsprofylakse. Donidalorsen er et konjugeret antisense-oligonukleotid til profylakse mod tilbagevenden...)

Icosapentethyl (...g/dl, som er diagnosticeret med kardiovaskulær sygdom eller diabetes og har mindst en anden...)

Midler mod Lebers hereditære opticus-neuropati (LHON) (...den oprindelige randomiserede undersøgelse med placebokontrol blev indholdsstoffet givet som en kur på 24 uger. Man så en synsfremgang i gruppen, der fik det aktive stof. I behandlingsgruppen fik ca. 50 % med behandlingsstart inden 1 år fra debut klinisk relevant synsfremgang. Ved en gen-undersøgelse 30 måneder senere (median) sås stadig effekt over for placebogruppen. Evidensen for behandling hviler kun på en enkelt undersøgelse på 85 patienter, og evidensen må derfor forsat betegnes som spinkel. Ud fra teoretiske betragtninger kan stoffet med fordel gives så tidligt i sygdomsudbruddet som muligt, inden...)

Centralstimulerende midler (iatrogen afhængighed) (...denskabelig dokumentation fra Island (6267) (6268) (6269) (6270) (6271) . Det er vigtigt ikke at være mistænksom overfor alle, der får behandling med centralstimulerende midler for opmærksomhedsforstyrrelse, men i lighed med andre lægemidler, der kan medføre afhængighed, være opmærksom på udvikling af et problematisk brug, og i disse tilfælde hjælpe patienterne. Prevalensen er ukendt. Som med anden iatrogen afhængighed er afhængigheden opstået enten ved en ordineret behandling, hvor der senere opstår præference for lægemidlet, eller ved en positiv oplevelse af at afprøve bekendtes lægemidler. Lægemidlerne forhandles illegalt, fx i kioskhandel i større byer og har ofte en fast plads ved behov for en stimulerende effekt også i samspil med andre rusmidler. Unge ser typisk ikke lægemidlerne som potentielt farligt i lighed med andre lægemidler i illegal handel. Hvis der er psykiatrisk lidelse, der kræver behandling med andre lægemidler, kan man se en betydende præference for det centralstimulerende lægemiddel. En særlig udfordring ses ved centralstimulantia-udløst psykose eller ved samtidig behandling af manioforme eller skizofreniforme tilstande, hvor patienten prioriterer det centralstimulerende middel over den...)

Midler til desinficering og sårbehandling (... i cremegrundlag kan anvendes ved overfladisk hudinfektion (især impetigo contagiosum). Den antiseptiske virkning skyldes frigørelse af ilt. Hydrogenperoxid har desinficerende eff...)

Imlifidase (...dens IVIG kan administreres 12 timer efter imlifidase). Man kan give ATGAM (heste-antithymocytglobulin) i stedet, da det ikke nedbrydes af imlifidase. IVIG kan indeholde neutraliserende antistoffer mod imlifidase, som kan inaktivere imlifidase, hvis IVIG gives før imlifidase. IVIG's halveringstid er 3-4 uger og bør tages i betragtning før indgift af imlifidase til patienter behandlet med IVIG. I kliniske studier blev IVIG ikke givet inden...)

Thiouracilderivater og imidazolderivater (...Imidazoler er førstevalg, og propylthiouracil (PTU) er andenvalgspræparat, da bivirkningerne er hyppigere og ofte idiosynkratiske ved behandling med...)

Midler mod kondylomer (...Imiquimod kan anvendes - der er ringe systemisk absorption. Podophyllotoxin: Den systemiske absorption er ringe, men på grund af virkningsmekanismen frarådes behandling...)

Allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation (...den debuterer i forløbet efter en allogen stamcelletransplantation samt den kliniske præsentation. Nogle eksempler på typiske GvHD reaktioner er hudforandringer, leverpåvirkning eller lungepåvirkning. Symptomgivende GvHD optræder hos omkring halvdelen af patienterne for både den akutte og den kroniske form, til trods for immundæmpende profylakse. Rejektion ses kun hos få procent ved allogen stamcelletransplantation og er således en langt mindre hyppig klinisk problemstilling end GvHD. Hvilken kombination af immunsupprimerende lægemidler, der anvendes i profylakse mod GvHD afhænger af den forbehandling med kemoterapi og evt. strålebehandling - også kaldet konditionering - som patienten har modtaget forud for infusionen af stamcellerne. Det afhænger også af typen af donor stamceller, fx om de stammer fra knoglemarv, perifer stamcellehøst eller navlesnorsblod og graden af vævstypematch mellem donor og patient. Nogle af de typer immundæmpende medicin, der oftest anvendes ved allogen transplantation er fx calcineurinhæmmer og mycophenolat . Der kan hos nogle patienter tillægges andre stoffer, fx anti-thymocytglobulin og/eller sirolimus . Der henvises til speciallitteratur for information om de specifikke kombinationer anvendt ved de forskellige typer af allogene transplantationer. I tiden efter den allogene stamcelletransplantation reduceres den immunsupprimerende behandling gradvist for at optimere graft-versus-leukæmi/lymfom effekten. Hvis der ikke tilstøder GvHD, ophører den...)

Midler mod HIV (...Den virale genetiske information oversættes baglæns fra RNA til DNA ved hjælp af et virusspecifikt enzym, en RNA-afhængig DNA-polymerase kaldet reverse transcriptase (RT). Funktionen af dette enzym er afgørende for syntesen af HIV. Enzymets funktion kan blokeres af en række antivirale lægemidler, der kan inddeles i nukleosid og nukleotid-RT-hæmmere (NRTI) på den ene side og non-nukleosid-RT-hæmmere (NNRTI) på den anden. HIV integreres i kromosomer ved hjælp af integraseenzymet, denne proces kan hæmmes af integrasehæmmere. Umiddelbart efter syntesen og under frigørelsen af HIV fra den inficerede celle sker der en række enzymatisk styrede molekylære spaltninger og omlejringer i de nydannede viruspartikler (funktionel modning). Det vigtigste enzym i denne proces er den HIV-specifikke protease. Stoffer, der hæmmer denne funktion, kaldes proteasehæmmere. Hæmning af den funktionelle modning af HIV resulterer i, at de nydannede viruspartikler ikke er infektiøse, så den videre spredning af infektionen blokeres. Samling af kapsidet til en kegleformet strukturkan blokeres af kapsidhæmmere. Når HIV inficerer en ny celle, bindes overfladeproteinerne til to forskellige receptorer, CD4 og kemokinreceptorerne CCR5 eller CXCR4. Denne binding inducerer dynamiske ændringer i virusproteinerne, som resulterer i, at viruskappen smelter sammen med cellemembranen, og at virus kommer ind i cytoplasmaet. Det er muligt at hæmme HIV's indtrængen i cellen på flere måder. Det kan være med lægemidler, der binder sig til den cellulære receptor CCR5. Det kan også være med lægemidler, der binder sig til den del af HIV´s kappe-proteiner, som interagerer med CD4-receptoren. Kombinationsbehandling Da HIV relativt hurtigt udvikler resistens over for antivirale lægemidler, anvendes der i dag kombinationsbehandling - oftest bestående af 3 antivirale lægemidler. Kombinationsbehandling med 3 lægemidler har i talrige kontrollerede studier vist sig at være overlegen i forhold til behandling med et eller de fleste kombinationer med to lægemidler. Samtidigt er det dog også blevet klart, at bestemte kombinationer med to lægemidler, hvoraf det ene har en bred genetisk barriere mod resistens, fra to forskellige klasser kan bruges til behandlingsnaive patienter samt som vedligeholdelsesbehandling. Behandlingen fjerner ikke HIV fra patienten, men virusreplikationen bremses, immunsystemet restitueres, og risikoen for alvorlige opportunistiske følgesygdomme reduceres og er hos velbehandlede patienter meget lille. Det er en fordel for alle patienter - uafhængigt af CD4-tal, at der indledes antiretroviral behandling. Det er vist, at en sådan behandling reducerer forekomsten af HIV-relaterede komplikationer såvel som ikke HIV-relaterede komplikationer. Samtidig eliminerer en succesfuld behandling smitsomheden. Det er vist, at pause med behandlingen øger risikoen for død og komplikationer - også selvom immunsystemet er regenereret. Behandlingsresponset monitoreres ved mængden af HIV-RNA i plasma. En genotypisk resistensbestemmelse kan afsløre mutationer i patientens virus, som medfører nedsat følsomhed for de enkelte stoffer. Den væsentligste årsag til resistensudvikling er mangelfuld eller uregelmæssig indtagelse af den ordinerede medicin. Det er derfor vigtigt nøje at støtte patienten under behandlingen og at skifte behandlingen, hvis den på grund af bivirkninger eller andre forhold ikke passer til patientens livsførelse. Antiviral kombinationsbehandling af HIV-infektion er en specialistopgave, der hører hjemme på landets infektionsmedicinske afdelinger. Tabel 2: Antiretrovirale lægemidler inddelt efter virkningsmekanisme Virkningsmekanisme Generisk navn Reverse transcriptase-hæmmere Inhiberer den HIV-specifikke RNA-afhængige DNA-polymerase, hvorved syntesen af nye HIV-partikler går i stå. Nukleosid-RT-hæmmere Abacavir Emtricitabin 1) Lamivudin Zidovudin Nukleotid-RT-hæmmere Tenofovir 1) 2) Non-nukleosid/ nukleotid-RT-hæmmere Doravirin Efavirenz Etravirin Nevirapin Rilpivirin Proteasehæmmere Inhiberer den HIV-specifikke protease, hvorved nydannede HIV-partikler forbliver umodne og ikke-infektiøse. Atazanavir Darunavir Fosamprenavir Lopinavir Ritonavir Integrasehæmmere Inhiberer aktiviteten af den HIV-kodede integrase, hvorved integration af HIV-genomet i værtsgenomet hindres. Raltegravir Dolutegravir Elvitegravir Bictegravir Cabotegravir Kapsid hæmmere Forhindre at de enkelte byggesten samler til et kegleformet kapsi. Lenacapavir CCR5-hæmmere Inhiberer HIV's binding til CCR5-receptoren ved at binde sig til den...)

Antimikrobielle øjenmidler til prækirurgisk brug (...Inden kirurgi på øjenlåg, conjunctiva eller før intraokulær kirurgi kan huden og øjets overflade med fordel desinficer...)

Ikke-ioniske jodholdige kontraststoffer (...ststof til moderen forhindrer ikke amning. Den mængde kontraststof, der når modermælken, er uhyre lille, og af denne absorberes kun ubetydelige mængder fra b...)

β-blokkere (hypertension) (...den egenstimulerende effekt. Den initiale nedsættelse af hjertets minutvolumen afløses af et gradvist fald i den perifere modstand over dage til uger, hvorfor blodtryksfaldet også indtræder protraheret. Kombinerede α- og β-blokkere sænker såvel puls og minutvolumen samt den...)

Lecanemab (...den nuværende dokumentation viser en begrænset effekt i forhold til risikoen for alvorlige bivirkninger og omkostningerne ved behandlingen. Da behandlingens virkningsmekanisme beror på fjernelse af amyloid i hjernen, skal patienten forud for behandlingsstart være diagnosticeret med anvendelse af markører for cerebral amyloid. Endvidere skal der foretage genotypering for risikoallellet APO-e4 da homozygote patienter ikke må modtage behandling med lecanemab grundet en forhøjet risiko for ARIA (Amyloid Related Imaging Abnormalities). Der skal foreligge MR af cerebrum, der ikke er mere end 6 måneder gammel ved behandlingsopstart. Tegn på MR cerebral amyloid angiopati (herunder mere end 4 mikroblødninger) er en kontraindikation. Der skal forud for behandlingsopstart informeres om bivirkning og effekt. I den forbindelse bør der informeres om symptomer som kan indikere en ARIA begivenhed, og hvordan patienten skal forholde sig i den forbindelse. Patienten skal som udgangspunkt ikke nødvendigvis have en omsorgsperson, men såfremt der ikke er en omsorgsperson, bør det indgå i den samlede vurdering om behandlingen kan gives sikkert og med tilstrækkelig komplians. Under behandling er trombolyse kontraindikeret (fraset på livstruende indikation). Kombinationsbehandling Behandlingen kan gives i kombination med acetylkolinesterasehæmmere og/eller memantin. Vurdering af behandlingseffekt Modsat acetylkolinesterasehæmmere og memantin virker lecanemab ved at påvirke den underliggende Alzheimer patologi. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke eviden...)

Metabolisk alkalose (ændringer i syre-basebalancen) (... fleste tilfælde nedsat ECV, som korrigeres med isotonisk natriumchlorid. Kun meget sjældent (ved koma, , hypotension og larynxspasmer) er deficit så stort, at syrebehandling er n...)

Hyaluronsyre (...st afgrænset. I beslutningsgrundlaget bør indgå betydelig mulighed for ingen eller beskeden effekt, minimal risiko for infektion ved intraartikulær adgang, mulighed for at gennemf...)

Penicilliner (β-laktamantibiotika) (...den høje koncentration i urinen er det velegnet til behandling af urinvejsinfektioner. Pivmecillinam Den orale prodrug af mecillinam kan anvendes ved urinvejsinfektioner pga. den høje koncentration i urinen og ved infektioner med Salmonella, Yersinia enterocolitica og Shigella species. Penicilliner med udvidet spektrum Penicilliner med virkning også på gramnegative stave Ampicillin og amoxicillin Ampicillin og amoxicillin bør fortrinsvis anvendes ved infektioner, hvor der er behov for at behandle med et penicillin med udvidet spektrum, da de giver anledning til en forøget, uønsket effekt på kroppens mikrobiota sammenlignet med benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin. Pga. den høje koncentration i urinen er disse penicilliner meget velegnede til behandling af urinvejsinfektioner forårsaget af følsomme bakterier. Pga. den relativt høje koncentration i galden...)

Anæstetika til inhalation (...den dinitrogenoxid) vil i løbet af 1-1,5 min. medføre bortfald af ciliereflekser, efter 4-5 min. kan nedlægges larynxmaske og efter 5-6 min. kan udføres intubation. Oftest gives forinden en mindre dosis opioid (fx fentanyl, alfentanil, eller remifentanil) for at dæmpe den sympatikusstimulation, der udløses af intubation. Vedligeholdelse Anæstesien kan vedligeholdes med et inhalationsanæstetikum i end-tidalkoncentration svarende til ca. 1,3 gange midlets MAC-værdi. For at spare på forbruget bruges lavt flow 0,5-1,5 L/min via genåndingssystem. MAC-værdier for inhalationsanæstetika Anæstetikum MAC Sevofluran 2 % Desfluran 6 % Dinitrogenoxid 105 % MAC-værdien falder med stigende alder efter 6 måneders alderen (ca. 6 % per decade) og faldende gestationsalder under 1 måned, under hypotermi (ca. 5 % per grad) og ved samtidig indgift af opioider eller sedativa. Dosis-responskurven for inhalationsanæstetika er stejl. Næsten alle patienter vil reagere på hudincision ved 80-90 % af MAC-værdien, mens kun ganske få vil reagere ved 120-130 % af MAC-værdien. MAC-awake (MAC-værdien hvor halvdelen reagerer på tale) er for de halogenerede inhalationsanæstetika ca. 1/3 af MAC-værdien, mens den for dinitrogenoxid er ca. 2/3 af MAC-værdien (relevant for forebyggelse af huskeanæstesi). Afslutning Afslutning af anæstesien sker ved simpel udluftning af det optagne inhalationsmiddel; for at sikre mod genånding anvendes et stort friskgasflow i opvågningsfasen. Kun en lille del af det optagne inhalationsanæstetikum metaboliseres, og det er uden betydning for anæstesiens tidsmæssige forløb. Hvis der er anvendt dinitrogenoxid, vil den...)

Metronidazol (systemisk brug) (...Den profylaktiske behandling bør gives oralt eller rektalt 2 timer henholdsvis 4 timer før operationen. Hvis det ikke er muligt, kan den gives i.v. ved indledning af anæstesien. Den...)

Øremidler indeholdende antibiotika (...den tilsætning af glukokortikoider. Behandlingen skal strækkes over en uge. Det er vigtigt at rense øregangen for pus og debris, før øredråberne dryppes i øret. Ved meget kraftigt flåd eller ved påvirket almentilstand suppleres med systemisk antibiotikum. Lokalbehandling med antibiotika kan normalt ikke anvendes til behandling af akut otitis media, selvom der er øreflåd, idet trommehindeperforationen sjældent er stor nok til, at dråberne og dermed antibiotikum kan passere til mellemøret. Hvis der forefindes et fungerende dræn i trommehinden...)

Antivirale midler mod influenzavirus (...den terapeutiske effekt, der primært består i en afkortning af symptomforløbet, er relativt beskeden og synes ens for de tre grupper. En eventuel virkning på komplikationer eller død samt smitsomhed er ikke dokumenteret i kliniske studier. Amantadin og rimantadin er ikke markedsført. Amantadin kan fremstilles magistrelt. Størst effekt af behandlingen opnås, hvis den indledes inden...)

Ublituximab (...den ved immunisering med levende eller levende svækkede vacciner under eller efter behandling med ublituximab er ikke undersøgt, og vaccination med levende svækkede eller levende vacciner anbefales ikke under behandling, og ikke før B-cellerne er genvundne. Alle levende eller levende svækkede vacciner bør administreres mindst 4 uger før start af behandling, og inaktiverede vacciner bør, hvor det er muligt, administreres mindst 2 uger før start af behandling. Administration af ublituximab skal udsættes ved aktiv infektion, indtil infektionen er behandlet. Det anbefales at kontrollere patientens immunstatus inden...)

Inhalationsspray uden åndingsbeholdere

Glukokortikoider til inhalation (...den vigtigste profylaktiske behandling af astma . Ved mild intermitterende astma enten sammen med hurtigtvirkende β 2 -agonist i samme inhalator eller alene (Trin 1 i Tabel 3 i Behandling af astma hos voksne ). Inhalationssteroid er førstevalg ved alle grader af persisterende astma (Trin 2 til 4 i Tabel 4 i Behandling af astma hos voksne ). Ved KOL anvendes inhalationssteroid sammen med langtidsvirkende bronkodilatatorer til forebyggelse af non-infektiøse eksacerbationer hos patienter i GOLD gruppe E (dvs. KOL, hvor der i det sidste år har været mindst 2 eksacerbationer eller én indlæggelseskrævende eksacerbation). Effekten er størst hos patienter med et eosinofiltal i blodet på over 300 celler per mikroliter (0,3 x 10 9 celler per liter), mens ICS frarådes til patienter med eosinofile under 100 celler per mikroliter (0,1 x 10 9 celler per liter) (2524) (5405) . Det anbefales, at inhalationssteroid anvendes i middeldosis sammen med en langtidsvirkende inhaleret bronkodilatator (dokumentationen for effekt er bedst for kombinationen inhalationssteroid sammen med LABA - langtidsvirkende β2-agonist ). Hvis patienten oplever betydende bivirkninger som følge af inhalationssteroid, herunder gentagne tilfælde af røntgenverificeret pneumoni, bør inhalationssteroid seponeres. Studier viser, at patienter med KOL kunne trappes ud af inhalationssteroid, uden...)

Midler med effekt på iltoptagelsen i lungerne (...hunten reduceres og iltindholdet i arterielt blod øges. Den pulmonale vasodilatation medfører, at den vaskulære modstand i lungerne og dermed også belastning...)

Midler mod apnø hos præmature børn (...den genese end primær CNS-udløst apnø loades med caffeincitrat intravenøst eller oralt (4828) , se præparatbeskrivelse. Tidlig administration i forhold til sen har vist bedre outcome hos præmature (5418) . Supplerende behandling med vedligeholdelses-caffeincitrat oralt eller intravenøst, CPAP, optiflow, doxapram og/eller respiratorbehandling kan blive nødvendig (3247) . Er der tale om anden genese til apnøerne, rettes behandling mod den...)

Amantadin (...Denne virkning, der har en varighed af ca. 5 måneder, har øget interessen for amantadin i behandlingen af IPS. De ekstrapyramidale symptomer, som er fremkaldt af antipsykotika, påvirkes ikke af amantadin. Eviden...)

ACTH (kortikotropin) (...den for kortisol. Det er vigtigt at fastslå årsagen til kortisolmangel (primær, sekundær, tertiær) hos den enkelte patient. Ved nyopstået sekundær binyrebarkinsufficiens (< 4 uger), f.eks. efter hypofyseoperation eller en pituitær apopleksi, er ACTH-testen ikke pålidelig, idet en normal stigning i kortisol ofte iagttages. I en sådan situation vil man typisk forlade sig på den...)

Hurtigt virkende insulin (...(korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primæ...)

Insulin (...den medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insulin (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flyden...)

Insulinanaloger (...den medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insulin (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration. Manglende dobbeltkontrol ved administration. Hos skrøbelige og ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Psykisk syge med type 1 diabetes har ofte nedsat kompliance og insulin regimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den...)

Intermediært virkende insulin (...den medicinindgivelsen Forvekslinger af de forskellige typer af insuliner (korttids-/langtidsvirkende) Fejl ved behandling omkring operationer, faste og/eller flydende ernæring Ændringer i behandlingsregime Mangelfuld overlevering af ændringer til primærsektor Manglende dobbeltkontrol ved administration. Hos skrøbelige og ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Psykisk syge med type 1 diabetes har ofte nedsat kompliance og insulin regimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den...)

Interleukin-17-hæmmere (biologiske antireumatika) (..., E og F. IL-17A og F produceres bl.a. af Th17 lymfocytter og spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation ved psoriasis, psoriasis artrit og spondylartrit. På området fi...)

Interleukin-6-receptor-hæmmere (biologiske antireumatika) (...inflammatorisk cytokin, der bl.a. produceres af makrofager og spiller en vigtig rolle i den autoimmune inflammation ved reumatoid artritis og kæmpecellearteritis. Interleukin-6-re...)

Ufraktionerede hepariner (...erythromycin, vancomycin, polymyxin og hydrocortisonsuccinat. Heparin bindes til overfladen af intravenøse katetre, hvorfor blodprøver til koagulationsanalyser ikke må tages genne...)

IDH-hæmmere (...dent samtidigt. Mutationer i IDH1 og IDH2 er næsten altid i enzymets aktive site. Sådanne mutationer resulterer i unormal enzymatisk aktivitet der producerer D-2-hydroxyglutarate (D2HG) i stedet for α-ketoglutarat. Herved opstår der meget høje koncentrationer af D2HG i cellerne, hvormed D2HG påvirker cellers differentiering blandt andet via ændret DNA-methyleringsmønster. IDH1 og IDH2 hæmning anvendes ved akut myeloid leukæmi, om end IDH2 hæmmeren enasidenib , ikke er markedsført i Europa. IDH1 hæmmeren ivosiden...)

Trabectedin (Isoleret fra den marine organisme Ecteinascidia turbinata. Trabectedin bindes med covalent bindning til DNA og medfører væksthæmning og celledød.)

Sinusknudehæmmer (...den og reducerer derved hjertefrekvensen såvel i hvile, som under arbejde. Det medfører et nedsat myokardielt iltforbrug. Ivabradin påvirker ikke blodtryk eller kontraktilitet, og det har ingen antiarytmisk effekt. Effekten er dosisafhængig med tendens til plateaueffekt, ved høj dosis er der en lille risiko for svær bradykardi (puls < 40 slag pr. minut). Den...)

Ivabradin (hjerteinsufficiens) (Ivabradin hæmmer den kardiale pacemakers ionkanalstrøm If i sinusknuden.)

KRAS hæmmer (...den aktive form af K-Ras. Fosforyleringen faciliteres af guanine nucleotide exchange factors (GEFs), som opkoncentreres ved cellemembranen ved aktivering af transmembrane receptorer som EGFR, MET, ROS1, ALK, FLT3 og PDGFR. K-Ras i den GTP-bundne form aktiverer en række signalveje, herunder MAPK, PI3K og NFKB. Onkogene mutationer i K-Ras er oftest gain of function mutationer, hvoraf flest er lokaliseret i codon 12 af KRAS genet. Gain of function mutationerne medfører øget aktivitet i bl.a. MAPK og PI3K, hvormed cellernes proliferation, overlevelse, vækst og migration stimuleres. Der findes 3 hyppige mutationer i KRAS codon 12, herunder G12D, G12V og G12C. Den...)

Intraartikulær anvendelse (kontraststoffer til MR-scanning) (Kontrastmidler, der injiceres intraartikulært, diffunderer passivt over i den øvrige extracellulærfase, inklusive plasma, og udskilles via nyrerne.)

Thiazider (...dent ses hypercalcæmi. Hypokaliæmi og hyponatriæmi er særligt hyppigt ved brug af metolazon med svimmelhed, hovedpine, muskelkramper, træthed, ledsmerter og -hævelse, kolde ekstremiteter, ortostatisk hypotension og palpitationer. Ved kendt arthritis urica bør man udvise forsigtighed pga. risiko for udbrud af arthritis urica. Hydrochlorthiazid øger formentligt risikoen for udvikling af basalcellekarcinom og squamous cellekarcinom (se nedenfor). Hydrochlorthiazid og risiko hudkræft Et registerstudie (3535) har fundet en association mellem kumulativ brug af hydrochlorthiazid på 50.000 mg (sv.t. 25 mg dgl i ca. 5,5 år) og forekomsten af det relativt hyppige basalcellekarcinom (HR=1,3) og det sjældne squamous cellekarcinom (HR=4,0). Begge typer cancer spreder sig yderst sjældent og kan derfor næsten altid blive behandlet radikalt ved lokal kirurgi. Det findes derfor hensigtsmæssigt hos yngre patienter med lang forventet behandlingsvarighed eller med tidligere hudkræft at seponere hydrochlorthiazid, hvis man kan kontrollere patientens blodtryk på anden vis. I den sammenhæng skal bemærkes, at det ikke var muligt at finde en betyden...)

Probiotika (...den intestinale mikroflora (mikrobiom) er essentiel for udvikling og vedligeholdelse af tarmens immunsystem. Normalt er der kun få bakterier i ventrikel og duodenum, men antallet øges distalt i tarmen, således at der i den anale colon findes ca. 10 11 bakterier/ml. Anaerobe bakterier udgør mere end 99 % af det totale bakterietal. Efter indgift af antibiotika kan der opstå en symptomgivende ændring af tarmfloraen. Symptomerne kan variere fra løs afføring over varierende grader af diarré til pseudomembranøs enterocolitis, som skyldes overvækst af toksindannende mikroorganismer, fortrinsvis Clostridioides difficile . Abnorm bakterieflora i tyndtarmen (bakteriel overvækst) kan endvidere forekomme efter bl.a. tyndtarms- og ventrikelresektion, gastro-intestinal bypass-kirurgi, ved dysmotilitet (herunder diabetisk neuropati), aklorhydri, divertikler i tyndtarmen og levercirrose . Dette kan medføre bakterielt induceret malabsorption. Abnorme mængder af anaerobe bakterier i den proksimale tyndtarm kan bl.a. dekonjugere galdesalte og derved forårsage malabsorption og diarré. Den...)

Bisfosfonater (hypercalcæmi) (...den korte infusionstid er zoledronsyre velegnet til ambulant behandling. Intravenøs bisfosfonatbehandling giver i sjældne tilfælde alvorlige komplikationer som nyrepåvirkning, svær hypocalcæmi, kæbeosteonekrose, atypiske femurfrakturer, conjunctivitis, uveitis, scleritis og episcleritis. Kæbeosteonekrose defineres som et område af eksponeret knogle i den maxillofaciale region, som ikke heler i løbet af 8 uger hos en patient, der er eksponeret for et bisfosfonat, og som ikke har fået radioterapi i regionen (2709) . Komplikationen ses specielt ved langtidsbehandling af maligne lidelser med aminobisfosfonater (pamidronat og zoledronsyre). Patienter, der skal behandles med i.v. bisfosfonat hver 3.-4. uge pga. malign sygdom, bør om muligt vurderes af tandlæge, før behandlingen indledes. Der bør opretholdes god mundhygiejne, og invasive dentale procedurer bør om muligt foretages før opstart af behandling og undgås i behandlingsperioden. Disse tiltag kan reducere forekomsten af kæbeosteonekrose. Lignende kan ses ved denosumab . Behandling med i.v bisfosfonat bør hos patienter, der ikke er hypercalcæmiske, suppleres med et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at forebygge hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. På området findes Lægemiddelrekommandation for forebyggelse af skeletrelaterede hændelser hos patienter med knoglemetastaser ved solide tumorer, Medicinrådet , 2020. Behandlingsvejledning inklusive lægemiddelrekommandation for behandling af patienter med knoglemarvskræft (myelomatose), Medicinrådet , 2020. Pagets knoglesygdom Der er dokumenteret effekt af en række bisfosfonater ved Pagets knoglesygdom (ostitis deformans), herunder: i.v. zoledronsyre 5 mg efter behov i.v. pamidronat 60 mg hver 3. måned oral alendronat 40 mg dgl. i 6 mdr. oral risedronat 30 mg dgl. i 2 mdr. Den bedst dokumenterede og mest rationelle behandling er zoledronsyre 5 mg som i.v. infusion givet over mindst 15 minutter (5151) . Én behandling med zoledronsyre kan normalisere knogleomsætningen hos de fleste i to år eller mere og ofte livslangt (5151) . Behandlingen kan gentages ved recidiv. Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring. Den bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Knoglemarkører, P-calcium, -magnesium, -kreatinin og -25-OH-vitamin D bør kontrolleres før infusionen. Fibrøs dysplasi Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring (5152) . Behandlingen bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Der er dokumenteret effekt på knogleomsætning og kasuistisk på frakturer af bisfosfonater (5292) . Et systematisk review om effekten af bisfosfonat hos børn og unge er tilgængeligt på PubMed (4649) . Evidens for effekt af bisfosfonat er begrænset, især hos de ofte mildere tilfælde, der ses flest af i nyere tid. Osteogenesis imperfecta Behandlingen bør indledes på sygehusafdeling med særlig erfaring. Behandlingen bør ledsages af et oralt tilskud af calcium og D-vitamin for at undgå hypocalcæmi og sekundær hyperparatyroidisme. Antifraktureffekten er dokumenteret hos børn med sværere osteogenesis imperfecta. Generelt er evidensen dog begrænset (2974) . Hos voksne er effekten på BMD og knogleomsætning dokumenteret, men der foreligger ikke frakturdata. Voksne kan behandles med bisfosfonat i.v. efter sædvanlige retningslinjer for osteoporose, fx zoledronsyre 5 mg årligt. Børn og unge kan behandles med pamidronat (pamidronat er ikke godkendt til denne indikation) (5153) (5154) (5155) (5156) med flg. dosering: 2,5 mg/kg legemsvægt/cyklus i.v. over 3 dage, fordelt med 0,5 mg/kg legemsvægt/dag 1. dag og 1 mg/kg legemsvægt/dag 2. og 3. dag. Zoledronsyre kan også anvendes (2973) . Primært anvendes derfor zoledronsyre. Pamidronat reducerer i ukontrollerede undersøgelser antallet af frakturer drastisk. Samtidig ses en markant stigning i knoglemineraltætheden...)

Midler mod ADHD (...dent, at dette ses. Ved skrøbelige patienter med uregelmæssig døgnrytme, søvnproblemer og eventuelle perioder med misbrug bør der udvises tilbageholdenhed med behandling med centralstimulantia, idet risikoen for at udløse psykose her formentlig er betydeligt øget. Man anbefalede tidligere pause i medicineringen hos børn og unge årligt for at monitorere, om medicin fortsat er indiceret. Dette på baggrund af, at man erfaringsmæssigt ved, at hjernen modnes frem mod adolescensen. Nu er reglen, at man kun efter nøje overvejelser holder pause i den...)

Mineraler (...dent i Danmark (med undtagelse af jern), og raske mennesker, der spiser en dansk gennemsnitskost, har ikke behov for mineraltilskud. I de Nordiske Næringsstofanbefalinger (2318) angives anbefalede eller tilstrækkelige daglige indtag for de mest essentielle mineraler, se Tabel 1 nedenfor. Ændringer i blodets koncentration af natrium, kalium, jern og calcium er hyppigt forekommende blandt syge, men en bestemmelse af magnesium, fosfat og zink i blodet kan også være indiceret hos flere patientgrupper (se nedenfor). Hvad angår de øvrige mineraler, er en bestemmelse af deres blodkoncentration kun meget sjældent nødvendig. Ydermere er sammenhængen mellem diverse sporstoffers plasmaværdier og kroppens reelle behov i vid udstrækning uafklaret. Nedenfor følger en kort omtale af de mineraler, som vides at være essentielle for mennesket. Tabel 1. Oversigt over det anbefalede daglige indtag, samt de nedre og øvre grænser for indtagelse af mineraler for raske voksne . Mineral Anbefalet dagligt indtag Nedre grænse Øvre grænse Calcium 950 mg 750 mg 2.500 mg Fosfor 520 mg 420 mg 3.000 mg Iod 150 mikrogram 120 mikrogram 600 mikrogram Jern Mænd: 9 mg Mænd: 7 mg Mænd: Ukendt Kvinder: 15 mg Kvinder: 9 mg Kvinder: Ukendt Kalium 3.500 mg 2.800 mg Ukendt Kobber 900 mikrogram 700 mikrogram 5.000 mg Magnesium Mænd: 350 mg Mænd: 280 mg Mænd: 250 mg* Kvinder: 300 mg Kvinder: 240 mg Kvinder: 250 mg* Mangan 3 mg 2,4 mg Ukendt Natrium 1,5 g Ukendt Ukendt Selen 60 mikrogram 20 mikrogram 300 mikrogram Zink 9-12 mg 5 mg Voksne: 25 mg Børn: 12,5 mg * Gælder kun for magnesium i kosttilskud . Ved substitution ifm. mangeltilstande, nedsat indtagelse, optagelse (malabsorptionstilstande) eller øget udskillelse vil substitutionsbehovet ofte være større. Calcium Calcium er nødvendigt for knogleopbygningen og excitations-kontraktionskoblingen i forskellige celletyper. Se endvidere Calcium . Chrom Den anbefalede mængde af chrom kendes ikke (2318) . Mangel på chrom (ændringer i glucoseomsætningen) er meget sjælden, men kan ses i forbindelse med langvarig parenteral ernæring. Fosfor Findes i knogler og flere organiske forbindelser, bl.a. ATP og thiamin. Intestinal absorption og tubulær reabsorption reguleres af vitamin D. Fosfat findes i en række fødeemner bundet til nukleotider (DNA) og cellemembraner, og hovedindtaget opnås gennem kød, mejeriprodukter, korn og grøntsager. Fosfatmangelsymptomer viser sig ved tremor, paræstesier og kramper og ses bl.a. ved alkoholisme, diabetisk acidose og parenteral ernæring samt ved længerevarende indtagelse af fosfatbindende aluminium- og magnesiumhydroxidholdige antacida. Ved kronisk fosfatmangel som følge af vitamin D-mangel og nogle sjældne medfødte stofskiftesygdomme ses rakitis (osteomalaci). Iod Iod indgår i thyroideahormonerne thyroxin og triiodthyronin. Iodmangel medfører atoksisk struma og ved svær iodmangel hypotyreose. Iodmangel i graviditeten medfører neurale defekter hos barnet. I Danmark er salt, der anvendes i husholdningen og i den industrielle brødproduktion, beriget med iod svarende til 13 mikrogram/g salt. Jern Kroppens samlede jernindhold er ca. 4 g, hvoraf hovedparten findes i blodet (erythronet) og i musklerne. Ca. en tredjedel er lagret i det retikuloendoteliale system i leveren, milten og den røde knoglemarv, hvor det indgår i hæmoglobinsyntesen. Anæmi kan opstå som følge af utilstrækkelig indtagelse, evt. i forbindelse med øget behov (fx opvækst, graviditet), store jerntab (fx kraftig menstruationsblødning) eller nedsat absorption (fx cøliaki eller efter gastrektomi). Se endvidere Midler mod jernmangel . Kalium Kalium spiller en afgørende rolle for opretholdelsen af cellens osmotiske koncentration. Kalium er nødvendigt for normal nerve-, muskel- og nyrefunktion. Kaliummangel kan forårsage muskelsvaghed, paræstesier, koncentreringsdefekt i nyretubuli og nedsat glucosetolerance. Se endvidere Kalium . Kobber Det meste kobber findes formentlig intracellulært i leveren, som en del af enzymer, der involverer energimetabolisme, dannelse af bindevæv og forsvar mod frie radikaler. Ernæringsbetinget kobbermangel eller intoksikation er ikke beskrevet i Danmark. Kobbermangel ses meget sjældent hos patienter i parenteral ernæring, hvor supplementeringen har været insufficient. Genetisk betingede forstyrrelser i kobberstofskiftet kendes. Magnesium Størstedelen af organismens magnesium findes i knoglerne. Magnesium er nødvendigt for virkningen af mange enzymer, bl.a. kinaser og fosfataser, og er efter kalium den væsentligste intracellulære kation. Tilstrækkelig magnesiumtilførsel er nødvendig for normal omsætning af kalium og calcium, og ved hypomagnesiæmi ses hypocalcæmi, hypercalciuri og hypokaliæmi. Magnesiummangel er hyppig hos patienter med nedsat indtagelse (kronisk alkoholisme), nedsat optagelse (malabsorption) og/eller øget renal udskillelse (langvarig diuretisk behandling). Mangelsymptomer er præget af neuromuskulær dysfunktion med tetani, muskelsvaghed og kramper. Tilstanden normaliseres fuldstændigt ved magnesiumtilførsel. Magnesium (sulfat) har vist sig at have effekt i behandlingen af eklampsi. Øvre dosis af tilskud (ud over anbefalet daglig dosis) er omkring 250 mg om dagen. En del magnesium-præparater er ikke registrerede som lægemidler (fx Mablet) og findes derfor ikke nærmere beskrevet på Medicin.dk. Mangan Generelt kendes grænser for nedre og øvre indtag ikke (2332) . Mangel forekommer ikke i Danmark. Molybdæn Daglig indtagelse af molybdæn kendes ikke (NNR 2012 (2318) . Mangel forekommer ikke i Danmark, men er beskrevet i sjældne tilfælde ved langvarig parenteral ernæring. Natrium Se Ændringer i væske- og elektrolytbalancen . Største indtag fås gennem forarbejdede fødevarer som brød, ost, kød og fiskeprodukter. Der er en sammenhæng mellem øget natriumindtag og forhøjet blodtryk, og også en sammenhæng mellem begrænsning af natriumindtag og faldende blodtryk (2594) . En pragmatisk vurdering er at begrænse natriumindtaget til mindre end 2,5 g om dagen. Selen Selen spiller en vigtig rolle i en række af kroppens funktioner og er essentiel for mennesker. Den biologiske funktion af selen er relateret til indbygningen gennem selencystein i strukturen af proteiner, som er vigtige for metabolismen. Selen findes både i en organisk (selenmethionin og selencystein) og en uorganisk form (selenat, selenit, selenid og grundstoffet selen), hvor den uorganiske form er den største diætetiske ressource. Skeletmuskulatur indeholder de største mængder af selen. Selen findes særligt i kød, æg og mælkeprodukter. Selen måles oftest i plasma eller serum, men kan også måles i urinen, og afspejler nyligt selenindtag, hvorimod analyser af hår eller negle kan anvendes til at monitorere langtidsindtagelsen over måneder eller år. Kvantificering af et eller flere selenproteiner (fx glutathion peroxydase og selenprotein P) bliver også anvendt som et funktionelt mål for selenstatus (5626) . Funktionen af selen er bl.a. regulering af immunsystemet, antioxydantvirkning, antimutagen effekt (forhindrer ødelæggelse af DNA), nedsætter risikoen for oksidative skader på hjernen og stimulerer flere faktorer i det reproduktive system. Selenmangel er sjælden, og symptomer herpå er sjældne. Selenmangel forekommer i andre lande og kan også ses hos veganere eller vegetarer. Endvidere kan mangel ses ved overvejende parenteral ernæring (uden tilskud af selen), patienter i dialyse, levercirrose, reumatoid artrit og hos HIV-patienter. Patienter med svær malabsorption er ligeledes i risiko for selenmangel. Behovet for selen hos voksne er omkring 55-70 mikrogram/dag, og ved selenmangel 100 mikrogram/dag, hvor maksimal dosis hos voksne er op til 300 mikrogram/dag. Selen har vist sig at være associeret med CVD (hjerte-kar-sygdom), men ikke sikker effekt på behandlingen af disse. Der er desuden set effekt på reduktion af tumorstørrelse (prostata, lunge og colon), ligesom selen spiller en rolle for udvikling af T2 DM og er associeret til thyroidealidelser. Supplement af selen kan muligvis have effekt på sædcellernes kvalitet. Tilførsel af i.v. selen i høje doser (1.000-4.000 mikrogram/dag) til kritisk syge patienter (SIRS) har vist at kunne reducere dødeligheden...)

Perifert virkende muskelrelaksantia (...den hyppigste årsag til anafylaktiske reaktioner i forbindelse med anæstesi. Ved tidligere anafylaktisk reaktion efter indgift af muskelrelaksantia er der risiko for krydsreaktion med andre muskelrelaksantia. Mistanke om allergi bør udredes af Dansk Anæstesi Allergi Center . Suxamethon er kontraindiceret efter store brandskader, større bløddelsskader, langvarig immobilisering/sengeleje (> 72 timer), alvorlig sepsis og central denervering, fx efter cerebralt insult eller neurotraume, hvor indgift kan forårsage livstruende hyperkaliæmi. Risikoen består fra 24 timer til mindst 6 måneder efter læsionen. Typisk anbefales, at den muskulære funktion skal være normaliseret. Andre kontraindikationer er: Tetanus, hyperkaliæmi, muskeldystrofi og andre myopatier og tidligere tilfælde af malign hypertermi hos patienten eller i den...)

Opioider (analgetika) (...den og de enkelte præparatbeskrivelser. Tramadol, kodein, oxycodon, morfin og hydromorfon omdannes i leveren til aktive og/eller inaktive metabolitter, som overvejende udskilles renalt. Især disse opioider vil derfor være forbundet med risiko for overdosering og toksicitet, såfremt dosis ikke tilpasses den enkelte patient med nedsat nyrefunktion. Nedsat leverfunktion Nedsat leverfunktion kan påvirke omsætningen og virkningen af opioider af flere forskellige årsager . Lægemidler, der har en høj første passage metabolisme (høj-clearance), vil kunne akkumuleres ved nedsat levergennemblødning. Dette gælder fx for morfin. For lægemidler der er prodrugs, kan aktivering af den aktive metabolit være uforudsigelig ved leversygdom. Dette gælder fx for tramadol og kodein. Ved uspecifik moderat øgning af ALAT (> faktor 3 x øvre normalgrænse), billirubin 35 g/l eller INR < 1.7 er der ingen kliniske ændringer i leverens evne til at omsætte lægemidler. For lægemidler der omsættes i leveren, bør dosis nedjusteres ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Der anvendes Child-Pugh score til at vurdere, om patienterne har let (gruppe A), moderat (gruppe B) eller svær (gruppe C) nedsat leverfunktion . Dog er Child-Pugh scoren ikke en præcis prædiktor, idet denne klassifikation er udviklet til at vurdere prognosen ved cirrose og har kun beskeden og ingen generel dokumenteret relation til lægemiddelomsætning. Dosisreduktion anbefales regulatorisk, hvis der er fundet mere end en fordobling i den samlede eksponering (AUC) for et givent lægemiddel i studier udført på cirrose-patienter med Child-Pugh klasse A og B. Lægemidler med markedsføringsgodkendelse udstedt før august 2005 er ikke omfattet af førnævnte regulatoriske tiltag, hvorfor viden om farmakokinetik og -dynamik hos leversyge for mange lægemidlers vedkommende er mangelfuld. Mindre studier har vist selektiv reduktion af de enkelte CYP-enzymers effektivitet hos cirrose patienter, men disse forandringer har kun bekeden klinisk relevans sammenlignet med fysiologiske forandringer så som shuntning af blod uden...)

Antipsykotika - bivirkninger (...Den bedste forebyggelse opnås generelt ved at forsøge at undgå akutte ekstrapyramidale symptomer (EPS). Øget mortalitet hos ældre Det er i flere undersøgelser påvist, at behandling med antipsykotika generelt, både ved korttids- og langtidsbehandling, medfører en øget mortalitet hos ældre med demens (5920) (5921) . Anvendelse af antipsykotika til psykiske og adfærdsmæssige symptomer ved demens anbefales derfor som udgangspunkt ikke. Se desuden de nationale kliniske anbefalinger fra Sundhedstyrelsen: Mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer - Strukturerede og målrettede interventioner samt brug af antipsykotika (6509) . Akut dystoni Er ret sjælden. Opstår hyppigst ved for stor begyndelsesdosis, ved brat dosisøgning og ofte hos yngre mænd, personer ikke tidligere behandlet med antipsykotika samt ved parenteral indgift. Akut dystoni består af ukoordinerede, længerevarende muskelkontraktioner, undertiden med kredsende bevægelser af øjnene (okulogyration) og hoveddrejning opad, krampagtig mundåbning, stridor og opistotonus. Tilstanden behandles parenteralt (i.v.) med antiparkinsonmidler ( antikolinergika ), som har umiddelbar effekt. Parkinsons sygdom Opstår oftest i løbet af behandlingens første 14 dage eller efter dosisøgning. Symptomerne aftager eller svinder for antikolinergt virkende antiparkinsonmidler . Men den mest hensigtsmæssige behandling af antipsykotika-fremkaldt Parkinsons sygdom er naturligvis dosisreduktion eller seponering af det givne antipsykotikum, med evt. overgang til andet mindre Parkinsons sygdomfremkaldende præparat (se tabel 1 og 2). Efter seponering svinder Parkinsons sygdom som regel hurtigt, men hos særligt følsomme individer (især ældre) og ved anvendelse af langtidsvirkende præparater (især depotpræparater ) kan syndromet bestå i flere måneder. Tardive dyskinesier Er ufrivillige, undertiden irreversible abnorme bevægelser, der udvikles under eller efter en længerevarende antipsykotisk behandling med især 1. generations antipsykotika. Syndromet forekommer oftest hos patienter over 40 år og omfatter især tunge- og kæbebevægelser (orale dyskinesier, bukko-lingvo-mastikatorisk (BLM) syndrom). Risiko for udvikling af tardive dyskinesier (TD) kan reduceres ved at behandle med så lav antipsykotikadosis som muligt og i så kort tid som muligt. Antikolinergika er ofte uden effekt på TD og kan endog accentuere dyskinesierne. Den vigtigste prædiktor for TD er akut forekommende EPS. Dyskinesier kan også ses ved overgang til behandling med et mindre potent dopaminblokerende antipsykotikum. Ofte vil disse dyskinesier svinde efter måneders behandling. Tardiv dystoni Er en sjælden bivirkning, der ligesom akut dystoni består i vedvarende ukoordinerede muskelkontraktioner, specielt i øjen- og nakkemuskler (torticollis) og i ekstremiteter og krop (skæv holdning og gang - pisasyndrom), ofte i kombination med dyskinesier i den orale region og i fingre. Specielt ved depotbehandling er det vigtigt at være opmærksom på begyndende tegn på denne bivirkning, der kan være irreversibel og svært invaliderende, så præparatet kan blive seponeret i tide. Subjektive bivirkninger Antipsykotika kan medføre akatisi (se overfor) og følelsesmæssig indifferens og depression, som bedst behandles med dosisreduktion eller seponering af den antipsykotiske behandling. Akatisi kan kortvarigt behandles med benzodiazepiner eller non-selektive β-blokkere (fx propranolol 10-30 mg 3 gange dgl.), men dosisreduktion eller skift til andet præparat er at foretrække. Antikolinerg medicin har primært effekt på akatisi, hvis der er samtidig Parkinsons sygdom. Sedation Kan optræde, men kan, hvis uønsket, praktisk talt undgås ved valg af et ikke-sederende antipsykotikum (se tabel 1 og 2). Depression Forbigående, evt. behandlingskrævende depression kan undertiden forekomme, oftest i forbindelse med EPS. Dosisreduktion af antipsykotikum bør overvejes. Autonome bivirkninger En del antipsykotika (se tabel 1 og 2) kan i terapeutiske doser inducere autonome bivirkninger i form af ortostatisk hypotension, evt. med besvimelse initialt i behandlingen, reflekstakykardi, mundtørhed, svedtendens, obstipation, urinretention (især hos ældre mænd) og akkommodationsparese. Ekg-ændringer QT C- forlængelser kan ses efter antipsykotisk behandling. QT c -forlængelser med et QT c -interval på mere end 500 ms er forbundet med øget risiko for arytmiformen torsades de pointes ventrikulær takykardi (TdP-VT), som kan gå over i ventrikelflimmer. Ved QT c -interval over 500 ms bør behandling med det pågældende antipsykotikum kun fortsætte uændret, hvis kardialt asymptomatisk, på tvingende indikation og efter konference med kardiolog (behandlingen bør pauseres indtil der er konfereret). Forsigtighed bør også udvises med haloperidol, specielt i forbindelse med intravenøs indgift. Problematikken er gennemgået i detaljer i rapport fra Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab: Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2 (2023). Den opdaterede version 2 fra januar 2023, hvor også de nyeste antipsykotika er medtaget og behandling af børn og unge desuden er nævnt, kan downloades fra Dansk Cardiologisk Selskab her . Algoritme for indikation for behandling med psykofarmaka. Dansk Cardiologisk Selskab og Dansk Psykiatrisk Selskab, Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka, version 2, 2023. Grønne præparater giver IKKE QTc-forlængelse eller risiko for TdP-VT. Gule præparater er defineret som lægemidler, der er QTc-forlængende under særlige omstændigheder eller i let grad. Røde præparater er defineret som QTc-forlængende lægemidler. 1. For antipsykotika gælder det: Zuclopenthixol , aripiprazol , olanzapin og paliperidon . 2. Risikofaktorer for torsades de pointes VT (TdP-VT): Alder ≥ 65 år Hjertesygdom: Hjertesvigt, tidligeremyokardieinfarkt samt præeksisterende forlænget QT-interval (QTc > 480 ms) Familieanamnese med arytmisygdom Hjertesymptomer (synkoper, palpitationer, dyspnø eller brystsmerter) Bradykardi Elektrolytforstyrrelser, specielt for lavt plasma-kalium 65 år) har i nogle studier vist sig at have en øget risiko for cerebrovaskulære hændelser sammenlignet med placebobehandlede patienter. Antipsykotisk behandling af dementielle tilstande hos ældre bør som hovedregel undgås og antipsykotika bør ikke anvendes hos ældre patienter med demens, hvis formålet udelukkende er at dæmpe uro, aggression og rastløshed. I de situationer, hvor brug af antipsykotika til ældre patienter med demens alligevel er indiceret, bør behandlingen foretages med stor forsigtighed i lav dosering og som hovedregel kun i kortere perioder. Malignt neuroleptikasyndrom Malignt neuroleptikasyndrom bestående af varierende kombinationer af parkinsonisme, forhøjet temperatur, labilt blodtryk og puls, sved, bevidsthedsændringer samt leukocytose og forhøjet kreatininfosfokinase ses i ekstremt sjældne tilfælde og har kliniske ligheder med malign hypertermi og malign katatoni (se Malign hypertermi ). Alle symptomerne er ikke altid til stede. Den bagvedliggende patofysiologi er ukendt og synes at være en anden end ved malign hypertermi. Der kræves omgående seponering af den antipsykotiske behandling og ofte indlæggelse på specialafdeling. Behandling med benzodiazepiner, gerne parenteralt, og/eller elektrokonvulsiv terapi (ECT), er den primære behandlingstilgang i de sværere tilfælde. Behandling med dopaminerge receptoragonister er en anden...)

Oxytocin og analoger (uteruskontraherende midler) (...r eller forstærker uterinkontraktioner via specifikke receptorer i myometriecellerne. I den rette dosering fremkaldes velkoordinerede veer under fødslen. I højere dosering fremkal...)

Paracetamol (...taglandiner i CNS. Paracetamol har ingen kendt virkning på trombocytfunktionen og har i den...)

Paracetamol og NSAID m.v. (...av dosis som muligt. Vær især tilbageholdende til ældre > 65 år. Alle NSAID hæmmer enzymet cyklooxygenase (COX) i den inflammatoriske kaskade. Enkelte præpar...)

Vitamin K (...ed kost, men med et tablettilskud. K-vitamin mangel i denne patientgruppe anses for medansvarlig for den accelererede atherosclerose hos patienterne. Der henv...)

Methylxanthinderivater (...llin har dog ikke kunne genfindes i metaanalyser (2888) . Pentoxifyllin er ikke nævnt i den...)

Peritonealdialysevæsker (...Den samlede transport over peritoneum bestemmes af den vaskulære overflade, kapillærernes permeabilitet samt peritonealmembranens tykkelse. PD i klinisk praksis PD kan udføres på to forskellige måder (modalitet): Kontinuerlig ambulant peritonealdialyse (CAPD) , hvor patienten manuelt skifter PD-væsken 4 gange dagligt som standard. Ved hvert skift installeres typisk 2,0-2,5 l dialysevæske i peritoneum. Resultatet er 3 mellemlange skift i løbet af dagen samt et langt skift i løbet af natten. Patienter med restnyrefunktion kan nøjes med 1-3 skift i døgnet. Automatiseret peritonealdialyse (APD) , hvor der anvendes en maskine, der automatisk skifter dialysevæsken et antal gange i løbet af natten efter et på forhånd fastlagt program. APD kan kombineres med våd dag, hvor maskinen slutter natbehandlingen med at lukke 2,0-2,5 l dialysevæske ind i bughulen, som patienten går med i dagtiden. Resultatet er mange korte skift i løbet af natten samt evt. et langt skift i løbet af dagen. Valg af behandlingsmodalitet tager udgangspunkt i patientens ønsker og livsførelse samt i peritoneums transportegenskaber (se nedenfor). Ældre og skrøbelige For ældre, skrøbelige patienter, der ønsker aktiv behandling af deres nyresvigt, er PD en mere skånsom og fleksibel behandling end hospitalshæmodialyse. Peritoneal transporthastighed Der er betydelig forskel i den peritoneale transporthastighed fra patient til patient. Den individuelle transporthastighed kan fastlægges ved en såkaldt Peritoneal Ekvilibrerings Test, der er en semikvantitativ vurdering af peritoneums transportegenskaber. Patienter med lav transporthastighed dialyseres mest effektivt med CAPD, store volumina og lange skift. Da glucose-gradienten svinder langsomt, har de sædvanligvis ikke problemer med ultrafiltration (UF) af vand. Patienter med høj transporthastighed dialyseres bedst med APD med korte skift i løbet af natten og våd dag med icodextrin , da de ofte har beskeden UF. Optimal dialyseeffektivitet og UF opnås kun ved, at der tages hensyn til patientens peritoneale transporthastighed, væskens sammensætning samt skiftets længde. Peritonealdialysevæsker generelt Indholdet af elektrolytter fremgår detaljeret nedenfor, og det er ikke helt identisk i de forskellige dialysevæsker, hvilket dog sjældent har betydning for valget af dialysevæske. Som buffer anvendes lactat og/eller hydrogencarbonat. Brug af hydrogencarbonat giver mere fysiologisk pH i den færdigblandede PD-væske end anvendelsen af lactat. Afhængig af bufferen varierer pH i de færdigblandede PD-væsker fra 5,5-7,4. Der er evidens for, at hydrogencarbonatholdige PD-væsker giver mindre smerte ved infusion og generelt er mere biokompatible end laktatbaserede PD-væsker. Som osmotisk aktivt stof anvendes glucose, icodextrin (stivelsesderiveret glucosepolymerer) eller aminosyrer. Glucoseholdige PD-væsker Fremstilles hyppigst i et to- eller tre-kammersystem. Dette sikrer, at produktet kan varmesteriliseres med minimal dannelse af nedbrydningsprodukter (glucose degradation products (GDP), der ved reaktion med kroppens proteiner omdannes til Advanced Glycation End Products (AGE). Adskillelsen mellem kamrene brydes umiddelbart før anvendelse, så den færdigblandede PD-væske kan installeres i peritoneum med et fysiologisk pH. Glucosekoncentration PD-væskerne leveres med forskellige koncentrationer af glucose, svarende til en osmolaritet mellem 340 og 520 mmol/l. Jo højere glucosekoncentration, jo højere krystalloid-osmotisk gradient og dermed større væsketræk. Betydelige mængder af glucosen absorberes, så patienterne får et stort tilskud af tomme kalorier i form af kulhydrater, der dækker op til 25 % af det samlede energibehov. Belastningen med glucose bør derfor begrænses mest muligt ved at anvende væsker med så lave glucosekoncentrationer som muligt. Icodextrinholdige PD-væsker (Extraneal) Fremstilles af stivelse og indeholder 7,5 % glucosepolymerer svarende til en osmolaritet på 284 mmol/l. Pga. molekylestørrelsen absorberes icodextrin ikke over peritoneum og kun i mindre grad via lymfedrænage fra bughulen. Den kolloid osmotiske trykgradient - og dermed væsketrækket - opretholdes derfor i lang tid. Icodextrin anvendes bedst til lange skift, dvs. natskiftet ved CAPD og dagskiftet ved APD. På grund af systemisk optagelse af glucosepolymererne og deres omdannelse til maltose anbefales det, at der kun anvendes en pose pr. døgn. Brug af icodextrin er glucosebesparende og bør som minimum anvendes til alle diabetiske PD-patienter. Der er evidens for, at brug af icodextrin øger netto-UF af vand uden at reducere restnyrefunktionen, øger eliminationen af natrium, reducerer blodtrykket, mindsker vægtøgningen under kronisk PD samt mindsker risikoen for hjertesvigt hos patienter med diabetes (6779) og forbedrer clearance af små og mellemstore molekyler. Aminosyreholdige PD-væsker (Nutrineal) Fremstilles af forskellige aminosyrer og dækker en stor del af det daglige proteinbehov. Der er dog ikke data på, at ernæringstilstanden eller overlevelsen bedres, og anvendelsen af disse væsker er derfor begrænset. Dialysedosis Specialistviden...)

Tetracycliner, tigecyclin og eravacyclin (antibiotika til systemisk brug) (...denhed med anvendelse af tetracycliner. Ved infektion med følgende mikroorganismer kan tetracycliner være indiceret: Rickettsia (plettyfus, Rocky Mountain spotted fever, African Tick Bite Fever m.fl.) Coxiella burnetii (Q-feber) Chlamydia (ornitose, lymphogranuloma inguinale, trakom, pneumoni og urethritis/cervicitis) Leptospira (Weils sygdom m.fl.) Mycoplasma Legionella Listeria Pasteurella Brucella (kalvekastningsfeber, Maltafeber) Spirokæter (fx syfilis) Vibrioner Borrelia (også ved neuroborreliose) Francisella tularensis (tularæmi). Ved acne vulgaris i den cystisk nekrotiske form vil langvarig behandling have en gavnlig effekt, da tetracycliner indbygges i talgkirtlernes sekret og forhindrer den bakterielt betingede dekomposition af lipiderne til vævsbeskadigende fede syrer. Behandlingen skal fortsættes gennem uger til måneder, men dokumentation herfor er mangelfuld og forbundet med en del resistensudvikling ikke kun overfor tetracycliner men også flere andre antibiotikagrupper. Ved bakterielle infektioner i øvre og nedre luftveje bør tetracycliner kun anvendes, hvis det ikke er muligt at anvende et β-laktam, et makrolid eller et fluorquinolon. Til behandling af infektion med Chlamydia psittaci er doxycyclin førstevalg. Til behandling af urethritis/cervicitis, forårsaget af Chlamydia trachomatis anbefales doxycyclin i 7 dage eller azithromycin som engangs-ordination. Azithromycin bør foretrækkes ved forventet ringe compliance. Ved kompliceret chlamydiainfektion anbefales doxycyclin med en behandlingstid på 14 dage. Tetracycliner kan anvendes til akut behandling af og profylakse mod malaria, se Tetracycliner . Tetracycliner dispenseres også i form af salve og øjendråber til lokalbehandling. Pga. den...)

PI3K-hæmmere (...oformer indenfor klasserne. PI3K aktiviteten kan være øget via forskellige mekanismer i kræftceller. Der kan bl.a. være aktiverende mutationer i den katalytis...)

Anti-D immunglobulin (specifikke humane immunglobuliner) (...Den antenatale profylakse baseres på en føtal genomisk bestemmelse af RHD. Denne udføres på en maternel blodprøve udtaget ved den forebyggende svangreundersøgelse hos egen læge i 25. graviditetsuge. Normalt svangerskab, kvinde med RhD-variant I de sjældne tilfælde, hvor moderen udtrykker en RhD-variant (fx RhDVI), er det ikke muligt at foretage en sikker antenatal diagnostik af barnets RhD-type. Her vil det ofte anbefales at give antenatal profylakse uden sikker viden om fosterets RhD-type. Den nyfødtes RhD-type kan efterfølgende bestemmes på en navlesnorsprøve med henblik på, om der er indikation for post partum profylakse. Normalt svangerskab, kvinde med svag ekspression af D-antigen Personer med svag ekspression af D-antigen (svag D-type, weak D) kan i nogle tilfælde være registreret som RhD-negativ i blodbankens database. En sikker konklusion på kvindens D-type kræver en udredning med genomisk RHD-bestemmelse. Kun meget få med en svag D-type vil kunne udvikle anti-D (for weak D type 1, 2, eller 3 er udvikling af anti-D ikke beskrevet). Som for personer med RhD-variant kan fosterets RhD-type ikke konkluderes pga. tilstedeværelse af et maternelt RHD. Såfremt kvinden er vist at være weak D type 1, 2 eller 3, er det ikke nødvendigt at give anti-D. For alle øvrige weak D-typer anbefales, at der gives Rh-immunprofylakse. Hvis det er relevant, kan post partum immunprofylakse gives efter bestemmelse af den nyfødtes RhD-type på en navlesnorsprøve. RhD-negativ kvinde med immunt anti-D Der er ikke evidens for, at administration af Rh-immunprofylakse til gravide, som allerede har udviklet anti-D, uanset styrken på antistoffet, kan forsinke eller hæmme yderligere immunisering. Profylakse på særlige indikationer Før 8. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her er der ved fx abort eller indgreb ikke indikation for behandling med Rh-immunprofylakse. Fra 8. til og med 19. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 100-150 mikrogram anti-D immunglobulin ved abort, ekstrauterin graviditet, mola, abortus imminens eller kraftig vaginalblødning. Fra og med 20. graviditetsuge, RhD-negativ kvinde Her gives 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin på samme indikationer som ovenfor samt ved foetus mortuus, mistanke om placentaløsning og ved udvendig vending. Stor føtomaternel blødning (> 12 ml) Typisk efter flowcytometrisk kvantitering af den føtomaternelle blødning. Der gives jf. anbefaling fra producenten typisk 20 mikrogram anti-D per 1 ml pakkede blodlegemer (sv. til ca. 2 ml føtalt blod) post partum. For en komplet beskrivelse af indikationer, se Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen. Intervention efter transfusion af RhD-positiv blodkomponent Rh-profylakse kan overvejes til RhD-negative recipienter af RhD-positive blodkomponenter. Erytrocytsuspension: Såfremt den indgivne mængde af RhD-positive erytrocytter er beskeden (< 10 ml pakkede erytrocytter), er behandlingen enkel og kan ofte begrænses til en enkelt dosis anti-D immunglobulin. Profylakse i dette regi kan fx være indiceret ved transfusion af RhD-positive trombocytkoncentrater eller ved utilsigtet transfusion af RhD-positiv erytrocytsuspension, hvoraf der (typisk) kun er indgivet en lille del af portionen. Ved transfusion af store mængder RhD-positive erytrocytter, fx en hel erytrocytsuspension eller mere, vil forsøg på elimination af de transfunderede erytrocytter med anti-D immunglobulin medføre risiko for, at der hos recipienten udløses en hæmolytisk transfusionsreaktion. Det anbefales derfor, at sådanne situationer konfereres med en klinisk immunolog. Trombocytkoncentrat: Sandsynligheden for immunisering ved transfusion af RhD-positivt trombocytkoncentrat er beskeden (1-2 % risiko pr. transfusion), hvorfor Rh-profylakse i disse situationer normalt forbeholdes kvinder i den...)

Prostaglandinanaloger (perifere kredsløbslidelser) (...den thrombangitis obliterans (morbus Bürger) er der i sammenligning med acetylsalicylsyre fundet bedre smertekontrol og heling af ulcera efter 2-4 ugers daglige infusioner. Iloprost anvendes ikke rutinemæssigt til perifere kredsløbslidelser, men er en terapeutisk mulighed, når kirurgisk revaskularisering ikke er mulig. Iloprost er imidlertid ikke nævnt i den...)

Proteasom- og ubiquitin system hæmmere (...den humane celle varetager proteasom 26S nedbrydning af intracellulære proteiner. Proteiner, som er tilovers eller defekte, kobles til ubiquitin, hvorved de bliver substrat for proteasom 26S. Proteasom 26S spiller en vigtig rolle i cellens normale funktion, da det indgår i regulering af proteinkoncentration og omsætning for talrige cellulære processer, inkl. cellecyklus, apoptose og signaltransduktion. Ved at hæmme proteasom 26S forstyrres proteinhomeostasen, og i tumorcellen leder dette til delingsstop og celledød. Den...)

Specialprodukter (mature børn) (...denne tabel er egnet til mature spædbørn, som trives vækstmæssigt dårligt eller har (fedt)malabsorption, og som derfor har brug for et specialpræparat med særligt højt energiindhold eller en særlig fedtsammensætning. Der findes desuden andre specialprodukter til børn med sjældne tilstande bl. a. Anamix Infant/Junior og Nephea Infant/Kid. Specialprodukter til mature nyfødte og spædbørn Tilskud* Infasource® * NESTLÉ Fuldgyldig 0-12 mdr. Tilsat LCPUFA. Til spædbørn med eller i risiko for dårlig trivsel. Infatrini * NUTRICIA Fuldgyldig 0-18 mdr. eller legemsvægt < 9 kg, ernergitæt. Til småtspisende. Infatrini Peptisorb * NUTRICIA Fuldgyldig 0-18 mdr eller legemsvægt 9 kg, energitæt. Til børn med malabsorption eller dårlig trivsel. Lipistart * NAVAMEDIC Fuldgyldig fra fødslen til 10 år. Tilsat LCPUFA. Højt indhold (80 %) af MCT-fedt. Til børn med fedtmalabsorption eller kylothorax. Monogen * NUTRICIA Fuldgyldig fra fødslen til 10 år. Højt indhold (84 %) af MCT-fedt. Ved tilstande der medfører behov for højt indhold af MCT og lavt indhold af LCT fx til børn med fedtmalabsorption eller kylothorax. * Den...)

Andre midler mod angina pectoris (...denoson : Diagnostikum til myokardiescintigrafi. Trimetazidin : Tillæg til symptomatisk behandling af stabil angina pectoris . Anvendes sjældent. Præparatets plads i behandling af iskæmisk hjertesygdom er ikke veldefineret, og trimetazidin indgår ikke i den...)

Rene agonister (...den konsekvent gennemført behandling, når denne har vist sig utilstrækkelig. Tilbageholdenhed er påkrævet dels pga. risiko for udvikling af tolerans, kognitiv dysfunktion, psykisk afhængighed og evt. eufomani, dels pga. ringe effektivitet i den...)

Fosfodiesterase-4-hæmmere (...e og opspyt samt tendens til gentagne eksacerbationer (det vil sige en undergruppe af de patienter, som er placeret i gruppe C og D i den nye GOLD-klassifika...)

Vitamin K-antagonister (...den nedre halvdel af det almindeligt indicerede interval. Fokus på øvrige lægemidler og interaktioner, som øger blødningsrisiko, fx SSRI, glukokortikoider og trombocytfunktionshæmmere, er vigtig. Om muligt bør disse lægemidler seponeres/udtrappes/dosisreduceres. Ældre er mere følsomme for warfarin pga. lav vitamin K-indtagelse, antibiotika, leversygdom, interaktioner (fx NSAID/ASA) og feber. De har derfor også en øget risiko for blødning, især ved skrøbelighed og lave vitamin K-depoter. Øget koagulationsaktivitet De vitamin K-afhængige faktorer i plasma metaboliseres med forskellig hastighed (halveringstider: 6-72 timer). Da de antikoagulerende faktorer C og S har kortere halveringstid end visse af koagulationsfaktorerne, kan man de første døgn efter indledning af VKA-behandling påvise øget koagulationsaktivitet, og man bør derfor ved mistanke om kongenit mangel på protein C eller S og ved manifest tromboembolisk sygdom altid give heparin ved indledning af VKA-behandling, da der ellers kan opstå tromboser, ofte i form af hudnekroser, eller ske en forværring af bestående tromboembolisk sygdom. Samtidig behandling med trombocythæmmende midler Forsigtighed tilrådes ved samtidig behandling med trombocythæmmende midler, idet risikoen for blødningskomplikationer herved øges væsentligt. Højere doser af ASA bør undgås, da risikoen for gastro-intestinal blødning herved øges. Akut og kronisk koronart syndrom Hos patienter med akut koronar syndrom (AKS), hvor der er indikation for behandling med en ADP-receptorhæmmer og ASA og samtidig indikation for VKA-behandling, anbefales det at afkorte anvendelsen af trombocythæmmende midler afhængig af patientens blødningsrisiko, tromboembolirisiko samt typen af anvendt stent ved eventuel perkutan interventionel behandling - se Dansk Cardiologisk Selskab: National kardiologisk behandlingsvejledning (826) . Hovedtraumer VKA-behandling medfører en betydeligt øget risiko for alvorlige følgevirkninger af hovedtraumer både i form af intrakranielle skader og død. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at behandlere er opmærksomme på dette (4736) . Information til patienten Patienten bør ved indledning af behandlingen udstyres med et identitetskort, hvoraf det fremgår, at patienten er i VKA-behandling, og man bør samtidig informere patienten om, at dette kort skal fremvises ved kontakt til læge eller tandlæge under behandlingen, specielt hvis kirurgisk behandling eller anden medicinsk behandling påtænkes. Ved indledning af VKA-behandling bør patienten have grundig mundtlig og skriftlig information om de mange faktorer, der kan påvirke forløbet af behandlingen. Det drejer sig dels om helbredsmæssige faktorer, kostens sammensætning og interaktion med lægemidler og naturmedicin. Tabel 2 giver en oversigt over disse faktorer. Patienten frarådes varierende indtagelse af større mængder fødemidler med højt indhold af vitamin K, specielt kål, da dette kan medføre, at behandlingen er vanskelig at kontrollere. Nøjere kostregler kan specielt hos vegetarer være påkrævet, idet den daglige indtagelse af vitamin K ikke bør overstige 250 mikrogram. Fødevarer med moderat til højt indhold af vitamin K fremgår af tabel 3. Tabel 2: Forskellige faktorer, som kan påvirke INR . Helbredsmæssige faktorer INR Feber ↑ - Fysisk hyperaktivitet ↑ - Hjerteinsufficiens ↑ - Lever-/galdevejssygdom ↑ - Nedsat fødeindtagelse ↑ - Diarré ↑ - Forhøjet stofskifte ↑ - Nedsat stofskifte - ↓ Fødevarer og kosttilskud Alkohol (> 3 genstande dgl.) ↑ - Avocado - ↓ Danshen (Salvia miltiorrhiza) ↑ - Fiskeolie ↑ - Fødevarer med højt indhold af vitamin K (se tabel 3) - ↓ Ginseng - ↓ Grapefrugt ↑ - Mango ↑ - Perikon - ↓ Sushi indeholdende tang - ↓ Tranebærsaft ↑ - Urtete ↑ - Vitamin C i store doser - ↓ Vitamin E i store doser ↑ - Tabel 3: Fødevarer med moderat til højt indhold af vitamin K (> 100 mikrogram/100 g) . Fødevarer med > 100 mikrogram vitamin K pr. 100 g fødevare mikrogram/100 g 100-250 mikrogram pr. 100 g fødevare Forårsløg 207 Icebergsalat 112 Julesalat 231 Kalvelever 104 Rødkål 149 Salatblade, hovedsalat 130 Sojabønner, tørrede 190 Sojamel 200 Spidskål 170 > 250 mikrogram pr. 100 g fødevare Broccoli 260 Grønkål 250 Kikærter, tørrede 264 Persille 790 Purløg 310 Rosenkål 250 Sojaolie 540 Spinat 340 Tang (purple seaweed) 1385 Vedrørende interaktion med læge- og fødemidler, se endvidere reference (1373) . Operation og andre invasive procedurer hos patienter i VKA-behandling Ved operationer og andre invasive procedurer må man afveje risikoen for tromboemboliske komplikationer ved reduktion af INR mod risikoen for blødning ved terapeutisk INR. Risikoen for blødningskomplikationer ved invasive procedurer for patienter i VKA-behandling afhænger af INR og evt. tilstedeværelse af blødningstendens af anden årsag, fx behandling med trombocythæmmende midler eller langvarig steroidbehandling. Hvis der ikke er klinisk blødningstendens, vil risikoen for blødningskomplikationer ikke være mærkbart øget ved INR ≤ 1,5. Ved neuraxial blokade kræves INR ≤ 1,5. Ved INR 1,5-2,0 er der let øget blødningstendens, men operation vil normalt kunne gennemføres uden betydende blødning. Blødningsrisici Tabel 4 viser en oversigt over blødningsrisikoen ved forskellige indgreb samt acceptinterval for INR og varighed af pause med warfarin under forudsætning af, at INR er i terapeutisk niveau ved pausens begyndelse. Tabel 4: Blødningsrisiko ved forskellige indgreb Lav risiko Intermediær risiko Høj risiko Kataraktoperation Mindre mundkirurgiske indgreb Tandekstraktion Kutan kirurgi Pacemakerimplantation Ledpunktur Knæalloplastik i generel anæstesi Håndkirurgi TUR-P ved laserablation Transrektal prostatabiopsi Knoglemarvsbiopsi/aspiration Endoskopiske lavrisikoprocedurer (2774) Indgreb, hvor risikoen hverken er lav eller høj, fx: Angiografi Laparoskopisk kirurgi Åben colonkirurgi Neuraksial blokade Neurokirurgi Leverbiopsi og andre dybe biopsier med kanyle ≥1,2 mm Bronskopi og transbronkial biopsi Operation i rigt vaskuleret eller inflammeret væv Reoperation Endoskopiske højrisikoprocedurer (2774) Åben rectumkirurgi Målværdi for INR: 2,5 Acceptniveau for INR: ≤ 3,0 Warfarinpause: 0-1 dag Målværdi for INR: 2,0 Acceptniveau for INR: ≤ 2,5 Warfarinpause: 2-3 dage Målværdi for INR: < 1,5 Acceptniveau for INR: 1,5 Warfarinpause: 3-5 dage INR falder langsomst hos patienter, som får lav warfarindosis. Hos patienter, der får < 2,5 mg warfarin dagligt, og patienter, som får phenprocoumon , kan man vælge enten at holde længere pause (5-7 dage) eller undlade pause og give tabl. menadion 5-10 mg 36 timer præoperativt (menadion er ikke længere markedsført i Danmark). Postoperativt genoptages VKA i vedligeholdelsesdosis, så snart patienten kan indtage tabletter. Der gives lavmolekylært heparin i høj profylaksedosis fra 6-12 timer postoperativt, og indtil INR er i terapeutisk niveau. Hos patienter med mekanisk hjerteklapprotese eller anden...)

Parasympatolytika (mydriatika) (...denne gruppe lammer m. sphincter pupilae og fremkalder derved en udvidelse af pupillen. Cyclopentolat og skopolamin hæmmer også m. cilliaris og hæmmer derved akkommodationen. Den...)

TNF-hæmmere (immunsupprimerende midler) (...den akutte fasereaktion. Dysregulering af TNF spiller bl.a. en vigtig rolle i den inflammation, som ses ved autoimmune sygdomme, fx reumatoid artritis, spondylartritis, inflammatoriske tarmsygdomme og psoriasis artritis/kutan psoriasis. Der findes flere lægemidler, der specifikt binder cytokinet TNF, og dermed forhindrer TNF i at stimulere immunologiske målceller. Resultatet er en reduktion i den autoimmune inflammation: Der findes flere typer TNF-hæmmere: Rekombinante humane og kimære monoklonale antistoffer. Rekombinant humaniseret Fab-fragment af antistof rettet mod TNF, som er pegyleret for at forlænge halveringstiden...)

Antirynkebehandling med botulinum A-toxin (...den præsynaptiske frigørelse af acetylkolin i den neuromuskulære synapse ved at binde sig til specifikke overfladecellereceptorer. Dette resulterer i, at muskelfibrene bliver funktionelt den...)

TNF-hæmmere (tarm-anti-inflammatorika) (...Tumor nekrosis faktor (TNF) er et cytokin, som er aktivt i den inflammatoriske proces. TNF er fundet i øget mængde i tarmmucosa, ligesom det er påvist...)

Iodid (...iforbehandling ved tyrotoksikose i den sidste uge før operation efter forudgående behandling med antityroide stoffer i den hensigt at nedsætte glandlens vask...)

Enteral ernæring (Standardpræparater) (...denfor 48 timer efter indlæggelse, hvis ikke der er medicinske kontraindikationer. Læs mere i Sundhedsstyrelsens, Nationale Kliniske Retningslinje, NKR: Ernæring af voksne patienter med erhvervet hjerneskade . En for høj energitilførsel kan dog have negative konsekvenser i form af hyperglykæmi, øget infektionsrisiko, øget respiratorisk belastning grundet øget CO2-udskillelse samt ophobning af fedt i leveren (steatose) med følgende påvirket leverfunktion. Ernæring via mave-tarm-kanalen er nødvendig for at opretholde tarmens slimhindes integritet, og det er vist, at tidlig enteral ernæring (mad, medicinske ernæringspræparater, drikke og/eller sondeernæring) hos kritisk syge patienter kan reducere det metaboliske stressrespons og mindske risikoen for især infektiøse komplikationer. Disse effekter medieres både via et større antal lymfocytter i tarmvæggen og via et øget minutvolumen til lever og tarm, samt en større tæthed af tyndtarmsepitelet. Således kan et enteralt ernæringstilskud, startende med 2.100-4.200 kJ (500-1.000 kcal) og højt indhold af protein svarende til 1,3-1,5 g/kg/døgn inden for det første postoperative døgn hos laparotomerede patienter reducere hyppigheden af postoperative infektioner og tromboser. Dette er formentligt også tilfældet for alle andre typer af kirurgi, men kun sikkert vist efter åbne abdominale indgreb. Det er derfor hensigtsmæssigt at give så meget ernæring som muligt via mave-tarm-kanalen. Energibehovet kan skønsmæssigt beregnes til 125 kJ (30 kcal/kg/døgn). Jo mere syg, patienten er, jo større risiko for død er der ved at give for meget energi, hvorimod der ikke ser ud til at være samme risiko ved at give protein i overskud. Senere i forløbet når det akutte forløb er stabiliseret, vil udnyttelsen af energi bedres og tilførsel af energi kan øges. Da muskelvæv har meget (mindst x 6 afhængigt af muskelaktiviteten) højere metabolisk aktivitet og dermed større energiomsætning end fedtvæv, vil energibehovet pr. kg. legemsvægt være lavere hos en patient med en større fedtmasse end hos en undervægtig patient, hvor fedtmassen er mindre. Adipøse (BMI > 30) skal derfor have mindre energitilførsel/kg legemsvægt. Der er ikke konsensus om den bedste måde at beregne energibehov hos patienten med svær overvægt, hvis ikke indirekte kolorimetri er muligt, og kropssammensætningen og dermed energibehovet kan desuden variere betydeligt hos patienter med sammenlignelig vægt og BMI. Hvis patienten er sengeliggende, kan anvendes aktuel vægt x 85 kJ (20 kcal/kg/døgn, og hvis patienten er oppegående anvendes aktuel vægt x 100 (25 kcal) kJ/kg/døgn (gennemsnitstal, da kropssammensætningen bestemmer de individuelle behov). Energiomsætningen i fedtceller er kun ca. 15 % af omsætningen i muskelceller målt pr. gram væv. Hos nogle patientkategorier kan en høj vægt være misvisende grundet øget væskeindhold, eksempelvis hos patienter med ødemer eller ascites, og det samme gør sig gældende hos patienten med markant nedsat nyrefunktion/dialyse, hvor der ofte anvendes en tørvægt til beregning af behov. Protein Proteinbehovet varierer efter sygdommens art og sværhedsgrad samt efter patientens alder. Mens minimumsanbefalingen for raske voksne er 0,8-1,0 g. protein pr. kg. legemsvægt, er visse patientgruppers proteinbehov betydeligt højere og anbefalinger for protein er 1,2-1,5 g protein pr kg legemsvægt. Proteinbehovet stiger i takt med stigende grad af stressmetabolisme, og mens kroppen i den svære akutte fase af stressmetabolisme ikke kan udnytte ekstra energitilførsel optimalt, så er der stadig behov for øget proteintilførsel for at spare på tabet af endogent protein, der omdannes til glucose. Hos personer med overvægt og BMI over 30 er anbefalingen for protein > 1 g/kg legemsvægt/dag. Udover at det tilstræbes at det samlede proteinbehov dækkes, er det vigtigt at behovet for de enkelte aminosyrer dækkes og da det ofte er en udfordring at få dækket det samlede proteinbehov i forbindelse med sygdom, er det særligt vigtigt, at proteinet f.eks. mælkeprotein, der tilføres, er af høj kvalitet. Hovedårsagerne til det øgede proteinbehov er produktion af såkaldte akut fase reaktanter som led i et inflammatorisk respons og nydannelse af glucose (gluconeogese) fra aminosyrer overvejende hentet fra muskler. Animalsk protein er meget lettere optageligt gennem tarmen end vegetabilske proteinkilder. Da vegetabilske proteiner samtidig ofte har lavere aminosyrescores end animalske, bør der i en vegetarisk/vegansk kost i forbindelse med sygdom være stor opmærksomhed på, at aminosyrebehovet dækkes gennem kombination af proteinkilder, mens vegansk kost under sygdom frarådes af ESPEN. Det er muligt, men ikke dokumenteret, at vegetabilske proteiner optages bedre, hvis patienterne forud for sygdommen har levet plantebaseret i mange år. Der er fokus på at leve plantebaseret, og der er kommet en række ernæringsdrikke og sondeernæring hvor proteinkilden er plantebaseret. Det er vigtigt at understrege, at præparaterne ikke er bedre i forhold til sundhed og klima. Målgruppen er patienter med sygdomsrelateret underernæring, som lever vegansk, og som ikke kan få dækket deres behov fra almindelige fødevarer, der er plantebaserede proteinkilder. Beregn BMI her: Patienter, som har indtaget en rimelig mængde ernæring oralt, indtil de overgår til sondeernæring, kan starte med fuld dagsration, dvs. opfyldelse af det beregnede behov. Patienter, som ikke har spist i længere tid, bør starte med 1/4 - 1/2 af udregnet ernæringsbehov 1. døgn og 1/2 - 2/3 af behovet 2. døgn. Fuld ration kan først gives efter kontrol af blodprøver. Mange underernærede patienter, der får for meget energi for hurtigt, udvikler et såkaldt refeeding syndrom. Refeeding syndrom er en alvorlig og hyppigt overset tilstand med akut udvikling af elektrolytmangel i plasma (især kalium og fosfat), væskeretention (øget mængde natrium i kroppen) og forstyrrelse i glucosehomeostasen. Diagnosen stilles ved et markant fald i P-fosfat samtidig over få dage med symptomer som ødemer (hurtig vægtstigning), konfusion, takykardi og/eller hypotension. De væsentligste biokemiske markører for refeeding syndrom er fald i plasma fosfat, magnesium, kalium, calcium og eventuelt metabolisk acidose. En forudsætning for re-feeding er feeding, Det forudsættes, at ernæringstilførsel er foregået i mindst 1 døgn, samt at tilstanden er forudgået af adaptation, dvs. langsomt udviklet vægttab med tilvænning til den nye energibalance (nyt steady-state). Optrapning af ernæring skal således foretages efter en individuel vurdering, og der skal tilføres i.v. tilskud af fx fosfat, kalium og thiamin. Refeeding syndrom ses også hos patienter, der får parenteral ernæring. Den væsentligste behandling er natriumrestriktion og reduktion af energitilførslen (til fx halv dosis), især kulhydrattilførsel. Vand For at undgå tilstopning af sonde skylles med 25-50 ml vand før og efter indgift af enteral ernæring. Kun hos svært syge patienter anbefales sterilt vand, især hvis immunsystemet er svagt. Det er vigtigt, at patienten er velhydreret, specielt hvis der gives store doser protein (karbamid-dannelse), hvorfor supplerende tilførsel af vand altid er påkrævet for at holde diuresen på et rimeligt niveau. Ved tilførsel af ca. 100 g protein daglig hos akut syge patienter skal der gives mindst 3 liter væske pr. døgn. Årsagen er, at karbamid øger osmolariteten i plasma og urin. Medicin Til patienter, der får enteral ernæring, er det bedst at anvende medicin, som allerede er i flydende form. Anvendes tabletter, knuses de og blandes/opslæmmes med vand. Hårde kapsler kan åbnes, og bløde kapsler kan evt. opslæmmes. Gives derefter som medicin i flydende form. Vær opmærksom på, at mange tabletter og kapsler ikke er egnet til sonde, fx hvor kapsel- eller tabletformuleringen har til formål at sørge for, at lægemiddelstoffet beskyttes mod mavesyre, frigives langsomt eller på et bestemt sted i mave-tarm-kanalen, hvilket i nogle tilfælde er essentielt for virkningen. Et andet eksempel er, hvor formuleringen beskytter sundhedspersonalet, der administrerer medicinen, fx ved cytostatika. Sonden skylles før og efter indgift med 25-50 ml vand. Patienter, der får fuld sondeernæring, fx 1.500 ml, behøver normalt ikke ekstra vitamin- og mineraltilskud, hvis der ikke var sygdomsbetinget mangeltilstand før ernæringsstart. Det er vigtigt at se på de enkelte præparater, hvorvidt behovet for vitaminer og mineraler er dækket ved den dosering, der gives. I enkelte præparater er behovet for vitaminer og mineraler dækket ved en dosering på fx 1.000-1.200 ml. Sondeernærede patienter kan uden problemer spise og indtage medicin ved siden af sonden, hvis der er en tilstrækkelig synkefunktion. Hvis sonden stopper eller sondeernæringen løber langsomt kan sonden renses med en lille ernæringssprøjte (2-10 ml) eller ved at sprøjte varmt vand (27 til 43 ºC). Lad væsken stå i sonden i 5 min og forsøg herefter at skubbe væsken frem og tilbage med en lille ernæringssprøjte. Skabes flow i sonden skylles sonden godt igennem med vand. Hvis sondeernæringen løber langsomt, kan indløbshastigheden også øges ved at hænge sondeernæringsposen så højt som muligt. Blodprøvekontrol Blodprøvekontrol i forbindelse med intensiv, enteral ernæring bør foretages af hensyn til risikoen for refeeding syndrom. Syndromet optræder hyppigst hos patienter, der har været underernæret i længere tid og derfor har små eller manglende depoter af kofaktorer til metabolismen. Hyppigst ses fosfatmangel ved tilførsel af store mængder glucose og zinkmangel ved accelereret proteinomsætning. Syndromet optræder inden for den første uge efter start af ernæringsindgift. Ved intensiv sondeernæring tages prøver som ved parenteral ernæring, dvs. initialt 2-3 gange ugentligt: Elektrolytter, fosfat, zink, magnesium, albumin, kreatinin, carbamid og hæmoglobin. Senere i forløbet kontrol ugentligt. Desuden er der ofte risiko for udvikling af thiaminmangel (coenzym ved glykolyse), hvorfor tilskud ofte er nødvendigt. Ved længerevarende sondeernæring kan udvikles markant hyponatriæmi, da ernæringspræparaternes saltindhold er i underkanten til dette formål. Det er ikke klarlagt, på hvilket tidspunkt i forløbet de kronisk sondeernærede patienter bør have kontrolleret blodprøver, men et skøn vil være efter to mdr. Sondeteknik Ved sondeernæring anvendes nasogastrisk/nasojejunal sonde, gastrostomisonde, oftest i form af perkutan endoskopisk gastrostomi (PEG) eller jejunostomisonde. PEG-sonder anvendes især til længere tids enteral ernæring af fx patienter med dysfagi. Ernæring via jejununalsonder er hensigtsmæssig ved kompromitteret ventrikelfunktion. Nasojejunale sonder bliver ofte displaceret og er ikke egnede til længere tids enteral ernæring. Jejunalsonder kan anlægges via PEG (PEGJ), som direkte perkutan endoskopisk jejunostomi (DPJ) eller ved laparotomi. Sondeernæring ved jejunal indgift bør altid gives som kontinuerlig infusion, fx 30-50 ml/time initialt stigende til 100-125 ml/time, og det anvendte ernæringspræparat skal være iso- eller hypoosmolært. Der vælges mellem kontinuerlig dvs. langsom indgift med 50-125 ml/time eller bolusindgift (intervalindgift) dvs. der gives en portion som et måltid flere gange i døgnet. Vælges kontinuerlig indgift kobles sonden...)

Lithiumsalte (...den. Tidlig iværksættelse af behandling med lithium ser ud til at bedre den profylaktiske effekt. Ved behandling af akut mani kan lithium gives i højere dosis (hyppig kontrol af plasma-lithium). Lithium gives om morgenen og ved sengetid eller som éngangsdosis ved sengetid. Éngangsdosering foretrækkes af hensyn til bedre adhærens til behandlingen. Ved gastro-intestinale gener kan dosering til spisetid evt. forsøges. Depottabletter giver mindre svingninger af plasma-lithium, men det er ikke afklaret, om dette har klinisk betydning. Det vigtigste er at holde patienten på det laveste effektive dosisniveau. Hyppigt anvendte vedligeholdelsesdoser er 24-36 mmol lithium dgl. hos patienter under 60 år og 12-24 mmol lithium dgl. hos ældre. Ved behandlingsophør bør lithiumdosis aftrappes over 3 måneder, idet pludselig seponering kan fremprovokere recidiv. Før start af lithium Risiko for sværere bivirkninger diskuteres med patienten: Nedsat evne til urinkoncentration, men risikoen for udvikling af kronisk nyresygdom er lav og ifølge danske undersøgelser ikke højere end ved brug af andre stemningsstabiliserende lægemidler Hypothyroidisme hos 15-25 % (2-3 % i den generelle befolkning) Primær hyperparathyroidism: 10 % (0,1 % i den generelle befolkning) Vægtøgning: Nyere data tyder ikke, eller kun i megen beskeden grad, på vægtøgning i forbindelse med behandling med lithium (6087) Fertile kvinder: risiko for medfødte fosterskader ved behandling under graviditet. Balancen mellem effekt og bivirkninger diskuteres. Undersøgelser før start Plasma-kreatinin Plasma-calcium Thyroidea Stimulerende Hormon (TSH) EKG. EKG Kontakt til kardiolog overvejes ved: Kendt hjertesygdom, familie-anamnese med arytmi-sygdom, anden QT forlængende medicin, hypokaliæmi (p-K 480 ms eller anden...)

Parasympatolytika (antikolinergika) (Ved binding til de muskarine receptorer i den bronkiale glatte muskel hæmmes den kolinerge bronkokonstriktion.)

Midler med follikelstimulerende effekt (...den tidlige form 3-5 dage efter indgift af hCG og i den sene form i den tidlige graviditet typisk 10 dage efter hCG-indgift. Den tidlige form for hyperstimulationssyndrom klinger typisk af inden for en uge, mens den sene hyperstimulation i den tidlige graviditet oftest er mere alvorlig og kan vare adskillige uger. Symptomerne er typisk oppustet abdomen, underlivssmerter, vægtøgning, almen utilpashed, kvalme, opkastning og evt. vejrtrækningsbesvær samt en risiko for tromboembolier. Hyperstimulation kan i det væsentlige undgås ved at udløse ægmodningen med en GnRH- agonist og efter et par dage give en meget lille dosis hCG. Alternativt nedfryses alle embryoner, således at graviditet ikke opnås umiddelbart, hvorved den...)

Søgeresultater, Medicinvirksomheder:

Dentsply (Sverige)

Søgeresultater, Om medicin:

Ammende (...Den vigtigste parameter i vurderingen af en eventuel risiko for det ammede barn er et kvantitativt estimat af den lægemiddeleksponering, der sker gennem modermælken. Mængden af lægemiddel i modermælken er primært afhængig af egenskaber ved lægemidlet. Vigtigst er molekylets størrelse, fedtopløselighed, plasmakoncentration, proteinbinding og halveringstid. Lægemidlets karakter og egenskaber vægtes selvfølgelig også. Bortset fra de allerstørste molekyler, fx heparin , så udskilles alle lægemidler i modermælken. En række lægemidler absorberes ikke eller kun i meget ringe grad fra barnets mave-tarm-kanal. Det er ikke muligt at prædiktere mængden i modermælk alene ud fra kendskabet til lægemidlets fysisk-kemiske egenskaber. I praksis indhentes denne viden gennem bestemmelse af lægemiddelkoncentrationen i modermælken. For lægemidler, som ikke er helt nye på markedet, vil denne information ofte være tilgængelig. Farmakokinetiske forhold hos barnet kan have indflydelse på graden af systemisk lægemiddeleksponering, men disse faktorers betydning er beskeden i forhold til betydningen af mængden af tilført lægemiddel. Da udskillelse af lægemidler i modermælken i betydeligt omfang er en dynamisk proces, kan man i praksis ofte minimere eksponeringen ved at dosere lægemidlet umiddelbart efter amning og før barnets længste søvnperiode. Klinisk Farmakologiske Afdelinger De Klinisk Farmakologiske Afdelinger i Danmark tilbyder systematisk Lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle i den pågælden...)

Skrøbelige og ældre (...den individuelle variation er betydeligt større end blandt yngre individer. Der findes ingen fast aldersgrænse for, hvornår en person betragtes som ældre. På grund af den store variation i aldringsprocessen er kronologisk alder anvendt alene en utilstrækkelig indikator for risiko for bivirkninger eller uhensigtsmæssig medicinering. Derfor bør graden af skrøbelighed vurderes som led i en differentieret tilgang til medicinsk behandling. Der er flere årsager til at ældre er i større risiko for at få medicinbivirkninger end yngre. Der er højere forekomst af polyfarmaci blandt ældre og de er underrepræsenteret i lægemiddelstudier. Således er en stor del af evidensen for medicinsk behandling ekstrapoleret fra yngre med få sygdomme. Skrøbelighed Skrøbelighed er et klinisk syndrom på baggrund af individets fysiske, kognitive, psykiske og sociale ressourcer. Syndromet skyldes primært nedsat reservekapacitet, nedsat modstandsdygtighed og øget sårbarhed og manifesterer sig ved, at selv små påvirkninger/belastninger kan få store konsekvenser. Skrøbelige har større risiko for komplikationer, længere indlæggelser, funktionstab, fald, delirium, medicinbivirkninger og uhensigtsmæssig medicinering og død. Skrøbelighed er dynamisk og kan modificeres eller interveneres på. Blandt andet, kan motion og tilstrækkelig energi og protein i kosten gøre den enkelte mindre skrøbelig. Man kan vurdere skrøbelighed ud fra Clinical Frailty scale (CFS). CFS er en ren anamnestisk skala, som skal baseres på individets habituelle niveau. Figur 1: Clinical Frailty Scale, version 2, Rockwood et al 2005-2020. Dansk version oversat af Fournaise A, Kabell Nielsen S, Lauridsen JT et al, University of Southern Denmark (6518) . CFS score Beskrivelse 1 Meget god form Mennesker der er robuste, aktive, energiske og motiverede. De motionerer typisk regelmæssigt og er blandt dem i bedst form for deres alder. 2 God form Mennesker uden aktive symptomer på sygdom, men i mindre god form end kategori 1. Ofte motionerer de, eller er meget aktive en gang imellem, fx på bestemte årstider. 3 Klarer sig godt Mennesker med velkontrollerede sygdomsproblemer, selv om de indimellem har symptomer. Oftest er de ikke regelmæssigt aktive udover rutinemæssige gåture. 4 Lever med meget mild skrøbelighed Denne kategori markerer en overgang fra komplet uafhængighed. Mennesker der ikke er afhængige af andre til daglige gøremål, men som ofte har symptomer, der begrænser aktiviteterne. En almindelig klage er at føle sig ”langsom” eller træt i løbet af dagen. 5 Lever med mild skrøbelighed Mennesker der ofte er mere tydeligt langsomme, og har behov for hjælp til komplekse daglige gøremål (Instrumental Activities of Daily Living - økonomi, transport, hovedrengøring). Typisk vil mild skrøbelighed i stigende grad hæmme indkøb, gåture alene udenfor, madlavning, medicin og begynde at begrænse let husarbejde. 6 Lever med moderat skrøbelighed Mennesker der har behov for hjælp til alle udendørs aktiviteter og med at holde hus. Ofte har de problemer med indendørs trappegang og behøver hjælp til at gå i bad og kan evt. have brug for minimal hjælp til påklædning (stikord, let støtte ved behov). 7 Lever med svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til egenomsorg, uanset årsag (fysisk eller kognitiv). Alligevel virker de stabile og ikke i høj risiko for at dø inden for ca. 6 måneder. 8 Lever med meget svær skrøbelighed Fuldstændig afhængig af hjælp til personlig pleje og nærmer sig livets afslutning. Typisk vil de ikke engang komme sig efter let sygdom. 9 Terminalt syg Mennesker der nærmer sig livets afslutning. Denne kategori gælder mennesker med en forventet levetid på mindre end 6 måneder, som ikke lever med svær skrøbelighed i øvrigt (mange terminalt syge mennesker kan stadig motionere helt til livets afslutning. Se desuden: geriatri.dk - Clinical Frailty Scale . Polyfarmaci Polyfarmaci defineres typisk som samtidig anvendelse af fem eller flere lægemidler og er særligt udbredt blandt ældre med multisygdom og skrøbelige. Mens polyfarmaci kan være nødvendig for at optimere behandlingen af kroniske sygdomme (hensigtsmæssig polyfarmaci), øger det også risikoen for uhensigtsmæssig medicinering, bivirkninger, lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance, fald, indlæggelser og død. Uhensigtsmæssig medicinering dækker over behandling, hvor lægemidler er unødvendige, ineffektive eller potentielt skadelige i forhold til patientens aktuelle tilstand. Dette kan medføre forværring af skrøbelighed, funktionstab og hospitalsindlæggelser. Lægemiddelbivirkninger hos ældre kan fejltolkes som symptomer på sygdom eller naturlig aldring. Bivirkninger kan opstå både ved opstart af nye lægemidler og ved længere tids behandling med allerede anvendte præparater. Hos ældre kan nedsat organfunktion ændre farmakokinetik og farmakodynamik over tid, hvilket kan føre til nye bivirkninger af ellers velkendte præparater. Fx kan svimmelhed, kognitive forandringer, træthed og faldtendens skyldes bivirkninger frem for en nyopstået sygdomsproces. En systematisk gennemgang af medicinlisten med fokus på indikation , effekt og potentielle bivirkninger er derfor afgørende for at sikre en rationel og sikker farmakoterapi hos ældre. Nogle gange fører bivirkninger fra et lægemiddel til ordination af et nyt lægemiddel, der skal lindre bivirkningen. Disse ordinationskaskader fører ofte til uhensigtsmæssig polyfarmaci, hvor en mere rationel tilgang ville være at reducere dosis, seponere eller omordinere det første lægemiddel. Medicingennemgang bør gentages med faste intervaller og når der sker større ændring i den ældres liv eller hvor kroppen ændrer sig markant. Under hospitalsindlæggelser er der ofte behov for ændringer i lægemiddelbehandlingen og nogle gange er lægemidler helt eller delvis medvirkende til indlæggelser. Tabel 1: Lægemidler med særlig risiko for skrøbelige ældre Type af lægemidler Risikofaktorer Lægemidler med antikolinerg belastning Urinretention, obstipation, påvirket kognition, fald, ortostatisme, træthed. CNS aktive stoffer Påvirket kognition, bevidsthedsvækkelse, fald, træthed. Antipsykotika Påvirket kognition, fald, agitation, ekstrapyramidale gener, antikolinerg belastning. Antidepressiva Kvalme, obstipation, svimmelhed, mundtørhed, fald, vægttab, delir. Benzodiazepiner Påvirket kognition, delir, fald. NSAID Blødning, fald, nyresvigt. Antihypertensiva Ortostatisme, fald. Opioider Påvirket kognition, delirium, urinretention, fald, kvalme. Vanddrivende behandling Dehydrering. Hyppige bivirkninger hos ældre Fald og/eller svimmelhed Delirium Påvirket kognition/Kognitiv reduktion Depression Obstipation Nedsat appetit og/eller vægttab Ortostatisme Elektrolytforstyrrelser Vægttab. Farmakokinetik Den aldersbetingede nyrefunktionsnedsættelse er den faktor, som det er vigtigst at tage højde for, når der skal fastlægges dosering til ældre. Nyrefunktionen halveres fysiologisk fra 25 til 75 år. Se Nedsat nyrefunktion (GFR < 60 ml/min/1,73 m2) . Beregnet eGFR tager ikke altid højde for det aldersbetingende tab (alderskorrektion kan foretages her: geriatri.dk - Creatine Clearance beregner ). Fysiologisk aftagende nyrefunktion fører til nedsat udskillelse af lægemidler og kan føre til overdosering, hvis dosis ikke justeres. Man bør være ekstra opmærksom på lægemidler, som udskilles via nyrerne og særligt under akutte tilstande, hvor nyrefunktionen hos skrøbelige ældre ofte forværres yderligere, fx dehydrering, urinrention og sepsis. Med stigende alder reduceres levercellemassen og den hepatiske blodgennemstrømning med omkring 30 %. Derimod påvirkes P450-katalyseret metabolisk kapacitet, glucuronidering og N-acetylering ikke eller kun i ringe grad. Samlet set er der ikke belæg for generelle forholdsregler ved ordination af leveromsatte lægemidler til ældre, men for enkelte lægemidler er der dog konstateret klinisk betydende nedsat clearance. Dette er særligt relevant for visse benzodiazepiner, som metaboliseres af P450-systemet, især diazepam og chlordiazepoxid . Reduceret clearance i klinisk relevant omfang er også dokumenteret for visse tricykliske antidepressiva , theophyllin og propranolol . Grundet nedsat omsætning af lægemidler i leveren kan koncentrationen i blodet stige, det har særlig klinisk praksis relevans ved opioider, hvorfor man bør starte med lavere doser hos ældre. Nedsat pH i ventriklen, nedsat overfladeareal i tarmen og nedsat ventrikeltømning kan føre til nedsat absorption af fx B12, jern og calcium og derfor større risiko for mangeltilstande. Farmakodynamik Øget følsomhed over for lægemidlers effekt hos ældre er veldokumenteret for benzodiazepiner , psykofarmaka , opioider og warfarin. Dette skyldes en øget fedtmasse og reduceret muskelmasse, hvilket forlænger halveringstiden for fedtopløselige stoffer og dermed øger tiden til steady state og eliminering. Derudover medfører en øget permeabilitet af blod-hjerne-barrieren en mere udtalt CNS-påvirkning af sløvende lægemidler. Nedsat baroreceptorsensitivitet og -respons bidrager desuden til en øget risiko for ortostatisk hypotension, som ofte optræder som bivirkning ved flere lægemidler hos ældre. Nedsat evne til at regulere salt- og vandbalancen, øget karskørhed, reduceret kardielt minutvolumen og nedsat muskelmasse øger følsomheden for bivirkninger. Denne følsomhed forstærkes yderligere af, at organismens normale kompensationsmekanismer ikke fungerer optimalt. Revurdering, afmedicinering og prognose Hos skrøbelige ældre patienter, særligt hvor der er begrænset restlevetid, bør lægemiddelbehandling løbende revurderes med fokus på prognose, behandlingsmål og patientens præferencer. Skrøbelighed er en stærkere prognostisk faktor end kronologisk alder og bør derfor inddrages i vurderingen af, om et lægemiddels bivirkninger/negative effekter overstiger den potentielle gavnlige effekt. Behandlingsstrategien bør balancere mellem profylaktisk og symptomatisk terapi, hvor forebyggende behandling ofte har begrænset relevans hos skrøbelige ældre med kort forventet levetid eller betydeligt funktionstab. Fx kan langtidseffekten af statiner, osteoporosebehandling eller antihypertensiva være minimal hos meget skrøbelige ældre, hvorimod optimering af symptomlindring, smertebehandling og livskvalitet bør prioriteres. Afmedicinering er en vigtig, men ofte kompleks proces. Den ældres ønsker og behandlingsmål bør inddrages i beslutningen, men det kræver også en lægefaglig vurdering af, hvilke præparater, der sikkert kan seponeres, samt en plan for monitorering af eventuelle seponeringsreaktioner. Visse lægemidler, såsom betablokkere, psykotrope midler og protonpumpehæmmere (PPI), kan give rebound-effekter ved seponering. Dette kan resultere i forbigående forværring af symptomer, som fejltolkes som sygdomsprogression og kan fører til inkorrekt genopstart af behandlingen. Afmedicinering bør ske gradvist og velovervejet med information til den ældre om fordele og ulemper. En systematisk tilgang med regelmæssig medicingennemgang sikrer en målrettet, rationel og sikker farmakoterapi tilpasset funktionsevne, livskvalitet og forventet restlevetid. Praktiske forholdsregler ved ordination af lægemidler til skrøbelige ældre Vurdér med regelmæssige mellemrum, om der fortsat er indikation for at anvende de ordinerede midler, fx årlig medicingennemgang med afsæt i den ældres prognose, behov og ønsker. Særligt ved større ændringer, som indlæggelser eller indflytning på plejehjem. Lav en grundig og kritisk vurdering af lægemiddelbehandlingen ved indlæggelse på hospital, nogle lægemidler kan være medvirkende til indlæggelsen. Start med lav dosis og øg langsomt (start low, go slow). Begræns antallet af lægemidler. Anvend lægemidler, som doseres maksimalt 2 gange daglig. Redskaber til medicingennemgang hos skrøbelige ældre Liste over antikolinerge lægemidler: www.sst.dk - Antikolinerge lægemidler og antikolinerg balastning, en praktisk tilgang Seponeringslisten: www.sst.dk - Seponeringslisten 2025 STOPP/START (dansk oversættelse) : geriatri.dk - STOPP/START STOPPFRAIL: academic.oup.com - STOPPFall Den ældre skrøbelige patient DSAM-vejledning: www.dsam.dk - Den ældre skrøbelige patient - Den...)

Gravide (...den thalidomidsagen været et følsomt og ofte kontroversielt emne blandt befolkning, patienter, politikere, journalister og sundhedsprofessionelle. Dette er blevet forstærket i de senere år i takt med informationssamfundets materialisering og en udvikling af vores videnskabelige metoder, som har medført en hastig strøm af faglige artikler på området. I 2021 kom der fx omkring 80 nye videnskabelige artikler om anvendelse af SSRI under graviditeten. Disse har langt fra altid overensstemmende resultater eller tilhørende anbefalinger. Formidlingen af sådanne resultater til den enkelte patient/patientpopulation vil meget ofte hvile på personlig overbevisning og livsopfattelse relateret til empati og risikoopfattelse. For medierne er der ret let spil med hensyn til at finde ulykkelige hændelser og sætte disse i relation til et tilsyneladende misforhold mellem faglige informationskilder og videnskabelige meddelelser. Flere undersøgelser har samstemmende vist, at risikoen for uønsket fosterpåvirkning under graviditet som følge af lægemiddelpåvirkning er overvurderet både i befolkningen generelt, men også blandt sundhedsprofessionelle. Nyere danske data tyder dog på, at læger i Danmark generelt har et nogenlunde realistisk billede af de involverede risici. En fejlagtig overdreven frygt for at behandle gravide medicinsk kan medføre, at man fraråder graviditet, en insufficient behandling, unødvendige lidelser for den gravide eller ubegrundet svangerskabsafbrydelse. I praksis vil man til de fleste sygdomme kunne finde lægemidler, der kan anvendes med meget lille risiko for fosterpåvirkning. Selv ved lav risiko for fosterpåvirkning skal man selvfølgelig altid vurdere nytten af behandlingen i forhold til de mulige risici og tilgængelige sikkerhedsdata. Under graviditet sker en række fysiologiske ændringer, der kan have betydning for, hvorledes et lægemiddel skal anvendes. Det gælder især lægemidler, som overvejende elimineres renalt, idet den glomerulære filtrationshastighed øges med op til 50 % under graviditeten. Dosisjustering kan derfor være nødvendig, hvis der er tale om renalt udskilte lægemidler med et snævert terapeutisk indeks, fx lithium og digoxin . Dosisjusteringen bør vejledes af koncentrationsbestemmelser af lægemidlerne. Det er vigtigt straks efter fødslen at reducere dosis igen, idet den glomerulære filtrationshastighed normaliseres kort efter fødslen. Visse lægemiddelmetaboliserende enzymer i lever induceres i betydeligt omfang under graviditeten. Dette gælder især CYP2D6, CYP3A4 og CYP2C9. Dette kan medføre subterapeutiske plasmakoncentrationer, og man bør være opmærksom på muligheden for dette. Såfremt der er tale om prodrugs, kan det modsatte gøre sig gældende (5670) (5671) . Andre fysiologiske ændringer under graviditeten, fx nedsat plasma-albumin, induceret hepatisk enzymaktivitet og øget hepatisk blodgennemstrømning, har ingen praktiske konsekvenser for valg af lægemiddel eller dosis. Klinisk Farmakologiske Afdelinger De Klinisk Farmakologiske Afdelinger i Danmark tilbyder systematisk Lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle i den pågælden...)

Furunkulose (...dende interaktioner. Se omtalen under de enkelte præparater. Mikrobiologi Staphylococcus aureus . Kommentarer Recidiverende, evt. familiært optrædende furunkulose skyldes som oftest, at patienten eller en i dennes husstand er bærer af Staphylococcus aureus i næsen, og furunkulosetilfældene vil fortsætte med at dukke op, så længe patienten har bakterien i næsen. Næsebærertilstanden behandles med: Mupirocin creme 2 % x 3 i 5 dage kombineret med daglig helkropsvask med chlorhexidinsæbe 4 % (inkl. hårvask). Ved familiær bærertilstand behandles hele husstanden...)

Candida vaginitis (...lde identiske symptomer. Positiv diagnostik bør sammenholdes med det kliniske billede, da Candida er en del af normalfloraen hos > 20 % af kvinder i den fert...)

Infusionspumper og patientsikkerhed (...den infunderede medicin (50 %), indgift uden skriftlig ordination (16 %), mangelfuld patient identifikation (13 %), fejl i infusionshastighed ift. ordinationen (13 %), indgift af forkert medikament (3 %). I en dansk undersøgelse fra 2007 (2517) af 55 utilsigtede hændelser rapporteret til DPSD vedrørende infusionspumper, skyldtes 40 % betjenings- eller programmeringsfejl. Talrige internationale studier har siden bekræftet dette mønster. De hyppigste programmerings- og brugerfejl: Forkert indstilling af infusionsrate (hyppigste fejl) Ombytning af infusionsrater ved samtidig infusion af mere end et lægemiddel Faktor 10-fejl ved opblanding eller indstilling Manglende skift tilbage til basisraten efter indgift af bolusdosis Utilsigtet slukning af pumpen og forkert indstilling af sprøjtestørrelse på sprøjtepumpen. Anvendelse af sprøjtetype (fabrikat) som ikke er beregnet til pumpen. Hændelser, der skyldtes andet end betjenings- eller programmeringsfejl af selve pumpen: Afklemning af infusionssættet med klemskrue Kinkning af slangen eller frakobling af infusionssættet fra patienten. Øvrige risici : Rester af potente lægemidler (fx morfika eller hjerte-kar stimulantia) efterlades i infusionssystemet og indgives efterfølgende upåagtet ved ny anvendelse af infusionssystemet. Kombination af to gensidigt afhængige infusioner (fx glucose/ernæring og insulin) hvor standsning af kun den ene medfører relativ overdosering af den anden (fx potentiel fatal hypoglykæmi når glucose-infusion standses, mens insulin-infusion fortsættes). Det anbefales generelt ikke at anvende meget små infusionshastigheder (fx mindre end 5 ml/time), da pumperne er mindre præcise i dette interval, og det tager længere tid at opdage et stop hhv. lækage. Ved alarm for okklusion, skal pumpen frakobles fra patienten, inden problemet findes og løses for at undgå en utilsigtet bolusinfusion. Patientombuddet udsendte i 2013 en OBS-meddelelse vedr. Risiko for fejldosis, ved brug af forskellige sprøjtetyper i sprøjtepumper, hvor baggrunden var en række utilsigtede hændelser med fejldosering som følge af anvendelse af andre fabrikater af sprøjter i sprøjtepumper designet til dedikerede sprøjter, idet forskelle i indre diameter medfører forskellig dosis per tidsenhed. Den amerikanske FDA opdaterede i 2017 en Whitepaper: Infusion Pump Improvement Initiative . Baggrunden var indrapporteringen af ca. 56.000 hændelser med infusionspumper i perioden 2005-2009, hvoraf adskillelige medførte skade eller død. De hyppigste problemer berørte svigt i software, mangler i bruger-interface, mekaniske eller elektriske svigt, samt fejlbetjening som i nogle tilfælde skyldtes mangelfulde kompetencer eller træning af det sundhedsfaglige personale. FDA har oprettet et website hvor man løbende opdaterer iagttagne problemer og forslag til forebyggelse heraf: Infusion Pumps . Forebyggelse af fejl Anbefalinger i litteraturen til øgning af patientsikkerheden i forbindelse med brug af infusionspumper er talrige (5962) (5963) (5964) . På baggrund af den eksisterende evidens og erfaringer, kan man opdele problemerne med indgift af intravenøse lægemidler under anvendelse af infusionspumper i følgende hovedområder, med tilhørende forslag til forebyggelse af fejl: Problem Løsningsforslag Pumperne og tilhørende sprøjter og infusionssæt Mange forskellige fabrikater af pumper er tilgængelige for samme personale. Minimer antallet at pumpetyper og fabrikater, benyt MTV og systematiserede brugertests ved nyanskaffelser, benyt centrale pumpedepoter, benyt kun pumper med mekanisk frit-løbssikring. Mangelfuld grundindstilling og vedligeholdelse. Minimer software-indstillingerne til de konkret klinisk relevante, systematiser vedligeholdelse/eftersyn og benyt logbøger som er tilgængelige for det kliniske personale. Mulighed for anvendelse af forskellige typer sprøjter og infusionssæt til pumper som kræver dedikeret udstyr. Anvend kun én type infusionsudstyr i den pågældende lokation, eller sørg for klar fysisk adskillelse og markering ved opbevaring. Sørg for kontrol af compliance inden produktskift af sprøjter eller infusionssæt. Forsinket alarmering for infusionsstop, fx med baggrund i lukket trevejshane eller kinkning af infusionsslange. Risikoen er størst ved anvendelse af lave infusionshastigheder fx hos børn, hvorved opbygningen af overtryk i infusionssystemet sker langsomt, og derfor først detekteres af pumpen efter længere tid. Undgå lav infusionshastighed, og kend den anvendte pumpes alarmeringsgrænse ift. infusionshastighed og type/størrelse af sprøjte eller infusionssæt. Fejl ved pumpen: Hvad skal man gøre? Benyt en indøvet back-up plan: hurtig systematisk analyse af årsag hvilke eksperter kan evt. tilkaldes? hvordan skaffes en reservepumpe? hvordan skal patienten observeres og behandles i mellemtiden? Tilslutningen til patientens intravenøse adgang Infusionen tilsluttes højt opstrøms på centrale infusionslinje, og variationer i den samlede infusionshastighed giver variationer i indgift per tid af potente lægemidler. Tilslut altid lægemidler så tæt på iv-adgangen som muligt. Infusion af potent lægemiddel standses, og en medicinrest efterlades i infusionssystemet. Frakobl infusionssættet fra patienten, og skyl med fx saltvand, eller udskift hele eller dele af infusionssættet. Der er kemisk interaktion mellem samtidigt indgivne lægemidler og/eller infusionsvæske. Benyt kortfattede, entydige vejledninger og tjeklister for anvendelse, opblanding og indgift. Tilslutningen af infusionen til den centrale infusionslinje bliver utæt. Benyt altid Luer-lock, hold altid tilslutningen synlig, observer tilslutningen regelmæssigt eller benyt underliggende indikator papir fx et stykke operationsafdækning (m. plastbagside) som mørkfarves ved væskeudsivning. Forvekslinger - der tilsluttes, afkobles eller lukkes for en anden type medikament end det var intenderet, herunder forvekslinger mellem intravenøs, epidural eller enteral indgift. Hver type infusion markeres tydeligt (medikament og administrationsvej) direkte ved tilkoblingen til den centrale infusionslinje. Til enteral indgift benyttes særligt farvede sprøjter og infusionsslanger. Kompetencer og træning hos det sundhedsfaglige personale Det personale, som dispenserer, opsætter og administrerer medicin til infusion over pumpe, efterlever ikke altid de vedtagne regler for de sikre trin i processen. Løbende fokus på audit af medicineringsprocessen specielt ift. intravenøs medicinering, og evt. reimplementering af regler og sikre arbejdsgange. Løbende kontrol Kontrollér medicin og pumper ved vagtskifte opsætning af ny medicin justering af infusionshastighed Det personale, som betjener og anvender infusionspumperne, har ikke altid den nødvendige træning eller kompetence. Benyt institutions eller afdelingsbaserede undervisnings og træningsprogrammer for relevant personale i anvendelsen af den konkrete pumpe. Sikre at nyt personale - inkl. vikarer - har den fornødne træning og uddannelse i anvendelsen af den konkrete pumpe. Udvikle og anvende enkle brugervejledninger som er tilgængelige ved pumpen. Beregningsfejl ved dispensering eller indstilling af pumpen, idet lægelige ordinationer vanligvis er i vægt-enhed per tid, som derefter af sygeplejerske skal omregnes ved opløsning af koncentrat og igen ved indstilling af pumpehastighed i volumen per tid. Den...)

Børn (...den. I neonatalperioden er den kutane absorption øget. Absorption påvirkes af højere ventrikel‑pH, langsommere ventrikeltømning og forskelle i ernæringstyper heraf amning eller modermælkserstatning. Distribution. Hos børn - og mest udtalt i neonatalperioden - er fordeling af ekstracellulært og intracellulært vand samt fedtsammensætning anderledes med en højere Total Body Water (TBW) end hos voksne. Dette har især betydning, når hydrofile lægemidler gives som bolus. Nyfødte har lavere koncentrationer og ændret kvalitet af plasmaproteiner (primært albumin og α1‑syreglykoprotein), hvilket reducerer lægemidlers proteinbinding og dermed øger den frie (farmakologisk aktive) fraktion i plasma. Konsekvensen er, at samme totale plasmakoncentration kan være forbundet med større klinisk effekt og/eller toksicitetsrisiko, særligt for lægemidler med høj proteinbinding og snævert terapeutisk indeks (fx phenytoin, warfarin). Nyrefunktion. Den glomerulære filtrationshastighed er lav ved fødslen, men når voksenniveau, når barnet er ca. 6 måneder. Den tubulære ekretion er funktionelt umoden hos nyfødte og spædbørn og modnes gradvist gennem barndommen. Hos børn - især nyfødte og spædbørn - er den tubulære reabsorption umoden, både strukturelt og funktionelt. Den modnes gradvist i de første leveår og når voksenlignende funktion typisk i 1-2‑års‑alderen (senere hos præmature). Metabolisme. Børns metabolisme varierer med modning af CYP-enzymer, og den totale elimination påvirkes derfor også af umoden nyrefunktion, især de første levemåneder. Aktiviteten af de lægemiddelmetaboliserende enzymer i P450-systemet (CYP-enzymer), glucuronideringen og sulfateringen er betydeligt nedsat ved fødslen og i den neonatale periode. Disse enzymer er modnet fuldt ud ved 1-års-alderen. På grund af den relativt store lever (i forhold til legemsvægten) er kroppens totale metaboliske kapacitet øget i barneårene, fraset neonatalperioden. Clearance af lægemidler, der metaboliseres i leveren, er derfor øget, og børn i 1-12-års-alderen skal typisk have en relativt større dosis end voksne. Den relative leverstørrelse falder gradvis til voksenniveau i teenageårene ligeledes svarer doseringen i disse år gradvist til voksendosering. Faktor Nyfødt (0-28 dage) Spædbarn (1-12 måneder) Småbarn (ca. 1-3 år) Leverfunktion Umoden, lav enzymaktivitet Enzymer begynder at modnes Øget metabolisme Nyrefunktion Lav GFR Forbedret GFR Næsten voksen-niveau Plasmaproteiner Lav koncentration Øges gradvist Næsten normal Fordelingsvolumen Højt (pga. meget kropsvand) Falder gradvist Stabiliseres Vævsfordeling Meget vand, lidt fedt Mindre vand, mere fedt Nærmer sig voksenprofil Enzymaktivitet (CYP) Meget lav Øges hurtigt Næsten voksen-niveau Generelle overvejelser ved medicinering Nyfødte har en højere andel total‑kropsvand, hvilket giver et større fordelingsvolumen for vandopløselige lægemidler. Dette medfører ofte behov for højere dosis pr. kg, mens det samtidig er nødvendigt med længere doseringsintervaller pga. nedsat clearance. Modermælk giver hurtigere ventrikeltømning, mens modermælkserstatning giver langsommere, hvilket kan ændre onset og biotilgængelighed. Overvej derfor både alder og ernæringstype ved oral dosering. Compliance påvirkes af motorisk modstand, smagsfølsomhed og variable spise-/drikkemønstre. Børnevenlige formuleringer med god palatabilitet, lav doseringsvolumen og enkel administration. Kilde: Badhan RKS. Bridging science and practice: Insights into drug dosing in children . 83rd FIP World Congress of Pharmacy and Pharmaceutical Sciences, København, 2025. Dosering Valg af lægemiddeldosis ved behandling af børn er ofte baseret på ekstrapolation af data fra kliniske studier hos voksne samt kliniske erfaringer. Det kan være relevant at inddrage terapeutisk lægemiddelmonitorering (TDM) til styring af behandlingen, med henblik på at sikre terapeutiske lægemiddelkoncentrationer. Metoden er allerede veletableret, især inden for børneonkologi. Dosisjustering. Der er ikke konsensus for, hvordan dosis til børn bedst justeres i forhold til en kendt voksendosis. Korrektion alene på baggrund af alder eller vægt er ikke altid tilstrækkelig, da sådanne justeringer typisk vil undervurdere dosis. Korrektion for overfladeareal er væsentligt bedre, og oftest angives en relativ vægtjusteret (mg/kg) dosis justeret for overfladeareal. Dosis og doseringsinterval bør løbende justeres efter alder, vægt, organfunktion og modningsgrad. Halveringstid alene er utilstrækkelig til dosering i pædiatri. Et groft skøn over dosisjusteringer er: Præmature og mature børn i neonatalperioden: Væsentligt nedsat dosis. Typisk 50-75 % vægtjusteret dosisreduktion. Børn fra ca. 1 måned til ca. 12 år: Øget dosis. Typisk 30-75 % vægtjusteret dosisøgning, idet den relative dosisøgning mindskes gradvis med alderen. Børn over 12 år: Normal voksendosis justeret for vægt. Vægtjusteret børnedosis: Der mangler præcis viden...)

Lægemiddelbivirkninger (...dent alvorlige. Eksempler på type A-bivirkninger er sløvhed og koncentrationsbesvær ved brug af benzodiazepiner, hypokaliæmi ved brug af diuretika og hypoglykæmi ved brug af insulin. Type B-bivirkninger har ikke relation til lægemidlets farmakologiske egenskaber, men skyldes andre reaktioner, fx allergiske manifestationer. De er oftest uforudsigelige og optræder kun hos særligt disponerede individer. Eksempler på type B-bivirkninger er Quinckes ødem, urticaria, agranulocytose og Stevens-Johnsons syndrom. Hvordan opdages bivirkninger? Før markedsføring af et nyt lægemiddel er virkningsmekanismer, metabolisme og toksikologi først undersøgt på forsøgsdyr, senere på et mindre antal frivillige raske forsøgspersoner og til sidst på patienter med den sygdom, lægemidlet er tiltænkt at virke på (fase I-III-forsøg): Fase I er første gang lægemidlet testes på mennesker. Dette gøres typisk på en lille gruppe raske (20-80 personer). I denne fase undersøges lægemidlets sikkerhed, hvordan det nedbrydes i kroppen samt dets virkninger. I fase I-studier giver man kun forsøgspersonerne en relativt lille del af den mængde, som gives til forsøgsdyr, eftersom effekten på mennesker endnu er helt ukendt. Fase II udføres på en større gruppe patienter (20-300), der lider af den sygdom, lægemidlet er rettet imod, for at undersøge hvor effektivt det er til at behandle sygdommen i forhold til forskellige doser, samt dets bivirkningsprofil. Fase III udføres på en meget stor gruppe patienter (typisk 300-3.000), der lider af den sygdom, som lægemidlet er rettet imod, for at give en endegyldig vurdering af behandlingens virkning. Fase III-undersøgelser er i sagens natur forholdsvis dyre og tidsforbrugende. På basis af fase III-undersøgelsen kan lægemidlet blive godkendt af myndighederne, selvom den måske ikke er tilstrækkeligt egnet til at opdage de sjældne og ekstremt sjældne bivirkninger. Efter godkendelse og markedsføring kan man udføre såkaldte Fase IV -undersøgelser, som typisk gennemføres via registerdata omfattende et meget stort antal individer. Fase IV-undersøgelser er særlig værdifulde til at finde sjældne bivirkninger, som ikke blev opdaget i Fase I-III-forsøgene. De fleste type A-bivirkninger afsløres før markedsføring, og disse bivirkninger bliver som led i godkendelsen afvejet over for den tilsigtede virkning. Derimod vil type B-bivirkninger typisk først afsløres, efter at lægemidlet er kommet på markedet, hvor det bliver anvendt i stor skala. Ca. 3 % af alle nye markedsførte lægemidler bliver efterfølgende afregistreret på grund af alvorlige type B-bivirkninger, som ikke var erkendte ved markedsføringen. Eksempler herpå er COX-2-hæmmeren rofecoxib (Vioxx®), som blev afregistreret på baggrund af en øget risiko for blodpropper samt slankemidlerne sibutramin (Reductil®) og rimonabant (Acomplia®), der blev afregistreret, fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fandt, at bivirkningerne vejede tungere end fordelene (førstnævnte pga. øget risiko for hjertetilfælde og sidstnævnte pga. markant risiko for depression). De kliniske afprøvninger, der ligger til grund for registreringen af nye lægemidler, er ikke velegnede til at give omfattende viden om bivirkninger. I kliniske studier er den statistiske styrke til at opdage sjældne bivirkninger ringe, populationen stærkt selekteret og behandlingsvarigheden kort. På tidspunktet for markedsføring er viden om et præparats bivirkninger derfor ofte mangelfuld. Specielt er der sparsom viden om: risici ved langtidsbehandling risici ved behandling af patienter, der er i samtidig behandling med andre lægemidler (polyfarmaci) risici ved behandling af gravide, ældre og børn risici ved behandling af sårbare patienter med samtidig forekomst af flere kroniske lidelser (multimorbiditet) risici ved behandling af patienter med påvirket lever- og nyrefunktion risici for sjældne bivirkninger. Derfor er overvågning af nye lægemidler meget vigtig. Etablering af ny viden om bivirkninger afhænger af indberetning fra behandlere og behandlede. Kasuistikker og undersøgelser af lægemidlet, efter at det er kommet i handelen (postmarketing-undersøgelser), udgør væsentlige kilder til erkendelse af nye bivirkninger. Disse studier kan være en del af en Risk Minimization Plan, som kan være en betingelse for godkendelsen fra myndighederne. Der kan være specielle formodede bivirkninger ved lægemidlet, som bør observeres nærmere i et fastsat program, eller som lægerne bør informeres særskilt om. Lægemiddelproducenterne er juridisk forpligtiget til at indsamle og analysere alle spontane indberetninger og litteraturoplysninger om bivirkninger. På grundlag heraf revideres præparatets produktresumé. Indberetning af bivirkninger Pharmacovigilance betyder overvågning af lægemidlers sikkerhed. Denne overvågning omfatter forskellige aktiviteter som at indhente information om, hvor sikre lægemidlerne er at bruge, at identificere og analysere de problemer og bivirkninger, som viser sig i behandlingen, og at udarbejde planer for, hvordan risici kan minimeres. Overvågningen involverer både patienter, læger, lægemiddelindustrien og myndighederne i ind- og udland. Overvågning af lægemidlers sikkerhed i Danmark bygger bl.a. på bivirkningsindberetninger fra læger og patienter til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsens bivirkningsrapport 2017 . De samlede indberetninger om lægemiddelbivirkninger indgår i overvågningen af lægemiddelsikkerheden i Danmark. Det er imidlertid kun en beskeden del af de faktisk forekommende bivirkninger, der indberettes. Man har således vurderet, at 10 % Almindelige: 1-10 % Ikke almindelige: 0,1-1 % Sjældne: 0,01-0,1 % Meget sjældne: < 0,01 % Ikke kendt hyppighed. Man må være opmærksom på den måde, bivirkninger registreres på ved afprøvning af nye lægemidler i randomiserede kliniske undersøgelser. Som regel registreres alle symptomer, og det kan føre til, at bivirkningsfrekvenser overestimeres - fx vil 1 dags hovedpine i et 1-årigt studie blive registreret. Hvis forekomsten er 7 % i den behandlede population og 4 % i placebogruppen, så registreres hyppigheden som 7 %. Af denne grund er der en generel tendens til, at bivirkninger registreres hyppigere for nyere lægemidler end for ældre lægemidler, selv om den reelle bivirkningsrisiko måske er den samme. På Medicin.dk ensrettes bivirkningerne for generika, således at alle præparater med samme indholdsstof og dispenseringsform har samme bivirkningstabel. Det betyder, at der kan opstå diskrepans mellem det enkelte lægemiddel og dets godkendte produktresumé (SPC), da hvert firma udfører egne kliniske forsøg af forskellig størrelse og design og derfor også af og til med forskellige outcomes, fx i forhold til en bivirknings hyppighed. Typisk vil det være den hyppigste forekomst af en registreret bivirkning, der præsenteres på Medicin.dk. Medicin.dk tillader sig desuden at oversætte begreber fra bivirkningsskemaer i SPC´er til interne standardiserede termer, så bivirkninger kaldes det samme på tværs af præparaterne i hele Medicin.dk. Yderligere har Medicin.dk opdelt visningen af bivirkningerne for hver hyppighed i potentielt alvorlige og oftest ikke alvorlige bivirkninger, for at skabe overblik og lette læsningen for mange af vores brugere. Det er den lægelige redaktion på Medicin.dk, der har ansvaret for denne vurdering, som baseres på eksisterende og ny viden såvel som deres mangeårige kliniske erfaring. Denne inddeling kan revurderes efter behov. Har man brug for yderligere oplysninger om bivirkninger til et lægemiddel, kan man søge i lægemidlets produktresumé (SPC). Disse kan findes på enten produktresume.dk eller, hvis lægemidlet er godkendt efter EU's centrale godkendelsesprocedure, på EMA (Produktresume) . Ofte går der et stykke tid, fra nye bivirkninger opdages, til et produktresumé bliver opdateret, og i perioden indtil da vil aktuelle problemstillinger om bivirkninger kunne findes på Nyt Om Bivirkninger , Lægemiddelstyrelsen. Hvad gør man, hvis man tror, en patient har en bivirkning? Når man står over for en mistænkt, potentielt alvorlig bivirkning, må man først karakterisere symptomet grundigt. En patient, der fx anfører at blive svimmel af et lægemiddel, må undersøges for, om svimmelheden dækker over gangusikkerhed, ortostatisk hypotension, neuropati, basilarisinsufficiens, synstab, høretab eller sedation. En grundig anamnese og objektiv undersøgelse er afgørende. Man må også vide, om den mistænkte bivirkning er beskrevet hos andre brugere af samme lægemiddel. Hvis symptomet aldrig tidligere er observeret i forbindelse med det pågældende lægemiddel, skal man indberette bivirkningen. Endelig bør man tage stilling til, om der kan foreligge en kausal sammenhæng mellem brug af lægemidlet og pågældende symptom. Der vil ofte være andre konkurrerende forklaringer på den mistænkte tilstand. Som led i kausalitetsudredningen bør man forsøge at besvare følgende spørgsmål: Har patienten haft symptomet før han/hun tog medicin? Er der en tidsmæssig sammenhæng mellem behandlingens start og symptomets opståen? Kan der påvises lægemiddelkoncentrationer over terapeutisk niveau? Har patienten tidligere haft lignende symptom under behandling? Svandt symptomet efter seponering (eller dosisreduktion) af lægemidlet? Genopstod symptomet i forbindelse med ny eksponering for lægemidlet? Kan symptomet påvises objektivt? Hvordan forebygger man bivirkninger? Det kan ikke helt undgås, at patienter udvikler bivirkninger, men en del bivirkninger kan undgås ved omhyggeligt gennemført farmakoterapi, hvor man vurderer den forventede effekt i forhold til den forventede risiko for bivirkninger. Ved mange forebyggende behandlinger er number needed to treat (NNT) så højt, at det kun er en lille brøkdel af de behandlede patienter, som får gavn af behandlingen. Hvis NNT er højere end NNH (number needed to harm) betyder det, at sandsynligheden for at opleve en bivirkning er større end sandsynligheden for at opleve en effekt. Er man i den situation, bør man tænke sig om en ekstra gang, inden man udskriver recepten. Man bør også orientere patienten om, at det er mere sandsynligt, at man får en bivirkning i forbindelse med behandlingen, end at man oplever den tilstræbte effekt. I en dansk undersøgelse fandt man, at omkring halvdelen af bivirkningsrelaterede indlæggelser kunne have været undgået, hvis der var blevet taget forholdsregler fra lægens side (739) . En af de vigtigste forudsætninger for at undgå bivirkninger er en god farmakologisk viden og et godt kendskab til de præparater, man anvender. Praktiserende læger håndterer mange forskellige lægemidler inden for en bred vifte af behandlingsprincipper, og det kan være vanskeligt at holde sin viden ajour om bivirkninger ved lægemidler inden for så mange terapeutiske områder. Risikoen er, at man kan komme til at tolke en bivirkning som et nyt symptom, der i sig selv udløser en behandling. Det kan føre til en uhensigtsmæssig polyfarmaci. Det er vist, at risikoen for medicinrelaterede problemer, herunder bivirkninger, er mindre, hvis lægen benytter sig af et begrænset lægemiddelsortiment, som han/hun har et godt kendskab til. Der findes i dag rekommandationslister for lægemidler, både på regionalt og nationalt plan. Læger, der indretter deres sortiment efter en rekommandationsliste, har mulighed for at opnå et større kendskab til de anvendte lægemidler og dermed mindre risiko for at udsætte deres patienter for bivirkninger, der kunne have været undgået. De fleste lægepraksissystemer har indbygget et interaktionsmodul, som reagerer ved udskrivning af medicin, hvor der foreligger en øget risiko for bivirkninger på grund af en lægemiddelinteraktion. Patientforsikringen Erstatning for lægemiddelskader kan søges ved Patienterstatningen . Med oprettelsen af den fælles portal Styrelsen for Patientsikkerhed er der skabt en ny samlet adgang til klager og erstatningssager, der vedrører behandlinger i sundhedsvæsenet. Kontakt Klinisk Farmakologisk Enhed Er du læge eller anden...)

Lægemiddelinteraktioner (...den klinisk-farmakologiske litteratur, er helt uden klinisk betydning. Mange lægemiddelinteraktioner kan forudsiges ud fra et kendskab til lægemidlets farmakodynamik og -kinetik, og kan derfor forebygges. Muligheden for interaktion udelukker ikke nødvendigvis kombinationsbehandling, når blot der tages passende forholdsregler i form af fx dosisjustering. En given interaktion behøver ikke at optræde hos alle patienter. De interindividuelle variationer kan bl.a. skyldes genetiske faktorer. Langt de fleste lægemiddelinteraktionsstudier er udført med 2 forskellige lægemidler. Den kliniske betydning, når en patient er i behandling med mange lægemidler på én gang, er stort set uafklaret, idet der næsten aldrig foreligger studier med mere end 2 lægemidler. Kontakt Klinisk Farmakologisk Afdeling Er du læge eller anden sundhedsprofessionel, og har du brug for klinisk farmakologisk rådgivning, kan du kontakte din regions klinisk farmakologiske afdeling. Se oversigt og kontaktinformation til de Klinisk Farmakologiske Enheder. Interaktionsdatabasen.dk Den...)

Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) (...den sengetid i angivet dosis. Dosis kan øges til børstning 3 x dgl. Instrueres i ikke at synke tandpasta. Instrueres i ikke at skylle munden efter tandbørstning (alle tandpastatyper der indeholder fluorid). Der kan være forskel på indholdsstoffer, hvilket kan have betydning for patientens præference. Fluoridgel til skinnebehandling 0,2-1 % NaF i 5 minutter: patienter med meget høj cariesaktivitet/-risiko, fx efter stråleterapi i hoved-halsregionen (5424) . Daglig eller ugentlig behandling. Bemærk: Fluoridgel og -mundskyl bør ikke anvendes til cariesprofylakse af primære tænder hos børn 0,7 mg fluorid/l i drikkevandet. Kontraindikationer Overfølsomhed overfor indholdsstoffer. Må ikke appliceres på pulpa eller pulpanær dentin. Gravide og ammende. Forsigtighed Anvendelse af fluoridholdige præparater til børn bør kun finde sted, hvis det lokale drikkevand indeholder < 0,7 mg fluorid/l. Kontakt evt. den...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...dende dyspnø bør tilbydes KOL-rehabilitering i 6-8 ugers forløb (6557) . Ofte medfører den sygdomsassocierede dyspnø, at personer med KOL afstår fra fysisk aktivitet, hvorfor personer med KOL ofte er mindre aktive end i det anbefalede omfang. For sundhedsprofessionelle er der en væsentlig opgave i at oplyse om de gavnlige effekter ved fysisk aktivitet for personer med KOL og motivere personer med sygdommen til at øge mængden af fysisk aktivitet. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at selv mindre mængder fysisk aktivitet vil være forbundet med gavnlige effekter for personer med KOL. Påviste effekter Et systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2015 inkluderede data fra studier med i alt 3.822 personer med KOL i stabil fase (ingen eksacerbation inden for de seneste 4 uger), der blev randomiseret til en træningsbaseret lungerehabiliterings- eller kontrolintervention (2916) . I gennemsnit opnåede personer, der gennemførte træningsinterventionen, en reduktion i dyspnø og træthed samt en forbedring af den fysiske formåen og subjektive følelse af sygdomskontrol. Desuden sås at rehabiliteringsinterventioner udført på et hospital havde større effekt end interventioner udført uden for et hospital. Forfatterne konkluderede at de påviste ændringer var af betydelig størrelse og klinisk relevante og pointerer, at træningsbaseret lungerehabilitering bør være en vigtig komponent i behandlingen af KOL i stabil fase. Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2016 inkluderede data fra i alt 1.477 personer med en akut eksacerbation af KOL, der op til 3 uger efter den akutte fase af eksacerbationen blev randomiseret til træningsbaseret lungerehabilitering eller ingen intervention (4795) . I gennemsnit opnåede personer der gennemførte den træningsbaserede rehabilitering betydelige effekter på livskvalitet og fysisk formåen, ligesom rehabiliteringen reducerede genindlæggelsesraten. Numerisk sås desuden, at træningsbaseret rehabilitering reducerede mortaliteten, men disse resultater var ikke statistisk signifikante. I subgruppeanalyser sås en betydelig sammenhæng mellem de gavnlige effekter og omfanget af interventionen, således at træningsinterventioner af større varighed med flere ugentlige træningssessioner, med højere grad af supervision og med større intensitet medførte større gavnlige effekter end træningsinterventioner med mindre omfangsrige træningsinterventioner. For personer med svær KOL kan dyspnø til tider være begrænsende for muligheden for at udføre helkrops fysisk aktivitet. For sådanne personer kan man overveje fysisk aktivitet af eksempelvis kun overekstremiteterne, hvilket er vist at forbedre graden af dyspnø (6558) . Omvendt er der, på nuværende tidspunkt, ikke evidens for, at træning af personer med KOL, der er i behandling med non-invasiv ventilation (NIV), er gavnligt på fysiologiske eller subjektive parametre (6559) . De fleste træningsstudier i personer med KOL er lavet med kredsløbstræning. Betydningen af træningstype er undersøgt i nogle få studier, og en sammenligning mellem kredsløbs- og styrketræning er foretaget i et systematisk review med tilhørende metaanalyse fra 2015, der inkluderer i alt 328 personer med KOL (2918) . Data indikerer overordnet set sammenlignelige effekter af styrke- og kredsløbstræning på livskvalitet, fysisk formåen og maksimal iltoptagelse. Kredsløbstræning tenderede til at øge den maksimale gangdistance mere end styrketræning, mens styrketræning tenderede til at være bedre end kredsløbstræning til at øge muskelstyrken. Forfatterne konkluderer at styrketræning generelt bør indgå i træningsbaseret lungerehabilitering hos personer med KOL, og at styrketræning kan erstatte kredsløbstræning i de tilfælde, hvor kredsløbstræning ikke kan udføres. Træningstyper og mængder Såvel kredsløbs- som styrketræning kan forventes at have positive effekter hos personer med KOL, og de gavnlige effekter af disse træningsformer er tilsyneladende nogenlunde ens. Personlige præferencer er således afgørende ift. hvilken type træning, der bør anbefales. Generelt anbefales hospitalsbaseret KOL-rehabilitering, og alle patienter med KOL og betydende dyspnø bør tilbydes KOL-rehabilitering i 6-8 ugers forløb (6557) . Træningsmængden...)

Hjerteinsufficiens (Fysisk aktivitet som behandling) (...den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter (6524) . Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret, og patienter med kliniske tegn på inkompensation bør vurderes individuelt i kardiologisk regi forud for opstart af træning. Desuden bør patienter med NYHA-klasse IV i udgangspunktet ikke gennemgå træningsbaseret hjerterehabilitering (6076) (6522) . Træningstyper og mængder Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning, men bør fortrinsvist være aerob. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger). For patienter med meget lav arbejdskapacitet anbefales daglige, korte træningssessioner med lav intensitet og derefter gradvis øgning af træningsvarighed. Når patienten kan træne 30 sammenhængende minutter, kan træningshyppigheden sænkes til to til tre ugentlige sessioner med gradvis øgning af intensiteten (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i sygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest (6522) : Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage svær symptomgivende klapsygdom arytmi med påvirket hæmodynamik, utilstrækkeligt reguleret ventrikelfrekvens akut lungeemboli eller nylig tromboemboli aktiv perikarditis, myokarditis eller endokarditis behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: NYHA-klasse IV svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA moderat-svær asymptomatisk hjerteklapsygdom HOCM med høj hvilegradient symptomatisk febrilia svær anden...)

Iskæmisk hjertesygdom (Fysisk aktivitet som behandling) (...den sås, at træningsbaseret hjerterehabilitering medfører forbedringer i livskvalitet og er omkostningseffektivt. Forfatterne konkluderede, at en træningsbaseret hjerterehabilitering medfører klinisk relevante og vigtige effekter for personer med iskæmisk hjertesygdom. Et andet systematisk Cochrane review med tilhørende metaanalyse fra 2023 fandt, at effekten af den træningsbaserede hjerterehabilitering formentligt var uafhængig af om træningen blev foretaget hjemme eller på et rehabiliteringscenter (6524) . Af sikkerhedsmæssige grunde anbefales dog, at træningen initialt bør være superviseret. Med henblik på at tilrettelægge et individuelt træningsprogram bør der først udføres en symptomlimiteret arbejdstest (6522) . Træningstyper og mængder Træningen bør omfatte både kredsløbs- og styrketræning, og bør tilpasses den enkelte patient ift. intensitet og varighed. Kredsløbstræningen kan evt. tilrettelægges som intervaltræning. Personer, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel. Alle bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal ”arbejdes væk”, men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause. Den strukturerede træning bør foretages mindst to gange om ugen af 30-60 minutters varighed i minimum 12 uger. Udover dette opfordres patienter til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere (i hht. Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger) (6520) (6521) (6522) . Kontraindikationer og forsigtighedsregler I den akutte fase og ved forværring i bestående iskæmisk hjertesygdom angiver Dansk Cardiologisk Selskab følgende absolutte og relative kontraindikationer for fysisk træning og arbejdstest: Absolutte kontraindikationer: signifikant hovedstammestenose (ubeskyttet) akut koronar syndrom (AKS) inden for 7 dage tegn på inkompenseret hjertesvigt: forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage, ≥1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage behandlingskrævende elektrolytforstyrrelser under arbejdstest: signifikant iskæmi ved lav belastning (20 mmHg under stigende belastning, komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning. Relative kontraindikationer: svær dysreguleret hypertension (der er ingen veldokumenteret grænseværdi for, hvornår forhøjet blodtryk indebærer øget risiko ved fysisk træning. Generelt anbefales at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg) nylig apopleksi/TIA Symptomatisk febrilia svær anden...)

Håndtering af tabletter og kapsler (...den for at modificere lægemiddelformer, fx knusning, har Medicin.dk indhentet tilgængelig information og struktureret data vedr. knusning af tabletter og åbning af kapsler i feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler”. Formålet er at øge patientsikkerheden, da disse data bør medføre en signifikant reduktion af risikoen for fx fejlagtig knusning af en depottablet. Afvigelser fra produktresumé Information om evt. knusning, åbning, opløsning eller lignende af tabletter og kapsler på Medicin.dk kan afvige fra oplysningerne i produktresumé. På Medicin.dk suppleres med andre kilder, og derfor kan teksterne være baseret på følgende kilder: Bog: “Don’t Rush to Crush” (3) Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” (4) Norsk lægemiddelinformation: Felleskatalogen.no (5) Svensk lægemiddelinformation: FASS.se (6) Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes (7) . Hvis produktresumé eller ovennævnte fem kilder ikke indeholder information om, at en tablet eller en kapsel kan knuses henholdsvis åbnes, vurderer den tilknyttede specialkonsulent, hvorvidt der ud fra farmaceutisk/klinisk erfaring kan anbefales knusning henholdsvis åbning. I disse tilfælde vil information om knusning eller åbning være angivet som ”Kan om nødvendigt knuses” henholdsvis ”Kan om nødvendigt åbnes”. ”Kan knuses” henholdsvis ”Kan åbnes” anvendes, når informationen er baseret på data i produktresumé og/eller de fem andre kilder. Beskrivelse af feltet I feltet ”Håndtering af tabletter og kapsler” er der samlet strukturerede data vedr. håndtering af tabletter og kapsler til oral brug. Disse data indeholder information om, hvorvidt tabletter eller kapsler må knuses eller åbnes samt tages med eller uden mad. Hermed forbedres mulighederne for let adgang til valid vejledning mht. håndtering, specielt ved vanskeligheder med at synke hele tabletter/kapsler. Strukturering af data Data findes som standardtekster i fem grupper samt en gruppe med fritekst i et separat felt. De seks grupper er: Information om kærv, herunder foto. Knusning/åbning Administration Mad og drikke Andet OBS Uddybende information om de seks grupper: 1. Information om kærv, herunder foto Oplysninger om kærv samt foto af tablet(ter)/kapsel(kapsler) findes stadig i feltet ”Foto og identifikation” nederst i præparatbeskrivelsen på Medicin.dk. Tabletter kan have en delekærv eller en krydskærv, så det er muligt at dele tabletten i to henholdsvis fire dele. Der skelnes mellem: Delekærv eller krydskærv Når en delekærv eller krydskærv kan anvendes til at dosere to henholdsvis fire lige store tabletdele, betegnes den blot delekærv henholdsvis krydskærv. Delekærv eller krydskærv for nemmere indtagelse Nogle delekærve eller krydskærve kan imidlertid kun anvendes til at dele tabletten, og disse kærve betegnes ”delekærv for nemmere indtagelse” henholdsvis ”krydskærv for nemmere indtagelse”, da de ikke kan anvendes til at dosere halve eller kvarte tabletter. 2. Knusning/åbning Herunder findes relevante standardsætninger vedr. knusning af tabletter eller åbning af kapsler, fx ”Kan knuses”, ”Kan om nødvendigt åbnes” ”Må ikke åbnes” eller ”Ingen oplysninger”. Generelt gælder: Depottabletter må aldrig knuses. Nogle depottabletter må dog godt deles, men aldrig knuses. Depotkapsler må sædvanligvis ikke åbnes. Der er dog tilfælde, hvor åbning er en mulighed; men kapselindholdet må aldrig knuses. Efter knusning af en tablet eller åbning af en kapsel skal den knuste tablet eller kapselindholdet indtages umiddelbart for at undgå fx nedbrydning af det virksomme stof og bakterievækst, hvis der ikke er anført andet. Hvis en tablet må knuses, kan den som regel også opslæmmes i lidt vand. Ved opslæmning i fx en sprøjte med vand undgår man partikler i luften fra knusningen. 3. Administration Her er anført relevant(e) standardsætning(er) vedr. indtagelse af tabletter eller kapsler, fx ”Synkes hele”, ”Må ikke tygges” eller ”Knust tablet kan opslæmmes i vand”. Ved opslæmning fordeles tablet/knust tablet/kapselindhold i vand (eller anden præciseret væske) til en ensartet, uklar blanding, som straks indtages, medmindre andet er anført. Ved opløsning af en tablet, fx opløselige tabletter, opnås en klar væske, der indtages straks, medmindre andet er anført. 4. Mad og drikke Herunder findes oplysninger om, hvorvidt der må indtages mad sammen med tabletter/kapsler, fx ”Kan tages med eller uden mad”, ”Tages forskudt af et måltid” eller ”Indholdet kan kommes på kold, blød mad”. Generelt anføres altid ”Tages med et glas vand” ved tabletter/kapsler, der er til at synke, medmindre der er modstridende information i referencerne. Hvis referencerne ikke indeholder nogen information om indtagelse sammen med mad eller forskudt af måltider, medtages altid sætningen ”Kan tages med eller uden mad”. For mange tabletter og kapsler, som kan knuses henholdsvis åbnes, vil det ofte være angivet, at knust tablet eller indholdet (fra kapslen) ”kan kommes på kold blød mad”. Dette kan være fx yoghurt eller æblemos. 5. Andet Her findes standardsætninger vedr. personalerisiko, fx ” Bemærk - personalerisiko: Ved håndtering af dette lægemiddel bør udvises forsigtighed.” ved fx cytostatika. 6. OBS I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt med ekstra præparatspecifik tekst, fx information om opløsning i speciel væske. Der er anført information om brug i sonder i de få tilfælde, hvor disse data hidtil har været tilgængelige på Medicin.dk. Ensretning Da de fleste data vedr. håndtering af tabletter og kapsler afhænger af dispenseringsformen, fx depotkapsler, eller af indholdsstof(fer)s kemiske struktur og stabilitet, kan de fleste af disse ikke-præparatspecifikke data ensrettes for generika. Der gælder følgende mht. ensretning af information: Kærv, herunder foto, er præparatspecifikke data, som ikke kan ensrettes. Knusning/åbning: Oplysninger kan ensrettes. Administration: Data kan sædvanligvis ensrettes, undtagen mht. synkes hele, halve eller kvarte, da dette afhænger af pkt. 1. Mad og drikke: Oplysninger kan ensrettes. Andet: Oplysninger kan sædvanligvis ensrettes. OBS: Teksten kan afhængig af informationen være ensrettet eller præparatspecifik. Kilder Som kilder ved udarbejdelse af informationen om håndtering af tabletter og kapsler er anvendt følgende: Produktresumeer hos Lægemiddelstyrelsen Produktresumeer hos EMA Bog: “Don’t Rush to Crush” Online opdateringer til “Don’t Rush to Crush” Norsk lægemiddelinformation Felleskatalogen.no Svensk lægemiddelinformation: FASS.se Online “Handbook of Drug Administration via Enteral Feeding Tubes” Specialkonsulent. Produktresumé (kilde 1 og 2) indgår altid som førstevalg. Kilderne 3-8 anvendes i den...)

Graviditetstekster i medicin.dk (...den aktuelt eksisterende litteratur på området. Teksternes indhold er udformet efter en på forhånd fastlagt algoritme med angivelse af risikoklassifikation for hvert enkelt lægemiddel. Det betyder, at teksterne i medicin.dk i nogle tilfælde vil kunne afvige fra de tekster, der findes i lægemidlets produktresume og indlægsseddel. Se i øvrigt inddelingen af risikoklassifikation her: Klassifikation - graviditetstekster Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé Denne markering angiver, at der er forskel i anbefalingen i pro.medicin.dk og produktresuméet. Dette kan enten være en entydig klinisk relevant forskel, men kan også dække over beskrivelser, som kan give anledning til fortolkningsmæssig diskussion. Forhold beskrevet i underafsnittene Datakilder og datakvalitet; Risikoestimering og Regulatoriske forhold i afsnittet Lægemidler og graviditet medfører, at der ikke altid er overensstemmelse mellem anbefalinger i medicin.dk og andre kilder, fx produktresuméet. Særligt om anvendelse til kvinder (og/eller mænd) i den fertile alder I nogle tilfælde vil der i produktresuméerne være en passus omkring generelle forholdsregler (typisk anvendelse af sikker kontraception) ved anvendelse til kvinder i den fertile alder uagtet aktuelt graviditetsønske. Baggrunden for disse forholdsregler kan ikke altid gennemskues. I sådanne situationer vælger medicin.dk at supplere graviditetsafsnittet for de enkelte lægemidler med følgende ordlyd (der kan forekomme enkelte variationer afhængigt af det enkelte præparat): Fertile kvinder (og mænd): I Produktresuméet anbefales, at kvinder i den fertile alder skal anvende sikker kontraception [under behandlingen]/[i mindst xx uger/måneder efter sidste injektion/infusion]. Denne anbefaling er [formentlig] baseret på en teoretisk vurdering af det aktive stofs egenskaber. Der kan også være tale om påvirkning af fertiliteten hos kvinder og mænd (fx nedsat sædkvalitet). Enhver kendt påvirkning af kønsorganer og deres funktion forårsaget af et givent lægemiddel vil omtales som ' Fertilitet' hos hhv. kvinder og mænd i graviditetsafsnittet under det enkelte præparat . Kilder Som grundlag for graviditetsteksterne i Medicin.dk er nedenstående litteratur og i nogle tilfælde supplerende litteratur blevet gennemgået: pubmed.org : Fritekstsøgning på lægemiddel AND pregnancy. Briggs GG et al. Drugs in Pregnancy and Lactation (3878) . Micromedex (kræver log in) janusinfo.se Gælden...)

Personlig medicin (...den medicinske behandling til den enkelte patient. Begrebet personlig medicin bruges typisk sammen med bestemmelse af den enkelte patients genetiske profil og denne profils betydning for sygdomsforløb, behandling og bivirkninger. Der er dog ingen klar og generel accepteret definition af begrebet, og begreberne: præcisionsmedicin, skræddersyet medicin/behandling, individualiseret behandling, genomisk medicin og targeteret behandling benyttes ligeledes. Oftest bruges begreberne dog først og fremmest om behandling med lægemidler tilpasset den enkelte patients genetiske profil. Personlig medicin bør dog nok opfattes som et mere omfattende helhedsbegreb med en række komplekse faktorer ud over den genetiske profil: Alder, køn, nyrefunktion, leverfunktion, kropsvægt Livsstilsfaktorer, fysisk aktivitet, sociale og miljømæssige faktorer Sygdommens karakteristik, alvorlighedsgrad, forløb og behandlingsrespons Behandlingens effekt og bivirkningsprofil Den enkelte patients proteinprofil (”proteom”). Den endelige profil af proteomet kan ikke nødvendigvis forudses på baggrund af den genetiske profil Mikrobiomet. Personlig medicin som begreb har for alvor indfundet sig efter sekventeringen af menneskets genom i 2001. Dette gav store forhåbninger til, at man kunne tilpasse behandlingen af den enkelte patient til dennes genetiske profil. Her, mere end 15 år efter, er forhåbningerne ikke indfriet og der er formentlig , et uforløst potentiale. For borgerne er betydningen af genomisk profilering lige nu størst inden for kræftbehandling og ved diagnostik af sjældne sygdomme. Betydningen i forhold til de større ”folkesygdomme” som fx diabetes, hjertesygdomme, hypertension, allergier, KOL eller depression er derimod mindre åbenlyse og har endnu ikke resulteret i væsentlige ændringer i klinisk praksis. Farmakogenetik og farmakokinetik Mange studier har kunnet påvise at varianter i gener som koder for proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen har betydning for lægemidlernes kinetik herunder plasmakoncentration og samlet systemisk eksponering. Som eksempler på dokumenterede sammenhænge mellem genomiske varianter og lægemidlers kinetik kan nævnes: CYP2D6 og plasmakoncentrationer af en række tricyckliske antidepressiva ; CYP2D6 og plasmakoncentration af atomoxetin ; CYP2C19 og plasmakoncentration af citalopram ; CYP2C19 og plasmakoncentration af en række protonpumpehæmmere ; CYP2C9/VKORC1 og plasmakoncentration af warfarin , CYP3A4 og plasmakoncentration af tacrolimus ; SCLO1B1 og plasmakocentration af simvastatin . Fra disse sammenhænge og til klinisk betydning er der dog ikke en lige linje, da associationen mellem kinetik og dynamik sjældent er veldefineret, endsige lineær. For at dokumentere en klinisk nytteværdi af at teste for genvariationer er det i de allerfleste tilfælde nødvendigt med kliniske studier som belyser dette. Dette er udfordrende da sådanne studier er komplekse og omkostningstunge. De allerfleste regulatoriske rekommandationer - uden for behandling af kræftsygdommene - har basis i sådanne sammenhænge mellem genvariationer og kinetik og er ikke understøttet af kliniske studier. En specifik undtagelse er Abacavir hvor en egentlig RCT har dokumenteret en nytteværdi af gentest for varianter i HLA (HLA-B*5701) før behandlingsstart. Eksempler, germline genomisk variation Genomiske variationer i germline, altså de gener som er konstitutive hos os alle, er der mange af. Derimod er der ikke mange af disse, som har overbevisende klinisk betydning, og den kliniske gennemslagskraft er begrænset, da det ofte drejer sig om sjældne varianter og sjældne kliniske hændelser. Nedbrydning af 5-Fluorouracil Fluoropyrimidin-lægemidler, som omfatter 5-fluorouracil (5-FU) og de to prodrugs capecitabin og tegafur , er essentielle kemoterapeutiske lægemidler ved behandling af især colo-rektalcancer. De anvendes også i behandlingen af bryst-, pancreas-, hoved-hals- og oesophagus/ventrikelcancer. Bivirkningerne kan være alvorlige, især knoglemarvsdepression, diarré og kardiotoksicitet er væsentlige. Patienter med nedsat eller komplet mangel på funktion af enzymet dihydropyrimidin dehydrogenase (DPD), der nedbryder både endogene pyrimidiner og 5-FU, har en væsentlig øget risiko for bivirkninger. Dette enzym kodes af DPYD- genet; der er 4 relativt hyppige varianter i dette gen (6-10 % af befolkninger i Vesteuropa er heterozygote), som medfører nedsat aktivitet af enzymet. European Medicines Agency (EMA) og Lægemiddelstyrelsen ændrede i foråret 2020 teksten i produktresuméet således, at det nu anbefales at foretage en genotype- eller fænotypebestemmelse før behandlingsstart. Det er uklart, hvilken test der er den optimale og nyere studier peger endog på at nytteværdien ikke er entydig på populationsniveau. I Danmark genotypetestes alle før behandling; i nogle regioner bruges en supplerende fænotypetest også. Holland og Frankrig har størst klinisk erfaring med at anvende disse tests i den kliniske hverdag. I Holland anvendes primært genotypebestemmelse og i Frankrig anvendes primært fænotypebestemmelse. I takt med at der identificeres flere sjældne genvarianter synes tendensen dog at gå i retning af en fænotypetest; i praksis bestemmelse af p-uracil under standardiserede betingelser. Nedbrydning af thiopurin-mercaptopurin TPMT (thiopurin-S-methyltransferase) er et enzym, som er essentielt for nedbrydningen af thiopurin-mercaptopurin og dettes prodrug azathioprin . Myelosuppression er en kendt bivirkning til behandling med disse lægemidler, og risikoen for alvorlig marvsuppression er betydeligt øget hos patienter med genomisk betinget nedsat aktivitet af TMPT. Dette testes i dag rutinemæssigt i forbindelse med højdosisbehandling. Tamoxifen CYP2D6 og tamoxifen er et eksempel på en kontrovers inden for farmakogenomikken og personlig medicin. Tamoxifen omdannes til adskillige mere aktive metabolitter igennem en kompleks metabolisme, hvor CYP2D6 spiller en central rolle. Da 7-9 % af kaukasiere har genomiske varianter, som koder for ingen eller meget lidt aktivitet af dette enzym, har arbejdshypotesen været, at varianter med nedsat aktivitet af CYP2D6 kunne kompromittere effektiviteten af tamoxifen på recidiv af brystkræft. De mange kliniske studier er meget heterogene i forhold til design, studiepopulation, graden og dækningen af genomisk testning og genotypemetoderne. Dette medfører, at der er ret stor uenighed om fortolkningen af disse data og dermed betydningen af CYP2D6-genotypen ved behandling med tamoxifen. Af andre eksempler, hvor der er rimelig underliggende evidens for en relevant sammenhæng, men hvor den kliniske implementering og gennemslagskraft af forskellige grunde er mindre tydelig er: stabilitet af behandling med warfarin ( CYP2C9 og VKORC1) ; trombocythæmmende effekt af clopidogrel ( CYP2C19 ); kutane bivirkninger ved visse antiepileptika og antibiotika ( HLA-B*5701, *5801, *1501 og *1502 ). Eksempler, tumor-line genomisk variation Somatiske mutationer, typisk i tumorer, har i et mere succesfuldt omfang vist sig anvendeligt i terapeutisk og prognostisk sammenhæng. Mange specifikke behandlinger inden for onkologien og hæmatologien er defineret i forhold til genomisk karakteristika i tumorvævet. Dette gælder for eksempel: Imatinib i behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (BCR-ABL1-fusion) Erlotinib i behandling af ikke-småcellet lungekræft (visse EGFR-mutationer) Vemurafenib i behandling af malignt melanom (BRAF V600-mutation) Trastuzumab i behandling af brystkræft (HER2-ekspression). Området er tiltagende komplekst. Der er betydelig grad af heterogenitet, og de somatisk genomiske karakteristika ændrer sig over tid og i tilslutning til behandling. Der er adskillige store databaser over disse somatiske mutationer (fx COSMIC : Catalog of Somatic Mutations in Cancer), men en klinisk fortolkning i forhold til at sammensætte en behandling, som er bedst muligt tilpasset den enkelte tumors genomiske karakteristika, forbliver en uløst udfordring. Der er stor fokus på cirkulerende cellefrit DNA fra tumorvæv både som markør for behandlingsrespons og tidligt recidiv. Igangværende initiativer De væsentligste strategisk/politiske danske tiltag er angivet på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside, under Personlig medicin . Der var afsat 100 millioner kroner til fremme af personlig medicin i periode 2017-2020. Første fase var etablering af Nationalt Genom Center og en ”køreplan” for den teknologiske implementeringsproces. Der er lige nu over 35.000 genomer sekventeret i den nationale genomdatabase. GenomeDenmark er en national platform for bestemmelse af genprofiler. Det er et samarbejde mellem universiteter, hospitaler og private firmaer, finansieret af Innovationsfonden. Regionernes Bio- og Genombank koordinerer indsamling af biologisk materiale fra hele landet inden for kræft- og gigtområdet til efterfølgende forskningsbrug særlig med henblik på genetiske analyser. Der deltages tillige i et nordisk projekt, hvor der indsamles biologisk materiale fra bloddonorer til genprofilering. Internationalt er der mange initiativer, som samler genomiske data fra raske såvel som syge populationer. I USA er der mere end 20 forskellige biobanker, som allerede nu har genomiske data fra mere end 100.000 individer. Tendenser i personlig medicin Inden for kræftbehandling har den personlige medicin antaget et stigende omfang gennem de seneste 5-10 år. Ved mange former for kræft er behandlingen i et eller andet omfang knyttet til genforandringer i kræftcellerne, og undersøgelser heraf er i store træk rutine. Derudover er der et stigende antal af kræftsygdomme, der i WHO-sygdomsklassifikationerne defineres ud fra forekomst af bestemte typer af genetiske ændringer. Dette område er i hastig udvikling. Der er dog også her internationalt forskere og klinikere, som udtrykker en vis skepsis. Helt overordnet er værdien af disse tiltag ikke dokumenteret i kontrollerede, randomiserede kliniske forsøg. En nylig publikation skønner, at sekventering af tumor kun er relevant for omkring 15 % af alle cancere i USA, og at kun omkring halvdelen af disse kan forventes at respondere (i bred forstand) på en medikamentel intervention tilpasseret sekventeringen. For diagnostik af sjældne sygdomme er dette område af stor og stigende betydning, men i befolkningssammenhæng er antallet af disse i sagens natur ikke så omfattende. Uden for kræftområdet har fokus generelt været på at knytte effekten af lægemidler til forskellige genprofiler; succesraten er omdiskuteret, men har dog med sikkerhed endnu ikke levet op til de oprindelige forventninger. Lige nu er den internationale tendens, at man i højere grad ser muligheder for at kunne forebygge bivirkninger ved behandlingen ved at kende patienternes genetiske profil. Brugen af farmakogenetiske panelundersøgelser før start af behandling har været genstand for ganske megen debat og kontrovers de senere år. Her bestemmer man udvalgte varianter i en række gener som koder for forskellige proteiner af betydning for lægemidlers omsætning og transport i kroppen. Typiske paneler tester for 40-50 varianter i 10-12 gener. For patienter med forskellige varianter angives en tilhørende doserings- eller behandlingsvejledning. Graden af evidens som ligger til grund for sådanne anbefalinger kan i mange tilfælde udfordres. I et nyligt publiceret studie, som har vakt betydelig opsigt, angiver forfatterne at en sådan tilgang kan reducere hyppigheden af bivirkninger med 30 % [odds-ratio 0,70; CI 0,54-0,91] - i absolutte tal fra omkring 28 % til omkring 21 %. Dette meget store europæiske studie er randomiseret (gentest versus ingen gentest) men ikke blindet. Randomisering er vigtig, men den manglende blinding kompromitterer i afgørende grad fortolkningen. Bivirkninger er rapporteret (via systematiske spørgeskemaer) af patienterne selv som var vidende om i hvilken arm af forsøget de tilhørte. Det er meget bemærkelsesværdigt at den beskrevne reduktion i bivirkningshyppigheden forekom både blandt patienter med påvist genvariant og blandt patienter uden genvarianter i interventionsarmen. Dette studie giver ikke noget klart svar på nytteværdien af en sådan tilgang. Perspektiver Først og fremmest er tilgangen et overordnet forsøg på at gøre det bedre i behandlingen af vores patienter, end vi gør i dag ved en systematisk koordinering af vores samlede vidensgrundlag. Selv om optimismen i nogle kredse måske overdrives, er der ingen tvivl om, at vi kan og skal gøre det bedre, end vi gør i dag. Dette mål er realistisk med implementering af personlig medicin i en bred forstand. Sundhedsøkonomiske konsekvenser kan ikke med rimelighed forudsiges på dette stadie, men det er næppe realistisk at forvente målbare rationaliseringsgevinster. ”Big Data” holder i disse år også sit indtog på området, og blandt mange interessenter er forventningerne store. Dette kan betragtes som en slags udvidelse af ”personlig medicin”- begrebet, således at vi vil forsøge at inkludere al vores viden på individ- og befolkningsniveau i behandlingen af den enkelte patient. Der er tale om meget store mængder af data, som skal systematiseres, bearbejdes og, ikke mindst, fortolkes. Det er ikke muligt at forudsige, i hvilket omfang en målbar effekt for individ eller samfund vil materialisere sig. Helt principielt er Big Data tilgang ikke uden udfordringer heller: der er en ikke-negligeabel paradoks risiko for at påvise falsk positive sammenhænge med en tilsyneladende høj grad af præcision. Udfordringer at producere kliniske data af høj kvalitet - allermest overbevisende et randomiseret forsøg - som dokumenterer effekt af personlig medicin på overlevelse og/eller livskvalitet. at sikre analytisk reproducerbarhed. at analysere af store mængder data. Disse skal udmøntes i konkrete, evidensbaserede og handlingsorienterede konklusioner, som giver mulighed for at patienten meningsfyldt kan inddrages. at implementere interventionen genomisk medicin i den kliniske hverdag - især for de store ”folkesygdomme” uden...)

Polyfarmaci (...den bredeste og mest nøgterne forstand beskriver polyfarmaci brug af flere lægemidler samtidig. De senere år er begrebet polyfarmaci blevet mere operationelt defineret som samtidig anvendelse af flere end et bestemt antal lægemidler, oftest arbitrært sat til mindst 5 lægemidler (3208) . Med til forståelsen af begrebet polyfarmaci hører også, at polyfarmaci ofte anvendes til at beskrive brugen af for mange lægemidler og dermed uhensigtsmæssig medicinering. Definerer man polyfarmaci som samtidig behandling af mindst 5 lægemidler, er der i Danmark ca. 750.000 patienter med polyfarmaci. Ser man kun på den del af befolkningen, der er over 75 år, er ca. halvdelen polyfarmacipatienter og hver femte er i behandling med mindst 10 lægemidler dagligt (5625) . Lægemiddelindtaget vil formentlig blive endnu større i fremtiden, da befolkningen bliver ældre, der bliver flere sygdomme at behandle og flere behandlingsmuligheder. Polyfarmaci som markør for uhensigtsmæssig lægemiddelbehandling Indtag af mange lægemidler er stærkt associeret med større risiko for behandling med uhensigtsmæssige (forkerte) lægemidler, nedsat compliance og en øget risiko for interaktioner og bivirkninger, herunder fald i hjemmet (3209) (3210) (3211) . Hos ældre medicinske patienter er indtag af flere lægemidler desuden associeret med øget risiko for død, lægemiddelrelaterede hospitalsindlæggelser eller skadestuebesøg (3212) samt større samfundsøkonomisk byrde (3213) . En grænse på ≥ 5 lægemidler har vist at kunne identificere ældre, hjemmeboende medicinske patienter med forøget risiko for at få forskellige ufavorable tilstande (3214) og kan således anvendes til at identificere risikopatienter. Polyfarmaci eller multimorbiditet Begreberne polyfarmaci og multisygdom er tæt forbundne. Polyfarmaci opstår ofte på baggrund af behandlingsregimer, hvor hvert lægemiddel isoleret set kan være velindiceret inden for det enkelte terapiområde. Polyfarmaci er derved ofte hensigtsmæssig og helt i henhold til kliniske retningslinjer. Det er derfor vigtigt for forståelsen af polyfarmaci som risikomarkør, at polyfarmaci er uløseligt forbundet med multisygdom. Polyfarmaci er i sig selv ikke negativt, men blot associeret med flere risikosituationer og negative konsekvenser. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende lidelser (som altså har ført til behandling med flere lægemidler) er den egentlige årsag til, at polyfarmaci er markør til den tidligere nævnte række af ufavorable tilstande. Polyfarmaci er et selvstændigt problem På trods af at behandling med flere lægemidler i mange tilfælde kan være helt efter retningslinjerne, så er der alligevel holdepunkter for, at polyfarmaci udgør et selvstændigt problem, som bør adresseres. Et centralt problem ved polyfarmaci er en udtalt mangel på viden om, hvorvidt en given behandling virker hos den multisyge, polymedicinerede patient. Evidensen for lægemiddelbehandling baserer sig næsten udelukkende på store randomiserede kliniske fase 3-studier i forbindelse med lægemiddeludvikling . I disse studier er ældre, multisyge patienter oftest ekskluderet, og gavnlige effekter for denne subgruppe ser generelt ud til at være mindre end for yngre patienter (3216) . Samtidig ved vi, at medicin påvirker ældre mennesker anderledes end yngre. Den renale lægemiddeludskillelse bliver nedsat i takt med faldende aldersbetinget fysiologisk og evt. sygdomsbetinget nyrefunktionsnedsættelse, hvilket medfører risiko for overdosering og bivirkninger. Det er også velkendt, at ældre på baggrund af nedsat fysisk formåen og modstandsdygtighed generelt er mere udsatte for lægemiddelbivirkninger, bl.a. større følsomhed for CNS-aktive midler, større risiko for svimmelhed ved antihypertensiva, større blødningstendens ved antikoagulantia og øget risiko for hypoglykæmi ved nogle antidiabetika. Det er uklart, i hvor høj grad underliggende multisygdom har betydning for effekten af lægemidler. Det er derfor fornuftigt at være særlig opmærksom på og forholde sig kritisk til ældre polyfarmacipatienters medicinering. Det er imidlertid ikke med sikkerhed vist, at systematisk gennemgang af patienters medicin mindsker dødelighed, men en del studier tyder på, at systematiske medicingennemgange hos patienter med polyfarmaci medfører mindre risiko for hospitalsindlæggelser (3215) . Individualiseret polyfarmaci - en udfordring Det kan hævdes, at behandlingen i den polymedicinerede patient i høj grad bør individualiseres. Hovedårsagen er, som omtalt ovenfor, manglende viden om de gavnlige effekter og et ændret og måske endda ufavorabelt effekt-bivirkningsforhold af det enkelte lægemiddel, når det er givet sammen med flere lægemidler. Der er imidlertid også andre faktorer, som gør det værd i højere grad at individualisere behandlingen til ældre, multisyge patienter. Faktorer som nedsat restlevetid (og dermed kortere tid til opnåelse af effekt af forebyggende medicin) og patientpræferencer vil typisk være ændret i multisyge, polymedicinerede patienter - og kan være mere tungtvejende end eventuelle teoretiske gavnlige langtidseffekter af en given behandling. Et tillæg af et nyt lægemiddel kan endda medføre dårligere compliance af den igangværende behandling. Det er veldokumenteret, at compliance ofte er nedsat hos polyfarmacipatienter. En klar udfordring ved at individualisere behandlingen kan være, at der kan opstå en konflikt med behandlingsvejledninger. De fleste kliniske retningslinjer italesætter ikke den manglende evidens i forhold til ældre multisyge patienter (3217) . Som en direkte konsekvens af dette anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kliniske behandlingsvejledninger søger at beskrive begrænsninger i evidensgrundlaget i forhold til alder og multisygdom, om det ordinerede lægemiddel har den forventede effekt hos den multisyge patient, og hvornår seponering kan overvejes (5971) . Patientperspektivet mangler ligeledes ofte i kliniske behandlingsvejledninger. Det kan være svært at sikre sig, at patienten er informeret og medinddraget og således har forstået hvilke gode og mindre gode effekter, der kan være af at tillægge endnu et lægemiddel. Udfordringen her er det øgede tidsforbrug ved grundig patientinformation og at finde relevant forståelig viden - både for læger og patienter. Der er for eksempel meget begrænset viden om forholdet mellem seponering af uhensigtsmæssig eller bivirkningstung medicin og eviden...)

Polyfarmaci (risikopatienter i tandlægepraksis) (...den af polyfarmaci betegnes som minor, hvis der behandles med mellem 2-4 lægemidler og major, når der anvendes 5 eller flere lægemidler dagligt. Mere end 700.000 borgere i Danmark eksponeres for major polyfarmaci (5659) . Når patienten udsættes for flere lægemidler samtidigt, kan der opstå lægemiddelinteraktioner og øget bivirkningsbelastning (fx ved flere lægemidler med antikolinerg effekt). Desuden kan patientens sygdomme og evt. høje alder have betydning for elimination af lægemidler, fx i leveren og nyrerne. Der er fundet dosis-afhængig association mellem antal lægemidler og mundtørhed (xerostomi), og mere end 1.800 lægemidler fra over 80 terapeutiske grupper er blevet associeret med xerostomi/hyposalivation, fx antipsykotika , antidepressiva , diuretika , antihistaminer , antihypertensiva og syrepumpehæmmere (5660) . Særlige forhold før behandling Optag grundig anamnese med løbende opdatering af sygdomme og medicinliste - herunder naturlægemidler og kosttilskud. Vær opmærksom på at især calciumantagonister , ciclosporin og antiepileptika kan give medicin-induceret gingivahyperplasi. Udspørg om symptomer på bivirkninger fx mundtørhed. Opmærksomhed på risikofaktorer for medicin-induceret gingivalhyperplasi (phenytoin, ciclosporin og calciumantagonister ) og for oral sygdom. Særlige forhold under behandling Opmærksomhed på øget/ændret udvikling af oral sygdom. Fokus på mulige orale bivirkninger, fx mundtørhed, ulcerationer, medicin-induceret gingivahyperplasi, infektioner. Særlig profylaktiske foranstaltninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci er meget forskellige og har følgelig meget forskellige behov for profylaktiske tiltag og behandling. Herunder er forslag til indsatsområder, der afhænger af patientens symptomer, orale bivirkninger, risiko for oral sygdom og orale sygdomshistorie. Kontrol af og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Instruktion i skånsom børsteteknik (mhp. minimering af risiko for medicin-induceret gingivahyperplasi). Brug af tandtråd/interdentalbørster- undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluorid tandpasta - ordineres til daglig anvendelse, hvis patienten er cariesaktiv og > 12 år (5637) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af tanddele (herunder rodflader) hvor der kan opstå caries. Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles. Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. i maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret oral candidose . Mundtørhed/hyposalivation: Instruktion i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes Instruktion i at fugte mundslimhinden/forebygge sår som følge af hyposalivation. Informer om metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Informer om spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse . Hjælp med at opretholde motivationen - det er ofte en livslang problemstilling. Særlige forhold ved lægemiddelordination Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci har øget risiko for interaktioner med de lægemidler tandlægen anvender eller ordinerer, hvorfor det er vigtigt at kontrollere for interaktioner (se evt. relevante præparatbeskrivelser eller Interaktionsdatabasen.dk ). Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Enkelttilskud til medicin (medicin uden generelt tilskud): ansøges, når medicinen vurderes at have særlig behandlingsmæssig betydning, fx høj-fluorid tandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion. Vejl. kriterier for enkelttilskud . Dokumentér patientens orale status, fx høj rodcariesaktivitet eller risiko herfor på trods af gængse profylaktiske tiltag (dokumenter disse). Medsend dokumentation, fx: Nedsat spytsekretion - medsende værdier for sialometri (typisk hvilespyt som påvirkes af medicin). Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Produktresume for lægemidler, hvor fx mundtørhed/caries eller gingiva-hyperplasi er kendt bivirkning. Se præparatbeskrivelserne eller Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Videnskabelig litteraturhenvisning der understøtter medicinen, fx at rodcariesaktivitet forebygges bedre med høj-fluoridtandpasta (5641) , (5642) . Ekspertanbefalinger, fx at høj-fluoridtandpasta anbefales til patienter med høj caries risiko (5643) . Kommunalt tilskud til tandpleje, se borger.dk . Orale bivirkninger Patienter med kroniske sygdomme og polyfarmaci klager ifølge international litteratur ofte over mundtørhed (xerostomi) (XIV). Mundtørhed kan fremgå af nogle lægemidlers produktresuméer. Hyposalivation fremgår sjældent af produktresumeerne, og bør rapporteres, da denne bivirkning er en objektiv vurdering af spytkirtelfunktionen og tilsyneladende uventet eller sjælden. Øget cariesaktivitet som følge af nedsat spytsekretion bør anmeldes som en både alvorlig (kan medføre tandtab/funktionstab) og ukendt (fremgår sjældent af produktresumeerne) bivirkning. Medicin-induceret gingivahyperplasi fremgår af nogle lægemidlers produktresumé, men ofte som en meget sjælden bivirkning, hvorfor det er vigtigt, at den anmeldes, da den kan få alvorlige konsekvenser for patientens orale funktion. Recidiverende oral candidose og dysbiose bør også anmeldes, hvis det formodes, at dette er relateret til patientens medicin. Generelt skal det overvejes at kontakte egen læge for mulighed for præparatskift med opmærksomhed på, at andre præparater kan have samme eller lignende bivirkningsprofil. Ligeledes bør medicingennemgang hos egen læge eller apotek overvejes, når patienten får mange lægemidler, og der er mistanke om orale bivirkninger. Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden...)

Uddannelsesmateriale (...dende lægemiddel. Uddannelsesmaterialet er vurderet af Lægemiddelstyrelsen og skal supplere oplysningerne i produktresumeet og indlægssedlen. Kravet om uddannelsesmateriale vil oftest fremgå af den godkendte risikostyringsplan for det pågælden...)

Klassifikation - amningstekster (...Denne overskrift anvendes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: lægemidlets egenskaber giver grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning der er evidens for uønsket neonatal påvirkning RVD ( relative vægtjusterede dosis ) er > 10 %. Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data Denne overskrift anvendes, hvis et af følgende kriterier er opfyldt: der er ikke tilstrækkelige data til at estimere RVD RVD er over 5 % men mindre end 10 %, uden at der foreligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning. Må kun anvendes under visse forudsætninger Denne overskrift anvendes, hvis der er specifikke forbehold, der skal iagttages - typisk vedrørende præmaturitet, dosis, behandlingsvarighed eller skærpet opmærksomhed på bivirkninger hos det ammede barn. Kan om nødvendigt anvendes Denne overskrift anvendes, hvis ét af tre nedenstående sæt af kriterier er opfyldt: 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Der foreligger ikke data, der tyder på neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 5 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Der foreligger data, der tyder på fravær af neonatal påvirkning, 3. RVD er maksimalt 10 %, 1. Lægemidlets egenskaber giver ikke grund til særlig bekymring for neonatal påvirkning, 2. Den systemiske absorption er minimal. Ikke relevant Denne overskrift anvendes, hvis amning skønnes irrelevant i forhold til lægemidlets indikationsområde og praktiske anvendelse. I visse tilfælde vil lægemidler med en høj RVD få en klassifikation som Må kun anvendes under visse forudsætninger i stedet for Må ikke anvendes. Det vil typisk være i tilfælde, hvor der foreligger betydelige mængder af kliniske data, som sandsynliggør, at klinisk betydende påvirkning af barnet er usandsynligt, fx lamotrigin. Overskriften efterfølges i nogle tilfælde af en uddybende brødtekst. Her resumeres kort den kendte viden...)

Klassifikation - graviditetstekster (...denne bedre kan vurdere forholdet mellem nytten af behandlingen og den mulige risiko for utilsigtet påvirkning af den gravide eller fosteret. Klassifikationen - det gælder også lægemidler med klassifikationen Kan om nødvendigt anvendes - kan ikke bruges alene udendenne opvejning af fordele og ulemper, og der bør principielt altid anvendes lavest mulige dosis i kortest mulige tid. Læs evt. yderligere i afsnittet . NB: Klassifikationen, som er anvendt, er en intern eksplicit defineret kategorisering. Dette er kun vejledende i overensstemmelse med betragtningerne og diskussionen i herværende afsnit og selvfølgelig ikke bindende for den behandlingsansvarlige læge. Må ikke anvendes Denne overskrift anvendes, hvis: lægemidlets egenskaber giver grund til særlig bekymring for uønsket fosterpåvirkning der er evidens for uønsket fosterpåvirkning lægemidlets indikationsområde i praksis aldrig medfører, at det er absolut nødvendigt at anvende det til en gravid. Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data Denne overskrift anvendes, hvis følgende kriterier er opfyldt: der er ikke evidens for uønsket fosterpåvirkning der er kohortedata for mindre end 700 1. trimester-eksponerede gravide uden tegn på overhyppighed af fosterpåvirkning. Må kun anvendes under visse forudsætninger Denne overskrift anvendes, hvis: lægemidlets indikationsområde medfører, at man på trods af manglende evidens for sikkerhed eller endog evidens for fosterpåvirkning vil vælge at behandle, fx antiepileptika, warfarin, lithium. Der knytter sig forbehold til anbefalingen; for eksempel særlige forhold ved det specifikke graviditetstrimester for anvendelsen, kort behandlingsvarighed, lav dosis eller anvendelse tæt på forventet fødsel. Kan om nødvendigt anvendes Denne overskrift anvendes, hvis følgende kriterier er opfyldt: der er ikke evidens for fosterpåvirkning der er kohortedata for mindst 700 1. trimester-eksponerede gravide uden tegn på overhyppighed af fosterpåvirkning eller den systemiske absorption er så ringe, at skadelig påvirkning af fosteret skønnes usandsynlig eller lægemidlet er naturligt forekommende i kroppen og skønnes ikke at have fosterskadelig effekt. Ikke relevant Denne overskrift benyttes, hvis: en graviditetstekst skønnes irrelevant i forhold til lægemidlets indikationsområde. I den tilhørende brødtekst resumeres kort den kendte viden...)

Lægemidler til injektion (...den europæiske farmakopé (Ph.Eur.) omfatter parenteral administration sterile lægemidler, som indgives ved injektion, infusion eller implantation til lokal eller systemisk virkning. Lægemidlerne kan være flydende, halvfaste eller faste. Parenteral kommer af græsk: para (uden om, ved siden af) og enteron (tarmen). Injektionsvæsker er flydende lægemidler, som om muligt bør være isohydriske (pH ca. 7,4) og isotoniske med blodet (ca. 300 mOsm/kg) for ikke at fremkalde smerte eller anden uønsket lokal effekt. Risikoen for lokal irritation, evt. vævsnekrose, er større ved subkutan injektion end ved intravenøs og intramuskulær injektion. Injektionsvæsker kan være formuleret på en sådan måde, at de har depoteffekt. Ved at bruge prodrugs med stor affinitet til olie er der fremstillet depotinjektionsvæsker med en virkningsvarighed på flere uger. Intramuskulær injektion For at undgå overrivning af muskelfibre med hæmatomdannelse, er det vigtigt at sikre sig, at en injektion gives dybt i en afslappet muskel, når den gives intramuskulært (i.m.). Når en injektion gives i.m. i glutealregionen, er det foretrukne injektionssted i den øverste laterale kvadrant. For at være sikker på, at injektionen bliver givet i muskulaturen, skal injektionen her, specielt hos adipøse personer, gives i 40-80 mm dybde. I.m. injektioner kan også gives på låret fortil eller på ydersiden samt i regio deltoidea. Absorption fra deltoidearegionen sker sædvanligvis hurtigere end fra glutealregionen. Grundet de mange små blodkar i deltoideregionen kan virkningen indtræde i løbet af få minutter. Z-track-metoden kan reducere smerten ved i.m. injektion. Metoden går ud på at forskyde de forskellige hudlag, som ligger over den muskel, som man vil injicere lægemidlet i. Der er særligt tre muskelgrupper, som anbefales: Regio glutealis Injektionen gives i musklen på ydersiden af hoften, gluteus medius. For at udmåle til injektionsstedet kan sædeballen inddeles i fire kvadranter, hvor den øverste ydre kvadrant anvendes, og injektionen gives øverst centralt i det udvalgte område. Det er vigtigt at holde sikker afstand fra iskiasnerven og store blodkar. Det mest fortrukne sted for injektionen i det ventrogluteale område er fortil mod hoften. Patienten skal ligge på siden og her kan injektionsstedet udmåles ved hjælp af V-metoden. Regio femoralis Når en Injektion gives i låret, anvendes musklen vastus lateralis. For udmåling af injektionssted bruges en håndsbredde lige over knæskallen. Hånden skal vinkles ud mod låret yderside. Regio deltoideus Injektionen gives midt på musklen, hvor den er tykkest på overarmens yderside. Anvend 3-5 fingersbredder nedenfor skulderens øverste punkt, for at udmåling af injektionsstedet. Subkutan injektion Injektioner, der gives subkutant (s.c.), gives oftest på lårets yderside. Lokalirriterende opløsninger bør pga. risiko for vævsnekrose ikke gives subkutant. Absorptionshastigheden varierer afhængig af opløsningens art, fedtmængden i subcutis og vævets vaskulariseringsgrad. Film om subkutan injektion: Kilde Sygeplejeviden...)

Implantater (...præparater kan administreres på denne måde, og depotvirkningen kan strække sig over adskillige måneder. Absorptionshastigheden bestemmes af implantatets egens...)

Perikon/hyperikum (...dens for virkning Der er god evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Ekstrakt af perikon er undersøgt i mange kontrollerede studier over for placebo eller almindeligt anvendte antidepressiva hos patienter med mild til moderat depression . En metaanalyse af 35 klinisk kontrollerede studier viste, at perikon havde en bedre antidepressiv effekt end placebo (n = 18 studier), og at perikon var lige så effektiv som og ledsaget af færre bivirkninger end standardbehandling (n = 17 studier) (4559) . En anden meta-analyse (n= 27 studier) viser, at perikon er fuldt ud lige så effektiv som SSRI ved let til moderate depressioner, og der var langt færre drop-outs i perikongruppen (5855) . Disse positive tilkendegivelser støttes desuden af yderligere to meta-analyser, hvoraf den seneste er fra 2022 (6740) (6741) . Tolkningen af analysens resultater besværliggøres imidlertid af forskelle mellem de anvendte præparater, specielt mht. deres farmaceutiske kvalitet. Dosis har varieret mellem 300 mg og 1.800 mg ekstrakt, oftest 300 mg drogeekstrakt 3 gange dgl., længden af studierne har været 4-12 uger, og effekten er sædvanligvis indtrådt efter 1-2 ugers behandling. Mangel på langtidsstudier betyder, at risikoen for tilbagefald ikke kendes. Det vides heller ikke, om perikon virker ved svær depression eller ved manio-depressiv (bipolær) sygdom . Det er dog vist, at produktet synes at være mere effektivt hos non-dystyme end hos dystyme patienter (5854) . Der er usikker evidens for effekt ved angsttilstande (2138) . Bivirkninger Perikon kan i sjældne tilfælde fremkalde serotoninsyndrom, hvorfor kombinationsbehandling med andre antidepressiva eller serotonerge lægemidler ikke kan anbefales. Perikon kan i meget store doser give fotosensibilisering. Perikon kan, som tricykliske antidepressiva , formentlig fremkalde mani ved bipolær sygdom. Langtidsbivirkninger kendes ikke. Interaktioner Perikon (primært indholdet af hyperforin) øger aktiviteten af leverens cytokromsystem (P450, primært isoenzym CYP3A4 og 2C) og kan medføre en klinisk betydende svækkelse af virkningen af de lægemidler, der metaboliseres af dette enzymsystem (ca 2/3 af alle anvendte lægemidler), bl.a. digoxin , theophyllin , simvastatin , orale antikoagulantia, P-piller, verapamil , midazolam , ciclosporin og HIV-proteasehæmmere , se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager perikon i den...)

Djævleklorod (...dens for virkning Planten er meget omtalt i den afrikanske folkemedicin, især i egnene omkring Sydafrika, hvor den menes at kunne behandle forskellige smertetilstande blandt andet ved slidgigt, samt appetitløshed og fordøjelsesbesvær. Der er imidlertid utilstrækkelig evidens for effekt hos patienter med smerter som følge af slidgigt og ingen evidens for effekt ved appetitløshed og fordøjelsesbesvær. En systematisk gennemgang kunne konkludere, at der var evidens for effekt på lændesmerter og osteoartrosesmerter ved indtag af djævleklorod i en daglig dosis svarende til > 50 mg harpagosid (2094) . Denne konklusion hviler dog kun på 1 kontrolleret studie, som inkluderede patienter med smerter pga. hofte- og knæartroser og 3 studier (af samme forfatter) med uspecifikke rygsmerter (5837) . En oversigtsartikel fra 2022, der fokuserer på anti-inflammation og smerte konkluderer, at der ikke er foretaget megen forskning på Djævleklorod de seneste 10 år, og at man ønsker flere studier, da planten er meget interessant (6713) . Lidt samme konklusion kommer en oversigtsartikel fra 2024, der fokuserer på neurodegenerative sygdomme, også frem til (6714) . Der er således ingen tvivl om, at Djævleklorod er en meget spændende medicinsk plante, men der er brug for mere forskning. Den samlede konklusion er dog stadig at der må forventes en vis effekt af djævleklorod på smerte ved slidgigt. Bivirkninger Der er en enkelt case-report refereret hvor Devils Claw (djævleklorod) refereres at forårsage hypertension (6715) . Ellers er der ikke fundet alvorlige bivirkninger hos brugere af djævleklorod. Milde gastro-intestinale bivirkninger er hyppigst og forekommer hos 2-3 %. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager djævleklorod i den...)

Lakridsrod (...Den mest anvendte er G. glabra . Lakridsrod indeholder bl.a. triterpenoid saponiner, hvoraf glycyrrhicin, en blanding af kalium- og calciumsalte af glycyrrhicinsyre, udgør hovedparten og menes at være det aktive indholdsstof. Anvendelse Naturlægemiddel med slimløsende effekt til anvendelse ved hoste i kortere perioder. Evidens for virkning Der er ingen evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Der er ikke gennemført kontrollerede undersøgelser på den anvendte indikation hos mennesker. Der er flere undersøgelser der tyder på at lakridsrod kan have en vis effekt ved periodontale problemstillinger (6732) (6733) og en dobbeltblindet undersøgelse viser at et hydroalkoholisk extract af lakridsrod kan accelerere helingsprocessen ved 2. grads forbrænding (6734) . Bivirkninger Glycyrrhicinsyre, der findes i lakridsrod, hæmmer enzymet 11-β-hydroxysteroiddehydrogenase, som er ansvarlig for omdannelsen af kortisol til kortison. Indtagelse af lakrids kan derfor medføre hypertension og hypokaliæmi (2904) , og bør direkte frarådes patienter med hypertension eller patienter i antihypertensiv behandling. Tillige har man via meta-analyser kunnet påvise hypernatriæmi, lavere hæmoglobin og lidt mere positivt en reduktion i vægt, BMI samt i transaminase aktivitet og plaque dannelse på tænder (5848) (5849) (5850) (5851) . Det frarådes gravide at tage lakridsrod, da der muligvis kan være påvirkning af fostrets hjerneudvikling. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager lakridsrod i den...)

Pebermynteolie (...den ekstraherede olie fra blade af Mentha piperita (pebermynte) eller Mentha arvensis (japansk mynte) . Det aktive indholdsstof, som har spasmolytisk aktivitet, er menthol, et cyklisk monoterpen, der har calciumionblokerende virkning. Pebermynteolie er standardiseret til at indeholde > 44 % frit menthol. Anvendelse Indvortes Naturlægemiddel ved fordøjelsesbesvær og luftophobning i mave-tarm-kanalen. Udvortes Naturlægemiddel ved ømme muskler og lette muskelsmerter. Inhalation Naturlægemiddel til indånding ved forkølelsesgener. Evidens for virkning Der er utilstrækkelig evidens for effekt ved fordøjelsesbesvær og luftophobning, og der er ingen evidens for gavnlig effekt ved udvortes brug af pebermynteolie eller for, at inhalation af pebermynteolie mindsker forkølelsesgener. En metaanalyse, som omfattede 5 kontrollerede undersøgelser, kunne demonstrere en signifikant symptombedring hos patienter med irritabel tyktarm, som fik pebermynte (som kapsler) sammenlignet med placebo (988) . Kvaliteten af de inkluderede undersøgelser var dog dårlig, og undersøgelserne var alle af meget kort varighed (≤1 måned). Dosis var 0,2-0,4 ml olie 3 gange dgl. Der synes at være belæg for, at pebermynte kan hæmme kvalme induceret af kemoterapi (5853) . En oversigtsartikel fra henholdsvis 2020 og 2024 konkluderer, at pebermynte har været anvendt af læger siden Plinius den ældres tid og senere i den Byzantiske lægetradition, og at pebermynte gennem tiderne er angivet at have potentiale ved en række sygdomme. Der er dog yders sparsom klinisk dokumentation for påstandene 6738 - A Descriptive Overview of the Medical Uses Given to Mentha Aromatic Herbs throughout History 6739 - The Healing Herbs of Traditional Medicine: A Review of the Phytochemical and Pharmocological Significance of Mentha Piperita (Peppermint) . Bivirkninger Menthol kan give allergisk kontaktdermatitis. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager pebermynte i den...)

Primularod (...den af Primula veris , der blandt andet indeholder phenol componenter samt triterpener og flavonoider. Hvad der helt reelt er det/de aktive indholdsstof/stoffer vides ikke med sikkerhed. Dyreeksperimentelle studier har vist, at primulaekstrakt har antiinflammatoriske effekter og kan nedsætte mucinproduktionen uafhængigt af den antiinflammatoriske effekt. Det registrerede præparat er et kombinationspræparat med timian ( Thymus vulgaris ). Anvendelse Naturlægemiddel til anvendelse som ekspektorans ved produktiv hoste. Evidens for virkning Der er efterhånden nogen evidens for effekt på den...)

Hestekastanjefrø (...Den aktive komponent menes at være aescin, som er et triterpensaponin, der i in vitro -undersøgelser kan nedsætte aktiviteten af enzymerne elastase og hyaluronidase. Begge enzymer medvirker til at nedbryde proteoglykaner i kapillærendotelet og i ekstravaskulær matrix med øget væskeudsivning og væskeophobning til følge. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af hævelser, tyngdefølelse, kløe, nattekramper og uro i benene. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Hestekastanjefrø er afprøvet i en række randomiserede undersøgelser over for placebo og anden aktiv behandling (hydroxyethylrutosider) ved kronisk venøs insufficiens (5844) (2126) 6721 - Horse chestnut - eficacy and safety in chronic venous insufficiency: an overview 6722 - Comparative Efficacy and Safety of a Horse Chestnut Formulation vs. Diosmin-Hesperidin in Chronic Venous Insufficiency: Randomized Double-Blind Trial . I disse undersøgelser reducerede hestekastanjefrø læg- og ankelomkreds samt de subjektive symptomer (smerter, kløe, træthedsfølelse og spænding) signifikant bedre end placebo og af samme størrelsesorden som anden aktiv behandling, fx støttestrømpe. Effektiv oral dosis er 600-900 mg standardiseret ekstrakt svarende til 100-150 mg aescin dgl. fordelt på 2 doser. Bivirkninger Bivirkninger omfatter mave-tarmgener, svimmelhed, hovedpine og kløe. Hyppigheden af disse kan ikke oplyses, da der ikke foreligger systematisk undersøgelse heraf. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager hestekastanjefrø i den...)

Passionsblomst (...dens for virkning Der foreligger i dag to randomiserede, placebo-kontrollerede, dobbelt-blinde undersøgelser af passionsblomst samt tre større oversigtsartikler. Der synes at være nogenlunde grundlag for at mene, at ekstrakter af passionsblomst kan have en gavnlig effekt på lettere søvnforstyrrelser, da to placebo-kontrollerede undersøgelser viser bedre søvnkvalitet og længere søvnperiode under behandling med ekstrakt fra passionsblomst (6496) (6497) . Den ene af undersøgelserne (6496) fokuserer også på stress og viser, at ekstrakt af passionsblomst i et vist omfang kan dæmpe stress. De tre oversigtsartikler fokuserer overvejende på lettere angst og udtaler sig med varierende forbehold (6498) (6499) (2138) , men udelukker dog ikke, at passionsblomst i visse tilfælde kan have en vis effekt på lettere angst, om end det ikke kan vises i alle kliniske studier. Der er skepsis hvad angår ekstraktionsmetoderne - ekstrakter fra passionsblomst er ikke nødvendigvis ens hvad angår indholdet af aktive stoffer (6500) . Bivirkninger Bivirkninger er meget sjældne. Kan være kvalme og mild allergisk reaktion. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager passionsblomst i den...)

Loppefrøskaller (psyllium) (...dens geldannelsen er nødvendig for virkningen på lipidstofskiftet. Anvendelse Naturlægemiddel ved obstipation og træg mave. Naturlægemiddel ved ublodig diarré i kortere tid (2-3 dage). Naturlægemiddel ved behov for øget fiberindtag, fx som supplement ved irritabel tyktarm, når anden årsag til symptomerne er udelukket. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere hyperkolesterolæmi som supplement til diæt. Behandlingen skal foregå i samråd med læge. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt på de godkendte anvendelser. Randomiserede placebo-kontrollerede undersøgelser har vist, at indtagelse af isolerede geldannende, ikke-fermenterbare kostfibre (loppefrøskaller var det mest brugte i undersøgelserne) i daglige doser på 5-10 gram kan bedre symptomer og afføringsvaner hos patienter med irritabel tyktarm (4558) . Der er også vist effekt på afføringskonsistens og -hyppighed ved kronisk obstipation og ved kronisk diarré (4557) . Flere randomiserede undersøgelser har vist, at geldannende kostfibre, herunder loppefrøskaller, i daglige doser på 10 gram kan nedsætte koncentrationen i blodet af total- og LDL-kolesterol med 5-10 %, men har ingen virkning på HDL-kolesterol eller triglycerid. Effekten af fibrene var større hos patienter med hyperkolesterolæmi (4554) (2123) . Den kolesterolnedsættende virkning er additiv til den effekt, der opnås ved behandling med statiner (4555) . Tilskud af loppefrøskaller kan bedre den...)

Baldrianrod, Valerianerod (...den kan skyldes et øget indhold eller en øget virkning af γ-aminosmørsyre i CNS. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af uro og søvnbesvær. Evidens for virkning Der er mere og mere evidens for effekt på de angivne indikationer. En meta-analyse fra 2010 omfattende 18 kontrollerede undersøgelser viste ikke sikker effekt på søvnkvalitet eller indsovningstid ved indtagelse af baldrianrod sammenlignet med placebo (2150) . De inkluderede undersøgelser var dog små, generelt af dårlig kvalitet og vanskeligt sammenlignelige (forskellige doser og mangel på standardiserede målemetoder og diagnostiske kriterier). En seneste meta-analyse (2020) vurderer ud fra 42 kontrollerede studier på baldrianrod at der nok er effekt på søvnen i et vist omfang, men at der er problemer med standardiseringen af produkterne. Det er et problem at nogle af studierne er baseret på hydroalkoholiske, andre på vandige og endelig nogle på ukendte ektraktionsmetode. Lige så vel som man ved, at de stoffer, der anses for de aktive og som varierer meget fra egn til egn og fra år til år, ikke er mængdeangivet. Der er således ikke tale om velstandardiserede produkter, hvilket selvfølgelig gør sammenligninger vanskelige. Den seneste kliniske undersøgelse fra 2024 viser at baldrianrod fremmer den generelle søvnkvalitet gør indsovningstiden kortere og søvnen mere effektiv samt forlænger den samlede tid man sover (6708) . Den seneste meta-analyse på baldrian rod og søvn fra 2023 konkluderer da også at baldrian gavner søvnkvalitet og længden af søvnen (3709) . Den samlede konklusion er i dag, at baldrianrod kan være en både sikker og ofte udmærket måde at fremme søvnkvalitet på (5870) men at der fortsat er visse standardiseringsproblemer med produktet.. Bivirkninger Bivirkninger er sjældne, hyppigst diarré. Der er rapporteret om lever-toksiske reaktioner i forbindelse med indtagelse af droger, der indeholder baldrian, og i store doser kan drogen give hjertefunktionsforstyrrelser. In vitro- undersøgelser har vist cytotoksicitet, hvorfor baldrian må frarådes under graviditet og amning. Der er ikke påvist hangover ved brug af roden. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager baldrianrod i den...)

Coenzym Q10 (...den ved biosyntese af ATP og fungerer desuden som antioxidant og har membranstabiliserende virkning. Mennesket får Q10 gennem føden, men kan også selv danne Q10 (styres af enzymet hydroxymetylglutaryl coenzym A reduktase (HMGCoA reduktase)). Der er ikke beskrevet mangelsymptomer på Q10. Kroppens indhold af Q10 falder med alderen og ved flere sygdomstilstande, bl.a. inkompenseret hjertesygdom (6710) . Der er således påvist en direkte relation mellem grad af hjertesvigt og Q10-indhold i hjertemuskulaturen. Anvendelse Forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Coenzym Q10 er især undersøgt for sin virkning på hjertesvigt. En metaanalyse af 14 placebokontrollerede undersøgelser kunne påvise signifikant nedsat mortalitet og en forbedret fysisk kapacitet hos patienter med hjerteinsufficiens ved daglig indtagelse af Q10 på mellem 100 og 800 mg sammenlignet med placebo, medens der ikke kunne vises forskelle i NYHA-klassifikation eller LVEF (left ventricular ejection fraction). Undersøgelserne var dog små, inkluderede patienter med varierende grad af insufficiens, og end points var utilstrækkeligt beskrevet (4548) . Effekt på oxidativ stress og på fysisk aktivitet (performance): Tilskud af Q10 til såvel raske som syge personer, øger kroppens totale oxidative kapacitet (evnen til at neutralisere oxidative anioner). Sådanne anioner opstår blandt andet under fysisk arbejde) (5835) . Et systematisk review publiceret i Lancet i 2022, viser tillige effekt af Q10 på glykæmisk kontrol specielt hos diabetikere (6711) . Selv om subgruppe analyser viser, at patienter med hjertesvigt og diabetes-2 synes at have større effekt af Q10, end raske, er det sandsynligt at raske individer kan styrke såvel den fysiske præstation som evnen til at genvinde kræfter efter hård fysisk aktivitet ved indtagelse af Q10, om end der stadig kræves yderligere forskning før endelig stadfæstelse (5836) . Indtagelse af statiner hæmmer kroppens produktion af Q10. Det har derfor været en hypotese, om årsagen til statin-myopati kunne være Q10 mangel. Flere randomiserede undersøgelser har dog ikke vist effekt af coenzym Q10 på statin-induceret myopati (4547) . Det skal afslutningsvis anføres at Q10 har været rapporteret at kunne reducere hyppigheden...)

Savpalme (...den årsag til sygdommen. Evidens for virkning Der er nogen evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En metaanalyse af 17 kontrollerede studier fra 2013 viste ingen effekt af ekstrakt af savpalme sammenlignet med placebo på selvrapporterede symptomer som følge af benign prostatahyperplasi (2142) . Der var heller ingen effekt på nykturifrekvens eller urinflow. Analysen inkluderede forskellige ekstrakter af savpalme, hvorfor man må formode, at doseringen af eventuelle virksomme indholdsstoffer har været varierende. En nyere meta-analyse fra 2018 (5860) der fokuserer på et bestemt hexan baseret extract, Perminox, inkluderende 27 studier, hvoraf 15 var randomiserede kontrollerede studier, og 12 studier var observationelle inkluderende i alt 5.800 mænd viser imidlertid reduceret nykturifrekvens og øget urinflow. Og Perminox var sammenlignelig med alpha-blokade, når man vurderede via det Internationale Prostata Symptom Index. Produktet var vel tolereret, således var der ingen påvirkning af sexualfunktionen, og Perminox blev anbefalet til langtidsbehandling. Et review fra 2022, der inkluderer 6 artikler anbefaler kombinationen alpha-blokade og Perminox, idet der konkluderes, at Perminox bidrager til at hæmme betændelsen i prostatavævet og ad den vej får muskulaturen til at slappe af - en effekt der så yderligere kan forbedres af alpha-blokade (5861) . At der er en gavnlig effekt af savpalme ved benign prostatahypertrofi støttes også af to randomiserede, dobbelt-blinde, placebo kontrollerede studier fra henholdsvis 2021 og 2025, der samstemmende viser, at ekstrakt af savpalme er klart bedre end placebo ved behandling af mænd med prostatahypertrofi og deraf følgende kliniske problemer 6743 - The efficacy and safety of Serenoa repens extract for the treatment of patients with chronic prostatitis/chronic pelvic pain syndrome: a multicenter, randomized, double-blind, placebo-controlled trial 6744 - Beneficial effects of saw palmetto (Serenoa repens) fruit extract on the urinary symptoms of healthy Japanese adults with possible lower urinary tract symptoms: A randomized, double-blind, placebo-controlled study . Interaktioner Som følge af ekstraktets mulige hormonelle aktivitet kan det ikke udelukkes at drogen kan interferere med østrogen-/androgenbehandling. Der dog i kliniske studier ikke rapporteret interaktioner ej heller ændringer i sexualfunktionen. Bivirkninger Der er sjældne rapporter om uro i maven. Det vides ikke hvordan kvinder og børn vil reagere på savpalme, da planten kun er testet på mænd. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han tager savpalme i den...)

Sølvlysrod (...dens for virkning Der er delte meninger om evidensen for effekt af sølvlysrod til den godkendte anvendelse. En systematisk gennemgang af 4 og senere 16 klinisk kontrollerede undersøgelser kunne ikke finde evidens for effekt af sølvlysrod på klimakterielle symptomer hos peri- og postmenopausale kvinder (5866) (2147) . En anden metaanalyse fandt imidlertid, at sølvlysrod kunne nedsætte klimakterielle vasomotoriske symptomer sammenlignet med placebo (4579) . En senere analyse (2017) der beskriver den historiske udvikling af Cimicifuga racemosa forskning over de seneste 60 år konkluderere, at Cimicifuga racemosa har effekt på menipause symptomer (5867) . Den seneste oversigtsartikel publiceret i 2024 konkluderer, at Cimicifuga racemosa (Sølvlys) har en overall positiv effekt på menopausale symptomer, men grundet forskel i metode og dosering er det ikke muligt at bedømme den reelle effekt og ej heller bivirkningerne af sølvlys 6746 - Exploring the Efficacy and Safety of Black Cohosh (Cimicifuga racemosa) in Menopausal Symptom Management . Bivirkninger Bivirkningerne er sjældne. Der er rapporteret gastro-intestinale gener, som fx kvalme og diarré, hudreaktioner (bl.a. udslæt, urticaria, kløe eller eksantem), ansigtsødem og perifert ødem, metroragi og brystspænding. Med ukendt frekvens er set levertoxiske lidelser, herunder hepatitis, gulsot og ændringer af leverfunktionstest. Det Europæiske Lægemiddelagenturs Komité for Plantelægemidler (HMPC) har foretaget en vurdering af disse rapporteringer. Heraf konkluderes, at det ikke kan afvises, at der er en sammenhæng mellem påvirkning af leverfunktion og anvendelse af sølvlysrod. Patienter opfordres derfor til at ophøre med anvendelse af sølvlysrod og søge læge, hvis de får symptomer, som kan tyde på leverskader (træthed, appetitløshed, gulfarvning af huden og øjet eller kraftige smerter i den øvre del af maven med kvalme og opkastninger eller mørkfarvet urin). Det skal bemærkes at Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at man kun anvender Cimicifuga racemosa i op til 6 måneder. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis hun tager sølvlysrod i den...)

Rosenrod (...den fra Rhodiola rosea , som i frisk tilstand dufter af roser. Drogen indeholder bl.a. glykosidiske fenylpropanoider med salidrosid og rosavin som de vigtigste, og som hævdes at have adaptogene effekter (øger kroppens evne til at modstå fysiske og mentale stress-påvirkninger). Nogle dyreeksperimentelle studier har fundet, at ekstrakt af rosenrod kan nedsætte stress-induceret kortisolsekretion. Anvendelse Naturlægemiddel ved træthed og rekonvalescens. Evidens for virkning Der er ikke tilstrækkelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En systematisk gennemgang fandt 11 randomiserede studier, hvor ekstrakt af rosenrod var undersøgt over for placebo for effekt på mental og fysisk træthed (fatigue) (2141) . Seks undersøgelser omhandlede mål for fysisk træthed, og i 2 af disse undersøgelser var der signifikant effekt i gruppen, der fik rosenrod sammenlignet med placebo. Tilsvarende var der i 3 ud af 5 undersøgelser, som omhandlede mental træthed, bedre effekt af rosenrod. Målemetoderne for effekt var imidlertid forskellige og ikke standardiserede, hvorfor metaanalyse ikke kunne gennemføres, og alle undersøgelserne var metodologisk mangelfulde. En anden systematisk gennemgang konkluderede ligeledes, at kvaliteten af gennemførte studier var for ringe til at hævde en adaptogen effekt af rosenrod (2140) . En meta-analyse udelukkende baseret på dyremodeller fra 2018 inkluderende 36 studier konkluderer, at rosenrod formentlig fremmer indlæring og hukommelse (5858) . En meta-analyse på humane studier fra 2022 konkluderer, at der er basis for at mene, at rosenrod kan være gavnlig ved forskellige stress tilstande. Et problem er dog, at flere studier er open label og med blot én arm, og flere studier inkluderer for få patienter (5859) . Bivirkninger Der er ikke beskrevet bivirkninger ved brug af rosenrod. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager rosenrod i den...)

Kariyat og russisk rod (...dene af busken Andrographis paniculata , som er af Acanthaceae familien, og gror vildt i Indien og Sri Lanka. Bladene indeholder det stærkt bittertsmagende diterpenlakton andrografolid, som i dyreundersøgelser har antiiflammatoriske, antivirale og immunstimulerede effekter. Det registrerede præparat Kan Jang er et kombinationspræparat hvor ekstrakt af Kariyat (Andrographis paniculata) sammenblandes med russisk rod ( Eleutherococcus senticosus ). Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af forkølelsessymptomer. Naturlægemiddel ved træthed og rekonvalescens. Evidens for virkning Der er nogen evidens for effekt på forkølelsessymptomer og sparsom evidens for at produktet har effekt på træthed og rekonvalescens. En metaanalyse af 33 kontrollerede studier, heraf 4 studier hvor andrographis var undersøgt overfor placebo, viste signifikant bedring på forkølelsessymptomer og halssmerter (4553) . Der var dog heterogenicitet blandt de inkluderede studier, og den videnskabelige kvalitet var lav. Et nyere studie på andrographis fra 2021 var ikke i stand til at vise effekt bedre end placebo, når man testede personer med forkølelse 6728 - The Efficacy and Safety of Andrographis paniculata Extract for the Treatment of Acute Nonspecific Upper Respiratory Tract Infections: A Randomized Double->Blind Placebo Controlled Trial . Et andet studie fra samme år der testede kombinationen andrographis og russisk rod (Kan Jang) var dog istand til at vise, at tidlig intervention med Kan Jang kunne lindre forkølelsessymptomer 6729 - Early intervention with Kan Jang® to treat upper-respiratory tract infections: A randomized, quadruple-blind study . Kan Jang var ligeledes i et vist omfang, i stand til at mildne symptomer ved mild COVID-19 infektion 6730 - Efficacy of Kan Jang® in Patients with Mild COVID-19: Interim Analysis of a Randomized, Quadruple-Blind, Placebo-Controlled Trial . Der er ikke udført kontrollerede undersøgelser af høj kvalitet for evt. effekt af Kan Jang på træthed og konvalescens hos mennesker med træthed som hovedproblem. Der er mindre kontrollerede undersøgelser, der viser effekt på træthed især hos patienter med sclerose (5845) (5846) . Der er også flere mindre studier af ældre dato, der viser effekt på gulsot via kraftig øgning af udskillelsen af bilirubin og normalisering af relevante leverenzymer (5847) . Russisk rod som monoterapi har mange ment styrker energi og præstationsevne. På trods af utrolig mange studier konkluderer European Medicines Agency dog at der kun er skabt en plausibel basis for anvendelse af produktet 6731 - Eleutherococci radix . Bivirkninger Der ses undertiden en mindre reduktion i blodtryk så forsigtighed foreslås hvis man samtidig er i behandling med anti-hypertensiva. Der er ligeledes observeret mindre hæmning af koagulationssystemet, så forsigtighed anbefales hvis man er i anti-koagulationsbehandling. Ligeledes er der rapporteret lettere hudirritationer hos enkelte brugere. Frarådes til gravide. Det vides ikke om ammende kvinder bør undgå produktet. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager kariyat i den...)

Ginkgo (...den tilgrundliggende sygdom. Naturlægemiddel ved længerevarende svimmelhed og øresusen hos ældre, hvor læge har udelukket anden tilgrundliggende sygdom. Naturlægemiddel ved tendens til kolde hænder og fødder samt ved gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning ( claudicatio intermittens ). Evidens for virkning Der er nogen om end ikke tilstrækkelig evidens for en gavnlig effekt på kognitive funktioner hos personer med moderat nedsat hukommelse og koncentrationsevne og personer med tidlige stadier af demens. Det er ikke vist nogen effekt på kognitive funktioner hos personer med normal hukommelse og koncentration. Der er dokumentation for en mindre effekt ved claudicatio intermittens, medens der er utilstrækkelig evidens for effekt ved tinnitus og svimmelhed. En gennemgang af 12 publicerede metaanalyser af placebokontrollerede undersøgelser samt et review viste sammenfattende, at ginkgo biloba i nogen grad kan bedre kognitive funktioner og almindelig daglig levevis (ADL) hos patienter med demens, herunder Alzheimers sygdom, i en daglig dosis på 240 mg efter mindst 5 måneders behandling. I metaanalyserne beskrives den videnskabelige kvalitet af de inkluderede undersøgelser dog samlet set som ringe (4552) (5842) . Der er ikke evidens for, at ginkgo kan bedre kognitive funktioner hos raske personer (2118) . Der er heller ikke klare beviser på, at langvarig indtagelse af drogen (i op til 6 år) kan forebygge eller forsinke en aftagende kognitiv funktion, herunder risiko for udvikling af Alzheimers sygdom, hos ældre med initial normal eller let nedsat kognitiv funktion (4550) . En metaanalyse af 11 kontrollerede undersøgelser viste en marginalt øget smertefri gangdistance ved claudicatio intermittens på 65 meter ved brug af ginkgo sammenlignet med placebo (2119) . En metaanalyse af 5 randomiserede undersøgelser kunne påvise en mindre, men klinisk relevant bedring af tinnitus og svimmelhed hos patienter med demens efter 6 måneders behandling med standardiseret præparat i dosis på 240 mg daglig sammenlignet med placebo. Inkluderede undersøgelser var dog heterogene, sponsoreret af samme lægemiddelproducent og inkluderede få patienter (4551) . En større review på overvejende ældre viste, i overensstemmelse med ovenstående, forbedret livskvalitet, forbedret cerebral gennemblødning, nedsat stress, bedre humør og forbedrede biomarkører hvad angår oxidativt stress, inflammation og stabilisering af aterosklerotiske plaques (5843) (6719) . To studier, der anvendte Ginkgo biloba extract EGb 761, testede aldersrelateret makula degeneration (AMD). Begge studer, der tilsammen inkluderede 119 forsøgspersoner, var istand til at vise en vis gunstig effekt på synet. Der kræves imidlertid større og mere robuste studier, før man endelig kan tage stilling til om Ginkgo biloba skal anbefales til patienter med AMD (6720) . Bivirkninger Ginkgoflavonglykosider hæmmer blodpladeaktiverende faktor og har i sjældne tilfælde givet anledning til blødning - mest i form af næseblødning og enkelte tilfælde af intrakraniel blødning. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager ginkgo i den...)

Probiotika (Naturlægemidler) (...den normale bakterieflora i vagina. Evidens for virkning Der er god evidens for effekt ved antibiotikainduceret diarré og utilstrækkelig evidens ved rejsediarré. Der er utilstrækkelig evidens for, at probiotika har effekt ved vaginal infektion. Baseret på adskillige kontrollerede undersøgelser er der god evidens for, at probiotika kan nedsætte risikoen for antibiotikainduceret diarré (n = 23 studier; number needed to treat : 10) (4563) kan afkorte varigheden af akut infektiøs diarré hos børn med 1-2 døgn (n = 31 studier) (1850) . En Cochrane-analyse af 31 randomiserede undersøgelser viste nedsat risiko for antibiotikainduceret Clostridium difficile -associeret diarré ( number needed to treat : 42), men synes ikke at reducere risikoen for at få en infektion med denne bakterie ved antibiotikabehandling (4565) . Baseret på et begrænset antal kontrollerede undersøgelser er der ikke fundet en sikker forebyggende effekt mod rejsediarré ved tilskud af probiotika (4569) . Supplerende indtag af probiotika (de fleste undersøgelser foretaget med Lactobaccillus ) i mindst 2 uger før og under behandling med standard antibiotisk behandling kan øge eradikationsraten af Helicobacter pylori -infektion med omkring 10 % og kan desuden reducere gastro-intestinale bivirkninger ved den antibiotiske behandling. Denne effekt er set hos både børn (4562) og voksne (4571) . Få og heterogene studier peger på, at probiotika, specielt i kombination med antibiotika, er effektiv i behandlingen af bakteriel overvækst i tyndtarm. Der er heller ikke, ligeledes baseret på få studier, fundet effekt af probiotikatilskud hos børn med koliksmerter (4570) . Probiotikas mulige betydning i behandlingen af colon irritabile (4575) kronisk inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Crohns sygdom) (4567) , hepatisk encefalopati (4561) , NAFLD (non-alcoholic fatty liver disease) (4568) eller stråleinduceret diarré (4574) er ikke tilstrækkeligt klarlagt. Der er ingen eller usikker evidens (som følge af inklusion af studier med heterogene design og af generel lav kvalitet) for, at probiotika indtaget oralt eller lokalt, alene eller i kombination med sædvanlig antibiotisk behandling, kan bedre symptomer eller nedsætte relapsraten på kort eller langt sigt hos kvinder med vaginal infektion (4566) (4573) (3508) (5856) (5857) . Hos præmature kan tilskud af probiotika nedsætte risikoen for nekrotiserende enterocolitis og sepsis samt sænke mortalitet og indlæggelsestid (4572) . Probiotika er desuden i metaanalyser undersøgt for deres effekt ved en lang række andre sygdomstilstande, herunder overvægt, reumatoid artritis, urinvejsinfektion, luftvejsinfektion, hypertension, hyperkolesterolæmi, allergisk rhinitis og eksem. Nogle af disse studier har vist klinisk effekt, men det er karakteristisk, at de inkluderede undersøgelser er små, af ringe videnskabelig kvalitet og præget af betydelig heterogenicitet. Dosis af probiotika har i de fleste undersøgelser været 10 9 -10 11 CFU dgl. Bivirkninger Bivirkninger beskrives som meget sparsomme. Udvikling af infektioner inklusive septikæmi hos særligt disponerede patienter (med centralt venekateter, nedsat immunforsvar) er beskrevet i enkelte tilfælde i forbindelse med behandling med probiotika. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager Lactobacillus acidophilus i den...)

Padma® 28 (...dens for virkning Der er utilstrækkelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En Cochrane-analyse inkluderede 5 placebo-kontrollerede studier (2137) . Baseret på 2 studier fandtes øget maksimum gangdistance på lidt under 100 meter i gruppen, der fik Padma® 28 sammenlignet med gruppen, der fik placebo. Som følge af forskelle i rapportering af resultater kunne data ikke pooles for en evt. effekt på smertefri gangdistance. Konklusionen var, at der som følge af ringe videnskabelig kvalitet og det relativt lave antal patienter, der var inkluderet i hvert af de omtalte studier, ikke fandtes tilstrækkelig dokumentation for effekt af Padma® 28 i behandlingen af claudicatio. En oversigtsartikel med fokus på diabetiske komplikationer og aterosklerose konkluderer, at Padma® 28 kan have en vis gavnlig effekt, især ved mikro- og makrovaskulære komplikationer ved diabetes (6737) . Bivirkninger Bivirkninger er få, hyppigst dyspepsi. Der er ikke beskrevet alvorlige bivirkninger ved brug af Padma® 28. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager Padma® i den...)

Sinupret, Sinux (...den overjordiske del af forskellige arter af Rumex (skræppeurt), roden af Gentiana lutea (ensianrod), blomsten af Primula (kodriver), blomsten af Sambucus niger (hyldeblomst) og den overjordiske del af Verbena officinalis (lægejernurt). Eventuelle aktive indholdsstoffer ligesom virkningsmekanisme er ukendte. I dyreeksperimentelle undersøgelser er påvist sekretionsstimulerende og antiinflammatorisk effekt. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af symptomer i næse og bihuler ved forkølelse. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse. Der er ikke gennemført kontrollerede undersøgelser med de enkelte droger. En systematisk gennemgang fandt 4 randomiserede undersøgelser, hvor Sinupret® var givet som supplement til antibiotisk behandling ved akut (n = 3 studier) og kronisk (n = 1 studie) rhinosinuitis (2146) . I 3 af disse studier kunne påvises symptomlindrende effekt af Sinupret® sammenlignet med placebo. Undersøgelserne var metodologisk mangelfulde. Der er senere (2017) lavet en større kontrolleret klinisk undersøgelse, der inkluderede 927 patienter suppleret med en anden undersøgelse, der inkluderede 194 børn (2018). Begge undersøgelser viser, at Sinupret lindrer symptomer i næse og bihuler ved forkølelse (5863) (5864) . Sidstnævnte undersøgelse, der var foretaget på 184 børn, viste, ud over effekt på mellemørebetændelse, også en reduktion af forbruget af receptpligtige antibiotika som resultat af Sinupret behandling. Disse iagttagelser støttes af en oversigtsartikel fra 2020, der dokumenterer at Sinupret er effektiv ved ovenstående sygdomsbillede og klart det bedste produkt blandt naturlægemidler, når det gælder lindring af symptomer ved bihulebetændelse og forkølelse (5865) . Den seneste større oversigtsartikel på Sinupret er fra 2023 og stadfæster ovenstående (6745) . Bivirkninger Alle droger kan give allergiske bivirkninger. Bivirkninger i øvrigt sjældent forekommende, og da i form af mave-tarmgener. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager Sinova, Sinopret eller Sinux i den...)

Tranebær (...Den mindste effektive dosis er ukendt, men er formentlig svarende til 300 ml saft om dagen, svarende til omkring 35 mg PAC. Anvendelse Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af lettere, recidiverende urinvejsinfektioner. Evidens for virkning Der er rimelig evidens for effekt på den godkendte anvendelse hvad angår raske kvinder og børn især hvad angår forebyggelseseffekten. Flere metaanalyser omfattende randomiserede, placebo-kontrollerede studier har vist nedsat risiko for urinvejsinfektion hos patienter med øget risiko for infektion, herunder kvinder med recidiverende urinvejsinfektion (2148) (2149) (4581) . De inkluderede undersøgelser var generelt små og af ringe videnskabelig kvalitet. Der var statistisk heterogenicitet blandt de inkluderede studier, og signifikans syntes kun at kunne opnås ved eksklusion af studier, der især bidrog til heterogeniciteten. Via meta-analyse fra 2019 kan det dog konkluderes, at tranebær beskytter raske ikke gravide kvinder og børn mod urinvejsinfektion - hvorimod der savnes yderligere evidens på om produktet gavner gravide og plejehjemsbeboere (5868) . En meta-analyse fra 2021 og en fra 2022 synes at støtte iagttagelserne fra 2019 (5869) (6747) . Et væsentligt problem er, at dosis i mange af undersøgelserne ikke er standardiseret mht. aktive indholdsstoffer så som procyanidiner (PAC) og anthocyaniner. Mængden af sådanne aktivstoffer kan nemlig variere meget, bl.a. mellem forskellige arter og hvornår på året der er høstet (2175) . Bivirkninger Kapsler med koncentrat af tranebær har et højt indhold af oxalat, som formodes at kunne øge risikoen for stendannelse i urinvejene hos patienter med stenanamnese. Interaktioner Det er sandsynligt, at tranebær kan hæmme aktiviteten af lægemiddelmetaboliserende enzymer i leveren (CYP2C9) og dermed øge virkningen af en række lægemidler, bl.a. warfarin, se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet . Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager tranebær i den...)

Echinacea (purpursolhat) (...den som et anti-inflammatorisk middel og blandt andet brugte den mod smerter, forkølelse, insekt og slangebid og når sår ikke ville hele. Til fremstillingen benyttes ofte udtræk af rødderne af Echinacea purpurea, E. angustifolia og E. pallida eller saften af den overjordiske del af E. purpurea. Echinacea indeholder en række stoffer, bl.a. koffeinsyre, glykoproteiner, polysaccharider og alkamider, som har antiinflammatorisk og immunstimulerende virkning. På trods af flere hundrede artikler er aktive indholdsstof(fer) ikke tilstrækkeligt klarlagt. Anvendelse Naturlægemiddel til lindring af lettere forkølelsessymptomer. Evidens for virkning Der er evidens for effekt på den godkendte anvendelse. En Cochrane-analyse fra 2014, som inkluderede 24 randomiserede og blindede undersøgelser, viste, at echinacea var noget bedre til at forebygge forkølelse end placebo (risikoreduktion: 17 %), mens der ikke syntes at være nogen effekt på varighed af forkølelsessymptomer (2896) . Mange af de anvendte præparater i undersøgelserne indeholdt imidlertid andre planteprodukter, hvorfor den isolerede effekt af echinacea er vanskelig at tolke. Desuden er præparaterne forskellige med hensyn til, hvilken echinaceaart og hvilken del af planten, der er brugt samt den benyttede fremstillingsmetode. En meta-analyse fra 2015, der inkluderede i alt 2458 deltagere fra 6 forskellige studier viste en signifikant reduceret risiko for forkølelse når etanol baserede ekstrakter fra echinacea blev sammenlignet med presset juice, og effekten viste sig at være dosisafhængig. Tre studier viste desuden op til en halvering af sandsynligheden for at få forkølelse hos patienter med stress og nedsat immunforsvar. Komplikationer som lungebetændelse, mellemørebetændelse og betændelse i tonsillerne var ligeledes mindre hyppig hos de, der fik echinacea (5838) . I en blindet, randomiseret undersøgelse på børn viste man i 2021 også af Echinacea extrakt reducerer brugen af antibiotika ved almindelig forkølelses sygdom (6716) , og året efter blev det dokumenteret ar Echinacea i nye formuleringer og højere doser viste sig mere effektive end de tidligere anvendte præparater ved behandling af forkølelse. Det skal også erindres at Echinacea er et af de få naturlægemidler, hvor der er rapporteret en mulig tendens til dosis-afhængighed, hvilket jo er én af de garanter vi læner os op af når vi vurderer almindelig, gængs medicin (6717) . Det skal afslutningsvis nævnes at en oversigtsartikel fra 2024 viser at der sker en modulation af immunresponset, hvad både angår virale og bakteriel infektion under indtagelse af Echinacea extrakt (6718) . Bivirkninger De hyppigste bivirkninger er allergiske. Echinacea bør kun indtages kortvarigt, maksimalt i 8 uger, da længerevarende brug i nogle tilfælde har givet påvirkede leverenzymer. Echinacea er, som følge af effekter på immunsystemet, kontraindiceret til patienter med autoimmune sygdomme, tuberkulose, HIV/AIDS eller sklerose. Interaktioner Disulfiram og metronidazol. Bloddonor Donor må gerne donere blod , hvis han/hun tager echinacea i den...)

Lægemiddelinteraktioner med føde (...den af et lægemiddel: pH i ventriklen ændres ventrikeltømningshastigheden falder galdesekretionen forøges motiliteten i mave-tarm-kanalen forøges blodgennemstrømningen af mave-tarm-kanalen og leveren stiger den fysiske barriere ind mod ventrikel- og tarmmucosa forøges. Optagelsen af et lægemiddel fra tarmen er i de fleste tilfælde afhængig af, om lægemidlet indtages på tom mave eller sammen med føde, men sjældent i en grad, så det påvirker den kliniske effekt. Imidlertid er der eksempler på lægemidler, hvor der sker en betydende ændring i biotilgængeligheden. Tabel 1 viser eksempler på lægemidler, hvor interaktion med føden har klinisk relevans, og hvor man derfor er nødt til at tage højde for tidspunktet for indtagelse i forhold til føden. Tabellen angiver anbefalinger for indtagelse samt den mekanisme, der ligger til grund for interaktionen (698) . Se endvidere Interaktioner mellem mad og lægemidler . Tabel 1. Eksempler på klinisk relevante føde-lægemiddelinteraktioner. Lægemiddel Effekt af fødeindtagelse Interaktionsmekanisme Rekommandation for indtagelse Alendronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse ½-1 time før morgenmåltid Ciprofloxacin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse (med mælk) Uden mælkeprodukter Ibandronsyre Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Isotretinoin Øget optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Itraconazol Øget optagelse Opløses kun ved lav pH Til måltid MAO-hæmmere Farmakodynamisk interaktion med tyramin MAO-virkningen forstærkes Undgå tyraminholdige fødevarer Melphalan Nedsat optagelse Konkurrence med aminosyrer i føden Fastende Risedronat Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Mindst 1 time før morgenmåltid Tacrolimus Variabelt nedsat optagelse Fedt øger opløseligheden Med fast måltidsrelation Tetracyclin Svært nedsat optagelse Chelatdannelse Let måltid uden mælkeprodukter Voriconazol Nedsat optagelse Chelatdannelse Fastende Warfarin Farmakodynamisk interaktion med K-vitaminholdig føde K-vitamin antagoniserer virkningen Undgå excessiv indtagelse af fx grønkål, persille eller rosenkål Absorption Hvis en føde-lægemiddelinteraktion alene medfører en ændret absorptionshastighed af lægemidlet, vil det kun i enkelte tilfælde have indflydelse på den terapeutiske effekt. En mindsket absorptionshastighed kan dog betyde en reduceret effekt af fx lægemidler mod angina pectoris ( nifedipin ), hvor en høj peakværdi er nødvendig. En lavere absorptionshastighed kan desuden betyde færre bivirkninger i de tilfælde, hvor bivirkningerne skyldes en høj plasma-peakværdi. Omvendt vil en forøget absorptionshastighed kunne give de modsatte effekter. Betydning af fødens sammensætning Fødens sammensætning kan påvirke et lægemiddels biotilgængelighed: Højt proteinindhold øger aktiviteten af de enzymer, der er involveret i fase 1-reaktionerne i leveren. Det er således vist, at theophyllins og propranolols plasmahalveringstid reduceres i forbindelse med indtagelse af proteinrig kost. Allopurinols metaboliseringshastighed reduceres ved lavt proteinindhold i føden. Mangelfuld fedtindtagelse eller reduceret indhold i føden af essentielle fedtsyrer kan føre til en reduktion af fase-1-reaktionerne i leveren. Ved faste nedbrydes triglycerider i organismen til fedtsyrer. Frie fedtsyrer bindes til plasma-albumin og kan derved kompetitivt hæmme bindingen af et lægemiddel. Omvendt udløser et fedtrigt måltid en øget galdesekretion, som kan forkorte henfaldstiden af lipofile tabletter og granula samt øge udløsningshastigheden fra depotpræparater baseret på lipid/voksmatriks. Ved indtagelse i forbindelse med et fedtrigt måltid ses endvidere større biotilgængelighed af fx, acitretin kapsler og tabletter med atovaquon og proguanil . Mælk og mælkeprodukter kan give anledning til chelatdannelse mellem calcium og lægemidlet, fx tetracycliner , og derved reducere biotilgængeligheden af begge komponenter. Flere bisfosfonater danner chelater såvel med calciumioner som med andre almindeligt forekommende divalente ioner i føden i så høj grad, at de bedst indtages 1 time før eller 2 timer efter et måltid. Hos patienter i behandling med isoniazid eller en MAO-hæmmer, fx isocarboxacid , har fødeemner med højt indhold af tyramin forårsaget hypertensive reaktioner. Det antages, at tyramin hos disse patienter på grund af enzymhæmning ikke undergår oxidativ deaminering og derfor frigøres fra lokale depoter i nerveender. Tyramin i en mængde på 10-25 mg kan forventes at udløse alvorlig hypertension. Den hypertensive virkning ses 0,5-1 time efter indtagelsen. Øget vitaminindtagelse, fx pyridoxin (vitamin B6) under levodopabehandling af Parkinsons sygdom , kan give anledning til en reduceret terapeutisk virkning. Det skyldes formentlig, at pyridoxin er en cofaktor for dopadecarboxylase. Calciumfolinat i overskud reducerer virkningen af methotrexat . En større indtagelse af vitamin K forårsager en reduceret virkning af warfarin , se tabel 3 i Vitamin K-antagonister . Fiberholdig føde eller føde med et højt indhold af pektin kan medføre adsorption og deraf følgende retention af lægemiddelstof, fx digoxin og paracetamol . Derved kan absorptionen forsinkes og evt. reduceres. Nogle grøntsager af korsblomstfamilien, kål som broccoli, rosenkål og blomkål, indeholder en række indolderivater. De er vist at øge metabolismen af paracetamol . Indtagelse af bananer/spinat, der indeholder relativt meget kalium, kan medføre hyperkaliæmi, hvis de indtages sammen med kaliumbesparende diuretika , fx spironolacton. Samtidig indtagelse af avocado og warfarin har ført til nedsat effekt af warfarin . Årsagen hertil er ikke klarlagt. Det er vist, at indtagelse af et glas grapefrugtjuice i op til 24 timer forud for oral administration af nifedipin øger såvel C max som biotilgængeligheden. Nifedipin metaboliseres bl.a. ved en CYP3A4-katalyseret oxidation. Lignende påvirkninger af biotilgængeligheden ved interaktion med grapefrugtjuice er set for bl.a. felodipin (op til ca. 100 % forhøjelse af C max ) og midazolam , triazolam , verapamil og ciclosporin (op til ca. 50 % øget biotilgængelighed). Biotilgængeligheden af simvastatin er sædvanligvis kun ca. 5 %, men det er vist, at en samtidig indtagelse af ca. 400 ml grapefrugtjuice kan øge biotilgængeligheden med en faktor ca. 10, og indtagelse af samme mængde grapefrugtjuice 24 timer før medicinering kan øge biotilgængeligheden med en faktor ca. 2. C max blev øget med tilsvarende faktorer. En øget og forlænget opioideffekt kan ses efter samtidig indtagelse af fentanyl og grapefrugtjuice. Ud over den nævnte effekt via CYP3A4 aktiverer grapefrugtjuice formentlig P-glykoprotein-medieret lægemiddelstoftransport over tarmvæggen. Da P-glykoprotein-medieret transport er en effluxmekanisme, giver den...)

Nedsat leverfunktion (...denne type lægemidler afhænger derfor primært af levergennemblødningen. Denne kan være nedsat ved leversygdomme som cirrose, portalvenetrombose og Budd-Chiaris syndrom samt ved tilstande med hjertepumpesvigt. Eksempler på højclearance-lægemidler: β-blokkere calciumantagonister lidocain nitroglycerin morphin sumatriptan nortriptylin Et karakteristisk patofysiologisk træk ved levercirrose er udviklingen af portosystemiske shunts, hvor en del af portablodet går uden om hepatocytterne. Konsekvensen bliver, at en relativt større del af et oralt indgivet lægemiddelstof når den systemiske cirkulation med det resultat, at effekten af lægemiddelstoffet kan forstærkes, og at risikoen for bivirkninger kan øges (fig. 1). Fig. 1. Effekten af portosystemisk shuntning på biotilgængeligheden af oralt indgivet højclearance lægemiddelstof: øget peakkoncentration og forsinket elimination Ved intravenøs indgift af højclearance-lægemidler er lægemidlet fordelt systemisk, inden det når leveren, og der er derfor ikke samme risiko for uforudset høje plasmakoncentrationer. Lavclearance-lægemidler Lavclearance-lægemidler har en ekstraktionsratio faktor 3 x øvre normalgrænse) eller bilirubin 35 g/l eller INR 1.0 × -1.5 × ULN > 1.5 × -3 × ULN > 3 × ULN AST** ≤ ULN B1: > ULN B2: alle værdier Alle værdier Alle værdier * ULN: øvre normalgrænse. ** AST: aspartate aminotransaminase. Der er betydelig uoverensstemmelse i klassifikationen, hvor op til 75 % af patienter klassificeret som moderat nedsat leverfunktion med Child-Pugh vurderes til normal eller let nedsat leverfunktion med NCIc. Denne forskel kan føre til fejlagtige doseringsbeslutninger og dermed enten underbehandling eller toksicitet. Det anbefales at kliniske beslutninger baseres på det klassifikationssystem, som er anvendt i lægemidlets produktresumé. Hvis Child-Pugh er brugt i label, bør klinikere ikke anvende NCIc til dosering uden yderligere vurdering. Child-Pugh score Justering af dosis for hepatisk omsatte lægemidler vurderes ud fra graden af leverfunktionsnedsættelse. Traditionelt anvendes den såkaldte Child-Pugh score , der opdeler patienterne i 3 kategorier (A, B eller C) efter deres leverfunktion. Gruppe A har let nedsættelse, gruppe B moderat og gruppe C har svær nedsættelse af leverfunktionen. Scoringssystemet anvender både kliniske og parakliniske parametre: Child-Pugh score Alvorlighedsgrad Point Encefalopati 0 1 I og II 2 III og IV 3 Ascites 0 1 Let / moderat 2 Spændt / tappet 3 Bilirubin (mikromol/L) 51 3 Albumin (g/L) > 35 1 28-35 2 < 28 3 INR ≤ 1,7 1 1,7-2,20 2 ≥ 2,20 3 Gruppe A: 5-6 point (let nedsat leverfunktion) Gruppe B: 7-9 point (moderat nedsat leverfunktion) Gruppe C: 10-15 point (svært nedsat leverfunktion) Ved stærkt nedsat leverfunktion kan en lang række lægemidler udløse eller forværre hepatisk encefalopati: CNS-aktive lægemidler intensiv diuretikabehandling med risiko for elektrolytforstyrrelser obstiperende midler, fx opioider . Der må kraftigt advares imod at anvende store doser af phenobarbital eller benzodiazepiner, fx chlordiazepoxid , i længerevarende fast dosering til patienter med alkoholisk levercirrose som led i abstinensbehandling. Der bør anvendes refrakte doser enten af phenobarbital eller chlordiazepoxid - man skal i den forbindelse være opmærksom på, at halveringstiden for chlordiazepoxid er mange døgn hos disse patienter. Et særligt problem udgør smertebehandling hos patienter med leversygdom. Acetylsalicylholdige lægemidler og andre NSAID er ikke velegnede, idet svær leversygdom ofte ledsages af forstyrrelser i den hæmostatiske regulering og en tendens til øvre gastro-intestinale blødninger (portal gastropati, varicer). Desuden er der risiko for at udvikle nyrepåvirkning. Paracetamol er velegnet til patienter med stabil kronisk leversygdom, om end risikoen for at udvikle en akut toksisk hepatitis som følge af overdosering er større end hos personer uden leversygdom. Man kan ofte klare sig med en lav dosering, fx 500-1.000 mg 3 gange dgl. Hepatotoksiske reaktioner Generelt er patienter med leversygdom som gruppe ikke udsat for en øget risiko for hepatotoksiske lægemiddelskader. Der er dog undtagelser, fx har HIV-positive patienter, som er i antiretroviral kombinationsbehandling, en øget risiko for hepatotoksiske reaktioner, hvis de er co-inficerede med hepatitis B- eller hepatitis C-virus. Anvendelse af toksiske lægemidler til patienter med cirrose kan medføre øget risiko for dekompensation. Disulfiram anvendes ofte til patienter med alkoholisk leverskade, og man skal i den forbindelse være opmærksom på, at disulfiram i meget sjældne tilfælde kan medføre en alvorlig hepatotoksisk reaktion, der ofte først indtræder efter flere ugers behandling. P-pille-behandling er ikke kontraindiceret til patienter med hepatitis eller ved levercirrose. Lægemidler, der indgår i et enterohepatisk kredsløb, kan forårsage kolestase. Da patienter med cirrose også er i øget risiko for nyrepåvirkning, skal nyretoksiske stoffer (aminoglykosider, NSAID og røntgenkontraststoffer) anvendes med forsigtighed særligt ved dekompensation med ascites. Patienter med velkompenseret cirrose tåler udmærket paracetamol i en dosis, der ligger inden...)

Lægemidler og graviditet (...den af medfødte misdannelser og andre uønskede graviditetsudfald som spontan abort, for tidlig fødsel og lav fødselsvægt er ikke præcist beskrevet. Frekvensen af medfødte misdannelser i Danmark synes svagt stigende, uden at årsagen er klar, men en væsentlig komponent er formentlig en bedre registrering (5653) . For praktiske forhold kan det antages, at hyppigheden af medfødte misdannelser i populationen er 5 %, og at spontanabortfrekvensen i Danmark er ca. 15 %. Nyere tal med en mere stringent definition af major misdannelser (se nedenfor) reducerer baggrundshyppigheden til ca. 3 % i henhold til opgørelser fra European Surveilliance of Congenital Abnormalities, EUROCAT. En del misdannelser erkendes først i løbet af de første leveår; dette gælder fx nogle kardielle misdannelser og funktionelle påvirkninger af centralnervesystemet. Det er uklart, i hvilket omfang medfødte misdannelser kan tilskrives anvendelse af lægemidler under graviditeten, men de udgør utvivlsomt kun en mindre del af alle misdannelser. Definitioner Ved en teratogen effekt (teratos er græsk for monster) forstås en strukturel udviklingsdefekt hos fostret. Disse kan klassificeres som minor eller major , hvor major misdannelser typisk er karakteriseret ved at medføre en livstruende tilstand, større kirurgiske indgreb eller væsentlige, varige handicap. Opdelingen er præciseret i forskellige internationale registre, fx det europæiske EUROCAT -samarbejde. En funktionel udviklingsdefekt er typisk relateret til CNS-defekter med varierende grader af mental retardering og hæmmet psykosocial udvikling. Ud over disse klassiske teratogene påvirkninger er interessen for andre uønskede påvirkninger, som kan medføre en øget risiko for spontan abort, lav fødselsvægt og tidlig fødsel, stigende. Der forskes også i mulige langtidseffekter; fx er der stor interesse for psykosocial udvikling hos børn, som har været eksponeret for psykofarmaka og andre CNS-aktive lægemidler under graviditeten. Faktorer af betydning for fosterpåvirkning Tidspunktet for eksponering for lægemidlet er den vigtigste risikofaktor for skadelig påvirkning af fosteret. Organogenesen finder især sted i 3.-10. graviditetsuge, og fosteret vil i denne periode være mest følsom for påvirkninger, som kan medføre strukturelle misdannelser. Dosis er af stor betydning. Såvel humane data fra thalidomidbehandlede kvinder, som data fra dyreforsøg tyder konsistent på en dosisafhængig toksicitet, som dog ikke nødvendigvis er lineær. Lægemidlets farmakodynamiske karakteristika og varigheden af eksponeringen er andre betydende faktorer. De mest potente teratogene lægemidler som thalidomid og tretinoider resulterer i alvorlige misdannelser hos ca. 35 % af 1. trimester-eksponerede fostre. Konsekvenserne af lægemiddelpåvirkning meget tidligt i graviditeten er der meget lidt faktuel viden om. Det antages, at en betydelig toksisk påvirkning er uforenelig med embryomets overlevelse.; en såkaldt all-or-nothing periode, som arbitrært angives til at omfatte de første 14 dage efter konceptionen. Resultatet vil være meget tidlig fosterdød og spontan abort, men da graviditeten oftest ikke er erkendt på dette tidspunkt, vil det typisk gå upåagtet hen. Eksponering under uopdaget graviditet Medicin.dk's tekster vedrørende graviditet er primært rettet mod situationer, hvor det overvejes, om et lægemiddel skal ordineres under en kendt graviditet. Her har risikovurderingen et alment profylaktisk perspektiv, og beslutningen om ordination beror på en afvejning af den forventede nyttevirkning over for den mulige risiko. Ved rådgivning af kvinder, som har indtaget lægemidler under en uopdaget graviditet, tager risikovurderingen udgangspunkt i en række forhold omkring det enkelte individ. En vurdering af graviditetslængden på tidspunktet for medicinindtagelsen og dosisstørrelse er vigtige for en vurdering af størrelsesorden og art af den risiko, som antages at være forbundet med den aktuelle påvirkning. Tilstedeværelse af andre faktorer, kvindens fertilitet og graviditetsønske samt mulighederne for relevant prænatal diagnostik kan være betydningsfulde aspekter at inddrage ligesom en vurdering af niveauet for den risiko, som er acceptabelt for kvinden. Eksposition for lægemidler tidligt i graviditeten bør kun undtagelsesvis - typisk ved eksponering for isotretinoin og acitretin - inddrages i overvejelser vedrørende svangerskabsafbrydelse. Datakilder og datakvalitet Mængden af tilgængelig viden om de enkelte lægemidlers skadelige virkninger under graviditet varierer meget, afhængig af lægemidlets indikationsområde og af, hvor længe det har været markedsført. Kasuistiske meddelelser har kun begrænset signalværdi og ingen kausal værdi, og brugbare data om lægemiddeleksposition og graviditetsudfald må derfor i alt overvejende grad tilvejebringes gennem epidemiologiske studier. Kohorteundersøgelser, case-kontrolundersøgelser og systematisk pharmacovigilance kan give værdifulde oplysninger. Ingen af disse metoder er imidlertid ideelle, og den videnskabelige kvalitet af data vil typisk variere meget. De databaser, som ligger til grund for epidemiologiske studier, er af varierende kvalitet både med hensyn til dækningsgrad og validiteten af data for såvel eksponering som registrering af uønsket fosterpåvirkning. Desuden ses metodologisk variation forskergrupperne imellem, således at sammenligning af selv to gode farmakoepidemiologiske studier kan være vanskelig. I vurderingen vil der derfor også indgå data, hvor der fx kan rejses tvivl om den anvendte lægemiddeldosering og eksponeringens varighed. Der indgår også upublicerede (men typisk offentligt tilgængelige) data fra fx det svenske fødselsregister, Janusinfo , forskellige internationale misdannelsesregistre (specielt for antiepileptika og antiretrovirale lægemidler ) og upublicerede store kohorter som Michigan Medicaid (refereres i Briggs (3878) ). En videnskabelig rigoristisk tilgang til data vil betyde, at den behandlende læge i langt de fleste situationer vil stå uden et meningsfyldt beslutningsgrundlag ved valg af lægemiddel til en gravid patient. Den samlede datamængde repræsenterer således et vist nødvendigt kompromis mellem kvalitet og kvantitet. Den prædiktive værdi af reproduktive dyreundersøgelser er ukendt, og fortolkningen af disse er ganske kompleks. Resultater fra dyreforsøg indgår derfor som hovedregel ikke i Medicin.dk's vægtning af data. Bivirkningsindberetninger I de danske mediers fokus på dette emne gennem de senere år har enkeltsager og indberettede bivirkninger til Lægemiddelstyrelsen spillet en meget synlig rolle. Det synes meget vanskeligt at formidle det faktum, at et sammenfald af hændelser (lægemiddelbehandling under graviditet og uønsket fosterpåvirkning) ikke siger noget om en eventuel kausalitet. Det er vigtigt at forholde sig til denne type af data og gøre sig klart at: indberetning er en vigtig signalkilde for sjældne og alvorlige hændelser, fortolkningsmæssigt skal disse data altid sættes i perspektiv: Øvrig tilgængelig datamængde Baggrundshyppighed af uønsket fosterpåvirkning Forbrug af lægemidlet blandt gravide Komorbiditet bivirkningsindberetning om formodede medfødte misdannelser er lovpligtig for læger, den enkelte læge skal indberette alene på formodning (mistanke) og skal ikke tage beslutning om graden af kausalitet. Risikoestimat Ved anvendelse af historiske data for baggrundsfrekvensen af uønsket fosterpåvirkning kan man groft estimere at: 200 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 3 gange højere end baggrundsrisikoen. 700 1. trimester-eksponerede giver en god sikkerhed (80 % styrke og 5 % signifikansniveau) for, at den reelle risiko ikke er mere end 2 gange højere end baggrundsrisikoen. Dette er bevidst valgte arbitrære cut-off-punkter. Hvis der ønskes sikkerhed for en endnu lavere risiko, vil det kræve, at der er data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede gravide. Sådanne data findes imidlertid kun for få lægemidler. Regulatoriske forhold Produktresumeet er en integreret del af markedsføringstilladelsen. Produktresumeet binder producenten i forhold til markedsføringen, men er ikke bindende i forhold til lægers kliniske anvendelse af lægemidlet, heller ikke hvad angår anvendelse under graviditet. Produktresumeet baseres på den viden, der er om et givet lægemiddel på markedsføringstidspunktet, men skal løbende opdateres, når der tilkommer ny viden. Med hensyn til anvendelse under graviditeten er der på markedsføringstidspunktet typisk ingen eller meget få humane data, og der refereres typisk til dyreforsøg i det omfang, de har fundet sted. Det er producentens pligt at opdatere disse oplysninger i forhold til løbende indsamlet eller publiceret viden. Producentens interesse i forhold til anvendelse under graviditeten er entydigt af defensiv karakter, og motivationen for at klassificere et lægemiddel som anvendeligt under graviditeten er næsten ikke eksisterende, primært af medikolegale hensyn. Siden 2009 har der eksistereret en EMA guideline specifikt på dette område, hvor det beskrives hvilke krav, som skal opfyldes, for at et givent lægemiddel kan tilføjes specifikke rekommandationer under graviditeten. Her angives nogle ret konservative statistiske estimater med tilhørende forslag til rekommandationstekst: > 300 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 10 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig men evidensniveauet er lavt > 1.000 gravide uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning: Risikoen er reelt højst øget med en faktor 2 Rekommandationstekst: Risiko for misdannelser hos mennesker er usandsynlig, evidensniveauet er højt I praksis følges denne guideline ikke særlig ofte, da det er producenten, der som udgangspunkt skal tage initiativet til den løbende opdatering. Producentens interesse er ekstraordinært konservativ hvilket ikke nødvendigvis er sammenfalden...)

Forholdsregler i forbindelse med udlandsrejser (...dene er opdelt, så de dækker alt fra forretningsrejse i storby til rygsæksrejser af længere tids varighed. EPI-NYT er primært målrettet sundhedspersoner, men mange almindelige brugere kan også med fordel søge oplysninger i EPI-NYT og efterfølgende drøfte det med sin læge. I tabel 1 er givet eksempler på emner, der kan indgå i en samtale om vejledning. Tabel 1. Eksempler på emner, der kan diskuteres i forbindelse med rejserådgivning Vaccination Aktuelle sygdomsudbrud Malariaprofylakse Beskyttelse mod insektstik Mad og drikke Rejsediarré Seksuelt overførte sygdomme Badning Andre risici Ulykker Blodoverført smitte Dyrebid Forebyggelse af dyb venetrombose Klimatiske forhold Forværring af evt. kronisk sygdom Rejseapotek Rejseforsikring Rejseforsikring, hvis patienten er kronisk syg Helbredsundersøgelse efter hjemkomst Vaccination Behovet for vaccination skal afvejes mod risikoen for bivirkninger. Rejsende bør være grundvaccineret mod difteri og tetanus inden for de seneste 5 år eller genvaccineret inden for de seneste 10 år. Afhængig af rejsemål og rejsens karakter kan vaccination mod en række andre sygdomme komme på tale. De mest anvendte vaccinationer er vist i Tabel 2. Tabel 2. Hyppigt anvendte vaccinationer i forbindelse med udlandsrejse Sygdom Vaccination anbefaling Kommentarer Hepatitis A Rejsende til områder med mangelfuld hygiejne uden for Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I særlig risiko er børn af indvandrere under besøg i forældrenes oprindelsesland. Der gives to injektioner med ca. 6 mdr. interval. Første dosis gives mindst 14 dage før forventet eksposition. Vaccinen er effektiv > 6 mdr. efter første dosis, efter 2. dosis opnås beskyttelse i > 25 år. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Kan anvendes til børn > 1 år. Human immunglobulin er et alternativ til rejsende, der ikke ønsker vaccination, og til gravide. Hepatitis B Bør overvejes hos alle rejsende og udstationerede med længerevarende (måneders) ophold i områder, hvor kronisk hepatitis B er hyppig. I særlig risiko er personer, der skal arbejde inden for sundheds- eller institutionsområdet, personer med hyppig, tæt kontakt til lokale småbørn, personer med seksuelle kontakter og personer med behov for sygdomsbehandling under opholdet. Der gives 3 injektioner til tiden 0, 1 og 6 måneder. Beskyttelse er derefter mindst 25 år. Tiden vanskeliggør ofte dette regime, hvorfor man i stedet kan anvende et regime med vaccination dag 0, 7 og 21. Dette giver høj beskyttelse i et år, og hvis der gives booster efter et år, er langtidsbeskyttelsen lige så god som ved det konventionelle regime. Der findes en vaccine, der er en kombination af hepatitis A og B. Gul feber Tropisk Afrika og Sydamerika mellem 15° nord og 15° syd. Vaccination er påkrævet før indrejse i nogle lande. Vaccination attesteres på et særligt WHO-vaccinationscertifikat. Vaccination kan udføres af læger, der har et godkendt identifikationsstempel, som rekvireres i Sundhedsstyrelsen. Der gives en dosis vaccine mindst 10 dage før ankomst til destinationen. Vaccinen er gyldig i 10 år. Vaccination af gravide, børn 6 år gives to doser med en uges mellemrum. Til børn 2-6 år gives 3 doser med en uges mellemrum. Hos voksne opnås ca. 80 % beskyttelse i de første 6 måneder og noget mindre op til 2 år. Ved revaccination efter 2 år opnås længerevarende beskyttelse. Til børn 2-6 år anbefales revaccination efter 6 måneder, hvis der er et fortsat behov for beskyttelse. Koleravaccine har ringe beskyttende effekt mod rejsediarré, og bør ikke anvendes til dette. Tyfus Ophold under dårlige sanitære forhold i endemiske områder. Sædvanligvis anbefales kun vaccination af indvandrere på familiebesøg samt langtidsrejsende til sådanne områder. Der findes orale (levende, svækkede) og injicerbare (oprenset antigen) vacciner. Den orale vaccine gives som 3 kapsler med 48 timers interval og afsluttes mindst 10 dage før forventet eksposition. Beskytter 50-80 % i mindst et år. Den parenterale vaccine gives som enkeltdosis mindst 14 dage før forventet eksposition. Beskytter 55-75 % i indtil 3 år. Den parenterale vaccine foretrækkes til gravide, børn 38,5 °C), diarré i mere end 14 dage samt ved vedvarende blodige eller slimede afføringer bør den rejsende søge læge, idet mere alvorlig infektion som amøbiasis eller shigellose kan mistænkes. Hvis der ikke umiddelbart er adgang til lægehjælp, kan den rejsende ved svigt af azithromycin, rifaximin eller ciprofloxacin forsøge metronidazol , som virker på amøbiasis og giardiasis. Seksuelt overførte sygdomme Seksuelt overførte sygdomme som gonoré og syfilis er hyppigt forekommende i mange udviklingslande. Endvidere er rejsende, der har seksuelle kontakter under rejsen, i risiko for at blive smittet med hepatitis B-virus og HIV. God profylakse mod HIV er konsekvent brug af kondom. Hepatitis B kan desuden forebygges ved vaccination. Badning Schistosomiasislarven kan trænge gennem intakt hud. Smitten sker ved kontakt med ferskvand i områder, hvor sygdommen forekommer - hyppigst i Afrika. Rejsende bør undgå at bade i ferskvand i sådanne områder. Saltvand frembyder sædvanligvis ingen risiko for infektionssygdomme, men badning i synligt forurenet vand og nær kloakudløb bør undgås. Andre risici Rejseprofylakse drejer sig meget om forebyggelse af infektionssygdomme, men det må ikke glemmes, at for mange rejsende er der større risiko for at komme til skade ved ulykker end at pådrage sig livstruende infektionssygdom. Risikoen kan reduceres ved at vælge transportform med fornuft og ved at undgå lokaliteter med særlig risiko for voldelige overfald. Rejsende bør undgå kilder til blodoverført smitte med fx HIV, hepatitis B- og hepatitis C-virus. Der bør om muligt afstås fra behandling med blod- eller blodprodukter, især hvis disse ikke er testede. Injektion foretaget med udstyr, der genbruges, tandbehandling, tatovering og piercing under rejse frarådes. Rabies kan overføres ved dyrebid. Særlig smitterisiko er der ved bid af hund, kat, abe eller flagermus i endemiske områder, men næsten alle pattedyr kan overføre rabies. Rejsende bør undgå kontakt med dyr, de ikke kender. Ved udsættelse for bid af dyr, der kan have rabies, vaskes såret grundigt med vand og sæbe, og der søges straks lægehjælp, uanset om man er vaccineret mod rabies eller ej. Afhængig af rejsens form og formål kan det endvidere være rimeligt at få drøftet forhold vedrørende forebyggelse af dyb årebetændelse under flyrejsen, betydningen af klimatiske forhold, herunder akklimatisering, hedeslag og højdesyge samt problemer i forbindelse med fx dykning. Rejseapotek Den rejsende bør udstyres med malariaprofylakse til hele rejsens forløb. Endvidere bør langtidsrejsende udstyres med middel til selvbehandling af malaria i tilfælde af, at profylaksen svigter. Midlet skal være et, der ikke indgår i profylaksen, se Midler mod malaria . Til behandling af rejsediarré kan medgives et antibiotikum, fx azithromycin . Afhængig af rejsens karakter kan endvidere overvejes at medbringe metronidazol til behandling af længerevarende og/eller blodig diarré, et antihistamin og adrenalin til behandling af allergiske reaktioner samt et antibiotikum til behandling af luftvejsinfektion. Til rejsende, der kan blive udsat for højdesyge, kan medgives acetazolamid . Acetazolamid anvendes profylaktisk. Dosis er 250 mg dgl., indledt 2 døgn før opstigning og fortsat indtil 2 døgn efter, at sluthøjden er nået. Rejse med kronisk sygdom Rejsende med kronisk sygdom bør i videst muligt omfang medbringe sædvanlig medicin hjemmefra. Der kan gælde særlige forsikringsregler for borgere, der rejser med kronisk sygdom. Det er derfor en god ide, at borgeren kontakter sit forsikringsselskab før rejsen. Schengen-attest (pillepas) Husk at nogle lægemidler kræver en Schengen-attest (et såkaldt pillepas) ved rejser til Schengenlande, det kan fås på apoteket. Undersøgelse af den rejsende efter hjemkomst De fleste infektioner vil vise sig under rejsen eller inden for den første uge efter hjemkomst. Sygdomme med længere inkubationstid, fx malaria , giardiasis, amøbiasis, virushepatitis og tuberkulose , kan begynde uger eller måneder efter hjemkomst. Hvis man er uden...)

Lægemiddeludvikling (...Den selektive H 2 -receptorantagonist, cimetidin (afregistreret), og den selektive adrenerge β 2 -receptoragonist, salbutamol , er klassiske eksempler på denne udvikling. I begyndelsen af 80'erne blev klonet DNA for de første receptorer, ionkanaler og enzymer isoleret. Hermed blev den molekylære farmakologi født, og ved hjælp af nye biokemiske assays kunne man profilere nye stoffers subtypeselektivitet med hidtil uset præcision og hastighed. I løbet af 90'erne blev disse biokemiske metoder udviklet yderligere, og man udviklede high-throughput screening assays (farmakologiske assays med høj kapacitet), hvor tusindvis af stoffer kunne testes om dagen. DNA-sekventering High-throughput DNA-sekventering (DNA-sekvensbestemmelse) åbnede for mulighed for sekventering af hele genomer, hvilket bl.a. har ført til sekventering af en række vigtige patogene mikroorganismer og parasitter. Denne udvikling kulminerede i 2001 med den endelige afdækning af det humane genom. Siden er genomerne for mus og rotter blevet afdækket, hvilket især har betydning i lægemiddeludvikling pga. deres udbredte anvendelse som forsøgsdyr. Alle disse genomsekvenser har medført identifikation af utallige nye potentielle lægemiddel- targets. En af de største udfordringer i dag er at identificere de rigtige targets - dvs. dem, der er involveret i en given sygdom, og som samtidigt kan påvirkes farmakologisk. Denne proces kaldes target-identifikation og -validering . Target-identifikation og -validering Der er udviklet en lang række teknologier, som kan hjælpe med at identificere og validere nye lægemiddel- targets . Nedenfor er et lille udvalg beskrevet nærmere. For sygdomme, der er karakteriseret ved mutation af ét enkelt gen, har man haft stor succes med at identificere genet, men disse teknikker står i dag over for den store udfordring at identificere den genetiske årsag til multifaktorielle sygdomme som fx astma og diabetes . Det er langt mere kompliceret - ikke mindst fordi fx miljø og livsstil også spiller en rolle. DNA-sekventering er efterhånden blevet så billig, at man nu rutinemæssigt sekventerer hele eller dele (typisk exomet - den kodende del af genomet) af genomet fra fx raskt og sygt væv i kræftpatienter og derigennem finder de specifikke mutationer, der har givet anledning til kræftsvulsten. Desuden kan man sekventere store patientpopulationer og derigennem finde mere sjældne DNA-variationer som årsag til mere komplekse sygdomme. I dag er der således offentligt tilgængelige databaser med exom/helgenom-data på over 100.000 mennesker, som kortlægger den genomiske variation. Epigenetik Epigenetik er arvelige forandringer som er modificerbare, men ikke ændrer den grundlæggende DNA-sekvens, hvilket kan føre til ændringer i genekspression. De seneste år har der været stærkt stigende fokus på epigenetiske forandringer som årsag til sygdom. Dette kan fx foranlediges via reversible modifikationer af DNA'et eller de proteiner, som DNA'et er pakket omkring (histoner). Genetisk modifikation af mus En anden udbredt teknik er genetisk modifikation af mus. Oprindeligt blev teknikken udviklet til at fjerne specifikke gener fra musens genom, hvorved man fik fremstillet knock-out mus, men siden har man bl.a. udviklet teknikken, så man fx kan indføre mutationer i musen, såkaldte knock-in mus, og dermed efterligne mutationer fundet i mennesker. Disse genetiske modifikationer har været med til at afdække den fysiologiske funktion af en lang række gener, og samtidigt har de ofte kunnet indikere, om generne var involveret i udviklingen af sygdom og dermed kunne være lægemiddel -targets . De ændringer blev oprindeligt indført via homolog rekombination, der var tidskrævende og begrænset til anvendelse i mus. CRISPR De sidste par år har en ny gen-editeringsteknik, kaldet 'CRISPR/Cas9' revolutioneret mulighederne for genetisk modifikation, idet den er meget hurtigere og kan anvendes på mange flere arter inkl. rotter, grise og mennesker. Man kan således nu indføre genetiske modifikationer i vigtige dyremodeller og potentielt lave genterapi baseret på CRISPR/Cas9-teknikken. Teknikken er endnu så ny, at der ikke er udviklet lægemidler baseret på den, men den har allerede ført til nye vigtige dyremodeller og den første genmodifikation i mennesker i Kina, som dog har ført til store etiske diskussioner. De fleste anser stadig teknikken for at være for præmatur til anvendelse til genterapi, idet CRISPR/Cas9 ikke er 100 % præcis og således kan medføre utilsigtede mutationer. RNA-interrerens En anden nyere teknik er anvendelse af RNA-interferens (RNAi) til at nedregulere ekspressionen af specifikke gener. I praksis kan man enten indgive korte RNA-sekvenser (siRNA) i celler, væv eller hele dyr, eller man kan lave knock-down mus, hvor cellerne i et givet væv modificeres, så de selv udtrykker den korte RNA-sekvens. På samme vis som en knock-out mus kan man hermed fjerne/nedregulere ekspressionen af et givet gen og herefter få indsigt i dets fysiologiske funktion og terapeutiske potentiale. En tilsvarende teknik baseret på DNA 'anti-sense ' kan også anvendes til at reducere udtrykket af et gen ved at indgive nukleotidsekvenser, der er komplimentære til en del af DNA-sekvensen på det gen, man gerne vil ramme. Typisk anvendes modificerede nukleotider som 'locked nucleic acid' (LNA) og ' peptide nucleic acid' (PNA), der har bedre egenskaber end DNA; såsom større resistens for at blive nedbrudt af nukleaseenzymer. mRNA-vacciner mRNA-vacciner er udviklet med en ny ikke-infektiøs vaccineteknologi og indeholder hverken aktivt eller inaktivt virus. COVID-19 vaccinen, Comirnaty (Pfizer/BioNTech) er mRNA-vacciner, se COVID-19 . Transcriptomics og proteomics I de seneste år har transcriptomics og proteomics også fundet anvendelse ved target- identifikation. Førstnævnte teknologi måler indholdet af mRNA i et givet væv ved hjælp af fx genchips , og sidstnævnte teknologi bestemmer vævets indhold af proteiner. Ved at sammenligne raskt og sygt væv kan man således undersøge, hvilke gener der op- eller nedreguleres, hvilket kan indikere, at de er involveret i sygdommen og dermed potentielt er lægemiddel -targets . Disse og andre -omics-teknologier har ført til akkumulering af enorme datasæt ('Big data'), som man i stigende grad bruger i 'Articifical Intelligence (AI)' og 'Machine learning' computerteknikker til at analysere. Validering af targets Der er dog langt fra at vise, at et target er involveret i en given sygdom, til at vise, at det også kan anvendes terapeutisk. Validering af et target vil således ofte indebære, at man udvikler et stof med den ønskede farmakologiske virkning på det pågældende target og efterfølgende viser, at det har den forudsagte terapeutiske virkning i en dyremodel for sygdommen. Her står man dog ofte over for det problem, at man langt fra altid har en god dyremodel, der præcist svarer til sygdommen i mennesker. Et andet problem er forskel i fx farmakokinetik og -dynamik mellem dyremodellen og mennesker. Den endelige validering af et nyt target får man først, når det nye stof har været afprøvet hos mennesker i kliniske forsøg. Lægemiddelmodaliteter Small molecules Small molecules er lavmolekylære kemiske forbindelser, typisk med en molekylvægt under ca. 900 Da. De passerer ofte cellemembraner via passiv diffusion og interagerer med intracellulære eller membranbundne proteiner, såsom enzymer, receptorer eller ionkanaler. Virkningsmekanismen består typisk i selektiv binding til et biologisk target, hvorved enzymaktivitet eller signal transduktionen enten inhiberes eller aktiveres. Small molecules syntetiseres som regel ved kemisk syntese og udgør en stor andel af konventionelle farmaceutiske præparater, blandt andet inden for behandling af infektionssygdomme, metaboliske sygdomme og cancer. Deres relativt lille størrelse, kemiske stabilitet og gunstige farmakokinetiske egenskaber muliggør ofte oral administration. Peptider Peptider som lægemidler er korte kæder af aminosyrer, der fungerer som biologisk aktive molekyler med høj specificitet over for deres molekylære mål, såsom receptorer, enzymer eller signalproteiner. De anvendes terapeutisk til at efterligne eller modulere kroppens egne peptidhormoner og signalmolekyler og spiller en vigtig rolle i behandling af blandt andet metaboliske sygdomme, hormonelle lidelser og visse former for cancer. Peptidbaserede lægemidler er karakteriseret ved høj målselektivitet og relativt lav toksicitet, men deres kliniske anvendelse kan være begrænset af lav stabilitet over for enzymatisk nedbrydning samt begrænset oral biotilgængelighed. Derfor administreres de ofte parenteralt fx via subkutan eller intravenøs injektion. Antistoffer Antistoffer som lægemidler er biologiske behandlinger baseret på monoklonale antistoffer, som er designet til selektivt at binde til specifikke antigener, typisk proteiner på celleoverflader eller opløste signalmolekyler. Ved denne binding kan antistofferne enten blokere biologiske signalveje, neutralisere sygdomsfremkaldende molekyler eller markere celler til destruktion via immunsystemet. Antistofbaserede lægemidler anvendes bredt inden for behandling af blandt andet cancer, autoimmune sygdomme og inflammatoriske tilstande. De produceres typisk ved rekombinant DNA-teknologi i levende cellekulturer og karakteriseres ved høj målselektivitet, men også ved relativt stor molekylestørrelse, hvilket ofte nødvendiggør parenteral administration fx via intravenøs eller subkutant injektion. Udvælgelse af potentielle lægemiddel-hits Første skridt i moderne lægemiddeludvikling er altså udvælgelse af target , og herefter vil man normalt identificere hits - dvs. stoffer, der har den ønskede farmakologiske virkning - såsom at aktivere eller hæmme proteinet. I langt de fleste tilfælde vil man få adskillige hits ud af en screening. Denne kan så optimeres ved medicinalkemi, hvor den kemiske struktur ændres systematisk og sammenholdes med farmakologiske og andre biologiske parametre som fx farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber (kaldes ofte for ADME-Tox: A bsorption, D istribution, M etabolism, E xcretion and Tox icology). ADME-Tox-karakteriseringen accelererede især efter, at undersøgelser viste, at mange stoffer fejlede i klinikken pga. manglende biotilgængelighed eller uventede bivirkninger. Problemet i begyndelsen af den nye æra var, at man nu kunne identificere langt flere stoffer, end man efterfølgende kunne karakterisere mht. ADME-Tox-egenskaber. Dette har ført til udvikling af langt mere effektive in vitro- tests. Denne udvikling har således gjort det muligt at frasortere problematiske stoffer, inden de dyre og langsomme prækliniske og kliniske faser påbegyndes. Computerprogrammer For at forbedre hit -identifikation og -optimering samt ADME-Tox-karakterisering arbejdes der ihærdigt med udvikling af computerprogrammer, der kan forudsige, hvordan et kemisk stof binder til sit target og dets farmakokinetiske og toksikologiske egenskaber. Sådanne programmer bruges i stigende grad i forbindelse med udvælgelse og optimering af potentielle lægemiddel-hits. De computermæssige forudsigelser er i de seneste år blevet forbedret betragteligt af et stigende antal tredimensionelle strukturer af de proteiner, som stofferne binder til, opnået ved en teknik kaldet røntgenkrystallografi. De samlede data fra in vitro testningen vil føre til udvælgelse af nogle få lægemiddelkandidater, som vil gå videre i den prækliniske udvikling. Præklinisk og klinisk lægemiddeludvikling Formålet med den prækliniske udvikling er at nå frem til én lægemiddelkandidat, som kan bringes i human klinisk testning via en Investigational New Drug (IND)-ansøgning til myndighederne. Denne prækliniske udvikling vil typisk omfatte dele af de tidligere nævnte in vitro studier og herudover farmakologiske og ADME-Tox studier in vivo i dyremodeller. Herudover vil man undersøge, hvordan lægemiddelstoffet bedst produceres i den nødvendig kvantitet og kvalitet, hvordan det bedst formuleres til et lægemiddel, og dets stabilitet. Især de kroniske toksikologistudier in vivo er langvarige, så den prækliniske udvikling tager typisk 1-5 år at gennemføre. Formålet med den efterfølgende humane kliniske afprøvning er at kortlægge lægemidlets sikkerhed og effekt mod sygdommen. Denne afprøvning er inddelt i tre kliniske faser: Fase 1 Udføres typisk på et mindre antal (20-80) raske forsøgspersoner eller patienter i stigende doser med henblik på at kortlægge den humane farmakokinetik og maksimale dosis, og indlede undersøgelser af lægemidlets sikkerhed i mennesker. Fase 2 Udføres typisk på nogle få hundrede patienter for at undersøge lægemidlets effekt mod sygdommen og etablere dosis til anvendelse i den efterfølgende store fase 3-undersøgelse. Det stigende antal personer og den længere behandlingsvarighed i forhold til fase 1 gør det muligt at kortlægge mere sjældne bivirkninger. Fase 3 Udføres typisk på nogle få tusinde patienter med det formål at bestemme lægemidlets effekt mod sygdommen, dets sikkerhed/bivirkninger og sammenligne det med den nuværende standardbehandling. Hvis alt går vel, fører den humane kliniske afprøvning til en New Drug Application (NDA) hos myndighederne og deres godkendelse af lægemidlet til markedsføring. Læse mere om godkendelse og kontrol hos Lægemiddelstyrelsen . Fase 4 Den kliniske udvikling tager typisk 2-10 år og efterfølges normalt af en fase 4-undersøgelse, hvor lægemidlets effekt og sikkerhed følges post-marketing for at optimere dets brug og monitorere fx forekomsten af sjældne bivirkninger . Man vil efterfølgende ofte afprøve lægemidlet mod andre sygdomme, hvor samme target er involveret, for dermed at udvide dets indikationsområde. Dette sparer mange ressourcer/tid i forhold til udvikling af et helt nyt lægemiddel, idet man ofte vil kunne genbruge de prækliniske og fase 1-studier og gå direkte til at teste lægemidlet i fase 2 mod den nye sygdom. Optimering af den kliniske fase i lægemiddeludviklingen Der er fokus på at optimere den kliniske fase, da det er den absolut dyreste del af lægemiddeludviklingen. Der er meget at vinde ved bl.a. at reducere antallet af stoffer, der fejler. Kun ca. 10 % af de stoffer, der starter i fase 1-studie, ender med at komme på markedet, og jo længere de når, inden de fejler - jo dyrere er det. Der er øget fokus på individuelt tilpasset lægemiddelbehandling. Ved hjælp af pharmacogenomics får man i stigende grad mulighed for at korrelere lægemidlernes virkning/bivirkning til hver enkelt patients genetiske profil. Man vil således kunne redde et lægemiddel, der fx ikke har vist effekt i fase 3-studierne, ved at genanalysere data og sammenholde resultaterne med patienternes genetik. Eksempler på denne strategi er trastuzumab ( Herceptin® ), der kun har effekt hos brystkræftpatienter med overudtryk af HER2-receptoren, og et kombinationspræparat med hydralazin og isosorbiddinitrat (godkendt i USA), der kun har vist effekt mod hjertesvigt i sorte befolkningsgrupper. Disse lægemidler ville ikke have vist effekt i en blandet patientpopulation, og firmaerne har således reddet deres lægemiddel gennem godkendelsen. Bagsiden...)

Strålebehandling af hoved- halsregionen (risikopatienter i tandlægepraksis) (...dens væv, fx spytkirtelpåvirkning (6867) . Senfølger i blødtvævene er typisk fibrose, der kompromitterer vævenes normale funktion, bl.a. hyposalivation, trismus, sårdannelse, infektioner, smagssanspåvirkning. Hårdtvævene påvirkes også, hvor der i knoglen ses mindre vaskularisering og påvirkning af knoglens celler og væv. Tændernes vaskularisering kan ligeledes blive påvirket, men det er især hårdvævspåvirkningen, der synes at være problematisk ift. cariesudvikling. Overgangen mellem dentin og emalje synes at blive svækket, hvor der i den efterfølgende spaltedannelse er adgang for mikroorganismer, der muliggør udvikling af atypisk hurtigt progredierende caries (5647) . Den umiddelbart mest alvorlige senfølge er osteoradionekrose. Osteoradionekrose i det orale område forekommer hyppigst i mandiblen (dosis ≥ 50 Gy har øget risiko (6386) ) og incidensen er faldet i takt med mere målrettet stråleterapi. I et dansk studie fandt man en incidens på 4,6 %, hvor tidspunktet for osteoradionekrosediagnosen varierede fra mellem 1,8 til 89,7 måneder efter strålebehandling (5648) . Osteoradionekrose opstår enten spontant eller som følge af kompromitteret knogleheling efter tandekstraktion/andre kirurgiske indgreb. En patient, der har modtaget stråleterapi, der involverer kæbeknoglen, er i princippet i risiko for at udvikle osteoradionekrose resten af sit liv og dento-alveolær kirurgi bør undgås fremadrettet (6386) . Osteoradionekrose er karakteriseret ved stråleinduceret knogleeksponering gennem mundslimhinden og/eller radiolucente områder i kæbeknoglen som fremstår mølædt. Indikation for radiologiske kontroller må vurderes individuelt. I forhold til at forebygge osteoradionekrose skal patienter, der har modtaget stråleterapi, som involverer de orale væv vurderes ift. strålebehandling (antal behandlinger, behandlingsdosis og samlet stråledosis), bestrålede område (mandibel eller maxil), omfanget og arten af dento-alveolære interventioner og rehabilitering samt risikofaktorer for osteoradionekrose (6386) . Behandlingen af osteoradionekrose på kæbekirurgisk afdeling: Små læsioner observeres og behandlings konservativt med renhold med klorhexidin. Ved større områder fjernes det nekrotiske knoglevæv kirurgisk evt. suppleret med hyperbar iltbehandling i trykkammer. Store knogleeksponeringer kan kræve kontinuitetsresektion evt. suppleret med hyperbar iltbehandling - kræver ofte efterfølgende rekonstruktion. Risikofaktorer for osteoradionekrose: Tandekstraktioner som led i odontologisk fokussanering inden radioterapi. Rygning. Høj stråleeksponering af mandiblen (5648) . Særlige forhold før behandling Informer om og instruer i gode mundhygiejne procedurer (internationale retningslinjer på dansk kan downloades ). Udskyd ikke akut behandling hvis muligt (vurderes individuelt). Iværksæt profylaktiske tiltag så hurtigt som muligt. Informer patienten om risiko for osteoradionekrose (knogledød som følge af stråleterapi) - denne risiko er livslang. Afklar og informer patienten ift. risikofaktorer for udvikling af osteoradionekrose. Indkald patienten regelmæssigt. Oftest er der behov for hyppige kontrolintervaller af mundhygiejne og profylakse for mundsygdomme (må vurderes individuelt), fx hver eller hver 3. måned. Inden behandling, der involverer knoglevæv, bør tandlægen konferere med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Klinik . Vær opmærksom på risici grundet dårlig vævsvaskularisering af bestrålet væv. Se Behandling og forebyggelse af osteoradionekrose 2020 (National RKKP Guideline). Særlige forhold under behandling Hold øje med tegn på recidiv af cancer. Undgå tandekstraktioner i bestrålet kæbeområde og konferer med/henvis til specialtandlæge i Tand-Mund- og Kæbekirurgi. Vær opmærksom på: Tilstedeværelse af blottet knogle. Tilstedeværelse af fistel. Dårlig oral sundhed, da det disponerer for tandfraktur og infektioner. Dårlig protesefunktion for at undgå traumatisering af mundslimhinden. Undgå selv mindre traumatisering af mundslimhinden ifm. behandlinger. Dokumentation af spykirtelfunktion , tandstatus og oral sundhed så tidligt i kræftforløbet som muligt og løbende herefter. Økonomisk tilskud Patienter, der på grund af kræft har fået strålebehandling i hoved- eller halsregionen, kan ansøge om økonomisk tilskud til almindelig forebyggende og behandlende tandpleje via Sundhedsloven §166 (lov gældende fra 1. juli 2024). Patienterne behøver ikke have hyposalivation for at få økonomisk tilskud. Se i øvrigt: Tilskud til tandlægebehandling efter §166, vejledning til tandlæger og Tilskud til tandlægebehandling efter §166, patientvejledning . Særlig profylaktiske foranstaltninger Kontrol og re-instruktion for optimal mundhygiejne (individuelt tilpasset/hyppighed): Minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden: Fjern skarpe tand-, fyldnings- og protesekanter for at minimere traumatisk påvirkning af mundslimhinden. Instruktion i skånsom: Børsteteknik, evt med ultrablød tandbørste. Brug af tandtråd/interdentalbørster for at undgå traumatisering af gingiva. Fluorid: Højfluoridtandpasta - ordineres til daglig anvendelse hurtigst muligt efter kræftdiagnose , hvis patienten > 12 år. Se Fluoridpræparater (Odontologisk medicinvejledning) . Intensiv fluoridterapi - grundig individuel vurdering af cariesrisiko. Hyppig fluoridpensling af alle tanddele (herunder rodflader), hvor der kan opstå caries, da dette kan gå lynhurtigt . Tandskinne, fluoridgel 1 %, neutralt pH (fremstilles magistrelt via apotek, se www.magistrel.dk ) - anvendes hver aften inden sengetid i 5 minutter (5424) . Dysbiose: Mikrobiel uligevægt/infektion behandles: Klorhexidin 0,12 % uden alkohol (bakterieldysbiose), 2 x dgl. I maksimalt 3 uger- herefter pause. Svampebehandling ved diagnosticeret svampeinfektion (oral candidose ). Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Der kan være behov for varig antimykotisk profylakse, hvor det er vigtigt at undersøge for selektion af ikke-følsomme Candidaarter og resistensudvikling. Se Antimykotika (Odontologisk medicinvejledning) . Caries: Cariesterapi (Glasionomer om muligt, hvis patienten ikke anvender fluoridskinne, ellers kompositplast ) (5424) . Mundtørhed/hyposalivation: Instruere i at skylle munden fri for mad efter måltider- evt. anvende skyllesprøjte, der skal rengøres samt jævnligt udskiftes. Instruere i at fugte mundslimhinden bl.a. for at forebygge friktionsbetingende sår som følge af hyposalivation. Kendskab til metoder for hensigtsmæssig stimulation af spytproduktion. Kendskab til spyterstatningsmidler og anvendelsen af disse. Se Mukomimetika (Odontologisk medicinvejledning) . Hjælpe med at fastholde motivationen for at opretholde oral sundhed - det er livslang forebyggelse. I 2021 udkom Nordisk vejledning i mund- og tandpleje til kræftpatienter . Særlige forhold ved lægemiddelordination Bestrålet væv har typisk dårligere vaskularisering, hvorfor lokalangetika med vasokontriktorer skal anvendes med forsigtighed . Kendskab til gældende lovgivning og tilskudsmuligheder: Sundhedsloven §166 - søges i patientens bopælsregion. Enkelttilskud til medicin uden generelt tilkud som fx højfluoridtandpasta til patienter, der har svært nedsat eller ophørt spytsekretion som følge af strålebehandling mod hoved-halsregionen: Vejl. kriterier for enkelttilskud Kommunalt tilskud til tandpleje: Se www.borger.dk . Orale bivirkninger Henvis til den Tand-Mund- Kæbekirurgisk hospitalsafdeling, som patienten er tilknyttet (ud fra patientens privatadresse) ved mistanke om osteroradionekrose (kæbesmerter, blottet knogle, fistel, radiologiske tegn). Partikel og immunterapi er nye behandlingsformer for såvel hoved-halskræft som andre kræftformer, og pga. kort erfaringstid er det endnu uvist, hvordan mundhulens væv påvirkes. Se Cytostatikabehandling og immunterapi . Anmeldelse af bivirkninger Tandlæger er forpligtet til at anmelde: Formodede alvorlige og uventede bivirkninger for alle lægemidler Alle formodede bivirkninger der opstår i forbindelse med nye lægemidler der har være markedsført mindre end 2 år Alvorlige bivirkninger inden for tandlægens arbejdsområde vil typisk omfatte caries, tandtab eller andet, hvor en efterfølgende funktionsnedsættelse medfører betydelig invaliditet. Meget få orale bivirkninger fremgår af produktresuméerne og vil således kunne klassificeres som uventede. Anmeldelsespligten af formodede bivirkninger gælder også uden...)

Lægemidler til oral administration (...dende, halvfaste eller faste og er beregnet til absorption eller lokal virkning i mave-tarm-kanalen. Orale lægemidler skal indtages gennem munden og synkes. Flydende orale formuleringer Brugsfærdige flydende orale formuleringer omfatter oral væske (tidl. mikstur) (en kort patientvenlig term for lægemiddelformerne oral opløsning, oral emulsion eller oral suspension) og dråber til dosering af henholdsvis et større eller mindre volumen. Af holdbarhedsmæssige årsager kan flydende orale formuleringer være formuleret som et koncentrat, granulat eller pulver og orale dråber som pulver, der skal opløses eller opslæmmes i vand inden indtagelse. Oral væske eller dråber er især beregnet til individuel dosering og til personer, som har svært ved at synke en tablet eller kapsel. Af hensyn til doseringsnøjagtigheden skal medfølgende doseringsmål, fx bæger eller pipette, anvendes. Opløselige tabletter, dispergible tabletter og brusetabletter er lægemiddelformer, som skal opløses/opslæmmes i væske umiddelbart inden oral administration i flydende form. Hensigten med disse formuleringer er at opnå en hurtigere indsættende virkning end fra tilsvarende konventionelle orale faste formuleringer. Endvidere beregnet til personer, som har svært ved at synke en fast doseret lægemiddelform. Halvfaste orale formuleringer Som halvfaste orale formuleringer findes oral pasta eller gel, som skal synkes efter indtagelse. Faste orale lægemiddelformer Faste orale lægemiddelformer omfatter primært tabletter og kapsler og i mindre omfang anvendes pulver og granulater. For at forebygge fejlmedicinering skal medicinbrugeren nøje informeres om at tabletter eller kapsler, som emballeres enkeltvis i blisterpakning, skal udtages af den beskyttende plast-/folieemballage umiddelbart før indtagelse. Som udgangspunkt er væskeindtagelse yderst vigtig ved indtagelse af faste orale lægemidler, og postevand er førstevalg. Væskeindtagelse sikrer, at lægemidlet ikke klæber sig fast til mundhulen eller spiserøret, og at der opnås en reproducerbar frigivelse af lægemiddelstoffet ved flergangsdosering. Surt og basisk reagerende væsker, fx cola og mælk, bør ikke vælges, idet ændret pH i mavesaften kan ændre opløseligheden og frigivelsen af et ioniserbart lægemiddelstof, fx kan syreresistent overtræk opløses for tidligt. I særlige tilfælde vil det fremgå af indlægssedlen at præparatet ikke må indtages med kaffe, te eller mineralvand (med eller uden brus) fordi lægemiddelstoffet kan danne uønskede kemiske komplexer med mineraler, og disse komplexer har endnu lavere absorptionsfraktion end selve lægemiddelstoffet (fx bisfosfomater). Dog kan væskeindtagelse undlades eller i særlige tilfælde ligefrem være fordelagtig ved behandling af en given lidelse med orale faste lægemiddelformer, se 'Orale hurtigere frigivelsespræparater' nedenfor. Det er yderst vigtigt at sikre, at lægemidler, der indeholder slimhindeirriterende stoffer, ikke klæber sig fast til slimhinderne, fx skal patienten indtage i lodret position sammen med mindst 200 ml postevand, synke tabletten hel og forblive oprejst - siddende eller stående - mindst 30 minutter for at undgå slimhindeætsning. Piller er i almindelig daglig lægmands sprogbrug synonymt med de forskellige faste orale lægemiddelformer, især massebetegnelse for tabletter og kapsler. Lægemiddelformen piller var karakteriseret ved at lægemiddelstoffet var doseret i en fast kuglerund form, men anvendes ikke længere, da de er uegnede til at blive fremstillet ved maskinel masseproduktion. Konventionelle faste orale præparater Konventionelle tabletter og granulater er formuleret, så det er lægemiddelstoffets egne fysisk-kemiske egenskaber og de fysiologiske forhold på administrationsstedet/ absorptionsstedet/ virkningsstedet, der er afgørende for biotilgængeligheden af lægemiddelstoffet. Konventionelle tabletter og granulater kan være overtrukket med film eller sukker. Efter synkning skal de henfalde til mindre partikler inden for 15 minutter. Fra partiklerne frigives lægemiddelstoffet, som derpå skal gå i opløsning i mave-tarmsaften, før det enten kan absorberes eller virke lokalt. Orale hurtigere frigivelsespræparater Sammenlignet med konventionelle tabletter kan en hurtigere indsættende virkning kan opnås ved at forkorte henfaldstiden ved fx at formulere med hydrofile hjælpestoffer og et super-sprængemiddel, som let befugtes med og opløses i spyt eller vand; eller at fremstille tabletten ved frysetørring af en væske eller halvfast formulering. En smeltetablet, som lægges på tungen, skal være henfaldet/opløst inden for 3 minutter. Smeltetabletter er velegnede til brugere med synkebesvær og kan oftest synkes uden vand. Smeltetabletter anvendes bl.a. til hurtig smertelindring (fx paracetamol). Lægemiddelformen frysetørret tablet er en hurtigt udløsende tablet beregnet til placering i munden, fx sublingualt, og kan med fordel administreres uden samtidig væskeindtagelse til behandling af fx natlig inkontinens (fx desmopressin). Lægemiddelstof kan også administreres via tyggetabletter, der, som navnet angiver, skal tygges, før de synkes. Tyggetabletter anvendes bl.a. til børn og er meget nemmere at dosere end oral væske. Orale modificerede frigivelsespræparater Tabletter, kapsler og granulater kan være formuleret med modificeret frigivelse af lægemiddelstoffet. De tilhørende lægemiddelformer betegnes depot-, entero- eller med modificeret udløsning. Kapsler kan være formuleret som hårde eller som bløde kapsler. Kapsler er principielt beregnet til at skulle synkes hele, inkl. kapselhylstrene, for at opnå en god doseringsnøjagtighed. Kapselhylstrene består hovedsageligt af gelatine. De fyldes med lægemiddelstoffet og evt. hjælpestoffer, som kan have en flydende, halvfast eller fast form. I bløde kapsler er der tilsat et blødgørende hjælpestof, fx glycerol eller sorbitol. Indholdet i hårde kapsler kan i nogle tilfælde hældes ud af kapselhylstret og opslæmmes i væske inden indtagelse. Figur 1: Principskitse af plasmakoncentrations-tidskurver efter oral administration af en konventionel tablet, en enterotablet og en depottablet. Orale depotpræparater Formålet med orale depotpræparater er primært at opnå en længere virkningsvarighed, se figur 1. Ved ordination af orale depotpræparater, evt. skift fra konventionel til depotpræparat, er det vigtig at informere om, at virkningen indtræder langsommere og senere end et konventionelt præparat, så at brugeren ikke tager flere doser inden for kort tid på grund af den manglende effekt. Nogle orale depotpræparater er imidlertid formuleret således, at de umiddelbart efter indtagelse afgiver en del af dosis som en boosted initialdosis for dermed hurtigt at bringe plasmakoncentrationen op på et terapeutisk niveau. Eksempler herpå er tabletter med modificeret udløsning til smertelindring og morgendosering af personer med reumatoid artritis (fx paracetamol), bemærk at tabletterne skal synkes hele. Eller depottyggetabletter ved Attention Deficit Hyperactivity Disorder ( fx methylphenidat), bemærk at deporttyggetabletter skal tygges og tabletterne ikke må synes hele - og de må IKKE forveksles med depottabletter som netop SKAL synkes hele. Karakteristisk for de fleste orale depotpræparater er, at de indeholder en dosis, der er betydeligt større end dosis i konventionelle orale formuleringer. Ordination af orale depotpræparater rummer derfor en særlig risiko for overdosering hvis præparaterne fejlhåndteres, fx knuses eller tygges (undtagen depottyggebaletter) under indtagelse. Orale depotpræparater kan fremstilles efter to hovedprincipper og inddeles herefter som orale monodepot- eller polydepotpræparater: Monodepotpræparater er som regel karakteriserede ved at skulle indtages og synkes hele. Dette skyldes, at de er formuleret, så de ikke skal henfalde, men forblive en enhed under mave-tarmtransitforløbet. Lægemiddelstoffet i en monodepotformulering kan være indlejret i en tabletmatriks bestående af lipid, plast eller andet vanduopløseligt, evt. kvældbart materiale, hvorfra lægemiddelstoffet frigives over længere tid under mave-tarmtransitforløbet. Den udtømte matriks kan udskilles med fæces. Monodepottabletter kan også være formuleret som en osmotisk pumpe, der er forsynet med et semipermeabelt filmovertræk. Den semipermeable film tillader kun vand fra mave-tarmvæsken at trænge ind i tabletten, hvorved lægemiddelstoffet opløses inde i tabletten og er uafhængig af omgivende miljø, fx pH lokalt i tarmen. Herved stiger det osmotiske tryk inde i formuleringen, og lægemiddelstoffet presses ud gennem et eller flere velafgrænsede huller i den semipermeable film. Monodepottabletter kan desuden være formuleret som eroderbare flerlagstabletter, der langsomt eroderes under mave-tarmtransitforløbet, hvorved lægemiddelstoffet frigives. Det er vigtigt at informere patienten om, at monodepottabletter som hovedregel ikke må knuses eller tygges og skal synkes hele, samt at der er risiko for overdosering, hvis dette ikke overholdes. Polydepotformuleringer er som regel designet således, at kapselhylstrene eller tabletternes (film)overtræk opløses allerede under transitforløbet i ventriklen, hvorved polydepotgranula frisættes. Lægemiddelstoffet frisættes afhængigt af overtrækkets egenskaber fra granula i tarmen. Orale depottabletter og depotkapsler, der er formuleret som polydepotpræparater, er beregnet til at skulle synkes hele, men kan som regel, til forskel fra monodepotformuleringer, opslæmmes i vand umiddelbart inden indtagelsen, uden at dette vil ændre på præparaternes depotvirkning. Med polydepotformuleringer opnås en mere ensartet biotilgængelighed af lægemiddelstoffet, idet granula har en størrelse, så de kan passere maveporten uhindret og uafhængig af ventrikeltømningshastigheden. Enteropræparater Orale enteropræparater har forsinket frigivelse af lægemiddelstof sammenlignet med et konventionelt oralt præparat, idet plasmakoncentrationen tidsforskydes, se figur 1. I orale enteropræparater udnytter man, at pH i ventrikelvæsken er 1-2, mens tarmvæskens pH er 5,5-8. Orale enteropræparater er således forsynet med et syreresistent overtræk, hvilket forhindrer lægemiddelstoffers frigivelse i mavesækken. Den...)

Lægemiddelallergi (...den livstruende manifestation af lægemiddelallergi. Den er sjælden og omfatter hudsymptomer i ca. 80 % af tilfældene ledsaget af symptomer fra andre organsystemer, fx blodtryksfald og/eller respiratorisk påvirkning. Akut opstået, svær kløe i håndflader og behårede områder kan være et tegn på begyndende anafylaksi. Mekanismen er ofte IgE-medieret. Senreaktioner Makulopapuløst udslæt er den hyppigste manifestation af lægemiddelallergi. Tilstanden kan ledsages af kløe eller brænden i huden. Mekanismen er oftest T-cellemedieret, og de mildeste senallergiske hudreaktioner tilhører denne kategori. En vigtig differentialdiagnose kan være virale hududslæt især hos børn. Allergisk kontakteksem er ikke sjældent, men sædvanligvis kun lokaliseret til de hudområder, der har været i kontakt med lægemidlet. Svære sene hudreaktioner med forskellige grader af bulladannelse, epidermolyse, erytrodermi og erosion af slimhinder evt. ledsaget af organpåvirkning og/eller eosinofili er sjældne. De tilgrundliggende mekanismer er oftest ukendte. Denne gruppe omfatter sygdomme som erythema multiforme, akut generaliseret eksantematøs pustulose (AGEP) og drug reaction with eosinophilia systemic symptoms (DRESS), Stevens-Johnsons syndrom (SJS) og toksisk epidermal nekrolyse (TEN). Drug fever med stabil temperaturforhøjelse vil være en differentialdiagnose ved manglende respons sent i en antibiotisk behandling. Mekanismen er ukendt. Organpåvirkning af lunger, lever, nyrer og knoglemarv forekommer yderst sjældent som led i allergiske lægemiddelreaktioner. Hyppighed Alle lægemidler kan potentielt give allergi. Rapporterede hyppigheder af allergi over for enkelte lægemidler er både påvirket af anvendelseshyppighed af lægemidlet, den eksponerede patientgruppe samt registreringspraksis for allergiske reaktioner. I Danmark er allergi overfor antibiotika den hyppigst rapporterede lægemiddelallergi. Mistænkt allergi over for penicilliner ses hos 10 % af hospitalsindlagte patienter, men denne mistanke kan afkræftes i op til 90 % af tilfældene. Det skyldes deres udbredte anvendelse ikke mindst i børnealderen, hvor infektionsudløste hudreaktioner kan mistolkes som allergi, og allergimistanken følger patienten i mange år. For visse lægemidler synes der at være en overhyppighed af svære sene hudreaktioner. Det gælder specielt sulfapræparater (ofte i kombination med trimetoprim) og visse antiepileptika . Andre lægemidler, som oftest giver mildere allergisymptomer, er i kraft af deres udbredte anvendelse også hyppigt mistænkte årsager til de sværeste (og sjældne) hudreaktioner, evt. med organpåvirkning (6404) . Således ses AGEP hyppigst efter β-laktamantibiotika , mens man ved TEN og SJS ofte mistænker allopurinol og antiepileptika . Der er en overhyppighed af alvorlige reaktioner på visse lægemidler hos personer med særlige HLA-vævstyper. I Europa er abacavir og vancomycin eksempler herpå (6404) . Diagnostik Anamnesen er det vigtigste i udredningen og kan bruges til at vurdere risikoen for at patienten har allergi, så udredningen kan tilpasses risikoen (6405) . I visse tilfælde kan allergi afkræftes på anamnesen alene, fx hvis patientens symptomer udelukkende har været gastro-intestinale, hvis patienten har tålt lægemidlet ved senere administration, eller hvis mistanken stammer fra allergi hos familiemedlem uden egen eksponering. Jo tættere på reaktionen oplysningerne registreres, jo mere valide kan de blive. Ved hududslæt anbefales billeddokumentation. Relevante oplysninger: Indikation for behandling med lægemidlet Præcist tidspunkt for symptomdebut Symptomers type/karaktersværhedsgrad og udvikling over tid Lægemidler (inkl. håndkøbsmedicin og kosttilskud) ved symptomdebut og i den foregående måned Eventuel behandling af symptomer og respons herpå Lægemidler (jf. punkt 3), som er tolereret efterfølgende Tidligere og efterfølgende lignende reaktioner (også uden at lægemidler mistænkes) Andre samtidige eksponeringer, fx andre lægemidler eller fødevarer. Ved flere identiske reaktioner på samme lægemiddel, hvor andre årsager kan udelukkes, er yderligere diagnostik overflødig, medmindre mulige krydsreaktioner skal afklares (se nedenfor). Laboratorie- og hudtest Specifikt IgE mod lægemidler kan måles i en blodprøve, men kun mod et meget begrænset sortiment. I øjeblikket gælder det phenoxymethylpenicillin , benzylpenicillin , amoxicillin , ampicillin , penicillin minor determinants, insulin , suxamethonium , morfin og chlorhexidin . Kan der påvises IgE hos en patient med en klar anamnese med en (IgE-medieret) straksreaktion, må patienten opfattes som allergisk over for lægemidlet. Fravær af specifikt IgE udelukker ikke allergi. Dels kan symptomerne være udløst via andre mekanismer, dels kan intervallet fra reaktion til test være så langt, at IgE-niveauet er faldet til under detektionsgrænsen. Optimalt bør IgE måles fra ca. 4 uger efter reaktionen til et par måneder efter. Prøver, som er taget straks efter en reaktion og flere år efter, kan være falsk negative. Ved histamin release test (HR-test) og basofil aktiveringstest (BAT) undersøges, om basofile granulocytter i patientens blod frigør histamin eller på anden måde aktiveres, når de udsættes for det mistænkte lægemiddel. Der er tale om undersøgelser, hvor sensitivitet og specificitet ikke er klarlagt. De er derfor endnu ikke egnet til rutinemæssig anvendelse. Priktest og intrakutantest kan benyttes, hvis der ud fra symptomerne er mistanke om straksallergi. Der findes anbefalede testkoncentrationer for en del lægemidler, men også ved disse test kan en manglende reaktion være falsk negativ (2406) . Intrakutantest med en aflæsning efter 3 dage kan også benyttes ved makulopapuløse reaktioner, hvor der er mistanke om type IV-allergi. Lappetest kan benyttes ved mistanke om allergisk kontakteksem samt ved fixed drug eruption eller andre ikke alvorlige senreaktioner. Se Type IV-allergi (hudtest) . Provokation vil være nødvendig for med fuld sikkerhed at be- eller afkræfte allergidiagnosen, hvis de ovennævnte tests har været negative eller ikke har været relevante/mulige (6408) . Da provokation selv med største forsigtighed indebærer en risiko for at udløse en reaktion med samme eller øget sværhedsgrad, er der tale om en specialistopgave. Provokation med mistænkt lægemiddel tilbydes ikke patienter med svære hudreaktioner med blæredannelse, slimhinde- eller organpåvirkning (fx TEN, SJS, AGEP, DRESS) eller livstruende reaktioner af anden art. Ved provokation efterlignes den dosering, som patienten fik eller vil få i fremtiden, og metoden tilpasses risikovurdering. Ved straksreaktioner titreres provokationen oftest med startdosis på fx 1/100 af terapeutisk dosis efterfulgt af 1/10 og fuld dosis, hvis forrige dosis tåles. Ved milde senreaktioner i huden provokeres ofte med fuld dosis. Medmindre der er sikkerhed for at den mistænkte allergireaktion kom efter den første dosering, vil man sædvanligvis fortsætte provokationen i en for præparatet relevant periode (fx 3-5 dage). Det har vist sig, at en del lægemiddelallergiske reaktioner først debuterer under denne fortsatte behandling (2584) . Det skal bemærkes, at der i disse tilfælde ikke er tale om anafylaksi eller livstruende reaktioner. Mistanken om lægemiddelallergi kan langt fra altid bekræftes. I nogle studier har kun få procent reageret ved provokation med terapeutiske doser. Hyppigheden afhænger bl.a. af det specifikke lægemiddel, det forløbne interval og reaktionens karakter. Se i øvrigt Diagnostik (Type I-allergi) . Krydsallergi Ved påvist allergi eller sandsynlig allergi, hvor yderligere diagnostik ikke er mulig, må lægemidlet undgås. Det kan så være relevant at finde et behandlingsalternativ. Krydsallergi kan her blive et problem. Krydsreaktion ved lægemiddelallergi er betegnelsen for en reaktion på et præparat hos en person, der tidligere har reageret på et andet strukturelt eller farmakologisk beslægtet præparat. Forskellige patienter udviser ikke nødvendigvis de samme krydsreaktioner. Én patient kan reagere på et enkelt lægemiddel i en gruppe, mens en anden patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomheds-reaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved lægemiddelprovokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil tolerance er påvist. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx for amoxicillin og ampicillin eller for cloxacillin , flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne kun yderst sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men langt oftere skyldes sidekæderne. Enkelte 1. generations cefalosporiner, hvoraf kun cefalexin bruges i Danmark, har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Nyere cefalosporiner 2. 3. 4. og 5. generation har ikke sidekædefællesskab med penicilliner og kan benyttes hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Allergi over for andre lægemidler NSAID Overfølsomhedsreaktioner over for NSAID involverer yderst sjældent IgE, men også her er krydsreaktioner relevante. Er der problemer med et eller flere præparater med overvejende COX-1-hæmmende effekt, kan en COX-2-hæmmer måske tolereres. En provokation vil kunne afgøre dette (6408) . ACE-hæmmere Behandling med angiotensin converting enzyme (ACE)-hæmmere kan udløse intermitterende angioødem, oftest i ansigtet. Anfald kan debutere efter flere års behandling og kan fortsætte i måneder efter seponering. Mekanismen er ikke immunologisk. Seponering af ACE-hæmmer og skift til angiotensin II-receptorblokker eller anden blodtryksregulerende medicin er oftest nødvendigt. Kontrastmidler De nyere non-ionisk iodholdige kontraststoffer med lav osmolaritet giver færre overfølsomhedsreaktioner end tidligere anvendte kontraststoffer. Udredning for overfølsomhedsreaktioner tilpasses risikovurdering og tidspunkt for debut (6409) . Krydsreaktioner er uforudsigelige og er hyppigere for senreaktioner end for straksreaktioner, men udredning med hudtest er oftest nødvendig. Kontaktallergi over for iodid er efterhånden sjælden, og udgør ikke kontraindikation for iodholdigt røntgenkontraststof . Ved urticaria, angioødem, astma, ikke-infektiøs rhinoconjunktivitis eller anafylaktisk shock , dvs. reaktioner, hvor type I-allergi (IgE-medierede reaktioner) kan være involveret, er der ved reeksponering/krydsreaktioner risiko for anafylaksi. Derfor skal der efter sådanne reaktioner udvises særlig forsigtighed. Hvis det er nødvendigt at give lægemidler fra samme gruppe, vil det være relevant med en titreret provokation med det lægemiddel, der påtænkes anvendt, under anafylaksiberedskab. Ved mistanke om svære type I-allergiske reaktioner kan prik- og intrakutantest med såvel det udløsende lægemiddel som (beslægtede) behandlingsmæssige alternativer forsøges med henblik på, om krydsreaktivitet kan afklares uden provokation (specialistopgave). Ved alvorlige, forsinkede hudreaktioner med bulladannelse, epidermolyse og/eller påvirkning af vitale organer som lever, nyre eller knoglemarv vil risikoen for en tilsvarende måske livstruende reaktion nødvendiggøre en fuldstændig undgåelse at beslægtede lægemidler. Her er der ingen mulighed for test med en tilstrækkelig sensitivitet og specificitet til at forudsige en reaktion. Ved lægemiddeloverfølsomhed med andre (mildere) hudreaktioner eller ukarakteristiske symptomer , hvor anvendelse af lægemidler fra samme gruppe er relevant, fordi der ikke er ligeværdige alternativer, kan provokation komme på tale, hvis det er praktisk muligt. Er dette ikke tilfældet, kan en forsigtig dosering være nødvendig under anafylaksiberedskab. Patienten skal forberedes på recidiv af overfølsomhedssymptomerne evt. i sværere grad, og det må overvejes, om der skal forbehandles med antihistaminer / kortikosteroid . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytematøse og/eller makulopapuløse hududslæt sandsynligvis forårsaget af virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse eller på allergiafdelinger at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som i den...)

Patienter med palliative behov (...den sene fase seponeres den forebyggende behandling og behandlingen er af ren lindrende karakter. Med fremadskridende sygdom bliver indtagelse af tabletter tiltagende vanskeligt og administrationsformen overgår til subkutan og evt. transdermal. Medicin bør af etiske årsager ikke administreres rektalt til den uafvendeligt døende og bevidsthedssvækkede patient. Al unødvendig medicin (fx medicin for stofskifte, diabetes, blodtryk mv.) kan seponeres. Subkutan behandling Subkutan administration af lægemidler er velegnet til lindring af gener hos patienter i den sene eller terminale fase, hvor indtagelse af tabletter af forskellige årsager er vanskelig. Alle præparater, der er fremstillet til parenteral anvendelse, kan principielt administreres både intravenøst (i.v.), subkutant (s.c.) eller via andre parenterale administrationsveje, da de er produceret efter kravene for parenteral indgivelse. Det betyder i praksis, at selv om der på en præparatbeskrivelse i Medicin.dk, kun angives i.v. eller i.m. anvendelse, kan præparatet administreres subkutant. I.v. behandling i den terminale fase er sjældent indiceret. Den lindrende behandling kan administreres subkutant hvilket gør udskrivelse til eget hjem lettere. Enkelte præparater, som ikke er udviklet til den subkutan anvendelse, kan give anledning til vævsirritation eller vævsskade. Det gælder fx methadon og Solu-medrol ( methylprednisolon ). Varigheden af subkutan administration bør for disse præparater begrænses mest muligt. Optimalt volumen til subkutan administration er 1.5 ml og bør ikke overstige 4 ml. Behandling med depotmorfin kan konverteres til fentanylplaster eller morfin , der gives som bolusdoser 4-6 gange dagligt subkutant, alternativt via subkutan pumpe. Konvertering til fentanylplaster foretages kun, hvis restlevetiden skønnes at være > 24-48 timer. Angst og uro kan lindres med injektion midazolam subkutant. De fleste døende lindres tilfredsstillende med morfin og midazolam indgivet subkutant i fast dosering og/eller efter behov. I henhold til sundhedsloven kan en læge, i en situation hvor en patient er uafvendeligt døende, indgive de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre patientens tilstand, selv om dette måtte medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. I praksis starter man med lave doser og titrerer langsomt op til den ønskede lindrende effekt, og fremskynder derved ikke dødstidspunktet. Den subkutane behandling administreres hos indlagte patienter af sygeplejerske og hos patienter, der opholder sig i eget hjem, af hjemmesygeplejerske. I hjemmet er der også mulighed for at pårørende, som måtte ønske det, oplæres i at indgive medicinen subkutant. Symptomlindring i de sidste levedøgn Smerter: Inj. morfin 2,5 - 5 mg s.c. pn. eller dosis beregnet ud fra patientens orale opioidforbrug Dyspnø: Inj. morfin 2,5 - 5 mg s.c. pn. / Inj. midazolam s.c. 2,5 - 5 mg pn. Kvalme: Inj haloperidol 0.5 - 1 mg s.c. pn. max 5 mg/døgn Angst og uro: Inj. midazolam s.c. 2,5 - 5 mg pn. Delirium: Inj haloperidol 0,5 - 1 mg s.c. pn max 6 mg/døgn Lungeødem: Inj furosemid 20 - 40 mg s.c. pn. Dødsrallen: Inj. glycopyrroniumbromid 0,20 mg s.c. pn. max 1,2 mg/døgn Ovenstående forslag til ordinationer er vejleden...)

Lokalanalgetika - injektion (Odontologisk medicinvejledning) (...den systemiske effekt af lokalanalgetika Forlænger bedøvelsestiden Nedsætter blødning i operationsfeltet (ved infiltration og intraligamentær procedure). Lang virkningstid kan være at foretrække under lange behandlingsseancer og som forlængelse af den postoperative smertedækning. Langtidsvirkende lokalanalgetika anbefales ikke til børn eller andre patienter med risiko for selvinducerede blødtvævstraumer pga. bedøvelse (2372) (2373) . Lokalanalgetika virker længst i blødt væv (2372) (2373) . Infektion i injektionsområdet (lavt vævs-pH) og hyperventilation (øget vævs-pH) kan nedsætte/kompromittere virkningen af lokalanalgetika. Behandlingsvejledning Lednings-, infiltrations- og intraligamentær analgesi er indiceret i forskellige behandlingssituationer, og fordele og ulemper må vurderes i hver situation. I journalen anføres præparat, dosis, administrationsteknik og behandlingsprocedure. Injektion må ikke være intravenøs, hvorfor der skal aspireres inden injektion. Patienten skal instrueres så postoperativt traume af blødtvæv undgås. Maksimaldosis Viden om maksimaldosis for lokalanalgetika og vasokonstriktor forudsættes, se Lokalanalgetika med vasokonstriktor og de enkelte præparatbeskrivelser, hvor der yderligere linkes til Lægemiddelstyrelsens produktresumeer. Generelle retningslinjer for voksne: Lokalanalgetika uden vasokonstriktor: 200 mg Lokalanalgetika med vasokonstriktor: 500 mg Adrenalin/noradrenalin: 100 mikrogram Børn: Umiddelbart bliver børn > 12 år vurderet som voksne ift. lokalanalgesidosis, dog kan det være nødvendigt at dosisjustere pga. lav vægt. Dosisreduktion beregnes ud fra alder: Dette er gældende for både lokalanalgetika og vasokonstriktor. Retningslinjer for maksimal anbefalet dosis beregnet ud fra vægt (2775) - vær opmærksom på lægemidlets maksimale dosis. Lidocain (Godkendt til børn > 1 år): uden vasokonstriktor: 4,4 mg/kg med vasokonstriktor: 7 mg/kg Mepivacain (Godkendt til børn > 4 år eller > 20 kg): med vasokontriktor: 6,6 mg/kg uden eller med vasokontriktor: 4,4 mg/kg Prilocain (Godkendt til børn > 6 måneder, OBS kontrainindiceret ved historie med methæmoglobin): uden eller med vasokonstriktor: 8,0 mg/kg Bupivacain (Godkendt til børn > 12 år): med vasokontriktor: 2,0 mg/kg Articain (Godkendt til børn > 4 år eller > 20 kg) med vasokonstriktor: 7,0 mg/kg Bemærk: Børnedosis må ikke overstige den maksimale voksendosis, se de enkelte præparater. Doseringsforslag findes i beskrivelserne for de enkelte præparater. Behandlingsprincippet er umiddelbart laveste nødvendige dosis til opnåelse af tilstrækkelig lokalanalgesi. Hvis dosis er forskellig, alt efter om den beregnes efter alder eller vægt, må tandlægen vurdere dosis med udgangspunkt i den individuelle patient samt sikkerheds- og behandlingsprincipper, hvor beregning ud fra vægt ofte vil være den...)

β-blokkere (forgiftninger) (...Den vigtigste effekt er kompetitiv blokade af hjertets β-adrenerge receptorer. Propranolol har en vis membranstabiliserende effekt. Toksisk dosis: 5-10 gange terapeutisk dosis. Klinik Ofte ingen eller ubetydelige cirkulatoriske symptomer, men udtalt bradykardi og hypotension ses, især hos hjerte-kredsløbssyge. Endvidere muskelsvækkelse, koma, respirationsdepression/stop, kramper og hypoglykæmi (især børn). Behandling Aktivt kul , suppleret med atropin til alle med symptomgivende forgiftning. Gentagne kuldoser efter depotpræparater. Hypotension og bradykardi behandles primært med atropin og volumenekspansion med fx isotonisk natriumchlorid-infusion. Ved manglende effekt gives 50-150 mikrogram/kg glucagon som bolus, efterfulgt af 50-150 mikrogram/kg/time som i.v. infusion. Indgift af sympatikomimetika med direkte overvejende β 1 -receptorstiumulerende virkning, fx dobutamin , kan forsøges mhp. at ophæve den...)

Quinin, chloroquin/ hydroxychloroquin (forgiftninger) (...dent med chloroquin. Behandling Evt. provokation af brækning som førstehjælp på ulykkesstedet. På sygehus: aktivt kul . Hvis patienten er bevidsthedspåvirket, kan man anlægge en ventrikel sonde og installere kullet i denne (forudgået af aspiration på sonden...)

Udleveringsbestemmelser (...den for apotek må der højst udleveres 1 pakning pr. kunde pr. dag. Ved køb på apotek, må apoteket, hvis der ikke foreligger en recept, højst udlevere 2 pakninger med samme aktivt stof, samme formulering og styrke, pr. kunde pr. dag. Bekendtgørelse om udleveringsbestemmelser for håndkøbslægemidler til mennesker og dyr (NBS) - Apoteket må kun udlevere til sygehuse eller efter anvisning af læger på sygehuse samt efter anvisning af nærmere bestemte speciallæger. Lægemidlerne skal udleveres efter bestemmelserne for lægemidler i udleveringsgruppe (A). Lægemiddelstyrelsen fastsætter for hvert enkelt lægemiddel, hvilke speciallæger der må anvise lægemidlet. Disse er angivet i tabellen vha. følgende koder: Kode Speciale Almmed.end Almen/intern medicin, endokrinologi Anæstesi Anæstesi Anæst,Kiru Anæstesi, kirurgi B/u.ps,psy Børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri Barn/ung.p Børne- og ungdomspsykiatri De.Gas.Oft Dermatologi, gastroenterologi, oftalmologi De.neu.pl. Dermatologi, neurologi, plastikkirurgi De.pæd.all Dermatologi, pædiatri, allergologi De.pæd.reu Dermatologi, pædiatri, reumatologi Deneofplur Dermato-venerologi, neurologi, oftalmologi, plastikkirurgi, urologi Den...)

Søgeresultater, Sygdomme:

Denguefeber vaccine

Smerter set fra et bio-psyko-socialt perspektiv (...Den biomedicinske versus den bio-psyko-sociale sygdomsmodel En konceptuel sygdomsmodel kan beskrives som en ramme til forståelse af sygdom, baseret på en række teoretiske ideer som desuden guider, hvordan forskning i sygdom praktiseres. Den biomedicinske (BM) sygdomsmodel opstod i det nittende århundrede i kølvandet på de tekniske fremskridt, der gjorde det muligt at forske i patofysiologiske forandringer som mulige forklaringer på en række kendte sygdomme. Ud fra den BM-model antages der at være en forudsigelig og universel sammenhæng mellem biologiske afvigelser og symptomer hos de ramte individer, hvorimod modellen ikke tager højde for personlige faktorers betydning for, hvordan sygdom kommer til udtryk. Den BM-model har været dominerende i den vestlige verden de seneste to århundreder, og er det stadig i dag på trods af de åbenlyse begrænsninger modellen har (6030) . Fra midten af det tyvende århundrede begyndte en mere systemisk tankegang at vinde indpas, og flere forskere foreslog, at biologiske systemer aldrig fungerer isoleret, men altid er påvirket af omgivelserne. I forlængelse af denne debat foreslog George Engel i 1977 den bio-psyko-sociale (BPS) model som erstatning for den BM-model. Engel bruger begrebet ”illness model” frem for ”disease model”, en sproglig sondring som ikke findes på dansk, men som illustrerer en meget bredere forståelse for sygdom end i den BM-model. I modellen antages det, at sundhed afhænger af graden af både intra- og inter- systemisk harmoni, som kan forstyrres på mange forskellige niveauer, fx på celle-, organ-, individ- eller samfundsniveau. I den BPS-model fokuseres på individets oplevelse af sygdom, hvorved modellen rummer, at personer med målbare patofysiologiske afvigelser måske ikke føler sig syge, hvorimod andre personer ikke føler sig raske på trods af, at der ikke kan påvises biologiske forandringer. Det afgørende bliver derfor, hvorvidt en person søger behandling i sundhedssystemet og derved påtager sig sygerollen. Ifølge den BPS-model må lægen/behandleren, ud over udredning for patofysiologiske eller biologiske afvigelser, også interessere sig for den dysfori eller dysfunktion, som har ført patienten til læge/behandler, samt være interesseret i hvilke psykologiske eller sociale faktorer der kan have spillet ind på patientens sygdomsopfattelse (6031) (6032) . Hvad er smerter? Den internationalt anerkendte definition på smerter er: ”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse forbundet med, eller som ligner hvad der forbindes med, vævsskade eller truende vævsskade” Terminology | International Association for the Study of Pain (iasp-pain.org). Ud fra smertedefinitionen er smerte altså en ubehagelig oplevelse, som både har en sensorisk og en emotionel komponent, og som desuden kan være til stede på trods af manglende vævsskade. Smerte er altså et yderst komplekst fænomen, som ikke kan rummes af en BM-forståelses model. Denne kompleksitet kan derimod fint rummes af den BPS-model. Smertesystemet kan overordet beskrives som en række af forskellige neurobiologiske processer, herunder: aktivering af perifere sensoriske nervefibre transmission til cortex modulation på medulært og/eller cortikalt niveau og tolkning og bevidstgørelse (6033) . Disse processer er dog ikke hierarkiske, og smerte kan fx også induceres uden aktivering af perifere nerveimpulser. Især ved akutte smerter vil der typisk være tale om aktivering af perifere nociceptive nervefibre, men perifer eller central sensibilisering kan medføre, at andre typer af sensoriske nervefibre også kan transmittere smertesignaler. Signalerne sendes via rygmarven både til sensomotorisk cortex og til kortikale områder, som er involveret i emotionel regulering og kognitiv evaluering. Den sensoriske komponent af smerten (smertesensationen) omfatter smertens lokalisation, intensitet og karakter. Den emotionelle komponent (lidelsen) omfatter både en kognitiv evaluering (fare), et autonomt respons (øget arousal) og et emotionelt ubehag (frygt). Signalerne bliver moduleret på medullært og/eller kortikalt niveau, hvor de kan dæmpes eller forstærkes. Endelig bearbejdes og tolkes alle disse informationer i netværk i hjernen (salience/filter netværk), hvorved de bevidstgøres og integreres til en smerteoplevelse (6033) . Set fra et evolutionært perspektiv har smertesystemet en vigtig funktion i forhold til at sikre vores overlevelse. Især akutte smerter har en oplagt adaptiv funktion, idet nociceptive signaler fra skadet eller nærved skadet væv sikrer et tilpasningsrespons, som forebygger yderligere skade og sikrer optimale betingelser for heling. Smertesystemet skal dog ikke blot beskytte os her og nu, men har også til opgave at forebygge fremtidige skader. Tidligere erfaringer med smerter eller socialt tillærte erfaringer kan derfor medføre, at smertesystemet bliver mere sensitivt. Dette fænomen kaldes populært ”røgalarms princippet”. Evolutionært set opvejes ulempen ved mange evt. falske alarmer af fordelen ved at registrere en regulær fare rettidigt (6034) . Eksempel 1: Hans H. 45 år Hans får pludseligt ondt i ryggen under havearbejde. Han har for 5 år siden haft en diskusprolaps i lænderyggen, som det tog 6 måneder at komme sig over. Smerterne i ryggen minder meget om smerterne fra dengang, og han skynder sig at stoppe med havearbejdet. Hans går straks i seng og tager noget smertestillende. Hans er bange for, at han kan provokere en ny diskusprolaps, hvis han gør de forkerte bevægelser, og han vælger at sygemelde sig den næste uge. Hans kone er også meget bekymret og overtager hans opgaver i familien, så Hans kan hvile sig. Eksempel 2: Grete G. 38 år Grete får pludseligt ondt i ryggen, mens hun er til fitness træning. Grete har før prøvet at få et hold i ryggen, og sidst fik hun at vide af sin massør, at det var godt at bevæge sig for at løsne låsninger i ryggens led. Grete fortsætter derfor sin træning stille og roligt, mens hun forsøger at undgå øvelser, der provokerer smerterne. Efter træning går hun i sauna, og hun kan mærke, at det lindrer lidt. På vej hjem fra træning er Grete ved godt mod, og tænker at det nok bare vil tage et par dage, før smerterne er bedre. Hun udfører sine opgaver i familien, som hun plejer. Når en person oplever smerter, vil det føre til et adfærdsmæssigt respons, som er formet af mange faktorer, herunder personens tolkning af smerternes betydning, generelle overbevisninger om smerter, kognitive faktorer (fx katastrofetanker) og emotionelle faktorer (fx negativ affekt). Denne adfærd vil yderligere kunne forstærkes af sociale faktorer (fx adgang til social støtte) eller miljømæssige faktorer (fx konsekvenser af adfærden). Smerteadfærd er derfor ikke altid adaptiv, og kan som konsekvens af alle de ovenfor nævnte faktorer blive dysfunktionel i stedet. Dysfunktionel smerteadfærd kan ved langvarige smertetilstande medføre et funktionstab, der kan stå i væsentlig kontrast til de rent fysiske forandringer (6035) . Dette understreger igen, hvorfor vi kommer til kort med den BM-model, når det gælder smerter. Forståelse af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Udover at smerter altid har en kognitiv/emotionel komponent og er ledsaget af smerteadfærd, påvirker forskellige kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer smerteoplevelsen i en positiv eller negativ retning (tabel 1). De vigtigste af disse faktorer beskrives kort i det følgende. Tabel 1. Eksempler på kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og sociale faktorer der påvirker smerteoplevelsen og funktionsniveauet Kognitive faktorer Emotionelle faktorer Adfærdsmæssige faktorer Sociale faktorer Beskyttende faktorer Positive overbevisninger om smerter Tillid til egen mestring Kognitiv fleksibilitet Positiv affekt Resiliens over for stress Tryg tilknytning Fleksible strategier Fleksibel balance mellem aktivitet og hvile Fysisk aktivitet God søvn Høj grad af social støtte Højt uddannelses niveau Økonomisk sikkerhed Forværrende faktorer Smerte katastrofering Følelse af hjælpeløshed Kognitiv ufleksibel Negativ affekt Angst Frygt Depression PTSD Utryg tilknytning Ufleksible strategier Undgåelses mønster* Overaktivitets mønster* Beskyttende muskelværn (guarding) Lav grad af social støtte Dysfunktionel støtte Lavt uddannelses niveau Økonomisk usikkerhed * se beskrivelse under afsnit om avoidance-endurance modellen Emotionelle og kognitive faktorers betydning Smertens primære emotionelle komponent er frygt, som er med til at aktivere et stress respons, der skal gøre os parat til handling (kamp/flugt) i tilfælde af fare. For at der kan foregå en hurtig og effektiv tolkning af, om smerter repræsenterer en trussel, foretager hjernen en automatisk kognitiv evaluering på baggrund af tillærte erfaringer, overbevisninger og forventninger. En person med negative erfaringer kan have en tillært overbevisning om, at smerter betyder, at der er noget alvorligt galt, hvorimod en anden person med positive erfaringer i stedet kan have en tillært overbevisning om, at smerter er en nødvendig konsekvens af livet. Tillærte overbevisninger vil påvirke disse personers adfærd, som kan variere fra ”jeg må passe meget på mig selv”, til ”det skal trænes væk”. Det betyder, at den præcist samme fysiske skade kan give anledning til meget forskellig tolkning og adfærd fra person til person afhængigt af den kognitive evaluering (6035) . Frygt er som regel et kortere varende respons på smerter, men kan afløses af en mere vedvarende bekymring, som øger opmærksomheden på smerterne og dermed kan forstærke dem. En af de mest velkendte og velundersøgte fænomener, som kan forstærke smerteoplevelsen og medføre et dysfunktionelt adfærdsmæssigt respons, er smerte katastrofering (pain catastrophizing) (6036) . Smerte katastrofering er defineret som et negativt tankemønster, som aktiveres i forbindelse med smerte eller truende smerte. Kerne symptomerne er: magnifikation rumination og oplevelse af hjælpeløshed. En person med dette tankemønster, vil have øget negativ opmærksomhed rettet mod smerter og vil have tendens til at tolke relativt neutrale signaler som katastrofale. Smerte katastrofering er associeret med en dårlig prognose for at få et positivt resultat efter kirurgi, og med en øget risiko for at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter (6035) (6036) . Der er udviklet spørgeskemaer til at identificere smerte katastrofering, som også er oversat til dansk (6037) . Som konsekvens af negative overbevisninger, katastrofetanker og/eller dysfunktionel smerteadfærd er langvarige smerter ofte ledsaget af negative affekter som fx håbløshed, frustration, angst m.m. Hos personer, som i forvejen har en psykisk lidelse præget af negativ affekt (angst, depression), kan smerteoplevelsen forstærkes og øge risikoen for, at akutte smerter udvikles til kroniske smerter. Der ser ud til at være en særlig stærk sammenhæng mellem forekomsten af PTSD og øget risiko for udvikling af langvarige smerter og smerterelateret funktionsnedsættelse. Det er derfor vigtigt at kunne vurdere om en patient, som søger behandling for smerter, har depression, angst eller PTSD, idet relevant behandling heraf potentielt kan forbedre prognosen for behandlingen af smerterne (6035) (6036) . Hans H. 45 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Hans fik smerter i ryggen under havearbejde. Hans er blevet scannet, og der er ikke fundet nogen diskusprolaps, men Hans har fået at vide, at der er noget slidgigt i ryggen. Han har trods de gode nyheder alligevel fået mere ondt i ryggen. Hans er meget bekymret for smerterne, og for at de betyder, at hans ryg er blevet svag pga. slidgigt og den tidligere diskusprolaps. Han kan nu klare de lettere opgaver i familien, men hans kone har overtaget støvsugningen og gulvvask. Hans er stadig sygemeldt fra sit arbejde, og han føler, det hele er håbløst. Han er bekymret for sin fremtid og for familiens økonomi. Grete G. 38 år, fortsat: Der er gået 5 måneder, siden Grete fik smerter i ryggen under fitness træning. Grete har ikke fået det bedre med smerterne endnu. Grete har været hos kiropraktor og fået manipulation, og kiropraktoren har forsikret hende om, at der ikke er noget alvorligt galt med ryggen. Grete går også til massør hver uge, og får at vide at hendes muskler er meget spændte. Det virker rigtigt godt med massage, men kun et par dage. Grete er ikke bekymret for, at der er noget galt med ryggen. Grete er vokset op med en mor, der havde kroniske smerter, og Grete oplevede sin mor som svag, og sådan ønsker hun ikke selv at være. Grete har meget, hun gerne vil nå, hun er glad for sit arbejde i en tøjbutik, hun elsker sin fitness træning, hun kan bedst lide, når der er rent og ryddeligt derhjemme, og Gretes mor ringer ofte og har brug for hjælp. Grete kan sagtens ignorere sine smerter for at klare sit arbejde, træne som hun plejer, og holder rengøringsstandarden højt derhjemme. Grete må dog ofte bruge hele weekenden på at hvile sig, fordi smerterne bliver værre og værre i løbet af ugen, og hun har måttet melde afbud til flere fester. Grete bryder sig ikke om at ligge på sofaen, det minder hende om hendes mor. Smerteadfærd Den adfærd, en person udviser som følge af smerter, vil ofte være konsekvensen af, både hvordan den specifikke smerte tolkes og mere generelle overbevisninger om smerter, som er tillært via egne eller pårørendes erfaringer. Adfærd vil typisk blive forstærket, hvis den har en umiddelbar positiv effekt, som fx færre smerter eller oplevelse af øget social støtte. Ved langvarige smertetilstande kan der opstå det problem at adfærd, der var hensigtsmæssig i den akutte fase (fx aflastning og medicin), kan blive dysfunktionel på længere sigt. Her er det afgørende, at personen har adgang til fleksible (adaptive) strategier. Den mest velbeskrevne model, til forståelse for hvordan en dysfunktionel strategi kan øge risikoen for, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter, er fear-avoidance modellen . Modellen beskriver, hvordan emotionelle og kognitive faktorer (frygt, angst, katastrofering) kan føre til undgåelse af aktiviteter, der udløser eller forventes at udløse smerter med fysisk dekonditionering til følge, som via en tillært forstærkning medfører øgede smerter og progredierende funktionstab. Senere er modellen udvidet til avoidance-endurance modellen , hvor overaktivitet (endurance) beskrives som en anden dysfunktionel strategi. Med overaktivitet menes, at aktiviteter udføres trods smerteøgning, og at patienten undgår at restituere på grund af angst for at være syg. Undgåelsesmønstret er vist at være associeret med øget smerteniveau, dårligere psykisk helbred og højre grad af funktionsbegrænsning. Patienter med overaktivitetsmønster klarer sig dårligere end patienter med et fleksibelt adaptivt mønster, men klarer sig generelt bedre end patienter med undgåelsesmønsteret (6038) (6039) (6040) . Figur 1. Undgåelse versus overaktivitet. Adapteret efter avoidance-endurance modellen Andre faktorer Social støtte Social støtte er defineret som oplevelsen af at være holdt af og have adgang til omsorg fra andre. Mange studier peger på, at god social støtte kan påvirke smerteoplevelsen direkte (fx øget tolerance overfor eksperimentel smerte) eller indirekte (fx via øget stress tolerance) (6041) . Der er dog også studier, der peger på, at visse typer af omsorg kan have en negativ effekt, dette gælder særligt hvis de pårørende som en del af omsorgen overtager funktioner for patienten, i stedet for at patienten får støtte til at kunne mestre disse selv. Hos patienter der lever i et parforhold, er både smerteoplevelsen og evnen til egen mestring vist at kunne påvirkes negativt af psykologiske forhold hos partneren. Dette er blandt andet vist for smerte patienter med en partner, der har et utrygt tilknytningsmønster eller som har depressive symptomer (6036) (6041) . Tilknytningsmønster Mange studier peger på, at et utrygt tilknytningsmønster er associeret med øget smertefølsomhed (fx ved eksperimentelt påført smerte) og med forekomsten af kroniske smerter (6042) . Tilknytningsmønstre udvikles i den tidligere barndom afhængigt af de primære omsorgsgiveres evner til at støtte barnets emotionelle regulering. Hvis barnet får optimal emotionel omsorg, udvikles et trygt tilknytningsmønster. Et utrygt tilknytningsmønster opstår, hvis barnet enten lærer at overregulere (undgående mønster) eller underregulere (ængsteligt mønster) sine følelser. Nogle udvikler en blanding af de to mønstre (ængsteligt-undgående). Disse tilknytningsmønstre er relativt stabile gennem livet og aktiveres, når en person udsættes for indre trusler (fx smerter) eller ydre trusler (fx økonomisk usikkerhed). Et utrygt tilknytningsmønster kan medføre en manglende tillid til egne mestringsevner, men kan også betyde utryghed i forhold til den sociale støtte. Begge dele kan påvirke både smerter og adfærd. Meget tyder desuden på, at patienter med et utrygt tilknytningsmønster oplever større afhængighed (ængsteligt mønster) eller nedsat tillid (undgående mønster) til behandlere, hvilket øger risikoen for dårligere behandlingseffekt (6042) (6043) . Traumatiske livsbegivenheder Mange studier har påvist, at der er en stærk association mellem kroniske smerter og forekomsten af traumatiske livsbegivenheder i barndommen (6036) . Dette gælder både fysiske traumer (fx sygdom, ulykker, kirurgi, indlæggelser, smertefulde procedurer mm.) og psykiske traumer (fx adskillelse fra forældre, tab af forældre, skilsmisse, omsorgssvigt, overgreb mm). Fysiske eller psykiske traumer senere i livet øger også risikoen for udviklingen af kroniske smerter (6036) . 3P-modellen Engel’s bio-psyko-sociale sygdomsmodel tilbyder en overordnet beskrivelse af, at biologiske og psykosociale faktorer spiller sammen, når et individ oplever at være syg eller at have et behandlingsbehov. Nyere konceptuelle modeller er siden udviklet, hvor det i højere grad beskrives, hvordan disse faktorer påvirker udvikling og vedligeholdelse af sygdom. I 3P-modellen, som oprindeligt blev udviklet som en model til forståelse af insomni, konceptualiseres hvordan biologiske, psykologiske og sociale faktorer kan fungere både som prædisponerende ( P redisposing ), udløsende ( P recipitating ) eller vedligeholdende ( P erpetuating ) faktorer, samt hvordan disse faktorer kan have en kumulativ effekt, i forhold til risikoen for kronificering (6044) . Figur 2. Prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer for udvikling af kroniske smerter. Adapteret efter 3P-modellen Modellen er også konceptualiseret i forhold til at forstå kroniske smertetilstande, hvor niveauet af symptomer og graden af nedsat funktionsniveau ofte står i kontrast til de objektive fund. I modellen peges på, at behandling kan ske ved at forsøge at påvirke de bio-psyko-sociale faktorer, som ser ud til at vedligeholde smerterne (6045) . Der er nu gået over et år, siden Hans og Grete fik smerter. Hverken hos Hans eller Grete er der fundet en fysisk forklaring på smerterne. Både Hans og Grete har fået en tid hos lægen, hvor de sammen med lægen prøver at finde frem til en række mulige prædisponerende, udløsende og vedligeholdende faktorer, som tilsammen måske kan forklare, at smerterne er blevet kroniske. Hans H. 45 år, fortsat: Hans har haft en normal opvækst, men har haft en svær skolegang, hvor han blev moppet i flere år. Han udviklede en angstlidelse omkring 19-års-alderen og havde svært ved at komme i gang med en uddannelse. Han fik det bedre efter at have fået psykologsamtaler, og efter at han startede som tømrerlærling. Efter nogle års arbejde som tømrer hvor han ofte var sygemeldt med ondt i ryggen, besluttede han at læse videre til bygningskonstruktør. For 5 år siden havde han et cykelstyrt, hvor han pådrog sig en diskusprolaps i ryggen, som ikke krævede operation. Han havde dog mange smerter og var meget bange for, at der skulle udvikle sig lammelser, som det var sket for en af hans kammerater. Hans fik det langsomt bedre i løbet af 6 måneder. Kort tid efter at Hans igen fik rygsmerter, begyndte hans datter at få angst og udviklede skolevægring. Hans tror, at hans ryg er blevet svækket af hans arbejde som tømrer med tunge løft, og han er bange for, at han kan ødelægge sin ryg mere, hvis han ikke passer på. Hans er også bekymret for sin datter. Hans kone synes også, at Hans skal passe på sin ryg, og hun synes, det er rart, at der er en voksen hjemme nu, hvor deres datter har det svært med at passe sin skole. Grete G. 38 år, fortsat: Grete er vokset op i en familie, hvor hendes mor var kronisk syg. Hendes mor var ofte indlagt, og hun endte med at få førtidspension, da Grete var 10 år. Gretes far tog sig af de fleste af familiens opgaver, så Gretes mor kunne hvile sig. Grete var dygtig og populær i skolen. Grete kom i lære som kontorassistent, men blev sygemeldt med stress undervejs. Hendes chef stillede store krav, og Grete forsøgte at følge med, men pga. presset lavede hun mange fejl, og det havde hun det svært med. Grete valgte at starte i lære som butiksassistent i stedet, og det gik godt. Grete fik et barn med en kæreste, som hun ikke havde kendt så længe. De forsøgte at skabe en familie, men kæresten havde et alkoholproblem og kunne blive truende. Efter et par år gik Grete fra ham. Grete fandt en ny god mand, som hun blev gift med og fik 2 børn mere med. Kort tid efter at Gretes smerter startede, mistede hun uventet sin far og måtte bruge mere tid på at hjælpe sin mor. Grete bryder sig ikke om at være syg eller svag og ignorerer helst sine smerter for at få styr på det hele. Grete mener, man skal prøve at se positivt på livet, og hun har heller ikke lyst til at fokusere for meget på negative følelser. Behandling af smerter i et bio-psyko-socialt perspektiv Information og betydningen af ord Når en patient søger behandling pga. nytilkomne smerter, sker det oftest, fordi han/hun opfatter smertesignalerne som et tegn på fare og har brug for hjælp til at få afklaret, om der er noget alvorligt galt. At blive grundigt undersøgt og få afkræftet at smerterne repræsenterer en trussel, vil derfor have en direkte effekt på den emotionelle komponent af smerten (frygt), hvorved smerten typisk vil opleves lettere at håndtere. Det vil desuden være hjælpsomt for mange at få en prognose for, hvor længe smerterne forventes at vare, og nogle råd om hvordan tilstanden kan håndteres bedst muligt. De fleste lettere skader som fx forstuvninger forventes at vare et par uger. Tidligere har anbefalingerne været aflastning til smertefrihed (RICE princippet), men de nyeste anbefalinger er, at skadet væv ikke skal overbeskyttes, men derimod bør udsættes for så meget belastning som muligt, uden at der sker yderligere skade (POLICE princippet). Når en patient søger behandling for smerter, der har stået på i lidt længere tid, sker det ofte enten på grund af utryghed over, om noget er overset trods tidligere normale undersøgelser, eller fordi patienten har brug for yderligere hjælp til, hvordan tilstanden skal håndteres. I disse tilfælde bliver det i stigende grad vigtigt at anlægge et bio-psyko-socialt perspektiv, når man informerer og vejleder patienten. Det er ikke sjældent, at en sådan patient bliver sendt til yderligere undersøgelser på trods af, at der ikke er mistanke om alvorlig patologi. Mange studier viser samstemmende, at der er meget dårlig sammenhæng mellem røntgenfund og smerter, når der ikke er tale om alvorlig patologi (inflammation, tumorer, frakturer) eller svære degenerative forandringer (6046) . Derfor er det meget vigtigt at behandlere afholder sig fra at kæde årsagen til smerterne sammen med godartede aldersvarende forandringer. Sådanne tvivlsomme årsagsforklaringer kan være forbundet med en ikke ubetydelig risiko for at tilføre patienten en utilsigtet (iatrogen) skadesvirkning, som kan øge risikoen for eller fastholde kronificering. Konsekvensen af at give tvivlsomme forklaringer på årsagen til smerter er, at patienten støttes i negative overbevisninger om smerter, som kan fremme uhensigtsmæssig undgåelsesadfærd. Især når det gælder rygsmerter, er der meget evidens, der peger på, at undgåelse af naturlige bevægelser kan føre til øgede smerter og faldende funktionsniveau. I stedet anbefales det at give patienten beroligende informationer for at fremme positive overbevisninger om, hvad smerten betyder, samt at vejlede patienten i at kroppen trods smerter ikke er svag, for hermed at støtte patienten i adaptive coping strategier (6047) . Smerteedukation I lighed med psykoedukation, som har til formål at undervise en patient i hvad psykisk lidelse er, hvilke udfordringer der vanligvis er forbundet med lidelsen, og hvilke strategier der er mest hensigtsmæssige i håndteringen af lidelsen, så er smerteedukation et vigtigt element i behandlingen af kroniske smerter. Smerteedukation bygger på kognitive edukative teknikker, som har til formål at hjælpe patienten med at ændre overbevisninger om, at smerter er et tegn på vævsskade, til i stedet at forstå smerter som et alarmsignal udløst af hjernen fx baseret på tidligere erfaringer (6036) . Smerteedukation kan påvirke både smerteoplevelse og funktionsniveau i positiv retning, og effekten menes at være medieret via ændringer i katastrofering og negativ affekt (6036) . Smerteedukation kan evt. foregå hos behandlere med specialviden om smertefysiologi, fx fysioterapeuter, kiropraktorer eller psykologer. Der findes desuden en række evidensbaserede hjemmesider og podcasts, som der kan henvises til. Aktivitetsregulering Mange smertepatienter har tilegnet sig ufleksible og dysfunktionelle coping strategier. Nogle udvikler et undgåelsesmønster, hvor aktiviteter som udløser eller forventes at udløse smerter undgås, med progredierende funktionstab til følge. Andre udvikler et overaktivitetsmønster, hvor aktivitet udholdes trods smerteøgning, med den konsekvens at efterfølgende udmattelse fører til periodevist funktionstab. Det sidste kaldes også ”boom-bust” adfærd (figur 3). Figur 3. Boom-bust adfærd versus det gode alternativ Boom-bust: Ignorerer smerter og knokler på med forlænget restitutionsperiode. Alternativet: Moderat aktivitet afløst af moderate pauser. Mange patienter med længerevarende smerter kan derfor have glæde af at lære om pacing af aktiviteter. Pacing repræsenterer en aktiv, fleksibel, adaptiv og tillært coping strategi, hvor dagligdags aktiviteter opdeles i mindre og mere overskuelige portioner (6048) . På dansk bruges ofte begrebet aktivitetsregulering i stedet for pacing. I nogle behandlingssammenhænge vil man støde på begrebet ”pacing up” som beskrivelse for en strategi, hvor man først finder et stabilt aktivitetsniveau, for herefter at forsøge med en langsom og gradvis øgning af aktiviteterne. Formålet med aktivitetsregulering er, at patienten tillærer sig en strategi, som gør det muligt at deltage i aktiviteter, uden at smerterne forværres i en grad, som fører til forlængede restitutionsperioder. Undersøgelser viser, at pacing ikke ændrer på smerteniveauet hos kroniske smerte patienter. Men for patienter med undgåelsesmønster, kan pacing føre til øget funktionsniveau, og hos patienter med overaktivitetsniveau kan gevinsten være færre episoder med udmattelse og dermed et mere stabilt funktionsniveau (6040) (6048) . Psykologiske behandlingsformer Der er evidens for, at en række psykologiske behandlingsformer som kognitiv adfærdsterapi (CBT), acceptance and commitment therapy (ACT) og mindfulness kan forbedre smerteoplevelsen og øge funktionsniveauet hos patienter med kroniske smerter (6036) . Det er også påvist at CBT kan have en forebyggende effekt imod, at akutte smerter udvikler sig til kroniske smerter. Effekterne af CBT og mindfulness menes at være medieret af ændringer i kognitive/emotionelle processer som katastrofering og negative affektive tilstande. Behandling med ACT tilsigter mere aktive coping strategier via øget accept, øget psykologisk fleksibilitet og mere værdibaserede handlinger (6036) . Nyere forskning har vist at behandling med korttids dynamisk psykoterapi er ligeværdig med eller bedre end kognitiv terapi hos patienter med kroniske smerter (6659) . Hans H. 45 år Lægen har forklaret Hans, at de forandringer man kan se på scanningerne er helt normale for alderen, og at hans ryg ikke er svag eller behøver at skånes. Lægen har også forklaret, at smerterne kan skyldes, at smertesystemet er blevet mere sensitivt af de mange tidligere oplevelser med smerter. Lægen og Hans er også sammen kommet frem til, at Hans har en tendens til at overbekymre sig, og Hans kan selv registrere, at hans smerter bliver stærkere, hvis han bliver bekymret, angst eller stresset. Lægen henviser Hans til en fysioterapeut, som kan hjælpe Hans i gang med at bruge sin ryg normalt og samtidig træne den. Hans starter efter lægens anbefaling på et mindfulness forløb, hvor han arbejder med at blive bedre til at håndtere bekymringer og stress. Grete G. 38 år Med hjælp fra lægen er Grete blevet opmærksom på, at hun har en tendens til at ignorere både følelser og signaler fra sin krop. Det giver mening for Grete, at hun ved at sætte høje krav til sig selv og ved ikke at sige fra over for andre, kører sig selv over og dermed sætter sit smertesystem i et højere alarmberedskab. Grete forsøger efter lægens anvisninger at skrue ned for kravene og sørger for at tage sig nogle pauser i løbet af dagen. Det går godt i starten, men hvor Grete før havde et godt humør, så begynder hun at blive mere nedtrykt. Hun har svært ved at forstå hvorfor, og lægen henviser hende til en psykolog. Hos psykologen får hun hjælp til at få kontakt med de følelser, der var forbundet med at vokse op med en syg mor. Hun får også bearbejdet fysiske overgreb, hun var udsat for i sit første ægteskab og sorgen over tabet af sin far. Grete lærer via psykologen at finde ud af, hvad der er hendes værdier, og hun bliver bedre til at bruge sin energi på det, hun synes er vigtigst. Specifikke integrative behandlingsformer De senere år er der udviklet flere smertespecifikke behandlingsformer, der integrerer elementerne: smerte edukation ændring af overbevisninger om smerter og eksponering. Ved behandlingsformen Cognitive Functionel Therapy (CFT) eksponeres patienten for bevægelser som vedkommende, på grund af negative overbevisninger om smerter, frygter at udføre (6047) . Ved behandlingsformen Pain Reprocessing Therapy (PRT) består eksponeringen i, at patienten guides i at rette opmærksomhed på de smertefulde områder, mens der skabes et trygt miljø, hvorved trusselværdien af smerterne søges mindsket (6051) . Begge behandlingsformer har vist lovende resultater ved lokaliserede smertetilstande med moderat funktionspåvirkning (6047) (6051) . Der mangler stadig studier som kan vise, om disse behandlingsformer er effektive hos kroniske smertepatienter med sværere emotionel og funktionspåvirkning. Der er desuden indtil videre begrænset adgang til disse nye behandlingsformer i Danmark. Inspiration til samtalen i praksis kan hentes i artiklen Gode råd til samtalen med den kroniske smertepatient . Multidisciplinær behandling I tilfælde af langvarige smertetilstande hvor der er høj grad af emotionel og/eller funktionspåvirkning, og hvor behandling i primærsektoren ikke har været tilstrækkelig, kan det være relevant at henvise til smertebehandling på et multidisciplinært smertecenter (6052) . Hos et flertal af de patienter der har brug for tværfaglig smertebehandling, vil man kunne opfatte smerterne som en sygdom i sig selv, hvor der ud over forstyrrelser i smerte processering ses forstyrrelser i flere kortikale netværk, hvilket giver anledning til ledsagende symptomer som fx fatigue, insomni og kognitive forstyrrelser (6033) (6053) . På de tværfaglige smertecentre foretages en samlet udredning af patienten, herunder hvilke biologiske, kognitive, emotionelle, sociale og adfærdsmæssige faktorer der ser ud til at påvirke patientens smerter og funktionsniveau. De tværfaglige smertecentre råder over en række tilbud, som er designet til at støtte patienten i aktive frem for passive coping strategier. Disse tilbud kan sammensættes, så de er tilpasset den...)

Akut vinkellukningstilfælde (akut glaukom) (...Den initiale behandling er sænkning af trykket med systemisk behandling med carboanhydrasehæmmer (500 mg acetazolamid i.v.) og/eller oral behandling med glycerol (1,5 g/kg legemsvægt) blandet med saft og drikkes isafkølet. Der suppleres med øjendråber ( β-blokker eller α2-agonister ). Der gives pupilkontraherende parasympatomimetika ( pilocarpin-øjendråber 2 % , evt. gentaget 3-4 gange i første time efter acetazolamid og/eller glycerol). Herved trækkes den...)

Diarré (...Den normale afføringshyppighed kan variere mellem 3 gange ugentligt og 3 gange dgl. En acce...)

Naturlig menopause (...Den primære indikation for hormonterapi (HT) er behov for lindring af gener associeret til faldet i østrogenproduktionen efter menopausen, dvs. de vasomotoriske og senere urogenitale gener. Disse kan for den enkelte kvinde være så invaliderende, at fordelene ved hormonterapi opvejer de mulige risici, der er forbundet med behandlingen. Man bør vælge den lavest mulige hormondosis, der medfører symptomlindring, og opstart af HT bør ideelt være forudgået af tre måneders livsstilsintervention samt udredning af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Livsstilsintervention består i vægttab ved overvægt, motion ved inaktivitet, reduktion i alkoholforbrug ved stort forbrug og rygestop ved rygning. Kvinder med høj risiko for hjerte-kar-sygdom bør frarådes hormonterapi. Kvinder med moderat risiko for hjerte-kar-sygdom og menopause inden for de sidste 10 år anbefales primært transdermal behandling. Valg af hormonbehandling Hos kvinder uden uterus gives østrogen alene. Dog bør kvinder med histologisk verificeret endometriose suppleres med kontinuerligt gestagen. Hos kvinder med intakt uterus skal østrogenbehandling altid kombineres med progesteron eller gestagen med henblik på endometriebeskyttelse. Progesteron/gestagen kan administreres: kontinuerligt (systemisk eller via gestagenholdig IUD) cyklisk i 10 dage hver måned eller sekventielt i 14 dage i en forlænget cyklus på 2-3 måneder. Kombination af østrogen og kontinuerligt progesteron/gestagen medfører som regel blødningsfri behandling. Denne behandlingsform bør dog først initieres, når kvinden er postmenopausal (eller >50 år), for at reducere risikoen for blødningsforstyrrelser. Kontinuerlig kombinationsbehandling er forbundet med en større risikoøgning for mammacancer, men yder effektiv beskyttelse mod endometriecancer. Evidensen er dog fortsat begrænset for mikroniseret progesteron. Sekventiel eller cyklisk kombinationsbehandling gives med henblik på kontrolleret bortfaldsblødning og kan initieres, før kvinden er ophørt med egne menstruationer. Denne behandlingsform er associeret med lavere risikoøgning for mammacancer end kontinuerlig behandling, men beskytter ikke i samme grad mod endometriehyperplasi og -cancer. Også her er evidensen begrænset ved brug af mikroniseret progesteron. Hvis kvinden allerede har en gestagenholdig IUD, anbefales denne bibeholdt i den godkendte virkningsperiode, forudsat at der ikke forekommer blødningsforstyrrelser. Ved isolerede urogenitale symptomer kan behandling med lokalt vaginalt østrogen alene anvendes. Administration Transdermalt østrogen foretrækkes frem for oralt østrogen på grund af lavere tromboserisiko. Gestagen kan administreres oralt, transdermalt eller intrauterint. Mikroniseret progesteron administreres oralt. Dosering og præparatvalg Naturligt, bioidentisk 17β-østradiol foretrækkes frem for syntetiske østrogener. Behandlingen bør gives i lavest mulige effektive dosis, som sikrer sufficient symptomlindring. Dosis bør dog ikke være så lav, at forventet effekt udebliver, og kan eventuelt nedtitreres efter cirka 3 måneder. Da risikoen for mammacancer generelt vurderes at være større end risikoen for endometriecancer, foretrækkes sekventielt frem for kontinuerligt gestagenregime. Mikroniseret progesteron kan overvejes ved bivirkninger til gestagen eller ved ønske om mulig lindring af søvnforstyrrelser. Ved persisterende seksuel dysfunktion uden tilstrækkelig effekt af vaginal og/eller systemisk østrogenbehandling kan testosteron overvejes som supplement (off-label) (6894) (6895) . Kvinder der ikke ønsker, ikke har haft effekt af eller ikke tåler HT og som har moderate til svære vasomotoriske symptomer (VMS) associeret med menopausen kan anvende en selektiv neurokinin 3 receptor (NK3R) antagonist ( fezolinetant ), der primært har effekt på de vasomotoriske gener associeret til menopausen. Blødningsforstyrrelserne i perimenopausen er oftest anovulatoriske, og den mest effektive handling er oplægning af en gestagenspiral . Det kan være en fordel at afstøde det hypertrofiske endometrium med gestagen inden oplægning af gestagenspiral. Gestagenspiralen yder samtidig effektiv kontraception og kan suppleres med systemisk østrogenterapi, hvis tilstanden ledsages af generende og svære vasomotoriske symptomer. Alternativt kan man nøjes med at behandle med cyklisk gestagen i 10 dage hver måned eller tranexamsyre og NSAID efter behov ved kraftig blødning (6894) . Se behandlingsregimer i figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Behandlingsvarighed Behandling kan fortsættes, så længe der er behov for lindring af peri- og postmenopausale symptomer, forudsat at kvinden er informeret om den øgede risiko for brystkræft ved mere end 5 års kombineret østrogen-gestagenbehandling efter 50-årsalderen og ved mere end 7 års behandling med østrogen alene efter 50-årsalderen. Ved ønske om seponering af menopausal hormonbehandling (MHT) anbefales gradvis nedtrapning over 3-6 måneder. Lokalt vaginalt østrogen kan anvendes livslangt uden...)

Obstipation (...Den primære og på sigt vigtigste behandling er instruktion i regelmæssige defækationsvaner, motion og kostomlægning til en mere slaggerig kost samt især hos ældre patienter en større væskeindtagelse. Endvidere bør medicinlisten gennemgås med henblik på mulighed for justering. Inden behandling med laksantia påbegyndes, er det nødvendigt at skelne mellem procedure-relateret brug (udrensning) og egentlig behandling. Udrensning til endoskopi/operation foretages iht. lokal instruks. Præparatvalg Ved længerevarende behov for laksantia anvendes fortrinsvis laksantia med primær virkning på tarmindholdet ( osmotisk virkende laksantia ). Peristaltikfremmende laksantia er laksantia med primær virkning på tarmmotorikken (bisacodyl og natriumpicosulfat) og anvendes fortrinsvis ved akut opstået obstipation. Ved behov for tarmudtømning før endoskopisk undersøgelse eller kirurgiske indgreb anvendes ofte en kombination af begge præparatgrupper, dvs. osmotisk virkende laksantia og præparater med virkning på tarmmotorikken - typisk i form af kombinationspræparater. Fosfatholdige laksantia skal pga. risiko for udvikling af akut eller kronisk fosfatnefropati bruges med stor forsigtighed til ældre, ved dehydrering, nyresygdom og til patienter, som tager medicin, der har et nefrotoksisk potentiale. Ved brug af laksantia skal alle patienter tilrådes rigelig væskeindtagelse under udrensningsproceduren. Ved utilfredsstillende effekt af behandling af kronisk obstipation med de traditionelle laksantia kan prucaloprid eller linaclotid anvendes. Ved opioidinduceret obstipation med baggrund i palliativ behandling kan methylnaltrexon anvendes som supplement til anden...)

Hypercalcæmi (Denbrayce®)

Inflammatoriske tarmsygdomme (...den medicinske behandling betegnes patienter, som udelukkende har modtaget konventionel medicinsk behandling, der omfatter behandling med 5-aminosalicylsyre, kortikosteroider, azathioprin, mercaptopurin elle methotrexat, som naive i forhold til behandling med biologiske og målrettede syntetiske lægemidler (BMSL): Mesalazinpræparater (5-aminosalicylsyrederivater = 5-ASA) til colitis ulcerosa Glukokortikoider Immunsuppressive midler som azathioprin eller methotrexat . Ciclosporin anvendes i sjældne tilfælde til behandlingsrefraktær svær akut colitis ulcerosa Biologiske midler med antistof mod tumornekrosefaktor (TNF), infliximab , adalimumab , golimumab (kun colitis ulcerosa), antistof mod adhæsionsmolekyler, vedolizumab , antistof mod proteinet p40 med hæmning af interleukin 12 og 23, ustekinumab eller antistoffer mod proteinet p19 med hæmning af interleukin 23, mirikizumab (kun colitis ulcerosa) og risankizumab (kun Crohns sygdom). Orale målrettede syntetiske lægemidler, janus kinase (JAK) hæmmerne , tofacitinib , filgotinib og upadacitinib og sphingosin-1-fosfat (S1P)-receptor modulator, ozanimod og etrasimod . Alle stofferne er registreret til colitis ulcerosa. Upadacitinib har også indikationen Crohns sygdom. JAK formidler signalering af cytokiner, og inhibitorerne nedsætter inflammation. S1P-receptormodulatorer bevirker retention af lymfocytter i lymfeknuderne, så de ikke kommer ud til det inflammatoriske område. Lokaliserede komplikationer til Crohns sygdom (fx fistler eller abscesser) behandles med en kombination af kirurgisk indgreb og medicinsk behandling med antibiotika (ciprofloxacin eller metronidazol), immunsuppressive midler og biologisk behandling med primært tumornekrosefaktor antistoffet infliximab og eller stofferne adalimumab, vedolizumab og ustekinumab. Stromale stamceller fra fedtvæv kan anvendes til behandling af komplekse perianale fistler hos voksne efter utilstrækkeligt respons på mindst én konventionel eller biologisk behandling. Som led i den kirurgiske intervention kan man anvende stromale stamceller fra fedtvæv til behandling af komplekse perianale fistler hos voksne efter utilstrækkeligt respons på mindst én konventionel eller biologisk behandling. Vedrørende biologisk behandling og behandling med målrettede syntetiske lægemidler af kroniske inflammatoriske tarmsygdomme følges i Danmark en behandlingsvejledning fra Medicinrådet . Denne behandlingsvejledning opdateres flere gange årligt, og der opstilles en rangorden ud fra effekt og pris for brug. Behandling af aktiv sygdom Ved aktiv colitis ulcerosa med distal lokalisation anvendes primært lokalbehandling (suppositorier, skum eller klysma) med 5-ASA eller glukokortikoid . Der suppleres ofte med oral behandling med 5-ASA dels som led i behandling af den aktive sygdom, dels som recidivprofylaktisk vedligeholdelsesbehandling. Let til moderat aktiv venstresidig og ekstensiv sygdom, hvor 5-ASA behandling ikke er tilstrækkelig kan behandles med budesonid ( MMX-præparat med frigørelse i colon). Ved udbredning af sygdommen proksimalt for venstre colonfleksur samt ved sværere eller fulminante tilfælde af colitis ulcerosa gives glukokortikoider intravenøst eller oralt. Behandling af pouchitis (inflammation i ileoanalt reservoir) er en specialistopgave. Aktiv Crohns sygdom i ileum og proksimale colon behandles med budesonid p.o., enten alene eller i kombination med azathioprin. Hvis Crohns sygdom er udbredt til andre områder af tarmen, eller hvis der ikke er effekt af budesonid, anvendes systemisk virkende glukokortikoider, fx prednisolon - evt. i kombination med azathioprin. Methotrexat kan også være effektiv. Biologiske og målrettede syntetiske lægemidler (BMSL) anvendes især til behandling af såkaldt steroidrefraktær eller steroidafhængig colitis ulcerosa og Crohns sygdom samt fistulerende Crohns sygdom. Biologiske midler ( TNF-hæmmere , adhæsionsmolekyleantistof , antistof mod interleukin 12 og 23 og antistoffer mod interleukin 23). Ved colitis ulcerosa ved svigt af konventionel behandling eller biologisk behandling kan JAK hæmmer eller S1P receptor modulator benyttes. En af JAK hæmmerne, upadacitinib , kan også anvendes til Crohns sygdom. Man kan tillige anvende den...)

Afhængighed og problemskabende forbrug / skadeligt forbrug af medicin eller rusmidler (...den, der anvender rusmidlet. Fælles for de psykoaktive kemiske stoffer, vi kender som rusmidler, er, at de blandt andet kan aktivere belønningssystemet, når man indtager stoffet regelmæssigt og således medføre oplevelse af trang, og en stærkt ansporende og uimodståelig vaneindtagelse (kompulsiv adfærd). For nogle personer er trangen til rusmidlet så udtalt, at de, på trods af gentagne forsøg, ikke er i stand til at kontrollere eller ophøre med rusmiddelforbruget og der udvikles et afhængighedssyndrom, som medfører dagligt eller hyppigt indtag, ofte med tilbagefald ved forsøg på at ophøre med indtaget. Tolerans og abstinenser Abstinenstilstande optræder ved behandlingsophør eller dosisreduktion af de rusmidler, der skaber tolerans - uanset om dette sker på egen hånd eller planlagt, og ligegyldigt om et rusmiddel er lægeordineret eller illegalt. Der kan også optræde en mere psykologisk variant, hvor man i mangel af sit rusmiddel får en række symptomer, der er forbundet med fraværende effekt af rusmidlet. Eksempelvis kan det ses, at man ved et længerevarende forbrug af et rusmiddel, som man har indtaget for at opnå søvn, kan genopleve søvnproblemet ved ophør, hvilket kan opleves som stærkt ubehageligt. Fænomenet kan delvis forklares ud fra toleransudvikling, som optræder pga. ned- eller opregulering af receptoraktiviteten i de involverede hjerneområder. Ved abstinenser ses derfor hyppigt den modsatte reaktion af den virkning, man ønskede at opnå med medicinen eller det illegale rusmiddel. Abstinenstilstande kan være lette og til at acceptere for brugeren, men kan også kompliceres af symptomer på delir og krampeanfald, som fx ved ophør med brug af benzodiazepiner, alkohol eller gammahydroxybutyrat (GHB). Skadeligt forbrug Der skelnes mellem skadeligt forbrug og afhængighed. Skadeligt forbrug er af WHO defineret ved, i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år, at have et forbrug af psykoaktive stoffer i et sådant omfang, at det giver anledning til mærkbare psykiske forstyrrelser og/eller nedsat fysisk sundhed, ødelagte menneskelige relationer, og manglende evne til at fungere socialt og økonomisk. Det er således muligt at have et skadeligt forbrug uden afhængighed. I klinikken er det vigtigt at adskille disse to fænomener diagnostisk, da det psykosocialt ofte er lettere at ændre på en adfærd eller et indtagelsesmønster, når der er tale om et skadeligt forbrug uden afhængighed. Afhængighedssyndrom I henhold til WHO har man udviklet et afhængighedssyndrom, hvis tre eller flere af følgende faktorer har været til stede i mindst en måned eller gentagne gange inden for et år: en stærk trang til at indtage det pågældende stof (craving) svækket evne til at styre indtagelsen, standse eller nedsætte brugen abstinenssymptomer eller indtagelse for at ophæve eller undgå disse toleransudvikling dominerende rolle med hensyn til prioritering og tidsforbrug fortsat brug trods erkendt skadevirkning. Ved afhængighed, og dermed trang til rusmidlet, etableres der biologiske forandringer i hjernen, som for nogle patienter kan gøre tilstanden kronisk og i værste fald dødeligt forløbende. Ifølge det amerikanske psykiatriske diagnosesystem DSM-5 er kriterierne for afhængighedssyndromet ikke alene knyttet til rusmidler, men også til overspisning, ekstrem sextrang eller ludomani. Dette er ikke en del af ICD-10 kriterierne, men kan bidrage til en samlet forståelse af begrebet afhængighed på tværs af rusmidler eller anden adfærd. Biologisk/genetisk variation I befolkningen ses en udtalt variation i, hvordan personer reagerer på rusmidler. Nogle får det dårligt, andre tåler rusmidlet uden særlige psykiske virkninger, og nogle oplever virkningen særdeles gunstig, enten ved at generende fænomener som søvnløshed eller angst ophører, eller ved eufori eller opstemthed. Mange faktorer har betydning for, hvor hurtigt rusmiddelafhængighed opstå. Det er blandt andet alder, indtagelsesmåde og - vej samt hvor hurtigt, og hvor voldsomt, rusen opleves. Både tiden fra administration til maksimal koncentration i blodet og hvor hurtigt et rusmiddel passerer blod-hjernebarrieren, har betydning. Således kan rusmidler, der indtages intravenøst eller ryges, ofte hurtigere nå en høj koncentration og vil oftere starte en afhængighedsudvikling. Forskellige reaktioner ses på en lang række rusmidler som opioider, alkohol, cannabis, kokain, amfetamin m.fl. Endelig er såvel positiv som negativ forstærkning vigtige faktorer for etablering af afhængighed. Positiv forstærkning ses ved brug af kokain, hvor personen oplever rusens behagelige virkning på humør og selvtillid og derfor får lyst til gentagelse. Kokains positive virkning fører til, at adfærden gentages. Negativ forstærkning er hvor stoffets positive virkning, fører til fjernelse af ubehagelige følelser eller oplevelser, som det opleves hos smertepatienten ved brug af opioider. Rusens fire faser Reaktionen (rusen) på rusmidler kan inddeles i faser: Først indtræder rusen, der fremkaldes af den stigende rusmiddelkoncentration i CNS. Jo hurtigere virkningen indsætter, desto kraftigere bliver rusen. Stoffer der let trænger over blod-hjernebarrieren, indtages intravenøst, intranasalt eller inhaleres, giver oftere en kraftigere rus. Det er behagelige følelser som fx opstemthed, bortfald af hæmninger, en følelse af afslappethed og bortfald af problemer, som gør rusen eftertragtet. Rusen varer typisk kort, dvs. minutter til en time. Suset afløses af en tilstand af at føle sig høj, eller påvirket. Denne fase af rusen er karakteriseret ved en maksimal koncentration af rusmidlet i hjernen. Så kommer et tidsrum, hvor koncentrationen falder. Virkningen begynder at aftage, og behovet bliver gradvist større for gentagelse af cyklus. I den sidste fase kan opleves begyndende abstinenser, eller følger efter indtaget, ofte ubehagelige. Disse oplevelser kan udløse trang til igen at indtage rusmidlet. Nogle rusmidler er akut farlige, herunder alkohol og centralstimulantia, men alle genererer helbredsproblemer på længere sigt. Tilgangen bør tilpasses farlighedsgrad, og ønsket om at reducere risikoen ved anvendelse. Dosisreduktion eller skadesreduktion som behandlingsmål I behandlingen af afhængighed kan det give god mening ikke blot at have total afholdenhed som mål for behandlingen. Reduktion i rusmiddeldoisis og skadereduktion kan også være legitime behandlingsstrategier, hvor sidstnævnte går ud på at iden...)

Sygdomme i næse og bihuler (...den. Et års prævalensen er 6-15 % og den selvlimiterende sygdom skyldes en infektion i næsen og de omgivende slimhinder med rhinovirus, corona virus, respiratorisk syncytial virus, influenza virus, adenovirus, enterovirus eller parainfluenzavirus. Corona- og rhinovirus er de hyppigste patogener og ses ved ca. 50 % af alle tilfælde af akut viral rhinosinuitis i den voksne befolkning. De epidemiologiske diagnostiske kriterier for akut viral rhinosinuitis defineres forskelligt hos børn henholdsvist voksne. Men det er fælles, at der skal være tale om en infektiøst betinget sygdom af kortere varighed (38 °C Forhøjet CRP/SR Symptomforværring efter 5 dage ved bestående viral akut rhinosinuitis. Recidiverende akut bakteriel eller postviral rhinosinuitis Defineres som ≥ 4 episoder/år med sygdomsfri intervaller. Hver enkeltepisode skal opfylde kriterierne for akut postviral eller bakteriel rhinosinuitis. Sygdomsenheden er svær at diagnosticere, idet såvel rhinoskopi som billeddiagnostik det meste af tiden vil være normal. Det anbefales således, at diagnosen kun overvejes i tilfælde af ≥1 episode af rhinoskopisk og/eller CT påvist post-viral rhinosinuitis (5141) pr år. I sådanne tilfælde af akut recidiverende rhinosinuitis bør tandanamnese indhentes og tandsættet vurderes klinisk/gerne radiologisk med henblik på afklaring af et eventuelt odontogent fokus. Komplikationer De sjældne komplikationer til akut bakteriel rhinosinuitis omfatter periorbitale, intrakranielle og ossøse kliniske tilstande. De periorbitale komplikationer inkluderer orbital cellulitis, subperiosteal- og intraorbital abscedering og bør mistænkes ved periorbitalt ødem/rødme, dobbeltsyn, smertefuld opthalmoplegi, proptosis, påvirket farvesyn (dyschromatopsi), chemosis og/eller displacering af bulbus oculi infero-lateralt. De intrakranielle komplikationer omfatter blandt andre epi- og subduralt empyem, meningitis, encephalitis og sinus cavernosus trombose. Afficerede patienter kan udvise kvalme, påvirket balance, hovedpine, opkast, nakkestivhed og varierende nonspecifikke symptomer. Sinus cavernosus trombose er yderst sjælden (12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Påvirket lugtesans Ved børn er sygdommen defineret som vedvarende (>12 uger) tilstedeværelse af to eller flere symptomer, hvoraf det ene skal være stoppet næse eller nasalt flåd/sekret. Desuden: +/- Ansigtssmerter/tryk over ansigtsskelettet +/- Hoste Skal diagnosen verificeres, må der herudover i begge tilfælde kunne ses endoskopiske tegn på sino-nasale polypper og/eller mukopurulent sekret og/eller slimhinde ødem, primært i meatus medius, og/eller foreligge relevante radiologiske fund ved CT-scanning af ansigtsskelettet. Kronisk rhinosinuitis inddeltes tidligere diagnostisk i sygdom med (chronic rhinosinusitis with nasal polyposis - CRSwNP) henholdsvist uden polypose (chronic rhinosinusitis without nasal polyps - CRSsNP). Overordnet set er der nærmere tale om et spektrum af en kompliceret sygdomsentitet, bestående af flere diverse sygdomsvarianter og forskellige underliggende patofysiologier, hvor det fænotypiske udtryk ikke nødvendigvist giver fuld indsigt i en pågældende patogenese. Korrekt subdiagnostik er relevant grundet sammenhængen med sygdom i de dybere luftveje, (astma prævalens ved CRSw/sNP er 25-50 %, i baggrundsbefolkningen 5 %); men også for at sikre et individualiseret behandlingstilbud eventuelt inkluderende bla. endoskopisk bihule kirurgi, kombinations behandling steroid/antihistamin og/eller systemisk medicinsk terapi. Den tidligere forståelsesmodel, hvorunder CSRSsNP blev anset som en kronisk bakterielt betinget sygdom og forekomsten af sino-nasale polypper som en følge af systemisk eller lokal allergi, har man dementeret i EPOS 2020 (5141) . Man differentierer på samme måde som ved astma imellem en Th2 drevet inflammatorisk tilstand (type 2 inflammation) karakteriseret ved blandt andet en øget produktion af IL-4, IL-5 og IL-13, som bidrager til rekruttering og aktivering af eosinofile granulocytter og mastceller og en heterogen nontype 2 sygdomsmodalitet, hvor mekanismerne til stor del er uafklarede, men Th1 dominans med bl.a. produktion af IFN- γ og Th17 og Th22 aktivitet kan spille en rolle. Den førstnævnte sygdomsentitet, er væsentligt mere behandlingsresistent og udviser en højere tendens til sygdomsrecidiv. Netop type 2 responset, som egentligt er påregnet infektion med parasitter og således hverken er velegnet til bekæmpelse af vira eller bakterier, udviser en høj grad af vævsremodellering i form af bægercelle hyperplasi, polypformation, og øget permeabilitet af den epiteliale barriere. Behandlingstilbuddet til denne patientkohorte, bør rettes imod eosinofil vævsinflammation med primær topisk og eventuel sekundær systemisk medicinering og vurderingen af behandlingsniveau er en specialistopgave. Forekomsten og behandlingsresistensen afhænger af graden af inflammation og ikke af, hvorvidt sygdommen præsenterer sig med polypose. Eventuel pulmonal komorbiditet i form af type 2 astma (eosinophil astma) bør udredes. Det er væsentligt at uddifferentiere ensidig sygdom, der typisk er bakterielt udløst. Af de diffuse, bilaterale kroniske sinonasale tilstande, udover ovennævnte, bør specielt nævnes flowdynamisk rhinitis, som det ses ved devierende eller perforeret næseskillevæg og den svært behandlelige løbenæse ved autonom dysfunktion. 20 % af gravide kvinder får gestationel rhinosinuitis, der typisk svinder spontant post partum. Lugtesans Påvirket lugtesans i form af hyposmi/anosmi er et af de fire hovedsymptomer ved CRS og er associeret med graden af eosinophil inflammation i neuroepithelet i fossa olfaktoria og på conchae superiores. Undersøgelse og kontrol af lugtesans er derfor essentiel, såfremt patientens lugte- og smagssans skal forsøges rehabiliteret. Kirurgien bør optimeres for at lette passagen af nasalsteroid til de olfaktoriske subsites. Den eosinophile inflammation bør forsøges kontrolleret igennem et optimeret konservativt regime som beskrevet nedenfor. Ønskes en yderligere indsats, kan der herudover tillægges næsedråber auto-appliceret af patienten selv i Kaiteki position. Allergisk rhinosinuitis Skyldes Type I-allergi (IgE-medieret allergi). Straksreaktionen domineres af symptomer på histaminfrigørelse i forbindelse med mastcelledegranulering; klart nasalflåd, kløe, nysen og nasal tillukning. Efter 4-8 timer (< 24 timer) indtræder en senreaktion, der domineres af nasal tillukning, men som foruden lokale symptomer ofte også giver almensymptomer som træthed, uoplagthed, irritabilitet og almen sygdomsfølelse. Allergisk rhinosinuitis kan dels optræde sæsonrelateret ved pollenallergi (høfeber) eller være årstidsuafhængig som det ses i tilfælde af allergi overfor fx kæledyr og husstøvmider. En kausal sammenhæng med kronisk rhinosinuitis, som ovenfor defineret, er ikke entydigt beskrevet, men antages at være hyppigst forekommende ved de årstidsuafhængige allergiske rhinosinuitter, sekundært til den vedvarende påvirkning af slimhinden, medførende ødem og eosinofil vævsinflammation (type 2 inflammation) (5145) (5146) . I disse tilfælde kan symptomerne på histaminfrigørelse træde i baggrunden og sygdommen således let forveksles med non-allergisk rhinosinuitis. Allergisk rhinosinuitis ledsages ofte af samtidig allergisk conjunctivitis med løbende og kløende røde øjne. Dertil ses ofte sideløbende pollenrelaterede fødevareallergier (fx hos mere end 50 % ved birkepollenallergi). Den...)

Non-farmakologisk frakturprofylakse (...Denne suppleres med farmakologisk frakturprofylakse , hvis indikationen herfor er opfyldt. Osteopeni Non-farmakologisk frakturprofylakse anbefales til alle patienter med osteopeni (T-score mellem -1 og -2,5). Ved osteopeni anbefales farmakologisk osteoporosebehandling kun i udvalgte tilfælde, fx hos patienter i systemisk behandling med glukokortikoid i doser ≥ 5 mg prednisolon dgl. i > 3 mdr., se Steroidinduceret osteoporose . Den non-farmakologiske frakturprofylakse anvendes både som primær profylakse med henblik på at forebygge, at der tilkommer risikofaktorer/at den første fraktur opstår, og som en vigtig del af behandlingen hos patienter med osteoporose. De vigtigste elementer i den non-farmakologiske frakturprofylakse omfatter: Optimering af D-vitaminstatus i kombination med et sufficient calciumindtag Den frakturforebyggende effekt anses for bedst dokumenteret ved samtidigt tilskud med calcium og D-vitamin (1633) . Flere nyere metaanalyser, som har samlet resultaterne fra en lang række randomiserede kontrollerede studier, har imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om tilskud med calcium og D-vitamin er af betydning for at mindske risikoen for fraktur i den generelle (overvejende raske) del af befolkningen (4457) . Som udgangspunkt anbefales alle et sufficient indtag af calcium gennem et dagligt tilskud på 800-1.000 mg calcium i kombination med 20-40 mikrogram (800-1.600 IE) cholecalciferol (vitamin D 3 ). Dette for at sikre mod mangeltilstande. Ved et højt habituelt indtag af calcium gennem kosten kan det daglige tilskud med calcium reduceres, idet der bør sigtes mod et dagligt total indtag på 1.000-1.200 mg calcium (kost + tilskud). En persons habituelle kostindtag af calcium kan estimeres ved at spørge til, hvor mange portioner mælkeprodukter som dagligt indtages (glas mælk, ostemadder, portioner yoghurt mv). Mælk indeholder typisk 100 mg pr. dl og ost 75 mg pr. 10 gram. Calciumindholdet i kosten kan estimeres ud fra følgende formel: calcium (mg/døgn) = 300 + (150 x antal glas mælk) + (150 x antal ostemadder) + (250 x portioner surmælksprodukter). Tilskud med D-vitamin i form af høje daglige doser (70-100 mikrogram (2.800-4.000 IE) såvel som intermitterende behandling med meget høje (suprafysiologiske) doser (fx 3-500.000 IE hver 3.-12. måned) frarådes, da det kan være forbundet med nedsat muskelstyrke og en øget risiko for fald og frakturer (3012) (3013) (4456) . Se endvidere Calcium og D-vitamin (osteoporose) . Fysisk aktivitet Interventionsstudier har vist, at fysisk træning forbedrer muskelstyrken, balancen og koordinationsevnen, selv hos ældre. I metaanalyser er der påvist positive effekter af både gangtræning og vægtbærende træning på BMD i lændecolumna og hofteregionen (1221) . Desværre foreligger der ikke randomiserede kontrollerede studier, hvor risikoen for fraktur er undersøgt i relation til fysisk træning/aktivitet. I en dansk nested case-kontrol undersøgelse var moderat fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen) - i forhold til inaktive - associeret med en ca. 25 % nedsat risiko for hoftenære frakturer (1222) . Inaktivitet må således forebygges ved at tilråde regelmæssig fysisk aktivitet (2-4 timer om ugen), mens længerevarende excessiv fysisk aktivitet kombineret med lav legemsvægt frarådes, da der herved kan tilkomme amenoré, tab af knoglemineral og følgelig en øget frakturrisiko. Ligeledes bør immobilisation, fx længerevarende sengeleje, undgås, da dette fører til et betydeligt knogletab. Faldulykker Faldulykker spiller en betydelig rolle for forekomsten af osteoporotiske brud. Hver tredje > 65 år og hver anden...)

Overfølsomhed (...den bliver kortere. Enkelte kan klare sig helt uden medicin i 'normale' pollensæsoner. Der er også dokumenteret effekt ved allergi for husstøvmider og for dyrehår, men klinisk er den ikke helt så udtalt, måske fordi andre allergier tit spiller ind. Se evt. endvidere de nationale kliniske retningslinjer (pt. under vurdering): NKR: Behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) . Urticaria Kan behandles med et systemisk non-sederende H 1 R-antihistamin. Behandling kan gives som p.n., og i sværere tilfælde i fast dosering. Visse præparater (fexofenadin, bilastin, desloratadin, levocetirizin, rupatidin og cetirizin,) kan doseres i op til 4 gange normal dosis til denne patientgruppe. Fexofenadin, desloratadin og bilastin synes ikke at udvise dosisafhængig døsighed, som typisk ses når cetirizin anvendes over den anbefalede dosis. Ved meget svære anfald kan supplerende kortikosteroid oralt være nødvendigt i den akutte fase. Ved kronisk urticaria med utilstrækkelig effekt af højdosis antihistamin, anbefales behandling med omalizumab og, såfremt dette ikke giver sygdomskontrol, kan ciclosporin A overvejes. Dette vil ofte kræve kontrol i speciallægeregi. Ved urticaria hvor der kan være behov for off-label opdosering til 3-4 gange anbefalet dosis, vil fexofenadin typisk være førstevalg grundet non-sederende egenskaber. Anafylaksi Behandles med adrenalin, ilt, i.v.-væske. Ved astma suppleres med β 2 -agonist. Yderligere behandling omfatter antihistamin og kortikosteroid. Personer med risiko for anafylaksi uden for lægeligt regi bør udstyres med en adrenalin autoinjektor til i.m. selvadministration. Astma Antihistaminer har ingen plads i behandlingen af astma. Behandlingen af astma hos patienter med overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden astmabehandling mht. valg af præparater. Dog er der ved særlig svær allergisk astma mulighed for at supplere med behandling med biologiske lægemidler. Dette er indtil videre en hospitalsopgave. Se endvidere Biologiske midler mod astma og KOL . Eksem Antihistaminer har ingen plads ved eksembehandling. Eksembehandling ved overfølsomhed adskiller sig ikke fra anden eksembehandling mht. valg af præparater. Ved kontaktallergi bør hudkontakt med et klinisk betyden...)

Tromboemboliske sygdomme (...den for 6 timer efter symptomernes opståen og senest inden for 24 timer. Ved koronararterierne okklusion eller mistanke herom, bør koronar angiografi og behandling udføres hurtigst muligt og helst inden for 12 timer. Hvis dette ikke er muligt, kan der i stedet gives behandling med midler, der opløser tromben og/eller hæmmer yderligere trombedannelse. Venøse okklusioner Venøse okklusioner fører sjældnere til vævsiskæmi, og tidsintervallet, hvor trombefjernelse kan komme på tale, er derfor længere. Ved venøse okklusioner bør trombefjernelse kun forsøges, hvis blivende okklusion af karret må forventes at medføre kroniske helbredsmæssige problemer, og hvis det er sandsynligt, at reetablering af normal karfunktion kan opnås med ringe risiko for komplikationer, fx ved nylig iliofemoral venetrombose, hvor normal karfunktion ofte kan opnås ved kateterdirigeret fibrinolysebehandling og stentning af iliacastenose. Fjernelse af tromber i dybe vener i benene og centrale vener i lungerne kan ske inden for 2 uger efter opståen. I løbet af dette tidsrum vil tromben i venerne i benene gradvis organiseres, hvorved der sker skade på endotel og veneklapper, så senere fjernelse af tromben vil være forbundet med høj risiko for reokklusion. Ved centrale og proksimale, dybe venetromboser foretrækkes kateterdirigeret, regional fibrinolysebehandling frem for systemisk behandling, da den regionale behandling medfører betydeligt mindre risiko for alvorlige blødningskomplikationer. Ved lungeemboli ledsaget af shock eller hypotension med eller uden højre ventrikel dysfunktion gives systemisk fibrinolysebehandling for hurtigst muligt at afhjælpe belastningen af højre hjertehalvdel, medmindre der er kontraindikationer. I tilfælde af kontraindikationer bør højt specialiseret center kontaktes mhp. mulighed for kirurgisk embolektomi, kateterbaseret fibrinolyse eller embolektomi eller mekanisk kredsløbsstøtte. Behandlingen af lungeemboli uden shock eller hypotension baseres på 30-dages mortalitetsrisikoen ud fra den simplificerede Pulmonary Embolism Severity Index (sPESI) score, tegn på højre ventrikeldysfunktion ved billeddannende modalitet og hjertespecifikke biomarkører (troponiner og/eller natriuretiske peptider). Se Cardio.dk, Lungeemboli og DVT . Fjernelse af karokklusioner Den optimale behandling af tromboemboliske sygdomme er genoprettelse af normalt flow i det okkluderede kar, men dette er kun muligt i visse tilfælde. Fjernelse af okklusioner kan ske kirurgisk (åben kirurgi eller endovaskulære procedurer), ved percutane interventioner eller medicinsk (systemisk eller kateterdirigeret fibrinolysebehandling). Antikoagulantia har ingen direkte trombolytisk virkning, men hæmmer trombevæksten og øger derved muligheden for, at tromben kan nedbrydes ved endogen fibrinolyse. Fjernelse af en trombe afslører ofte en signifikant karstenose, som kan behandles med ballondilatation af karret og eventuelt efterfølgende indsættelse af en endovaskulær stent for at undgå restenose. Hæmning af trombedannelse Til hæmning af trombedannelse anvendes trombocythæmmende midler og antikoagulantia. Trombocythæmmende midler bruges ved arterielle tromboser, idet trombocytterne spiller en væsentlig rolle for dannelse af tromber i små kar med høj gennemstrømningshastighed. Trombocythæmmende midler har derimod ringe virkning på dannelsen af tromber i venesystemet, hvor der er store kar med lavt flow. Venøse tromber indeholder betydeligt mere fibrin end arterielle tromber, og deres dannelse hæmmes bedst med antikoagulerende midler. Antikoagulantia hæmmer også dannelsen af arterielle tromber, da disse også kræver fibrindannelse, og da antikoagulantia hæmmer trombininduceret trombocytaggregation. Til behandling af arterielle tromboser anvendes ofte kombinationer af trombocythæmmende midler og antikoagulantia i den akutte fase, hvorimod langtidsbehandlingen oftest består af en eller flere trombocythæmmere. Forebyggelse af trombosedannelse Forebyggelse af ATE og VTE sker ved at reducere eller om muligt eliminere foreliggende risikofaktorer. Alle patienter bør opfordres til daglig motion og sund kost, så overvægt undgås. Der anbefales passende daglig væskeindtagelse, så dehydrering undgås. Der anbefales mådeholden...)

Ascites og hepatisk nefropati (...Den farmakologiske behandling tilstræber gradvist svind af ascites, monitoreret ved registrering af vægttab. Hvis der ikke er perifere ødemer, skal vægttabet højst være 0,5 kg/dag og op til ca. 1 kg/dag ved samtidige ødemer. Basisbehandlingen består af natriumrestriktion (ca. 2 g natrium dagligt sv.t. ca. 90 mmol i døgnet) og behandling med kaliumbesparende aldosteronantagonist (spironolacton), startdosis 100 mg dgl. Ved utilstrækkelig effekt suppleres med loop-diuretikum (furosemid 40 mg dgl.). Dosis af begge præparater øges gradvist, indtil der opnås det angivne vægttab. Maksimaldoser er normalt: spironolacton 3-400 mg dagligt furosemid 160 mg dagligt. Spændt ascites behandles med terapeutisk paracentese (komplet ascitestømning under samtidig tilførsel af albumin ). Albumin gives typisk i dosis 6-8 g pr. liter fjernet ascitesvæske. Ved ascites protein 250 x10 6 /l startes straks empirisk behandling med bredspektret antibiotikum. Kun 50 % er dyrkningspositive og oftest først efter flere dages dyrkning. Førstevalgsbehandling er piperacillin/tazobactam 4 g i.v. 3 gange dgl. eller cefotaxim 2 g i.v. 2 gange dgl. i kombination med osmoterapi med albumin for at undgå nyresvigt. Hvis der foreligger positiv D+R, målrettes behandlingen herefter. Efter overstået antibiotikabehandling anbefales sekundær profylakse med ciprofloxacin 500 mg dgl. så længe der er ascites. Hepatorenalt syndrom og cirrose-relateret nyrepåvirkning Ved mistanke om HRS-AKI pauseres diuretika og nefrotoksiske lægemidler og der sikres optimal cirkulatorisk volumen med albumin (1130) . Hvis nyrefunktionen ikke bedres kan behandling med terlipressin i kombination med albumin (1130) iværksættes. Terlipressin kan gives som bolus eller kontinuerlig infusion. Kontinuerlig infusion er associeret med færre bivirkninger og en bedre farmakodynamisk profil end bolus. Der gives terlipressin 1 mg/12 timer (opløst i 250 ml 5 % glukose) stigende til maksimalt 12 mg/døgn kombineret med albumin. Hvis bolus vælges, anvendes doser fra 0,5-1 mg × 4 stigende til maksimalt 2 mg × 6. Noradrenalin-infusion kan anvendes som alternativ behandling, særligt på intensiv afdeling. Hos patienter med lavt blodtryk (< 110 mmHg systolisk) med betydelig nyrepåvirkning bør behandling med β-blokade pauseres. Levertransplantation bør overvejes hos egnede patienter, da udvikling af HRS er forbundet med dårlig prognose. Svigt af behandling Manglende behandlingseffekt bør føre til revurdering af diagnosen, compliance og mulige udløsende faktorer. Ved ascites, der ikke responderer på maksimal tolereret diuretikabehandling (spironolacton og furosemid), eller hvor behandlingen begrænses af bivirkninger som nyrepåvirkning, elektrolytforstyrrelser eller hypotension, klassificeres tilstanden som refraktær ascites. I disse tilfælde bør gentagne terapeutiske paracentese med albumintilførsel eller anlæggelse af TIPS overvejes. Ved spontan bakteriel peritonitis bør manglende klinisk eller biokemisk bedring inden for 48 timer føre til revurdering af antibiotikabehandlingen, herunder resistens, sekundær peritonitis eller andre infektionsfoci. Ved HRS-AKI bør manglende respons på behandling med terlipressin og albumin føre til revurdering af diagnosen og overvejelse af alternative årsager til nyrepåvirkning. Hos egnede patienter bør levertransplantation overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter med cirrose og ascites bør behandlingen individualiseres med særlig opmærksomhed på risiko for hypotension, dehydrering, elektrolytforstyrrelser og nyrepåvirkning. Diuretika bør titreres forsigtigt, og vægt, nyrefunktion og elektrolytter monitoreres tæt. Polyfarmaci er hyppig i den...)

Diagnostik af astma og KOL (...den føre til respirationsinsufficiens. Dødeligheden er høj, hvis patienten fortsætter med at ryge. Ætiologi Genetisk disposition. Risikofaktorer: Atopi (ved astmadebut i barndom og yngre voksenalder), allergisk rhinitis og ikke-allergisk kronisk rhinitis, erhvervsmæssig eksponering (fx svejserøg, melstøv, mm). Akutte forværringer ved luftvejsinfektioner, udsættelse for allergener og irritanter. Hos småbørn spiller udsættelse for passiv rygning en rolle for udvikling af astma og for hyppighed af forværringer. Først og fremmest forårsaget af aktiv tobaksrygning (ca. 80 %-90 % af alle tilfælde i Danmark). Ca. 25 % af rygere udvikler moderat eller svær KOL. Erhvervsmæssig udsættelse for støv og røg. Akutte forværringer (eksacerbationer) skyldes især virale og bakterielle infektioner, men kan også udløses af eksposition for øget udendørs og indendørs luftforurening herunder passiv rygning. Vigtigste symptomer Perioder med langvarig, ofte natlig hoste, åndenød som ledsages af pibende eller hvæsende vejrtrækning. Symptomfri perioder er almindelige. Progredierende åndenød, initialt ved større efterhånden også ved små anstrengelser. Ofte ledsaget af kronisk hoste og opspyt og af hyppige eksacerbationer. Fysiologi Normal lungefunktion eller let til moderat luftvejsobstruktion af varierende grad (peak flow variabilitet). Bronkial hyperreaktivitet hvor udsættelse for irritanter, kold luft og anstrengelse kan udløse bronkospasme. Forværring udløses også af luftvejsinfektioner og allergener, udendørs og indendørs luftforurening. Ofte udtalt forbedring i lungefunktionen ved behandling. Ofte eosinofili i ekspektorat og i blodet samt forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndingsluften (FE NO ). Luftvejsobstruktion (FEV 1 /FVC 10 % af den forventede normalværdi anses som statistisk signifikant. Man kan også angive bronkodilatorresponset i forhold til den initiale FEV 1 værdi, hvor en stigning > 12 %, dog mindst 200 ml, anses for at være signifikant. Den...)

Bakteriel vaginose (...den normale flora af mælkesyrebakterier er erstattet med en dysbiotisk mikrobiota af især anaerobe bakterier. Vaginalslimhinden er oftest uden tegn på inflammation, hvorfor der ikke er tale om en egentlig infektion, men snarere en overvækst af en række gramnegative anaerobe bakterier der har tendens til at danne biofilm samt forskellige andre undvigelsesmekanismer overfor immunsystemet. Årsagen til ændringen i den mikrobiologiske vaginalflora kendes ikke fuldstændigt, men BV menes efterhånden at have en seksuelt overførbar komponent. BV forekommer hos en stor del af de kvinder, der henvender sig til almen praksis med klage over abnormt udflåd. Der er imidlertid ofte diskrepans mellem kvindens subjektive gener og de kliniske fund. Dette skyldes blandt andet at BV kan komme og gå med kun få dages mellemrum. Man bør fx være opmærksom på at spørge ind til om de subjektive gener (eks. fiskelugt) forværres efter samleje (både mandlige og kvindelige partnere) eller ved menstruation som typisk er provokerende faktorer for et nyt BV-udbrud. Andre risikofaktorer er fx rygning og vaginal douching (indvendig skylning), der bør frarådes. BV findes hos 10-20 % af danske gravide kvinder, hvoraf ca. 50 % er asymptomatiske. Diagnostik I diagnosen af BV skal mindst 3 af følgende 4 kriterier være opfyldt (6099) : Gråligt eller hvidligt tyndtflydende og homogen fluor, der kan have små bobler (anaerob aktivitet) pH i vaginalsekret > 5 Clue cells (epitelceller oversået med non-mælkesyrebakterier) påvist ved mikroskopi af vaginalsekret (wet-smear). Mælkesyrebakterier ses typisk som en distinkt stav (Gram positiv), hvorimod BV-bakterier typisk er coccoide (Gram variable eller negative). Positiv amintest (lugt af rådden fisk. Lugten forstærkes ved tilsætning af en dråbe kaliumhydroxid 10 % til wetsmear). Af de 4 kriterier er wet-smear den vigtigste selvstændige undersøgelse, der udover BV-diagnostik kan bruges til en lang række andre formål (se vaginitis ). Ikke sjældent kan diagnostikken være udfordret, da en del kvinder har et vaginalt mikrobiota i en mellemkategori mellem normalt/sundt og BV. Clue cells kan forekomme uden...)

Autoimmun hepatitis (...den for 6-12 måneder trods adækvat doseret prednisolon og azathioprin overvejes optimering af azathioprin (1-2 mg/kg), metabolitmåling (6-TGN) eller skift til mycophenolat mofetil eller calcineurinhæmmer (tacrolimus/cyclosporin). Behandling med mycophenolat mofetil og calcineurinhæmmer er en specialist opgave. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter bør behandling individualiseres med særlig opmærksomhed på steroidrelaterede bivirkninger og knoglemarvssuppression. Prednisolon anvendes i lavest effektive dosis med hurtigst mulig nedtrapning. Der er øget risiko for osteoporose, diabetes, hypertension, infektioner og myopati. Osteoporoseprofylakse (calcium og D-vitamin) bør opstartes tidligt, og evt. antiresorptiv behandling) bør overvejes tidligt. Azathioprin påbegyndes i den...)

COVID-19 (...den antivirale behandling og den antiinflammatoriske. Den antivirale behandling består af lægemidler, der angriber den virale replikation og administreres som tabletter eller intravenøst. De antivirale lægemidler har størst effekt, hvis de gives tidligt i infektionens forløb, før patienten er indlæggelseskrævende. Trods mange kliniske studier er det kun remdesivir, der har vist sig (moderat) effektivt hos indlagte (der ikke ligger på intensiv). Der er i 2025 ingen mAb med effekt på de cirkulerende varianter. Hvis indlagte patienter bliver ilt-krævende, kan de behandles med antiinflammatoriske lægemidler - i første omgang med dexametason, og hvis de trods denne behandling progredierer, kan der suppleres med IL-6-hæmmeren tocilizumab eller JAK-hæmmeren baricitinib. Virus findes i forskellige varianter, der udvikles drevet af det immunologiske tryk. Varianterne har betydning for effekten af vacciner og monoclonale antistoffer, derimod er der ikke med sikkerhed påvist forskelle i effekten af de antivirale lægemidler. Derudover har de forskellige varianter forskelligt spredningspotentiale og forskellig patogenesitet. I 2025 dominerer efterkommere af omikron-varianten med undervarianter, som spreder sig hurtigere end tidligere varianter; men som synes at give et mildere klinisk forløb. Hvilket giver et højere number needed to treat, end hvad der er observeret i de kliniske studier, der oftest er lavet i perioder med mere sygdomsfremkaldende varianter. Tidligt i sygdomsforløbet, før patienten bliver indlæggelseskrævende, kan behandling med antivirale stoffer mildne sygdomsforløbet. Risikoen for indlæggelse eller død kan mindskes ved tabletbehandling med nirmatrelvir/ritonavir, der nedsætter den relative risiko med 88 % og den...)

Fibromer i uterus (...dens symptomer, ønske om graviditet, placering af fibromerne, alder og forventet tid til menopause samt eventuelle konkurrerende lidelser. Ved menoragi uden graviditetsønske Symptomlindrende behandling ved kraftige, regelmæssige menstruationer hos en kvinde uden tyngdegener og uden graviditetsønske kan, såfremt livmoderen palpatorisk ikke er væsentligt forstørret, initieres af alle. Behandlingen kan bestå af et eller flere af nedenstående elementer: Korrektion af anæmi (jerntilskud) Blødningsreduktion med tranexamsyre (dosis 1-1,5 g 3-4 gange dgl i 3-4 døgn), hvorved man mindsker blødningen med cirka 40 %. Tranexamsyre hæmmer nedbrydningen af bl.a. fibrin og fibrinogen, men har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion med NSAID (fx ibuprofen 400 mg x 3 dgl. Behandling startes dagen før forventet menstruationsstart). NSAID er prostaglandinsyntesehæmmende og mindsker prostaglandins vasodilaterende effekt, hvilket fører til reduceret blødning lokalt i endometriet. Estimeret blødningsreduktion: 10-20 % hos fibrompatienter. NSAID har ingen effekt på fibromstørrelse. Blødningsreduktion til op mod 70 % med gestagenspiral hos kvinder med fibromer er beskrevet. Blødningsreduktionen opnås pga. gestagenets atrofierende effekt på endometriet. Gestagen har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Der er en øget risiko for udstødning af spiralen på 7 % mod cirka 4 % hos kvinder uden fibromer. Udstødningsrisikoen er formentlig størst ved fibromer over 3 cm. P-piller med 30 mikrogram ethinylestradiol kan medføre en blødningsreduktion på 50-70 %, idet endometriet over tid atrofierer. P-piller har formentlig ingen effekt på fibromstørrelse. Ved manglende effekt eller samtidige tryksymptomer henvises til gynækolog, som ved ultralydsscanning vil bedømme fibromerne og tilbyde enten målrettet medicinsk behandling, fibromembolisering eller kirurgi. Målrettet medicinsk behandling af fibromer Medicinsk behandling med henblik på størrelsesreduktion af fibromer kan stå alene eller bruges som forbehandling forud for kirurgi, enten med henblik på skrumpning, så en mere skånsom kirurgisk metode bliver mulig og/eller for at korrigere blodprocenten forud for kirurgi. Behandlingen omfatter: GnRH-analog , som efter en kort overstimuleringsfase på cirka 2 uger, supprimerer FSH- og LH-sekretionen, hvilket fører til en menopauselignende tilstand. Det er en injektionsbehandling med depotmedicin til 1 eller 3 måneder. Effekten er en reduktion i fibromstørrelse på op mod 50 % på 3 måneder og stigning i hæmoglobinniveau. Anvendt præoperativt fører det blandt andet til kortere operationstid og større valgfrihed i operationsmetode pga. reduceret fibromvolumen. Anvendelse bør begrænses til 6 måneder pga. knogledemineralisering. Andre ulemper ved behandlingen er, at fibromstørrelsen tiltager hurtigt efter behandlingsophør, at kvinden oplever menopausale gener samt at effekten af behandlingen kan vare udover den tilstræbte periode på hhv. 1 og 3 måneder. De menopausale gener kan minimeres ved add-back terapi med østrogen og gestagen, hvilket dog reducerer effekten af behandlingen på fibromstørrelse. Kvinden vil et par uger efter opstart opleve afstødningsblødning. Relugolix : Oral behandling med GnRH-antagonist i kombination med østrogen og gestagen. Medfører blødningsreduktion hos mere end 70 % af patienterne efter 8 ugers behandling, men kun begrænset reduktion i fibromvolumen. Efter 24 ugers behandling er blødningsreduktionen på 50 % Blødningsreduktionen indtræder med det samme - og der opleves ingen protraheret effekt af behandlingen efter behandlingsophør (som man ofte ser ved GnRH-analog behandling). Relugolix hæmmer ovulation og fungerer som prævention efter en måneds behandling. DXA-scanning anbefales efter et års behandling, og før behandlingsstart hos patienter i risiko for osteroporose. Præparatet kan udelukkende ordineres af speciallæger i gynækologi og obstetrik. Kirurgi Den kirurgiske behandling kan være med henblik på: Blødningsreduktion alene (hysteroskopisk endometrieresektion eller ablation) Fjernelse af muskelknuder (hysteroskopisk, laparoskopisk eller ved åben kirurgi) Fjernelse af livmoderen. Embolisering Embolisering af a. uterina tilbydes normalt ikke til kvinder med graviditetsønske, omend der er set graviditeter efter embolisering. Ved embolisering opnås bedring af trykgener, menstruationssmerter og menoragi hos mere end 80 %. Ved menoragi/mistanke om fibromer og graviditetsønske Ved mistanke om fibromer i kombination med ønske om graviditet henvises patienten til gynækolog med henblik på ultralydsscanning. Her vil man undersøge, om kvinden har fibromer, ligesom man vil kortlægge fibromernes placering og betydning for kvindens symptomer og fertilitet. Ved type 0-2 fibromer vil det primære behandlingsvalg være hysteroskopisk fjernelse, eventuelt forudgået af medicinsk behandling for at reducere størrelsen af fibromerne. Ved hysteroskopisk fjernelse af fibromer hos kvinder med graviditetsønske er det vigtigt at skåne endometriet, som spiller en vigtig rolle for opnåelse af graviditet. Ved type 3-7 fibromer kan man, afhængig af fibromernes størrelse og patientens symptomer, tilbyde kirurgisk fjernelse og/eller medicinsk behandling med henblik på symptomlindring eller reduktion i fibromstørrelse. Den symptomlindrende behandling vil være som ovenfor beskrevet, dog ikke hormonspiral eller p-piller pga. patientens graviditetsønske. Kirurgisk fjernelse vil være ved laparoskopisk eller åben kirurgi, hvor fibromerne skæres fri af livmoderens væg, som efterfølgende sutureres. Afhængig af størrelsen og dybden af incisionen i livmoderens væg kan man vælge at fraråde kvinden...)

Porfyri (...den initiale behandling glucose-infusion (300-400 g/døgn). Behandlingen skal fortsætte, til symptomerne er svundet. Anfaldsbehandling Ved alvorlige anfald eller manglende effekt af glucose kan hæmin benyttes. Hæmin-infusion medfører en negativ feedback hæmning af det første og hastighedslimiterende enzym i hæmsyntesen og bremser således effektivt hæmsyntesen og dermed den excessive porfyrinproduktion. Hæmin infunderes dagligt i en stor vene i op til 4 døgn. Klinisk effekt på smerter og viscerale symptomer sætter ind efter 1-2 døgn, mens effekt på evt. pareser og lammelser er langsommere indsættende og dårligere. Biokemisk kan effekten monitoreres ved daglig måling af ALA og PBG i urinen. Oftest falder ALA og PBG med 50-75 % allerede i løbet af det første døgn og normaliseres efter 4 døgn. Ældre og skrøbelige patienter Der er ikke påvist særlige problemer med administration af hæmin til ældre patienter. Mayo Clinic, USA anbefaler dog opmærksomhed på ældre patienter, da disse ofte er mere tilbøjelige til at have aldersrelaterede problemer med lever, nyrer eller hjerte, hvilket kan kræve forsigtighed og en justering af dosis hos patienter, der modtager hæmin (6904) . Yderligere kan ældre have mere skrøbelige kar, hvorfor man kan overveje CVK fremfor PVK. Givosiran ikke er afprøvet i denne befolkningsgruppe (ENVISION-studiernes deltageres gennemsnitsalder var omkring de 40 år). Langtidsbehandling (op til 48 måneder) viser at det er vigtig med monitorering af følgende faktorer, især hos ældre population, da: nogle deltagere fik leverpåvirkning (15 % med ALAT-stigning) specielt præ-eksisterende nedsat nyrefunktion forblev lidt forværret (20 %) hos alle deltagere med lille fald i eGFR som normaliseredes hos de fleste. Der er registreret homocysteinstigning (15 %) (6905) . Behandling af patienter med hyppigt recidiverende svære akutte porfyrianfald Langt de fleste patienter med akut porfyri oplever heldigvis ingen eller kun få akutte porfyrianfald, når råd og vejledninger følges. Enkelte patienter oplever dog hyppigt recidiverende svære porfyrianfald, som kan være invaliderende og svære at behandle (5269) . Kroniske symptomer Nogle patienter har kronisk aktivering af sygdommen, hvilket resulterer i konstant forhøjet udskillelse af de 2 forstadier i urinen. Disse patienter kan med tiden udvikle mere kroniske, porfyri-relaterede gener, der ofte omfatter muskulære smerter (især i ryg og lænd) samt træthed og kvalme. Hæmin har desværre ikke vist overbevisende effekt som profylaktisk middel mod kroniske porfyri-symptomer. RNAi-teknologi Der er i 2020 udviklet en ny behandling baseret på RNAi (RNA-interferens) teknologi til denne patientgruppe. Givosiran indeholder siRNA, der specifikt hæmmer aminolevulinsyresyntase 1 (ALAS 1) mRNA i hepatocytterne via RNA-interferens, hvilket reducerer ALAS 1-aktiviteten i leveren mod normale niveauer. ALAS 1 er det hastighedslimiterende enzym i porfyrinsyntesen. Givosiran gives subkutant 2,5 mg/kg en gang om måneden, og er i et klinisk kontrolleret 6 måneder varende studie (6906) vist at nærnormalisere porfyrinudskillelsen (ALA og PBG) samt at reducere hyppigheden af akutte porfyrianfald med 90 % sammenlignet med placebo. Et follow-up studium har efterfølgende vist, at givosiran også over 48 måneder er i stand til at hæmme anfaldshyppigheden med 90 % (6905) Effekten af givosiran synes således at være vedvarende. Symptomatisk behandling Symptomatisk medikamentel behandling er oftest nødvendig under anfald. De stærke smerter kræver ofte store doser morfika. Morphin kan anvendes. Mod kvalme evt. metoclopramid eller ondansetron . Hyponatriæmi behandles efter sædvanlige retningslinjer. Takykardi og hypertension kan behandles med små doser propranolol (initialt 10 mg x 3). Mod obstipation anvendes lactulose , ved tarmparese anbefales neostigmin . Til lokalanæstesi anbefales bupivacain . Revurdering af behandling Behandling af et akut porfyrianfald med hæmin-infusion har ofte klinisk effekt efter 24-48 timer, med langsom bedring over de 4 dage infusionerne pågår. Det er vigtigt at identificere evt. udløsende årsager (f.eks. ny medicin eller infektion). Obstipationen kan ofte være ret svær og man bør allerede fra starten have fokus på forebyggende brug af laksantia. Manglende klinisk effekt af hæmin-behandling bør udløse differential-diagnostiske overvejelser. Forebyggelse Patienter med verificeret porfyrianfald (dvs. forhøjet PBG under anfald) tilbydes DNA-analyse, hvis familiens mutation ikke allerede er kendt. Hvis mutationen er kendt, er det relativt enkelt at undersøge, om de øvrige familiemedlemmer også har mutationen og derved er i risiko for at kunne få porfyrianfald. Akutte porfyrianfald forebygges med information om og undgåelse af udløsende faktorer. Vigtig information til patienten og behandlere er viden om hvilke lægemidler, der kan udløse porfyrianfald, og hvilke lægemidler, der oftest tåles. Denne information fremgår ikke af gængse kilder til lægemiddelinformation. Man bør aldrig indlede medicinsk behandling af en person med anlæg for akut porfyri, før man har sikret sig medikamentets status i forhold til porfyri. En opdateret medikamentliste (safety-liste) og informationsdatabase med søgefunktion drives af det norske Nasjonalt Kompetansesenter for Porfyrisykdommer (NAPOS) og findes på drugs-porphyria.org . Databasen drives på vegne af European Porphyria Iniative (EPI). Registrerede lægemidler og stavemåder kan variere mellem landene, men aktuel vurdering af de enkelte lægemidler kan altid ses under info i højre kolonne udfor de enkelte ATC-koder, også selvom lægemidlet ikke er registreret i det pågældende land. Alle registrerede lægemidler er grupperet i fem grupper markeret med pædagogiske farvekoder fra grøn ikke-porfyrinogent (kan anvendes) til rød porfyrinogent. En sjette gruppe (grå) omfatter ikke-klassificerede lægemidler og bør ej heller anvendes. Rådgivning Det danske porfyricenter er baseret på et samarbejde mellem: Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital (diagnostik og behandling samt rådgivning) Afdeling for Bioprøver og Biokemi, Odense Universitetshospital (biokemiske analyser samt rådgivning) Klinisk Genetisk Afdeling, Odense Universitetshospital (DNA-diagnostik og genetisk rådgivning) Dermatologisk Afdeling I, Oden...)

Pulmonal hypertension (...den diagnostiske proces er højresidig hjertekateterisation obligatorisk. Farmakologisk behandling Uspecifik farmakologisk behandling af PH omfatter AK-behandling, diuretika og desuden LTOT (long-term-oxygen-therapy). PAH (gruppe 1) kan behandles specifikt med calciumantagonister (ved positiv vasoreaktivitetstest), og ved modulering af følgende tre signalveje: NO-signalvej ( fosfodiesterase-5 (PDE-5)-hæmmere , guanylatcyclase stimulatorer ) Endothelin-signalvej ( endothelinreceptor-antagonister (ET-blokker)) Prostanoid-signalvej (prostanoider og IP-receptor agonister), se tabel 1. Den nuværende behandling bremser sygdomsprogressionen, men 5-års-overlevelsen er kun 65 %. Et fase 3-studie med sotatercept der genopretter balancen mellem vækst-fremmende og hæmmende signalveje i lungekarrene, forbedrer funktionskapacitet hos PAH-patienter i baggrundsbehandling (5970) . Tabel 1. Specifikke PAH-farmaka Specifikke PAH farmaka Fosfodiesterase- 5 (PDE-5)-hæmmere , guanylatcyclase stimulatorer Endothelinreceptor-antagonister Prostacyklin analog og IP-receptor agonister Sildenafil Tadalafil Riociguat Bosentan Ambrisentan Macitentan Epoprostenol Iloprost Treprostinil Selexipag Som hovedregeI behandles PAH-patienter i WHO-FC II-III med PDE-5 hæmmere, ET-antagonister, guanylatcyclase stimulatorer eller IP-receptor agonister, mens prostanoider primært er led i behandlingen af patienter i WHO-FC IV. Der er ikke evidens for at behandle patienter med PAH uden symptomer (WHO-FC I). A. PAH patienter uden kardiopulmonære komorbiditeter PAH behandlingen er afhængig af risikostratificering, og ved lav og intermediær risiko indledes behandlingen med PDE-5I og ERA, og ved høj risiko yderligere i.v./s.c. prostacyklin analog (PCA). Behandlingen ved follow-up fortsættes med PDE-5I/ERA ved lav risiko status, mens ved intermediær-lavrisiko suppleres med PCA eller skiftes fra PDE5I til sGC (riociguat). Ved intermediær høj eller høj risiko suppleres med i.v. eller s.c. PCA og/eller evaluering mhp. lungetransplantation. B. PAH patienter med kardiopulmonære komorbiditeter Behandlingen indledes for alle risiko kategorier med oral monoterapi med PDE5I eller ERA. Ved follow-up tages stilling til individualiseret supplerende behandling. For mere specifikke retningslinjer henvises til behandlingsvejledning fra Medicinrådet , den Nationale Kardiologiske Behandlingsvejledning (2652) , og ESC/ERS guidelines (5968) . Her er angivet evidensniveauer for de enkelte behandlingsstrategier. Behandlingsstrategien vil dog altid være tilpasset den enkelte patient og afhængig af bl.a. symptomer, funktionsklasse, hæmodynamik, sygdomsprogression, subtypen af PAH, interaktioner og tidligere tolerabilitet overfor PAH-farmaka. Forholdsregler ved nedsat lever - eller nyrefunktion Behandling med endothelin-receptorantagonister kræver månedlig måling af leverenzymer på grund af risiko for levertoksicitet, specielt for bosentan og i mindre grad for ambrisentan og macitentan . Behandlingen startes ikke ved forhøjede levertransaminaser (ASAT/ALAT > 3 gange øvre normalgrænse) og seponeres senest ved ASAT/ALAT > 8 gange øvre normalgrænse. For øvrige specifikke PAH-lægemidler kan nedsat lever- eller nyrefunktion medføre reduceret dosis eller evt. seponering, se de enkelte lægemidler. Behandlingsmål Behandlingseffekten af PAH terapi vurderes ved en kombination af WHO-FC, 6MWD og NT-proBNP (4-strata risiko model). Der tilstræbes: WHO-funktionsklasse I, II 6-minutters gangdistance > 440 meter NT-proBNP niveau < 300 ng/L ( 35 pmol/L) Kirurgisk behandling Ved svigt af farmakologisk behandling vurderes patienter med PAH med henblik på lungetransplantation. Lungetransplantation skal overvejes ved manglende klinisk respons på kombinationsbehandling under hensyn til forventet tid på venteliste. 5-års overlevelsen efter lungetransplantation er 60 %. Ved kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension (CTEPH) er behandlingen multimodal omfattende kirurgi - i form af pulmonal endarterektomi, ballon pulmonal angioplastik (BPA) og medikamentel behandling. Pulmonal endarterektomi har effekt på pulmonal hæmodynamik, symptomer og overlevelse. Den perioperative mortalitet er < 5 % (5519) . Graviditet Graviditet er forbundet med en betydelig dødelighed i PAH-patienter. Resultaterne ved graviditet synes imidlertid forbedrede ved optimeret PAH-behandling og især ved vasoreaktiv PAH. Præliminære undersøgelser skal imidlertid bekræftes i større patientgrupper, før den...)

Depressioner ved bipolar lidelse (...dens for effekt af aripiprazol og ziprasidon. Enkelte studier har vist, at olanzapin har et potentiale i behandlingen af bipolare depressioner. Ved alvorligere depressioner kan det være nødvendigt samtidigt at starte en behandling med et antidepressivum ( SSRI eller NaSSA ). Figur 1. Kliniske retningslinjer for medikamentel behandling af bipolar depression I modsætning til, hvad der er tilfældet for behandling af unipolar depression, bør behandling af bipolar depression med antidepressiva hos de fleste patienter med bipolar type I være af kortere varighed eller altid kombineres med profylakse for manisk gennembrud, fx lithium. Ved bipolar type II, bipolar affektiv sindslidelse, hvor der i forløbet har været hypomanier, men ikke manier, kan SSRI og SNRI dog også anvendes profylaktisk. Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) har i 2015 udgivet et notat om den medicinske behandling af bipolar lidelse, herunder depressioner ved bipolar lidelse, der opsummerer den kendte evidens på området (2675) (4934) . Behandling af bipolar depression bør foregå i et samarbejde med speciallæge i psykiatri. Man skal være opmærksom på switch til hypomani eller mani. Denne risiko er særlig stor for tricykliske antidepressiva (5813) . Forebyggelse af bipolar depression Lithium er førstevalgspræparat til forebyggelse af manier og depression, men mest effektivt til forebyggelse af mani. Se Lithiumsalte . Lamotrigin kan anvendes, som skitseret i RADS rapport vedr. behandling af bipolar lidelse (2675) , og er mest effektiv til forebyggelse af depression ved bipolar type II lidelse. Andre stemningsstabiliserende lægemidler som valproat er mindre effektive end lithium og lamotrigin mht. forebyggelse af depressive episoder ved bipolar lidelse og valproat frarådes til kvinder i den fertile alder pga. risikoen for fosterskader. Anden...)

Benign prostatahyperplasi (...den ofte til benign prostataobstruktion (BPO), karakteriseret ved generende vandladningssymptomer (Lower Urinary Tract Symptoms, LUTS) og evt. komplikationer som fx akut eller kronisk urinretention, recidiverende urinvejsinfektioner samt hæmaturi. Ved lette eller forbigående symptomer kan man vælge at se tilstanden an. DANPSS - Dansk ProstataSymptomScoring-skemaet , er her et værdifuldt redskab til vurdering af symptombilledets sværhedsgrad og de forbundne gener herved. Desuden giver DANPSS mulighed for at følge udviklingen af den typisk progredierende tilstand samt effekt af evt. behandling. Ved symptom forværring, anbefales det at foretage følgende udredning (4951) (4952) : symptomscoringsskema med henblik på evaluering af sværhedsgrad og subjektive gener væske-vandladningsskema , med bl.a. henblik på nærmere diagnostik (antal vandladninger, blærekapacitet, uhensigtsmæssige væskeindtag og vandladningsvaner) målrettet objektiv undersøgelse inkl. rektaleksploration urinstix-undersøgelse for blod, glucose, leukocytter og nitrit P-kreatinin-bestemmelse I et ønske om at reducere overdiagnosticering/overbehandling af prostatacancer og da helbredelig klinisk lokaliseret prostatacancer normalt ikke medfører LUTS (4953) , anbefales P-PSA (Prostata Specifikt Antigen), hvor cancer i øvrigt ikke mistænkes, udelukkende testet i tilfælde af suspekt rektaleksploration eller familiær disposition til prostatacancer. PSA-testen bør herudover i henhold til retningslinje fra Dansk Prostatacancer Gruppe (DAPROCA) (4954) kun tilbydes den velinformerede patient. Hvis undersøgelserne giver begrundet mistanke om malignitet (hård knudret prostata, forhøjet PSA i fravær af infektion eller urinretention samt hæmaturi) eller komplikationer som fx urinretention eller forhøjet P-kreatinin, bør patienten henvises til en videre udredning i urologisk regi. Uden disse forhold kan behandlingen hos mænd i den...)

Chikungunya vaccine (...den har sygdommen spredt sig hurtigt medførende store udbrud forskellige steder i verden. Chikungunya forekommer aktuelt i 119 lande i Asien, Afrika, Syd og Nordamerika samt Europa. Det vurderes, at der har været 5 millioner tilfælde i løbet af de seneste 15 år. I 2024 er der globalt rapporteret om 480.000 tilfælde med 200 dødsfald. Hvert år ses et antal importerede tilfælde hos rejsende til Europa. Ifølge SSI er der i perioden 2010-2024 importeret 70 tilfælde til Danmark. Virkning og smitte CHIKV overføres af de samme myg, Aedes aegypti og Aedes albopictus (den asiatiske tigermyg), som overfører denguefeber og zika. Aedes albopictus er udbredt i Europa og der var i både 2007 og 2017 udbrud i Italien med få hundrede tilfælde, ligesom der er set smittespredning i Frankrig. Der har alene i 2025 været omkring 400 såkaldte autoktone tilfælde i Frankrig. Chikungunya betyder på det østafrikanske lokalsprog makonde ”den der går sammenbøjet”. Navnet hentyder til de karakteristiske ledsymptomer, der kendetegner sygdommen især i den akutte fase. Næsten alle (> 90 %), der bliver smittet med CHIKV bliver syge. Der går 3-7 dage (1-14) dage fra smitte til debut af symptomer i form af almen sygdomsfornemmelse, feber, ledsmerter (oftest ankel- og håndled), udslæt (ca. 50 %), hovedpine, kvalme, opkastninger og diarre (15-50 %). Et par dage efter symptomerne er opstået, kan et rødt hududslæt opstå, som forsvinder igen i løbet af nogle dage. De akutte symptomer varer normalt 7-10 dage, men det særlige ved Chikungunya er at 13-52 % får langvarige invaliderende ledsmerter/-betændelse, der kan ligne kronisk leddegigt (reumatoid arthritis). Chikungunya går over af sig selv og kræver i princippet ikke behandling. Behandlingen er symptomatisk i form af febernedsættende og smertestillende medicin. Vacciner IXCHIQ® er en levende svækket vaccine, der i 2024 blev godkendt af EMA til vaccination af personer på 12 år og derover mod chikungunya. IXCHIQ® indeholder levende svækket CHIKV (strain CHIKV LR2006-OPY1). Der gives en enkelt dosis (0,5 ml) i.m. i m. deltoideus. Det anbefales ikke at administrere IXCHIQ® sammen med andre vacciner, idet der ikke findes data for sikkerhed og immunogenicitet efter samtidig administration af IXCHIQ® med andre vacciner. I kliniske forsøg har vaccinen vist, at næsten alle (99 %), selv ældre over 65 år, får beskyttende niveau af antistoffer mod chikungunya. Man er beskyttet 29 dage efter vaccination. I det kliniske studie har 96 % forsat beskyttende antistofniveau tre år efter vaccination, men beskyttelsen er formentlig betydelig længere. Behovet for revaccination er ikke kendt. Bivirkninger De mest almindelige reaktioner på indstiksstedet var ømhed (10,8 %) og smerte (6,1 %). De mest almindelige systemiske bivirkninger var hovedpine (32 %), træthed (29,4 %), muskelsmerter (23,7 %), ledsmerter (16,6 %), feber (13,8 %) og kvalme (11,4 %). IXCHIQ® kan forårsage alvorlige eller langvarige chikungunya-lignende bivirkninger. Efter markedsføring er der observeret alvorlige bivirkninger, især hos personer i alderen 65 år og derover og hos personer med komorbiditet. Disse omfattede især encefalitis, encefalopati, forvirringstilstand, utilpashed og nedsat appetit og resulterede undertiden i hospitalsindlæggelse og i nogle få tilfælde i dødsfald. Det er kontraindiceret, at vaccinere personer med nedsat immunforsvar enten medfødt, pga. sygdom eller immunsvækkende behandling, gravide og ammende. Samlet gælder, at vaccinen kun bør gives, når der er betydelig risiko for chikungunya, og efter nøje overvejelse af fordele og ulemper. VIMKUNYA ® er en adjuveret Virus Like Particle (VLP) rekombinant proteinvaccine, der i april 2025 blev godkendt til vaccination af personer på 12 år og derover mod chikungunya. VIMKUNYA® indeholder CHIKV capsidprotein (C) og kappeproteiner E1 og E2 fra CHIKV Senegal-stamme 37997. Der gives en enkelt dosis (0,8 ml) i.m. i m. deltoideus. Samtidig administration af VIMKUNYA ® og andre vacciner er ikke undersøgt. Kliniske studier viste, at efter 22 dage havde 98 % af personer i alderen 12-64 år beskyttende antistofniveau mod chikungunya og efter 180 dage var det 85 %. For personer over 65 år er det 87 % og 76 %, der er beskyttede, efter henholdsvis 22 dage og 180 dage. Varighed af beskyttelsen og behov for revaccination er endnu ikke kendt. Bivirkninger Den...)

Hjerteinsufficiens hos børn (...den pædiatriske population. Forekomsten estimeres til 0,9-7,4 pr. 100.000 børn årligt. Mortaliteten ved indlæggelse varierer fra 7-26 % afhængig af præsentationsgrad. Genetiske, epigenetiske og molekylære faktorer spiller formentlig en væsentlig rolle for udvikling og progression af hjertesvigt hos børn. Ætiologi Medfødte hjertefejl (CHD) CHD er den hyppigste årsag til hjertesvigt hos børn. Mekanismerne omfatter volumenbelastning (VSD, PDA), trykbelastning (aortastenose, coarctatio), koronarabnormiteter (ALCAPA) og komplekse CHD såsom single ventrikler. Kardiomyopatier Dilateret-, hypertrofisk- og restriktiv kardiomyopati medførerende primært systolisk og/eller diastolisk dysfunktion. Myokarditis Ofte viral, men nyere data beskriver også myokarditis relateret til SARS-CoV-2 og mRNA-vacciner. Præsentationen spænder fra mild, subklinisk sygdom til kardiogent shock. Andre årsager Arytmier, metaboliske og endokrine sygdomme, anæmi, kemoterapiinduceret kardiotoksicitet samt sepsis. Kliniske manifestationer Symptomerne varierer med alder. Børn er generelt bedre til at kompensere i længere tid end voksne. Spædbørn og mindre børn: dårlig trivsel, svedtendens ved amning, takypnø, irritabilitet, hepatomegali. Større børn: træthed, dyspnø ved aktivitet, palpitationer, ødemer, nedsat udholden...)

Antidepressiv behandling af gravide (...densen er 7,5 %. For kvinder, der tidligere har haft depression, er risikoen for tilbagefald i graviditeten eller puerperalperioden stor. Dette gælder i særlig grad for kvinder med bipolar sygdom, hvorfor forebyggende stemningsstabiliserende behandling er vigtig i forbindelse med graviditet og fødsel. Ved antidepressiv behandling af gravide er der flere forhold, man skal være opmærksom på. Indikationen skal være klar og man skal have overvejet mulighederne for ikke-medicinsk behandling, herunder kognitiv terapi eller interpersonel psykoterapi, som der er evidens for virker mod depression og angst. Herudover skal man være opmærksom på flg. problemer, som vil blive nøjere omtalt: risikoen for abort og for tidlig fødsel, medfødte misdannelser og komplikationer i perinatalperioden. Endelig mulig påvirkning af barnets psykiske og fysiske udvikling under opvæksten. På mange af disse områder er forskningen sparsom, men der kommer hele tiden nye undersøgelser til. Står man som læge i den situation, at man overvejer behandling af en gravid med antidepressiv medicin, bør man konsultere særligt interesseret psykiater vedr. dette for at sikre, at ens viden er opdateret. De ovennævnte risici skal vejes op imod, at en ubehandlet depression efter alt at dømme kan skade fostret og medføre øget risiko for præmatur fødsel og fødselskomplikationer (2536) . Hertil kommer risikoen for selvmord. Desuden fortsætter en ubehandlet depression under graviditeten ofte i puerperalperioden og kan derved påvirke mor-barn-tilknytningen og barnets motoriske og psykiske udvikling uheldigt (5814) . Disse forhold er omtalt i en publikation fra Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Gynækologi og obstetrik, Dansk Pædiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi (2536) . Denne kan downloades fra www.dpsnet.dk og er under opdatering. Alle antidepressiva (AD) passerer placentabarrieren. Risiko for abort og for tidlig fødsel Risikoen for abort ved eksponering for AD er i nogle undersøgelser fundet let øget (5099) , primært undersøgt for SSRI . AD har været associeret med bl.a. præterm fødsel og lav fødselsvægt i nogle, men ikke alle, studier. Der er imidlertid en lang række fejlkilder i undersøgelserne, i det selve depressionssygdommen vides at påvirke foster og graviditetsforløb uheldigt. En metaanalyse, hvor man justerede for forskellige confoundere, viste et odds-ratio på 1,24 (95 % CI 1.09-1.41) for fødsel før uge 37, når man sammenlignede deprimerede kvinder, der fik SSRI med en kontrolgruppe af deprimerede kvinder uden behandling samt ikke deprimerede (3040) . En helt ny dansk registerundersøgelse af 46.000 kvinder bestyrker disse fund (5815) . Risiko for medfødte misdannelser Der er generelt ca. 5 % risiko for medfødte misdannelser (alle typer) for alle gravide; for alvorlige misdannelser er frekvensen omkring 3 %. Nogle store registerundersøgelser tyder på, at denne risiko er den samme uanset behandling med SSRI , men enkelte finder en let forøget risiko. Den hidtil største metaanalyse med mere end 9 mill. fødsler, hvoraf ca. 60.000 var eksponerede for SSRI, viste en let øget risiko for væsentlige medfødte misdannelser (RR 1.11, 95 % CI 1.03 til 1.19) og for hjertemisdannelser (RR 1.24, 95 % CI 1.11 to 1.37). Sammenlignede man med psykisk syge gravide, som ikke fik behandling, forsvandt denne risiko dog, hvilket tyder på, at fx uhensigtsmæssig livsstil hos ubehandlede deprimerede kvinder kan øge risikoen for fostret (4526) (4527) (5099) (5098) . Særligt risikoen for hjertemisdannelser er i nogle undersøgelser fundet øget fra ca. 1 % til 2 %, specielt ved eksponering for paroxetin og fluoxetin . Selv om nyere studier ikke syntes at kunne genfinde, at disse to lægemidler skiller sig ud, anbefales brugen heraf som udgangspunkt ikke til gravide - ud over den mulige ugunstige effekt på fostret er netop disse to lægemidler forbundet med et meget væsentligt klinisk interaktionspotentiale. Undersøgelserne er dog hverken samstemmende eller entydige og man kan ikke sikkert afgøre, om risikoen også findes for de øvrige SSRI. Samlet set tyder data på en sammenhæng mellem SSRI og primært septale hjertemisdannelser, dog med en begrænset absolut risiko med et number needed to harm, på omkring 200. Et generelt problem ved undersøgelserne er som nævnt såkaldt confounding by indication. Dvs. at kvindernes depression og der af følgende livsstil i sig selv kan påvirke fostret uheldigt (5099) . Fx er patienter med depression oftere rygere, og har større forbrug af alkohol, stoffer samt anden medicin og alt dette påvirker fostret, ligesom det forhøjede cortisolniveau, man ser hos ca. 50 % af alle med depression, formentligt også kan påvirke fostret uheldigt. Gravide kvinder med depression vides også at udnytte tilbuddene i svangreprofylaksen dårligere. For TCA er hovedparten af studierne ældre og mindre. Opgørelse fra det svenske fødselsregister viser, at TCA (de fleste eksponeret for clomipramin ) er associeret med en lille øget risiko for septale hjertemisdannelser, og de senest opdaterede data fra registret underbygger en sammenhæng mellem TCA og hjertemisdannelser, men kausaliteten er usikker pga. confounding by indication. Der foreligger sparsomme eller ingen data om de øvrige AD, herunder SNRI , hvorfor de generelt ikke bør anvendes. Datamængden er dog klart størst for venlafaxin , så i de sjældne tilfælde hvor SNRI anses for mest hensigtsmæssigt, kan venlafaxin om nødvendigt anvendes. Datamængden for duloxetin er også ret omfattende uden tegn på uønsket fosterpåvirkning (4838) . Neonatale komplikationer Hos børn af mødre behandlet med både SSRI og TCA ses forstyrrelser i form af bl.a. irritabilitet, gråd, uro, sove- og spiseforstyrrelser, sitren, påvirket muskeltonus og respiratorisk distress. I de bedste større undersøgelser forekommer neonatal påvirkning hos eksponerede børn i mellem 15 og 20 % af tilfældene. Alvorligere symptomer som respiratorisk distress, kramper og hypoglykæmi er væsentligt sjældnere, men forekommer også hos ikke-eksponerede nyfødte. I en stor svensk undersøgelse var hyppigheden af respiratorisk distress blandt 558 børn eksponeret for SSRI i tredje trimester på 5,6 % sammenlignet med 2,9 % i hele fødselskohorten. Det er ikke afklaret, om grunden er serotonerg overstimulation eller seponeringssymptomer. Symptomerne kan forekomme timer til dage efter fødslen, men er selvlimiterende, og der er ikke beskrevet dødsfald. I en dansk undersøgelse fandt man en sammenhæng med SSRI og bl.a. lavere Apgar-score og indlæggelser på et neonatalt afsnit (1690) (5099) . Potentielt dødelige komplikationer Ved anvendelsen af SSRI kan der ses potentielt dødelige komplikationer i form af persisterende pulmonal hypertension hos den nyfødte (PPHN). Denne tilstand opstår typisk umiddelbart efter fødslen i form af alvorlige respirationsproblemer og cyanose hos barnet og er i visse opgørelser associeret med en mortalitet på 10 %. En ny meta-analyse af over 7 mill. fødsler viste en pooled odds ratio på 1.5 (95 % CL 1.03-2.01 p < 0.001) for PPHN ved eksposition for SSRI (4528) . Dette svarer til NNH (number needed to harm) på omkring 1.600 eksponerede. Hvilket er i overensstemmelse med en anden nyere metaanalyse af 11 studier inkluderende 156.978 mødre med pooled odds ration 1.82 (95 % confidence interval, 1.31-2.54). Den absolutte risiko er således lav og bør ikke alene begrunde et fravalg af behandling. Hjerneudviklingen Hjerneudviklingen er sparsomt undersøgt for menneskefostre eksponeret for SSRI og TCA , men der er ikke fundet sammenhæng mellem eksponering og føtal hjerneudvikling målt på en række emotionelle og motoriske parametre. I et amerikansk og i et dansk studie (1691) har man dog fundet associationer til let forsinket motorisk udvikling. Studierne er vanskelige at tolke på grund af mange fejlkilder, bl.a. manglende styrke samt confounding by indication. Der har i nogle studier været rejst mistanke om øget forekomst af autismespektrumforstyrrelser hos børn, som blev eksponeret for antidepressiva under graviditeten. Der er imidlertid metodologiske problemer i disse studier, idet en metaanalyse tyder på, at confounding by indication kan forklare fundene (3502) og resultaterne er da heller ikke genfundet i skandinaviske registerundersøgelser (2786) . Konklusion Det er principielt umuligt at frikende et præparat for risici ved anvendelse under graviditeten. Inkonsistente resultater og vekslende kvalitet af undersøgelserne gør ydermere rådgivningen vanskelig. Overordnet er der dog, især for sertralin, citalopram og escitalopram, mange og relativt betryggende safety-data for anvendelse under graviditet. Sammenfattende synes risikoen for uønsket påvirkning af graviditeten og fostret lav og bør ikke i sig selv forhindre en klinisk velindiceret medikamentel behandling. Hele området er gennemgået i en publikation af Dansk Psykiatrisk selskab, Dansk selskab for obstetrik og gynækologi, Dansk pædiatrisk selskab og Dansk selskab for klinisk farmakologi (2536) . For SSRI skal man være opmærksom på den mulige risiko for hjertemisdannelser og neonatale komplikationer, herunder specielt PPHN, som kan være dødelig. Generelt er risikoen lav, men specielt paroxetin har i nogle studier givet signal for hjertemisdannelser. Nyere studier synes dog ikke at kunne bekræfte dette. Der mangler sikker evidens for eventuelle forskelle mellem de øvrige SSRI, men valget af lægemiddel inden for gruppen af SSRI bør være begrænset til: Sertralin Citalopram Escitalopram . De få undersøgelser, der findes med TCA , tyder ikke på, at TCA har en gunstigere profil end SSRI mht. misdannelser og neonatale komplikationer. Valget af lægemiddel inden for denne gruppe begrænses til: Amitriptylin Nortriptylin Clomipramin . Effekten på barnets senere udvikling er utilstrækkeligt undersøgt for både SSRI og TCA, men de tilgængelige data tyder i værste fald kun på en meget begrænset effekt. Da ingen AD er uden potentielle problemer, må man drøfte med den gravide og gerne barnefaderen, hvilke fordele og risici der er. Det optimale er, at man allerede under planlægningen af graviditet får gennemgået den psyko-farmakologiske behandling samt fordele, ulemper og risici ved at blive gravid og gennemføre graviditeten i medicinsk behandling. Ligesom muligheden for at trappe ud af medicin, med de ricisi dette måtte indebære, også skal drøftes. Det er vigtigt også at tage hensyn til eventuelle kliniske erfaringer med tidligere AD for den enkelte kvinde. Grundig information til kvinden om risici ved AD-behandling hhv. ikke-behandling er særdeles vigtig, ligesom mulighederne for evidensbaseret psykoterapeutisk behandling skal overvejes. Desuden erindres om Sundhedsstyrelsens anbefaling vedr. watch-full waiting ved førstegangsdepressioner af let grad. Det vil sige, at sådanne tilfælde følges tæt, men uden...)

Akromegali (...denom i langt de fleste tilfælde. Hypofyseadenomet producerer væksthormon (GH) og giver anledning til et forhøjet niveau af IGF-I (insulinlignende vækstfaktor). Et GH producerende hypofyseadnom er ofte synligt ved MR-skanning af hypofysen, hvor ca. 70 % af patienterne har et makrohypofyseadenom (≥ 10 mm) (3085) . I den internationale litteratur er der beskrevet enkelte tilfælde af akromegali på baggrund af en tumor et andet sted end hypofysen. Den...)

Behandling af dyslipidæmi (...den for seks uger. Kan der ikke på denne måde opnås tilstrækkeligt kolesterolfald, indledes medikamentel behandling. Fedtfattig diæt anvendes til behandling af svær hypertriglyceridæmi med chylomikroner. Fedtindtagelsen begrænses til ca. 15 % af energiindtagelsen, dvs. til ca. 30 g fedt, hvis energiindtagelsen er 8.000 kJ/døgn. Denne diætform er vanskelig at gennemføre, men den kan være nødvendig for at forhindre recidiv af pancreatitis, og det tilrådes, at patienten henvises til en klinisk diætist. Højdosis Omega-3 fedtsyre præparater (fiskeolie) kan ofte reducere høje triglyceridkoncentrationer. Det samme er tilfældet for de såkaldte mellemkædede triglycerid-præparater. Alkohol Mistænkes alkohol for at være årsag til hypertriglyceridæmi, kan man foreslå patienten et forsøg på få dages alkoholabstinens . Normalisering af triglyceriderne i denne situation taler for sig selv . I tilfælde, hvor svær hypertriglyceridæmi er på baggrund af stort indtag af hurtigt omsættelige kulhydrater, er diætistvejledning særlig vigtig. Se også Hyperlipidæmi (Fysisk aktivitet som behandling) . Medikamentel behandling De lipidsænkende lægemidler er opdelt i syv grupper: Statiner , anionbyttere , fibrater , kolesterolabsorptionshæmmere , nicotinsyre derivater , PCSK9-hæmmere , Omega 3-fedtsyre-hæmmere samt microsomalt transferprotein (MTP)-hæmmere . Før valg af lægemiddel er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken tilgrundliggende form for dyslipidæmi, man ønsker at behandle, og hvilke plasma-lipidfraktioner man ønsker at ændre hos den enkelte patient, se tabel 1. Tabel 1: Klassifikation af de vigtigste lipidforstyrrelser og deres farmakologiske behandling Type Lipider Lipoproteiner Risikosygdom Monoterapi Kombinations- behandling Andre præparater Isoleret hyper- kolesterolæmi ↑ Kolesterol Triglycerid 10 mmol/l (↑) Kolesterol ↑ VLDL ↑ Kylomikroner ↓ LDL ↓ HDL Pankreatitis (aterosklerose) Fibrat + Statin Fiskeolie VLDL = very low density lipoprotein kolesterol, IDL= intermediate density lipoprotein kolesterol, LDL= low density lipoprotein kolesterol, HDL= high density lipoprotein kolesterol. Statinerne ( atorvastatin , pravastatin , simvastatin og rosuvastatin ) er i stand til at sænke LDL-kolesterol med 20-55 % - afhængigt af præparat og dosering. Atorvastatin 80 mg eller rosuvastatin 40 mg vil medføre den største reduktion af LDL-kolesterol. Herudover er statiner særdeles effektive i kombination med anionbyttere og kolesterolabsorptionshæmmere. Korttidsbivirkningerne er få og sjældne, og blandt disse er muskelsmerter langt den hyppigste. Der er ikke rapporteret langtidsbivirkninger udover (dosisrelateret) let til marginal øget hyppighed af type 2-diabetes inden for en observationsperiode på mere end 30 år med de første statiner. Anionbyttere som colestyramin anvendes til ren LDL-kolesterol-forhøjelse, fx familiær hyperkolesterolæmi. For at mindske gastro-intestinale bivirkninger øges dosis gradvis over uger til maksimalt 8 g colestyramin 3 gange dgl. Anionbytterne kan hæmme absorptionen af andre lægemidler, hvorfor de skal indtages 4 timer før eller 1 time efter anden oral medicin. Selv med disse tidsintervaller kan interaktion forekomme. En enkelt døgndosis af 4-12 g colestyramin er ofte en hensigtsmæssig administrationsform. Anionbytterbehandling kan evt. kombineres med nicotinsyre, fibrat eller statin. Colesevelam , der administreres som kapsler (angives at have færre bivirkninger), kan forsøges hvis ovenstående ikke tolereres. Anionbyttere kan reducere LDL-kolesterol med 18-25 %. Fibrater ( gemfibrozil og bezafibrat ) kan sænke triglyceriderne ret effektivt (20-50 %). Som bivirkning kan LDL-kolesterol undertiden stige, men hos normotriglyceridæmiske patienter med LDL-kolesterol forhøjelse kan fibrater på den anden side nedsætte LDL-kolestol. Ligesom nicotinsyre øger fibrater HDL-kolesterol. Kolesterolabsorptionshæmmere ( Ezetimib ) hæmmer selektivt den intestinale absorption af kolesterol og lignende plantesteroler i tyndtarmens børstesøm, hvilket medfører et fald i transporten af intestinalt kolesterol til leveren og reducerer total- og LDL-kolesterol samtidig med, at HDL-kolesterol evt. øges. Ezetimib reducerer LDL-kolesterol med 15-22 % og har i kombination med et statin vist at give en yderligere reduktion i LDL-kolesterol på 21-27 % i forhold til intensiv statinbehandling alene. Ezetimib bør forbeholdes patienter, som ikke tåler statin i relevante doser eller i kombination med statin hos de patienter, som ikke opnår behandlingsmålet med statin alene. Statinbehandlingen nedsætter kolesterolsyntesen, en effekt der er komplementær til ezetimibs hæmning af transporten af intestinal kolesterol til leveren. Nicotinsyre og derivater : Nicotinsyre kan anvendes til hyperkolesterolæmi og til hyperlipidæmi, hvor forhøjet VLDL-kolesterol indgår, fx familiær kombineret hyperlipidæmi og dysbetalipoproteinæmi, idet nicotinsyre hæmmer dannelse af hepatisk VLDL-kolesterol. Desuden opnås en markant øgning af HDL-kolesterol og sænkning af det aterogene lipoprotein(a). Kutane bivirkninger (kløe og flushing) kan reduceres ved indtagelse af 75-300 mg acetylsalicylsyre 30 min. før nicotinsyrederivat. Dosis øges langsomt til vedligeholdelsesdosis efter 4 uger. PCSK9-hæmmere ( alirocumab , evolocumab ) er et behandlingsprincip med monoklonale antistoffer, der doseres subkutant og ved hæmning af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) reducerer nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med alirocumab eller evolocumab i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 45-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. PCSK9-syntesehæmmere ( incliseran ) repræsenterer et nyt behandlingsprincip med interfererende ribonukleinsyre (siRNA), som doseres subkutant og ved hæmning af syntesen af proteinet proprotein-konvertase-subtilisin/kexin-type 9 (PCSK9) i leveren reduceres nedbrydningen af LDL-receptorerne i leveren. Dermed øges reduktionen af LDL-kolesterol i blodet. Behandling med inclisiran i monoterapi eller sammen med statin kan reducere LDL-kolesterol med 50-65 %. Behandlingen kan medføre reaktioner på applikationsstedet. Omega-3 fedtsyre-præparatet , icosapentethyl er en stærk oprenset stabil ethylester af omega-3 fedtsyren icosapentaensyre (fiskeolie), som reducerer leverens syntese og frigivelse af triglycerider samt VLDL-kolesterol. Virkemåde af icosapentethyl er ikke fuldt afklaret. Icosapentethyl anvendes til at reducere risikoen for kardiovaskulære hændelser hos statin-behandlede patienter med triglyceridværdier ≥ 1,7 mmol/l/≥150 mg/dl, som har kardiovaskulær sygdom eller diabetes og mindst en anden kardiovaskulær risikofaktor. Mikrosomalt transferprotein (MTP)-hæmmere ( lomitapid ) repræsenterer en gruppe lægemidler, der kan påvirke produktionen af lipoproteiner i både leveren og tyndtarmen. Anvendes kun til patienter med den yderst sjældne tilstand homozygot familiær hyperkolesterolæmi, som skønnes at optræde hos 1 ud af 1 mill. danskere. Behandling varetages af højt specialiserede afdelinger. Graviditet Der foreligger kun få meddelelser om teratogen effekt af de lipidsænkende lægemidler. Erfaringsgrundlaget er ringe, og de bør derfor så vidt muligt ikke anvendes under graviditet. Findes indikation for kolesterolsænkende behandling under graviditet, bør et præparat fra gruppen af anionbyttere foretrækkes, da disse stoffer ikke absorberes fra mave-tarm-kanalen. Behandling af svær graviditetsassocieret hypertriglyceridæmi (5-10 mmol/l eller mere) er en specialistopgave med bistand fra klinisk diætist. Amning Pravastatin udskilles i modermælk. Erfaring savnes vedr. atorvastatin , rosuvastatin og simvastatin . Bør derfor ikke anvendes under amning. Er der indikation for kolesterolsænkende behandling i ammeperioden, bør et præparat af gruppen anionbyttere foretrækkes. Tilskud Der er generelt tilskud til kolesterolsænkende midler indeholdende atorvastatin , ezetimib , rosuvastatin , simvastatin og pravastatin . Ved præparater indeholdende colestyramin , acipimox samt ved kombinationerne atorvastatin/ezetimib og simvastatin/ezetimib er der klausuleret tilskud til patienter, hvor behandling med generelt tilskudsberettiget statinpræparat ikke har tilstrækkelig effekt eller ikke tåles. For præparater indeholden...)

Endometriose (...den for livmoderen eller i livmoderens muskelvæv (adenomyose). Endometriose (såvel asymptomatisk som symptomgivende) forekommer hos op til 10 % af alle kvinder i den fertile alder, hos 25-30 % af kvinder med kroniske underlivssmerter og hos op til 40 % af kvinder med fertilitetsproblemer. Årsagen til endometriose er ukendt, men retrograd menstruation med vitale endometriefragmenter, der implanterer på peritonealoverfladen i fossa Douglasi, spiller formentlig en vigtig rolle. Der er dog også tilfælde, som bedre kan forklares ved hæmatogen/lymfogen spredning eller ved vækst af embryonalt væv, som reagerer på østrogen. Østrogen stimulerer væksten af endometriosevævet. Symptomerne starter oftest ved menarchen for herefter at progrediere ved hver menstruation, og de er primært relateret til organerne i det lille bækken. Derfor er de karakteristiske symptomer dysmenoré, dyspareuni, tarmgener, vandladningsgener og infertilitet. Senere i forløbet kan også tilkomme intermenstruelle smerter. Ved betyden...)

Epilepsi (...Den kliniske manifestation er et pludseligt og forbigående fænomen med motorisk eller ikke-motorisk adfærd, som kan erkendes af patienten eller en observatør. Ikke-motorisk adfærd kan for eksempel være adfærdsstop og autonome, kognitive, emotionelle og sensoriske symptomer. Epilepsi er en sygdom med gentagne eller stor sandsynlighed for gentagne epileptiske anfald. Epilepsi foreligger hvis 1) patienten har haft to uprovokerede epileptiske anfald med mindst 24 timers mellemrum, 2) et uprovokeret epileptisk anfald med andre forhold, der øger risikoen for yderligere anfald til mere end 60 % (fx et paroxystisk EEG eller stort cerebralt infarkt med involvering af cortex), eller 3) der kan stilles en syndromdiagnose på baggrund af et enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald og karakteristisk sygehistorie eller EEG forandringer forenelig med en syndromdiagnose. Provokerede anfald, der er fremkaldt af fx CNS-infektioner, infarkt, blødning eller akutte hovedtraumer, er ikke tilstrækkeligt til at stille diagnosen epilepsi. Ved epilepsi lægges vægt på, at der er tale om uprovokerede epileptiske anfald, dvs. at der minimum skal gå 7 dage efter en skade på hjernen, før man kan tale om uprovokerede anfald. Der er mere end 40.000 patienter med behandlingskrævende epilepsi i Danmark. På området findes bl.a.: National Behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi Den Neurologiske Nationale Behandlingsvejleding . Epileptiske anfald Det første trin i diagnosticering af et epileptisk anfald er en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. For at en episode skal kunne klassificeres som epileptisk, skal der foreligge symptomer og tegn forenelige med kendte epileptiske anfald. Kategorisering af anfald sker på baggrund af anfaldets start og øvrige symptomer i forbindelse med anfaldet. Anfaldene inddeles i fokale anfald, generaliserede anfald eller anfald, hvor det er uvist, om det drejer sig om fokale eller generaliserede anfald. Fokale anfald er definerede som anfald, der begynder i neuronale netværk i den ene cerebrale hemisfære. For fokale anfald er det vigtigt at beskrive patientens bevidsthed under anfaldet. Under fokale anfald kan bevidstheden være intakt, eller bevidstheden kan være påvirket. Dernæst klassificeres de fokale anfald ud fra anfaldets symptomer og inddeles i anfald med motorisk eller ikke-motorisk start. Om muligt bør anfaldet specificeres yderligere (Tabel 1): Tabel 1. Fokale anfald (anfald med start i den ene cerebrale hemisfære) Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Bevaret eller påvirket bevidsthed Motorisk start: Automatismer, toniske, kloniske og myoklone. Sjældnere atoniske og hyperkinetiske Fokale epilepsi. Akutte neurologiske sygdomme med kortikal påvirkning Ikke-motorisk start: Adfærdsstop eller kognitive, emotionelle, sensoriske og autonome symptomer Fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald med involvering af begge hemisfærer. Når et anfald har udviklet sig til et bilateralt tonisk-klonisk anfald, vil der være påvirket bevidsthed. Generaliserede anfald er defineret som anfald, der starter i netværk med udbredning i begge cerebrale hemisfærer. Generaliserede anfald opdeles i anfald med motoriske eller ikke-motoriske symptomer. Generaliserede anfald er altid ledsaget af påvirket bevidsthed. Typiske absencer er generaliserede anfald med ikke-motorisk start, der begynder med pludseligt ophør af aktivitet og bevidsthed. De er som regel ikke ledsaget af automatismer, men kan undertiden være svære at skelne fra fokale anfald med adfærdsstop og påvirket bevidsthed (Tabel 2): Tabel 2. Generaliserede anfald = Anfald med start i begge cerebrale hemisfærer Beskrivelse Klinisk manifestation Typiske sygdomme Motoriske: Tonisk-kloniske anfald Sekunder varende stivnen (tonisk anfald) fulgt af rytmiske trækninger (klonier) Generaliserede tonisk-kloniske anfald ved opvågning Toniske anfald Vedvarende stivnen typisk 5 min. (konvulsivt status epilepticus) Generaliset tonisk-klonisk status epilepticus eller fokalt anfald, som udvikler sig til et bilateralt tonisk-klonisk (konvulsivt) status epilepticus. Tonisk anfald, der fortsætter med vedvarende rytmiske trækninger (klonier). Ved udtrætning kan anfaldene gå over i en vedvarende klinisk tilstand af fortsat status epilepticus, men med udelukkende diskrete motoriske fænomener i form af lette klonier. Vedvarende fokale anfald uden bevidsthedspåvirkning Fokale motoriske eller ikke-motoriske anfald. Vedvarende lokaliserede klonier (epilepsia partialis continua). Ophobede anfald, hvor patienten ikke genvinder bevidstheden imellem anfald Fokale eller generaliserede anfald. Alle typer anfald kan optræde som ophobede anfald (både fokale og generaliserede). Non-konvulsive status epilepticus (fokale anfald med påvirket bevidsthed eller absencer, hvor der altid er påvirket bevidsthed) > 10 min. På EEG findes iktale forandringer, der bekræfter diagnosen. Fokal status epilepticus eller absence-status. Bevidsthedspåvirket, kan svinge i intensitet. Epileptiske sygdomme Diagnosticering af epilepsi indebærer 3 trin: Anfaldstype, epilepsitype og evt. epileptisk syndrom. Diagnosen epilepsi stilles primært på baggrund af en grundig anfaldsbeskrivelse ud fra patientens og vidners oplysninger. Den korrekte anfaldsklassifikation er afgørende for valget af den rette behandling. Diagnosen støttes af undersøgelser primært i form af EEG og MR-scanning. Diagnosen bør stilles af neurolog eller neuropædiater med viden om epilepsi og differentialdiagnoser hertil. På alle 3 niveauer af processen skal ætiologien vurderes og så vidt muligt afklares, da det kan have såvel behandlingsmæssige konsekvenser som betydning for prognose og rådgivning. De primære årsager til epilepsi er: Strukturel: Læsioner påvist ved CT- eller MR-scanning, som med rimelig sandsynlighed er årsag til patientens anfald. Genetiske: I visse tilfælde kan der identificeres en sygdomsfremkaldende variant i et specifikt gen. Genetisk årsag er ikke det samme som nedarvet, da det kan dreje sig om nyopståede (de novo) varianter. I andre tilfælde kan mulig genetisk ætiologi være fastlagt ved populationsstudier for specifikke epileptiske syndromer, hvor der er påvist høj grad af arvelighed, men hvor flere gener formentlig er involverede. Infektiøs: Er en meget almindelig årsag i udviklingslande, men ses også hyppigt ved fx HIV og tuberkulose. Metabolisk: Med metabolisk årsag menes en veldefineret metabolisk defekt, fx porfyri, uræmi, cerebral folatmangel m.fl. Immunologisk: Optræder ved forstyrrelse i immunsystemet, hvor anfald er et centralt symptom, fx limbiske encefalitter - det kan være relevant at udrede nærmere med undersøgelse af specifikke auto-antistoffer. Ukendt: For en stor del af patienter med epilepsi kan en sandsynlig årsag ikke identificeres. Ved diagnosticering af epilepsi skal man desuden være opmærksom på komorbiditeter. Det kan dreje sig om indlæringsvanskeligheder eller psykologiske, psykiatriske og adfærdsmæssige problemstillinger, som alle kan have betydelig psykosociale konsekvenser. Ved sværere epilepsier kan der ses cerebral parese, bevægeforstyrrelser, søvnforstyrrelser m.m. Epilepsi kan camouflere somatiske og psykiatriske sygdomme og resultere i forsinket diagnostik. Epileptiske sygdomme spænder over et stort spektrum fra forløb, som svinder spontant eller let lader sig behandle, til svære sygdomme med progredierende hjerneskader (Tabel 5): Tabel 5. Epileptiske sygdomme (Se endvidere www.epilepsydiagnosis.org ) Sygdomsgrupper Undertyper og anfaldstyper Kliniske karakteristika Typiske syndromer Genetiske fokale epilepsier Fokale epilepsier i barndommen Sjældent behandlingskrævende Selvbegrænset epilepsi med centrotemporale spikes (SeLECTS) Autosomale dominante fokale epilepsier Sædvanligvis lette at behandle Autosomal dominant natlig frontallapsepilepsi Fokale epilepsier (strukturelle eller med ukendt årsag) Frontallapsepilepsi Parietallapsepilepsi Occipitallapsepilepsi Temporallapsepilepsi Symptomerne ved anfaldsstart er afgørende for lokalisering af fokus Temporallapsepilepsi med hippocampussklerose Generaliserede epilepsier med typisk aldersdebut Absencer, myoklonier eller generaliserede tonisk-kloniske anfald evt. i kombination Karakteristisk aldersdebut. Normal neurologisk undersøgelse Børneabsence-epilepsi, Juvenil myoklon epilepsi Epileptiske encefalopatier Alle anfaldstyper kan ses, evt. med både fokale og generaliserede anfald hos den...)

Hypertension hos gravide (...den indebærer en betydelig risiko for både mor og barn. Gravide med et konsultationsblodtryk < 150/95 mmHg giver normalt ikke anledning til antihypertensiv behandling, hvis der ikke er tegn på organskader. Se Behandlingsvejledning i Hypertensio arterialis . Prægestationel hypertension Ofte falder blodtrykket i første halvdel af graviditeten, og behandlingen kan evt. reduceres eller pauseres. Hvis der er et behandlingsbehov, anbefales methyldopa startende med 250 mg 3 gange dgl. stigende til 500 mg 3 gange dgl. nifedipin , startende med 10 mg 2 gange dgl. stigende til 30 mg 3 gange dgl. eller labetalol 100 mg 3 gange dgl. stigende til 300 mg 4 gange dgl. Se guideline Hypertension og præeklampsi fra Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Gestationel hypertension Følger de ovennævnte skitserede retningslinjer. Præeklampsi Den antihypertensive behandling følger samme retningslinjer som ovenfor, men behandlingen bør foregå i samarbejde med obstetrisk afdeling. Lægemiddelgrupper, der ikke bør anvendes ACE-hæmmere og angiotensin II-antagonister er kontraindicerede under graviditet bl.a. på grund af risiko for oligohydramnios samt føtal og neonatal nyresvigt ved anvendelse i 2. og 3. trimester. Acciden...)

Funktionelle gastro-intestinale tilstande (...den hyppigste mave-tarm-lidelse med en prævalens i den voksne befolkning på 10-15 %. Lidelsen er karakteriseret ved abdominalsmerter ledsaget af afføringsforstyrrelser. Diagnosen kan med rimelig sikkerhed stilles klinisk ved hjælp af de såkaldte Rom-kriterier hos patienter uden alarmsymptomer som vægttab, blod i afføringen og afvigende blodprøver (2988) (5293) . Rom IV-kriterierne for colon irritabile: Symptomdebut for mindst 6 mdr. siden...)

Unipolare depressive tilstande (...den af depressioner - specielt effekt af tidligere behandlingsforøg Forekomst af selvmordstanker Tidligere selvmordsforsøg Socialt netværk Forekomst af psykotiske symptomer Alvorlige belastende livsomstændigheder Forekomst af komplicerende somatiske lidelser Tilstedeværelse af kognitive deficits Forekomst af angst eller svær søvnløshed Mulighed for støtte i hjemmet Graviditet og amning (se Antidepressiv behandling af gravide ) Anden medikamentel behandling med risiko for interaktion Samtidig forekomst af alkohol- eller andet misbrug. Den aktuelle depressions sværhedsgrad vurderes, fx ved hjælp af Hamiltons depressionsskala eller Major Depression Inventory (MDI), og danner baggrund for vurdering af det videre forløb: dels om antidepressiva er indiceret, dels om indlæggelse på psykiatrisk afdeling er nødvendig. Ved lette depressioner (svarende til Hamilton 8-17 point, MDI 21-25 point) vil bivirkningerne ofte opveje eventuelle positive effekter af medikamentel antidepressiv behandling. Man skal dog være opmærksom på, at hos patienter, der tidligere har haft svær depression, kan det være indiceret at starte medicinsk behandling, allerede mens depressionen er let. Ved moderate depressioner er en serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) førstevalgspræparat. Man bør vælge et SSRI-præparat, som ikke har interaktioner med andre lægemidler (1171) . Svære depressioner behandles bedst med serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmere ( SNRI ), tricykliske antidepressiva ( TCA ) eller Noradrenergic and Specific Serotonergic Antidepressants ( NaSSA ). TCA har en tungere bivirkningsprofil herunder et smalt terapeutisk index, dvs. ved indtagelse af en overdosis er der stor risiko for død pga. stoffernes kardiotoksiske virkning. Derfor bør TCA fortrinsvis anvendes i samråd med speciallæge i psykiatri med særlig opmærksomhed på den enkelt patients selvmordsrisiko. Vedr. non-farmakologisk behandling af depression, se nedenfor. Selvmordsfare eller psykotiske symptomer, såsom hørehallucinationer og vrangforestillinger, indikerer behov for akut indlæggelse. Ved psykotiske depressioner er kombinationen af antidepressiv og antipsykotisk behandling mere effektiv end monoterapi med antidepressiva, mens ECT (elektrostimulation) er klart mere effektivt end andre former for behandling. ECT foretrækkes tillige ved depressive tilstande, hvor der foreligger risiko for udvikling af delirøse tilstande (fx stuporøs tilstand, udtalt spise- og drikkevægring). Ved manifest delir er ECT den foretrukne akutte behandling. ECT er ligeledes indiceret ved stor selvmordsrisiko, og bør overvejes ved alvorlig hjertelidelse, hvor medikamentel behandling kan være kontraindiceret, se Tricykliske antidepressiva (TCA) Ved samtidig akut selvmordfare og depression kan der desuden anvendes esketamin . Anbefalingen er, at det kan anvendes til voksne med en moderat til svær depressionsepisode med henblik på hurtig reduktion af depressive symptomer, som udgør en akut øget selvmordsrisiko, se Medicinrådets anbefaling og DMPG’s retningslinjer . Kognitive symptomer , så som nedsat opmærksomhedsfunktion, hukommelsesbesvær samt dårligere eksekutivfunktion, kan gøre patienten ude af stand til at klare sig selv eller passe behandlingen og taler derfor også for indlæggelse. Angst og søvnløshed. Ved samtidig forekomst af angst og depression er risikoen for selvmord væsentligt større, hvilket man skal være opmærksom på, når man overvejer, om patienten kan behandles ambulant. Evt. kan den antidepressive behandling i en afgrænset periode suppleres med et benzodiazepin , som dag-sedativum (3385) . Søvnløshed kan tilsvarende indicere kortvarig brug af sovemidler som supplement til behandlingen eller valg af sederende antidepressivum. Derimod bør antipsykotika , pga. risikoen for irreversible neurologiske bivirkninger og metaboliske forandringer, ikke benyttes som førstevalgspræparat i sådanne tilfælde. Alkohol. Ved samtidigt alkoholmisbrug og depression er risikoen for selvmord ligeledes væsentligt forøget, da såvel alkoholoverforbrug og -misbrug og depressionsgraden er væsentlige risikofaktorer for selvmord (5808) , (5809) . Det kan således tale for indlæggelse, hvis der opstået et alkoholoverforbrug eller afhængighed hos patienten med moderat til svær depression. Efterfølgende kan patienten med fordel følges ambulant og det kan være indiceret at starte en antidepressiv behandling. Der er evidens af moderat kvalitet for, at antidepressiv medicin, kan reducere depressionsgraden, og øge antallet af patienter, der bliver afholdende eller drikker færre genstande (5810) . Opfølgning af institueret antidepressiv behandling Når man har startet behandling med antidepressiva, bør patienten følges tæt i de første uger. Det er væsentligt at informere om de initiale bivirkninger, hvor nogle patienter, specielt i de første dage, kan opleve mere uro, særligt fysisk i form af hjertebanken, kvalme, uro i maven og let diarré. Disse symptomer kan let forveksles med en forværring af såvel angst som depressionssymptomer. For ikke at forurolige patienten og af hensyn til compliance er det vigtigt, at patienten og dennes pårørende er informeret om disse bivirkninger og at disse ofte er forbigående og oftest forsvinder i løbet af den første uge. I enkelte tilfælde er beskrevet en forværring af selvmordstankerne i de første dage til uger efter start af behandlingen. Dette er undersøgt i en metaanalyse af over 99.000 patienter, som viste at risikoen for selvmord var lavere ved behandling af personer over 25 år, men for yngre patienters vedkommende var der en statistisk signifikant fordoblet risiko for suicidal adfærd i forbindelse med initiering af behandlingen (1780) . En dansk registerundersøgelse har endvidere vist, at selvmordsrisikoen er betydeligt forhøjet i perioden inden og efter start af antidepressiv behandling, hvilket tyder på at at det er alvorligheden af depressionslidelsen, der medfører en stor del af selvmordsrisikoen (6606) . Således er det vigtigt at følge patienten tæt i starten af behandlingen, især når det drejer sig om unge mennesker. Tilsvarende fænomen er i øvrigt beskrevet ved initiering af psykoterapeutisk behandling, så også her skal man være særligt opmærksom i den første tid efter start af behandlingen (5095) . En dansk undersøgelse viste, at ca. 2.500 børn og unge under 18 år i årene 1995-1999 fik antidepressiv medicin. I samme periode forekom 42 selvmord blandt denne aldersgruppe. Ingen af de 42 døde var i behandling med antidepressiv medicin (2788) . Tilsvarende viste en retrospektiv undersøgelse af 365 børnepsykiatriske patienter, at forekomsten af selvmordsadfærd var høj, men at hyppigheden ikke steg ved initiering af behandling med SSRI (5502) . Da evidensen og forløbet hos børn og unge er mindre undersøgt, anbefales der tæt opfølgning og inddragelse af familien (6607) . Det videre forløb. Tegn på begyndende virkning kan ofte ses inden for få dage, men markant effekt vil typisk indtræffe indenfor 2-4 uger og yderligere effekt kan endnu opnås efter 6 uger. Ved valg af sederende antidepressiv medicin (fx TCA , mirtazapin eller agomelatin ) vil den sedative effekt dog indtræde med det samme og dermed sikre nattesøvnen. Hvis der ikke er nogen som helst effekt inden for 2 uger, hvor der er behandlet med optimal dosis, er det mindre sandsynligt, at der vil komme effekt, og man kan overveje at skifte til et antidepressivum fra en anden stofgruppe (fx fra SSRI til SNRI ) (3497) . Se også Behandlingsrefraktær depression . Målet for behandlingen er fuld remission. Nogle patienter har plagsomme residualsymptomer i form af træthed, apati, anhedoni og kognitive forstyrrelser, som ofte kan minimeres ved optimering af behandlingen. Strategier for dette er gennemgået i bl.a. RADS baggrundsnotat (2535) . Risikoen for tilbagefald er øget hos patienter, der ikke opnår fuld remission. Revurdering af behandlingen Depression indebærer en betydelig risiko for at udvikle sig til en svær behandlelig tilstand (hos op til 1/3) og kan i sværere tilfælde føre til varige kognitive skader. Vedligeholdende behandling, herunder psykoterapi, er afgørende for at undgå recidiv hos højrisikopatienter (6608) . Med hensyn til varigheden af den medicinske forebyggende behandling skal der i høj grad tages individuelle hensyn, bl.a. til bivirkninger ved behandlingen, men nedenstående tommelfingerregler kan anvendes: Hvis det er patientens første depressive episode, bør behandlingen fortsætte 6-12 måneder efter indtrådt bedring for at undgå tilbagefald. Behandlingen kan dog vare længere, hvis patienten har haft en svær depression med overhængende selvmordsfare. Det anbefales, at der i forbindelse med ophør af behandlingen: foretages en grundig vurdering af risiko for at udvikle seponeringssymptomer vurderes, om der er brug for understøttende behandling laves en opfølgende handlingsplan, hvis der skulle komme tilbagefald. Har patienten haft to depressioner inden for en 5 års-periode, bør behandlingen vare 1½-2 år. Efter tre depressioner inden for 5 år bør behandlingen fortsætte 5-10 år, måske livslangt. Det er vigtigt, at behandlingen ikke stoppes for tidligt, særligt hos ældre, hvor riskoen for en ny depression er forøget. For patienter med debut af depression efter 50 års-alderen er recidivhyppigheden særlig stor, hvorfor længerevarende behandling skal overvejes allerede efter første depressive episode. Ved overgang til vedligeholdelsesbehandling fortsættes oftest med uændret dosis, dog afhængig af det enkelte præparat, bivirkninger og evt. kombinationsbehandling. En stor metaanalyse har belyst, hvilke præparater der synes at have bedst tolerabilitet over en længere behandlingsperiode (5811) . Det anbefales, at der vedvarende monitoreres for bivirkninger og ved behandling med fx TCA, SSRI, SNSRI eller lithium, kontrol af plasmaniveau, vægt, blodtryk, puls og EKG iht. anbefalinger for de enkelte præparater. Det er væsentligt, at der spørges struktureret til bivirkninger, da disse kan ændre sig over tid, fx træthed, vægtøgning eller seksuelle bivirkninger. Med jævne mellemrum, fx en gang om året, bør lægen sammen med patienten overveje, om behandlingen skal aftrappes. Se i øvrigt dette i RADS' baggrundsnotatet (2535) . En række forhold, bør tages op i en individuel rådgivning af patienten, når denne skal beslutte sig for om behandlingen skal udtrappes eller fortsættes, se tabel 1. Disse forhold er uddybet i Din patient, der er i antidepressiv behandling i Månedsskrift For Almen Praksis (6609) . Tabel 4: Eksempler på fokuspunkter i rådgivningen af en patient vedr. fortsættelse af antidepressiv medicinsk behandling. Eksempler på fokuspunkter Taler for seponering Taler for at fortsætte Uacceptable bivirkninger + Diagnosen usikker + Ingen tidligere svære depressioner + Manglende effekt + Restsymptomer + Persisterende psykosocial belastning + Disposition til bipolar sygdom* + Udvikling af tegn på hypomani/mani* + Tidligere hypomani/mani* + Tidligere selvmordsfare + Tidligere depression svær at behandle + Mere end to episoder + Tidlig debut + Kronisk somatisk sygdom + Psykiatrisk komorbiditet (fx angst) + Psykotisk depression + * Inddragelse af speciallæge i psykiatri bør overvejes. Non-farmakologisk behandling Grundig information om depressionssygdommen er vigtig i en hver form for depressionsbehandling. Kognitiv adfærdsterapi og Interpersonel psykoterapi er veldokumenterede behandlinger, som praktiseres som korttidsterapi, dvs. med en ugentlig samtale i 3-4 måneder. Effekten sætter typisk langsommere ind end den medicinske behandling, men er på niveau med denne over for moderat depression. Ved let depression anbefales “watchfull monitoring fremfor medicinsk behandling, medmindre patienten tidligere har haft en svær depression. Se i øvrigt indikationerne for medicinsk behandling ovenfor. Det er i flere metaanalyser vist, at kombinationen af antidepressiv medicin og psykoterapi er overlegen i forhold til hver af behandlingerne givet enkeltvis (2784) (5097) (5503) . Danske Regioner har indført pakkeforløb til behandling af moderat til svær depression, hvor man tilbyder individuelle lægesamtaler og psykoterapi i grupper. Se www.sundhed.dk . Se desuden...)

Alkoholafhængighed (...den ko-morbide tilstand hyppigt ikke kan stå alene, når der er tale om afhængighed. Men hvis den co-morbide tilstand ikke bringes under kontrol, er risikoen for recidiv betydeligt større. De bedste behandlingsresultater opnås, hvis behandleren mestrer behandlingen af både den psykiske lidelse og afhængighedstilstanden (National Klinisk Retningslinje: Udredning og behandling af personer med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse ). Livsstilstilpasningen af afhængigheden består af et forløb med en struktureret terapiform, fx kognitiv adfærdsterapi. Nogle patienter er glade for selvhjælpsgrupper, som både findes i det offentlige behandlingsregi, og i form af Anonyme Alkoholikere. Hvis det lykkes at holde patienten recidivfri i et år, samtidig med at patientens sociale, fysiske og psykiske tilstand rettes op, er prognosen i forhold til recidivfrihed bedre. Den farmakologiske behandling af alkoholafhængighedssyndromet omhandler den akutte behandling af følgetilstande (abstinenser), midler der nedsætter trangen til alkohol (anticravingmidler) samt forebyggende behandling med disulfiram . Patienter der i starten ønsker at være sikre på ikke at få tilbagefald, kan tilbydes disulfiram. Samtidigt bør patienterne informeres om anden medicinsk behandling af alkoholafhængighed. Normal praksis er kun at give et trangdæmpendemiddel ad gangen. Præparatvalg Sundhedsstyrelsen har i november 2018 udsendt opdaterede Nationale kliniske retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed (3117) . De kliniske retningslinjer er forældede og skal revurderes. I retningslinjerne tages der stilling til, hvordan de 4 godkendte lægemidler til behandling af alkoholafhængighed ( acamprosat , disulfiram , nalmefen og naltrexon ) indbyrdes forholder sig til hinanden for personer, som ønsker afholdenhed/reduktion af alkoholforbrug. Det slås fast, at medikamentel behandling skal gives sammen med struktureret samtalebehandling. Der er kun svag evidens for forslagene i retningslinjerne. Alkoholafhængige, der ønsker længerevarende afholdenhed, bør tilbydes acamprosat eller naltrexon før eller i kombination med disulfiram. Alkoholafhængige, der ønsker reduktion i alkoholforbruget, bør tilbydes naltrexon i stedet for acamprosat eller nalmefen. For personer, der har et storforbrug af alkohol, vil en reduktion af forbruget medføre en reduktion i omfanget af alkoholrelaterede skader - selvom forbruget evt. stadig ligger over det anbefalede. Stoffer der modvirker alkoholtrang Acamprosat . Langvarig alkoholindtagelse medfører en nedregulering af GABA-(Gaba Amino Buturic Acid) systemet, et hæmmende system, med potentielt øget rastløshed til følge. Acamprosat stimulerer GABA-systemet og har desuden en specifik hæmmede virkning på NMDA-receptoren, et stimulerende system. Der foreligger placebokontrollerede studier med omkring 4.000 deltagende patienter, og stoffet har dokumenteret effekt på følgende effektmål: Total afholdenhed Antal afholdende dage Varighed af afholdenhed Fastholdelse i behandling. Prædiktive faktorer for positivt behandlingsresultat er stor grad af trang og samtidige angstsymptomer. Stoffet kan tilbydes patienter, der er i behandling for alkoholafhængighed, og gives op til 1 år. Som med andre psykofarmaka bør man aftale en aftrapning med patienten. Behandling kan starte umiddelbart efter abstinensbehandling. Det bør på forhånd nøje drøftes med patienterne, om de er villige til at følge behandlingen. Acamprosat kan suppleres med disulfiram, hvis der er problemer med craving, uro og høj risiko for impulsive tilbagefald, som ikke dæmpes nok af acamprosat i sig selv. Patienten understøttes på denne måde af den ydre kontrol fra antabus. Der skal tages hensyn til patientens leverstatus og kognition i forbindelse med risiko for at drikke under medicinering med antabus. Det er vist, at en kombination af stofferne er mere effektiv end hver af stofferne for sig (186) og resulterer i færre alkoholrelaterede indlæggelser (270) . Naltrexon er en opioidantagonist (kompetitiv antagonist til hovedsageligt my- og i mindre grad kappa-receptorerne), der modvirker den belønnende effekt af alkohol, der medieres gennem my-receptorerne. Den antagonistiske virkning på kappa-receptorerne spiller muligvis også en rolle, særligt ved kronisk alkoholafhængighed, hvor den hæmmende kappa-receptor tonus er opreguleret (5708) . Et Cochrane review fra 2010 (1860) viste, at naltrexon reducerede risikoen for recidiv og var med til at fastholde patienterne i behandling. Endvidere nedsætter naltrexon antal dage med stor alkoholindtagelse og craving. Det er uklart, om naltrexon har effekt i langtidsbehandling. Naltrexon synes mest effektivt til behandling af patienter med tidlig debut, dvs. før det 25. år, af alkoholafhængighedssymptomer, samtidigt med, at der ofte er en mere tydelig familiær disposition hos denne gruppe patienter. Det er vigtigt, at ordinerende læge er opmærksom på eventuelt brug af opioider (også i form af codein), idet naltrexon kan mindske eller forhindre effekten af opioider og dermed udløse abstinenssymptomer og evt. smerter. Endvidere kan indgift af store doser opioider med lang halveringstid (fx methadon) eller i depotformulering til personer i naltrexonbehandling medføre respirationsdepression og livstruende opioidforgiftning, når blokaden ophører. Hos personer i substitutionsbehandling med methadon eller buprenorphin vil naltrexon således ikke være en mulighed. Opioidblokkere må ikke anvendes ved samtidig opioidbaseret smertebehandling, da de kan udløse smertegennembrud. Hos personer med opioidinduceret tolerance kan de desuden fremkalde opioidabstinenssyndrom. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende er i naltrexonbehandling. Nalmefen påvirker ligeledes det centrale opioidsystem. Det er en invers agonist til my-receptoren, en svag partiel agonist til kappa-receptoren og en antagonist til delta-receptoren (dog med lav affinitet). Det inddrager således flere af opioidreceptorerne end naltrexon i sin virkningsprofil og ændrer derfor dynamikken mellem de forskellige opioid-receptorer. Patienten bør bære et kort på sig, der anfører, at vedkommende har fået ordineret nalmefen og kan være under påvirkning af stoffet. Det bør desuden sikres, at patienten er klar over vigtigheden af at oplyse tidspunktet for sidste indtag af nalmefen, hvis behandling med opioid bliver nødvendig. Disulfiram Disulfiram er en enzymhæmmer, der hæmmer alkohols nedbrydning på overgangen fra acetaldehyd til eddikesyre. Hvis der drikkes alkohol, fremkaldes en akut acetaldehydforgiftning. Der er store individuelle forskelle i tolerancen, ligesom størrelsen af disulfiramdosis har betydning. Ved normal disulfiramdosering er ca. 2 g alkohol nok til at udløse en let, men mærkbar reaktion. Reaktion kan dog ses efter indtagelse af mindre end 2 g alkohol. Skal anvendes med forsigtighed ved fremskreden leverlidelse. Behandlingen skal opvejes mod den leverlidelse, der er forårsaget, og evt. forværres, af et aktivt alkoholmisbrug. Bivirkninger og toksisk effekt af disulfiram er dosisafhængig og relateret til allerede etableret alkoholisk leversygdom og lavt serum albumin, som medfører øget fri mængde af metabolitter. Der bør derfor iværksættes test af lever og nyreparametre samt ses efter tegn på immunreaktion inden opstart af behandling. I sjældne tilfælde (1 af 30.000 behandlede pr år) ses fatal hepatitis, som ikke er dosisafhængig. Endvidere ses i sjældne tilfælde psykoser, konfusionstilstande, epileptiforme kramper samt perifer neuropati og optisk neuritis, som er dosisafhængig (5706) (5707) . Disulfiram er kun indiceret hos patienter, som ønsker total afholdenhed. Hvis dette holdes for øje, bliver disulfiram mere opfattet som en støtte end en frihedsberøvelse. Patienter med alkoholafhængighed kan som regel slippe disulfiram gradvis efter ca. 1 år, men mange ønsker at fortsætte i længere tid af hensyn til deres personlige tryghedsfølelse. Andre tager stoffet i perioder, hvor de skønner faren for tilbagefald øget. Virkning af alkohol efter indtagelse af disulfiram. Ved svag reaktion forekommer ansigtsrødme, hjertebanken, pulsacceleration, hurtig respiration, pulserende hovedpine. Ved middel reaktion forekommer kvalme, opkastning, bleghed, hypotension. Ved kraftig reaktion forekommer besvimelse, stærkt blodtryksfald og kollaps, i sjældne tilfælde hjertestop. Behandling af kraftig reaktion er lejring med hovedet lavt. I tilfælde af truende kredsløbskollaps, blodtryksfald mv. gives tillige dopamin i.v. under overvågning. Lettere reaktioner afsvækkes af antihistaminika . Der foreligger kun få randomiserede studier over stoffets effektivitet, men konklusionen er, at skal det gives, bør det være under kontrollerede former. SSRI Selvom serotoninsystemet er involveret i alkoholafhængighed, er der i dag ingen dokumentation for effekt af SSRI på selve alkoholafhængigheden. Derimod er stofferne effektive til behandling af depression- og angstsygdomme, som er hyppige ledsagefænomener hos alkoholafhængige, og præparaterne tåles godt af disse patienter. Revurdering af behandling Ved behandling med disulfiram bør der følges med kontrol af leverfunktion ALAT/ASAT og gammaglutamyl enten ved egen læge eller hos læge i rusmiddelcenter i 3 mdr efter behandlingstart eller efter vurdering. Ved opstart bør man hos ældre personer være opmærksom på mulig langsom metabolisme og nedsat udskillelse, hjerte og leversygdomme og kognitive probleme. Polyfarmaci hos ældre patienter giver større risiko for interaktioner og utilsigtede bivirkninger. Hvis der er kognitive og eller hukommelsesproblemer kan den ældre være mere udsat for accidentiel eller vanemæssig alkoholindtagelse og det bør derfor vurderes om det er sikkert at udskrive disulfiram til den enkelte. Disulfiram i sig selv kan forværre en dementiel tilstand. Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Kontraindikationer ved nedsat leverfunktion Acamprosat Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion. Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat leverfunktion (kan anvendes med forsigtighed og evt. nedsat dosis). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion ( Child-Pugh C ). Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. Kontraindikationer ved nedsat nyrefunktion Acamprosat Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR < 30 ml/min). Disulfiram Ikke kontraindiceret ved nedsat nyrefunktion (obs. på evt. lavt S-albumin medførende øget mængde frit aktivt stof). Nalmefen Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion (GFR 30 ml/min Naltrexon Kontraindiceret ved stærkt nedsat nyrefunktion. Se i øvrigt præparatbeskrivelserne. Graviditet Alkohol er vist at have en klar teratogen effekt. Stofferne til behandling af alkoholafhængighed anbefales generelt ikke til gravide. I den kliniske hverdag må man derfor opveje de to risici over for hinanden. Hvis den gravide tidligere har været i farmakologisk behandling for alkoholafhængighed med god effekt, og hvis det har vist sig, at seponering af stofferne har medført recidiv, bør den farmakologiske behandling anbefales at fortsætte efter en grundig orientering om fordele og ulemper ved behandlingen. Ligeledes bør det overvejes at starte medikamentel behandling hos patienter med et nyopstået alkoholafhængighedssyndrom som uundgåeligt er forbundet med indtagelse af store doser alkohol ved recidiv, idet recidiver er forventelige i et behandlingsforløb. Evt. henvises patienten til et specialforløb i svangreambulatorium. Tilskud Klausuleret tilskud til acamprosat og naltrexon som supplement til samtalebehandling hos alkoholafhængige, der ønsker afholden...)

Hepatisk encefalopati (...dentificere og behandle den udløsende årsag, der oftest er: Infektion Obstipation Dehydrering Gastro-intestinal blødning Elektrolytderangering Særlig skal man være opmærksom på lægemidler, der kan påvirke centralnervesystemet, bl.a. sedativa og morfika, og være påpasselig med at anvende disse lægemidler hos patienter med HE eller som er i risiko for at udvikle HE. Patienter med HE behandles altid med lactulose og ernæringsterapi med højt kalorie- og proteinindhold samt vitamin- og mineraltilskud. Når HE er diagnosticeret, bør behandlingen påbegyndes umiddelbart, hvad enten tilstanden skyldes svigtende leverfunktion, udløsende faktorer eller portosystemisk shuntning. Ved recidiverende HE anvendes rifaximin som sekundær profylakse i tillæg til lactulose og ernæringsterapi. Data tyder på, at rifaximin også forebygger HE efter anlæggelse af transjugulær intrahepatisk portosystemisk shunt (TIPS). Enteral ernæring med forgrenede aminosyrer kan være en del af ernæringsterapien ved recidiverende og persisterende HE, der omfatter energiindtag 35-40 kcal/kg legemsvægt/dag, proteinindtag 1,2-1,5 g/kg legemsvægt/dag, evt. i form af tilskudsdrikke og gerne et sent aftensmåltid. Revurdering af behandling Behandlingseffekten bør revurderes inden for 24-48 timer. Ved manglende klinisk bedring bør der foretages systematisk vurdering for fortsat tilstedeværelse af udløsende faktorer (infektion, obstipation, dehydrering, gastrointestinal blødning eller elektrolytforstyrrelser). Samtidig vurderes compliance og dosis af lactulose med sigte på 2-3 daglige bløde afføringer. Ved utilstrækkelig effekt trods optimeret lactulosebehandling skal overvejes tillæg af rifaximin . Medicinlisten bør gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af CNS-dæmpende lægemidler. Ved persisterende eller recidiverende HE trods optimal behandling bør ernæringsterapi optimeres og betydende portosystemisk shunt, herunder efter TIPS, overvejes. Særlige forhold hos ældre og skrøbelige patienter Hos ældre og skrøbelige patienter bør behandling tilpasses med særlig opmærksomhed på risiko for dehydrering, elektrolytforstyrrelser og underernæring. Lactulose bør titreres forsigtigt for at undgå diarré og væsketab, og væske- og elektrolytbalance bør monitoreres. Polyfarmaci er hyppig i denne patientgruppe, og medicinlisten bør derfor gennemgås med fokus på seponering eller reduktion af sedativa, opioider og andre CNS-dæmpende lægemidler, som kan forværre encefalopatien. Der bør udvises særlig opmærksomhed hos patienter med samtidig alkohol overforbrug og behandling af abstinenser med benzodiazepiner. Ernæringstilstanden bør vurderes regelmæssigt, og ernæringsterapi tilpasses individuelt, herunder behov for tilskudsdrikke eller enteral ernæring. Hos skrøbelige patienter bør behandlingen desuden...)

Herpes simplex virus (virusinfektioner) (...den. Der er ingen klinisk betydende forskelle i effekt mellem præparaterne. Pris sammenholdt med doseringshyppighed er afgørende for valg af præparat. Ved kliniske recidiver hos immunkompetente personer har såvel topikal som systemisk behandling relativ beskeden effekt. Hvis behandlingen indledes ved symptomdebut, reduceres sygdomsvarigheden med 1-3 døgn, mens topikal behandling kun reducerer varigheden med i gennemsnit ½ døgn (herpes labialis). Det mest effektive er en 1-dags intensiv oral behandling, som giver bedre compliance, er billigere og dokumenteret lige så effektiv som de traditionelle 5 dages behandlinger. Se tabel (4596) (4597) , der giver forslag til behandling, men generelt gælder, at der ikke er sikre forskelle på de tre præparater, så pris og antal doseringer vil være afgørende for valg. Tabel 1. Behandlingsforslag ved HSV-infektion hos immunkompetente personer. Behandling af udbrud Profylakse Herpes orofacialis rekurrente tilfælde Valaciclovir 2 g x 2 i 1 dag Valaciclovir 0,5 g-1 g x 1 Herpes genitalis første episode Valaciclovir 1 g x 2 i 10 dage Herpes genitalis rekurrente tilfælde Famciclovir 1 g x 1 Valaciclovir 0,5 g x 1 Herpes encephalitis Aciclovir 10 mg/kg i.v. x 3 i 21 dage Herpes meningitis (HSV-2) Aciclovir 10 mg/kg i.v. x 3 i 1 døgn Derefter valaciclovir 1g x 3 i 7 dage Neonatal herpes infektion Aciclovir 20 mg/kg i.v. x 3 i 21 dage Ved hyppige generende HSV-recidiver (> 8 pr. år) nedsætter profylaktisk behandling med aciclovir, valaciclovir eller famciclovir recidiv-frekvensen med en faktor 5 ved herpes genitalis; mens effekten er noget mindre ved orofaciale recidiver. Præparatvalg afhænger af pris og ønsket doseringshyppighed (tabel 1). Den profylaktiske behandling seponeres med 1-2 års mellemrum for at se, om der fortsat er aktivitet, idet der over tid er et spontant fald i hyppighed og sværhedsgrad af herpes udbruddene. Livstruende infektioner som neonatal herpes, herpes encefalitis samt alvorlige infektioner hos immundefekte patienter behandles med aciclovir i.v., og det er afgørende, at behandlingen institueres hurtigst muligt (tabel 1). Revurdering af behandlingen Ved manglende effekt må diagnosen overvejes med baggrund i klinik og virologiske fund. Serologi har ingen plads i den diagnostiske udredning. Graviditet Primær herpes genitalis allersidst i graviditeten medfører stor risiko for neonatal smitte, hvorimod recidiverende herpesudbrud kun udgør en meget lille smitterisiko for den...)

Histamin og histaminreceptorer (...den tilstoppede næse, og antihistaminer har derfor mindre god effekt på dette symptom. Histaminreceptorer Histamin kan aktivere 4 forskellige histaminreceptorer (H 1 R-H 4 R). Antallet og typen af histaminreceptorer varierer i forskellige vævs- og celletyper. Betydelige funktioner er effekten på kar (dilatation og permeabilitetsøgning via H 1 R), sensoriske nerver (kløe, smerter, nysen, sekretion og forbigående erytem via H 1 R og H 2 R), parietalceller i tarm (øget syresekretion via H 2 R), glat muskulatur i bronkier og tarm (kontraktion via H 1 R) samt hjertet (H 1 R og H 2 R). H 4 R receptorer, som udover at findes i stort antal i hudens epitelceller, har betydning for tiltrækning af inflammatoriske celler samt for produktion og modning af celler i knoglemarv samt endokrine funktioner. Både H 1 R og H 3 R findes i hjernen og har her betydning for kognition, hukommelse og søvn. I relation til aktuelle problemstilling er H 1 R at være den mest betydningsfulde histaminreceptor, idet akutte allergiske symptomer, som kløe, akut rhinoconjunctivitis, bronkospasme, krampe, diarré samt rødme og kvadeldannelse i huden...)

Hypovolæmisk shock (shockbehandling) (...lactat, perifer perfusion og oxygenering til patienten er stabil. Mange patienter vil i denne fase også få infusion af noradrenalin grundet vasodilatation. Herefter ændres væskebe...)

Ændringer i plasma-natrium (...den målte plasma-natrium ved hyperglykæmi: Na korrigeret = P-Na målt + 0,4 x (P-glucose målt - 5 mmol/l) Hypernatriæmi Defineres som plasma-natrium > 144 mmol/l. Der kan skelnes mellem: Dehydrering (vandmangel med negativ væskebalance og vægttab). Natrium/kaliumoverskud (positiv væskebalance [vægtøgning] med overskud af natrium og kalium i kroppen pga. indgift af natrium og kalium som ikke udskilles tilstrækkeligt evt. pga. behandling med loop diuretika). Saltforgiftning ved accidentiel saltindtagelse (meget sjældent). Ved dehydrering med betydende hypovolæmi vurderet ud fra vitalparametre (blodtryk, puls, kapillærrespons, hudtemperatur) behandles med bolus Ringer-laktat/acetat eller 0,9 % NaCl 5-10 ml/kg (voksne) og 10 ml/kg (børn) til effekt. Når der ikke er betydende hypovolæmi, korrigeres vandmanglen med vand p.o./sonde eller hypotone i.v.-væsker ud fra plasma-natrium og legemsvægt. Ved natrium/kaliumoverskud er behandlingen primært reduktion af natrium/kalium indgift og øgning af udskillelsen (eks. med kortvarig behandling med thiazid diuretika , spironolacton og om muligt pauseres evt. loop diuretika ). Det kan dog - trods vandoverskud - være nødvendigt også at behandle disse patienter med vand. Accidentiel saltforgiftning er sjældent og kræver specialistviden at behandle, kontakt Giftlinjen og/eller se behandlingsalgoritme i Fatal case of hospital-acquired hypernatremia (5347) . Det er vigtigt at korrigere hypernatriæmi (bl.a. for at undgå svær tørst/delir). Stort og hurtigt fald i plasma-natrium kan dog forårsage hjerneødem. Undgå derfor fald > 10 mmol/l/døgn. Er patienten vågen og kan observeres cerebralt, kan større fald accepteres. For uddybning af årsager til og behandling af hypernatriæmi se fx National behandlingsvejledning inklusiv Natriumfolder med væskeoversigt. Se også Lægemiddelstyrelsens og Styrelsen for Patientsikkerheds Informationsmateriale om i.v. væsker , bl.a. folder med oversigt over hyppigt anvendte i.v. væsker. Hyponatriæmi Defineres som plasma-natrium 144 mmol/l) Plasma-natrium måles hyppigt (ved P-Na 8 mmol/l/24 timer eller > 6 mmol/l/24 timer (risikopatient) oftest pga. store diureser: 10 ml/kg vand po/sonde over 2 timer eller 10 ml/kg 5 % glukose iv over 2 timer (OBS hyperglykæmi og korrektion af målt P-Na) Ved fortsat ukontrollabel stigning i P-Na pga. store diureser kan der anvendes desmopressin 2 µg IV, eller 20 µg nasalt eller 120 µg smelt tablet. Gentages ved behov, evt. hver - 8. time. Thiaminmangel kan udløse/forværre osmotisk demyelinisering og thiamin gives på liberal indikation. Endelig korrektion af plasma-natrium afhænger af årsagerne bag hyponatriæmien. Oftest er der flere årsager i den...)

Hypocalcæmi (...denfor (3235) (3236) . Mangel på PTH, fordi glandulae parathyroideae producerer PTH i insufficiente mængder pga. Udviklingsdefekter (fx DiGerorge) Autoimmun sygdom Glandulae parathyroideae er fjernet kirurgisk. Mangel på vitamin D pga. Mangel på substrat for vitamin D insufficient indtag insufficient soleksposition manglende optagelse fra gastro-intestinalkanalen pga. lidelser, fx cøliaki, Crohns sygdom eller kirurgisk fjernelse af dele af tyndtarmen. Manglende aktivering insufficient aktivering pga. kronisk nyreinsufficiens insufficient aktivering pga. hæmning af 1-alfa-hydroxylasen af FGF-23 ved hypofosfatæmisk rakitis (sjælden). Øget nedbrydning øget nedbrydning pga. leverenzymaktivering, som det ses ved visse lægemidler, fx antiepileptika. Forstyrrelser i mineralstofskiftet, fx Hyperfosfatæmi , der ses ved kronisk nyreinsufficiens, som leder til udfældning af calciumfosfatkrystaller Hypomagnesiæmi (5291) , der medfører hypocalcæmi pga. nedsat syntese og sekretion af PTH, kan ses ved brug af fx diuretika, ved alkoholisme og ved malabsorptionstilstande Nedsat efflux af calcium fra skelettet pga. brug af antiresorptive lægemidler (specielt denosumab - samt i.v. bisfosfonater ). Inaktiverende mutationer i den calciumfølsomme receptor, fx Autosomalt dominant hypocalcæmi. Symptomer Langt fra alle patienter har symptomer. Forekomsten af symptomer afhænger dels af niveauet af hypocalcæmi, dels af hvor hurtigt denne er udviklet. Langsomt udviklet hypocalcæmi ved fx kronisk nyreinsufficiens eller medfødt hypoparatyroidisme giver sjældent symptomer. De fleste patienter med autosomal dominant hypocalcæmi er asymptomatiske og kræver ikke behandling. Nyresten kan ses med de dertilhørende symptomer med fx flankesmerter og blodig urin. Hypocalcæmi kan give paræstesier, typisk omkring munden og i fingre og tæer. Nogle oplever øget tendens til tetani. Hos nogle kan fremprovokeres Chvosteks symptom med sammentrækning i ansigtets muskler ved banken på nervus facialis. Hos enkelte kan ses Trousseaus fænomen, hvor hånden...)

Human papillomavirus (...den, og der er flere yngre, der får sygdommen. Der findes over 100 typer HPV-virus, og heraf er mindst 12 typer er cancerfremkaldende, såkaldte højrisikotyper. Der gives 2 doser HPV-vaccine i alderen 12-14 år og 3 doser fra 15 år og opefter. Denne anbefaling er baseret på, at 2 doser givet til 9-14 årige medfører antistof-niveauer, der ikke er lavere end, hvad der opnås efter 3 doser hos kvinder i alderen 15-26 år. Pr. 1. september 2019 blev vaccinen tilbudt drenge, hvis de er fyldt 12 år 1. juli 2019 eller senere. Det er vist, at vaccination med HPV-vaccine kan forebygge udvikling af præmaligne genitale læsioner, præmaligne anale læsioner, cervixcancer og analcancer relateret til vaccine-specifikke HPV-typer. I alt 70 % af tilfælde af cervixcancer skyldes HPV-type 16 eller 18, Gardasil® 9-vaccinen beskytter herudover mod type 6, 11, 31, 33, 45, 52 og 58, og den forventes derfor at give en beskyttelse på 90 % mod HPV-associeret cervixcancer. Pr. 1. februar 2016 blev Gardasil® erstattet med Cervarix, og pr. 1.november 2017 er Gardasil® 9 indført i det danske børnevaccinationsprogram. Vedrørende bivirkningsprofilerne vurderet ved kliniske studier og postmarketing indberetninger, så er der indtil videre ikke påvist væsentlige forskelle i bivirkningsprofilerne mellem vaccinerne. Det anbefales, at der ved vaccination mod HPV ikke skiftes mellem vaccinerne, men at der færdigvaccineres med den vaccine, der blev givet ved første vaccination. Hvis Gardasil® er givet som primær vaccine, og denne ikke er tilgængelig, kan man dog erstatte de manglende doser med Gardasil® 9. Vaccinationsdækningen var markant faldende efter den megen omtale af mulige bivirkninger relateret til HPV vaccine i 2013-2015. I 2017 faldt antallet af indberettede mulige alvorlige indberetninger igen markant, og antallet er nu tilbage til perioden før 2013. Samtidig er der sket en stigning i antallet af vaccinerede piger til tidligere niveau. Der er ikke fundet videnskabeligt grundlag for en relation mellem vaccinen og de mange indberettede mulige bivirkninger. Se opgørelse fra SSI og Lægemiddelstyrelsens overvågning af bivirkninger ved HPV-vaccinen. Statens Serum Institut, EPI-NYT, uge 39 2017 . Sundhedsstyrelsen henstiller fortsat til, at alle mulige bivirkninger indberettes på www.meldenbivirkning.dk , med alle relevante oplysninger. Se endvidere Ny videografik om HPV-vaccinen . Se endvidere Det danske børnevaccinationsprogram . Human papillomavirus hos voksne kvinder og drenge Gardasil® 9 beskytter mod HPV-type 16 og 18, som udgør 70 % af de oncogene typer, samt mod type 6 og 11, som forårsager hovedparten af tilfælde af kondylomer. Den beskytter yderligere mod typerne 31, 33, 45, 52 og 58. Det vides endnu ikke, hvor længe beskyttelsen holder, eller om der på længere sigt er betyden...)

Demens (...denscenter for Demens ). Hos ældre over 65 år er den hyppigste demenssygdom Alzheimers sygdom (ca. 60 %) fulgt af vaskulær demens (ca. 15 %) og Lewy Body demens (ca. 10 %). Der findes også andre demenssygdomme, så som frontotemporal demens, som ikke vil blive omtalt yderligere, da der ikke findes specifik behandling herfor. Prævalensen af Alzheimers sygdom øges med stigende alder og er 20-25 % for aldersgruppen over 85 år. Der registreres ca. 9.000 nye tilfælde af demens i Landspatientregisteret (LPR) om året. Ved demens skal den bagvedliggende sygdom altid søges fastlagt. Symptomer Alzheimers sygdom er oftest karakteriseret ved en snigende debut af fremadskridende betydelig hukommelsessvækkelse og nedsat overblik, sproglige problemer og rum-retningsforstyrrelser, der medfører funktionstab. I alle faser af sygdommen (selv i tidlige faser) kan der opstå adfærdsforstyrrelser (Behavioral and Psychological Symptoms of Dementia, BPSD) så som apati/nedsat initiativ, depressive symptomer, aggression, vrangforestillinger eller hallucinationer. Ved Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom er de kognitive symptomer oftest fluktuerende (fra dag til dag, evt. time til time) og der forekommer ekstrapyramidale symptomer (langsomme bevægelser, stivhed, tremor) tidligt i forløbet samt lav konfusionstærskel herunder lav tærskel for delir, visuelle hallucinationer, REM-søvnforstyrrelser, autonome forstyrrelser og udtalt sensitivitet overfor antipsykotika. Diagnosen ICD-10 kriterierne for demens kræver, at der objektivt kan konstateres en signifikant nedsat hukommelse i forhold til alder og uddannelse. Samtidig skal mindst en anden kognitiv funktion (fx sprog, rumretningssans eller tænkning) være påvirket, og de kognitive deficit skal påvirke ADL (Activities of Daily Living)-funktioner. Det skal dog nævnes, at patienter i praksis kan have demens uden påvirkning af hukommelsen. Patienten må ikke være delirøs, og tilstanden skal have varet i mindst 6 måneder. Andre årsager til kognitive forstyrrelser, herunder anden sygdom, mangeltilstande, delir, depression samt alkohol- eller medicinbivirkninger skal udelukkes. Alzheimer-diagnosen stilles formelt på grundlag af diagnostiske kriterier for demens (ICD-10 eller DSM-5) samtidig med typiske symptomer på Alzheimers sygdom (831) (832) . Neurodegenerative sygdomme er fremadskridende sygdomme. MCI (Mild Cognitive Impairment) er et begreb, der dækker over patienter med lettere hukommelses- /kognitive problemer, hvor ICD-10 kriterier for demens ikke er opfyldt, fordi ADL-funktionerne ikke eller kun i meget lille grad, er påvirkede. MCI kan være udtryk for en begyndende neurodegenerativ demenssygdom og biomarkører kan bestyrke mistanken herom (se afsnittet Undersøgelser). Idet MCI kan forårsages af mange andre sygdomme (nogle behandlelige og reversible), er grundig udredning vigtig - også i denne patientgruppe. For Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom gælder andre, specifikke diagnostiske kriterier (1157) . Undersøgelser Der bør tages blodprøver (som minimum: rødt blodbillede, trombocytter, leukocytter, kreatinin, Na, K, Ca, glucose, albumin, ALAT eller ASAT, TSH, cobalamin, folat, SR/CRP) (833) (1294) , ekg og CT- eller MR scanning af hjernen. Sigtet med disse undersøgelser er primært at undersøge for medicinske tilstande (ofte behandlelige og reversible), der kan give et demenslignende billede, og kan normalt iværksættes af egen læge. Der skal også altid foretages en vurdering af kognitive funktioner som minimum med en kort kognitiv test. Der kan i sekundærsektor være behov for supplerende undersøgelser som for eksempel neuropsykologisk undersøgelse, lumbalpunktur med undersøgelser af bl.a. Alzheimermarkører (β-amyloid, total Tau og fosforyleret Tau), måling af hjernens metabolisme eller kortikal beta-amyloidaflejring med PET-scanning samt dopaminaktivitet i basalganglierne (PET eller SPECT scanning) (2854) , foruden neurologisk undersøgelse og psykiatrisk vurdering. Diagnosen bør som udgangspunkt hvile på sygehistorien. Man kan med fordel konsultere følgende i forhold til undersøgelsesmetoder ved demens: Diagnosekriterier for demens og demensgivende sygdomme . Gradsinddeling af demens Sværhedsgraden af demens har betydning for valg af præparat. I henhold til ICD-10 inddeles demens i 3 sværhedsgrader: Let demens : Sygdommen påvirker evnen til at udføre dagligdags aktiviteter, men patienten er stort set selvhjulpen eller klarer sig med ganske let støtte. Moderat demens : Patienten kan ikke klare sig uden hjælp fra andre. Svær demens : Tilstanden kræver kontinuerlig pleje og overvågning. Mini-Mental State Eksamination-skalaen (MMSE) kan være vejledende til at vurdere sværhedsgraden af demens, men det er den samlede kliniske vurdering, der ligger til grund for gradsinddelingen. Ved let demens er MMSE-scoren oftest over 20 point, ved moderat demens fra 10 til 20 point og svær demens almindeligvis under 10 point. MMSE-pointtal skal vurderes i forhold til patientens alder, uddannelsesniveau og specielt graden af sprogforstyrrelser, der kan give en lav score, alene fordi patienten ikke forstår den...)

Det danske børnevaccinationsprogram (...I det danske børnevaccinationsprogram tilbydes gratis vaccination hos den praktiserende læge mod følgende sygdomme: Difteri Tetanus Kighoste Polio Hib (Haemophil...)

Epilepsi hos børn (...den farmakologiske behandling påbegyndes umiddelbart, eller man afventer flere anfald. Særligt for fx epilepsitypen infantile spasmer er der dårligere prognose ved sent iværksat behandling. Den afgørende forudsætning for et vellykket behandlingsforløb er en grundig information til barn og forældre om formålet med den medicinske behandling: anfaldsfrihed/-reduktion, færrest mulige bivirkninger og prognose, herunder risiko for påvirkning af barnets kognitive evner, som følge af anfaldene. Det er nødvendigt for barnets og forældrenes forståelse og accept af behandlingsprincippet, at de oplyses om, at afprøvning af flere forskellige præparater i prioriteret rækkefølge kan være nødvendig med stigende doser indtil anfaldsfrihed eller bivirkningsgrænse. Der oplyses om, at det, hvis der på trods af relevant valgt behandling ikke opnås anfaldsfrihed, kan være nødvendigt med revurdering af diagnose og evt. henvisning til specialiseret afdeling. Der anbefales anvendelse af anfaldskalender og doseringsæske. Overvejelse om compliance er vigtig ved anfaldsgennembrud og bestemmelse af serum-værdi af medicin i blodet kan være nyttig. Hvis barnet er anfaldsfrit på behandlingen, kan seponering, afhængig af ætiologi og epilepsisyndrom, forsøges efter 2 års anfaldsfrihed. Overordnet vil omkring 1/3 kunne behandles, så de ikke har anfald og kan udtrappes af medicin, 1/3 vil kunne blive anfaldsfri, men stadig skulle have medicin, og 1/3 vil fortsat have anfald, være medicinsk behandlingsrefraktære. Risikoen for recidiv afhænger af ætiologi og er formentlig størst ved visse genetiske typer af epilepsi, strukturelle/metaboliske typer af epilepsi, ved påvirket psykomotorisk udvikling, anfaldsdebut før 2-års-alderen og efter 12-års-alderen samt fortsatte generaliserede EEG-abnormiteter ved seponeringsforsøg. Nationale kliniske retningslinjer National behandlings- & Visitationsvejledning for epilepsi 2022 Præparatvalg De forskellige typer af epilepsi klassificeres på basis af ætiologi, anfaldsbeskrivelser og elektroklinisk syndrom. Der skelnes mellem fokale og generaliserede anfald. Dette er vigtigt for valg af behandling, se tabel 1. For uddybende vejledning, se Nice guidelines (2055) og National NBV for epilepsi (6361) . Tabel 1: Behandlingsvalg ved forskellige epilepsi-anfaldstyper Kilde: https://epilepsi-nbv.dk . Til generaliserede typer af epilepsi er valproat førstevalg til mange anfaldstyper. Imidlertid frarådes valproat til piger/kvinder i den fødedygtige alder pga. risiko for teratogen effekt og for udvikling af polycystisk ovariesyndrom. Førstevalg kan også være lamotrigin, som har en for mange mere hensigtsmæssig bivirkningsprofil. Lamotrigin kan dog forværre myoklonier. Af hensyn til bivirkningsprofilen kan bl.a. også levetiracetam afprøves før valproat. Ethosuximid virker ikke mod generaliserede tonisk kloniske anfald, men er velegnet til absencer. Ved fokal epilepsi er der flere ligestillede førstevalgsmuligheder, herunder levetirecetam, oxcarbazepin, carbamazepin, valproat og vigabatrin, vigabatrin dog primært ved infantile spasmer. Hos børn 3 minutter) eller tendens til ophobede anfald inden for samme døgn, kan benzodiazepiner anvendes. Disse gives som diazepam rektalt eller som midazolam bukkalt. Derimod bør denne behandlingsform ikke anvendes ved kortere anfald, da epileptiske anfald oftest stopper inden for 2-3 minutter. Bukkal midazolam og rektal diazepam er lige effektive, men bukkal administration anbefales til ældre børn af praktiske og sociale hensyn. Dosering Ved behandling af spædbørn og helt små børn må oftest anvendes oral opløsning eller opløselige tabletter. Hvis muligt hos ældre børn kan der være fordel i at anvende depotformuleringer, der også i nogle tilfælde kun skal doseres 1 gang om dagen. De fleste præparater skal optrappes langsomt over 4-8 uger for at undgå bivirkninger. Plasmakoncentrationsmålinger kan foretages for en række præparater, se tabel 1 i Antiepileptika . Foretages bedst som medicinfastende blodprøve morgen eller tidlig formiddag. Hos børn er der betydelig interindividuel variation i absorption og omsætningshastighed, hvorfor det er hensigtsmæssigt at kontrollere plasmakoncentrationen i begyndelsen af behandlingen samt under behandlingen ved fortsatte anfald for at vurdere, om plasmaniveauet ligger i det terapeutiske plasmaniveau - og herunder vurdere compliance. Et barn kan udmærket være anfaldsfri på en værdi, der ligger under det vejledende terapeutiske niveau. Ligeledes kan et barn være velfungerende, anfaldsfrit og bivirkningsfrit, selvom plasmaniveauet ligger over det øverste terapeutiske niveau. Bivirkninger De fleste antiepileptika kan påvirke børnenes kognitive funktion (sedation) og medføre adfærdsforstyrrelser. Påvirkning af den kognitive funktion ses hyppigst ved brug af topiramat og benzodiazepiner , mens adfærdsforstyrrelser (hyperaktivitet/impulsivitet) kan ses ved levetiracetam og GABAerge stoffer som phenobarbital, benzodiazepiner, gabapentin og vigabatrin . Hvis sådanne bivirkninger opstår, bør der foretages dosisjustering eller præparatskift. Oxcarbazepin kan medføre hyponatriæmi, som kan blive særligt udtalt ved samtidig behandling med desmopressin. Topiramat kan give vægttab, adfærdsforstyrrelser og ordfindingsproblemer. Disse bivirkninger mindskes betydeligt ved lille startdosis (0,2-0,5 mg/kg/døgn) og langsom optrapning (0,5-1,0 mg/kg/døgn) hver 14. dag. Der stiles mod en dosis på 2-9 mg/kg/døgn eller til klinisk effekt og lavest mulige dosis pga. risiko for kognitive bivirkninger. Topiramat kan give risiko for medfødte misdannelser og væksthæmning hos fosteret. Topiramat anbefales ikke til piger og kvinder i fertil alder, men bør kun anvendes, hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker prævention og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt (6362) . Valproat kan i sjældne tilfælde forårsage alvorlig leverskade. Dette er overvejende set hos børn < 2 år i polyterapi, og som har neurometaboliske stofskiftesygdomme (fx POLG1-mutationer). Det er vigtigt at orientere forældrene om symptomerne på leversvigt (gullig kulør, opkastning og evt. øget anfaldshyppighed). Der anbefales kontrol af trombocytter og leverfunktion i blodprøver før behandling og efter 1, 3 og 6 måneder. Denne bivirkning kan også ses efter lang tids behandling med valproat. Hyppigt forekommende bivirkninger er enuresis og vægtstigning. Der er risiko for hormonforstyrrelser (polycystisk ovariesyndrom) hos kvinden og medfødte misdannelser og neurologiske udviklingsforstyrrelser hos barnet ved brug under graviditet. Derfor frarådes valproat hos piger og kvinder i fertil alder (6363) . Valproatbehandling anbefales kun hvis andre behandlinger er ineffektive eller ikke tolereres. Graviditet skal udelukkes, før behandling påbegyndes, der skal anvendes sikker kontraception, og behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Ifht. behandling af mænd er der risiko for neurologiske udviklingsforstyrrelser hos børn af fædre behandlet med valproat i 3 måneder inden befrugtning (6364) . Der bør informeres om behovet for effektiv prævention både hos dem, og hos en kvindelig partner mens de tager valproat og i 3 måneder efter behandlingens ophør. Behandlingen skal re-evalueres med patienten årligt. Vigabatrin kan medføre synsfeltindskrænkning, og jævnlig synsfeltkontrol er påkrævet. På trods heraf foretrækkes vigabatrin fortsat som førstevalg ved infantile spasmer. Det anbefales, at der udføres øjenlægeundersøgelse hver 6. måned på børn i behandling med vigabatrin. Denne bivirkning er sjælden hos børn, men øges med længere behandlingsvarighed. Beslutningen om anvendelse af præparatet må basere sig på overvejelser om fordele og ulemper ved brug af præparatet efter diskussion med forældrene. Lamotrigins alvorligste bivirkning er medikamentelt udslæt, som i sjældne tilfælde kan udvikle sig til Stevens-Johnsons syndrom. Risikoen herfor mindskes betydeligt ved langsom optrapning med en lav startdosis på 0,15 mg/kg/døgn ved tillægsbehandling til valproat og 0,6 mg/kg/døgn fordelt på 1-2 doser i alle andre situationer. Efter 2 uger fordobles dosis i den...)

Måling af lungefunktionen (...Den simpleste måling omfatter spirometri med måling af forceret ekspiratorisk volumen i det første sekund af eksspirationen (FEV 1 ) og forceret vitalkapacitet (FVC) samt udregning af forholdet imellem de to variable (FEV 1 /FVC) for at afgøre, om der foreligger obstruktion. Ved udredning af åndenød og især ved mistanke om interstitiel lungesygdom eller emfysem foretages også måling af diffusionskapacitet og de statiske lungevolumina, herunder total lungekapacitet (TLC) og residualvolumen (RV). Lungediffusionskapacitet er udtryk for lungernes evne til at transportere gasser mellem alveoleluften og lungekapillærer. Det måles oftest som lungediffusion for kulilte (CO) ved enkelt åndedrag-metoden (single-breath) og angives som DLco, også kaldet transfer factor (T L CO). Princippet er, at patienten inhalerer en luftblanding, med en lille koncentration af CO, som diffunderer hurtigt over alveolemembranen og binder sig til hæmoglobin, samt en lille koncentration af inert gas, fx metan eller helium, som fordeler sig i lungen og benyttes til udregning af fortyndingsvolumen (det alveolære volumen (VA)). Luftblandingen udåndes efter en kort vejtrækningspause og mængden af sporgasserne i udåndingsluften analyseres med henblik på en udregning af, hvor meget af CO er forsvundet og hvor meget den...)

Diagnosticering af depressioner (...den samt antallet og graden af disse symptomer er afgørende for diagnostik og valg af behandling. Efter ICD-10 inddeler man depression i let, moderat og svær grad. Lette depressioner er vanskelige at afgrænse over for normalpsykologiske oplevelser som sorg, pessimisme og almindelig tristhed og ved disse tilstande har antidepressiva ikke dokumenteret effekt. I ICD-10 klassifikationssystemet opdeles depression ud fra sygdomsforløbet i depressiv enkeltepisode samt tilbagevendende (periodisk) depression. Desuden forekommer en mere kronisk forstemning, som ikke opfylder kriterierne for depression, enten fordi symptomerne ikke er tilstrækkeligt udtalte eller fordi tilstanden svinger i intensitet, så den ikke er konstant til stede i mere end 14 dage. Denne tilstand betegnes dystymi. Dystymi vil typisk være til stede i mere end 2 år uden behandling. Se desuden brug af antidepressiva ved andre psykiske tilstande end depression . I almen praksis anvendes ofte Major Depression Inventory-spørgeskemaet (MDI) som supplement til diagnosticeringen og vurdering af hvor alvorlig depressionen er. Det er vigtigt at understrege, at diagnosen ikke alene kan stilles ud fra et spørgeskema, idet den skal baseres på en samlet klinisk vurdering, herunder somatisk udredning mhp. afklaring af differentialdiagnose eller somatisk komorbiditet. Diagnostikken kan være svær, da de symptomer, som indgår i depressionsdiagnosen også ses ved fx belastningsreaktioner og andre psykiske sygdomme og ved flere somatiske sygdomme, især hos ældre patienter. Derfor anbefales det at stille diagnosen ved et grundigt interview, fx fordelt over mindst to konsultationer (2535) (2783) (3496) (6604) (6605) . Derved tages der hensyn til, at symptomerne kan være fluktuerende over tid, og at symptomernes fremtræden kan være vage eller ukarakteristiske, specielt hvad angår stemningsleje. Interview med pårørende er væsentlige, bl.a. for at kortlægge ændringer i funktionsevnen. Tabel 2 . Major Depression Inventory (MDI) Nedenstående spørgsmål handler om, hvordan du har haft det gennem de sidste 2 uger Hvor stor en del af tiden: Hele tiden Det meste af tiden Lidt over halvdelen af tiden Lidt under halvdelen af tiden Lidt af tiden På intet tidspunkt 1. Har du følt dig trist til mode, ked af det? 5 4 3 2 1 0 2. Har du manglet interesse for dine daglige gøremål? 5 4 3 2 1 0 3. Har du følt, at du manglede energi og kræfter? 5 4 3 2 1 0 4. Har du haft mindre selvtillid? 5 4 3 2 1 0 5. Har du haft dårlig samvittighed eller skyldfølelse? 5 4 3 2 1 0 6. Har du følt, at livet ikke var værd at leve? 5 4 3 2 1 0 7. Har du haft besvær med at koncentrere dig, fx at læse avis eller følge med i fjernsyn? 5 4 3 2 1 0 8a. Har du følt dig rastløs? 5 4 3 2 1 0 8b. Har du følt dig mere stille? 5 4 3 2 1 0 9. Har du haft besvær med at sove om natten? 5 4 3 2 1 0 10a. Har du haft nedsat appetit? 5 4 3 2 1 0 10b. Har du haft øget appetit? 5 4 3 2 1 0 Anvendt som rating skala , er det summen af de 10 spørgsmål, der angiver graden af depression. For de punkter, hvor der er to svarkategorier (a) og (b), vælges højeste score. Teoretisk kan der opnås fra 0 (ingen depression) til 50 (maksimal depression) point. 20 svarer til HAM-D17 score på 18. Ved diagnosticering skal de tre øverste punkter, der afspejler kernesymptomerne på ICD-I0 depressionsdiagnosen, have været til stede det meste af tiden. Ledsagesymptomerne findes i de resterende syv punkter og skal have været til stede gennem de sidste to uger i over halvdelen af tiden. Skemaet kan findes på www.dsam.dk og omtales nærmere i referenceprogrammet for depression (1171) . Depressionsskalaer For at sikre en korrekt vurdering af depressionens sværhedsgrad anbefales at supplere diagnosen med en kvantitativ rating skala. Mest anvendt i almen praksis er ovennævnte MDI, som er et spørgeskema. Hamiltons depressionsskala (HAMD), der er et semistruktureret interview, hvor sværhedsgraden af symptomerne vurderes og scores inden for 17 punkter, er anvendelig, hvis man er fortrolig med den. HAMD17 er dog mindre nyttig til monitorering af behandlingseffekten, da den måler bivirkninger ved fx SSRI-behandling med (Tabel 3), fx gastro-intestinale og seksuelle symptomer, så her kan med fordel anvendes den...)

Erektil dysfunktion (...den af patientens ED. Mange patienter med organisk ED har blot begyndende problemer, således at penetration kan gennemføres de fleste gange. I sådanne situationer kan grundig anamnese og information omkring livsstilsændringer måske løse patientens problem for kortere eller længere tid. Alle bør instrueres i grundig bækkenbundstræning, som bør udføres flere gange ugentligt. Sexologisk rådgivning med fokus på at dæmpe præstationsangst er også relevant. I guidelines fra EAU 2021 er det nu, om end med lavt evidens niveau, anbefalet at tilbyde ESWT (ekstra korporal shockwave terapi) på penis og i perineum. Til patienter med mild organisk ED eller som en alternativ førstelinjebehandling til velinformerede patienter, der ikke ønsker at få eller ikke er egnede til oral vasoaktiv behandling, eller som ønsker en helbredelig mulighed. Man anbefaler også ESWT til organisk ED-patienter, som reagerer dårligt på PDE5I'er, idet de så kan konverteres til responderes fx diabetiske patienter. Præparatvalg Oral behandling med fosfodiesterase-5-hæmmer (PDE-5- hæmmer) er førstevalg ved medikamentel behandling af ED. Behandlingen er som regel effektiv (succesrate ca. 70 %), og den imiterer de fysiologiske forhold optimalt (erektion fremkaldes kun under samtidig seksuel stimulation - erektionen falder efter sædafgang). Man bør prøve et præparat flere gange inden, man afprøver et andet. Andetvalg er alprostadil eller kombinationspræparatet aviptadil/phentolamin som injektion. Erektion fremkaldes i løbet af 10-30 min. og varer indtil den...)

Migræne og anden hovedpine (...denskabelig evidens for effekten. For en opdateret oversigt over den tilgængelige evidens for de hyppigste ikke-medicinske behandlingsmetoder mod migræne, henvises til Retningslinjen for ikke-medicinsk behandling fra det Nationale Videnscenter for Hovedpine. Medikamentel behandling af migræne omfatter anfaldsbehandling og forebyggende behandling (6672) . Ikke-medikamentel behandling Behandlingens trin er i det følgende kort skitseret: Information om årsagerne til migræne og mulighederne for behandling samt grundig undersøgelse så patienten føler sig tryg og ikke frygter at fejle noget livstruende, kan hos nogle patienter have en gavnlig effekt. Behandler bør identificere og reducere så vidt muligt disponerende faktorer som fx stress og depression/angst. Ligeledes bør behandleren identificere og så vidt muligt motivere patienten til at minimere udløsende faktorer, fx uregelmæssig levevis (bl.a. dårligt søvnmønster eller uregelmæssig fødeindtagelse) og indtag af provokerende fødeemner som rødvin og visse oste. Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive hjemmeøvelser. Fysisk aktivitet formodes at have en gavnlig forebyggende effekt. Biofeedback terapi (EMG-vejledt afspændingstræning) har dokumenteret effekt ved migræne, men er ressourcekrævende og derfor ikke standardbehandling. Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) er sandsynligvis effektivt, men tilbydes kun i begrænset omfang i Danmark. Kontrollerede undersøgelser af effekten af akupunktur har givet divergerende, men overvejende positive, resultater med en beskeden effektstørrelse. Medikamentel anfaldsbehandling Der er ikke påvist sikker forskel i effekt mellem svage analgetika (paracetamol, NSAID og acetylsalicylsyre) alene eller i kombination med antiemetika og triptaner. Svage analgetika evt. kombineret med antiemetika er derfor førstevalg (6672) . Mange af de patienter, der har utilstrækkelig effekt af simple analgetika, har god effekt af triptaner (6672) . Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan have effekt af et andet. Før effekt af triptaner kan udelukkes, bør patienten som tommelfingerregel have forsøgt 3 forskellige triptaner, hver på 3 forskellige anfald. Nogle patienter kan opnå øget effekt ved at kombinere triptan med et NSAID. Trinvis behandling som anført nedenfor. Man starter med de lægemidler der er anført i trin 1 og går videre til næste trin, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt. Det anbefales at undersøge effekten på hvert trin ved mindst 3 migræneanfald, før man går til næste trin. Herved opnås den mest effektive, tilgængelige og prisbillige behandling (6672) . Trinvis behandling: Første trin består af et svagt analgetikum ( paracetamol , NSAID eller acetylsalicylsyre ) evt. kombineret med et antiemetikum. Disse præparater bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Det vides ikke med sikkerhed, om en kombination af svage analgetika er bedre end behandling med et enkelt medikament. Acetylsalicylsyre findes p.t. kun i kombination med caffein og anbefales højst 9 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Andet trin består af systematisk afprøvning af triptaner , evt. i forskellige administrationsformer (tabletter, injektion og næsespray). CGRP-antagonisten rimegepant kan overvejes ved manglende effekt af triptaner eller, hvis triptaner er kontraindicerede. Sekalealkaloider ( ergotamin ) bruges stort set ikke længere pga. risiko for alvorlige bivirkninger. Tabel 1 og 2. Anfaldsbehandling af migræne (6672) . Tabel 1. Anfaldsbehandling af migræne, første trin: Simple analgetika og antiemetika med påvist effekt ved anfaldsbehandling af migræne og foreslåede initiale doser. Disse præparater kan typisk tages 2-3 gange i døgnet. Analgetika Initial dosis Kvalmestillende Initial dosis Ibuprofen 400-600 mg Metoclopramid 10 mg Naproxen 500 mg Domperidon 10 mg Paracetamol 1.000 mg Treo 500/50 mg x 2 Treo og andre kombinations analgetika bør tages max. 9 dage per måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Tolfenamsyre (Migea) 200 mg kan også anvendes. Tabel 2. Triptaner som er tilgængelige i Danmark til behandling af migræneanfald. Er angivet i prioriteret rækkefølge i forhold til pris og effekt. Per 18. december 2024 er sumatriptan og rizatriptan de billigste triptaner til anfaldsbehandling af migræne og de eneste, der stadig har generelt tilskud. Hvis der ikke opnås tilstrækkelig effekt eller opstår bivirkninger ved brug af disse, kan der ansøges om enkelt tilskud til andre triptaner. En metaanalyse tyder på, at eletriptan er det mest effektive triptan. Sumatriptan og rizatriptan er placeret øverst i tabellen, da disse skal være forsøgt med utilstrækkelig effekt eller bivirkninger, før der kan søges enkelttilskud til de øvrige triptaner. Triptan Formulering Sumatriptan Tabletter 50 og 100 mg Næsespray 10 og 20 mg Subkutan injektion 6 mg Rizatriptan Tabletter og smeltetabletter 5 og 10 mg Eletriptan Tabletter 40 mg Zolmitriptan Tabletter og smeltetabletter 2,5 mg Almotriptan Tabletter 12,5 mg Frovatriptan Tabletter 2,5 mg Naratriptan Tabletter 2,5 mg Generelt: Migrænebehandling bør foretages tidligt i et anfald 'treat when mild', ved triptaner dog først efter evt. aurafase (6672) . Det anbefales, at man tillægger antiemetisk behandling til både trin 1 og 2 med tablet metoclopramid eller domperidon, hvis der er betydende kvalme. Opioider og stærke analgetika frarådes ved migræne, da effekten oftest er begrænset, og da brug medfører risiko for afhængighed og medicinoverforbrugshovedpine. Der er ofte bedre effekt af den medicinske behandling, hvis denne kombineres med ro og evt. søvn. Hvis patienten har vanskeligt ved at falde til ro, kan der gives hypnotika (fx 7,5 mg zolpidem), men dette bør ikke gives for hyppigt for at undgå afhængighed. Svage analgetika bør højst benyttes 14 dage pr. måned for at undgå medicinoverforbrugshovedpine. Triptaner og kombinationspræparater bør højst benyttes 9 dage pr. måned (6672) Præparatvalg Der er ikke påvist sikker forskel i effekten af svage analgetika. Præparatvalg afgøres derfor af pris og bivirkningsprofil. Blandt antiemetika anbefales metoclopramid tabletter. Der kan være betydelig forskel på, hvor godt den enkelte patient responderer på de forskellige triptaner. Patienter, der ikke har effekt af ét triptan, kan således have effekt af et andet. For præparatvalg af triptaner, se Triptaner . Anden administrationsform som injektioner eller næsespray kan også forsøges ved manglende effekt og svær kvalme/opkastninger. Rimegepant kan overvejes, men præparatet er langt dyrere end triptaner. Rimegepant har fået generelt klausuleret tilskud til følgende: ”Akut behandling af migræneanfald, iværksat af speciallæge i neurologi, hos patienter i optimal oral forebyggende behandling, og hvor behandling med simple analgetika (eventuelt kombineret med antiemetika) og mindst 3 triptaner (eventuelt kombineret med NSAID) har vist sig utilstrækkelige, er kontraindicerede eller ikke tolereres. Patienten må højst indtage 8 tabletter pr. måned, og behandlingen skal seponeres ved utilstrækkelig effekt på 3 forskellige anfald. Medikamentel forebyggende behandling Forebyggende behandling tilbydes for at reducere frekvensen eller sværhedsgraden af anfald. Denne behandling bør overvejes (6672) hvis: antallet af dage med migræne pr. måned er 4 eller højere der er dårlig effekt af anfaldsmedicin der er hyppige eller meget langvarige tilfælde af aura patientens livskvalitet er betydeligt forringet pga. migrænen. Behandlingens trin er i det følgende skitseret: Grundig information til patienten om formål, bivirkninger og realistiske forventninger til effekt er vigtig. Forebyggende præparater til episodisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), gepanter (atogepant og rimegepant), topiramat, amitriptylin. Forebyggende præparater til kronisk migræne omfatter anti-hypertensiva (candesartan, metoprolol og propranolol), atogepant, topiramat, amitriptylin, CGRP-antistoffer (eptinezumab, erenumab, fremanezumab og galcanezumab) og botulinum type A toxin. Candesartan eller β-blokkere bør normalt vælges som det første af disse præparater pga. størst evidens for effekt og en relativt gunstig bivirkningsprofil: Angiotensin II-antagonisten candesartancilexetil benyttes ofte som det første af disse præparater pga. en gunstig bivirkningsprofil. Der gives 8 mg x 1 i en uge, herefter 16 mg x 1. Eventuelt øgning til 24 mg x 1 i en uge herefter 32 mg x 1. Ved manglende effekt af denne dosis efter 1-2 måneder skal patienten trappe ud af behandlingen med 8 mg pr. uge (ikke-registreret dosering). Metoprolol depottabletter 50 mg x 1 stigende efter en uge til 100 mg x 1 evt. senere stigende til 200 mg x 1. Der er ofte behov for 100-200 mg dagligt. Propranolol depotkapsler 80 mg x 1 stigende med en uges interval til max. 240 mg x 1. Der er ofte effekt ved 160 mg dagligt. Tabel 3. Præparater til profylaktisk behandling af episodisk migræne (6672) TABEL 3. Forebyggende medicin mod episodisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candersartan 8-32 mg Metoprolol 100-200 mg Propranolol 160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 Atogepant 60 mg Rimegepant 75 mg hver 2. dag 4 Amitriptylin 30-70 mg Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant og rimegepant er aktuelt dyre. Bemærk: CGRP-antistoffer har indikationen profylaktisk behandling af migræne hos voksne, der har mindst 4 migrænedage pr. måned. På grund af den høje pris anbefaler Medicinrådet imidlertid kun CGRP-antistoffer til profylaktisk behandling af kronisk migræne. Tabel 4. Præparater til profylaktisk behandling af kronisk migræne (6672) TABEL 4. Forebyggende medicin mod kronisk migræne i prioriteret rækkefølge og rekommanderede doser. Prioritet Præparat Daglig dosis 1 Candesartan 8-32 mg Metoprolol/propranolol 100-200 mg/160-240 mg 2 Topiramat 100-200 mg 3 CGRP-antistoffer* Eptinezumab 100 mg hver 12. uge Erenumab 140 mg hver måned Fremanezumab 225 mg hver måned eller 675 mg hver 3. måned Galcanezumab 240 mg som startdosis, herefter 120 mg hver måned Botulinum type A toxin 155-195 IE hver 12. uge Atogepant 60 mg dgl 4 Amitriptylin 30-70 mg *Valg af specifikt CGRP-antistof bør afhænge af den aktuelle pris, komorbiditet og praktiske forhold. Amitriptylin kan med fordel gives ved samtidig hyppig spændingshovedpine. Topiramat er kontraindiceret hos gravide og fertile kvinder uden meget sikker prævention pga. risiko for fosterskader. Atogepant er aktuelt dyrt. Medicinrådet anbefaler erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst ét antihypertensivum og ét antiepileptikum. I Danmark er ordinationsretten af erenumab, eptinezumab, fremanezumab og galcanezumab begrænset til speciallæger i neurologi. Behandler bør være opmærksom på: Langsom optitrering af migræneprofylaktika er ofte nødvendig for at minimere bivirkninger. Behandler bør foreslå brugen af en hovedpinekalender for at dokumentere effekten. Profylaksebehandlingen bør forsøges i min. 2 mdr. på fuld dosis, før det endeligt kan vurderes, om der er effekt (medmindre det ikke tolereres pga. bivirkninger). Ved effekt bør medicinen forsøges seponeret hver 6.-12. mdr. for at sikre, at der fortsat er behov for og effekt af medicinen. Manglende effekt af en type profylakse udelukker ikke effekt af andre typer profylakse. Der foreligger ikke evidens for effekt ved kombination af flere former for profylakse. Ved ≥ 4 anfald pr. måned eller ≥ 10 hovedpinedage pr. måned skal medicinoverforbrug udelukkes. Ved medicinoverforbrug skal der foretages sanering af overforbrug samtidig med at profylaktisk behandling iværksættes. Forebyggende behandling anses generelt for succesfuld, hvis hyppigheden eller styrken af migræne kan halveres, uden...)

Ulcussygdom (...densen for ulcus har været faldende de seneste 30 år. Punktprævalensen er formentlig 1-4 %, hvoraf cirka 20 % vil være asymptomatiske. Hyppigheden stiger med alderen. Kardinalsymptomet er epigastrisk smerte eller ubehag, gerne ledsaget af andre symptomer fra øvre mave-tarm-kanal som halsbrand, kvalme, opkastning og evt. blødning. Diagnosen kan kun stilles med sikkerhed ved endoskopi eller operation. Helicobacter pylori -infektion kan påvises hos cirka halvdelen af alle ulcuspatienter. Ulcerogen medicin (Non-Steroide antiinflammatoriske midler (NSAID) inkl. acetylsalicylsyre (ASA)) udgør den anden vigtige patogenetiske faktor. Tobaksrygning forværrer Helicobacter- associeret ulcussygdom. Der er ikke eviden...)

Mpox (abekopper) (...den tidligere betegnelse abekopper. Mpox forekommer endemisk i Central- og Vestafrika, og det første humane tilfælde blev påvist i 1970 i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) hos en 9-årig dreng. Antallet af humane tilfælde af Mpox i Central- og Vestafrika er i løbet af de seneste 50 år steget betydeligt. En af årsagerne er formentlig, at man for over fyrre år siden ophørte med at vaccinere mod kopper, efter at WHO i 1980 havde erklæret sygdommen for udryddet. I 2003 var der et udbrud af Mpox i USA med 71 humane tilfælde, sekundært til import af gnavere fra Ghana. Derudover har man både i Storbritannien og Israel fundet importerede tilfælde af Mpox hos rejsende fra Nigeria. Der har også været enkelte sekundære tilfælde bl.a. hos sundhedspersonale. Det første større udbrud af Mpox forårsaget af clade IIb, en understamme af clade II, med smittespredning uden for Afrika startede i 2022. Primo maj 2022 blev de første tilfælde af Mpox påvist i Storbritannien. Efterfølgende blev der påvist tilfælde i en række Europæiske lande, men også udenfor Europa. WHO erklærede 23. juli 2022 udbruddet med Mpox for en global sundhedskrise. Ifølge WHO og ECDC er der rapporteret 27.529 tilfælde i 46 lande i Europa. Der er kun rapporteret 10 dødsfald som følge af Mpox. I Danmark er der set 203 tilfælde af Mpox og ingen dødsfald. I dette udbrud er næsten alle (98-99 %) tilfælde set hos mænd der har sex med mænd (MSM). Det lykkedes at inddæmme epidemien ved oplysning, kontaktopsporing, vaccination af risikogrupper og vejledning om hvordan smitte kan forebygges. Der er i 2024 derfor kun rapporteret om få tilfælde og mindre udbrud i Europa. Aktuelt har en ny variant af Mpox-virus (clade Ib) spredt sig fra DRC til nærliggende lande. Clade I medfører sværere sygdom og højere dødelighed end clade II. Der er siden 1. januar 2024 rapporteret om mere end 50.000 mistænkte tilfælde og 1.000 dødsfald i 13 afrikanske lande (Burundi, Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Den Demokratiske Republik Congo, Elfenbenskysten, Gabon, Kenya, Liberia, Nigeria, Republikken Congo, Rwanda, Sydafrika og Uganda), med de fleste tilfælde i DRC. Størstedelen (60 %) af tilfældene er blandt børn under 15 år. Derfor erklærede WHO i august 24, Mpox for en global sundhedskrise. Der har været flere importerede tilfælde til både Europa og USA. For nylig er de første tilfælde af smittespredning fra importerede tilfælde til nære kontakter blevet bekræftet i Belgien og Tyskland. Virkning og smitte Mpox er en zoonose, og det væsentligste reservoir formodes at være gnavere, som kan smitte aber og mennesker. Smitte kan ske fra dyr-til-mennesker, men også fra menneske-til-menneske. Smitte mellem mennesker sker ved tæt fysisk kontakt, herunder seksuel kontakt, ofte med personer indenfor samme husstand. Smitte kan ske via luftvejssekreter eller tæt kontakt med kropsvæsker enten direkte eller indirekte gennem sengetøj m.v. Overførslen i det europæiske udbrud med clade IIb synes at være tæt hudkontakt i forbindelse med sex; men næppe egentlig seksuel smitte, hvorfor sikker sex formentlig ikke vil beskytte. Det er set, at smittede gravide også kan give smitten videre til deres ufødte børn. Hidtil har man ikke anset personer uden symptomer, som smittefarlige og der er derfor gode muligheder for at forhindre smittespredning. Et nyligt studie på MSM har dog påvist Mpox-virus ved podning fra rektum hos personer uden symptomer. Betydningen af dette for smittespredning er på nuværende tidspunkt ikke klarlagt. Den centralafrikanske variant (clade Ib) synes at være mere smitsom end den vestafrikanske variant (clade IIb). Inkubationstiden er 5-21 dage. Abekopper minder om rigtige kopper, men har et mildere forløb, og viser sig oftest ved feber, kulderystelser, hovedpine, træthed, muskelsmerter og ofte hævede lymfeknuder. Efter 1-3 dage udvikles et udslæt, som ofte begynder hvor primær infektionen har fundet sted, hyppigst i ansigtet eller genitalt, og derefter spreder sig til kroppen, hænder, ben og fødder. Elementerne er typisk 0,5 til 1 cm og tæller fra nogle få til flere tusinde. Modsat skoldkopper er det karakteristisk for abekopper, at alle hudelementer i samme område er i samme stadium. Under det Europæiske udbrud har flere haft proctitis ledsaget af anogenitale smerter. De fleste bliver raske i løbet af 2-4 uger. Dødeligheden af Mpox er 1-10 %, men den vestafrikanske variant har det mildeste forløb. Under aktuelle udbrud i DCR forårsaget af clade Ib er dødeligheden...)

Svær pruritus ved hæmodialyse (...den. Tilstanden afgrænses til patienter med nyreinsufficiens sv t. CKD 3-5 inkl. dialysepatienter uden anden forklaring på kløe. CKD-aP kan optræde intermitterende eller persisterende samt generaliseret eller lokaliseret, med eller uden synlige hudforandringer som tør hud og kradsningssår. Forekomst Angives som 20-80 % hos CKD-3-5-patienter i international litteratur, formentlig afhængig af definitorisk kriterium, geografisk variation, CKD-stadie, dialyseregime og forskellige målemetoder. Forekomsten synes at tiltage med sværhedsgraden af nyresvigt, højest hos hæmodialysepatienter. Hyppigheden...)

Infantilt hæmangiom (...omst hos piger og ved præmaturitet. Hæmangiomerne forsvinder ofte spontant med alderen. Den...)

Intestinale rundorme (nematoder) (...denale og Necator americanus) Dværgtrådorm Strongyloides stercoralis Piskeorm ( Trichuris trichiura ). Se endvidere de enkelte præparater. Børneorm ( Enterobius vermicularis ) Diagnostik Nøglesymptomet er natlig analkløe. Enterobius lever i colon og migrerer især om natten ud gennem anus og lægger æg på huden perianalt. Æg påvises ved en såkaldt scotch-tape-test, hvor transparent tape med limsiden udad presses op mod huden perianalt og derefter med limsiden nedad sættes fast på et objektglas. Prøven bør tages om morgenen inden...)

Inflammatoriske reumatiske sygdomme (...den tilgrundliggende årsag skyldes autoimmune processer og heraf følgende inflammation, som er vævsødelæggende. Udredning og primær behandling er en specialistopgave. Mulighederne for tidlig diagnostik inden vævsødelæggelse og hurtig og aggressiv behandling kombineret med implementering af nye potente behandlingsmodaliteter, har gennem de seneste årtier markant bedret effekten af den antiinflammatoriske behandling og dermed prognosen for disse sygdomme. Der udvikles fortsat nye diagnostiske kriterier med baggrund i international konsensus, samtidigt bedres de diagnostiske muligheder. Ligeledes udvikles der løbende nye potente antiinflammatoriske stoffer med forskellige virkningsmekanismer. Karakteristika og behandling af artritissygdommene omtales i det følgende. Reumatoid artritis (RA) RA er en kronisk autoimmun sygdom karakteriseret ved perifer og symmetrisk artritis. Der findes internationale klassifikationskriterier, der ved seneste revision i 2010 lagde vægt på tidlig diagnostik. Sygdommen, hvis årsager er ukendte, udvikles ved et komplekst samspil mellem disponerende gener, miljøfaktorer som tobak og infektioner, nedsat selvtolerance, kvindekøn etc. Den symmetriske polyartritis tager udgangspunkt i synovium (cartilage-pannus junction) og involverer især små led i flere ledområder, ofte med affektion af hænder, fødder og håndled. Der er typisk morgenstivhed af mere end en times varighed og almensymptomer, primært træthed. Biokemisk kan ses forhøjet CRP, positiv IgM-reumafaktor og antistoffer mod cyklisk citrullinerede peptider (anti-CCP). Med tiden kan der forekomme radiologiske forandringer som erosiv knogledestruktion, hvis ikke patienten behandles hurtigt og aggressivt. Der er øget risiko for udvikling af osteoporose og hjerte-kar-sygdom. Tidligere så man i sygdommens senstadier noduli reumatici samt sjældnere serositis og vasculitis. Disse symptomer er blevet meget sjældne og bør fremover ikke forekomme ved tilstrækkelig behandling. Tidlig diagnostik og behandling er særdeles vigtig for prognosen. Patienter mistænkt for RA bør snarest henvises til speciallæge i reumatologi med henblik på at få fastlagt diagnosen, så de hurtigt kan starte behandling med et sygdomskontrollerende lægemiddel - (disease modifying anti-rheumatic drug) DMARD . Vurdering og behandling af RA er en specialistopgave. Når reumatologisk lidelse mistænkes, skal man være opmærksom på, at de moderne potente behandlingsmidler hæmmer patientens immunforsvar i en grad, der påvirker både bestående latente infektioner (TB, herpes zoster) og nye infektioner (pneumoni, Covid). Patienten bør tidlig i forløbet vurderes mhp. evt. re- og nyvaccinationer. Se også: Tilskud til vacciner til visse persongrupper Vaccination af patienter med reumatolgiske lidelser. NBV På området findes flg. behandlingsvejledninger: Medicinrådet: Medicinrådets behandlingsvejledning med lægemiddelrekommandation vedr. kronisk leddegigt . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab: Leddegigt (NBV) , National Behandlingsvejledning. EULAR recommendations for the management of rheumatoid arthritis (1742) . Aksial spondylartritis (axSpA) axSpA omfatter et spektrum af sygdomme med visse overlap i patogenese og kliniske manifestationer, herunder kronisk inflammation, der primært rammer sacroiliacaled (SI-led) og rygsøjlen. Betegnelsen axSpA bruges både om patienter med strukturelle forandringer i SI-led og/eller columna, som er synlige på røntgen, såkaldt radiografisk axSpA (også kaldet ankyloserende spondylit eller Morbus Bechterew), og patienter uden røntgenforandringer, såkaldt non-radiografisk axSpA. Der forekommer familiær ophobning og genetisk disposition (association til vævstype HLA-B27) til sygdommene. Tilstanden er hyppigst hos mænd og debuterer oftest inden 45-års-alderen. Aksial spondylartritis omfatter mb. Bechterew, reaktiv artritis, artritis/spondylitis ved inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa og mb. Crohn) eller psoriasis. SpA omfatter en gruppe af sygdomme med forskellige kliniske manifestationer og kan inddeles efter deres kliniske præsentation som enten overvejende aksial SpA eller overvejende perifer SpA. Der er således ikke tale om én sygdom, men om en gruppe af sygdomme, der præsenterer sig forskelligt klinisk, men som har indbyrdes relationer. Dette forsøgt illustreret ved nedenstående figur. Se desuden NBV for området på danskreumatologi.dk . Kilde: Beyond the horizon: Innovations and future directions in axial-spondyloarthritis Debut mistænkes ved inflammatoriske ryg- og /eller ballesmerter af > 3 måneders varighed hos yngre (< 45 år). Karakteristika for SpA er følgende: • Inflammatoriske smerter i glutealregion og/eller ryg • Artritis* • Entesitis (hæl - fascia plantaris og achillesene) • Anterior uveitis* • Daktylitis • Positiv HLA-B27 • Psoriasis* • Crohn´s sygdom/colitis ulcerosa* • Godt respons på NSAID • Familiær disposition • Forhøjet CRP Tilstandende markeret med * øger særligt sandsynligheden for axSpA. AxSpA kan behandles med træning, NSAID , TNF-hæmmere , JAK-hæmmere og IL-17-hæmmere . Internationalt anvendes forskellige klassifikationskriterier for sygdommen. De seneste er Assessment of SpondyloArthritis Society (ASAS) klassifikationskriterier for aksial og perifer SpA fra 2009, hvor formålet har været at kunne imødekomme tidlig diagnostik. MR-scanning af sacroiliacaleddene har fået en central placering. På området findes flg. behandlingsvejledninger: Dansk Reumatologisk Selskab: Aksial Spondylartritis , National Behandlingsvejledning. ASAS-EULAR: ASAS-EULAR recommendations for axial spondyloarthritis (3477) . Psoriasis artritis (PsA) Psoriasis artritis (PsA) er en kronisk inflammatorisk ledsygdom, der rammer patienter med psoriasis og pustulosis palmoplantaris. Sygdommen er karakteriseret ved asymmetrisk ledaffektion, tenosynovitis og ofte sacroiliitis, og hos ca. 50 % ses involvering af distale interfalangealled. De perifere ledmanifestationer kan medføre ledødelæggelse. Sygdomskontrollerende behandling med DMARD , TNF-hæmmere , IL-12/IL-23-hæmmer , IL-17A hæmmere eller JAK-hæmmere er således vigtig. Vurdering af PsA er en specialistopgave. På området findes flg. vejledninger: Medicinrådet: Psoriasisartrit (PsA). Behandlingsvejledning og lægemiddelrekommandation . Medicinrådet opdaterer løbende vejledningen mht. lægemiddelrekommandation. Dansk Reumatologisk Selskab : Psoriasis arthritis , National Behandlingsvejledning. Reaktiv artritis (ReA) Reaktiv artritis (ReA) eller postinfektiøs artritis er en inflammatorisk artritis, der udvikles i forbindelse med en infektion eller i ugerne efter. Den er ofte selvlimiterende, men kan recidivere og blive kronisk. Ofte er der tale om gastro-intestinal eller urogenital infektion. Bærere af vævstypen HLA-B27 har størst risiko for at udvikle sygdommen. ReA kan klinisk præsentere sig som enten perifer SpA, aksial SpA eller som en kombination. Der er ofte entesopati og dactylitis. Forekomst af iridocyclitis ses, ligesom dermatologiske manifastationer, som keratoderma blenorrhagica og erythema nodosum-forandringer er hyppige. Behandlingen er som ved andre kroniske inflammatoriske gigtsygdomme i form af intraartikulær steroid , NSAID , DMARD og i svære tilfælde og særlig ved aksial involvering biologisk behandling. Enteropatisk artritis (SpA) Forekomst af SpA ved de inflammatoriske tarmsygdomme er hyppig, men mange har asymptomatisk sacroiliitis. Den aksiale artritis er ikke koblet til aktivitet i tarmlidelsen, mens den...)

Inflammatoriske øjenlidelser (...dent effektivt. I stedet må anden immunsupprimerende behandling forsøges. Dette er en specialistopgave. En række studier indikerer, at også de øvrige NSAID-dråber kan anvendes til ovenfor nævnte tilstande ( ikke-registrerede indikationer ) (4464) (4466) (4910) . Ved alvorlig keratitis hos voksne patienter forårsaget af øjentørhed, som ikke er forbedret trods behandling med kunstige tårer , kan ciclosporin øjendråber anvendes. Ved alvorlige tilfælde af Vernal Keratoconjunctivitis (VKC) kan ciclosporin ligeledes anvendes. VKC er en svær, allergisk conjunctivit med store proliferende follikler (brosten) på indersiden af øjenlågene, som mekanisk kan beskadige hornhinden. Tilstanden er sjælden i Danmark. På området findes desuden...)

Influenza (...den art - fx fugleinfluenzastamme. Imellem pandemierne ses antigen-drift, hvilket er mindre ændringer, betinget af mutationer i influenza A eller B. Ud over mennesker inficerer influenzavirus især vandfugle - men også domesticerede fugle som ænder og høns. Desuden kan bl.a. heste, svin og sæler smittes. I forbindelse med epidemien af fugleinfluenza i Asien er der beskrevet infektioner af en række andre arter. Der er flere eksempler på, at smitte fra art til art finder sted. Det er dog usikkert, hvor hyppigt det sker. Ofte vil influenzavirus fra en anden dyreart have nedsat evne til at spredes mellem de nye værter. Opnås en høj transmissibilitet, kan virus introduceret fra fx fugle eller svin give anledning til en pandemi. Ved 2009 influenza-pandemien med influenzavirus A (H1N1) var der sket smitte fra svin til menneske med et virus, der havde arvemateriale tilbage fra tidligere humane H1N1 og fra fugle-influenza. Influenza har to vigtige overfladeproteiner, som bruges til at karakterisere virus-hæmaglutinin (H) og neuramidase (N). Der findes henholdsvis 16 og 9 varianter, men indtil videre er det kun H1-3 og N1-2, der har haft kvantitativ betydning i forbindelse med infektion af mennesker. De fire sidste pandemier har været H1N1 i 1918, H2N2 i 1957 og H3N2 i 1968 samt H1N1 i 2009. Fugleinfluenzaen i Sydøstasien fra 1997 og frem er af typen H5N1. Men selvom den har medført i alt knap 1.000 erkendte humane tilfælde frem til 2022 med en dødelighed på ca. 60 %, så man i mange år ingen spredning til mennesker. Siden har H5N1 spredt sig til det amerikanske kontinent med en langrække nye dyre værter, her under malkekøer i USA med høj viræmi i mælken, som dog ikke smitter hvis mælken er pasteuriseret, men smitten til mennesker har været begrænset til enkelt tilfælde med milde forløb. Der er stadig ikke set smitte fra menneske til menneske. Danske fugle besætninger bliver jævnligt smittet med H5N1. De aflives og personer, der deltager i oprydningen, er blevet tilbudt antiviral behandling. Betydningen af dette er usikker. Der er også registreret enkelte tilfælde af human smitte med H7N7 og H9N2, ligesom der i 2013 forekom tilfælde med H7N9 i Kina, hvilket gentog sig i 2016-17. Influenzaepidemier rammer ca. hver anden vinter befolkningen i Danmark og forårsager betydelig sygelighed og en overdødelighed. Klinik De typiske symptomer ved influenza er høj feber, muskelsmerter, hovedpine og hoste. Inkubationstiden er 2-5 dage. Symptomerne starter pludseligt og er ofte ledsaget af kulderystelser. Hos nogle patienter er symptomerne atypiske med bronkitis eller diarré og opkastning som hovedmanifestation. Hos enkelte er feber set som eneste symptom. Mange har en asymptomatisk infektion. Feberen varer i gennemsnit 3 dage, mens ledsagesymptomer kan vare i 1-2 uger. Komplikationer er primært pneumoni enten forårsaget af influenzavirus eller en komplicerende bakteriel infektion, ofte med pneumokokker, stafylokokker eller hæmolytiske streptokokker gruppe A. Der ses også en betydeligt øget dødelighed på grund af hjertesvigt. Under pandemien i 2009 var dødsårsagen primært viral pneumoni med respirationssvigt, og i forhold til sæsoninfluenza var de døde yngre. Diagnostik Under en epidemi kan diagnosen i langt de fleste tilfælde med høj sikkerhed stilles på tilstedeværelsen af de typiske symptomer. Uden for epidemier er den kliniske diagnose usikker. Influenzavirus i luftvejssekret kan påvises ved Nucleic acid test (NAT-analyser), som er specifikke og har bedre sensitivitet end både virusdyrkning og andre hurtigtests for influenza. Analysen kan udføres inden...)

Type 1-diabetes (...den er insulinbehovet ofte reduceret med ca. 20 %. Ældre og patienter med mangeårig diabetes har et langsomt aftagende insulinbehov. Det samme gælder patienter med aftagende nyrefunktion. Injektionsterapi ved type 1-diabetes Multipel injektionsterapi Efter den initiale hyperglykæmi på diagnosetidspunktet er stabiliseret efter 1-2 døgn, indledes optimalt behandling med multipel injektionsterapi (også kaldet basal-bolus-terapi). Ved dette regime gives i alt 4-6 dgl. injektioner i form af basal insulin (1-2 injektioner af intermediært eller langsomtvirkende insulin ) og bolus insulin med 3-4 injektioner af hurtigt virkende insulin til måltiderne. Som regel gives 40-50 % af døgndosis som basal insulin om morgenen evt. kl. 22-23 (Insulin degludec og glargin 300 kan gives på alle tider af døgnet, se nedenfor), mens resten af døgndosis udgøres af hurtigt virkende insulin, der injiceres før hovedmåltiderne (fx 25-35 % til morgenmåltidet, 15-25 % til frokost og 15-25 % til aftensmåltidet, under hensyntagen til måltidernes størrelse og indhold af kulhydrater). Det er specielt mængden af kulhydrater i måltidet, der bestemmer dosis af hurtigtvirkende insulin, hvilket er baggrunden for, at mange type 1-diabetespatienter benytter kulhydrattælling for at bestemme dosis af hurtigtvirkende insulin. Basal-bolus terapi kombineres optimalt med kontinuerlig glukosemåling med alarm ved for højt blodglucose eller ved hypoglykæmi. Ved multipel injektionsterapi med hurtigt virkende insulinanaloger før hovedmåltider er det ofte hensigtsmæssigt primært at dosere intermediær eller langtidsvirkende insulin om morgenen, men ofte er en mindre dosis nødvendig før aftensmaden eller ved sengetid. Det gælder specielt, hvis der benyttes kortere virkende basal insulin (glargin, detemir, NPH insulin). Det langsomt virkende insulin (insulin glargin 300 og insulin degludec) doseres kun én gang i døgnet. I nogle tilfælde kan det være en fordel at benytte morgendosering med henblik på at reducere risikoen for natlig hypoglykæmi. Alternativt kan, hvis der ønskes et mere simpelt insulinregime, gives bifasisk insulin til måltiderne, evt. kun før morgen- og aftensmad. Hurtigt virkende og humant bifasisk insulin bør gives 30 minutter før måltiderne, mens de hurtigt virkende bifasiske insulinanaloger gives umiddelbart før måltidsstart. Psykisk syge med type 1-diabetes har ofte nedsat kompliance og insulinregimet samt behandlingsmålet i relation til HbA1c bør tilpasset den enkelte patient. Insulinpumpeterapi Ved behandling med insulinpumpe gives ca. 50 % af døgndosis som kontinuerlig s.c. infusion døgnet igennem, mens resten fordeles som bolusinjektioner før hoved- og mellemmåltider. Ved pumpebehandling anvendes de hurtigt virkende insulinanaloger , eventuelt Fiasp® . Behandling med insulinpumpe er en specialistopgave. Præparatvalg De forskellige præparationer af humant insulin er klinisk ligeværdige, og her må pris eller injektionsredskab (pen) være afgørende for præparatvalg. De hurtigtvirkende insulinanaloger adskiller sig i praksis ikke fra hinanden. Pris og injektionsudstyr afgør valget. De ekstrahurtige analoger benyttes ofte i insulinpumper. De tre tilgængelige langsomtvirkende insulinanaloger adskiller sig i virkningsvarighed ( insulin degludec har væsentligt længere virkningsvarighed end insulin glargin og insulin detemir ) og i absorptionsvariabilitet (degludec og detemir har mindre dag-til-dag variation end glargin). Insulin glargin 300 har en længere virkningstid end insulin glargin 100. Erfaring med præparaterne afgør ofte præparatvalg. Behandling af ketoacidose (coma diabeticum) Tilførsel af Behandlingsstart Præparater Dosering Natrium, infusion Straks Isotonisk natriumchlorid-inf.væske (154 mmol Na + /l) 1. time: 1.000 ml 2. time: 1.000 ml 3.-6. time: Herefter aftagende infusionshastighed. Insulin, infusion Straks Actrapid® * Straks: 10* IE i.v. som bolus + 6 IE i.m. eller 6 IE i.v. som kontinuerlig infusion. Vedligeholdelsesdosis : Kontinuerlig i.v. inf. 6 IE/time eller 6 IE i.m./time Kalium, infusion Straks Uanset S-kalium, men under forudsætning af diurese. Behandlingen initieres samtidig med insulinbehandlingen. Kalium-natriumklorid SAD isotonisk inf.væske (51 mmol K + /l + 103 mmol Na + /l). Ofte er det mere hensigtsmæssigt at blande isotonisk Na+/l og kalium i et forhold, så der opnås en højere kaliumkoncentration i blandingen, hvilket vil reducere væskeindgiften. Initialt 20 mmol K + /time. Derefter justeres kalium-infusion efter serum-kalium, der bestemmes med 1-2 timers interval. Hydrogencarbonat, infusion Kun i særlige tilfælde overvejes: S-hydrogencarbonat < 10 mmol/ml og arteriel pH 7,1. Natriumbikarbonat SAD isotonisk inf.-væske (167 mmol hydrogencarbonat/l) I alt gives 90-180 mmol hydrogencarbonat, ledsaget af samtidig infusion af mindst 6 mmol K + pr. 50 mmol infunderet hydrogencarbonat. * I stedet for humant hurtigt virkende insulin anvendes i dag oftest en af de hurtigt virkende insulinanaloger . Faldet i glucose skal ikke tilstræbes at være større end 4-6 mmol/l i timen, ligesom væskeindgiften skal modificeres således, at ca. 50 % af det skønnede væskeunderskud indgives de første 10-12 timer. Et hyppigt problem er overhydrering. Cerebralt ødem er en frygtet komplikation ved ketoacidosebehandling, og ses specielt hos yngre, nydiagnosticerede med svær og langvarig dysregulering forud for diagnosen. Tilstanden synes at være let associeret til et hurtigt fald i glucose* (undlad eller giv kun 6 IE) og stor væskeindgift. Tilstanden skal mistænkes ved aftagende bevidsthedsniveau og pupilreaktion og stigende blodtryk. Behandlingen består i indgift af mannitol, dexamethason og hyperventilation samt stop af væskeindgift og stop eller reduktion i fald i glucose. Elektive operationer Ved elektive operationer kan gives 40-50 % af sædvanlig døgninsulindosis som intermediært virkende insulin s.c. om morgenen. Samtidig påbegyndes infusion af isotonisk glucose, idet der gives 20-30 dråber/min. (svarende til 80-120 ml infusionsvæske/time) eller alternativt infusion af 10 % glucose, som pr. 500 ml er tilsat omkring 20 IE hurtigt virkende insulin samt evt. 20 meq kaliumchlorid (afhængig af P-kalium), idet der gives 50 ml af væskeblandingen pr. time, svarende til 5 gram glucose/time (GIK-drop). Insulinregimet ved kirurgi afhænger ofte af lokal tradition, da der ikke er evidens for hvilket insulinregime, der bedst opfylder behandlingsmålet. Behandling af skrøbelige og ældre Hos skrøbelige ældre patienter bør benyttes et simpelt insulinregime fx med basal insulin givet én gang i døgnet og brugen af hurtigtvirkende insulin bør begrænses eller undgås for at reducere risikoen for hypoglykæmi. Behandlingsmålet er primært at undgå hypoglykæmi og symptomatisk hyperglykæmi. Ældre patienter har reducerede/manglende symptomer på hypoglykæmi, eventuel kun svimmelhed, forvirring, fald og nedsat bevisthedsplan. Hos patienter, hvor det primære behandlingsmål er symptomfrihed, kan et HbA1c på 64-70 mmol/mol være acceptabelt. Behandling af gravide Nøje kontrol af gravide insulinkrævende personer med diabetes er vigtig med henblik på en reduktion af den øgede perinatale mortalitet og morbiditet hos børnene. Insulinbehovet falder ofte i 10.-12. graviditetsuge, men øges successivt i 22.-32. graviditetsuge, hvorefter insulinbehovet holder sig nogenlunde konstant forhøjet til forløsning af placenta. Insulinkrævende personer med diabetes har en øget risiko for at føde børn med medfødte misdannelser. Misdannelsesrisikoen er mindst hos børn af kvinder, der har været velregulerede prækonceptionelt og tidligt i graviditeten. Svangerskabsdiabetes (gestationel diabetes) udvikles hos et mindre antal tidligere raske kvinder - typisk efter 22. graviditetsuge. Sygdommen må opfattes som udtryk for relativt svigt af β-cellefunktionen, som ikke kan honorere det stigende behov for insulin. Behandling af gravide personer med diabetes er en specialistopgave. Særlige forholdsregler Cushings syndrom, akromegali, fæokromocytom og tyrotoksikose øger insulinbehovet. Det samme er tilfældet ved anvendelse af prednisolon , hydrocortison og andre glukokortikoider - også givet som lokal injektionsbehandling - samt ved væksthormonbehandling. I relation til prednisolonbehandling, der øger insulinresistensen i lever og muskler kan behandlingen være kompliceret, som beskrevet i den Nationale Behandlingsvejledning (NBV) fra Dansk Endokrindologisk Selskab: Type 2-diabetes. Indtagelse af alkohol kan ligesom insulin hæmme leverens gluconeogenese, således at svære insulintilfælde kan udvikles hos insulinbehandlede personer med diabetes. Større alkoholindtagelse bør derfor efterfølges af en relativt stor mængde langsomt absorberbare kulhydrater, fx rugbrød. Revurdering af behandling Efter diagnosen og initiering af insulinbehandlingen er ambulante kontroller hyppige med henblik på undervisning i effekten af de forskellige insulinpræparater på glucosestofskiftet, i insulinjektionsteknik, evt. i kulhydrattælling, i brug af metoder til monitorering af glukosekontrollen, samt forholdsregler ved motion, interkurrent sygdom og ved hypoglykæmi. De første måneder efter diagnosen vil de fleste have et aftagende insulinbehov (honemoon), evt. kan enkelte patienter komme ud af insulinbehandling i en periode, herefter oplever type 1 patienten et stigende insulinbehov, der ofte vil være stabilt efter 1-2 år afhængig af alderen. I dag har type 1-diabetes patienten mulighed for at få udstyr til kontinuerlig glucosemonitorering, , som har været et kæmpefremskidt i behandlingen af type 1-diabetes, da det muliggør monitorering af glukosesvingningerne kontinuerligt uden brug af finger prikker flere gange i døgnet. Det har givet type 1-diabetespatienten en bedre indsigt i hvordan diabeten reguleres og hvordan forskellige faktorer influerer på glucosekontrollen, specielt gør alarmer det muligt at undgå hypoglykæmi eller for høje blodglucoser. Flere og flere type 1-diabetespatienter behandles med insulinpumper, der også er med til at forbedre den glykæmiske kontrol, men som er en specialistopgave. Graden af glykæmisk kontrol tilpasses til den...)

Invasiv aspergillose (...den af invasiv aspergillose og kronisk pulmonal aspergillose, er estimeret til henholdsvis ca 4.4 og 3.1 per 100.000. Andelen af patienter med komorbiditet er høj, og mortaliteten er ca. 40 %. Aspergillus fumigatus er langt den hyppigste art og almindeligvis følsom over for azoler, som voriconazol, isavuconazol, posaconazol og itraconazol. Imidlertid ses nu stigende hyppighed af erhvervet resistens mod et eller flere azoler, bl.a. på grund af azolforbrug i landbruget og i tekstiler (1602) (4710) . Andre risikogrupper for invasiv aspergillose er: Svær influenza pneumoni eller COVID-19 pneumoni. Observationsstudier indikerer, at op til 15 % af patienter indlagt på intensiv afdeling med svær influenza eller COVID-19 udvikler invasiv aspergillose. I disse studier var mediantiden fra indlæggelse på intensiv afdeling til diagnose af invasiv aspergillose 3 dage. Aspergillus tracheobronchitis kan være vanskelig at diagnosticere, idet hovedmanifestationerne er tracheal og bronkial fortykkelse, hvorfor visualisering ved bronkoskopi er nødvendig (5107) . Svær COVID-19 infektion medfører betydelig risiko for COVID-19-associeret pulmonal aspergillose (CAPA). I observationsstudier er hyppigheden...)

Invasiv candidiasis (...den hyppigste systemiske svampeinfektion. I Danmark dokumenteres årligt ca. 500 candidæmier (gærsvampe i bloddyrkninger) men den reelle incidens af invasiv sygdom er højere på grund af diagnostiske vanskeligheder, især kan bloddyrkning være negativ trods invasiv organ-infektion. Den hyppigste gærsvamp ved candidæmi er Candida albicans , herefter kommer C. glabrata, C. tropicalis og C. krusei (4709) . De vigtigste risikogrupper udgøres af kritisk syge patienter i intensiv terapi, især i forbindelse med abdominalkirurgi (1907) (5111) . C. glabrata, C. krusei og andre Candida species (sp.), der ikke er fuldt følsomme for fluconazol, forårsager nu på landsplan ca. 40 % af candidæmier blandt voksne. Candidæmi er associeret med høj mortalitet på grund af patienternes oftest meget svære komorbiditet, der især omfatter kritisk sygdom med behov for intensiv indlæggelse og svær immunsuppression. Candidæmi skal altid behandles, bl.a. på grund af risiko for udvikling af sekundære foci. Ved mistanke om systemisk candidiasis foretages bloddyrkninger (fra perifer vene og eventuelt også intravenøst kateter), podning eller bioptering fra relevante sterile foci til dyrkning, species-bestemmelse, resistensundersøgelse og, histopatologi, evt. suppleret med metoder som PCR-påvisning i væv, Candida mannan antigen i blod (5112) . Ved påvist candidæmi bør behandling indledes omgående med samtidig identifikation af primært fokus for infektionen. Udgangspunktet for candidæmi er ofte et intravenøst kateter, abdominalt fokus eller en anden fremmedlegemeinfektion. Sanering af fokus ved fjernelse/udskiftning af potentielt kontaminerede katetre og/eller andre fremmedlegemer er afgørende for behandlingssucces. Tolkning af dyrkningsfund bør foretages med forsigtighed, mange patienter kan være koloniserede med candida i slimhinder, tarm, luftveje eller urin uden at have reel infektion, hvorfor dyrkningsfund fra normalt sterilt væv har størst diagnostisk værdi. Ved candidæmi anbefales daglig bloddyrkning mhp. vurdering af behandlingens effekt. Ved candidæmi ses sjældent (< 5 % af patienterne) sekundær okulær involvering. Påvisning kræver oftalmoskopi. Oftalmoskopi anbefales fortrinsvis ved øjensymptomer, ved vedvarende candidæmi, betydelig immunsupppression, samt hos patienter med manglende evne til at ytre sig (3652) (5103) (5104) (5984) . Verificeret infektion defineres som sikker påvisning i normalt sterilt væv. Profylaktisk behandling defineres som behandling uden kliniske eller parakliniske tegn på infektion. Hos særlige risikopatienter kan der anvendes en profylaktisk strategi. Fluconazol kan således anvendes som profylakse ved mistænkt eller dokumenteret gastro-intestinal lækage. Præemptiv behandling defineres som behandling, hvor risikofaktorer og surrogatmarkører i kombination giver mistanke om svampeinfektion, uden at kriterierne for verificeret infektion er opfyldt. Der er generelt lav evidens for anvendelsen af præemptiv behandling rettet mod Candida og Aspergillus til kritisk syge patienter med risikofaktorer og eventuelt påviste surrogatmarkører (3086) . Empirisk behandling foregår på grundlag af kliniske og parakliniske tegn på infektion, hvor agens/fokus ikke er kendt. En empirisk behandlingsstrategi anvendes ved betydelig risiko for invasiv svampeinfektion, fx ved uafklaret feber/sepsis trods antibiotika behandling og kompliceret lækage fra mave-tarm-kanalen eller svær immunsuppression, og især kemoterapi-induceret langvarig neutropeni. I betragtning af denne patientgruppes meget høje mortalitet og betydningen af tidlig behandling anbefales det at indlede antifungal behandling med et echinocandin (315409) pga. den høje frekvens af non- Candida albicans candidæmi (ca. 60 %) i Danmark. Det er oftest vanskeligt at skelne candida kolonisering fra reel invasiv candida-infektion hos kritisk syge patienter. For eksempel er påvisning af candida i ekspektorat et normalt fund hos antibiotikabehandlede og skal ikke behandles. I intensivt regi kan systematisk overvågning af højrisikopatienter med kolonisationsprøver fra slimhinder, urin, fæces/perineum og evt. sår/dræn dog eventuelt anvendes mhp. profylaktisk eller målrettet behandling ved efterfølgende tegn på invasiv sygdom. Den...)

Jernmangel (...denne situation. Serum-ferritinværdier over 100 mikrogram/l udelukker med stor sikkerhed jernmangel. Jernabsorptionen og tilgængeligheden af det i organismen tilstedeværende jern reguleres af hepcidin, et protein som syntetiseres i leveren. Årsagen til jernmangelanæmi bør altid udredes. Hvis der er mistanke om en kombination af anæmi ved inflammation og jernmangel, og serum-ferritinværdien er mellem 15 og 100 mikrogram/l, må der anlægges et klinisk skøn, evt. et behandlingsforsøg med jern. Stiger hæmoglobinkoncentrationen på denne behandling, skal årsagen til jernmangel ligeledes udredes. Optimal jernindtagelse Den...)

Hortons hovedpine (klyngehovedpine) (...den hovedpineform, men meget invaliderende. Der er ofte glimrende effekt af anfaldsbehandling og forebyggende behandling. Det er derfor vigtigt, at kunne diagnosticere patienter med klyngehovedpine således, at de kan blive behandlet sufficient. Behandlingen bør generelt foregå på specialistniveau (6676) . Klyngehovedpine er karakteriseret ved følgende: Stærke unilaterale smerter lokaliseret orbitalt, supraorbitalt og/eller temporalt. Smertevarighed fra 15-180 minutter. Ledsagende ipsilaterale autonome symptomer som fx næseflåd, tåreflåd, ptose, miosis og øjenlågsødem. Patienten er typisk urolig og agiteret under anfald. Der er ofte natlige anfald. Kommer i serier af anfald, de såkaldte klynger, som typisk varer 4-12 uger for den episodiske form. Imellem klyngerne er der symptomfri perioder af meget varierende længde (fra uger til flere år) i den episodiske form, mens der er vedvarende smerteanfald i den...)

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) (...den forventede normalværdi anvendes til at gradere lungefunktionsnedsættelsen i såkaldte GOLD 1-4 stadier, hvor GOLD henviser til den internationale arbejdsgruppe Global Initiative for Chronic Obstructive Lung Disease : GOLD 1: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 over 80 % af forventet værdi GOLD 2: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 mellem 50 % og 80 % af forventet værdi GOLD 3: FEV 1 /FVC < 0,7 og FEV 1 mellem 30 % og 50 % af forventet værdi GOLD 4: FEV 1 /FVC 0,7 og FEV 1 under 30 % af forventet værdi Den spirometriske GOLD 1-4 stadieinddeling siger noget om sygdommens sværhedsgrad og har stor prognostisk værdi med hensyn til overlevelse og udvikling af respirationsinsufficiens. Patienter med nydiagnosticeret KOL, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling, inddeles i kliniske grupper A, B og E på baggrund af sværhedsgraden af daglige symptomer og hyppigheden af eksacerbationer. Symptomerne bedømmes enten ved Medical Research Councils Dyspnoea Scale (MRC, som går fra grad 1 til grad 5) eller modified MRC (mMRC, som går fra grad 0 til grad 4) eller ved hjælp af såkaldt COPD assessment test (CAT) (2524) . Patienter uden tilbøjelighed til eksacerbationer, men med flere daglige symptomer placeres i gruppen B, mens patienter uden svære symptomer placeres i gruppen A. Vurderingen af risikoen for fremtidige eksacerbationer baseres på antallet af eksacerbationer det sidste år. 2 eksacerbationer indenfor det seneste år, som krævede behandling med prednisolon eller antibiotika, eller én indlæggelseskrævende eksacerbation indikerer en høj eksacerbationsrisiko og patienten placeres i GOLD gruppe E. Inddeling i grupperne A, B og E er mest relevant på diagnosetidspunktet, hvor man skal starte medicinsk behandling. Efter at patienten er sat i behandling, er GOLD A-E grupperne mindre relevante, og den videre behandling baseres på, om der fortsat er dyspnø og eksacerbationer. Principperne for gruppering i GOLD A-D og forslag til medicinsk behandling fremgår af tabel 4. Tabel 4. Klassifikation af sværhedsgrad af KOL i grupper GOLD A, B og E og forslag til medicinsk behandling Stadie Karakteristika Behandling A: KOL med få symptomer og få eksacerbationer. MRC* < 3 Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år Inhaleret bronkodilator: Enten korttidsvirkende bronkodilator SABA eller SAMA Langtidsvirkende inhaleret bronkodilator: LABA eller LAMA** B: KOL med flere symptomer men få eksacerbationer. MRC* på 3 eller højere Højst én ikke-indlæggelseskrævende KOL-eksacerbation sidste år LABA eller LAMA** Ved fortsat åndenød på én bronkodilator, bør man afprøve effekten af to langtidsvirkende bronkodilatorer samtidigt; dvs. LABA + LAMA E: KOL med flere eksacerbationer, uanset graden af de daglige symptomer. Mindst 2 eksacerbationer det sidste år eller én hospitalsindlæggelse på grund af eksacerbation Førstevalg er LABA + LAMA Ved fortsatte eksacerbationer, kan behandlingen intensiveres til LABA + LAMA + ICS (triple-behandling). Evidensen for gavnlig effekt af tillæg af ICS er størst ved eosinofiltal i blod over 300 celler/mikrol., mens ICS frarådes ved eosinofiltal under 100 celler/mikrol. Supplerende behandlinger som kan anvendes i specialist regi er tillæg af: PDe4-hæmmer Langtidsbehandling med makrolid. * I stedet for MRC kan benyttes CAT-test, hvor en score på 10 svarer til en MRC-værdi på 3. Benyttes mMRC, svarer en værdi på 2 til en MRC-værdi på 3. ** LABA og LAMA er nævnt i alfabetisk rækkefølge, da man ikke kan fremhæve den ene gruppe frem for den anden blandt patienter med GOLD A eller B. SABA: inhaleret kortidsvirkende β2-agonist SAMA: inhaleret kortidsvirkende antikolinergikum LABA: inhaleret langtidsvirkende β2-agonist LAMA: inhaleret langtidsvirkende antikolinergikum ICS: inhalationssteroid PDe4-hæmmer: fosfodiesterase 4-hæmmer Effekten af den iværksatte medicinske behandling vurderes efter 3-6 måneder. På dette tidspunkt anvendes GOLD A, B og E gruppering ikke længere, da den er målrettet patienter, som ikke i forvejen er i medicinsk behandling. Ved fortsat åndenød modificeres inhalationsbehandling med eventuelt tillæg af yderligere bronkodilator eller et supplement med inhalationssteroid. Der kan også overvejes at skifte inhalationsdevice eller selve lægemidlet. Ved manglende effekt af ICS, eller bivirkninger, bør ICS seponeres. Det bør overvejes, om andre tilstande end KOL kan være årsagen til patientens åndenød (fx atrieflimmer, hjertesvigt, overvægt eller dårlig kondition). Ved fortsat åndenød bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på vurdering af indikation for specielle behandlinger som fx volumenreducerende terapi, hvilket kan være relevant for patienter med svær lokaliseret emfysem. Ved fortsatte eksacerbationer på LABA+LAMA og høje eosinofiltal (se Tabel 4) suppleres med ICS. Ved fortsatte eksacerbationer, bør patienten henvises til lungemedicinsk specialist med henblik på yderligere udredning, herunder stillingtagen til eventuel behandling med roflumilast eller lavdosis azithromycin. KOL-patienten skal vurderes for hyppigt forekommende komorbiditeter: osteoporose, iskæmisk hjertesygdom, lungekræft, undervægt og hypoxæmi. Alle patienter med KOL skal opfordres og hjælpes til rygestop , tilbydes influenzavaccination , pneumokokvaccination og henvises til rehabilitering, omfattende fysisk træning , hvor det er relevant (dvs. ved et MRC-score på 3 eller højere, svarende til, at patienten ikke kan følge med jævnaldrende i jævnt terræn pga. ånden...)

Stabil angina pectoris (...dende objektiv undersøgelse (blodtryk, puls, respiration) samt stetoskopi og EKG. Ved behov iværksættes relevant farmakologisk behandling med fx nitroglycerin og acetylsalicylsyre . Såfremt den indledende vurdering giver grundlag for videre udredning , henvises patienten til speciallæge/hospital - mhp. ekkokardiografi og yderligere diagnostisk afklaring. Non-invasive undersøgelser som myokardiescintigrafi eller hjerte-CT kan oftest be- eller afkræfte diagnosen og danne grundlag for beslutning om evt. yderligere invasiv udredning med koronararteriografi (KAG) mhp. vurdering af mulighed/behov for revaskulariserende behandling i form af Percutaneous Coronary Intervention (PCI), eller Coronary Arterial Bypass Grafting, (CABG). Udredning og patientforløb er uddybende omtalt i Den...)

Allergi over for antibiotika (...den patient får reaktioner på alle gruppens lægemidler. Karakteren og sværhedsgraden af en lægemiddeloverfølsomhedsreaktion er her helt afgørende, når det skal vurderes, om det er forsvarligt at forsøge med et beslægtet lægemiddel og hvilke forholdsregler, der i givet fald skal tages. Problematikken omkring krydsreaktioner er generelt dårligt belyst, og litteraturen omfatter helt overvejende kasuistiske meddelelser. For visse præparatgrupper har man forsøgt allergitest i form af prik- eller intrakutantest, lappetest eller in vitro-analyser, men resultaterne er sjældent valideret ved eksponering/provokation. Negative resultater ved sådanne allergitest kan generelt ikke tillægges væsentlig værdi, fordi overfølsomhedsreaktionerne ikke nødvendigvis skyldes immunologiske mekanismer, der kan påvises med disse test. Krydsreaktion kan således kun afklares med sikkerhed ved provokation. Allergi over for antibiotika Bedst undersøgt er forholdene for β-laktamantibiotika . For penicilliner vil allergi for én type betyde, at også andre penicilliner er under mistanke og skal undgås, indtil det er vist, at de tolereres. Phenoxymethylpenicillin (penicillin V) og benzylpenicillin (penicillin G) krydsreagerer, mens reaktioner på de semisyntetiske penicilliner kan være sidekædespecifikke, så phenoxymethylpenicillin og benzylpenicillin tolereres. Ved de sidekædespecifikke reaktioner må forventes større risiko for krydsreaktioner mellem præparater med sidekæder, der ligner hinanden, fx amoxicillin og ampicillin , cloxacillin eller flucloxacillin og dicloxacillin . Kun provokationer/behandlingsforsøg kan med sikkerhed afgøre, om reaktioner er sidekædespecifikke eller ej. Krydsreaktivitet imellem penicilliner og cefalosporiner for de produkter, der er på markedet nu, er særdeles lav. Årsagen er, at penicillinreaktionerne sjældent skyldes den fælles β-laktamring, men i stedet sidekæderne. En del 1. og 2. generations cefalosporiner har samme sidekæder som ampicillin eller amoxicillin. Det gælder således cefalexin, der ligner ampicillin, men ikke cefuroxim eller nyere cefalosporiner. Cefalosporiner er således ikke kontraindicerede hos penicillinallergikere (2407) . Blandt penicillinallergikere har endnu færre (< 1 %) allergi over for carbapenemer , trods deres β-laktamring. Tilsvarende synes monobactamer at kunne benyttes uden risiko for krydsreaktioner i denne patientgruppe. Dog ligner sidekæderne i ceftazidim og aztreonam hinanden, og det bør give anledning til forsigtighed ved påvist overfølsomhed over for et at disse stoffer (2408) . Risiko for krydsreaktioner mellem cefalosporiner og carbapenemer kan ikke udelukkes, men er dårligt belyst (2409) . Allergi over for et antibakterielt sulfapræparat synes ikke at betyde øget risiko for reaktion på andre typer sulfonamider, fx diuretika, antivirale midler, antiinflammatoriske præparater og sulfonylurea (6407) . Andre praktiske forhold Hudreaktioner under antibiotisk behandling er hyppige i barnealderen. Ved senere provokationer med samme præparat tåles dette hos de fleste. Der er sædvanligvis tale om milde erytemer og makulopapuløse hududslæt uden væsentlig kløe, og de fleste skyldes formentlig virusinfektioner. Kan man i sådanne tilfælde overtale forældrene til at fortsætte en antibiotisk behandling, vil hududslættet sædvanligvis svinde, og allergidiagnosen kan afkræftes uden yderligere diagnostik. Forværres hudreaktionen, må behandlingen naturligvis stoppes. Strategien kan ikke anbefales ved urticarielle reaktioner, hvor risikoen for allergi er væsentlig større. På specielle indikationer er det muligt under indlæggelse at gennemføre en desensibilisering, hvor der opnås en tolerance, der skal vedligeholdes under fortsat behandling. Afbrydes behandlingen, kræves en ny desensibilisering, hvis behandlingen skal genoptages. Der findes protokoller bl.a. for penicillin , acetylsalicylsyre , platiner og andre cancerterapeutica, biologiske lægemidler og visse andre præparatgrupper (6406) . I visse tilfælde benyttes profylaktisk antihistamin evt. suppleret med kortikosteroid før indgift af lægemidler, hvor der ud fra anamnesen er mistanke om allergilignende symptomer. Strategien er ikke evidensbaseret og er ikke tilstrækkelig, hvis der er klar anamnese med straksreaktioner. Hverken antihistamin eller kortikosteroid beskytter mod anafylaksi. Da der endnu ikke findes et fælles nationalt register, er det vigtigt, at CAVE noteres i såvel hospitalsvæsenets som i den...)

Malign hypertermi (...den, alvorlig, autosomalt dominant arvelig tilstand, som optræder hos disponerede individer i forbindelse med anæstesi. Tilstanden domineres af hypermetabolisme i den tværstribede muskulatur og udløses af de såkaldte triggerstoffer: potente inhalationsanæstetika ( alle anæstesigasser) og suxamethon . En person, som er disponeret for MH, frembyder ingen kliniske tegn, som kan afsløre denne disposition forud for anæstesi. Tidligere ukomplicerede anæstesier giver ingen sikkerhed for, at en patient ikke er disponeret for MH. Enkelte neuromuskulære sygdomme disponerer til MH-følsomhed. Hos patienter med kendt neuromuskulær sygdom bør anvendelsen af triggerstoffer nøje overvejes. Symptomer Tidlig erkendelse og hurtig behandling er afgørende for patientens overlevelse. Ingen kliniske tegn er patognomoniske for MH, så det er vigtigt, at anæstesiologen er i stand til at genkende et mønster i de tidlige kliniske symptomer. Indledende symptomer (rækkefølgen er stærkt varierende): masseterspasme - især efter suxamethon øget CO 2 -produktion (stigende ETCO 2 ) stigende O 2 -forbrug, evt. cyanose takykardi, takyarytmier blodtryksinstabilitet. Huden bliver varm, blussende, og patienten sveder kraftigt. Senere følger temperaturstigning, som ubehandlet kan nå ekstreme højder. Ved fortsat udvikling tilkommer alvorligere arytmier, dissemineret intravaskulær koagulation og sluttelig uopretteligt kredsløbskollaps. Paraklinisk findes typisk: blandet metabolisk og respiratorisk acidose forhøjet plasma-lactat, kreatinkinase total og P-kalium fald i især den...)

Behandlingsrefraktær depression (...den for 12 uger. Sygehistorien bør gennemgås med henblik på om depressionsdiagnosen er korrekt, at der ikke er tale om somatisk sygdom, anden psykisk sygdom eller specielt misbrugsproblemer (alkohol, hash, centralstimulerende stoffer). Særligt er det vigtigt at være opmærksom på bipolar sygdom, idet depressioner som led i denne sygdom ikke responderer særligt godt på antidepressiv medicin alene (se Depressioner ved bipolar lidelse ). Desuden bør man sikre, at en tilstrækkelig høj dosis af førstevalgspræparater har været givet i tilstrækkelig lang tid (samlet behandlingstid med førstevalgspræparat 4-8 uger) ved hjælp af plasmakoncentrationsbestemmelse af medikamentet efter vejledningerne i: Koncentrationsbestemmelse af antidepressiva . Ved manglende behandlingsrespons kan vælges en af flere behandlingsstrategier (1171) : Kombination med Kognitiv adfærdsterapi (ikke omtalt nøjere her). Substitutions strategi, hvor man erstatter et antidepressivum med et andet, fx fra SSRI til SNRI . Dosisøgning af igangværende antidepressiv behandling eller skift til andet antidepressivum (fx fra serotoningenoptagshæmmer ( SSRI ) til serotonin- og noradrenalingenoptagshæmmer ( SNRI ) eller tricyklisk antidepressivum ( TCA )). Kombination af to antidepressive lægemidler med forskellig virkningsmekanisme (fx SSRI og et noradrenergt og specifikt serotonergt antidepressivum ( NaSSA )). Augmentation, hvor et antidepressivt lægemiddels virkning potenseres af lithium eller af et andet lægemiddel, fx et antipsykotikum eller triiodthyronin (anvendelse af disse stoffer er en specialistopgave). Henvisning mhp. elektroconvulsiv behandling (ECT). Brug af MAO-hæmmer (isocarboxazid) (specialist opgave). Tillæg af esketamin , se dog Medicinrådets anbefaling . Behandlingen af behandlingsrefraktær depression er beskrevet nøjere i notatet fra RADS (2535) og bør ske i samarbejde mellem den alment praktiserende læge og en speciallæge i psykiatri. Henvisning til indlæggelse kan blive nødvendig. Augmentationsbehandling Lithium Den bedst dokumenterede og tolererede augmentationsbehandling er kombinationen af et antidepressivum og lithium (5812) . Behandlingen gennemføres ved, at der fortsættes med fuld dosis af det antidepressivum, der ikke har været tilstrækkeligt virksomt gennem 4-8 uger. Behandlingen suppleres med lithium i en dosis, med et plasma-lithiumniveau, hvor der kan ses virkning allerede ved 0,3-0,4 og op til 0,8 mmol/l. Det er væsentligt at monitorere for virkning og bivirkninger, så en evt. effekt af lavere doseringer ikke overses. Denne kombinationsbehandling gennemføres i 2-3 uger. Hvis der ikke indtræder effekt inden for dette tidsrum, kan der ikke forventes effekt, og lithium seponeres. Rationalet for anvendelsen af lithiumaugmentation er, at lithium øger serotonin-turnover og derved formentlig den serotonerge neurotransmission. Risikoen for udvikling af serotonergt syndrom ved anvendelse af især fluoxetin og lithiumcarbonat er øget, og det er vigtigt, at der gennemføres en omhyggelig plasmamonitorering (5820) . Antipsykotika Antipsykotika kan tillægges den antidepressive medicin ved behandlingsrefraktære depressioner (6221) (5812) , men indebærer risiko for udvikling af irreversible neurologiske bivirkninger, vægtøgning samt uheldig påvirkning af metabolismen. Antipsykotika bør derfor ikke bruges rutinemæssigt i behandling af unipolar depression med fx søvnforstyrrelser eller angst. Derimod kan psykotisk depression med fordel behandles med en kombination af antidepressiv og antipsykotisk medicin, hvis ikke ECT kan anvendes. Antikonvulsiva Mange af de antikonvulsiva, som anvendes i behandlingen af bipolar affektiv lidelse, har også været søgt anvendt som augmentering ved behandling af behandlingsrefraktær depression, men effekten er, bortset fra særlige tilfælde, usikker og i det hele taget mindre sikkert belyst sammenlignet med lithiumaugmentering. Lamotrigen kan dog forsøges. Methylphenidat Der er udført et begrænset antal studier, som peger på, at nogle psykostimulanter - især methylphenidat - virker veltolererede og demonstrerer en vis effektivitet mod depression præget af træthed og sedation. Evidensen er dog begrænset med få RCT'er og der peges på et behov for yderligere RCT'er af høj kvalitet (6220) . Thyroideahormon Endelig skal nævnes, at man ved manglende effekt af flere forsøg med antidepressiv medicin kan augmentere den...)

Multipel (dissemineret) sklerose (...Den fremherskende opfattelse er, at attakker opstår ved, at autoreaktive T-celler med specificitet mod antigener i CNS aktiveres uden for CNS, ofte i forbindelse med en bakteriel eller viral infektion. I de senere år er det blevet klart, at B-celler også er af betydning i patogenesen, formentlig som afgørende antigenpræsenterende celler. Autoreaktive T-celler kan påvises i blodet hos raske personer, men det antages, at disse autoreaktive T-celler holdes i skak af regulatoriske immunceller, og en nedsat funktion af de regulatoriske celler er påvist ved MS. Når autoreaktive T-celler aktiveres, aktiveres adhæsionsmolekyler på celleoverfladen, hvorved de kan fæstnes til endotelcellerne og migrere over blod-hjerne-barrieren. Det menes, at autoreaktive CD4 og CD8 T-celler herefter genkender myelin autoantigener, der præsenteres af specialiserede antigenpræsenterende celler, aktiveres og producerer proinflammatoriske cytokiner, heriblandt TNF-alfa of interferon-gamma. Herefter udløses en kaskade af inflammatoriske processer, der fører til rekruttering af yderligere T-celler, antistofproducerende B-celler og plasmaceller samt monocytter fra blodbanen med produktion af proteinnedbrydende enzymer, cytokiner, og frie radikaler, som forårsager destruktion af myelinskeder, oligodendrocytter og aksoner. I den progressive fase af sygdomsforløbet vedligeholdes inflammationen bl.a. i B-celle-follikel-lignende strukturer i meninges og aktiverede mikrogliaceller i hjerneparenkymet, og der kan optræde degenerative processer som følge af tidligere skader på aksoner og oligodendrocytter. Aktivering af immunceller uden for CNS spiller derfor en mindre rolle ved progressiv multipel sklerose. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde af MS i Danmark har været stigende gennem de sidste årtier specielt hos kvinder, som udgør 2/3, men synes de sidste år at have stabiliseret sig på ca. 600 nye tilfælde om året. Det totale antal patienter med MS er ca. 19.000. Sygdomsforløb MS kan traditionelt på basis af det kliniske forløb inddeles i: attakvis primær progressiv sekundær progressiv. De fleste patienter med MS (85-90 %) debuterer med et attakvis (recidiverende-remitterende) forløb. Den første begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). Det er imidlertid ofte muligt at stille diagnosen MS allerede ved den første demyeliniserende episode ved hjælp af MR-scanning og undersøgelse af spinalvæsken. Attakvis MS er karakteriseret ved anfaldsvise neurologiske udfaldssymptomer af mindst 24-48 timers varighed, som typisk udvikles i løbet af timer til få dage, og med efterfølgende hel eller delvis remission. Mellem de enkelte attakker er tilstanden stort set stabil uden tegn på klinisk sygdomsaktivitet. Hos nogle patienter kan registreres perioder med forværring af de permanente neurologiske deficit, uden at der er registreret attakker, kaldet PIRA ( P rogression I ndependent of R elapse A ctivity) . Dette skyldes formentlig subkliniske inflammatoriske forandringer i hjerne og rygmarv, der ikke registreres som kliniske attakker. De fleste patienter med attakvis MS overgår efter en længere årrække (typisk 10-20 år) til den sekundære progressive fase, hvor patienten, uafhængigt af attakker, har progression af sygdoms-manifestationerne. En mindre del (10-15 %) har primær progressiv MS med gradvis progredierende symptomer uden sikre attakker fra sygdomsdebut. Disse patienter er ofte ældre, når diagnosen stilles (alder ved diagnose for primær progressiv MS er godt 50 år, mod midt i 30'erne for patienter med attakvis MS). I dag defineres det kliniske forløb ikke alene ved attakvis eller progressiv MS, men disse betegnelser modificeres på grundlag af, om sygdommen er aktiv (klinisk aktiv med attakker og/eller aktiv ved MR-scanning i form af gadolinium-kontrast optagende læsioner eller nye læsioner på T2 vægtede optagelser sammenlignet med tidligere MR-scanning foretaget inden for forudgående 1-2 år), og om der er tegn på sygdomsprogression, hvilket traditionelt måles på Expanded Disability Status Scale (EDSS). Denne vurdering anbefales i udgangspunktet ca. en gang om året. Ovenstående tabel er modificeret efter artiklen: Defining the clinical course of multiple sclerosis: The 2013 revisions (4683) . Det samlede billede af sygdomsforløbet er i dag mildere end tidligere på grund af tidligere diagnose, ændrede diagnostiske kriterier, tidligere og mere effektiv behandling og ændret epidemiologi (5002) . Diagnostisk udredning Der eksisterer ikke en enkel, sikker diagnostisk test for MS. For at stille diagnosen kræves symptomer og tegn forenelig med en demyeliniserende sygdom og påvisning af flere (mindst to) inflammatoriske CNS-læsioner, der er tidsmæssigt og anatomisk adskilte samt udelukkelse af andre sygdomme, der kunne være årsag til de påviste symptomer og kliniske tegn. Diagnosen klinisk sikker MS kræver 2 adskilte attakker fra forskellig lokalisation i centralnervesystemet. En enkeltstående begivenhed af formodet demyeliniserende karakter betegnes som et klinisk isoleret syndrom (CIS). MR-scanning og tilstedeværelsen af oligoklonale bånd i cerebrospinalvæsken (CSF) er de vigtigste parakliniske undersøgelser til diagnostik af MS og kan anvendes til at påvise disseminering af sygdommen både i tid og sted, hvorved diagnosen MS kan stilles. Med anvendelse af nyeste gældende (2024) McDonald diagnostiske kriterier (3432) kan diagnosen MS nu hos en stor del af patienterne stilles i forbindelse med første attak, hvis MR-scanning viser læsioner spredt i CNS (disseminering i sted), hvor involvering af n. opticus vist ved MR-scanning, optisk kohærens tomografi (OCT), visuelt evokerede potentialer (VEP) kan medregnes som en ny diagnostisk CNS lokalisation. Påvisning af centralt vene tegn (Central Vein Sign - CVS) eller paramagnetisk randlæsion (Paramagnetic Rim Lesions - PRL) ved MR-scanning og koncentrationen af kappa frie lette kæder i CSF, kan, når det er tilgængeligt, styrke diagnosen. Såvel oligoklonale bånd i CSF som øget IgG-index er tegn på intratekal immunaktivering. Sensitiviteten af oligoklonale bånd ved klinisk sikker MS er højere end 90 %, dog noget mindre ved klinisk isoleret syndrom, mens specificiteten er lavere, da intratekal immunaktivering af andre årsager også kan fremkalde oligoklonale bånd. I visse tilfælde kan Radiologisk Isoleret Syndrom (Radiological Isolated Syndrome - RIS) eller neurologiske symptomer, der ikke udgør et klart anfald eller en progression af invaliditet, opfylde kriterierne for multipel sklerose diagnosen. I dag medregnes RIS til multipel sklerose-spektret. Ved RIS forstås, at der hos personer, der af anden årsag får foretaget en MR-skanning af hjernen, ses forandringer karakteristiske for MS, uden at personen på noget tidspunkt har frembudt symptomer på demyeliniserende sygdom. I visse tilfælde kan RIS som anført opfylde kriterierne for multipel sklerose diagnosen, en stor del af de øvrige personer med RIS udvikler MS inden for en kortere årrække, specielt hvis forandringerne på MR-scanningen udviser specielle karakteristika for en demyeliniserende sygdom. Sygdomsmodificerende behandling reducerer risikoen for at udvikle MS inden...)

Tuberkulose og andre mykobakterioser (...Den samlede behandlingsvarighed er for de fleste tuberkulose-manifestationer 6 måneder. Patienter, som er dyrkningspositive efter 2 måneder, behandles i 9 måneder. Som noget nyt anerkender WHO et TB-behandlingsregime med varighed på 4 måneder, hvor rifampicin erstattes af rifapentin, og hvor ethambutol erstattes med moxifloxacin (5512) . Rifapentin er EMA-godkendt, men ikke markedsført i Danmark. Tabel 1: Standardbehandling og dosering* til voksne (1681) : Stofnavn Dosering Behandlings-varighed/doser Isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) 300 mg (5 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Rifampicin 600 mg (10 mg/kg) 1 gang dgl. 26 uger/182 doser Ethambutol 1.200 mg (20 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyrazinamid 2.000 mg (30 mg/kg) 1 gang dgl. 8 uger/56 doser Pyridoxin 20 mg 1 gang dgl. ** * Maksimale doser, øges kun for pyrazinamid ved vægt > 90 kg. ** Så længe isoniazid gives (kombinationspræparat fremstilles på Region Hovedstadens Apotek, Marielundvej 25, 2730 Herlev). Et nyt regime er ved at vinde indpas med kun 4 måneders behandling med isoniazid, rifapentin, moxifloxacin og pyrazinamid i 2 mdr. Behandlingen kan som udgangspunkt gives til alle med antibiotika-følsom pulmonal TB, men den anbefales endnu ikke til ekstra-pulmonal TB (erfaring savnes) eller HIV-positive patienter med CD4< 100. Behandlingen skal forlænges, hvis der fortsat er vækst af M. tuberculosis i ekspektorat efter to måneders behandling af pulmonal TB. Ved vanligt regime forlænges behandlingen fra 6 til 9 måneder. Ved alternativt regime med plan om 4 måneders behandling skal behandlingsvarigheden også forlænges efter individuel vurdering (til 6-9 måneder). Hvis der var kavernedannelse på det initiale røntgenbillede, så anbefales kontinuationsbehandlingen også forlænget, så der i alt gives henholdsvis 9 og 6 måneders behandling. Kombinationspræparater kan anvendes, hvis antallet af tabletter vurderes at have betydning for, om patienten gennemfører behandlingen, eller hvis der er risiko for, at patienten vil fravælge et enkelt præparat. Rifampar indeholder rifampicin 150 mg, isoniazid 75 mg, pyrazinamid 400 mg og ethambutol 275 mg. En patient med legemsvægt 55-70 kg skal have 4 tabl. dagligt i de første 8 uger (samt pyridoxin 20 mg). Ethambutol kan, hvis det er indiceret, erstattes af moxifloxacin uden ændring af behandlingslængde. Rifabutin kan erstatte rifampicin. Alle andre substitutioner vil medføre forlængelse af behandlingstiden til mindst 9 mdr. og ofte 12 mdr. Hvis der hverken gives isoniazid eller rifampicin, skal behandlingen yderligere forlænges. Dette er en specialistopgave. Det er vigtigt at monitorere behandlingseffekten af pulmonal tuberkulose med ekspektoratundersøgelser til dyrkningsnegativitet. Serumkoncentrationsbestemmelse af rifampicin, isoniazid, ethambutol og pyrazinamid kan rekvireres via afdelingen Tuberkulose & Mykobakterier, Statens Serum Institut . Det kan være relevant ved mistanke om nedsat absorption eller ved compliance problemer. I enkelte situationer kan supplerende behandling med glukokortikoid komme på tale. Behandlingsregimet ved tuberkuløs meningitis inkluderer prednisolon 1 mg/kg i de første uger. Et studie fra Vietnam med mere end 500 patienter over 14 år har bekræftet, at dexamethason nedsætter mortaliteten ved tuberkuløs meningitis (777) . Steroid anbefales i de første ugers behandling af tuberkuløs pericarditis for at undgå constrictio cordis. Anden-linje lægemidler Ved resistens eller pga. bivirkninger kan det være nødvendigt at erstatte et eller flere af standardstofferne med anden-linje lægemidler. Fluorquinolonet moxifloxacin hører til disse stoffer. Rifabutin kan vælges til tuberkulosebehandling, hvis der er interaktionsproblemer med andre CYP3A4-inducerende stoffer fx HIV-midler tilhørende proteasehæmmergruppen. Rifabutin er ofte uegnet, hvis problemet er rifampicinresistens, da der i mere end 70 % af tilfældene er krydsresistens mellem rifampicin og rifabutin. Bedaquilin, et diarylquinolin, er markedsført med indikationen MDR/XDR-tuberkulose, og para-aminosalicylsyre (PAS) er registreret til samme indikation. Delaminid (Deltyba) og Pretomanid (Dovprela)er godkendt af EMA, men ikke markedsført i Danmark. Disse præparater kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. WHO har i den seneste guideline (3039) vedrørende behandling af resistent TB prioriteret moxifloxacin , bedaquilin og linezolid som essentielle i sammensætningen af et regime til behandling af MDR-TB. Clofazimin er også anbefalet af WHO som et kerne anden-linje stof. Der er lang erfaring med stoffet i behandlingen af lepra, og det tolereres vanligvis godt. Clofazimin (Lamprene) er ikke markedsført i DK, men kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Endelig er Cycloserine og Terizidone opgraderet i rækken af anden-linje stofferne: det drejer som ældre præparater, som ikke er markedsført i Europa og kræver derfor udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Amikacin (Amikacin Biklin fra Bristol-Myers Squibb) har veldokumenteret virkning, men skal gives intravenøst eller intramuskulært. Amikacin kan med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek. Aminoglycosider er i de seneste WHO -guidelines nedprioriteret i forhold til linezolid og bedaquilin (3039) . Behandling af tuberkulose infektion Behandling af latent inficerede kan komme på tale hos børn og unge, som har været udsat for tuberkulosesmitte, og som er Mantoux-positive eller reagerer positivt i interferon-gamma-release assays (IGRA) (fx Quantiferon®, Cellestis, T-spot.TB, Oxford Immunotech). Hvis der ikke er tegn på aktiv sygdom, kan behandling med isoniazid 300 mg (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023) samt pyridoxin 20 mg daglig i 6 måneder eller rifampicin 600 mg i 4 måneder eller en kombination af rifampicin og isoniazid/pyridoxin i 3 måneder anvendes (3039) . WHO anbefaler nu også et 12-dosis regime bestående af rifapentin og højdosis isoniazid (isoniazid 300 mg er udgået dec. 2023), som skal administreres én gang ugentlig i 12 uger (4493) . Rifapentin er registreret i Europa, og kan rekvireres med udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Det kan også gives helt ned til én måned med rifapentin plus isoniazid dagligt (28 doser) (1HP): Isoniazid, 300 mg/dag + Rifapentin, 600 mg/dag. WHO anfører, at patienter og klinikere foretrækker de korte regimer, som der forventeligt vil være færre problemer med og højere gennemførelsesrate, men der er ikke evidens for bedre effektivitet 6253 - WHO Consolidated Guidelines on Tuberculosis, Module 1: Prevention.Tuberculosis preventive treatment . Behandling af latent infektion tilbydes Mantoux- eller IGRA-positive voksne, der skal organtransplanteres eller i behandling med TNF-hæmmende midler. Både IGRA og Mantoux-testen kan være falsk negative. Behandling af andre mykobakterier Valg af behandling afhænger af den isolerede bakterieart. Et regime, der består af azithromycin (250-500 mg 1 gang dagligt) eller clarithromycin (500 mg 2 gange daglig), ethambutol (1.200 mg 1 gang daglig) og rifampicin (600 mg 1 gang daglig) eller rifabutin (300 mg 1 gang daglig), vil være effektivt over for M. avium og M. intracellulare samt en del andre langsomt-voksende NTM. Der er ringe overensstemmelse mellem in vitro -resistensprofil og klinisk virkning. Kun resistensudvikling over for makrolider: clarithromycin og azithromycin menes at have klinisk relevans. Typisk vælges en 12-måneders behandlingsvarighed efter konvertering til dyrkningsnegativitet. BCG-infektion Vaccination med den levende, svækkede Calmette vaccine, Bacillus Calmette Guérin (BCG). BCG anses for særdeles sikker og administreres i mange lande til nyfødte. I sjældne tilfælde kan der efter vaccination opstå en behandlingskrævende lokal absces. Behandling af carcinoma in situ forandringer i blæren med BCG-installation kan ligeledes medføre infektion enten regionalt i glandler, som lokale abscesser, spondylit eller som dissemineret infektion. Betydende infektion med den ellers lavpatogene vaccinestamme BCG bør føre til overvejelser vedrørende den vaccineredes immunstatus. Behandling af BCG-infektion består af rifampicin og isoniazid i 6 måneder suppleret med etambutol i de første 2 måneder. M. bovis , herunder også BCG er naturligt resistent over for pyrazinamid. Børn Børn tåler generelt tuberkulosebehandling godt. Data viser, at der ikke er fare for, at ethambutol i en døgndosis på 20 mg/kg (15-25 mg/kg) legemsvægt giver opticus neuritis hos børn, som behandles med stoffet i 2 måneder, og derfor anbefales ethambutol i den initiale kombinationsbehandling til alle børn uanset alder (1682) . Nedsat lever- og/eller nyrefunktion Generelt anbefales klinisk og paraklinisk monitorering af behandlingsbivirkningerne kvalme, abdominalsmerter samt lever- og nyrefunktionsmarkørblodprøver. Bedaquilin og pyrazinamid er kontraindicerede ved stærkt nedsat leverfunktion. Paraaminosalicylsyre og myambutol er kontradindicerede ved stærkt nedsat nyrefunktion. Alle andre tuberkulostatika kan anvendes ved nedsat lever og/eller nyrefunktion. Der henvises til de enkelte præparatbeskrivelser for yderligere information vedr. brug ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Gravide og ammende Af hensyn til såvel den...)

Alkoholoverforbrug (...Den non-farmakologiske psykosociale behandling er basis i enhver alkoholbehandling og omfatter forskellige elementer, som skal tilskynde patienten til at foretage en ændring i sit alkoholforbrugsmønster. Kerneelementer i non-farmakologisk behandling er: Kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper patienten med at identificere og ændre tanker og adfærdsmønstre, der fører til alkoholbrug. Motiverende samtale/Motivational interviewing, som er en samtale teknik, der hjælper patienten med at finde og styrke sin egen motivation til forandring. Farmakologisk behandling Acamprosat er trangdæmpende og kan tilbydes ved overforbrug, skadelig brug og afhængighed ved behandlingsmål afholdenhed og reduktion. Behandlingen skal suppleres af non farmakologiske interventioner og kan ikke stå alene Præparatet er førstevalg. Naltrexon kan benyttes som supplement til den non-farmakologiske behandling, til personer, som ønsker afholdenhed eller reduktion af indtagelse. Behandling bør seponeres, hvis der ikke er effekt efter 4-6 uger, men bør vare 3-6 måneder ved effekt. Disulfiram kan benyttes sammen med og som supplement til strukturerede samtaleforløb, hvis der er behandlingsmål med fuld afholdenhed, men er ikke anbefalet behandling i NKA (indsat ref) og bør benyttes som 3. valg. Man bør stile mod en samlet behandlingstid på mindst 6 måneder, men acceptere, at det ikke er muligt hos alle. Det er vigtigt at screene for psykiatrisk komorbiditet der kan vedligeholde forbruget, og sikre behandling af denne såfremt der findes tegn på eksisterende psykiatrisk tilstand En forudsætning for at behandlingen lykkes, er, at patienten møder op og er villig til at diskutere muligheder. Motivation for forandring kan fluktuere og behandlingen sigter mod at skabe en mere vedvarende adfærdsændring samt forebygge. Følgeskader til alkoholoverforbruget vil i den del tilfælde svinde af sig selv når alkoholindtaget mindskes, men bør i øvrigt identificeres og behandles hurtigst muligt og sideløbende. Revurdering af behandling I forbindelse med behandlingsstart bør opsættes behandlingsmål som kan være afholdenhed eller kontrolleret indtag, eller i svære tilfælde, skadereducerende tiltag med mål om at reducere forbruget til under genstandsgrænserne. Screeningsværktøjet AUDIT vil være relevant at inddrage ved samtalen. (Ref. https://www.sst.dk/da/udgivelser/2022/Dialog-om-alkohol---raadgivnings--og-implementeringsmateriale) Den der varetager den medicinske behandling bør tilse patienten i praksis med forholdsvis korte mellemrum, fx månedligt i begyndelsen, afløst af intervaller på 3-6 måneder senere i forløbet. Ved kontakten bør det aktuelle forløb gennemgås og monitoreres, eventuelt ved hjælp af AUDIT. Det bør sikres at patienten modtager non-farmakologisk behandling et relevant sted sideløbende hvis man ikke selv varetager denne. Det kan aftales med patienten om der skal være kontrolforanstaltninger, fx i form af alkoholmetermåling ved samtaler, men det er vigtigt at have en åben dialog med patienten, og at dette har et støttende formål. Ved recidiv er det vigtigt at iden...)

Perifere kredsløbsforstyrrelser (...den medicinske behandling af perifer arteriesygdom og iværksættes hos alle, hvor der ikke er kontraindikationer. Der fokuseres endvidere på behandlingsoptimering af komorbiditet, som fx hypertension og/eller diabetes . Se endvidere Stabil angina pectoris og Dyslipidæmi . Acetylsalicylsyre 75 mg x 1 dgl. kombineret med rivaroxaban 2,5 mg x 2 dgl. anbefales til patienter, som er revaskulariset under ligamentum inguinale, og til patienter, som vurderes i høj risiko for nye iskæmiske events (samtidig diabetes, nyresygdom, hjerteinsufficiens og polyvaskulær sygdom). Ved denne behandling skal man være opmærksom på øget blødningsrisiko. Midler til behandling af perifere vaskulære sygdomme ( iloprost , pentoxifyllin ) har en usikker effekt og kan ikke erstatte ovenstående tiltag. Der er derimod gunstig effekt af vasodilatationsbehandling (dihydropyridin- Calciumantagonister ) ved perifere karspasmer, fx som led i Raynauds syndrom. Revurdering af behandling Reduktion af risikofaktorer og anden...)

Polycystisk ovariesyndrom (...den væsentligste behandling af inaktive kvinder og/eller kvinder med overvægt, der har PCOS. Vægttab og regelmæssig motion kan normalisere blødningsmønsteret og mindske akne og hirsutismegener, samtidig med at risikoen for følgesygdomme (særligt type II diabetes og metabolisk syndrom) aftager. Farmakologisk behandling Ved graviditetsønske opnår 3 ud af 4 patienter ovulation og omkring halvdelen graviditet med clomifen. Clomifen er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen . Desuden anvendes nu letrozol i stigende omfang, se nedenfor. Hvis patienter ikke ovulerer på clomifen-behandling, påbegyndes FSH - eller menotropin -behandling, hvilket ligeledes er specialistopgaver. Der er nu evidens for, at metformin øger chancen for graviditet og fødsel, både som monoterapi og i forbindelse med gonadotropinbehandling (3249) . Metformin er mest effektivt til ikke-overvægtige kvinder med PCOS og blødningsforstyrrelser, og overvægtige bør først og fremmest tabe sig før en evt. medicinsk behandling. Metformin bør generelt seponeres, hvis graviditet indtræder, da der ikke er nogen sikker gevinst af metformin ved graviditet, herunder i forhold til risiko for abort. Letrozol anbefales som 1. valg ved anovulatorisk infertilitet hos kvinder med PCOS af det europæiske fertilitetsselskab (ESHRE). Den gældende guideline om ovulationsinduktion fra Dansk Fertilitetsselskab er nu opdateret (6307) , men Letrozol er endnu ikke registreret til brug ved ovulationsinduktion i Danmark. Kvinderne skal derfor informeres om, at behandlingen er off-label. Dette indebærer lægens pligt til grundig information om virkning og bivirkninger samt en skærpet indberetningspligt af bivirkninger . Såfremt der ikke er graviditetsønske, er p-piller en god behandling af symptomerne ved PCOS. Med p-pillebehandlingen opnås blødningsregulering samt suppression af ovariernes androgene sekretion og en stigning i SHBG. Herved sænkes niveauet af frit testosteron, hvilket som regel giver en reduktion i akne- og hirsutismeforekomst. Effekten på hirsutisme er mindre udtalt end effekten på akne. Spironolacton er en aldosteronantagonist, der samtidig virker som androgenreceptorblokker (hæmmer 5-alfareduktase i omdannelsen af testosteron til dihydrostestosteron i perifert væv). Behandlingen skal gives i en relativ høj dosis (100-200 mg daglig) i denne sammenhæng, og bivirkninger med træthed, svimmelhed og gastro-intestinale gener kan ses. Spironolacton bør ikke anvendes under graviditet, hvorfor sikker prævention anbefales ved behandling med spironolacton. S-kalium bør kontrolleres under behandlingen med blodprøver 4 uger efter behandlingsstart og herefter halv-helårligt. De tre behandlingsformer (p-piller, metformin, androgenreceptorblokker) kan kombineres. Kirurgisk behandling Laparoskopisk elektro- eller laserkoagulation af ovariekapslen inducerer ofte ovulation og regelmæssig cyklus. Behandlingen inducerer et fald i den ovarielle androgensekretion. Virkningen er oftest af års varighed, men kan ikke anbefales generelt pga. follikeldestruktion. Ved hirsutisme har kutan IPL (intenst pulserende lys) eller laserterapi god effekt. Ikke alle hud- og hårtyper egner sig dog til IPL eller laserbehandling. Behandlingen bør generelt først opstartes ved samtidig medicinsk intervention for at sikre en længerevarende effekt af behandlingen, hvor formålet med den medicinske behandling er at bremse fremvækst af nye hår, mens IPL eller laserbehandlingen fjerner eksisterende hår. Lokalbehandling med eflornithin har nogen effekt og kan også anvendes på mørk hud. Revurdering af behandling Behandlingen tilpasses kvinden...)

Nyre- og uretersten (...den vestlige verden anslås til mindst 10 %, og prævalensen er i flere befolkninger >10 %. Sygdommen ses i alle aldersgrupper, men er hyppigst hos voksne mænd og hos patienter med metabolisk syndrom, overvægt, hypertension og diabetes. Over halvdelen af patienterne vil opleve tilbagevendende stendannelse i løbet af deres liv. Stenene består af calciumoxalat, calciumfosfat eller blandinger heraf i ca. 80 % af tilfældene. Øvrige sten består af struvit (magnesiumammoniumfosfat), carbonatapatit, urinsyre eller cystin. Årsager Man skelner mellem nyresten med ukendt eller kendt årsag: Ukendt årsag: Idiopatisk calciumurolithiasis (85 %). Kendt årsag: Tilstande med åbenbar Metabolisk, Infektiøs eller Anatomisk/Funktionel forstyrrelse (MIAF-urolithiasis) (15 %). Idiopatisk calciumurolithiasis udgør hovedparten af tilfældene (cirka 80-85 %). Her ses ingen enkeltstående forklaring, men en kombination af øget urin-supersaturation, lav døgndiurese, kostfaktorer og nedsat mængde af naturlige inhibitorer i urinen, særligt citrat. Formentlig spiller genetiske årsager også en rolle, om end disse sammenhænge fortsat ikke er endeligt afklarede. Ved kendt årsag (MIAF-urolithiasis) foreligger en metabolisk, infektiøs, anatomisk eller funktionel forstyrrelse. Eksempler er hyperparathyroidisme, enterisk hyperoxaluri, urinsyresten, cystinuri, renal tubulær acidose, infektionssten samt sten relateret til anatomiske anomalier, urinafledning eller neurogen blære. Risikoen for stendannelse stiger markant, når døgndiuresen falder til under 1-1,5 liter, og reduceres ved diurese over 2-2,5 liter dagligt. Urin-pH spiller en central rolle: urinsyre og cystin er tungtopløselige i sur urin, mens calciumfosfat udfældes i basisk urin. Manglende inhibitorer, især citrat og magnesium, disponerer til recidiverende stendannelse. Andre vigtige risikofaktorer omfatter højt salt- og animalsk proteinindtag, overvægt, metabolisk syndrom, visse lægemidler (fx loop-diuretika, topiramat, carbonanhydrasehæmmere) samt urinvejsinfektioner med ureaseproducerende bakterier. Symptomer Hovedsymptomet ved sten i øvre urinveje er smerter. Ved akut renal kolik er smerterne typisk pludseligt indsættende, intense, kolikagtige og ledsaget af betydelig uro og behov for stillingsskift. Smerterne er oftest lokaliseret til flanken eller lænden og kan stråle til abdomen, lyske, scrotum eller labia afhængigt af stenens lokalisation. Distale uretersten giver ofte samtidig irritative vandladningssymptomer. Kvalme og opkastning er hyppige ledsagesymptomer. Makroskopisk eller mikroskopisk hæmaturi forekommer ofte, men fravær udelukker ikke stensygdom. Feber, kulderystelser, påvirket almentilstand og udtalt flankesmerte giver mistanke om obstruerende infektion og kræver akut vurdering. Nogle nyresten er asymptomatiske og påvises tilfældigt, men kan alligevel medføre infektion, funktionspåvirkning eller progression. Undersøgelser Udredningen omfatter anamnese med fokus på tidligere stenepisoder, familiær disposition, komorbiditet, kost, væskeindtag og medicinforbrug. Objektiv undersøgelse inkluderer vurdering af vitalparametre og flankesmerter. Blodprøver omfatter kreatinin og estimeret GFR, elektrolytter (natrium, kalium, ioniseret calciumion), CRP, leukocyttal og p-urat. PTH og hydrogenkarbonat måles ved relevant klinisk mistanke. Urinundersøgelse med stix og evt. mikroskopi udføres rutinemæssigt. Urindyrkning er indiceret ved feber eller mistanke om infektion. Non-kontrast CT (NCCT) af nyrer og urinveje er standard ved akut mistanke om nyresten. Undersøgelsen bør udføres med lav stråledosis, når det er diagnostisk forsvarligt. Ultralyd er førstevalg hos gravide og børn samt ved opfølgning af kendt sten, især ved gentagne scanninger. Kontrast-CT eller anden avanceret billeddiagnostik anvendes ved atypisk præsentation, mistanke om differentialdiagnose (fx tumor, vaskulær patologi) eller behov for detaljeret anatomisk vurdering, ikke rutinemæssigt ved ukompliceret stenanfald. Stenanalyse bør foretages, når en sten er tilgængelig, da den er central for risikovurdering og forebyggende strategi. Metabolisk udredning og risikostratificering Patienter stratificeres i lav- og højrisiko for recidiv. Højrisikopatienter omfatter blandt andet patienter med tidlig debut, gentagne stenepisoder, bilateral stenbyrde, ikke-calciumsten, sten i solitær nyre, kronisk nyresygdom eller kendt metabolisk sygdom. Hos højrisikopatienter anbefales udvidet metabolisk udredning, typisk med to døgnurinopsamlinger med analyse af volumen, calcium, oxalat og citrat. Profylakse Generel profylakse anbefales til alle stenpatienter. Hjørnestenen er rigelig væskeindtagelse med mål om en døgndiurese på 2-2,5 liter hos voksne. Væskeindtaget bør fordeles jævnt over døgnet og øges ved varme og fysisk aktivitet. Saltindtaget bør reduceres, da højt natriumindtag øger calciuri og reducerer effekten af thiazidbehandling. Animalsk protein bør indtages i moderate mængder. Diætetisk calciumrestriktion anbefales ikke. Tværtimod anbefales normalt calciumindtag, og hos patienter med hyperoxaluri kan calciumindtag sammen med hovedmåltider reducere oxalatabsorptionen. Vægtreduktion, fysisk aktivitet og behandling af metaboliske risikofaktorer reducerer risikoen for recidiv. Farmakologisk profylakse individualiseres ud fra stentype og metabolisk profil. Thiazid-diuretika kan anvendes ved hypercalciuri. Kaliumcitrat anvendes ved hypocitraturi, urinsyresten, cystinsten og visse calciumsten. Allopurinol kan anvendes ved urinsyresten og ved hyperurikæmi eller hyperurikosuri hos patienter med calciumsten. Infektionssten kræver fuldstændig stenfjernelse og effektiv infektionskontrol, da antibiotika alene sjælden...)

Type 2-diabetes (...den ønskede effekt. De fleste patienter med type 2-diabetes behandles i almen praksis og i henhold til den fælles DSAM/DES behandllingsvejledning (2161) (2162) , som anbefaler at starte med metformin fra diagnosetidspunktet eller som hovedregel inden for de første tre måneder efter diagnosen. Hos patienter med erkendt hjertekarsygdom eller mere end 3 risikofaktorer for hjertekarsygdom anbefales at supplere med en SGLT-2 hæmmer eller med en GLP-1 receptor agonist hvis en SGLT-2 hæmmer ikke tåles uafhængig af HbA1c (organbeskyttelse). Tilsvarende anbefales behandling med SGLT-2 hæmmer ved diabetisk nyresygdom og hjertesvigt. Dette uddybes nedenfor. Som ovenfor nævnt anbefaler de nyeste retningslinjer fra Dansk Endokrinologisk Selskab , at de nævnte patientgrupper starter med en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer før metformin. Før behandlingen indledes, bør der for patienten opstilles et behandlingsmål for glucoseniveauet (HbA 1c ). Behandlingsmålet bør være individuelt og afhænger blandt andet af patientens alder og evt. forekomst af iskæmisk hjertesygdom. I sidstnævnte tilfælde bør intenderet stram kontrol med flere lægemidler med risiko for hypoglykæmi undgås, således at et behandlingsmål på omkring 53-58 mmol/mol (7,0-7,5 %) i HbA 1c vil være passende, specielt hos den lidt ældre patient, mens et højere behandlingsmål kan vælges hos ældre skrøbelige patienter og nogle gange accepteres hos patienter med dårlig compliance. Hos den yngre og/eller debuterende patient vil målet være en normalisering af HbA1c eller nærnormalisering (HbA1c 48-53 mmol/mol). Behandlingsstrategien afhænger som anført af tilstedeværende hjerte-kar-sygdom, hjertesvigt og diabetisk nyresygdom. Ellers er lægemidlets effekt på hyperglykæmi, legemsvægt, hjerte-kar- og nyresygdom, kompleksitet af behandlingen, risiko for hypoglykæmi, vægtstigning, bivirkninger i øvrigt og pris afgørende for valg af lægemiddel. Hos en undergruppe af patienter med normalvægt (BMI 60 år, mandligt køn, disposition til kardiovaskulært sygdom, dysreguleret hypertension, > 130/80 trods behandling, LDL > 1.8 trods behandling, rygning > 10 pakkeår)), er der evidens for, at behandling med SGLT-2 hæmmerne empagliflozin, dapagliflozin og canagliflozin og GLP-1-RA liraglutid, semaglutid og dulaglutid sænker den kardiovaskulære risiko. Liraglutid og empaglilfozin er desuden vist at reducere mortaliteten. Dapagliflozin er vist at sænke den kardiovaskulære risiko og mortalitet i en subgruppe af patienter med tidligere myokardieinfarkt. Derfor bør en SGLT-2 -hæmmer eller en GLP-1-RA med dokumenteret effekt på den kardiovaskulære risiko foretrækkes som 1. valg ved klinisk hjertesygdom og bør opstartes uafhængig af individualiseret HbA1c mål. Der anbefales at stile mod HbA1c 300 mg/g) uanset eGFR eller mikroalbuminuri (albumin/kreatinin ratio > 30 mg/g) kombineret med eGFR 60 ml/min eller eGFR uden albuminuri er der også påvist nyrebeskyttende effekt af SGLT-2-hæmmere, og her skal behandling overvejes. Behandling med en SGLT-2-hæmmer er den mest effektive behandling for diabetisk nyresygdom, og hos patienten der er i behandling med ACE-hæmmer eller en angiotensin-II-antagonist bør den indgå i behandlingen uafhængig af HbA1c målet. Væsketal bør kontrolleres, da der ofte ses et midlertidigt ca. 8 % fald i eGFR (≈ 3-5 ml/min/1,73 m 2 ) ved initiering af SGLT-2-hæmmer. Hvis en SGLT-2-hæmmer ikke tolereres, kan en GLP-1 receptor agonist alternativt benyttes. GLP-1 RA (semaglutid) har vist nedsat progression af diabetisk nyresygdom, hjertekarsygdom og dødelighed ved type 2 diabetes med albuminuri > 100 mg/g og eGFR 25-50 ml/min/1,73m2 eller albuminuri > 300 mg/g og eGFR 50-75 trods RAS blokade (6621) . Studier designet til at afklare en eventuel effekt af kombinationsbehandling med en GLP-1 RA og en SGLT-2 hæmmer afventes. Kombinationsbehandling med SGLT-2-hæmmer og GLP-1 RA hos patienter med etableret hjerte-kar-sygdom kan overvejes afhængigt af HbA1c. Ved vedvarende/stigende albuminuri trods ARB/ACE-I og SGLT-2-hæmmer kan tillægges lavdosis spironolakton (12,5-25 mg) under monitorering af serumkalium eller finerenon, der har klausuleret tilskud til behandling af voksne med type 2-diabetes og diabetisk nyresygdom eGFR ≥ 25 - 30 mg/g, trods behandling med de for patienten maksimalt tolerable doser af ACE-hæmmer/ARB og SGLT-2-hæmmere. Finerenon er vist at reducere udviklingen af nyresvigt og kardiovaskulær sygdom, især indlæggelser pga. hjertesvigt. Patienter med alene nedsat nyrefunktion (fald i eGFR) uden albuminuri (fx betinget af høj alder) formodentlig vil have en mindre absolut risikoreduktion ved brug af SGLT-2 hæmmer sammenlignet med patienter, som også har albuminuri. Evidensen for absolut risikoreduktion patienter med albuminuri ≥ 30-200 mg/g er ikke så god som ved højere grader af albuminuri. Nyrefunktionen monitoreres ved hjælp af eGFR og albumin/kreatinin-ratio med måneders interval, og patienter henvises til nefrolog ved eGFR 54 mmol/mol) pga. af risikoen for hypoglykæmi. For den ældre patient kan kognitiv svækkelse med glemsomhed og forvirring, synsproblemer, dårlig økonomi, praktiske problemer med fx blisterpakninger, der kan være svære at åbne, synkevanskeligheder mv. alle være faktorer, der bidrager til manglende komplians. Det anbefales i særlig grad til denne patientgruppe at anvende enkle regimer (højst medicin 2 x dagligt) og sørge for skriftlig information til den ældre patient, samt evt. pårørende og hjemmesygeplejen. Insulinbehandling ved type 2 diabetes En simpel - og ofte effektiv - behandlingsalgoritme er, når insulinbehandling bliver nødvendigt, at fortsætte med orale antidiabetika bortset fra sulfonylurinstof og kombinere denne med isophaninsulin (NPH), insulin detemir, insulin glargin eller insulin degludec indgivet om morgenen, evt. ved sengetid. Specielt gennem de senere år er det blevet mere almindeligt at fortsætte med en GLP-1-receptor agonist eller SGLT-2-hæmmer foruden metformin. Derved reduceres insulinbehovet og risikoen for hypoglykæmi samt en eventuel vægtstigning sammenlignet med metformin alene plus insulin. Endvidere opnås hos den hjertesyge patient en reduktion i risikoen for fremtidige kardiovaskulære hændelser ved at fortsætte med GLP-1-receptor agonisten (liraglutid,semaglutid eller dulaglutid) og/eller en SGLT-2-hæmmer (empagliflozin, dapagliflozin eller canagliflozin). Disse præparaterne reducerer også progressionen af den diabetiske nyresygdom. Insulinbehandling initieres ofte med 10 enheder af basal insulin eller 0,2 enhed per kg legemsvægt. Insulindosis titreres med 4-7 dages interval under vejledning af hjemmemåling af blod-glucose og HbA 1c . Når dosis overstiger 40 IE, deles dosis initialt ligeligt mellem morgen- og aftensmåltidet, dog ikke for insulin degludec, der altid doseres én gang i døgnet. Det samme vil ofte også gælde for insulin glargin 300. En døgndosis på 1,0-1,5 IE/kg kan være nødvendig. En anden mulighed er at benytte bifasisk insulin 2 gange i døgnet før morgen- og aftensmad. En tredje injektion før frokost kan blive nødvendig for at opnå eller vedligeholde behandlingsmålet. Hos enkelte patienter kan behandling med multiple injektioner (basal-bolus) være nødvendig. Kombinationen med metformin er insulinbesparende (25-30 %) samtidig med, at metformin reducerer vægtstigningen, der ofte ses efter start af insulinbehandling. Hos patienter, hvor behandling med metformin og insulin ikke har medført en tilfredsstilende kontrol af hyperglykæmien, kan tillæg af en DPP-IV-hæmmer, en GLP-1-receptor agonist eller en SGLT-2-hæmmer være med til at bedre den glykæmiske kontrol samtidig med, at risikoen for vægtøgning reduceres. Specielt kombinationen med semaglutid og insulin har signifikant forbedret den glykæmiske kontrol, og forhindret store vægtstigninger under insulinbehandling. Dansk Endokrinologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejleding (NBV): Type 2 diabetes, diskuterer i detaljer insulinbehandling ved type 2 diabetes (6540) . Beregn eGFR her: Revurdering af behandling Type 2-diabetes er for de fleste patienter en progredierende sygdom, hvor god glykæmisk kontrol er let at opnå de første år efter diagnosen. Efterfølgende med stigende blodglukose adderes orale antidiabetika eventuel en GLP-1 receptor agonist. Senere i forløbet kan insulinbehandling være nødvendig og for de fleste er én injektion af basal insulin ofte tilstrækkelig til at opnå acceptabel kontrol. Det er en balanceakt at intensivere den antiglykæmiske behandling uden...)

Osteoporose (...den første fraktur indtræder ved måling af knoglevævets mineraltæthed (Bone Mineral Density [BMD]) ved en Dual energi X-ray Absorption (DXA)-scanning. Osteoporose defineres her som en T-score ≤ -2,5 i columna lumbalis, total hofte eller lårbenshals, se DXA-scanning i Diagnostik (1216) . Manifest osteoporose defineres som tilstedeværelse af en lavenergifraktur ved T-score ≤ -2,5. Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være diagnostisk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, ribben og bækken , kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose. Epidemiologi I Danmark har ca. 40 % af alle kvinder og ca. 20 % af alle mænd > 50 år osteoporose (709) . For kvinder stiger tallet fra ca. 10 % i alderen 50-54 år til ca. 90 % i alderen > 95 år. De tilsvarende tal for mænd er 7 % og 64 %. Blandt danskere > 50 år forekommer der årligt ca. 10.000 hoftenære frakturer og 7.000 underarmsfrakturer, og der diagnosticeres ca. 2.000 columnafrakturer. Forekomsten af underarmsfrakturer hos kvinder stiger gradvist fra omkring 40-års-alderen med medianalder på ca. 65 år. Hoftebruddene opstår typisk senere, idet incidensen stiger eksponentielt efter 70-års-alderen hos begge køn (median 83 år). Nyere danske data for perioden 1995-2010 tyder på en lidt faldende tendens af hoftenære frakturer, der er mere udtalt for kvinder end mænd, mens mænd i forhold til kvinder har en let øget forekomst af rygsammenfald (5312) . Der foreligger ikke nøjagtige tal for antallet af frakturer i columna, da op til 80 % af disse frakturer er asymptomatiske eller fejltolkes som anden ryglidelse. Incidensen stiger fra 60-års-alderen med en medianalder på ca. 70 år. Asymptomatiske kompressionsfrakturer er en risikomarkør for yderligere frakturer i samme størrelsesorden som symptomgivende frakturer (1489) . Både kompressionsfrakturer i columna og hoftenære frakturer er associeret med en øget mortalitet. I en metaanalyse af resultater fra randomiserede kontrollerede studier er behandling med både bisfosfonat og denosumab vist at mindske mortaliteten signifikant med 10 %, hvor den reducerede mortalitet er uafhængig af effekten på risiko for frakturer (1632) . Typer af osteoporose Primær osteoporose: Senil osteoporose: Med alderen aftager den...)

Parkinsons sygdom (...den diagnose, herunder en af de atypiske parkinsonlidelser som Multipel-System-Atrofi (MSA), Progressiv Supranukleær Parese (PSP) og Cortiko-Basal-Syndrom (CBS) eller vaskulær parkinsonisme også kaldet lower-body parkinsonisme. Parkinsons sygdom skyldes tab af dopaminproducerende nerveceller i hjernestammen, inklusiv disse nervecellers axoner og terminaler i putamen og caudatus. De præsynaptiske dopaminerge nerveceller stimulerer de postsynaptiske GABA-erge nerveceller i putamen og caudatus. Disse postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner udtrykker dopamin D 1 - og dopamin D 2 -receptorer og er sæde for dopamin-effekten. Prævalensen for IPS angives meget forskelligt i den internationale litteratur. I Europa varierer prævalensen mellem 108-257/100.000 og incidensen mellem 11-19/100.000/år (5493) . I en nylig opgørelse foretaget af Parkinsonforeningen i Danmark har de praktiserende neurologer og neurologiske afdelinger estimeret, at de følger henholdsvis ca. 5.000 og 7.000 med diagnosen Parkinsons sygdom. Der er taget hensyn til overlap ( www.parkinson.dk ). På verdensplan er Parkinsons sygdom den hastigst stigende neurologiske sygdom primært pga. en stigende ældrebefolkning. Årsagerne kan være: tab af dopaminerge neuroner i substantia nigra (præsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved IPS inkl. hereditære former som udgør ca. 5-7 % af alle former for IPS i Danmark, efter virusinfektion (postencefalitisk Parkinsons sygdom) og efter toksisk påvirkning af cellerne fx efter indtagelse af syntetiske morfika kontamineret med MPTP (1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyridin), som er neurotoksisk. Den kemiske lighed mellem MPTP og visse pesticider har givet anledning til videnskabelige undersøgelser om sprøjtemidlers toksiske betydning, hvoraf nogle øger risikoen for Parkinsons sygdom 2,5 gange. tab af både dopaminerge præsynaptiske nigraneuroner og postsynaptiske GABAerge projektionsneuroner i striatum (præ- og postsynaptisk Parkinsons sygdom) ses ved de atypiske parkinsonsygdomme, MSA, PSP og CBS. Tabet af de postsynaptiske receptorceller, som udtrykker dopamin D 1 - og D 2 -receptorer forklarer, hvorfor den sædvanlige parkinsonmedicin fra starten, eller efter nogen tids behandling kun har ringe eller ingen effekt ved disse lidelser. Demens med Lewy bodies (DLB) klassificeres også ofte som atypisk parkinsonsygdom. Der er tab af dopaminerge neuroner og ofte også Alzheimer patologi (bl.a. amyloide plaques) og i starten af sygdommen ofte effekt af levodopabehandling på de motoriske symptomer. Grundet demens bør levodopa administreres med forsigtighed i små doser for ikke at provokere psykotiske symptomer. tab af postsynaptiske GABAerge receptorceller i striatum (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses ved kronisk manganforgiftning og ved følger af svær CO-forgiftning (813) medikamentel dopaminreceptorblokade (postsynaptisk Parkinsons sygdom). Ses under behandling med antipsykotika eller andre D 2 -receptorblokerende medikamina herunder metoclopramid. Ved seponering af antipsykotika er tilstanden ofte reversibel over 6-18 måneder. vaskulær parkinsonisme skyldes infarkt eller blødning i nigrostriatale baner med deraf følgende hemiparkinsonisme eller småkarssygdom i hvid substans med gradvis udvikling af gang- og balanceforstyrrelser. I sidstnævnte tilfælde er der ikke tab af dopamin i nerveceller og derfor ikke effekt af medikamentel parkinson behandling. En relativ hyperfunktion af kolinerge synapser i striatum ved Parkinsons sygdom skønnes at være en mindre betydningsfuld faktor ved IPS. Den relative kolinerge hyperfunktion er dog særlig udtalt ved det medikamentelt udløste syndrom, og farmaka med central antikolinerg virkning har derfor en bedre afdæmpende virkning på medikamentel Parkinsons sygdom (såkaldte ekstrapyramidale bivirkninger ved antipsykotikabehandling) end på Parkinsons sygdom af andre årsager. Bivirkninger Se de enkelte præparater. Flere studier har peget på en øget risiko for hudkræft i form af malign melanom og non-melanom hos patienter med idiopatisk Parkinsons sygdom. Der findes ikke belæg for, at den...)

Præmenstruelt syndrom (...den luteale fase af menstruationscyklus. De somatiske symptomer kan omfatte: brystspænding oppustethed obstipation kvalme ødemtendens vægtstigning og hovedpine. De psykiske symptomer kan omfatte: nedtrykthed grådtendens træthed søvnløshed irritabilitet aggression ængstelse manglende koncentration konfusion. Diagnosen stilles på baggrund af den cykliske forekomst af et eller flere af de somatiske symptomer. Dette kræver, at symptomerne debuterer efter ovulationen, aftager efter menstruationens start og at der er en symptomfri periode før den næste ovulation, finder sted. Samtidig er det vigtigt at udelukke andre årsager til symptomerne. Hos nogle kvinder er brystspænding, hovedpine og/eller ødemer det væsentligste symptom, hos andre er det de psykiske gener. Hvis de psykiske symptomer dominerer, taler man om præmenstruel dysfori (PMD). PMD adskiller sig fra andre kendte affektive lidelser præget af angst og depression, ved at symptomerne forsvinder, når menstruationen starter, og at kvinden i øvrigt er velbefindende og normalt fungerende. Det er oftest kvinder over 30 år, der har mest udtalte gener, og der synes at være en vis sammenhæng mellem PMS/PMD og sværhedsgraden...)

Depression (...den kumulerede livstidsprævalens er ca. 15 %. Depression ses mere end dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd. Hovedparten af patienterne (90 %) behandles i almen praksis. Depression kan medføre en svær reduktion i livskvalitet samt øget risiko for selvmord og langtidsfølger i form af varige kognitive forstyrrelser og varigt tab af funktions- og herunder erhvervsevne med heraf følgende lidelse for den enkelte og samfundsøkonomiske konsekvenser. Tidlig diagnostik og behandling kan afkorte sygdomsforløbet, forebygge selvmordshandlinger, reducere sandsynligheden for recidiv og forebygge, at tilstanden bliver kronisk. Efter den første depression er risikoen for recidiv over 50 %. Efter anden eller tredje depression er recidivfrekvensen over 80 %. Dette understreger betydningen af langvarig profylaktisk behandling, når den enkelte episode er overstået. Yderligere information om udredning af depression kan findes i anbefalingerne fra Danske Multidisciplinære Psykiatri Grupper og for unipolar depression i Sundhedsstyrelsens referenceprogram (1171) samt i den såkaldte NICE-rapport fra England (2160) . Denne rapport gennemgår bl.a. evidensen for antidepressiv behandling. Desuden har Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin (RADS) december 2014 udgivet et notat om anvendelsen af antidepressiv medicin, der opsummerer den kendte evidens på området (2535) . I denne rapport gennemgås hvorledes man skifter mellem forskellige former for behandling, hvis patienten ikke har effekt af den primære behandling. Desuden omtales, hvad man skal være opmærksom på ved seponering af behandling, samt hvornår dette skal overvejes. Sundhedsstyrelsen har i 2019 udarbejdet et baggrundsnotat om brugen af antidepressiva til voksne og eviden...)

Præmatur ovariel insufficiens, POI (...den normale menstruationscyklus. Der substitueres med naturligt østrogen i fysiologiske doser og desuden cyklisk gestagen. Startdosis af østradiol er typisk 4 mg oralt østradiol eller 100 mikrogram transdermalt østradiol. Endnu højere doser kan være nødvendigt hos de yngste. Serumniveauet lægges typisk på 0,4-0,6 nmol/l. Behandlingen bør dog ikke styres udelukkende efter blodprøveværdier, men sammenholdes med den kliniske effekt og resultat af DEXA, hvor BMD skal holdes stabilt på aldersvarende niveau (6308) (6056) (6311) . For at forhindre ukontrolleret proliferation af endometriet suppleres behandlingen med cyklisk gestagen, 10 dage hver måned. Ved valg af et long-cycle regime gives cyklisk gestagen i 12-14 dage hver anden eller tredje måned. Ved long-cycle er den endometriebeskyttende virkning formentlig lige så god som ved månedlig administration af gestagen. Alternativt kan gestagenet administreres intrauterint i form af en gestagenspiral. Kvinder, som er hysterektomeret, eller som aldrig har udviklet en livmoder, substitueres med østradiol alene. Good clinical practice vil være regelmæssig kontrol ved start af behandling og herefter ved behov. Vedr. behandlingsregimer, se figur 1 om østrogen og gestagen i kombination . Ved nedsat seksuallyst - trods relevant østradiol substitution og hvor andre tiltag i form af sexologisk udredning og rådgivning ikke har haft effekt kan man overveje behandling med transdermalt testosteron i fysiologiske doser. Der findes ikke et registreret testosteronpræparat til brug hos kvinder og testosteronbehandlingen er derfor off-label. Før behandlingsstart anbefales måling af lipider, levertal samt eventuelt frit og total-testosteron på indikation, ved klinisk mistanke om hyperandrogenisme. Behandling med testosteron bør følges op med en blodprøve efter 3 måneder med henblik på at undgå overdosering idet frit og totalt testosteron bør ligge indenfor præmenopausalt reference interval. Det anbefales at kontrollere testosteron hver 6.-12. måned med henblik på at undgå overdosering og bivirkninger. Testosteronbehandling er kontraindiceret hos kvinder med leversygdom eller hyperlipidæmi, da disse tilstande kan forværres under behandlingen. Behandlingen bør desuden undgås hos kvinder med tegn på klinisk hyperandrogenisme, såsom akne og hirsutisme. Endelig bør testosteron ikke anvendes hos kvinder med hormonafhængige neoplasier, medmindre behandlingen sker i samråd med en onkolog 6894 - Menopausal Hormon Terapi (MHT) . Patienten skal informeres om risiko for milde-moderate bivirkninger i form af øget akne samt øget ansigts- og kropsbehåring. Behandlingsvarighed Kvinder med tidlig menopause eller POI anbefales substitution med kvindelige kønshormoner indtil alderen for naturlig menopause (ca. 50 år). Præparatvalg Naturlige østrogener foretrækkes frem for artificielle østrogener på grund af veldokumenteret effekt på de helbredsmæssige konsekvenser af nedsat østrogenproduktion. Hvis kvinden har en livmoder, suppleres behandlingen med gestagen, som beskrevet ovenfor. Se endvidere figur 1 i Østrogen og gestagen i kombination . Valg af præparat og administrationsform afhænger først og fremmest af patientens præferencer og prisen. Nogle patienter kan have fordel af gestagenskift ved bivirkninger. Den transdermale administrationsform inducerer en mere naturlig balance mellem de forskellige østrogener end oral administration og er at foretrække hos kvinder med påvirket leverfunktion, hos rygere, hos kvinder med migræne og hos kvinder med risikofaktorer for venøs tromboemboli. Der er indikation for behandling med calcium og D-vitamin ved lav tilførsel eller mangeltilstande. Forebyggelse af osteoporose er vigtig, men manifest osteoporose dog sjældent forekommende i denne patientgruppe. Specifik behandlingsindikation for farmakologisk behandling mod osteoporose skal stilles af endokrinolog. I sædvanlige terapeutiske doser virker de naturlige østrogener ikke ovulationshæmmende, hvilket er vigtigt at informere om, hvis graviditet ikke er ønskelig, og hvis der blot er en lille sandsynlighed for, at ovulation kan forekomme. Intermitterende ovariefunktion ses således hos op til 25 % af kvinder med idiopatisk POI de første år efter diagnosen. Gennemsnitligt opnår højest 5 % af kvinder med idiopatisk POI spontan graviditet. Ved behov for sikker prævention kan man vælge at erstatte den...)

Tinnitus (...den subjektive tinnitus fornemmer patienten en susende, brusende, brummende eller hylende lyd, uden at lyden kan høres af andre end patienten selv. Omkring 10-15 % af befolkningen angiver at have tinnitus. Hyppigheden af tinnitus er dog væsentligt højere, hvis episodiske tinnitus-tilfælde medregnes. De episodiske tinnitus-tilfælde kan være af kortere eller længere varighed og kan ses efter en periode med kraftig lydpåvirkning. Kun hos ca. 1 % af befolkningen er tinnitus en stor gene i dagligdagen med påvirkning af livskvalitet 6074 - Udredning og behandling af patienter med tinnitus (3075) . Tinnitus kan opstå ved alle former for høretab så som aldersbetinget og støjbetinget hørenedsættelse. Derudover er tinnitus ofte et ledsagesymptom ved mange øresygdomme, hvori der indgår et høretab: Otosklerose, sekretorisk og kronisk otitis media, acusticus neurinom og morbus Menière. Lidelser i halscolumna, specielt artrose og kæbeledsdysfunktioner med ledsagende myoser, kan tillige give anledning til tinnitus. Hypo-/hypertension og anæmi kan også give tinnitus. Objektiv tinnitus er fornemmelse af en lyd, der også kan høres af andre end patienten selv. Det vil typisk være undersøgeren, der kan høre lyden, fx når man stetoskoperer over halsen. Objektiv tinnitus er sjælden og udgør kun 1 % af alle tinnitus-tilfælde og kan være en følge af muskulær eller vaskulær patologi. Ved muskulær tinnitus drejer det sig om myokloni af musculus stapedius, musculus tensor tympani eller muskler til rhinopharynx og bløde gane. Det er af og til muligt at se bevægelser af trommehinden ved otoskopi synkront med den oplevede lyd. Vaskulær tinnitus er oftest pulssynkron og skyldes sædvanligvis ændringer i den cervikale eller kranielle blodtilførsel, vaskulær anormalitet eller tumorer i mellemøret. Vaskulær tinnitus kan undertiden...)

Vaccination mod Hepatitis B (...den danske befolkning er beskedent. Hepatitis B-virus smitter primært ved kontakt med blod, ved seksuelt samkvem samt vertikalt fra mor til barn under fødslen. I sjældne tilfælde kan virus dog også overføres ved tæt socialt samvær. Sundhedsstyrelsen har derfor indført tilbud om gratis hepatitis B-vaccination af børn og ansatte i daginstitutioner, hvor der passes et barn med kronisk hepatitis B-virus infektion. Sikring af disse vaccinationer varetages af Styrelsen for Patientsikkerhed. Desuden tilbydes gratis hepatitis B-vaccination til husstande, hvor et husstandsmedlem har hepatitis B. Disse vaccinationer varetages af egen læge. Neonatal eksposition for hepatitis B Børn født af mødre med kronisk hepatitis B-infektion bør umiddelbart efter fødslen have specifikt hepatitis B-immunglobulin samt starte vaccination mod hepatitis B. Barnet revaccineres ved 1-, 2- og 12- måneders-alderen. Til hepatitis B-vaccination af børn anvendes sædvanligvis Engerix-B® eller når det findes hensigtsmæssigt - en af kombinationsvaccinerne. Den anden hepatitis B-vaccine, Fendrix®, anvendes alene ved alder > 15 år og samtidig nyreinsufficiens eller utilstrækkeligt antistofrespons på anden...)

Vaginitis (...den ledsaget af genital kløe. Ved wet smear ses en øget forekomst af leukocytter (flere leukocytter end epitelceller) som udtryk for den inflammatoriske reaktion i vaginalslimhinden. Hvis svampeinfektionen skyldes Candida albicans (ca. 80 %) , vil der ved wet smear mikroskopi være stor forekomst af både hyfer og sporer. Ved infektion med Candida glabrata (ca. 15 %) ses kun sporer, idet denne svamp ikke er hyfedannende. Bakteriel aerob vaginitis Hvis der sker en ændring i den vaginale mikrobiota, hvor aerobe bakterier som streptokokker, enterokokker eller stafylokokker dominerer, kan det give anledning til vaginitissymptomer. En af de hyppigste årsager er colibakterier, hvilket forekommer specielt perimenopausalt samt i forbindelse med langvarig amning. Diagnosen kan stilles ved wet-smear, som viser øget antal leukocytter, enten talrige bevægelige stave eller kokker og få eller ingen laktobaciller (ubevægelige stave). Desquamative inflammatorisk vaginitis Er egentlig en overordnet betegnelse for aerob vaginit og en mere heterogen gruppe, hvor den inflammatorisk autoimmune komponent fylder mere. Man må i denne gruppe være særlig opmærksom på Lichen planus, pemphigus samt atrofi. Modsat aerob vaginit er disse tilstande hyppigst i menopausen. Diagnosen er ofte en udelukkelsesdiagnose, men som dog baserer sig på wet-smear med betydeligt antal leukocytter samt nedbrudt vaginal slimhinde (mange basalcelle). Trichomonasvaginitis Her i landet er den éncellede protozoo Trichomonas vaginalis en sjælden årsag til vaginitis, men på verdensplan er den meget udbredt. De bevægelige trichomonader kan påvises ved direkte wetsmear mikroskopi i fase kontrast. Førstevalgsbehandling er metronidazol oral/lokal. Atrofisk vaginitis Atrofisk vaginitis skyldes oftest østrogenmangel, og tilstanden er ofte kompliceret med sekundære infektioner med ændringer i den normale vaginale mikrobiota. De beskyttende mælkesyrebakterier er ofte forsvundet, og den...)

Skoldkopper (...den fødedygtige alder. Raske børn, der endnu ikke har haft skoldkopper, kan vaccineres, hvis man ønsker at forebygge skoldkopper eller i forbindelse med afslutning på vaccination påbegyndt i udlandet. Varicel-vaccine kan anvendes som post-eksposure profylakse, hvis den gives inden...)

Funktionel dyspepsi (...den øvre del af mave-tarm-kanalen. Funktionel dyspepsi eller non-ulcus-dyspepsi betegner en tilstand med dyspepsi uden endoskopiske forandringer i ventrikel eller duoden...)

Behandling af angst (...den initiale behandling og i vedligeholdelsesbehandlingen, af serotonerge antidepressiva som, clomipramin ( TCA ), SSRI og venlafaxin ( SNRI ). Bedst effekt ses ved clomipramin og SSRI. Antidepressiva har en specifik virkning på nøglesymptomerne obsessioner og kompulsioner. Antipsykotika ( risperidon og quetiapin ) kan have en virkning i augmentationsbehandling af OCD. Bør ikke anvendes sammen med serontonerge antidepressiva ved påvist QT-interval forlængelse. Det anbefales at påbegynde behandlingen med gradvis stigning i dosis svarende til rekommandationerne for stoffet ved behandling af depressive tilstande. Efter 4-8 uger må yderligere dosisstigning overvejes afhængig af effekt og bivirkninger. Behandlingen skal gennemføres i mindst 12 uger, for at man kan vurdere effekten. Nogle patienter får markant, andre kun en vis bedring, men fuld remission er undtagelsen. Som ved andre angsttilstande bør den...)

Diagnostik (osteoporose) (...denfor). Andre årsager til knoglebrud - fx (metastaserende) cancersygdom - bør medtænkes. DXA-scanning DXA-scanning til bestemmelse af knoglemineraltætheden (Bone Mineral Density [BMD], gram/cm 2 ) regnes for guldstandard til diagnostik af osteoporose. Desuden anvendes DXA til kontrol af behandlingseffekt, se Monitorering af behandlingseffekt i Farmakologisk frakturprofylakse. Ved en DXA-scanning måles dæmpningen af røntgenstråler ved passage gennem knoglevævet, hvorved BMD, kan beregnes. Strålebelastningen ved en DXA-scanning er lav ( -1,0 Osteopeni: T-score mellem -1,0 og -2,4 Osteoporose: T-score ≤ -2,5 Lav knoglemineraltæthed øger risikoen for fraktur. Et fald i T-score på 1 indebærer omtrentlig en fordobling af risiko for fraktur. Gentagne DXA-scanninger Knoglevævets mineraltæthed (BMD) monitoreres ved gentagne DXA-scanninger hos: personer i behandling for osteoporose med henblik på vurdering af behandlingseffekt (se Monitorering af behandlingseffekt og Behandlingsvarighed nederst i Farmakologisk frakturprofylakse ), herunder muligheden for pausering. personer med risikofaktorer for fraktur , med henblik på, om der er tilkommet osteoporose og dermed indikation for at iværksætte behandling. For at mindske måleusikkerheden anbefales det at opfølgende scanninger foretages på samme apparat. Typisk anses en ændring i columna lumbalis på ≥ 3 %, i total hofte ≥ 5 % og i lårbenshals ≥7 % for at være signifikant (svarende til least significant change [LSC]). På baggrund af metodeusikkerheden sammenholdt med forventede ændringer i BMD bør kontrolintervallerne ved antiresorptiv behandling være mindst 2 år. Intervallet mellem scanninger kan være kortere ved anabol behandling og under glukokortikoidbehandling. Ved BMD mellem -2,5 og -1 samt uændret risikoprofil kan der udføres en kontrol-scanning efter 3-5 år, mens behov for en ny scanning ved T-score > -1 beror på en individuel vurdering. Røntgenundersøgelse Da såvel symptomatiske som asymptomatiske kompressionsfrakturer i columna thoracolumbalis indicerer behandling og er af betydning for behandlingsvalg (se Farmakologisk frakturprofylakse ) anbefales røntgenundersøgelse af columna thoracolumbalis på relativt vid indikation ved diagnostik af osteoporose, herunder ved: Rygsmerter forenelige med mulig kompressionsfraktur En dokumenteret eller anamnestisk højdereduktion på mere end henholdsvis 2 og 4 cm Thorakal kyfose Costa-crista afstand 50 år med en hoftenær lavenergifraktur (5117) (5313) Mistanke om fraktur eller anden patologi ved inspektion af hvirvlerne på DXA-scanningen. Pga. en relativ stor strålebelastning er opfølgende røntgenbilleder kun indiceret i de tilfælde, hvor en mulig nytilkommen kompressionsfraktur må formodes at have terapeutiske konsekvenser. På nyere DXA-scannere kan der foretages Vertebral Fracture Assessment (VFA), hvorved det er muligt at diagnosticere kompressionsfrakturer med en mindre strålebelastning end ved en konventionel røntgenoptagelse. Supplerende undersøgelser Med henblik på at udelukke sekundære årsager til osteoporose anbefales hos nydiagnosticerede patienter et screeningspanel bestående af følgende blodanalyser: hæmoglobin leukocytter trombocytter kreatinin natrium kalium magnesium calcium parathyroideahormon (PTH) 25-hydroxyvitamin D basisk fosfatase alanintransaminase (ALAT) thyroideastimulerende hormon (TSH) ved sammenfald i ryg tillige serum-M-komponent og frie lette kappa og lambda kæder (kappa/lambda ratio) testosteron (mænd) og evt. FSH (kvinder). Afhængig af patientens sygehistorie kan der evt. suppleres med relevant udredning for fx malabsorption, cøliaki, reumatoid artritis mv. Yderligere billeddiagnostisk udredning er indiceret ved mistanke om fx (metastaserende) malign sygdom. En række biokemiske markører for knogleomsætningen er gennem de seneste år blevet tilgængelige i klinisk praksis. Nogle af disse knoglemarkører afspejler knogleformation (fx knoglespecifik basisk fosfatase og P-Prokollagen I, N-terminal propeptid [P1NP]), mens andre er et udtryk for knogleresorption (fx collagen I, krydsbundne [CTx]). CTx er i reglen supprimeret ved behandling med bisfosfonater efter 8 uger og efter få dage ved behandling med denosumab. P1NP er lavest efter 3-6 måneder. Ved antiresorptiv behandling kan fravær af fald i markører på mindst 25 % i forhold til baseline eller manglende suppression under nedre normalområde være forklaret af problemer med compliance, adherence, frakturer, sekundær osteoporose eller reelt fravær af effekt. Knogleanabol behandling fører derimod til et øget niveau af knoglemarkører. Der mangler endnu evidens for betydningen af ændringer i niveauet af knoglemarkører hos den enkelte patient (fx er positiv prædiktiv værdi endnu ikke klarlagt). Brug af knoglemarkører i den...)

Søgeresultater, Vejledninger:

Thyrotropin-alfa (Thyroideastimulerende hormon (TSH), fremstillet ved rekombinant genteknologi i kinesiske hamsterovarieceller. Identisk med humant TSH.)

Thyroideahormoner (...en er påvist en glucuronidering, en oxidativ deaminering og en deiodering. Der sker desuden...)

Iodid (...iforbehandling ved tyrotoksikose i den sidste uge før operation efter forudgående behandling med antityroide stoffer i den hensigt at nedsætte glandlens vask...)

Thyroideacancer og medicinsk behandling (...den malignitet, der opstår i skjoldbruskkirtlen. Den udgør ca. 1-2 % af alle kræfttilfælde, men incidensen er stigende, hvilket primært skyldes øget diagnostik. Thyroideacancer inddeles hovedsageligt i fire typer: papillær, follikulær, medullær og anaplastisk thyroideacancer. Papillær og follikulær thyroideacancer betegnes som differentieret thyroideacancer og udgør ca. 90 % af tilfælden...)

Søgeresultater, Nyheder:

Bloddonation, medicin og karantæne (...den tappepause. Om en bloddonor ikke må give blod, og i så fald: Hvor lang en tappepause der anbefales Om der er særlige forhold, der kræver individuel lægelig vurdering Om en bloddonor må give plasma til industriel fraktionering (plasmaferese). Hvordan bliver anbefalingerne udarbejdet? Feltet udarbejdes og holdes løbende opdateret i tæt samarbejde med to læger fra de klinisk immunologiske afdelinger; Bitten Aagaard Jensen og Ulrik Sprogøe. Anbefalingerne baseres bl.a. på ”Transfusionsmedicinske standarder” fra Dansk Selskab for Klinisk Immunologi og på farmakokinetiske oplysninger. Relevans i hele sundhedsvæsenet Feltet ”Bloddonor” anvendes bredt og er relevant i flere sammenhænge, bl.a.: I alle blodbanker og på tappesteder, hvor korrekt håndtering af tappepauser er afgørende. I almen praksis , hvor patienter ofte spørger til muligheden...)

Åbent redaktionsmøde 21. maj (...den bedst muligt hjælper dig i den kliniske hverdag. Derfor vil vi gerne invitere dig til åbent redaktionsmøde og tale med dig og andre brugere om de valg, vi løbende træffer og høre dit input om det. Tidspunkt: Torsdag den 21. maj kl. 8.00 - 8.45 og 17.00 - 17.45. Tilmeld dig her og vælg tidspunkt. (Samme møde, to tidsrum for at flere kan deltage). Program 10 minutter: Generelt nyt fra pro.medicin.dk Nedslag om: Revurdering af behandling/afmedicinering Brug af AI Evidens for håndteringsvejledning 30 min: Fælles diskussion af de tre punkter: Revurdering af behandling/afmedicinering, Brug af AI, Evidens for håndteringsvejledning: Hvad har du brug for? Hvad skal vi være opmærkomme på? Hvad mangler? Hvad vil du gerne have indsigt i? 5 min. Evt. Fra pro.medicin.dk deltager: Anne Byskov, sygeplejerske og fagjournalist Thomas Nødvig, faglig leder, farmaceut Jonas Drotner, viden...)

Det siger I om pro.medicin.dk (...den af pro.medicin.dk - og en lille gruppe brugere deltog i et online møde til en uformel snak om muligheder og ønsker for forbedringer på pro.medicin.dk. Hvem svarede? Ca. 13 % læger, 15 % sygeplejersker, 8 % social- og sundhedsassistenter, knap 20 % farmaceuter og 26 % farmakonomer. Af de der besvarede undersøgelsen havde knap 50 % brugt pro.medicin.dk i mere end 15 år, så der er tale om en erfaren - og trofast - brugergruppe. Tak for det:) Ønsker som vi arbejder videre med En AI agent der kun søger i pro.medicin.dk At kunne sammenligne forskellige lægemidler; fx sammenligning af priser indenfor samme substitutionsgruppe - eller sammenligning af størrelse, tabletter med og uden kærv etc. Forbedret søgefunktion: funktionen skal forstå ord, også selvom man staver forkert Bedre information om interaktioner Information om behandlingsvarighed på beskrivelse af lægemidler Flere instruktionsvideoer; Fx sådan bruger du x inhalator Resume/boks øverst på siden med det vigtigste man skal vide om medicinen Lettere adgang til at skifte mellem pro.medicin.dk og min.medicin.dk Nemmere at finde information om medicin må dosispakkes i æsker/poser eller ej Undertekster på alle film. Ønsker der kræver yderligere research Personlig visning - dette vil kræve, at man som bruger skal logge ind, før man går på medicin.dk. Det vil frustrere en del brugere, andre vil være glade for det. Vi går i tænkeboks. Mere gamification/quizzer - god ide, vi er der ikke helt endnu. Dosering til børn - relevant og vigtigt men komplekst felt, som vil kræve yderligere specialkonsulenter tilknyttet Medicin.dk. Dark-version af appen - vil formodentlig blive en del af version 2.0. Utilfredshed med appen: Enkelte brugere angav at være utilfredse med den ny pro.medicin-app, i sær fordi visse funktioner (fx bogmærkefunktion og søgning på generisk navn) ikke er med i den ny app. Det er korrekt, og vil blive prioriteret ved den næste opdatering. Skal du med til online møde med Medicin.dk i 2026? Vi holder åbent møde online torsdag den...)

Præparatændringer

Fornem pris til Medicin.dks chefredaktør

Lav risiko for smitte med hantavirus

Du har søgt på: I den

Kontakt

Om medicin.dk – professionel